Arkitekturklyngen i Århus - Toft Arkitektur

toft.arkitektur.dk

Arkitekturklyngen i Århus - Toft Arkitektur

Projektbeskrivelse

Arkitekturklyngen i Århus

En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle situation.

Rev. 5

Dato: 08.02.2007

1


Århus 01.01.2007

Projektbeskrivelsen er udarbejdet af:

Anders Toft

Arkitekt maa, Ph.d.

Tine Nørgaard

Arkitekt maa, Lektor, AAA

Niels Albertsen

Forskningsprofessor, Cand. Scient. Pol. AAA

2


0.0 Indhold

1.0 Resume p. 4

2.0 Projektets rolle i relation til CSB p. 4

3.0 Hypotese p. 5

4.0 Undersøgelsesfelt p. 6

5.0 Projektets periodiske fokus p. 10

6.0 Metode p. 10

7.0 Projektets resultat p. 14

8.0 Projektets målgruppe og formidling p. 14

9.0 Ressourcer

9.1 Økonomi

9.2 Bemanding

9.3 Tidsplan

p. 15

Appendiks:

A. Klyngebegrebet p. 18

B. Data p. 20

C. Litteratur p. 25

3


1.0 Resume

Siden midten af 1960’erne er Århus blevet en betydende lokalitet for succesfulde arkitektfirmaer, der

har bygget og vundet konkurrencer både nationalt og internationalt. Det konkurrencemæssige samarbejde

mellem firmaerne, et stort flow af viden og kunnen mellem dem og tilstedeværelsen af Arkitektskolen

Århus synes alle at være faktorer i denne udvikling. Alt dette peger i retning af, at der i Århus

findes det, der i erhvervsgeografien betegnes en klynge, hvilket da også er antagelsen i dette projekt

Projektet vil fokusere på og undersøge betydningen af:

1. Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et ’nybrud’ i forhold

til den kunstakademiske traditions tyngde i København.

2. Klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale.

3. Det sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen, både formelt, uformelt.

4. Den geografiske nærhed mellem tegnestuerne i Århus’s historiske centrum.

5. Det særligt videns- og kundskabsmæssige ved den ’Århusianske arkitektur’.

På baggrund heraf udarbejdes der afslutningsvis en SWOT analyse, der potentielt kan danne grundlag

for videre strategier og politikker indenfor arkitekterhvervet og –uddannelsen.

Projektets undersøgelsesmetoder vil være baseret på tilgængelige historiske, kvalitative og kvantitative

firmadata, arkitekters beskæftigelse i Århus regionen og på Arkitektskolen Århus, samt på kvalitative

interviews med repræsentanter fra arkitektfirmaerne, arkitektfaglige institutioner, Arkitektskolen så

vel som individuelle arkitekter, der gennem en længere årrække har arbejdet i det århusianske arkitektmiljø.

2.0 Projektets rolle i relation til CSB

Projektet hører under Center for Strategisk Byforskning (CSB)/ Realdania Forskning, der er et tværfagligt

forskningssamarbejde, som sætter fokus på byernes udvikling, ledelse og kvalitet. Centeret er

et femårigt tværfagligt og tværinstitutionelt center, støttet økonomisk af Fonden Realdania. I centret

deltager:

• Center for Skov, Landskab og Planlægning

• Arkitektskolen i Århus

• Geografisk Institut, Københavns Universitet.

En beskrivelse af centret findes på: www.byforskning.dk

Projektet Arkitekturklyngen i Århus indgår i Center for Strategisk Byforskning som delprojekt under det

forskningstema, der betegnes: ‘Cities and the knowledge based Economy’. Temaet fokuserer særligt

på det, der betegnes KIBS – Knowledge Intensive Business Services; altså vidensintense forretningsservices.

Arkitektfaget indgår i denne gruppe.

Projektet forventes at yde bidrag til centrets overordnede målsætning om ….at bidrage til at forbedre

grundlaget for helhedsorienterede beslutninger om byernes udvikling. Dette gennem empirisk at belyse

og diskutere et eksempel på en klyngedannelse og heri gennem supplere den forskning, der allerede

findes indenfor dette felt. Her tænkes der særligt på den ’pind’ om centrets målsætning der hedder:

• Centret skal medvirke til at skabe det nødvendige vidensgrundlag, der kan matche de udfordringer,

som byer og lokaliteter stilles overfor.

4


Yderligere vil dette projekt trække på tværfaglighed i sin metode. Arkitekturklyngen i Århus vil nok

overordnet set blive betragtet gennem en erhvervsgeografisk optik, da klyngebegrebet primært knytter

sig hertil, men sociologiske og arkitektfaglige optikker vil også indgå, når det gælder beskrivelsen af

sammenhængskraften i klyngen og det der er klyngens produkter – arkitektur. Dermed forventes projektet

også at bidrage til i hvert fald endnu en ’pind’:

• Centret skal bidrage til en tværfaglig udvikling af fagfeltet, eftersom dette i sin natur ikke tilhører

enkelte fagdiscipliner.

Projektets undersøgelsesobjekt den geografisk lokaliserede arkitekturklynge i Århus indgår i stigende

omfang i internationale og globale sammenhænge. Både fordi klyngens firmaer selv søger ud i verden,

men også fordi verden i stigende grad kommer til Århus. Dette betyder i praksis, at arkitekturklyngen

med al sandsynlighed kan siges, at befinde sig i den grænseløse by som dette bybegreb diskuteres

som et overordnet tema i Center for Strategisk Byforskning.

Endelig er det projektets ambition at sidste del, der beskæftiger sig med arkitekturklyngens fremtidsmuligheder

gennem en afdækning af klyngens styrker og svagheder, vil være anvendelig i forbindelse

med udarbejdelse af egentlige by- og arkitekturpolitikker for uddannelse og erhverv.

3.0 Hypotese

Projektets grundlæggende hypotese er:

...At der i Århus ud fra en erhvervsgeografisk optik findes en arkitekturklynge og, at denne har været

succesfuld i såvel national som international sammenhæng på grund af sin sammensætning og funktionsmåde.

Endvidere at en særlig form for viden og kunnen karakteriserer netop denne klynge.

Dette antages i projektet at skyldes primært fem forhold:

1. Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et ’nybrud’ i forhold

til den kunstakademiske traditions tyngde i København.

2. Beskaffenheden af klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse

og speciale.

3. Et sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen, både formelt, uformelt.

4. Den geografiske nærhed mellem tegnestuer lokaliseret i Århus’s historiske centrum.

5. Et særligt videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig ’Århusiansk

arkitektur’.

Det er projektets ambition at dokumentere / undersøge den historiske og funktionelle betydning af

disse fem forhold.

Klyngebegrebet i dette projekt forstået med fokus på skabelse og vandring af viden og kunnen.

Klyngebegrebet diskuteres generelt i appendiks A bagest. Her findes tre hypoteser om videnskabelse

og spredning i klynger diskuteret af geograferne Malmberg og Power med udgangspunkt i eksisterende

empirisk klyngeforskning. Det interessante ved hypoteserne er, at de i relation til arkitekturklyngen i

Århus er anvendelige som udgangspunkt for at kortlægge skabelsen og vandringen af viden og de

kundskaber, der gør arkitekturklyngen særlig konkurrencedygtig. Det synes dog nødvendigt at supplere

viden med kundskab i denne sammenhæng, da arkitektfaget i høj grad også er et kundskabsfag.

