Årsberetning 2008 - Røde Kors

rodekors.dk

Årsberetning 2008 - Røde Kors

2008

Dansk Røde Kors’ asylarbejde


Udgivet af

Dansk Røde Kors’ asylafdeling

Sandholmgårdsvej 40

3460 Birkerød

tlf. 35 43 22 44

fax 35 43 24 44

asyl@redcross.dk

www.drk.dk/asyl

Redaktion:

Maja Rettrup Andersen (ansv.)

Anne Skovgaard (red.)

Annette Haugaard

Maj Carboni

Foto:

Mikkel Østergaard, John Jessen Hansen, Kaare Smith,

Maj Carboni, Jens Burau, Ulrik Jantzen

Dansk Røde Kors`asylafdeling

Layout:

Jens Burau (supergreen.dk)

Tryk:

PE offset & reklame A/S, Varde

Redaktionen afsluttet primo marts 2009

008


InDholD

SIDE 6:

»UDEn SkolEn vIllE jEg blIvE SInDSSyg«

Viljen til at lære noget fejler ikke noget blandt asylsøgerne. I 2008

strømmede det ind med unge og voksne til Dansk Røde Kors` skole på

Frederiksberg.

SIDE 10:

kRITISkE gÆSTER FRA EURoPA-PARlAMEnTET

Flere asylcentre blev besigtiget, målt og vejet, da en delegation fra

EU-parlamentet kom på besøg.

SIDE 1 :

STRAnDET I DAnMARk MED 10 EURo PÅ loMMEn

Strømmen af unge uledsagede flygtningebørn var usædvanlig høj

sidste år – især afghanere fandt vej til Danmark.

SIDE 16:

FARlIg UvIDEnhED

Dansk Røde Kors arbejder målrettet på at identificere og hjælpe

unge under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution eller

kriminalitet.

SIDE 18:

MEnnESkEhAnDEl SÆTTER SPoR

Det kræver en særlig indsats fra personalet at tage sig af en stigende

gruppe meget sårbare, handlede kvinder.

SIDE :

hERRE I EgET PARCElhUS

De fysiske rammer er blevet mærkbart bedre for en gruppe asylfamilier,

som valgte at flytte fra centrene og i eget hus.

SIDE 30:

MoTIon RIMER PÅ InTEgRATIon

Asylsøgere fra Center Jelling har udbytte af at bruge byens sportshal

sammen med lokale borgere.

SIDE 3 :

DA SAnDholM koM I oRkAnEnS ØjE

Center Sandholm kom ekstraordinært i fokus, da aktivister gennemførte

en anti-racistisk aktion.

SIDE 36:

STØRRE oPMÆRkSoMhED PÅ nyE FAMIlIER

Dansk Røde Kors tilbyder nu psykologisk screening af børnene i nye

asylfamilier.

SIDE 38:

ASylAnSØgERnES STEMME

På New Times er det asylsøgere der har fat i computermusen for at

fortælle om livet som flygtning.

SIDE 41:

En goD InvESTERIng

At blive repræsentant for et uledsaget mindreårig gør indtryk og giver

udbytte.

SIDE 44:

DA TÅlT oPholD SkUllE gØRES UTÅlElIgT

En mindre gruppe asylsøgere satte den politiske dagsorden – nemlig

dem der er på såkaldt tålt ophold.

SIDE 46:

En MUlIghED FoR AT SPEjlE DET

DAglIgE ARbEjDE

Dansk Røde Kors` personale får ny viden og energi gennem udveksling

til andre lande og organisationer, som driver asylcentre.

SIDE 50:

ASylSAgEn FRA A TIl Z

SIDE 5 :

lIvET PÅ ET ASylCEnTER


AT ARbEjDE UnDER lUP

At arbejde med asylsøgere er et område, hvor

vi som personale og ledelse hele tiden bliver

holdt til ilden. Dagligt konfronteres vi med

mange tunge skæbner og involveres i mange

situationer, som kræver hurtig, men også om-

sorgsfuld handling, men også fordrer reflek-

sion om egen praksis.

Det er et sundt grundvilkår at blive udfordret,

og vi prøver gennem interne kurser hele tiden at

justere og forbedre arbejdet. Samtidig er vi op-

mærksomme på, at personalet har mulighed for

at få supervision og støtte til at løse problemer

og frustrationer.

Personalet er og bliver vores vigtigste ressour-

ce, og de gør et flot stykke arbejde, selvom de fra

tid til anden bliver udsat for urimelig hård kritik.

For vi bliver løbende kigget over skulderen

udefra - og her var 2008 ingen undtagelse.

En delegation fra Europarlamentets udvalg for

borgerrettigheder – LIBE – gæstede Sandholm og

Kongelunden i foråret 2008. Målet var at under-

søge, hvordan forholdene er for asylsøgerne på

4 008

centrene, og hvordan asylpolitikken som helhed

udføres fra politisk side.

Udvalgsmedlemmerne sammenfattede ind-

trykkene i en rapport, og den havde blandt andet

harske ord om de – for nogle asylsøgere – eks-

tremt lange opholdstider, som udvalget anførte

var europæisk rekord. Og så konkluderede LIBE,

at forholdene i centrene generelt er gode takket

være Dansk Røde Kors` indsats.

Vi er helt enige i det ulykkelige i, at der er

børn og voksne, der har opholdt sig 5 og 7 år i

centrene, og vi oplever dagligt, hvor meget usik-

kerheden om fremtiden og de lange opholdstider

belaster asylsøgere. Det kan fagpersonalet be-

kræfte, og det bekræftes også af både tidligere

og nye undersøgelser, senest i en undersøgelse

offentliggjort i 2008, som Københavns Universi-

tet lavede på initiativ af Dansk Røde Kors.

Her var konklusionen, at opholder børn sig

over et år i asylcenter, er risikoen for at udvkle en

psykisk lidelse fem gange så stor, som hvis man

har været i asylsystemet i under et år.

Dansk Røde Kors er derfor ved at opbygge et

standard-tilbud til alle nyankomne familier om en

psykologisk screening af deres barn, så familien

– hvis barnet viser tegn på mistrivsel – hurtigt

kan få hjælp og støtte. Det er endnu en styrkelse

af den faglige og forebyggende indsats, som vi

hele tiden har fokus på.

I året der gik fik 30 afviste familier efter en

politisk aftale mulighed for at flytte væk fra

centrene og ud i egen bolig, primært for at øge

børnenes trivsel. En del familier fravalgte tilbud-

det, blandt andet fordi de ikke ville forlade det

netværk de har i centrene. Det centrale for Røde

Kors er imidlertid ikke antallet af udflyttede fami-

lier, men at muligheden blev givet, så familierne

fik et reelt valg.

Når man taler om at være under lup, rækker

billedet ikke helt for at beskrive den 25.oktober

2008. Her var de helt store kikkerter fremme,

da en gruppe aktivister gennemførte en anti-

racistisk aktion kaldet »Luk Lejren«. Gruppen

havde fokus på forholdene for asylsøgerne,


men også på Dansk Røde Kors` rolle med at

drive asylcentrene.

Kritikken var barsk, men vi noterede os også,

at »Luk Lejren« aldrig fremkom med et alternativ

til hvem, der i givet fald skulle påtage sig den so-

ciale og humanitære opgave. Derfor kom kritik-

ken til at fremstå både gold og med en forkert

adresse.

Lidt senere på efteråret kom Sandholm i fokus

igen. Denne gang på Christiansborg, hvor en me-

get omtalt tuneser på tålt ophold, gav anledning

til en lynlov om melde- og opholdspligt for alle på

denne ordning. Vi gjorde det i et høringssvar me-

get tydeligt, at Dansk Røde Kors af humanitære

og principielle grunde vender sig kraftigt imod de

indskrænkninger omkring f.eks muligheden for at

praktisere et familieliv, som lovforslaget lægger

op til.

Dansk Røde Kors har i snart 25 år stået som

udfører af asylarbejdet. Listen over initiativer,

som er blevet gennemført og har forbedret for-

holdene for asylsøgerne er lang:

Mange laver nu selv mad i stedet for at gå i

cafeteria, der er sundhedstilbud til asylbørn på

linie med tilbuddene til danske børn, og bofor-

holdene er blevet forbedret markant, ikke mindst

for familierne.

Fremover arbejder vi blandt andet på at for-

bedre bo-forholdene for de enlige mænd, og vi

ønsker at kunne tilbyde alle enlige kvinder, der

ønsker det, en plads på et særligt kvindecenter.

Det er det, VORES lup er rettet mod.

STATISTIk

Tilstrømningen af afghanere – ikke

mindst uledsagede mindreårige

– var markant i 2008

Da 2008 gik i gang, boede 1704 personer på

Dansk Røde Kors`centre, foruden beboere på et

kommunalt asylcenter i Nordjylland.

Hovedparten af dem der kom til i løbet af året

kom fra Irak, Afghanistan og Iran..

Der ankom til Dansk Røde Kors i 2008 et usæd-

vanligt stort antal uledsagede mindreårige, helt

præcist 316 børn og unge, hvoraf afghanere ud-

gjorde omkring halvdelen.

I 2008 søgte 2380 personer asyl i Danmark, og

1441 fik opholdstilladelse.

Staten betaler Dansk Røde Kors for at løse

asylopgaven, og i 2008 blev de samlede udgifter

på 266,7 mio.kroner.

Der kom De fra

Beboersammensætning ved slutningen af 2008:

Irak .................................................. 513 personer

Iran… ...............................................229 personer

Afghanistan ...................................... 224 personer

Rusland ............................................. 136 personer

Syrien .................................................. 93 personer

Andre lande ......................................643 personer

Kilde: Dansk Røde Kors` asylafdelings

administration og Udlændingeservice.

(Tallene er foreløbige)


»UDEn SkolEn vIllE jEg blIvE SInDSSyg«

»hvis vi ikke gik i skole, ville tilværelsen

bliver meget kedelig«,

siger 19-årige Inkaran.

6 008

Efter Dansk Røde Kors’ skole er flyttet til

Frederiksberg, er antallet af elever eksploderet.

Mange bruger gerne flere timer hver vej for at

lære dansk i håbet om at få asyl og arbejde i

Danmark

»I dag regner det.« Dansklærer Jette Scharff

Nielsen gentager sætningen i dagens citat. Det

starter en livlig debat over bordet på både urdu,

farsi og arabisk.

»Åh, må jeg låne et viskelæder,« spørger Hei-

der en af sine klassekammerater på dansk, og

får det straks kastet tværs over bordet med et

grin fra vennen. Heider visker et par bogstaver

ud og får stavet endelsen på »regner« rigtigt

denne gang.

Vi er i danskklassen for asylsøgere under 21

år, der på grund af deres unge alder får lov til at

lære dansk, mens de venter på afgørelse i deres

sag. De drømmer alle om i fremtiden at kunne

tage en uddannelse og få arbejde i Danmark.

Selvom de ved, at det måske er umuligt, er det

alligevel vigtigt for dem at komme i skole hver

dag.

»Uden skolen ville jeg blive sindssyg,« siger

20-årige Heider, der er flygtet fra Afghanistan og

har været i Danmark i ni måneder. Hans asylsag

er nu stoppet, fordi han – da han rejste via Græ-

kenland – gav sit fingeraftryk der, og derfor ikke

kan søge asyl i et andet EU-land.

Han forventer at blive sendt ud af landet når

som helst, men bruger halvanden time hver dag

med offentlig transport for at komme til danskun-

dervisning.

»Når jeg kommer i skole, føler jeg, at mit håb

om at leve mit liv i Danmark stadig lever. I skolen

kan jeg tænke på noget andet i stedet for bare

at sidde i asylcenteret og bekymre mig over min

situation,« siger han.

Fordobling af elevantallet

Siden Røde Kors’ skole flyttede fra Christianshavn

til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i august 2007

er antallet af elever steget fra 150 til knap 300 i

december 2008. Det er der ifølge skoleleder Bir-

gitte Steno flere grunde til.

»Den centrale beliggenhed på Frederiksberg

har tiltrukket flere elever samtidig med, at un-

dervisningen er blevet markant forbedret,« siger

hun.


Det sidste skyldes, at det stigende antal elever

har givet mulighed for at lave en bedre niveau-

inddeling, og så har skolen fået ansat fl ere lærere

med uddannelse i dansk som andetsprog eller

lang erfaring fra tosprogs-undervisning.

Der også blevet strammet op på fraværsreg-

lerne, så kun de elever, der følger undervisningen

stabilt, kan deltage. I Jette Scharff Nielsens klas-

ser kommer eleverne troligt hver dag, med min-

dre de har møde med myndighederne.

»Det er utrolig flot, når man tænker på,

hvilken situation, de står i,« siger hun. Jette

Scharff Nielsen oplever, at eleverne gennem-

går en stor personlig udvikling fra de begynder

til de slutter.

»I begyndelsen er de unge ofte indelukkede,

angste og usikre, men efterhånden bliver de

åbne, taler mere frit og bliver sociale med de an-

dre elever,« fortæller hun.

»Vi er som en familie«

Efter at have været helt opslugt af både diktat

og oplæsning, begynder eleverne i ungeklassen

at småsnakke og rykke uroligt på stolene.

»Så er der pause,« udbryder en af drengene.

Lidt efter har han ret, og så er der afgang for at

kapre bordfodboldbordet.

De fl este af eleverne unge-klassen er kommet

til Danmark uden familie, og derfor er de sociale

bånd, der bliver knyttet i klassen ekstra vigtige.

»Vi bliver ligesom familie for hinanden. En

del af min rolle som lærer, er at være en form for

pseudo-mor. Her er der nogen, der lægger mærke

til om de kommer, om de er blevet klippet eller er

helt klatøjede, fordi de ikke har kunnet sove hele

natten. Det betyder meget, når man er ung og

uledsaget,« siger Jette.

Det sociale fællesskab er i hvert fald vigtigt for

Heider.

»Vi ved hvordan hinanden har det, fordi vi alle

sammen er i samme situation. Det er dejligt, at vi

kan hjælpe og støtte hinanden,« siger han.

voksenelever i koncentration

Røde kors skolen


Usikkerheden påvirker

koncentrationen

»Jette, du har dejlige briller,« siger en af eleverne

pludselig, da de er kommet tilbage til timen. De

griner alle sammen.

»Flotte briller,« retter Jette og griner selv,

mens hun skriver det op på tavlen. Stemningen

i klassen er munter, men så snart man spørger til

elevernes fortid eller fremtid, bliver de unge men-

neskers øjne mørke og alvorlige. Som lærer er det

en daglig udfordring:

»Hvis der er to elever, der forsvinder, fordi de

bliver sendt ud af landet, så ryger alle ned i en

bølgedal og har svært ved at koncentrere sig.

