skriftlig beretning 2010 - Vends Herreds Lærerkreds

SKRIFTLIG BERETNING 2011
Den skriftlige beretning beskriver det som kredsen har arbejdet med siden sidste generalforsamling i
2010. Den skriftlige beretning skal ses i sammenhæng med den mundtlige beretning, som aflægges
på generalforsamlingen den 10. marts 2011. Beretningen beskriver de mange forskellige forhold
kredsen beskæftiger sig med og er involveret i. Vi har valgt at lægge hele beretningen på hjemmesiden
www.vends.dk så det er kun en del af beretningen, du kan læse i dette blad. Vi har markeret,
hvilke afsnit der kan læses i sin helhed på hjemmesiden.
FAGLIGE FORHOLD
KONGRES
Der blev afholdt kongres i september 2010. Vigtigste punkt på kongressen var opstillingen af krav
til overenskomstforhandlingerne, der begynder i starten af 2011.
Der var stor enighed om kravene til overenskomsten.
Vi opstillede krav om lønforhøjelser til lærere og børnehaveklasseledere, krav om en forhøjelse af
pensionsprocenten for overenskomstansatte, krav om individuel ret til efteruddannelse, krav om
bedre arbejdsforhold for nyuddannede og seniorer og krav om, at der skal iværksættes initiativer
med det mål at reducere antallet af lærere, der kommer på sygepension, krav om en forlængelse af
opsigelsesvarslet for overenskomstansatte. Vi vedtog endvidere en række krav i forhold til specialistfunktioner
som tale- hørelærere, konsulenter og skolepsykologer, UU vejledere og PB’ere i ernæring
og sundhed.
Vi fastslog i en kongresvedtagelse, at det vigtigste for Danmarks Lærerforening ved OK 2011 er at
sikre reallønnen.
ARBEJDSTIDSAFTALE 08 eller 05
Vi har været igennem et meget langt forhandlingsforløb med Middelfart Kommune om en ny arbejdstidsaftale.
I det tidlige forår 2010 måtte vi konstatere, at det ikke var muligt at nå til et aftaleresultat.
Det, synes vi, var meget beklageligt, da en ny arbejdstidsaftale kunne give professionelt råderum,
større fleksibilitet og mindre bureaukrati til ledere, lærere og børnehaveklasseledere.
Der var flere faktorer som påvirkede forhandlingsforløbet:
Middelfart Kommunes oplæg til aftale i forhold til omregningsfaktoren for undervisning var så
langt fra det, vi havde talt om i et år, at vi ikke kunne acceptere oplægget.
Det undervisningstimetal, der bliver læst på skolerne ligger noget under det udmeldte undervisningstimetal
i styrelsesvedtægten.
Der er ansat færre lærere, end der udmøntes i tildelingsmodellen i Middelfart Kommunes styrelsesvedtægt.
Disse forhold vanskeliggjorde indgåelsen af en ny arbejdstidsaftale med Middelfart Kommune.
Der var efterfølgende en bred opbakning fra tillidsrepræsentanter og lærere til, at kredsen ikke skulle
indgå aftale på de præmisser.
De fleste andre kommuner og kredse er overgået til en ny professionsrettet arbejdstidsaftale. Så vi er
havnet i en lille enklave af kommuner, som fortsat arbejder efter arbejdstidsmodel 2005.
Vi kan dog konstatere, at flere af de kommuner, som har indgået en ny arbejdstidsaftale efter model
2008, har valgt at opsige aftalerne i forbindelse med besparelsesrunder i kommunerne. Flere kommuner
har direkte opsagt aftalerne efter model 2008 med henblik på at spare millionbeløb ved at
pålægge lærerne flere undervisningstimer.
Vi har allerede i skrivende stund aftalt med Middelfart Kommune, at vi genforhandler arbejdstidsaftalen
efter arbejdstidsmodel 2005.

STORMØDE I FREDERICIA
11 faglige organisationer afholdt stormøde i maj. Mødet blev afholdt i Fredericia Messecenter, hvor
der var mødt knap 5.000 tillidsfolk op. Baggrunden for stormødet var de mange besparelser vi oplever
rundt omkring i kommunerne. Der spares og fyres offentligt ansatte i en grad, som vi ikke har
oplevet tidligere. Vi frygter, at det vil føre til dårligere service og velfærd, hårdere arbejdspres og et
ringere arbejdsmiljø.
Det vil ramme samfundet hårdt og gøre det svært at løse opgaverne i hverdagen. Fra Vends Herreds
Lærerkreds deltog en stor del af de tillidsvalgte, og for at markere støtte og opbakning til folkeskolen
i velfærdssamfundet bar alle vores tillidsfolk en hvid T-shirt med påskriften ”støt op om fremtidens
skole”.
OK 2011 – medlemsdebatten
Lige før sommerferien var der en medlemsdebat på skolerne om, hvilke overenskomstkrav, der
skulle stilles ved overenskomst 2011. Det var svært for vores tillidsrepræsentanter, at samle folk til
den debat, så det blev en lidt ”tynd” debat, der var på skolerne.
Kredsstyrelsen drøftede efterfølgende overenskomstkrav med tillidsrepræsentanterne og herefter
vedtog kredsstyrelsen lige før sommerferien hvilke overenskomstkrav, der skulle stilles fra Vends
Herreds Lærerkreds. Kravene blev:
En forbedring af reallønnen gennem procentvise lønstigninger.
Videreførelse af reguleringsordningen.
Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere udmøntet som løntrin, både for overenskomstansatte
og for anciennitetslønnede lærere.
Ændring af børnehaveklasseledernes løntrinsforløb.
Indførelse af grundløn og lønforhøjelse til professionsbachelorer i ernæring og sundhed.
Forhøjelse af lønnen for timelønnede.
Forbedring af pensionen ved, at alle tillæg gøres pensionsgivende.
Pensionsforbedring til de overenskomstansatte, der går først på pension. Derved tilgodeses 93 gruppen.
En forhøjelse af tjenestemandspensionisternes reguleringsprocent.
Grundlønsforbedringer og indførelse af et lønforløb for konsulenter og skolepsykologer.
Aftaleret på alle ansatte vejledere, konsulenter og ledere på UU centrene.
Kredsens krav til overenskomst 2011 var koncentreret omkring de ”hårde” krav: løn og pensionsforbedringer.
Vi tog helt bevidst ikke ”bløde” krav om forbedringer af rammeaftaler for seniorer,
kompetenceudvikling m.m. med, da sådanne ”bløde” krav og rammeaftaler tit er svære at få udmøntet
i kommunerne.
FOKUS PÅ AKTIVITETSPLANER OG LØN
Allerede i foråret, da vi afsluttede genforhandlingen af den lokale arbejdstidsaftale, aftalte vi med
skolechef Poul Anthoniussen, at vi efter sommerferien skulle have et evalueringsmøde, hvor vi
skulle se, hvordan det var gået med skoleårets planlægning rundt på skolerne.
Vi afholdt mødet den 16. september. Her konstaterede vi, at 3 skoler ikke var blevet færdige med
planlægningen til tiden, og at en række skoler ikke havde foretaget en årsopgørelse af det forgangne
skoleår.
Flere skoler havde problemer med at opfylde 155-timers puljen. En enkelt skole manglede ca. 30
timer pr lærer for at opfylde kravet.
Poul Anthoniussen tog efterfølgende kontakt til de berørte skoler, og vi gik i gang med en proces i
forhold til de enkelte tillidsrepræsentanter.
Processen bestod i et møde med hver enkelt tillidsrepræsentant, hvor vi gennemgik planerne, og
hvor vi påpegede de steder, hvor man skulle være ekstra opmærksom. I denne gennemgang har vi
også fokuseret på, om der faktisk var ansat det antal lærere på skolen, som normeringsberegningen
2

