NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

klf.ftf.net

NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

KLF havde sammen med skolerne

VIA-Horsens og KEA-København valgt

at deltage med en fælles stand på

Geoforums Kortdage i Herning.

MÅLEBLADET NR4-2012

Dansk landmålingsteknik har gennemgået

en rivende udvikling, når man tænker på

de sidste små 50 år. Læs ”Fra tusch til

computer og fra målebånd til GPS”.

Den 5. marts i år var det 500 år siden han

blev født. Denne artikel giver en kort,

men på ingen måde en komplet beskrivelse

af Gerard Mercator liv.

MÅLEBLADET NR4/2012

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

1


2

Målebladet udgives af

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening

Anelystpårken 37D, 8381 Tilst.

Hovedbestyrelse:

Thomas Wester-Andersen, formand

2398 9229

thomas.wester.andersen@gmail.com

Henrik Pangel, næstformand

Tlf: 4659 2148

HP@kms.dk

Jens Chr. Madsen, kasserer

Tlf: 7577 1921

jcm@ge.dk

Karsten Vognsen, sekretær

Tlf: 9835 5377

KV@kms.dk

Sektion offentlig:

Jimmy Petersen

Tlf: 2713 7533

jpp@vd.dk

Dijana Ivanisivic

Tlf: 2695 3119

di@kms.dk

Sektion privat:

Knud Meller Nielsen

Tlf: 8615 8504

knud.meller.nielsen@hotmail.com

Ditte Nielsen

Tlf: 5477 9442

ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.

cybercity.dk

Charlotte Gosvig Nielsen

Tlf: 4095 3667

charlottegosvig@msn.com

Martin Aspelund

Tlf: 2532 8452

martin.asplund@gmail.com

OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS!

Ny e-mail adresse til Målebladet:

maalebladet@gmail.com

Sekretariatet Kontortid

Mandag - onsdag 10-14 30

Torsdag: 10-17

Fredag: lukket

Telefon: 8614 6818

Telefax: 8614 6712

e-mail: klf@kl-f.dk

Hjemmeside: www.kl-f.dk

Redaktion:

Jan Slot-Carlsen,

Houvej 187, 9370 Hals

Tlf: 98254505. Mob: 2028 2782

e-mail: maalebladet@gmail.com

Jens Erik Bundgård,

Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V.

Tlf: 7511 6710

e-mail: jebundgaard@yahoo.dk,

jeb@esbjergkommune.dk

JohnnyHumlebæk,

Violvej 38, 8680 Ry

Tlf: 8689 1709

e-mail: humlebaek@privat.dk

Knud Meller Nielsen,

Roarvej 25, 8230 Åbyhøj.

Tlf: 8615 8504

e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com

Layout: Jan Slot-Carlsen,

Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus

Annoncepriser:

Kontakt sekretariatet!

Deadlines i 2013:

Nr. deadline: udkommer:

1 6/2 6/3

2 10/5 1/6

3 1/8 1/9

4 1/11 1/12

Link til KLF med QR kode

til Smartphone, Android eller I-phone.

ISSN: 0905-085X

MÅLEBLADET NR4-2012


MÅLEBLADET NR4-2012

Synlighed!

- også i den grad

3 dage i Herning til Geofoums Kortdage blev et stort tilløbsstykke. Vi vidste ikke på

forhånd hvor stor opmærksomhed vi kunne tiltrække, så vi havde lavet en konkurrence,

hvor man kunne blive lidt klogere på KLF, uddannelsen og muligheden for at få en 3.

semester praktikant i 10 uger.

VIA og KEA stillede med faglærere, der fortalte om uddannelsen og dens muligheder,

en nyuddannet fremviste sit speciale og fortalte om Kort- & Landmålingsteknikkernes

fortræffeligheder generelt og GIS specielt.

Og det blev en stor succes. Der deltog 614 i Kortdage, og lidt over 100 valgte at komme

forbi vores stand for at tage en snak med os. 70 deltog i vores konkurrence og 24 har

skrevet sig op som interesserede til at få en praktikant. 14 vest for Storebælt og 10 øst

for Storebælt, inklusiv 1 på Bornholm, primært indenfor GIS og geodata i det offentlige.

Samtidig fik vi skabt mange nye kontakter og inspiration til programmet til forårets Generalforsamling,

som vi glæder os til at præsenterer for Jer i løbet af vinteren.

En stor tak skal lyde herfra, til alle som bidrog med at gøre dette års Kortdage deltagelse,

til den store succes det blev.

Samtidig er det også blevet den tid på året, hvor der herfra skal lyde et glædelig jul og

med ønsket om et lykkebringende nytår til alle,

Thomas Wester-Andersen

Formand

3


4

Ko

INDHOLD

Fyret i Kolding............................................................................. side 6

Fra tusch til computer ................................................................. side 8

Gerard Mercator 500 år .................................................................... side 10

På kanten ................................................................................. side 14

Matrikulær opmærksomhed...................................................... side 16

KLF-KEA-VIA på kortdage ........................................................ side 18

Regionstræf .............................................................................. side 20

10 år går hurtigt ........................................................................ side 21

I praktik i KMS .......................................................................... side 22

Det offentlige er ikke en fabrik .................................................. side 23

Kursustilbud .............................................................................. side 24

MicroStation & BentleyMap kurser

Kort nyt ..................................................................................... side 24

KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle

MicroStation V8i

2 9. & 10.

21. & 22.

Grundkursus 2D

Januar

Januar

2013

2013

MicroStation v8i

1 29. Januar

30. Januar

Tips og tricks / opdatering

2013

2013

MicroStation 3D grundkursus

2 25. & 26.

18. & 19.

Bentley Map grundkursus

Inroads / Powercivil

grundkursus terræn modellering

Jubilæer .................................................................................... side 26

Februar

Februar

Indkaldelse til 2013 generalforsamling 2013 .............................................. side 26

1 4. Marts

2013

1 19. Marts

2013

MicroStation Administrator

1 27. Marts

Opsætning og vedligehold

2013

Udnyt potentialet i WFS

1 17. januar

& WMS i MicroStation

2013

VBA for Microstation 1 15. januar

2013

MicroStation programmering

.Net C#

MicroStation 2D grundkursus i

samarbejde med Uddannelse-

1 29. januar

2013

3 Start 14. Januar

2013

5. Marts

2013

20. Marts

2013

28. Marts

2013

31. januar

2013

26. Marts

2013

center Vest Esbjerg

MicroStation 3D grundkursus i

3 Start 18. februar

samarbejde med Uddannel-

2013

secenter Vest Esbjerg Alle læsere, medlemmer og annoncører

*Esbjerg

Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest og har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i

MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013. ønskes en

Alle kan deltage og tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.

Diverse oplysninger

rigtig Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte Glædelig eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos Jul jer. Få uforpligtende tilbud. og et Godt Nytår!

Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan

Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk

Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk

Kursus priser

1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms

Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, og skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage

mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.

MÅLEBLADET NR4-2012


Leica Viva sætter fleksibilitet i system

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af

Læs mere om Leicas produkter

på www.leica-geosystems.dk

MÅLEBLADET NR4-2012

eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Leica Viva

Realisér dine

opmålingsvisioner

... lad os inspirere dig

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let

til virkelighed.

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.

5


Fyret i Kolding,

medlem af KLF’s hovedbestyrelse

- og ordner gamle biler

- portræt af Charlotte Gosvig Nielsen

Af Jens Erik Bundgaard

Charlotte er en meget aktiv

dame, som efter sin 10. klasses

eksamen i Jelling, uddannede

sig til landmålingstekniker. Forinden

blev hun teknisk assistent

ved DSB i Fredericia og derefter

KLT’er. Det var sådan uddannelsen

forløb omkring 1990.

Hun har som KLT’er bla. arbejdet

hos Johs. Kloch i Vejle, Horsens

Kommune og entreprenørfirmaet

Arne Hansen, hvor det

gjaldt motorvejsprojekt og Lifa i

Middelfart. Senest var arbejdsstedet

Trefor. Så hun har en del

erfaringer fra arbejdslivet.

6

Charlotte fortæller, at hun oprindelig

ønskede enten at blive

guldsmed, reklametegner eller

skovarbejder som sin far. Men

et matrikelkort faderen havde

hængende derhjemme og et tilfældigt

møde med et hold landmålere

på arbejde i marken gav

udslaget. Selvfølgelig skulle det

være en uddannelse som kort-

og landmålingstekniker. Og det

har hun ikke fortrudt.

Fyret i Trefor

Charlotte er født i Vejle. Hun er

42 år gammel og bor i Randbøldal

sammen med sin kæreste,

der arbejder ved en entreprenør.

Hun var indtil juni måned ansat

ved Trefor Enterprise i Fredericia

i en opmålingsafdeling

med 5 andre landmålere.

- Det var hovedsageligt ledningsregistrering

vi havde med

at gøre. I kraft af min erfaring,

havde jeg specialopgaver, bl.a.

samarbejdede jeg med vores

GIS afdeling om udvikling inden

for ledningsregistrering. Jeg var

også mentor for de mere uerfarne

og har haft ansvar for, at vores

instrumenter var køreklare.

Charlotte står på en skråning,

i færd med opmåling af 4,5 km

motorvej ved Lunderskov. I

næsten to år var hun ansat hos

entreprenør Arne Hansen.

- På grund af røde tal i Trefor

Entreprise´s regnskab, er alle

landmålere blevet opsagt og vi

skal ud på arbejdsmarkedet og

søge nye stillinger. Jeg er selv

interesseret i mange emner inden

for landmåling og vil sætte

alt ind på, at få et nyt arbejde

og helst i et landinspektørfirma.

Men jeg kommer til at mangle

mine gamle kolleger, efter vi er

blevet fyret. Både fagligt og socialt.

Hovedbestyrelsesarbejdet

- En kollega på det gamle ansættelsessted

LIFA (Jeppesen

& Bjerre) opfordrede mig for

6 år siden til at stille op til hovedbestyrelsen.

Efter valget

trådte jeg ind i Sektion Privat.

Her arbejder jeg med overenskomster,

forhandlingerne og de

forberedelser det medfører. Jeg

laver også statistikker til brug

ved arbejdet i udvalget. Nu har

jeg også en opgave med at få to

nye KLF folder lavet.

- Til arbejdet hører også regionsklubberne

og arrangementer

inden for disse klubber. Der

er præsentation på årsmøderne

med kreative indslag og herudover

alt forefaldende arbejde i

Sektion Privat.

