Energikrisen 1973 - Danmarks Tekniske Museum

Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé
gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit
Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum
36

Hvad nu, hvis Hope Whisper elbilen ikke var kørt galt, da den farverige
finansmand Thure Barsøe-Carnfeldt præsenterede den i Forum foran
snurrende kameraer i 1983? Havde Danmark så i dag været foregangsland
og storeksportør af elbiler til resten af verden og Hadsund det danske
svar på Detroit? Det er et kontrafaktisk spørgsmål, og det er netop den
form for historieformidling, som denne artikel tager udgangspunkt i.
Man kan naturligvis nævne en lang række faktorer, der til sammen gør,
at elbiler indtil videre ikke er blevet den store succes, som de var spået:
motorlovgivningen, dårlige batterier, grimt design og benzinindustriens
manglende incitament til at videreudvikle biltypen. Men efter den uheldige
præsentation af Hope Whisper i 1983, bliver
den i eftertiden mest kendt på grund af dens
uheld på cykelbanen i Forum.
Forhistorien er den, at den ingeniør, der
har arbejdet hele natten på præsentationen
af elbilen, er blevet træt og har glemt at trække
håndbremsen. Så da klædet bliver trukket
af, triller bilen lige så langsomt ned fra
scenen og ind i et rækværk og krøller skærmen.
Bilens renomme og image er ødelagt.
Finansmanden Barsøe-Carnfeldt kan dog
efterfølgende smile igen, da han får hevet
en milliardordre hjem til fabrikken i Hadsund.
Men snart går det hele galt, ordren smuldrer,
og Barsøe-Carnfeldt bliver anholdt for økonomisk
kriminalitet. Drømmen brast. Men
hvad nu, hvis den føromtalte ingeniør ikke var faldet i søvn? Hvad nu, hvis
han havde drukket lidt mere kaffe eller var gået tidligere hjem og havde husket
at trække håndbremsen? Så havde Danmark måske haft et gigantisk
overskud på betalingsbalancen, og Hope Whisper elbiler kunne ses køre
rundt i Tyskland, Japan og USA. Kunne en kop Nescafé mon have ændret
danmarkshistorien og skabt et stort industrieventyr i Hadsund?
Alt dette er spekulationer, og hvad kan vi nu bruge det til? Faktisk ret
meget er min overbevisning. Den kontrafaktiske metode har i løbet af de
seneste år fundet en stor tilhængerskare, også blandt historikere, og metoden
er blevet indskrevet i Undervisningsministeriets ”Fælles mål” for historieundervisningen
i folkeskolen.
37

Sommerfugleeffekten og økonomisk historie
Den kontrafaktiske historieskrivning har på mange områder sit teoretiske
udspring i kaosteori. Det berømte citat om en sydamerikansk sommerfugls
basken med vingerne, der udløser en tornado i Texas, stammer fra meteorologiske
undersøgelser af, hvordan vejret
udvikler sig. Noget som vi alle er optaget af,
men som de færreste af os kan gøre noget
ved eller forudse. Meteorologen Edward N.
Lorenz forsøgte i starten af 1960’erne at lave
en matematisk model af jordens atmosfære
for bedre at kunne beskrive vejrets udvikling
i tid. Han fandt ud af, at selv meget små
udsving i begyndelsesdata kunne medføre
voldsomme udslag i resultatet. Modellerne
opførte sig ikke så forudsigeligt og lineært,
som man havde forestillet sig, men netop
kaotisk.
Mange beregninger og forudsigelser om samfundsøkonomi bygger også
på den kontrafaktiske metode. Hvad nu, hvis vi sænker renten, devaluerer
kronen eller hæver skatten? Hvilken indflydelse får det så på vores samfundsøkonomi?
Bankernes økonomiberegninger er et uundværligt instrument,
når man som førstegangshuskøber skal ind på boligmarkedet. Hvad
bliver den månedlige udgift, hvis vi ændrer lidt på låntypen eller på rådighedsbeløbet?
Det var netop inspireret af økonomisk historie, at
mange historikere begyndte at anvende den kontrafaktiske
metode. Et berømt eksempel er en amerikansk
historikers forsøg på at udregne betydningen af
jernbanen i USA for landets samlede økonomi. R. W.
Fogels Railroads and American Economic Growth fra
1964 er en statistisk gennemregning af konsekvenserne
ved brug af flodpramme i stedet for jernbaner.
Konklusionen er overraskende nok, at ud fra et økonomisk
perspektiv havde jernbanen ikke en afgørende
betydning for USA´s industrialisering. Hvis man
havde anvendt transport ad floderne, ville den økonomiske
udvikling have været den samme.
38

