Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge - Aalborg ...

aalborgkommune.dk

Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge - Aalborg ...

Konsulentrapport

VILDOKSER OG KONIK-HESTE

VED KNARMOU STRANDENGE

Uffe Gjøl Sørensen

UG Sørensen Consult

Overgaden Oven Vandet 68, 2

1415 København K


Rapport:

Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge.

For Aalborg Kommune

Af

Uffe Gjøl Sørensen

Miljørådgiver, biolog

København, oktober 2007

© UG Sørensen Consult

Overgaden Oven Vandet 68, 2

DK-1415 København K

Telefon (45) 32 57 42 10

Mobil (45) 24 21 42 21

E-mail: ugs@post7.tele.dk

Fotos uden angivelse af fotograf er taget af forfatteren – på nær hovedparten af billederne i

appendiks 3, der er taget af Jens Vinge (Aalborg Kommune)

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………………….. 5

Tak…………………………………………………………………………………. 5

Resume…………………………………………………………………………….. 6

Projektets start……………………………………………………………………… 7

Konklusioner……………………………………………………………………….. 8

Bestandsudvikling for Vildokser………………………………............................... 12

Bestandsudvikling for Konik-heste ……………………………………………….. 16

Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou…………………………... 17

Administrative forhold ved Knarmou Strandenge………………………………… 19

Luftfoto af indhegningen………………………………………………………….. 20

Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge………………………… 21

Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal…………………………. 23

Landskabsudvikling igennem 125 år……………………………………………… 31

Litteratur………………………………………………………............................... 34

Oversigt over appendikser………………………………………………………… 35

Appendiks 1-16……………………………………………………………………. 36-59

Summary…………………………………………………………………………... 60

2


Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge

3


Indledning

Nordjyllands Amt tog initiativ til projektet i 2003 med henblik på dels at afprøve vildkvæg og

vildheste til naturpleje i Danmark og dels at starte dansk avl af vildkvæg. I forbindelse med den

politiske omlægning efter kommunalreformen med nedlæggelse af amterne og oprettelse af større

kommuner er ansvaret for projektet overgået til Aalborg Kommune.

Græsningsprojektet er enestående i Danmark ved, at der arbejdes med store græssende dyr, der

alene er tiltænkt en rolle i naturforvaltningen.

I denne rapport sammenstilles faktuelle oplysninger om projektet siden starten med henblik på at

danne grundlag for fastlæggelse projektets fremtidige forvaltning. Rapporten omfatter følgende:

1. Projektets start

2. Konklusioner

3. Bestandsudvikling for Vildokser

4. Bestandsudvikling for Konik-heste

5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou

6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge

7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge

8. Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal

9. Landskabsudvikling igennem 125 år

Desuden fremlægges grundmaterialet og supplerende oplysninger i appendikserne 1-16

Et første udkast til rapporten har været benyttet som oplæg til en workshop for at udarbejde en

række anbefalinger til Aalborg Kommunes fremtidige drift af projektet. Workshoppen blev afholdt

8 oktober 2007 (15-18) på Lille Vildmose Centret med deltagelse af Kim Friis Egefjord (Skov- og

Naturstyrelsen), Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet), Willy Jørgensen (Danmarks

Naturfredningsforening), Jan Kunstmann (Nepenthes), Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret), Lars

Møller Nielsen (Aage V Jensens Fond), Anne Marie Steffensen (Jammerbugt Kommune), Uffe Gjøl

Sørensen (konsulent), Karsten Thomsen (Nepenthes) samt for Aalborg Kommune: Anne Marie

Overgård Jensen, Lone Godske og Jens Vinge.

Tak

Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret) og Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) har stået for det

daglige tilsyn med vildokserne og vildhestene - deres detaljerede indsigt og engagement omkring

projektet har været en uvurderlig kilde til informationer ● Kort- og Matrikelstyrelsen gav adgang til

at studere luftfotos ● Beskrivelsen af området er baseret på oplysninger fra Birgit & Peter Knudsen,

Bjarke Huus Jensen, Hans Peter Hansen, Bent Nielsen, Thorkild Lund, Peter Larsen samt egne

feltbesøg og analyser af kort og luftfotos ● Peter Friis Møller hjalp med kopi af den relevante del af

1924-driftsplanen for Tofte Skov (Lindenborg Gods) ● Margret Bunzel-Drücke har leveret

anbefalinger omkring et fortsat avlsprojekt for vildokserne ● Karsten Thomsen har kommenteret

udkastet til rapporten ● Jens Vinge og Lone Godske, begge Aalborg kommune, har været

overordnet ansvarlige for projektet og takkes for løbende bistand, diskussioner og vejledning. Jens

Vinge har taget hovedparten af billederne af Vildokserne i appendiks 3.

5


Resume:

Rapporten beskriver de første fire sæsoner med vildokser og Konik-heste på lokaliteten Knarmou

Strandenge. Projektet startes af Nordjyllands Amt med henblik på at afprøve disse stor græsædere i

naturplejen. Aalborg kommune har overtaget ansvaret for projektet efter amtets nedlæggelse.

Projektet har overordnet været en succes. Konklusionerne fra rapporten er samlet på side 7-10. I

december 2003 importeres 9 vildokser og tre Konik-heste fra Tyskland. Dyrene har klaret sig godt i

området med jævnt stigende bestande. Der er i perioden født 27 levedygtige kalve og 3 levedygtige føl.

Der er samtidigt udgået 12 vildokser men ingen Konik-heste, hvorfor bestanden i oktober 2007

udgjordes af 24 vildokser og 6 Konik-heste. Af disse går 15 vildokser og de 6 Konik-heste i

indhegningen på Knarmou Strandenge, mens hhv. 7 og 2 vildokser er flyttet til nærliggende

græsningsområder i Lille Vildmose.

Knarmou strandenge evalueres som et græsningsareal, der er meget velegnet til at demonstrere en

række af de perspektiver indenfor naturplejen, der begrunder en reintroduktion af store græsædere, dvs.

dynamik og de store græsæderes påvirkning af vegetationen. Dette skyldes, at indhegningen omfatter tre

delområder i hvert sit stadie af tilgroning efter ophørt landbrugsmæssig udnyttelse. Engene (28 ha)

langs kysten mod nordøst har været i benyttet til sommergræsning eller høslet indtil 2001, vest herfor

ligger et i dag delvist krat og skovbevokset areal (16 ha), der var marker i omdrift frem til 1954-55 og

længst om syd fremstår området som en tæt skov (3½ ha) som følge af en fri tilgroning gennem mere

end 70 år.

Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kan inddrages andre arealer – enten i tilknytning til

græsningsparcellen eller indenfor kort afstand. Sådanne arealer kunne med fordel indeholde andre

skovtyper og andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet).

Vildokserne og Konik-hestene har i løbet af de første fire sæsoner demonstreret den forventede

markante påvirkning af vegetationen indenfor indhegningen. Strandengene er blevet kortgræssede og

dyrenes tilstedeværelse er med til at fastholde området som en værdifuld ynglelokalitet for vadefugle.

Fortrinsvis i vinterhalvåret indgår bark, grene og kviste i dyrenes kost, og det giver meget synlige

effekter på træer og buske. Rønnebærtræer og delvist vild-æble bliver afbarket og langt hovedparten af

disse arter må forventes at gå ud. For andre hyppige træarter (eg, birk, pil og bævreasp) er dyrenes

udnyttelse begrænset til unge træer, hvor både bark, grene, kviste og blade ædes.

Udviklingen af landskabet i nærområdet af græsningsparcellen har gennem de sidste 125 år ændret sig

fra en åbent, næsten træløst landbrugsland til et i dag overvejende træbevokset areal enten gennem

nåletræsplantager elle i en fri tilgroning af fortrinsvis løvtræer.

Avlsprojektet af vildokserne er kun delvist blevet udviklet. I løbet af det første 1½ år udgår begge

ungtyre, der tiltænkt at afløse den første føretyr. Projektet har følgelig en afgørende opgave i at få fat i

en ny tyr. Desuden skal der fastlægges principper for tilvælgelse og fravælgelse af dyr. Der fremlægges

anbefalinger ud fra tyske erfaringer med et tilsvarende avlsprojekt.

Rapporten dokumenterer større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af græsningsprojektet

(appendiks 1) og giver status for hver enkel vildokse inklusiv fotodokumentation for alle dyr, der endnu

er del af projektet (appendiks 3).

6


1. Projektets start

Projektet blev igangsat af Naturkontoret under Nordjyllands Amt i 2003. Projektet havde

’dels til formål at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at opstarte

dansk avl af Vildkvæg’.

Den ekstensive helårsgræsning ved vildkvæg og vildheste ’ventes at føre til en mere varieret

vegetation på grund af det lave græsningstryk, hvor flere urter får mulighed for at vokse op

og blomstre til glæde for insekter og andre dyr. De visnende planter vil være en væsentlig

del af fødegrundlaget for dyrene om vinteren, så tilskudsfordring begrænses. Samlet set

forventes ekstensiv helårsgræsning at bidrage til en større biologisk mangfoldighed i

projektområdet’. Det hedder endvidere, projektet skal ’efterligne naturlige forhold med

samgræsning af vildkvæg ogheste, som den oprindeligt foregik før dyrene blev udryddet

fra den europæiske natur’.

Om det planlagte avlsprojekt hedder det, at ’Uroksen, som ikke længere findes i sin

oprindelige form, er stamfaderen til europæisk kvæg og levede vildt indtil for knap 400 år

siden. Teoretisk set vil urokselignende kvæg derfor være ideelt til naturpleje, da uroksen

tidligere var en del af den europæiske natur. Det formodes, at langt de fleste af uroksens

oprindelige gener og tilhørende egenskaber fortsat findes i nutiden kvæg, for eksempel i de

gamle robuste racer som Skotsk Højlandskvæg, Galloway m.fl., og at det er muligt at samle

urokse-egenskaberne i én kvægrace igen’.

Avlsprojektet blev planlagt i samarbejde med to tyske naturplejeorganisationer, ABU

(Arbeitsgeneinschaft Biologisher Umweltschutz) og SALIX og var således en fortsættelse af

et allerede igangsat tysk avlsprojekt. Der blev forventet mulighed for at udveksle og

videresælge avlsdyr til andre ’urokseavlere’ i Europa. Der blev endelig forventet en

mulighed for at producere kvalitetskød, idet dyr som ikke opfylder de opstillede avlskriterier

kan sælges.

Oversigt over praktiske aktiviteter i forbindelse med projektets etablering og hidtidige

gennemførelse fremgår af appendiks 1.

Vildkvæg og Konikheste har en synlig påvirkning af trævegetationen efter vinterens afbidning af rønnebærtræernes

bark

7


2. Konklusioner

Knarmou Strandenge som levested for vildokser og vildheste:

Vildokserne:

Vildokserne har klaret sig godt på Knarmou Strandenge. Bestanden har været jævnt stigende

fra de indførte 9 dyr til pt. 24 dyr.

Vildokserne har haft en meget fin produktion, idet i alt 27 kalve er blevet født,

gennemsnitligt en kalv per ko om året. Det indikerer, at der er rigeligt med føde (inkl.

vinterfodring), hvilket giver dyrene god kondition til at gennemføre den hårde belastning at

få en kalv hvert år. Vinterfodringen er mere omfattende end oprindeligt planlagt.

12 dyr er taget ud af bestanden siden starten; den væsentligste årsag skyldes fjernelser af dyr

(8) efter forvaltningsmæssige beslutninger (heraf 6 solgt til konsum). Der har været to

dødfødte kalve (efterfølgende transporten fra Tyskland) og to kalve, der er omkommet af

naturlige årsager.

Der er i henhold til lovregel herom opført de forskriftmæssige læskure, men de bliver ikke

benyttet.

Vildokserne har delvist fungeret som en halvvild dyrebestand, hvor der alene har været en

minimal kontakt til mennesker gennem det professionelle tilsyn. Den manglende adgang til

området, dyrenes egen adfærd og givetvis understøttet af dyrenes udseende (imponerende

horn m.v.) har ikke givet anledning til tilvænning til publikum – men dog med det daglige

tilsyn som en undtagelse.

Øremærkningen for en fritlevende bestand af vildokser har vist sig at være særdeles

arbejdskrævende. Under de givne betingelser med en lille bestand indenfor et velafgrænset

område og med karakter af et pionerprojekt er der dog næppe grundlag for at søge om

undtagelse for mærkningsreglerne.

Forvaltningen af det halvvilde kvæg kræver fra tid til anden en ekstraordinær indsats, f.eks. i

forbindelse med indfangning, anvendelse af bedøvelse m.v. Det vil være en styrkelse af

projektet, hvis der kunne inddrages andre arealer til projektet – enten i tilknytning til

parcellen eller indenfor kort afstand – og som desuden kunne indeholde andre landskabelige

forhold f.eks. andre skovtyper eller andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet).

Vild-hestene:

De tre indførte Konik-heste har umiddelbart klaret sig godt i området efter en vis tilvænning.

En af hopperne har dog én gang været i alvorlige problemer og var formodentlig

omkommet, hvis ikke der var blevet grebet ind.

Hestene har haft stærkt varierende yngelsucces. Det er kun i et år (2006) er lykkedes begge

hopper at få levedygtige føl. Et nyt føl er født i september 2007.

8


Hestene har i begrænset omfang benyttet de opsatte læskure.

Det er nævnt fra flere sider, at området er for fugtigt til hestene bl.a. at de ikke slider deres

hove tilstrækkeligt på den generelt bløde jord. Udover den ene hoppe, der blev midlertidigt

udtaget af bestanden, er der dog ikke sket pleje af hestene hove. Hestene ser dog

umiddelbart velfungerende ud.

