månedens arbejde

mesindus.eu

månedens arbejde

1

Januar

2000

Lad os kippe

med flaget

Side 2

Månedens

arbejde

Side 3

Konsulenternes

hjørne

Side 6

Saunahonning

Side 7

Tanker om

fremtiden

Side 8

Den gamle

skole

Side 12

Coumafos

resistens

Side 16

Kort

Side 17

Annoncer

Side 20

Møder

Side 28

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 1


134. Årgang

Udgivet af

Danmarks Biavlerforening

Møllevej 15

4140 Borup

Tlf. 57 56 17 77

Fax 57 56 17 03

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14

E-mail dbf@biavl.dk

Hjemmeside: www.biavl.dk

Salgsafdeling, Redaktion,

Konsulenter, Annonceekspedition

Asger Søgaard Jørgensen

e-mail: asj@krl.dk

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)

e-mail: dbf@biavl.dk

Marianne Svenningsen

e-mail: mfs@krl.dk

Inge Holm

e-mail: ih@krl.dk

Konsulent

Carsten Wolff Hansen

Telefon 86 33 90 01

Bil-tlf. 20 48 68 32

e-mail: cwh@post4.tele.dk

Formand

Kristian Skovmose

Hamborgvej 5B, Grædstrup

8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12

E-mail post@skovmose.dk

Deadline Februar-nr.:

Mandag den 24. Januar

Deadline Marts-nr.:

Torsdag den 24. Februar

Oplag: 5200

Artikelkorrektur:

Finn Christensen

Forsidefoto: Vi ønsker

mangfoldigheden af danske

biavlere velkommen i det nye

årtusinde. Foto: Jørgen Ejler.

ISSN 0900-0801

Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri,

Ålborg

2

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

LAD OS KIPPE MED

FLAGET

I klangen af nytårsklokken ligger der en forpligtelse

til at tage vare på det, vi holder af, på hinanden - en

forpligtelse til at ønske hinanden et godt og lykkebringende

nytår og med øjnene vendt mod det nye årtusind

at være med til at give kommende biavlere et

godt fundament. Biavlen har været en vigtig del af

den danske bondekultur, det vidner Chr. 5.´s Danske

Lov af 1683 om; men vi skal ikke glemme at hovedkilden

til denne var Valdemar Sejr´s Jyske Lov af 1241.

Der er ting fra den tid, der stadig er gældende, og det

bør vi være stolte af. Set over så lang en tidsperiode vil

det sidste årti´s problemer forhåbentlig være små for

eftertiden. Der har været brydninger i debatterne i lokalforeningerne,

blandt varroa-instruktørerne, blandt

forskere, der har været selverkendelse, og fælles holdningsbearbejdelse

har båret frugt.

På flere områder er det ikke nok med en holdningsændring,

der skal også en handlingsændring til, og

det tror jeg, vi vil opleve i det nye årtusind, derfor er

der grund til at kippe med flaget og sige tak til de

mange, der har biavlen som hjertesag og som landet

over har ydet en stor indsats.

Godt nytår!

Bimester

Jørgen Bang

Hovedbestyrelsesmedlem


MÅNEDENS ARBEJDE

Vi går trygt ind i det nye årtusinde, med dette års

månedens arbejde“ skribent. Langt de fleste biavlere

kender godt Eigil Holm fra hans fremragende

lærerbøger i biavl og for hans foredrag. Vi byder Eigil

Holm velkommen som skribent til månedens arbejde.

Det hører sig til, at den, der

skriver månedens arbejde,

præsenterer sig selv. Jeg er

23 år gammel, den 26. juni

år 2000 fylder jeg 24 år,

altså som biavler. I 1976

skrev jeg en bog om bestøvning

af blomster. Under arbejdet

med bogen blev jeg

klar over, at det kunne være

nyttigt at få praktisk erfaring

med bier. Derfor deltog

jeg i Danmarks Biavlerforenings

sommerskole i

Glamsbjerg på Fyn. Ved afslutningen

af kurset sagde

en af de fynske biavlere,

Svend Åge Pedersen, at jeg

skulle have et stade og noget

biavlerudstyr med hjem.

„Ellers kommer du aldrig i

gang“, sagde han. Så trak

han mig hen til en stadefabrikant,

og jeg fik et

trugstade med hjem på

bagsædet af en Folkevogn,

tilhørende den senere formand,

Kort Larsen. Det

besværligste ved min start

som biavler var at få stadet

ind i Folkevognen.

Da jeg var kommet

hjem, stillede jeg bistadet

op i haven med min kones

og min nabos velsignelse.

Så gik jeg til en biavler og

bad om en sværm. Et par

dage senere kom den. Det

var et stort øjeblik, da sværmen

blev hældt ned i stadet.

Jeg iagttog forundret,

at bierne opførte sig som

en sejtflydende væske, næsten

som honning under aftapning.

Senere blev jeg klar

over, at det er en usikker

metode at starte sin biavl

med en sværm. Man aner

intet om dronningen, og

det er helt tilfældigt, om

hun er god. Faktisk svarer

det til, at en ung mand bliver

giftelysten, hvorefter

han køber en rulle reb.

Deraf laver han en lasso, og

så går han ud på gaden,

fanger en kvinde, anbringer

hende i sit hus og avler

børn med hende. Om det

ægteskab bliver godt, er

lige så tilfældigt, som at en

sværm har en god dronning.

Af

Eigil Holm

Bysskovvej 4

8751 Gedved

Mit første

bistade, et

trugstade

fra Fyn.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 3


4

Sådan så vi ud, da jeg gik på biavlerskole i 1976.

Min sværm arbejdede

godt. Bierne stak mig, og

jeg var stolt af de 10 kilo

honning, den gav. Jeg fik

nogle flere erfaringer siden.

De er beskrevet i mine bøger

om biavl:

Lærebog i Biavl, der

udkom første gang i 1983,

Kunstig befrugtning af

bidronninger 1986 (også

på engelsk), og Dronningeavl,

arvelighedslære og

forædling af bidronninger

1995 (på tysk 1997). Desuden

har jeg skrevet talrige

artikler og holdt mange

foredrag. Det har været

nyttigt for mig at holde

foredragene, for biavlerne

fortæller mig næsten altid

noget nyt.

MIN BIAVL

Jeg har aldrig haft mange

bistader, 7 er vist det største

antal, der har været i min

bigård. Mit formål med at

have bier er nemlig ikke at

sælge honning eller bestøve

frugttræer; honnin-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

gen og bestøvningen af

mine frugttræer er blot en

velkommen sidegevinst. Hovedformålet

er at skrive og

fortælle om bier, og det

kræver, at jeg til stadighed

har med bier at gøre. Jeg

har bierne stående i min

nabos have, han er læge,

og vi går sammen til bierne.

Allerede første gang, han

var med i bistadet, opdagede

jeg, at han brugte sin

lægeerfaring. Han planlægger

alle sine bevægelser,

og han arbejder stille og

roligt med respekt for de

levende bier. De må endelig

ikke tage skade af behandlingen.

Jeg har aldrig set

ham gøre en uoverlagt bevægelse.

Jeg har sagt til

ham, at jeg ikke vil være

bange for at blive opereret

af ham.

Læger skriver altid journal

over deres patienter.

Han er lige så nøjagtig med

at føre journal over familierne.

Det er jo vigtigt, når

man skal finde ud af, hvem

der skal have ny dronning,

og hvem der kan bruges til

avl. Det er også nødvendigt

at følge virkningen af behandlingen

mod Varroa, for

journalen fortæller, f.eks.

om behandlingen er lykkedes,

eller om der er sket en

invasion af Varroa med

smittede bier.

HVAD SKAL EN BIAV-

LER LAVE I JANUAR?

Januar kan man ikke arbejde

med bierne. Man bør

dog fornøje sig med at se til

sin bigård. På en solskinsdag

med ca. 10 0 ved middagstid

kan man se bierne

flyve ud og tømme tarmen.

Det er godt, hvis det sker,

for så er risikoen for bugløb

minimal. Bierne kan faktisk

holde sig et halvt år, hvis

det er nødvendigt. Men tarmen

svulmer op af afføring,

og hvis bierne forstyrres,

kan de tømme tarmen i stadet.

Så vader de rundt på

brune klatter og bliver

inficeret af Nosemasygen.

Sandsynligvis dør de alle

sammen. Dødsårsagen ses


af de brune klatter på rammerne.

Netop forstyrrelsens effekt

gør, at man ikke kan

tilse bierne før første

renselsesudflugt. Der er heller

ingen grund til det, hvis

de har fået vinterfoder nok.

Men andre forstyrrelser kan

ske. Snetyngede grene kan

banke på bistadet og fremkalde

diarré, så man bør

have en grensaks med i

bigården, når den første

sne er faldet. Mus kan

trænge ind i stadet; det er

dog sjældent et problem,

når flyvespalten er de normale

7 mm høj. Endelig kan

musvitter få den vane at

banke på bistadet og æde

bagkroppen af de bier, der

kommer ud. Forkroppene

og vingerne bliver liggende

foran stadet og røber synderen.

Måske kan det

hjælpe at hænge fuglefrøkugler

og spæk op i nærheden

og håbe, at musvitterne

er glade for det?

Ellers noget? Man kan

gå til foredrag og nyde

samværet med andre biavlere.

Man er også velkom-

Jeg har mødt en bi. Den

stak mig på underlæben.

Jeg fortæller alle

folk, at det næsten kun

er biavleren og hans

børnebørn, der bliver

stukket, for bier stikker

ikke, når de er på arbejde

i blomsterne. Vi

ville også forsvare os,

hvis taget blev løftet af

vore huse og vi blev rystet

ud af sengene.

men i naboforeningerne.

NB: Alle artiklerne i

„Månedens arbejde“ er

skrevet med henblik på, at

TfB udkommer d. 20. i hver

måned.

Hovedet af bi tegnet under mikroskop

ved 30 ganges forstørrelse. Bemærk hårene

på øjnene, for i mørket føler den

med sin øjne i stede for at se.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 5


FV

Konsulenternes hjørne

En læser spørger om, hvad lynghonning egentlig er ?

Da jeg fornylig lige har investeret i en spand med

15 kg lynghonning, fik jeg mig en kedeligt oplevelse,

nemlig den at lynghonningen ikke var, som

den burde være ! Smagen af lyng er der i en mild

grad, men farven er mere som en sensommer honning

(lysebrun/modehvid) og i spanden var den

grov krystalliseret. Honningen havde altså ikke

den portvins farve, som jeg egentlig forventer rigtig

lynghonning har.

Flere har fortalt mig, at det kan skyldes, at der

har været for meget raps i den. Derfor tillader jeg

mig at spørge, hvor meget lyng, der skal være i

honningen, før jeg kan tillade mig at sælge den

som lynghonning til mine kunder med god samvittighed

og dermed tillade mig at tage de 40 kr.,

som honningnoteringen i tidsskriftet foreslår !

Til læseren

Angives en honning at være en lynghonning, skal

den følge „honningbekendtgørelsen“. I honningbekendtgørelsen

står der, at gives en honning en

angivelse af honningens oprindelse betyder det, at

6

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

honningen i overvejende grad (tolkning; mere

end 50%) skal stamme fra den angivne oprindelse,

og der må ikke være iblandet andet honning

efter at honningen er slynget. Iøvrigt skal

honningen have smags- og duftsmæssige kendetegn,

som passer til den angivne oprindelse. Hvis

der iblandes rapshonning i en lynghonning, er

det altså ikke længere en lynghonning i følge

honningbekendtgørelsen, som jo er den lovgivning,

som beskytter produktet honning for bl.a.

forfalskning. Lynghonning kan blive temmelig

hvid, når den er krystalliseret - og det gør lynghonning

også på et tidspunkt hvis ikke den er

helt ren - og det behøver den altså ikke at være.

Du kan eventuelt sende en prøve ind til analyse.

Se i Tidsskrift for Biavl nr. 11/1999 side 343.

Hvis du er hurtig kan det nåes endnu.

Honninger med Danmarks Biavlerforenings

etikette, skal overholde honningbekendtgørelsen.

Er kunden i tvivl om honningens ægthed,

har man derfor lov til at sende honningen

ind til DBF og få den prøvet. Kan vi ikke selv afgøre

om honningen opfylder honningbekendtgørelsen

krav, sender vi den til videre

analyse i Tyskland. Her kan man især ud fra en

pollenanalyse afgøre, om honningens angivelse

er korrekt.

Hvis det fortsat skal være muligt at få 40 kr.

for et glas lynghonning, er det for os at se vigtigt

hele tiden at levere et produkt, som rent faktisk

er lynghonning!

DBF’s konsulenter


Saunahonning

I Finland smører de sig ind i honning, når de går i sauna.

Sauna honning er blevet et populært kosmetisk

middel i Finland. Specielle saunahonninger er blevet

produceret til hudpleje i den varme sauna. Det oprindelige

produkt er en honning, som er forholdsvis groft

krystalliseret for at give en svag slibende effekt.

Mange typer indeholder en smule eteriske olier for

helse og duft. Efter et bad føles huden dejlig frisk.

Muskler og sindet føles også afstresset.

Hvordan bruges sauna honningen ?

Saunaen bør ikke være for varm. En mild temperatur

på mellem 60-80 grader vil være fint. Normal

tages der et bad før et sauna besøg. Det er derfor en

god ide at tørre sig inden brugen af saunahonningen

eller at gå direkte ind i saunaen med tør hud.

I starten smides der ikke vand på saunaovnens

sten. Honningen påsmøres med fingerspidserne på

hænder, skulder, nakke og brystkasse. Herefter masseres

ansigt og området omkring øjnene med saunahonningen.

Man kan mærke, at de første honningdråber

trænger ind i huden efter 5-10 min. Hvis man har

spændinger i nakken og på skulder, kan man massere

det let med sauna honning. Efter at have givet en god

sauna behandling på hele kroppen, kan der nu kastes

lidt vand på saunaens sten. Efter et dejligt brusebad

efter dampbadet, føler man sig afslappet og huden

føles smidig og ren.

Saunahonningens struktur

Oprindeligt kom saunahonningen direkte fra en

sauna honning krukke. Nu findes der flere forskellige

typer at tuber, som gør, at honningen er nemmere at

fordele. Sauna honningen opbevares normalt uden for det

varme sauna rum og tages kun ind til påsmøring.

Normalt er honningen forholdsvis grovkrystallinsk for

at give en skrubbende effekt på huden. Men også flydende

honninger bruges i saunaen. Eteriske olier, såsom fyr (pinus)

olie eller ene (juniperus) olie bliver brugt til at give en behagelig

duft.

Nogle terapeutiske effekter forsøges også opnået med

forskellige urteolier. Vær opmærksom. Man skal virkelig

vide, hvad man gør, når man blander eteriske olier i honningen,

da nogle af dem kan være meget kraftigt virkende

på huden. Den rene honning var den første version af

saunahonning, og den er stadig meget populær blandt finner.

Mere information om finsk sauna honning kan fås hos:

Anneli Kankare, Finlands Biavlerforening

Markedsføringsrådgiver

Anneli Kankare

Anneli.Kankare.SML@sci.fi

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 7


TANKER OM FREMTIDEN

Af

Kristian

Skovmose

Formand for

Danmarks

Biavlerforening

8

Danmarks Biavlerforenings formand, Kristian R. Skovmose,

vender her omkring nytår 1999-2000 blikket

frem mod de kommende udfordringer og opgaver, som

biavlen i Danmark og landets største biavlerforening

Danmarks Biavlerforening står overfor.

MANGFOLDIGHED

Det sidste halve år har jeg

flere gange undret mig over

den kolossale mangfoldighed,

som hersker indenfor

det ret beskedne erhverv,

som biavl er.

Hver eneste biavler har

sine løsninger og ideer, hvis

han eller hun ikke lige frem

har flere, og hver forening

eller institution, har sin opfattelse

af, hvordan biavlen

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

skal drives praktisk og politisk.

Det er inspirerende,

men det er også forbistret

besværligt, når arbejdsopgaver

m.v. skal fordeles. Ind

imellem kan man føle kompromis

følger kompromis.

Desværre tror jeg ikke

situationen ændrer sig

fremover. Derfor er det efter

min opfattelse tvingende

nødvendigt, at

Mangfoldigheden blandt biavlerne kan være lige så

stor som lupinens farvepragt.

biavlssektoren som helhed

udviser så meget storsind

fremover, at der levnes

både plads og accept til alle

forskellige synspunkter. Kun

hvis der er gensidig åbenhed

og accept af hinandens

forskellighed, er forudsætningerne

til stede for en

konstruktiv udvikling af

biavlssektoren for såvel erhvervs-

som hobbyfolket.

ØKONOMI

En afgørende forudsætning

for Danmarks Biavlerforenings

aktiviteter er ind-

FV


tægter fra medlemskontingenter

og projekttilskud

til fagligt arbejde.

Skulle vi selv skabe

grundlag for alle vores aktiviteter,

måtte kontingentet

forhøjes drastisk, eller der

skulle oprettes en fond med

et indskud på mere end

6000,- kr. pr. medlem, eller

evt. var det nødvendigt at

ændre på kontingentformerne,

så vi fik f.eks. et

erhvervskontingent af betydelig

størrelse. Ingen af delene

er helt lette at håndtere.

I løbet af 1999 arbejdede

hovedbestyrelsen på

at skaffe støtte fra Den

Danske Stat til foreningen.

Dels egentlig støtte, dels

støtte til medfinansiering af

støtte fra EU. Ansøgningsproceduren

blev desværre

lidt langtrukken, men i sidste

ende resulterede den i,

at der kom brev fra

Fødevareministeriet om, at

vi fremover kan forvente en

hjælpende hånd i ca.

samme målestok som de

foregående år.

Det at drive en aktiv forening kræver økonomi. Bestyrelsen arbejder

på forskellige løsningsmodeller.

Det er glædeligt, fordi

det betyder, at det faglige

arbejde med varroa,

sygdomstolerance, faglig

rådgivning, efteruddannelse

af varroainstruktørere

m.v. kan fortsætte.

Tilbage står så nu den

store opgave at udnytte de

tildelte penge bedst muligt

og i rimelig sammenhæng

med den nuværende

kontingentindtægt.

GOD STEMNING

INDADTIL

Indadtil fornemmer jeg en

meget god stemning og et

fint fodslag. Det kommer

bl.a. til orde på generalforsamlinger

og formandsmøder.

Men mangfoldigheden

er der stadig. Rundt omkring

i krogene er der lidt

hvisken, og nogle mumler

noget om splittelse og fløje.

Det er nok vigtigt at hovedbestyrelse,

delegerede

og øvrige bestyrelsesmedlemmer

har alle øre åbne

og ikke stirrer sig helt blind

på egne synspunkter. Hvis vi

glemmer det, håber jeg de

utilfredse vil minde os om,

at de også har en mening.

Sker det på en saglig måde,

er vi nemlig ganske lydhøre.

VARROA

I forhold til varroaproblematikken

og varroabekæmpelsen

hersker der

massiv enighed ind adtil.

Der skal anvendes grønne

metoder. Vi skylder biavl,

honning og forbrugere

dette.

Og til dem, der ikke har

opdaget det, vil jeg gentage:

Vi er ret mange biavlere,

som driver fornuftig

biavl ved hjælp af disse metoder.

I er velkomne til at

komme og se!

Men vi er klar over, at

der fortsat skal laves

forsøgs- og udviklingsarbejde

med diverse metoder.

Et minimalt tidsforbrug og

en effektiv virkning er af-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 9

FV


Danmarks Biavlerforenings honningetiketter igennem tiden

LØVEETIKETTEN

Den gamle etikette. Løven som symbol

for honning har været brugt mange steder.

De gamle grækere, mente bierne opstod af

løveådsler. I bibelen fortælles om en bisværm,

som slog sig ned i ådslet fra en løve

som Samsom havde dræbt. En af Samsons

gåder til filistrene lyder. „Hvad er sødere

end honning og stærkere end en løve ?“.

