NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 04/12 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KLF havde sammen med skolerne<br />
VIA-Horsens <strong>og</strong> KEA-København valgt<br />
at deltage med en fælles stand på<br />
Geoforums <strong>Kort</strong>dage i Herning.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Dansk landmålingsteknik har gennemgået<br />
en rivende udvikling, når man tænker på<br />
de sidste små 50 år. Læs ”Fra tusch til<br />
computer <strong>og</strong> fra målebånd til GPS”.<br />
Den 5. marts i år var <strong>det</strong> 500 år siden han<br />
blev født. Denne artikel giver en kort,<br />
men på ingen måde en komplet beskrivelse<br />
af Gerard Mercator liv.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4/20<strong>12</strong><br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>.1 FEBRUAR 20<strong>12</strong><br />
1
2<br />
Målebla<strong>det</strong> udgives af<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> <strong>Landmålingsteknikernes</strong> <strong>Forening</strong><br />
Anelystpårken 37D, 8381 Tilst.<br />
Hovedbestyrelse:<br />
Thomas Wester-Andersen, formand<br />
2398 9229<br />
thomas.wester.andersen@gmail.com<br />
Henrik Pangel, næstformand<br />
Tlf: 4659 2148<br />
HP@kms.dk<br />
Jens Chr. Madsen, kasserer<br />
Tlf: 7577 1921<br />
jcm@ge.dk<br />
Karsten V<strong>og</strong>nsen, sekretær<br />
Tlf: 9835 5377<br />
KV@kms.dk<br />
Sektion offentlig:<br />
Jimmy Petersen<br />
Tlf: 2713 7533<br />
jpp@vd.dk<br />
Dijana Ivanisivic<br />
Tlf: 2695 3119<br />
di@kms.dk<br />
Sektion privat:<br />
Knud Meller Nielsen<br />
Tlf: 8615 85<strong>04</strong><br />
knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Ditte Nielsen<br />
Tlf: 5477 9442<br />
ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.<br />
cybercity.dk<br />
Charlotte Gosvig Nielsen<br />
Tlf: 4095 3667<br />
charlottegosvig@msn.com<br />
Martin Aspelund<br />
Tlf: 2532 8452<br />
martin.asplund@gmail.com<br />
OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS!<br />
Ny e-mail adresse til Målebla<strong>det</strong>:<br />
maalebla<strong>det</strong>@gmail.com<br />
Sekretariatet Kontortid<br />
Mandag - onsdag 10-14 30<br />
Torsdag: 10-17<br />
Fredag: lukket<br />
Telefon: 8614 6818<br />
Telefax: 8614 67<strong>12</strong><br />
e-mail: klf@kl-f.dk<br />
Hjemmeside: www.kl-f.dk<br />
Redaktion:<br />
Jan Slot-Carlsen,<br />
Houvej 187, 9370 Hals<br />
Tlf: 98254505. Mob: 2028 2782<br />
e-mail: maalebla<strong>det</strong>@gmail.com<br />
Jens Erik Bundgård,<br />
Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V.<br />
Tlf: 7511 6710<br />
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk,<br />
jeb@esbjergkommune.dk<br />
JohnnyHumlebæk,<br />
Violvej 38, 8680 Ry<br />
Tlf: 8689 1709<br />
e-mail: humlebaek@privat.dk<br />
Knud Meller Nielsen,<br />
Roarvej 25, 8230 Åbyhøj.<br />
Tlf: 8615 85<strong>04</strong><br />
e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Layout: Jan Slot-Carlsen,<br />
Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus<br />
Annoncepriser:<br />
Kontakt sekretariatet!<br />
Deadlines i 2013:<br />
Nr. deadline: udkommer:<br />
1 6/2 6/3<br />
2 10/5 1/6<br />
3 1/8 1/9<br />
4 1/11 1/<strong>12</strong><br />
Link til KLF med QR kode<br />
til Smartphone, Android eller I-phone.<br />
ISSN: 0905-085X<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Synlighed!<br />
- <strong>og</strong>så i den grad<br />
3 dage i Herning til Geofoums <strong>Kort</strong>dage blev et stort tilløbsstykke. Vi vidste ikke på<br />
forhånd hvor stor opmærksomhed vi kunne tiltrække, så vi havde lavet en konkurrence,<br />
hvor man kunne blive lidt kl<strong>og</strong>ere på KLF, uddannelsen <strong>og</strong> muligheden for at få en 3.<br />
semester praktikant i 10 uger.<br />
VIA <strong>og</strong> KEA stillede med faglærere, der fortalte om uddannelsen <strong>og</strong> dens muligheder,<br />
en nyuddannet fremviste sit speciale <strong>og</strong> fortalte om <strong>Kort</strong>- & Landmålingsteknikkernes<br />
fortræffeligheder generelt <strong>og</strong> GIS specielt.<br />
Og <strong>det</strong> blev en stor succes. Der delt<strong>og</strong> 614 i <strong>Kort</strong>dage, <strong>og</strong> lidt over 100 valgte at komme<br />
forbi vores stand for at tage en snak med os. 70 delt<strong>og</strong> i vores konkurrence <strong>og</strong> 24 har<br />
skrevet sig op som interesserede til at få en praktikant. 14 vest for Storebælt <strong>og</strong> 10 øst<br />
for Storebælt, inklusiv 1 på Bornholm, primært indenfor GIS <strong>og</strong> geodata i <strong>det</strong> offentlige.<br />
Samtidig fik vi skabt mange nye kontakter <strong>og</strong> inspiration til pr<strong>og</strong>rammet til forårets Generalforsamling,<br />
som vi glæder os til at præsenterer for Jer i løbet af vinteren.<br />
En stor tak skal lyde <strong>her</strong>fra, til alle som bidr<strong>og</strong> med at gøre <strong>det</strong>te års <strong>Kort</strong>dage deltagelse,<br />
til den store succes <strong>det</strong> blev.<br />
Samtidig er <strong>det</strong> <strong>og</strong>så blevet den tid på året, hvor der <strong>her</strong>fra skal lyde et glædelig jul <strong>og</strong><br />
med ønsket om et lykkebringende nytår til alle,<br />
Thomas Wester-Andersen<br />
Formand<br />
3
4<br />
Ko<br />
INDHOLD<br />
Fyret i Kolding............................................................................. side 6<br />
Fra tusch til computer ................................................................. side 8<br />
Gerard Mercator 500 år .................................................................... side 10<br />
På kanten ................................................................................. side 14<br />
Matrikulær opmærksomhed...................................................... side 16<br />
KLF-KEA-VIA på kortdage ........................................................ side 18<br />
Regionstræf .............................................................................. side 20<br />
10 år går hurtigt ........................................................................ side 21<br />
I praktik i KMS .......................................................................... side 22<br />
Det offentlige er ikke en fabrik .................................................. side 23<br />
Kursustilbud .............................................................................. side 24<br />
MicroStation & BentleyMap kurser<br />
<strong>Kort</strong> nyt ..................................................................................... side 24<br />
KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle<br />
MicroStation V8i<br />
2 9. & 10.<br />
21. & 22.<br />
Grundkursus 2D<br />
Januar<br />
Januar<br />
2013<br />
2013<br />
MicroStation v8i<br />
1 29. Januar<br />
30. Januar<br />
Tips <strong>og</strong> tricks / opdatering<br />
2013<br />
2013<br />
MicroStation 3D grundkursus<br />
2 25. & 26.<br />
18. & 19.<br />
Bentley Map grundkursus<br />
Inroads / Powercivil<br />
grundkursus terræn modellering<br />
Jubilæer .................................................................................... side 26<br />
Februar<br />
Februar<br />
Indkaldelse til 2013 generalforsamling 2013 .............................................. side 26<br />
1 4. Marts<br />
2013<br />
1 19. Marts<br />
2013<br />
MicroStation Administrator<br />
1 27. Marts<br />
Opsætning <strong>og</strong> vedligehold<br />
2013<br />
Udnyt potentialet i WFS<br />
1 17. januar<br />
& WMS i MicroStation<br />
2013<br />
VBA for Microstation 1 15. januar<br />
2013<br />
MicroStation pr<strong>og</strong>rammering<br />
.Net C#<br />
MicroStation 2D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannelse-<br />
1 29. januar<br />
2013<br />
3 Start 14. Januar<br />
2013<br />
5. Marts<br />
2013<br />
20. Marts<br />
2013<br />
28. Marts<br />
2013<br />
31. januar<br />
2013<br />
26. Marts<br />
2013<br />
center Vest Esbjerg<br />
MicroStation 3D grundkursus i<br />
3 Start 18. februar<br />
samarbejde med Uddannel-<br />
2013<br />
secenter Vest Esbjerg Alle læsere, medlemmer <strong>og</strong> annoncører<br />
*Esbjerg<br />
Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest <strong>og</strong> har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i<br />
MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013. ønskes en<br />
Alle kan deltage <strong>og</strong> tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.<br />
Diverse oplysninger<br />
rigtig Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte Glædelig eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos Jul jer. Få uforpligtende tilbud. <strong>og</strong> et Godt Nytår!<br />
Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan<br />
Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk<br />
Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk<br />
Kursus priser<br />
1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms<br />
Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, <strong>og</strong> skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage<br />
mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, <strong>og</strong> hver kursist får stillet PC til rådighed.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Leica Viva sætter fleksibilitet i system<br />
Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer <strong>og</strong><br />
kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør<br />
arbej<strong>det</strong> som landmåler så fascinerende. Vi ser <strong>det</strong> som<br />
vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver<br />
<strong>og</strong> indfri dine mål så professionelt, effektivt <strong>og</strong> kreativt<br />
som muligt. Unikke idéer <strong>og</strong> løsninger er et resultat af<br />
Læs mere om Leicas produkter<br />
på www.leica-geosystems.dk<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
eller ring på Tlf 44 54 02 02.<br />
Leica Viva<br />
Realisér dine<br />
opmålingsvisioner<br />
... lad os inspirere dig<br />
inspiration <strong>og</strong> tillid til egne evner. Med Leica Viva får<br />
du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre<br />
dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let<br />
til virkelighed.<br />
Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.<br />
5
Fyret i Kolding,<br />
medlem af KLF’s hovedbestyrelse<br />
- <strong>og</strong> ordner gamle biler<br />
- portræt af Charlotte Gosvig Nielsen<br />
Af Jens Erik Bundgaard<br />
Charlotte er en meget aktiv<br />
dame, som efter sin 10. klasses<br />
eksamen i Jelling, uddannede<br />
sig til landmålingstekniker. Forinden<br />
blev hun teknisk assistent<br />
ved DSB i Fredericia <strong>og</strong> derefter<br />
KLT’er. Det var sådan uddannelsen<br />
forløb omkring 1990.<br />
Hun har som KLT’er bla. arbej<strong>det</strong><br />
hos Johs. Kloch i Vejle, Horsens<br />
Kommune <strong>og</strong> entreprenørfirmaet<br />
Arne Hansen, hvor <strong>det</strong><br />
gjaldt motorvejsprojekt <strong>og</strong> Lifa i<br />
Middelfart. Senest var arbejdsste<strong>det</strong><br />
Trefor. Så hun har en del<br />
erfaringer fra arbejdslivet.<br />
6<br />
Charlotte fortæller, at hun oprindelig<br />
ønskede enten at blive<br />
guldsmed, reklametegner eller<br />
skovarbejder som sin far. Men<br />
et matrikelkort faderen havde<br />
hængende derhjemme <strong>og</strong> et tilfældigt<br />
møde med et hold landmålere<br />
på arbejde i marken gav<br />
udslaget. Selvfølgelig skulle <strong>det</strong><br />
være en uddannelse som kort-<br />
<strong>og</strong> landmålingstekniker. Og <strong>det</strong><br />
har hun ikke fortrudt.<br />
Fyret i Trefor<br />
Charlotte er født i Vejle. Hun er<br />
42 år gammel <strong>og</strong> bor i Randbøldal<br />
sammen med sin kæreste,<br />
der arbejder ved en entreprenør.<br />
Hun var indtil juni måned ansat<br />
ved Trefor Enterprise i Fredericia<br />
i en opmålingsafdeling<br />
med 5 andre landmålere.<br />
- Det var hovedsageligt ledningsregistrering<br />
vi havde med<br />
at gøre. I kraft af min erfaring,<br />
havde jeg specialopgaver, bl.a.<br />
samarbejdede jeg med vores<br />
GIS afdeling om udvikling inden<br />
for ledningsregistrering. Jeg var<br />
<strong>og</strong>så mentor for de mere uerfarne<br />
<strong>og</strong> har haft ansvar for, at vores<br />
instrumenter var køreklare.<br />
Charlotte står på en skråning,<br />
i færd med opmåling af 4,5 km<br />
motorvej ved Lunderskov. I<br />
næsten to år var hun ansat hos<br />
entreprenør Arne Hansen.<br />
- På grund af røde tal i Trefor<br />
Entreprise´s regnskab, er alle<br />
landmålere blevet opsagt <strong>og</strong> vi<br />
skal ud på arbejdsmarke<strong>det</strong> <strong>og</strong><br />
søge nye stillinger. Jeg er selv<br />
interesseret i mange emner inden<br />
for landmåling <strong>og</strong> vil sætte<br />
