RAL Nyt 2007:1 - Januar - Ribe Amts Lokalarkiver

ral.lokalarkiver.dk

RAL Nyt 2007:1 - Januar - Ribe Amts Lokalarkiver

RAL-Nyt

2007:1 - Januar


RAL-Nyt

Udgives af Ribe Amts Lokalarkiver

© Ribe Amts Lokalarkiver

RAL-Nyt 2007:1 er redigeret af Richard Bøllund

Sats: Verdana

Tryk: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Abonnementspris: 100,00 kr.

ISSN 0902-7807

Redaktions- og ekspeditionsadresse:

Ribe Amts Lokalarkiver, Sekretariatet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade

47, Postboks 522, 6701 Esbjerg

Forsiden:

Vandrere foran Riber Kjærgård på Drivvejsdagen den 3. september 2006.

Foto: Charlotte Lindhardt.


Indhold

Amtskonsulentens side..…………………………………………………………………………2

Af Richard Bøllund

SLA, ODA eller DEA?.......……………………………………………………………………….4

Af Jørgen Dieckmann Rasmussen, arkivleder, formand for RAL

En larmende tavshed!………………………...………………………………………………….6

AF Richard Bøllund, amtskonsulent

Jakob A. Riis-buste i Ribe…………...………………………………………………..……….8

Af Søren Mulvad, arkivleder, Historisk Arkiv i Seem Sogn

Glimt fra drivvejsdagen...……………………………………………………………………….9

Kampen for et nyt arkiv…...…………………………………………………………………..10

Af Gunhild Jeppesen, arkivleder, Billum Lokalhistoriske Arkiv

Frysehuse i Seem Sogn.……..…………………………………………………………………12

Af Helge Konradsen

Mit møde med paragrafferne - en anden arkivverden…………………..…...16

Af Richard Bøllund, amtskonsulent

Ny bog fra arkivet i Brørup…..……………………………………………………………...18

Børsen…….………………………………………………………………….………………………….19

Efterlysninger……………………………………………………………………………….……….19

RAL-Nyt 2007:2 - Juni……..……………………………………………………………….….20

RALs bestyrelse…..…………………………………………………………………………………21


Amtskonsulentens side

Af Richard Bøllund

Mit første ønske er at udbringe en

forsinket nytårshilsen. Ligesom

denne er dette nummer af RAL-Nyt

lidt sent på den. Normalt udkommer

RAL-Nyt i december måned

men pga. sygdom hos undertegnede,

var det ikke muligt at få bladet

ud i 2006. Af samme årsag måtte

kurset i billedregistrering den 22.

november aflyses. Jeg beklager de

gener, det har medført, og at

mange at Jer forgæves har forsøgt

at komme i kontakt med mig under

mit fravær.

Hvad sker der med SLA og med

RAL, spørger mange sikkert sig

selv i disse tider. Umiddelbart får

kommunalreformen ingen betydning

for arkivsamarbejdet. Trods

amtets nedlæggelse går vi fortsat

under navnet Ribe Amts Lokalarkiver.

Selvom der etableres nye arkivsamvirker

i de nye kommuner,

behøver det ikke gå ud over det

etablerede samarbejde i RAL. Konsulentordningen

er sikret indtil

2010, og den sædvanlige kursusvirksomhed

vil fortsætte ligesom

de øvrige aktiviteter og muligheder

for at benytte konsulenten.

Foreløbigt er det også de eksisterende

amtskredse, der er grundstenen

i SLAs organisering. Hvordan

organiseringen og hele det arkivpolitiske

landskab kommer til at

se ud siden hen, er ikke til at sige

noget om på nuværende tidspunkt.

2 RAL-Nyt 2007:1– Januar

Jeg vil henvise til formandens skriverier

herom i samme blad.

Kursusvirksomheden fortsætter i

2007, næste gang med det programlagte

kursus i Håndtering af

digitale billeder den 6. februar.

Den 20. marts 2007 prøver vi igen

med det aflyste kursus i billedregistrering

i Helle-hallen. Der er også

lovet et kursus i Arkibas 4. Det er

på nuværende tidspunkt ikke teknisk

muligt at afholde et kursus i

Arkibas 4, men Morten Nielsen fra

SLA har lovet at komme en dag for

at gennemgå Arkibas 4 på storskærmen

i Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Arkibas 4-brugere kan derfor

godt reservere onsdag den 18.

april 2007. Indbydelse og programmer

vil blive udsendt til RALs

medlemmer.

Mange arkiver har på det seneste

fået indkøbt Arkibas i dosprogramversionen,

idet programmet

nu er muligt at anskaffe med

en pris på 3.200 kr. plus moms.

Jeg skal gøre opmærksom på, at

jeg står til arkivernes rådighed

hvad angår installering og opsætning

af Arkibas. Derudover kan jeg

give en grundig instruktion ude på

arkiverne. Det er vigtigt at komme

godt i gang med Arkibas, så der

ikke opstå en masse kludder i systemet,

der senere skal bruges en

masse tid på at rede ud igen. Programmet

skal fortsat købes gen-


nem SLA, men hjælpen til at bruge

det kan I altså få hos mig. Dette

gælder dog ikke i windowsversionen

(Arkibas 4). Her må jeg sige,

at jeg fortsat er på rimelig bar

bund. Jeg håber, at jeg inden længe

kan blive oprustet, så jeg også

har mulighed for at hjælpe og servicere

de arkiver, der er gået over

til den nye version.

