Skriftlig beretning - Skolelederne.org

SKOLELEDERNE
FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2009-10
Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center 24. marts 2010
Skolelederne | Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K | Tlf. 70 25 10 08
Mail skolelederne@skolelederne.org | www.skolelederne.org

SKOLELEDERNE
FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2009-10
Repræsentantskabsmøde i Odense Congress Center 24. marts 2010
Et år er gået
Ja et helt årti, hvor vi har oplevet en stigende anerkendelse af skoleledelsens betydning.
Og hvor det er klart, at skolelederforeningen er en helt uundværlig spiller på banen, når
det besluttes, hvordan skolen udvikles, hvilke vilkår ledelsen skal udøves under, og hvor
stort ledelsesrummet bør være etc.
Det er derfor meget tilfredsstillende, at vi har fået skabt en stærk forening for
alle ledere i folkeskolen i Danmark. Skolelederne har med vores egen lederoverenskomst
og stærke lokale organisering fast grund under fødderne, når det gælder sikringen af vores
løn- og ansættelsesvilkår. På alle fronter varetager vi vores egne interesser, og med det
store indsatsområde ’Det Gode Skolelederliv’ sætter vi selv lederdagsordenen.
I det forløbne år er der stillet krav til vores organisation i kommunerne om at
indrette sig efter lederoverenskomsten med leder-TR og nye lokale opgaver. Vi har godt
greb om forhandlingerne af TR-vilkår, grundlønsindplaceringer og lokal løn, ligesom som vi
søger indflydelse på den lokale skolepolitik. Også selv om den kommunale dagsorden står
på besparelser.
Når det lykkes at hævde skoleledernes særlige vilkår og rettigheder, skyldes
det, at der er skoleledere, som påtager sig opgaven og stiller deres arbejdskraft til rådighed.
Jeg vil derfor takke foreningens lokalt aktive for indsatsen! Det store engagement er
kernen i vores forening og betyder, at der er god grund til at se positivt på fremtiden.
Vel mødt på repræsentantskabsmødet!
Anders Balle
Formand
Hovedbestyrelsen
Anders Balle (formand)
Claus Hjortdal (næstformand)
Axel Bay-Petersen
Claus Heiredal
Allan Lundby-Hansen
Torben Mørup
Sinne Pedersen
Michael Rasmussen
Lis Spang-Thomsen
Per Ungfelt
Indhold
Skolelederforeningen… 3
Det gode skolelederliv… 5
Folkeskolen år 2010… 7
Den nye lederoverenskomst… 9
Organisatoriske relationer… 12
Interessevaretagelse, synlighed… 15
Beretningens behandling… 16
2

Skolelederforeningen
Et godt lederliv og en velorganiseret ledergruppe er forudsætninger for den gode skole og
for samarbejdet om udviklingen af det kommunale skolevæsen.
En god dialog, den rette vægtning mellem foreningens centrale og decentrale
led – sammenhængskraften – er afgørende for Skoleledernes succes. Og med det år, der
gået, er vi nået langt med at finde balancen og en fornuftig arbejdsfordeling via bl.a.:
Et årligt repræsentantskabsmøde med ca. 100 lokalt valgte repræsentanter
To formandsmøder om året (i 2009 koblet sammen med organisationsuddannelsen)
12 Lokale formandsnetværk med hver et HB-medlem tilknyttet
Formand/næstformand og HB’s deltagelse i regionale/lokale møder
HB indkalder forskellige medlemsgrupper til debat eller rådgivning i konkrete sager
Via foreningens medier, kommunikationsplatforme, herunder nu Lederspace.dk
Foreningens slagkraft og sammenhængen mellem foreningens centrale politiske ledelse,
sekretariatet og vores lokalafdelinger sikres bl.a. via disse fora.
Forbindelsen lokalt/centralt
Sammenhængskraften mellem hovedforeningen og de lokale afdelinger af Skolelederne
bygger på et højt informationsniveau, hvor dialogen og løbende udveksling af information
understøtter samarbejdet.
Centralt tager foreningen sig af opgaver, der ikke bliver løst / kan løses lokalt,
fx når lederkollegaer kommer i alvorlig knibe eller ved vanskelige lokale forhandlinger. I
personsager baserer sagsbehandlingen på det enkelte medlems ønsker og behov.
Foreningen har søgt at lette administrationen af lokalafdelingernes økonomi
ved at etablere en central regnskabsfunktion. Formålet er at forenkle procedurerne og aflaste
lokalafdelingerne med arbejdet med indberetning til skat og revision.
Foreningens overordnede opgave
Vedtægterne opregner en række opgaver, som skal løses for at varetage medlemmernes
faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, her i stikord:
Interessevaretagelse og politikdannelse
Løn, pension, ansættelse, vilkår, OK-aftaler
Rådgivning, vejledning, bistand til medlemmer
Møder, kurser, konferencer
Udsendelse af orientering og informationer
Servicering og information til lokalafdelinger
Samarbejde med andre organisationer mv,
Udviklingsarbejde – fagligt og administrativt
HB’s organisations- og arbejdsform
Skoleledernes virksomhed udøves i et samspil mellem hovedbestyrelse/formandskab og
de ansatte i sekretariatet. I den overordnede arbejdsfordeling skelnes der mellem politisk
arbejde/beslutninger og sekretariatsmæssigt arbejde/beslutninger.
3

