Anden etnisk baggrund - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Anden etnisk baggrund - Servicestyrelsen

WWW.ETNISKE.DK

Anden etnisk baggrund

- og omfattet af Servicelovens § 67

Antologi

Om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter

Udgivet i samarbejde mellem: UFC Handicap, VFC Socialt Udsatte og Videnscenter for Socialpsykiatri. 2004


Anden etnisk baggrund

- og omfattet af Servicelovens § 67

Antologi

Om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter

Udgivet i samarbejde mellem: UFC Handicap, VFC Socialt Udsatte og Videnscenter for Socialpsykiatri. 2004


4

Anden etnisk baggrund

Anden etnisk baggrund – og omfattet af Servicelovens § 67

En antologi om begreberi det sociale arbejde med etniske minoriteter.

© UFC Handicap, Videnscenter for Socialpsykiatri og VFC Socialt Udsatte, 2004

Printed in Denmark 2004

Redaktion Johanne Bratbo, Sissel Lindgaard

og Anette Nicolaisen

Forfattere Lis Døssing,

Winnie Quarshie ,

Ruth Emerek

og Gordon Vincenti

Sproglig bearbejdelse Karen Rostrup Böyesen

Layout og tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S

Foto David Trood

Oplag 3500

ISBN 87-90930-28-2

Antologien er udarbejdet som et supplement til Metodebogen om opsøgende

arbejde, brugerinddragelse, handleplaner og opfølgning (januar

2004). Begge bøger er blevet til i et samarbejde mellem følgende centre i

Socialministeriets regi:

• Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC Handicap)

• Videnscenter for Socialpsykiatri (VISP)

• Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC Socialt Udsatte)

Bogen kan rekvireres fra de tre centre så længe lager haves.

Fra sommeren 2004 kan den desuden frit downloades

fra www.etniske.dk samt centrenes hjemmesider:

UFC Handicap: www.ufch.dk

VISP: www.socialpsykiatri.dk

VFC Socialt Udsatte: www.vfcudsatte.dk

Der kan frit citeres når der er tydelig kildehenvisning.


Indholdsfortegnelse

1 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2 Integration? – Diskussion af begrebet i en dansk kontekst

af Ruth Emerek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3 Kultur og etnicitet i socialt arbejde

af Gordon Vincenti og Lis Døssing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

4 Kommunikatin og tolkning

af Winnie Quarshie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

5 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Anden etnisk baggrund 5


En mere grundlæggende

begrebsafklaring må anses

som en forudsætning

for at kunne forebygge

og forbedre indsatsen og

gøre den mere helhedsorienteret.

6

Anden etnisk baggrund


Forord

Denne antologi har til hensigt at stimulere den faglige refleksion og nødvendige

begrebsafklaring i forbindelse med det sociale arbejde med etniske

minoriteter. Den kan indgå som inspiration både i undervisning og i den

lokale kvalitetssikring af indsatsen over for målgruppen.

Bogen er led i et fælles projekt om servicelovens § 67 der omhandler den

særlige indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. Antologien supplerer dermed den

metodepublikation som blev udgivet i marts 2004: »Anden etnisk baggrund

- og omfattet af Servicelovens § 67. Metoder i det sociale arbejde: Opsøgende

arbejde, brugerindflydelse, handleplaner og opfølgning«. Projektet er

udført i perioden 2000-2003 i et samarbejde mellem de relevante videns- og

formidlingscentre i Socialministeriets regi.

Baggrunden for at etablere projektet var Socialministeriets ønske om at få

belyst i hvilket omfang bestemmelserne i serviceloven var opfyldt, i forbindelse

med etniske minoriteter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. Socialministeriet ønskede samtidig at

stimulere samarbejdet mellem de centre der har en særlig ekspertise på

handicap-, hjemløse- og misbrugsområderne samt på det socialpsykiatriske

felt. Et samarbejde der skal sikre størst mulig viden og faglig bredde for de

centre der tilsammen dækker målgrupperne for servicelovens § 67.

Samarbejdets deltagere

Projektet er varetaget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet,

Videnscenter for Socialpsykiatri og Videns- og Formidlingscenter for

Socialt Udsatte. I 2000 bevilgede Socialministeriet midler til projektet, midler

som blev overflyttet til Integrationsministeriet i 2001 da dette ministerium

blev etableret. Formidling undervejs i projektet er sket via delrapporteringer,

en egen hjemmeside, interne nyhedsbreve og udgivelse af metodebogen.

Der skal derfor rettes en tak til Socialministeriet og Integrationsministeriet

for støtte og bevilling af midler til at gennemføre projektet. Endvidere skal

der rettes en varm tak til de fagfolk, brugere og forfattere som med engagement

har bidraget med deres praktiske og teoretiske viden undervejs i

processen.

Anden etnisk baggrund 7


8

Anden etnisk baggrund

Generel erfaring

Projektet har – samlet set – bekræftet at det er nødvendigt at fokusere mere

på at opfylde servicelovens intentioner om at tage individuelt hensyn til den

sociale indsats (§ 67). Skærpet opmærksomhed på såvel metoder i praksis

som på den teoretiske viden og grundlæggende begrebsafklaring ses som

en forudsætning for at kunne forebygge og forbedre indsatsen og for at gøre

den mere helhedsorienteret.

Forhåbentlig kan denne antologi derfor finde anvendelse hos den mangfoldighed

af fagpersoner der er involveret i socialt arbejde med etniske minoriteter

– fra kommunale sagsbehandlere og socialarbejdere til pædagoger,

lærere, politifolk m.fl. – samt i undervisningen af studerende indenfor disse

fagområder.

Tekstens opbygning

Indholdsmæssigt er valgt en niveaudeling fra det generelle til det specifikke

– fra en overordnet afklaring af integrationsbegrebet, via en definering af

det relevante sociale arbejde, til principielle betragtninger omkring kommunikation

og brugen af tolk i arbejdet. Den valgte form indebærer at de

enkelte artikler kan læses særskilt. Valg af teoretiske referencer og grundsyn

i artiklerne tegnes af de enkelte forfattere.

Vi anbefaler at bogen anvendes til både individuel og kollegial faglig refl eksion

og debat om grundlaget for det praktiske daglige sociale arbejde, og

som dialoggrundlag i både det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

lokalt. Det er endvidere vurderingen at beslutningstagere og planlæggere

vil kunne drage nytte af antologiens mange præciseringer af begreber med

relevans for den særlige indsats over for etniske minoriteter. Vi håber således

at bogen vil kunne stimulere til refleksion over spørgsmål som: Hvilke

opfattelser, holdninger og begreber er i spil i den lokale indsats? Hvordan

indvirker disse på den daglige praksis og prioritering? Og er der behov for

reformuleringer eller ændret metodevalg i lyset af større klarhed på det

teoretiske grundlag?

Antologien er således tiltænkt de læsere der ønsker at gå et spadestik dybere

eller ønsker en mere teoretisk tilgang til emnet end den som blev præsenteret

i metodebogen.

August 2004

Johanne Bratbo, Sissel Lindgaard og Annette Nicolaisen.


Anden etnisk baggrund 9


Hervik mener at den

danske grundopfattelse

”at kulturel forskellighed

er medfødt og anderledesheden

derfor ikke lader

sig integrere eller fordanske”

er en væsentlig brik

i forståelsen af den

manglende integration.

10 Anden etnisk baggrund


Integration

- Diskussion af begrebet i en dansk kontekst

Integration

- Diskussion af begrebet i en dansk kontekst

af Ruth Emerek, Aalborg Universitet

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og diskutere de forskellige anvendte

integrationsbegreber i den danske debat og forskning – og dermed

forhåbentlig at bidrage til en afklaring af begreberne.

Indvandring og integration

Indvandringen til Danmark er – som indvandringen til de øvrige lande i

Vesteuropa – i de sidste 30-40 år ændret fra en gensidig lokal ind- og udvandring

til og fra de nærmeste nabolande til en global indvandring (se figuren

næste side). Danmark har ganske vist haft indvandringsstop fra lande uden

for de nordiske lande og EU siden 1973, men indvandringen fra de tidligere

gæstearbejdernes oprindelseslande (Tyrkiet, Pakistan og det tidligere

Jugoslavien) er forsat via familiesammenføring og opholdstilladelse til nye

ægtefæller. Danmark har desuden modtaget og givet opholdstilladelse til

flygtninge med familier fra blandt andet Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri

Lanka, Somalia, Afghanistan og det tidligere Jugoslavien. Der har derimod

været relativt få indvandringer fra de nordiske lande, de øvrige EU-landene

og Nordamerika.

Ved indgangen til det nye årtusinde udgjorde indvandrerne fra Europas

randområder og andre kontinenter hovedparten af indvandrerne i Danmark,

og det er yderligere forstærket siden. Størstedelen af indvandrerne 1 (herunder

flygtninge) i Danmark i dag har således oprindelse i lande som er meget

ulig Danmark mht. demokratiopfattelse, arbejdsmarked og arbejdsmarkedsdeltagelse,

familiestruktur mm.

1 Her anvendes Danmark Statistiks defi nition: En person med fødested i udlandet er Indvandrer,

medmindre mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. En person

med fødested i Danmark er efterkommer, hvis begge forældre er indvandrere (Petersen, 1991)

Anden etnisk baggrund 11


12 Anden etnisk baggrund

Note:

Bemærk: fi guren indeholder kun indvandrere - ikke efterkommere.

Traditionelle vandringslande omfatter i denne figur traditionelle vandringslande

i Europa: Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien;

Øvrige EU er EU15 minus Sverige, Tyskland og Storbritannien;

Resten af Europa er Europa minus EU15, Norge, det tidligere Jugoslavien og

Tyrkiet;

Resten af Asien omfatter Asien minus Pakistan, Afghanistan, Irak, Iran Libanon

Sri Lanka og Vietnam;

Resten af Afrika omfatter Afrika minus Somalia

Kilde:

Danmarks Statistikbank


Det betyder at disse indvandreres uddannelse, erfaringer, værdier og normer

ikke betragtes som umiddelbart anvendelige i det danske samfund 2 . Indvandrerne

fra lande uden for de traditionelle ind- og udvandringslande (Tyskland,

Sverige, Norge, Storbritannien og Nordamerika) og de øvrige EU-lande

ses derfor i Danmark, som i en række andre rige vesteuropæiske lande, som

en udfordring for velfærdsstaten. Ifølge indvandrer forskeren Mehmet Necef

er de især en udfordring for den nordiske velfærdsstatsmodel med det høje

niveau af sociale ydelser og social sikkerhed (Necef, 2001). Svaret på denne

udfordring er at indvandrerne skal integreres, og dagsordenen for denne

integration sættes i Danmark i høj grad ud fra en økonomiske tilgang.

Selvforsørgelse

Kodeordet for den danske integrationspolitik er og har i de seneste år været

selvforsørgelse - både for den tidligere og den nuværende regering. Dette

er blandt andet tydeligt i et af de senere års mest diskuterede bidrag om

indvandrernes integration, nemlig bogen ”Udlændinges integration i det

danske samfund” fra det tidligere Indenrigs ministeriums Tænketank (Indenrigsministeriet,

2001), og i integrationsudspil fra både den tidligere og

den nuværende regering.

Ifølge Tænketanken er grundlaget for en vellykket integration uddannelse,

beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette er ganske i overensstemmelse med

den tidligere regerings tanker. Den tidligere regering ville med sin integrationslov

sikre at nyankomne udlændinge fik mulighed for deltagelse på lige

fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige,

sociale, religiøse og kulturelle liv, samt at vedkommende hurtigst

muligt blev selvforsørgende og fik bibragt en forståelse for det danske

samfunds grundlæggende normer (Ejrnæs, 2001).

Nøgleordene i den nuværende regerings integrationspolitik viser, at politikken

ikke er ændret – snarere skærpet. Nøgleordene er: Hurtigt i arbejde,

effektiv danskundervisning, bedre udnyttelse af kvalifikationer og integration

– et fælles anliggende for hele det danske samfund (Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration, 2002).

2 Det viser sig fx ved at kvinderne blandt indvandrere - især fra lande uden for de traditionelle

vandringslande og det øvrige EU - ikke har overtaget de danske kvinders høje erhvervsaktivitet

og beskæftigelsesgrad. Deres erhvervsaktivitet ligger snarer på niveau med kvindernes

erhvervsaktivitet i oprindelseslandene (Dansk Arbejdsgiverforening, 2001) og på niveau med,

eller under de danske kvinders erhvervsaktivitet i 50’erne og 60’erne (Emerek, 2001).

Anden etnisk baggrund 13


14 Anden etnisk baggrund

Begrundelse for integration

Ifølge bogen fra Tænketanken har flere forhold betydning for indvandrernes

integration, men Tænketanken begrunder alene integrationens nødvendighed

med indvandrernes lave beskæftigelsesgrad og relativt høje arbejdsløshed

der dels belaster velfærdssamfundets økonomi i stigende grad og

dels er paradoksal i relation til de kommende års forventede mangel på

arbejdskraft.

Det er således den manglende økonomiske integration og de manglende

bidrag til velfærdsstatens økonomiske grundlag der er Tænketankens egentlige

bekymring i forhold til indvandringens omfang og sammensætning.

Indvandringen sætter fokus på den danske velfærdsstats økonomiske

sårbarhed, og ifølge Tænketanken er ”det danske velfærdssystem blandt de

mest udsatte, fordi flere af vores velfærdsordninger bygger på at alle med

bopæl i landet generelt har ret til skattefinansierede ydelser, uanset deres

tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet” (Indenrigsministeriet, 2001: 9).

Integrationsprocessen og begreberne

Inden for den danske forskningsverdenen har forskellige faglige traditioner

deres egen forståelse af begrebet integration. Der er dog en vis konsensus

om en skelnen mellem 3 overordnede integrationsmåder og strategier:

• Assimilation 3 , hvor minoritetsgrupper bliver ligesom majoritetsgruppen

– tvunget eller frivilligt.

• Integration 4 , hvor minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen i en pluralistisk

integration gensidigt tilpasser sig hinanden – eller i smeltedigelintegrationen,

hvor der opstår et flerkulturelt samfund på baggrund af

mangfoldigheden af etniske kulturer.

• Segregering 5 , hvor minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen, tvunget

eller frivilligt, lever adskilt – på bosætningsområdet anvendes også begrebet

ghettoisering.

