Hele publikationen i PDF

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 

Konkurrenceevneredegørelse 2010 

REGERINGEN

Find landekoderne på 

indersiden af fl appen 

og hav den slået ud 

mens du læser! 

AUS Australien 

AUT Østrig 

BEL Belgien 

CAN Canada 

CHE Schweiz 

CZE Tjekkiet 

DEU Tyskland 

DNK Danmark 

ESP Spanien 

FIN Finland 

FRA Fran 

GBR S 

GRC 

HU 

LANDEKODER

LANDEKODER 

AUS Australien 

AUT Østrig 

BEL Belgien 

CAN Canada 

CHE Schweiz 

CZE Tjekkiet 

DEU Tyskland 

DNK Danmark 

ESP Spanien 

FIN Finland 

FRA Frankrig 

GBR Storbritannien 

GRC Grækenland 

HUN Ungarn 

IRE Irland 

ISL Island 

ITA Italien 

JPN Japan 

KOR Korea 

NLD Nederlandene 

NOR Norge 

NZL New Zealand 

POL Polen 

PRT Portugal 

SVK Slovakiet 

SWE Sverige 

TUR Tyrkiet 

UK United Kingdom 

USA USA 

MEX Mexico

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 

Konkurrenceevneredegørelse 2010

Danmark i den globale økonomi 

Konkurrenceevneredegørelse 2010 

Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med 

Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet 

Publikationen kan bestilles hos: 

Rosendahls - Schultz Distribution 

Herstedvang 10 

2620 Albertslund 

Telefon: 43 22 73 00 

Fax: 43 63 19 69 

E-mail: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk 

Publikationen kan hentes på www.oem.dk eller www.konkurrenceevne.dk 

Omslag: Datagraf 

Oplag: 1.000 

Pris: 150,00 inkl. moms 

ISSN: 1901-7502 

ISBN: Trykt udgave 978-87-786-2323-2 

ISBN: Elektronisk udgave 978-87-786-2324-9 

Redaktionen er afsluttet den 23. august 2010 

Trykt i Danmark, september 2010 af: Rosendahls - Schultz Grafisk 

Økonomi- og Erhvervsministeriet 

Slotsholmsgade 10-12 

DK-1216 København K 

Telefon: 33 92 33 50 

E-mail: oem@oem.dk 

Hjemmeside: www.oem.dk

INDHOLD 

Forord ......................................................................................................... 005 

Sammenfatning .......................................................................................... 009 

I Velstand, produktivitet og arbejdsudbud ................................................ 033 

1. Velstand ..................................................................................................... 037 

2. Produktivitet .............................................................................................. 041 

3. Arbejdsudbud ............................................................................................ 045 

II Uddannelse ................................................................................................ 051 

4. Folkeskolen ................................................................................................ 055 

5. Ungdomsuddannelser ................................................................................. 065 

6. Videregående uddannelser ........................................................................ 075 

III Innovation, forskning og iværksættere 

.................................................... 087 

7. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation ............................. 091 

8. Offentlig forskning og universiteter ........................................................ 101 

9. Iværksættere ............................................................................................. 111 

IV Konkurrence .............................................................................................. 117 

10. Konkurrence ............................................................................................... 121 

V Solidt fundament for vækst ...................................................................... 131 

11. Fleksibelt arbejdsmarked ......................................................................... 133 

12. Sund samfundsøkonomi ............................................................................ 143 

13. Effektiv offentlig service og regulering ................................................... 153 

14. Velfungerende finansielle markeder ........................................................ 165 

15. Åbenhed over for omverdenen ................................................................. 175 

VI Klima og miljø ............................................................................................ 187 

16. Klima og miljø ............................................................................................ 191 

VII Sammenhængskraft .................................................................................. 199 

17. Sammenhængskraft .................................................................................. 203 

Appendiks 1 – Målemetode ....................................................................... 211 

Appendiks 2 – Nye initiativer ................................................................... 217 

Appendiks 3 – Status for regeringens mål .............................................. 229 

3

Forord 

Danmark er et af verdens rigeste lande, men 

sådan vil det ikke nødvendigvis være i fremtiden. 

Danmark er gradvist sakket agterud, 

og den udvikling vil fortsætte, hvis ikke vi 

får den danske vækst op i gear. 

Regeringen har derfor sat vækst på dagsordenen 

og sat det ambitiøse mål, at Danmark 

skal være et af de 10 rigeste lande i verden i 

2020. 

Ikke fordi materiel velstand nødvendigvis er 

et mål i sig selv. Men fordi det er en forudsætning 

for at opfylde vores ønsker på andre 

områder: Gode muligheder for at udfolde sig 

for den enkelte og som familie, et trygt samfund, 

offentlig service af høj kvalitet og et 

rent miljø. 

Vores samfund hviler på et fundament af 

dygtige og idérige virksomheder. Uden indtjening 

og vækst i den private sektor kan vi 

ikke udvikle det danske samfund. Så enkelt 

er det. 

Derfor skal de danske virksomheder have 

gode og konkurrencedygtige betingelser for 

at skabe vækst og arbejdspladser. Siden beskæftigelsen 

toppede i 2008, har Danmark 

mistet 200.000 private arbejdspladser. Det 

er derfor afgørende, at det er attraktivt at 

investere og skabe nye, vellønnede job i 

Danmark. 

Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne 

vil være om 10 år. Og beslutningen om udvikling 

af nye produkter, investeringer i ny 

teknologi eller om at ansætte nye medarbejdere 

træffes bedst ude i de enkelte virksomheder. 

Men virksomhedernes beslutninger 

påvirkes af de vækstvilkår, vi stiller til rådighed. 

I Konkurrenceevneredegørelse 2010 gør 

regeringen for femte gang status over Danmarks 

konkurrencekraft. På baggrund af de 

seneste, internationalt sammenlignelige data 

giver redegørelsen en vurdering af, hvordan 

FORORD 

det går med de centrale vilkår for vækst i 

Danmark sammenlignet med de øvrige 

OECD-lande. 

Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt 

for at skabe fornyet økonomisk 

vækst. Men der er også områder, hvor udviklingen 

begrænser mulighederne for at 

skabe vækst i den private sektor: 

Væksten i produktiviteten har i en 

årrække været svagere end i udlandet, 

mens lønstigningerne har været 

højere 

Der skabes for få nye vækstvirksomheder 

i Danmark 

Fornyelse og innovation er ikke i 

top, og andre lande er ved at indhente 

Danmarks uddannelsesforspring 

Den årlige arbejdstid er lav, og der er 

udsigt til demografisk modvind 

Der er behov for at skærpe konkurrencen 

i Danmark, og en stor del af 

den samlede arbejdskraft anvendes i 

den offentlige sektor 

Regeringen arbejder for at finde løsninger 

på de vækstudfordringer, Danmark står 

overfor. Regeringen vil derfor fortsætte 

vækst- og reformkursen og vil allerede i 

efteråret præsentere en række initiativer. Det 

langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i 

Danmark, der kan måle sig med de bedste i 

Europa. 

Regeringen 

5

SAMMENFATNING 

Vækstudfordringen 9 

Et solidt fundament 9 

Udfordringerne 10 

Vækst- og reformkurs 12 

Velstand 15 

Produktivitet 16 

Arbejdsudbud 17 

Folkeskolen 18 

Ungdomsuddannelser 19 

Videregående uddannelser 20 

Innovation og fornyelse 21 

Offentlig forskning 22 

Nye vækstvirksomheder 23 

Konkurrence 24 

Fleksibelt arbejdsmarked 25 

Sund samfundsøkonomi 26 

Effektiv offentlig service og 27 

regulering 

Velfungerende finansielle markeder 28 

Åbenhed over for omverdenen 29 

Klima og miljø 30 

Sammenhængskraft 31

Vækstudfordringen 

Danmark har en stor vækstudfordring. Den 

økonomiske vækst i Danmark har i det seneste 

årti været blandt de laveste i OECDlandene. 

De rigeste lande er rykket fra Danmark. 

I 2008 havde de fem rigeste OECDlande 

et gennemsnitligt BNP per indbygger, 

der var ca. 25 pct. højere end i Danmark. 

Den globale krise har skærpet vækstudfordringen 

yderligere. Siden beskæftigelsen 

toppede i 2008, har Danmark tabt næsten 

200.000 arbejdspladser i det private erhvervsliv. 

Det er ikke muligt at forudsige, hvor fremtidens 

vækst og arbejdspladser bliver skabt. 

Den nødvendige fornyelse og omstilling 

skal ske i virksomhederne. Statens rolle er at 

skabe de rammer og vilkår, der understøtter 

høj vækst og gør det attraktivt at investere 

og skabe vellønnede job i Danmark. 

Konkurrenceevneredegørelse 2010 måler 

vækstvilkårene i Danmark. Hvordan ligger 

Danmark i forhold til andre lande, og hvordan 

har vækstvilkårene udviklet sig? 

Et solidt fundament 

Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt 

for at skabe økonomisk vækst. 

Den danske velstand er fortsat høj, om end 

Danmark sakker agterud i forhold til andre 

lande. Det danske samfund er præget af en 

stærk sammenhængskraft. Danmark har en 

Sammenhængskraft Bedre klima 

og miljø 

VÆKST 

Højere arbejdsudbud Øget vækst i produktivitet 

Arbejdsudbud Arbejdstid Uddannelse 

Fleksibelt 

arbejdsmarked 

Sund 

samfundsøkonomi 

Effektiv off. service 

og regulering 

Innovation og 

fornyelse 

Velfungerende 

finansielle markeder 

SAMMENFATNING 

udbygget infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke 

og en relativt velfungerende 

offentlig sektor. Kvaliteten i den offentlige 

regulering er blandt de bedste i OECD, og 

erhvervslivets administrative byrder er reduceret 

betydeligt de senere år. 

Skiftende regeringer har haft fokus på at 

sikre en sund og stabil samfundsøkonomi. 

Da den internationale økonomiske krise 

ramte dansk økonomi, var den offentlige 

gæld i Danmark blandt de tre laveste i 

OECD-landene. Danmark kunne derfor 

gennemføre en omfattende indsats for at 

afbøde virkningerne af krisen. Og med Aftale 

om genopretning af dansk økonomi fra 

foråret 2010 sikres det, at de offentlige finanser 

atter kommer tilbage på sporet. 

Selv om ledigheden er steget som følge af 

krisen, er den danske ledighed stadig relativt 

lav. Det vidner om et fleksibelt arbejdsmarked, 

hvor virksomhederne har muligheder 

for at tilpasse sig skiftende produktionsforhold. 

De finansielle markeder er ved at blive normaliseret 

efter den finansielle krise, og 

Danmark samarbejder i internationalt regi 

for at tilpasse rammevilkårene til de skiftende 

vilkår. 

Endelig har de danske virksomheder traditionelt 

været dygtige til at gøre sig gældende 

på de internationale markeder og gribe de 

muligheder, globaliseringen byder på. 

Konkurrence 

Åbenhed over for 

omverdenen 

9

Udfordringerne 

Der er imidlertid også en række områder, 

hvor Danmark står over for betydelige udfordringer, 

hvis væksten skal styrkes. 

Svag produktivitetsvækst og høje lønstigninger 

Styrket vækst skal primært komme fra en 

øget vækst i produktiviteten. Danmark er i 

forvejen udfordret på dette område. Når 

velstanden i Danmark det seneste årti er 

vokset forholdsvis langsomt sammenlignet 

med andre rige lande, er det fordi danskerne 

ikke i samme grad som i udlandet er blevet 

bedre til at skabe værdi per arbejdstime. 

I de sidste ti år har kun Italien har haft en 

svagere produktivitetsudvikling end Danmark, 

se figur 1. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 1 Produktivitetsvækst, 1998-2008 

Pct. 

27 (26) 

ITA 

DNK 

ESP 

CHE 

BEL 

MEX 

CAN 

AUS 

NLD 

PRT 

NZL 

NOR 

DEU 

AUT 

FRA 

SWE 

OECD 

FIN 

JPN 

GBR 

USA 

ICE 

GRE 

HUN 

IRE 

CZE 

POL 

KOR 

SLV 

Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime 

i faste priser. 

Kilde: Stat.OECD og Statistikbanken. 

Væksten i produktiviteten er aftaget markant 

i Danmark siden midten af 1990'erne. Den 

svage danske produktivitetsvækst de senere 

år hænger især sammen med en svag vækst i 

serviceerhvervene under ét og i byggeriet. 

Den svage produktivitetsvækst i Danmark 

betyder, at der i de fem bedste OECD-lande 

i dag skabes næsten 35 pct. mere værdi per 

arbejdstime end i Danmark. I 1995 var tallet 

omkring 10 pct., se figur 2. 

10 

SAMMENFATNING 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 2 Afstanden til de fem mest produktive 

lande er øget, 1995-2008 

Afstand til top 5, pct. 

40 

30 

20 

10 

0 

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP per 

arbejdstime i løbende priser. 

Kilde: OECD National Accounts. 

Hvis den danske produktivitetsvækst fortsætter 

i samme lave gear som de senere år, 

er der udsigt til, at velstandsniveauet i Danmark 

vil bevæge sig fra at være blandt de 

højeste i OECD ned mod OECDgennemsnittet, 

se figur 3. 

Figur 3 Svag produktivitetsvækst giver 

risiko for faldende velstandsplacering 

Indeks (OECD=100) 

150 

Gns. top 5 

140 

130 

120 

110 

100 

DNK 

OECD 

90 

90 

1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 

40 

30 

20 

10 

0 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

Anm.: Fremskrivning baseret på OECD’s vækstsce- 

narium frem til 2025. Se i øvrigt boks 1.1. Inkluderede 

lande er ikke fuldt sammenfaldende med landene 

i figur 1 og figur 2. 

Kilde: OECD, Economic Outlook no. 87, juni 2010 

og egne beregninger 

Et sådant scenarium betyder ikke alene relativt 

lavere forbrugsmuligheder for den enkelte 

dansker, men vil også have negative

konsekvenser for kvaliteten og omfanget af 

den offentlige service, samfundet kan stille 

til rådighed for borgerne. 

Behovet for at styrke væksten i produktiviteten 

forstærkes yderligere af, at dansk erhvervsliv 

i en årrække har stået over for 

højere lønstigninger end virksomheder i 

udlandet, se figur 4. 

Figur 4 Højere lønstigninger i Danmark 

end i udlandet, 2003-2009 

Pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Danmark Udlandet 

Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte til 

sammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21 

OECD-lande, Danmark handler mest med). 

Kilde: Finansministeriet (2010): Økonomisk Redegørelse 

maj 2010. 

Kombineret med den svage produktivitetsudvikling 

svækker det Danmarks lønkonkurrenceevne 

og giver danske virksomheder 

vanskelige vilkår både på eksportmarkederne 

og på de konkurrenceudsatte dele af 

hjemmemarkedet. 

Lav årlig arbejdstid 

Traditionelt har en stigning i arbejdsudbuddet 

bidraget til væksten i Danmark. Men nu 

er Danmark i en situation, hvor demografien 

trækker i den modsatte retning. 

Samtidig ligger det danske gennemsnitlige 

arbejdsudbud per indbygger i den laveste 

halvdel blandt OECD-landene. Mange deltager 

på arbejdsmarkedet, men blandt de 

beskæftigede er arbejdstiden lav sammenlignet 

med andre lande. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

SAMMENFATNING 

Uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet 

stagnerer i de kommende år 

på et niveau, der er lavere end i perioden før 

den økonomiske krise. 

Indsnævret uddannelsesforspring 

Danmark er et af de lande, der samlet set 

bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold 

til BNP. Men det uddannelsesforspring, 

som Danmark tidligere har haft, er blevet 

indsnævret. 

Samtidig har Danmark en forholdsvis lille 

andel af dygtige elever i folkeskolen, og de 

faglige færdigheder blandt de dygtigste er 

ikke på niveau med andre lande. Til gengæld 

er de faglige færdigheder blandt de 

svageste elever over eller på niveau med 

færdighederne blandt de svageste elever i 

andre lande. 

Endelig er det en selvstændig udfordring at 

tiltrække og navnlig fastholde højtuddannet 

udenlandsk arbejdskraft. 

Behov for mere fornyelse og innovation 

Fornyelse og udvikling er middelmådig i 

Danmark trods store offentlige investeringer 

i uddannelse, forskning og innovation. 

Mere end 60 pct. af de danske virksomheder 

har ikke introduceret nye produkter eller 

processer i de seneste tre år. Danmark bruger 

mange ressourcer på offentlig forskning, 

men Danmark ligger fortsat ikke blandt de 

bedste lande, når det kommer til nyttiggørelse 

og kommercialisering af forskningsresultaterne. 

For få nye vækstvirksomheder 

Vækst forudsætter både, at der skabes nye 

vækstvirksomheder, og at flere af de eksisterende 

små og mellemstore virksomheder 

kommer ind i solide vækstforløb. Danmark 

har mange virksomheder, der starter op, og 

en stor underskov af mindre virksomheder. 

Men Danmark er stadig ikke blandt de lande, 

der skaber flest nye vækstvirksomheder. 

11

For lidt konkurrence og stor offentlig 

sektor 

Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp 

som i andre vestlige lande. Danmark har de 

højeste forbrugerpriser blandt OECDlandene, 

selv når der korrigeres for moms, 

afgifter og velstandsniveau. 

En tredjedel af de danske beskæftigede er 

ansat i den offentlige sektor, og de offentlige 

serviceudgifter udgør næsten 30 pct. af 

BNP. Det er de højeste i OECD. 

Med en stor offentlig sektor – og en del private 

brancher, som ikke er udsat for større 

internationalt konkurrencepres – er en relativ 

lille del af dansk produktion udsat for 

konkurrence, som normalt er en central drivkraft 

for vækst og fornyelse. 

Utilstrækkelig konkurrence kan være en del 

af forklaringen på den svage produktivitetsudvikling 

i de private serviceerhverv de senere 

år. 

Grøn omstilling af dansk økonomi 

Danmark har fastsat ambitiøse mål på klimaområdet. 

Målene ligger i forlængelse af 

den indsats, der forgår på globalt plan om at 

imødegå de negative konsekvenser af klimaforandringer. 

En grøn omstilling af dansk 

økonomi indebærer både store udfordringer 

og nye muligheder. Danmark har et godt 

udgangspunkt, idet den danske produktion 

er meget energieffektiv – og dermed klimavenlig. 

12 

SAMMENFATNING 

Vækst- og reformkurs 

Den tiltagende globalisering betyder, at arbejdskraft, 

virksomheder, investeringer og 

varer flytter lettere over grænserne. Det 

skærper konkurrencen om investeringer og 

job og stiller krav til Danmarks konkurrenceevne, 

fleksibilitet og omstillingsparathed. 

Regeringen satte udfordringen på dagsordnen 

med nedsættelsen af Globaliseringsrådet 

i 2005. Siden da har regeringen taget en lang 

række initiativer for at styrke Danmarks 

konkurrencekraft. 

Globaliseringsstrategien fra 2006 indeholdt 

mere end 300 initiativer møntet på at styrke 

Danmarks velstand og konkurrencekraft. 

Blandt andet ved at styrke rammerne for 

uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. 

Velfærdsreformen fra 2006 finansierede en 

række initiativer i Globaliseringsstrategien 

og var i kraft af det øgede arbejdsudbud 

samtidig et vigtigt og nødvendigt skridt for 

at finansiere velfærdssamfundet på sigt. 

Tilsvarende har initiativerne i Jobplanen fra 

2008 øget tilskyndelsen til at arbejde frem 

for at være på overførselsindkomst, og Flere 

unge i uddannelse og job fra 2009 har styrket 

mulighederne for at fastholde unge i 

uddannelse eller job.

Mål 

Velstand (BNP) OECD DNK 

Produktivitet OECD DNK 

Arbejdsudbud DNK OECD 

Uddannelse 

Faglige færdigheder i folkeskolen OECD DNK 

Andel med ungdomsuddannelse OECD DNK 

Andel med videregående uddannelse OECD DNK 

Innovation og fornyelse 

Produkt- og procesinnovative virksomheder OECDDNK 

OECDDNK 

Statslige udgifter til forskning og udvikling OECD DNK 

Nye vækstvirksomheder OECD DNK 

Konkurrence 

OECD nr. 5 

Priser (velstandskorrigeret)* DNK 

OECD 

Offentlige finanser, administration og regulering 

Strukturel offentlig saldo OECD DNK 

Offentlig gæld OECD DNK 

Offentlig administrations effektivitet OECD DNK 

Kvalitet i offentlig regulering OECD DNK 

Effektive markeder 

Lav strukturledighed OECD DNK 

Effektivt kreditmarked DNK OECD 

Effektivt aktiemarked OECD DNK 

Åbenhed 

Direkte udenlandske investeringer i DNK OECD DNK 

International handel OECD DNK 

Klima og miljø 

Bruttoenergiforbrug som pct. af BNP OECD DNK 

Kvælstofsforbrug DNK 

OECD 

Sammenhængskraft 

SAMMENFATNING 

Små indkomstforskelle OECD DNK 

Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. OECD angiver OECD-gennemsnit i seneste dataår. 

Det 5. bedst placerede OECD-land er sat til indeks 100. Nedre grænse er 60 pct. af afstanden til indekstal for det dår- 

ligst placerede OECD-land. * er baseret på syv sammenlignelige EU-lande. Markeringer yderst til højre og venstre er 

udtryk for, at placeringen sprænger skalaen. 

13

Kommunalreformen fra 2007 har tegnet et 

nyt Danmarkskort og bidrager sammen med 

initiativerne i Kvalitetsreformen til at udvikle 

den offentlige sektor med hensyn til kvalitet 

og effektivitet. 

Energiaftalen fra 2008 opstiller en række 

ambitiøse mål for Danmarks energipolitik 

frem mod 2025 og indeholder en række 

konkrete initiativer møntet på at forbedre 

klima og miljø. 

Selskabsskatten er lempet ad to omgange, 

senest i 2007, og skatten på arbejde er sat 

ned i både 2004, 2007 og 2009. Den seneste 

skattereform indebærer en markant reduktion 

af skatten på den sidst tjente krone og 

øger både tilskyndelsen til at arbejde mere 

og bedre og tilskyndelsen til at tage en uddannelse. 

Skattereformen er fuldt finansieret 

og styrker de offentlige finanser fra 2013. 

Bank-, Kredit og Erhvervspakken har sammen 

med en ekstraordinært lempelig finans- 

14 

SAMMENFATNING 

Vækst- og 

reformkurs 

2015-plan 2015-plan 

Globaliseringsstrategi 

Globaliseringsstrategi 

Velfærdsreform 

Velfærdsreform 

Kommunalreform 

Kommunalreform 

Kvalitetsreform 

Kvalitetsreform 

Investeringer Investeringer i i anvendt anvendt 

borgernær borgernær teknologi teknologi 

Lavere Lavere selskabsskat selskabsskat 

politik bidraget til at afbøde konsekvenserne 

af den økonomiske krise for dansk økonomi. 

Regeringen har i foråret 2010 indgået Aftale 

om genopretning af dansk økonomi. Aftalen 

styrker de offentlige finanser med 26 mia. 

kr. frem mod 2015 og understøtter dermed 

tilliden til dansk økonomi, et godt investeringsklima 

og lavere renter. 

Regeringen giver høj prioritet til arbejdet 

med at håndtere de vækstudfordringer, 

Danmark står over for. Regeringen har på 

den baggrund nedsat et Vækstforum, som 

skal analysere og vurdere, hvordan vi tager 

hånd om disse udfordringer og ruster dansk 

økonomi til fornyet vækst. 

Regeringen fortsætter derfor vækst- og reformkursen 

og vil allerede i efteråret præsentere 

en række initiativer. Det langsigtede 

mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, 

der kan måle sig med de bedste i Europa. 

Lavere Lavere skat skat på på arbejde arbejde 

Jobplan Jobplan 

Energiaftale Energiaftale 

Bankpakke Bankpakke 

Skattereform 

Skattereform 

Øgede Øgede anlægsinvesteringer 

anlægsinvesteringer 

Kreditpakke Kreditpakke 

Grøn Grøn vækst vækst 

Erhvervspakke 

Erhvervspakke 

Flere Flere unge unge i i udd. udd. og og job job 

2006 2007 2008 2009 2010 

Genopretningsaftale 

Genopretningsaftale

Velstand 

Det er regeringens mål, at Danmark i 2020 

skal være et af verdens 10 rigeste lande. Høj 

velstand er forudsætningen for den enkeltes 

udfoldelsesmuligheder og sætter standarden 

for kvalitet og omfang af den offentlige service, 

der kan stilles til rådighed for borgerne. 

Danmarks velstandsplacering er under pres. 

I de senere år er afstanden til de rigeste lande 

øget, og Danmark er rykket ud af top ti. 

Målt på BNP per indbygger er Danmark 

faldet fra en 5. plads i 1998 til en 11. plads i 

2008, se figur 5. 

Figur 5 BNP per indbygger, 2008 

NOR 

USA 

CHE 

IRE 

NLD 

AUT 

SWE 

AUS 

CAN 

ISL 

DNK 11 (11) 

FIN 

UK 

DEU 

BEL 

FRA 

OECD 

JPN 

ESP 

ITA 

GRC 

NZL 

KOR 

CZE 

PRT 

SVK 

HUN 

POL 

MEX 

TUR 

0 10 20 30 40 50 60 70 

BNP per indb., 1.000 PPP USD 

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger i 

løbende priser opgjort i 1.000 USD. Norges placering 

skyldes især stor olieproduktion. 

Kilde: Stat.OECD og IMF WEO database. 

Faldet afspejler, at den danske BNP-vækst 

har haft svært ved at følge med de andre 

OECD-lande. Danmark er et af de fem 

OECD-lande, der har haft den laveste årlige 

BNP-vækst fra 1998 til 2008, se figur 6. 

Figur 6 Gennemsnitlig årlig BNPvækst 

per indbygger, 1998-2008 

SLV 

KOR 

POL 

HUN 

CZE 

IRE 

GRE 

FIN 

ISL 

SWE 

TUR 

OECD 

UK 

ESP 

AUT 

NL D 

CAN 

MEX 

NZL 

AUS 

BEL 

USA 

NOR 

DEU 

FRA 

DNK 

CHE 

JPN 

PRT 

ITA 

25 (24) 

0 2 4 6 

Pct. 

Anm: Ved beregningen af Danmarks placering er 

væksten for perioden 1998 til 2008 sammenlignet 

med væksten for 1997 til 2007. 

Kilde: Stat.OECD. 

Hvis velstandsniveauet i Danmark også 

fremover vokser mindre end i de lande, vi 

normalt sammenligner os med, vil også forbrugsmulighederne 

for den enkelte dansker 

vokse langsommere end i udlandet, fordi 

svagere vækst på sigt vil slå igennem på 

både lønniveauet og niveauet for de offentlige 

indkomstoverførsler. Samtidig vil det 

have konsekvenser for kvaliteten og omfanget 

af den offentlige service, samfundet kan 

stille til rådighed for borgerne. 

Læs mere i kapitel 1. 

SAMMENFATNING 

15

Produktivitet 

Når BNP-væksten i Danmark har haft svært 

ved at følge med de bedste lande i OECD, 

skyldes det en betydelig lavere vækst i produktiviteten. 

Det gælder både i forhold til 

lande, hvor det samlede velstandsniveau er 

højere, og i forhold til lande med lavere velstandsniveau 

end i Danmark. 

Kun Italien har haft lavere vækst i produktiviteten 

de seneste 10 år, se figur 7. 

Figur 7 Produktivitetsvækst, 1998-2008 

SLV 

KOR 

POL 

CZ E 

IRE 

HUN 

GRE 

ICE 

USA 

GBR 

JPN 

FIN 

OECD 

SWE 

FRA 

AUT 

DEU 

NOR 

NZL 

PRT 

NLD 

AUS 

CAN 

MEX 

BEL 

CHE 

ESP 

DNK 27 (26) 

ITA 

0 1 2 3 4 5 


Pct. 

I 1995 lå det danske produktivitetsniveau på 

en 7. plads blandt OECD-landene. I 2008 er 

Danmark faldet tilbage på en 12. plads. Produktiviteten 

i Danmark er stadig lidt højere 

end gennemsnittet for OECD-landene, men 

afstanden til de bedste lande er øget betydeligt, 

se figur 8. 

16 

SAMMENFATNING 

I de fem bedste OECD-lande skabes der i 

dag ca. 35 pct. mere værdi per arbejdstime 

end i Danmark. 

Figur 8 Produktivitetsniveau, 1995 og 

2008 

Arbejdsproduktivitet Arbejdsproduktivitet 

1995 

2008 

BEL 

NOR 

NLD 

NLD 

NOR 

IRE 

FRA 

DEU 

BEL 

FRA 

USA 

USA 

7 DNK 

AUT 

DEU 

SWE 

ITA 

AUT 

SWE 

UK 

CHE 

CHE 

CA N 

DNK 12 

ESP 

FIN 

IRE 

AUS 

AUS 

ESP 

FIN 

CAN 

UK 

ITA 

OECD 

OECD 

ISL 

ISL 

JPN 

JPN 

NZ L 

GRE 

GRE 

NZL 

PRT 

SLV 

HUN 

CZE 

PRT 

CZE 

MEX 

HUN 

SLV 

KOR 

KOR POL 

POL MEX 

80 60 40 20 20 40 60 80 

Tusind dollars 

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i 

løbende priser relativt til det amerikanske niveau. 


Opgaven med at få løftet produktivitetsvæksten 

knytter sig i særlig grad til serviceerhvervene 

og byggeriet. De er ikke på samme 

måde som industrien udsat for international 

konkurrence. Det kan være en del af forklaringen 

på, at de ikke har øget produktiviteten 

væsentligt siden midten af 1990’erne. 

Læs mere i kapitel 2.

Arbejdsudbud 

Et øget arbejdsudbud vil ligesom en øget 

produktivitet kunne styrke velstanden. Uden 

nye initiativer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet 

stagnerer i de kommende år på et 

niveau, der er lavere end i perioden før den 

økonomiske krise, se figur 9. 

Figur 9 Arbejdsudbud per 15-64-årig, 

1980-2020 

Arbejdstimer per år 

1.400 

1.350 

1.300 

1.250 

1.400 

1.350 

1.300 

1.250 

1.200 

1.200 

1980 1990 2000 2010 2020 

Anm.: Antal arbejdstimer per 15-64-årig, se anmærkning 

til figur 3.1 og 3.2. 

Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), 

ADAM’s databank, Finansministeriet og egne beregninger. 

I 2008 lå det samlede arbejdsudbud i Danmark 

på en 16. plads blandt OECD-landene. 

Det er under gennemsnittet i OECD, og der 

er dermed et stykke vej op til de bedste lande, 

se figur 10. 

Arbejdsudbuddet kan styrkes på to måder – 

enten ved at flere deltager på arbejdsmarkedet 

(øget erhvervsfrekvens) eller ved at øge 

arbejdstiden. 

I 2008 havde Danmark den tredje højeste 

erhvervsfrekvens i OECD. Siden midten af 

1990’erne har de øvrige OECD-lande imidlertid 

indhentet omkring en tredjedel af 

Danmarks forspring. 

Figur 10 Arbejdsudbud per 15-64-årig, 

2008 

Timer per 15-64-årige 

1.600 

1.200 

800 

400 

0 

16 (16) 

ISL 

KOR 

GRC 

CZE 

NZL 

CAN 

CHE 

AUS 

SWE 

JP N 

FIN 

PRT 

USA 

POL 

UK 

OECD 

DNK 

HUN 

AUT 

SVK 

ESP 

MEX 

IRE 

NO R 

ITA 

NLD 

DE U 

FRA 

BEL 

1.600 

1.200 

800 

400 

Anm.: Det samlede arbejdsudbud angiver antallet af 

arbejdstimer per 15-64-årig, se anmærkning til figur 

3.1. 

Kilde: OECD.STAT, Danmarks Statistik og egne 

beregninger. 

Når det samlede arbejdsudbud kun ligger i 

midterfeltet, skyldes det, at arbejdstiden per 

beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i 

OECD. Det afspejler, at Danmark er blandt 

de lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest, 

men også at danskerne har mere ferie, 

og at flere er på deltid. 

Arbejdstiden i Danmark har halet ind på de 

øvrige lande siden midten af 1990’erne. Det 

skyldes især, at arbejdstiden er faldet i andre 

lande. Siden 2000 har arbejdstiden per beskæftiget 

været stort set uændret i Danmark. 


SAMMENFATNING 

0 

17

Folkeskolen 

Danmark er blandt de lande, der bruger flest 

penge på folkeskolen målt på udgifter per 

elev. Elevernes faglige færdigheder synes 

imidlertid ikke at stå mål med de betydelige 

midler, samfundet investerer i folkeskolen. 

Det er regeringens mål, at danske skolebørn 

i 2020 skal være i top fem internationalt 

både i læsning, matematik, naturfag og engelsk. 

Sammenlignet med elever i andre 

lande er 15-årige danske elevers læsefærdigheder 

gennemsnitlige, se figur 11. 

Figur 11 15-åriges læsefærdigheder, 

2006 

KOR 

FIN 

CAN 

NZL 

IRE 

AUS 

POL 

SWE 

NLD 

BEL 

CHE 

JPN 

UK 

DEU 

DNK 

OECD 

AUT 

FRA 

ISL 

NOR 

CZE 

HUN 

PRT 

ITA 

SVK 

ESP 

GRC 

TUR 

MEX 

15 (16) 

400 425 450 475 500 525 550 575 

Kilde: OECD, PISA 2006. 

PISA-score 

Det samme gælder i naturfagene. I matematik 

placerer danske elever sig over gennemsnittet, 

men de faglige færdigheder rækker 

ikke til en placering i top 5. 

18 

SAMMENFATNING 

Samtidig adskiller Danmark sig ved at have 

færre dygtige elever end mange andre lande. 

I læsning ligger andelen af dygtige danske 

elever under gennemsnittet for OECDlandene 

og under lande som fx Finland, Sverige 

og Nederlandene, se figur 12. 