Hvis der til gengæld er én, der få opholdstilla-

delse, så giver det god stemning, fordi det holder

håbet i live hos de andre,« fortæller Jette Scharff

Nielsen.

Mange af eleverne er traumatiserede af op-

levelserne i hjemlandet eller af deres tur på vej

herop. Det går også ud over deres indlæringen.

19-årige Inkaran, der er flygtet fra borgerkrigen i

Sri Lanka, kan mærke, at han har sværere ved at

lære nu, end da han læste til revisor i Colombo.

»Vi har alle sammen svært ved at koncentrere

os 100 % om undervisningen, fordi vi spekulerer

på, hvad der kommer til at ske med os i fremtiden.

Hvis vi vidste, at vi ville få asyl, ville det være let-

tere. Jeg kan mærke, at jeg lærer langsommere

end jeg gjorde i Sri Lanka og glemmer tingene

hurtigere,« siger han.

Kompetencer de kan tage med sig

Om eftermiddagen kommer Jette Scharff Niel-

sens voksenhold. Det er asylsøgere, der har

en arbejdskompetence, som der er mangel på i

Danmark. Ifølge reglerne kan de få lov til at lære

dansk og komme i arbejde, mens de venter på af-

gørelsen i deres sag.

I dag er eleverne mødt før tid og bruger deres pau-

se til at kigge i deres notater og slå op i ordbogen.

De skal nemlig have en forsmag på, hvordan det

8 008

er at være til modultest. På Røde Kors’ skoler må

man ikke give eleverne et officielt diplom. Allige-

vel kommer eleverne igennem den samme slags

test som på de kommunale sprogskoler, så de er

godt forberedte, hvis de kommer videre i syste-

met. Samtidig giver det lærerne et godt indblik i,

hvor eleverne er placeret rent fagligt.

»Lærerne er virkelige gode og engagerede. De

vil meget gerne lære os tingene så hurtigt som

muligt,« siger Heidar, der er alment praktiserende

læge fra Iran..

Hvis eleverne bliver udvist fra landet, kan de

måske ikke direkte bruge deres danskkundskaber

til noget, men Jette Scharff Nielsen mener allige-

vel, at de får noget med sig fra skolen, som de kan

bruge i deres videre liv.

»De har fået nogle værdier med om at respek-

tere andre mennesker, og så har de fået udbygget

deres metoder til indlæring, så de får lettere ved

at lære senere hen,« siger hun.

Røde Kors Huset

Røde kors huset på

h.C.Ørstedsvej på Frederiksberg

lægger etager til

skolen for unge og voksne,

og psykotraumecentret.

Øverst bor Ungdommens

Røde kors.

Der er tre danskhold, der

skal gøre voksne asylansøgere

parat til arbejdsmarkedet,

syv danskhold for

unge, alfabetiseringshold

og engelsk, matematik og

PC-kørekort. Elevantallet

er knapt 300.

Unge mellem 17 og 1 år

modtager særlig tilrettelagt

unge-undervisning, hvor

undervisning i dansk udgør

et vigtigt element.

voksne fra år og opefter

skal som udgangspunkt

tilbydes engelskundervisning.

kun i ganske særlige

tilfælde kan de tilbydes

danskundervisning, det kan

ske til:

❚ Personer på jobkortordningen

– f.eks sundhedspersonale

og IT-folk.

Målet er at få dem ud på

det danske arbejdsmarked,

mens de venter på

afgørelsen i deres sag.

❚ Personer, der er i praktik

i danske virksomheder, og

hvor danskundervisningen

er nødvendig i forhold

til at kunne varetage

praktikken.


Unge og voksne analfabeter

alfabetiseres som

udgangspunkt på dansk.

Alfabetiseringsprocessen

tager oftest lang tid.

Senere kan de overflyttes

til engelskundervisning.


»jeg tror, at regningen for knuste ruder ville

stige, hvis ikke de unge havde mulighed for

at gå i skole. De kommer i håbet om at få

opholdstilladelse, men skolen giver dem også

indhold i livet. når de starter i skolen, har de

noget at stå op til,« siger dansklærer jette

Scharff nielsen.


kRITISkE gÆSTER FRA EURoPA-PARlAMEnTET

Et besøg fra EU´s udvalg for borgerrettigheder satte kritisk lup på

bl.a. opholdstiderne for asylsøgere

Forholdene for asylsøgere i Danmark har også in-

teresse udenfor landets grænser. F.eks. følger EU

løbende med i modtagelsen af og forholdene for

asylsøgere og indvandrere, og Europa-parlamen-

tets udvalg for borgerrettigheder – kaldet LIBE

– har de seneste år været på rundtur til Italien,

Spanien, Frankrig, Malta, Grækenland, Belgien,

Storbritannien, Holland og Polen.

I april 2008 var turen så kommet til Danmark

og Røde Kors, og en otte-mand-stor delegation

fra LIBE besøgte center Sandholm, center Konge-

lunden og Ellebækhus, Kriminalforsorgens insti-

tution for frihedsberøvede asylsøgere..

Undervejs snakkede Europa-parlarmentari-

kerne med repræsentanter for en række asyl-

NGO-er, som havde opfordret LIBE-udvalget til at

komme til Danmark.

Længste opholdstid i Europa

Røde Kors har det fint med, at der kommer øjne

udefra og ser på, hvordan vi forvalter opgaven

med indkvartering af asylsøgerne. Når folk åbent

10 008

stiller spørgsmål giver det anledning til at vur-

dere, om der er noget vi kan gøre anderledes og

bedre,« siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafde-

lingen. Og spørgsmål var der mange af, blandt

andet om de fysiske forhold på centrene og bru-

gen af frihedsberøvelse i Ellebæk.

Delegationens besøg mundede i eftersomme-

ren ud i en rapport, som gav genlyd i en række

medier, og som på lange stræk er kritisk over den

danske asylpolitik.

LIBE udtrykte blandt andet stærk bekymring

over, at der er familier, som har boet på asylcen-

trene i mange år – nogle endda i over 10 år. Det er

det længste, som de LIBE-delegerede har oplevet

på rundturen i Europa, og afføder denne konklu-

sion i rapporten:

»Når mennesker har boet på centre i meget

lang tid, kan modtagelsesforholdene ikke anses

som acceptable. Det er ikke en politik, der på

tilstrækkelig vis kan garantere de pågældende

personers værdighed«.

I kontrast til de kritiske ord er der ros til Røde

Kors med ordene: »Forholdene på de danske

modtagecentre er fine takket være Dansk Røde

Kors` indsats«.

»Det ømme punkt er altså længden af ophol-

dene, og den store usikkerhed om fremtiden, og

det harmonerer med de erfaringer og undersø-

gelser, der er lavet gennem årene bl.a på Dansk

Røde Kors` initiativ,« siger Jørgen Chemnitz.

Birte Rønn afviser kritikken

Rapporten var også kritisk over for presset på de

afviste asylsøgere, som opholder sig på centrene,

men ikke kan tvangshjemsendes pga. forholdene

i deres hjemland.

Det virker ifølge LIBE-rapporten »..paradok-

salt at tilskynde personer til at vende tilbage til

et land, som Danmark ikke selv kan sende dem

tilbage til i henhold til international lov«.

Derfor konkluderes det, at Danmark bør gen-

nemgå alle ansøgningerne fra de irakiske afviste

asylsøgere igen for at se, og de kan sikres en form

for international beskyttelse.


Integrationsminister Birte Rønn Hornbech

kommenterede rapporten blandt andet overfor

Politiken hvor hun understregede, at hun var helt

uenig i konklusionerne, blandt andet vedrørende

de afviste irakere:

»Den omstændighed, at et antal afviste asyl-

søgere blæser på myndighedernes afgørelser,

skal ikke stille de afviste bedre end dem, der ret-

ter sig efter myndighedernes afgørelse,« lød det

fra Birte Rønn Hornbech.

Der er altså ingen planer om, at den danske

regering følger henstillingerne fra EU, og det be-

høver den heller ikke, da rapporten ikke er bin-

dende, men kun vejledende.

I øvrigt var der en række lighedspunkter mel-

lem LIBE-rapporten og en rapport fra Europa-

rådet fra 2007, som efter en besøg i Sandholm

havde anerkendende ord til Røde Kors-persona-

lets indsasts.

Se LIBE-rapporten i sin helhed: http://drk.dk/fi -

les/Asyl/Dokumenter/EUrapport_forholdiasyl-

centre_publikationer.pdf

Delegationen fra

EU-parlamentet

på rundvisning i

Sandholm. I midten

delegationens

leder Panayiotis

Demetriou ved

siden af jørgen

Chemnitz.


STRAnDET I DAnMARk

MED 10 EURo PÅ loMMEn

Uledsagede fl ygtningebørn strømmede sidste år til Danmark i en grad,

at Dansk Røde Kors arbejder på at åbne endnu et børnecenter

1 008

Pavilloner ved center gribskov har afhjulpet

pladsmanglen


12 blå pavilloner – hver med bad og værelser med

plads til to personer – fylder godt op på arealerne

ved Gantekrogsvej i Gribskov. Pavillonerne er den

akutte buffer, som Dansk Røde Kors` center for

uledsagede flygtningebørn har gjort grundigt

brug af i 2008.

Dertil kommer, at en del af Sjælsmark Kaserne

i Nordsjælland i februar 2009 åbnede midlertidigt

for at tage imod og huse unge flygtninge. Dem

kom der nemlig helt usædvanlig mange af i året

der gik.

To dage før jul rundede center Gribskov 100

flygtningebørn i centrets regi, og samlet set mod-

tog Dansk Røde Kors i årets løb 316 unge mindre-

årige, heraf langt hovedparten unge drenge fra

Afghanistan og Irak.

»Det er dobbelt så mange som sidste år, og

det har givet et kolossalt pres på alle – de unge

inklusive, for det gir forvirring når der hele tiden

kommer nye unge ind. De unge har brug for ro og

en fast struktur – mange har meget voldsomme

oplevelser med i bagagen, og når der så hele ti-

den er nye ansigter at forholde sig til omkring spi-

sebordet i køkkenet, så kan det opleves utrygt,«

siger centerleder Gitte Nielsen.

En mindre gruppe unge bor i hybler, dvs. små

lejligheder eller mindre huse med værelser og

fællesrum udenfor centret, og i august 2008 blev

der oprettet en såkaldt fremskudt modtagelse i

Center Sandholm med aflastningspladser.

Op mod 20 af de unge ældste har boet mid-

lertidigt i Sandholm i en separat afdeling, men er

nu blevet flyttet til Sjælsmark Kaserne, som ef-

ter planen skal fungere som ekstra-center indtil

sommeren 2009. Til den tid håber Røde Kors at

kunne åbne endnu et børne- og ungecenter et

andet sted.

Strømmer til hele Norden

Før de unge når så langt som Nordsjælland, er

gået en lang og ofte farefuld færd gennem Euro-

pa. Nogle når grænsen ved Padborg, andre kom-

mer ind i landet via Lolland-Falster.

»De siger næsten det samme, når vi stopper

dem: Jeg flygtede over nogen bjerge, blev samlet

op i en lastbil og ved ikke hvordan jeg er kommet

hertil,« siger vicepolitikommisær ved grænsepoli-

tiet i Rødbyhavn, Tommy Ritter.

Sidste år anholdt politiet ca. 50 unge flygt-

ninge, som efter en ofte flere tusind kilometer

lang køretur og en færgetur Rostock-Gedser el-

ler Puttgarden-Rødby blev dumpet af chaufføren

i Danmark.

»Det er helt tydeligt, at de har fået klare in-

strukser om ikke at sige, hvordan de er kommet

hertil, og derfor er det meget svært at finde frem

til bagmændene bag den menneskesmugling, der

uværgeligt finder sted. Typisk har de unge en lille

pung med f.eks. 10 euro i, og en håndskrevet seddel

på arabisk med et telefonnummer og måske navnet

på en kontaktperson,« siger Tommy Ritter.

Det er ikke kun Danmark, der oplever en til-

FaKta om

de uledsagede

langt de fleste uledsagede

mindreårige er unge mænd

mellem 15 og 17 år, men

det hænder at der kommer

piger, mindre børn eller

søskendepar til Dansk Røde

kors. Der er modtaget børn

helt ned til 9 års-alderen.

De indkvarteres på det

særlige børnecenter i

gribskov i nordsjælland.

De første 8-10 uger bor de

i et særligt modtagehus,

hvor de har samtaler med

sygeplejersker, læger, og de

får tilknyttet to pædagoiske

støttepersoner, som planlægger

deres skolegang,

fritidsaktiviteter og giver

støtte i hverdagen.

Senere flyttes de unge

til et andet hus, hvor de

typisk deler værelse med

en anden uledsaget og

har faste pligter med bl.a.

rengøring og madlavning.

her bor de, mens deres sag

bliver behandlet.

Man kan frit komme og gå

på centret.

Der er mange grunde til at

de unge kommer til Danmark

på egen hånd. Deres

forældre kan være døde i

krig, mens andre er blevet

væk fra forældrene under

flugten. Mange af de uledsagede

mindreårige har

været udsat for traumatiske

oplevelser eller været vidne

til krigshandlinger.

strømning af uledsagede mindreårige flygtninge.

Det sker i hele Skandinavien, siger Hanne Ma-

thisen, der er talskvinde for FN-organisationen

UNHCR`s regionalkontor i Stockholm:

»For eksempel kom der over 13 gange så man-

ge unge somaliere i 2008 som i 2007 til Finland

– fra 24 til over 300. Og i Norge er der kommet 3-

4 gange flere afghanere i 2008 som i 2007. Der er

ikke noget entydigt svar på, hvorfor der kommer

så mange lige nu, men det er en stærkt bekym-


ende tendens, for det er farligt og fysisk hårdt at

flygte på egen hånd,« siger Hanne Mathisen.

Et andet mål end Danmark

At Danmark så for mange unge ikke var var det

ønskede og endelige endemål, viser gennem-

strømningen tydeligt: Hvis man måler antallet af

modtagede – de 316 – med antal forsvundne, er

der forsvundet 58 procent i løbet af året. Nogle

kan godt være ankommet året før, men de fleste

– 8 ud af 10 – forvinder indenfor den første uge,

viser tallene fra Gribskov.

»En del af de unge når at fortælle os, før de

rejser videre, at de ikke havde planer om at deres

endestation skulle være Danmark. De drager ty-

pisk til Sverige eller Norge, hvor de måske har en

onkel eller anden slægtning, de håber at nå frem

til«, siger centerleder i Gribskov Gitte Nielsen.