3 ordet har samme oprindelse som assimilere: assimilere nogen = tilpasse nogen til, og optage

dem, i en anden kultur = indlemme. Fra latin: assimiláre »gøre lig med« (Politikens Store

Ordbogs CD-rom)

4 Ordet har samme oprindelse om integrere: integrere nogen(t) i noget få nogen eller noget

til at indgå i noget andet så det bliver en del af en overordnet helhed. Fra latin intgráre »forny,

bringe i fuldkommen stand« (Politikens Store Ordbogs CD-rom)

5 Ordet har samme oprindelse som segregere: segrerere nogen, dele mennesker i adskilte

grupper, især efter etniske el. sociale forhold. Fra latin ségregáre »udskille« (Politikens Store

Ordbogs CD-rom).


Charlotte Hamburger, en af de danske forskere der har beskæftiget sig med

integrationsbegrebet, anfører i sin artikel ”Etniske minoriteter og social integration”

at det er uheldigt – og med til at skabe forvirring om begreberne

– at integration bruges som en fællesbetegnelse for de tre strategier, fordi

begreberne assimilation og segregation reelt begge er modsætninger (på

hver sin måde) til begrebet integration (Hamburger, 1997).

Integrationens målsætning er nemlig at fastholde eller skabe et fl erkulturelt

samfund, hvilket ifølge Hamburger indebærer en ligestilling af alle etniske

minoritetsgrupper og majoritetsbefolkningen i form af at forskellige kulturer

har lige ret til at eksistere. Assimilation har derimod som målsætning at de

etniske minoritetsgrupper overtager majoritetskulturen, og segregation at

de etniske minoritetsgrupper bevares, men at interaktionsniveauet mellem

minoritetsgrupperne og majoritetsbefolkningen er lavest mulige.

I det følgende anvendes integrationsprocessen dog fortsat som en fælles betegnelse

for den proces, der kan medføre integration såvel som segregation

og assimilation.

System- og social integration

Hamburger kan ses som repræsentant for de forskere, der ud fra en sociologisk

forskningstradition skelner mellem systemintegration og socialintegration

på følgende måde:

• Systemintegration, – der er den gensidige proces mellem de etniske

grupper og systemet, – drejer sig om tildeling af civile, sociale og politiske

rettigheder samt om mindretallenes økonomiske og sociale placering i

samfundet. Systemintegrationen kan være både formel og reel.

• Social integration, – den gensidige proces mellem samfundets minoritetsgrupper

og majoritetsbefolkningen, – drejer sig om majoritetens og

minoriteternes opfattelse af, holdninger til og adfærd overfor hinanden

– både på det organisatoriske og individuelle plan. Den sociale integration

kan udfra defi nitionen kun være reel.

Det er ifølge Hamburger specielt vigtigt at skelne mellem social integration

og systemintegration og interaktionen mellem dem når det drejer sin om

etniske minoriteters integration, fordi de etniske minoriteter i mindre grad

end majoritetsbefolkningen er systemintegreret, og fordi social integration

Anden etnisk baggrund 15


16 Anden etnisk baggrund

samtidig forudsætter systemintegration. Men samtidig ser Hamburger

integrationen som en proces, der optræder i en samtidig og gensidig vekselvirkning

mellem social integration og systemintegration.

Politisk integration er et væsentligt led i systemintegrationen, og Hamburger

anfører at adgangen til mulighederne for erhvervelse af statsborgerskab

er et centralt punkt i systemintegrationen. Arbejdsmarkedet er et andet vigtigt

integrationsområde, og her er både systemintegrationen og den social

integration i spil, da staten er med til at regulere arbejdsmarkedet med sin

arbejdsmarkedspolitik og da sociale netværk kan have stor betydning for

adgangen til beskæftigelse (Hamburger, 1997).

Kulturel og strukturel integration

En anden tradition fokuserer på en forskellen mellem kulturel og strukturel

integrationen (Schierup, 1993):

• Kulturel integration omfatter integration på niveau med majoritetsbefolkningen,

blandt andet med hensyn til aspekter som religion, normer og

moral.

• Strukturel integration omfatter integration på niveau med majoritetsbefolkningen

med hensyn til politisk deltagelse, arbejdsmarkeds deltagelse

og uddannelse.

De to aspekter kan opfattes som forskellige dimensioner af integrationen.

Spørgsmålet er dog om de også kan adskilles. Denne adskillelse er nemlig

kendetegnende for tilgangen til integration inden for det økonomiske fagområde,

hvor integrationsforskning praktisk talt alene fokuserer på de strukturelle

aspekter i analyserne af integration i uddannelse, på arbejdsmarkedet

og boligmarkedet.

Økonomerne definerer ikke hvad de forstår ved integration, men måler

primært integrationen med kvantitative mål som fx erhvervsaktivitet og fordelingen

på boligmassen, og de operationaliserer i deres analyser ”‘integration”’

som ”‘samme niveau som majoritetsbefolkningen”’. Der undersøges

fx i hvor høj grad indvandrerne er aktive på arbejdsmarkedet, men ikke om

der samtidig med indvandrernes indtrængen på arbejdsmarkedet opstår en

etnisk segregering af arbejdsmarkedet (parallelt til den kønsmæssige segre-


gering), – selvom der er tegn på at indvandrerne er stærkt overrepræsenterede

inden for bestemte jobfunktioner, arbejdspladser og brancher.

Man kunne hævde, at det er det samme som at have assimilationen som

mål, eller at se assimilation på arbejdsmarkedet som et naturligt led i integrationsprocessen

(Damm, 2002 og Skyt Nielsen, 2002), men det er næppe

korrekt. De anvendte kvantitative mål er som hovedregel stykket sammen

af mange dele, og det vil nok være mere korrekt at sige at der undersøges

om minoritetsgrupperne er inkluderet i samme grad og omfang – men ikke

nødvendigvis kvalitativt på samme måde – som majoritetsbefolkningen,

men ikke nødvendigvis kvalitativt på samme måde.

En mere præcis betegnelse end assimilation kunne derfor i denne forbindelse

være inklusion 6 . Etniske minoritetsgrupper kan nemlig være inkluderet

i bestemte erhverv på et etnisk segregeret arbejdsmarked, og er dermed faktisk

ikke faktisk integreret i ordets egentlige betydning 7 . Der skelnes derfor i

det følgende mellem inklusion og integration.

Begreber – nye forslag

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt – og rimeligt – at tale om

integration på delområder som politik, arbejdsmarked, bolig, uddannelse

og religion. Måske skal man reservere begrebet integration til at betegne

integration i helheden i ordets reelle betydning og derfor nøjes med at bruge

begrebet inklusion om delområderne.

Samtidig skal man være opmærksom på at inklusion på et delområde

selvfølgelig kan påvirke inklusion på de øvrige delområder. S, og sideløbende

hermed kan segregation på et delområde besværliggøre eller hindre

inklusion på et andet delområde og fremme inklusion på et tredje. Fx kan

boligsegregering i form af ghettoisering være en hindring for inklusion på

de dele af arbejdsmarkedet, der primært anvender netværk ved rekruttering

af nye medarbejdere, men samtidig kan ghettoisering være befordrende for

deltagelse i demokratiske handlinger. Ifølge politologen Lise Togeby stiger

6 Ordet har samme oprindelse som inkludere: inkludere nogen(t) have nogen el. noget som

en del af noget = onmfatte, indbefatte, medregne. Fra latin inclúdere »indeslutte, indbefatte«

(Politikens Store Ordbogs CD-rom)

7 Ordet har samme oprindelse om integrere: integrere nogen(t) i noget få nogen eller noget

til at indgå i noget andet så det bliver en del af en overordnet helhed. Fra latin intgráre »forny,

bringe i fuldkommen stand« (Politikens Store Ordbogs CD-rom).

Anden etnisk baggrund 17


18 Anden etnisk baggrund

valgdeltagelsen med indvandrertætheden, og ghettodannelser synes således

fremmende for mobilisering i forbindelse med udøvelse af stemmeretten.

(Togeby, 2002).

Integrationsbegrebets facetter

Proces eller mål?

Integrationsbegrebet er uklart. En af forklaringerne på denne uklarhed er

at ordet integration både bruges til at betegne integrationsprocessen og et

af de mulige mål for denne proces (Seeberg, 2002). Det gør det heller ikke

lettere at målet for integrationsprocessen defineres forskelligt i forskellige

sammenhænge, og at målingen af en vellykket integration derfor ikke er

entydig. Endelig har de forskellige faglige traditioner deres egen forståelse af

begrebet integration, og forståelsen er ikke altid ekspliciteret.

’Ligestilling’

Anvendelsen af integrationsbegrebet er så uklart og problematisk at det

måske endog vanskeliggør vores diskussion og forståelse. Men hvad kunne

man anvende i stedet for? Kan ligheds- og ligestillingsbegreber bruges som

erstatning? Disse begreber har allerede i en årrække været brugt ved diskussionerne

om kønnenes ligestilling...

En sammenligning mellem kønsligestilling og etniske gruppers ligestilling

og integration viser imidlertid at argumenterne bag ligestillingen som

strategi anvendes forskelligt – nærmest modsat – ipå de to områder. Den

danske diskussion af ligestilling for kvinder og mænd er (– til forskel fra fx

den norske) – baseret på ensheden, homogeniteten og ligheden mellem de

to køn (Borchorst m.fl., 1999 og Kold, 1997). Den danske forståelse af etnicitet

er derimod baseret på særegenheden, inhomogeniteten og forskellen

mellem etniske og danske – mellem ”‘dem”’ og ”‘os”’ (Emerek, 2001).

Invandrerforskeren og antropologen Peter Hervik stiller det endnu skarpere

op i bogen ”Den generende forskellighed” der er baseret på et antropologisk

forskningsprojekt. Heri hedder det: ”Vores undersøgelse viser at danskernes

lighedsopfattelse bygger på en umulig forudsætning. Ifølge denne opfattelse er

det nemlig sådan at for at kunne indgå på lige fod med hinanden i det danske

samfund, må ”‘de fremmede”’ og danskerne være ens. Men da danskerne igen


og igen erfarer, at ”‘de andre”’ nu engang er anderledes,, så kan de ikke blive

danske” (Hervik, 1999:8).

Hervik mener at den danske grundopfattelse ”at kulturel forskellighed er

medfødt og at anderledesheden derfor ikke lader sig integrere eller fordanske”

er en væsentlig brik i forståelse af den manglende integration. Der er derfor

næppe hensigtsmæssigt i en dansk kontekst at erstatte integrationsbegrebet

med ligheds- og ligestillingsbegreberne.

Medborgerskab

Medborgerskabsbegrebet er også blevet brugt som en ramme for studier

af integration med vægt på de etniske minoriteters ligeværdighed (Ejrnæs,

2002). Medborgerskabsvinklen er dog lige så bundet til en faglig tradition, (

politologi), som andre tilgange til studier af integrationsprocessen. Medborgerskabet

drejer sig primært om deltagelse (inklusion) i den demokratiske

proces og de demokratiske rettigheder, herunder adgangen til de velfærdsstatslige

ydelser.

Den økonomiske vinkel på medborgerskabet – herunder pligten til og

mulighederne for at bidrage til velfærdstatens økonomiske grundlag – medtænkes

ikke. Denne studeres i stedet særskilt i sin egen faglige tradition,

(økonomi), hvor den bliver til studier af integration og marginalisering på

arbejdsmarkedet samt studier af økonomiske overførsler. Medborgerskabsbegrebet

er således ikke generelt brugbart – medmindre definitionen af det

udvides til en bredere forståelse, der også omfatter andre områder, fx et

økonomisk medborgerskab.

Tydelighedens trange kår

Der er således ikke umiddelbart et andet begreb der kan erstatte integrationsbegrebet

og samtidig gøre det mere klart hvad der menes i de forskellige

diskussioner. Man må derfor indtil videre fastholde begrebet i al sin uklarhed

og erkende at der menes noget forskelligt med integration i forskellige

fora. Men denne erkendelse gør det også klart at der må stilles større krav

til ekspliciteringen af hvad der menes med integration i de forskellige sammenhænge

og fora.

Anden etnisk baggrund 19


20 Anden etnisk baggrund

Vellykket integration og den dominerende diskurs

Tænketankens bog, ”Udlændinges integration i det danske samfund”, er

et godt udtryk for den dominerende integrationsdiskurs der primært – for

ikke at sige alene – tager udgangspunkt i en økonomisk tankegang. I bogen

skelnes mellem kulturel og strukturel integration, men i Tænketankens mål

for en vellykket integrationsproces er det tydeligt at indvandrerne på alle

væsentlige punkter skal tilpasse sig danske normer for uddannelse, beskæftigelse,

selvforsørgelse og politisk deltagelse og efterleve grundlæggende

danske normer og værdier, blandt andet ”anerkendelse af menneskers lige

rettigheder samt tolerance over for andres værdier og normer”.

Dette kunne for så vidt godt foregå i et segregeret uddannelsessystem, på et

segregeret arbejdsmarked og i forskellige politiske partier, således at tænketankes

mål kunne karakteriseres som en inklusion. Tænketankens mål om at

”der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge – det være sig i form

af ægteskaber, som kollegaer eller gennem almindelig kontakt i hverdagen”

tyder imidlertid på at der snarere er tale om at en vellykket integrationsproces

– i Tænketankens forståelse – er lig med assimilation, både kulturelt og

strukturelt – i Tænketankens forståelse. (Indenrigsministeriet, 2001: 11)

Økonomisk forståelse

Målet for integrationsprocessen er således ikke integration men inklusion

–, og snarere assimilation –, i Tænketankens forståelse. Det svarer til både

den tidligere og nuværende regerings ideer om integration. Dette ligger, som

tidligere nævnt, i klar forlængelse af den integrationsforståelse der præger

den økonomiske indvandrer forskning – et tegn på at det for tiden er den

økonomiske faglige tilgang der dominerer indvandrerdebatten i Danmark

omkring årtusindeskiftetårtusindskiftet.

Sådan har ikke altid været. Tidligere var der større vægt på integrationen

som medborger (se fx Bülent Diken, 1998 for en periodisering). Men med

den stadige vækst i indvandrer-/flygtningetallet gennem 90’erne, og en

stadig større opbakning bag indvandrerfjendske politiske partier, er der

kommet større fokus på indvandrernes lave arbejdsmarkeds tilknytning og

den relative størrelse af overførselsindkomsterne til indvandrerne – faktorer

der efterhånden har gjort integration identisk med selvforsørgelse og økonomisk

assimilation.


Andre forståelser

Danske forskere inden for andre fagtraditioner formulerer målet for integration

på en anden måde, om end de ikke er ganske enige. Nogle, blandt

andre indvandrerforskeren Garbi Schmidt, mener at et velintegreret samfund

kendetegnes ved en konsensus om en række fælles spilleregler, men at

heller ikke alle danskere er lige samfundsmæssigt integrerede eller kulturelt

homogene. At være integreret betyder at være inkluderet: at føle sig som en

del af et fællesskab og blive betragtet som sådan (Schmidt 2002).