Hestene har især i starten haft en tilværelse som halvvildt levende dyr på friland, men fra tid

til anden har der været kontakt mellem besøgende og hestene, der f.eks. også er blevet set

håndfodret hen over hegnet – selvom der ikke er adgang til området og fodring udtrykkeligt

ikke er tilladt. Hestene har derfor en tydeligere tilvænning til mennesker herunder det

daglige tilsyn.

Naturpleje gennem helårsgræsning:

Vildokserne og vildhestene har allerede i løbet af de første fire sæsoner demonstreret en

markant påvirkning af træerne i bevoksningen, især som et resultat af deres fødesøgning

under den kolde tid af året. Dette ses både ved afbarkning af træer og afbidning af grene og

kviste på unge træer.

Påvirkningen varierer fra træart til træ-art. Mest udpræget påvirkning er der af rønnebær og

abild (vild æble). Dyrene æder barken af såvel store som små træer og de to arter vil blive

reduceret i antal og kan evt. helt forsvinde som følge af græsningen i løbet af selv et kort

åremål. Begge arter er dog gode til a nykolonisere et område, og de vil ikke have svært ved

at komme tilbage igen ved f.eks. i en periode at have et mindre græsningstryk. Ligeledes har

dyrene også en markant påvirkning af unge egetræer; generelt er alle unge træer påvirket af

dyrenes græsning, mens der kun er lidt eller ingen påvirkning af gamle pilebuske,

birketræer, elle- og egetræer.

Naturen omfattet af indhegningen på Knarmou Strandenge har en forhistorie, som det har

været mulig at skitsere for de seneste ca. 125 år. Området er et godt eksempel på en

landskabsudvikling med ensidig tilgroning, som præger en stor del af den danske natur.

Disse forhold giver området meget store kvaliteter for et projekt om at introducere store

græsædere med henblik på at skabe fornyet landskabelig dynamik med mere lysåbne

naturtyper.

Knarmou Strandenge er gennem den beskrevne periode blevet ændret fra at være del af et

træløst og udpræget landbrugsland til nu at ligge i et overvejende træbevokset landskab med

ophørt landbrugsmæssig udnyttelse – både indenfor den nuværende indhegning og i dennes

nærområde. Ekstensiveringen af landbrugsdriften er indenfor indhegningen sket i tre

omgange, og det afspejler i de tre delområder, der har været under tilgroning i hhv. 6-7 år,

50-55 år og mindst 70-75 år.

De tre forskellige tilgronings-scenarier bidrager på hver sin vis til at belyse effekten af

dyrenes tilstedeværelse og er derfor værdifulde for projektet. Der er en sæson betinget

sammenhæng mellem trævæksten og hvor dyrene befinder sig. De er mest på de åbne enge i

9


sommerhalvåret og mest i de træbevoksede områder i vinterhalvåret. Denne variation har en

nær sammenhæng med fødeudbuddet, men den er givetvis også relateret til fugtigheden i

jordbunden. Det kystnære Knarmou Strandenge er generelt lavtliggende land (under 5 m

over havet) og indenfor denne begrænsede variation opholder dyrenes sig i vinterhalvåret

mest på de højeste beliggende arealer.

Det havde været interessant, hvis indhegningen både havde været større, havde udvist endnu

større variation i højdeforhold og evt. mulighed for dyrene til at søge andre skovtyper. Hvis

der kan findes mulighed for en udvidelse af græsningsprojektet bør overvejelser om sådanne

forhold indgå.

Det var oprindeligt planlagt at hele delområdet II (skovbevokset efter den ældste tilgroning)

skulle have været inddraget i indhegningen. Kun den nordlige del (ca. 30 %) blev inkluderet,

Denne begrænsning skete ud fra en anerkendelse af, at en løvskov i en fri tilgroning helt

uden påvirkning af store græsædere (kronhjorte indenfor hegnet, kvæg udenfor) generelt er

manglende i hele Tofte Skov området. Det vurderes derfor rigtigt at fastholde den sydlige

del af delområde II som et slags referenceområde uden afgræsning, men samtidigt at

fastholde den nordlige del indenfor indhegningen.

Der vil efter løvfald blive startet en standardiseret registrering af vegetationens tæthed. Dette

vil ske v.hj.a. en relativ metode, der ved fremtidige gentagelser vil give en indeks-værdi for

vegetations tæthed.

En beskrivelse af de tunge dyrs øvrige påvirkning af området indgår ikke i det planlagte

feltarbejde (slitage, optræden af grønsvær m.v.). Det anbefales også, at der gennemføres

feltundersøgelser af effekter på flora og fauna i øvrigt.

Avlsprojektet

Vildokserne:

Projektet har for taget sit udgangspunkt i et tysk forsøg på at fremavle en mere urokse-

lignende kvægtype ud fra Heck-kvæg. Da Heck-kvæget har vist sig at trives på lokaliteten er

der et godt grundlag for at tage beslutning om den fremtidige forvaltning af avlsprojektet.

Det bør også bemærkes, at kalveproduktionen har været i top under hele projektet.

Avlsprojektet er ikke blevet fuldt udviklet i de første år. Der er to forhold at bemærke:

1. Den samme tyr har været fastholdt i alle fire sæsoner. Denne tyr er en blanding af Heck

og den gamle italienske avlslinie Chianina med henblik på fra starten at tilføre bestanden

gener med karakterer, der er vurderet vigtige i avlsprojektet. I startflokken var der

inkluderet to unge tyre, der var tiltænkt rollen som kommende avlstyre. Den ene af disse

tyre var en krydsning mellem Heck og Lydia avlslinien (Spansk kamptyr), hvilket ville

have bragt endnu andre gener ind i bestanden. Den yngste tyrekalv var en Heck. Begge

disse tyre udgik desværre i løbet af de første 16 måneder, hvorfor det ikke har været

muligt at foretage den planlagte udskiftning af flokkens styrende tyr. For at undgå indavl

har det i indeværende sæson været nødvendigt at flytte de i yngledygtige kvier født efter

10


2005 til midlertidige udstationeringer i to nærtliggende græsningsområder (hhv 7 og 2

dyr).

For et fortsat avlsarbejde er det følgelig altafgørende at få fat i en ny tyr, og det bør være

en topprioritet og blive en konkret aktivitet i vinteren 2007/08 omfattende følgende:

a. Udtagning af den gamle tyr

b. Anskaffelse af en ny tyr – ideelt 4-5 år gammel.

c. I samme ombæring anskaffelse af 2-3 genetisk distinkte tyrekalve med en alder på 2-

3-4 år, hvilket så at sige vil sikre arvefølgen de næste 8-10 år.

d. Ungtyren af egen avl bør kunne tilbydes i netværket af vildokse-avlere og evt.

benyttes i en udveksling.

Det kan vise sig problematisk i øjeblikket at få fat på en ny tyr fra f.eks. Tyskland, idet

der her er kraftigt eskalerende problemer med en virus, Blue Tongue, der ikke tidligere

har været kendt i Nordeuropa. Virusset angriber kvæg og får, og har i 2006 og 2007

været epidemi-agtig i sin udbredelse i Holland, Belgien, Luxemburg, det vestlige

Tyskland og nordlige Frankrig. Virusset kan dødeligt for op til 25 % af de ramte dyr.

Virusset spredes via en lille flue, men en af måder på at forsøge en inddæmning af

problemerne er strenge restriktioner med transport af dyr. Bluetonge virus er netop

påvist i Danmark (oktober 2007).

2. Der skal fastlægges principper for det egentlige avlsarbejde, dvs. kriterier for både

tilvælgelse og fravælgelsen af dyr. Da der i de første fire sæsoner alene er gennemført en

kontrolleret forvaltning af dyrene er alle potentielle avlsdyr stadig i behold. I appendiks

14 er der anbefalinger fra det tyske moderprojekt til dette projekt.

Vildhestene:

Projektet har valgt at benytte Konik-heste og der er ikke knyttet særlige krav til avlen af

disse. I de første fire sæsoner er der ikke foretaget hverken bevidst regulering af bestanden

eller tilførsel af nye dyr.

Man skal dog være opmærksom på, at området kun kan rumme et meget begrænset antal

heste, hvorfor der ved en fastholdelse af hestene i området skal praktiseres en nøje

forvaltning efter fastlagte kriterier. For at undgå indavl anbefales en regelmæssig udveksling

af dyr med andre bestande.

Da der måske er indicier på, at Konik-hestene måske ikke fungerer optimalt på lokaliteten,

synes vigtigt at tage beslutning om vilkår for en fortsættelse af deres deltagelse i projektet.

Særlige forvaltningsforhold

Der har været en række problemer i forbindelse med øremærkningen og kravet om denne er

stadig grundlag for en årlig, omkostningstung aktivitet. Forhold vedr. øremærkningen har

dog ikke været en del af dette projekt.

11


3. Bestandsudvikling for vildokserne

Startbestanden af vildokserne på 9 dyr ankom i december 2003. De blev alle udsat i

indhegningen ved Knarmou. Flokken var alsidigt sammensat af dyr fra 5 tyske besætninger

(en besætning leverede 3 dyr (tyr, ungtyr, ko), en besætning leverede to dyr (alle køer) og 4

besætninger hver et dyr (3 køer, en tyrekalv).

Bestanden har siden haft en konstant tilvækst og var i sommeren 2007 således på 24 dyr (se

appendiks 2). I alt 36 dyr har været del af bestanden, idet der i løbet af de fire sæsoner er

født 27 kalve (se appendiks 3). 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten (se appendiks

4). Den nuværende bestand er delt mellem tre græsningsparceller: 15 dyr i indhegningen ved

Knarmou, 2 dyr ved Lille Vildmose Centret og syv dyr på græsmark i Fennerne (Lille

Vildmose). Bestandsudvikling (tilgang, fragang) fremgår af nedenstående diagrammer:

Antal/Number

30

25

20

15

10

5

0

Vildokser/Wild cattle Bestand/Population

2003 2004 2005

År/Year

2006 2007

Center

Fenner

Knarmou

12

Antal/Num ber

30

25

20

15

10

5

0

Afgang af dyr/Animals taken out

2003 2004 2005

År/Year

2006 2007

Kalv

Ungdyr

Voksen

Denne oprindelige sending på 9 dyr bestod af en yngledygtig tyr, 5 yngledygtige køer, en

ung tyr, en kvie (der var blevet løbet) samt en tyrekalv fra samme år. Fire køer og en kvie

var drægtige ved ankomsten. En ko (nr. 9) var ikke blevet løbet.

Bestanden fik i de første to år (2004-05) lov at udvikle sig indenfor indhegningen ved

Knarmou. Tre af de oprindelige dyr udgik af bestanden i denne startperiode, en tyrekalv dør

(2004) og to voksen dyr tages ud (2005). Der blev i samme periode født 11 kalve – de 5 i

2004 (to dødfødte) og 6 i 2005. Begge dødfødte kalve i den første sæson havde unge køer

som moderdyr (den ene med sikkerhed førstegangsfødende). Det er nærliggende at tilskrive

de dødfundne kalve til den stress-situation, som moderkørerne havde været udsat for i

forbindelse med karantæne og transport fra Tyskland samt tilvænning til et nyt levested.

Efter de to første år var bestanden steget fra 9 til 15 dyr.

I 2006 fortsatte den gunstige udvikling, idet der blev født ikke mindre end 9 kalve. For

første gang gennemførtes om efteråret en mindre regulering i antallet af dyr, idet to

tyrekalve fra året før tages ud til slagtning. Bestanden er ved årets afslutning på 22 dyr.

I foråret 2007 blev der født 7 kalve i løbet af foråret. I samme periode var der afgang af en

kalv fra året før, der i det tidlige forår blev fundet druknet. Ved midsommertiden blev den

første mere omfattende regulering gennemført af i alt 9 dyr: En ko og sin kalv blev flyttet til

Vildmosecentret, og 7 dyr (2 køer, 4 kvier og en årskalv) blev flyttet til en parcel på


Fennerne (Lille Vildmose). Desuden udtages fire tyrekalv helt og sælges til levebrug (to 3års

og to 2-års).

Produktionsforhold

Køerne bliver kønsmodne senest efter 18 måneder og er således alle voksne i deres tredje

leveår. Afhængigt at fødetidspunktet vil enkelte kviekalve kunne nå at blive kønsmodne i

deres andet leveår. Antallet af køer, der har været aktive i avlsprojektet, har derfor været 5

(en (nr. 9) var ikke blevet løbet), 5, 8 og 9 i de fire ynglesæsoner, dvs. i alt 27 mulige

yngleforsøg. I løbet af de fire sæsoner er der blevet født i alt 27 kalve, hvoraf to har været

dødfødte (7 %, begge i det første år 2004). Som hovedregel føder en ko en kalv, men der har

dog allerede været to hold tvillinger (samme ko i både 2005 og 2006). Se tabel 1.

Tabel 1.

Fødselsresultat Antal køer %

Ikke befrugtet 2 7

Befrugtet Dødfødt 2 7

En kalv 21 78

Tvillinger 2 7

I alt 27 99

Set over hele perioden blev der født en kalv/ko/år. I det første år er der p.gr.a. de to dødfødte

kalve kun et gennemsnit på 0,5 levende kalv/ko. Men siden har der været en endog særdeles

god produktion med 0,8-1,2 kalv/ko/år, gennemsnittet er præcist 1 kalv/ko/år. Se tabel 2.

Tabel 2.

2004 2005 2006 2007 I alt

Løbne køer 5 5 8 9 27

Kalve Dødfødte 2 2

Levende 3 6 9 7 25

Levedygtig kalv/ko 0,5 1,2 1,1 0,8 1,0

De unge køer (3-5-års) har med 0,71 kalv/ko en dårlige produktion end de ældre køer (6 år

eller ældre) med 1,08 kalv/ko. Det er helt som forventet.

