Nye muligheder for museerne.pdf - Bygningskultur Danmark
Kommunesammenlægninger, skærpede krav til formidling og hård konkurrence presser
de danske museer. Men hvis museerne vælger at udnytte udfordringerne som anledning
til fornyelse, kan de gå en lys fremtid i møde. Bygningskultur Danmark stiller skarpt på
nogle af de mange muligheder.
nye muligHeder
for museerne
Af Rie Søgaard Jensen og Ida Christoffersen,
projektledere, Strategisk Kulturarv, Bygningskultur Danmark
Der var engang, hvor det at gå på museum betød glasmontrer,
røde snore, som ikke måtte overskrides og en kustode, som
tyssede på en, hvis man kom til at grine eller vise begejstring.
Sådan behøver det ikke længere at være. Tanken om, hvordan
vi formidler og udstiller kulturarv, bliver nemlig udfordret som
aldrig før.
Svære tider kræver nye ideer
I dag kræver det mere end nogensinde af museerne at leve op
til stigende forventninger og samtidig drive en forretning. Det
kræves, at museerne skal være innovative, levende, interaktive
og målrettede. Og fra politisk side hedder det, at museerne på
én gang skal formidle kulturarven, brande kommunen og helst
finansiere sig selv.
Museumsloven kræver, at det enkelte museum forsker i,
indsamler, registrerer, bevarer og formidler natur- eller kulturarv.
Disse fem hovedopgaver skal balancere. Men hvis det forventes,
at et museum skyder en masse ressourcer i formidlingen,
når der måske ikke engang er råd til lønnet arbejdskraft,
kan det være svær balancegang at løfte alle fem opgaver på
samme tid. Samtidig er konkurrencen om de besøgende hårdere
end nogensinde. Og endelig er der kommunalreformen,
som yderligere presser museerne, fordi de skal søge om driftstilskud
fra den samme kommunekasse og derved bliver indbyrdes
konkurrenter.
Museerne må derfor tænke i nye baner, ideer og samarbejdsformer,
således at der effektiveres med styrket ledelse og
mindre administration. På den måde kan der skabes flere ressourcer
til formidlingen, som gør, at vores fælles natur- og kulturarv
når ud på den anden side af museets mure og forankres
som viden og kulturel identitet.
Fra museum til høj sø og pod-cast
Et museum, som formår at bryde gennem dets egne mure med
eksperimenterende formidling, er Vikingeskibsmuseet i Roskilde:
I disse uger lægger Vikingeskibsmuseets håndværkere
nemlig sidste hånd på Havhingsten fra Glendalough. Verdens
største rekonstruktion af et vikingeskib, nærmere bestemt
Skuldelev , der i 104 sejlede fra Dublin til Roskilde, og blev
udgravet fra bunden af Roskilde Fjord i 19 . Denne sommer
sejles Havhingsten tilbage til Dublin. Men i dag er der mere end
vikinger, mjød, våben og råvarer ombord. Besætningen består
blandt andet af forskere, en journalist, en kok, en sygeplejerske
og en hel masse teknisk udstyr, som gør, at man hjemme i stuen
eller fra Vikingeskibsmuseets skærme kan følge med i livet ombord.
Det kan ske via Google Maps, liveoptagelser med web-cam
som kan pod-castes og en blog, hvor en journalist fra Danmarks
Radio dagligt rapporterer.
Brugen af disse moderne formidlingsformer er nyt for Vikingeskibsmuseet
i Roskilde, og den kritiske læser spørger måske,
hvad det nu skal til for: ”Underholdning er et vigtigt element i
museumsformidlingen. Man må gøre mere end at sætte et vrag
og nogle skilte op ved siden af hinanden, for publikum bliver
ganske enkelt ikke fanget. Det skal kilde lidt i maven at gå på
udstilling. Ellers tager folk bare i Bon-Bon land. Vi har en vigtig
opgave i at formidle kulturarven på en interessant, men faglig
måde. Ellers mister vi publikum”, siger Preben Rather Sørensen
fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Men det er ikke kun publikums oplevelse af Havhingsten, som
er det centrale i det nytænkende projekt. Alle data, som indsamles
på sejlturen om vejr- og vindforhold, livet ombord, skibets
ydeevne med mere, lagres på en harddisk, som vil danne et værdifuldt
udgangspunkt for maritimforskningen langt ud i fremtiden.
På den måde skaber de nye teknologier nye muligheder.
Trykknapper var forbudt
Det er ikke mere end syv år siden, at Vikingeskibsmuseet i Roskilde
havde en regel om, at brugen af ’trykknapper’ var forbudt,
fordi man mente, at det ikke var i overensstemmelse med museets
profil. Men med projekter som Havhingsten fra Glendalough
og det internetbaserede informationssystem Sunkne
Verdner, hvor man med en mobiltelefon tilkoblet en GPS, kan
modtage oplysninger om fund og fortidsminder fra Roskilde
Fjord, har museet for alvor gennemgået en kulturel forandring i
måden at formidle på. Det er der flere årsager til: ”Den maritime
kulturarv er svær at formidle. Montrer og plancher bliver hur-
Brugen af moderne formidlingsformer er ny for Vikingeskibsmuseet
i Roskilde. Men når Havhingsten fra Glendalough sejler
hjem til Dublin, kan man hjemme fra stuen følge liveoptagelser på
GoogleMaps og læse daglige rapporter på en webblog.
Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark
Fotos: 1-1000.dk
Bygningskultur Danmarks Museumsrådgivning
Bygningskultur Danmarks rådgivningsteam, Strategisk Kulturarv tilbyder danske museer
rådgivning, der forener strategiske og økonomiske overvejelser med faglig indsigt i det
kulturhistoriske felt. Det kan være i forbindelse med museers nyetablering, nytænkning
og konceptudvikling, udvidelser, sammenlægninger og fundraising.
Se mere på www.bygningskultur.dk/strategisk kulturarv
tigt kedelige, men så snart man eksperimenterer med lyssætning,
skærme og computere, sker der noget for oplevelsen.
Men det er vigtigt for os, at formen ikke bliver det hele. Det
handler først og fremmest om indholdet”, siger Anne Christine
Larsen, udstillingskoordinator, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Et andet museum, som formidler svær tilgængelig kulturarv,
er Thorvaldsens Museum i København. Her har man med hjemmesiden
www.tilbygningen.dk taget udfordringen op på internettet
og skabt et prisbelønnet virtuelt museum.
Museum i cyberspace
Hvor mange museer vælger at bygge til eller om, er Thorvaldsens
Museum bevaret fuldstændig, som det var ved dets
opførelse i 1848. Men dette forhindrer ikke museet i at lave en
tilbygning i cyberspace: ”Publikum har nogle helt andre og højere
forventninger til museumsoplevelsen, end de havde tidligere.
Og overalt bygger museer til og om og moderniserer.
Men det er en præmis på Thorvaldsens Museum, at vi ikke kan
ændre på bygningerne. Derfor har vi valgt at lave en virtuel tilbygning”,
forklarer Line Esbjørn, der er projektleder på Tilbygningen.
Hjemmesiden Tilbygningen er bygget op med en faglig del,
Arkivet, hvor man kan finde historiske fakta og oplysninger om
værker og personer relateret til Thorvaldsen og museet. I Korridorerne
kan man læse fortællinger og se fiktive indgange til
historien i form af små film med danske skuespillere. Til sidst er
der Projektrummet, som primært henvender sig til de unge, og
er stedet, hvor man i Det Digitale Værksted selv kan lægge billeder
ind og kommentere på museets udstillinger.
Det er nærliggende at spørge, om et virtuelt museum stjæler
besøgende fra det ’rigtige’ museum, men Line Esbjørn svarer,
at Tilbygningen tværtimod har tiltrukket flere besøgende til
det ’rigtige’ museum. Årsagen er, at man med internettet kan
kommunikere med mange flere mennesker. Eksempelvis unge,
som ofte bruger meget tid på nettet og personer, som er bosat
langt væk fra museet. På den måde bliver tid og sted ikke en
barriere for at stifte bekendtskab med museet.
”Jeg blev kontaktet af en skoleklasse i Nordjylland, som sad
og arbejdede med hjemmesiden. Hvis den interaktive mulighed
ikke havde været der, havde det krævet en lejrskole i København
for at kunne opleve museet. Afstand er ikke længere et
problem. Desuden skaber det nogle muligheder, når det gælder
tilgængeligheden af sjældne og meget sarte dokumenter, uden
at de tager skade, for eksempel Bertel Thorvaldsens breve”,
forklarer Line Esbjørn.
Tag kroppen med
Trods den nye teknologis mange muligheder, er det vigtigt også
at få kroppen med. For vi oplever ikke kun med hovedet, men
også med kroppen og alle vores sanser.
Naturvidenskabelige udstillinger, som det nyåbnede Geocenter
Møns Klint og Zoologisk Museum, giver os ofte lov til selv at
eksperimentere, føle og smage. Lejre Forsøgscenter lader os gå
ind i udstillingens univers og føle fortiden på egen krop. Eller
måske sætter vi os i den tidstypiske lænestol og smager på erstatningskaffen,
når vi besøger en udstilling om besættelses-
tiden.
Involveres kroppen, skærpes opmærksomheden, og vi husker
oplevelsen længe bagefter. Dette gælder både børn og
voksne.
Sats på publikum
Inden for de sidste årtier har museumsforskningen flyttet fokus
fra udelukkende at beskæftige sig med udstillingerne og kunsthistorien
til også at forske i publikums oplevelser og erfaringer.