Indvandrerforskeren Peter Seeberg er eksponent for en anden opfattelse,

nemlig at idealet snarere er et dynamisk integrationsbegreb, hvis centrale

byggesten er gensidighed og lighed, og hvor majoritetssamfundet insisterer

på aktiv samfunds deltagelse, men anerkender kulturelle, etniske, religiøse

forskelle, for så vidt disse ikke står i modsætning til samfundets legale

grundlag. På det normative niveau følger heraf at majoritet og minoritet

forholder sig til hinanden gennem hvad man kan kalde ”‘forhandlet integration”’.

Det medfører, således at der ud fra lighedens idé skabes forudsætninger

for realisering af livsstrategier, som etniske minoriteter ønsker og

som kan fungere inden for rammerne af majoritetssamfundets overordnede

spilleregler, lovgivning mv. (Seeberg, 2002).

Seebergs ideal om integrationsprocessen fører således til en pluralistisk

integration – og næppe til en smeltedigel-integration mod et fl erkulturelt

samfund, hvilket i højere grad ligger i forlængelse af Schmidts opfattelse.

Spørgsmålet er også om idealet om et sådant fl erkulturelt samfund, hvor

samfunds- og kulturlivet udvikler sig på grundlag af mangfoldige etniske

kulturer, er muligt i Danmark. Udviklingen af et flerkulturelt samfund fordrer,

at de forskellige befolkningsgrupper i praksis rummer en gensidig respekt

for forskellighed og en anerkendelse af det anderledes, og at de har en lighedsopfattelse,

der giver plads til, at mennesker med forskellige kulturelle

baggrunde reelt kan sameksistere på lige fod med hinanden.

Hvis lighed - som tidligere anført - i høj grad forbindes med ensartethed

og homogenitet bortfalder denne mulighed, og smeltedigel integrationen

er næppe en realistisk mulighed. Ifølge Peter Hervik er Danmark begyndt

at blive ”‘hvidt”’ i takt med det stigende antal synligt anderledes personer

i landet, og den nationale identitetsdannelse er i stigende grad bygget op

af modsætninger mellem ”‘os”’ og ”‘dem”’ – ”‘vi danskere”’ der ligner

Anden etnisk baggrund 21


22 Anden etnisk baggrund

hinanden, og ”‘de andre”’ som er forskellige fra os. Og selv om det er et

spørgsmål om hvor homogene ”‘vi”’ er – hævder Hervik at segregering

og assimilation er det eneste mulige integrationsmål i Danmark: ”Da ”’de

andre”’ er anderledes både i udseende og kultur, kan de ikke blive lige med danskerne.

Kun ved eksklusion af de andre eller krav om assimilation kan danskerne

genoprette deres billede af sig selv” (Hervik, 1999: 18).

Integration og nationalstat

I præsentationen af integrationsbegrebet er dette indtil nu alene blevet sat

i relation til nationalstaten. Indvandrerforskeren Flemming Mikkelsen har

imidlertid påpeget dét problem at integrationsprocessen alene vurderes i relation

til det dominerende samfund og de dominerende gruppers interesser,

og ikke ses i lyset af de transnationale strukturer (Mikkelsen, 2002).

Efter Mikkelsens mening kan det på ingen måde fagligt forsvares at undlade

den transnationale dimension i integrationsanalysen, fordi netop denne dimension

giver ”en fokusering på de ressourcer, informationer og interpersonelle

relationer der udveksles mellem grupper i oprindelseslandet og indvandrerlandet

.... Disse transnationale samfund følger nogle økonomiske og politiske rationaler

der ikke umiddelbart kan udledes af nationalstatsmodellen, men som antager

en selvstændig karakter med egne sociale og kulturelle organisationsformer”

(Mikkelsen, 2002: 27). Det er ydermere problematisk ikke at medtænke den

transnationale integration, fordi denne og den internationale integration

generelt har stigende betydning – både for indvandrere og majoritetsbefolkningen.

Transnational målestok

Et eksempel på at den transnationale dimension har betydning findes i Flemming

Mikkelsens bog ”Integrationens paradoks”. Bogen er baseret på en

undersøgelse af indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien,

Somalia, Iran og Irak. En af bogens konklusioner er at langt de fleste af disse

indvandrere føler sig godt tilpas og godt integreret i det danske samfund

– til trods for at en stor del af dem er marginaliseret på arbejdsmarkedet og

deres indkomstniveau ligger under gennemsnittet (Mikkelsen, 2001). Mikkelsen

kalder det et paradoks, men forklarer det selv med den store forskel

mellem de dårlige økonomiske, sociale og politiske vilkår i hjemlandet og

de relativt bedre vilkår i Danmark. Indvandrere i Mikkelsens undersøgelse

vurderer således tilsyneladende deres integrationen ud fra en transnational

målestok – ikke ud fra en dansk målestok.


Netværket

Det er i denne forbindelse også væsentligt at inddrage en skelnen mellem

stærke og svage netværk. De stærke netværk omhandler de bånd der dannes

til de nærmeste familiemedlemmer, venner, bekendte og arbejdskollegaer.

Disse bånd giver en referenceramme for holdninger, adfærd og præferencer

i hverdagen. De svage netværk mellem mange mennesker giver derimod

viden om blandt andet uddannelse og jobs (Mikkelsen, 2001).

Når de unge indvandrere og efterkommere fra de forskellige indvandrergrupper

oftest indgår giftermål med personer fra oprindelseslandet,

genskabes dele af hverdagen fra oprindelseslandet, båndene til oprindelseslandet

bevares og uddybes, og der er en risiko for, at indvandrergruppen

lukker sig om sig selv, sandsynligvis på bekostning af social integrationen i

modtagerlandet. Ifølge Mikkelsen kan en for snæver satsning på de stærke

netværk afskære informationer og inspiration fra de svage netværk. Dette

kan indicere at en minoritetsgruppe der er segregeret på mange områder

– ufrivilligt eller frivilligt gennem satsning på snævre, stærke netværk – også

i høj grad vil være uden for den sociale integration, hvilket igen kan påvirke

minoritetsgruppens nationale integrationsproces i negativ retning.

Spørgsmålet er imidlertid hvilken betydning dette har, i lyset af at den

transnationale integration fortsat vil få en stadig større betydning i forhold

til den nationale integration. En satsning på de snævre, men transnationale,

netværk kunne for nogle indvandrergrupper på længere sigt vise sig at være

en god integrationsstrategi i en EU-sammenhæng.

Opsamling og afsluttende bemærkninger

Der synes at være en generel konsensus i Danmark om at arbejdsmarkedsintegration

– eller rettere: inklusionen på arbejdsmarkedet – er en afgørende

betingelse for inklusion på andre områder og dermed for indvandrernes integrationen

som helhed. Men det er et problem at indvandrernes integration

forstås, diskuteres og studeres så fragmentarisk som den fortsat gør i Danmark,

og at de forskellige faglige traditioner endvidere – mere eller mindre

eksplicit – har hver deres egen forståelse af integration.

Indvandrerforskeren Thomas Hammer siger ganske klart, at der ikke er

noget valg;, forskning i migration skal være tværfaglig (Hammar, 2001). En

begrundelse er at selv om migrationen studeres inden for en række områder,

Anden etnisk baggrund 23


24 Anden etnisk baggrund

er migration ikke kernen i nogen af disse områder. Flemming Mikkelsen

siger samstemmende at studiet af migrationsprocesser gør det nødvendigt

at kombinere sociale, økonomiske, kulturelle og politiske faktorer og antager

derfor naturligt en interdisciplinær karakter. Det gør imidlertid også forskningsområdet

sårbart set i forhold til de mere etablerede fag, der gennem

årene har finpudset deres til tider ret så snævre teori- og begrebsapparat

– med faldende udbytte til følge – og har fået skabt sig en plads i den institutionelle

forskningspolitik og statsforvaltning (Mikkelsen, 2002).

Studierne af indvandrernes integration er præget af den til enhver tid dominerende

faglige – og politiske – diskurs, men integrationsprocessen er en

vedvarende multifaktoriel proces mod et endemål der stadig er i forandring.

Det er vi nødt til at tage højde for i vores begrebsliggørelse og studier af

integrationen.

Der er således mange grunde til, at de faglige såvel som de politiske diskussioner

af integration i øjeblikket er upræcise og mere forvirrende end

opklarende. Spørgsmålet er om der kan udvikles et fælles begrebsapparat til

diskussion af integrationsprocessen inden for de forskellige faglige traditioner.

Måske ikke, men der er ingen tvivl om at det er vigtigt at have klarhed

over at integrationsprocessen, ( hvis dette begreb fastholdes,) kan gå i fl ere

retninger og føre til pluralistisk integration – såvel som til segregation og assimilation

– tvungen eller frivillig -– på enten majoritetsbefolkningens eller

minoritetsgruppens præmisser.

Der er næppe heller tvivl om at det kan være frugtbart at skelne mellem social

integration og systemintegration og være opmærksom på sammenhængen

og vekselvirkningen mellem disse to niveauer. Det kan derimod være

vanskeligt at overskue hvordan inklusionsniveauet inden for de forskellige

områder (som politik, arbejdsmarked, bolig, uddannelse, kultur og religion)

bør ”‘gradbøjes”’ med hensyn til begreberne segregation og assimilation,

– hvis det overhovedet kan gradbøjes og hvis man overhovedet kan arbejde

med en fragmentarisk integrationsforståelse.

Tværfaglig terminologi

Hvis man nu alligevel gør et forsøg og samtidig holder fast i de sproglige

begrebsmodsætninger inklusion og eksklusion (som primært relaterer sig

til systemintegrationen) samt integration og disintegration (som relaterer


sig både til system- og social integration, hvor disintegrationen både kan

omfatte en marginalisering og en segregering) – kunne et bud på en gradbøjning,

der kunne bruges tværfagligt være:

• Ekskluderet – hvormed menes at gruppen/individet er disintegreret og

lever i en del af segregeret virkelighed – ekskluderet fra majoriteten og

andre grupper, – fx uden adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, politisk

indflydelse eller sociale foranstaltninger.

• Inkluderet, men segregeret – gruppen/individet er formelt inkluderet i

nationalstaten med reel system integration, men lever i en del af en segregeret

virkelighed betinget af gruppens/individets etniske oprindelse der

ikke giver de samme reelle muligheder for fx valg af uddannelse. Gruppen

kan havehar fx sit ”‘eget”’ arbejdsmarked, sit ”‘eget”’ politiske parti, eller

sin ”‘egen”’ religion. En sådan gruppe kan være velintegreret i et transnationalt

fællesskab.

• Integreret – gruppen/individet er en del af helheden hvor gruppens/

individets placering i helheden ikke er betinget af gruppens/personens

etniske oprindelse. Gruppen/individet har lige så brede og reelle muligheder

for fx uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, venner og andre sociale

forbindelser som majoritetsbefolkningen. Gruppen oplever således både

system integration og social integration.

• Assimileret – gruppen/individet er en del af helheden gennem overtagelse

af majoritetens levevis.

Denne gradbøjning er baseret på at betingelserne for integrationen er væsentlige,

– og her skelnes derfor mellem formel inklusion og reel integration

– og mellem systemintegration og social integration. Med denne skelnen

er det tydeligt at integrationsprocessen for en del etniske grupper er nået

til inklusionen, hvor man med Lise Togebys ord kunne sige at ”det måske

ikke så meget (er) de formelle demokratiske rettigheder som snarere den faktiske

inddragelse der er problemet” (Togeby, 1999: 151). Men det er vigtigt at se

integration som en proces hvor også selve målet for processen er dynamisk,

og hvor opfattelsen af den vellykkede integration er i stadig forandring.

Der er indtil nu ikke danske forlæg for hvordan den transnationale dimension

skal medtænkes i integrationsbegrebet, men denne dimension er væsentlig

at udvikle – også som et led i forståelse af den nationale integration –, fordi

Anden etnisk baggrund 25


26 Anden etnisk baggrund

integration i transnationale strukturer for nogle grupper – danskere såvel

som indvandrere – er af stigende betydning. Den transnationale integration

kan for nogle grupper være af så væsentlig en betydning at den mere eller

mindre erstatter behovet for den nationale integration.

Litteratur

Borchorst, Anette et al. Ligestillede demokratier? Opsamling og perspektivering.

I: Bergqvist, Christina et al. (red.). Likestilte demokratier? Universitetsforlaget

AS. Oslo. 1999.

Damm, Anna Pill. Etniske minoriteters bosætning og flygtninger – de seneste

20 års økonomisk-kvantitative forskningsresultater. AMID Working

Paper Series 13/2002. Aalborg.

Diken, Bülent. Strangers, Ambivalence and Social Theory. Ashgate, Suffolk.

1998.

Ejrnæs, Morten. Integrationsloven – en case, der illustrerer etniske minoriteters

usikre medborgerstatus. AMID working Paper Series 1/2001. Aalborg.

Ejrnæs, Morten. Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark – forholdet

mellem majoritetssamfund og etniske minoriteter. AMID Working Paper

Series 18/2002. Aalborg.

Emerek, Ruth. Evaluation of NAP 2001 - Report to the European Commission.

2001.

Hammar, Tomas. The Ugly Duckling and the Academy. AMID Working Paper

Series 2/2001. Aalborg.

Hamburger, Charlotte. Etniske minoriteter og social integration. I: Lilli Zeuner

(red.). Social Integration. Socialforskningsinstituttet 97:9. København.

1997.

Hervik, Peter (red.). Den generende forskellighed – danske svar på den stigende

multikulturalisme. Hans Reitzels Forlag A/S. København. 1999.

Indenrigsministeriet. Udlændinges integration i det danske samfund, - Tænketanken

om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. København.

2001.


Kold, Vibeke. ”Det kønne arbejde - faktorer, processer og aktører på det

kønsopdelte arbejdsmarked”. I: Emerek et al. (red.). Brydninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen.

København. 1997.

Mikkelsen, Flemming. Integrationens paradoks. Catinet. København. 2001.

Mikkelsen, Flemming. Indvandrerne og Civilsamfundet. AMID Working

Paper Series 19/2002. Aalborg.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. På vej mod en ny

integrationspolitik. København. 2002.

Necef, Mehmet Ûmit. ”Indvandring, den nationale stat og velfærdsstaten”.

I: Seeberg, Peter (red.). Ubekvemme udfordringer. Odense Universitetsforlag.

2001.

Nielsen, Helena Skyt. Uddannelsesvalg og den sociale betydning – med særlig

vægt på efterkommere. AMID Working Paper Series 11/2002. Aalborg.

