Det gode liv som gammel” - Vesthimmerlands Kommune

vesthimmerland.dk

Det gode liv som gammel” - Vesthimmerlands Kommune

Det gode liv som

gammel”

Indsæt tekst på folder (overskrift)

Ældrerådet, Vesthimmerlands Kommune

August 2011


Velfærd for Ældre

Det gode liv som gammel”

Under denne overskrift har Ældrerådet og repræsentanter fra Pensionist –

og Efterlønsklubber i Vesthimmerlands Kommune drøftet, om der eksisterer

fælles værdier og ideer om ”det gode liv som gammel”. Og om disse

værdier og ideer kunne give afsættet til en selvstændig Ældrepolitik i

Vesthimmerlands Kommune.

37 gæve 60 + årige har drøftet, om det er meningsfyldt at tænke ældrepolitik

eller om alene tanken er med til at fastholde de ældre i en kategori for

sig selv.

Flere har givet udtryk for, at det ikke er alder men behov, der er væsentligt:

”.. sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får

hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv.”

Selvom det måske ikke giver mening i sig selv at arbejde med en egentlig

ældrepolitik, giver det god mening at præsentere de ældres forestillinger

om ” det gode liv som gammel”.

For det enkelte menneske har det selvfølgelig en betydning, hvordan han

og hun ser livet som gammel. Og for beslutningstagere vil de ældres bidrag,

give input til overvejelse om velfærds tilbuddenes indretning og indhold.

”37 ældre politiske debattører” præsenterer hermed deres input.

Med disse indledende ord følger Ældrerådets

oplæg til Byrådet i Vesthimmerlands Kommune om

Det gode liv som gammel.”

” Dit liv er unikt”

Der er et særdeles slidstærk billede af, at de ”ældre”, som en homogen

gruppe.

Imidlertid er der intet biologisk eller funktionsmæssigt skarpt hjørne ved

hverken 60, 65 eller 70 år – og gruppen kan ikke indpasses i et one size fit.

Ældre mennesker er ikke spor ens. De er lige så forskellige som andre

voksne, som vi opdeler efter køn, alder, uddannelse, erhverv, mv, når vi

skal forstå hvor forskelligartede deres liv udfolder sig.

Ingen mennesker er ens, og alle har vi forskellige forventninger og ønsker

til hvilke vaner og livsværdier, der skal værnes om. Den ældre har andre

kompetencer. Det drejer sig om at finde dem og udnytte dem. De ældre

ønsker at gøre op med fravalget af dem som generation – og ønsker at være

værdifuld for samfundet.

”Intet land har råd til at lade det grå guld ligge ubenyttet hen”.

”At fortsætte sin udvikling livet lang”, ”at se mulighederne”, ”at udtrykke

sine meninger”, ”at være ung med de unge – og kende sin alder” er de Ældres

udtryk for at forblive en del af samfundets ressourcer.

Hvordan man end betragter alderdommen er det en livsfase, hvor ressourcer

og styrker optræder side om side med svækkelse og tab.

De ældre beskriver forventningerne til ”Det gode liv som gammel” , som ”et

liv med værdighed”, hvor omgivelserne ”respekterer de gamles forskellighed”,

”at beslutninger tages med de gamle og ikke over de gamle”, ” at vi

bliver talt til og ikke om”.

Dit liv er unikt beskrives måske bedst med dette citat af Søren Kierkegaard:

Det store er ikke at være enten det ene eller det andet - men at være sig

selv - og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil.”


”De sidste år ”

Den syge og handicappede tager ikke livet for givet.

Her reflekteres over det gode liv – trods alt – og hvordan livet kan leves.

Efter et aktivt og uafhængigt liv, er det at nå til en erkendelse af, at man

er afhængig af andres hjælp for at klare hverdagen, imidlertid en svær og

belastende proces at komme igennem.

Svigter helbredet er det de ældres forventninger, at ” få hjælpen i hjemmet,

så man kan blive i trygge omgivelser”, ” at blive passet og plejet med

værdighed”, ” at ens beslutninger bliver respekteret”.

Mange ældre frygter hjælpeløsheden, afhængigheden og ensomheden.

”Tryghed og nærhed” er derfor naturlige forestillinger for det ”gode liv

som gammel”.

Selve livets afslutning står for os som skræmmende. Vi forstår ikke døden

– og vi frygter intetheden.

Jo ældre man er – jo mere tænkes der på, at vi alle skal herfra. Fokus bliver

på tanken om hvordan.

”At dø i eget hjem”, ” ikke at dø ensom” og ”at have venner og familie hos

sig” er alle udtryk for, at tanken om at forlade livet alene er skræmmende.

”Samtaler om døden”, ”livstestamente”, ”at turde tage stilling til den sidste

tid” er udtryk for, at ensomheden forstærkes, hvis man ikke har nogen at

dele sin frygt med.

