Klik her for at læse hele Landbrug & Fødevarers analyse - Maabjerg ...

maabjergenergyconcept.dk

Klik her for at læse hele Landbrug & Fødevarers analyse - Maabjerg ...

Udarbejdet for Maabjerg Energy Concept

Samfundsøkonomiske konsekvenser af

bioenergiproduktion i Måbjerg

Juli 2012


Indhold:

1 Resume 1

2 Indledning 3

2.1 Baggrund for analysen 3

3 Formål og metode 5

4 Samfundsøkonomiske konsekvenser af den biobaserede

energiproduktion i Mårbjerg 7

4.1 Effektiv vedvarende bioenergiproduktion 7

4.2 Samfundskonsekvenser af reduceret emission 10

5 Beregningsmæssige forudsætninger i ADAM 12

5.1 Om produktionsprocessen 13

5.2 Investeringer 13

5.3 Produktionsværdi, afgifter og subsidier 14

5.4 Leverancer til og fra MEC 15

5.5 Beskæftigelse på MEC-anlæg 17

5.6 Potentiel udvidelse af produktionsmuligheder hos husdyrbesætninger 18

6 Reducerede emissioner 20

7 Litteratur- og medieliste 22

Bilag A: Balanceret offentligt budget 23


Økonomisk

analyse

6. juli 2012

Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

T +45 3339 4000 E info@lf.dk

F +45 3339 4141 W www.lf.dk

Samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktion

i Måbjerg

1 Resume

• Energieffektivitet og stabil energiproduktion er en afgørende forudsætning

for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende

energi. Set i det lys kommer Maabjerg Energy Concept (MEC) med et

bud på, hvordan man effektivt kan udnytte synergien mellem forskellige

vedvarende energiformer samtidig med, man ikke er afhængig af,

hvordan vinden blæser.

• I samarbejde har MEC og Landbrug & Fødevarer derfor udarbejdet en

analyse, som belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den

biomassebaserede energiproduktion i Måbjerg.

• Den samlede effekt for dansk økonomi fra MEC er positiv. Der er positive

effekter på efterspørgsel, produktion, beskæftigelse, offentlige budgetter

og indkomst på kort og langt sigt. De positive effekter er dog størst på

kort sigt. På det helt korte sigt giver investeringerne i MEC en positiv

effekt på produktion og beskæftigelse. Når investeringseffekten ophører,

erstattes den delvist af en positiv effekt som følge af produktionen på

MEC. Samlet giver det positive effekter på indkomst og forbrug. Stigende

indkomst og forbrug giver behov for yderligere produktion og import. Der

skabes således ekstra BNP-effekter gennem den såkaldte indkomstmultiplikator.

• BNP vil øges med ca. 1,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til en stigning i

BNP på knap 0,1 pct. Beskæftigelsen vil i etableringsfasen og de

efterfølgende år stige betydeligt med over 1.000 personer, mens

effekterne aftager på langt sigt og nærmer sig 200 personer. De 200

ekstra beskæftigede afspejler de ansatte i MEC og de ekstra ansatte i

landbrugs- og fødevareerhvervet som følge af en potentiel større

animalskproduktion.

• Den forbedrede udnyttelse af husdyrgødning muliggør en øget produktion

af husdyr svarende til 4.300 DE eller en produktionsfremgang i landbruget

på ca. 100 mio. kr. og knap 100 flere beskæftigede i landbruget.


• De reducerede drivhusgasemissioner, som følge af bioenergiproduktionen,

udgør en samfundsøkonomisk værdi svarende til omkring

50 mio. kr. årligt i 2012-priser. Med stigende energipriser vil den

samfundsøkonomiske værdi af den reducerede emission overstige 50

mio. kr.

Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP samt offentlig saldo,

betalingsbalance og beskæftigelse.

Side 2 af 24

2014 2015 2016 2017

Mio. kr., faste priser

Bruttonationalprodukt 1.100 1.100 1.500 1.500

Privat forbrug 100 200 300 500

Offentligt forbrug 0 0 0 0

Investeringer 1.600 1.800 700 400

Eksport 0 -100 0 -100

Import 600 700 -800 -1.100

Betalingsbalance -700 -900 1000 1300

Offentligt budget 700 1100 1000 1000

Beskæftigelse 1.300 1.700 1.400 1.200

Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af

formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen.

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen


Figur 1:

2 Indledning

2.1 Baggrund for analysen

Danmark står overfor en grøn omstilling med fokus på at spare på energien i

hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller,

mere biogas og mere biomasse.

Energieffektivitet og stabil energiproduktion er en afgørende forudsætning

for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende

energi. Set i det lys kommer Maabjerg Energy Concept (MEC) med et bud

på, hvordan man effektivt kan udnytte synergien mellem forskellige vedvarende

energiformer samtidig med, man ikke er afhængig af, hvordan

vinden blæser.

MEC er visionen om at lave en samlet stabil bæredygtig energiløsning

baseret på lokale og CO2-neutrale råvarer, ved anvendelse af de nyeste

teknologier.

Konkret samtænker projektet flere energi-forsynings-formål i et helhedsorienteret

systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger

udnyttes optimalt og med stor effektivitet. Dette sker gennem nyttiggørelse

og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene. Der

produceres varme og el, biogas og transportbrændstof, og endelig udnyttes

næringsstofferne til gødningsformål i landbruget.

I sin endelige udformning vil det samlede anlæg groft sagt bestå af tre

anlæg til produktion: kraftvarme, biogas og 2. generations bioethanol.

Maabjerg Energy Concept

Kilde: Maabjerg Energy Concept

Side 3 af 24


Der foregår allerede i dag en produktion af kraftvarme og biogas i Måbjerg,

mens anlægget til produktion af 2.-generations bioethanol er under planlægning.

Men allerede i 2016 kan en nyetableret bioethanolfabrik i Måbjerg

stå færdig og begynde at producere 2.-generations bioethanol.

På denne baggrund ønsker MEC, at få belyst de samfundsøkonomiske

konsekvenser ved den biomassebaserede energiproduktion i Måbjerg.

