Telegrafen_2012-3

T 

E 

L 

E 

G 

R 

A 

F 

E 

N 

Udgivet af Telegrafregimentet 20. årgang Nr. 3 Maj 2012 

Tag bladet med hjem, 

så familien kan 

læse om dit 

arbejde 

Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt til ansatte i Fredericia- og Haderslev garnisoner. 

Færdig Bald 3.indd 1 4/20/2012 12:36:31 PM

Udgives af 

Garnisonsstøtteelementet/ 

Telegrafregimentet 

Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18 

7000 Fredericia, telefon: 7622 7622 

E-mail: telegrafen@mil.dk 

Redaktionen 

Ansvarshavende redaktør: 

Major Henrik Schiøler. 

7622 7604 

Redaktør: 

Overkonstabel af 1. grad 

Leon Lindholm 7622 7608 

telegrafen@mil.dk 

Korrektur: 

Generalmajor I.J. Bager 

Pens. overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen 

Tryk 

PR-Offset, Nordre. Ringvej 3 

Fredericia - 7620 3142 

Adresseændring 

Meddeles på tlf. 7622 7605 

Udgivelse/abonnement 

TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt. 

Et årsabonnement koster kun 150,- kr. 

Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste. 

Oplag 

1.700 Eksemplarer 

ISSN 0909-8267 

Deadline 

Sidste frist for indlevering af indlæg 

til næste nummer er 30. maj 

eller efter aftale med redaktionen. 

TELEGRAFEN fordeles til alle Telegrafregimentets 

militærer og civile ansatte i 

ind- og udland, samt til relevante myndigheder, 

organisationer, abonnenter og 

annoncører. 

Meninger og holdninger, der kommer til 

udtryk i artiklerne, er ikke nødvendigvis 

sammenfaldende med redaktionens eller 

regimentets meninger og holdninger. 

Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse. 

Forsidefoto 

Taktisk Radio Team før endnu en SKYT-dag 

i felten. Læs mere om en måske kommende 

uddannelse ved Telegrafregimentet. 

Læs mere på side 21. 

Alene hjemme 

Blandt pirater og andet godtfolk 

Task Force 7 er på plads 

Hvad motiverer dig 

DCM-Kompagniet i deployering 

5 gode råd til Forsvarets Dag 

Når to verdener mødes 

På adventuretraining i vinter... 

Taktisk Radio Team 

Skiftedag i bataljonen 

Regimentspraktik - et dejligt ... 

Uddannelse med bål og brand 

RC på farten 

Ny mand i DCM-Kompagniet 

Med en lille fjer på 

Indvielse af en ny NDOC 

Personelnyt 

INDHOLD 

GOTHERSGADE 10 · FREDERICIA · TLF. 75 92 37 00 · WWW.SPORTMASTER.DK 

Ønskes fotokredit på indsendte billeder, bedes det anført - samt ved at navngive billederne som fotokreditten skal være. 

Færdig Bald 3.indd 2 4/20/2012 12:36:31 PM 

3 

5 

10 

11 

12 

14 

15 

16 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

28 

29 

26

Far vi savner dig igen - igen. 

Alene hjemme 

mens far fjoller rundt - eller? 

Det er ikke soldaterne, der har de største problemer 

ved at være udsendt - det er familierne. Ægtefælle, 

børn og forældre - mange savner de udsendte og 

mange må tage de små daglige opgaver, som ellers 

var den udsendtes opgaver i familiens hverdag. 

LP´s familie er alene hjemme for sje te gang! 

Af familien Lauridsen, 6280 Højer. Familie 

til sergent LP, der er udsendt. 

Hejsa til alle, der læser TELEGRAFEN. 

Jeg vil lige præsentere mig. Jeg er gift 

med Lasse "LP", som er sergent på Haderslev 

Kaserne ved Telegrafregimentet 

(TGR). Vi kan fejre kobberbryllup næste 

år og har udstået seks udsendelser 

sammen. 

Alene hjemme - igen - igen - igen 

Jeg fik lyst til at skrive historien om vores 

familie og det at være alene hjemme - 

seks gange. Jeg talte med redaktøren, 

som sagde "mange tak" til at høre familiens 

historie set fra mit synspunkt! 

Om I - alle læsere - mener, det hører 

hjemme i jeres blad, må I vurdere. 

Vi er en familie på seks personer, hvor 

far, der er professionel soldat, lige nu 

er taget til Afghanistan. Hjemme er mor 

Hanne på 37 år. 

Peter på 12 år går i 5. klasse, Mikkel på 

7 i 1. klasse, Marie på 4 i børnehave og 

Ida på 2 år i dagpleje. Katten "Klump" 

går over det hele! 

Vi bor helt ude på Siltoftvej - i æ Kau! 

Far er jo en dygtig soldat 

Så står vi her igen og vinker til farmand 

og tuder, så tårerne triller og snottet 

løber. ”Mor, hvorfor fanden er det altid 

min far, der skal til Afghanistan”? 

“Jo, ser du min søn. Din far er en dygtig 

soldat, der kan så mange ting, så lige 

nu er der brug for ham nede i Afghanistan”! 

Forsøger jeg på diplomatisk 

vis at forklare, selv om jeg egentlig har 

TELEGRAFEN 

mest lyst til at råbe: "SPASSER" efter den 

grønne militærbus, der skal hente min 

kære mand! Manden, der nu for sjette 

gang skal ud i verden! 

Enhver dag er hverdag - når far er 

hjemme 

Kl. er 11.30, og jeg henter drengene fra 

skole. De har fået tidlig fri, for i dag rejser 

deres far til Afghanistan igen, igen. 

For tre år siden var han også i Afghanistan 

- i et halvt år. 

Peter tager det hele stille og roligt og 

laver sine lektier. Han glæder sig til at 

hygge med far - lidt endnu. 

Mikkel spiller Star Wars på pc’en og holder 

øje med far på computeren. 

Planen er, at Lasse bliver hentet kl. 14, 

men allerede kl. 12 får han en sms, at 

nu er de på vej efter ham i den grønne 

militærbus. 

Uff, det gør lige lidt ondt i maven! Om 

en time er bilen her. 

Lasse hopper i ørkenuniformen, og alle 

minderne fra sidst vælter frem. 

Puha, skal vi nu igennem det her een 

gang til? 

Jeg hader når telefonen ringer 

Troede ærlig talt ikke, at det ville være 

så hårdt. Det er jo ikke så lang tid denne 

gang! Nu ringer Lasses telefon. 

Hmm, hvorfor går han så langt væk for 

at snakke. 

”Ja, min skat, du bliver nok ikke glad 

for det her, men jeg kommer ikke hjem 

som aftalt - det er lige forlænget med 

en uge”. 

"Årh, nej" - tænker jeg. "Vi har jo lige 

planlagt, at Peter skal holde fødselsdag 

- og så er du heller ikke hjemme 

til den". 

Jeg kigger på Peter. Han sidder med 

tårer i øjnene - han ved godt, at det var 

i den første uge efter far kommer hjem, 

hvor han skal holde sin fødselsdag. 

”Skal vi så virkelig aflyse det hele nu” - 

spørger Peter? 

I samme øjeblik trilller den grønne militærbus 

forbi vinduerne. 

Mikkel bryder sammen og går sin vej. 

Lasse går ud og tager imod kollegaen 

Jesper, som skal køre ham til Karup, 

hvorfra de skal flyve til Afghanistan. 

Peter fatter atter sin blyant og forsøger 

at lave sin matematik! 

Jeg går ligeså stille ud og trøster Mikkel. 

Det er godt nok svært at se på! 

Jeg synes virkelig, jeg er splittet der. 

Tusindvis af følelser render gennem 

kroppen. Savnet, frygten, irritationen 

samt smerten og længslen. Mest af alt 

gør det ondt at se Mikkel blive så ked 

af det. 

Jeg siger til Lasse, at nu må de se at 

køre, for det her gider jeg ikke trække 

længere ud. 

Mikkel får en kæmpe krammer og det 

gør Marie også. Peter får selvfølgelig 


3

også. "Utrolig, så fa tet den dreng er” 

tænker jeg. Vi krammer hinanden farvel 

og siger på gensyn! 

Lasse lukker døren efter sig og hopper 

ind i den grønne SPASSER-bus. 

Vi går ind til vinuet og vinker. 

Mikkel hulker, og Peter bryder helt sammen, 

da bilen kører væk. Ida vågner ude 

i barnevognen med et skrig. Ind med 

hende og så trøste drengene. Marie 

kigger på mig og spørger, hvorfor jeg 

er ked af det. "Åhhhhh", siger jeg og 

lægger armene om Peter og Mikkel...og 

hører mig selv sige: ”Er der en, der kan 

lægge en arm om Marie"? 

Alene igen 

Puha, nu starter alenetiden - og jeg har 

jo kun to arme! 

Ida står bagved og kigger på os fire, der 

står og tuder.”Wah Wah Wah” fremstammer 

hun og griner, og det gør vi 

andre så også. 

Ida -tak for det grin. Nu fik vi lige vendt 

det hele til noget sjovt! Vi hygger med 

chips, snolder, spil og film resten af 

dagen. 

”Årh, mor, jeg savner sgu stadig far, 

men jeg har ikke tænkt på det, imens 

jeg spillede” siger Mikkel. "Yes, min plan 

virkede" tænkte jeg! 

Nå, så står vi her igen. Alene om alt og 

vi skal have hverdagen til at fortsætte 

og køre. Helst så gnidningsfrit som 

muligt! Jeg synes ikke, at jeg orker flere 

udfordringer lige nu. 

Tidligt op om morgenen. Få pigerne gjort 

klar og så afsted i dagpleje og børnehave, 

og så skal jeg på arbejde. 

Det er dejligt at komme på arbejde 

Det er blevet en befrielse at gå på arbejde, 

så kan man jo slappe lidt af fra 

det store pres derhjemme. 

Her kan jeg snakke voksensnak! 

Så hjem igen, hente børn, ordne vasketøj, 

lave mad, smøre madpakker, 

gøre klar til næste dag, checke diverse 

Ja, serviceniveauet er faldet på det sidste, så du kan godt 

komme hurtigt hjem denne gang! 

tasker, nå ja tømme postkassen for at 

finde det ikke-ventede afslag på uddannelse, 

trøste og snakke med de "kede af 

det" børn og observere deres opførsel, 

reaktioner og trivsel. 

Fodre en vrælende og mijavende Klump, 

der mener, den er døden nær, fordi 

madskålen er tom! 

Putte og nusse om de kærlige og dejlige 

børn, der nogle gange gør nogle mærkelige 

ting, men det er jo nok fordi, der 

mangler noget i deres hverdag! 

Ahhhhh, ja kl. er 20.30, og der er ro 

overalt - og sofaen kalder. 

En halv time senere kan jeg vågne for 

så at gå i seng. "Yes"! 

Men så vågner Ida - hun er ked af det. 

Sengetiden er lige udskudt to timer. 

Og jeg får stress, jeg når ikke at sove 

nok, og alarmen i vækkeuret ringer om 

kun fem timer! 

Sov nu lille Ida - sov nu! Endelig ro. Marie 

kommer trippende på sine små fødder. 

”Mor, jeg pu ter mig lige her ikk"? 

“Godnat Marie”! 

“MIAUUUUUUUUUUUUUUUV”, hvorfor 

glemte jeg lige at lukke den dumme 

kat ud? 

Godt det er fredag i morgen. 

Alarmen ringer og jeg skal i gang igen, 

men først skal jeg lige have fejet sne 

væk - for det plejer far jo at gøre! 

Tak for hjælpen til jer alle 

Alt i alt, så synes jeg faktisk, at det hele 

går meget godt. Der er hjælp at hente 

fra alle kanter, fra familie, venner og 

mange er opmærksomme på os. Det er 

dejligt og skønt at vide - og ikke mindst 

at mærke. 

Glæden er stor, når venner så kommer 

forbi og fylder fryseren op med 

hjemmelavet mad og som når moster 

kommer og passer ungerne, så jeg kan 

komme ud at handle og tilgodese min 

største søn med en hyggelig middag 

på Victoria. Han har det bare så svært 

med, at farmand er væk! Og når mindste 

sønnen kan overnatte hos sin bedste 

ven - og de kan spise tusinde karameller, 

som han siger - og vide, at mine to 

prinsesser er i de bedste hænder, når 

jeg afleverer dem om morgenen! 

Jo jo, det er de små 

ting i hverdagen, 

der gør livet værd 

at leve! 

Træls er det så 

også at erfare, at 

olietanken snart er 

tom - og det fryser 

temmelig meget 

udenfor! 

Men det er bare et 

opkald, så er varmen 

på vej igen, 

men selvfølgelig 

her skal hængelåsen 

drille. Ingen skal 

stjæle min dyrebare olie. 

Efter utallige forsøg på at brække låsen 

op, opgiver jeg og besinder mig, føler 

mig ganske afslappet efter at have afreageret 

på den hængelås og tænker: 

4 TELEGRAFEN 

”Der kommer nok en, der kan hjælpe 

mig” og ganske rigtig, næste morgen er 

det problem også løst! 

Jeg-kan-selv-Ida på to år er alene i 

køkkenet 

Udfordrende er det også, når man kommer 

ud fra badet og fornemmer duften 

af kardemomme brede sig, samtidig 

med at man undrer sig over, hvorfor mon 

Ida er så stille? 

“Jeg- kan- selv-Ida", har da bare skubbet 

en stol hen til køkkenbordet og er 

kravlet op. Har fået fat i et glas med 

kardemomme og strøet det udover 

komfuret, men altså, så er det jo rigtigt 

dejligt, at vi har en støvsuger! 

En time senere er "lille gåsen" i gang igen 

med at folde sine kreative sider ud. 

Hvem har sagt, at man ikke kan tegne 

på gulvet med en sprittusch - det kan 

man da godt? Og dekorerede glas vi har 

stående på bordet? 

Ida synes i hvert fald, at når man kan 

være alene et minut - er det er en god 

idé! 

Så er det da dejligt, at opvaskemaskinen 

kan vaske det meste væk. Skønt er det 

også at have overstået en fire børns klipning 

hos frisøren. Godt nok under store 

protester fra Mikkel, der ikke mener, det 

er retfærdigt, at det kun er ham, der skal 

klippes korthåret! Og hvorfor må Marie 

slippe med "en lille klip", bare fordi hun 

skal have langt hår? 

Lettelsen er stor, da den lille, men ikke 

ubetydelige slikpose, man får efter 

endt klipning, deles ud og Mikkel kan 

smile igen. 

Men vi har det jo godt 

I skrivende stund er Ida puttet i barnevognen 

efter at have været på rov 

i køkkenskabet efter rosiner, Mikkel 

spiller Star Wars igen, og Marie laver 

perleplader. 

Peter er på weekend hos mormor og 

morfar og mor nyder synet af den flotte 

kæmpe buket blomster, der er kommet 

fra "ham der soldaten" - i Afghanistan! 

Så nyder vi livet herude "i æ Kau", blandt 

fugle, får og godtfolk og jeg synes 

egentligt, at det hele er skønt. 

Det er jo bare sådan vores hverdag ser 

ud lige nu, men om lidt er far hjemme 

igen! 

Inden da, skal vi lige holde Idas 2 års 

fødselsdag på lørdag, men mor skal på 

arbejde, så mormor kommer og passer 

børnene og sammen med moster laver 

de boller, lagkage og kakao. 

- Hmmm, jeg glæder mig rigtig meget 

til vinterferien. 

Stor hilsen til alle TELEGRAFEN-læsere 

fra en af "jeres" ansattes familie. 


Absalon dannede rammerne om værnsfælles arbejde i jagten på pirater flere tusinde kilometer væk fra lille Danmark. Her 

ligger hun ved kaj for at få provianteret og give besætningen et par fridage på Seychellerne. 

Blandt pirater og andet godtfolk 

– EW-kompagniet stikker til søs 

En fremtid med værnsfælles 

opgaver og værnsfælles indsæ 

telser er mere sandsynlig 

for Forsvaret. 

Piratjagt i Aden Bugten er 

et godt eksempel. Her er 

Telegrafsoldater indsat med 

søværnet og ansa te fra flyvevåbnet. 

Af kaptajn Bo Peter Hansen, Telegrafregimentet, 

til tjeneste ved Danske 

Division. 

Det var en kølig, klar og solbeskinnet 

morgen ved Flådestation Korsør, vi er 

sidst på året. Kone, børn og jeg skulle 

mødes med familie og nogle venner til 

lidt hyggelig morgenmad og efterfølgende 

rundvisning i ro og mag på skibet 

HDMS ABSALON (ABSL). Der ville være 

god tid inden afgang kl. 10.00 til at tage 

afsked på en rolig og afslappet måde. 

Lyder hyggeligt og som en god plan – 

men som med alle andre planer, holder 

disse kun til de rammer virkeligheden 

– og det gælder også denne plan – der 

blev erstattet af en god del kaos, paniske 

tilstande og et hurtigt gennemløb 

af skibet. For tiden forsvandt hurtigt og 

pludselig p.g.a. en del "hovsa opgaver" 

og andre detaljer, der skulle være på 

plads, inden man tager på havet i tre 

måneder. 