Petersen, Lars. Indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Statistiske

undersøgelser nr. 43. Danmarks Statistik. København. 1991.

Schierup, C.U. På kulturens slagmark. Sydjysk Universitetsforlag. 1993.

Schmidt, Garbi. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne.

AMID Working Paper Series 21/2002. Aalborg.

Seeberg, Peter. Unge indvandreres integration, herunder integration gennem

gymnasiet, fritidsaktiviteter, kærester mv. AMID Working Paper Series

27/2002. Aalborg.

Togeby, Lise. ”Et demokrati, som omfatter alle, der bor i Danmark?” I: Andersen,

Jørgen Goul et al. (red.). Den demokratiske udfordring. Magtudredningen.

Hans Reitzels Forlag A/S. København. 1999.

Togeby, Lise. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder

politiske partier, valg og offentlig debat. AMID Working Paper Series

20/2002. Aalborg.

Anden etnisk baggrund 27


Det er en vigtig proces at

anskue kultur og kulturforståelse

som et aktivt

dynamisk element i et

individs eller en gruppes

selvforståelse, og som en

integreret del af en helhedsforståelse.

28 Anden etnisk baggrund


Kultur og etnicitet

i socialt arbejde

af Gordon Vincenti og Lis Døssing

Formålet med denne artikel er at diskutere kultur i forhold til socialt arbejde.

Vi vil forsøge at pege på en kulturforståelse som kan bruges af socialarbejdere

og andre i deres daglige arbejde med etniske mindretal - i dansk

sammenhæng - og som kan omsættes direkte til det sociale arbejde med

målgruppen og sættes ind i en teoretisk kontekst.

Definition af ’kultur’

Kultur kan forstås som ‘kollektive mentale programmeringer der adskiller

medlemmerne af en gruppe fra medlemmerne af en anden’ (Hofstede,

1999).

Ifølge Hofstede og Fagan er kultur et begreb der omfatter måden en gruppe

organiserer sig på og den dynamiske proces i hvilken gruppen udvikler sig i

samspil med omgivelserne. Man kan finde en lignende forståelse hos Steen,

som i sin undersøgelse af tamilsk kultur i Danmark, Sri Lanka og England

fandt frem til at en statisk forståelse af kultur ikke kunne forklare forskelligheder

mellem tamilsk kultur som den blev praktiseret de tre steder. Kultur er

ifølge Steen dynamisk og responsiv i forhold til omgivelserne (Steen, 1993).

Barth når den samme konklusion i sin undersøgelse af pashtun-kultur

(Barth, 1994). Kultur og vigtige kulturelle elementer udvikler sig i relation

til omgivelserne - i et samspil med disse - og forskelle i kulturen opstår i

mødet med andre kulturer. Vores selvopfattelse og måden vi organiserer os

på får en særlig værdi i interaktionen mellem forskellige kulturer. Fx bliver

et kollektivistisk livssyn først vigtigt når det møder et individualistisk livssyn

’Kultur’ ifl g. Fagan

”A complex system, a set of interacting

variables - tools, burial

customs, ways of getting food, religious

beliefs, social organisations,

and so on - that function to

maintain a community in a state of

equilibrium with its environment.”

(Fagan, 1985)

Anden etnisk baggrund 29


30 Anden etnisk baggrund

som det danske. Hver for sig repræsenterer de to livssyn forskellige måder

at forstå og organisere sig på. Begge er et resultat af en historisk udvikling

og et nutidigt samspil med omgivelserne. Begge har fordele og ulemper.

Forskellige livssyn

De forskellige måder at forstå sig selv på og organisere sig, som de

forskellige livssyn repræsenterer, får en betydning når to typer kultur

møder hinanden. Det er når en dansk socialarbejder, med et individualistisk

livssyn, møder en palæstinensisk familiefar, med et kollektivistisk

livssyn, at deres forskellige kulturer påtager sig en manifest betydning.

Forskellene imellem de to livssyn kan karakteriseres på denne måde:

Individualistisk livssyn Kollektivistisk livssyn

Værdier i opdragelsen Lighed. Frihed. Selvrealisering. Frivillighed

i familierelationerne. Individualisme.

Gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede.

Ansvarsfølelse overfor kollektivet.

Lydighed. Opofrelse.

Individopfattelsen Individet har værdi i sig selv. Individ = status.

Rettigheder og pligter fordelt efter rang

og rolle.

Adfærdsregler Abstrakte. Opløsning af ritualer og skikke.

Fornuft.

Psykologisk legitimeringsgrundlag.

Kønsforholdet Lighedsideologi.

Indirekte dominans.

Romantisk kærlighed.

Sanktioner Uklare. Psykologiske.

Udelukkelse og ligegyldighed.

Autoriteter Abstrakte.

Vægt på indre autoritet.

Moralens mål Retfærdighedsmoral. Æresmoral.

Omfatter alle kendte situationer. Ritualer,

vaner og skikke.

Moralsk legitimeringsgrundlag.

Hierarkisk.

Direkte, synlig dominans.

Partnervalg på grundlag af økonomi og

rang.

Konkrete. Kollektive.

Tvang og fysisk afstraffelse.

Konkrete.

Ekstern autoritet.

(Skytte, 1997)

De to forskellige livssyn repræsenterer hver sin kultur baseret på

vidt forskellige værdier og normer. I mødet mellem de to livssyn

synliggøres forskellene som hermed får stor betydning. I denne interaktion

kan de komme til at udgøre en barriere for kommunikation


og udvikling, særligt når det budskab der skal formidles er stærkt

forankret i afsenderens livssyn, men fremmed for modtagerens.

Kromhout og Vedder er nået frem til at kulturelle forskelle i socialt arbejde

og i undervisningen af unge fra etniske mindretal kan medvirke til at forklare

hvorfor de unge søger en identitet i deres etniske rødder og afviser den

moderne hollandske kultur - og dermed det hollandske samfund (Kromhout

og Vedder, 1996).

Det er - som Skytte, Kagitcibasi og andre påpeger - i interaktionen mellem

de to forskellige livssyn, og de kulturer som er baseret på dem, at kulturelle

forskelle får betydning for socialt arbejde.

Forskellige indfaldsvinkler til socialt arbejde

Den generelle forståelse af socialt arbejde er afhængig af hvilke indfaldsvinkler

man vælger.

Vi vælger at anskue socialt arbejde som en form for interaktion med henblik

på forandring i en persons livsvilkår og livssituation. Vi tager dermed afsæt

i Paynes og Shulmanns defi nitioner på socialt arbejde.

Malcolm Payne

Payne er fortaler for at socialt arbejde kan rumme en mangfoldighed af

tilgange der afhænger af hvordan interaktionen mellem de tre aktører falder

ud (borgeren, den professionelle og den socialpolitiske kontekst). Paynes

forståelse skaber plads til at det sociale arbejde kan udvikle sig inden for

den givne ramme - hvad enten det handler om modeludvikling eller lokal

metodeudvikling. Der gives mulighed for variationer i det sociale arbejde i

forhold til brugergrupper, organisatoriske forskelligheder og forskelligheder

blandt socialarbejdere.

Der er dynamik i Paynes model, en dynamik der opstår ved at anskue det

sociale arbejde som noget der skal konstrueres fra gang til gang - fra interaktion

til interaktion. Modellen fordrer en konstant refleksion over hvordan de

tre aktører arbejder sammen (Schön, 1991). Dermed fastholdes arbejdet i at

være individuelt og dynamisk. Det er ingen grænser for hvor mange udfald

der kan blive resultat af de tre aktørers interaktion og den refl eksion den

gøres til genstand for.

Autonomi og gensidig

afhængighed

”På baggrund af omfattende forskning

opfatter man det som bevist

at udviklingen af selvstændighed

er forudsætningen for en optimal

personlighed, for kognition og for

moraludvikling. Man lægger vægt

på tidlig stimulering af selvstændighed,

ansvarlighed, selvtilstrækkelighed,

effektivitet, privatliv og ambitioner

- alt sammen noget der hænger

sammen med uafhængighed af andre,

dvs. autonomi. Hvorledes passer

autonomi og uafhængighed ind

i et socialt system med et kollektivistisk

livssyn der er kendetegnet ved

gensidig afhængighed?”

(Kagitcibasi, 1994)

Anna Meeuwisse

»Det er åbenbart vanskeligt at fi nde

en samlende definition eller et fæl-

les grundlag for alt socialt arbejde. I

bund og grund beror det på hvilken

synsvinkel man anlægger, og hvad

man vælger at se«.

(Meeuwisse, 2001)

Anden etnisk baggrund 31


Malcolm Payne

»Socialt arbejde er en social konstruktion

af interaktion mellem bru-

ger, den professionelle identitet hos

de ansatte i forvaltningen inden for

den sociale sektor og den socialpolitiske

kontekst.«

(Payne, 1997)

IFSW

“The social work profession promotes

social change, problem solving

in human relationships and the empowerment

and liberation of people

to enhance wellbeing.

Utilising theories of human behaviour

and social systems, social

work intervenes at the point where

people interact with their environments.

Principles of Human Rights

and social justice are fundamental

to social work.”

(IFSW, 2000)

32 Anden etnisk baggrund

En svaghed ved Paynes forståelse af socialt arbejde er at den fortæller os

meget lidt om hvad man gør ved sine refleksioner og konstruktioner. Den

forbliver overordnet og kan dermed være svær at omsætte til praksis.

L. Shulman

Shulman er mere praksisorienteret i sin beskrivelse af en interaktionsmodel

for socialt arbejde. Ligesom Payne anskuer Shulman socialt arbejde som et

resultat af overvejelser omkring interaktionen mellem de tre aktører, bor-

geren, den professionelle/socialarbejderen og den socialpolitiske kontekst.

Men Shulman følger op med en beskrivelse af hvordan man kan bevæge

sig fra en konstruktions- og refleksionsfase til konkret handlen i det sociale

arbejdsfelt. Her inddrager han institutionen/organisationen som en medvirkende

og vigtig faktor i den socialpolitiske kontekst.

Shulmans model peger på at udfaldet af den sociale interaktion er afhængig

af hvordan de tre elementer i modellen påvirker hinanden. Men den siger

intet om hvilke faktorer der påvirker og former individet, socialarbejderen

eller organisationen.

Shulman identificerer fire faser i det sociale arbejde, og han påpeger at

borgeren - i alle fire faser - skal inddrages i overvejelserne om interaktionen

mellem de tre aktører.

• Kontaktfasen - hvor man præsenterer sig for hinanden og sikrer sig at

borgeren er kommet det rette sted hen, og at man kan hjælpe vedkommende.


• Kontraktfasen - hvor man identificerer hvilke problemer man vil samarbejde

om.

• Arbejdsfasen - hvor man overvejer forskellige handlemåder og metoder.

• Afslutningsfasen - hvor man evaluerer indsatsen og behovet for yderligere

tiltag.

Fordelen ved at forstå socialt arbejde under en vinkel baseret på interaktion

og konstruktion er at den er neutral i relation til spørgsmålet om metode.

En sådan forståelse gør det muligt at indarbejde og bruge mange forskellige

metoder.

Aktørernes afsæt

At anskue socialt arbejde alene som resultatet af interaktionen mellem disse

tre faktorer virker efter vores mening forenklet. Socialt arbejde er mere end

interaktion, og hver af Shulmans tre parter i den sociale interaktion er et

produkt af deres egne sociale helheder.

Borgeren er et produkt af sin fortid og nutid og af sin egen interaktion med

de systemer han eller hun lever i. Systemer der reproduceres af borgeren via

interaktion og intervention med omgivelserne.

På samme måde er socialarbejderen ikke en isoleret, stereotyp person med

en generel faglig identitet der er fælles for alle socialarbejdere. Den enkelte

socialarbejder er et resultat af personlige påvirkninger som køn, race, baggrund

osv. og af faglige påvirkninger som uddannelse, arbejdserfaring,

ansættelsesvilkår og socialpolitiske beslutninger.

En institution eller en organisation kan også betragtes som et resultat af

flere interne og eksterne faktorer i interaktion med sig selv. Organisationen

kan ses som en social konstruktion der er påvirket af sin aktuelle sammensætning,

og som igen kan påvirke denne.

I forhold til Shulmans model medfører disse overvejelser at man skal udvide

sin forståelse af de tre aktører (borgeren, socialarbejderen og institutionen/

organisationen). De skal forstås både som et produkt af deres omgivelser og

som aktører i forhold til deres omgivelser. Man kan tale om behovet for en

holistisk, konstruktivistisk forståelse af de tre elementer i Shulmans model:

En helhedsforståelse.

L. Shulman

Socialt arbejde bygger på interaktionen

(relationen) mellem en råd-

giver og en klient/gruppe osv. Men

denne interaktion forgår i konteksten

af en institution/organisation/

forvaltning samt inden for en given

socialpolitisk ramme (lovgivning

mv.). Igennem interaktion med hinanden

vil de tre aktører både påvirke

hinanden og blive påvirket af

hinanden.

(Shulman 1999)

Anden etnisk baggrund 33


H. Soydan

Soydan arbejder med tre kulturelle

tilgange til socialt arbejde med etniske

minoriteter:

• Kategorisk forskellighed

• Transaktionel forskellighed

• Universel forskellighed

(Williams, Soydan & Johnson, 1998)

34 Anden etnisk baggrund

Socialt arbejde med etniske mindretal

Socialt arbejde med borgere fra etniske mindretal skal kunne indarbejde fl ere

mulige tilgange og forståelser af kulturelle normer og værdier. Den svenske

forsker H. Soydan ser en forbindelse mellem typen af kulturel tilgang og de

anvendte metoder i det sociale arbejde.

Soydans kulturelle tilgange

• Kategorisk forskellighed

Denne kulturelle tilgang forbindes med arbejdsmodeller der nedtoner eller

ignorerer målgruppens kulturelle baggrund.

Som eksempel herpå kan nævnes en dansk undersøgelse fra 1997. Den

peger på at mange socialarbejdere undlader at inddrage forhold som reli-


gionens betydning eller betydningen af modersmålsundervisning i arbejdet

med at udarbejde handleplaner. Den undersøgte gruppe socialarbejdere

undlader at inddrage elementer relateret til målgruppens kultur ud fra dén

betragtning at kulturelle faktorer ikke har afgørende betydning. I relation til

sociale problemer betragter de metodeudvikling som noget generelt - metoder

som universelle (Hestbæk, 1997).

• Transaktionel forskellighed

Denne kulturelle tilgang forbindes med arbejdsmodeller der bygger på en

forståelse af kulturens betydning. En forståelse der hviler på James Greens

begreb Cultural Awareness (Green 1982).

