Nr. 4 - DSOG
Nr. 4 - DSOG
Nr. 4 - DSOG
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
4 August<br />
<strong>DSOG</strong><br />
bladet<br />
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi<br />
Formandens klumme 3<br />
Meddelelser fra redaktøren 4<br />
<strong>DSOG</strong>’s bestyrelse 6<br />
Artikler og debat<br />
Fra Historisk Arbejdsgruppe 9<br />
Medicinskhistorisk Quiz 11<br />
Selskabets tidligere formænd<br />
Søren Stamer (1965-1966) 12<br />
Den Saxtorphske Samling på Medicinsk Museion,<br />
Københavns Universitet 13<br />
<strong>DSOG</strong>-information<br />
Novembermødet 2009 18<br />
<strong>DSOG</strong>'s FIGO fond 18<br />
NFOG møde 2010 20<br />
UPIGO Luxembourg 2009, referat 21<br />
NFOG News 22<br />
NOSS – Nordic Obstetric Surveillance Study 23<br />
Møder og kurser<br />
Gynækologiske Guidelines 2009 25<br />
Forskningskonference 26<br />
Good Urodynamic Practice 28<br />
NFOG Specialist Course 2009 on Vulvar Diseases 29<br />
Abstract deadline DUGS 31<br />
NUGA 31<br />
DFKO<br />
Nyt fra DFKO 33<br />
FYGO<br />
Kære medlemmer 34<br />
2009 • Årgang 30
Klumme<br />
August 2009<br />
Gynækolog i fremtidens sundhedsvæsen<br />
Vi bør være forberedte, omstillingsparate og<br />
søge en aktiv rolle<br />
Som læger har vi en meget central funktion i<br />
det danske sundhedsvæsen. Vi har derfor naturligt<br />
indflydelse på de ændringer der sker<br />
både indenfor vores speciale og i sundhedsvæsnet<br />
generelt. Men måske kan og bør vi forberede<br />
os endnu mere på fremtiden, forsøge at<br />
forstå hvilke ændringer der kommer til at ske,<br />
og selv søge endnu større indflydelse. Både for<br />
patienternes og vores egen skyld.<br />
Vi har naturligt både viden om og visioner<br />
for fremtiden indenfor det behandlings- og<br />
forskningsmæssige område, men må ellers erkende<br />
at mange af de ændringer, der kommer<br />
til at ske vil være politisk og samfundsmæssigt<br />
bestemt. Det vil i stor grad være afhængig af<br />
de ressourcemæssige muligheder og af de krav<br />
fremtidens patienter stiller.<br />
Vi ved fra vores almindelige konferencer,<br />
mødefora og de måder vi passer vores klinikker,<br />
ambulatorier og stuegange på, at nytænkning<br />
er svært, og at meget foregår som det har<br />
gjort traditionelt. Det er fordi det er svært at<br />
ændre vaner, fordi vi faktisk har fundet en effektiv<br />
måde at passe arbejdet på, men også<br />
fordi ændringer udover mod, bør være tilpasset<br />
omstændighederne og iværksættes på det<br />
rigtige tidspunkt, og med synlige fordele for de<br />
involverede.<br />
Med de nye hospitals- og sundhedsplaner<br />
og med de samfundsændringer der er undervejs,<br />
vil vi i den nærmeste fremtid blive påvirket<br />
af nogle faktorer, som vi er nødt til at være<br />
en del af. Som led i de nye hospitalsplaner og i<br />
forbindelse med hospitalsbyggerierne afholdes<br />
der flere symposier som vedrører fremtidens<br />
hospital. Det er mulighederne indenfor kommunikation<br />
og IT, hvem der er fremtidens patient,<br />
og hvilke krav der er til det fremtidssik-<br />
3<br />
rede hospitalsbyggeri, samt om mulighederne<br />
for at individualisere behandlingerne i yderligere<br />
grad.<br />
For os vil hverdagen, arbejdsmiljøet og<br />
også de forsknings- og behandlingsmæssige<br />
muligheder være stærkt afhængig af ovenstående.<br />
Vi skal forberede os på hvilke typer af<br />
patienter vi får og indrette hospitalsvæsnet<br />
også efter det. Men vi er også nødt til at se<br />
indad. Hvilke krav mon vi kommer til at stille<br />
til os selv og til vores kolleger og til arbejdet<br />
om 10, 15 eller 20 år. Hvilke krav er rimelige og<br />
hvilke muligheder har vi. Vil Y generationen<br />
tvinge os til ændringer i vores selvopfattelse,<br />
og hvordan bliver vores arbejde påvirket af<br />
speciallægesituationen.<br />
Vi er på de enkelte afdelinger og alle på en<br />
eller anden måde allerede involveret i udviklingen<br />
af de nye hospitaler. Dette er også noget<br />
der drøftes løbende i bestyrelsen. Vi har derfor<br />
sammen med efteruddannelsesudvalget ønsket<br />
at sætte fokus på fremtidens sygehusvæsen<br />
set med gynækologens øjne. Vi mener at<br />
det vil være både spændende og vigtigt at få<br />
samlet tankerne og i egne rækker at få diskuteret<br />
hvordan vi gør os klar til fremtidens<br />
sundhedsvæsen. Vi har derfor valgt at lade den<br />
ene af dagene ved november mødet omhandle<br />
ovenstående tema. Foredragene og diskussionen<br />
skulle gerne sætte fokus på vigtige forhold<br />
i fremtiden, og hvordan det vil være at være<br />
gynækolog, samtidig med at det skal gøre os<br />
klar til at være medspillere i de omstruktureringer,<br />
der kommer til at ske, og inspirere os til<br />
at kunne deltage i debatten. Det er vigtigt at<br />
være klar til de ændringer, der kommer og at<br />
kunne adaptere til de krav som både samfundet,<br />
patienterne og vores kolleger kommer til<br />
at stille til os. Måske vi ved hele tiden at tænke<br />
at vi er en del af en proces, også bedre kan påvirke<br />
den i den retning der er godt for os, patienterne<br />
og specialet.<br />
På Bestyrelsens vegne<br />
Morten Lebech<br />
Formand <strong>DSOG</strong>
Meddelelser fra redaktøren<br />
Deadlines og udgivelsesdatoer<br />
for medlemsbladet i 2009:<br />
4. september/8. oktober<br />
30. oktober/3. december<br />
Husk at bladet kun kommer 6 gange<br />
årligt, og vær opmærksom på forholdet mellem<br />
deadline og udgivelsesdato.<br />
Da kalenderen findes opdateret på <strong>DSOG</strong>s<br />
hjemmeside, bliver den ikke<br />
længere udgivet i trykt form.<br />
<strong>DSOG</strong>s hjemmeside: www.dsog.dk<br />
Indlæg sendes på e-mail til:<br />
Lise Lotte Torvin Andersen<br />
Organisatorisk sekretær <strong>DSOG</strong><br />
Overlæge Gynækologisk-obstetrisk<br />
4<br />
afdeling D, Odense Universitetshospital<br />
E-mail: ll.torvin@dadlnet.dk<br />
Annoncer sendes til: forlaget@dadl.dk<br />
<strong>DSOG</strong> er medlemsblad for Dansk<br />
Selskab for Obstetrik og Gynækologi<br />
Ansvarlig redaktør i henhold til<br />
presseloven: Lise Lotte Torvin Andersen<br />
ISSN: 1602-5385<br />
Design og grafisk produktion:<br />
Lægeforeningens forlag<br />
Annoncer: Lægeforeningens forlag<br />
Annonceafdelingen, Tina Sperling<br />
Telefon: 35 44 83 09. E-mail: ts@dadl.dk<br />
Tryk: Scanprint a/s, Viby J
6<br />
<strong>DSOG</strong>’s bestyrelse<br />
Formand<br />
Morten Lebech, Overlæge, sektionsleder<br />
Gynækologisk-obstetrisk afd. G<br />
Amtssygehuset i Herlev<br />
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev<br />
Telefon: 44 88 44 88 lokal 3671 eller<br />
dectelefon 82-627<br />
Privat: Dalgas boulevard 59, 1,tv<br />
2000 Frederiksberg<br />
Telefon: 38 34 26 19<br />
Mobil: +45 26 36 26 20<br />
E-mail: Morten.Lebech@dadlnet.dk<br />
Næstformand<br />
Charlotte Hasselholt Søgaard, Overlæge, ph.d<br />
Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y<br />
Århus Universitetshospital, Skejby<br />
Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus<br />
Telefon 89 49 63 07<br />
Privat: Hyldevej 5, 8240 Risskov<br />
Telefon: 86 21 70 21<br />
Mobil: +45 29 61 95 21<br />
E-mail: chsogaard@dadlnet.dk<br />
Organisatorisk sekretær<br />
Lise Lotte Torvin Andersen, Overlæge<br />
Gynækologisk-obstetrisk afdeling D<br />
Odense Universitetshospital,<br />
Sdr.Boulevard 29, 5000 Odense C<br />
Telefon 65 41 23 12<br />
Privat: Engvej 64, 5230 Odense C<br />
Telefon: 65 91 26 91<br />
Mobil: +45 20 16 19 24<br />
E-mail: ll.torvin@dadlnet.dk<br />
Kasserer<br />
Charlotte Brix Andersson, Overlæge<br />
Gynækologisk-obstetrisk afdeling,<br />
Ålborg Sygehus Nord, Reberbahn, 9000 Ålborg<br />
Telefon: 99 32 12 06<br />
Privat: Rolighedsvej 11, 9400 Nørresundby<br />
Telefon: 98 19 26 56<br />
Mobil: 23 24 74 33<br />
E-mail: charlottea@dadlnet.dk .
