Kunst i Kirken – Kirkekunst

Aktuel information om
Helsingør Stift
3 Ikke alt er lige godt
6 Kirken på nettet
10 Et sted at være e
14. årgang • nr. 4 • december 2009 • januar • februar 2010
Stiftsbladet

Nyansættelser
• Marianne Telling,
Skovshoved Sogn
• Signe Ahlburg Kamstrup,
Gammel Holte Sogn og
Søllerød Sogn
• Kenneth Siedentopf Knigge,
Stenløse-Veksø Pastorat
• Maria Rosted Danielsen,
Taastrup Nykirke Sogn
• Morten Lydiksen Wassmer,
Skovlunde Sogn
Fratrådte
• Maria Baastrup Jørgensen,
Gentofte sogn
• Claus Brøndum-Steen,
Pederstrup Sogn
Forsidebillede:
Fotograf: Sacha Hegner
(Taastrup Teater)
2
Rebecca Rudd
Kirken i det
offentlige
rum
Der bliver talt meget om forholdet
mellem folkekirken og
de det omgivende samfund. Men
hvorfor dette fokus på forskellen? For
kirken står jo midt i samfundet, som den står midt i
byen. Den er en integreret del af byens liv, af folks liv.
Kan man skille det ene fra det andet?
Men hvad så når kirken ligefrem går ind og blander
sig i byens liv? I Sengeløse fi k kirken sat en hjertesag
på dagsordenen i byrådet. Et samarbejde mellem
kommunen og kirkens frivillige blev sat i sving. Læs
om hvorfor på side 10.
Helsingør Stift og et egnsteater blev enige om at samarbejde
om at få 2000 konfi rmander i teateret. Teate-
Efteruddannelse for præster i Helsingør stift,
24. – 25. marts 2010
Et mediecirkus
– med præster i arenaen
Nogle præster gør sig godt i medierne, mens andre nemt
kommer i klemme…
Teolog og journalist Sørine Gotfredsen påstår i en klumme,
at præsten foragter journalisten. Og at denne foragt
dels skyldes en manglende indsigt i journalistens arbejde,
og dels dækker over en frygt for at blive misforstået.
Én ting er sikkert: der er ingen fælles dagsorden. Journalisten
vil sælge aviser, præsten vil forkynde og forkyndelse
sælger ikke godt.
Det gjorde det hverken på Jesu tid eller nu.
Omvendt skriver redaktør Morten Højsgaard i Kristelig
dagblad, at folk forventer, at præsten og kirkens folk har
en mening om de etiske og politiske spørgsmål, der optager
medierne og befolkningen.
Journalisten Pernille Stensgaard antændte Grosbøllaffæren
i maj 2003. Den historie ramte formiddagsavi-
ret lod præster sætte et præg på forestillingen. Man
kan meget hvis man vil. Se billederne side 11.
Mange vil faktisk gerne samarbejde med den lokale
kirke. For den kan noget ingen andre i byen kan. Den
kan samle trådene, fra fødsel til død, fra høj til lav, fra
glæde til sorg. Og det helt uden forkromede handlingsplaner
og profi tmaksimering på tapetet.
Den slags er vi ganske vist ved at lære. Julie Rebel slår
et slag for besindelse på de indre rækker, inden folkekirken
ender som endnu et storcenter eller en storkoncern,
med eget logo og topledelse efter de nyeste
trends. Læs hendes indlæg side 12.
Logoer og nye vinde blæser især på nettet, og også
her må kirken jo være med. Læs artiklen om hjemmesider
og få gode råd til hvordan man kommer i
gang. Se side 6.
God fornøjelse med vinterens stiftsblad!
/ Redaktøren
Præster bliver midtpunkter i
politiske opgør
»Det er grundlæggende politiske og etiske emner,
som optager brede dele af befolkningen.
Derfor kommer præsterne – ikke som politikere,
men som let afkodelige politiske symboler – på forsiden
igen og igen i denne tid.«
Morten Thomsen Højsgaard, Kristelig Dagblad
21. okt. 2009
serne hen over agurketiden, og fyldte læserbrevsspalterne
i fl ere år.
Hvad præster mener og tror er åbenbart godt stof, der
sælger.
Men hvordan sætter kirken selv dagsordenen i medierne?
Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvorfor skulle
vi gøre det?
Vi har inviteret et par af nævnte journalister, samt en
række andre dygtige folk til at lære os at navigere i den
verden, der også er vores: den offentlige arena.
Program samt oplysninger om tid, sted og tilmelding
vil blive sendt ud via km.mail til alle præster.
Mediekonsulent Rebecca Rudd og
teologisk konsulent Jørgen Demant

Ikke alt er lige godt
Religionens tid
For nogle få årtier siden var det en udbredt opfattelse,
at religionens tid var ved at være forbi. Jo
mere oplyste og veluddannede vi blev, jo mere naturvidenskaben
ville kunne forklare, jo mindre
brug ville der blive for at tro på Gud. Mente man.
I de senere år har vinden vendt. Profetien om religionens
død er i dag stort set afblæst. Uanset hvor
megen videnskab og teknik, der kommer til, så tyder
intet på, at mennesker skulle være hørt op
med at tro på Gud. Religionen er kommet for at
blive. Samtidig er det dog tydeligt, at gudstroen
former sig forskelligt. Ikke al religion er det samme,
ikke al religion er lige god. Det er nødvendigt
at sige, selv om nogen måske ikke synes, det lyder
pænt.
Ateisme
Udefra set kan det tage sig ud, som al religion
mere eller mindre er det samme. Sådan vil f.eks.
den nye aggressive ateisme gerne se på det. Den
melder sig stærkt på banen i kølvandet på, at religion
er blevet en del af det offentlige liv. Den nye
Der er forskel på
kristendom og
nyreligiøsitet
ateisme kritiserer al religion – blot fordi det er religion.
Her er ingen smålig skelnen. Fadervor er
overgreb mod sagesløse skolebørn, hævder man,
og må afskaffes. Helligdagene, foreslår man, skal
have andre, neutrale navne, som ikke henviser til
kristendommen – for al religion er skadelig.
Ofte møder vi et begreb om religion, som forsøger
at hænge det hele under samme paraply. Og med
en sådan opfattelse er der vel ikke noget at sige til,
at det kan være vanskeligt for folk at kende forskel
på religionerne og de religiøse traditioner.
Der er forskel
Men jeg mener, vi er kommet til et punkt, hvor det
er på tide at gøre op med den forestilling. Der er
ganske enkelt forskel. Der er forskel på kristendom
og nyreligiøsitet. Der er forskel på kristendom
og Asatro. Der er forskel på kristendom og
Islam. Det er ikke alt sammen det samme. Det er
ikke blot forgreninger af en og samme religiøse
virkelighed. Det er på tide at få sagt det helt tydeligt
og umisforståeligt.
Gudsbilleder
Kristendommen taler om Gud på en anderledes
måde, end al anden religion gør. For kristendommen
taler om den Gud, som selv kom til verden,
for at bære verdens synd og fald. En Gud, som af
kærlighed selv stiller sig på den fortabtes plads –
og lader sig ramme. Derfor er kristendommens
gudsbillede et billede, som skænker frihed og glæde
til mennesker. Det er et billede af Gud, som gør
os frie til at leve det daglige liv med dets udfordringer
– også de udfordringer, som stilles af den
politiske situation.
Kristendommen rejser os op som frie mennesker,
der må tage ansvar for vort liv og vore handlinger.
Her kan ingen gemme sig under hverken Pers eller
Pouls – eller for den sags skyld: Kirkens – mening.
Her kaldes vi til ansvar som mennesker.
Derfor er der heller ikke noget underligt i, at kristne
mennesker kan være af forskellig politisk over-
Af biskop Lise-Lotte Rebel
Her kan ingen gemme
sig under hverken
Pers eller Pouls – eller
for den sags skyld:
Kirkens – mening
bevisning og stemme på forskellige politiske partier.
Men i kirken er vi fælles om at være under ordet,
vi er sammen under dommen, og vi er sammen
under nåden. Det politiske liv, derimod, udspiller
sig på et helt andet plan, hvor vi hver især kæmper
for vore tanker og ideer. Folkekirkeordningen
værner om den frihed, som udspringer af denne
skelnen.
Folkekirken er med til at opretholde balancen
mellem det politiske liv og det kristne engagement.
Til forskel herfra vil en kirke, der stræber
efter politisk indfl ydelse, ikke mere kunne samle
os om tiltalen fra Guds ord på tværs af alle menneskelige
skillelinjer.
3

