"Bogen om energien" som PDF-fil. - Spargas

KAPITEL 10
26
Drivhuset jorden
Det hedder et drivhus, fordi lysstrålerne
fra solen kan trænge igennem jordens
gaslag, men når lysstrålerne rammer
en genstand, bliver de til varmestråler.
Varmestrålerne er tykkere end lysstrålerne
og kan derfor ikke slippe ud igen.
Det er det princip, der findes i et drivhus,
hvor glasset fungerer som spærre
for varmestrålerne.
Drivhuseffekten er en del af jordens
naturlige klimaregulering. Uden drivhuseffekten
ville jordens gennemsnitstemperatur
være omkring
-18° C. Drivhuseffekten er derfor
en helt nødvendig forudsætning
for livet på jorden.
Med stigende koncentrationer
af drivhusgasser vokser atmosfærens
varmeisolerende evne.
Så langt er alle forskere enige.
Uenigheden drejer sig om
størrelsen af den menneskeskabte
temperaturstigning, og
hvilke konsekvenser en stigende
temperatur vil få for livet
på jorden.
Vi ved, at der skal spares på
jordens ressourcer, både fordi
de er ved at slippe op, og
fordi vi forurener så meget, at
affaldsstofferne ophobes i
naturen.
Drivhusgasser og sur regn
I 1960’erne brugte vi rigtig megen
energi i Danmark.
I den periode blev alle vænnet til, at
der var olie nok, så da oliekrisen kom
i 1973, var vi slet ikke parate til at
klare os næsten uden olie. Vi havde
heller ikke råd til at betale de tårnhøje
priser, som oliesheikerne pludselig
forlangte – vi måtte altså lære at spare
på energien.
Kuldioxid CO 2
Langbølget stråling
Drivhuset jorden
Oliekrisen i 1973 var årsag til, at kraftværkerne
igen måtte bruge kul for at
fremstille el, idet priserne på olie var i
top og forsyningssikkerheden på olie var
i bund.
Kul kan man skaffe overalt i verden,
f.eks. i Kina, USA, Indien, Sydafrika,
Australien, Polen, Storbritannien, Tyskland,
Spanien og Frankrig.
Kul er let at transportere med skib,
og det kan opbevares overalt, hvor der
Ilt O 2
Ilt O 2
Kortbølget stråling
Rådne
planter
Alger