Formål - Ny i Danmark

Erfaringer fra projektet: UEA på heldagskolerne i København

Værktøjskasse til

UEA

i undervisningen

UU København 2010

Dette hæfte er skrevet af Karina Meinecke (UU København).

Det grafiske design er lavet af Camilla Breum (UU København).

Forløbene er udviklet og afprøvet af:

Hillerødgades Skole:

Pernille Oppfeldt-Hansen (Lærer).

Søren Bruun (Lærer).

Marie B. Nielsen (Pædagog).

Klostervængets Heldagsskole:

Ditte Ostermann (Pædagog).

Mille Senniksen (Lærer).

Karen Margrethe Grønlund (Skoleleder).

Jeannett Skov (UU-vejleder).

Tingbjerg Heldagsskole:

Carin Hagelund (Lærer).

Erling Løser Nielsen (Pædagog).

Projektgruppen har bestået af:

Fakhra Mohammad (Projektleder), Henrik Bov Pedersen, Karina Meinecke, Ditte Ostermann,

Carin Hagelund, Marie B. Nielsen og Søren Bruun.

Hæftet kan downloades på: www.uu.kk.dk

Forord

Dette hæfte er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem UU København og tre

heldagsskoler i Københavns Kommune (Tingbjerg Heldagsskole, Klostervængets

Heldagsskole og Hillerødgades Skole). Hæftet er et godt bud på, hvordan UEA

(Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkdesorientering) i grundskolen kan udvikles

og integreres i skolens undervisning og vejledningsindsatsen.

Da UEA er et vigtigt element i forhold til at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang

gennemfører en ungdomsuddannelse håber vi, at mange andre vil benytte

sig af de gode erfaringer som her bliver formidlet videre.

God læselyst!

Leif Erik Pedersen

Centerchef, UU København

Indholdsfortegnelse

Indledning..........................................................................................................................................5

Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering...................................................................8

Job på skolen....................................................................................................................................14

Håndværk.........................................................................................................................................20

Byen.................................................................................................................................................26

Kopiark: Byen

Jobsøgning

Hvem er jeg - og hvad vil jeg?.........................................................................................................38

Kopiark: Indhold i visualiseringsøvelse

Udsagn

Visualiseringsøvelse

Virksomhedsbesøg............................................................................................................................74

Besøg i lokalområdet........................................................................................................................78

Kopiark: Ansættelse i Politiet

Ansættelse i Brandvæsenet

Ansættelse ved Biblioteket

Skovskolen.......................................................................................................................................86

Bonbonland......................................................................................................................................90

Forumteater.......................................................................................................................................94

Dilemma- og dialogspil...................................................................................................................100

Kopiark: Dilemma- og dialogspil

Trinmål............................................................................................................................................120

Indledning

I skoleåret 2009/10 har Københavns Kommunes tre heldagsskoler (Tingbjerg Heldagsskole,

Klostervængets Heldagsskole og Hillerødgades Skole) haft ekstra fokus på UEA (Uddannelses-,

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) i 2.-5. klasse. Projektet har fået støtte af

Integrationsministeriets pulje for særlig indsats for børn og unge.

En projektgruppe bestående af pædagoger, lærere og UU-vejledere har løbende holdt møder

og udvekslet erfaringer og udviklet ideer. Derudover er der også sket en masse på skolerne.

Projektets formål har været at udvikle og afprøve UEA forløb, som med fordel kan bruges

på skoler med en overvægt af elever med anden etnisk herkomst end dansk. Dog ser vi ingen

hindring i, at de forløb, vi har lavet, kan bruges af alle klasser.

Et andet formål har været at inddrage forældrene. Dette er forsøgt gjort ved arrangementer

i forbindelse med de enkelte forløb, men også til særlige forældrearrangementer i form af

f.eks. forumteater.

Vi håber, at vi med dette hæfte kan inspirere andre til at starte med en tidlig indsats omkring

uddannelses- og erhvervsvejledning.

Vi har oplevet, at elever i 2.-5. klasse er meget åbne og nysgerrige på job og uddannelse. De

kaster sig over opgaverne med krum hals og får meget ud af det. Som en af lærerne i projektet

udtaler: Viden er lig med valgmuligheder!

5

Uddannelses-,

Erhvervs- og

Arbejdsmarkeds-

orientering

8

Uddannelses-, Erhvervs- og

Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

(UEA) er et emne, der skal tænkes ind i

skolens øvrige fag fra 0.-9. klasse. UEA er skolens

ansvar, og Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU) bistår med inspiration til undervisningen. Undervisningen

skal give eleverne færdigheder, så de

er i stand til at lave en uddannelsesplan.

citat

Formålet er at udvide elevernes begrebsdannelse,

således at de løbende i deres

naturlige løbende udvikling opøves i at

bearbejde indtryk, og give dem mulighed

for at diskutere med andre, hvad de ser og

hører. De skal opleve arbejds- og uddannelsesmuligheder,

som en naturlig del i opvæksten.

Derfor er det vigtigt, gennem hele

skoleforløbet, at der skabes forståelse, indblik

og viden på feltet UEA, så eleverne kan

danne egne holdninger i den alm. dannelse.

VIDEN = VALGMULIGHEDER.

Lærer

Uddannelsesvalg

For at kunne træffe et realistisk uddannelsesvalg

kræves det bl.a., at man er bevidst om valgprocessen,

erkender egen formåen, har en viden om uddannelsesmuligheder

og har en erkendelse af egne

interesser i forhold til uddannelse. Med de emner,

der behandles i UEA, er UEA en vigtig faktor i

forhold til, at de unge bliver parate til at vælge og

gennemføre en uddannelse. Gennem arbejdet med

personlige styrker, uddannelser, erhverv og arbejdsmarkedet

er der mulighed for en læring, der er med

til at udvikle evnen til at træffe et uddannelsesvalg.

Konsekvensen af mangelfuld selvindsigt i egne

kompetencer og viden om uddannelses- og arbejdsmarkedet

kan være unge, der ikke er i stand til at

træffe valg. Dette kan både give sig udslag i unge,

der ikke ved, hvad de vil og unge med et urealistisk

billede af egne evner. Dette kan få stor betydning

for de unge i deres uddannelsesvalg og fastholdelse

i uddannelsessystemet.

Tidlig indsats

Forældre har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg.

Deres holdninger til det at tage en uddannelse

og have et arbejde præger deres børns

holdning. Denne prægning starter allerede i en tidlig

alder, og derfor er UEA vigtig helt ned i indskolingen.

Det er vigtigt at udvikle elevernes viden om

uddannelser og erhverv, så de senere kan tage en

selvstændig beslutning om, hvad der er bedst for

dem.

Forældreinddragelse kan være en god idé på mange

planer. Forældrene skal gøres bevidste om deres

rolle i børnenes uddannelsesvalg. Dette kan gøres

ved forældremøder, virksomhedsbesøg på forældrenes

arbejdspladser, forældrearrangementer, hvor

klassen viser, hvad de har lavet i UEA mm.

Elevernes baggrund

Hoveddelen af eleverne på de københavnske heldagsskoler

er af anden etnisk herkomst end dansk.

Dette betyder ikke i sig selv, at de kommer fra uddannelsesfremmede

hjem. Men, kombineret med

det sociale miljø, som skolernes nærområde er præget

af, oplever vi, at der er nogle forældre, der ikke

er i arbejde. Dette kan betyde, at eleverne ikke nødvendigvis

får en viden om det danske uddannelsessystem

og arbejdsmarked hjemmefra.

Vi mener alle børn og unge har godt af at modtage

UEA-undervisning og få udvidet deres horisont på

dette område. Men, disse børn har et særligt behov.

Det er det, projektet har forsøgt at tage højde for.

citat

Emnet skal fortolkes bredt og i et holistisk

perspektiv. Tidligere kunne man regne med,

at eleverne havde en basis af fortællinger om

arbejdslivet med hjemmefra, men ændringer

i familiemønstret, uddannelses- og arbejdslivet,

nye medievaner mv. har bevirket, at dette

ikke mere er givet. Derfor er det vigtigt, at

det hele liv inddrages i undervisningen og i

uddannelses- og erhvervsvejledningen, herunder

uddannelsesplanlægningen.

Faghæfte 22

Tværfaglighed

UEA er oplagt at undervise i i forbindelse med andre

fag. Dette kan både gøres i forbindelse med enkelte

skolefag eller som emner, fx i forbindelse med

fordybelsesuger.

Eleverne har behov for at have en forståelse af,

hvorfor de skal have de fag, de har. Hvad skal det

bruges til? Her kan UEA være med til at give et

indblik i, hvordan fx tømreren bruger matematik,

journalisten dansk etc.

For at sikre at trinmålene opfyldes, er det en god

idé at have trinmålene i tankerne, når årsplanerne

laves. Derudover bør det også drøftes på et teammøde,

hvem der tager sig af hvad.

Virksomhedsbesøg

For at give eleverne et indblik i det arbejdsmarked,

der omgiver dem, og som de en dag skal være en

del af, valgte vi at virksomhedsbesøg og indsigt i

jobfunktioner skulle være det primære i vores projekter.

Vi mener at ved at give eleverne en viden om mange

forskellige erhverv, giver vi dem også mulighed for

at danne sig et billede af, hvilke erhverv de synes

virker interessante og måske kunne være en mulighed

en dag.

Der var en del fokus på erhverv, man kan finde i elevernes

nærmiljø. Det gør det selvfølgelig lettere at

gennemføre, da det ikke behøver at være heldagsarrangementer,

men det giver også eleverne mulighed

for at reflektere over de job, de møder i hverdagen.

Ved at åbne deres øjne kan vi kun håbe, at de fortsat

får øje på job, når de bevæger sig rundt i livet.

Eleven skal på den ene side opnå en høj grad

af kendskab til egne interesser og personlige

forudsætninger og potentialer, herunder

uformelle kompetencer, og på den anden side

opnå forståelse for, at uddannelse er et middel

til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål.

Derfor må erhvervsaspektet og

indblikket i de praktiske arbejdsfunktioner

have en central placering i undervisningen.

Faghæfte 22

citat

9

10

Formål og trinmål

Emnet har (som andre fag) et formål og trinmål.

Derudover er der en læseplan og en undervisningsvejledning,

som er samlet i faghæfte 22. Hæftet kan

downloades på www.uvm.dk

Emnets formål er det overordnede mål for undervisningen

i 0.-9. klasse. Her er beskrevet, hvad eleven

skal have ud af undervisningen, og at undervisningen

danner grundlag for den proces, eleven skal

igennem i forhold til karrierevalg. Derudover skal

eleven forstå samfundets behov og have en viden

om arbejdsmarkedet. På det personlige plan skal

eleven opnå erkendelse af egne evner, forudsætninger

og kompetencer.

Trinmålene er delt op i følgende:

Trinmål efter 3. klasse



Slutmål efter 9. klasse

Der er en progression i gennem hele skoleforløbet,

der følger elevernes aldersmæssige niveau. Forløbet

går:

Fra det konkrete til det abstrakte

Fra det nære til det fjerne

Fra det enkle til det komplekse

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Det personlige valg

Uddannelse og erhverv

Arbejdsmarkedet

I vores projekt har vi arbejdet med trinmålene for

0.-3. klasse og 4.-6. klasse.

