FMT-Avisen 03-2009.pdf

forsvaret.dk

FMT-Avisen 03-2009.pdf

Snart er et nyt minerydnings- og

et minerekognosceringskøretøj

klar til at hjælpe soldaterne i

kampen mod minerne. Side 4

FMT-Avisen

Personaleavis for medarbejdere ved Forsvarets Materieltjeneste - Nr. 3/2009

Minernes nye fjende

Styr på økonomien 3

Husk dialogen 6

Flyvende start i Korsør 7


2 FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

Generalens holdning

Forhandlingerne omkring det nye forsvarsforlig er gået i gang, og forhåbentlig

har vi et nyt forsvarsforlig inden alt for længe. Det er klart, at vi alle er

spændte på et kommende forlig, men uanset resultatet så skal vi stadigvæk

levere varen hver dag ud fra de kriterier, som er beskrevet i vores virksomhedsstrategi.

Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

I FMT har vi bidraget med meget

godt til beretningen fra Forsvarskommissionen.

Med hensyn til et

kommende forsvarsforlig, så er det

meget vigtigt, at der bliver skabt

ordentlig balance mellem opgaver og

ressourcer. Lige nu er bolden så på

politikernes banehalvdel, og vi kan

ikke i den forbindelse gøre andet

end at vente – og så blive ved med

af skaffe, forsyne og vedligeholde.

Her i FMT mærker vi også, at vi nærmer

os enden af det nuværende forlig.

Økonomisk er vi spændt til det

yderste, og det gælder om at komme

i mål med ”skindet på næsen”. Jeg

opfordrer derfor alle til mådehold og

gerne nytænkning i forhold til, hvor

vi kan rationalisere og effektivisere.

Det har vi indflydelse på. Vi kan ikke

gøre ret meget ved, at økonomien

er stram, og vi må derfor ud fra de

Ansvarshavende redaktør

Kommunikationschef

Anders Paaskesen

Redaktionsudvalg

Kommunikationschef Anders Paaskesen

Journalist Camilla Frederiksen

Journalist Flemming Diehl

Grafiker Tanja Weikop

givne omstændigheder gøre vores

bedste for at holde brugere, kunder

og ejere glade og tilfredse.

Og sådan er det med mange ting.

Noget har man indflydelse på, andet

ikke. I begge sammenhænge må

man få det bedste ud af det. Flere

medarbejdere i FMT har oplevet,

at vi nu igen har justeret organisationen,

og måske følt mangel på

indflydelse. Justeringen var nødvendig

for at få mere klart ansvar

og effektive arbejdsgange, og jeg

håber, at I vil se på de positive sider

af forandringen. For det er bedst for

os alle. Også for de soldater, som

hver eneste dag er afhængige af, at

vi gør vores job, så godt vi kan.

Jeg og alle andre chefer samt ledere

bør også se positivt og handle på de

tilbagemeldinger, der er kommet på

Arbejdsklimamålingen, hvor omkring

Grafik og layout

Grafiker Tanja Weikop,

Forsvarets Materieltjeneste

Oplag

3500 stk.

Tryk

Budstikken, Vojens

70 procent af medarbejderne i Centralledelsen

har givet deres mening

til kende. I andre dele af FMT er man

i gang med eller vil snart gå i gang

med en måling. Resultaterne af det

kan indeholde beskrivelser af godt

og skidt, men igen – vi bør se konstruktivt

på det og få det bedste ud

af det. For udfordringer er til for at

blive håndteret.

Læser man avisens bagside, oplever

man en mand, der virkelig har haft

udfordringer i livet. Faiz kom videre

- selvom han blev udsat for slemme

ting - fordi han ville det. Alternativt

kunne han have sat sig ned og klaget

over sin situation, men det ville

ikke have hjulpet eller ændret noget,

og han ville bestemt ikke være der,

hvor han er i dag. I FMT.

Sætter man tingene på spidsen kan

man sige, at vi skal bruge vores

Handling er det næste skridt

Alle i Forsvarets Materieltjeneste skulle nu have haft chancen for at udfylde et spørgeskema

til Arbejdsklimamålingen, og nu er det handleplanerne, der er i fokus.

Af Flemming Diehl.

Svarene skulle nu være der. Fra de,

der har valgt at bruge lidt tid på

at besvare en række spørgsmål i

forbindelse med Arbejdsklimamålingen

(AKM), der lige tager temperaturen

på det psykiske arbejdsmiljø i

Forsvarets Materieltjeneste. Næste

skridt er så, at hver enkelt af de

såkaldte ”måleenheder” skal udarbejde

handlingsplaner, så ord ikke

bare forbliver ord.

Udvalgte fokuspunkter

Medarbejderne i Centralledelsen

var de, der først tog hul på AKM’en,

og det har resulteret i, at der nu er

kommet opsummerende rapporter

fra Forsvarsakademiet. Her kan man

se, hvor meget eksempel medindflydelse

betyder for medarbejderne,

og om de selvsamme synes, at det

er en af enhedernes styrke, eller

om det er et område, som skal

styrkes. Det samme gælder for en

hel række områder såsom arbejdspres,

samarbejde, klarhed i forhold

til ansvars- og arbejdsfordeling og

personaleudvikling. Såvel chefer som

medarbejdere kan se rapporten for

ens måleenhed, og sammen skal

man så udvikle tre til fire handleplaner

på de områder, man bliver enige

om. Så ord bliver til handling.