- Der er nok at se til, når man

sidder i sådan et udvalg. Men

det er spændende og så giver

det et godt netværk og en per-

MÅLEBLADET NR4-2012


sonlig udvikling. Det er rart,

at man kan bruge sine kreative

evner og yderligere, og det

skærper også, at der er noget at

kæmpe for. Det er en oplevelse

at være med og jeg kan kun anbefale

andre at stille op.

De to foldere

- I hovedbestyrelsen synes vi,

at det vil være godt at få lavet

nogle foldere, så vi kan reklamere

for uddannelsen og promovere

vores forening. Den ene

folder skal bl.a. ud til arbejdsgiverne,

for at få flere til at ansætte

landmålingsteknikere.

- Jeg er i gang med begge foldere

og de vil allerede i år komme

ud til studievejledere i hele landet

og til de landmålingstekniske

firmaer. De vil også komme

på vores hjemmeside.

Ordner gamle biler

- Meget af min fritid går naturligvis

med KLF arbejdet og så læser

jeg meget, lige fra krimier til

faglitteratur.

- En anden interesse er gamle

biler. Jeg har købt en Golf Country.

En 4-hjulstrækker der oprindelig

var 20 år forud for sin

tid. Den nyder jeg at sætte i

stand sammen med min far.

- En anden stor interesse er at

lave smykker, mest på traditionel

vis. Men jeg i gang med forsøg

med silverclay, som købes

i USA. Det er et lermateriale,

som indeholder sølv. Når det

brændes, kommer sølvet frem

og det kan bruges til ringe og

smykker. Det er meget spændende

at pusle med.

Nemt ved at lære nyt

Charlotte er god til at holde

hovedet koldt i pressede situationer.

Hun er vellidt på arbejdspladsen

og er høflig over for dem

hun har med at gøre på byggepladserne.

Men ikke bleg for en

kvik bemærkning, hvis det er

det der skal til. Hun har nemt

ved at lære nyt og det bevirker,

at hun tit bliver spurgt til råds.

MÅLEBLADET NR4-2012

Troede hun skulle dø

Charlotte fortæller til slut: - Ved

et færdselsuheld, hvor en modkørende

kørte frontalt ind i mig,

troede jeg, at min sidste time

var kommet. Heldigvis reddede

jeg livet på mirakuløs vis. Men

bilen blev total skadet.

- Efter jeg har været udsat for

dette uheld, har det sat fyringen

hos Trefor i perspektiv. Jeg

er stadig i live og det er det vigtigste.

Uheldet har på en måde

givet mig en indre ro.

- Jeg har altid været modig, og

man dør jo ikke af at sige sin

mening.

Efterskrift

Sidste nyt fra Charlotte:

Dette interview blev lavet lige

efter vores fyring. Ca. 1½ måned

efter trak Trefor opsigelserne

tilbage. Vi har alle valgt

at fortsætte i vores job, men

GPS måling af fjernvarmerør.

det kan ikke undgås, at det har

påvirket vores tillid til ledelsen.

Det har kostet en del frustrationer

at komme igennem det

forløb..

Arbejdskollegaen

Jonna N. Madsen om

Charlotte:

Charlotte er en god, stabil

og kompetent kollega, hun

påtager sig mange opgaver.

Har man brug for hjælp,

er der altid hjælp at hente.

Hun finder hurtig en

løsning, hvis vi har en

udfordring, som driller.

Hun fortæller, hvad hun

gør, så vi andre kan lære

af hende.

Hun ved, hvad hun kan,

og hvad hun står for, og er

ikke bange for at sige sin

mening.

4-hjulstrækkeren Golf Country vises frem.

7


Fra tusch til computer

og fra målebånd til GPS

– en 68’er ser tilbage

af Jens-erik Bundgaard

Dagens landmålingstekniker i

Danmark har gennemgået en rivende

udvikling, når man tænker

på de sidste små 50 år, eller rettere

siden 1964, hvor jeg selv startede

som landmåler, som vi dengang

kaldte os for. Udviklingen er

også fulgt med i vores efterhånden

godt 45 årige gamle forening.

KLF’s udvikling og styrke

I 1967 tog nogle driftige landmålere,

der synes det var en god idé, at vi

blev organiseret, de første skridt til

dannelsen af vores forening. Fra

ganske få medlemmer er vi i dag

8

vokset til en forening på ca. 750

medlemmer. I de ca. 45 år er der

også sket en sammenlægning af

den gamle Forening for Landmålingsteknikere

(FFL), Matrikelteknikerforeningen

under KMS og Topografforeningen.

Om Foreningens

udvikling kan der læses mere i KLF’s

jubilæumsbog, som udkom i 2007.

Bogen kan fås ved henvendelse til

KLF´s sekretariat, hvis du ikke allerede

har den.

Også uddannelsen har udviklet

sig fra mesterlæren, senere med

yderligere 3-4 måneders intensiv

kursus, til i dag som en mellem-

lang uddannelse på de to skoler i

Horsens og København. Foruden

landmålingstekniske færdigheder

uddannes der også inden for det

korttekniske. Herudover er der tanker

om, at uddannelsen kan bruges

som et springbræt til, og måske

være, en del af landinspektøruddannelsen.

KLF forhandler overenskomsten

for medlemmerne og klarer de juridiske

problemer, der kan opstå for

et medlem. KLF har i dag FTF som

hovedorganisation og støtte.

KLT’erens udvikling

Ser vi på den enkelte teknikers udvikling,

kan man kort og godt sige, at

der er sket en udvikling i arbejdet fra

tusch til computer og fra målebånd

til GPS.

Hvor man i 60’erne målte fodpunkter

og perpendikulærer ved

hjælp af målebånd og vinkelprisme,

indhenter man i dag data ved hjælp

af GPS. Der bruges kun en brøkdel

af tiden, vel at mærke af kun én

person, hvor der tidligere altid var

en målemedhjælper med. Tidligere

skulle de målte data konstrueres

efter målebogen i et bestemt måleforhold.

I dag lægges filen med måleoplysningerne

ind computeren og

den færdige konstruktion kan plot-

MÅLEBLADET NR4-2012


tes/printes ud. Man brugte dog og

dengang teodolitter og nivelleringsinstrumenter.

I dag er det således

hovedsagelig totalstationer og GPS

der benyttes, med stor tidsbesparelse

til følge.

For 50 år siden blev registre og

matrikulære sager ført og udarbejdet

med skrivemaskine og fyldepen, og

koordinatberegningerne foregik med

opslag i logaritmetabeller. Den matrikulære

sag blev efter den håndgribelige

udfærdigelse fremsendt

pr. post og kunne tit have en sagsbehandlingstid

i KMS på et halvt år

eller mere. I dag foregår både sagsudarbejdelsen

og fremsendelsen

elektronisk til KMS. Sagsbehandlingstiden

i KMS er dermed og

kommet ned, - tit på kun få uger.

Selvfølgelig kan tingbogsoplysningerne

nu hentes direkte elektronisk

på et øjeblik. Man behøver ikke

længere gå den besværlige vej til

Dommerkontoret for af få sine oplysninger.

Og langt om længe virker

selve tinglysningen af dokumenter

også på den elektroniske front.

Man kan sige, at arbejdsopgaverne

til en vis grad består af det

samme som i 60’erne, men lovgivningen

på vores områder har ændret

sig drastisk og arbejdsmængden er

øget.

Nu foregår alt arbejde med computere,

lige fra tekstbehandling, tinglysning,

matrikelkort og opmålinger

til den færdige sag. Ekspeditionen

sker naturligvis elektronisk.

MÅLEBLADET NR4-2012

Jeg tror de fleste i landmålerbranchen

vil sige - uanset om man

er nostalgisk indstillet eller ej - at arbejdet

er blevet mere spændende.

Der er konstant nye udfordringer

som bevirker, at arbejdet ikke bliver

rutinepræget.

Digitaliseringens betydning

De største forandringer er nok sket

op igennem 1990’erne, da den digitale

tidsalder for alvor slog igennem.

Men også de senere år med især

digitaliseringen af tinglysningen, har

haft stor betydning, skønt der har

været store begyndervanskeligheder.

Man kan sige, at det uheldige

med elektronikken er, at den ofte

bliver ufleksibel, specielt når systemerne

bryder ned.

Trods det er arbejdet blevet nemmere.

Jeg kan ikke forestille mig,

hvordan vi skulle kunne nå at lave

de ting og nå den sagsmængde vi

skal nå i dag uden alle de nye metoder

og hjælpemidler. Arbejdet tog

meget længere tid dengang.

Kort- og landmålingsteknikerens

virke er et stadigt sammensurium af

en landinspektør-, jurist-, arkitekt-

og ingeniørarbejde. I hvert tilfælde

skal han kunne noget af det hele, og

samtidig skal han også være stærk i

mange IT-programmer - og heldigvis

for det.

Hvor er det spændende. Vi er i

front, når det gælder udviklingen.

9


Gerard Mercator

1512-1594

af Mikael lilJe, geodesichef, lantMäteriet og

goran BäärnhielM, BiBliotekar, kungliga BiBlioteket.

Ingen der arbejder med kort eller måling

har undgået at støde på Mercators

projektion. Transversal Mercator

har været brugt i Sverige i lang tid til

kortlægning og Mercators projektion

har været anvendt i søfarten endnu

længere. Ophavsmanden til denne

projektion er Gerard Mercator. Den

5. marts i år var det 500 år siden han

blev født. Denne artikel giver en kort,

men på ingen måde komplet beskrivelse

af Gerard Mercator liv.

Af 1500-tallets store kartografer

var det netop Gerard Mercator, der

skulle blive den mest værdsatte i et historisk

perspektiv. Det lykkedes ham

på trods af alle mulige modgang at

udvikle vores viden om verden på et

tidspunkt med politisk uro, økonomisk

modgang og religiøs forfølgelse. Han

raffinerede kortlægning både teknisk,

videnskabelig og æstetisk, og han

skabte glober der var ren kunst. Hans

betydning som kartograf strækker sig

langt ind i vor egen tid.

Fødsel og barndom

Gerard Mercator blev født 5. marts

1512 i byen Rupelmonde i grevskabet

Flandern, 17 km sydvest for

Antwerpen. Hans forældre var Hubert

og Emerentia Kremer fra Gangelt,

10

en lille by i den tyske hertugdømme

Jülich. De var på besøg hos Huberts

bror Gisbert, der var præst ved St.