Blot fordi der arbejdes med emner, der berører trinmålene

en gang, er det ikke nødvendigvis ensbetydende

med, at eleverne har opnået kompetencer

inden for det. For at sikre at alle elever har opnået

den viden, de skal have, er det således nødvendigt,

at der arbejdes med de enkelte trinmål flere gange.

Trinmål for UEA 0.-3. klasse

Det personlige valg

Udtrykke egne drømme og forventninger

Give eksempler på forskellige menneskers hverdag

Gengive enkle informationer

Kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag

Træffe enkle valg.


Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø

Give eksempler på ideer

Give eksempler på forskellige kommunikationsformer.

Arbejdsmarkedet

Give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde

Fortælle om enkle produktionsforløb

Deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø

Samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker

Samtale om forskellige familiemønstre og netværk.

Trinmål for UEA 4.-6. klasse

Det personlige valg

Formulere egne styrkesider og interesser

Give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb

Anvende forskellige former for informationssøgning

Gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten

Samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning

Træffe personlige valg og begrunde dem


Beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv

Beskrive typiske erhverv i lokalområdet

Give eksempler på job med tilknytning til udlandet

Omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb

Anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på

Arbejdsmarkedet

Give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher

Beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund

Give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet

Kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø

Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle

Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv

11

Job på skolen

14

Job på skolen

Kort fortalt…

2.-4. klasse på Tingbjerg Heldagsskole arbejdede med job på skolen. Eleverne

interviewede medarbejdere på skolen og forberedte en forældreaften, hvor de

viste forældrene rundt på skolen.

Tidsforbrug

Forberedelse: ca. 8 timer

Elevtimer: ca. 30 timer

Formål

Formålet med denne aktivitet var at give eleverne et

indblik i en virksomheds opbygning og forskellige

jobfunktioner. På en skole er der mange forskellige

faggrupper, og det er derfor oplagt at bruge skolen

som virksomhed, da alle eleverne kender den.

Derudover var det et ønske at lære eleverne sammenhængen

mellem at gå i skole og så at gå på arbejde.

Ydermere skulle eleverne få en forståelse af,

at de forskellige faggrupper har et ansvar for at løse

forskellige opgaver.

Forberedelse

De tre klassers lærere og pædagoger holdt forberedelsesmøder.

Her blev indholdet af projektet aftalt.

De havde bl.a. følgende overvejelser:

Det tværfaglige arbejde skulle være i højsæde.

Det var vigtigt at eleverne respekterede og havde

forståelse for hinandens produkter, idet tre forskellige

klassetrin arbejdede sammen.

Det blev vægtet højt, at eleverne skulle opøve fær-

dighed i interview, såvel skriftligt som mundtligt.

Eleverne skulle kunne arbejde i makkerpar og have

forståelse for hinandens stærke og svage sider.

Arbejdet i små grupper skulle sikre at de blev ansvarlige

for at arbejde selvstændigt.

Der blev sendt et brev hjem til forældrene med en

beskrivelse af forløbet. Derudover blev de inviteret

til en forældreaften.

Lærerne og pædagogerne aftalte med de forskellige

faggrupper, at det var i orden, at eleverne besøgte

dem, lavede interview og kom i praktik hos dem.

Forløbet

Samtale om den enkelte elevs jobdrømme.

Hvilke job kender I?

Hvilket job kunne I godt tænke jer?

Hvad ved I om netop jeres ønskejob?

Hvad skal der til for at få drømmejobbet?

Skole/undervisning i Danmark.

Hvorfor går vi i skole?

Hænger det sammen med det at tage en uddannelse?

Eleverne talte om hvad en virksomhed er.

Kender I nogen virksomheder?

Hvordan kan en virksomhed være bygget op?

Hvorfor er der forskel på hvordan en virksomhed er

ygget op? osv.

Hvilke uddannelser kender I?

I hvilke virksomheder ansætter man folk med disse

uddannelser (faggrupper)?

Hvordan er Tingbjerg Heldagsskole bygget op?

Er Tingbjerg Heldagsskole bygget op som en virksomhed?

Hvilke job findes på skolen?

Herefter en opdeling af jobs på skolen.

Eleverne arbejdede med følgende faggrupper:

Ledelse

Administration

Undervisning

Service

Andre – tandlæge, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver

etc.

Fritid (Herunder SFO)

Eleverne blev introduceret til det at lave interview.

Eleverne arbejdede parvis med en faggruppe. De

fandt ud af hvilken uddannelse deres fagpersoner

har, samt hvad deres arbejde består i.

De lavede spørgsmål til deres fagpersoner. De lavede

aftaler med deres fagpersoner om, hvornår de

kan lave interview med dem.

Eleverne fandt et billede af deres fagperson enten

på computer eller på nettet. Dette billede printede

de ud. Eleverne overførte billederne til overhead og

tegnede billedet op på én stor plakat. Der var også

mulighed for at tegne billedet op i fri hånd, hvis de

hellere ville det.

Eleverne fandt oplysninger om deres fagpersoner i

bøger eller på nettet.

De lavede aftaler med deres fagpersoner og forberedte

spørgsmål inden interviewet.

Eleverne interviewede deres fagpersoner og skrev

deres interview ind på computer.

Interviewet blev skrevet om til en historie og overført

på en stor plakat.

Eleverne lærte, hvordan man skriver en dagbog.

Eleverne var i praktik hos deres faggruppe.

Eleverne skrev dagbog om deres praktik sammen

med deres makker. Derefter blev det skrevet på et

stykke karton.

Alle produkterne blev stillet op til fernisering. Eleverne

fra de tre klasser fremlagde for hinanden. På

trods af aldersspredningen havde de stor respekt for

hinanden.

Der blev afholdt en fælles forældreaften, hvor der

var stort fremmøde.

15

16

Eleverne lavede små boder, hvor forældrene kunne

bestille tid. Så gav børnene de voksne en rundvisning

på skolen, imens de fortalte om, hvordan deres

fagpersoner færdes/arbejder på skolen, samt hvilke

arbejdsopgaver de har.

citat

”Forældrene synes, det var sjovt at se, at

skolen ruster børnene til at løse selvstændige

og sociale opgaver”

Klassepædagog

Eftertanker

Aktiviteten var en stor succes. Eleverne var glade

og synes, det var spændende at snakke om arbejde.

Der var stor tilslutning til forældreaftenen. Der kom

76 forældre. Vi tror at en af faktorerne til dette er, at

eleverne havde et produkt, som de skulle vise frem.

Dette er en erfaring man kan tage med sig til senere

arrangementer.

Flere forældre tilkendegav vigtigheden af den tidlige

erhvervsorientering og er villige til at modtage

elever på deres arbejdsplads. Ovenstående

fremgangmåde kan bruges til mange forskellige

former for virksomhed. Man kunne evt. besøge en

virksomhed 2 gange. Første gang kunne man få en

almindelig rundtur, og eleverne kan få et indblik i

virksomheden. Hjemme på skolen tales der så om

virksomheden; hvem arbejder der, hvilke opgaver

er der? Etc. Eleverne deles op i faggrupper og forbereder

interviews af forskellige faggrupper. Klassen

besøger virksomheden igen. Denne gang er

eleverne sammen med den faggruppe, de arbejder

med. De laver et interview, tager evt. billeder og

oplever, hvilke opgaver den enkelte faggruppe har.

Hjemme på skolen arbejder grupperne med at lave

en præsentation af deres faggruppe og ender med at

fremlægge for de andre.

Videre arbejde

3. klasse valgte at fortsætte med at se på skolen som

virksomhed.

Formål

Eleverne skal se, at folkeskolen ser forskellig ud og

har forskellige pædagogiske udspring og læringsvinkler

til undervisningen. De skal lære, at folkeskolen

har de samme mål.

Derudover skal de lære, at der næsten er de samme

faggrupper i københavnske folkeskoler: pædagoger,

lærere, ledere, sekretærer, rengøringsassistenter,

pedeller, tandlæger, sundhedsplejersker mm.

Eleverne skal også lære at det er vigtigt, at man kan

tage ansvar og løse de arbejdsopgaver, man får uddelegeret,

lige meget hvilken stilling man har.

Forløb

Tur til Grøndalsvængets Skole: Børnene skal

besøge en 5. klasse og deltage i 3 lektioner, så kan

de se, om der er forskel på undervisningen samt

lokaler. De kan også se, at skolen er opbygget

anderledes.

Børnene skal se, hvilke faggrupper der er på Grøndalsvængets

skole.

Tur til Husum skole samt Korsager skole (de skal

se, hvordan skolen er opbygget, samt hvilke faggrupper,

der er på skolen)

Turen slutter hos en pensionist (pædagog), som

fortæller lidt om, hvad det vil sige at være pensionist,

og hvordan man kan optjene sin pension.

Eftertanker

Eleverne i 3.a er blevet meget bevidste omkring

det at tage ansvar for egen handling. De har også

lært, at det er vigtigt at tage ansvar, når man skal

løse sine opgaver. Det er de samme regler, som

gælder i samfundet. Skolen er med til at lære børn,

at de opgaver man bliver stillet, skal man prøve på

at løse bedst muligt.

17

Håndværk

20

Håndværk

Kort fortalt…

Eleverne på Hillerødgades Skole taler med en håndværker, der arbejder med renoveringen

på skolen.

De vises rundt på deres egen skole, men med renoveringsøjne, og slutter med at få lov til

at komme med op under loftet for at se, hvordan de arbejder der.

Efterfølgende besøger eleverne den lokale tekniske skole, for at få en indsigt i koblingen

mellem uddannelse og erhverv.

Tidsforbrug

Forberedelse: 1 time

Elevtid: 7 timer

Formål

Håndværk og byggeri er en branche med mange uddannelser,

men oftest ikke særligt populært blandt

tosprogede elever. En del elever synes ikke, det er

godt nok at blive håndværker og ønsker en gymnasial

uddannelse. Deres forældre har måske ikke

viden nok om det danske uddannelsessystem til at

forklare deres børn, at det måske vil være en god

vej for dem at gå med de interesser, de har.

Dette var årsagen til at Hillerødgades Skole valgte

at lave et kort forløb om håndværk.

Det overordnede formål var at introducere eleverne

til en branche, de møder hver dag, men måske ikke

har så meget kendskab til. Skolen er gennem en

stor renovering, og der har været håndværkere på

skolen i snart et år. Ved at lade eleverne høre og se

om det arbejde, de laver på skolen, vil eleverne få

en forståelse af den arbejdsproces det er at renovere

en skole og blive opmærksomme på det produkt,

der kommer ud af det udførte arbejde.

Ved at besøge København Tekniske Skole på Rebslagervej,

som ligger lige i nærheden af skolen, får

eleverne en indsigt i koblingen mellem uddannelse

og erhverv.

Forberedelse

Klassepædagogen lavede en aftale med håndværkeren

om, at han skulle besøge klassen, hvor han

skulle fortælle om de forskellige typer job, der er i

forbindelse med en renovering af en skole. Derefter

skulle han vise dem noget af det arbejde, de har.

UU-vejlederen lavede en aftale med en af vejlederne

på den lokale tekniske skole om en rundvisning.

Forløbet

Første del af aktiviteten foregik på skolen.

Først talte klassen om, hvilke håndværk de kendte,

og bagefter fandt de dem, de ikke kendte.

