Overvågningssystem for næringsstoffer Fisk, 3. runde

VFD-publikation 

Udarbejdet af Jytte Skotte Jacobsen 

Aalborg Landsdelslaboratorium 

I samarbejde med 

Pia Knuthsen 

VFD 

Overvågningssystem 

for 

næringsstoffer 

Fisk, 3. runde 

Udskrevet 06.07.99 

Food Monitoring System for Nutrients 

Fish, 3. cycle

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Forord 

Resumé 

Summary (engelsk) 

1. Indledning 

2. Prøvemateriale 

3. Prøveforbehandling 

4. Analyseprogram 

5. Analysemetoder 

6. Kvalitetssikring 

7. Analyseresultater 

7.1 Sild 

7.1.1 Sild, fersk 

7.1.2 Sild, marineret 

7.2 Makrel 

7.2.1 Makrel, fersk 

7.2.2 Makrel, røget 

7.2.3 Makrel, konserves 

7.3 Ørred 

7.4 Rødspætte 

7.5 Skrubbe 

7.6 Torsk 

7.7 Torskerogn 

7.8 Tun, konserves 

8. Sammendrag og konklusion 

9. Summary and conclusion (engelsk) 

10 Litteratur 

Bilag: 

1. Analysemetoder 

2. Kvalitetssikring 

3. Samtlige analyseresultater 

3.1 Sild, fersk 

3.2 Sild, konserves 

3.3 Makrel, fersk 

3.4 Makrel, røget 

3.5 Makrel, konserves 

3.6 Ørred 

3.7 Rødspætte 

3.8 Skrubbe 

3.9 Torsk 

3.10 Torskerogn 

3.11 Tun, konserves 

2

TABLE OF CONTENTS 

Preface 

Summary (in Danish) 

Summary (in English) 

1. Introduction 

2. Materials 

3. Sample pretreatment 

4. Programme of analysis 

5. Methods of analysis 

6. Quality Assurrance 

7. Results 

7.1 Herring 

7.1.1 Herring, fresh 

7.1.2 Herring, tinned 

7.2 Mackerel 

7.2.1 Mackerel, fresh 

7.2.2 Mackerel, smoked 

7.2.3 Mackerel, tinned 

7.3 Trout 

7.4 Plaice 

7.5 Flounder 

7.6 Cod 

7.7 Cod roe 

7.8 Tuna, tinned 

8. Summary and conclusion 

9. Summary and conclusion (in English) 

10. Literature 

Appendices: 

1. Methods of analysis 

2. Quality Assurance 

3. Results 

3.1 Herring, fresh 

3.2 Herring, tinned 

3.3 Mackerel, fresh 

3.4 Mackerel, smoked 

3.5 Mackerel, tinned 

3.6 Trout 

3.7 Plaice 

3.8 Flounder 

3.9 Cod 

3.10 Cod roe 

3.11 Tuna, tinned 

3

FORORD 

Denne rapport omhandler 3. runde af overvågningsprogrammet for næringsstoffer i levnedsmiddelgruppen 

fisk og fiskeprodukter. Analysearbejdet er udført på landsdelslaboratorierne i Aalborg og Århus. 

Den overordnede projektledelse er forestået af Fødevaredirektoratet med civilingeniør Pia Knuthsen som 

projektleder. 

På Århus Landsdelslaboratorium har cand. scient. Bolette Okholm-Hansen været projektleder, mens laboratoriearbejdet 

er udført af laboranterne Lone Rasmussen og Grete Mouritsen. 

På Aalborg Landsdelslaboratorium har cand. pharm. Jytte Skotte Jacobsen været projektleder. Laboratoriearbejdet 

er udført af laboranterne Lissi Jensen, Henriette Klitgaard, Trine Korsbæk, Kirsten Kidde Pedersen 

og Kirsten Bak Weibrecht. 

I Fødevaredirektoratet er analyserne udført af civ.ing. Annette Petersen og laboranterne Marianne Hansen, 

Birgitte Koch Herbst og Vibeke Balswel. 

4

RESUMÉ 

Denne undersøgelse er en del af 3. runde af overvågningssystemet for næringsstoffer i levnedsmidler. 149 

prøver fisk og fiskeprodukter er blevet undersøgt: Sild, sildekonserves, makrel, røget makrel, makrelkonserves, 

ørred, rødspætte, skrubbe, torsk, torskerogn og tun konserves. 

Alle prøver blev undersøgt for energigivende næringsstoffer, B 12 -vitamin og jod. De fede fisk (sild, makrel, 

ørred) og produkter heraf blev yderligere undersøgt for A-vitamin, D-vitamin og fedtsyresammensætning. 

Undersøgelsen viste, at fedtindholdet er lavere i sild og makrel i denne runde end i 2. runde. Desuden er der 

konstateret et fald i ω3-fedtsyreindholdet i sild fra Østersøen. For de øvrige næringsstoffer ses der kun mindre 

ændringer i gennemsnitsindholdene for de enkelte fiskearter og -produkter. Men der er tale om store variationsbredder 

for de fleste stoffer. 

Som i de to første runder er der konstateret årstidsvariation i fedtindholdet i sild. Der er ligeledes konstateret 

forskel i fedtsyresammensætningen i sild fra Østersøen og fra Nordsøen i alle tre runder. 

SUMMARY 

This investigation is part of the third investigation of the Food Monitoring System for Nutrients. 149 samples 

of fish and fish products were analysed: Herring, fresh and tinned; mackerel, fresh, smoked, and tinned; 

trout; plaice; flounder; cod, cod roe; and tinned tuna. 

All samples were examined for proximate constituents, vitamin B 12 and iodine. The fat fishes (herring, 

mackerel, trout) were also analysed for vitamin A, vitamin D, and fatty acids. 

In this third investigation the fat contents of herring and mackerel were lower than in the second. A decline 

was also found in the content of ω3-fatty acids in herrings from the Baltic Sea. Only small changes were 

found in the average contents of the other nutrients, but large intervals were observed. 

As in the first and second investigation seasonal variations were found in the fat content of herrings. Differences 

between the fatty acid composition of herring from the North Sea and the Baltic Sea were observed 

in all three investigations. 

5

1. INDLEDNING 

Denne rapport er en del af overvågningssystemet for næringsstoffer i den danske kost. 

Formålet med dette system er at gøre det muligt at følge befolkningens indtag af næringsstoffer igennem et 

langt åremål, for derigennem at kunne registrere eventuelle større ændringer og tage stilling til deres betydning 

så tidligt som muligt. 

Dette gøres ved at analysere for en række næringsstoffer, hvoraf forsyningen i den danske kost enten ligger 

lige omkring den anbefalede mængde eller kun afhænger af ganske få levnedsmidler. Der udvælges de levnedsmidler, 

som giver det største bidrag af de pågældende næringsstoffer. Eksempelvis dækker grøntsager 

en stor del af vort C-vitaminbehov, medens kød er en stor bidragyder af B 1 -vitamin og B 2 -vitamin. Analyserne 

af næringsstofferne tilrettelægges så de forskellige levnedsmiddelgrupper undersøges med 5 års mellemrum, 

og det vil således tage 10-15 år, før eventuelle større ændringer kan spores. 

Denne rapport omhandler 3. runde af levnedsmiddelgruppen fisk og fiskeprodukter, der er blevet undersøgt 

i 1996. Der er undersøgt i alt 149 prøver fisk og fiskeprodukter, nemlig makrel, makrel konserves, røget 

makrel, rødspætte, sild, sildekonserves, skrubbe, torsk, torskerogn, tun konserves og ørred. Prøverne er blevet 

undersøgt for energigivende næringsstoffer, fedtsyrer og udvalgte vitaminer samt jod. 

De to foregående runder af overvågningssystemet for næringsstoffer i fisk og fiskeprodukter blev gennemført 

i henholdsvis 1986 og 1991. 

2. PRØVEMATERIALE 

I projektet indgår i alt 149 prøver af fisk og fiskeprodukter. Prøveudtagningen blev forestået af Veterinærdirektoratet, 

som anmodede Fiskeriinspektorater landet over om at udtage prøverne. Disse prøver blev udtaget 

direkte på fiskefartøjer, på fiskeauktion eller hos fiskeeksportører. Prøver af tun i vand samt enkelte 

prøver af ferske fisk er dog udtaget i detailhandelen af Hygiejnisk Forvaltning i Aalborg. 

I overvågningssystemet tilstræbes det at undersøge de samme produkter i hver runde, idet der dog tages 

hensyn til udvikling i forbrugsmønster. I denne tredje runde indgår da også næsten de samme fiskearter og 

fiskeprodukter som i anden runde. Den eneste ændring er, at kryddersild er udgået, men til gengæld er antallet 

af prøver af marineret sild sat tilsvarende op. 

Fordelingen af prøverne i de tre gennemførte runder af overvågningssystemet ses i tabel 1. Prøveudtagningen 

af ferske fisk er fordelt over hele fangstsæsonen og flere fiskearter er desuden udtaget fra flere farvande, 

se tabel 2. 

Tabel 1. Prøveantal i de 3 runder af overvågningssystemet. 

(Table 1. Number of samples of the 3 periods) 

Fiskeart/-produkt 1. runde (1986) 2. runde (1991) 3. runde (1996) 

Makrel 12 11 9 

Makrel, røget 6 6 6 

Makrel i tomat 11 12 8 

6

Makrel i vand 9 4 8 

Rødspætte 11 11 11 

Sild 17 26 32 

Sild, marineret - 6 10 

Sild, krydder- - 4 - 

Skrubbe 12 11 11 

Torsk 45 27 26 

Torskerogn 12 11 9 

Tun i vand 8 8 8 

Ørred - 9 11 

I alt 131 146 149 

Prøveudtagningen blev forsinket i begyndelsen af 1996. Derfor blev prøveudtagningen af torskerogn, som 

kun kan fås i vintermånederne, genoptaget i perioden oktober - december, og der blev indkøbt nogle prøver 

af makrel, rødspætte, sild, skrubbe og torsk i detail i januar 1997. Tabel 2 viser, hvilke måneder og farvande, 

de ferske fisk er udtaget i. Ved betegnelsen Nordsø forstås i tabellen Nordsøen samt Kattegat og Skagerak. 

Tabel 2. Prøvernes fordeling over året (ferske fisk) 

(Table 2. Sample distribution over the year, fresh fish) 

Fiskeart Farvand Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Ialt 

Makrel Nordsø 1 2 3 1 2 9 

Rødspæt. Nordsø 2 1 2 2 3 1 11 

Sild Nordsø 5 1 1 5 2 1 1 2 18 

- Østersø 4 1 1 1 1 1 1 2 2 14 

Skrubbe Kattegat 2 1 2 2 3 1 11 

Torsk Nordsø 1 1 4 4 1 2 2 2 17 

- Østersø 2 2 1 1 1 1 1 9 

Ørred dambrug 2 2 2 2 2 1 11 

Alle prøver blev sendt til Aalborg Landsdelslaboratorium, som efter forbehandling videresendte homogeniserede 

delprøver til Århus Landsdelslaboratorium og Fødevaredirektoratet. 

3. PRØVEFORBEHANDLING 

3.1 Forbehandling af ferske fisk 

Alle prøver, bortset fra de få, der blev udtaget i detail, var dybfrosne ved modtagelsen. Efter optøning og 

evt. nødvendig rensning (f.eks. udtagning af indvolde) blev de viderebehandlet således: 

7

Torsk, rødspætte og skrubbe: Skind og ben blev fjernet, hvorefter kødet blev skåret i mindre stykker og 

homogeniseret i foodprocessor. 

Sild, makrel og ørred: Hoved, finner, hale og benrad blev fjernet, hvorefter fisken med skind blev skåret i 

mindre stykker og homogeniseret i foodprocessor. 

3.2 Forbehandling af fiskeprodukter 

Makrel i tomat: Hele dåsens indhold blev homogeniseret i foodprocessor. 

Makrel i vand og tun i vand: Indholdet af dåsen blev drænet, hvorefter kun kødet indgik i homogenisatet. 

Dræningen blev foretaget ved at tømme indholdet af dåsen ud på en sigte no. 8 (2,38 mm) og skråne sigten 

ca. 20 o i 2 min. 

Marineret sild: Sildefileterne blev taget op af lagen, så evt. løg og krydderier ikke fulgte med, drænet som 

beskrevet ovenfor, hvorefter fileterne blev homogeniseret i foodprocessor. 

Røget makrel: Hoved og hale blev fjernet, fisken blev åbnet og benraden fjernet. Derefter blev kødet taget 

ud og et eventuelt fedtlag skrabet af indersiden af skindet. Kødet og det afskrabede fedt blev blandet og 

homogeniseret i foodprocessor. 

8

4. ANALYSEPROGRAM 

I tabel 3 ses, hvilke næringsstoffer de enkelte fiskearter og fiskeprodukter er blevet analyseret for. Der er 

ikke medtaget nye analyseparametre i 3. runde. 

Tabel 3. Analyseprogram. 

(Table 3. Programme of analysis) 

Fisk / Næringsstof Energigivende, Fedtsyrer, 

Jod, B12-vitamin A-og D-vitamin 

Makrel x X 

Makrel, røget x X 

Makrel i tomat x X 

Makrel i vand x X 

Rødspætte x 

Sild x X 

Sild, marineret x X 

Skrubbe x 

Torsk x 

Torskerogn x 

Tun i vand x 

Ørred x X 

Aalborg Landsdelslaboratorium udførte analyserne for de energigivende næringsstoffer protein, tørstof, 

aske, fedt og fedtsyresammensætning samt A-vitamin og D-vitamin. 

Århus Landslaboratorium udførte analyserne for B 12 -vitamin. 

Jodanalyserne blev udført af Fødevaredirektoratet, hvor analytiske problemer desværre var årsag til, at 

analyseresultaterne blev meget forsinkede. 

5. ANALYSEMETODER 

De anvendte analysemetoder er kort beskrevet i bilag 1. 

9

6. KVALITETSSIKRING 

De fleste analyser blev udført som dobbeltbestemmelser på samme homogenisat. Undtagelsen herfra er 

analyserne for fedt og fedtsyremønster, der som hovedregel blev analyseret som enkeltbestemmelser, på 

grund af metodeændringer (1). Endvidere blev jodanalyserne udført som enkeltbestemmelser. 

Der blev løbende udført kvalitetskontrol ved analyse af referenceprøver og genfindelsesforsøg. For både 

dobbeltbestemmelser, referenceprøver og genfindelser er der ført kontrolkort. 

Ud fra det udførte kvalitetssikringsarbejde (1) og (2) kan det konkluderes, at analysearbejdet er forløbet tilfredsstillende. 

