Lokalplan 200

soap.plansystem.dk

Lokalplan 200

gladsaxe.dk

Lokalplan 200

Multianvendelig hal i Mørkhøj


Hvorfor lokalplan?

I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan

• når dele af kommuneplanen skal realiseres,

• når der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder,

herunder nedrivning af bygninger,

• og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres.

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan består af to dele - en redegørelse for planen og planens juridiske bestemmelser.

Formålet med redegørelsen er at orientere kommunens borgere og andre interesserede

om den planlagte udvikling.

I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende forhold i området. Lokalplanens indhold

og dens forhold til den øvrige planlægning beskrives. Desuden forklares lokalplanens

retsvirkninger.

Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der efter lokalplanens vedtagelse er bindende

for grundejerne og brugerne. Lokalplanens bestemmelser er udformet som paragraffer

og suppleret med kortbilag, og kommunen tinglyser lokalplanen på alle ejendomme

inden for planens område.


Redegørelse for lokalplan 200

Multianvendelig hal i Mørkhøj, Gyngemose kvarter

Baggrund

Byrådet ønsker at opføre en multianvendelig hal, en ny idrætshal

og en fritids- og ungdomsklub på Gyngemoseværket,

Mørkhøj Parkallé 1. Gladsaxe Kommune ejer ejendommen, og

Gyngemoseværkets oprindelige bygninger nedrives for at give

plads til nybyggeriet.

Målet med nybyggeriet af en multianvendelig hal er at få et

samlet bygningskompleks, en idrætshal og en fritids- og ungdomsklub

med særlige muligheder for at dyrke idræt og motion.

Hallen skal bruges til indendørs idræt for såvel foreningers

medlemmer, herunder især gymnastikforeninger, som for andre

borgere, der ønsker at dyrke idræt og motion. Bygningen

skal udformes, så der opnås størst mulig synergi mellem de

forskellige aktiviteter samt fælles anvendelse, hvor dette er logisk

og praktisk. Der søges opnået størst mulig fleksibilitet, så

også fremtidige former for motion og idræt vil kunne udfolde

sig i bygningen. Idrætsanlægget, som indrettes uden tilskuerfaciliteter,

skal endvidere tjene som gymnastik- og idrætshal

for Enghavegård skole.

Aktiviteterne skal medvirke til at nå kommunens mål for såvel

klubpolitikken, idrætspolitikken som sundhedspolitikken.

Aktiviteterne skal indbyde borgerne såvel i Mørkhøj som i hele

kommunen til i højere grad at dyrke motion. Bygningen skal

også kunne være udgangspunkt for flest mulige udendørs motionsaktiviteter

i nærområdet.

Spildevandsanlægget fastholdes i området, og Byrådet har

besluttet, at der skal reserveres plads til et nyt forsinkelsesbassin.

I de seneste år har der været tegn på, at klimaet ændrer

sig med hyppigere kraftige regnskyl til følge. For at modvirke

generne heraf overvejes for tiden alternativ løsning til

byggeri af flere og større forsinkelsesbassiner. Etableres der et

nyt bassin, vil det ske som et underjordisk bassin, der færdigt

vil fremstå som en græsklædt forhøjning i terrænet med en

række sikkerhedsnedgange.

Lokalplanens område

Lokalplanområdet er knap 29.000 m² stort. Området afgrænses

mod nord af Gyngemosepark bebyggelsens parkeringsanlæg,

mod øst af Gyngemosen, mod syd af Gyngemosen/Enghavegård

skole og mod vest af Gyngemosepark bebyggelsen.

Lokalplanens formål

Lokalplan 200 giver mulighed for, at Gladsaxe Kommune

kan opføre en multihal, en fleksibel træningshal uden tilskuerpladser

på Gyngemoseværk.

Som en del af bygningskomplekset indrettes en fritids- og

ungdomsklub, der får særlige muligheder for at dyrke

idræt og motion.

Lokalplanen skal endvidere sikre forsyningsvirksomhedens

aktiviteter i området, og at området fortsat kan fungere

som spredningskorridor og opholdssted for beskyttede dyrearter.

Spidssnudet frø


Lokalplanens område

Gyngemoseværk

I områdets nordvestligste del ligger Gyngemoseværkets oprindelige

værksteds- og mandskabsbygninger. I den østlige del

ligger 2 åbne bassiner og midt i området en teknikbygning for

spildevandsanlæggene i området. Der ligger en del store kloakledninger,

en pumpestation og en transformer i området,

der også gennemskæres af en større fjernvarmeledning.

Historie

I 1953 opførte kommunen et anlæg til behandling af dagrenovation

og et rensningsanlæg inkl. en hovedpumpestation på

det tidligere landbrugsareal. Arealet blev anvendt til disse formål

indtil 1971, hvor behandlingen af dagrenovation flyttede

til Vestforbrændingen. Rensningsanlægget fungerede indtil

midt i 60’erne, hvor byudviklingen medførte, at der kom større

og større mængder spildevand fra de nye erhvervskvarterer

og boligbebyggelser som Høje Gladsaxe med 2.000 boliger.

Gyngemoseværket kunne ikke klare presset, og urenset spildevand

løb ud i Utterslev mose med meget store miljømæssige

konsekvenser til følge. Efter at Gyngemoseværket er blevet

lukket, er spildevandet blevet ledt videre til Københavns rensningsanlæg

Lynetten.

I 1989 blev de to store spildevandstanke ombygget, og anlægget

har siden fungeret som forsinkelsesbassin.

Området er i årenes løb samtidig blevet anvendt til forskellige

formål, som f.eks. depot for Civilforsvaret, genbrugsstation

for kommunens storskrald, Byøkologisk Center, Projekt hus og

have, og der har været en daginstitution på området, som blev

nedlagt i 2006.

Indhold

Lokalplanområdet opdeles i tre områder.

I område 1 kan der opføres en multianvendelig hal med parkeringsanlæg,

udeopholdsarealer og legeområder. Område 2

forbeholdes til forsyningsvirksomhedens aktiviteter, og område

3 skal fortsat anvendes til daginstitutionsformål.

Fælles for områderne gælder, at fældning af træer, nedrivning

af bygninger, byggeaktiviteter m.v. skal følge anvisningerne

i miljørapporten af hensyn til bilag IV arter som spidssnudede

frø og flagermus’ levevilkår i området.