alt ind på, at få et nyt arbejde<br />
<strong>og</strong> helst i et landinspektørfirma.<br />
Men jeg kommer til at mangle<br />
mine gamle kolleger, efter vi er<br />
blevet fyret. Både fagligt <strong>og</strong> socialt.<br />
Hovedbestyrelsesarbej<strong>det</strong><br />
- En kollega på <strong>det</strong> gamle ansættelsessted<br />
LIFA (Jeppesen<br />
& Bjerre) opfordrede mig for<br />
6 år siden til at stille op til hovedbestyrelsen.<br />
Efter valget<br />
trådte jeg ind i Sektion Privat.<br />
Her arbejder jeg med overenskomster,<br />
forhandlingerne <strong>og</strong> de<br />
forberedelser <strong>det</strong> medfører. Jeg<br />
laver <strong>og</strong>så statistikker til brug<br />
ved arbej<strong>det</strong> i udvalget. Nu har<br />
jeg <strong>og</strong>så en opgave med at få to<br />
nye KLF folder lavet.<br />
- Til arbej<strong>det</strong> hører <strong>og</strong>så regionsklubberne<br />
<strong>og</strong> arrangementer<br />
inden for disse klubber. Der<br />
er præsentation på årsmøderne<br />
med kreative indslag <strong>og</strong> <strong>her</strong>udover<br />
alt forefaldende arbejde i<br />
Sektion Privat.<br />
- Der er nok at se til, når man<br />
sidder i sådan et udvalg. Men<br />
<strong>det</strong> er spændende <strong>og</strong> så giver<br />
<strong>det</strong> et godt netværk <strong>og</strong> en per-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
sonlig udvikling. Det er rart,<br />
at man kan bruge sine kreative<br />
evner <strong>og</strong> yderligere, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
skærper <strong>og</strong>så, at der er n<strong>og</strong>et at<br />
kæmpe for. Det er en oplevelse<br />
at være med <strong>og</strong> jeg kan kun anbefale<br />
andre at stille op.<br />
De to foldere<br />
- I hovedbestyrelsen synes vi,<br />
at <strong>det</strong> vil være godt at få lavet<br />
n<strong>og</strong>le foldere, så vi kan reklamere<br />
for uddannelsen <strong>og</strong> promovere<br />
vores forening. Den ene<br />
folder skal bl.a. ud til arbejdsgiverne,<br />
for at få flere til at ansætte<br />
landmålingsteknikere.<br />
- Jeg er i gang med begge foldere<br />
<strong>og</strong> de vil allerede i år komme<br />
ud til studievejledere i hele lan<strong>det</strong><br />
<strong>og</strong> til de landmålingstekniske<br />
firmaer. De vil <strong>og</strong>så komme<br />
på vores hjemmeside.<br />
Ordner gamle biler<br />
- Meget af min fritid går naturligvis<br />
med KLF arbej<strong>det</strong> <strong>og</strong> så læser<br />
jeg meget, lige fra krimier til<br />
faglitteratur.<br />
- En anden interesse er gamle<br />
biler. Jeg har købt en Golf Country.<br />
En 4-hjulstrækker der oprindelig<br />
var 20 år forud for sin<br />
tid. Den nyder jeg at sætte i<br />
stand sammen med min far.<br />
- En anden stor interesse er at<br />
lave smykker, mest på traditionel<br />
vis. Men jeg i gang med forsøg<br />
med silverclay, som købes<br />
i USA. Det er et lermateriale,<br />
som indeholder sølv. Når <strong>det</strong><br />
brændes, kommer sølvet frem<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> kan bruges til ringe <strong>og</strong><br />
smykker. Det er meget spændende<br />
at pusle med.<br />
Nemt ved at lære nyt<br />
Charlotte er god til at holde<br />
hove<strong>det</strong> koldt i pressede situationer.<br />
Hun er vellidt på arbejdspladsen<br />
<strong>og</strong> er høflig over for dem<br />
hun har med at gøre på byggepladserne.<br />
Men ikke bleg for en<br />
kvik bemærkning, hvis <strong>det</strong> er<br />
<strong>det</strong> der skal til. Hun har nemt<br />
ved at lære nyt <strong>og</strong> <strong>det</strong> bevirker,<br />
at hun tit bliver spurgt til råds.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Troede hun skulle dø<br />
Charlotte fortæller til slut: - Ved<br />
et færdselsuheld, hvor en modkørende<br />
kørte frontalt ind i mig,<br />
troede jeg, at min sidste time<br />
var kommet. Heldigvis reddede<br />
jeg livet på mirakuløs vis. Men<br />
bilen blev total ska<strong>det</strong>.<br />
- Efter jeg har været udsat for<br />
<strong>det</strong>te uheld, har <strong>det</strong> sat fyringen<br />
hos Trefor i perspektiv. Jeg<br />
er stadig i live <strong>og</strong> <strong>det</strong> er <strong>det</strong> vigtigste.<br />
Uhel<strong>det</strong> har på en måde<br />
givet mig en indre ro.<br />
- Jeg har altid været modig, <strong>og</strong><br />
man dør jo ikke af at sige sin<br />
mening.<br />
Efterskrift<br />
Sidste nyt fra Charlotte:<br />
Dette interview blev lavet lige<br />
efter vores fyring. Ca. 1½ måned<br />
efter trak Trefor opsigelserne<br />
tilbage. Vi har alle valgt<br />
at fortsætte i vores job, men<br />
GPS måling af fjernvarmerør.<br />
<strong>det</strong> kan ikke undgås, at <strong>det</strong> har<br />
påvirket vores tillid til ledelsen.<br />
Det har kostet en del frustrationer<br />
at komme igennem <strong>det</strong><br />
forløb..<br />
Arbejdskollegaen<br />
Jonna N. Madsen om<br />
Charlotte:<br />
Charlotte er en god, stabil<br />
<strong>og</strong> kompetent kollega, hun<br />
påtager sig mange opgaver.<br />
Har man brug for hjælp,<br />
er der altid hjælp at hente.<br />
Hun finder hurtig en<br />
løsning, hvis vi har en<br />
udfordring, som driller.<br />
Hun fortæller, hvad hun<br />
gør, så vi andre kan lære<br />
af hende.<br />
Hun ved, hvad hun kan,<br />
<strong>og</strong> hvad hun står for, <strong>og</strong> er<br />
ikke bange for at sige sin<br />
mening.<br />
4-hjulstrækkeren Golf Country vises frem.<br />
7
Fra tusch til computer<br />
<strong>og</strong> fra målebånd til GPS<br />
– en 68’er ser tilbage<br />
af Jens-erik Bundgaard<br />
Dagens landmålingstekniker i<br />
Danmark har gennemgået en rivende<br />
udvikling, når man tænker<br />
på de sidste små 50 år, eller rettere<br />
siden 1964, hvor jeg selv startede<br />
som landmåler, som vi dengang<br />
kaldte os for. Udviklingen er<br />
<strong>og</strong>så fulgt med i vores efterhånden<br />
godt 45 årige gamle forening.<br />
KLF’s udvikling <strong>og</strong> styrke<br />
I 1967 t<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le driftige landmålere,<br />
der synes <strong>det</strong> var en god idé, at vi<br />
blev organiseret, de første skridt til<br />
dannelsen af vores forening. Fra<br />
ganske få medlemmer er vi i dag<br />
8<br />
vokset til en forening på ca. 750<br />
medlemmer. I de ca. 45 år er der<br />
<strong>og</strong>så sket en sammenlægning af<br />
den gamle <strong>Forening</strong> for Landmålingsteknikere<br />
(FFL), Matrikelteknikerforeningen<br />
under KMS <strong>og</strong> Top<strong>og</strong>rafforeningen.<br />
Om <strong>Forening</strong>ens<br />
udvikling kan der læses mere i KLF’s<br />
jubilæumsb<strong>og</strong>, som udkom i 2007.<br />
B<strong>og</strong>en kan fås ved henvendelse til<br />
KLF´s sekretariat, hvis du ikke allerede<br />
har den.<br />
Også uddannelsen har udviklet<br />
sig fra mesterlæren, senere med<br />
yderligere 3-4 måneders intensiv<br />
kursus, til i dag som en mellem-<br />
lang uddannelse på de to skoler i<br />
Horsens <strong>og</strong> København. Foruden<br />
landmålingstekniske færdigheder<br />
uddannes der <strong>og</strong>så inden for <strong>det</strong><br />
korttekniske. Herudover er der tanker<br />
om, at uddannelsen kan bruges<br />
som et springbræt til, <strong>og</strong> måske<br />
være, en del af landinspektøruddannelsen.<br />
KLF forhandler overenskomsten<br />
for medlemmerne <strong>og</strong> klarer de juridiske<br />
problemer, der kan opstå for<br />
et medlem. KLF har i dag FTF som<br />
hovedorganisation <strong>og</strong> støtte.<br />
KLT’erens udvikling<br />
Ser vi på den enkelte teknikers udvikling,<br />
kan man kort <strong>og</strong> godt sige, at<br />
der er sket en udvikling i arbej<strong>det</strong> fra<br />
tusch til computer <strong>og</strong> fra målebånd<br />
til GPS.<br />
Hvor man i 60’erne målte fodpunkter<br />
<strong>og</strong> perpendikulærer ved<br />
hjælp af målebånd <strong>og</strong> vinkelprisme,<br />
indhenter man i dag data ved hjælp<br />
af GPS. Der bruges kun en brøkdel<br />
af tiden, vel at mærke af kun én<br />
person, hvor der tidligere altid var<br />
en målemedhjælper med. Tidligere<br />
skulle de målte data konstrueres<br />
efter måleb<strong>og</strong>en i et bestemt måleforhold.<br />
I dag lægges filen med måleoplysningerne<br />
ind computeren <strong>og</strong><br />
den færdige konstruktion kan plot-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
tes/printes ud. Man brugte d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
dengang teodolitter <strong>og</strong> nivelleringsinstrumenter.<br />
I dag er <strong>det</strong> således<br />
hovedsagelig totalstationer <strong>og</strong> GPS<br />
der benyttes, med stor tidsbesparelse<br />
til følge.<br />
For 50 år siden blev registre <strong>og</strong><br />
matrikulære sager ført <strong>og</strong> udarbej<strong>det</strong><br />
med skrivemaskine <strong>og</strong> fyldepen, <strong>og</strong><br />
koordinatberegningerne foregik med<br />
opslag i l<strong>og</strong>aritmetabeller. Den matrikulære<br />
sag blev efter den håndgribelige<br />
udfærdigelse fremsendt<br />
pr. post <strong>og</strong> kunne tit have en sagsbehandlingstid<br />
i KMS på et halvt år<br />
eller mere. I dag foregår både sagsudarbejdelsen<br />
<strong>og</strong> fremsendelsen<br />
elektronisk til KMS. Sagsbehandlingstiden<br />
i KMS er dermed <strong>og</strong>så<br />
kommet ned, - tit på kun få uger.<br />
Selvfølgelig kan tingb<strong>og</strong>soplysningerne<br />
nu hentes direkte elektronisk<br />
på et øjeblik. Man behøver ikke<br />
længere gå den besværlige vej til<br />
Dommerkontoret for af få sine oplysninger.<br />
Og langt om længe virker<br />
selve tinglysningen af dokumenter<br />
<strong>og</strong>så på den elektroniske front.<br />
Man kan sige, at arbejdsopgaverne<br />
til en vis grad består af <strong>det</strong><br />
samme som i 60’erne, men lovgivningen<br />
på vores områder har ændret<br />
sig drastisk <strong>og</strong> arbejdsmængden er<br />
øget.<br />
Nu foregår alt arbejde med computere,<br />
lige fra tekstbehandling, tinglysning,<br />
matrikelkort <strong>og</strong> opmålinger<br />
til den færdige sag. Ekspeditionen<br />
sker naturligvis elektronisk.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Jeg tror de fleste i landmålerbranchen<br />
vil sige - uanset om man<br />
er nostalgisk indstillet eller ej - at arbej<strong>det</strong><br />
er blevet mere spændende.<br />
Der er konstant nye udfordringer<br />
som bevirker, at arbej<strong>det</strong> ikke bliver<br />
rutinepræget.<br />
Digitaliseringens betydning<br />
De største forandringer er nok sket<br />
op igennem 1990’erne, da den digitale<br />
tidsalder for alvor sl<strong>og</strong> igennem.<br />
Men <strong>og</strong>så de senere år med især<br />
digitaliseringen af tinglysningen, har<br />
haft stor betydning, skønt der har<br />
været store begyndervanskeligheder.<br />
Man kan sige, at <strong>det</strong> uheldige<br />
med elektronikken er, at den ofte<br />
bliver ufleksibel, specielt når systemerne<br />
bryder ned.<br />
Trods <strong>det</strong> er arbej<strong>det</strong> blevet nemmere.<br />
Jeg kan ikke forestille mig,<br />
hvordan vi skulle kunne nå at lave<br />
de ting <strong>og</strong> nå den sagsmængde vi<br />
skal nå i dag uden alle de nye metoder<br />
<strong>og</strong> hjælpemidler. Arbej<strong>det</strong> t<strong>og</strong><br />
meget længere tid dengang.<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> landmålingsteknikerens<br />
virke er et stadigt sammensurium af<br />
en landinspektør-, jurist-, arkitekt-<br />
<strong>og</strong> ingeniørarbejde. I hvert tilfælde<br />
skal han kunne n<strong>og</strong>et af <strong>det</strong> hele, <strong>og</strong><br />
samtidig skal han <strong>og</strong>så være stærk i<br />
mange IT-pr<strong>og</strong>rammer - <strong>og</strong> heldigvis<br />
for <strong>det</strong>.<br />
Hvor er <strong>det</strong> spændende. Vi er i<br />
front, når <strong>det</strong> gælder udviklingen.<br />
9
Gerard Mercator<br />
15<strong>12</strong>-1594<br />
af Mikael lilJe, geodesichef, lantMäteriet <strong>og</strong><br />
goran BäärnhielM, BiBliotekar, kungliga BiBlioteket.<br />
Ingen der arbejder med kort eller måling<br />
har undgået at støde på Mercators<br />
projektion. Transversal Mercator<br />
har været brugt i Sverige i lang tid til<br />
kortlægning <strong>og</strong> Mercators projektion<br />
har været anvendt i søfarten endnu<br />
længere. Ophavsmanden til denne<br />
projektion er Gerard Mercator. Den<br />
5. marts i år var <strong>det</strong> 500 år siden han<br />
blev født. Denne artikel giver en kort,<br />
men på ingen måde komplet beskrivelse<br />
af Gerard Mercator liv.<br />
Af 1500-tallets store kart<strong>og</strong>rafer<br />