Kvalitetssikringsarbejdet i forbindelse med jodanalyserne er dog ikke medtaget i de særskilte 

rapporter (1) og (2), og er derfor nærmere beskrevet i bilag 2. 

I bilag 2 er kvalitetssikring og metodeparametre kort beskrevet. 

7. RESULTATER 

Alle analyseresultater findes i bilag 3. I bilaget er variationsbredde og gennemsnit for denne runde samt 

gennemsnittene fra de to foregående runder anført. For de ferske fisk er det anført, i hvilket farvand fisken 

er fanget samt fangstmåned. 

Analyseresultaterne for fedtsyrer findes i bilaget både som indhold pr 100 g fisk og som fedtsyrefordeling i 

procent af det samlede fedtsyreindhold. Der er medtaget nogle fedtsyrer, som ikke var med i de to første 

runder. Det drejer sig om C18:1T, C20 og C22:1A, som kun er tilstede i små mængder i nogle af prøverne. 

I tidligere runder er de indgået i “Andre fedtsyrer”. 

I det følgende gennemgås resultaterne for de enkelte fiskearter, og der foretages sammenligning med resultaterne 

fra 1. og 2. runde. 

Ved vurderingen er anvendt nedenstående udsagn, som dækker over variationen mellem største og mindste 

indhold, under hensyntagen til, at variationen ikke blot skyldes et enkelt lavt eller højt tal, eller at indholdet 

i varearten generelt er lavt. 

“Varierer lidt”: faktor < 1,5 

“Varierer meget”: faktor 1,5 - 2 

“Varierer kraftigt”: faktor 2 - 5 

7.1 Sild 

7.1.1 Sild, fersk 

I tabel 4 og 5 ses resultaterne for de undersøgte næringsstoffer i sild fra henholdsvis Nordsøen og Østersøen. 

10

Det gennemsnitlige fedtindhold er lidt lavere i Nordsøsild i 3. runde end i 2. runde, hvilket muligvis kan 

skyldes, at der blev udtaget færre prøver i september, oktober og november, hvor silden er fedest. 

I Østersøsild er fedtindholdet meget lavere i 3. runde end i 2. runde, faktisk er det på niveau med indholdet 

fra 1. runde, hvor skindet ikke indgik i homogenisatet. Der er i 2. og 3. runde udtaget relativt lige mange 

prøver i de ”fede” efterårsmåneder. En forklaring på det lavere fedtindhold i 3. runde kan være, at mange af 

prøverne bestod af usædvanligt små fisk. De to prøver med størst fedtindhold (bilag 1, prøve nr 48900 og 

48927), som angiveligt er fanget i Østersøen, har et fedtsyremønster som er typisk for Nordsøsild. Regnes 

disse to prøver ikke med, kommer det gennemsnitlige fedtindhold helt ned på 5,2 g/100 g. 

Det bemærkes også, at det gennemsnitlige tørstofindhold i Østersøsild i 3. runde er meget lavere end i 

Nordsøsild. 

Tabel 4. Sild fra Nordsøen. 18 prøver. 

(Table 4. Herring, Northsea. 18 samples) 

Stof Enhed Variations- Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 

bredde 3.runde 3. runde 2. runde 1. runde 

Fedt g/100 g 4,5-21 14 16 7,0 

Protein g/100 g 17-20 18 17 20 

Tørstof g/100 g 24-40 34 34 28 

Aske g/100 g 1,2-2,1 1,5 1,4 1,5 

B12-vitamin µg/100g 8,4-12 10 8,3 - 

A-vitamin µg/100g 10-60 32 29 - 

D-vitamin µg/100g 3,9-15 9,4 14 9,5 

Jod µg/100g 20-130 41 35 25 

11

Tabel 5. Sild fra Østersøen. 14 prøver. 

(Table 5. Herring, Baltic Sea. 14 samples) 

Stof Enhed Variations- Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 


Fedt g/100 g 1,6-14 6,4 11 5,9 

Protein g/100 g 16-18 17 17 18 

Tørstof g/100 g 20-31 24 28 25 

Aske g/100 g 1,1-1,4 1,2 1,2 1,2 

B12-vitamin µg/100g 8,1-12 10 9,4 - 

A-vitamin µg/100g 12-82 37 30 - 

D-vitamin µg/100g 6,4-18 12 10 4,4 

Jod µg/100g 20-71 39 22 23 

Som i de to foregående runder ses en årstidsvariation for fedtindholdet i sild (fig. 1 og 2), om end ikke så 

tydelig i 3. runde. For Østersøsild viser søjlen for september kun én prøve, der bedømt ud fra fedtsyreindholdet 

er fra Nordsøen (prøve nr. 48900, jf. ovf.). Ligeledes indgår prøve nr. 48927 i søjlen for december 

(fig.1), og uden denne prøve ville gennemsnit for december være på 6,8 g fedt pr. 100 g. 

Fedt, g/100g 

14,00 

12,00 

10,00 

8,00 

6,00 

4,00 

2,00 

0,00 

1 

Fedt i Østersøsild, årstidsvariation 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Måned 

8 

Fig. 1 Fedt i Østersøsild, årstidsvariation. 

(Fig.1 Fat content of herrings from the Baltic Sea, seasonal variations) 

9 

10 

I Nordsøsild (fig. 2) ses en mere karakteristisk årstidsvariation, hvor fedtindholdet er lavt i vintermånederne, 

hvorefter det begynder at stige i løbet af sommeren. 

12 

11 

12

Fedt, g/100g 

25,00 

20,00 

15,00 

10,00 

5,00 

0,00 

1 

Fedt i Nordsøsild, årstidsvariation 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Måned 

8 

Fig. 2 Fedt i Nordsøsild, årstidsvariation 

(Fig. 2 Fat content of herrings from the Northsea, seasonal variations) 

9 

Det gennemsnitlige indhold af A-vitamin er nogenlunde det samme som i 2. runde, men der er stor variation. 

A-vitamin har kun været med i 2. og 3. runde af overvågningssystemet. 

10 

D-vitamin har været med i alle 3 runder. I Nordsøsild var det gennemsnitlige indhold noget højere i 2. runde 

end i 1. og 3. runde. I Østersøsild blev der fundet meget lavere indhold i 1. runde end i 2. og 3. runde. 

I de foregående runder blev der påvist en omvendt proportional sammenhæng mellem fiskens fedtindhold 

og indhold af A- og D-vitamin pr. g. fedt. Denne sammenhæng ses også i denne runde, om end ikke helt så 

tydeligt (fig. 3 og 4). 

A-vitamin, µg pr. g fedt 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

A-vitamin pr. g. fedt i Nordsøsild 

20 

Fiskens fedtindhold, g/100g 

Fig. 3 A-vitamin pr. g fedt som funktion af fedtindhold i Nordsøsild 

13 

11 

12

(Fig. 3 Vitamin A per g fat vs. fat content of herrings from the Northsea) 

D-vitamin, µg/100g 

1,80 

1,60 

1,40 

1,20 

1,00 

0,80 

0,60 

0,40 

0,20 

0,00 

D-vitamin pr. g fedt i Nordsøsild 

20 

Fiskens fedtindhold, g/100g 

Fig. 4 D-vitamin pr.g fedt dom funktion af fedtindhold i Nordsøsild 

(Fig. 4 Vitamin D per g fat vs. fat content of Herrings from the Northsea) 

Det gennemsnitlige indhold af B 12 -vitamin er i 3. runde lidt højere end i 2. runde (10,2 mod 8,6 µg/100 g). 

Niveauet er det samme i Nordsøsild og Østersøsild. 

Sild fra Nordsøen og Østersøen har forskellige fedtsyremønstre. Sild fra Østersøen, har et væsentligt højere 

relativt indhold af C16 (palmitinsyre) og C18:1 (oliesyre), mens indholdet af C20:1 (gadoleinsyre) og 

C22:1 (cetoleinsyre) er væsentligt lavere. Dette forhold er konstateret i alle 3 runder. I 1. runde var C16:1 

(palmitoleinsyre), C18:2 (linolsyre) og C18:3 (linolensyre) ligeledes højere i Østersøsild. Denne forskel er 

blevet mindre gennem 2. og 3. runde, og indholdet af de 3 fedtsyrer er næsten på samme niveau i Nordsøsild 

og Østersøsild i 3. runde. M.h.t. C22:6 (docosahexaensyre) var der lige stort indhold i Østersøsild og 

Nordsøsild i 1. runde, i 2. runde var der meget højere indhold i Østersøsild, mens denne forskel er udjævnet 

noget i 3. runde, hvor der er fundet gennemsnitsindhold på 12,7 g/100 g fedtsyre i Østersøsild og 8,2 g/100 

g fedtsyre i Nordsøsild. Det skal dog bemærkes, at enkelte prøver sandsynligvis er fejlplaceret, jf. p. 12. 

Forklaringen på forskellene i fedtsyremønstret skal sandsynligvis findes i fiskenes føde: Sild i Nordsøen lever 

hovedsageligt af en vandloppeart (Calanus finmarchicus), som indeholder store mængder af C20:1 og 

C22:1, mens sild i Østersøen lever af andre vandloppearter, f.eks. Acartia species, som væsentligst indeholder 

polære lipider og kun små mængder C20:1 og C22:1. 

Der er i 3. runde ikke fundet forskel på det gennemsnitlige jodindhold i Nordsøsild og Østersøsild (ca. 40 

µg/100 g). Men variationen i prøvernes indhold er stor, specielt i Nordsøsild (20-130 µg/100 g) – ligesom 

fundet i 2. runde. Det gennemsnitlige jodindhold ligger i 3. runde noget højere end i 2. og 1. runde. Det kan 

til dels skyldes at analysemetoden er ændret. 

14

7.1.2 Sild, marineret 

Variationsbredde og gennemsnit af resultaterne for de undersøgte næringsstoffer ses i tabel 6. Her er også 

anført gennemsnittene fra 2. runde, mens marineret sild ikke indgik i 1. runde. 

Tabel 6. Sild, marineret. 10 prøver. 

(Table 6. Herring, tinned. 10 samples) 

Stof Enhed Variations- Gennemsnit Gennemsnit 

bredde 3.runde 3. Runde 2. runde 

Fedt g/100 g 15-19 17 19 

Protein g/100 g 9,4-15 12 12 

Tørstof g/100 g 48-53 50 53 

Aske g/100 g 1,4-3 2,0 3,3 

B12-vitamin µg/100g 6,8-9,3 7,8 6,6 

A-vitamin µg/100g 6,0-16 10 17 

D-vitamin µg/100g 5,2-13 9,1 9,0 

Jod µg/100g 38-120 95 38 

Det gennemsnitlige indhold af fedt er lidt lavere i 3. runde end i 2. runde. Der er ikke nær så stor variationsbredde 

for fedt i marineret sild som det er tilfældet i fersk sild, formodentlig fordi den marinerede sild 

produceres af dybfrossen råvare fra efterårsmånederne, hvor fedtindholdet er passende højt. 

Fedtsyremønstret viser, at det er Nordsøsild, der anvendes til marineret sild. Der ses kun mindre variationer 

i fedtsyremønstret i forhold til resultaterne fra 2. runde. 

Gennemsnitsindholdet af A-vitamin er i 3. runde lidt lavere end i 2. runde (10 mod 17 µg/100 g) og lavere 

end i uforarbejdede sild (34 µg/100g). 

For D-vitamin er der samme gennemsnitsindhold i 2. og 3. runde (ca. 9 µg/100 g), og dette svarer nogenlunde 

til indholdet i uforarbejdede sild. 

Gennemsnitsindholdet af B 12 -vitamin er på samme niveau i 2. og 3. runde. 

Det gennemsnitlige jodindhold er væsentlig større i 3. end i 2. runde. Dette kan til dels skyldes en tilfældig 

variation samt at analysemetoden er ændret. 

15

7.2 Makrel 

7.2.1 Makrel, fersk 

Gennemsnit og variationsbredde af resultaterne for de undersøgte næringsstoffer I 3.runde og gennemsnit 

fra 1. og 2. runde ses i tabel 7. 

Tabel 7. Makrel, fersk. 9 prøver. 

(Table 7. Mackerel, fresh. 9 samples) 

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 


Fedt g/100 g 13-25 20 30 19 

Protein g/100 g 17-20 18 16 20 

Tørstof g/100 g 33-45 40 46 40 

Aske g/100 g 1,1-1,3 1,2 1,1 1,2 

B12-vitamin µg/100g 5,2-14 9,4 8,9 5,5* 

A-vitamin µg/100g 21-73 45 55 108* 

D-vitamin µg/100g 3,7-19 7,1 5,8 3,9 

Jod µg/100g 34-190 66 140 46 

* Tabelværdi (5) 

Selv om skindet er med i bestemmelsen i 3. runde, er det gennemsnitlige indhold af fedt næsten på samme 

lave niveau som i 1. runde, hvor skindet var fjernet. I 2. runde (hvor skindet var med) var variationsbredden 

for fedt 23-35 g/100 g. I 3. runde har tre prøver et usædvanligt lavt indhold af fedt (se bilag 3, prøvenr. 

48945, 48890 og 48920), og dette kan ikke forklares ved udtagningstidspunktet. 

Selv uden disse tre prøver bliver det gennemsnitlige fedtindhold i 3. runde kun ca. 23 g/100 g. Det bemærkes 

dog, at dette niveau svarer til fedtindholdet i røget makrel igennem alle tre runder. 

Det gennemsnitlige indhold af A-vitamin er lidt lavere end det var tilfældet i 2. runde, mens gennemsnitsindholdet 

af D-vitamin er lidt højere. For B 12 -vitamin ses der ingen ændring i gennemsnitsindholdet fra 2. 

til 3. runde. 

Fedtsyremønstret er stort set identisk med det der blev fundet i både 1. og 2. runde. En enkelt prøve – med 

lavt fedtindhold (nr. 48920, se bilag 3) - har et afvigende fedtsyremønster, som kan minde om det der ses i 

sild fra Østersøen: Højt indhold af C16 (palmitinsyre) og C18:1(oliesyre) og lavt indhold af C20:1 (gadoleinsyre) 

og C22:1 (cetoleinsyre). Der ses også et lavere indhold af C14 (myristinsyre) i denne ene prøve 

end i de øvrige makrel. Det samme forhold gjorde sig gældende for et par prøver makrel i 2. runde. 

Jodindholdet varierer kraftigt i 3. runde ligesom det gjorde i 2. runde. Det gennemsnitlige indhold er faldet 

fra 2. til 3. runde, faktisk helt ned til niveauet i 1. runde hvis der ses bort fra en enkelt høj værdi. Disse forskelle 

er måske tilfældige, jf. jodindhold i røget makrel og i makrel konserves (afsnit 7.2.2 og 7.2.3). 