Telegrafsoldater på piratjagt 

Så vupti var familien tilbage på kajen, 

noget fortumlet over det hæsblæsende 

gennemløb af skibet. Der stod de så 

og vinkede til deres kære, der var på 

vej ud af havnen – på vej mod varme 

vande og piratjagt. Sådan startede så 

den mission for fem af os fra Electronic 

Warfare Detachment/Operation Ocean 

Shield/Hold 7 = EWDET/OOS/7. 

Med den start på dagen og ligeledes 

selv lettere fortumlet, stod jeg også og 

vinkede farvel til familien, fra helikopterdækket 

på ABSL, da vi begav os mod 

Somali-bassinet. 

Samtidig forventede jeg, at i det øjeblik, 

vi gik ud gennem havneindløbet, ville 

havet åbne sig og vi ville forsvinde ned 

i et dybt hul. Bare for at det skulle passe 

sammen med resten af denne kaotiske 

morgenstund. 

Men det skete ikke – vejret var os nådigt 

og vi satte (ja, ikke ”vi”, nok mest styrmanden) 

kurs mod første stop på turen: 

Kreta. Storebæltsbroen var starten på 

de ca. 5.400 sømil (ca. 10.000 KM), der 

skulle overvindes, før vi var fremme. 

Med en gennemsnitshastighed på ca. 

20 knob, forskellige øvelsesaktiviteter 

undervejs, et par pitstop (som nævnt på 

Kreta og i Djibouti) var der en forventet 

ankomst til operationsområdet i starten 

af november. 

Nå, men mens speederen blev trådt i 

bund og Storbæltsbroen hastigt forsvandt 

agter (bag) ud, forsvandt vi inden 

for i skibet igen og gik stille og roligt i 

gang med de mange gøremål, der skal 

klares, inden vi ramte pirat-området. 

Klargøring af udstyr, personlig udrustning, 

træning i forskellige discipliner 

på og omkring skibet og fysisk træning 

kom til at gøre, at vi ikke kedede os 

under den kilometermæssigt lange 

forlægning. 

Store mund høres af alle 

Rytmen ombord var nem at overskue. 

Der er ”store mund” – som vi har døbt 

det højttalersystem, der er i alle kroge 

og afkroge af skibet, og som derfor på 

en gang kan fortælle alle, hvis der skal 

gøres noget - og af hvem. 

Meget effektivt. Så hører man ikke andet 

via "store mund", passer man bare 

sit ”standard-arbejde” døgnet rundt 

TELEGRAFEN 5 


jf. de vagtlister, man nu engang indgår 

på. Men ”store mund” bliver aldrig træt 

– det har vi lært. Den er klar til kommandoføring 

døgnet rundt! 

Men en hverdagsrytme er der alligevel. 

Trillefløjten lyder hver morgen kl. 07.00 

og der bliver sagt godmorgen – til dem 

der skal op (nogle har jo haft vagttørnen 

om natten). 

07.20 lyder fløjten igen og morgenskafning 

går i gang. 

07.50 giver næstkommanderende (NK) 

en morgenmelding med dagens vejr, 

positionen på skibet og dagens kendte 

opgaver, som er ud over det normale. 

Næste sikre prejning (meddelelse) sker 

11.25, hvor der gøres klar til skafning 

(frokost). Sidste sikre prejning er 17.25, 

hvor det er prejning til aftensmad. 

Vejrmæssigt var vi jo spændte – henset 

til hvor søstærke – eller svage – vi var. 

En ting er jo at sejle rundt i de indre 

danske farvande eller til Norge og UK. 

Men Atlanterhavet og specielt Biscayen 

har vi jo hørt mange - skrækkelige – historier 

om. Det gik nu fint – kun bølger 

på et par meter og lige forfra – så slipper 

man vist ikke billigere igennem det. 

Det skuffede vist nogle af søfolkene, 

at vi landkrabber slap så billigt igennem 

det område. Nogle havde dog lidt 

bøvl hele tiden, men fik et plaster bag 

øret med noget medicin i og så gik det 

meget godt. 

Gibraltar - Kreta og så til Suez 

Passagen af Gibraltarstrædet var en 

oplevelse, vi så frem til. Igen et myte- og 

historiemæssigt sagnomspundet sted. 

Vi passerede det smalleste sted lige ved 

solnedgang – og det kom der nogle fede 

billeder ud af. Det var specielt at have 

Afrika og Europa på hver sin side – og 

så så tæt på og sikke en trafik af civile 

skibe af alle mulige størrelser, der passérer 

det smalle farvand. 

Der skal styrmændene holde tungen lige 

i munden for ikke at ramme hinanden. 

Nørreport station ved myldretid er nok 

et meget godt eksempel som forklaring 

på mængden af skibe. Skibene er bare 

lidt større end menneskerne – I forstår 

nok hvad jeg mener. 

Vi ankom til Kreta midt på dagen og 

glædede os til at sætte fødderne på 

land igen. Men nu ligger Grækenland 

jo syd for alperne – så alt går ikke så 

nemt, som man ville kunne forvente i 

Skandinavien. Så at få skibet bakset de 

sidste 500 meter på plads langs kajen 

tog den lokale lods ca. 4.5 time. 

Som NK tørt bemærkede, da lodsen gik 

fra borde – og han forstod ikke dansk 

ironi – ”….det var en flot havnemanøvre”! 

Mærkeligt at se Kreta uden at det vælter 

rundt med turister og uden at varmen 

flår i en. Behageligt vejr, fred og ro på 

gader og stræder. Efter et par gode dage 

på øen, var vi klar til at komme videre – 

vi ville ned og i gang med arbejdet. En 

lidt blæsende aften satte vi kursen stik 

syd mod Suez kanalen. 

Forsvarschefen var med os 

Fra Kreta til Suez havde skibet besøg af 

forsvarschefen (FC) og hans delegation. 

Godt selskab – da han siger tingene lige 

ud og gerne svarer på alle spørgsmål, 

der er. Samtidig har han nogle klare 

holdninger til det at være soldat – som 

ligger meget op af vores egne holdninger. 

Jeg syntes, han er den rigtige leder 

for os. Nu skal han så til NATO! 

En dag, da jeg havde briefet FC, stod 

gutterne og jeg og snakkede på dækket. 

Forbi kom FC og ville snakke lidt. Han 

ville dog også lige påpege, at en af os 

ikke var helt korrekt påklædt. 

Vi kom så med en passende søforklaring 

– og efter at han havde lyttet tålmodigt 

et stykke tid – smilte han skælmsk og 

gik med ordene; ”Ja, ja, den er god med 

jer”! Det er nok det tætteste, man kommer 

på et lille skulderklap, der siger: 

”Jeg ved, I kan jeres kram, men få styr 

på detaljerne”! 

På vej ind i sørøverland 

Suezpassagen blev klaret. Fantastisk 

oplevelse. En masse kæmpe-monster 

skibe der sejler midt i en ørken! 

Helt vildt - men det virker. Vi fem EW 

gutter havde meldt os til bevogtning 

af agterenden af skibet. Dels for at 

give en hånd med, dels for at få hele 

oplevelsen med på 14 timer og det gik 

godt. Vi fik leget soldater og samtidig fik 

vi en masse goodwill fra skibet, fordi vi 

tog vores tørn – det var ikke forventet. 

Det sparede så nogle andre på skibet. 

Alt går stadig bedst, hvis man hjælper 

hinanden også på et skib. 

Vi kom ud af Suez, og kursen var stik syd 

i Det Røde Hav – mod Djibouti. 

Kaptajn Bo Peter Krog Hansen fra Telegrafregimentet- 

nu til tjeneste ved 

Danske Division var med på den store 

værnsfælles opgave. 

6 TELEGRAFEN 

For første gang sættes beredskabet lidt 

i vejret. Vi er nu på vej ind i sørøverland. 

Ja, ikke piratland, men sørøverland! 

Var jeg den eneste, der troede, det var 

to ord for det samme? Ja, det var jeg jo 

nok, men vil alligevel lige fortælle den 

forskel jeg lærte: 

- Pirater tager skibe, mennesker og 

værdier med sig. Altså rimeligt fleksible. 

De vil gerne handle med skibe og 

mennesker og få kontanter i stedet. 

Købmænd – sådan cirka. 

- Sørøvere derimod, vil kun have varerne. 

Skibene er de ligeglade med og 

mennesker ryger overbord, hvis de er 

bøvlede eller står i vejen. Ikke meget 

købmandskab der – mere som tyve, der 

vil have værdi her og nu. 

Så vi begyndte med at holde udkig efter 

sørøvere i den sydlige del af Det Røde 

Hav. Stødte ikke på nogen, til glæde for 

skibsfarten generelt og til lidt "øv" for 

os land-soldater. 

At svømme om kap med et krigsskib 

Nå, men inden vi fik tudefjæs på over det 

manglende sørøver rendezvous, fik vi at 

vide, at der skulle være Baderulle = de 

stopper krigs-kanoen et par hundrede 

kilometer fra land, åbner en af siderne 

ca. fem meter over havoverfladen, sænker 

landgangen til vandoverfladen. Så er 

opgaven – hvis man vil – hop ud over 

siden, ram det 31 grader varme vand, 

svøm lidt rundt og gå op af landgangen 

igen. Kanon koncept. 

Skide sjovt og tudefjæset forsvandt. 

Første gang, jeg hoppede i som en af 

flere, var der åbenbart alligevel ikke 

givet grønt lys. Så da vi dukkede op til 

overfladen igen, var skibet på vej hastigt 

væk; skruerne var endnu ikke stoppet 

helt. Der var som sagt ikke givet "Go" 

endnu, men det troede de forreste 

åbenbart, og vi andre fulgte med som 

lemminger. Så der skulle arbejdes for 

at nå landgangen. Men det gik – og så 

har jeg svømmet om kap med et krigsskib. 

Det har ingen af mine soldater 

prøvet, - ha. Så en skideballe og endnu 

en kanon oplevelse rigere kom jeg op 

og var klar til at komme i igen – nu med 

tilladelse. Det var kun en udfordring, 

når man skulle på landgangen. Der er 

en meters udsving i bølgerne. Det er 

meget, så koordinationsevnen til at 

følge bølgen op og så vride sig ind på 

broen i det sekund, højden passerede, 

blev også trænet. Nogle havde mindre 

held end andre, men det mærkede de 

så forskellige steder på kroppen! 

Der var frygt for hajer – hvilket afholdt 

en del fra en dejlig oplevelse – men der 

var hajvagter. 

Der blev først set to hajer langt ude til 

styrbord, da vi alle igen var ombord og 

pedalen trådt i bund og igen fordi der 

er hajer, betyder det ikke, at de også 

angriber. Som en af frømændene sagde; 


Piratskibene har mange fællestræk, der gør det le tere at udpege dem. Når der er mistanke 

om skibe, brugt til piratformål, bliver de bragt til standsning - det skete også her. 

hvis man bliver angrebet af en haj, skal 

man bare nusse dem på bugen, så 

falder de til ro. Så hvad er der at være 

bange for? 

Arbejdet er i gang 

Uanset om man har været nervøs eller 

ej – ja, så er der altid gudstjeneste om 

søndagen kl. 10.00. Det er hyggeligt 

med nogle sange, en god prædiken og 

så støtte skibspræstens indsats. Vi slutter 

alle af med nadver. Det hele tager en 

halv time og bryder lidt af dagligdagens 

monotome, men travle og spændende 

rytmer. Bagefter er der så gratis kaffe 

– eller Coca Cola. Det trækker jo alt 

sammen. 

Et pitstop i Djibouti blev overstået 

En gennemsnits afrikansk by – beskidt, 

varm og rodet. Efter nogle dage der, 

startede vi piratjagten for alvor. 

Vi skulle beskytte civile skibe i området 

ved Irtc, den skibsrute, som det anbe- 

FLAMMEGRILLET 

HOS 

BURGER KING ® 

Telegrafens læsere 

-Får 15 % rabat på alt hos 

Burger King ® . 

Der gives kun rabat til 

Indehaveren af id-kortet 

SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF. 7594 0211 

GÆLDER RESTEN AF 2009 

KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD. 

fales at benytte i Aden Bugten (mellem 

Somalia og Yemen), fordi Aden Bugten 

beskyttes af krigsskibe fra bl.a. NATO, 

EU, Japan, Iran, Oman, USA, Syd-Korea, 

Rusland, Indien og mange flere. Der 

ydes en stor indsats for at beskytte 

den civile trafik. Efter en god måned 

flyttede vi os ned til "Somali Bassinet" 

og patruljerede langs Somalias østkyst 

de resterende to måneder. 

Der er frøer i vandet 

Nede i de varme vande begyndte vi 

også at træne og operere sammen med 

helikopteren og SMI, som er frømænd, 

Militær politiet EOD'er (bomberydninghold 

red). 

Godt med nogle aktiviteter uden for 

skibets faste metalrammer. 

RHIB er frøernes meget hurtige ”gummibåd”. 

RHIB'er flyver jo faktisk hen 

over vandet og kræver en sikker hånd 

at sejle. Med ca. 80 km. i timen skal 

bølgerne læses godt! Ellers får man røv- 

® Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation. 

fuld mange gange på sådan 

en tur. Trykket, man falder 

med, når man kommer ud 

af en bølge, og inden man 

lander på vandet igen, svarer 

til et tryk på fem G - eller 

mere. Det kan mærkes, skal 

jeg hilse og sige. Tror aldrig 

jeg har fået sådan en røvfuld 

i mit liv – selv om der blev 

sejlet godt af bådførerne - 

som to timers ophold gav 

mig i en RHIB. 

Sjovt – og lidt skræmmende 

– mens det stod på. Men 

bagefter – jøsses, hænder, 

lår og baller var som gennembanket 

af et boldtræ. 

Som en unavngiven frø 

sagde: ”... man bliver i rigtigt 

dårligt humør af at sejle 

RHIB”! Jeg forstår ham – 

efter de mange gange han 

har gjort det. Det ser sjovt 

ud på TV – men i virkeligheden 

kræver det stort mentalt og fysisk 

overskud at gøre det – specielt når man 

bagefter skal kravle op af en bevægelig, 

lodret skibsside og være klar til kamp. 

Respekt for dem! 

Efter sådan en tur er det dejligt at stå 

stille og kigge ud over vandet. Se på de 

kæmpestore skibe af forskellig slags, 

der glider forbi i horisonten. På vej til og 

fra ukendte destinationer – med deres 

dyrebare last af alt det, vi har brug for, 

for at leve vores luksuriøse og velbeslåede 

liv i Vesten. For deres, og vores 

skyld, ligger vi jo sådan set her, så det 

hele kan komme sikkert frem og tilbage. 

Nå, men det er jo ikke kun træning og 

hygge det hele. 

Som det nok ikke er gået helt upåagtet 

hen, har vi jo også et par gange hernede 

taget pirater og befriet gidsler. 

Det er en god fornemmelse at gøre en 

forskel, der kan mærkes her og nu, men 

det er der nok fortalt rigeligt meget om 

i medierne – derfor vil jeg ikke komme 

mere ind på det her. >>>> 

AlT I SKOv-, HAvE- OG PARKMASKINER 

MASKINTEK ApS 

Tlf.: 96 21 71 00 

Tonne Kjærsvej 3, 7000 Fredericia 

www.maskintek.dk 

SAlG 

REPARATION 

SERvICE 

RESERvEDElE 

TELEGRAFEN 7 


Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. 

8 TELEGRAFEN 

• Gulvbelægning 

• Gardiner 

• Tæpper 

• Trægulve 

• Gulvafslibning 

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 

www.btgulve.dk info@btgulve.dk 

Besøg også BT-Gulves afdelinger i 

Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København 

Nordre Ringvej 3 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk 

Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt 

Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere 


værnsfælles fremtid og opgaver 

Jeg vil kun sige, at i en tid, hvor der snakkes 

meget om fremtiden for forsvaret og 

mere værnsfælles løsninger, ja, der var 

denne mission også en god oplevelse. 

Hæren, flyvevåbnet og søværnet viste 

her, at trods forskellig baggrund og 

kultur, ja, så er vi alle professionelle 

soldater, med hver vores speciale, og 

når vi slår pjalterne sammen, så bliver 

det en succes, faktisk en stor succes, 

som andre NATO-lande kigger på. 

Når så piraterne ikke holdt os i gang, ja, 

så er der også daglig træning i brandøvelser, 

mand over bord, klart skib 

o.s.v. for at holde besætningen skarpe i 

tilfælde af, at uheldet er ude. Så dagene 

gik faktisk hurtigt. 

Tiden ”udenfor” går også med at spotte 

fisk og hvaler. Vi ser også jævnligt delfiner, 

flyvefisk, tun og mange andre 

farvestrålende og store fisk, som vi ikke 

kender navne på, men som alle sammen 

giver et flot naturindtryk. Specielt at se 

flyvefiskene og nogle gange, hvor langt 

de flyver, er meget underligt. 