udløser. På flere skoler må vi konstatere, at der er sparet på elevernes undervisning og dermed også
på antallet af lærerstillinger.
LØNAFTALE ”MIDDELFARTTILLÆG”
I forbindelse med overenskomst 2008 blev det aftalt, at der skulle være 1,25 % til lokal lønforhandling.
Vi aftalte med Middelfart Kommune, at den lokale løndannelse, ny løn pr. 1. april 2010, skulle
fordeles ligeligt mellem alle lærere, børnehaveklasseledere, tale- hørelærere, psykologer og skolekonsulenter
i folkeskolerne, Skrillingeskolen, Heldagsskolen og ved PPR.
Tillægget blev givet som et midlertidigt funktionstillæg og blev udbetalt fra og med aprillønnen.
Tillægget er på 4.343,07 kr. årligt, 361,93 kr. månedligt.
TILBAGELØBSMIDLER
Kommune og kreds blev ved forhandlingen om lokal løn desuden enige om, at der skal forhandles
om de tilbageløbsmidler, der måtte være på skolerne i forhold til, at der har været Ny Løn siden
1999-2000. Denne forhandling kommer til at foregå ud fra hver enkelt skoles mulige tilbageløb af
lønmidler. Lønkontoret vil være behjælpelig med at udregne hver enkelt skoles tilbageløbsmidler,
der er til forhandling.
LOKALAFTALER 2010/2011
Kommunen
Aftalen om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Middelfart Kommune blev forhandlet
kort før sommerferien. Som et nyt element blev aftalen for Skrillingeskolen skrevet ind i lokalaftalen
som led i den harmonisering, der har været undervejs siden kommunesammenlægningen.
Der var ikke større ændringer i lokalaftalen.
PPR
Lokalaftalen med PPR blev videreført uden ændringer
Heldagsskolen, Vejlby Skole
Lokalaftalen med Heldagsskolen, Vejlby Skole blev genforhandlet med ganske få ændringer. Forhandlingerne
blev ført i samarbejde med den nyvalgte tillidsrepræsentant på skolen.
Helhedsskolen Billesbølle
Overenskomsten med den private skole Billesbølle blev forlænget ind i skoleåret 2010-2011
Skrillingeskolen
Lokalaftalen med Skrillingeskolen blev indskrevet i den lokalaftale, der gælder for kommunens øvrige
skoler. Der er dog et særskilt afsnit, der vedrører de forhold, der gælder for lærere og børnehaveklasseledere
på Skrillingeskolen.
STU
Lokalaftalen med STU blev genforhandlet med ganske få ændringer.
Uenighederne om overenskomsten og lokalaftalerne og løsningen af dem.
Vi har i alle vore lokalaftaler beskrevet, hvordan uenigheder skal løses ved, at leder og tillidsrepræsentant
formulerer, hvad man er uenige om og så sender uenighedsskrivelsen til skolechefen og
kredsformanden, som så afgør sagen.
Der har været et par sager om fortolkningen af, hvilke opgaver man kan henregne til 155 timers puljen.
Vi har efter drøftelser på skolen været enige om, hvilke opgaver der lægges i 155 timers puljen
og hvilke der ikke hører hjemme der.
Vi har haft en del uenigheder/problemer i forhold til lønspørgsmål og rod i enkelte læreres lønsedler.
Problemerne har drejet sig om pensionsindbetalinger, løntræk i forbindelse med manglende ferieoptjening,
anvendelse af forkerte satser ved undervisningstillæg, specialklassetillæg, tillæg for
selvstyrende team, m.m. Vi har valgt at afholde et fællesmøde med lønkontoret og ridset de sager
op, som vi er stødt på. Der er efterfølgende arbejdet videre med sagerne, og de fleste af dem er løst,
men desværre dukker der løbende uenigheder om løn op.
3

Vi har konstateret uenigheder om lønindplaceringen af lærere. Sagerne er endt med korrekt lønindplacering
og efterfølgende store efterreguleringer af de pågældendes løn.
Vi har en aftale med lønkontoret om, at vi kontakter dem, så snart vi konstaterer fejl.
Vi har haft et par uenigheder om tillidsrepræsentantens beføjelser. Vi oplever desværre, at der er
skoleledere, som ihærdigt forsøger at begrænse og stække tillidsrepræsentanternes beføjelser og
roller på skolerne.
Det er simpelthen gift for en arbejdsplads, hvor dialogen skal i højsædet, og hvor vi har en aftale
med Middelfart Kommune om, at tillidsrepræsentanten er en leders vigtigste samarbejdspartner.
Det har vi reageret meget kraftigt på og vil vedblive at reagere kraftigt på.
TREPARTSMIDLER
Organisationerne har forhandlet fordelingen af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling og seniorpolitiske
tiltag med Middelfart Kommune. Fra organisationsside kunne vi ikke blive enige om et
fælles udspil til kommunen.
OAO organisationerne valgte at bruge en del kompetencemidler på kurser i ”at lære og lykkes”,
hvor FTF organisationerne, med kredsen i spidsen, valgte at satse på moduler til specialpædagogisk
opkvalificering.
På det seniorpolitiske område var vi heller ikke enige, og OAO organisationerne valgte at bruge
deres seniormidler på massageordninger, hvor vi valgte at bruge midlerne på ekstra seniordage for
58-65 årige. Denne ordning supplerer den overenskomstmæssige ordning.
PÆDAGOGISKE FORHOLD
FOLKESKOLEN GENERELT
”Verdens dyreste folkeskole” og ”lærerne skal undervise noget mere” er de to sætninger vores undervisningsminister
efterhånden har lært at sige udenad. Når hun vil være endnu mere nuanceret,
krydrer hun de to sætninger med, at der under den nuværende regering er tilført betydelige økonomiske
ressourcer til folkeskolen.
DLF besluttede sidste år at undersøge disse påstande nærmere, og de bad et uafhængigt rådgivnings-
og revisionsfirma, BDO om at løse opgaven.
BDO har undersøgt udgifterne til folkeskolen i perioden 2002 til 2009, og konklusionen er den, at
udgifterne ikke er steget – tværtimod. Undersøgelsen skelner mellem den almindelige undervisning
og den udvidede specialundervisning. Den almindelige specialundervisning, der foregår på skolerne,
har det ikke været muligt at udskille, og denne er derfor indeholdt i den almindelige undervisning.
I perioden er udgifterne pr. elev til den almindelige undervisning faldet med 3.301 kr. fra 54.866 kr.
til 51.565 kr. Til gengæld er udgiften til den udvidede specialundervisning steget fra 5.635 kr. i
2009 til 8.555 kr. i 2009, når udgiften fordeles på alle elever. Samlet set falder udgiften pr elev med
380 kr. i perioden, når både den almindelige og den udvidede specialundervisning medtages. Alle
beløb er omregnet til 2009 priser.
Undersøgelsens resultater kan ikke komme bag på lærerne i Middelfart. Her har det også været den
almindelige undervisning, der har holdt for ved sparerunderne år efter år.
KOMMUNEN
Elevernes timetal
Middelfart Kommune spiller på 2 heste, når skolernes pædagogiske niveau fastlægges. På den ene
side er der en styrelsesvedtægt, der udmelder et basistimetal. Dette timetal svarer stort set til Undervisningsministeriets
vejledende timetal. På den anden side står der i samme styrelsesvedtægt, at skolerne
kan vælge at give et mindre timetal, blot de opfylder minimumstimetallet. Vends Herreds Lærerkreds
undersøgte i foråret 2010, hvordan tildelingen af basistimer er på den enkelte skole i Middelfart.
Det viste sig, at alle skole tildeler flere timer end det vejledende timetal i 1. og 2. klasse,
4

men i 3. – 9. klasse er der ingen elever, der samlet når op på det vejledende timetal. Undersøgelsen
viste en mangel på mellem 40 og 280 klokketimer i 3. - 9. kl., hvilket svarer til mellem 2 og 14
ugers undervisning.
Resultatet er desværre ikke bedre, hvis man bruger Undervisningsministeriets egne tal. Disse tal
viser, at der fra 2007 til 2009 er mange elever, der ikke engang har fået minimumstimetallet i bestemte
fag. Dette er et brud på loven.
Det viser sig desværre, at den øgede decentralisering med udlægning af økonomien fører til en forringelse
af det, der engang var skolens kerneopgave: undervisningen. Det går ud over eleverne, men
det belaster også lærernes arbejdsmiljø. Det er det vejledende timetal, der danner grundlag for målene
i folkeskolen, men er timerammen ikke til stede, er det svært at nå målene.
Skolestruktur
Som led i hele budgetbehandlingsfasen i 2010, både genåbningen af budget 2010, men også i forbindelse
med budget 2011 er der blevet udarbejdet nogle strukturanalyser på alle de kommunale
områder.
På skoleområdet blev der udarbejdet en strukturanalyse, som beskrev at lukning af fire små skoler:
Båring, Aulby, Tanderup og Fjelsted- Harndrup skoler, ville give en besparelse på 8,8 mio. kr. Alternativt
beskrev man, at en nedsættelse af elevernes timetal til minimumstimetal ville give en besparelse
på 8,9 mio. kr. Forvaltningen indstillede lukning af de fire skoler.
Efter megen debat og aktioner i lokalsamfundet gik man bort fra dette forslag. Der blev så udarbejdet
et nyt og langt mere vidtgående strukturforslag, hvor man foreslog lukning af Aulby, Tanderup
og Vestre Skole samt en samling af overbygningen i Middelfart Vest. Dette betød, at Strib, Østre og
Hyllehøjskolen skulle omdannes til børneskoler med 0. til 6. klasse og Lillebæltskolen skulle udelukkende
være en ungeskole med 7. til 9. klasse. Kommunens øvrige skoler blev ikke berørt i første
omgang, men der var lagt op til, at skolerne i Middelfart Øst skulle omdannes til børneskoler og
ungeskoler på samme måde som i Middelfart Vest.
Efter endnu mere debat og omfattende protester gik Byrådet væk fra dette vidtgående strukturændringsforslag.
Til sidst landede et flertal af politikerne på at sende et forslag i høring om lukning af
Aulby og Tanderup Skole, samt en samling af specialklasserne på Østre Skole, en afvikling af AKT
klasserne, flytning af 7. klasse fra Fjelsted-Harndrup og et fællesledelsesprojekt mellem Fjelsted-
Harndrup og Brenderup skoler. Forslaget er i høring til medio december, og Byrådet beslutter sig
den 7. februar 2011. En skole, der også rammes hårdt af strukturændringer er Skrillingeskolen. Det
er bare ikke så synligt i den offentlige debat, da mange af forandringerne skyldes beslutninger truffet
i andre kommuner om hjemtagning af elever, som nu går på Skrillingeskolen. Mange beslutninger
vedr. Skrillingeskolen sker tillige rent administrativt som en nedsættelse af taksterne.
Skolelukninger
Der har været en bølge af skolelukninger hen over hele landet. Det er som om alle kommuner med
stor iver har kastet sig over øvelsen ”luk de små skoler”. På et tidspunkt i budgetlægningsfasen så
det ud til, at hver fjerde folkeskole stod til lukning. Argumenterne for skolelukninger var mange. De
små skoler er for dyre. De små skoler mangler faglighed. De små skoler kan ikke linjefagsdække
fagene. Men hvad siger forskningen om små og store skoler. Det beskrev vi i et nummer af VENDS
således:
”At elevernes læring skulle blive bedre i store skoler, er meget tvivlsomt. Kommunernes eget forskningsinstitut
KREVI har laver et review af den forskning og de undersøgelser, der ligger på dette
område og konklusionen er, at den største faktor for børns faglige kunnen er forældrenes socioøkonomiske
baggrund. Den anden afgørende faktor er elevens køn, og det er kun ganske lidt signifikant,
at skolestørrelse skulle have en betydning for elevernes faglige kunnen. Kilde, ”konsekvenser
af en ændret skolestruktur, et litteraturreview af eksisterende undersøgelser” august 2010 KREVI.
Hvordan ser det ud med at få dækket fagene med linjefagsuddannede lærere på små og store skoler?
Her har man spurgt skolelederne, om de har problemer med at dække fagene med linjefagsud-
5

