Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen
Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen
Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1 <strong>Viden</strong> <strong>og</strong> <strong>evidens</strong> i <strong>forebyggelsen</strong><br />
– en indledning<br />
Politikere, planlæggere <strong>og</strong> praktikere stiller i stigende grad spørgsmål som<br />
”Nytter det overhovedet at forebygge? Hvad virker? Hvor får vi mest for<br />
pengene?”, <strong>og</strong> der efterspørges dokumentation for effekter, virkninger <strong>og</strong><br />
konsekvenser, før en forebyggelsesindsats bliver iværksat. Spørgsmålene er<br />
udtryk for et ønske om, at forebyggelsesarbejdet skal bygge på et så solidt<br />
vidensgrundlag som muligt.<br />
Såvel nationalt som internationalt er der i de senere år kommet fokus på<br />
arten <strong>og</strong> kvaliteten af den viden, der ligger til grund for indsatser inden for<br />
forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme. Man taler om <strong>evidens</strong>baseret<br />
forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme, som pendant til <strong>evidens</strong>baseret medicin.<br />
Området forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme er fra naturens hånd<br />
multidisciplinært, <strong>og</strong> når der skal indsamles viden om effekterne <strong>og</strong><br />
konsekvenserne af indsatser, der skal tjene til sundhedsfremme <strong>og</strong><br />
sygdomsforebyggelse, må der derfor trækkes på forskningsviden fra mange<br />
forskellige videnskabelige traditioner. Eksempler er viden fra sociol<strong>og</strong>i,<br />
psykol<strong>og</strong>i, antropol<strong>og</strong>i, medicin, politol<strong>og</strong>i, økonomi <strong>og</strong> kommunikation. At<br />
så mange faglige traditioner bidrager til vidensgrundlaget, gør arbejdet med<br />
<strong>evidens</strong>baseret forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme både komplekst <strong>og</strong><br />
udfordrende.<br />
Udfordringen for det praktiske forebyggelsesarbejde er bl.a. at få bidragene<br />
til at supplere hinanden. Det kan være vanskeligt, dels fordi de<br />
videnskabelige retninger <strong>og</strong> discipliner interesserer sig for forskellige<br />
spørgsmål, <strong>og</strong> dels fordi de gør brug af forskellige metoder. Dermed får<br />
resultater <strong>og</strong> svar <strong>og</strong>så forskellig karakter.<br />
Kendskab til de videnskabelige retningers bidrag til vidensgrundlaget for<br />
forebyggelses- <strong>og</strong> sundhedsfremmeindsatser er nødvendigt ved arbejdet med<br />
<strong>evidens</strong>baseret forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme. N<strong>og</strong>le af de spørgsmål<br />
som trænger sig på er, hvilken viden, de forskellige videnskabelige retninger<br />
kan bidrage med, hvordan man vurderer kvaliteten af den viden, man har<br />
fundet, <strong>og</strong> hvordan man kan forholde sig til viden fra forskellige retninger –<br />
viden, som af <strong>og</strong> til viser modstridende resultater.<br />
Disse spørgsmål blev drøftet på et forskersymposium, som<br />
<strong>Sundhedsstyrelsen</strong>s <strong>Viden</strong>- <strong>og</strong> dokumentationsenhed var vært ved den 27.<br />
august 2003. Symposiets emne var viden <strong>og</strong> <strong>evidens</strong> i forebyggelse. På<br />
symposiet var en række forskere på tværs af forskellige videnskabelige<br />
retninger samlet.<br />
I denne publikation samles bidrag fra symposiets oplægsholdere, der hver<br />
har skrevet et kapitel om deres forskningsdisciplins bidrag til<br />
vidensgrundlaget i <strong>forebyggelsen</strong>.<br />
<strong>Viden</strong> <strong>og</strong> <strong>evidens</strong> i <strong>forebyggelsen</strong><br />
5