John Hospital i Rupelmonde. Hubert

var forpagter og skomager i Gangelt,

og familien levede et simpelt og fattigt

liv. Gerard var deres syvende

barn. De følgende år var svære med

bondeuroligheder og hungersnød,

og i 1518 flyttede de til definitivt til

Rupelmonde hvor Gerard begyndte

sin skolegang. I skolen lærte han latin

og om kristendom foruden at læse,

skrive og regne. Allerede i en alder

af syv, kunne han både læse og tale

latin flydende.

Gerards far Hubert døde i 1526

eller 1527. Farbroderen Gisbert tog

sig af familien. Han havde studeret

på universitetet og tog sig ivrigt af

Gerards uddannelse. 1527 sendte

han ham til ‘s-Hertogenbosch i Brabant

for at studere på en velanset

klosterskole, hvor Erasmus af Rotterdam

havde studeret og hans ven,

humanist og dramatiker, Macropedius

var en af lærerne. I Gerards studietid

døde desværre hans mor. Ansporet

af det faglige miljø, beslutter han sig

for at ændre sit navn fra Kremer til

Mercator, som er den latinske form

af Kremer og betyder “købmand”.

Den 29. august 1530 bliver

Gerard Mercator indskrevet på universitetet

i Louvain. Han gennemgik

grunduddannelsen på Det Filosofiske

Fakultet, som omfattede både humaniora

og naturvidenskab. Studierne

blev hovedsageligt baseret på Aristoteles‘

lære og skulle forberede ham til

teologi og studier til præsteembedet.

Aristotelismen var kommet ind i den

europæiske videnskab i 1200-tallet

og var starten på en kritisk tilgang

inden for videnskab, filosofi og politik,

men efterhånden blev aristoleletismen

et redskab for teologien, og

kom til at arbejde for en statisk og

hierarkisk verden og samfund, som

tilhørte det middelalderlige feudale

samfund. Da Mercator dimitterede i

1532, valgte han derfor ikke at fortsætte

sine studier, da han hellere ville

udfordre Aristoteles ”tænkning”. Han

sammenlignede den bibelske historie

om skabelsen af universet med

Aristoteles og fandt modsætninger.

Aristoteles var dog kirkens filosofi,

at udfordre ham var farlig i katolske

Louvain. Derfor forlod Gerard byen,

Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende

område mellem S. Gertrude og S. Peters kirke, til venstre i billedet. Efter Georg

Braun og Franz Hogenberg, Civitates Orbis Terrarum, 1572

MÅLEBLADET NR4-2012


Forkert (øverst) og den rigtige måde

(nederst) at holde pennen. Fra Mercator

skriverhåndbog Literarum latinarum.

tilbragte en tid med vandreture og

kom herunder til Antwerpen og Mechelen,

hvor han mødte den geograf

Franciscus Monachus, der var en af

de første til at bryde med den ortodokse

geografi som den sås ud fra

Bibelen og Aristoteles. Hans geografi

baserede sig i stedet på deres egne

undersøgelser og observationer.

Mercator var påvirket af dette, men

beholdt en dyb religiøs overbevisning,

som blev afspejlet i hans kartografi.

Han så verden som et vidnesbyrd om

Gud, og dens opmåling og beskrivelse

som en guddommelig opgave.

Karriere som kartograf

Mercator vendte tilbage til Louvain

i 1534 for at studere matematik hos

Gemma Frisius, trianguleringens

opfinder. Men begge kom til den erkendelse,

at matematikkurserne var

for svære for ham, da han ikke havde

tilstrækkelig viden. Både Gerard og

Gemma forstod, at hans interesse

handlede om at bruge matematik til at

beskrive geografi og astronomi. Hos

Gemma Frisius fik Gerard adgang til

litteratur, der gav ham det kendskab til

matematik, der var behov for. Det stimulerede

ham, og det var nødvendigt

for ham at udvikle sine matematiske

færdigheder.

Han lærte også at blive en dygtig

gravør og instrumentmager ledet af

Gaspard Van der Heyden (også kendt

som Gaspar à Myrica). Mercator begyndte

at ernære sig ved at producere

videnskabelige instrumenter som

MÅLEBLADET NR4-2012

Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain 1538. I Sydamerika

står der: Americae pars meridionalis, dvs. ”Sydlige del af Amerika,” i Nordamerika

Americae pars septentrionalis ”Den nordlige del af Amerika”.

jord- og himmelglober, kartografi og

stikning i kobber. Han underviste og

i matematik. I Louvain, arbejdede

han med Gemma Frisius og Gaspar

Myrica i 1535-36 på en globus for

Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke

primært kartograf, snarere som en

dygtig gravør af trykplader i kobber.

dette tidspunkt giftede Gerhard

Mercator sig med Barbara Schelleken.

Den 31. august 1537 fik de

deres første søn ved navn Arnold. De

fik derefter yderligere fem eller seks

børn.

Samme år som Arnold blev født

producerede Mercator dels en himmel

globus sammen med Van der Heyden

og Gemma Frisius, og dels de første

kort, der viser Palæstina - det Hellige

Land. Hans første verdenskortet blev

lavet i 1538 og er kendt for sin dobbelte

hjerte-formede projektion. Det

er ogdet første kort, der præsenterer

Amerika udstrakt over både den

nordlige og sydlige halvkugle som to

adskilte kontinenter, og dermed lancerede

navnet Nordamerika. I 1540 oprettede

han et kort over Flandern, som

er et af de første topografiske kort,

baseret på triangulering og opmåling

i marken. Samme år udgav han en

lærebog i den italienske kursivskrift,

som han anså for at være den bedst

egnede til kort. Det kom til at bidrage

meget til kartografien skønhed og

læsbarhed i 1500- og 1600-tallet.

At arbejde som kartograf i 1500-

tallet bød på flere reelle udfordringer.

Som eksemplel kan nævnes, at

tidligere kort ikke var tegnet med

landenes rette proportioner. Med

nye oplysninger kunne kartografen

muligvis reducere arealstørrelse,

men det blev ikke altid modtaget på

en positiv måde. Mercator havde som

mål at producere et kort over verden

ved at producere individuelle kort

over forskellige regioner. Som en del

af dette arbejde begyndte han i 1540

at arbejde på et kort over Europa. I

denne periode udforskedes kloden,

og kortene blev hurtigt forældede før

de kom i brug. Columbus opdagede

Amerika og Vasco da Gama sejlede

rundt om Afrika til Det Indiske Ocean.

Da søfarende kom tilbage indarbejdes

deres observationer og positionsangivelser.

Imidlertid blev de data,

Astrolabium signeret af Mercator.

Brno, Moravská Galerie. Diameter

278 mm. Sandsynligvis tilvirket i

1540´erne i Mercators Louvainværksted.

11


Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbejdet i de tidlige 1570’erne

ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen og andres. Det tilhørte

i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slutningen

af 1700’erne. Det blev fundet i 1967 i den belgiske boghandel og blev

erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret det. Dette blad er en del

af verdenskortet i 1569 og er i Mercators projektion.

der var baseret på målinger, af dårlig

kvalitet, hvilket gør det til en næsten

umulig opgave for en kartograf at

afgøre, hvilke data var korrekte.

Mercator forstod, at en fejlkilde var,

at de søfarende, der sejlede langs

en kompaskurs, antog de sejlede i

en lige linje. Mercator indså, at de

faktisk fulgte en kurve (kompaslinje)

på kloden. 1541 fremstillede han

lagde en globus, der var den første

med kompaslinjer.

Mercator rejste meget for at

indsamle data og information til sine

kort, og det kombineret med hans

protestantiske sympatier førte til, at

han i 1544 blev anklaget for kætteri.

Han blev holdt i syv måneder

i fængsel på Rupelmonde slot, og

risikerede at blive brændt levende,

hvilket hændte for andre der var arresteret

samtidig. Han blev løsladt i

september 1544 og vendte tilbage til

sin familie i Louvain. Fængselstiden

påvirkede deres vanskelige økonomiske

situation. Næsten alle deres

penge var nu brugt; men han var i

stand til at genoptage sin produktion

af videnskabelige instrumenter og

levere til kunderne samme efterår.

Lidt senere modtog han et stort instrumentordre

fra kejseren, og siden

endnu en, da den første var blevet

12

ødelagt i krigen.

I 1548 blev han opsøgt af den

engelske astronom John Dee. Det

inspirerede ham til i 1551 at lave en

himmelglobe, baseret på stjernernes

positionerne af 1550, korrigeret efter

Kopernikus model af universet. Nye

konstellationer var blevet tilføjet og

klodens segmenter fulgte ækvatoriale

koordinater, ikke ekliptika, der

tidligere havde været tilfældet.

Fra det religiøst usikre Louvain,

flyttede han i 1552 til det mere tolerante

Duisburg ved Rhinen, der

blev hans næste hjemby, hvor et nyt

universitet ville blive etableret. Det

kom aldrig i gang, men i stedet udviklede

han omfattende geografiske og

kartografiske aktiviteter, der varede

indtil hans død 1594. Han underviste

i matematik ved byens gymnasium,

blev i 1556 udnævnt til “kosmograf”

af Hertugen af Kleve og skabte et

kartografisk institut, rigt forsynet med

bøger, som gjorde det muligt for ham

at udarbejde, en for deres tid, overraskende

nøjagtige kort. To grunde

til kortenes kvalitet var Mercators

videnskabelige tilgang og hans kritiske

gennemgang af kilderne. Kortene

blev tegnet, graveret og trykt af ham

selv.

Et af de mest berømte af disse

kort er et overdådigt illustrerede kort

over Europa (1554), der har størrelse

120 x 147 cm på 15 ark. Det

er en hjerteformet projektion, som

er udviklet af østrigeren Johannes

Stabius omkring 1500, eller mærmere

en konisk projektion, men med

buede meridianer. Kortet gjorde at

Mercator styrkede sit ry som en dygtig

kartograf, og også sikrede hans

økonomiske situation. Han købte i

1558 et større hus på Oberstrasse,

den fineste gade i Duisburg.

Atlas

Navnet Atlas, som titel på et kort samling,

blev opfundet af Mercator “for at

efterligne Atlas, konge af Mauretanien,

dygtige astronom, den første

til at blive udforsket Himmelkuglen”.

Disse ord fra hans forord til Atlas er

en videredigtning fra den græske

mytologi, hvor Atlas var en oprørsk

titan der som straf måtte bære himmelvælvet.

Mercators Atlas var ikke det første

atlas. Fra 1477 publiceredes flere

udgaver af “Ptolemæus-atlaset”, dvs

Ptolemæus‘ Geografi illustreret med

27 kort udarbejdet på grundlag af

hans tekst, som er bevaret i håndskrif-

Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev

bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne og

tog told af skibene på floden Schelde.