Bilag for rejserefusion m.v. bedes sendt til<br />
hjemadressen.<br />
Videnskabelig sekretær<br />
Anette Tønnes Pedersen, Overlæge, ph.d.<br />
Gynækologisk-obstetrisk Klinik<br />
Rigshospitalet, Juliane Marie Centret,<br />
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø<br />
Telefon: 35 45 89 34<br />
Privat: Solhøjpark 19, 3520 Farum<br />
Telefon: 44 99 18 34<br />
Mobil: 26 70 18 34<br />
E-mail: atp@dadlnet.dk<br />
Bestyrelsesmedlemmer<br />
Susanne Christau, Speciallæge<br />
Konsultation: Frederiksdalsvej 70, 2830 Virum<br />
Telefon: 45 85 20 22<br />
Privat: Birkebakken 59, 3460 Birkerød<br />
Telefon: +45 45 42 33 17<br />
E-mail: sus.christau@dadlnet.dk<br />
Elise Hoffmann Munk Nielsen, Reservelæge<br />
Gynækologisk Obstetrisk afd.<br />
Roskilde Sygehus<br />
Roskilde Køgevej 7<br />
4000 Roskilde sygehus<br />
tlf: 46 32 32 00<br />
Privat: Nørrebrogade 164 a 5. sal, 2200 Kbh. N.<br />
Telefon: 20 25 20 17<br />
Mail : Elisehoffmann@gmail.cm<br />
Formand for FYGO<br />
Lotte Berdiin Colmorn, Kursusreservelæge<br />
Gynækologisk-Obstetrisk afdeling<br />
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre<br />
Telefon 36 32 36 32<br />
Privat: Gl. Kongevej 173, 2.th,<br />
1850 Frederiksberg C<br />
Telefon:60 67 95 24<br />
E-mail: colmorn@dadlnet.dk<br />
Formand for DFKO<br />
Jan Pelle, Speciallæge<br />
Konsultation: Søndre Stationsvej 31,<br />
4200 Slagelse<br />
7<br />
Telefon: 58 53 23 10<br />
Privat: Gedevasevej 48, 3520 Farum<br />
Telefon: +45 44 95 67 07<br />
E-mail: se www.læger.dk<br />
Formand for undervisningsudvalget<br />
Heidi Fosgrau Sharif, Afdelinglæge, Ph.D<br />
Obstetrisk Klinik, afsnit 4031, Rigshospitalet<br />
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø<br />
Tlf: 35 45 09 08<br />
Privat: Egemosegaard, Avderødvej 20<br />
2980 Kokkedal<br />
Tlf: +45 48 28 30 48<br />
Email: Heidi_Sharif@Yahoo.dk<br />
Formand for efteruddannelsesudvalget<br />
Pia Tutein Brenøe, Læge<br />
Gynækologisk-obstetrisk afd. G<br />
Amtssygehuset i Herlev<br />
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev<br />
Telefon: 44 88 44 88<br />
Privat: Banevej 13, 2920 Charlottenlund<br />
Mobil: 25 48 39 81<br />
E-mail: piatutein@hotmail.com<br />
Webmaster<br />
Peter Secher, Afdelingslæge<br />
Gynækologisk-obstetrisk afdeling,<br />
Ålborg Sygehus Nord, Reberbahnsgade,<br />
9000 Ålborg<br />
Telefon: 99 32 28 34<br />
Privat: Espedalen 31, 8240 Risskov<br />
Telefon:+45 61 30 13 62<br />
E-mail: secher@dadlnet.dk
Fra Historisk<br />
Arbejdsgruppe<br />
Lodtrækningen blandt de trofaste indsendere<br />
gav følgende vindere: Lisbeth Mørup, Hanne<br />
Christensen og Vibeke Vestermark. De har nu<br />
fået tilsendt den velfortjente bogpræmie.<br />
Den opmærksomme læser har nok bemærket,<br />
at der er gengangere blandt vinderne.<br />
Det skyldes ganske enkelt, at antallet af indsendere<br />
af løsninger sædvanligvis ikke er særlig<br />
stort. Og det øger naturligvis chancen for at<br />
blive udtrukket.<br />
Løsning på Quiz nr. 1 i<br />
<strong>DSOG</strong>-bladet nr. 3, 2009<br />
Den dybeste del af peritoneum hos kvinden<br />
kaldes for excavatio recto-uterina og for excavatio<br />
recto-vesicalis hos manden. Men fordybningen<br />
kaldes også for fossa douglasi efter den<br />
læge, der første gang beskrev den, nemlig<br />
James Douglas. Og i dag beskrives forholdene i<br />
fossa douglasi vel nærmest rutinemæssigt ved<br />
enhver gynækologisk undersøgelse og er et<br />
vigtigt anatomisk område i det gynækologiske-obstetriske<br />
speciale.<br />
James Douglas var et ud af tolv børn, hvoraf<br />
fire senere blev læger. Han blev født den 21.<br />
marts 1675 i Baads, der lå ca. tolv miles vest for<br />
Edinburgh. Men derudover kender man ikke<br />
meget til hans opvækst. Og der findes heller<br />
ikke noget portræt af ham, selv om James<br />
Douglas senere blev berømt, og familien i øvrigt<br />
hævdede, at den nedstammede fra Robert the<br />
Bruce – den største af de store skotske helte.<br />
Man ved dog, at Douglas blev læge fra universi-<br />
9<br />
ARTIKLER OG DEBAT<br />
tetet i Rheims i 1699, men der er i øvrigt ikke<br />
andre beviser for, at han studerede dér.<br />
Året efter flyttede han til London, hvor han<br />
opbyggede en stor og lukrativ obstetrisk praksis.<br />
Blandt hans patienter var dronning Caroline<br />
af Brandenburg-Ansbach, der i 1705 blev<br />
gift med den senere kong George II af England.<br />
Samtidig med, at Douglas var en succesfuld<br />
fødselslæge, studerede han anatomi. Han<br />
var en af de første, der underviste i dette dag.<br />
Og han lærte sine elever, at kendskab til anatomiske<br />
forhold var nødvendig for udviklingen<br />
af den kliniske medicin.<br />
I 1730 udgav han sin berømte bog »A desciption<br />
of the peritoneum«, som uden tvivl er<br />
hans vigtigste bidrag til forståelse af bughindens<br />
anatomi; ganske vist blev peritoneal kaviteten<br />
beskrevet allerede i Papyrus Ebers omkring<br />
3.000 f. Kr., men indtil Douglas udgav sin<br />
bog var der ikke tilføjet noget nyt, der kunne<br />
bidrage til forståelsen af peritoneums forløb og<br />
funktion.<br />
I sin bog skrev James Douglas: »Where the<br />
peritoneum leaves the foreside of the rectum,<br />
it makes an angle, and changes its course upwards<br />
and forwards over the bladder; and a<br />
little above this angle, there is a remarkable<br />
transverse stricture or semioval fold of the peritoneum,<br />
which I have constantly observed<br />
for many years past, especially in women«.<br />
Blandt eleverne omkring James Douglas<br />
var William Hunter (1718-1783), der senere blev<br />
en af de mest betydningsfulde kirurger i Skotland.<br />
Han flyttede ind hos familien Douglas i<br />
1741 og assisterede ved de anatomiske dissektioner,<br />
som Douglas foretog. Men desværre varede<br />
samarbejdet kun et års tid, for James<br />
Douglas døde året efter den 9. april 1742.<br />
Udover at have indskrevet sig i medicinhistorien<br />
ved sin beskrivelse af peritoneum er<br />
James Douglas også blevet udødeliggjort af den<br />
engelske forfatter Alexander Pope (1688-1744),<br />
som i sit værk, The Dunciad, skrev:<br />
»There all the Learn=d shall at the labour stand,<br />
And Douglas lend his soft, obstetric hand«
Kilder:<br />
1. Edv. Gotfredsen. Medicinens Historie. 2. udgave.<br />
København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1964.<br />
2. Harold Speert. Obstetric & Gynecologic Milestones.<br />
New York & London: The Parthenon Publishing<br />
Group 2000.<br />
3. Thomas F. Baskett. Eponyms and Names in Obstetrics<br />
and Gynaecology. London: RCOG Press 1998.<br />
Løsning på Quiz nr. 2 i<br />
<strong>DSOG</strong>-bladet nr. 3, 2009<br />
De hyppigste skader på plexus brachialis ses<br />
især efter fødsel i underkroppræsentation, ved<br />
skulder dystoci eller ved fødsel af store børn.<br />
Ved træk nedad på skulderen eller armen kan<br />
der ske en læsion eller overrivning af den<br />
øverste del af nerveplekset. Derved kommer<br />
der parese ved femte eller sjette cervikalnerve,<br />
som forsyner skulderens abductor og albuens<br />
flexor og supinator muskel. Klinisk viser dette<br />
sig ved, at armen hænger slapt ned lang siden<br />
med strakt albue. Griberefleksen er bevaret. På<br />
engelsk kaldes stillingen for »Waiter’s tip deformity«,<br />
idet hånden holdes efter drikkepenge.<br />
Man får mistanke om skader på plexus<br />
brachialis, hvis det nyfødte barn ikke bevæger<br />
armen, eller Moro-refleksen er asymmetrisk.<br />
Behandlingen går ud på at få ødemet omkring<br />
plexus til at forsvinde hurtigst muligt, og<br />
derfor lejres armen i Hurra-stilling. Derved forsvinder<br />
de fleste paralyser i løbet af få måneder.<br />
Tilstanden kaldes for Duchenne-Erbs paralyse<br />
eller paralysis Erb-Duchenne. Den blev beskrevet<br />
første gang hos nyfødte af Guillaume<br />
Duchenne i 1872 to år før, den blev beskrevet<br />
hos voksne af William Heinrich Erb (1840-<br />
1921).<br />
Guillaume Benjamin Amand Duchenne<br />
blev født den 17. september 1806 i Boulognesur-Mer<br />