Nye Lokaler til arkivet i Billum

Vedr. den kommende generalforsamling

kan jeg meddele, at datoen

er fastsat til den 8. marts. Det

vil foregå på Askov Højskole, hvor

Agner Frandsen vil komme som foredragsholder

og fortælle om skolens

og områdets historie. Invitationer

sendes ud i løbet af februar

måned - men kryds datoen af allerede

nu.

Glimt fra Billum Lokalhistoriske

Arkivs indvielse af

de nye lokaler i den nedlagte

stationsbygning. På

nederste billede th. i forgrunden

ses arkivets

utrættelige leder Gunhild

Jeppesen. Se i øvrigt omtalen

om arkivet på side

10. Fotos: Richard Bøllund

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 3


SLA, ODA eller DEA?

Af Jørgen Dieckmann Rasmussen, arkivleder Esbjerg Byhistoriske

Arkiv, formand for RAL

Vi befinder os midt i vinterens

hjerte, og det fyger om ørerne på

os – ikke med sne, som det burde

efter årstiden – men med alskens

nye organisationer på arkivområdet.

DEA – Danske Egns Arkiver –

er det seneste skud på stammen.

SLA ODA

Uroen inden for SLA har desværre

været kendt i mange år, og jeg

skal ikke gøre mig klog på årsagen.

Mange forskellige grunde har

været lagt for dagen, men trods

uenighed har SLA alligevel hængt

sammen indtil kort før generalforsamlingen

i september sidste år.

Kort forinden – og efter flere intense

forhandlinger – stiftede en

række såkaldte forandringsparate

arkiver nemlig Organisationen

Danske Arkiver (ODA), som efterfølgende

har forhandlet med SLA

om sekretariatssamarbejde, udvikling

af Arkibas m.m. Så vidt vides

er disse forhandlinger ikke ført til

ende her ved midten af januar måned

2007.

DEA

Kort før jul dukkede endnu en organisation

op. Den kalder sig Danske

Egns Arkiver (DEA) og har to

SLA-bestyrelsesmedlemmer som

drivkræfter, hvoraf den ene, Margit

Larsen, med stort flertal ikke

4 RAL-Nyt 2007:1– Januar

blev genvalgt til SLAs bestyrelse

på generalforsamlingen i september

og efterfølgende heller ikke

havde held til at blive valgt som

suppleant. Den anden, Jan Baltzersen,

var på generalforsamlingstidspunktet

stadig medlem af bestyrelsen,

men stod i tydelig opposition

til den øvrige bestyrelse.

Det er altså atter frustrationer i

SLA-arbejdet og det indbyrdes

samarbejde bestyrelsen, der er årsag

til den nye organisation.

Hvad skal lokalarkiverne i Ribe

Amt gøre?

Det er ikke RALs bestyrelses opgave

at afgøre, hvad lokalarkiverne

gør. Blot skal det understreges, at

de fleste arkiver ifølge deres vedtægter

er bundet til medlemskab

af SLA. Vælger de at melde sig ud

af SLA, er man heller ikke længere

medlem af RAL, og er dermed afskåret

fra kurser m.m., som foreningen

afholder. Der er heller ikke

adgang til gratis konsulentbistand.

Nye medlemmer har derimod adgang

til en ”prøveperiode” i RAL,

inden de også skal tegne medlemskab

af SLA.

Det er min opfattelse, at organisationsspørgsmålet

bliver et af em-


nerne på årets RALgeneralforsamling,

så indtil videre

opfordres lokalarkiverne til at

»klappe hesten« og afvente be-

Kommende aktiviteter i RAL:

Sæt X i kalenderen:

handlingen der. Der er alligevel ikke

mulighed for at melde sig ud af

SLA før til september.

Tirsdag den 6. februar 2007:

Kursus - Håndtering af digitale billeder

Torsdag den 8. marts 2007:

RALs generalforsamling på Askov Højskole

Tirsdag den 20. marts 2007:

Kursus– Billedregistrering

(gentagelse af det aflyste kursus i november måned)

Onsdag den 18. april 2007:

Introduktion til Arkibas 4

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 5


En larmende tavshed!

Af Richard Bøllund, amtskonsulent

Under kurset »Hvad er et arkiv« i

september måned stillede jeg

spørgsmålet: »Hvor mange har

underskrevet en tavshedserklæring?«

Tavsheden var larmende –

kun en enkelt lille finger blev rakt i

vejret. Det var overraskende, at

kun den ene ud af en forsamling

på godt 40 personer havde sat sin

underskrift på en tavshedserklæring.

»Det er ikke nødvendigt«

mente kursisterne, men forhåbentligt

fik jeg dem belært om noget

andet. Og jeg vil gerne gentage

min opfordring her.

Der er tilsyneladende en misforstået

opfattelse af tavshedserklæringen.

Nogle føler de bliver kontrolleret,

andre mener ikke, de skal

underskrive en erklæring når de

»kun« arbejder som frivillige. Jeg

har efter kurset været til møde på

et arkiv, hvor de frivillige medarbejdere

nægtede at underskrive en

tavshedserklæring, idet de har opfattet

det sådan, at når man først

har underskrevet en tavshedserklæring,

så risikerer man at komme

i fængsel! Det er rigtigt, hvis

man læser straffelovens § 152

som der henvises til i erklæringen:

»…den som virker i offentlig tjeneste

eller hverv og som uberettiget

videregiver eller udnytter fortrolige

oplysninger, hvortil den pågældende

i den forbindelse har fået kendskab,

straffes med bøde, hæfte el-

6 RAL-Nyt 2007:1– Januar

ler fængsel indtil 6 måneder«. Risikoen

for i yderste konsekvens at

havne bag tremmer hvis man skulle

komme til at tale over sig, er

dog lige stor om man har underskrevet

en tavshedserklæring eller

ej. Pointen er, at man med en

tavshedserklæring er blevet bekendtgjort

med denne risiko, hvilket

ikke mindst for én selv vil være

en fordel.

