Fra udsat boligområde til hel bydel - gellerup.nu

Recommendations

Info

Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, som det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der – i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. / / Anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen give kommuner og boligorganisationer tilstrækkelige redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. Anbefalinger til kommunerne Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætte sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. Anbefalinger til boligorganisationerne Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder – for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 8 9 / FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL SUPER KORT
De udsatte boligområder Sebbersundvej Gl. Jennumparken Sundparken Sønderbro Gullestrup Trekanten Holstebro Stengårdsvej Kvaglund Esbjerg Varbergparken Høje Kolstrup Herning Vejle Kolding Haderslev Aabenraa Horsens Fredericia Kærhaven/Nørager Aalborg Randers Århus Sønderborg De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. Odense Vollsmose Svendborg Slagelse Holbæk Byparken/Skovparken Århus Vest Bispehaven Gellerupparken m.v. Rosenhøj Finlandsparken Løget By Korskærparken Skoveparken/ Skovvejen Agervang Ringparken Motalavej FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL Hjortespring Tingbjerg Albertslund Nord Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Høje-Taastrup Ishøj Albertslund Helsingør Herlev Brøndby Hvidovre Det har været Programbestyrelsens opgave fra 2004 til 2008 at arbejde for dialog og balance i udsatte boligområder og at modvirke ghettoisering. Udgangspunktet for Programbestyrelsens arbejde har været, at der i et betydeligt antal boligområder i Danmark er omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer. Disse områder præges af lave indkomster, lav arbejdsmarkedstilknytning og en social udelukkelse fra det omgivende samfund, som fører vidtrækkende konsekvenser med sig. Eksistensen af sådanne områder er ude af trit med vore ønsker om et samfund, der sikrer alle integration og skaber muligheder for alle. Programbestyrelsen har interesseret sig for 37 boligområder i Danmark. I alle 37 tilfælde er der tale om almene boliger. De findes over hele landet - i København, Århus, Odense og Ålborg, på Københavns vestegn og i en række mellemstore byer både København DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Helsingør Syd Lundtoftegade Mjølnerparken Aldersrogade Akacieparken Avedøre Stationsby Brøndby Strand i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der bor ca. 107.000 personer i ca. 45.000 boliger i disse områder, som i øvrigt udgør ca. 8 pct. af de almene boliger i Danmark. Fire ud af ti af beboerne i disse områder er uden for arbejdsmarkedet, mens over halvdelen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget; fra 90 pct. i Mjølnerparken på Nørrebro i København til kun 25 pct. i Kvaglund i Esbjerg. De udsatte boligområde samler en stor del af Danmarks fattige og arbejdsløse og huser en betydelig overvægt af borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Vi er nu i en situation, hvor disse områders status som ghettoiserede områder står stærkt i den brede offentlige bevidsthed. Det fører til en tydelig stempling af områderne og deres beboere. Og det gør det yderligere svært at opnå en social balance i disse boligområder. 10 11
Page 1 and 2: Fra udsat boligområde til hel byde
Page 3: 6 Super kort De udsatte boligområd
Page 7 and 8: 14 25 års indsats I 1985 nedsatte
Page 9 and 10: Albertslund Nord ”efter” - Albe
Page 11 and 12: Programbestyrelsens anbefalinger Ti
Page 13 and 14: Programbestyrelsens anbefalinger Ti
Page 15 and 16: Vollsmose, Odense Kommune.
Page 17 and 18: Vollsmose, Odense Kommune.

Fra udsat boligområde til hel bydel - gellerup.nu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?