I den følgende analyse behandles produktionen af bioethanol, kraftvarme og

biogas samlet, men det skal bemærkes, at de tre anlæg indgår som tre

selvstændige forretningsenheder med forskellig sammensat ejerkreds.

Side 4 af 24


3 Formål og metode

Maabjerg Energy Concept er et multifunktionelt anlæg, der producerer vedvarende

energi og brændstof, reducerer emissioner af drivhusgas, sikrer en

forsvarlig behandling og slutanvendelse af organisk affald, sikrer energi- og

næringsstofgenanvendelse, fx fosfor, og mindsker udslip til vandmiljøet,

hygiejniserer husdyrgødning og affald og reducerer lugtgener ved husdyrgødnings

udbringning på markerne. Desuden kan anvendelsen af husdyrgødning

i biogasanlægget potentielt medvirke til at opretholde og udvide

både fødevareproduktion og eksport.

Der er således en række direkte effekter og positive/negative eksternaliteter,

som påvirker samfundet fra anlæg af MEC’s type. For at få den fulde

samfundsøkonomiske vurdering er det nødvendigt at værdisætte de

samfundsøkonomiske gevinster ved fx ændret emission af drivhusgasser og

effekten af mindre udvaskning af næringsstoffer mv.

Da en række af disse eksternaliteter kan være vanskelige at værdisætte og

inddrage i den samfundsøkonomiske analyse, er denne analyse afgrænset

til at se på betydningen af den vedvarende energiproduktion på MEC og den

forbedrede husdyrgødning og potentielle bibeholdelse af husdyrproduktion.

Til sidst ses på de samfundsøkonomiske konsekvenser af reducerede

drivhusgasemissioner.

I forbindelse med konsekvensberegningerne opstilles en række antagelser

og der er ligeledes forudsætninger, som er nødvendige at kende på forhånd.

Grundlæggende er der tre elementer, som vil kunne påvirke samfundsøkonomien,

når man ser på et anlæg som MEC. Det er de samfundsøkonomiske

konsekvenser af:

1) Investeringer i forbindelse med etablering af bioenergianlæg.

2) Drift af produktionen af bioenergi (leverancer til og fra produktion).

3) Afledte effekter af biomasseproduktionen, fx betydning for klima og

miljø.

Til analysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser anvendes den

makroøkonomiske model ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som

udvikles af Danmarks Statistik.

Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis

virkemåde, og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser

og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb.

ADAM’s hovedbrugere er de økonomiske ministerier. Desuden benyttes

modellen af en række organisationer, herunder Landbrug & Fødevarer.

I analysen anvendes som referencescenarium dansk økonomi uden

produktion af bioenergi (biogas/bioethanol) på MEC og tilknyttede aktiviteter

i Danmark. Det vil sige vi ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser,

hvis man byggede et helt nyt anlæg svarende til anlægget i Måbjerg inkl.

bioethanolproduktion.

Side 5 af 24


Analysen ser desuden på afledte effekter af reduceret drivhusgasemission.

Dette gøres ved en partiel analyse, hvor det antages, at kvoteprisen på CO2

afspejler den samfundsøkonomiske værdi af reducerede emissioner.

I analysen indregnes ikke synergieffekter i forhold til eksport, beskæftigelse,

indkomstdannelse mv. som følge af tilførsel af ny teknologi og knowhow til

det danske samfund i forbindelse med etableringen af MEC.

Side 6 af 24


4 Samfundsøkonomiske konsekvenser af den

biobaserede energiproduktion i Mårbjerg

De samfundsøkonomiske konsekvenser af et anlæg som MEC, knytter sig

ikke kun snævert til energiproduktionen. Der findes en række afledte

effekter, som håndterer en række ressource og miljømæssige udfordringer.

Disse afledte effekter er formentligt betydelige, når man ser på de

samfundsøkonomiske konsekvenser af MEC, men de er også svære at

værdisætte. Tidligere analyser har vist, at værdisætningen af eksternaliteterne

er meget afgørende for resultatet af den samfundsøkonomiske

analyse, men er samtidig behæftet med stor usikkerhed. 1 Overordnet kan

nævnes følgende forhold, som også kan give samfundsøkonomisk nytte

udover selve energiproduktionen:

- Effektiv vedvarende biomasse energi- og brændstofproduktion.

- CO2-emission reduktion.

- Recirkulation af næringsstoffer og mindre udslip til vandmiljøet.

- Forsvarlig behandling af biologisk affald.

- Hygiejnisering af husdyrgødning og affald.

- Reduktion af lugtgener ved husdyrgødningens udbringning på

markerne.

I de følgende afsnit præsenteres først de fundende samfundsøkonomiske

konsekvenser af bioenergiproduktionen på MEC. Dernæst præsenteres de

samfundsøkonomiske konsekvenser af reduceret emission

4.1 Effektiv vedvarende bioenergiproduktion

De foretagne beregninger viser, at Maabjerg Energy Concept inkl. tilhørende

anlæg har en række positive effekter på dansk økonomi.

Sammenfattende er der foretaget et ADAM-eksperiment, hvor energiinput

fra udenlandsk produktion erstattes af indenlandsk vedvarende biomasse

energiproduktion. Der er således tale om et eksperiment, hvor forbruget af

fossile brændsler og brændstoffer nedbringes, og som samtidig giver et skift

i efterspørgslen, hvor import erstattes af indenlandsk produktion.

Produktionen i MEC er mere arbejdskraft intensiv og mindre materialeintensiv

end i traditionel energiproduktion og det betyder (da det forudsættes

at arbejdsudbuddet er fleksibelt), at der er en direkte positiv effekt på den

indenlandske beskæftigelse.

Samlet set giver MEC en udvidelse af dansk produktion, og dermed positive

effekter på indkomst og efterspørgsel.

På det helt korte sigt giver investeringerne i MEC en positiv effekt på

produktion og beskæftigelsen i særligt bygge- og anlægssektoren. Når

investeringseffekten ophører, erstattes den delvist af en positiv effekt som

følge af produktionen på MEC. Samlet giver det positive effekter på

indkomst og forbrug. Stigende indkomst og forbrug giver behov for

1 Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 136,

København 2002

Side 7 af 24


Tabel 1

yderligere produktion og import. Der skabes således ekstra BNP-effekter

gennem den såkaldte indkomstmultiplikator.

Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP samt offentlig saldo,

betalingsbalance og beskæftigelse

Side 8 af 24

2014 2015 2016 2017

Mio. kr., faste priser

Bruttonationalprodukt 1.100 1.100 1.500 1.500

Privat forbrug 100 200 300 500

Offentligt forbrug 0 0 0 0

Investeringer 1.600 1.800 700 400

Eksport 0 -100 0 -100

Import 600 700 -800 -1.100

Betalingsbalance -700 -900 1000 1300

Offentligt budget 700 1100 1000 1000

Beskæftigelse 1.300 1.700 1.400 1.200

Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af

formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen.

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen

Investeringer i MEC-anlægget giver ekstra import i 2014 og 2015, men

herefter er faldet i energiimporten dominerende. Eksporten er ikke berørt på

kort sigt, men på langt sigt giver de stigende lønninger og priser et fald i

konkurrenceevne og dermed en mindre eksport. Samlet er faldet i importen

større end faldet i eksporten, så effekten på betalingsbalancen er positiv

(undtagen 2014 og 2015).

Ser man nærmere på de offentlige finanser, er der trods et nettosubsidie fra

offentlige kasser alligevel positive effekter på de offentlige finanser i hele

perioden. Det hænger sammen med, at gevinsten fra de afledte effekter på

indkomstskatter og afgifter samt sparede udgifter til dagpenge og kontanthjælp

er større end belastningen af de offentlige finanser fra subsidierne til

MEC.


Figur 2

I etableringsfasen og de efterfølgende år vil MEC medføre betydelige

beskæftigelseseffekter på maksimalt 1.700 personer, mens effekterne

aftager på langt sigt og ligger på knap 200 personer, hvoraf 100 er direkte

beskæftigede på MEC’s anlæg, mens knap 100 er beskæftigede i

landbruget. Beskæftigelsen vil i perioden 2014 til 2035 stige med omkring

950 personer.

Effekter på beskæftigelse

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

-200

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen.

Ser man nærmere på situationen, hvor de offentlige finanser balancerer, vil

beskæftigelseseffekterne være større da noget af overskuddet på de

offentlige finanser benyttes til ekspansive tiltag. Under disse antagelser vil

MEC i etableringsfasen og de efterfølgende år kunne medvirke til en

beskæftigelseseffekt på maksimalt 2.100 personer, mens effekterne på langt

sigt bliver lidt større. 2 Beskæftigelseseffekten med balancerede offentlige

budgetter vil være 1.200 personer i perioden 2014 til 2035.

Overordnet bliver effekten på økonomien afdæmpet via såkaldt crowding

out. Investeringer og driften på MEC vil på kort sigt medvirke til en

beskæftigelsesfremgang og medfører stigende efterspørgsel efter

arbejdskraft. På længere sigt giver den stigende efterspørgsel sig udslag i

højere lønninger. Det betyder, at omkostninger og priser stiger. Prisstigningerne

forringer konkurrenceevnen – derfor falder eksporten på lang

sigt – og importen falder mindre end den ellers ville.

2 Konkret er det antaget, at arbejdsmarkedsbidraget reduceres således de offentlige finanser balancerer,

jf. bilag A.

Personer

Side 9 af 24

Beskæftigelse i alt

Landbrugs- og fødevareerhverv

Olieraffinaderier

Bygge- og anlægsvirksomhed

Private tjenester


Figur 3

Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP, i procent.

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

-0,1

-0,2

Pct.

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen.

Lønningerne stiger imidlertid mere end priserne og der er trods crowding out

tale om en reallønstigning. Reallønsstigningen er forklaringen på, at der er

en permanent positiv effekt på indenlandsk privatforbrug på langt sigt.

Stigningen i det private forbrug kan ses som en velfærdsindikator for den

samlede effekt på dansk økonomi ved produktion af bioenergi i MEC.

Således stiger det private forbrug på langt sigt med 0,14 pct., hvilket svarer

til en forøgelse af det private forbrug med omkring 1,1 mia. kr. i 2014.

Sammenlignes resultaterne fra ADAM med en traditionel partiel analyse, vil

man bl.a. se, at beskæftigelseseffekterne er noget mindre i ADAM. I ADAM

slår effekterne på beskæftigelse ikke så hurtigt igennem, og vil først kunne

ses på længere sigt. I en partiel analyse er der fuldt gennemslag fra første

dag. Beskæftigelses effekterne i ADAM opvejes imidlertid på længere sigt af

crowding out effekterne, jf. ovenfor, og derfor ses ikke helt så store

beskæftigelseseffekter i ADAM som ved en partiel analyse. Desuden

antages der ofte en én-til-én sammenhæng mellem stigning i produktion og

stigning i beskæftigelse.

Den samlede effekt for dansk økonomi fra MEC er positiv. Der er positive

effekter på efterspørgsel, produktion, beskæftigelse og indkomst på kort og

langt sigt. De positive effekter er dog størst på kort sigt.

Der henvises til afsnit 5 for en nærmere gennemgang af antagelser og

forudsætninger for de enkelte delelementer af analysen i ADAM.

4.2 Samfundskonsekvenser af reduceret emission

Ideelt bør alle miljøeffekter inddrages og værdisættes i samfundsøkonomiske

analyser, men i praksis er det meget vanskeligt i og med at de

skøn, man anvender, er behæftet med stor usikkerhed. Nedenfor belyses

alligevel den samfundsmæssige værdi af en reduceret emission af drivhusgasser.

Side 10 af 24

Bruttonationalprodukt

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport af vare- og tjenester

Import af vare- og tjenester


Den største klimaeffekt kommer fra reduktionen af CO2 på godt 440.000

tons om året. Anlægget medfører ganske vist en øget udledning af andre

drivhusgasser, som metan og lattergas, men ser man på den CO2-ækvivalente

udledningsbalance, er den årlige reduktion fortsat på godt 440.000

tons CO2-ækvivalente drivhusgasser.

