FHM 4698 Beretning.indd - Moesgård Museum

FHM 4698 Gl. Munkegade, Guldsmedegade
og Paradisgade
Århus købstad, Hasle herred, Århus amt
Stednr. 15.03.11 KUAS journalnr. FOR 2003-2122-1299
Beretning
Indhold
Resumé ............................................................................................. 3
Forhistorie ........................................................................................ 3
Administrative data .......................................................................... 3
Øvrige data ....................................................................................... 3
Kulturhistorisk redegørelse .............................................................. 3
Gammel Munkegade .................................................................... 3
Guldsmedegade ............................................................................ 5
Paradisgade ................................................................................... 6
Målesystem ...................................................................................... 6
Udgravningsmetode ......................................................................... 6
Undersøgelsens resultater ................................................................ 6
Fremtidigt arbejde ............................................................................ 7
Bilag
Lagliste ......................................................................................... 9
Tegningsliste ................................................................................. 9
Fotoliste ........................................................................................ 9
Fundliste ....................................................................................... 9
1

På Pontoppidans Dansk Atlas fra 1769
er munkeport afbilledet, men desværre
fortæller billedet ikke noget om
konstruktion eller materialer.
Resumé
Ved arkæologiske undersøgelser i Paradisgade blev der fundet kulturlag
fra Renæssance og i Gammel Munkegade kulturlag i Borebækken.
Undersøgelsens forhistorie
I forbindelse med kloakrenoveringer i Paradisgade, Guldsmedegade og
Gammel Munkegade blev det fra Moesgård Museums side besluttet at foretage
arkæologiske undersøgelser. Da området tilhører udkanten af Århus’
middelalderlige bykerne, forventedes det at fi nde levn fra middelalder.
Administrative data
I henhold til Museumslovens § 25-27 henvendte Kurt Søstrøm sig den 31.
marts 2005 på vegne af bygherre, Århus Kommune, Miljøkontoret, Grøndalsvej
1, 8260 Viby J, sig til Moesgård Museum angående sanering af
kloakanlæg i Paradisgade, Guldsmedegade og Gammel Munkegade.
Fra Moesgård Museums side blev det besluttet at foretage arkæologiske
undersøgelser i anlægsarbejderne syd for Nørregade og Nørre Allé.
Budgettet lød på 120.340,79 kr., og blev godkendt den 26. september 2005
af Søren Madsen på vegne af bygherre.
Udgravningens samlede udgifter beløber sig til 9.902,02 kr.
Moesgård Museum er ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser. Originaldokumentation
og fundmateriale opbevares i museets arkiv og magasiner
under journalnummer FHM 4698. Sagen er i Kulturarvsstyrelsen
opbevaret under FOR 2003-2122-1299
Øvrige data
Udgravning fandt sted i oktober 2005 med bemanding af cand. phil. Lars
Krants Larsen og B.A. Stine A. Højbjerg. Sidstnævnte har stået for beretningsskrivning.
Kulturhistorisk redegørelse
De tre gader ligger alle i den nordlige udkant af Århus middelalderlige
bykerne. Gaderne er dog ikke alle middelalderlige.
Gammel Munkegade
Gaden ligger lige nord for Vor Frue kloster, som oprindeligt var byens
domkirke, men ved opførelsen af den nuværende domkirke i 1200-tallet,
overgik kirken til stiftelsen af et domikanerkloster. På Resens prospekt
over Århus fra 1675 omtales gaden som Muncheport, og her lå en af byens
porte (se side 4). Hvor længe, der har ligget en byport på dette sted, vides
ikke, men Munkeport har sandsynligvis rødder tilbage i middelalderen. På
Resens prospekt er ikke tegnet nogen portbygning, men da prospektet ikke
er nogen nøjagtig gengivelse af tingenes faktiske tilstand kan dette ikke
bruges som bevis for, at der ikke var en byporten på dette tidspunkt. Desuden
var grænsen mellem by og land under enevælden ofte mere sparsommeligt
markeret end i middelalderen. Af de 201 byporte under enevælden ,
som man har kendskab til udseendet af, var de 88 simple bomme og de 42
stakitter, så det er muligt at, det samme har været tilfældet ved Munkeport
på Resens tid.
3