Under ansvar overfor repræsentantskabet er hovedbestyrelsen den øverste
politiske ledelse af Skolelederne og fastlægger foreningens politik, Der tilstræbes en organisationsform,
som sikrer en hurtig og effektiv politikudvikling samt en tæt kontakt mellem
det centrale og lokale politiske og administrative niveau i foreningen.
Der afholdes på dette års repræsentantskabsmøde valg til hovedbestyrelsen,
herunder til formands- og næstformandsposten. Procedure for opstilling og offentliggørelse
af kandidater mv. sker efter vedtægterne og er beskrevet i de seneste numre af bladet.
Der har i årets løb været afholdt HB-møde ca. en gang om måneden, heraf fire todages
temamøder.
Udvalg og arbejdsgrupper
HB har pt. nedsat tre faste udvalg (kommissorier ses på hjemmesiden), der beskæftiger
sig med politikforberedende arbejde på hvert sit hovedområde:
Ledelsespolitisk udvalg (Sinne Pedersen (fm), Anders Balle og Axel Bay-Petersen):
Har fokus på nytænkning i forbindelse med ledelsesopgaverne, ledelsesudøvelsen
og pædagogisk udvikling ifm skolens virksomhed. Kursustilbud, årsmøde mv.
Fagpolitisk udvalg (Per Ungfelt (fm), Claus Hjortdal, Allan Lundby-Hansen og Claus
Heiredal): Følger skoleledernes løn- og ansættelsesforhold, OK-forhandlinger. Foreningsstruktur,
opbygning, organisationsudvikling og uddannelse mv.
Kommunikationspolitisk udvalg (Michael Rasmussen (fm), Lis Spang-Thomsen og
Torben Mørup): Al kommunikation internt, eksternt, trykt og elektronisk. Opfølgning
på foreningens kommunikationspolitiske mål, nye teknologiske muligheder mv.
Der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper, fx i indeværende periode vedr. koordinationen af
indsatsområdet ’Det gode skolelederliv’. HB-medlemmerne repræsenterer herudover foreningen
i diverse udvalg og arbejdsgrupper på skole- og ledelsesområdet nedsat af UVM,
KL, DLF og andre parter.
Den lokale organisation
Foreningen består pt. af 93 lokale skolelederafdelinger. I princippet én for hver kommune,
men hvor nogle mindre lokalafdelinger har sluttet sig sammen.
Med koblingen mellem Skoleleder-TR funktionen og lokalformandsposten er
sket en tydeliggørelse overfor vores samarbejdspartnere af, hvem der har kompetencen
og ansvaret i lokalafdelingen. De lokale afdelinger kan udarbejde lokale retningslinjer for
sin egen sagsbehandling, men varetager overordnet følgende opgaver:
Det lokale forenings- og bestyrelsesarbejde
Forhandling af løn for ledere og mellemledere i kommunerne
Forhandling af lokalt ledelsesgrundlag i kommunerne
Forhandling af vilkårene for leder-TR funktionen
Lokal medlemspleje, lokal interessevaretagelse
Der er udarbejdet en vejledning vedrørende den lokale sagsbehandling, herunder rollen
som bisidder samt samspillet mellem det centrale og det decentrale led. Læs mere på de
lokale afdelingers portal på www.skolelederne.org
De regionale formandsnetværk samler op på tværkommunale aktiviteter, kurser
samt sparring og inspiration. Netværket fastsætter selv sin forretningsorden og aktiviteter
i henhold til lokale ønsker. Aktiviteter finansieres af midler fra de tilsluttede afdelinger.
4

Foreningens ledergrupper
Skolelederne har ca. 4.200 medlemmer, hvoraf de fleste er skoleledere, viceskoleledere
og afdelingsledere i folkeskolen. Heriblandt er en række mindre ledergrupper med:
Læreruddannede ledende psykologer: 74 medlemmer
Grundskoleledere på private gymnasier: 19 medlemmer
Ledere, specialundervisning af voksne: 106 medlemmer
Ledere, Husholdnings- og Håndarbejdsskoler: 25 medlemmer
Ledere, Sydslesvig: 58 medlemmer
Alle medlemsgruppers løn- og ansættelsesmæssige interesser varetages på lige fod, ligesom
foreningen understøtter etableringen af særlige fora for de mindre ledergrupper.
Københavnere kommer med
Ved urafstemning sidste år stemte 75 % af de københavnske skoleledere ja til en fusion
mellem Skolelederne, Københavns Skolelederforening og lederne i Københavns lærerforening.
Fusionen sker efter en aftalt overgangsplan – med sekretariatsfællesskab pr. juli
2010, mens der holdes valg til en fælles hovedbestyrelse i 2012.
Alt i alt en naturlig udvikling. Københavns kommune er i dag med i KL. Kommunalreformen
har betydet, at forskellen til de store kommuner er mindsket, skolelederne
arbejder under samme kommunale lederoverenskomst, de københavnske leder-TR har
deltaget på vores organisationsuddannelse mv.
Formanden for de københavnske skoleledere Axel Bech deltager pt. som observatør
på hovedbestyrelsens møder og på repræsentantskabsmødet. Med hovedstadens
ca. 300 skoleledere kommer den fælles forening op på ca. 4.500 medlemmer.
Nyudnævnte skoleledere
Foreningen afholder et ’Kursus for nye skoleledere’ på 2 dage og 1 dags opfølgning med
vægt på indføring i jobbet som skoleleder med fokus på ledelsesfaglig viden, vidensdeling
og (også efterfølgende) kollegial networking – med bl.a. følgende elementer:
Drøftelse af lederrollen
Indføring i skolens lovkompleks
Prioriteringens kunst i dagligdagen
Indføring i budget og regnskab
Skolens organisation og styrelse
Kodeks for god skoleledelse
Evalueringen af kurset har været meget positiv og fortsætter i denne form.
Det gode skolelederliv
Efter en debat om skoleledernes arbejdsmiljø på sidste års repræsentantskabsmøde blev
der givet grønt lys for, at foreningen skulle igangsætte en vifte af projekter for at kaste lys
på ’Det gode skolelederliv’, som foreløbigt fortsætter ind i 2010.
5