De talte om, hvad det krævede at tage uddannelserne,

og det kom bag på eleverne, at der var så

mange uddannelser, samt at det tog så lang tid at

uddanne sig til det.

Derefter arbejdede eleverne med www.arbejdsstrup.

dk, hvor de bl.a. fandt ud af, hvordan man uddannede

sig til de forskellige job, og hvor de arbejder.

Derefter kom håndværkeren ind i klassen og fortalte

kort om hans egen indgang til håndværksfaget,

uddannelse og bevæggrunde for valg af uddannelse.

Klassen blev delt op i to hold, der skiftedes til at gå

med håndværkeren ud på loftet for at se konkrete

håndværksmæssige opgaver, værktøj osv.

citat

Anden del af aktiviteten foregik på Københavns

Tekniske Skole på Rebslagervej.

Uddannelsesinstitutionen ligger i børnenes nærmiljø,

og det var derfor naturligt at vælge denne skole.

Skolen har bl.a. grundforløb indenfor bygge og anlæg,

som hænger godt sammen med de håndværksfag,

som eleverne har oplevet på skolen. Vejlederen,

der viste rundt, var god til at fange børnenes

interesse. De kom rundt på alle de forskellige uddannelser,

og fik lov til at kigge de studerende over

skuldrene, hvilket gjorde det meget interessant og

pirrede elevernes nysgerrighed. Mange af eleverne

fik besvaret spørgsmål af de studerende. Der var

også mange ting, eleverne kunne røre ved, og dette

var også med til at fastholde deres opmærksomhed

og interesse.

Efter hjemkomst til skolen udarbejdede eleverne

en portfolie, mens de stadig havde besøget friskt i

hukommelsen. Eleverne skulle forstille sig hvilken

af oplevede uddannelser,de selv kunne tænke sig at

tage. De skulle tegne en tegning af fx en elektriker

samt lave en kort skriftlig fremstilling, hvor de fortæller,

hvorfor de har valgt dette fag.

Tegningerne og beskrivelserne bliver gemt og brugt

i forbindelse med senere forløb omkring uddannelsesvalg.

citat

”Kan en pige også være håndværker?”

Elev, 4. klasse

”Besøget indeholder mulighed for at børnene

kan se og røre og appellerer derfor til,

at de bruger og får stimuleret deres sanser”

Klassepædagog

Eftertanker

”Der er en del skoler, der bliver renoveret

lige for tiden og hvorfor ikke udnytte dette i

undervisningen”

Lærer

Aktiviteten på skolen forløb rigtig godt. Første del,

hvor håndværkeren fortalte, var for en del af eleverne

lidt for abstrakt. Derfor var turen rundt på skolen,

hvor de så, hvordan de forskellige håndværkere

arbejdede, rigtig god. Håndværkeren, som vi havde

fået fat på, var uddannelsesansvarlig i forhold til

lærlingene og havde derfor en naturlig tilgang til

det at formidle, hvilket var rigtig godt.

Besøget på teknisk skole var også en succes. Københavns

Tekniske Skole på Rebslagervej har primært

”mandefag”. Det vil være en god idé at følge

op på aktiviteten ved at besøge fx CPH West på

Glentevej. Dette er en teknisk skole, der også ligger

i skolens nærmiljø og bl.a. har frisøruddannelsen.

På den måde får eleverne også et indblik i, at

tekniske skoler er meget forskellige, alt efter hvilke

uddannelser de har.

Man kunne også…

De følgende ideer kan bruges som supplement til

ovenstående tema om håndværk. Pluk det ud, der

passer til dine elever.

Brainstorm:

Hvad betyder ordet håndværk egentligt?

Lav en brainstorm over alle de håndværk, I kender.

Som lærer kan du få inspiration på www.ug.dk eller

på www.minfremtid.dk

Alle skoler i København er tilmeldt www.minfremtid.dk.

Brug evt. smartsøgnings-funktionen.

citat

21

22

Lav evt. kategorier for håndværkene. Fx byggeplads,

kunstneriske fag …

Tal gerne om, hvad eleverne tror det kræver at

bestride de forskellige håndværk. Skal man være

stærk, tålmodig, have overblik, være kreativ etc.

Dit livs chauffør:

Bogen ”Dit livs chauffør” har et kapitel om håndværk

og håndværker.

Det kan være en god start på emnet. Hvad er en

håndværker egentlig?

Vaks i Jobland:

Hvis skolen har abonnement på ”Vaks i Jobland”

fra Studie og Erhverv, er der her mulighed for at

gå på jagt efter håndværksfag. Eleverne kan se billedserier

og høre om, hvad de enkelte job går ud på.

Materialet er beregnet på elever i 1.-6. klasse.

Vær opmærksom på, at der er mange gode forslag

og arbejdskort under ”Information til læreren”.

Arbejdstrup:

LO har lavet spillet ”Arbejdstrup”. Her kan eleverne

bevæge sig rundt i en by og høre om job på de

forskellige arbejdspladser. Bed eleverne om at gå

på jagt efter håndværk. De vil bl.a. finde en murer,

en tømrer og en VVS montør.

Spillet findes på www.arbejdstup.dk eller kan fås

som cd-rom gennem LO, www.lo.dk Spillet er produceret

til 5.-7. klasse.

Matematik:

Det kan være en god idé at tale om, hvad man skal

bruge af skolefag i forbindelse med det at være

håndværker. Her kan matematik være en god indgangsvinkel.

Hos Dansk Byggeri kan man gratis rekvirere et

klassesæt af materialet ”Regn med bygge og anlæg”.

Det er godt nok beregnet på 7.-8. klasse, men

kan give inspiration til hvilken matematik, der er

relevant for bygge og anlægs-fagene.

Nedenstående er ideer til matematikopgaver i klassen.

Tilpas selv opgaverne, så de passer til klassens

niveau. En god idé kan være at snakke om, hvordan

opgaven kan løses.

Maler:

En maler skal male væggene og loftet i jeres klasselokale.

Hvor meget maling skal maleren bruge?

En liter dækker ca. 10 m 2 . Der skal males to gange.

I vil egentlig gerne have tapet på den ene væg.

Hvor mange meter tapet skal maleren have med?

En tapetrulle er 60 cm bred. En rulle indeholder 10

m tapet. Hvor mange ruller er det?

Hvad koster det i materialer? Lad evt. eleverne gå

på Nettet for at undersøge, hvad maling og tapet

koster. Eller sig at maling koster 125 kroner for en

liter og tapetet 425 kroner for en rulle.

Er eleverne gode til det her, kan man evt. i grupper

lade dem bestemme, hvilket tapet det skal være,

finde det på Nettet og beregne ud fra de oplysninger,

de kan finde.

Tømrer:

En tømrer skal sætte et træplankeværk op rundt om

skolen. Hvor meget skal tømreren købe ind?

Hvor brede er træbrædderne? Hvor højt skal plankeværket

være? Hvor langt er plankeværket?

Tag et bræt med i klassen eller besøg evt. en Silvan

eller en trælast og tag målene. Er hele klassen med,

så spørg i forvejen, om I må komme, så der ikke

bliver sure miner.

Hvad kommer det til at koste? Det kommer jo an på

kvaliteten af træet. Find tre priseksempler.

Murer:

Find en mursten og tag den med ind i klassen. Se på

en muret væg og tal om, hvordan man murer. Man

ligger fx ikke bare murstenene oven på hinanden,

men kommer mørtel imellem. En mur skal helst

være lige osv.

En murer skal bygge en mur nede på legepladsen.

Den skal være 3 meter lang og 1 meter høj. Hvor

dyb den skal være, er op til klassen.

Hvor mange mursten skal mureren bruge?

Mureren kan ikke køre sin vogn ind på legepladsen.

Hvor mange kilo skal han bære i alt?

23

Byen

26

Byen

Kort fortalt…

Hillerødgades Skole blev i en uge forvandlet til Lundsite, en by med butikker, skønhedssalon,

bager, slikbutik, legeland, politi, bank og meget andet.

Hele skolen var involveret i planlægningen og på den måde kom der meget god læring

om demokrati, løn, skat og arbejdsliv ud af det.

Tidsforbrug

Forberedelse: 80 timer fordelt på 3 lærere

Elevtid: ca. 50 lektioner fordelt over 1½ måned

Formål

Formålet med fokusugen og arbejdet omkring den

var, at eleverne skulle få et indblik i, hvordan arbejdsmarkedet

fungerer. Derudover skulle eleverne

også have et indblik i demokratiske processer, da

de selv var med til at skabe byen. Dette skulle også

skabe medejerskab og interesse for ugen.

Forberedelse af ugen

Tre lærere (byrådet) meldte sig til at planlægge

ugen, fordi de syntes det var et spændende projekt.

De fik hver 10 timer til det, hvilket viste sig at være

i underkanten.

Demokratisk proces

Rammen om at det skulle være en by blev sat, og

derfra var eleverne med til at beslutte, hvad der

skulle ske.

Halvanden måned inden ugen blev der sendt et

spørgeark ud i alle klasser, som skulle udfyldes i

fællesskab. (Se kopiarket: Byen) En masse gode

ideer kom ind og blev samlet i en oversigt. Oversigten

bestod bl.a. af 21 forslag til bynavn, 28 forslag

til valutanavn, 28 forslag til værksteder/forretninger

og 17 love for opførsel i bysamfundet. Klassen

gennemgik oversigten og valgte det, de syntes var

bedst. Ud fra tilbagemeldingerne blev det besluttet,

hvordan byen skulle være.

”Gennem absolut medbestemmelse og valgmuligheder

motiveres eleverne til at tage aktiv

del og ansvar i forløbet”

Lærer

Lundsite

Byens navn blev Lundsite, og valutaen para. Derudover

skulle der være et politi, der skulle sørge for

god ro og orden og tage sig af dem, der ikke kan

finde ud af det.

Lønnen er 30 para i timen, som er på 60 minutter og

ikke 45 minutter, som en lektion normalt er på. Der

er vagtskemaer, som man skriver sig på, og man får

kun løn for den tid, man arbejder. Alle elever skal

hver dag have perioder, hvor de ikke arbejder, da

der skal være nogen til at bruge byen. Er man særlig

flittig og arbejdsom er der mulighed for bonus.

”Man bliver fyret hvis man er doven, driller

eller på anden måde ikke passer sit arbejde”

Valget faldt på følgende værksteder/erhverv:

• Skønhedssalonen

• Slikfabrikken

• Restaurant/ grønthandler

• Bager

• Biograf

• Avisen

citat

citat

• Kunstmaler

• Træværkstedet

• Musik, dans og teater

• Politi/ dommer

• Drinksbar

• Diskotek

• Syværkstedet

• Guldsmed

• Banken

• Legeland

Lærerne og pædagogerne bød ind med hvilke

værksteder/erhverv, de gerne ville være tilknyttet.

I personalerummet blev den ene væg lavet om til

informationsvæg. Her kunne man inspirere hinanden,

komme med forslag og tilbyde hjælp i form

af udstyr, man havde derhjemme. Derudover blev

lærerintra flittigt brugt.

