You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
Teorien om »tingen i sig selv« bliver nu<br />
endelig forkastet til fordel for det man nu<br />
i stedet skal søge – nemlig: »Ideen om tingen«!<br />
Kant definerer nu materien på to<br />
måder: 1) som »udvidelse i rummet« og<br />
2) som »bevægelse i tiden« og stiller<br />
spørgsmålet: Hvorledes frembringer<br />
materien et legeme? Han svarer selv: Et<br />
legeme fremstår som et sammenspil mellem<br />
tiltrækning og frastødning. Men det<br />
er en »sammenhængskraft« (kohæsion)<br />
der afbalancerer disse kræfter i forhold<br />
til hinanden. Denne kohæsion er nu atter<br />
bestemt af to ting – dels en kraft der<br />
virker i »kontakten« (altså ikke, i lighed<br />
med gravitationen, som en gennemtrængende<br />
kraft) – og dels som en<br />
sammenpresning af de til enhver tid virkende<br />
æter-svingninger.<br />
Resultatet af disse overvejelser blev<br />
nu at enhver opfattelse af et ydre objekt<br />
var bestemt af »materiens bevægende<br />
kræfter«. Det var denne nye opfattelse<br />
(æter-virkningen) som gjorde det muligt<br />
at opfatte selve rummet som noget der<br />
kunne »sanses«. Dette skabte forståelse<br />
for en virkelig helhed mellem alle bevægende<br />
kræfter i naturen. Vi kunne sige<br />
fysiske såvel som psykiske bevægelseskræfter<br />
under én hat!<br />
Hvorledes ser Steiner nu på disse<br />
ting? Også her finder vi – endog på et<br />
meget tidligt tidspunkt i hans liv – en<br />
særlig opmærksomhed overfor matematikken<br />
(især geometriens) muligheder<br />
for at vise os en del af virkeligheden,<br />
hvor vi kan gøre erfaringer (og komme til<br />
erkendelser) i en ren tankeverden. Faktisk<br />
blev det, på et senere tidspunkt i Steiners<br />
liv, en ambition for ham at udvikle<br />
en erkendelsesvej, der – med matematikkens<br />
deduktive metode som forbillede –<br />
kunne føre til lige så logiske og eksakte<br />
14<br />
resultater også i forskningsområder<br />
udenfor det rent abstrakte aritmetiske og<br />
geometriske område. Man kunne vel –<br />
selv om Steiner ikke selv bruger det udtryk<br />
tale om at der her arbejdes metafysisk,<br />
i og med forskellen på ren matematik<br />
og metafysik netop er den, at medens<br />
førstnævnte er en ren formel tankeoperation<br />
så postulerer sidstnævnte –<br />
udover en lige så streng formalisme –<br />
også at kunne udsige noget om selve virkeligheden<br />
(det ontologiske).<br />
Steiner hævdede at der var to veje til<br />
verdenserkendelse: iagttagelse og tænkning,<br />
og at videnskaben – indtil videre – i<br />
høj grad har undervurderet den sidste af<br />
disse. (NB: det er her vigtigt at man skelner<br />
nøje mellem »spekulation« – som<br />
hele tiden bragte videnskaben på vildveje<br />
– og så egentlig »tænkning« som Steiner<br />
gør rede for det).<br />
På få sider kan man naturligvis ikke<br />
trænge i dybden med så store og vanskelige<br />
spørgsmål, men en vigtig ting kan<br />
der dog peges på: Skønt matematikken<br />
udvikler sine begreber deduktivt så gør<br />
den dog sine store nye opdagelser i pludselige<br />
intuitive glimt – som noget der<br />
»anskues umiddelbart« i en indre verden.<br />
Dette var Kant fuldstændig klar<br />
over og Steiner påpeger det i undertitlen<br />
til sit hovedværk (»Frihedens filosofi«)<br />
der kan betragtes som en art fortsættelse<br />
af den nævnte doktorafhandling »Sandhed<br />
og videnskab«. Her står det præcist<br />
formuleret på denne måde: »Sjælelige<br />
iagttagelser efter naturvidenskabelig<br />
metode«. Der anvises her øvelser til det<br />
som kaldes »forvandlingen af tænkningen«.<br />
Steiner hævder at den egentlige<br />
virkelighedsforståelse ikke kan opnås<br />
gennem naturvidenskaben som vi kender<br />
den i dag, men kun hvis vi formår »at
Change language