Konkretiserer man imidlertid de tre hypoteser i relation til hypotesen om en arkitekturklynge i Århus,

kunne de tre oversættes på følgende måde:

5


1. Samarbejde mellem lokale arkitektfirmaer i Århus regionen og arkitektskolen omkring videns-

og kundskabsudvikling øger firmaernes innovationsgrad. Et forhold der igen smitter af på den

grad af forventning lokale kunder har til firmaerne arkitektoniske viden og kunne, hvilket igen

øger firmaernes behov for øget innovation for at kunne konkurrere mod andre lokale arkitektfirmaer.

2. Ikke kun konkurrence men også mere følelsesladet rivalisering driver de enkelte arkitektfirmaers

jagt på at udvikle viden og kunnen inden for faget. Graden af rivalisering øges jo tættere

fysisk firmaerne ligger, da de hermed er mere synlige for hinanden. De kan hermed nemmere

og mere effektivt måle konkurrenternes udvikling og konkurrenceevne. Firmaer indenfor samme

klynge vil hermed ’skubbe’ hinanden fremad modsat de arkitektfirmaer, der ligger udenfor

klyngen. Set i en Århus kontekst kan det jo konstateres at stort set alle store arkitektfirmaer

ligger inden for en radius af ca.5 kilometer 1 , hvilket kunne give grobund til denne hypotese.

3. Viden i en klynge skabes og spredes gennem en ’spill-over’ effekt skabt gennem lokal mobilitet

og individers socialitet. Dette forudsætter selvfølgelig at firmaerne ligger tæt lokalt. I en Århus

kontekst handler dette om en stor (formodet) vandring af arbejdskraft mellem arkitektfirmaerne

2 , samt ikke mindst de sociale netværk der findes mellem de mange arkitekter i Århus.

Der vil sandsynligvis være tale om et socialt felt bygget op omkring en bestemt viden og kunnen

(arkitekturen) med indbyggede spilleregler og værdier.

4.0 Undersøgelsesfelt

Hvorfor er det interessant at se på arkitekturklyngen i Århus?

Meget tyder på, at det går godt for arkitektfirmaerne i Århus og, at det har gået godt de seneste år..

Medierne fortæller jævnligt om firmaernes sejre i både nationale og ikke mindst internationale arkitektkonkurrencer.

Samtidig kan man ved selvsyn konstatere, at århusianske arkitektfirmaer står bag mange

af de større byggerier, der for tiden realiseres rundt omkring i Danmark. Set på antal ansatte findes

ligeledes Danmarks største arkitektfirmaer i Århus, Arkitema med pt. 260 ansatte og C. F. Møller med

pt. 289 ansatte 3 . Når det går så godt melder nysgerrigheden sig med henblik på at få indsigt i hvorfor

det forholder sig sådan, både historisk og med henblik på at få et indtryk af om det vil fortsætte.

Enkelte forhold kunne nemlig tages som indikatorer på, at situationen ikke er stabil. Eksempelvis findes

i Merete Ahnfeldt-Mollerups artikel i Arkitektur DK, august 2006 en tvivlende påpegelse af Århusklyngens

status. Heri skriver hun følgende:

….Samtidig har vægten forskubbet sig fra Aarhus til København. Hvor Aarhus-miljøet var næsten

enerådende i 90’erne med markante nye tegnestuer som Schmidt, Hammer & Lassen og Cubo, er

mange af de nye navne forankret i København, hvor der er opbygget et muntert og solidarisk netværk,

der bl.a. mødes gennem LinkUp.dk’. 4

Påstanden her er, at arkitektklyngen i Århus måske har haft sin storhedstid og at en anden klynge i

København står på spring til, at overtage den rolle arkitektmiljøet havde i Århus i 1990’erne. Dette kan

ses som den ene årsag til, at det er interessant at se på klyngen. Dens status er måske under forandring

på den nationale scene.

1

Undersøgelsen er foretaget som en søgning på medlemmer af Danske Ark, ADA, PLR, samt ’arkitekter’ på oplysningen

(www.118.dk)

2

Anna Pålsson faglig sekretær, Arkitektforbundet har i 1990’erne lavet sin egen undersøgelse over den gennemsnitlige ansættelsestid

for arkitekter på private tegnestuer i Århus. Resultatet var en gennemsnitlig ansættelsestid på 3 måneder.

3

Fundet på firmaernes hjemmesider

4

Arnfeldt-Mollerup, Merete, ‘After 2001’ I Arkitektur DK, august 2006, Arkitektens Forlag, s. 288

6


Et andet væsentligt forhold, der kan ses som en trussel, men også som en mulighed for arkitekturklyngen

i Århus, kunne være nye markedsbetingelser set i lyset af den stigende internationalisering /

globalisering. Her er klyngens situation interessant set på den internationale scene.

Et godt eksempel herpå er de konsortier, der indbydes til at afgive bud på store byggeopgaver i Danmark.

Seneste eksempel i Århus er projektkonkurrencen om en ny bydel på Århus Havn. Her deltager

flere af de kendte store Århus arkitektfirmaer, men i samarbejde med udenlandske tegnestuer. Eksempelvis

er Foster and Partners inviteret i et konsortium, hvor også Årstiderne Arkitekter, Dissing &

Weitling Arkitektfirma og SLA (Stig Lennart Anderson) deltager. Altså et konsortium helt uden århusianske

arkitektfirmaer og med deltagelse af en markant international arkitektprofil 5 .

Omvendt bevæger flere af de større Århusianske tegnestuer sig også ud i verden på det internationale

arkitektmarked. Specielt Schmidt, Hammer og Lassen, 3xN og C.F. Møller synes at have succes her 6 .

Men det skal også nævnes at unge arkitektfirmaer som Cebra og Transform har markeret sig. Særligt

med deres deltagelse i Co-evolution udstillingen, der på arkitekturbiennalen i Venedig indbragte tegnestuerne

den gyldne løve – biennalens førstepris.

Ser man i denne sammenhæng på begrebet den grænseløse by, synes det klart, at den stigende mobilitet

der præger tegnestuernes aktiviteter også i praksis betyder, at det geografisk sted Århus får

mindre betydning for tegnestuerne i hvert fald forretningsmæssigt. Et eksempel på en distancering af

det lokale sås eksempelvis, da arkitektfirmaet Arkitema i 2002 skiftede navn fra Arkitektgruppe Århus.

Endelig skal det også her fremhæves at der måske bør skelnes mellem det, der kunne betegnes

kunstnerisk og økonomisk succes. Spørgsmålet er om arkitektfirmaernes økonomisk succes automatisk

følger af den kunstneriske. Projektet vil forsøge at kaste lys over dette, da et af de væsentligste

kriterier for at kunne kalde en klynge succesfuld netop er dens økonomiske indtjeningsevne. Samtidig

er der ingen tvivl om, at der både internt i arkitektfaget (og eksternt i byen) lægges stor vægt på det,

der kan betegnes symbolsk kapital med henvisning til den franske sociolog Pierre Bourdieu. Hvilket

også kan ses som grunden til, at klyngens interne succeshierarki ikke nødvendigvis hænger direkte

sammen med den økonomiske indtjeningsevne. 7

Undersøgelsesfeltets afgrænsning

Undersøgelsesfeltets geografiske afgrænsning er inspireret af det, geograferne Malmberg og Power

betegner lokaliserede klynger. (se s. 19) Der er her fokus på fysisk / rumlig samling af lignende eller

relaterede økonomiske aktiviteter. En søgning på arkitektfirmaer via postnumre 8 giver hurtigt et indblik

i hvor arkitektfirmaerne ligger i Århus regionen. 8000 Århus C har den suverænt højeste tæthed, hvorfor

dette område danner den naturlige afgrænsning for projektets undersøgelser. [se kortet på næste

side]

Definitionen af den type arkitektvirksomhed og –institution, der indgår i undersøgelserne er følgende:

De skal beskæftige sig med arkitektfaget forstået som rumdannelse. Dette vil sige arkitektfirmaer der

som hovedspeciale har bygningsarkitektur, bybygningsarkitektur eller landskabsarkitektur.