Tilbage til fremtiden
Også i fiktionens verden er den kontrafaktiske metode meget anvendt.
Tænk bare på Hollywood blockbusterfilm som Tilbage til Fremtiden med
Michael J. Fox, hvor han er en helt almindelig amerikansk 1980’er-teenager,
der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven
tidsmaskine opfundet af en gal videnskabsmand. I fortiden møder han
sine forældre som unge og ikke nok med, at de tror, hans dynejakke er en
redningsvest - hans mor bliver samtidig frygtelig forelsket i ham!
Marty har intet valg. Han må sørge for, at hans kommende
mor og far også bliver forelskede i hinanden - ellers bliver
han jo nok aldrig selv født! Han må netop ændre på forudsætningerne
i historien for derefter at opleve, at det
har konsekvenser i fremtiden. Et klassisk paradoks
inden for tidsrejser.
I krigsfilmen U.S.S. Nimitz - Lost In The Pacific
er et hangarskib på patrulje i Stillehavet, da det bliver
fanget i en magnetisk elektrisk partikelstorm.
Da besætningen kommer til sig selv, melder rekognosceringsflyene
om kontakt med fjendtlige fly.
To styks fabriksnye propeldrevne Mitsubishi A6M
Zero jagere! Det er den 6. december 1941, og U.S.S.
Nimitz er på kollisionskurs med den japanske hangarskibsflåde
på vej mod Pearl Harbor. Spørgsmålet er, om
et moderne hangarskib kan ændre verdenshistorien.
Der er mange flere eksempler på kontrafaktisk fiktion. Robert
Harris´ roman Fatherland fra 1992 foregår i en verden, hvor Tyskland
vandt 2. verdenskrig, og i Robert Sobels For Want of a Nail fra 1973 er det
den amerikanske revolution, der mislykkes. Computerspil som Civilization
og Age of Empires er netop bygget op omkring det koncept, at spilleren
selv vælger, i hvilken retning civilisationen/historien skal udvikle sig, og efterfølgende
vil man opleve, hvad konsekvenserne bliver i dag. Eller hvad
med sportsspil, hvor man kan genspille en bestemt fodboldkamp og sørge
for, at resultatet bliver det ønskede: Hvad nu, hvis Preben Elkjær ikke havde
brændt det sidste straffespark i semifinalen mod Spanien i 1984?
39

Kontrafaktisk historieformidling
Strengt taget kan man sige, at al historieforskning i bund og grund er kontrafaktisk.
Den traditionelle historieskrivning er netop et forsøg på at sammenkæde
en lang række begivenheder og derefter fortolke dem ud fra
den betragtning, at hvis noget andet var sket, var udviklingen gået i en
anden retning. Når en historiker postulerer, at D-dag havde stor betydning
for 2. verdenskrigs afslutning, ligger det implicit i udsagnet, at hvis D-dag
ikke havde fundet sted, ville historien have set anderledes ud. Hitler havde
sandsynligvis stadig tabt krigen, men krigen kunne have været længere
og mere omkostningsfuld. Vi ved i dag, at det kun var med nød og næppe,
at D-dag blev gennemført den 6. juni 1943. Meteorologer havde forudsagt
dårligt vejr med storm, og invasionsflåden havde samtidig brug for højvande.
Hvis det nu ikke var klaret op, eller man ikke havde kastet sig ud i det,
er det ikke sikkert, at invasionen var forløbet på samme måde. Den tyske
efterretningstjeneste havde sandsynligvis fået nys om de mange militære
styrker, der var opmarcheret i England, og tyskerne ville kunne styrke deres
forsvarsindsats i Normandiet.
Man kunne blive ved med at komme med
eksempler fra historien, og man vil med skræk
opdage i hvor høj grad vejret, jordbundsforhold
og dårligt humør har været med til at forme
verdenshistorien. Hvad nu, hvis den spanske
armada ikke var blevet overrasket af stormen i
den engelske kanal i 1588, eller hvis Lee Harvey
Osvald havde rystet bare en anelse på
hånden og ikke havde ramt Kennedy den 22.
november 1963 – måske havde verden set helt
anderledes ud?
Valget er dit
Nu skal det ikke ende i den rene postmodernistiske
deroute, hvor alt er lige gyldigt, og der
ingen sandheder findes. For ikke alt er muligt
i den faglige kontrafaktiske historieformidling.
Den skal bygge på saglige argumenter, og
selve de kontrafaktiske scenarier skal opstå i det som bliver kaldt deviationspunkter
eller afgørende øjeblikke. 1 Nedslag i historien, hvor tingene
40