Dette efterhånden meget store indsatsområde bygger på ’Kodeks for god
skoleledelse’ og på visionen om at styrke udviklingen af et godt lederskab i skolen og forbedre
vilkårene for skoleledelse. Projekterne søger at afdække viden om forventninger,
muligheder, forudsætninger og vilkår for at udøve god skoleledelse, men også jordnær
praksis og erfaringsudveksling om skoleledelse, når det er bedst...
I samarbejde med forskningsinstitutioner, organisationer, firmaer m.fl. søger
Skolelederne således at få indkredset de faktorer (som bl.a. relaterer sig til begreber som
ledelsesrum, ledelsesmagt og ledelseskraft), der gør det spændende og meningsfuldt at
være skoleleder, og som fører skolen frem til større succes, højere faglighed og et godt
undervisnings- og arbejdsmiljø. Målene med projekterne er mange:
At blive klogere på, hvad der kendetegner god ledelse i folkeskolen
Det skal være mere attraktivt at være skoleleder
Lederne selv og deres omgivelser skal opleve, at de trives og har overskud
Lederjobbet skal være overkommeligt, belastningsniveauet skal nedsættes
At opmuntre til – også lokale – drøftelser af grundlaget for et godt skolelederliv
At sikre, at skolelederne holder længere i jobbet – fastholdelse
Få flere til at søge et lederjob – rekruttering
At bruge denne proces til politikskabende virksomhed
Få sat en positiv dagsorden for skolelederes forhold og arbejdsvilkår
Udvikle foreningens ledelsesfaglige rådgivning og vejledning
At arbejdet bredes ud og medfører ændringer i praksis
I sidste ende at bidrage til den fortsatte udvikling af den gode skole
Resultaterne fra projekterne formidles til medlemmer, medier, offentlighed, politikere og
beslutningstagere. Erfaringerne og anbefalingerne bliver tillige lagt frem og debatteret på
kurser, møder, konferencer samt er hovedtema på Skoleledernes årsmøde 2010.
Skolelederes arbejdsvilkår
Bag indsatsområdet ’Det gode Skolelederliv’ ligger en undren over den dobbelthed, der
kendetegner skolelederjobbet, nemlig at skoleledelse udøves under vilkår, der på én gang
er tilfredsstillende og utilfredsstillende.
Således viste en FTF-LederPejling i 2008, at 88 % af skolelederne finder deres
lederjob attraktivt, og at 68 % ønsker ikke at søge væk fra den offentlige sektor (17 %
gør dog), ligesom 73 % af skoleledere ikke har planer om at holde op som leder.
Medaljens bagside er, at kun 5 % af skolelederne arbejder 37 t/ugtl., mens 61
% arbejder op til 50 t/ugtl. To tredjedele oplever, at de ofte eller meget ofte har for meget
at lave på arbejdet og bekymrer sig over, om de kan holde til det i længden.
En undersøgelse blandt københavnske skoleledere samme år viste et endnu
værre billede: En leder på næsten hver fjerde skole har på et år været sygemeldt i over to
uger, 7 ud af 10 skoleledere er i perioder bekymrede for deres psykiske helbred, og der er
mangel på tid til dialog med medarbejdere, forældre og foresatte.
Indsatsområdet
Følgende større projekter i ’Det gode skolelederliv’ er i gang:
Kommunerne Frederiksberg, Greve, Randers og Ikast-Brande – her følges, hvordan
den gode skoleledelse udfolder sig konkret
6

Konsulentfirmaerne Cubion A/S og Jøker Analyse – at beskrive ledelsesmagt, ledelseskraft
og ledelsesrum
Copenhagen Business School og Professionshøjskolen UCC – at afklare strategiske
sider af lederjobbet
Professionshøjskolen Metropol – at undersøge/evaluere to kommuners ledelsesstrukturs
betydning for udøvelse af god skoleledelse
Huset Mandag Morgen – tænketank om professionsledelse, undersøgelse af særlige
forhold ved ledelse af lærere
Børne- og Kulturchefforeningen – konference om ”Ledelse af ledere”
Danmarks Evalueringsinstitut – udvikling af nyt selv-evalueringsværktøj, spørgeguide
mv. målrettet skolernes ledelsesteams
Fra arbejdet med ’4-kommune projektet’ ved vi fx nu, at der i hvert fald er tre faktorer, der
fremmer et godt skolelederliv:
Et velfungerende ledelsesteam
Engagerede og kompetente medarbejdere
Tydelig ansvars- og opgavefordeling i ledelsen
Flere projekter er i søen: Film om skoleledelse og demokratisk dannelse, videns/erfaringsdatabase
om lederlivsvurdering, kursus om lederes psykiske arbejdsmiljø, artikelserie i
bladet, hvor skoleledere skriver om deres ståsted i lederjobbet, og opstart af medlemmernes
elektroniske netværk Lederspace. Desuden udarbejdes en bog om indsatsområdet.
Folkeskolen på vej
Det sidste kommunalvalg varslede starten på strukturreformens 2. fase, nemlig et fornyet
stærkt fokus på, hvordan kommunerne kan kapitalisere stordriftsfordelene. En rundspørge
af DLF viste allerede sidste år, at 44 ud af 98 kommuner ville skære på skolebudgetterne.
Hertil kom øget pres på specialundervisningen, skolernes rummelighed og inklusion.
Var den kommunale økonomien før ikke god, er den de fleste steder ikke blevet
bedre, og det vanskeliggør i øget grad finansieringen af de offentlige servicetilbud. Dette
rammer ikke mindst skolevæsenet, hvor nye besparelser og omstruktureringer får konsekvenser
for skolerne og vilkårene for at udøve for god skoleledelse.
Det sætter Skolelederne i vanskelige dilemmaer, fx ved nedlæggelse af nogle
skoler over for alternativt udsultning af alle skoler, eller hvordan man sikrer den nødvendige
ledelseskraft til udviklingen af skolerne, samtidig med at den udhules.
Flere skoler på minimumstimetal
En UVM-undersøgelse fra efteråret viste, at et stigende antal folkeskoler må nøjes med at
udbyde undervisning på minimumtimetallet og endnu værre er det, at 22 % af eleverne i et
eller flere fag eller fagblokke ligger under det krævede minimum.
Det er klart, at dette koster på folkeskolens kvalitet, udvikling og præstationer,
og det ikke er vejen til flottere PISA-placeringer og flere på ungdomsuddannelse.
Skolenedlæggelser og sammenlægninger
Hvilket skolevæsen kommunen vil have er et lokalt valg, herunder hvor mange skoler, der
skal være eller ikke være. Tendensen er imidlertid klar: Der sker nedlæggelse af især min-
7