Værdien af emissionsændringerne udgør omkring 50 mio. kr. årligt i 2012priser,

og der skal ske væsentlige ændringer i emissionerne for, at den

samlede klimaeffekt bliver ubetydelig eller negativ.

Den samfundsøkonomiske værdi af CO2-kvoter er opgjort til den forventede

kvotepris, som i dette tilfælde er sat til 134 kr./ton CO2. De fremtidige CO2kvotepriser

kan forventes at stige i takt med eventuelle energiprisstigninger.

Det indebærer, at den samfundsøkonomiske værdi af de reducerede

emissioner kan overstige de 50 mio. kr. i 2012. For hver kr./ton CO2kvoteprisen

stiger, vil den samfundsøkonomiske værdi af MEC’s emissionsreduktioner

groft sagt stige med omkring 44.000 kr.

Mere konkrete antagelser omkring de enkelte delelementer af analysen

henvises til afsnit 5.

Side 11 af 24


5 Beregningsmæssige forudsætninger i ADAM

Den samfundsøkonomiske konsekvensberegning baseres på dataleverancer

fra primært Maabjerg Energy Concept (MEC), Danmarks Statistik

og Landbrug & Fødevarer.

Aktiviteten i MEC antages at tilhøre nationalregnskabs-branchen (NRbranchen)

raffinaderier mv. Det antages, at leverancer til MEC kommer fra

landbruget og fødevareindustrien, og at produktionen i MEC afsættes til

energiforsyningssektoren, som tilhører NR-branchen produktion af el, vand

og varme, og til landbruget. Landbruget ”låner” deres husdyrgødning ud til

MEC, som efter proces tilbageleverer gødningen til landbruget. I forsyningssektoren

antages det, at leverancen fra MEC erstatter import af energi. Det

forudsættes desuden, at landbrugets leverancer af biomasse og halm til

MEC kan fremkomme uden ekstra produktionsomkostninger.

Det antages desuden, at der foretages en engangsinvestering i

produktionen af energi fra biomasse i 2014-2015 – og at produktionen varigt

vil skabe omtrent 100 nye jobs.

Effekterne på samfundsøkonomien afhænger selvsagt af forudsætningerne i

beregningen. Hvis forudsætningerne viser sig at være forkerte, vil effekterne

tilsvarende være forkerte. Her er antagelsen om effekten på løn og priser

vigtig. Ligeledes er den underliggende antagelse om rentabilitet afgørende.

Men antagelser om rentabiliteten har konsekvenser for effekten på den

danske økonomi på kort og langt sigt. Hvis rentabiliteten faktisk bliver

mindre end forudsat, vil de samfundsøkonomiske konsekvenser også blive

mindre positive. I ovenstående beregning er ændringen i produktionsomkostningerne

lille i forhold til ændringen i omsætningen og rentabiliteten

er derfor forholdsvis stor.

Beregninger på makroøkonometriske modeller indebærer altid usikkerhed.

Parametrene i modellen, er estimerede på historiske data, og kan være

forbundet med statistisk usikkerhed, når man vil sige noget om en ny

situation, som ligger ud i fremtiden. Input er usikkert bestemt. I den

sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at når en mikroøkonomisk analyse

bæres over i en makroøkonomisk, så skal den konkrete investeringskalkules

forudsætninger om priser på det specifikke marked og produktionsændringer,

oversættes til bredere gennemsnitspriser og gennemsnitsmængder.

Desuden kan og vil konkurrenceforhold for specifikke produkter

afvige fra de priselasticiteter, der gælder for erhvervet eller branchen som

helhed.

Endelig har grundforløbet en vis betydning. Her er især udgangsforløb for

energipriser en væsentlig faktor. Jo højere priserne er på fossile

brændstoffer i udgangsforløbet, jo mere rentable er de vedvarende energikilder

og jo større er gevinsten ved at reducere importen af energivarer. I

den konkrete beregning følger energipriserne den økonomiske udvikling i

samfundet, og der kan argumenteres for, at energipriserne skal stige mere,

end de gør i det nuværende forløb. Højere energipriser vil betyde, at de

samfundsøkonomiske gevinster fra MEC vil blive større.

Det har imidlertid ikke været muligt under de nuværende rammer at

fremskaffe et datagrundlag, som kunne beskrive en relativt højere fremtidig

udvikling i energipriserne.

Side 12 af 24


Tabel 2

5.1 Om produktionsprocessen

Produktionen af biogas og bioethanol er en kompleks proces. Her følger en

kort beskrivelse af processen samt forklaring af de vigtigste tekniske termer.

Et energianlæg som Maabjerg Energy Concept tager en række råvarer, og

omdanner til energi samt andre produkter. Leverancer til MEC er rågylle fra

omkringliggende dyrebesætninger, halm, bioaffald fra industri, spildevand

samt biomasse. Fra disse leverancer skabes energi i form af biogas,

bioethanol samt lignin – et fiberholdigt stof fra planteceller – som kan bruges

til afbrænding i kraftvarme/affaldsbehandling i stedet for kul og affald.

Desuden er der en rest-gødning som kan bruges til dyrkning af afgrøder.

Den afgassede gylle har en højere udnyttelsesgrad – dvs. en større del af

næringsstofferne kan optages af planterne. Det kan betyde, at man kan

producere flere dyreenheder pr. ha. uden at øge udvaskningen af næringsstoffer.

Maabjerg Energy Concept består af en række anlæg, der udnytter

hinandens restprodukter hensigtsmæssigt.

Bioethanol er på kemisk niveau det samme som almindelig alkohol

(ethanol). Betegnelsen ’bio’ indikerer, at alkoholen er produceret på

baggrund af biomasse, og kan anvendes som brændstof. Bioethanol i MEC

dannes ved, at halmen forarbejdes og siden gæres. Herefter kan væsken

destilleres, så man opnår ren alkohol (bioethanol) samt en rest-melasse.

Melassen anvendes siden i produktionen af biogas.