Lovpligtigt

Selve det at gennemføre AKM’en

er en del af arbejdspladsvurderingen,

som er lovpligtig. At AKM’en

har haft medarbejdernes interesse,

kan ses af, at 70 procent af alle

medarbejderne i Centralledelsen

har udfyldt spørgeskemaet. Tallene

FMT-Avisen • Udgives af Forsvarets Materieltjeneste • Centralledelsen • Lautrupbjerg 1-5 • 2750 Ballerup • Telefon: 7257 5999

Forsidefoto

Det nye minerydningskøretøj kaldes i daglig

tale mineploven.

Foto: Jens Erik Rasmussen, Forsvarets

Materieltjeneste.

Skriv til FMT-Avisen

Forslag til artikler, læserbreve og

kommentarer til avisen bedes rettet til:

energi på det, vi har eller kan få indflydelse

på. Og det kan faktisk godt

være rigtig meget.

Tænk på, hvor du kan gøre en forskel,

så vi sammen bliver endnu bedre til

at skaffe, forsyne og vedligeholde.

Tænk også på, hvordan vi omgås

hinanden hver dag, når vi arbejder

sammen, dyrker idræt sammen, får

en sludder med hinanden osv. Og

så kan vi alle gøre en forskel ved at

være hjælpsomme og positive.

for FDD og Værksted Danmark Øst

og Vest kendes endnu ikke, og det

samme gælder for datoerne, hvornår

handleplanerne skal være færdige. I

Centralledelsen skal handleplanerne

afleveres den 27. maj 2009.

Handleplanerne afleveres til såvel

personaleafdelingen samt til samarbejdsudvalg

og sikkerhedsudvalg,

og derefter er det dog primært op

til den enkelte enhed at sørge for,

at handleplanerne bliver fulgt op

med diverse besluttede tiltag eller

aktiviteter.

Adresse

Forsvarets Materieltjeneste

Centralledelsen

Att.: Flemming Diehl

Lautrupbjerg 1-5

2750 Ballerup

Telefon: 7257 1052

FIIN: fmt-leab

Email: fmtavisen@gmail.com

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

Overblik over en stram økonomi

Økonomisk set begyndte året lidt skidt for Forsvarets Materieltjeneste, hvor man måtte stå skoleret

for et ikke varslet merforbrug. Det blev der lært af, og nu har man fået et gennemgående overblik

over en stram økonomi.

Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

Det kan nu være lidt svært. Når

der tales om forsvarets og Forsvarets

Materieltjenestes økonomi,

er der store tal i spil, og det kan

nu let blive en anelse kompliceret.

Af selvsamme årsag bremser FMT-

Avisen lige op og beder en person

med erfaring i FMT’s økonomi om at

forklare, hvordan det egentlig står til

med de kære penge i FMT.

Mere struktur

Inden mødet med Hans Mogens

Jørgensen, der har været fungerende

chef for Økonomiafdelingen indtil

den 1. maj 2009, er han blevet bedt

om at forberede sig grundigt - ikke

med at finde en helt masse tal, men

med at tænke over, hvordan man

forklarer den økonomiske situation i

lette termer. Hans Mogens Jørgensen

dukker da også op med et enkelt

stykke papir, hvor der er skrevet 16

linjer. Det er nok til at forklare både,

hvad vi har gjort for at få styr på

økonomien, og hvordan situationen

er i dag. Til at begynde med tager

han fat på økonomistyringen, der nu

er yderligere strammet op:

- Jeg må begynde med at sige,

at økonomiafdelingen virkelig har

arbejdet hårdt og i lang tid, men nu

er vi også der, hvor vi har et meget

godt overblik over FMT’s økonomi,

påpeger Hans Mogens Jørgensen,

der bedes uddybe sine ord. Det gør

han gerne og fortsætter med at fortælle,

at økonomikonsulenterne har

fået en central rolle i den forbedrede

styring af økonomien.

- Der er blevet indført en række

møder, som bevirker, at vi nu løbende

opfanger ændringerne i

økonomien. Hver måned har økonomikonsulenterne

et møde med

hver af kapacitetsmanagerne, hvor

de enkelte projekters økonomi nøje

gennemgås, og her hører vi, hvis der

er sket ændringer. Ved disse møder

deltager nøglepersoner fra Handelsafdelingen

og Forsyningsafdelingen,

således at justeringer og eventuelle

fejl kan rettes hurtigt. Derefter er

der møde med de kapacitetsansvarlige,

hvor deres overordnede økonomi

bliver drøftet. Og det er med de

tal, som deres egne kapacitetsmanagere

er kommet med, beretter Hans

Mogens Jørgensen, der forklarer om

det næste i processen, der skridt for

skridt sørger for, at der er et konstant

overblik over økonomien.

Så en kombination af en fast

mødestruktur mellem alle de involverede

parter og mere struktureret

controlling på både budgettet og

selve forbruget giver en mere sikker

økonomistyring, og dette giver et

overblik, som bevares, selvom der

sker ændringer i de enkelte projekters

økonomi.

En god buffer

- Hver måned briefer divisionscheferne

FMT’s direktion, og hvert kvartal

har chefen for FMT, generalløjtnant

Per Ludvigsen, møde med de kapacitetsansvarlige.