dre skoler – og sammenlægninger af skoler/SFO’er, men også af skoler, børnehaver, biblioteker
mv. (og dermed etableres fælles ledelse).
Skolelederne kan ikke afvise omlægninger, men pege på, at de bør handle om
andet og mere end rene rationaliseringer – kvaliteten må der ikke gives køb på. Den har
betydning for, hvordan befolkningen oplever de kommunale folkeskoletilbud. Og med de
fyringer af lærere, der nogle steder er sket i stor stil, går det ud over kvaliteten.
Vi vil medvirke til at sikre, at der bliver talt åbent om, hvad der skal ske med
de lokale skoler. Skal skoler sammenlægges og/eller nedlægges, skal tingene på bordet,
og foreningen var op til kommunalvalget fremme med et gæt om, at et par hundrede af
landets godt 1500 folkeskoler kan blive berørt i de kommende fire år.
Vurderingen støttes af diverse forskere, men også af vores egne lokale formænd,
hvor 12 % i en undersøgelse, som foreningen stod for i efteråret, svarede, at skolelukninger
var på dagsordenen i deres kommune. 40 % svarede i øvrigt, at de venter ændringer
af skolestrukturen og 3 ud af 4 nedskæringer på skolerne.
Indførelse af nye ledelsesstrukturer
Skolelederne mener, at den samlede ledelsesresurse ved sammenlægning mv. af skoler
bør styrkes, og som minimum bevares – ikke mindst med henvisning til, at alle parter anerkender
ledelsens store betydning for skolens kvalitet.
En velfungerende folkeskole skal være en samlet organisatorisk helhed, og en
evt. afdelingsopdeling skal være præget af overskuelighed og nærhed samt understøtte
den fælles organisation og det ledelsesmæssige råderum.
Antallet af afdelinger bør begrænses, ligesom der bør være korte geografiske
afstande mellem afdelingerne. Der skal være en ledelsesperson knyttet til hver afdeling,
og organiseringen skal i øvrigt respektere lokale hensyn og geografiske forhold.
Fortsatte styringsbestræbelser
Folkeskoleloven er her medio februar lavet om 30 gange under VK-regeringen. Det er en
fordobling af SR-regeringens tidligere rekord! Alligevel kan der med indførelsen af nationale
test og statsministerens bebudelse af et (nyt) 360 graders eftersyn af folkeskolen være
grund til at vente flere styringstiltag og krav om dokumentation fra centralt hold.
Skolelederne mener – som 34 borgmestre, der i dec. 2009 skrev en kronik i
Politiken – at der er brug for en friere folkeskole med plads til at eksperimentere. En skole,
der tager udgangspunkt i lokale forhold, og som sikrer hver elev den bedste udvikling fagligt,
personligt og socialt. Vi mener ikke, at folkeskolen som fx gymnasieskolen skal omdannes
til selvejende institutioner drevet efter taxameterprincipper.
Vi vil som ledergruppe sætte fokus på skolens kvalitet og dermed på vores
egne forhold. Vi må pege på, at hvis folkeskolen (skal ledes til at) score i top og skal 95 %
have en ungdomsuddannelse, vil det kræve en anderledes positiv satsning på skolen uden
yderligere indgriben, kontrol og konkurrence!
Skoleledere uden lærerbaggrund
Udgangspunktet for uddannelseskravet ved ansættelse af ledere og mellemledere i skolen
er, at ansøgere skal have undervisningskompetence inden for området og ret til at undervise,
jf. lederoverenskomsten. Retten til at undervise fremgår af Folkeskolelovens § 28.
Det betyder, at ansøgerne til skolelederstillinger alt andet lige skal have gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden godkendt læreruddannelse. Det
fremgår også af vores egen lederoverenskomst, som naturligvis skal overholdes.
8

Skolelederne mener, at ledere i folkeskolen skal have grundig indsigt i skolens
læreprocesser og undervisningskompetence i henhold til. folkeskoleloven. Desuden er en
supplerende lederuddannelse naturligvis en forudsætning. Men særlige omstændigheder
kan begrunde ansættelse af skoleledere uden læreruddannelse, og ansøgere kan i den
forbindelse have erhvervet sig pædagogiske kompetencer fra fx gymnasieskolen.
Vi oplever pt. at professionstilgangen udfordres, og foreløbigt vurderes hver
sag for sig grundigt af Skolelederne/LC-LederForum, ligesom vi selv tager sager op, hvor
der kan være tvivl om uddannelseskravet, og om overenskomsten overholdes.
Den nye lærerarbejdstidsaftale
Skolelederne skal fokusere på ledelse og mindre på bureaukrati – lede på indhold og relationer
og ikke på tid. Det er den ledelsesmæssige tanke bag den ny lærerarbejdstidsaftale
A08, som nu er på plads i 75 % af landets kommuner – og på den led en succes, hvilket
understreges af mange positive meldinger fra skolelederne.
Aftalen skulle give øget ledelsesrum, og vi ta’r det alvorligt, når der bl.a. står,
at ledelsen har ’ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og retning’
for at muliggøre en ’enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne’ og at foretage
’omprioriteringer, så arbejdsopgaverne tilpasses til de aktuelle behov’. Det er vigtigt at
fastslå, at der er mulighed for ledelse på alle arbejdsopgaver.
Dette giver anledning til lokale drøftelser. Foreningen har i egne medier, på
møder mv. kommunikeret sine holdninger i forbindelse med arbejdstidsaftalen. Se vores
hjemmeside, hvor oplæg og politik mv. ligger. Desuden har vi bistået KL/COK med at udbyde
lederkursusdage med overskriften ’A08 – ny platform for skoleledelse’.
Overenskomst, løn og ansættelse
Foreningen har brugt energi på implementeringen af den nye lederoverenskomst. I foråret
skulle vi finde og anmelde de nyvalgte TR-Ledere og senere forhandle tilfredsstillende vilkår
for vores leder-TR på plads. Der er barrierer og fortolkningsforskelle i forhold til enkelte
kommuner, men alt i alt går det den vej, overenskomsten anviser.
En meget vigtig del af sekretariatets arbejde består i at yde rådgivning, vejledning
og bistand til skoleledere, der er havnet i vanskeligheder. Det er sager med ofte store
menneskelige konsekvenser. De opstår gerne i forbindelse med afskedigelser, omstruktureringer,
samarbejdsvanskeligheder eller stress – og er sager, der kræver hurtig handling
fra konsulenternes side.
Ikke at forglemme er der løbende forhandlinger af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår,
der som udgangspunkt søges løst lokalt, men hvor hovedforeningen træder til i
vanskelige situationer. Og den nye lederoverenskomst medfører – ud over pæne lønstigninger
– et arbejde med nye grundlønsindplaceringer og en fortsættelse af lokallønnen.
Konsulentbistand, sagsbehandling mv.
Sagsarbejde og sagsbehandling beslaglægger en væsentlig del af foreningens resurser og
tid. Således får foreningens konsulenter dagligt et stort antal henvendelser fra medlemmer
med henblik på sparring om ledelsesmæssige udfordringer, rådgivning om løn og ansættelsesvilkår,
bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger m.m.
Mange henvendelser kommer naturligvis fra foreningens lokalformænd/leder-
TR, men en del medlemmer henvender sig også direkte til konsulenterne, eventuelt på
9

