Download i pdf-forma

drivhus.dk

Download i pdf-forma

Klimakonventionens parter fremsender også forslag, som er

egentlige bidrag til de forhandlinger, der skal foregå på COP15

– de fremsendes til COPs sekretariat, jf. muligheden for fremsendelse

af sådanne forslag iht. konventionens artikel 17.

F.eks. sendte USA et udkast til en tekst, som kan udvikles

videre til en ny protokoltekst med henblik på vedtagelse på

COP15. Teksten blev offentliggjort af CP den 6. juni 2009. 1 Udkastet,

der kaldes ”Copenhagen Implementing Agreement under

the Framework Convention on Climate Change”, har form af en

stillingtagen til nogle af de elementer, USA anbefaler indgår i en

implementeringsaftale under FN’s klimakonvention. Forslaget

omfatter regler om drivhusgasreduktioner, klimatilpasning og

finansiering. Udkastet indeholdt ingen stillingtagen til Kyotosporet,

idet USA ikke er part til protokollen.

Australien fremsendte også et udkast med formuleringsforslag

til dele af en ny protokol, som ønskes behandlet på COP15.

Man anmoder om, at forslaget fremmes og debatteres i overensstemmelse

med Kyoto-protokollens artikel 20. Udkastet blev

offentliggjort af CP den 6. juni 2009. 2

Det er ikke kun de store stater og centrale aktører, som bidrager.

Der er fx også fremsat et tekstforslag til en ny protokol fra

en lille ø-stat i Oceanien, der hedder Tuvalu (tidligere Ellice

Islands). Landet er med et samlet areal på 26 km 2 verdens

fjerde mindste nation. Forslaget blev offentliggjort af CP den

5. juni 2009. 3 Forslaget, der er gennemskrevet som en færdig

protokoltekst, bærer titlen ”Copenhagen Protocol to the United

Nations Framework Convention on Climate Change”. Forslaget

forudsætter, at Kyoto-protokollen videreføres, så Københavnerprotokollen

er en ny supplerende protokol.

Se i øvrigt i det følgende om forskellige forslag fra parterne til

nye konventions- og protokoltekster.

3.6. Greenland Ministerial Dialogues on Climate Change

Den 16.-22. august 2005 afholdt man det første internationale

møde i Grønland om klima som led i uformelle diplomatiske

forhandlinger om klimaløsninger. Der deltog 22 lande i det første

møde. Siden er der afholdt ét årligt møde.

Det seneste møde blev afviklet fra den 30. juni til 3. juli 2009. I

dette møde deltog 29 stater. Mødet bakkede op om, at der skal

sikres en løsning på COP15. Der tages udgangspunkt i IPCC’s

angivelse af, at der er behov for reduktioner i industrilandenes

udledninger på mindst 80% senest i 2050. Samtidigt angives

det, at udviklingslandene skal forpligtes til at reducere gennem

anvendelse af nationale reduktionsstrategier (NAMAs der omtales

nedenfor i afsnit 6.5.). Det konstateres, at det er nødvendigt

at sikre en finansiering af indsatsen i udviklingslandene. Hvis

ikke industrilandene forpligter sig til at skaffe øget finansiering,

vil der ikke kunne opnås en aftale på COP15. Der skal efter den

anbefaling, som mødet resulterede i, sondres mellem midler til

reduktion af drivhusgasserne henholdsvis midler til klimatilpasning.

Man var enige om, at der er behov for en fortsat dialog.

Næste møde afholdes den 22. september 2009 i New York.

1 FCCC/CP/2009/7 “Draft implementing agreement under the

Convention prepared by the Government of the United States of

America for adoption at the fifteenth session of the Conference of

the Parties.”

2 FCCC/CP/2009/5 “Draft protocol under the Convention prepared by

the Government of Australia for adoption at the fifteenth session of

the Conference of the Parties.”

3 FCCC/CP/2009/4 “Draft protocol to the Convention presented by

the Government of Tuvalu under Article 17 of the Convention.”

3.7. England præsenterer en national model?

England offentliggjorde medio juli 2009 en langsigtet plan for

landets overgang til et anderledes lavemissions samfund.

Planen kaldes “UK Low Carbon Transition Plan Emissions

Projections”. 4 Den indeholder scenarier, der afdækker, hvordan

man i England på tværs af sektorerne vil opnå en reduktion af

drivhusgasudledningen på 34% i 2020 (med 1990 som basisår).

Samtidigt med denne plan offentliggjorde den engelske regering

en energihandlingsplan – ”Renewable Energy Strategy” – der

skal bidrage til en omstilling af energisektoren, så 40% baseres

på alternativ energi.

De to planer er en opfølgning på den engelske klimalov (”Climate

Change Act 2008”) som anlægger en anderledes tilgang

til klimaløsninger end den traditionelle. Klimaloven er meget

mere strategisk og holistisk i sin tilgang end det, vi fx kender fra

den danske lovgivning. Der er tale om verdens første langsigtede

lov, der opstiller en ambitiøs målsætning om at reducere

drivhusgasudledningen med mindst 80% senest i 2050 (med

1990 som basisår) - dvs. en reduktion i overensstemmelse med

IPCC’s anbefalinger i den 4. evalueringsrapport.

Loven påbyder ”the Secretary of State” at udarbejde ”carbon

budgets”, som angiver reduktionsmålene i forpligtelsesperioderne

2008-2012, 2013-2017 hhv. 2018-2022. Den budgetperiode,

der inkluderer 2020, skal sikre, at der opnås en reduktion

på 26% sammenlignet med udledningen i 1990. Regeringen

offentliggør sine beslutningskriterier i årlige budgetter. Budgettet

for 2009 blev offentliggjort med dokumentet ”Building on lowcarbon

economy: implementing the Climate Change Act 2008”.

For de senere perioder skal budgettet ifølge klimaloven vedtages

senest 12 år, før perioden begynder.

I England har man endvidere kombineret anvendelsen af de

ovennævnte budgetter med diverse speciallove, der skal sikre,

at reduktionsmålene nås inden for de enkelte sektorer. Klimaloven

har etableret et rådgivende organ, der bidrager med at sikre

realistiske mål (komiteen heder Comitte on Climate Change”).

Klimaloven indeholder særlige afsnit om reduktionsforpligtelserne

ift. affaldssektoren. Den ændrer i den sammenhæng den

engelske miljølov.

Klimaloven regulerer anvendelsen af vedvarende energikilder

i transportsektoren og opstiller bindende reduktionskrav. Den

regulerer også kvotehandel og klimatilpasning m.v.

I juli 2009 offentliggjorde England endvidere en alternativ politik

til fremme af vedvarende ”low carbon” innovation, som bl.a.

indeholder en analyse af incitamenter og barrierer.

De engelske tiltag kan fungere som modeller og inspiration for

andre lande ved gennemførelse af klimapolitiske tiltag.

England er på den måde på forkant ift. det MEF besluttede på

sit 2009-møde om udarbejdelse af planer for reduktion samt

mht. analyser af incitamenter og barrierer.

Intet er fuldkomment. Der er derfor også fremsat kritik af tiltagene.

4 Department of Energy & Climate Change, URN 09D/678, juli 2009.

Centrale emner på COP15

7

More magazines by this user
Similar magazines