Nye muligheder for museerne.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

Nye muligheder for museerne.pdf - Bygningskultur Danmark

Kommunesammenlægninger, skærpede krav til formidling og hård konkurrence presser

de danske museer. Men hvis museerne vælger at udnytte udfordringerne som anledning

til fornyelse, kan de gå en lys fremtid i møde. Bygningskultur Danmark stiller skarpt på

nogle af de mange muligheder.

nye muligHeder

for museerne

Af Rie Søgaard Jensen og Ida Christoffersen,

projektledere, Strategisk Kulturarv, Bygningskultur Danmark

Der var engang, hvor det at gå på museum betød glasmontrer,

røde snore, som ikke måtte overskrides og en kustode, som

tyssede på en, hvis man kom til at grine eller vise begejstring.

Sådan behøver det ikke længere at være. Tanken om, hvordan

vi formidler og udstiller kulturarv, bliver nemlig udfordret som

aldrig før.

Svære tider kræver nye ideer

I dag kræver det mere end nogensinde af museerne at leve op

til stigende forventninger og samtidig drive en forretning. Det

kræves, at museerne skal være innovative, levende, interaktive

og målrettede. Og fra politisk side hedder det, at museerne

én gang skal formidle kulturarven, brande kommunen og helst

finansiere sig selv.

Museumsloven kræver, at det enkelte museum forsker i,

indsamler, registrerer, bevarer og formidler natur- eller kulturarv.

Disse fem hovedopgaver skal balancere. Men hvis det forventes,

at et museum skyder en masse ressourcer i formidlingen,

når der måske ikke engang er råd til lønnet arbejdskraft,

kan det være svær balancegang at løfte alle fem opgaver på

samme tid. Samtidig er konkurrencen om de besøgende hårdere

end nogensinde. Og endelig er der kommunalreformen,

som yderligere presser museerne, fordi de skal søge om driftstilskud

fra den samme kommunekasse og derved bliver indbyrdes

konkurrenter.

Museerne må derfor tænke i nye baner, ideer og samarbejdsformer,

således at der effektiveres med styrket ledelse og

mindre administration. På den måde kan der skabes flere ressourcer

til formidlingen, som gør, at vores fælles natur- og kulturarv

når ud på den anden side af museets mure og forankres

som viden og kulturel identitet.

Fra museum til høj sø og pod-cast

Et museum, som formår at bryde gennem dets egne mure med

eksperimenterende formidling, er Vikingeskibsmuseet i Roskilde:

I disse uger lægger Vikingeskibsmuseets håndværkere

nemlig sidste hånd på Havhingsten fra Glendalough. Verdens

største rekonstruktion af et vikingeskib, nærmere bestemt

Skuldelev , der i 104 sejlede fra Dublin til Roskilde, og blev

udgravet fra bunden af Roskilde Fjord i 19 . Denne sommer

sejles Havhingsten tilbage til Dublin. Men i dag er der mere end

vikinger, mjød, våben og råvarer ombord. Besætningen består

blandt andet af forskere, en journalist, en kok, en sygeplejerske

og en hel masse teknisk udstyr, som gør, at man hjemme i stuen

eller fra Vikingeskibsmuseets skærme kan følge med i livet ombord.

Det kan ske via Google Maps, liveoptagelser med web-cam

som kan pod-castes og en blog, hvor en journalist fra Danmarks

Radio dagligt rapporterer.

Brugen af disse moderne formidlingsformer er nyt for Vikingeskibsmuseet

i Roskilde, og den kritiske læser spørger måske,

hvad det nu skal til for: ”Underholdning er et vigtigt element i

museumsformidlingen. Man må gøre mere end at sætte et vrag

og nogle skilte op ved siden af hinanden, for publikum bliver

ganske enkelt ikke fanget. Det skal kilde lidt i maven at gå på

udstilling. Ellers tager folk bare i Bon-Bon land. Vi har en vigtig

opgave i at formidle kulturarven på en interessant, men faglig

måde. Ellers mister vi publikum”, siger Preben Rather Sørensen

fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Men det er ikke kun publikums oplevelse af Havhingsten, som

er det centrale i det nytænkende projekt. Alle data, som indsamles

på sejlturen om vejr- og vindforhold, livet ombord, skibets

ydeevne med mere, lagres på en harddisk, som vil danne et værdifuldt

udgangspunkt for maritimforskningen langt ud i fremtiden.

På den måde skaber de nye teknologier nye muligheder.

Trykknapper var forbudt

Det er ikke mere end syv år siden, at Vikingeskibsmuseet i Roskilde

havde en regel om, at brugen af ’trykknapper’ var forbudt,

fordi man mente, at det ikke var i overensstemmelse med museets

profil. Men med projekter som Havhingsten fra Glendalough

og det internetbaserede informationssystem Sunkne

Verdner, hvor man med en mobiltelefon tilkoblet en GPS, kan

modtage oplysninger om fund og fortidsminder fra Roskilde

Fjord, har museet for alvor gennemgået en kulturel forandring i

måden at formidle på. Det er der flere årsager til: ”Den maritime

kulturarv er svær at formidle. Montrer og plancher bliver hur-

Brugen af moderne formidlingsformer er ny for Vikingeskibsmuseet

i Roskilde. Men når Havhingsten fra Glendalough sejler

hjem til Dublin, kan man hjemme fra stuen følge liveoptagelser på

GoogleMaps og læse daglige rapporter på en webblog.

Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark

Fotos: 1-1000.dk


Bygningskultur Danmarks Museumsrådgivning

Bygningskultur Danmarks rådgivningsteam, Strategisk Kulturarv tilbyder danske museer

rådgivning, der forener strategiske og økonomiske overvejelser med faglig indsigt i det

kulturhistoriske felt. Det kan være i forbindelse med museers nyetablering, nytænkning

og konceptudvikling, udvidelser, sammenlægninger og fundraising.

Se mere på www.bygningskultur.dk/strategisk kulturarv

tigt kedelige, men så snart man eksperimenterer med lyssætning,

skærme og computere, sker der noget for oplevelsen.

Men det er vigtigt for os, at formen ikke bliver det hele. Det

handler først og fremmest om indholdet”, siger Anne Christine

Larsen, udstillingskoordinator, Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Et andet museum, som formidler svær tilgængelig kulturarv,

er Thorvaldsens Museum i København. Her har man med hjemmesiden

www.tilbygningen.dk taget udfordringen op på internettet

og skabt et prisbelønnet virtuelt museum.

Museum i cyberspace

Hvor mange museer vælger at bygge til eller om, er Thorvaldsens

Museum bevaret fuldstændig, som det var ved dets

opførelse i 1848. Men dette forhindrer ikke museet i at lave en

tilbygning i cyberspace: ”Publikum har nogle helt andre og højere

forventninger til museumsoplevelsen, end de havde tidligere.

Og overalt bygger museer til og om og moderniserer.

Men det er en præmis på Thorvaldsens Museum, at vi ikke kan

ændre på bygningerne. Derfor har vi valgt at lave en virtuel tilbygning”,

forklarer Line Esbjørn, der er projektleder på Tilbygningen.

Hjemmesiden Tilbygningen er bygget op med en faglig del,

Arkivet, hvor man kan finde historiske fakta og oplysninger om

værker og personer relateret til Thorvaldsen og museet. I Korridorerne

kan man læse fortællinger og se fiktive indgange til

historien i form af små film med danske skuespillere. Til sidst er

der Projektrummet, som primært henvender sig til de unge, og

er stedet, hvor man i Det Digitale Værksted selv kan lægge billeder

ind og kommentere på museets udstillinger.

Det er nærliggende at spørge, om et virtuelt museum stjæler

besøgende fra det ’rigtige’ museum, men Line Esbjørn svarer,

at Tilbygningen tværtimod har tiltrukket flere besøgende til

det ’rigtige’ museum. Årsagen er, at man med internettet kan

kommunikere med mange flere mennesker. Eksempelvis unge,

som ofte bruger meget tid på nettet og personer, som er bosat

langt væk fra museet. På den måde bliver tid og sted ikke en

barriere for at stifte bekendtskab med museet.

”Jeg blev kontaktet af en skoleklasse i Nordjylland, som sad

og arbejdede med hjemmesiden. Hvis den interaktive mulighed

ikke havde været der, havde det krævet en lejrskole i København

for at kunne opleve museet. Afstand er ikke længere et

problem. Desuden skaber det nogle muligheder, når det gælder

tilgængeligheden af sjældne og meget sarte dokumenter, uden

at de tager skade, for eksempel Bertel Thorvaldsens breve”,

forklarer Line Esbjørn.

Tag kroppen med

Trods den nye teknologis mange muligheder, er det vigtigt også

at få kroppen med. For vi oplever ikke kun med hovedet, men

også med kroppen og alle vores sanser.

Naturvidenskabelige udstillinger, som det nyåbnede Geocenter

Møns Klint og Zoologisk Museum, giver os ofte lov til selv at

eksperimentere, føle og smage. Lejre Forsøgscenter lader os gå

ind i udstillingens univers og føle fortiden på egen krop. Eller

måske sætter vi os i den tidstypiske lænestol og smager på erstatningskaffen,

når vi besøger en udstilling om besættelses-

tiden.

Involveres kroppen, skærpes opmærksomheden, og vi husker

oplevelsen længe bagefter. Dette gælder både børn og

voksne.

Sats på publikum

Inden for de sidste årtier har museumsforskningen flyttet fokus

fra udelukkende at beskæftige sig med udstillingerne og kunsthistorien

til også at forske i publikums oplevelser og erfaringer.

Og der er bred enighed om, at det betaler sig at kende sit publikum

og målrette budskabet for at skabe effektiv formidling:

”Det er altid den besøgende, som konstruerer oplevelsen og

sammenhængen i en udstilling. Derfor skal man målrette kommunikationen

på museet. I museumsverdenen har man længe

haft det forkerte udgangspunkt, at fordi alle potentielt skal

kunne komme, skal alle have noget ud af besøget. Det kan man

godt glemme. Det er umuligt at kommunikere til alle,” understreger

Bruno Ingemann, Lektor, Ph.d. i Visuel Kultur, Roskilde

Universitetscenter.