kunne gå i en anden retning. Der er f.eks. ingen
pointe i at sige: Hvad nu, hvis Napoleon havde
atombomber eller spekulere i tidligere omtalte film
om hangarskibet U.S.S. Nimitz, der ændrede 2.
verdenskrig. Det handler om at finde de punkter i
historien, hvor aktører havde reelle valgmuligheder
mellem forskellige udviklingsscenarier. Heri
ligger også genrens største svaghed. Den bliver
meget fokuseret på markante begivenheder, som
regel i forbindelse med krige og krisesituationer.
Hvad nu, hvis kronprins Frederik havde allieret sig
med England i starten af 1800-tallet, 2 eller hvis
Krutjzov ikke havde valgt at lade skibene vende
om i forbindelse med Cubakrisen i 1962? Det er
i disse ”åbne situationer”, hvor afgørelsen ikke er
givet på forhånd, at udfaldet kunne være anderledes.
For at vende tilbage til overskriften på denne
artikel er det derfor ikke reelt at påstå, at en kop
Nescafé kunne have ændret danmarkshistorien.
Der var mange flere og komplekse årsager end
den kiksede lancering af Hope Whisper til, at elbilen
ikke fik sit gennembrud i det 20. århundrede.
Men den kontrafaktiske historieformidling kan gøres
os bevidste om historien. En dansk historiker,
Bernhard Eric Jensen, har defineret historiebevidsthed
med de centrale begreber: fortidstolkning, samtidsforståelse og
fremtidsforventning. 3 Dannelsen af historiebevidsthed fordrer oplevelse og
indlevelse, medleven og engagement. Det åbner op for en diskussion og
perspektivering af, at vores fremtid er et produkt af vores fortid, og her bliver
ændringer i fortiden en vigtig brik i forståelsen af vores nutid. Aktualiteten
bliver således sat i centrum. Og den kontrafaktiske metode kan være et
vigtigt erkendelsesmæssigt værktøj til at forstå, hvorfor verden ser ud, som
den gør. Historien bliver levende og nyttig. Vi forstår, at ændringer i fortiden
har indflydelse på nutiden og dermed også på, hvad der vil ske i fremtiden.
Det er netop en pay-off situation, som især skolebørn kan forholde sig til.
De ser gerne at fortiden har nytte: – ”hvad kan jeg bruge det til i dag?”.
41

Energikrisen 1973
Energikrisen i 1973 er fra 2009 en del af Undervisningsministeriets historiekanon
og et emne, som skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har
valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede
fokusering på energi, klima og CO2 udledning har vi udviklet et forløb
til skoleklasser med udgangspunkt i den kontrafaktiske metode. Vi tager
spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie
på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden,
som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: ”Den dag vil
komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum”?
Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville
være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere
være afhængige af olie.
Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er
ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed
og afhængighed af energi. Under 2. verdenskrig blev tørv for en
tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning, og man ombyggede
biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet
ombyggede Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet
fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en
motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu, hvis
Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder,
men også havde valgt at koncentrere sig om denne
opfindelse? Kan det så være, at hans tanker om biobrændsel
var slået igennem i efterkrigstiden, og den
jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Ellehammer
beskæftigede sig i øvrigt allerede i 1920´erne med
det store, og også i dag aktuelle, spørgsmål: Hvordan
kan vi producere energi til ”Aflastning af Kulforbruget”,
og han anså vindkraften som et middel til ”Gavn for
Menneskeslægten”. 4
Under krigen og i 1970´erne var det ydre omstændigheder,
der ændrede vores energivaner. Manglen
på kul, koks og olie tvang os til at tænke alternativt. Men da energimanglen
var overstået, og vi igen havde let adgang til fossile brændstoffer, glemte vi
hurtigt nogle af de erfaringer, vi havde gjort os.
Energikrisen i 1973 øgede dog vores fokus på og udvikling af alternative
42