Ligesom eleverne selv valgte værksteder/erhverv,

var det også en vigtig del af processen, at lærerne

og pædagogerne selv valgte deres værksteder, så

der blev en større ejerskabsfølelse. De blev fordelt

på værkstederne/erhvervene ud fra ønsker og timetal,

så alle havde lige mange lærer/pædagogtimer

til rådighed.

citat

”Jeg søger hermed job som bager. Jeg elsker

at bage og bager med kærlighed”

Pige, 5. klasse

”Jeg søger hermed job i banken, fordi man

bruger matematik, og jeg er god og har lyst”

Dreng, 6. klasse

”Jeg søger hermed job som dommer, fordi

jeg er retfærdig og god til at tage beslutninger”

Dreng, 8. klasse

”Jeg søger hermed job i skønhedssalonen.

Jeg vil gerne lære noget nyt og er god til

at ordne hår”

Pige, 4. klasse

Jobansøgning

Alle eleverne skulle skrive en ansøgning med 6

ønskejob og en begrundelse for valg af erhverv.

Se kopiarket: Jobansøgning. Eleverne i 0. klasse

blev interviewet af pædagogerne, som skrev deres

ansøgning, mens alle andre elever udfyldte ansøgningen

selv. Nogle værksteder/erhverv var mere

populære end andre. De lærere, der stod for de ikke

så populære værksteder/erhverv, var på charmeoffensiv

i klasserne, for at få eleverne til at vælge om.

Byrådet fordelte eleverne på værkstederne/erhvervene

ud fra deres ønsker.

Forberedelsesdag

Tirsdagen inden fokusugen mødtes værkstederne/

erhvervene i 4 lektioner. Her kunne man planlægge

ugen og lære hinanden at kende. For at sikre den

demokratiske proces, var det vigtigt at lærerne og

pædagogerne var tilbageholdende med egne ideer

og lod eleverne komme med deres forslag og ideer.

Indholdet på dagen var bl.a.:

Hvordan skal vores værksted se ud?

Organisering – lærerne og pædagogerne lavede deres

arbejdsplan

Materialer – hvilke materialer skal vi bruge, og

hvem køber det ind

Hvad skal vi lave?

Hvad skal det koste?

Skal vi have uniform?

Er der nogen, der kan have noget med hjemmefra?

Hvilke lokaler ønsker vi at være i?

Flere af værkstederne/erhvervene startede på at

producere skilte. Derudover gik bankfolkene i gang

med at designe pengesedlerne.

27

28

Fokusugen

Mandag var første dag, og her var der gang i den

fra morgenstunden. I banken skulle pengesedlerne

trykkes, på avisen skulle pressekortene laves og de

første historier i hus, politiet var på besøg hos Bellahøj

Politi for at få et par tips, de sælgende værksteder

skulle have produceret noget, så salget kunne

starte tirsdag morgen, og restauranten skulle have

de første retter klar til frokosttid.

Derudover blev værkstederne/butikkerne indrettet,

så de så så autentiske ud som muligt - noget eleverne

gik meget op i.

citat

Tirsdag til torsdag, fungerede byen, som den skulle.

Butikkerne var åbne, forlystelserne i gang, og banken

havde travlt.

De elever, der skulle skifte job, skulle forbi arbejdsformidlingen

på biblioteket. Her var den ene væg

inddraget til jobbank. De værksteder/erhverv, der

manglede arbejdskraft, kunne slå deres job op her.

Alle arbejdssøgende elever skulle skrive en ansøgning

på computer. Ca. 10 % af eleverne skiftede

job. De fleste, fordi de blev fyret. Fyringsgrunden

kunne være, at de kom for sent til deres vagt, ikke

lavede noget eller lignende.

citat

”Jeg arbejdede i politiet. Vi besøgte Bellahøj

Politistation. Det var meget spændende at se

alle de ting, de viste os”

Pige, 6. klasse

”Første dag da jeg tog hen til mit arbejde,

var jeg rigtig glad for det. Anden dag var jeg

også glad, og den tredje dag var jeg også

glad. Men den fjerde dag havde jeg ikke meget

lyst til at arbejde, jeg var meget træt, og

jeg orkede ikke noget. Det var den dag, jeg

blev fyret, fordi en kunde ikke var tilfreds

med hans massage, men lidt senere på dagen

blev jeg ansat igen”

Pige, 5. klasse

Penge, løn og skat

Pengene betød meget i Lundsite. Værkstederne

skulle tjene penge ved at producere og sælge. Det

kostede således penge at komme i biografen, på diskotek

og lignende. Politiet tjente ikke penge ind,

da de var en offentlig instans, og deres løn blev betalt

via skatter fra de sælgende erhverv. Banken fik

penge via renter.

De penge, værkstedet/erhvervet fik hjem, skulle

bruges til følgende: skat, moms, rente, husleje og

løn. De blev afleveret i banken.

Alle elever og voksne startede med at få en bankbog

om mandagen. Her kunne lønnen sættes ind. Sidst

på dagen blev der talt op, hvor meget man havde

arbejdet, og lønnen blev sat ind på bankbogen. Fra

tirsdag kunne man hæve penge i banken og bruge

pengene ude i byen. Da en del elever i forvejen betaler

for mad, fik de ekstra para sat ind på kontoen,

som skulle bruges i restauranten.

Det med penge er jo altid interessant, og i alle samfund

er der folk, der har svært ved at lade andres

ting være. Det er jo lidt sjovt at lege røver og politi.

”Men man skulle også knokle for at tjene

gode penge”

Pige, 6. klasse

På arbejde

citat

Et af formålene med ugen var at vise eleverne, hvad

det vil sige at gå på arbejde. Man skal passe sine

ting, man er afhængig af hinanden, og man får kun

løn, hvis man laver noget. I evalueringerne kan man

se, at det at arbejde kan være hårdt. Men det er samtidigt

sjovt.

citat

”Det var meget sjovt og stressende, fordi vi

fik mange kunder, og de bestilte alle sammen

på samme tid. Nogle gange var der virkelig

mange mennesker i baren”

Pige, 6. klasse

”Alle kunder i restauranten var vildt begejstrede

– både for mad og betjening. De ansatte

elever var dybt overraskede over hvor

hårdt arbejde det egentligt var, og hvor ondt

de havde i benene, når de havde fri”

Lærer

Åbent hus

Torsdag aften blev byen åbnet for forældre, søskende

og venner. Alle værksteder var klar til at få

besøg. Det var blevet besluttet at para ikke længere

var gældende mønt ved aftenarrangementet og de

besøgende skulle betale med kroner. Alle varer kostede

mellem 3 og 10 kroner. Der var en god stemning,

og eleverne var meget stolte af at vise deres

by frem med alt det, de selv havde været med til at

skabe.

Der var stort fremmøde - ca. 80 % af elevernes forældre

var der. Denne erfaring viser måske, at forældre

godt vil deltage i aftenarrangementer i forbindelse

med, at deres egne børn er aktive aktører.

Oprydning og evaluering

Fredag blev byen lukket ned. Værkstederne ryddede

op og sørgede for, at skolen var klar til en normal

uge ugen efter.

Derudover blev der evalueret, både mundtligt og

skriftligt.

Generelt synes eleverne, at det var en fantastisk

uge, som de gerne ser gentaget.

Eftertanker

Det er et stort arbejde at stable en sådan uge på benene.

Det kræver et stort engagement fra lærernes

og pædagogernes side. 10 timer til planlægning er

for lidt, da der er mange led i processen.

Nogle lærere var bekymrede for, at forarbejdet i

klasserne omkring skabelsen af byen ville kræve

for meget tid. Oplevelsen blev dog, at det gav nogle

gode snakke i klasserne, som er vigtige i forhold

til at forberede eleverne på at leve og deltage i et

demokratisk samfund.

Forløbet bød på megen læring. Det var et tværfagligt

forløb, og eleverne anvendte en del af den

viden, de har fra mange forskellige fag. Matematikken

blev brugt til økonomi, planlægning og beregning,

dansk til skilte, artikler og evaluering, de

kreative fag blev brugt på alle værksteder, og UEA

gennemsyrede det hele.

29

Klasse: Lærer:

Besvarelsen skal være skriftlig, og alle spørgsmål skal besvares

1. Hvad skal vores by hedde? (Gerne flere forslag)

Byen

2. Hvad skal vores valuta hedde? (Gerne flere forslag)

3. Hvilke forretninger/værksteder skal der være i byen?

4. Hvilke regler og love skal der gælde i byen? Hvad skal der ske, hvis man ikke overholder regler

og love i byen?

5. Skal alle have samme løn? Hvorfor/hvorfor ikke?

6. Skal der være særlige lederstillinger og skal disse have mere i løn?

7. Skal der evt. være bonusordninger for dem, der deltager aktivt og positivt? Hvis ja, hvordan

skal det fungere?

8. Kan man blive fyret? Hvis ja, hvad gør man så? Kan man søge nyt job, og hvordan gør man det?

9. Har I andre ideer eller forslag til ”Byen”?

Jobansøgning

Jeg søger hermed job i:

(Nr. 1 er det du helst vil)

1.

Fordi jeg er god til og har lyst til at:

2.


3.


4.


5.


Navn:_________________________________ Klasse:_______

Jobansøgning

Du skal skrive ansøgning til det job du ønsker. Nedenunder kan du se hvordan du kan bygge din ansøgning

op.

Til Xxxxxxxx Xxxxxxx

Jeg søger hermed stillingen som ……..

Indledning – hvorfor søger jeg denne stilling?

Hvad kan jeg tilbyde? / Hvad vil jeg gerne arbejde med?

Hvem er jeg? Hvad laver jeg i min fritid? Hvad er jeg god til?

Afslutning – f.eks. jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Dato

Hvem er jeg -

og hvad vil jeg?

35

36

Hvem er jeg – og hvad vil jeg?

Kort fortalt…

5.U på Klostervængets Heldagsskole arbejdede med visualisering og refleksion. Derudover

arbejdede de i grupper med job, de synes lyder spændende. Grupperne besøgte lokale virksomheder

og interviewede dem om deres job.

Tidsforbrug

Forberedelse: 10 timer

Elevtid: 30 lektioner

Formål

Eleverne skulle arbejde med visualisering og refleksion

over hvem, de selv er.

Derudover skulle de have en indsigt i erhverv i lokale

virksomheder. Det var vigtigt, at de selv var

med til at bestemme hvilke erhverv, de ville undersøge,

da det vil skabe en større motivation.

Ydermere skulle eleverne trænes i selv at tage kontakt

til en virksomhed, lære at lave et interview og

fremlægge det for resten af klassen.

Forberedelse

Læreren og klassepædagogen holdt møde, hvor

formål og indhold blev planlagt. De inddragede

skolens UU-vejleder og brugte hende som sparringspartner.

Derudover var der en praktisk forberedelse i form

at bestilling af computere etc.

Forløb


UU-vejlederen startede forløbet med at lave en visualiseringsøvelse

med eleverne.

100 ting blev lagt ud på gulvet, hvor eleverne kunne

stå rundt om. Eleverne måtte ikke være i klassen,

mens der blev gjort klar, og de stod spændt udenfor

og ventede. Har man ikke mulighed for at lave

spænding ved at lukke eleverne ind samlet, kan

man evt. ligge en dug over tingene, som fjernes, når

eleverne er samlet. Se arket: ”Indhold i visualiseringsøvelse”

for inspiration.