Figur 12 Andelen af dygtige elever i 

læsning, 2006 

KOR 

FIN 

CAN 

NZL 

IRE 

BEL 

AUS 

NLD 

POL 

SWE 

DEU 

JPN 

AUT 

CHE 

USA 

UK 

OECD 

FRA 

CZE 

NOR 

DNK 

ISL 

HUN 

ITA 

PRT 

SVK 

GRC 

ESP 

TUR 

MEX 

20 (21) 

0 10 20 30 40 50 60 


Pct. af de 15-årige 

I matematik og naturfagene 

ligger andelen 

af dygtige elever i Danmark også kun lige 

omkring eller under OECD-gennemsnittet. 

Til gengæld er andelen af danske elever med 

svage faglige færdigheder forholdsvis lav 

sammenlignet med andre OECD-lande. 

Læs 

mere i kapitel 4.

Ungdomsuddannelser 

Andelen af en ungdomsårgang, der gennem- 

fører en ungdomsuddannelse, er 

steget. Der 

er imidlertid udsigt til, at udviklingen vil 

stagnere, medmindre de unges uddannelsesadfærd 

ændrer sig. 

Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af 

alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 

i 2015. Med den uddannelsesadfærd, 

der var i uddannelsessystemet i 2008, 

forventes godt 84 pct. af en ungdomsårgang 

at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, 

se figur 13. 

Figur 13 Forventet gennemførelse 25 

år efter 9. klasse, 1990-2008 

Pct. af årgang 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

Regeringens mål i 2015 

Mindst en ungdomsuddannelse 

1990 1995 2000 2005 

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. 

100 

I international sammenligning 

ligger Dan- 

mark i midterfeltet, når det gælder 

andelen 

af 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse, 

se figur 14. 

Næsten alle unge går før eller siden i gang 

med en ungdomsuddannelse, men en del 

falder fra igen. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser. Her 

fuldfører mindre end halvdelen uddannelsen, 

og fuldførelsesprocenten er faldet med 

omkring 10 pct.point siden årtusindskiftet, 

se figur 15. 

90 

80 

70 

60 

50 

Figur 14 25-34-årige med mindst en 

ungdomsuddannelse, 2007 

Pct. af 25-34-årige 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

13 (8) 

KOR 

CZE 

JPN 

SVK 

POL 

CAN 

SWE 

FIN 

CHE 

USA 

AUT 

HUN 

DNK 

DEU 

IRE 

NOR 

FRA 

NLD 

BEL 

AUS 

NZL 

OECD 

GRC 

UK 

ISL 

ITA 

ESP 

PRT 

MEX 

TUR 

Kilde: OECD, Education at a Glance, 2009. 

100 

Det store frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

skal blandt andet ses i 

lyset af, at erhvervsskoleeleverne generelt 

har svagere faglige forudsætninger med fra 

folkeskolen end gymnasieeleverne. 

Mens hver sjette af de 16½-årige erhvervsskolelever 

ikke havde tilstrækkelige læsefærdigheder 

i 2006, gjorde det samme sig 

gældende for mindre end 1 pct. af gymnasieeleverne 

i samme aldersgruppe. 

Figur 15 Fuldførelse af erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse, 2000-2008 

Pct. af eleverne 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. 

På de gymnasiale ungdomsuddannelser er 

det langt hovedparten, der fuldfører. 


SAMMENFATNING 

80 

60 

40 

20 

0 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

19

Videregående uddannelser 

Stadig flere unge får en videregående uddannelse. 

I dag har godt hver tredje af de 25- 

34-årige en videregående uddannelse, og 

andelen forventes at stige yderligere de 

kommende år. Danmark ligger imidlertid 

ikke blandt de bedst placerede OECD-lande, 

se figur 16. 

Figur 16 25-34-årige med en videregående 

uddannelse, 2007 

Pct. af 25-34-årige 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

11 (9) 

KOR 

CAN 

JPN 

NZL 

IRE 

NOR 

AUS 

BEL 

FRA 

SWE 

DNK 

USA 

ESP 

FIN 

NLD 

UK 

CHE 

OECD 

ISL 

POL 

GRC 

DEU 

HUN 

PRT 

ITA 

AUT 

MEX 

SVK 

CZE 

TUR 


Det kan blandt andet afspejle, at danske unge 

fortsat bliver senere færdige med deres 

uddannelse, se figur 17. 

Figur 17 25 år eller yngre ved gennemførelse, 

2007 

Pct. af de studerende 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

BEL 

NLD 

TUR 

GRC 

CZE 

ESP 

UK 

SVK 

PRT 

AUT 

HUN 

OECD 

POL 

ITA 

NOR 

DNK 

CHE 

DEU 

FIN 

ISL 

SWE 

Kilde: Eurostat og egne beregninger. 

20 

SAMMENFATNING 

15 (15) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

I mange andre europæiske lande har hovedparten 

af de studerende færdiggjort deres 

uddannelse, når de fylder 25 år. Det gælder 

ikke danske unge. 

Danske studerendes relativt sene alder ved 

færdiggørelse skyldes især, at de typisk er 

ældre end studerende i andre lande, når de 

går i gang med deres uddannelse. Herudover 

kommer ekstra tidsforbrug i form af studieskift 

og forsinkelse undervejs i uddannelsen. 

Tidligere færdiggørelse vil være forbundet 

med betydelige gevinster for både samfundet 

og den enkelte. 

Andelen af en ungdomsårgang, der forventes 

at gennemføre en videregående uddannelse, 

er steget kraftigt set over en længere 

årrække. Men de seneste år har andelen ligget 

relativt stabilt, se figur 18. 

Figur 18 Forventet gennemførelse 25 



60 

50 

40 

30 

20 

10 

Regeringens mål i 2015 

Videregående uddannnelse 

0 

1990 1995 2000 2005 

Kilde: UNI·C Statistik & Analyse. 

Det er regeringens mål, at mindst 50 pct. af 

alle unge skal gennemføre en videregående 

uddannelse i 2015. Givet uddannelsesadfærden 

i 2008 forventes knap 47 pct. af en ungdomsårgang 

at gennemføre en videregående 

uddannelse. Det kraftigt stigende optag til 

de videregående uddannelser i 2009 og 2010 

betyder, at andelen kan stige yderligere. 


60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Innovation og fornyelse 

Danske virksomheders evne til at gøre sig 

gældende på de globale markeder afhænger i 

høj grad af virksomhedernes innovation, 

dvs. deres fornyelse af produkter, processer, 

markedsføring, organisering mv. 

En række indikatorer peger på, at fornyelsen 

i de danske virksomheder er mindre end hos 

de udenlandske konkurrenter. Det kan være 

en del af forklaringen på de seneste års svage 

danske produktivitetsvækst. 

Omkring 5 pct. af omsætningen i danske 

virksomheder kommer fra produkter, der er 

nye for markedet. Det er mindre end i de 

fleste andre OECD-lande. 

Over 60 pct. af de danske virksomheder har 

ikke introduceret nye produkter og/eller 

processer de seneste tre år. Det betyder, at 

Danmark ikke kan følge med de mest innovative 

lande, se figur 19. 

Figur 19 Produkt- og/eller procesinnovative 

virksomheder, 2004-2006 

Pct. af alle virksomheder 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

DEU 

AUT 

BEL 

FIN 

IRE 

SWE 

PRT 

GRC 

9 (6) 

DNK 

OECD 

NLD 

CZE 

ITA 

FRA 

NOR 

ESP 

TUR 

SVK 

POL 

HUN 

Anm. Virksomheder, der har introduceret nye produkter 

og/eller processer. For FRA er data fra 2002- 

2004. 

Kilde: Eurostats Community Innovation Survey (Den 

europæiske innovationsundersøgelse). 

Andelen af virksomheder, der ikke er innovative, 

er væsentlig højere blandt små og 

mellemstore virksomheder end blandt store 

virksomheder, se figur 20. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 20 Produkt- og/eller procesinnovative 



70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

249 ansatte 

Anm.: Andel af de adspurgte virksomheder, der har 

indført produkt- og/eller procesinnovation inden for 

de seneste tre år. 

Kilde: Danmarks Statistik. 

Adgang til højtuddannede medarbejdere er 

vigtig for fornyelse i erhvervslivet. Andelen 

af højtuddannede i det private erhvervsliv er 

steget i Danmark de senere år. Andelen ligger 

imidlertid fortsat lavere end i en række 

andre lande, se figur 21. 

Figur 21 Højtuddannede i den private 

sektor, 2008 

Pct. af ansatte i den private sektor 

40 

30 

20 

10 

0 

BEL 

FIN 

IRE 

CHE 

ESP 

FRA 

UK 

NLD 

10 (-) 

NOR 

DNK 

OECD 

DEU 

ISL 

GRC 

HUN 

AUT 

CZE 

ITA 

PRT 

Anm.: Ansatte i den private sektor med en videregående 

uddannelse. 

Kilde: Specialkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). 


SAMMENFATNING 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

40 

30 

20 

10 

0 

21

22 

SAMMENFATNING 

Offentlig forskning 

De danske statslige bevillinger til forskning 

og udvikling var i 2008 de 7.-højeste blandt 

OECD-landene, se figur 22. 

Figur 22 Statslige bevillinger til forskning 

og udvikling, 2008 

Indeks (OECD = 100) 

150 

100 

50 

0 

7 (6) 

PRT 

ESP 

USA 

FIN 

KO R 

ISL 

DNK 

SWE 

DEU 

FRA 

NOR 

CHE 

JPN 

OECD 

AUT 

NLD 

BEL 

ITA 

UK 

CZE 

IRE 

HUN 

GRC 

POL 

SVK 

150 

100 

Anm.: Data er opgjort som pct. af BNP. Data er fra 

2008 med undtagelse af GRC, som er fra 2007, og 

CHE, der er fra 2006. 

Kilde: Eurostat. 

Niveauet for de offentlige investeringer til 

forskning og udvikling har i Danmark været 

stigende siden 2005 og forventes i 2010 at 

udgøre ca. 1,05 pct. af BNP, se figur 23. 

Figur 23 Offentlige bevillinger til forskning 

og udvikling, 2000-2010 

Pct. 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

Regeringens mål i 2010 og frem 

0,0 

0,0 

2000 2002 2004 2006 2008 2010 

Anm.: Figuren er baseret på budgettal. 

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. 

50 

0 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

Tilsammen udgjorde de danske offentlige og 

private udgifter til forskning og udvikling 

knap 3 pct. af BNP i 2008. Dermed er de 

samlede udgifter til forskning og udvikling i 

Danmark i top 5 blandt OECD-landene. 

Både antallet af danske videnskabelige publikationer 

per indbygger og antallet af citationer 

per publikation er blandt de højeste i 

OECD. Det indikerer, at dansk forskning 

generelt er af høj international standard. 

Meget tyder dog på, at Danmark ligger efter 

de bedste lande, når det kommer til erhvervslivets 

udnyttelse af den offentlige 

forskning. Det gælder uanset, om man ser på 

antallet af nye virksomheder, som udspringer 

på baggrund af offentlig forskning, på 

licens-, salgs- og optionsaftaler, der er indgået 

af offentlige forskningsinstitutioner, 

eller på patentansøgninger, se figur 24. 

Figur 24 Nyttiggørelse af offentlig 

forskning, 2008 

Antal per mia. PPP $ i offentlige F&U udgifter 

200 

150 

100 

50 

0 

UK 

AUS 

USA 

Nye virksomheder 

Licens- salgs- og optionsaftaler 

Patentansøgninger 

CHE 

OECD* 

ESP 

CAN 

7 (7) 

ITA 

FRA 

200 

150 

100 

Anm.: Data findes kun for udvalgte lande. Data er fra 

2008 med undtagelse af CHE, der er fra 2007 og 

FRA, der er fra 2004. Landene er rangeret ved at 

sammenlægge indikatorerne. 

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010, 

OECD samt nationale statistikker, se Factbook.dk. 


DNK 

50 

0

Nye vækstvirksomheder 

Nye virksomheder skaber dynamik og styrker 

konkurrencen ved at udfordre eksisterende 

virksomheder. 

Danmark er i international sammenhæng 

kendetegnet ved at have mange nye virksomheder. 

Men når det kommer til at skabe 

nye vækstvirksomheder, er der en række 

lande, der gør det bedre, se figur 25. 

Figur 25 Nye vækstvirksomheder (+10 

ansatte), 2006 


1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

HUN 

ESP 

SVK 

FIN 

5 (5) 

DNK 

OECD 

Anm.: Nye virksomheder, hvor beskæftigelsen tre år 

i træk vokser med mindst 20 pct. Se kapitel 9 for 

præcis definition. 

Kilde: OECD. 

De nye vækstvirksomheder er blandt andet 

kendetegnet ved at have en højere produktivitet 

end andre nye virksomheder. 

Antallet af nye vækstvirksomheder steg med 

knap 50 pct. fra 2003 til 2007. En fremskrivning 

på grundlag af ATPbeskæftigelsestal 

tyder dog på, at der kan 

komme et fald i 2008 og 2009, se figur 26. 

Faldet skal ses i lyset af de generelt svagere 

konjunkturer i kølvandet på den internationale 

økonomiske krise. 

Adgang til finansiering har stor betydning 

for muligheden for opstart, ekspansion og 

ny forretningsudvikling. Niveauet for ventureinvesteringer 

har været nogenlunde konstant 

i Danmark i de senere år. 

ITA 

NOR 

SWE 

USA 

CZE 

NLD 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Figur 26 Nye vækstvirksomheder (+5 

ansatte), 2003-2009 

Indeks (2003=100) 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

150 

125 

100 

Anm.: Nye virksomheder, hvor beskæftigelsen tre år 

i træk vokser med mindst 20 pct. Se kapitel 9 for 

præcis definition. 

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Danmark ligger i den pæne ende af midterfeltet, 

når der måles på ventureinvesteringer 

i pct. af BNP, se figur 27. 

Figur 27 Ventureinvesteringer, pct. af 

BNP, 2007-2008 

Indeks (SWE=100) 

100 

90 

80 

70 

60 

6 (3) 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

SWE 

GBR 

CHE 

FIN 

NOR 

DNK 

OECD 

ESP 

NLD 

BEL 

PRT 

FRA 

IRL 

DEU 

AUT 

ITA 

GRC 

75 

50 

25 

0 

100 

Anm.: Investeringerne dækker både seed, opstartsinvesteringer 

samt ekspansion. 

Kilde: European Venture Capital Association. 

Det danske marked for finansiering af 

vækstvirksomheder er nyt og giver endnu 

ikke et afkast, der modsvarer risikoen ved 

investeringen. Niveauet for investeringer i 

nye virksomheder kan derfor ligge lavere, 

end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. 


SAMMENFATNING 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

23

Konkurrence 

En effektiv konkurrence er en central drivkraft 

for vækst. Konkurrence mellem virksomheder 

bidrager til fornyelse i erhvervslivet 

ved hurtigt at kanalisere samfundets ressourcer 

hen til de mest effektive virksomheder. 

Samlet set er der endnu et stykke vej, før 

konkurrencen i Danmark er på niveau med 

de bedste OECD-lande. 

Et tegn på, at konkurrencen i Danmark er 

svagere end i udlandet, er, at danske forbrugere 

betaler en relativt høj pris for varer og 

serviceydelser. Sammenlignet med seks 

andre rige OECD-lande er priserne fortsat 

de højeste i Danmark, når der korrigeres for 

moms, afgifter og velstandsniveau, se figur 

28. 

Figur 28 Velstandskorrigerede nettopriser, 

2008 

Indeks (OECD* = 100) 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

NLD 

DEU 

BEL 

OECD* 

ITA 

FRA 

FIN 

7 (6) 

DNK 

120 

110 

100 

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat 

og OECD. 

Især de danske priser på serviceydelser ligger 

højere end OECD-gennemsnittet. Det 

tyder på, at konkurrencen er særligt svag i 

servicesektoren. 

En stor del af aktiviteten i dansk økonomi 

foregår i den offentlige sektor og er derfor 

ikke automatisk udsat for konkurrence. 

Konkurrencen om offentlige opgaver er et 

vigtigt redskab til at afprøve, hvem der kan 

levere opgaverne bedst til prisen. Det kan 

24 

SAMMENFATNING 

90 

80 

70 

60 

øge effektiviteten og innovationen i både 

den offentlige og den private sektor. 

Regeringen har en målsætning om, at kommunerne 

år for år udvider den andel af de 

kommunale opgaver, der udbydes i konkurrence, 

så den kommer på op mindst 31,5 pct. 

i 2015 for kommunerne under ét. I 2009 

udbød kommunerne 25,0 pct. af driftsopgaverne 

i konkurrence, hvilket er en stigning 

på 0,2 pct.point i forhold til 2008, se figur 

29. 

Figur 29 Udbud af driftsopgaver i kommunerne, 

1999-2009 

Pct. af driftsopgaver 

25 

20 

15 

10 

1999 2001 2003 2005 2007 2009 

Anm.: Den lodrette linje i figuren angiver et databrud. 

Kilde: www.noegletal.dk. 

De danske kommuner og regioner er generelt 

bedre end OECD-gennemsnittet til at 

bruge markedsbaserede løsninger. Fx ved at 

give borgerne ret til frit valg mellem offentlige 

og private leverandører af velfærdsydelser. 

Flere og flere bruger frit valg i Danmark. 

Næsten en tredjedel af brugerne af praktisk 

hjælp (fx hjælp til rengøring, indkøb el. 

lign.) har i 2009 modtaget praktisk hjælp fra 

en privat leverandør. Samme år benyttede 

ca. 63.000 patienter sig af det udvidede frie 

sygehusvalg. 


25 

20 

15 

10

Fleksibelt arbejdsmarked 

Det kraftige tilbageslag i den internationale 

økonomi førte til en markant stigning i ledigheden 

fra 2008 til 2009 i Danmark. Stigningen 

er dog sket fra et usædvanligt lavt 

niveau. 

Ledigheden er derfor fortsat meget lav i 

forhold til tidligere. Og det strukturelle niveau 

for ledigheden vurderes fortsat at ligge 

på omkring 4 pct. af arbejdsstyrken. Det 

placerer Danmark tæt på top 5 blandt 

OECD-landene, se figur 30. 

Figur 30 Strukturel ledighed, 2008 

Pct. af arbejdsstyrken 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

8 (8) 

ISL 

MEX 

NOR 

NLD 

CHE 

NZL 

JPN 

DNK 

IRL 

USA 

AUS 

AUT 

GBR 

CZE 

OECD 

ITA 

CAN 

HUN 

PRT 

SWE 

FIN 

BEL 

FRA 

DEU 

GRC 

ESP 

SVK 

POL 

Kilde: OECD (2009), Economic Outlook No. 86. 

Den relativt lave strukturledighed er tegn på, 

at Danmark generelt har et velfungerende og 

fleksibelt arbejdsmarked. 

Det kan blandt andet skyldes de i internationalt 

sammenhæng fleksible regler for ansættelser 

og afskedigelser, der gør det mindre 

risikofyldt for virksomheder at ansætte 

medarbejdere. 

Den aktive arbejdsmarkedspolitik er sammen 

med stramme rådighedskrav et vigtigt 

led i at sikre, at ledige hurtigt kommer i beskæftigelse 

igen. Aktiveringsgraden var 

både i 2008 og 2009 højere end i 2007. 

Samtidig har de senere års reformer på 

blandt andet skatteområdet betydet, at det 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

bedre kan betale sig at arbejde frem for at gå 

ledig. 

En løbende opkvalificering af arbejdsstyrken 

i takt med ændrede behov på arbejdsmarkedet 

er et andet væsentligt element til 

at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Danmark 

er fortsat det land i EU, hvor flest deltager 

i voksen- og efteruddannelse. 

Trods stigningen i den generelle ledighed er 

langtidsledigheden i Danmark fortsat lav, 

både sammenlignet med tidligere år og i 

international sammenhæng, se figur 31. 

Figur 31 Langtidsledighed, 2009 

KOR 

MEX 

NZL 

ISL 

NOR 

CAN 

DNK 

SWE 

AUS 

USA 

FIN 

AUT 

UK 

OECD 

NLD 

POL 

TUR 

JPN 

IRE 

CHE 

ESP 

CZE 

FRA 

GRC 

HUN 

PRT 

BEL 

ITA 

DEU 

SVK 

7 (9) 

0 20 40 60 

Pct. 



SAMMENFATNING 

25

Sund samfundsøkonomi 

En sund samfundsøkonomi og makroøkonomisk 

stabilitet er vigtige forudsætninger 

for holdbar økonomisk vækst. I de seneste år 

har den danske økonomi været sund og stabil 

sammenlignet med de fleste andre lande. 

Den internationale økonomiske krise har 

medført stigende ledighed i de fleste lande 

og store offentlige underskud. 

I forbindelse med krisen har Danmark og de 

fleste andre lande gennemført en række initiativer 

for at understøtte vækst og beskæftigelse. 

Danmark er det EU-land, som har den 

mest lempelige finanspolitik i 2009 og 2010. 

Der har været plads til at lempe finanspolitikken 

meget, fordi Danmark havde store 

overskud, før krisen eskalerede. I årene fra 

2005 til 2008 havde Danmark de største 

overskud i EU. Den offentlige gæld blev 

derfor nedbragt markant. 

Krisen har medført, at det offentlige overskud 

på 3½ pct. af BNP i 2008 er vendt til et 

underskud på 4,7 pct. af BNP i 2010, se 

figur 32. 

Figur 32 Offentlig saldo, 1970-2009 

Pct. af BNP 

10 

10 

8 

6 

Gns top 5 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

-2 

-4 

OECD 

-2 

-4 

-6 

-8 

DNK 

-6 

-8 

-10 

-10 

-12 

-12 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Kilde: Danmarks Statistik og OECD, Economic Outlook 

87. 

Som en konsekvens af de store underskud er 

Danmark kommet ind i EU's procedure ”for 

uforholdsmæssigt store underskud”. Dan- 

26 

SAMMENFATNING 

mark har derfor fået en henstilling fra EU, 

som blandt andet indebærer, at underskuddet 

på den offentlige saldo skal bringes ned under 

3 pct. af BNP snarest og senest i 2013, 

og at der skal findes konkrete besparelser 

eller merindtægter, som mindst skal svare til 

½ pct. af BNP i gennemsnit i årene 2011- 

2013. Det svarer til ca. 24 mia. kr. 

Henstillingen til Danmark er mildere end de 

henstillinger, som de øvrige EU-lande har 

fået. Det skyldes, at de offentlige finanser 

fortsat er i bedre stand end i mange andre 

lande. 

Regeringen har indgået Aftale om genopretning 

af dansk økonomi, som styrker de offentlige 

finanser med godt 24 mia. kr. frem 

mod 2013. Det er tilstrækkeligt til at indfri 

henstillingen fra EU. Samtidig indebærer 

aftalen et væsentligt skridt i retning af målsætningen 

om at sikre balance på den strukturelle 

saldo i 2015. 

Sunde offentlige finanser og ansvarlig finanspolitik 

vil understøtte tilliden til dansk 

økonomi og dermed bl.a. bidrage til fortsat 

at holde den danske rente lav, se figur 33. 

Det er en væsentlig forudsætning for vækst. 

Figur 33 Rente (10-årig statsobligation), 

2009 

Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

7 (10) 

JPN 

CHE 

DEU 

CAN 

SWE 

USA 

DNK 

UK 

FRA 

NLD 

AUT 

FIN 

BEL 

ESP 

NOR 

PRT 

ITA 

SVK 

CZE 

AUS 

KOR 

GRC 

IRE 

NZL 

MEX 

POL 

ISL 

HUN 

Kilde: OECD – Main Economic Indicators. 


10 

8 

6 

4 

2 

0

Effektiv offentlig service og regulering 

De skattefinansierede offentlige serviceudgifter 

udgør i Danmark cirka en tredjedel af 

det samlede årlige bruttonationalprodukt. 

Det er mere end i noget andet OECD-land, 

se figur 34. 

Figur 34 Offentlige serviceudgifter i 

forhold til BNP, 2008 

Pct. af BNP 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1 (1) 

DNK 

SWE 

NLD 

ISL 

BEL 

FRA 

FIN 

HUN 

GBR 

PRT 

CZE 

ITA 

NZL 

CAN 

OECD 

ESP 

NOR 

POL 

JPN 

AUT 

DEU 

IRL 

AUS 

SVK 

GRC 

USA 

KOR 

TUR 

CHE 

MEX 

Anm.: Offentligt forbrug i forhold til BNP i løbende 

priser. 

Kilde: OECD, Economic Outlook, No. 86, 2009. 

Det høje niveau for serviceudgifter stiller 

krav om, at den offentlige service løbende 

udvikles og effektiviseres, så samfundets 

ressourcer udnyttes bedst muligt, fx gennem 

øget konkurrenceudsættelse og digitalisering. 

De offentlige serviceudgifter finansierer 

blandt andet sundhedsydelser, ældrepleje, 

daginstitutioner mv. På sygehusområdet er 

der siden 2001 sket en stigning i antallet af 

operationer per fuldtidsbeskæftiget sygehusansat, 

og indlæggelsestiden er faldet. Brugerundersøgelser 

viser endvidere, at der er 

relativ stor tilfredshed med de offentlige 

serviceydelser. 

Kvaliteten og effektiviteten af den offentlige 

administration og regulering er generelt god 

i Danmark. Danmark indtager en førsteplads 

blandt OECD-landene med hensyn til administrationens 

effektivitet. Danmark ligger 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

også godt placeret, når det kommer til kvaliteten 

af den offentlige regulering, se tabel 1. 

Tabel 1 Good Governance indikatorer 

for de 10 bedste OECD-lande, 2008 

Placering 

Administrationens 

effektivitet 

Kvalitet i 

reguleringen 

1 DNK (2) IRE 

2 CHE DNK (1) 

3 SWE UK 

4 FIN AUS 

5 NOR NLD 

6 CAN NZL 

7 AUS SWE 

8 NLD CAN 

9 NZL CHE 

10 UK AUS 

Kilde: Verdensbanken, Governance Matters 2009, 

Worldwide Indicators, 1996-2008. 

Unødige administrative krav fra myndighederne 

giver virksomhederne mindre tid til at 

drive forretning. Fra 2001 til og med folketingsåret 

2008/2009 er virksomhedernes 

administrative byrder reduceret med 20 pct., 

se figur 35. 

Figur 35 Reduktionen i administrative 

byrder, 2001-2009 

Pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Reduktionen i de administrative byrder opgøres 

ved hjælp af AMVAB-metoden. 

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010. 


SAMMENFATNING 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27

Velfungerende finansielle markeder 

I Danmark er den finansielle sektor veludviklet 

sammenlignet med andre lande. Den 

udvikling er fortsat det seneste år. Det danske 

kapitalmarked er det 4. største blandt 

OECD-landene, blandt andet som følge af 

det danske realkreditsystem, se figur 36. 

Figur 36 Kapitalmarkedets størrelse, 

2010 

Pct. af BNP 

900 

600 

300 

0 

IRE 

NLD 

UK 

4 (5) 

DNK 

BEL 

FRA 

JPN 

OECD 

ESP 

ITA 

USA 

DEU 

AUT 

PRT 

CAN 

GRC 

SWE 

FIN 

900 

600 

300 

Anm.: Udregnet som summen af (i) aktiemarkedets 

kapitaliseringsgrad, (ii) banklån og (iii) indenlandske 

obligationer. 

Kilde: Global Financial Stability Report, 2010. 

Den internationale finansielle krise ramte 

også den danske finanssektor og gjorde det 

nødvendigt, at regeringen gennemførte en 

række initiativer for at understøtte en robust 

og velfungerende finansiel sektor. Det har 

bidraget til, at det danske kreditmarked, som 

er virksomhedernes og husholdningernes 

vigtigste eksterne finansieringskilde, har 

kunnet opretholde niveauet for de samlede 

udlån i 2009 og starten af 2010. 

Den finansielle og økonomiske krise har lagt 

pres på indtjeningen og medført store nedskrivninger 

på udlån i den finansielle sektor. 

Det afspejles i, at kreditinstitutternes omkostninger 

er steget i forhold til deres indtjening 

i de seneste år. 

I andre lande har den finansielle sektor oplevet 

en lignende udvikling. Omkostninger- 

28 

SAMMENFATNING 

0 

nes andel af indtjeningen er steget mindre i 

Danmark end i andre lande, så Danmark er 

rykket op på en 12. plads, se figur 37. 

Figur 37 Samlede omkostninger ift. 

indtjeningen, 2006-2008 

Pct. af indtjening 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

12 (15) 

CZE 

IRE 

UK 

ESP 

SVK 

GRC 

FIN 

PRT 

SWE 

HUN 

POL 

OECD 

DNK 

ITA 

BEL 

AUT 

FRA 

DEU 

NLD 

120 

100 

Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt 

omkostninger til personale, administration og 

afskrivninger. Indtjening er hovedsageligt netto rente- 

og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle 

aktiver. Gns. i treårig periode. 

Kilde: ECB, EU Banking Sector Stability, august 

2009. 

Aktiemarkeder er en anden vigtig kilde til 

finansiering for virksomhederne. Det danske 

aktiemarked er blandt de mest effektive på 

trods af dets beskedne størrelse. Det ses ved, 

at handelsomkostningerne er de 6. laveste 

blandt OECD-landene. Det er en markant 

forbedring i forhold til 2006. 

Antallet af nynoteringer på fondsbørsen er 

imidlertid faldet i 2009, mens antallet af 

afnoteringer er steget, og i en international 

sammenligning ligger danske nynoteringer 

fortsat i den lave ende. 


80 

60 

40 

20 

0

Åbenhed over for omverdenen 

Danmark klarer sig godt sammenlignet med 

OECD som helhed, både når det gælder den 

internationale handel og investeringer på 

tværs af grænserne. Danmark ligger dog 

fortsat efter en række små og velstående 

lande. Og danske virksomheder investerer 

mere i udlandet, end udenlandske virksomheder 

investerer i Danmark. 

Siden sommeren 2009 har der været fornyet 

vækst i den internationale økonomi, og verdenshandlen 

er nu næsten tilbage på niveauet 

fra før krisen. Danmark har imidlertid 

ikke genvundet det tabte terræn endnu. Noget 

tilsvarende gør sig gældende for en række 

andre europæiske lande, se figur 38. 

Figur 38 Genvundet eksport efter 

krisen i udvalgte lande 

Pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

12 

HUN 

POL 

NOR 

NLD 

USA 

CHE 

CZE 

JPN 

ESP 

OECD 

FRA 

BEL 

DNK 

SWE 

UK 

ITA 

PRT 

ISL 

AUT 

GRC 

FIN 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

Anm.: Ændringen i eksporten fra 2. kvartal 2009 til 

1. kvartal 2010 målt i forhold til ændringen i eksporten 

fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009. Eksport af 

varer og tjenester i faste priser. 

Kilde: Egne beregninger, Eurostat. 

Perioden med genopretning af den internationale 

samhandel vil være præget af hård 

priskonkurrence i kampen om at genvinde 

markedsandele. Her er det en udfordring, at 

Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet 

forværret over en længere periode. 

En anden udfordring er, at den fremtidige 

vækst især vil ske på markeder, hvor danske 

virksomheder i dag har et svagt fodfæste. I 

flere vækst- og udviklingslande findes der 

allerede i dag en middelklasse med betydelig 

købekraft, fx Kina og Indien. Og i 2030 

skønner OECD, at de asiatiske lande vil 

udgøre op mod 66 pct. af den globale middelklasse. 

Danmarks eksport til de nye vækstøkonomier 

i Latinamerika og Asien udgør imidlertid 

kun en beskeden del af den samlede vareeksport. 

Også sammenlignet med andre europæiske 

lande, se figur 39. 

Figur 39 Eksportandel til højvækstmarkeder, 

2008 

KOR 

AUS 

JPN 

USA 

FIN 

NZL 

OECD 

DEU 

ITA 

CHE 

SWE 

TUR 

FRA 

GBR 

GRC 

ESP 

POL 

AUT 

NLD 

DNK 

HUN 

BEL 

SVK 

CAN 

ISL 

IRL 

CZE 

NOR 

PRT 

MEX 

20 (-) 

BRIK 

Next11 

0 10 20 30 40 

Pct. af vareeksport 

Anm.: Vareeksport til BRIK (Brasilien, Rusland, 

Indien, Kina) og NEXT-11 (Bangladesh, Egypten, 

Indonesien, Iran, Korea, Mexico, Nigeria, Pakistan, 

Filippinerne, Tyrkiet, Vietnam) i forhold til landets 

samlede vareeksport. 

Kilde: UN Comtrade. 


SAMMENFATNING 

29

Klima og miljø 

Danmark er et af de OECD-lande, der bruger 

mindst energi i forhold til den samlede 

produktion. Danmark placerer sig samtidig i 

den bedste halvdel, når det gælder udledningen 

af CO2 i forhold til BNP, der i Danmark 

ligger ca. 15 pct. under OECDgennemsnittet. 

I perioden 1990 til 2008 er den danske udledning 

af drivhusgasser faldet næsten 15 

pct., når der korrigeres for årlige udsving i 

nettoeksporten af el, se figur 40. 

Figur 40 Danmarks udledning af drivhusgasser, 

1990-2008 

Mio. tons CO2-ækvivalenter 100 

Øvrige gasser CO2 Korrigeret udledning 

80 

60 

40 

20 

0 

1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 

100 

Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som i 

Kyoto-protokollen, dvs. ekskl. bunkring (international 

skibs- og flytrafik). ”Øvrige gasser” omfatter 

metan, lattergas og en række industrigasser. 

Kilde: DMU og Energistyrelsen. 

Danmark er det OECD-land, der har øget 

andelen af vedvarende energi mest, og andelen 

af vedvarende energi udgør nu ca. 17 

pct. af energiforbruget i Danmark. 

På miljøområdet er landbrugets udledning af 

kvælstof og fosfor til vandmiljøet reduceret 

markant siden 1985. I de senere år er udviklingen 

dog stagneret, og der har været en vis 

stigning i brugen af pesticider i Danmark, se 

figur 41. 

30 

SAMMENFATNING 

80 

60 

40 

20 

0 

3 

2 

1 

0 

Figur 41 Brug af pesticider, 1997-2008 

Behandlingshyppighed 

4 

1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Kilde: Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik. 

Jord, der er dyrket økologisk, er blandt andet 

kendetegnet ved, at der ikke bruges pesticider. 

Andelen af den danske landbrugsjord, 

der dyrkes økologisk, lå i 2007 omkring 

OECD-gennemsnittet, se figur 42. 

Figur 42 Andelen af landbrugsjorden, 

der dyrkes økologisk, 2007 

Pct. 

