Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen
Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen
Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012<br />
<strong>Mestring</strong> <strong>af</strong> <strong>kommunikative</strong> <strong>vanskeligheder</strong>.<br />
udvikle kognitive kompetencer og handlekompetencer (omsætte intellektuelle erkendelser<br />
til konstruktive praktikker).<br />
Forudsætningen for optimal udvikling er iflg. Tønnesvang, at vore evner, talenter og<br />
færdigheder udfordres inden for det han kalder rimelighedens grænser, og ikke i en sådan<br />
grad, at modet til fortsat at åbne os for nye læringssituationer knækkes. ”Udfordr mig<br />
uden at knægte mig”. (Tønnesvang 2002 s.84)<br />
Tønnesvang beskriver, hvorledes den voksne kan være den vigtige vitaliseringsperson 5 i<br />
denne rettethed mod mestring, ved at være medspillende modspiller. Hermed mener han,<br />
at vi som voksne må stille barnet over for passende og meningsfulde udfordringer:<br />
”Optimal frustration”, så det kan vokse i mestringen, men at vi samtidig ser, forstår,<br />
accepterer og anerkender barnet i hele dets bredspektrede ”selv”. (Tønnesvang 2002 og<br />
2011)<br />
Hans tænkning om selv-selvobjektteorien fastholder, at ”selvet medskabes <strong>af</strong> de konkrete<br />
praksis- og livssammenhænge og sociale relationer, det medskabes i, uden samtidig at<br />
reducere selvet til at være en <strong>af</strong>spejling <strong>af</strong> disse” (Tønnesvang 2002 s. 103) Selvet er<br />
subjekt-relationel. Individet og relationerne/samfundet virker ind på hinanden i<br />
menneskets tilværelsesstræben i gensidig påvirkning. (ibid.)<br />
Ud fra Tønnesvangs betragtninger kan udledes, at mestringsrettethed udvikles på både et<br />
individniveau og et socialt niveau. Helt centralt står i denne proces vitaliseringspersonen,<br />
som giver modspil i barnets udvikling, men på en kærlig og anerkende måde. En som<br />
bevidst søger barnets potentialer. Vi må til stadighed søge at være vitaliseringspersoner<br />
for barnet.<br />
7.4 En positiv tilgang til mestring.<br />
Forskeren Barbara Fredricksons teori om, hvorledes positive emotioner udvider og<br />
opbygger vores sociale, mentale og kognitive kapacitet har vundet stor indpas i den<br />
positive psykologiforskning. Hun definerer positive emotioner som: glæde,<br />
taknemmelighed, <strong>af</strong>klarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og<br />
kærlighed. Altså et bredspektret følelseskatalog, som hver på sin måde virker til at udvide<br />
og opbygge menneskelig vækst og livsduelighed. (Fredrickson 2010)<br />
Med sin teori om ”Udvide og Opbygge” (Broaden-and-built-theory) beskriver hun,<br />
hvorledes mennesket kan udvide sind og bevidsthed for en bredere række <strong>af</strong> tanker og<br />
handlinger igennem positive emotioner. Denne udvidelse medfører, at vi opfatter og<br />
værdsætter mere fra vores omgivelser. Vi bliver mere legende, mere kreative og<br />
modtagelige for fx læring, når vi vægtlægger vore positive følelser. Der opbygges tilmed<br />
flere livsressourcer. Vi lærer mere og bedre, når vi har det godt, er glade og i øvrigt fyldt<br />
<strong>af</strong> positivitet. (ibid.; Svinth 2007)<br />
5 Tønnesvang definerer vitaliseringsperson som den der understøtter selvets udvikling. En person som<br />
giver næring eller ilt til at etablere, opretholde og videreudvikle vores eksistens.<br />
14