Formål - Ny i Danmark
Formål - Ny i Danmark
Formål - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Erfaringer fra projektet: UEA på heldagskolerne i København
Værktøjskasse til
UEA
i undervisningen
UU København 2010
Dette hæfte er skrevet af Karina Meinecke (UU København).
Det grafiske design er lavet af Camilla Breum (UU København).
Forløbene er udviklet og afprøvet af:
Hillerødgades Skole:
Pernille Oppfeldt-Hansen (Lærer).
Søren Bruun (Lærer).
Marie B. Nielsen (Pædagog).
Klostervængets Heldagsskole:
Ditte Ostermann (Pædagog).
Mille Senniksen (Lærer).
Karen Margrethe Grønlund (Skoleleder).
Jeannett Skov (UU-vejleder).
Tingbjerg Heldagsskole:
Carin Hagelund (Lærer).
Erling Løser Nielsen (Pædagog).
Projektgruppen har bestået af:
Fakhra Mohammad (Projektleder), Henrik Bov Pedersen, Karina Meinecke, Ditte Ostermann,
Carin Hagelund, Marie B. Nielsen og Søren Bruun.
Hæftet kan downloades på: www.uu.kk.dk
Forord
Dette hæfte er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem UU København og tre
heldagsskoler i Københavns Kommune (Tingbjerg Heldagsskole, Klostervængets
Heldagsskole og Hillerødgades Skole). Hæftet er et godt bud på, hvordan UEA
(Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkdesorientering) i grundskolen kan udvikles
og integreres i skolens undervisning og vejledningsindsatsen.
Da UEA er et vigtigt element i forhold til at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang
gennemfører en ungdomsuddannelse håber vi, at mange andre vil benytte
sig af de gode erfaringer som her bliver formidlet videre.
God læselyst!
Leif Erik Pedersen
Centerchef, UU København
Indholdsfortegnelse
Indledning..........................................................................................................................................5
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering...................................................................8
Job på skolen....................................................................................................................................14
Håndværk.........................................................................................................................................20
Byen.................................................................................................................................................26
Kopiark: Byen
Jobsøgning
Hvem er jeg - og hvad vil jeg?.........................................................................................................38
Kopiark: Indhold i visualiseringsøvelse
Udsagn
Visualiseringsøvelse
Virksomhedsbesøg............................................................................................................................74
Besøg i lokalområdet........................................................................................................................78
Kopiark: Ansættelse i Politiet
Ansættelse i Brandvæsenet
Ansættelse ved Biblioteket
Skovskolen.......................................................................................................................................86
Bonbonland......................................................................................................................................90
Forumteater.......................................................................................................................................94
Dilemma- og dialogspil...................................................................................................................100
Kopiark: Dilemma- og dialogspil
Trinmål............................................................................................................................................120
Indledning
I skoleåret 2009/10 har Københavns Kommunes tre heldagsskoler (Tingbjerg Heldagsskole,
Klostervængets Heldagsskole og Hillerødgades Skole) haft ekstra fokus på UEA (Uddannelses-,
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) i 2.-5. klasse. Projektet har fået støtte af
Integrationsministeriets pulje for særlig indsats for børn og unge.
En projektgruppe bestående af pædagoger, lærere og UU-vejledere har løbende holdt møder
og udvekslet erfaringer og udviklet ideer. Derudover er der også sket en masse på skolerne.
Projektets formål har været at udvikle og afprøve UEA forløb, som med fordel kan bruges
på skoler med en overvægt af elever med anden etnisk herkomst end dansk. Dog ser vi ingen
hindring i, at de forløb, vi har lavet, kan bruges af alle klasser.
Et andet formål har været at inddrage forældrene. Dette er forsøgt gjort ved arrangementer
i forbindelse med de enkelte forløb, men også til særlige forældrearrangementer i form af
f.eks. forumteater.
Vi håber, at vi med dette hæfte kan inspirere andre til at starte med en tidlig indsats omkring
uddannelses- og erhvervsvejledning.
Vi har oplevet, at elever i 2.-5. klasse er meget åbne og nysgerrige på job og uddannelse. De
kaster sig over opgaverne med krum hals og får meget ud af det. Som en af lærerne i projektet
udtaler: Viden er lig med valgmuligheder!
5
Uddannelses-,
Erhvervs- og
Arbejdsmarkeds-
orientering
8
Uddannelses-, Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsorientering
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
(UEA) er et emne, der skal tænkes ind i
skolens øvrige fag fra 0.-9. klasse. UEA er skolens
ansvar, og Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU) bistår med inspiration til undervisningen. Undervisningen
skal give eleverne færdigheder, så de
er i stand til at lave en uddannelsesplan.
citat
Formålet er at udvide elevernes begrebsdannelse,
således at de løbende i deres
naturlige løbende udvikling opøves i at
bearbejde indtryk, og give dem mulighed
for at diskutere med andre, hvad de ser og
hører. De skal opleve arbejds- og uddannelsesmuligheder,
som en naturlig del i opvæksten.
Derfor er det vigtigt, gennem hele
skoleforløbet, at der skabes forståelse, indblik
og viden på feltet UEA, så eleverne kan
danne egne holdninger i den alm. dannelse.
VIDEN = VALGMULIGHEDER.
Lærer
Uddannelsesvalg
For at kunne træffe et realistisk uddannelsesvalg
kræves det bl.a., at man er bevidst om valgprocessen,
erkender egen formåen, har en viden om uddannelsesmuligheder
og har en erkendelse af egne
interesser i forhold til uddannelse. Med de emner,
der behandles i UEA, er UEA en vigtig faktor i
forhold til, at de unge bliver parate til at vælge og
gennemføre en uddannelse. Gennem arbejdet med
personlige styrker, uddannelser, erhverv og arbejdsmarkedet
er der mulighed for en læring, der er med
til at udvikle evnen til at træffe et uddannelsesvalg.
Konsekvensen af mangelfuld selvindsigt i egne
kompetencer og viden om uddannelses- og arbejdsmarkedet
kan være unge, der ikke er i stand til at
træffe valg. Dette kan både give sig udslag i unge,
der ikke ved, hvad de vil og unge med et urealistisk
billede af egne evner. Dette kan få stor betydning
for de unge i deres uddannelsesvalg og fastholdelse
i uddannelsessystemet.
Tidlig indsats
Forældre har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg.
Deres holdninger til det at tage en uddannelse
og have et arbejde præger deres børns
holdning. Denne prægning starter allerede i en tidlig
alder, og derfor er UEA vigtig helt ned i indskolingen.
Det er vigtigt at udvikle elevernes viden om
uddannelser og erhverv, så de senere kan tage en
selvstændig beslutning om, hvad der er bedst for
dem.
Forældreinddragelse kan være en god idé på mange
planer. Forældrene skal gøres bevidste om deres
rolle i børnenes uddannelsesvalg. Dette kan gøres
ved forældremøder, virksomhedsbesøg på forældrenes
arbejdspladser, forældrearrangementer, hvor
klassen viser, hvad de har lavet i UEA mm.
Elevernes baggrund
Hoveddelen af eleverne på de københavnske heldagsskoler
er af anden etnisk herkomst end dansk.
Dette betyder ikke i sig selv, at de kommer fra uddannelsesfremmede
hjem. Men, kombineret med
det sociale miljø, som skolernes nærområde er præget
af, oplever vi, at der er nogle forældre, der ikke
er i arbejde. Dette kan betyde, at eleverne ikke nødvendigvis
får en viden om det danske uddannelsessystem
og arbejdsmarked hjemmefra.
Vi mener alle børn og unge har godt af at modtage
UEA-undervisning og få udvidet deres horisont på
dette område. Men, disse børn har et særligt behov.
Det er det, projektet har forsøgt at tage højde for.
citat
Emnet skal fortolkes bredt og i et holistisk
perspektiv. Tidligere kunne man regne med,
at eleverne havde en basis af fortællinger om
arbejdslivet med hjemmefra, men ændringer
i familiemønstret, uddannelses- og arbejdslivet,
nye medievaner mv. har bevirket, at dette
ikke mere er givet. Derfor er det vigtigt, at
det hele liv inddrages i undervisningen og i
uddannelses- og erhvervsvejledningen, herunder
uddannelsesplanlægningen.
Faghæfte 22
Tværfaglighed
UEA er oplagt at undervise i i forbindelse med andre
fag. Dette kan både gøres i forbindelse med enkelte
skolefag eller som emner, fx i forbindelse med
fordybelsesuger.
Eleverne har behov for at have en forståelse af,
hvorfor de skal have de fag, de har. Hvad skal det
bruges til? Her kan UEA være med til at give et
indblik i, hvordan fx tømreren bruger matematik,
journalisten dansk etc.
For at sikre at trinmålene opfyldes, er det en god
idé at have trinmålene i tankerne, når årsplanerne
laves. Derudover bør det også drøftes på et teammøde,
hvem der tager sig af hvad.
Virksomhedsbesøg
For at give eleverne et indblik i det arbejdsmarked,
der omgiver dem, og som de en dag skal være en
del af, valgte vi at virksomhedsbesøg og indsigt i
jobfunktioner skulle være det primære i vores projekter.
Vi mener at ved at give eleverne en viden om mange
forskellige erhverv, giver vi dem også mulighed for
at danne sig et billede af, hvilke erhverv de synes
virker interessante og måske kunne være en mulighed
en dag.
Der var en del fokus på erhverv, man kan finde i elevernes
nærmiljø. Det gør det selvfølgelig lettere at
gennemføre, da det ikke behøver at være heldagsarrangementer,
men det giver også eleverne mulighed
for at reflektere over de job, de møder i hverdagen.
Ved at åbne deres øjne kan vi kun håbe, at de fortsat
får øje på job, når de bevæger sig rundt i livet.
Eleven skal på den ene side opnå en høj grad
af kendskab til egne interesser og personlige
forudsætninger og potentialer, herunder
uformelle kompetencer, og på den anden side
opnå forståelse for, at uddannelse er et middel
til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål.
Derfor må erhvervsaspektet og
indblikket i de praktiske arbejdsfunktioner
have en central placering i undervisningen.
Faghæfte 22
citat
9
10
Formål og trinmål
Emnet har (som andre fag) et formål og trinmål.
Derudover er der en læseplan og en undervisningsvejledning,
som er samlet i faghæfte 22. Hæftet kan
downloades på www.uvm.dk
Emnets formål er det overordnede mål for undervisningen
i 0.-9. klasse. Her er beskrevet, hvad eleven
skal have ud af undervisningen, og at undervisningen
danner grundlag for den proces, eleven skal
igennem i forhold til karrierevalg. Derudover skal
eleven forstå samfundets behov og have en viden
om arbejdsmarkedet. På det personlige plan skal
eleven opnå erkendelse af egne evner, forudsætninger
og kompetencer.
Trinmålene er delt op i følgende:
Trinmål efter 3. klasse
Trinmål efter 6. klasse
Trinmål efter 9. klasse
Slutmål efter 9. klasse
Der er en progression i gennem hele skoleforløbet,
der følger elevernes aldersmæssige niveau. Forløbet
går:
Fra det konkrete til det abstrakte
Fra det nære til det fjerne
Fra det enkle til det komplekse
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Det personlige valg
Uddannelse og erhverv
Arbejdsmarkedet
I vores projekt har vi arbejdet med trinmålene for
0.-3. klasse og 4.-6. klasse.