energikilder såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft.
Vi skruede ned for varmen: ”Husk max 18 grader!” var
rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi
slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver
anden gadelygte blev slukket. 5 Energikrisen i 1973 gjorde
os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere,
der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov.
Børn af 1970´erne vil sandsynligvis kunne nynne med på
energistens spareråd fra tv-kampagner i OBS (Oplysninger
til Borgerne om Samfundet). Energikrisen 1973
trækker tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening
også er aktuelle temaer.
Damp, el eller olie
På Danmarks Tekniske Museum har vi mange eksempler på biler med alternativ
drivkraft. De viser, hvordan udviklingen kunne være gået, hvis bilindustrien
havde valgt en anden retning. Vi har en lang række elbiler, f.eks.
Ellerten og den før omtalte Hope Whisper. Vi har den dampdrevne Conrad
bil, og så har vi hybridbilen Connector 2001, endnu et ambitiøst dansk forsøg
på at skabe en bilindustri. Bilen er udstyret med solceller, som driver
den frem i solskin. Selv i overskyet vejr, der som bekendt er fremherskende
i Danmark, kan solhybridbilen køre 20-30 km om dagen ved bykørsel under
50 km i timen. Ved højere hastigheder slår dieselmotoren, der med en
topfart på 130 km i timen kan kører 30-40 km på en liter planteolie, til.
Da dampbilen Conrad tøffede af sted med 10-15 km i timen for over
hundrede år siden, lå det ikke i kortene, at dampbilens æra blev kort.
Samme år som Conrad blev bygget i 1902, var det en dampbil, der satte ny
hastighedsrekord med ufattelige 121 km i timen, og i 1906 kom en Stanley
dampbil op på 203 km i timen. Aldrig har en dampbil kørt hurtigere. Som
bekendt er det stort set kun i elværkernes dampdrevne turbiner dampteknologi
finder sin anvendelse i dag. Dampmaskinerne blev ikke fremtiden
for bilindustrien. Dog forsøgte SAAB i kølvandet på energikrisen i 1973 at
udvikle en prototype på en moderne dampbil, hvor man blandt andet løste
problemet med maskinens lange opvarmningstid. Men bilen kom aldrig i
produktion.
Ved indgangen til det 20. århundrede var det elbiler, der blev solgt flest
af. Fordelene ved elbilen var i starten mange: Nem at starte, ingen gear-
43

skift og mindre støj. Vejnettet var endnu ikke veludbygget, så langt den
største del af trafikken foregik som småture i byerne. En ideel situation for
elbilen, som blev markedsført - allerede dengang - som en bybil, velegnet
til kvinder! Men på de længere ture kom den til kort. Batterierne blev dens
akilleshæl. Efter 1920´erne forsvandt elbilen fra markedet, og det er stort
set kun på golfbanen, man efterfølgende finder den.
Det største problem for elbilerne var batterierne. De var store,
klodsede, kunne ikke lagre store mængder energi og tog lang tid
at oplade. En tur fra Helsingør til Skagen blev lidt af en udfordring,
når Hope Whisper med en topfart på 80 km i timen kun
kunne køre ca. 100 km pr. opladning, og hver opladning tog op
til otte timer. Incitamentet til at forbedre batteriteknologien skulle
vise sig at komme fra mobiltelefon- og computerindustrien,
hvor man havde et stort behov for små og effektive batterier, der
kan lades op igen og igen (litium-ion-typen). Det har også sat gang
i produktionen af nye elbiler, samtidigt med at partikelforureningen fra
bilernes udstødningsgasser bliver et stigende problem for folkesundheden.
Fejlagtigt opfatter mange elbilen som CO2 neutral.
Mange bilfirmaer lancerer rent faktisk modeller de kalder
Z.E., Zero Emission. Men cirka 80% af vores elektricitet
i Danmark kommer fra kulkraftværker, der har
en stor udledning af CO2. En forsker har dog beregnet,
at 500 havvindmøller vil kunne drive alle
Danmarks personbiler. Vi har i dag cirka 200 havvindmøller,
så der er et stykke vej endnu til, at
vi kan køre elbil med god samvittighed
uden at forurene.
44