Løveetiketten kan stadig købes i Danmarks

Biavlerforening, men kun til museumsbrug.

ETIKETTE MED 3 BIER I RING

Danmarks Biavlerforenings bomærke med

de tre bier blev indregistreret i 1925. Etiketten

må kun bruges for “ægte dansk honning”

af god kvalitet. Man ønskede klart at

adskille den rigtige honning fra det der blev

solgt som “kunsthonning”

ÆGTE DANSK HONNING

I forbindelse med indførelsen af EUhonningbekendtgørelsen

i 1972 var der en

heftig diskussion om anvendelsen af ordet

“ægte” i forbindelse med honning. Med de

nye regler måtte ordet honning kun bruges

for honning. Betegnelsen kunsthonning forsvandt.

Danmarks Biavlerforening besluttede

derfor i 1977 at fjerne ordet ægte fra

etiketten.

10

gørende. Der skal f.eks.

også hurtigst muligt tilstræbes

en egentlig offentlig

accept af oxalsyre til

varroabekæmpelsen.

ETIKETTER

På etikettefronten er der en

afklaring i gang. Dels stilles

spørgsmålet: Hvad dækker

Danmarks Biavlerforenings

etikettes garanti over?

En del er givet gennem

etikettens deklaration, men

meget har ændret sig siden

den sidst blev revideret.

Måske bliver det nødvendigt

at indføje en garanti

for 100% ægte dansk hon-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

ning, hvis EU gør alvor af

de blandingsregler for honning,

som der har været

rygter om.

Måske kommer den dag

også, hvor yderligere garantier

f.eks. i forhold til

sygdomsbekæmpelse skal

specificeres nøjere i deklarationen.

Hovedbestyrelsen arbejder

med sagen, og håber

der bliver lejlighed til at

drøfte problematikken i

årets løb.

Med virkning for specielt

det nye år blev teksten

på tillægsetiketten: „Dansk

Honning - direkte fra biav-

leren“ ændret, så den nu

tilgodeser de biavlere, som

ønsker at gøre tydeligt opmærksom

på, de ikke bruger

pesticider i produktionen.

Igen - husk mangfoldigheden!

Det er også et

meget vigtigt standpunkt.

SPECIALFORENINGER

Nogle af biavlens særlige

standpunkter, har gennem

årene udmøntet sig i specialforeninger.

Der er: Dronningeavlerforeningen,

Foreningen af

bisygdomskyndige, Materielforhandlerforeningen,


Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation,

EDBi og Fyns

Honningsalg. Den sidste er

dog opløst.

Status som specialforening

forpligter både den

specielle forening og Danmarks

Biavlerforening.

Nogle af foreningerne har

der været en del direkte

kontakt til. Det er godt.

Men andre har der næsten

kun været udvekslet julehilsner

med.

Mon ikke det ville være

hensigtsmæssigt, hvis der

fortsat er brug for

specialforeningerne, at der

blev opbygget en mere direkte

og formel kontakt

med f.eks. et par faste møder

årligt?

LÆSØ

Den evige føljeton om Læsø

og den brune læsøbi er desværre

ikke slut endnu. Stadig

må vi vente på diverse

retsinstansers afgørelser.

Hvad, der måske er et

endnu større spørgsmål, er,

hvordan den brune bi bæredygtigt

og reelt bevares

på Læsø fremover.

Jeg tror det vil være

hensigtsmæssigt, hvis vi allerede

nu udarbejder en

langsigtet plan for bevarelse

og arbejde med læsøbien.

APIMONDIA

I 1999 blev Danmark mere

synlig på biavlens verdenskort,

da Asger Søgaard Jørgensen

blev valgt til præsident

for den verdensomspændende

forening for

biavlerforeninger, Apimondia,

i forbindelse med kongres

og generalforsamling i

Vancouver i Canada.

Det forpligter og giver

muligheder. Dels skal Api-

mondia som organisation

styrkes både demokratisk

og økonomisk. Dels skal de

mange kontakter, som

automatisk kommer, bruges

til at påvirke biavlsverdenen

i en sund retning,

både hvad angår biavl, bisygdomme

m.v. og i forhold

til honningkvalitet.

Biavlen skulle gerne udvikle

sig i en god retning

fremover.

DET LOKALE

AFGØRENDE

Ovenstående er nogle overordnede

tanker for Danmarks

Biavlerforening, biavlen

i Danmark og i hele verden.

Fundamentet for alt er

dog den enkelte biavler og

de lokale foreningers aktiviteter.

I løbet af 1999 blev der

afholdt mange møder og

arrangementer landet over,

og mange nye biavlere kom

til. Det blev faktisk til så

mange nye, at medlemstilbagegangen

begrænsede

sig til omkring hundrede.

Tak for det!

En del af æren skal

begynderpakken nok have.

Desværre oplevede vi,

at et nyt efterlønssystem

kom til at lægge uheldige

og utilfredsstillende begrænsninger

i vejen for biavl

som efterlønsmodtager.

Måske må vi leve med 3 bistader

som grænse, hvis der

ikke skal ske fradrag i efterlønnen.

Ak og ve.

SE FREMAD!

Vi forfalder let til at se tilbage

og at snakke om fortidens

uenigheder og problemer.

Som et motto for år

2000 - ja gerne hele det

næste årtusinde - burde vi

nok nærmere have: Se

fremad og lad visionerne

blive til virkelighed.

Godt Nytår!

Dansk honning direkte fra

biavleren

I 1998 blev der fremstillet en

lågetikette til de biavlere, som

ønskede at signalere at honningen

kom direkte fra biavleren.

For at bruge etiketten er der en

række krav, som skal opfyldes:

* Dansk honning direkte fra

den danske flora.

* Den ægte vare direkte fra

avlerens egne bier.

* Kontrolleret produktion

uden pesticider.

* Ingen kunstig proces med

opvarmning / smeltning.

* Originalt produceret - slynget,

siet, rørt og tappet

med omhu.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 11


DEN GAMLE SKOLE

Af

Flemming

Vejsnæs

12

Læser man folderen den “Regionale Madkultur” fra Bornholm,

støder man på „Den Gamle Skole“, hvor der fremstilles spændende

biprodukter. Vi har besøgt stedet.

REGIONAL

MADKULTUR

er en international madguide,

som lovpriser lokalområders

traditioner, når

det gælder mad. Guiden

fremhæver de produkter,

som fremstilles med lokale

produkter og traditioner.

Guiden uddeler Regional

Madkultur logoet, som kun

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

må benyttes af gårdbutikker,

restauranter og

producenter, der lever op til

en række kriterier, som er

opstillet af lokale fagfolk,

med interesse for og indsigt

i de lokale fødevarertraditioner.

Sådan en guide findes

på Bornholm. Og allerede

på den første side findes en

Den Gamle Skole er centrum for en spændende gårdbutik med spændende

honninger.

beskrivelse af “Den Gamle

skole”. Den gamle skole indehaves

af biavlerne Birte

og Finn Bergendorf. Tidsskriftet

har besøgt dem for

at se, hvorfor de er kommet

med i den “Regionale madkultur

Guide for Bornholm”.

BIRTE OG FINN

I 1972 købte Birte og Finn

den 140 år gamle skole,


nærmere beliggende mellem

Østermarie og Svaneke.

I starten indrettede de en

almindelig gårdbutik med

brændeovne og brugskunst.

Ved siden af blev det civile

erhverv også passet.

I slutningen af 70’erne

blev bierne anskaffet. I starten

for hyggens og spændingens

skyld og selvfølgelig

også for den smule honning,

som det gav. Biavlen

udviklede sig støt og langsomt

og gav til sidst en betydelig

honningproduktion.

I dag er målet at indvintre

ca. 100 produktionsfamilier.

Sidste år er der dog kun

blevet indvintret ca. 70 familier.

Antallet har i årenes

løb gået op og ned. Der var

især i starten af 90’erne

nogle strenge varroa-år på

Bornholm.

I takt med at biavlen

voksede, kom ideen med at

udvikle biavlen og gårdbutikken.

Birthe har gennem årene samlet mange spændende bi-redskaber, som

har givet et lille museum i det ene hjørne af butikken.

PRODUKTUDVIKLING

Hurtigt rejste spørgsmålet

sig, om der ikke kunne udbydes

mere end blot 450

grams sommerhonnings

glas i gårdbutikken !

Der kom rigtig skred i

tingene ved Danmarks Biavlerforeningsværkstedskursus

i Middelfart i 1994.

Her kom spiren til at lave

special honninger.

Bedre blev det, da den

lokale glaspuster tog et glas

chili-honning med hjem fra

New Mexico. Det blev til

den første blandinghonning.

I dag er chili-honningen

en populær honning,

som mange bruger i

madlavningen.

HVAD DER ER GODT

Hvidløgshonningen blev

herefter udviklet efter, at

der i et gammel tidsskrift

blev læst, at en blanding af

hvidløg og honning var

godt imod forkølelse.

Honningerne blev udviklet

efter princippet: “Hvad der

er godt i madlavning og for

helbredet, må være godt at

blande sammen”. Således er

der idag udviklet 10 forskellige

honninger.

DET SMAGER FAKTISK

GODT

Det at blande honningerne

er lidt af en hemmelighed.

Det har taget Birte og Finn

mange år at finde lige

netop det rigtige blandingsforhold

mellem honningen

og “krydderiet”.

Desuden er det meget vanskeligt

at blande krydderiet

i honningen. Blandes krydderiet

i for tidligt, vil hele

krydderiet ligge som en

hinde i toppen af det

nytappede glas.

Når Den Gamle Skole

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 13


Stor er spændingen hos kunderne, når de kommer på besøg i Den

Gamle Skole. Her bydes der altid på smagprøver.

14

byder på smagsprøver, bliver

man faktisk glædelig

overrasket over den måde

honningen og krydderierne

samspiller, forstærker og

styrker hinanden. Smagoplevelserne

er store.

Blandingshonningerne giver

godt indblik i, at honning

er til mere end blot på

et stykke franskbrød.

PROPOLIS OG VOKS-

PASTA

Det er lykkedes i samarbejde

med den lokale

bolsjefremstiller, at lave et

fremragende propolis bolsje,

som er meget populært.

Der er også lavet en vokspasta

til behandling af

møbler. Her kommer en af

de mange faldgruber man

kan falde i. Oprindeligt ville

Birte og Finn kalde den for

en møbelvoks. Men alene

navnet, gør at man selv

lægger restriktioner på

hvad voksen må bruges til.

Derfor kom navnet voks-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

pasta, for at gøre midlet til

en universal voks.

FLERE PRODUKTER

Birte og Finn stopper ikke

der. Der er hele tiden nye

produkter under udvikling.

Jeg smagte på en honning

marmelade og fyldte chokolader

med pebermynte

honning. Genialt.

LOKALT PRODUKT

Finn og Birte lægger vægt

på, at deres produkter er en

Bornholmsk specialitet. Således

kan deres specialhonninger

kun købes i en enkelt

helsekostbutik i København.

Det er vigtigt, at når

turisterne kommer til Bornholm,

så kan man kun få

specialhonningerne her. Det

er jo en Bornholmsk specialitet

- udviklet på Bornholm,

med Bornholmsk

honning. Det er vigtigt, at

den ikke bare kan hentes i

turistens lokale brugs.

RENT

I hele fremstillingsprocessen

lægges der vægt på, at

honningen er ren. Derfor

bruges der kun organiske

syrer i varroa-bekæmpelsen.

Og længere er den hi-


storie ikke. “Vores rå-varer

skal være rene, det kræver

vores kunder”.

HONNINGHUSET

Gårdbutikken er en oplevelse

for sig selv. Den gamle

skolestue oser af honning.

Alle typer produkter, der

har med bier at gøre, kan

findes i butikken. Kosmetik

og meget mjød blandt andet.

Der findes også andre

produkter, men det er honningen,

som er dominerende.

Observationsstadet

er uundgåeligt. Megen inspiration

har den givet til

besøgende børn, som har

siddet på den gamle skolebænk

og tegnet den ene

flotte bitegning efter den

anden, mens mor og far har

smagt honning og mjød.

Mange af dem pryder hele

den ene væg. Desuden er

der en udstilling af gam-

melt bimateriel, som Birte

har samlet igennem årene.

Butikken oser af hygge og

lyst til at snakke og købe.

MATERIELFORHANDLER

OG VOKS-

FORARBEJDNING

Birte og Finn har for et par

år siden overtaget materielforhandlingen

og voksforarbejdningen

på Bornholm,

hvorfor deres gårdbutik

nu også er blevet et

af omdrejningspunkterne

for de Bornholmske biavlere.

FREMTIDEN

Der arbejdes konstant på

udvikling af produkter, men

i øjeblikket arbejdes der på

en udvidelse af skolen, således

at turister fra næste

sommer kan komme på en

guidet rundtur i bierne og i

gårdbutikken, selvfølgelig

imod en passende betaling.

Således er det allerede annonceret

i politikkens rejseguide:

“Turen går til Bornholm”.

SPÆNDENDE OGSÅ

FOR BIAVLERE

Skulle du som biavler være

en tur på Bornholm, kan

det stærkt anbefales at

kigge forbi den gamle skole

og nyde duften af Bornholmsk

Biavl.

Den Gamle Skole

Louisenlundvej 5

3751 Østermarie

Tlf. 56 47 01 83

Åbningstider:

15. maj-1. okt. kl. 12.00-

18.00. Søndag lukket. Resten

af året efter aftale.

På Bornholm er der stort behov for bier til bestøvning, men Finn

Bergendorf har satset på at udvikle spændende blandingshonninger.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 15


Samtidig med at coumafos anbefales optaget

på den europæiske MRL-liste, har

italienske undersøgelser påvist, at flere

Varroa-mide-stammer har udviklet resistens

mod midlet.

Anvendelsen

Coumafos er det aktive stof i bl.a. Perizin ® (Bayer).

Perizin anvendes bl.a. i Tyskland til bekæmpelse af Varroa.

Bekæmpelsen foregår ved at fodre bifamilien med midlet,

og det spredes ved biernes kontakt og foderoverførsel.

Coumafos optages i biernes blodvæske, og miderne dør,

når de får stoffet i sig ved at suge på bierne.

Virkemåden

Både hos hvirveldyr (herunder mennesker) og insekter

overføres nerveimpulser til muskelcellerne via en

neurotransmitter, som hedder acetylcholin. Denne overførsel

gør, at musklen bliver aktiv og bevæges. For at

musklen ikke skal være i konstant aktivitet, udskiller dyret

et enzym nemlig cholinesterase, som derefter nedbryder

neurotransmitteren. Coumafos er en cholinesterasehæmmer.

Det betyder, at når Varroa-miden optager midlet,

vil dens muskler blive over-aktiveret og “brænde ud”

med døden til følge.

FV

VARROA-RESISTENS MOD COUMAFOS

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl

16

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Resterne

Coumafos ophobes i voks. Italien er det land i

Europa, hvor der iflg. Klaus Wallner er fundet det største

antal forurenede prøver, nemlig godt 75% mod 3%

af de danske. Rester er desuden fundet i bl.a. tysk honning

i 1997, hvor 28% af prøverne var forurenede.

Resistensen

Nye italienske feltundersøgelser fra Instituto

Nazionale di Apicoltura bekræfter tidligere laboratorieundersøgelser

af forekomsten af coumafos-resistente

Varroa-mide-stammer. Graden af resistens hos miderne

fra feltundersøgelsen er langt højere, idet nogle af miderne

overlevede koncentrationer af coumafos, som var

over 50 gange større end den oprindelig fastlagte LC50

(dødelig koncentration for 50% af dyrene i en forsøgsgruppe).

De resistente miders udbredelse i Italien er

endnu ikke klarlagt.

MRL-listen

Det europæiske lægemiddelagentur (EMEA) har

netop anbefalet, at coumafos optages på EU’s liste over

farmakologisk virksomme stoffers maksimale grænseværdier

for restkoncentrationer i fødevarer (herunder

honning) - den såkaldte MRL-liste. Hvis stoffet optages

på listen, betyder det, at firmaer kan søge om godkendelse

af stoffet til bisygdomsbekæmpelse i de enkelte

EU-lande.


Hovedbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsen holdt møde mandag den 13. december.

Man drøftede igen situationen omkring konsulentvirksomheden.

Der var stadig ingen afklaring på

financieringen for det kommende år, men der var begrundet

håb om en snarlig løsning. Der er mange faglige

opgaver, som skal løses.

Bestyrelsen drøftede kort beslutningen om at

skifte trykkeri for Tidsskrift for Biavl. Baggrunden var

en betydelig besparelse på trykudgiften.

Markedsføringsudvalget forelagde forslag til en

ny opskriftsfolder. De arbejder med forslag til plakater,

reklamekartoner og T-shirts til den næste sæson.

Der var tilslutning til at tilbuddet om begynderpakken

fortsætter til uændret pris.

Endelig drøftede man kort planerne for hovedgeneralforsamlingen.

Asger Søgaard Jørgensen

FV

Dansk honning

(uden iblandet udenlandsk

honning) og uden brug af pesticider.

Jeg har med interesse fulgt

debatten i ”Tidsskrift for Biavl”

vedr. emnet DANSK HONNING

som jo ikke altid er så dansk,

som det burde være. Jeg må

sige, at jeg er helt enig med

Egon Madsen i sit indlæg ”STOF

TIL EFTERTANKE” (TfB nr. 12

1999 side 374).

For nu at give alle vore

honnigkunder muligheden for

at se, om det er ægte dansk

honning, de køber, eller om det

drejer sig om en blandingshonning

(som jo desværre også

må kaldes dansk honning),

kunne man jo bare udvide

deklarationsteksten på etiketten

med følgende:

”Ren 100 % dansk bihonning

avlet uden brug af pesticider”

På den måde er kunderne jo

sikret, at de får det, de regner

med at få (med andre ord: de

bliver ikke snydt), og at den

honning, de køber er avlet uden

brug af pesticider (og det er jo

også det Danmarks Biavler Forening

ønsker)

Andre biavlere som bruger

pesticider eller blander dansk

honning med udenlandsk honning

er jo afskåret fra at bruge

denne etiket (-men det gør jo

heller ingen ting), -de må lave

deres egen.

Med venlig hilsen

Rudi Grau Kaad

Gråsten

FV

Travlhed i honningværkstedet

- alle hjælper

til. Billedet stammer fra

ca. 1960

KORT

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 17


Leif Nielsen,

Jyske Bank

overrækker

aktier og

kontanter til

Steen

kristensen.

18

Foto Anders Hartvig

Kjellerup og Omegns

Biavlerforening forgyldt!

For en tid siden blev foreningen

opfordret til at søge et

legat efter købmand Henrik

Pontoppidan, der blev født i

Thisted i 1814, men havde en

større handelsvirksomhed i

KOMMENTAR TIL BIAVL

NR. 12/1999

Lad nyt komme til! Sådan

indleder Kristian R. Skovmose,

formand for DBF, sin leder i 12/

99.

De fleste elementer, som

den moderne biavl bygger på,

er opfundet eller opstået i løbet

af de sidste 100 til 200 år, skriver

formanden.

Og videre skriver KRS at det

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Hamborg. I 1896, fem år før hans

død, sendte H. Pontoppidan en

aktie på 500 kr. til Lysgaard m.fl.

Herreders Spare- og Låne- kasse.

I et medfølgende brev skriver

han bl.a. ’ .. næst efter plantning

i heden, intet yder mig større

glæde end den at kunne gjøre

lidt for at støtte hønseavl og bi-

kunne være et passende nytårsfortsæt

her ved overgangen til

årtusinde årsskiftet, at der indenfor

biavlssektoren blev taget

nogle store skridt fremad af

samme størrelse og betydning

som dem, de sidste par hundrede

år har budt på.