Blot fordi der arbejdes med emner, der berører trinmålene
en gang, er det ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at eleverne har opnået kompetencer
inden for det. For at sikre at alle elever har opnået
den viden, de skal have, er det således nødvendigt,
at der arbejdes med de enkelte trinmål flere gange.
Trinmål for UEA 0.-3. klasse
Det personlige valg
Udtrykke egne drømme og forventninger
Give eksempler på forskellige menneskers hverdag
Gengive enkle informationer
Kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag
Træffe enkle valg.
Uddannelse og erhverv
Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø
Give eksempler på ideer
Give eksempler på forskellige kommunikationsformer.
Arbejdsmarkedet
Give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde
Fortælle om enkle produktionsforløb
Deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø
Samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker
Samtale om forskellige familiemønstre og netværk.
Trinmål for UEA 4.-6. klasse
Det personlige valg
Formulere egne styrkesider og interesser
Give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb
Anvende forskellige former for informationssøgning
Gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten
Samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning
Træffe personlige valg og begrunde dem
Uddannelse og erhverv
Beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv
Beskrive typiske erhverv i lokalområdet
Give eksempler på job med tilknytning til udlandet
Omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb
Anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på
Arbejdsmarkedet
Give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher
Beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund
Give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet
Kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø
Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle
Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv
11
Job på skolen
14
Job på skolen
Kort fortalt…
2.-4. klasse på Tingbjerg Heldagsskole arbejdede med job på skolen. Eleverne
interviewede medarbejdere på skolen og forberedte en forældreaften, hvor de
viste forældrene rundt på skolen.
Tidsforbrug
Forberedelse: ca. 8 timer
Elevtimer: ca. 30 timer
Formål
Formålet med denne aktivitet var at give eleverne et
indblik i en virksomheds opbygning og forskellige
jobfunktioner. På en skole er der mange forskellige
faggrupper, og det er derfor oplagt at bruge skolen
som virksomhed, da alle eleverne kender den.
Derudover var det et ønske at lære eleverne sammenhængen
mellem at gå i skole og så at gå på arbejde.
Ydermere skulle eleverne få en forståelse af,
at de forskellige faggrupper har et ansvar for at løse
forskellige opgaver.
Forberedelse
De tre klassers lærere og pædagoger holdt forberedelsesmøder.
Her blev indholdet af projektet aftalt.
De havde bl.a. følgende overvejelser:
Det tværfaglige arbejde skulle være i højsæde.
Det var vigtigt at eleverne respekterede og havde
forståelse for hinandens produkter, idet tre forskellige
klassetrin arbejdede sammen.
Det blev vægtet højt, at eleverne skulle opøve fær-
dighed i interview, såvel skriftligt som mundtligt.
Eleverne skulle kunne arbejde i makkerpar og have
forståelse for hinandens stærke og svage sider.
Arbejdet i små grupper skulle sikre at de blev ansvarlige
for at arbejde selvstændigt.
Der blev sendt et brev hjem til forældrene med en
beskrivelse af forløbet. Derudover blev de inviteret
til en forældreaften.
Lærerne og pædagogerne aftalte med de forskellige
faggrupper, at det var i orden, at eleverne besøgte
dem, lavede interview og kom i praktik hos dem.
Forløbet
Samtale om den enkelte elevs jobdrømme.
Hvilke job kender I?
Hvilket job kunne I godt tænke jer?
Hvad ved I om netop jeres ønskejob?
Hvad skal der til for at få drømmejobbet?
Skole/undervisning i Danmark.
Hvorfor går vi i skole?
Hænger det sammen med det at tage en uddannelse?
Eleverne talte om hvad en virksomhed er.
Kender I nogen virksomheder?
Hvordan kan en virksomhed være bygget op?
Hvorfor er der forskel på hvordan en virksomhed er
ygget op? osv.
Hvilke uddannelser kender I?
I hvilke virksomheder ansætter man folk med disse
uddannelser (faggrupper)?
Hvordan er Tingbjerg Heldagsskole bygget op?
Er Tingbjerg Heldagsskole bygget op som en virksomhed?
Hvilke job findes på skolen?
Herefter en opdeling af jobs på skolen.
Eleverne arbejdede med følgende faggrupper:
Ledelse
Administration
Undervisning
Service
Andre – tandlæge, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver
etc.
Fritid (Herunder SFO)
Eleverne blev introduceret til det at lave interview.
Eleverne arbejdede parvis med en faggruppe. De
fandt ud af hvilken uddannelse deres fagpersoner
har, samt hvad deres arbejde består i.
De lavede spørgsmål til deres fagpersoner. De lavede
aftaler med deres fagpersoner om, hvornår de
kan lave interview med dem.
Eleverne fandt et billede af deres fagperson enten
på computer eller på nettet. Dette billede printede
de ud. Eleverne overførte billederne til overhead og
tegnede billedet op på én stor plakat. Der var også
mulighed for at tegne billedet op i fri hånd, hvis de
hellere ville det.
Eleverne fandt oplysninger om deres fagpersoner i
bøger eller på nettet.
De lavede aftaler med deres fagpersoner og forberedte
spørgsmål inden interviewet.
Eleverne interviewede deres fagpersoner og skrev
deres interview ind på computer.
Interviewet blev skrevet om til en historie og overført
på en stor plakat.
Eleverne lærte, hvordan man skriver en dagbog.
Eleverne var i praktik hos deres faggruppe.
Eleverne skrev dagbog om deres praktik sammen
med deres makker. Derefter blev det skrevet på et
stykke karton.
Alle produkterne blev stillet op til fernisering. Eleverne
fra de tre klasser fremlagde for hinanden. På
trods af aldersspredningen havde de stor respekt for
hinanden.
Der blev afholdt en fælles forældreaften, hvor der
var stort fremmøde.
15
16
Eleverne lavede små boder, hvor forældrene kunne
bestille tid. Så gav børnene de voksne en rundvisning
på skolen, imens de fortalte om, hvordan deres
fagpersoner færdes/arbejder på skolen, samt hvilke
arbejdsopgaver de har.
citat
”Forældrene synes, det var sjovt at se, at
skolen ruster børnene til at løse selvstændige
og sociale opgaver”
Klassepædagog
Eftertanker
Aktiviteten var en stor succes. Eleverne var glade
og synes, det var spændende at snakke om arbejde.
Der var stor tilslutning til forældreaftenen. Der kom
76 forældre. Vi tror at en af faktorerne til dette er, at
eleverne havde et produkt, som de skulle vise frem.
Dette er en erfaring man kan tage med sig til senere
arrangementer.
Flere forældre tilkendegav vigtigheden af den tidlige
erhvervsorientering og er villige til at modtage
elever på deres arbejdsplads. Ovenstående
fremgangmåde kan bruges til mange forskellige
former for virksomhed. Man kunne evt. besøge en
virksomhed 2 gange. Første gang kunne man få en
almindelig rundtur, og eleverne kan få et indblik i
virksomheden. Hjemme på skolen tales der så om
virksomheden; hvem arbejder der, hvilke opgaver
er der? Etc. Eleverne deles op i faggrupper og forbereder
interviews af forskellige faggrupper. Klassen
besøger virksomheden igen. Denne gang er
eleverne sammen med den faggruppe, de arbejder
med. De laver et interview, tager evt. billeder og
oplever, hvilke opgaver den enkelte faggruppe har.
Hjemme på skolen arbejder grupperne med at lave
en præsentation af deres faggruppe og ender med at
fremlægge for de andre.
Videre arbejde
3. klasse valgte at fortsætte med at se på skolen som
virksomhed.
Formål
Eleverne skal se, at folkeskolen ser forskellig ud og
har forskellige pædagogiske udspring og læringsvinkler
til undervisningen. De skal lære, at folkeskolen
har de samme mål.
Derudover skal de lære, at der næsten er de samme
faggrupper i københavnske folkeskoler: pædagoger,
lærere, ledere, sekretærer, rengøringsassistenter,
pedeller, tandlæger, sundhedsplejersker mm.
Eleverne skal også lære at det er vigtigt, at man kan
tage ansvar og løse de arbejdsopgaver, man får uddelegeret,
lige meget hvilken stilling man har.
Forløb
Tur til Grøndalsvængets Skole: Børnene skal
besøge en 5. klasse og deltage i 3 lektioner, så kan
de se, om der er forskel på undervisningen samt
lokaler. De kan også se, at skolen er opbygget
anderledes.
Børnene skal se, hvilke faggrupper der er på Grøndalsvængets
skole.
Tur til Husum skole samt Korsager skole (de skal
se, hvordan skolen er opbygget, samt hvilke faggrupper,
der er på skolen)
Turen slutter hos en pensionist (pædagog), som
fortæller lidt om, hvad det vil sige at være pensionist,
og hvordan man kan optjene sin pension.
Eftertanker
Eleverne i 3.a er blevet meget bevidste omkring
det at tage ansvar for egen handling. De har også
lært, at det er vigtigt at tage ansvar, når man skal
løse sine opgaver. Det er de samme regler, som
gælder i samfundet. Skolen er med til at lære børn,
at de opgaver man bliver stillet, skal man prøve på
at løse bedst muligt.
17
Håndværk
20
Håndværk
Kort fortalt…
Eleverne på Hillerødgades Skole taler med en håndværker, der arbejder med renoveringen
på skolen.
De vises rundt på deres egen skole, men med renoveringsøjne, og slutter med at få lov til
at komme med op under loftet for at se, hvordan de arbejder der.
Efterfølgende besøger eleverne den lokale tekniske skole, for at få en indsigt i koblingen
mellem uddannelse og erhverv.
Tidsforbrug
Forberedelse: 1 time
Elevtid: 7 timer
Formål
Håndværk og byggeri er en branche med mange uddannelser,
men oftest ikke særligt populært blandt
tosprogede elever. En del elever synes ikke, det er
godt nok at blive håndværker og ønsker en gymnasial
uddannelse. Deres forældre har måske ikke
viden nok om det danske uddannelsessystem til at
forklare deres børn, at det måske vil være en god
vej for dem at gå med de interesser, de har.
Dette var årsagen til at Hillerødgades Skole valgte
at lave et kort forløb om håndværk.
Det overordnede formål var at introducere eleverne
til en branche, de møder hver dag, men måske ikke
har så meget kendskab til. Skolen er gennem en
stor renovering, og der har været håndværkere på
skolen i snart et år. Ved at lade eleverne høre og se
om det arbejde, de laver på skolen, vil eleverne få
en forståelse af den arbejdsproces det er at renovere
en skole og blive opmærksomme på det produkt,
der kommer ud af det udførte arbejde.
Ved at besøge København Tekniske Skole på Rebslagervej,
som ligger lige i nærheden af skolen, får
eleverne en indsigt i koblingen mellem uddannelse
og erhverv.
Forberedelse
Klassepædagogen lavede en aftale med håndværkeren
om, at han skulle besøge klassen, hvor han
skulle fortælle om de forskellige typer job, der er i
forbindelse med en renovering af en skole. Derefter
skulle han vise dem noget af det arbejde, de har.
UU-vejlederen lavede en aftale med en af vejlederne
på den lokale tekniske skole om en rundvisning.
Forløbet
Første del af aktiviteten foregik på skolen.
Først talte klassen om, hvilke håndværk de kendte,
og bagefter fandt de dem, de ikke kendte.