Område 1

Lokalplanen har til formål at gøre det muligt at opføre en multianvendelig

hal, en hal til forskellige idrætsformål kombineret

med en ungdoms- og fritidsklub på Gyngemoseværk. I lokalplanen

lægges et byggefelt på knap 50 x 100 m ud. Byggefeltet

er langt større end den kommende bygning. På nuværende

tidspunkt i processen kendes udformningen af multihallen ikke,

men for at give et råderum for bygningens udformning

fastlægges et relativt stort byggefelt. Byggefeltet er på knap

5.000 m², og der er planlagt opført et samlet byggeri på ca.

3.500 m². En del af byggefeltet vil derfor blive anvendt til friareal

og parkering. Bygningens højde fastsættes til maksimalt

15 m.

Der etableres en tilkørselsvej til området via Gyngemose

Parkvej til boligbebyggelsens parkeringsarealer, der ligger øst


for lokalplanområdet. Herfra bliver der vejadgang til lokal-

planområdet, og den eksisterende tilkørselsvej fra Mørkhøj

Parkallé lukkes.

Langs skellet til Enghavegård skole udlægges et 25 m bredt

grønt areal, en spredningskorridor, der har til formål at sikre

bilag IV arter som spidssnudede frø forbindelse mellem ynglesteder

i Gyngemose Park og Gyngemosen. Ingen del af det

grønne areal må befæstes.

Område 2

Områdets anvendelse fastholdes til forsyningsvirksomhed.

Der reserveres areal til et nyt underjordisk bassin, samtidig

med at der arbejdes med alternative løsninger på forsinkelsesanlæg

i området. Der er p.t. ikke planer om at ændre på de to

eksisterende bassiner, men der gives mulighed for, at de kan

blive overdækket. Vejadgang til området skal ske via vejadgangen

til den multianvendelige hal.

Område 3

Områdets anvendelse fastholdes til daginstitutioner. Vejadgangen

til området vil ske via vejadgangen til den multianvendelige

hal. Parkering til institutionernes personale og til bringe/afhentning

af børn vil kunne ske i område 1. Der kan ikke

opføres ny bebyggelse i området bortset fra mindre skure o.l.

til ejendommenes drift.

Trafik

Idrætshallen henvender sig primært til borgere i Mørkhøj området,

og det forventes, at mange brugere vil ankomme til fods

eller på cykel. Men der vil naturligvis være en vis biltrafik til

området.

Området trafikbetjenes fra Mørkhøjvej gennem Gyngemoseparkbebyggelsen

ad Gyngemose Parkvej til boligbebyggelsens

parkeringsarealer, der ligger øst for lokalplanområdet.

Herfra bliver der vejadgang til lokalplanområdet.

Område 1 og 2 vejbetjenes i dag fra Mørkhøj Parkallé. Denne

vejadgang nedlægges, og vejen afbrydes ved skellet. Ændringen

af vejadgangen sker af hensyn til, at Mørkhøj Parkallé

er en skolevej, og Byrådet ønsker ikke at tilføre den mere trafik.

Ændringen af vejadgangen til området forudsætter, at der

opnås vejret til anvendelse af den private fællesvej.

Der er planlagt etableret en frøpassage under Gyngemose

Parkvej, som skal sikre frøernes færden under deres vandring

til/fra de temporære søer i Gyngemosepark til Gyngemosen.

Parkeringsforhold

Anlægget af P-pladser skal kunne opfylde såvel den multianvendelige

hals, fritidsklubbens og daginstitutionerne i områdets

parkeringsbehov. I alt planlægges der etableret omkring

75 P-pladser i lokalplanområdet placeret i princippet som vist

på kortbilag 2. Parkering vil endvidere kunne ske på det areal

af Gyngemoseværk, der er omfattet af lokalplan 209.

Området må forventes at blive besøgt af et meget stort antal

cyklister, og behov for cykelparkering skal derfor konkret vurderes

i den efterfølgende byggesagsbehandling.

Ny 7 etagers boligblok på Gyngemose Parkvej set fra Gyngemoseværk

Gyngemoseværk set fra ny 7 etagers boligblok


Forsyningsvirksomhedsbygning som bevares

Varmeforsyning

Lokalplanens område ligger inden for Gladsaxe Kommunes

fjernvarmeforsyningsområde.

Afvandingsforhold

Det er kommunens målsætning at fremme grundvandsdannelsen.

Der opfordres derfor til, at tagvand nedsives, såfremt

jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Befæstede arealer

kan eksempelvis udføres som græsarmerede flader.

Nedsivning af regnvand fra veje og parkering, tagvand fra

større byggeri og erhvervsbygninger kræver tilladelse efter

miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Spildevand og evt. regnvand skal afledes til kommunens offentlige

spildevandssystem i overensstemmelse med kommunens

spildevandsplan. Det samlede afløb må ikke overstige den

vandmængde, der svarer til de gældende afløbskoefficienter.

Vandforsyning

Lokalplanområdet ligger i Gladsaxe Kommunes vandforsyningsområde.

Jordforurening

Der er konstateret forurening på ejendommen Mørkhøj Parkallé

1. Region Hovedstaden har kortlagt ejendommen på vidensniveau

2. Der er foretaget en forureningsundersøgelse på

ejendommen, og der er konstateret forurening med olie, tungmetaller

og PHAer.

Forureningen kan udgøre en risiko for grundvand, indeklima

i fremtidigt byggeri samt ved kontakt. I henhold til jordforureningslovens

§ 8 skal kommunen give tilladelse, før anvendelsen

af en kortlagt grund kan ændres, eller der kan foretages

bygge- og anlægsarbejder. Regionen skal godkende kommunens

tilladelse. Med en sådan tilladelse vil følge en række

vilkår, som skal sikre, at den ændrede arealanvendelse ikke

medfører yderligere risici for grundvandsforurening, fordyrelse

af eventuel senere offentlig oprydning eller miljømæssige

eller sundhedsmæssige risici inden for området dækket af

Jordforureningsloven. Det vil bl.a. sige anvendelse af areal til

offentlige legepladser.

Bygherrer skal beskrive hele projektet, og i samarbejde med

kommunen udarbejde en plan for undersøgelser og anlægsopgaver

samt tiltag overfor risici jf. Jordforureningsloven, og

på den baggrund ansøge kommunen om tilladelse til ændringer

af arealets anvendelse. Kommunen behandler ansøgningen

med henblik på at udarbejde en tilladelse efter § 8 i Jordforureningsloven.

Tilladelsen er en forudsætning for, at kommunen

kan give tilladelse efter Byggeloven.

Beskyttede dyrearter

Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte

naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for

EU.

I habitatdirektivet, artikel 12, bilag IV over strengt beskytte-


de dyrearter, der tilhører den danske fauna, står bl.a. Rana arvalis,

spidssnudede frø.