og kom fra en slægt, der i mange generationer<br />
havde haft deres arbejde på havet.<br />
Faderen havde været kaptajn på et skib under<br />
Napoleons krigene, og alle forventede, at Duchenne<br />
ville følge i faderens kølvand. Men den<br />
unge Duchenne ville det anderledes. Han inte-<br />
10<br />
resserede sig for videnskab og rejste til Paris<br />
for at studere medicin.<br />
Efter endt uddannelse i 1831 vendte han<br />
hjem og praktiserede i sin fødeby i elleve år.<br />
Men hans familiære forhold var ulykkelige.<br />
Hans første kone døde i barselsseng af puerperalfeber;<br />
senere blev han beskyldt for at have<br />
forårsaget hustruens død.<br />
Et nyt ægteskab var kortvarigt og ulykkeligt,<br />
og patienterne begyndte at svigte ham.<br />
Derfor rejste han i 1842 til Paris – ganske vist<br />
uden midler, men med den bestemte hensigt<br />
at lave videnskabeligt arbejde inden for medicinen.<br />
På et tidligt tidspunkt havde han nemlig<br />
bemærket, at man kunne frembringe muskelkontraktioner<br />
ved hjælp af elektrisk strøm. Det<br />
ville han gerne undersøge nærmere. Og i Paris<br />
lykkedes det ham at få myndighedernes tilladelse<br />
til at besøge de offentlige hospitaler og<br />
undersøge patienter med nervelidelser.<br />
Imidlertid var han ikke lige velkommen<br />
alle steder. Hans manerer levede ikke altid op<br />
til dem, man havde i den franske hovedstad.<br />
Og hans sprog bar umiskendeligt præg af opvæksten<br />
i provinsen. Men i Hospital de la Salpêtrière<br />
blev han modtaget med venlighed. Og<br />
i denne store stiftelse fra 1500-tallet for kronisk<br />
syge fandt han et righoldigt materiale af<br />
organiske nervelidelser. Han fandt også en interesseret<br />
elev – Jean-Martin Charcot (1825-<br />
1893) – der siden blev verdens første professor<br />
i neurologi. Han hjalp Duchenne med udarbejdelsen<br />
af manuskripter.<br />
I 1847 udgav Guillaume Duchenne sit første<br />
videnskabelig arbejde, hvor han beskrev<br />
hver enkelt muskels isolerede aktion, og i de<br />
følgende år beskrev han en lang række nervelidelser.<br />
Nogle var ganske vist beskrevet tidligere,<br />
andre blev det lidt senere. Men det hører<br />
til Duchennes fortjeneste, at han ryddede op i<br />
den »rodebutik«, som de organiske nervelidelser<br />
udgjorde på hans tid. Bl.a. beskrev han børnelammelsen<br />
i 1855, og i 1872 beskrev han<br />
som nævnt paralysen ved læsion af plexus<br />
brachialis.<br />
Duchenne opnåede aldrig nogen hospitals
– eller universitetsansættelse i sit hjemland.<br />
Faktisk var han kun anerkendt blandt fagfæller,<br />
men de var spredt over hele Europa. Den<br />
største ros, han modtog, var, da professor Jean-<br />
Martin Charcot på højdepunktet af sin karriere<br />
kaldte Duchenne for »sin mester« i neurologi.<br />
Guillaume Benjamin Amand Duchenne<br />
døde af en hjerneblødning den 15. september<br />
1875 i Paris. En mindetavle over ham er opsat i<br />
Hospital de la Salpêtrière.<br />
Kilder:<br />
1. Edv. Gotfredsen. Medicinens Historie. 2. udgave.<br />
København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 1964.<br />
2. Thomas E. Baskett. Eponyms and Names in Obstetrics<br />
and Gynaecology. London: RCOG Press 1998.<br />
3. Chris Henderson & Sue Macdonald. Mayes’ Midwifery.<br />
Edinburg: Bailière Tindall 2004<br />
4. Gorm Greisen & Jørgen Falck Larsen. Det nyfødte<br />
barn. I: Obstetrik. 2. udgave. København: Munksgaard<br />
Danmark 2005.<br />
5. Guillaume Benjamin Amand Duchenne de Boulogne.<br />
www.whonamedit.com<br />
Torsten Sørensen<br />
11<br />
?<br />
Medicinhistorisk Quiz<br />
Quiz nr. 1<br />
Luxatio coxae congenita er en<br />
medfødt lidelse, som ubehandlet<br />
medfører gangbesvær senere i livet.<br />
Diagnosen skal derfor stilles<br />
straks efter fødslen.<br />
Hvem beskrev som den første<br />
en pålidelig metode til diagnosticering<br />
af lidelsen? Hvornår? Hvilken<br />
landsmand var den pågældende? Hvilket årstal<br />
blev han født, og hvornår døde han? I hvilken<br />
by tilbragte han hele sin karriere?<br />
Quiz nr. 2<br />
Ved at foretage en manøvre, hvor man flekterer<br />
en fødende kvindes ben maksimalt i hofteleddene,<br />
kan den anterior-posteriore afstand i<br />
bækkenudgangen øges. Derved kan et foster<br />
med en fastsiddende skulder ofte fødes.<br />
Hvem har givet navn til denne manøvre?<br />
Hvornår og i hvilket land blev den pågældende<br />
født? Hvornår blev teknikken publiceret?<br />
Løsninger kan senest den 31. august 2009<br />
sendes til E-post-adressen: torsten.soerensen@<br />
dadlnet.dk med angivelse af indsenderens<br />
navn og adresse af hensyn til fremsendelse af<br />
evt. bogpræmie.<br />
Torsten Sørensen
Selskabets tidligere formænd<br />
Søren Stamer (1965-1966)<br />
Af Søren Brostrøm<br />
Søren Iacob Stamer (1906-1976),<br />
der var formand for <strong>DSOG</strong> i perioden<br />
1965-1966, blev læge i<br />
1936, speciallæge i gynækologiobstetrik<br />
i 1949 og speciallæge i kirurgi i 1962.<br />
Han forsvarede i 1943 sin disputats »Effect of a<br />
carcinogenic hydrocarbon on manifest malignant<br />
tumors in mice«.<br />
Udover sin korte formandsperiode i <strong>DSOG</strong>,<br />
havde han også virket som både sekretær og<br />
næstformand i Selskabet, ligesom han var<br />
medlem af Mødrehjælpens Samråd fra 1956-<br />
1966, og var skatmester (kasserer) i Nordisk<br />
Forening for Gynækologi og Obstetrik (NFOG)<br />
fra 1960 til 1966.<br />
Søren Stamer havde sin kliniske karriere<br />
på en række Københavnske hospitaler, med<br />
turnus på Kommunehospitalet, kirurgiske ansættelser<br />
på bl.a. Sundby og Finsen samt ansættelse<br />
ad flere omgange ved Rigshospitalets<br />
Fødeafdeling A, hvor han blev ansat som fast<br />
kandidat i 1942 og avancerede til 1. reservelæge<br />
i 1947.<br />
Fra 1954 og frem til sin pensionering i 1966<br />
var Søren Stamer overlæge ved Sønderbro Hospitals<br />
gynækologiske afdeling.<br />
Sønderbro Hospital blev oprettet i 1954 af<br />
Københavns Kommuner for at imødekomme<br />
befolkningstilvæksten i byen. Hospitalet blev<br />
indrettet i to lejede bygninger fra den tidligere<br />
tvangs- og arbejdsanstalt Sundholm på Amager.<br />
Anstalten var blevet opført i 1908. Selve<br />
Sundholm var næsten en ø – en holm – idet de<br />
store lyse bygninger var omkranset af en bred<br />
og dyb voldgrav. I sin storhedstid bestod Sundholm<br />
af bl.a. forsørgelsesafdeling, tvangsarbejdsafdeling,<br />
kirkerum og sygeafdeling.<br />
Da hovedaktiviteten på det nye lille Sønderbro<br />
Hospital var indenfor det gynækologisk-obstetriske<br />
speciale, blev stedet hurtigt i<br />
12<br />
folkemunde kendt under kælenavnet »Dåsefabrikken«.<br />
Fra starten havde den gynækologisk afdeling<br />
140 sengepladser og fyldte det meste af<br />
det nye hospital. I 1957 tilkom en mindre medicinsk<br />
afdeling med 70 pladser.<br />
Afdelingen fungerede som fødested frem<br />
til 1967 – siden har der ikke været et fødested<br />
på Amager til stor fortrydelse for de lokalpatriotiske<br />
amagerkanere. De gynækologiske aktiviteter<br />
fortsatte frem til 1981, hvor de overgik<br />
til Københavns Kommunes nye sygehus i<br />
Hvidovre.<br />
Den dag i dag resterer der stadig en lille<br />
rest af den gamle afdeling i form af Jordemodercenteret<br />
Amager, der er en udefunktion af<br />
gynækologisk-obstetrisk afdeling ved Hvidovre<br />
Hospital.<br />
I 1984-1988 blev de medicinske funktioner<br />
ved Sønderbro Hospital underlagt – og gradvist<br />
overflyttet til – det nærliggende Sundby Hospital.<br />
I 1997 blev Sundby Hospital sammenlagt<br />
med Skt. Elisabeths Hospital, der var blevet<br />
drevet af Sankt Elisabeth Søstrenes nonneorden<br />
helt frem til 1970. De to hospitaler ligger<br />
lige overfor hinanden ved Amagerbrogade. Fusionen<br />
af Sundby og Skt. Elisabeth indgår i dag<br />
i Region Hovedstadens sygehusfælleskab under<br />
navnet Amager Hospital, som fungerer<br />
som nærhospital for øen Amager med en stor<br />
medicinsk afdeling, skadestue og røntgenafdeling.