De talte om, hvad det krævede at tage uddannelserne,
og det kom bag på eleverne, at der var så
mange uddannelser, samt at det tog så lang tid at
uddanne sig til det.
Derefter arbejdede eleverne med www.arbejdsstrup.
dk, hvor de bl.a. fandt ud af, hvordan man uddannede
sig til de forskellige job, og hvor de arbejder.
Derefter kom håndværkeren ind i klassen og fortalte
kort om hans egen indgang til håndværksfaget,
uddannelse og bevæggrunde for valg af uddannelse.
Klassen blev delt op i to hold, der skiftedes til at gå
med håndværkeren ud på loftet for at se konkrete
håndværksmæssige opgaver, værktøj osv.
citat
Anden del af aktiviteten foregik på Københavns
Tekniske Skole på Rebslagervej.
Uddannelsesinstitutionen ligger i børnenes nærmiljø,
og det var derfor naturligt at vælge denne skole.
Skolen har bl.a. grundforløb indenfor bygge og anlæg,
som hænger godt sammen med de håndværksfag,
som eleverne har oplevet på skolen. Vejlederen,
der viste rundt, var god til at fange børnenes
interesse. De kom rundt på alle de forskellige uddannelser,
og fik lov til at kigge de studerende over
skuldrene, hvilket gjorde det meget interessant og
pirrede elevernes nysgerrighed. Mange af eleverne
fik besvaret spørgsmål af de studerende. Der var
også mange ting, eleverne kunne røre ved, og dette
var også med til at fastholde deres opmærksomhed
og interesse.
Efter hjemkomst til skolen udarbejdede eleverne
en portfolie, mens de stadig havde besøget friskt i
hukommelsen. Eleverne skulle forstille sig hvilken
af oplevede uddannelser,de selv kunne tænke sig at
tage. De skulle tegne en tegning af fx en elektriker
samt lave en kort skriftlig fremstilling, hvor de fortæller,
hvorfor de har valgt dette fag.
Tegningerne og beskrivelserne bliver gemt og brugt
i forbindelse med senere forløb omkring uddannelsesvalg.
citat
”Kan en pige også være håndværker?”
Elev, 4. klasse
”Besøget indeholder mulighed for at børnene
kan se og røre og appellerer derfor til,
at de bruger og får stimuleret deres sanser”
Klassepædagog
Eftertanker
”Der er en del skoler, der bliver renoveret
lige for tiden og hvorfor ikke udnytte dette i
undervisningen”
Lærer
Aktiviteten på skolen forløb rigtig godt. Første del,
hvor håndværkeren fortalte, var for en del af eleverne
lidt for abstrakt. Derfor var turen rundt på skolen,
hvor de så, hvordan de forskellige håndværkere
arbejdede, rigtig god. Håndværkeren, som vi havde
fået fat på, var uddannelsesansvarlig i forhold til
lærlingene og havde derfor en naturlig tilgang til
det at formidle, hvilket var rigtig godt.
Besøget på teknisk skole var også en succes. Københavns
Tekniske Skole på Rebslagervej har primært
”mandefag”. Det vil være en god idé at følge
op på aktiviteten ved at besøge fx CPH West på
Glentevej. Dette er en teknisk skole, der også ligger
i skolens nærmiljø og bl.a. har frisøruddannelsen.
På den måde får eleverne også et indblik i, at
tekniske skoler er meget forskellige, alt efter hvilke
uddannelser de har.
Man kunne også…
De følgende ideer kan bruges som supplement til
ovenstående tema om håndværk. Pluk det ud, der
passer til dine elever.
Brainstorm:
Hvad betyder ordet håndværk egentligt?
Lav en brainstorm over alle de håndværk, I kender.
Som lærer kan du få inspiration på www.ug.dk eller
på www.minfremtid.dk
Alle skoler i København er tilmeldt www.minfremtid.dk.
Brug evt. smartsøgnings-funktionen.
citat
21
22
Lav evt. kategorier for håndværkene. Fx byggeplads,
kunstneriske fag …
Tal gerne om, hvad eleverne tror det kræver at
bestride de forskellige håndværk. Skal man være
stærk, tålmodig, have overblik, være kreativ etc.
Dit livs chauffør:
Bogen ”Dit livs chauffør” har et kapitel om håndværk
og håndværker.
Det kan være en god start på emnet. Hvad er en
håndværker egentlig?
Vaks i Jobland:
Hvis skolen har abonnement på ”Vaks i Jobland”
fra Studie og Erhverv, er der her mulighed for at
gå på jagt efter håndværksfag. Eleverne kan se billedserier
og høre om, hvad de enkelte job går ud på.
Materialet er beregnet på elever i 1.-6. klasse.
Vær opmærksom på, at der er mange gode forslag
og arbejdskort under ”Information til læreren”.
Arbejdstrup:
LO har lavet spillet ”Arbejdstrup”. Her kan eleverne
bevæge sig rundt i en by og høre om job på de
forskellige arbejdspladser. Bed eleverne om at gå
på jagt efter håndværk. De vil bl.a. finde en murer,
en tømrer og en VVS montør.
Spillet findes på www.arbejdstup.dk eller kan fås
som cd-rom gennem LO, www.lo.dk Spillet er produceret
til 5.-7. klasse.
Matematik:
Det kan være en god idé at tale om, hvad man skal
bruge af skolefag i forbindelse med det at være
håndværker. Her kan matematik være en god indgangsvinkel.
Hos Dansk Byggeri kan man gratis rekvirere et
klassesæt af materialet ”Regn med bygge og anlæg”.
Det er godt nok beregnet på 7.-8. klasse, men
kan give inspiration til hvilken matematik, der er
relevant for bygge og anlægs-fagene.
Nedenstående er ideer til matematikopgaver i klassen.
Tilpas selv opgaverne, så de passer til klassens
niveau. En god idé kan være at snakke om, hvordan
opgaven kan løses.
Maler:
En maler skal male væggene og loftet i jeres klasselokale.
Hvor meget maling skal maleren bruge?
En liter dækker ca. 10 m 2 . Der skal males to gange.
I vil egentlig gerne have tapet på den ene væg.
Hvor mange meter tapet skal maleren have med?
En tapetrulle er 60 cm bred. En rulle indeholder 10
m tapet. Hvor mange ruller er det?
Hvad koster det i materialer? Lad evt. eleverne gå
på Nettet for at undersøge, hvad maling og tapet
koster. Eller sig at maling koster 125 kroner for en
liter og tapetet 425 kroner for en rulle.
Er eleverne gode til det her, kan man evt. i grupper
lade dem bestemme, hvilket tapet det skal være,
finde det på Nettet og beregne ud fra de oplysninger,
de kan finde.
Tømrer:
En tømrer skal sætte et træplankeværk op rundt om
skolen. Hvor meget skal tømreren købe ind?
Hvor brede er træbrædderne? Hvor højt skal plankeværket
være? Hvor langt er plankeværket?
Tag et bræt med i klassen eller besøg evt. en Silvan
eller en trælast og tag målene. Er hele klassen med,
så spørg i forvejen, om I må komme, så der ikke
bliver sure miner.
Hvad kommer det til at koste? Det kommer jo an på
kvaliteten af træet. Find tre priseksempler.
Murer:
Find en mursten og tag den med ind i klassen. Se på
en muret væg og tal om, hvordan man murer. Man
ligger fx ikke bare murstenene oven på hinanden,
men kommer mørtel imellem. En mur skal helst
være lige osv.
En murer skal bygge en mur nede på legepladsen.
Den skal være 3 meter lang og 1 meter høj. Hvor
dyb den skal være, er op til klassen.
Hvor mange mursten skal mureren bruge?
Mureren kan ikke køre sin vogn ind på legepladsen.
Hvor mange kilo skal han bære i alt?
23
Byen
26
Byen
Kort fortalt…
Hillerødgades Skole blev i en uge forvandlet til Lundsite, en by med butikker, skønhedssalon,
bager, slikbutik, legeland, politi, bank og meget andet.
Hele skolen var involveret i planlægningen og på den måde kom der meget god læring
om demokrati, løn, skat og arbejdsliv ud af det.
Tidsforbrug
Forberedelse: 80 timer fordelt på 3 lærere
Elevtid: ca. 50 lektioner fordelt over 1½ måned
Formål
Formålet med fokusugen og arbejdet omkring den
var, at eleverne skulle få et indblik i, hvordan arbejdsmarkedet
fungerer. Derudover skulle eleverne
også have et indblik i demokratiske processer, da
de selv var med til at skabe byen. Dette skulle også
skabe medejerskab og interesse for ugen.
Forberedelse af ugen
Tre lærere (byrådet) meldte sig til at planlægge
ugen, fordi de syntes det var et spændende projekt.
De fik hver 10 timer til det, hvilket viste sig at være
i underkanten.
Demokratisk proces
Rammen om at det skulle være en by blev sat, og
derfra var eleverne med til at beslutte, hvad der
skulle ske.
Halvanden måned inden ugen blev der sendt et
spørgeark ud i alle klasser, som skulle udfyldes i
fællesskab. (Se kopiarket: Byen) En masse gode
ideer kom ind og blev samlet i en oversigt. Oversigten
bestod bl.a. af 21 forslag til bynavn, 28 forslag
til valutanavn, 28 forslag til værksteder/forretninger
og 17 love for opførsel i bysamfundet. Klassen
gennemgik oversigten og valgte det, de syntes var
bedst. Ud fra tilbagemeldingerne blev det besluttet,
hvordan byen skulle være.
”Gennem absolut medbestemmelse og valgmuligheder
motiveres eleverne til at tage aktiv
del og ansvar i forløbet”
Lærer
Lundsite
Byens navn blev Lundsite, og valutaen para. Derudover
skulle der være et politi, der skulle sørge for
god ro og orden og tage sig af dem, der ikke kan
finde ud af det.
Lønnen er 30 para i timen, som er på 60 minutter og
ikke 45 minutter, som en lektion normalt er på. Der
er vagtskemaer, som man skriver sig på, og man får
kun løn for den tid, man arbejder. Alle elever skal
hver dag have perioder, hvor de ikke arbejder, da
der skal være nogen til at bruge byen. Er man særlig
flittig og arbejdsom er der mulighed for bonus.
”Man bliver fyret hvis man er doven, driller
eller på anden måde ikke passer sit arbejde”
Valget faldt på følgende værksteder/erhverv:
• Skønhedssalonen
• Slikfabrikken
• Restaurant/ grønthandler
• Bager
• Biograf
• Avisen
citat
citat
• Kunstmaler
• Træværkstedet
• Musik, dans og teater
• Politi/ dommer
• Drinksbar
• Diskotek
• Syværkstedet
• Guldsmed
• Banken
• Legeland
Lærerne og pædagogerne bød ind med hvilke
værksteder/erhverv, de gerne ville være tilknyttet.
I personalerummet blev den ene væg lavet om til
informationsvæg. Her kunne man inspirere hinanden,
komme med forslag og tilbyde hjælp i form
af udstyr, man havde derhjemme. Derudover blev
lærerintra flittigt brugt.