Skal der ske større

ændringer i de kapacitetsansvarliges

økonomi, er det her, det skal

godkendes, påpeger Hans Mogens

Jørgensen:

- Når vi nu løbende får så præcise

tal og kan opfange ændringerne,

kan vi sammenholde det med de

indkøbsordrer, vi har, og dermed

beregne vores forventede forbrug.

Det giver overblikket til at se, om vi

kommer til at overholde budgettet,

påpeger Hans Mogens Jørgensen,

der lige må forklare, hvad man så

har tænkt sig at gøre, hvis nu man

opdager, at økonomien er ved at

skride.

- Hvis vi kan se, at vores forbrug

ikke vil overholde rammen, så har vi

nogle buffer-projekter, som vi kan

skyde til senere. Det kunne være et

oliekøb, hvor leveringen var planlagt

til december, hvor vi så udskyder

leverancen. Det kan også være en

ny kontrakt, hvor der skal betales et

forskud. Er den færdig i december,

kan vi vente lidt med at godkende

den og dermed udskyde forudbetalingen

til januar, siger Hans Mogens

Jørgensen, der nu bedes forklare,

hvordan økonomien ser ud for resten

af 2009.

Tager ingen chancer

- Der er ingen tvivl om, at vi har en

stram økonomi i 2009. Det er det

sidste år i forsvarsforliget, og opertionerne

er meget krævende, og

koster mange penge. Så nu skal der

vises mådehold, siger Hans Mogens

Jørgensen, der fortæller, at for FMT’s

vedkommende betyder det, at man

er gået fra at have et budget på

cirka 5,6 milliarder kroner i 2008 til

at have et budget på cirka 5,0 milliarder

kroner i 2009. Altså er der

600 millioner kroner mindre i det

indeværende år. Det kan mærkes, og

oven i det har man fjernet en gængs

procedure, og det kan mærkes på

den daglige økonomi:

- I de senere år har vi arbejdet

med en væsentlig overbudgettering.

Det vil sige, at man har indregnet, at

der vil være nogle leverandører, som

ikke kan levere til tiden, og derfor

var der udfald på nogle betalinger

og leveringer. Overbudgetteringen

skulle således sikre, at FMT udnyttede

rammen fuldt ud, forklarer Hans

Mogens Jørgensen, som lige påpeger,

at overbudgettering er en fuldt

3

ud lovlig fremgangsmåde, så længe

man ikke overskrider det beløb, man

har fået lov at bruge af politikerne,

og det er til godkendte projekter.

I en del år har den metode faktisk

fungeret ganske glimrende. Der har

været leverandører, som blev forsinkede

med deres leverancer, og

dermed bortfaldt betalingerne det

år. Havde man ikke overbudgetteret,

ville der være penge tilovers, når

året var omme. Som privatperson er

det måske godt nok at have penge

tilovers, men som en funktionel

tjeneste, så er det nu engang bedre

at levere mest muligt materiel til

soldaterne:

- I år arbejder vi slet ikke med

overbudgettering. For erfaringerne

fra 2008 var, at der ikke kom de forventede

leveringsudfald fra leverandørerne.

Så de er blevet bedre til at

levere materiellet. I de tilfælde, hvor

der måtte komme udfald, har vi en

række bufferprojekter, det er prioriterede

projekter, som oprindeligt er

planlagt til gennemførelse fra januar

2010, der kan fremrykkes, således at

de kan gennemføres i 2009.

Så alt i alt er økonomien stram,

siger Hans Mogens Jørgensen, der

samtidig påpeger, at der jo stadig

er penge at gøre godt med - bare

ikke helt så mange som i de forgangne

år.

Hans Jørgen Mogensen (tv) har indtil den 1. maj 2009 været fungerende chef for økonomiafdelingen, og nu har han givet overblikket

og styringen af økonomien videre til Jens Magleby Sørensen, der tidligere har været ved såvel Rigsrevisionen, flere konsulentbureauer

og senest Vejdirektoratet.


4

Det handler

om at redde liv

I denne sommer får de danske soldater i Afghanistan

nyt materiel, der kan redde liv. For snart er et

helt nyt minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj

klart.

Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

Synet var egentlig lidt finurligt. En

bunke mennesker gik i slutningen

af april og kiggede på spor i jorden.

Der var spor i blød jord, lidt hårdere

jord og grus, der var iblandet cement.

Nogle af sporene var opstået,

efter at en plov havde været igennem

jorden og andre var opstået efter

passagen af en rulle. Nu kan det

lyde lidt besynderligt, at en masse

mennesker stod på et øvelsesterræn

og kiggede på det, men der var faktisk

en mening med galskaben. Og

selvom de mange blikke blev fulgt

af smil og tilfredshed, så handlede

det hele faktisk om liv eller død. For

sporene i jorden stammede fra det

nye minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj,

der nu til

sommer bliver sendt til Afghanistan.

Hasteopgave

Godkendelsen til indkøb af det nye

minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj

kom i oktober

2008, og derfra gik det bare stærkt.