Nå, men man kan jo ikke bare fise rundt 

med sådan en skude langt ude på havet, 

langt fra alting, uden at løbe tør for 

forsyninger af alle slags. 

Det daglige forbrug af mad, brændstof 

o.s.v. er jo noget, der tærer på de ellers 

store lagre, sådan et skib kan have med. 

For 150 besætningsmedlemmer bruger 

jo en del hele tiden. Specielt brændstof 

går der meget af. I stedet for vi så skal 

bruge tid og energi til at finde en havn 

med tankstation, ja, så gør søværnet 

Undervognsbehandling 

med levetidsgaranti 

læs mere på: www.pava.dk 

Treldevej 150 

7000 Fredericia 

Ring og få et soldatertilbud 

75 91 15 55 

Motorcykler 

SALG, REPARATION, 

VEDLIGEHOLDELSE 

Vi klarer alle 

gængse mærker. 

sådan, at de sender en tankstation til 

os. Smart koncept – og ingen regning 

(til skibet i hvert tilfælde). Men det sker 

ved, at man aftaler et møde et sted 

på havet, hastighed og kurs skal også 

lige aftales. Så sejler vi op på siden af 

forsyningsskibet (i dette tilfælde bagbord 

for forsyningsskibet), der skydes 

nogle reb over, trækkes wirer og store 

brændstofslanger, der monteres på lige 

så store dyser på skibsdækket – og så 

pumpes der ellers brændstof i et par 

timer. Smart – og vi kan igen fortsætte 

jagten nogle uger. 

De lokale skibe, vi møder, er noget 

mindre. Men flotte, bygget i træ og med 

mange fantasifulde farver og dekorationer. 

De fleste er handelsfolk eller fiskere, 

som vi så besøger og fortæller, at vi er 

der for at beskytte dem og det, de laver. 

Lidt god pr for Danmark og NATO. 

Der er krigsskibe hernede, der opfattes 

meget brutale og uvelkomne – og som 

ikke er fra NATO - uanset om man er 

uskyldig eller ej. Derfor gør NATO meget 

ud af at fortælle, at vi ikke er sådan, og 

de ikke er ”med” os. 

Sådan en kontakt giver også et indblik 

i en anden verden og de lokales dagligdag. 

Spændende og indholdsrigt – og 

endnu engang priser man sig lykkelig 

for vores høje skattetryk, elendige politikere, 

dårlige sundhedsvæsen, mangelfulde 

skolevæsen, elendige offentlige 

systemer, aldrig virkende kollektive 

trafik o.s.v., for sammenlignet med 

meget andet ude i verden, ja, der har 

vi måske ikke nogle perfekte systemer 

eller løsninger, men vi har dog løsninger 

og systemer, der virker. Sammenlignet 

med sådanne steder her, ja der virker de 

nok som noget nær et paradis. 

Sidst i januar i år fløj vi hjem fra Seyschellerne 

med viden om, at vi havde 

fået en "once in a lifetime" oplevelse, 

både fagligt og som mennesker. 

"Tak til alle kollegaere fra HDMS Absaon, 

uanset grad og værn. Tak for en fantastisk 

mission. Vi EW-gu ter ved jo stadig, 

at hærsoldater er den rigtige vare, men 

må nok også erkende, at personellet i 

både søværnet og flyvevåbnet er lidt 

gode til det, som de skal kunne". 

Som en lille efterskrift kan jeg fortælle, 

at denne meget specielle oplevelse som 

hærsoldat på mission med søværnet 

blev en fin afslutning for mig efter seks 

år ved Electronic Warfarekompagni. Jeg 

er nu startet ved Danske Division. 

Missionen var kulminationen på mange 

gode oplevelser på øvelser, nationale 

som internationale operationer, samarbejde 

med mange spændende personer 

og enheder, men ikke mindst en hverdag 

præget af omgangen med gode, 

professionelle kolleger og soldater ved 

EWKMP. Tak for det hele - til jer alle. 

Til venstre afgående kompagnichef 

Jepe Gilling, til højre tiltrædende Anders 

Bandholm. 

Ny kompagnichef 

Af overkonstabel af 1. grad Henrik Teller 

Staben/Hovedkvartersbataljonen. 

Hovedkvarterskompagniet (HQKMP) 

havde skiftedag den 24. februar. 

HQKMP skulle have ny chef, idet den 

afgående, kaptajn (KN) Jeppe Gilling, 

skal til Forsvarets Personeltjeneste 

og forrette tjeneste som udstikker for 

premierløjtnanter og kaptajner ved 

Telegrafregimentet. 

Den nye chef er KN Anders Bandholm, 

der efter en tur til Afghanistan, nu skal 

have en chef-periode. 

Anders Bandholm er et kendt ansigt 

i Haderslev, idet han tidligere har 

forrettet tjeneste som delingsfører i 

Stabskompagniet/1. Brigade og som 

næstkommanderende i det nu hedengangne 

Telegrafkompagni/Danske 

Internationale Brigade (TGKMP/DIB) 

samt Deployable and Communication 

Systemkompagni (DCMKMP). 

Bataljonschef oberstløjtnant Steffen 

Zachariassen takkede KN Jeppe Gilling 

for hans indsats i perioden som kompagnichef 

(KC) og ønskede ham god 

vind fremover. 

Kaptajn Anders Bandholm fik et par 

gode råd til hans kommende virke som 

KC ved hovedkvarterskompagniet i Haderslev. 

Held og lykke til jer begge! 

TELEGRAFEN 9 


Byggeholdets pionerer og telegrafsoldater efter endt arbejde. Lejren er klar og alle 

forbindelser opre tet og afprøvet. 

Task Force 7 er på plads 

Af oversergent T.E. Andersen, CIS- 

Bataljonen. 

Task Force 7, pionerer fra Konstruktionskompagniet 

og telegrafsoldater fra 

Communication- & Information System 

Bataljon (CISBTN) indviede den 11. februar 

den nye danske lejr i Lashkar Gah 

i Afghanistan. 

En ny lejr er blevet indviet - Camp 

Anders lassen er navnet 

Hæren, støttet af søværnet, er netop 

ved at iværksætte en ny opgave for 

Forsvaret i Afghanistan. Jægerkorpset og 

frømandskorpset skal støtte et 

afghansk Provincial Response Company 

med særlige politiaktioner, hvor opgaven 

for Task Force 7 primært skal ses i 

mentorrollen. 

I den forbindelse blev den nye danske 

lejr i Main Operating Base (MOB) Lash- 

Lejrens skilt ved hovedindgangen er udfærdiget af sergent 

A.B. Jensen fra Konstruktionskompagniet. 

kar Gah indviet. Navnet faldt – naturligt 

– på Camp Anders Lassen. 

Anders Lassen blev kendt for sit engagement 

ved de britiske specialenheder 

under 2. Verdenskrig og er qua dette et 

forbillede – til lands og til vands – for 

begge korps. 

Camp Anders Lassen blev indviet den 

11. februar af chefen for Task Force 7 

oberstløjtnant C.A. Wammen, der er 

tillige chef for Jægerkorpset. 

Til stede var bl.a. chefen for Konstruktionskompagniet 

kaptajn J. Iversen fra 

Ingeniørregimentet, der med sin enhed 

har bygget lejren og oversergent T.E. 

Andersen fra Telegrafregimentet, der 

med sit team har ”skabt forbindelse” 

til Danmark, så kommunikationen på 

diverse net nu er mulig. 

Det var en stolt og taknemmelig chef 

for Task Force 7, der modtog lejren fra 

”byggeholdet”. 

Oberstløjtnant C.A. Wammen udtrykte 

i forlængelse af indvielsen, 

at han var stolt 

af at være officer i 

Hæren, når han så på 

den måde ”byggeholdet” 

gik til opgaven 

på, hvor ord som stor 

professionalisme, engagement 

og fleksibilitet 

kendetegnede 

opgaveløsningen. Han 

var taknemmelig, fordi 

faciliteterne i lejren 

overgår, hvad der var 

forventet og i høj grad 

skaber mulighed for, 

at Task Force 7 kan 

10 TELEGRAFEN 

løse sin opgave over de næste år. Task 

Force 7 ser frem til og er klar til at overtage 

opgaven med det afghanske Provincial 

Response Company fra briterne 

senere på måneden. 

Indvielsen af lejren. I billedet er oberstløjtnant 

C.A. Wammen og kaptajn J. 

Iversen 

STAFET FOR lIvET 

Hvert år afholder Kræftens Bekæmpelse 

24 timers "Stafet For livet" på 

Bakkeskolen i Fredericia. 

I år fra lørdag den 2. juni kl 10.00 til 

søndag kl. 10.00 den 3. juni. 

Der har været telegrafsoldater med 

alle årene. Det koster 100 kr. pr. 

deltager på holdet, og FAGI refunderer 

beløbene. 

Stafetholdet må selv om, hvor 

mange der går eller løber på banen 

ad gangen - eneste krav er, at depechen 

er i gang hele tiden. 

Tilmelding af hold eller enkelt personer 

via e-mail til: 

annemarieogtage@mail.dk. 

I de 24 timer er der madtelte, boder, 

konkurrencer og mange forlystelser 

rundt om på hele pladsen. 

Der er masser af musik, auktioner 

og underholdning fra scenen, og 

tidligere har deltagende Telegrafsoldater 

udnyttet de 24 timer med 

at fremvise deres køretøjer, våben, 

rationer og radioer. 

Alle indtægter går ubeskåret til 

Kræftens Bekæmpelse. Alle medhjælpere 

arbejder gratis. Sidste år 

tjente vi næsten 245.000 kr. 

3. Telegrafkompagni ved holdleder 

lars Hein tilbagelagde sammenlagt 

371 km i 2010. Den militær-rekord 

er ikke slået siden. 

Se mere på www.stafetforlivet.dk. 


Erik Schwensen 

Af regimentschef og garnisonskommandant 

oberstløjtnant Erik Schwensen, 


I skrivende stund er vort ”nye” regiment 

kun 3 måneder og 15 dage gammelt. 

Med alle de ting, der sker, og resultater 

vi når, synes jeg, at vi er meget 

længere. Artiklerne i denne udgave af 

Telegrafen vidner også om det og den 

mangfoldighed, vi står for. Det vil jeg 

meget gerne udtrykke min store tak 

for. En af vores fornemmeste opgaver 

ved Telegrafregimentet er nemlig at 

skabe de bedst mulige forudsætninger 

for kommunikation i Forsvaret, lige nu 

primært i hæren, men i stigende grad 

også i resten af Forsvaret --> hen mod 

vores egen vision. 

Det gør vi blandt andet gennem udvikling 

og implementering af vore kommunikations- 

og informationssystemer, 

vores EW-indhentning og analyser, samt 

hovedkvartersstøtte. Det synes jeg, at vi 

Nye ærmemærker 

Telegrafregimentet er som nyt pr. januar 

2012. Nu er det trimmet til og skulle 

passe ind i det, der blev fastlagt ved seneste 

forsvarsforlig og de efterfølgende 

justeringer. Alle er på plads. Strategier 

og planer er udtænkt og det det hele 

ruller fremad. Alle soldater er ved at 

komme ind i nye job, vaner og rutiner. 

I staben er der sket meget og det seneste 

synlige tegn er det nytegnede 

regimentsmærke, som ses på de nye 

ærmemærker. LAL/RED. 

Hvad motiverer dig 

og I fortsat gør godt. De resultater, I skaber 

ude i de internationale og nationale 

operationer, i enhederne og i staben, 

vidner om godt professionelt arbejde, 

oftest ud over de forventninger, ”kunderne” 

har. Det ses også i de mange 

positive feed backs, jeg og I får, og som 

jeg har skrevet om i tidligere artikler. Jeg 

ved ikke med dig, men konstruktiv og 

selvfølgelig positiv feed back elsker jeg 

:-) og giver mig motivation til at yde mit 

bedste endnu mere – også når det er 

op ad bakke indimellem. 

Hvad motiverer dig mest 

Ved du selv, hvad der motiverer dig 

mest? Ved dine kolleger det, og ved du, 

hvordan du motiverer dine kolleger og 

medarbejdere lige præcis, som de gerne 

vil have det? Hvad er du i stand til, når 

du er allermest motiveret? 

Se, jeg tror på, at vi kan blive endnu 

bedre til at motivere hinanden ved Telegrafregimentet. 

Det kan vi blandt andet 

gennem en positiv og konstruktiv feed 

back, som vi giver hinanden umiddelbart 

efter, vi oplever gode eller de mindre 

gode præstationer. Kort og præcist. 

Positive ved at fremhæve to-tre gode 

ting ved præstationen. Konstruktive 

ved at fremhæve mulige forbedringer til 

overvejelse og en generel konklusion til 

sidst. Tre enkle motivationstrin. 

Du har måske andre gode forslag til, 

hvordan vi motiverer hinanden allerbedst? 

Så det er bare med at komme 

ud af busken og START FEED BACK'en 

NU - ud fra de tre trin! 

TELEGRAFEN 

Kommunikation internt og eksternt 

Ud over at skabe forudsætninger for 

kommunikation, som jeg indledningsvis 

skrev om, er vi nødt til selv at være gode 

til at kommunikere med hinanden og 

andre. Her mener jeg, at vi alle godt kan 

give den en tand til. 

For GOD KOMMUNIKATION – internt og 

eksternt – er, når vi får vores budskaber 

igennem til modtageren, så budskaberne 

er forstået og giver dén mening og 

dét indhold, som budskaberne giver os, 

og omvendt. En forudsætning for GOD 

KOMMUNIKATION er, at vi fastholder eller 

etablerer en GENSIDIG TILLID mellem 

sender og modtager, og at denne GEN- 

SIDIGE TILLID vedligeholdes hele tiden. 

Betydningen af al din kommunikation 

viser sig i den respons, du får, så det er 

aldrig for sent og det er aldrig for tidligt 

at gå i gang NU med at justere din og 

min kommunikation. 

Vores nye kommunikationsstrategi giver 

gode tips og tricks og i den kommende 

tid går vi videre med træningen, hvis den 

ikke allerede er begyndt. Vi har startet 

vores forum for ledelse og kommunikation 

den 23. april, vi afholder kursus for 

Telegrafregimentets Samarbejdsudvalg 

(TGR SU) den 2. og 3. maj og i chefkredsen 

starter vi for alvor op med 31. maj 

og den 1. juni. 

Jo, også på kommunikationsområdet er 

vi godt i gang. 

Vi ses derude og tales ved :-)! ES 


11

12 

Det er ikke kun elektronik og computere, der skal til. Enhedens område skal også sikres, når der kommunikeres elektronisk 

på de høje NATO-niveauer. 

DCM-kompagniet i deployering 

For at militære enheder kan sende og modtage samtaler, beskeder 

og mails m.v. helt sikkert på et niveau som NATO Secret, 

NATO Unclassified såvel som Mission Secret, kræver det specielt 

udstyr og specialiserede folk. Desuden skal der kunne leveres 

VoIP og VTC's. Alt de te, for at de øverste militære strateger 

kan gøre det, de skal i krigssituationer m.m. 

Det sørger DCM-folkene også for! 

Af premierløjtnant J.G. Jensen, fungerende 

næstkommanderende/Deployable 

Communication and Information Systems 

Modulekompagni (NK/DCMKMP). 

I efteråret 2011 fik DCM kompagniet et 

varsel om, at vi skulle deployere vores 

Limited Interim NATO Responce Forces 

Capability - Enhanced (LINC-E) til støtte 

for hovedkvarteret i et Land Component 

Command (HQ LCC). 

I princippet var det samme støtte, vi 

skulle levere denne gang, som da vi 

støttede Forsvarets opstilling af hovedkvarteret 

for LCC NRF14. 

Siden øvelsen i Oksbøl er vores CIS 

Gateway Shelter (CGS) blevet skiftet 

ud med denne (LINC-E) til løsning af 

vores operative opgaver i rammen af 

NRF. Et system, der kan håndtere op til 

150 brugere, alt efter hvordan det er 

konfigureret. 

DCM kan således levere NATO Secret, 

NATO Unclassified såvel som Mission 

Secret netværk med dette system. 

Desuden leveres VoIP og VTC som en del 

af systemet alt efter behov. 

På øvelse i Wesel i Tyskland 

I realiteten var dette varsel altså den officielle 

befaling, der fastslog, at vi skulle 

deltage i øvelsen WESEL CLOUD2 sammen 

med øvrige enheder fra 1st NATO 

TELEGRAFEN 

Signal Battalion (1NSB) i Tyskland. 

Ud over os deltog altså to tyske DCMér 

samt Maintenance & Supply Company 

(M&S Coy) i øvelsen. 

Kan vi levere varen der efterspørges 

Formålet med øvelsen var at øve underafdelingernes 

deployeringskoncepter. 

I bund og grund vil det sige, at vi på 

baggrund af en bataljonsbefaling skulle 

gennemføre vores eget føringsvirke i 

DCM og dette skulle altså i sidste ende 

resultere i den egentlige deployering. 