7.2.2 Makrel, røget 

16

Gennemsnit og variationsbredde for de undersøgte næringsstoffer i 3. runde, og gennemsnit fra 1. og 2. 

runde ses i tabel 8. 

Tabel 8. Makrel, røget. 6 prøver. 

(Table 8. Mackerel, smoked. 6 samples) 



Fedt g/100 g 22-26 24 24 24 

Protein g/100 g 18-19 18 19 19 

Tørstof g/100 g 43-45 44 44 44 

Aske g/100 g 1,6-2,1 1,9 2,0 1,8 

B12-vitamin µg/100g 7,8-15 11 9,1 9,7* 

A-vitamin µg/100g 41-81 56 51 108* 

D-vitamin µg/100g 2,8-5,9 4,1 3,1 8,4 

Jod µg/100g 88-300 160 67 26 


Indholdet af alle de energigivende næringstoffer er stabilt gennem alle tre runder. 

Det gennemsnitlige indhold af A-vitamin og B 12 -vitamin er på samme niveau i 3. runde som i 2. runde. For 

D-vitamin kunne der konstateres et kraftigt fald i det gennemsnitlige indhold fra 1. til 2. runde. Fra 2. til 3. 

runde er det gennemsnitlige indhold af D-vitamin steget lidt. 

Fedtsyremønstret er næsten identisk med det der er set i de to første runder. Dog er indholdet af C18:1 (oliesyre) 

lidt lavere i 3. runde, og C22:1 (cetoleinsyre) lidt højere. 

Jodindholdet i røget makrel varierer kraftigt, i lighed med i fersk makrel. Det skal bemærkes, at for røget 

makrel er det gennemsnitlige jodindhold højere i 3. end i 2. runde, modsat af fersk makrel (jf. forrige afsnit). 

17

7.2.3. Makrel, konserves 

I tabel 9 og 10 ses variationsbredden og gennemsnittet for de undersøgte næringsstoffer i makrel i tomat og 

makrel i vand i 3. runde, og gennemsnittet fra de to første runder. 

Tabel 9. Makrel i tomat. 8 prøver. 

(Table 9. Mackerel, tinned, in tomato. 8 samples) 



Fedt g/100 g 7,3-13 11 14 17 

Protein g/100 g 12-15 14 14 15 

Tørstof g/100 g 24-30 28 31 33 

Aske g/100 g 1,5-2,3 1,8 1,3 1,3 

B12-vitamin µg/100g 5,3-7,7 6,4 5,7 6,1* 

A-vitamin µg/100g 26-49 40 54 108* 

D-vitamin µg/100g 1,8-4,0 2,6 1,8 2,8 

Jod µg/100g 41-82 60 38 17 


Tabel 10. Makrel i vand. 8 prøver. 

(Table 10. Mackerel, tinned, in water. 8 samples) 



Fedt g/100 g 13-16 15 17 18 

Protein g/100 g 18-21 20 19 20 

Tørstof g/100 g 35-37 36 37 38 

Aske g/100 g 1,2-2,1 1,4 1,1 1,9 

B12-vitamin µg/100g 8,0-9,6 8,8 6,7 6,1* 

A-vitamin µg/100g 19-33 24 19 108* 

D-vitamin µg/100g 2,2-3,9 3,0 1,9 2,8 

Jod µg/100g 51-100 72 30 18 


Da lagen er med i homogenisatet i makrel i tomat, men ikke i makrel i vand, er indholdet af fedt, protein og 

tørstof naturligt lavest i makrel i tomat. Det gennemsnitlige fedtindhold er gradvist faldet gennem de tre 

runder i begge produkter. 

I makrel i tomat er det gennemsntilige indhold af A-vitamin faldet lidt i forhold til 2. runde (fra 54 til 40 

µg/100 g). I makrel i vand er niveauet uændret (19 og 24 µg/100 g), og er således fortsat lidt lavere end i 

makrel i tomat. 

Det gennemsnitlige indhold af D-vitamin er steget lidt i begge produkter fra 2. runde til 3. runde, så det nu 

er på samme niveau som det var i 1. runde (2,6 µg/100 g i makrel i tomat og 3,0 µg/100 g i makrel i vand). 

18

For det gennemsnitlige indhold af B 12 -vitamin ses der en lille stigning fra 2. runde til 3. runde i begge produkter. 

Indholdet af B 12 -vitamin har i både 2. og 3. runde været højest i makrel i vand. 

Fedtsyremønstret er overvejende identisk med det der sås i 1. og 2. runde. Dog er gennemsnittet af indholdet 

af C22:6 (docosahexaensyre) lidt lavere og af C22:1 (cetoleinsyre) lidt højere i denne runde end i de to 

foregående. 

Det gennemsnitlige jodindhold i makrel i tomat og i vand ligger på samme niveau i 3. runde, ligesom det 

gjorde i 1. og 2. runde, men indholdet er steget igennem de tre runder. Niveauet i 3. runde svarer nogenlunde 

til indholdet i fersk makrel. 

7.3 Ørred 

I tabel 11 ses variationsbredde og gennemsnittet for de undersøgte næringsstoffer i ørred i 3. runde sammen 

med gennemsnittet fra 1. og 2. runde. 

Tabel 11. Ørred. 11 prøver. 

(Table 11. Trout. 11 samples) 

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. 

bredde 3.runde 3. runde 2. runde 

Fedt g/100 g 5,8-10 7,8 6,7 

Protein g/100 g 19-20 19 18 

Tørstof g/100 g 26-30 28 26 

Aske g/100 g 1,2-1,4 1,2 1,3 

B12-vitamin µg/100g 3,2-6,0 4,7 3,0 

A-vitamin µg/100g 10-35 20 23 

D-vitamin µg/100g 10-23 19 13 

Jod µg/100g 14-28 19 5 

Prøverne af ørred er udtaget i dambrug og er af arten Oncorhyncus Mykiss. Ørred 

var ikke med i 1. runde. 

Gennemsnitsværdierne for de energigivende næringsstoffer ligger i 3. runde på samme niveau som i 2. runde. 

Det samme gælder A-vitamin. Der ses en mindre stigning i gennemnitsindholdet af D-vitamin og B 12 - 

vitamin. 

Fedtsyremønstret er med små variationer identisk med det, der blev fundet i 2. runde. 

Det gennemsnitlige jodindhold er steget fra 2. til 3. runde, men indholdet er generelt relativt lavt i ørred. 

7.4 Rødspætte 

19

I tabel 12 ses variationsbredde og gennemsnit af de undersøgte næringsstoffer i 3. runde i rødspætte sammen 


Tabel 12. Rødspætte. 11 prøver. 

(Table 12. Plaice. 11 samples) 



Fedt g/100 g 0,7-2,4 1,8 1,4 1,8 

Protein g/100 g 16-19 18 18 19 

Tørstof g/100 g 17-22 20 21 21 

Aske g/100 g 1,2-1,4 1,2 1,3 1,1 

B12-vitamin µg/100g 1,1-6,5 2,3 1,3 0,6* 

Jod µg/100g 15-50 23 39 40 


Alle de energigivende næringsstoffer ligger på samme niveau som i 2. runde. 

Gennemsnitsindholdet af B 12 -vitamin er højere end i 2. runde, men der er dog tale om et relativt lavt niveau 

for fisk, nemlig 2,3 µg/100 g. 

Jodindholdet i rødspætte er relativt lavt, og det gennemsnitlige indhold ligger i 3. runde noget under niveauet 

i de tidligere runder. 

20

7.5 Skrubbe 

I tabel 13 ses variationsbredde og gennemsnit af de undersøgte næringsstoffer i 3. runde i skrubbe sammen 

med gennemsnittet fra 1. og 2. runde 

Tabel 13. Skrubbe. 11 prøver 

(Table 13. Flounder. 11 samples) 



Fedt g/100 g 0,8-3,5 1,8 1,6 1,8 

Protein g/100 g 17-20 18 18 18 

Tørstof g/100 g 17-23 21 20 21 

Aske g/100 g 1,1-1,3 1,2 1,2 1,2 

B12-vitamin µg/100g 1,9-5,1 2,9 3,1 1,3* 

Jod µg/100g 7-40 16 15 4 


I løbet af de 3 runder er der kun tale om små variationer for de energigivende næringsstoffer. 

Gennemsnitsindholdet af B 12 -vitamin er på samme niveau som i 2. runde. 

Jodindholdet i skrubbe er generelt relativt lavt. Det gennemsnitlige indhold ligger på samme niveau i 2. og 

3. runde og noget højere end i 1. runde. 

7.6 Torsk 

I tabel 14 ses gennemsnittet og variationsbredden for de undersøgte næringsstoffer i 3. runde i torsk sammen 


Tabel 14. Torsk. 26 prøver. 

(Table 14. Cod. 26 samples) 

Stof Enhed Variationsbredde 

3.runde 

Gennemsn. Gennemsn. 

3. runde 2. runde 

Fedt g/100 g 0,4-0,7 0,6 0,6 0,6 

Protein g/100 g 16-20 18 18 19 

Tørstof g/100 g 17-20 19 20 19 

Aske g/100 g 1,1-1,4 1,2 1,2 1,2 

B12-vitamin µg/100g 0,7-1,8 1,2 1,0 1,1* 

Jod µg/100g 24-1040 430 210 205 


21 

Gennemsn. 

1. runde 

Alle parametre viser kun små variationer gennem de 3 runder, bortset for jod. Variationsbredden for 

jodindhold i 3. runde er som tidligere meget stor, men det gennemsnitlige indhold er meget højere end tid-

ligere. Udover bl.a. tilfældige variationer kan dette til dels skyldes, at analysemetoden er ændret. Der findes 

i lighed med tidligere runder samme niveau for torsk fra Nordsø og Østersø. 

7.7 Torskerogn 

I tabel 15 ses gennemsnit og variationsbredde for de undersøgte næringsstoffer i 3. runde i torskerogn i 3. 

runde, sammen med gennemsnit fra 1. og 2. runde. 

Tabel 15. Torskerogn. 9 prøver. 

(Table 15. Cod roe. 9 samples) 


bredde 3.runde 3. runde 2. Runde 1. runde 

Fedt g/100 g 2,1-3,3 2,8 3,0 3,6 

Protein g/100 g 14-24 20 21 24 

Tørstof g/100 g 17-29 24 26 28 

Aske g/100 g 1,1-2,0 1,5 1,4 1,5 

B12-vitamin µg/100g 6,9-44 21 15 18* 

Jod µg/100g 140-330 210 130 80 


Det er første gang i overvågningssystemet, at der er udtaget torskerogn i 4. kvartal, idet torskerogn sædvanligvis 

topper i januar-april, og ikke i alle år kan udtages i oktober-december. 

Rognen fra oktober-december adskiller sig fra de andre ved at have lavere indhold af både fedt, protein og 

tørstof end det er tilfældet senere på vinteren. 

Der er stor variationsbredde for B 12 -vitamin, 7 - 44 µg/100 g. Både den højeste og den laveste findes blandt 

de tre prøver fra 4. kvartal. Også gennemsnittet er noget højere end i 2. runde. Der blev i 2. runde fundet en 

tendens til, at højt B12- og proteinindhold følges ad, dette ses ikke i 3. runde. 

Det gennemsnitlige jodindhold ligger i 3. runde noget højere end tidligere, men igen med stor variation. Ligesom 

i 2. runde ligger jodindholdet på samme niveau i rogn fra Østersø og Nordsø (kun to prøver), mens 

indholdet I Nordsørogn i 1. runde kun var ca. det halve. 

22

7.8 Tun, konserves 

I tabel 16 ses gennemsnit og variationsbredde for de undersøgte næringsstoffer i tun i vand i 3. runde sammen 

gennemsnit fra 1. og 2. runde. 

Tabel 16. Tun i vand. 8 prøver 

(Table 16. Tuna, tinned, in water. 8 samples) 



Fedt g/100 g 0,7-2,6 1,1 0,9 1,1 

Protein g/100 g 25-26 25 25 26 

Tørstof g/100 g 26-30 27 27 27 

Aske g/100 g 1,0-1,8 1,3 1,4 1,1 

B12-vitamin µg/100g 1,7-5,4 3,3 2,6 2,1* 

Jod µg/100g 7,5-28 17 10 5 


Gennem alle tre runder er der kun tale om små varitioner i gennemsnitsindholdet af de energigivende næringsstoffer. 

For B 12 -vitamin er der en svag stigning fra 2. til 3. runde. 

Jodindholdet i tun er relativt; det gennemsnitlige indhold er i 3. runde lidt højere end tidligere - ca. 17 

µg/100 g mod 10 µg/100 g i 2. runde og 5 µg/100 g i 1. runde (en enkelt høj værdi udeladt). 

23

8. SAMMENDRAG OG KONKLUSION 

Denne undersøgelse udgør 3. runde af overvågningssystemet om fisk og fiskeprodukter. Der er undersøgt 

ialt 149 prøver, bestående af sild og sildekonserves, makrel, røget makrel og makrelkonserves, ørred, rødspætte, 

skrubbe, torsk, torskerogn og tun konserves. Alle prøver er blevet undersøgt for indhold af energigivende 

næringsstoffer, B12-vitamin og jod, mens kun de fede fisk (sild, makrel, ørred og produkter af disse) 

er blevet undersøgt for A-vitamin, D-vitamin og fedtsyremønster. 

De fiskearter og -produkter, der indgår i 3. runde, er de samme som i 2. runde. Også analyseprogrammet er 

uændret. 

For de energigivende bestanddele er det især i fedtindholdet i de ferske, fede fisk, der ses ændringer igennem 

de tre runder. I 2. runde var der betydelig højere indhold af fedt i sild og makrel end i 1. runde, men 

det skyldtes forskelle i prøveforberedelsen: I første runde blev skindet ikke taget med i analysen, og da en 

stor del af fedtet sidder umiddelbart under skindet, blev fedtindholdet lavt. I 3. runde er fedtindholdet i 

nordsøsild lidt lavere end i 2. runde, og for østersøsild og fersk makrel er fedtindholdet næsten ligeså lavt 

som i 1. runde. Mange af de udtagne prøver østersøsild i 3. runde var usædvanligt små, hvilket måske kan 

være en forklaring, men en tilsvarende forklaring kan ikke findes for makrel. Der ses dog en vis sammenhæng 

imellem lavt fedt- og tørstofindhold. Fedtindholdet i røget makrel ligger på konstant niveau igennem 

alle tre runder. 

Der er i alle 3 runder konstateret en årstidsvariation for fedt i sild. I 3. runde er den tydeligst i sild fra 

Nordsøen, mens sild fra Østersøen stort set er magre gennem hele året. I både 2. og 3. runde er der fundet et 

højere indhold af fedt i sild fra Nordsøen end i sild fra Østersøen. 