I forbindelse med planlægningen af ny bebyggelse i Gyngemosepark

(TV-byen) blev der konstateret forekomst af eksemplarer

af arten spidssnudede frø i området. Det er derfor

meget sandsynligt, at en del af det aktuelle lokalplanområde

indgår som spredningskorridor for frøernes færden mellem de

temporære søer i boligbebyggelsen Gyngemosepark og Gyngemosen.

Habitatdirektivet har direkte og bindende virkning over for

kommunens aktiviteter og administration, og konstateres det

ved nærmere undersøgelser af området, at frøer af arten

spidssnudede frø færdes her, skal der iværksættes foranstaltninger,

som sikrer frøernes yngle- og levevilkår.

Ved senere undersøgelser af lokalplanområdet har det vist

sig, at området er hjemsted for både spidssnudede frøer og et

antal flagermusearter, som er omfattet af sammen beskyttelse

i habitatdirektivet som spidssnudet frø.

Med henblik på beskyttelse af frøerne i området er der i lokalplanen

og i § 9 redegørelsen bl.a. efter forslag fra det biologiske

rådgivningsfirma Amphi Consult indarbejdet en række

bindende krav. Om baggrunden for disse krav henvises til den

miljøvurdering, som Amphi Consult udarbejdede i tilknytning

til planforslagene dateret 12.12.2007 og notat af

15.05.2008.

Kravene skal sikre og forbedre områdets spredningskorridorer

og levesteder på land, herunder ved hjælp af afhegning og

bevaring af eksisterende bevoksning, etablering af paddehegn

mod befærdede veje samt underføringer under disse, beskyttelse

af randområder mod mosen, etablering af søer og levende

hegn samt udlægning af ekstensivt plejede grønne områder

med forbud mod befæstelse og bebyggelse.

Det i lokalplanen omhandlende overdækkede forsinkelsesbassin

vil tidligst blive etableret 5 år efter opførelsen af den

multianvendelige hal for at begrænse forstyrrelserne af bilag

IV-arterne mest muligt.

Før og efter bygge- og anlægsarbejdet vil der blive foretaget

en analyse af konsekvenserne for frøerne af den kommende

øgede trafik i området samt aktiviteterne omkring den kommende

multianvendelige hal. I det omfang disse analyser måtte

vise, at der er behov for yderligere tiltag, vil disse blive

iværksat.

Forud for bygge- og anlægsarbejdet vil lokalplanen med tilhørende

bilag blive forelagt By- og Landskabsstyrelsen til udtalelse

på spørgsmålet, om den økologiske funktionalitet for

bilag IV-arterne er bevaret i tilstrækkelig grad. Såfremt By- og

Landskabsstyrelsen anbefaler yderligere beskyttelsesforanstaltninger,

vil disse blive iagttaget. Såfremt By- og Landskabsstyrelsen

måtte udtale, at projektet - selv med yderligere

beskyttelsesforanstaltninger - ikke vil kunne gennemføres

uden forringelse af bilag IV-arternes økologiske funktionalitet,

vil lokalplanprojektet ikke blive gennemført.

Under bygge- og anlægsarbejderne vil der endvidere blive

truffet en række foranstaltninger for at undgå skader på områdets

paddebestand, herunder afskærmning af udgravninger

samt beskyttelse af frøernes spredningskorridor samt fourageringsområder.


Hidtidige rammer

Enkeltområde nr. 10.D.2

Betegnelse Gyngemoseværket

Områdets anvendelse Teknisk anlæg

Max. Bebyggelsesprocent -

Max. Bygningshøjde -

Bevaringsbestemmelse Området landskabelige karakter

skal bevares

Nye rammer

Enkeltområde nr. 10.D.

Betegnelse Gyngemoseværket og Multihal

Områdets anvendelse Idrætsanlæg, daginstitution

samt teknisk anlæg

Max. Bebyggelsesprocent 0

Max. Bygningshøjde 1 m

Bevaringsbestemmelse

Naturplejeprojekt

Gladsaxe Kommune har fra det biologiske rådgivningsfirma

Amphi Consult fået en konkret og faglig vurdering af, hvorvidt

og i givet fald hvordan lokalplan 200 skal gennemføres,

under hensyntagen til de danske og europæiske habitatkrav.

Amphi har beskrevet de konkrete tiltag, der kræves, illustreret

med konkrete anvisninger på projekter.

Projekternes gennemførelse skal sikre, at lokalplanen kan

gennemføres på en måde, hvor områdets økologiske funktionalitet

for flagermusene og de spidssnudede frøer i området

som minimum opretholdes og forventes at blive forbedret i

forhold til 0-alternativet. (0-alternativet betegner den situation,

hvor der ikke sker ændringer i området.) Naturplejeprojektet

og Amphi Consults konklusion i notat af 15.05.2008 er

indarbejdet i § 9 redegørelsen.

Lokalplanen kan ikke fastsætte krav om tiltag uden for lokalplanområdet.

Dele af Amphi Consults krav inddrager arealer

uden for lokalplanområdet herunder etablering af faunapassage

nord for området. Disse krav kan derfor alene beskrives

i lokalplanens redegørelsesdel og i § 9-redegørelsen, og på


denne måde indgå som klare forudsætninger for lokalplanens

gennemførelse og opfyldelse af habitatreglerne.

I naturplejeprojektet foreslås etableret 3-4 vandhuller, hvoraf

kun ét forventes at kunne etableres inden for lokalplanens

område. 2-3 vandhuller er foreslået etableret i Gyngemosen,

og det forudsættes derfor, at Københavns Kommune som ejer

tillader foranstaltningerne. Gyngemosen er omfattet af en naturfredning,

og gennemførelse af naturplejeprojektet forudsætter

derfor endvidere fredningsnævnets dispensation.

I sammenligning med 0-alternativet vurderes det, at lokalplanprojektet,

inklusiv de her beskrevne naturplejetiltag, vil

føre til en forbedring af området. Dels fordi naturplejetiltagene

sikrer områdets økologiske funktionalitet for de beskyttede

dyrearter, og dels fordi 0-alternativet ikke nødvendigvis er den

løsning, der sikrer området på lang sigt, da området hverken

er omfattet af fredning eller generel beskyttelse. Dette forhold

er nærmere beskrevet i Miljøvurdering af forslag til tillæg 12

til Kommuneplan 2005 og forslag til lokalplan 200 for Gyngemoseværket,

Gladsaxe Kommune, dateret 12. december 2007.