Fremtiden
Med vores øgede fokus på at CO2 udledningen skal nedbringes, og med
prognosen om at vores oliereserver kun rækker en 40 – 50 år, er der ingen
tvivl om, at biler i fremtiden skal kunne køre på andet end benzin og diesel.
Batterier, brint og biobrændsel er nogle af alternativerne, eller hvad
med at ro en bil? Human Car bilen kan med hjælp fra passagerne med
årelignende håndtag ro med hastigheder på op til 100 km i timen. Vindmøllebilen,
som forskere
fra Danmarks Tekniske
Universitet præsenterede
i 2008, er også et bud.
Rigtig mange initiativer
er blevet sat i værk, og
mange af de børnesygdomme,
som tidligere
tiders biler havde, er blevet
løst.
Hvis elbilerne havde
været fremtiden allerede
ved indgangen til det 20. århundrede, havde vi i dag været endnu
mere afhængige af vores el-produktion, nu også i transportsektoren.
I modsætning til verdens olieforekomster er vores kulreserver fordelt
på langt flere lande. I Danmark er vores kulimport fordelt på en
række lande, blandt andre Sydafrika, Rusland, Polen, Colombia og
Australien. Verdens olieforekomster ligger primært i Mellemøsten. Hvis
vi ikke havde gjort os så afhængige af olien, ville vores geopolitik efter
al sandsynlighed ikke have så stort fokus på Mellemøsten. Men kunne
man forestille sig at ”OCEC” (Organization of the Coal Exporting Countries)
blev stiftet på en konference i Cape Town i 1960? Næppe, dertil
var uenighederne under den kolde krig mellem de lande, der producerer
kul, alt for store. Men hvis den vestlige verden ikke var afhængig
af olie fra Mellemøsten, kan det så være, at Golfkrigens Operation
Desert Storm ikke var blevet indledt, da Irak under Saddam Hussein i
1990 ville sikre sig oliekilderne i Kuwait? Ville Osama Bin Laden så efterfølgende
kunne finde tilhængere til sin kamp mod imperialisterne i vest,
og ville terrorangrebene mod Twin Towers den 11. september 2001 være
blevet planlagt? Så ville Bagdad måske ikke blive bombet i 2003 af
45

amerikanske bombefly, og ville Saddam Hussein så stadig være diktator i
Irak? Tidligere ville OPEC så ikke have haft glæde af at starte oliesanktioner
mod de lande, der støttede op omkring Israel i forbindelse med Yom
Kippur krigen, og energikrisen ville således ikke starte i 1973! Og kan det
så være, at vi ikke var begyndt at tænke alternativt, spare på energien,
tænke miljøvenligt, udvikle vindmøller eller pumpe olie op fra Nordsøen?
Til gengæld ville den endnu større el-produktion baseret på kul med tiden
få os til at få øjnene op for, at vi må begrænse brugen af kul på grund af
den massive forurening. Under alle omstændigheder ville vores samfund
og vores verdensorden have været en anden end i dag.
Noter
1 Rasmus Dahlberg: Afgørende Øjeblikke (2002)
2 På hjemmesiden www.historielaboratoriet.dk kan man afprøve kontrafaktiske scenarier fra
bombardementet af København i 1807
3 Bernard Eric Jensen: Historiedidaktiske Sonderinger (1994)
4 Louise Karlskov Skyggebjerg: Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer (2006)
5 Gregers Dirckinck-Holmfeld: Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude 1972-1978 (1997)
6 Anna von Sperling: Lad vinden drive bilen. Information: 2. april 2007
7 www.humancar.com
8 Connie Hedegaards svar på brev fra Energipolitisk Udvalg 23. april 2008, www.folketinget.dk
46