En tavshedserklæring er ikke andet

end en underskrift på, at man

er blevet bekendtgjort med, at der

påhviler én et ansvar når man beskæftiger

sig med oplysninger,

som kan være fortrolige. Selvfølgeligt

er det også et stykke papir

man kan hive frem af skuffen, hvis

en »medarbejder« har talt lidt for

meget ude i byen! Når man arbejder

i et arkiv, kan man meget let

komme i besiddelse af fortrolige

oplysninger. Det kan være dagbøger,

oplysninger om personers private

eller økonomiske forhold, foreningers

begrundelser for at ekskludere

medlemmer eller andet, og

derfor skal man også vide, at man

skal være særlig opmærksom på

ikke at bryde tavshedspligten.

Jeg har svært ved at finde en

brugbar begrundelse for ikke at

underskrive en tavshedserklæring.

Tværtimod er der mange gode

grunde til netop at gøre det. Ud-


over at fremme medarbejdernes

opmærksomhed på problemstillingen,

er brugen af tavshedserklæringer

et godt signal til omverdenen.

Skal arkivet fremstå som den

lokale sladdercentral eller et seriøst

arkiv hvor fortrolighed er i højsædet?

Jeg ved godt på hvilken type

arkiv, jeg ville aflevere mine arkivalier.

Det er vigtigt, at borgerne

trygt kan aflevere deres arkivalier

på arkivet.

Tavshedserklæringen skal underskrives

af alle, der er tilknyttet arkivet.

Mange mener, det kun er

Mere om tavshedserklæringer

nødvendigt for arkivlederen, men

alle der er tilknyttet et arkiv, enten

som frivillig eller bestyrelsesmedlem

vil komme i berøring med arkivalier,

og den snak der måske

foregår på arkivet.

Der går vist ikke et skår af nogen

ved at underskrive en tavshedserklæring,

og vil man betragtes som

et seriøst arkiv, må man også vedkende

sig og underskrive det ansvar

der følger med gerningen.

I SLAs gule håndbog (afsnit 04.01) kan man læse yderligere

om tavshedserklæringer.

Der er desuden et eksempel på, hvordan man kan udforme en

blanket, som medarbejderne på et arkiv skal underskrive

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 7


Jakob A. Riis-buste i Ribe

Af Søren Mulvad, arkivleder Historisk Arkiv i Seem Sogn

Jakob A. Riis Komitéen i Ribe blev

nedsat på initiativ af borgmester

Preben Rudiengaard. Komitéens

formål er at gøre den Ribe-fødte

Jakob A. Riis bekendt i videre

kredse. Tom Buk-Swienty, som

sidste år udgav en omfattende biografi

om Riis, »Den ideelle Amerikaner«

er med i komitéen. Toms

forbindelse til Jakob A. Riis Settlement

House i New York og til Riis´

efterkommere i USA har medført,

at det var nemt at skabe kontakter

tværs over Atlanten til det arrangement,

som komitéen lod løbe af

stablen i sommer. Der var bevilget

penge til at rejse en buste af Riis

for, og denne blev på forbilledlig

vis skabt af Århuskunstneren Gudrun

Steen-Andersen, som også var

til stede da busten blev afsløret i

sommer. Selve afsløringen blev foretaget

af to af Riis´ tipoldebørn

efter at borgmester Rudiengaard

havde holdt festtalen. Derpå blev

der budt champagne til alle tilskuerne,

hvorpå de indbudte gæster

samledes i Tårnborg til en festlig

sammenkomst.

Hele begivenheden var koblet

sammen med den traditionelle fest

i Rebild Bakker, hvor Settlement-

Housets leder, Bill Newlyn var den

amerikanske hovedtaler. Han var

ledsaget af sin kæreste, en medhjælper

og seks unge som dagligt

benytter sig af Settlementhusets

8 RAL-Nyt 2007:1 - Januar

faciliteter. Disse består i fritidstilbud

og lektiehjælp til unge om eftermiddagen

og aftenen, mens der

om formiddagen er morgenmad og

socialt samvær for kvarterets

gamle, fattige og ensomme.

Komitéens videre arbejde består

nu i, at der i den kommende sommer

sendes seks unge ripensere

på genvisit i New York. Desuden vil

der i den kommende sommer blive

genudgivet »Min gamle By«, Riis´

erindringsbog om sin fødeby. Denne

bliver illustreret med fotos af

Janne Klerk.


Glimt fra drivvejsdagen

Søndag den 3. september 2006

var der indbudt til åbningen af

drivvejen, den vestjyske studevej,

Riber Kjærgård. Efter velkomsttale

ved bl.a. biskop Elisabeth

Dons Christensen blev knap 300

tilmeldte vandrere i busser kørt ud

på tre forskellige ruter, og skulle

gennem landskabet vandre tilbage

til Riber Kjærgård. Her ventede en

velfortjent frokost, og de mange

deltagende kunne herefter bese

den lille stand som RAL, med arkiverne

i Vilslev, Jernved, Hunderup

og Ribe som deltagere, havde opstillet

i dagens anledning. Det var

en god og særdeles vellykket dag.

I øvrigt er der udkommet en bog

med guide, kort og beskrivelser af

seværdigheder langs drivvejen, så

man på egen hånd kan begive sig

ud på en spændende vandretur.