Men er der nogen muligheder

for, at formanden kan få sit

nytårsønske opfyldt?

Skribenten af månedens arbejde,

beklager sig over det

avl’.

Der er løbende udbetalt legater,

dog ikke i de sidste år, og

nu har man besluttet at ophæve

legatet, og her er biavlerforeningen

kommet i betragtning.

Den ene aktie på 500 kr. i

Morsø Bank, er i dag blevet til

33 aktier á 100 kr. og med en

kursværdi på 550, bliver det til

ca. 18.000 kr. Derudover var der

en kontant beholdning på

26.000 kr., så det hele beløber

sig til godt 44.000 kr.

Det er et voldsomt godt tilskud

til en lille forening på 18

aktive medlemmer, og bestyrelsen,

hvis fornemste opgave det

hidtil har været at holde skindet

på næsen, og planlægge

den årlige generalforsamling

uden at påføre foreningen for

store udgifter, skal nu i tænkeboksen

for at finde ud af hvordan

man bedst udnytter de nye

muligheder for at styrke biavlen

i området.

Med venlig hilsen

Knud Gaarn-Larsen

store arbejdspres, som det er at

være biavler i maj - juli måneder.

Men kan hun og andre biavlere

i næste århundrede se

frem til mindre arbejde med

deres bier i sommermånederne?

Det samme med de 4 brødre

+ svogeren, vil de få det lettere

med deres varroamide bekæmpelse

og muligheder for rent

honning i næste århundrede?

Hvordan kan en efterlønner

i fremtiden få flere bifamilier i

færre stader end reglerne tillader

at få mere honning og mindre

arbejde?

Hvordan skal “de inviterede

rådgivere” indenfor biavlen, der

var med på det nylige afholdte

symposium, i fremtiden rådgive

om sygdomme, om resistente

varroamider eller hvordan får

biavleren rent voks og honning

i biavlen?

Hvordan skal DBF få en

bedre økonomi og mere tilfredse

medlemmer i næste århundrede?

Hvordan skal den alm. biav-


ler (se side 374) finde ud af den

videnskabelige varroabekæmpelse?

På samme side, stiller en biavler

og forbruger, tvivl med

hensyn til EU regulativet om

blanding af honningtyper og

spørger kan forbrugerne i næste

århundrede altid være sikker

på, at Dansk honning altid er

dansk?

De mange spørgsmål kunne

tyde på en hvis stagnering i biavlen,

samt rådvillige og pessimistiske

biavlere inden for Danmarks

Biavlerforening og mangler

de store skridt fremad som

formanden efterlyser.

Men et lille skridt er der dog

blevet taget, på side 375, står

med store bogstaver: Begynderbakken

forsætter.

Tillykke med det.

Nu skal næste århundredes

nybegyndere ikke i være tvunget

til at aftage gamle foræl-

Svar til Svend Dalsgård

Startpakken er et længe

ønsket supplement til begynderkurserne.

At finde et tilfredsstillende

indhold har også været

lidt af en opgave. Vi ville gerne

have en fast pris, uanset hvilken

stadetype man valgte. Dette har

ikke været muligt, desværre.

Efterfølgende har det vist sig, at

dede trugstader med rammer

og magasiner, der ikke passer

sammen; men kan starte med et

nyt og frisk stade med rene tavler

fri for alle slags sygdomskim

og forhåbentlig rent voks; men

godt nok med en forældet lærebog,

der ikke rækker ret langt

ind i næste århundrede, hvis de

store fremskridt inden for biavlen

skal tages.

Hvad skal man så, vil mange

spørge, at spå om udviklingen

inden for biavlssektoren er vanskeligt

at forudsige; men jeg har

et bud, omlæg biavlsdriften og

skift til TRI Bio systemet eller

andre lignende flerfamiliers systemer

og brug tredelte kunststoftavler

i yngelrummet, det vil

være en hel ny måde at drive

biavl og som vil give de store

fremskridt som DBF´s formand

efterlyser og samtidig vil det

løse de mange tvivlsspørgsmål,

der var at læse i dette århund-

STARTPAKKEN

I januar 1999 udsendte Danmarks

Biavlerforening en meget

fin og lovende brochure med en

“startpakke”. Af brochuren

fremgik det, at der var lavet aftale

med materielforhandlerforeningen

om, at det angivne

biavlsmateriel kunne købes til

en meget fordelagtig pris af nye

biavlere. Det lød vældig godt,

og jeg tror, at mange lokalforeningsformænd

gik ind for

ideen. Desværre går det ikke

som man skriver, idet jeg har

været ude for, at et nyt medlem

bestilte pakken med trugstadet

som angivet. Men ak, vedkommende

kunne ikke købe trugstadet

med til den angivne pris,

men mod et tillæg så pakken

blev dyrere, beløbets størrelse

uvæsentligt, det er princippet

der tæller. Jeg mener, at der

der skulle have været en forhøjet

pris på trugstadet.

Begynderpakken er en aftale

mellem DBF og Materielforhandlerforeningen.Sidstnævnte

står for og leverer

bimateriellet og DBF leverer etiketter,

temahæfter og Lærebog

i Biavl.

Som et resultat af de indhø-

redes sidste nr. af Tidsskrift for

Biavl.

Med opfindelsen og udviklingen

af den fuldendte

kunststoftavle af Matthias

Schmidt fra Baden - Wurttember,

har det givet biavlen

muligheden for at tage de store

fremskridt, det kan varsle en ty

tidsalder for biavlssektoren og

måske blive år 2000 sensationen?

Svaret på det kan kun udviklingen

indenfor biavlssektoren

i det næste århundrede

give.

Sluttelig vil jeg tilslutte mig

KR Skovmoses nytårsfortsæt og

håbe for biavlssektoren at den

kan komme ud af den stagnation,

som der har været for biavlen

i slutningen af dette århundrede,

ved at lade nyt

komme til.

Godt nyt biår.

Ejvind Jørgensen, Odense S

under kunne have stået (mod

tillæg XX kr.), i lighed med det

der står under Rea-Dan-stadet,

så havde problemet ikke opstået.

Jeg håber det bliver taget

med, når og hvis der udbydes

pakke i år 2000. Jeg har været i

kontakt med Danmarks Biavlerforening

og to forhandlere samt

materielforhanderforeningens

formand, men ingen vil gøre

noget ved, at aftalen ikke bliver

overholdt. Så jeg kan kun

advare mod, at uddele noget

materiale før I selv har kontrolleret,

om der er hold i det der

står, ellers kan I komme i samme

knibe, som jeg er kommet.

Jeg ser det som om, at Danmarks

Biavlerforening har et

troværdighedsproblem!

Svend Dalsgaard,

Midtsjællands B.F.

stede erfaringer har materielforhandlerne

i år fjernet trugstadet

fra pakken. Et salg, der

indbefattede trugstadet ville

efter mine oplysninger give

materielforhandlerne et direkte

tab. Det er der vel ingen, der er

interesseret i.

med venlig hilsen

Klaus Langschwager

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 19


20

Foto Eigil Holm

Formandsskifte

Jørgen Wind Andersen har

været formand for Horsens Biavlerforening

siden 1978 og siddet

i bestyrelsen siden 1973. Nu

har han besluttet at trække sig

tilbage fra bestyrelsen, hvilket

vi beklager meget. Men vi kan

ikke komme uden om, at han

har „aftjent sin borgerpligt“. Vi

siger tak, og det er varmt ment,

Julerettelse

Vi må med skam indrømme

at vi i sidste nr. af tidsskriftet

havde glemt at angive hvor

meget honning, der skulle i den

lille opskrift. Den store opskrif

var rigtig nok (billedet). Den har

vi i redaktionen selv afprøvet -

med stor succes. Vi prøver med

Hvad er det ?

En læser forespørger om

nogle fra tidsskriftet kan

hjælpe med at forklare, hvad

dimsen på billedet har været

brugt til. Størrelsen er ca. 10 cm

høj og 30 cm lang.

Man er velkommen til at

henvende sig til tidskriftet med

eventuelle forklaringer.

Redaktionen.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Terp J

for han har ledet foreningen

stille og roligt i sine 21 år. Medlemmerne

har været fuldt tilfredse,

og deres ønsker er blevet

imødekommet, hvor det

overhovedet var muligt.

Da Jørgen blev formand,

var foreningen gået i stå. Men

på kort tid fik han sat en masse

aktiviteter i gang. Der kom gang

i vinterforedragene og sommermøderne

med besøg i forskellige

bigårde. Der blev lavet

skolebigård, der fungerer med

møder hver 14. dag fra april til

august med enkelte senere møder.

Biavlerne kunne også lære

dronningeavl i skolebigården.

Der kom sløjdkursus, hvor

mange biavlere tømrede stader

sammen. Jørgen blev også

varroainstruktør og kyndig biavler.

På Endelave lavede Jørgen

parringsstation for Buckfast

med godt resultat. En gang blev

der skrevet en helsidesartikel i

Horsens Folkeblad om de fredelige

bier, der blev lavet på Endelave.

Artiklen blev slået op, som

om bierne næsten var holdt op

den lille igen.

HONNINGKAGER (SMÅ):

Vareforbrug:

3 æg

250 g farin

500 gram blød honning

500 g mel

1 teske natron

1 teske nelliker

2 teske kanel

Fremgangsmåde:

Med K-spaden røres æg-

med at stikke, og historien gik

hele pressen rundt. TV2 bad om

at få Jørgen med til Endelave for

at lave et indslag. Desværre blev

det ikke til noget. Men pressen

greb med begærlighed lejligheden

til at sige noget pænt om

biavl, for biavlere er populære,

og de bliver vist betragtet som

noget rart, bedstefaragtigt.

Jørgen har deltaget i foreningsarbejdet

i Danmarks Biavlerforening.

Hans besindighed

og ro og klare forslag har været

af stor betydning.

Det har ikke været muligt at

nævne alt, hvad Jørgen har været

med i. En væsentlig ting er,

at Jørgen aldrig har tvunget

noget igennem. Han er

forhandlingens mand, og han

respekterer sine medmenneskers

ret til at have deres meninger.

Han efterlader en god demokratisk

tradition for, hvordan

man skal drive en forening.

Jørgen blev udnævnt til

Æresmedlem af Horsens Biavlerforening

på generalforsamlingen

d. 16. november 1999.

Eigil Holm

gene med farinen derefter røres

honningen i, melet røres i,

krydderierne røres i.

Kagerne smøres med æggehvider

og flormelis, mens de er

varme.

Bagning:

Alm. ovn: 200 o

eller

Varmluftovn: 175 o

i 8-10 minutter

FV


BIAVLENS UDVIKLING TIL ÅR 2000

Kom og hør Ebba og Ejvind fra Den Fynske Landsby

ONSDAG 2. FEBRUAR KL.19.00

i Hammel Kulturhus.

DEMONSTRATION

OG INTRODUKTION

AF NUTIDENS MEST MODERNE

BIAVLSSYSTEMER

Ebba og Ejvind har i deres

biarbejde , oparbejdet viden

om bifolkets måde at behandle

bierne på , gennem de sidste

500 år- og specielt siden 1900,

en viden - indsamlet i Danmark og rundt omkring

i verden , som vi andre kan høste godt

af i kampen mod pest og varroa,

og så endda få skriftligt materiale

med hjem

HØR OM :

MINDRE ARBEJDE -

MERE HONNING -

MINDRE VARROA

TRI-BIO STADET med plan over dens brug-

MODUL STADET med plan over dens brug -

EFTERLØNNER STADET med plan over dens brug -

BYGGE -TAVLEN brugt rigtigt

DRONNINGE INDESPÆRRING

brugt rigtigt

Tilmelding nødvendig senest søndag 30. januar til din

lokal formand eller

Kurt Eriksen 86 96 35 39

Pris : Kaffe m. brød 35 kr.

Arrangør : MØB -Midt/Østjydsk Biklynge

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg

Silkeborg

Aflyst

Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole

11.-12. marts 2000

Aflyst

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 21


Hovedgeneralforsamling 2000

Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 8.

april 2000 kl 9.00 på Museet Ribes Vikinger, Odins Plads, 6760 Ribe.

22

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

Delegerede kan ikke være stemmetællere

3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder udvalg

4. Evt. beretninger fra konsulent og specialforeninger

5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for det kommende år

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund

8. Budget

9. Valg af formand.

På valg er Kristian Skovmose

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant

På valg er Sophus Seeberg, Klaus Langschwager og John Svarre.

John Svarre modtager genvalg.

samt suppleant Lars P. Olsen.

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling

12. Eventuelt.(Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger)

„§ 13. Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening

eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening

senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes.“

Forslag til Hovedgeneralforsamlingen skal indsendes senest den 19. februar 2000

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Delegerede til hovedgeneralforsamlingen

skal tilmeldes

senest den 1. marts.

Hovedgeneralforsamlingen er offentlig.

Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer

har forhandlingsret og kun

delegerede har stemmeret.

Reglerne for hovedgeneralforsamlingen

fremgår af vedtægterne, der sidder i

foreningsmappen.

Husk bestilling af mad, fest og

eventuelt overnatning til hovedgeneralforsamlingen.

Delegerede skal også bestille

forplejning.


Program

I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen er der udflugt for ledsagere, og der er fest lørdag aften for

alle, der vil være med.

Programmet er:

Fredag den 7. april 2000. Hovedbestyrelsesmøde.

Generalforsamling i “Foreningen for Bisygdomskyndige”.

Ankomst for de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag.

Hyggeligt samvær.

Lørdag den 8. april 2000

Kl. 9.00 Hovedgeneralforsamling.

kl. 10.30 Kaffe med rundstykke.

kl. 11.30 Foredrag ved Hans Chr. Schmidt. MF, Venstre

kl. 12.30 Frokostspause med Museets menu incl. 1 øl/vand.

kl. 15.00 Kaffe med kage.

Efter frokost er der arrangeret udflugt for ledsagere.

Byvandring og bustur til Vadehavet, Mandø Ebbevej og Kammerslusen.

Kaffe på kammerslusen.

kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans. Ribes Vægter starter festen. Under middagen underholdning

på jysk med “Jørn, Jørgen Jyde”. Bagefter dans med “Fat Freddy” et veletableret 5mands

orkester, der spiller glad musik fra 50-erne til 90erne.

Efter festen vil der være nogle, som tager hjem, mens vi andre har bedre af at blive til søndag

morgen.

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering:

Der skal ske forudbestilling og forudbetaling af forplejning og indkvartering på hovedgeneralforsamlingen, også for delegerede.

Navn

Adresse

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag ................................................................................. Skriv beløb

Enkeltværelse kr. 372 ..........................................................................................................................................................................

Dobbeltværelse for to kr. 524 ............................................................................................................................................................

Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag

Enkeltværelse kr. 372 ..........................................................................................................................................................................

Dobbeltværelse for to kr. 524 ............................................................................................................................................................

Indkvartering fra fredag til søndag incl morgenmad lørdag og søndag

Enkeltværelse kr. 672 ..........................................................................................................................................................................

Dobbeltværelse for to kr. 904 ............................................................................................................................................................

Mad på hovedgeneralforsamlingen

Formiddagskaffe med rundstykke; Frokost med 1 øl eller vand; Eftermiddagskaffe med brød Kr. 210 pr. person .............

Udflugt for ledsagere lørdag eftermiddag Antal

Udflugten er inkluderet i betaling for mad på Hovedgeneralforsamlingen. .................................................

Øvrige skal betale kr. 70 pr. person ..................................................................................................................... ...........

Fest lørdag aften menu. Excl. drikkevarer kr. 200 pr. person, .........................................................................

Totalt kroner .........................................................................................................................................................

Beløbet vedlægges i check er indbetalt på girokonto 1 00 75 21

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 6. marts 2000.

Sendes til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 23


24

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

KURSUS I BIAVL

Københavns Amts Biavlerforening arrangerer for begyndere

og let øvede biavlere et kursus

10 onsdagsaftener i januar/februar/marts 2000.

Datoer: Alle onsdage fra d. 12 jan. 2000 og til og med d. 15 marts 2000, kl.

19.30.

Pris: 330 kr, incl. 1 års medlemsskab af KABF.

Praktik: I foreningens bigård i haven på Landbohøjskolen, Rolighedsvej 23,

Frederiksberg til sommer uden beregning.

Kursussted: Bülowvejens skole, Fuglevangsvej 5, Frederiksberg.

Kursuslærer: Claus Mærsk.

Tilmelding til kurset sker senest mandag den 10. januar 2000 Ved indbetaling på giroblanket

mærket “KURSUS” til: Københavns Amts Biavlerforening, Kassereren, Giro 6 02 11 58.

Yderligere oplysninger på tlf: 36 41 21 00.

Kurset er åbent for alle interesserede.

HONNINGINFORMATION

Vi skønner at alle nu har haft lejlighed til at levere deres

honning i denne sæson. Vi slutter derfor modtagelse pr. 10.

februar 2000.

Grunden til dette er renovering af lokaler m.m.

Vi vil igen være parate når den ny høst starter!

Frank´s Bigård

Islandsgade 29

4690 Haslev

Tlf. 56 31 29 68 Fax. 56 31 29 32

NYHED

Nyt produkt Elektronisk thermostat

m/ indbygget termometer og CE

mærket max belastning 1000 watt.

K.J.Electronic

Børglumvej 12

9460 Brovst

Tlf. 98238595

Fax. 98238506

Aflyst

Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole

11.-12. marts 2000

Vokstavler støbes i 12x10.

Lever dit eget voks og få

nye tavler støbt.

Rita Christensen

Telf.75 38 92 67

TRI Bio-systemet

En ny tidsalder for biavlen.

Vil du vide hvad TRI Biosystemet

omfatter?

Så læs nogle af følgende hæfter

oversat fra tysk.

Første erfaringer med TRI Biosystemet

af Dr. Gerhard Strauch

Kunststoftavlens historie af

Dr. Strauch

Kunststoftavlens indvirkning på

varroamiden af Dr. G. Strauch

TRI Bio-systemet. Det mest

moderne biavlssystem i øjeblikket

af Winfred Rosenberger

Anvisninger ved opstart af TRI

Bio-systemet

af Winfred Rosenberger

Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto

og evt. postopkrævning.

Bestilling og yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse:

Ebba og Ejvinds Biavl

Lindved Møllevej 37

5260 Odense S

Telf. 65 95 78 16

Aflyst


INDBINDING

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, hurtigt og

billigt. Pris pr. årgang kr. 180.00 incl. moms og returporto.

Ældre årgange 155.00 kr.

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i nummerorden

med indholdsfortegnelse inden 1/3-2000 til:

Jes Bonde Nielsen

BOGBINDERI

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER

v/ Ruth og Aage Justesen

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale

Fredag og Søndag lukket

Tirsdag kl. 9-13

lørdag kl. 9-13

eller efter aftale

v/Poul Erik Sørensen

Søndag lukket

Vestermarken 12, Hårby

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52

e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk Hjemmeside: www.biavl.dk/bakkegaarden

ALT I TRÆVARER

TIL BIAVL

Rammer, magasiner, Trugstader,

Vandrestader og meget andet.

Smeltning af voks og Rammevask

udføres.

PS ! KUN VOKS FRA

„GRØNNE BIAVLERE“

NORDSJÆLLANDS

BIMATERIEL

Alt til biavl

NØRRESØVEJ 8

GADEVANG

TLF. 48 26 87 20

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19

Samt efter aftale pr. telefon

Peter Christensen

Husk sidste blad -

hvis kontingent ikke er betalt !!!

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 25


26

HONNING KØBES

Forhandling af:

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

- i stor emballage

Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække

Apifonda

ÅBNINGSTIDER:

Man. - fre. 8-16.30

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk

Aflyst

Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole

11.-12. marts 2000

Aflyst


MIDTJYSK

BIAVLSCENTER

Åbningstider:

fra 1.10.1999-30.4.2000

Torsdag fra 17-19

samt efter aftale

Ølgodvej 39 - Urup

7200 Grindsted

Tlf. 75 33 00 22

GODT

NYTÅR

og TAK for

det gamle.