Den Saxtorphske Samling<br />
på Medicinsk Museion,<br />
Københavns Universitet<br />
Af Mogens Osler<br />
Fødselshjælpen og gynækologiens historie er<br />
vigtig at have in mente, når man tager i betragtning<br />
hvor enorme fremskridt, der er sket<br />
indenfor disse fagområder i de sidste 50 – 100<br />
år. For yngre obstetrikere og gynækologer kan<br />
udviklingen være vanskelig at tilegne sig og<br />
forstå. Men hidtil har det dog været muligt via<br />
et besøg på den Saxtorphske Samling på Medicinsk<br />
Museion i Bredgade i København på en<br />
overskuelig og nem måde at tilegne sig denne<br />
viden.<br />
Imidlertid er der for tiden ikke adgang til<br />
samlingen, idet udluftningen fra lokalerne<br />
ikke er tilstrækkelig effektiv til at fjerne de<br />
dampe som afgives fra de ikke alle effektivt<br />
forseglede vådpræparater.<br />
For at råde bod på de manglende muligheder<br />
for at besøge samlingen har <strong>DSOG</strong>’s historiske<br />
arbejdsgruppe fundet det relevant i de<br />
kommende numre af <strong>DSOG</strong>-bladet at beskrive<br />
de væsentligste dele af samlingen, også for at<br />
Den gamle fødselsstiftelse i Amaliegade.<br />
13<br />
denne ikke skal gå fuldstændig i glemmebogen.<br />
Første afsnit giver en oversigt over samlingens<br />
historie og nuværende status.<br />
Samlingens historie og nuværende status<br />
Den Saxtorphske Samling består af vådpræparater,<br />
knoglepræparater, obstetriske instrumenter,<br />
bøger, billeder, illustrationer, utensilier<br />
m.m., der har relation til obstetrikken og gynækologiens<br />
historie.<br />
Samlingens oprindelige formål var, at professorerne<br />
ved Fødselsstiftelsen for de lægestuderende<br />
kunne demonstrere, hvorledes f.eks.<br />
fostermisdannelser og snævre bækkener så<br />
ud, ligesom de studerende kunne bese de anvendte<br />
obstetriske instrumenter og havde adgang<br />
til ar benytte den nødvendige beskrivende<br />
litteratur.<br />
Samlingen er påbegyndt i slutningen af<br />
1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet af<br />
Professorerne Mathias Saxtorph (1740-1800) og<br />
hans søn Johan Sylvester Saxtorph (1772-1840)<br />
og er derefter videreudbygget og vedligeholdt i<br />
vekslende omfang af de efterfølgende professorer<br />
ved Fødselsstiftelse i København.<br />
De tidligste skriftlige bemærkninger om<br />
den Saxtorphske Samling findes i bogen »Den<br />
Kgl. Fødsels og Plejestiftelse 1800-1849«, som<br />
er udgivet af medicinhistorikeren Emmerik Ingerslev,<br />
der på side 316 skrev:<br />
Trods det at Saxtorph (Johan S.S.) ikke havde<br />
vist synderlig interesse for ved eget arbejde at berige<br />
litteraturen, havde han – økonomisk velstillet<br />
og ungkarl til nær op de 50 år – anskaffet en ikke<br />
ringe samling af obstetriske bøger og instrumenter,<br />
hvis erhvervelse for Stiftelsen Levy søgte at sikre,<br />
idet han noget efter Saxtorphs død foreslog direktionen<br />
at afkøbe enkefruen samlingen.<br />
Det blev bestemt, at Levy og Eschricht med<br />
dette formål skulle gennemgå og vurdere samlingen.<br />
Men i november 1840, samtidig med at<br />
fru Saxtorph flyttede fra stiftelsen, tilbød hun<br />
den som gave til Universitetet som Museum<br />
Saxtorphianum, når samme måtte blive opbevaret<br />
på passende sted, vedligeholdt og med<br />
tiden forøget. Hvis tilbudet modtoges, ønske-
des gavebrevet kongeligt konfirmeret, hvilket<br />
efter at gaven med tak var modtaget, skete under<br />
3. marts 1841. På indstilling af Levy bifaldt<br />
kancelliet, at der årligt af Stiftelsens midler<br />
måtte anvendes 100 Rigsdaler til samlingens<br />
vedligeholdelse.<br />
Gavebrevets ordlyd<br />
Undertegnede Ulrikke Eleonore Svane Saxtorph født<br />
Hansen, der efter allernaadigst meddelt Kongelig<br />
Bevilling af 24. April 1840 hensidder i uskiftet Boe<br />
efter min afdøde Mand Conferentsraad, Doctor, og<br />
Professor Medicinae og Overlæge ved Fødsels- og<br />
Plejestiftelsen heri Staden, Ridder af Dannebrogen<br />
Johan Sylvester Saxtorph, kjender og vitterliggjør,<br />
at da jeg ønsker, at det ikke ubetydelige, Fødselsvidenskaben<br />
vedkommende Antal Skrifter og Dissertationer,<br />
samt en deel til denne Videnskabs Fordrag<br />
hørende Instrumenter og Praæparater, hvilke min<br />
afdøde mand har efterladt sig, maae kunne blive<br />
anvendte til sikkert Gavn for Videnskaben, (saae<br />
har jeg herved) til den Kongelige Fødsels-og Plejestiftlse<br />
i Kjøbenhavn skjenket (og givet fra mig og<br />
Arvinger) fornævnte (af min Mand efterladte )<br />
Samling, der bestaaer af:<br />
a. henved 750 bind, derunder indbefattet 24 Folianter,<br />
og blandt disse enkelte kostbare Kobberværker.<br />
b. flere mindre brochurer og en betydelig Samling<br />
Dissertationer.<br />
c. 70 Nummere af forskellige Instrumenter.<br />
d. 78 forskellige Præparater, blandt hvilke var en<br />
hel qvindelig Figur i et særeget Skab.<br />
Alt på følgende Vilkaar:<br />
1. At denne Samling opbevares, vedligeholdes,<br />
og saaledes som den senere maatte blive forøget,<br />
forbliver ved den Kongelige Fødsels- og<br />
Pleje-stiftelse heri Staden, som en altid særskilt<br />
bestaaende Samling, under Benævnelse af<br />
Museum Saxtorphianum. Dersom nysmeldte<br />
Stiftelse i Tidernes Løb nogensinde skulde blive<br />
saaledes forandret, at Samlingen ikke hensigtsmæssigen<br />
kunne forblive ved den, bliver<br />
Samlingen at kunne bestaae under nysnævnte<br />
14<br />
Vilkaar at afgive til et offentligt Bibliotek, Museum<br />
eller anden saadan passende Indretning<br />
til gavn for dem, som studerer Fødselsvidenskaben.<br />
2. At der tilstaaes dem af Testatrix afdøde Mands<br />
Familie, som studere Fødselsvidenskaben ved<br />
Kjøbenhavns Universitet, fortrinlig Adgang til<br />
en saa uindskrænket Benyttelse af Samlingen,<br />
som Fødsels- og Plejestiftelsens Bestyrelse finder<br />
at kunne bestaae med Samlingens Øiemed.<br />
Dette mit Gavebrev, hvorpaa jeg udbeder mig hans<br />
Majestæt Kongens allerhøjeste Confirmation, har<br />
jeg forsynet med mit Navns Underskrivelse og hostrykte<br />
Segl, ligesom jeg ogsaa, har foranlediget, at<br />
min Lavværge Professor og Bankdiricteur P.Bang<br />
tillige underskriver til Vitterlighed.<br />
Kjøbenhavn, den 18de December 1840.<br />
U.E.S.Saxtorph, født Hansen<br />
Conferentsraadinde.<br />
Som Lavværge<br />
P. Bang<br />
Direkteur i Nationalbanken<br />
Samlingens placering på daværende tidspunkt<br />
fremgår af en tegning af Fødselsstiftelsens<br />
bygninger fra 1844.<br />
Samlingen forblev i værelset til højre for<br />
auditoriet, indtil den sammen med Fødselsstiftelsen<br />
blev overflyttet til Rigshospitalet i<br />
På tegningen ses museet placeret umiddelbart på højre side<br />
af auditoriet på 1.etage.
1910. Der synes ikke at forefindes skriftlige oplysninger<br />
om samlingens vedligeholdelse og<br />
supplering fra de mellemliggende år, men det<br />
fremgår af den foreliggende protokol fra 1950,<br />
at der er tilkommet et betydeligt antal præparater<br />
i perioden fra 1840 til 1950.<br />
På Rigshospitalet blev samlingen anbragt i<br />
nogle kvistværelser ved auditoriets top, og da<br />
pladsen var kneben, blev samlingen stuvet<br />
sammen i en række gamle skabe og reoler i en<br />
meget rodet og utilgængelig form.. Først da dr.<br />
med. Mogens Ingerslev (1913-92) blev ansat<br />
som 1. reservelæge og underaccoucheur på<br />
Fødselsstiftelsen 1946-53, vaktes interessen for<br />
samlingen på ny. På grundlag af det gamle katalog,<br />
(findes ikke mere), udarbejdede han i<br />
årenes løb et nyt, detailleret katalog, der var<br />
færdigt i 1950.<br />
Samlingen blev opdelt i bløddelspræparater<br />
i 21 skabe, knoglepræparater i 7 skabe og<br />
instrumenter i 4 skabe. Bøgerne blev opstillet i<br />
et særligt bibliotek.<br />
Da den nye Fødselsstiftelse skulle bygges<br />
som det nye Rigshospitals sydfløj, blev samlingen<br />
i 1971 flyttet til loftet på Rigshospitalets<br />
kirke, hvor den opholdt sig uden tilsyn og under<br />
dårlige forhold, indtil den i 1974 blev flyttet<br />
til det daværende Militærhospital på Tagensvej,<br />
hvor den fortsat var uden tilsyn, indtil den<br />
i 1978 blev flyttet til nye og velegnede lokaler<br />
på 3. sal i det nye fødekompleks på Juliane Mariesvej<br />
og her opstillet i 24 store glasmontrer<br />
til præparaterne og adskillige reoler til bøgerne.<br />
De mange års uhensigtsmæssige opbevaringsforhold<br />
havde medført betydelige beskadigelser<br />
på mange præparater, specielt var den<br />
væske, bløddelspræparaterne var opbevaret i<br />
mere eller mindre forsvundet og præparaterne<br />
ødelagt.<br />
Læge Ragna Fogelmann, der havde erfaring<br />
med bløddelspræparater og deres opbevaringsvæsker<br />
fra Anatomisk Institut, foretog<br />
den mulige rekonstruktion i samarbejde med<br />
Professor Dyre Trolle, hvorefter præparaterne<br />
blev genopstillet i de nye glasmontrer.<br />
15<br />
I 1985 blev samlingen flyttet til mindre lokaler<br />
i stueetagen af sydkomplekset på grund<br />
af pladsmangel til hospitalets kliniske funktioner,<br />
og allerede igen i slutningen af 1980erne<br />
ønskede hospitalet samlingen flyttet væk på<br />
grund af pladsmangel til de mange nye kliniske<br />
funktioner på hospitalet, som udvikledes<br />
på dette tidspunkt.<br />
Efter langvarige forhandlinger mellem<br />
Rigshospitalets Fødeafdelings professorer, Medicinsk-historisk<br />
Museums ledelse og Københavns<br />
Universitets rektor lykkedes det i 1992<br />
at blive enige om en overflytning af samlingen<br />
til Medicinsk-historisk Museum i Bredgade.<br />
Samlingen blev placeret i et stort velegnet<br />
rum, sponsoreret af cand.pharm. Povl M. Assens<br />
Fond.<br />
Samlingen bestod på dette tidspunkt af ca.<br />
650 bløddelspræparater, ca. 170 knoglepræparater,<br />
ca. 175 instrumenter og et betydeligt antal<br />
gamle bøger, fortrinsvis om kirurgi, obstetrik<br />
og gynækologi.<br />
Samlingens kuratorer og ansvarlige<br />
I 1750 åbnede den første Fødselsstiftelse i København,<br />
det såkaldte frie jordemoderhus med<br />
jordemoder Inger Pedersdottir som leder i 2<br />
huse, som var beliggende i Gothersgade. I 1759,<br />
efter at Inger Pedersdottir var død, flyttede fødeafsnittet<br />
til det Kgl. Frederiks Hospital i den<br />
sydlige pavillion ud mod Amaliegade, som blev<br />
udlånt fra hospitalet. Ingen af disse steder har<br />
der været noget museum. Enkedronning Juliane<br />
Marie købte kort efter ejendommen Amaliegade<br />
nr. 25, som i løbet af de følgende år<br />
blev indrettet til fødselsstiftelse, der åbnede<br />
31.03.1787. Tegningen over denne bygning<br />
(1840) viser for første gang en tegning af det<br />
lille museum ved siden af auditoriet.<br />
Christian Johan Berger (1724-89) var den<br />
første egentlige professor i fødselsvidenskab<br />
ved Fødselsstiftelsen og Københavns Universitet<br />
fra 1769, indtil han i 1772 blev fængslet på<br />
grund af sit samarbejde med Struensee og senere<br />
sendt til Universitetet i Kiel. Han har således<br />
ikke arbejdet på den nye Fødselsstiftelse,
16<br />
der først åbnede i 1787 og således formentlig<br />
ikke haft lejlighed til museumsarbejde.<br />
Hans Efterfølger Matthias Saxtorph (1740-<br />
1800) blev professor fra 1773 til sin død i 1800.<br />
Der foreligger ikke direkte oplysninger om Mathias<br />
Saxtorphs benyttelse af museet, som<br />
imidlertid på dette tidspunkt var indrettet i<br />
bygningen. Det er meget sandsynligt at museet<br />
allerede er taget i brug i hans funktionstid.<br />
(se det følgende under Johan Sylvester Saxtorph).<br />
Matthias Saxtorphs søn, Johan Sylvester<br />
Saxtorph (1772-1840) efterfulgte faderen efter<br />
dennes død i 1800 og fungerede som professor<br />
til sin død i 1840. I hans tid er museet indrettet,<br />
men der foreligger ikke nærmere oplysninger<br />
herom.<br />
Beskrivelsen af den Saxtorphske Samling fortsætter<br />
i de følgende numre af <strong>DSOG</strong>-bladet<br />
med portrætter at Mathias Saxtorph og Johan<br />
Sylvester Saxtorph m.m. Litteraturlisten bringes<br />
samlet efter sidste afsnit.