anbefaling af lokalformanden. Emnerne er ofte lønindplacering og lønforhandlinger i kølvandet
på lederoverenskomstens implementering.
Der er desuden mange henvendelser om tjenestemandspension, om optimalt
fratrædelsestidspunkt, om muligheder for fastholdelses- eller fratrædelsesaftaler i henhold
til Rammeaftale om seniorpolitik mm. Pensionsrådgivningen fylder – ikke uventet, når man
ser på medlemmernes gennemsnitsalder – mere end rådgivning om barselsorlov og ansættelse
af unge ledere uden forudgående ledererfaring, selvom der til alt held en gang
imellem også er lejlighed til at arbejde med de emner!
Bistand i forbindelse med ansættelsesretlige problemstillinger ydes i en lang
række, meget forskelligartede tilfælde: Der er desværre til stadighed en del sager i forbindelse
med sygdomsforløb forårsaget af stress og overbelastning mv., ligesom strukturændringer
i de lokale skolevæsner og problemer i samarbejdet på skolen afspejles i antallet
af henvendelser.
Hovedforeningen varetager bisidderrollen, når medlemmets tjenstlige stilling
er eller vil komme i spil, eller når medlemmet af personlige grunde ønsker det. Er der brug
for psykologfaglig støtte henvises til det tilbud, der findes gennem DLF, og hvor der er opmærksomhed
på, at støtten gives ud fra ledersynsvinklen.
OK 08 åbnede mulighed for, at skoleledere kunne ansættes på nye vilkår,
men kontraktansættelser og åremålsansættelser som alternativ til tjenestemandsansættelsen
er der endnu ikke mange eksempler på - det kommer dog antageligvis.
Kontrakt- og åremålsansættelse kan først ske efter forudgående aftale med
sekretariatets konsulenter, men ellers drøftes sagsbehandlingens fordeling mellem sekretariatets
konsulenter og lokalformændene til stadighed for at opnå den optimale medlemsservice,
og der er etableret et godt og konstruktivt samarbejde herom.
Foreningen indførte i august 2009 et nyt edb-baseret sagsstyringssystem. Her
journaliseres sekretariatets behandling af medlemssager bl.a. for at der med tiden kan udarbejdes
statistikker, som kan afspejle evt. udviklingstendenser. Det er endnu for tidligt at
lave en statistik, og det er heller ikke nogen enkel opgave, idet sagerne som oftest rummer
flere problemstillinger på én gang, men det er målet, at sagsstyringsystemet skal bidrage
til at give et overblik over sagstyper og faglige problemstillinger.
Henvendelser lokalt
Den ny lederoverenskomst for ledere er et skridt hen imod, at flere løn- og ansættelsesvilkår
lægges ud til lokal forhandling. Således sker al medlemshenvendelse vedr. personlige
ansættelsesforhold som hovedregel til foreningens skoleleder-TR, fx når medlemmet:
Får ansættelse i en skolelederstilling
Har behov for tjenstlig bistand?
Bliver længerevarende sygemeldt
Sådanne ”centrale, decentrale” overenskomster og rammeaftaler stiller store krav til både
den faglige organisation og den enkelte kommune. For Skoleledernes vedkommende er
der således i 2009 afholdt organisationsuddannelse for TR og TR-suppleanter, hvor OK’08
og den nye lederoverenskomst har spillet en væsentlig rolle.
Foreningens konsulenter deltager løbende i lokale arrangementer som medlemsmøder
og opfølgning på den lokale proces. Sideløbende hermed har der været en del
medlemshenvendelser af løn- og ansættelsesmæssig karakter – idet medlemmerne som
nævnt kan henvende sig direkte til sekretariatet og anmode om bistand.
Foreningens konsulenter har derudover varetaget lønforhandlinger for medlemmer
på specialundervisningsinstitutioner – primært med tilknytning til regionerne.
10