For alle, der var på opgaven i Forsvarets

Materieltjeneste, var klar over,

at jo før de nye køretøjer kunne

komme til Afghanistan, jo bedre var

det for de udsendtes sikkerhed. Og

blikkene mod jorden var et tegn på,

at man var meget tæt på målstregen

med det nye materiel. De så nemlig

på spor efter nogle af de sidste test,

der blev foretaget med udstyret, der

er ret enestående. Den største op-

mærksomhed tilfaldt det nye minerydningskøretøj,

der er bygget op

omkring et af hærens bestående

bjærgningskøretøjer, som går under

navnet Wisent - et bæltekøretøj,

som er i familie med Leopardkampvognen,

hvilket høres, når det

udfører sin nye opgave. Den kraftfulde

motor kommer nemlig på hårdt

arbejde, når den frontmonterede

plov graver sig ned i jorden under

kørslen, hvorefter der skabes en helt

ny og sikker vej. Et helt jordlag bliver

nemlig fjernet og skubbet til siden,

og endnu mere vigtigt er, at det

samme sker for nedgravede miner.

De pløjes op og skubbes ud til siden,

og dermed fjernes en fare for de

udsendte soldater. Skulle en mine

detonere, vil det alene gå ud over

ploven og ikke besætningen i det

pansrede køretøj.

- Det smarte er så, at der bag på

køretøjet er monteret et automatisk

vejmarkeringssystem. Det skyder

markeringsstokke i jorden, og dermed

kan man markere op til 1000

meter sikker vej ad gangen, fortæller

major Mikael Virklund Nielsen, der er

projektlederen fra Teknikdivisionen i

FMT.

Udløses med tryk

Det andet køretøj, der er på vej til

Afghanistan, er minerekognosceringskøretøjet

- i daglig tale kaldet

en minerulle, der også er et ombygget

køretøj fra hæren. Det er en

pansret mandskabsvogn, PMV M133

G3, der både for og bag har fået

monteret en række ruller. Disse ruller

er monteret, så de med hydraulisk

tryk presses ned mod jorden under

kørslen. Trykket, som rullerne

skaber, vil så få eventuelle nedgravede

miner eller vejsidebomber til at

detonere:

- Minerullen er ikke et decideret

minerydningskøretøj. Det skal

derimod indsættes som forreste

køretøj i en kolonne, hvis man har

Det nye minerekognosceringskøretøj

også kaldet minerullen, er tænkt

som det første køretøj i en kolonne.

De monterede ruller presses med

hydraulik mod vejen og sprænger en

nedgravet mine.

en formodning om, at der kan være

nedgravede miner på den vej, man

vil køre. Og det fungerer på den

måde, at trykket fra rullerne vil

detonere eventuelle nedgravede

miner, men sprængningen vil kun

ødelægge rullerne og ikke køretøjet

samt besætningen, påpeger Mikael

Virklund Nielsen, der forklarer, at

skulle rullerne blive beskadiget, så

kan de nemt skiftes til nye. Og for

at sikre, at det nye materiel virker så

hensigtsmæssigt som muligt, er såvel

minerullen og mineploven blevet

udvalgt sammen med brugerne fra

Hærens Ingeniør- og ABC-skole.

- Det gode ved materiellet er, at

det er bygget op omkring køretøjer,

vi allerede har i forsvaret, og dermed

har vi reservedelene. Samtidig er det

virkelig lavteknologi, som er let at

vedligeholde i felten. Rullerne kan

eksempelvis nemt skiftes, hvis de

detonerer en mine, og det har været

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

et spændende projekt, som vi løbende

har forbedret sammen med FMT,

siger seniorsergent Lars Nymann

fra 1. Panseringeniørkompagni. Han

beretter, at det primært er ingeniørsoldater

på ISAF 8, der skal bruge de

nye køretøjer, men tanken er, at en

række infanterister også skal uddannes

til minerullen.

- Selvom en mine kun ødelægger

rullen på PMV’en, så vil det være et

psykisk hårdt job at skulle være vognens

besætning. Derfor vil vi gerne

uddanne så mange besætninger,

som muligt, så det er en opgave, der

kan gå på skift, siger Lars Nymann.

Den rette jord

Med kendskab til de to nye køretøjers

funktion gav det derfor god

mening, at en hel række mennesker

gik og kiggede på sporene i jorden.

Og det var ikke bare noget tilfældig

jord. For testområdet, der var så

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

Mineploven, der er bygget op over en leopardkampvogn, er voldsom, når den pløjer sig ned i jorden, og fjerner fjendens miner.

5

”Sprængningen vil kun

ødelægge rullerne og

ikke køretøjet samt

besætningen.


Mikael Virklund Nielsen

Projektleder fra TDIV i FMT.

stort som flere fodboldbaner, var

nøje forberedt, så det mindede om

forholdene i Afghanistan. Der var således

meget blød jord ligesom i den

afghanske Greenzone og jord, der

var iblandet cement, så det mindede

om forholdene i ørkenen. For det er

her minerullen og ploven skal vise sit

værd. Dermed skulle de hjemlige test

også være lig de forhold, som de

udsendte har. De sidste test vil dog

ske i Afghanistan, og intet vil derfor

blive overladt til tilfældighederne.

Så selvom engelske og amerikanske

enheder allerede anvender materiellet,

er de danske test nødvendige.

Forklaringen er, at englænderne og

amerikanerne har monteret udstyret

på andre køretøjer, og derfor kan

effekten også være anderledes. Så

derfor er der blevet udført alverdens

test, hvilket blandt andet har bevirket,

at brugerne også skulle teste

de ændrede køreegenskaber i såvel

terræn som på offentlig vej.