var <strong>det</strong> netop Gerard Mercator, der<br />
skulle blive den mest værdsatte i et historisk<br />
perspektiv. Det lykkedes ham<br />
på trods af alle mulige modgang at<br />
udvikle vores viden om verden på et<br />
tidspunkt med politisk uro, økonomisk<br />
modgang <strong>og</strong> religiøs forfølgelse. Han<br />
raffinerede kortlægning både teknisk,<br />
videnskabelig <strong>og</strong> æstetisk, <strong>og</strong> han<br />
skabte glober der var ren kunst. Hans<br />
betydning som kart<strong>og</strong>raf strækker sig<br />
langt ind i vor egen tid.<br />
Fødsel <strong>og</strong> barndom<br />
Gerard Mercator blev født 5. marts<br />
15<strong>12</strong> i byen Rupelmonde i grevskabet<br />
Flandern, 17 km sydvest for<br />
Antwerpen. Hans forældre var Hubert<br />
<strong>og</strong> Emerentia Kremer fra Gangelt,<br />
10<br />
en lille by i den tyske <strong>her</strong>tugdømme<br />
Jülich. De var på besøg hos Huberts<br />
bror Gisbert, der var præst ved St.<br />
John Hospital i Rupelmonde. Hubert<br />
var forpagter <strong>og</strong> skomager i Gangelt,<br />
<strong>og</strong> familien levede et simpelt <strong>og</strong> fattigt<br />
liv. Gerard var deres syvende<br />
barn. De følgende år var svære med<br />
bondeuroligheder <strong>og</strong> hungersnød,<br />
<strong>og</strong> i 1518 flyttede de til definitivt til<br />
Rupelmonde hvor Gerard begyndte<br />
sin skolegang. I skolen lærte han latin<br />
<strong>og</strong> om kristendom foruden at læse,<br />
skrive <strong>og</strong> regne. Allerede i en alder<br />
af syv, kunne han både læse <strong>og</strong> tale<br />
latin flydende.<br />
Gerards far Hubert døde i 1526<br />
eller 1527. Farbroderen Gisbert t<strong>og</strong><br />
sig af familien. Han havde studeret<br />
på universitetet <strong>og</strong> t<strong>og</strong> sig ivrigt af<br />
Gerards uddannelse. 1527 sendte<br />
han ham til ‘s-Hert<strong>og</strong>enbosch i Brabant<br />
for at studere på en velanset<br />
klosterskole, hvor Erasmus af Rotterdam<br />
havde studeret <strong>og</strong> hans ven,<br />
humanist <strong>og</strong> dramatiker, Macropedius<br />
var en af lærerne. I Gerards studietid<br />
døde desværre hans mor. Ansporet<br />
af <strong>det</strong> faglige miljø, beslutter han sig<br />
for at ændre sit navn fra Kremer til<br />
Mercator, som er den latinske form<br />
af Kremer <strong>og</strong> betyder “købmand”.<br />
Den 29. august 1530 bliver<br />
Gerard Mercator indskrevet på universitetet<br />
i Louvain. Han gennemgik<br />
grunduddannelsen på Det Filosofiske<br />
Fakultet, som omfattede både humaniora<br />
<strong>og</strong> naturvidenskab. Studierne<br />
blev hovedsageligt baseret på Aristoteles‘<br />
lære <strong>og</strong> skulle forberede ham til<br />
teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> studier til præsteembe<strong>det</strong>.<br />
Aristotelismen var kommet ind i den<br />
europæiske videnskab i <strong>12</strong>00-tallet<br />
<strong>og</strong> var starten på en kritisk tilgang<br />
inden for videnskab, filosofi <strong>og</strong> politik,<br />
men efterhånden blev aristoleletismen<br />
et redskab for teol<strong>og</strong>ien, <strong>og</strong><br />
kom til at arbejde for en statisk <strong>og</strong><br />
hierarkisk verden <strong>og</strong> samfund, som<br />
tilhørte <strong>det</strong> middelalderlige feudale<br />
samfund. Da Mercator dimitterede i<br />
1532, valgte han derfor ikke at fortsætte<br />
sine studier, da han hellere ville<br />
udfordre Aristoteles ”tænkning”. Han<br />
sammenlignede den bibelske historie<br />
om skabelsen af universet med<br />
Aristoteles <strong>og</strong> fandt modsætninger.<br />
Aristoteles var d<strong>og</strong> kirkens filosofi,<br />
at udfordre ham var farlig i katolske<br />
Louvain. Derfor forlod Gerard byen,<br />
Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende<br />
område mellem S. Gertrude <strong>og</strong> S. Peters kirke, til venstre i bille<strong>det</strong>. Efter Georg<br />
Braun <strong>og</strong> Franz H<strong>og</strong>enberg, Civitates Orbis Terrarum, 1572<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Forkert (øverst) <strong>og</strong> den rigtige måde<br />
(nederst) at holde pennen. Fra Mercator<br />
skriverhåndb<strong>og</strong> Literarum latinarum.<br />
tilbragte en tid med vandreture <strong>og</strong><br />
kom <strong>her</strong>under til Antwerpen <strong>og</strong> Mechelen,<br />
hvor han mødte den ge<strong>og</strong>raf<br />
Franciscus Monachus, der var en af<br />
de første til at bryde med den ortodokse<br />
ge<strong>og</strong>rafi som den sås ud fra<br />
Bibelen <strong>og</strong> Aristoteles. Hans ge<strong>og</strong>rafi<br />
baserede sig i ste<strong>det</strong> på deres egne<br />
undersøgelser <strong>og</strong> observationer.<br />
Mercator var påvirket af <strong>det</strong>te, men<br />
beholdt en dyb religiøs overbevisning,<br />
som blev afspejlet i hans kart<strong>og</strong>rafi.<br />
Han så verden som et vidnesbyrd om<br />
Gud, <strong>og</strong> dens opmåling <strong>og</strong> beskrivelse<br />
som en guddommelig opgave.<br />
Karriere som kart<strong>og</strong>raf<br />
Mercator vendte tilbage til Louvain<br />
i 1534 for at studere matematik hos<br />
Gemma Frisius, trianguleringens<br />
opfinder. Men begge kom til den erkendelse,<br />
at matematikkurserne var<br />
for svære for ham, da han ikke havde<br />
tilstrækkelig viden. Både Gerard <strong>og</strong><br />
Gemma forstod, at hans interesse<br />
handlede om at bruge matematik til at<br />
beskrive ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> astronomi. Hos<br />
Gemma Frisius fik Gerard adgang til<br />
litteratur, der gav ham <strong>det</strong> kendskab til<br />
matematik, der var behov for. Det stimulerede<br />
ham, <strong>og</strong> <strong>det</strong> var nødvendigt<br />
for ham at udvikle sine matematiske<br />
færdigheder.<br />
Han lærte <strong>og</strong>så at blive en dygtig<br />
gravør <strong>og</strong> instrumentmager le<strong>det</strong> af<br />
Gaspard Van der Heyden (<strong>og</strong>så kendt<br />
som Gaspar à Myrica). Mercator begyndte<br />
at ernære sig ved at producere<br />
videnskabelige instrumenter som<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain 1538. I Sydamerika<br />
står der: Americae pars meridionalis, dvs. ”Sydlige del af Amerika,” i Nordamerika<br />
Americae pars septentrionalis ”Den nordlige del af Amerika”.<br />
jord- <strong>og</strong> himmelglober, kart<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong><br />
stikning i kobber. Han underviste <strong>og</strong>så<br />
i matematik. I Louvain, arbejdede<br />
han med Gemma Frisius <strong>og</strong> Gaspar<br />
Myrica i 1535-36 på en globus for<br />
Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke<br />
primært kart<strong>og</strong>raf, snarere som en<br />
dygtig gravør af trykplader i kobber.<br />
På <strong>det</strong>te tidspunkt giftede Gerhard<br />
Mercator sig med Barbara Schelleken.<br />
Den 31. august 1537 fik de<br />
deres første søn ved navn Arnold. De<br />
fik derefter yderligere fem eller seks<br />
børn.<br />
Samme år som Arnold blev født<br />
producerede Mercator dels en himmel<br />
globus sammen med Van der Heyden<br />
<strong>og</strong> Gemma Frisius, <strong>og</strong> dels de første<br />
kort, der viser Palæstina - <strong>det</strong> Hellige<br />
Land. Hans første verdenskortet blev<br />
lavet i 1538 <strong>og</strong> er kendt for sin dobbelte<br />
hjerte-formede projektion. Det<br />
er <strong>og</strong>så <strong>det</strong> første kort, der præsenterer<br />
Amerika udstrakt over både den<br />
nordlige <strong>og</strong> sydlige halvkugle som to<br />
adskilte kontinenter, <strong>og</strong> dermed lancerede<br />
navnet Nordamerika. I 1540 oprettede<br />
han et kort over Flandern, som<br />
er et af de første top<strong>og</strong>rafiske kort,<br />
baseret på triangulering <strong>og</strong> opmåling<br />
i marken. Samme år udgav han en<br />
læreb<strong>og</strong> i den italienske kursivskrift,<br />
som han anså for at være den bedst<br />
egnede til kort. Det kom til at bidrage<br />
meget til kart<strong>og</strong>rafien skønhed <strong>og</strong><br />
læsbarhed i 1500- <strong>og</strong> 1600-tallet.<br />
At arbejde som kart<strong>og</strong>raf i 1500-<br />
tallet bød på flere reelle udfordringer.<br />
Som eksemplel kan nævnes, at<br />
tidligere kort ikke var tegnet med<br />
landenes rette proportioner. Med<br />
nye oplysninger kunne kart<strong>og</strong>rafen<br />
muligvis reducere arealstørrelse,<br />
men <strong>det</strong> blev ikke altid modtaget på<br />
en positiv måde. Mercator havde som<br />
mål at producere et kort over verden<br />
ved at producere individuelle kort<br />
over forskellige regioner. Som en del<br />
af <strong>det</strong>te arbejde begyndte han i 1540<br />
at arbejde på et kort over Europa. I<br />
denne periode udforskedes kloden,<br />
<strong>og</strong> kortene blev hurtigt forældede før<br />
de kom i brug. Columbus opdagede<br />
Amerika <strong>og</strong> Vasco da Gama sejlede<br />
rundt om Afrika til Det Indiske Ocean.<br />
Da søfarende kom tilbage indarbejdes<br />
deres observationer <strong>og</strong> positionsangivelser.<br />
Imidlertid blev de data,<br />
Astrolabium signeret af Mercator.<br />
Brno, Moravská Galerie. Diameter<br />
278 mm. Sandsynligvis tilvirket i<br />
1540´erne i Mercators Louvainværksted.<br />
11
Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbej<strong>det</strong> i de tidlige 1570’erne<br />
ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen <strong>og</strong> andres. Det tilhørte<br />
i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slutningen<br />
af 1700’erne. Det blev fun<strong>det</strong> i 1967 i den belgiske b<strong>og</strong>handel <strong>og</strong> blev<br />
erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret <strong>det</strong>. Dette blad er en del<br />
af verdenskortet i 1569 <strong>og</strong> er i Mercators projektion.<br />
der var baseret på målinger, af dårlig<br />
kvalitet, hvilket gør <strong>det</strong> til en næsten<br />
umulig opgave for en kart<strong>og</strong>raf at<br />
afgøre, hvilke data var korrekte.<br />
Mercator forstod, at en fejlkilde var,<br />
at de søfarende, der sejlede langs<br />
en kompaskurs, ant<strong>og</strong> de sejlede i<br />
en lige linje. Mercator indså, at de<br />
faktisk fulgte en kurve (kompaslinje)<br />
på kloden. 1541 fremstillede han<br />
lagde en globus, der var den første<br />
med kompaslinjer.<br />
Mercator rejste meget for at<br />
indsamle data <strong>og</strong> information til sine<br />
kort, <strong>og</strong> <strong>det</strong> kombineret med hans<br />
protestantiske sympatier førte til, at<br />
han i 1544 blev anklaget for kætteri.<br />
Han blev holdt i syv måneder<br />
i fængsel på Rupelmonde slot, <strong>og</strong><br />
risikerede at blive brændt levende,<br />
hvilket hændte for andre der var arresteret<br />
samtidig. Han blev løsladt i<br />
september 1544 <strong>og</strong> vendte tilbage til<br />
sin familie i Louvain. Fængselstiden<br />
påvirkede deres vanskelige økonomiske<br />
situation. Næsten alle deres<br />
penge var nu brugt; men han var i<br />
stand til at genoptage sin produktion<br />
af videnskabelige instrumenter <strong>og</strong><br />
levere til kunderne samme efterår.<br />
Lidt senere modt<strong>og</strong> han et stort instrumentordre<br />
fra kejseren, <strong>og</strong> siden<br />
endnu en, da den første var blevet<br />
<strong>12</strong><br />
ødelagt i krigen.<br />
I 1548 blev han opsøgt af den<br />
engelske astronom John Dee. Det<br />
inspirerede ham til i 1551 at lave en<br />
himmelglobe, baseret på stjernernes<br />
positionerne af 1550, korrigeret efter<br />
Kopernikus model af universet. Nye<br />
konstellationer var blevet tilføjet <strong>og</strong><br />
klodens segmenter fulgte ækvatoriale<br />
koordinater, ikke ekliptika, der<br />
tidligere havde været tilfæl<strong>det</strong>.<br />
Fra <strong>det</strong> religiøst usikre Louvain,<br />
flyttede han i 1552 til <strong>det</strong> mere tolerante<br />
Duisburg ved Rhinen, der<br />
blev hans næste hjemby, hvor et nyt<br />
universitet ville blive etableret. Det<br />
kom aldrig i gang, men i ste<strong>det</strong> udviklede<br />
han omfattende ge<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong><br />
kart<strong>og</strong>rafiske aktiviteter, der varede<br />
indtil hans død 1594. Han underviste<br />
i matematik ved byens gymnasium,<br />
blev i 1556 udnævnt til “kosm<strong>og</strong>raf”<br />
af Hertugen af Kleve <strong>og</strong> skabte et<br />
kart<strong>og</strong>rafisk institut, rigt forsynet med<br />
bøger, som gjorde <strong>det</strong> muligt for ham<br />
at udarbejde, en for deres tid, overraskende<br />