Tre kviekalve født i Danmark har været førstegangsfødende i deres tredje leveår. De har

kælvet i en alder af 714-778 dage (dvs. gns. 24½ måned gamle). Med en drægtighedsperiode

sat til gennemsnitligt 284 dage er de blevet løbet i alder af 430-494 dage, dvs. i gennemsnit

15,1 måned efter deres egen fødsel.

For køer med flere fødsler er der gennemsnitligt 364 dage mellem fødslerne, men med stor

variation (306-428 dage). Langt hovedparten af køerne føder efter 308-369 dage, men der er

tre undtagelser over 400 dage: Efter ankomståret føder to køer i 2005 efter hhv 428 dage og

416 dage, og dette afspejler sikkert stress-situationen efter transporten fra Tyskland. Den

sidste undtagelse er ko nr. 4 der i 2007 føder efter 417 dage, men hun har de to foregående

år haft tvillinger, hvilket givetvis har tæret på kræfterne.

13


Ser man på tidspunkter for hvor hurtigt efter en fødsel en ko bliver løbet igen, så sker det

gennemsnitligt efter 80 dage – men med stor variation (24-144 dage). En ko har en cyklus

på ca. 3 uger, så i et tilfælde er en ko blevet løbet ved førstkommende lejlighed efter en

fødsel.

Køerne har fortrinsvis kælvet i marts-april men med yderdatoerne 28/2 og 5/6. Se

nedenstående diagram. Der er dog stor spredning imellem årene og der er måske en tendens

mod et lidt tidligere kælvningstidspunkt igennem de fire år. I 2004 er kælvningerne

naturligvis bestemt af tidspunktet for befrugtningen i Tyskland. De tre levendefødte kalve

fødes indenfor en meget kort periode (15/3-15/4). I 2005 fødes 5 kalve igen indenfor en kort

periode (19/3-4/4) og en enkelt sen fødsel derefter (5/6). I 2006 er der lidt større spredning

for 8 kalve (14/3-8/4) og en enkelt senere fødsel (13/5). I 2007 er der for de første 6 kalve en

meget stor spredning (28/2-21/4) og derefter igen en enkelt sen fødsel 25/5.

10

9

8

Antal

7

6

5

4

3

2

1

0

Kælvingstidspunkter

Januar Februar Marts April Maj Juni

Af de 27 kalve er kønnet kendt fra de 26 (en dødfødt kalv kunne ikke kønsbestemmes), og

de fordeler sig med 10 tyrekalve og 16 kviekalve, se tabel 3.

Der har som nævnt været to dødfødte kalve det første år, men alle levendefødte kalve har

klaret sig fint igennem den første tid. Vejrmæssigt har de fire kælvesæsoner ikke budt på de

helt kolde perioder om end den tidligst fødte kalv i 2007 kom til verden efter en snestorm

(28/2). Der er således umiddelbart intet der tyder på, at kvæget ikke er tilpasset de øjeblikket

fremherskende vintre.

De 27 kalve udviser som ventet stor variation i deres udseende. Kalvene er ved fødslen

ensfarvet gullige, men skifter derefter gradvis til deres blivende farver. Heck-køer er typisk

mørke brune eller sorte og med lys rygstribe og hvidt omkring mulen. En heck-tyr er større

end koen og er typisk sort i pelsen med en lys rygstribe. Da Heck-racen er en blandings-race

vil der kunne være latente gener for andre farvetyper end de typiske. Da dette projekt

ydermere et startet som et forsøg på at medvirke til en videreudvikling af heck-kvæg er der

bevidst startet med en tyr, der nok har en heck-tyr som far men som mor en ko af en

oprindelig italiensk trækdyr-race. Denne race, Chianina, er karakteriseret ved at være

højbenet, hvilket er tillagt som en ønskelig karakter. Men Chianina er samtidig ensfarvet

hvidlig i pelsen, så der kan forventes mange lyse kalve.

14

Måned

2004 2004 - dødfødte 2005 2006 2007


For 25 af de 27 kalve er deres farvetype registreret, se tabel. Farvetyperne er klassificeret

efter følgende arbitrære inddeling:

A. Mørk, overvejende sort kalv med

en mere eller mindre tydelige lys

stribe på ryggen

B. Mørk sortbrun kalv med lyse

indslag

C. Overvejende lyst ensfarvet kalv

med lidt tendens mod mørke

partier

D. Lyst ensfarvet kalv (enten gullig

eller hvidlig).

E. Ukendt farvetype

Hovedparten (17 dyr, 68 %) falder indenfor en normal variation af heck-kvæg, hvor de

fordeler sig på to undertyper: 7 meget sorte og 10 mørke med lyse indslag. De resterende

dyr (8 dyr, 32 %) fordeler sig på 3 lyse med mørke indslag og fem helt ensfarvede (3

gullige, 2 hvidlige). Ud fra de fire ynglesæsoner bør der opstilles kriterier for fremtidig

udvælgelse af dyr, jfr. appendiks 14.

Tabel 3.

Farvetyper

Tyre (10) Køer(16) Usp I alt Reg.

typer

2004 2005 2006 2007 2004 2005 2006 2007

%

A Mørk – sort

Mørk – lidt

3 2 2 7 28

B lyst

Ensfarvet lys

2 2 1 2 3 10 40

C – lidt mørkt

Ensfarvet –

1 1 1 3 12

D(gul) gul

Ensfarvet –

1 1 1 3 12

D(hvid) hvid

Ukendt

1 1 2 8

E farvetype 1 1 2 -

I alt 0 5 3 2 4 1 6 5 1 27 100

15


4. Bestandsudvikling for konik-hestene

Bestanden af konik-heste startes i ligesom vildokserne i december 2003 med modtagelsen af

3 dyr – en hingst og to hopper. Dyrene kommer fra en tysk besætning. Hestene er ikke

mærket med synlige øremærker eller andre tydelige kendetegn (men er mærket med

microchips). De to hopper kendes fra hinanden på en lille størrelsesforskel. De kaldes i det

efterfølgende for hhv. hoppe 1 (den større) og hoppe 2 (den mindre).

Der var tale om unge dyr på anskaffelsestidspunktet, som ikke var modne til at yngle den

første sæson i 2004. I 2005 aborterer begge hopper omkring den 1. april. Rester af begge føl

findes i forbindelse med arbejdet med at finde og øremærke kalvene, der fødes i samme

periode. I 2006 føder hoppe 1 et føl (en hingst) 8/4 og hoppe 2 følger efter 13/4, hvor hun

føder sit føl (en hoppe). Begge føl har klaret sig fint.

Under normale forhold vil en hoppe blive

bedækket igen i den første brunstperiode ca. en

måned efter fødslen. Men i november 2006 ses

hoppe 2 blive bedækket af hingsten, og det tyder

på en abort kort tid forinden. I 2007 har hoppe 1

en abort omkring 1. april, hvor der findes et føl,

der er født ca. en måned for tidligt. Hoppe 2 blev

befrugtet i den foregående november og fødte et

levedygtigt føl 29/9. Flokken består i dag af 6

heste.

16

Ant al/Number

7

6

5

4

3

2

1

0

Konik-heste/Konik-horses

2003 2004 2005

År/Year

2006 2007

Voksen Unghest Føl

Fødslerne er fortrinsvis sket omkring 1. april, men med den sidste fødsel (29/9) som en

væsentlig undtagelse. Selv sent fødte føl vil kunne forventes at klare sig igennem vinteren

uden problemer. Erfaringer fra et tilsvarende projekt i Letland er resumeret i appendiks 16.

Konik-hestene ved Knarmou går

som en typisk vildhesteflok - med

en dominerende hingst og en klar

rangorden i flokken. På billedet

nærmer hingsten sig under et besøg

i indhegning for at få overblik over

situationen, mens hver hoppe med

sit føl følger med under stor

opmærksomhed. Det er den største

hoppe (nr. 1) til venstre.


5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou

Tilsynet med vildokserne og Konik-hestene

Tilsynet med Vildokserne og Konik-hestene er siden starten blevet omhyggeligt varetaget af

Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) og Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret). Alle

oplysninger i dette kapitel 7 er helt og holdent baseret på deres oplysninger.

Der er dagligt tilsyn med flokken i vinterhalvåret fra starten af november til hen i april – i de

tidlige forårsmåneder er der ekstra opmærksomhed, idet der skal ses særligt efter nyfødte

kalve og føl. I den resterende del af året er der tilsyn hver anden dag.

Ved et tilsyn findes flokkene og det kontrolleres, at alle dyr ser ud til at trives. Størst indsat

er påkrævet i tiden, hvor køerne kælver og hopperne foler. Særlige indsatser som følge af

tilsynet med dyrene er gennemgået i appendiks 1.

Øremærkning

Der er lovkrav om at alt kvæg i Danmark skal forsynes med unikke øremærker, hvilket

muliggør at alt slagtekvæg nøjagtigt kan henføres til oprindelsesbesætning. Øremærkningen

af de nyfødte kalve skal være foretaget indenfor 20 dage.

Den langt mest effektive måde at øremærke en kalv på har vist sig at ske i de første

levedage, hvor kalven ikke følger moderen men ligger og trykker i vegetationen. En

mærkning kræver dog stadig, at moderkoen forlader kalven, og i den forbindelse er

vinterfodringen en vigtig brik. Når kalven bogstaveligt er gemt i vegetationen er det ikke

nogen enkel opgave at finde den. Det drejer sig stadig om at være hurtig for den mindste lyd

fra kalven får straks moderen og eventuelle andre køer i nærheden til at angribe.

Øremærkningen har i flere gange i sådanne situationer måttet opgives af sikkerhedshensyn.

Der er i løbet af projektet opnået god rutine i denne aktivitet, men det er stadig en meget

tidskrævende indsats, der er nødvendig for at gennemføre øremærkningen.

Fodring

Der bliver fodret hver dag fra slutningen af november. Fodringen har fuldt samme mønster i

alle tre vinter. Der fodres med hø og gives 1-1½ foderenhed om dagen. Foderet gives i

tilslutning til fangstfolden, der er opstillet i på engen sydligst i delområde Ib. Herved gøres

det muligt at benytte fangstfolden effektivt. Fodring i forbindelse med fangstfolden har og

betydning for forholdsvis enkelt at kunne indfange dyr

Iagttagelser af dyrene ved Knarmou:

Vildokserne og Konik-hestene holder altid sammen i hver sin flok, der dog kan være løst

associeret. Konik-hestene gik i starten meget for sig selv.

17


Vildokserne kan i dag ses overalt indenfor indhegningen, men førend der blev lavet en

overgang befæstet med flis over grøften i syd ville de kun meget nødigt besøge den

skovbevoksede del mod vest. I den første vinter benyttede sig mere af den sydlige del.

Vildokserne lærte først i efteråret 2004 at gå over skelgrøften, men siden har de krydset efter

behov og flokken kan i dag træffes over hele indhegningen.

Ved udlægning af foder udviser hingsten tydelig aggression overfor kvæg-flokken og har

derved fastlagt et tydeligt hierarki. Aggressionerne sker gennem bid og er voldsomt overfor

især mindre kalve, der kan blive forfulgt, hvis de ikke når at komme af vejen.

Men i dag er der en tydelig årstidsvariation: I vinterhalvåret opholder dyrene sig fortrinsvist

i den skovbevoksede del, mens de i sommerhalvåret især er ude på strandengen. Året rundt

er græs den foretrukne føde, men de æder også hele tiden af træer og buske men dog med

naturlige sæsonmæssige variationer. Friske knopper er naturligvis et forårsfænomen og det

er meget attraktivt. Okserne kan bevidst gå hen over mindre træer for at tvinge dem til

jorden og gøre knopperne tilgængelige. En anden teknik er at bruge hornene til at tvinge

grene eller mindre træer ned i en højde, hvor de kan ædes. Træernes bark tager de mest fat

ved midvinter tide, hvor de især opsøger rønnebær og yngre, glatbarkede egetræer. Kviste

af pil vil de også gerne have, mens kviste af birk ikke ser ud til at være voldsomt populære. I

den første sæson tog de en del pilekviste, men det var i hvert fald delvist før den etablerede

overgang gav sikker adgang til den træbevoksede del. Fra græsset begynder at spire om

foråret opholder de sig meste på engen; i den milde vinter 2006/07 betød dette, at de meget

tidligt rykkede på engen. Når græsset spirer mister de straks interessen for høet. I

sommerhalvåret opholder de sig ofte længst mod nordøst ud mod kysten – dette kan evt.

hænge sammen med at de her er mindre plaget af fluer m.v. De undgår generelt

vanddækkede arealer, men kan især i sommertiden vove sig ud i selv meget fugtige områder.

Når en ko skal kælve går ud for sig selv i den tætte bevoksning – og indenfor indhegningen

søger hun ofte til den tætte vegetation i det lille område mod nord, der ligger over 5 m og

derfor naturligt er den tørreste del af indhegningen. De første 1½ dag efter fødslen bliver

kalven i den tætte vegetation, hvor den ligger og trykke når moderkoen f.eks. går efter foder.

På enten tredjedagen eller så senest på fjerdedagen tager koen kalven med ud til flokken.

18


6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge

Det indhegnede område med vildokser og vildheste ligger ud til kysten mellem Dokkedal og

Øster Hurup i Aalborg og Mariager Fjord Kommuner. Den nordlige del af området har

tilhørt Knarmou gårdene, der blev nedlagt i 1955. I den forbindelse bærer dette område

navnet Knarmou strandenge, og da hovedparten af indhegning udgøres heraf foreslås dette

lokalnavn hermed benyttet for hele indhegningen.

Ejendomsforhold: Området består af tre matrikler (matr.nr.e. 1e og 1f Knarmougård, Mou,

Aalborg Kommune & 1b Tofte Skov, Als, Mariagerfjord Kommune), der er privatejede af

Aage V Jensens Fonde.