Denne sondring udelader eksempelvis designfirmaer, der primært arbejder med objektdesign og planlægningsfirmaer,

der primært arbejder i 2 dimensioner.

SWOT

Med udgangspunkt i den viden, der kan opnås via undersøgelsesfelternes data-indsamling og bearbejdning

udarbejdes der afslutningsvis en SWOT analyse. SWOT står for Strengths, Weaknesses,

Opportunities, Threats.

5

Se: http://aarhuskommune.cabocomm.dk/portal/borger_ny/borger/byplan_arkitektur/store_projekter/de_bynaere_havnearealer

6

Tegnestuernes internationale engagement kan ses på deres hjemmesider. www.shl.dk, www.3xn, www.cfmoller.dk,

www.cebra.info, www.transform.dk

7

Se Albertsen, Niels, ’Arkitekturens praksis – habitus, felt og kulturel kapital’, i Videnskabsteori – sådan relativt set, Danmarks

Universitetsforlag, 1997

8

Undersøgelsen er foretaget som en søgning på medlemmer af Danske Ark, ADA, PLR

7


En SWOT-analyse afdækker:

Arkitekturklyngens indre formåen (styrke - svagheder)

Omgivelsernes indvirkning på arkitekturklyngen (muligheder - trusler)

Følgende fire spørgsmål vil indgå i SWOT analysen:

Hvilke særlige styrker findes internt i arkitekturklyngen?

Hvilke svagheder findes internt i arkitekturklyngen?

Hvilke særlige muligheder er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen?

Hvilke særlige trusler er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen

SWOT analysen giver projektet mulighed for at danne grundlag for udviklingen af handlingsorienterede

bud på klyngens aktuelle situation.

8


5.0 Projektets periodiske fokus

Projektet vil undersøge klyngens produkter, historie og funktion i perioden 1965 – 2007

Når 1965 vælges som det ’nedre’ tidsmæssige skæringspunkt skyldes det, at der med etableringen af

en egen arkitektskole i Århus først her skabtes grobund for et lokalt funderet arkitektmiljø. Tidligere

kom alle arkitekter fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og havde derfor deres netværk

herfra. Projektet vil også i nødvendigt omfang inddrage data fra perioden før 1965, hvis det skønnes

relevant.

Projektet vil dog lægge hovedindsatsen i sidste del af perioden. Dette ud fra et ønske om at gøre projektets

resultater så aktuelle som muligt med henblik på at indgå i en SWOT analyse.

6.0 Metode

Projektets videnskabelige optik er i overvejende grad erhvervsgeografisk, dog vil der også indgå

sociologisk teori i relation til en beskrivelse af det sociale felt, der kendetegner arkitekturklyngen i

Århus. Her tænkes på, hvilken betydning rivalisering og sociale netværk har for klyngens konkurrenceevne.

For potentielt at afdække et ’særligt århusiansk’ arkitektonisk videns- og kundskabsfelt lægges en

arkitekturanalyse med udgangspunkt i arkitekturklyngens produktion i årene1965-2007 til grund for

en indkredsning og beskrivelse af de arkitektoniske kvaliteter, der primært via arkitektkonkurrencer har

placeret Århus i en fremtrædende position på såvel den nationale, som den internationale arkitekturscene.

Afslutningsvis inddrager projektet også teori kendt fra strategiudvikling i form af en SWOT analyse.

Projektets empiri vil bestå af både kvantitative data i form af statistisk materiale og kvalitative data I

form af litteraturstudier og interviews (se appendiks B bagerst omkring datakilder). Begge dele er nødvendige

for at forstå klyngedannelser. Ofte er det dog kun den kvantitative tilgang, der anvendes i

første omgang. Økonomen Jessica LeVeen, fra University of North Carolina (nu Bank of America)

skriver i et kursuspapir fra1998 om, hvordan den eksisterende klyngelitteratur generelt synes at fremhæve

behovet for kvalitative analyser i lokaliseringen af erhvervsklynger 9

There is a general consensus in the literature that in order to truly identify industry clusters it is necessary

to conduct a qualitative analysis in addition to the quantitative analysis. Surveys and interviews of

key industry representatives will help expand an understanding of the buyer-supplier relationships, as

well as further identifying commonalties between industries (i.e. workforce or infrastructure needs, or

technologies used.)

Vigtigheden af at anvende kvalitative tilgange til at dokumentere og forstå en arkitekturklynge generelt

og i dette tilfælde i Århus skal også ses i forlængelse af, at megen klyngelitteratur ifølge LeVeen arbejder

med en hypotese om, at ansigt til ansigt mødet mellem klyngens centrale aktører er afgørende

for klyngens dynamik. Det samme forhold sås i Anders Malmbergs og Dominic Powers tidligere nævnte

papir (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge? Heri beskriver de netop i deres 3. hypotese

om vidensspredningen i klynger, hvordan individers socialibiliet menes at have afgørende betydning

for den vidensvandring, der finder sted i klynger. I dette projekt antages samme forhold at gøre sig

gældende for vandring af kundskaber.

9 LeVeen, Jessica, Industry Cluster Literature Review,

http://www.planning.unc.edu/courses/261/leveen/litrev.htm

10


Nedenfor gennemgås de respektive undersøgelsesfelter med henblik på, at belyse hvordan disse

undersøges kvalitativt og / eller kvantitativt. Afslutningsvis gennemgås SWOT analysens elementer.

Metode:

1. Arkitektskolen i Århus

Hvad undersøges:

Skolens rolle i klyngeopbygningen som ’leverandør’ af videns- og kundskabstung arbejdskraft. Herunder

skolens rolle som vedvarende omdrejningspunkt for videns- og kundskabsudviklingen i arkitekturklyngen.

Hvordan undersøges:

Nøglepersoner fra arkitekturklyngen interviewes med fokus på skolens politik og praksis for videns- og

kundskabsopbygning.

Deskresearch med fokus på historiske fakta i den historie der er skrevet om arkitektmiljøet i Århus.

Her med blik på at kunne tegne en art genealogi, potentiel aftegne et stamtræ, der binder arkitektfirmaerne

og skolen sammen i et ’familieskab’ (hvis et sådant findes?).

Statistik for hvor de uddannede arkitekter søger hen efter endt uddannelse med henblik på at dokumentere

skolens rolle som leverandør af arbejdskraft og viden / kundskaber til arkitektfirmaerne i Århus.

Statistik for videns- og kundskabsudveksling mellem skolen og erhvervet i Århus. Her tænkes på

efteruddannelse, forskning, seminarer, konferencer osv.