nøjagtige kort. To grunde<br />
til kortenes kvalitet var Mercators<br />
videnskabelige tilgang <strong>og</strong> hans kritiske<br />
gennemgang af kilderne. <strong>Kort</strong>ene<br />
blev tegnet, graveret <strong>og</strong> trykt af ham<br />
selv.<br />
Et af de mest berømte af disse<br />
kort er et overdådigt illustrerede kort<br />
over Europa (1554), der har størrelse<br />
<strong>12</strong>0 x 147 cm på 15 ark. Det<br />
er en hjerteformet projektion, som<br />
er udviklet af østrigeren Johannes<br />
Stabius omkring 1500, eller mærmere<br />
en konisk projektion, men med<br />
buede meridianer. <strong>Kort</strong>et gjorde at<br />
Mercator styrkede sit ry som en dygtig<br />
kart<strong>og</strong>raf, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så sikrede hans<br />
økonomiske situation. Han købte i<br />
1558 et større hus på Oberstrasse,<br />
den fineste gade i Duisburg.<br />
Atlas<br />
Navnet Atlas, som titel på et kort samling,<br />
blev opfun<strong>det</strong> af Mercator “for at<br />
efterligne Atlas, konge af Mauretanien,<br />
dygtige astronom, den første<br />
til at blive udforsket Himmelkuglen”.<br />
Disse ord fra hans forord til Atlas er<br />
en videredigtning fra den græske<br />
mytol<strong>og</strong>i, hvor Atlas var en oprørsk<br />
titan der som straf måtte bære himmelvælvet.<br />
Mercators Atlas var ikke <strong>det</strong> første<br />
atlas. Fra 1477 publiceredes flere<br />
udgaver af “Ptolemæus-atlaset”, dvs<br />
Ptolemæus‘ Ge<strong>og</strong>rafi illustreret med<br />
27 kort udarbej<strong>det</strong> på grundlag af<br />
hans tekst, som er bevaret i håndskrif-<br />
Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev<br />
bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne <strong>og</strong><br />
t<strong>og</strong> told af skibene på floden Schelde.<br />
Det blev ødelagt i krig i 1678. Den grå<br />
del er hvad der er tilbage af borgen,<br />
hvor Mercator blev fængslet i syv<br />
måneder i 1544, mistænkt for kætteri.<br />
Det blev tilbygget med rød kalksten<br />
i 1800-tallet <strong>og</strong> blev brugt som en<br />
jagtpavillon, nu museum. Foto Goran<br />
Bäärnhielm April 20<strong>12</strong><br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
ter siden <strong>12</strong>00-tallet. Den blev suppleret<br />
med hånden med et stigende<br />
antal “moderne” kort over forskellige<br />
lande. Den første moderne atlas,<br />
uden n<strong>og</strong>en form for forbindelse til<br />
Ptolemæus var Theatrum Orbis Terrarum<br />
“World Theatre” udgivet i 1570<br />
af Mercator ven Abraham Ortelius.<br />
Mercator eget atlasprojektet<br />
begyndte i 1578 med en moderne<br />
udgave af den nu rent “historisk”<br />
Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort<br />
over Frankrig, Tyskland <strong>og</strong> Holland<br />
blev etableret i 1585, et af Italien,<br />
Balkan <strong>og</strong> Grækenland i 1589.<br />
Gerard Mercator forlod aldrig<br />
Duisburg <strong>og</strong> døde der som en respekteret<br />
<strong>og</strong> velhavende borger. Den<br />
5. maj 1590, fik han et slagtilfælde,<br />
der lammede hans venstre side.<br />
Rekonvalecensen var langsom, men<br />
desværre blev synet værre <strong>og</strong> værre.<br />
En an<strong>det</strong> slagtilfælde i 1592 påvirkede<br />
talen, <strong>og</strong> et tredje slagtilfælde i<br />
1594 var for meget for den dengang<br />
82-årige Gerard. Han er begravet i<br />
byens største kirke Salvatorkirche -<br />
Frelserkirken.<br />
Han var en overgangsmand i en<br />
overgangsperiode. Han blev skolet<br />
i senmiddelalderens spekulative<br />
filosofi <strong>og</strong> hans livsværk er en del af<br />
en kosmol<strong>og</strong>isk tradition med rødder<br />
i middelalderen enhedskultur, hvor<br />
ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> historie var tæt forbun<strong>det</strong>.<br />
Samtidig tilegnede han sig moderne<br />
videnskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i, mistillid til<br />
autoriteter <strong>og</strong> et kritisk syn.<br />
Det følgende år, i 1595, publicerede<br />
hans søn Rumold atlassets<br />
Mercators jordglobus, Louvain 1541.<br />
Udtaget af stativet. Diameter 42 cm.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Svecia et Norvegia cum confiniis “Sverige <strong>og</strong> Norge med nabolandene.” Først offentliggjort<br />
1595. Det viste kort er taget fra et atlas fra 1630. Skåne mangler, men<br />
<strong>det</strong> tilhørte, ligesom Halland <strong>og</strong> Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen<br />
markerer ge<strong>og</strong>rafiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien<br />
var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion.<br />
tredje afsnit med kort over De Britiske<br />
Øer, Skandinavien <strong>og</strong> Rusland,<br />
med den fælles titelblad: Atlas sive<br />
cosm<strong>og</strong>raphicae meditationes de fabrica<br />
mundi et fabricata figura, “Atlas<br />
eller kosm<strong>og</strong>rafiske overvejelser om<br />
verdens skabelse <strong>og</strong> skabte verdens<br />
udseende.”<br />
Efter Rumolds død i 16<strong>04</strong> solgtes<br />
trykpladerne til Jodocus Hondius fra<br />
Amsterdam, en dygtige kobberstrikker,<br />
ge<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> driftig forretningsmand,<br />
der udgav 29 udgaver af atlas<br />
fra 1641. Han lavede <strong>og</strong>så en lommeudgave<br />
af Atlas Minor, der kom ud<br />
i 25 oplag i 1738.<br />
Udstilling med Mercators arbejde<br />
kan ses i Mercator-Schatzkammer på<br />
<strong>det</strong> kulturhistorisk museum i Duisburg.<br />
Flere udstillinger om Mercators<br />
liv <strong>og</strong> virke findes på Mercatormuseet<br />
i Sint-Niklaas, Belgien.<br />
Mercators projektion<br />
Mercators egen projektion blev udviklet<br />
<strong>og</strong> anvendtes første gang i forbindelse<br />
med et verdenskort, opdelt<br />
i 18 ark i 1569.<br />
Mercator-projektion er en vinkelret<br />
projektion. Projektionen bevarer den<br />
rigtige retning, som var vigtig for søfarten.<br />
I projektionen er skibets kurslinie,<br />
kompaslinien, ret-linjet ligesom<br />
meridianer <strong>og</strong> paralleller, der skærer<br />
hinanden i rette vinkler. <strong>Kort</strong>bille<strong>det</strong><br />
er derfor vinkel-ret eller kontur-ret.<br />
Mercators projektion var til de<br />
søfarendes fordel, som anført i <strong>det</strong><br />
globale landkort titel: Nova et aucta<br />
orbis terrae descripto ad usum navigantium<br />
emendate accommodata,<br />
“Ny <strong>og</strong> udvide<strong>det</strong> beskrivelse af verden,<br />
perfekt til søfarendes fordel”.<br />
En konstant kompaskurs kan<br />
nemt tegnes som en lige linje på<br />
kortet. Det letter navigationen, men<br />
<strong>det</strong> store problem er, at afstanden<br />
ikke kan måles nemt med en lineal,<br />
men kræver matematiske tabeller<br />
til konvertering. Sådanne tabeller<br />
blev beregnet af Edward Wright <strong>og</strong><br />
offentliggjort i 1599 <strong>og</strong> 1610. De var<br />
oprindeligt for vanskelige at bruge<br />
for den almindelige sømand. I løbet<br />
af 1600-tallet øgedes anvendelse af<br />
Mercator søkort. Det første søkort i<br />
Mercator projektion var Robert Dudleys<br />
Dell’Arcano del Mare “Havets<br />
hemmeligheder” Florence 1647. Det<br />
første svenske søkort, der blev trykt<br />
var en Mercator kort: Hydr<strong>og</strong>raphisk<br />
Wäxande gradcharta af Östersiön<br />
<strong>og</strong> Kattigat af Werner von Rosenfelt<br />
<strong>og</strong> Petter Gedda 1692 som del af en<br />
navigationshåndb<strong>og</strong>.<br />
Først i slutningen af 1700-tallet<br />
blev Mercator generelt accepteret i<br />
søfarten. ....forsættes side 26<br />
13
På kanten<br />
En beretning om, hvad <strong>det</strong> er for et sted KLF´s sekretariatet<br />
har adresse i dag<br />
Områ<strong>det</strong> nordvest for Aarhus, ud ad<br />
Viborgvej, er i dag et forstadsområde<br />
med alskens varehuse <strong>og</strong> forsyningsvirksomheder,<br />
samt store<br />
boligkvarterer. Hertil kommer en god<br />
infrastruktur med motorvej E 45 lige i<br />
nærheden <strong>og</strong> gode busforbindelser.<br />
I <strong>det</strong> område har KLFs sekretariatet<br />
i dag til huse med adresse på<br />
Anelystparken 37 D, Tilst.<br />
Tilbage i 1960erne var forholdene<br />
ganske anderledes. Landsbyerne<br />
True <strong>og</strong> Tilst, som lå lidt længere væk,<br />
var små stille byer <strong>og</strong> omgivelserne<br />
fredfyldte med et landbrugsliv, der<br />
næsten var som i de Morten Korch<br />
film, der var på mode 10 år tidligere.<br />
Men så skete der med et n<strong>og</strong>et,<br />
der vendte op <strong>og</strong> ned på <strong>det</strong> hele.<br />
Efterkrigstiden, som havde varet<br />
længe, var nu endelig slut. Byggeri<br />
<strong>og</strong> udstykninger t<strong>og</strong> et kraftig hop. Nu<br />
skulle man ud i <strong>det</strong> fri <strong>og</strong> grønne, <strong>og</strong><br />
14<br />
endelig kunne man sanere de dårlige<br />
boliger, der længe havde trængt til<br />
udskiftning, men som på grund af<br />
boligmangel ikke måtte fjernes.<br />
I sidste halvdel af 1960erne kom så<br />
de helt stor projekter på tegnebrættet,<br />
<strong>og</strong> til dem hører Skjoldhøjparken<br />
med ca. <strong>12</strong>00 parceller, som KLF<br />
sekretariatet har som nabo i dag.<br />
For at skabe ekstra opmærksomhed<br />
<strong>og</strong> sætte gang i salget i den<br />
store udstykning, opførte man 25<br />
udstillings huse i den nordvestlige<br />
ende af udstykningen. Her blev opført<br />
gedigne huse tegnet af datidens<br />
førende Aarhus arkitekter, men <strong>og</strong>så<br />
meget avantgarde typer, hvor huse<br />
af bølgeblik, der blev samlet med en<br />
skruenøgle, blev opført <strong>og</strong> hvor husets<br />
rumforhold kunne tilpasses familiens,<br />
til enhver tid, ønskede behov. Alt<br />
i alt en virkelig vidt spændende<br />
samling af forskellige typer huse,<br />
<strong>og</strong> som for mit vedkommende, som<br />
ung landmålingstekniker, var ret<br />
spændende at deltage i .<br />
Det næste der etableredes i områ<strong>det</strong><br />
var servicevirksomheder på de til<br />
formålet anlagte meget stor grunde. I<br />
blandt nævnte virksomheder var et af<br />
datidens største varehuse i Danmark<br />
Bilka, som købmand Hermann Salling<br />
fra Aarhus var idemand til. Lidt af<br />
samme koncept som Føtex, som han<br />
<strong>og</strong>så stod bag. Senere kom varehuse<br />
til som Elgiganten, Bauhaus <strong>og</strong><br />
Fætter BR <strong>og</strong> mange flere.<br />
I dag er områ<strong>det</strong> godt udbygget<br />
med veje <strong>og</strong> stier samt flere buslinier<br />
til at betjene områ<strong>det</strong>. Hertil kommer<br />
de mange nye grønne skovbælter, der<br />
præger landskabet <strong>og</strong> som tidligere<br />
Aarhus borgmester Torkild Simonsen<br />
havde som mærkesag: Der skulle<br />
være en grøn ring omkring Aarhus.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Det overraskende er, at medens alle<br />
de nye <strong>og</strong> moderne tiltag med butikker/<br />
varehuse, de brede nyanlagte veje<br />
<strong>og</strong> de mange boligejere på de rektangulære<br />
parceller, som trækker<br />
mange mennesker til fra et kæmpe<br />
opland – så ligger landsbyen True<br />
lige på den anden side af grøften,<br />
næsten som den lå da selvejet<br />
blev indført for små 230 år siden<br />
med stjerneudskiftningens markante<br />
præg fra 1816. Det store spørgsmål<br />
er, hvorlænge får den lov at blive<br />
liggende intakt.<br />
De spørgsmål rejste to debattører<br />
allerede i 2005. I Politikens kronik<br />
tirsdag den 4 januar 2005 med<br />
overskriften ”Bo med en ko eller to”<br />
satte Hans Peter Hagens <strong>og</strong> Jørgen<br />
Nim Lassen henholdsvis arkitekt <strong>og</strong><br />
forstkandidat fokus på netop linien<br />
landsbyen True <strong>og</strong> Skjoldhøjparken,<br />
hvor de <strong>her</strong>rer bruger kålormen<br />
som metafor for parcelhuskvarteret,<br />
der æder løs af de grønne marklandskaber.<br />
De siger videre, at kålormens<br />
festmåltid med omkring 10.000 nye<br />
parceller i lan<strong>det</strong> hvert år ikke kan<br />
fortsætte, hvis vi fortsat skal have<br />
adgang til mark, eng <strong>og</strong> skov. De<br />
påpeger <strong>og</strong>så, at de mange parcelhuse<br />
for sjældent bygges i samspil med<br />
<strong>det</strong> åbne land, de eksisterende<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
landsbyer, landbrug <strong>og</strong> erhverv. De<br />
kommer efterfølgende med en masse<br />
alternative løsningsforslag, som de<br />
betegner som ”Havekulturbyen”,<br />
som <strong>det</strong> vil være for omfattende at<br />
gengive <strong>her</strong> - men i parentes kan de<br />
