Juni 2004 - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk

Juni 2004 - Kofoeds Skole

Kofoeds

Skole

Juni 2004

2


European Anti Poverty Network

- EAPN - består af mere

end tusind europæiske organisationer,

institutioner, projekter

og græsrodsbevægelser, som

arbejder med fattige og udstødte

mennesker i EU-landene.

Sammen forsøger de at påvirke

den europæiske udvikling efter

sociale og humanistiske principper.

Det er ikke kun økonomiske

værdier, der skal tælle i Europa.

EU skal være et socialt Europa,

hvor værdier som lighed og folkelig

solidaritet har naturlig

hjemstedsret, og hvor indflydelse

og deltagelse er udstrakt til flest

mulige mennesker. Også fattige

og udstødte borgere skal have et

talerør i Bruxelles, for fattigdom

og social udstødelse er en del af

den europæiske virkelighed, som

ikke må overses.

EAPN blev oprettet i 1990 med

det hovedformål at bekæmpe

fattigdom og social udstødelse.

Baggrunden for arbejdet er, at

EU’s egen politik typisk tager

mere sigte på marked, økonomi

og teknik, end på vilkårene for

mennesker. Denne tendens

ønsker EAPN at påvirke. En anden

vigtig baggrund for EAPN er

globaliseringen af økonomien.

Globaliseringen udfordrer den

traditionelle socialpolitik, som er

knyttet til folk og nation.

Nationalstaten er bl.a. kendetegnet

ved indbyrdes solidaritet og

tagen sig af sine egne, men hvem

har ansvaret for fattigdom og

social udstødelse, når økonomi

og virksomheder er grænseløse

og ufolkelige? De sociale forhold

for millioner af mennesker påvirkes

af overnationale beslutninger

efter en abstrakt markedslogik,

uden at beslutningstagerne stilles

til regnskab over for befolkning-

2

SOCIAL UDSTØDELSE I EUROPA

Siden november 2003 har Kofoeds Skoles chefkonsulent Ole Meldgaard været Danmarks

repræsentant i European Anti Poverty Network. Her fortæller han om EAPN’s arbejde med

at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på europæisk plan.

erne ved politiske valg. Dertil

kommer svigt i de nationale lovgivninger.

Intet medlemsland har

udryddet fattigdom og social

udstødelse blandt sine egne borgere.

Følgerne heraf er konkret virkelighed

for millioner af indbyggere

i EU-landene. Det er ikke

nær alle borgere, som til fulde har

nydt godt af den økonomiske

udvikling. Ifølge EU’s egne

beregninger lever 15 pct. af EUborgerne

i skyggen af fattigdom.

Det er 68 millioner mennesker -

og dét midt i et af verdens rigeste

områder. Derfor er det nødvendigt

at arbejde med socialpolitik

ikke blot på nationalt plan, men

på EU-plan - og på globalt plan.

EAPN har netværk i alle EUlandene.

Der arbejdes på at

opbygge tilsvarende netværk i de

nye medlemslande, så EAPN

efter udvidelsen kan tale med

den styrke, der ligger i at være

mange, som erfarer bagsiden af

den europæiske udvikling og

reagerer herpå. Mange af

Kofoeds Skoles afdelinger i Østog

Centraleuropa begynder nu at

gøre sig gældende i EAPN og i

“Fédération Européenne d’Associations

Travaillant Avec les Sans-

Abri” – Feantsa - som er en paraplyorganisation

for hjemløseinstitutioner

i Europa. I en række

tilfælde har de forskellige

Kofoeds Skoler været med-initiativtagere

til etablering af nationale

netværk og aktiviteter.

EAPN har sekretariat i Bruxelles

med syv medarbejdere

ansat. Der er oprettet en lang

række arbejdsgrupper, som forbereder

udspil over for EU.

Udspillene koordineres i et for-

retningsudvalg og besluttes i

bestyrelsen, som mødes 5-6

gange årligt.