Det blev ødelagt i krig i 1678. Den grå

del er hvad der er tilbage af borgen,

hvor Mercator blev fængslet i syv

måneder i 1544, mistænkt for kætteri.

Det blev tilbygget med rød kalksten

i 1800-tallet og blev brugt som en

jagtpavillon, nu museum. Foto Goran

Bäärnhielm April 2012

MÅLEBLADET NR4-2012


ter siden 1200-tallet. Den blev suppleret

med hånden med et stigende

antal “moderne” kort over forskellige

lande. Den første moderne atlas,

uden nogen form for forbindelse til

Ptolemæus var Theatrum Orbis Terrarum

“World Theatre” udgivet i 1570

af Mercator ven Abraham Ortelius.

Mercator eget atlasprojektet

begyndte i 1578 med en moderne

udgave af den nu rent “historisk”

Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort

over Frankrig, Tyskland og Holland

blev etableret i 1585, et af Italien,

Balkan og Grækenland i 1589.

Gerard Mercator forlod aldrig

Duisburg og døde der som en respekteret

og velhavende borger. Den

5. maj 1590, fik han et slagtilfælde,

der lammede hans venstre side.

Rekonvalecensen var langsom, men

desværre blev synet værre og værre.

En andet slagtilfælde i 1592 påvirkede

talen, og et tredje slagtilfælde i

1594 var for meget for den dengang

82-årige Gerard. Han er begravet i

byens største kirke Salvatorkirche -

Frelserkirken.

Han var en overgangsmand i en

overgangsperiode. Han blev skolet

i senmiddelalderens spekulative

filosofi og hans livsværk er en del af

en kosmologisk tradition med rødder

i middelalderen enhedskultur, hvor

geografi og historie var tæt forbundet.

Samtidig tilegnede han sig moderne

videnskab og teknologi, mistillid til

autoriteter og et kritisk syn.

Det følgende år, i 1595, publicerede

hans søn Rumold atlassets

Mercators jordglobus, Louvain 1541.

Udtaget af stativet. Diameter 42 cm.

MÅLEBLADET NR4-2012

Svecia et Norvegia cum confiniis “Sverige og Norge med nabolandene.” Først offentliggjort

1595. Det viste kort er taget fra et atlas fra 1630. Skåne mangler, men

det tilhørte, ligesom Halland og Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen

markerer geografiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien

var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion.

tredje afsnit med kort over De Britiske

Øer, Skandinavien og Rusland,

med den fælles titelblad: Atlas sive

cosmographicae meditationes de fabrica

mundi et fabricata figura, “Atlas

eller kosmografiske overvejelser om

verdens skabelse og skabte verdens

udseende.”

Efter Rumolds død i 1604 solgtes

trykpladerne til Jodocus Hondius fra

Amsterdam, en dygtige kobberstrikker,

geograf og driftig forretningsmand,

der udgav 29 udgaver af atlas

fra 1641. Han lavede også en lommeudgave

af Atlas Minor, der kom ud

i 25 oplag i 1738.

Udstilling med Mercators arbejde

kan ses i Mercator-Schatzkammer på

det kulturhistorisk museum i Duisburg.

Flere udstillinger om Mercators

liv og virke findes på Mercatormuseet

i Sint-Niklaas, Belgien.

Mercators projektion

Mercators egen projektion blev udviklet

og anvendtes første gang i forbindelse

med et verdenskort, opdelt

i 18 ark i 1569.

Mercator-projektion er en vinkelret

projektion. Projektionen bevarer den

rigtige retning, som var vigtig for søfarten.

I projektionen er skibets kurslinie,

kompaslinien, ret-linjet ligesom

meridianer og paralleller, der skærer

hinanden i rette vinkler. Kortbilledet

er derfor vinkel-ret eller kontur-ret.

Mercators projektion var til de

søfarendes fordel, som anført i det

globale landkort titel: Nova et aucta

orbis terrae descripto ad usum navigantium

emendate accommodata,

“Ny og udvidedet beskrivelse af verden,

perfekt til søfarendes fordel”.

En konstant kompaskurs kan

nemt tegnes som en lige linje på

kortet. Det letter navigationen, men

det store problem er, at afstanden

ikke kan måles nemt med en lineal,

men kræver matematiske tabeller

til konvertering. Sådanne tabeller

blev beregnet af Edward Wright og

offentliggjort i 1599 og 1610. De var

oprindeligt for vanskelige at bruge

for den almindelige sømand. I løbet

af 1600-tallet øgedes anvendelse af

Mercator søkort. Det første søkort i

Mercator projektion var Robert Dudleys

Dell’Arcano del Mare “Havets

hemmeligheder” Florence 1647. Det

første svenske søkort, der blev trykt

var en Mercator kort: Hydrographisk

Wäxande gradcharta af Östersiön

og Kattigat af Werner von Rosenfelt

og Petter Gedda 1692 som del af en

navigationshåndbog.

Først i slutningen af 1700-tallet

blev Mercator generelt accepteret i

søfarten. ....forsættes side 26

13


På kanten

En beretning om, hvad det er for et sted KLF´s sekretariatet

har adresse i dag

Området nordvest for Aarhus, ud ad

Viborgvej, er i dag et forstadsområde

med alskens varehuse og forsyningsvirksomheder,

samt store

boligkvarterer. Hertil kommer en god

infrastruktur med motorvej E 45 lige i

nærheden og gode busforbindelser.

I det område har KLFs sekretariatet

i dag til huse med adresse på

Anelystparken 37 D, Tilst.

Tilbage i 1960erne var forholdene

ganske anderledes. Landsbyerne

True og Tilst, som lå lidt længere væk,

var små stille byer og omgivelserne

fredfyldte med et landbrugsliv, der

næsten var som i de Morten Korch

film, der var på mode 10 år tidligere.

Men så skete der med et noget,

der vendte op og ned på det hele.

Efterkrigstiden, som havde varet

længe, var nu endelig slut. Byggeri

og udstykninger tog et kraftig hop. Nu

skulle man ud i det fri og grønne, og

14

endelig kunne man sanere de dårlige

boliger, der længe havde trængt til

udskiftning, men som på grund af

boligmangel ikke måtte fjernes.

I sidste halvdel af 1960erne kom så

de helt stor projekter på tegnebrættet,

og til dem hører Skjoldhøjparken

med ca. 1200 parceller, som KLF

sekretariatet har som nabo i dag.

For at skabe ekstra opmærksomhed

og sætte gang i salget i den

store udstykning, opførte man 25

udstillings huse i den nordvestlige

ende af udstykningen. Her blev opført

gedigne huse tegnet af datidens

førende Aarhus arkitekter, men og

meget avantgarde typer, hvor huse

af bølgeblik, der blev samlet med en

skruenøgle, blev opført og hvor husets

rumforhold kunne tilpasses familiens,

til enhver tid, ønskede behov. Alt

i alt en virkelig vidt spændende

samling af forskellige typer huse,

og som for mit vedkommende, som

ung landmålingstekniker, var ret

spændende at deltage i .

Det næste der etableredes i området

var servicevirksomheder på de til

formålet anlagte meget stor grunde. I

blandt nævnte virksomheder var et af

datidens største varehuse i Danmark

Bilka, som købmand Hermann Salling

fra Aarhus var idemand til. Lidt af

samme koncept som Føtex, som han

også stod bag. Senere kom varehuse

til som Elgiganten, Bauhaus og

Fætter BR og mange flere.

I dag er området godt udbygget

med veje og stier samt flere buslinier

til at betjene området. Hertil kommer

de mange nye grønne skovbælter, der

præger landskabet og som tidligere

Aarhus borgmester Torkild Simonsen

havde som mærkesag: Der skulle

være en grøn ring omkring Aarhus.

MÅLEBLADET NR4-2012


Det overraskende er, at medens alle

de nye og moderne tiltag med butikker/

varehuse, de brede nyanlagte veje

og de mange boligejere på de rektangulære

parceller, som trækker

mange mennesker til fra et kæmpe

opland – så ligger landsbyen True

lige på den anden side af grøften,

næsten som den lå da selvejet

blev indført for små 230 år siden

med stjerneudskiftningens markante

præg fra 1816. Det store spørgsmål

er, hvorlænge får den lov at blive

liggende intakt.

De spørgsmål rejste to debattører

allerede i 2005. I Politikens kronik

tirsdag den 4 januar 2005 med

overskriften ”Bo med en ko eller to”

satte Hans Peter Hagens og Jørgen

Nim Lassen henholdsvis arkitekt og

forstkandidat fokus på netop linien

landsbyen True og Skjoldhøjparken,

hvor de herrer bruger kålormen

som metafor for parcelhuskvarteret,

der æder løs af de grønne marklandskaber.

De siger videre, at kålormens

festmåltid med omkring 10.000 nye

parceller i landet hvert år ikke kan

fortsætte, hvis vi fortsat skal have

adgang til mark, eng og skov. De

påpeger også, at de mange parcelhuse

for sjældent bygges i samspil med

det åbne land, de eksisterende

MÅLEBLADET NR4-2012

landsbyer, landbrug og erhverv. De

kommer efterfølgende med en masse

alternative løsningsforslag, som de

betegner som ”Havekulturbyen”,

som det vil være for omfattende at

gengive her - men i parentes kan de

altid findes frem for den, der vil vide

mere.

Siden de to kronikørers artikel

er der blevet endnu mere frit slag

eller guf for kålormen, for nu at blive

i samme sprog, bl.a. har vi fået

en ny landbrugslov i 2010 (Lov nr.

234 af 22/3 2010). Det er der to

andre kronikører, der har forfattet

en interessant artikel om d. 13. maj

2010 i Politiken under overskriften

ӯdemark, jagtmarker og gylle.

Danmark 2025”.

De to forfattere Sune Henriksen,

civilingeniør, arbejder med by- og

landskabsplanlægning og Eigil Skammelsen,

geolog, har igennem 20 år

har arbejdet med administration af

landbrugsloven.

Kronikørerne tager også afsæt i

det åbne land, som vi kender og har

kendt det igennem de sidste 200 års

historie. De mener at det måske er

tvivlsomt, om der er plads til åbne

landskaber i fremtiden, ikke mindst

på grund af ændrede ejerskaber,

som måske ikke engang er danske.

Interessante tanker skulle jeg hilse

og sige! Set på baggrund af de to

kronikører, må man sige, at der er nok

ikke så mange der er ambassadører

for ”Det åbne land” i dag.