Greens forståelse af kultur er inspireret af Barth. De mener at kulturelle forskelligheder

træder i karakter i mødet mellem socialarbejderen og borgeren.

Cultural Awareness kan forstås som en accept af kulturens betydning og en

parathed til at indarbejde en forståelse af kultur. Cultural Awareness i socialt

arbejde fordrer at socialarbejderen og borgeren fra et etnisk mindretal agerer

sammen, og at de afklarer hvilke elementer af kulturen der skal tages i

betragtning og hvordan. Metoder der omfatter en kulturel tilgang baseret på

en forståelse af transaktionel forskellighed er dynamiske i forhold til deres

sammenhæng fordi de bygger på dialog.

• Universel forskellighed

Soydan forbinder denne form for kulturel tilgang med metoder der involverer

en forståelse af kultur som en universel ret på lige fod med fx menneskerettighederne.

Det er metoder der bygger på en blind accept af borgerens

egen forståelse af sin kultur.

Soydans relevans

De tre tilgange, som Soydan identificerer med afsæt i Greens arbejde med

Cultural Awareness, kan bruges til at analysere parternes tilgang til det sociale

arbejde. Det være sig borgeren, socialarbejderen eller institutionen og

den interaktion der sker imellem dem. Hvis parterne har meget forskellige

forståelser i deres tilgang, vil det blive svært at opnå en fælles forståelse af

et mødes indhold og formål.

Anden etnisk baggrund 35


36 Anden etnisk baggrund

Holistisk forståelse

Ud over at få en forståelse for hvordan forskellige kulturtilgange kan påvirke

udfaldet af indsatsen, kan det være nyttigt at udarbejde en holistisk forståelse

af det sociale arbejde og den socialfaglige interaktion. Thompsen har

udviklet en forståelsesmodel til dette formål (Thompsen, 1997).

N. Thompsen

Thompsen er optaget af en holistisk forståelse af de faktorer der kan påvirke

det sociale arbejde med etniske minoriteter. Hans model kan med fordel

bruges sideløbende med Shulmans forståelsesmodel for socialt arbejde.

Thompsen peger på tre niveauer hvor påvirkningen kan være relevant at

undersøge:

• Det personlige niveau (borger og rådgiver)

• Institutions-/organisationsniveauet

• Det politiske/strukturelle niveau

Thompsen taler om oplevelser, barrierer og ressourcer der kan påvirke udfaldet

af interaktionen på alle tre niveauer. Ved at have fokus på de elementer

der kan have indflydelse på mødet mellem borgeren, socialarbejderen og

hjælpesystemet, kan man kvalificere de relevante faktorer på hvert enkelt

niveau. Fx kan en borger fra et etnisk mindretal opleve at føle sig anderledes

pga. en accent i talesproget. Det kan igen føre til en følelse af ikke at blive

accepteret. En følelse der kan udvikle sig til en forforståelse i mødet med

fagpersonen og være årsagen til at borgeren virker kampberedt.

På det institutionelle niveau kan manglende tolkebistand eller tid til at skabe

en fælles forståelsesramme påvirke udfaldet af mødet i en negativ retning.

Sådanne mangler kan desuden bidrage til at understrege oplevelsen af mindreværd

hos borgeren.

Thompsen trækker på Giddens forståelse af social teori som en interaktion

mellem individet og de samfundsstrukturerende mekanismer. Her er

individet påvirket af de sociale strukturer - som individet igen selv påvirker

(Giddens & Pierson, 2002).


Kulturelle forskelle

Hvordan kan man håndtere de kulturelle forskelle, og hvilken betydning har

de for det sociale arbejde? Det er de spørgsmål der melder sig når vi har

forstået at forskellene er relevante at arbejde med i det sociale felt; når vi har

set at de bliver manifesteret i mødet mellem borgeren og socialarbejderen.

Den første betydning af en interaktionalistisk forståelse af kultur er at den er

specifik for de involverede parter, dvs. at man ikke kan generalisere over alle

medlemmer af en etnisk gruppe for at forstå det individ - eller den gruppe

- man sidder over for. Man kan ikke tale om ’somaliske unge i Danmark’ eller

’tamiler og tamilsk kultur’ som noget statisk og stationært. Man er nødt til

at tage udgangspunkt i at den pågældende kulturforståelse er unik. Den skal

ikke alene genforstås fra gang til gang, men er desuden dynamisk og afhængig

af individets eller gruppens specifikke nuværende og tidligere situation

og den pågældendes erfaringer, værdier og normer.

Kultur er således, i denne sammenhæng, en særlig fællesbetegnelse - et

begreb som indeholder en forståelse af hvordan man forstår sig selv og

organiserer og reproducerer sig.

Borgerens kultur - socialarbejderens subkultur

Forståelsen af kultur som et samlebegreb for selvforståelse og organisering

bruges af Green i et af de skrifter der måske har haft størst indfl ydelse på

kulturel erkendelse i socialt arbejde: Cultural Awareness in the Human Services.

Her beskriver Green bl.a. modsætningen mellem borgernes kultur og

dét han kalder de professionelles subkultur (Green, 1982).

Green påpeger at borgeren forstår og modtager input og interventioner fra

en professionel igennem sin kulturelle forståelsesramme. Han beskriver

hvordan interventioner mm. skal være kulturelt acceptable for modtageren.

De skal kunne omsættes inden for den pågældendes forståelsesmønster. Fx

vil en borger med en spirituel forståelse af en sygdom eller tilstand have meget

svært ved at omsætte og bruge en somatisk forklaring. Den vil ligge uden

for den pågældendes kulturelle forståelsesramme og vil dermed ikke kunne

inddrages i en løsningsmodel. Derfor er det vigtigt at den professionelle har

en specifi k forståelse af brugerens kultur og kulturelle forståelsesramme.

Green har fået en særlig betydning for socialt arbejde ved at påpege nødvendigheden

af at intervention og metode i det sociale arbejde er kulturelt

Anden etnisk baggrund 37


38 Anden etnisk baggrund

acceptabel for borgeren. Ellers vil den sociale intervention miste retning.

Borgeren forstår interventionen via sine individuelle socio-kulturelle filtre.

Hvis interventioner skal medvirke til at løse og forandre en borgers livssituation,

må borgeren kunne opfatte dem som acceptable og relevante, ligesom

de skal kunne passes ind i borgerens socio-kulturelle forståelse.

Green placerer kulturforståelse i et helhedssyn på individer eller grupper og

insisterer på at socialarbejdere betragter en kulturel forståelse som et vigtigt

element i interaktionen med borgeren.

Kulturel forståelse og konsekvens

Det er en vigtig proces at anskue kultur og kulturforståelse som et aktivt

dynamisk element i et individs eller en gruppes selvforståelse, og som en

integreret del af en helhedsforståelse, fordi det medvirker til at imødegå en

tendens til at forklare handlinger, problemer og adfærd blandt etniske mindretal

i Danmark alene ved at referere til deres kultur.

Som eksempel på en sådan generalisering kan nævnes en midtvejsevaluering

af et socialpædagogisk projekt i Århus Syd. Her beskrives adfærden

blandt unge med tyrkisk baggrund ud fra en kulturforklarende model. De

unge beskrives som bærere af en adfærd der kan henføres til mellemøstlig,

tyrkisk kultur. Konsekvensen af den dominerende og fokuserende kulturelle

forklaring er at der peges på et behov for at udvikle en pædagogisk praksis

baseret på elementer af denne kultur. Der argumenteres for en autoritær,

maskulin pædagogik med afsæt i en stationær forståelse af de unges kultur,

baseret på en forståelse af kulturelementer man måske kan finde hos deres

forældre. Det faktum at mange af de unge i projektet er født og opvokset i

Danmark, og har været udsat for påvirkninger fra folkeskolen, andre unge,

vestlig musik osv., er negligeret i forslaget til en pædagogisk praksis (Berg

Sørensen og Dam, 2000).

Qvotrup Jensen har fundet en anden måde at anskue en lignede gruppe

unge indvandrere i Ålborg Øst. Han spørger - med udgangspunkt i den

norske forsker Prieurs arbejde - hvor langt det er videnskabeligt at forklare

de unges adfærd med forestillinger om deres kulturelle baggrund (Qvotrup

Jensen, 2002).


Qvotrup Jensen peger på en alternativ forståelsesramme for ’de vilde unge’,

en ramme der bygger på Bourdieu’s begreber kapital og habitus (Bordieu,

1994 og 1997). Bourdieu beskriver samfundet som et fl erdimensionalt socialt

rum der udfolder sig hierarkisk på flere forskellige niveauer. Borgerens

placering på hvert af disse niveauer kan medvirke til at bestemme vedkommendes

kapital og habitus. Med kapital refererer Bourdieu til fl ere forskellige

former:

• Økonomisk kapital

• Kulturel kapital

• Social kapital

• Uddannelseskapital

• Symbolsk kapital

Økonomisk kapital dækker over materielle goder og penge.

Kulturel kapital er et bredere begreb der omfatter kapacitet til at forstå og

anvende kulturelle koder, normer og værdier og hvor megen samfundsmæssig

prestige der er knyttet til ens kulturelle kapital. Fx at der er mere anerkendelse

knyttet til at have et eksamensbevis fra en videregående uddannelse

end fra en teknisk skole.

Social kapital omfatter en persons sociale netværk og relationer, men også

hvor anvendelig en persons sociale kapital er, fx om vedkommende kan

bruge sit netværk til at skaffe et job.

Uddannelseskapital dækker over en persons uddannelsesmæssige kvalifikationer

og kompetencer.

Symbolsk kapital er et mere diffust begreb der er gennemgående i forhold

til de andre former. Symbolsk kapital refererer til hvor megen samfundsmæssig

accept der er af en persons øvrige kapitalformer. Fx oplever mange

etniske mindretal meget lidt samfundsmæssig accept af deres uddannelser

og kompetencer erhvervet i hjemlandet. Man kan tale om at de har en lav

symbolsk kapital.

Indvandrerforskning ifl g.

Prieur

”Når det drejer sig om indvandrerforskning

ligger forestillingerne om

’kultur’, og alt det som kan forklares

med ’kultur’, som en tung, våd dyne

over hele forskningsområdet (…)

Men samtidig bliver en fuldstændig

afvisning af kulturelle forklaringer

helt usociologisk. Det vil betyde

en afvisning af læring og prægning,

en afvisning af socialiseringens betydning.”

(Prieur, 1999)

Anden etnisk baggrund 39


Habitus ifl g. Bordieu

”En persons habitus er et system af

varige og overførbare dispositioner

der integrerer alle forudgående erfaringer

og fungerer som en opfattelses-,

vurderings- og handlingsmatrix.”

(Bourdieu, 1994)

40 Anden etnisk baggrund

Habitus

Man kan sige at habitus repræsenterer internaliseringen af de sædvaner,

skikke og fremgangsmåder der findes i en persons miljø - den aktuelle

indvendiggørelse af individets erfaringer, forståelsesmodeller, traditioner,

værdier, normer, livsvilkår og livssituationer.

Måden et individ handler på - lige nu - er præget af en kombination af den

pågældendes kapital, habitus og livsvilkår, dvs. de vilkår og den status som

kapital og habitus medfører.

Fordelen ved Bourdieus begreber er at de i højere grad end andre begreber

muliggør en diskussion af kultur i relation til socialt arbejde. Samtidig kan

de medvirke til at skabe en forståelse for etniske mindretals situation og

handlinger i Danmark.

Kapital og habitus som metode

I relation til det sociale arbejde med borgere fra etniske mindretal er det

fordelagtigt at bruge Bourdieu’s to begreber. I en analysedimension kan

begreberne bruges til at belyse en persons handlinger og adfærd, mens de

i en forandringsdimension kan inddrages i planlægningen af socialfaglig

intervention og støtte.

I forhold til en forståelse af socialt arbejde kan man tale om habitus og kapital

hos både brugeren og socialarbejderen. Den sociale intervention skal

have relevans for såvel personens kapital som habitus. Det stiller nogle krav

til socialarbejderens metodeovervejelser: Man skal bruge metoder der er så

fleksible at de kan indarbejdes via en anden persons habitus - og som kan

påvirke både kapital og habitus hos vedkommende.

For at imødekomme dette krav må socialarbejderen reflektere over kapital

og habitus allerede i metodeovervejelsesfasen - før der handles. Det drejer

sig vel at mærke om kapital og habitus både hos borgeren og hos socialarbejderen

(den faglige kapital og habitus). Konkret gøres dette via brugerinddragelse

i alle faser af det sociale arbejde med en borger fra et etnisk

mindretal. Brugerinddragelse i undersøgelsesfasen og i udarbejdelsen af

handleplan kan sikre at der tages hensyn til borgerens habitus og kapital.

Hertil er retssikkerhedslovens § 4 og bestemmelser i servicelovens § 111 nyttige

faglige redskaber.


Hvor Shulmans model kan bruges til at socialarbejderen gør sig bevidst

om hvilken betydning interaktionen mellem borger, socialarbejder og organisation

kan have på det sociale arbejde, kan Bordieus begreber kapital

og habitus bruges til at beskrive hvilken helhedssituation borgeren fra et

etnisk mindretal befi nder sig i. En helhedssituation der omfatter ressourcer,

handlingsforståelse og livssituation og som kan beskrive og understøtte en

positiv interaktion mellem borgeren og socialarbejderen.

Kort kan man sige at socialarbejderen via en kortlægning af den analytiske

og den handlende dimension af kapital og habitus kan tilpasse sine overvejelser

om socialfaglig intervention til borgerens specifikke kulturelle position

og dermed udvikle og udvælge kulturfølsomme metoder der har relation til

borgerens kapital og habitus.

’Vilde unge’

Qvotrup Jensen inddrager Bourdieus begreber i en forståelse af de ’vilde

unge’ i Ålborg Øst. Ved hjælp af kapital og habitus forsøger han at adskille

de elementer i de unges adfærd som kan tilskrives deres etniske baggrund,

traditioner og værdier fra de elementer som kan tilskives deres forskellige

former for kapital. Han argumenterer for at man kan karakterisere de unge

ud fra seks sociologiske elementer:

• Deres sprog

• Deres anstrengte forhold til institutioner og deres ansatte

• Deres småkriminelle adfærd

• Deres præference for hip-hop-tøj og -musik

• Deres mobilitet

• Deres ekspressive maskulinitet som kan bygge på deres nutidige fortolkning

af æresbegrebet hos deres forældre(generation).