Bogen kan købes for 148 kr. på

Vandrerne

samlet til taler

og morgenkaffen

bag Riber

Kjærgård. Se i

øvrigt billedet

på forsiden af

bladet. Billederne

er taget

af Charlotte

Lindhardt.

museer i området eller ved bestilling

på Den antikvariske Samling i

Ribe på tlf.: 76881122. God fornøjelse

med bogen og vandreturen!

Fra RALs stand blev der udvekslet

mange ord og solgt en del bøger.

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 9


Kampen for et nyt arkiv

Af Gunhild Jeppesen, arkivleder, Billum Lokalhistoriske Arkiv

Den nedlagte stationsbygning i Billum, som Billum Lokalhistoriske Arkiv efter

længere tids forhandlinger kunne flytte ind i i 2006. Foto: Richard Bøllund.

Gode fysiske rammer er vigtigt for

at kunne drive et lokalhistorisk arkiv.

Det har arkivet i Billum ikke

altid været tilgodeset med, så jeg

vil følgende prøve at beskrive nogle

af de erfaringer vi har gjort, i

vores kamp for at opnå rimelige

lokaler.

Billum Lokalhistoriske Arkiv er oprettet

i 1972 og begyndte i det daværende

bibliotek. Dernæst blev

arkivet i en kortere periode placeret

i den nedlagte Billum Nordre

Skole og siden 1980 på Billum

Skole i nogle efterhånden trange

lokaler på 1. sal. Både lokalerne og

beliggenheden her var ikke særlig

hensigtsmæssige, og flere ting

10 RAL-Nyt 2007:1 - Januar

gjorde at arkivet havde brug for

nye rammer.

Således har vi i hele arkivets levetid

måtte bruge mange ressourcer

på at få opfyldt vores ønske om

nogle ordentlige forhold, hvilket

har taget meget tid fra det

”rigtige” arkivarbejde. Arkivet har

også måttet have hjælp så vi henvendte

os til sogneforeningen, og

mange ideer er blevet drøftet. En

af dem vedrørte stationsbygningen

i Billum. Vestbanen brugte ikke

bygningerne mere – lokalerne var

lejet ud og man var i gang med at

forberede salget af banens stationer.

Stationsbygningen ville være

et ideelt sted for arkivet, men arki-


vernes økonomi er jo ikke til de

store armbevægelser, så det var

nok et lidt urealistisk ønske.

Sogneforeningen købte stationsbygningen

i efteråret 2002, og

herved åbnedes der sig en mulighed

op. Men der var stadig en lang

sej kamp til at få økonomien til at

nå sammen, for at arkivet kunne

rykke ind i bygningen. Der var både

op og nedture i sådant et forløb,

og det var meget tæt på, at

bygningen var blevet solgt igen,

men takket være en stor lokal opbakning

med både økonomisk og

praktisk hjælp lykkedes det til

sidst. I november 2005 gik vi i

gang med at istandsætte lokalerne

til arkivet og flytte vores efterhånden

ret store beholdning af arkivalier

ind i de nye dejlige lokaler. I

stationsbygningen kan vi glæde os

over en god beliggenhed, nem adgang

i stueplan – og så har vi tog

lige til døren!

Erfaringen er, at arbejdet i og med

et lokalhistorisk arkiv ikke kun består

af at indsamle, registrere og

formidle egnens historie. Selvom

det er formålet, og ethvert arkivs

drøm at kunne koncentrere sig helt

om denne opgave, så er virkeligheden

ofte en anden. En anden erfaring

er, at det er nødvendigt at

være synligt i sit lokale område,

deltage i ”sognets liv”, få skabt

kontakter og fortælle lokalbefolkningen

om hvad et lokalhistorisk

arkiv er. Det samme gælder kontakten

med de kommunale myndigheder

– de skal have at vide,

hvad det hele drejer sig om, og

hvordan arkivet arbejder med opgaverne.

Helt nødvendigt er det også at have

baglandet i orden, dvs. have

kontakt til SLA og RAL og have

samarbejde med områdets øvrige

lokalhistoriske arkiver. Man har

brug for både den mentale støtte

og faglige ekspertise, der her kan

trækkes på. Det har været positivt

at opleve, at det fungerer. Ingen –

slet ikke et mindre arkiv – kan stå

alene med sådanne opgaver. Der

er f.eks. brug for ar kunne dokumentere

de krav der bør stilles til

arkivlokaler ud fra saglige kendsgerninger.

Her kunne beretningen godt slutte,

idet arkivet har fået opfyldt sit højeste

ønske. Men opgaverne fortsætter,

hvis arkivet skal overleve,

og opfylde de forventninger der er

lokalt samt stadig være med i familien

af lokalhistoriske arkiver.

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 11


Frysehuse i Seem Sogn

Af Helge Konradsen (videresendt af arkivet i Seem)

Når man kører gennem det danske

landskab kan man stadig mange

steder se de karakteristiske frysehuse,

der blev bygget umiddelbart

efter 2. verdenskrig og som oftest

var i funktion frem til omkring

1970, hvor alle hjem efterhånden

både havde fået køleskab og fryseboks.

Frysehusene blev oprettet af

andelsselskaber, som vi også kender

fra brugsforeninger, mejerier,

slagterier osv.