12 

8 

4 

0 

POL 

IRE 

FRA 

BEL 

HUN 

NLD 

ESP 

UK 

NOR 

DEU 

DNK 


9 (6) 

OECD 

SVK 

FIN 

PRT 

GRC 

CZE 

ITA 

SWE 

AUT 

Fra 2007 til 2009 er det økologisk dyrkede 

areal i Danmark steget fra 5,2 pct. til 6,4 pct. 


8 

4 

0 

4 

3 

2 

1 

0 

12

Sammenhængskraft 

Sammenhængskraften i det danske samfund 

understøttes af en generelt høj levestandard, 

en høj erhvervsdeltagelse, et højt uddannelsesniveau 

og en relativt lige fordeling af 

velstanden. 

I 2005 var Danmark det land i OECD, hvor 

indkomstforskellene var mindst, se figur 43. 

Figur 43 Indkomstforskelle, 2005 

DNK 1 (1) 

SWE 

BEL 

AUT 

SVK 

CZE 

CHE 

NLD 

FIN 

FRA 

NOR 

ISL 

DEU 

HUN 

KOR 

AUS 

ESP 

OECD 

GRC 

JPN 

IRL 

CAN 

NZL 

GBR 

ITA 

USA 

PRT 

POL 

TUR 

MEX 

0 10 20 30 40 50 

Gini-koefficient, pct. 

Anm.: 18-65-årige. Gini-koefficient for den årlige 

disponible indkomst. Gini-koefficienten opsummerer 

de individuelle indkomstforskelle i ét tal mellem 0 og 

1, hvor 0 er udtryk for en helt lige indkomstfordeling. 

Kilde: OECD, Growing Unequal? Income Distribution 

and Poverty in OECD Countries, 2008. 

Siden 2005, hvor OECD’s tal stammer fra, 

og frem til 2007 er indkomstforskellene steget 

svagt i Danmark, blandt andet som følge 

af stigende huspriser. Dette er dog også tilfældet 

for fx Sverige. 

Antallet af personer med svag tilknytning til 

arbejdsmarkedet er fortsat med at falde ind i 

2009. I 2009 var der for første gang færre 

end 100.000 personer, der kunne siges at 

være på kanten af arbejdsmarkedet. Den 

styrkede tilknytning til arbejdsmarkedet 

skyldes blandt andet, at flere indvandrere fra 

ikke-vestlige lande har opnået fodfæste på 

arbejdsmarkedet. 

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for 

indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer 

af dansk oprindelse – beskæftigelsesgabet 

– er indsnævret betydeligt siden 2001, 

se figur 44. 

Figur 44 Beskæftigelsesgab og oprindelse, 

2001-2008 

Pc t.point 

40 

30 

20 

10 

0 

Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 16-64 år 

Indvandrere i alt, 16-64 år 

Indvandrere fra vestlige lande, 16-64 år 

Efterkommere fra ikke-vestlige lande, 16-29 år 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Beskæftigelsesgabet er forskellen i beskæftigelsesfrekvensen 

i forhold til samme aldersgruppe af 

dansk oprindelse. 

Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase. 

Samlet set er beskæftigelsesgabet mellem 

indvandrere og personer af dansk oprindelse 

faldet til ca. 20 pct.point. I perioden 2000- 

2008 er det kun i Finland, at beskæftigelsesgabet 

er reduceret mere end i Danmark. 


SAMMENFATNING 

40 

30 

20 

10 

0 

31

VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD I 

1. Velstand 37 

Velstand 37 

2. Produktivitet 41 

Produktivitet 41 

3. Arbejdsudbud 45 

Samlet arbejdsudbud 45 

Udenlandsk arbejdskraft 48

Det er regeringens mål, at: 

Danmark i 2020 skal være blandt de ti 

rigeste lande i verden. 

Det samlede danske arbejdsudbud skal 

være blandt de 10 højeste i verden i 

2020. 

En betydelig velstand er forudsætningen for, 

at Danmark kan fastholde en privat og offentlig 

velfærd af internationalt høj kvalitet. 

Danmark har de senere år tabt terræn i forhold 

til de rigeste OECD-lande. Siden 1970 

har Danmark i flere perioder været blandt de 

fem rigeste lande i OECD - senest i 1998. 

Men siden er de rigeste lande trukket fra 

Danmark, der i 2008 netop er uden for 

gruppen af de ti rigeste OECD-lande. Skal 

den danske velstand i top ti fremadrettet, 

kræver det et vedvarende fokus på at øge 

arbejdsudbuddet og produktiviteten. 

I de seneste ti år har Danmark kun haft en 

vækst i produktiviteten på 0,7 pct. om året i 

gennemsnit. Det er den næstlaveste produktivitetsvækst 

blandt alle OECD-lande. Den 

svage produktivitetsvækst indebærer, at det 

danske produktivitetsniveau er faldet tilbage, 

og afstanden til de mest produktive lande 

er øget markant. I 2008 var det danske produktivitetsniveau 

ca. 25 pct. under det gennemsnitlige 

niveau i top 5. 

VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD 

Det samlede arbejdsudbud i Danmark lå i 

2008 på en 16. plads målt ved antal arbejdstimer 

per indbygger i den erhvervsaktive 

alder (15-64 år). Det er under gennemsnittet 

i OECD, og der er dermed et stykke vej op 

til de bedste lande. Samtidig er der udsigt til, 

at arbejdsudbuddet stagnerer i det kommende 

tiår. 

I 2008 havde Danmark den tredjehøjeste 

erhvervsfrekvens i OECD. De fleste andre 

OECD-lande har øget erhvervsfrekvensen 

mere end Danmark i de seneste ti år, men 

erhvervsfrekvensen er fortsat relativt høj for 

alle aldersgrupper i Danmark på nær de 60- 

64-årige, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet 

er under gennemsnittet i OECD. 

Når det samlede danske arbejdsudbud kun 

ligger i midterfeltet, skyldes det, at antallet 

af arbejdstimer per beskæftiget er blandt de 

laveste i OECD. Danmark har halet ind på 

de øvrige lande siden midten af 90’erne, 

men det skyldes mest, at arbejdstiden er 

faldet i andre lande. Siden 2000 har arbejdstiden 

per beskæftiget været stort set uændret 

i Danmark. 

Den lavere arbejdstid i Danmark hænger 

blandt andet sammen med en lavere aftalt 

arbejdstid og flere feriedage end i de fleste 

andre lande. Endvidere er andelen af fuldtidsbeskæftigede 

lavere end gennemsnittet i 

OECD. 

Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande? 

Danmarks placering blandt OECD-landene 

OECD nr. 5 

Velstand (BNP) OECD DNK DNK 

Produktivitet OECD DNK DNK 

Arbejdsudbud DNK OECD 

(Indeks = 100) 

Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. Lille markering angiver Danmarks placering i 2006. 

OECD angiver OECD-gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede OECD-land er sat til indeks 100. Nedre 

grænse er 60 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede OECD-land. De opstillede mål refererer til figur 1.1 

(BNP per indbygger), figur 2.3 (Produktivitetsniveau) og figur 3.1 (Samlet arbejdsudbud). 

35 

I

I VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD 

Igennem 2009 har stort set alle lande oplevet 

et markant økonomisk tilbageslag som 

følge af den globale økonomiske krise. De 

seneste danske tal for velstand, produktivitet 

og arbejdsudbud peger derfor alle nedad i 

forhold til 2008. Der foreligger endnu ikke 

internationalt sammenlignelige tal for 2009. 

Nye initiativer – 2009/2010 

Regeringen har det seneste år taget en lang 

række nye initiativer til at styrke vækst og 

velstand. Initiativer rettet mod produktiviteten 

er beskrevet i redegørelsens øvrige kapitler, 

mens initiativer rettet mod arbejdsudbuddet 

er beskrevet i initiativboksen nedenfor. 

INITIATIVER RETTET MOD PRODUKTIVITETEN 

Regeringen har taget mange nye initiativer, der skal styrke produktiviteten, jf. gennemgangen af nye 

initiativer i redegørelsens sammenfatninger om uddannelse, forskning og konkurrence mv. 

INITIATIVER RETTET MOD ARBEJDSUDBUDDET 

Lavere skat på arbejde. Med Forårspakke 2.0 er skatten på arbejde sænket markant. Per 1. januar 

2010 er mellemskatten på 6 pct. afskaffet, bundskatten sænket med 1,5 pct.point og skatteloftet nedsat 

parallelt fra 59,0 pct. til 51,5 pct. I alt er den højeste marginalskat reduceret med 7,5 pct.point. 

Samtidig er indkomstgrænsen for topskat forhøjet, hvilket indebærer, at de personer, der slipper for 

at betale topskat, får en lettelse af marginalskatten på op til 22,5 pct.point. 

Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Regeringen har i foråret 2010 offentliggjort 30 nye initiativer, 

der skal fremme tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Initiativerne sætter 

ind på tre fronter: a) Forenkling af sagsgange og procedurer samt bedre vejledning b) nye tilbud og 

forbedret service til udenlandske arbejdstagere og deres familier, c) Afhjælpning af særlige barrierer 

på sundheds- og omsorgsområdet. 

Udvidelse af målgruppe for integrationsindsats. Regeringen har som en del af udmøntningen af 

de 30 initiativer fremsat lovforslag om ændring af integrationsloven, der bl.a. indebærer, at loven 

udvides til også at omfatte nyankomne udenlandske arbejdstagere og deres familier. Dermed forankres 

ansvaret for integrationen af denne målgruppe hos kommunerne, der bl.a. får pligt til at give beskæftigelsesrettede 

tilbud til medfølgende ægtefæller, der ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. 

Lavere sygefravær. En række af initiativerne i trepartsaftalen om sygefravær fra efteråret 2008 er 

trådt i kraft ved årsskiftet 2010. Det gælder fx samtaler mellem arbejdsgiver og syge medarbejdere 

inden fire uger og omlægning af statens refusion, så jobcentrene får større incitament til at give sygemeldte 

aktive tilbud. Den 15. marts 2010 lancerede regeringen en informationskampagne om sygefravær: 

"SYG MED JOB - sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden". 

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2009. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse. 

36

Velstand 

Velstand opgøres normalt som værdien af de 

varer og tjenester, der skabes per indbygger 

i et land. I dette kapitel måles det ved bruttonationalprodukt 

(BNP) per indbygger korrigeret 

for forskelle i købekraften landene 

imellem. 

Målt ved BNP per indbygger var Danmark i 

2008 det 11. rigeste lande i OECD (opgjort 

ekskl. Luxembourg). Der er dog meget små 

forskelle i velstandsniveauerne for landene 

placeret omkring grænsen for top ti. Det 

betyder, at selv små udsving kan ændre 

Danmarks placering, se figur 1.1. 

Figur 1.1 BNP per indbygger, 2008 

NOR 

USA 

CHE 

IRE 

NLD 

AUT 

SWE 

AUS 

CAN 

ISL 

DNK 

FIN 

UK 

DEU 

BEL 

FRA 

OECD 

JPN 

ESP 

ITA 

GRC 

NZL 

KOR 

CZE 

PRT 

SVK 

HUN 

POL 

MEX 

TUR 

SGP 

HKG 

SVN 

CYP 

ISR 

SAU 

CHN 

IDN 

IND 

11 (11) 

0 10 20 30 40 50 60 70 

BNP per indb., 1.000 PPP USD 

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indb., løbende 

priser i 1.000 USD. Se tidligere års redegørelser for 

valg af velstandsmål. Norges placering skyldes især 

stor olieproduktion. Under linjen: Ikke-OECD-lande 

(2008) Singapore, HongKong, Slovenien, Cypern, 

Israel, Saudi-Arabien, Kina, Indien og Indonesien. 

Kilde: Stat.OECD og IMF WEO database. 

I de sidste 40 år har verdensøkonomien gennemgået 

en kraftig udvikling. Der er løbende 

dukket nye teknologier op, og nye lande 

markerer sig blandt de rigeste. En række 

lande, der ikke er med i OECD, har således 

et velstandsniveau tæt på eller ligefrem over 

gennemsnittet blandt OECD-landene. Det 

gælder fx Singapore og Hong Kong. 

Siden 1970 har Danmark i flere perioder 

været blandt de fem rigeste OECD-lande - 

senest i 1998. Men siden har det knebet med 

at holde trit med de allerbedste. De rigeste 

OECD-lande er trukket fra Danmark og 

havde i 2008 et gennemsnitligt BNP per 

indbygger, der var ca. 25 pct. højere end i 

Danmark, se figur 1.2. 

Figur 1.2 BNP per indbygger, 1970- 

2008 


150 

Gns. top 5 

140 

130 

120 

110 

100 

Nr. 5 

DNK 

VELSTAND 

Gns. top 5 

ekskl. Norge 

OECD 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

90 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger i 

løbende priser. Rangordning og gennemsnit for 

OECD baserer sig på de 25 OECD-lande, hvor der er 

oplysninger for alle år. Gennemsnittet for top 5 er 

påvirket af den betydelige velstandsstigning i Norge 

som følge af olieprisudviklingen. 


Udviklingen for de 5 rigeste lande er til dels 

trukket af store olie-indtægter i Norge. Men 

selv hvis der ses bort fra Norges særlige 

udvikling, er velstandsniveauet i Danmark 

fortsat knap 20 pct. lavere end i de mest 

velstående lande. Samtidigt har Danmark i 

de sidste år mistet en stor del af det forspring, 

Danmark tidligere havde i forhold til 

gennemsnittet for OECD-landene. 

37 

1

1 

Et lands internationale velstandsplacering 

afhænger både af, hvor mange timer der 

arbejdes per indbygger, og hvor meget værdi 

der skabes per arbejdstime. Når velstandsniveauet 

er lavere i Danmark end i de 

førende lande, skyldes det især, at vi skaber 

mindre værdi, når vi arbejder, se figur 1.3. 

Figur 1.3 BNP per indbygger, arbejdstimer 

og værdiskabelse per arbejdstime, 

2008 

Indeks (Danmark = 100) 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

10 (11) 

BNP per 

indbygger 

12 (11) 

Arbejdstimer 

per indbygger 

125 

14 (14) 

100 

Værdiskabelse 

per arbejdstime 

Gennemsnit top 5 Nummer 5 Danmark 

150 

Anm.: Hhv. købekraftskorrigeret BNP per indbygger 

i løbende priser, arbejdstimer per person og købekraftskorrigeret 

BNP per arbejdstime. Det er ikke de 

samme lande, der indgår i top fem for alle kategorier. 


Vækst i velstand 

For at fastholde positionen som et af landene 

med det højeste velstandsniveau er det 

nødvendigt, at væksten i den samlede produktion 

er på linje med væksten i andre rige 

lande. Vækst skabes enten via vækst i værdiskabelse 

per arbejdstime – såkaldt produktivitetsvækst 

– eller via en øget arbejdsindsats, 

se kapitel 2 og 3. 

Den danske BNP-vækst har haft svært ved 

at følge med de andre OECD-lande i det 

seneste årti. Danmark er blandt de 5 OECDlande, 

der har haft den laveste årlige BNPvækst 

de 10 år frem til 2008, se figur 1.4. 

38 

VELSTAND 

75 

50 

25 

0 

Figur 1.4 Gennemsnitlig årlig BNPvækst 

per indbygger, 1998-2008 

SLV 

KOR 

POL 

HUN 

CZE 

IRE 

GRE 

FIN 

ISL 

SWE 

TUR 

OECD 

UK 

ESP 

AUT 

NLD 

CAN 

MEX 

NZL 

AUS 

BEL 

USA 

NOR 

DEU 

FRA 

DNK 

CHE 

JPN 

PRT 

ITA 

25 (24) 

0 2 4 6 8 

Pct. 

Anm: Ved beregningen af Danmarks placering er 

væksten for perioden 1998 til 2008 er sammenlignet 

med væksten for 1997 til 2007. 


Den svage udvikling for Danmark er indtruffet 

på trods af, at den samlede arbejdsindsats 

per indbygger er steget lidt i de seneste 

ti år, se kapitel 3. Når væksten alligevel 

har været lav, skyldes det, at den danske 

produktivitetsvækst har været blandt de laveste 

i hele OECD, se kapitel 2. 

Et lands velstand afhænger ikke blot af den 

samlede arbejdsindsats og produktivitet. 

Velstand og købekraft bliver også påvirket 

af, hvordan prisen på landets eksport udvikler 

sig i forhold til prisen på det, landet importerer. 

I de seneste ti år har Danmark fået 

en bytteforholdsgevinst på ca. 0,25 pct. af 

BNP om året, primært fordi priserne er faldet 

drastisk på det it-udstyr, som Danmark

importerer. Herved har Danmark opnået 

nogle velstandsgevinster sammenlignet med 

eksempelvis Sydkorea og Finland, der har 

en betydelig eksport af it-udstyr. Bytteforholdsgevinsten 

ændrer imidlertid ikke på, at 

velstandsfremgangen i Danmark har været 

lavere end de i fleste øvrige OECD-lande, se 

Factbook.dk. 

OECD præsenterer i deres seneste økonomiske 

redegørelse et vækstscenarium frem til 

2025. Scenariet tager blandt andet afsæt i 

den historiske produktivitetsudvikling i de 

enkelte OECD-lande og har karakter af et 

regneeksempel. 

Hvis den svage danske produktivitetsvækst 

fortsætter, vil Danmark ifølge OECD også 

være blandt de OECD-lande, der har den 

laveste økonomiske vækst i de kommende 

10-15 år, se figur 1.5. 

Figur 1.5 OECD’s vækstscenarium 

frem til 2025 

TUR 

AUS 

KOR 

NOR 

SVK 

NZL 

IRE 

USA 

MEX 

CZE 

POL 

FIN 

AUT 

OECD 

BEL 

UK 

CHE 

CAN 

ESP 

SWE 

HUN 

FRA 

NLD 

GRC 

ITA 

PRT 

ISL 

DEU 

DNK 

JPN 

VELSTAND 

0 1 2 3 4 

Pct. 

Anm: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per indbygger 

i årene 2009-2025. 


og egne beregninger. 

39 

1

1 

Boks 1.1 OECDs vækstskøn 

OECDs vækstscenarium frem til 2025 bygger 

på en række antagelser herunder: 

Alle OECD-lande vil have fuld kapacitetsudnyttelse 

fra 2015 og fremefter. 

Den strukturelle arbejdsløshed vil vende 

tilbage til niveauet fra før krisen, men med 

forskellig hastighed i de enkelte lande. 

Væksten i arbejdsproduktiviteten antages at 

konvergere mod 1,75 pct. i OECD-landene. 

Der er ikke taget højde for mulige fremtidige 

strukturreformer. 

OECD anfører, at der er tale om et scenarium 

for den fremtidige vækst, og ikke en prognose. 

En fortsættelse af tendensen fra de seneste 

10 år vil således sætte Danmarks position 

som et af verdens rigeste lande under pres 

og kan betyde, at velstandsniveauet i Danmark 

i 2025 falder ned i nærheden af 

OECD-gennemsnittet, se figur 1.6. 

Figur 1.6 BNP per indbygger frem mod 

2025 


140 

Gns. top 5 (ekskl. Norge) 

130 

120 

110 

100 

90 

DNK 

OECD 

1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 

140 

130 

120 

110 

100 



40 

VELSTAND 

90

Produktivitet 

Produktiviteten har været under pres i Dan- 

mark siden midten af 90’erne. Afstanden 

til 

de bedste lande er vokset betydeligt, 

og lan- 

dene i top fem i OECD har i dag en produk 

tivitet, der er ca. 35 pct. højere end den 

dan- 

ske. Samtidigt er Danmark faldet tilbage 

fra 

at have en produktivitet, der var næsten 

30 

pct. over gennemsnittet 

i OECD, til kun at 

være lidt højere end gennemsnittet, 

se figur 

2.1. 

Figur 2.1 Udvikling i produktiviteten, 

1995-2008 


150 

Gns. top 5 

ekskl. Norge 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

1995 

DNK 

OECD 

2000 

Nr. 5 

Gns. top 

5 

2005 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP 

per 

arbejdstime i løbende priser relativt til det 

danske 

niveau. Gennemsnittet for OECD er uvejet. Gennem 

snittet af top 5 er påvirket af den betydelige stigning i 

det norske velstandsniveau som følge af prisudvik 

lingen på olie. 

Kilde: OECD National Accounts. 

Udviklingen hos top 5 er påvirket af den 

særlige norske 

udvikling, der skyldes den 

norske olieproduktion, der løbende er 

steget 

i værdi og således har hævet det norske 

pro- 

duktivitetsniveau. Når Norge holdes 

uden 

for sammenligningen, har Danmark imidler 

tid også tabt terræn til de bedste lande, hvor 

produktivitetsniveauet er ca. 25 pct. højere 

end det danske. 

Danmarks svækkede placering afspejler lav 

produktivitetsvækst. I perioden 1998 til 

2008 er det kun Italien, der har haft en lavere 

vækst i produktiviteten end Danmark, se 

figur 2.2. 

90 

PRODUKTIVITET 

Figur 2.2 Produktivitetsvækst, 1998- 

2008 

SLV 

KOR 

POL 

CZE 

IRE 

HUN 

GRE 

ICE 

USA 

GBR 

JPN 

FIN 

OECD 

SWE 

FRA 

AUT 

DEU 

NOR 

NZL 

PRT 

NLD 

AUS 

CAN 

MEX 

BEL 

CHE 

ESP 

DNK 

ITA 

27 (26) 

0 1 2 3 4 5 

Pct. 

Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejds- 

time i faste priser. Valget af periode 

har for nogle 

lande betydning for rangordningen. 

Kilde: Stat OECD og Statistikbanken. 

Danmark har i perioden haft 

en byttefor- 

holdsgevinst på handlen med 

varer og tjene- 

ster. De danske bytteforholdsgevinster 

er 

blandt de største hos OECD-landene og 

stammer primært fra dansk import af it- 

produkter. En permanent bytteforholdsge 

vinst har samme effekt på velstanden som 

produktivitetsvækst. Men også 

når summen 

af bytteforholdsgevinster og produktivitetsvækst 

betragtes, har udviklingen i Danmark 

været blandt de svageste i OECD, se Factbook.dk. 

I 1995 lå det danske produktivitetsniveau på 

en 7. plads blandt OECD-landene. I 2008 er 

Danmark faldet tilbage på en 12. plads - lidt 

41 

2

2 PRODUKTIVITET 

over gennemsnittet for OECD-landene, se 

figur 2.3. 

Figur 2.3 Produktivitetsniveau, 2008 

NOR 

NLD 

IRE 

BEL 

FRA 

USA 

DEU 

SWE 

AUT 

UK 

CHE 

DNK 

FIN 

AUS 

ESP 

CAN 

ITA 

OECD 

ISL 

JPN 

GRE 

NZL 

SLV 

PRT 

CZE 

HUN 

KOR 

POL 

MEX 

12 (11) 

0 50 100 

150 

Indeks (USA=100) 

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime 

i 

løbende priser relativt 

til det amerikanske niveau. 

Kilde: Stat OECD. 

Danmark ligger i 2008 meget tæt på landene 

umiddelbart over og under os, og der skal 

kun små udsving til i den danske værdiska 

belse per arbejdstime, før Danmark rykker 

op eller ned på listen. 

Væksten i produktiviteten er aftaget markant 

i Danmark siden midten af 1990'erne, se 

Factbook.dk. Det er særligt bidraget fra investeringer 

i kapital (nyt maskineri, bygninger 

mm.), der er blevet mindre, når det måles 

per arbejdstime (kapitalintensitet). Virksomhederne 

har investeret i udvidelsen af 

deres kapitalapparat, men tilsyneladende 

ikke i tilstrækkeligt omfang til at holde trit 

42 

med stigningen i beskæftigelsen 

de senere 

år. Også vækstbidraget fra andre faktorer 

som forbedret arbejdstilrettelæggelse, 

bedre 

lagerstyring, fornyelse mv. er stort set for- 

svundet i den seneste tiårs periode. 

De sene- 

ste 10 år er det kun investeringer 

i it-kapital, 

der har været tilstrækkeligt store 

til, at der er 

blevet mere kapital til rådighed 

per arbejds- 

time. Vækstbidraget fra it-kapital har dog 

også været mindre de seneste 

10 år end tid- 

ligere, se figur 

2.4. 

Figur 2.4 Bidrag til vækst i arbejdsproduktivitet 

i Danmark 

Pct.point 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

1970-1979 1980-1996 

1997-2007 

It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet 

Uddannelsesniveau Andet 

Anm.: Andet dækker over totalfaktorproduktivitet. 


Hertil kommer, at kapacitetspresset 

i øko- 

nomien under den 

seneste højkonjunktur 

kan have hindret en optimal tilrettelæggelse 

af arbejdet. Hvis der eksempelvis 

er mangel 

på enkelte typer af arbejdskraft, 

må andre 

tage over, som ikke nødvendigvis 

har de 

samme forudsætninger for at 

løse opgaven. 

Det kan give sig udslag i lavere effektivitet 

og dermed lavere produktivitet. 

Den svage danske produktivitetsvækst hænger 

især sammen med en svag vækst i serviceerhvervene 

under ét og byggeriet. Inden 

for industrien har produktivitetsvæksten 

derimod været nogenlunde den samme før 

og efter 1995, se figur 2.5.

Figur 2.5 Produktivitetsvækst i private 

hovederhverv, før og efter 1995 

Industri Industri 

Private 

Private tjeneste serviceerhverv 

ekskl. 

boliger mv. 

Bygge og 

Bygge og anlæg anlæg 

1995-2009 

1980-1995 

-1 0 1 2 3 4 

Pct. 

Anm.: Private serviceerhverv er ekskl. boliger, 

udlej- 

ning mv. 


Når industrien de senere år har klaret 

sig 

bedre end serviceerhvervene, kan det 

skyl- 

des, at industrien er i hårdere konkurrence 

med udlandet. Derfor er industrivirksomhe 

derne tvunget til løbende at blive mere 

ef- 

fektive for at overleve. Det er blandt 

andet 

sket ved at udflytte opgaver til lande 

med 

lavere omkostninger. Industriens konkurren- 

ceevne er dog stadig hårdt presset af, 

at løn- 

stigningerne i Danmark har været større 

end 

i udlandet i en lang årrække, se kapitel 

11. 

Store dele af serviceområdet 

er hovedsageligt 

rettet mod det danske hjemmemarked, 

hvor konkurrencen fra udenlandske produ- 

center er begrænset. Det kan være en 

del af 

forklaringen på, at danske servicevirksom 

heder ikke har effektiviseret produktionen 

væsentligt i mange år. Det samme gør sig 

gældende inden for byggeriet. 

Service og byggeri udgør omkring halvdelen 

af dansk økonomi. Det har derfor stor betydning 

for den samlede danske produktivitet 

og velstand, hvordan produktiviteten 

udvikler sig i disse erhverv. Danmark risikerer 

at tabe yderligere terræn til de mest produktive 

og velstående lande, hvis den svage 

produktivitetsudvikling i serviceerhvervene 

fortsætter. Danske serviceerhverv har haft 

en væsentligt lavere produktivitetsvækst 

end 

serviceerhvervene i EU-landene under ét, se 

figur 2.6. 

Figur 2.6 Produktivitetsvækst i private 

hovederhverv, 2000-2009 

Industri 

Industri 

Bygge og Bygge anlægog 

anlæg 

Handel, Handel, transport 

og kommunikation 

transport og 

kommunikation 

Finsiering, 

Finansiering, boligbenyttelse 

boligbenyttelse mv. mv. 

PRODUKTIVITET 

-2 -1 0 

Danmark 

EU27 

1 2 3 

Pct. 

Anm.: Produktivitetsvæksten opgøres 

efter internati- 

onalt sammenlignelige metoder. I praksis er der dog 

visse 

måleproblemer knyttet til sammenligning af 

produktivitetsvækst på tværs af lande. Det gælder 

særligt inden for service, hvor det traditionelt har vist 

sig vanskeligt at opdele udviklingen i værdien af 

produktionen på hvad der stammer fra ændringer i 

mængder og priser. 


43 

2

Samlet arbejdsudbud 

Danmarks velstand afhænger blandt andet 

af, hvor mange der er på arbejdsmarkedet, 

og hvor mange timer de arbejder. Et højt og 

effektivt arbejdsudbud er således en vigtig 

faktor, hvis Danmark skal fastholde sin position 

som et af verdens rigeste lande. 

Det samlede arbejdsudbud i Danmark – målt 

ved antal arbejdstimer per indbygger i den 

erhvervsaktive alder – lå i 2008 på en 16. 

plads blandt OECD-landene. Placeringen 

afspejler en høj erhvervsfrekvens (deltagelse 

på arbejdsmarkedet), mens en lav arbejdstid 

trækker det samlede niveau for arbejdsudbuddet 

ned, se figur 3.1. 

Siden 2000 har antallet af arbejdstimer per 

15-64-årig været nogenlunde konstant. Arbejdsudbuddet 

er dog faldet i forbindelse 

med den økonomiske krise i 2009, se figur 

3.2. Nedgangen i 2009 skyldes et fald i erhvervsfrekvensen. 

Figur 3.2 Arbejdsudbud per 15-64-årig, 

1980-2020 

Arbejdstimer per år 

1.400 

1.350 

1.300 

1.250 

1.400 

1.350 

1.300 

1.250 

1.200 

1.200 

1980 1990 2000 2010 2020 

Anm.: Antal arbejdstimer per 15-64-årig, se anmærkning 

til figur 3.1. Fremskrivningen vedrører 

2010-2020 og afspejler forudsætningerne om beskæftigelse, 

ledighed og arbejdstid i Regeringens Konvergensprogram 

2009. Ekskl. beskæftigede på orlov. 

Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), 

ADAM’s databank, Finansministeriet og egne beregninger. 

3.1 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer per beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2008 

ESP 

CHE 

AUT 

SWE 

IRE 

BEL 

FRA 

DEU 

NOR 

NLD 

UK 

Arbejdsudbud per 15-64-årig, timer = Arbejdstimer per beskæftiget x 

ISL 

KOR 

GRC 

CZE 

NZL 

CAN 

CHE 

AUS 

SWE 

JPN 

FIN 

PRT 

USA 

POL 

UK 

OECD 

DNK 

HUN 

AUT 

SVK 

ESP 

MEX 

IRE 

NOR 

ITA 

NLD 

DEU 

FRA 

BEL 

16 (16) 

KOR 

GRC 

CZE 

POL 

HUN 

MEX 

ITA 

ISL 

JPN 

SVK 

NZL 

PRT 

AUS 

OECD 

CAN 

FIN 

USA 

ESP 

CHE 

AUT 

SWE 

IRE 

BEL 

DNK 

FRA 

DEU 

NOR 

NLD 

24 (25) 

UK 

Arbejdsudbud per 15-64-årig, timer = Arbejdstimer per beskæftiget 

ISL 

KOR 

GRC 

CZE 

NZL 

CAN 

CHE 

AUS 

SWE 

JPN 

FIN 

PRT 

USA 

POL 

UK 

OECD 

DNK 

HUN 

AUT 

SVK 

ESP 

MEX 

IRE 

NOR 

ITA 

NLD 

DEU 

FRA 

BEL 

16 (16) 

KOR 

GRC 

CZE 

POL 

HUN 

MEX 

ITA 

ISL 

JPN 

SVK 

NZL 

PRT 

AUS 

OECD 

CAN 

FIN 

USA 

ESP 

CHE 

AUT 

SWE 

IRE 

BEL 

DNK 

FRA 

DEU 

NOR 

NLD 

24 (25) 

UK 

Arbejdsudbud per 15-64-årig, timer = Arbejdstimer per beskæftiget x 

ISL 

KOR 

GRC 

CZE 

NZL 

CAN 

CHE 

AUS 

SWE 

JPN 

FIN 

PRT 

USA 

POL 

UK 

OECD 

DNK 

HUN 

AUT 

SVK 

ESP 

MEX 

IRE 

NOR 

ITA 

NLD 

DEU 

FRA 

BEL 

16 (16) 

KOR 

GRC 

CZE 

POL 

HUN 

MEX 

ITA 

ISL 

JPN 

SVK 

NZL 

PRT 

AUS 

OECD 

CAN 

FIN 

USA 

DNK 

24 (25) 

0 400 800 1.200 1.600 

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 

AUS 

FIN 

DEU 

USA 

AUT 

PRT 

JPN 

ESP 

OECD 

IRE 

FRA 

CZE 

SVK 

BEL 

GRC 

KOR 

POL 

MEX 

ITA 

HUN 

UK 

Erhvervsfrekvens 15-64-årige, pct. 

ISL 

CHE 

DNK 3 (4) 

SWE 

NOR 

CAN 

NLD 

NZL 

AUS 

FIN 

DEU 

USA 

AUT 

PRT 

JPN 

ESP 

OECD 

IRE 

FRA 

CZE 

SVK 

BEL 

GRC 

KOR 

POL 

MEX 

ITA 

HUN 

UK 


ISL 

CHE 

DNK 3 (4) 

SWE 

NOR 

CAN 

NLD 

NZL 

AUS 

FIN 

DEU 

USA 

AUT 

PRT 

JPN 

ESP 

OECD 

IRE 

FRA 

CZE 

SVK 

BEL 

GRC 

KOR 

POL 

MEX 

ITA 

HUN 

UK 


ISL 

CHE 

DNK 

3 (4) 

SWE 

NOR 

CAN 

NLD 

NZL 

0 20 40 60 80 100 

Anm.: Det samlede arbejdsudbud angiver antallet af arbejdstimer per 15-64-årig. Ved beregning af det samlede arbejdsudbud 

antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede. Beskæftigede er inkl. 

beskæftigede på orlov. 

Kilde: Stat.OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Figur 3.1 Figur 3.2 

ARBEJDSUDBUD 

45 

3

3 ARBEJDSUDBUD 

Uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet 

de næste 10 år stagnerer på 

et niveau lidt under niveauet fra før den 

økonomiske krise. Det skyldes blandt andet 

et svagt demografisk pres på arbejdsudbuddet 

i de kommende år. 

Det samlede arbejdsudbud kan styrkes på to 

måder. Enten ved at øge erhvervsfrekvensen 

eller ved, at de beskæftigede arbejder flere 

timer. 

Erhvervsfrekvens 

Historisk har andelen af 15-64-årige, der 

deltager på arbejdsmarkedet, været relativt 

høj i Danmark. Siden midten 90’erne har de 

øvrige OECD-lande imidlertid indhentet 

omkring en tredjedel af Danmarks forspring, 

se Factbook.dk. 

