Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012

Mestring af kommunikative vanskeligheder.

1. Indledning

”Sproget viser, hvem vi er, hvor gamle vi er, og hvor vi kommer fra. Ordenes begrebsindhold

afspejler vore interesser, erfaringer, uddannelse og sociale omgangskreds.

Sproget er et mål for, hvordan vi har det. Vi kan være mere eller mindre veltalende

afhængigt af situation og sindstilstand. Sproget er et middel til social kontakt (…) Det

bekræfter vores eksistens, gør os levende og skaber social kontakt (…) Derfor er det et

stort problem, når sprogets grammatik går i stykker.” (Fredens 2004; s. 203)

Med dette sigende citat om sproget og dets betydning, kaster jeg mig ud i en opgave, som

omhandler de forhold, som gør sig gældende, når der er problemer med

kommunikationen. Forhold som kan have betydelige konsekvenser for individet – både

fysisk, psykisk og socialt.

Sprogets særlige funktion er at skabe kontakt mellem mennesker. Mere end nogensinde er

den verbale kommunikation afgørende for, at kunne skabe relationer og gennemføre

uddannelse og senere arbejdsliv. Kommunikationsbarrierer kan følgelig have mange og

negative konsekvenser. (bl.a. TV-dokumentar 2006; Bjar & Liberg (red.) 2004) Det er

derfor af største betydning, at personerne omkring barnet i kommunikative

vanskeligheder har indsigt i og forståelse for, hvordan de bedst støtter op om mestring.

I mit praktiske virke som folkeskolelærer har jeg oplevet børn, som har haft problemer

med det kommunikative udtryk. Spændvidden har været stor, med børn som læsper eller

har andre artikulatoriske vanskeligheder, børn som ind i skolealderen har fonologiske

udtaleproblemer, til børn, som antageligt er impressivt dysfatiske og børn som stammer.

Vanskeligheder som har medført forskelligartede og særlige udfordringer for barnet og de

voksne omkring barnet.

Jeg har dog oplevet, at vanskelighedernes omfattethed ikke altid har været direkte

proportional med det enkelte barns oplevelse af eget værd og følelse af at kunne mestre.

Hvorfor forholder det sig sådan, at omfattende handicaps ikke automatisk medfører

forringet livskvalitet, mens mindre vanskeligheder kan vokse over hovedet på nogle og

styre hele deres tilværelse?

Mit faglige mål med denne diplomuddannelse er at kunne søge arbejde inden for det

logopædiske felt. Et område, som i disse år er under forandring – fra at være et

specialpædagogisk arbejde, bestående af overvejende talepædagogisk udredning og

undervisning til i stigende grad at facilitere rådgivende processer tværfagligt til

omgivelserne, der er tæt på barnet 1 . (Hjorth og Nielsen 2006) Begrundelserne herfor kan

være mange. I forhold til forældreinddragelse er det (vel) først og fremmest anerkendelse

af, at forældrene er de primære omsorgspersoner, der har den helt særlige indsigt i barnets

liv, som kun forældre kan have, og så inddrage disse ressourcer. En anden faktor kan

være, at undervisning og læring bedst foregår i et trygt og inkluderende miljø (hjem,

1 Eks. herpå: Lidcombe-undervisning, hos små børn, som stammer (Feldby 2006) – Hanen-programmer,

henvendt til bl.a. dysfonologiske børn (Pepper 2007) – AVT-undervisning hos børn med

hørevanskeligheder (særligt CI-implemanterede). Interventionsformer, hvor forældrene er aktive

deltagere, og som er introduceret i Danmark inden for de senere år.

2

More magazines by this user
Similar magazines