Andelsfryserierne, de såkaldte fællesfrysehuse,

som de blev kaldt,

skød især op på landet. I løbet af

en ganske kort årrække fra 1946

til 1954 begyndte 77% af landbrugshusstandene

at nedfryse kød

i stedet for at salte det. Alene i

1950 blev der oprettet omkring

1000 frysehuse I byerne var husmødrene

vant til, at de hver dag

kunne købe ind hos købmanden,

slagteren osv. I en rapport skriver

Dansk Kvindemuseum efter en

storstilet rundspørge, at husmødrene

i byerne købte ind hver dag,

og at der sjældent gik noget til

spilde eller maden blev for gammel,

da de vidste, hvor meget de

skulle bruge. Hvis der var lidt mug

på maden, blev det skrabt af, og

hvis mælken var sur, blev den

brugt til tykmælk.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig

kom der nye elektriske hushold-

12 RAL-Nyt 2007:1 - Januar

ningsapparater på markedet, og

byfamilierne – især blandt arbejderfamilierne

og den lavere middelklasse

– købte disse nye apparater

uden at have pengene på

forhånd. På landet var udviklingen

en helt anden. Her betalte man

kontant, og nyerhvervelser kom

først på tale, når man havde pengene.

Der var mange forskelle

mellem land og by, da man skiftede

fra den traditionelle til den moderne

husholdning. Fryseren var

en af de markante forskelle. Byhusmødrene

var ikke interesseret i

frysere, da der intet behov var for

det. I Randers blev der bygget et

privat frysehus; men kun halvdelen

af boksene blev udlejet. Anderledes

på landet hvor det blev betragtet

som en af de helt store revolutioner

i husholdningsarbejdet.

Der blev typisk oprettet to-fire frysehuse

i hver sogn. Ofte lå de med

kun ca. en kilometers afstand.

Som omtalt blev de mest oprettet

som andelsselskaber, hvor man

købte en andel. Hvis man flyttede

fra egnen, så skulle man selv sørge

for at sælge andelen. Ofte var

to familier sammen om en boks.

Det var meget sjældent, at et frysehus

bestod af over 100 bokse.

Det normale antal var fra 20-75.

Nogle få havde færre.

Frysehusene kunne leveres færdigsyede

fra firmaer som Atlas, Sa-


oe og Gram. De leverede frostanlæg

og kompressorer. Det var

heller ikke ualmindeligt, at en lokal

murermester byggede huset.

Maden kom på køl!

Nedfrysningen af madvarer var på

mange måder en afsked med den

traditionelle husholdning. Slagtedagene

var stadig travle dage;

men mens man tidligere brugte

dage på at nedsalte og røge kødet

samt henkoge f.eks. frikadeller og

medister til særlige lejligheder, så

kunne man nu nøjes med efter afkøling

at pakke det ind og aflevere

det til nedfrysning. Ligeledes blev

arbejdsmønstrets tidsrytme ændret.

Nu kunne slagtningen også foregå

om sommeren. Syltning og

henkogning af frugt og grøntsager

behøvede ikke længere at foregå i

høsttiden. Det eneste, man nu

skulle gøre, var at skylle og evt.

blanchere det før nedfrysning. Fryseren

blev den nye konserveringsmetode.

Varerne kunne nu tages

op efter behov. Desuden havde

man nu mulighed for at servere

grøntsager hele året rundt.

Frysehuset i Høm

Frysehuset i Høm er meget usædvanligt,

da det er en af under en

håndfuld i Danmark, der stadig

bruges. Det ligger på Hømvej lige

over for den tidligere brugs nu Jørgens

Antik. Frysehuset er stort, da

det har 32 bokse, hvoraf de 25 er

udlejet. Kasserer Johnny Andersen

siger: -Jeg vil da gerne opfordre

folk til at leje en boks. Det koster

kun kr. 250,- pr. halve år, og så

behøver man ikke at investere i en

ekstra fryser. Der er rigeligt med

plads.

Frysehuset i Høm blev oprettet i

1950, og det var som alle andre et

andelsselskab. Bygmesteren var

murermester Hans Lund, Høm.

Maade Teglværk leverede murstenene

og firmaet Frigidaire i Esbjerg

sørgede for fryseanlægget. Frysehusets

bestyrelse består af Martin

Damm, der er formand, samt sekretær

Ejner Feddersen og som

nævnt kasserer Johnny Andersen.

Frysehuset i Skallebæk

Der var et mindre frysehus i Skallebæk,

hvor der tidligere var kro.

Det tidligere frysehus står der endnu.

Det er ret usædvanligt, idet

det har form som en pavillion.

Ejendommen, Haderslevvej 152,

beboes af Lilly og Robert Hansen.

Det er sidstnævntes fødehjem.

Frysehuset blev startet omkring

1950, og det blev nedlagt omkring

20 år senere. De nøjagtige tidspunkter

står dog hen i det uvisse,

da der ikke findes noget skriftligt

materiale. Robert Hansen siger: -

Frysehuset havde kun seks bokse

samt en lynfryser. Lynfryseren

brugte man til hurtigt at fryse varerne

ned, hvorefter det blev anbragt

i boksene. Det er ligeledes

lidt sjovt at tænke på, at så lille et

samfund som Skallebæk omkring

1960 havde skole, brugs, smed,

foderstof, frysehus og kro. Nu er

der kun skolen og nærbutikken tilbage.

Sonja og Leif Mortensen, der tidligere

havde en gård på Munkevej

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 13


og nu bør på Faurlundvej havde en

boks. Sonja Mortensen siger: - Da

jeg flyttede op til Leif havde han

en halv boks; men vi fik derefter

en hel, hvor vi havde kød, bær og

hjemmelavet is. Leif gav ikke noget

for den halve boks; men da vi

fik en hel boks betalte vi et mindre

beløb hvert år. Jeg kan huske, at

boksene var placeret langs væggen,

og inde i midten havde den

daværende ejer Peter Hansen, der

var Roberts bror, anbragt korn;

men det var ikke besværligt at

komme hen til boksene.