Fedtsyresammensætningen har ligget forholdsvis stabilt gennem de 3 runder af overvågningssystemet. Det 

samme gælder forskellen i fedtsyresammensætningen for nordsøsild og østersøsild, hvor indholdet af C20:1 

(gadoleinsyre) og C22:1 (cetoleinsyre) er meget lavere i fedt fra østersøsild end i fedt fra nordsøsild, mens 

indholdet af C16 (palmitinsyre) og C18:1 (oliesyre) er meget højere. I 1. runde var der også forskel i indholdet 

af C16:1 (palmitoleinsyre), C18:2 (linolsyre) og C18:3 (linolensyre), som var højest i østersøsild, 

men denne forskel er blevet mindre gennem de to sidste runder. Indholdet af C22:6 (docosahexaensyre) har 

varieret i østersøsild gennem de tre runder: det var højt i 2. runde, men på samme, lavere niveau i runde 1 

og 3. 

Det er især indholdet af ω3-fedtsyrer, som er af ernæringsmæssig betydning. I de ferske fisk ligger indholdet 

af ω3-fedtsyrer uændret på ca. 25% i makrel og ørred og ca. 18 % i nordsøsild. I østersøsild er der derimod 

sket en ændring i sammensætningen , så indholdet af ω3-fedtsyrer er faldet fra ca. 30 % i 2. runde til 

ca. 22% i 3. runde. 

I både 2. og 3. runde er der forekommet makrel med et fedtsyremønster, der kunne minde om østersøsildens: 

Lavere indhold af C20:1 (gadoleinsyre) og C22:1 (cetoleinsyre) og højere indhold af C16 (palmitinsyre) 

og C18:1 (oliesyre). Det er sandsynligt, at årsagen til forskellene i fedtsyresammensætningen for fisk af 

samme art skal søges i forskelle i lipidindholdet i fiskens føde. De vandloppearter, som udgør fiskeynglens 

væsentligste føde, har forskelligt lipidindhold i f.eks. Nordsøen og Østersøen. 

24

De fede fisk - sild, makrel, ørred og produkter af disse - er blevet analyseret for A-vitamin og D-vitamin. I 

både 2. og 3. runde er der konstateret en omvendt proportional sammenhæng mellem silds indhold af fedt, 

og indholdet af A- og D-vitamin pr g fedt. Jo lavere indhold af fedt, jo relativt højere indhold af disse to 

vitaminer. 

Indholdet af D-vitamin har været svagt stigende i fersk makrel og sild fra Østersøen gennem alle tre runder. 

Sild fra Nordsøen udviste en stigning i 2. runde, mens 1. og 3. runde lå på det samme, lidt lavere niveau. 

Indholdet af A-vitamin har ligget på samme niveau i de 2 runder, hvor det er blevet undersøgt, med små variationer 

både op og ned. Blandt de ferske fisk er der lidt mere A-vitamin i makrel end i sild, og lidt mindre 

i ørred. 

Indholdet af B 12 -vitamin, som har været med i overvågningssystemet i 2. og 3. runde, synes også at være 

nogenlunde stabilt, med kun små variationer, i de fleste undersøgte fiskearter og -produkter. 

I de forarbejdede produkter, sildekonserves og makrelkonserves, er indholdet af alle 3 vitaminer generelt 

lidt lavere end i den ferske vare. Dog ligger A-vitamin i makrel i tomat på linje med indholdet i fersk makrel. 

I røget makrel er det kun D-vitamin, der er lavere end fersk makrel. 

Jodindholdet varierer meget inden for de enkelte fiskearter, specielt i sild, makrel, torsk og torskerogn. I 

sild er i 3. runde fundet noget højere indhold end tidligere. I fersk makrel er det gennemsnitlige indhold faldet 

fra 2. til 3. runde, mens det er steget i røget makrel og makrel konserves. Indholdet i torsk og torskerogn 

er også højere i 3. runde end tidligere. 

25

9. SUMMARY AND CONCLUSION 

This investigation is the third round of the Food Monitoring System for fish and fish products. 149 samples 

have been examined: Herring – fresh and tinned, mackerel – fresh, smoked and tinned, trout, plaice, flounder, 

cod, cod roe, and tinned tuna. All samples were examined for proximate constituents, vitamin B12 and 

iodine. The fat fish (herring, mackerel, trout and products from these) were also analysed for vitamin A, 

vitamin D and fatty acids. 

The species of fish and fish products in the third round are the same as in the second round. The analysis 

programme is the same. 

In the three rounds changes in the proximate constituents are especially seen in the fat contents of the fresh, 

fat fish. The second round showed a significantly higher fat content in herring and mackerel than the first 

round, however, this is caused by differences in the sample preparation: In the first round the skin was not 

included in the analysis and as quite a lot of the fat is situated right under the skin the fat content was low. 

In the third round the fat content in herrings from the North Sea is slightly lower than in the second round 

and the fat content for herrings from the Baltic Sea and for fresh mackerel is almost as low as it was in the 

first round. One explanation could be that many of the examined herrings from the Baltic Sea were extraordinary 

small but the same explanation can not be seen for mackerel. However, there is some connection 

between a low content of fat and a low content of dry matter. The fat content in smoked mackerel stays at a 

constant level in all three rounds. 

In all three rounds a seasonal variation for fat in herring was found. In the third round this was most clear in 

herrings from the North Sea while herrings from the Baltic Sea were on the whole lean throughout the year. 

In both the second and the third round a higher fat content was found in herrings from the North Sea than in 

herrings from the Baltic Sea. 

The fatty acid composition has been relatively constant throughout the three rounds of the Food Monitoring 

System. This also applies to the difference of the fatty acid composition for herrings from the North Sea 

and herrings from the Baltic Sea where the content of C20:1 (gadoleic acid) and C22:1 (cetoleic acid) is 

much lower in fat from herrings from the Baltic Sea than in fat from herrings from the North Sea while the 

content of C16 (palmitic acid) and C18:1 (oleic acid) is much higher. In the first round there was also a difference 

in the content of C16:1 (palmitoleic acid), C18:2 (linoleic acid) and C18:3 (linolenic acid) which 

was highest in herrings from the Baltic Sea but this difference has decreased in the last two rounds. The 

content of C22:6 (docosahexaenoic acid) has varied in herrings from the Baltic Sea throughout the three 

rounds: it was high in the second round but on a lower level in the first and third round. 

Especially the content of ω3-fatty acids has a nutritional importance. The content of ω3-fatty acids in the 

fresh fish is constant at about 25% in mackerel and trout and about 18% in herrings from the North Sea. 

However, there has been a change in the composition of herrings from the North Sea and the content of ω3fatty 

acids has decreased from about 30% in the second round to about 22% in the third round. 

In both the second and the third round mackerel has been found with a special fatty acid composition reminding 

of the one of the herring from the Baltic Sea: A lower content of C20:1 (gadoleic acid) and C22:1 

(cetoleic acid) and a higher content of C16 (palmitic acid) and C18:1 (oleic acid). The cause of the differences 

of the fatty acid composition for fish of the same species might be found in differences of the content 

26

of lipid in the feed of the fish. The species of copepod which form the main feed of the fry have different 

content of lipid in e.g. the North Sea and the Baltic Sea. 

The fat fish – herring, mackerel, trout and products form these – have been analysed for vitamin A and vitamin 

D. In both the second and the third round an inversely proportional connection between the content 

of fat in herring and the content of vitamin A and vitamin D per g fat has been found. The lower the content 

of fat the relatively higher content of these two vitamins. 

The content of vitamin D has increased slightly in fresh mackerel and herring from the Baltic Sea during all 

three rounds. The content of vitamin D in herrings from the North Sea rose in the second round while the 

level was slightly lower in the first and third round. 

The content of vitamin A has been stable in the two examined rounds with insignificant variations both 

ways. Among the fresh fish there is slightly more vitamin A in mackerel than in herring and a little less in 

trout. 

The content of vitamin B12 which has been part of the second and third round of the Food monitoring System 

also seems to be fairly stable with only a few variations in most of the analysed fish species and –products. 

In the manufactured products – tinned herring and tinned mackerel – the content of all three vitamins is 

generally a little lower than in the fresh product. However, vitamin A in mackerel in tomato sauce is in line 

with the content in fresh mackerel. Only the content of vitamin D is lower in smoked mackerel than in fresh 

mackerel. 

The content of iodine varies a lot within the different species of fish especially in herring, mackerel, cod 

and cod roe. In the third round the content of iodine in herring was higher than in the previous rounds. In 

fresh mackerel the average content has decreased from the second to the third round while it has increased 

in smoked mackerel and tinned mackerel. The content in cod and cod roe is also higher in the third round 

than in the previous rounds. 

27

10. LITTERATUR 

1. Kvalitetssikringsrapport for projekt 96521-01, Overvågningssystem for næringsstoffer, 

fisk og fiskeprodukter, 3. runde. 

Aalborg landsdelslaboratorium, juli 1997. 

2. Kvalitetssikringsrapport for projekt 966221-01, Overvågningssystem for næringsstoffer i 

levnedsmidler. Fisk 3. runde. 

Århus landsdelslaboratorium, april 1997. 

3. Overvågningssystemet for næringsstoffer, Fisk og fiskeprodukter 1. runde. 

Sundhedsministeriet, publikation nr. 179, marts 1989. 

4. Overvågningsprogram for næringsstoffer. Fisk, 2. runde. 

Levnedsmiddelstyrelsen, Intern rapport ILE 1994.2 

28

BILAG 1. ANALYSEMETODER 

Fedt, AF0191: Bestemmelse af fedt i levnedsmidler efter SBR. 

Prøven koges med saltsyre, og fedtet udtrækkes efter tilsætning af alkohol med en blanding af ether og petroleumsether. 

Opløsningsmidlet afdestilleres, og fedtet vejes. 

Nitrogen, AM0241: Nitrogen bestämning i livsmedel och fodermedel efter Kjeldahl. 

Prøven foraskes med koncentreret svovlsyre tilsat kaliumsulfat og kobber-II-sulfat. Dannet ammonium afdestilleres 

som ammoniak ved hjælp af natriumhydroxyd og opsamles i borsyre. Titreres med saltsyre. 

Protein, AV0181: Orienteringsblad vedrørende beregning af proteinindhold i levnedsmidler. 

Protein beregnes ved multiplikation af nitrogenindholdet med 6,25. 

Tørstof, AV0152: Vand. Gravimetrisk bestemmelse i kød og kødvarer. 

Den indvejede prøve tørres ved 102-105 oC natten over og vejes igen. 

Aske, AM0121: Bestemmelse af aske i levnedsmidler. 

Efter eventuel forudgående tørring under varmelampe foraskes prøverne i muffelovn ved 550 oC til konstant 

vægt. 

Fedtsyrer, AF0082: Bestemmelse af fedtsyrer ved GLC, modificeret. 

Prøven ekstraheres med chloroform : methanol 2:1. Det ekstraherede lipid transmethyleres med methanolisk 

natriumhydroxyd og methanolisk bortrifluorid, og analyseres ved kapillar-GC. Som intern standard anvendes 

heptadecansyre. 

A-vitamin, AF0162: Bestemmelse af A-vitamin i levnedsmidler, foderstoffer m.m. 

Forsæbning af prøven og ekstraktion af den uforsæbelige rest, efter af HPLC på kolonne af kiselgel med Avitaminacetat 

som intern standard og måling ved 325 nm. 

29

D-vitamin, AF1722: Bestemmelse af D-vitamin i levnedsmidler, næringsstofpræparater og foder ved 

HPLC. 

Prøven tilsættes D2-vitamin som intern standard og forsæbes med alkoholisk kaliumhydroxyd. Den uforsæbelige 

rest ekstraheres med diethylether og oprenses. Slutbestemmelsen sker på HPLC på C18-kolonne 

med detektion ved 265 nm. 

B 12 -vitamin, AB0091: Mikrobiologisk styrkebestemmelse af cyanocobalamin (B 12 -vitamin). 

Cyanocobalamin styrkebestemmes ved dets evne til at fremme væksten af Lactobacillus leichmannii, bestemt 

ved måling af den opnåede forøgelse af turbiditeten. 

Jod, FM030.1: Bestemmelse af jod I levnedsmidler og kosttilskudspræparater ved foraskning og måling 

med ICP-MS. 

Prøven foraskes med salpetersyre og perchlorsyre. Nedbrydningsrestens jodindhold måles med ICP-MS ved 

m/z 127. 

30

BILAG 2. KVALITETSSIKRING 

1. Indledning 

Kvalitetssikringsabejdet er beskrevet i kvalitetssikringsrapporter fra Aalborg Landsdelslaboratorium (1) og 

Århus Landsdelslaboratorium (2). I det følgende gengives kun hovedtrækkene fra disse rapporter. 

Der er løbende ført kontrol med analysekvaliteten ved at føre R-kort for afvigelsen på dobbeltbestemmelserne, 

og ved at føre x-kort over kontrolmaterialerne. 

2. Metodeparametre 

I nedenstående skema er anført spredninger for analyserne. 

3. Kontrolmaterialer 

Parameter Niveau pr. 100g s(projekt), % 

Aske 1,1-3,0 g 2,2 

Tørstof 17-52 g 1,2 

Protein 9-26 g 1,7 

Fedt 20 % 20-25 g 1,0 

D-vitamin 2,1-24,2 µg 4,9 

A-vitamin 6-82 µg 4,9 

B12-vitamin 0,67-44 µg 9,5 (s(metode)) 

Fedtsyrer. 

C16 0,31-2,30 g 2,3 

C18 0,06-0,39 g 3,7 

C18:1 0,32-1,65 g 2,5 

C18:2 0,11-0,35 g 3,1 

C20:5 0,12-1,36 g 2,9 

C22:6 0,32-2,45 g 2,6 

Til fedt, protein, tørstof og aske blev LST-kontrolprøven “Sildepostej 1995” medtaget i hver serie. 

Til fedtsyreanalyserne blev LST-kontrolprøven “Sildepostej” taget med i hver serie. Desuden blev det certificerede 

referencemateriale BCR 162 (soya-majs olie) taget med i hver serie. 

Ved analyserne for D-vitamin blev en indkøbt prøve af sild anvendt som referenceprøve. 

Ved A-vitamin analyserne blev LST-kontrolprøven “Leverpostej 1995” anvendt som referenceprøve. 

Til B 12 -analyserne blev der anvendt 2 kontrolmaterialer: LST-kontrolprøven “Sildepostej 1995” og “Nidina 

Modermælkserstatning 1992”. 