Biogassen produceres ved at blande rågyllen, melassen fra ethanolproduktionen,

bioaffaldet fra industrien samt spildevandet. Denne blanding

undergår en forrådnelsesproces i store tanke, hvor ved metangas, som er et

produkt af forrådnelsen, kan tappes. Metangassen bliver enten afbrændt

direkte på kraft-varmeværket til brug i processerne eller opgraderes vha.

strøm fra vindmøller til gas af samme kvalitet som naturgas, og kan da

bruges i gasnettet.

Restprodukterne fra biogasproduktionen er en væske-del, der bruges som

gødning på markerne, og en fiber-del, der kan afbrændes til produktion af el

og varme.

5.2 Investeringer

Investeringerne giver et éngangsløft til den økonomiske aktivitet i 2014 og

2015 på 3,4 mia. kr. fordelt over de to år.

Herefter forudsættes fuld produktion fra det første år efter afslutning af

byggeriet. Der forudsættes ingen yderligere investeringer efter etableringen i

2015, udover reinvestering. Dvs. anlægget fornyes gradvist i takt med

afskrivningerne, og det nye anlæg bevarer prisen.

Investeringer fordelt over to år

Faste 2012-priser

Side 13 af 24

Mia. Kr.

Samlet investeringssum over to år 3,4

Kilde: Maabjerg Energy Concept


Tabel 3

Tabel 4

I ADAM hæves først det langsigtede mål for bygningskapital i raffinaderierne

med 3,4 mia. kr. fra 2014. I modellen vil investeringerne som udgangspunkt

ikke få effekt, i det år de placeres, men stige gradvist over en årrække.

Tilpasningshastigheden er estimeret på historiske erfaringer; og opbygning

af kapitalvarer typisk mere end 2 år. For at investeringerne kommer til at

ligge i 2014 og 2015, fremskyndes investeringerne således, der i de

efterfølgende år ikke er en umiddelbar effekt på nettoinvesteringerne. Bruttoinvesteringer

øges imidlertid svarende til de ekstra afskrivninger, som et

større kapitalapparat giver, således kapitalmængden holdes konstant.

5.3 Produktionsværdi, afgifter og subsidier

Bruttoomsætningen fra driften ventes at blive 1,5 mia. kr. årligt i 2016 og

frem.

Omsætning, årligt

Faste 2012-priser

Side 14 af 24

Mia. kr.

Bruttoomsætning inkl. tilskud og afgifter 1,5

Kilde: Maabjerg Energy Concept

Samlet set vil der med driften blive betalt afgifter svarende til 29 mio. kr.,

mens der i generelle tilskud gives et tilskud på 174 mio. kr. til produktion af

el og vedvarende bioenergi.

Afgifter og subsidier, årligt

Faste 2012-priser

Mio. kr.

Afgift 29

Tilskud 174

Kilde: Maabjerg Energy Concept


Tabel 5

5.4 Leverancer til og fra MEC

Leverancer til MEC kommer primært fra landbrug og fødevareindustri, mens

leverancerne fra MEC primært går til El-, gas- og fjernvarmeforsyning.

Det samlede anlæg kræver biomasse som input i form af husdyrgødning,

biomasse fra industri og spildevand. Hovedleverandøren er i denne

sammenhæng særligt landbrug og fødevareindustri. Desuden kræver

produktionen eksternt input af vand og vindmøllestrøm.

Leverancer til MEC, årligt

Side 15 af 24

Input Værdi

Enhed Mio. kr.

Halm, tons 400.000 216

Husdyrgødning, tons 457.000 18

Biomasse fra fødevareindustri, ton 200.000 213

Spildevand, tons 80.000 5

Dagrenovation, tons 50.000 19

Erhvervsaffald, tons 46.000 14

Vand, m 3 250.000 1

Vindmøllestrøm, MWh 95.000 37

Samlet leverancer til MEC 523

Kilde: Maabjerg Energy Concept.

Samlet set har MEC behov for leverancer for en samlet værdi af ca. ½ mia.

kr. Fra landbrug udgør leveringerne til MEC en værdi af 234 mio. kr., mens

de fra fødevareindustrien vurderes til 213 mio. kr. De øvrige leverancer fra

husholdninger og forsyningserhverv udgør omkring 76 mio. kr.

Som direkte output af det samlede anlæg kommer biogas og fibre, som kan

bruges til el og varme samt bioethanol til iblanding i benzin. Disse output går

til energiforsyningssektoren. Desuden er output gødning, herunder fosfor,

som kan anvendes i landbrugsproduktionen.

Halm: en stor del af den producerede halm hos landmanden bliver ikke

bjerget. Det antages derfor, at halmen til MEC’s bioethanolproduktion ikke

kommer til at bortsubstituere anden energiproduktion med halm.

Husdyrgødning stammer fra den enkelte landmand i oplandet til biogasanlægget.

Prisen for husdyrgødningen, som biogasanlægget betaler til

landmanden, afspejler ikke den markedsmæssige værdi, da landmanden får

den tilsvarende gødningsmængde retur efter behandlingen i biogasanlægget.

Den markedsmæssige pris på husdyrgødningen i beregningerne

ækvivalerer med prisen på handelsgødning, hvilket antages at svare til

omkring 40 kr. pr. tons.

Forbedrede produktionsmuligheder for husdyrproducenter er en af de

fordele, som biogasproduktionen kan skabe. Det sker, dels ved at kvaliteten

af gødningen bliver bedre mht. sammensætningen af næringsstoffer og dels

ved at en del af det biologiske materiale fra husdyrgødningen afgives til biogassen.

Herudover er der en øvrig del, der omdannes til fibre, som

afbrændes til varme. Det betyder for det første, at udnyttelsen af næringsstoffer

på marken forbedres. For det andet vil gødningen fra MEC indeholde


mindre kvælstofmængde, sammenlignet med den gødning som landmanden

leverede til MEC. Dette har den konsekvens, at udvaskningen af kvælstof pr.

dyreenhed er mindre, når landbruget får behandlet sit husdyrgødning i MEC.

Når udvaskningen af kvælstof pr. dyreenhed reduceres, vil det også være

muligt at øge antallet af dyreenheder samtidig med, kvælstofudvaskningen

holdes konstant. MEC vurderer, at for de husdyrproducenter som leverer

gødning til MEC, vil antallet af dyreenheder kunne forøges med 25 pct. Se

mere om de forbedrede produktionsmuligheder for landbruget i afsnit 5.6.

