Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012

Mestring af kommunikative vanskeligheder.

Den salutogenetiske tankegang tager udgangspunkt i det positive ved mennesket og

dets omgivelser. Pædagogens rolle er at være talentspejder frem for fejlfinder.

(Thybo 2003; Bjar og Liberg 2004)

Hvilken betydning får den salutogenetiske idé i forhold til mestring hos mennesker i

sproglige vanskeligheder?

Jeg ser en række punkter, som det er væsentligt at holde sig for øje i det

pædagogiske arbejde.

1. Logopæden må præcist vide, hvor eleven er i sin udviklingsproces, så der

arbejdes med den rette belastningsbalance (base for håndterbarhed). Der må

arbejdes i zone for nærmeste udvikling. Indholdet i de pædagogiske tiltag må

hverken være for lette eller svære, men må ramme præcist der, hvor eleven er lige

nu. Det er derfor afgørende, at den grundlæggende ”pædagogiske forundersøgelse”

er så fyldestgørende som mulig.

2. Barnet skal opleve forudsigelighed i arbejdet (base for begribelighed).

Logopæden skal klargøre det forestående arbejde for eleven og elevens forældre.

Eleven må præcist vide, hvad der skal arbejdes med og hvorfor der skal arbejdes

med dette. Eleven må være aktiv deltager i beslutningsproces og undervisning.

3. Barnet i sproglige vanskeligheder skal delagtiggøres i opnåede resultater (base

for meningsfuldhed). Dette må ske i evaluering af arbejdet, som er præcis,

anerkendende og værdifuld (positiv feedback). Der skal fokuseres på opnåede

resultater og i første omgang mindre på fejlprocesser.

4. Logopæden må i sine tiltag bygge på barnets styrkesider og søge

mulighedspotentialer frem for mangler.

Disse elementer er efter min vurdering i tråd med, hvad der skal til for oplevelsen af

flow, som senere præsenteres. Herudover bygger empowerment på den

salutogenetiske idé (Befring og Tangen 2004), som også senere vil blive beskrevet.

Jeg vurderer ligeledes, at SMTTE-modellen kan danne et godt grundlag for disse

processer. Dog skal pædagogen gøre sig klart, at både elev og elevens forældre skal

delagtiggøres og helst være aktive i udarbejdelsen af mål, tiltag, tegn og evaluering.

7.3 Rettethed mod mestring.

Som den ene af fire 4 motivationelle rettetheder beskriver Tønnesvang (2002; 2011), ud fra

Kohut, mestring som en rettethed (intentio) mod selvets udvikling. Rettetheden mod

mestring ses i hans optik som en bestræbelse på at beherske forhold i den naturlige, den

sociale og den personlige verden. Vores udviklingsopgave bliver i den forbindelse at

4 De øvrige rettetheder: rettethed mod selvfremstilling (fremstille os som dem vi er), rettethed mod

betydningsdannelse (orientering mod den ydre verden), rettethed mod samhøringhed (det

fællesmenneskelige)

13

More magazines by this user
Similar magazines