Novembermødet 2009<br />
18<br />
<strong>DSOG</strong>-INFORMATION<br />
Den 27.11.-28.11.2009<br />
på Herlev Hospital<br />
Arrangeret af <strong>DSOG</strong><br />
og Efteruddannelsesudvalget<br />
Igen velkommen til årets Novembermøde på<br />
Herlev Hospital. Mødets temaer i år er fremtidens<br />
gynækologi og comorbiditet i obstetrik og<br />
gynækologi<br />
Programmet følger.<br />
Samtidig, men uafhængigt, inviterer <strong>DSOG</strong><br />
til middag og fest i Domus Medica fredag aften,<br />
og efter middagen bydes der som vanligt<br />
på dans og musik.<br />
Program<br />
Fredag 27. november<br />
12.30-17.00 Program følger<br />
19.00 Middag og fest i Domus Medica<br />
(Kristianiagade 12, Østerbro).<br />
Lørdag 28. november<br />
09.00-14.00 Program følger<br />
Mødet er sponsoreret, og Nævnet for Selvjustits<br />
på Lægemiddelområdet er orienteret efter<br />
gældende regler.<br />
Der gøres opmærksom på, at såvel Herlev<br />
Hospital som Domus Medica er røgfri.<br />
CME<br />
Mødet er af <strong>DSOG</strong>’s efteruddannelsesudvalg<br />
godkendt til 7 CME point.<br />
Mødegebyr<br />
600,- kr. for deltagelse i mødet inklusiv kaffe,<br />
sandwich og brunch.<br />
500,- kr. pr. person for deltagelse i middag<br />
og fest på Domus Medica.<br />
1.000,- kr. for deltagelse i både mødet og<br />
middagen.<br />
Tilmelding<br />
Tilmeldings- og betalingsfrist er den fredag<br />
den 13. november .<br />
Tilmelding til mødet kan ske via e-mail til<br />
Pia Tutein Brenøe , piatutein@hotmail.com<br />
med kopi til kasserer Charlotte Brix Andersson,<br />
charlottea@dadlnet.dk . Såfremt man også<br />
ønsker at tilmelde sig festen, evt. med ledsager,<br />
skal det meddeles til Heidi Sharif , Heidi_<br />
Sharif@Yahoo.dk . Man bedes specifikt oplyse,<br />
om man tilmelder sig mødet, festen (med/<br />
uden ledsager) eller begge dele. Endvidere anføres<br />
navn, titel, arbejdsadresse og navn på<br />
evt. ledsager ved festen.<br />
Samtidig overføres relevant beløb til<br />
<strong>DSOG</strong>’s konto i Nordea Struer: 9617-<br />
6877674213. Husk også at anføre navn ved<br />
overførslen. Tilmelding er først gældende, når<br />
beløbet er indsat. Man gør opmærksom på, at<br />
deltagerantallet i Domus Medica er begrænset.<br />
Seniore medlemmer af <strong>DSOG</strong> kan deltage<br />
gratis i mødet, men opfordres til at tilmelde sig<br />
efter samme regler, med tydelig angivelse af<br />
»seniort medlem«, af hensyn til navneskilte,<br />
forplejning etc.<br />
<strong>DSOG</strong>’s FIGO fond<br />
Medlemmer af Dansk Selskab for Obstetrik og<br />
Gynækologi er berettiget til at søge – eller indstille<br />
til – støtte fra fondens midler til følgende<br />
formål:<br />
1. Udlandsophold / studieophold<br />
2. Kurser (ikke kongresser), specielt udenfor<br />
Danmark<br />
3. U-landsrelaterede projekter / arrangementer<br />
4. Efteruddannelse, specielt udenfor Danmark<br />
5. Kursusarrangementer, specielt til dækning<br />
af udgifter til udenlandske lærerkræfter<br />
som inviteres til Danmark
19<br />
Der kan ikke søges retrospektivt; ansøgninger<br />
skal derfor indsendes forud for det ophold/<br />
kursus/arrangement hvortil der søges støtte.<br />
Ansøgninger kan indsendes løbende året<br />
rundt, men behandles kun på de to årlige møder,<br />
der afholdes sædvanligvis marts og september<br />
måned.<br />
Ansøgninger som er modtaget senest d. 12.<br />
oktober 2009 vil blive behandlet ved det næste<br />
møde i fondsbestyrelsen, som finder sted d. 23.<br />
oktober. Ansøgere vil modtage svar ca. en uge<br />
efter mødet.<br />
Der anvendes særligt ansøgningsskema,<br />
som kan downloades på www.dsog.dk/figofond.shtml<br />
Ansøgningen skal kort beskrive og begrunde<br />
formålet for ønsket om støtte fra fonden.<br />
Der skal altid vedlægges budget og oplysninger<br />
om evt. opnået støtte fra andre<br />
instanser. Vedrørende støtte til studieophold<br />
vedlægges plan for opholdet samt tilsagn fra<br />
den udenlandske værtsafdeling. Vedrørende<br />
støtte til kurser og kursusarrangementer<br />
vedlægges program for kurset.<br />
Curriculum vitae (max. 3 sider) skal altid<br />
vedlægges hvor der er tale om en personlig ansøgning.<br />
Ansøgning indsendes i 10 eksemplarer til<br />
formanden for fonden:<br />
Overlæge, ph.d. Søren Brostrøm,<br />
Gynækologisk-obstetrisk afd. G,<br />
Glostrup Hospital,<br />
Ndr. Ringvej 29-67,<br />
2600 Glostrup.<br />
Evt. forespørgsler er velkomne pr. e-mail<br />
soren@brostrom.dk eller tlf. 42454245
20<br />
37TH NORDIC CONGRESS OF<br />
OBSTETRICS AND GYNECOLOGY<br />
© Axel Bolvig<br />
15-18 JUNE 2010 · COPENHAGEN, DENMARK<br />
IMPORTANT DATES ORGANISING COMMITTEE<br />
W W W . N F O G 2 0 1 0 . D K
UPIGO Luxembourg<br />
11.-14. Juni 2009<br />
UPIGO er de praktiserende gynækologers forum<br />
til behandling af sager for praksis. Det er<br />
faglige såvel som administrative og økonomiske<br />
problemer. Der er store forskelle fra land<br />
til land. Hovedemnet ved mødet var hjælp til<br />
de praktiserende gynækologer i Mali og hvorledes<br />
vi kunne hjælpe fra UPIGO’s side omkring<br />
det specifikke emne at reducere mødredødeligheden<br />
ved fødsler ved at reducere<br />
blødning efter fødslen. En komplikation, der<br />
sammen med infektion står for de fleste dødsfald.<br />
Der er 12 millioner inbyggere i Mali, de har<br />
en nationalt sprog, som ikke skrives. Dertil tales<br />
og skrives fransk. Halvdelen af Mali’s børn<br />
kommer i skole. Mange især i det nordlige Mali<br />
op mod Sahara kommer ikke; her lever man<br />
som nomader. Indbyggere har fødselsår med<br />
ikke fødselsdag.<br />
Både drenge og piger omskæres kort efter<br />
fødslen. Hos pigerne fjernes det yderste af klitoris.<br />
Det giver en del blødninger og infektioner<br />
og bidrager til børnedødeligheden, som er<br />
10%. Ægteskab indgås fra 9-16 års alder,<br />
selvom en nylig lov siger 18 år som laveste alder.<br />
Samlejer starter så snart, der har været<br />
menarche. Der er således mange meget unge,<br />
som skal føde og det bidrager til mødredødeligheden,<br />
sammmen med blødning og infektion.<br />
Dødeligheden er 1000/100.000 fødsler, eller<br />
sagt kortere 1/100 fødsler. Hver kvinde får<br />
ca. 7 børn og livstidsrisikoen for at dø i forbindelse<br />
med fødsel er 10%.<br />
Omskæring, tidlig giftemål og manglende<br />
prævention er kulturelt men også religiøst bestemt.<br />
En fjernsynsudsendelse med information<br />
om prævention blev for nylig stoppet midt<br />
i udsendelsen af religiøse ledere. Alle er stort<br />
set muslimer.<br />
Det blev besluttet at sende flere hold gynækologer<br />
afsted på 14 dages turneer mellem<br />
landsbyerne med oplæring og information om<br />
21<br />
behandling af puerperal blødning. Samtidig<br />
skulle der sendes utensilier, herunder syntocinon.<br />
Der er meget få gynækologer i landet og<br />
også for få jordmødre, så det er »matronerne« i<br />
landsbyerne, som skal oplæres.<br />
I sessionen om kvalitetssikring i praksis<br />
fremlagde vi de danske kvalitetssikring rapporter<br />
og projekter samt en gennemgang af de<br />
eksisterende databaser. EU-direktivet om fertilitetsklinik<br />
certificeringen kendte de ikke og<br />
det var ikke implementeret i fx Frankrig og<br />
Tyskland.<br />
De franske gynækologer planlægger at<br />
strejke fra juli med hensyn til deltagelse i<br />
fødsler på grund af konflikt med jordmødrene.<br />
Vi fik lejlighed til at besøge værts-gynækologens<br />
klinik. Her arbejder 8 gynækologer på<br />
privatbasis. En her fri og de 7 er på vagt døgnet<br />
rundt. De varetager deres egne patienter, udfører<br />
svangrekontrol med scanning, dertil fødslerne<br />
og sectioerne. Desuden al gynækologi og<br />
brystkirurgi, herunder biopsier. Afdelingen har<br />
2.200 fødsler om året. Og 70 senge. Det er den<br />
største i Luxembourg. Der er en mere, som har<br />
lidt færre fødsler. Indbyggertallet i hele landet<br />
er på 550.000.<br />
Sygehuset var relativ nyt og meget flot. Det<br />
var vældig godt udstyret og sengestuerne ligeledes<br />
meget velindrettede. Alt var utrolig rent<br />
for en dansker, der er vant til nullermænd på<br />
hospitalet. Sengeheste og –hjul var blankpolerede<br />
og toiletter og baderum næsten sterile at<br />
se på. Ultralydapparaterne var selvfølgelig<br />
også så rene, at de så nye og ubrugte ud!<br />
Suzan Lenz og Hans-Henrik Wagner
NFOG NEWS<br />
Dear Danish collegues, hopefully you have enjoyed<br />
a relaxing summer holiday, and are<br />
ready for the challenges of the Fall. I would<br />
like to inform you about some coming NFOG<br />
activities:<br />
The NFOG Educational course 2009 on Vulvar<br />
Disease will be arranged in Copenhagen on<br />
Wed-Thu Nov 18-19 2009. On Wednesday the<br />
program includes different topics on non-<br />
malignant vulvar diseases, and Thursday will<br />
be dedicated for vulvodynia. The NFOG Educational<br />
Committee chaired by Anders Atke has<br />
planned an excellent program for the meeting.<br />