4
må fors forskelle
Rigtig mange unge rejser til et tredjever-
Eva med at organisere, lede, få ansat nyt persodensland
med missionsorganisationerne.
nale, holde møder og ikke mindst få dagligdagen
Eva og Jonas Fibiger Diemer har været i
til at fungere på det lille hospital.
Tamil Nadu i Sydindien som volontører et
Da der ikke længere var en læge, faldt patientan-
halvt år med Danmission. Eva som jordetallet
hurtigt. Så fi k vi opprioriteret mobilklinikmoder
ved et sundheds- og udviklingsproken,
og snart kørte den lille bus med sygeplejerjekt
blandt stammefolk og Jonas dels som
ske, farmaceut og medicin ud til de afsides lig-
udvikler af gadeteater i samme sundhedsgende
landsbyer både morgen og aften. Det var
projekt og dels som musikunderviser ved
svært at tiltrække fødende til hospitalet, dels fordi
et skoleprojekt. Her fortæller de om deres
vi ikke fandt faciliteterne gode nok, men også fordi
ophold, og hvorfor man som ung rejser ud
kvinderne traditionelt føder hjemme hos deres
på denne måde
mor. Eva gik derfor i gang med at interviewe gravide
kvinder for at kortlægge fødselstraditionerne
Det er først i februar. Vi sidder til det første møde
blandt stammefolkene. Jonas kæmpede med re-
på vores nye arbejdsplads: Et hospital i Kalranovationen
af sygehuset, prøvede at få samarbejyan
bjergene i Sydindien. Præsten, der er øverste
det mellem projektets forskellige partnere til at
leder af projektet, præsenterer hospitalets med-
fungere og trænede gadeteater-truppen.
arbejdere: en sygeplejerske, en farmaceut, en la-
Som volontør rejser man ud i stedet for at tage ud
borant, en chauffør og en havemand. Han slutter
og rejse. Man rejser ud til et konkret stykke ar-
af med at fortælle, at lægen desværre stoppede i
bejde for at gøre en forskel og for at lære om andre
projektet i fredags, da han skulle giftes, og han
kulturer og traditioner. Man lærer også noget om
kommer ikke tilbage. Eva bliver derfor indsat
sig selv, både fagligt og personligt. Man prøver,
som ny daglig leder af hospitalet, indtil vi får an-
hvordan det er at være fremmed, hvordan det er
sat en ny læge. – Velkommen til et nyt sted, en ny
ikke at forstå både kulturelle elementer og sprog.
kultur, et nyt sprog og en ny dagligdag!
Man er en outsider, men ofte en ganske interes-
Vi startede optimistisk med at tage billeder af hele
sant outsider ifl g. de lokale, man er i blandt. Store
hospitalet – det kunne jo være sjovt at have før- og
dele af diakonien er i Danmark overtaget af sta-
efterbilleder. Ifl g. projektbeskrivelsen skulle hoten.
I mange andre lande er kirken stadig en nødspitalet
nemlig renoveres i projektets startfase, og
vendig og ganske afgørende aktør indenfor socialt
da projektet allerede var halvandet år henne, måt-
arbejde, sundhed og uddannelse.
te det snart ske. – En god portion startoptimisme.
Halvanden uge før vi rejste, kom der endelig en ny
Men det viste sig snart, at vores opgaver blev tem-
læge. Og renoveringen gik i gang et par uger efter
melig anderledes, end vi havde forestillet os. At
vi kom hjem. Før- og efterbillederne ser umiddel-
være hospitalsbestyrere et så fremmed sted blev
bart ens ud. Men de er ikke ens, hverken for det
snart en meget stor mundfuld, og vi måtte begge
bruge det meste af vores tid på hospitalet for at få
lille sygehus i Kalrayan bjergene eller for os.
projektet til at køre videre. Eva kom aldrig til at
Projektet i Kalrayan bjergene ledes af Arcot Lu-
agere fødselshjælper, og Jonas måtte drosle ned
theran Church (ALC) og er et udviklingsprojekt,
på musikundervisningen på skolerne for at hjælpe
der støttes af DANIDA.