Således udarbejdede ledelsen i DCM 

befalinger der definerede situation, 

opgave, udførelse (opgavefordeling og 

hvordan), faglig tjeneste og signaltjeneste. 

Det her med at give befalinger, 

er absolut ikke noget nyt, hverken i 

NATO eller i Forsvaret og denne øvelse 

understregede også vigtigheden af, at vi 

skal fastholde denne måde at definere 

opgaver og ikke mindst kommunikere 

på i en organisation som vores ved 

sådanne aktiviteter. 

Teori og praksis - derfor øvelser 

Første del af øvelsen fandt sted på 1NSB 

hjemmebane, nemlig på Schill Kazerne 


i Wesel. Et sted vi i DCM efterhånden 

er godt kendt med, idet vi er at finde 

her i forbindelse med mødeaktiviteter, 

uddannelser og altså også øvelser af 

forskellig karakter. 

Det er en køretur fra Haderslev på ca. 

otte timer afhængigt af kørselsforhold 

og ikke mindst køretøjet i sig selv. Anden 

del af øvelsen blev gennemført i Elmpt, 

Tyskland, hvor den egentlig praktiske 

del af øvelsen løb af stablen. 

Trænings- og klargøringsfasen 

Første klump i Wesel var desuden delt 

op i en træningsfase og en klargøringsfase. 

Træningsfasen havde til formål at 

uddanne DCMérnes teknikere og førere 

på tværs af nationer, hvilket er med til at 

styrke korpsånden inden for 1NSB. 

Det viste sig som en betydelig udfordring, 

at få det hele til at gå op i en 

højere enhed, idet soldaterne, der deltog 

i undervisningen, havde væsentligt 

forskellige forudsætninger, herunder 

kvalifikationer og kompetencer. 

Alt i alt var udbyttet godt og vi sendte 

efterfølgende en konstruktiv tilbagemelding 

til 1NSB S3 Training Branch, så de 

har lidt at arbejde videre med. 

Selve klargøringsfasen, som vi kalder 

”Steadfast Cobalt”, skulle give os tid til 

at få systemerne konfigureret jævnfør 

det beordrede CIS Services Matrix (CIS- 

SM) og diverse diagrammer. Desuden 

skulle vi RECCE for den endelige placering 

i Elmpt, hvilket betød, at vores DF/ 

TGDEL, CIS Manager og en radiomand 

drog af sted med målebånd, blok og 

papir, TACSAT samt øvrige nødvendige 

remedier. Vi skulle tale med Host Nation 

og ikke mindst Commander HQ LCC for 

at afklare en masse uafklarede spørgsmål, 

som en sådan deployering kaster 

af sig i forberedelsesfasen. 

Deployering i detaljer 

Selve deployeringen, og ikke 

mindst indrykningen på standpladsen, 

blev planlagt ned til 

mindste detalje. Således blev 

planen gennemgået for alle, så 

hver mand vidste præcist, hvor 

deres køretøj skulle være placeret, 

og ikke mindst i hvilken 

rækkefølge alle opgaver skulle 

udføres. Alt dette er med til 

at gøre indrykningen mere 

smidig, men ikke mindst til for 

at minimere tiden, det tager 

at opbygge vores LINC-E. Da 

vi landede med første køretøj 

på standpladsen, havde vi cirka 

65 timer til at nå Full Operational 

Capability (FOC) med LINC- 

E med alle services operative 

jf. CISSM. Imidlertid tog det 

os cirka tre timer at komme 

online med NATO Unclassified 

Der er strålingsfare foran den store DSGT, når den er i drift. 

og et par timer senere havde vi NATO 

Secret online. Mission Secret var ikke en 

del af øvelsen denne gang. Således var 

vi klar til, at de første af DCMérne kunne 

komme online, selv om vi dog havde lidt 

tweaking tilbage at gøre på brugerkonti 

og enkelte services. 

Det var en fornøjelse at se, hvordan der 

blev arbejdet igennem for alle mands 

vedkommende. Ikke mindst var det en 

fornøjelse at se, hvordan DCM løste 

denne opgave som en sammentømret 

enhed på tværs af grupper/sektioner 

og delinger. 

Indhegnet kryptomateriel 

Det hører med til historien, at vi skulle 

være ”self sustainable” de første 72 

timer, inden vi ville få støtte af HQ LCC. 

Vi skulle derfor selv etablere perimetersikring 

i form af pigtråd og hvad der 

ellers hører til, når man indretter NATO 

Class I & II områder med nøglet krypto. 

TELEGRAFEN 

Derfor stod den også på feltrationer, der 

for de flestes vedkommende altså var 

første bekendtskab med Forsvarets nye 

af slagsen. Også her var der tilfredshed 

at spore. 

Det hele virkede til punkt og prikke 

Øvelsen endte ud i en test af dele af de 

services, vi havde online og det viste sig, 

at alt virkede, som det skulle. 

Dermed havde vi løst vores opgave til 

punkt og prikke. Vi kunne således pakke 

sammen og det hele afsluttedes med et 

socialt arrangement, der var planlagt 

af det britiske DCM, som desværre ikke 

var aktivt deltagende på øvelsen denne 

gang. De er altså godt i gang med deres 

forberedelse til en nært forestående 

udsendelse til Kandahar Signal Support 

Group (KSSG), hvorfor de altså ikke deltog. 

Hjemturen forløb stille og roligt, og 

så stod den ellers på vedligeholdelse de 

efterfølgende uger i Haderslev. 

Der er meget travlt i opstillingsfasen. Det er en "sport", at få det hele til at virke så hurtigt 

som overhovedet muligt, og alle er med i ræset. Alle kender deres pladser - eller læres op 

i dem. 


13

14 

5 gode råd 

til Forsvarets Dag 

I gamle dage hed det at være på Session - i dag skal man til 

Forsvarets Dag. Jeg havde fået det udsat en gang - den gik ikke 

anden gang. Med trusler om bål, brand og MPérne, der ville 

køre for mig - valgte jeg selv at tage turen ind til Fredericia. 

Af stud. markedsføringsøkonom ALD- 

Carmarket, Lennie Lindholm. 

Jeg er for tiden ved at afslutte min økonomuddannelse 

og da jeg fik mit første 

brev fra Forsvarets Dag som 18-årig, gik 

jeg på gymnasiet. Dengang søgte jeg om 

udsættelse og fik det. 

Det var næsten samme situation, da jeg 

for en måned siden igen blev indkaldt 

til Forsvarets Dag. I mellemtiden er jeg 

blevet 20 år og bliver uddannet markedsføringsøkonom 

i denne måned. 

Præcision er en nødvendighed 

Endnu en gang søgte jeg om udsættelse, 

dog fik jeg at vide, at dette IKKE var en 

mulighed efter at have ringet til Forsvarets 

Dag og forklaret min situation. 

Derimod fik jeg med en bestemt tone 

forklaret, at jeg skulle møde til forsvarets 

dag PRÆCIS kl. 08.00! 

Dette var ikke noget, jeg overhovedet 

kunne være i tvivl om, eftersom der også 

står i det brev, man modtager, at det kan 

give fængselsstraf ikke at møde op. 

Så nu var der om noget yderst klare 

linjer for, hvad militæret handler om. 

Præcision, præcision og PRÆCISION! 

Jeg kom i god tid til Bülows Kasernen, 

hvor jeg blev mødt af et venligt smil, 

fra en guide, der viste, hvordan man 

kommer op til, lokalerne, hvor Forsvarets 

dag bliver afholdt. En god start på 

dagen. Herefter ventede jeg blot på, at 

klokken blev 08.00 præcis, så vi kunne 

begynde. 

Tre personer kom for sent. Den person, 

der kommer senest, kommer tre 

minutter for sent. Dette havde ikke 

nogen umiddelbare konsekvenser for 

dem, og de blev også mødt af et smil 

og en sætning som: "Nå, det var sørme 

godt at se, at I allerede er her"! Det var 

BESTEMT ikke det, jeg havde forventet 

ud fra det brev, jeg fik, og det tonefald, 

der blev talt med i telefonen. Jeg sad 

med en underlig mavefornemmelse af, 

at Forsvaret godt vil "lokke" mig ind og 

de vil gerne virke flinke, men de vil også 

gerne vise en form for autoritet. 

Nu skal I se en god og en dårlig film 

Efter en kort præsentation blev vi kaldt 

ind for at se to film. Det første, vi fik at 

vide af soldaten, der førte os ind i lokalet, 

var: "Den anden film I skal se, er ret 

dårlig" ! Hvilket gav mig tid til at tænke 

”Hvorfor fanden vil de dog have mig til 

at se en dårlig film”? Ikke desto mindre 

var det præcis det, som vi kom til at se, 

en halv god film og en ret dårlig. I mellem 

- og efter filmene - blev der forklaret, 

hvad vi kunne blive inden for militæret. 

Der blev hele tiden sat meget fokus på, 

at man KUN behøver en 9. klasse for de 

fleste af jobbene i Forsvaret. 

Så til den lille doktor og noget mad 

Nu var det endelig tid til lægetjek, så 

jeg kunne finde ud af, om jeg var egnet, 

uegnet eller begrænset egnet. De 

første kom ind til tjek. Vi andre kunne 

sidde og vente på vores tur. En lang og 

kedelig ventetid, som jeg brugte på min 

smartphone, hvor jeg fik svaret på mails 

og telefonbeskeder. Endelig blev jeg 

kaldt ind til det første "mini" lægetjek. 

Her tjekkes syn og hørelse. Min hørelse 

var ikke god nok, (siger min læge også), 

så jeg bliver kaldt ind igen til den samme 

høreprøve en gang mere. 

Herefter var et ophold med spisepause, 

inden jeg skulle ind til en "rigtig" læge. 

Vi fik at vide, at vi havde præcis en halv 

time til at spise i, og vi skulle være klar kl. 

12.45. Der blev lagt stor vægt på, at den 

mad, vi fik, var gratis - uha - uha hvor 

fint - der er betalt, så det skulle vi ikke 

tænke på - vi måtte bare spise løs. 

I cafeteriet var der en stor buffet, hvor 

der er kastet noget forskelligt kød ned 

i nogle forskellige sovse. Ingen vidste, 

hvad der er på menuen, så man prøvede 

bare lykken. Udmærket mad, men ikke 

noget at skrive hjem om - og vi fandt 

ikke ud af, hvad det var. 

Jeg forestillede mig, at vi nu skulle være 

tilbage præcis 12.45, og derfor sad jeg 

klar ved mit lægetjek kl. 12.40 - bare for 

at være i god tid. 

Kl. 12.48 kom en soldat ud for at hente 

mig. En del af mig havde her lyst til at 

råbe ”De kommer TRE minu ter for sent! 

Ned på jorden og giv mig 20 armstrækninger 

for hvert minut, du er kommet for 

TELEGRAFEN 

sent - NU”! Jeg rejste mig uden at sige 

noget og gik med ham. Jeg kom ind og 

blev erklæret uegnet til Forsvaret p.g.a. 

dårlig hørelse. Man kan ikke andet end 

at sidde tilbage med en følelse: "Hvorfor 

var det lige, jeg skulle bruge 5½ time 

på at få at vide, at jeg er uegnet til 

militæret, når min læge har haft samme 

oplysninger de sidste fem år. 

5 gode råd - helt gratis 

Her er fem gratis tips fra en næsten færdig 

uddannet markedsføringsøkonom: 

1. Find ud af, om militæret skal være 

præcise, eller om det ikke er så vigtigt. 

Skal det være præcist, skal der være 

konsekvenser for dem, der kommer for 

sent. Ellers fremstår I som en virksomhed, 

der ikke har styr på den interne 

kommunikation. (Telegrafsoldater har 

vel styr på kommunikationen)? 

2. Opdel dem, som har en 9. klasse og 

dem som har en gymnasiel uddannelse 

på den måde vil man hurtigt og effektivt 

kunne markedsføre forskelligt til de 

forskellige segmenter. Samt man vil ikke 

devaluere den gymnasiale uddannelse, 

ved at beskrive alle de mange stillinger, 

hvor man KUN skal bruge en 9. klasse. 

3. Lad folk komme til lægetjek som det 

første på dagen, muligvis med undtagelse 

af IQ test. Dette har flere goder, 

end man umiddelbart skulle tro. Dem 

som er uegnet behøver ikke spilde 5 

timer og 20 minutter. I har glæde af, at 

der er færre, der skal spise i kantinen, 

hvilket giver jer færre omkostninger. 

(Forsvaret skal jo spare tre milliarder, 

så lad os antage, at 15% af dem bliver 

erklæret uegnet til militær tjeneste. Ud 

fra de seneste tal fra Danmarks Statistik 

er der omkring 36.853 18 årige. Hvis 

15 % af dem er uegnet spiser de for 

omkring 45 kr. 

I gennemsnit, vil I få en årlig besparelse 

på 248.757,75kr. Det er da en start. 

4. Grønne kamuflageuniformer er der i 

princippet ikke noget galt i, hvis I befinder 

jer i en skov. På et kontor har det 

ingen effekt - nærmere tværtimod. 

5. Sæt skilte eller sm tavler på maden i 

jeres cafeteria, så kan man se, hvad man 

spiser. Det skylder man også alergikere 

og troende af forskellig herkomst - og 

ikke mindst ville det også forklare, hvad 

jeres kokke har lavet - og hvad det er, 

de skulle være stolte af. 

Tak for oplevelsen. Håber I kan bruge 

mine idéer, om ikke andet så til at spare 

penge og målrette jeres hverveindsats. 

Min manglende hørelse i hviskeområdet 

var nok til at blive kasseret - jeg havde 

troet, at jeg kunne bruges i Livgarden, 

der hvisker de da ikke - gør de? 


Vi står klar i uniformer - de i deres mangefarvede forskellige munderinger. Der er 

langt i mellem de to verdener, der alligevel er så tæt på hinanden. 

Når to verdener mødes 

Hvor man før så kamuflageklædte, ser man nu civilklædte i alle 

regnbuens farver. Hvor man før så geledder, ser man nu ”spredt 

uorden”. Hvor man før hørte taktfaste skridt, hører man nu en summen 

af mennesker. 

Af menig C.L. Tobiasen 1. CIS-kompagni/ 

CIS-Bataljonen. 

Den 10. marts bød Ryes Kaserne endnu 

engang pårørende til de værnepligtige i 

1. CIS-Kompagni velkommen på kasernen 

til ”Pårørende-dag”. Forventningerne 

var store og humøret højt. 

Dagen startede kl. 1000 med velkomst 

ved kompagnichef (KC), kaptajn Madsen. 

Derefter kunne de pårørende med 

de værnepligtige som guider opleve 

kasernen. Der var af de værnepligtige 

opsat stande med våbendisplays såsom 

sløring, feltration-smagning, soldatens 

udrustning, stueeftersyn, felttjeneste 

demonstration, mørkebane, dertil 

kunne man høre om electronic warfare, 

Hovedkvartersbataljonens arbejde og 

se en CIS- demo, og så var der en del 

foredrag. 

De fremmede, de forhenværende og 

de endnu aktive 

Den militære verden var for de fleste 

pårørende noget nyt og fremmed. 

Arrangementet var deres mulighed for 

at få indblik i de værnepligtiges liv på 

kasernen. De blev bombet med indtryk 

fra start til slut. 

For andre var dagen nærmere en tur 

ud af erindringens gade.Til sidst var 

der den lille gruppe, der vidste mere om 

militæret end de værnepligtige. 

Tre meget forskellige grupper med meget 

forskellige ønsker for dagen. 

Men fælles var de om glæden ved 

PMV-kørsel, som var et af dagens helt 

store hit, og især de yngre besøgende 

smilede bredt med sort og grøn sløring i 

hovedet, da de kørte med i de pansrede 

mandskabsvogne rundt i terrænet. 

Uden mad og drikke dur helten ikke 

Også felt-restauranten var en hyppigt 

besøgt stand. Her kunne bedstefar 

fortælle om, hvor grimt feltrationer 

smagte, da han var ung og han og alle 

andre kunne blive overrasket over, hvor 

velsmagende den moderne feltration 

er. Problemet opstår først, når mørket 

falder på. Mærket ”hæld hertil” opsluges 

af mørket, vandet er lunkent og tiden til 

at lade det trække er der ikke. 

Så står man pludselig med en beef stew, 

der er mere suppe end stuvning, mere 

kold end varm og med mere knas, end 

hvad godt er. 

Hvad byder fremtiden 

Der var også mere seriøse emner på 

TELEGRAFEN 

menuen. De værnepligtige har i løbet 

af den første tid modtaget lektioner 

om videre uddannelse i Forsvaret efter 

endt værnepligt. Pårørendedagen var de 

pårørendes mulighed for at indhente lidt 

viden på området. Der var foredrag omkring 

uddannelserne til officer, sergent 

og konstabel og om hvad en telegrafsoldat 

laver når han/hun er udsendt. 

Vælger man at fortsætte i Forsvaret, skal 

man medregne en udsendelse, og så er 

det ikke kun den udsendte, der berøres 

af situationen. 