Also Christina Damsted Petersen, who has<br />
recently finished her academic thesis on<br />
vulvodynia has actively participated in the<br />
planning the course. For details please see<br />
www.nfog.org.<br />
NFOG Board, Turku, April 2009.<br />
22<br />
The dead line for the NFOG Visitor Program is Nov<br />
1 2009. The program was started in 2004, and<br />
since then over 20 NFOG members have visited<br />
another clinic in a Nordic country for 1-2<br />
weeks. Now the program is open for both clinical<br />
and scientific visits. The national members<br />
of the NFOG board as well as the Scientific and<br />
Educational committee will be happy to help<br />
you in finding or getting in contact with a clinic<br />
having special expertise in your field.<br />
Further information can be found at the NFOG<br />
homepage, and you may ask for more information<br />
also from the Danish colleges who have<br />
participated the program: Niels Kryger-Baggesen<br />
(2004), Birthe Andersen, Hanna Mohapeloa, Pia<br />
De Nully (2005), Finn Stener Jörgensen, Ulla<br />
Knudsen (2006), Ole Sandström (2007), Christina<br />
Kruse (2009).<br />
Currently the NFOG board is working to establish<br />
a NFOG Fund, which will give more opportunities<br />
to support educational and scientific
activities of NFOG members. The proposal for<br />
the bylaws will be presented at the next Assembly<br />
of Delegates in association with the<br />
NFOG 2010 Congress in Copenhagen June 16-<br />
18 2010. The expertise of Thea Lousen and<br />
Anette Tonnes Pedersen will be used when<br />
writing the proposal.<br />
The planning of the NFOG 2010 Congress<br />
started soon after the NFOG 2008 meeting by a<br />
group of experts chaired by Peter Hornnes and<br />
we can look forward to another successful<br />
NFOG congress next summer. From each Nordic<br />
country one academic thesis published in<br />
June 2008- June 2010, and announced to the<br />
NFOG Thesis Registry will be chosen to a special<br />
Thesis Session. Please see the instructions at<br />
www.nfog.org or contact the NFOG webmaster<br />
Peter Secher. The NFOG homepage was started<br />
by Soren Brostrom, and has been nicely developed<br />
further by Peter Secher.<br />
Take few minutes, and look what is available<br />
there.<br />
On the behalf of the NFOG board I wish you<br />
warm, sunny days before the Fall, and hope to<br />
see you at the NFOG educational course in November.<br />
Seija Grénman<br />
Chairman, NFOG<br />
Department of Obstetrics and Gynecology<br />
Turku University Hospital<br />
Turku, Finland<br />
23<br />
NOSS – Nordic Obstetric<br />
Surveillance Study<br />
Studiet støttes af NFOG og formålet er, i samarbejde<br />
med de øvrige nordiske lande, at beskrive<br />
og analysere sjældne, alvorlige fødselskomplikationer.<br />
I en tid hvor sectiofrekvensen stiger i de<br />
nordiske lande, ønsker vi bl.a. at belyse sammenhængen<br />
mellem kejsersnit og de sjældne<br />
og alvorlige komplikationer i efterfølgende<br />
graviditeter i form af:<br />
– Uterus ruptur<br />
– Post partum hysterektomi<br />
– Placenta accreta/percreta.<br />
Et samlet nordisk studie kan øge antallet af cases<br />
og dermed styrke analysen.<br />
Dataindsamlingen foregår ved udfyldning<br />
af spørgeskemaer og udfyldes på de enkelte<br />
fødesteder af en obstetriker eller en jordemoder.<br />
Ved indsamling af cases direkte fra fødestederne,<br />
får vi et unikt materiale, der ikke kan<br />
fremstilles ud fra Fødselsregistret, da koderne<br />
for de pågældende komplikationer ofte er<br />
mangelfulde, og da vi efterspørger mere detaljerede<br />
oplysninger end Sundhedsstyrelsens<br />
koder giver mulighed for.<br />
Se mere på www.noss.nu
Gynækologiske Guidelines<br />
2009<br />
Hindsgavl 2009, 11.-12. september 2009<br />
Årets guideline møde holdes som vanligt på<br />
Hindsgavl slot, den 11. og 12. september med<br />
start fredag kl. 9.00 og afslutning lørdag kl.<br />
14.00.<br />
Tilmelding: Foregår ved mail til Solveig Brixen<br />
Larsen (brixen@dadlnet.dk). Husk at angive:<br />
Navn samt om og evt. med hvem man vil dele<br />
værelse. Samtidig indbetales relevant beløb til<br />
<strong>DSOG</strong>’s konto i Lægernes Pensionsbank. Reg nr<br />
6771. Konto nr. 6225663. Tilmelding er først<br />
gyldig, når beløbet figurerer på <strong>DSOG</strong>’s konto.<br />
De, der vil dele værelse, har størst chance for<br />
at få plads på Hindsgavl.<br />
Priser: Deltagelse i mødet med overnatning:<br />
2200 kr.<br />
25<br />
MØDER OG KURSER<br />
1.200 kr.<br />
Foreløbigt program<br />
Fredag den 11. september<br />
09.00-09.30 Ankomst og kaffe<br />
09.30-09.35 Velkomst og introduktion<br />
09.35-10.30 Ekstrauterin graviditet (Lars<br />
Kragh Møller)<br />
10.30-11.00 TIGRAB- Tidlig graviditet og<br />
abort. (Øyvind Lidegaard)<br />
11.00-11.30 Kaffe<br />
11.30-12.00 Medicinsk behandling af incontinens<br />
(Søren Brostrøm)<br />
12.00-12.30 Urinkontinens i almen praksis<br />
- udredning og behandling. Præsentation<br />
af en klinisk vejledning.<br />
(Gunnar Lose)<br />
12.30-13.30 Frokost<br />
13.30-14.00 Vulvodynia (Susanne Christau)<br />
14.00-14.30 Antikonception (Lars Franch<br />
Andersen)<br />
14.30-15.00 Kaffe<br />
15.00-16.00 Work-shops<br />
1. Gynækologiske infektioner<br />
(Rikke Helmig)<br />
2. Postmenopausal blødning og<br />
hyperplasi<br />
16.00-17.00 Debatindlæg. Reynir Tomas<br />
Geirsson. Editor in chief, ACTA<br />
Obstetricia et Gynecologica. »Fra<br />
Hindsgavl guidelines til videnskabelig<br />
publikation – er der en<br />
vej«?<br />
Fælles løb, svømning og rundbold.<br />
19.00 Festmiddag med festtaler, musik<br />
og dans.<br />
Lørdag den 12. september<br />
09.00-09.15 Orientering ved styregruppen<br />
09.15-09.45 Endometriose – diagnostik og<br />
udredning<br />
09.45-10.15 Endometriose – peritoneal (behandlingsvalg<br />
og metode)<br />
10.15-10.45 Kaffe<br />
10.45-11.15 Gestagen spiral (Peter Helm)<br />
11.15-12.15 Operativ hysteroskopi (Søren<br />
Stampe)<br />
12.15-13.15 HPV vaccination af kvinder fra<br />
16-45 år? (Ole Mogensen)<br />
13.15-13.45 Nye arbejdsgrupper og forslag<br />
til mødet 2010.<br />
13.45-14.15 Sandwich
Forskningskonference<br />
Seksuelt Overførte Infektioner på Tværs<br />
Formål<br />
At fremlægge og diskutere nyeste forskningsresultater<br />
og igangværende projekter i relation<br />
til behandling og forebyggelse af seksuelt overførte<br />
infektioner (SOI), herunder Hiv.<br />
Tid<br />
Mandag d. 28. september kl 11.30 til tirsdag d.<br />
29. september kl. 14.00<br />
Sted<br />
Fuglsø Centeret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel<br />
(www.mols.nu ).<br />
Arangør<br />
CESOIRS, Infektionsmedicinsk afdeling Q, ved<br />
Århus Universitetshospital Skejby og Forskningsenheden<br />
for Almen Praksis, Århus<br />
Målgruppe<br />
Forskere og udøvende sundhedsprofessionelle<br />
med interesse i forskningsaspekter omkring<br />
SOI og Hiv.<br />
Program<br />
Vil være tilgængeligt på www.dsinfm.dk (fra 1<br />
juni 2009).<br />
Deltagergebyr<br />
1800 kr. Prisen inkluderer overnatning og<br />
forplejning(frokost x 2, middag og morgen buffet,<br />
samt kaffe).<br />
Tilmelding<br />
Senest d. 15. august til sekretær Annette<br />
26<br />
Strandbo (8949 8493; annette.strandbo@ki.au.<br />
dk ) ved Infektionsmedicinsk Forskningsafsnit<br />
på Aarhus Universitetshospital Skejby.<br />
Sponsorer<br />
Tilføjes senest per 1 juni<br />
Program<br />
Mandag:<br />
11.30-12.00 Velkomst og indkvartering<br />
12.00-12.45 Frokost<br />
12.50-13.00 Velkomst<br />
Bakterielle SOI<br />
Chairperson: Prof., adm overlæge,<br />
dr.med, ph.d, Lars Østergaard,<br />
Infektionsmedicinsk<br />
afdeling, Aarhus Universitetshospital<br />
Skejby<br />
13.00-13.15 Chlamydia og gonoré laboratorieovervågning<br />
Overlæge, Steen Hoffmann,<br />
ABMP, Statens Serum Institut<br />
13.15-13.30 Chlamydia typning og smitteveje<br />
Overlæge, dr. med Jens K. Møller,<br />
Klinisk Mikrobiologisk afdeling,<br />
Aarhus Universitetshospital<br />
Skejby<br />
13.30-13.45 Ektopiske graviditeter og klamydia<br />
i Danmark, Sverige,<br />
Schweitz, Tyskland og Australien:<br />
Et internationalt sammenligningsstudie<br />
Seniorforsker, speciallæge, ph.d,<br />
Berit Andersen, Forskningsenheden<br />
for Almen Praksis, Århus<br />
13.45-14.00 Senfølger efter ubehandlede Chlamydia<br />
trachomatis infektioner<br />
Seniorforsker, Christian Munk,<br />
Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet<br />
/ Afd. for Virus, Hormoner<br />
og Kræft, Kræftens Bekæmpelse<br />
14.00-14.15 Langtidseffekten af at teste<br />
asymptomatiske for Chlamydia<br />
trachomatis<br />
Seniorforsker, speciallæge, ph.d,
Berit Andersen, Forskningsenheden<br />
for Almen Praksis, Århus<br />
14.15-14.30 Diskussion<br />
14.30-15.00 Pause<br />
15.00-15.20 Mycoplasma genitalium – status<br />
og igangværende forskningsprojekter<br />
Overlæge, ph.d, dr.med, Jørgen<br />
Skov Jensen, ABMP, Statens Serum<br />
