Exchange Traded Funds – - Bech-Bruun

More documents

Recommendations

Info

kret vurdering af selve konstruktionen af den enkelte ETF og ikke blot se på de underliggende aktiver, inden der investeres. Udstedelse Oprindeligt var det investorerne, der købte aktiverne (eksempelvis aktier i markedet) på baggrund af eksakte specifikationer fra den enkelte ETF-fond. Aktiverne overleveredes herefter til fonden i bytte for en eller flere ETF’er. I dag foregår denne udstedelsesproces dog via en såkaldt market-maker. Market-makeren sørger for at købe aktiverne og lægge dem i depot, indtil alle investorer er fundet. Market-makeren sælger herefter aktiverne til fonden mod til gengæld at modtage ETF’er, der leveres til investorerne. Placeringen af aktiver i fonden sker ikke nødvendigvis på en gang. Eksempelvis noteres programmer, hvorunder der kan ske løbende udstedelser. Som et eksempel har selskabet Gold Bullion Securities Limited noteret et program på London Stock Exchange, hvorefter de kan udstede op til 1 mia. stk. ETF’er, der i programmet kaldes Gold Bullion Securities 12. Fordele og ulemper ETF’er tilbyder investorerne en række fordele i forhold til de traditionelle aktivt styrede investeringsforeninger og andre finansielle produkter. De traditionelle ETF-fonde kendetegnes som nævnt ved at være passivt styrede. Den passive strategi resulterer i lavere administrationsomkostninger sammenlignet med aktivt styrede investeringsforeninger. Omkostningerne ligger således fra nogle få basispoints til højt sat 100 basispoints13, hvorimod det ikke er udsædvanligt, at administrationsomkostningerne for en aktivt styret investeringsforening ligger på 350 basispoints14 15. Derudover kendetegnes de traditionelle ETF’er ved at være gennemsigtige produkter, blandt andet ved at det er nemt at gennemskue, hvad der investeres i, og hvad risiciene er. Dertil kommer, at fondens aktiver opgøres på daglig basis, hvilket giver investor mulighed for nøje at følge fondens udvikling. Netop gennemsigtige produkter er for tiden særligt attraktive hos alle former for investorer. Stigningen i efterspørgslen på gennemsigtige produkter skyldes med høj sandsynlighed, at mange investorer led store tab på en række avancerede og uigennemsigtige produkter, som blev udstedt i perioden 2003 – 2007. Selv en række banker har under finanskrisens første år indrømmet, at de havde været involveret i produkter uden fuldstændig at have forstået opbygningen og risici forbundet med produkterne. Foruden at være let omsættelige, fordi ETF’erne er et børsnoteret produkt, giver ETF’erne også investor en nem adgang til at opnå risikodiversifikation. Muligheden for risikospredning er måske ikke større end ved køb af et aktivt styret investeringsforeningsbevis, men ETF’en Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2011 kan samtidig give investor adgang til et meget specifikt marked som eksempelvis guld, de 10 største noterede aktier i Norden eller som nævnt private equity investeringer. De aktivt styrede investeringsforeninger kan af naturlige årsager ikke være lige så specifikke. ETF’er kan således udgøre byggestenene til at opbygge særdeles skræddersyede investeringsporteføljer, hvilket også har stor fokus hos investorerne for tiden. Faktisk siges det, at man som investor i dag på det amerikanske og engelske finansielle marked stort set kan finde en ETF, der har lige det underliggende aktiv eller lige netop det risiko-element, man måtte ønske. ETF’er er også et godt alternativ til de såkaldte garantiobligationer, som Forbrugerrådet revser 16. Forbrugerrådet lægger vægt på, at pengeinstitutterne med garantiobligationerne stikker investorerne blår i øjnene, da der ikke reelt er tale om en garanti, som følge af at investor får en risiko på garantistilleren – altså udstederen – såfremt denne skulle gå konkurs. Ved en traditionel ETF (modsat en syntetisk ETF) ligger fonden imidlertid inde med aktiverne, der dermed udgør direkte sikkerheder. Der er dermed ikke tale om nogen væsentlig modpartsrisiko 17. ETF’er er selvfølgelig heller ikke helt uden ulemper set i forhold til de aktivt styrede investeringsforeninger. Helt afgørende er det, at den passive styringsform medfører, at ETF’en aldrig vil ”slå” markedet. ETF’en vil i stedet nøje følge det marked, den er sat op til at skulle følge. Eksempelvis udviklingen i S&P 500-indekset. Dertil kommer, at der ikke altid kan undgås at være tracking errors forbundet med ETF’en, og at ETF-fonden ikke nødvendigvis kan begrænse sine tab ved at trække sig ud af et bestemt produkt i et nedadgående marked. Hvis en ETF replicerer et indeks, skal investor desuden være opmærksom på, om det er et anerkendt indeks, eller om det er et ukendt og utestet indeks, som kan gøre den pågældende ETF mindre interessant for en bred skare af investorer og dermed gøre selve ETF’en mindre likvid. Hvorvidt det ene produkt er bedre end det andet er derfor heller ikke sort/hvidt at svare på. Det er i stedet op til den enkelte investor at vurdere, hvad han ud fra sin risikovillighed mener at have behov for i sin investeringsportefølje. Her er det relevant for investor at have for øje, at man med en investering i traditionelle ETF’er på en gang får både gennemsigtighed, omsættelighed og sikkerhed, og at ETF’er derfor kan udgøre et fornuftigt delelement i mange aktivporteføljer. Den skattemæssige behandling Det er ikke muligt efter gældende dansk skattelovgivning at give en overordnet beskrivelse, der dækker den skattemæssige behandling af alle typer af ETF’er. Det skyldes, at der som nævnt findes forskellige slags ETF’er. Det er derfor nødvendigt at vurdere hver enkelt ETF for Exchange Traded Funds – Mere end blot et benchmark 31