Naturbeskyttelsesloven

Lokalplanområdet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens

§ 3. Naboarealerne i Gyngemosen, beliggende i Københavns

Kommune, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3’s bestemmelser

om beskyttelse af naturtyper som søer, vandløb,

heder, strandsumpe m.v.

Miljøvurdering

Med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer

er der parallelt med denne lokalplan udarbejdet en

miljøvurdering af hensyn til bilag IV arter, spidssnudede frø

og flagermus.

Miljøvurderingen har været fremlagt til offentlig høring

samtidig med forslag til lokalplan 200 og tillæg 12 til Kommuneplan

2005.

Miljøvurderingen ligger som et selvstændigt dokument:

”Miljøvurdering af forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2005

og forslag til lokalplan 200 for Gyngemoseværket, Gladsaxe

Kommune, 12.december 2007”.

§ 9 redegørelse

I henholdt til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

§ 9 er der ved lokalplanens vedtagelse udarbejdet en sammenfattende

redegørelse.

Indledning

Redegørelsen er udarbejdet i henhold til § 9 i lov 398 af

22.10.2007 om miljøvurdering af planer og programmer. Redegørelsen

er udarbejdet på baggrund af den offentlige høring

og er bindende for Byrådet jf. samme lovs § 11.

I lokalplanen er der indarbejdet en række bestemmelser,

som skal sikre, at dens gennemførelse ikke medfører en forringelse

af området som spredningskorridor og levested for de

internationalt beskyttede dyrearter, der lever i området. Der

er tale om spidssnudet frø og en række flagermusearter, der

alle er opført på bilag IV i habitatdirektivet, og dermed ligeledes

er omfattet af habitatbekendtgørelsen.

Miljøvurderingen er baseret på planens påvirkning af området

som levested for de beskyttede dyr og skal i henhold til lov

om miljøvurdering af planer og programmer vurdere virkningen

i sammenhæng med virkningen af de øvrige planer i nærområdet.

I offentlighedsperioden har Danmarks Naturfredningsforening,

Bestyrelsen i Gladsaxe givet udtryk for, at der i planerne

ikke er taget hensyn til, at området er et leve- og opholdssted

for beskyttede dyrearter.

Lokalplanområdet har hidtil fungeret som et levested for de

beskyttede dyr og har dannet forbindelsesled imellem de

grupper af frøer, der yngler i naboområderne: TV-byen og

Gyngemosen. For at sikre at områdets økologiske funktionalitet

mindst bevares, er der indarbejdet supplerende vilkår i lokalplanen

og iværksat et naturplejeprojekt. Det drejer sig om

optimering af den i lokalplanen udlagte 25 m brede spredningskorridor

som leve- og opholdssted for frøer, at der etableres

et antal nye vandhuller i området, og at der sikres mulige

levesteder for flagermus.

Byrådet er opmærksom på, at hallens placeringen i området

kan være problematisk i forhold til habitatdirektivet. Nye aktiviteter

i området og på Gyngemoseværk er med til at akkumulere

effekten for bestanden af bilag IV arter, forårsaget af det

meget store boligbyggeri, der er foregået gennem de seneste 3-

4 år i Gyngemosepark (TV-byen).

Byrådet har derfor indhentet rådgivning hos den bedst

kendte faglige ekspertise på området og ladet Amphi Consult,

Biologisk rådgivning og planlægning udarbejde den miljøvurdering,

der har været fremlagt til offentlig høring parallelt

med planforslagene.

På baggrund af den offentlige høring, og fordi Byrådet ønsker,

at finde den optimalt bedste løsning, har kommunen været

i dialog med Amphi Consult om planlægning af et naturplejeprojekt

og iværksættelse af yderligere naturplejetiltag.

Amphi Consult har følgende konklusion i notat af

15.05.2008:

”Formålet er at beskrive en række tiltag, som sikrer, at lokalplan

200 kan gennemføres, så områdets økologiske funktionalitet

for flagermus og spidssnudet frø som minimum opretholdes.

Kommunens forslag til at nedrive bygninger i bestemte perioder

anses som et realistisk og sagligt bud på at implementere

hensyn til de beskyttede flagermus.

I nærværende notat angives forslag til yderligere naturplejetiltag

i Gyngemosen og på dele af arealet inden for lokalplan

200, der har til formål at sikre området som levested for de

spidssnudede frøer. Naturplejetiltagene omfatter en optimering

af spredningskorridoren og etablering af 3-4 vandhuller.

Desuden skal det undgås, at der etableres et bassin i spredningskorridoren,

og undgås, at byggefeltet midlertidigt optager

dele af spredningskorridoren i forbindelse med anlægsfasen.

Hvis et naturplejeprojekt gennemføres, som beskrevet i dette

notat, så vil det være overvejende sandsynligt, at den samle-


de bestand af spidssnudet frø i hele området kan genoprettes.

Således vil områdets økologiske funktionalitet som minimum

være opretholdt.

Vurderingerne er baseret på, at der med projektets gennemførelse

skabes velfungerende spredningskorridorer, som sikrer

kontakten mellem Gyngemoseområdet og søerne 1 og 2 ved

TV-byen. Det forudsættes således, at faunapassager og -hegn

etableres, eller at Gyngemoseparkvej lukkes ud for K-punktet”

(se lokalplanens kortbilag 3).

Miljøhensyn i planen

Frøer

Sikring af 25 m bred spredningskorridor

Spredningskorridoren er vist på lokalplanens kortbilag 2.

Det er vigtigt, at den planlagte spredningskorridor virkelig

fungerer efter hensigten, da den udgør hovedstammen i det

overordnede vandringsmønster. Der skal sikres en optimal

sammenhæng med den planlagte faunapassage over eller under

Gyngemose Parkvej. En funktionel spredningskorridor inden

for lokalplan 200 forudsætter således en bestemt indsats

uden for lokalplan 200. Denne indsats skal sikre, at frøerne

overhovedet kan nå frem til spredningskorridoren. De beskrevne

tiltag inden for lokalplan 200 vil altså kun fungere under

den forudsætning, at andre tiltag uden for lokalplanområdet

kommer på plads. Disse andre tiltag beskrives i de følgende

afsnit.

For at den 25 m brede spredningskorridor på lokalplanområdet

kan fungere, skal korridorområdet hverken bebygges eller

plejes men henligge med en varieret bevoksning - lysåben,

bortset fra spredte træer eller grupper af buske.