Statistik over skolens ansættelser. Kommer vip ansatte fra Århus arkitektmiljøet eller ’udefra’

2. Klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale

Hvad undersøges:

Arkitektfirmaernes og institutionernes type (er der tale om et ungt / gammelt firma, selskabsform osv),

størrelsen (antal ansatte, omsætning og indtjening), speciale (hvad er firmaets / institutionens speciale

? bygningskunst, konkurrencer, rådgiverydelser. Kort sagt hvordan firmaet forstår sin egen kernekompetence)

11


Hvordan undersøges:

Firmaerne kan kontaktes direkte. Alternativt kan en del af informationen findes på firmaernes egne

hjemmesider. Eventuelt suppleret med enkelte interviews. Spørgeskemaer til samtlige firmaer / institutioner

indenfor undersøgelsesfeltets geografiske afgrænsning er også en mulighed. Afklares i projektets

indledende fase.

Selskabsoplysninger kan trækkes direkte fra CVR. Det gælder antal ansatte og omsætning, indtjening.

3. Det sociale felt der binder tegnestuerne sammen. Både formelt og uformelt

Hvad undersøges:

Formelle netværk som tegnestuerne indgår i. Eksempelvis medlemskab af faglige organisationer og

samarbejdsaftaler. Uformelle netværk som tegnestuerne indgår i. Eksempelvis sociale relationer mellem

enkelt personer. Fokus vil her kunne ligge på rivalisering, venskabsbånd, kompetenceflow. Samlet

set vil det være målet at undersøge hvilken betydning disse ting har for klyngen.

Hvordan undersøges:

Gennem interviewes med nøglepersoner ved forskellige tegnestuer kortlægges formelle netværksrelationer.

(Dette kan også ske gennem kvantitative undersøgelser når det gælder medlemskab af fagorganisationer).

Interviews benyttes også til at kortlægge et eventuelt relationelt socialt felt mellem tegnestuerne.

(feltteori fra Bourdieu benyttes. Eventuelt suppleret med subfeltdannelse fra NA og AT 10 )

Denne kortlægning skal være med til at fortælle noget om betydningen af rivalisering mellem tegnestuerne

og noget om hvad, det er for værdier der ’er på spil’.

Endelig kan interviews kombineret med kvantitative data anvendes til at fortælle noget om det kompetenceflow,

der antages at være mellem tegnestuerne. Man kunne eventuelt optegne flere arkitekters

jobvandring mellem de århusianske tegnestuer og spørge til årsagen til jobskiftet. Hvorvidt der eksempelvis

er tale om ’head-hunting’ fra en konkurrerende tegnestue, der søger netop denne arkitekts

kompetencer eller hvorvidt, der er tale om egne ambitioner og ønsker til jobskifte.

Deskresearch med fokus på historiske fakta omkring den historie der er skrevet omkring arkitektmiljøet

i Århus. Her med blik på at kunne tegne en art genealogi, der kan sige noget om det stamtræ, der

binder arkitektfirmaerne sammen i et ’familileskab’ (hvis et sådant findes?)

4. Den geografiske nærheds betydning:

Hvad undersøges:

Betydningen af at arkitektfirmaerne, Arkitektskolen, Rådhuset med Stadsarkitektens kontor og plankontorerne

ligger tæt geografisk i Århus. Vægten skal ligge på, at finde ud af hvilken betydning den

fysiske nærhed mellem klyngens aktører har for fænomener som videndeling, innovation, rivalisering

og hypotesen om at viden spredes som en ’spill-over’ effekt, støttet af lokal mobilitet og individers

socialitet.

10

Se Toft, Anders, Huset udenegenskaber – en undersøgelse af arkitekturen med parcelhuset som spejl, Arkitektskolen i Århus,

2001, (ikke udgivet ph.d. afhandling)

12


Hvordan undersøges:

Nøglepersoner fra tegnestuer, arkitektskolen og eventuelt også rådhuset interviewes omkring betydningen

af den fysiske nærhed for arkitekturklyngen. Det ville være oplagt at koble denne undersøgelse

sammen med pkt. 2 der ser på de sociale relationer i klyngen.

Den geografiske tæthed tegnes ind på et fysisk kort over Århus. Kortet lagdeles eventuelt efter emner.

Arkitektforbundet og Danske Ark kan sandsynligvis skaffe data over hvordan arkitekter jobmæssigt

’vandrer’ i Århus. (Arkitektforbundets faglige sekretær i Århus Anna Pålsson har allerede foretaget en

lignende uofficiel undersøgelse fra arkitekternes jobvandring i Århus i 1990’erne)

5. Det særlige videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig ”Århusiansk

arkitektur”.

Hvad undersøges

Klyngens konkurrencemæssige styrke i de globale og nationale arkitektmarkeder manifesteres i et

højt antal vundne arkitektkonkurrencer. Med udgangspunkt i disse undersøges det, om der i en skandinavisk

kontekst kan påvises særlige træk ved den arkitektur, der produceres i de århusianske arkitektfirmaer.

Arkitektoniske særtræk kortlægges og diskuteres som udgangspunkt for afdækning og

karakteristik af et potentielt ’særligt århusiansk’ arkitektonisk videns- og kundskabsfelt.

Hvordan undersøges:

På grundlag af arkitekturtidsskrifter; opgørelser fra arkitektfirmaer og eventuelt fra

fag/interesseorganisationer kortlægges antallet af og karakteren af vundne arkitektkonkurrencer i perioden

1965-2007. Analyse danner grundlag for udvælgelse af et iht. Antal og karakter repræsentativt

udsnit, for hvilke omtale i dommerbetænkninger og arkitekturtidsskrifter lægger grunden for en indkredsning

af potentielt ’særligt århusianske’ arkitektoniske kvaliteter. En arkitekturanalyse diskuterer

de udvalgte eksempler i firma- og klyngekontekst, såvel som i en mere generel skandinavisk arkitekturkontekst.

SWOT analyse

Hvad undersøges:

Følgende fire spørgsmål vil indgå i SWOT analysen:

Hvilke særlige styrker findes internt i arkitekturklyngen?

Hvilke svagheder findes internt i arkitekturklyngen?

Hvilke særlige muligheder er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen?

Hvilke særlige trusler er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen?

Hvordan undersøges:

Projektets 5 undersøgelsesfelter udformes så de munder ud i en række delkonklusioner, der lader sig

omsætte til SWOT analysens grundelementer. For at dette lader sig gøre skal SWOT analysen tænkes

ind i de interview, spørgeskemaer osv. der udformes.

Det kunne eventuelt overvejes om, der skulle afholdes en SWOT workshop med deltagelse af nogle

af de personer, der indgår som nøglepersoner i interviewdelen. Alternativt kunne det overvejes at

aktører med relation til byggeriet (arkitekternes primære marked) deltog.

13


7.0 Projektets resultat

Projektets umiddelbare resultat vil være en kortlægning og dokumentation af arkitekturklyngen i Aarhus.

Dens opbygning og funktionsmåde i et udviklingshistorisk perspektiv 1965-2007.

Projektets egentlige mål er imidlertid herigennem at formidle indsigt i årsagerne til de styrker og

svagheder i den århusianske arkitekturklynge, som SWOT-analysen potentielt udpeger. Der sættes

dermed fokus på de kvalitative forhold, som den anførte klyngelitteratur påpeger som værende essentiel

for definitionen af klynger. Der tænkes her på geografisk nærhed, sociale relationer, vidensdeling,

innovation osv. (se appendiks A)

Det er målet, at der vil være viden om klyngens historie og aktuelle tilstand indenfor de fem tidligere

nævnte undersøgelsesfelter. Der vil altså være viden om:

• Arkitektskolens rolle i dannelsen og vedligeholdelsen af en arkitekturklynge i Århus.

• Klyngens bestanddele, såsom arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale.