- Vi har haft kort tid til alting, og

alle har været klar over, at det har

været et hasteprojekt. Så der skulle

arbejdes effektivt, om det har været

i forbindelse med udformningen af

kontrakten, indkøbet, kvalitetssikringen

og selve projektet. Og kun via

virkeligt dedikerede medarbejdere i

FMT og aktive brugere fra HIAS har

det kunnet lykkes at overholde tidsplanen,

og ja, jeg må sige, alle har

lavet et stykke kanonarbejde, pointerer

Mikael Virklund Nielsen, som

yderligere kan fortælle, at projektet

er gået så godt, at man ikke engang

vil bruge alle de 39 millioner, der er

sat af til projektet - et projekt, som

kan gøre en forskel:

- Hvis minerullen eller mineploven

bare redder ét liv, så har det været

alle pengene værd, siger seniorsergent

Lars Nymann fra 1. Panseringeniørkompagni.


6

Tro, håb og samarbejde

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

Man ved jo godt, at siger man for meget – og måske det forkerte, så kan det hæmme et godt samarbejde.

Dog er det nok de færreste, der tænker over, at siger man for lidt, så kan det også være et problem.

Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

Det står sort på hvidt. I arbejdsprocesserne

står det vist nedskrevet,

hvordan og hvorledes Projektledelsessektionen

og Projektstøttesektionen

skal samarbejde, og ja,

så burde den historie vel ikke være

meget længere. Samarbejdet kører.

Og dog. For skrevne ord kan langtfra

fortælle alt, og den erkendelse slog

mange fra begge sektioner, da de for

første gang var på seminar sammen.

Samarbejde på tværs

Som så mange andre har prøvet det,

tog projektledere og projektstøttemedarbejdere

i marts på et seminar.

Dog var det første gang, at de to

sektioner tog på seminar sammen.

Normalt har de 22 projektledere, der

har det overordnede ansvar for styringen

af større projekter, og de 25

medarbejdere fra Projektstøttesektionen,

som sidder med en speciel

og konkret ekspertise i projektet,

altid taget på seminarer hver for sig.

Det er klogt at prøve noget nyt. For

noget af det usagte kom frem, og

noget af det, man gik og troede om

hinanden, blev testet.

Som indledning på seminaret blev

sektionerne godt og grundigt blandet

sammen i små grupper, der i et

team Building spil hver især skulle

arrangere en fodboldkamp. Det var

et computerstyret spil, hvor samarbejdet

skulle afprøves:

- Under spillet, der med pauser

varede fem timer, blev der hele tiden

Navnet blev NYMFEN

Det femte standartfartøj af DIANA-Klassen fik navnet

NYMFEN, og det skal være søværnets arbejdshest,

som skal løse opgaver forbundet med miljø,

søredning og bekæmpelse af forurening. Med

overleveringen af NYMFEN mangler søværnet nu

kun at få et af de i alt seks MKII fartøjer.

skruet op og ned for tidspresset.

Dermed kunne vi se, hvordan folk

reagerede og interagerede i stressede

situationer, forklarer Steen

Bruce Corfitsen, som er sektionschef

for Projektledelsessektionen. Han

forklarer videre, at han var positivt

overrasket over udgangspunktet for

samarbejdet, ikke mindst da konsulenterne,

der havde udviklet spillet,

som regel oplevede, at deltagerne

begyndte at skændes på grund af

stressen. Dog ikke denne gang, hvor

alle prøvede at løse opgaven i spillet

på en konstruktiv måde.

Troen om de andre

Projektleder Ole Reitzel fra Projektledersektionen

og overassistent Peter

Agdal fra Projektstøttesektionen,

som begge deltog i spillet, synes bestemt,

at spillet gav dem et billede

af, hvordan samarbejdet fungerer.

Dog synes de begge, at den efterfølgende

samtale, og det at lave noget

socialt på tværs af sektionerne, var

lige så givtigt:

- Det bedste, vi fik ud af det, var

forventningsafstemningen mellem

de to sektioner. Vi har jo nogle

forventninger til, hvad projektstøtten

skal, men det er jo aldrig noget,

som vi virkelig har sat ord på. Og det

samme gjaldt jo for dem, siger Ole

Reitzel, der påpeger, at det var godt

at få tingene afstemt, og til alt held

var begge sektioner ret enige om,

hvad der var vigtigt, og hvad ikke.

- Efter seminaret har man da mere

følelsen af, at begge sektioner er på

samme vej. Jo, der er små tegn på

en bedre integration mellem sektionerne,

påpeger Ole Reitzel, som

følges op af Peter Agdal, der ser, at

selvom mange fra de to sektioner

sidder i det samme storrumskontor,

så skal der aktive handlinger til for

at skabe det gode samarbejde. Det

kommer ikke af sig selv:

- Jo, det er da underligt, at man

ikke bliver bragt mere sammen, når

man sidder i det samme kontor. Men

vi sidder jo med hver vores projekter

og fordyber os i det, siger han, og

den bold gribes straks:

- Problemet har jo nok været, at

man ikke helt har vidst, hvem der

laver hvad. Som projektleder har vi

en masse småopgaver, som sikkert

kunne løses bedre af en ingeniør

eller en teknisk tegner i projektstøtten,

men kender du ikke lige folk og

deres kompetencer, så kan du nemt

komme til at tænke, at det er bedst,

hvis man selv løser opgaven. Og

det er måske ikke det mest hensigtsmæssige,

hvis andre er bedre

til det, siger Peter Agdal. Meldingen

IETDS tages i brug

Så skulle det være ganske sikkert. Forsvarets nye

Interaktive Elektroniske Dokumentationssystem,

IETDS, tages i brug i maj 2009. Når dokumentationen

er lagt ind, vil det blive dette system, hvor man

kan finde al teknisk dokumentation til materiel i

flyvevåbnet, søværnet eller hæren.