”Sakrale prædikener”
Jesu ankomst til Jerusalem bliver sammenlignet
med hans fødsel. Han kommer gennem porten,
som han kom gennem Marias skød. Jo, Svend
Bjerg, han kan sine billeder, og jeg læser lige et afsnit
til, og eet til.
56 små tekster. Korte, præcise og knyttet til et
stykke fra biblen.
Og ja, det ER en prædikensamling, og den begynder
med 1. søndag i advent og ender anden pinsedag.
Så præster kan godt læse med.
Men jeg vil først og fremmest anbefale bogen til
kirkegængeren, eller sofagængeren. Begynd din
søndag med 2-3 sider af Svends univers, og du vil
opdage, at du får meget mere med end det.
Ord og billeder, der bliver hængende; en velkendt
evangeliefortælling, der pludselig folder sig ud og
træder i karakter lige midt i din formiddag. Ordet
der bliver kød.
Svend Bjerg er ikke bange for at sige tingene lige
ud. Her er ingen uld i mund. Og indimellem skal
”I anden række”
Titlen henviser til 2. tekstrække, den række af tekster
der læses op hvert andet år til højmessen, og
som der prædikes over hver søndag landet over.
Introduktionen til ”I anden række” er en tiltrængt
gennemgang af 2. tekstrækkes tilblivelseshistorie.
Her serveres en god omgang kirkehistorie, og lægfolk
kan med glæde læse med.
Til gengæld er selve prædikenvejledningerne netop
vejledninger til dem, der skal holde en prædiken.
Vejledningerne er blevet til under samtale og
udveksling af tanker og ideer blandt en gruppe engagerede
mennesker, og det fornemmer man tydeligt.
Som læser sidder man med ved bordet, -
man bliver talt med.
Netop talt og ikke snakket – for hver enkelt vejledning
er velstruktureret. Der er en rigdom af litterære
henvisninger, poesi og billeder, som man
kan øse af i ens eget arbejde med prædikenen.
Man får mange gode bud på, hvordan prædikenen
man lige læse teksten igen. ”Skrev han virkelig
det?” Ja, det gjorde han.
Under overskrifter som: ”Du skal af-elske din mirakeltro”,
”Ramaskriget” og ”Jesus lever!” får vi
fortalt liv og evangelium sammen.
Vi får fortalt, at enhver lidelse er til bære, bare den
kommer ind i en historie. At der var så meget liv i
Jesus, at han var ved at sprænges, og at renfærdig
ateisme er at foretrække frem for hyklerisk mirakeltro.
Fortællingerne er sprængfarlige, for her er prædikener,
der for enhver pris vil hykleriet til livs.
Så vov pelsen.
Svend Bjerg: Sakrale prædikener, Anis
2009
Se også: Svend Bjerg: Profane prædikener, Anis
2008.
kunne gribes an den pågældende søndag, og selvfølgelig
– ved hver eneste søndag – et solidt salmevalg,
der stemmer overens med de bolde, der
er i luften.
2 præster fra stiftet, Peter Nejsum og Jørgen Demant,
har i samarbejde med Ulla Morre Bidstrup
lektor på pastoralseminariet i Århus, og Leise
Christensen, lektor på TPC, Løgumkloster, redigeret
disse prædikenvejledninger, hvor en arbejdsgruppe
på i alt 15 præster har medvirket.
Kunne præsten tildele sig selv et lille julegratiale,
så ville denne bog være et godt bud.
”I anden række” - Prædikenvejledninger til anden
tekstrække
Redigeret af Ulla Morre Bidstrup, Leise Christensen,
Jørgen Demant, Peter Nejsum
Aros Forlag
I
ANDEN
RÆK K E
PRÆDIKENVEJLEDNINGER
TIL ANDEN TEKSTRÆKKE
AROS FORLAG
5

6
Stort set alle kirker og sogne har efterhånden deres
egen hjemmeside. Men med tiden ønsker
mange også at forny siderne, eller at begynde
helt forfra. Og så melder spørgsmålene sig: hvem
skal redigere siden, hvad skal der være på den og
hvilket fi rma skal levere siden? Ja, hvordan gør
man, når en ny side skal sættes op?
Jeg vil her beskrive nogle begreber og nyttige
retningslinjer, som kan være gode at kende for
dem, der skal tage de endelige beslutninger.
Udbydere af hjemmesider:
Der fi ndes et utal af fi rmaer der udbyder hjemmesider,
og ofte varierer prisen og kvaliteten af produktet
meget. Det er med andre ord en jungle.
BILLEDER: Husk at tage billeder ved
alle givne lejligheder. Så kan næste
års høstgudstjeneste annonceres
med et fl ot billede af sidste års fl otte
æble- og kornbugnende alter.
Kirkens nye
hjemmeside
Udgiften til en ny hjemmeside kan spænde fra
10.000,- til 100.000,- kr., og dertil skal lægges årlige
udgifter til hosting (hvilken server siden skal
ligge på), support (telefonisk hjælp) og teknisk
vedligehold (opdatering af sidens driftssikkerhed).
Når man vælger udbyder, skal det også overvejes,
hvem der skal opdatere siden, dvs. lægge tekst og
billeder ud løbende. Vælger man en løsning, der
kræver at hjemmesidefi rmaet også skal opdatere,
kan det nemt blive meget dyrt i det lange løb.
Der fi ndes mange forskellige hjemmesidesystemer,
men grundlæggende for dem alle er, at de
skrives i html og CSS-koder. En side lavet fra
grunden af i html, giver stor designmæssig frihed,
men vil være et meget tidskrævende projekt. Samtidig
vil opdateringen kunne kræve kendskab til
html-sproget.
En hjemmeside lavet i et CMS (Content Management
System eller WCM ) har den fordel at kunne
redigeres fra en hvilken som helst computer, med
adgang til internettet. Samt at det kan betjenes af
enhver efter kun kort oplæring. Dog er sidens muligheder
begrænset af det oprindelige design, leveret
af fi rmaet.
Den billigste løsning er altså at købe en side, der
har et standard design. Man har her mulighed for
at præge siden ved hjælp af billeder og tekster,
nogle gange farver.
En række fi rmaer har slået sig på sognehjemmesider,
og nogle er mere eller mindre tilknyttet folkekirken,
men der er ingen »autoriseret« kirkelig
leverandør af hjemmesider.
www.folkekirken.dk laves i Typo3, et såkaldt
open software, altså gratis CMS system, af fi rmaet
DKM (Danmarks kirkelige Mediecenter). På trods
af navnet er her tale om et privat fi rma, der dog
– hvad
historisk set har tætte forbindelser med forskellige
kirkelige organisationer.
www.km.dk er også lavet i Typo3 CMS, leveret
af fi rmaet Nexus. Et privat foretagende uden særlige
forbindelser til det kirkelige.
www.sognepånettet.dk laves i Sitecore, et andet
kendt CMS system, og leveres af Infocenteret i
København. Dette center drives af Københavns
stift, og er det nærmeste, man kommer på en ikkekommerciel
folkekirkelig leverandør af hjemmesider.
Der fi ndes mange fl ere leverandører. De reklamerer
i fagblade og kan fi ndes på nettet. Finder man
en tilfældig hjemmeside, man kan lide, kan man
kontakte webmasteren og spørge, hvem der er leverandør
af siden.
Hvilken hjemmeside skal vi have?
Der fi ndes et utal af leverandører, der specialiserer
sig i hjemmesider til kirker, og for at kunne
manøvrere mellem disse, er det en god ide at gøre
sig følgende klart:
1. Hvem skal redigere siden i
det daglige?
Her skal tidsforbruget og kompetencen, sættes
i forhold til ambitionerne for siden.
Det kræver et kendskab til Word og Windows,
at vedligeholde et CMS-system, hvor grundlay-
INFO: En webmaster bruger ofte
meget tid på at opsøge information.
Rådet kan afl aste webmasteren ved
at »tænke« hjemmesiden med i alle
udvalgsmøder og sørge for at sende
alt relevant til webmasteren.

