Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012

Mestring af kommunikative vanskeligheder.

2010; Karmiloff-Smith & Karmiloff 2002; Bleses og Højen 2009; Vejleskov 2009;

Vedeler 2008)

Min tese er i lighed med mange andre 2 , at både arvelige og miljømæssige faktorer i

symbiose danner grundlag for den sproglige udvikling. Sprogudviklingen er biologisk

betinget, men i høj grad også påvirket af ydre påvirkninger – specielt fra de primære

omsorgspersoner. (ibid.; Hart 2006)

For de voksne betyder det, at vi må have indsigt i og tage hensyn til den særlige arvelige

bagage barnet har med sig, samtidig med, at vi har stor indflydelse på dets

sprogtilegnelse. Vi kan som forældre og professionelle gøre en positiv forskel ved at være

gode sprogmodeller og skabe rum for varierede og givtige sproglige udviklingsarenaer.

(Gerstrøm 2008)

Komplementært hertil beskriver Daniel Stern i sin selvudviklingsteori, at barnet fra ca. 15

måneders alderen udvikler et ”verbalt selv” via samtale med nære omsorgspersoner.

Sterns tese er, at individet udvikler sig i de relationer, det indgår i. Interaktion og samtale

bliver afgørende for selvets positive udvikling. De voksne har afgørende betydning for

både den sproglige- og på selvets udvikling. (Sørensen 2007; DVD: Stern 2008) Med

tilegnelsen af sproget får barnet en mere eksplicit og bevidst selvopfattelse. Det sproglige

selv er erkendt i forhold til tidligere udviklingstrin, som er erkendende. (ibid.; Tetzchner

2008; Hart 2006)

5.3 Taleprocessen

Vor tale er en yderst kompleks udfordring og fordrer stor aktivitet. Både den auditive og

visuelle perception er aktiveret, samtidig med, at hjernen i øvrigt arbejder på højtryk

(140.000 nerveimpulser i sek.) (Alm 1997)), for at kunne bearbejde indkommen tale og

klargøre og producere udtale. I taleprocessen aktiveres en række forskellige muskler og

organer: lunger, vejrtrækningsmuskler, stemmelæber (glottis), mund- og næsehule, svælg,

strube, læber og tunge. (Marquardsen 2011; Månsson (red.) 2010) Det synes derfor ikke

overraskende, at noget nogen gange går galt i denne komplicerede proces.”Men når vi

ved, hvordan artikulatorerne skal placeres og samarbejder for at frembringe det ønskede

fonem, kan vi også hjælpe det barn, som har vanskeligheder med at tilegne sig specifikke

fonemer.” (Benn Thomsen og Thomsen 2010, s. 358) Disse forhold må logopæden kende

og have med i sin udredning og i arbejdet med eleven.

5.4 De fonologiske udtaleprocesser

De enkelte sproglydes særlige kendetegn (fonemerne) bliver dannet på forskellig vis, alt

efter hvor i taleorganerne de dannes og på hvilken måde de dannes. F.eks. danner læberne

(labialerne) udtalen af /m/, /b/, /p/, mens de postvelære lyde /r/ og /h/ dannes længst

tilbage i taleorganerne/halsen. (Benn Thomsen 1996; Benn Thomsen og Thomsen 2010;

Heger 2008)

2 Bl.a. Hart (2006); Fredens (2004); Karmilof-Smith & Karmiloff (2002); Valsiner (2003) – her

Servicestyrelsen (2009). Sidstnævnte ser biologiske faktorer, kulturelle faktorer og sociale faktorer

indbyrdes at være i spil i barnets kommunikation og sproglige læring.

7

More magazines by this user
Similar magazines