I de fleste kommuner er der udført et stort stykke arbejde for at få lederoverenskomsten
på plads, og langt de fleste steder er det også lykkedes at indgå acceptable
aftaler. Nogle steder er forhandlingerne imidlertid i hårdknude, og der er stadig kommuner,
hvor det er lønsammensætningen fra den gamle overenskomst, der står på lønsedlen.
Det er selvfølgelig utilfredsstillende, og foreningen indsamler p.t. materiale fra
de lokale afdelinger for at få et overblik over, hvordan det står til.
Vilkår for leder-TR
Der skal aftales tid såvel som honorar for skoleleder-TR’s opgaver, og det er derfor ikke
godt nok, at der nu er indgået aftaler i 2/3 af kommunerne. Alligevel er det en begyndelse,
der giver anledning til optimisme. Som den første gruppe af kommunalt ansatte ledere
med eget TR-system er vi med til at skabe vejen ved at betræde den.
Vi er omfattet af KTO-aftalen om ’TR, samarbejde og samarbejdsudvalg’, de
aftalte protokollater om ’Vilkår for TR’s tidsanvendelse’ samt om ’Aflønning af TR’. Det betyder,
at de lokale leder-TR aftaler skal omfatte både en tidskompensation og et funktionslønstillæg.
Og det må præciseres, at varetagelse af TR-funktionen ikke kan regnes
henhørende under, at ledere er ansat uden højeste arbejdstid!
Det er svært at forestille sig, at der er kommuner, som ikke vil overholde de
overenskomstaftaler, der er indgået. Derfor anmoder Skoleledernes sekretariat i samarbejde
med de lokale afdelinger den sidste tredjedel af kommunerne, som endnu ikke har
forhandlet vilkår for leder-TR, om en (gen)optagelse af forhandlingerne.
Vi skønner imidlertid, at det i måske 15-20 lokalafdelinger kan ende med at
blive særdeles vanskeligt at opnå et forhandlingsresultat. Uenighederne drejer sig især om
en anerkendelse af tid til TR-arbejdet. Kommer der ikke en løsning, vil foreningen sammen
med LC inddrage KL med henblik på at få afklaret, hvordan lederoverenskomstens TRaftale
kan udmøntes – og i sidste ende få interessetvisten afgjort på højere niveau.
Information og vejledning
Sagsbehandlingens fordeling mellem sekretariatets konsulenter og lokalformændene drøftes
til stadighed for at opnå den optimale medlemsservice, og der er etableret et godt og
konstruktivt samarbejde herom.
Hovedforeningen søger at støtte det lokale arbejde med kurser, møder, materialer
mv., herunder give anbefalinger af, hvad der er en rimelig timeramme/frikøbsordning
og en acceptabel funktionsløn i forbindelse med TR-hvervet. Sekretariatet bestræber sig
desuden på at opretholde et højt informationsniveau dels i form af SL-udsendelser, dels
ved at lægge information på hjemmesiden om fx:
Vejledning i anvendelse og fortolkning af den nye lederoverenskomst
Valg af skoleleder-TR, ny leder-TR-rolle, TR-vilkår m.m.
Retningslinjer og procedure for lokale lønforhandlinger
TR-håndbog med regler og rettigheder på området mv., der løbende opdateres
Organisationsuddannelse
Skolelederne’s organisationsuddannelse for skoleleder-TR og TR-suppleant (henholdvis
lokalformænd og næstformænd) havde sin debut sidste år. Her er gennemført to moduler
af hver 2½ dag, hvor ca. 200 skoleleder-TR og TR-suppleanter er blevet klædt bedre på til
arbejdet. Indholdet på uddannelsen har været:
11

Det organisatoriske landskab, overenskomster mv.
Rollen som skoleleder og tillidsrepræsentant, bisidder mm.
Etiske dilemmaer i TR-rollen og det lokale samspil
Konflikthåndtering i forbindelse med TR-arbejdet
Tillidsmandssystemet, leder-TR’s opgaver og TR-håndbog
Den gode forhandling – teori og praktiske eksempler
Lokal lønpolitik og forhåndsaftaler
Lederrollen i den nye lærerarbejdstidsaftale
Undervisningen har været gennemført af foreningens egne konsulenter. Der har desuden
været oplæg ved HB-medlemmer samt eksterne konsulenter og endelig dramatisering ved
DaCapo-teatret. Evalueringen har vist stor tilfredshed med forløbene.
Planen er fremover, at alle nyvalgte TR- og TR-suppleanter forventes at deltage
i et nyt uddannelsesforløb, som endnu ikke er planlagt færdigt. Det forventes at blive
regionale kurser på mindre hold.
OK’11-forhandlingerne
Processen frem til Skoleledernes kravindsamling og opstilling er i gang, og primo februar
er udsendt et debatoplæg samt baggrundsmateriale til drøftelse af temaer i forbindelse
med OK’11 på de lokale generalforsamlinger og til medlemsdebat. Overordnet lægger hovedbestyrelsen
– ud over en debat om generelle KTO-krav – op til diskussion af:
Løn (stigninger)
Rekruttering og fastholdelse
Kompetenceudvikling
Målet er at sikre en kvalificeret debat om få temaer på bekostning af den mere traditionelle
metode, hvor mange emner til krav fra et meget bredt spekter af områder blot bliver oplistet
ud fra mere eller mindre kendte motiver.
Ellers kan erfaringerne fra nugældende overenskomst give anledning til ønsker
om justeringer i form af måske færre, men større løntrin, ønske om udmøntningsgaranti
for lokalløn, klarere vilkår ved videreuddannelse, fleksibel pensionsordning eller andre
særlige former for fleksibilitet i løn- og ansættelsen?
Det er HB’s opfattelse, at forventningerne til OK’11 må nedtones i lyset af den
aktuelle økonomiske krise. Tidsplan for OK’11-forløbet fremgår af hjemmesiden. Forhandlingerne
starter oktober, og inden har Skolelederne/ LC-LederForum koordineret sine krav.
De generelle krav fremsættes af de kommunale lønmodtagerorganisationer i
KTO-regi, og i FTF-K koordineres særligt FTF-gruppernes OK-krav. LC samler op på specielt
underviserorganisationernes krav, og her når vi så også frem til de specielle krav,
som LC-LederForum/Skolelederne ønsker prioriteret.
Skoleledernes formand er som formand for LC-LederForum medlem af LC's
forretningsudvalg repræsenteret ’hele vejen’ i OK’11-forhandlingsforløbet.
Organisatoriske relationer
Med egen forening, bestyrelse, sekretariat, lederoverenskomst etc. er Skolelederne en
selvstændig ledelsesfaglig organisation, der varetager skoleledergruppens interesser i forhandlinger
af løn- og ansættelsesforhold og i alle andre spørgsmål.
12