skal man vælge?
outet ligger færdigt fra leverandørens hånd.
Efter 1-2 ugers koncentreret opbygning af sidens
indhold, vil en løbende opdatering af kalenderpunkter,
referater og andre informationer
som minimum kræve 2-4 timers arbejde
om ugen.
Vil man mere med siden, ting der kræver fabrikation
af tekster, artikler, billeder – m.a.o.
kreativitet og produktion – koster det selvfølgelig
også mere tid.
Typisk er det sognemedhjælperen, kordegnen
eller kirketjeneren, der bliver ansvarlig for kirkens
hjemmeside. Vær opmærksom på at opgaven
og timerne skal skrives ind i stillingsbeskrivelsen.
Er det et rådsmedlem, der får opgaven, skal
man være opmærksom på løbende at videregive
al relevant information, så vedkommende
ikke skal bruge tid på selv at opsøge den.
2. Hvor mange penge
vil man bruge på siden?
Alt efter hvor store ambitionerne er, og hvis
ressourcerne (både de menneskelige og de
økonomiske) er tilstede, kan alt jo lade sig
gøre.
Der kan laves hjemmesider med direkte transmission
af højmessen, små fi lm af minikonfi r-
HUSK AT: »Tiden går hurtigt nu om
dage« og hvad der duede i går dur
ikke nødvendigvis i morgen. En hjemmeside
skal gerne skiftes ud hver 5
år, for ikke at virke helt ude af trit
med tiden.
mandløbet, download af salmeringetoner, og
kirkegården kan lægges op som gyserlabyrintspil
til Allehelgens. Der kan være chat med din
præst, blogs og debatpanel, og nyhedstjenester
og kalender over hele byens aktiviteter. Der er
ingen grænser, men det koster alt sammen tid,
penge og ikke mindst: engagement.
En side, der lover mere end den kan holde, er
en side man sjældent vender tilbage til.
3. Hvem er sidens modtagere?
Formodentlig de mennesker der bor i sognet.
Men er den også for andre? Hvilket billede vil
kirken give af sig selv, og hvor indforstået skal
tonen være? Nogle kirker bruger deres side til
forkyndelse (bibelord, prædikener, klummer)
andre mest som en opslagstavle (kalender, aktiviteter,
gudstjenester). Det er vigtigt at gøre
sig klart, hvad der er sidens primære funktion.
– Skal den erstatte kirkebladet og annoncer i
dagspressen, eller supplere? Skal den afl aste
kordegnens/præstens »svaren« på spørgsmål
over mail og telefon? Så er jeres side en opslagstavle.
Det betyder at opdateret, korrekt og
let forståelig information skal prioriteres. Og
være let at fi nde.
– Skal siden reklamere for den kristne tro og
for folkekirkens arbejde? Skal siden indeholde
fortællinger om, hvad I laver? Skal den præsentere
jeres kirkes liv, historisk og nutidigt?
Så er jeres side kirkens ansigt udadtil, og det
betyder, at der skal lægges en del arbejde i at
producere godt stof til siden.
Priser
En hjemmeside købt som en præ-designet CMS
skabelon koster ml. 5.000- 15.000,- kr. Udgifter
fortsættes næste side
Netto-modellen:
– Det nemmeste og billigste
er at købe en færdigdesignet
side i et CMS system. Den
kan redigeres af alle, og kræver
ikke særlige programmer
eller andet at gå til.
Brugsen-modellen:
– Vil man have en side, der
er helt specielt designet til
netop jeres kirke, kan det
stadig lade sig gøre i det brugervenlige
CMS, men den vil
koste mere at få leveret.
Irma-modellen:
– Skal siden kunne en hel
masse, der kræver kendskab
til Plugins og multimedie
håndtering, skal man nok
regne med, at redigeringen
ikke kan udføres af hvem
som helst. Eller at fi rmaet løbende
skal betales for at oploade
»de spændende ting«.
En timeløn for en web-tekniker
ligger på omkring 1500,-
kr. i timen.
Delikatesse-modellen:
– Endelig kan man overlade
hele opgaven til et fi rma, der
teknisk og designmæssigt
skaber siden fra grunden, og
også opdaterer siden løbende.
Det vil selvsagt blive en
kostbar affære, men man kan
dog modregne udgifter til
support og webmasterens arbejdstimer.
7
Side 7