altid findes frem for den, der vil vide<br />
mere.<br />
Siden de to kronikørers artikel<br />
er der blevet endnu mere frit slag<br />
eller guf for kålormen, for nu at blive<br />
i samme spr<strong>og</strong>, bl.a. har vi fået<br />
en ny landbrugslov i 2010 (Lov nr.<br />
234 af 22/3 2010). Det er der to<br />
andre kronikører, der har forfattet<br />
en interessant artikel om d. 13. maj<br />
2010 i Politiken under overskriften<br />
ӯdemark, jagtmarker <strong>og</strong> gylle.<br />
Danmark 2025”.<br />
De to forfattere Sune Henriksen,<br />
civilingeniør, arbejder med by- <strong>og</strong><br />
landskabsplanlægning <strong>og</strong> Eigil Skammelsen,<br />
geol<strong>og</strong>, har igennem 20 år<br />
har arbej<strong>det</strong> med administration af<br />
landbrugsloven.<br />
Kronikørerne tager <strong>og</strong>så afsæt i<br />
<strong>det</strong> åbne land, som vi kender <strong>og</strong> har<br />
kendt <strong>det</strong> igennem de sidste 200 års<br />
historie. De mener at <strong>det</strong> måske er<br />
tvivlsomt, om der er plads til åbne<br />
landskaber i fremtiden, ikke mindst<br />
på grund af ændrede ejerskaber,<br />
som måske ikke engang er danske.<br />
Interessante tanker skulle jeg hilse<br />
<strong>og</strong> sige! Set på baggrund af de to<br />
kronikører, må man sige, at der er nok<br />
ikke så mange der er ambassadører<br />
for ”Det åbne land” i dag.<br />
Så KLF´s nye adresse på matr.nr.<br />
20 e True By, Brabrand s<strong>og</strong>n, med<br />
vejnavnet Anelystparken (Anelyst<br />
efter den tidligere gård i områ<strong>det</strong>),<br />
har fået til huse, hvor der stadig er<br />
en udvikling i gang, men <strong>og</strong>så en<br />
afvikling, <strong>og</strong> den kan vi så vende<br />
tilbage til senere <strong>og</strong> gøre status over.<br />
Derfor kan vi sige, at vi befinder os<br />
”på Kanten”.<br />
Er du nu ”på de kanter”, så kig inden<br />
for <strong>og</strong> se de nye lokaliteter <strong>og</strong><br />
sig hej til vores altid hjælpsomme<br />
sekretærer. Jeg ved, de har kaffe på<br />
kanden!<br />
Fakta om kortene<br />
Matrikelortet er tegnet i 1793<br />
som et udskiftningskort <strong>og</strong> har<br />
efterfølgende bestået prøvningen,<br />
så <strong>det</strong> har kunnet anvendes som<br />
matrikelkort. Det er d<strong>og</strong> først sket<br />
næsten 35 år senere, nemlig i<br />
1816.<br />
Det har været gyldigt til 1862.<br />
Målestok 1:4000.<br />
Opmålt 1783 af Erik Torm.<br />
Udskiftning/Inddelt i 1783 af<br />
Andreas Haar.<br />
Ortofotoet er få år gammelt.<br />
15
Matrikulær opmærksomhed<br />
For kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere<br />
er vigtigheden i fortsat, at<br />
have matrikulær kendskab <strong>og</strong><br />
ejendomsmæssig forståelse, til<br />
stadighed aktuel. Det belyser<br />
landinspektør Hans Faarup i nedenstående<br />
artikel.<br />
Landinspektør Hans Faarup er<br />
efter 28 års ansættelse i offentlig<br />
forvaltning, de sidste mange år<br />
som afdelingschef ved <strong>det</strong> tidligere<br />
Århus Amt, nu vendt tilbage<br />
til et privat landinspektørfirma<br />
LE34, afdelingen i Aarhus, hvor<br />
Faarup er afdelingsleder.<br />
af landinspektør hans faarup, landinspektørfirMaet le34.<br />
Den 5. marts 20<strong>12</strong> blev <strong>det</strong> nye VIA<br />
University Collage i Horsens indviet<br />
efter mange års byggeprojekter. Dermed<br />
blev en stor uddannelsesinstitution<br />
med ca. 5.000 studerende samlet<br />
med 24 meget forskellige uddannelser.<br />
Københavns erhvervsakademi<br />
(KEA) har ca. 4220 studerende fordelt<br />
på mindst 29 forskellige studieretninger.<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> landmålingstekniker uddannelsen<br />
er fint placeret på begge<br />
uddannelsesinstitutioner. Studieretningerne<br />
spænder fra byggetekniker,<br />
energiteknol<strong>og</strong>, datamatiker til<br />
sygeplejerske, erhvervsøkonom <strong>og</strong><br />
16<br />
Hans Faarups helt store ekspertise<br />
er indenfor naboretlige<br />
forhold <strong>og</strong> arealerhvervelsesforretninger,<br />
som Hans Faarup udøvede<br />
i den afdeling han var chef<br />
for i amtets vejplanafdelingen.<br />
Hans Faarup blev kandidat<br />
i 1973 <strong>og</strong> t<strong>og</strong> efterfølgende en<br />
licentiatgrad i ekspropriation <strong>og</strong><br />
erstatningsforhold <strong>og</strong> har igennem<br />
årene fået en stor ekspertise<br />
i de nævnte emner. Det udmønter<br />
sig i, at Faarup er efterspurgt<br />
som medvirkende i løsningen af<br />
komplekse sager om naboret-<br />
Hans Faarup er landinspektør fra<br />
Den kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole,<br />
<strong>og</strong> afdelingsleder i landinspektørfirmaet<br />
LE34 med ansvar for<br />
ekspropriation <strong>og</strong> rettighedserhvervelse.<br />
Han er licentiat med afhandlingen<br />
”Ekspropriationserstatning”.<br />
Landinspektørfirmaet LE34 yder en<br />
omfattende rådgivning til kommuner<br />
<strong>og</strong> private.<br />
marketing management. Den store<br />
variation i studieretninger er overvejende<br />
en styrke, men variationen<br />
indeholder <strong>og</strong>så udfordringer.<br />
Faget matrikelvæsen kan i sagens<br />
natur ikke være et omfattende studieemne,<br />
<strong>og</strong> kort- <strong>og</strong> landmålerteknikeruddannelsen<br />
er så vid ses den<br />
eneste studieretning, der efterspørger<br />
denne fagdisciplin. Campus Horsens<br />
nævner på hjemmesiden under fagområder<br />
”matrikelvæsen <strong>og</strong> anden<br />
jura”, mens KEA ikke har fun<strong>det</strong> plads<br />
til at nævne matrikelvæsen.<br />
Landinspektørbranchen lægger<br />
stor vægt på uddannelsens alsidig-<br />
lige forhold <strong>og</strong> erstatningssager,<br />
samt som kursuslærer i kurser<br />
om naboretlige forhold <strong>og</strong> erstatningssager.<br />
I sidstnævnte område<br />
er Hans Faarup kendt af en del<br />
kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere.<br />
I den efterfølgende artikel sætter<br />
Faarup da <strong>og</strong>så fokus på den<br />
vigtige del af KLT´ernes viden <strong>og</strong><br />
stadige a´jourføring i matrikulær<br />
<strong>og</strong> ejendomsmæssig kendskab.<br />
At <strong>det</strong> er vigtigt kan enhver, der<br />
blot følger lidt med i dagspressen<br />
konstatere.<br />
Johnny Humlebæk<br />
hed <strong>og</strong> er i sagens natur meget opmærksom<br />
på, at kandidaterne har en<br />
vis portion kendskab til matrikulære<br />
forhold, når der skal arbejdes med<br />
opmåling, afsætning <strong>og</strong> bedømmelse<br />
af ejendomsjuridiske spørgsmål.<br />
Der er derfor god grund til, at kort-<br />
<strong>og</strong> landmålerteknikernes forening<br />
passer godt på <strong>det</strong> lille nicheemne,<br />
”Matrikulære forhold” på studiet,<br />
så jobmulighederne efter studiet er<br />
størst muligt.<br />
Ekspropriationsret<br />
Alle opgaver, der har relation til fast<br />
ejendom, kræver kendskab til skelforhold,<br />
<strong>og</strong> juraen om skelfastlæggelse.<br />
Det er derfor vigtigt, at måleopgaverne<br />
i forbindelse med for eksempel<br />
ekspropriation udføres af kompetente<br />
personer, med respekt for skel, hævd<br />
<strong>og</strong> planforhold. Herunder nævnes<br />
to funktioner, hvor matrikulær viden<br />
har stor betydning i ekspropriationssammenhæng,<br />
dels ekspropriationsplanerne,<br />
dels afsætningerne af<br />
ekspropriationsgrænserne.<br />
Ekspropriationsplanerne<br />
Disse kort udarbejdes af anlægsmyndighederne<br />
for at kunne fortælle<br />
lodsejerne (ekspropriaterne), hvad<br />
der skal afstås fra de pågældende<br />
ejendomme. Det er kolossalt vigtigt,<br />
at kortene er udarbej<strong>det</strong> med en god<br />
portion kart<strong>og</strong>rafisk viden i sammenhæng<br />
med kendskab til skelforhold.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Fortovet, hvor skellets placering<br />
blev ret kostbar <strong>og</strong> tidskrævende<br />
for anlægsarbej<strong>det</strong>, fordi den<br />
matrikulære opmærksomhed ikke<br />
blev iagttaget tilstrækkeligt tidligt.<br />
Alt for ofte støder man på rene<br />
spagetti-kort, hvor alle ”streger” har<br />
samme tykkelse, så <strong>det</strong> nærmest<br />
er umuligt at skelne bygninger fra<br />
ejendomsgrænser. Ligeledes er <strong>det</strong><br />
ikke ualmindeligt, at et luftfototema<br />
er ”lagt over” et matrikulært tema, så<br />
skel <strong>og</strong> bygninger fremtræder med<br />
forskellige grænser, til stor forvirring<br />
for de ejere, der forsøger at sætte sig<br />
ind i, hvad ekspropriationen går ud<br />
på. Første kim til utilfredshed fødes<br />
ofte <strong>her</strong>, fordi ejerne forståeligt nok<br />
bliver irriteret over <strong>det</strong> materiale, der<br />
præsenteres for dem.<br />
Ved planudarbejdelsen viser <strong>det</strong><br />
sig tydeligt, om kortplaner er udarbej<strong>det</strong><br />
af personer med forståelse for<br />
matrikulære forhold <strong>og</strong> med kendskab<br />
til kart<strong>og</strong>rafi. I parentes bemærkes, at<br />
de nyuddannede landinspektører ikke<br />
på studiet lærer at tegne kort!<br />
Afsætningerne.<br />
Bygningsafsætning er en fundamental<br />
diciplin for kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere.<br />
Afsætning af nye ejendomsgrænser<br />
i forbindelse med ekspropriation<br />
er en vigtig måle- <strong>og</strong> matrikelopgave.<br />
Især afsætningerne med henblik på<br />
at kunne forklare ejerne, hvor de nye<br />
grænser skal placeres er vigtige. Her<br />
appellerer opgaven mere til pædag<strong>og</strong>ik<br />
end til nøjagtighed. Det er mere vigtigt,<br />
at ejerne forstår grænsernes afsætning,<br />
end at de er målt præcist op.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Udførelsen af afsætningsopgaven<br />
går derfor ud på, at sætte sig i ejerens<br />
sted <strong>og</strong> placere afmærkningen synligt<br />
<strong>og</strong> forståeligt. Alt for ofte ses skellinjemarkeringer<br />
afsat uhyre nøjagtigt<br />
med 20- meters mellemrum dybt inde<br />
i et buskads, hvor absolut ingen kan<br />
se n<strong>og</strong>et. Her skal den målemæssige<br />
ekspertise kombineres med en god<br />
portion sund fornuft.<br />
Afmærkningerne af ekspropriationsgrænserne<br />
er vigtige for både<br />
anlægsmyndigheden <strong>og</strong> for taksationskommissionerne,<br />
der normal kun<br />
har meget kort tid til at sætte sig ind<br />
i forholdene i marken.<br />
Rek<strong>og</strong>noseringen inden skelafsætningen<br />
er <strong>og</strong>så uhyre vigtig for at<br />
et projekt bliver godt gennemført. Her<br />
er matrikulær erfaring af stor betydning,<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> er vigtigt, at skelforhold<br />
indgår i projekteringsgrundlaget på et<br />
meget tidligt tidspunkt. Det følgende<br />
er et kort eksempel på en situation,<br />
hvor ”matrikulær uopmærksomhed”<br />
fik stor betydning.<br />
Skellet i fortovet<br />
Det er ikke ukendt, at ejendomsskel<br />
er beliggende i mange af de Københavnske<br />
fortove. Altså at fortovene er<br />
en del af de private ejendomme ved<br />
etagebebyggelser.<br />
Dette er situationen, der hvor<br />
<strong>det</strong> store vejprojekt ”Nordhavnsvej”<br />
krydser Strandvejen. Da vejprojektet<br />
var godt i gang, viste der sig behov<br />
for, at lægge n<strong>og</strong>et jord fra ledningsopgravninger<br />
på fortovet. Dette havde<br />
været kendt længe, men først da<br />
arbej<strong>det</strong> skulle sættes i gang, blev<br />
der opmærksomhed på <strong>det</strong> sære<br />
matrikulære forhold. Ejendomsretten<br />
er jo ukrænkelig, <strong>og</strong> da der ikke kunne<br />
opnås accept fra alle de 97 ejerlejlighedsejere<br />
til at bruge fortovsarealet<br />
midlertidigt til jordoplæg, måtte der<br />
sættes ekspropriationsforløb i gang,<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong>te forsinkede anlægsarbej<strong>det</strong><br />
i 3-4 måneder. Store ledningsanlæg<br />
måtte flyttes til dyrere placeringer, <strong>og</strong><br />
i <strong>det</strong> hele taget gav den manglende<br />
matrikulære forståelse i projektfasen<br />
anledning til ekstraomkostninger <strong>og</strong><br />
besvær. Bille<strong>det</strong> viser fortov, hvor<br />
skellet er placeret midt i fortovet.<br />
Afslutning.<br />
Det er vigtigt, at der bredt i anlægsfasesituationer<br />
er mange involverede,<br />
der er matrikulært skolet, eller matrikulært<br />
opmærksomme. Uddannelser,<br />
hvor der indgår undervisning<br />
om matrikulære forhold, er yderst<br />
begrænsede. Så derfor bør <strong>Kort</strong>- <strong>og</strong><br />
landmålerteknikerforeningen være<br />
meget opmærksomme på, at matrikelvæsen<br />
får den plads på de to<br />