Indsnævringen af forspringet skyldes, at 

erhvervsfrekvensen i Danmark kun er steget 

svagt siden midten af 90’erne, mens den i 

mange OECD-lande er øget med mere end 3 

pct.point, se figur 3.3. 

Figur 3.3 Ændring i erhvervsfrekvens 

for 15-64-årige, 1995-2009 

Pct. point 

12 

9 

6 

3 

0 

-3 

-6 

-9 

ESP 

IRE 

NLD 

GRC 

DEU 

PRT 

BEL 

ITA 

AUT 

FR A 

CHE 

CAN 

NZL 

HUN 

OECD 

JPN 

AUS 

20 (20) 

NOR 

FIN 

MEX 

DNK 

UK 

KOR 

ISL 

SWE 

SVK 

CZH 

USA 

POL 

TUR 

Kilde: Stat.OECD og egne beregninger. 

Fremgangen i erhvervsfrekvensen har styrket 

landenes vækstmuligheder, ligesom de 

fremadrettet stadig har et større potentiale 

for at styrke væksten ad den vej end Danmark. 

46 

12 

9 

6 

3 

0 

-3 

-6 

-9 

Navnlig erhvervsfrekvensen for kvinder er 

øget i mange OECD-lande, hvor den i forvejen 

har været høj i Danmark. Danske kvinder 

har den tredje højeste erhvervsfrekvens, 

og Danmark er blandt de lande i OECD, 

hvor forskellen mellem mænds og kvinders 

erhvervsfrekvens er mindst, se Factbook.dk. 

Den samlede erhvervsfrekvens i Danmark er 

i dag relativt høj for så godt som alle aldersgrupper, 

se figur 3.4. Kun blandt de 60-64årige 

er deltagelsen på arbejdsmarkedet betydeligt 

lavere end for de øvrige aldersgrupper, 

og den eneste aldersgruppe, hvor deltagelsen 

er mindre end gennemsnittet i 

OECD, se Factbook.dk. Erhvervsfrekvensen 

for de 60-64-årige har været stigende siden 

2000 i forlængelse af efterlønsreformen. Det 

er samtidig den eneste aldersgruppe, hvor 

erhvervsfrekvensen steg i 2009 på trods af 

den økonomiske krise. 

Figur 3.4 Erhvervsfrekvens i Danmark, 

1981-2009 

Pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30-59 år 

60-64 år 

16-29-år 

16-64 år 

100 

30 

30 

1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 

Anm.: Der er databrud i 2003 og 2009. 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 

Deltagelsen på arbejdsmarkedet skal yderligere 

i vejret, hvis det danske velstandsniveau 

stadig skal tilhøre den internationale 

top om ti år. 

I Danmark er alternativet til beskæftigelse 

som hovedregel offentlig forsørgelse. De 

fleste danskere uden for arbejdsmarkedet 

90 

80 

70 

60 

50 

40

modtager således en form for offentlig overførsel, 


En stigning i erhvervsfrekvensen kræver 

med andre ord et fald i andelen af offentligt 

forsørgede. I perioden 2003 til 2008 har 

navnlig et fald i andelen af personer på førtidige 

tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse 

og efterløn), kontanthjælp uden 

for arbejdsmarkedet samt i revalidering bidraget 

til at øge erhvervsfrekvensen, se 

Factbook.dk. 

Arbejdstid 

Arbejdstiden per beskæftiget i Danmark er 

betydeligt lavere end gennemsnittet blandt 

OECD-landene. I sidste halvdel af 90’erne 

indhentede Danmark en del af efterslæbet, 

men siden 2000 har arbejdstiden været stort 

set konstant, se figur 3.5. 

Figur 3.5 Årlig arbejdstid per beskæftiget, 

Danmark og OECD, 1970-2008 

Timer per beskæftiget 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

1.700 

1.600 

1.500 

Gns. top 5 

Nr. 5 

OECD-19 

DNK 

1.400 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

1.700 

1.600 

1.500 

1.400 

Anm.: Arbejdstimer per beskæftiget inkl. beskæftigede 

på orlov. OECD-19 angiver et uvægtet gennemsnit 

for de 19 lande, hvor der er oplysninger for alle 

år. Tal for Danmark er baseret på oplysninger fra 

Danmarks Statistiks nationalregnskab. 

Kilde: Stat.OECD og Danmarks Statistik. 

Den forholdsvis lave arbejdstid afspejler 

flere forhold. For det første er Danmark 

blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid 

er lavest. For det andet har danske lønmodtagere 

generelt flere feriedage end lønmodtagere 

i andre lande. Endelig er andelen af 

fuldtidsbeskæftigede lavere i Danmark end 

gennemsnittet i OECD, se Factbook.dk. 

Skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) 

har betydning for, hvor stor økonomisk 

gevinst der er ved at øge antallet af 

arbejdstimer eller indsatsen i de timer, der 

arbejdes. 

Den gennemsnitlige marginalskat for fuldtidsbeskæftigede 

er faldet betydeligt siden 

starten af 90’erne. Senest er den gennemsnitlige 

marginalskat reduceret til omkring 

46 pct. i 2010 som følge af skattereformen i 

Forårspakke 2.0, se Factbook.dk. 

Med skattereformen er marginalskatten 

sænket for stort set alle indkomstgrupper. 

Marginalbeskatningen i Danmark for lavtlønnede 

og personer med en gennemsnitlig 

arbejdsindkomst er både før og efter skattereformen 

lavere end OECD-gennemsnittet, 

se figur 3.6. 

Figur 3.6 Marginalbeskatning af lønindkomst 

for en enlig uden børn, 2009 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Nr. 5 

OECD 

DNK 

DNK inkl. Forårspakke 2.0 

ARBEJDSUDBUD 

Lavtlønnede Gennemsnitlig løn Højtlønnede 

Anm.: Tallene i figuren angiver den marginale skattekile, 

dvs. marginalskatten på lønindkomst inkl. 

arbejdstager- og arbejdsgiverbetalte sociale bidrag. 

Marginalskatten er beregnet for en enlig fuldtidsbeskæftiget 

uden børn, der tjener henholdsvis 67 pct., 

100 pct. og 167 pct. af en gennemsnitlig arbejders 

løn. Danmark inkl. Forårspakke 2.0 angiver marginalskatterne 

i Danmark fra 2010. Nr. 5 er landet med 

den femtelaveste marginalskat i OECD. 

Kilde: OECD (2010), Taxing Wages 2008-2009. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

47 

3


Derimod er marginalskatten for højtlønnede 

stadig i den høje ende sammenlignet med 

andre OECD-lande og ca. 8 pct.point over 

gennemsnittet i OECD. 

Sygefravær 

Sygefravær reducerer det effektive arbejdsudbud. 

Jo flere timer, der må bruges hjemme 

på grund af sygdom, jo færre timer kan 

der lægges på arbejdsmarkedet. 

Sygefraværet i Danmark ligger relativt højt i 

den senest tilgængelige internationale sammenligning 

fra 2007, se figur 3.7. 

Figur 3.7 Sygefravær per beskæftiget, 

2007 

Uger per år 

3 

2 

1 

0 

16 (13) 

GRC 

TUR 

SVK 

HUN 

IRE 

POL 

ITA 

PRT 

CHE 

AUT 

DEU 

OECD 

ISL 

CZE 

NLD 

UK 

DNK 

FRA 

BEL 

ESP 

FIN 

SWE 

NOR 

Anm.: Ny opgørelse i forhold til Konkurrenceevneredegørelse 

2009. 


De seneste danske tal peger på, at sygefraværet 

for beskæftigede er reduceret fra 2007 

til 2008 i kraft af et fald i sygefraværet i 

staten og kommunerne, se figur 3.8. Sygefraværet 

i kommunerne er dog stadig væsentligt 

højere end i staten og den private 

sektor. 

48 

3 

2 

1 

0 

Figur 3.8 Sygefravær per beskæftiget 

opgjort på sektorer, 2003-2008 

Pct. af arbejdstid 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

Kommuner 

Private sektor (DA-området) 

Stat 

0 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Sygefraværet i den private sektor viser sygefraværet 

på DA-området, som omfatter ca. halvdelen 

af de beskæftigede i den private sektor. Der er mindre 

metodemæssige forskelle mellem DA’s og Danmarks 

Statistiks opgørelse af sygefraværet, se Factbook.dk. 

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening. 

Udenlandsk arbejdskraft 

Udenlandsk arbejdskraft kan levere et værdifuldt 

bidrag til den danske arbejdsstyrke 

samt fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. 

Det gælder både i perioder med 

mangel på arbejdskraft og i perioder med 

stigende ledighed. 

I 2008 lå Danmark i midterfeltet i OECD 

med hensyn til antallet af opholdstilladelser 

til beskæftigelse målt i forhold til befolkningen. 

Det danske niveau for opholdstilladelser 

til beskæftigelse er lavere end i de 

fleste engelsktalende lande, som på grund af 

sproget har et fortrin i forhold til at tiltrække 

udenlandsk arbejdskraft. Derimod er det 

danske niveau over niveauet i andre sammenlignelige 

lande som Norge og Finland, 

se figur 3.9. 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1

Figur 3.9 Opholdstilladelser til beskæftigelse, 

2008 

KOR 

NZL 

ESP 

AUS 

PRT 

CAN 

UK 

ITA 

OECD 

DNK 9 (-) 

NOR 

FIN 

NLD 

CHE 

FRA 

BEL 

DEU 

JPN 

USA 

AUT 

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 

Pct. af befolkningen 

Anm.: Opholdstilladelser givet med henblik på længerevarende 

beskæftigelse, dvs. ekskl. sæsonarbejde 

og lignende. OECD har ændret opgørelsesmetode, 

hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med opgørelsen 

i Konkurrenceevneredegørelse 2009. 

Kilde: OECD (2010), International Migration Outlook. 

Opholdstilladelser til beskæftigelse giver 

ikke et fuldstændigt billede af tilgangen af 

udenlandsk arbejdskraft. På den ene side er 

det ikke alle, der ender med at bruge deres 

tilladelse. Dermed overvurderes tilgangen. 

På den anden side er det ikke alle udlændinge, 

der skal have en tilladelse, hvilket betyder, 

at antallet af tilladelser undervurderer 

tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Eksempelvis 

kan borgere fra de øvrige nordiske 

lande komme til Danmark og arbejde 

uden en tilladelse. Da reglerne om opholdstilladelser 

varierer fra land til land, skal forskellen 

mellem lande tolkes varsomt. 

Frem til 2008 oplevede Danmark en markant 

stigning i antallet af opholds- og arbejdstilladelser 

givet til beskæftigelse til et 

årligt niveau på 30.000 tilladelser, se Factbook.dk. 

Fra 2008 til 2009 faldt antallet af 

tilladelser med en tredjedel som følge af et 

fald i antallet af tilladelser til EU-borgere. 

Årsagen hertil er formentlig det globale 

økonomiske tilbageslag, som midlertidigt 

har mindsket det generelle behov for udenlandsk 

arbejdskraft. I forhold til arbejdstagere 

og specialister fra lande uden for Norden 

og EU har der været en stigning fra 5.900 

tilladelser i 2008 til 6.500 tilladelser i 2009. 

Indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft 

Højtkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning 

for at udvikle og producere varer og 

tjenester, der kan afsættes til en høj værdi på 

de globale markeder. Indvandring af specialister 

og andre med særlige kvalifikationer 

kan dermed levere et væsentligt vækstbidrag 

til dansk økonomi. Ligeledes kan indvandring 

af for eksempel sundhedspersonale 

bidrage til opgaveløsningen i den offentlige 

sektor. 

Oplysninger om indvandrernes kvalifikationsniveau 

har ikke en tilstrækkelig god kvalitet. 

Oplysninger om lønindkomst er et muligt 

alternativ til at kaste lys over nettoindvandringen 

af højtkvalificeret arbejdskraft. 

Der har i de seneste år frem til 2007 været 

en stigning i nettoindvandringen af personer 

med en årlig indkomst over 250.000 kr. Nettoindvandringen 

af højtlønnede (over 

400.000 kr. i indkomst) er dog stadig på et 

forholdsvist lavt niveau, se figur 3.10. 

Figur 3.10 Nettoindvandring fordelt 

efter indkomst, 2001-2007 

1.000 personer 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

ARBEJDSUDBUD 

> 400.000 kr. 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

1,0 

250.000-400.000 kr. 

0,0 

0,0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Bruttoindkomst i 2009-niveau for personer, 

der er fyldt 17 år. For udvandrede (indvandrede) 

anvendes indkomsten året før udvandring (efter indvandring). 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

49 

3


Den øgede nettoindvandring af højtlønnede 

harmonerer med, at der siden 2003 er sket 

en betydelig stigning i antal opholdstilladelser, 

der gives til specialister og ordningerne 

under Jobplanen (tidligere Jobkortordningen), 

se figur 3.11. 

Stigningen i 2008 og 2009 afspejler blandt 

andet en række regelændringer per 1. juli 

2008 som følge af Jobplanen. Regelændringerne 

gør det lettere for velkvalificeret arbejdskraft 

at opnå en opholdstilladelse. 

Blandt andet er kravet til den årlige lønindkomst 

under beløbsordningen reduceret fra 

450.000 kr. til 375.000 kr. 

Figur 3.11 Opholdstilladelser til specialister 

samt ordninger under Jobplanen 

mv., 2003-2009 Opholdstilladelser til specialister og ordnin- 

Antal opholdstilladelser 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Anm.: Før 1. juli 2008: Opholdstilladelser under 

Jobkortordningen og til specialister. 

Kilde: Udlændingeservice (2010), Tal og fakta på 

udlændingeområdet 2009. 

50 

0 

ger under Jobplanen giver dog ikke det fulde 

billede af tilgangen af højtkvalificeret 

arbejdskraft, bl.a. fordi tilgangen af højtkvalificeret 

arbejdskraft fra lande i EU/EØS er 

omfattet af andre regler, som er lempeligere.

UDDANNELSE II 

4. Folkeskolen 55 

Folkeskolen 55 

Faglige færdigheder 55 

Andre færdigheder 59 

Efter 9. klasse 59 

Rammevilkår for folkeskolen 60 

5. Ungdomsuddannelser 65 

Ungdomsuddannelser 65 

Andel med en ungdomsuddannelse 65 

Alder og tidsforbrug 68 

Fuldførelse 69 

Rammevilkår for ungdomsuddannelserne 72 

6. Videregående uddannelser 75 

Videregående uddannelser 75 

Andel med en videregående uddannelse 75 

Alder og tidsforbrug 78 

Fuldførelse 80 

Fagområder 80 

International studentermobilitet 81 

Beskæftigelse efter uddannelse 82 

Rammevilkår for de videregående 82 

uddannelser

Det uddannelsesforspring, som Danmark 

tidligere har haft i forhold til mange andre 

lande, er ved at blive indsnævret. Det sker 

på trods af, at Danmark fortsat er et af de 

lande, der bruger flest penge på uddannelse 

målt i udgifter pr. elev. 


Danske skolebørn i 2020 skal være i top 

5 internationalt i både læsning, matematik, 

naturfag og engelsk. 

Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang 

skal gennemføre en ungdomsuddannelse 

i 2015. 

Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal 

gennemføre en videregående uddannelse 

i 2015. 

Sammenlignet med elever i andre lande er 

15-årige danske elevers faglige færdigheder 

gennemsnitlige. Der er samtidig færre dygtige 

elever blandt 15-årige i Danmark end i 

mange andre lande. Og de dygtigste danske 

elever er ikke på niveau med de dygtigste 

elever i andre lande. Til gengæld er andelen 

af danske elever med svage faglige færdigheder 

forholdsvis lav. 

Danske elever i 4. klasse placerer sig i international 

sammenligning bedre end 15-årige i 

læsning. Det kan på sigt føre til en forbedring 

af 15-årige elevers faglige færdigheder. 


15-åriges læsefærdigheder OECDDNK OECDDNK 

DNK 

Andel med 

ungdomsuddannelse 

Andel med videregående 

uddannelse 

Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, 

er steget. Men Danmark har ikke forbedret 

sin placering i forhold til andre lande. 

Med den nuværende uddannelsesadfærd vil 

godt 84 pct. af en ungdomsårgang få mindst 

en ungdomsuddannelse. At knap 16 pct. af 

de unge ikke forventes at få nogen uddannelse 

ud over folkeskolen skyldes blandt 

andet et stort frafald på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser. Frafaldet skal ses i 

lyset af, at eleverne på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser generelt har svagere 

faglige forudsætninger med fra folkeskolen. 

Danmark ligger i den øvre ende af det internationale 

midterfelt, når det gælder andelen 

af 25-34-årige med en videregående uddannelse, 

men der er et stykke op til top 5. 

Danmarks placering kan i nogen grad afspejle, 

at danske unge fortsat bliver sent 

færdige med deres uddannelse sammenlignet 

med unge i andre europæiske lande. 

Tidligere færdiggørelse af videregående 

uddannelse vil for samfundet være forbundet 

med en betydelig gevinst i form af en 

større arbejdsstyrke og et højere uddannelsesniveau 

i arbejdsstyrken. For den enkelte 

er der også væsentlige økonomiske gevinster 

ved at komme tidligere ud på arbejdsmarkedet. 


OECD nr. 5 


OECD DNK 

OECD DNK 

UDDANNELSE 

Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. Lille markering angiver Danmarks placering i 2003. 

OECD angiver OECD-gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede OECD-land er sat til indeks 100. Nedre 

grænse er 60 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede OECD-land. De opstillede mål referer til figur 4.1 

(15-åriges læsefærdigheder), figur 5.1 (25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse) og figur 6.1 (25-34-årige med 

en videregående uddannelse). Da der er databrud mellem 2006 og 2007, når det gælder andel med en ungdomsuddannelse 

og andel med en videregående uddannelse, er Danmarks placering i 2006 for disse to indikatorer ikke angivet. 

53 

II

II UDDANNELSE 

Nye initiativer - 2009/2010 

INITIATIVER RETTET MOD FOLKESKOLEN 

Afbureaukratiseringsreform. Som led i regeringens afbureaukratiseringsreformer er der i maj 2010 

vedtaget en ændring af folkeskoleloven, der med virkning fra 1. august 2010, bl.a. indebærer: 

o Friere rammer for placering af fag på klassetrin, hvor kommunerne får mulighed for at lade 

undervisningen i obligatoriske fag foregå på lavere klassetrin end angivet i folkeskoleloven. 

o Større frihed til efter lokalt behov at styrke fagligheden, idet loftet for den daglige undervisningstid 

i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin hæves fra seks til syv timer. 

o Øget fleksibilitet i anvendelse af personaleressourcerne, idet der gives mulighed for at læreruddannede 

kan undervise i børnehaveklassen. 

INITIATIVER RETTET MOD UNGDOMSUDDANNELSER 

Aftale om flere unge i uddannelse og job. Der blev i november 2009 indgået en aftale i globaliseringsforligskredsen, 

der styrker mulighederne for at vejlede de unge og fastholde dem i uddannelse. 

Aftalen indebærer blandt andet: 

o at alle 15-17-årige skal være i gang med en uddannelse, i beskæftigelse eller i gang med andre 

forberedende og udviklende aktiviteter. 

o at de unges uddannelsesparathed vurderes, når de søger optagelse på en ungdomsuddannelse, 

og kommunerne skal stille særlige tilbud til rådighed for unge ikke-uddannelsesparate. 

o at der skal etableres et nationalt tilbud om personlig vejledning via digitale medier (evejledning) 

med en bred vifte af virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer. 

Mulighed for 10. klasse på erhvervsskolerne. Kommunerne får med virkning fra 1. august 2010 

mulighed for at indgå aftale med en erhvervsskole om, at denne udbyder 10.klasse. Det sker for at 

styrke overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Kommunerne får samtidig mulighed for i 

samarbejde med en erhvervsskole at tilbyde et særlig 10.-klasse-forløb sammensat af 20 uger i folkeskolen 

og 20 på erhvervsskole. 

Ny praktikpladsaftale. Der blev i november 2009 indgået en aftale i globaliseringsforligskredsen for 

at afhjælpe nedgangen i antallet af praktikpladser. Aftalen indebærer en forhøjelse af satserne for 

præmie og bonus i præmieringsordningen til i alt 50.000 kr. pr. aftale. Med aftalen blev der samtidig 

ekstraordinært åbnet op for 1.500 yderligere skolepraktikpladser i 2010. 

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse 

gøres permanent med virkning fra 1. august 2010 for at fastholde unge, der bedre vurderes at kunne 

gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. 

Studiekompetencegivende forløb i erhvervsuddannelserne. Der er med virkning fra 1. august 

2010 indført en ny mulighed for i erhvervsuddannelserne at tage studiekompetencegivende fag, hvor 

gennemførelse af et særligt tilrettelagt eux-forløb bl.a. skal gøre det muligt for erhvervsuddannelserne 

at tilbyde eleverne generelle studiekompetencer på niveau med hf. 

INITIATIVER RETTET MOD VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 

Taxameterløft til humaniora og samfundsvidenskab. Med indgåelse af globaliseringsaftalen i november 

2009 blev det besluttet at gennemføre en forhøjelse af taxametret til humaniora og samfundsvidenskab. 

Særlige kompetenceudvidende forløb. Der er på Finansloven for 2010 afsat 20 mio. kr. til udbud af 

særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af den igangværende uddannelse samt 17 mio. kr. 

til forsørgelse svarende til SU. Forløbene skal begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige. 


54

Folkeskolen 

Folkeskolen 1 skal sikre, at eleverne får de 

grundlæggende færdigheder, der sætter dem 

i stand til at gennemføre videre uddannelse 

og begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet. 

Det gælder ikke mindst de grundlæggende 

færdigheder inden for læsning, matematik 

og naturfagene. 


penge på folkeskolen målt på udgifter pr. 

elev. Elevernes faglige færdigheder synes 

imidlertid ikke at stå mål med de betydelige 

midler, samfundet investerer i folkeskolen. 

Sammenlignet med elever i andre lande er 

15-årige danske elevers faglige færdigheder 

gennemsnitlige. Danmark har færre dygtige 

elever end mange andre lande. Og de dygtigste 

danske elever er ikke på niveau med 

de dygtigste elever i andre lande. Til gengæld 

er andelen af danske elever med svage 

faglige færdigheder forholdsvis lav. 

Faglige færdigheder 

15-årige danske elevers læsefærdigheder 

ligger på niveau med gennemsnittet for 

OECD-landene, og der er langt op til landene 

i top 5. Det viser PISA-undersøgelsen fra 

2006, se figur 4.1. 

PISA-undersøgelsen sammenligner de 15åriges 

faglige færdigheder inden for læsning, 

matematik og naturfagene på tværs af 

lande. 

1 Folkeskolen anvendes synonymt med grundskolen, 

dvs. indikatorerne omfatter folkeskoler, frie grundskoler 

og efterskoler med mindre andet er nævnt. 

Figur 4.1 15-åriges læsefærdigheder, 

2006 

KOR 

FIN 

CAN 

NZL 

IRE 

AUS 

POL 

SWE 

NLD 

BEL 

CHE 

JPN 

UK 

DEU 

DNK 

OECD 

AUT 

FRA 

ISL 

NOR 

CZE 

HUN 

PRT 

ITA 

SVK 

ESP 

GRC 

TUR 

MEX 

400 425 450 475 500 525 550 575 


FOLKESKOLEN 

15 (16) 

PISA-score 

I naturfagene er de faglige færdigheder også 

gennemsnitlige, mens danske elever placerer 

sig over OECD-gennemsnittet i matematik. 

De faglige færdigheder i matematik rækker 

dog ikke til en placering i top 5, se figur 4.2. 

55 

4

4 FOLKESKOLEN 

Figur 4.2 PISA-score i læsning, matematik 

og naturfagene, 2006 

PISA-score 

575 

550 

525 

500 

475 

450 

Læsning Matematik Naturfagene 

Nr. 1 Nr. 5 OECD Danmark 


575 

550 

525 

500 

475 

450 

PISA-undersøgelsen gennemføres hvert 

tredje år. Fra 2003 til 2006 er de 15-årige 

danske elevers faglige færdigheder inden for 

naturfagene forbedret fra en plads helt i 

bunden til en placering i midterfeltet. I læsning 

og matematik har der ikke været nogen 

signifikante ændringer i de faglige færdigheder, 


Boks 4.1 PISA-undersøgelsen 

PISA-undersøgelsen gennemføres hvert tredje 

år og er senest gennemført i foråret 2009. Resultaterne 

heraf forventes offentliggjort i december 

2010. I 2006 deltog i alt 57 lande i undersøgelsen. 

Konkurrenceevneredegørelse medtager dog 

kun tal for OECD-landene. Undersøgelsens 

metode og øvrige resultater er nærmere beskrevet 

i Factbook.dk. 

Med den nye karakterskala fra august 2007 

er det blevet muligt at bedømme udviklingen 

i de danske folkeskoleelevers præstationer 

fra år til år. Afgangsprøvekaraktererne 

fra 2009 viser tilbagegang i dansk og fremgang 

i matematik i forhold til 2008. I fysik/kemi 

og engelsk er præstationerne stort 

set uændrede, se figur 4.3. 

56 

Figur 4.3 Afgangsprøvekarakterer, 

2008 og 2009 

Karaktergennemsnit 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Dansk 

Skriftlig 

fremstilling 

Matematisk 

Problemløsning 

2008 2009 

Fysik/kemi 

Praktisk/ 

mundtlig 

Engelsk 

Mundtlig 

Anm.: Prøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøve 

maj/juni 2008 og 2009 (9. klasse) i udvalgte 

bundne prøvefag. 


Afgangsprøvekaraktererne i de såkaldte 

bundne prøvefag, dvs. de fag alle skal op i, 

viser samtidig, at elever i frie grundskoler 

klarer sig bedre end folkeskoleelever, mens 

elever på efterskoler klarer sig dårligere, se 

Factbook.dk. 

De yngre elever 

Blandt elever i 3. klasse er læsefærdighederne 

forbedret svarende til et klassetrin i 

løbet af femten år. Det viser danske undersøgelser 

gennemført i hhv. 1991, 2000 og 

2006. Samtidig klarer danske elever i 4. 

klasse sig forholdsvist godt i læsning sammenlignet 

med fjerdeklasseelever i en række 

andre OECD-lande, se Factbook.dk. 

Hvis de bedre læsefærdigheder blandt yngre 

elever videreføres op gennem klassetrinnene, 

vil det om nogle år kunne føre til en forbedring 

af de 15-årige elevers PISAresultater. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0

Boks 4.2 Nationale test 

Med de nye nationale test vil det fremover blive 

muligt at følge udviklingen i elevernes faglige 

færdigheder fra år til år, herunder blandt de 

yngre elever. De yngre elever testes i læsning på 

2. og 4. klassetrin og i matematik på 3. klassetrin. 

Testene gennemføres fra og med foråret 

2010 årligt på alle folkeskoler. Det er frivilligt 

for de frie grundskoler og efterskolerne, om de 

vil anvende de nationale test. 

De dygtigste elever 

Sammenlignet med andre lande adskiller 

Danmark sig ved at have en forholdsvis lille 

andel af dygtige elever. 

I læsning ligger andelen af elever med et 

højt kompetenceniveau i Danmark under 

gennemsnittet for OECD-landene, og under 

lande som fx Finland, Sverige og Nederlandene, 

se figur 4.4. 

I matematik og naturfagene ligger andelen 

af elever med et højt kompetenceniveau i 

Danmark også kun lige omkring eller under 

OECD-gennemsnittet. 

Samtidig er de faglige færdigheder blandt de 

dygtigste danske elever ikke på niveau med 

de dygtigste elever i andre lande, se Factbook.dk. 

Boks 4.3 Kompetenceniveauer 

PISA-undersøgelsen definerer fem kompetenceniveauer 

i læsning og seks i matematik og naturfagene. 

Elever med et højt kompetenceniveau 

omfatter elever med en score svarende til de to 

højeste kompetenceniveauer. Fx vil elever med 

et højt kompetenceniveau i læsning være i stand 

til at løse svære læseopgaver, fx ”at forholde sig 

kritisk til en tekst”. 

Figur 4.4 Elever med højt kompetenceniveau 

i læsning, 2006 

KOR 

FIN 

CAN 

NZL 

IRE 

BEL 

AUS 

NLD 

POL 

SWE 

DEU 

JPN 

AUT 

CHE 

USA 

UK 

OECD 

FRA 

CZE 

NOR 

DNK 

ISL 

HUN 

ITA 

PRT 

SVK 

GRC 

ESP 

TUR 

MEX 

20 (21) 

0 10 20 30 40 50 60 


Anm.: Andel elever med en score svarende til de to 

højeste kompetenceniveauer i PISA-undersøgelsen. 

Tal for USA er fra 2003. 


Boks 4.4 Talentpleje 

FOLKESKOLEN 

Regeringen har nedsat en særlig arbejdsgruppe 

om talentudvikling, som blandt andet på baggrund 

af en evaluering af de hidtidige initiativer 

på området skal udarbejde en egentlig talentstrategi, 

herunder for folkeskolen. Flere kommuner 

har allerede udviklet pilotprojekter og netværk 

med særlige tilbud til talentfulde elever i folkeskolen. 

Regeringen har understøttet denne udvikling, 

blandt andet med talentpuljen under 

Undervisningsministeriet og afholdelse af talentcamps 

mv. 

57 

4

4 FOLKESKOLEN 

De svageste elever 

Danmark har færre elever med svage læsefærdigheder 

end mange andre OECD-lande. 

Andelen af 15-årige danske elever med et 

lavt kompetenceniveau i læsning udgjorde 

omkring 16 pct. i 2006, se figur 4.5. 

Figur 4.5 Elever med lavt kompetenceniveau 

i læsning, 2006 

FIN 

KOR 

CAN 

IRE 

AUS 

NZL 

NLD 

SWE 

DNK 

POL 

CHE 

JPN 

UK 

USA 

BEL 

DEU 

OECD 

ISL 

HUN 

AUT 

FRA 

NOR 

CZE 

PRT 

ESP 

ITA 

GRC 

SVK 

TUR 

MEX 

9 (10) 

0 10 20 30 40 50 60 


Anm.: Andel elever med en score svarende til det 

laveste kompetenceniveau eller derunder. Tal for 

USA er fra 2003. 


Danmark har også færre elever med et lavt 

kompetenceniveau i matematik og i naturfagene 

end OECD-landene i gennemsnit. 

Samtidig ligger de faglige færdigheder 

blandt de svageste danske elever over eller 

på niveau med de svageste elever i andre 

lande, se Factbook.dk. 

58 

At knap hver sjette elev har utilstrækkelige 

læsefærdigheder ved afslutningen af folkeskolen 

udgør dog en væsentlig udfordring i 

forhold til at løfte andelen af unge, der gennemfører 

en ungdomsuddannelse, se kapitel 

5. 

Mønsterbrud 

Folkeskolen spiller en central rolle i forhold 

til at bryde negativ social arv. Både for den 

enkelte og samfundet har det afgørende betydning, 

at skolen giver eleverne de bedst 

mulige forudsætninger for at realisere deres 

potentiale uanset økonomisk, social og kulturel 

baggrund. 

Den danske folkeskole er bedre til at bryde 

negativ social arv end OECD-landene i gennemsnit 

vurderet på baggrund af elevernes 

færdigheder i læsning, men Danmark er ikke 

på niveau med de andre nordiske lande. PI- 

SA-undersøgelserne viser imidlertid en positiv 

udvikling i Danmark fra 2003 til 2006, se 

Factbook.dk. 

Elever af udenlandsk herkomst 

Indvandrere og efterkommere scorer generelt 

lavere end elever af dansk herkomst. Det 

viser PISA-undersøgelsen fra 2006. 

Det er kun muligt at opgøre scoren efter 

elevernes herkomst for få lande i undersøgelsen. 

Men i lande som fx Sverige og 

Tyskland, hvor det også er muligt, tegner 

der sig samme billede som i Danmark, se 

Factbook.dk. 

En dansk undersøgelse viser, at det især er 

elever fra ikke-vestlige lande, der scorer 

lavere end elever af dansk herkomst. 

Fx er mere end halvdelen af eleverne af ikke-vestlig 

herkomst uden funktionelle læsekompetencer 

ved afslutningen af folkeskolen. 

Efterkommere klarer sig lidt bedre end 

indvandrere i læsning. Det samme gælder i 

matematik, mens niveauet stort set er det 

samme for indvandrere og efterkommere i 

naturfagene, se figur 4.6.

Figur 4.6 PISA-score for elever af 

dansk og ikke-vestlig herkomst, 2005 

PISA-score 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

Læsning Matematik Naturfagene 

Dansk Indvandrere Efterkommere 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

Anm.: Score i PISA Etnisk 2005. Undersøgelsens 

metode og resultater er nærmere beskrevet i Factbook.dk. 

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008), 

PISA Etnisk 2005. 

Andre færdigheder 

Folkeskolen skal ud over de faglige færdigheder 

være med til at fremme værdier som 

kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. 

Der er kun få statistiske indikatorer, der måler 

elevernes præstationer på disse områder, 

men PISA-undersøgelserne indikerer, at 

danske elever klarer sig godt i international 

sammenligning. Danske elever har blandt 

andet en positiv holdning til samarbejde og 

er kendetegnet ved en høj grad af fællesskabsfølelse 

og et stærkt tilhørsforhold til 

skolen, se Factbook.dk. 

Efter 9. klasse 

Lidt over halvdelen af en årgang går i 10. 

klasse. Det er relativt mange set i lyset af, at 

10. klasse er målrettet elever, som har behov 

for yderligere faglig kvalificering og afklaring 

af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre 

en ungdomsuddannelse. 

Andelen har dog været endnu højere tidligere. 

I 2001 gik 63 pct. af en årgang i 10. klasse, 

mens det var 53 pct. i 2008. Tal for tilmeldingen 

indikerer, at der kan være sket et 

yderligere fald de seneste to år, se figur 4.7. 

Figur 4.7 Elever i 10. klasse, 2001-2010 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

FOLKESKOLEN 

0 

2001 2003 2005 2007 2009 

Andel af årgang i 10. kl. Tilmelding til 10. kl. 