For at optimere muligheden for at frøer, som kommer fra

området i lokalplan 176 Gyngemosepark, faktisk vandrer ind i

korridoren, så er det vigtigt, at det hjørne af arealet, der er

tættest på K-punktet (se lokalplanens kortbilag 3), virker tiltrækkende

på frøerne, sådan at de lokkes til at vandre ind

igennem korridoren. Terrænet må ændres fuldstændig til naturareal

helt ud til nord- og vestgrænsen af lokalplanområdet,

også vest om pumpehuset. Det betyder mere konkret, at parkeringspladsen

og dens belægning skal ryddes. Eksisterende

buske i bedene kan eventuelt bevares, men i øvrigt skal indramningen

af bedene fjernes, og jordbunden skal være muldjord.

Det vil være en god ide, hvis terrænet kan gøres mere

fugtigt; det indebærer, at der skal tages stilling til virkningen

af eventuelle rør med drænvirkning, og i øvrigt vil det være

fint at omlægge dette hjørne sådan, at der graves ned til en

dybde på f.eks. 40 cm, lægges et lag af vandtæt ler, og oven på

det muldjord. Denne muldjord vil da blive ret fugtig. Der kan

eventuelt derefter udsås en frøblanding af samme type, som

det tidligere er sket ved bebyggelsen inden for lokalplan 176.

Langs sydvestsiden af spredningskorridoren er der p.t. en

række høje træer, som fra omkring middag og frem kaster

skygge ind over det meste af spredningskorridoren. Det er

uhensigtsmæssigt, da der skal være et rigt insektliv i korridoren,

og det vil kræve sol. Derfor må træerne enten stynes eller

fældes. De kan erstattes med lavere, tætte buske. Ved udplant-

ning må jorden ikke dækkes med flis.

I øvrigt skal bevoksningen i spredningskorridoren holdes

ved slåning et par gange om året. Den må gerne efterhånden

få karakter af lysåben varieret græsbevoksning med spredte

buske.

I sydenden af korridoren kan der eventuelt anlægges et

vandhul, se nærmere i det følgende.

Faunapassage nord for lokalplanområdet

Som nævnt er det en forudsætning, at der nord for lokalplan

200 etableres passende muligheder for faunapassage over trafikerede

arealer. Behovet for faunapassager og -hegn afhænger

af trafikmængden. Trafikmængden afhænger blandt andet af,

om Gyngemoseparkvej bliver lukket eller ej.

Faunapassager og -hegn er tekniske installationer, som vanskeligt

kan beskrives i en kortfattet tekst. Der kræves i stedet

tekniske tegninger, og der henvises til lokalplanens bilag A. I

det følgende resumeres overordnet de mulige løsninger.

Ved Sø 1 skal der skabes en kontinuert korridor for frøer fra

vandhullet og mod sydøst, langs sydsiden af Gyngemose Parkvej.

Dette indebærer behov for en form for passage forbi indkørselsvejen

til en boligblok. Dette kan bedst gøres ved, at trafikken

til boligblokken kører på en form for rist, der ligger hen

over den fordybning, som frøerne skal vandre igennem. Risten

skal have samme bredde som den nuværende kørevej (jf. bilag

A).

Ved Sø 2 går der en stribe med varieret græsbevoksning i

retning stik syd, mellem en boligblok og en parkeringsplads.

Der, hvor denne græsbevoksning støder ud til Gyngemose

Parkvej, skal der være en faunapassage. Der er her to muligheder:

1) Gyngemose Parkvej lukkes udfor K punktet, og vejen omdannes

til en faunapassage i nuværende niveau, fx ved etablering

af græsarmering på tværs af vejen. Bredden af passagen

bør svare til den korridor som går gennem lokalplan 200 (25

meter).

2) Gyngemose Parkvej lukkes ikke, og det betyder, at en stor

del af trafikken til multihallen skal passere her. I så fald må

der skabes en faunapassage ude af vejens niveau. Dette vil sige

en tunnel under vejen. Tunnelen skal have samme bredde som

den græskorridor, der fører til stedet nordfra fra Sø 2. Tunnelens

længde skal svare til den nuværende bredde af Gyngemose

Parkvej, uden tilhørende p-pladser. På nord- og sydsiden af

tunnelen skal udformes græsklædte ramper, der leder frøerne

ned i tunnelen og op ad tunnelen igen. Ramper m.m. skal omgives

af frøsikre hegn. Det er en forudsætning for denne løsning,

at tekniske forhindringer kan overvindes, og at faunapassagen

får den optimale udformning og beliggenhed.

Faunapassager skal etableres, hvor veje eller stier passerer

spredningskorridoren. En faunapassage skal udformes som

vist ved principperne på lokalplanen, bilag A

Forslag til etablering af nye vandhuller

Der er gode muligheder for at anlægge nye vandhuller, som

kan blive velegnede ynglelokaliteter for spidssnudet frø. Disse

9


vises med stjerner på lokalplanens kortbilag 3.

En mulighed er at anlægge et vandhul i den sydlige ende af

spredningskorridoren på lokalplanområdet. Dette vandhul

kan ikke blive særlig stort, men det vil kunne få en meget vigtig

funktion som forbindelsesled mellem de øvrige bestande.

Et vandhul her vil dels udveksle individer med andre vandhuller

i Gyngemosen, og dels med individer i TV-byområdet,

dvs. det vil ret effektivt sikre, at der hele tiden udveksles arveanlæg

mellem de enkelte delbestande. Samtidig vil det ligge

tæt ved de fine sumparealer langs G4.

Derudover bør anlægges vandhuller andre steder i Gyngemosen,

f.eks. ved G3, eller øst eller vest for G2. De skal udformes

sådan, at de vil blive velegnede som ynglelokaliteter for

spidssnudet frø.

Der skal anlægges minimum 3 ynglesteder, for at områdets

økologiske funktionalitet for spidssnudet frø kan forventes opretholdt

i området omkring Gyngemosen. Denne vurdering

baseres på, at planer, som påvirker de omgivne arealer, har en

akkumulerende effekt på bestanden.

Disse 3-4 ynglesteder skal kunne tjene som ynglested for

spidssnudet frø. For at det skal lykkes, skal de udformes i nært

samarbejde med fagkyndige personer, både i planlægningsfasen

og i udførelsesfasen. Som samlet areal af de nye huller

foreslås 1.200 m². Det kan f.eks. være 3 huller á 400 m² eller 4

huller á 300 m². De kan bedst etableres i den tørreste årstid,

dvs. eftersommeren til et stykke hen på efteråret.

For at søerne kan fungere efter hensigten, skal de typisk være

ret lavvandede og have god lysindstråling, og de skal ligge

sådan, at det er usandsynligt, at der vil indvandre fisk.