31

4. Tilsætningsforsøg 

Der blev gennemført tilsætningsforsøg ved de analyseparametre, hvor det var muligt, d.v.s. protein (lysin, 

acetanilid, ammoniumchlorid), A-vitamin, D-vitamin og B 12 -vitamin. 

5. Jodanalyser 

Der er analyseret i alt 149 prøver. 

En serie bestod af: 4 blindprøver, 1 dobbeltbestemmelse af hver fiskeart i serien, 

1 referencemateriale samt enkeltbestemmelser af prøverne. 

Til kalibrering blev benyttet standardaddition og korrelationskoefficienten skulle være større end 0,999. 

Der er foretaget standardaddition til hver fiskeart, der var i prøveserien. 

Som referencemateriale blev skiftevis brugt BCR 422 Cod Muscle (certificeret indhold: 4,95 +/÷ 0,49 

mg/kg; fundet indhold: 4,61 +/÷ 0,23; n=22) og NIST 1566a Oyster Tissue (certificeret indhold: 4,46 +/÷ 

0,42 mg/kg; fundet indhold: 4,54 +/÷ 0,20; n=22). Cod muscle lå generelt lavt, men resultaterne er accepteret 

alligevel. 

Detektionsgrænsen var 5,4 µg jod/100 g, idet der er regnet med 1 g afvejet prøve, og beregnet ud fra 3 gange 

standardafvigelsen på blindværdierne. 

6. Konklusion 

Vurderet ud fra det udførte kvalitetssikringsarbejde er analyserne forløbet tilfredsstillende. 

32

BILAG 3 

SAMTLIGE 

ANALYSERESULTATER 

Gennemsnit 3. runde (n=32) 17,7 29,3 1,37 34 10,8 10,2 40 -0,63 

Gennemsnit 2. runde (n=26) 17,2 32,4 1,32 29 13 8,6 31 

Gennemsnit 1. runde (n=17) 

Nordsøsild: 

24 

Minimum 

4,5 16,5 23,7 1,23 10 3,9 8,4 20 -1,33 

Maxi- 

21,0 20,1 40,0 2,07 60 15,3 12,4 130 1,55 

mum 



Gennemsnit 1. runde (n=37) 19,6 27,5 1,46 - 9,5 - 25 

Østersøsild: 

Minimum 

1,6 16,2 20,2 1,13 12 6,4 8,1 20 -2,35 

Maximum 

13,7 18,3 31,0 1,36 82 18,1 11,6 71 0,00 



Gennemsnit 1. runde (n=4) 18,3 24,6 1,25 - 4,4 - 23 

33

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 

SILD, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g. prøve) 

C18:1C 

C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 

C22:1A C22:1B 

C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

48948 1,49 2,00 1,95 0,13 0,90 0,26 0,03 0,39 0,15 0,30 0,05 1,77 0,74 0,14 3,47 0,12 0,95 0,11 0,90 

48942 0,71 1,23 0,41 0,11 0,89 0,19 0 0,13 0,07 0,15 0 0,93 0,50 0,09 1,96 0,06 0,64 0,11 0,55 

48821 0,32 0,55 0,29 0,05 0,33 0,08 0,06 0,08 0,03 0,07 0 0,40 0,23 0,04 0,72 0,03 0,41 0,03 0,15 

48823 0,65 1,02 0,86 0,08 0,51 0,14 0,02 0,19 0,07 0,18 0,03 0,78 0,45 0,08 1,32 0,06 0,53 0,05 0,40 

48825 0,40 0,66 0,52 0,05 0,32 0,09 0 0,12 0,04 0,11 0,01 0,42 0,29 0,04 0,74 0,03 0,44 0,03 0,21 

48826 0,51 0,85 0,72 0,06 0,41 0,12 0,03 0,16 0,05 0,15 0,02 0,57 0,38 0,06 1,01 0,04 0,47 0,04 0,37 

48827 0,80 1,30 0,56 0,12 0,77 0,20 0,05 0,11 0,07 0,27 0,04 1,25 0,78 0,09 2,02 0,08 0,77 0,09 0,70 

48854 1,36 2,07 0,69 0,17 1,01 0,22 0,06 0,28 0,22 0,77 0,04 1,87 1,35 0,15 3,10 0,14 1,43 0,14 1,10 

48855 1,44 2,16 0,78 0,17 1,03 0,23 0,07 0,26 0,22 0,80 0,05 1,96 1,54 0,15 3,19 0,13 1,57 0,13 1,14 

48871 1,27 1,99 0,79 0,16 0,87 0,20 0,04 0,21 0,17 0,52 0,05 1,69 1,08 0,16 2,79 0,11 1,09 0,12 0,85 

48872 1,11 1,72 0,68 0,15 0,77 0,19 0,05 0,17 0,13 0,42 0,04 1,53 1,17 0,13 2,61 0,12 1,06 0,10 0,72 

48873 1,21 1,85 0,69 0,15 0,78 0,20 0,13 0,19 0,15 0,50 0,05 1,69 1,18 0,14 2,92 0,14 1,12 0,11 0,84 

48874 1,13 1,80 0,66 0,15 1,04 0,22 0,05 0,21 0,14 0,45 0,05 1,64 1,06 0,16 2,86 0,11 1,07 0,10 0,61 

48895 1,00 1,48 0,73 1,13 0,67 0,19 0,07 0,13 0,09 0,38 0,06 1,79 0,89 0,12 2,56 0,10 0,80 0,09 0,77 

48893 1,52 2,26 1,12 0,17 1,11 0,29 0,16 0,37 0,31 0,67 0,04 2,09 0,99 0,14 3,39 0,13 1,55 0,14 0,95 

48894 1,49 2,22 1,17 0,14 1,12 0,25 0,04 0,35 0,31 0,72 0,04 2,09 1,06 0,14 3,34 0,14 1,67 0,13 0,94 

48916 0,76 1,38 0,74 0,13 0,56 0,19 0,07 0,08 0,16 0,27 0,03 1,31 0,90 0,08 2,21 0,08 0,73 0,06 0,39 

48915 0,82 1,29 0,66 0,10 0,62 0,15 0 0,22 0,14 0,26 0,02 0,92 0,48 0,07 2,09 0,07 0,93 0,09 0,25 

48844 0,24 0,94 0,28 0,13 1,18 0,11 0 0,12 0,11 0,10 0,02 0,03 0,22 0,02 0,04 0,03 0,43 0,09 0,22 

48845 0,26 0,94 0,26 0,12 1,32 0,11 0 0,12 0,10 0,07 0,02 0,03 0,19 0,02 0,04 0,02 0,36 0,09 0,20 

48846 0,20 0,77 0,21 0,11 1,00 0,09 0 0,11 0,09 0,07 0,01 0,03 0,21 0,01 0,03 0,02 0,39 0,10 0,18 

48847 0,21 0,80 0,21 0,11 1,04 0,10 0 0,11 0,10 0,07 0,01 0,03 0,21 0,00 0,04 0,03 0,39 0,08 0,18 

48837 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0 0,05 0,02 0,03 0 0,01 0,12 0,00 0,02 0,00 0,32 0,02 0,03 

48836 0,46 0,90 0,24 0,07 1,38 0,09 0 0,15 0,08 0,11 0 0,04 0,26 0,02 0,03 0,01 0,55 0,06 0,55 

48885 0,32 0,75 0,20 0,06 0,97 0,08 0,02 0,13 0,08 0,09 0 0,03 0,30 0,01 0,02 0,00 0,58 0,05 0,12 

48886 0,24 0,55 0,15 0,05 0,69 0,06 0 0,09 0,05 0,06 0 0,02 0,21 0,02 0,03 0,01 0,50 0,04 0,08 

48900 0,96 1,57 1,14 0,11 1,06 0,19 0 0,29 0,15 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,83 0,07 0,77 0,08 0,31 

48898 0,35 1,32 0,49 0,14 1,55 0,19 0 0,13 0,13 0,11 0,02 0,19 0,54 0,02 0,36 0,05 0,77 0,05 0,28 

48931 0,30 0,80 0,30 0,08 0,81 0,12 0 0,11 0,12 0,12 0 0,19 0,36 0,03 0,39 0,03 0,57 0,05 0,25 

48932 0,13 0,46 0,14 0,05 0,45 0,07 0 0,07 0,07 0,06 0 0,03 0,23 0,01 0,05 0,02 0,42 0,03 0,08 

48927 0,82 1,43 0,76 0,12 0,98 0,18 0,02 0,24 0,17 0,28 0,02 1,00 0,56 0,08 1,86 0,08 0,95 0,09 0,54

48928 0,28 0,82 0,30 0,08 0,72 0,12 0,02 0,11 0,12 0,12 0,01 0,11 0,42 0,02 0,22 0,03 0,67 0,05 0,23 

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 

Alle prøver 

(n=32) 

SILD, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g prøve) 

C18:1C 

C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 

35 

C22:1A C22:1B 

C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

Minimum 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0 0,05 0,02 0,03 0 0,01 0,12 0 0,02 0 0,32 0,02 0,03 

Maximum 1,52 2,26 1,95 1,13 1,55 0,29 0,16 0,39 0,31 0,8 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1,14 

Gnst.3.rund 

e 

Nordsøsild 

(n=18) 

0,71 1,26 0,59 0,14 0,85 0,16 0,03 0,17 0,12 0,27 0,02 0,86 0,61 0,07 1,48 0,07 0,78 0,08 0,47 

Minimum 0,32 0,55 0,29 0,05 0,32 0,08 0,00 0,08 0,03 0,07 0,00 0,40 0,23 0,04 0,72 0,03 0,41 0,03 0,15 

Maximum 1,52 2,26 1,95 1,13 1,12 0,29 0,16 0,39 0,31 0,80 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1,14 


e 

Østersøsild 

(n=14) 

1,00 1,55 0,78 0,18 0,76 0,19 0,05 0,20 0,14 0,39 0,03 1,37 0,84 0,11 2,35 0,09 0,96 0,09 0,66 

Minimum 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0,00 0,05 0,02 0,03 0,00 0,01 0,12 0,00 0,02 0,00 0,32 0,02 0,03 

Maximum 0,96 1,57 1,14 0,14 1,55 0,19 0,02 0,29 0,17 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,86 0,08 0,95 0,10 0,55 


e 

0,35 0,88 0,34 0,09 0,96 0,11 0,00 0,13 0,10 0,11 0,01 0,20 0,31 0,02 0,35 0,03 0,55 0,06 0,23

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 

SILD, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre) 

C18:1C 

C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 

36 

C22:1A C22:1B 

C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

48948 9,4 12,6 12,3 0,8 5,7 1,6 0,2 2,5 0,9 1,9 0,3 11,2 4,7 0,9 21,9 0,8 6,0 0,7 5,7 

48942 8,1 14,1 4,7 1,3 10,2 2,2 0,0 1,5 0,8 1,7 0,0 10,7 5,7 1,0 22,5 0,7 7,3 1,3 6,3 

48821 8,3 14,2 7,5 1,3 8,5 2,1 1,6 2,1 0,8 1,8 0,0 10,3 5,9 1,0 18,6 0,8 10,6 0,8 3,9 

48823 8,8 13,7 11,6 1,1 6,9 1,9 0,3 2,6 0,9 2,4 0,4 10,5 6,1 1,1 17,8 0,8 7,1 0,7 5,4 

48825 8,8 14,6 11,5 1,1 7,1 2,0 0,0 2,7 0,9 2,4 0,2 9,3 6,4 0,9 16,4 0,7 9,7 0,7 4,6 

48826 8,5 14,1 12,0 1,0 6,8 2,0 0,5 2,7 0,8 2,5 0,3 9,5 6,3 1,0 16,8 0,7 7,8 0,7 6,1 

48827 7,9 12,9 5,6 1,2 7,6 2,0 0,5 1,1 0,7 2,7 0,4 12,4 7,7 0,9 20,1 0,8 7,6 0,9 7,0 

48854 8,4 12,8 4,3 1,1 6,2 1,4 0,4 1,7 1,4 4,8 0,2 11,6 8,3 0,9 19,2 0,9 8,8 0,9 6,8 

48855 8,5 12,7 4,6 1,0 6,1 1,4 0,4 1,5 1,3 4,7 0,3 11,5 9,0 0,9 18,7 0,8 9,2 0,8 6,7 

48871 9,0 14,1 5,6 1,1 6,1 1,4 0,3 1,5 1,2 3,7 0,4 11,9 7,6 1,1 19,7 0,8 7,7 0,8 6,0 

48872 8,6 13,4 5,3 1,2 6,0 1,5 0,4 1,3 1,0 3,3 0,3 11,9 9,1 1,0 20,3 0,9 8,2 0,8 5,6 

48873 8,6 13,2 4,9 1,1 5,6 1,4 0,9 1,4 1,1 3,6 0,4 12,0 8,4 1,0 20,8 1,0 8,0 0,8 6,0 

48874 8,4 13,3 4,9 1,1 7,7 1,6 0,4 1,6 1,0 3,3 0,4 12,1 7,8 1,2 21,2 0,8 7,9 0,7 4,5 

48895 7,7 11,3 5,6 8,7 5,1 1,5 0,5 1,0 0,7 2,9 0,5 13,7 6,8 0,9 19,6 0,8 6,1 0,7 5,9 

48893 8,7 13,0 6,4 1,0 6,4 1,7 0,9 2,1 1,8 3,9 0,2 12,0 5,7 0,8 19,5 0,7 8,9 0,8 5,5 

48894 8,6 12,8 6,7 0,8 6,5 1,4 0,2 2,0 1,8 4,1 0,2 12,0 6,1 0,8 19,2 0,8 9,6 0,7 5,4 

48916 7,5 13,6 7,3 1,3 5,5 1,9 0,7 0,8 1,6 2,7 0,3 12,9 8,9 0,8 21,8 0,8 7,2 0,6 3,8 

48915 8,9 14,1 7,2 1,1 6,8 1,6 0,0 2,4 1,5 2,8 0,2 10,0 5,2 0,8 22,8 0,8 10,1 1,0 2,7 

48844 5,6 21,8 6,5 3,0 27,4 2,6 0,0 2,8 2,6 2,3 0,5 0,7 5,1 0,5 0,9 0,7 10,0 2,1 5,1 

48845 6,1 22,0 6,1 2,8 30,9 2,6 0,0 2,8 2,3 1,6 0,5 0,7 4,4 0,5 0,9 0,5 8,4 2,1 4,7 

48846 5,5 21,2 5,8 3,0 27,5 2,5 0,0 3,0 2,5 1,9 0,3 0,8 5,8 0,3 0,8 0,6 10,7 2,8 5,0 