Få materiellet i

orden

Vi har vokset og

alt hvad det ellers

skal bruges

HONNING

KØBES

BIHUSET

Heino Christiansen

Rødlersvej 11

4733 Tappernøje

Tlf. 55 96 53 22

Fax 95 96 01 22

Åbningstider:

Man.-fre. ................... 8-17

Lørdag ...................... 8-12

(Tirsdag lukket)

Ferielukket:

7.2.-15.2.00

begge dage incl.

* Honning købes kontant

* Salg og forarbejdning af farvede vokstavler til lys

* Afsmeltning af voks samt rammevask hele året

* Støbt og valset voks fra egne maskiner

* Forarbejdning for voksklubber uden merpris

v/ Henrik Hansen & Albert Pedersen

Østerbro 1-2, 8970 Havndal

Tlf. 86 47 04 52

ALT I BIAVLSMATERIALE

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK

OPKØB AF HONNING

SKOV´s BIAVL

Lindevej 26

5474 Veflinge

Tlf. 64 80 15 18

Afsmeltning af voks samt rammevask

Præget voks i alle mål

Salg af biavlsmateriel

Varroabunde i træ 12 x 10 NM, LN også 3 rums Styropor

Foderkasse og bunde 12 x 10 NM, LN

REA-DAN magasinkasser

Honning købes

Niels Bak Pedersen

Nøddevej 12, 4171 Glumsø

Telf. 57 64 65 92

Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17

Fredag og Søndag lukket.

Lørdag kl. 8-12.

eller efter aftale

Vinteråbnet.

Fra 1.10.99-1.4.2000:

Åbnet efter aftale.

Åben: Onsdage kl. 17-20 eller efter aftale pr. telefon

Husk sidste blad -

hvis kontingent ikke er betalt !!!

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 27


MØDER

28

Biavlerforeningen for

Grenaa og Omegn afholder

møde den 27. januar kl.19.00 på

Ørum skole hvor Carsten Wolff

kommer og viser billeder og fortæller

om Grønlands-projektet

og Apimondia-kongressen i Canada.

Vi har koblet os på Kaløvig-Egnens

B.F.´s begynderkursus. Det

er den 8., 15., 22. og 29. februar,

den 7. og 14. marts kl. 19.30 på

Rønde bibliotek. Hvis I kender

nogle interesserede så tag dem

med her og hjælp dem i gang.

De 6 aftener m/kaffe koster

150,00 kr. for medlemmer og

200,00 kr. for ikke medlemmer.

P.b.v. Frank Bilde

Biavlerforeningen Sønderjylland

afholder møde tirsdag

den 18. januar kl. 19.30 på

Landbogården i Aabenraa. Jorden

rundt på tommelfinger.

Gert Jørgensen, Søgård, fortæller

om sin rejse jorden rundt.

Ttirsdag den 22.februar kl.19.30

er der møde på Landbogården i

Aabenraa. Hvordan skabe interesse

for natur og miljø hos børn

og unge? Trine Sørensen, Skovlyst

Naturskole, Aabenraa.

P.b.v. Klaus Langschwager

Biavlerforening Vendsyssel.

Velkommen alle sammen til det

nye år. Det næste møde afholdes

den 24. februar kl. 19.00 i

Rådhuskælderen i Hjørring hvor

Jan Olsson kommer og fortæller

om biavl!

P.b.v. Criz

Brande og Omegns B.F. vedr.

foredragsrække se TfB 12/1999.

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand

De fynske Bivenner, se under

Østfyn og Vindinge Herreds og

under Vestfyn nr. 12, 1999.

P.b.v. Lene Christensen

Esbjerg og Omegns B.F. læs

om vintermødet den 24. januar

under Ribe B.F.

Eilif Fogh Pedersen

Flakkebjerg herreds B.F. ønsker

alle et rigtigt godt nytår og

håber på en positiv udvikling for

dansk biavl i det nye år.

Vi starter den nye sæson på

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Grønbo skolen mellem Sandved

og Fyrendal den 25. januar hvor

hovedbestyrelsesmedlem,

bimester Jørgen Bang, Thurø

kommer og taler om emnet: Biavl

en del af et husmandssted.

Den 8. februar er det Niels Bak,

Glumsø som kommer og taler

om det nødvendige bimateriel,

til en effektiv hobbybiavl og

slutter af evt. med film. Møderne

starter kl. 19.00 og alle er

velkomne.

P.b.v. Bent Larsen

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder

introduktionskursus med

start tirsdag den 15. februar kl.

19.30-22.00 i klubhuset i

Skolebigården, Ringstedvej 49,

4000 Roskilde.

Kurset henvender sig til kommende

og nystartede biavlere.

Pris ca. 350,00 kr., der inkluderer

1 års medlemskab. Tilmelding

til formanden på telf. 46

49 63 45 senest den 25. januar.

Jens Madsen

Gl. Viborg Amt Samv. B. F.

Opmærksomheden henledes på

AOF-kurset: Begynderkursus i

biavl. Kurset gennemføres den

6., 13., 20. og 27. marts samt den

29. april og 27. maj og ledes af

Svend Haakon Jensen. Se dagspressen

eller ring på telf. 86 65

23 79.

Sv. Haakon Jensen

Holstebro og Omegns B.F.

indleder det nye årtusinde med

et møde onsdag den 26. januar

kl. 19.30 på Naturskolen.

Swienty, materielforhandler og

biavler fortæller om biavlsmateriel

m.v.

Bestyrelsen

Kolding og Omegns Biavlerforening

holder møde på Sct.

Jørgensgård, Hospitalgade 4,

lokale 2.

Tirsdag den 4. og tirsdag den 8.

februar kl. 19.00 afholdes

honningbedømmelse. Tag noget

af dit gode honning med, og

få det bedømt af Hans Pedersen

fra Vejle og Erik Knudsen fra

Fredericia.

Kl.19.30 samme dag og sted

holder vi generalforsamling.

Dagsorden iflg. vedtægter for-

slag skal være formanden i

hænde senest den 2. februar.

Nis Chr. Todsen

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

afholder vintermøde

tirsdag d. 1. februar 2000

kl. 19:00 i Kulturhuset i Helsinge.

Det er lykkedes at finde

et par gode videofilm om bier,

som vi ikke har set før, og der

bliver også tid til at få en bisnak

over kaffen, så vi for alvor kan

begynde at glæde os til den nye

sæson, der snart begynder.

p.b.v. Arne T. Henriksen

tlf 48 70 89 08

Lemvig og Omegns B.F. afholder

møde mandag den 24. januar

kl.19.00 hvor Inge-Lise

Bornhardt Jensen vil vise nogle

af de nyeste film og lysbilleder.

Mødet holdes i Landboforeningens

kantine, Industrivej 3, Lemvig.

Benny Gade

Lolland- Falsters B.F. henviser

til fællesmødet i Næstved den

26. februar.

P.b.v. Knud Dalsgård

Midtsjællands B.F. starter kursus

i biavl. Kurset henvender sig

til nye biavlere der har haft bier

et par år, men også personer der

ikke har haft bier før, og som går

med tanker om at begynde en

interessant hobby. Det er ingen

betingelse, at man er medlem af

biavlerforeningen. Alle med lidt

eller ingen kendskab til biavl

kan få udbytte af at

deltage.Underviser er Eigil

Jochumsen, Farendløse Mosteri,

der har stor erfaring fra egen

biavl gennem mange år. Kurset

afholdes på Dagmarskolen,

Vestervej i Ringsted, lokale 24

opgang C. Kurset løber over 4

aftener. Første gang er tirsdag

den 1. februar. Prisen for kursus

inklusive 4 temahæfter og øvrigt

undervisningsmateriale er

175,00 kr. pr. deltager. Hvis I kender

nogen der har lyst til at

prøve noget nyt, så anbefal dem

dette. Til foråret bliver der lejlighed

til at deltage i

skolebigården i kommende

bisæson. Tilmelding til Svend


Dalsgaard på telf. 57 64 33 70.

P.b.v. Svend Dalsgaard

Nordfyns B.F. Se under Østfyn

og Vindinge Herreds og under

Vestfyn nr. 12.1999.

P.b.v. Signe Sørensen

Nordsjællandske Bivenner

afholder medlemsmøde den 7.

februar kl.19.30 på Ny Lyngbygård,

Toftebæksvej 17 i Lyngby

i lokale 3. Emne: Tavlestøbning

i praksis ved Tove Schmidt fra

Ribe. Vel mødt i det nye biår og

tag kun en ven med. Øl, vand

og kaffe som sædvanligt.

P.b.v. Jason Träff

Nordthy B.F. afholder møde

mandag den 24. januar kl. 19.00

i Plantagehuset, hvor der er

honningbedømmelse. Alle tager

et glas med. Alle deltager som

dommere.

P.b.v. Inger Sørensen

Randers og Omegns B.F. afholder

møde mandag den 24.

januar kl. 19.00 på Kulturhuset,

lokale 3.2. sal hvor konsulent

Carsten Wolff Hansen vil fortælle

om de sidste nye forsøg

med varroabehandling. Carsten

fortæller også hvordan han selv

driver biavl. Alle er velkomne

også biavlere fra naboforeninger.

Mød op til det første

møde efter årtusindeskiftet.

Medbring selv kaffe og brød til

pausen.

P.b.v. Svend Aage Tobberup

Ribe og Omegns B.F. afholder

sammen med Esbjerg og Varde

B.F. foredragsmøde i Ålbæk forsamlingshus

mandag den 24.

januar kl. 19.30, hvor konsulent

Flemming Vejsnæs fortæller og

ikke mindst viser billeder fra

Apimondia og biavl i Canada.

Flemming var afsted i i alt 14

dage, så han har masser af materiale

at udvælge blandt. Alle

er velkomne til denne spændende

aften.

Eilif Fogh Pedersen

Ringe og Omegns B.F. vedrørende

de 4 biforedrag, se venligst

i Tidsskrift for Biavl nr. 12/

1999.

P.b.v. Bent Andersen

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Ringkøbingegnens Biavlere

afholder møde torsdag den 27.

januar kl.19.30 på Ørnhøj Hotel.

Tove Schmidt, Ribe kendt fra sidste

års „månedens arbejde“ vil

komme og fortælle om „Holdninger

i min biavl“ med hovedvægten

lagt på voksbehandling.

P.b.v. Jens Jørgen Jeppesen

Salling og Fjends B.F. Afholder

familieaften den 9. februar

kl 19,00. Da kommer Lis og

Bjarni Djuurhuus, Stårup. De vil

fortælle os om hvordan man tilbereder

lammekød, og de forskellige

retter man kan lave, de

har tilberedt smagsprøverne

hjemmefra, og der er også opskrifter,

og Bjarni viser en videofilm

fra Færøerne. Så vi håber

at alle møder op, og ta‘r damerne

med.

P.b.v. Tage Dahl Pedersen

Skanderborg og Omegns B.F.

Ebba og Ejvind fra den Fynske

Landsby træffes 2. februar kl.

19.00 i Hammels nye kulturhus.

Det er MØB - Midt/Østjysk

Biklynge, der står for arrangementet.

Se annonce andesteds i

bladet.

Pbv. Leif Eriksen

Skjern Egvad B.F. afholder

møde tirsdag den 18. januar kl.

19.30 i Skjern Banks mødelokale

(bagindgangen). Biavler Jens

Peter Nielsen, Øse ved Varde

fortæller om voksbehandling,

smeltning af egen voks og demonstration

af tavlestøbning.

Jens Peter har selv udviklet

afsmelter og støbeform, som

også er omtalt i T.f.B.

Torsdag den 3. februar afholdes

møde i Skjern Banks mødelokale

(bagindgangen). Biavler,

materielforhandler og honninggrossist

Knud Hvam, Aulum fortæller

om egen biavl, evt. noget

om virksomheden.

Torsdag den 24. februar kl. 19.30

afholdes møde i Skjern Banks

mødelokale (bagindgangen).

Biavler og møntsamler Preben

Eriksen, Herning fortæller om

bisymboler, hvorfor bruges bien

som symbol i så mange forbindelser?

Annelise Thomsen

Slagelse Herreds B.F. arrangerer

møde om bisygdomme og

bekæmpelse af dem med hovedvægt

på bisygdomsinspektørens

arbejde. Mødet

foregår den 27. januar kl. 19.00

på Jernbjerggården, Elmedalsvej

i Slagelse med bisygdomsinspektør

Klaus Langschwager.

vedrørende møde i Næstved, se

fælles annonce.

Arne Egelunn Nielsen

Svendborg og Omegns B.F.

afholder møde onsdag den 26.

januar kl. 19.00 på Landbocentret,

Ryttervej 4-6 i Svendborg.

Aftenens emne: Honningbedømmelse

ved John Svarre.

John er en af vore store kapaciteter

på dette felt, og denne

aften øser han af sin viden, så

tag et eller flere glas honning

med og få det bedømt. Alle er

velkomne.

P.b.v. Gunnar Mikkelsen

Sydthy-Thyholm B.F. Deltager

i fødevarermesse i Huruphallen

den 22. januar fra kl. 10.00-

16.00.

P.b.v. Hermann Christensen

Varde og Omegns B.F. læs om

vintermødet den 24. januar under

Ribe B.F.

Eilif Fogh Pedersen

Vejle og Omegns B.F. afholder

møde tirsdag den 25. januar kl.

19.00 hvor vi får besøg af Henrik

Hansen fra Projektgruppe

Biavl. Henrik Hansen vil fortælle

om bisygdomme og hvad vi selv

kan gøre for at undgå bipest.

Mødet er åbent for medlemmer

af naboforeningerne og arrangeres

i samarbejde med Fredericia

og Kolding B.F. Mødet holdes

i Løget Sognegård, Løget

Center, der er en sidevej til

Grønlandsvej på Vejle Søndermark.

Prisen er 25,00 kr. incl.

kaffe/the og brød. Mød talstærkt

op, jeg tror det bliver interessant.

P.f.v. Hans P. Pedersen

Vestfyns B.F. Se under Østfyn

og Vindinge Herreds og under

Vestfyn nr. 12,1999.

P.b.v. Aage Oksbjerg

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 29


30

Viborg Rinds B.F. Afholder

hyggeaften den 8. februar

kl.19.00 hos Carlo Haugaard,

Gråmejsevej 77, 8800 Viborg.

Brygger du mjød, så tag en flaske

og opskriften med, så vi kan

finde den bedste. Har du madopskrifter

med honning, er der

sikkert andre der gerne vil bytte.

Der vil blive vist fremstilling af

honningbolcher. Altså en rigtig

„Hvad kan du bruge honning

til,“ aften.

Vi henleder opmærksomheden

på AOF-kurset: Begynderkursus

i biavl den 6., 13., 20. og 27.

marts samt den 29. april og 27.

maj. Kurset ledes af Svend

Haakon Jensen, se dagspressen

eller ring på telf. 86 65 23 79.

P.b.v. Vagn Thorsen/

Sv. Haakon Jensen

Vindinge Herreds B.F. afholder

foredrag mandag den 28.

februar kl. 19.00 på Ullerslev

kro, Ullerslev hvor bimester Jan

Olsson kommer og fortæller om

dronningavl og resistens. Se

også under Østfyn og under

Vestfyn i nr. 12/1999.

P.b.v. Ingrid Larsen

Vojens og Omegns B.F. afholder

møde onsdag den 2. februar

kl. 19.00 i B.G. Banks mødelokaler.

Foredrag ved dronningavler

Jan Olsson over emnet: “Hvad er

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

FÆLLESMØDE

Sydsjællands B.F., Lollands-Falsters B.F., Møn-Langebæk B.F. og Slagelse Herreds

B.F.

afholder møde

lørdag den 26. februar år 2000 kl. 09.00

i Pejsestuen på Grønnegades Kasserne, Grønnegade i Næstved.

Frøavlskonsulent Bent Svendsen fra frøfirmaet Hunsballe og Konsulent fra DBF

Carsten Wolff Hansen indleder dagen med at fortælle om fælles interesser for

Bi- og frøavl.

Åses transportable kaffebar formidler køb af kaffe med brød, samt øl og vand.

Klokken 11.45 spisning for dem der ønsker det i cafeteria, pris ca. 39,00 kr. +

drikkevarer.

Klokken 13.00 fortsætter Carsten Wolff Hansen med at fortælle om biavl i

Kirgisistan og erhvervsbiavl i Canada. Ledsaget af lysbilleder. Er der mere tid

snakker vi om DBF nu og i fremtiden.

Mødet forventes afsluttes kl. 15.00.

P.b.v. Knud Dalsgaard, Elo Mortensen, Åse Larsen og Arne Egelunn Nielsen

Biavl”? Mød talstærkt op.

P.b.v. H.C. Lorentzen

Ørum og Omegns B. F. Opmærksomheden

henledes på

AOF-kurset: Begynderkursus i

biavl. Kurset gennemføres den

6., 13., 20. og 27. marts samt den

29. april og 27. maj og ledes af

Svend Haakon Jensen. Se dagspressen

eller ring på telf. 86 65

23 79.

Sv. Haakon Jensen

Østfyns B.F. afholder foredrag

i Fælleshuset, Borgerligt Social

Boligselskab, Lindhøjvej 3, Munkebo,

onsdag den 9. februar kl

19,00. Camilla Brødsgaard og

Henrik Hansen fra Projektgruppe

Biavl kommer og fortæller

om vigtigheden af, at vore

bier har en stor modstandskraft

mod bipest. I de senere år har

der været en stigning i antal af

pestudbrud. Se også under Vindinge

Herreds B.F. og under

Vestfyn nr. 12, 1999.

P.b.v. Benny Pieszak

Østhimmerlands B.F. fortsætter

torsdag den 10. februar kl.

19.00 med succesen med et rigtigt

begynderhold sammen med

Aalborg B.F. i naturskolen i Rold

Skov, Møldrupvej 22, Skørping.

Det er meningen at det skal

foregå som et kursus over 4-6

gange og være beregnet for nybegyndere.

Undervisningen vil

veksle mellem teori og praktisk

biavl. Hvis du er interesseret eller

kender nogle, der er interesseret,

kan I kontakte en fra bestyrelsen.

Torsdag den 24. februar kl.19.30

afholdes fællesmøde med Aalborg

B.F. på Motel Shell i Støvring

hvor Inger og Knud Sørensen,

Thisted, der begge er ivrige

biavlere og organisationsledere,

idet Inger er formand for Nordthy

B.F. og Knud er medlem af

DBF´ s hovedbestyrelse, vil fortælle

om deres driftsformer og

produktion af “ren honning”.

P.b.v. Poul Erik Sølgaard

Østsjællands B.F. afholder

vinterklynge-møde med

honningbedømmelse torsdag

den 10. februar kl. 19.00 i

Søndergade 10 i Hårlev. Flemming

Vejsnæs fra Danmarks Biavlerforening

kommer og taler

om dagsaktuelle biavls emner.

Han vil bl.a. komme ind på situationen

dansk contra udenlandsk

honning, samt blandingen

her i mellem. Da vi også har

honningbedømmelse denne aften,

er det vigtigt at du husker

et glas af din bedste honning,

husk glasset skal være uden etiket.

P.b.v. Poul Henning Vive


Bornholms Biavlerforening

afholder sin ordinære generalforsamling

9. Februar kl 19.30 i

'Den Gamle Skole' Louisenlundvej

5, Østermarie.

P.b.v. Aksel Jørgensen

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder

ordinær generalforsamling

tirsdag den 14. marts år 2000 kl.

19.30 i Kildegården, lokale 344,

Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde.