Alle eleverne skal se godt på tingene.

UU-vejlederen siger: Vælg en ting der siger noget

om dig selv.

Eleverne må ikke tage tingene op, da der måske er

flere der ønsker at vælge den samme ting.

Når eleverne har valgt, tager man en runde, hvor

alle eleverne fortæller hvilken ting, de har valgt, og

begrunder det.

Derefter tager man lignende runder med:

Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt

i dit liv

Vælg en ting der siger noget om, hvad du drømmer

om

Vælg en ting der siger noget om, hvad du er god til

Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt

for dig i skolen

Vælg en ting der siger noget om et arbejde, du kunne

tænke dig

Alle elever fik en uddannelsesmappe, som skal følge

dem resten af deres skoletid.

De fik udleveret arkene: ”Visualiseringsøvelse” og

blev bedt om at udfylde dem. At skrive det ned,

man lige har sagt, giver en ekstra mulighed for refleksion.

Arkene blev sat ind i mappen ligesom resten

af de papirer, eleverne udfyldte og skrev i løbet

af projektet.

Hvem er hvem?

UU-vejlederen hængte 20 plancher op med billeder

af job rundt omkring i klassen. Listen over de job,

som billederne viste, hængte hun også op. Se kopiarkene.

Kopier dem op i A3 format og klip arkene

med billederne over, så der er et job på hver side.

Eleverne fik udleveret arket: ”Hvem er hvem?”

og gik rundt og skrev jobbene ned. Vidste de ikke,

hvem der var hvem, måtte de gætte.

UU-vejlederen fik sedlerne og konstaterede, at der

var en del fejl. Hun lovede eleverne at komme tilbage

efter et par uger, og så skulle de lave øvelsen

igen. Havde de færre fejl, fik de en slikkepind. Billederne

blev hængende, så eleverne kunne snakke

om dem.

Da UU-vejlederen kom igen, havde eleverne mange

rigtige i forhold til forrige gang.

Virksomhedsbesøg

Klassen blev delt op i grupper af 4. Her skulle de

tale om hvilke erhverv og uddannelser, de selv synes

var spændende og ville have mere at vide om.

Efter gruppen var blevet enige om et erhverv, googlede

de og fandt en virksomhed i København, som

havde det, de ønskede at udforske.

Valget faldt på:

Sportsmaster Designer

Frisør

Restaurant

Apotek

Eleverne ringede selv til virksomhederne og lavede

aftale om et tidspunkt for interview.

Inden de besøgte virksomhederne lavede grupperne

spørgsmål om uddannelse, jobmuligheder, løn, arbejdstider

og glæden ved arbejdet.

”Der skal godt nok meget til for at blive designer”

Elev, 5. klasse

Besøgene gik godt. Alle steder blev eleverne modtaget

pænt, og de interviewede var meget seriøse i

deres tilgang til eleverne. På restauranten var det en

af fædrene i klassen, de besøgte, og han var også

meget imødekommende.

Da eleverne kom hjem, skrev de interviewene ind

på computer.

Det var meningen at der skulle have været en forældreaften,

hvor eleverne skulle fremlægge deres

besøg, men pga. for få tilmeldinger blev det aflyst.

”Eleverne blev meget overrasket over, hvor

meget der skal til for at arbejde i fx Sportsmaster”

Klassepædagog

Eftertanker

citat

Det var en god idé at tage eleverne med i grupper af

4. Det betød, at alle elever blev involveret i processen

og i det at stille spørgsmål.

citat

37

Indhold i visualiseringsøvelse

Armbånd

Babusjka

Bamse el.a.

Bog

Bordtennisbat

Briller

Blomst

Bold

”Cuba-biler”

CD

Due

Dyr, hund, hest el.a.

Dameblad

El-pære

Frugt

Fodboldstøvler

Fjernbetjening

Fotografiapparat

Flag

Garnnøgle + strikkepinde

Globus

Grydeskeer

Hatte

Håndklæde

Kniv/dolk

Konkylie

Kuffert

Kikkert

Kamel

Kjole

Lommeregner

Lygte

Mundharmonika

Målebånd

”Mus”

Mikrofon

Modetøj, katalog el.a.

Mobil

Neger-dukke

Nålepude

Penge

Pas

Plaster

Piller

Plastichandsker + spatel + stetoskop

Pensler

Palæstinatørklæde

Reklame

Skakbræt + skakbrikker

Stearinlys

Sminke

Saks, farver, blyanter

Spillekort

Smykker

Slik

Søstjerne

Træbil + træfugl

Teaterkikkert

Tørklæde

Værktøj

Videofilm

Vækkeur

”Ægtepar” – mand/dame

Vælg en ting

der siger noget

om dig selv

Vælg en ting

der siger noget

om, hvad der er

vigtigt i dit liv

Vælg en ting

der siger noget

om, hvad du

drømmer om

Vælg en ting

der siger noget

om, hvad du

er god til

Vælg en ting der

siger noget om,

hvad der er vigtigt

for dig i skolen

Vælg en ting der

siger noget om

et arbejde, du

kunne tænke dig


På disse sider skal du skrive, hvilken ting du valgte ved hvert spørgsmål, og dernæst skal du skrive, hvorfor

du valgte netop den.

1. Vælg en ting, der siger noget om dig selv

Hvilken ting valgte du?

Hvorfor valgte du netop den?

2. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt i dit liv



3. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du drømmer om



4. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du er god til



5. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt for dig i skolen



6. Vælg en ting, der siger noget om et arbejde, du kunne tænke dig



VVS-BLIKKENSLAGER

ELEKTRIKER

KOK

BRANDMAND

LÆRER

MALER

JORD OG BETON ARBEJDER

BAGER

LÆGE

TØMRER

SKORSTENSFEJER

SKRÆDDER

RENOVATIONSARBEJDER

FISKER

GARTNER

FRISØR

MURER

LANDMAND

BIBLIOTEKAR

OPTIKER

Hvem er hvem?

Gæt navnet på et job – sæt det rigtige navn ud for det rigtige nummer!

1 11

2 12

3 13

4 14

5 15

6 16

7 17

8 18

9 19

10 20

Virksomheds-

besøg

72

Virksomhedsbesøg

Det, at være på virksomhedsbesøg, kan være meget

lærerigt for eleverne. Det er dog vigtigt at forberede

sig godt inden.

Aftale med virksomhed

Det er vigtigt at finde en god virksomhed at besøge.

Her kan man tage udgangspunkt i følgende:

Virksomheden har et produkt/en ydelse, eleverne

kan forholde sig til

Virksomheden er placeret i nærområdet, så eleverne

kender den af navn

Virksomheden producerer noget, der har relation til

et emne eleverne arbejder med i skolen

En af forældrene arbejder i virksomheden, så de

evt. kan vise rundt

Når man aftaler besøget med virksomheden, er det

vigtigt at få klarhed om følgende:

Hvad er formålet med besøget

Hvor mange elever og voksne kommer

Er der noget særligt, I ønsker (fx at eleverne har

forberedt spørgsmål, de skal have mulighed for at

stille, at I vil gerne høre om de forskellige jobfunktioner

etc)

Er der noget særligt, de ønsker, I skal gøre

Hvis I ønsker at tage billeder, så spørg om det er

okay

Er aftalen lavet god tid i forvejen, kan det være en

god idé at ringe eller maile til kontaktpersonen et

par dage i forvejen og minde dem om, at I kommer,

og at I ser frem til besøget.

Forberedelse

Det er vigtigt at forberede besøget godt.

Som lærer kan du se på virksomhedens hjemmeside.

Er eleverne gamle nok, kan de evt. også besøge

hjemmesiden. Ellers kan du som lærer, fortælle eleverne

om virksomheden.

Kom også ind på produktet. Er det en fysisk ting,

eller er det en ydelse? Ved de, hvad det er? Hvor

kender de produktet fra?

Udarbejdelse af spørgsmål

Det er vigtigt at forberede nogle spørgsmål inden

besøget. Dette kan gøres på mange måder, men her

er en idé til, hvordan så mange som muligt, får ejerskab

til det at stille spørgsmål.

Sæt eleverne i grupper på max fire

Hver elev får udleveret et stykke papir eller et hæfte

til det videre arbejde

Lad dem skrive så mange spørgsmål ned som muligt

ud fra de oplysninger, du har givet dem om

virksomheden: Hvad vil de gerne vide?

Skriv et spørgsmål fra gruppe 1 på tavlen, et fra

gruppe 2 osv.

Når tavlen er fyldt, opdeles spørgsmålene efter

emne (f.eks. om de ansatte, om produktionen, om

råvarer, om arbejdsmiljø, osv.)

Hver gruppe får ansvaret for at stille spørgsmål til

virksomheden indenfor hvert område (Gruppe 1

stiller spørgsmålene om de ansatte, gruppe 2 stiller

spørgsmål om arbejdsmiljø etc.)

Hver elev i gruppen skriver gruppens spørgsmål

ned

Besøgsadfærd ved

virksomhedsbesøg

Det er vigtigt at tage en snak med eleverne inden,

om hvordan man opfører sig, når man besøger en

arbejdsplads. Kom bl.a. ind på følgende:

Kom pænt og roligt ind i virksomheden

Præsenter jer selv

Når I stiller spørgsmål, afvent svar

Kig på den person, I stiller spørgsmålet til

Lad være med at blande dig i et spørgsmål en anden

stiller – ti stille!!

Husk at takke virksomheden for, at I måtte komme

Besøget

Et virksomhedsbesøg kan være meget forskelligt,

alt efter størrelse, produkt, rundviser og klassens

størrelse og engagement.

Det er vigtigt at minde eleverne om god opførsel

og deres opgaver, lige inden man træder ind i virksomheden.

Sørg for, at alle har deres papirer og blyanter med,

og når der er mulighed for spørgsmål, så bed eleverne

om at gøre klar.

Det kan være en god idé at forklare rundviseren

elevernes opgave med at stille spørgsmål inden, så

han/hun er forberedt.

Husk altid at spørge om lov, inden I tager billeder.

Efter besøget

Det er vigtigt at skabe mulighed for at eleverne kan

reflektere over besøget, når I kommer hjem.

Dette kan selvfølgelig gøres på mange måder. Her

er et forslag:

Gennemgå de spørgsmål eleverne havde og svaret

på dem. På den måde bliver indholdet repeteret,

men det giver også mulighed for at sikre, at eleverne

har forstået svarene.

Hvis I mødte flere jobfunktioner på jeres besøg, så

del eleverne op i passende grupper, og giv dem en

jobfunktion hver. Lad eleverne beskrive, hvad jobbet

gik ud på, hvilke funktioner havde personen,

hvilket produkt producerede han/hun, var der særlige

ting, man skulle kunne etc. Lad dem evt. tegne

personen på et papir i fuld personstørrelse, og lad

dem skrive tingene inden i figuren. Hvis I har taget

billeder, kan I illustrere med dem.

Alternativt kan eleverne skrive små historier om en

typisk arbejdsdag.

Har I kun set få jobfunktioner, kan der godt være

flere grupper, der arbejder med samme job.

Eleverne fremlægger deres job for resten af klassen.

73

Besøg i lokal-

området

76

Besøg i lokalområdet

Kort fortalt:

2.c på Tingbjerg Heldagsskole, har i grupper besøgt en politistation, en brandstation og et

bibliotek. Her har de interviewet medarbejdere og bagefter fremlagt deres oplevelser i klassen.