Qvotrup Jensen forklarer de unges kultur som dynamisk - konstrueret i

løbende interaktion med deres erfaringer og aktuelle livssituationer. Han

tager afstand fra den statiske forklaringsmodel hos Berg Sørensen og Dam

og ser i stedet de unge som aktører præget af deres fortid og nutid. De unges

kulturelle baggrund og rødder er hverken ignoreret eller ophævet i hans

forklaringsmodel.

Helhedsorienteret støtte

Indsatsen skal være relevant i forhold til borgerens forståelsesmodeller og

erfaringer og bliver dermed helhedsorienteret. Af arbejdet med Bordieus

Dialogprincippet

”Dialogprincippet afløser det gamle

myndighed >< borger koncept hvor

borgeren sidder og venter passivt

på at der bliver spurgt. Opfattelsen

af borgeren som en genstand

for sagsbehandlingen er ved at tabe

i retlig kontur. I stedet bliver borgeren

deltager i sagsbehandlingen.”

(Kirsten Ketscher, professor i socialret

ved Juridisk Fakultet, KU)

Anden etnisk baggrund 41


42 Anden etnisk baggrund

begreber kan man lære nødvendigheden af at understøtte en dynamisk udvikling

inden for begge de områder begreberne dækker - hvis man ønsker at

støtte udviklingen og øge handlingsmulighederne hos målgruppen.

I relation til Green’s udgangspunkt om Cultural awareness i socialfaglig

interaktion kan man med Bourdieus begreber skabe et overblik over

handlemulighederne. Green påpeger at interventioner skal være kulturelt

følsomme over for målgruppen som skal kunne internalisere dem og handle

på dem - inden for deres egne forståelses- og forklaringsmodeller.

Socialfaglige input, som er kulturelt følsomme over for borgerens livssituation,

vil tage hensyn til borgerens materielle og immaterielle livsbetingelser

og -vilkår.

Et kulturgram kan inddrages i den model man bruger til at skabe en forståelse

for kapital og habitus hos en borger fra et etnisk mindretal. Kulturgrammet

skal ses som et supplement til en helhedsforståelse og har fokus på elementer

med særlig relevans for etniske og kulturspecifi kke sammenhænge.


1) Længde af ophold i Danmark og alder ved migration

Borgerens alder ved indrejsen til Danmark kan være afgørende for forståelsen

af dansk kultur og det danske samfund. Det kan have afgørende betydning

om den pågældende har opholdt sig i Danmark i 2 eller 20 år.

Længden af opholdet i Danmark vil desuden antyde hvor længe familien har

levet sammen som familie i Danmark. Det kan være en indfaldsvinkel til at

forstå familiens dynamik og familiemedlemmernes indbyrdes roller.

2) Migrationsårsag og grundlag for opholdstilladelse

Det vil i mange situationer være værdifuldt at kende både årsagen til migration

og grundlaget for opholdstilladelsen. F.eks. har mange fl ygtninge været

udsat for tortur og andre traumatiserende oplevelser som kan påvirke deres

psykiske helbred og livsmuligheder i Danmark. Andre bringer nogle oplevelser

med sig som på andre måder kan indvirke på deres integrationsforløb,

f.eks. at de har måttet efterlade familiemedlemmer i hjemlandet eller har

afbrudt en uddannelse eller karriere.

Grundlaget for opholdstilladelsen kan for nogle være af afgørende betydning,

f.eks. i forbindelse med rådgivning om skilsmisse eller overvejelser

omkring familiesammenføring med en ægtefælle fra udlandet. Der vil i forbindelse

med rådgivning og vejledning omkring skilsmisse være forskellige

muligheder og konsekvenser for en flygtning efter udlændingelovens § 7 og

en familiesammenført indvandrer som har været i Danmark mindre end 2

år.

3) Karakteren af bruddet med hjemlandet

Karakteren af bruddet med hjemlandet kan påvirke måden hvorpå borgeren

forholder sig til integration i Danmark. Hvis bruddet er uønsket og borgeren

håber på at kunne rejse tilbage til hjemlandet, vil vedkommende være mere

orienteret mod sit hjemland - i forhold til integration - end hvis migrationen

var frivillig med en positiv tilgang til integration.

4) Familierelationer

Forståelsen af hvordan og hvad man forstår ved begreberne ’familie’ og ’familierelationer’

kan variere fra kultur til kultur. Der er forskel på familierelationerne

i en patriarkalsk udvidet familie, hvor onkler og bedsteforældre

inkluderes i en forståelse af familien, og i en dansk kernefamilie.

Opholdstilladelse

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse

til en udlænding hvis

udlændingen er omfattet af fl ygtningekonventionen

af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse

til en udlænding hvis

udlændingen ved en tilbagevenden

til sit hjemland risikerer dødsstraf

eller at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf. En ansøgning

som nævnt i 1. pkt. anses også

som en ansøgning om opholdstilladelse

efter stk. 1.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1

og 2 kan nægtes hvis udlændingen

allerede har opnået beskyttelse i et

andet land, eller hvis udlændingen

har nær tilknytning til et andet land

hvor udlændingen må antages at

kunne opnå beskyttelse.

(Udlændingeloven)

Anden etnisk baggrund 43


44 Anden etnisk baggrund

Disse og andre faktorer kan påvirke borgerens forståelse af hvilke handlemuligheder

der er realistiske og er derfor relevante og vigtige faktorer at

belyse.

5) Etnisk netværk

Betydningen af et aktivt og støttende socialt netværk er velkendt i socialt

arbejde. I relation til etniske mindretal kan det være betydningsfuldt for afklaringen

af en borgers ressourcer at kortlægge og beskrive vedkommendes

etniske netværk. Det kan også have betydning for integrationsstrategien om

man har et netværk der er orienteret mod Danmark eller hjemlandet.

6) Modersmål - Sprog i hjemmet og i det etniske netværk

Sprog er meget tæt knyttet til identitetsopfattelse og integrationsstrategier.

Manglende kendskab til - og forståelse af - danske begreber og det danske

sprog kan medvirke til at begrænse handlemulighederne i forhold til det

danske samfund.

7) Familielivets værdigrundlag - Familiehistorien

Værdier og normer omkring familielivet varierer fra kultur til kultur. Der er

stor forskel på de værdier og normer man vil finde hos en moderne dansk

familie og hos en patriarkalsk etnisk mindretalsfamilie, f.eks. i forhold til

familielivets roller og normerne for opdragelse. Det er vigtigt at afklare og

kortlægge borgerens værdier og normer i forhold til familielivet. Det er

grundlaget for en fælles handleplatform.

8) Værdier omkring uddannelse og arbejde

Familiens værdier, normer og traditioner i relation til uddannelse og arbejde

vil indgå i en helhedsforståelse og vurdering af borgeren og kan være

anderledes end danske normer og værdier. F.eks. kan der være forskellige

opfattelser af pigers og kvinders rolle i forhold til uddannelse og deltagelse

på arbejdsmarkedet.

9) Sundhedsopfattelse

Der findes mange forskellige opfattelser af sygdom og sundhed blandt forskellige

kulturer. Man kan møde borgere fra etniske mindretal med en sundheds-

og sygdomsopfattelse baseret på en åndelig forståelse hvor psykiske

eller fysiske handicap er ikke forbundet med en vestlig diagnostisk tilgang.

Det er vigtigt som socialarbejder at vide om f.eks. et handicap betragtes som


’Guds straf/nåde’ eller ’hændeligt uheld’ når man skal motivere for at tage

imod et tilbud om støtte.

10) Betydningen af vanskelige hændelser

Det er vigtigt at få klarlagt den specifikke kulturelle betydning og forforståelse

af konkrete hændelser. Oplevelser og hændelser kan have forskellige betydninger

i forskellige kulturer. F.eks. kan der være forskel på dansk og arabisk

forståelse af betydningen af en datters jomfruelige status ved giftermål.

11) Religion og dens betydning i hverdagen

Religion og åndelige forklaringsmodeller kan påvirke borgerens hverdag,

enten direkte eller indirekte. F.eks. vil afholdelse af Ramadan være af direkte

betydning for en praktiserende muslim og have indflydelse på hvordan

vedkommende engagerer sig i sin uddannelse eller sit arbejde under Ramadanen.

Åndelige forklaringsmodeller kan desuden påvirke borgerens forståelse af

livssituation og handlemuligheder. F.eks. vil mange fra Afrika forklare deres

livssituation udfra en forståelse af ‘Maat’ - en holistisk åndelig forklaringsmodel

som lægger vægt på balance og ligevægt mellem individet og det

omkringliggende miljø.

12) Livsplaner

Livsplaner og fremtidsperspektiver kan være påvirket af hvordan borgeren

forholder sig til integration. Måske har vedkommende en segregationsstrategi

(fastholder forskelle), måske en assimilationsstrategi (tilstræber

lighed). Hvis borgeren har en segregationsstrategi, vil vedkommende typisk

have livsplaner der orienterer sig mod hjemlandet.

Resumé og afrunding

Formålet med denne artikel har været at skabe en kulturel forståelse der er

direkte anvendelig for socialarbejdere i deres møde med borgere fra etniske

mindretal i Danmark. Det har ikke været hensigten at gøre rede for en teoretisk

socialantropologisk forståelse af kultur og etnicitet.

Med udgangspunkt i Barth, Hofstede og andre har vi valgt at tage afsæt i en

interaktionalistisk forståelse af kultur og kulturelle forskelle. En forståelse

som fremhæver at kulturelle forskelle har betydning i mødet mellem men-

Anden etnisk baggrund 45


46 Anden etnisk baggrund

nesker med hver sin kulturelle baggrund; en forståelsesmodel af kultur der

kan bruges i handlingsaktive professioner - som socialt arbejde.

Vi præsenterer en forståelse af socialt arbejde, der rummer fl ere forskellige

positioner og former og samtidig kvalificerer socialt arbejde i forhold til

borgere fra etniske mindretal.

Udgangspunktet har været Paynes forståelse af socialt arbejde som en social

konstruktion af interaktion mellem brugeren, den professionelle identitet hos de

ansatte i forvaltningen inden for den sociale sektor og den socialpolitiske kontekst

(Payne, 1997).

Shulmans interaktionalistiske forståelsesmodel for socialt arbejde er brugt

som generel model. Introduktionen af Green, Soydan og Thompsen har

til hensigt at kvalificere Shulmans model og gøre den specifik i forhold til

etniske mindretal.

Vi har tilstræbt at vise at kultur og kulturelle forskelle ikke skal betragtes

isoleret som noget særligt og eksotisk, men kan anskues som et integreret

element i en sociologisk helhed som beskrevet hos Qvotrup Jensen, Prieur

m.fl. De tager afstand fra de kulturforklaringsmodeller der argumenterer for

kultur som generel forklaring med henblik på at etablere en generel pædagogik

til særlige kulturer (fx beskrevet hos Berg Sørensen og Dam).

Det er blevet beskrevet hvordan Prieur og Qvotrup Jensen - inspireret af

Bourdieu - betragter kultur og kulturelle forskelle som en del af en persons

helhed og peger på at man kan opnå en dynamisk, udviklende og helhedsorienteret

forståelse ved at bruge begreberne ’kapital’ og ’habitus’. Disse

begreber kan hver for sig, og især sammen, støtte forståelsen af en persons

ressourcer og handlingsvilkår - både de materielle og de immaterielle.

Bourdieus begreber kapital og habitus bruges som indfaldsvinkel til en forståelse

af ressourcer, livsbetingelser og handlingsmuligheder hos borgere

fra etniske mindretal. Begreberne er valgt fordi de giver mulighed for en

analytisk dimension og en handlingsdimension i forhold til kultur og kulturforskelligheder.

Brugen af de to begreber gør det også muligt at se sociale

interventioner som en proces; som et resultat af en interaktion mellem fl ere

aktører og som noget der skal reflekteres over fra gang til gang. Socialt


arbejde og socialfaglige handlinger bliver dermed unikke, specifikke og skal

konstrueres og genkonstrueres fra gang til gang - fra individ til individ.

Bordieus begreber er blevet brugt til at sætte kultur og kulturelle forskelle

i et helheds- og handlingsorienteret perspektiv. I denne forståelsesramme

er kultur genintegreret i en sociologisk helhedsopfattelse af borgeren fra et

etnisk mindretal.

Der er gjort rede for hvordan begreberne kapital og habitus kan bruges til at

forstå og forklare konflikter i mødet mellem to kulturer og hvorfor interventioner

baseret på enten kapital eller habitus alene kan være mindre succesrige.

Med Bourdieus tankegang skal input rettet mod at støtte en persons

ressourcer være følsomme over for den pågældendes handlingsmønster

hvis de skal kunne integreres i en vedvarende forandringsproces.

Heri ser vi en kobling mellem en sociologisk analysemodel - Bourdieus kapital-

og habitusbegreber - og James Green’s banebrydende arbejde omkring

kulturforståelse i det sociale arbejde.

Et kulturgram kan indgå i en model der kan bruges til at forstå habitus hos

en borger fra et etnisk mindretal, ligesom det kan bidrage til at udforme

en model der kan skabe en helhedsforståelse i forhold til en sådan borger.

Samtidig kan kulturgrammet medvirke til at gøre Bourdieus kapital- og habitusbegreber

mindre diffuse og mere anvendelige for socialarbejdere.

Litteratur

Barth, Fredrik (red). Ethnic groups and boundaries: the social organization

of culture difference. 3. udg. Oslo. Universitetsforlaget. Pensumtjeneste.

1994.

Berg Sørensen, Torben og Hans Jørgen Dam. Pendlerrapporten: socialpædagogik

og kriminelle unge indvandrere. Forlaget Gestus. 2000.

Bourdieu, Pierre. Af praktiske grunde. Hans Reitzels Forlag. 1997.

Bourdieu, Pierre. Centrale tekster indenfor sociologi og kulturteori. Akademisk

Forlag. 1994.

Anden etnisk baggrund 47


48 Anden etnisk baggrund

Egelund, Tine og Lis Hillgaard: Social rådgivning og social behandling.

København. Gyldendal. 1993.

Fagan, Brian M. People of the Earth: an Introduction to World Prehistory.

Boston. 1985.

Giddens, Anthony og Christopher Pierson. Samtaler med Anthony Giddens:

at forstå moderniteten. København. Hans Reitzels Forlag. 2002.

Green, James W. Cultural awareness in the human services. Englewood

Cliffs, N.J. Prentice-Hall. cop. 1982.

Hestbæk, Anne-Dorthe. Når børn og unge anbringes: en undersøgelse af

kommunernes praksis i anbringelsessager. København. Socialforskningsinstituttet.

1997.

Hillgaard, Lis og Lis Keiser. Social (be)handling: teori og metode i socialt

arbejde. København. Munksgaard. 1979.