Dagsorden: 1: Valg af dirigent

og 2 stemmetællere. 2: Bestyrelsens

beretning om foreningens

drift til godkendelse. 3: Fremlæggelse

af det reviderede

regnskab med status til godkendelse.

4: Fastsættelse af honorar

til bestyrelsen. 5: Fremlæggelse

af bestyrelsens visioner

samt handlingsplan. 6: Indkomne

forslag. 7: Fremsættelse

af budgetforslag for det indeværende

regnskabsår. 8: Fastsættelse

af kontingent for det

efterfølgende regnskabsår. 9:

Valg af: a: Bestyrelse, b: suppleant,

c: revisorer. 10. Eventuelt.

Sager som medlemmer ønsker

behandlet på generalforsamlingen

skal tilsendes formanden

skriftligt senest den 31. januar.

Forslagsstilleren skal personligt

redegøre for forslaget på generalforsamlingen.

Kl. 18.00 starter vi med gule

ærter med tilbehør. De som ønsker

at deltage i gule ærter, skal

afgive bindende tilmelding senest

den 6. marts til Peter Møller

på telf. 46 35 78 75. Prisen

for at deltage forventer vi ikke

vil blive væsentlig højere end

sidste år.

P.b.v. Jens Madsen

Generalforsamling

EDBi

Hammel og Omegns B.F. afholder

generalforsamling tirsdag

den 25. januar kl. 19.00 på

Haurum-Sal skole, Skolevangsvej

12 i Sal. Dagsordenen er i

følge vedtægterne. Ud over den

tørre dagsorden håber vi på livlig

og hyggelig snak, samt gode

ideer til det kommende år. Efter

selve generalforsamlingen

skal vi se en video med titlen

“Biavlerne i Bwindi”.

Vær også opmærksom på biavlsmøde

i In-Side den 2. februar kl.

19.00, se evt. i december nr. af

T.f.B.

P.b.v. Peter Iversen

Kolding og Omegns B.F. afholder

generalforsamling tirsdag

den 8. februar kl. 19.30 på

Sct. Jørgensgård, Hospitalgade

4, lokale 2 og 4. Dagsorden i

følge vedtægter. Forslag skal

være formanden i hænde senest

den 2. februar .

Nis Chr. Todsen

Langelands B.F. afholder generalforsamling

lørdag, den 29.

januar 2000 Kl. 14.00 hos Hans

Skov, Slotsgade 14 i Tranekær.

Formanden

Lolland -Falsters B.F. afholder

generalforsamling onsdag den

23. februar kl. 19.00 på Sakskøbing

hotel. Dagsorden i følge

vedtægterne. Efter generalforsamlingen

kommer Flemming

Vejsnæs fra Danmarks Biavlerforening

og fortæller om sin tur

til Canada.

P.b.v. Knud Dalsgård

Nordthy B.F. afholder general-

Lørdag den 12. februar kl. 10.00 afholdes generalforsamling hos

Peer Herbsleb, Rosenborgvangen 15, Virklund, Silkeborg

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

forsamling torsdag den 3. februar

kl. 19.30 i Plantagehuset.

Dagsorden i følge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet

skal være formanden i hænde

14 dage før.

P.b.v. Inger Sørensen

Randers og Omegns B.F. afholder

generalforsamling mandag

den 21. februar kl. 19.00 på

Kulturhuset, lokale 3, 2. sal. Dagsorden

i følge vedtægter. Forslag

der ønskes behandlet skal være

foreningen i hænde 8 dage før

generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil

der være honningbedømmelse.

Tag et glas honning med uden

etikette. Der vil være præmier til

de 3 bedste glas.

På generalforsamlingen skal vi

have afklaret om vores vintermøder

skal fortsætte fremover.

Ved vores første møde var der 3

ud af 4 fra bestyrelsen. Hvis der

ikke er større interesse for møderne

vil vi undlade at holde

vintermøder. Derfor er det vigtigt

at man skal møde op med

ideer forslag. Ris, ros eller hvad

vi skal med vintermøderne, ellers

bliver vinteraktiviteten nedlagt,

så mød op og vær med til

at forme foreningens aktiviteter.

Medbring selv kaffe, øl og

vand.

P.b.v. Svend Aage Tobberup

Sydthy-Thyholm B.F. afholder

generalforsamling tirsdag den

1. februar år 2000 kl. 18.00 på

Missionshotellet i Hurup.

Der startes med gule ærter kl.

18.30 præcis.

P.b.v. Hermann Christensen

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en let frokost. Af hensyn til denne bedes

man tilmelde sig til generalforsamlingen senest den 2. februar hos Peer Herbsleb på

telf. 86 83 67 41.

Generalforsamling

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 31


Alt det du mangler!

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen.

Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00

SWI-BO 12x10 Låg:

Kun Swibo låget er sådan udformet,

at der kan være en 2,5kg

Apifonda pakke under det.

SWI-BO 12x10 Varroa-bund:

Bunden har et gitter som nemt

kan tages ud eller skiftes ved forårsrengøringen

og en indskudsbakke

som gør Varroa-kontrollen

nem. SWI-BO 12x10 Varroa-bund

er også velegnet til vandring,

idet flyvespalten nemt kan lukkes

til med en skumgummi strimmel.

...Danmarks mest solgte...

SWI-BO 12x10 Fodermagasin:

Med rigelig plads til flydende Api-

Invert - hurtig og bekvem indvintring.

SWI-BO 12x10 Helstøbt Magasin:

Magasinet har en ekstra stor stabilitet,

skal ikke samles og har dermed

en ekstra stor stabilitet.

SWI-BO 12x10 Magasin - original:

Magasinet har bæreskinner, så tavlen

let glider i magasinet under kontrol

af yngellejet. Magasinet er blevet

afprøvet i mange år, og er et af de

mest solgte i Danmark.

Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud!

Tråd Rammer Maling

Vi kan tilbyde rustri tråd i 0,3 og

0,4 og fortinnet tråd i 0,37 mm

tykkelse på 250g og 1kg ruller.

Rammer med hoffmannsidedel

(12x10, NM, LN, LS, DADA) og

med hjørneklodser 12x10, NM, LN,

er altid på lager.

Apisana, den rigtige maling,

udviklet til maling af bi-stader.


2

Februar

2000

Visioner

Side 34

Månedens

arbejde

Side 35

Konsulenternes

hjørne

Side 38

Stormskader

Side 39

Tidligt på

heden

Side 40

Oldtidens

biavl

Side 44

Samlebræt

Side 48

Kort

Side 49

Annoncer

Side 52

Møder

Side 59

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 33


134. Årgang

Udgivet af

Danmarks Biavlerforening

Møllevej 15

4140 Borup

Tlf. 57 56 17 77

Fax 57 56 17 03

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14

E-mail dbf@biavl.dk

Hjemmeside: www.biavl.dk

Salgsafdeling, Redaktion,

Konsulenter, Annonceekspedition

Asger Søgaard Jørgensen

e-mail: asj@krl.dk

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)

e-mail: dbf@biavl.dk

Marianne Svenningsen

e-mail: mfs@krl.dk

Inge Holm

e-mail: ih@krl.dk

Konsulent

Carsten Wolff Hansen

Telefon 86 33 90 01

Bil-tlf. 20 48 68 32

e-mail: cwh@post4.tele.dk

Formand

Kristian Skovmose

Hamborgvej 5B, Grædstrup

8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12

E-mail post@skovmose.dk

Deadline Marts-nr.:

Torsdag den 24. Februar

Deadline April-nr.:

Fredag den 24. Marts.

Oplag: 5200

Artikelkorrektur:

Finn Christensen

Forsidefoto: Skovbiavler på jagt.

Münstertall. Foto: FV

ISSN 0900-0801

Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri,

Ålborg

34

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

“Lad visionerne blive til virkelighed”

“En holdningsændring er ikke nok, der skal også en handling til”

At DBF´s finansieringssystem er utilfredsstillende, afspejler sig ikke

kun ved budgetoverskridelser, men også når medarbejdere skal have

en opsigelse, fordi pengene først bevilliges, når året er begyndt.

Og det er jo ikke bare hovedbestyrelsen og medarbejderne, der er

bekymrede. Det er i høj grad også lokalbestyrelserne, der bliver desorienterede

og ikke rigtig forstår systemet, mange gange sidder vi

med tæerne krøllet meget langt tilbage i skoene.

Hovedgeneralforsamlingen er også forslagenes dag - javel, hvor

bliver de af?

Måske er det ikke lige en generel fordobling af kontingentet, der

tjener foreningen bedst, men størrelsesmæssigt var det udmærket

(2,6 mill.).

Selvfølgelig er det et gradueret kontingent, der skal til, når en biavler

med 40 familier har 40 gange mere ud af DBF´s viden og hjælp

end en biavler med kun 1 familie, - det burde være logisk.

Nu behøver vi jo ikke køre helt efter minkavlerne, som betaler pr.

tæve, vi kunne bevare de 320,- kr. for hobbybiavlere, fordoble for

deltids og tredoble for erhvervsavlere, dette kunne være en begyndelse,

som ville give 177.000,- kr. mere i kassen pr. år - ikke så ringe

endda.

Ca. 6.000,- kr. pr. medlem giver 24 mill., 10 % i afkast bliver 2,4

mill., så er vi ca. selvfinansierende. Jamen, lad os da prøve - hvem vil

gi´ ? Måske er der nogen, der skænker rub og stub.

Et andet forslag kunne være, at vi fyrede en konsulent eller to,

dette ville give en besparelse. Men den er nok ikke ret stor, fordi de i

høj grad er finansieret af tilskud. Jeg tror, alle inderst inde mener,

dette er en dårlig løsning, alle siger jo at Tidsskriftets kvalitet for alt i

verden ikke må forringes, hvad der absolut ville ske ved en reduktion

i vore aktiviteter.

Hvis vi nu fik strammet op omkring vores etikette, så den stadig

kunne sælge - var det så urimeligt, om DBF fik en fortjeneste på 20

øre pr. etikette. Dette kunne give omkring 500.000,- kr. + eventuelle

sidegevinster.

Nej, med den gennemsnitsalder, der hersker i foreningen, skal vi

nok bare “lade stå til” - lige som vi plejer - godkende underskuddet -

og den øvrige forfald, for det kan jo ikke være anderledes. Og når så

formuen er brugt op og vi ældste gået bort, så kan der jo startes på

en frisk, og med et tidssvarende kontingent.

Knud Sørensen

medlem af HB

Tlf. 97 92 28 48


MÅNEDENS ARBEJDE

Februar kan være årets koldeste måned. Men bifamilierne

sover ikke, og det gør naturen heller ikke.

FEBRUAR

Februar er den koldeste

måned, for solen har endnu

ikke fået magt, og landet

opvarmes af de opsparede

varmereserver i havet, der

er ved at slippe op. Men det

værste ved februar ser vi,

når temperaturen svinger

mellem frost og tø. Planterne

kan stå i frossen jord

om natten, op ad dagen tør

jorden, og planterne kan

live op, men næste nat fryser

de igen. Dette klima er

faktisk et af de hårdeste på

hele Jorden, meget værre

end konstant hård frost.

Vore vinterafgrøder er faktisk

blevet forædlet, så de

kan holde til det barske,

danske vintervejr.

VINTERGÆK OG

ERANTIS

Vintergæk og Erantis er de

første, der blomstrer. De

skal bestøves af bier, men

blomsterne kan komme til

at vente længe. Heldigvis

tåler planterne frost. Blomsterne

åbner sig, når temperaturen

er 9-10 0 , vel at

mærke tæt ved jorden, hvor

blomsterne er. Hvis sneen er

smeltet, ligger jorden sort

og indsuger solens varme.

Der bliver så varmt, at bierne

kan flyve til blom-

sterne lavt over jorden. Blot

få cm over blomsterne er

der under 9 0 , og flyver bierne

op i de kolde luftlag,

kuldelammes de og kan

ikke flyve. Netop derfor sidder

forårsblomsterne ganske

tæt ved jorden. Kuldelammelse

kan også ske, hvis

bierne flyver hen over sne.

Bierne må være forsigtige,

men det er godt for

dem at komme ud og tømme

tarmen; herved undgår

de at få diarré inde i stadet

ved forstyrrelser. De åbne

blomster udsender dufte,

og de har rigeligt med nektar.

Erantis har særlige tøffelformedenektarbeholdere,

hvor bierne rigtig kan

tanke op. Prøv at lugte til

de forskellige forårsblomster.

Alle lugter forskelligt.

VINTERKLYNGE

I regelen må bierne sidde i

vinterklynge inde i kuben.

Forhåbentligt har biavleren

givet dem rigeligt sukkerfoder.

Vinterklyngen er

kugleformet og dækker flere

tavler. Kugleformen giver

den mindste overflade og

Af

Eigil Holm

Bysskovvej 4

8751 Gedved

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 35


Erantis har

rigelig nektar

til bierne.

36

dermed det mindste varmetab.

En bi består mest af

luft, for der er store luftsække

og mange luftrør inden

i den. Derved minder

bierne om flamingo, der jo

består af luftblærer, overtrukket

med en tynd

plastichinde. Isolering laves

bedst på den måde. I vinterklyngen

er temperaturen

ca. 30-35 0 i centrum, hvor

dronningen sidder. På overfladen

er temperaturen 9-

10 0 . Når bierne bliver for

kolde, kravler de ind i klyngen,

og nye bier sætter sig

yderst. Bierne kan holde sig

varme i vinterklyngen, selv

om temperaturen i stadet

er -50 0 som i Finland. Det

kræver, at der er ventilation

i bistadet, så biernes fugtige

udåndingsluft kan

skaffes bort. Uden ventilation

dannes kondensvand,

der fryser, og bierne kan

ikke ånde ordentligt. Stader

med netbund er altså gode.

STORMFALD

Jeg oplevede et år, at stormen

væltede en af mine bi-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

kuber. Taget faldt af, og

rammerne blev delvist

spredt. Jeg blev alarmeret 3

dage efter og kom straks.

Bierne levede endnu og

dannede vinterklynge, men

var udsat for vejr og vind.

Jeg ordnede stadet, og bierne

overlevede. Jeg blev

dybt imponeret af deres

hårdførhed.

OM AT ÆDE HONNING

Bierne gemmer sukkerfoderet

i forseglede celler i

form af honning. Den har

20% vand og er alt for tør,

til at bierne kan æde den.

Der skal være 60% vand,

for at det kan ske. Bierne

kan kun skaffe vand på en

måde, nemlig ved at bryde

forseglingen på honningcellerne.

Honningen suger

derpå selv vand fra luften,

og når dens vandindhold er

stort nok, æder bierne den.

Dette er endnu en grund

til, at luften skal kunne passere

gennem stadet. Alt for

tæt pakning hindrer dette,

og man kan dræbe bierne

med sin omhu.

Om vinteren bevæger

vinterklyngen sig helst lodret

på tavlerne. Jeg har oplevet,

at bier er sultet ihjel i

stader med rigeligt foder

uden for vinterklyngen. De

gamle, høje rammer er netop

gode, fordi bierne kan

nøjes med at gå lodret på

dem. Jeg har lavnormal, og

den rammetype er lige lav

nok til overvintring. Alligevel

har jeg ikke problemer

med den mere, fordi jeg overvintrer

i to etager på 20

rammer i opstablingsstader.

Når jeg bruger lavnormal,

skyldes det hensynet til min

ryg. Lavnormalmagasiner er

de letteste.

Svenskerne bruger ofte

Langstroth-rammer og lignende

store rammetyper.

De er for tunge til ældre

folk. Men svenskerne klarer

problemet ved at have rammer

med den halve højde i

magasinet.

VINTERFOREDRAG

I tidens løb har jeg holdt

mange foredrag i biavlerforeningerne.

Det er sjældent,

at jeg kommer hjem

fra et foredrag, uden at biavlerne

har lært mig noget

nyt. Bierne optræder på så

mange måder, at man altid

kan opleve noget med dem,

man ikke har hørt før.

Men jeg har også haft

sære oplevelser under min

foredragsvirksomhed. En

gang blev jeg skældt huden

fuld for en artikel om bladskærerbier,

der kunne blive

en ny indtægtskilde for biavlere.

Manden syntes det

var noget pjat at skrive om

andet end honningbier i

tidsskriftet. Jeg var ikke enig,

og manden blev pludselig

gjort tavs, da en af tilhørerne

fortalte, at jeg ikke

havde skrevet artiklen. Den


var nemlig skrevet af Nørgaard

Holm, der endnu en

gang havde brugt sine forsøgsresultater

til at hjælpe

biavlerne.

Et bimøde har altid en

kaffepause, og foreningen

sørger altid for kaffe til foredragsholderen.

Eller næsten

altid. En gang oplevede

jeg følgende, da vi nåede

til kaffepausen: For-

TV. Vintergæk lukker sine blomster, når temperaturen er under 100 (og

når det er mørkt). TH. Nu er temperaturen over 100 , blomsterne er

åbne.

manden spurgte: „Har du

kaffe med“? Da jeg svarede:

„Nej“, sagde han: „Det

er synd for dig, for det har

vi andre“. Nå, jeg fik lov til

at drikke af vandhanen....

Krokus blomstrer på store arealer. Den tidligere formand for Danmarks

Biavlerforening, A. Nissen, serverede en gang nyslynget

krokushonning. Den smagte godt.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 37


Konsulenternes hjørne

Hvor stort er en bifamilies foderforbrug om vinteren ?

Bifamilier, som overvintrer, bruger forskellige mængder

vinterfoder. Foderforbruget for en normal bifamilie vil i

perioden oktober-april ligge på 10-14 kg (tallene er taget

fra Åke Hanssons bog “Bin og Biodling”. Forbruget

varierer afhængigt, af hvornår indfodringen sker, og

hvordan vinteren er forløbet.

Vi må forvente, foderforbruget denne vinter er højere

end normalt. Grunden er, at efteråret var langt og

forholdsvis varmt. Det betød, at vores bier ynglede i forholdsvis

lang tid og havde store yngelflader sent på året.

Yngel betyder større foderforbrug. Den milde vinter betyder

sikkert også yngel og dermed større foderforbrug.

Små bifamilier bruger forholdsvis mere foder end

store bifamilier. Biklyngens varmetab er afhængig af

klyngens overflade i forhold til klyngens volumen. Men

jo mindre klyngen er, desto større er klyngens overflade i

forhold til biklyngens volumen. Og dermed større

varmetab.

Derfor har en lille bifamilie meget sværere ved at

holde på varmen end en stor bifamilie, og forbruger

derfor mere foder pr. individ.

Man har beregnet, at hver bi i bifamilier på 25.000,

15.000 og 8.000 individer i løbet af vinteren forbruger

henholdsvis 2 mg, 3 mg og 4 mg foder.

38

Foderforbruget i bifamilien i løbet af vinteren.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Forhold mellem volumen og overflade.

Kasse B, som har dobbelt så

stor bredde og højde som kasse A,

har otte gange så stor volumen,

som kasse A, men kun 4 gange så

stor overflade som kasse A. Præcis

det samme forhold gælder for kugle

B i forholdet til kugle A. Overfladevolumen

forholdet bliver således

hos B det halve af, hvad den er i A.


Stormskader

Årets vinterstorme har været hård

ved biavlen. Mange biavlere har fået

blæst bistader omkuld, træer er væltet

ned i stader osv. Læs her Knud Riis

Andresens beretning:

Deprimeret gik jeg rundt i min udebigård dagen

efter orkanen. Jeg havde "stormsikret" staderne

med havefliser og støtteforanstaltninger dagen før.

Men taget højde for, at blæsten kunne knække stolperne

på læ-hegn og kunne vælte selv de tunge

trugstader, - det havde jeg ikke. Udebigården lå hen

som en krigsskueplads.

Det understreger den gamle regel om, at et

hegn er bedst, når det er 50% gennemtrængelig for

vinden. Det var mit ikke.