Det store flow ændrer dog ikke på behovet for

endnu et børnecenter, hvor de unge kan opholde

sig mens deres sag behandles:

»Selvom de unge er dygtige til at tilpasse sig,

er de også tyndhudede og meget følsomme. Der-

for skal der ikke mange ekstrabelastninger og

ændringer – såsom et krav om at flytte værelse

- før de reagerer negativt eller aggressivt. Et nyt

center ville kunne tage noget af presset,« siger

Gitte Nielsen.

14 008


langt hovedparten af de unge, der kommer til

Danmark på egen hånd, er teenagedrenge


FARlIg UvIDEnhED

Konfronterende samtaler med unge udlændinge om

menneskehandel skal forhindre eller forebygge, at de

falder i kløerne på bagmænd

Hun mødte den unge fyr hjemme i Kina. De sås

kun to gange, før han rejste tilbage til England og

kort tid efter inviterede hende til Vesten. Med et

løfte om arbejde på en restaurant og alt betalt.

Falske rejsedokumenter, transport og hjælpere.

Den 17-årige kinesiske pige synes, fyren er ret

sød og mener selv, at de er kærester.

16 008

På vej til England, strander hun i København. Nu

sidder hun på Dansk Røde Kors’ børnecenter Gribs-

kov og fortæller sin historie til Casper Smidt, leder af

organisationens projekt mod menneskehandel. Han

er mere skeptisk over for den unge kærlighed.

»Ved du, hvor meget sådan en rejse koster?«

Den unge kvinde tøver.

»Hvad siger du, hvis jeg fortæller dig, at prisen

kan være 150-200.000 kroner?«

Så løfter hun blikket.

»Tror du, han har råd til det?«

Den kinesiske pige tvivler, og Casper Smidt

fortæller, at menneskehandel er et udbredt fæ-

nomen og typisk indebærer, at man får foræret

FaKta

Dansk Røde kors bruger

den såkaldte Palermo-definition,

der siger, at børn er

udsat for menneskehandel,

når de »… rekrutteres,

transporteres, overføres,

skjules eller modtages med

henblik på udnyttelse.«

Derudover bruger man

rapporter og indikatorlister

i udredningsarbejdet fra

bl.a. Servicestyrelsen og

de hollandske myndigheder.

Dansk Røde kors

samarbejder nu også med

CEoP Centre i london og

den engelske institution,

Margaret Cassidy house.

I 008 har Dansk Røde kors

undervist medarbejdere

i arresthuse og sikrede

institutioner og frivillige

repræsentanter, så de har

viden om menneskehandel

og kan lave udredende

samtaler. Repræsentanter

er frivillige, der støtter

en uledsaget mindreårig

asylansøger under

asylsagen og er en slags

garant for barnets trivsel og

rettigheder.


en illegal rejse til den vestlige verden for så at stå

i gæld til sine givere, der skal betales med renters

rente gennem flere år og med penge tjent på lys-

sky virksomhed.

»Tænker du, det kunne ske for dig?«

Det spørgsmål hang i luften 26 gange i 2008,

da uledsagede mindreårige udlændinge blev kon-

fronteret med deres tvivlsomme formål med at

være i Danmark. 14 af dem berettede om forhold,

der indikerer, at de har været, allerede er eller er

på vej til at blive ofre for menneskehandel.

Mønster og metoder

Dansk Røde Kors har siden 2007 arbejdet mål-

rettet med at identificere personer under 18 år,

som formodes at være handlet til prostitution,

tvangsarbejde eller kriminalitet. Erfaringen viser,

at særligt unge fra Kina, Østeuropa og Vestafrika

er i risikozonen, og Dansk Røde Kors holder der-

for samtaler med alle mindreårige asylansøgere fra

de nationalitetsgrupper i løbet af det første døgn,

efter de ankommer. Men nogle søger slet ikke asyl.

De bliver taget for kriminalitet og afsoner deres dom

i arresthuse og sikrede institutioner, så projektleder

Casper Smidt har også spundet et net af kontaktper-

soner, der kan tale med de unge der.

»Langt de fleste, som ikke søger asyl, sendes

hjem, før udredningen er slut, så vi arbejder på

at etablere et bredere samarbejde, der kan for-

hindre det. For vi ved, at man har større risiko for

at blive handlet igen, når man en gang har været

i det, så det er vigtigt, at de bliver oplyst og får

støtte før hjemsendelsen.«

Udredningssamtalerne tager form efter et

registreringsskema med 47 kategorier, som af-

dækker den unges baggrund, rejse og ankomst til

Danmark, trafficking aspekter og hjemsendelse.

Oplysningerne er fortrolige, og Dansk Røde Kors

deler kun sagsspecifik viden med politiet, hvis

den unge er enig. Men generelle mønstre bliver

videregivet til politiet og internationale samar-

bejdspartnere.

»Vi har brug for statistik over omfanget og in-

formation om bagmændenes metoder. Mønstret

i dag fortæller os, hvad der er vigtigt at spørge

om i morgen fordi vi ved, at menneskehandlerne

finder nye ruter og metoder hver eneste dag.«

Tillid og pres

I 2008 erkendte kun 1 mindreårig at være handlet

og kunne dermed endeligt identificeres, men Ca-

sper Smidt mener også, at arbejdet har et bredere

mål.

»Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt,

at de afslører deres bagmænd, for det gør dem

afsindig sårbare. Vores udgangspunkt er, at vi har

med børn at gøre, og de har sjældent selv tænkt:

”Jeg skal da til Danmark og stjæle eller prostitue-

re mig.” Det er jo i den grad risikobetonet adfærd,

og jo flere indikatorer, jo stærkere er sandsynlig-

heden for, at barnet er handlet.«

Indikatorerne er blandt andet indstuderede og

enslydende historier, falske papirer, rejsegæld,

et lille eller tvivlsomt netværk, at man ikke må

beholde sine penge, kontakte familie og venner

eller bliver tvunget eller truet til sex, tyveri, tig-

geri eller arbejde. Men informationerne kommer

ikke af sig selv.

»Nøgleordet er tillid. Det opstår, fordi jeg er

meget åben om, hvad jeg gør. Jeg fortæller,

hvem der får oplysningerne, og jeg lover aldrig

noget, jeg ikke kan holde, men vi har typisk

kun de unge i ganske kort tid, så jeg er også

nødt til at lægge en form for pres. Jeg er ret

konfronterende og konkret i min kommunika-

tion, men det er en hårfin balance, for de må

ikke gå afklædte herfra. Det er ikke gratis for

dem at tale.«

Den kortvarige kontakt med potentielt handle-

de skyldes, at 60 procent af alle uledsagede min-

dreårige asylansøgere i 2008 forsvandt. De fleste

i løbet af en uge efter ankomsten. Derudover får

anholdte unge, som ikke har søgt asyl, typisk 40

dages dom og hjemsendes direkte fra de sikrede

institutioner.

Viden og forebyggelse

Den allerstørste effekt af udredningssamtalerne

er derfor forebyggende, mener Casper Smidt. En

del af de unge bliver nemlig anholdt, imens de er i

transit i Kastrup Lufthavn på vej til et andet land.

»Foreløbig er de jo kun smuglet, ikke handlet,

og vi kan være heldige at gøre dem klogere, så

de ved, at menneskehandel er kriminelt og straf-

bart. Jeg fortæller dem, hvad de skal passe på,

at de skal tjekke deres relationer, før de tager fra

Danmark. Og så får de altid informationer om

NGO-organisationer i destinations-landet, der

kan hjælpe og mit telefonnummer, så de altid kan

ringe. De går ikke uvidende herfra, og det tror jeg

gør en forskel. Nu eller senere.«

Den 17-årige kinesiske pige var bekymret for

sin situation efter samtalen med Casper Smidt,

men hun var stadig motiveret for at rejse. Hun

kendte flere i Kina, der var taget til England, og

månedslønnen på 600 kroner derhjemme trak

ikke i hende. Efter knap en måned forsvandt hun

fra Dansk Røde Kors’ børnecenter Gribskov.


MEnnESkEhAnDEl

SÆTTER SPoR

Halvdelen af beboerne på kvindecentret

er måske handlede kvinder. De kræver en

ekstra arbejdsindsats og påvirker personalet

følelsesmæssigt i hidtil uset grad

18 008


FaKta

Dansk Røde kors samarbejder

med Center for Menneskehandel,

Reden Stop

kvindehandel og Rigspolitiets

nationale Efterforskningscenter.

I 008 indgik

man også samarbejde med

et hemmeligt værested for

handlede kvinder.

Dansk Røde Kors’ kvindecenter har siden 2007

fået langt flere beboere, som antages at være

solgt til prostitution i Danmark. Formodentlig for-

di ofre for trafficking i stigende grad søger asyl.

Konkret var der i 2007 tre kvinder, som faldt in-

den for gruppen, men det tal er nu steget til tolv.

Den nye gruppe beboere sætter spor. De besøger

hyppigere sundhedsklinikken, har oftere brug for

hjælp til at løse konflikter, og det tager markant

længere tid at opbygge tillid til dem end til de

cirka femten andre enlige kvinder i pavillonerne

bagerst på center Kongelundens matrikel, der hu-

ser Dansk Røde Kors’ kvindecenter. Og så trækker

opgaven store følelsesmæssige veksler på selv

meget erfarne medarbejdere.

»Det her felt er afgjort ikke for nybegyndere,«

siger Gitte Nielsen, der er øverste leder for Dansk

Røde Kors’ arbejde med enlige kvinder og uled-

sagede mindreårige og har ti års erfaring med

særligt sårbare asylansøgere.

Kan tilbyde tid

De handlede kvinder på Dansk Røde Kors’ kvin-

decenter har samme mulighed for sundheds- og

psykologhjælp, støtte og undervisning som an-

dre asylansøgere, men de får blandt andet juri-

disk særlige vilkår, hvis man kan identificere dem

som handlede. Den indsats ligger blandt andet i

hænderne på Lillian Vigslund, der er daglig leder

af kvindecentret.

Det er primært afrikanske kvinder, der får

alarmklokkerne til at ringe. Hovedparten af de

handlede kvinder er fra Nigeria, og derudover

ser Lillian Vigslund andre typiske tegn, som gør

hende ekstra opmærksom.

»Mange af de handlede kvinder lægger fysisk af-

stand til os - de bakker, når vi går hen mod dem. De

vil nødigt snakke, de overholder sjældent aftaler, de

er mindre stabilt på centret, er måske væk om nat-

ten eller går udfordrende klædt,« siger hun.

»Når vi har en formodning om, at en kvinde er

handlet, så lader jeg noget tid gå. Den bruger jeg

på at opbygge en relation og tillid til kvinden, så

jeg tror på, at mine spørgsmål senere kan bære

igennem ved en identifikationssamtale.«

Under samtalen bliver kvindens oplysninger

ført ind i et skema til Udlændingeservice, som

behandler sagen. Hvis hun senere får afslag på

asyl, får handlede kvinder ikke øjeblikkelig en ud-

rejsedato, men derimod op til 100 dags helle, hvis

de samarbejder om hjemsendelsen.

»De vinder tid og dermed lidt ro, hvis de for-

tæller om, hvorfor de er i Danmark. Så refleksi-

onsperioden er vores tilbud til at få kvinderne i

tale,« siger Lillian Vigslund.

Pest og kolera

Det er identifikations-samtalen og efterfølgende

samtaler i hverdagen, der tynger medarbejdere

som Lillian Vigslund.

»Jeg kommer meget tættere på de handlede

kvinders historie i samtalerne, end jeg nødven-

digvis gør med andre beboere. Det er rigtig svært,

fordi det er SÅ voldsomt at høre om deres liv både

i Danmark og i hjemlandet. Det er den ultimative

fornedrelse at blive solgt til sex, og jeg bliver nok

ekstra ramt og indigneret, fordi det er mit eget

køn, det handler om,« siger hun.

Den påvirkning smitter også af på Lillian Vigs-

lunds leder, Gitte Nielsen.

»Som personaleleder kan jeg mærke, hvordan

det rammer medarbejderne, som er i front. Det

konfronterer os med, hvor grænseløs profit kan

være og hvordan det nedbryder det enkelte men-

neske. Og så er det ekstra hårdt, når vi rækker ud

efter kvinder, som vi reelt kun kan give et valg

mellem pest og kolera,« siger Gitte Nielsen.

De handlede kvinder får nemlig sjældent asyl.

Afslagene skyldes typisk, at de danske myndig-

heder vurderer, at det er hjemlandets opgave at

beskytte sine borgere mod kriminalitet.

»Det er klart en frustration, at vi kan gøre så

lidt, selvom kvinderne vover at række en sårbar

hånd ud.


Vores indsats bliver fragmenteret, fordi det er

en kort periode, vi kan gøre noget for dem, og

fordi det ikke er holdbare løsninger. Det er et valg

mellem pest og kolera,« siger Gitte Nielsen.

Dansk Røde Kors har kendskab til, at to handle-

de kvinder har fået asyl, men tallet er usikkert,da

der ikke føres statistik.

Resocialisering bag facaden

Idéen bag indsatsen på kvindecentret er, at de

handlede kvinder trods alt tager positive erfarin-

ger med sig, selvom de skal forlade Danmark.

»For de fleste er det måske første gang i deres

liv, at de har et stabilt forhold til andre menne-

sker, der bygger på tillid,« siger Lillian Vigslund.

Personalet oplever, at mange handlede kvinder

gennemløber en markant personlig udvikling, når

de tør give slip på lidt af deres historie. I begyn-

delsen er de typisk hårdkogte, flabede og hårde

i filten, og de tørner ofte sammen med kvinde-

centrets øvrige beboere på grund af konflikter om

rengøring og madlavning i fælleskøkkenet. Men

samværet med andre er en del af kvindecentrets

pædagogiske arbejde, understreger centerleder

Gitte Nielsen.

»Det er jo en slags resocialisering, der foregår,

De har meget, meget små sociale kompetencer,

fordi deres grænser er blevet overtrådt tusind

gange, så de kan heller ikke mærke andres græn-

ser. Vi kan se, at det har en positiv effekt at spejle

sig i andre, men vi må ofte ind og mægle, for de

andre kvinder skal jo også lære at se bag faca-

den,« siger Gitte Nielsen.

0 008


kvInDE-vIDEn PÅ AllE CEnTRE

»Nu ved jeg, hvilke tegn jeg skal holde øje med,

og jeg ved også, hvad jeg skal gøre«. Sådan siger

Henny Jørgensen, der er social netværksmedar-

bejder på center Jelling, efter at hun i efteråret

2008 deltog i to temadage om kvindehandel.

Sammen med 38 andre medarbejdere på Dansk

Røde Kors’ asylcentre lærte hun, hvordan hun

kan spotte og støtte beboere, som muligvis er

solgt til kriminalitet.

I bakspejlet kan Henny Jørgensen se, at hun

tidligere har mødt potentielle handlede kvinder

i sit arbejde.