Vi skal derfor vænne os til at museernes forpligtelse til almendannelse

bedst realiseres gennem målrettet kommunikation

til veldefinerede målgrupper - i stedet for den brede udstilling

med laveste fællesnævner. Enten ved at vise meget

forskellige udstillinger, der appellerer til forskellige målgrupper.

Eller ved at give mange indgangsvinkler til den samme udstilling.

Kulturarven overlever gennem fortællingen

En udstillet genstand taler ikke for sig selv. Det gælder derfor

om at sætte de bedst mulige præmisser op, så den besøgende

kan forstå og lære noget om kulturarven. Og disse præmisser

bør ofte have fortællingens formelle form med begyndelse,

midterstykke og slutning. Fortællingen skaber nemlig en relevant

forståelsesramme for den besøgende, som museets genstande

og viden kan indpasse i. Derigennem bliver museumsoplevelsen

nem at huske og genfortælle.

”Formidlingen er effektiv, hvis den besøgende på udstillingen

er i stand til at fortælle ’en god historie’, om det han eller

hun har oplevet. Det skal helst være sådan, at man kan fortælle

sit barn, venner og bekendte om det, man har oplevet, også

længe efter besøget”, siger Bruno Ingemann.

Vi har altså lært noget af en udstilling, når vi bliver i stand til

at omsætte, det vi har set til en fortælling. På den måde overleveres

– og overlever – kulturarven gennem fortællingen.

Thorvaldsens Museum inden for de fysiske mure. Nu har museet bygget til i cyberspace. Ny teknologi giver nye muligheder for formidling. Man kan nu gå på museum i

Bygningskultur Danmark har gennem rådgivning af bl.a. museer

opstillet fem dogmer for god kulturarvsformidling:

At samle og sprede

i rum

God kulturarvsformidling fore-

går ikke kun ét sted, men kom-

binerer en central formidlings-

indsats i et fysisk museum med

decentrale formidlingspunkter

og virtuel kommunikation. Det

handler om at integrere museet

med landskabet eller byen og

om at skabe nedslagspunkter i

museet, der får udstillingen til

at hænge sammen. Med dette

perspektiv åbner der sig nye

døre for et øget samarbejde

mellem lokale museer. For-

skellige lokaliteter kan forenes

i et fælles koncept.

At tilpasse sig og

udfordre publikum

Den gode formidling tilpasser

sig publikum, men udfordrer

også og sørger for, at publikum

får noget nyt og unikt med

hjem, som de ikke kunne have

fået andre steder. Det kræver,

at man kender sin målgruppe

og ved, hvad de forventer sig

af besøget. En differentieret

formidling sikrer, at besøgende

med forskellige forudsætninger

alle får noget ud af besøget.

At udfordre indebærer også,

at publikum gennem deres

fantasi og kreativitet kan

udfordre attraktionen, så

der skabes dialog mellem

attraktion og publikum.

At koncentrere og

udbrede i tid

Den gode formidling koncen-

trerer og udbreder oplevelsen

At bevare og aktualisere

kulturarven

Tidligere har bevaring af

kulturhistorie og fortidsminder

vægtet uforandret bevaring

af genstanden. Dette syn har

veget pladsen for et bevarings-

syn, der ikke udelukker trans-

formation og forandring som

strategi. Det nye bevarings-

paradigme er knyttet til økono-

miske dynamikker, erindrings-

kulturer, identitetsdannelse og

mange andre faglige diskussio-

ner. Kulturarven er blevet begi-

venheds- og oplevelsespræget.

Ny arkitektur kan være med

til at aktualisere og fremhæve

kulturarven. Æstetisk udtryk

og placering i forhold til formid-

lingen af historien afhænger

i høj grad af fortolkningen

af artefaktets, værkets eller

områdets værdier.

4 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 5

sin egen stue.

1 2 3 4 5

i tid. Oplevelsen af et museum

behøver ikke være begrænset

til den tid, den besøgende

bruger på stedet. Udfordringen

er i stedet at koncentrere

den væsentlige formidling på

stedet, samtidig med at man

udbreder oplevelsens varighed

til også at omfatte tid inden

besøget på stedet og efter

hjemkomsten

At åbne og lukke

historien

Den gode formidling kan på

samme tid ’åbne op’ for det

historiske materiale, og give

mere lukkede konklusioner.

Post-moderne kulturarvsfor-

midling skal kunne fremlægge

det historiske materiale åbent,

og dermed aktivere de besø-

gende gennem association og

fortolkning. Samtidig må man

præsentere den besøgende

for faktuelle oplysninger og

lukkede konklusioner, som

giver klare holdepunkter i

formidlingen.

Fotos: 1-1000.dk

More magazines by this user
Similar magazines