Skolelederne er en del af det aftaleberettigede system. Vi indgår herudover i
diverse former for interessevaretagelse på skoleledernes vegne og deltager i de skole- og
ledelsespolitiske alliancer, hvor vi mener, vi kan få størst indflydelse og opnå de bedste
resultater for skolelederne.
Lederoverenskomsten har – ud over de løn- og ansættelsesmæssige vilkår og
arbejdet med at følge op herpå – nogle afledte organisatoriske konsekvenser. Den lægger
således op til, at opgaver, der før blev varetaget i LC eller DLF, nu overgår til behandling i
LC-Lederforum/Skolelederne.
Samarbejde med andre interessenter
Skolelederne indgår i samarbejde med mange interessenter, hvor folkeskole og ledelse
står på programmet. Det gør vi for at skabe fælles skolepolitisk mål og retning samt for at
sikre skoleledernes interesser. Fx kan (ikke i prioriteret rækkefølge) nævnes:
Vores Skole / DI, KL, DLF, Skole & Samfund, Danske Skoleelever
Fra viden til handling / KL, DLF, Skole & Samfund, Danske Skoleelever
Partnerskab om skoleledelse / UVM, KL m.fl.
Partnerskab om folkeskolen / KL, BFK, DLF m.fl.
Skolerådet – indsatsområde skoleledelse, kompetence- og talentudvikling
Skolestyrelsen – evaluering, evalueringskultur, nationale test / UVM m.fl.
Skolestyrelsen – turbodansk, IT, skoleudvikling / UVM, BKF, KL m.fl.
Center for Grundskoleforskning / DPU, Århus Universitet
Institut for Skoleledelse / CBS, KLEO – forskning
Væksthus for ledelse / KL, KTO, kommunale chefforeninger, fagforeninger
FTF’s ledelsespolitiske udvalg / FTF’s medlemsorganisationer
Center for Offentlig Kompetenceudvikling COK
KTO’s gruppe om ledelsesudvikling
Branchemiljøarbejdsrådet for Undervisning og Forskning / BAR-U&F
Videnscenter for arbejdsmiljø
BUPL- og DSR-ledernes lederfora
Partnerskab om konference om nye lærere i folkeskolen
Erhvervspolitisk topmøde – DI
Kræftens Bekæmpelse, fødevareorganisationer m.fl. – ernæring/skolefrugt
Implementering af IT i folkeskolen – UVM m.fl.
Kompetencegivende efter/videre-lederuddannelse – FTF, Personalestyrelsen m.fl.
Sammen mod mobning / UVM, KL, DLF, Børns Vilkår, Mary Fonden m.fl.
KL’s Børnetopmøde, FTF’s LederCamp og flere arrangementer
MED-udvalg kurser med DLF for TR, SIK og skoleledere fra samme skole
Multikulturelle skoler / Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet m.fl.
Forældresamarbejde / Integrationsministeriet m.fl
Skolestyrelsens 2-sprogstask-force, UCC m.fl. – skoler med mange tosprogede
Vold og trusler i skolen / samarbejde med DLF
Ja, listen er længere. Skolelederne er desuden høringsberettiget ved lovændringer, cirkulærer
og bekendtgørelser. Høringssvar kan læses på hjemmesiden.
Danmarks Lærerforening
Som medlem af Skolelederne er man også medlem af DLF og betaler grundkontingent.
Skoleledernes formand er medlem i DLF’s hovedstyrelse, og foreningen har pt. 10 pladser
13

i DLF’s kongres. Desuden mødes formandskab og lejlighedsvis hele foreningens HB med
DLF’s forretningsudvalg.
Medlemskabet af DLF sikrer adgangen til LC og KTO. Det er afgørende for, at
Skolelederne kan være aktive deltagere i de forhandlingsfællesskaber, hvor løn- og ansættelsesvilkår
for vore ansatte i kommuner, regioner og stat afgøres. Desuden samarbejder
vi med DLF om skolepolitiske temaer og fx om fusionen DLF/KLF og parallelt hermed
de københavnske skolelederes indtræden i skolelederforeningen.
Organisationsbilledet ændrer sig, og Skolelederne følger nøje de ændringer,
der sker, ligesom vi til stadighed udfordrer de etablerede strukturer – for at få maksimal
indflydelse og for stærkest muligt at sikre skoleledergruppens interesser. Den proces er
hele tiden i gang. I år er følgende væsentlige organisatoriske ændringer gennemført:
LC-LederForum/Skolelederne fik 1. april egen overenskomst med ret og pligt til at
varetage overenskomsten ud i yderste led.
Etablering af et lokalt forhandlingssystem for skoleledergruppen via vores egne
skoleleder-tillidsrepræsentanter.
Selvstændig sagsbehandling af medlemssager af indgribende karakter, herunder i
forbindelse med opsigelse og afsked.
Tildeling af AKUT-midler til uddannelse mv. af tillidsrepræsentanterne
Nedsættelse af grundkontingentet til DLF.
Den sidste tilknytning til DLF’s lokalkredse blev fjernet.
LC-LederForum
LC-LederForum repræsenterer 5.500 ledere fra forskellige skoleformer og er ledernes paraplyorganisation
i LC, der koordinerer ledergruppernes overenskomstforhandlinger – og
varetager alle aftaleretslige forhold inden for lederoverenskomsterne på undervisningsområdet.
LC-LederForum består pt. af:
Skolelederne
Københavns Skolelederforening
Ledergruppen i Uddannelsesforbundet
Frie Grundskolers Ledere
Ud over at være et forhandlingsfællesskab søger LC-LF at øge det sekretariatsmæssige
samarbejde. Således har alle lederforeningernes konsulenter ved årsskiftet gennemført en
konsulentuddannelse med henblik på at udvikle sagsbehandlingen sammen.
Inden for ledergrupperne i LC-LF er der meget forskellige arbejds-, ansættelses-
og overenskomstforhold. Alligevel synes perspektivet at styrke samarbejdet mellem
alle underviserledere centralt og lokalt at være rigtigt. Der er mange fælles udfordringer
om udvikling af lederrollen, lederrekruttering, skole- og ledelsesstrukturer mv.
Konkrete lønaftaler for skoleledere, forstandere m.fl. indgås mellem ansættelsesmyndigheden
og den lokale afdeling af LC-LF. Forhandlings- og aftaleretten udøves
således af den lokale afdeling af LC-LF med mulighed med central bistand.
Uden for LC-LederForum står Erhvervsskolelederne og Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, som foreningen har kontakt til – ud fra en vurdering af, at undervisningslederne
har fælles interesser om vilkårene for at lede en uddannelsesinstitution.
Internationalt samarbejde
Vi har i år fulgt op på politikdannelsen, som den sker på europæisk/internationalt niveau
med henblik på udmøntning af lovgivning mv. på undervisnings- og børne/unge-området,
herunder ledelsesaspekterne.
14