I min hjemmebigård havde jeg god læ, og alle 6

stader var Seegeberg-stader på kun ét magasin. Alle

med en mursten liggende på låget. Ingen grund til

bekymring. Men ak! Samtlige låg var blæst af næste

dag, og det havde regnet og haglet lige ned på

biklyngerne, som lå tilbage som døde, slimede klatter.

Da var jeg langt nede! Lågene blev lagt på igen,

- og så må jeg omsmelte tavler til foråret ....

Men, men! Allerede nu kan jeg konstatere, at

alle 6 familier er vakt til live igen! Efter at have fået

låget på, må de have sat forbrændingen op og varmet

de kuldelammede bier til live igen. Og på bunden?

Nej, ingen nævneværdige mængder af døde

bier. Så der er håb forude. Jeg er spændt på forårseftersynet,

for hvis de har overlevet denne omgang,

så er bier vidunderligt enestående - og hårdføre.

Sakset fra Bisætninger januar 2000

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 39


TIDLIGT PÅ HEDEN

Af

Flemming

Vejsnæs

40

I forbindelse med sommerens varroa-instruktørkurser,

mente Flemming Hansen, Oxbøl bestemt, at vi skulle

ud at se bier på heden. Hvilken oplevelse !

KALLESMÆRSK HEDE

Vi skulle tidligt op, for militæret

skulle holde skydeøvelser

på Kallesmærsk Hede.

Ja, egentlig kunne vi ikke

komme ind i området,

hvis det ikke lige havde været

fordi Flemming Hansen

har haft bier på heden i

snart 25 år. Så han har gode

kontakter.

På vores tur ud på he-

Kallesmærsk Hede en tidlig morgen i august måned. Selv om skilte og

granatstumper signalerer noget andet, er heden utrolig fredfyldt.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

den støder vi på en kronhjorteflok,

måske 25-50

stykker. Et utroligt flot syn.

Flemming siger at naturoplevelsen

er en del af det,

at have bier på lyng.

Kallesmærsk Hede er en

del af et stort vestjysk skydeøvelsesterræn,

som

strækker sig fra Blåvand til

Nymindegab. Hele området

blev eksproprieret i 60’erne

og i dag skydes der ca. 200

dage om året. Der holdes

en mindre pause i sommer

månederne på grund af

mange sommergæster i området.

GODT LYNGOMRÅDE

Området er helt sikkert et

af de bedre lyngområder,

som vi har herhjemme. Sikkert

fordi militærets aktivitet

gør, at lyngen forholdsvis

ofte bliver brændt af,

men også det, at området


ligger tæt ved havet og derfor

altid har en forholdsvis

høj luftfugtighed.

Bierne står ikke direkte

ude på militærets øvelsesterræn,

men i skovene, der

grænser lige op til.

MASSER AF BIKASSER

Vil man have sine bier på

lyng, kan man kontakte

den lokale plantør (klitvæsenet)

og se, om man kan

få plads. Men der er rift om

pladserne. Således vil Flemming

tro, at der i Vejers

Klitplantage står 1.000-

1.100 bistader, når lyngtrækket

sætter ind. Så det

er ikke let at få en plads.

Ofte går pladsen mere eller

mindre i arv fra biavler, til

biavler eller også køber

man bigårde hos hinanden.

Jo, der holdes godt på de

gode pladser. Det koster at

have bier på lyng. Til klit-

Flemming Hansen har sine bier stående i Vejers klitplantage. Kun trugstader.

På billedet er der smagsprøver af klokkelynghonning. En honning,

som holder sig flydende og får englene til at synge.

væsenet betales der 175 kr.

pr. plads og 25 kr. pr. bistade.

Vi kunne da også ved

selvsyn se et par hundrede

kasser bier i den korte tid vi

var på heden.

Flemming selv har ca. 20

stader stående helårs på

lyngen, mens andre 20 står

hjemme, for at blive bygget

op til lyngtrækket.

SIDSTE ÅR VAR GODT

Flemming selv høstede sidste

år 26 kg lynghonning,

plus 13 kg klokkelyng pr.

bifamilie. Et rigtigt godt år.

KLOKKELYNG

Men det er ikke hvert år,

man får klokkelyng. Langt

fra. Måske hvert 5. år. Ren

klokkelyng fås kun i de bifamilier,

som er fast stationeret

på lyngen. I de andre

bifamilier, som flyttes ud på

heden vil der altid være lidt

blomsterhonning i, og så vil

“honningen sande til”, begynde

at krystallisere. En

helt ren klokkelyng honning

er flydende. Flemming

har en klokkelynghonning

stående derhjemme, som er

15 år gammel og stadig helt

flydende. Klokkelyngen

blomstrer normalt lige før

lyngen og det vil sige, at

den skal slynges senest den

5. august, ellers vil der blive

blandet lynghonning i.

Flemming selv husker, at

de gamle biavlere blev helt

vilde, når der kom klokkelyngstræk.

Den honning

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 41


Overalt står

der bier. Det

kan kaldes en

udstilling i forskellige

typer

af bima-teriel.

Her faldt vi

over et yderst

sindrigt system.Bikasser

på en

rampe, som

transporteres

rundt af en

trailer.

42

blev gemt væk og kun taget

frem, når der kom fine

gæster.

LYNGTRÆKKET

Lyngtrækket starter som regel

mellem den 8.-12. august.

Sidste år startede

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Vi nød vores rundstykker

med klokkelyng og lynghonning.

Bimesteren demonstrerer

her, hvordan

man kan udhule et rundstykke

for at få mest mulig

honning på. Hm........

trækket senere end normalt,

men det var kun et

lille træk. Så stoppede det.

Først omkring den 1. september

kom der pludselig

et massivt træk og reddede

hele høsten.

Lynghonningen høstes

normalt mellem den 10.-15.

september. Det betyder, at

man oftest kan tage alle

tavler fra. Der er nemlig ingen

yngel i bikasserne på

det tidspunkt. Det er en

stor fordel. Det giver et

godt tavleskifte, og man får

taget al lynghonningen fra.

Bierne overvintrer ikke så

godt på lynghonning.

LYNGHONNING

I de år, hvor der kun er en

lille klokkelyngshøst, lader

Flemming den blive siddende.

Men det kan så give et

problem med at få lynghonningen

til at krystallisere.

Derfor podes lynghonningen

med lidt blomsterhonning.

Honningen røres i ca.

3 uger, 5 min. morgen og 5

min. aften.

FODRING

Den 15. september er sent

på året, så familierne bliver

straks fodret med en 66%

sukkeropløsning. 15 liter,

som gives med 5 liter ad

gangen hver 4. dag. 15 liter

lyder ikke af meget, men

det er nok. Husk, der skal

ikke bruges lige så meget

foder som de biavlere, der

indvintrer den 1. august.

Bierne har ikke brug for så

meget foder fra 15. september.

Efter lyngtrækket indvintres

kun gode vinterbier.

Heden slider alle de andre

op. Bifamilierne, som står

fast på heden, sidder også


længere tid i deres vinterleje.

Det er mere koldt på

heden. Egentligt skal bierne

kunne leve af denne fodring

frem til 1. juni næste

år, dog godt hjulpet af den

megen pil, som findes i hedeområderne

i forsæsonen.

VARROA-BEHANDLING

Flemming behandler kun

med droneyngelfratagning

og én krämerpladebehandling

efter fodringen i september.

Flemming ved godt,

det er koldt på denne tid af

året, men mener dog, at

der alligevel er rigeligt med

varme dage med dagtemperaturer

over 12 grader.

Han er godt tilfreds med

effekten og især at der ikke

kommer megen reinvasion

af mider efter denne behandling.

Pladen ligger på i

3 uger.

Der laves også droneyngelfratagning.

Det går

fint i de bifamilier, som står

derhjemme, men kan knibe

noget mere med de faste

En del af Flemming Hansens rav kan ses på Blåvand Hugs Ravmuseum,

som ligger i Oksbøl.

bifamilier på lyngen, for

her begynder familierne

først at lave droner i juli

måned. Men så tages der

dronetavler med hjemmefra,

hvor der er åben yngel

i. De sættes til lyngbifamilierne.

Så også her laves

der en god droneyngelfratagning.

Flemming tager ikke

varroa så alvorligt mere.

Sidste år havde han indskud

i mange af bifamilierne. I

10 indskud fandt han kun 1

varroa-mide.

RAV

Flemming har også en anden

lidenskab. Flemmings

oldefar var fårehyrde og

bedstefaren var strandfoged

på Skallingen. Så

Flemming er vokset op i

strandkanten. Og lige

netop her har han i mange

år samlet rav. Især på de da-

ge, hvor der har været 2-3

dages kuling i det vestlige

hjørne, efterfulgt af en aftagende

vind. Raven ligger,

der hvor tangen, småpinde

og søstjernerne ligger.

Flemming har sat rav eftersøgningen

i system. Således

står der en knallert stationeret

på de gode steder, for

der er konkurrence på

stranden, når vejrforholdene

har været de rigtige.

I familiens hus så vi uendelige

mængder af rav i alle

afskygninger. Gule, hvide,

røde, sorte og grønne.

Engang fandt Flemming 5,5

kg rav på 2 dage. Det kan i

dag ses på Blåvand Hugs

Ravmuseum. Vi blev også

præsenteret for ravklumperne

med insekter i. Utroligt

flotte. Flemmings største

ravklump er på 300

gram.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 43


OLDTIDENS UDNYTTELSE AF BIER

Af

Eva

Koch

44

I tiderne, før man kunne købe billigt sukker ved hvert et

gadehjørne, var honning endnu mere værdsat end i dag.

Og i bronzealderen brugte man bivoks i store mængder i

forbindelse med bronzestøbning. Men hvor fik man det

fra?

BIJAGT

Menneskene har antagelig

beskæftiget sig med bijagt i

årtusinder, for det er en interesse,

de deler med de

fleste primater og andre

dyr som bjørne, grævlinger,

ulve og ræve. Midt under

sidste istid, for ca. 50 000 år

siden udviklede det moderne

menneske, homo sapiens

sapiens sig. Efter alt hvad vi

kan sige ud fra bevarede

kranier og genstande fra

denne tid, har det været

mennesker, der har tænkt

og følt fuldstændig lige

som os. En hel del af denne

intelligens har de givetvis

brugt til at få noget godt at

spise - at jage bier.

Den type honning-bi (Apis

mellifera), som vore biavlere

i Europa holder i

dag, lever stadig vildt over

hele Europa. Under istiden

har den vel nok kun levet i

Egyptisk biavl, tegning af maleri i

Rehkmires grav, efter Eva Crane (1983)

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

områder, hvor klimaet muliggjorde,

at den kunne overleve

vinteren. Efter istiden,

for 10.000 år siden,

spredte den sig efterhånden

med det mildere klima,

så muligheden for bijagt

har foreligget stort set overalt

i Europa lige siden.

Den tidligste dokumentation

går da også tilbage til

tiden lige efter istiden. Det

er klippemalerier fundet i

det østlige Spanien.

Fra vores egen tid findes

bijagt beskrevet fra en

lang række naturfolk, og i

Europa findes den beskrevet

fra nyere tid fra Ungarn,

Rumænien, Karpaterne,

Polen og Rusland. I

middelalderen forekom den

over det meste af Europa -,

især hvor der var større

skovområder. Bijagten kunne

ud over den mest simple

form, hvor sværmen slagtes

med det samme, også gå ud

på at holde øje med vilde

biboer, hvor sværmen først

slagtedes, når

honninghøsten skønnedes

størst. Og selv det afhøstede

bo kunne det betale

sig at holde øje med, for

vilde bier slår sig gerne ned

på steder, der tidligere har

været beboet af bier og

lugter godt af honning og

voks. Der var derfor god

mening i at mærke sig disse

steder og eventuelt gøre

dem mere tilgængelige ved

hjælp af en lem ind til hulningen.

Desuden kunne boet

beskyttes mod bjørne og

andre røvere, når en sværm

have slået sig ned, men

endnu ikke var klar til at

høstes. Der er derfor en

række mellemformer mellem

bijagt og egentlig biavl.

Helt op til forrige århundrede

var biavlen, som

den blev praktiseret i Europa

nord for alperne, temmelig

destruktiv i sin høstmetode.

Man var nødt til at

slå hele bifami-


lien ihjel for at høste honningen,

så man var afhængig

af, at bierne sværmede,

og at man var i stand til at

indfange sværmen. Også i

forbindelse med den egentlige

biavl var man derfor

interesseret i teknikkerne

ved bijagt.

Fra romersk tid har spanieren

Columella beskrevet,

hvordan man kan opspore

vilde bier. Man begynder

med at finde et lille vandhul

i skoven, hvor de drikker

vand. De mærkes på

ryggen med rødokker, og

man bemærker sig den tid

det tager, før de vender tilbage

til vandhullet. Tager

det kun kort tid, søger man

i den retning de flyver, tager

det længere tid, må

man lave en fælde af et rør

med lidt honning i, som

man fanger en del af bierne

i. Man lader en bi ad gangen

undslippe, og følger

efter den retning den flyver

i, indtil man finder biboet.

At det kunne tage sin tid

ses af, at bijægeren rådes til

at begynde sin jagt om

morgenen, så han har hele

den lyse dag til at finde biboet

i.

Lignende metoder benyttede

man op til historisk

tid i de europæiske skovegne

i bl.a. Polen og Tyskland.

Når man havde fundet

boet, kunne man enten

høste det med det samme,

holde øje med det på stedet,

eller save den del af

træet, som boet var i, ud,

og tage det med sig hjem

til gården, hvor det var lettere

at holde øje med bifamilien.

Kun i det sidste tilfælde

er der tale om det, vi

ville kalde egentlig biavl,

selv om også det midterste

alternativ kan kaldes for

skovbiavl.

EGYPTISK BIAVL

Der er kilder, der tyder på,

at man i Østen, i Kina og

områderne omkring det,

har kendt til biavl meget

tidligt, men den tidligste

dokumentation af egentlig

biavl i vores del af verden

stammer fra Egypten. Det

er et relief i Ni/Weser/Resoltemplet

ved Abu Ghorab,

fra det 5.dynasti, dvs.

fra et tidspunkt mellem

2560 og 2420 f.Kr. Det er

omtrent samtidig med at

der er yngre stenalder her i

Danmark - vi er i fuld gang

med at bygge de små enkeltgravs

høje, som endnu

kan ses i Jylland på dette

tidspunkt. Relieffet ser ud

til at vise et velorganiseret

og veludviklet håndværk.

At den egyptiske honningproduktion

har været betydelig

fremgår af, at der i en

liste over offergaver, som

Farao Ramses d.III (1198-

1167 f.Kr.) gav til nilguden,

nævnes tusindvis af krukker

med honning - der skulle

være omtalt en mængde på

op mod 15 tons honning.

Biavlen i Egypten foregik

i kuber formet som liggende

rør af brændt eller

ubrændt ler. Det ser endda

ud til, at man på et tidspunkt

udviklede en forfinet

form, hvor bierne havde

indflyvningshul i den ene

ende af røret, mens man

kunne høste dele af boet

fra bagsiden, uden at det

var nødvendigt at slå bifamilien

ihjel ved hver høst.

Denne mere raffinerede

metode vises på nogle lidt

senere gravrelieffer.

Den egyptiske måde at

drive biavl på, ser ud til at

have spredt sig langs middelhavet.

Den græske honning,

der også i oldtiden

var berømt for sin velsmag,

ser ud til at være fremavlet

i kuber af denne type langt

op i tiden.

PRIMITIV BIAVL I

OMRÅDERNE NORD

FOR ALPERNE

Imidlertid ser den egyptiske

form for biavl ikke ud til at

have spredt sig nord for alperne.

Her ser de traditionelle

former for biavl ud til

at følge andre linier: Dels

skov-biavlen, dels avl i bistokke

(typisk lavet af et

stammestykke, enten fra et

hult træ eller kunstigt udhulet)

eller i kuber flettet af

strå eller vidjer. Man kan

Tegning af

brønden fra

Berlin-

Lichterfelde,

efter

Lehman

(1966)

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 45


Skeldal-dåsen fra Silkeborg.

46

altså ikke tage den tidlige

egyptiske biavl som udtryk

for, at biavlen også har været

kendt nord for alperne

lige så tidligt.

SKOVBIAVL

Skov-biavlen er en slags forfinet

bijagt, som optræder

den dag i dag i Polen, Rusland

og Tyrkiet, og som findes

beskrevet op til nyere

tid i Tyskland. Skov-biavlen

består i sin simple form af

følgende elementer: 1. opsporing

af vilde biboer, der

holdes under observation,

eventuelt beskyttes mod

vilde dyr og høstes, når udbyttet

skønnes størst, 2. det

afhøstede bibo gøres derefter

eventuelt lidt mere tilgængeligt

for høst, retableres

til en form, så nye sværme

kan finde det attraktivt

og holdes under fortsat ob-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Foto Orla Svendsen

servation for nye bier.

Denne metode er så enkel,

at der vel ikke er noget

i vejen, for at den kan have

udviklet sig overalt, hvor

der er mennesker og bier

sammen i skove - også herhjemme

i vores atlantiske

og subboreale højskov. Indtil

bøgens indvandring i

slutningen af bronzealderen

bestod denne skov jo

fortrinsvis af lindetræer,

hvis pollen er et vigtigt

bifoder.

I den mere udviklede

skov-biavl fremstilles også

specielle kuber af udhulede

træstammer, der hænges op

i træerne som et supplement

til de naturligt forekommende

bosteder for bierne.

BIAVL I BISTOKKE

Biavl i lodretstående trækuber

(bistokke), som er

den almindeligste i middelalderen

i Sverige, og måske

også i Danmark på denne

tid, er formodentlig udviklet

af skovbiavlen. Trækuber

af denne type findes

fra to fund fra århundrederne

omkring Kristi fødsel

fra Nordtyskland.

En udhulet træklods fra

midten af bronzealderen

(ca.1 000 f.Kr.), fundet ved

Berlin, er også blevet tolket

som en bikube af denne type.

Er dette tilfældet, står vi

her overfor Europas første

sikre spor efter egentlig biavl.

I dette tilfælde var træstykket

blevet sekundært

anvendt som fór i en brønd.

Det har flere af de træk,

man ville forvente af en bikube

af denne type, bl.a. et

fint udarbejdet flyvehul,

men stokken er lidt for stor

i forhold til de hulninger,

bier normalt foretrækker at

bo i. Tolkningen er altså ikke

helt sikker.

BIAVL I HALMKUBER

Ud over trækuberne brugte

man i traditionel europæisk

biavl også de velkendte

halmkuber. De var i historisk

tid især almindelige i

de træløse egne af Nordtyskland.

Et dansk oldtidsfund,

fra Skeldal nord for

Salten Langsø, er blevet tolket

som vidnesbyrd for at

man holdt bier i denne type

kuber allerede i begyndelsen

af bronzealderen (ca.

1700 f.Kr.). Skeldal-fundet

indeholdt foruden en række

bronzeøkser og ringe af

bronze og guld også en lille

bronzedåse af form som et

traditionelt bistade af

halmløb.

Dåsen er ganske lille,

kun omkring 6 cm høj. Den

har to øskner lige under

mundingen, og slidspor tyder

på, at den har været

båret hængende i disse,

dvs. på hovedet i forhold til

hvordan en bikube ville stå,

mens den var beboet. Låget

har været holdt på plads

ved hjælp af en lille (ikke

bevaret) pind, som stikkes

gennem to huller i dåsens

væg og to tilsvarende huller

i lågets fals. Når dåsen

stilles på det flade låg ligner

disse huller indflyvningshullet

på en halmkube.