Frysehuset i Seem

Frysehuset i Seem ligger på Seemvej.

Det er en flot hvidkalket lille

bygning. Den 18. april 1950 blev

der ifølge forhandlingsprotokollen

indkaldt til stiftende generalforsamling

i det, der kom til at hedde

Frigidaire frostcentral i Seem. På

generalforsamlingen blev der valgt

en bestyrelse, som konstituerede

sig med Marius Schneider som formand,

Viggo Riisgaard som kasserer

og Poul Poulsen som sekretær.

Det blev vedtaget at købe et køleanlæg

til ti bokse, men med mulighed

for udvidelse til 12 eller 16

bokse.

Frysehuset blev bygget på Marius

Schneiders jord, og bygmesteren

var murermester Adolf Petersen,

Seem. Af forhandlingsprotokollen

ses endvidere, at der til forskønnelse

af området omkring huset

blev vedtaget at købe en bilfuld

grus til belægning foran huset

samt planter til en hæk omkring

huset.

14 RAL-Nyt 2007:1 - Januar

Af forhandlingsprotokollen fremgår,

at der på bestyrelsesmødet

den 26. november 1954 hos formanden

Marius Schneider blev

vedtaget at afholde generalforsamling

på Skallebæk Kro den 7.

december samme år. På mødet

blev det ligeledes besluttet, at

boksene skulle afrimes den 30. november

1954. Det fremgår ligeledes

af protokollen, at der også

nogle gange, mens Skallebæk Kro

stadig eksisterede, blev afholdt generalforsamling

på Seem-Varming

Skole.

I protokollen kan man også se, at

der blev handlet livligt med boksene.

Det er omhyggeligt nedskrevet,

når en person har solgt f.eks.

en halv boks. Desuden står der

hver gang, at den person, der har

købt boksen, overtager de pligter

og rettigheder, som den tidligere

ejer havde.

Den sidste generalforsamling blev

holdt den 9. august 1971. Der forestod

ret store reparationer på

frysehuset, hvorfor bestyrelsen

indkaldte til generalforsamlingen,

hvor det afgørende punkt var, om

man skulle tage de ret store bekostninger,

eller om andelsforetagendet

skulle ophøre og bygningen

sælges. Det blev besluttet at opløse

foretagendet fra den 1. september

1971, og bygningen blev solgt

til Laurids Spaabæk, Seem.

Stinne Wind Olsen, hvis mand var

fodermester på Seemgård, og hvis

søn nu ejer gården, siger: -Så vidt

jeg husker var der seks bokse i


hver side. Vi havde svine- og oksekød

samt fjerkræ i boksen. Bær

og lignende syltede vi, så de kunne

holde sig. Det var en stor lettelse

i husholdningen, da vi fik boksen.

Frysehuset i Varming

Frysehuset i Varming blev oprettet

den 1. maj 1951, da gårdejer Jørgen

Vestergaard vederlagsfrit stillede

et lokale til rådighed for Varming

Andels Frostbox, som der

står på første side i forhandlingsprotokollen.

Den stiftende generalforsamling

fandt sted den 6. november

året før på Seem-Varming

Skole. Den første bestyrelse bestod

af Peter M. Sandfeld, formand,

Iver Johansen, kasserer og

Jørgen Vestergaard som sekretær.

Suppleant til bestyrelsen var Nils

Nørgaard. Frysehuset havde otte

bokse.

I forhandlingsprotokollen kan man

i referatet fra generalforsamlingen

den 29. oktober 1953, der blev

holdt hos Iver Johansen, læse, at

man havde haft en montør til at

efterse anlægget, og det var fundet

i fineste orden. Året efter blev

det på generalforsamlingen den

11. maj vedtaget, at boksene skul-

le afrimes i de første dage i april

og oktober.

Den 16. november 1970 blev der

afholdt generalforsamling hos Andrea

Johansen, og her blev det

vedtaget at nedlægge boksen den

1. januar 1971.

Selve frysehuset i Varming findes

ikke mere, da bygningen, hvori

den var placeret, væltede i stormen

den 3. december 1999.

Johanne Stavnager, der sammen

med Stella Sandfeld og Andrea Johansen

udgjorde frysehusets sidste

bestyrelse, erindrer: -Jørgen

Vestergaard var min far, så derfor

var jeg meget tæt på. Det var en

stor lettelse i husholdningen, da

frysehuset kom, og min mand,

Knud Stavnager, og jeg havde hovedsageligt

kød og bær i boksen.

Først og fremmest var det godt, at

vi blev fri for den saltede mad.

Sædvanligvis var det mænd, der

sad i lignende bestyrelser; men

dertil siger Johanne Stavnager

spøgefuldt: -Mændene mente, at

indtil alt var betalt, så skulle bestyrelsen

bestå af mænd. Derefter

kunne vi godt komme til.