Hofstede, Geert. Kulturer og Organisationer: overlevelse i en grænseoverskridende

verden. Handelshøjskolens Forlag. 1999.

IFSW: http://www.ifsw.org. 2000.

Meeuwisse, Anna, Sune Sunesson og Hans Swärd. Socialt arbejde: En

grundbog på dansk ved Mone Hvass. København. Hans Reitzels Forlag.

2001.

Payne, Malcolm. Modern social work theory. Houndmills. Macmillan. 1997.

Prieur, Annick. Maskulinitet, kriminalitet & etnicitet. I: Social Kritik 65/66.

1999.

Qvotrup Jensen, Sune. De vilde Unge i Ålborg Øst. Aalborg Universitetsforlag.

2002.

Schön, Donald A. The reflective practitioner: how professionals think in

action. Aldershot Hants. Avebury. 1991.


Shulman, Lawrence. The skills of helping individuals, families, groups, and

communities. 4. udg. Itasca. 1999.

Skytte, Marianne. Anbringelse af etniske minoritetsbørn: udviklingsprojekt.

Familieplejen i Frederiksborg Amt. 2000.

Skytte, Marianne. Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København.

Hans Reitzels Forlag. 1997.

Steen, Ann-Belinda. Sri Lankan Tamils in Denmark and England. I: Kjaerum,

Morten m.fl. NGO’s and Refugees: reflections at the Turn of the Century.

SocPol. 1993.

Thompsen, Neil. Anti-discriminatory practice. 2. udg. BASW. 1997.

Williams, Charlotte, Haluk Soydan og Mark R.D. Johnson (red): Social work

and minorities: European perspectives. London. Routledge. 1998.

Anden etnisk baggrund 49


Sprog kan forstås bogstaveligt,

men vi bruger

i høj grad symboler til at

forklare os. Symboler er

som regel forankret i den

kultur de er opstået i, og

forståelsen af dem kan

derfor forudsætte en indsigt

i den pågældendes

kultur.

50 Anden etnisk baggrund


Kommunikation

og tolkning

af Winnie Quarshie

God kommunikation er den første forudsætning for at socialarbejderen kan

hjælpe en særligt udsat borger, også når denne borger tilhører et etnisk mindretal.

Ud over de almindelige elementer i en professionel samtale, er det i

samtalen med denne målgruppe nødvendigt at være opmærksom på nogle

særlige aspekter af kommunikationen: De sproglige og kulturelle barrierer.

En kvalitativ tilgang til at overvinde disse barrierer bør være målet for både

socialarbejderen og tolken.

Et eksempel

En somalisk kvinde: ”Da politiet kom for at tage mine børn, vidste jeg ikke

hvad der foregik.”

Interviewer: Har du ikke haft tolk på noget tidspunkt?

Kvinden: ”Nej, jeg ved godt at jeg ikke magtede mine to børn. Jeg havde ikke

kontrol over mig selv. Jeg var ikke i balance. Min mand og jeg skulle skilles.

Han truede mig med at sende mine børn tilbage til Somalia. Det ville for mig

som mor være både nedværdigende og et stort tab. Han talte dansk og var

den der havde kontakt til myndighederne. De troede mere på ham.”

Interviewer: Hvor er dine to børn nu?

Kvinden: ”De er i familiepleje i Jylland. Hos en dansk familie. Når jeg besøger

dem, kan vi ikke tale sammen. De taler dansk og jeg er ikke så god til

dansk.”

Anden etnisk baggrund 51


52 Anden etnisk baggrund

Interviewer: Hvordan har du det nu? Klarer du dit liv, trods det du har oplevet?

Kvinden: ”Jeg har det bedre. Jeg har fået mine kræfter tilbage. Men når jeg

tænker på det der er sket, får jeg det dårligt.”

Nonverbale samtaleelementer

Referatet ovenfor er et uddrag af en længere samtale som foregik i et

medborgerhus i København. I omgivelser hvor kvinden følte sig tryg. Til

historien hører at denne kvinde fik familiesammenført sine fire børn fra

tidligere ægteskab samtidig med at de andre to, der nu er i familiepleje, blev

tvangsfjernet.

Bag ordene gemmer sig en del nonverbal kommunikation som ikke kommer

frem i teksten. Blandt andet at kvinden græder når hun fortæller om dengang

politiet kom og tog børnene. At interviewer og tolk er meget påvirkede

af fortællingen. Kvinden ser sig omkring flere gange for ikke at blive set af

andre fra det somaliske miljø hun er en del af. Hun giver udtryk for at det

ikke er godt hvis nogen ved hvad hun taler om. Dette til trods for at hun

giver klart udtryk for at hun har tillid til situationen og de tilstedeværende

personer: interviewer og tolk.

Kvinden er lettet over at få lov til at tale om sine oplevelser på sit eget sprog.

På spørgsmålet om hvordan hun klarer sig nu, med alt det hun har oplevet,

retter kvinden sig op og fremtræder meget bevidst om sin egen styrke og

situation. Hun giver blandt andet udtryk for at hun har lært at leve med

smerten og er glad for at have de fire af sine børn hos sig. Dem der kom

hertil ved familiesammenføringen.

Spinkelt grundlag for intervention

Fortællingen er et eksempel på en udsat kvinde som er fl ygtning, som har

mistet sit livsgrundlag i hjemlandet, som har set nære familiemedlemmer

blive dræbt og som har måttet flygte fra hus og hjem med sine børn. Kvinden

får problemer med sin ægtefælle i det nye land, har ikke sit oprindelige

netværk omkring sig til at hjælpe med at løse familiens problemer og er

handicappet i forhold til sproget – hun taler ikke dansk.


Samtidig er kvinden oppe imod en myndighed som på intet tidspunkt har

varetaget hendes rettigheder i forhold til at få hjælp med at udtrykke sig.

Dette selvom sagen er så alvorlig som en tvangsfjernelse af hendes børn.

Tillige er hun vidne til dét paradoks at få familiesammenført fire børn fra

et tidligere ægteskab, samtidig med at en tvangsfjernelse finder sted. Hun

oplever myndigheder der ikke taler sammen, som udfører overgreb og som

ifølge kvinden ikke hører hendes historie, men udelukkende fæster lid til

mandens version af historien.

Dette er kvindens udlægning og kun den ene side af fortællingen. Måske har

sagen en anden side som ikke kommer frem i samtalen, men som kunne

være interessant at kende: Kan det være rigtigt at der ikke er anvendt tolk?

Er det mon rigtigt at kvinden ikke er informeret om hvorfor politiet kommer?

Er kvinden psykisk ustabil og ude af stand til at tage vare på sig selv i en

periode, uden at nogen fra systemet opdager det og tilbyder hjælp? Er det

mon rigtigt at to myndigheder kommunikerer med kvinden på én gang uden

at koordinere? Har de to myndigheder den samme opfattelse af kvinden?

Man kan vende historien om og spørge sig selv om dette kunne ske for

én selv i Somalia? I så fald, hvordan ville du eller jeg så have det med

det?

Medmenneskelighed

Af medmenneskelige grunde må vi ikke glemme hvor betydningsfuldt det

er at lægge vægt på kommunikation og tolkning, især når det drejer sig om

mennesker i vores samfund som må betragtes som særligt udsatte. Har

man været udsat for krig, tortur, stigmatisering, udstødelse i modtagerlandet

– eller har man ikke evne eller styrke til at udtrykke sig på dansk i pressede

situationer – må en tolk seriøst overvejes som redskab til at opnå en

kommunikation mellem offentlige myndigheder og det enkelte menneske.

Et ansvarligt samfund må ønske at undgå overgreb og fratagelse af det

enkelte menneskes rettigheder. Vi må leve op til de gældende internationale

konventioner og til de demokratiske principper, bl.a. brugerindfl ydelse, medinddragelse

og kendskab til rettigheder. For mennesker der er udsatte, og

som har brug for social støtte, handler det om at få en hverdag til at hænge

sammen og blive inkluderet i samfundet – at undgå eksklusion.

Anden etnisk baggrund 53


54 Anden etnisk baggrund

Kommunikation med udsatte

Ovennævnte eksempel giver et klart billede af at kvinden ikke har haft

adgang til at kommunikere på et sprog der giver hende mulighed for at udtrykke

især følelsesmæssige og meget personlige oplevelser. Hun har ikke

haft adgang til tolk. I hendes tilfælde har det betydet at hun sidder tilbage

med en fornemmelse af at der er foregået ting hen over hovedet på hende.

Hun har som mor mærket de alvorlige konsekvenser for sit liv og bærer

sandsynligvis rundt på en følelse af skam over at børnene er blevet tvangsfjernet.

For hende betyder det bl.a. at hun ikke længere kan accepteres helt i

det somaliske samfund, hverken her eller i sit hjemland.

I et tilfælde som denne kvindes kan man ikke alene tale om at hun bliver

stigmatiseret af modtagerlandet, men også af sine nærmeste fra samme

kultur. Derfor kan man opleve at nogle mennesker, som er særligt udsatte,

fx hjemløse eller personer der får tvangsfjernet børn, i visse tilfælde vil gøre

alt for at undgå brugen af en tolk når der skal lægges planer og ydes støtte

fra en offentlig myndighed. At blive stigmatiseret af sine nærmeste, sine

landsmænd, måske medlemmer af samme stamme eller klan, kan være så

smertefuldt at man er nødt til at undgå brugen af tolk for at overleve.

Disse dilemmaer fremhæves for at understrege at kommunikation med

mennesker som er kommet i en særligt udsat situation kan være vanskelig

fordi situationen typisk vil være meget kompleks. Både systemet og borgeren

kan være fremmedgjorte i forhold til situationen. Måske mestrer man

som system, medarbejder eller fagligt personale ikke situationen med sine

vante rammer og tidligere erfaringer. Det samme gælder for det menneske

man skal forsøge at hjælpe – også hun er fremmedgjort i forhold til den

konkrete situation. Hun er ikke i vante rammer og har ikke den vante støtte

omkring sig – nogen som måske ville tage over hvis hun var i sit hjemland

eller havde sit oprindelige netværk omkring sig.

Tolk eller ikke tolk

Kvinden i eksemplet kan ikke navigere til sin fordel i det offentlige system, og

det reelle pres i hendes hverdag er for stort til at hun kan håndtere det hensigtsmæssigt.

Hun kommer i ubalance og mister kontrollen. Kommunikation

via tolk må betragtes som et nødvendigt redskab for at opnå reel dialog

med et menneske som hende – som ikke taler dansk og ikke har mulighed

for at udtrykke sig. Også selvom den pågældende borger selv vælger tolken

fra, eller det faglige personale er usikre i forhold til sagen.


Særligt i følelsesmæssige og personlige sager der kan komme til at påvirke

borgerens liv kan tolkning anbefales. Og når servicelovens § 67 skal implementeres

i forhold til opsøgende arbejde, handleplaner og opfølgning på

den støtte der varetages af det sociale system, er tolken et helt afgørende

redskab for samarbejdet.

Det er fristende at spørge sig selv om ovennævnte sag kunne have udviklet

sig anderledes hvis der på et tidligere tidspunkt var blevet anvendt

en tolk i samtalerne med kvinden? Svaret kender vi ikke, men sandsynligheden

taler for det.

Det vil være uhensigtsmæssigt for de mennesker der er udsatte at man

begrænser kommunikationen med tolk til kun at dreje sig om det verbale

i samtalen. Kommunikationen med tolk er ikke kun vanskeliggjort af at

man ikke taler samme sprog. Det er også en udfordring at sidde over for

en person som repræsenterer en kultur, en måde at leve og udtrykke sig på,

som er fremmed for den man selv kommer fra. Hvis kommunikation lod sig

begrænse til kun at være et verbalt problem, kunne man begrænse sig til

distance- eller telefontolkning. Men mange andre faktorer har betydning for

indholdet og interventionen; store dele af den udsatte borgers kontekstuelle

situation har en reel og sandsynlig risiko for at blive mistet ved distancetolkning.

Nonverbal kommunikation

Opmærksomheden på den nonverbale kommunikation må være til stede.

Der er måder at kommunikere på som ikke kan oversættes til ord, men som

er yderst vigtige for vores forståelse af det sagte. Det viser al erfaring og

viden om kommunikation mellem mennesker. Der kan fx gøres forskel på

tonefald, stemmeleje, ansigtsudtryk, bevægelser osv. Observationerne af

disse forskelle er væsentlige i forståelsen af det der bliver fortalt.

Som socialarbejder eller tolk vil det være hensigtsmæssigt at kende til kulturelle

og sproglige udtryksformer og symboler der er gængse i de kulturer

vi møder via borgerne. Hvis kommunikationen ikke giver mening, må man

undersøge hvorfor og forsøge at forstå. Når kommunikationen mellem to

personer med forskellig kulturbaggrund går galt, er der sjældent tale om

et rent sprogligt sammenbrud. Oftere vil det være fordi der er opstået en

situation hvor det sagte – eller usagte – ikke modtages eller forstås på den

rigtige måde.

Anden etnisk baggrund 55


56 Anden etnisk baggrund

Åbenhed

I mødet med borgere fra andre kulturer kan socialarbejderen ikke vide det

hele, ej heller kende til alle de udtryksformer – verbale såvel som nonverbale

– der bruges af borgeren. Men man kan tillære sig nogle ’koder’ der er

gængse inden for en bestemt kultur, lære sig en måde at omgås på. Det kan

blive afgørende for mødet. Det er derfor vigtigt at være åben og nysgerrig

hvis man kommer ud for situationer eller udtryksformer man ikke forstår.

Nogle gange vil det være naturligt at spørge borgeren selv, andre gange vil

det være mere hensigtsmæssigt at spørge en anden fra borgerens miljø. Det

handler om at bruge sine kulturelle kompetencer optimalt i dialogen med

det udsatte menneske.

Samtalen, kommunikationen og mødet mellem socialarbejderen og borgeren

er et møde på mange planer. Det er et møde mellem forskellige kulturer,

forskellige livssyn, forskellige værdier og normer og forskellige måder at

udtrykke sig på. Derfor er samtalen med tolk ikke kun begrænset til verbal

oversættelse, men må tage udgangspunkt i mangfoldige aspekter i tolkeprocessen.

For at forstå disse aspekter er det nødvendigt at diskutere og forstå

forholdet mellem sprog, kommunikation og tolkning samt forholdet mellem

sprog og kultur (Galal & Galal, 1999).

Idiomer

Sprog kan forstås bogstaveligt, men vi bruger i høj grad symboler til at

forklare os. Symboler er som regel forankret i den kultur de er opstået i, og

forståelsen af dem kan derfor forudsætte en indsigt i den pågældende kultur.