Beskyttelsesforhold: Området indgår i en fredning af kysten mellem Dokkedal og Toft

Camping (Kendelse afgjort af Overfredningsnævnet den 25. juli 1991, journal nr. 8-70-52-2-

0004-03). Fredningen omfatter landskab samt naturvidenskabelige og rekreative værdier og

er tilknyttet bestemmelser om naturpleje. En plejeplan for den del af områder, der udgør

indhegningen med vildokser, er udarbejdet af Nordjyllands Amt i december 2003.

Området er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde udpeget som hhv EFfuglebeskyttelsesområde

nr. 2 og EF-habitatområde nr. 15. I henhold til sidstnævnte

vurderes følgende naturtyper forekommer i plejeområdet: Strandenge (1330), Tørre

dværgbusk samfund (heder) (4030). Forekomst af særligt beskyttelseskrævende arter i

henhold til habitatdirektivet (bilag IV) er endnu ikke undersøgt.

Planlægningsmæssig status: Indhegningen omfatter i alt ca. 47,68 ha, der i henhold til

plejeplanen inddeles i tre delområder:

Delområde Ia: Vestlige 1/3-del af den nordlige parcel, der er en mosaik under

fremskreden tilgroning med buske og træer. Området blev

afgræsset/dyrket frem til ca. 1955, hvorefter det overgår til fri tilgroning

i forbindelse med nedlæggelsen af Knarmou gårdene. Arealet er på 16 ha

og den væsentligste del er i dag skovdækket.

Delområde Ib: Østlige 2/3-del af den nordlige parcel, der er et engareal ud mod kysten -

under begyndende tilgroning. Området har senest været benyttet til

græsning fra start 1990erne til 2001 og i årene forinden til høslet.

Arealet er på 28.3 ha.

Delområde II: Den sydlige parcel er skovdækket på nær en smal zone med græs langs

kysten. I henhold til plejeplanen skulle hele dette område have været del

af indhegning, men det vælges ved den fysiske etablering af hegnet alene

at inkludere de nordligste 30 % af parcellen, i alt 3,45 ha. Dvs. 8,13 ha

ikke inddraget i projektet.

De angivne areal-angivelser er fremkommet ved opmålinger fra satellit-kort via hjemmesiden Google Earth.

Relevant national lovgivning: Størstedelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3 om beskyttelse af hede, mose og strandeng. Grøften mellem delområder Ia og Ib samt

skelgrøften lige nord for delområde II er registreret som § 3 vandløb. Delområde II er

omfattet af fredskovsbestemmelser efter skovloven.

19


Kort over projektområdet (luftfoto fra Aalborg kommune)

20


7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge

Plejeplanen for Knarmou Strandenge (Nordjyllands Amt 2003) fastlægger vilkår for plejen.

Fælles for hele området gives der følgende beskrivelse:

Området indhegnes og afgræsses med helårsgræsning, hvorfor de også opføres et læskur og

sikres drikkevand til dyrene. Afgræsningen sker så vidt muligt med en kombination af kvæg

og heste.

De dyr der vil blive anvendt ved plejens start er vildokser og vildheste. Vildhestene er

Konik-heste. Konik heste er meget tæt på den oprindelige vildhest. Vildokserne indgår i et

Europæisk avlsprogram for at avle på oprindelige egenskaber fra uroksen, der uddøde for

400 år siden, men er stamforment til al kvæg. Helårsafgræsning med vildokser og vildhesten

giver en god komplementaritet og vil afstedkomme en mere naturlig afgræsning, der er i

bedre overensstemmelse med naturbevarelse og formodentlig også giver bedre betingelser

for hjemmehørende og sjældne plante og dyrearter.

Tilskudsfodring vil kun finde sted i forbindelse med udbinding og hvis der opstår ekstreme

situationer som tykt snedække eller hidtil usete oversvømmelser eller hvis det af

dyrevelfærdsårsager er påkrævet. Mineraltilskud vurderes ikke nødvendigt da mange af

strandengens planter opkoncentrerer mineraler og salt.

Hegnet er et kraftigt kreaturhegn på 140 cm over terræn og med tre strømførende tråde.

Der anvendes miljøvenligt træ til pælene.

Hegnet placeres i en sådan afstand fra landevejen, at der er plads til en etablering af en

dobbeltrettet cykelsti og evt. udsigtspunkt i delområde Ib (NB: Dette er en skrivefejl, idet

udsigtspunktet ligger i delområde Ia).

Hegnet placeres i en sådan afstand fra kysten, at det kun sjældent påvirkes af opskyllet tang

og ålegræs samt isskruninger.

Læskuret placeres i en lund i delområde Ia.

I overensstemmelse med fredningsbestemmelserne etableres der ikke adgang for publikum i

indhegningen. I stedet arbejdes der på etablering af publikumsfaciliteter uden for hegnet så

dyrene kan iagttages af interesserede. Nogle af disse faciliteter vil kræve dispensation fra

fredningsbestemmelserne og naturbeskyttelsesloven.

Publikumsfaciliteterne anses ikke for en del af plejen eller plejeplanen, men nævnes blot for

fuldstændighed ens skyld.

Der beskrives specifikke formål for alle tre delområder.

Delområde Ia: At genskabe udsigtsforhold mod Kattegat (og at skabe dynamik i opvæksten

af træer – nævnt under formål for delområde II).

Delområde Ib: At fremme den biologiske diversitet ved gennem afgræsning at fremme de

21


konkurrence svage arter i vegetationen og skabe en struktur på engen, der tilgodeser

ynglende og rastende vadefugle. Det var endvidere givet mulighed for at etablere et vandhul

i dette område (der var tiltænkt placeret ud for udsigtspunktet for publikum).

Delområde II: At skabe dynamik i skoven (formålet gælder også de oprindelige lunde i

delområde Ia)

Der kan knyttes følgende bemærkninger til græsningsprojektet foreløbige resultater i lyset af

disse bestemmelser:

Delområde Ia: En begyndende lysåbning af arealet er under hastig udvikling. Afgræsningen

har så markant påvirkning af rønnebærtræer, som findes udbredt i tætte bevoksninger, at

disse må forventes at gå ud. Men også i områder, der ikke er dækket af opvoksende træer, er

der synlig fastholdelse af de lysåbne forhold p.gr.a. afgræsningen.

I forhold til formålet med at genskabe udsigtsforholdene fra vejen mod Kattegat, må det

noteres, at hegnet langs vejen tager hensyn til en mulig etablering af en dobbeltrettet

cykelsti. Afgræsningen vil forståeligt ikke have nogen effekt på den tætte træbevoksning på

det friholdte areal.

Delområde Ib: Der er ikke i sammenhæng med denne rapport gennemført nogen egentlig

monitering af områdets flora og fauna, men under et feltbesøg i forberedelsen af denne

rapport blev det konstateret, at engen i høj grad fungerer som et ekstraordinært fint

yngleområde for vadefugle (se s. 26).

Det påtænkte vandhul er ikke blevet etableret. Der er rigelig og nem adgang til ferskvand

gennem områdets grøfter, hvorfor der ikke ud fra hensyn til dyrene er nødvendigt med et

ekstra vandhul.

Delområde II: Der er begyndende tegn på dynamik i skoven.

På sigt kan det synes oplagt at opstille et formål for plejeindsatsen, der integrerer formålene

for den eksisterende plejeplan og afgræsningsprojektet til en fælles, langsigtet

formålsbeskrivelse. Et bud på et sådant langsigtet mål for plejeområdet er følgende:

At sikre gunstig bevaringsstatus for Knarmou Strandenge ved at genskabe og fastholde et

lysåbent og artsrigt kystnært landskab med en mosaik af strandeng, eng, løvskov, krat og

overdrev i en fri dynamik skabt af en fler-arts afgræsning – både introducerede store

græsædere (Vildokse, Konik-hest) og naturligt forekommende arter (rådyr, hare, evt.

vildsvin og kronhjort). Det lysåbne landskab vil sikre fri udsigt fra vejen mod Kattegat.

I forvaltningssammenhæng kunne der desuden formuleres følgende delmål:

a. At demonstrere potentialet for bedre sikring af biodiversitet ved

introduktion af helårsgræsning af kvæg og heste.

b. At udvikle erfaringer med forvaltningsvilkår for anvendelse af

helårsgræsning og dermed bidrage til at udvikle mere naturnær

naturpleje (i Aalborg Kommune og andre kommuner)

c. At deltage i et internationalt avlsprojekt for vildokser.

22


8. Evaluering af Knarmou strandenge som græsningsareal

Anvendelse af vildokser og konik-heste i naturplejen har til formål at genskabe nogle af de

dynamiske elementer, der har været fremherskende i den oprindelige natur. Forhold som

afgræsning i vinterhalvåret, dvs. udenfor sommerens vækstsæson med overskud af

tilgængelig føde, hvor dyrene vil få noget af deres føde fra grene, knopper og bark, ligesom

tilstedeværelsen af store og tunge dyr igennem hele året giver en anden naturlig slitage af

området – græstørven kan trædes op o. lign. variation i landskabet. Frisk gødning året rundt

er også medvirkende til at skabe nye små levesteder, der er vigtige for svampe, insekter mv.

Alt sammen er det medvirkende til at (gen)skabe levesteder for mange arter af planter og

mindre dyr.

Indhegningen ved Knarmou Strandenge illustrerer meget fint en række af de perspektiver,

der arbejdes med i denne type græsningsprojekter, idet de tre delområder udviser hvert sit

stadie i en tilgroningsproces efter ophørt landbrugsdrift: Fuldstændig skovdækket i syd

(delområde II), skov under opvækst mod nordvest (delområde Ia) og enge/strandenge under

begyndende tilgroning mod nordøst (delområde Ib). De tre elementer fremgår tydeligt af

nedenstående luftfoto fra 2000 (og se nærmere i gennemgangen af landskabsudviklingen i

næsten afsnit).

Foto: Nordjyllands Amt. 2000.

23


Fuldstændig skovdækket (mindst 70 års tilgroning, delområde II i syd):

Dette område har været i hvert fald været delvist opdyrket, men dette ophører eller aftager

fra nedlæggelsen af Kragelundsgårdene omkring 1935 (Birgit og Peter Knudsen, mundtligt).

I ’Taksationsprotokol og Beskrivelse af Lindeborg Skovdistrikt 1924’ beskrives området i al

sin enkelhed med ordet ’slette’ (Peter Friis Møller, pers. medd.). Så sent som i 1940’erne

blev der endnu dyrket kartofler i området, som i øvrigt fremstod som åben hede med

begyndende opvækst af træer – men stadig med frit udsyn til havet overalt fra vejen (Åse &

Niels Peter Jensen (Øster Hurup), mundtligt til Thorkild Lund). Hvad der ikke var opdyrket

har signatur som hede på det tidligste kort (appendiks 6). Der er nogle få partier med lyng

tilbage ligesom der endnu kan findes enkelte meget gamle og store enebærbuske, der er på

nippet til at blive skygget helt bort. Hvornår opdyrkningen helt præcist ophører, er uvist.

Men træerne har fået lov at vokse op for mindst 70 år siden. Grøfter mellem de små

opdyrkede jordlodder kan stadig ses i området. Tilgroningen synes at være startet langs disse

grøfter, hvilket sikkert kan tilskrives at den veldrænede jord langs grøfterne har budt på de

bedste spiringsbetingelser. Om der har været plantet træer i området er uvist, men

opvæksten skyldes fortrinsvis naturlig indvandring tværs over vejen og afspejles af en meget

varieret arts sammensætning, der er domineret af løvtræer men som længst mod syd har

enkelte nåletræer. Den lavere liggende strandeng langs kysten var endnu i drift frem til ca.

1970 (Birgit & Peter Knudsen, mundtligt) og dens tilgroning med f.eks. pilebuske må derfor

først være startet på dette tidspunkt og er måske endnu ikke afsluttet. Delområde II fremstår

i dag som en tæt skov med en tilgroet, langgræsset strandeng ud mod kysten.

Den andel af skoven, der er inkluderet i græsningen fremstår ret ensartet med en tydelig

zonering; på de tørre og højest beliggende område (op mod vejen) er der overvejende

egeskov med indslag af birk og røn. Skoven er her tæt og mørk – bortset fra skovbrynet står

de enkelte træer med en lille krone og slanke stammer uden sidegrene. En stikrøve-opmåling

af de tre dominerende træarter (se appendiks 15) viser en markant skæv aldersfordeling af

ege- og birketræer, idet træer under 10 cm i diameter helt mangler. Rønnebærtræerne har i

modsætning hertil en dominans af unge træer. Disse står typisk i meget tætte bevoksninger,

hvilket må afspejle denne træarts hurtige kolonisering og opvækst, når der er opstået

lysåbninger i den tætte skov (formodentlig som følge af lejlighedsvis plukhugst eller

naturlig henfald af træer, der er døde).

Antal

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Delområde II - fordeling af diameter af tre

løvtræer

10 20 30 40 50 60 70 80

Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier

Eg Birk Røn

24


Så snart fugtigheden i jordbunden stiger ud mod kysten tager birken over som det

dominerende træ – i de vådeste partier sammen med pil ligesom pilebuskene tager over i det

yderste skovbryn. Saltpåvirkning fra oversvømmelser under/efter vinterstorme har givetvis

også en indflydelse på hvor tæt på kysten de enkelte træarter vokser – med pil som den mest

salttolerante.

Skelgrøften mellem delområde Ia/Ib og II har store elletræer på begge sider. Længst mod

vest op ad vejen er elletræerne markant ældst (kan ses allerede på luftfoto fra 1945). På

sydsiden af grøften er der også egetræer næsten helt ud til strandengen.

Der er i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår rådyret er indvandret er ikke

kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have været minimal i løbet af

tilgroningsperioden. Strandengen var seneste afgræsset af får.

Delområdet II fremstår i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning uden

medvirken af store græsædere. Skoven er derfor tæt og mørk og alle arter, der er afhængig af

mere lysåbne forhold må enten være forsvundet eller er kraftigt på retur. Det er interessant at

bemærke, at skovbrynet er meget tæt på kysten og dermed at den naturlige strandeng er

yderst smal.

Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere er der tale om en etableret

skov, hvor langt hovedparten af træerne er vokset langt over græsædernes bidehøjde og hvor

skovens selvforyngelse bogstaveligt er skygget bort p.gr.a. træernes tæthed. På den tørre del

(egeskoven) har græsædernes påvirkning allerede været markant. Underskoven er næsten

helt fjernet og alle rønnebærtræer og delvist enkelte gamle vildæbler er afbarket og

forventes at gå ud. Der sker således en markant lysåbning i denne del af skoven. Der kan

findes enkelte helt små, nyspirede egetræer i kanten bevoksningen, hvilket måske er et

resultat af græsningen. Med sin ret ensartede aldersstruktur vil skoven dog fortsat være

generelt mørk, da især egetræerne står tæt og har små, tætte kroner.

Skov i opvækst (50 års tilgroning, delområde Ia):

Opdyrkningen af dette område ophører meget præcist omkring 1954-55, hvor Knarmougårdene

nedlægges og ejeren (Lindenborg Gods) beslutter at lade området overgå til en

tilgroning (Birgit og Peter Knudsen mundtligt). På det tidspunkt (jfr. luftfoto fra 1954)

består delområdet af en mosaik af græsmarker, dyrkede marker og et mindre område under

begyndende tilgroning. Sidstnævnte sker på en lille parcel, der omfattende den højest

beliggende del af hele indhegningen; præcist det område er på det ældste kort er angivet som

hede. Tilgroningen sker tydeligvis i rækker og afspejler formodentligt en opdyrkning, som

er blevet indstillet. Ligesom det kunne konstateres i delområde II er der spor af grøfter,

hvilket kan forklare at rækkestrukturen, idet drænforholdene langs grøfterne har begunstiget

opvæksten af træer. Der er indenfor dette område enkelte store egetræer (diameter 41-73 cm,

N = 4). Men de først 20 år efter ekstensiveringen er opvæksten tilsyneladende alene

koncentreret omkring denne parcel med nærmeste, tilliggende arealer.

På luftfotoet fra 1974 ser der for første gang ud til at være markant opvækst af birketræer i

gang på de arealer, der var marker i 1954. Enkelte træer af birk og bævreasp har dog

givetvis været etableret på dette tidspunkt. Herefter forløber tilgroningen fortløbende frem

25


mod den nuværende situation, hvor dyrket land er blevet omdannet til et nu overvejende

skovdækket areal med spredte mindre lysninger. Skoven er endnu ikke så sammenhængende

som skoven på delområde II.

Den sydligste del var i 1954 et græsningsareal og dette område fremstår i dag som en

lysåbent egeoverdrev med lave brombærkrat. En stikprøve alene på egetræerne i dette

område viser en meget dynamisk situation med store aldersspredning. Se figuren, hvor

egetræernes størrelsesfordeling er vist sammen med stikprøven af egetræer fra delområde II.

%

60

50

40

30

20

10

0

Diameterfordeling af eg (i %)

10 20 30 40 50 60 70 80

Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier

Eg (Delområde Ia) Eg (Delområde II)

Det kan bemærkes, at der i dette lysåbne overdrev er en markant selvforyngelse i gang, idet

egetræer under 10 cm i diameter er den hyppigste størrelse. Ligeledes ses det – som

forventet – at egetræerne er markant mindre (=yngre) end de tilsvarende egetræer i

delområde II.

En smal bræmme længst mod nordvest er en lille indlandsklit – denne er holdt ude af

indhegning og rummer en udsigtsplads med informationstavle om græsningsprojektet. I

tilknytning til dette areal er der et mindre område med opvækst af nåletræer – givetvis en

naturlig spredning fra plantagen på den anden side af vejen.

Størsteparten af området er mere end 2 m over havniveau og er derfor forholdsvis tørt og

træarternes nyetablering er ikke påvirket af lejlighedsvise oversvømmelser. Egetræerne står

fortrinsvis mod syd (hvor der er tæt egebevoksning umiddelbart vest for vejen) og omkring

den tidligste opvækst. Der er tilsyneladende ingen eller kun meget få egetræer på de

områder, der var i omdrift frem til opdyrkningens ophør. Der kan med fordel laves en mere

detaljeret analyse af sammenhængen mellem arealudnyttelsen på tidspunkt for nedlæggelsen

af Knarmou-gårdene og den nuværende fordeling af træerne (arter, alder), og en sådan vil

være nødvendig førend en standardiseret overvågning af træerne vil kunne startes.

Sammenlignet med delområde II virker det umiddelbart som om tilgroningen er sket noget

forsinket på arealet. Dette kan måske hænge sammen med at landskabet generelt er blevet

mere skovdækket og muligheden for nyetablering udefra er måske blevet reduceret (?).

Ligesom indenfor delområde II er der i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår

rådyret er indvandret er ikke kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have

været minimal i løbet af tilgroningsperioden.

26


Delområde Ia fremstår derfor i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning

uden medvirken af store græsædere. Tilgroningen er stedvist meget tæt og mørk, men

afvekslende med mindre, endnu lysåbne arealer.

Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere vil disse formodes at have en

tydelig effekt, idet der stadigt er tale om en skov i opvækst med lysåbne arealer. Der er

mange unge træer, som stadig er i bidehøjde for de store græsædere. De store græsædere vil

samtidig kunne påvirke de etablerede, gamle træer ved afbarkning, ligesom græs og urter vil

indgå i dyrenes fødegrundlag. Disse forhold er dokumenteret ved den stikprøve, der blev

foretaget af egetræerne i den sydlige del af delområde Ia, se tabel 4.

Tabel 4.

Størrelses-kategori

(cm) 1-10 11-20 21-30 31-40 41-50

Antal 48 28 15 6 3

Procent-fordeling

indenfor hver

størrelses-kategori

Døde 21 0 0 0 0

Afbarket – stamme 67 39 7 0 0

Afbarket – nedre grene 0 32 60 83 0

Ædt grene/kviste 71 79 87 100 0

Upåvirket 10 14 13 0 100

De væsentligste tal er fremhævet med fede typer:

a. Det ses at 21 % af de træer under 10 cm i diameter var døde som følge af

græsningen (primært afbarket stamme). Inden træer med en diameter over 10 cm var

døde.

b. Afbarkningen af stammerne aftager tydeligt med træernes alder, men det er en

meget væsentlig faktor for træerne under 20 cm.

c. Afbarkningen af (især undersiden af) nedre grene er et udbredt fænomen, men det

har næppe stor betydning for væksten af de pågældende træer

d. Selvom der kan påvises ædespor af grene og kviste hos de fleste træer på de største

er det kun for de små træer, at dette skønnes at have en afgørende effekt. For de

andre størrelseskategorier er træerne generelt over bidehøjde, hvorfor de fleste

grene/kviste vil være helt upåvirkede.

e. Støre træer er generelt helt upåvirkede af græsningen, og når ikke mindre end 10 %

af den mindste størrelseskategori også var helt upåvirket skyldtes dette, at disse

træer stod i tæt brombærkrat. Dvs. tæt krat af tornede vækster, som de store

græsædere undgår, kan have en beskyttende effekt for opvæksten af andre arter.

Det er for tidligt at lave detaljerede konklusioner på græsningseffekten på vegetationen.

27


Enge/strandenge i begyndende tilgroning (ophørt græsning/høslæt i 2001, del af

græsningsprojektet fra 2004, delområde Ib):

Engene i delområde Ib er blevet drænet engang før 1879-80 (jfr. målebordsblad), hvor den

sydlige del desuden synes at have været i omdrift. Men området har dog fortrinsvist - og i

hvert fald de seneste 60 år - været udnyttet i sommerhalvåret til enten afgræsning eller

høslet. Et mindre areal i tilknytning til den nord-sydgående grøft er tilgroet med pilekrat –

tilsyneladende som følge af ophørt udnyttelse af en separat indhegning af dette areal i

1950erne. Spredt opvækst af et fåtal pilebuske i den sydlige del sker umiddelbart i

tilknytning til drængrøfter og viser noget om at jordens grad af vandindhold har betydning

for udviklingen af vegetationen af selv vandtolerante arter som pil.

Den konstante afgræsning/høslet frem til 2001 har effektivt holdt området frit for

sammenhængende opvækst af træer. Den brede eng/strandeng er således et direkte resultat

af den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse. I den kort periode efter græsningens ophør og

starten af dette projekt sker der en vis tilgroning af engene, der nåede at blive dækket af højt

græs. Men græsningstrykket fra vildokserne og Konik-hestene har hurtigt formået at

genskabe en kortgræsset strandeng langs kysten (se fotos på næste side). De indre mere

fugtige del af engen består af en langt mere tuet opvækst, bl.a. af Lyse-Siv og er muligvis i

begyndende mose/fattigkær udvikling. Dette hænger sandsynligvis også sammen med en

stigende vandpåvirkning som følge af tilgroning af drængrøfterne.

Foto: Bjarke Huus Jensen. 9. oktober 2003 Samme udsigt 23. august 2007

Den sydlige del af delområde Ib fra 2003 og 2007. Det bemærkes, hvordan strandengen var under stærkt

fremskreden tilgroning men med afgræsningen er blevet markant mere kortgræsset. En sådan påvirkning vil

begunstige f.eks. ynglende vadefugl som foreskrevet i Plejeplanen.

Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere vil disse formodentlig

vedblive at kunne holde området som et åbent engareal – men måske med en spredt opvækst

af pilebuske. En stigende vandpåvirkning som følge af reduceret afvanding vil yderligere

kunne medvirke til at skabe en mere naturlig og kystnær eng-lokalitet med karakter af mose.

28


Nyere noter om eksisterende naturforhold:

Der foreligger kun et meget sporadisk nyt materiale om naturforholdene indenfor det

område, som plejeplanen omhandler. Der er i høj grad brug for en kvantitativ og kvalitativ

beskrivelse af området. I forbindelse med plejeplanen udarbejdelse blev der udarbejdet en

foreløbig liste over planter (64 arter).

Delområde Ia:

Bevoksning: Området fremstår som området præget af kraftig nyopvækst af træer som følge

af den ophørte landbrugsmæssige drift for ca. 50 år siden. Birk er den dominerende træart

men især på de fugtigste områder langs den nord-sydgående grøft er der tætte pilekrat og

bevoksninger med tagrør. Stedvist er der bevoksninger med rønnebær ligesom der er

egetræer (især mod syd overfor ege-bevoksningen vest for vejen) og en enkelt gruppe

bævreasp. Der er mod syd et par områder med brombær-krat. Længst mod syd er der langs

den nord-sydgående grøft er der en lille bevoksning med elletræer. Der er endnu ikke

gennemført en kvalitativ registrering af andre vedplanter, men bl.a. glansbladet hæg er

registreret. I denne tætte træbevoksning på den oprindelige hedeparcel står der enkelte døde

ruiner af gamle enebærbuske, der vidner om dette områdets tidligere langt mere lysåbne

karakter.

Fugle: Der foreligger enkelte notater fra april-maj 2005 (Nordjyllands Amt), der dog ikke er

specificeret for delområder. En række småfugle må dog formodes at være fra delområde Ia

og dokumenterer en alsidig og rig småfuglebestand (maks-tal nævnt): Musvit (2), Blåmejse

(1), Sumpmejse 2, Rødhals (3 sa), Løvsanger (4 sa), Gransanger (7 sa), Munk (6 sy),

Tornsanger (4 sa), Gærdesmutte 3, Bogfinke 4, Gulspurv (3). Under besigtigelse i 2007

(18/6) blev der yderligere konstateret yderligere nogle arter: Gøg 1, Ringdue 1, Gråkrage 5,

Halemejse 1 familie, Spætmejse (10+), Rørsanger (1 sa).

Pattedyr: Der er ræv på arealet (både gamle og års-unger set under besigtigelse i forbindelse

med arbejdet med denne rapport) ligesom der er set spor af rådyr. I en kort periode før 2007

har der været vildsvin (men disse forsvundet igen p.g.r.a. bekæmpelse).

Sommerfugle: Stregbredpande 5, Stor Bredpande 5, Admiral 1, Tidselsommerfugl 1,

Sortåret Hvidvinge 1, Okkergul Randøje 2, Skovrandøje 3, Græsrandøje 1 (alle noteret 18/6

2007 under en besigtigelse).

Delområder Ib:

Bevoksning: Området er strandeng/ferske eng under begyndende tilgroning. Den lave

strandvold langs kysten gør her området en smule højere og dermed tørrere end de centrale

del, der er temmelig fugtige med partier med afvekslende tuer og vanddække partier. De

mest tørre partier er åben strandeng, der er tydeligt præget af afgræsningen. De mest fugtige

områder er ofte præget af tuer med Lysesiv og har ind imellem næsten karakter af mose.

Der er et enkelt område dækket af pil op af den nord-sydgående grøft (skyldes at området

har været separat indhegnet og i en periode uden græsning). Der er endvidere lidt opvækst

af pil langs et par af sidegrøfterne mod syd. Langs kysten – og udenfor hegningen – er der

en smal bræmme af strandkogleaks og visse steder malurt.

Fugle: Engen blev gennemgået en enkelt gang (18/6) i forbindelse med en besigtigelse

under dette projekt og demonstrerede en betydelig tæthed af yngleaktive vadefugle: Vibe 5

(skønnet mindst 3 ynglepar), Rødben 4 ynglepar, Dobbeltbekkasin mindst 3 ynglepar (3

spillende hanner på én gang). Desuden yngleaktive Engpiber og Rørspurv. Ved pilebuskene

mod syd var der kortvarigt sang fra en Græshoppesanger.

29


Pattedyr: Ingen oplysninger

Sommerfugle: Under gennemgangen (18/6) blev der påvist både Moserandøje og Isblåfugl.