Af hensyn til naturværdierne i den fredede del af Gyngemosen

foreslås det som udgangspunkt, at den opgravede jord køres

væk fra området. Hvis jorden findes velegnet og i øvrigt ikke

forurenet, kan dele af den måske alligevel anvendes i lokalplanområdet.

F.eks. kan noget tørvejord bruges som den

muldjord, der skal anbringes på den nordligste del af spredningskorridoren.

Den nøjagtige placering af disse vandhuller vil desuden afhænge

af, hvad der er muligt i forhold til jordbundsforhold og

evt. forurening i jorden.

Flagermus

Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at bygninger kun

må rives ned i perioden 1/9-31/10, hvor flagermus kun anvender

bygningerne i mindre omfang. Denne afværgeforanstaltning

svarer til bestemmelsen i jagtloven, om generelt forbud

mod at ødelægge hule træer i en tilsvarende periode. Den nyere

bestemmelse i jagtloven skal sandsynligvis blandt andet ses

som en delvis implementering af beskyttelsen i habitatdirektivets

artikel 12.

Amphi Consult tilkendegiver, at lokalplanens bestemmelse

må anses som et realistisk og sagligt bud på at implementere

hensyn til de beskyttede flagermus. Dette skal specielt ses i

forhold til, at områdets bygninger i dag ikke har en afgørende

betydning for flagermusene, da arter, som lever i tilknytning

til bygninger (f.eks. skimmelflagermus), har rigeligt med alternative

levesteder i det tæt bebyggede nærområde.

10

For de flagermus, som holder til i træer, indeholder lokalplanen

bestemmelse om, at der ikke må ske fældning af træer og

større buske, med mindre det bl.a. sker af hensyn til naturplejen.

Endvidere skal træer med hulheder og sprækker så vidt

muligt bevares og ved eventuel styning af træer, skal der samtidig

skæres hulheder i træerne.

Hvorfor den vedtagne plan

Byrådet har et mangeårigt ønske om at borgerne, institutioner

og idrætsforeninger i Mørkhøj har adgang til en idrætshal i

bydelen. Hertil kommer et voksende behov for at give Enghavegård

skole et alternativ til de indendørs idrætsfaciliteter,

skolen i dag benytte på Blaagaard Seminarium. Boligbyggeriet

i den tidligere TV-by har medført en markant stigning i antallet

af børn i området. Byrådet har derfor planlagt at bygge en

ny småbørnsinstitution på Oktobervej, hvor der i dag ligger en

fritids- og ungdomsklub, og klubben er planlagt genetableret

som en idrætsfritids- og ungdomsklub i forbindelse med den

planlagte multianvendelige hal.

Den multianvendelige hal vil få et maksimalt etageareal på

3.500 m², på nuværende tidspunkt i processen kendes den endelig

større eller udformning af byggeriet ikke. Hallen skal

være en fleksibel træningshal uden tilskuerpladser, der henvender

sig både til foreningers medlemmer og andre borgere,

der ønsker at dyrke idræt og motion.

En placering på Gyngemoseværk giver store fordele i forhold

til Enghavegård skole og den nye boligbydel, der har rejst sig i

Gyngemosepark samt den øvrige del af Mørkhøj.

Det vurderes, at naturplejeprojektet generelt vil føre til en

bedring af levevilkårene for dyrearter omfattet af bilag IV i

habitatdirektivet i området i forhold til situationen i dag. Byggeriet

af den multianvendelige hal vil medføre, at der gennemføres

et naturplejeprojekt, der kan forbedre bilag IV arternes

levevilkår, tiltag der kun vil blive taget, hvis byggeriet gennemføres.

Byrådet er opmærksom på, at projektets realisering kræver,

at hele naturplejeprojektet gennemføres, og at det bl.a. forudsætter

Københavns Kommunens tilladelse til etablering af de

2-3 vandhuller samt en dispensation fra fredningsnævnet til

at etablere naturgenopretning i Gyngemosen.

Overvågning

Gladsaxe Kommune er forpligtet til at overvåge udviklingen i

bestanden af frøerne i deres opland, under og efter byggeriets

afslutning. Overvågningen vil ske én gang om året af specialister

og ophører 5 år efter, at nybyggeri og anlægsarbejde af

vandhullerne er afsluttet, eller senest når bestanden vurderes

at være stabil. Den løbende overvågning vil endvidere danne

baggrund for beslutninger om iværksættelse af særlige foranstaltninger

som flytning af frøer, faunapassage m.v. Overvågningen

vil supplere og følge efter den overvågning, der allerede

er i gang i naboområdet, TV-byen, i forbindelse med byggeri

der. Overvågningen vil dels blive gennemført i naturområderne

i lokalplanområdet, og dels i de to tilstødende områder

(Gyngemosen og de to søer i TV-byen). Dette fordi registre-


ingen af ynglende frøer og ægklumper udgør et væsentligt bidrag

til en vurdering af bestandens størrelse og tilstand.

Såfremt det bliver aktuelt med anlæg af yderligere byggeri af

forsinkelsesbassiner eller andre bygninger i delområde 2 i lokalplanen

uden for spredningskorridoren, vil kommunen i givet

fald først påbegynde dette byggeri tidligst 5 år efter byggeriet

af Multihallen, eller når bestanden af spidssnudet frø vurderes

at være stabil.

Kommuneplan

Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser

for enkeltområde 10.D.2 og 10.D.3. I enkeltområde

10.D.2 fastlægges anvendelsen til teknisk anlæg, og det fremgår,

at områdets landskabelige karakter skal bevares. Rammebestemmelserne

skal suppleres og ændres for at imødekomme

det planlagte byggeri. Lokalplanområdet omfatter hovedparten

af rammeområde 10.D.2.

Et ca. 2.250 m² stort areal i områdets nordvestlige hjørne er

ikke omfattet af kommuneplantillægget eller af lokalplan 200.

Arealet er taget ud af planlægningen, fordi der har været forhandlinger

om eventuelt salg af arealet. Arealets anvendelse

fastlægges i tillæg 21 til Kommuneplan 2005 og i lokalplan

209.

Byrådet har besluttet at fremlægget et tillæg 12 til Kommuneplan

2005 parallelt med lokalplanen for nyt rammeområde

10.D.4.

Lokalplanområdet omfatter også 10.D.3, hvor anvendelsen

er fastlagt til offentlige formål, daginstitution. Anvendelsen af

område 10.D.3 skal ikke ændres, og tillæg 12 omfatter derfor

ikke 10.D.3.

Lokalplan / byplanvedtægt / deklarationer

Området er ikke omfattet af hverken lokalplan eller byplanvedtægt.