48847 5,6 21,5 5,6 3,0 28,0 2,7 0,0 3,0 2,7 1,9 0,3 0,8 5,6 0,0 1,1 0,8 10,5 2,2 4,8 

48837 6,1 20,9 4,7 2,7 20,9 2,7 0,0 3,4 1,4 2,0 0,0 0,7 8,1 0,0 1,4 0,0 21,6 1,4 2,0 

48836 9,2 18,0 4,8 1,4 27,6 1,8 0,0 3,0 1,6 2,2 0,0 0,8 5,2 0,4 0,6 0,2 11,0 1,2 11,0 

48885 8,4 19,7 5,2 1,6 25,5 2,1 0,5 3,4 2,1 2,4 0,0 0,8 7,9 0,3 0,5 0,0 15,2 1,3 3,1 

48886 8,4 19,3 5,3 1,8 24,2 2,1 0,0 3,2 1,8 2,1 0,0 0,7 7,4 0,7 1,1 0,4 17,5 1,4 2,8 

48900 9,1 14,9 10,8 1,0 10,1 1,8 0,0 2,8 1,4 2,7 0,3 10,0 5,4 0,8 17,4 0,7 7,3 0,8 2,9 

48898 5,2 19,7 7,3 2,1 23,2 2,8 0,0 1,9 1,9 1,6 0,3 2,8 8,1 0,3 5,4 0,7 11,5 0,7 4,2

48931 6,5 17,3 6,5 1,7 17,5 2,6 0,0 2,4 2,6 2,6 0,0 4,1 7,8 0,6 8,4 0,6 12,3 1,1 5,4 

48932 5,5 19,4 5,9 2,1 19,0 3,0 0,0 3,0 3,0 2,5 0,0 1,3 9,7 0,4 2,1 0,8 17,7 1,3 3,4 

48927 8,1 14,0 7,5 1,2 9,6 1,8 0,2 2,4 1,7 2,8 0,2 9,8 5,5 0,8 18,3 0,8 9,3 0,9 5,3 

48928 6,3 18,4 6,7 1,8 16,2 2,7 0,4 2,5 2,7 2,7 0,2 2,5 9,4 0,4 4,9 0,7 15,1 1,1 5,2 

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 

Alle prøver 

(n=32) 

SILD, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre) 

C18:1C 

C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 

37 

C22:1A C22:1B 

C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

Minimum 6,1 20,9 4,7 2,7 20,9 2,7 0,0 3,4 1,4 2,0 0,0 0,7 8,1 0,0 1,4 0,0 21,6 1,4 2,0 

Maximum 8,7 13,0 11,2 6,5 8,9 1,7 0,9 2,2 1,8 4,6 0,3 12,0 8,9 0,9 19,9 0,8 9,6 0,8 6,6 


e 

Gnst.2.rund 

e 

Nordsøsild 

(n=18) 

8,2 14,4 6,7 1,6 9,7 1,8 0,4 2,0 1,4 3,1 0,3 9,8 7,0 0,8 16,9 0,7 8,9 0,9 5,4 

8,4 15,6 5,2 1,1 11,3 1,5 2,3 1,7 2,8 10,4 5,6 17,7 0,5 12,1 1,3 2,4

Minimum 7,5 11,3 4,3 0,8 5,1 1,4 0,0 0,8 0,7 1,7 0,0 9,3 4,7 0,8 16,4 0,7 6,0 0,6 2,7 

Maximum 9,4 14,6 12,3 8,7 10,2 2,2 1,6 2,7 1,8 4,8 0,5 13,7 9,1 1,2 22,8 1,0 10,6 1,3 7,0 


e 

Gnst.2.rund 

e 

Gnst.1.rund 

e 

Østersøsild 

(n=14) 

8,5 13,4 7,1 1,5 6,7 1,7 0,5 1,8 1,1 3,1 0,3 11,4 7,0 0,9 19,8 0,8 8,2 0,8 5,4 

8,9 14,1 5,1 1,1 9 1,4 1,6 1,5 2,8 12,9 5,1 21,9 0,5 10,6 1,2 2,4 

7,5 14,1 4,7 1,4 8,7 1,9 2,2 1,4 2,7 11,2 6,7 21,4 0,9 11,5 1,8 1,8 

Minimum 5,2 14,0 4,7 1,0 9,6 1,8 0,0 1,9 1,4 1,6 0,0 0,7 4,4 0,0 0,5 0,0 7,3 0,7 2,0 

Maximum 9,2 22,0 10,8 3,0 30,9 3,0 0,5 3,4 3,0 2,8 0,5 10,0 9,7 0,8 18,3 0,8 21,6 2,8 11,0 


e 

Gnst.2.rund 

e 

Gnst.1.rund 

e 

6,8 19,2 6,3 2,1 22,0 2,4 0,1 2,8 2,2 2,2 0,2 2,6 6,8 0,4 4,6 0,5 12,7 1,4 4,6 

6,5 21,8 5,3 1,2 20,8 2,1 5,1 2,9 3,2 0,6 8,0 0,3 0,3 18,4 1,5 2,2 

7,0 20,4 7,1 1,2 16,9 3,6 7,2 4,9 3,3 1,3 8,0 1,7 1,1 12,4 2,1 2,0 

38

Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske A-vitamin D-vitamin B12-vitamin Jod Kulhydrat 

g/100g g/100g g/100g g/100g µg/100g µg/100g µg/100g µg/100g 

48816 17,3 11 50,3 1,72 9,1 12,7 7,4 110 20,28 

48828 17,3 10 49 2,03 9,8 9,2 8,5 110 19,67 

48829 15,1 9,4 49,8 1,42 7,0 9,7 7,4 83 23,88 

48830 14,5 10,8 49,7 1,64 16 6,4 9,3 38 22,76 

48879 16,9 11,2 48,8 2,01 10,2 13,4 6,8 100 18,69 

48884 16,8 10,5 48,4 1,95 11 8,8 8,0 97 19,15 

48903 16,5 14,2 51,1 1,70 6,0 7,2 8,0 100 18,7 

48904 17,3 14,6 50,1 1,83 7,4 10,3 8,5 120 16,37 

48924 18,5 13,6 52,7 2,96 13 5,2 6,8 95 17,64 

48925 17,3 13,7 52,4 2,69 11 7,7 7,4 93 18,71 

Minimum 14,5 9,4 48,4 1,42 6,0 5,2 6,8 38 16,37 

Maximum 18,5 14,6 52,7 2,96 16 13,4 9,3 120 23,88 

Gnst. 3.runde (n=10) 16,8 11,9 50,2 2,00 10 9,1 7,8 95 19,59 

Gnst. 2.runde (n=10) 19,3 12,0 52,7 3,30 17 9,0 6,6 38 

SILD, konserves (marineret). Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre) 

C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

1,2 0,0 1,1 0,9 2,1 0,2 16,3 4,5 1,4 24,6 0,5 5,4 1,2 5,8 

1,2 0,9 1,1 0,8 2,1 0,3 16,7 4,8 1,8 24,4 0,6 5,5 1,2 6,3 

1,1 0,7 1,1 1,0 2,3 0,3 14,1 5,6 1,1 21,5 0,5 7,0 1,2 7,4 

1,4 0,3 1,4 1,2 3,1 0,2 10,9 6,0 0,8 21,3 0,7 8,6 1,0 6,1 

1,2 0,0 1,0 2,8 2,1 0,2 16,0 4,9 1,6 23,5 0,5 6,0 1,3 3,9 

1,1 0,0 1,2 0,9 2,5 0,2 15,5 5,6 1,5 22,6 0,6 6,8 1,3 6,4 

1,2 0,7 1,2 1,0 2,8 0,2 15,3 5,2 1,5 23,6 0,4 7,0 1,2 7,0 

1,1 0,7 1,1 1,0 2,8 0,0 15,8 4,6 1,3 23,9 0,4 6,7 1,2 5,6 

1,0 0,8 1,2 1,2 3,4 0,1 15,4 5,4 1,5 23,4 0,4 7,5 1,0 4,8 

1,1 0,5 1,2 1,3 3,6 0,2 15,2 5,7 1,4 23,0 0,5 8,1 1,1 4,8 

1,1 0,0 1,1 1,0 2,4 0,0 10,9 5,1 0,8 21,3 0,5 6,1 1,0 4,5 

1,2 0,8 1,2 2,5 3,4 0,3 15,6 5,4 1,7 23,4 0,5 7,5 1,2 6,2 

1,2 0,5 1,1 1,2 2,7 0,2 15,2 5,2 1,4 23,2 0,5 6,8 1,2 5,8 

1,2 1,2 1,2 3,5 14,7 5,5 20,9 0,4 9,5 1,3 2,3 

Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske A-vitamin D-vitamin B12-vitamin Jod Kulhydrat 


48817 25,5 18,1 45,1 1,63 59 2,8 9,6 88 -0,13 

48818 22,1 18,8 43,2 2,03 68 3,7 9,2 140 0,27 

48819 25,1 18,0 45,3 1,70 81 4,0 7,8 300 0,5 

48907 24,6 18,8 44,7 2,06 41 3,4 15 130 -0,76 

48908 24,6 19,1 44,5 2,08 45 4,9 14 130 -1,28 

48933 23,0 18,2 42,5 1,94 44 5,9 9,6 150 -0,64 

Mini- 22,1 18,0 42,5 1,63 41 2,8 7,8 88 -1,28

mum 

Maximum 

25,5 19,1 45,3 2,08 81 5,9 15,0 300 0,50 

Gnst.3.runde(n=6) 24,2 18,5 44,2 1,91 56 4,1 10,9 160 -0,34 

Gnst.2.runde(n=6) 24,4 18,9 44,3 2,05 51 3,1 9,1 67 

Gnst.1.runde (n=6) 23,9 19,3 44,0 1,78 108* 8,4 9,7* 26 

* = tabelværdier 

40

Prøvenr. C14 C16 

C16:1 

C18 

MAKREL, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g 

prøve) 

C18:1 C18:1 

C 

C18:1 

T 

C18:2 C18:3 C18:4 

C20 C20:1 C20:5 

C22:1 

A 

C22:1 

B 

C22:5 C22:6 C24:1 

Andre Ialt 

48944 1,43 2,28 0,64 0,37 1,66 0,32 0 0,3 0,26 1 0,07 2,07 1,49 0,2 3,33 0,23 2,2 0,2 1,4 19,45 24,9 0,78 

48945 0,84 1,6 0,38 0,31 1,16 0,23 0 0,19 0,16 0,46 0,03 0,98 0,63 0,12 1,82 0,15 1,19 0,14 0,75 11,14 13,9 0,80 

48892 1,4 2,6 0,68 0,47 2,01 0,42 0 0,35 0,37 1,01 0,05 1,57 1,33 0,2 2,42 0,25 2,42 0,2 1,38 19,13 25,2 0,76 

48890 0,58 1,7 0,52 0,36 1,38 0,32 0 0,18 0,22 0,3 0,04 0,65 0,65 0,13 1,06 0,16 1,21 0,12 0,41 9,99 13,3 0,75 

48891 1,26 2,37 0,72 0,43 1,56 0,36 0 0,3 0,3 0,84 0,05 1,48 1,16 0,18 2,46 0,23 2,13 0,14 1,03 17 20,2 0,84 

48917 1,42 2,3 0,61 0,37 1,57 0,35 0 0,31 0,27 0,93 0,06 1,48 1,23 0,16 2,86 0,23 2,15 0,18 0,86 17,34 22,1 0,78 

48918 1,69 2,55 0,83 0,39 1,47 0,36 0,03 0,34 0,32 1,18 0,07 2,05 1,43 0,22 3,72 0,22 2,28 0,21 1,28 20,64 25,4 0,81 

48919 1,56 2,28 0,68 0,37 1,55 0,37 0,09 0,32 0,33 1,19 0,07 1,84 1,28 0,17 3,22 0,25 2,24 0,11 1,26 19,18 22,7 0,84 

48920 

(n=9) 

0,33 2,03 0,42 0,54 2,07 0,43 0 0,15 0,16 0,24 0,03 0,21 0,71 0,06 0,27 0,15 1,84 0,11 0,49 10,24 13,7 0,75 

Minimum 0,33 1,6 0,38 0,31 1,16 0,23 0 0,15 0,16 0,24 0,03 0,21 0,63 0,06 0,27 0,15 1,19 0,11 0,41 9,99 13,3 0,75 

Maximum 1,69 2,6 0,83 0,54 2,07 0,43 0,09 0,35 0,37 1,19 0,07 2,07 1,49 0,22 3,72 0,25 2,42 0,21 1,4 20,64 25,4 0,84 

Gns. 

3.runde 

1,17 2,19 0,61 0,40 1,60 0,35 0,01 0,27 0,27 0,79 0,05 1,37 1,10 0,16 2,35 0,21 1,96 0,16 0,98 16,01 20,16 0,79 

FEDT 

Fakt 

or


C16:1 

C18 

MAKREL, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr 100 g totalfedtsyre) 

C18:1 C18:1 

C 

C18:1 

T 

C18:2 C18:3 C18:4 

C20 C20:1 C20:5 

42 

C22:1 

A 

C22:1 

B 

C22:5 C22:6 C24:1 

48944 7,4 11,7 3,3 1,9 8,5 1,6 0,0 1,5 1,3 5,1 0,4 10,6 7,7 1,0 17,1 1,2 11,3 1,0 7,2 

48945 7,5 14,4 3,4 2,8 10,4 2,1 0,0 1,7 1,4 4,1 0,3 8,8 5,7 1,1 16,3 1,3 10,7 1,3 6,7 

48892 7,3 13,6 3,6 2,5 10,5 2,2 0,0 1,8 1,9 5,3 0,3 8,2 7,0 1,0 12,7 1,3 12,7 1,0 7,2 

48890 5,8 17,0 5,2 3,6 13,8 3,2 0,0 1,8 2,2 3,0 0,4 6,5 6,5 1,3 10,6 1,6 12,1 1,2 4,1 

48891 7,4 13,9 4,2 2,5 9,2 2,1 0,0 1,8 1,8 4,9 0,3 8,7 6,8 1,1 14,5 1,4 12,5 0,8 6,1 

48917 8,2 13,3 3,5 2,1 9,1 2,0 0,0 1,8 1,6 5,4 0,3 8,5 7,1 0,9 16,5 1,3 12,4 1,0 5,0 

48918 8,2 12,4 4,0 1,9 7,1 1,7 0,1 1,6 1,6 5,7 0,3 9,9 6,9 1,1 18,0 1,1 11,0 1,0 6,2 

48919 8,1 11,9 3,5 1,9 8,1 1,9 0,5 1,7 1,7 6,2 0,4 9,6 6,7 0,9 16,8 1,3 11,7 0,6 6,6 

48920 3,2 19,8 4,1 5,3 20,2 4,2 0,0 1,5 1,6 2,3 0,3 2,1 6,9 0,6 2,6 1,5 18,0 1,1 4,8 

(n=9) 

Minimum 3,3 16,0 3,8 3,1 11,6 2,3 0,0 1,5 1,6 2,4 0,3 2,1 6,3 0,6 2,7 1,5 11,9 1,1 4,1 

Maximum 8,2 12,6 4,0 2,6 10,0 2,1 0,4 1,7 1,8 5,8 0,3 10,0 7,2 1,1 18,0 1,2 11,7 1,0 6,8 

Gnst.3.ru 

nde 

Gnst.2.ru 

nde 

Gnst.1.ru 

nde 

Prøvenr. 