Institut<br />
15.20-15.35 Urethritis af ukendt årsag – et<br />
studie med molekylærbiologiske<br />
metoder<br />
Ph.d-studerende, læge Maria<br />
Frølund, ABMP, Statens Serum<br />
Institut.<br />
15.35-15.50 Vaginal økologi – ændringer i<br />
bakterie sammensætning og betydningen<br />
af dette<br />
Ph.d-studerende, læge Raluca<br />
Datcu, ABMP, Statens Serum Institut<br />
15.50-16.10 Diskussion<br />
16.10-16.30 Pause<br />
Human papilloma virus<br />
Chairperson: Berit Andersen<br />
16.30-17.30 Titel annonceres senere<br />
Prof., dr. sci, Bodil Norrild, Institut<br />
for Cellulær og Molekylær<br />
Medicin, Københavns Universitet<br />
Titel annonceres senere<br />
Driftleder, ph.d, Jesper Bonde,<br />
Virologisk afdeling, Statens Serum<br />
Institut<br />
Titel annonceres senere<br />
Professor, overlæge, dr. med, Susanne<br />
Krüger Kjær, Gynækologisk<br />
Klinik, Rigshospitalet / Afd.<br />
for Virus, Hormoner og Kræft,<br />
Kræftens Bekæmpelse<br />
17.30-18.00 Diskussion<br />
19.30 Middag<br />
27<br />
Tirsdag<br />
7.00-8.30 Morgenmad<br />
Hiv og SOI på tværs<br />
Chairperson: 1. reservelæge,<br />
ph.d, Peter Leutscher, Infektionsmedicinsk<br />
afdeling, Aarhus<br />
Universitetshospital Skejby<br />
8.30-8.50 Hiv og SOI i Danmark<br />
Prof., overlæge, dr.med, Jan<br />
Gerstoft, Epidemi-afdelingen,<br />
HS:/Rigshospitalet<br />
8.50-9.10 Hiv og SOI in Grønland<br />
Afdelingslæge, ph.d, Anders<br />
Koch, Afdeling for Epidemiologisk<br />
Forskning, Statens Serum<br />
Institut<br />
9.10-9.30 Syfilis og LGV – status og forskningsmæssige<br />
udfordringer<br />
Overlæge, Lars Halkier, Dermato-venerologisk<br />
afdeling,<br />
Marselisborg Hospital<br />
9.30-9.45 Hiv late presenters – patient<br />
profil og kliniske manifestationer<br />
Hiv rådgiver, Tinne Laursen<br />
og 1. reservelæge, ph.d Peter<br />
Leutscher, Infektionsmedicinsk<br />
afdeling, Aarhus Universitetshospital<br />
Skejby,<br />
9.45-10.00 Diskussion<br />
10.00-10.30 Pause<br />
Prevention (in english)<br />
Chairperson: Hiv counselor,<br />
Tinne Laursen<br />
10.30-10.15 A condom-free Hiv life?<br />
Overlæge, dr.med, Infektionsmedicinsk<br />
afdeling, Aarhus Universitetshospital<br />
Skejby, Carsten<br />
Schade Larsen<br />
11.15-11.30 Title to be announced later (The<br />
Viborg condom study)<br />
1. reservelæge Jakob Lauesgaard<br />
Nielsen, Urologisk afdeling, Regionshospitalet<br />
Randers<br />
11.30-12.30 Prevention STI’s – what works<br />
and what doesn’t work
Prof. John De Witt, University of<br />
Utrecht<br />
12.30-12.45 Discussion<br />
12.45-13.00 Close of the conference<br />
13.00 Frokost – Afsked<br />
Good Urodynamic Practice<br />
– an ICS-certified course in urodynamic<br />
evaluation of female patients<br />
Copenhagen, 29-30 October 2009<br />
Since 2002 our department of obstetrics and<br />
gynecology, at Glostrup University Hospital,<br />
Copenhagen, has conducted popular courses<br />
in urodynamics 1-2 times per year. We are the<br />
only centre in Scandinavia to be certified by<br />
the International Continence Society (ICS) to<br />
hold such courses. This course will be held in<br />
English. This course is targeted at urologists,<br />
gynecologists, nurses, continence therapists<br />
and other professionals who use urodynamic<br />
evaluations in their daily practice, and multiprofessional<br />
interaction is encouraged.<br />
The program is consistent with the ICS recommended<br />
curriculum. Certificates will be issued<br />
to participants. Hands-on training in our<br />
urodynamic lab is available on request. Prominent<br />
speakers from the Nordic countries have<br />
been invited.<br />
The course will be interactive, with workshops<br />
and case demonstrations, including discussions<br />
of participants’ own cases.<br />
Organizing committee<br />
Prof. Gunnar Lose, DMSc<br />
Dr. Lone Mouritsen, PhD<br />
Dr. Søren Brostrøm, PhD<br />
Dr. Niels Klarskov<br />
Ms. Berit Larsen, RN<br />
Registration fee incl. lunches and breaks is<br />
DKK 2000 = 270 EUR. The course will be held in<br />
28<br />
Central Copenhagen, with very easy access by<br />
air or rail. Hotels in all price categories are within<br />
walking distance.<br />
If you are interested in participating,<br />
please e-mail: soren@brostrom.dk to receive<br />
you registration package. Please register no later<br />
than 1 September<br />
Tentative programme<br />
Thursday 29 October 2009 (9h30 – 17h30)<br />
Anatomy, normal micturition physiology<br />
CNS control of the lower urinary tract<br />
ICS-terminology<br />
ICI-classification of urodynamic evaluation<br />
non-invasive vs. invasive<br />
Non-invasive urodynamic evaluation<br />
– oiding diary<br />
– Uroflow<br />
– Residual urine<br />
Introduction to invasive urodynamic<br />
evaluation<br />
– Cystometry and pressure/flow voiding<br />
study<br />
– Normal values<br />
Standard cases<br />
– Normal urodynamic examination<br />
– Stress urinary incontinence<br />
– Urge urinary incontinence<br />
– Mixed urinary incontinence<br />
Pressure/flow studies<br />
– Controversies<br />
– How to distinguish obstruction and hypoactive<br />
detrusor<br />
Standard cases<br />
– Infravesical obstruction<br />
– Hypoactive detrusor<br />
Urodynamic nursing<br />
– Practical set-up of the urodynamic lab
– Slide-show: urodynamics step-by-step<br />
– Protecting patient integrity<br />
Workshop<br />
– Equipment demonstration<br />
– Catheters & transducers<br />
– Balancing & calibration<br />
– Safety<br />
Workshop<br />
– Errors & artefacts<br />
Plenary discussion: Participant’s cases<br />
Friday 30 October 2008 (8h30 – 13h00)<br />
Evaluating urethral function<br />
– Definitions<br />
– Methods<br />
– »Low pressure urethra« discussed<br />
– Novel techniques<br />
Imaging the lower urinary tract<br />
Neurogenic lower urinary tract dysfunction<br />
– Symptoms & findings<br />
– EMG, ice-water test, carbachol test<br />
Ambulatory urodynamics<br />
Standard cases<br />
– Neurogenic bladder<br />
– Detrusor-sphincter dyssynergy<br />
– ISD<br />
– Low compliance<br />
»Pro et contra« – The clinical applicability of<br />
urodynamic tests<br />
29<br />
NFOG<br />
Specialist Course 2009<br />
on Vulvar Diseases<br />
November 18th – 19th, 2009<br />
Park Inn Copenhagen Airport Hotel,<br />
Engvej 171, Copenhagen, Denmark<br />
Final Announcement<br />
The Educational Committee of NFOG hereby<br />
invites you to the NFOG Specialist Course on<br />
Vulvar Diseases. Please see the final programme<br />
below. The course is the first NFOG<br />
Specialist Course, planned to run each year<br />
with different topics, and aimed at OBGYN<br />
specialists. However, trainees are more than<br />
welcome to participate as well.<br />
See below information on the final programme,<br />
as well as registration, fees, accommodation<br />
etc. The Course is open for registration<br />
to NFOG members now, but will also be<br />
available for non-NFOG members from September<br />
1st.<br />
Final programme<br />
Wednesday November 18th 2009<br />
Vulvar diseases section<br />
10.30-10.55 Registration<br />
10.55-11.00 Introduction. NFOG educational<br />
committee<br />
11.00-11.30 The normal vulva<br />
Micheline Moyal – Barracco,<br />
M.D. (F)<br />
11.30-11.50 Lichen Sclerosus<br />
Sallie Neill, M.D. (UK)<br />
11.50-12.10 Lichen Planus<br />
Micheline Moyal – Barraccoco,<br />
M.D. (F)<br />
12.10-13.00 Other dermatoses, topical treatment<br />
Sallie Neill, M.D. (UK)<br />
13.00-13.10 Questions<br />
13.10-14.10 Lunch break
14.10-14.40 Vulvar ulcers<br />
Karin Edgardh, M.D., Dr. Med. (S)<br />
14.40-15.00 Pigmented lesions of the vulva<br />
Shireen Velangi, M.D., (UK)<br />
15.00-15.15 Histological diagnostics of<br />
vulvar diseases<br />
Kirsten Kock, MD (DK)<br />
15.15-15.35 RVVC<br />
Sophia Ehrstöm, M.D., Ph.D. (S)<br />
15.35-16.05 Coffee break<br />
16.05-16.25 DIV<br />
Susanne Christau, M.D. (DK)<br />
16.25-17.15 VIN, VAIN and Paget’s disease,<br />
clinical features, treatment<br />
Marc van Beurden, M.D., Ph.D.<br />
(NL)<br />
17.15-18.00 Hidradenitis suppurativa<br />
Gregor Jemec, M.D., Dr. med (DK)<br />
18.00-18.30 Questions to the panel<br />
Course Dinner<br />
Thursday November 19th 2009<br />
Vulvodynia section – current perspectives on<br />
etiology and treatment<br />
09.00-09.40 Medical and physical predictors<br />
of vulvdynia<br />
Nina Bohm – Starke, M.D., Ph.D.<br />
(S)<br />
09.40-10.10 Psychosexual predictors of<br />
vulvodynia<br />
Christina Damsted Petersen, MD<br />
(DK)<br />
10.10-10.40 Surgical treatment of vulvodynia<br />
Jorma Paavonen, Professor, M.D.<br />
(FIN)<br />
10.40-11.10 Coffee break<br />
11.10-11.40 Physical therapy of vulvodynia<br />
Birthe Bonde, Physiotherapist<br />
(DK)<br />
11.40-12.10 Psychosexual treatment of<br />
vulvodynia<br />
Christina Damsted Petersen,<br />
M.D. DK)<br />
30<br />
12.10-12.30 Swedish experiences with multi<br />
disciplinary treatment of vulvodynia<br />