uddannelsessteder, som samfun<strong>det</strong><br />
efterspørger.<br />
17
af knud Meller nielsen<br />
KLF havde sammen med skolerne<br />
VIA-Horsens <strong>og</strong> KEA-København<br />
valgt at deltage med en fælles stand<br />
på Geoforums <strong>Kort</strong>dage den 31/10 -<br />
2/11 i Herning i år.<br />
Formålet var nærkontakt med<br />
folk i den kommunale verden <strong>og</strong><br />
med GIS-folket i <strong>det</strong> hele taget.<br />
Desuden var <strong>det</strong> vigtigt, at forsøge at<br />
skaffe flere nye praktikpladser til de<br />
studerende. Det har nemlig vist sig,<br />
at virke jobskabende, da rigtig mange<br />
nyuddannede har fået job, netop hvor<br />
de var i praktik.<br />
En tidligere studerende fra årgang<br />
20<strong>12</strong> på VIA-Horsens, Malene<br />
Kjærsgaard, var på standen <strong>og</strong> viste<br />
sit specialeprojekt om Q-GIS frem.<br />
Derudover var standen beman<strong>det</strong><br />
med repræsentanter fra skolerne <strong>og</strong><br />
KLF.<br />
Lokkemad<br />
18<br />
KLF-KEA-VIA<br />
For at lokke folk til standen var der<br />
opstillet en chokolade-bowle <strong>og</strong><br />
arrangeret konkurrence med et fint<br />
GPS-kamera som præmie. 70 delt<strong>og</strong><br />
i vores konkurrence, <strong>og</strong> præmien blev<br />
vun<strong>det</strong> af GIS-administrator Niels<br />
Rasmussen fra Næstved Kommune<br />
Stemingen var rigtig god, for der<br />
var mere end 100 personer, som<br />
henvendte sig ved standen.<br />
på <strong>Kort</strong>dage i Herning<br />
En bemærkning, der faldt fra en<br />
af de besøgende på standen:<br />
Neeiihh - Kan man få en praktikant<br />
med hjem? ..... så meget interesseret<br />
på folk i standen ..... hvem er så<br />
praktikanten?...<br />
Resultatet var overvældende<br />
med mange nye kontakter, som<br />
kunne være interesseret i at have<br />
en praktikant i 10 uger, men <strong>og</strong>så<br />
for kort- <strong>og</strong> landmåligsteknikernes<br />
kompetencer i GIS generelt. Vi fik<br />
forespørgsel på 24 praktikpladser,<br />
14 vest for Storebælt <strong>og</strong> 10 øst for<br />
Storebælt (incl. 1 på Bornholm). Her<br />
lader der til at være gode muligheder<br />
for udvikling.<br />
<strong>Kort</strong>dagenes pr<strong>og</strong>ram i øvrigt<br />
Også i år var der rekordstor deltagelse.<br />
Der var ca 700 deltagere i <strong>det</strong> 3 dage<br />
lange arrangement for kortnørder fra<br />
hele lan<strong>det</strong>.<br />
Der var ikke et særligt tema i år,<br />
men fem forkuspunkter var lanceret:<br />
Forsyning<br />
Beredskab (GIS i uniform)<br />
Manifest<br />
Speed<br />
Networking<br />
<strong>og</strong> minikursus i GIS.<br />
Som sædvanlig var der et hav af<br />
højt kvalificerede oplæg inden for de<br />
enkelte emner.<br />
Frigivelse af Ge<strong>og</strong>rafiske data fra<br />
1. januar 2013<br />
Den største <strong>og</strong> vigtigste nyhed, som<br />
en af hovedtalerne, Jesper Krieger<br />
Røyen, Digitaliseringstyrelsen, <strong>og</strong>så<br />
beskæftigede sig med må være<br />
Statens frikøb af Ge<strong>og</strong>rafiske data.<br />
Aftalen er fra den 5/10 i år, <strong>og</strong> Geoforum<br />
gav følgende kommentar:<br />
Aftalen mellem regeringen <strong>og</strong> KL<br />
om frikøb af grunddata, <strong>her</strong>under<br />
geodata såsom landkort, højdemodel<br />
<strong>og</strong> matrikeldata, vil give et boost til<br />
danske geodatavirksomheder <strong>og</strong><br />
den offentlige forvaltning <strong>og</strong> placere<br />
Danmark i dataanvendelsens øverste<br />
liga internationalt set.<br />
Det bliver spændende at se,<br />
hvordan staten vil sørge for at innovation<br />
<strong>og</strong> vedligeholdelse af data<br />
kommer til at fortsætte, når alle er<br />
enige om, at der ikke er den samme<br />
pose penge til <strong>det</strong>te fremover...<br />
KMS’ nye direktør<br />
Henrik Studsgaaard<br />
KMS’ nyligt tiltrådte direktør Henrik<br />
Studsgaard talte om de nye muligheder,<br />
der bliver for anvendelse af<br />
geodata, <strong>og</strong> hvordan vi som branche<br />
kan bidrage til denne proces. Før<br />
optrådte KMS både som købmand<br />
<strong>og</strong> myndighed. Herefter er <strong>det</strong> ude-<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
lukkende som myndighed KMS vil optræde,<br />
<strong>og</strong> ønsker fortsat dial<strong>og</strong> om gode løsninger<br />
i samarbej<strong>det</strong> med den private sektor. Der<br />
vil blive sat målrettet energi ind på fælles<br />
behov for geodata i forskellige dele i den<br />
offentlige sektor.<br />
Dronerne kommer!<br />
Disse flyvende kortlægningsrobotter,<br />
som fra lav højde kan indsamle geodata<br />
(f.eks. ortofotos) til videre processering <strong>og</strong><br />
kortproduktion, er i stor fremdrift i andre<br />
lande. En af instrumentudstillerne nævnte,<br />
at på en stor international messe InterGeo<br />
i Tyskland udgør drone-firmaer nu ca. 30%.<br />
Trimble havde et eksemplar med på sin<br />
stand. Men prisen var ca. 500.000kr, hvilket<br />
fik mange til at spørge, om muligheden for<br />
at leje...<br />
Go<strong>og</strong>le kommer<br />
To repræsentanter fra Go<strong>og</strong>le var<br />
hovedtalere torsdag. Firmaet har mange<br />
nye tiltag på bedingen. Nu er der en stor<br />
udbredelse af deres StreetView, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
vokser verden over. Næste trin bliver at<br />
kortlægge indendørs. Hvorfor stoppe<br />
ved gade-døren? Offentlige bygninger,<br />
som lufthavne, t<strong>og</strong>stationer osv. skal nu<br />
kortlægges indendørs til deres Map-app.<br />
Et an<strong>det</strong> ny tiltag er, at integrere alt<br />
tilgængellig info, så den enkelte bruger<br />
ge<strong>og</strong>rafisk kan manøvrere ubesværet rundt<br />
i sin dagligdag. Dvs. al trafikinfo om evt.<br />
ruteændringer kommer automatisk ind med<br />
forslag til ændringer. Når møder plottes ind<br />
i kalenderen med stedangivelse kommer<br />
der automatisk vejbeskrivelse <strong>og</strong> forslag<br />
til hvornår man starter turen/rejsen. Ved<br />
udlandsrejser kommer Go<strong>og</strong>le translate ind<br />
<strong>og</strong> laver forslag til oversættelser direkte på<br />
skærmen, når kamereaet peger på en tekst,<br />
et skilt, med tekst.<br />
Endelig gav de et eksempel på Webwear:<br />
En brille med camera <strong>og</strong> skærm,<br />
som ved talegenkendelse giver bæreren<br />
mulighed for at ”være på” altid – alle<br />
steder. Man kan se hvor vennerne er i<br />
gadebille<strong>det</strong>, tage billeder <strong>og</strong> sende: Fuld<br />
kom-munikation gennem en aktiv webbrille.<br />
Ideen er gammel, men nu ser <strong>det</strong> ud<br />
til at blive virkelighed. Vi fandt indlægene<br />
fra Go<strong>og</strong>le meget interessante, <strong>og</strong> håber at<br />
se mere til årsmø<strong>det</strong> næste år i april.<br />
Harddisken fra DR P1 var på besøg<br />
wHvis du har lyst til at høre nærmere om<br />
kortdage i radioen/mp3-podcast, så prøv/<br />
hent indslaget fra 2.november på DR’s<br />
hjemmeside http://www.dr.dk/harddisken.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Kontorchef i den nye digitaliseringsstyrelse, Jesper Krieger Røyens<br />
oplæg, om den nye aftale om Geodata.<br />
Formanden var på standen alle tre kortdage <strong>og</strong> talte med de mange<br />
interesserede om foreningens arbejde.<br />
Malene Kjærsgaard, dimmitend fra 20<strong>12</strong> <strong>og</strong> Lisbeth Keiser, underviser<br />
fra VIA, svarer på spørgsmål.<br />
19
Regionstræf<br />
Klubberne i Region Midtjylland <strong>og</strong> Sydjylland/Fyn holdt fælles regionsmøde<br />
hos firmaet Deltafix i Juelsminde.<br />
af Johnny huMleBæk<br />
Fjorten deltagere havde fun<strong>det</strong> vejen<br />
til <strong>det</strong> yderste næs ved Vejlefjordens<br />
udmunding for at høre <strong>og</strong> se, hvad<br />
firmaet med ”Alt i måleudstyr” kunne<br />
byde på.<br />
Hans Pedersen, indehaver af firmaet<br />
Deltafix, berettede om sin passion<br />
for landmåling, som har rødder<br />
tilbage til 1978. Da var han, som<br />
skolepraktikant i folkeskolen, med<br />
ved forefaldende opmålingsopgaver<br />
ved <strong>det</strong>, der dengang hed Aarhus<br />
Amt.<br />
Resultatet blev at Hans 1981 t<strong>og</strong><br />
eksamen som landmålingstekniker<br />
fra Horsens tekniske Skole. Efterfølgende<br />
gik turen til bla. mineselskabet<br />
Greenex, Plancenter Fyn<br />
<strong>og</strong> endelig til Brock & Michelsen, som<br />
solgte ZEISS udstyr. I 2000 startede<br />
Hans så sit eget firma med kontor på<br />
Birkevænget i Juelsminde, <strong>og</strong> lager<br />
<strong>og</strong> værksted på Industrivej i samme<br />
by. Deltafix er forhandler <strong>og</strong> importør<br />
af laser- <strong>og</strong> nivelleringsudstyr fra<br />
David White fra Chicago, USA,<br />
Totalstationer <strong>og</strong> teodolitter m.v.<br />
fra CTS/Berger, ligeledes Chicago,<br />
USA. Endvidere forhandler Hans<br />
vandmålings-/hygrometerisudstyr<br />
fra OTT, Kemten i Tyskland. Alt <strong>det</strong><br />
kan du gå ind <strong>og</strong> se på Deltafix<br />
hjemmeside: http://www.deltafix.dk<br />
20<br />
Se iøvrigt Målebla<strong>det</strong>, nr. 2/20<strong>12</strong>,<br />
side 18 <strong>og</strong> 19.<br />
Efter Hans Pedersens indlæg<br />
<strong>og</strong> orientering var der rundvisning i<br />
firmaet, <strong>her</strong>under kalibreringsudstyr,<br />
som bliver flittig brugt, i<strong>det</strong> der ikke er<br />
n<strong>og</strong>et der forlader firmaet, uden <strong>det</strong><br />
er omhyggeligt efterset.<br />
Tidspunktet var kommet til <strong>det</strong><br />
kulinariske indslag. Herunder berettede<br />
Jimmy Petersen <strong>og</strong> Charlotte Gosvig<br />
om nyt i KLF, bla. om rabatten for<br />
pensionister, nye kurser i ejerlejligheder<br />
<strong>og</strong> maskinstyring, der afholdes i<br />
efteråret. Sekretariatet har <strong>og</strong>så fokus<br />
på de medlemmer i FTF-A, der bliver<br />
berørt af de nye dagpengeregler, <strong>og</strong><br />
endelig kommende regionsmøder.<br />
Klokken blev efterhånden mange,<br />
da snakken gik livligt på kryds <strong>og</strong><br />
tværs, <strong>og</strong> <strong>det</strong> bekræfter endnu en<br />
gang, at de lokale møder er et godt<br />
tiltag.<br />
Efter at Jimmy havde sagt tak for<br />
i dag, ikke mindst til vores værtspar<br />
Hans <strong>og</strong> Kirsten Pedersen med en<br />
lille erkendtlighed, var <strong>det</strong> tid at finde<br />
vejen hjem i oktobermørket.<br />
Hans Petersen i hans velmagtsdage<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
10 år går hurtigt i godt selskab<br />
af annette Bunch<br />
Det er nu 10 år siden seniorforeningen<br />
i KMS så dagens lys. Vi havde<br />
en dejlig jubilæumsfest den 13. september,<br />
dagen, hvor foreningen blev<br />
stiftet. 27 glade <strong>og</strong> feststemte deltagere<br />
gjorde <strong>det</strong> til en rigtig hyggelig<br />
aften, hvor der blev grinet <strong>og</strong> snakket<br />
livligt.<br />
Vi har snakket pensionist/seniorforening<br />
i klubbestyrelsen i KMS i<br />
mange år, men kunne ikke rigtig<br />
tage os sammen. Først da de store<br />
fyringsrunder begyndte, t<strong>og</strong> Anne<br />
Mette Petersen initiativ til, at vi kom<br />
ud af dvalen <strong>og</strong> fik nedsat en arbejdsgruppe.<br />
<strong>Forening</strong>en er etableret under<br />
KLF, da vi gerne vil bibeholde <strong>det</strong><br />
gode samarbejde med foreningen,<br />
derfor er passivt medlemskab en<br />
betingelse. Vi har udarbej<strong>det</strong> forretningsorden<br />
<strong>og</strong> holder årsmøde i<br />
februar måned, hvor vi vælger bestyrelse,<br />
som planlægger datoer <strong>og</strong> ture<br />
for <strong>det</strong> kommende år. Bestyrelsen<br />
består af 4 personer + 1 suppleant.<br />
Lidt historie<br />
Bestyrelsen startede med Birte<br />
Have, Nina Bristow, M<strong>og</strong>ens Jeppesen,<br />
(som enlig hane) Elin Larsen<br />
(suppleant) <strong>og</strong> undertegnede som<br />
formand. Elin <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens har været<br />
med i bestyrelsen i 10 år, stort tillykke<br />
til dem.<br />
I 2008 sagde jeg farvel pga.<br />
flytning til Sverige <strong>og</strong> Nina overt<strong>og</strong><br />
formandsposten, men desværre mistede<br />
vi Nina i 2011, hvor hun tabte<br />
kampen mod kræften. Jeg er igen<br />
kommet på banen som formand,<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
10 års jubilæumsfest i restaurant Baronens, rystede - men fattede deltagere!<br />
hvilket er rigtig hyggeligt, selvom jeg<br />
stadig bor i <strong>det</strong> svenske. Jeg måtte<br />
desværre <strong>og</strong>så sige farvel til min<br />
mand i 2010, efter 2 års kamp mod<br />