Ligesom eleverne selv valgte værksteder/erhverv,
var det også en vigtig del af processen, at lærerne
og pædagogerne selv valgte deres værksteder, så
der blev en større ejerskabsfølelse. De blev fordelt
på værkstederne/erhvervene ud fra ønsker og timetal,
så alle havde lige mange lærer/pædagogtimer
til rådighed.
citat
”Jeg søger hermed job som bager. Jeg elsker
at bage og bager med kærlighed”
Pige, 5. klasse
”Jeg søger hermed job i banken, fordi man
bruger matematik, og jeg er god og har lyst”
Dreng, 6. klasse
”Jeg søger hermed job som dommer, fordi
jeg er retfærdig og god til at tage beslutninger”
Dreng, 8. klasse
”Jeg søger hermed job i skønhedssalonen.
Jeg vil gerne lære noget nyt og er god til
at ordne hår”
Pige, 4. klasse
Jobansøgning
Alle eleverne skulle skrive en ansøgning med 6
ønskejob og en begrundelse for valg af erhverv.
Se kopiarket: Jobansøgning. Eleverne i 0. klasse
blev interviewet af pædagogerne, som skrev deres
ansøgning, mens alle andre elever udfyldte ansøgningen
selv. Nogle værksteder/erhverv var mere
populære end andre. De lærere, der stod for de ikke
så populære værksteder/erhverv, var på charmeoffensiv
i klasserne, for at få eleverne til at vælge om.
Byrådet fordelte eleverne på værkstederne/erhvervene
ud fra deres ønsker.
Forberedelsesdag
Tirsdagen inden fokusugen mødtes værkstederne/
erhvervene i 4 lektioner. Her kunne man planlægge
ugen og lære hinanden at kende. For at sikre den
demokratiske proces, var det vigtigt at lærerne og
pædagogerne var tilbageholdende med egne ideer
og lod eleverne komme med deres forslag og ideer.
Indholdet på dagen var bl.a.:
Hvordan skal vores værksted se ud?
Organisering – lærerne og pædagogerne lavede deres
arbejdsplan
Materialer – hvilke materialer skal vi bruge, og
hvem køber det ind
Hvad skal vi lave?
Hvad skal det koste?
Skal vi have uniform?
Er der nogen, der kan have noget med hjemmefra?
Hvilke lokaler ønsker vi at være i?
Flere af værkstederne/erhvervene startede på at
producere skilte. Derudover gik bankfolkene i gang
med at designe pengesedlerne.
27
28
Fokusugen
Mandag var første dag, og her var der gang i den
fra morgenstunden. I banken skulle pengesedlerne
trykkes, på avisen skulle pressekortene laves og de
første historier i hus, politiet var på besøg hos Bellahøj
Politi for at få et par tips, de sælgende værksteder
skulle have produceret noget, så salget kunne
starte tirsdag morgen, og restauranten skulle have
de første retter klar til frokosttid.
Derudover blev værkstederne/butikkerne indrettet,
så de så så autentiske ud som muligt - noget eleverne
gik meget op i.
citat
Tirsdag til torsdag, fungerede byen, som den skulle.
Butikkerne var åbne, forlystelserne i gang, og banken
havde travlt.
De elever, der skulle skifte job, skulle forbi arbejdsformidlingen
på biblioteket. Her var den ene væg
inddraget til jobbank. De værksteder/erhverv, der
manglede arbejdskraft, kunne slå deres job op her.
Alle arbejdssøgende elever skulle skrive en ansøgning
på computer. Ca. 10 % af eleverne skiftede
job. De fleste, fordi de blev fyret. Fyringsgrunden
kunne være, at de kom for sent til deres vagt, ikke
lavede noget eller lignende.
citat
”Jeg arbejdede i politiet. Vi besøgte Bellahøj
Politistation. Det var meget spændende at se
alle de ting, de viste os”
Pige, 6. klasse
”Første dag da jeg tog hen til mit arbejde,
var jeg rigtig glad for det. Anden dag var jeg
også glad, og den tredje dag var jeg også
glad. Men den fjerde dag havde jeg ikke meget
lyst til at arbejde, jeg var meget træt, og
jeg orkede ikke noget. Det var den dag, jeg
blev fyret, fordi en kunde ikke var tilfreds
med hans massage, men lidt senere på dagen
blev jeg ansat igen”
Pige, 5. klasse
Penge, løn og skat
Pengene betød meget i Lundsite. Værkstederne
skulle tjene penge ved at producere og sælge. Det
kostede således penge at komme i biografen, på diskotek
og lignende. Politiet tjente ikke penge ind,
da de var en offentlig instans, og deres løn blev betalt
via skatter fra de sælgende erhverv. Banken fik
penge via renter.
De penge, værkstedet/erhvervet fik hjem, skulle
bruges til følgende: skat, moms, rente, husleje og
løn. De blev afleveret i banken.
Alle elever og voksne startede med at få en bankbog
om mandagen. Her kunne lønnen sættes ind. Sidst
på dagen blev der talt op, hvor meget man havde
arbejdet, og lønnen blev sat ind på bankbogen. Fra
tirsdag kunne man hæve penge i banken og bruge
pengene ude i byen. Da en del elever i forvejen betaler
for mad, fik de ekstra para sat ind på kontoen,
som skulle bruges i restauranten.
Det med penge er jo altid interessant, og i alle samfund
er der folk, der har svært ved at lade andres
ting være. Det er jo lidt sjovt at lege røver og politi.
”Men man skulle også knokle for at tjene
gode penge”
Pige, 6. klasse
På arbejde
citat
Et af formålene med ugen var at vise eleverne, hvad
det vil sige at gå på arbejde. Man skal passe sine
ting, man er afhængig af hinanden, og man får kun
løn, hvis man laver noget. I evalueringerne kan man
se, at det at arbejde kan være hårdt. Men det er samtidigt
sjovt.
citat
”Det var meget sjovt og stressende, fordi vi
fik mange kunder, og de bestilte alle sammen
på samme tid. Nogle gange var der virkelig
mange mennesker i baren”
Pige, 6. klasse
”Alle kunder i restauranten var vildt begejstrede
– både for mad og betjening. De ansatte
elever var dybt overraskede over hvor
hårdt arbejde det egentligt var, og hvor ondt
de havde i benene, når de havde fri”
Lærer
Åbent hus
Torsdag aften blev byen åbnet for forældre, søskende
og venner. Alle værksteder var klar til at få
besøg. Det var blevet besluttet at para ikke længere
var gældende mønt ved aftenarrangementet og de
besøgende skulle betale med kroner. Alle varer kostede
mellem 3 og 10 kroner. Der var en god stemning,
og eleverne var meget stolte af at vise deres
by frem med alt det, de selv havde været med til at
skabe.
Der var stort fremmøde - ca. 80 % af elevernes forældre
var der. Denne erfaring viser måske, at forældre
godt vil deltage i aftenarrangementer i forbindelse
med, at deres egne børn er aktive aktører.
Oprydning og evaluering
Fredag blev byen lukket ned. Værkstederne ryddede
op og sørgede for, at skolen var klar til en normal
uge ugen efter.
Derudover blev der evalueret, både mundtligt og
skriftligt.
Generelt synes eleverne, at det var en fantastisk
uge, som de gerne ser gentaget.
Eftertanker
Det er et stort arbejde at stable en sådan uge på benene.
Det kræver et stort engagement fra lærernes
og pædagogernes side. 10 timer til planlægning er
for lidt, da der er mange led i processen.
Nogle lærere var bekymrede for, at forarbejdet i
klasserne omkring skabelsen af byen ville kræve
for meget tid. Oplevelsen blev dog, at det gav nogle
gode snakke i klasserne, som er vigtige i forhold
til at forberede eleverne på at leve og deltage i et
demokratisk samfund.
Forløbet bød på megen læring. Det var et tværfagligt
forløb, og eleverne anvendte en del af den
viden, de har fra mange forskellige fag. Matematikken
blev brugt til økonomi, planlægning og beregning,
dansk til skilte, artikler og evaluering, de
kreative fag blev brugt på alle værksteder, og UEA
gennemsyrede det hele.
29
Klasse: Lærer:
Besvarelsen skal være skriftlig, og alle spørgsmål skal besvares
1. Hvad skal vores by hedde? (Gerne flere forslag)
Byen
2. Hvad skal vores valuta hedde? (Gerne flere forslag)
3. Hvilke forretninger/værksteder skal der være i byen?
4. Hvilke regler og love skal der gælde i byen? Hvad skal der ske, hvis man ikke overholder regler
og love i byen?
5. Skal alle have samme løn? Hvorfor/hvorfor ikke?
6. Skal der være særlige lederstillinger og skal disse have mere i løn?
7. Skal der evt. være bonusordninger for dem, der deltager aktivt og positivt? Hvis ja, hvordan
skal det fungere?
8. Kan man blive fyret? Hvis ja, hvad gør man så? Kan man søge nyt job, og hvordan gør man det?
9. Har I andre ideer eller forslag til ”Byen”?
Jobansøgning
Jeg søger hermed job i:
(Nr. 1 er det du helst vil)
1.
Fordi jeg er god til og har lyst til at:
2.
Fordi jeg er god til og har lyst til at:
3.
Fordi jeg er god til og har lyst til at:
4.
Fordi jeg er god til og har lyst til at:
5.
Fordi jeg er god til og har lyst til at:
Navn:_________________________________ Klasse:_______
Jobansøgning
Du skal skrive ansøgning til det job du ønsker. Nedenunder kan du se hvordan du kan bygge din ansøgning
op.
Til Xxxxxxxx Xxxxxxx
Jeg søger hermed stillingen som ……..
Indledning – hvorfor søger jeg denne stilling?
Hvad kan jeg tilbyde? / Hvad vil jeg gerne arbejde med?
Hvem er jeg? Hvad laver jeg i min fritid? Hvad er jeg god til?
Afslutning – f.eks. jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Dato
Hvem er jeg -
og hvad vil jeg?
35
36
Hvem er jeg – og hvad vil jeg?
Kort fortalt…
5.U på Klostervængets Heldagsskole arbejdede med visualisering og refleksion. Derudover
arbejdede de i grupper med job, de synes lyder spændende. Grupperne besøgte lokale virksomheder
og interviewede dem om deres job.
Tidsforbrug
Forberedelse: 10 timer
Elevtid: 30 lektioner
Formål
Eleverne skulle arbejde med visualisering og refleksion
over hvem, de selv er.
Derudover skulle de have en indsigt i erhverv i lokale
virksomheder. Det var vigtigt, at de selv var
med til at bestemme hvilke erhverv, de ville undersøge,
da det vil skabe en større motivation.
Ydermere skulle eleverne trænes i selv at tage kontakt
til en virksomhed, lære at lave et interview og
fremlægge det for resten af klassen.
Forberedelse
Læreren og klassepædagogen holdt møde, hvor
formål og indhold blev planlagt. De inddragede
skolens UU-vejleder og brugte hende som sparringspartner.
Derudover var der en praktisk forberedelse i form
at bestilling af computere etc.
Forløb
Visualiseringsøvelse
UU-vejlederen startede forløbet med at lave en visualiseringsøvelse
med eleverne.
100 ting blev lagt ud på gulvet, hvor eleverne kunne
stå rundt om. Eleverne måtte ikke være i klassen,
mens der blev gjort klar, og de stod spændt udenfor
og ventede. Har man ikke mulighed for at lave
spænding ved at lukke eleverne ind samlet, kan
man evt. ligge en dug over tingene, som fjernes, når
eleverne er samlet. Se arket: ”Indhold i visualiseringsøvelse”
for inspiration.
