Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Mestring af kommunikative vanskeligheder.
udvikle kognitive kompetencer og handlekompetencer (omsætte intellektuelle erkendelser
til konstruktive praktikker).
Forudsætningen for optimal udvikling er iflg. Tønnesvang, at vore evner, talenter og
færdigheder udfordres inden for det han kalder rimelighedens grænser, og ikke i en sådan
grad, at modet til fortsat at åbne os for nye læringssituationer knækkes. ”Udfordr mig
uden at knægte mig”. (Tønnesvang 2002 s.84)
Tønnesvang beskriver, hvorledes den voksne kan være den vigtige vitaliseringsperson 5 i
denne rettethed mod mestring, ved at være medspillende modspiller. Hermed mener han,
at vi som voksne må stille barnet over for passende og meningsfulde udfordringer:
”Optimal frustration”, så det kan vokse i mestringen, men at vi samtidig ser, forstår,
accepterer og anerkender barnet i hele dets bredspektrede ”selv”. (Tønnesvang 2002 og
2011)
Hans tænkning om selv-selvobjektteorien fastholder, at ”selvet medskabes af de konkrete
praksis- og livssammenhænge og sociale relationer, det medskabes i, uden samtidig at
reducere selvet til at være en afspejling af disse” (Tønnesvang 2002 s. 103) Selvet er
subjekt-relationel. Individet og relationerne/samfundet virker ind på hinanden i
menneskets tilværelsesstræben i gensidig påvirkning. (ibid.)
Ud fra Tønnesvangs betragtninger kan udledes, at mestringsrettethed udvikles på både et
individniveau og et socialt niveau. Helt centralt står i denne proces vitaliseringspersonen,
som giver modspil i barnets udvikling, men på en kærlig og anerkende måde. En som
bevidst søger barnets potentialer. Vi må til stadighed søge at være vitaliseringspersoner
for barnet.
7.4 En positiv tilgang til mestring.
Forskeren Barbara Fredricksons teori om, hvorledes positive emotioner udvider og
opbygger vores sociale, mentale og kognitive kapacitet har vundet stor indpas i den
positive psykologiforskning. Hun definerer positive emotioner som: glæde,
taknemmelighed, afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og
kærlighed. Altså et bredspektret følelseskatalog, som hver på sin måde virker til at udvide
og opbygge menneskelig vækst og livsduelighed. (Fredrickson 2010)
Med sin teori om ”Udvide og Opbygge” (Broaden-and-built-theory) beskriver hun,
hvorledes mennesket kan udvide sind og bevidsthed for en bredere række af tanker og
handlinger igennem positive emotioner. Denne udvidelse medfører, at vi opfatter og
værdsætter mere fra vores omgivelser. Vi bliver mere legende, mere kreative og
modtagelige for fx læring, når vi vægtlægger vore positive følelser. Der opbygges tilmed
flere livsressourcer. Vi lærer mere og bedre, når vi har det godt, er glade og i øvrigt fyldt
af positivitet. (ibid.; Svinth 2007)
5 Tønnesvang definerer vitaliseringsperson som den der understøtter selvets udvikling. En person som
giver næring eller ilt til at etablere, opretholde og videreudvikle vores eksistens.
14