4
Studsgade
Guldsmedegade
Graven
Dominikanerklosteret
Øverst ses et udsnit af Resens prospekt over Århus fra 1675. Byen er set mod syd. Munkeport ligger i den nuværende Gammel
Munkegade, Guldsmedgade går kun til graven, mens Paradisgade, som idag er en sidegade til Studsgade, endnu ikke
er anlagt. Nederst ses matrikelkort over Århus 1878-79. Munkeporten kaldes nu Munkegade, Guldsmedegade har samme
forløb, og Paradisgade er blevet anlagt. Med blåt er indtegnet Borrebækkens forløb på Generalkomissionens kort over
Århus fra 1796, hvilket sammenfalder med få meters nøjagtighed med bækkens forløb på matrikelkortet. De undersøgte
områder er markeret med rødt.
Munkeport

Borrebækken
Ifølge skriftlige kilder blev alle byens porte nybyggede i træ i 1728. De
skulle være 7½ alen høje, og over porten blev sat en kongekrone.
Ved byportene blev der afkrævet forskellige skatter og afgifter, og i 1700tallet
var konsumtion, en statsafgift på næring og forbrug, som blev afkrævet
ved byens porte, én af statens vigtigste indtægter, så kongekronen har
været på sin rette plads.
Det er muligt, at det er denne port, der er afbilledet på Pontoppidans
Danske Atlas fra 1769, men desværre kan man ikke udlede detaljerede
oplysninger så som arkitektoniske detaljer, konstruktion eller materialer
af prospektet (se side 3).
På Generalkommisionens kort over Århus fra 1796 er Munkeports placering
markeret med en portsignatur. Lidt nord for porten krydser Borrebækken
vejen, og landskabet domineres af haver.
Munkeport fungerede som byport frem til 1851. Her blev Konsumptionen
afskaffet, så Munkeport mistede sin funktion, og kort derefter må porten
være blevet revet ned.
Munkeport
På et udsnit af Generalkomissionens kort over Århus fra 1796 er munkeport markeret med en portsignatur over tallet 14.
Porten adskiller her tydeligt by fra land. Den bymæssige bebyggelse er vist i hvide blokke, mens haver og marker er vist
med mere levende streg. Borrebækken har sit bugtede forløb nord for byporten, og en signatur med to buer viser at den
løber under munkegade.
Guldsmedegade
Ligesom Munkegade kan også Guldsmedegade føres tilbage til middelalderen,
hvor gaden i senmiddelalderen synes at have været meget håndværksmæssigt
aktiv. Moesgård Museum udførte i 2000 udgravninger på
østsiden af gaden og fandt ved denne lejlighed kulturlag tilbage til 1000
årene samt bebyggelsesspor fra middelalderen. Guldsmedegade var dog
oprindelig kortere end den er i dag, idet den kun gik mellem Lilletorv og
Graven. Stykket nord for Graven er således af nyere dato.
5