8
Kirkens nye hjemmeside – fortsat
for hosting, support og vedligehold: max. 5000,-
årligt.
En hjemmeside i CMS, men tilrettet kirkens særlige
ønsker (farver, typer, rammer) kan koste ml.
15.000-50.000,- kr.
Udgifter for hosting og teknisk opdatering: ca.
10.000,- kr. årligt, dertil lægges timeløn for support
og tekniske ændringer.
En hjemmeside specialdesignet til kirken, med
særlige features (fi lm, lyd, spil) der skal opdateres
og redigeres af fi rmaet, kan koste alt mellem
50.000 og 150.000,- kr. Dertil skal lægges timeløn
for redigering og opdatering.
Vejledning
Har rådet brug for råd og vejledning til at få afklaret
nogle af disse spørgsmål, kan stiftets mediekonsulent
kontaktes. Konsulenten kan evt. deltage
i et møde med IT-udvalget, eller PR-udvalget og
hjælpe med at få klarlagt forholdene mellem ambitioner,
behov og ressourcer. Telefonisk rådgivning
om enkelte spørgsmål er også en mulighed.
/ Rebecca Rudd
Stiftets 13 provstier er gået sammen om en fælles hjemmesideløsning.
De 13 provstier købte en skabelon af DKM, og fi k den tilrettet
deres behov. Siderne blev leveret med en række faste menuer, og de
enkelte provstier kunne således straks begynde at fylde indhold på.
Sidernes vigtigste opgave er at opfylde lovens krav om offentliggørelse
af budgetter og referater. Men de vil også med tiden kunne servicere
menighedsråd og borgere.
Provstihjemmesiderne giver nem adgang til grundlæggende oplys-
glostrupprovsti.dk frederikssundprovsti.dk
BILLEDKUNST PÅ HJEMMESIDEN:
Ønsker man at bruge moderne billedkunst på
sin hjemmeside eller i sit kirkeblad, skal man
huske at søge om tilladelse. Men det er nemmere,
end man tror.
Organisationen Copydan har 60.000 kunstnere
i deres ”stald”, så sandsynligheden for at de
også repræsenterer den kunstner, I skal bruge,
er stor.
Man kontakter Copydan ved at ringe på 3544
1400 eller sende mail til billedkunst@billedkunst.dk
Der kan forventes hurtigt svar.
Det koster 148,- kr. at bruge en kunstners billede
på nettet i en måned. Ønsker man f.eks. at
PROVSTHJEMMESIDER
hilleroedprovsti.dk gladsaxe-herlevprovsti.dk
bruge et billede af Arne Haugen Sørensen på
kirkens hjemmeside som en fast illustration,
koster det således kirken 1776,- kr. om året.
Vælger man at bruge fl ere forskellige kunstneres
billeder eller fl ere af den samme kunstner,
koster det kun 194,- pr. måned for op til 10
værker. Der afregnes en gang om året. 10
kunstværker til brug på nettet, koster altså i
alt 2328,- kr. om året.
Eftersom der er tale om religiøs anvendelse skal
kunstneren give sin tilladelse, og det kan tage
tid, hvis der er tale om fl ere, men det sørger
Copydan for.
På siden www.copydan.dk er en liste over kunstnerne,
samt kontaktoplysninger, priser og alt
hvad man behøver at vide.
Har kunstneren været død i mere end 70 år, kan
man bruge billedet uden at betale for det. Og
altså uden at spørge Copydan eller andre. Dog
skal man være opmærksom på om f.eks. en
fotograf har rettigheder over fotografi et af
kunstværket.
/ RR
ninger om provstiet, mødedatoer, budgetter og regnskaber. På længere sigt
vil siderne kunne udgøre en platform for samarbejde på tværs af sognegrænser,
f.eks. koordinering af koncerter og delingen af viden og erfaringer.
De 5 nedenfor viste provstier er allerede på nettet.
De resterende provstier er på trapperne med deres sider. Link til hjemmesiderne
kan fi ndes under ”Provstier og sogne” på stiftets hjemmeside:
www.helsingørstift.dk / RR
gentofteprovsti.dk

Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirke, fejrede 450 års
jubilæum i år. Dette blev markeret ved en festgudstjeneste
i pinsen, hvor også Domkirkens nye antependie
og messehagler designet af Per Kirkeby blev fremvist.
Efter gudstjenesten besigtigede kunstneren værkerne
sammen med væverskerne og kirkens præster. / RR 9

10
Et sted at være
DEN KRADSE PEN
Et nyt værested på folkekirkelig
grund bliver til og
kommer på budgettet i Høje
Taastrup Kommune (HTK).
Værestedet bliver til, fordi
der er behov hos en bred gruppe af mennesker,
som af mange forskellige årsager er marginaliserede.
Det kommer på kommunens budget, fordi
undertegnede, en lokal sognepræst, præsenterer
projektet for en partifælle i byrådet, og sammen
baner vi den politiske vej.
Som så mange andre steder i samfundet bor der
også desperate mennesker i HTK, som de sociale
myndigheder ikke kan nå. I erkendelse heraf besluttede
et samlet byråd at acceptere og budgetlægge
projektet.
Værestedet er en organisationsdreven institution,
som drives af KFUM´s Sociale Arbejde (KSA).
KSA siger om sig selv, at den er en diakonal organisation
på folkekirkelig grund, fordi KSA´s medlemmer
er folkekirkemedlemmer. Værestedets
styregruppe består af lokale folk, inklusiv undertegnede,
som alle er medlemmer af folkekirken.
Som følge heraf kan man vel sagtens sige, at dette
diakonale projekt fødes som et resultat af et samspil
mellem religion og politik, mellem lokalpolitikere
og lokale folkekirkemedlemmer.
Og det fødes på folkekirkelig grund til gavn for
kommunens borgere.
Kirkelig hjælp
Men hvorfor skal hjælpen være kirkelig? spørger
Kathrine Lilleør i forrige udgave af Stiftsbladet.
Man kunne da med rette vende spørgsmålet om
og spørge: Hvorfor skal den ikke være kirkelig?
Ifølge 3. trosartikel er vi ikke
engang hellige uden de helliges
samfund.
Diakoni på folkekirkelig grund har mange fordele.
Lad mig begynde med det antropologiske argument.
Hvad har det med kirke at gøre? Det har det
derved, at kirkens medlemmer er mennesker, som
er defi neret ved en bestemt natur. Det hører til
menneskets basale natur, at mennesket kun er
menneske i organiseret tiltag. Det enkelte menneske
i ødemarken – eller overladt til sig selv på gader
og stræder - har ikke mange overlevelseschancer.
Derfor er menneskeslægten utænkelig, hvis
den ikke er organiseret i samfund/organisationer.
Ifølge 3. trosartikel er vi ikke engang hellige uden
de helliges samfund.
Merry Lisbeth Rasmussen,
sognepræst i Sengeløse
Et samfund som både er hinsidigt og dennesidigt.
Hos os har det dennesidige, hellige samfund taget
form i skikkelse af folkekirken. Diakoni på folkekirkelig
grund er da, når de helliges samfund, folkekirkens
medlemmer, går sammen om at bære
håbet om mere liv, et bedre liv videre til den enkelte
på gader og stræder.
Diakonien er nu kirkelig i den forstand, at den udspringer
af en kirkelig ramme, indenfor hvilken
kirkens medlemmer går sammen om at løse diakonale
opgaver til gavn for næsten.
Er det så forkert at mene, at diakonale tiltag også
er en måde at elske sin næste? Man får måske tilmed
skærpet sin sans for næsten i det diakonale
arbejde, ligesom man får skærpet sin sans for Gud
ved at gå i kirke.
Næstekærlighed
Selvfølgelig kan næstekærlighed ikke organiseres,
men næstekærlighed må altid udmønte sig i handlinger
i forholdet mellem mennesker. Og det forhold
kan organiseres i diakonale rammer, indenfor
hvilke der gives mulighed for ligeværd i øjenhøjde,
for at næstekærligheden kan få liv mellem
mennesker.
Hvis vi skal være ærlige,
hvor mange gange har vi så
ikke gået til alters uden at
angre vore synder?