Tidsforbrug


Elevtid: En halv dag pr. besøg + 3 lektioner til fremlæggelser

Formål

Formålet med denne aktivitet har været at introducere

eleverne til job, som de møder i deres hverdag

og som findes i lokalområdet.

Derudover blev det valgt, at klassen blev delt op

i grupper, hvor klasselæreren tog med en gruppe

ad gangen, mens resten var hjemme på skolen og

havde undervisning med klassepædagogen. Ideen i

ikke at tage alle med var, at der på den måde blev

mere plads til den enkelte elev, at det var nemmere

at se steder på de forskellige arbejdspladser, som

det ikke er muligt, hvis man kommer med en hel

klasse, og eleverne skal lære at videreformidle deres

oplevelser til klassekammeraterne.

Forberedelse

Det var læreren, der udvalgte de elever, der skulle

af sted på de forskellige ture. Eleverne reagerede

fint på, at alle ikke skulle af sted sammen, og der

var ingen sure miner over ikke at være udvalgt til

de enkelte ture.

Læreren kontaktede de steder, der skulle besøges

og spurgte, om de ville modtage en gruppe elever.

De aftalte, hvad det var, de var interesserede i, nemlig

at se og høre om de arbejdsfunktioner, der er

knyttet til stedet.

Den gruppe, der skulle af sted, talte inden, om hvor

de skulle hen, og hvilke spørgsmål man kunne

stille. Eleverne fik udleveret et ark med spørgsmål,

som de kunne stille.

Selve besøgene

Politistation

En gruppe elever og klasselæreren besøgte den

lokale politistation. Her viste skolens SSP-betjent

rundt.

Eleverne så hele stationen og fik et indblik i forskellige

typer af job indenfor politiet. Eleverne så og

hørte fx om hele processen, fra politiet modtager et

opkald. Hvor bliver opkaldet besvaret fra? Hvordan

får politistationen fat i betjentene på gaden? Hvad

sker der bagefter? etc. Derudover kom de ind på

vagter og skifteholdsarbejde.

Eleverne fik set forskellige typer politibiler og så

cellerne.

Brandstation

En gruppe elever og klasselæreren besøgte den lokale

brandstation. Her viste nogle reddere rundt.

Eleverne så hele brandstationen. De fik et indblik i,

hvad der sker, når nogen ringer efter hjælp.

Derudover talte de om vagter, hvad de lavede, når

der ikke var brand, eller hvis nogen skulle bruge en

ambulance. De så køkkenet, soverummene og fitnessrummet.

Eleverne så de forskellige brandbiler og ambulancer.

De hørte om, de klare aftaler om arbejdsfordeling,

når der er udrykning, og hvordan alt skal være

klart, så de kan komme hurtigt af sted.

Børnene fik lov at sprøjte med vand og sidde inde

i brandbilen.

Bibliotek

En gruppe elever besøgte det lokale bibliotek. Klasselæreren

fulgte eleverne derhen, men eleverne var

alene med en bibliotekar under besøget.

De hjalp med de opgaver en bibliotekar har. Hvordan

søger man bøger? Hvordan fungerer opsætningen

af bøger på hylderne? Hvordan registrerer man

udlån? Hvad sker der, hvis man afleverer for sent?

etc. Derudover skulle der en klasse ned i bibliotekets

eventyrkælder. Eleverne hjalp med at gøre klar

til det ved at finde udklædnings tøj o.lign. frem. De

fik også lov til at se de store børn øve teater og prøvede

selv noget af tøjet.

Efterbehandling

Hjemme på skolen, skulle grupperne fortælle deres

klassekammerater om deres oplevelser. Ved at skulle

fremlægge for elever, der ikke selv havde haft

oplevelsen, var det muligt at skabe en ekstra dimension

af refleksion. Eleverne fik trænet i at videreformidle

informationer, og ved at de andre elever

i klassen stillede spørgsmål, kom de ind på mange

dele af deres besøg.

Eleverne havde alle lært noget nyt om de erhverv,

de havde set, hvilket kom frem under deres fremlæggelser.

Fx kom der mange nye informationer

frem om det lokale bibliotek, selvom det var et sted,

som eleverne bruger i hverdagen.

Eftertanker

Det fungerede godt at tage eleverne med i grupper.

Det skærpede koncentrationen, at eleverne var repræsentanter

for klassen, der senere havde ansvaret

for at fortælle de andre, om det de havde lært. Samtidig

var det godt at opleve eleverne i en mindre

gruppe frem for hele klassen. Det gav mulighed for

at alle elever kom til orde, men også at de fik en

fælles oplevelse, som de senere kunne dele med de

andre.

Der var meget læring omkring erhverv i dette projekt.

Det er en god idé at fokusere på en virksomhed

eller et erhverv.

Man kunne også bruge samme fremgangsmåde ved

fx at besøge forældrenes arbejdspladser.

For at kunne tage af sted i grupper, kræver det, at der

er en voksen til de øvrige elever hjemme på skolen.

Har man ikke en klassepædagog, som denne klasse,

kræver det selvfølgelig, at der er en anden lærer, der

tager sig af klassen. Klasselæreren vurderer, at det

kan være en god investering, da det læringsmæssigt

er en god aktivitet.

77

Hvad er dit navn?

Hvad er din stilling i politiet?

Ansættelse i politiet

Hvilken skoleuddannelse kræves for at blive optaget på politiskolen?

Hvor mange år varer uddannelsen?

Hvad kan jeg så arbejde med i politiet?

1.

2.

3.

4.

5.

Evt. andre områder?

Hvad er lønnen under uddannelsen?

Hvad er lønnen for en uddannet politibetjent?

Hvordan er arbejdstiderne?

Kan man videreuddanne sig inden for politiet?

Hvordan?

Hvor længe har du arbejdet i politiet?

Hvad synes du der er bedst ved dit arbejde?

POLITIET

Er der noget ved dit arbejde du ikke kan lide?

Hvad er dit navn?

Hvad er din stilling?

Ansættelse i brandvæsenet

Hvilken skoleuddannelse kræver dit arbejde?

Hvor mange år varer uddannelses?

Hvad består arbejdet af?

Hvad er lønnen under uddannelse?

Hvad er lønnen for en uddannet?

Kan man videreuddanne sig?

Hvordan?

Er der noget ved dit arbejde, du ikke kan lide?

Hvad synes du, der er bedst ved dit arbejde?

Hvor længe har du arbejdet?

Hvad er dit navn?

Hvad er din stilling?

Ansættelse ved biblioteket

Hvilken skoleuddannelse kræver dit arbejde?

Hvor mange år varer uddannelses?

Hvad består arbejdet af?

Hvad er lønnen under uddannelse?

Hvad er lønnen for en uddannet?

Kan man videreuddanne sig?

Hvordan?

Er der noget ved dit arbejde, du ikke kan lide?

Hvad synes du, der er bedst ved dit arbejde?

Hvor længe har du arbejdet?

Skovskolen

484

Skovskolen

Kort fortalt…

2.c fra Tingbjerg Heldagsskole var på besøg på Skovskolen.

Her lavede de aktiviteter med en naturvejleder og hørte om job i skoven. De hørte også

om, det at være kulsvier (et historisk job) og prøvede selv at lave kul.

Tidsforbrug


Elevtid: 10 timer

Formål

Ideen med at besøge Skovskolen, var at tale om job,

som foregår udendørs, men også at se og høre om

job, som man i Tingbjerg ikke ser i hverdagen.

Forberedelse

Besøget blev aftalt med Skovskolen, og det var en

naturvejleder, der skulle tage imod klassen. Det

blev aftalt, at klassen skulle have aktiviteter, der fokuserede

på det at røre og gøre. Derudover ville de

gerne have fokus på job i naturen.

Desuden blev der bestilt en bus.

Forberedelsen i klassen bestod i en snak om følgende:

Hvad kan man arbejde med i naturen? (Skovhugger,

Vej og Park,…)

Kender vi nogen, der arbejder udendørs? (Gårdmænd,

gartner…)

Hvem passer dyrene i naturen?

Hvor skal vi hen? (Finde det på kortet, så eleverne

havde et begreb om, hvor bussen kørte hen)

Selve besøget

Da dagen kom for turen, silede det ned hele dagen.

Men på trods af forkert påklædning, manglende

gummistøvler og lignende, blev det en god oplevelse

for eleverne.

Naturvejlederen tog imod ved bussen. De gik gennem

skoven og talte undervejs om, hvad de så.

Derefter lavede klassen en del aktiviteter, så som

naturfløjte, pandekager over bål og mærke på træer

med bind for øjnene. De hørte om, hvad en kulsvier

laver og prøvede selv at lave kul. De hørte også om

hvilke uddannelser, man kan tage på Skovskolen.

De sad i Skovskolens tipi og spiste frokost.

”Fedt sted at tage hen med børnene”

Efterbehandling

Lærer

Da klassen kom hjem talte de om:

Hvad har vi oplevet?

Hvad var sjovt?

Derudover blev turen fulgt op med et emne i kristendom

om, hvad man bruger naturen til. Den opnåede

viden kan også bruges i natur/teknik.

citat

Eftertanker

Man kunne godt have forberedt besøget ved at låne

bøger på biblioteket om skoven og naturen.

En anden mulighed er at bede eleverne om at lede

efter job, der foregår udendørs på www.vaksijobland.dk.

Dette kræver dog, at man har et abonnement.

Det er en god idé, at der er indlagt en del aktiviteter

ved besøg. Det at eleverne kan røre og gøre noget,

skærper deres interesse, og sikrer at flere elever er

med på. hvad der sker.

De typer af job, som eleverne oplevede på denne

tur, ligger meget langt væk fra deres dagligdag. De

har ikke forældre eller andre familiemedlemmer,

der har den type job, og det var derfor med til at

åbne øjnene for andre muligheder erhvervsmæssigt

end det, de kender til.

Man skal ikke underkende det at blive hentet i bus

på skolen. Eleverne var meget spændte og hyggede

sig meget. Derudover er det selvfølgelig også rart

som lærer.

Besøget kostede 3600 kroner og dertil kommer

transport. Det var dog en god tur, hvor eleverne fik

en god oplevelse og indblik i job, som er svære at

introducere i nærmiljøet. Dog vil det ikke være realistisk

at gennemføre på et almindeligt skolebudget

uden tilskud udefra.

85

Bonbonland

88

Bonbonland

Kort fortalt…

4. og 5. klasse på Hillerødgades Skole, arbejdede med job i forlystelsesparker. Bagefter

besøgte de Bonbonland og talte med en af medarbejderne om det at arbejde der.

Tidsforbrug


Elevtid: 6 lektioner + besøget

Formål

Formålet med aktiviteten var at bevidstgøre eleverne

om, at der er mange forskellige erhverv, der

arbejder med at få en forlystelsespark til at fungere.

Forberedelse

Lærerne aftalte, at hver klasse ville forberede

spørgsmål til Bonbon land.

Der blev aftalt et oplæg inklusiv mulighed for at

stille spørgsmål. Derudover skulle der bestilles bus.

Forløb

Inden besøget

Læreren startede med at tale med klassen om, hvem

der arbejder i en forlystelsespark, som f.eks. Tivoli.