dannede lærere. På skoler med under 245 elever har 15 % af skolelederne problemer med at få linjefagsdækning
og 85 % siger, at de slet ingen problemer har med det.
På skoler med 246-467 elever siger 37 % af skolelederne, at de har problemer med at få dækket
fagene med linjefagsuddannede lærere og 63 % siger, at de ingen problemer har. På skoler med
468-615 elever er der 30 %, der har problemer med linjefagsdækning og 70 % af skolelederne har
ingen problemer med linjefagsdækning.”
Kilde, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 4 2006.
”Ved omlægninger af skolestrukturen indgår det ofte i overvejelserne, om åbningen af en privatskole
kan forhindre effektiviseringsgevinster ved lukningen af en folkeskole. De danske undersøgelser,
der analyserer betydningen af privatskoler for en kommunes udgifter til skoleområdet, peger i overvejende
grad på, at eksistensen af privatskoler påvirker en kommunes økonomi på skoleområdet i
negativ retning. Således konkluderer Hede og Lund i en analyse af nettodriftsudgifterne til skoleområdet,
at en større andel af privatskoler giver højere udgifter pr. elev. Sammenhængen forklares
med, at privatskolerne ”skummer fløden”, forstået på den måde, at det især er elever med en ressourcestærk
baggrund, der går i privatskoler, og at folkeskolerne derfor står tilbage med de mere
ressourcekrævende elever.”
Kilde, ”konsekvenser af en ændret skolestruktur, et litteraturreview af eksisterende undersøgelser”
august 2010 KREVI.
Som vi påviste i VENDS nr. 6 er der ikke en forskningsbaseret viden på dette område som understøtter
nedlæggelsen af de små skoler.
Stormøde på Vestre Skole
Næsten 200 lærere var mødt op til stormøde onsdag den 22. september. Baggrunden for stormødet,
som kredsen havde indkaldt til, var oplægget til budget 2011 i Middelfart og det meget vidtgående
strukturforslag på skoleområdet. Når der kom så mange, så var det, fordi lærerne så på budgetforslaget
med bekymring, og de foreslåede strukturændringer var kommet ”som en tyv om natten”.
Ingen havde haft mulighed for en debat om oplægget. Alle var kun blevet orienterede om forslagene
om lukning af skoler og en fuldstændig ændret skolestruktur. Mødet startede med, at Heine Kristensen
gav en grundig gennemgang af hele forløbet omkring tilblivelsen af budgetforslag, og han
kommenterede på det vidtgående forslag til strukturomlægning af Middelfart Skolevæsen, som var
blevet udmeldt i starten af september måned. Der var en del kommentarer og spørgsmål fra de
fremmødte.
Efter en pause blev der vedtaget to udtalelser fra stormødet. Én udtalelse, der gik på utilfredsheden
med budgetoplægget og én udtalelse, der opfordrede til at inddrage lærerne i fremtidige arbejder om
struktur og skolepolitik.
”Stop nedskæringerne og invester i folkeskolerne i Middelfart
I de seneste år er der sparet 71 lærerstillinger i Middelfart Kommune. Hvis de besparelser, der er
foreslået på skoleområdet vedtages i Byrådet, forsvinder der yderligere 28 lærerstillinger i kommunen.
Alt i alt 99 (svarende til 25 %) færre lærere, til at undervise det samme antal børn.
Det er på tide, at Byrådet tager ansvar for kommunens skoler. Byrådet har i en årrække sparet på
skolerne og spareforslagene fortsætter i budget 2011.
Vi har ikke længere et skolevæsen i udvikling, men et skolevæsen i afvikling:
Mange af kommunens børn får kun lovens minimumstimetal
Mange af kommunens børn får ikke den ekstra støtte, de har brug for
I mange klasser er der 24 til 28 elever i lokaler, der er alt for små
Kun få børn får glæden ved at komme på lejrskoler og ekskursioner
Skole- hjemsamarbejdet forringes
Lærernes efteruddannelse reduceres eller spares helt væk
Lærernes forberedelsestid forringes
Skoler trues af nedlæggelse og lærerne frygter næste sparerunde
6

Lærernes og børnehaveklasseledernes psykiske arbejdsmiljø er presset helt i bund
Stop nedskæringerne og invester i folkeskolerne i Middelfart”
”Vi vil opfordre til at arbejde med lærerne og ikke imod lærerne
God skole skabes af engagerede og veluddannede lærere og børnehaveklasseledere, der føler sig
værdsatte og trygge. Udvikling vokser nedefra, hvis grobunden er i orden.
Skolerne i Middelfart bombarderes ovenfra med forslag til strukturændringer og skolevisioner.
Forslagene er besparelsesforslag camoufleret som pædagogisk nytænkning, men de er i modstrid
med anerkendt forskningsbaseret viden.
Forslagene har kun et formål, at skabe større skoler og klasser, så man kan spare endnu mere på
lærertimerne, end man allerede har gjort.
Vi mener, at folkeskolen skal bevares som en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende
forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske
princip for undervisningen.
Vi vil opfordre Middelfart Kommune til at arbejde med lærerne og ikke imod lærerne”.
Dagen efter stormødet havde Heine Kristensen møde med Borgmester Steen Dahlstrøm. På mødet
var der mulighed for at uddybe, hvad der var blevet vedtaget på stormødet dagen forinden, og der
var samtidig en god dialog med Borgmesteren om, hvordan vi får stoppet udviklingen og investeret
i folkeskolen.
På mødet blev der drøftet en model, hvor Byrådet kunne tilføre skolerne midler til inkluderende
støtteforanstaltninger i en størrelsesorden af 12 lærerstillinger, 5.1 mio. kr. Lærere og ledere skulle
så sikre at spare mindst det samme beløb til specialundervisningen.
Forslaget var blevet positivt modtaget af lærergruppen, som en måde hvorpå man kunne vende udviklingen,
hvor midler går fra normalområdet til specialområdet.
Steen Dahlstrøm var lydhør for en udvikling, der gik den vej. Tankerne og idéen med 12 lærerstillinger
til inkluderende støtteforanstaltninger indgik i det budgetforslag, der blev vedtaget 2 dage
efter mødet mellem Kredsformand og Borgmester.
På mødet blev det ligeledes drøftet, om der skulle være forandringer og rationaliseringer af ledelsesstrukturen.
Det var noget af det, som lærerne havde givet udtryk for på stormødet. Steen Dahlstrøm
ville gerne høre nærmere om, hvilke ledelsesstrukturforslag, der kunne være, og opfordrede Heine
Kristensen til at fremkomme med dem, hvis der var noget konkret.
Kredsen tog efterfølgende kontakt til Lederforeningen for at høre, om de vil være med på nogle tanker
om ændret ledelsesstruktur, så vi i fællesskab kunne fremkomme med dem. Derved ville der
være en større chance for, at vi fik intelligente ledelsesbesparelser og ikke skrivebordsbesparelser på
ledelse.
Demonstrationen ved Byrådsmødet
Der var demonstrationer ved stort set alle Byrådets møder i budgetfasen. På et tillidsrepræsentantmøde
besluttede vi, at vi ville lave en markering fra Vends Herreds Lærerkreds ved Byrådsmødet,
hvor budget 2011 skulle vedtages. På Lillebæltskolen havde man lavet en række fine plakater med
oveskriften ”Middelfart Kommune udsulter folkeskolen” med uddybende kommentarer til besparelserne
på skoleområdet. Plakaterne blev luftet udenfor Kulturøen i Middelfart, da politikerne gik til
Byrådsmødet
SKOLEPOLITIK
I forbindelse med, at politikerne vedtog høringen om ændringer af skolestrukturen vedtog man samtidig,
at der skulle formuleres en skolepolitik. Der blev vedtaget en tids og procesplan, som betyder,
at der kommer til at løbe en proces fra november 2010 til 1. november 2011. I denne periode skal
skolebestyrelser, medarbejdere, ledere, elever definere og debattere indholdet i en kommende skolepolitik.
7