Anm.: Antallet af elever i 10. klasse i forhold til 

antallet af elever i 9. klasse året før (opgjort pr. 1. 

oktober). Tilmeldingstal er opgjort på baggrund af 

elevernes valg pr. 15. marts. 


Næsten alle elever tilmelder sig en ungdomsuddannelse 

i umiddelbar forlængelse af 

folkeskolen. Pr. 15. marts 2010 havde ca. 96 

pct. af eleverne i 9. og 10. klasse, som forlader 

folkeskolen, tilmeldt sig en ungdomsuddannelse 

eller anden uddannelse. Det svarer 

til niveauet året før, se figur 4.8. 

Men det er ikke alle elever, som tilmelder 

sig en uddannelse i marts, der også går i 

gang efter sommerferien. I 2008 påbegyndte 

78 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse en uddannelse 

i umiddelbar forlængelse af folkeskolen, 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

59 

4

4 FOLKESKOLEN 

Figur 4.8 Tilmelding til videre uddannelse, 

2009 og 2010 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

2009 2010 

Gymnasial Erhvervsrettede 

Uddannelser i øvrigt Ej tilmeldt 

100 

Anm.: Status pr. 15. marts for tilmelding til ungdomsuddannelser 

fra elever i 9. og 10. klasse, der 

forlader folkeskolen. Uddannelser i øvrigt omfatter 

også særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Ej 

tilmeldt uddannelse omfatter udlandsophold, arbejde 

og andet. 


Fem år efter afslutningen af folkeskolen er 

det omkring en tredjedel af en årgang, som 

enten ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse 

eller har afbrudt uden at gå i gang 

med en ny, se figur 4.9. 

Figur 4.9 Fem år efter folkeskolen, 

1993-2008 


100 

Ej påbegyndt ungdomsuddannelse 

90 

80 

Har afbrudt ungdomsuddannelse 

70 

I gang med ungdomsuddannelse 

60 

50 

40 

30 

Har fuldført ungdomsuddannelse 

20 

10 

0 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

80 

60 

40 

20 

0 

100 

Anm.: Fem år efter året for afslutning af folkeskolen. 

Unge, der har afbrudt eller ej er påbegyndt en ungdomsuddannelse, 

kan have fuldført en forberedende 

uddannelse eller et erhvervsfagligt grundforløb. 

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 

60 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Andelen, som har afbrudt eller ikke har påbegyndt 

en ungdomsuddannelse, er særlig 

stor blandt indvandrere og efterkommere, se 

Factbook.dk. 

Rammevilkår for folkeskolen 

Danske elevers færdigheder skal ses i lyset 

af de rammer, der er for læring i skolen. Det 

gælder blandt andet antallet af undervisningstimer, 

antallet af elever pr. lærer, de 

fysiske og økonomiske rammer for undervisningen 

samt indsatsen fra lærere og skoleledelse. 

Desuden er der en række overordnede love, 

regler og aftaler, der regulerer denne indsats. 

Endelig spiller forældrene en vigtig rolle fx 

ved at sørge for, at børnene møder velforberedte 

til undervisningen, se figur 4.10. 

Figur 4.10 Rammevilkår 

Økonomi 

Elever 

Det øvrige samfund 

Love og 

bekendtgørelser mv. 

Folkeskolen 

Forældre 

Ledelse 

Lærere 

Økonomi 

Danmark er at af de lande, der bruger flest 

penge på folkeskolen målt på udgifter pr. 

elev, se figur 4.11. 

Danmark adskiller sig især fra andre OECDlande 

ved at bruge mange penge pr. elev i 

folkeskolens 1.-6. klasse, se Factbook.dk.

Figur 4.11 Udgifter pr. elev, 2006 


150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

6 (6) 

USA 

NOR 

CHE 

AUT 

ISL 

DNK 

UK 

ITA 

FIN 

SWE 

JPN 

NLD 

OECD 

IRE 

FRA 

PRT 

DEU 

HUN 

CZE 

POL 

SVK 

150 

125 

100 

Anm.: 1.-10. klasse. Købekraftskorrigeret. Der mangler 

tal for en række lande. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, 2009, Eurostat 


Specialundervisning 

En ny undersøgelse 2 viser, at ca. 14 pct. af 

folkeskolens elever modtager specialundervisning. 

Udgifterne til specialundervisning 

har været stigende over årene, og i skoleåret 

2008/09 skønnes udgifterne at udgøre omkring 

en tredjedel af de samlede udgifter til 

folkeskolen. 

Størstedelen af udgifterne går til specialklasser 

og specialskoler, hvor undervisningen 

finder sted uden for den almindelige 

folkeskole. 

Undersøgelsen viser samtidig, at Danmark 

udskiller flere elever til specialklasser og 

specialskoler sammenlignet med fx Sverige 

og Finland. 

Elever pr. lærer 

Der er relativt få elever pr. lærer i den danske 

folkeskole sammenlignet med de fleste 

andre OECD-lande, se figur 4.12. 

2 Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, 

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre 

organisering og styring, juni 2010. 

75 

50 

25 

0 

Figur 4.12 Elever pr. lærer, 2007 

Elever pr. lærer 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

7 (7) 

FOLKESKOLEN 

GRC 

HUN 

ISL 

ITA 

NOR 

POL 

DNK 

PRT 

SWE 

BEL 

AUT 

ESP 

USA 

CHE 

FIN 

NLD 

AUS 

OECD 

NZL 

SVK 

IRE 

DEU 

CZE 

JPN 

UK 

FRA 

KOR 

TUR 

MEX 

Anm.: 1.-6. klasse. 2007-tal vedrører skoleåret 

2006/07. For Danmark og Island findes kun et samlet 

tal for 1.-10. klasse. For Australien, Irland, Norge og 

Schweiz dækker tallene kun offentlige institutioner. 

Tal for Belgien og Frankrig er eksklusive uafhængige 

private institutioner. 


Danske tal viser, at der i skoleåret 2008/09 

var ca. 11 elever pr. lærer i 1.-9. klasse. Dette 

svarer til niveauet de foregående år, se 

Factbook.dk. 

Timer 

Timetallet i den danske folkeskole ligger lidt 

under gennemsnittet for OECD-landene, se 

figur 4.13. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

61 

4

4 FOLKESKOLEN 

Figur 4.13 Obligatoriske undervisningstimer, 

2007 

1.000 timer 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 (14) 

NLD 

AUS 

ITA 

MEX 

FRA 

IRE 

GRC 

ENG 

BEL 

PRT 

ESP 

OECD 

CZE 

ISL 

DNK 

AUT 

JPN 

DEU 

NOR 

KOR 

SWE 

SVK 

TUR 

FIN 

POL 

HUN 

Anm.: Obligatoriske undervisningstimer for 7-14årige. 

Offentlige institutioner. Klokketimer (60 minutter). 

Tal for Danmark angiver vejledende timetal, 

se boks 4.5. Tallene er reviderede i forhold til 

OECDs opgørelse, da denne har vist sig at være behæftet 

med fejl i 2006 og 2007. Tal for Polen og 

Slovakiet er fra hhv. 2004 og 2003. Tal for Belgien 

dækker kun den fransktalende del og kun 12-13årige. 


Boks 4.5 Timetal 

Begrebet obligatoriske undervisningstimer, som 

benyttes i OECDs opgørelser, anvendes ikke i 

Danmark. Der sondres i stedet mellem vejledende 

timetal og minimumstimetal. Vejledende 

timetal er det årlige timetal, som Undervisningsministeriet 

anbefaler i de enkelte fag på de 

enkelte klassetrin (1.- 9. klasse) for, at undervisningen 

kan leve op til målbeskrivelserne i 

”Fælles Mål”. Minimumstimetal er det antal 

timer, som eleverne i en klasse mindst skal have 

over en periode på tre år opgjort for tre klassetrin 

ad gangen, fx 1.-3. klasse. Minimumstimetallet 

gælder for bestemte fag og fagblokke. 

Ses der på danske tal for det gennemsnitlige 

antal planlagte undervisningstimer i 1.-9. 

klasse ligger det samlet set over minimumstimetallet. 

I perioden 2006/07-2008/09 3 har 

3 Det gennemsnitlige antal planlagte undervisningstimer 

opgøres over en treårig periode. 

62 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

det planlagte antal undervisningstimer i gennemsnit 

ligget på 7.627 timer for 1.-9. klasse, 

hvilket er 727 timer over minimumstimetallet 

i perioden. Det er blandt andet et relativt 

højt antal timer i de praktisk/musiske 

fag, der gør, at det gennemsnitlige planlagte 

timetal ligger over minimumstimetallet, se 

figur 4.14. 

Figur 4.14 Planlagte undervisningstimer 

1.000 timer 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

2003- 

2005 

2004- 

2006 

2005- 

2007 

2006- 

2008 

Minimumstimetal 

0 

Humanistiske fag Naturfag 

Praktisk/musiske fag Klassens tid 

Anm.: 1.-9. klasse. Klokketimer (60 minutter). Tal 

for perioden 2006-2008 refererer til skoleårene 

2006/07-2008/09. Minimumstimetal referer til perioden 

2006-2008. Tallene viser ikke det faktiske antal 

afholdte undervisningstimer. Tallene dækker ikke 

frie grundskoler og efterskoler. 


For nogle elever ligger det planlagte antal 

undervisningstimer dog under minimumstimetallet 

i et eller flere fag eller fagblokke. 

I perioden 2006/07-2008/09 var det tilfældet 

for 21 pct. af eleverne. Det var især blandt 

elever på 1.-3. klassetrin, at den planlagte 

undervisning ikke levede op til minimumstimetallet. 

Det skal ses i sammenhæng med 

en forøgelse af minimumstimetallet i dansk i 

den pågældende periode. 

Andelen af elever, hvor det planlagte antal 

undervisningstimer lå under minimumstimetallet 

i et eller flere fag eller fagblokke, 

er steget betydeligt i forhold til perioden 

2003/04-2005/06, hvor det gjaldt 14 pct. af 

eleverne. Andelen er steget på alle klassetrin, 

se Factbook.dk.

Undervisningstid 

Den andel af den årlige arbejdstid, som danske 

lærere bruger på undervisning, er lavere 

end i de fleste andre lande, se figur 4.15. 

Figur 4.15 Lærernes årlige arbejdstid, 

2007 

1.000 timer 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Andet 

Undervisning 

NLD 

ESP 

AUS 

PRT 

CZE 

DEU 

OECD 

AUT 

KOR 

GRC 

NOR 

JPN 

POL 

ISL 

14 (14) 

DNK 

TUR 

HUN 

Anm.: 1.-6. klasse. For Polen er anvendt tal fra 2004. 

For Australien er tal for den samlede årlige arbejdstid 

fra 2004. Der mangler data for en lang række lande. 


Danske tal viser, at folkeskolelærerne i skoleåret 

2008/09 gennemsnitligt brugte 33,5 

pct. af deres årlige arbejdstid på undervisning. 

4 

Den andel af arbejdstiden, som folkeskolelærerne 

gennemsnitligt bruger på undervisning, 

varierer imidlertid en del fra kommune 

til kommune. Fra 30,7 pct. i kommunen med 

den laveste undervisningsandel til 36,4 pct. i 

kommunen med den højeste undervisningsandel, 


Undervisningskvalitet 

Undervisningens omfang skal ses i sammenhæng 

med dens faglige og pædagogiske 

kvalitet. 

I skoleåret 2008/09 blev danskundervisningen 

varetaget af lærere med en linjefagsuddannelse 

eller lignende kompetencer i 95 

pct. af klasserne, se figur 4.16. 

4 Tallet dækker kun folkeskoler i de 63 kommuner, 

der er omfattet af den såkaldte 2008-arbejdstidsaftale. 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Linjefagsdækningen er ligeledes høj i fysik/kemi, 

mens den er lavere i matematik og 

særligt i natur/teknik. 

Figur 4.16 Linjefagsdækning, 2009 

Pct. af skoleklasserne 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Fysik/kemi 

Dansk 

FOLKESKOLEN 

Matematik 

Natur/teknik 

Linjefagsuddannet Komp. svarende til linjefag 

Andre kompetencer 

100 

Anm.: 1.-10. klasse. Der undervises i fysik/kemi på 

de øverste klassetrin (7.-10. klasse), mens der undervises 

i natur/teknik på de lavere klassetrin (1.-6. 

klasse) Tallene dækker ikke frie grundskoler og efterskoler. 


Sammenlignet med undersøgelsen af linjefagsdækningen 

fra skoleåret 2005/06 5 er der 

i alle fag sket en stigning i linjefagsdækningen, 


Boks 4.6 Lærerkompetencer 

Den danske læreruddannelse er en 4-årig professionsbacheloruddannelse. 

Uddannelsen er 

ikke forskningsbaseret til forskel fra uddannelserne 

i de øvrige nordiske lande. Desuden er den 

danske læreruddannelse i højere grad end i de 

øvrige nordiske lande reguleret ved nationalt 

fastsatte regler. En OECD-undersøgelse fra 

2009 viser i øvrigt, at danske lærere ligger i 

bunden, når det gælder kompetenceudvikling 

målt ved andelen af lærere, der har deltaget i 

faglig kompetenceudvikling af mindst 1 dags 

varighed inden for de seneste 18 måneder. 

5 Mens undersøgelsen af linjefagsdækningen fra 

skoleåret 2005/06 var en stikprøveundersøgelse, 

omfatter undersøgelsen fra 2008/09 alle folkeskoler. 

80 

60 

40 

20 

0 

63 

4


Stadig flere får en ungdomsuddannelse. I 

dag er det godt 8 ud af 10 unge. Medmindre 

de unges uddannelsesadfærd ændrer sig, vil 

udviklingen imidlertid stagnere fremover. 

Næsten alle unge går før eller siden i gang 

med en ungdomsuddannelse, men en del 

falder fra igen. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser, hvor 

under halvdelen gennemfører. På de gymnasiale 

ungdomsuddannelser er det langt hovedparten, 

der bliver færdige. 

Frafaldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

skal blandt andet ses i lyset af, at 

eleverne her generelt har svagere faglige 

forudsætninger med fra folkeskolen end gymgymnasieeleverne. 

Andel med en ungdomsuddannelse 

Knap 82 pct. af de 25-34-årige havde mindst 

en ungdomsuddannelse i 2007 1 , og andelen 

er stigende, se figur 5.1. 

1 Der er offentliggjort foreløbige tal for 2008. Tallene 

er imidlertid forbundet med et registreringsefterslæb, 

hvorfor de ikke kan sammenlignes med de endelige 

tal for tidligere år. 

Figur 5.1 25-34-årige med mindst en 


85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

UNGDOMSUDDANNELSER 

Pct. af de 25-34-årige 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da 

det ikke fuldt ud er muligt at belyse indvandreres 

uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af 

indvandreres medbragte uddannelse kun dækker 

personer indvandret til og med 2004. 

Kilde: UNI·C Statistik & Analyse og egne beregninger. 

I international sammenligning ligger Danmark 

i midterfeltet, når det gælder andelen 

af 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse, 

se figur 5.2. 

Danmark er rykket fem pladser tilbage 

sammenlignet med sidste års redegørelse, 

hvilket skyldes en metodeændring fra 2006 

til 2007, se boks 5.1 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

65 

5

5 UNGDOMSUDDANNELSER 

Figur 5.2 25-34-årige med mindst en 

ungdomsuddannelse, 2007 

KOR 

CZE 

SVK 

JPN 

POL 

CAN 

SWE 

FIN 

CHE 

USA 

AUT 

HUN 

DNK 

DEU 

IRE 

NOR 

FRA 

NLD 

BEL 

AUS 

NZL 

OECD 

GRC 

UK 

ISL 

ITA 

ESP 

PRT 

MEX 

TUR 

13 (8) 

0 20 40 60 80 100 


Anm.: De internationale tal er ikke fuldt ud sammenlignelige 

med de danske registerbaserede uddannelsesoplysninger, 

se boks 5.1. 

Kilde: OECD, Education at a Glance 2009. 

Givet uddannelsesadfærden i 2008 forventes 

knap 81 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre 

en ungdomsuddannelse inden for 

25 år efter 9. klasse. Det svarer omtrent til 

niveauet året før, se figur 5.3. 

Hertil kommer omkring 4 pct., som vil gennemføre 

en videregående uddannelse uden 

først at have taget en ungdomsuddannelse. 2 

2 Det gælder bl.a. optag til videregående uddannelse 

via erhvervskompetence sammen med en række 

enkeltfag fra en gymnasial uddannelse (fx optag til 

pædagog eller sygeplejerske) og uddannelser, hvor en 

ungdomsuddannelse ikke er et adgangskrav (fx 

kunstneriske og musiske uddannelser), samt i et vist 

omfang uddannelser inden for militær og politi. 

66 

Samlet set forventes godt 84 pct. af en ungdomsårgang 

at have gennemført mindst en 

ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. 

klasse. 

Set over en længere årrække er andelen af 

en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre 

en ungdomsuddannelse, steget. Fra 

ca. 75 pct. i 1990 til ca. 83 pct. i 2000. Herefter 

har andelen været uændret til svagt 

faldende. 

Boks 5.1 International sammenligning 

De internationale tal er baseret på Labour Force 

Survey (Arbejdskraftundersøgelsen) og er ikke 

fuldt sammenlignelige med de danske registerbaserede 

uddannelsesoplysninger. I den danske 

arbejdskraftundersøgelse trækkes oplysningerne 

om uddannelse som hovedregel fra uddannelsesregistrene, 

men der søges korrigeret for et eventuelt 

registreringsefterslæb via interview. Uddannelsesniveauet 

i arbejdskraftundersøgelsen 

vil derfor ligge over niveauet i registrene. Fra 

2006 til 2007 er der foretaget en metodeændring, 

der indebærer et fald i det opgjorte danske 

uddannelsesniveau. Metodeændringen vedrører 

blandt andet en ændret metode, når der 

opregnes fra stikprøve- til populationsniveau. 

Danske tal for 2007 er derfor ikke sammenlignelige 

med tal for tidligere år. Det er uafklaret, 

om metodeændringen har ført til større eller 

mindre sammenlignelighed med andre lande, 

men det opgjorte uddannelsesniveau i arbejdskraftundersøgelsen 

svarer fra 2007 og frem i 

højere grad til uddannelsesniveauet opgjort på 

baggrund af registeroplysninger.

Figur 5.3 Forventet gennemførelse 25 



100 

90 

80 

70 

60 

50 

Mindst en ungdomsuddannelse 

Ungdomsuddannelse 

1990 1995 2000 2005 

100 

Anm.: Baseret på profilmodellen 2008. Tal fra før 

2000 er kun beregnet for 1990 og 1995. Mellemliggende 

år er beregnet vha. lineær interpolation. Se 

Factbook.dk for en nærmere beskrivelse af profilmodellen. 


Hvis der i stedet ses på andelen, der forventes 

at gennemføre en ungdomsuddannelse 

inden for fem år efter 9. klasse, kan der 

imidlertid spores en positiv tendens de seneste 

år. I både 2007 og 2008 er andelen steget 

med omkring 1 pct.point, se figur 5.4. 

Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, 

at flere tager en gymnasial ungdomsuddannelse, 

der typisk gennemføres i umiddelbar 

forlængelse af folkeskolen. 

90 

80 

70 

60 

50 

Figur 5.4 Forventet gennemførelse 5 år 

efter 9. klasse, 1990-2008 

80 

70 

60 

50 

40 

30 



Alle 

1990 1995 2000 2005 

Piger 

Drenge 



år er beregnet vha. lineær interpolation. Se 

Factbook.dk for en nærmere beskrivelse af profilmodellen. 


Flere piger end drenge forventes at gennemføre 

en ungdomsuddannelse. Forskellen er 

på omkring 10 pct.point fem år efter 9. klasse, 

se figur 5.4. 

Færre unge indvandrere og efterkommere 

forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 

end unge af dansk herkomst. Det gælder 

især drenge, mens piger af anden herkomst 

end dansk i lige så høj grad som 

drenge af dansk herkomst forventes at have 

gennemført en ungdomsuddannelse fem år 

efter 9. klasse, se Factbook.dk. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

67 

5


Boks 5.2 Ungdomsuddannelser 

Gymnasiale ungdomsuddannelser består af de 

almengymnasiale uddannelser (stx, hf og IB) og 

de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og 

htx). Uddannelserne er enten 2- eller 3-årige. 

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser omfatter 

erhvervsuddannelser inden for det merkantile og 

tekniske område (eud), social- og sundhedsområdet 

(sosu), erhvervsgrunduddannelsen (egu) 

samt uddannelser inden for landbrug og søfart 

mv. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

varer mellem 1½ og 5 år, typisk 3-4 år. 

Unge med særlige behov: Kommunerne skal 

tilbyde unge udviklingshæmmede og andre unge 

med særlige behov, der ikke har mulighed for at 

gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, en 

særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. 

I 2008 begyndte knap 46.000 på en gymnasial 

uddannelse. Det er en stigning på omkring 

2.800 i forhold til året før. Knap 

57.000 gik i gang med en erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse svarende til et fald på 

godt 2.000 i forhold til 2007, se Factbook.dk. 

Udviklingen indikerer, at tendensen siden 

årtusindskiftet fortsætter, hvor en stigende 

andel af en årgang forventes at tage en gymnasial 

ungdomsuddannelse, mens andelen, 

der vil tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, 

er faldende, se figur 5.5. 

68 

Figur 5.5 Forventet gennemførelse af 



70 

60 

50 

40 

30 

20 

Gymnasial ungdomsuddannelse 

Erhvervsrettet ungdomsudannelse 

2000 2002 2004 2006 2008 

Anm.: Baseret på profilmodellen 2008. Forventet 

gennemførelse af gymnasial eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse 

25 år efter 9. klasse. Gymnasial og 

erhvervsrettet ungdomsuddannelse summer ikke til 

ungdomsuddannelse i alt, da ca. 10 pct. vil gennemføre 

begge uddannelser. Se Factbook.dk for en nærmere 

beskrivelse af profilmodellen. 


Alder og tidsforbrug 

På de gymnasiale uddannelser er langt de 

fleste under 18 år, når de påbegynder uddannelsen. 

Det er ikke tilfældet på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser, hvor 

mere end halvdelen er 18 år eller derover, 

når de går i gang, se Factbook.dk. 

Det afspejler, at mange holder uddannelsespauser 

efter folkeskolen, inden de går i gang 

med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 

For unge, der går den direkte vej gennem 

uddannelsessystemet, vil det gennemsnitligt 

tage 3,7 år at gennemføre en erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse efter afslutningen af 9. 

klasse. Men der går i gennemsnit 7½ år, fra 

de unge afslutter 9. klasse, til de færdiggør 

en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det 

ekstra tidsforbrug udgør dermed 3,8 år i 

gennemsnit, se figur 5.6. 

70 

60 

50 

40 

30 

20

Figur 5.6 Ekstra tidsforbrug på erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse 

År 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Uddannelsespause Studieskift 

Dobbelt ung.udd. 10. klasse 

Resttid Samlet mertidsforbrug 

Anm.: Baseret på profilmodellen 2008. Uddannelsespause 

er fx arbejde og rejseaktivitet. Dobbelt ungdomsuddannelse 

er tid anvendt på nye ungdomsuddannelsesforløb 

efter gennemførelse af én ungdomsuddannelse. 

Resttid dækker hovedsageligt tidsforbrug 

ud over den normerede studietid. Se Factbook.dk for 

en nærmere beskrivelse af profilmodellen. 


Det ekstra tidsforbrug er steget med godt tre 

måneder fra 2007 til 2008 efter at være faldet 

de foregående to år. Stigningen skyldes 

mere tid brugt på uddannelsespauser. 

Fuldførelse 

På de gymnasiale ungdomsuddannelser var 

det i 2008 mellem 73 pct. og 84 pct., der 

færdiggjorde deres uddannelse. Fuldførelsesprocenten 

var højest på stx og lavest på 

hf. Fuldførelsesprocenten har udvist en stigning 

på alle gymnasiale uddannelser i forhold 

til 2007, se Factbook.dk. 

På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

var det i 2008 under halvdelen, der fuldførte 

deres uddannelse. Fuldførelsesprocenten er 

faldet med mere end 10 pct.point siden 

2000, se figur 5.7. 

De fleste erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

består af et indledende grundforløb og 

et efterfølgende hovedforløb. På grundforløbet 

lå frafaldet på 33 pct. i 2008, mens 23 

pct. af de, der gik i gang med et hovedforløb, 

faldt fra, se Factbook.dk. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

Figur 5.7 Fuldførelse af erhvervsrettet 



70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


0 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Andel af elever, der er påbegyndt en uddannelse 

et givent år, og som forventes at fuldføre. Afbrud 

med efterfølgende start inden for 15 mdr. på 

samme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud. 

Fuldførelsesprocenterne for de seneste år er estimerede 

og derfor usikre. 


Den seneste indikator for frafaldet på grundforløbet 

viser imidlertid en positiv udvikling. 

Andelen af elever, der i løbet af det 

første halve år afbryder grundforløbet uden 

at vælge en anden erhvervsuddannelse, er 

faldet fra 26 pct. i skoleåret 2007/08 til 21 

pct. i skoleåret 2008/09, se Factbook.dk. 

Det relativt høje frafald på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser skal blandt andet 

ses i lyset af, at eleverne her generelt har 

svagere faglige forudsætninger med fra folkeskolen 

end eleverne på de gymnasiale 

uddannelser. 

En undersøgelse 3 viser, at hver sjette af de 

16½-årige erhvervsskoleelever var uden 

funktionelle læsekompetencer i 2006. Det 

samme gjorde sig gældende for mindre end 

1 pct. af gymnasieeleverne i samme aldersgruppe. 

3 

Egelund (2008), ”PISA og ungdomsuddannelserne 

2006”. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

69 

5


Det stigende frafald på erhvervsuddannelserne 

siden årtusindskiftet indebærer, at en 

faldende andel af en årgang forventes at 

gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 

Boks 5.3 Erhvervsgrunduddannelsen 

og ny mesterlære 

Erhvervsgrunduddannelsen: Unge under 30 år 

med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger 

har mulighed for at tage erhvervsgrunduddannelsen 

(egu), som er et særligt tilbud til denne 

gruppe. Uddannelsen er sammensat af elementer 

fra en række forskellige uddannelsesområder 

og varer som hovedregel to år og indbefatter 

både perioder på skole og perioder i praktik. 

Tilgangen til egu var på ca. 1.250 elever i 2009. 

Ny mesterlære: Med ordningen om ny mesterlære 

fra 2006 har eleverne på erhvervsuddannelsesområdet 

fået mulighed for at tage første år af 

deres uddannelse i en virksomhed og supplere 

med nødvendig skoleundervisning. Den resterende 

del af uddannelsen forløber som en almindelig 

erhvervsuddannelse. Der blev indgået 

ca. 1.550 aftaler om ny mesterlære i 2009. 

Praktikpladser 

Gennemførelsen af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse 

kan blandt andet hænge 

sammen med mulighederne for at få en 

praktikplads. 

Ved udgangen af juni 2010 var der ca. 9.100 

praktikpladssøgende elever, herunder ca. 

3.900 elever i skolepraktik. Det er en stigning 

på 2.750 elever i forhold til samme 

måned året før. Antallet af praktikpladssøgende 

ligger omtrent på samme niveau som 

i 2005, se figur 5.8. 

Stigningen i antallet af praktikpladssøgende 

elever skal ses i lyset af den økonomiske 

krise. 

70 

Figur 5.8 Praktikpladssøgende 

1.000 elever 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Anm.: Søgende ultimo juni inkl. elever i skolepraktik. 

Ekskl. sosu og pædagogisk grunduddannelse 

(pgu). Inkl. landbrugsuddannelser fra 2009. En del af 

faldet fra 2004 til 2005 er teknisk begrundet. 


Boks 5.4 Praktikpladspakker 

Regeringen har taget en række initiativer for at 

skaffe flere praktikpladser. I 2009 er der således 

indgået tre aftaler om praktikpladspakker, som 

skal medvirke til at skaffe flere praktikpladser i 

erhvervsuddannelserne. Der er blandt andet 

indført en præmie på op til 50.000 kr. til arbejdsgiverne 

pr. ny uddannelsesaftale (ordningen 

er tidsbegrænset til og med 2010). Desuden 

er kvaliteten i skolepraktikken styrket og kvoten 

til skolepraktik er øget med ca. 1.500 pladser 

årligt i 2009 og 2010. I kommuneaftalen for 

2010 indgår, at kommuner og regioner har en 

fælles forpligtelse til at oprette flere praktikpladser 

ligesom staten også har påtaget sig en 

forpligtelse til at oprette flere praktikpladser i 

2010. Samlet har partierne bag globaliseringsaftalen 

ekstraordinært afsat ca. 1,35 mia. kr. i 

2010-2012 til at skaffe op til 5.000 flere praktikpladser 

i 2010 i lyset af konjunkturerne. Regeringen 

vil tage initiativ til, at der inden for 

rammerne af AER-ordningen også etableres op 

til 5.000 ekstra praktikpladser i 2011. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2

Overgang til videre uddannelse og 

beskæftigelse 

Der er flere almengymnasiale end erhvervsgymnasiale 

studenter, der overgår til videregående 

uddannelse. Omkring to tredjedele af 

de almengymnasiale studenter fra årgang 

2006 påbegyndte en videregående uddannelse 

inden for godt to år efter studentereksamen. 

Blandt de erhvervsgymnasiale studenter 

var det tilfældet for omkring halvdelen. 

Andelen er steget for både almengymnasiale 

og erhvervsgymnasiale studenter siden 

2002, se figur 5.9. 

Figur 5.9 Studenter overgået til videregående 

uddannelse, 2001-2006 

Pct. af studenterne 

75 

50 

25 

0 

Almengymnasial 

Erhvervsgymnasial 

2002 2003 2004 2005 2006 

Anm.: Andel studenter, der er påbegyndt en videregående 

uddannelse inden for 27 måneder efter studentereksamen. 

Årstal angiver fuldførelsesåret for 

den gymnasiale uddannelse. 


Ti år efter eksamen er det mellem 8 og 15 

pct. af studenterne, der enten ikke er påbegyndt 

en erhvervskompetencegivende uddannelse 

eller er faldet fra uden at gå i gang 

med en ny. Andelen er lavest for stx og højest 

for hhx, se figur 5.10. 

75 

50 

25 

0 

Figur 5.10 Studenterrestgruppen 10 år 

efter eksamen, 2004-2008 

Pct. af studenterne 

30 

25 

20 

15 

10 

5 


Hf 

Hhx 

Htx 

Stx 

0 

0 

2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Tal fra fx 2008 angiver andelen af studenterårgangen 

fra 1998, der 10 år senere ikke har påbegyndt 

erhvervskompetencegivende uddannelse eller 

har afbrudt en uddannelse uden at påbegynde en ny. 

Kilde Danmarks Statistik og egne beregninger. 

I modsætning til de gymnasiale ungdomsuddannelser 

tager de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

sigte på beskæftigelse 

umiddelbart efter endt uddannelse. 

Beskæftigelsen blandt unge med en erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse er generelt 

høj. I 2007 var 98 pct. af de 30-34-årige i 

arbejdsstyrken med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse 

i beskæftigelse. Til sammenligning 

var det kun tilfældet for 93 pct. 

af den tilsvarende aldersgruppe, der havde 

folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

71 

5


Figur 5.11 Beskæftigede 30-34-årige, 

1998-2007 

Pct. af de 30-34-årige i arbejdsstyrken 

100 

95 

90 

85 

Erhvervsrettet ungdomsuddannelse 

Folkeskolen 

80 

1998 2000 2002 2004 2006 

100 

Anm.: Beskæftigede i pct. af arbejdsstyrken opgjort 

på højeste fuldførte uddannelse. 


Af de nyuddannede med en erhvervsrettet 

ungdomsuddannelse var 95 pct. i beskæftigelse 

i 2007. Der er imidlertid betydelige 

forskelle mellem uddannelserne, se Factbook.dk. 

Med den rette kombination af fag kan en 

erhvervsrettet ungdomsuddannelse også 

kvalificere til at gå i gang med en række 

korte og mellemlange videregående uddannelser. 

4 

Blandt unge, der afslutter en erhvervsuddannelse 

uden tidligere at have gennemført 

en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse, 

fortsætter ca. 6 pct. med en videregående 

uddannelse inden for de efterfølgende 

godt to år. Andelen har ligget relativt 

stabilt over en årrække, se Factbook.dk. 

4 Indførelsen af eux på erhvervsuddannelserne med 

virkning fra 1. august 2010 vil fremover gøre det 

muligt at opnå generelle studiekompetencer på niveau 

med hf, hvilket også vil give adgang til lange 

videregående uddannelser. 

72 

95 

90 

85 

80 

Rammevilkår for ungdomsuddannelserne 

Hvor mange unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, 

afhænger af en række forskellige 

rammevilkår. Helt centralt står de 

forudsætninger, eleverne har med sig fra 

folkeskolen, se kapitel 4. 

Indsatsen fra elever, lærere og ledelse samt 

den vejledning, de unge får, udgør ligeledes 

vigtige rammevilkår for ungdomsuddannelserne. 

Hertil kommer de love og aftaler, der 

regulerer denne indsats, de forskellige uddannelsestilbud 

samt de fysiske og økonomiske 

rammer for undervisningen, se figur 

5.12. 


Økonomi 



Undervisere 

Love og 


Elevernes 

forudsætninger 

Uddannelsestilbud 

Vejledning 

Økonomi 


penge på ungdomsuddannelser målt på udgifter 

pr. elev, se figur 5.13. 

Den internationale sammenligning skal dog 

tolkes med forsigtighed, da opbygning og 

indhold i ungdomsuddannelser varierer meget 

på tværs af landene.

Figur 5.13 Udgifter pr. elev, 2006 

CHE 

NOR 

USA 

AUT 

FRA 

DNK 6 (6) 

NLD 

AUS 

DEU 

KOR 

IRE 

UK 

SWE 

JPN 

OECD 

ITA 

ISL 

PRT 

NZL 

FIN 

CZE 

HUN 

POL 

SVK 

MEX 

TUR 

0 50 100 150 200 


Anm.: Købekraftskorrigeret. 


Uddannelsestilbud 

For at alle unge kan få en ungdomsuddannelse, 

skal der være uddannelsestilbud til 

elever med forskellige forudsætninger. Det 

gælder ikke mindst på de erhvervsrettede 

ungdomsuddannelser. 