Dagen blev sluttet af med appel, som 

også er en stor del af dagligdagen. 

Mødet mellem to verdener kan have katastrofale 

følger, men følgerne af mødet 

mellem de pårørende og den militære 

verden på denne pårørendedag har ikke 

været andet end positiv. Forhåbentlig 

har dagen givet de pårørende en bedre 

forståelse for livet på kasernen. 

Her er disciplinen i højsæde. 

Man kan kalde kasernen et minisamfund, 

et samfund der ligger uden for den 

civile verden. Her er der andre regler, 

normer, ord og begreber og omgangstonen 

er anderledes. Det kan derfor være 

svært for pårørende at forstå og sætte 

sig ind i, hvad de værnepligtige fortæller, 

at de har oplevet i ugens løb. 

Man kan knap nok huske sit fornavn, 

når man bliver bedt om det, når man 

bestiller mad på "Kuffen". 

Soldaterkammerater 

Det var surrealistisk at se og opleve 

pårørende på kasernen, at se ens to 

virkeligheder blandes. 

Ild og bevægelse - felttjeneste demonstration. 

Der kravles i mudder og vandhuller. 

Det lyder ikke så fedt og det er 

det måske heller ikke, men dagen bød 

også på felttjenestedemonstration, hvor 

der blev vist noget af det, som vi øver, 

når vi er i felten. 

Stueformændene ud på gangen 

Stueeftersyn er en stor del af dagligdagen 

på Ryes Kaserne. Hver morgen 

kontrolleres stuerne. Der forventes, 

at stuerne "spiller" 100 procent. Det 

vil sige, at stuen skal være rengjort, 

skabenes indhold skal lægges op 

jævnfør stuemappen og udrustning 

lægges ligeledes op på sengen jævnfør 

stuemappen. Også gangen, udendørsarealer, 

tørre- og pudsestue skal være 

rengjorte. 

Giv agt! 


15

16 

På adventuretraining i vinterfjeldet 

Af operationsofficer, premierløjtnant 

Jacob Struer Vinther, Stab/Hovedkvartersbataljonen 

(ST/HQBTN). 

”Søren. Søøren, Søøøøren……stop 

Søren”! 

En rød skikkelse kommer susende forbi 

os gennem den nyfaldne sne og fortsætter 

ned bag en lille bakke, for til sidst at 

styrte - kaskader af sne blæser til alle 

sider, som var det en meteor, der netop 

slog ned. Manden, der råber, er Tim. 

Tim er tidligere soldat fra Royal Marine, 

men ejer og driver nu "Troll Aktiv" – et 

raftingcenter, der også arrangerer ture i 

vinterfjeldet. På denne tur er Tim vores 

instruktør og guide, og netop nu står 

han med et smil og ryster på hovedet 

af Søren, der er ved at kæmpe sig op 

fra sit nedslagsområde – det er han 

efterhånden vant til – og han er ikke 

den eneste. 

På sneeventyr i Norge 

Vi er ni mand på adventuretraining i 

Norge - vi befinder os i fjeldområdet 

nordvest for Evje, der ligger ca. en times 

kørsel nord for Kristiansand. Egentlig 

skulle vi have været ti personer fra 

ST/HQBTN, men kurser, stillingsskifte, 

personlige forhold og skader har gjort, 

at vi har tilbudt halvdelen af pladserne 

til Hovedkvarters- og DCM-kompagniet 

samt CIS-bataljonen (CISBTN ) og Staben 

ved Telegrafregimentet (ST/TGR). 

I dag er det tirsdag. Det sner lidt, og lige 

nu er alle godt slidte. Det har været en 

dag med teknikundervisning og især for 

dem, der aldrig har haft ski på før, har 

dagen været en udfordring. Også for 

vores instruktør Tim. 

Niveaumæssigt ligger vi meget forskelligt. 

Vi er tre, der stort set aldrig har haft 

ski på, tre der har nogen erfaring med 

alpin ski og tre tosser, der er født med 

brædder under fødderne. Lige nu er de 

TELEGRAFEN 

tre sidstnævnte taget ud på en lille tur 

på egen hånd og resten af os har, efter 

opfordring fra Søren, fået ”tildelt” en 

bakke af Tim. 

Nu står vi her, godt trætte. Da Søren 

endelig har kæmpet sig op til os, mener 

Tim, at vi skal lave en lille slalomøvelse 

- jamen for pokker menneske – jeg kan 

jo ikke en gang dreje, tænker jeg og 

forbereder min forpinte krop på dagens 

sidste fald. 

Den vigtige klargøring 

Vi ankom sent mandag eftermiddag og 

brugte resten af dagen på indkvartering, 

udlevering og klargøring af materiel 

samt lidt teori om do. 

De ski, vi kører på, er såkaldte crosscountry 

ski, også kaldet fjeldski eller 

tour-ski. I stil er de en kombination 

af telemark, randoneé og langrendski 

(se faktaboksen). Når man står på sådanne 

ski, er brugen af den rette voks 


eller smøring altafgørende og mandag 

aften fik vi også en længere indføring i, 

hvordan sne opfører sig ved forskellige 

temperaturer, og hvordan den arbejder 

sammen med voksen. Det overordnede 

formål er at sikre et smidigt glid på den 

ski, der bevæges fremefter og hindre 

tilbageløb på den ski, der ikke er i bevægelse 

eller som måske endda presses 

lettere bagud. 

Tim's Troll Aktiv 

Efter slalomøvelsen og de medfølgende 

og obligatoriske styrt mødes vi med 

René, Jan og Rasmus, der er kommet 

tilbage fra deres lille tur. De, der endnu 

har kræfter til det, tager en lille tur 

nedad fjeldet, for så at mødes med Tim 

i minibussen. Herefter går turen tilbage 

til Troll Aktiv, hvor vi over en kop kaffe 

diskuterer onsdagens program. Tim fortæller, 

at der er lovet sne i løbet natten 

og hele onsdag, men at torsdag skulle 

blive rigtig flot, hvilket er perfekt for os. 

Torsdag skal vi på toptur til Himmelsyna 

– et af de højere fjelde i området. 

Vi har tæsket rundt i fjeldet hele dagen 

Næsten på toppen. 

og mærket terrænet og klimaets effekt 

på kroppen. Derfor bliver vi enige om 

ikke at overnatte i de nødshelters, vi 

skal lave om onsdagen. Tim fraråder 

det kraftigt. Vi vil være kolde og våde 

og faren for, at de styrter sammen i 

løbet af natten, er stor grundet temperaturen, 

som kun ligger et par grader 

under frysepunktet. I stedet foreslår 

han, at vi efter onsdagens undervisning 

i nødshelter, lavine og felle-teknik (se 

faktaboksen næste side) tager tilbage 

til centeret, forplejer, pakker og tager 

en aften/nattur op til en lavoo (tipee) 

i fjeldet. 

Med hjælp og indkøb fra REMA 1000 

Herfra kan vi torsdag morgen tage mod 

toppen af Himmelsyna, som vil være afslutningen 

af vores tur. Alt lyder lovende 

og efter at have sagt godaften til Tim, 

går Torben, Morten og et par hjælpere i 

gang med at forvandle de medbragte råvarer 

til ægte fjeldkost. Vi har medbragt 

feltrationer, som udgør det meste af 

vores forplejning, men enkelte på holdet 

var af den overbevisning, at dét kunne 

de gøre bedre med en køleboks, en tur 

til REMA 1000 og lidt fingerfærdighed 

i køkkenet – det er noget, alle sætter 

stor pris på tirsdag aften. Intet ondt 

sagt om vores nye feltration – den er 

skam fortrinlig! Der har også sneget sig 

en enkelt ramme Carlsberg med (hvor 

kom den dog fra), og dagens oplevelser 

og bedste styrt bliver herefter diskuteret 

henover pasta, omelet og rugbrød og 

en pilsner. 

Resten af aftenen går med et besøg 

på det lokale garnisons museum, hvor 

Tim har arrangeret en privat rundvisning. 

Byen Evje har tidligere huset en 

stor kaserne – Evjemoen der lukkede 

i 2003. Der har været både artilleri og 

infanteri, og kasernen tjente i lang tid 

som uddannelsessted for nye rekrutter 

i de første måneder af deres tjeneste. 

Under 2. Verdenskrig blev kasernen 

overtaget af tyskerne, som udvidede 

den betragteligt. Vi havde indledningsvist 

ikke de store forventninger til det 

lille sted, men det var faktisk et ganske 

interessant besøg. 

Da vi står op næste morgen, er der 

faldet temmelig meget sne og mere 

er på vej. Taskerne blev pakket sidste 

aften, så efter varm müsli med hindbær 

eller kokos (feltration) mødes vi med 

Tim og gennemgår det materiel, vi skal 

bruge i løbet af dagen. Desuden får vi 

en teorilektion i igloo- og snehulebygning, 

som er de to primære nødshelters. 

Derefter henter vi ski og sidder op i 

minibussen. 

Shelters og iglo i alpint skiområde 

I dag skal vi køre en times tid for at 

komme højere op – vi skal om bag et 

lille alpint ski-område for at finde en 

god plads til vores shelters. 

Efter ankomst til området monterer vi 

feller - en slags kunstskind, der monteres 

under skien (se faktaboksen) – det 

er det mest hensigtsmæssige, da vi i 

første omgang stort set kun skal opad. 

Det er noget af en forskel i. f. t. voksen 

og skiens ”hæfte”-evne og vi kommer 

hurtigt fremad eller rettere opad. Det 

sner og blæser, og stigningen er hård, 

men det er fedt og har lidt karakter af 

vildmarksekspedition. Undervejs krydser 

vi en mindre elv, der er frosset til. 

Tim giver besked om, at vi ikke må have 

skistavenes stropper om håndleddet og 

siger, at vi skal løsne mave- og brystbælter 

på rygsækkene. Så kan vi bedre 

komme op, hvis isen brister. Vi kommer 

dog alle over i god behold! Efter nogen 

tid ankommer vi til en lille skrænt. 

Det er her, vi skal bygge shelters. Teorien 

fik vi om morgenen, så efter lidt 

instruks og en hurtig holdopdeling går 

Søren, Réne og undertegnede i gang 

med snehulen mens resten kaster sig 

over iglo-bygning. Det er hårdt arbejde 

og alle bliver våde og svedige. Det sner 

TELEGRAFEN 17 


På toppen af Himmelsyna. 

stadig og sigtbarheden er ringe, men 

det er ganske underholdende og der går 

sport i at kæle for detaljen. Der hersker 

ingen tvivl om, snehulen bliver denne 

vinters bedste, og så er den godkendt 

til brug af folk over to meter. 

Ingen pauser - hold varmen 

Vi spiser frokost i snevejret. Om 

det er Tims fortid i Royal Marines 

eller hans frygt for, at vi bliver 

kolde, er uvist, men i hvert fald 

bliver der under hele vores tur 

FAKTA 

Alpin: Ski der anvendes til alpint skiløb – det vi alle kender fra familieskiferierne 

på pisterne i enten Norden eller alperne. Skiene er præcise, hurtige og 

fremragende til præparerede pister. De er designet til nemme og hurtige sving. 

Skibindingerne fastgør foden på både tå og hæl. Bindingerne har en mekanisme, 

der løsner skien fra foden, hvis den påførte belastning går ud over den indstillede 

værdi. Alpine ski er egnet til alle niveauer af skiløbere. 

Telemark: Telemarkski er til ned ad bakke eller touring- også offpist. Bindingen 

på en telemarkski fæstner kun på tåen. Denne type ski blev udviklet af Sondre 

Norheim fra Telemark i Norge. Skien var den første med en bemærkelsesværdig 

talje eller timeglas facon, som gør, at den drejer let. Denne facon finder man 

også på de alpine ski i dag. 

Cross Country: Skiene minder i designet om langrendsski, der er meget tynde og 

lette. Cross Countryén er dog lidt bredere uden dog at komme i nærheden af 

bredden på den alpine ski. Skien har lige sider og kan have metalkanter som på 

alpine ski. Cross Country ski er udstyret med bindinger ligesom Telemark skien 

med fæste af kun tåen. Skien er altså designet til også at kunne bruges som 

langrend. Skien skal sædvanligvis vokses på midten med henblik på at reducere 

friktionen på den ene ski, mens man udfører en fremadrettet bevægelse med 

den anden. Brug af voks kunne man skrive en hel artikel om. 

Randonneé: Randonneé er den form for skiløb, hvor man går op ad bjerget med 

feller (skind) spændt under skiene. Man ser ofte disse skiløbere gå opad i siden 

af de alpine pister iført meget lidt tøj. Fellerne virker som modhager og sikrer, 

at skiene ikke glider tilbage, hvorfor man kan gå lige opad på selv meget stejle 

pister. Når man kommer til toppen, afmonteres fellerne. Skiene, som bruges, er 

specielt lette, men minder i facon om telemark/alpine ski, men er lidt smallere 

og har bindinger som henholdsvis kan løsnes og låses fast i hælen, så støvlen 

kan løftes eller være fikseret (som på almindelige alpine ski). Løsnet hæl bruges, 

når man går op og fikseret/låst binding, når man kører ned. Stavene er normalt 

teleskopstave, som kan reguleres i højden. De er lange (ca. i skulderhøjde) når 

man går opad, og reguleres ned til normal længde, når der køres nedad. 

vi anvendte også feller på vores Cross Country ski og det reducerede væsentligt 

belastningen i forhold til at anvende ”fiskebens teknik” under opstigninger. 

Montage af feller kræver dog, at de er tørre, hvorfor de bæres under jakken. 

De tager lidt tid at montere, hvorfor det skal holdes op imod den fysiske ulempe 

ved at anvende ”fiskeben”. Feller bremser glidet meget under nedadkørsel og 

begrænser desuden manøvreegenskaberne ved skiene. 

18 TELEGRAFEN 

ikke hvilet eller holdt pause længe – ”five 

minutes guys, is that ok”!? På trods af den 

spørgende tone ligger det altid klart, at et 

”no” fra vores side vil kræve endog meget 

gode argumenter. 

lavinesøger og teknikken bag 

Efterfølgende afholder Tim en lektion i lavinefare 

og herunder forskellige snelags karakteristika 

og betydning for bæreevne. I den 

forbindelse bliver Mikael bedt om at kravle 

op ad skrænten for at trampe og hoppe på 

et område af sneen, Tim har skåret ud. Tim 

vil gerne demonstrere, hvor sneen er svag 

og dermed skrider. I stedet havner majoren 

og den skaldede brite for foden af skrænten. 

Et udfald alle – undtagen Tim – havde set 

komme. Dagens sidste lektion omhandler 

lavinesøger og teknikken, man bruger til 

afsøgning af et område. Tim har både ældre 

og nyere modeller af lavinesøgere med og 

det står efterfølgende meget klart, at de nye 

er langt mere effektive og klart at foretrække 

– ganske tankevækkende taget i betragtning 

af, hvor kort tid man egentlig kan overleve 

begravet i sne. 

På nuværende tidspunkt er vi alle både 

kolde og våde. Vi pakker grejerne sammen 

og forlader området. Tilbageturen foregår 

uden feller, da det mest går nedad. Vi slutter 

nedstigningen af med en tur ned ad en alpinbakke 

– barnemad for de erfarne i gruppen. 

Frustrerende og smertende for de mindre 

erfarne – herunder undertegnede. 

Pizza til 200 kroner - jeg er ikke sulten 

Halvvejs nede tager jeg bandende mine ski af, 

spænder dem fast langs rygsækken, går arrigt 

ned ad pisten og ind til de andre, der sidder 

og drikker kaffe i skiområdets lille cafeteria. 

Jeg overvejer en kop, men ser så prisen på 

en pizza: 200 kroner! Hovedrystende – jeg 

nøjes med mit vand og proteinbaren fra 

feltrationen. 

En diskussion om dagens indlærte stof begynder, 

og Tim fortæller en historie om en 

tysk familie, der omkom i området et par år 

tilbage. De var på hyttevandring i vinterfjeldet 

og blev, af en lokal kendt, de mødte undervejs 

til næste hytte, rådet til at vende om grundet 

dårligt vejr. Det gjorde de ikke. De mente, 

de var forberedt på det meste og havde den 

rette udrustning med. Tre af dem blev fundet 

et par dage senere - på forskellige steder. Den 

sidste blev fundet, da sneen forsvandt til foråret. 

Man mente, familien var gået i opløsning 

eller var blevet væk fra hinanden. 

Den GPS, man fandt i en af rygsækkene, 

havde heller ikke været brugt. Det er stof til 

eftertanke, da vi lidt senere sidder i minibussen 

på vej ned ad fjeldet. 

Efter hjemkomst har vi fire timer til at få tørret 

tøj, spist og pakket til næste tur – vores 

nattur og overnatning i Lavoo. 

Kl. 2100 sidder vi op og kører op til området 

hvor Tim underviste i teknik om tirsdagen. 