»Den knage hang jeg ikke nødvendigvis deres

adfærd op på, og jeg følte måske også, at vi al-

ligevel ikke kunne hjælpe. Nu føles det ikke læn-

gere så håbløst, fordi jeg er klar over, at det også

har en effekt, at vi går nogle skridt med dem, så

længe de er her. Det er vigtigt, selvom vi ikke kan

redde dem, men måske får de senere i livet kræf-

ter til at bryde med bagmændene, fordi de hos os

møder mennesker, der respekterer dem og giver

dem nogle informationer,« siger hun.

Temadagene gav baggrundsviden om rege-

ringens handlingsplan, aktører på området, pro-

blemets omfang og typiske psykologiske proble-

matikker. Derudover prøvede deltagerne kræfter

med cases om udfordringer og dilemmaer i sam-

arbejdet med handlede kvinder.

»Vi kan ikke forvente, at de bare har tillid til

os. Deres personlighed er tit så nedbrudt, at de

skal bygges op igen, og deres reaktioner er ikke

nødvendigvis en afvisning. Det betyder noget, at

jeg viser dem respekt og tillid.«

Dansk Røde Kors har i dag lavet retningslinjer

for, hvordan alle asylcentre håndterer proble-

matikken med mulige handlede kvinder, mænd

og børn. Det indebærer blandt andet, at center

Sandholms sundhedspersonale har fokus på

emnet, når de møder nye asylansøgere ved den

såkaldte medicinske screening umiddelbart efter

ankomsten.

FaKta

Menneskehandel vakte

første gang mistanke i

Dansk Røde kors i 004,

da rumænske drenge på

børnecentret stjal på ordre

fra bagmænd. I 005 gav

en stor gruppe uledsagede

kinesiske asylansøgerbørn

med samme rejserute

anelser om organiseret kriminalitet,

og i 006 mødte

børnecentret blandt andet

nigerianske piger, som politiet

standsede på vesterbro

uden opholdspapirer.

I efteråret 006 identificeres

den første voksne

handlede kvinde hos Dansk

Røde kors. kvindecentret

har formodentlig også

tidligere huset gruppen,

men dengang var der ikke

viden og opmærksomhed til

at spotte det.


hERRE I EgET PARCElhUS

De fysiske rammer er blevet markant bedre for en

række asylfamilier, som i eftersommeren flyttede fra

asylcentrene og ud i egen bolig

Et rækkehus i Herfølge og et parcelhus i Birkerød.

Det er eksempler på nogle af de nye bolig-ram-

mer, som afviste asylfamilier er flyttet til i 2008.

For den 13-årige teenagesøn i en iransk fami-

lie, som skiftede Sandholm-livet ud med et par-

celhus i Birkerød, har fordelene været til at tage

og føle på:

»Jeg har fået mit eget værelse, som jeg kan in-

vitere gæster med hjem på. Jeg kan spille musik,

når jeg vil og jeg har fred til at læse når jeg vil. Jeg

kan selv bestemme«, siger Hirad, som også har

kunnet hellige en hel væg en udstilling af svøm-

memedaljer. For hans lillebror Hirbod er det især

mere gulv- og tumleplads, som tæller på plussi-

den – og så at der nu er plads til den rødpelsede

kat Garfield.

Før familien – som også tæller mor og far – og

15 andre familier kunne flytte ind, foregik en stør-

re logistisk operation første halvår af 2008.

Dansk Røde Kors besigtigede henved 200 til-

budte lejemål, som blev systematisk gennemgået.

Udover lejeprisen, som myndighederne havde sat

008

et loft over, lå det i kortene, at boligerne skulle

ligge relativt tæt på asylcentrene og ikke alt for

afsides i forhold til bus og tog.

»Vi havde fokus på, at mange af familierne

havde oplevet mange centerskift, og skulle skå-

nes mindst muligt for miste de relationer, de

havde opbygget. Dertil kom, at de stadig skulle

kunne benytte centrenes tilbud om f.eks. læge-

hjælp og legestue, og det skulle være overkom-

meligt at komme i skole eller aktivering,« siger

leder af asylafdelingen Jørgen Chemnitz..

Børnene har haft størst udbytte

16 ud af 30 mulige familier takkede ja til at flytte

ud, hvilket måske umiddelbart kan undre. For

ville enhver familie på fire personer eller flere,

som igennem flere år har klaret sig i et rum på 20

kvadratmeter, ikke til hver en tid stå på spring for

at få mere plads og luft ?

»Svaret er ikke så enkelt, og der er flere be-

grundelser for ikke at flytte ud. Nogle peger på,

at de gerne vil blive i nærheden af det netværk,


FaKta

Aftalen mellem regeringen

og Dansk Folkeparti gav 30

asylfamilier mulighed for at

flytte i egen bolig udenfor

asylcentrene. Det primære

sigte var at forbedre børnenes

liv.

Flyttemuligheden gjaldt

familier fra Irak, Iran,

Somalia og kosovo, som

har fået afslag på deres

asylansøgning for mindst

tre år siden, men som ikke

kan udsendes til deres

hjemland, fordi der ikke er

hjemsendelsesaftale med

det pågældende land.

16 familier er flyttet ud, 9

familier sagde nej tak til

tilbuddet, mens 5 familier

gled ud af ordningen af

forskellige grunde.

De indgåede lejemål ligger

i bl.a. Farum, Svogerslev,

birkerød og herfølge.

Personale fra Dansk Røde

kors har hjulpet med den

praktiske del af flytningen,

og der er givet et mindre

beløb til indkøb af møbler

etc.

En Røde kors-undersøgelse

om de udflyttede

familier ventes færdig i

løbet af 009.


4 008


de har på centrene. Andre har sagt, at de ikke

orker at flytte mere, og at det at flytte i egen bo-

lig ikke er den afklaring, de har mest brug for.

Det har været familiernes helt eget valg, og for

dem som har oplevet tilbuddet som en forbedring

af deres forhold, er det selvfølgelig godt,« siger

leder af asylafdelingen Jørgen Chemnitz.

En hjørnesten i den politiske aftale, som har gi-

vet familierne adgang til egen postkasse, vaske-

maskine og køleskab var, at asylbørnene skulle

få det bedre.

Og det mål er blevet opfyldt. Det er en af de

foreløbige konklusioner, som psykolog Dea Sei-

denfaden fra Psykotraumecentret kan drage.

Hun er midt i en undersøgelse som skal vise,

hvordan de udflyttede familier har oplevet skif-

tet fra center til lokalsamfund. Undersøgelsen

består af spørgeskemaer og åbne interviews om

en række emner som f.eks. asylsøgernes helbred

og sociale liv.

»Jeg har foreløbig talt med fem familier over

to gange. De har nu omkring et halvt års erfaring

i at bo ude, og det er helt tydeligt, at det især har

gavnet børnene at flytte væk. Flere forældre for-

talte, at det var en stor ting for børnene i skolen

at oplyse en ny adresse, som nu ikke længere er

Avnstrup eller Sandholm. Generelt er både børn

og voksne utroligt glade for de nye fysiske ram-

mer, men det er især børnene, som har mærket

en af-institutionalisering og drager nytte af det,«

siger Dea Seidenfaden.

At opbygge naboskab

Hun understreger samtidig, at flere familier har

givet udtryk for ensomhed og en vis isolation i de

lokalsamfund, som de er flyttet til:

»De sociale kontakter mange har haft, har jo

været centreret omkring beboere og personale på

asylcentret, og lige pludselig står man så i en lille

by, hvor man ikke kender nogen, og hvor man selv

har ansvar for at det hele fungerer. Et af fokus-

punkterne i undersøgelsen er derfor asylsøgernes

sociale liv,« siger Dea Seidenfaden.

I den sammenhæng spiller det ind, at famili-

erne synes at være blevet mere bevidste om de-

res muligheder – eller mangel på samme – for at

leve, sådan som naboen gør.

»Glæden ved de fysiske rammer, f.eks gode

badeværelser og funktionelle køkkener, kan godt

blive lidt blandet. For der er ikke flere penge at

købe mad for end før, og nogle har nævnt, at de

kvier sig ved at invitere gæster, fordi de ikke sy-

nes de kan servere, det der hører sig til, nu hvor

man bor i et hus,« siger Dea Seidenfaden.

Dansk Røde Kors har derfor også taget initiativ

til en række udflyttermøder, hvor familierne mø-

des og udveksler erfaringer fra hver deres hjørne

af Sjælland.

Hvert arrangement centreres omkring et tema

familierne selv har peget på, og der har været

holdt oplæg fra fagpersoner om f.eks kommu-

nalpolitik, et lokalsamfunds opbygning og rets-

hjælp.

De næste møder skal dels fokusere på fritidsliv

og billige eller gratis aktiviteter i lokalområdet –

og så er der et arrangement i støbeskeen om kul-

turmødet ud fra konceptet »medbring din nabo«.

»Der er altid godt fremmøde, når vi holder et

arrangement, og jeg tolker det som, at asylsø-

gerne både kan bruge den viden de får, men også

at de har glæde af det nye fællesskab som udflyt-

tede. Trods de åbenlyse forskelle i sprog og kul-

tur, så kan deltagerne virkelig bruge hinandens

erfaringer med udflytningen til noget,« siger pro-

jektleder i asylafdelingen Kasper Koch.


En gruppe asylbørn stod i august til søs på den 3-mastede skonnert

»lilla Dan« og havde en herlig dag på Øresund. Rederiet j. lauritzen

havde inviteret, og børnene fik blandt meget andet prøvet at stå ved

roret, hejse sejl, skure dørken og holde udkig efter andre skibe.

6 008

DAgE DER vAR AlT

AnDET EnD gRÅ

Livet som asylsøger er ofte præget af usikkerhed,

pligter, ventetid og følelsesmæssige rutsjeture.

Derfor er der brug for aktiviteter og arrangemen-

ter, som kaster blødere lys over hverdagen og får

kanaliseret den livsenergi og livsappetit ud, som

asylsøgerne trods hårde odds er rige på.

Diverse virksomheder, musikere og frivillige var

blandt dem, der på forskellig vis gjorde deres til,

at ikke alle dage i 2008 blev tonet i gråt. På de

næste sider ses et udpluk af forskellige arrange-

menter fra året der gik:

Maling i litervis blev omsat til dekorationer

og anden forskønnelse af Center

Avnstrup, da 0 medarbejdere fra virksomheden

Citi group brugte en novemberdag

på frivilligt arbejde.

Søndagscafe på Center kongelunden

er blevet en fast, populær begivenhed

med forskellige musikalske gæster.


En del voksne asylsøgere holder

sig – med instruktion fra frivillige

- i gang med motion. her FC Sandholm

i aktion i Fælledparken.

Åbent hus i Center kongelunden.

Der var fokus på både indre sundhed

og ydre skønhed, da der blev afholdt

kvindedag i Dansk Røde kors´ lokaler

på hC Ørstedsvej.


En gruppe nicaraguanske kunstnere samarbejdede

i 008 med unge fra Center gribskov om en

forestilling om drømme.

008 var ol-år, og Dansk Røde kors ` skole i lynge

holdt sit eget skole-ol med diverse discipliner.

8 008

Sangerinden Annisettes intense stemme greb alle

ved en koncert i Sandholm, hvor sangerinden kira

Skov, som ses i baggrunden, også optrådte.


Der blev sunget, trampet, klappet og vrikket numser

til den store guldmedalje, da Danmarks Radios

børnekor holdt workshop i Center Sandholm. Ca. 5

asylbørn fra Avnstrup og Sandholm deltog, og korleder

Susanne Wendt fik med stor entusiasme fanget

børnenes opmærksomhed.

yngre elever fra Dansk Røde kors` skole i lynge i inspirerende

tegne-omgivelser på kunstmuseet louisiana

Under overskriften »Sports and games, come and have

fun« arrangerede og sponsorerede gE Money bank en

festlig dag i Sandholm i september for børn og voksne.

Ponyridning var blandt de store hit.


MoTIon RIMER PÅ InTEgRATIon

Asylsøgere fra Center Jelling motionerer

flittigt i den lokale idrætshal

Luftfugtigheden er nærmest som i en tropisk

regnskov, og støjniveauet kunne være en gruppe

farvestrålende papegøjer værdigt. Men stedet

er ikke den sydlige halvkugle, men derimod den

kommunale sportshal i Jelling, Gormshallen, en

sur og våd vinterdag.

Indenfor er ca. 30 asylsøgere og ca. lige så

mange pensionister, arbejdsløse, forældre på bar-

sel og andre der er ledige i dagtimerne i fuld sving

med badminton, bordtennis, skydning, spinning,

hockey, tæppecurling og – meget populært– vol-

leyball, hvor to hold er i gang.

Der bliver kæmpet om hver bold med jubel

og øv-råb, og sveden plasker fra pander og siler

igennem de blå og grønne t-shirts.

»I Armenien boksede jeg nogen gange lidt,

men volleyball og badminton har jeg ikke prøvet

før. Men det er super,« fortæller 37-årige Armen,

som efter volleykampen er klar til en omgang på

løbebåndet.

Et frirum til hjernen

Siden eftersommeren 2008 har asylsøgere fra

Dansk Røde Kors` opholdscenter i Jelling hver

tirsdag formiddag haft mulighed for at deltage i

det kommunale tilbud »Idræt i dagtimerne«.

Hver uge drager ca. 30 af centrets henved 140

30 008

beboere til hallen for at deltage i de sportslige

udfoldelser, som er blevet en integreret del af

Center Jellings undervisning.

Leder af skolen Henrik Bang Pedersen siger:

»Tirsdag formiddag er der idræt på skemaet,

og det er helt tydeligt, at timerne her er et meget

gavnligt mentalt og fysisk frirum for asylsøgerne.

De får et par timer hver uge, hvor de slipper ener-

gien løs og hjernen får »helle« og kan slippe alt

det, der er tungt i hverdagen. Samtidig praktise-

rer de hverdags-dansk, uden at det sker i et klas-

selokale«, siger Henrik Bang Pedersen.

Integration i øjenhøjde

Asylsøgere betaler i lighed med Jelling-borgerne

et beskedent beløb for at bruge motionstilbud-

det, og for idrætskonsulent i Ny Vejle Kommune

Claus Ottesen er der et større perspektiv i pro-

jektet end det rent sundhedsmæssige. For ham

er timerne i Gormshallen integration på et meget

jordnært niveau:

»De sprogbarrierer, som tit kan forhindre kon-

takt begge veje, er der simpelthen ikke når man

dyrker idræt sammen. Man kan forklare mange

regler i f.eks. volleyball med fagter og et smil, hvis

ordene ikke helt slår til«, siger Claus Ottesen..

Han håber også, at projektet på lidt længere

sigt kan give nogle af de asylsøgere, som måske

får ophold, mod på at starte i den lokale idræts-

forening.