Tilladelse fra andre myndigheder

Regionen skal godkende den tilladelse, som kommunen meddeler

til aktiviteter i området i henhold til jordforureningslovens

§ 8.

Lokalplanens fremlæggelse og vedtagelse

Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2005 og forslag til lokalplan

200 blev vedtaget af Byrådet 12.12.2007. Forslaget har

været fremlagt til offentlig høring i perioden 25.12.2007-

26.02.2008.

Byrådet har i høringsperioden modtaget 8 tilkendegivelser

samt én fra Danmarks Naturfredningsforening, Bestyrelsen i

Gladsaxe efter fristen udløb.

På baggrund af tilkendegivelserne har Byrådet besluttet at

ændre vejadgangen til området og justere parkeringsbestemmelsen.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

er der i lokalplanens redegørelsesdel indarbejdet en

redegørelse jf. lovens § 9, der bl.a. indeholder et overvågnings-

program. Herudover er lokalplanens redegørelsesdel tilføjet en

række suppleringer, som har til formål at præcisere på hvilken

måde, Byrådet vil sikre levevilkårene for dyrearter omfattet af

habitatdirektivets artikel 12, bilag IV i området under og efter

byggeriet.

Byrådet vedtog 26.05.2008 tillæg 12 til Kommuneplan 2005

og lokalplan 200 Multianvendelig hal i Mørkhøj, og planforslagene

blev offentligt bekendtgjort 17.06.2008.

Lokalplanens retsvirkninger

Efter Byrådets offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse

har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i § 12.

11


12

Lokalplan 200

Multianvendelig hal i Mørkhøj, Gyngemose kvarter

I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af

21.06.2007) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2

nævnte område:

§ 1 Lokalplanens formål

Denne lokalplan har til formål:

At fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål med

idrætsanlæg/hal, daginstitutioner samt tekniske anlæg,

at fastlægge bestemmelser for udformning af nyt byggeri i

området til idrætshal og fritids- og ungdomsklub samt tekniske

anlæg, bassiner,

at fastlægge bestemmelser for adgangsvej og parkering,

at sikre områdets anvendelse som friareal og areal for tekniske

anlæg i harmoni med placering umiddelbart op til Gyngemosen,

og

at sikre en del af arealet til naturforbedring og som spredningskorridor

og fourageringsområde for spidssnudet frø og

flagermusearter, der er beskyttet af habitatdirektivet artikel

12, bilag IV.

§ 2 Område og zonestatus

2.1

Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, afgrænses og

opdeles i områderne 1, 2 og 3 som vist på kortbilag 1.

2.2

Lokalplanområdet omfatter del af matr. nr. 1 mo, matr. nr. 1

nf, 1 ng, 1 nu af Mørkhøj.

§ Områdets anvendelse

.1

Område 1

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål med

idrætsanlæg/hal, daginstitution, fritids- og ungdomsklub

samt grønt areal.

.2

Område 2

Områdets anvendelse fastlægges til tekniske anlæg, forsyningsvirksomhed

med forsinkelsesbassiner, udendørs friareal

for idrætshal, fritids- og ungdomsklub samt grønt areal.

.

Område 1 og 2

De på kortbilag 2 viste spredningskorridorer skal bevares og

vedligeholdes iht. §§ 10.4, 10.5, Miljørapporten med § 9 redegørelse.

.

Område 3

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, daginstitutioner.

§ Bebyggelsens omfang og placering

.1

Det stilles som forudsætning for udstedelse af byggetilladelse,

at der foreligger en udtalelse fra By- og Landskabsstyrelsen,

som fastslår, at styrelsen fortsat kan lægge til grund, at byggeriet

kan gennemføres uden forringelse af den økologiske funktionalitet

for bilag IV-arterne.

.2

Område 1

Der må opføres bebyggelse til idrætshal og daginstitution, fritids-

og ungdomsklub inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt.

.2.1

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30.

.2.2

Nedrivning af den eksisterende bebyggelse på Gyngemoseværk

må kun ske i perioden 01.09-31.10 af hensyn til levevilkårene

for flagermus.

.

Område 2

Der må etableres overdækkede spildevandsbassiner og opføres

mindre driftsbygninger i tilknytning til spildevandsanlæggene.

Nyt overdækket spildevandsbassin må tidligst etableres 5

år efter opførelsen af multihallen af hensyn til at begrænse

forstyrrelserne for bilag IV arterne.

. .1

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10.

.

Område 3

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.


.

Område 1, 2 og 3

Forholdet mellem bebygget areal og ekstensivt plejet grønt

areal skal fastholdes inden for lokalplanområdet.

§ Bebyggelsens højde

.1

Område 1

Der må opføres byggeri til idrætshal og fritids- og ungdomsklub

med en maksimal højde på 15 m.

.2

Område 2 + 3

Andre bygninger, pumpestationer og service bygninger til

spildevandsanlæggene må højst opføres i én etage med en

største højde på 5 m. Nye bassiner etableres som underjordiske

anlæg med en største højde over terræn på 1 m. Sikkerhedsventiler

og -nedgange må have en større højde end 1 m

over terræn.

§ Bebyggelsens ydre fremtræden og skiltning

.1

Ny bebyggelse skal gives en ydre fremtræden af høj arkitektonisk

kvalitet, således at der skabes en arkitektonisk sammenhæng

med Gyngemosepark bebyggelsen. Facaderne må fremstå

i tegl, natursten, glas, træ og stål. Tagflader skal udføres

med ikke reflekterende materialer.

.2

Nye spildevandsbassiner skal overdækkes, ”låget” dækkes med

muld og tilsås med græs. Eksisterende åbne bassiner kan overdækkes

med ikke reflekterende materialer.

.

Skiltning, reklamering og lignende samt opsætning af flagstænger

må kun finde sted efter Byrådets godkendelse i hvert

enkelt tilfælde.

§ Veje, overkørsler og stier

.1

Området vejbetjenes fra Gyngemose Parkvej i princippet som

vist på kortbilag 2.

.2

Der etableres paddehegn og faunapassager/underføringer ved

spredningskorridorens krydsning med Gyngemose Parkvej

samt ved eventuelle andre veje og stiers krydsning af spredningskorridorerne.

Den nøjagtige placering af faunapassage og

-hegn fastlægges ud fra det konkrete biologiske behov jf. § 9

redegørelsen, og faunapassager skal udformes som vist på lokalplanens

bilag A.

.

Der kan anlægges stier i området, som forbindes med eksisterende

stier uden for området. Placering af stier fastlægges i en

samlet friarealplan jf. § 10.3.