Uden denne indsigt kan meningen med budskabet misforstås.

En kurdisk kvinde fra Tyrkiet taler Kurmanci. Når hun taler om sit

barn – som hun har mistet på grund af sygdom – siger hun at hun kan

mærke at hendes lever bliver opløst, den brænder og det er begyndt at

bløde fra den. Hun tager sig forpint til leveren og giver lyde fra sig af

forpinthed og smerte.

Som interviewer kan man måske finde det underligt at hun i denne sammenhæng

taler om de leversmerter hun med stor sandsynlighed må have.

Den forpinthed hun udtrykker i forhold til leveren, og dét at hun tager sig

til leveren, opleves af intervieweren som et udtryk for at hun slet og ret har

ondt i leveren. I første omgang forstår intervieweren ikke at den smerte hun

oplever er et udtryk for den smerte det er at miste sit barn, at der for hende


intet håb er forude og at det kan have dødelig udgang når en lever bløder.

Kvinden prøver med symboler at fortælle at hun er ved at dø af sorg.

Men denne måde at udtrykke sig på kan meget vel føre til en henvisning til

egen læge med henblik på en udredning af leversmerterne, eller til en psykiater

der fortolker kvindens udtalelse som en hallucination.

Idiomer, dvs. billeder, symboler og lignende udtryksformer, er ofte forankret

i en kulturel forståelse og er en socialt acceptabel måde at udtrykke en

tilstand på – over for andre fra samme kultur. I kommunikationen med et

menneske med en anden kulturel baggrund er det vigtigt at socialarbejderen

tager udgangspunkt i et ønske om at forstå den måde at beskrive tilstanden

på der giver mening for borgeren. Det øger indblikket i de mange idiomer

og udtryksformer der bruges andre steder i verden og sender et signal til

borgeren om respekt for dennes måde at kommunikere på.

Observation af sindstilstand

Den verbale udtryksmåde er ikke den eneste der kan udtrykke en eventuel

tilstand. I den vestafrikanske kultur vil en depressiv tilstand fx typisk blive

udtrykt uden ord. Her er der ikke tradition for at udtrykke sindstilstanden

verbalt, men det nonverbale sprog appellerer til omgivelserne der handler

så vidt det er muligt. Der er altså ikke en verbal beskrivelse af følelsen eller

tilstanden fra den person der lider. Man ser sig som en del af en sammenhæng

og må ofte finde årsagen i omgivelserne. Derfor handler de nærmeste

omgivelser også på nonverbale udtryk hos en person, hvis de kan.

Hvis man er vant til at tolke de nonverbale tegn, kan man se at et menneske

lider blot ved at observere vedkommende. Vi kan derfor ikke forvente at mennesker

fra andre kulturer nødvendigvis er vant til at formulere sig verbalt om

deres egen situation. I sådanne tilfælde vil det være mere acceptabelt at tage

udgangspunkt i den måde personen selv oplever sin situation – udtrykt på

den måde vedkommende er vant til – fremfor at forsøge at forklare vedkommende

at ”her i Danmark kalder vi det depression, det som du føler/den

psykiske tilstand du er i”. Det er ikke sikkert at den danske måde at udtrykke

sig på giver mening for den pågældende borger.

Sprog og kultur

Forholdet mellem sprog og kultur er afgørende for hvordan vi forstår tolkeprocessen.

Galal og Galal beskriver vores brug af sproget som dynamisk,

Anden etnisk baggrund 57


58 Anden etnisk baggrund

situationsbestemt og eksperimenterende, på samme måde som vi konstant

revurderer vores værdiopfattelser i praksis. Vores sprogbrug ændrer sig hele

tiden i takt med at vi forandrer vores sociale praksis. Sproget skal ses som

et redskab i den sociale proces. I samtalen sætter vi ord på virkeligheden

– og vores erkendelse af virkeligheden – og placerer samtidig os selv socialt

(Galal & Galal, 1999).

Samtalen i praksis

I socialt arbejde er dialogtolkning oftest anvendt. Heri indgår de tre parter:

socialarbejderen, tolken og tolkebrugeren/borgeren. Kommunikation via

tolk afhænger i høj grad af socialarbejderens og tolkens kompetencer som

udgøres af deres teoretiske og praktiske kendskab til dialogtolkningen. Som

udgangspunkt må de være opmærksomme på samtalens begrænsninger og

de potentielle muligheder for at samtalens indhold ikke altid forstås af en af

parterne.

I det sociale arbejde med udsatte fra etniske mindretal er tolkningen central

fordi udgangspunktet et at man ikke ønsker en yderligere eksklusion af

denne gruppe mennesker. Målet er at forebygge hvor der er optræk til socialt

kaos. Tolkesamtalen er den optimale betingelse for at hjælpeapparatet

kommer til at forstå behovet hos den udsatte borger så man kan handle i

overensstemmelse med de forpligtelser der ligger i serviceloven.

Målgruppens egen oplevelse

I 2002 foretog Videnscenter for Socialpsykiatri og Galal og Galal en kvalitativ

undersøgelse hvor en række sindslidende med anden etnisk baggrund end

dansk blev interviewet om deres oplevelser med brug af tolk. Undersøgelsen

afdækkede også disse borgeres adgang til at bruge en kvalifi ceret tolk.

I et organisatorisk perspektiv viser undersøgelsens resultater at alle de interviewede

har oplevet at blive afvist i ønsket om at få adgang til tolk. Det har

begrænset deres muligheder for at udtrykke deres behov, deres følelser og i

nogle tilfælde også i forhold til at få noget at vide om deres psykiske lidelse

og hvad den medfører. Målgruppens forklaring på hvorfor de ikke har adgang

til tolk er en formodning om at der ikke er budget til at bære udgifterne

til tolk. De har mødt personale der kommer med sådanne udsagn, ligesom

de også jævnligt oplever at afvisningen af en tolkemulighed begrundes med

at de burde kunne tale dansk. Borgerne får følelsen af at være sprogligt be-


grænsede i at kunne udtrykke sig. De oplever ikke at blive hørt og må ofte

bruge familiemedlemmer til tolkning for at klare sig – endda af og til børn.

Typiske faglige mangler

I et fagligt kvalitetsperspektiv er det målgruppens syn på tolkningen at den

har en ringe faglig kvalitet, bl.a. i forhold til det sproglige niveau. Hertil kommer

andre fejltrin der har indflydelse på den enkeltes oplevelse af at bruge

tolk. Blandt disse er de mest almindelige:

• Manglende sprogbeherskelse. Tolkene behersker ikke altid begge sprog

tilfredsstillende. Det er muligt at tolken taler flydende dansk, men borgerens

modersmål beherskes kun med et begrænset ordforråd.

• Forsømmelse af tavshedspligten. Ikke alle tolke overholder tavshedspligten

og dette har konsekvenser for hvor meget borgeren tør åbne sig og

fortælle om sin situation. Tillid til tolken er afgørende for kommunikationen.

• Nedladende adfærd. Målgruppen oplever ofte at tolken bagatelliserer

borgerens behov og problemer. Det er heller ikke ualmindeligt at tolken

ignorerer eller ser ned på borgeren.

Der er ofte ikke mulighed for at klage over tolken, og medarbejderne er

sjældent opmærksomme på at spørge borgeren om tolken er god nok eller

om vedkommende føler sig tryg. I forhold til at blive hørt, giver undersøgelsen

indblik i borgernes følelser omkring vigtigheden af kvalitet i tolkningen.

Kvaliteten er nødvendig for at kunne formulere ønsker og behov, problemer

og følelser. Det afgørende er at borgeren har tillid til tolken og tør åbne sig i

samtalen. Tolken må vise empati for borgeren for at vedkommende kan tale

åbent om så vanskelige emner som fx sygdom og politisk forfølgelse.

Teoretisk og praktisk erfaring

Det er værd at nævne at målgruppen fremhæver Dansk Røde Kors, krisecentre

og rehabiliteringscentre for tortur som steder hvor de har oplevet gode tolke

og tilfredsstillende kommunikation. Det skyldes sandsynligvis de mange års

erfaring i at arbejde med tolk og kommunikation med udsatte mennesker.

De har haft mulighed for at udvikle gode metoder i arbejdet med tolk i

praksis og personalet har tilegnet sig de kulturelle kompetencer som fl ere

steder fremhæves som centrale i arbejdet med udsatte flygtninge og indvan-

Anden etnisk baggrund 59


60 Anden etnisk baggrund

drere. Ligesom den teoretiske tilgang til feltet har betydning, kan man ikke

udelukke det praktiske kendskab som en væsentlig faktor for at tilegne sig

kulturelle kompetencer både for socialarbejder og tolk.

Omtalte rapport om brugernes oplevelse af kvalificeret tolkning giver indtil

fl ere bud på perspektiver og forslag til retningslinier for hvordan tolkningen

kan kvalificeres (Galal & Galal, 2002). Fem væsentlige områder skal fremhæves

her som borgernes bud på hvilke elementer der kan medvirke til at

højne den faglige kvalitet hos tolken. Undersøgelsen omhandler mennesker

med en sindslidelse, men er også relevant for borgere der er socialt udsatte

af andre årsager.

• Der bør anvendes tolke der er højt kvalificeret i begge sprog og uddannet

i tolkning.

• Der bør anvendes tolke med en høj grad af indfølingsevne og engagement.

• Der bør anvendes tolke der er afklaret i deres holdninger til sindslidende

og som ikke har skjulte, negative eller fordomsfulde holdninger til sindslidende.

• Der bør anvendes tolke der overholder tavshedspligten.

• Vær opmærksom på at et flydende talt dansk ikke er en garanti for et

tilstrækkeligt andetsprog.

Resume

På et overordnet niveau må det anbefales at der sættes professionelt fokus

på at tage ansvar for kommunikation og tolkning med mennesker fra etniske

mindretal som tillige er socialt udsatte af den ene eller den anden grund. Det

er væsentligt at være opmærksom på at diskrimination, stigmatisering og

udstødning, af mennesker der har behov for støtte for at få hverdagslivet til

at hænge sammen, kan forekomme sålænge der ikke er tilstrækkelig fokus

på dette område. Faglige medarbejdere og tolke har brug for et teoretisk

såvel som praktisk grundlag at arbejde ud fra, et grundlag der kræver tid,

åbenhed og omhu til at etableres og modnes.

Erhvervelsen af et godt grundlag for at kommunikere med målgruppen fordrer

igen planlægning og prioritering fra de overordnede niveauer – politiske


såvel som administrative. Det må også tilstræbes at de udsatte borgere har

en hensigtsmæssig adgang til rådgivning, viden om deres rettigheder og

kvalificeret tolkning. Som medarbejder i en organisatorisk sammenhæng

må man forsøge at leve op til det enkelte menneskes rettigheder samt til

kravet om brugerinddragelse i beslutninger der handler om den enkelte

borgers hverdag og liv.

Litteratur

Baarnheilm, Sofie og Solveig Ekblad. Turkish Migrant Women Encountering

Health Care in Stockholm: A Qualitative Study of Somatization and Illness

Meaning. Culture Medicine and Psychiatry. 2000.

Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal. Etniske minoriteter i Socialpsykiatrien:

En kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og

deres oplevelse og erfaring med brug af tolk. Videnscenter for Socialpsykiatri.

2002.

Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal. Goddag mand økseskaft. Samtale gennem

tolk. Mellemfolkeligt Samvirke. 1999.

Green, James W. Cultural Awareness in the Human Services. Prentice-Hall.

1982.

Kirmayer, Laurence J. Cultural Variations in the Clinical Presentation of Depression

and Anxiety: Implications for Diagnosis and Treatment. Journal of

Clinical Psychiatry, 62. 2001.

Anden etnisk baggrund 61


Kort om forfatterne.

62 Anden etnisk baggrund


Om forfatterne

Konsulent Lis Døssing

Arbejdssted: Videns - & Formidlingscenter For Socialt Udsatte.

Uddannelse: Socialrådgiver og magister i kultursociologi

Har en bred erfaring med bl.a. metodeudvikling og undervisning

i socialt arbejde.

E-mail: lid@vfcudsatte.dk

Lektor Ruth Emerek

Arbejdssted: Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold

på Aalborg Universitet.

Uddannelse: cand.stat.

Arbejder bl.a. med indvandreres integration på arbejdsmarkedet.

Er medlem af Akademiet for Migrationsforskning i Danmark (AMID).

E-mail: emerek@ihis.aau.dk

Projektmedarbejder Winnie Quarshie

Arbejdssted: Videnscenter for Socialpsykiatri

Uddannelse: Sygeplejerske og Master i Public Health.

Har stor viden og erfaring med bl.a. flygtninge og indvandrere med psykiske

lidelser og traumer.

E-mail: wq@socialpsykiatri.d

Lektor Gordon Vincenti

Arbejdssted: Den Sociale Højskole i Århus

Uddannelse: Socialrådgiver & MA.hons.

Har en bred viden og erfaring om det sociale arbejde, herunder viden og erfaring

med indvandrere og fl ygtninge.

E-mail: gv@dsh-aa.dk

Anden etnisk baggrund 63


Antologi

- om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter

Denne faglige antologi har til hensigt at belyse de usynlige mekanismer i det sociale

arbejde med borgere der har en anden etnisk baggrund end dansk og som samtidig er

omfattet af Servicelovens § 67. Det vil sige:

• Fysisk handicappede

• Sindslidende

• Socialt udstødte

• Udviklingshæmmede

Der er tale om en relativ lille gruppe borgere der både har en anden kulturel baggrund end

dansk og samtidig har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Med så lille en målgruppe

opbygger den enkelte socialarbejder kun en begrænset erfaring. Da problemerne

til gengæld er meget komplekse, er det des vigtigere at håndtere dem hensigtsmæssigt,

dvs. med et helhedssyn der tjener borgeren og afværger uoprettelige skader på længere

sigt.

I antologiens tre artikler beskriver forfatterne nogle udvalgte faktorer der kan virke hæmmende

på hjælpearbejdet hvis man ikke er bevidst om dem, men som til gengæld kan

kvalifi cere arbejdet markant hvis man har gjort sig dem klart. Artiklerne tager afsæt i et

udsnit af tidens mest relevante forskning på området. Bogen ligger i forlængelse af en

metodebog udgivet tidligere på året – med samme målgruppe, men mere praktisk orienteret

mod de konkrete metoder i arbejdet.

Antologien henvender sig til alle på det sociale område der ønsker at gå et spadestik dybere

eller ønsker en mere teoretisk tilgang til emnet end den som blev præsenteret i

metodebogen.

ISBN: 87-90930-28-2

More magazines by this user
Similar magazines