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 15


Mit møde med paragrafferne

- en anden arkivverden

Af Richard Bøllund, amtskonsulent

Én ting har jeg erfaret det seneste

års tid – der er en verden til forskel

på det lokalhistoriske arkivarbejde

og arbejdet med de kommunale

arkiver. Godt nok sidder jeg i

det daglige på et arkiv, der varetager

begge funktioner, men indtil i

år har jeg været lykkeligt uvidende

og forskånet for alt der vedrører

kommunens arkiver. Men med en

solid ballast som konsulent for Ribe

Amts Lokalarkiver, mente jeg

nok at vide, hvad arkivarbejde

drejer sig om, da jeg i begyndelsen

af 2006 påbegyndte en opgave

med at få overblik og styr på de

kommunale arkiver i Ny Esbjerg

kommune. Stillingen som »projektleder«,

som jeg så fint blev udnævnt,

var en tidsbegrænset halvtidsstilling

ved siden af mit arbejde

som RALs konsulent. De erfaringer

jeg har pådraget mig som arkivkonsulent

gennem fem år, rakte

dog ikke særligt langt, da jeg pludselig

stod begravet i lovgivningsbestemmelser

og skulle til at forholde

mig til ting som kassationsfrister

og kommunernes journalplan.

Kommunale eller offentlige arkiver

er et møde med paragraffer, og

det burde egentligt sige sig selv,

da det er et såkaldt §7-arkiv, jeg

kom til at arbejde for. Hvor lokal-

16 RAL-Nyt 2007:1 - Januar

arkiverne ikke er underlagt nogen

lovgivning, er der ingen grænser

for hvor mange love, regler og bekendtgørelser

den offentlige forvaltning

er underlagt. En kommune

skal til hver en tid kunne dokumentere

sin sagsbehandling, og ud

fra hvilke kriterier afgørelser er

blevet truffet. I denne sammenhæng

spiller arkivet en vigtig rolle.

Et lokalarkiv der ikke kan finde et

efterspurgt dokument har et problem

i forhold til troværdigheden,

men for en kommune der ikke kan

fremfinde en given sag, kan det få

store juridiske og økonomiske konsekvenser.

En anden stor forskel er mængden

af de arkivalier hvori sagerne skal

findes. Hvor et lokalarkiv på årsbasis

måske modtager, dét der svarer

til én hyldemeter, er forholdene

helt anderledes i den kommunale

verden hvor der dagligt produceres

– og arkiveres - enorme

mængder sager. Alene i arkiverne

under rådhusene i Bramming, Esbjerg

og Ribe ligger der arkivalier

af et anslået omfang på 6.300 meter.

Mængden sætter i sig selv store

krav om udtynding og kassation

i materialet. Men hvad der makuleres

er også et tab for historien,

og som historiker skal man vænne

sig til, at sager der, enten på indi-


vidplan eller mere generelt, har historisk

værdi må lide »kassationsdøden«.

Derfor er kassation ikke

noget enkelt foretagende, og selvom

der er retningslinier på området,

er det ikke altid noget, man

kan slå op i en manual, ligesom

man må tage stilling til hvor der

skal foretage en merbervaring i

forhold til lovgivningen.

IT kan delvis løse fremtidens kassationsdilemma

idet pladshensynet

på sigt vil blive minimeret. Til gengæld

medfører IT så mange andre

udfordringer, som kan virke temmelig

uoverskuelige. Slettefrister,

konverteringskrav m.v. er noget,

som sætter nye krav til kommunernes

arkiver i fremtiden. Noget

andet er, at §7-arkiverne nu skal

kunne overbevise kommunen om,

at fremtidens (elektroniske) arkiver

er noget, der koster betydeligt

mere end et ledigt lokale og nogle

arkivæsker. Vi ved fra lokalarkiverne,

hvor vanskeligt det er at få

kommunerne til at finansiere eksempelvis

Arkibas. Prøv så at få

kommunen til at smide store beløb

i arkivering af elektroniske data,

hvor det kan være vanskeligt at få

beslutningstagerne til at se den

umiddelbare nytteværdi! Der findes

eksempler på, at arkivering af

data fra et enkelt IT-system sagtens

kan beløbe sig i nærheden af

1. mio. kr. Mens man som lokalarkiv

vil stille sig tilfreds med en diskette

eller cd indeholdende en

forenings mødereferater, stilles der

til de kommunale IT-arkivalier meget

store krav til dokumentation

for systemerne og de tilvejebragte

data. Spørg bare IT-arkivaren på

Esbjerg Byhistoriske Arkiv hvordan

det er at bokse med forvaltningerne,

Statens Arkiver samt diverse

IT-leverandører omkring det at

fremstille elektroniske arkiveringsversioner.

IT løser nogle problemer,

men skaber til gengæld en

masse nye, ikke mindst fra et arkivmæssig

synspunkt.

Et §7-arkiv skal kunne rådgive

kommunen og løse alle dens arkivspørgsmål.

Hvor et offentligt arkiv

udspringer af et juridisk behov, er

et lokalhistorisk arkiv udsprunget

af interessen for den nære historie.

Det er først og fremmest den

folkelige opbakning og historie, der

er drivkraften i et lokalarkiv, og

der er en verden hvor frivillige såvel

som fagligt uddannede kan

være fælles om arbejdet. En kombination

af begge arkivfunktioner

er en ideel løsning, og i mange af

de nye storkommuner vil der måske

også være basis for oprettelsen

af et §7-arkiv. Men inden man

som lokalarkiv byder ind på opgaven,

skal man lige vide, hvad der

er, man går ind til – for der er en

verden til forskel!

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 17


Ny bog fra arkivet i Brørup

Bogen om Folding Sogn i fortid og nutid omfatter 35 artikler, der alle er

rigt illustreret med historiske eller nutidige billeder. Artikler og billeder

fortæller om det lille sogns mange seværdigheder, sådan som man kan

se dem i dag; og om den udvikling, der er gået forud. I bogen er Folding

Sogns landskab med minder fra oldtiden beskrevet, så man også får indsigt

i Danmarks geologi og forhistorie. De mange artikler omkring Sønderskov

Hovedgård beretter om dengang, der var stor social afstand mellem

de mennesker, der var herregårdens ejere og almuen. Bogen fortæller

om små håndværkervirksomheder, der udvikler sig til industrivirksomheder,

her som andre steder i landet. Også landbrugets udvikling fra

små bedrifter til nutidens store produktionsenheder beskrives med lokale

eksempler. Der er artikler

om kommunestyre

og skolernes udvikling.