På et fælles seminar blev det klart, at medarbejderne i Projektledelsessektionen og Projektstø tesektionen kan samarbejde i

stressede situationer.

fra Steen Bruce Corfitsen er, at det

sociale på tværs af afdelingerne

også skal sættes mere i højsædet,

da det også medvirker til et godt

samarbejde.

Håbet om et bedre samarbejde

Steen Bruce Corfitsen reflekterer lidt

videre med det faktum, at det har

været yderst gavnligt for samarbejdet

mellem de to sektioner at have

noget socialt sammen:

- Nu er folk mere end bare ansigter,

man har set før. Man kender

dem lidt bedre. Så det er vigtigt,

at vi følger op på det. Vi kan oftere

spise morgenmad sammen, og har

vi fælles opgaver, skal der ske en

bedre vidensdeling i eksempelvis

ERFA-grupper, pointerer Steen Bruce

Corfitsen og fortæller, at de på

seminaret også havde en gæstevisit

af chefen for Teknisk Division,

Palle Buus Jensen, samt chefen

for Centralledelsen, Torben Dixen

Møller, som ligeledes gerne så en

dialogsøgende adfærd, herunder at

det usagte ikke forblev usagt - Især

når det gælder problemer med et

projekt.

- Det har virkelig givet nogle

aha-oplevelser, og vi blev især gjort

opmærksomme på, at vi ikke må

glemme dialogen i travlheden.

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

De er næsten for

hurtige i Korsør

Når det går godt, bør det nævnes. Og derfor kommer

man ikke uden om at slå vejen forbi Korsør,

hvor de reparerer og vedligeholder motorer til

LYNX-helikopteren. Det gør de så godt, at de er

langt foran produktionsplanen.

Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

Vi har dem nok alle. Fordomme.

Nogle trives ganske vel, mens andre

til tider brager ind i virkeligheden

og dermed lider en stille død. Og

har man fordomme om, hvordan et

værksted ser ud, så kan realiteten

let overraske en, hvis man kigger

forbi det nye motorværksted i Korsør,

hvor de reparerer og vedligeholder

motorer til LYNX-helikopteren.

Hurtighed

Set udefra er alt, som det skal være.

Ens fordomme vil være intakte, indtil

man træder ind ad værkstedets

store metalport. For så møder man

synet af de store gulvplanter og en

orden og renhed, som man ikke lige

forbinder med et værksted. Mekanikerne

er ikke smurt ind i olie, og

det samme gælder de LYNX-motorer,

der står adskilte. Tempoet blandt

de 12 ansatte er denne dag langsomt,

men det er nu ikke fordi, de

er dovne. Tværtimod. På værkstedet

har de været alt for hurtige – endda

så hurtige, at leverandøren slet ikke

kan følge med, og så går arbejdet

lidt i stå. Det irriterer de ansatte,

der ikke kan hekse de manglende

stumper frem, også selvom de siden

september 2008 faktisk har tryllet

en smule.

For værkstedet i Korsør skulle slet

ikke eksistere. Egentlig skulle opgaven

med at reparere og vedligeholde

LYNX-motorer have været udliciteret

til private. Der kom dog ikke nogle

bud, som levede op til alle krav, og

forsvaret måtte så selv klare opgaven,

der indtil 2008 hørte til på

Flyvestation Værløse. Den lukkede

dog, og så måtte der tænkes hurtigt.

Opgaven blev overdraget til motorværkstedet

i Korsør, som foruden

højtydende dieselmotorer også havde

kompetence til at hovedreparere

gasturbiner til skibe. Let er det dog

ikke at opbygge et nyt flyværksted,

og årsagen dertil finder man, hvis

man snuser lidt rundt i deres lokaler.

Afleveret før tid

På hylderne i værkstedet står der

bunker af litteratur, og det er bestemt

ikke i Se & Hør-genren.

Læseværkerne er teknisk dokumentation,

som ofte er påtrykt skriften

”Rolls-Royce”, der netop producerer

de såkaldte GEM-motorer, som er

LYNX-helikopterens drivkraft. Navnet

Rolls-Royce forpligter nærmest, men

Flymekaniker Kim Andersen ved, at præcision er et nøgleord på værkstedet i Korsør.

det er intet problem for værkstedet i

Korsør. For her har de øjne for detaljen

og er samtidig hurtige:

- Egentlig skulle værkstedet først

lave motorer fra september 2009,

og perioden indtil da skulle bruges

til at opbygge værkstedet. Vi er dog

kommet hurtigere i gang og har allerede

leveret syv ud af de 12 motorer,

som er vores produktionsplan for i

år, siger værkmester Jørgen Christensen,

der bliver ved med at påpege,

at de ikke er faldet helt på plads

endnu. Spørgsmålet om, hvorfor det

tager så lang tid at flytte og opbygge

et nyt værksted, får man svar

på ved rundvisningen, der byder den

uindviede på overraskelser.