Så KLF´s nye adresse på matr.nr.

20 e True By, Brabrand sogn, med

vejnavnet Anelystparken (Anelyst

efter den tidligere gård i området),

har fået til huse, hvor der stadig er

en udvikling i gang, men også en

afvikling, og den kan vi så vende

tilbage til senere og gøre status over.

Derfor kan vi sige, at vi befinder os

”på Kanten”.

Er du nu ”på de kanter”, så kig inden

for og se de nye lokaliteter og

sig hej til vores altid hjælpsomme

sekretærer. Jeg ved, de har kaffe på

kanden!

Fakta om kortene

Matrikelortet er tegnet i 1793

som et udskiftningskort og har

efterfølgende bestået prøvningen,

det har kunnet anvendes som

matrikelkort. Det er dog først sket

næsten 35 år senere, nemlig i

1816.

Det har været gyldigt til 1862.

Målestok 1:4000.

Opmålt 1783 af Erik Torm.

Udskiftning/Inddelt i 1783 af

Andreas Haar.

Ortofotoet er få år gammelt.

15


Matrikulær opmærksomhed

For kort- og landmålingsteknikere

er vigtigheden i fortsat, at

have matrikulær kendskab og

ejendomsmæssig forståelse, til

stadighed aktuel. Det belyser

landinspektør Hans Faarup i nedenstående

artikel.

Landinspektør Hans Faarup er

efter 28 års ansættelse i offentlig

forvaltning, de sidste mange år

som afdelingschef ved det tidligere

Århus Amt, nu vendt tilbage

til et privat landinspektørfirma

LE34, afdelingen i Aarhus, hvor

Faarup er afdelingsleder.

af landinspektør hans faarup, landinspektørfirMaet le34.

Den 5. marts 2012 blev det nye VIA

University Collage i Horsens indviet

efter mange års byggeprojekter. Dermed

blev en stor uddannelsesinstitution

med ca. 5.000 studerende samlet

med 24 meget forskellige uddannelser.

Københavns erhvervsakademi

(KEA) har ca. 4220 studerende fordelt

på mindst 29 forskellige studieretninger.

Kort- og landmålingstekniker uddannelsen

er fint placeret på begge

uddannelsesinstitutioner. Studieretningerne

spænder fra byggetekniker,

energiteknolog, datamatiker til

sygeplejerske, erhvervsøkonom og

16

Hans Faarups helt store ekspertise

er indenfor naboretlige

forhold og arealerhvervelsesforretninger,

som Hans Faarup udøvede

i den afdeling han var chef

for i amtets vejplanafdelingen.

Hans Faarup blev kandidat

i 1973 og tog efterfølgende en

licentiatgrad i ekspropriation og

erstatningsforhold og har igennem

årene fået en stor ekspertise

i de nævnte emner. Det udmønter

sig i, at Faarup er efterspurgt

som medvirkende i løsningen af

komplekse sager om naboret-

Hans Faarup er landinspektør fra

Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole,

og afdelingsleder i landinspektørfirmaet

LE34 med ansvar for

ekspropriation og rettighedserhvervelse.

Han er licentiat med afhandlingen

”Ekspropriationserstatning”.

Landinspektørfirmaet LE34 yder en

omfattende rådgivning til kommuner

og private.

marketing management. Den store

variation i studieretninger er overvejende

en styrke, men variationen

indeholder også udfordringer.

Faget matrikelvæsen kan i sagens

natur ikke være et omfattende studieemne,

og kort- og landmålerteknikeruddannelsen

er så vid ses den

eneste studieretning, der efterspørger

denne fagdisciplin. Campus Horsens

nævner på hjemmesiden under fagområder

”matrikelvæsen og anden

jura”, mens KEA ikke har fundet plads

til at nævne matrikelvæsen.

Landinspektørbranchen lægger

stor vægt på uddannelsens alsidig-

lige forhold og erstatningssager,

samt som kursuslærer i kurser

om naboretlige forhold og erstatningssager.

I sidstnævnte område

er Hans Faarup kendt af en del

kort- og landmålingsteknikere.

I den efterfølgende artikel sætter

Faarup da også fokus på den

vigtige del af KLT´ernes viden og

stadige a´jourføring i matrikulær

og ejendomsmæssig kendskab.

At det er vigtigt kan enhver, der

blot følger lidt med i dagspressen

konstatere.

Johnny Humlebæk

hed og er i sagens natur meget opmærksom

på, at kandidaterne har en

vis portion kendskab til matrikulære

forhold, når der skal arbejdes med

opmåling, afsætning og bedømmelse

af ejendomsjuridiske spørgsmål.

Der er derfor god grund til, at kort-

og landmålerteknikernes forening

passer godt på det lille nicheemne,

”Matrikulære forhold” på studiet,

så jobmulighederne efter studiet er

størst muligt.

Ekspropriationsret

Alle opgaver, der har relation til fast

ejendom, kræver kendskab til skelforhold,

og juraen om skelfastlæggelse.

Det er derfor vigtigt, at måleopgaverne

i forbindelse med for eksempel

ekspropriation udføres af kompetente

personer, med respekt for skel, hævd

og planforhold. Herunder nævnes

to funktioner, hvor matrikulær viden

har stor betydning i ekspropriationssammenhæng,

dels ekspropriationsplanerne,

dels afsætningerne af

ekspropriationsgrænserne.

Ekspropriationsplanerne

Disse kort udarbejdes af anlægsmyndighederne

for at kunne fortælle

lodsejerne (ekspropriaterne), hvad

der skal afstås fra de pågældende

ejendomme. Det er kolossalt vigtigt,

at kortene er udarbejdet med en god

portion kartografisk viden i sammenhæng

med kendskab til skelforhold.

MÅLEBLADET NR4-2012


Fortovet, hvor skellets placering

blev ret kostbar og tidskrævende

for anlægsarbejdet, fordi den

matrikulære opmærksomhed ikke

blev iagttaget tilstrækkeligt tidligt.

Alt for ofte støder man på rene

spagetti-kort, hvor alle ”streger” har

samme tykkelse, så det nærmest

er umuligt at skelne bygninger fra

ejendomsgrænser. Ligeledes er det

ikke ualmindeligt, at et luftfototema

er ”lagt over” et matrikulært tema, så

skel og bygninger fremtræder med

forskellige grænser, til stor forvirring

for de ejere, der forsøger at sætte sig

ind i, hvad ekspropriationen går ud

på. Første kim til utilfredshed fødes

ofte her, fordi ejerne forståeligt nok

bliver irriteret over det materiale, der

præsenteres for dem.

Ved planudarbejdelsen viser det

sig tydeligt, om kortplaner er udarbejdet

af personer med forståelse for

matrikulære forhold og med kendskab

til kartografi. I parentes bemærkes, at

de nyuddannede landinspektører ikke

på studiet lærer at tegne kort!

Afsætningerne.

Bygningsafsætning er en fundamental

diciplin for kort- og landmålingsteknikere.

Afsætning af nye ejendomsgrænser

i forbindelse med ekspropriation

er en vigtig måle- og matrikelopgave.

Især afsætningerne med henblik på

at kunne forklare ejerne, hvor de nye

grænser skal placeres er vigtige. Her

appellerer opgaven mere til pædagogik

end til nøjagtighed. Det er mere vigtigt,

at ejerne forstår grænsernes afsætning,

end at de er målt præcist op.

MÅLEBLADET NR4-2012

Udførelsen af afsætningsopgaven

går derfor ud på, at sætte sig i ejerens

sted og placere afmærkningen synligt

og forståeligt. Alt for ofte ses skellinjemarkeringer

afsat uhyre nøjagtigt

med 20- meters mellemrum dybt inde

i et buskads, hvor absolut ingen kan

se noget. Her skal den målemæssige

ekspertise kombineres med en god

portion sund fornuft.

Afmærkningerne af ekspropriationsgrænserne

er vigtige for både

anlægsmyndigheden og for taksationskommissionerne,

der normal kun

har meget kort tid til at sætte sig ind

i forholdene i marken.

Rekognoseringen inden skelafsætningen

er også uhyre vigtig for at

et projekt bliver godt gennemført. Her

er matrikulær erfaring af stor betydning,

og det er vigtigt, at skelforhold

indgår i projekteringsgrundlaget på et

meget tidligt tidspunkt. Det følgende

er et kort eksempel på en situation,

hvor ”matrikulær uopmærksomhed”

fik stor betydning.

Skellet i fortovet

Det er ikke ukendt, at ejendomsskel

er beliggende i mange af de Københavnske

fortove. Altså at fortovene er

en del af de private ejendomme ved

etagebebyggelser.

Dette er situationen, der hvor

det store vejprojekt ”Nordhavnsvej”

krydser Strandvejen. Da vejprojektet

var godt i gang, viste der sig behov

for, at lægge noget jord fra ledningsopgravninger

på fortovet. Dette havde

været kendt længe, men først da

arbejdet skulle sættes i gang, blev

der opmærksomhed på det sære

matrikulære forhold. Ejendomsretten

er jo ukrænkelig, og da der ikke kunne

opnås accept fra alle de 97 ejerlejlighedsejere

til at bruge fortovsarealet

midlertidigt til jordoplæg, måtte der

sættes ekspropriationsforløb i gang,

og dette forsinkede anlægsarbejdet

i 3-4 måneder. Store ledningsanlæg

måtte flyttes til dyrere placeringer, og

i det hele taget gav den manglende

matrikulære forståelse i projektfasen

anledning til ekstraomkostninger og

besvær. Billedet viser fortov, hvor

skellet er placeret midt i fortovet.

Afslutning.

Det er vigtigt, at der bredt i anlægsfasesituationer

er mange involverede,

der er matrikulært skolet, eller matrikulært

opmærksomme. Uddannelser,

hvor der indgår undervisning

om matrikulære forhold, er yderst

begrænsede. Så derfor bør Kort- og

landmålerteknikerforeningen være

meget opmærksomme på, at matrikelvæsen

får den plads på de to

uddannelsessteder, som samfundet

efterspørger.

17


af knud Meller nielsen

KLF havde sammen med skolerne

VIA-Horsens og KEA-København

valgt at deltage med en fælles stand

på Geoforums Kortdage den 31/10 -

2/11 i Herning i år.

Formålet var nærkontakt med

folk i den kommunale verden og

med GIS-folket i det hele taget.

Desuden var det vigtigt, at forsøge at

skaffe flere nye praktikpladser til de

studerende. Det har nemlig vist sig,

at virke jobskabende, da rigtig mange

nyuddannede har fået job, netop hvor

de var i praktik.