Begge arter er interessante – Moserandøjen kan dog være en strejfer fra den nærliggende

Lille Vildmose, hvor arten må formodes at have landets største bestand, men den kan og

indikere begyndende næringsfattig mosekarakter på dele af engens fugtige del. Isblåfuglen

er indikation af en ikke for kulturpåvirket eng.

Delområde II:

Bevoksning:

Planter: Det angives at en forekomst af Kambregne er forsvundet efter igangsætningen af

græsningsprojektet (Birgit og Peter Knudsen). I øvrigt ingen oplysninger.

Fugle: Det angives at en yngleforekomst af Skovsneppe er forsvundet efter igangsætningen

af græsningsprojektet (Birgit og Peter Knudsen). I øvrigt ingen oplysninger.

Pattedyr: Der er en bestand af rådyr i området med op til 3 dyr set i oktober 2007. I oktober

2007 er der set friske ædespor af vildsvin.

Sommerfugle: Ingen oplysninger

30

Ungt egetræ udsat for kraftig græsning –

formodentlig af vildokse. Et dyr har

simpelthen gået hen over det unge, tynde træ,

så det er knækket. Dermed er der skaffet let

adgang til kviste og knopper.

Vildokserne går i vinterhalvåret fortrinsvist i

den tætte opvækst af træer og buske.


Knarmou strandenge – landskabsudvikling i 125 år

Landskabsformer: Hele det indhegnede områder ligger lavt langs kysten af Kattegat. Fra

kysten hæver det sig gradvist op til vejen, der afgrænser området mod vest. Vejen forløber

meget tæt på 5 m-kurven over havets overflade. Undtagelsen er et mindre område op til

vejen i den nordlige del af indhegningen, der ligger over 5 m-kurven. Dette betinger

givetvis dette områdes markant anderledes udvikling end den øvrige del af indhegningen;

det har f.eks. hedesignatur på det tidligste målebordsblad (1879-80).

Landskabsudformningen i området er dannet ud af hævet havbund fra stenalderhavet og er

præget af kystaflejringer, dvs. det består generelt af sandet jord med lav bonitet. Mens

landskabsprofilen i selve indhegningen er en svagt skrånende flade mod havet ligger der et

system af gamle strandvolde umiddelbart vest for indhegningen. Fra vejen fornemmes

disse som en lav skrænt, der stedvist yderligere fremhæves ved at være skovbevokset.

Landskabsudviklingen i nærområdet: Området har gennemgået en meget dynamisk

udvikling som en følge af en gradvis overgang fra at have indgået i en intensiv

landbrugsmæssig udnyttelse til enten en mere ekstensiv udnyttelse (græsning) eller helt

ophørt landbrugsudnyttelse og dermed underlagt en stigende tilgroning med buske og

træer. Denne udvikling fremgår meget tydeligt ved at sammenholde det tidligste

foreliggende målebordsblad for 1879-80 med et nutidigt luftfoto (se appendiks 6 og 7).

Stort set hele området har været i landbrugsmæssig drift indenfor de seneste 100 år. Denne

direkte drift ophører tidligst syd for skelbækken, hvorfor tilgroningen er længst

fremskreden her. Udviklingen kan i grove træk skitseres ud fra kort og flyfotos (siden

1945, hvorefter der foreligger optagelser fra hvert årti):

Generelt kan det siges, at der i 1879-80 var der tale om et åbent kulturlandskab beliggende

mellem Kattegat og den store og endnu uregulerede højmose mod vest (udenfor kortet).

Tofte Skov var (fortrinsvis) en løvskov, der lå mod sydvest i forhold til det aktuelle

område. Den nord-syd gående vej langs kysten forløber næsten som nu langs den nordlige

del af græsningsparcellen, men slår lige nord for den store grøft et sving og har et

vestligere forløb over ca. 1 km indtil den igen løber sammen med den nuværende

vejføring. Vest for vejen domineres landskabet af marker fra de (nu nedlagte) gårde ved

Knarmou og Kragelund samt partier med signatur som hede/mose og enge. Et grøftesystem

fra disse marker er etableret og den store grøft ud til Kattegat gennemskærer området øst

for vejen. Nord for grøften afvandes de lavtliggende enge og marker. Syd for grøften ligger

der smålodder, hede og strandeng.

´ Kragelund gårdene nedlægges omkring 1935. Knarmou gårdene nedlæges 1954-55 og

bygningerne nedrives 1955-56.

I 2007 er det samme landskab - nu godt 125 år senere - et overvejende skovdækket

landskab. Vest for vejen dominerer nåletræsplantager men i en mosaik med

løvtræsbevoksninger og åbne lysninger på nogle af de tidligere marker. Kystvejen er rettet

ud og fraset et par bløde kurver går den direkte nord-syd. Øst for vejen er området syd for

den tværgående grøft næsten helt dækket af tæt løvskov – fraset en smal strandeng langs

kysten. Nord for den tværgående grøft kan grøftesystemet stadigt erkendes. Åbne enge

31


dominerer de østlige 2/3 ud mod kysten mens det resterende langs vejen overvejende er

dækket af nyopvokset skov.

Det er lidt svært med nutidens øjne at forestille sig området uden skov – ja faktisk har der

knap nok været et træ indenfor den nuværende græsningsparcel for 100 år siden.

Udviklingen af udnyttelse og træbevoksningerne indenfor selve græsningsområdet:

1879-80: Oplysninger fra målebordsblad (se appendiks 6):

Delområde Ia og Ib: Det stadigt eksisterende grøftesystem er etableret med en

nord-sydgående hovedgrøft og en række tværgående mindre grøfter - især ud

mod kysten. Længst mod nord er der signatur af strandenge mellem

hovedgrøften og kysten, men ellers er signatur for marker i omdrift på nær en

lille parcel nordøst for Knarmou gårdene, der har signatur som hede.

Delområde II: Umiddelbart syd for ligger der et tæt grøftesystem, der må have

været del i en opdyrkning, der er foregået på en række mindre lodder. Men

hovedparten af de højest beliggende arealer har signatur som hede og langs

kysten er der strandenge.

1945: Oplysninger fra luftfoto (ukendt dato) (se appendiks 8)

Delområde Ia og Ib: Et helt åbnet marklandskab. Den lille hedeparcel ser ud til

at være under begyndende tilgroning, men dette sker tydeligvis i rækker og

synes at afspejle en (måske ophørt?) opdyrkning i små jordlodder. Måske der

var kartoffeldyrkning på dette højeste beliggende areal øst for vejen?

Delområde II: Der ser ud til at være enkelte elletræer langs grøften lige øst for

vejen. Mod nordvest ses en række små jordlodder tilsyneladende med levende

skelhegn imellem. Jordlodderne afspejler grøftesystemet angivet på

målebordsbladet fra 1879-80. Længere mod syd ligger et område med opvækst

af træer i tilsyneladende fri dynamik (træerne står ikke på rækker). Hele området

er overvejende lysåbent og har formodentligt karakter af hede på de højest

beliggende arealer, og med strandeng ud mod kysten.

1954: Oplysning fra luftfoto (optaget 11/5) (se appendiks 9)

Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft ligger alt som enge på

nær en lille parcel der ser ud til at have en separat indhegning. Vest for vejen er

der overvejende dyrkede marker, men også en par græsmarker og den tidligere

hedeparcel er under fortsat tilgroning – rækkestruktur kan stadig erkendes.

Delområde II: En indhegning af strandengen kan erkendes og området bliver

tydeligvis benyttet til afgræsning. Strømrender ind i engen (loer) ligger åbne

uden vegetation. Vest for hegnet er der tiltagende tilgroning. Nordligst kan

rækkestrukturer i opvæksten stadig erkendes. Mod syd er der sammenhængende

opvækst.

1967: Oplysning fra luftfoto (optaget 27/4) (se appendiks 10)

Delområde Ia og Ib: Der kan ikke ses dyrkede marker indenfor området. Den

lille separate indhegning øst for den nord-sydgående grøft er under

sammenhængende opvækst. Opvæksten ligger op til en sammenhængende

opvækst vest for grøften, der igen ligger lige syd for den oprindelige hedeparcel,

32


hvor en tilgroning ud fra rækker stadig kan erkendes. Længst mod nord er der

buske i skelgrøften mod vest. Enkelte steder – fortrinsvis mod syd og tæt på

vejen kan der anes spredt opvækst.

Delområde II: Der er nu sammenhængende skov, hvor der ikke kan erkendes

rækkestrukturer. Strandengen er dog stadig bredere end id dag, dvs. den yderste

bræmme af pilebuske er endnu ikke startet.

1974: Oplysning fra luftfoto (optaget 29/3) (se appendiks 11)

Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der åbne enge på nær

den lille tilgroede parcel lidt nord for midten og lidt spredt opvækst af buske

mod syd, bl.a. langs en af sidegrøfterne. Vest for den nord-sydgående grøft er

der nu for første gang markant sammenhængende opvækst af (formodentlig

birke-) træer. De er især fremtrædende på de områder, der 20 år tidligere (i

1954) endnu var dyrkede marker. På de steder, der har været græs i den sammen

periode er det svært at erkende særlig megen opvækst. Omkring den oprindelige

hedeparcel er bevoksningsstrukturen meget lig de foregående beskrivelser med

lidt sammenhængende skov og stedvist stadig en rækkestruktur i tilgroningen.

Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er

der sammenhængende skov.

1986: Oplysningen fra luftfoto (optaget 2/5) (se appendiks 12)

Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der en uændret

situation. Omkring dette årstal bliver strandengene fortrinsvist benyttet til høslet

(eller græsning?).

En strandengsregistrering under Nordjyllands Amt har i 1988 set på et felt af delområde Ib

(registrering foretaget 2/8). Et område på 0,3 ha er undersøgt og det kaldes generelt for

kultureng på strandoverdrev. Langs kysten – og udenfor kulturengen – angives en smal bræmme

af saltpåvirket eng (harrild græs-rød svingel) og kogleakssump, hvor der foretages høslet.

Udenfor kulturengen findes også et mindre parti med tagrør og et med agertidsel og svinemælk.

Det undersøgte område karakteriseres som ’helkultur’ og det formodes, at der finder gødskning

sted.

Vest for grøften er der nu store områder med sammenhængende, tæt

træopvækst. Omkring den oprindelige hedeparcel kan tilgroningsmønstret stadig

erkendes med svage rækkestrukturer nordligst og tæt skov sydligst. Mod syd og

nord er der kun spredt træopvækst. Det vurderes, at pilebuske for alvor begynder

at udvikle sig i de mest fugtige partier.

Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er

der sammenhængende skov.

1993: Oplysning fra luftfoto (optagelsesdato ikke kendt) (ikke resumeret i et

appendiks)

Delområde Ia og Ib: Øst for den nord-sydgående grøft er der ikke væsentlige

ændringer noteret. Området bliver fra starten af 90’erne og frem til omkring

2001 benyttet til afgræsning af kvier. Ophørt vedligeholdelse af grøfterne har

gradvist gjort området vådere, hvorfor høslet er opgivet.

Vest for grøften er tilgroningen endnu mere fremskreden og kun sydligst og

nordligst er der delvist sammenhængende lysåbne partier. I nord synes der nu ar

være sammenhængende pilebevoksninger.

33


Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er

der sammenhængende skov.

2003: Oplysning fra luftfoto (optaget 20/3) (ikke resumeret i et appendiks)

Delområde Ia og Ib: Øst for grøften har der ikke været græsset siden 2001 og det

kan svagt erkendes. Opvæksten af skov er nu sammenhængende på nær længst

mod nord og syd af parcel Ia.

Delområde II: Der er elletræer langs hele den tværgående grøft og syd herfor er

der sammenhængende skov.

2007 Oplysning fra luftfoto (optagelsesdato ukendt) (se appendiks 13)

En beskrivelse af området er givet i foregående afsnit 8.

9. Litteratur

Andersen, M. & N.Schou. 2004. Pilotprojekt Lille vildmose nationalpark.

Landskabsbeskrivelse. Rapport udarbejdet af Nordjyllands Amt for Pilotprojekt Lille

Vildmose Nationalpark.

Nordjyllands Amt, 2003: Plejeplan for Del af kyststrækningen syd for Dokkedal.

Naturkontoret, Nordjyllands Amt.

Isblåfugl. Knarmou 18/6 2007 Moserandøje. Knarmou 18/6 2007

Den varierede natur som følge af græsningen er med til at skabe livsbetingelser for en lang række af

dyr og planter. Sommerfuglene ved Knarmou Strandenge er blot et eksempel.

34


Oversigt over appendikser

Appendiks 1: Oversigt over større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af

græsningsprojektet ved Knarmou Strandenge

Appendiks 2: Bestandsudvikling for vildokserne – tilvækst – udtagning – alder -

græsningsparcel

Appendiks 3: Samlet oversigt over alle vildokser, der har indgået i projektet – danske og tyske

numre, køn, fødselsdata, kælvning, smat tilgængelige fotos

Appendiks 4: Oversigt over de 12 vildokser, der er udgået af bestanden

Appendiks 5: Digitalt kort over Knarmou Strandenge

Appendiks 6: Målebordsblad over Knarmou Strandenge fra 1879-80

Appendiks 7: Luftfoto over Knarmou Strandenge fra 2007

Appendiks 8: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1945

Appendiks 9: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1954

Appendiks 10: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1967

Appendiks 11: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1974

Appendiks 12: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1986

Appendiks 13: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 2007

Appendiks 14: Anbefalinger om kriterier for udvælgelse af kvæg i den danske flok af ’Taurus’kvæg.