De ældres forestillinger og håb til de sidste år er,

” at forlade livet i tryghed og nærhed med sine kære omkring sig”

”Et godt liv som gammel”

Fremtidens ældre vil ikke bare sidde med hænderne i skødet, når det

egentlige arbejdsliv er slut. De efterspørger at være en del af samfundet –

at blive brugt.

Have et liv med indhold. De siger, at de tilhører de levendes generation.

Hvis den enkelte føler sig glad og tilfreds med sit liv her og nu, ønsker han

og hun ikke meget mere. Bare at det gode liv fortsætter.

Livet flyder af sted og alderdommen er ikke ”et afvigelsens afsnit” – men

en del af livets perioder.

Det handler om at have et ”godt liv i livet” . De ældres input, forventninger

og ønsker handler netop om ”forventninger til det gode liv i alderdommen”.

Inputtene er i det følgende præsenteret i 4 temaer på ”det gode liv som

gammel” :

” Livskvalitet ”

” Fremtidens seniorbolig”

” De sidste år ”

” Dit liv er unikt”

Fælles for alle 4 temaer er, at fremtidens ældre ønsker at være en del af

fællesskabet, at være individer med personlige planer og egen beslutningskraft

– og ret.

Det er en generation af ældre, der ønsker at bo og leve i et aldersintegreret

samfund med liv, energi og kreative forskelligheder.


” Livskvalitet ”

Forestillingerne om ”Livskvalitet” er præget af ønsket om ”at være aktiv”,

”at have noget at stå op til”, ” at kunne arbejde” og ” deltage aktivt i foreningsarbejde”.

Aktivitet er det modsatte af det stille liv, at være gået i stå.

De ældre fastholder vigtigheden af en form for ”arbejdsidentitet” ikke i

forhold til arbejdsmarkedet – men i forhold til at være foretagsom, at have

en status som yder til samfundet og fællesskabet.

”Uafhængighed” i betydningen ”at gøre hvad man har lyst til”, ” at være

selvhjulpen”, ”at man involveres og deltager i beslutninger”, ”at køre bil,

tilrettelægge sin dag og sin tid” er for de ældre en anden forestilling om

”det gode liv som gammel”.

I det hele taget har retten til at bestemme selv, at have medindflydelse og

myndighed stor værdi for de ældre – i en vis forstand som modvægt mod

billedet af alderdommen som udtryk for forfald og afhængighed.

En tredje forestilling er ønsket om at have ”Familie og venner”, som udtryk

for kærlighed, omsorg, nærvær, varme og tætte bånd i hjemlige rammer.

”At vågne op ved siden af sin ægtefælle”, ”at barnebarnet har fået 10 i

stil”, ”at deltage i bedsteforældredag” og ”at have familie og venner i nærheden”

. Alle udtryk for at familie og venner følelsesmæssigt er ens egne,

at de er garantien mod ensomhed og forglemmelse – at man har sin egen

historie, såvel i fortid som i fremtid.

De individuelle fortællinger viser, at livet skal ses i en sammenhæng. At

alderdommen er en spejling af de muligheder og begrænsninger, den enkelte

har mødt i sit liv. Af de valg der er taget. Det vi bliver som gamle, er

en konsekvens af det, der er gået forud.

Livskvalitet er

” at være aktiv, uafhængig og at have tætte bånd til familie og venner”

”Fremtidens seniorbolig”

Jo ældre vi er jo mere reflekterer vi over alderdommen. Som ung er alderdommen

svær at forholde sig til – nuet gælder og i det omfang der ses

fremover, er de unges fokus på muligheder og udfordringer – nærmest i et

ubegrænset perspektiv.

Men med årene kommer refleksionerne for alderdommen og dens udfordringer

og begrænsninger. Jo yngre man er jo mere positivt, ser man på

mobilitet. For de ældre vil stabilitet og tilknytning betyde mere og mere.

En flytning fra det kendte miljø : med venner, familie og naboer samt

nødvendigheden af at skulle skille sig af med ejendele, der bærer erindringer

og ens ”livsidentitet”, indebærer opbrud og utryghed.

Det primær ønske til en seniorbolig er ”ens eget hjem”. ”Jeg vil bæres ud

af mit hjem”. Bliver en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne

udtænkes af en selv og at beslutningerne er ens egne.

Forestillingerne om fremtidens seniorboliger er, at disse skal være velindrettede,

fremtidssikrede, funktionelle og til en husleje, der er til at betale.

Boligerne skal være velplacerede med adgang til samfundets servicefaciliteter,

aktivitets- og kulturtilbud og med udenoms arealer og tilgængelighed,

der giver mulighed for bevægelse, samhørighed og rum, hvor generationerne

mødes.

Forestillingen er, at boligerne etableres med stor fleksibilitet ift. indretning,

teknologi og størrelse samt ældre og handicapegnede.

Fremtidens seniorbolig skal som udgangspunkt give mulighed for, at man

kan blive boende resten af livet.

Fremtidens seniorboliger er

” velindrettede med mulighed for et individuelt præg, fremtidssikrede og

giver mulighed for et aktivt og selvstændigt seniorliv

More magazines by this user
Similar magazines