Trods skydække og snevejr skinner månen 

svagt igennem og vi bliver enige om at foretaget 

turen uden lys. Vel fremme ved lavooén 


Frokost i det hvide element. 

tænder vi bål, hvilket viser sig at blive et 

større projekt og røgudviklingen vil jeg 

slet ikke kommentere, men jeg stinker 

stadig som en sønderjysk spegepølse. 

You must be an officer 

Tim, vores hjælpeinstruktør - Vicky og 

de tre skiglade, er taget ud på en lille 

ekstratur. Da de kommer tilbage, er der 

gang i bålet, en kold Carls-berg til hver 

og minsandten, om ikke der har sneget 

sig en Grahams Late Bottled Vintage Port 

med i forfatterens sæk – utroligt! 

Tim ryster på hovedet og udbryder ”you 

must be an officer” – det tager jeg som 

et kompliment. En halv time senere er 

der ro. Natten glider stille forbi kun afbrudt 

af enkelte ”ziiip”, når de uheldige 

ikke længere kan holde på vandet, men 

må trodse nattekulden. Til gengæld er 

sceneriet udenfor lavooén helt utrolig 

og turen fra varmen værd. 

Skyerne er væk, snevejret er stoppet 

og fuldmånen lyser hele skoven og 

landskabet op. Vildt! 

Jeg vågner ved en masse rumsteren og 

René, der overfor en eller anden proklamerer 

at klokken er over otte. 

Nul, tænker jeg – det er jo bælgmørkt. 

Det er det så ikke, da jeg endelig får 

kæmpet mig ud af posen – ok da. Morgenmaden 

bliver indtaget om et nyt bål, 

rygsækken pakkes og skiene spændes 

på. Tim har bestilt biathlonrifler til 

turens sidste aktivitet. De ligger klar i 

Lavooén. 

Han mener, vi kan nå at bestige Himmelsyna 

og være tilbage igen på ca. en 

time, hvorefter der vil være tid til vores 

lille skydekonkurrence. Sjældent har en 

mand regnet så forkert, og vi får aldrig 

brugt riflerne. 

Telegrafsoldater på toppen 

Turen til foden af fjeldet tager i sig selv 

mere end en time og folk er allerede 

trætte – de fleste har ikke taget vand 

med da vi jo ifølge Tim hurtigt ville være 

tilbage. Alt andet grej end ski og stave 

ligger stadig i teltet. To fra gruppen 

vælger at sidde den her over og vente 

på vi andre kommer tilbage. 

Turen op er hård, men udsigten på toppen 

er til gengæld helt fantastisk. Vi er 

over trægrænsen og kan se 360 grader 

rundt. Der er blå himmel og træer og 

fjelde med nyfalden sne overalt, desværre 

har vi brugt alt for lang tid og 

må hurtigt ned igen. Vi skal nå tilbage 

til lavooén og hente grejer og så ned 

til minibussen og hjem til centeret for 

at aflevere udrustning og hytte. Vi skal 

senest køre kl. 1400 for at nå færgen 

fra Kristiansand. 

Tim er kørt i forvejen og har markeret 

ruten for os, da det ikke er den samme 

,som vi kom op ad. Det er stejlt - og 

halvvejs nede må jeg igen tage skiene 

af og traske afsted for ikke at falde og 

slå mig på de klipper, der mange steder 

stikker op gennem sneen. 

Vi når alle sikkert tilbage til både lavoo, 

minibus og center. Busserne pakkes 

og hytten rydes op. Vi efterlader lidt 

blandet fra feltrationerne, som en lille 

gave og går over i hovedbygningen for 

at sige farvel til Tim. Vi har alle haft en 

fantastisk tur – også Tim. Han ligger 

ikke skjul på, at han har hygget sig helt 

utroligt. 

Alt i alt må det siges, at være en win 

win. Forsvaret har fået sig ni glade og 

positive medarbejdere og vi har fået 

en stor oplevelse og er blevet meget 

klogere på vinterfjeldet. 

Spids blyanten! 

Nu er der god vin for 200 kr 

til bedste artikel. 

Lyagers Vin & Specialiteter 

ved Karina og Morten lyager 

Prinsessegade 32b 

7000 Fredericia, 75 92 75 12 

Giver et vingavekort på 200,- kr. 

for den bedste artikel. 

Tak! 

Vi var tre fra Fredericia, der på grund 

af afbud fra HQBTN, fik mulighed for 

at deltage i denne fantastiske tur. Jeg 

takker på vegne af os alle tre for, at vi 

fik videreudviklet vores i forvejen gode 

relationer mellem Fredericia og Haderslev. 

En særlig tak retter vi til Breum og 

TC for at have sørget for lidt ekstra god 

sønderjysk forplejning som supplement 

til feltrationerne. Jakob skal også 

fremhæves her for utrættelig at være 

guide og fører for os under hele turen. 

Til alle vil jeg takke for det gode humør, 

der var i gruppen - også selv om mange 

af os havde mange ture på hovedet i 

sneen. Under turen tænkte jeg mange 

gange over, at vi skal hjælpe hinanden 

med at huske hinanden på, at vi er 

ansat i en fantastisk virksomhed, der 

giver os oplevelser, som mange andre 

aldrig får mulighed for at opleve i deres 

arbejdsliv – så også en tak til Forsvaret 

som organisation. 

TELEGRAFEN 19 


Ny annoncør - støt annoncørerne for de støtter os! 

20 

TELEGRAFEN 

Ledig annonceplads 

Søndermarksvej 212, 7000 Fredericia 

Telefon 75 94 00 00 

www.expert.dk 


De første gennem uddannelsen: Fra venstre: major Leif Dalby-Frandsen, konstablerne 

Christina Paulsen, Martin Horn Nielsen og Carsten Zacho, instruktør 

oversergent Thomas Børgesen. Forrest kursisterne konstabel Mette R. Carstensen 

og overkonstabel af 1. grad Jannick Kim Hansen. 

Taktisk Radio Team 

Et nyt ærmemærke - et nyt kursus og masser af nye færdigheder sat sammen 

og indlært på et helt nyt kursus. TRT - Taktisk Radio Team - en uddannelse for 

de særligt interesserede er måske på vej efter et ve lykket forsøg. Fem mand 

(fire fra CIS-Bataljonen og en fra Hovedkvartersbataljonen) har været igennem 

en særlig uddannelse. Det giver dem megen ny viden og flere værdifulde færdigheder 

- nu skal det prøves af. 

Af major Leif Dalby-Frandsen, G5 Staben 


Danmark har siden underlæggelsen af 

britisk kommando i Afghanistan haft 

tilknyttet et UK Rear Link Detachment 

(RLD). RLD’s opgave har været at holde 

forbindelse mellem forreste observationsbase 

(FOB) og den afsiddede eller 

opsiddede patrulje. Englænderne har 

en meget stor teknisk viden på taktisk 

radioudstyr og deres kapaciteter roses af 

de hjemkomne danske enheder. 

Hvorfor uddanner vi dem ikke selv 

Telegrafregimentets (TGR) besøg ved ISAF 

13 og NRF 2012 i Oksbøl har synliggjort 

de efterhånden meget store uddannelsesmæssige 

krav, der nu om dage stilles 

til en ”radiomand” i en infanterigruppe. 

Krav der stadig øges. Spørgsmålet var 

egentlig indlysende og det blev ofte stillet 

i Oksbøl: ”Hvorfor ikke uddanne jeres 

egne såkaldte Bowman folk, i stedet 

for at være afhængige af udenlandske 

specialister”? Som sagt så gjort. Efter et 

grundigt stabsarbejde, blev det besluttet, 

at gennemføre uddannelsen som et troppeforsøg. 

Vores version af Bowman blev: 

”Taktisk Radio Team”. 

Formålet med troppeforsøget er at indhente 

erfaringer, for at kunne udvikle 

Taktisk Radio Team (TRT) på kampgruppeniveau 

passende i en dansk doktrin. 

Troppeforsøget skal yderligere afklare, 

om kommende HRU-soldater kan anvendes 

i rollen som TRT. 

Telegrafspecialister på alle niveauer 

Målet er at kunne indsætte specialuddannede 

telegrafsoldater på infanteriets 

primære kommunikationsmidler og 

kodesystemer under ISAF’s Hold-14’s 

afsluttende BLU-øvelse i Oksbøl i juni 

2012 på henholdsvis gruppe-, delings- 

og kompagniniveau. 

De mange opgaver CISBTN og HQBTN skal 

NYT KURSUS NYT KURSUS NYT KURSUS 

løse, betyder, at der ikke er så mange 

soldater med i pilotprojektet, som jeg 

kunne ønske, men sådan er virkeligheden. 

TRT består af fem soldater. En fra 

stående styrke (Hovedkvarterskompagniet) 

og fire fra HRU (1 CIS-kompagniet) 

og deres uddannelse begyndte i meget 

faste rammer den 12. marts, siger major 

Leif Dalby-Frandsen. 

Oversergent (OS)Thomas Børgesen tager 

sig af den daglige uddannelse, støttet 

af OS Henrik Jensen fra Electronic Warfarekompagni. 

OS Børgesen er tidligere 

SKYT-instruktør fra Hærens Kampskole og 

OS Jensen er en ørn til teknik. 

G6 (Systemafdelingen) og og G7 (Uddannelsesafdelingen) 

ved TGR støtter 

ligeledes uddannelsen. 

Hvad er det så der skal læres 

Hvad bankes så ind i hoved og krop på 

de fem soldater? Ja, udover ualmindelig 

megen ”grøn” tjeneste som SKYT, SKUD, 

O-march med videre og usædvanligvis 

megen idræt, så bliver de alle, med udgangspunkt 

i SIG II og SIG III, uddannet 

på alle infanterigruppernes tildelte radiotyper, 

herunder ”TAKRDO 152, Personal 

Role Radio, HF, TACSAT og SOTAS” samt 

koder, meldinger, procedurer, radiokorrespondance, 

vedligeholdelse af radiomateriellet. 

De skal også uddannes i fejlfinding, antenneteori, 

at forbedre sendeforhold og 

at kunne lave nødantenner/specialantenner 

ud af ”to mursten og en elastik”. 

Undtagelsesvist indgår TRT eleverne på 

instruktørkurser, hvilket f.eks. betød 

hele syv dage på kursus i den nye TAK 

RDO 152! 

Den ansvarlige for uddannelsen – og ham 

der står med hovedet i løkken – er major 

Leif Dalby-Frandsen samt holdføreren er 

OS Thomas Børgesen. 

Gennemførelsen af projektet haster lidt, 

da kun opstillingen af ISAF 14 og ISAF 

15 er kendt. ISAF uddannelsen er den 

bedste måde, hvorpå vi kan måle om vi 

er gode nok. 

Et par citater fra soldaterne på TRT: 

”Jeg føler mig lidt tilbage til værnepligten”. 

”Jeg har været i gang i tre uger og 

min hverdag har været fyldt med specialisering 

i radio, radioprocedurer og masser 

af træning”. ”Til tider kan jeg føle, at 

forventningerne er sat for højt og andre 

gange for lavt, men det er fantastisk 

endeligt at være med til noget, hvor jeg 

måske kan gøre en forskel” og ”jeg bevæger 

mig i en fed dagligdag, hvor jeg 

konstant bliver udfordret. Vi bliver presset 

på det psykiske, fysiske og på alle 

vore færdigheder, som skal finpudses. 

Vi lærer at kommunikere på dansk og 

engelsk gennem kommandovejen og 

TOC’en”. 

Så hvis I ser en gruppe soldater på fem, 

der knokler rundtpå Ryes Kaserne, så 

har I mødt Taktisk Radio Team. 

TELEGRAFEN 21 


22 

Til højre bataljonschef oberstløjtnant Ste fen Zachariassen, der indsæ ter kaptajn 

Torben Jepsen som ny stabschef i Hovedkvartersbataljonen. 

Skiftedag i bataljonen 

Ny næstkommanderende ved staben i 

1. Hovedkvartersbataljon. 

Af overkonstabel af 1. grad Henrik Teller 

Staben/Hovedkvartersbataljonen. 

Den 24. februar 2012 var skiftedag ved 

Hovedkvartersbataljonen (HQBTN). 

Major Mona Rasmussen har virket som 

bataljonens næstkommanderende og 

stabschef siden oktober 2008. 

Mona var i en periode også fungerende 

bataljonschef. Mona Rasmussen 

fortsætter i Stab/1. Brigade, hvor hun 

skal forrette tjeneste i G1 inden en 

planlagt udsendelse til Afghanistan 

medio 2012. 

Major Mona Rasmussen. 

Den nye stabschef i bataljonen 

Som afløser har bataljonen fået kaptajn 

(KN) Torben Jepsen. 

Torben kommer fra en stilling som 

næstkommanderende i G6 ved Danske 

Division. 

Torben er 40 år og samlevende med 

Grethe, der arbejder som folkeskolelærer. 

Parret er bosiddende i Brørup og 

har sammen et barn på 5 år. Torben har 

fra tidligere forhold to ældre børn på 

henholdsvis 12 og 14 år. 

Tidligere har Torben gjort tjeneste som: 

næstkommanderende G6/Danske Division, 

taktiklærer på Hærens Officersskole, 

næstkommanderende i Operationssektionen/ISAF 

Hold 7, operationsofficer 

ved 1 Brigade, kompagnichef 1. 

Telegrafkompagni/3. Telegrafbataljon og 

som delingsfører/næstkommanderende 

Electronic Warfarekompagni. 

I fritiden dyrker Torben oldboys fodbold 

og ridning, men ellers er de store interesser 

fodboldholdet Real Madrid og 

racerløb i klassen - Formel 1. 

Flere kendte ansigter i flokken 

Torben ser frem til tjenesten ved Hovedkvartersbataljonen, 

og til igen at kunne 

forrette tjeneste indenfor våbenarten. 

Flere af de ansatte i Haderslev kan huske 

Torben, fra hans tid som deres chef 

og næstkommanderende i Fredericia 

ved 1. Telegrafkompagni og de stod klar 

med smil og åbne arme, så det hele er 

TELEGRAFEN 

Connecting Sensors 

and Effectors in real time 

Terma delivers Mission Critical Command 

& Control systems through offering lowrisk 

integration of proven components 

including re-use of components from 

multiple proven systems. 

www.terma.com 

ikke fremmed og nyt for den nye stabschef 

i bataljonen. 

Gamle venskaber og tidligere fælles 

referencer er der en del af. 

Så selvom det er et trist farvel til Mona, 

der var vellidt for sin væremåde og 

arbejdsindsats, så er det også et goddag 

til en ny - men "gammel" kendt for 

nogle. LAL/RED 

Telegrafregimentets 

Fond 

modtager gerne 

frivillige bidrag. 

Bidrag kan indbetales via: 

Middelfart Sparekasse på konto: 

0757-322-2800659 

Eller kontant til: 

M. Topp Staben/Telegrafregimentet. 


 

 

idworks.dk · 3809 · 09.08

I disse specielle Piranhaer er der udstyr, som kan imponerer en hvilken som helst soldat. 

Kade terne får her ved selvsyn et godt indblik i mange telegrafspecifikke specialer. 

Regimentspraktik 

- et dejligt pusterum 

Kadet-praktik er en vigtig del i "fødekæden" til Telegrafregimentet. 

Det er med til at fortælle og vise de mange forskellige 

opgaver og stillinger, der er ved regimentet. Det er med til at 

give kade terne et rimelig kendskab til, hvad der foregår i de te 

specialiserede regiment. 

Af løjtnant J.S. Poulsen, kadet (KT) på 

Hærens Officersskole (HO). I kadetpratik 

ved Hovedkvarterskompagniet/Hovedkvartersbataljonen/Telegrafregimentet. 

Praktikperioden er et vidunderligt pusterum, 

væk fra skolebænken og de 

mange timers taktiske overvejelser, 

hvor man endelig kan bruge sine tillærte 

færdigheder. 

Premierløjtnant næste år 

Nu, et par uger efter praktikforløbet, 

sidder jeg her i Nyboder igen med lektier 

og reglementer og tænker tilbage 

på praktikforløbet, der har givet mig 

et meget fornuftigt ”syn” i den rigtige 

retning og helt sikkert har udviklet 

mine kompetencer og evner til, når vi, 

om lidt mere end et år, skal træde ind i 

rollen som nyudnævnt premierløjtnant 

og delingsfører. 

Formålet med praktikken er at give os 

et bredere perspektiv samt et solidt 

fundament i forbindelse med vores 

endelige valg til regimentsvalget inden 

sommer. For mig var det en mulighed 

for at se og arbejde med de enheder, 

som jeg ikke rigtig kendte til, med min 

baggrund i kamptropperne. Se hvad 

Telegrafregimentet kunne byde og ikke 

mindst, fordi jeg gerne vil tilbage og bo 

i Sønderjyllandsområdet igen. 