På matrikelkortet fra 1878-79 er den sydlige del af gadeforlængelsen
bebygget med et gavlhus, mens den nordlige del henligger som have eller
engområde. Først i forbindelse med anlæggelsen af Nørregade blev Guldsmedegade
forlænget over det stykke hvor udgravningsfeltet lå.
Paradisgade
Som forlængelsen af Guldsmedegade er også Paradisgade af nyere dato.
Gaden blev anlagt omkring 1862 og er altså ældre end forlængelsen af
Guldsmedegade. Paradisgade er en sidegade til Studsgade, og på Resens
prospekt henligger området som marker, men på Matrikelkortet ses gaden
yderst til vestre på kortet.
I 2004 blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i gaden i forbindelse
med kloakrenovering, men jorden i felterne var meget forstyrret af recente
nedgravninger og bidrog ikke med information af arkæologisk interesse.
Målesystem
Horisontalt blev felterne målt ind med målebånd og tommestok i forhold
til kendte strukturer, som f.eks. eksisterende bygninger, og herefter tegnet
ind på Kommunens kort over kloarkledninger.
Profi ltegninger er tegnet efter målesystem med profi lsøm som fi kspunkter.
Disse var nivelleret ind efter kloakriste eller kloakdæksler med kendte
koter.
Udgravningsmetode
Undersøgelsens fi re felter blev gravet med maskine, i Gammel Munkegade
under arkæologisk overvågning. Efterfølgende blev udvalgte profi ler rettet
til med graveske og tegnet. Der blev ikke gravet til undergrund i nogle af
felterne. I felt 1 i Gammel Munkegade blev der gravet ned til kote 2,46,
hvilket er ca. 1,5 meter under gadeplan. Felt 2 i Paradisgade blev gravet
ned til omkring kote 2,30, ca. 1,35 under gadeplan. I felt 3 i Paradisgade og
felt 4 i Guldsmedegade fi ndes ingen bundnivellementer.
Undersøgelsens resultater
Der blev kun fundet kulturlag i Gammel Munkegade og Paradisgade,
mens der i Guldsmedegade kun var recente lag.
I Paradisgade var der intet af arkæologisk interesse i felt 3, mens felt 2 var
meget forstyrret af recente nedgravninger. Her kunne der dog udskilles to
kulturlag (A8-A9), hvoraf det ene indeholdt fund, der daterer det til renæssance
eller yngre, men sandsynligvis ikke yngre end o. 1800.
I Feltet i Gammel Munkegade kunne der udskilles 7 lag. Disse var homogene
og gennemgående ret humøse. Tre af lagene (A1,A3,A6) var direkte gødningsagtige,
mens de resterende lag virkede vandafsatte (A2,A4,A5,A7). I
feltet blev der ikke noget daterende materiale.
På matrikelkortet fra 1878-79 og på Generalkomissionens kort over Århus
fra 1796 er Borrebækkens forløb indtegnet omkring 10-12 meter nord for
feltet, mens den på stykket over Gammel Munkegade løber under gaden.
På Generalkomissionens kort kan man se, at der går en lille bro over
bækken.
6
Munkegade med indtegning af Munkeport,
med blåt, og Borrebækken,
med lyseblåt, begge efter Generalkomissionens
kort 1796. Felt 1 er markeret
med rødt.

Felt 1 ligger sydligt i forhold til Borrebækkens placering på de to kort, men
det er muligt, at lagende er vandafl ejringer og udsmidslag i Borrebækken.
Bækken ligger derfor måske i virkeligheden en del sydligere end på det
kartografi ske materiale.
Fremtidigt arbejde
Da ingen af felterne er gravet i bund, vil det have interesse at følge andre
jordarbejder på stederne.
Moesgård Museum 14 marts 2007
B.A. Stine A. Højbjerg
7

8
Øverst ses felt 1 i Gammel Munkegade
under udgravning. I midten
er det felt 4 i Guldsmedegade
der står for tur, og nederst felt 2 i
Paradisgade efter at maskinen er
færdig.

Lagliste
A-nr. X-nr. Beskrivelse
A1 Brunt lettere sandet næsten leret ret humøst lag med teglbrokker.
A2 Gråt sandet ler.
A3 Mørkt gråbrunt meget humøst sandet ler. Gødningsagtigt.
A4 Mørkt gråt leret sand.
A5 Som A4, men mere sandet.
A6 X1 Som A3.
A7 Som A5
A8 X4 Mørkt gråbrunt sandet ler med tegl- og mørtelnister.
A9 Mørkt brunt ler med spredte teglstumper.
Fotoliste
Fotonr. Beskrivelse
Foto 1 Gammel Munkegade. Oversigtsbillede med
felt 1.
Set
mod Dato/init.
Nord 2.10.2005 LKL
Foto 2 Gammel Munkegade. Sydprofil. Svarer til T-1 Syd 2.10.2005 LKL
Foto 3 Paradisgade. Oversigtsbillede med felt 2. sydøst 3.10.2005 LKL
Foto 4 Paradisgade. Profil i felt 2. Syd 3.10.2005 LKL
Foto 5 Paradisgade. Oversigtsbillede med felt 3. sydøst
Foto 6 Guldsmedegade. Oversigtsbillede over felt 4. Øst 12.10.2005
LKL
Fundliste
X-nr. A-nr. Beskrivelse
X1
X2
X3
A6 Læder. Ukarakteristisk emne.
X4 A8 Metal.Ukarakteristisk metalemne. Muligvis bly.
Tegningsliste
T-nr. Type/Skala Beskrivelse A-nr.
T-1 Profil 1:20 Nordprofil i felt 1, Gammel Munkegade. A1-A7
T-2 Profil 1:20 Østprofil i felt 2, Paradisgade. A8-A9
T-3 Planskitse. Ikke
målfast
Skitse af placering af felt 4, Guldsmedegade.
T-4 Plan 1:500 Kommunens kort med indtegning af felter.
9