kræften. Derfor er jeg glad for, at vi<br />
har en forening med en masse dejlige<br />
kollegaer.<br />
Bestyrelsen består i dag af et<br />
flertal af mænd, så der er blevet byttet<br />
lidt om på rollerne, men M<strong>og</strong>ens<br />
<strong>og</strong> Elin holder ved. Nye er Svend<br />
Åge Rossau <strong>og</strong> Poul Erik Topshøj<br />
Pt. er vi ca. 40 medlemmer som<br />
er en god blanding af GI- <strong>og</strong> Matrikelfolk.<br />
Efterhånden som pensionsalderen<br />
nærmer sig i KMS øger vi<br />
medlemstallet, men tidligere medarbejdere<br />
er meget velkomne. Vi har<br />
medlemmer som arbejder udenfor<br />
KMS, men <strong>og</strong>så er medlem af KLF.<br />
Arrangementer<br />
Vi mødes ca. 5 gange om året, til<br />
årsmø<strong>det</strong>, <strong>og</strong> så har vi igennem<br />
årene travet København <strong>og</strong> omegn<br />
tyndt, men med et par svipture til<br />
<strong>det</strong> svenske. Vi har set kirkegårde,<br />
Carlsberg, Run<strong>det</strong>årn, bytur i Helsingør<br />
<strong>og</strong> på Nørrebro med bl.a. Politimuseet,<br />
samt meget mere. Der er<br />
stadig mange steder vi ikke har set,<br />
selvom flere af os er ”gamle” københavnere,<br />
tror jeg ikke, at vi lige p.t.<br />
løber tør for ture.<br />
I november holder vi en stor julefrokost,<br />
for at ønske hinanden glædelig<br />
jul <strong>og</strong> godt nytår.<br />
Mange af os er efterhånden ved<br />
at nå en alder hvor vi ikke ved hvor<br />
længe vi holder. Derfor har vi vedtaget<br />
at hvert 5. år holder vi jubilæum.<br />
Jeg kan varmt anbefale til andre at<br />
lave en forening hvor gamle kolleger<br />
mødes.<br />
Bestyrelsen ønsker alle en god<br />
jul <strong>og</strong> godt nytår. Vi vil se frem til nye<br />
hyggelige ture, kridt skoene <strong>og</strong> vær<br />
klar!<br />
Bestyrelsesmøde 2007. Bille<strong>det</strong> viser den første bestyrelse: Birte, Nina, Elin<br />
<strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens <strong>og</strong> migselv. Da <strong>det</strong> er mig der tager bille<strong>det</strong>.<br />
21
I praktik i KMS<br />
<strong>Kort</strong> & Matrikelstyrelsen har haft en KLT studerende i praktik i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen<br />
nr. 715 af 7. juli 2009 obligatoriske praktik på 10 ugers varighed<br />
af Johnny huMleBæk <strong>og</strong> henrik pangel<br />
Den heldige praktikant var Rasmus<br />
Rylander-Hansen, som er<br />
studerende på KEA, Københavns<br />
Erhvervsakademi, <strong>og</strong> som derfor er<br />
et år henne i uddannelsesforløbet.<br />
Man opstillede fra KMS side et<br />
meget fint forløb omkring, hvad<br />
Rasmus skulle gennemgå i sin praktiktid,<br />
der spændte fra Matrikel- <strong>og</strong><br />
Juraområ<strong>det</strong>, over Landkortområ<strong>det</strong><br />
<strong>og</strong> Referencenetområ<strong>det</strong> til Beredskabsområ<strong>det</strong>.<br />
Så Rasmus på<br />
den måde fik et indblik i, at KMS<br />
er en stor virksomhed med mange<br />
arbejdsområder <strong>og</strong> stor alsidighed.<br />
Det er bestemt prisværdigt, at KMS<br />
har sat så fint et skema sammen, for<br />
at praktiktiden for den pågældende<br />
praktikant kan komme så langt ud i<br />
hjørnerne, som <strong>det</strong> er muligt.<br />
22<br />
Hvad har de 10 uger så givet<br />
Rasmus <strong>og</strong> hvad har Rasmus<br />
kunne give KMS?<br />
Rasmus har under hele praktikperioden<br />
haft fast base i Matrikel<br />
<strong>og</strong> Juraområ<strong>det</strong> (MAJ). Her har han<br />
under vejledning fra sine mentorer<br />
produceret ikke mindre end 64<br />
matrikulære sager, samt mindst<br />
ligeså mange målfremfindinger til de<br />
praktiserende landinspektører, med<br />
alt hvad <strong>det</strong>te indebærer. Rasmus<br />
skal kun have tingene at vide en<br />
gang. Så han har virkelig evner for<br />
<strong>det</strong> matrikulære.<br />
Ud over <strong>det</strong> matrikulære område har<br />
Rasmus runderet i KMS, dels for at<br />
se hvad KMS er for en størrelse <strong>og</strong><br />
dels for at opdage, at kort- <strong>og</strong> geodata<br />
verdenen er an<strong>det</strong> end flere hundrede<br />
år gamle matrikelnumre. Rasmus var<br />
en tur i landkortområ<strong>det</strong>, hvor han<br />
stiftede bekendtskab med flyfoto,<br />
stednavne, cm-kortene, <strong>Kort</strong>25 <strong>og</strong><br />
FOT. Ligeledes fik han lejlighed til<br />
i områ<strong>det</strong> Forsvar <strong>og</strong> Beredskab at<br />
producere et selvvalgt ”Briefingskort”.<br />
I den maritime del af KMS, Søkort <strong>og</strong><br />
Søopmåling, fik Rasmus lejlighed til at<br />
afprøve sin sødygtighed, han var ude<br />
at sejle med <strong>det</strong> gode skib Fyrholm,<br />
<strong>og</strong> fik <strong>her</strong> et indblik i hvordan moderne<br />
søopmåling foregår. Efterfølgende<br />
fik Rasmus en gennemgang af<br />
søkortverdenen. I Referencenet<br />
Områ<strong>det</strong> fik Rasmus lejlighed til at se<br />
en af de 10 faste referencestationer,<br />
den på Buddinge Batteri. Der blev<br />
naturligvis <strong>og</strong>så snakket højder <strong>og</strong><br />
fikspunkter osv. Rasmus fik <strong>og</strong>så<br />
orientering om kortforsyningen <strong>og</strong><br />
andre relevante ting, som KMS står<br />
for <strong>og</strong> er en del af.<br />
Rasmus er tilfreds med sit ophold,<br />
som han siger: Jeg har lært en hel<br />
del, <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et som jeg ikke vidste<br />
fandtes i ”landmålerverdenen”. Jeg<br />
er nu helt klar over at ud over teodolitter<br />
<strong>og</strong> målebånd åbner min uddannelse<br />
op for mange forskellige<br />
arbejdsopgaver, lige fra støvet matrikulært<br />
arbejde, til opmålinger både<br />
til lands <strong>og</strong> vands. Ligeledes er<br />
hele GIS verdenen åben, hvilket mit<br />
ophold i Forsvar <strong>og</strong> Beredskab er et<br />
eksempel på. Hvad har jeg så givet<br />
KMS? Lad os spørge dem.<br />
Rasmus har givet os et håb for, at<br />
vi i fremtiden kan få kvalificerede<br />
medarbejdere, der faktisk interesserer<br />
sig for de faglige fag vi har. Yderligere<br />
er <strong>det</strong> sundt fwor medarbejderne at<br />
have en praktikant, <strong>det</strong> giver mulighed<br />
for opsummere egen viden <strong>og</strong><br />
formidle den til en praktikant. Vi skal<br />
derfor heller ikke undlade at sige, at<br />
der <strong>og</strong>så er en reklameværdi.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
Det offentlige er ikke en fabrik<br />
Målinger af produktivitet er et levn fra industrisamfun<strong>det</strong>, <strong>og</strong> de kan ikke bruges<br />
i <strong>det</strong> offentlige, hvor kvalitet, service <strong>og</strong> politiske mål er i hovesæ<strong>det</strong>. Derfor<br />
kræver Forhandlingskartellet at regeringens produktivitetskommission udvikler<br />
en ny målemetode, som tager hensyn til vilkårene i den offentlige sektor.<br />
Jørgen Mosbæk<br />
Jo flere des bedre. Sådan har mottoet<br />
hidtil lydt, når man har målt produktiviteten<br />
i de danske virksomheder.<br />
Men hverken fart eller antal kan give<br />
et retfærdigt billede, når man vil se på<br />
produktiviteten i <strong>det</strong> offentlige.<br />
Det mener forhandlingskartellet,<br />
der er en sammenslutning af<br />
organisationer med medlemmer,<br />
som arbejder inden for <strong>det</strong> kommunale<br />
<strong>og</strong> regionale område, forlanger<br />
derfor, at politikerne udarbejder en<br />
målemetode, som tager hensyn arbejdsvilkårene<br />
i <strong>det</strong> offentlige, når de<br />
bedømmer produktiviteten på lan<strong>det</strong>s<br />
offentlige arbejdspladser.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
”De ansatte i <strong>det</strong> offentlig bliver<br />
hele tiden skudt i skoene, at de er<br />
ineffektive <strong>og</strong> dræner samfun<strong>det</strong>. Problemet<br />
er, at mange offentlige ansatte<br />
bliver vurderet med målemetoder,<br />
som ikke er tilpasset, <strong>det</strong> arbejde de<br />
laver,” siger Jørgen Mosbæk, formand<br />
for Forhandlingskartellet.<br />
Han er bekymret over den nuværende politiske<br />
strategi.<br />
”Jeg vil advare kraftigt mod at lægge<br />
en overordnet produktivitetsmåling<br />
ned over den offentlige sektor. Der findes<br />
ikke én målemetode, som dækker<br />
alle branc<strong>her</strong>, <strong>og</strong> man bliver nødt til at<br />
gå ind branchevis <strong>og</strong> tage en dial<strong>og</strong><br />
med den enkelte medarbejdergruppe,<br />
hvis man vil optimere produktiviteten i<br />
den offentlige sektor,” siger han.<br />
Tillid betaler sig<br />
Jørgen Mosbæk påpeger, at mindre<br />
kontrol <strong>og</strong> mere dial<strong>og</strong> er en oplagt<br />
måde at højne medarbejdernes produktivitet<br />
på.<br />
”Det er videnskabeligt bevist, at<br />
tillid <strong>og</strong> ansvar skaber arbejdsglæde<br />
<strong>og</strong> motivation. Derfor vil mindre kontrol<br />
<strong>og</strong> mere dial<strong>og</strong> mellem ledelse <strong>og</strong><br />
medarbejdere <strong>og</strong>så påvirke produktiviteten<br />
i <strong>det</strong> offentlige positivt,” siger<br />
Jørgen Mosbæk.<br />
Han mener, at politikerne er alt<br />
for hurtige til at konfrontere de offentligt<br />
ansatte i ste<strong>det</strong> for at indlede<br />
et samarbejde.<br />
Faktaboks<br />
Forhandlingskartellet er et samarbejde mellem <strong>12</strong> organisationer med<br />
medlemmer i kommuner <strong>og</strong> regioner.<br />
Du kan læse mere på www.forhandlingskartellet.dk<br />
”Forhandlingskartellets hvem, hvad, hvor ..” kan rekvireres på fk@ftf.dk .<br />
”Det er nemt at skyde medarbejdernes<br />
indsats ned, men den bedste<br />
løsning ville være at indgå et samarbejde<br />
<strong>og</strong> en dial<strong>og</strong> med de ansatte<br />
i <strong>det</strong> offentlige. For i sidste ende er<br />
<strong>det</strong> jo medarbejderne, der kender<br />
problemerne <strong>og</strong> <strong>og</strong>så dem, der skal<br />
løse dem, siger Jørgen Mosbæk.<br />
De offentligt ansatte skal mødes med respekt<br />
frem for skepsis, mener han.<br />
”Alle har jo i bund <strong>og</strong> grund lyst til<br />
at lave et ordentligt stykke arbejde.<br />
Men når man hele tiden får at vide,<br />
at man er uduelige <strong>og</strong> ugidelige, så<br />
mister man sin faglige stolthed, <strong>og</strong><br />
så opstår der konfrontationer mellem<br />
medarbejdere <strong>og</strong> arbejdsgivere,”<br />
siger Jørgen Mosbæk.<br />
Innovation skaber produktivitet<br />
En sidegevinst ved at vise sine ansatte<br />
tillid er ifølge Jørgen Mosbæk<br />
nye ideer <strong>og</strong> løsninger, der kan lette<br />
arbejdsgangen.<br />
”Hvis en arbejdsplads tør at vise<br />
sine ansatte tillid <strong>og</strong> sætte fokus på<br />
udvikling, så kommer der <strong>og</strong>så gang<br />
i innovationen. For rigtig mange ansatte<br />
har faktisk et ønske om at deltage.<br />
Til gengæld har mistillid præcis<br />
den modsatte effekt. Det er gift for<br />
udviklingen <strong>og</strong> får de ansatte til at føle<br />
sig som andenrangsmedarbejdere,”<br />
siger Jørgen Mosbæk.<br />
23
<strong>Kort</strong> Nyt<br />
NYT fra Sekretariatet:<br />
PFA gør opmærksom på de nye skatteregler,<br />
som får virkning fra 2013<br />
bl. a. vedrørende kapitalpensioner,<br />
som udfases, <strong>og</strong> at <strong>det</strong> derfor i 2013<br />
kan betale sig at betale den afgift til<br />
staten, der normalt udgør 40%, men<br />
i 2013 kan afregnes til 37,3%. Gå ind<br />
på linket til PFA på KLF´s hjemmesiden<br />
<strong>og</strong> se hele teksten.<br />
OBS!<br />
Sekretariatet gør opmærksom på, at<br />
medlemmerne skal sørge for, at de<br />
til enhver tid værende oplysninger<br />
er korrekte. Ændringer i mail, telefon<br />
<strong>og</strong> adresser bedes meddelt sekretariatet.<br />
Endvidere er der en generel<br />
opfordring til at tilmelde sig KLF´s<br />
Nyhedsbrevet.<br />
Nye Medlemmer<br />
Vi byder velkommen til nye medlemmer:<br />
Louise Bladt, 6630 Rødding<br />
Hans Henrik Buur, 3050 Humlebæk<br />
Anja Ballegaard, Westermann,<br />
8930 Randers NØ<br />
Poul März, 7100 Vejle<br />
Niels Brage, 3390 Hundested<br />
Berigtigelse<br />
I sidste nr. af Målebla<strong>det</strong> 3/<strong>12</strong> var der<br />
en omtale af Motorvejsstrækningen<br />
Aarhus–Herning, hvor der blev oplyst,<br />
at strækningen Funder–Bording åbnedes<br />
den 31. Oktober 20<strong>12</strong>. Sagen<br />
er, at nævnte strækning blev færdig<br />
2 måneder før <strong>og</strong> blev indvi<strong>det</strong> af<br />
trafikminister Dam Kristensen den 31.<br />
august 20<strong>12</strong>. Vi beklager!<br />
B<strong>og</strong>omtale<br />
I foråret 20<strong>12</strong> er der udgivet en b<strong>og</strong><br />