Man skal passe på med at beklikke de menneskers
motiver, som tager initiativ til diakoni på
kirkelig grund. Selvfølgelig er der risiko for, at
det er promoveringen af menneskets selvgodhed/selvtilfredshed,
der er den egentlige motivation
og ikke næstens nød. Man kan beklikke
alting. Man kan også beklikke højmessen, dåben,
nadveren.
Hvis vi skal være ærlige, hvor mange gange har
vi så ikke gået til alters uden at angre vore synder?
Og hvor mange gange har vi ikke stået med
dåbsselskaber, hvor det ikke var dåbens glade
budskab, men familiefesten der var vigtig?
Faren for at deponere og forvrænge sin næstekærlighed
til selvgodhed i organiseret diakonalt
arbejde er altid til stede, ligesom faren for at deponere
og forvrænge sin tro til pæn, borgerlig
moral også er til stede.
Selvgodhed
Men derfor skal vi vel ikke lade være med at udøve
diakoni, ligesom vi ikke skal lade være med
at gå til gudstjeneste. Kan vi nu ikke lade være
med at beklikke hinanden med mistænkeliggørende
spørgsmål som: mon de nu er så gode?
Mon det ikke er noget de gør for at sminke sig og
dulme deres dårlige samvittighed?
Kan vi nu ikke lade den krikke stå, som altid skal
trækkes af stalden, når mennesker prøver at organisere
et eller andet, som de tror, kan hjælpe
andre. Man kunne jo også vende det at være
selvgod til noget positivt. Hvis man nu er så selvgod
– vil det sige god i sig selv? så har man måske
en ekstra stor forpligtelse til at elske næsten,
fordi man skal elske næsten som sig selv.
Selvgod eller ej. I min selvgodhed vil jeg i det
mindste glæde mig over, at et værested på folkekirkelig
grund, i samspil mellem religion og politik
er født i HTK, hvor brugerne kan opleve sig
selv som en del af et organiseret, accepterende
fællesskab, som giver masser af rum for udfoldelse
af næstekærlighed.
Konfi rmand-event 2009
i Helsingør stift
Historien om Harald Blåtand og
Poppo er omdrejningspunktet i
musicalen »Jernbyrd«, der beskriver
Danmarks skift fra asatro til
kristendom – levendegjort med
musik og instruktion af Sebastian.
Musicalen er åbningsstykket på
Taastrup Teater, der genåbnede
den 31. oktober efter omfattende
restaurationer.
Over 2000 konfi rmander oplevede
teaterstykket, som led i et undervisningsforløb,
udbudt af stiftets
religionspædagogiske udvalg, med
Charlotte Chammon og Berit Berg
som tovholdere og projektansvarlige.
Der var lavet et særligt program
med skrabelod til konfi rmandforestillingerne.
Konfi rmanderne
fi k
tegnet kors
i panden
med selvlysende
salve.
Max Hansen i rollen som
munken Jacob
Foto: Fotograf Marie-Louise
Baes
Teaterets nye forhal
fyldes af konfi rmander
fra hele stiftet.
En sal fyldt til bristepunktet
af 13-14-årige
var lidt af en prøvelse
for skuespillerne.
Fotograf: Sasha Hegner
11

12
Folkekirken i en
betænkningstid
– et udtryk for ledelse?
Betænkninger
Igennem de sidste 4 år har Kirkeministeriet under
forskellige kirkeministre spyttet betænkninger ud
om, hvordan arbejdsopgaver, strukturer, økonomi,
efteruddannelse for præster og endog stiftsråd,
skal tage sig ud i deres optik. Hele 4 betænkninger
er det blevet til.
Det er sket i en tid, hvor der til stadighed er blevet
stillet skarpere på folkekirken og særligt dens ressource
brug og stigende udgifter, men også medlemsfl
ugt m.m., har nået avisernes overskrifter.
Man kan på mange måder sige, at den tendens,
der generelt har været til at fokusere på offentlige
institutioner, så som kommuner, skoler, sygehusvæsen
m.fl ., for alvor har fundet vej ind bag kirkens
mure.
Kravet om bedre ledelse har lydt rundt omkring i
det kirkelige landskab. Ledelse er vejen frem. Vi
vil ledes. Eller vil vi i virkeligheden helst selv være
ledere? Ledelse er, som et andet mantra, blevet
gentaget i en uendelighed. Det er ikke mærkeligt,
for hvis der er et begreb, som har præget det nye
årtusinde, så er det ledelse. Og ikke mindst efteruddannelse
indenfor dette felt.
Ledelse ?
Man kan så spørge, hvorfor tage udgangspunkt i
betænkningerne, når man vil drøfte ledelse i folkekirken?
Er en betænkning udtryk for ledelse? Er lovgivning
m.a.o. det, vi får, når vi efterspørger ledelse i
folkekirkelig sammenhæng? Der er noget, der tyder
på det. Men i kølvandet på betænkningerne er
der også væltet kæmpemæssige administrative
opgaver ned over menighedsråd, som i bund og
grund består af frivillige folkevalgte medlemmer,
der ikke nødvendigvis er gået ind i arbejdet, for at
drive en virksomhed og moderne arbejdsplads.
Der er heller ikke mange steder nogen formel daglig
ledelse til at følge op på alle de mange og ofte
glimrende forslag, som betænkningerne har fremsat.
Og spørgsmålet er også, om det er lovgivning og
administration, vi forstår som ledelse? Og hvis det
ikke er det, hvad er det så?
Er lovgivning m.a.o. det, vi
får, når vi efterspørger ledelse
i folkekirkelig sammenhæng?
Der er noget, der tyder
på det.
Er det fx. et udtryk for ledelse, når en biskop melder
ud i pressen, at vi skal spise fi sk til Pinse? Eller
når biskopperne skriver under på diverse fælleserklæringer.
Når en biskop er for eller imod klimaringning?
Vil det være ledelse, hvis vi fi k en
fælles kirkelig synode?
Og har vi gjort os begreb om, hvilken effekt og for-
Af Julie Rebel,
sognepræst og kommende
Bachelor i ledelse
andring disse former for f ledelse l d l har h for f vores
hverdag, vores kultur og værdier? For dem har vi
da, ikke sandt?
Forandringer
En forandring af ledelsesforholdene i folkekirken
vil, uanset hvordan vi vender og drejer det, have
nogle omkostninger. Og der er mange kritiske røster,
som ikke vil være med til at ændre et komma
af frygt for at miste deres frihed. Mens andre igen
er parat til at smide barnet ud med badevandet,
for at få noget andet, noget nyt. Jeg har selv været
en af dem, der råbte højest og efterspurgte klar og
bedre ledelse. Men igennem de sidste 2 år har jeg
læst til diplomleder på KLEO (Center for Kompetence,
Ledelse, Evaluering og Organisation, nu
UCC under CBS), og i sidste modul ”ledelse og organisation”,
valgte jeg netop at belyse betænkningerne
i en ledelsesproblematik. For et er én betænkning,
men når de kommer 4 i rap, så er der
ikke tale om en enlig svale, men et mønster.
Spørgsmålet er så hvilket mønster?
Tidligere har det været uhørt, at kirkeministeriet
blandede sig i folkekirkens indre liv. Hvis man læ-