Efter motionen samles man i et lokale til

3.halvleg, hvor der synges fællessang og spises

frugt og sandwich, mens kroppene går ned i hvi-

lepuls igen:

»At synge sange og sidde sammen og grine

skaber en stærk fælleskabssfølelse og mange

– både danskere og asyløsgere siger, at det næ-

sten er den vigtigte del af arrangementet«, siger

Claus Ottesen.

Denne tirsdag bliver det også annonceret, at

Armen som den første asylsøger har meldt sig

som frivillig hjælper. Sammen med 10 andre fri-

villige skal han hjælpe nye deltagere i gang:

»Jeg kan mærke, min krop har fået det meget

bedre de sidste måneder, og samtidig er jeg holdt

op med at ryge,. Det er kun godt, hvis jeg kan

hjælpe andre videre til at få det bedre også,« si-

ger Armen.


andre tilbud

om motion:

kvindecentret på Amager

tilbyder afspændingsgymnastik

en gang om ugen,

samt undervisning i yoga.

Center Sandholm har

gymnastik-undervisning

med en fysioterapeut, som

hjælper ventetidsbelastede

kvinder, der ofte lider af

bl.a. spændingshovedpine

og muskel- og ledsmerter.

Center Sandholm har et

herre-fodboldhold, som

træner på egen hånd og

med en frivillig.

Center Avnstrup har ligeledes

et fodboldhold.

børne- og Ungeafdelingen

i Avnstrup har gennemført

et vellykket sportsprojekt

med Allerslev gymnastik

Forening med bl.a. basket,

fodbold og akrobatik på

programmet.

Fittness-rum med diverse

maskiner i børnecenter

gribskov og i center Sandholm,

som benyttes fl ittigt.

Armen har både fysisk og psykisk haft udbytte af at

dyrke motion i den lokale idrætshal


Aktivisterne fortsatte aktionen, efter at politiet havde

afblæst den – og så kom tåregassen i brug

008


DA SAnDholM koM

I oRkAnEnS ØjE

Asylsøgere og Dansk Røde Kors fik stor

opmærksomhed ved aktionen »Luk Lejren«

Røde Kors-personale – og de dansklæsende asyl-

søgere som fik en Politiken i hånden den 7.sep-

tember, måtte spærre øjnene op: I en stort opsat

artikel blev det fortalt, at en gruppe aktivister un-

der titlen og parolen »Luk lejren«, den 25.oktober

ville drage til Center Sandholm.

Her ville man - som det blev udtrykt – sætte

asylsøgerne fri ved at klippe huller i hegnet med

boltsakse, og i øvrigt sætte »portens kontrolme-

kanisme ud af funktion«. Aktivisterne kaldte det

en civil ulydighedsaktion vendt mod racisme.

I ugerne der fulgte, kunne man gennem diverse

debatfora og på Facebook følge med i planlæg-

ningen og diskussionen om, hvordan aktionen

skulle gennemføres.

Den blev støttet af diverse grupper indenfor og

udenfor det københavnske aktvistmiljø, herunder

Bedsteforældre for Asyl, støttegruppen Flygt-

ninge i Fare, Præsteinitiativet og diverse poltiske

ungdomsorganisationer.

»Som udgangspunkt var interessen for asyl-

søgernes ve og vel positiv, men aktionen rejste

også et væld af ubesvarede spørgsmål. For hvad

kunne der ske, hvis aktionen foran et asylcenter

med 600 beboere – herunder mange børnefami-

lier – løb løbsk og spredte sig ind på området?

Et scenarie med demonstranter i nærkontakt med

politi og hunde midt i Sandholm var mildest talt

ikke rar at tænke på,« siger chef for asyladelingen

Jørgen Chemnitz.

Røde Kors-racister..

Derfor indbød Dansk Røde Kors arrangørerne til

et møde for at få svar på de mange spørgsmål, og

to talsmænd fra »Luk Lejren« mødte op:

»Vi blev hurtigt enige om, at aktionen på ingen

måde måtte gå udover asylsøgerne – og at aktio-

nen ikke skulle foregå på beboelsesområderne.

Det var positivt, men samtidig var det foruroligen-

de, at man på ›Luk Lejrens‹ hjemmeside kunne se

en film, hvor man i en asyl-interneringslejr i Italien

ser aktivister trænge ind og klippe i elektriske instal-

lationer. Så signalerne fra arrangørerne var noget

modsatrettede,« siger Jørgen Chemnitz.


Røde Kors-personalet kunne i en stort opsat lejra-

vis om aktonen også se kraftige opfordringer til,

at de, og Røde Kors som organisation, prompte

skulle trække sig fra asylarbejdet.

For så længe Røde Kors driver centrene, er

man med til at legitimere »regeringens racstiske

asylpolitik.«, lød argumentet.

Den udlægning faldt mange ansatte for bry-

stet – og der kom kraftige reaktioner fra fl ere

medarbejdergrupper.

Bl.a. reagerede HK/SL-medarbejderne i asyl-

afdelingen med en udtalelse underskrevet af til-

lidsrepræsentant Lasse Johannesson:

»Vi skrev, at vi ikke stiltiende kunne acceptere

en sådan tilsvining af medarbejdernes motiver

omkring deres daglige arbejde. Medarbejderne

har netop valgt at arbejde ud fra Røde Kors` hu-

manitære principper, og det indebærer til forskel

fra mange andre job, at de har valgt at gøre en

forskel på trods af de skiftende regeringers for-

søg på at gennemføre menneskefjendske politik-

ker«, fortæller Lasse Johannesson om indholdet

i udtalelsen.

Også generalsekretær i Dansk Røde Kors An-

ders Ladekarl understregede, at Røde Kors dag-

34 008

Markeringshegnene, sat op af politiet ved indkørslen

til Sandholm blev hurtigt løbet over ende

ligt kæmper for at forbedre asylsøgernes vilkår

og absolut ikke havde tænkt sig at forlade asyl-

arbejdet.

Asylsøgerne blev i ugerne op til aktionen lø-

bende – via opslag i centret og info-møde med

tolke – givet informationer om hvad Røde Kors

vidste om aktionen.

Nogle asylsøgere støttede aktivt aktionen,

mens andre – bl.a. via Facebook-sitet »Stop Ak-

tionen Luk Lejren« prøvede at få aktivisterne til at

rette energien mod Christiansborg og de polikere,

der laver lovene.

Solskin og tåregas

Som ugerne gik, øgedes formodningen om, at

der måske ville troppe fl ere tusinde deltagere op

foran Sandholm – så det var med en vis kriller i

maven, asylsøgerne og personalet så den sidste

lørdag i oktober oprinde.

Den 25. var en usædvanlig smuk, solfyldt ef-

terårsdag. Allerede om formiddagen tog politi

talstærkt opstilling i og udenfor Sandholm med

hunde, heste og et stort antal indsatsvogne. Det

var for at være klar til at imødegå de angreb på

hegnene, som aktivisterne havde varslet.

En politi-helikopter cirklede rundt og sceneriet

var næsten uvirkeligt, sikkert også for de asylsø-

gere, som stille og roligt gik rundt på området.

Omkring 15.30 nåede de demonstrerende på

gåben frem fra Allerød Station til Sandholm, og

det var et optog med lyd på: Fra megafoner råb-

tes slagråb som bl.a. .»Asyl til alle« – den brogede

fl ok af studerende i islændersweatere, aktivister

i sort tøj, pensionister i varme frakker og yngre

familier med barnevogne gentog råbet.

Ved indkørslen til Sandholm bevogtede be-

tjente meterhøje markeringshegn. Men det

fysiske signal om »hertil og ikke længere« blev

bogstaveligt løbet over ende, da fl ere hundrede

sortklædte, maskerede aktivister i en koordineret

aktion løb igennem hegnet og forbi politiet.

Aktivisterne spredte sig og løb i små grupper i

mod de hegn, som omkranser Udlændingeservi-

ces bygninger og Ellebækhus, Kriminalforsorgens

institution for frihedsberøvede asylsøgere. Da det

lykkedes for nogle få aktivister at klippe huller i

hegnet, greb politiet til tåregas, og hvide tåger

blæste tæt i området.

Kort efter afblæste politiet demonstrationen,

men aktivisterne fortsatte deres fremfærd, og

det endte med anholdelse af godt 40 aktivister.

Andre demonstranter forsøgte at komme frem til

området ved hovedindgangen, men blev stoppet

af tåregas, og det udløste massive buh-råb og

vrede mod politiet.

Voldsomt – men ikke voldeligt

Nogle asylsøgere var med i aktionen, mens andre

holdt sig indenfor i centret. Godt 20 familier hav-

de taget imod et Røde Kors-tilbud om et week-

endophold på Falster, mens en gruppe enlige

asylsøgere var taget på en arrangeret udfl ugt til

København. Inde i centret var der ekstra perso-

nale, og klubben og cafeteriet holdt åbent.

Sidst på eftermiddagen var det hele forbi – den

demonstrerende fl ok vandrede tilbage til Allerød,

og der kunne gøres status.


Aktivisterne konkluderede, at det havde været

en succesfuld aktion, og at man havde været inde

på centrets område. Det afviser Røde Kors skulle

være tilfældet, og chef for asylafdelingen Jørgen

Chemnitz siger om dagens forløb:

»Vi var glade for, at det ikke endte i vold, men

dele af aktionen så ikke desto mindre temmelig

voldsom ud. Og man kan med rette spørge sig

selv, om aktionen slet og ret blev et slag i luften.

Fokus blev jo fl yttet fuldstændig fra asylsøgerne,

og for dem er situationen jo den samme som før

den 25. oktober,« siger Jørgen Chemnitz.

Sandholms indgang blev den 25.oktober omdannet

til en uigennemtrængelig facade


STØRRE oPMÆRkSoMhED PÅ

nyE FAMIlIER

Dansk Røde Kors tilbyder alle nyankomne familier en psykologisk screening

af børnene, så dem der har behov for det, kan få tilbudt støtte og behandling

Et asylcenter er ikke et sundt sted at bo i årevis

– heller ikke hvis man bruger størrelse 35 eller

derunder i sko.

Skulle nogen være i tvivl om den påstand, blev

den underbygget af en undersøgelse – bestilt af

Dansk Røde Kors - fra Københavns Universitets

Institut for Folkesundhedsvidenskab - i 2007.

Undersøgelsen, hvor lærere, pædagoger og de

ældste asylbørn blev interviewet, var anden del

af en større undersøgelse i to dele.

Første del viste, at 35 procent af alle børn og

unge på asylcentrene viste tegn på psykiske lidel-

ser. Anden del – om årsagerne – kom i 2008 og

påviste, at opholder et barn sig længere end eet

år på et asylcenter, kan påvirkningen være så ne-

gativ, at risikoen for psykiske lidelser er fem en

halv gang så stor, som hvis man har opholdt sig i

asylsystemet i under et år.

Både forebyggelse og støtte

Da undersøgelsen blev lavet, havde børnene i

36 008

gennemsnit boet 4 år på asylcentrene – opholds-

tiden er nu nede på i snit 2,5 år, bl.a. fordi asyl-

behandlingstiden er faldet væsentligt, og fordi

nogle familier, som har været mange år i centrene

har fået ophold.

Dansk Røde Kors har inden for de senere år

oprustet det psyko-sociale arbejde omkring børn,

for så tidligt som muligt at opfange symptomer

på mistrivsel.

Det arbejde blev ved udgangen af 2008 udvi-

det, så alle nyankomne familier med børn – ud-

over en samtale med en sundhedsplejerske og en

lægeundersøgelse – nu også får tilbud om psyko-

logisk screening.

Formålet med screeningen er at forebygge, at

psykiske lidelser hos asylsøgende børn udvikler

sig, og tilbyde behandling og støtte til børn, der

ankommer til lande ed psykiske problemer.

Konkret vil familier med børn indenfor de før-

ste 3 måneder efter deres ankomst få tilbudt, at

en psykolog – med indput fra lærere, pædagoger

og sundhedsplejerske - gennemfører en grundig

screening af deres barn. Derudover tilbydes for-

ældrene en samtale med en psykolog, som spør-

ger til børnene, familiens historie, baggrund og

flugt fra hjemlandet.

»Ud fra forældrenes beskrivelse af deres børns

opværkst og oplevelser før og under flugten kan

man få et indtryk af de tab og belastninger, bør-

nene har oplevet. Med den viden kan man så


støtte familien i at tage bedst muligt vare på bar-

net, i livet som asylsøgende familie,« siger psyko-

log Ditte Shapiro.

Grundig opfølgning

Forældrene underskriver en samtykkeerklæring

om, at deres børn må indgå i screeningen, som er

opbygget forskelligt alt efter børnenes alder:

Hos de små børn op til fire år er der mest fokus

på barnets generelle udvikling, mens man hos de

større børn zoomer ind på hvordan det trives sig

i legestue og skole, og om barnet har symptomer

på psykiske problemer.

Hvis screeningen giver anledning til bekym-

ring for barnets udvikling, bliver forældene til-

budt en samtale med en psykolog, og et psyko-

socialt team tager stilling til, om barnet eller

forældrene skal tilbyde udredning, behandling

eller støtte. Den psykologiske screening er

foreløbig planlagt til at forløbe i to år, hvoref-

ter der bliver gjort status:

»Da tilbuddet er helt nyt i Dansk Røde Kors, er

vi meget spændte på, hvad den øgede opmærk-

somhed på børnenes trivsel giver anledning til.

Indtil videre har forældre og kolleger taget po-

sitivt imod det nye tiltag,« siger socialkonsulent

Karen Louise Christiansen


ASylAnSØgERnES

STEMME

På asylansøgernes egen avis og nyhedssite

New Times arbejder en redaktionsgruppe

på at give asylsøgere og danskerne et mere

nuanceret billede af asylansøgere.

»Jeg er her for at gøre folk opmærksomme på

asylansøgernes problemer. Det er en god fornem-

melse at være aktiv og få lov til at udtrykke sig

selv,« fortæller Mohammed, som er palæstinen-

sisk fl ygtning fra Libanon. Sammen med ti andre

asylansøgere bruger han op til tre timer i bus på

at tage til Røde Kors Huset på H.C. Ørstedsvej for

at skrive artikler til New Times’ avis og hjemme-

side.

»Målet er at hjælpe folk til at gøre noget selv i

stedet for, at de sidder i centrene og bliver syge af

at tænke over deres problemer hele tiden,« siger

engelskfødte Patricia Brander, der er koordinator

på New Times.

For eksempel var en af de nye journalister, Ah-

med, forarget over, at man kan placere fl ygtninge

med krigstraumer i Center Sandholm lige op af et

område med militære øvelser. I stedet for bare at

være vred over det, har han nu undersøgt bag-

grunden, stillet en række spørgsmål til Udlændin-

geservice og er i gang med at lægge sidste hånd

på sin artikel »From guns to guns«.