sig, hvis man ønsker sikkerhed for den skattemæssige behandling af den pågældende ETF i Danmark. Særligt skattereglerne om andele i de såkaldte ”investeringsselskaber” er relevante for den skattemæssige behandling af de fleste ETF’er. Det skattemæssige begreb ”investeringsselskab” fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, der definerer begrebet som: 1. ”Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF”, eller 2. ”Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.” Som det fremgår, er der to kategorier af investeringsselskaber, som en ETF-fond (afhængig af sin opbygning) vil kunne falde ind under. Under den første kategori falder UCITS-foreninger 18, der er reguleret af EU’s direktiv 85/611, også kendt som ”UCITS-direktivet”. Direktivet regulerer de EU-baserede værdipapirfonde, der henvender sig til en bredere investorkreds, og som er underkastet visse nærmere begrænsninger med hensyn til placering af sine investeringer. Er ETF-fonden en UCITS-forening, er den klare hovedregel 19, at fonden vil kvalificere som et investeringsselskab i skattemæssig forstand. I praksis vil det normalt være enkelt for en investor at konstatere, om der er tale om en ETF-fond i denne kategori, idet det vil fremgå direkte af prospektmaterialet og/eller vedtægterne for den pågældende ETF-fond, hvorvidt den er omfattet af UCITS-direktivet. Under den anden kategori falder andre typer af fonde, som ikke er UCITS-fonde, men som deler væsentlige træk med disse. For at høre under denne kategori, og dermed skattemæssigt blive behandlet som værende et investeringsselskab, skal ETF-fonden: (i) være et selvstændigt skattesubjekt (modsat eksempelvis et interessentskab), (ii) udbyde ETF’er til en bred investorkreds eller tilbyde at indløse andele i fonden til en værdi, der i det væsentligste svarer til den forholdsmæssige værdi af fondens aktiver, og (iii) investere i værdipapirer i bred forstand. I praksis kan det dog være vanskeligt at fastslå, om en given ETFfond opfylder disse krav. Hvis den pågældende ETF-fond efter sit for- mål eller ifølge sit regnskab placerer sine midler i værdipapirer i bred forstand, vil det normalt føre til, at den pågældende ETF-fond skattemæssigt betragtes som et investeringsselskab 20, jf. også Skatterådets afgørelse nedenfor. Som det er fremgået ovenfor, kan de underliggende aktiver være forskellige fra ETF til ETF, og ikke alle ETF-fonde placerer derfor deres midler i værdipapirer. I en afgørelse fra april 2010 21 tog Skatterådet konkret stilling til den skattemæssige kvalifikation af tre forskellige ETF-fonde. I alle tre tilfælde fandt Skatterådet, at der var tale om investeringsselskaber i skatteretlig forstand. Afgørelsen er illustrativ for SKATs måde at foretage den skattemæssige kvalifikation af en ETF-fond. I det ene tilfælde var den pågældende ETF-fond omfattet af UCITS-direktivet og blev allerede derfor skattemæssigt kvalificeret som et investeringsselskab. I de to andre tilfælde var der ikke tale om fonde omfattet af UCITS-direktivet, men ved en fortolkning af kravene i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, som er gengivet ovenfor, ansås også disse to ETF-fonde for at være investeringsselskaber. Skatterådet lagde særlig vægt på indholdet af ETF-fondenes vedtægter samt oplysninger om ETF-fondenes investeringer og omsætteligheden af andelene i disse. Når en ETF-fond skattemæssigt kvalificeres som et investeringsselskab, beskattes selve fonden som udgangspunkt ikke i Danmark. En væsentlig undtagelse er dog, at udbytter fra danske selskaber modtaget af danske investeringsselskaber i langt de fleste tilfælde 22 beskattes med 15 %, der indeholdes og afregnes af det udbytteudloddende selskab. Den skattemæssige behandling af danske investorer i et investeringsselskab kan i oversigtsform skitseres som følger: Gevinst og afkast Privatpersoner Selskaber Beskattes som kapitalindkomst med en marginalskat på 47,5 % (2011) Tab Kan modregnes i positiv kapitalindkomst Beskatningsform Lagerbeskatning Beskattes med 25 % Kan modregnes i positiv selskabsindkomst Pensionsmidler Beskattes med 15 % Kan modregnes i positivt pensionsafkast Da aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 ikke omfatter alle typer af sammenslutninger, der foretager investeringer på vegne af investorer, vil der også være ETF-fonde, som ikke omfattes af den skattemæssige definition af investeringsselskaber. Det falder uden for formålet med denne artikel at give en udtøm- 32 Exchange Traded Funds – Mere end blot et benchmark Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2011
Page 1 and 2: Exchange Traded Funds - Mere end bl
Page 3: Et godt eksempel til illustration a
Page 7 and 8: Pensionsmidler på særskilte pensi

Exchange Traded Funds – - Bech-Bruun

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?