Den overvejende del af erhvervsuddannelserne 

har i dag to trin, der begge giver erhvervskompetencer. 

Fx kan en elev afslutte 

trin 1 som automontør efter to år og færdiggøre 

trin 2 efter fire år som mekaniker. 

Eleverne i erhvervsuddannelserne har samtidig 

mulighed for at vælge forskellige niveauer 

i både faglige og almene fag. Herudover 

skal eleverne tilbydes højere niveauer i 

fag, der har betydning for adgangen til videregående 

uddannelser. 

Underviserne 

Undervisningsindsatsens omfang og lærernes 

faglige såvel som pædagogiske kompetencer 

har afgørende betydning for elevernes 

udbytte af undervisningen. 

Lærernes undervisningsindsats skal blandt 

andet ses i lyset af, hvordan arbejdstiden 

anvendes. I 2006 blev der foretaget en kortlægning 

af lærernes arbejdstid på ungdomsuddannelserne. 

Af kortlægningen fremgår 

det, at lærerne ved de gymnasiale ungdomsuddannelser 

i gennemsnit underviser mindre 

end 25 pct. af arbejdstiden. Inden for de 

erhvervsrettede ungdomsuddannelser underviser 

lærerne knap 33 pct. af arbejdstiden på 

det merkantile og tekniske område (eud), 

mens lærere ved sosu-uddannelserne i gennemsnit 

underviser 25 pct. af arbejdstiden, 


73 

5


Figur 5.14 Lærernes arbejdstid, 2006 

Pct. af nettoarbejdstiden 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

stx hhx htx eud sosu 

100 

Undervisning Forberedelse Pauser Øvrige opgaver 

Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. ekskl. ferie og fridage). 

”Øvrige opgaver” omfatter en række forskellige 

administrative opgaver, mødevirksomhed samt i 

denne opgørelse rette- og eksamenstid mv. 

Kilde: Rambøll Management A/S for Undervisningsministeriet 

(2007), Kortlægning af lærernes 

arbejdstid på de almene gymnasier samt på erhvervsskolerne. 

Mens der kun er mindre variationer i undervisningens 

andel af lærernes arbejdstid på 

tværs af de forskellige ungdomsuddannelser, 

er der til gengæld grundliggende forskelle 

på de krav, der stilles til lærernes faglige og 

pædagogiske kompetencer, se boks 5.5. 

74 

80 

60 

40 

20 

0 

Boks 5.5 Underviserkompetencer 

Gymnasiale ungdomsuddannelser: Lærere på de 

almengymnasiale uddannelser skal ved ansættelse 

have en uddannelse om cand.mag. eller 

cand.scient. På de erhvervsgymnasiale uddannelser 

skal lærerne ligeledes i de fleste tilfælde 

have en uddannelse på kandidatniveau. Kandidater 

uden pædagogikum fastansættes, hvorefter 

de i løbet af det første ansættelsesår skal gennemføre 

en teoretisk og praktisk pædagogikumuddannelse. 

Pædagogikumuddannelsen er fra 

2009 fælles for alle gymnasiale uddannelser. 

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser: Underviserne 

skal ved ansættelsen have en erhvervsrettet 

uddannelse, der i relevant omfang er suppleret 

med fortsat eller videregående uddannelse, 

herunder efteruddannelse, samt have 2-5 års 

relevant erhvervserfaring. Lærere, der ansættes 

efter 15. januar 2010, skal inden for de tre første 

ansættelsesår gennemføre en diplomuddannelse 

i erhvervspædagogik. Lærere, der ved ansættelse 

ikke havde en bred almen baggrund svarende 

til mindst hf-niveau, skal ligeledes inden for tre 

år have opnået dette.

Videregående uddannelser 

Danmark ligger i den øvre ende af det internationale 

midterfelt, når det gælder andelen 

af 25-34-årige med en videregående uddannelse, 

men der er et stykke op til top 5. 

Danmarks placering kan i nogen grad afspejle, 

at danske unge bliver sent færdige 

med deres uddannelse sammenlignet med 

unge i andre europæiske lande. 


uddannelse vil være forbundet med en betydelig 

gevinst for samfundet i form af en 

større arbejdsstyrke og et højere uddannelsesniveau 

i arbejdsstyrken. For den enkelte 

er der også væsentlige økonomiske gevinster 

ved at komme tidligere ud på arbejdsmarkedet. 

Andel med en videregående 

uddannelse 

Andelen med en videregående uddannelse er 

stigende i Danmark. I 2007 1 havde omkring 

35 pct. af de 25-34-årige en videregående 

uddannelse. Andelen er steget med godt 10 

pct.point siden 1999, se figur 6.1. 

1 Der er offentliggjort foreløbige tal for 2008. Tallene 

er imidlertid forbundet med et registreringsefterslæb, 

hvorfor de ikke kan sammenlignes med de endelige 

tal for tidligere år. 

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 

Figur 6.1 25-34-årige med en videregående 

uddannelse, 1999-2007 


40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Videregående uddannelser i alt 

MVU 

LVU 

KVU 

1999 2001 2003 2005 2007 

Anm.: KVU, MVU og LVU er hhv. korte, mellemlange 

og lange videregående uddannelser. MVU er 

inkl. universitetsbachelorer. Beregningerne medtager 

ikke indvandrere, da det ikke fuldt ud er muligt at 

belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den 

seneste undersøgelse af indvandreres medbragte 

uddannelse kun dækker personer indvandret til og 

med 2004. 

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse og egne beregninger. 

Ses der på de forskellige typer af videregående 

uddannelser, havde knap 7 pct. af de 

25-34-årige en kort videregående uddannelse, 

mens lidt over 19 pct. havde en mellemlang 

videregående uddannelse. Knap 9 pct. 

havde en lang videregående uddannelse. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

75 

6

6 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 

I international sammenligning ligger Danmark 

i den øvre ende af midterfeltet, når det 

gælder andelen af 25-34-årige med en videregående 

uddannelse, se figur 6.2. 

Figur 6.2 Andel af 25-34-årige med en 

videregående uddannelse, 2007 

KOR 

CAN 

JPN 

NZL 

IRE 

NOR 

FRA 

BEL 

AUS 

USA 

DNK 11 (9) 

SWE 

FIN 

ESP 

UK 

NLD 

CHE 

OECD 

ISL 

POL 

GRC 

DEU 

HUN 

PRT 

MEX 

AUT 

ITA 

SVK 

CZE 

TUR 

0 10 20 30 40 50 60 


Anm.: De internationale tal er ikke fuldt ud sammenlignelige 

med de danske registerbaserede uddannelsesoplysninger, 

se boks 6.1. 


Danmark er rykket to pladser tilbage sammenlignet 

med sidste års redegørelse, hvilket 

skyldes en metodeændring fra 2006 til 

2007, se boks 6.1. 

76 

Boks 6.1 International sammenligning 

De internationale tal er baseret på Labour Force 

Survey (Arbejdskraftundersøgelsen) og er ikke 

fuldt sammenlignelige med de danske registerbaserede 

uddannelsesoplysninger. I den danske 

arbejdskraftundersøgelse trækkes oplysningerne 

om uddannelse som hovedregel fra uddannelsesregistrene, 

men der søges korrigeret for et eventuelt 

registreringsefterslæb via interview. Uddannelsesniveauet 

i arbejdskraftundersøgelsen 

vil derfor ligge over niveauet i registrene. Fra 

2006 til 2007 er der foretaget en metodeændring, 

der indebærer et fald i det opgjorte danske 

uddannelsesniveau. Metodeændringen vedrører 

blandt andet en ændret metode, når der 

opregnes fra stikprøve- til populationsniveau. 

Danske tal for 2007 er derfor ikke sammenlignelige 

med tal for tidligere år. Det er uafklaret, 

om metodeændringen har ført til større eller 

mindre sammenlignelighed med andre lande, 

men det opgjorte uddannelsesniveau i arbejdskraftundersøgelsen 

svarer fra 2007 og frem i 

højere grad til uddannelsesniveauet opgjort på 

baggrund af registeroplysninger. 

Givet uddannelsesadfærden i 2008 forventes 

knap 47 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre 

en videregående uddannelse inden 

for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til niveauet 

året før, se figur 6.3. 

Set over en længere årrække er andelen af 

en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre 

en videregående uddannelse, steget. 

I dag får knap halvdelen af en ungdomsårgang 

en videregående uddannelse, mens det 

var omkring en tredjedel i 1990. I de seneste 

år har andelen dog ligget relativt stabilt.

At andelen har ligget stabilt de seneste år 

dækker over, at færre forventes at tage en 

kort eller mellemlang videregående uddannelse, 

mens flere forventes at gennemføre en 

lang videregående uddannelse. I dag forventes 

19 pct. af en årgang at få en lang videregående 

uddannelse. I 2000 var det knap 14 

pct. 

Samlet set forventes flere kvinder end mænd 

at gennemføre en videregående uddannelse 

inden for 25 år efter 9. klasse. Forskellen er 

særlig udtalt for de mellemlange videregående 

uddannelser, men gør sig i stigende 

grad også gældende for de lange videregående 

uddannelser, se Factbook.dk. 




50 

40 

30 

20 

10 

0 

Videregående uddannnelse i alt 

KVU 

MVU 

LVU 

1990 1995 2000 2005 



år er beregnet vha. lineær interpolation. MVU 

inkluderer universitetsbachelorer. Se Factbook.dk for 

en nærmere beskrivelse af profilmodellen. 


Hvis der i stedet ses på andelen, der forventes 

at gennemføre en videregående uddannelse 

inden for ti år efter 9. klasse, har der 

været en positiv udvikling siden årtusindskiftet. 

I dag er det ca. 32 pct. af en årgang 

mod ca. 25 pct. i 2000, se figur 6.4. 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


Boks 6.2 Videregående uddannelser 

Korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser 

mv.) varer 1½-2½ år og indeholder 

mindst tre måneders praktik. Adgangskravet 

er enten en gymnasial uddannelse eller en 

erhvervsuddannelse. Uddannelserne kvalificerer 

til praksisnære erhvervsfunktioner, fx installatør, 

datamatiker, og designteknolog. Derudover 

findes korte videregående uddannelser inden for 

blandt andet politi, forsvar og det kunstneriske 

område. 

Mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser 

mv.) varer 3-4 år 

og indeholder mindst seks måneders praktik. 

Adgangskravet er typisk en gymnasial uddannelse. 

Uddannelserne kvalificerer til praksisnære, 

komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner, 

fx folkeskolelærer, sygeplejerske, 

diplomingeniør og journalist. Derudover 

findes mellemlange videregående uddannelser 

inden for blandt andet søfart, forsvar og det 

kunstneriske område. 

Lange videregående uddannelser udbydes på 

universiteterne og består af en 3-årig bacheloruddannelse 

efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse. 

Bacheloruddannelsen er en selvstændig 

afsluttet uddannelse, som giver både erhvervskompetence 

og adgang til en kandidatuddannelse, 

fx civilingeniør, jura og lægevidenskab. 

Ud over universitetsuddannelser findes 

lange videregående uddannelser inden for forsvaret 

og det kunstneriske område. 

77 

6





50 

40 

30 

20 

10 

0 

Videregående uddannelse i alt 

KVU 

MVU 

1990 1995 2000 2005 

LVU 

Anm.: Baseret på profilmodellen. Tal fra før 2000 er 

kun beregnet for 1990 og 1995. Mellemliggende år er 

beregnet vha. lineær interpolation. MVU inkluderer 

universitetsbachelorer. Se Factbook.dk for en nærmere 



Lidt over 43.000 personer gik i gang med en 

videregående uddannelse i 2008. Det er godt 

3.000 personer færre end året før. Udviklingen 

kan blandt andet afspejle, at de særligt 

gode beskæftigelsesmuligheder i første 

halvdel af 2008 har afholdt nogle fra at påbegynde 

en uddannelse. 

Tal for optaget på de videregående uddannelser 

indikerer således en kraftig stigning i 

tilgangen i 2009 og 2010, se figur 6.5. 

Figur 6.5 Optag på de videregående 

uddannelser, 2000-2010 

1.000 personer 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2000 2002 2004 2006 2008 2010 

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, KOT. 

78 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Alder og tidsforbrug 

I international sammenligning er kun islandske 

og svenske studerende ældre end danske, 

når de første gang påbegynder en videregående 

uddannelse, se figur 6.6. 

Figur 6.6 Medianalder ved tilgang til 


År 

24 

22 

20 

18 

16 

25 (23) 

JPN 

BEL 

KOR 

GRC 

ESP 

IRE 

UK 

USA 

MEX 

NLD 

ITA 

TUR 

POL 

NOR 

OECD 

CZE 

HUN 

SVK 

AUT 

AUS 

PRT 

NZL 

DEU 

FIN 

CHE 

DNK 

SWE 

ISL 

Anm.: Medianalder for studerende, når de første gang 

påbegynder en videregående uddannelse (MVU eller 

LVU). 


Danske tal viser, at den typiske alder ved 

påbegyndelse af videregående uddannelse 

(medianalderen) har været faldende siden 

2004. Faldet har været særlig udtalt for de 

mellemlange videregående uddannelser, 

hvor medianalderen er faldet fra 24 år i 2004 

til 22,7 år i 2008, se Factbook.dk. 

Samtidig viser tal for optaget på de videregående 

uddannelser en tendens til, at stadig 

flere er under 21 år, når de bliver optaget. I 

2010 var det tilfældet for knap 30 pct. af de 

nyoptagne mod 20 pct. i 2000, se Factbook.dk. 

24 

22 

20 

18 

16

Unge, der tager en videregående uddannelse, 

bruger i gennemsnit mellem 3½ og 4½ år 

ekstra på at komme gennem uddannelsessystemet 

i forhold til den direkte vej fra 9. 

klasse. Den største del af det ekstra tidsfor- 

brug ligger uden for uddannelsessystemet 

i form af uddannelsespauser. På de lange vi- 

deregående uddannelser udgør resttid – hovedsageligt 

tidsforbrug ud over den normerede 

studietid – dog også en væsentlig del af 

det ekstra tidsforbrug, se figur 6.7. 

Figur 6.7 Ekstra tidsforbrug, 2007 og 

2008 

År 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

KVU MVU LVU 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

Uddannelsespause 

Dobbelt ungd.udd. 

Resttid 

Studieskift 

10. klasse 

Anm.: Baseret på profilmodellen 2008. MVU dækker 

også universitetsbachelorer. Uddannelsespause er fx 

arbejde og rejseaktivitet. Dobbelt ungdomsuddannelse 

er tid anvendt på nye ungdomsuddannelsesforløb 

efter gennemførelse af én ungdomsuddannelse. Resttid 

dækker hovedsageligt tidsforbrug ud over den 

normerede studietid. Se Factbook.dk for en nærmere 



Det gennemsnitlige ekstra tidsforbrug er 

reduceret en smule det seneste år. Det gælder 

blandt andet på de lange videregående 

uddannelser, hvor det ekstra tidsforbrug er 

reduceret fra 4,5 år i 2007 til 4,3 år i 2008. 

Reduktionen skyldes især mindre tidsforbrug 

ud over den normerede studietid. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 


Den relativt sene alder ved påbegyndelse af 

videregående uddannelse og det ekstra tidsforbrug 

i form af studieskift og tidsforbrug 

ud over den normerede studietid indebærer, 

at størstedelen af de danske studerende er 

over 25 år, når de færdiggør deres videregående 

uddannelser, se Factbook.dk. 

I mange andre europæiske lande har hovedparten 

af de studerende færdiggjort deres 

videregående uddannelse, når de fylder 25 

år, se figur 6.8. 

Figur 6.8 25 år eller yngre ved gennemførelse, 

2007 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

15 (15) 

BEL 

NLD 

TUR 

GRC 

CZE 

ESP 

UK 

SVK 

PRT 

AUT 

HUN 

OECD 

POL 

ITA 

NOR 

DNK 

CHE 

DEU 

FIN 

ISL 

SWE 

Anm.: Vedrører første gennemførte videregående 

uddannelse, herunder universitetsbacheloruddannelser. 

Ekskl. visse korte videregående uddannelser. 

Personer med uoplyst alder ved gennemførelse er 

udeladt i beregningerne. Der findes kun tal for europæiske 

lande. Tal for Slovakiet er fra 2006. 

Kilde: Eurostat og egne beregninger. 


uddannelse vil være forbundet med betydelige 

gevinster for samfundet, da det både 

indebærer en større arbejdsstyrke, et højere 

uddannelsesniveau i arbejdsstyrken samt 

højere skatteindtægter og lavere udgifter for 

det offentlige. Samtidig er der en væsentlig 

økonomisk gevinst for den enkelte ved at 

komme tidligere ud på arbejdsmarkedet. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

79 

6


Fuldførelse 

Det er ikke alle unge, der fuldfører den uddannelse, 

de går i gang med. Nogle ombestemmer 

sig og påbegynder en anden uddannelse. 

Andre dropper helt ud af uddannelsessystemet. 

Set over perioden 2000-2008 har der været 

en tendens til stigende fuldførelsesprocenter 

på de lange videregående uddannelser og 

særligt for universitetsbachelorer. Der har 

ikke været en tilsvarende tendens på de korte 

og mellemlange videregående uddannelser, 

se figur 6.9. 

Med undtagelse af mellemlange videregående 

uddannelser har fuldførelsesprocenterne 

dog udvist en stigning på alle typer af videregående 

uddannelser det seneste år. 

Figur 6.9 Fuldførelsesprocenter, 2000- 

2008 


90 

85 

80 

75 

70 

65 

KVU 

MVU 

LVU 

Universitetsbachelorer 

60 

60 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Andel af de studerende, der er påbegyndt en 

KVU, og som ender med at gennemføre en KVU. 

Tilsvarende for de øvrige typer af videregående uddannelser. 

MVU er ekskl. universitetsbachelorer. 

Afbrud med efterfølgende start inden for 15 mdr. på 

samme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud. 

Fuldførelsesprocenterne for de seneste år er estimerede 

og derfor usikre. 


80 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

Sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse 

afhænger blandt andet af de studerendes 

forudsætninger fra ungdomsuddannelsen. 

Jo højere adgangsgivende eksamenskarakter, 

desto større er sandsynligheden 

for at gennemføre uddannelsen. 

Det gælder især for universitetsbachelorer, 

hvor tal fra 2005 viser, at under halvdelen af 

de studerende med et gennemsnit under 7,5 

fuldfører, mens det er op mod 80 pct. af de 

studerende med et gennemsnit over 8,5. 2 

På de korte videregående uddannelser og 

professionsbacheloruddannelserne er der i 

mindre grad en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet 

og sandsynligheden for at 

fuldføre, se Factbook.dk. 

Fagområder 

Videregående uddannelser inden for fagområder 

som natur og teknik retter sig typisk 

mod det private erhvervsliv. 

I 2007 var 29 pct. af de nyuddannede i Danmark 

uddannet inden for natur, teknik eller 

sundhed. Det placerer Danmark under gennemsnittet 

for OECD-landene, se figur 6.10. 

Danmark er det seneste år rykket én plads 

tilbage i det internationale felt, selv om andelen 

af nyuddannede inden for de tre fagområder 

er steget med knap 1 pct.point. Det 

skyldes, at Canada, der tidligere har ligget 

under Danmark, har øget andelen væsentligt 

fra 2006 til 2007. 

2 

Da tallene er fra 2005, er der tale om den gamle 

karakterskala.

Figur 6.10 Nyuddannede inden for natur, 

teknik og sundhed, 2007 

PRT 

SWE 

FIN 

AUT 

DEU 

ESP 

KOR 

GRC 

UK 

FRA 

ITA 

NOR 

SVK 

OECD 

BEL 

AUS 

CAN 

CHE 

MEX 

DNK 

NZL 

USA 

CZE 

NLD 

ISL 

POL 

TUR 

HUN 

IRE 

JPN 

19 (18) 

0 10 20 30 40 50 60 

Pct. af de nyuddannede 

Kilde: OECD, Education database. 

Danske tal viser, at andelen af nyuddannede 

inden for natur, teknik eller sundhed er steget 

fra ca. 34 pct. i 2007 til ca. 36 pct. i 

2008. 3 Det skyldes hovedsageligt en stigning 

inden for sundhed, mens andelen af 

nyuddannede inden for natur og teknik har 

holdt sig nogenlunde uændret, se Factbook.dk. 

International studentermobilitet 

Unge, der uddanner sig i udlandet, kan være 

en kilde til ny viden. Samtidig kan internationale 

studerende medvirke til at internationalisere 

studie- og forskningsmiljøet. 

3 Uddannelser kategoriseres ikke helt ens i nationale 

og internationale opgørelser. Derfor kan de internationale 

tal afvige fra de danske tal. 


De studerende kan enten vælge at tage hele 

deres uddannelse i udlandet eller gennemføre 

en del af uddannelsen via et udvekslingsophold. 

I 2008/09 var der ca. 8.500 danskere, 

der studerede i udlandet. Antallet har 

ligget relativt stabilt over en årrække. Samme 

år var der ca. 16.700 internationale studerende 

i Danmark. Antallet har været jævnt 

stigende siden 2004/05, se figur 6.11. 

Figur 6.11 Studerende til og fra Danmark, 

2004/05-2008/09 

1.000 studerende 

20 

15 

10 

5 

0 

Internationale studerende i Danmark 

Danske studerende i udlandet 

2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Tallene dækker både hele uddannelser og 

udvekslingsophold, se Factbook.dk. 

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse. 

Højt kvalificerede internationale studerende 

kan bidrage til at imødekomme danske virksomheders 

efterspørgsel efter kvalificeret 

arbejdskraft i det omfang, de efterfølgende 

får beskæftigelse i Danmark. 

En undersøgelse fra 2008 viser, at godt 30 

pct. af de internationale studerende, der afsluttede 

en uddannelse i perioden 2001- 

2005, var beskæftiget i Danmark ét år efter, 


I 2007 udgjorde internationale studerende 

omkring 5,5 pct. af samtlige studerende på 

de videregående uddannelser. Det giver 

Danmark en forholdsvis god placering i 

sammenligning med andre ikke-engelsktalende 

OECD-lande. Blandt de nordiske 

lande har Danmark den største andel af internationale 

studerende, se figur 6.12. 

20 

15 

10 

5 

0 

81 

6


Figur 6.12 Internationale studerende, 

2007 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

10 (11) 

AUS 

UK 

CHE 

NZL 

AUT 

IRE 

CAN 

BEL 

OECD 

CZE 

DNK 

SWE 

ISL 

NLD 

FIN 

USA 

HUN 

JPN 

NOR 

ESP 

SVK 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

Anm.: Internationale studerende i pct. af det samlede 

antal studerende på videregående uddannelser. For 

Canada er tal fra 2005. Der mangler data for en række 

lande. 


Beskæftigelse efter uddannelse 

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 

med en videregående uddannelse har været 

stigende frem mod 2007. Det gælder især 

for nyuddannede med en kort eller en lang 

videregående uddannelse, se figur 6.13. 

Beskæftigelsesmulighederne for nyuddannede 

svinger med konjunkturerne, men beskæftigelsen 

blandt nyuddannede giver ikke 

desto mindre en indikation af, om uddannelsessystemet 

producerer de typer uddannelser, 

arbejdsmarkedet efterspørger. 

Der er fx høj beskæftigelse blandt nyuddannede 

med en lang videregående uddannelse 

inden for naturvidenskab. På de korte og 

mellemlange videregående uddannelser 

gælder det samme fx installatører og diplomingeniører 

inden for it. Til gengæld er 

beskæftigelsen forholdsvis lav for nyuddannede 

med en lang videregående uddannelse 

inden for litteraturvidenskab eller kunsthistorie, 


82 

6 

4 

2 

0 

Figur 6.13 Beskæftigelse for nyuddannede, 

1997-2007 

Pct. af nyuddannede 

100 

90 

80 

70 

60 

KVU 

MVU 

LVU 

1997 1999 2001 2003 2005 2007 

100 

Anm.: Andelen, der er beskæftiget, udvandret eller 

under højere uddannelse 4-19 måneder efter færdiggjort 

uddannelse, blandt studerende, der blev færdige 

i perioden 1/6 året før til 31/5. 

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 

Rammevilkår for de videregående 

uddannelser 

Hvor mange unge, der får en videregående 

uddannelse, og kvaliteten af uddannelsen 

afhænger af en række forskellige rammevilkår, 

herunder de forudsætninger de studerende 

har med sig fra ungdomsuddannelserne. 

Hertil kommer uddannelsesinstitutionernes 

indsats, de studerendes egen indsats, de 

fysiske og økonomiske rammer for undervisningen 

samt reguleringen gennem love, 

regler og aftaler mv., se figur 6.14. 


Økonomi 

Uddannelsesstøtte mv. 


Videregående 

uddannelser 

Love og 


UddannelsesUddannelsesinstitutionerneinstitutionerne 

90 

80 

70 

60 

De De studerendes 

studerendes 

forudsætninger

Økonomi 

I Danmark er videregående uddannelse som 

hovedregel gratis. Samtidig er den danske 

uddannelsesstøtte forholdsvis generøs sammenlignet 

med andre OECD-lande. 

Målt pr. studerende bruger Danmark relativt 

mange ressourcer på de videregående uddannelser. 

I 2006 brugte Danmark ca. 

11.000 dollar per studerende og indtog dermed 

en placering i top 5 blandt OECDlandene, 


Figur 6.15 Udgifter til videregående 

uddannelse per studerende, 2006 

USA 

CAN 

CHE 

DNK 4 (4) 

NOR 

AUT 

AUS 

NLD 

UK 

SWE 

BEL 

OECD 

IRE 

FRA 

NZL 

DEU 

FIN 

ESP 

KOR 

PRT 

CZE 

ISL 

ITA 

MEX 

SVK 

HUN 

TUR 

POL 

0 5 10 15 20 25 

1.000 dollar 

Anm.: Købekraftskorrigeret. Udgifter til videregående 

uddannelse ekskl. studiestøtte og udgifter til 

forskning. De internationale tal for Danmark er inkl. 

forskningsudgifter. De danske udgifter til videregående 

uddannelse ekskl. forskningsudgifter er derfor 

beregnet ud fra nationale tal for fordelingen af udgifter 

til hhv. videregående uddannelse og forskning. 

Tal for Canada og Island er fra 2003. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, 2009, Danmarks 

Statistik og egne beregninger. 


Danmarks udgifter til uddannelsesstøtte er 

samtidig de højeste i OECD-lande, se figur 

6.16. 

Figur 6.16 Uddannelsesstøtte og studielån, 

2006 

DNK 1 (1) 

AUT 

FIN 

NOR 

NZL 

SWE 

USA 

NLD 

BEL 

IRE 

DEU 

HUN 

AUS 

OECD 

ITA 

SVK 

PRT 

FRA 

ESP 

CHE 

CAN 

UK 

CZE 

KOR 

MEX 

TUR 

POL 

JPN 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

Pct. af BNP 

Uddannelsesstøtte Studielån 

Anm.: Tal for Canada er fra 2005. 


Hvis uddannelsesstøtte blev medregnet i 

udgifterne til videregående uddannelse, ville 

Danmark sandsynligvis ligge endnu højere. 

Privatøkonomisk afkast 

Kombinationen 

af gratis uddannelse og en 

generøs 

uddannelsesstøtte betyder samlet 

set, at omkostningerne i Danmark ved at 

tage en videregående uddannelse er blandt 

de laveste i OECD. 4 

4 Se Oliveira Martins, J. et al. (2007), ”The Policy 

Determinants of Investment in Tertiary Education”, 

83 

6


Den generøse uddannelsesstøtte indebærer 

dog også, at danske unge har et mindre økonomisk 

incitament til at gøre deres uddannelse 

hurtigt færdig end unge i de fleste andre 

lande. 

I den forbindelse viser en OECD- 

undersøgelse 

eregående uddannelse. 

5 , at jo større en andel uddannelsesstøtten 

udgør i forhold til lønnen for 

en ung i ufaglært arbejde, desto højere er 

færdiggørelsesalderen for studerende, der 

tager en vid 

Det privatøkonomiske afkast, dvs. det økonomiske 

afkast for den enkelte person af at 

tage en videregående uddannelse, svarer i 

Danmark nogenlunde til niveauet i andre 

OECD-lande. Det skyldes dog først og 

fremmest, at den offentlige uddannelsesstøt 

te er højere i Danmark end i andre lande, se 

Factbook.dk. 

Hvis der ses bort fra uddannelsesstøtten, er 

det privatøkonomiske afkast af at tage en 

videregående uddannelse i Danmark blandt 

de laveste i OECD, se figur 6.17. 

OECD Economic Department Working Papers, No. 

576. 

5 OECD (2010),”Jobs for Youth: Denmark”. 

84 

Figur 6.17 Privatøkonomisk afkast af 


Indeks 

(OECD=100) 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Mænd Kvinder 

PRT 

ITA 

USA 

CZE 

POL 

HUN 

IRE 

KOR 

CAN 

FIN 

BEL 

AUT 

ESP 

AUS 

DEU 

TUR 

FRA 

NZL 

NOR 

SWE 

DNK 

300 

250 

200 

150 

100 

Anm.: Ekskl. uddannelsesstøtte. Der findes ikke tal 

for alle OECD-lande. Tal for Finland, Irland, Italien, 

Polen og Spanien er fra 2004. Tal for Korea er fra 

2003. 


Uddannelsesinstitutionerne 

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre attraktive 

studiemiljøer og undervisning af høj 

international 

kvalitet. Det kræver, at institu- 

tionerne løbende arbejder med at udvikle 

kvaliteten i uddannelserne, herunder i forhold 

til undervisernes faglige og pædagogiske 

kompetencer og anvendelsen af undervisernes 

arbejdstid. 

50 

0

Kvaliteten 

i uddannelserne 

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre et højt 

fagligt 

niveau, at undervisningen er baseret 

på den nyeste viden, og at de studerende 

udvikler kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets 

og samfundets behov. 

Kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutionerne 

stiller derfor høje krav til undervisernes 

faglige og pædagogiske kompetencer, 

se 

boks 6.3. 

Boks 6.3 Underviserkompetencer 

Korte og mellemlange videregående uddannelser: 

Undervisere ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 

skal have et kvalifikationsniveau, 

der er højere end afgangsniveauet 

for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau 

forstås dokumenteret teoretisk, faglig samt 

erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. 

Herudover kommer pædagogiske kompetencer. 

I forbindelse med akkreditering bliver 

uddannelserne herudover vurderet på, om underviserne 

gennem løbende kompetenceudvikling 

og andre aktiviteter er ajourført med nyeste 

viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner 

samt relevant forskning. 

Lange videregående uddannelser: Undervisningen 

ved universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser 

er forskningsbaseret. Ansættelser 

på professor-, lektor- og adjunktniveau forudsætter 

uddannelseskvalifikationer på ph.d.niveau. 

Andre ansættelser, som fx ph.d.stipendiat, 

ekstern lektor eller videnskabelig 

assistent forudsætter uddannelseskvalifikationer 

på kandidatniveau. En forudsætning for ansættelse 

er ligeledes en positiv bedømmelse af faglige 

kvalifikationer inden for forskning, undervisning, 

formidling m.v. Der skal nedsættes et 

bedømmelsesudvalg ved ansættelser på professor- 

eller lektorniveau af mere end to års varighed. 

En forudsætning for ansættelse på lektorniveau 

er, at ansøgere har modtaget supervision 

og pædagogisk opkvalificering. 


Undervisernes arbejdstid 

Et højt afkast af de betydelige offentlige 

investeringer, der går til videregående uddannelse, 

forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne 

anvender ressourcerne effektivt. 

Der blev i 2006 foretaget en kortlægning af 

arbejdstiden på de korte og mellemlange 

videregående uddannelser. Det fremgik heraf, 

at underviserne i gennemsnit bruger 20 

pct. af arbejdstiden på undervisning. Tiden 

til forberedelse er reguleret i forhold til antallet 

af undervisningstimer, og i 2006 anvendtes 

mellem 29 pct. og 45 pct. af arbejdstiden 

på forberedelse, se figur 6.18. 

Kortlægningen viste samtidig, at der er betydelige 

forskelle på den gennemsnitlige 

undervisningstid mellem uddannelsesinstitutionerne, 


Figur 6.18 Undervisernes arbejdstid, 

2006 

Pct. af nettoarbejdstiden 

100 

80 

60 

40 

20 

100 

0 

0 

KVU MVU MVU MVU 

(Lærer/ (Social og (Ingeniør) 

pædagog) sundhed) 

Undervisning Forberedelse Pauser Øvrige opgaver 

Anm.: Nettoarbejdstid (bruttoarbejdstid ekskl. ferie 

og fridage). ”Øvrige opgaver” omfatter en række 

forskellige administrative opgaver, mødevirksomhed 

mellem lærerne indbyrdes og andre faggrupper i og 

uden for institutionen mv. 

Kilde: Rambøll Management A/S for Undervisningsministeriet 

(2007). 

80 

60 

40 

20 

85 

6

INNOVATION, FORSKNING OG IVÆRKSÆTTERE III 

7. Virksomhedernes forskning, 91 

udvikling og innovation 

Fornyelse i erhvervslivet 91 

Rammevilkår for innovation 96 

8. Offentlig forskning og universiteter 101 

Offentlig forskning 101 

Rammevilkår for offentlig forskning 105 

9. Iværksættere 111 

Nye virksomheder 111 

Nye vækstvirksomheder 112 

Rammevilkår for iværksættere 113

1. 

Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved en 

svag produktivitetsudvikling. En af forklaringerne 

kan være en lav grad af fornyelse af 

produkter og processer mv. 


Danmark i 2020 skal være blandt de 

lande i verden, hvor virksomhederne 

er mest innovative. 

De offentligt finansierede udgifter til 

forskning og udvikling i 2010 skal 

udgøre 1 pct. af bruttonationalproduktet, 

og at mindst et dansk universitet 

i 2020 skal ligge i Europas top 

10. 

Danmark i 2020 skal være blandt de 

lande, der er bedst til at skabe nye 

vækstvirksomheder. 

En række indikatorer peger på, at innovationen 

i dansk erhvervsliv kun ligger i det internationale 

midterfelt, og afstanden til de 

bedste lande er øget. 