»Vi er ikke tyve og terrorister«

Luften er tung i det lille computerlokale, hvor en

38 008

af journalisterne prøver

at få computeren til at

virke. Otman fra Algeriet

er i gang med at fi lme en

lille tegnefi lm til hjemmesi-

den, som somaliske Ahmed har tegnet om asylan-

søgeres muligheder. Ved siden af dem sidder Je-

had og forsøger at koncentrere sig om at skrive.

»Jeg vil gerne ændre folks opfattelse af asylan-

søgere. Vi er ikke alle sammen tyve og terrorister.

Derfor skal vi nu i gang med at lave interviews

med en række succesfulde asylansøgere. I næste

uge skal jeg lave et portræt af en palæstinensisk

læge,« siger Jehad, der selv er palæstinenser og

den eneste i gruppen, der har arbejdet som jour-

nalist i sit hjemland.

»Vi ved godt, at vi er en lille avis og det er

svært at ændre folks holdninger, men vi prøver

alligevel. Det er bedre end at tie stille,« siger

han.

Usikkerheden påvirker arbejdet

Før frokost mødes hele redaktionen. De taler om,

hvordan de skal dække, at menneskerettighe-

derne fylder 60 år. Flere har idéer til artikler om

A magazine produced by asylum seekers living in the Danish Red Cross Asylum Centres > April 2008>issue # 73

PreParing

for the

future

krænkelser af

menneskerettighederne

rundt om i verden, men Patricia taler

for at lave en lidt mindre artikel, der markerer

dagen.

facing reality:

interview with

head of the asylum

dePartment, Jørgen

chemnitz

P 3

»De er alle sammen meget dedikerede, men

man skal passe på ikke at slå for store brød op, så

de ikke føler, at det er en fi asko, hvis ikke de når

det hele,« siger Patricia Brander og uddyber, at

asylsøgernes personlige situation og problemer

med det engelske sprog påvirker arbejdet.

»De er ofte syge, kan ikke sove om natten og

er urolige. Det går ud over deres koncentration.

Hvis de har en dårlig dag, kan det være, at de ikke

kan overskue andet end at tjekke deres mail,« si-

ger Patricia.

getting informed

“on the run”

P 14

want2work

training for

the future

P 6

immigration service

on the iraq ProJect

P 11

Hun oplever at folk udvikler sig meget under-

vejs. Det gælder f.eks. Salim fra Irak. Han havde

de første par måneder svært ved at se, hvad han

kunne bidrage med på grund af vanskeligheder

med sproget. Men han slog til med det samme,

da Brønshøj Museum henvendte sig for at få in-

put til deres nye udstilling om krig og dens følger

for civilbefolkningen. Med hjælp fra en tolk fi k


New times




new Times er et uddannelses-

og aktiveringsprojekt

under Dansk Røde

kors` asylafdeling. Målet

er bl.a. at asylsøgerne

lærer, hvordan medier og

ytringsfrihed fungerer i et

demokrati.

Avisen bliver trykt i 3000

eksemplarer, som uddeles

på asylcentre, ecaféer,

vaskerier, hos tandlæger

etc. Der er 400 tilmeldt

new Times mailingliste,

heriblandt 30 forskellige

organisationer. journalisterne

skriver også

artikler og tager billeder

til www.newtimes.dk.

new Times udkom 1.gang

i 1995 som månedsavis.

Integrationsministeriet

og EU har bevilget penge

til avisens udgivelse i

hhv. 009 og 010, hvor

new Times overgår til at

udkomme kvartalsvis.

vidste du at…

❚ new Times har planer

om at udvikle sig til en

informationsservice, der

skal formidle viden om

asylansøgere til andre

asylansøgere, pressen og

offentligheden.

❚ new Times har været

med til at lave undervisningsmateriale

til folkeskolen

i samarbejde med

krogerup højskole.


new Times skal give

input til en pjece, der

udleveres til nyankomne

asylansøgere.

Patricia giver Salim gode råd til

hans artikel. »lad os lave den

færdig efter nytår,« siger hun.

»Åh, der håber jeg ikke, at jeg er

her mere,« siger Salim og griner.


han optaget en video med hans fortælling om

krigen i Irak, der blev en del af udstillingen.

New Times som springbræt

For fl ere af asylansøgerne fungerer New Times

som et springbræt til at komme videre i livet. Na-

bil begyndte for eksempel at ordne redaktionens

computere, hvilket vækkede hans interesse for IT.

Han ansøgte han om en praktikplads i asylafde-

lingens IT sektion, og her er han nu begyndt..

Skribenterne bag New Times har formået at

nuancere andres opfattelse af asylansøgere. Det

gælder i hvert fald en gruppe amerikanske ud-

40 008

vekslingsstuderende, der som frivillige har hjul-

pet skribenterne med at formulere sig på engelsk

og læse korrektur. En af dem er Emily Albert, der

læser Immigration og Multikulturalisme.

»Mine dage her har været den største oplevel-

se i Danmark, det har givet et ekstra perspektiv

på min uddannelse. Når man møder asylansøger-

ne selv, så opdager man, at de ikke er terrorister,

men virkelige personer med en frygtelig historie.

De har fortalt om livet som fl ygtning, så det er

blevet langt mere levende og forståeligt, end hvis

man læser om det i en bog,« siger hun.

hashan administrerer new Times

hjemmeside www.newtimes.dk

og arbejder for at få asylansøgernes

stemme frem i den offentlige

debat. han stod blandt andet også

bag en Facebook gruppe mod

aktionen »luk lejren«.


najib og Rene

Rønning har brugt

mange timer på at

gennemgå

asylsagen

En goD InvESTERIng

Det giver udbytte både menneskeligt og vidensmæssigt

at være repræsentant for et uledsaget flygtningebarn

»At møde et ungt menneske ansigt til ansigt, som

har haft det mod det kræver at flygte tusindvis af

kilometer – det virker stærkt – og det har motive-

ret mig endnu mere til at prøve at hjælpe«.

Rene Rønning er ny som repræsentant. Gen-

nem et halvt år har han beklædt rollen for 16-åri-

ge Najib, som efter halvandet års flugt, herunder

et længere ophold i en lejr i Grækenland, kom til

børnecenter Gribskov i sommeren 2008.

Der blev den unge afghaner »koblet sammen«

med Rene Rønning, som gennem længere tid hav-

de funderet på at kaste sig ud i frivilligt arbejde,

og havde overvejet forskellige muligheder:

»At det netop blev asylsøgere hænger nok

sammen med, at jeg for nogle år siden i et fly fra

Pakistan til Danmark mødte nogle unge flygtnin-

ge på vej til Danmark. De havde det rigtig skidt og

var bange for fremtiden. Det satte nogle tanker i

gang hos mig om hvor privilegeret man selv er,«

siger Rene Rønning, som til daglig er innovations-

direktør i høreapparat-firmaet GN Resound.

Et informationsmøde i Dansk Røde Kors om

repræsentant-rollen gav Rene Rønning det afgø-

rende puf, og derefter gik det slag i slag.

»Noget af det første jeg kastede mig ud i, var

at forberede Najib på første samtale med Udlæn-

dingeservice i Sandholm. Han havde set billeder

af Sandholm, og synes der så uhyggeligt ud med

militærskiltene og var ikke mange sure sild værd

over at skulle dertil. Jeg brugte en del tid på at

forklare, at Sandholm er en gammel kaserne, der

ligger i et militært øvelsesområde, og at det ikke

havde noget med hans sag at gøre«, siger Rene

Rønning.

Han havde fået fat i en ordbog på dari, og de

kommunikerede på en blanding af fagter og ord,

lidt engelsk og lidt dansk, som Najib gradvist og

hurtigt sugede til sig.

Gik systematisk til værks

Najib fik afslag på sin første ansøgning om asyl,

og Rene Rønning brugte en del tid på at gennem-

gå, hvad afslaget betød rent ordret og forklare, at

for danskere er det skrevne ord, loven, meget vig-

tig. Da sagen skulle i Flygtningenævnet, brugte

de meget tid på at lave en tidslinie over Najibs liv

og flugt, og fylde oplysninger på.

»Det var brikker som jeg tror blev vigtige for

udfaldet. Jeg ved ikke, hvordan en anden repræ-

sentant ville ha grebet det an, men jeg synes det

var vigtigt at vide mest muligt om sagen og havde


edt om aktindsigt,« siger Rene Rønning.

På det mere følelsesmæssige plan tænkte han

også en del over, hvad rollen som repræsentant

ville indebære:

»Jeg har selv tre drenge og var godt klar over,

at Najib ikke på samme måde skulle være min

fjerde søn, for vores kontakt er midlertidig. Jeg

har forsøgt at være en slags støtte-onkel, som

løbende mentalt har kunnet oversætte, hvad det

var for et samfund han er kommet til. Og selvom

jeg normalt ikke er på knus med fremmede men-

nesker, har det virket naturligt at lægge en skul-

der til, da han blev ked af afslaget,« siger Rene

Rønning.

For Najib – som lytter høfligt og koncentreret

- har mødet med Rene også været udbytterigt:

»Jeg havde hørt en lille smule om Danmark,

da jeg var i Grækenland, men vidste næsten ikke

noget om landet. Rene har hjulpet mig med at

forstå mange ting her, selvom jeg mange gange

har måtte sige, at han skal snakke langsomme-

re,« siger Najib.

Hans drøm er at få ophold og flytte til Jylland,

fordi han gerne vil optages hurtigst muligt i det

danske samfund:

»De siger der er flere afghanere på Sjælland,

og jeg vil gerne læse til mekaniker på en skole

med mange danskere,« fortæller Najib via en

tolk.

Parat til at stille op igen

Som 40-årig, travl forretningsmand er Rene Røn-

ning ret typisk for gruppen af repræsentanter.

I modsætning til de mange frivillige på cen-

trene, hvor der er en klar overvægt at yngre stu-

derende samt folk der er pensioneret, så er der

en overvægt af erhvervsaktive i repræsentant-

korpset.

»Vi vil gerne have, at gruppen er så blandet

som muligt, for bedst at afspejle samfundet, og

derfor er det dejligt, når der også melder sig er-

hvervsaktive som repæsentanter. Det er min erfa-

4 008

ring, at de tit kommer med en meget konstruktiv

og handlingsorienteret indgang til funktionen,«

siger Anne Sander, som er projektleder på repræ-

sentantordningen i Dansk Røde Kors.

Hun sørger bl.a for, at reprænsentanterne kan

mødes jævnligt – uden de unge - og udveksle er-

faringer, og det har Rene Rønning gjort brug af

2-3 gange:

»Det har simpelthen været guld værd at høre,

hvordan andre griber opgaven an – så man kan

finde sin egen måde at gøre tingene på. Og det

betyder rigtig meget at vide, at der er back up

hele tiden,« siger Rene Rønning

Han tør ikke skyde på, hvor meget tid han har

brugt på repræsentant-hvervet, men han har fle-

re gange forladt sit arbejde med få timers varsel,

fordi advokaten havde indkaldt til møde.

Det er han parat til at gøre igen – men det

bliver for en anden ung end Najib. For ham var

anden gang i Flygtningenævnet nemlig lykkens

gang:

»Jeg har fået ophold, og nu håber jeg, jeg kan

flytte til Århus, som jeg har hørt er en god by. Jeg

ved, jeg vil savne Rene, og jeg vil aldrig glemme

ham. Han er en god person med et godt hjerte,«

siger Najib.

For Rene Rønning har det frivillige arbejde væ-

ret en øjenåbner:

»Det lyder måske lidt firkantet, men jeg vil

kalde det en god investering. Det er utroligt, hvad

jeg har fået igen på fire måneder af at investere

relativt få timer i Najib. Dels menneskeligt, men

jeg er også blevet mini-ekspert på hvordan vores

myndighedssystem med politi, Udlændingeser-

vice og Flygtningenævn er skruet sammen. Det

er noget andet end at høre om det i medierne

– og så er det det 360 grader anderledes end mit

daglige job med slips og jakkesæt,« siger Rene

Rønning.


Støtte til

de uledsagede

Bisidder:

Ifølge reglerne skal der

være en bisidder fra Dansk

Røde kors til stede, når

den unge har sit første

møde med myndighederne i

forbindelse med asylsagen.

bisidderen skal støtte

barnet og påse, at samtalen

foregår med en skånsomhed,

der er afpasset sagens

karakter og barnets alder.

bisidderen skal også sikre

sig, at barnet i videst muligt

omfang forstår sagsgangen

samt de rettigheder, pågældende

har.

Repræsentant:

lidt senere i asylforløbet

får de uledsagede

mindreårige udpeget en

repræsentant, som skal

varetage deres interesser

og bistå barnet under

asylsagen. Repræsentanten

skal også støtte barnet i

mere personlige forhold, og

arbejder her tæt med Dansk

Røde kors` børnecenter.

Repræsentanten bliver

via kurser og frivilligtræf i

Dansk Røde kors klædt på

til det frivillige arbejde.

Alle over 5 år kan i princippet

blive repræsentant

– men vedkommende skal

have en ren børneattest,

være uafhængig af udlændingemyndighederne

og

godkendes af Statsforvaltningen.

Dansk Røde kors rekrutterer

frivillige fra nordsjælland,

hvor børnecentret

ligger og københavn, hvor

de asylretlige handlinger

foregår.

opgaven er ulønnet, og der

gives ikke kompensation

for tabt arbejdsfortjeneste

eller transport.

Der er i øjeblikket 74 frivillige

i repræsentantkorpset.

vil du vide mere, kan du

henvende dig til

Anne Sander på

asa@redcross.dk.


DA TÅlT oPholD SkUllE gØRES UTÅlElIgT

»Hvis man bliver ved med at puste en ballon op,

ender den med at revne. Jeg føler mig tit som en

ballon, der er lige ved at sprænges.«

Ordene kommer hurtigt, i små stød, og selvom

52-årige Foauds øjne virker rolige, er der meget

smerte og savn i dem. Savnet efter at være sam-

men med familen, og især de 10 børn i Århus, er

stort, og bliver kun pletvist fyldt ud med time-

lange chat-seancer ved computeren, hvor han

især »snakker« med de yngste børn, tre teen-

agere under 18 år.

Hans kone er død, så i hverdagene er det især

de ældre søskende og Fouads gamle mor, der ta-

ger sig af dem.

Fouad er palæstinenser fra Libanon og har

afsonet halvandet års fængsel for besiddelse af

narko. Han har en udvisningsdom, men kan ikke

udvises til Libanon, hvor han i sin tid var politisk

aktiv og sad i fængsel, og derfor kan risikere tor-

tur eller nyt fængsel.