§ Parkering

.1

I henhold til byggelovens bestemmelser skal der anlægges det

antal parkeringspladser, som Byrådet finder nødvendige til

områdets betjening. Der udlægges areal til parkering med en

principiel placering som vist på kortbilag 2. Der vil endvidere

kunne anlægges parkering i de dele af byggefeltet, som ikke

anvendes til byggeri eller udendørs opholdsareal. Eventuel

supplerende parkering kan ske uden for lokalplanområdet på

Gyngemoseværkets areal, som vist på kortbilag 2.

.2

Der skal etableres cykelparkering til dækning af idrætshallens

og fritids- og ungdomsklubbens behov.

§ 9 Udstykning

Der må foretages de udstykninger, der er nødvendige for planens

realisering.

§ 10 Ubebyggede arealer og hegning

10.1

Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til parkerings- og adgangsarealer,

lege- og opholdsarealer, skal anlægges og vedligeholdes

som ekstensivt plejede grønne områder, og den eksisterende

vegetation skal bevares i størst muligt omfang. Der

må ikke ske fældning at træer eller større buske, med mindre

det sker af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til naturplejen

i området

10.2

Der udlægges areal til et 5 m bredt plantebælte langs skellet

mod Gyngemose Parkvej.

10.

Udendørs opholdsareal for områdets forskellige funktioner, legeplads,

stianlæg m.v. skal anlægges efter en samlet friarealplan.

De dele af byggefeltet, som ikke anvendes til byggeri, må anvendes

til udendørs opholdsareal m.v. og parkering.

10.

Der udlægges og anlægges spredningskorridorer jf. § 3.3, som

vist på kortbilag 2, i 25 m’s bredde langs skellet mod Enghave-

1


gård skole, og i 20 m’s bredde mod Gyngemosen. Eksisterende

vegetation skal så vidt muligt bevares. Der etableres et vandhul

i den sydlige ende af spredningskorridoren, såfremt jordbundsforholdene

tillader det.

10.

I spredningskorridoren må der ikke anlægges befæstede arealer

e.l., som er i konflikt med arealets funktion som spredningskorridor.

10.

Bliver det nødvendigt at fælde store træer i lokalplanområdet,

må det kun ske i perioden 01.09-31.10 af hensyn til flagermusenes

levevilkår. Træer med hulheder og sprækker skal så vidt

muligt bevares, og ved eventuel styning af træer skal der samtidig

skæres hulheder i træerne.

10.

Parkeringsarealet skal anlægges som et ”grønt areal” og beplantes

med træer, så arealet sikres et grønt præg i samspil

med omgivelserne.

10.

Hegning må kun udføres som levende hegn eventuelt suppleret

med trådhegn. Der opsættes hegn, som afgrænser spredningskorridoren

fra lokalplanens øvrige område. Hegningen

vises med særlig signatur på kortbilag 2.

10.9

Belysning på adgangs- og parkeringsarealer samt langs interne

stier skal udføres som parkbelysning.

10.10

Ubebyggede arealer skal anlægges i overensstemmelse med

bestemmelserne i ”Vejledning om planlægning af udearealer

med henblik på handicappedes færden”, DS/R 450 eller senere

udgaver.

§ 11 Vilkår for ibrugtagen af ny bebyggelse

11.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er truffet de fornødne

foranstaltninger i forhold til jordforurening.

11.2

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet kollektiv

varmeforsyning, fjernvarme.

11.

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret bil- og

cykelparkering i overensstemmelse med §§ 8.1 og 8.2.

11.

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før friarealerne er anlagt i

overensstemmelse med en af Byrådet godkendt friarealplan j.f.

§ 10.3, eller der er stillet sikkerhed for, at det vil finde sted.

1

11.

Som betingelse for ændret anvendelse af ubebyggede arealer,

herunder igangsætning af bygge- og anlægsarbejder på disse,

stilles der ved udstedelsen af byggetilladelsen, inden påbegyndelse

af byggearbejdet eller nedrivning af eksisterende bebyggelse,

krav om nærmere afskærmende foranstaltninger af hensyn

til de beskyttede dyrearter, herunder om tilrettelæggelsen

af byggearbejdet i anlægsperioden, som nærmere beskrevet

i Miljørapporten og i § 9-redegørelsen.

§ 12 Lokalplanens retsvirkninger

12.1

Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes,

bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens

bestemmelser.

Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte

som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en ”handlepligt” i

form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør.

12.2

Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra

lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke

er i strid med principperne i planen.

Videregående afvigelser kan kun finde sted ved tilvejebringelse

af en ny lokalplan.

12.

Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige

med lokalplanen, fortrænges af planen.

Således vedtaget af Gladsaxe Byråd, den 12.12.2007

Karin Søjberg Holst

/

Philip Hartmann

Lokalplanen er i henhold til planlovens § 27 vedtaget endeligt

af Gladsaxe Byråd den 26. maj 2008

Karin Søjberg Holst

Indført i dagbogen 11049 og 11050

Gladsaxe Civilret, den 2. juli 2008

Lyst

Marianne Kusk

/

Philip Hartmann


Lokalplan 200

Bilag A

Rist

Sidevej

Ynglested

Vej

Paddehegn

Sommerlevested

1


52

23 19

1re

1rg

13

39 31

1rf

Lokalplan 200

Kortbilag 1

Enghavegård skole

Blaagaard Seminarium

1mu

25 29

1na

Gladsaxe Kommune byplanafdelingen

Gyngemose Parkvej

1mo

1

88

Mørkhøj Parkalle

1nk

Gyngemose Parkvej

1 28

1mo

1nb

1mv

2

1nf

1ne

1ng

30-32

1nn

3

1mo

Hillerødmotorvejen

1nr

1nu

Gyngemosen

Københavns Kommune

9r

1:2000


52

23 19

13

Mørkhøj Parkallé

39 31

Lokalplan 200

Kortbilag 2

25 29

5m plantebælte

Enghavegård skole

Blaagaard Seminarium

Gyngemose Parkvej

P

Spredningskorridor

Gladsaxe Kommune byplanafdelingen

P

Byggefelt

88


P

1 28

P

Evt. nyt 5000 m³ bassin

30-32

Gyngemoseværket

Hillerødmotorvejen

Spredningskorridor

Gyngemosen

Københavns Kommune

Hegn, afgrænsning

af spredningskorridor

1:2000


Lokalplan 200

Kortbilag 3

Sø 1

G1

Sø 2

K

G2

G3

G4


Lokalplan 200

More magazines by this user
Similar magazines