Af Dr. Magret Bunzel-Drücke (Arbeitsgeminschaft Biologischer

Umweltschultz)

Appendiks 15: Metodebeskrivelse for målinger af træer

Appendiks 16: Sene yngletidspunkter for Konik-hestene

35


Appendiks 1. Oversigt over større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af

græsningsprojektet ved Knarmou Strandenge

Årstal Tidspunkt Aktivitet Bemærkning

2003 November –

December

Hegning Dobbelt el-hegn

2003 November Opsætning af to læskure

2003 20/12 Dyrene ankommer og udsættes Dyrene har tyske øremærker ved ankomsten,

men bliver ikke givet nye danske øremærker

inden udsætningen.

2004 Januar Hegnspæle til et ekstrahegn opsættes midt Det ekstra hegn er en forberedelse til evt.

gennem den yderste græsningsparcel isvintre eller ekstreme oversvømmelser.

2004 14/4 Ungkalv findes død Da kalven var blevet bedøvet i Tyskland med

et middel, der i Danmark udelukker

anvendelse som menneskeføde, blev den sendt

til destruktion

2004 24/4 Tyr og ungtyr bedøves og øremærkes Dyrlæge står for bedøvelsen med gevær

2004 Forår Etablering af overgang over den nord- Overgangen over grøften gør det muligt for

sydgående grøft i den sydlige ende ved dyrene at udnytte den nordvestlige del af

spredning af flis. Desuden spredning af flis indhegningen, der ellers havde vist sig svært

ved læskure.

tilgængelig.

2004 Efterår Fangstfold etableres Fangstfolden har vist sig nødvendig for at

kunne få fat på dyrene v.hj.a. fodring.

2004 23/11 Hele flokken bedøves og de sidste dyr

øremærkes

Dyrlæge står for bedøvelsen med gevær

2005 Januar/ En meget kraftig vinterstorm ødelægger et Skuret blæser bogstaveligt ud i Kattegat

Februar læskur

2005 6/4 Udtagning af ungtyr og ko Dyrene skydes. Da dyrene i Tyskland var

blevet bedøvet med en middel, der i Danmark

udelukker anvendelse som menneskeføde,

blev de sendt til destruktion.

2005 24/6 Tyrekalv født 7/6 bliver øremærket To mands indsats fra 10-15.45 ved hjælp af

fangstfold og traktor

2006 Slut marts En hoppe går gennem is på den nord- Hoppen bliver efterfølgende bragt til

sydgående grøft og sidder længe fast. Vildmosecentret, hvor den går i 10 dage og

Bliver til sidst trukket op ved hjælp af får penicillin. Føder et velskabt føl ca. 10 dage

Falck.

senere

2006 Efterår To nye læskure opsættes og der lægges flis

omkring disse og suppleres med flis ved

fangstfold, eksisterende læskur og

overgang i nord.

2006 4/9 To tyrekalve (17, 20) afgør til slagtning Kødet anvendes til markering af amtets

nedlæggelse

2007 16/2 Ung tyrekalv findes død Kalven sendes til destruktion

2007 16-17/3 Usædvanlig stor oversvømmelse når helt Den ekstreme oversvømmelse fjerner helt

op til den nord-sydgående grøft. Ekstra hegnet mod havet, og for det forberedte ekstra

hegn opsættes for første gang.

hegn til sådanne situationer kommer i

anvendelse for første gang.

2007 Marts - April Hegn langs kysten genetableres

2007 20/6 Fire tyrekalve (18, 19, 22 og 24) afgår til De fire tyrekalve videresælges med henblik på

levebrug

opfedning og anvendelse af kødet

2007 20/6 En ko (11) og 6 kviekalve (14, 21, 23, 25, De syv dyr udstationeres i en græsningsfenne

26, 29) flyttes fra Knarmou

N for Tofte Sø

2007 20/6 En ko (13) med kalv (33) flyttes fra De to dyr udstationeres ved Lille Vildmose

Knarmou

Centret

36


Appendiks 2: Bestandsudvikling for vildokserne – tilvækst – udtagning – alder –

græsningsparcel

TOTAL 2003 2004 2005 2006 2007

3K+ ♂ 1 2 1 1 2

♀ 5 6 5 8 9

2K ♂ 1 0 0 3 0

♀ 1 0 3 1 6

1K ♂ 1 0 5 3 2

♀ 0 3 1 6 5

I alt 9 11 15 22 24

Produktion Kalv/3K+♀ 0,5 1,2 1,1 0,8

Knarmou Strandenge 2003 2004 2005 2006 2007

3K+ ♂ 1 2 1 1 2

♀ 5 6 5 8 6

2K ♂ 1 3

♀ 1 3 1 1

1K ♂ 1 5 3 1

♀ 3 1 6 5

9 11 15 22 15

Lille Vildmose Center 2003 2004 2005 2006 2007

3K+ ♂

♀ 1

2K ♂

♀ 1

1K ♂


0 0 0 0 2

Fennerne 2003 2004 2005 2006 2007

3K+ ♂

♀ 2

2K ♂

♀ 4

1K ♂ 1


0 0 0 0 7

Afgang fra projektet 2003 2004 2005 2006 2007

3K+ ♂ -1 -2

♀ -1

2K ♂


-1 -2 -3

1K ♂


-2

0 -3 -2 -2 -5

Køn: ♂= han, ♀= hun. Alder: 1K = første kalenderår, 2K = andet kalender år,

3K+ = tredje kalenderår eller ældre

37


Appendiks 3: Samlet oversigt over alle vildokser, der har indgået i projektet – danske og tyske

numre, køn, fødselsdata, kælvninger samt tilgængelige fotos

Nr Tysk

nr

1 05 795

31 816

2 05 780

00 170

3 05 796

30 809

4 16 011

46 489

5 09 803

87 715

Data 2006 2007

Tyrekalv

Født 15/07 2003

Fundet død

14/04 2004

Tyr

Født 12/01 1998

Parcel: Knarmou

Tyr

Født 10/07 2002

Død 06/04 2005

(slagtet, var

aggressiv)

Foto fra 2004 (Hans

Peter Hansen)

Ko

Født 23/03 2000

Kalve:

2004: 1 (abort)

2005: 2 (nr 18 &

19)

2006: 2 (nr 25 &

26)

2007: 1 (nr 36)

Parcel: Knarmou

Ko

Født 23/03 2000

Kalve:

2004: 1 (nr 11)

2005: 1 (nr 14)

2006: 1 (nr 21)

2007: 1 (nr 30)

Parcel: Knarmou

Intet billede tilgængeligt

En brunlig type

Intet billede tilgængeligt

38


6 05 796

30 801

7 16 014

15 361

8 16 011

37 486

9 NL

323

050

924

Ko

Født 13/01 2002

Kalve:

2004: 1 (nr 13)

2005: 1 (nr 20)

2006: 1 (nr 28)

2007: 1 (nr 34)

Parcel: Knarmou

Ko

Født 01/10 2001

Kalve:

2004: 1

(dødfødt)

2005: 1 (nr 17)

2006: 1 (nr 27)

2007: 1 (nr 31)

Parcel: Knarmou

Ko

Født 25/12 2000

Kalve:

2004: 1 (nr 12)

2005: 1 (nr 16)

2006: 1 (nr 22)

2007: 1 (nr 32)

Parcel: Knarmou

Ko

Født 01/07 2000

Død 06/04 2005

(slagtet, gold)

Kalve:

2004: 0 (not run)

2005: 0

Foto fra 2004 (Hans

Peter Hansen)

10 Kalv (køn

ukendt)

Moderko 004

Far: Tysk tyr

Abort omkring

01/02 2004

Intet billede tilgængeligt

Intet billede tilgængeligt

Intet billede tilgængeligt

39


11 Ko

Moderko 005

Far: Tysk tyr

Født 15/03 2004

Kalve:

2006: 1 (nr 23)

2007: 0

Parcel: Fennerne

12 Ko

Moderko 008

Far: Tysk tyr

Født 25/03 2004

Kalve:

2006: 1 (nr 29)

2007: 1 (nr 35)

Parcel: Knarmou

13 Ko

Moderko 006

Far: Tysk tyr

Født 15/4 2004

Kalve:

2006: 1 (nr 24)

2007: 1 (nr 33)

Parcel:

Vildmosecentret

15 Kvie kalv

Moderko 007

Far: Tysk tyr

Født 16/04 2004

(dødfødt)

14 Ko

Moderko 005

Født 19/03 2005

Parcel: Fennerne

Intet billede tilgængeligt

40


16 Tyrekalv

Moderko 008

Født 03/04 2005

Parcel: Knarmou

17 Tyrekalv

Moderko 007

Født 04/04 2005

Død 04/09 2006

(slagtet)

18 Tyrekalv

Moderko 004

Født 04/04 2005

Solgt 20/06 2007

19 Tyrekalv

Moderko 004

Født 04/04 2005

Solgt 20/06 2007

20 Tyrekalv

Moderko 006

Født 05/06 2005

Død 04/09 2006

(slagtet)

21 Kvie

Moderko 005

Født 14/03 2006

Parcel: Fennerne

22 Tyrekalv

Moderko 008

Født 24/03 2006

Taget ud 20/6

2007 (solgt)

Intet billede tilgængeligt

En mørk type som moderkoen

Intet billede tilgængeligt

En mørk type som moderkoen

Intet billede tilgængeligt

En gullig type (a la 23)

41


23 Kvie

Moderko 011

Født 29/03 2006

Parcel: Fennerne

24 Tyrekalv

Moderko 013

Født 30/03 2006

Taget ud 20/6

2007 (solgt)

25 Kvie

Moderko 004

Født 03/04 2006

Parcel: Fennerne

26 Kvie

Moderko 004

Født 03/04 2006

Parcel: Fennerne

27 Tyrekalv

Moderko 007

Født 08/04 2006

Død 16/02 2007

(havde sat sig

fast i mudderhul)

42


28 Kvie

Moderko 006

Født 09/04 2006

Parcel: Knarmou

29 Kvie

Moderko 012

Født 13/05 2006

Parcel: Fennerne

30 Kvie kalv

Moderko 005

Født 28/02 2007

Parcel: Knarmou

31 Kvie kalv

Moderko 007

Født 05/03 2007

Parcel: Knarmou

32 Kvie kalv

Moderko 008

Født 08/03 2007

Parcel: Knarmou

43


33 Tyrekalv

Moderko 013

Født 19/03 2007

Parcel:

Vildmosecentret

34 Kvie kalv

Moderko 006

Født 26/03 2007

Parcel: Knarmou

35 Tyrekalv

Moderko 012

Født 21/04 2007

Parcel: Knarmou

36 Kvie kalv

Moderko 004

Født 25/05 2007

Parcel: Knarmou

44


Appendiks 4: Kronologisk oversigt over dyr, der er udgået af vildoksebestanden (december 2003august

2007). Fed skrift angiver de fire tilfælde, hvor der ikke er tale om en besluttet

regulering.

Nr År Dato Bemærkning

1 2004 Omkring

1. feb.

Dødfødt kalv (ikke givet dansk nummer)

(født af ko nr. 4)

45

En abort – rester af en ikke fuldt

udvokset kalv fundet omkring 1.

februar. Sandsynligvis en reaktion på

transporten fra Tyskland.

2 2004 14/4 Tyrekalv fra 2003 (DK1) findes død Kalven var en enspænder, der aldrig

rigtigt tilsluttede sig gruppen.

3 2004 16/4 Dødfødt kalv (ikke givet dansk nummer) En dødfødt kalv født af næstyngste ko

(født af ko nr. 7)

– måske førstegangsfødende. Har

sandsynligvis en sammenhæng med

transporten fra Tyskland.

4 2005 6/4 Ungtyr fra 2002 (DK3) aflives og sendes til Ungtyren var aggressiv og blev derfor

destruktion.

taget ud.

5 2005 6/4 Ko fra 2000 (DK9) aflives og sendes til

destruktion

Koen var gold og utilpasset.

6 2006 4/9 Tyrekalv fra 2005 (DK17) indfanges til

slagtning

Regulering af bestanden

7 2006 4/9 Tyrekalv fra 2005 (DK20) indfanges til

slagtning

Regulering af bestanden

8 2007 16/2 Tyrekalv fra 2006 (DK27) findes død Kalven blev fundet død i et

mudderhul, hvor den sad fast. Havde

tilsyneladende fulgt moderkoen ud i

mudderhullet. Kalven havde ikke vist

nogen svaghedstegn forinden.

9 2007 20/6 Tyrekalv fra 2005 (DK18) afgår til levebrug Regulering af bestanden

10 2007 20/6 Tyrekalv fra 2005 (DK19) afgår til levebrug Regulering af bestanden

11 2007 20/6 Tyrekalv fra 2006 (DK22) afgår til levebrug Regulering af bestanden

12 2007 20/6 Tyrekalv fra 2006 (DK23) afgår til levebrug Regulering af bestanden


Appendiks 5:

Udsnit fra digitalt kort optaget af Lille

Vildmose. Fra Pilotprojektet for Lille

Vildmose Nationalpark.

Udsnittet viser hele indhegningen samt lidt af

området syd for. Sammenlign f.eks. med

skitsekortene med oplysninger ud fra luftfotos

(appendix 8-13)

Signaturforklaring:

Meget mørkt blåt = hav (Kattegat)

Gråblåt = 0-2½ m over

havet

Lyseblåt = 2½-5 m over

havet

Lysegult = over 5 m over

havet

Orange = over 7½ m over

havet

46


Appendix 6:

Udsnit af målebordsblad efter opmåling

1879-80.

Udsnittet viser den Knarmou gårdene

med tilliggende marker vest for vejen i

et overvejende træløst landskab. Den

nuværende indhegning (øst for vejen)

bestod dengang af strandenge, større og

mindre jordlodder samt hede.

