MEnnESkEhAnDEl SÆTTER SPoR Halvdelen af beboerne på kvindecentret er måske handlede kvinder. De kræver en ekstra arbejdsindsats og påvirker personalet følelsesmæssigt i hidtil uset grad 18 008
FaKta Dansk <strong>Røde</strong> kors samarbejder med Center for Menneskehandel, Reden Stop kvindehandel og Rigspolitiets nationale Efterforskningscenter. I 008 indgik man også samarbejde med et hemmeligt værested for handlede kvinder. Dansk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ kvindecenter har siden 2007 fået langt flere beboere, som antages at være solgt til prostitution i Danmark. Formodentlig for- di ofre for trafficking i stigende grad søger asyl. Konkret var der i 2007 tre kvinder, som faldt in- den for gruppen, men det tal er nu steget til tolv. Den nye gruppe beboere sætter spor. De besøger hyppigere sundhedsklinikken, har oftere brug for hjælp til at løse konflikter, og det tager markant længere tid at opbygge tillid til dem end til de cirka femten andre enlige kvinder i pavillonerne bagerst på center Kongelundens matrikel, der hu- ser Dansk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ kvindecenter. Og så trækker opgaven store følelsesmæssige veksler på selv meget erfarne medarbejdere. »Det her felt er afgjort ikke for nybegyndere,« siger Gitte Nielsen, der er øverste leder for Dansk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ arbejde med enlige kvinder og uled- sagede mindreårige og har ti års erfaring med særligt sårbare asylansøgere. Kan tilbyde tid De handlede kvinder på Dansk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ kvin- decenter har samme mulighed for sundheds- og psykologhjælp, støtte og undervisning som an- dre asylansøgere, men de får blandt andet juri- disk særlige vilkår, hvis man kan identificere dem som handlede. Den indsats ligger blandt andet i hænderne på Lillian Vigslund, der er daglig leder af kvindecentret. Det er primært afrikanske kvinder, der får alarmklokkerne til at ringe. Hovedparten af de handlede kvinder er fra Nigeria, og derudover ser Lillian Vigslund andre typiske tegn, som gør hende ekstra opmærksom. »Mange af de handlede kvinder lægger fysisk af- stand til os - de bakker, når vi går hen mod dem. De vil nødigt snakke, de overholder sjældent aftaler, de er mindre stabilt på centret, er måske væk om nat- ten eller går udfordrende klædt,« siger hun. »Når vi har en formodning om, at en kvinde er handlet, så lader jeg noget tid gå. Den bruger jeg på at opbygge en relation og tillid til kvinden, så jeg tror på, at mine spørgsmål senere kan bære igennem ved en identifikationssamtale.« Under samtalen bliver kvindens oplysninger ført ind i et skema til Udlændingeservice, som behandler sagen. Hvis hun senere får afslag på asyl, får handlede kvinder ikke øjeblikkelig en ud- rejsedato, men derimod op til 100 dags helle, hvis de samarbejder om hjemsendelsen. »De vinder tid og dermed lidt ro, hvis de for- tæller om, hvorfor de er i Danmark. Så refleksi- onsperioden er vores tilbud til at få kvinderne i tale,« siger Lillian Vigslund. Pest og kolera Det er identifikations-samtalen og efterfølgende samtaler i hverdagen, der tynger medarbejdere som Lillian Vigslund. »Jeg kommer meget tættere på de handlede kvinders historie i samtalerne, end jeg nødven- digvis gør med andre beboere. Det er rigtig svært, fordi det er SÅ voldsomt at høre om deres liv både i Danmark og i hjemlandet. Det er den ultimative fornedrelse at blive solgt til sex, og jeg bliver nok ekstra ramt og indigneret, fordi det er mit eget køn, det handler om,« siger hun. Den påvirkning smitter også af på Lillian Vigs- lunds leder, Gitte Nielsen. »Som personaleleder kan jeg mærke, hvordan det rammer medarbejderne, som er i front. Det konfronterer os med, hvor grænseløs profit kan være og hvordan det nedbryder det enkelte men- neske. Og så er det ekstra hårdt, når vi rækker ud efter kvinder, som vi reelt kun kan give et valg mellem pest og kolera,« siger Gitte Nielsen. De handlede kvinder får nemlig sjældent asyl. Afslagene skyldes typisk, at de danske myndig- heder vurderer, at det er hjemlandets opgave at beskytte sine borgere mod kriminalitet. »Det er klart en frustration, at vi kan gøre så lidt, selvom kvinderne vover at række en sårbar hånd ud.
Change language