Klassen blev gjort opmærksom på, at der er lige fra

rengøringsassistenter til chefer ansat. Man kan gå

meget i detaljer f.eks., Hvem arbejder i restauranten?

Der er både tjener, kok, køkkenassistenter, opvasker,

leder etc. Skal der være nogen, der reparerer

de ting, der går i stykker? Hvem er det? Er det en

uddannelse? Hvem tæller de penge der bliver tjent,

og hvem sørger for at udbetale løn? Hvem arbejder

på kontoret…

Hvordan får man folk til at komme og besøge stedet?

Hvem laver reklamerne?

Der er nok at tale om.

Der laves en liste over de mennesker, der arbejder i

en forlystelsespark. Der skrives ned om, det kræver

en uddannelse eller ej at bestride jobbet. (F.eks. kok

gør og opvasker gør ikke)

Eleverne laver en tegning over deres drømme forlystelsespark.

De skal huske at gøre plads til alle de

faggrupper, de har skrevet ned. Arbejderne indteg-

nes på tegningen og titel påskrives. Den farves og

gøres flot.

Inden besøget blev der forberedt spørgsmål til en af

lederne i Bonbonland. Her brugte klasserne fremgangsmåden

fra det tidligere afsnit om virksomhedsbesøg.

Selve besøget

Eleverne glædede sig selvfølgelig meget til besøget

i Bonbonland. En del af dem havde aldrig været der

før og kendte kun til det via reklamer i fjernsynet.

Til gengæld blev frasen: Det er skide skægt i Bonbonland,

flittigt brugt, både før, under og efter turen.

Pga. vejret var klasserne nødt til at være i Fantasyworld,

da lederen fra Bonbonland skulle fortælle

om job i forlystelsesparken. Det gav en del uro omkring

dem. Men eleverne var meget velforberedte

og gik meget op i at få svar på alle spørgsmål.

Da alle svar var i hus, fik eleverne lov til at hygge

sig og prøve alt det, de ville, inden turen igen gik

til Nørrebro.

Eftertanker

Er man ikke vant til at fortælle om sit job o.lign. til

en skoleklasse, kan det være svært at forberede sig

og ramme niveauet. Derfor er erfaringen fra denne

oplevelse, at det kan være smart måske at sende elevernes

spørgsmål inden besøget.

Det har været meget lærerigt for eleverne, at opleve

hvor mange job, der er repræsenteret i en forlystelsespark.

Det har også været spændende at få historien

omkring udvikling af en virksomhed. Bonbonland

startede med en bolsjefabrik, der lavede en lille

karrusel til nu at være en kæmpe forlystelsespark

med 60 forlystelser.

Samme fremgangsmåde, kunne også bruges i forbindelse

med andre typer virksomheder. Dette kunne

være et stormagasin, IKEA eller lignende.

Det er skide skægt i Bonbonland!

89

Forumteater

292

Forumteater

Hvad er forumteater?

Interaktivt teater, hvor tilskuerne har mulighed for at have indflydelse på handlingen.

Skuespillerne sætter tingene på spidsen for at skabe en debat.

Hvorfor forumteater?

Vi ønskede i projektet at sætte fokus på samarbejdet

mellem skole og hjem. Vi ville gerne have en

anerkendende tilgang til forældreinddragelse. Derfor

valgte vi at bygge videre på et tidligere projekts

(SAFA) gode erfaringer med forumteater, hvor

mange forældre deltog langt mere aktivt end sædvanligt

i debatten med deres holdninger og overvejelser.

Forumteaterformen giver mulighed for at forældre

og skole kan have en debat på lige fod. Ved at se

andre sætte situationer på spidsen skabes en fælles

oplevelse, som kan give refleksion og fælles afsæt

for en debat. Vi mener, en anerkendende tilgang til

forældrene skaber en større basis for samarbejde.

Et samarbejde, der er vigtigt for at skabe så gode

rammer som muligt for børnenes vej mod et godt

voksenliv. Det er vigtigt. at forældre og skole kan

have en dialog om barnets fremtid også i de tilfælde,

hvor skole og hjem ikke er helt enige om synet

på barnet og dennes muligheder.

Ingredienserne i det teateroplæg, vi havde bestilt,

indeholdt dilemmaer, som alle kan nikke genkendende

til. Fordomme, sprogbarrierer, manglende

indsigt i ansvarsfordeling etc. Ved at lade andre

bringe det på banen, bliver det ikke så farligt at debattere.

Og vi oplevede meget livlige diskussioner

på skolerne. Ikke så meget indbyrdes men med de

roller, som skuespillerne spillede. Men det er jo

netop det, der er så givtigt nemlig at skabe en fællesskabsfølelse.

Handlingen

Handlingen vil være forskellig alt efter, hvad det er

forældrene byder ind med. I det følgende fortæller

vi om det forløb, der var på Hillerødgades Skole.

For at sætte tingene i gang er der to unge fra c:ntact,

der beretter om deres rolle og oplevelser i det danske

samfund. Emner som gruppepres, identitet,

dem og os, mediernes generalisering og gensidige

fordomme er nogle af temaerne.

Derefter introduceres forumteaterformen, og selve

teateret går i gang.

En skoleleder sidder og taler med sin kone i telefonen.

Han mangler lige dette møde med en far til en

af skolens ballademagere, og så skal han nok købe

vin med hjem. Det banker på døren, og han vælger

at tale færdig, inden han åbner døren for Hassan,

som er far til Ahmed.

Fuld af fordomme starter han mødet. Han gør et

stort nummer ud af at give hånd, for de er jo mænd

ikke, han taler overdrevent langsomt, for at Hassan

skal kunne forstå ham, han taler ned til ham og er

meget belærende.

Hassan går meget hurtigt i forsvarsposition og forsvarer

sin søn. Der opstår sproglige misforståelser

i forbindelse med ironiske kommentarer og dansk

billedsprog. Hassan mener ikke, han har tid til at

komme på skolen til møde hele tiden. Ahmed opfører

sig ordentlig derhjemme, og det er vel lærernes

ansvar, at han opfører sig pænt, når han er i skole.

Samtalen ender med, at Hassan går i vrede og truer

med at tage sine 4 børn ud af skolen.

Derefter åbnes debatten og forældrene kan komme

med kommentarer til det, de har oplevet.

I starten var det skolelederen, forældrene havde

fokus på. Han var respektløs, provokerende, nedladende

og fuld af fordomme, hvilket er et dårligt

udgangspunkt, hvis man skal have et ligeværdigt

samarbejde omkring børnene.

Forældrene mente også, at der var misforståelser fra

begges side, og at faderen havde taget en holdning

om, at det er skolen, der bør opdrage og have styr

på børnene, med fra hans hjemland.

Konklusionen bliver, at skolelederen bør opfordre

til dialog og være mere anerkendende.

Teatret spilles igen med skolelederens ændrede

rolle.

Men det er ikke nok. Forældrene foreslår, at der

måske skal en tolk med, da det kan være faderen

ikke helt forstår, hvad der bliver sagt,og der er for

mange misforståelser. Dette spilles, og faderen reagerer

voldsomt, for han synes, det er nedladende

med en tolk.

Herefter har forældrene mulighed for at lære Hassan

(faderen) bedre at kende. De kan stille spørgsmål

til ham.

Dette afstedkom en blanding af spørgsmål og kommentarer:

Hvorfor tror du din søn laver ballade i skolen og

ikke derhjemme?

Det er dit ansvar!

Hvorfor tror du, det er skolen, der har ansvaret for

din søns opførsel?

Hvordan kan skolen hjælpe din søn?

Har du gået i skole i dit hjemland? – Der er forskel!

Du bør arbejde mindre, så du kan være mere sammen

med din søn!

Du er forkert på den, måske skulle du få hjælp af en

socialrådgiver.

Er din søn glad for at gå i skole?

Til sidst bliver rådet til Hassan, at han skal være

stille og rolig. Derudover skal han lytte til skolelederen

og bede ham gentage, hvis han ikke er sikker

på, han forstår, hvad der bliver sagt.

Teatret spilles igen med ændringerne, og forældrene

er mere tilfredse, men de mener dog stadigvæk,

at der er for meget fokus på religion i stedet for på

problemet.

En mor opfordres til at skifte plads med Hassan, så

hun kan spille ham og vise, hvordan hun mener, han

skal reagere. Det gør hun og hendes opfordring til

skolelederen er, at de skal hjælpe hinanden med at

løse problemet.

Forældrene synes ikke, skolelederen er præcis nok.

Hvad betyder det fx, når han siger, at det er sidste

chance? De opfordrer ham til at være mere klar.

Derefter springer vi 3 uger frem i tiden. Der er et

nyt møde mellem skolelederen og Hassan, hvor de

taler om, hvordan det går.

Skolelederen synes, der er sket en forbedring, men

er lidt vævende i sin måde, at fortælle Hassan det

på. Det er også forældrenes dom. De mener, han

skal være mere tydelig overfor Hassan for at sikre,

at hans budskab kommer igennem. Derudover mener

de, at Hassan skal til at tage sig mere af sin søn

og spørge til, hvordan det går i skolen. Og så skal de

samarbejde noget mere. Børnene er uskyldige, det

er de voksne, der ikke kan finde ud af det. Det kræver,

at de arbejder sammen og gør en fælles indsats

for at rette op på den dårlige opførsel.

Forældrene bliver spurgt om, hvad de synes, der

skal til for at have den perfekte samtale, og de har

følgende kommentarer:

Man skal starte med det gode og så gå over til at

tale om problemet. Når man skal tale med skolen,

er man oftest nervøs

Jeg synes, ikke han skal rose, hvis drengen ikke opfører

sig ordentligt. Men han skal tale ordentligt. og

have respekt for faderen.

De skal have et andet forhold.

Faderen skal lytte mere og være mere åben.

Faderen skal ikke stole så meget på sin søn

93

494

Der bør lyttes og være respekt – og så handler det

ikke om religion.

Forældredeltagelse

Vi oplevede, at det var svært at få forældrene til at

møde op. Der blev sendt indbydelser med hjem, og

der kom også flere tilmeldinger, end der dukkede op

på selve dagen.

I indbydelserne blev det gjort klart, at det kun var

for forældrene. og at deres børn skulle blive hjemme.

Der blev dog tilbudt pasning, hvis de ikke kunne

finde andre til at gøre dette.

Hvad kan man gøre

fremover?

Vi har tænkt og snakket en del om, hvad man kan

gøre for at tiltrække flere forældre. Vi har ikke noget

entydigt svar, men et par bud.

Måske skal man ikke kalde det forumteater, men

bare invitere til en aften med fokus på forældresamarbejde.

Vi har en fornemmelse af, at nogle forældre

ikke ved, hvad det er, og derfor vælger ikke at

komme. Dog var der forældre på en af skolerne, der

havde oplevet forumteaterformen på deres arbejdsplads

og havde gode erfaringer med det. Så i det

tilfælde gjorde det det til et trækplaster.

I forbindelse med et af projektets andre forældrearrangementer

oplevede vi en meget stor tilslutning.

Vi tænker, at dette kan have at gøre med, at børnene

var med og havde en aktiv rolle ved arrangementet.