• Det netværk der menes at være mellem arkitektfirmaerne i Århus. Sandsynligvis suppleret

med viden om netværkets relaterede aktører indenfor arkitektfaget i Århus.

• Hvad den geografisk nærhed der er mellem arkitektfirmaerne og andre aktører indenfor arkitektfaget

i Århus, betyder for klyngedannelsen og dennes konkurrenceevne.

• Hvad der eventuelt er særligt ved den århusianske arkitektur, dvs. særlige arkitektoniske kvaliteter,

der kan udpeges som medvirkende årsag til klyngens succes.

Endelig vil projektets SWOT analyse potentielt kunne bidrage som grundlag for udarbejdelse af erhvervs-

og uddannelsespolitikker rettet mod arkitektfaget og –branchen.

8.0 Projektets målgruppe og formidling

Projektets målgruppe er aktører, der arbejder med uddannelses- og erhvervspolitiske spørgsmål i

relation til arkitekterhvervet og bypolitik. Det vil sige fagpolitiske organisationer (f.eks. Danske Ark,

Arkitektforbundet), offentlige forvaltninger (f.eks. Århus Kommune, Kulturministeriet, Erhvervs- og

Byggestyrelsen) og arkitektuddannelsesinstitutioner.

Projektets formidling vil ske i rapportform. Rapporten tænkes at indgå som delrapport i CSB sammenhæng

(delprojekt under Cities and the Knowledgebased Economy), men vil også kunne formidles som

selvstændigt dokument til ovennævnte interessenter.

I formidlingsøjemed skal det nævnes, at projektet allerede har etableret et uformelt samarbejde med

Århus Kommunes Erhvervsafdeling. Der foreligger i denne sammenhæng en invitation til, at projektet

præsenteres ved et venskabsbyseminar i maj. Politikere og embedsfolk fra Bergen, Göteborg og Turku

vil deltage i dette seminar. Seminaret fokuserer bl.a. på erhvervsklynger.

14


9.0 Ressourcer

9.1 Projektets tidsforbrug og økonomi

Projektets samlede tidsramme omfatter perioden 01.01.2007 til og med 30.06.2008 og indeholder i alt

ét årsværk.

Tine Nørgaard arbejder på projektet 2/3 tid i 1. semester 2007 og 1/3 tid i 2. semester 2007, i alt 6

måneder.

Anders Toft arbejder på projektet 1/3 tid frem til projektets afslutning 30.06.2008, i alt 6 måneder.

Budget

Tine Nørgaard

2007:1 4 mdr.

2007:2 2 mdr.

Tine Nørgaard finansieres til almindelig lektorløn af Arkitektskolen

Aarhus.

Anders Toft

2007:1 2 mdr.

296 t à 400 kr

118.400 kr

2007:2 2 mdr.

296 t à 400 kr

118.400 kr

2007 i alt: 236.800 kr

2008:1 2 mdr.

I alt*excl moms

296 t à 400 kr 118.400 kr

355.200 kr

Anders Toft finansieres af Realdaniabevillingen til Institut for By og Landskab under Center for Strategisk

Byforskning.

Ordinære driftsudgifter vedrørende Tine Nørgaard projektaktivitet afholdes af Realdaniabevillingen til

Institut for By og Landskab under Center for Strategisk Byforskning. Ordinære driftsudgifter vedrørende

Anders Tofts projektaktivitet afholdes indenfor ovenstående budget på 355.200 kr.

9.2 Bemanding

Tine Nørgaard (TN)

Arkitekt maa, Lektor

Tine Nørgaard er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus, Afd. E Bygningskunst, i 1983. Tegnestueansættelser

i Danmark og Norge i perioden 1983-1994. Sideløbende arkitekturskibent- og udstillingsvirksomhed

(arkitekturtidskrifterne SKALA, samt B; Galleri ROM for Arkitektur, Oslo, samt Galleri Fragner,

Praha); samt undervisning (AHO (N)), samt The Irwin S. Chanin School of Architecture of the Cooper

Union (NYC)). Siden 1994 ansat som adjunkt; 2000 lektor på AAA. Publikationer, se

www.forskningsdatabasen.dk/

Anders Toft (AT)

15


Arkitekt maa, Ph.d.

Anders Toft er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus afdeling D. i 1996. Han har efterfølgende

skrevet ph.d. afhandling samme sted og tildeltes Ph.d. graden for afhandlingen ’Huset uden egenskaber

– en undersøgelse af arkitekturen med parcelhuset som spejl’, i efteråret 2001. Anders Toft har

siden arbejdet som praktiserende arkitekt hos Møller & Grønborg as og Arkitema KS. Siden 2005 har

Anders Toft drevet eget arkitektfirma.

Arbejdsfordeling

Projektets praktiske realisering vil ske som et samarbejde mellem TN og AT, hvor TN primært har

ansvar for de spørgsmål, der i undersøgelsesfelterne har at gøre med arkitekturanalyser. AT har ansvaret

for de erhvervsgeografiske og sociologiske spørgsmål.

Projektets fremdrift vil blive sikret gennem en løbende dialog med og statusrapportering til projektleder

Lars Winther, Geografisk Institut Københavns Universitet og centerleder Niels Albertsen.

9.3 Tidsplan

Nedenstående tidsplan er en foreløbig oversigt over hvordan projektarbejdet tænkes placeret i løbet af

projektets samlede forløb. Se tidsplan næste side.

16


APPENDIKS - A. Klyngebegrebet

Klyngebegrebet i en dansk planlægningskontekst

Undersøgelser af klynger er ikke ny i Danmark. Eksempelvis har Landsplanafdelingen benyttet begrebet

gennem de seneste år i forbindelse med analyser af erhvervslokaliseringer i Danmark. Landsplanafdelingen

har bl.a. stået bag publikationen: ’erhvervsklyngerne i den danske geografi’, fra 2001. Heri

skrives følgende om klynger:

Erhvervsklynger er på mode. Virksomhederne i et bestemt erhverv lokaliseres ofte bestemte steder

hvor betingelserne af den ene eller anden grund er særligt gunstige. Koncentration af bestemte typer

af virksomheder, erhverv, grupper af erhverv eller typer af beskæftigelse til afgrænsede områder ses

af mange, hvoriblandt Porter(1990), Storper(1997) og Maskell et al. (1998) hører til de mere kendte,

som vejen til at styrke virksomhederne i en tid med større international konkurrence. Begrebet "industrielt

distrikt" som stammer fra Marshall (1916), blev genintroduceret af Becattini(1979) til at betegne

territorielt afgrænsede produktionssystemer af samvirkende virksomheder (erhvervsklynger), og begrebet

har siden fået stor udbredelse. 11

I en anden senere publikation fra Landsplankontoret 12 beskrives den forvirring, der hersker omkring

begrebet erhvervsklynge. Der henvises bl.a. til en kritik fremført af geograferne Ron Martin og Peter

Sunley. En kritik, der kort beskrives senere. Rapporten definerer selv klyngebegrebet i et regionalt

perspektiv:

Den regionale klynge er defineret ved den geografiske nærhed mellem en gruppe af virksomheder og

institutioner, som er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale udvekslingsprocesser og gensidige

tilpasningsprocesser.

Endelig skal nævnes et eksempel på en dansk kvantitativ statistisk definition på en klynge: denne

findes i rapporten Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers – Herning

– Nakskov. 13 Her står:

Landsplanafdelingen har i undersøgelsen afgrænset en geografisk erhvervsklynge, når beskæftigelsen

indenfor et ressourcedelsområde i en kommune eller en sammenhængende gruppe af kommuner

ligger 25% over landsgennemsnittet og samtidig har en overrepræsentation på mindst 500 beskæftigede

personer.