Ide senere år har EAPN især

arbejdet med den såkaldte

Lissabon strategi: Stats- og regeringslederne

vedtog år 2000 at

gøre en stærk indsats for udryddelse

af fattigdom og social

udstødelse i EU inden for ti år.

EAPN ser det som sin opgave at

holde politikerne fast på denne

beslutning, ikke mindst i disse år,

hvor stigende arbejdsløshed og

social udstødelse ruller udviklingen

den forkerte vej. Det gøres

bl.a. gennem lobbyvirksomhed

og høringssvar til Kommissionens

udspil, og med henvendelser

til Europaparlamentarikerne

og til stats- og regeringslederne,

hvor EAPN har

konsultativ status.

De nationale regeringer skal

udarbejde nationale handlingsplaner

for indsatsen mod

fattigdom og social udstødelse i

deres respektive lande. Også her

forsøger EAPN at øve indflydelse,

ligesom EAPN udtaler sig

om EU’s beskæftigelsespolitik,

strukturfondspolitik, ligestilling

og anti-diskrimination. Her i bladet

kan man også læse om

EAPNs organisering af konferencer

for fattige og udstødte, som

mødes med Kommissionen for

selv at fortælle de europæiske

ledere om deres sociale virkelighed.

Ole Meldgard,

chefkonsulent


Turen går til

BRUXELLES

D. 10. og 11. maj, 2003, deltog Lis

Hammer, Marie Singertat og jeg

Karin Larsen fra Kofoeds Skole i

en stor konference i Bruxelles.

Den danske delegation bestod

endvidere af Ole Rudolf, formand

for SAND (Sammenslutning

af nærudvalg i Danmark),

og Steen Viggo Jensen, begge tidligere

hjemløse.

Konferencen var den anden fattigdomskonference

for mennesker,

der selv oplever fattigdom,

arrangeret af EAPN (European

Anti-Poverty Network). Den første

konference blev afholdt i

december 2001. 120 mennesker

fra 18 forskellige lande deltog,

incl. observatører fra de nye EUlande

som Bulgarien, Letland og

Polen. De to polske observatører,

Wojciech Zarzycki og Krzysztof

Maj, kom fra BARKA/Kofoeds

Skole i Poznan, så vi var stærkt

repræsenteret.

“NO SMOKING”, Lis læser

højt fra boarding passet og tilføjer:

“Så er det godt, jeg ikke har

smoking på, for så kunne jeg ikke

komme med!” Hun er rystende

nervøs og har hektiske røde pletter

på kinderne. Lis har ikke fløjet

siden en kort indenrigstur som

barn og insisterer på at sidde i

midten, så vi kan holde hende i

hånden.

Da Lis fik at vide, at hun skulle

med til Bruxelles, følte hun sig

dybt chokeret over at “lille

hende” skulle med, men hun var

naturligvis glad og stolt!

Lis er af natur en nysgerrig

pige og hendes tanker omkring

indholdet i konferencen var fyldt

med spørgsmålstegn: Hvad skal

der ske? Hvem er de andre deltagere,

og hvad har de oplevet?

Kan jeg klare det? Kan “de små

grå” følge med i, hvad der sker?

Den danske delegation foran hotellet. Fra venstre Steen Viggo, Karin, Ole, Lis og Marie.

Lis gjorde sig unødige bekymringer!

Hun snakkede engelsk frit

fra leveren og jokkede som sædvanlig

ind i folk med træsko på.

På spørgsmålet om hvad der

gjorde størst indtryk dernede,

svarer Lis: “At høre om de skæbner,

der er i andre lande. I

Danmark behøver man ikke gå

sulten i seng. Man kan få hjælp”.

Den vigtigste del af konferencen

var gruppearbejde (workshops),

og Lis var forbavset over

det sammenhold, der hurtigt

kom i gruppen og over, hvor

åbne de andre var om deres tilværelse.

Andre diskussionsemner i

gruppen drejede sig om, hvordan

fattige mennesker kan deltage i

arbejdet omkring fattigdomsbekæmpelse

både på det politiske

niveau, som individer og organisationer.