Politikerne har bestemt, at der skal formuleres en skolepolitik, der blandt andet understøtter en udvikling:
Hvor stadig flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Hvor kvaliteten i undervisningstilbuddene kan forbedres gennem en proces, hvor midler flytter fra
specialundervisning til normalundervisning
Hvor stadig færre børn bliver omfattet af specialtilbud permanent væk fra deres oprindelige klasse.
Hvor fremtidige besparelser på skoleområdet i størst muligt omfang løses gennem nytænkning i
stedet for generelle besparelser på kvaliteten.
Det er hensigten, at den endelige politik skal beskrive de særlige kendetegn og værdier i skolevæsenet,
og det er hensigten, at der som element i forløbet skal foregå brede drøftelser om den bedste
skolestruktur i Middelfart Kommunen.
Skolerne skal inddrage Pædagogisk Råd, skolebestyrelse og elevråd i en debat med det fælles tema:
Hvad kræver fremtiden? Hvad skal den gode skole indeholde?
Det er vigtigt, at skolepolitikken beskriver både normalområdet og specialområdet på en ligeværdig
vis og ikke kun har fokus på at føre midler fra det ene område til det andet.
Vi vil være med til at præge skolepolitikken og gå ind i debatten, og det vil vi også opfordre alle
lærere og børnehaveklasseledere til at gøre.
EFTERUDDANNELSE
Det er et hav af forventninger, der i dagens Danmark rettes mod skolen og lærerne. Mere effektiv og
målrettet brug af it. Forbedring af elevernes læsekompetencer. Bedre rekruttering til ungdomsuddannelserne.
Fokus på naturfag og en generel højnelse af det faglige miljø. For blot at nævne nogle.
Dertil kommer så stribevis af ændringer i folkeskoleloven og prøvebekendtgørelsen.
Set i dette perspektiv er det et paradoks, at Middelfart Kommune satser så lidt på videreuddannelse
af lærerne. Tidligere havde styrelsesvedtægten en bestemmelse om, at der i snit skulle afsættes 31
timer pr. lærer til efter- og videreuddannelse. Denne bestemmelse er for længst pillet ud i decentraliseringens
hellige navn, og en gennemgang af indeværende skoleårs aktivitetsplaner viser, at lærernes
efteruddannelse er faldet til under det halve af, hvad niveauet var for år tilbage. Af de få timer,
der er tilbage, bruges ca. halvdelen til uddannelse i specialpædagogik. Denne uddannelse har vi selv
været med til at betale via trepartsmidlerne. De faglige kurser i f.eks. dansk, matematik, tysk, engelsk,
osv. eksisterer stort set ikke længere på lærernes aktivitetsplaner i Middelfart.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
I Uddannelsesudvalget UCL drøfter vi økonomi, studieordninger og læreruddannelsen generelt.
Økonomien presser UCL meget. Det er meget svært at få læreruddannelsen med alle de valgmuligheder
og kombinationer, der er i den, til at hænge sammen med en stram taxameterstyring, som
kræver store hold. Dette dilemma har ført til alskens købmandstænkning for at få en økonomi til at
hænge sammen. UCL har forslag om, at der laves en læreruddannelse på Jelling Seminarium, som i
samarbejde med pædagoguddannelsen, retter sig mod indskolingen. Det har vi fra lærerforenings
side talt meget imod. Det medførte så, at UCL ville forsøge sig med en ”toning” af læreruddannelsen
på Jelling Seminarium, så den rettede sig mod udskolingen, stadig i et samarbejde med pædagoguddannelsen.
Det er vi også imod fra lærerside. Vi er af den opfattelse, at der skal være én læreruddannelse
og ikke alle mulige ”toninger”, som vil gøre de studerende meget smalle i en fagfordeling,
når de skal ud og søge job på skolerne.
ORGANISATORISKE FORHOLD
LEDERFORENINGEN
Vi har afholdt et møde med Lederforeningen. På mødet drøftede vi ledelsesstruktur og Hovedudvalgets
rolle i budgetproceduren m.h.t. at fokusere på ledelseslagene i kommunen. Lederforeningen
8

ville gerne have været inddraget i denne snak på et tidligere tidspunkt. Vi foreslog derfor Lederforeningen,
at vi sammen arbejdede videre med modeller for ledelse i skolevæsenet. Lederforeningen
ønskede dog ikke at arbejde sammen med kredsstyrelsen om ledelsesmodeller. Kredsstyrelsen arbejder
derfor selvstændigt videre med ledelsesmodeller, som vi vil præsentere. På mødet drøftede vi
ligeledes, hvordan skoleårets planlægning var foregået på skolerne, og vi fik en særskil drøftelse af
155 timers puljen. Lederforeningen gav udtryk for at kredsen tolkede reglerne meget restriktivt. Vi
fastholder dog vores tolkninger, da vi mener, de er i overensstemmelse med de præmisser, overenskomsten
er indgået på. Vi havde en drøftelse af ledelsestid, hvor vi gav eksempler på, at nogle skoler
vælger at udvide tiden til skoleledelse ved at konvertere undervisningstid til ledelsestid. Vi har
det synspunkt, at lederne ikke skal forbedre deres arbejdsvilkår ved at forringe lærernes og børnehaveklasseledernes
arbejdsvilkår. Til sidst drøftede vi skolepolitik og det kommende skoleårs planlægning.
Begge dele optager Lederforeningen og Kredsstyrelsen.
BØRNEHAVEKLASSELEDERNETVÆRK
Børnehaveklasseledernetværket har i årets løb arbejdet med at arrangere børnehaveklasseledernes
dag, som kredsen afholder hvert år i slutningen af april for alle børnehaveklasseledere. Arrangementet
i 2010 var med fokus på læringsstile, dels teori og dels praktiske eksempler på et matematikmateriale
”Godtfreds dyrehandel”. Stort set alle børnehaveklasseledere deltager i dette arrangement, og
det er en god dag med indhold og erfaringsudveksling. Børnehaveklasseledernetværket har arbejdet
med at udvikle den obligatoriske sprogscreening i børnehaveklassen, og man har haft en grundig
erfaringsudveksling af materialer til dette. Netværket har endvidere haft fokus på arbejdet med natur
og naturfaglige fænomener i børnehaveklassen, herunder brugen af matematikmaterialer og brugen
af testmaterialer i forhold til matematik. Der har været udsendt et spørgeskema til alle børnehaveklasseledere
om dette emne for at få det kortlagt. Der arrangeres børnehaveklasselederenes dag igen
i 2011, den 28. april. Arbejdet med at planlægge denne dag er i fuld gang, og skolerne har fået meldt
dagen ud.
PENSIONISTUDVALGET
Udvalget har i år afholdt fem arrangementer. Den 6. maj var vi otte på besøg på Aulby skole og Hyllehøjskolen.
Begge steder var vi rundt og se de renoverede og ombyggede skoler. Ved selvsyn kunne
vi se to spændende og velfungerende skoler.
Den 16. august drog kun 23 pensionister til Esbjerg. Årets udflugt var "En dag på højskole". På Esbjerg
Højskole blev vi modtaget af Niels Ole Frederiksen (NOF), højskolelærer på skolen. Niels Ole
var vores guide hele dagen. Efter morgenkaffe var vi til "Sang- og fortælletime". Efter frokost tog vi
en tur ud for bl.a. at se Hjerting Kirke og "De hvide mænd". Efter kaffe på højskolen drog vi igen
hjem til Middelfart efter en spændende oplevelse.
Tre dage efter var der "Kajakdag" i kajakklubben Strømmen. 12 deltagere skulle prøve en tur i kajak.
Efter kaffe og hjemmebag var det tiden til en tur i kajak. Godt instrueret af bl. a. Lene Glesner
og Hanne Svenningsen begav vi os ud på vandet. Ikke alle så lige elegante ud, og nogle stykker måtte
da også en tur i vandet, men der var da helt sikkert også nogle, der fik lyst til at prøve igen.
Årets fællesarrangement med kreds 83 og 84 blev, som sædvanligt holdt på Fjelsted Skov Kro. Den
4. oktober deltog fem fra Vends Herreds Lærerkreds i et arrangement med "Den syngende maler",
Børge Larsen og Aage Kristensen. De sang viser af Sigfred Pedersen, og ind imellem fortalte Børge
Larsen om Sigfred, ligesom der også blev tid til lidt fællessang. Det var en hyggelig og spændende
eftermiddag. Vi var i alt 50 deltagere, men disse arrangementer har svært ved at "fange" medlemmer
fra vores kreds. Hvorfor?
Det er efterhånden blevet en god skik, at årets julefrokost afholdes tidligt i december på Sixtus og
med underholdning af Erik Strøm på violin. Sådan var det også i år og med den sædvanlige succes.
61 pensionister havde en god eftermiddag. Traditionen tro var det også her, at pensionistudvalget
var på valg. Hugo Hasrud ønskede efter mange år i udvalget ikke genvalg. Tak til Hugo for mange
års godt arbejde. I stedet for Hugo blev Hanne Svenningsen indvalgt. De øvrige i udvalget blev gen-
9