47


Appendix 7: Luftfoto fra 2007 over indhegningen med omgivende landskab

48


Appendix 8: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1945

49


Appendix 9: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1954

50


Appendix 10: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1967

51


Appendix 11: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1974

52


Appendix 12: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 1986

53


Appendix 13: Kortskitse med noter fra luftfoto fra 2007

54


Appendiks 14: Anbefalinger om kriterier for udvælgelse af kvæg i den danske flok af ’Taurus’kvæg

af

Dr. Margret Bunzel-Drücke, ABU

Heck-kvæg – ligesom det ‘Taurus’-kvæg der er kommet op fra de tyske projekt – er ikke en stabil

avlslinie som f.eks. Holstein Friesland avlslinien. Projektet med at fremavle kvæg, der ser ud som

urokser, er stadig under udvikling og man vil nogle gange få ganske farverige dyr. Ved at benytte

Chianina-avlslinien vil man få større og mere langbenede dyr i sammenligningen med Heck-kvæg,

men samtidigt kommer der gener med hvid pels og små horn. Nu hvor der noget Chinanina blod i

den danske bestand via ”Leonardo”-tyren (Dansk nr. 2, 50 % Chianina, 50 % Heck-kvæg) vil det

være tidspunktet at bruge en tyr med en højere andel af Sayaguesa blod. Sayageusa-kvæg er lidt

mindre end Chianina men temmelig mørkt og deres afkom er for det meste mørke, selv fra meget

lyse køer. Så jeg ville beholde de gullige (crem-farvede) og – hvis der plads nok – de næsten hvide

køer, mens det er fornuftigt at udtage tyre, der er for lyse (danske nr. 20 og 33, hvis de ikke skifter

til sort/mørke til vinter).

Som nævnt i telefonen er det vanskeligt at fastlægge et hierarki af udvælgelseskriterier, da der

endnu er for lidt data til at bygge på. Vi starter som regel med at kigge på størrelse/struktur og

dernæst på hornene form. Pelsfarve finder vi ikke så betydningsfuldt (men udtagelse: benytte ikke

lyse tyre eller dyr med store, markerede hvide felter – mens gradvis lysere pels på undersiden og

ben ikke er noget problem).

En ny tyr fra en Sayaguesa avlslinie ( f.eks. 50 % Sayaguesa, 50 % Heck) bør være stor, sort og

med så tykke horn som muligt i den form, der er typiske for det spanske kampkvæg. Måske den

bedste strategi vil være at købe 2-4 unge tyre (9-24 måneder). En ulempe kan dog være, at med

unge tyre har man ikke sikkerhed for hvordan de vil se ud som ældre. Men ungtyre er ikke så dyre;

transporten vil i den sidste ende koste mere end dyrene. Ved at få flere tyre er man så at sige

forsikret mod, hvad der kan ske under transporten. En tyr kan benyttes straks som fører-tyr og de

andre kan vokse op og den bedste tyre kan udvælges eller de kan benyttes i en fastlagt rækkefølge.

Problemet er ikke at finde gode tyre, men at få den til Danmark. Sidste gang var karantæne-reglerne

meget besværlige for os (og for dyrene). Siden har vi fået Blue Tongue virussen i Tyskland, og det

vil formodentlig ikke være muligt i øjeblikket at få kvæg fra Tyskland til Danmark. Hvad siger de

danske veterinær-regler herom?

Et bytte af tyre mellem Danmark og Tyskland er teoretisk muligt, men kunne vise sig besværligt i

henhold til alle veterinær-regler. Måske vil der være krav om at sætte dyrene i karantæne i Danmark

ligesom vi skulle i Tyskland, og jeg finder ikke det vil være besværet værd.

Grunden til at den danske tyr nr. 1 blev inkluderet I sendingen med dyr var, at han var tiltænkt at

følge sin mor; men hun blev i sidste ende ikke taget med, da det under karantænen viste sig, at hun

som kalv ved en fejl var blevet vaccineret mod BHV1 og det er ulovligt I Danmark. I sidste øjeblik

blev hun derfor ikke sendt afsted men hendes kalv blev (og det synes i bakspejlet ikke at have været

nogen god løsning).

55


Den danske tyr nr. 3 havde 50 % blod fra Spansk Tyrefægter kvæg (Lidia avlslinien). Vi valgte

ham, da han altid var omgængelig og ikke sky; men jeg vurderer at transporten har haft en uheldig

indflydelse på hans temperament. Ideen bag hans udvælgelse var at give muligheden for at

indblande alle de avlslinier af kvæg, som vi (her i Tyskland) benytter til at skabe urokse-lignende

kvæg. Siden har vi diskuteret meget, hvorvidt dette er en god ide overhovedet at bruge Lidia-kvæg.

De er absolut mere elegante end Heck-kvæg og de har den typiske kønsforskel, der var kendt fra

urokser, men de er temmelig små og det meste af deres afkom bliver heller ikke store. Indtil videre

fastholde vi de gener, som vi har, men efterhånden vil den nye avlslinie sandsynligvis mest bestå af

Sayaguesa og Heck med noget Chianina og en smule Lidia.

Hvilke råd kan jeg give omkring forvaltningen af den danske flok?

• Hvis muligt, få fat I en eller endnu bedre flere unge tyre med Sayaguesa gener. ABU kan

tilbyde sådanne dyr, Edgar har nogle ligesom NABU i Niedersachsen har nogle.

• Hvis muligt, fasthold alle køerne og lad dem parre sig med den nye tyr. Fasthold de bedste

kalve fra disse parringer og sælg køerne med for lys pels, små horn eller lignende.

• Hvis der skal sælges en ko nu er den danske nr. 14 et emne (små horn, meget hvid pels)

• Hvis det ikke er muligt i øjeblikket at få nye tyre fra Tyskland, lad os tage en snak igen. Der

er en ko i den danske flok (”Lorena”, no. 6) der er halv Sayaguesa, men der er ingen

tyrekalv efter hende. Under alle omstændigheder vil en ny tyr være bedre. Selvom lidt

indavl ikke er noget problem, så finder jeg at der nu er rigeligt at “Leonardo” i den danske

flok.

Oversat af Uffe Gjøl Sørensen efter mail af 20/9 2007

56


Appendiks 15. Metodebeskrivelse for undersøgelser af træer

Der er gennemført to stikprøver på størrelsesfordelinger og græsningspåvirkning af løvtræer, hvv. på parcel Ia og II.

På parcel Ia undersøges alene egetræer. Metodisk blev der startet fra skelgrøften, således at der ikke blev inkluderet

træer, der umiddelbart var i tilknytning selve grøften. Parcellen blev systematisk gennemtravet til der opmålt 100 træer.

Alle fundne træer blev opmålt i den rækkefølge, som de blev lokaliseret. Det skønnes at over 50 % af alle egetræerne på

det sydlige ege-overdrev indgår i opgørelsen. For hvert træ blev omkredsen i 130 cm højde opmålt. Dette tal er siden

blev omregnet til diameter. højden vurderet. Dernæst blev synlig påvirkning af kvæget/hestene noteret

(Upåvirket/afbarket på stamme/afbarket på nedre grene/ædt af grene/ædt af kviste). Afbarkning på stamme blev skønnet

i forhold til andel af træets fuld diameter på det hårdest ramte område (


Appendiks 16: Sene yngletidspunkter for Konik-hestene

Der pågår et projekt med græsning af vildokser og Konik-heste ved Pape-søen i Letland (se f.eks. rapport fra

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark: Erfaringer med store græsædere ved Pape-søen, Letland (2004)).

I forbindelse med fødslen af føllet i slutningen af september 2007 er der spurgt om deres erfaringer med

Konik-hestene. Spørgsmålene stillet var: På hvilken årstid yngler jeres Konik-heste, og hvordan klarer de

vinteren, hvis det er fødsler sent på året?

Lederen af projektet, Ints Mednis, har svaret følgende:

Dansk oversættelse: Vedr. hestene, tja, det er ikke noget enkelt svar. F.eks. ved Pape-søen i 1999, hvor

hesten var ankommet til Letland i juli, blev et føl født 18. november. Føllet overlevede uden nogen

problemer. Det næste år blev der også født føl sent på sommeren og de overlevede alle. Året efter blev alle

føl født om foråret, dvs. fra slutningen af april og i maj. Som hovedregel var de sent fødende hopper alle

unge. Hovedkonklusionen er at hesten har brug for nogen tid til at tilpasse sig til de lokale forhold og

fødeudbud – det tager nogen tid af akklimatisere sig. For føllene er det vigtigt at de bliver i flokken idet de i

de første 4-5 måneder er afhængig af mælk og kun meget begrænset tager anden føde. Vores erfaring er, at

der ikke er behov for fodring og pleje, idet hopperne normalt er forberedte på vinteren (fedtlag og pels) –

ligesom også føllene. De hårdeste måneder er i foråret, hvor hopperne har tæret på deres fedtreserver.

Normalt kommer hopperne i brunst indenfor to uger fra fødslen (hvis denne sker i forbindelse med koldt vejr

eller fødeknaphed vil hoppen ikke komme i brunst – det skete ved Pape-søen det andet år), hvorfor det er en

vanskelig periode, idet hingsten vil være særlig opmærksom overfor hoppen, hvorfor føllet kan være udsat

især hvis det viser sig nødvendigt med ekstra parringer og opmærksomhed fra hingsten – det især hvis der er

flere hingste. Så jeg vil foreslå at være særlig opmærksom overfor føllets og hoppens velbefindende. Lad

være med at give ekstra foder, idet de vil vænne sig til dette ligesom rigeligt med foder vil kunne stimulere

hoppen til at parre sig med resultatet at perioden med sene fødsler vil blive forlænget. Brug også god

information til publikum, der fortæller at dette er naturligt og vil ske ind i mellem, men da det er dyr, der

lever i sociale grupper, vil de tilpasse deres adfærd til de lokale vilkår.

Engelsk tekst: Regarding the horses, well, it is not so easy to answer, for example, in Pape in 1999 when the

first horses were brought to Latvia in July, one foal was born on 18 November, it survived without any

problems. The next year foals also born late summer, all survived. Next years all foals were born in spring

i.e. late April and May. As rule all mares which gave birth to late foals were young. The main point here is

the horses need sometime to adjust to local conditions and diet, there is some period for acclimatization,

what is important for foals that they stay in the herd because the first 4-6 months they feed on milk and

actually very little use other food. Our experience is such that no additional feeding and nursery is needed,

because mares normally are prepared for the winter (fat and fur), the same happens with foals. The hardest

months are first spring months, when fat reserves of mares are consumed. Normally mares are in heat within

two weeks of giving birth (if it happens of course, because of could weather condition, shortage of food, the

mare will not be ready to mate, this happened in Pape on the second year), so this is very tricky period

because stallion will pay special attention to the mare and in this time foal can be injured because of need for

additional running and attention from stallions, of course if you have many of them. So my suggestion to you

is just pay special attention to foal and also mare of their health, do not start additional feeding of horses, so

they will get used to it and will adjust to it, also abundance of the food could stimulate the mare for mating as

well so you will prolong the years of the late foals. Use also the correct communication to public, saying that

this is natural and sometimes it happens, but since animals live in social group they will adjust their

behaviour to local conditions.

58


Summary:

This report describes the first four years with Taurus-cattle and Konik-horses on a Danish site, the

Knarmou Strandenge (56û51’ N, 10û16’ E). The project was initiated by the county for Northern Jutland

with intentions to test the use of these large herbivores in nature management. The municipality of

Aalborg has per January 1 st , 2007, assumed full responsibility for the project following a political

reform of the Danish administration with closure of the counties.

Conclusions are presented p. 7-10. Overall, the project has been a success. Nine Taurus-cattle and

three Konik-horses were imported from Germany in December 2003. The animals have adapted well to

the area and there has been a constant increase in numbers. Since the start, 27 viable calves and 3

viable foals have been born. As 12 Taurus-cattle but no Konik-horses have been removed from the

project the population by October 2007 were 24 Taurus-cattle and 6 Konik-horses in the project. Of

these 15 Taurus-cattle and all six Konik-horses are kept in the original enclosure, while 7 and 2 Tauruscattle

have been moved to nearby areas.

The Knarmou Strandenge is evaluated as a grazing-area very suitable for demonstrating a number of

the aspects in nature management which forms the rationale behind reintroduction of large herbivores,

i.e. dynamics in nature and interaction between large herbivores and the vegetation. The area consists

of three subunits each demonstrating a different succession of abandoned farmland: (1) 28 ha of

meadows (partly salt marsh) along the coast which was used for summer grazing or hay harvest up to

2001. (2) 16 ha of regrowth of trees and bushes on fields abandoned in 1954-55. (3) 3.5 ha of dense

broad-leave forest as the result of more than 70 years of undisturbed regrowth of former fields.

The project can be strengthened if other areas could be included – either next to the existing enclosure

or nearby. Such areas should preferably hold other types of forest and other landscape elements (soil,

soil-humidity, elevations).

During the past four years the Taurus cattle and the Konik horses have demonstrated great impact on

the vegetation. The salt marsh is again short-grassed and the habitat for breeding waders has been

restored. During winter the animals are mainly feeding on the trees and bushes. Rowanberry and wildapple

are debarked and most trees will probably die. Concerning other frequent tree-species (Oak,

Birch, Aspen and Willow) the animals are mainly feeding on the young age-classes.

The landscape around the area has undergone significant changes during the latest 125 years – from

open, traditional farmland almost without trees to a predominant forest landscape made up of conifer

plantations and natural upgrowth of broad-leaf forest (without any large herbivores present except Roe

Deer in recent decades).

The breeding project of Taurus-cattle has been only partly developed. Unfortunately, during the first 1½

years both young bulls included in the start flock had to be taken out. The project has only used one bull

and there is an urgent need for a replacement. Moreover a strategy for the breeding-project has to be

developed. Recommendations based on German experiences are presented (appendix 14).

This report documents the timing of all major practical activities during establishment and development

of the project (appendix 1) and gives a status for each Taurus-cattle (including photo-documentation of

all animals at present in the population; appendix 3).

59

More magazines by this user
Similar magazines