Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012

Mestring af kommunikative vanskeligheder.

børnehave og i klassen) – og ikke bag lukket ekskluderende dør med fremmed

talepædagog. Det tværprofessionelle samarbejde viser desuden tegn på, at vi samtidig

med, at vi bliver mere specialiserede inden for vort felt må opnå kvalificeret samarbejde i

forhold til det komplekse og hele barneliv. Det gode spørgsmål er, hvorledes et godt

samarbejde mellem alle parter manifesters til barnets bedste og til mestring?

Med inspiration fra Barbara Fredrickson (2010) som beskriver, hvorledes overordnede

mål for livet kan skabe opadgående spiraler, vil jeg arbejdsmæssigt ønske, at jeg vil

kunne gøre en positiv forskel for de børn, som ikke i første omgang fik lært de sproglige

og kommunikative færdigheder, så det kan give dem troen på og håbet om en lys og

lykkelig fremtid som livsduelige mennesker. Heri ligger vel også essensen i det

specialpædagogiske arbejde.

Disse betragtninger fører mig hen til en problemformulering, som søger at problematisere

en casepersons vanskeligheder i et bredt perspektiv med heraf følgende

specialpædagogisk intervention og stille spørgsmålstegn ved, hvordan logopædisk

undervisning i øvrigt kan ses i forhold til mestringsmuligheder og livsduelighed.

2. Problemformulering

Med et særligt fokus på logopædens rolle vil jeg – på grundlag af en samlet forståelse af

casepersonens kommunikative vanskeligheder – argumentere for en specialpædagogisk

og samarbejdende intervention, således at barnet opnår størst mulig mestring af

kommunikative vanskeligheder.

3. Metode – et begrundet kig ind i opgaven.

Denne opgave tager sit udgangspunkt i en case om 6½ årige Ole. Ole er en dreng i

forskellige kommunikative vanskeligheder. Jeg kigger som et andet janushoved bagud, til

da han i 4½ års-alderen første gang blev indstillet til talepædagogisk bistand og beskriver

kort de talepædagogiske tiltag, der dengang blev gennemført. Den aktuelle situation

perspektiveres således i forhold til 4½ års alderen: ”Hvad er gået godt, og hvad skal der

arbejdes videre med?”

For at kunne analysere og vurdere casepersonens samlede aktuelle vanskeligheder lægger

opgaven ud med et teoriafsnit om sprog- og sprogudvikling. Der fokuseres også på

specifikke sproglige vanskeligheder i forhold til casepersonen. Det drejer sig om

dysfonologiske vanskeligheder og stammen.

For at belyse mestringsbegrebet følger et afsnit om, hvorledes mestring kan anskues. Jeg

tager udgangspunkt i Antonovskys begreb ”salutogenese” og i Tønnesvangs begreb om

”rettethed mod mestring”, samt i Fredricksons teorier om build-and-broad-theory og

positive emotioners indvirkning på livsduelighed og mestring. Jeg vil argumentere for, at

det at mestre i høj grad er baseret på en relationel tilgang.

Herefter følger et afsnit af overordnet pædagogisk karakter. Positiv pædagogik beskrives

med udgangspunkt i Csikszentmihalyis og Seligmans karakteristik af positiv pædagogik

og flow. For at kunne udlede en bred pædagogisk og multisensorisk tilgang til læring vil

3

More magazines by this user
Similar magazines