valgt, så udvalget nu består af Kjeld Hansen, Lene Glesner, Viggo Jensen og Hanne Svenningsen.
De tre første er henholdsvis medlem af og suppleant til "Pensionistforum Fyn". Fra kredsstyrelsen
tiltrædes udvalget af John Kjølhede.
LOKAL KTO
I Middelfart har vi et velfungerende samarbejde mellem de lokale organisationer. Organisationsrepræsentanterne
har drøftet forholdene for vores tillidsvalgte, hvor vi har indgået en rammeaftale
med Middelfart Kommune gældende for alle organisationers tillidsvalgte. Vi har drøftet etableringen
af job på særlige vilkår, fleksjob, skånejob, ansættelse med løntilskud, arbejdsprøvninger m.m.
og de forhold, der skal gælde for denne kategori af job. Det er et område i hastig vækst og derfor
skal det aftales med kommunen, hvordan vi håndterer det, så det ikke bliver misbrugt i forhold til
den, der er i job på særlige vilkår, men heller ikke i forhold til de, der er i ordinære job. Organisationerne
har desuden evalueret på forhandlingerne af lokal løn. Vi holder altid møder forud for Hovedudvalgets
møder for at orienterer hinanden om dagsordenspunkterne til mødet i Hovedudvalget.
Det lokale KTO er en meget vigtig brik i samarbejdet med arbejdsgiveren Middelfart Kommune
med 3.700 ansatte. Heine Kristensen er formand og Gitte Andreasen, formand for FOA er næstformand
i samarbejdet.
FORPLIGTENDE KREDSSAMARBEJDE
Fagpolitisk Forum
De fynske kredse har et glimrende samarbejdsforum i det forpligtende kredssamarbejde. Formænd
og næstformænd fra kredsene danner fagpolitisk forum. Der afholdes møde hver måned forud for
møderne i Hovedstyrelsen. På møderne drøfter vi Hovedstyrelsens dagsordener med vores to fynske
Hovedstyrelsesmedlemmer John Illum og Niels Munkholm. På møderne arbejder vi desuden på at
koordinerer den fagpolitiske strategi og holdning. Vi har i år arbejdet meget med budgetsituationen i
kommunerne og de mange besparelser, skolelukninger og strukturforslag, der har været fremført i
den forbindelse. Det har været en pædagogisk og faglig udfordring at forholde sig til. Vi har arbejdet
med arbejdstidsaftalerne, hvor vi har 5 kredse, som har en ny professionsarbejdstidsaftale, kaldet
A08 og 1 kreds, Vends Herreds Lærerkreds, der har en arbejdstidsaftale fra 2005. Fagpolitisk Forum
vil gerne påvirke politikerne på Christiansborg, derfor har vi haft møde med Socialdemokraternes
næstformand, Carsten Hansen, for at diskutere skolepolitik, arbejdsmarkedspolitik, kommuneøkonomi,
skolestruktur o.a. Vi arbejder på at få et møde med Venstres Britta Schall Holberg om de
samme emner.
Pædagogisk Forum
I pædagogisk forum drøfter vi aktuelle pædagogiske problemstillinger som f.eks. specialundervisning,
undervisningsassistenter og profilskoler. I foråret 2010 var det profilskoler, der var på dagsordenen,
og forummets notat om de fynske kredses syn på profilskoler blev med små justeringer ophøjet
til at være DLF’s papir.
Arbejdsmiljø Forum
Arbejde i arbejdsmiljøforum, under det forpligtende kredssamarbejde arbejdes der mellem kredsene
på Fyn om aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Aktiviteterne omhandler bl.a. kursustilbud til arbejdsmiljørepræsentanter,
debat vedr. ændringer eller nye lovtiltag og erfaringsudveksling. Igen i år
er der blevet arrangeret introdag for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter med undervisere fra hovedforeningen.
Yderligere er der i år blevet sat fokus på de ændringer, der er blevet indenfor arbejdsmiljøområdet.
Dette omhandler primært den nye arbejdsmiljølov, som med virkning fra den 1.
okt. 2010 har ændret tilbuddet til uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne. Der er i denne forbindelse
planlægt et kursustilbud, som omhandler skolelukninger / afskedigelser set i et arbejdsmiljø
perspektiv.
I 2010 satte DLF fokus på bl.a. anmeldelser af arbejdsskader til kredsene. Foreningens arbejde med
arbejdsskadesager har et dobbelt formål. Dels at bistå det enkelte medlem, som har været udsat for
en arbejdsskade, og dels gennem kendskabet til arbejdsskaderne at kunne bidrage til forebyggelse af
10

arbejdsskader. Dette har betydet, at arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet opfordret til at indsende
alle de arbejdsskader, de har kendskab til, til kredsen. I Arbejdsmiljøforum er disse retningslinjer fra
hovedforeningen blevet evalueret i indeværende år, og de har ikke umiddelbart medført en stigning
af de sager, kredsene har fået ind.
Kursus Forum
Dette forums arbejde har ligget lidt stille i en årrække, men er nu kommet på fode igen. I efteråret
2010 lavede DLF en såkaldt kompetenceafdækning blandt hele landets tillidsrepræsentanter. Med
afsæt i denne afdækning har kursusforummet planlagt en række kurser, som kan søges af tillidsrepræsentanter
på hele Fyn.
Udover dette forum samarbejder de tre vestfynske kredse om et årligt TR-kursus på Gl. Avernæs.
Ved sidste års TR-kursus havde vi bl.a. fået fat i Niels Egelund, og vi var spændte på, om der var
noget nyt under solen, eller det mest var det, vi ikke vil høre. Faktisk havde Niels Egelund mange
interessante pointer, bl.a. den kedelige, at Danmark rangerer i bunden af OECD, når det gælder elevernes
undervisningstimetal og lærernes efteruddannelse. Det var lige før, man gik derfra med en
følelse af, at vi klarer os egentlig meget godt på trods af dårlige rammer.
SAGSBEHANDLERNETVÆRK
For bedst muligt at kunne matche de stigende udfordringer, der er i sagsbehandlingen, er vi indgået i
et samarbejde med 3 andre kredse på Fyn.
Med jævne mellemrum mødes formænd og sagsbehandlere og udveksler ideer og viden. I år har vi
bl.a. holdt et kursusdøgn sammen, hvor temaerne var Lærernes Pension, Lærernes a-kasse og samarbejde
med Jobcentrene.
BESKÆFTIGELSESFORHOLD
DLF - A
Lærernes a-kasse er en af Danmarks fagligt afgrænsede a-kasser. Afgrænsningen dækker medlemmer
inden for Uddannelsesforbundets-, De Frie Skolers- og Danmarks Lærerforenings område.
Dlf-a er en af landets allerbilligste a-kasser. Det er det bl.a. på grund af den faglige afgrænsning, der
betyder en forholdsvis homogen medlemsskare, som igen betyder lave administrationsomkostninger.
Men der er store udfordringer forude. Ledigheden inden for vores område er steget jævnt gennem de
sidste år. I 2010 er der således nedlagt 1090 lærerstillinger og forventningen i 2011 er en nedgang
på 1300 – 1400 stillinger.
Det billede, der tegner sig her og nu er, at mange af de fyrede medlemmer har fået job igen, hvorimod
dimittenderne fra i sommer har det svært. Her er ledigheden over 50 % større end tidligere år,
idet over 30 % af årgang 2010 fortsat er uden job.
Forventningen er, at ledigheden mere end fordobles fra 2009 til 2011. Det har selv sagt alvorlige
konsekvenser for den enkelte nu, hvor dagpengeperioden er nedsat fra 4 til 2 år.
DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD
Beskæftigelsesrådets opgave er først og fremmest at være rådgivende for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i Middelfart Kommune, nemlig Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget samt
Jobcenteret.
Det sker bl.a. ved udvikling af virksomhedsrettede initiativer, der skal styrke indsatsen for ledige på
kanten af arbejdsmarkedet.
Til brug for dette arbejde var der i 2010 stillet 1,35 mio. kroner til rådighed fra statens side.
Fra disse midler bevilger rådet penge til initiativer og projekter, der gavner formålet – nemlig at
flest muligt overgår fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Af midlerne har rådet valgt at ansætte
en udviklingskonsulent til det koordinerende arbejde.
11