med titlen Fra fæste til fritid. Forfat-<br />
24<br />
teren er landinspektør <strong>og</strong> adjungeret<br />
professor Niels Østergaard, der er tidligere<br />
landsplanchef i Miljøministeriet.<br />
Titlen på b<strong>og</strong>en siger måske nutidens<br />
unge knap så meget, men hvis man<br />
har bare lidt interesse i, hvad <strong>det</strong> er,<br />
vi går <strong>og</strong> trasker rundt i til dagligt, <strong>og</strong><br />
hvilken udvikling <strong>det</strong> almene land<br />
har gennemgået, så er <strong>her</strong> virkelig<br />
en øjenåbner.<br />
Sagen omhandler landsbyen Roneklint<br />
på Jungshoved, halvøen tæt<br />
ved Præstø, der er omdrejningspunktet<br />
for beretningen. Men den kunne<br />
for den sags skyld være foregået<br />
mange andre steder i lan<strong>det</strong>. Vi følger<br />
landsbyen fra fæstebondens tid<br />
til fritidsområ<strong>det</strong> af i dag, med sommerhusudstykninger<br />
der i 1960erne<br />
<strong>og</strong> 1970erne forandrede vore kyster,<br />
<strong>og</strong> hvor forfatteren i øvrigt selv har et<br />
fritidshus.<br />
Vi kommer omkring udskiftningen<br />
af Roneklint fra 1797, rigt illustreret<br />
ved kort med farvelagte takstgrænser<br />
<strong>og</strong> en tidstavle for de store landboreformer.<br />
Vi ser en by opstå, ligesom<br />
stationsbyerne gjorde <strong>det</strong> i 1800<br />
tallet. Jungshoved by er navnet på<br />
den nye centralt beliggende by, med<br />
alle de funktioner der skal betjene et<br />
lokalt område mejeri, skole butikker<br />
<strong>og</strong> håndværksvirksomheder, <strong>og</strong> som<br />
i dag er afviklet <strong>og</strong> lukket. Den sidste<br />
var ”Brugsen” som lige nåede at holde<br />
100års jubilæum i 2010.<br />
Jeg vil sige, at <strong>det</strong> er en utrolig flot<br />
b<strong>og</strong> med mange <strong>det</strong>aljer, rigt illustreret<br />
<strong>og</strong> med en masse dejlige billeder.<br />
De fortjener at komme ud til et større<br />
publikum bl.a. i forbindelse med undervisning<br />
i historie <strong>og</strong> samfundsfag<br />
f.eks. i de ældst folkeskoleklasser <strong>og</strong><br />
gymnasiet, men <strong>og</strong>så mange andre<br />
steder.<br />
B<strong>og</strong>en er på <strong>12</strong>8 sider, forfatter<br />
Niels Østerlund, udgivet af af Forlaget<br />
Museerne.dk <strong>og</strong> kan købes i alm.<br />
b<strong>og</strong>handel til 190 kr.<br />
Geoforum:<br />
Geoforum har fået nyt design på<br />
bla<strong>det</strong> samtidig har man fra midt<br />
september i år indført et nyt online<br />
nyhedsbrev med en underopdeling<br />
i: Nyt fra Geoforum, Senest nyt fra<br />
Perspektiv <strong>og</strong> Senest nyt på brugste<strong>det</strong>.dk.<br />
Sidst er der jobbørsen <strong>og</strong><br />
Geoforum på Facebook. Så l<strong>og</strong> dig<br />
ind på nyhedsbrevet <strong>og</strong> følg med der.<br />
Generalforsamling<br />
Generalforsamling i 2013 afholdes<br />
den lørdag den13 april med faglig<br />
temadag fredag den <strong>12</strong>.april <strong>og</strong> med<br />
et forudgående to dages kursus på<br />
Quality Park Hotel i Middelfart. Emner<br />
for kusus <strong>og</strong> temadag vil blive<br />
meldt ud på hjemmesiden, så snart<br />
de foreligger.<br />
GEOTEAM<br />
Geoteam har turneret rundt i lan<strong>det</strong><br />
i dagene 23.-25. oktober 20<strong>12</strong> med<br />
diverse spændende nyheder under<br />
overskriften Trimble Express 20<strong>12</strong>.<br />
Man lagde ud med KEA i København,<br />
videre til VIA i Horsens <strong>og</strong> sluttende<br />
med Aalborg Universitet i Aalborg.<br />
De første to steder i samarbejde med<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> Landmålingstekniker uddannelsen,<br />
<strong>det</strong> sidste sted i samarbejde<br />
med landinspektøruddannelsen. De<br />
tre større nyheder var i kort version:<br />
Ny GTS lettere <strong>og</strong> mindre, ny S10<br />
GPS <strong>og</strong> endelig <strong>det</strong>, man kalde<br />
flyvende opmålings/kortlægningsmaskine,<br />
en drone, som kan kortlægge<br />
1 km 2 . Ved alle møder var et pænt<br />
deltagerantal.<br />
Johnny Humlebæk<br />
2x40 års jubilæum<br />
Landmålingsteknikerne René Henriksen <strong>og</strong> Rudolf Kocisko har fejret 40 års<br />
jubilæum i landinspektørfirmaet LE34 i Ballerup.<br />
Ikke så almindeligt i et privat firma! 99 TILLYKKE!<br />
René Henriksen Rudolf Kocisko<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
MicroStation & BentleyMap kurser<br />
KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle<br />
MicroStation V8i<br />
Grundkursus 2D<br />
MicroStation v8i<br />
Tips <strong>og</strong> tricks / opdatering<br />
MicroStation 3D grundkursus<br />
Bentley Map grundkursus<br />
Inroads / Powercivil<br />
grundkursus terræn modellering<br />
2 9. & 10.<br />
Januar<br />
2013<br />
1 29. Januar<br />
2013<br />
2 25. & 26.<br />
Februar<br />
2013<br />
1 4. Marts<br />
2013<br />
1 19. Marts<br />
2013<br />
MicroStation Administrator<br />
1 27. Marts<br />
Opsætning <strong>og</strong> vedligehold<br />
2013<br />
Udnyt potentialet i WFS<br />
1 17. januar<br />
& WMS i MicroStation<br />
2013<br />
VBA for Microstation 1 15. januar<br />
2013<br />
MicroStation pr<strong>og</strong>rammering<br />
1 29. januar<br />
.Net C#<br />
2013<br />
MicroStation 2D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannelse-<br />
center Vest Esbjerg<br />
MicroStation 3D grundkursus i<br />
samarbejde med Uddannel-<br />
secenter Vest Esbjerg<br />
*Esbjerg<br />
3 Start 14. Januar<br />
2013<br />
3 Start 18. februar<br />
2013<br />
21. & 22.<br />
Januar<br />
2013<br />
30. Januar<br />
2013<br />
18. & 19.<br />
Februar<br />
2013<br />
5. Marts<br />
2013<br />
20. Marts<br />
2013<br />
28. Marts<br />
2013<br />
31. januar<br />
2013<br />
26. Marts<br />
2013<br />
Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest <strong>og</strong> har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i<br />
MicroStation 2D den den 14. Januar 2013. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar 2013.<br />
Alle kan deltage <strong>og</strong> tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris.<br />
Diverse oplysninger<br />
Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.<br />
Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan<br />
Thinglev Olsen på E-mail jto@hvenegaard.dk<br />
Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk<br />
Kursus priser<br />
1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms<br />
Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, <strong>og</strong> skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage<br />
mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, <strong>og</strong> hver kursist får stillet PC til rådighed.<br />
25
26<br />
Indkaldelse til 11. ordinære generalforsamling i<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> <strong>Landmålingsteknikernes</strong> <strong>Forening</strong><br />
Lørdag, den 13. april 2013 på Hotel Park i Middelfart<br />
....Mercator fortsat fra sidde 13<br />
Når projektion benyttes til verdenskort<br />
forårsagede <strong>det</strong> betydelige<br />
problemer, fordi den skildrer de kolonimagter<br />
i Europa <strong>og</strong> Nordamerika,<br />
med et meget større område end de<br />
koloniserede lande omkring ækvator.<br />
Det førte til Arno Peters` projektionen<br />
1967 som blev vedtaget af FN, men<br />
blev kritiseret af amerikanske kart<strong>og</strong>rafer.<br />
Arthur Robinson karakteriserede<br />
den spottende som et “snedigt<br />
udtænkt, snedigt vildledende angreb”<br />
på kart<strong>og</strong>rafien. “De kontinenter ligner<br />
våde, lodne, lange underbukser hængende<br />
til tørre på polarcirklen.”<br />
DAGSORDEN:<br />
1. Generalforsamlingens åbning.<br />
2. Vedtagelse af forretningsorden<br />
3. Valg af dirigent.<br />
4. Valg af stemmeudvalg.<br />
5. Formandens beretning<br />
6. Indkomne forslag<br />
7. Regnskab<br />
8. Budget, samt fastsættelse af kontingent<br />
9. Valg<br />
a) Formand<br />
b) Næstformand<br />
c) Kasserer<br />
d) Sekretær<br />
e) 2 revisorer<br />
f) 2 revisorsuppleanter<br />
g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer <strong>og</strong> suppleanter til foreningens hovedbestyrelse.<br />
10. Eventuelt<br />
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest den<br />
10. februar 2013.<br />
Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebla<strong>det</strong> ultimo marts 2013.<br />
Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer <strong>og</strong> indkomne forslag udsendes<br />
ultimo marts 2013.<br />
Informationer om endeligt pr<strong>og</strong>ram for arrangementet fredag, den <strong>12</strong>. <strong>og</strong> lørdag den 13. april, kan ses på hjemmesiden<br />
www.kl-f.dk ultimo januar/primo februar 2013.<br />
Der vil blive afholdt kursus onsdag, den 10. <strong>og</strong> torsdag, den 11. april. Kursus indbydelse med tilmeldingsskema vil ligeledes<br />
blive lagt ud på hjemmesiden. Informationer <strong>og</strong> indbydelser vil <strong>og</strong>så tilgå <strong>det</strong> enkelte medlem pr. post.<br />
På hovedbestyrelsens vegne / Thomas Wester-Andersen<br />
Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig <strong>og</strong> privat<br />
Fredag den <strong>12</strong>. april 2013 kl. 17 på Quality Park Hotel Middelfart<br />
1. Mø<strong>det</strong>s åbning<br />
2. Valg af dirigent <strong>og</strong> stemmetællere<br />
3. Sektionsledelsens beretning<br />
4. Valg af HB medlemmer <strong>og</strong> suppleanter<br />
5. Eventuelt<br />
Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer <strong>og</strong> debat.<br />
På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen<br />
Den transversale Mercator-projektionen<br />
indtroduceredes for sfærer<br />
af Johann Lambert i 1700-tallet<br />
<strong>og</strong> for ellipsoider af Carl Friedrich<br />
Gauss i 1800-tallet. Louis Krüger<br />
videreudviklet <strong>det</strong> i 19<strong>12</strong>, hvorfor den<br />
transversale Mercator er <strong>og</strong>så kendt<br />
under navne som Lambert projektion,<br />
Gauss-Krüger eller Gauss konform<br />
projektion.<br />
Den seneste tilføjelse er Space<br />
Oblique Mercator Projection, som<br />
blev beregnet af John P. Snyder 1977<br />
ved hjælp af en TI-59 lommeregner<br />
med magnetkort, <strong>og</strong> derefter brugt<br />
på Landsat satellitterne. Her er tale<br />
om et system uden faste punkt, men<br />
med fire banebevægelser: satellittens<br />
scannerbevægelser hen over jordoverfladen,<br />
satellittens eget kredsløb,<br />
jordens rotation <strong>og</strong> jordens banebevægelse.<br />
Det gjorde <strong>det</strong> anvendeligt<br />
for satellitter, digitale højdemodeller<br />
<strong>og</strong> anden kortlægning med høj præcision.<br />
Litteraturtips: Mercator: Manden<br />
der kortlagde planeten, ved brittiske<br />
ge<strong>og</strong>raf Nicholas Crane, offentliggjort<br />
i 2002, er letlæselig <strong>og</strong> underholdende<br />
<strong>og</strong> sætter Mercator ind i hans historiske<br />
<strong>og</strong> videnskabelige sammenhæng.<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong>
grafit-werbeagentur.de<br />
IS Imaging Station<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
Banegraven 2 · 3550 Slangerup<br />
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com<br />
- Digital imaging teknol<strong>og</strong>i<br />
- iCONTROL WiFi fjernkontrol<br />
- 2000 meter uden reflektor<br />
- iSCAN ”Feature Detection”<br />
- ImageMaster 3D modellering<br />
IS Imaging Station<br />
Kun fra Topcon, pionere inden<br />
for digital foto opmåling.<br />
www.topptopo.dk<br />
27
Afs:<br />
KLF<br />
Anelystparken 37D,<br />
8381 Tilst<br />
OPDAG HVORDAN DU<br />
KAN NÅ MERE<br />
Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre <strong>det</strong><br />
lettere for dig at komme i kontakt med os <strong>og</strong> lettere for os at give dig den service du har<br />
behov for.<br />
Jens Esbech er udpeget som teamleder <strong>og</strong> støtter de øvrige med information fra Trimble <strong>og</strong><br />
har den løbende dial<strong>og</strong> med alle vores leverandører inden for landmålingen.<br />
KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER<br />
28<br />
Midt/Nord<br />
Per Dahl Johansen<br />
Tlf:: 51314256<br />
Syd<br />
René Skriver Rasmussen<br />
Tlf::31639388<br />
Øst<br />
Jens Esbech<br />
Tlf:: 51314224<br />
HER ER DIN LOKALE PARTNER<br />
TIL EFFEKTIV LANDMÅLING<br />
NY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG<br />
TRIMBLE R10 GNSS<br />
TRIMBLE GØR DET IGEN<br />
VERDENS BEDSTE GNSS<br />
UDEN SAMMENLIGNING<br />
MÅLEBLADET <strong>NR</strong>4-20<strong>12</strong><br />
GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: lm@geoteam.dk<br />
B
Change language