Alle eleverne skal se godt på tingene.
UU-vejlederen siger: Vælg en ting der siger noget
om dig selv.
Eleverne må ikke tage tingene op, da der måske er
flere der ønsker at vælge den samme ting.
Når eleverne har valgt, tager man en runde, hvor
alle eleverne fortæller hvilken ting, de har valgt, og
begrunder det.
Derefter tager man lignende runder med:
Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt
i dit liv
Vælg en ting der siger noget om, hvad du drømmer
om
Vælg en ting der siger noget om, hvad du er god til
Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt
for dig i skolen
Vælg en ting der siger noget om et arbejde, du kunne
tænke dig
Alle elever fik en uddannelsesmappe, som skal følge
dem resten af deres skoletid.
De fik udleveret arkene: ”Visualiseringsøvelse” og
blev bedt om at udfylde dem. At skrive det ned,
man lige har sagt, giver en ekstra mulighed for refleksion.
Arkene blev sat ind i mappen ligesom resten
af de papirer, eleverne udfyldte og skrev i løbet
af projektet.
Hvem er hvem?
UU-vejlederen hængte 20 plancher op med billeder
af job rundt omkring i klassen. Listen over de job,
som billederne viste, hængte hun også op. Se kopiarkene.
Kopier dem op i A3 format og klip arkene
med billederne over, så der er et job på hver side.
Eleverne fik udleveret arket: ”Hvem er hvem?”
og gik rundt og skrev jobbene ned. Vidste de ikke,
hvem der var hvem, måtte de gætte.
UU-vejlederen fik sedlerne og konstaterede, at der
var en del fejl. Hun lovede eleverne at komme tilbage
efter et par uger, og så skulle de lave øvelsen
igen. Havde de færre fejl, fik de en slikkepind. Billederne
blev hængende, så eleverne kunne snakke
om dem.
Da UU-vejlederen kom igen, havde eleverne mange
rigtige i forhold til forrige gang.
Virksomhedsbesøg
Klassen blev delt op i grupper af 4. Her skulle de
tale om hvilke erhverv og uddannelser, de selv synes
var spændende og ville have mere at vide om.
Efter gruppen var blevet enige om et erhverv, googlede
de og fandt en virksomhed i København, som
havde det, de ønskede at udforske.
Valget faldt på:
Sportsmaster Designer
Frisør
Restaurant
Apotek
Eleverne ringede selv til virksomhederne og lavede
aftale om et tidspunkt for interview.
Inden de besøgte virksomhederne lavede grupperne
spørgsmål om uddannelse, jobmuligheder, løn, arbejdstider
og glæden ved arbejdet.
”Der skal godt nok meget til for at blive designer”
Elev, 5. klasse
Besøgene gik godt. Alle steder blev eleverne modtaget
pænt, og de interviewede var meget seriøse i
deres tilgang til eleverne. På restauranten var det en
af fædrene i klassen, de besøgte, og han var også
meget imødekommende.
Da eleverne kom hjem, skrev de interviewene ind
på computer.
Det var meningen at der skulle have været en forældreaften,
hvor eleverne skulle fremlægge deres
besøg, men pga. for få tilmeldinger blev det aflyst.
”Eleverne blev meget overrasket over, hvor
meget der skal til for at arbejde i fx Sportsmaster”
Klassepædagog
Eftertanker
citat
Det var en god idé at tage eleverne med i grupper af
4. Det betød, at alle elever blev involveret i processen
og i det at stille spørgsmål.
citat
37
Indhold i visualiseringsøvelse
Armbånd
Babusjka
Bamse el.a.
Bog
Bordtennisbat
Briller
Blomst
Bold
”Cuba-biler”
CD
Due
Dyr, hund, hest el.a.
Dameblad
El-pære
Frugt
Fodboldstøvler
Fjernbetjening
Fotografiapparat
Flag
Garnnøgle + strikkepinde
Globus
Grydeskeer
Hatte
Håndklæde
Kniv/dolk
Konkylie
Kuffert
Kikkert
Kamel
Kjole
Lommeregner
Lygte
Mundharmonika
Målebånd
”Mus”
Mikrofon
Modetøj, katalog el.a.
Mobil
Neger-dukke
Nålepude
Penge
Pas
Plaster
Piller
Plastichandsker + spatel + stetoskop
Pensler
Palæstinatørklæde
Reklame
Skakbræt + skakbrikker
Stearinlys
Sminke
Saks, farver, blyanter
Spillekort
Smykker
Slik
Søstjerne
Træbil + træfugl
Teaterkikkert
Tørklæde
Værktøj
Videofilm
Vækkeur
”Ægtepar” – mand/dame
Vælg en ting
der siger noget
om dig selv
Vælg en ting
der siger noget
om, hvad der er
vigtigt i dit liv
Vælg en ting
der siger noget
om, hvad du
drømmer om
Vælg en ting
der siger noget
om, hvad du
er god til
Vælg en ting der
siger noget om,
hvad der er vigtigt
for dig i skolen
Vælg en ting der
siger noget om
et arbejde, du
kunne tænke dig
Visualiseringsøvelse
På disse sider skal du skrive, hvilken ting du valgte ved hvert spørgsmål, og dernæst skal du skrive, hvorfor
du valgte netop den.
1. Vælg en ting, der siger noget om dig selv
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
2. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt i dit liv
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
3. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du drømmer om
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
4. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du er god til
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
5. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt for dig i skolen
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
6. Vælg en ting, der siger noget om et arbejde, du kunne tænke dig
Hvilken ting valgte du?
Hvorfor valgte du netop den?
VVS-BLIKKENSLAGER
ELEKTRIKER
KOK
BRANDMAND
LÆRER
MALER
JORD OG BETON ARBEJDER
BAGER
LÆGE
TØMRER
SKORSTENSFEJER
SKRÆDDER
RENOVATIONSARBEJDER
FISKER
GARTNER
FRISØR
MURER
LANDMAND
BIBLIOTEKAR
OPTIKER
Hvem er hvem?
Gæt navnet på et job – sæt det rigtige navn ud for det rigtige nummer!
1 11
2 12
3 13
4 14
5 15
6 16
7 17
8 18
9 19
10 20
Virksomheds-
besøg
72
Virksomhedsbesøg
Det, at være på virksomhedsbesøg, kan være meget
lærerigt for eleverne. Det er dog vigtigt at forberede
sig godt inden.
Aftale med virksomhed
Det er vigtigt at finde en god virksomhed at besøge.
Her kan man tage udgangspunkt i følgende:
Virksomheden har et produkt/en ydelse, eleverne
kan forholde sig til
Virksomheden er placeret i nærområdet, så eleverne
kender den af navn
Virksomheden producerer noget, der har relation til
et emne eleverne arbejder med i skolen
En af forældrene arbejder i virksomheden, så de
evt. kan vise rundt
Når man aftaler besøget med virksomheden, er det
vigtigt at få klarhed om følgende:
Hvad er formålet med besøget
Hvor mange elever og voksne kommer
Er der noget særligt, I ønsker (fx at eleverne har
forberedt spørgsmål, de skal have mulighed for at
stille, at I vil gerne høre om de forskellige jobfunktioner
etc)
Er der noget særligt, de ønsker, I skal gøre
Hvis I ønsker at tage billeder, så spørg om det er
okay
Er aftalen lavet god tid i forvejen, kan det være en
god idé at ringe eller maile til kontaktpersonen et
par dage i forvejen og minde dem om, at I kommer,
og at I ser frem til besøget.
Forberedelse
Det er vigtigt at forberede besøget godt.
Som lærer kan du se på virksomhedens hjemmeside.
Er eleverne gamle nok, kan de evt. også besøge
hjemmesiden. Ellers kan du som lærer, fortælle eleverne
om virksomheden.
Kom også ind på produktet. Er det en fysisk ting,
eller er det en ydelse? Ved de, hvad det er? Hvor
kender de produktet fra?
Udarbejdelse af spørgsmål
Det er vigtigt at forberede nogle spørgsmål inden
besøget. Dette kan gøres på mange måder, men her
er en idé til, hvordan så mange som muligt, får ejerskab
til det at stille spørgsmål.
Sæt eleverne i grupper på max fire
Hver elev får udleveret et stykke papir eller et hæfte
til det videre arbejde
Lad dem skrive så mange spørgsmål ned som muligt
ud fra de oplysninger, du har givet dem om
virksomheden: Hvad vil de gerne vide?
Skriv et spørgsmål fra gruppe 1 på tavlen, et fra
gruppe 2 osv.
Når tavlen er fyldt, opdeles spørgsmålene efter
emne (f.eks. om de ansatte, om produktionen, om
råvarer, om arbejdsmiljø, osv.)
Hver gruppe får ansvaret for at stille spørgsmål til
virksomheden indenfor hvert område (Gruppe 1
stiller spørgsmålene om de ansatte, gruppe 2 stiller
spørgsmål om arbejdsmiljø etc.)
Hver elev i gruppen skriver gruppens spørgsmål
ned
Besøgsadfærd ved
virksomhedsbesøg
Det er vigtigt at tage en snak med eleverne inden,
om hvordan man opfører sig, når man besøger en
arbejdsplads. Kom bl.a. ind på følgende:
Kom pænt og roligt ind i virksomheden
Præsenter jer selv
Når I stiller spørgsmål, afvent svar
Kig på den person, I stiller spørgsmålet til
Lad være med at blande dig i et spørgsmål en anden
stiller – ti stille!!
Husk at takke virksomheden for, at I måtte komme
Besøget
Et virksomhedsbesøg kan være meget forskelligt,
alt efter størrelse, produkt, rundviser og klassens
størrelse og engagement.
Det er vigtigt at minde eleverne om god opførsel
og deres opgaver, lige inden man træder ind i virksomheden.
Sørg for, at alle har deres papirer og blyanter med,
og når der er mulighed for spørgsmål, så bed eleverne
om at gøre klar.
Det kan være en god idé at forklare rundviseren
elevernes opgave med at stille spørgsmål inden, så
han/hun er forberedt.
Husk altid at spørge om lov, inden I tager billeder.
Efter besøget
Det er vigtigt at skabe mulighed for at eleverne kan
reflektere over besøget, når I kommer hjem.
Dette kan selvfølgelig gøres på mange måder. Her
er et forslag:
Gennemgå de spørgsmål eleverne havde og svaret
på dem. På den måde bliver indholdet repeteret,
men det giver også mulighed for at sikre, at eleverne
har forstået svarene.
Hvis I mødte flere jobfunktioner på jeres besøg, så
del eleverne op i passende grupper, og giv dem en
jobfunktion hver. Lad eleverne beskrive, hvad jobbet
gik ud på, hvilke funktioner havde personen,
hvilket produkt producerede han/hun, var der særlige
ting, man skulle kunne etc. Lad dem evt. tegne
personen på et papir i fuld personstørrelse, og lad
dem skrive tingene inden i figuren. Hvis I har taget
billeder, kan I illustrere med dem.
Alternativt kan eleverne skrive små historier om en
typisk arbejdsdag.
Har I kun set få jobfunktioner, kan der godt være
flere grupper, der arbejder med samme job.
Eleverne fremlægger deres job for resten af klassen.