ser i retsinformation, læser man her, at der fra
1922-93 (over 71 år) blev lovgivet 10 gange. Hovedsagligt
om overordnede spørgsmål, som fx. i
spørgsmålet om medlemskab. Mens indenfor de
sidste 2 år (2007-09) er der til sammenligning blevet
lovgivet hele 9 gange og med gennemgribende
ændringer for folkekirken, hvad angår struktur,
opgaver, økonomi, og nu også uddannelse.
Mission
Det er svært at forstå betænkningerne som andet
end et udtryk for ledelse, – eller i hvert fald skiftende
ministres ønske om at vise handlekraft. Og
det, måske, klareste og bedste forsøg på at skabe
en ramme for den ledelse, fi nder vi i betænkning
1477 (Opgaver i sogn, provsti og stift). Her står følgende:
”Folkekirkens mission som kristen kirke
er, at forkynde Kristus som hele verdens frelser.
Kirken skal ledes, og i lyset
af betænkningerne, ser det
ud som om, at det er Kirkeministeriet,
der har tænkt sig
at gøre det
Dette udgangspunkt er bestemt i Grundloven § 4,
der bestemmer folkekirken, som den evangelisk
– lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den
grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen
indsats kan gøre sig fortjent til noget overfor
Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på
Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner
udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet
får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger
må dybest set tjene denne opgave”
Det er første gang, jeg har fundet folkekirkens
mission skrevet så klart ud sort på hvidt. Men er
det ledelse, eller nok at lede efter? Det er der nok
mange, der ønsker mere ledelse i kirken, som vil
stejle over. Og jeg må medgive, at det kan være
svært at forandre folkekirken til en moderne og
attraktiv arbejdsplads, hvis man hele tiden skal
nævne Kristus. Men omvendt er målet eller missionen
her netop så tilpas universel eller langsigtet
formuleret, at den skaber en meget vid ramme
og stor handlefrihed. Den fremmer improvisation
og nytænkning, fl eksibilitet og innovation, som i
den grad efterspørges, og som i rigt mål fi ndes indenfor
folkekirken. Betænkningerne trækker jo i
Fortsættes s.15
Endagskursus lørdag den 27. februar 2010 i
Grønnevang Kirke, Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød for alle med interesse for emnet
KIRKEN SOM FÆLLES ARBEJDSPLADS
Opgaverne, rammerne, samarbejdet indadtil og udadtil.
Der var engang, da kirken var en uproblematisk arbejdsplads, hvor alt bare gik som smurt.
– Eller var der? – eller er det bare sådan, at nu får problemerne lov at komme frem i dagens lys?
– Men skulle vi egentlig ikke i kirken være rigtig go’e til at tackle problemerne?
– Hvem er det for resten, der arbejder i kirken – og hvem samarbejder de med udadtil?
– Hvordan vil vi gerne, at vi skal have det sammen – vi, der
arbejder i og omkring kirken?
Program:
Morgenandagt i Grønnevang Kirke
10-12 Hvilke ”arbejder” har kirken? Hvad
skal en kirke kunne?
Emnet indledes med en præsentation af det
nybyggede kirkekompleks
Gudstjeneste og kirkelige handlinger
Undervisning
Diakoni og Fællesskab
Mission – PR
Oplægsholder: Sognepræst Thyge Enevoldsen,
Grønnevang kirke
12-13 Frokost
13-14 Hvad kan være frivilligt arbejde i kirken,
og hvad kræver professionel assistance?
Præst, kordegn, organist og kor
Kirketjenerfunktioner, kirkegårdsfunktioner
Frivillige i kirkens fi re hovedopgaver
Oplægsholder: Lektor Hans Ravn Iversen
14-15 Samarbejde og fællesskab i kirken
indadtil og udadtil.
Grundlaget for enhed i kristen ånd – den ideale
fordring!
Forholdet ansatte/ frivillige – er det et kald?
Hvordan løses konfl ikter i kirken?
Samarbejde i sognet med kirkelige organisationer og andre
Oplægsholder: Lektor Inge Lise Pedersen
15-16 Fællesdrøftelse og opsamling af dagens emner.
Ordstyrer: Ingeniør Erik Mollerup, formand for Kirkefondet
Foto: Kim William Catton
Kurset afholdes af Kirkefondets udvalg i samarbejde med distriktsforeningerne i Helsingør Stift.
Kursustilmelding og indbetaling af deltagergebyr 300 kr. til Bende Kragh, mail bendekragh@yahoo.
dk konto reg. 3139 konto 3139 876113 senest 18. februar 2010.
Udvalgets kontaktadresse: Jørgen Gersborg-Hansen, udvalgsformand, Søbrinken 4, 3450 Allerød,
mail: gersborg@ofi r.dk Spørgsmål til programmet bedes rettet til Jørgen Gersborg-Hansen.
13

