Læs side 5 i MiljøDanmark nr. 3, 2005

mim.dk

Læs side 5 i MiljøDanmark nr. 3, 2005

4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

FOTO: MASTERFILE/SCANPIX


FOTO: KIM LUNDSHØJ

❙ STENREV ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙

Fantastisk natur –

FOTO: STEFFEN LUNDSTEEN

også i snorkeldybde

Stenrevene i de danske farvande

er så rige på arter, at de næsten

kan minde om tropernes koralrev.

Nogle steder er revene endda

tilgængelige for snorkeldykkere.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

5


❙ STENREV ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙

7 meter I denne dybde ses flere lag af

blandede rød- og brunalger, der vokser så tæt, at man

ikke kan se stenene. Oven på algerne vokser små hvide,

koloniformede mosdyr.

Søanemone. Stankelbenskrabbe. Søpung.

Almindelig søstjerne. Dødningehånd.

Sønellike. Grønt søpindsvin.

Sådan kunne man blive ved med at

remse dyr og planter op, som trives på

de danske stenrev. Ligesom de bakkede

landskaber, der præger størstedelen af

Danmark, er revene rester af den sidste

istid, som sluttede for 10.000 år siden.

Stenrevene har en langt større rigdom af

arter end resten af havbunden.

Egentlig behøver man bare gå ud på en

stenmole for at se, at der er en særlig

flora og fauna mellem stenene. Med lidt

held kan man se fisk, der gemmer sig

mellem de tangplanter, der vokser på

stenene. I bælterne og langs Kattegat kan

man se søanemoner. Det giver en forsmag

på de oplevelser, stenrevene har at

byde på.

En nylig undersøgelse af et rev i det

sydlige Kattegat viste, at de undersøgte 4

kvadratmeter indeholdt 67 algearter og

19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter!

De fleste af revene ligger på dybt vand,

hvor et dykkerudstyr er adgangsbilletten.

Men ved kyster med sten er der mulighed

for at betragte rigdommen af arter

tæt på land. Det gælder blandt andet i

6 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

FOTOS: KARSTEN DAHL

vandet ud for Fornæs på Djursland samt

ud for Røsnæs i Nordsjælland.

– Det er meget flotte rev, som kan iagttages

i snorkeldybde, siger havbiolog og

erhvervsdykker Steffen Lundsteen, Danmarks

Miljøundersøgelser (DMU).

100 års forskningspause

Sammen med kolleger ved DMU og

Skov- og Naturstyrelsen deltager han i en

kortlægning af de danske stenrev. Formålet

er blandt andet at vurdere, om beskyttelsen

af revene lever op til kravene i

EU's Habitatdirektiv.

– For 100 år siden udførte den danske

botaniker L. Kolderup Rosenvinge en

række grundige studier af alger og tang

på stenrevene. Derefter fik revene lov til

at passe sig selv, indtil vi nu er begyndt

at studere dem igen. Det er en stor oplevelse

at være med til, siger Lundsteen.

Forskerne har kun nået at undersøge

en meget lille del af det samlede areal.

– Vores kendskab står slet ikke mål

med den viden, vi har om naturen på

land. Langt størsteparten af revene er

fortsat hvide pletter på kortet, siger Steffen

Lundsteen.

Godt 50 danske stenrev indgår i havområder,

der er udpeget som beskyttede

11 meter I denne dybde vokser kun et

enkelt lag af tang (mest rødalger), så nu kan man begynde

at se stenene – og enkelte dyr. Også her ses de små hvide

mosdyr.

områder under Habitatdirektivet. Direktivet

siger, at områderne skal have ”gunstig

bevaringsstatus”. Hvad der nærmere

ligger i det, er EU ved at udrede, og det

vil blive fastlagt i de kommende Natura

2000-planer, som dækker beskyttede naturområder

i hele EU. Første skridt er at

finde ud af, hvilken tilstand revene har.

Derefter kan man begynde at se på, om

tilstanden ændrer sig til det bedre eller

til det værre.

Vigtige for fiskeriet

Revene er værdifulde i sig selv. Desuden

spiller de en vigtig rolle som grundlag

for fiskeriet:

– Revene er gydeområder for en række

fisk. Samtidig er de vigtige for opvæksten

af fiskeyngel, som kan overleve ved

at gemme sig mellem tang og sten. Endelig

mener vi, at revene i en vis udstrækning

fungerer som et fristed, hvor voksne

fisk kan gemme sig for fiskernes trawl,

siger Steffen Lundsteen.

I hvor høj grad de voksne fisk finder

fred for trawlfiskeri, er dog et spørgsmål,

som havbiologerne ønsker at undersøge

nærmere.

Steffen Lundsteen siger:

– Udsigten til at få trawlet ødelagt vil


18 meter I denne dybde er der næsten

ingen alger tilbage. Til gengæld ses Slangestjerne (forrest)

og den gullighvide dødningehånd (en læderkoral).

naturligvis gøre fiskerne tilbageholdende.

Omvendt kan moderne trawl

holde til meget. Vi vil gerne vide i hvilket

omfang, der egentlig bliver trawlet på

revene, og hvilke konsekvenser det i så

fald har for plante- og dyrelivet set i lyset

af Habitatdirektivets krav.

Forlaget Hovedland (tidligere GADs Forlag)

har sammen med Danmarks Miljøundersøgelser

udgivet bogen "Stenrev – havets oaser"

Du kan finde en pdf-fil af bogen på internetadressen:

http://www.dmu.dk/Udgivelser/

Miljøbiblioteket/

I gang med at snorkle

Et godt første skridt mod at opleve rigdommen

af arter i snorkeldybde er guiden ”Dyr

og planter ved vores kyster – en snorkelguide

til livet på lavt vand”. Guiden, som

er skrevet af Dennis Lisberg og udgivet på

forlaget BIOS, indeholder anvisning i teknik

og sikkerhed i forbindelse med at dykke

med snorkel. Dennis Lisberg har også udgivet

en tilsvarende guide om dykning.

www.biospublishing.com

Søanemoner er meget almindelige i boblerevs sprækker,

tunneler og udhæng.

Boblerev

på dybt vand

Boblerev er en særlig eksotisk naturtype, som består af

sandsten. Fiskerne kalder dem koraller. Revene er dannet

ved, at metangas er boblet op gennem sprækker i sedimentet.

En kemisk proces, der er knyttet til den udsivende

metan, har udfældet kalk, som har kittet sedimentet

sammen. Senere erosion af havbunden har derefter

blotlagt den særlige sandsten. Det giver nogle søjlelignende

formationer, som stikker op fra havbunden. Revene

er rige på huler, hvor havets dyr kan gemme sig. Det giver

et helt specielt dyreliv.

– Også på den måde kan man virkelig tale om noget,

der ligner koralrev, siger Steffen Lundsteen, DMU.

Seks af de områder, der er beskyttet af EU´s Habitatdirektiv,

indeholder boblerev.

Et af boblerevene findes ved Hirtsholmene. Frederikshavn

Sportsdykkerklub arrangerer jævnligt dykkerture til

revet.

Adressen på Frederikshavn Sportsdykkerkluber:

http://fritid.frhavnkom.dk/foreninger/fsk

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

7

More magazines by this user
Similar magazines