73
Besøg i lokal-
området
76
Besøg i lokalområdet
Kort fortalt:
2.c på Tingbjerg Heldagsskole, har i grupper besøgt en politistation, en brandstation og et
bibliotek. Her har de interviewet medarbejdere og bagefter fremlagt deres oplevelser i klassen.
Tidsforbrug
Forberedelse: 3 timer
Elevtid: En halv dag pr. besøg + 3 lektioner til fremlæggelser
Formål
Formålet med denne aktivitet har været at introducere
eleverne til job, som de møder i deres hverdag
og som findes i lokalområdet.
Derudover blev det valgt, at klassen blev delt op
i grupper, hvor klasselæreren tog med en gruppe
ad gangen, mens resten var hjemme på skolen og
havde undervisning med klassepædagogen. Ideen i
ikke at tage alle med var, at der på den måde blev
mere plads til den enkelte elev, at det var nemmere
at se steder på de forskellige arbejdspladser, som
det ikke er muligt, hvis man kommer med en hel
klasse, og eleverne skal lære at videreformidle deres
oplevelser til klassekammeraterne.
Forberedelse
Det var læreren, der udvalgte de elever, der skulle
af sted på de forskellige ture. Eleverne reagerede
fint på, at alle ikke skulle af sted sammen, og der
var ingen sure miner over ikke at være udvalgt til
de enkelte ture.
Læreren kontaktede de steder, der skulle besøges
og spurgte, om de ville modtage en gruppe elever.
De aftalte, hvad det var, de var interesserede i, nemlig
at se og høre om de arbejdsfunktioner, der er
knyttet til stedet.
Den gruppe, der skulle af sted, talte inden, om hvor
de skulle hen, og hvilke spørgsmål man kunne
stille. Eleverne fik udleveret et ark med spørgsmål,
som de kunne stille.
Selve besøgene
Politistation
En gruppe elever og klasselæreren besøgte den
lokale politistation. Her viste skolens SSP-betjent
rundt.
Eleverne så hele stationen og fik et indblik i forskellige
typer af job indenfor politiet. Eleverne så og
hørte fx om hele processen, fra politiet modtager et
opkald. Hvor bliver opkaldet besvaret fra? Hvordan
får politistationen fat i betjentene på gaden? Hvad
sker der bagefter? etc. Derudover kom de ind på
vagter og skifteholdsarbejde.
Eleverne fik set forskellige typer politibiler og så
cellerne.
Brandstation
En gruppe elever og klasselæreren besøgte den lokale
brandstation. Her viste nogle reddere rundt.
Eleverne så hele brandstationen. De fik et indblik i,
hvad der sker, når nogen ringer efter hjælp.
Derudover talte de om vagter, hvad de lavede, når
der ikke var brand, eller hvis nogen skulle bruge en
ambulance. De så køkkenet, soverummene og fitnessrummet.
Eleverne så de forskellige brandbiler og ambulancer.
De hørte om, de klare aftaler om arbejdsfordeling,
når der er udrykning, og hvordan alt skal være
klart, så de kan komme hurtigt af sted.
Børnene fik lov at sprøjte med vand og sidde inde
i brandbilen.
Bibliotek
En gruppe elever besøgte det lokale bibliotek. Klasselæreren
fulgte eleverne derhen, men eleverne var
alene med en bibliotekar under besøget.
De hjalp med de opgaver en bibliotekar har. Hvordan
søger man bøger? Hvordan fungerer opsætningen
af bøger på hylderne? Hvordan registrerer man
udlån? Hvad sker der, hvis man afleverer for sent?
etc. Derudover skulle der en klasse ned i bibliotekets
eventyrkælder. Eleverne hjalp med at gøre klar
til det ved at finde udklædnings tøj o.lign. frem. De
fik også lov til at se de store børn øve teater og prøvede
selv noget af tøjet.
Efterbehandling
Hjemme på skolen, skulle grupperne fortælle deres
klassekammerater om deres oplevelser. Ved at skulle
fremlægge for elever, der ikke selv havde haft
oplevelsen, var det muligt at skabe en ekstra dimension
af refleksion. Eleverne fik trænet i at videreformidle
informationer, og ved at de andre elever
i klassen stillede spørgsmål, kom de ind på mange
dele af deres besøg.
Eleverne havde alle lært noget nyt om de erhverv,
de havde set, hvilket kom frem under deres fremlæggelser.
Fx kom der mange nye informationer
frem om det lokale bibliotek, selvom det var et sted,
som eleverne bruger i hverdagen.
Eftertanker
Det fungerede godt at tage eleverne med i grupper.
Det skærpede koncentrationen, at eleverne var repræsentanter
for klassen, der senere havde ansvaret
for at fortælle de andre, om det de havde lært. Samtidig
var det godt at opleve eleverne i en mindre
gruppe frem for hele klassen. Det gav mulighed for
at alle elever kom til orde, men også at de fik en
fælles oplevelse, som de senere kunne dele med de
andre.
Der var meget læring omkring erhverv i dette projekt.
Det er en god idé at fokusere på en virksomhed
eller et erhverv.
Man kunne også bruge samme fremgangsmåde ved
fx at besøge forældrenes arbejdspladser.
For at kunne tage af sted i grupper, kræver det, at der
er en voksen til de øvrige elever hjemme på skolen.
Har man ikke en klassepædagog, som denne klasse,
kræver det selvfølgelig, at der er en anden lærer, der
tager sig af klassen. Klasselæreren vurderer, at det
kan være en god investering, da det læringsmæssigt
er en god aktivitet.
77
Hvad er dit navn?
Hvad er din stilling i politiet?
Ansættelse i politiet
Hvilken skoleuddannelse kræves for at blive optaget på politiskolen?
Hvor mange år varer uddannelsen?
Hvad kan jeg så arbejde med i politiet?
1.
2.
3.
4.
5.
Evt. andre områder?
Hvad er lønnen under uddannelsen?
Hvad er lønnen for en uddannet politibetjent?
Hvordan er arbejdstiderne?
Kan man videreuddanne sig inden for politiet?
Hvordan?
Hvor længe har du arbejdet i politiet?
Hvad synes du der er bedst ved dit arbejde?
POLITIET
Er der noget ved dit arbejde du ikke kan lide?
Hvad er dit navn?
Hvad er din stilling?
Ansættelse i brandvæsenet
Hvilken skoleuddannelse kræver dit arbejde?
Hvor mange år varer uddannelses?
Hvad består arbejdet af?
Hvad er lønnen under uddannelse?
Hvad er lønnen for en uddannet?
Kan man videreuddanne sig?
Hvordan?
Er der noget ved dit arbejde, du ikke kan lide?
Hvad synes du, der er bedst ved dit arbejde?
Hvor længe har du arbejdet?
Hvad er dit navn?
Hvad er din stilling?
Ansættelse ved biblioteket
Hvilken skoleuddannelse kræver dit arbejde?
Hvor mange år varer uddannelses?
Hvad består arbejdet af?
Hvad er lønnen under uddannelse?
Hvad er lønnen for en uddannet?
Kan man videreuddanne sig?
Hvordan?
Er der noget ved dit arbejde, du ikke kan lide?
Hvad synes du, der er bedst ved dit arbejde?
Hvor længe har du arbejdet?
Skovskolen
484
Skovskolen
Kort fortalt…
2.c fra Tingbjerg Heldagsskole var på besøg på Skovskolen.
Her lavede de aktiviteter med en naturvejleder og hørte om job i skoven. De hørte også
om, det at være kulsvier (et historisk job) og prøvede selv at lave kul.
Tidsforbrug
Forberedelse: 2 timer
Elevtid: 10 timer
Formål
Ideen med at besøge Skovskolen, var at tale om job,
som foregår udendørs, men også at se og høre om
job, som man i Tingbjerg ikke ser i hverdagen.
Forberedelse
Besøget blev aftalt med Skovskolen, og det var en
naturvejleder, der skulle tage imod klassen. Det
blev aftalt, at klassen skulle have aktiviteter, der fokuserede
på det at røre og gøre. Derudover ville de
gerne have fokus på job i naturen.
Desuden blev der bestilt en bus.
Forberedelsen i klassen bestod i en snak om følgende:
Hvad kan man arbejde med i naturen? (Skovhugger,
Vej og Park,…)
Kender vi nogen, der arbejder udendørs? (Gårdmænd,
gartner…)
Hvem passer dyrene i naturen?
Hvor skal vi hen? (Finde det på kortet, så eleverne
havde et begreb om, hvor bussen kørte hen)
Selve besøget
Da dagen kom for turen, silede det ned hele dagen.
Men på trods af forkert påklædning, manglende
gummistøvler og lignende, blev det en god oplevelse
for eleverne.
Naturvejlederen tog imod ved bussen. De gik gennem
skoven og talte undervejs om, hvad de så.
Derefter lavede klassen en del aktiviteter, så som
naturfløjte, pandekager over bål og mærke på træer
med bind for øjnene. De hørte om, hvad en kulsvier
laver og prøvede selv at lave kul. De hørte også om
hvilke uddannelser, man kan tage på Skovskolen.
De sad i Skovskolens tipi og spiste frokost.
”Fedt sted at tage hen med børnene”
Efterbehandling
Lærer
Da klassen kom hjem talte de om:
Hvad har vi oplevet?
Hvad var sjovt?
Derudover blev turen fulgt op med et emne i kristendom
om, hvad man bruger naturen til. Den opnåede
viden kan også bruges i natur/teknik.
citat
Eftertanker
Man kunne godt have forberedt besøget ved at låne
bøger på biblioteket om skoven og naturen.
En anden mulighed er at bede eleverne om at lede
efter job, der foregår udendørs på www.vaksijobland.dk.
Dette kræver dog, at man har et abonnement.
Det er en god idé, at der er indlagt en del aktiviteter
ved besøg. Det at eleverne kan røre og gøre noget,
skærper deres interesse, og sikrer at flere elever er
med på. hvad der sker.
De typer af job, som eleverne oplevede på denne
tur, ligger meget langt væk fra deres dagligdag. De
har ikke forældre eller andre familiemedlemmer,
der har den type job, og det var derfor med til at
åbne øjnene for andre muligheder erhvervsmæssigt
end det, de kender til.
Man skal ikke underkende det at blive hentet i bus
på skolen. Eleverne var meget spændte og hyggede
sig meget. Derudover er det selvfølgelig også rart
som lærer.
Besøget kostede 3600 kroner og dertil kommer
transport. Det var dog en god tur, hvor eleverne fik
en god oplevelse og indblik i job, som er svære at
introducere i nærmiljøet. Dog vil det ikke være realistisk
at gennemføre på et almindeligt skolebudget
uden tilskud udefra.
85
Bonbonland
88
Bonbonland
Kort fortalt…
4. og 5. klasse på Hillerødgades Skole, arbejdede med job i forlystelsesparker. Bagefter
besøgte de Bonbonland og talte med en af medarbejderne om det at arbejde der.
Tidsforbrug
Forberedelse: 2 timer
Elevtid: 6 lektioner + besøget
Formål
Formålet med aktiviteten var at bevidstgøre eleverne
om, at der er mange forskellige erhverv, der
arbejder med at få en forlystelsespark til at fungere.
Forberedelse
Lærerne aftalte, at hver klasse ville forberede
spørgsmål til Bonbon land.
Der blev aftalt et oplæg inklusiv mulighed for at
stille spørgsmål. Derudover skulle der bestilles bus.