Allerede på nuværende tidspunkt har man fra statens side meldt ud, at beløbet i 2011 bliver beskåret
med 37,5 %. Da en stor del af det resterende beløb er bundet i konsulentens løn, vil det være ret
begrænset, hvad der i 2011 kan bevilges midler til.
I 2008 indstiftede LBR virksomhedsprisen for at påskønne initiativer ude i den enkelte virksomhed.
Her i prisens 3. år er temaet: ”samfundsansvar”. Alle virksomheder, som har gjort en indsats inden
for temaet, kan indstilles til prisen.
Prisen består af et kunstværk udført af en lokal kunstner, i år af Stefan Herrik, samt 10.000 kr., der
skal bruges til gavn for de ansatte.
FTF’s repræsentation i rådet varetages af Jens Berg Andersen fra Lærerkredsen.
ARBEJDSMILJØ
NY ARBEJDSMILJØLOV
Den 1. oktober 2010 trådte de nye regler om arbejdsmiljøarbejde i kraft. Den nye lov er blevet til på
baggrund af en aftale mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter. Der er sat pres på for at
sikre arbejdsmiljørepræsentanterne retten til efteruddannelse. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter
og arbejdsledere gennemfører en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3
dage. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse skal være gennemført inden 3 måneder efter, at
arbejdsmiljørepræsentanten er valgt eller udpeget. Ud over den obligatoriske uddannelse, skal arbejdsgiveren
tilbyde løbende, supplerende arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljørepræsentanten.
Inden for det første år skal medlemmerne have tilbudt 2 dages supplerende uddannelse. Hvert af de
efterfølgende år, skal der tilbydes uddannelse svarende til 1½ dags varighed.
Formålet med aftalen og loven – er at styrke virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø ved i
højere grad at integrere arbejdsmiljøet i dagligdagen og gøre samarbejdet mellem ledelsen og ansatte
til det bærende princip. Det understreger, at der nu ikke blot lægges vægt på sikkerhed på arbejdspladsen,
men også på trivsel, sundhed og psykisk arbejdsmiljø. Vi har i Vends Herreds Lærerkreds
arbejde på at få de elementer af loven implementeret, så vi sikrer, at skolernes arbejdsmiljørepræsentanter
får den uddannelse, de efter loven har ret til.
MED aftalen
I forbindelse med ændringen af arbejdsmiljøloven og dermed ændringen fra sikkerhedsrepræsentant
til arbejdsmiljørepræsentant, og hvad der dermed kommer af ændringer i forhold til uddannelse
m.m., vil der i det kommende år skulle ske ændringer i den lokale MED aftale. Forhandlingerne vil
forventeligt først starte efter de forestående overenskomstforhandlinger i april og skal være afsluttet
i november 2011.
Sygefraværsindsatsen
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået en aftale
om nye rammer for sygefraværsindsatsen, hvor partierne er enige om, at der fortsat skal ydes en
aktiv indsats for at sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage på arbejdsmarkedet. Denne aftale betyder,
at der skæres ned på de aktive tilbud til sygemeldte, som har et forebyggende og behandlende
sigte. Differentierede refusionssatser til kommunerne vil styre aktive tilbud mod virksomhedsrettet
aktivering frem for det tilbud, der tilpasses den syges helbredsmæssige behov og forudsætninger.
Det er ikke tilfredsstillende.
Ifølge aftalen er der lagt op til tre justeringer af sygedagpengeloven:
En ny og effektiv refusionsmodel.
Kommunerne får fremover 50 pct. refusion fra staten ved delvis raskmelding, virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse og kun 30 pct. for aktive tilbud om vejledning
og opkvalificering, eller når sygedagpengemodtageren slet ikke deltager i aktive tilbud.
Et fælles rådighedsloft for driftsudgifter.
Der indføres et driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere.
12

Grupper af syge fritages fra aktive tilbud og samtaler
Aftalen indeholder en række initiativer til en tilpasset indsats for alvorligt syge og sygemeldte, der
snart vender tilbage til arbejdsmarkedet:
• Sygemeldte med en klar diagnose eller sygemeldte, der forventer at genoptage arbejdet indenfor 13
uger efter operation, der er i et ansættelsesforhold, kan ikke få nye aktive tilbud.
• Meget syge fritages for aktive tilbud, og skal ikke møde i jobcenteret, og jobcenteret skal ikke tage
kontakt til arbejdsgiveren.
Forligspartierne har først og fremmest indgået en besparelsesaftale på de aktive tilbud til sygedagpengemodtagere.
Besparelserne opnås dels ved at nedsætte refusionen til kommunerne for de tilbud,
der indeholder vejledning og opkvalificering, dels ved at indføre et loft for driftsudgifter til aktive
tilbud. Vejledning og opkvalificering er tilbud som fx samtaleterapi hos psykolog, kostvejledning,
motion og anden fysisk træning. Hvis kommunerne fremover giver disse tilbud, får de kun 30 pct. i
refusion for deres udgifter (tidligere 65 pct.), svarende til de helt passive sygedagpengemodtagere,
og hvis driftsudgifterne overstiger det fastsatte loft, skal de selv betale 100 pct. af udgifterne. Derimod
får kommunen refunderet 50 pct. (tidligere 65 pct.) af udgifterne til virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud.
Vi frygter netop, med de nye kraftigt nedsatte refusionssatser på vejledning og opkvalificering, at
kommunernes aktive tilbud, ikke vil blive tilpasset den syges forudsætninger og behov, samt helbredstilstand
og ressourcer, - sådan som loven allerede foreskriver. Den nye aftale har derimod en
klar intention om, at syge skal arbejde sig raske ude på virksomhederne, da kommunerne nu får et
kraftigt incitament til at vælge en billigere løsning frem for det tilbud, der tilpasses den enkeltes
helbredsmæssige behov.
ARBEJDSMILJØARBEJDET
Det forgangne år har båret præg af, at der er blevet sat yderligere fokus på arbejdsmiljøet, ikke kun
lokalt, men også på landsdækkende plan.
Vi er gået igennem endnu et år, hvor arbejdsmiljøet er blevet sat under yderligere pres i Middelfart
kommune. Foråret 2010 bød på genåbning af budgettet. Dette åbnede ikke kun for en økonomisk
besparelse på skoleområdet, som kunne findes i færre nye indkøb og udsættelse af renoveringer af
skoler, men en nedskæring på lærerstillinger på de enkelte skoler. Dette lagde et enormt psykisk
pres på de skoler, hvor man pludselig var for mange ansatte.
Vi var dårligt kommet i gang med skoleåret 2010/11, før der igen var besparelse. Skolestrukturen
stod for døren, med forslag om skolelukninger, fællesledelse, børne- og ungeskoler og centralisering
af elever, der går i specialklasser. Mange skoler skulle igen igennem frygten for at blive lukket og
dermed, at der ville forsvinde stillinger igen i foråret 2011.
Vi har i Vends Herreds Lærerkreds forsøgt at gøre vores indflydelse gældende i forhold til at sikre
lærerstillinger og at gøre opmærksom på det pres, som de ansatte gentagende gange skal udsættes
for.
Styringen af arbejdsmiljønetværk
I samarbejde med arbejdsmiljøleder Henrik Mott Frandsen arbejdes der på at starte et fælles netværk
for arbejdsmiljørepræsentanter fra skolerne og SFO´erne i Middelfart kommune. Formålet
med dette samarbejde er at opbygget et netværk af ligestillede, der står med de samme udfordringer,
og hvor der er mulighed for at lære af de andres erfaringer og blive udfordret på de initiativer, der
kan sættes i gang på de enkelte arbejdspladser. Der vil være afsat tid til erfaringsudveksling mellem
deltagerne. Udformningen af netværksmøderne justeres undervejs i samarbejde med deltagerne i
netværket.
PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL PÅ SKOLERNE
For 2 år siden lagde lærerkredsen resultaterne af en stor undersøgelse omkring det psykiske arbejdsmiljø
på bordet. Konklusionerne var mildest talt nedslående, og kredsen gik straks til kommunen
for at få et samarbejde i gang omkring en forbedring af arbejdsmiljøet. Det blev aftalt med
13

kommunen, at arbejdet skulle følge 2 spor. Det ene handlede om, at skolerne med hjælp fra arbejdsmiljøleder
Henrik Mott skulle gribe i egen barm og gøre, hvad de kunne på skoleniveau for at
fremme et godt arbejdsmiljø. Det andet spor handlede om at kaste lys over og handle på vores påstand
om, at Middelfart Kommune over tid havde udfaset mere end et halvt hundrede lærerstillinger.
Vel at mærke målt i forhold til samme antal elever. Kommunen undersøgte selv påstanden og kom
frem til et resultat, der var endnu værre end det, vi havde frygtet. Kommunen skulle endvidere tage
initiativer til fremme af arbejdsmiljøet generelt.
Det første spor, som lærerne og skolernes ledere selv skulle være med til at træde, har på mange
skoler forgrenet sig ad farbare stier.
Det andet spor, som kommunen skulle være vejviser på, endte desværre blindt. Lærerstillingerne
forsvinder fortsat og ud- eller rettere afviklingen sker med forøget styrke.
Hvad det betyder for det psykiske arbejdsmiljø, ved enhver lærer. Det behøver vi ikke udpensle. Vi
må blot, og med stor beklagelse konstatere, at vi i Middelfart Kommune ikke længere har et konstruktivt
partnerskab omkring det psykiske arbejdsmiljø.
KOMMUNALE FORHOLD
Genåbningen af budget 2010
Byrådet valgte at genåbne budget 2010, og man vedtog besparelser på 10 mio. kr. i 2010 stigende til
19,7 mio. kr. i 2011.
Genåbningen af budget 2010 og forslagene til besparelser blev udført med ”grønthøstermetoden”,
og der blev i besparelserne ikke taget højde for, at nogle af kerneområderne i kommunens service,
bl.a. skoleområdet lå på et meget lavt/billigt niveau.
På skoleområdet valgte man ved klassesammenlægninger, holddannelse og reduktion i skolernes
budgetter at spare 2.150.000 kr. i 2010, som vokser til 2.800.000 kr. i 2011.
Besparelserne betød, at der var 11 færre lærere fra 1. august 2010 til at løse den samme opgave.
Børnetallet var nemlig uændret. I 2009 beregnede Middelfart Kommune, at der var skåret 60 lærerstillinger
fra skolerne i Middelfart. Dette tal var den 1. august 2010 oppe på 71 lærerstillinger.
Den store reduktion i lærerpersonalet vil betyde et øget pres på specialområdet.
Det er tankevækkende, at i den periode, hvor Middelfart Kommune har sparet på basispersonalet i
folkeskolerne er udgifterne til specialundervisningen vokset. Hvis den udvikling skal vendes, er én
af løsningerne at tilføre flere lærerkræfter til normalområdet.
Budgetoplægget for 2011
I det budgetoplæg, der blev sendt i høring i Middelfart Kommune var det børn og unge, der var de
store tabere. Middelfart Kommune bruger i forvejen ikke meget på børne og unge området.
Kommunen bruger kun 90 % af de midler som en gennemsnitskommune bruger på folkeskolerne og
man bruger kun 81 % af de midler, som en gennemsnitskommune bruger på børnepasning.
Ikke desto mindre så var der lagt op til meget store besparelser på netop de to områder.
Skolerne skulle ”bære” en tredjedel af den samlede besparelse, og børn- unge- og fritidsudvalget
skulle ”bære” 26 % af den samlede besparelse.
På skoleområdet var der forslag til besparelser på 11.712.000 kr. i 2011, men da mange af besparelserne
først kunne udmøntes pr. 1. august 2011, så var helårsvirkningen af besparelserne på
22.037.000 kr.
Besparelserne ramte forældrebetalingen i SFO, svømmeundervisningen, lærernes ugentlige undervisningstid,
der igen skulle sættes kraftigt i vejret, undervisningsmidler og administration.
Det største besparelsesforslag på skoleområdet var en rammebesparelse på 9,2 mio. kr., som ikke
var defineret. Man holdt på den måde et helt skolevæsen i uvished om, hvad der kunne ligge bag
den store besparelse.
Var det en lukning af 4 skoler?
14