I forbindelse med forumteateret, kunne man have

sagt, at børnene skulle med. De kunne under selve

teateret have lavet noget andet, så de ikke forstyrrede

forældrene. De kunne fx have lavet mad sammen

med et par lærere for så efterfølgende, at servere det

for deres forældre.

Vi har også tænkt på, at man måske kunne kontakte

forældrene dagen før arrangementet for at minde

dem om, at de har tilmeldt sig, og at man glæder sig

til at se dem. Til et af arrangementerne var der nogle

af forældrene, der gav udtryk for deres ærgrelse

over, at der ikke var mødt flere op. De foreslog selv,

at man kunne finde et par repræsentanter blandt forældrene,

der havde til opgave at kontakte de andre

forældre og opfordre dem til at deltage, når der var

arrangementer.

Det er dyrt at have forumteater på skolen. Projektets

skoler ville ikke have råd til dette i deres almindelige

budget.

Vi mener dog, at det er meget givtigt med et sådan

arrangement og kan kun opfordre til, at man fx søger

penge i lokale fonde og puljer, og derigennem

får råd til det.

Dilemma-

og dialogspil

898

Dilemma- og dialogspil

Kort fortalt til instruktøren …

For at sætte gang i debat og dialog mellem forældrene har Klostervænget Heldagsskole

tilpasset et dilemma- og dialogspil til brug på forældremøder.

Ved at give plads til dialog mellem forældrene, skabes der en refleksion.

Arket, der fortæller om forløbet, er kun til dig. Det er ikke en god idé, at den der skal

styre processen, er med i en gruppe, da det er vigtigt, at der er en der har overblikket og

kan holde øje med tiden.

For at sikre at forældrene får mulighed for at sætte

ord på deres forventninger til skolen, kan det være

en god idé, at give mulighed for dette på en mere

systematisk måde.

I forbindelse med at skabe en god skolegang skal

der være et godt samarbejde mellem skolen og

hjemmet.

For at skabe et godt samarbejde, kan det være et

godt udgangspunkt, at få sat ord på de forventninger,

man har til hinanden.

I dette tilfælde har vi valgt at se på, hvad forældrene

ønsker deres børn skal have ud af at gå i skole. Da

vi i dette projekt har haft fokus på elevernes viden

om erhverv og uddannelse, valgte vi, at dialogen

skulle handle om, hvad forældrene ønsker deres

børn skal kunne, når de går ud af 9. klasse.

Dialogen foregår mellem forældrene i grupper. Det

er ikke meningen, at der bagefter skal være en fælles

snak om det, men ved at forældrene får snakket

om det, giver det en refleksion, som de senere

kan anvende til møder på skolen. Samtidig kan de

tænke over, at der er noget, der er deres ansvar, noget

skolen står for, og noget man er nødt til at tage

fælles ansvar for, for at det skal blive godt.

Forberedelse

Inden forældremødet skal kopiarkene kopieres og

klippes ud.

Der skal bruges et sæt med de 20 udsagn til hver

person.

Derudover skal alle have arket, hvor der står ”Hvad

skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af 9.

klasse?”

Arkene med udsagnene: Forældrenes ansvar, skolens

ansvar og fælles ansvar, skal kopieres, så der er

et sæt pr. 4 deltagere.

Arket, der fortæller om forløbet, er kun til dig. Det

er ikke en god idé, at den, der skal styre processen,

er med i en gruppe, da det er vigtigt, at der er en, der

har overblikket og kan holde øje med tiden.

Dilemma- og dialogspil

”Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af skolen i 9. klasse?

Første omgang; individuelt.

Hver deltager får udleveret et sæt kort med 20 udsagn.

Hver enkelt vælger 5 kort, som den enkelte synes, er de vigtigste.

Anden omgang; to arbejder sammen.

De to har hver fem kort, tilsammen har de ti kort. De skal nu på skift vælge et af deres kort, lægge det på

bordet og begrunde, hvorfor netop det kort er valgt ud.

Når alle ti kort er lagt frem med begrundelse, skal de to blive enige om, hvilke fem kort de sammen skal

prioritere højest.

Tredje omgang; fire arbejder sammen; to tomandsgrupper går sammen.

De fire deltagere har tilsammen ti kort.

Samme procedure som ved anden omgang. Deltagerne skiftes til at fremlægge et kort med begrundelse for

valget.

Når alle kort er lagt frem, skal gruppen enes om hvilke 5 kort, der skal prioriteres højest.

Fjerde omgang.

Firemandsgrupperne skal nu skiftes til at tage et af de fem kort og vælge en placering på et af ansvarsfelterne.

Valg af felt skal begrundes.

Gruppen diskuterer valg af ansvarsfelt, indtil alle er enige.

Med udgangspunkt i antal deltagere og tid kan man vælge at tage en ekstra omgang og/eller sætte antal kort,

der vælges ned fx 3.

Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af

skolen i 9. klasse?

Forældrenes ansvar

Fælles ansvar

Skolens ansvar

Kunne sige nej til gruppepres

Være parat til at tage en gymnasial

uddannelse

Træffe egne valg

Være parat til at gå i gang med en

uddannelse

Kunne udtrykke egen mening

Kunne tysk eller fransk

Have lært at læse, skrive og regne

Have lært at begå sig på en arbejdsplads

Respektere andre mennesker

Tage ansvar for egne handlinger

Være en ansvarlig medborger

i et demokrati

Have lært at løse konflikter

ved hjælp af ord

Begå sig blandt alle mennesker

Tale pænt

Passe sine pligter hver dag

Være en god kammerat

Kunne møde til tiden

Tale sandhed

Have lært at passe en fritidsaktivitet

Hjælpe til i hjemmet

Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af skolen i 9. klasse?

What should my son/daughter have learned in school by the ninth grade?

Oglum ğ / Kızım 9. sınıftan çıkınca neler yapabilmeli?

Maxaa laga doonayaa wiilkayga/gabadhayda in uu karo maraka ay uu/ay ka qallinjabiyaan

fasalka 9aad

Forældrenes ansvar

The parents’ responsibility alone?

Anne ve babanın sorumlulukları

Masuuliayadda waalidka

Fælles ansvar

Both the parent’s and the

school’s responsibility?

Ortak sorumluluk

Masuuliyadda guud

Skolens ansvar

The school’s responsibility alone?

Okulun sorumlulugu

Masuuliyadda iskuulka

ğ

Kunne sige nej til gruppepres

The ability to resist peer pressure

Grup baskısına hayır diyebilmeli

In uu iska diidi karo cadaadiska asxaabta

Være parat til at tage en gymnasialuddannelse

To be prepared to complete an education at the gymnasium level

Bir lise eğimi almaya hazır olma

In uu diyaar u yahay waxbarashada dugsiga sare

Træffe egne valg

The ability to make his/her own decisions

Kendi seçimini yapma

In uu goaankiisa gaari karo

Være parat til at gå i gang med en uddannelse

To be prepared for further education

Bir eğitime başlamaya hazır olma

In uu diyaar u yahay in uu qaato waxbarasho

Kunne udtrykke egen mening

The ability to express his/her opinions

Kendi düşüncesini ifade edebilme

In uu fikirkiisa dhiiban karo

Kunne tysk eller fransk

Proficiency in German or French

Almanca ya da Fransızca bilme

In uu ku hadli karo Jarmal ama Fransiis

Have lært at læse, skrive og regne

Reading, writing and mathematical abilities

Okuma , yazma ve hesaplamayı öğrenmiş olma

In uu bartay in uu wax akhrin karo, qori karo iyo xisaab

Have lært at begå sig på en arbejdsplads

The ability to function in a workplace

Bir iş yerinde iş üslenmeyi öğrenmiş olma

In uu bartay maamuuska goobaha shaqada

Respektere andre mennesker

Respect for others

Başka insanlara saygı göstermek

In uu dadka kale ixtiraamo

Tage ansvar for egne handlinger

The ability to take responsibility for his/her own actions

Kendi eylemlerinin sorumluluğunu taşıma

In uu qaato masuuliyadda falalkiisa

Være en ansvarlig medborger i et demokrati

The ability to participate responsibly in a democracy

Demokraside sorumlu vatandaş olma

In uu yahay muwaadin masuul dimuqraadi ah

Have lært at løse konflikter ved hjælp af ord

The ability to solve conflicts verbally

Konuşarak sorunları çözmeyi öğrenmiş olma

In uu yaqaan sida khilaafka hadal loogu xaliyo

Begå sig blandt alle mennesker

The ability to interact with others

Bütün insanlarla anlaşabilme

In uu dadka oo idil la dhaqmi karo

Tale pænt

The ability to speak properly and politely

Güzel konuşma

Edeb u hadal

Passe sine pligter hver dag

To mind his/her daily chores

Görevlerini her gün yerine getirme

Daryeela waajib maalmeedka

Være en god kammerat

To be a good companion

İyi bir arkadaş olma

In aad tahay jaal wanaagsan

Kunne møde til tiden

Punctuality

Zamanında gelebilme

In aad ballanta ilaalisid

Tale sandhed

Honesty

Doğru konuşma

In aad runta sheegtid

Have lært at passe en fritidsaktivitet

To participate in recreational activities after school

Boş zaman etkinliklerine düzenli katılmayı öğrenmiş olma

In aad taqaan sida loo isticmaalo wakhtigaaga firaaqada ah

Hjælpe til i hjemmet

To help with the housework

Evde yardım etme

In aad caawinto guriga

Trin-

mål

Trinmål

18 118

I nedenstående skemaer, kan du se hvilke trinmål de enkelte projekter berørte. Det er selvfølgeligt muligt at tilføje

yderligere til projekterne, så flere trinmål opfyldes.

Opfyldelse af trinmål for UEA 0.-3. klasse

Job på skolen

Håndværk

Byen

Hvem er jeg – og hvad

vil jeg?

Udtrykke egne drømme og forventninger X X X X

Give eksempler på forskellige menneskers hverdag X X X X X X X

Gengive enkle informationer X X X X X X

Kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv,

som har relation til elevernes hverdag


Skovskolen

Bonbonland

X X X X X X X

Træffe enkle valg X X X X

Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø X X X X X X X

Give eksempler på ideer X

Give eksempler på forskellige kommunikationsformer X

Give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde X X X X X X X

Fortælle om enkle produktionsforløb X X X

Deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø

Samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem

mennesker

Samtale om forskellige familiemønstre og netværk

X X

Opfyldelse af trinmål for UEA 4.-6. klasse

Job på skolen

Håndværk

Byen

Hvem er jeg – og hvad

vil jeg?

Formulere egne styrkesider og interesser X X X X

Give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb X X X X X X X

Anvende forskellige former for informationssøgning X X X X

Gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre

muligheder for at opfylde undervisningspligten

Samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes

uddannelsesplanlægning

X X

Træffe personlige valg og begrunde dem X X

Beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelses

og erhverv

X X X X X X X

Beskrive typiske erhverv i lokalområdet X X X X X X X

Give eksempler på job med tilknytning til udlandet

Omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb X X

Anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på X X X X X X

Give eksempler på forskellige typer virksomheder og

brancher


Skovskolen

Bonbonland

X X X X X X X

Beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund X X

Give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet

Kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø X

Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a.

i forbindelse med køns- og kulturforskelle

Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv,

fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv

X X

119

Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Korsgade 30

2200 København N

www.uu.kk.dk

Formål - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?