Derfor har han det sidste års tid været på tålt

20.oktober:

Flygtningenævnet vurderer, at det er for farligt at

effekture udvisningen af den tuneser, som er mistænkt

for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, til sit

hjemland pga. risikoen for tortur. Tuneseren er herefter

på tålt ophold.

44 008

Et politisk flertal vedtog en lynlov,

som lægger op til strammere vilkår

for personer på tålt ophold

ophold og delt et værelse i Sandholm på ca. 20

kvadratmeter med en anden mand. Her står sen-

ge, et sofabord og skrivebord mere end tæt, og

på væggen kæmper et stort flag m. PLO-lederen

Yassir Arafat om pladsen med børnetegninger.

Århus tur-retur på en dag

»Vi har ikke noget privatliv, og det er ikke et sted

at have besøg af børn - så det er kun mine voksne

børn der har besøgt mig en sjælden gang,« siger

Fouad.

Han tager jævnligt til Århus og besøger fa-

milien, og frygter at blive pålagt at melde sig til

politiet i Sandholm hver dag, mod nu en gang om

ugen.

Det kan blive konsekvensen af den såkaldte

»tuneserlov«, som før jul blev vedtaget under stor

politisk bevågenhed, og som skabte stor debat og

bekymring hos asylsøgerne.

»Hvordan skal jeg kunne se mine børn mere

end nogle få timer, hvis jeg skal køre frem og til-

9.november:

Dagbladet BT skriver, at tuneseren ikke er i Center

Sandholm, men bor med sin kone og barn tæt på Kurt

Westergårds bopæl i Århus.

bage til Århus på en dag, fordi jeg skal overnatte

og melde mig i Sandholm ? Det er som om vi skal

behandles som dyr, der har tænkt sig at stikke af.

Men jeg hverken kan eller vil flygte – og hvor i

alverden skulle jeg flygte hen,« siger Fouad, som

døjer med en række helbredsproblemer og går

med krykker.

Stramningerne blev politisk besluttet, efter det

i efteråret kom frem, at en tuneser på tålt ophold,

som politiet har mistænkt for at ville dræbe Mu-

hammed-tegneren Kurt Westergård, meget af ti-

den opholdt sig i Århus med sin kone og barn, og

dermed befandt sig tæt på tegnerens hjem.

Kritisk høringssvar

Det fik Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti

til at stemme en lov hjem, som omfatter alle per-

soner på tålt ophold.

Loven – L69 – pålægger udlændinge på tålt

ophold en daglig meldepligt til politiet, og hvis

man er pålagt at bo i Sandholm, skal man melde

10.-12. november:

Dansk Folkeparti kræver i forbindelse med forhandlingerne

om finansloven øjeblikkeligt indgreb overfor

tuneseren, så han opholder sig i Sandholm. Regeringen

og DF bliver enige om en lynlov, der strammer kravene

til personer på tålt ophold.


sig hos politiet der. Samtidig forøges strafferam-

men fra 4 måneder til 1års fængsel, hvis påbud-

dene ikke overholdes.

Dansk Røde Kors blev i lighed med en lang

række andre organisationer bedt om at kommen-

tere lovforslaget, og sendte et kritisk høringssvar

retur til Christiansborg:

»Vi understregede for det første, at ansatte

i Dansk Røde Kors under ingen omstændighe-

der kan medvirke til at udføre eller administrere

kontrolforanstaltninger, der ligner frihedsberø-

velse. Derudover gjorde vi det også klart, at det

kan blive umuligt for personer på tålt ophold at

praktisere et familieliv, og at det kan komme i

uoverenstemmelse med den europæiske men-

nerettighedskommissions artikel 8 om retten til

et familieliv,« siger leder af asylafdelingen Jørgen

Chemnitz.

Dansk Røde Kors advarede også om, at man på

baggrund af en enkelt sag strammer forholdene

for en hel gruppe mennesker, hvis individuelle

13. november:

Integrationsminister Birte Rønn Hornbech fremsætter

et lovforslag L69, der som udgangspunkt indfører daglig

meldepligt for alle på tålt ophold. Venstres politiske

ordfører Inger Støjberg kommenterer lovforslaget på

sin blog: »Det er helt ud i hampen, at disse typer fortsat

kan gå frit rundt og uhindret fortsætte deres lyssky

aktiviteter. Tålt ophold skal gøres utåleligt«.

baggrund for at være på tålt ophold er vidt for-

skellig.

»Vi opfordrede til, at man skulle undersøge

området næmere, før man ændrede i Udlændin-

geloven, men sådan blev det altså ikke,« konsta-

terer Jørgen Chemnitz.

Læs hele høringssvaret fra Dansk Røde Kors på:

http://drk.dk/files/pdf/HøringssvarL69.pdf

19.november:

Høringsfristen for kommentarer til L69 udløber.

Oppositionen og mange jurister kritiserer skarpt, at

høringsfristen kun har været fire hverdage.

24.november:

Mange høringssvar er meget kritiske overfor L69 og

advarer bl.a. om brud på retssikkerheden. Birte Rønn

Hornbech lover, at retssikkerheden er i orden.

Der bliver tilbragt

mange timer ved

computeren for

at holde chat og

webcam-kontakt

med familien.

FaKta

om tålt ophold

Der var ved årskiftet i

Danmark 20 personer på

tålt ophold, herunder en

gruppe af udvisningsdømte.

De udvisningsdømte tæller

personer, som har begået

kriminalitet spændende fra

forskellige narko-relaterede

forbrydelser over vold

til drab.

De har udstået deres straf,

men kan ikke udvises pga.

risiko for forfølgelse i

hjemlandet. tre personer

er administrativt udvist,

fordi de er vurderet at

være til fare for statens

sikkerhed.

andre personer på tålt

ophold er mistænkt eller

dømt for folkemord eller

forbrydelser mod menneskeheden.

De kan heller

ikke udvises, da de risikerer

tortur eller dødsstraf i

hjemlandet.

Cirka hvert halve år

tager Udlændingeservice

sagerne og situationen i

hjemlandet op til revision.

Personer på tålt ophold

har enten mistet deres

opholdstilladelse, eller

kan ikke søge asyl og opnå

opholdstilladelse.

For alle på tålt ophold

gælder, at man ikke må

arbejde, uddanne sig

eller gifte sig. Man bor

på 3-4 sengs-værelser i

Center Sandholm, spiser i

cafeteriaet og modtager 110

kroner i lommepenge hver

14. dag.

19.december:

L69 tredjebehandles i Folketinget og vedtages med

stemmer fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Hele oppositionen stemmer imod.


En MUlIghED FoR AT SPEjlE DET DAglIgE ARbEjDE

Ansatte i asylafdelingen oplever andre måder at udføre

asylarbejdet på, når de udveksles gennem ENARO-progammet

»Meget velorganiseret og ekstremt kontrolle-

ret.«

Sådan lyder den ultrakorte, overordnede kon-

klusion af den tjekkiske måde at varetage asyl-

opgaven på, hvis man spørger psykolog i Dansk

Røde Kors` asylafdeling, Lars Diemer. Han har

spolet hukommelsen tilbage til efteråret 2008,

hvor han var på udveksling til Tjekkiet gennem

det europæiske udvekslingsprogram ENARO.

Et par gange om året får et par ansatte i Dansk

Røde Kors´ asylcentre mulighed for at få et ind-

blik i andre landets asylarbejde. Det sker gennem

en uges ophold i et af de 10 lande, som er med i

ENARO-netværket.

Lars Diemer var på rundtur til flere modtage-

og opholdscentre i Tjekkiet, og her er det ikke

- som på de danske centre - afghanere, irakere

og iranere der fylder godt i statistikken, men deri-

mod folk fra russisk-talende lande såsom Ukraine,

Mongoliet og Hviderusland.

Efter at Slovakiet blev optaget i EU og dermed

46 008

udgør den ydre EU-grænse, er antallet af registre-

rede asylsøgere i Tjekkiet faldet fra ca. 18.000 i

2001 til ca. 1800 i 2007.

Afskåret fra omverdenen

Det gjorde indtryk på Lars Diemer, at der fra

første færd er omfattende sikkerhed og kontrol

omkring de to modtagecentre, hvoraf det ene lig-

ger på grænsen til Slovakiet – mens det andet er

placeret under transithallen i Prags Lufthavn med

kunstigt lys og luft.

Her opholder asylsøgerne sig de første 120

dage, og i den tid må de ikke bruge mobiltele-

foner og computere, og kun få besøg i særlige

modtagerum. Det sprang også i øjnene, at et

vagtkorps med hunde og peberspray kontrollerer

adgangen til centrene.

»Vi spurgte flere gange, hvorfor centrene var

lukkede og fik som den eneste forklaring, at der

skulle være en medicinsk karantære, før asylsø-

gerne kom ud blandt tjekkerne. Derfor skal en

asylsøger - efter at have givet fingeraftryk hos po-

litiet - ind på en hospitalsstue og screenes blandt

andet for tuberkulose,« forklarer Lars Diemer.

Efter modtagefasen overflyttes asylsøgerne til

opholdscentre, hvor man frit kan komme og gå.

Centrene har døgnovervågede såkaldte »grønne

zoner« for kvinder og familier med børn, hvor

enlige mænd ikke har adgang. Der er også video-

overvågning på fællesområder, hvor asylsøgerne

færdes:

»Det var interessant at diskutere med de tjekki-

ske værter, hvilken effekt kontrollen har og hvor-

for den er nødvendig, for den virkede overdreven

- især på modtagecentrene. Tjekkerne mener,

det er med til at forhindre voldelige episoder og

beskytter både personale og asylsøgere. De har

- ligesom vi har i Dansk Røde Kors - et indberet-

ningssystem for trusler og vold, men efter hvad vi

fik oplyst, er der langt færre indberetninger end

hjemme,« siger Lars Diemer.

Han mener det kan hænge sammen med, at


Analfabeter har også en chance for at orientere sig på de tjekkiske

asylcentre, hvor man i udstrakt grad bruger piktogrammer

FaKta om ENaRO RøDE KORS-viDEN

BRUgES i UDlaNDEt

ENaRO er et netværk

af organisationer,

som er hovedansvarlige

for driften af

asylcentre i Europa.

European Network

for asylum Reception

Organisations har

blandt andet til formål

at udveksle erfaringer

og udvikle best practise

for indkvartering

af asylsøgere. Det sker

blandt andet gennem

udveksling af medarbejdere..

Før og efter opholdene

i de enkelte lande er

der en fælles briefing

og de-briefing for deltagerne,

så data kan

blive koordineret.

ENaRO blev stiftet i

2002, og tæller i dag

følgende private,

offentlige og humanitæremedlemsorganisationer:


belgien: Fedasil,

Federal Agency

for the Reception

of Asylum

Seekers,










www.fedasil.be

England: kent

County Council,

www.kent.gov.uk

holland: CoA,

www.coa.nl

Irland:

Department og

justice, Equality

and law Reform,

www.justice.ie

norge: hero

Mottak og

kompetanse AS,

www.hero.no

Spanien:

Ministerio de

Trabajo y asuntos

Sociales,

www.mtas.es

Sverige:

Migrationsverket,

www.

migrationsverket.

se

Tjekkiet:

www.mvcr.cz

Ungarn: office of

Immigration and

nationality,

www.bmbah.hu

Danmark: Dansk

Røde kors`

Asylafdeling,

www.drk.dk

Dansk Røde Kors` asylafdeling

bidrager i mange

sammenhænge med viden

og ekspertise til andre

asyloperatører i Europa.

Det sker også som medlem

af PERCO - Platform for

European Red Cross Organisations.

Blandt andet bruges

undervisningsmaterialer

og guidelines, som asylafdelingen

har udarbejdet,

flittigt i andre lande. Det

gælder f.eks. projektet

»Start you own business«

og en Cv-workshop for

asylsøgere.

Derudover har bladet New

times – som skrives af

asylsøgere – været forbillede

for asylsøger-aviserne

New voices i glasgow og

Right to Write i Bruxelles.

Medarbejdere fra Dansk

Røde Kors` asylafdeling

bidrager også med viden

i forbindelse med den

daglige drift af asylcentre

i flere forskellige lande.

Senest har Polen bedt om

støtte til uddannelse af

medarbejdere i de polske

centre.

En række frivillige driver sy,- kunst og som her træværksteder

på de tjekkiske asylcentre


asylsøgere, som har fået afslag på asyl, overføres

til særlige »detention centres« hvis de ikke har

forladt Tjekkiet indenfor fjorten dage.

»Vi kom ikke til at se disse centre, ud fra et ar-

gument om, at asylproceduren var afsluttet. Der-

for ved jeg heller ikke, hvor meget vold og trusler

man oplever der,« siger Lars Diemer.

Information for analfabeter

Det er en statslig institution under det tjekkiske

Indenrigsministerium, som står for indkvarterin-

gen af asylsøgere. Det sker med et klækkeligt

tilskud fra EU, hvis mærkater prydede masser af

inventar.

Centrene er – til dels som herhjemme - typisk

48 008

indrettet i tidligere militærbygninger eller hospi-

taler og er af nogenlunde samme standard som

den, Dansk Røde Kors tilbyder.

»Til gengæld var man kommet længere med

informationen til beboerne. Den var meget vel-

organiseret med store oversigtskort og et udvik-

let system af piktogrammer, så også analfabeter

kunne finde rundt uden problemer. Piktogram-

merne gik igen på alle centre og i diverse infor-

mationsmateriale, og det kunne vi godt lære af,«

siger Lars Diemer.

Mere overordnet hæftede han sig ved, at asylø-

gere i Tjekkiet på nogle punkter har bedre mulig-

heder for at leve et normalt liv end asylsøgere i

Danmark. For eksempel må de arbejde efter et år,

og når man er flyttet til et opholdscenter, har man

direkte og gratis adgang til sundhedshjælp.

Som psykolog var Lars Diemer også interesse-

ret i at få noget at vide om personalets situation.

»Det var karakteristisk, at tjekkerne generelt

var veluddannede og havde gode muligheder for

efteruddannelse, blandt andet i hvordan man

håndterer aggressive personer. Der er også et

tilbud om supervision af medarbejderne, og ge-

nerelt var der en lang række forhold og arbejds-

procedurer, som kunne minde om den måde, vi

har organiseret os på i Dansk Røde Kors. Udveks-

lingen gav mig alt i alt et værdifuldt sammenlig-

ningsgrundlag i forhold til mit daglige arbejde,«

siger Lars Diemer.

Klar kommunikation i Karlstad

Sundhedsplejerske Grete Nilsson har arbejdet to

et halvt år som sundhedsplejerske i Center Jel-

ling, og var også på udveksling gennem ENARO i

2008, nærmere betegnet til Karlstad i Sverige.