En tidligere studerende fra årgang

2012 på VIA-Horsens, Malene

Kjærsgaard, var på standen og viste

sit specialeprojekt om Q-GIS frem.

Derudover var standen bemandet

med repræsentanter fra skolerne og

KLF.

Lokkemad

18

KLF-KEA-VIA

For at lokke folk til standen var der

opstillet en chokolade-bowle og

arrangeret konkurrence med et fint

GPS-kamera som præmie. 70 deltog

i vores konkurrence, og præmien blev

vundet af GIS-administrator Niels

Rasmussen fra Næstved Kommune

Stemingen var rigtig god, for der

var mere end 100 personer, som

henvendte sig ved standen.

Kortdage i Herning

En bemærkning, der faldt fra en

af de besøgende på standen:

Neeiihh - Kan man få en praktikant

med hjem? ..... så meget interesseret

på folk i standen ..... hvem er så

praktikanten?...

Resultatet var overvældende

med mange nye kontakter, som

kunne være interesseret i at have

en praktikant i 10 uger, men og

for kort- og landmåligsteknikernes

kompetencer i GIS generelt. Vi fik

forespørgsel på 24 praktikpladser,

14 vest for Storebælt og 10 øst for

Storebælt (incl. 1 på Bornholm). Her

lader der til at være gode muligheder

for udvikling.

Kortdagenes program i øvrigt

Også i år var der rekordstor deltagelse.

Der var ca 700 deltagere i det 3 dage

lange arrangement for kortnørder fra

hele landet.

Der var ikke et særligt tema i år,

men fem forkuspunkter var lanceret:

Forsyning

Beredskab (GIS i uniform)

Manifest

Speed

Networking

og minikursus i GIS.

Som sædvanlig var der et hav af

højt kvalificerede oplæg inden for de

enkelte emner.

Frigivelse af Geografiske data fra

1. januar 2013

Den største og vigtigste nyhed, som

en af hovedtalerne, Jesper Krieger

Røyen, Digitaliseringstyrelsen, og

beskæftigede sig med må være

Statens frikøb af Geografiske data.

Aftalen er fra den 5/10 i år, og Geoforum

gav følgende kommentar:

Aftalen mellem regeringen og KL

om frikøb af grunddata, herunder

geodata såsom landkort, højdemodel

og matrikeldata, vil give et boost til

danske geodatavirksomheder og

den offentlige forvaltning og placere

Danmark i dataanvendelsens øverste

liga internationalt set.

Det bliver spændende at se,

hvordan staten vil sørge for at innovation

og vedligeholdelse af data

kommer til at fortsætte, når alle er

enige om, at der ikke er den samme

pose penge til dette fremover...

KMS’ nye direktør

Henrik Studsgaaard

KMS’ nyligt tiltrådte direktør Henrik

Studsgaard talte om de nye muligheder,

der bliver for anvendelse af

geodata, og hvordan vi som branche

kan bidrage til denne proces. Før

optrådte KMS både som købmand

og myndighed. Herefter er det ude-

MÅLEBLADET NR4-2012


lukkende som myndighed KMS vil optræde,

og ønsker fortsat dialog om gode løsninger

i samarbejdet med den private sektor. Der

vil blive sat målrettet energi ind på fælles

behov for geodata i forskellige dele i den

offentlige sektor.

Dronerne kommer!

Disse flyvende kortlægningsrobotter,

som fra lav højde kan indsamle geodata

(f.eks. ortofotos) til videre processering og

kortproduktion, er i stor fremdrift i andre

lande. En af instrumentudstillerne nævnte,

at på en stor international messe InterGeo

i Tyskland udgør drone-firmaer nu ca. 30%.

Trimble havde et eksemplar med på sin

stand. Men prisen var ca. 500.000kr, hvilket

fik mange til at spørge, om muligheden for

at leje...

Google kommer

To repræsentanter fra Google var

hovedtalere torsdag. Firmaet har mange

nye tiltag på bedingen. Nu er der en stor

udbredelse af deres StreetView, og det

vokser verden over. Næste trin bliver at

kortlægge indendørs. Hvorfor stoppe

ved gade-døren? Offentlige bygninger,

som lufthavne, togstationer osv. skal nu

kortlægges indendørs til deres Map-app.

Et andet ny tiltag er, at integrere alt

tilgængellig info, så den enkelte bruger

geografisk kan manøvrere ubesværet rundt

i sin dagligdag. Dvs. al trafikinfo om evt.

ruteændringer kommer automatisk ind med

forslag til ændringer. Når møder plottes ind

i kalenderen med stedangivelse kommer

der automatisk vejbeskrivelse og forslag

til hvornår man starter turen/rejsen. Ved

udlandsrejser kommer Google translate ind

og laver forslag til oversættelser direkte på

skærmen, når kamereaet peger på en tekst,

et skilt, med tekst.

Endelig gav de et eksempel på Webwear:

En brille med camera og skærm,

som ved talegenkendelse giver bæreren

mulighed for at ”være på” altid – alle

steder. Man kan se hvor vennerne er i

gadebilledet, tage billeder og sende: Fuld

kom-munikation gennem en aktiv webbrille.

Ideen er gammel, men nu ser det ud

til at blive virkelighed. Vi fandt indlægene

fra Google meget interessante, og håber at

se mere til årsmødet næste år i april.

Harddisken fra DR P1 var på besøg

wHvis du har lyst til at høre nærmere om

kortdage i radioen/mp3-podcast, så prøv/

hent indslaget fra 2.november på DR’s

hjemmeside http://www.dr.dk/harddisken.

MÅLEBLADET NR4-2012

Kontorchef i den nye digitaliseringsstyrelse, Jesper Krieger Røyens

oplæg, om den nye aftale om Geodata.

Formanden var på standen alle tre kortdage og talte med de mange

interesserede om foreningens arbejde.

Malene Kjærsgaard, dimmitend fra 2012 og Lisbeth Keiser, underviser

fra VIA, svarer på spørgsmål.

19


Regionstræf

Klubberne i Region Midtjylland og Sydjylland/Fyn holdt fælles regionsmøde

hos firmaet Deltafix i Juelsminde.

af Johnny huMleBæk

Fjorten deltagere havde fundet vejen

til det yderste næs ved Vejlefjordens

udmunding for at høre og se, hvad

firmaet med ”Alt i måleudstyr” kunne

byde på.

Hans Pedersen, indehaver af firmaet

Deltafix, berettede om sin passion

for landmåling, som har rødder

tilbage til 1978. Da var han, som

skolepraktikant i folkeskolen, med

ved forefaldende opmålingsopgaver

ved det, der dengang hed Aarhus

Amt.

Resultatet blev at Hans 1981 tog

eksamen som landmålingstekniker

fra Horsens tekniske Skole. Efterfølgende

gik turen til bla. mineselskabet

Greenex, Plancenter Fyn

og endelig til Brock & Michelsen, som

solgte ZEISS udstyr. I 2000 startede

Hans så sit eget firma med kontor på

Birkevænget i Juelsminde, og lager

og værksted på Industrivej i samme

by. Deltafix er forhandler og importør

af laser- og nivelleringsudstyr fra

David White fra Chicago, USA,

Totalstationer og teodolitter m.v.

fra CTS/Berger, ligeledes Chicago,

USA. Endvidere forhandler Hans

vandmålings-/hygrometerisudstyr

fra OTT, Kemten i Tyskland. Alt det

kan du gå ind og se på Deltafix

hjemmeside: http://www.deltafix.dk

20

Se iøvrigt Målebladet, nr. 2/2012,

side 18 og 19.

Efter Hans Pedersens indlæg

og orientering var der rundvisning i

firmaet, herunder kalibreringsudstyr,

som bliver flittig brugt, idet der ikke er

noget der forlader firmaet, uden det

er omhyggeligt efterset.

Tidspunktet var kommet til det

kulinariske indslag. Herunder berettede

Jimmy Petersen og Charlotte Gosvig

om nyt i KLF, bla. om rabatten for

pensionister, nye kurser i ejerlejligheder

og maskinstyring, der afholdes i

efteråret. Sekretariatet har også fokus

på de medlemmer i FTF-A, der bliver

berørt af de nye dagpengeregler, og

endelig kommende regionsmøder.

Klokken blev efterhånden mange,

da snakken gik livligt på kryds og

tværs, og det bekræfter endnu en

gang, at de lokale møder er et godt

tiltag.

Efter at Jimmy havde sagt tak for

i dag, ikke mindst til vores værtspar

Hans og Kirsten Pedersen med en

lille erkendtlighed, var det tid at finde

vejen hjem i oktobermørket.

Hans Petersen i hans velmagtsdage

MÅLEBLADET NR4-2012


10 år går hurtigt i godt selskab

af annette Bunch

Det er nu 10 år siden seniorforeningen

i KMS så dagens lys. Vi havde

en dejlig jubilæumsfest den 13. september,

dagen, hvor foreningen blev

stiftet. 27 glade og feststemte deltagere

gjorde det til en rigtig hyggelig

aften, hvor der blev grinet og snakket

livligt.

Vi har snakket pensionist/seniorforening

i klubbestyrelsen i KMS i

mange år, men kunne ikke rigtig

tage os sammen. Først da de store

fyringsrunder begyndte, tog Anne

Mette Petersen initiativ til, at vi kom

ud af dvalen og fik nedsat en arbejdsgruppe.

Foreningen er etableret under

KLF, da vi gerne vil bibeholde det

gode samarbejde med foreningen,

derfor er passivt medlemskab en

betingelse. Vi har udarbejdet forretningsorden

og holder årsmøde i

februar måned, hvor vi vælger bestyrelse,

som planlægger datoer og ture

for det kommende år. Bestyrelsen

består af 4 personer + 1 suppleant.

Lidt historie

Bestyrelsen startede med Birte

Have, Nina Bristow, Mogens Jeppesen,

(som enlig hane) Elin Larsen

(suppleant) og undertegnede som

formand. Elin og Mogens har været

med i bestyrelsen i 10 år, stort tillykke

til dem.

I 2008 sagde jeg farvel pga.

flytning til Sverige og Nina overtog

formandsposten, men desværre mistede

vi Nina i 2011, hvor hun tabte

kampen mod kræften. Jeg er igen

kommet på banen som formand,

MÅLEBLADET NR4-2012

10 års jubilæumsfest i restaurant Baronens, rystede - men fattede deltagere!

hvilket er rigtig hyggeligt, selvom jeg

stadig bor i det svenske. Jeg måtte

desværre også sige farvel til min

mand i 2010, efter 2 års kamp mod

kræften. Derfor er jeg glad for, at vi

har en forening med en masse dejlige

kollegaer.