Affaldet hentes fra organisk affald indsamlet i dagrenovation og organisk

industriaffald. Det antages, at der ikke er højere omkostninger i forbindelse

med anvendelsen af affald i biogasproduktion, sammenlignet med de

nuværende metoder til afskaffelse af organisk affald.

Bioenergiproduktionen i form af el/varme, gasproduktion og bioethanol

substituerer tilsvarende energiimport, og medvirker til en reduktion i

forbruget af fossile brændsler, og reduceret drivhusgasemission. Samtidig

sikrer produktionen en stabilisering af det danske vindkraftdominerede

energisystem.

I ADAM kræver produktion af raffinerede olieprodukter normalt et stort input

af især energivarer. Men i MEC er input i stedet biomasse, halm osv. (til en

værdi af ca. 500 mio. kr.). Det erstatter omkostninger til især uforarbejdede

olieprodukter.

På omkostningssiden er produktionen af bioenergi i MEC mere arbejdskraftintensiv

og mindre energi- og materialeintensiv end den normale aktivitet

ved energiproduktion.

Enhedsomkostningerne påvirkes også af afgifter og subsidier. I det konkrete

regneeksempel forudsættes, at produktionen indebærer et tilskud på ca. 150

mio. kr. årligt (netto), jf. tabel 4.

Det forudsættes, at produkterne fra MEC afsættes på markedsvilkår,

således at outputprisen ikke påvirkes. Ved at fastholde outputprisen i energiproduktionen

i forhold til situationen uden MEC, fraviges fra den almindelige

omkostningsbaserede prismodel. Effekten på pris og rentabilitet kan derfor i

stedet aflæses på den marginale effekt på restindkomsten i erhvervet.

Omkostningerne antages at følge de gennemsnitlige låneomkostninger og

lønvilkår mv. i erhvervet. Det er næppe en realistisk beskrivelse af omkostningerne,

men en modellering af omkostningerne vil være vanskelig i ADAM.

Det vurderes imidlertid, at antagelsen om at produktionen afsættes til

markedsprisen er rimelig, men det har den konsekvens, at restindkomsten

er usikker og formentlig overvurderet.

Desuden giver den forholdsvis store omsætning på 1,5 mia. kr. og de relativt

lave omkostninger på ½ mia. kr. anledning til en stor restindkomst. Er

omkostningerne til produktionen overvurderet er det årsag til en

overvurderet restindkomst.

Hvis rentabiliteten eller restindkomsten faktisk er mindre end forudsat, vil de

samfundsøkonomiske konsekvenser også blive mindre positive. Flere

omkostninger vil på kort sigt øge effekten på indenlandsk produktion og

beskæftigelse, men samtidig vil flere omkostninger øge trykket på inden-

Side 16 af 24


landske lønninger og priser. På langt sigt vil den samlede gevinst derfor

blive mindre. I beregningerne er ændringen i produktionsomkostningerne

lille i forhold til ændringen i omsætningen og rentabiliteten er derfor

forholdsvis stor. Det vurderes derfor at usikkerheden i forbindelse med input

til analysen er negativ. Dvs. risikoen for mindre gunstige effekter er større

end chancen for mere gunstige effekter.

Når omkostninger og priser er givne, bestemmes produktionen ud fra efterspørgslen.

Derfor vil overstående ikke give anledning til øget produktion i

raffinaderierne.

Energiprodukterne fra MEC leveres i beregningerne til forsyningssektoren,

mens gødning leveres tilbage til landbruget. Forsyningssektoren forventes at

aftage for 1,5 mia. kr. energivarer årligt, jf. tabel 3. Da der som

udgangspunkt ikke er brug for mere energi, erstatter leverancen fra

raffinaderierne en tilsvarende import af energivarer.

I forsyningssektoren er der ikke umiddelbare effekter. Her er der blot tale om

at en indenlandsk leverance, erstatter en udenlandsk leverance.

I landbrug og fødevareerhvervene er effekterne lidt mere komplicerede, når

man skal modellere leverancerne mellem landbrug/fødevareindustri og

MEC. Det forudsættes, at landbrugs- og fødeproduktionen kun påvirkes af

leverancerne af halm og organisk affald fra fødevareindustrien.

Landbrugsproduktionen øges med ca. 250 mio. kr. årligt som følge af

leverancerne af halm fra landbruget til MEC. Produktionen i fødevareindustrien

øges tilsvarende med 250 mio. kr. eksogent, således at de

samlede leverancer rammer ½ mia. kr., jf. tabel 5. Det forudsættes, at

stigningen i landbrugsproduktionen ikke giver anledning til øget forbrug i

produktionen.

Landbruget antages at levere husdyrgødning til MEC. Disse leverancer

antages neutraliseret af leverancerne af gødning til landbruget fra MEC.

5.5 Beskæftigelse på MEC-anlæg

I selve MEC produktionen forventes 104 fuldtidsbeskæftigede. Her i er ikke

indregnet beskæftigelsen i administration og den direkte afledte transport.

I ADAM vil der således være brug for ca. 100 beskæftigede. I de eksisterende

raffinaderier er arbejdsproduktiviteten høj. I 2010 var produktion i NRerhvervet

raffinaderier knap 31 mia. årligt, og raffinaderierne beskæftiger ca.

650 personer. I MEC er produktionen mere arbejdskraftintensiv. Der er

således brug for mere arbejdskraft pr. produktionsenhed.

Målet for det langsigtede beskæftigelsesbehov øges i ADAM, så den

samlede beskæftigelse øges med ca. 100 personer. I 2016 øges den

faktiske beskæftigelse, således at der undgås træghed i jobskabelsen. Det

antages, at det regionale arbejdsudbud er rigeligt, således at der ikke er

flaskehalsproblemer i forbindelse med beskæftigelsen i MEC. Det antages

ligeledes, at de samlede effekter på arbejdsmarkedet er marginale, således

er der ikke en effekt på generelle lønvilkår. Der vil til gengæld være effekter

på arbejdsmarkedet som følge af de afledte effekter i privatforbrug mv.