En sådan kvantitativ klyngeafgrænsning vil i dette projekt primært kunne fungere som en første be-

eller afkræftelse af, om det er rimeligt i en kvantitativ sammenhæng at kalde arkitekturklyngen i Århus

for en klynge.

Klyngebegrebet generelt

Der findes tilsyneladende ikke én definition af begrebet klynge i relation til dets anvendelse indenfor

erhvervsgeografien og planlægningen. Projektets anvendelse af klyngebegrebet skal ses i lyset af

begrebets udbredte og populære anvendelse til at beskrive det fænomen, at bestemte typer virksomheder

i geografisk nærhed som gruppe synes at fremtræde særligt succesfyldte, når det gælder national

og international konkurrenceevne. Begrebets brede, populære anvendelse tilskrives i særlig grad

11

Erhvervsklyngerne i dansk geografi, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 4. kontor, Oktober 2001. findes på:

http://www.mem.dk/lpa/publikationer/

12 Erhvervsklynger under pres – Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger, Analyserapport

udarbejdet til Landsplankontoret, Skov og Naturstyrelse, Miljøministeriet, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus 2006, s.

4

13 Groth, Niels Boje & Smidt-Jensen, Sørens, Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers – Herning

– Nakskov. By – og landsplanserien nr. 24-25, Skov og Landskab, Hørsholm, 2005, s. 8

18


den amerikanske økonom Michael Porter 14 , der med udgangspunkt i klyngedannelsernes konkurrenceforbedrende

egenskaber ikke blot beskriver klyngedannelser, men også foreskriver disse.

Ifølge Porter er følgende træk grundlæggende for definitionen af en klynge:

Firmaerne i en klynge skal være forbundne på en eller anden måde. Forbindelserne er både vertikale (

køb / salg) og horisontale (services, medarbejdere, institutioner osv). Porter citeres i denne forbindelse

for følgende definition:

’A cluster is a form of network that occurs within a geographic location, in which the proximity of firms

and institutions ensures certain forms of commonality and increases the frequency and impact of interactions’

(Porter 1998a, p.226)

Geograferne Ron Martin og Peter Sunley har, som nævnt ovenfor, i et kritisk papir peget på en række

svagheder eller problemer med at anvende klyngebegrebet i akademiske videnskabelige sammenhænge.

Særligt problemet med at bestemme og afgrænse klyngebegrebet synes centralt. Hvor stor en

geografisk tæthed skal der eksempelvis til for at tale om en klynge? Hvilke netværk af horisontale og

vertikale forbindelser skal med og hvor langt ud skal netværket defineres? Osv

I deres kritik af klyngebegrebets afgrænsningsproblematik i forbindelse med analyser henviser de til,

at Porter selv anviser en hvis grad af kreativitet, når klynger skal afgrænses:

Drawing cluster boundaries is often a matter of degree and involves a creative process informed by

understanding the most important linkages and complementarities across industries and institutions to

competition (Porter 1998a, p. 202)

Martin og Sunley’s kritik af klyngebegrebets uklare anvendelse i Portes udlægning gendrives delvist af

geograferne Anders Malmberg og Dominic Power i deres korte papir (How) Do (Firms in) Clusters

Create Knowledge? De påpeger bl.a. at en af årsagerne til, at begrebet er svært at arbejde med, når

det gælder afgrænsninger, er at der typisk ikke skelnes mellem, hvorvidt klynger skal afgrænses funktionelt

eller fysisk / rumligt 15 . Dette giver dem anledning til at foreslå på baggrund af studier i den empiri,

der foreligger omkring klynger, at der kan opereres med tre typer klyngeforståelse:

1. Industriklynger – der skal forstås som funktionelle industrisystemer uden særlig fokus på fysisk

/ rumlig lokalisering. Det er organisatoriske, funktionelle netværk der skal ses på

2. Lokaliserede klynger – Der skal forstås som fysisk / rumlige samlinger af lignende eller relaterede

økonomiske aktiviteter.

3. Politik klynge – der skal forstås som en klynge der udråbes som led i en politisk / planlægningsmæssig

indsats.

Det kunne være en fordel for projektet at tage udgangspunkt i denne skelnen set fra et metodisk synspunkt.

Umiddelbart synes betegnelsen lokaliserede klynge nok bedst at dække arkitekturklyngen i

Århus, men industriklyngens funktionelle netværk der bedre stemmer overens med et internationalt og

globalt ikke-lokaliseret arbejdsfelt, dækker måske også delvist. Dette skal ses i lyset af, at flere af de

store arkitektfirmaer i Århus har ambitioner om en stigende aktivitet på et globalt marked. Enkelte er

allerede godt i gang.

Malmberg og Power har yderlige en påpegning af hvordan viden, der anses for at være nøglebegrebet

i klyngens konkurrencefremmende egenskaber, skabes. De opstiller på basis af deres studier af andre

forskeres empiriske studier af klynger tre hypoteser om, hvordan viden skabes 16 :

1. Knowledge in clusters is created through various forms of local interorganizational collaborative

interaction. This hypothesis is grounded in the proposal that firms that collaborate

14 Michael Porters anvendelse af klyngebegrebet diskuteres kritisk i: Martin, Ron & Sunley, Peter, Deconstructing Clusters:

Chaotic Concept or Policy Panacea?, Revised Version of a Paper Presented at the Regional Studies Association Conference

on Regionalising the Knowledge Economy, London, 21 november, 2001

15 Malmberg, Anders & Power, Dominic, (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge?, Paper to be presented at the DRUID

Summe r Conference 2003 on Creating, Sharing and Transferring Knowledge. The role of Geography, Institutions and Organizations,

Copenhagen June 12 -14, 2003, s. 5

16 Ibid. S. 6

19


more on technology with firms and other actors (e.g. universities) in the local milieu will innovate

more, and in the idea that firms that meet sophisticated demand from demanding

customers in the local milieu will be forced to innovate at a higher pace than other firms.

2. Knowledge in clusters is created through increased competition and intensified rivalry. The

claim here is that rivalry between similar firms in a local milieu will be more intense, almost

emotional, and this will create a pressure to innovate in order to outsmart the local rival. In

part, this is related to the fact that co-located firms are more visible to each other, and thus

that observation, monitoring and benchmarking thereby is easier and more efficient. Therefore,

firms with nearby rivals will be more innovative than firms who have their main competitors

located elsewhere.

3. Knowledge in clusters is created through spill-over effects following from the local mobility

and sociability of individuals. This hypothesis is based on the idea that knowledge diffusion

will be more rapid among local firms than among globally dispersed firms, due to the intensity

of informal interaction in the local milieu as well as through flows of people in the local

labour market.

Det er disse tre hypoteser, der har inspireret til projektets fem undersøgelsesfelter, der går igen gennem

hele projektbeskrivelsen.

APPENDIKS - B. Data

Nedenstående skema viser hvilke kilder, der foreløbig er undersøgt med henblik på at få overblik over

tilgængelig data for projektet:

Kilde Kommentar

Arkitekt Forbundet Statistisk materiale tilgængeligt. Lønstatistikker, ansættelsesforhold

o.lign. Desværre gemmes gamle arkitektadresser

ikke ved flytning. Derfor er det ikke muligt gennem arkitekforbundet

at rekonstruere arkitekters flytning, man kan dog

lave en postnummer søgning på aktuelle bopæle, hvilket

giver et godt nutidigt billede af hvor de århusianske arkitekter

bor.