Var det en nedsættelse af elevernes undervisningstimetal til minimumstimetal?
Var det flere afskedigelser af lærere og børnehaveklasseledere?
Budgetforliget for 2011
Efter høringsfasen af budgetoplægget og efter massivt lobbyarbejde fra mange interessenter omkring
skolen bl.a. kredsen, blev der indgået et budgetforlig i efteråret 2010.
Det indgåede budgetforlig betød for skoleområdet, at der skulle spares 8.407 mio. kr.
Lærernes ugentlige undervisningstid blev sat op fra 23 lektioner til 24 lektioner, hvilket betød en
nedskæring af lærernormeringen svarende til ca. 14 lærerstillinger. Det vil betyde, at der 1. august
2011 er 14 lærere færre til at undervise det samme antal børn. Der vil således være mindre tid til
lejrskole, ekskursioner, forældre-hjemsamarbejde, m.m.. Det vil også betyde, at lærerne får endnu
mindre tid til forberedelse af undervisningen.
Der var indlagt en rammebesparelse på skolestruktur på 2,193 mio. kr. i 2011 og 5,474 mio. kr. i
helårsvirkning. Rammebesparelsen blev udmøntet i et forslag om lukning af Tanderup Skole og
lukning af Aulby Skole og et forslag om fælles ledelse mellem Fjelsted Harndrup Skole og Brenderup
Skole, samt en besparelse på specialundervisning og etablering af Viden center Vejlby Skole.
I budgetforliget regnede man med at kunne flytte 5 mio. kr. retur til normalområdet, samtidig med,
at der blev sparet på specialområdet. Tildelingen til undervisningsmidler og administration blev sat
ned med 5 %, forældrebetalingen i SFO blev sat op, så der hentes 2,579 mio. kr.
Politikerne havde i en tidlig fase af budgetbehandlingen lavet en fordelingsnøgle over besparelserne.
Fordelingsnøglen fordelte besparelsesopgaven mellem udvalgene. I budgetforliget var der sket en
omfordeling af besparelserne.
Skoleudvalget skulle efter fordelingsnøglen have sparet 11,712 mio. kr., dette blev sat ned med
3,305 mio. kr. så besparelsen endte med at blive 8,407 mio. kr.
Økonomiudvalget skulle efter fordelingsnøglen spare 4,651 mio. kr., det blev sat op med 1,024
mio. kr., så besparelsen blev 5,675 mio. kr.
Arbejdsmarkedsudvalgets besparelse blev sat op med 2 mio. kr.
Børn, Unge og Fritidsudvalgets besparelser blev nedsat med 1 mio. kr.
Social og Sundhedsudvalgets besparelser blev ligeledes nedsat med ca. 1 mio. kr.
Det var selvfølgelig godt, at man trak nogle af besparelserne væk fra skoleområdet. Det er noget af
det, vi har fremført igen og igen, at et presset område som skoleområdet ikke forholdsmæssigt skal
spare det samme som alle andre.
Det var også godt, at man viste en vilje til at tilbageføre midler til normalundervisningen fra specialområdet.
Måden man vil gøre det på, kan man tvivle på.
Der ligger i skrivende stund stadig en rammebesparelse, som er i høring. Først den 7. februar 2011
beslutter Byrådet, om besparelserne i rammen bliver lukning af 2 skoler eller noget helt andet.
Nøgletal for Middelfart Kommune
Kredsen lavede i efteråret en undersøgelse af de kommunale nøgletal for folkeskolen. Hvis man
sammenligner kommunerne i Region Syddanmark og deres udgifter til folkeskolen pr. elev i år
2009, så ligger Middelfart Kommune nr. 2 fra bunden med en udgift på 57.040 kr. pr. elev. Den
eneste kommune som ligger lavere er Kolding. Gennemsnittet ligger på 61.914 kr. pr. elev. Det vil
sige, at skolerne i Middelfart skulle tilføres 19.598.354 kr. bare for at komme på et gennemsnit af
kommunerne i Region Syddanmark.
Budget i dialog. Forsøget med fælles ledelse
Medarbejderne i Hovedudvalget har gang på gang peget på, at budgetprocessen i Middelfart Kommune
skal inddrage medarbejdere og decentrale ledere meget mere.
Byrådet lyttede til Hovedudvalget og inddrog medarbejdersiden i Hovedudvalget, ligesom alle ledere
blev inddraget.
15

Processen blev igangsat den 15. marts 2010, og der var yderligere møder om besparelserne frem
mod et to dages seminar i juni måned, hvor der kom forslag til, hvordan man kunne finde besparelser.
Kerneopgaver og ledelseslag
Hovedudvalget pegede på, at der skulle være en nøje gennemgang af, hvad der er en kommunes
kerneopgaver. Det er der, pengene skal kanaliseres hen.
Vi pegede endvidere på, at der skulle indføres 1-2-3 ledelse på de områder, hvor det giver mening.
Sagt med andre ord, der skal kun være 3 ledelsesniveauer fra den menige lærer, pædagog, SOSU
assistent til Kommunaldirektøren. I dag er der flere steder både 4 og 5 ledelsesniveauer fra ”bund til
top”.
I den forbindelse skal det også overvejes, om den generelle styreform for kommunen passer til en
fladere organisation. På den måde kan vi leve op til værdigrundlaget, herunder bl.a. værdien om
selvledelse.
Vi pegede desuden på, at der skulle være en hurtigere sagsgang på især børn- og ungeområdet.
Forflyttelser i foråret 2010
Der var 11 lærerstillinger færre til at løse den samme undervisningsopgave på skolerne fra skoleåret
2010-2011. Nednormering skyldtes ikke lavere børnetal i Middelfarts skoler, men derimod besparelserne
i det vedtagne budget 2010.
Der var lykkeligvis ingen afskedigelser i foråret, fordi der var lærere, som havde meddelt, at de gik
på pension, og der var lærere, som havde fået andet job i løbet af foråret.
Men situationen betød, at der skulle flyttes en del lærere og børnehaveklasseledere mellem skolerne.
Der skulle flyttes 1 lærer fra Brenderup Skole, 3 lærere og 1 børnehaveklasseleder fra Ejby Skole, 1
lærer fra Fjelsted Harndrup Skole, 1 børnehaveklasseleder fra Gelsted Skole, 3 lærere fra Tanderup
Skole og 1 lærer fra Skrillingeskolen.
Der var en del skoler, som manglede varige lærer og børnehaveklasselederstillinger. Aulby 1 lærer,
Båring 1 børnehaveklasseleder, Gelsted 2 lærere, Hyllehøj 1 lærer, Nørre Aaby 1 lærer, Strib 1 børnehaveklasseleder,
Vestre 3 lærere, Østre 1 lærer, STU 1 lærer.
Der var desuden en del barselsvikariater ved skolerne.
Langt de fleste af forflyttelserne skete ved frivillig forflyttelse, og der var ganske få uansøgte forflyttelser.
Skolechefen og kredsen havde udarbejdet retningslinjer og tidsplan for forflyttelserne, og de blev
stort set overholdt.
Vi evaluerede hele forløbet og udarbejdede nye retningslinjer for forflyttelser og eventuelle afskedigelser
i 2011.
HOVEDUDVALG
Hovedudvalget har haft en del møder i 2010, og der er en del arbejds- og styregrupper nedsat af Hovedudvalget.
Vi har arbejdet rigtig meget med budgettet for 2011 i den proces, vi har kaldt ”budget i
dialog”. Medarbejdersiden i Hovedudvalget har afholdt en række møder, hvor vi stykkede forslag til
alternative budgetbesparelser sammen, og hvor vi deltog i budgettemadage. Vi har afholdt et godt
dialogmøde med Byrådet i forbindelse med budget 2011. Hovedudvalget startede i 2009 et pilotprojekt
med at få alle arbejdspladser i kommunen arbejdsmiljøcertificeret. Vi har fulgt processen og
glæder os over, at de arbejdspladser, der deltog i arbejdsmiljøprojektet nu er arbejdsmiljøcertificeret.
Nu kommer turen så til alle arbejdspladser i kommunen. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde
i Hovedudvalget, og formand og næstformand i udvalget er i god dialog.
MED UDVALG
Forvaltningsudvalget for børn- unge og fritidsforvaltningen dækker et meget breds udsnit af kommunens
institutioner og funktioner. Vi har afholdt de obligatoriske møder og gennemført de hørin-
16