Forløb
Inden besøget
Læreren startede med at tale med klassen om, hvem
der arbejder i en forlystelsespark, som f.eks. Tivoli.
Klassen blev gjort opmærksom på, at der er lige fra
rengøringsassistenter til chefer ansat. Man kan gå
meget i detaljer f.eks., Hvem arbejder i restauranten?
Der er både tjener, kok, køkkenassistenter, opvasker,
leder etc. Skal der være nogen, der reparerer
de ting, der går i stykker? Hvem er det? Er det en
uddannelse? Hvem tæller de penge der bliver tjent,
og hvem sørger for at udbetale løn? Hvem arbejder
på kontoret…
Hvordan får man folk til at komme og besøge stedet?
Hvem laver reklamerne?
Der er nok at tale om.
Der laves en liste over de mennesker, der arbejder i
en forlystelsespark. Der skrives ned om, det kræver
en uddannelse eller ej at bestride jobbet. (F.eks. kok
gør og opvasker gør ikke)
Eleverne laver en tegning over deres drømme forlystelsespark.
De skal huske at gøre plads til alle de
faggrupper, de har skrevet ned. Arbejderne indteg-
nes på tegningen og titel påskrives. Den farves og
gøres flot.
Inden besøget blev der forberedt spørgsmål til en af
lederne i Bonbonland. Her brugte klasserne fremgangsmåden
fra det tidligere afsnit om virksomhedsbesøg.
Selve besøget
Eleverne glædede sig selvfølgelig meget til besøget
i Bonbonland. En del af dem havde aldrig været der
før og kendte kun til det via reklamer i fjernsynet.
Til gengæld blev frasen: Det er skide skægt i Bonbonland,
flittigt brugt, både før, under og efter turen.
Pga. vejret var klasserne nødt til at være i Fantasyworld,
da lederen fra Bonbonland skulle fortælle
om job i forlystelsesparken. Det gav en del uro omkring
dem. Men eleverne var meget velforberedte
og gik meget op i at få svar på alle spørgsmål.
Da alle svar var i hus, fik eleverne lov til at hygge
sig og prøve alt det, de ville, inden turen igen gik
til Nørrebro.
Eftertanker
Er man ikke vant til at fortælle om sit job o.lign. til
en skoleklasse, kan det være svært at forberede sig
og ramme niveauet. Derfor er erfaringen fra denne
oplevelse, at det kan være smart måske at sende elevernes
spørgsmål inden besøget.
Det har været meget lærerigt for eleverne, at opleve
hvor mange job, der er repræsenteret i en forlystelsespark.
Det har også været spændende at få historien
omkring udvikling af en virksomhed. Bonbonland
startede med en bolsjefabrik, der lavede en lille
karrusel til nu at være en kæmpe forlystelsespark
med 60 forlystelser.
Samme fremgangsmåde, kunne også bruges i forbindelse
med andre typer virksomheder. Dette kunne
være et stormagasin, IKEA eller lignende.
Det er skide skægt i Bonbonland!
89
Forumteater
292
Forumteater
Hvad er forumteater?
Interaktivt teater, hvor tilskuerne har mulighed for at have indflydelse på handlingen.
Skuespillerne sætter tingene på spidsen for at skabe en debat.
Hvorfor forumteater?
Vi ønskede i projektet at sætte fokus på samarbejdet
mellem skole og hjem. Vi ville gerne have en
anerkendende tilgang til forældreinddragelse. Derfor
valgte vi at bygge videre på et tidligere projekts
(SAFA) gode erfaringer med forumteater, hvor
mange forældre deltog langt mere aktivt end sædvanligt
i debatten med deres holdninger og overvejelser.
Forumteaterformen giver mulighed for at forældre
og skole kan have en debat på lige fod. Ved at se
andre sætte situationer på spidsen skabes en fælles
oplevelse, som kan give refleksion og fælles afsæt
for en debat. Vi mener, en anerkendende tilgang til
forældrene skaber en større basis for samarbejde.
Et samarbejde, der er vigtigt for at skabe så gode
rammer som muligt for børnenes vej mod et godt
voksenliv. Det er vigtigt. at forældre og skole kan
have en dialog om barnets fremtid også i de tilfælde,
hvor skole og hjem ikke er helt enige om synet
på barnet og dennes muligheder.
Ingredienserne i det teateroplæg, vi havde bestilt,
indeholdt dilemmaer, som alle kan nikke genkendende
til. Fordomme, sprogbarrierer, manglende
indsigt i ansvarsfordeling etc. Ved at lade andre
bringe det på banen, bliver det ikke så farligt at debattere.
Og vi oplevede meget livlige diskussioner
på skolerne. Ikke så meget indbyrdes men med de
roller, som skuespillerne spillede. Men det er jo
netop det, der er så givtigt nemlig at skabe en fællesskabsfølelse.
Handlingen
Handlingen vil være forskellig alt efter, hvad det er
forældrene byder ind med. I det følgende fortæller
vi om det forløb, der var på Hillerødgades Skole.
For at sætte tingene i gang er der to unge fra c:ntact,
der beretter om deres rolle og oplevelser i det danske
samfund. Emner som gruppepres, identitet,
dem og os, mediernes generalisering og gensidige
fordomme er nogle af temaerne.
Derefter introduceres forumteaterformen, og selve
teateret går i gang.
En skoleleder sidder og taler med sin kone i telefonen.
Han mangler lige dette møde med en far til en
af skolens ballademagere, og så skal han nok købe
vin med hjem. Det banker på døren, og han vælger
at tale færdig, inden han åbner døren for Hassan,
som er far til Ahmed.
Fuld af fordomme starter han mødet. Han gør et
stort nummer ud af at give hånd, for de er jo mænd
ikke, han taler overdrevent langsomt, for at Hassan
skal kunne forstå ham, han taler ned til ham og er
meget belærende.
Hassan går meget hurtigt i forsvarsposition og forsvarer
sin søn. Der opstår sproglige misforståelser
i forbindelse med ironiske kommentarer og dansk
billedsprog. Hassan mener ikke, han har tid til at
komme på skolen til møde hele tiden. Ahmed opfører
sig ordentlig derhjemme, og det er vel lærernes
ansvar, at han opfører sig pænt, når han er i skole.
Samtalen ender med, at Hassan går i vrede og truer
med at tage sine 4 børn ud af skolen.
Derefter åbnes debatten og forældrene kan komme
med kommentarer til det, de har oplevet.
I starten var det skolelederen, forældrene havde
fokus på. Han var respektløs, provokerende, nedladende
og fuld af fordomme, hvilket er et dårligt
udgangspunkt, hvis man skal have et ligeværdigt
samarbejde omkring børnene.
Forældrene mente også, at der var misforståelser fra
begges side, og at faderen havde taget en holdning
om, at det er skolen, der bør opdrage og have styr
på børnene, med fra hans hjemland.
Konklusionen bliver, at skolelederen bør opfordre
til dialog og være mere anerkendende.
Teatret spilles igen med skolelederens ændrede
rolle.
Men det er ikke nok. Forældrene foreslår, at der
måske skal en tolk med, da det kan være faderen
ikke helt forstår, hvad der bliver sagt,og der er for
mange misforståelser. Dette spilles, og faderen reagerer
voldsomt, for han synes, det er nedladende
med en tolk.
Herefter har forældrene mulighed for at lære Hassan
(faderen) bedre at kende. De kan stille spørgsmål
til ham.
Dette afstedkom en blanding af spørgsmål og kommentarer:
Hvorfor tror du din søn laver ballade i skolen og
ikke derhjemme?
Det er dit ansvar!
Hvorfor tror du, det er skolen, der har ansvaret for
din søns opførsel?
Hvordan kan skolen hjælpe din søn?
Har du gået i skole i dit hjemland? – Der er forskel!
Du bør arbejde mindre, så du kan være mere sammen
med din søn!
Du er forkert på den, måske skulle du få hjælp af en
socialrådgiver.
Er din søn glad for at gå i skole?
Til sidst bliver rådet til Hassan, at han skal være
stille og rolig. Derudover skal han lytte til skolelederen
og bede ham gentage, hvis han ikke er sikker
på, han forstår, hvad der bliver sagt.
Teatret spilles igen med ændringerne, og forældrene
er mere tilfredse, men de mener dog stadigvæk,
at der er for meget fokus på religion i stedet for på
problemet.
En mor opfordres til at skifte plads med Hassan, så
hun kan spille ham og vise, hvordan hun mener, han
skal reagere. Det gør hun og hendes opfordring til
skolelederen er, at de skal hjælpe hinanden med at
løse problemet.
Forældrene synes ikke, skolelederen er præcis nok.
Hvad betyder det fx, når han siger, at det er sidste
chance? De opfordrer ham til at være mere klar.
Derefter springer vi 3 uger frem i tiden. Der er et
nyt møde mellem skolelederen og Hassan, hvor de
taler om, hvordan det går.
Skolelederen synes, der er sket en forbedring, men
er lidt vævende i sin måde, at fortælle Hassan det
på. Det er også forældrenes dom. De mener, han
skal være mere tydelig overfor Hassan for at sikre,
at hans budskab kommer igennem. Derudover mener
de, at Hassan skal til at tage sig mere af sin søn
og spørge til, hvordan det går i skolen. Og så skal de
samarbejde noget mere. Børnene er uskyldige, det
er de voksne, der ikke kan finde ud af det. Det kræver,
at de arbejder sammen og gør en fælles indsats
for at rette op på den dårlige opførsel.
Forældrene bliver spurgt om, hvad de synes, der
skal til for at have den perfekte samtale, og de har
følgende kommentarer:
Man skal starte med det gode og så gå over til at
tale om problemet. Når man skal tale med skolen,
er man oftest nervøs
Jeg synes, ikke han skal rose, hvis drengen ikke opfører
sig ordentligt. Men han skal tale ordentligt. og
have respekt for faderen.
De skal have et andet forhold.
Faderen skal lytte mere og være mere åben.
Faderen skal ikke stole så meget på sin søn
93
494
Der bør lyttes og være respekt – og så handler det
ikke om religion.
Forældredeltagelse
Vi oplevede, at det var svært at få forældrene til at
møde op. Der blev sendt indbydelser med hjem, og
der kom også flere tilmeldinger, end der dukkede op
på selve dagen.
I indbydelserne blev det gjort klart, at det kun var
for forældrene. og at deres børn skulle blive hjemme.
Der blev dog tilbudt pasning, hvis de ikke kunne
finde andre til at gøre dette.
Hvad kan man gøre
fremover?
Vi har tænkt og snakket en del om, hvad man kan
gøre for at tiltrække flere forældre. Vi har ikke noget
entydigt svar, men et par bud.
Måske skal man ikke kalde det forumteater, men
bare invitere til en aften med fokus på forældresamarbejde.
Vi har en fornemmelse af, at nogle forældre
ikke ved, hvad det er, og derfor vælger ikke at
komme. Dog var der forældre på en af skolerne, der
havde oplevet forumteaterformen på deres arbejdsplads
og havde gode erfaringer med det. Så i det
tilfælde gjorde det det til et trækplaster.
I forbindelse med et af projektets andre forældrearrangementer
oplevede vi en meget stor tilslutning.
Vi tænker, at dette kan have at gøre med, at børnene
var med og havde en aktiv rolle ved arrangementet.