7,3 13,7 3,8 2,5 10,0 2,2 0,1 1,7 1,7 5,0 0,3 8,6 6,9 1,0 14,7 1,3 12,3 1,0 6,1 

7,2 15,0 3,9 2,7 12,6 3,2 1,6 1,7 4,7 8,8 6,5 13,2 1,1 14,2 1,5 2,3 

7,1 13,1 3,3 2,7 10,6 2,4 2,0 2,1 6,0 9,1 7,8 14,1 1,6 13,8 1,6 2,3 

C14 C16 

C16:1 

C18 

C18:1 C18:1 

C 

C18:1 

T 

C18:2 C18:3 C18:4 

C20 

C20: 

1 

C20:5 C22:1 

A 

C22:1 

B 

Andre 

Andre Ialt 

C22:5 C22:6 C24:1 

FEDT 

48817 1,48 2,51 0,77 0,39 1,97 0,4 0,06 0,35 0,38 1,13 0,06 1,65 1,47 0,16 2,66 0,27 2,41 0,22 1,46 19,8 25,5 0,78 

48818 1,44 2,12 0,59 0,32 1,29 0,28 0,05 0,32 0,36 1,12 0,06 1,74 1,26 0,17 2,9 0,2 2,18 0,19 1,28 17,87 22,1 0,81 

Faktor

48819 1,66 2,3 0,55 0,32 1,25 0,27 0,09 0,35 0,36 1,31 0,07 1,83 1,24 0,18 3,5 0,22 2,43 0,2 1,54 19,67 25,1 0,78 

48907 1,45 2,29 0,57 0,39 1,65 0,31 0,09 0,32 0,32 1,15 0,07 1,89 1,36 0,19 3,09 0,25 2,45 0,21 1,5 19,55 24,6 0,79 

48908 1,49 2,27 0,62 0,36 1,38 0,3 0,09 0,29 0,28 1,03 0,07 2,1 1,38 0,21 3,82 0,24 2,27 0,21 1,4 19,81 24,6 0,81 

48933 1,39 2,2 0,58 0,35 1,41 0,29 0,09 0,29 0,25 0,9 0,08 2 1,25 0,2 3,59 0,24 2,06 0,1 1,36 18,63 23 0,81 

(n=6) 

MinimumMaximum 

Gns.3.r 

unde 

Prøvenr. 

1,39 2,12 0,55 0,32 1,25 0,27 0,05 0,29 0,25 0,90 0,06 1,65 1,24 0,16 2,66 0,20 2,06 0,10 1,28 17,87 22,10 0,78 

1,66 2,51 0,77 0,39 1,97 0,40 0,09 0,35 0,38 1,31 0,08 2,10 1,47 0,21 3,82 0,27 2,45 0,22 1,54 19,81 25,50 0,81 

1,49 2,28 0,61 0,36 1,49 0,31 0,08 0,32 0,33 1,11 0,07 1,87 1,33 0,19 3,26 0,24 2,30 0,19 1,42 19,22 24,15 0,80 

C14 C16 

C16:1 

C18 

MAKREL, røget. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre) 

C18:1 C18:1 

C 

C18:1 

T 

C18:2 C18:3 C18:4 

C20 

C20: 

1 

C20:5 C22:1 

A 

43 

C22:1 

B 

Andre 

C22:5 C22:6 C24:1 

48817 7,5 12,7 3,9 2,0 9,9 2,0 0,3 1,8 1,9 5,7 0,3 8,3 7,4 0,8 13,4 1,4 12,2 1,1 7,4 

48818 8,1 11,9 3,3 1,8 7,2 1,6 0,3 1,8 2,0 6,3 0,3 9,7 7,1 1,0 16,2 1,1 12,2 1,1 7,2 

48819 8,4 11,7 2,8 1,6 6,4 1,4 0,5 1,8 1,8 6,7 0,4 9,3 6,3 0,9 17,8 1,1 12,4 1,0 7,8 

48907 7,4 11,7 2,9 2,0 8,4 1,6 0,5 1,6 1,6 5,9 0,4 9,7 7,0 1,0 15,8 1,3 12,5 1,1 7,7 

48908 7,5 11,5 3,1 1,8 7,0 1,5 0,5 1,5 1,4 5,2 0,4 10,6 7,0 1,1 19,3 1,2 11,5 1,1 7,1 

48933 7,5 11,8 3,1 1,9 7,6 1,6 0,5 1,6 1,3 4,8 0,4 10,7 6,7 1,1 19,3 1,3 11,1 0,5 7,3 

(n=6) 

MinimumMaximum 

Gns.3.r 

unde' 

Gnst.2.r 

unde 

Gnst.1.r 

unde 

7,8 11,9 3,1 1,8 7,0 1,5 0,3 1,6 1,4 5,0 0,3 9,2 6,9 0,9 14,9 1,1 11,5 0,6 7,2 

8,4 12,7 3,9 2,0 9,9 2,0 0,5 1,8 1,9 6,6 0,4 10,6 7,4 1,1 19,3 1,4 12,4 1,1 7,8 

7,7 11,9 3,2 1,8 7,8 1,6 0,4 1,7 1,7 5,8 0,4 9,7 6,9 1,0 17,0 1,2 12,0 1,0 7,4 

8,5 13,2 3,8 2,0 11,1 1,7 1,6 1,4 4,9 9,7 6,6 14,7 1,0 14,9 1,6 3,2 

6,8 12,9 3,4 2,7 11,9 2,8 1,9 1,8 5,3 9,6 7,8 14,1 1,7 13,1 1,5 2,3

Makrel i tomat: 

Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske Avitamin 

D-vitamin B12-vitamin Jod Kulg/100g 

g/100g g/100g g/100g µg/100g µg/100g µg/100g µg/100g hydrat 

48815 11,9 11,9 27,3 1,89 32 2,4 5,9 50 1,61 

48831 10,7 14,5 29,6 1,64 40 2,7 7,7 51 2,76 

48857 12,1 14,7 30,3 1,66 43 2,4 6,9 68 1,84 

48859 10,8 14,2 28,8 1,89 43 1,8 5,8 43 1,91 

48876 12,4 14,3 28,1 1,48 49 3,1 6,9 82 -0,08 

48880 12,7 13,2 29,9 2,25 40 2,0 6,7 71 1,75 

48905 11,4 13,0 26,5 1,54 26 2,3 5,9 70 0,56 

48922 7,3 13,7 24,0 2,02 48 4,0 5,3 41 0,98 

Minimum 7,3 11,9 24,0 1,48 26 1,8 5,3 41 -0,08 

Maximum 12,7 14,7 30,3 2,25 49 4,0 7,7 82 2,76 

Gnst.3.runde(n=8) 11,2 13,7 28,1 1,80 40 2,6 6,4 60 1,42 

Gnst.2.runde 14,4 14,2 31,2 1,30 54 1,8 5,7 38 1,3 

(n=12) 

Gnst.1.runde 

(n=12) 

Makrel i 

vand: 

16,6 15,2 33,3 1,30 108* 2,8 6,1* 17 0,2 

Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske Avitamin 

D-vitamin B12-vitamin Jod Kul- 

g/100g g/100g g/100g g/100g µg/100g µg/100g µg/100g µg/100g hydrat 

48814 15,6 19,0 37,4 1,41 26 3,3 9,6 91 1,39 

48832 15,5 20,3 37,4 1,36 20 2,7 9,3 99 0,24 

48856 14,2 20,7 36,1 1,51 31 2,5 8,3 66 -0,31 

48858 13,2 20,0 35,7 2,07 33 3,8 8,3 54 0,43 

48875 15,0 19,7 35,5 1,24 19 2,3 8,0 56 -0,44 

48881 15,2 18,0 34,8 1,25 21 2,2 9,2 61 0,35 

48906 15,5 20,0 35,9 1,32 20 3,2 9,2 100 -0,92 

48923 15,1 19,1 34,8 1,29 20 3,9 8,4 51 -0,69 

Minimum 13,2 18,0 34,8 1,24 19 2,2 8,0 51 -0,92 

Maximum 15,6 20,7 37,4 2,07 33 3,9 9,6 100 1,39 

Gnst.3.runde 14,9 19,6 36,0 1,43 24 3,0 8,8 72 0,01 

(n=8) 

Gnst.2.runde (n=4) 16,6 19,1 36,6 1,13 19 1,9 6,7 30 -0,23 

Gnst.1.runde (n=9) 17,7 20,2 38,2 1,90 108* 2,8 6,1* 18 -1,6 

* = Tabelværdier

Makrel i vand: 

Makrel, konserves. Fedtsyrer (g pr. 100 g 

totalfedtsyre) 

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 Andre 

48814 8,3 13,7 3,6 2,3 9,3 1,8 0,0 1,7 1,3 3,5 0,3 11,6 4,5 1,1 19,6 0,9 7,5 1,4 7,6 

48832 7,5 12,5 3,7 2,7 8,3 1,7 0,0 1,6 1,5 5,0 0,3 10,5 6,5 1,5 17,0 1,7 10,0 1,0 6,8 

48856 7,7 12,4 3,3 2,1 8,2 1,7 0,0 1,7 1,6 5,1 0,2 10,0 6,8 1,2 16,5 1,2 11,8 1,2 7,3 

48858 7,7 15,2 3,9 2,8 11,2 2,2 0,0 1,6 1,3 3,6 0,3 10,2 4,9 1,1 16,7 1,0 9,0 1,2 6,0 

48875 7,5 12,5 3,9 2,3 10,6 1,9 0,0 1,7 1,4 4,2 0,4 10,5 5,7 1,0 17,5 1,5 10,3 1,1 6,2 

48881 8,2 12,6 4,1 2,2 9,9 1,8 0,0 1,6 9,2 2,9 0,3 10,8 3,5 1,0 18,4 0,7 6,3 1,3 5,1 

48906 7,6 12,5 3,1 2,0 8,6 1,7 0,0 1,7 1,6 5,1 0,2 10,0 6,7 1,0 17,5 1,2 12,2 1,1 6,2 

48923 7,6 13,3 3,7 2,4 10,3 1,9 0,6 2,0 0,3 4,4 0,3 10,1 6,0 1,0 17,8 1,4 10,8 1,3 4,8 

(n=8) 

Minimum 7,5 12,4 3,1 2,0 8,2 1,7 0,0 1,6 0,3 2,9 0,2 10,0 3,5 1,0 16,5 0,7 6,3 1,0 4,8 

Maximum 8,3 15,2 4,1 2,8 11,2 2,2 0,6 2,0 9,2 5,1 0,4 11,6 6,8 1,5 19,6 1,7 12,2 1,4 7,6 

Gnst.3.run 

de 

Gnst.2.rund 

e 

Gnst.1.rund 

e 

7,8 13,1 3,7 2,3 9,5 1,8 0,1 1,7 2,3 4,2 0,3 10,5 5,6 1,1 17,6 1,2 9,7 1,2 6,3 

7,8 13,9 4,0 2,1 11,4 1,8 1,7 1,5 4,9 9,6 6,2 14,6 1,0 14,8 1,5 3,3 

7,4 12,8 3,6 2,4 10,2 2,2 2,0 1,9 5,8 9,7 7,4 14,9 1,5 14,1 1,4 2,4 

Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske A-vitamin D-vitamin B12-vitamin Jod Kulhy. 


48833 10,1 19,0 29,6 1,23 18 15,9 4,4 18 -0,73 

48834 6,7 18,7 26,0 1,15 15 18,9 5,9 22 -0,55 

48850 8,0 19,2 29,6 1,19 18 23,1 5,0 16 1,21 

48851 5,8 19,4 26,8 1,18 16 20,8 6,0 14 0,42 

48862 9,7 18,6 28,8 1,36 16 19,9 3,6 26 -0,86 

48863 8,8 19,5 28,8 1,26 15 15,5 3,8 28 -0,76 

48882 7,3 19,4 26,7 1,18 27 19,3 3,8 15 -1,18 

48883 7,2 19,2 26,3 1,17 21 23,2 4,9 15 -1,27 

48901 6,4 18,7 26,9 1,42 35 18,8 4,8 20 0,38 

48902 8,5 19,1 27,1 1,34 24 19,9 5,9 19 -1,84 

48921 7,3 19,5 28,0 1,31 10 10,0 3,2 18 -0,11

Minimum 5,8 18,6 26,0 1,15 10 10,0 3,2 14 -1,84 

Maximum 10,1 19,5 29,6 1,42 35 23,2 6,0 28 1,21 

Gnst.3.runde 7,8 19,1 27,7 1,25 20 18,7 4,7 19 -0,48 

(n=11) 

Gnst.2.runde (n=9) 6,7 18,4 25,7 1,27 23 13,0 3,0 5 

Bilag 3.6 


C16:1 

C18 

ØRRED, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g 

prøve) 

C18:1 C18:1C C18:1 

T 

C18:2 C18:3 C18:4 

C20 

C20:1 C20:5 C22:1 

A 

47 

C22:1 

B 

Andre ialt Faktor 

C22:5 C22:6 C24:1 

FEDT 

48833 0,42 1,32 0,55 0,21 1,50 0,25 0,03 0,33 0,12 0,17 0,02 0,62 0,40 0,08 0,69 0,11 1,08 0,07 0,56 8,53 10,1 0,84 

48834 0,22 0,86 0,26 0,14 1,02 0,12 0,02 0,30 0,11 0,00 0,00 0,21 0,29 0,02 0,26 0,08 0,92 0,04 0,29 5,16 6,7 0,77 

48850 0,30 1,01 0,44 0,16 1,07 0,16 0,06 0,26 0,16 0,15 0,02 0,36 0,35 0,05 0,43 0,11 0,97 0,05 0,33 6,44 8 0,81 

48851 0,28 0,92 0,33 0,16 0,83 0,14 0,00 0,19 0,16 0,15 0,00 0,34 0,36 0,04 0,44 0,11 0,96 0,05 0,17 5,63 5,8 0,97 