Bestyrelsen består i dag af et

flertal af mænd, så der er blevet byttet

lidt om på rollerne, men Mogens

og Elin holder ved. Nye er Svend

Åge Rossau og Poul Erik Topshøj

Pt. er vi ca. 40 medlemmer som

er en god blanding af GI- og Matrikelfolk.

Efterhånden som pensionsalderen

nærmer sig i KMS øger vi

medlemstallet, men tidligere medarbejdere

er meget velkomne. Vi har

medlemmer som arbejder udenfor

KMS, men også er medlem af KLF.

Arrangementer

Vi mødes ca. 5 gange om året, til

årsmødet, og så har vi igennem

årene travet København og omegn

tyndt, men med et par svipture til

det svenske. Vi har set kirkegårde,

Carlsberg, Rundetårn, bytur i Helsingør

og på Nørrebro med bl.a. Politimuseet,

samt meget mere. Der er

stadig mange steder vi ikke har set,

selvom flere af os er ”gamle” københavnere,

tror jeg ikke, at vi lige p.t.

løber tør for ture.

I november holder vi en stor julefrokost,

for at ønske hinanden glædelig

jul og godt nytår.

Mange af os er efterhånden ved

at nå en alder hvor vi ikke ved hvor

længe vi holder. Derfor har vi vedtaget

at hvert 5. år holder vi jubilæum.

Jeg kan varmt anbefale til andre at

lave en forening hvor gamle kolleger

mødes.

Bestyrelsen ønsker alle en god

jul og godt nytår. Vi vil se frem til nye

hyggelige ture, kridt skoene og vær

klar!

Bestyrelsesmøde 2007. Billedet viser den første bestyrelse: Birte, Nina, Elin

og Mogens og migselv. Da det er mig der tager billedet.

21


I praktik i KMS

Kort & Matrikelstyrelsen har haft en KLT studerende i praktik i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen

nr. 715 af 7. juli 2009 obligatoriske praktik på 10 ugers varighed

af Johnny huMleBæk og henrik pangel

Den heldige praktikant var Rasmus

Rylander-Hansen, som er

studerende på KEA, Københavns

Erhvervsakademi, og som derfor er

et år henne i uddannelsesforløbet.

Man opstillede fra KMS side et

meget fint forløb omkring, hvad

Rasmus skulle gennemgå i sin praktiktid,

der spændte fra Matrikel- og

Juraområdet, over Landkortområdet

og Referencenetområdet til Beredskabsområdet.

Så Rasmus på

den måde fik et indblik i, at KMS

er en stor virksomhed med mange

arbejdsområder og stor alsidighed.

Det er bestemt prisværdigt, at KMS

har sat så fint et skema sammen, for

at praktiktiden for den pågældende

praktikant kan komme så langt ud i

hjørnerne, som det er muligt.

22

Hvad har de 10 uger så givet

Rasmus og hvad har Rasmus

kunne give KMS?

Rasmus har under hele praktikperioden

haft fast base i Matrikel

og Juraområdet (MAJ). Her har han

under vejledning fra sine mentorer

produceret ikke mindre end 64

matrikulære sager, samt mindst

ligeså mange målfremfindinger til de

praktiserende landinspektører, med

alt hvad dette indebærer. Rasmus

skal kun have tingene at vide en

gang. Så han har virkelig evner for

det matrikulære.

Ud over det matrikulære område har

Rasmus runderet i KMS, dels for at

se hvad KMS er for en størrelse og

dels for at opdage, at kort- og geodata

verdenen er andet end flere hundrede

år gamle matrikelnumre. Rasmus var

en tur i landkortområdet, hvor han

stiftede bekendtskab med flyfoto,

stednavne, cm-kortene, Kort25 og

FOT. Ligeledes fik han lejlighed til

i området Forsvar og Beredskab at

producere et selvvalgt ”Briefingskort”.

I den maritime del af KMS, Søkort og

Søopmåling, fik Rasmus lejlighed til at

afprøve sin sødygtighed, han var ude

at sejle med det gode skib Fyrholm,

og fik her et indblik i hvordan moderne

søopmåling foregår. Efterfølgende

fik Rasmus en gennemgang af

søkortverdenen. I Referencenet

Området fik Rasmus lejlighed til at se

en af de 10 faste referencestationer,

den på Buddinge Batteri. Der blev

naturligvis også snakket højder og

fikspunkter osv. Rasmus fik og

orientering om kortforsyningen og

andre relevante ting, som KMS står

for og er en del af.

Rasmus er tilfreds med sit ophold,

som han siger: Jeg har lært en hel

del, også noget som jeg ikke vidste

fandtes i ”landmålerverdenen”. Jeg

er nu helt klar over at ud over teodolitter

og målebånd åbner min uddannelse

op for mange forskellige

arbejdsopgaver, lige fra støvet matrikulært

arbejde, til opmålinger både

til lands og vands. Ligeledes er

hele GIS verdenen åben, hvilket mit

ophold i Forsvar og Beredskab er et

eksempel på. Hvad har jeg så givet

KMS? Lad os spørge dem.

Rasmus har givet os et håb for, at

vi i fremtiden kan få kvalificerede

medarbejdere, der faktisk interesserer

sig for de faglige fag vi har. Yderligere

er det sundt fwor medarbejderne at

have en praktikant, det giver mulighed

for opsummere egen viden og

formidle den til en praktikant. Vi skal

derfor heller ikke undlade at sige, at

der også er en reklameværdi.

MÅLEBLADET NR4-2012


Det offentlige er ikke en fabrik

Målinger af produktivitet er et levn fra industrisamfundet, og de kan ikke bruges

i det offentlige, hvor kvalitet, service og politiske mål er i hovesædet. Derfor

kræver Forhandlingskartellet at regeringens produktivitetskommission udvikler

en ny målemetode, som tager hensyn til vilkårene i den offentlige sektor.

Jørgen Mosbæk

Jo flere des bedre. Sådan har mottoet

hidtil lydt, når man har målt produktiviteten

i de danske virksomheder.

Men hverken fart eller antal kan give

et retfærdigt billede, når man vil se på

produktiviteten i det offentlige.

Det mener forhandlingskartellet,

der er en sammenslutning af

organisationer med medlemmer,

som arbejder inden for det kommunale

og regionale område, forlanger

derfor, at politikerne udarbejder en

målemetode, som tager hensyn arbejdsvilkårene

i det offentlige, når de

bedømmer produktiviteten på landets

offentlige arbejdspladser.

MÅLEBLADET NR4-2012

”De ansatte i det offentlig bliver

hele tiden skudt i skoene, at de er

ineffektive og dræner samfundet. Problemet

er, at mange offentlige ansatte

bliver vurderet med målemetoder,

som ikke er tilpasset, det arbejde de

laver,” siger Jørgen Mosbæk, formand

for Forhandlingskartellet.

Han er bekymret over den nuværende politiske

strategi.

”Jeg vil advare kraftigt mod at lægge

en overordnet produktivitetsmåling

ned over den offentlige sektor. Der findes

ikke én målemetode, som dækker

alle brancher, og man bliver nødt til at

gå ind branchevis og tage en dialog

med den enkelte medarbejdergruppe,

hvis man vil optimere produktiviteten i

den offentlige sektor,” siger han.

Tillid betaler sig

Jørgen Mosbæk påpeger, at mindre

kontrol og mere dialog er en oplagt

måde at højne medarbejdernes produktivitet

på.

”Det er videnskabeligt bevist, at

tillid og ansvar skaber arbejdsglæde

og motivation. Derfor vil mindre kontrol

og mere dialog mellem ledelse og

medarbejdere også påvirke produktiviteten

i det offentlige positivt,” siger

Jørgen Mosbæk.

Han mener, at politikerne er alt

for hurtige til at konfrontere de offentligt

ansatte i stedet for at indlede

et samarbejde.

Faktaboks

Forhandlingskartellet er et samarbejde mellem 12 organisationer med

medlemmer i kommuner og regioner.

Du kan læse mere på www.forhandlingskartellet.dk

”Forhandlingskartellets hvem, hvad, hvor ..” kan rekvireres på fk@ftf.dk .

”Det er nemt at skyde medarbejdernes

indsats ned, men den bedste

løsning ville være at indgå et samarbejde

og en dialog med de ansatte

i det offentlige. For i sidste ende er

det jo medarbejderne, der kender

problemerne og også dem, der skal

løse dem, siger Jørgen Mosbæk.

De offentligt ansatte skal mødes med respekt

frem for skepsis, mener han.

”Alle har jo i bund og grund lyst til

at lave et ordentligt stykke arbejde.

Men når man hele tiden får at vide,

at man er uduelige og ugidelige, så

mister man sin faglige stolthed, og

så opstår der konfrontationer mellem

medarbejdere og arbejdsgivere,”

siger Jørgen Mosbæk.

Innovation skaber produktivitet

En sidegevinst ved at vise sine ansatte

tillid er ifølge Jørgen Mosbæk

nye ideer og løsninger, der kan lette

arbejdsgangen.

”Hvis en arbejdsplads tør at vise

sine ansatte tillid og sætte fokus på

udvikling, så kommer der også gang

i innovationen. For rigtig mange ansatte

har faktisk et ønske om at deltage.

Til gengæld har mistillid præcis

den modsatte effekt. Det er gift for

udviklingen og får de ansatte til at føle

sig som andenrangsmedarbejdere,”

siger Jørgen Mosbæk.

23


Kort Nyt

NYT fra Sekretariatet:

PFA gør opmærksom på de nye skatteregler,

som får virkning fra 2013

bl. a. vedrørende kapitalpensioner,

som udfases, og at det derfor i 2013

kan betale sig at betale den afgift til

staten, der normalt udgør 40%, men

i 2013 kan afregnes til 37,3%. Gå ind

på linket til PFA på KLF´s hjemmesiden

og se hele teksten.

OBS!

Sekretariatet gør opmærksom på, at

medlemmerne skal sørge for, at de

til enhver tid værende oplysninger

er korrekte. Ændringer i mail, telefon

og adresser bedes meddelt sekretariatet.

Endvidere er der en generel

opfordring til at tilmelde sig KLF´s

Nyhedsbrevet.