I forbindelse med forumteateret, kunne man have
sagt, at børnene skulle med. De kunne under selve
teateret have lavet noget andet, så de ikke forstyrrede
forældrene. De kunne fx have lavet mad sammen
med et par lærere for så efterfølgende, at servere det
for deres forældre.
Vi har også tænkt på, at man måske kunne kontakte
forældrene dagen før arrangementet for at minde
dem om, at de har tilmeldt sig, og at man glæder sig
til at se dem. Til et af arrangementerne var der nogle
af forældrene, der gav udtryk for deres ærgrelse
over, at der ikke var mødt flere op. De foreslog selv,
at man kunne finde et par repræsentanter blandt forældrene,
der havde til opgave at kontakte de andre
forældre og opfordre dem til at deltage, når der var
arrangementer.
Det er dyrt at have forumteater på skolen. Projektets
skoler ville ikke have råd til dette i deres almindelige
budget.
Vi mener dog, at det er meget givtigt med et sådan
arrangement og kan kun opfordre til, at man fx søger
penge i lokale fonde og puljer, og derigennem
får råd til det.
Dilemma-
og dialogspil
898
Dilemma- og dialogspil
Kort fortalt til instruktøren …
For at sætte gang i debat og dialog mellem forældrene har Klostervænget Heldagsskole
tilpasset et dilemma- og dialogspil til brug på forældremøder.
Ved at give plads til dialog mellem forældrene, skabes der en refleksion.
Arket, der fortæller om forløbet, er kun til dig. Det er ikke en god idé, at den der skal
styre processen, er med i en gruppe, da det er vigtigt, at der er en der har overblikket og
kan holde øje med tiden.
For at sikre at forældrene får mulighed for at sætte
ord på deres forventninger til skolen, kan det være
en god idé, at give mulighed for dette på en mere
systematisk måde.
I forbindelse med at skabe en god skolegang skal
der være et godt samarbejde mellem skolen og
hjemmet.
For at skabe et godt samarbejde, kan det være et
godt udgangspunkt, at få sat ord på de forventninger,
man har til hinanden.
I dette tilfælde har vi valgt at se på, hvad forældrene
ønsker deres børn skal have ud af at gå i skole. Da
vi i dette projekt har haft fokus på elevernes viden
om erhverv og uddannelse, valgte vi, at dialogen
skulle handle om, hvad forældrene ønsker deres
børn skal kunne, når de går ud af 9. klasse.
Dialogen foregår mellem forældrene i grupper. Det
er ikke meningen, at der bagefter skal være en fælles
snak om det, men ved at forældrene får snakket
om det, giver det en refleksion, som de senere
kan anvende til møder på skolen. Samtidig kan de
tænke over, at der er noget, der er deres ansvar, noget
skolen står for, og noget man er nødt til at tage
fælles ansvar for, for at det skal blive godt.
Forberedelse
Inden forældremødet skal kopiarkene kopieres og
klippes ud.
Der skal bruges et sæt med de 20 udsagn til hver
person.
Derudover skal alle have arket, hvor der står ”Hvad
skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af 9.
klasse?”
Arkene med udsagnene: Forældrenes ansvar, skolens
ansvar og fælles ansvar, skal kopieres, så der er
et sæt pr. 4 deltagere.
Arket, der fortæller om forløbet, er kun til dig. Det
er ikke en god idé, at den, der skal styre processen,
er med i en gruppe, da det er vigtigt, at der er en, der
har overblikket og kan holde øje med tiden.
Dilemma- og dialogspil
”Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af skolen i 9. klasse?
Første omgang; individuelt.
Hver deltager får udleveret et sæt kort med 20 udsagn.
Hver enkelt vælger 5 kort, som den enkelte synes, er de vigtigste.
Anden omgang; to arbejder sammen.
De to har hver fem kort, tilsammen har de ti kort. De skal nu på skift vælge et af deres kort, lægge det på
bordet og begrunde, hvorfor netop det kort er valgt ud.
Når alle ti kort er lagt frem med begrundelse, skal de to blive enige om, hvilke fem kort de sammen skal
prioritere højest.
Tredje omgang; fire arbejder sammen; to tomandsgrupper går sammen.
De fire deltagere har tilsammen ti kort.
Samme procedure som ved anden omgang. Deltagerne skiftes til at fremlægge et kort med begrundelse for
valget.
Når alle kort er lagt frem, skal gruppen enes om hvilke 5 kort, der skal prioriteres højest.
Fjerde omgang.
Firemandsgrupperne skal nu skiftes til at tage et af de fem kort og vælge en placering på et af ansvarsfelterne.
Valg af felt skal begrundes.
Gruppen diskuterer valg af ansvarsfelt, indtil alle er enige.
Med udgangspunkt i antal deltagere og tid kan man vælge at tage en ekstra omgang og/eller sætte antal kort,
der vælges ned fx 3.
Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af
skolen i 9. klasse?
Forældrenes ansvar
Fælles ansvar
Skolens ansvar
Kunne sige nej til gruppepres
Være parat til at tage en gymnasial
uddannelse
Træffe egne valg
Være parat til at gå i gang med en
uddannelse
Kunne udtrykke egen mening
Kunne tysk eller fransk
Have lært at læse, skrive og regne
Have lært at begå sig på en arbejdsplads
Respektere andre mennesker
Tage ansvar for egne handlinger
Være en ansvarlig medborger
i et demokrati
Have lært at løse konflikter
ved hjælp af ord
Begå sig blandt alle mennesker
Tale pænt
Passe sine pligter hver dag
Være en god kammerat
Kunne møde til tiden
Tale sandhed
Have lært at passe en fritidsaktivitet
Hjælpe til i hjemmet
Hvad skal min søn/datter kunne, når han/hun går ud af skolen i 9. klasse?
What should my son/daughter have learned in school by the ninth grade?
Oglum ğ / Kızım 9. sınıftan çıkınca neler yapabilmeli?
Maxaa laga doonayaa wiilkayga/gabadhayda in uu karo maraka ay uu/ay ka qallinjabiyaan
fasalka 9aad
Forældrenes ansvar
The parents’ responsibility alone?
Anne ve babanın sorumlulukları
Masuuliayadda waalidka
Fælles ansvar
Both the parent’s and the
school’s responsibility?
Ortak sorumluluk
Masuuliyadda guud
Skolens ansvar
The school’s responsibility alone?
Okulun sorumlulugu
Masuuliyadda iskuulka
ğ
Kunne sige nej til gruppepres
The ability to resist peer pressure
Grup baskısına hayır diyebilmeli
In uu iska diidi karo cadaadiska asxaabta
Være parat til at tage en gymnasialuddannelse
To be prepared to complete an education at the gymnasium level
Bir lise eğimi almaya hazır olma
In uu diyaar u yahay waxbarashada dugsiga sare
Træffe egne valg
The ability to make his/her own decisions
Kendi seçimini yapma
In uu goaankiisa gaari karo
Være parat til at gå i gang med en uddannelse
To be prepared for further education
Bir eğitime başlamaya hazır olma
In uu diyaar u yahay in uu qaato waxbarasho
Kunne udtrykke egen mening
The ability to express his/her opinions
Kendi düşüncesini ifade edebilme
In uu fikirkiisa dhiiban karo
Kunne tysk eller fransk
Proficiency in German or French
Almanca ya da Fransızca bilme
In uu ku hadli karo Jarmal ama Fransiis
Have lært at læse, skrive og regne
Reading, writing and mathematical abilities
Okuma , yazma ve hesaplamayı öğrenmiş olma
In uu bartay in uu wax akhrin karo, qori karo iyo xisaab
Have lært at begå sig på en arbejdsplads
The ability to function in a workplace
Bir iş yerinde iş üslenmeyi öğrenmiş olma
In uu bartay maamuuska goobaha shaqada
Respektere andre mennesker
Respect for others
Başka insanlara saygı göstermek
In uu dadka kale ixtiraamo
Tage ansvar for egne handlinger
The ability to take responsibility for his/her own actions
Kendi eylemlerinin sorumluluğunu taşıma
In uu qaato masuuliyadda falalkiisa
Være en ansvarlig medborger i et demokrati
The ability to participate responsibly in a democracy
Demokraside sorumlu vatandaş olma
In uu yahay muwaadin masuul dimuqraadi ah
Have lært at løse konflikter ved hjælp af ord
The ability to solve conflicts verbally
Konuşarak sorunları çözmeyi öğrenmiş olma
In uu yaqaan sida khilaafka hadal loogu xaliyo
Begå sig blandt alle mennesker
The ability to interact with others
Bütün insanlarla anlaşabilme
In uu dadka oo idil la dhaqmi karo
Tale pænt
The ability to speak properly and politely
Güzel konuşma
Edeb u hadal
Passe sine pligter hver dag
To mind his/her daily chores
Görevlerini her gün yerine getirme
Daryeela waajib maalmeedka
Være en god kammerat
To be a good companion
İyi bir arkadaş olma
In aad tahay jaal wanaagsan
Kunne møde til tiden
Punctuality
Zamanında gelebilme
In aad ballanta ilaalisid
Tale sandhed
Honesty
Doğru konuşma
In aad runta sheegtid
Have lært at passe en fritidsaktivitet
To participate in recreational activities after school
Boş zaman etkinliklerine düzenli katılmayı öğrenmiş olma
In aad taqaan sida loo isticmaalo wakhtigaaga firaaqada ah
Hjælpe til i hjemmet
To help with the housework
Evde yardım etme
In aad caawinto guriga
Trin-
mål
Trinmål
18 118
I nedenstående skemaer, kan du se hvilke trinmål de enkelte projekter berørte. Det er selvfølgeligt muligt at tilføje
yderligere til projekterne, så flere trinmål opfyldes.
Opfyldelse af trinmål for UEA 0.-3. klasse
Job på skolen
Håndværk
Byen
Hvem er jeg – og hvad
vil jeg?
Udtrykke egne drømme og forventninger X X X X
Give eksempler på forskellige menneskers hverdag X X X X X X X
Gengive enkle informationer X X X X X X
Kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv,
som har relation til elevernes hverdag
Besøg i lokalområdet
Skovskolen
Bonbonland
X X X X X X X
Træffe enkle valg X X X X
Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø X X X X X X X
Give eksempler på ideer X
Give eksempler på forskellige kommunikationsformer X
Give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde X X X X X X X
Fortælle om enkle produktionsforløb X X X
Deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø
Samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem
mennesker
Samtale om forskellige familiemønstre og netværk
X X
Opfyldelse af trinmål for UEA 4.-6. klasse
Job på skolen
Håndværk
Byen
Hvem er jeg – og hvad
vil jeg?
Formulere egne styrkesider og interesser X X X X
Give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb X X X X X X X
Anvende forskellige former for informationssøgning X X X X
Gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre
muligheder for at opfylde undervisningspligten
Samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes
uddannelsesplanlægning
X X
Træffe personlige valg og begrunde dem X X
Beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelses
og erhverv
X X X X X X X
Beskrive typiske erhverv i lokalområdet X X X X X X X
Give eksempler på job med tilknytning til udlandet
Omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb X X
Anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på X X X X X X
Give eksempler på forskellige typer virksomheder og
brancher
Besøg i lokalområdet
Skovskolen
Bonbonland
X X X X X X X
Beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund X X
Give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet
Kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø X
Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a.
i forbindelse med køns- og kulturforskelle
Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv,
fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv
X X
119
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N
www.uu.kk.dk