Så er vi i gang - lige på og hårdt 

Den første store udfordring kom allerede 

på dag 1. Det startede som en almindelig 

velkommen til kompagniet (KMP) om 

morgenen, hvor den daværende chef 

for Hovedkvarterskompagniet, kaptajn 

Jeppe Gilling, bød velkommen og herefter 

præsenterede befalingsmænd og officerer 

- derefter præsenterede han mig 

for resten af kompagniet. Så skulle jeg 

deltage i et bataljonsseminar forud for 

en bataljonsøvelse, her kom den unge 

kække KT på udebane, i termer som HQ/ 

MAIN, KIH, DUC o.s.v., og det var mere 

logistik og samarbejde end ved nogen 

andre enheder, for at løse formålet om 

at oprette og drifte et hovedkvarter, 

mere end at angribe og tage et mål 

eller kæmpe kamp fra stilling, som er 

TELEGRAFEN 

"normallivet" på Hærens 

Officersskole (HO). 

Meget hurtigt blev jeg en 

del af kompagniet og Ogruppen, 

der er meget professionel. 

De fik tingene 

til at lykkedes ved hjælp 

af et godt samarbejde, 

gode overvejelser, planer 

og en befalingsmands- og 

konstabelgruppe, der hele 

tiden stod klar til opgaveløsning. 

Det bidrog for 

mig yderligere til, at jeg 

gerne ville levere en god 

og fornuftig indsats og ikke 

ønskede at blive stemplet 

som et afkast "kadet fra 

abeburet i ZOO ved HO". 

Planen for praktikperioden 

var lagt, så jeg kom til at 

prøve kræfter med lidt af 

det hele, som en premierløjtnant 

skal lave. Planlægning 

og gennemførelse af SKYT- og 

skydebanedage, hvor jeg kunne bringe 

min erfaring fra tidl. uddannelse og udsendelser 

i spil og da jeg fik fornøjelsen 

og dele kontor med Tramm, en seniorsergent 

med humor, masser af historier 

og så var han en god sparringspartner. 

Han brugte en del tid på mig, til såvel 

planlægning som kontorhygge. I det 

daglige og under øvelse prøvede jeg 

kræfter i virket som delingsfører. 

Udover det var der planlagt, at jeg også 

besøgte EWKMP, CISKMP i Fredericia, 

samt DCM KMP i Haderslev, for at udvide 

horisonten om hvilke muligheder, der er 

ved Telegrafregimentet. 

Der mangler noget 

Men det er selvfølgelig ikke det eneste, 

eftersom jeg efterhånden har været i 

Forsvaret i en del år, og spist på mange 

af landets kaserner, så har jeg aldrig 

spist så godt, som i kantinen på Haderslev 

Kaserne. Tak for god mad! 

Derfor blev der også gjort kræfter 

med en hel del crossfittræning og især 

hockey, som var KMP-sporten og som 

samlede folkene. For mig var det god 

intervaltræning, og så var det som NK 

en god måde, at komme lidt væk fra 

kontoret og være sammen med ”drengene” 

på, og dermed kunne jeg også se 

deres fysiske form. 

Afslutning og farvel 

Personligt var jeg enormt tilfreds med 

min praktikperiode og efter en meget 

hurtig tilvænning til det lykkelige og 

frelste liv som officer, udenfor de tykke 

gule mure på Frederiksberg Slot, var det 

nærmest helt sørgmodigt at tænke på, 

at jeg nu skulle tilbage på skolebænken 

igen. 

Tak for opholdet ved Telegrafregimentet! 


23

24 

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det. Deres støtte er vigtig for vores blad. 

EMBALLERING, PAKNING 

OG FLYTNING 

ER VORT 

SPECIALE ... 

Vort erfarne personale, speciel udviklet 

emballage og moderne yttebiler er din 

garanti for en betryggende og vel udført 

ytning til dit nye tjenestested. 

Hvis du skulle få brug for opbevaring af 

overskudsbohave under betryggende 

forhold har vi tempererede termostatstyrede, 

varmluftsopvarmede 

møbelmagasiner. 

Uanset hvor du bor nu, og skal ytte 

hen, kan vi tilbyde dig vor service, 

som vi udfører overalt nationalt og 

internationalt. 

TILBUD og BOOKING 

Tlf.: +45 70204255 Mail: kontakt@dueholm-vf.dk 

www.dueholm-vf.dk 

v 

I 

G 

Ø 

R 

l 

I 

v 

E 

T 

lIDT GRØNNERE 

TELEGRAFEN 

Installationsfirmaet 

L. H. Olesen A/S 

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia. 

Tlf. 76 20 00 77 

Dette er ikke en traditionel tandlægeklinik. 

Det er et levende laboratorium 

med opvakte dygtige mennesker. 

TANDLÆGE 

Klaus Kristensen, Danmarksgade 21, 7000 Fredericia, 

Tlf.: 75 92 01 27, www.smilecentret.dk 

IRIS blomster 

Gothersgade 35, 

7000 Fredericia 

75 92 12 17 

Blomster gennem 100 år 

1901 til 2001 


Uddannelse med bål og brand 

Af logistikbefalingsmand oversergent 

Jakob C. Kjeldsen Hovedkvarterskompagniet/Hovedkvartersbataljonen. 

Marts måned bød Hovedkvarterskompagniet 

og DCM-Kompagniet til efteruddannelse 

i elementær brandbekæmpelse. 

Et fag der ofte er glemt, da ”det 

jo aldrig brænder”. 

Ny beredskabsplan - uddannelse 

Årsagen til efteruddannelsen kom ud 

fra ønsker i de to kompagnier, da der 

i slutningen af sidste år er blevet udfærdiget 

en ny brandberedskabsplan 

for Hovedkvartersbataljonens (HQBTN) 

samlede lokaliteter på Haderslev Kaserne 

og Louisegaard. I planen er der 

skrevet, at kompagnierne er ansvarlige 

for forevisning af nødudgange og opstillet 

brandslukningsmateriel for deres 

personel. Da de kom til materiellet, er 

det jo soleklart, at det ikke nytter noget, 

kun at vide, hvor det er. Man skal også 

vide, hvordan det anvendes korrekt. 

Kan slangen i brandskabet nu også nå 

hen til mit kontor o.s.v.? 

Derfor blev der arrangeret en temadag, 

ved Brand- og Redning i Haderslev 

Brandbekæmpelse er en uddannelse der kan redde liv - og så er der 

noget ved ild, der drager drengerøve på en speciel måde. 

Kommune, hvor brandskab, håndslukkere 

og brandtæppers anvendelse blev 

gennemgået og prøvet under ledelse 

af en brandmand fra Hoptrup frivillige 

brandværn. En formiddag med teori 

Slukker man i medvind eller modvind? 

og ildebrande der skulle slukkes, blev 

gennemført med et ganske pænt antal 

deltagere fra de to kompagnier. Så nu er 

HQBTN også ”grøn” på dette område. 

TELEGRAFEN 25 


26 

Regimentschefen til venstre (med solbriller) blev orienteret af kompagnichef og bataljonschefen, 

førend han gik rundt for at se på enheden og tale med soldaterne. 

RC på farten 

DCMKMP fra Hovedkvartersbataljonen (HQBTN) var på øvelse i 

Wesel, da det er en af NATO's enheder. Det ønskede regimentschefen 

(RC) at se nærmere på - så turen gik til Tyskland. 

Af Leon Lindholm, redaktionen. 

Marts måned bød på øvelse for 25 soldater 

fra Deployable Communication 

and Information Systems Modulekompagni 

(DCMKMP) i Wesel i Tyskland. 

Mange af de andre DCMKMP er for tiden 

udsendt. I Wesel er 1 st National Signal 

Bataljon hjemme og operationschefen 

er Karsten Byrgesen - en af Telegrafregimentets 

gode officerer. En tur blev 

planlagt og så kunne vi jo ligeså godt 

tage over til Brunsum i Holland, og hilse 

på oberst Jecek Rolak, der er chef for 

1 st NATO Signal Regiment og dermed 

Karstens øverste chef. 

RC ville se opstarten 

Regimentschef oberstløjtnant Erik 

Schwensen ankom til øvelsesområdet to 

timer efter DCMKMP var "landet". 

Det var en stor oplevelse at se, hvor 

meget kompagniet havde nået at stille 

op og ikke mindst var det godt, som 

gæst at se, fornemme og mærke et helt 

unikt sammenhold. 

Der var en del nye ansatte i de forskellige 

grupper, men det gav ingen problemer. 

En "gammel" tager en ny ved navn 

Dennis "under armen", og så fik Dennis 

lov til at prøve at opstille eksempelvis 

en Deployable Satelite GroundTerminal 

(DSGT) - et satellitkommunikations 

system med en 2-3 meter stor parabol. 

Hele tiden med en rutineret soldat ved 

sin side "i felten". En god måde for de 

nye at lære tingene på og de gamle vejledte 

og fortalte om det teoretiske, der 

ligger bag og hvorfor tingene skal gøres 

på en bestemt fremgangsmåde. 

Det er et arbejde, man skal kunne gøre 

hurtigt og præcist, for der er en strålingsfare 

når DSGT'en er aktiv. 

Oplæringen skete i god tone og med 

et kærligt klap over fingerne og mange 

gode grin. Et godt arbejdsmiljø. 

Et team består af de der vil være med 

Hver mand har sine opgaver og med 

TELEGRAFEN 

tiden får man større ansvar og flere 

opgaver - personlig udvikling. 

Mange opgaver kan dog ikke løses uden 

at man arbejder sammen og her fik vi 

stjernegode eksempler på, hvordan det 

kan gøres. En ny overkonstabel, Brian 

Van Wyk, var ved at sikre området med 

NATO-pigtråd, som er meget uhåndterligt. 

Delingsføreren (en premierløjtnant) 

så, at han var alene om det irriterende 

arbejde og med øje for, at med lidt synergieffekt 

her, kunne man få mere ud 

af situationen, gik premierløjtnanten 

hen og gav en hånd med. Sammen 

kunne de to nu bande lidt over, at pigtråden 

var meget uhåndterlig og træls. 

Begge smilte nu mens de arbejdede og 

det hele gik meget hurtigere. 

Samme smil blev alle mødt af, da bataljonschef 

Steffen Zachariassen kom 

forbi - og han kan selvfølgelig navnene 

på sine soldater - og hilser på dem alle 

med fornavn. Steffen er også super til at 

stoppe op og lige høre, hvordan det går. 

Er der problemer, som han kan afhjælpe, 

bliver der straks taget affære. 

Et er teori - et andet er praksis 

Før disse dage har der været oplæring i 

forskellige workshops, hvor soldaterne 

har lært nyt på hver deres område. En 

af mændene bag dette er seniorsergent 

F.V. Clausen, der blandt andet er uddannelsesbefalingsmand. 

På jorden, et stykke fra os, står en 

mandbåren satellitradio, her mødte vi 

Jonas De Thuran, der viste vidunderet 

frem, som han lige var blevet uddannet 

på og han fortalte os beredvilligt om 

denne TACSAT. En UHF-radio der linker 

op til en satellit, når man har sat antenne 

i rette retning. Denne mandbårne 

radio kan man tale "højt klassificeret" 

på, fordi den har en kryptodel ind over. 

Samlet vægt 8 -10 kg med batterier. 

Flere ting er genkendelige, fordi det er 

en Harris model og det firma leverer en 

del af de mange højteknologiske ting, 

der er her i kompagniet. 

Det var en god dag. Regimentschefen 

var tilfreds med det han så og hørte. 

Jonas De Thuran er lige hjemvendt 

fra kursus og forholdsvis ny 

mand på TACSAT'en. Han fortalte 

gladeligt om dens fremragende 

egenskaber, som han havde arbejdet 

med den i årevis. God til 

at informere og formidle. 


Ny mand i DCM-kompagniet 

Af overkonstabel Esben Mehner Kristensen, 

Deployable Communication and 

Information Systems Modulekompagni/ 

Hovedkvartersbataljonen (DCMKMP/ 

HQBTM). 

9. januar 2012. Første arbejdsdag på 

mit nye job ved DCMKMP i Haderslev. 

En smule nervøs og særdeles spændt, 

møder jeg op i god tid, for lidt på forkant 

vil man jo gerne være. 

Vi er en lille flok på fire, der starter den 

dag, så helt alene føler man sig ikke. 

Der er dog ingen grund til bekymring, for 

allerede til appel bliver vi taget ganske 

godt imod og introduceret over for de 

gamle i kompagniet. Alle er glade og 

stemningen er helt i top efter en god og 

velfortjent juleferie. Første dag skrider 

hurtigt frem, med velkomst, administration, 

forskellige gøremål og anvisning 

af skabe. Alt dette er med til at give en 

fornemmelse af, at DCMKMP er et godt 

sammentømret kompagni med styr på 

sagerne. 

Planer og uddannelse for de nye 

De første fire uger skulle alle vi nye deltage 

i et uddannelsesforløb, planlagt for 

at introducere os til den tekniske del af 

kompagniets kompetencer, som det jo 

alt sammen handler om. 

Den første uge gik med grundlæggende 

fysik omkring strøm og spænding. Da 

det tekniske udstyr i DCM altsammen 

er meget følsomt overfor forkerte spændinger, 

strømafbrydelser og deslige, 

er det vigtigt at man ved tilstrækkeligt 

omkring det, så dette kan undgås. 

Ved ugens udgang fik vi en lille test, vi 

skulle lave - ikke nogen stoptest, men 

for at se, hvor vi stod henne. Første 

uge var dermed veloverstået og fuld 

af forskellige indtryk, der alle hældte 

i retningen af noget positivt, noget at 

se frem til. 

I den 2. og 3. uge af uddannelsesforløbet 

skulle vi primært lære om routere 

og switche herunder programmering 

og opsætning af disse. Denne gang fik 

vi dog en test, inden uddannelsen startede, 

for at give instruktøren et indblik 

i, hvor meget vi vidste om de forskellige 

begreber. Samme test fik vi så ved 

udgangen af uddannelsesforløbet, så 

instruktøren kunne se, hvor stort et 

afkast uddannelsen havde givet, og om 

der (mod forventning) ingen fremgang 

var. En god måde at køre uddannelsen 

på, både for instruktørens og for vores 

egen skyld. 

Dette udannelsesforløb sluttede dog 

af med en smuttur på to dage til Wesel 

i Vesttyskland, hvor 1st NATO Signal 

Bataljon (1 NSB), som DCMKMP er 

underlagt, har sit hovedsæde. Vi skulle 

ned for at få udleveret NATO ID-kort, 

som man skal have, når man er en 

del af NATO. Vi kom også rundt og se 

andre baser, bl.a. ved Geilenkirchen og 

Brunssum i Holland. I 4. og sidste uge 

af uddannelsen stod den på serveruddannelse. 

Også her fik vi, som de 

forgangne uger en test - inden og efter 

forløbet. Uddannelsen favnede meget 

bredt, da folk ikke nødvendigvis havde 

de samme forudsætninger, for den uddannelse, 

der skulle gennemføres. Dog 

fik vi alle sammen noget ud af det. 

NATO's egne kurser 

Det eneste lille men, der er ved det hele, 

er, at man i NATO skal gennemføre deres 

egne specifikke kurser og uddannelser 

hos NATO selv, så vores uddannelse 

kunne reelt kun anses som værende en 

introduktion til alt, hvad DCMKMP laver 

og arbejder med. Enkelte af os blev dog 

hurtigt tilbudt forskellige kurser, bl.a. i 

Elmpt og Latina i Italien, hvor en stor 

del af kurserne foregår. Man kan jo så 

sige, at det kræver, at man får lov at se, 

rode og afprøve sin viden i den skarpe 

ende, før man virkelig får et indblik og 

en forståelse for, hvordan systemerne 

og udstyret fungerer. Men alting til sin 

tid. 

Danske Division fejrer 60 års jubilæum. 

Den 1. juni 2012 festligholder Danske Division 60 års jubilæum på Haderslev Kaserne. 

Divisionen blev opre tet den 1. juni 1952 i Aabenraa som 3. Division. Senere 

fly tede divisionen til Fredericia og havde da ændret navn til Jyske Division, hvor 

den igen skiftede navn til det nuværende Danske Division, som nu er garnisoneret 

i Haderslev. I den anledning vil det glæde chefen, generalmajor Peter Kühnel, at 

se tidligere fastansa te ved Divisionen, såvel tjenestegørende som pensionerede 

til overværelse af parade med efterfølgende reception på Haderslev Kaserne. 

Tidsplan: 

1030 – 1100 Opstilling til parade. 

1045 Gæster skal være på plads. 

1100 – 1155 Parade 

1200 – 1500 Reception i gymnastiksalen 

Såfremt man ønsker at deltage i paraden og receptionen, er det nødvendigt med 

tilmelding til sekretær Dorte Karstens på telefon 74 22 44 03 eller mobil 407 407 03 

eller via e-mail: DDIV-DR-SEKR@MIL.dk snarest - og senest den 16. maj 2012. 

TELEGRAFEN 

Integreret i kompagniet 

Det kom vi så også til, for i uge 9-10 var 

vi på Øvelse i Wesel, og senere forskød 

vi så til Elmpt. Af de ni dage, vi tilbragte 

i Wesel, gik de første to dage med en 

slags workshop, hvor vi blev fordelt ud 

i hold, blandet med de andre DCM'er 

fra Tyskland og England og så stod den 

ellers bare på uddannelse af forskellige 

arter og på forskelligt udstyr. 