Nye Medlemmer

Vi byder velkommen til nye medlemmer:

Louise Bladt, 6630 Rødding

Hans Henrik Buur, 3050 Humlebæk

Anja Ballegaard, Westermann,

8930 Randers NØ

Poul März, 7100 Vejle

Niels Brage, 3390 Hundested

Berigtigelse

I sidste nr. af Målebladet 3/12 var der

en omtale af Motorvejsstrækningen

Aarhus–Herning, hvor der blev oplyst,

at strækningen Funder–Bording åbnedes

den 31. Oktober 2012. Sagen

er, at nævnte strækning blev færdig

2 måneder før og blev indvidet af

trafikminister Dam Kristensen den 31.

august 2012. Vi beklager!

Bogomtale

I foråret 2012 er der udgivet en bog

med titlen Fra fæste til fritid. Forfat-

24

teren er landinspektør og adjungeret

professor Niels Østergaard, der er tidligere

landsplanchef i Miljøministeriet.

Titlen på bogen siger måske nutidens

unge knap så meget, men hvis man

har bare lidt interesse i, hvad det er,

vi går og trasker rundt i til dagligt, og

hvilken udvikling det almene land

har gennemgået, så er her virkelig

en øjenåbner.

Sagen omhandler landsbyen Roneklint

på Jungshoved, halvøen tæt

ved Præstø, der er omdrejningspunktet

for beretningen. Men den kunne

for den sags skyld være foregået

mange andre steder i landet. Vi følger

landsbyen fra fæstebondens tid

til fritidsområdet af i dag, med sommerhusudstykninger

der i 1960erne

og 1970erne forandrede vore kyster,

og hvor forfatteren i øvrigt selv har et

fritidshus.

Vi kommer omkring udskiftningen

af Roneklint fra 1797, rigt illustreret

ved kort med farvelagte takstgrænser

og en tidstavle for de store landboreformer.

Vi ser en by opstå, ligesom

stationsbyerne gjorde det i 1800

tallet. Jungshoved by er navnet på

den nye centralt beliggende by, med

alle de funktioner der skal betjene et

lokalt område mejeri, skole butikker

og håndværksvirksomheder, og som

i dag er afviklet og lukket. Den sidste

var ”Brugsen” som lige nåede at holde

100års jubilæum i 2010.

Jeg vil sige, at det er en utrolig flot

bog med mange detaljer, rigt illustreret

og med en masse dejlige billeder.

De fortjener at komme ud til et større

publikum bl.a. i forbindelse med undervisning

i historie og samfundsfag

f.eks. i de ældst folkeskoleklasser og

gymnasiet, men også mange andre

steder.

Bogen er på 128 sider, forfatter

Niels Østerlund, udgivet af af Forlaget

Museerne.dk og kan købes i alm.

boghandel til 190 kr.

Geoforum:

Geoforum har fået nyt design på

bladet samtidig har man fra midt

september i år indført et nyt online

nyhedsbrev med en underopdeling

i: Nyt fra Geoforum, Senest nyt fra

Perspektiv og Senest nyt på brugstedet.dk.

Sidst er der jobbørsen og

Geoforum på Facebook. Så log dig

ind på nyhedsbrevet og følg med der.

Generalforsamling

Generalforsamling i 2013 afholdes

den lørdag den13 april med faglig

temadag fredag den 12.april og med

et forudgående to dages kursus på

Quality Park Hotel i Middelfart. Emner

for kusus og temadag vil blive

meldt ud på hjemmesiden, så snart

de foreligger.

GEOTEAM

Geoteam har turneret rundt i landet

i dagene 23.-25. oktober 2012 med

diverse spændende nyheder under

overskriften Trimble Express 2012.

Man lagde ud med KEA i København,

videre til VIA i Horsens og sluttende

med Aalborg Universitet i Aalborg.

De første to steder i samarbejde med

Kort- og Landmålingstekniker uddannelsen,

det sidste sted i samarbejde

med landinspektøruddannelsen. De

tre større nyheder var i kort version:

Ny GTS lettere og mindre, ny S10

GPS og endelig det, man kalde

flyvende opmålings/kortlægningsmaskine,

en drone, som kan kortlægge

1 km 2 . Ved alle møder var et pænt

deltagerantal.

Johnny Humlebæk

2x40 års jubilæum

Landmålingsteknikerne René Henriksen og Rudolf Kocisko har fejret 40 års

jubilæum i landinspektørfirmaet LE34 i Ballerup.

Ikke så almindeligt i et privat firma! 99 TILLYKKE!

René Henriksen Rudolf Kocisko

MÅLEBLADET NR4-2012


MÅLEBLADET NR4-2012

MicroStation & BentleyMap kurser

KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle

MicroStation V8i

Grundkursus 2D

MicroStation v8i

Tips og tricks / opdatering

MicroStation 3D grundkursus

Bentley Map grundkursus

Inroads / Powercivil

grundkursus terræn modellering

2 9. & 10.

Januar

2013

1 29. Januar

2013

2 25. & 26.

Februar

2013

1 4. Marts

2013

1 19. Marts

2013

MicroStation Administrator

1 27. Marts

Opsætning og vedligehold

2013

Udnyt potentialet i WFS

1 17. januar

& WMS i MicroStation

2013

VBA for Microstation 1 15. januar

2013

MicroStation programmering

1 29. januar

.Net C#

2013

MicroStation 2D grundkursus i

samarbejde med Uddannelse-

center Vest Esbjerg

MicroStation 3D grundkursus i

samarbejde med Uddannel-

secenter Vest Esbjerg

*Esbjerg

3 Start 14. Januar

2013

3 Start 18. februar

2013

21. & 22.

Januar

2013

30. Januar

2013

18. & 19.

Februar

2013

5. Marts

2013

20. Marts

2013

28. Marts

2013

31. januar

2013

26. Marts

2013

Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest og har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i

MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013.

Alle kan deltage og tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.

Diverse oplysninger

Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.

Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan

Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk

Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk

Kursus priser

1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms

Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, og skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage

mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.

25


26

Indkaldelse til 11. ordinære generalforsamling i

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening

Lørdag, den 13. april 2013 på Hotel Park i Middelfart

....Mercator fortsat fra sidde 13

Når projektion benyttes til verdenskort

forårsagede det betydelige

problemer, fordi den skildrer de kolonimagter

i Europa og Nordamerika,

med et meget større område end de

koloniserede lande omkring ækvator.

Det førte til Arno Peters` projektionen

1967 som blev vedtaget af FN, men

blev kritiseret af amerikanske kartografer.

Arthur Robinson karakteriserede

den spottende som et “snedigt

udtænkt, snedigt vildledende angreb”

på kartografien. “De kontinenter ligner

våde, lodne, lange underbukser hængende

til tørre på polarcirklen.”

DAGSORDEN:

1. Generalforsamlingens åbning.

2. Vedtagelse af forretningsorden

3. Valg af dirigent.

4. Valg af stemmeudvalg.

5. Formandens beretning

6. Indkomne forslag

7. Regnskab

8. Budget, samt fastsættelse af kontingent

9. Valg

a) Formand

b) Næstformand

c) Kasserer

d) Sekretær

e) 2 revisorer

f) 2 revisorsuppleanter

g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse.

10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest den

10. februar 2013.

Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebladet ultimo marts 2013.

Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer og indkomne forslag udsendes

ultimo marts 2013.

Informationer om endeligt program for arrangementet fredag, den 12. og lørdag den 13. april, kan ses på hjemmesiden

www.kl-f.dk ultimo januar/primo februar 2013.

Der vil blive afholdt kursus onsdag, den 10. og torsdag, den 11. april. Kursus indbydelse med tilmeldingsskema vil ligeledes

blive lagt ud på hjemmesiden. Informationer og indbydelser vil også tilgå det enkelte medlem pr. post.

På hovedbestyrelsens vegne / Thomas Wester-Andersen

Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig og privat

Fredag den 12. april 2013 kl. 17 på Quality Park Hotel Middelfart

1. Mødets åbning

2. Valg af dirigent og stemmetællere

3. Sektionsledelsens beretning

4. Valg af HB medlemmer og suppleanter

5. Eventuelt

Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer og debat.

På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen

Den transversale Mercator-projektionen

indtroduceredes for sfærer

af Johann Lambert i 1700-tallet

og for ellipsoider af Carl Friedrich

Gauss i 1800-tallet. Louis Krüger

videreudviklet det i 1912, hvorfor den

transversale Mercator er også kendt

under navne som Lambert projektion,

Gauss-Krüger eller Gauss konform

projektion.

Den seneste tilføjelse er Space

Oblique Mercator Projection, som

blev beregnet af John P. Snyder 1977

ved hjælp af en TI-59 lommeregner

med magnetkort, og derefter brugt

på Landsat satellitterne. Her er tale

om et system uden faste punkt, men

med fire banebevægelser: satellittens

scannerbevægelser hen over jordoverfladen,

satellittens eget kredsløb,

jordens rotation og jordens banebevægelse.

Det gjorde det anvendeligt

for satellitter, digitale højdemodeller

og anden kortlægning med høj præcision.

Litteraturtips: Mercator: Manden

der kortlagde planeten, ved brittiske

geograf Nicholas Crane, offentliggjort

i 2002, er letlæselig og underholdende

og sætter Mercator ind i hans historiske

og videnskabelige sammenhæng.

MÅLEBLADET NR4-2012


grafit-werbeagentur.de

IS Imaging Station

MÅLEBLADET NR4-2012

Banegraven 2 · 3550 Slangerup

Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com

- Digital imaging teknologi

- iCONTROL WiFi fjernkontrol

- 2000 meter uden reflektor

- iSCAN ”Feature Detection”

- ImageMaster 3D modellering

IS Imaging Station

Kun fra Topcon, pionere inden

for digital foto opmåling.

www.topptopo.dk

27


Afs:

KLF

Anelystparken 37D,

8381 Tilst

OPDAG HVORDAN DU

KAN NÅ MERE

Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre det

lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du har

behov for.

Jens Esbech er udpeget som teamleder og støtter de øvrige med information fra Trimble og

har den løbende dialog med alle vores leverandører inden for landmålingen.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER

28

Midt/Nord

Per Dahl Johansen

Tlf:: 51314256

Syd

René Skriver Rasmussen

Tlf::31639388

Øst

Jens Esbech

Tlf:: 51314224

HER ER DIN LOKALE PARTNER

TIL EFFEKTIV LANDMÅLING

NY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG

TRIMBLE R10 GNSS

TRIMBLE GØR DET IGEN

VERDENS BEDSTE GNSS

UDEN SAMMENLIGNING

MÅLEBLADET NR4-2012

GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: lm@geoteam.dk

B

More magazines by this user
Similar magazines