Der er altså ikke noget

forunderligt ved at dåsen

lige fra første færd er blevet

tolket som en miniature-figur

af en traditionel

halmløbskube. Var den blevet

fundet alene, havde det

været et problem at datere

den, for den ligner ikke rigtig

noget andet fund fra

oldtiden. Men både dens

indhold (to guldringe af en


særlig form der kaldes noppen-ringe)

og halsringen og

økserne den blev fundet

sammen med, viser at den

må være blevet lavet inden

for den centraleuropæiske

Unetice-kultur, som er samtidig

med begyndelsen af

bronzealderen i Danmark.

En stor del af de tidlige importgenstande

af bronze i

Danmark stammer netop

fra denne kultur. Detaljer

ved genstandene viser i øvrigt,

at man i disse egne allerede

på dette tidspunkt

kendte til at bruge voks ved

støbeprocessen for bronzen.

Metoden at lave kurve

af halmløb kendes langt tilbage

i tiden, men den tidligste

fundne kube af halmløb

er sen - den er fra Coppergate

i York, og dateres

så sent som til 12.århundrede.

Disse kuber er imidlertid

så let nedbrydelige, at

de ikke kan forventes at udgøre

nogen talrig fundgruppe,

uanset om de har

været ganske sædvanlige

på et meget tidligere tidspunkt.

OPSUMMERING

Bijagt ser ud til især at have

holdt sig i de skovklædte

områder af Europa, selv om

honningbier lige så gerne

lever vildt i skovløse egne.

Her slår de sig blot ned i

huller i jorden eller alle mulige

andre nogenlunde egnede

steder, så muligheden

for bijagt skulle også findes

i de mere åbne områder.

Kort over brugen af

henholdsvis bistokke og

halmkuber i historisk tid tyder

på, at bistokke har været

foretrukket i skovrige

egne, mens halmkuber har

været foretrukket i de mere

åbne egne af Centraleuropa

med agerland og

hedesletter.

Udbyttet fra traditionelt

bihold, hvad enten den

foregik i halmkuber eller

bistokke, varierede naturligvis

en del, især i forhold

til klimaet i det pågældende

år. Det fremgår bl.a. af

regnskaberne for bøndernes

skatteindbetaling i Sverige

i middelalder og renæssance.

Det årlige udbytte

ser ud til at have ligget

på 5-10 kg honning og

0,5-1 kg voks per bifamilie.

Det svarer også til det omtrentlige

udbytte man skulle

kunne få per bifamilie

ved bijagt, og må altså være

den størrelsesorden der

har været gældende for

oldtidens europæiske udnyttelse

af bier generelt.

På Lüneburger Heide findes der stadig

traditionel kubebiavl.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 47


SAMLEBRÆT TIL RAMMER

48

Af Knud Sørensen, Thisted

Jeg har i mange år selv lavet og samlet mine

egne rammer. Det har altid været et problem at

samle rammerne på en god måde. At sætte dem i

en skruetvinge var for langsomt og for upræcist.

Derfor har jeg lavet et samlebræt til mine rammer.

Det er en simpel anordning, som sikrer nøjagtig

samling og godt fast underlag for sømningen.

Den virker både til håndsømning og

klammepistol.

❶ Først monteres sidelisterne med hjørneklodser,

een i hver ende - husk “kilen” vender

lodret og fremad i højresiden - “hvergang”. Der

sættes 2 stk. 19 mm klammer i hver ende, og kun

2. Der kan samtidig også bruges polyurethantrælim.

❷ Sidelisterne hænges op i indhakkene (et

tyndt søm, sørger for at listen holdes fast i yderstilling).

Bundlisten sømmes - kun i hjørneklodserne.

2 stk. 19 mm klammer, evt. lim.

❸ Rammen vendes for montering af bærelisten.

Stoppet til højre sikrer ens “udhæng” hver

gang.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000




Månedens tips


NY FORMAND FOR EB

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation,

eller i daglig

tale EB, har valgt erhvervsbiavler

Peter Stougaard som ny

formand efter Anders Glob,

som ønskede afløsning efter en

DØDSFALD

Biavler Helge Støve, Gistrup

ved Aalborg, er død 57 år gammel.

Efter en operation for en

svulst ved nytårstid 1998, var

Helge hurtigt i vigør igen, men

sidst på sommeren vendte sygdommen

tilbage. Den 12. januar

del år på posten.

Peter Stougaard er 44 år, og

har været biavler siden 1983,

hvor han overtog de første bistader

fra en biavler, som havde

bier på den landbrugsejendom

ved Odder, som Peter et par år

døde Helge Støve. Helge var

ansat ved postvæsenet, og samtidig

biavler og dronningavler.

Helge var medlem af Østhimmerlands

Biavlerforening,

hvor vi altid har kunnet trække

på hans viden, erfaring og

gode vilje. Ligeledes var han

medlem af Dronningeavler-

Foto Preben Kristiansen Foto Carsten Wolff Hansen

tidligere havde købt. Peter er

også lokalforeningsformand for

Odder og Omegns Biavlerforening,

og er nok kendt af

mange deltagere i hovedgeneralforsamlingen,

som jo

netop sidste år blev afholdt i

Odder. Peter har de sidste 10 år

været selvstændig ved sin biavl,

sit planteavls landbrug og i kortere

perioder ved forskellige

håndværk. I øjeblikket består

Peters biavl af ca. 250 bifamilier

placeret på faste pladser i Østjylland

syd for Århus. Især avl

med kombinations bierne har

Peters store interesse. I EB er

ønsket fremover at styrke positionen

for den erhvervsmæssige

biavl i Danmark igennem et forsat

tæt samarbejde med Danmarks

Biavlerforening.

Carsten Wolff Hansen

foreningen af 1921, hvor han på

det sidste var formand.

Allerede året efter varroamidens

indpas i Danmark etablerede

han “Støve-projektet”, et

avlsprogram som skulle højne

biernes evne til at leve med miderne

uden yderligere bekæmpelse.

Helge var foregangsmanden,

trækkraften, han

gjorde et enormt arbejde for at

få midler til projektet. Efter 5 års

avlsarbejde, så resultaterne lovende

ud, og et fortsat projekt

blev planlagt og sat i gang, men

efter en masse bøvl med den

økonomiske side i projektet,

måtte Helge i 1998 stoppe. Vi

var mange der følte projektet

fortjente bedre. Helge vil blive

husket som en ihærdig, arbejdsom

og idealistisk person, der

har sat sig et uudsletteligt spor

i dansk biavl. Vores største medfølelse

følger Helge Støves efterladte

hustru Else og deres

2 voksne børn.

Æret være Helge Støves

minde

På vegne af

Øst Himmerlands B.F.

Poul Erik Sølgård

Dronningeavlerforeningen af

1921, Knud N. Larsen

Danmarks Biavlerforening,

Knud Sørensen

KORT

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 49


50

Sværmfanger og

dronefanger

Vi takker for de mange henvendelser

vi har fået på vores

forespørgsel i sidste nr. af tidsskriftet.

Flemming Vejsnæs

Hvad er det ?

Dimsen i blad nr. 1 fra i år

Honningen skummes efter

slyngning for at

fjerne evt. urenheder,

der stiger til vejrs i

honningspanden.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

på side 20 er en sværmfanger, i

enderne var der et hak i

metalvinklerne, som blev sat

ned på 2 søm eller skruer i forsiden

af stadet, så det lodrette

gitter rørte flyvebrædtet. En

prop af kork eller træ var sat ind

under nederste brædt, så den

gik ind til metalskyderen og ud

til gitteret. Der var en tråd med

lameller, som i en bitømmer ind

mod stadet. Lamellerne støttede

så mod øverste tråd i det

lodrette gitter. Arbejdsbierne

kunne gå ud og ind igennem

det lodrette stykke gitter, men

dronning og droner kunne ikke.

Så i deres søgen efter udgang

gik de igennem lamellerne oppe

i buret og kunne ikke komme

ned igen. Sværmen samlede sig

så på buret og op på forsiden

på stadet. Nu var der to muligheder

efter at have fjernet alle

dronningceller undtagen en.

Den første: at tage sværmfangeren

og sætte i en kasse ved

siden af flyvebrædtet. Sværmen

ville samle sig i den. Den anden:

hvis det var en gammel dronning,

at tage sværmfangeren og

puste bierne væk med røg og slå

dronning og droner ihjel, så ville

sværmen gå ind igen. Der var

kun en ulempe ved sværmfangeren.

Når den var på skulle

man ud hver eller hver anden

aften for at tømme den for dro-

ner for de gik jo også i den.

Tømningen skete ved at tage

fangeren af og klapperne væk

fra hullerne i enderne og ryste

dem ud.

Som dreng i 1928 eller 29

har jeg set dem i brug hos en

ældre biavler, som havde 4 trugstader

med rammemål 12" x 12"

med plads til 28 helrammer i

underrum og 3 stk. 8 rammers

halvmagasiner i et lag oven på.

I bunden af hans magasiner var

der cedertræslister ca. 2 mm

tykke og ca. 2 cm brede mm med

ca. 4 mm afstand, noget jeg ikke

havde set før og ikke siden.

Jens V. Sørensen, Stubbæk

Finnerne har den også.

Ved en tilfældig hed

fandt vi sværmfangeren

på en finsk bimatierelforhandlers

hjemmeside.

Så den bruges endnu.


NY DOKTOR INDEN FOR BISYGDOMME

Sanna Nordstrøm ny doktor inden for bisygdomme i

Norden.

Den 28. januar forsvarede Sanna Nordstrøm sin doktorafhandling

i Virus infections and Varroa Mite Infestations

i Honey Bee Colonies - på Sveriges Landbrugs Universitet i

Uppsala. Opponent var Dr. Denis Andersson fra Australien.

Sanna har i en del år arbejdet med virusproblematikken,

som efter varroa midernes forekomst har

fået en langt større aktualitet i det sygdomsbillede, som

møder biavlerne ikke mindst når midetrykket bliver højt. I

sit daglige arbejde har hun haft dr. Ingemar Fries som vejleder.

Formanden for bedømmelseskomiteen docent Bo W.

Svensson fremhævede bl.a., at afhandlingen var skrevet på

en sådan måde, at han, der ikke havde kendskab til emnet

på forhånd, havde fået både viden, indsigt og forståelse

for hele det faglige arbejde, der lå i afhandlingen.

Ved disputationsfesten havde jeg den glæde at kunne

lykønske ikke kun på egne, men også på DBF´s vegne med

et ønske om, at Sanna i sit fremtidige arbejde vil komme

ordene “vær dig selv, men vær ikke dig selv nok” i hu.

Jørgen Bang

BEVAR LÆSØBIEN PÅ DENS HJEMSTED

Jeg kan ikke tro på ideen om et renavlsområde for den

brune bi på Grønland, således som den blev antydet i T.f.B.

12/1999. Grønlænderne, som ingen tradition har for biavl,

kan umuligt interessere sig for bevarelsen af en gammel,

dansk race. Jeg tror kun, at vi kan bevare Læsøbien her,

hvor den har tilhængere.

Peter Krabbe, Hals Skolevej 9, 9940 Læsø

Sanna Nordstrøm sammen med Brenda Ball (Virus

specialist), og hendes opponent Danis

Anderson fra Australien. Sanna Nordstrøm

bestod sin eksamen med bravour.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 51


52

EFTER

LYSNING

Hvis det forekommer dig, du har set denne mand før, har du helt ret.

Dette billede af redaktør Flemming Vejsnæs ses hver måned i dette

tidsskrift, men har du nogensinde hørt ham fortælle noget andet end

på skrift?

ONSDAG 8. MARTS

KL. 19.00

RESTAURANT SKOVBAKKEN - ODDER

Fortæller Flemming om:

“Mennesker og biavlssystemer, jeg har mødt”

Tilmelding til egen lokalformand senest fredag den 3. marts eller til

Peter Stougaard, tlf. 86 55 12 61

Kaffe m. brød 40,- kr.

Arrangør : MØB -Midt/Østjydsk Biklynge

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg

Silkeborg

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000


NORDSJÆLLANDS

BIMATERIEL

Alt til biavl

NØRRESØVEJ 8

GADEVANG

TLF. 48 26 87 20

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19

Samt efter aftale pr. telefon

Peter Christensen

Vokstavler støbes i 12x10.

Lever dit eget voks og få

nye tavler støbt.

Rita Christensen

Telf.75 38 92 67

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER

v/ Ruth og Aage Justesen

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale

Fredag og Søndag lukket

Tirsdag kl. 9-18.00

lørdag kl. 9-13

eller efter aftale

v/Poul Erik Sørensen

Søndag lukket

Vestermarken 12, Hårby

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52

e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk Hjemmeside: www.biavl.dk/bakkegaarden

Opstablingskasser i

kunststof lavnormal mål

købes.

Henv. Preben Hansen, telf.

74 45 83 89

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 53


54

ALT I BIAVLSMATERIALE

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK

OPKØB AF HONNING

SKOV´s BIAVL

Lindevej 26

5474 Veflinge

Tlf. 64 80 15 18

Afsmeltning af voks samt rammevask

Præget voks i alle mål

Salg af biavlsmateriel

Varroabunde i træ 12 x 10 NM, LN også 3 rums Styropor

Foderkasse og bunde 12 x 10 NM, LN

REA-DAN magasinkasser

Honning købes

Niels Bak Pedersen

Nøddevej 12, 4171 Glumsø

Telf. 57 64 65 92

* Honning købes kontant

* Salg og forarbejdning af farvede vokstavler til lys

* Afsmeltning af voks samt rammevask hele året

* Støbt og valset voks fra egne maskiner

* Forarbejdning for voksklubber uden merpris

v/ Henrik Hansen & Albert Pedersen

Østerbro 1-2, 8970 Havndal

Tlf. 86 47 04 52

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

NYHED

Nyt produkt Elektronisk thermostat

m/ indbygget termometer og CE

mærket max belastning 1000 watt.

K.J.Electronic

Børglumvej 12

9460 Brovst

Tlf. 98238595

Fax. 98238506

Vinteråbnet.

Fra 1.10.99-1.4.2000:

Åbnet efter aftale.

Åben: Onsdage kl. 17-20 eller efter aftale pr. telefon

Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17

Fredag og Søndag lukket.

Lørdag kl. 8-12.

eller efter aftale

TRI Bio-systemet

En ny tidsalder for biavlen.

Vil du vide hvad TRI Biosystemet

omfatter?

Så læs nogle af følgende hæfter

oversat fra tysk.

Første erfaringer med TRI Biosystemet

af Dr. Gerhard Strauch

Kunststoftavlens historie af

Dr. Strauch

Kunststoftavlens indvirkning på

varroamiden af Dr. G. Strauch

TRI Bio-systemet. Det mest

moderne biavlssystem i øjeblikket

af Winfred Rosenberger

Anvisninger ved opstart af TRI

Bio-systemet

af Winfred Rosenberger

Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto

og evt. postopkrævning.

Bestilling og yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse:

Ebba og Ejvinds Biavl

Lindved Møllevej 37

5260 Odense S

Telf. 65 95 78 16

ALT I TRÆVARER

TIL BIAVL

Rammer, magasiner, Trugstader,

Vandrestader og meget andet.

Smeltning af voks og Rammevask

udføres.

PS ! KUN VOKS FRA

„GRØNNE BIAVLERE“

MIDTJYSK

BIAVLSCENTER

Åbningstider:

fra 1.10.1999-30.4.2000

Torsdag fra 17-19

samt efter aftale

Ølgodvej 39 - Urup

7200 Grindsted

Tlf. 75 33 00 22


FEBRUAR

Klargør materiellet

nu, få smeltet tavler

og vasket rammer.

Isæt nye tavler så

så alt er klart til

foråret kommer.

Vi har som sædvanlig

den kendte Hramme

på lager.

BIHUSET

Heino Christiansen

Rødlersvej 11

4733 Tappernøje

Tlf. 55 96 53 22

Fax 55 96 01 22

Åbningstider:

Man.-fre. ................... 8-17

Lørdag ...................... 8-12

(Tirsdag lukket)

v/ C.P. Christensen

Skovsbovej 360, Egense

5700 Svendborg

Telf. 62 20 97 40

Vi forhandler

Rea-Dan stader

Alt til biavl

Rammevask hele året

Foder til hobbyfolk

Se vores butik

Bemærk åbningstider:

tors. - fre. 12.00-17.30

Lørdag 09.00-12.00

I øvrigt efter aftale

AVLERRINGENS KOMPENDIE 1999

Kompendiet-99 er udkommet, og kan købes til en pris á

75,- kr. + moms. Avlsårsskriftet indeholder rapport fra vore

renparringsstationer, stambogsføring, avlsoptegnelser,

udbytter, bedømmelser af avlsdronninger, samt bedømmelser

af søskendegrupper fra -98, på såvel gammelkendte

buckfastkombinationer som egne nykombinationer.

Kan bestilles hos:

Peter Stougård,

Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder

Tlf. og fax nr. 86 55 12 61

Lågetiketten

„Dansk honning

direkte fra biavleren“.

En ny udgave med lidt

ændret tekst er undervejs.

Derforsælger vi den gamle

udgave for:

25 kr/ rulle

sålænge lager haves.

Ring til

Danmarks

Biavlerforening

Tlf. 57 56 17 77

Prisen er excl. moms og fors.

Vejledende honningpriser

for kvalitets-honning i glas eller bæger (450 gr)

med etiketter “Avlet i egen bigård” og lågetiket

med sortsbetegnelse, eller banderole-etiketten

“Dansk honning direkte fra biavleren”.

Pris ved stalddørssalg for

forårs og sommer honning 25 kr. inkl. moms

Levering til butikker 18 kr. plus moms

Pris ved stalddørssalg

for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr. inkl. moms

Levering til butikker 28 kr. plus moms

Engro mindste pris

(pr. kg på stor emballage) 24 kr. plus moms

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 55


56

ETIKETTER

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos DBF’s salgsafdeling i ruller. Minimumsbestilling 300 stk.

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter.

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen.

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid.

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m.

ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS

Afvaskelige lige

Ruller ............. 40 øre pr. stk.

+ startomkostninger 50 kr.

Under 1000 stk. Minimum 300 stk.

Ruller

á 1000 stk. ..... 22 øre pr. stk.

+ startomkostninger 50 kr.

Aftagelige, lige

Ruller á 1000 stk.

EAN kode ...... 23 øre pr. stk.

+ startomkostninger 50 kr.

Nye priser pr. 20.2.2000

Special etiket til genbrugsglas

Min. bestilling 1000 stk. Start omkostninger

ved hver bestilling.

Runde 42 mm Ø á 40 øre

+ startomkostninger 375 kr.

225 g lige 9,7 cm á 40 øre

+ startomkostninger 375 kr.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Selvklæbende koniske

Ruller ............. 40 øre pr. stk.

+ startomkostninger 50 kr.

Under 1000 stk. Minimum 300 stk.

Ruller

á 1000 stk. ..... 20 øre pr. stk.

+ startomkostninger 50 kr.

Ruller á 1000 stk.

EAN kode ...... 21 øre pr. stk.

+ startomkostninger 300 kr.

Rabatsatser for etiketter

2-5 ruller ............... 20%

6-10 ruller ............. 25%

over 10 ruller ....... 30%

Alle etiketter: Reklameafgift på:

7 øre pr. stk.

Hertil kommer moms og

forsendelse

Løveetiketter 14 cm á 40 øre

+ start omkostninger 375 kr.

hver gang.

Kun til museumsbrug. Uden lim.


TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 57


58

HONNING KØBES

Forhandling af:

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

- i stor emballage

Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække

Apifonda

ÅBNINGSTIDER:

Man. - fre. 8-16.30

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk


Alssund B.F. starter begynderkursus

i biavl tirsdag den 29. februar

kl. 19.00 på Sønderborghus

og fortsætter den 7. og den

21. marts, samt den 4. april hver

gang kl. 19.00. Hvis nogen kender

nogen, der kunne have lyst

til at få lidt kendskab til bier og

biavl, så anbefal dette kursus.