Chefen for Værkstedsområde Korsør,

Gunnar Erik Frandsen, og overværkmester

Nils Ole Larsen, leder

af flymotorværkstedet, samt Jørgen

Christensen guider rundt i lokale for

lokale, der huser avancerede maskiner,

som skal bruges i processen,

hvor hver reservedel ganske nøje

skal kontrolleres.

Kompliceret proces

- Når man arbejder med fly, så er der

virkelig meget administrativt arbejde.

7

Alting skal dokumenteres. For det

handler jo om flysikkerhed, siger Jørgen

Christensen, der fortæller, at de

lige nu har en del motorer, der skal

have et hovedeftersyn, og her skal

det hele skilles ad, og hver evige

eneste stump skal testes for, at tolerancerne

passer inden for tusinddele

af en millimeter. Det klares af en

avanceret maskine, der står i et rum

med en luftsluse, og hvor temperaturen

skal være konstant. Ergo er

der klimaanlæg, og der skal være så

godt som støvfrit i lokalet. For ellers

sker der fejl i målingen. Inden reservedelen

dog når så langt, ryger den

igennem adskillige vaskekar med eksempelvis

kromsyre, hvor forskellige

væsker fjerner de mindste partikler

under en computerstyret proces. En

revnetest under lup skal der også til,

og tingene skal kalibreres.

Teststand på vej

Først når alt dette er klaret, kan

reservedelen atter bruges – eller

kasseres. Så den med at have sorte

oliefingre og sjusket adfærd går bestemt

ikke på værkstedet i Korsør. Og

det skal selv nye medarbejdere vide:

- Vi har været underbemandede

i et stykke tid, men vi har været

heldige at få ansat fire nye mekanikere.

Og de er alle uddannede

flymekanikere, hvilket gør det meget

lettere at få dem hurtigt i gang, siger

overværkmester Nils Ole Larsen,

leder af flymotorværkstedet, som

forventer, at man inden længe kan

sende yderligere to motorer ud af

værkstedet. Så har de fået hovedeftersynet,

der fra start til slut tager

omkring tre måneder. I den periode

bliver den samlede motor dog også

sendt til og fra Norge, der i dag har

den teststand, som skal bruges:

- Til oktober får vi selv en teststand,

og det vil gøre vores arbejde

hurtigere. Og så sparer vi penge.

Teststanden koster 20 millioner kroner,

men de penge skulle være tjent

ind på et år, beretter Gunnar Erik

Frandsen, der alt i alt ser positivt på

fremtiden. Det eneste hår i suppen

er leverandørens manglende evne til

at levere de essentielle dele:

- Jeg synes, at det er godt, at vi

nu også får skrevet, at medarbejderne

har gjort det godt. For de har

virkelig gjort et godt stykke arbejde

på motorværkstedet, siger Gunnar

Erik Frandsen afsluttende.


8

FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009

Ingen kender morgendagen

For 49 år siden, da Faiz Al-Sibahi blev født, var der bestemt ingen, der tænkte på, at han en dag ville

blive ingeniør i Forsvarets Materieltjeneste. Men livet folder sig ikke altid ud, som man tror, da små som

store hændelser kan ændre på alt.

Af Flemming Diehl. Foto: Privat.

Måske sker det lige i det

splitsekund, hvor du blinker

med øjnene. En hændelse

ændrer hele livet, og det er

nu, du skal tage stilling til,

hvordan du kommer videre.

Den situation kender Faiz-

Al-Sibahi alt til. I dag er han

ingeniør med helikoptere som

speciale i Forsvarets Materieltjeneste,

men før det havde

han et liv i Bagdad, hvor

han gjorde tjeneste i det

irakiske hærs luftfartsvæsen.

På et tidspunkt havde han

også en illegal isfabrik, men

alt dette blev ændret på et

øjeblik, og sammen med sin

kone og to børn måtte han

flygte fra Saddam Husseins

magtapparat.

Kontrakten

For at få en flig af forståelse

af, hvordan Faiz havner på

en kontorstol i Ballerup,

skal der trykkes på spoleknappen,

og året 1960 skal

findes. Faiz bliver født i

Bagdad, hvor han vokser op.

Som ung begynder han at

læse på universitetet, men

springer fra studiet. En uddannelse

skal han dog have,

og hans far arrangerer, at

han kan starte på uddannelsen

til maskiningeniør.

Uddannelsen er gratis, men

Faiz tegner en kontrakt med

det irakiske forsvar, der så

giver ham løn under studietiden.

Kontrakten er på 15 år

og giver ham et fast arbejde

efter den sidste eksamen,

hvor Faiz får en ingeniørstilling

i en helikoptereskadrille

under det irakiske luftfartsvæsen.

Faiz er på det tidspunkt

22 år, og blot et halvt

år senere kommer den første

store udfordring.

- Det var jo under krigen

mellem Irak og Iran, og jeg

får ansvaret for de 39-40

helikoptere og 300 teknikere

i eskadrillen. Ansvaret er

kæmpestort, men når man

er i krig, så tænker man

ikke over det. Man gør det,

man skal, siger Faiz, der var

single og havde gang i den

militære karriere, hvor han

er blevet premierløjtnant.