En væsentlig del af bogen

gør rede for de folkelige

bevægelser, der

byggede missionshuset,

en ny kirke og forsamlingshuset

i Nørbølling,

der i 100 år har været

sognets samlingssted.

Foldingbro får megen

omtale ligesom Foldingbro

forsamlingshus, der

nu er nedlagt, men som

har haft sin store betyd

-ning i kampen for

danskheden i Sønderjylland.

Bogen koster 200,- kr. og

kan bl.a. købes ved henvendelse

til Historisk Arkiv

for Brørup og Omegn.

18 RAL-Nyt 2007:1 - Januar


Børsen

På denne side kan lokalarkiverne i Ribe Amt tilbyde forskelligt til salg til

gavn for andre og arkivet. Henvend jer til RALs sekretariat, Esbjerg Byhistoriske

Arkiv, Torvegade 47, Postboks 522, 6701 Esbjerg - eller send en

e-mail på: rib@esbjergkommune.dk

Det kan være sognebøger eller øvrige publikationer fra arkiverne, man

ønsker at sælge videre. Det kan også være arkivinventar - skabe, reoler,

skuffer m.v. - man har fået i overskud, og gerne vil tilbyde andre.

Annoncer kan også løbende blive lagt på RALs hjemmeside.

Efterlysninger

På denne side kan lokalarkiverne i Ribe Amt efterlyse oplysninger om for

eksempel de mange ukendte billeder fra arkivets samlinger. Eller I kan

efterlyse oplysninger om foreninger, personer, virksomheder - alt hvad I

mangler at vide noget om. Send et af jeres uidentificerede fotografier eller

jeres efterlysning til RALs sekretariat, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade

47, Postboks 522, 6701 Esbjerg eller e-mail:

rib@esbjergkommune.dk

For at gengivelsen i bladet kan blive så god som muligt, vil vi gerne have

lov til at låne enten originalfotografiet eller en god affotografering. Fotokopierede

billeder er desværre ikke gode nok til trykning - men vi skal

nok passe godt på jeres billeder, og returnerer dem selvfølgeligt hurtigst

muligt efter trykning. Billeder modtages også elektronisk via e-mail eller

på cd, blot de er i høj opløsning.

RAL-Nyt 2007:1 - Januar 19


RAL-Nyt 2007:2 - Juni

Indlæg til næste nummer af RAL-Nyt indsendes til:

RALs sekretariat

Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Torvegade 47

Postboks 522

6701 Esbjerg

Telefon: 76 16 39 07

Fax: 76 16 39 10

E-mail: rib@esbjergkommune.dk

INDEN den 15. maj 2007

Amtskonsulent Richard Bøllund

Ribe Amts Lokalarkiver

Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Torvegade 47

Postboks 522

6701 Esbjerg

Tlf.: 76 16 39 07

Fax: 76 16 39 10

E-mail: rib@esbjergkommune.dk

20 RAL-Nyt 2007:1 - Januar


RALs bestyrelse

Formand:

Jørgen Dieckmann Rasmussen

Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Torvegade 47, Postboks 522,

6701 Esbjerg

Tlf.: 76 16 39 00

E-mail: jd@esbjergkommune.dk

Fax: 76 16 39 10

Privat:

Grønlandsparken 58C

6715 Esbjerg N

Tlf.: 75 15 56 30

Kasserer:

Jens Erik Starup

Grindsted Lokalhistoriske Arkiv

Grindsted Bibliotek

Tinghusgade 16, 7200 Grindsted

Tlf.: 75 32 09 00.

E-mail: Jens.Starup@post2.tele.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Karen Margrethe Melbye

Ribe Byhistoriske Arkiv

Ribe Folkebibliotek

Giørtzvej 1, 6760 Ribe

Tlf.: 75 42 17 00.

E-mail: kame@ribekom.dk

Hanne Gosvig

Lokalhistorisk Arkiv, Billund

Billund Centret

Hans Jensens Vej 6

7190 Billund

Tlf.: 75 33 24 72

E-mail: hegosvig@stofanet.dk

Thomas Nielsen

Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv

Kirkegade 3, 6840 Oksbøl

Tlf.: 75 27 15 48.

E-mail: akntn@nielsen.mail.dk

Suppleanter:

Sven Tygesen

Vorbasse Lokalhistoriske Arkiv

Stadionvej 4A

6623 Vorbasse

Tlf.: 75 33 31 39.

E-mail: sven-tygesen@vorbasse.dk

Olga Pedersen

Aastrup Sognearkiv

Borgergade 121, 6752 Glejbjerg

Tlf.: 75 19 85 69

E-mail: olga@post8.tele.dk


Kommende aktiviteter i RAL

Generalforsamling:

Torsdag den 8. marts 2007

på Askov Højskole

med bl.a. foredrag ved Agner Frandsen

Kurser:

Tirsdag den 6. februar 2007:

Håndtering af digitale billeder

Tirsdag den 20. marts 2007:

Billedregistrering

(gentagelse af de aflyste kursus i november måned)

Onsdag den 18. april 2007:

Introduktion til Arkibas 4

More magazines by this user
Similar magazines