Nina Bohm – Starke, M.D., Ph.D.<br />
(S)<br />
12.30-13.00 Questions to the panel<br />
13.00 Closing remarks. NFOG Educational<br />
Committee<br />
The number of course participants will be limited<br />
due to course facilities. The course will<br />
be sponsored according to regulations by The<br />
Danish Legal Board of Self-Regulation concerning<br />
Pharmaceuticals.<br />
Registration and Accomodation<br />
Course Fees (includes the educational<br />
course with refreshments, lunch and course<br />
dinner):<br />
NFOG member, early registration until September<br />
1st: DKK 1650,-<br />
NFOG member, late registration from September<br />
1st: DKK 2200,.<br />
Non-NFOG-member, registration only available<br />
from September 1st): DKK 2800,-<br />
Hotels<br />
Park Inn Copenhagen Airport Hotel (venue<br />
hotel):<br />
Single Standard DKK 1215,-<br />
Double Standard DKK 1515,-<br />
Hotel Neptun (travel time to venue place 10-15<br />
minutes):<br />
Single Standard DKK 895,-<br />
Double Standard DKK 995,-<br />
Cab Inn Scandinavia (travel time to venue<br />
place 10-15 minutes):<br />
Single Standard DKK 605,-<br />
Double Standard DKK 665,-<br />
Registration and Accomodation<br />
Procedure:<br />
Registration for the course as well as hotel re-
servation is available via International Conference<br />
Services using this link:<br />
https://www.ics-online.com/EI/getdemo.<br />
ei?id=414&s=_2X80XMI2U<br />
In case of technical problems with the<br />
registration, please contact the agency<br />
(www.ICS.dk) for questions.<br />
For later hotel reservations AFTER having<br />
registered for the course, please use this link:<br />
https://www.ics-online.com/EI/getdemo.<br />
ei?id=414&s=_2X80YJCC1<br />
31<br />
Dansk Urogynækologisk<br />
Selskab (DUGS)<br />
– 5. Videnskabelige Møde<br />
Nordisk Urogynekologisk<br />
Arbetsgrupp (NUGA)<br />
– 26th Annual Meeting<br />
Afholdes som fællesmøde i København<br />
22.-23. januar 2010<br />
Se nedenstående opslag.<br />
Bemærk at deadline for indsendelse af abstracts<br />
og for registrering med nedsat gebyr er<br />
den 20. november 2009<br />
www.dugs.dk<br />
www.nuga-info.org<br />
Dansk Urogynækologisk Selskab (DUGS) – 5. Videnskabelige Møde<br />
Nordisk Urogynekologisk Arbetsgrupp (NUGA) – 26th Annual Meeting<br />
22 – 23 January 2010<br />
Hotel Scandic, Copenhagen<br />
Mark your calendar!<br />
- Invited key-note lectures<br />
- Multi-disciplinary interactive sessions<br />
- Free communications<br />
- Nordic theses<br />
- Hands-on workshops<br />
DUGS-mødet afholdes på dansk. The NUGA-meeting will be held in Scandinavian and English.<br />
Programme and registration details will be available at www.nuga-info.org and www.dugs.dk<br />
Deadline for submission of abstracts and for low-fee registrations is 20 November 2009.<br />
A NUGA-sponsored Research Grant of a sum up to € 15.000 will be awarded at the meetinmg.<br />
Please check www.nuga-info.org for information and deadlines.
Nyt fra DFKO<br />
Praksisovertagelser<br />
Speciallæge Svend Lindenberg<br />
har pr 1. juli 2009 overtaget<br />
Wiggo Fischer-Rasmussens<br />
praksis i København.<br />
Speciallæge Jacob Philipsen har pr 1. juni<br />
2009 overtaget Vibeke M Nielsens praksis i<br />
Bagsværd.<br />
E-mail konsultation<br />
Bestyrelsen har svaret FAPS på hvad vi kan tilbyde<br />
på dette område.<br />
Nedenstående forslag er fremsendt, men<br />
det er den enkelte speciallæge, der beslutter<br />
hvad den pågældende kan tilbyde.<br />
Svar på prøver<br />
Patologisvar, laboratoriesvar, de faktiske værdier,<br />
kort fortolkning, råd om konsekvensen af<br />
svarene og oplysninger om at et forløb er afsluttet.<br />
Tidsbestillinger<br />
På det område vil organisationen ikke binde de<br />
enkelte medlemmer, idet nogen allerede har<br />
elektronisk tidsbestilling, mens andre synes,<br />
det er for usikkert og medfører flere udeblivelser.<br />
Det må være op til den enkelte.<br />
Indenfor enkelte lange forløb f. eks fertilitetsbehandling,<br />
kan meddelelser om planlægning<br />
af denne behandling og kontrollen af forløbet<br />
nævnes som en mulighed.<br />
Påmindelser om konsultationer kan sendes<br />
via e-mail.<br />
Meddelelser om konsekvenserne af udeblivelse<br />
fra kontrol kan sendes til pt på denne<br />
måde<br />
Konsultationer<br />
Der kan være tale om uddybende enkle<br />
spørgsmål og svar (Kan evt kunne besvares<br />
med ja eller nej<br />
Der skal, som det er nævnt i protokollatet,<br />
33<br />
DFKO<br />
sættes en begrænsning på omfanget af forespørgslen.<br />
(Max antal ord)<br />
Der skal være en standardformular der<br />
kan forklare at en patient er afsluttet og reglerne<br />
for speciallægehenvisninger for gruppe 1<br />
patienter. Lægen kan svare hvis vedkommende<br />
ønsker det men kan ikke kræve honorar<br />
for dette svar.<br />
Kontrol af kommunikationen<br />
Der bør vedhæftes krav om kvittering for, om<br />
meddelelsen er modtaget og evt læst.<br />
SMS kommunikation har været nævnt,<br />
men disse er ikke krypterede, og der er erfaring<br />
for, at de enkelte personer meget ofte skifter<br />
telefonnummer og skønnes derfor ikke lige<br />
så egnede til afgivelse af personfølsomme og<br />
vigtige meddelelser.<br />
Derimod er der god erfaring med påmindelser<br />
om konsultationstider via SMS.<br />
Vi har diskuteret, hvordan man sikrede sig<br />
at det var den rigtige person, der fik svaret og<br />
at svaret blev læst. Der var i de enkelte lægesystemer<br />
og tilvalg forskellige løsningsmodeller,<br />
og den enkelte må finde det system, som passer<br />
lægen og patienterne bedst.<br />
Der var enighed om, at E-mail kons honóreres,<br />
når det erstatter et besøg eller en telefonkonsultation.<br />
Jan Pelle<br />
Juli 2009
Kære medlemmer<br />
Sommermånederne ruller snart ind over os<br />
med ferie og forhåbentlig masser af solskin og<br />
varme.<br />
Vi har i FYGOs bestyrelse haft vores årlige<br />
strategiseminar og har fået planlagt næste års<br />
spændende internat med titlen »Fremtidens<br />
Gynækologi og Obstetrik« , hvor man vil kunne<br />
høre om vores speciales fremtidige udfordringer<br />
og nye behandlingsmetoder. Internatet bliver<br />
i 2010 d.. 11. og 12.marts. Sæt allerede nu<br />
kryds i kalenderen.<br />
Kursusrækken for resten af 2009 og 2010 er<br />
også planlagt. Efteråret i 2009 byder bl.a. på<br />
kurser i gynækologisk UL, klinisk genetik og<br />
akut neonatalogi. FYGO forsøger desuden at få<br />
et tværfaglig kursus på benene sammen med<br />
FYA omhandlende sepsis.<br />
I 2010 vil kursusrækken i foråret fokusere<br />
på urogynækologi, bl.a. med et praktisk kursus<br />
i suturering af sphincteruptur, samt et kursus<br />
om medicinske sygdomme i graviditeten. I efteråret<br />
vil vi rette fokus mod nogle mere bløde<br />
værdier som kommunikation og debriefing<br />
kombineret med mere praktiske kurser om<br />
CTG/Stan (kun i VEST), samt som noget helt<br />
nyt et simulatorkursus i øst i samarbejde med<br />
DIMS på Herlev, hvor planen er at man kan<br />
træne akutte kliniske situationer som fx postpartum<br />
blødning.<br />
Afhængig af behovet vil vi desuden tilbyde<br />
landsdækkende kurser om den faglige profil<br />
og den nye ansøgningsprocedure.<br />
Hold løbende øje med kursusopslag på vores<br />
hjemmeside og i bladet (udkommer næste<br />
gang i august).<br />
Årets store fokusområde for FYGO i samarbejde<br />
m <strong>DSOG</strong> bliver rekruttering af yngre<br />
læger og medicinstuderende til vores speciale.<br />
Vi vil forsøge at nå ud til vores yngre kollegaer<br />
på universiteterne, når vi ser dem på afdelingerne<br />
og i basisuddannelsen ved at tilbyde<br />
kurser og orienteringsmøde gennem bla. SAKS<br />
og ved at deltage i YLs mentorordning for<br />
34<br />
FYGO<br />
yngre gyn/obs intereserede kollegaer. Hvis<br />
nogle skulle være interesserede i at deltage i<br />
dette arbejde må de gerne skrive til bestyrelsen.<br />
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside og<br />
vil i løbet af efteråret være klar med ny opdateret<br />
artikel om uddannelsen med karriererådgivning<br />
og tips til den motiverede ansøgning<br />
og den faglige profil. Vi arbejder på at få en<br />
klar udmelding fra ansættelsesudvalget om<br />
hvordan man bedst kvalificerer sig til en hoveduddannelsesstilling<br />
i gyn/obs.<br />
Vi er desuden ved at oprette en mailingliste<br />
i FYGO, hvor man løbende vil blive opdateret<br />
om kurser og andre relevante aktiviteter.<br />
Man kan melde sig til listen her på hjemmesiden.<br />
Med ønsket om en rigtig dejlig sommer til alle!<br />
Vi glæder os til at se jer i efteråret!<br />
Lotte B. Colmorn<br />
Formand i FYGO
Lægeforeningens Forlag<br />
Postboks 2707<br />
2100 København Ø<br />
Adressemærkaten er udskrevet<br />
fra Lægeforeningens edb-register.<br />
Adresseændringer m.v. bedes<br />
meddelt til Lægeforeningen,<br />
Registreringsafdelingen,<br />
Trondhjemsgade 9,<br />
2100 København Ø.<br />
Retuneres ved varig adresseændring