»Jeg ville gerne udveksle erfaringer omkring

sundhedsfremmende asylarbejde for familier og

børn. Samtidig er der et overordnet tema for alle

udvekslinger, og denne gang var det fokus på

afviste asylansøgeres medvirken til frivillig hjem-

sendelse,« siger Grethe Nilsson.

Hendes program var tilrettelagt, så hun deltog

i de daglige aktiviteter i Migrationsverkets mod-

tage-enhed i Karlstad. Migrationsverket har en

del lighedspunkter med Udlændingeservice, og

Sagsbehandlere på Migrationsverket i

karlstad bruger meget tid på at støtte

hinanden og koodinere arbejdet


Grete Nilsson fulgte blandt andet sagsbehand-

lere, i deres arbejde med de afviste asylansøgere.

Hver familie har to-tre samtaler med en sags-

behandler, som er uddannet i løsningsfokuseret

samtale:

»Metoden går ud på systematisk at hjælpe asyl-

søgerne, som jo står i en meget vanskelig periode

i deres liv, med at fokusere på de muligheder der

er forbindelse med hjemrejsen. Og jeg må sige,

at måden de kommunikerer på – både sammen

som kolleger og med asylsøgerne – imponerede

mig. Det var som et fælles fodslaw, og der var

en respekt og en ærlighed i måden at snakke på,

som gjorde indtryk,« siger Grethe Nilsson., som

har beskrevet arbejdsmetoderne i en rapport.

Hun mener, kollegerne i Dansk Røde Kors langt

hen ad vejen har samme tilgang til arbejdet med

asylsøgerne, men hun oplevede en styrke i, at

sagsbehandlerne i Karlstad har gennemgået det

samme uddannelsesforløb og systematisk bruger

de samme samtaleteknikker.

Fokus på børnene

Som sundhedsplejerske havde hun særligt blik

for, om børnenes tarv er tænkt ind i alle faser af

asylbehandlingen.

»Børnene er ikke med til samtaler om hjem-

rejsen, og det kan der være mange gode grunde

til. Omvendt begyndte jeg at tænke over, om det

er muligt at inddrage børnene mere aktivt i plan-

lægningen omkring hjemsendelse, og om man

kan udvikle en metode, så de på linie med for-

ældrene bliver styrket i deres handlemuligheder,«

siger Grethe Nilsson.

Hun synes derfor det var positivt, at Migrati-

onsverket i et års tid har haft en særlig person

ansat til at sikre børneperspektivet og overhol-

delse af børnekonventionen i asylbehandlingen.

Vedkommende skriver blandt andet rapporter

omkring børns oplevelse som asylsøgere i Sverige

og støtter bredt personalet i forældre- og børne-

spørgsmål.

»Det er et projekt, som jeg håber at kunne

følge mere med i, for når en familie er mærket

af deres situation, er det altid noget der påvirker

børnene. Så selvom det er erfaringer de drager

i Sverige, vil det også være interessant for mig

som sundhedsplejerske i Danmark,« siger Grethe

Nilsson.


ASylSAgEn FRA A TIl Z

Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej.

Læs her om faserne i asylbehandlingen

Ankomst

Politiet har som regel den første kontakt med en

asylansøger i Danmark og interviewer ham eller

hende om rejseruten og for eksempel navn, alder

og nationalitet. Derefter undersøger politiet op-

lysningerne. Danmark behandler kun asylsager,

hvis en asylansøger ikke tidligere har søgt asyl i

et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet

sikkert land.

Politiets undersøgelse kan vare op til seks må-

neder, og i den periode er asylsagen i fase 1.

Asylsagen begynder

Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder

asylansøg¬eren et omfattende spørgeskema, og

Udlændingeservice interviewer ham eller hende

om, hvad der skete i hjemlandet, og hvorfor han

eller hun søger asyl.

Udlændingeservice undersøger, om oplys-

ningerne er sande eller sandsynlige og skaffer

viden om forholdene i asylansøgerens hjemland.

Danske myndigheder må dog aldrig kontakte

hjemlandets myndigheder, fordi asylansøgeren

kan komme i fare, hvis han er flygtet fra netop

myndighederne.

Udlændingeservice afgør på baggrund af in-

formationerne, om asylansøgeren får asyl i Dan-

mark eller ej. Sagsbehandling¬en varer normalt

et halvt år, og i den periode er asylsagen i fase 2.

50 008

Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi

asylansøgeren ikke kom til Danmark for at få be-

skyttelse, eller fordi vedkommende kommer fra

sikre lande som for eksempel Polen eller Sverige.

Dansk Flygtningehjælp skal altid godkende ha-

steproceduren.

I 2008 fik 1117 personer opholdstilladelse ef-

ter Udlændingeservices afgørelse. Af disse er 552

kvoteflygtninge.

Asylsagen slutter

Hvis Udlændingeservice afslår asyl, bliver sa-

gen automatisk sendt videre til Flygtningenæv-

net, der forholder sig til oplysningerne en gang

mere. Flygtningenævnet består af en dommer, et

medlem indstillet af Integrationsministeriet og et

medlem indstillet af Advokatrådet. En advokat fører

sagen for asylansøgeren i Flygtningenævnet.

Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtninge-

nævnet behandler den. Sagsbehandlingen varer

typisk tre måneder.

I 2008 fik 164 personer opholdstilladelse efter

Flygtningenævnets afgørelse.

Asyl og integration

Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som

flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen flytter

til en kommune, som Udlændingeservice vælger.

Det sker typisk en eller to måneder efter, op-

holdstilladelsen er givet. Dansk Røde Kors sender

en række relevante papirer til kommunen efter

samtykke fra beboeren.

Humanitær opholdstilladelse

Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde hu-

manitær opholdstilladelse til asylansøgere, som

fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det sker

eksempelvis, hvis en asylansøger er alvorligt syg.

Personer med humanitær opholdstilladelse flyt-

ter også til en kommune.

I 2008 fik 157 personer humanitært ophold,

mens 3 fik ophold ud fra paragrafferne om ”gan-

ske særlige grunde”.

Afslag og udrejse

Asylansøgere med afslag på asyl og humanitær

opholdstilladelse skal med det samme frivilligt

rejse tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen skal

aftales med politiet. Hvis asylansøgeren ikke vil

forlade Danmark, kan politiet i yderste konse-

kvens eskortere ham eller hende til hjemlandet.

Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren skal

rejse ud af Danmark.

Kilde til statistisk materiale: Udlændingeservice

(foreløbige tal)


FaKta

En person får asyl ud

fra bestemmelserne i

Udlændingeloven og Fn`s

Flygtningekonvention.

Det kræver, at man er

individuelt forfulgt på grund

af sin race eller religion

eller sit politiske, sociale

eller etniske tilhørsforhold.

Man får ikke asyl, fordi

man flygter fra for

eksempel vold i familien,

menneskehandel, fattigdom

eller naturkatastrofer.

Dansk Røde kors er ikke

involveret i asylsagen og

kender kun beboernes

baggrund, hvis de selv

fortæller det til en

medarbjder. organisationen

har ingen indflydelse

på myndighedernes

afgørelser.

CEnTERTyPER

Modtagecenter

Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i

de første uger. Dansk Røde Kors registrerer dem

som beboere og udleverer tøj, dyner og lignende.

Asylansøgerne får desuden tilbudt en samtale

med en sygeplejerske eller læge.

Opholdscenter

De fleste asylansøgere flytter ind på et opholds-

center, når myndighederne ikke længere skal in-

terviewe dem om asylsagen. Her bor de, indtil sa-

gen er endelig afgjort. Opholdscentrene er center

Jelling/Thyregod og kvindecentret på Amager,

hvor der bor enlige kvinder med eller uden børn.

Nogle asylsøgere bor desuden i såkaldte an-

neksboliger, som er et værelse, en lille lejlighed

eller et mindre hus, som Dansk Røde Kors lejer.

Omsorgscenter

Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske

problemer bor på center Kongelunden. Omsorgs-

centret har ekstra personale, som yder særlig

omsorg og tager sig af beboernes problemer eller

sygdomme.

Udrejsecenter

Asylansøgere flytter tilbage til center Sandholm

eller center Avnstrup, hvis de får afslag på asyl og

ikke frivilligt forlader Danmark.

Børnecenter

Hvert år kommer også børn og unge under 18 år

til Danmark uden deres forældre og søger asyl.

De bor på center Gribskov, hvor personalet støtter

børnene og skaber trygge rammer, imens myndig-

hederne afgør børnenes asylsag. I 2008 kom der

så mange uledsagede unge, at der arbejdes på at

åbne et børne- og ungecenter 2. I mellemtiden er

en del af Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland åbnet

som midlertidigt modtagecenter.


lIvET PÅ ET ASylCEnTER

Bolig

Asylfamilier har mindst – og for det meste – to

værelser på omkring 40 kvadratmeter, mens, en-

lige asylansøgere bor sammen med andre enlige

af samme køn. Nogle deler køkken og bad med

andre, og alle asylcentre har fælleslokaler med

café, tv-stue eller lignende.

5 008

Madlavning, tøjvask, børnepasning og skolegang.

Asylsøgernes hverdag minder på mange måder om

vores egen – og så alligevel ikke. For de kender ikke

deres fremtid

På værelset får hver person en seng, en stol og

et skab, og de køber ofte selv en brugt sofa, bord,

tv og andre ting for at skabe en hjemlig ramme

om hverdagen.

Udlændingeservice bestemmer, hvilket center

asylsøgerne skal bo på.

Børnenes hverdag…

Børn vælger ikke selv at være asylansøgere, men

følger med deres mor og far. Dansk Røde Kors

forsøger at skabe normale rammer om børnenes

hverdag.

De mindre asylbørn på mellem to og seks år

kan gå i børnehave på asylcentret, de større børn

på mellem syv og seksten år går i skole på Dansk

Røde Kors`skole i Lynge eller på en lokal folke-

skole, hvis de fagligt og socialt er rustede til det.

I asylskolen foregår undervisningen på dansk,

og på skemaet står blandt andet matematik,

engelsk, dansk, idræt og natur og teknik. Når

skoledagen slutter, kan eleverne gå i fritidsklub

på centret eller dyrke sport, spille musik eller lig-

nende i en lokal forening. Asylbørn kan også få

modersmålsundervisning.

…og de voksnes.

Voksne asylansøgere må ikke arbejde på traditio-

nel vis, men de får tilbudt undervisning og aktive-

ringsjob af Dansk Røde Kors.

I løbet af de første tre måneder kan nye be-

boere få et introkursus om dansk sprog, kultur,

traditioner og samfundsforhold, og derefter kan

de tage andre kurser i for eksempel engelsk og

IT, lige som de kan være i praktik på asylcentret

eller i en dansk virksomhed. Asylansøgere med

afviste sager kan kun fortsætte deres praktik i en

virksomhed, hvis de samarbejder med myndighe-

derne om at forlade Danmark.

Hverdagen på et asylcenter er præget af al-

mindelige gøremål som madlavning, rengøring,

tøjvask, børnefødselsdage og nyheder fra hjem-

landet, men fremtiden er uvis for alle beboere, og

det giver både op- og nedture.

Sundhed og sygdom

Asylansøgere har hverken CPR-nummer eller sy-

gesikringskort, så de bruger Dansk Røde Kors

sundhedsklinikker. Ved ankomsten får alle asyl-

ansøgere tilbudt en undersøgelse med en syge-

plejerske eller læge, og Dansk Røde Kors opretter

en journal på hver beboer.

Asylansøgere bliver desuden undersøgt, hvis

der er tegn på sygdomme som for eksempel tu-

berkulose.

Nyankomne børnefamilier får også tilbudt en

psykologisk screening af deres børn.

Sundhedsklinikkerne hjælper også beboere,

der er syge eller henviser dem til behandling hos

læger, psykologer, speciallæger eller på et syge-

hus. Det er politisk bestemt, at asylansøgere kun

bliver behandlet, hvis de har smerter, eller hvis

sygdommen bliver værre uden behandling, lige

som de kun får nødvendig behandling hos tand-

læger.

Dansk Røde Kors har også sundhedsplejersker,

som følger de mindste børns udvikling og under-

viser i emner som kost, prævention og følger efter

krigsoplevelser.


7 PRInCIPPER

Dansk Røde Kors Asylafdeling er en del af den

internationale Røde Kors-bevægelse, som alle

følger syv principper.

Medmenneskelighed

Upartiskhed

Neutralitet

Uafhængighed

Frivillig tjeneste

Enhed

Almengyldighed

MISSIon

Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission

at yde social og humanitær bistand i forbindelse

med asylansøgeres ophold i Danmark, imens

myndighederne behandler deres ansøgning om

asyl.

vISIon

Det er Dansk Røde Kors’ vision, at asylansøgere i

Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig

ventetid og har mulighed for at fastholde ansva-

ret for deres eget og familiens liv. Asylansøgere

skal også bibringes en realistisk opfattelse af de-

res situation, så de bedst muligt er i stand til at

tage vare på deres fremtid, uanset om den ligger

i Danmark eller et andet land.

gEnEREllE MÅl

Dansk Røde Kors Asylafdeling arbejder i det

daglige efter seks generelle mål.

Identitet: Asylansøgernes kulturelle og natio-

nale identitet skal bevares. Asylansøgernes so-

ciale netværk skal stimuleres, og den sproglige

identitet skal styrkes.

ressourcer: Asylansøgernes personlige ressour-

cer skal bruges optimalt, og hjælp til selvhjælp

skal være det gennemgående princip. De fysiske

rammer for asylarbejdet skal indrettes derefter.

Særligt udsatte: Organisationen skal prioritere

arbejdet med særligt udsatte grupper højt

– specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelin-

gen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer

er tilstede, så de særligt udsatte grupper får den

optimale omsorg.

Personalets ressourcer: Personalepolikken

skal fremme organisationens formål og målsæt-

ninger og sikre, at personalet har de fornødne

kvalifikationer.

Information og kommunikation: Dansk Røde

Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet

informationsvirksomhed og stille sin faglige

ekspertise til rådighed, hvor det er relevant.

Samarbejdet med lokale Røde Kors-afdelinger

skal støttes og udbygges.

organisationsudvikling: Der skal foregå en

løbende evaluering og organisationsudvikling,

så organisationen tilpasser sig udviklingen i

opgaven og det omgivne samfund.


54 008


KØB VIDEN OG ERFARING

Dansk Røde Kors asylafdeling tilbyder tolkning på mere end 20 sprog og

dialekter, ligesom både flygtninge og indvandrere kan få hjælp på organi-

sationens Psykotraume-center.

www.drk.dk/asyl

PSYKOTRAUME-CENTER TOLKNING

Tlf. 35278709 TLF. 35 27 8751


WWW.DRk.Dk /ASyl

More magazines by this user
Similar magazines