3


4

PÅ KONFERENCEN VAR DER ENIGHED OM:

Politikere skal lytte aktivt til mennesker i fattigdom.

Mennesker i fattigdom skal involveres i deltagelsesprocessen for

derigennem at undgå en overrepræsentation af socialt ansatte.

Deltagelse i konferencer skal støttes finansielt med tilstrækkeligt

regelmæssige møder og med teknologi.

Deltagelse skal omfatte et finansielt støtteaspekt

(dette krav er imødekommet, og deltagerne ved næste møde

får dækket udgifter til børnepasning).

Deltagelse skal garanteres på langt sigt for at sikre opfølgning og

fortsættelse.

Der bør etableres et stående europæisk observatorium, der kan forbinde

forskning med handling og ligeledes koordinere aktiviteterne.

Direkte adgang til europæiske subsidier for små organisationer skal gøres

mulig, og antallet af administrative mellemmænd skal begrænses.

Information mellem de europæiske niveauer og små foreninger skal gøres

mere flydende og gennemsigtig.

Lis syntes også, det var spændende,

at vi blev ledsaget af en

journalist (Trine Mølgård) og en

kameramand. De var ikke med

for dække konferencen men for

at fortælle Steen Viggos personlige

historie i forbindelse med

Trines fem fjernsynsudsendelser

om hjemløse og tidligere hjemløse.

Bagefter fulgte vi med i

udsendelserne på DR, og Lis’

kommentar til filmen om Steen

Viggo var: “Danskerne skal gøres

opmærksomme på, at selvom

man har været helt nede i lortet,

kan man godt komme ovenpå

igen og så hjælpe andre i samme

situation”.

Byen Bruxelles gjorde ligeledes

et stort indtryk på Lis. Vi for vild

DIGT

af Anna Maria,

elev på Kofoeds Skole

den første aften ud fra mit princip

om, at når man skal opleve en

ny by, skal man ikke gå med

næsen nede i et kort. Bykortet

skal ligge i den ene lomme,

penge til en taxa i den anden! Så

kan man løfte hovedet og beundre

husene, Grand Place osv.

Efter et par timer og adskillige

vabler fandt vi en metrostation,

hvis navn vi genkendte og vendte

trætte og sultne tilbage til

Hotel Dorints lækre aftenbuffet.

Det er vigtigt, at de mennesker,

som direkte berøres af den sociale

lovgivning bliver hørt i

Bruxelles og får lejlighed til at

udveksle erfaringer og meninger.

Lis deltager igen i år og forventer

at få endnu mere ud af det denne

gang, da hun nu ved, hvad der

forventes. Bl.a. skal vi i gang med

at gennemgå Danmarks nationale

handlingsplan.

Flyskrækken er også overstået.

Nu indtager Lis vinduespladsen.

Kofoed, jeg tænker på dig og drømmer om dig.

Jeg føler din ånd og din trøst overalt her.

Jeg føler kærlighed og jeg føler sikkerhed på Kofoeds Skole.

Dine tanker er evige.

Dine frugter er: forståelse, tilgivelse, tolerance og respekt.

Det er, hvad verden har brug for.

Hjem er langt væk, på den anden side af oceanet.

Kofoed, omgivet af din ånd er jeg hjemme

og kan stræbe efter venlige og fredelige

omgivelser med tillid og mod. Du er min skytsengel.

Tusind tak, Kofoed og Kofoeds Skole.

Smil, syng og dans.

Karin Larsen,

sektionsleder, Tøjdepotet


ET KULTURTRÆF

Jeg er en af de mange elever,

som bliver undervist herude

Skolen. Da jeg kom her første

gang for syv år siden, var

det for at sætte mig lidt ind i frisørmetieret.

Jeg regnede kun

med, at jeg ville komme her en

sæson. Nu er der gået 5 år, og jeg

hænger på som en burre.

Jeg havde et problem, da jeg

trådte ind her på stedet: Det

vrimlede med mennesker fra alverdens

lande. Jeg havde jo fordomme,

som alle andre, der ikke

kender nogen af de mange udlændinge

personligt - dem tog

jeg afstand fra. Men afstanden

mellem dem og mig er faktisk

ikke så stor, som jeg troede.

Det viste sig hen ad vejen, at

man sagtens kan kommunikere

uden tegnsprog - ja, de kunne jo

tale dansk. Det var én vej at lære

dem at kende på. Arabere, kinesere,

afrikanere, østeuropæere,

og mange andre nationer er

repræsenteret her. Man er tvunget

til at være sammen med hinanden

her på skolen - måske flere

dage i træk.

Hvad gør man så, når negativiteten

sidder i højsædet? Man må

skubbe den til side og bruge

kæbebenene og strubehovedet

til at indlede en samtale - det er

nødvendigt for et godt samarbejde.

Det gik udmærket for mig, og

jeg opdagede, at mange af dem,

som jeg troede var fanatikere ud i

religionen, nok dyrkede en

anden tro, men den menneskelige

kontakt var venlig og gensidig.

Jeg opdagede, at ser man det

hele fra deres side, er vi måske

lige så mærkelige, og det har vi

faktisk drillet hinanden lidt med.

En anden ting som jeg fik tættere

ind på livet, var de mennesker,

som sidder nede i forhallen

og bare slapper af. Her støder

man ind i lidt af hvert - landstrygere,

alderspensionister og naturligvis

eleverne.

Jeg tror, det er sundt at møde så

mange forskellige slags mennesker

fra flere kulturer, og folk som

ikke har overskud til ret meget.

Man får et andet syn på tingene,

når man lærer dem at kende, og

det er faktisk en form for hjælp til

selvhjælp, for ingen lærer kan

undervise i respekt og tolerance:

Det er noget, der kommer af sig

selv med tiden, når man er i

samme hus med de forskellige

grupper.

Skolen har altså flere funktioner:

Ikke bare tilbyder den

undervisning og værksteder,

men den sammenfører også forskellige

mennesker, og det er jo

vejen frem til et liv med færre fordomme.

Man møder udfordringen

ved at lære andre kulturer at

kende uden at se spøgelser.

Jeg er snart tres år, og gruer for

den dag, jeg ikke kan komme her

mere i en undervisningssituation.

Men måske er jeg blevet hjulpet

på vej af ånden på Kofoeds Skole

til at kunne finde på noget at

beskæftige sig med til den tid -

hvem ved?

Daniella Laubech,

elev på Kofoeds Skole

FLOT RESULTAT I KERAMIKVÆRKSTEDET

Der er altid gang i den på skolens

keramikværksted, hvor eleverne

udfolder deres kreative

evner i arbejdet med skulpturer

og brugsting af ler eller stentøj.

”Vi har mange forskellige elever,

og det er med til at gøre dagene

her i værkstedet sjove og varierede”,

fortæller værkstedets lærer

Pia Baastrup.

Der er plads til både begyndere

og øvede, da man som begynder

får undervisning i alle grundteknikerne,

hvor de erfarne elever

arbejder mere individuelt.

Pia beskriver værkstedet som

”det varme værksted”, da der er

plads til alle: “Vi deler både det

gode og det nogle gange mindre

gode humør. Derfor er her rart at

være.”

På billedet ses et af elevresultaterne,

der med flere måneders

arbejde bag er lavet af en elev på

værkstedet. Han har brugt mange

timers arbejde på at udforme

Kofoeds Skoles logo med de to

hænder, der beskytter en flamme

imod vind og vejr. Pia fortæller,

at han har en naturlig flair for

faget, og at han er meget optaget

af at modellere hænder.

Om et par uger flytter værkstedet

udenfor, da de skal afprøve

en japansk keramikstil – raku –

der indebærer brænding i det fri!