Da det så var overstået, gik vi i gang 

med at teste alt vores udstyr igennem. 

Det kan dog godt være lidt svært, at 

følge med i hvad der sker, når det er så 

teknisk, som det er her og man ikke har 

de nødvendige kurser. 

Det gled dog som smurt og da vi ramte 

fredag kunne vi gå på weekend. Lørdag 

var der så arrangeret et kompagniarrangement 

med skovstratego, god grillmad 

og ellers bare hygge. En god måde at 

have det godt med hinanden på, når 

man er så meget væk hjemmefra, som 

man jo kan være i DCMKMP. 

Efter ni dage i Wesel skulle vi forskyde 

til Elmpt og deployere vores udstyr 

og skabe forbindelse via vores satellitforbindelse. 

En øvelse der efter min 

opfattelse ikke tidligere var praktiseret 

særlig meget. Dog gik det hele ganske 

flydende, da vi ankom og vi fik i løbet af 

ganske kort tid læsset alt udstyr af køretøjer 

og sat det op. Folk kendte deres 

opgaver, og der blev arbejdet igennem. 

Denne arbejdsmoral giver et virkelig 

godt indtryk over for nye folk, mig selv 

inklusiv og man får fornemmelsen af, at 

folk er professionelle og udfører deres 

arbejde når det er krævet. 

Alt i alt, så har det indtil nu været både 

sjovt og udfordrende at være ny i DCM. 

Der har været mange nye indtryk, nye 

ting der skal læres og uddannes på, 

og nye mennesker, som man alle skal 

lære at kende. Uddannelsen har været 

glimrende, og der er et godt sammenhold 

i kompagniet. Dermed kan man 

kun glæde sig til den tid, der kommer 

og se fremad. 


27

28 

Med en lille fjer på 

Et stort badmintonstævne blev afviklet i Fredericia. FAGI og 

Telegrafregimentet brugte mange kræfter både på og udenfor 

banen, for at alle kunne kæmpe om de små bolde med 

fjer på. 

Af kaptajn Bjarne Ib Jørgensen, sagsbehandler Staben/Telegrafregimentet 

(ST/TGR). 

Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI) har afholdt DMI Forbundsmesterskab 

i badminton 2012. Ved dette stævne fik TGR og 

FAGI mange flotte ord med på vejen. Jeg vil med dette indlæg gerne 

viderebringe denne ros. 

Tak til alle der hjalp 

Stor tak til Ilse og Lene for hjælpen med indkvarteringen. Alle var 

meget tilfredse med, at der var rent og pænt samt at der var sengetøj 

på værelserne. 

Super lækker menu i cafeteriet på Ryes Kaserne til kammeratskabsaften. 

Tak til Claus og alle hjælperne i køkkenet. 

Mads og T.E. skal have tak, fordi I ville holde åbent i Sergentmessen. 

Tror alle var omkring Jer, inden de gik til ro på kvartererne. 

Tak til mine hjælpere i hal 2 og 3. I gjorde en rigtig flot figur og fik 

stævnet til at klappe. Kampene blev afviklet i et hurtigt og smidigt 

tempo. Sådan skal det gøres. 

I kampene lod FAGI’s spillere ketcherne tale, og de hjemtog rigtig 

mange præmier i år (se vedhæftede uddrag af resultatliste). 

Vores udvalgsformand i badminton, Calle, mindes ikke, at FAGI nogensinde 

har vundet så meget i badminton ved et stævne. 

Så et KÆMPE STORT TILLYKKE med de flotte resultater. 

Jeg siger hermed alle ved TGR/FAGI endnu en gang tak for hjælpen 

og for lån af Jeres medarbejdere. TGR/FAGI har endnu engang gjort 

sig positivt bemærket i DMI regi. 

Med sportslig hilsen - Bjarne. 

Alle på banen gav sig også helt ud. Her 

er det Leif Dalby-Frandsen, der fighter 

og får et point. 

RESUlTAT OvERSIGT DMI FORBUNDSMESTERSKAB BADMINTON 2012 

KUN FAGIS MEDlEMMER PlACERINGER! 

HERRE A, SINGlE FORENING NAvN 

2. PlADS FAGI Morten Johansen 

DAME SINGlE FORENING NAvN 

1. PlADS FAGI Anna Engel 

2. PlADS FAGI Marlene Eskol 

HERRE A, DOUBlE FORENING NAvN 

1. PlADS FAGI Morten Johansen 

Thomas Johansen 

3. PlADS FAGI Bjarne Ib Jørgensen 

lars Hein 

DAME DOUBlE FORENING NAvN 

1. PlADS FAGI Anna Engel 

Carina Wisby 

MIX DOUBlE FORENING NAvN 

1. PlADS FAGI Marlene Eskol 

Thomas Johansen 

2. PlADS FAGI Carina Wisby 

lars Hein 

TELEGRAFEN 

Kunst - nej det er badminton, hvor man giver 

sig helt ud. Fotoet taget af Bent Rochler - næsten 

kunst. Tak til Bent for fotoassistance. 


Fem af de fremmødte, som alle kender til vigtigheden af de te lille rum. Det er 

en meget stor ting i det specielle telegrafarbejde, som de er en stor del af i DCMkompagniet. 

Foto: Jimmy T. Henriksen. 

Indvielse af ny NDOC 

Af J.G. Jensen fungerende næstkommanderende/DeployableCommunikation 

Modulekompagni (NK/DCMKMP). 

Denne torsdag sidst i marts var lidt speciel. 

Det var dagen, hvor DCM-Kompag- 

Oversergent Henrik Aa. Jakobsen ved 

nedgangen til det nye replikeringsrum 

- NDOC'en. 


niet havde inviteret til indvielse af NATO 

DCIS Operations Center (NDOC). 

NDOC'en skal bruges af DCM som stedet 

for replikeringer af de operative 

systemer i rammen af 1st NATO Signal 

Battalion (1NSB). Det hele startede med 

en kort velkomst ved fungerende kom- 

Nye seniorsergenter 

Af Leon Lindholm redaktionen. 

Seks nye seniorsergenter er uddannet 

og klar til at gøre tjeneste ved Telegrafregimentet 

i Fredericia og Haderslev. 

Der har i et par år været mangel 

på oversergenter og seniorsergenter 

ved regimentet. Det er vigtigt for alle 

TELEGRAFEN 

pagnichef, M.A.R. Pedersen. Derefter 

blev det nye skilt over døren ind til rummet 

afdækket med klapsalver til følge. 

Efterfølgende stod den på rundvisning 

og ikke mindst en reception, hvor der 

var lidt tørt og vådt til de fremmødte 

gæster samt medarbejderne fra DCM i 

Hovedkvartersbataljonen på Haderslev 

Kaserne. 

En af de stærke kræfter gennem flere år 

oversergent Henrik Ågaard jakobsen er 

en dygtig og ivrig fortæller. Han ved ALT 

om udstyret og brugen af de te. 


regimenter, at der også er en rimelig 

aldersspredningen i alle personelkategorier. 

De seks udnævnte fra Sergentskolen 

i Sønderborg er: "Morten K. 

Jensen, Michael Frederiksen, Thomas 

Mrzyglod, Henrik A. Christiansen og 

Ronni Rosenlund Jensen. Kurt Holst 

kunne ikke være med ved fremstillingen 

for regimentschefen". 

Til lykke til de seks. 


29

30 

NY STABSCHEF I 

HOVEDKVARTERSBATALJONEN 

Major Mona Rasmussen er afgået 

som stabschef ved Hovedkvartersbatajonen 

24. februar. 

Som ny stabschef er indsat kaptajn 

Torben Jepsen samme dato. 

40 ÅRS JUBILÆUM 

Følgende har været ansat i statens 

tjeneste i 40 år: 

Børge Otte Danske Division har kunnet 

fejre 40 års ansættelse i statens tjeneste 

18 marts. 

Børge Otte Foto: Jimmy Henriksen 

UDNÆVNELSER 

Følgende er udnævnt seniorsergent: 

Michael Frederiksen, Thomas Mrzyglod, 

Henrik A. Christiansen, Ronni 

Rosenlund Jensen, Morten Kirkegaard 

Jensen og Kurt Holst. De seks er tilgået 

P. S. Loumand (til venstre9 fik legatet af regimentschef 

oberstløjtnant Erik Schwensen. 

H. Rothes og hustrus legat 

Af Leon lindholm, redaktionen. 

Under et møde fik en intetanende kaptajn 

(KN) Per Spangenberg Loumand 

overrakt Rotheslegatet på 5.000 kr. Motivationen 

var som følger: "KN har igennem 

hele sit virke som officer optrådt 

som indbegrebet af den rigtige telgra- 

Personelnyt 

Telegrafregimentet fra Sergentskolen i 

Sønderborg. 

Følgende er udnævnt til oversergent: 

Kenneth Jensen, Hovedkvartersbatajonen, 

23. marts. 

Peter Hansen og Jakob Thorsen, begge 

fra CIS-Bataljonen, 23. marts. 

Følgende er udnævnt overkonstabel 

af 1. grad: 

Søren Michael Thiim, Hovedkvarterskompagniet/Hovedkvartersbataljonen, 

25. marts. 

Nick Nielsen, CIS-Bataljonen, 4. marts. 

Sufian Joafi, Søren Heise og Maja Jeppesen 

CIS-Bataljonen, 6. april. 

Michael Toft Nielsen og Andri Hedemark 

Rasmussen, Electronic Warfarekompagni, 

6.april. 

Martin Mønsted Dahl Ærensgaard, 

Hovedkvarterskompagniet/Hovedkvartersbataljonen, 

28. april. 

Følgende er udnævnt overkonstabel: 

Andreas Mølholm Frederiksen, CIS- 

Bataljonen, 3. april. 

AFSKED 

Følgende afskediges på grund af alder 

med pension. 

Seniorsergent Bjarne Jørgensen, 

Hovedkvartersbataljonen/Telegrafregimentet, 

29. februar. 

Peer Skovlund Hansen afskediges på 

grund af forsvarsforliget 2010-2014, 

med udgangen af juli. 

fofficer. Meget vidende, teknisk 

dygtig, ekstrem arbejdsom og 

særdeles hjælpsom overfor alle - 

uanset grad og funktion. KN har 

en meget professionel tilgang til 

opgaveløsningen. Han tager sin 

opgaveløsning meget alvorligt og 

opbygger systematisk sin viden 

og sine færdigheder indenfor sin 

funktion. 

KN har stedse stillet sine erfaringer 

og ressourcer til rådighed for 

alle, hvorved han tilfører våbenarten 

en særdeles væsentlig nytteværdi 

for så vidt angår viden, 

færdigheder og holdninger samt 

godt omdømme. 

KN er en faglig dygtig, ansvarlig og 

pligtopfyldende officer, der sætter 

en ære i at løse sine opgaver på trods 

af til tider vanskelige arbejdsvilkår 

og personlige omkostninger. KN er i 

sandhed en rigtig tegrafofficer og en 

god kammerat, han lever til fulde op til 

ånden i kaptajn H. Rothes og hustrus 

legat og har derfor fortjent at få tildelt 

en legatportion. 

TELEGRAFEN 

50 ÅR 

Oberstløjtnant Steffen Ekdahl Zachariassen, 

fyldte 50 år den s20. marts. 

Steffen Zachariassen har gjort tjeneste 

i Forsvaret siden 1. august 1980 

heraf flere omgange på Haderslev 

Kaserne. Første gang fra april 2001 

til maj 2004, hvor han var chef for 5. 

Telegraf Bataljon der dengang kom 

fra Tønder Kaserne. Nu er Steffen Zachariassen 

(siden april 2011) chef for 

1. Hovedkvartersbataljon der er den 

største enhed på Haderslev kaserne. 

S.E. Zachariassen er med sit store engagement 

og gode humør en 

vellidt chef og kollega på Kasernen. 

Seniorsergent Bjarne Jørgensens hustru 

var med til Bjarnes afskedsreception. 

En institution i vedligeholdelsen 

takker af 

Seniorsergent Bjarne Jørgensen, kendt 

af de fleste i Telegrafregimentet, rundede 

de 60 år i februar. Det betyder han 

gik på pension med udgangen af februar 

måned. I den anledning var der 

indkaldt til afskedsreception i Parolesalen, 

dermed kunne man både ønske 

Bjarne til lykke med de 60 år og den 

forestående pensionering. 

Bjarne har i sin tjeneste været vidt 

omkring. Han startede sin karriere 

ved HMAK´s rekrutskole under Kongens 

Jyske Fodregiment. Efter endt 

sergentskole forsat til Jyske Luftværsregiment 

i Tønder. Herefter gik turen til 

Jyske Ingeniørregiment og Slesvigske 

Fodregiment og tilbage til Tønder med 

tjeneste ved 2. Telegrafbataljon og efterfølgende 

Garnisonsværkstedet. 

Haderslev kaldte igen i forbindelse 

med lukningen af Tønder Kaserne og 

her har Bjarne gjort tjeneste indtil sin 

pensionering. 

En stor hilsen fra alle dine kollegaer. 

Oplysningerne er fra TGR- og FPT-befalinger i perioden 1. februar 2012 - 1.april i år samt begivenheder hvor redaktionen har deltaget. Har du personeloplysninger, 

så send dem til os, gerne med foto. Ønsker du fotokredit, bedes det anført - evt. ved at navngive indsendte foto som fotokreditten skal være. 


Carepoint - Fredericia A/S, Egeskovvej 104, 

Tlf.; 76203060, www.carepoint-fredericia.dk 

Butikken er flyttet til Danmarksgade 28 

Køb på udførsel! 

Skal du til Afghanistan, Kosovo, Libanon eller Sirius, 

så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret. Varen 

sendes til missionsområdet til laveste mulige pris, 

med DK-garanti uden moms. 

Er I flere, der skal udsendes, kommer vi gerne på kasernen 

og holder en DEMO-aften, hvor I kan afprøve 

foto, video, bærbar m.m. inden I rejser ud. 

Hør mere på TELEGRAFEN. 

Canon Eos 600D 

18 megapixel, 3" flipbar skærm, 

18-55 mm zoom med billedstabilisering, 

Digic-4 proc., 9 punkts autofokus 

og fuld HD-video 1920 x 1080p. 

Ring og få et godt tilbud 

7592 2454 

Tilbud til alle ansatte, der er med i 

fotoklubben "ZOOM" . 

(Bliv medlem gratis på 7622 7608). 

1. Digitale foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk. 

Ingen startgebyr hvis du afleverer 

billederne på cd eller lignende 

i en fotopose fra fotoklubben. 

2. Fotoarbejde "udefra" - 20%. 

3. Få en DEMO-aften, hvor I prøver 

foto- og videoudstyr inden I skal 

udsendes. Vi kommer til kasernen. 

Per Adsbøl og Thomas Obbekjær Photocare i Fredericia og Kolding 

Tlf.: 7592 2454. Mail: "gothersgade@photocare.dk" 

Gallauniformer 

udlejes 

Til: Gabrielfest, gallamiddag, 

bryllup eller barnedåb. 

Telegrafregimentet har seks gallauniformer 

til udlejning. Pris: 500,- kr. 

Kontakt: Henning Bro, Bülows Kaserne, tlf.; 7622 7618 

Bøden for at tale i håndholdt mobil 

mens du kører er nu 1.500 kr. 

Vi leverer alt i 

briller, linser og tilbehør. 

Gratis synstest 

Vi leverer skærmbriller til 

ansatte i hele Forsvaret 

Medlem af Dansk Optikkerforening 

Skoda Service 

Gothersgade 35, 7000 Fredericia. Tlf.: 7591 3133 

Skal du have terminalbriller kan du selv vælge 

optikker - bare de er med i Forsvarets aftaleordning 


www.systematic.com 

Managing ‘mission-critical’ information 

Systematic provides the Danish armed forces with state-of-the-art 

systems for command and control, military messaging and other key 

functions. Our integrated solutions mean you can use the 

same interoperable technologies, systems and 

interfaces throughout the chain of command. 

Har du råd til en 

tur over grænsen? 

Du sparer måske penge på sodavand, men det kan blive 

dyrt, hvis du sparer rejseforsikringen væk. Selv på en 

kort tur over grænsen kan uheldet nemlig være ude. 

Ring på 75 92 36 55 og 

få en rejseforsikring 

til 257 kr*. Så er hele 

familien dækket hele 

året - uanset hvor tit 

I rejser. 

* Prisen dækker rejser 

indenfor EU- og EØS-landene 

samt Schweiz. 

GF TrekantOmrådet ∙ Tlf. 75 92 36 55 

Butikstorvet 14 B ∙ 7190 Billund og Treldevej 3 ∙ 7000 Fredericia 

Photo: HOK 

Læs TELEGRAFEN på din Iphone, android, smartphone eller en 

tabet-pc. Hent applikation til at scanne barcodes/QR-codes. 

Scan de te felt og du er i gang. 


Adresselabel

Telegrafen_2012-3

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?