Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32<br />
En tilløber fra Agtrupvig<br />
Stafetten indehaves denne gang af<br />
Hans Peter Jørgensen, Skarre Strandvej<br />
22. Agtrupskov.<br />
STAFETTEN<br />
Allerførst tak til Henning Nielsen fra Skov -<br />
havevej, fordi han på sin specielle måde, -<br />
ved at videresende ”Stafetten” til mig, -<br />
viser sin gode naboånd.<br />
I mit indlæg vil jeg så vælge at tage tråden<br />
op efter Henning, der på en god og<br />
positiv måde beskriver, hvordan han og<br />
familien følte sig godt modtaget, da de for<br />
13 år siden flyttede til <strong>Bjert</strong>/<strong>Stenderup</strong><br />
området, - og hvordan både skole, foreningsliv<br />
og naboskab har flasket sig på<br />
den gode måde.<br />
Så er det man må spørge sig selv: ”Har<br />
det altid været sådan, eller er der ting i<br />
sognet som har forandret sig til det bedre”?<br />
Som tilhører til Gunhild Dues foredrag<br />
”En tilflytter fortæller”, - der for nylig<br />
blev holdt i regi af Sdr. <strong>Bjert</strong> Lokalhistoriske<br />
Forening, - da kan man hurtigt fastslå,<br />
at hendes opfattelse af det at være tilflytter<br />
var en noget anden end Hennings, og at<br />
meget derfor har forandret sig i 50 års<br />
perioden fra 1948 til 1998.<br />
Gunhild Dues begejstring over velkomsten<br />
og mødet med Sdr. <strong>Bjert</strong> i 1948-49<br />
var bestemt til at overskue og kunne ligge<br />
på et meget lille sted.<br />
Dengang skulle man ikke tro man var<br />
noget, - man skulle som landarbejder kende<br />
sin plads i hierarkiet og ikke stille krav,<br />
- og så skulle man for øvrigt sætte sin lid<br />
til, at Vorherre og kirken nok skulle fordele<br />
livets goder på retfærdig vis.<br />
Gunhild fortalte om boligforholdene i<br />
daglejerhuset ”villa aftenstjerne”, og den<br />
daglige kamp med små børn, rotter og en<br />
brønd med forurenet vand. Hun fortalte<br />
om sin mand, der blev sortlistet, fordi han<br />
var medlem af en fagforening og derfor<br />
måske kunne finde på, at stille krav om<br />
anstændige løn- og arbejdsforhold. Hun<br />
fortalte om den gamle nedslidte nabokone,<br />
der blev hånet på kommunekontoret, fordi<br />
hun tillod sig, at anmode om den aldersrente<br />
hun iflg. loven var berettiget til, - og<br />
hun fortalte om datteren, der blev revset af<br />
sin lærerinde, fordi hun tillod sig at fortælle,<br />
at man derhjemme holdt SF. Bladet.<br />
Som tilhører blev man virkelig grebet af<br />
fortællingen, og ”the happy ending” er jo<br />
så, at Gunhild ikke blot accepterede tingenes<br />
tilstand, men at hun begyndte at blande<br />
sig i samfundsdebatten, hvor hun efterfølgende<br />
som folkevalgt byråds- og folketingspolitiker<br />
har været med til at præge<br />
samfundsudviklingen i positiv retning og<br />
dermed også forholdene i Sdr. <strong>Bjert</strong>.<br />
Skulle man være i tvivl om de noget<br />
specielle forhold i Sdr. <strong>Bjert</strong> i fordums tid,<br />
så vil salig Pastor Moes påskeprædiken<br />
fra omkring 1911 måske kunne overbevise<br />
selv den værste tvivler.<br />
I sin prædiken skildrede Pastor Moe<br />
livet, som han ventede det efter<br />
døden, ”det evige liv i Abrahams skød”,<br />
men fortsatte: ”Til at leve dette liv kommer<br />
ingen socialdemokrater, ingen socialdemokratiske<br />
præster eller degne, ingen<br />
radikale, ingen rebeller og ingen oprørske<br />
håndværkere, ligesom der heller ikke kommer<br />
tyve og mordere”.<br />
Ser man på de stemmer der ved seneste<br />
folketingsvalg tilfaldt ”rød blok”, ja så<br />
ville antallet af <strong>Bjert</strong> borgere, der kunne<br />
leve op til Pastor Moes målestok for almindelig<br />
værdighed, være noget begrænset<br />
og heldigvis hører dette menneskesyn da<br />
også fortiden til.<br />
Nå, men som indehaver af denne<br />
måneds ”Stafet” vil det måske være sin<br />
plads, at beskrive, hvordan jeg selv opfatter<br />
mit tilhørsforhold til Sdr. <strong>Bjert</strong>, som<br />
frem til pensionsalderen måske nok var<br />
noget overfladisk.<br />
Som dreng gik jeg i en kort periode til<br />
fodbold i AB. (Agtrup Boldklub), som<br />
under ledelse af lærer Bækgård fejrede<br />
store triumfer.<br />
For mit eget vedkommende varede det<br />
dog kun kort, for en af de første gange jeg<br />
mødte til træning, syntes slagter Kjærs<br />
søn, Jørgen, at jeg som tilløber fra Agtrup -<br />
vig ikke havde noget at gøre der og burde<br />
have nogle tærsk. Heldigvis blev jeg reddet<br />
på målstregen af Hans Jørgen Årøe,<br />
der bad Hans Otto om at ”stikke piben<br />
ind”.
Change language