Side 17 af 24


Tabel 6

5.6 Potentiel udvidelse af produktionsmuligheder hos

husdyrbesætninger

Afhængig af husdyrproduktionens størrelse skal der, ifølge miljølovgivningen,

være adgang til et vist areal, som gyllen fra dyrene kan spredes

på som gødning for planterne.

Marker må højest gødes med 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar.

Det kaldes "harmonikrav", fordi det skal sikre "harmoni" mellem husdyrproduktionens

størrelse og det areal, der skal være til rådighed til spredning

af gyllen. Dog er reglerne strammere for svine- og kyllingeproduktionen, idet

der herfra højest må udbringes 140 kg kvælstof pr. hektar.

Da en del af det biologiske materiale fra husdyrgødningen afgives i

processen, hvor biogassen dannes – og en øvrig del omdannes til fibre, som

afbrændes til varme – kan landmænd med husdyrbesætninger, potentielt

øge mængden af husdyr, da presset på de omkringliggende marker i forhold

til afsætning af husdyrgødning ikke er så stort som uden bioenergiproduktion.

Den primære effekt for produktionsforbedringerne i landbruget, er evnen til

at kunne understøtte flere dyreenheder med den samme udvaskning af

næringsstoffer som før. Værdien af dette er udregnet vha. koefficienter for

bruttoværditilvæksten af en ekstra dyreenhed og den forventede

produktionsgevinst målt ved dyreenheder.

Effekten af produktionsforbedringerne i landbruget, som følge af evnen til at

kunne understøtte flere dyreenheder, vurderes at give anledning til en øget

bruttoværditilvækst på godt 100 mio. årligt.

Forøget bruttoværditilvækst i Landbrug og følgeerhverv.

Side 18 af 24

Værditilvækst Gevinst ved MEC

Mio. kr. pr. 1.000 DE 1.000 DE Værditilvækst mio. kr.

Kvæg 19,3 1,0 20

Svin/søer 22,8 2,0 45

Øvrige (Mink) 30,1 1,2 37

I alt 4,3 102

Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Maabjerg Energy Concept.

MEC aftager husdyrgødning fra et landbrugsareal svarende til 18.000 ha.,

hvilket svarer til at MEC modtager leverancer fra i alt 21.300 dyreenheder

fordelt på kvæg, svin/søer og mink.

Ifølge MEC kan produktionen af bioenergi i Måbjerg, gennem forædling og

bedre udnyttelse af husdyrgødningen være med til at øge mængden af dyreenheder

hos lokale husdyrbesætninger med omkring 25 pct. Skulle

ovennævnte reduceres til en situation uden MEC, vil der kunne produceres

17.000 flere dyreenheder. Produktionen af bioenergi i Måbjerg muliggør

således en øget landbrugsproduktion svarende til ca. 4.300 dyreenheder.

Fra Landbrug & Fødevares sektormodel findes værditilvæksten pr. dyreenhed

fordelt på type dyrehold.


I ADAM giver udnyttelsen af biomasse fra landbruget i energiproduktionen

anledning til en øget landbrugsproduktion svarende til ca. 100 mio. kr. årligt.

Målet for det langsigtede beskæftigelsesbehov øges i ADAM, så den

samlede beskæftigelse øges med knap 100 personer.

Side 19 af 24


6 Reducerede emissioner

I kraft af sin vedvarende natur har energien fra MEC en direkte besparende

virkning på emission af CO2 i forhold til et scenarie, hvor samme mængde

energi blev produceret på traditionel vis. CO2-reduktionen er beregnet ud fra

Energistyrelsens 3 forudsætninger for partikelemissioner ved gennemsnitlig

dansk el- og fjernvarmeproduktion.

Følgende effekter er inkluderet:

• Emissionsændringer ved substitution af naturgas med biogas.

• Emissionsændringer ved substitution af benzin med bioethanol.

• Emissionsændringer ved substitution af kul og affald med lignin.

• Emissioner som følge af lastbiltransport af input til processen.

Den største klimaeffekt kommer fra reduktionen af CO2 på godt 440.000

tons om året. Anlægget medfører ganske vist en øget udledning af andre

drivhusgasser som metan og lattergas, men ser man på den CO2ækvivalente

udledningsbalance, er den årlige reduktion fortsat på godt

440.000 tons CO2-ækvivalente drivhusgasser.

Den samfundsøkonomiske værdi af emissionsændringerne er beregnet til

omkring 50 mio. kr. årligt i 2012-priser. Der skal ske væsentlige ændringer i

emissionerne, for at den samlede klimaeffekt er ubetydelig eller negativ.

Reduktionen af CO2-emisioner skal ligge på omkring 75.000 ton før den

samfundsøkonomiske bliver 0.

Den samfundsøkonomiske værdi af CO2-kvoter er opgjort til den forventede

kvotepris, som i dette tilfælde er sat til 134 kr./ton CO2. De fremtidige CO2—

kvotepriser kan forventes at stige i takt med eventuelle energiprisstigninger.

Det indebærer, at den samfundsøkonomiske værdi af de reducerede

emissioner kan overstige de 50 mio. kr. i 2012. For hver kr./ton CO2-kvoteprisen

stiger, vil den samfundsøkonomiske værdi af MEC’s emissionsreduktioner

groft sagt stige med omkring 44.000 kr.

I forhold til emissioner på bioethanol, er der brugt samme emissionskoefficienter

som ved almindelig benzin, bortset fra at udledningskoefficienten

for CO2 er sat til 0, da bioethanol er en CO2-neutral energikilde.

Lignin antages at have samme emissionskoefficienter som træ. For lastbilkørsel

og diesel emission er antaget emissionskoefficienter for landevejskørsel

fra Transportministeriet.