Og der er bred enighed om, at det betaler sig at kende sit publikum
og målrette budskabet for at skabe effektiv formidling:
”Det er altid den besøgende, som konstruerer oplevelsen og
sammenhængen i en udstilling. Derfor skal man målrette kommunikationen
på museet. I museumsverdenen har man længe
haft det forkerte udgangspunkt, at fordi alle potentielt skal
kunne komme, skal alle have noget ud af besøget. Det kan man
godt glemme. Det er umuligt at kommunikere til alle,” understreger
Bruno Ingemann, Lektor, Ph.d. i Visuel Kultur, Roskilde
Universitetscenter.
Vi skal derfor vænne os til at museernes forpligtelse til almendannelse
bedst realiseres gennem målrettet kommunikation
til veldefinerede målgrupper - i stedet for den brede udstilling
med laveste fællesnævner. Enten ved at vise meget
forskellige udstillinger, der appellerer til forskellige målgrupper.
Eller ved at give mange indgangsvinkler til den samme udstilling.
Kulturarven overlever gennem fortællingen
En udstillet genstand taler ikke for sig selv. Det gælder derfor
om at sætte de bedst mulige præmisser op, så den besøgende
kan forstå og lære noget om kulturarven. Og disse præmisser
bør ofte have fortællingens formelle form med begyndelse,
midterstykke og slutning. Fortællingen skaber nemlig en relevant
forståelsesramme for den besøgende, som museets genstande
og viden kan indpasse i. Derigennem bliver museumsoplevelsen
nem at huske og genfortælle.
”Formidlingen er effektiv, hvis den besøgende på udstillingen
er i stand til at fortælle ’en god historie’, om det han eller
hun har oplevet. Det skal helst være sådan, at man kan fortælle
sit barn, venner og bekendte om det, man har oplevet, også
længe efter besøget”, siger Bruno Ingemann.
Vi har altså lært noget af en udstilling, når vi bliver i stand til
at omsætte, det vi har set til en fortælling. På den måde overleveres
– og overlever – kulturarven gennem fortællingen.
Thorvaldsens Museum inden for de fysiske mure. Nu har museet bygget til i cyberspace. Ny teknologi giver nye muligheder for formidling. Man kan nu gå på museum i
Bygningskultur Danmark har gennem rådgivning af bl.a. museer
opstillet fem dogmer for god kulturarvsformidling:
At samle og sprede
i rum
God kulturarvsformidling fore-
går ikke kun ét sted, men kom-
binerer en central formidlings-
indsats i et fysisk museum med
decentrale formidlingspunkter
og virtuel kommunikation. Det
handler om at integrere museet
med landskabet eller byen og
om at skabe nedslagspunkter i
museet, der får udstillingen til
at hænge sammen. Med dette
perspektiv åbner der sig nye
døre for et øget samarbejde
mellem lokale museer. For-
skellige lokaliteter kan forenes
i et fælles koncept.
At tilpasse sig og
udfordre publikum
Den gode formidling tilpasser
sig publikum, men udfordrer
også og sørger for, at publikum
får noget nyt og unikt med
hjem, som de ikke kunne have
fået andre steder. Det kræver,
at man kender sin målgruppe
og ved, hvad de forventer sig
af besøget. En differentieret
formidling sikrer, at besøgende
med forskellige forudsætninger
alle får noget ud af besøget.
At udfordre indebærer også,
at publikum gennem deres
fantasi og kreativitet kan
udfordre attraktionen, så
der skabes dialog mellem
attraktion og publikum.
At koncentrere og
udbrede i tid
Den gode formidling koncen-
trerer og udbreder oplevelsen
At bevare og aktualisere
kulturarven
Tidligere har bevaring af
kulturhistorie og fortidsminder
vægtet uforandret bevaring
af genstanden. Dette syn har
veget pladsen for et bevarings-
syn, der ikke udelukker trans-
formation og forandring som
strategi. Det nye bevarings-
paradigme er knyttet til økono-
miske dynamikker, erindrings-
kulturer, identitetsdannelse og
mange andre faglige diskussio-
ner. Kulturarven er blevet begi-
venheds- og oplevelsespræget.
Ny arkitektur kan være med
til at aktualisere og fremhæve
kulturarven. Æstetisk udtryk
og placering i forhold til formid-
lingen af historien afhænger
i høj grad af fortolkningen
af artefaktets, værkets eller
områdets værdier.
4 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 5
sin egen stue.
1 2 3 4 5
i tid. Oplevelsen af et museum
behøver ikke være begrænset
til den tid, den besøgende
bruger på stedet. Udfordringen
er i stedet at koncentrere
den væsentlige formidling på
stedet, samtidig med at man
udbreder oplevelsens varighed
til også at omfatte tid inden
besøget på stedet og efter
hjemkomsten
At åbne og lukke
historien
Den gode formidling kan på
samme tid ’åbne op’ for det
historiske materiale, og give
mere lukkede konklusioner.
Post-moderne kulturarvsfor-
midling skal kunne fremlægge
det historiske materiale åbent,
og dermed aktivere de besø-
gende gennem association og
fortolkning. Samtidig må man
præsentere den besøgende
for faktuelle oplysninger og
lukkede konklusioner, som
giver klare holdepunkter i
formidlingen.
Fotos: 1-1000.dk