Sekretær Anna Pålsson har flere års indsigt i det århusianske

jobmarked for arkitekter og kunne være en oplagt interviewperson.

(der aftale om samarbejde – møde 18.12.2006)

Arkitekt Foreningen Adgang til dommerbetænkninger fra danske arkitektkonkurrencer.

Arkitektskolen i Århus AAA Råder over beskæftigelsesrapporter, der fortæller om

hvor skolens studerende efter afgang finder job og indenfor

hvilket fagfelt.

AAA har fra juni 2006 iværksat en undersøgelse omkring

arkitektfagets fremtid:

Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus gennemfører med støtte fra

Den Europæiske Socialfond i Århus Amt og Arkitektforbundet projektet

"Arkitekter nu og i fremtiden" i perioden juni 2006 - juni 2007.

Med projektet vil Arkitektskolen Aarhus komme i besiddelse af et

strategisk udviklingsværktøj til fremme og forbedring af erhvervsrettet

uddannelse og rådgivning inden for arkitektbranchen med henblik

20


på at foregribe arbejdsmarkedsudviklingen både på kort og lang sigt.

Målet med projektet er at:

Tilvejebringe analyser til beskrivelse af sammenhængen

mellem arbejdskraftens kvalifikationsmæssige sammensætning

og behovet for nye kvalifikationer inden for arkitektbranchen

Give Arkitektskolen Aarhus en opdateret viden med henblik

på den løbende udvikling af arkitektuddannelsens indhold,

udbuddet af efter- og videreuddannelse samt fremme af

innovative elementer i uddannelsen

Tilvejebringe et bedre samspil mellem Skolen og aftagere

blandt andet med henblik på at lette integrationen af nyuddannede

på arbejdsmarkedet samt modvirke arbejdsløshed

og flaskehalsproblemer

Danne informationsgrundlag for arkitektstuderendes karrierevalg

Danne informationsgrundlag for en mere målrettet indsats

over for ledige arkitekter

Afdække nye arbejdsområder for arkitekter.

Projektet er således en naturlig forlængelse af Kandidatundersøgelsen

ved Arkitektskolen Aarhus, som blev afsluttet i foråret 2006.

Skolens bibliotek har foretaget en søgning på arkitekterhvervet

på følgende baser:

Arkitektskolens egen bogbase og KASB Artikelbasen

(Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek) og supplerende i

en landsdækkende base og Avery - en amerikansk arkitektur

artikelbase (da 80erne ikke er dækket af kasb basen)

Der er søgt på følgende termer o.lign.:

arkitekterhverv, arkitektstanden, arkitektprofession

Søgningen resulterede i en litteraturliste på 60 A4 sider.

Bibliotek.dk Avisartikler om århusianske arkitektfirmaer. Særligt vundne

konkurrencer o.lign.

DAC Dansk Arkitektur Center er vært for et Erhvervs Ph.d. med

følgende formål:

For første gang står Dansk Arkitektur Center bag en erhvervs

Ph. D. Projektet "Ideen om det særligt danske i

dansk arkitektur" har til formål at kortlægge, hvordan ideen

om det særligt danske i dansk arkitektur er forankret og har

udviklet sig samt at undersøge om og hvordan ideen om det

særligt danske i dansk arkitektur historisk har påvirket og

stadig kan påvirke dansk arkitektur i det 21. århundrede.

Projektet vil således undersøge, om man kan tale om en

særlig dansk identitet i forhold til arkitektur, og er det i givet

fald så en identitet, der skinner i gennem i det 21. århundredes

danske arkitektur - en arkitektur og verden påvirket af

globaliseringen?

Ph. D - studerende: Jannie Bendtsen

Projektet kunne måske være relevant at se på i forhold til

tesen om en særlig Århus arkitektur.

21


Danske Ark Statistik kan stilles til rådighed afhængig af karakter. Omsætningstal,

ansættelsestal o.lign. Danske Ark har ikke systematiseret

deres statistik i et omfang, der gør denne ’let’

tilgængelig (iflg. Kristian Lærche)

På Danske Arks hjemmeside kan man søge arkitektfirmaer

via postnummer, hvilket gør det muligt at fortage en geografisk

lokalisering af arkitektfirmaer i Århus.

Kontakt: Poul Jeppesen

Danmarks Statistik Danmarks Statistik ved Simon Lambech er i færd med at se

på muligheden af at fremskaffe følgende:

- Hvordan antallet af arkitekter bosiddende og med ansættelse

i Århus, har udviklet sig gennem tiden.

- Hvordan antallet og størrelsen af arkitektfirmaer i Århus

har udviklet sig gennem tiden.

- Hvordan indtjening og omsætning for arkitektfirmaerne i

Århus har udviklet sig gennem tiden.

Altsammen set i perioden fra 1905 og i 10 års spring frem til

1965 herefter i 5 års intervaller frem til 2000 og endelig for

hvert år frem til 2005.

Tallene bør også findes for DK generelt, så en sammenligning

mellem Århus og DK kan foretages.

Erhvervsarkivet På Erhvervsarkivets hjemmeside findes to søgeindgange til

arkivets bestand:

Daisy

Danpa

Følgende søgeresultat for arkitektvirksomhed i Århus amt

(alle år) gav følgende resultat i Danpa:

Kampmann, Hack, arkitekt, 1898 – 1921, Århus

Andersen, Poul, arkitekt, 1935 – 1990, Århus

Andersen, th. Ry, arkitekt, 1933 – 1979, Århus

Gravers, Arne, arkitekt, 1955 – 1977, Århus

Klemann, Thyge, arkitekt, 1948 – 1980, Århus

Sølvsten, Harbo, indretnngsarkitekt, 1949 – 1977, Århus

En søgning på Daisy, der er anden af statens overordnede

søgedatabaser på historiske arkiver i Danmark, gav heller

ikke det store output, når søgningen var på arkitekt. Søgninger

på arkitekterhvervet, arkitektvirksomhed, arkitektbranchen

og arkitektfirma blev også forsøgt. ’Roden’ arkitekt gav

her 191 svar for hele Danmark. Langt de fleste var arkivserier

vedrørende Kunst akademiets arkitektskole. En serie var

dog om Arkitektskolen i Århus:

1965-1965, Ansøgninger til professorater og lektorater

1962-1966, Korrespondance vedr. komiteen for oprettelse af

en arkitektskole i Jylland

1962-1962, Undervisningsplaner vedr. Kunst- akamemiets

Arkitektskole.

Specielt den arkiv serie indeholdende korrespondance vedrørende

oprettelse af en arkitektskole i Jylland kunne være

22


Erhvervs- og Byggestyrelsen -

interessant.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen På www.virk.dk kan der findes firmaoplysninger på arkitektfirmaer

i Århus kommune. Der skal søges under: arkitektvirksomhed

kode: 742040 i cvr databasen. I basen fandtes

272 arkitektfirmaer i Århus Amt. Oplysningerne skal der dog

betales for. Følgende informationer kan købes:

Tegningsudskrift

Oplysning om selskabets adresse, personkreds og tegningsregel.

Pris: 100,00 DKK

Sammenskrevet resume

Oplysning om selskabets aktuelle status, d.v.s. de sidst

registrerede oplysninger så som hjemsted, kapital, personkreds,

regnskabsår m.v.