Da forskellige gasser har forskellig effekt i atmosfæren, omregnes

gassernes effekt til CO2-ækvivalent mængde, for at kunne sammenligne

klimaeffekten af en given udledning. Fx har ét kilo metan den samme

drivhuseffekt som 21 kg CO2 over en periode på 100 år. Tilsvarende er et kg

lattergas ækvivalent med 310 kg CO2 over 100 år. 4

Værdisætningen af emissionerne er taget fra Energistyrelsen på nær for

metangas, hvor Energistyrelsen ikke oplyste nogen værdi. Her er der i

stedet anvendt 2012-værdien fra Transportministeriets TERESA-model.

3 Energistyrelsens tillægsblad til samfundsøkonomiske analyser 2011.

4 Betydningen af CO2-ækvivalens samt ækvivalens faktorer kan findes hos:

http://www.nicholas.duke.edu/thegreengrok/co2equivalents

Side 20 af 24


Tabel 7

Samfundsøkonomisk værdi af ændrede emissioner ved produktion på anlæg i

2012

Biogas erstatter

naturgas, mio.

m 3

Bioethanol

erstatter benzin,

m3

Lignin erstatter

affald lokalt, ton

Lignin erstatter

kul centralt, ton

Lastbil kørsler,

Total mio. liter

diesel

Emissionsændring,

i alt

Produktion

Side 21 af 24

Emissionsændring

Ton

CO2 CH4 N2O SO2 Nox PM2,5

100 -132.678 2 0 58 -33 3

73.200 -113.284 0 0 0 0 0

160.000 -149.760 47 5 18 82 13

40.410 -52.000 4 -1 -10 -34 2

1,6 4.280 0 0 0 46 0

-443.442 53 5 65 61 17

Samfundsøkonomisk værdi Mio. kr.

Pris på emission

kr. (2012) / enhed 134,0 2,7 0,0 72,8 48,9 87,6

Værdi af emissionsændring

(mio. kr) 59,4 -0,1 - -4,7 -3,0 -1,5

Samfundsøkonomisk

værdi

50,0

Anm.: Emissionsændringen er beregnet ved at tage den producerede energimængde og gange dette

med forskellen i emissioner mellem den traditionelle kilde og den vedvarende.

Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Maabjerg Energy Concept, Energistyrelsen og Transportministeriet.


7 Litteratur- og medieliste

Bill Chameides, Climate Change: What Is Equivalent to 'CO2 Equivalents'?,

http://www.nicholas.duke.edu/thegreengrok/co2equivalents

Danmarks Statistik, ADAM (Annual Danish Aggregate Model),

www.dst.dk/adam

Energistyrelsen, Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

http://www.ens.dk/da-

DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/analysemetode/Sider/Forside.aspx

International Energy Agency, http://www.iea.org/stats/unit.asp

Maabjerg Bioenergy, Miljømæssige, energimæssige og økonomiske

Konsekvenser, 2005, http://www.maabjergbioenergy.dk/nyheder/publikationer/

Nielsen, Lars Henrik, Kurt Hjort-Gregersen, Peter Thygesen og Johannes

Christensen, Samfundsøkonomiske analyser af biogasfælles anlæg,

Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 136, 2002.

FN’s Klimapanel (IPCC), WGI Fourth Assesment Report (AR4), 2007,

kapitel 2.

https://www.ipcc-wg1.unibe.ch/publications/wg1-ar4/wg1-ar4.html

Side 22 af 24


Tabel A1

Figur A1

Bilag A: Balanceret offentligt budget

Ser man på de offentlige finanser i beregningerne i afsnit 4, skaber driften

på MEC positive effekter på de offentlige finanser i hele perioden.

I en situation, hvor de offentlige finanser balancerer på kort og langt sigt, vil

de positive effekter på økonomien være større, da noget af overskuddet på

de offentlige finanser benyttes til ekspansive tiltag. I denne beregning er de

offentlige finanser bragt til balance ved at sænke arbejdsmarkedsbidraget.

Offentlige finanser i balance: Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport

og BNP samt offentlig saldo, betalingsbalance og beskæftigelse

Side 23 af 24

2014 2015 2016 2017

Mio. kr., faste priser

Bruttonationalprodukt 1.200 1.500 2.100 2.200

Privat forbrug 300 800 1.000 1.400

Offentligt forbrug 0 0 -100 -100

Investeringer 1.700 1.900 1.000 700

Eksport 0 -100 0 -200

Import 700 1.000 -400 -600

Betalingsbalance -900 -1300 400 600

Offentligt budget 0 0 0 0

Beskæftigelse 1.400 2.100 2.000 1.900

Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af

formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen.

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen

Under disse antagelser vil MEC i etableringsfasen og de efterfølgende år

kunne medvirke til en beskæftigelseseffekt på maksimalt 2.100 personer,

mens effekterne på langt sigt bliver lidt større. Beskæftigelseseffekten med

balancerede offentlige budgetter vil være 1.200 personer i perioden 2014 til

2035.

Effekter på beskæftigelse

2.200

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

-200

Personer

Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen.

Beskæftigelse i alt

Landbrugs- og fødevareerhverv

Olieraffinaderier

Bygge- og anlægsvirksomhed

Private tjenester


Lige som i beregningen uden et balanceret offentligt budget vil de største

effekter ligge i etableringsfasen og de efterfølgende år, mens effekterne

aftager på langt sigt, og ligger på knap 200 personer, hvoraf 100 er direkte

beskæftigede på MEC’s anlæg, mens knap 100 er beskæftigede i

landbruget. Ligevægts beskæftigelsen kan ikke ses af figur A1 da

tilpasningen til langsigtsligevægten er noget længere med det balancerede

offentlige budget.

Effekten på beskæftigelsen kan variere afhængigt af hvilke ekspansive

instrumenter, som benyttes til at skabe balance på de offentlige finanser.

Benyttes overskuddet på de offentlige finanser i stedet til enten at øge

antallet af beskæftigede i den offentlige sektor eller at øge offentlige

bygningsinvesteringer, vil beskæftigelseseffekten være væsentligt større.

Det skyldes et lille importindhold i den afledte produktion når disse faktorer

ændres, mens et stød til arbejdsmarkedsbidraget svarer til et stød til

indkomsten hvor importindholdet er højere.

Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt

Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 4252 ths@lf.dk

1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Andreas Krabbe Enghoff 3339 4472 ake@lf.dk

More magazines by this user
Similar magazines