ger, der skal gennemføres. Vi har arbejdet med skolestrukturforslag og forslaget om sammenlægning
af daginstitutioner. Vi har endvidere arbejdet med udvælgelseskriterier for uansøgt afskedigelse.
Vi har haft et temamøde om rengøring på skoler og i institutioner. Vi har arbejdet med ”den røde
tråd”, som er retningslinjer for overgangene mellem f.eks. børnehaver, skoler, SFO.
SAMARBEJDET MED KOMMUNEN
Formand og kredsstyrelse har meget samarbejde med politikere, kommunaldirektør, Direktion, fagchefer
og konsulenter i Middelfart Kommune. Samarbejdet er præget af, at vi kender hinanden
igennem mange år og i mange sammenhænge og derfor kan mange ting løses i uformelle drøftelser
og telefonsamtaler. Det er en stor styrke, at vi er lokalt forankrede med en lokal fagforening og lokalt
kontor i kommunen. Vi har i år fået aftalt formelle månedlige møder mellem skolechef og
kredsformand. Disse møder er meget konstruktive, og der løses en del spørgsmål, problemer og
uenigheder på disse møder.
Vi har derudover en del formelle kontakter til kommunen i form af forhandlinger og officiel løsning
af tvistigheder. Her opstår der naturligvis uenigheder. Uenighederne går dog aldrig ud over det fortsatte
samarbejde mellem kreds og kommune til gavn for medlemmerne.
KREDSAKTIVITETER
KREDSKONTOR
Lærernes hus, placeret midt i gågaden i Middelfart, er et stort aktiv for kredsen. Beliggenheden gør,
at rigtig mange medlemmer kommer på kredskontoret og får svar på deres spørgsmål, får løst deres
problemer, får lavet deres aftaler. Det, synes vi, er at drive fagforening i ”øjenhøjde”.
KREDSBLAD
Kredsbladet ”Vends” er udkommet 9 gange i det forløbne år. Vi beskriver i kredsbladet, de aktuelle
ting vi arbejder med i kredsen. I år har der været en del artikler om skolestruktur og kommunal økonomi.
Kredsbladet bliver også brugt til at beskrive faglige områder, som har betydning for medlemmerne
i kredsen. Vi har bl.a. beskrevet seniordage, barselsproblemstillinger, ferieforhold, pensionsforhold
og lønstigninger. Kredsbladet er et godt kommunikationsredskab mellem kredsstyrelsen
og medlemmerne, men også mellem kredsen og det omgivende samfund.
HJEMMESIDE
Hjemmesiden er et godt kommunikationsredskab mellem kredsstyrelse og medlemmerne. Vi udvikler
hele tiden hjemmesiden, og i år har vi lagt en del blanketter og skemaer på hjemmesiden til medlemmernes
selvbetjening. Vi lægger stor vægt på altid at have en fuldt opdateret hjemmeside. Knud
Møller er administrator af hjemmesiden, og vi har et utroligt godt samarbejde med Knud. Knud sørger
for en lynhurtig opdatering af hjemmesiden.
SAGSBEHANDLING
Der kommer fortsat rigtig mange medlemshenvendelser til Lærerkredsens kontor. Det er godt, at vi
på den måde har et tæt forhold til medlemmerne, men det er samtidig et tegn på at mange medlemmer
føler sig presset i hverdagen og har behov for hjælp.
Mange henvendelser klares telefonisk eller skriftligt, men i mange tilfælde er det en personlig samtale
under 4 øjne, der skal til.
Det gælder i de tilfælde, hvor det er det psykiske arbejdsmiljø, der er problemet, eller de tilfælde,
hvor medlemmet bliver ramt af anden sygdom, der truer arbejdsevnen. Vi deltager også som bisiddere
i sygeopfølgningssamtaler på skolerne eller på Jobcenteret eller ved egentlige tjenstlige samtaler.
17

I en tid, hvor der snakkes meget om, hvor rummelig folkeskolen skal være med hensyn til, hvilke
elever der er ”plads” til i klasseværelset, må vi konstatere, at kommunen som arbejdsplads er mindre
rummelig over for de ansatte end tidligere. På nogle skoler skal der ikke udvises mange svaghedstegn
eller forskellighed, før det er et problem.
Over en årrække sker der et hastigt skifte i medlemsskarens alder og ansættelsesform. For en del år
siden var hen ved 90 % af medlemmerne tjenestemænd, men i dag er vi nede på 21 % og om ca. 12
år er den sidste tjenestemand blevet folkepensionist og har forladt folkeskolen. I løbet af et år laver
vi pensionsberegninger for mange af de tilbageværende tjenestemænd og hver gang ledsaget af en
personlig samtale, hvori vi er med til at anvise muligheder for et gunstigt fratrædelsestidspunkt.
Blandt vore yngre medlemmer, hvoraf ca. 2/3 dele er kvinder, er der naturligt nok mange spørgsmål
om barselsorlov. Også i denne forbindelse tager vi ofte en samtale på kontoret, hvor vi er med til at
anvise muligheder for orlovens tilrettelæggelse og angive de rettigheder og varslingsforpligtelser,
der følger med.
Vi har tidligere skrevet om de problemer alt for mange medlemmer har i forhold til at få den løn og
pension, som de er berettiget til. Dengang nævnte vi, at der har været stor udskiftning i personalet
på lønningskontoret. Ja, det har der været, men den undskyldning kan bare ikke bruges mere. Rigtig
løn og pension skal være en selvfølge, og ikke et spørgsmål om hvad den enkelte ”lønkonsulent”
synes eller magter. Spørgsmål om løn, pension og anciennitet fylder derfor alt for meget i vores
sagsbehandling. Vi har været oppe på, at et enkelt medlem p.g.a. fejl og rettelser ikke har fået en
eneste rigtig lønseddel i et helt år.
Når det drejer sig om arbejdstid mærkes det tydeligt, at kommunens normeringer for lærerarbejde er
dårlige. Så selv om vi i år har ”arbejdsgiverår”, hvor vi alle arbejder 22,2 timer mere, end det er
tilfældet de fleste arbejdsår, er det svært, at få tingene til at hænge sammen. Det er en klar udfordring
på skolerne, og vi må herfra konstatere, at en del skoleledelser klarer opgaven flot med respekt
for gældende aftaler og overenskomster. Men vi må samtidig konstatere, at andre skoleledelser er
parat til at sparke nedad i systemet ved at beskære akkorder og ikke at tildele den forberedelsestid,
der også skal ligge i 155-timers puljen til lærerne, og i stedet bruger timerne til andre formål. Det er
hverken værdigt eller i orden.
T.R. MØDER
Vi har afholdt 12 møder for tillidsrepræsentanter i løbet af året og et par ekstraordinære møder som
følge af budget og skolestruktur. To af møderne afholder vi som fællesmøder for tillidsrepræsentanter
og sikkerhedsrepræsentanter. TR møderne bruges i høj grad til informationer, fagpolitiske drøftelser
og beslutninger. Vi har i årets løb drøftet budget 2011 og de tre skolestrukturforslag, som har
været udsendt fra kommunen. Vi har desuden drøftet forflyttelsesprincipper og afskedigelsesprocedurer
ved stillingsnedlæggelser.
Vi har fået en del nye tillidsrepræsentanter, som alle er ved at tage TR uddannelsen. Generelt er alle
tillidsrepræsentanter meget veluddannede. Alle tillidsrepræsentanter yder dygtig og stor indsats både
på skolerne og i forhold til kreds, kredsstyrelse og formand. En stor tak til alle tillidsrepræsentanter
for det.
SKOLEKLUBBER
Formand og kredsstyrelse deltager meget gerne i skoleklubmøder. Dette år har budt på en del skoleklubmøder.
På nogle møder har vi været ”med på en lytter”, og på andre har vi deltaget med oplæg.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
En stor tak til alle medlemmer for den store opbakning bag vores arbejde i kredsen. Tak til alle de
tillidsvalgte i kredsen, de yder en fantastisk indsats, og de brænder for deres arbejde. Tak til kredsstyrelsen
for et stort engagement og mange timers arbejde. Tak til vores kontorassistent Inger Han-
18

sen for et meget stort arbejde på kontoret og en levende interesse i arbejdet i Vends Herreds Lærerkreds.
19