Under 40 pct. af de danske virksomheder 

har introduceret nye produkter og/eller processer 

inden for de seneste tre år. Det er 

mindre end virksomhederne i en række andre 

lande. Det kan gøre det svært for danske 

virksomheder at gøre sig gældende i den 

globale konkurrence. 

Medarbejdernes kompetencer er en vigtig 

kilde til innovation i virksomheder. Uddannelsesniveauet 

er forholdsvist højt i Danmark, 

men i den private sektor er kun knap 

23 pct. af de ansatte højtuddannede. I en 

række andre lande er andelen næsten 30 pct. 

Offentlig forskning og udvikling er en anden 

kilde til innovation. De offentlige investeringer 

i forskning er styrket de senere år og 

udgør godt 1 pct. af BNP i 2010. Samtidig 

er kvaliteten af den offentlige forskning høj. 

En række andre lande formår dog i højere 

grad at omsætte offentlige forskningsresultater 

til kommercielle succeser. Det kan blandt 

andet skyldes et tættere samarbejde mellem 

universiteterne og virksomhederne. 

Nye virksomheder skaber dynamik i samfundet. 

De bidrager til innovation og fornyelse 

ved at udvikle nye produkter og teknologier. 

Samtidig er nye vækstvirksomheder 

med til at skærpe konkurrencen i erhvervslivet 

ved at udfordre etablerede virksomheder. 

Danmark er i international sammenhæng 

kendetegnet ved, at mange virksomheder 

starter op. Men når det kommer til at skabe 

flest nye vækstvirksomheder placerer Danmark 

sig omkring midterfeltet blandt de få 

lande, der er data for. 



OECD nr. 5 

Produkt- og procesinnovative 

virksomheder 

Statslige udgifter til 

forskning og udvikling 

INNOVATION, FORSKNING OG IVÆRKSÆTTERE 

OEC DNK 

OECD DNK 

DNK 


Nye vækstvirksomheder OECD DNK DNK 

Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. Lille markering angiver Danmarks placering i 2006 

eller det nærmeste dataår. OECD angiver OECD-gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede OECD-land er sat 

til indeks 100. Nedre grænse er 60 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede OECD-land. De opstillede 

mål referer til figur 7.3 (Produkt og/eller procesinnovative virksomheder, 2004-2006), figur 8.10 (Statslig bevillinger til 

forskning og udvikling, 2008) og figur 9.4 (Store nye vækstvirksomheder, 2006). 

DNK 

89 

III

III INNOVATION, FORSKNING OG IVÆRKSÆTTERE 

Regeringen har siden Konkurrenceevneredegørelse 

2009 taget en række initiativer, 

Nye initiativer 2009/2010 

der skal fremme fornyelsen i dansk erhvervsliv, 

se initiativboks. 

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 

Etablering af Fornyelsesfonden. Regeringen har taget initiativ til etableringen af Fornyelsesfonden 

på 760 mio. kr. i 2010-2012. Formålet med fonden er at støtte innovation og markedsmodning 

indenfor det grønne område og velfærdsområdet for på den måde at skabe vækst, beskæftigelse og 

eksport i danske virksomheder. Fornyelsesfonden yder blandt andet støtte til markedsmodning af 

produkter og serviceydelser med stort kommercielt potentiale og projekter og initiativer, der skal 

skabe vækst i særligt hårdt ramte områder af Danmark. 

Nem indgang til innovationstilbuddene. Der etableres en brugervenlig webportal for at give virksomhederne 

nem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Regeringen vil derudover oprette 

et call-center i regi af de regionale væksthuse, der skal koordineres med webportalen, så virksomheder 

kan få hjælp til at finde de tilbud, der matcher den enkelte virksomheds behov. 

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER 

7 mia. kr. til forskning og innovation. Globaliseringsforhandlingerne om 7 mia. kr. til forskning og 

innovation i perioden 2010-2012 faldt på plads i 2009. Der blev afsat midler til et talentudviklingsprogram 

for forskereliten, en omfattende modernisering af universiteternes laboratorier, en grøn 

forskningspakke, en forhøjelse af uddannelsestaxametrene, et center for stamcelleforskning mv. 

Universitetssamarbejde med Kina. Danmark og Kina underskrev i starten af 2010 en aftale om et 

dansk universitetscenter i Beijing. Det ventes at få 300 kandidatstuderende, samt 75 ph.d.-studerende 

og 100 forskere ligelig fordelt fra de to lande. 

Europæisk forskningsanlæg. Danmark og Sverige indgik i 2010 en aftale om dansk medværtskab 

for et ønsket europæisk forskningsanlæg, European Spallation Source, til 11 mia. kr. De to landes 

regeringer forudser en meget positiv effekt både forsknings-, innovations- og uddannelsesmæssigt 

for Øresundsregionen og for Danmark og Sverige som helhed. 

Styrket samarbejde med universiteter. Med finansloven for 2010 har regeringen sikret 3 mia. kr. 

til stærkere samarbejde mellem universiteter og private virksomheder. Midlerne fordeles bl.a. via de 

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), innovationsmiljøer og innovationskonsortier. 

IVÆRKSÆTTERE 

Adgang til finansiering og internationalisering. Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder 

fra september 2009 støttede op om virksomhedernes adgang til finansiering og internationalisering. 

Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes en styrkelse af Vækstkautionsordningen med 1,5 

mia. kr. Herudover tilføres markedet for risikovillig kapital ½ mia. kr. i venturekapital, som udmøntes 

gennem private fonde. Adgangen til eksportfinansiering blev også styrket markant. 

Uddannelsesstrategi. Regeringen har i november 2009 præsenteret en strategi for uddannelse i entreprenørskab. 

Heri indgår etablering af Fonden for Entreprenørskab, som skal skabe en sammenhængende 

national indsats på området. 

Global Entrepreneurship Week. Danmark deltog i Global Entrepreneurship Week i november 

2009, hvor der blev afholdt godt 100 arrangementer med mere end 10.000 deltagere på såvel nationalt 

som regionalt niveau. 

Kvindelige iværksættere. Regeringen har lanceret en handlingsplan for kvindelige iværksættere, og 

offentliggjort hjemmesiden www.virksomhedskvinder.dk. 

Etnisk Erhvervsfremme. Regeringen har sammen med regioner og kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme, 

der skal hjælpe etniske iværksætteres virksomheder med at overleve og få succes. 


90


Fornyelse i erhvervslivet 

Danske virksomheders evne til at gøre sig 

gældende på det globale marked afhænger i 

høj grad af virksomhedernes evne til at forny 

sig. Innovation dækker over en række 

forskellige former for fornyelse i virksomhederne, 

herunder nye produkter og processer, 

nye markedsføringsmetoder og nye organisationsformer. 

Hovedparten af indikatorerne peger på, at 

danske virksomheder ligger i det internationale 

midterfelt med et stykke op til virksomhederne 

i de førende lande. 

Nye produkter og processer 

Innovation handler om at forbedre virksomhedernes 

indtjening gennem kommercialisering 

af ny viden og idéer. Det sker blandt 

andet ved at introducere nye og forbedrede 

produkter. 

Omsætningen fra produkter, der er nye på 

markedet, siger noget om den kommercielle 

betydning af produktinnovation i virksomhederne. 

I danske virksomheder kommer godt 5 pct. 

af omsætningen fra produkter, der er nye på 

markedet. Det er mindre end i de fleste andre 

OECD-lande, se figur 7.1. 

Figur 7.1 Omsætning fra nye produkter, 

2004-2006 

Pct. af samlet omsætning 

20 

15 

10 

5 

0 

GRC 

FIN 

CZE 

DEU 

HUN 

SVK 

ESP 

IRE 

PRT 

OECD 

AUT 

NLD 

12 (-) 

DNK 

POL 

ITA 

BEL 

TUR 

UK 

NOR 

Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye på markedet, 

som andel af samlet omsætning for alle virksomheder 

med 10 eller flere ansatte. For FRA, UK og 

ISL er data fra 2002-2004. 

Kilde: Eurostats Community Innovation Survey. 

Billedet er det samme, når man alene ser på 

innovative virksomheder. Det indikerer, at 

danske virksomheder har mindre kommerciel 

succes med innovation end udenlandske 

konkurrenter, se Factbook.dk. 

Virksomheder kan også styrke indtjeningen 

ved at introducere nye teknologier, der effektiviserer 

produktionsprocessen eller muliggør 

produktion af nye varer og tjenester. 

I perioden fra 1998 til 2008 har omkring 30 

til 40 pct. af de adspurgte danske virksomheder 

angivet, at de har indført nye produkter 

og/eller processer, se figur 7.2. 

20 

15 

10 

5 

0 

91 

7

7 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 

Figur 7.2 Produkt- og/eller procesinnovative 



50 

40 

30 

20 

10 

0 

1998- 

2000 

2000- 

2002 

2002- 

2004 

2004- 

2006 

2005- 

2007 

2006- 

2008 

Anm.: Andel virksomheder, der har indført nye produkter 

og/eller processer inden for de seneste tre år. 

Den grå linje markerer databrud, se boks 7.1. 

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA, 

(1998-2006) og Danmarks Statistik (2005-2008). 

Andelen er steget en smule det seneste år. 

Grundet en ændring i opgørelsesmetoden er 

tallene for de to seneste år ikke direkte 

sammenlignelige med tidligere års opgørelser, 

se boks 7.1. 

92 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Boks 7.1 Den europæiske innovationsundersøgelse 

Eurostats Community Innovation Survey er den 

mest omfattende internationale spørgeskemaundersøgelse 

af virksomheders forsknings- og 

innovationsaktivitet. Den gennemføres hvert 

andet år i EU samt i en række europæiske 

OECD-lande. 

I Danmark overgik innovationsstatistikken i 

2008 til Danmarks Statistik. I den forbindelse 

blev statistikken udvidet og præciseret samt 

gjort lovpligtig for virksomhederne. Som en 

konsekvens af forbedringerne er der begrænsninger 

i mulighederne for at sammenligne de 

tidligere undersøgelser med den nyeste innovationsstatistik 

fra Danmarks Statistik. 

Når man sammenligner med de øvrige 

OECD-lande, er andelen af produkt- og/eller 

procesinnovative virksomheder noget lavere 

i Danmark end i de førende lande. Det gælder 

både de små og mellemstore og de store 

danske virksomheder, der alle er placeret i 

midterfeltet målt på andelen af produkt- 

og/eller procesinnovative virksomheder, se 

figur 7.3.

Figur 7.3 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 2004-2006 

DEU 

AUT 

BEL 

FIN 

IRE 

SWE 

PRT 

GRC 

DNK 

9 (6) 

OECD 

NLD 

CZE 

ITA 

FRA 

NOR 

ESP 

TUR 

SVK 

POL 

HUN 


Alle virksomheder 

0 20 40 60 80 100 

Pct. Pct. af af alle virksomheder 

Små og mellemstore virksomheder 

DEU 

AUT 

SWE 

BEL 

FIN 

IRE 

PRT PRT 

GRC GRC 

DNK 9 (6) 

OECD 

ITA 

NLD 

CZE 

FRA 

NOR 

TUR 

ESP 

SVK 

POL 

HUN 

0 20 40 60 80 100 

Pct. Pct. af små og mellemstore virksomheder 

AUT 

DEU 

BEL 

FIN 

PRT PRT 

IRE 

SWE SWE 

FRA 

GRC GRC 

CZE 

OECD 

ESP 

DNK 

12 12 (5) 

ITA ITA 

POL POL 

NLD 

SVK 

NOR 

HUN 

TUR 

Store virksomheder 

virksomheder 

0 20 40 60 80 100 

Pct. af store store virksomheder 

Anm. Andel virksomheder, der har indført nye produkter og/eller processer i perioden inden for de seneste tre år. Data 

dækker 2002-2004 for FRA samt SWE i forbindelse med små og mellemstore virksomheder og store virksomheder. 

Små og mellemstore virksomheder har mellem 10 og 249 ansatte. Store virksomheder har mindst 250 ansatte. 


Store virksomheder er oftere produkt- og 

procesinnovative end små og mellemstore 

virksomheder. Det afspejler blandt andet, at 

store virksomheder har et bredere produktsortiment 

og flere processer. Blandt danske 

virksomheder med mindst 250 ansatte er det 

op mod 60 pct. af virksomhederne, der har 

introduceret nye produkter og/eller processer 

de seneste tre år. Blandt virksomheder 

med færre end 50 ansatte er andelen knap 30 

pct., se figur 7.4. 




70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

249 ansatte 


indført nye produkter og/eller processer inden for de 

seneste tre år. 


Innovationsniveauet i Danmark varierer en 

del mellem brancher. Fx er andelen af virksomheder, 

der har introduceret nye produkter 

og/eller processer, højere i informations- 

og kommunikations- samt finansierings- og 

forsikringsbrancherne end i hotel- og restaurationsbranchen, 

se figur 7.5. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

93 

7




Information og 

kommunikation 

Finansiering og 

forsikring 

Industri 

Erhvervsservice 

Handel 

Bygge og anlæg 

Transport 

Øvrige brancher 

Hotel, 

restauration 

0 10 20 30 40 50 



indført nye produkter og/eller processer inden for de 

seneste tre år. 


En international sammenligning viser, at 

både danske industri- og servicevirksomheder 

ligger lidt over gennemsnittet med hensyn 

til innovation, men uden for top 5, se 

Factbook.dk. 

Patenter 

Antallet af patentansøgninger er en indikator 

for teknologisk nyskabelse, herunder nye 

produkter og processer. Virksomheder, der 

eksporterer til det europæiske marked, vil i 

mange tilfælde beskytte deres produkter 

gennem den europæiske patentmyndighed, 

EPO. 

Antallet af danske EPO-patentansøgninger 

har været stigende siden 1999. I 2008 blev 

94 

der indgivet 290 patent-ansøgninger pr. mio. 

indbyggere fra danske virksomheder til den 

europæiske patentorganisation, EPO, hvilket 

placerer Danmark lige uden for top 5, se 

figur 7.6. 

Figur 7.6 EPO-patentansøgninger, 

1999-2008 

Antal per mio. indb. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Nr. 1 

Nr. 5 

DNK 

OECD 

1999 2001 2003 2005 2007 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger per mio. 

indbyggere. EPO er den europæiske patentorganisation. 

Schweiz er nr. 1 i hele perioden og har et markant 

højere antal ansøgninger end andre lande, hvilket 

bl.a. kan skyldes, at det er attraktivt for virksomheder 

at placere ejerskab af patenter i Schweiz. 

Kilde: EPO Statistics 2009, og OECD Factbook 

2009. 

Målt på antallet af patenter hos de amerikanske 

og japanske patentkontorer ligger 

Danmark også lige uden for top 5, se Factbook.dk. 

Værdien af patenter varierer betydeligt, fx 

bliver ikke alle patenter nyttiggjort kommercielt. 

Der foreligger imidlertid ikke systematiske 

oplysninger om værdien af patenterne. 

Ny markedsføring og organisering 

Virksomhederne kan styrke deres position 

på markedet ved at indføre ny markedsføring 

eller ændret organisationsstruktur, fx 

nyt design, nye salgskanaler, ændrede forretningsgange, 

nye typer videnstyring og 

forbedrede eksterne relationer. 

Ifølge den seneste internationale opgørelse 

har lidt under halvdelen af de danske virk- 

0

somheder gennemført organisations- 

og/eller markedsføringsinnovation, se figur 

7.7. 

Figur 7.7 Organisations- og/eller markedsføringsinnovative 

virksomheder, 

2004-2006 


80 

60 

40 

20 

0 

DEU 

AUT 

IRE 

PRT 

GRC 


7 (1) 

TUR 

DNK 

BEL 

OECD 

FRA 

ITA 

CZE 

NOR 

POL 

ESP 

NLD 

HUN 

SVK 

Anm.: Andel af virksomheder, der har indført organisations- 

og/eller markedsføringsinnovation. For BEL, 

ESP, FRA, IRE, ITA, NOR OG SVK dækker data 

2002-2004. 


Varemærker og design 

Virksomheder kan beskytte ikke 

teknologiske nyskabelser medvaremærkeog designrettigheder. 

Anvendelsen af EU-varemærker 

har generelt 

være stigende i OECD-landene fra 2001 til 

2009. Det danske antal ansøgninger om EUvaremærker 

har de seneste år ligget blandt 

de fem højeste i OECD, se figur 7.8. 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 7.8 EU-varemærker, 2001-2009 


450 

450 

400 

400 

350 

Nr. 1 

350 

300 

300 

250 

DNK 

250 

200 

200 

150 

Nr. 5 

150 

100 

OECD 

100 

50 

50 

0 

0 

2001 2003 2005 2007 2009 

Anm.: Antal ansøgninger om EU-varemærker. 

Kilde: OHIM Statistics of Community Trade Marks 

2009 og OECD Factbook 2009. 

Nyt design kan øge efterspørgslen og dermed 

være med til at sikre virksomhederne 

en høj pris for deres produkter. 

Danske virksomheder er blandt dem, der 

oftest beskytter design med designrettigheder. 

I 2009 ansøgte danske virksomheder 

om ca. 220 EU-designrettigheder per mio. 

indbyggere, se figur 7.9. 

Figur 7.9 EU-designrettigheder, 2004- 

2009 


400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Nr. 1 

DNK 

Nr. 5 

OECD 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Anm.: Ansøgninger om EU-designrettigheder. 

Kilde: OHIM Statistics of Community Trade Marks 

2009 og OECD Factbook 2009. 

50 

0 

95 

7


Private investeringer i forskning og 

udvikling 

Virksomhedernes egen forskning og udvikling 

kan være en vigtig kilde til erhvervslivets 

innovation. 

De private investeringer i forskning og udvikling 

har udvist en stigende tendens set 

over en længere årrække. I 2008 investerede 

danske virksomheder, hvad der svarer til ca. 

2 pct. af BNP i forskning og udvikling, se 

figur 7.10. 

Figur 7.10 Private investeringer i 

forskning og udvikling, 1993-2008 

Pct. af BNP 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Anm.: Udelukkende udgifter til egen forskning og 

udvikling i Danmark. Grundet manglende data er tal 

for 1994, 1996 og 2000 estimeret som gennemsnittet 

af det foregående og efterfølgende år. Den grå linje 

markerer databrud, se boks 7.1. 

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA, og 

Danmarks Statistik. 

De private investeringer i forskning og udviklinger 

ligger noget over OECDgennemsnittet, 

men et stykke efter de lande, 

hvor virksomhederne investerer mest, se 

figur 7.11. 

96 

Figur 7.11 Private investeringer i 

forskning og udvikling, 2008 

SWE 

FIN 

JPN 

KOR 

CHE 

USA 

DNK 7 (8) 

AUT 

DEU 

ISL 

BEL 

FRA 

OECD 

AUS 

UK 

CAN 

IRE 

CZE 

NLD 

NOR 

PRT 

ESP 

ITA 

HUN 

NZL 

TUR 

SVK 

POL 

MEX 

GRC 

0 1 2 3 

Pct. af BNP 

Anm.: Foreløbige data, hvorfor oplysningerne for 

Danmark ikke kan sammenlignes med figur 7.10 

(endelige data). For AUS, GRC, MEX og NLD er 

data fra 2007. 

Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators, 

volume 2010/1. 

Rammevilkår for innovation 

En række rammevilkår påvirker innovationsniveauet 

i virksomhederne, herunder 

adgangen til højtuddannet arbejdskraft og 

samspillet med videninstitutioner og andre 

aktører på markedet, se figur 7.12.

Figur 7.12 Rammevilkår for virksomhedernes 

innovation 

Konkurrence og 

iværksætteri 

Offentlig forskning og 

udvikling 

Samspil med 

vidensinstitutioner og 

rådgivere 

Højtuddannede 

medarbejdere 


Risikovillig 

kapital 

Innovation i 

virksomheder 

Samarbejde med 

leverandører 

Samspil med 

kunder og brugere 

Derudover er offentlig forskning, iværksætteri, 

konkurrence og adgang til risikovillig 

kapital væsentlige drivkræfter til innovation 

i erhvervslivet, se kapitel 8, 9, 10 og 14. 

Højtuddannede medarbejdere 

Medarbejdernes kompetencer spiller en afgørende 

rolle for nyskabelse. Adgang til 

højtuddannede medarbejdere er derfor et 

afgørende rammevilkår for innovation. 

Uddannelsesniveauet er forholdsvist højt i 

Danmark. Fx ligger Danmark i den øvre 

ende af det internationale midterfelt hvad 

angår andelen af 24-35-årige med en videregående 

uddannelse, jf. kapitel 6. I hvilket 

omfang højtuddannet arbejdskraft stimulerer 

innovation og fornyelse i erhvervslivet afhænger 

imidlertid også af, om de højtuddannede 

arbejder i det private erhvervsliv. 

I Danmark har knap 23 pct. af de ansatte i 

den private sektor en videregående uddannelse 

(højtuddannede). I de bedste EU-lande 

er andelen næsten en halv gang højere, se 

figur 7.13. 

Figur 7.13 Højtuddannede i den private 

sektor, 2008 

Pct. af ansatte i den private sektor 

40 

30 

20 

10 

0 

BEL 

FIN 

IRE 

CHE 

ESP 

FRA 

UK 

NLD 

10 (-) 

NOR 

DNK 

OECD 

DEU 

ISL 

GRC 

HUN 

AUT 

CZE 

ITA 

PRT 

Anm.: Andel af de ansatte i den private sektor med 

en videregående uddannelse. 

Kilde: Specialkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). 

Det skyldes blandt andet, at over halvdelen 

af de danske højtuddannede er beskæftigede 

i den offentlige sektor. Dette er betydeligt 

flere end i de fleste andre lande, se Factbook.dk. 

I 2008 var der ca. 52.600 ansatte, der beskæftigede 

sig med forskning og udvikling i 

den private sektor i Danmark. Det er en 

markant fremgang i forhold til 2007, hvilket 

blandt andet skal ses i lyset af, at investeringerne 

i forskning og udviklingen er øget, se 

i figur 7.14. 

40 

30 

20 

10 

0 

97 

7


Figur 7.14 Personer beskæftiget med 


Antal 1.000 personer 

60 

Teknikere og andet FoU-personale 

Forskere 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1997 

1998 

1999 

2001 

2002 

2003 

Anm.: Personer beskæftiget med forskning og udvikling 

i den private sektor. Der foreligger ikke data for 

2000. Den grå linje markerer databrud, se boks 7.1. 

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA, 

(1997-2006) og Danmarks statistik (2007-2008). 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Samspil med kunder, universiteter og 

andre virksomheder 

Virksomhedernes inspiration til kommerciel 

nyskabelse kan komme fra flere kilder, herunder 

ved samspil med kunder, universiteter 

eller andre virksomheder. 

En udbredt metode er at inddrage kunder og 

brugere af virksomhedens produkter i udviklingen 

af nye produkter og processer mv. 

Ved at målrette produkterne efter kundernes 

behov kan virksomhederne øge chancerne 

for at få succes med nye produkter. 

Danmark er i den senest tilgængelige internationale 

sammenligning af samspillet med 

kunder placeret på en 14. plads og ligger 

dermed under gennemsnittet for en række 

OECD-lande, se figur 7.15. 

Figur 7.15 Samspil med kunder, universiteter og leverandører, 2004-2006 

IRE 

AUT 

FIN 

TUR 

DEU 

NOR 

HUN 

CZE 

PRT 

OECD 

POL 

SVK 

NLD 

FRA 

DNK 

14 (11) 

BEL 

ESP 

GRC 

ITA 

Kunder 

0 10 20 30 40 50 60 

Pct. af innovative virksomheder 

GRC 

AUT 

HUN 

TUR 

FIN 

PRT 

POL 

OECD 

BEL 

DEU 

ESP 

NOR 

CZE 

IRE 

NLD 

FRA 

DNK 15 (11) 

ITA 

SVK 

Universiteter 

0 10 20 30 40 50 60 


Leverandører 

FIN 

POL 

SVK 

NLD 

CZE 

SWE 

BEL 

FRA 

HUN 

GRC 

OECD 

AUT 

DNK 12 (8) 

UK 

ISL 

NOR 

IRE 

PRT 

ESP 

ITA 

0 10 20 30 40 50 60 


Anm.: Andelen af innovative virksomheder, der angiver kunder og universiteter som meget vigtige kilder til innovation, 

samt andelen af innovative virksomheder, der angiver leverandører som samarbejdspartnere i forhold til innovation. 

For Kunder og Universiteter er danske tal beregnet af CFA, og tal for DEU, FIN, FRA, IRE, ITA og NOR er fra 2002- 

2004. For Leverandører er tal for FRA, ITA og ISL fra 2002-2004. 

Kilde: Eurostats Community Innovation Survey og Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA. 

98


Universiteter besidder betydelig og værdifuld 

viden, som virksomheder kan kommercialisere 

og derved drage nytte af. Overførsel 

af viden fra offentlige videninstitutioner 

er derfor et centralt rammevilkår for innovation. 

Målt på andelen af innovative virksomheder, 

der angiver universiteter som meget vigtig 

kilde til innovation, ligger Danmark tredje 

sidst blandt de OECD-lande, der findes data 

for. Niveauet for overførsel af viden fra universiteter 

ligger dermed et stykke under gennemsnittet, 


Virksomheders samarbejde med andre virksomheder 

om innovationsaktiviteter er også 

en central kilde for virksomhedernes innovationsaktiviteter. 

Det er relativt lidt udbredt blandt danske 

virksomheder at samarbejde med leverandører 

om nyskabelse. I en international sammenligning 

ligger Danmark under gennemsnittet 

målt på andel af virksomheder, der 

samarbejder med leverandører. 

Det er også oplagt at hente inspiration i udlandet. 

Ikke mindst for virksomheder i en 

lille økonomi som den danske. 

Danske virksomheder ligger i midterfeltet 

målt på andelen af innovative virksomheder, 

der er engagerede i innovationssamarbejde i 

andre EU-lande. Dog samarbejder danske 

virksomheder i relativt høj grad med virksomheder 

og institutioner uden for EU, se 

figur 7.16. 

Figur 7.16 Samarbejde med udlandet, 

2004-2006 


40 

Samarbejde i EU-lande 

35 

Samarbejde i andre lande 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

9 (3) 

FIN 

SVK 

CZE 

SWE 

AUT 

POL 

BEL 

NLD 

DNK 

HUN 

OECD 

FRA 

GRC 

NOR 

PRT 

DEU 

TUR 

ESP 

ITA 

Anm.: Søjlerne og de sorte trekanter angiver andelen 

af innovative virksomheder, der er engagerede i innovationssamarbejde 

i henholdsvis andre EU-lande 

(samt en række EFTA-lande og EU-kandidatlande) 

og lande uden for EU. 


Rådgivning 

De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 

(GTS), der er delvist finansierede af offentlige 

midler, formidler ny teknologisk 

viden fra videninstitutioner til private virksomheder, 

herunder særligt små og mellemstore 

virksomheder. 

De ni GTS-institutter havde i 2009 ca. 

22.500 virksomhedskunder, hvilket er et 

fald på ca. 1.900 i forhold til 2008. Både 

blandt små, mellemstore og store virksomheder, 

er der færre, der benytter GTSinstitutter, 


40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

99 

7


Figur 7.17 GTS virksomhedskunder i 

Danmark, 2002-2009 

1.000 virksomheder 

40 

30 

20 

10 

0 

Store Mellemstore Små 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Små virksomheder (0-49 ansatte), mellemstore 

virksomheder (50-249 ansatte) og store virksomheder 

(250+ ansatte), se Factbook.dk. 

Kilde: GTS Performance-regnskab. 

På trods af faldet i antallet af GTSvirksomhedskunder 

er antallet af nationale 

projekter steget. GTS-institutterne indgik i 

2009 knap 1.000 forsknings- og udviklingsprojekter, 

hvilket er en markant stigning i 

forhold til 2008, se figur 7.18. 

100 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 7.18 GTS forsknings- og udviklingssamarbejde, 

2002-2009 

Antal FoU-samarbejdsprojekter 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

2002 

2003 

Nationale projekter 

Internationale projekter 

2004 

2005 

2006 

2007 

Kilde: GTS Performance-regnskab. 

2008 

2009 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0

Offentlig forskning 

Den offentlige forskning er drivkraft for 

innovation og fornyelse i både den offentlige 

og private sektor. 

Den offentlige forskning spredes til det øvrige 

samfund via blandt andet forskernes 

videnskabelige publikationer. 

Offentlige forskningsresultater øger endvidere 

både aktualiteten og kvaliteten af undervisningen 

på universiteterne. Det betyder 

mere kvalificerede kandidater fra universiteterne 

til både private virksomheder og offentlige 

institutioner. 

Offentlige forskningsresultater spredes endvidere 

til erhvervslivet via samarbejde mellem 

offentlige forskningsinstitutioner og 

virksomheder, via nye virksomheder, som 

udspringer af offentlig forskning og via licens- 

og patentaftaler, der er indgået mellem 

offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder. 

Antallet af videnskabelige publikationer i 

Danmark pr. indbygger er fortsat blandt de 

højeste i OECD, se figur 8.1. 

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER 8 

Figur 8.1 Videnskabelige publikationer, 

2005-2009 

CHE 

SWE 

DNK 

ISL 

FIN 

NOR 

NLD 

AUS 

CAN 

NZL 

GBR 

BEL 

OECD 

AUT 

IRE 

USA 

DEU 

FRA 

GRC 

ESP 

ITA 

CZE 

POR 

KOR 

JPN 

HUN 

SVK 

POL 

TUR 

MEX 

3 (3) 

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 

Publikationer per mio. indbygger 

Anm: Data omfatter alle fagområder ekskl. humaniora 

og jura, se Factbook.dk. 

Kilde: Thompson Reuters National Science Indicators, 

Standard Version 2010 og OECD 2008 (indbyggerantal). 

Blandt OECD-landene er kun schweiziske 

og islandske publikationer mere citerede end 

de danske, hvilket indikerer, at dansk forskning 

generelt er af høj international standard, 

se figur 8.2. 

101

8 OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER 

Figur 8.2 Videnskabelige citationer pr. 

publikation, 2005-2009 

CHE 

ISL 

DNK 

NLD 

USA 

SWE 

UK 

BEL 

GER 

AUT 

FIN 

CAN 

NOR 

FRA 

ITA 

IRE 

AUS 

OECD 

ESP 

NZL 

JPN 

HUN 

POR 

GRC 

CZE 

KOR 

POL 

MEX 

SLV 

TUR 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

3 (2) 

Citationer per publikation 

Anm.: Se anmærkning til figur 8.1. 


Standard Version 2010. 

Over de seneste knap 20 år har der været en 

positiv udvikling i kvaliteten af dansk forskning. 

Både antallet af publikationer pr. indbygger 

og citationer pr. publikation har været 

stigende, se figur 8.3. 

102 

Figur 8.3 Antal af citationer og publikationer, 

1991-2009 

Antal 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1991-1995 

1992-1996 

Publikationer per mio. indbygger 

1993-1997 

1994-1998 

1995-1999 

1996-2000 

Citationer per publikation 

4 

1997-2001 

1998-2002 

1999-2003 

2000-2004 

2001-2005 

2002-2006 

2003-2007 

2004-2008 

2005-2009 

Anm.: Publikationer i antal tusind pr. mio. indbyggere 

summeret over et femårigt interval og antal citationer 

pr. publikation i samme tidsinterval. Alle fagområder 

ekskl. humaniora og jura. 


Standard Version 2009 og OECD (indbyggertal). 

De enkelte universiteters kvalitet kan måles 

ud fra en række parametre såsom omfanget 

og kvaliteten af forskningen og undervisningen, 

graden af internationalisering og 

generelt omdømme. Disse karakteristika 

samvejes i internationale rangeringer af universiteter, 

om end der ikke er én generelt 

anerkendt metode. 

En af de mest anerkendte rangeringer er 

Times Higher Education Supplement 

(THES). I denne måling har Danmark ingen 

universiteter i top 50, men har to universiteter 

i top 100. Rangeringen er domineret af 

større OECD-lande, og særlig USA og England 

har mange universiteter i top 100, se 

figur 8.4. 

10 

8 

6 

2 

0

Figur 8.4 Antal universiteter i top 100, 

THES, 2009 

USA 

GBR 

AUS 

JPN 

OECD 

CAN 

CHE 

DEU 

NLD 

DNK 9 (-) 

FRA 

IRE 

KOR 

SWE 

BEL 

NZL 

0 10 20 30 40 

Antal 

Anm.: OECD-lande i figuren står for 92 af universiteterne 

i rangeringen af top 100. Rangering er foretaget 

efter antal top 100 placeringer i det anvendte 

indeks, og sekundært alfabetisk. 

Kilde: Times Higher Education 2009. 

Blandt de europæiske lande har Danmark to 

universiteter i top 20 og ingen i top 10, se 

Factbook.dk. 

Danmark har tre universiteter, der konsistent 

optræder i top 200 på verdensplan i THES’ 

rangering, hvoraf et enkelt har forbedret sin 

rangering gennem perioden 2005 til 2009, jf. 

figur 8.5. 


Figur 8.5 Udviklingen for rangering af 

danske universiteter, 2004-2009 

Global rangering 

10 10 

50 

100 

150 

KU 

AU 

DTU 

200 

200 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

50 

100 

150 

Anm: Udviklingen er vist for Aarhus Universitet 

(AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og 

Københavns Universitet (KU). 

Kilde: Times Higher Education 2004 – 2009. 

Boks 8.1 Metoder til rangering af universiteter 

En af de mest anerkendte rangeringsmetoder er 

Times Higher Education Supplement (THES), 

der blandt andet måler universiteters omdømme, 

publicering og internationalisering. 

For at skabe en international anerkendt metode 

til rangering af universiteter er EU- 

Kommissionen gået i gang med at udvikle en ny 

global rangliste, U-Multirank, som forventes 

færdig i 2011. U-Multirank er baseret på et klassisfikationssystem, 

U-Map, som blandt andet 

tager højde for institutionelle forskelle. U- 

Multirank baserer sig på en række dimensioner, 

som fx forskningsresultater, undervisnings- og 

læringsprofil, vidensudveksling og international 

orientering. 

Nyttiggørelse af offentlig forskning 

Den offentlige forskning skal anvendes i 

erhvervslivet for at omsættes til kommerciel 

værdi. Nyttiggørelsen af danske offentlige 

forskningsresultater er vokset betydeligt 

siden 2000. Resultatet skyldes et stigende 

antal patentansøgninger samt licens- og 

salgsaftaler, mens antallet af nystartede 

virksomheder har varieret over årene, men med 

103


et gennemsnit på ca. 9 virksomheder om 

året, se figur 8.6. 