14
Fotograf: Ejgil Brandborg, Ålsgårde
LANDEMODE 2009

Distriktsforeningen Sokkelund Herred
Indbyder til inspirationskursus på
PHARMACON i Hillerød
29. og 30. januar 2010
Kunst i Kirken –
Kirkekunst –
som formidler af det kristne budskab
Hein Heinsen, en af vore kendte nutidige billedehuggere
og en ivrig debattør fortæller om ”
Den treenige Guds billeder :” Stenen, kroppen,
og ånden”.
Sognepræst Gudmund Rask Pedersen causerer
over ” Jeg har ladet mig fortælle … ” og sognepræst
kunsthistorikeren Anne Mette Gravgaard
holder sit foredrag ” Kan et fi gentræ bære
oliven ”. Endvidere har vi inviteret Maleren Søs
Brysch der vil fortælle om sine malerier mens
digteren, fi lminstruktøren Elisabeth Rygaard
samtidig læser sine digte om malerierne.
Vi afrunder weekenden med et kig på den humoristiske
og provokerende nutidige billedfortælling
”Esbjerg Evangeliet” malet af Erik Hagens
og Anne-Sofi e Aabenhus holder foredraget
Tro i tiden” over de nutidige bibelgobeliner.
Vi skal også lytte til blid jazz.
Indbydelse, program, praktiske oplysninger og
tilmeldingsbanket er udsendt til menighedsrådenes
formænd elektronisk. Tilmelding pr.
menighedsråd skal ske senest 18. januar 2010
til Hanne Kjærulff pr. e-mail:
hanne.kj@privat.dk
Betaling bedes overført samtidig
med tilmeldingen til vor
konto i Danske Bank 1551
3327031813.
Anfør venligst de tilmeldtes
navne under
meddelelser til
modtageren.
p.d.v.
Mogens Taarup
Fortsat fra s. 13
høj grad på erfaringer, som netop udspringer fra
innovative og handlende sogne og provstier. Men
den slags kan man ikke nødvendigvis formalisere
eller lovgive sig til.
Tænk om udgangspunktet for den ledelse, alle råber
efter, fi ndes indenfor egne vægge, og ikke er
en eller anden populær videnskab med pseudoreligiøst
islæt, der skal hentes ind udefra. Tendensen
i ledelsesfi losofi en er at opgive mange af de
store systemer, fordi vi ikke kan overse konsekvenserne
af, hvilken betydning de får i vores organisationer,
og fordi, der ikke er nogen klokkeklar
forskning, der beviser deres værd.
Led magt i folkekirken?
Kirken skal ledes. Spørgsmålet er hvorhen? Og
måske også hvorfor? ...og i allerhøjeste grad af
hvem? Kirken skal ledes, og i lyset af betænkningerne,
ser det ud som om, at det er Kirkeministeriet,
der har tænkt sig at gøre det.
Midlet er strukturændringer, der griber ind i det
kirkelige landskab hist og pist, ændrer rammer og
retning.
Målet, ja det er vel forandring til en mere effektiv,
dynamisk og attraktiv folkekirke, som stadig har
som mission at forkynde Kristus. Den politik, som
er skyllet ud over det offentlige Danmark, er også
kommet til Folkekirken. Vi skal måles og vejes,
være innovative, fl eksible, effektive og økonomisk
stramme, efteruddanne os til fællesskabets bedste,
skabe livslange læringsmiljøer osv. Men Kirkeministeren
og hendes embedsmænd kan ikke
være daglige ledere. Biskopper og provster, præster
og menighedsråd skal selv sørge for ledelsen,
efter de regler, mål og visioner, som Kirkeministeriet
med betænkningerne har udstukket. De skal
være ledere, sparringspartnere, vejledere og det
skal foregå i et stort harmonisk ”teologisk samarbejdende
fællesskab”.
Formålet ?
Organisationsforståelsen af folkekirken som én
homogen organisation, grunder i dens mål, men
målet er så universelt, kontinuerligt og uden tidshorisont,
at der snarere er tale om èn mission,
men mange måder at forfølge målet på, og sådan
må det nødvendigvis være med den divisionaliserede
struktur Folkekirken har. Divisionen, den
enkelte kirke og sognet er operativkernen og kirkens
puls. Ikke ministeriet.
Målet i kirken forandrer sig aldrig. Hvis det gør, så
er vi ikke kirke mere. Målet for kirken har den forudsætning,
at det ikke kan nås, men at Kristus
som frelser engang kan nå os.
Så hvis vi holder fast i det, så er den reelle udfordring,
at være i evig proces, og inspirationen til det
fi nder vi måske allerbedst i vores egen kultur og
arv. Ikke i tilfældige virksomheds- og ledelsesstrategier.
Der er magt i at defi nere den anden og afmagt i at
lade sig defi nere. Kirken skal ledes og netop ledelse
og ansvar synes jeg faktisk, at kirken har en
ret god og gammel tradition for. Måske skal vi hellere
rette blikket mod vores arvegods, støve det af
og bruge det, når der tales om ledelse og forandring
i kirken, i stedet for at lade ”tidsåndens”
fl ygtige teorier sætte diskursen. New public management
er på vej ud alle andre steder, hvorfor
skal vi så have den indenfor? Dermed ikke sagt, at
det ikke ville klæde folkekirken, om vi selv turde
se på hele den folkekirkelige struktur med vores
mission og ikke bundlinjen, som højeste fællesnævner.
Tænk hvis vi blev lige så gode til at fortælle
vores egen historie og sætte vores egen diskurs,
som vi er til at fortælle andres historie?
Tilfældet
Folkekirken er en levende organisme, hvor meget
kan tilrettelægges og planlægges, men hvor alle
mulige faktorer gør det umuligt at styre. Derfor er
en af de fornemmeste opgaver for ledelse at lære
at leve med, at tilfældet råder, at vi ikke er herre
over livet, at vores forventninger ikke altid bliver
indfriet, men at der deri også er nye muligheder.
Det er det kirken i Danmark har klaret sig på de
første 1000 år, det har kirken som helhed vidst i
over 2009 år, og det er der altså ikke andre virksomheder
eller organisationer, der har i bagagen,
så mon ikke det holder lidt endnu?
15

Afsender: Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A,
3000 Helsingør
KALENDEREN
JANUAR
29. - 30. januar 2010
KUNST I KIRKEN
Inspirationskursus på
PHARMACON i Hillerød
Distriktsforeningen SOKKELUND HERRED Se side 15
FEBRUAR
27. februar 2010
KIRKEN SOM FÆLLES ARBEJDSPLADS
Grønnevang Kirke, Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød.
Kirkefondet og de 3 distriktsforeninger Se side 15
MARTS
15. marts 2010
FYSISK OG PSYKISK HANDICAPPEDE TIL
KONFIRMATIONSFORBEREDELSE
- hvordan underviser vi dem? Inspirations- og netværksdag.
Kl. 9.30 – 15.30 i Mørkhøj kirke.
Se www.kirkeogpædagogik.dk
24. - 25. marts 2010
MEDIECIRKUS – MED PRÆSTER I ARENAEN.
Efteruddannelse for præster i Helsingør stift Se side 2
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med
Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af
Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter
deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd
Tlf 2172 5082, email: rr@km.dk
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel
(LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby
Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg),
Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokke lund Herred), Carl-Henning Denning,
(Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), Ann
MAJ
Mari Sundin (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp.
Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget) samt
sp. Rebecca Rudd (Det religionpædagogiske udvalg,
ansv. redaktør).
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer,
præster og andre kirkelige medar bejdere,
samt til andre interesserede. Fra og med 2008
fi nansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag.
Menighedsrådene skal der for fremover
ikke betale særskilt for Stiftsbla det.
31. maj 2010
TILGODESE ALLE I DIN UNDERVISNING
- Nye læringsstile i undervisningen
9.30 - 15.30 i Hellerup sognegård
Se mere www.kirkeogpædagogik.dk
ANDRE DATOER
7. – 9. juni 2010
STIFTSKONVENT FOR PRÆSTER
I HELSINGØR STIFT
2. okt. 2010
LANDEMODE
Redaktionen
ønsker alle
en glædelig jul
Medde lelse om fl ytning eller bestilling af ekstra
blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A,
3000 Helsingør
tlf. 4921 3500.
Email: kmhel@km.dk
Deadline
Næste nr. udsendes omkring 1. marts 2010.
Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca
Rudd senest 11. februar 2010.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafi sk, Skjern · 96 800 700