Særligt har PISA- og TALIS-undersøgelserne samt det store projekt ’Improving
School Leadership’ betydning for vilkårene for skoleledelsen i Danmark og Europa.
Bl.a. derfor har hovedbestyrelsen 9.-11. november været på studietur til OECD i Paris og
EU’s institutioner i Bruxelles.
Foreningen har pr. 1. januar meldt sig ind i European School Headmasters
Association, der over en bred front og specielt over for EU-kommissionen/parlamentet arbejder
på at fremme skoleledernes synspunkter.
Skolelederne er tilknyttet verdenslærerorganisationernes fælles organisation,
Education International samt Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), som har
fast repræsentation i Bruxelles. Foreningen deltager desuden i det nordiske NLS-Lederforum
samarbejde.
Interessevaretagelse og synlighed
Foreningen søger via sin kommunikation og dialog at fremme skoleledernes synspunkter
og præge de politiske beslutningsprocesser. Det sker gennem direkte kontakt til undervisningsministeren,
KL, folketingets skolepolitikere samt til embedsmænd og medierne.
Året har budt på mange personlige kontakter og stor medieprofilering. Dette
drøftes løbende i hovedbestyrelsen, der også tænker proaktivt ved i forbindelse med alle
dagsordenspunkter at overveje, hvem der videreformidler – og hvordan? HB formulerer
politikpapirer på vigtige skolepolitiske områder og har haft en temadrøftelse af foreningens
kommunikationsindsats.
Vores profil over for samarbejdspartnere og i medierne er offensiv og synlig.
Desuden søger vi via vores blad, nyhedsbrev m.m. at sikre et højt ledelsesfagligt og organisatorisk
informationsniveau over for egne medlemmer og omgivelserne. Endelig har vi
med Lederspace.dk i år lanceret et nyt elektronisk netværk for skoleledere.
Central synlighed
En undersøgelse, foreningen fik foretaget sidste sommer af det eksterne analyse- og medieovervågningsbureau
Infomedia A/S, viste, at Skolelederne fylder pænt i mediebilledet,
når man sammenligner med de mest betydningsfulde aktører og interesseorganisationer i
og omkring folkeskolen. Det er vigtigt, da synlighed giver styrke.
I en søgning over eksponering i Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-
Posten samt TV2 og DR's nyhedsudsendelser lå Skolelederne højt, kun lige overgået af
DLF og KL, men med undervisningsministeren som topscorer – sidstnævnte udtaler sig
også om meget mere end folkeskolen. Undersøgelsen er omtalt i Skoleledelse 7/09.
Lokal synlighed
I lokalafdelingerne udtaler den lokale formand/leder-TR sig til pressen på ledergruppens
vegne. Her kan kan TR-beskyttelsesreglerne være betydningsfulde.
I TR-håndbogen (se hjemmesiden) findes et kapitel om pressekontakt, som
også henvender sig til skoleledermedlemmer generelt. Det overvejes om et kommende
modul på TR-uddannelsen kan understøtte den lokale kommunikationsstrategi.
Indtrykket af interessevaretagelsen lokalt er, at man langt de fleste steder har
skabt gode relationer til forvaltning, politikere og andre interessenter – og at Skoleledernes
lokalafdeling er kendt og anerkendt som lokal aftalepart og repræsentant for ledergruppen
i alle sager om skoleudvikling mv.
15

Foreningens medier
Målet med Skoleledernes medier er at formidle viden, erfaringer om skoleledelse og udvikling
af folkeskolen og ledelsen af den – samt foreningens politikker, aktiviteter og det arbejde,
foreningen er engageret i. Hertil kommer orientering om nye regler, afgørelser etc.
Der er pt. følgende medier:
Bladet Skoleledelse, der udkommer 10 gange/årligt
Nyhedsbrevet Skoleleder-Nyt, udsendes ca. 20 gange/årligt
Hjemmesiden Skoleleder.org, der løbende opdateres
Netværket Lederspace, der ’lever af’ medlemmernes aktivitet
SL-udsendelser, faktuel information, ca. 10-15 gange/årligt
Formandsbreve og medlemsudsendelser efter behov
Foreningen har i år søgt at udvikle vores medier ved at stramme op på indhold og form.
Informationsmængden er dog næppe faldet samlet set. Det skyldes bl.a., at der til den nye
lederoverenskomst og ’Det gode skolelederliv’ er en større kommunikationsopgave.
Ved årsskiftet fik foreningen ved et analysefirma lavet en medlemsundersøgelse,
der viste, at der er tilfredshed med Skoleledernes elektroniske og trykte medier. Vi
vil alligevel overveje justeringer, fx om kadencen mellem de traditionelle medier og de
elektroniske skal ændres. Undersøgelsen er omtalt i Skoleledelse 2/10.
Beretningens behandling
Denne skriftlige beretning udgør sammen med formandens mundtlige beretning et hele og
vil komme til samlet behandling og afstemning. Ønsker man yderligere information er der
viden, vedtægter, fakta, statistikker etc. at hente i vores blad, nyhedsbrev og på hjemmesiden
– her ligger stort set ALT til gennemsyn.
Vel mødt på repræsentantskabsmødet i Odense den 24. marts, hvor vi kan se
frem til nogle indholdsrige drøftelser – og ikke mindst til dagene efter med vores årsmøde,
der er spækket med spændende ledelsesfaglige indslag og underholdning!
16