Figur 8.6 Nyttiggørelse af forskningsresultater, 

2000-2009 

Antal 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2000 



2001 

2002 

2003 

2004 

Licens og salgsaftaler 

2005 

2006 

Optionsaftaler 

2007 

2008 

2009 

140 

120 

100 

Anm.: Der foreligger ikke data for optionsaftaler før 

2006. For optionsaftaler er antallet af observationer 

så lavt, at variation fra år til år slår tydeligt ud i data. 

Se også Factbook.dk. 


Kommercialisering af forskningsresultater - statistik 

2009. 

Når det kommer til nyttiggørelsen og kommercialiseringen 

af offentlige forskningsresultater, 

ligger Danmark dårligere end de 

bedste lande målt både på antallet af nye 

virksomheder, som udspringer på baggrund 

af offentlig forskning, på licens-, salgs- og 

optionsaftaler, der er indgået af offentlige 

forskningsinstitutioner og på patentansøgninger, 

se figur 8.7. 

104 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 8.7 Nyttiggørelse af offentlig 

forskning, 2008 

Antal per mia. PPP $ i offentlige F&U udgifter 

200 

150 

100 

50 

0 

UK 

AUS 

USA 


Licens- salgs- og optionsaftaler 


CHE 

OECD* 

ESP 

CAN 

7 (7) 

DNK 

ITA 

FRA 

200 

150 

100 

Anm.: Data findes kun for udvalgte lande. Data er fra 

2008 med undtagelse af FRA, der er fra 2004. Landende 

er rangeret ved at sammenlægge indikatorerne. 


OECD samt nationale statistikker, se Factbook.dk. 

Forskningsinstitutionernes samlede indtægter 

fra kommercielle forskningsaktiviteter 

kan bidrage til vurderingen af, hvor succesfuld 

kommercialisering af den offentlige 

forskning er. Indtægterne fra kommerciel 

forskning i Danmark lå i 2009 på samme 

niveau som i 2008. Den store stigning i 

2008 kan især tilskrives en enkelt institution 

og er også forklaringen på, at niveauet blev 

fastholdt i 2009, se figur 8.8. 

50 

0

Figur 8.8 Indtægter fra kommercialisering 

af forskning, 2004-2009 

Mio. kr. 

90 

75 

60 

45 

30 

15 

0 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Som indtægter medregnes indtægter fra licensaftaler, 

salg af patenter, realisering af ejerandele, 

se også Factbook.dk. 


Kommercialisering af Forskningsresultater - statistik 

2009. 

Erhvervslivets medfinansiering er en vigtig 

indikator for, hvor relevant den offentlige 

forskning og udvikling er for erhvervslivet. I 

Danmark er erhvervslivets medfinansiering 

af den offentlige forskning og udvikling 

forholdsvist lav 1 . Det indikerer, at der kan 

være et potentiale for at styrke samarbejdet 

mellem offentlige forskningsinstitutioner og 

erhvervslivet. 

Blandt OECD-landene har kun Portugal og 

Irland en lavere andel af forskning og udvikling 

medfinansieret af erhvervslivet end 

Danmark, se figur 8.9. 

1 Det bør bemærkes, at der i Danmark investeres en 

del private midler gennem private fondskonstruktioner, 

som ikke tæller med i opgørelsen over erhvervslivets 

medfinansiering, se Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling, Forskningsbarometer 2009 

– Dansk forskning i internationalt perspektiv, Forskning: 

Analyse og evaluering 4/2009. 


90 

75 

60 

45 

30 

15 

0 

Figur 8.9 Erhvervslivets medfinansiering 

af offentlig FoU, 2008 

HUN 

POL 

DEU 

NZL 

BEL 

ISL 

KOR 

SVK 

NLD 

FIN 

AUS 

ESP 

OECD 

CAN 

GRC 

CZE 

AUT 

UK 

NOR 

SWE 

JPN 

FRA 

USA 

ITA 

MEX 

DNK 

PRT 

IRE 

25 (25) 

0 2 4 6 8 10 12 14 

Pct. af offentlige udgifter til FoU 

Anm: Data er angivet for senest tilgængelige år, 

primært 2008 og 2007, dog er GRC fra 2005 og NLD 

fra 2003, se Factbook.dk. 

Kilde: OECD Research and Development Statistics 

2008/2. 

Offentlige forskningsresultater kan også 

spredes til erhvervslivet ved samarbejde 

mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet 

– det gælder fx Godkendte Teknologiske 

Serviceinstitutters anvendelse af forskningsresultater 

i deres samarbejde med særlig små 

og mellemstore virksomheder, se kapitel 7. 

Rammevilkår for offentlig 

forskning 

Forskningens kvalitet og nyttiggørelse i erhvervslivet 

afhænger blandt andet af tilgangen 

af kvalificerede forskere, fordelingen af 

forskningsmidlerne samt det samlede omfang 

af midler til forskning og udvikling, se 

figur 8.10. 

105


Figur 8.10 Rammevilkår for kvalitet og 

nyttiggørelse af offentlig forskning 

Konkurrenceudsættelse 

Bevillinger til forskning og 

udvikling 

Kvalitet og 

nyttiggørelse 

Kompetente 

forskere 

Internationalt 

forskningssamarbejde Forskningssamarbejde 

med erhvervslivet 

Offentlige bevillinger til forskning og 

udvikling 

Sammenlignet med andre lande var de statslige 

bevillinger til forskning og udvikling 

over gennemsnittet og de 7. højeste blandt 

OECD-landene i 2008, se figur 8.11. 

106 

Figur 8.11 Statslige bevillinger til 

forskning og udvikling, 2008 

PRT 

ESP 

USA 

FIN 

KOR 

ISL 

DNK 

SWE 

DEU 

FRA 

NOR 

CHE 

JPN 

OECD 

NLD 

AUT 

BEL 

UK 

ITA 

CZE 

IRE 

HUN 

POL 

GRC 

SVK 

7 (6) 

0 50 100 150 

Indeks (OECD = 100) 

Anm.: Data er opgjort som pct. af BNP. Data er fra 

2008 med undtagelse af GRC, som er fra 2007, og 

CHE der er fra 2006. Se Factbook.dk. 


Niveauet for de offentlige investeringer i 

forskning og udvikling har været stigende 

siden 2005 og forventes i 2010 at udgøre 

1,05 pct. af BNP, se figur 8.12.

Figur 8.12 Offentlige bevillinger til 


Pct. af BNP 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Anm.: Budgettal. Ændringer i opgørelsesmetoden 

forringer sammenlignelighed før og efter 1999, se 

Factbook.dk. 

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. 

Tilsammen udgør de danske offentlige og 

private udgifter til forskning og udvikling 

knap 3 pct. af BNP i 2008. Dermed er de 

samlede udgifter til forskning og udvikling 

i Danmark i top 5 blandt OECD-landene, se 

figur 8.13. 


Figur 8.13 Offentlige og private udgifter 

til forskning og udvikling, 2008 

SWE 

FIN 

JPN 

KOR 

DNK 5 (9) 

USA 

AUT 

ISL 

DEU 

OECD 

AUS 

FRA 

BEL 

UK 

CAN 

NLD 

NOR 

PRT 

CZE 

IRE 

ESP 

NZL 

ITA 

HUN 

TUR 

POL 

GRC 

SVK 

MEX 

0 1 2 3 4 

Pct. af BNP 

Anm.: Data fra senest tilgængelige år, primært 2008 

og 2007, se factbook.dk. Figuren kan ikke sammenlignes 

med figur 8.12, der er opgjort efter finansieringskilde, 

mens tallene i figur 8.13 er opgjort efter 

sektor. Visse data er baseret på estimerede og midlertidige 

data, og der er i enkelte tilfælde tale om forskellige 

opgørelsesmetoder, se Factbook.dk. 

Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators 

2009/2 og Danmarks Statistik. 

EU’s rammeprogrammer finansierer forskning, 

teknologisk udvikling og demonstration, 

hvor private og offentligt ansatte forskere 

samarbejder på tværs af landene. Evnen 

til at tiltrække forskningsbevillinger fra 

EU’s rammeprogrammer afspejler blandt 

andet den internationale relevans af dansk 

forskning i konkurrence med andre lande. 

Danmark tiltrækker fortsat en forholdsvis 

stor andel af EU’s forskningsbevillinger pr. 

indbygger, se figur 8.14. 

107


Figur 8.14 Bevillinger fra EU’s 7. 

rammeprogram, 2007-2013 

Euro per indbygger 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

3 (4) 

CHE 

FIN 

DNK 

SWE 

BEL 

NLD 

ISL 

NOR 

AUT 

IRE 

OECD 

GRC 

UK 

DEU 

FRA 

ITA 

ESP 

PRT 

HUN 

CZE 

SVK 

POL 

TUR 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Anm.: Bevillingerne opgøres over perioden for 2007- 

2013. Der er medtaget de 20 lande der modtager de 

største EU-bevillinger under EU’s 7. rammeprogram, 

herunder også associerede lande. 

Kilde: Europa Kommissionen. 

Tilgang af kvalificerede forskere 

En afgørende forudsætning for kunne skabe 

forskning af høj kvalitet er et tilstrækkeligt 

udbud af kvalificerede forskere. I Danmark 

starter en forskerkarriere oftest gennem opnåelsen 

af en ph.d.-grad. 

Antallet af nyoptagne ph.d.-studerende er 

steget støt siden 2002, og i 2009 var der for 

første gang mere end 2.200 nyoptagne ph.d.studerende 

på et år. Det er en stigning på 

mere end 150 ph.d.-studerende i forhold til 

året før, se figur 8.15. 

108 

Figur 8.15 Nyoptagne ph.d.studerende, 

1996-2009 

Antal nyoptagne ph.d.-studerende 

2400 

2200 

2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 


2400 

2200 

2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Fordelingen af nyoptagne ph.d.-studerende 

viser en stigning inden for alle videnskabelige 

hovedområder, men der er især stor 

fremgang på det tekniske og sundhedsvidenskabelige 

område, jf. figur 8.16. 

Figur 8.16 Ph.d.-studerende på videnskabelige 

hovedområder, 1996-2009 

Antal 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Humaniora 

Sundhed 

Teknisk 

400 

Natur 

Samfund 

Jordbrug og veterinær 

0 

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

600 

500 

300 

200 

100 

Anm. Hovedområder summerer til 2235 nyoptagne 

ph.d.-studerende i 2009. 


Et ErhvervsPhD-projekt er et treårigt erhvervsrettet 

ph.d.-projekt, hvor den studerende 

ansættes i en privat virksomhed og 

samtidig indskrives på et universitet. 

Antallet af godkendte ErhvervsPhDprojekter 

er vokset de senere år, men i 2009 

er stigningen afløst af et fald. I 2009 blev 98 

0

personer godkendt til at opstarte en ErhvervsPhD 

mod 119 i 2008, se figur 8.17. 

Figur 8.17 ErhvervsPhD-projekter, 

2002-2009 

Antal godkendte erhvervs PhD-projekter 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 

120 

100 

Fordeling af forskningsmidlerne 

Der er inden for de forskellige forskningsretninger 

store forskelle på, om offentlige 

forskere er ansat til at lave grundforskning, 

anvendt forskning eller udviklingsarbejde. 


80 

60 

40 

20 

0 

Boks 8.2 Forskningstyper 

Forskning kan overordnet inddeles i tre typer 

afhængig af, hvilket formål forskningen tjener: 

grundforskning, anvendt forskning og udvikling. 

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk 

arbejde med det primære formål at opnå 

ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse 

i sigte. 

Anvendt forskning er eksperimenterende eller 

teoretisk arbejde med det formål at opnå ny 

viden og forståelse. Arbejdet er dog primært 

rettet mod bestemte anvendelsesområder. 

Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret 

på anvendelse af viden opnået gennem 

forskning og/eller praktisk erfaring med det 

formål at frembringe nye eller væsentligt forberede 

materialer, produkter, processer, systemer 

eller tjenesteydelser. 

De tekniske videnskaber og jord- og veterinærvidenskab 

anvender op mod tre fjerdedele 

af det samlede årsværk på anvendt forskning 

og udviklingsarbejde. På humaniora og 

naturvidenskab er andelen under en tredjedel, 


109


Figur 8.18 Årsværk til forskning og 

udvikling fordelt på forskningstype i 

pct., 2008 

Humaniora 

(1.514 årsværk) 

Samfundsvidenskab 


Jordbrugs- og 

veterinærvidenskab 


Sundhedsvidenskab 

(6.152 årsværk)) 

Teknisk videnskab 


Naturvidenskab 


Total 


28 

23 

40 

38 

43 

68 

62 

58 

59 

45 

45 

43 

23 

30 

15 

13 

17 

18 

9 

8 

14 

0 20 40 60 80 100 

Grundforskning Anvendt forskning Udvikling Pct. 

Anm: Figuren indeholder alene årsværk anvendt til 

forskning og udvikling, og inkluderer både videnskabeligt 

samt teknisk- og administrative årsværk. Der 

indgår 280 årsværk fra private ikke-erhvervsdrivende 

institutioner i figuren, som hovedsageligt anvendes 

inden for det sundhedsvidenskabelige område. 


110


Nye virksomheder skaber dynamik og styrker 

konkurrencen ved at udfordre eksisterende 

virksomheder. De bidrager desuden 

ofte med idéer til nye arbejdsgange, nye 

produkter og nye former for markedsføring. 

I 2007 startede mere end 24.000 nye virksomheder. 

Det betyder, at lidt mere end en 

ud af 10 danske virksomheder er nye. Etableringsraten 

er steget siden 2003 og har ligget 

højt både i 2006 og 2007, se figur 9.1. 

Figur 9.1 Etableringsraten, 2001-2009 

Indeks (2001=100) 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Nye CVR-registreringer 

Etableringsraten 

2001 2003 2005 2007 2009 

180 

160 

140 

120 

100 

Anm.: Etableringsraten er antallet af nye virksomheder 

(yngre end ét år) inden for markedsmæssige erhverv 

i forhold til alle virksomheder. Nye CVRregistreringer 

(inden for markedsmæssige erhverv) 

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan betragtes 

som en foreløbig indikator for udviklingen i etableringsraten. 

Se i øvrigt Factbook.dk. 

Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. 

Antallet af nye virksomheder varierer med 

konjunkturerne. Når statistikken foreligger 

for 2008 og 2009, ventes den derfor at vise 

et fald i etableringsraten. Antallet af nyregistrerede 

CVR-numre er da også faldet i 

2008 og 2009, hvilket indikerer færre nye 

virksomheder. 

Danmark er i en europæisk sammenhæng 

kendetegnet ved en høj etableringsrate. Godt 

13 pct. af alle danske virksomheder har været 

aktive i under ét år, se figur 9.2. 

80 

60 

40 

20 

0 

Danmark er desuden et af de lande, hvor der 

er flest nye arbejdsgivere. En opgørelse 

blandt 13 OECD-lande placerer Danmark på 

en tredjeplads, se Factbook.dk. Det vidner 

om relativt stor dynamik i dansk erhvervsliv. 

Figur 9.2 Etableringsrater, 2006 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2 (-) 


PRT 

DNK 

UK 

ESP 

NLD 

NOR 

OECD 

FRA 

CZE 

HUN 

AUT 

FIN 

SVK 

ITA 

SWE 

Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige virksomheder. 

Nye virksomheder har været aktive i under ét 

år. Data for FIN, NLD og SVK er for 2005. Data fra 

alle øvrige lande er for 2006. 

Kilde: Eurostat og særkørsel hos Danmarks Statistik. 

Virksomheder med fokus på eksport opnår 

højere vækst og overlever hyppigere de første 

fem år. 1 

Andelen af nye danske virksomheder med 

eksport i etableringsåret er faldet en smule 

de senere år fra knap 9 pct. i 2003 til knap 8 

pct. i 2007, se figur 9.3. Faldet kan være en 

effekt af den store indenlandske efterspørgsel 

under højkonjunkturen. 

1 Iværksætterindeks 2007, EBST 2007 og Iværksættere 

og nye virksomheder – nøgletal 2006, EBST 

2006. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

111 

9

9 IVÆRKSÆTTERE 

Figur 9.3 Virksomheder med eksport i 

etableringsåret, 2001-2007 

Pct. af nye virksomheder 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Andelen af nye virksomheder i Danmark med 

eksport i etableringsåret ud af det samlede antal nye 

virksomheder. Virksomheder inden for bygge og 

anlæg er ikke medtaget, da de sjældent har eksport og 

etableringen af disse virksomheder er konjunkturfølsom. 


Nye vækstvirksomheder 

En gruppe af de nye virksomheder er kendetegnet 

ved en særlig høj vækst. 

Nye danske vækstvirksomheder bidrager 

med næsten 10 gange så mange job gennem 

deres første leveår som andre nye virksomheder 

2 . De er desuden kendetegnet ved en 

højere produktivitet 3 . 

De nye vækstvirksomheder udgør under 1 

pct. af samtlige virksomheder i Danmark. 

En række lande har flere nye vækstvirksomheder 

end Danmark, der ligger placeret i 

midterfeltet, se figur 9.4. 

2 Iværksætterindeks 2009, EBST 2009. 

3 Vækstredegørelse 2005, ØEM 2005. 

112 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 9.4 Nye vækstvirksomheder (+10 

ansatte), 2006 


1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

HUN 

ESP 

SVK 

FIN 

5 (5) 

DNK 

OECD 

Anm.: Nye vækstvirksomheder er her nye virksomheder, 

der inden for deres første to leveår opnår 10 

eller flere ansatte og i de efterfølgende tre år får en 

gennemsnitlig årlig vækst på 20 pct. i antallet af 

ansatte. De nye vækstvirksomheder er dermed højst 

fem år gamle ved vækstperiodens slutning (2006). 

Data for SVK, FIN, CZE og NLD er fra 2005. Data 

for øvrige lande er fra 2006. 

Kilde: OECD. 

I Danmark er ca. 13 pct. af samtlige vækstvirksomheder 

nye virksomheder. Dermed 

ligger Danmark i den bedre del af midterfeltet, 

se figur 9.5. 

ITA 

NOR 

SWE 

USA 

CZE 

NLD 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 


ansatte) i pct. af alle vækstvirksomheder, 

2003-2006 

Pct. af alle vækstvirksomheder 

30 

20 

10 

0 

FIN 

ESP 

HUN 

NZL 

5 (-) 

DNK 

NOR 

Anm.: Figuren viser andelen af nye vækstvirksomheder 

ud af det samlede antal vækstvirksomheder. 

Vækstvirksomheder er virksomheder med mere end 

10 ansatte og med en gennemsnitlig årlig vækst på 

mere end 20 pct. i antal ansatte i perioden 2003-2006. 

Kilde: OECD. 

OECD 

SWE 

ITA 

NLD 

CZE 

USA 

30 

20 

10 

0

Antallet af nye danske vækstvirksomheder 

steg med knap 50 pct. fra 2003 til 2007. En 

fremskrivning af antallet af nye vækstvirksomheder 

på grundlag af ATPbeskæftigelsestal 

tyder på, at der kan ventes 

et fald i 2008 og 2009, se figur 9.6. 


ansatte), 2003-2009 

Indeks (2003=100) 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

2003 2004 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

150 

125 

100 

75 

50 

25 25 

Anm.: Den danske opgørelse over nye vækstvirksomheder 

dækker virksomheder, der har 5 eller flere 

ansatte efter de to første leveår, men er i øvrigt beregnet 

på samme måde som OECD’s opgørelse, der 

ligger til grund for figur 9.4 og 9.5. Årstallene ved xaksen 

angiver slutpunktet for den treårige vækstperiode. 

Årene 2008 og 2009 er baseret på ATPbeskæftigelsestal, 

og 2009 er en fremskrivning baseret 

på 1. til 3. kvartal. 

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på 

virksomhedsdatabasen. 

Faldet er sandsynligvis en konsekvens af de 

generelt svagere konjunkturer i kølvandet på 

den internationale økonomiske krise. 

Rammevilkår for iværksættere 

Gode rammevilkår er væsentlige for at sikre 

iværksættere de bedst mulige betingelser for 

vækst og jobskabelse. Iværksætteres muligheder 

for at starte en ny virksomhed og få 

den til at vokse afhænger af mange forskellige 

forhold 4 . Det kan fx være adgang til 

finansiering og velkvalificeret arbejdskraft, 

konkurslovgivningens muligheder for at 

4 Iværksætternes rammevilkår er yderligere belyst i 

Iværksætterindeks 2009, EBST 2009. 

0 

starte virksomhed på ny, administrative barrierer, 

iværksætternes kompetencer samt 

adgangen til professionel rådgivning, se 

figur 9.7. 

Figur 9.7 Rammevilkår for iværksættere 

Markedsadgang 

Incitamenter 

Makroøkonomiske 

rammevilkår 


Rådgivning 

Administrative 

byrder 

Iværksætternes 

præstation 

Kompetencer 

og kultur 

Konkurslovgivning 

Finansiering 

Finansiering 

Iværksætteres adgang til finansiering har 

stor betydning for muligheden for opstart, 

ekspansion og ny forretningsudvikling. 

Forskellige virksomheder har forskellige 

kapitalbehov. Hovedparten af iværksætterne 

har primært behov for lånekapital. I de senere 

år har staten bidraget med forskellige 

ordninger, se boks 9.1. 

Boks 9.1 Statslig kaution mv. 

Vækstkaution og Kom-i-gang-lån er lånemuligheder, 

hvor staten garanterer op til 75 pct. af 

bankernes udlån til iværksætteren. Ved Kom-igang-lån 

får iværksætteren også tilbud om rådgivning 

ved virksomhedsstart. 

En mindre gruppe af virksomheder vælger at 

søge venturekapital. Venturekapital er ”tålmodig” 

ejerkapital, der benyttes til at finansiere 

mere langsigtede vækstforløb. Venturekapital 

er desuden kendetegnet ved, at 

virksomheden både tilføres kapital og kompetencer 

fra investorer. 

113 

9


Danmark ligger i den pæne ende af midterfeltet, 

når der måles på ventureinvesteringer 

i pct. af BNP. Danmarks placering i 2007- 

2008 var dårligere end i tidligere år, hvilket 

skal ses i lyset af særligt én stor investering i 

2005, der fejlagtigt fremgår som venture, se 

figur 9.8 5 . 

Figur 9.8 Ventureinvesteringer, pct. af 

BNP, 2007-2008 

Indeks (SWE=100) 

100 

90 

80 

70 

60 

6 (3) 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

SWE 

GBR 

CHE 

FIN 

NOR 

DNK 

OECD 

ESP 

NLD 

BEL 

PRT 

FRA 

IRL 

DEU 

AUT 

ITA 

GRC 

100 

Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af en surveyundersøgelse. 

Ventureinvesteringer i pct. af BNP, 

beregnet som årligt gennemsnit for perioden 2007- 

2008. Det førende land (SWE) er sat til 100. Investeringerne 

dækker både seed-, opstartsinvesteringer 

samt ekspansion. 

Kilde: European Venture Capital Association. 

I Danmark har niveauet for ventureinvesteringer 

været nogenlunde konstant i de senere 

år, se figur 9.9. Det skal bemærkes, at der er 

tale om tal for danske ventureinvestorers 

investeringer i både Danmark og udlandet. 

Udfordringen er imidlertid, at det danske 

marked for finansiering af potentielle 

vækstvirksomheder er forholdsvis nyt og 

endnu giver helt utilstrækkelige og i flere år 

negative privatøkonomiske afkast, der ikke 

modsvarer risikoen ved at investere i sådanne 

typer af virksomheder. Det kan betyde, at 

investeringer i nye virksomheder ligger la- 

5 Det er desværre ikke muligt at korrigere fejlen på 

grund af diskretionshensyn. 

114 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

vere, end hvad der er samfundsøkonomisk 

optimalt 6 . 

Figur 9.9 Danske ventureinvestorers 

investeringer, 1998-2008 

Pct. af BNP 

0,30 

0,25 

0,20 

0,15 

0,10 

0,05 

0,00 

Opstartsfasen Ekspansionsfasen 

1998 2000 2002 2004 2006 2008 

0,30 

0,25 

0,20 

0,15 

0,10 

0,05 

0,00 

Anm.: Venturefondes og private ventureinvestorers 

investeringer i danske og udenlandske virksomheder. 

Opstartsfasen dækker seed- og opstartsinvesteringer. 

Opgørelsen omfatter alle venturefonde i Danmark, og 

er dermed ikke sammenlignelig med figur 9.8, som er 

en surveyundersøgelse. 

Kilde: Vækstfonden og Danmarks Statistik. 

Det er afgørende, at der både er kapital til 

opstart af nye virksomheder (seedinvesteringer) 

og kapital til ekspansion. Investeringerne 

i opstartsfasen har i de senere 

år ligget på omkring 0,1 pct. af BNP, mens 

investeringer i ekspansionsfasen har ligget 

på omkring 0,05 pct. af BNP. 

Konkurslovgivning 

Konkurslovgivningen har betydning for 

iværksætteraktiviteten. For eksempel kan 

den tid, det tager at få gældssanering, påvirke 

lysten og muligheden til at starte en ny 

virksomhed efter et mislykket forsøg. Samtidig 

kan restrukturering og udsættelse af 

tilbagebetaling af gæld redde levedygtige, 

men insolvente virksomheder og dermed 

mindske risikoen for konkurs. 

Konkurslovgivningen skal sikre en hensigtsmæssig 

balance mellem hensyn til både 

6 

Jf. rapport fra Udvalget om risikovillig kapital, juni 

2010.

de konkursramte og deres kreditorer. Det er 

på den ene side ikke ønskværdigt, at konkursramte 

fastholdes i gæld uden mulighed 

for at starte ny virksomhed. På den anden 

side skal lovgivningen sikre, at kreditorerne 

får den størst mulige andel af deres udestående 

igen. 

Det tager lidt mere end et år at behandle et 

konkursbo i Danmark. Det placerer Danmark 

på en delt 11. plads i OECD. De danske 

omkostninger for behandling af konkurssager 

er opgjort til 4 pct. af boets værdi. 

Det svarer til niveauet i mange andre lande 

og kun ét land ligger bedre, se figur 9.10. 

Figur 9.10 Tidsforbrug og omkostninger 

ved konkurssag, 2009 

Tidsforbrug på konkurssag 

POL 

TUR 

SVK 

IRE 

JPN 

CAN 

NOR 

FIN 

BEL 

UK 

ESP 

ISL 

AUS 

DNK 

NLD 

AUT 

DEU 

NZL 

USA 

KOR 

OECD 

MEX 

ITA 

FRA 

SWE 

PRT 

HUN 

GRC 

11 (11) 

Sagsomkostninger 

NOR 

DNK 2 (2) 

NLD 

KOR 

JPN 

ISL 

FIN 

NZL 

CAN 

BEL 

UK 

USA 

DEU 

AUS 

SWE 

PRT 

IRE 

GRC 

FRA 

OECD 

TUR 

HUN 

ESP 

CZE 

SVK 

MEX 

AUT 

POL 

ITA 

CZE 

7 6 5 4 3 2 1 10 20 30 

År 

Pct. af boet 

Anm.: Antal år det tager at afvikle en virksomhed, og 

omkostninger som procent af boet. 

Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2010. 

Administrative byrder 

Jo færre kræfter virksomheden skal bruge på 

at opfylde administrative krav, jo flere ressourcer 

kan der frigives til at skabe vækst. 

Det er derfor målsætningen at fjerne barrierer, 

så reglerne for at drive virksomhed er 


nemme at følge, og der er let adgang til at 

etablere sig på markedet. 

Danmark er det eneste OECD-land, hvor det 

er gratis at registrere egen virksomhed. 

Samtidig er Danmark blandt de OECDlande, 

hvor man relativt hurtigt kan registrere 

en virksomhed. Det tager i Danmark seks 

dage at få en virksomhed registreret, hvilket 

placerer Danmark på en delt syvendeplads 

blandt OECD-landene. I begge tilfælde bevarer 

Danmark placeringen fra sidste år, se 

figur 9.11. 

Figur 9.11 Tidsforbrug og omkostninger 

ved registrering, 2009 

Tidsforbrug på opstart Startomkostninger 

AUT 

POL 

JPN 

NZL DNK 1 (1) 

AUS 

BEL 

HUN 

CAN 

ISL 

7 (7) DNK 

PRT 

IRE 

CAN 

NZL 

SWE 

GBR 

USA 

AUS 

TUR 

USA 

FRA 

FIN 

FRA 

NOR 

NOR 

ITA 

NLD 

SVK 

CHE 

ISL 

OECD 

DEU 

IRE 

MEX 

GBR 

FIN 

AUT 

BEL 

NLD 

OECD 

KOR 

CZE 

PRT 

JPN 

SWE 

HUN 

SVK 

DEU 

GRC 

CHE 

CZE 

GRC 

MEX 

TUR 

KOR 

ESP 

ESP 

ITA 

POL 

50 40 30 20 10 0 10 20 30 

40Antal dage 

Pct. af BNI 

Anm.: Antal dage, det tager at få registreret en ny 

virksomhed, og omkostninger som procent af BNI 

per indbygger. 

Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2010. 

Iværksætterkompetencer og 

rådgivning 

En forbedring af iværksætteres og potentielle 

vækstvirksomheders kompetencer har stor 

betydning for vækstmulighederne. 

115 

9


Væksthusene er et centralt initiativ for at 

skabe et mere kvalificeret og sammenhængende 

rådgivningssystem, der giver iværk- 

sættere og mindre virksomheder nem adgang 

til de kompetencer, de har behov for. I 

Væksthusene tilbydes nye og mindre virksomheder 

en kortlægning af deres vækstpotentiale, 

og de henvises til relevante private 

rådgivere og andre aktører, som kan hjælpe 

med at realisere potentialet. 

Der gennemføres årligt en effektmåling af 

Væksthusenes resultater, se boks 9.2. 

Boks 9.2 Effektmåling af Væksthusene 

I opgørelsen af Væksthusenes resultater indgår 

et effektmålingssystem med mål for væksten i 

ansatte, omsætning og eksport blandt de virksomheder, 

der har været kunder i Væksthusene. 

Effektmålingen for 2009 er gennemført i en 

periode med en væsentlig svækkelse af konjunkturerne. 

Væksthusenes kunder har dog 

klaret sig lidt bedre end den gennemsnitlige 

danske virksomhed med under 250 ansatte – 

både med hensyn til omsætning, eksport og 

beskæftigelse. 

Adgang til højtkvalificeret arbejdskraft 

Et mål for kompetenceniveauet blandt de 

ansatte i nye virksomheder er andelen af de 

ansatte med en videregående uddannelse. 

Over en årrække er der kommet flere højtuddannede 

ud i nye virksomheder. I 2001 

var det under 16 pct. af de ansatte i nye 

virksomheder, der havde en videregående 

uddannelse, mens andelen er vokset til omkring 

19 pct. i 2007. Udviklingen svarer til 

eksisterende virksomheders uddannelsessammensætning, 


116 

Figur 9.12 Ansatte med videregående 

udd. i danske virksomheder, 2001-2007 

Pct. af alle ansatte 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

Mellemstore og store 

(50+ ansatte) 

Små (

KONKURRENCE IV 

10. Konkurrence 121 

Konkurrencen i den private sektor 121 

Konkurrencen om offentlige opgaver 123 

Rammevilkår for konkurrencen 127

Konkurrence fremmer velstand og fornyelse 

og bidrager til, at samfundets ressourcer 

udnyttes bedst muligt. Det er derfor vigtigt, 

at der er effektiv konkurrence i både den 

private og offentlige sektor. 

Det er regeringens mål at bringe konkurrencen 

i Danmark på niveau med de bedste 

lande. 

Det er vanskeligt at måle konkurrencen med 

én samlet indikator. Derfor anvendes flere 

indikatorer, eksempelvis prisudviklingen og 

virksomhedernes overskudsgrad, til at give 

et billede af konkurrencesituationen i Danmark. 

Konkurrenceforholdene i Danmark er forbedret 

de seneste år. Der er imidlertid stadig 

et stykke vej, før konkurrencen i Danmark 

er på højde med niveauet i de bedste lande. 

Et tegn på, at konkurrencen i Danmark stadig 

er svagere end i udlandet, er, at danske 

forbrugere betaler en for høj pris for varer 

og tjenester. Forbrugerpriserne i Danmark 

var i 2008 fortsat blandt de højeste i OECDlandene. 

Korrigeres der for moms, afgifter 

og det høje velstandsniveau i Danmark, lå 

de danske priser højest blandt syv sammenlignelige 

OECD-lande i 2008. 

Det kan ligeledes tyde på svag konkurrence, 

hvis danske virksomheder kan opretholde 

permanent højere overskudsgrad end virksomheder 

i andre lande. 


Priser 

(velstandskorrigeret)* 

DNK 

DNK 

KONKURRENCE 

Den gennemsnitlige overskudsgrad i danske 

virksomheder ligger i midterfeltet blandt 

OECD-landene. 

Konkurrence om offentlige opgaver er et 

vigtigt redskab til at afprøve, hvem der kan 

levere opgaverne bedst til prisen. Det øger 

effektiviteten og innovationen i både den 

offentlige og den private sektor. 

Kommunerne har traditionelt udbudt flere 

og flere opgaver i konkurrence. Fra 2008 til 

2009 er denne udvikling dog stagneret. I 

2009 udbød kommunerne 25,0 pct. af driftsopgaverne, 

hvilket er en stigning på 0,2 

pct.point i forhold til 2008. 

Kommuner og regioner i Danmark er generelt 

bedre end OECD-gennemsnittet til at 

bruge markedsbaserede løsninger, fx ved at 

give borgerne ret til frit valg mellem offentlige 

og private leverandører af velfærdsydelser. 

Andelen af brugere i Danmark, der benytter 

frit valg og vælger private leverandører, er 

steget gennem de seneste år. Eksempelvis 

benytter næsten en tredjedel af brugerne af 

praktisk hjælp i eget hjem frit valg til at 

vælge en privat leverandør. Samtidig benyttede 

ca. 63.000 patienter sig af det udvidede 

frie sygehusvalg i 2009. 


OECD nr. 5 


Anm.: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår

Hele publikationen i PDF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles