November - Bjert Stenderup Net-Avis

bsavis.dk

November - Bjert Stenderup Net-Avis

18

To unge mennesker fra Bjert

starter tøjfirma

I sommeren 2011 gik det

nye danske surf- og skimærke

Lakor Soulwear i

luften. Et eventyr, der

startede seks år tidligere,

med en tegneglad dreng

og hans ven fra Gyndbjerg

i Bjert

Lasse Kornum og Jesper Unna

fortæller

Vi er vokset op på Gyndbjerg, hvor vi har

brugt et utal af timer på fodboldbanen og

lige så mange timer på at rende rundt i

Bjert i en drengeflok og fordrive tiden med

frisbees, på rulleskøjter eller på cykelture

til stranden. Tid var der nok af, og det

handlede bare om at have det sjovt. Vi har

desuden været på Gyndbjerg-skiferier

sammen mange gange, og var begge tidligt

grebet af ekstremsportskulturen med

surf, ski og skateboarding.

Foruden Lasses spirende karriere

indenfor håndbold i Kolding IF, kunne man

ikke undgå at lægge mærke til hans tegnelyst

og -evner. Væggene på værelset

var klistret til med Lasses tegninger, og

som man har kunnet læse i en tidligere

udgave af dette blad, har det bl. a. ført

til ”Marcipangrisens Historie” som man fik

med, når man købte en pakke Odense

Marcipan.

I en skoletime i 2005 kom der dog noget

anderledes ud af fingrene, som udvidede

horisonten, for hvad Lasse havde lavet ind

til da: ”Jeg kunne mærke, at jeg havde

ramt noget jeg gerne ville arbejde videre

med. Jeg vidste bare ikke, hvad det var.

Jeg viste den til mine venner, der opfordrede

mig til at lave en T-shirt med trykket,

Eksempel på de kreative unge menneskers design.

Jesper Unna og Lasse Kornum er måske igang med et større ehvervseventyr.

som de kunne gå med”. Tegningen var

inspireret af naturen og surf-kulturen og

brød op med den mere tegneserie-agtige

stil han altid havde tegnet i.

Fra tegninger til T-shirts

Tegningen blev trykt på 10 T-shirts, og det

var egentlig ikke planen, at det skulle

være mere end det. Det blev der imidlertid

lavet om på, da trøjerne fik meget

opmærksomhed, og snart efterspurgte

venner og venners venner flere trøjer. Det

udviklede sig til hættetrøjer til skiture for

gymnasieelever og rejsetrøjer til backpackere.

Ethvert tøjmærke har brug for et

navn, og dette projekt døbte Lasse hurtigt

”LAKOR” - en sammentrækning

af ”Lasse Kornum”.

Det blev nødvendigt at kommunikere

tanker, priser og billeder ud til folk, og

Jesper, der i forvejen var interesseret i

computere, tog det som en udfordring at

lave en hjemmeside. Vi havde forskellige

kompetencer og supplerede hinanden

godt. Dog havde vi ingen erfaring i at starte

eller administrere en virksomhed, og da

vi begge startede uddannelse, valgte vi at

sætte firmaet på stand by, indtil tiden var

rigtig, til at give projektet en seriøs chance.

Tiden viste sig at være rigtig sidste sommer

på en surftur til Spanien, da Lasse fik

overtalt vores fælles koldingensiske ven

Kasper Aamand til at hoppe med på vognen.

Han er også glad for ski og surf,

skarp til økonomi og derfor idéel at få ind

som sidste mand i firmaet. Nu var vi tre til

at klare arbejdet, træffe beslutninger og

hive hinanden op i nakkehårene, når der

opstod modgang i arbejdet.

Studerende med tøjfirma

Vi er nu hhv. 24 og 25 år, og under hver

vores uddannelse i Aarhus. Lasse forfølger

sin passion for design hos TEKO,

senest med et praktikophold hos Hummel,

hvor han har sat sit præg på de kommende

års kollektioner. Jesper har afsluttet sin

bachelor i IT produktudvikling og er netop

startet på kandidat-delen. En uddannelse

der byder på kreativ tænkning og computer-snilde,

hvilket har vist sig en god kombination

i forbindelse med Lakor. Kasper

studerer på 5. semester på cand.oecon

studiet på Aarhus Universitet, og meget

han lærer kan overføres direkte til vores

More magazines by this user
Similar magazines