Pris: 300,00 DKK

Fuldstændig udskrift

Fuldstændig udskrift af de registrerede oplysninger, som

udover selskabets aktuelle status (se sammenskrevet resume)

indeholder samtlige offentliggjorte registreringer siden

1986.

Pris: 400,00 DKK

Selskabscertifikater & lister:

Selskabscertifikat

Oplysning om at selskabet er stiftet og lovligt i henhold til

dansk lovgivning. Certifikatet leveres med dansk eller engelsk

tekst.

Pris: 500,00 DKK

Navneændringscertifikat

Oplysning om selskabets navnehistorik.

Pris: 500,00 DKK

Liste over ledelseshverv pr. person

Persons selskabstilnytninger

Pris: 100,00 DKK

Kopi af selskabsdokumenter:

Stiftelsesdokumenter, vedtægter, anmeldelser, generalforsamlingsprotokollater,

vurderingsberetninger, åbningsbalancer,

fusionsplaner m.fl.

Pris (pr. dokument): 100,00 DKK

Årsrapporter (årsregnskab m.v.):

Kopi af årsrapporter (årsregnskab m.v.)

Pris pr. stk.: 100,00 DKK

Grønne regnskaber

Gratis

Bestillinger online

23


Det er gratis at blive tilmeldt som bruger af cvr.dk. Der betales

kun for det faktiske forbrug af oplysninger.

Basisoplysninger, dvs. oplysninger om selskabets CVR-nr.,

navn, binavne, adresse, status og evt. verserende anmeldelse/sag,

er gratis.

Personsøgning

Personsøgningen viser en persons selskabstilknytninger

Pris: 8,00 DKK

Udvidet personsøgning

Den udvidede personsøgning viser desuden oplysninger om

selskabernes fulde personkreds

Pris: 44,00 DKK

Selskabsrapport

Selskabsrapporten indeholder:

CVR-nr. (Reg.nr. for grønlandske selskaber)

Selskabets navn, adresse og hjemstedskommune

Binavne

Oplysning om børsnotering

Tegningsregel

Status

Personkreds (stiftere, direktion, bestyrelse) - uden adresser

Regnskabsperiode

Dato for sidste offentliggjorte regnskab

Pris: 16,00 DKK

Fuldstændig rapport

Den fuldstændige rapport indeholder alt fra Selskabsrapporten,

plus:

Formålsbestemmelse

Personkreds (stiftere, direktion, bestyrelse) med adresser

Revision

Registreret kapital

Stiftelsesdato

Dato for seneste 3 offentliggjorte regnskaber

Regnskabsår

Historiske oplysninger

Pris: 32,00 DKK

Forretningssteder

Forretningsteder er en oversigt over tilknyttede p-enheder

og indeholder den juridiske enheds navn, adresse og hjemstedskommune

samt for alle tilknyttede p-enheder:

Navn, adresse og hjemstedskommune

Virksomhedsform

Branche

Antal ansatte

Pris: 25,00 DKK

Regnskaber:

Regnskaberne kan fås direkte online (Fra januar 1996 og

frem) - og pr. post.

Pris pr. stk. via e-mail: 37,00 DKK

Pris pr. stk. sendt pr. post: 100,00 DKK

Grønne Regnskaber

24


Kulturministeriet

Århus Kommune

APPENDIKS - C. Litteratur

Gratis

-

Kontakt til Christian Lausten Sørensen, Borgmesterens afdeling,

Erhvervsafdelingen. CLS har netop taget hul på at

arbejde med kommunens design- og arkitekturpolitik. Vil

være behjælpelig med at finde hvad Århus Kommune har

om arkitekterhvervet i byen. (møde holdt 30.11.2006 på

Rådhuset) Umiddelbart tyder noget dog ikke på at kommunen

ligger inde med statistiske data af interesse.

Nedenstående er den foreløbige registrering af litteratur anvendt af projektet. Det er tanken af listen

skal anvendes til at registrere ny litteratur i projektforløbet og at derfor vil vokse i takt med projektets

fremdrift.

Arkitekterhvervet

Info Kommentar

Albertsen, Niels

Monographie Danemark, 3rd Version, Aarhus Schoole of Architecture,

november 1997

Albertsen, Niels, ’Arkitekturens praksis – habitus, felt og kulturel

kapital’, i Videnskabsteori – sådan relativt set, Danmarks Universitetsforlag,

1997

’Arkitektundersøgelse – med 591 arkitekter i den telefoniske del

og 274 i den postale del’.,

A&B Analyse, Odense, juni 1998

’Arkitektens fremtid – Fremtidens arkitekt. Arkitekters arbejdsmarked

i dag og i fremtiden’.

PLS Consult, 2000

Skaates, Maria Anne,

‘Danish Architecture Sales to Germany in the 1990s’.

Copenhagen Business School, Det erhvervsøkonomsike Fakultet,

Ph.d.-serie 14.2001, 1. udgave 2001

Indeholder statistik om arkitekterhvervet

og byggebranchen i

1990’erne.

Overfladisk markedsundersøgelse.

Virker allerede forældet, men siger

noget om hvor hurtigt fremtidsudsigterne

ændre sig....

25


KlyngeTeori

Info Kommentar

Erhvervsklyngerne i dansk geografi,

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 4. kontor,

Oktober 2001

Erhvervsklynger under pres – Globaliseringens indflydelse på

dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger,

Analyserapport udarbejdet til Landsplankontoret, Skov og Naturstyrelse,

Miljøministeriet, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen

i Århus 2006, s. 4

Groth, Niels Boje & Smidt-Jensen, Søren,

Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier

Randers – Herning – Nakskov.

By – og landsplanserien nr. 24-25, Skov og Landskab, Hørsholm,

2005, s. 8

LeVeen, Jessica, Industry Cluster Literature Review,

Malmberg, Anders & Power, Dominic, (How) Do (Firms in)

Clusters Create Knowledge?,

Paper to be presented at the DRUID Summe r Conference

2003 on Creating, Sharing and Transferring Knowledge. The

role of Geography, Institutions and Organizations, Copenhagen

June 12 -14, 2003, s. 5

Martin, Ron & Sunley, Peter, Deconstructing Clusters: Chaotic

Concept or Policy Panacea?,

Revised Version of a Paper Presented at the Regional Studies

Association Conference on Regionalising the Knowledge Economy,

London, 21 november, 2001

Porter, Michael E, ‘The Competitive Advantage of Nations’,

Palgrave, New York, 1998 (1. udgave 1990)

SocialTeori

Info Kommentar

findes på:

http://www.mem.dk/lpa/publikatione

r/

http://www.planning.unc.edu/course

s/261/leveen/litrev.htm

26


Kvale, Steinar

Interview, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview,

Hans Reitzels Forlag, København 1997 (4. oplag 2000)

ArkitekturTeori

Info Kommentar

Toft, Anders

Huset uden egenskaber – En undersøgelse af arkitekturen med

parcelhuset som spejl, Arkiektskolen i Århus, 2001, (ikke udgivet

ph.d. afhandling)

Anden litteratur

Info Kommentar

Babel, Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter,

Arkitektskolen i Århus, 2006

Vækst i Århus IV – En verden i forandring – en by i bevægelse,

resume, Århus Kommunes erhvervshandlingsplan 2005 – 2009,

Århus Kommune 2005

Anvendes til metode for interview.

Hypotese om fagets subfeltdannelse

inspireret af Bourdieu og udviklet

af Niels Albertsen diskuteres her.

27

More magazines by this user
Similar magazines