Nr. 3 - DSU - Dansk Skak Union
Nr. 3 - DSU - Dansk Skak Union
Nr. 3 - DSU - Dansk Skak Union
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
... TROLDMANDEN<br />
Tidslinie:<br />
1985 1985: Steen Suurballe<br />
påbegynder programmeringen<br />
af Gandalf.<br />
1993 1993: Gandalf spiller sin første<br />
rigtige turnering, Computer-<br />
VM i München. Gandalf 1.0<br />
slår ét af verdens bedste<br />
programmer, Mchess, men<br />
opnår samlet set kun 3½ af 11.<br />
Steen Suurballe møder i<br />
München Dan Wulff, som kort<br />
efter går i gang med at skabe en<br />
åbningsbog til programmet.<br />
1997 1997: Gandalf scorer 4 af 6<br />
point ved AEGON-turneringen<br />
i Holland, hvor mennesker<br />
spiller mod maskiner.<br />
Præstationsratingen over 6<br />
partier er 2450.<br />
2001 2001: Seneste kommercielle<br />
version af Gandalf, version 5.1,<br />
udsendes for det hollandske<br />
firma Lokasoft.<br />
Nov. 2002 2002: Steen Suurballe<br />
møder Christian Kongsted, og<br />
et samarbejde påbegyndes.<br />
Apr. 2003 2003: Gandalf bliver nr.<br />
1 i den prestigefyldte turnering<br />
CSS Online Masters foran alle<br />
verdens stærkeste programmer:<br />
Deep Fritz, Deep Shredder og<br />
Deep Junior. Gandalf slår Deep<br />
Fritz 2 ½-1 ½ i kvartfinalen og<br />
Deep Shredder i finalen,<br />
ligeledes med cifrene 2 ½-1½.<br />
eb. Febr. 2004 2004: Gandalf bliver nr.<br />
5 i den internationale computerskakturnering<br />
IPCC i<br />
Paderborn, Tyskland.<br />
remtid Fremtid: Danmarksmesteren<br />
fra 2003, Peter Heine Nielsen,<br />
har indvilliget i at spille en<br />
match over fire partier mod<br />
Gandalf. For tiden mangler der<br />
arrangørkræfter til at løfte<br />
opgaven.<br />
34 2004 /3/114<br />
fandt skakprogrammører en række<br />
nye algoritmer, som går under fællesbetegnelsen<br />
‘pruning’ (engelsk<br />
for forkortelse/beskæring), og nu er<br />
kompleksiteten faldet til 2,5 i n’te<br />
potens.<br />
En af de vigtigste teknikker til at<br />
skære i søgetræet er algoritmen ‘nullmove’,<br />
som blev udviklet i slutningen<br />
af 80’erne. Null-move betyder<br />
at ‘undlade at trække/at melde pas’,<br />
og princippet kan bedst illustreres<br />
med et eksempel:<br />
t+vWlVmT<br />
+oOo+oOo<br />
o+m+-+-+<br />
+b+-O-+-<br />
-+-+p+-+<br />
+-+-+n+pPpP-PpP<br />
RnBqK-+r<br />
I denne stilling kan hvid vælge<br />
mellem i alt 32 lovlige træk, og det<br />
er kun 6 af disse, der ikke taber<br />
materiale. Ved hjælp af null-movealgoritmen<br />
kan programmøren sikre<br />
sig, at hans program koncentrerer sig<br />
om disse varianter, hvilket sparer<br />
megen tid. Hvis programmet kun<br />
analyserer 6 ud af 32 træk, vil søgetræet<br />
blive reduceret til omtrent 19<br />
pct. af sin oprindelige størrelse.<br />
Null-move fungerer således, at<br />
programmet tillader, at den ene side<br />
trækker to gange i træk. Modstanderen<br />
laver et null-move – han undlader<br />
at trække. Denne algoritme anvendes,<br />
når den ene part har en meget<br />
stor fordel. Lad os forestille os,<br />
at hvid i ovenstående diagram spiller<br />
4. 0-0, hvorefter sort tager løberen<br />
med 4... axb5. Hvid fortsætter så<br />
med 5. d3. I denne stilling vil et<br />
computerprogram evaluere balancen<br />
mellem hvid og sort til ca. –3, altså<br />
stor sort fordel, da hvid har tabt en<br />
løber uden kompensation.<br />
Her laver programmet et nullmove<br />
for at teste, hvor god sorts stilling<br />
egentlig er. En hurtig analyse<br />
viser, at evalueringen ikke ændrer<br />
sig nævneværdigt selv med et ekstra<br />
træk til hvid. Derefter afprøver programmet<br />
samtlige andre muligheder<br />
i træk 5 til hvid og laver et null-move<br />
efter hvert af disse træk. Resultatet<br />
er dog det samme som efter 5. d3.<br />
Hvid står dårligt, selv om han får et<br />
ekstra træk, og programmet har derfor<br />
gode grunde til at formode, at<br />
sort har en meget stabil fordel. Varianten<br />
med 4.0-0 kan forkastes.<br />
Forestiller man sig i stedet for en<br />
stilling, hvor den ene side foretager<br />
et officersoffer i forbindelse med et<br />
matangreb, er det derimod sandsynligt,<br />
at null-move-algoritmen vil<br />
resultere i, at angrebet ikke uden videre<br />
kan afvises. Derfor vil programmet<br />
regne videre på sådanne mere<br />
lovende officersofre.<br />
0,27 bonde?<br />
Et andet centralt punkt i skakprogrammering<br />
er at tune programmets<br />
positionelle evaluering. Computere<br />
omsætter alt til tal, og hvis man skal<br />
lære et computerprogram at spille<br />
skak, må man opbygge et fuldstændigt<br />
parallel-univers, som udelukkende<br />
består af tal. For maskinerne<br />
findes kun det binære talsystem, 0’er<br />
og 1’taller, som så kan omsættes til<br />
ti-tals-systemet for at gøre det lettere<br />
for os mennesker. Computerne<br />
kan lægge tal sammen og trække<br />
dem fra hinanden, og til sidst vælger<br />
de så den mulighed (dvs. det træk),<br />
der har den højeste talværdi.<br />
Når skak skal laves om til tal, så<br />
melder der sig en masse spørgsmål,<br />
man som skakspiller aldrig tidligere<br />
har behøvet at finde svar på. Hvor<br />
meget er eksempelvis løberparret<br />
værd i en åben midtspils-stilling, 0,2<br />
eller 0,3 bonde eller mere? Hvor<br />
meget er det værd at sætte et tårn på<br />
en åben linje, og hvor meget bonus<br />
skal man have for et tårn på syvende<br />
række?<br />
De fleste skakspillere vil sikkert<br />
sige, at det kommer an på stillingen,<br />
men det er ikke godt nok for et<br />
computerprogram. Alt skal defineres<br />
helt præcist, og hvis man beder<br />
programmet om at lægge +0,4 til<br />
evalueringen for et tårn på 7.række,<br />
så vil den altid gøre præcis dét, indtil<br />
man i detaljer definerer de stillin-
Change language