48862 0,38 1,19 0,55 0,20 1,22 0,19 0,08 0,32 0,13 0,19 0,02 0,53 0,43 0,06 0,61 0,13 1,07 0,05 0,42 7,77 9,7 0,80 

48863 0,40 1,04 0,47 0,16 1,04 0,17 0,00 0,26 0,09 0,15 0,02 0,75 0,35 0,07 0,75 0,10 0,91 0,06 0,39 7,18 8,8 0,82 

48882 0,28 0,87 0,39 0,13 0,73 0,13 0,00 0,24 0,15 0,16 0,01 0,40 0,33 0,04 0,45 0,09 0,92 0,04 0,31 5,67 7,3 0,78 

48883 0,30 0,89 0,44 0,13 0,69 0,13 0,01 0,23 0,15 0,16 0,02 0,46 0,35 0,05 0,47 0,10 0,83 0,03 0,33 5,77 7,2 0,80 

48901 0,28 0,79 0,38 0,12 0,61 0,12 0,11 0,19 0,07 0,14 0,00 0,42 0,31 0,05 0,50 0,11 0,82 0,03 0,14 5,19 6,4 0,81 

48902 0,36 1,10 0,54 0,17 0,81 0,16 0,08 0,26 0,12 0,18 0,00 0,45 0,36 0,05 0,56 0,10 1,00 0,10 0,28 6,68 8,5 0,79 

48921 0,31 0,86 0,51 0,12 0,66 0,17 0,00 0,22 0,09 0,15 0,02 0,40 0,32 0,04 0,47 0,11 0,96 0,03 0,38 5,82 7,3 0,80 

(n=11) 

Minimum 0,22 0,79 0,26 0,12 0,61 0,12 0,00 0,19 0,07 0,00 0,00 0,21 0,29 0,02 0,26 0,08 0,82 0,03 0,14 5,16 5,8 0,77 

Maximum 0,42 1,32 0,55 0,21 1,50 0,25 0,11 0,33 0,16 0,19 0,02 0,75 0,43 0,08 0,75 0,13 1,08 0,10 0,56 8,53 10,1 0,97 

Gnst.3.ru 

nde 

Gnst.2.ru 

nde 

Bilag 3.6 

0,32 0,99 0,44 0,15 0,93 0,16 0,04 0,25 0,12 0,15 0,01 0,45 0,35 0,05 0,51 0,10 0,95 0,05 0,33 6,35 7,80 0,82 

0,32 0,85 0,35 0,12 0,75 0,11 0,22 0,06 0,11 0,44 0,28 0,42 0,07 0,98 0,05 0,16 6,13 6,7 0,92

ØRRED, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre) 

Prøvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 

Andre 

fedtsy- 

C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 rer 

48833 4,9 15,5 6,4 2,5 17,6 2,9 0,4 3,9 1,4 2,0 0,2 7,3 4,7 0,9 8,1 1,3 12,7 0,8 6,6 

48834 4,3 16,7 5,0 2,7 19,8 2,3 0,4 5,8 2,1 0,0 0,0 4,1 5,6 0,4 5,0 1,6 17,8 0,8 5,6 

48850 4,7 15,7 6,8 2,5 16,6 2,5 0,9 4,0 2,5 2,3 0,3 5,6 5,4 0,8 6,7 1,7 15,1 0,8 5,1 

48851 5,0 16,3 5,9 2,8 14,7 2,5 0,0 3,4 2,8 2,7 0,0 6,0 6,4 0,7 7,8 2,0 17,1 0,9 3,0 

48862 4,9 15,3 7,1 2,6 15,7 2,4 1,0 4,1 1,7 2,4 0,3 6,8 5,5 0,8 7,9 1,7 13,8 0,6 5,4 

48863 5,6 14,5 6,5 2,2 14,5 2,4 0,0 3,6 1,3 2,1 0,3 10,4 4,9 1,0 10,4 1,4 12,7 0,8 5,4 

48882 4,9 15,3 6,9 2,3 12,9 2,3 0,0 4,2 2,6 2,8 0,2 7,1 5,8 0,7 7,9 1,6 16,2 0,7 5,5 

48883 5,2 15,4 7,6 2,3 12,0 2,3 0,2 4,0 2,6 2,8 0,3 8,0 6,1 0,9 8,1 1,7 14,4 0,5 5,7 

48901 5,4 15,2 7,3 2,3 11,8 2,3 2,1 3,7 1,3 2,7 0,0 8,1 6,0 1,0 9,6 2,1 15,8 0,6 2,7 

48902 5,4 16,5 8,1 2,5 12,1 2,4 1,2 3,9 1,8 2,7 0,0 6,7 5,4 0,7 8,4 1,5 15,0 1,5 4,2 

48921 

(n=11) 

5,3 14,8 8,8 2,1 11,3 2,9 0,0 3,8 1,5 2,6 0,3 6,9 5,5 0,7 8,1 1,9 16,5 0,5 6,5 

Minimum 4,3 15,3 5,0 2,3 11,8 2,3 0,0 3,7 1,4 0,0 0,0 4,1 5,6 0,4 5,0 1,6 15,9 0,6 2,7 

Maximum 4,9 15,5 6,4 2,5 17,6 2,9 1,3 3,9 1,9 2,2 0,2 8,8 5,0 0,9 8,8 1,5 12,7 1,2 6,6 

Gnst.3.runde 5,1 15,5 7,0 2,4 14,6 2,5 0,6 4,0 1,9 2,3 0,2 7,1 5,5 0,8 8,1 1,6 14,9 0,8 5,2 

Gnst.2.runde 5,2 13,9 5,7 2,0 12,2 1,8 0,0 3,6 1,0 1,8 0,0 7,2 4,6 0,0 6,9 1,1 16,0 0,8 2,6 

48

Prøvenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Tørstof Aske B12-vitamin Jod Kulhy. 

måned g/100 g g/100 g g/100 g g/100 g µg/100 g µg/100 g 

48947 Jan Kattegat 2,4 17,7 20,9 1,18 1,5 23 -0,38 

48841 Maj Østersøen 

2,3 16,7 19,4 1,20 3,6 16 -0,8 

48843 Maj Kattegat 1,3 17,6 20,2 1,40 2,2 50 -0,1 

48838 Juni Kattegat 0,73 16,5 17,4 1,26 6,5 19 -1,09 

48864 Aug Kattegat 1,9 19,2 21,5 1,30 1,8 22 -0,9 

48865 Aug Kattegat 2,4 19,0 22,3 1,30 2,3 23 -0,4 

48913 Nov Kattegat 2,1 18,0 21,4 1,21 1,5 26 0,09 

48914 Nov Kattegat 1,8 18,5 20,4 1,17 1,7 23 -1,07 

48937 Dec Kattegat 1,5 17,4 19,2 1,25 1,7 15 -0,95 

48938 Dec Kattegat 2,0 17,9 21,4 1,23 1,6 21 0,27 

48939 Dec Kattegat 1,7 16,3 18,7 1,16 1,13 17 -0,46 

Minimum 

0,73 16,3 17,4 1,16 1,13 15 -1,09 

Maksimum 2,4 19,2 22,3 1,40 6,5 50 0,27 

Gnst.3.runde (n = 11) 1,8 17,7 20,3 1,24 2,3 23 -0,53 

Gnst.2.runde (n = 11) 1,4 17,7 20,6 1,30 1,3 39 

Gnst.1.runde (n = 11) 1,8 19,1 20,7 1,10 0,6* 40 

* = Tabelværdier 

Prøvenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Tørstof Aske B12-vitamin Jod Kulhy. 

måned g/100g g/100g g/100g g/100g µg/100g µg/100g 

48949 Jan Kattegat 2,1 18,5 21,2 1,33 1,9 20 -0,73 


3,5 17,6 21,4 1,13 3,8 20 -0,83 

48842 Maj Kattegat 0,77 16,7 17,2 1,14 3,7 9 -1,41 

48839 Juni Kattegat 0,79 16,8 18,6 1,18 5,1 40 -0,17 

48866 Aug Kattegat 0,88 19,6 20,2 1,20 2,5 9 -1,48 

48867 Aug Kattegat 1,1 18,7 20,7 1,20 2,7 14 -0,3 

48909 Nov Kattegat 3,4 18,7 23,0 1,34 3,7 7 -0,44 

48910 Nov Kattegat 1,6 19,8 22,4 1,24 2,0 19 -0,24 

48934 Dec Kattegat 1,9 19,1 21,8 1,26 2,2 13 -0,46 

48935 Dec Kattegat 2,3 18,6 21,5 1,29 2,0 16 -0,69 

48936 Dec Kattegat 1,7 18,2 21,0 1,20 2,1 14 -0,1 

Minimum 0,77 16,7 17,2 1,13 1,9 7 -1,48 

Maksimum 

3,5 19,8 23,0 1,34 5,1 40 -0,10 

Gnst.3.runde (n = 11) 1,8 18,4 20,8 1,23 2,9 16 -0,62 

Gnst.2.runde (n = 11) 1,6 17,7 20,2 1,23 3,1 15 

Gnst.1.runde (n = 12) 1,8 18,3 21,1 1,2 1,3* 4,4 

* = Tabelværdi 

Prøvenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Tørstof Aske B12-vitamin Jod Kulhy-


48943 Jan Ukendt 0,55 18,7 19,7 1,25 0,98 280 -0,8 

48946 Jan Skagerak 0,49 18,2 19,3 1,25 1,01 250 -0,64 

48810 Marts Nordsøen 0,53 17,9 18,6 1,12 1,01 60 -0,95 

48812 April Nordsøen 0,44 18,8 19,3 1,15 1,4 120 -1,09 

48813 Maj Nordsøen 0,55 18,7 19,4 1,26 1,2 24 -1,11 

48820 Maj Kattegat 0,43 16,3 17,0 1,20 1,05 240 -0,93 

48822 Maj Kattegat 0,66 18,2 19,9 1,31 1,3 290 -0,27 

48824 Maj Kattegat 0,46 17,6 18,5 1,20 1,07 780 -0,76 

48868 Aug Kattegat 0,50 17,3 18,0 1,24 1,3 520 -1,04 

48869 Aug Kattegat 0,53 18,6 18,4 1,26 1,2 320 -1,99 

48870 Aug Kattegat 0,59 18,2 19,3 1,22 1,4 1040 -0,71 

48888 Aug Nordsøen 0,48 18,3 18,8 1,21 0,67 340 -1,19 

48889 Sept Nordsøen 0,49 19,3 19,9 1,26 0,79 200 -1,15 

48911 Nov Kattegat 0,57 18,8 19,6 1,32 1,26 470 -1,09 

48912 Nov Kattegat 0,52 17,5 19,1 1,36 1,4 660 -0,28 

48940 Dec Kattegat 0,53 18,7 19,3 1,25 0,99 560 -1,18 

48941 Dec Kattegat 0,50 18,2 18,8 1,23 1,19 780 -1,13 

48801 Marts Østersøen 

0,65 17,0 19,2 1,11 1,12 570 0,44 


0,58 19,6 20,2 1,14 1,37 540 -1,12 

48805 April Østersøen 

0,60 18,2 19,4 1,09 1,5 440 -0,49 


0,66 18,1 19,0 1,17 1,5 570 -0,93 


0,58 18,4 19,2 1,12 1,8 510 -0,9 

48887 Aug Østersøen 

0,65 19,3 20,2 1,21 1,18 410 -0,96 

48899 Sept Østersøen 

0,62 16,7 17,7 1,12 1,22 350 -0,74 

48896 Okt Østersø- 0,56 16,8 18,1 1,17 1,5 700 -0,43 

en 

48929 Nov Østersøen 

50 

drat 

0,66 18,5 19,7 1,20 0,8 75 -0,66 

Minimum 

0,43 16,3 17,0 1,09 0,67 24 -1,99 

Maksimum 

0,66 19,6 20,2 1,36 1,8 1040 0,44 

Gnst.3.runde (n = 26) 18,2 19,1 1,21 1,20 427 -0,85 

Gnst.2.runde (n = 27) 18,5 19,5 1,22 1,02 214 

Gnst.1.runde (n = 45) 19,2 19,4 1,20 1,1* 205 


Prøvenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Tørstof Aske B12-vitamin Jod Kulhydrat



3,2 21,7 26,6 1,53 19 300 0,17 


2,9 22,3 26,2 1,53 25 240 -0,53 

48809 Marts Nordsøen 3,3 23,7 28,9 1,65 13 160 0,25 


2,8 20,0 24,8 1,98 32 170 0,02 


3,3 22,0 27,0 1,69 23 140 0,01 

48811 April Nordsøen 2,6 21,3 25,8 1,33 6,9 200 0,57 

48897 Okt Østersøen 

2,3 16,7 20,6 1,13 8,3 170 0,47 

48930 Nov Østersøen 

2,3 18,8 22,3 1,74 44 330 -0,54 

48926 Dec Østersøen 

2,1 14,1 17,3 1,32 22 220 -0,22 

Minimum 

2,1 14,1 17,3 1,13 6,9 140 -0,54 

Maksimum 

3,3 23,7 28,9 1,98 44 330 0,57 

Gnst.3.runde (n = 9) 20,1 24,4 1,54 21 214 0,02 

Gnst.2 runde (n = 11) 20,9 25,9 1,43 15 127 

Gnst.1.runde (n = 12) 23,9 27,9 1,50 18* 82 


Prøvenr. Fedt Protein Tørstof Aske B12-vitamin Jod Kulhy. 

g/100 g g/100 g g/100 g g/100 g µg/100 g µg/100 g 

48848 0,73 25,1 26,6 1,24 3,7 16 -0,47 

48849 0,94 25,1 27,7 1,81 3,6 8,5 -0,15 

48852 2,6 25,7 29,9 1,54 5,4 23 0,06 

48853 1,1 24,8 27,0 1,41 1,9 18 -0,31 

48860 0,94 25,2 26,8 1,23 3,4 17 -0,57 

48861 0,92 25,8 27,2 1,22 3,4 15 -0,74 

48877 0,85 25,3 26,0 1,19 3,4 7,5 -1,34 

48878 1,1 25,4 27,2 1,04 1,7 28 -0,34 

Minimum 0,73 24,8 26,0 1,04 1,7 7,5 -1,34 

Maximum 2,6 25,8 29,9 1,81 5,4 28 0,06 

Gnst. 3.runde 1,1 25,3 27,3 1,34 3,3 17 -0,48 

(n=8) 

Gnst. 2.runde (n=8) 0,92 25,3 26,6 1,41 2,6 10 

Gnst. 1.runde (n=8) 1,1 25,7 27,4 1,10 2,1* 4,6 


51

Overvågningssystem for næringsstoffer Fisk, 3. runde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?