Trine Nexmand Jacobsen

5


6

Kolbøttebaner, hulahophinkerulle

og tumlingeleg: Ikke ord

man typisk forbinder med

Kofoeds Skole! Men denne

vinter startede Kofoeds Skole

forsøgsvis et tilbud om forældre-børn

gymnastik hver lørdag

eftermiddag i Multihallen.

Tilbudet blev oprettet

på baggrund af en undersøgelse

blandt de af Skolens elever,

der har børn. Eleverne

blev spurgt om, hvorvidt de

manglede tilbud til deres

børn, og blev foreslået forskellige

muligheder. “Top-scoreren”

var forældre-børn gymnastik.

Charlotte Lahrmann er en af

de to undervisere på forældrebørn

gymnastik. Hun kan se

at tilbudet imødekommer et

behov hos mange forældre:

“Der er et stort behov, både

blandt danske kvinder og indvandrerkvinder.

Det er mest

mødrene der kommer, selvom

der er åbent for bedsteforældre

og mænd også. Det eneste

kriterium for at komme er, at

man skal have børn med! Men

altså, det er rart for mødrene

at komme et sted hen, hvor

man både kan møde andre

kvinder og skabe et netværk.”

Det betyder dog ikke, at forældrene

bare kan “parkere” børnene

hos gymnastiklæreren og

så sætte sig ud og drikke kaffe:

“Vi forventer aktiv forældredeltagelse”,

siger Charlotte.

“Forældrene skal være med til

BARNELEG OG

FORÆLDRENETVÆRK

I MULTIHALLEN

at støtte børnene, og de skal

varetage opdragerrollen.”

Børnene folder sig ud i den

store sal med de mange forskellige

sjove redskaber og

muligheder. Underviserens

rolle er at sætte alle de spændende

lege i gang. “Det er rart

for både forældre og børn at

komme et sted hen, hvor det

ligesom er ‘værsgo at lege!’

Det giver plads til forældrene,

og er sjovt for børnene. Vi

laver mange forskellige ting.

For eksempel laver vi en bane

med en kolbøttemadras,

kegleløb på et rullebræt, driblende

bold og meget mere.

Efter banen slutter vi nogen

gange af med, at børnene sidder

oppe i en stor kegle og

tumler rundt. Vi spiller også

med badebolde over badminton-net,

laver sanglege og

leger med en kæmpe faldskærm,

vi har. Det er lykken

for alle – også fordi salen er så

stor og lækker. Det er ikke

mange steder, der har faciliteter

som vores,” fortæller

Charlotte.

En anden stor fordel ved tilbudet

er, at det er gratis. Mange

forældre har ikke råd til at

melde børnene til de mange

kommunale tilbud, og kommer

ikke rigtig ud sammen

med børnene. Tilbudet gælder

for voksne med børn fra 2 til

10-12 år. Charlotte forklarer

aldersbegrænsningen:

“Det er for at præcisere, at der

skal være lidt gang i børnene,

de må gerne synge med, og der

skal være sådan lidt sjov. Det er

ikke lige noget for teenagere”.

Både børn og forældre har

meget ud af at møde hinanden

på tværs af sociale og kulturelle

forskelle. Underviseren

tager altid udgangspunkt i

hvor mange og hvilke børn,

der dukker op – om der er

mange søskende, om nogen

kender hinanden i forvejen,

og så videre. Planerne for

dagens aktiviteter ændrer sig

hele tiden, og der skal også

være plads til at være spontane,

siger Charlotte:

“Altså sidst endte vi med i rigtig

lang tid at lege taxa på rullevognen,

som egentlig er

beregnet til at samle madrassen

op i eller køre badmintonnettet

frem og tilbage med.

Det brugte vi lang tid på.”

Forældre-børn gymnastik har

åbent hver anden lørdag fra

10-13, og der spises frokost

bagefter eller undervejs.

Charlotte er overbevist om, at

tilbudet bliver fast; hver

anden lørdag resten af året.