I 1987 finder han også sin

kone, der i dag har en tøjbutik

på Nørrebro, og selvom

der var krig, så går det ham

egentlig godt. Ingen kender

Engang var Faiz Al-Sibahi (anden til venstre) sikker på, at han

skulle være ansvarlig for de irakiske helikoptere i mange år.

dog morgendagen, og Faiz

siger det forkerte, og så

kommer modvinden.

Oprøret

- I 1991 begynder tingene at

gå skævt. For første gang i

den irakiske historie begynder

hæren at slå sine egne

landsmænd ihjel, og det er

jeg imod. Jeg har det dårligt

med det, fortæller Faiz, der

henviser til det shiamuslimske

oprør, der kom med den

første golfkrig. Efter oprøret

kommer splittelsen mellem

shia- og sunnimuslimer til

at præge samfundet, og det

rammer også Faiz, der er

kommet i myndighedernes

søgelys på grund af hans

interne protester:

- Opfattelsen blev, at det

var shiamuslimerne mod

regeringen. En for en bliver

shiamuslimerne fjernet

fra offentlige embeder. For

regeringen ser dem som en

trussel. Som chikane forflytter

de mig igen og igen,

og til sidst ender jeg som

forsyner, beretter Faiz, der

ender som en paria i den irakiske

hær. Oven i det lå den

irakiske økonomi i ruiner på

grund af det internationale

samfunds sanktioner:

- Inflationen stiger og

stiger, uden at lønningerne

følger med. Som statsansat

er en årslønnen nu lig med,

at du kan få fire nye dæk til

bilen, og for en månedsløn

kan du lige købe en pakke

æg, siger han og når til

pointen, at nød lærer nøgen

kvinde at spinde. I Faiz’s

tilfælde bliver det til, at han

henvender sig til sin kones

familie, der havde en isfabrik.

Fra dem fik han viden

og maskiner, og så blev der

sat en isproduktion i gang i

Faiz’s køkken, og de blæste

på, at netop isproduktion var

blevet forbudt af myndighederne,

da det var et luksusgode

i en krisetid.

Forfulgt

- Ja, vi producerede nu ”sort

is”, og vi sælger flere og

flere. Så vi ender med at

leje et hus, hvor vi starter

en hel produktionslinje. Mit

almindelige arbejde er fra kl.

06.00 til 16.00 – seks dage

om ugen, og fra kl. 17.00 til

23-24.00 producerer jeg is.

Det var hårdt, men sjovt,

siger Faiz, som fortæller, at

det til sidst lykkes

ham og konen, at

producere 15.000-

17.000 isvafler om

dagen.

- Bevogtningen

af mig

bliver dog

hele

tiden

værre.

Til

sidst

bliver

jeg

hele tiden

forfulgt af to

mand. De

lægger ikke

skjul på, at

de er der,

og siger

til mig;

” Vi holder øje med dig”.

Overvågningen er konstant,

forklarer Faiz, der nu drager

nytte af et af de allieredes

krav efter den først golfkrig.

Hæren skal reduceres, og

det betyder, at Faiz kan opsige

sin kontrakt før tid. Den

proces tog et år.

Årstallet er nu blevet

1998-99, og myndighederne

begynder at stramme grebet

om Faiz, der stadig har kontakter

i militæret. Kontakter,

der giver ham informationer

om, hvad myndighedernes

næste træk vil være:

- Det ender med, at jeg

må flygte ud af Irak sammen

med mine kone og to børn,

siger han og når til de smertefulde

erindringer, som han

ikke ønsker at grave op igen.

Han fortæller dog, at flugten

sker via Tyrkiet og derfra

videre til Danmark, hvor de

bliver anbragt i Sandholmlejren

til en skæbne i uvished

i et fremmed land. Det ville

sikkert slå mange ud, men

ikke Faiz.

Heldig

- Jeg er vist det, man kalder

en overlever, siger han og

beretter, at han i selvsamme

år prøver at få arbejde. Han

søger praktikpladser ved

lufthavne og flyselskaber,

og får en praktikplads på

Bornholm. Den har han dog

kun en uge, da politiet ikke

vil give ham den fornødne

sikkerhedsgodkendelse.

Strandet på Bornholm fødes

hans tredje barn - en datter:

- Ja, vi kalder hende en

irakisk-bornholmer, siger

han smilende, og fortæller,

at han uden job vælger

at lave frivilligt arbejde for

Dansk Røde Kors. Året efter

får Faiz så asyl, kommer på

et jobkursus og finder en

praktikplads på Flyvestation

Værløse, hvor han atter skal

beskæftige sig med fly og

helikoptere. Han opnår nemlig

at få den krævede sikkerhedsgodkendelse

og efter

nogen tid bliver han fastansat

og arbejder i Værløse

indtil lukningen. I en kort

periode går han arbejdsløs,

men så dukker der en stilling

op i det nye FMT i 2007:

- Igen får jeg muligheden

for at arbejde med fly.

Og det er fedt, at arbejde i

Flyteknologi. Har man først

en gang arbejdet med fly og

helikoptere, så tror jeg ikke

man kan slippe det igen,

siger Faiz, der nu har LYNX

som speciale, og som trods

modgang i et uforudsigeligt

liv finder en overordnet konklusion:

- Du må godt skrive,

at jeg føler mig som

en meget heldig

mand.

Familiefotoet fra

1998 med Faiz

og hans to

ældste børn

blev taget

ganske kort

tid, før de

må te flygte

ud af Irak.

More magazines by this user
Similar magazines