For behovet er der, og alle får

en god oplevelse af de 3

timers leg og gymnastik, eller

som Charlotte selv siger: “De

går herfra og er super glade

og har haft en god dag.”

Christina Berg Johansen


Bevægelse & leg i et fælles-maleri af elever på Skolens atelier.

Tak for besvarelserne

Hermed en stor tak for besvarelserne af spørgeskemaet, der var vedlagt i

Kvartalsbladet i december 2003 - tak for de mange gode ideer og forslag til

indslag i Kvartalsbladet. Det har været meget interessant, lærerigt og tankevækkende

at læse de forskellige besvarelser, da det er med jeres ris og ros, vi kan

forbedre det fremtidige blad.Vi arbejder videre med sagen - et nyt og forbedret

Kvartalsblad vil kunne opleves i løbet af det næste år.

7


Kofoeds Skole

Nyrnberggade 1

2300 København S

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel magasinpost

KULTURDAG

Kofoeds Skole holder den 17. juni kl. 9 til 16 sommerens

kulturdag. Der vil bl.a. være åbne værksteder,

andre boder og mad fra Skolens cafeteria i gården.

Desuden vil Skolens elever opføre en musikalsk sigøjnerforestilling,

”Den magiske violin”.

IDRÆTSDAG

Fredag d. 11. juni samles alle lærere og medarbejdere

Kofoeds Skole til årets idrætsdag. Vi går samlet til

Kløvermarken og løber stafetløb, spiller volleyball,

fodbold, o.s.v.

Der vil være konkurrencer og præmieuddeling.

TESTAMENTER

Tak fordi De læser dette blad og

udviser interesse for Kofoeds Skole.

De kan også vise Deres interesse og støtte det arbejde, der udføres

Kofoeds Skole ved at betænke Skolen i Deres testamente.

Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis

advokat-bistand til Deres rådighed.

De kan blot henvende Dem til: Kofoeds Skole,

Nyrnberggade 1,

2300 København S.

Telf. 32 68 02 00.

De kan se mere om skolen på www.kofoedsskole.dk

Med venlig hilsen Kofoeds Skole

KOFOEDS SKOLE

Den selvejende institution Kofoeds Skole,

der arbejder på et kristent og folkeligt

grundlag, yder hjælp til selvhjælp til

mennesker i sociale vanskeligheder.

Formand for Skolens bestyrelse:

Fhv. socialminister Aase Olesen

Formand for Skolens

repræsentantskab:

Fhv. finans- og socialminister

Palle Simonsen

Forstander:

Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe

Redaktion:

Christina Berg Johansen (ansvar)

Marianne Bjørkøe

Claus Clausen

Henrik Juhl

Trine Nexmand Jacobsen

Layout: Hanne Andreasen

Tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri

e-mail: trykkeriet@kofoedsskole.dk

ADRESSER:

Kofoeds Skole

Nyrnberggade 1

2300 København S

www.kofoedsskole.dk

Telefon: 32 68 02 00

Telefax: 32 95 62 17

Postgiro: 9 11 88 45

Kofoeds Skole Aalborg

Ågade 23, baghuset, 1. & 2. sal

9000 Aalborg

Telefon: 98 12 36 31

Kofoeds Skole Århus

Toldbodgade 6, 1. og 2. sal

8000 Århus

Telefon: 86 12 27 02

Holger Nielsens Ungdomsbolig

Peder Lykkesvej 45

2300 København S

Telefon: 32 58 09 35

Louisestiftelsen

Feldskovvej 30

Frederiksberg

4180 Sorø

Telefon: 57 83 12 99

Haugegård

Sandbjergvej 23

2970 Hørsholm

Telefon: 45 66 12 52

Bladet er trykt i 18.500 eksemplarer

til Kofoeds Skoles støttekreds.

Eftertryk er tilladt med

kildeangivelse.

ISSN 0900-4270

Forsidefoto: Elev i Atelieret

Fotograf: Susanne Borg Pedersen

More magazines by this user
Similar magazines