Møde afholdes tirsdag den 14.

marts kl. 19.30 på Kirke Hørup

kro. Jørgen Jensen som tidligere

har skrevet månedens arbejde i

Tidsskrift for Biavl, vil fortælle

om sin biavl og sine erfaringer

som bisygdomsinspektør. Alssund

B.F. er arrangør.

Bestyrelsen

Biavlerforening Vendsyssel

Fællesarrangement med Hjørring

amts B.F. og Nordjyllands

B.F. Biavler Jan Olsson vil fortælle

om Holmer park dronninger

og bier. Det er torsdag den

24. februar kl.19.00 i Kulturhuset,

Dronningensgade, Hjørring,

lokale 14, og ikke som skrevet

i sidste måned. Hvis du er

lige så forvirret som mig, kan du

ringe til Poul-H Ejlertsen på telf.

98 92 63 73 ellers kan man vente

til den 24. februar med at ringe

til Jan Olsson og spørge hvor

han skal hen i aften!

P.b.v. Criz

Bjerringbro BF Se under Gl. Viborg

amt.

P.b.v. Peter Vestergaard

Brande og Omegns B.F. Tirsdag

den 14. marts kl. 19.00 på

Præstelundskolen i Brande.

Foredrag ved Per Carton „Hvor-

dan maximerer man sit honningudbytte“

med udgangspunkt

i et forsknings projekt.

Per har lavet omkring bistyrkens

indvirkning på honningudbyttet.

Tirsdag den 18. april kl. 19.00 på

Præstelundskolen i Brande.

Foredrag ved Helle Theodorsen,

Odense. Familien driver biavl

med over 100 bifamilier og laver

dronninger. Mange af bifamilierne

udlejes til bestøvningsopgaver

i drivhuse og til specialafgrøder,

og aftenen vil primært

handle om mulighederne i bestøvningsaftaler.

Prisen er kr.

40,- / foredrag, alle er velkomne,

evt. tilmelding på tlf. 97 18 30

01. N.B. husk kaffen.

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand

De fynske Bivenner, se under

Nordfyns B.F. og under Vindinge

Herreds B.F. nr. 1.

P.b.v. Lene Christensen

Esbjerg og Omegns B.F. afholder

sammen med Ribe og Varde

B.F. vinterens anden foredragsmøde

i Ålbæk Forsamlingshus

onsdag den 23. februar kl.

19.30. Bernhard Swienty og

Bjørn Andresen vil fortælle om

moderne biavl. Der vil blive fortalt

om og demonstreret materiel

fra det store udbud af mere

eller mindre nødvendig isenkram

til nutidig og fremtidig

biavl. Alle er velkomne og har

du en ven eller nabo som overvejer

at blive biavler så prøv om

du kan hive ham/hende med.

Mød op og vis din opbakning til

DRONNINGEAVLERFORENINGEN

af 1921

afholder ordinær generalforsamling

lørdag den 25. marts 2000 kl. 10.00

på Nr. Åby Hotel.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.00.

Efter middagen kommer Erling Bech og fortæller om

Canadisk biavl og Apimondia.

Pris for arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe

er 250,- kr.

Tilmelding senest den 15. marts 2000 til enten Knud

Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller kasserer Niels

Bak Pedersen, telf. 57 64 65 92.

din biavlerforening og så får du

samtidig muligheden for at

lægge noget af andres erfaring

og viden til din egen.

Hans K. Sønderby

Flakkebjerg herreds B.F. skal

have vedligeholdt materiellet til

skolebigården den 22. februar

kl. 19.00 hos Niels Bak, Nøddevej

12, Glumsø.

Den 7. marts kl. 19.00 er vi tilbage

på Grønboskolen, hvor det

er Henrik Hansen fra

Projekgruppe Biavl, Flakkebjerg,

som taler om emnet: Sygdom

og dronningens betydning

for dette.

Den 21. marts kl. 19.00 kommer

Flemming Vejsnæs, konsulent i

DBF og taler om emnet: Sidste

nyt om bekæmpelse af varroamiden.

Alle er velkomne, inviter

venligst biavlere, som ikke er

medlem af DBF eller lokalforeningen,

med til mødet.

P.b.v. Bent Larsen

Frederiksborg B.F. afholder

bimøde på Bjerggården, Tjærebyvej

24 den 29. februar kl.

19.00.

Som foredragsholder har vi truffet

aftale med Bimester Jørgen

Bang fra øen Thurø syd for

Svendborg. Som I sikker ved er

Jørgen medlem af DBF´s hovedbestyrelse

og har i mange år

drevet biavl på sit husmandssted

på øen. Jørgen vil fortælle om

sin biavl og om mulighederne

for beplantninger for bierne på

en mindre ejendom. Tidligere

kunne biavlere med en hvis erfaring

i faget via kurser få en

uddannelse der gav dem ret til

titlen Bimestre. Jørgen er en af

de få bimestre der er tilbage fra

svundne tider. Jeg håber på stort

fremmøde. Jørgen er spændende

at lytte til. Alle biavlere

er velkommen denne aften.

P.b.v. Peter Christensen

Fåborg B.F. afholder møder

tirsdag den 29. februar og tirsdag

den 21. marts kl. 19.00 i

biologilokalet på Sundsskolen.

Her vil Jørgen Rasmussen, Korinth

fortælle om dronningavl

til hobbybrug. Møderne afholdes

med henblik på at danne en

gruppe af biavlere som i den

kommende sæson går sammen

om at producere bedre dronninger

til eget brug, datoerne for

MØDER

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 59


60

det praktiske arbejde fastsættes

ved de 2 første møder. Tilmelding

på telf. 62 61 06 26 senest

fredag den 25. februar. Der vil

blive en pause hvor medbragt

kaffe kan nydes.

Onsdag den 22. marts kl. 19.00

afholdes møde sammen med

Svendborg B.F. i Landbocenteret,

Ryttervej 4-6 i Svendborg.

Her vil opfinderen Jens Peter

Nielsen fra Øse fortælle om

praktiske opfindelser til lettelse

af biavlerens hverdag. Vi vil arrangere

fælles kørsel fra Fåborg

kl. 18.30 ved tilmelding på telf.

62 61 06 26 senest tirsdag den

21. marts.

P.b.v. Bent Ravn

Gl. Tønder amts B.F. Kursus i

biavl starter mandag den 28.

februar kl. 19.30 på DSH Faglig

center, Guldagervej 2, Løgumkloster.

Tilmelding i forvejen på

telf. 74 77 51 85 eller ved fremmøde

den 28. februar. Kurset er

beregnet på begyndere, men

mere erfarne biavlere er hjertelig

velkomne også. Startgebyr

kr. 100,- . Medbring selv kaffe/

te, vi giver brødet den første

aften! På godt gensyn.

C. Clausen, kursusleder

Gl. Viborg Amt Samv. B. F.

Afholder årsmøde 2. marts 2000

kl. 19.30 på Rindsholm kro Årsmøde

i følge dagsordenen Evt.

forslag til årsmødet skal være

formanden i hænde senest 8

dage før. John Svarre kommer

og fortæller om bestyrelsesarbejde

i DBF. Biavl i almindelighed,

dronningavl og udrensning.

Alle er velkomne

Opmærksomheden henledes på

AOF-kurset: Begynderkursus i

biavl. Kurset gennemføres den

6., 13., 20. og den 27. marts samt

den 29. april og den 27. maj og

ledes af Svend Haakon Jensen.

Se dagspressen eller ring på telf.

86 65 23 79.

Peter Vestergaard/E.A. Sv.

Haakon Jensen

Gørlev og Omegns B.F. afholder

fællesmøde med Odsherreds

B.F. torsdag den 16. marts

kl. 19.00 i Svinninge forsamlingshus,

Kalundborgvej 17.

Frank Yde fra Hurup i Thy er aftenens

foredragsholder, han

strækker sig over så forskellige

emner som, hvordan man lokker

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

en bisværm ud af et hult træ,

hvordan man arbejder med bierne

uden beskyttelsesdragt,

biernes 9 produkter og deres

anvendelse. Endelig vil Frank

demonstrere vokssmeltning og

valsning af nye tavler, på medbragt

materiel. Tag din nabo

med, han er måske kommende

biavler, også andre foreningers

medlemmer er meget velkomne.

Tilmelding til mødet bedes

givet til Jørgen på telf. 59 50 41

76.

P.b.v. Jørgen Rasmussen

Haderslev og Omegns B.F. afholder

i fællesskab med Vojens

og Omegns B.F., aftenskole for

begyndere og ”lidt øvede” i

Hammelev Skole torsdag den 6.

januar 2000 kl.19.00 med Albert

Paulsen som underviser.

I fællesskab med Vojens og Omegns

B.F. afholdes møde torsdag

den 9. marts kl. 19.00 på Vandrehjemmet,

Erlevvej 34, Haderslev

med biavler Erling Beck som

mødeleder.

Verner Petersen

Herning og omegns B.F. afholder

møde mandag den 6.

marts kl. 19.00 på Brændgårdsskolen

i Herning. Ebba og Ejvind

Jørgensen fra Odense vil fortælle

om deres erfaringer med

Tri-Bio Systemet som er en ny

måde at drive biavl på, hvor der

tages hensyn til biernes trivsel,

som giver mindre sygdom, mere

honning og dermed bedre økonomi

i biavlen. Et spændende

foredrag med lysbilleder og demonstration

af det materiel der

skal bruges. Deltagerbetaling

50,00 kr. Husk at tage noget

med til kaffepausen. Alle er velkomne,

også fra naboforeningerne.

Mandag den 3. april kommer

Hans Røy med emnet: Dronningavl,

se nærmere herom i Tidsskrift

for Biavl for marts.

P.b.v. Otto Christensen

Hjørring Amts B.F. afholder

foredragsaften den 24. februar

kl. 19.00 i Dronningensgade 12

B, lokale 14 i Hjørring. Biavler

Jan Olsson taler om emnet: Min

biavl og min dronningavl.

P.C.D. Hansen

Holbæk og Omegns B.F. afholder

møde onsdag den 1.

marts 2000 kl. 19.00 på Andels-

landsbyen/Økomuseet Nyvang.

Vi mødes på 1. sal i hovedbygningen.

Foreningen får besøg af

DBF-konsulent Flemming Vejsnæs,

som vil fortælle om bivoks,

varroamidebehandling og de

problemer med bekæmpelsesmiddelrester

i bivoks og honning,

der desværre er konstateret.

Kom og få de nyeste informationer

på dette vigtige område.

Alle er meget velkomne.

Bestyrelsen

Holstebro og Omegns B.F. afholder

møde onsdag den 23.

februar kl. 19.30 på Naturskolen.

Asger Søgaard Jørgensen

kommer og beretter om

“biprodukter og EU´s honningregler.

Ægtefæller m.v. er velkomne

til alle vore møder.

Bestyrelsen

Horsens og Omegns B.F. afholder

bimøde tirsdag den 29.

februar 2000 kl. 19.00 i Naturcenter

Skovgård. Esben Donnerborg,

Høgild taler om honning,

honningbehandling, biprodukter

samt afsætning.

Lørdag den 25. marts 2000

kl.10.00 afholdes møde på

Naturcenter Skovgård, skolebigården.

Materiale gennemgås

(repareres). Eventuelt. Varroabehandling.

P.b.f. Knud Erik Jensen

Hørsholm og Omegns BF: Bistik

og allergi. Foredragsaften

onsdag den 1. marts kl. 19.30.

Kammerrådensvej 15 i Hørsholm.

Thomas Ahl fortæller om

faren ved bistik, og hvad det vil

sige at få en allergisk reaktion.

Thomas Ahl fik under vinterfodringen

et bistik, der udviklede

sig til en akut allergireaktion.

Thomas som i forvejen

ved en masse om allergireaktioner,

har indvilliget i at

fortælle om fænomenet. Samtidig

vil Thomas fortælle om den

fejlbehandling, han desværre

blev udsat for på hospitalet. Alle

er velmomne.

Bestyrelsen

Kaløvig-Egnens B.F. Afholder

biavlskursus på Rønde bibliotek,

Skolevej 12, Rønde. Kurset starter

tirsdag den 15. februar kl.

19.30 følgende datoer: Den 22.

og 29. februar, den 7. og 14.

marts. Alle aftener kl. 19.30.

Bestyrelsen


Kjellerup B.F. Se under Gl. Viborg

amt

P.b.v. Peter Vestergaard

Kolding og Omegns B.F. afholder

møde torsdag den 9.

marts kl. 19.30 på Sct. Jørgensgård,

Hospitalgade Nr. 4 i lokale

Nr. 4. Lloyd Steengaard fortæller

om bestemmelse af biracer

ved hjælp af vingeindeks.

Tag ca. ti bier med så har du mulighed

for at få bestemt hvilken

birace du har i din bigård. De

bier du tager med kan aflives

ved at lægge dem i dybfryseren

i et døgn. Lloyd vil også fortælle

om biplanter og vise lysbilleder

af biplanter.

Nis Chr. Todsen

Kronborg Vestre Birks B.F. afholder

vintermøde i Kulturhuset

i Helsinge mandag den 6. marts

2000 kl. 19.00. Foredragsholder

er biavler Niels Bak Pedersen fra

Glumsø, der vil fortælle om sin

biavl. Ud over at være erhvervsbiavler

og dronningeavler driver

Niels også et vokssmelteri og

han er også meget aktiv i foreningssammenhæng,

så han har

et grundigt kendskab til alle

områder af biavlen. Snyd ikke

dig selv for en spændende og

hyggelig aften. Der kan som

sædvanligt købes kaffe og kage

for 10,00 kr. Vi håber på at se

rigtigt mange denne aften.

Medlemmer fra naboforeningerne

er selvfølgeligt hjerteligt

velkomne. Støt også deres

arrangementer, der er annonceret

her i Tidskriftet.

Arne T. Henriksen

Københavns Amts B.F. afholder

møde tirsdag den 22. februar

kl. 19.30 i vores nye lokaler

i KVL, Rolighedsvej 26, 1. sal,

auditorium 3-22, Frederiksberg

hvor Preben Kristiansen, konsulent

i Sveriges Biodlares Riksförbund

vil fortælle om biavl

med varroa i Sverige. Alle er velkomne

til denne spændende

aften.

Jonathan Edwards

Lemvig og Omegns B.F. afholder

møde mandag den 28. februar

kl. 19.00 i Landboforeningens

kantine, Industrivej 3, Lemvig.

Ebba og Ejvind Jørgensen,

Odense fortæller hvordan de

driver kubebiavlen i Den Fynske

Landsby i Odense. Denne aften

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

vil de fortælle om biavlens historie

og demonstrere, hvordan

de har overført metoderne til

deres egen biavl.

Benny Gade

Lollandsk Biavl traditionen tro

skyder vi foråret ind lørdag den

18. marts kl. 10.00 hos Bent

Johansen, Sjælstoftevej 19,

Errentlev. Så mød op og tag hul

på en god bisæson.

P.b.v. Verner Schou

Nordfyns B.F. afholder foredrag

mandag den 20. Marts

kl.19.00, 2000 på Gamby Produktionshøjskole,

Bogensevej

21, Gamby. Preben Kristiansen

kommer og fortæller om: Nordisk

biavl/dansk biavl. Kan vi

lære noget af de norske og

svenske biavlere? Hvordan kan

vi lære at leve med varroa? Se

også under Vindinge Herreds

B.F. nr. 1, 2000.

P.b.v. Jesper Ussing

Nordsjællandske Bivenner

afholder foreningsmøde mandag

den 6. marts kl.19.30 på Ny

Lyngbygaard, Toftebæksvej 17,

2800 Lyngby. Peter Christensen

er foredragsholder og vil tale

lidt om Frederiksborg Amts

Skolebigård og sin dronningeavl.

Der er salg af øl og vand

samt kaffe med kage som sædvanligt.

Tag en ven med og vel

mødt

P.b.v. Jason Träff

Nørre Snede og Omegns B.F.

afholder tirsdag den 29. februar

kl. 19.00 foredragsaften i Nørre

Snede centralskole, hvor vi med

video og lysbilleder som oplæg,

udveksler erfaringer omkring

biavl.

Tirsdag den 21. marts kl. 19.00

afholdes møde i Nørre Snede

centralskole hvor Svend Sejr vil

fortælle om dronningavl og tilsætning

af dronninger. Tag selv

kaffe med til møderne.

P.b.v. Jens Jonassen

Odsherreds B.F. afholder fællesmøde

med Gørlev og Omegns

B.F. torsdag den 16. marts kl.

19.00 i Svinninge forsamlingshus,

Kalundborgvej 17. Frank

Yde fra Hurup i Thy er aftenens

foredragsholder, han strækker

sig over så forskellige emner

som, hvordan man lokker en

bisværm ud af et hult træ, hvordan

man arbejder med bierne

uden beskyttelsesdragt, biernes

9 produkter og deres anvendelse.

Endelig vil Frank demonstrere

vokssmeltning og valsning

af nye tavler, på medbragt

materiel. Tag din nabo med han

er måske kommende biavler,

også andre foreningers medlemmer

er meget velkomne.

Tilmelding til dette møde bedes

meddelt til Faxøe på telf. 59 30

59 40 eller til Ketil på telf. 59 32

70 98.

P.b.v. Ketil Kruse Petersen

Ribe og Omegns B.F. læs om

vintermødet den 23. februar

under Esbjerg og Omegns B.F

Hans K. Sønderby

Ringe og Omegns B.F. afholder

møde torsdag den 24. februar

kl. 19.00 hvor Helle Theodorsen,

Odense vil fortælle om

produktion af småfamilier og

bestøvningsarbejde.

Torsdag den 2. marts kl. 19.00

vil biavlslærer Søren Schougaard,

Kolindsunds Biavl fortælle

om “min Biavl”. Begge

møder afholdes på Guldhøjskolen

i Ringe og koster kr. 20,- .

Incl. Kaffe med brød. Tag venligst

selv kop med. Tilmelding

helst 3 dage før på telf. 62 62

20 98. Alle interesserede er altid

velkomne i for forening,

også ikke medlemmer.

Kursus i praktisk biavl arrangeres

i såvel trugstader som opstablingsstader

hos Ebba og Ejvind

Jørgensen, Lindved Møllevej

37, Odense S med start følgende

lørdage kl. 09.00 - 12.00

afbrudt af kaffepausen, betaling

for kaffen 15,00 kr. pr. gang.

1. april: Klargøring af biavlsmaterialer.

Eftersyn af bifamilier,

udvidelse af yngelleje, kontrol

af byggeaktivitet og dronefratagelse.

Den 6. maj som april, honningmagasiner

sættes på, sværmkontrol

m.m.

Den 3. og 24. juni samt den 1.

juli som maj, og honningfratagning,

dannelse af reservefamilier,dronningeindespærring

på byggeledere.

Den 5. august samt den 24. september:

Indvintring, fodring på

flere måde, varroabekæmpelse

med myresyre.

Den 7. oktober kontrol af varroamider

med en mælkesyre-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 61


62

behandling, opbevaring af jomfrutavler,

rengøring af bimaterialet.

Kurset er for nybegyndere og

lidt øvede biavlere. Deltagerpris:

285,00 kr. som betales ved

tilmelding, incl. Kursusmappe.

Max 10 på holdet. Tilmelding

senest den 15. marts på telf. 62

62 20 98 eller på telf. 65 95 78

15. Alle interesserede er meget

velkomne uanset hvor de kommer

fra og evt. foreningstilhørsforhold.

P.b.v. Bent Andersen

Ringkøbingegnens Biavlere

afholder møde torsdag den 9.

marts kl. 19.30 på Ørnhøj Hotel.

Henrik Hansen, Projektgruppe

Biavl kommer og fortæller om

„Bisygdomme - speciel bipest“.

Der er i de senere år konstateret

adskillige tilfælde af bipest

i foreningens område. Henrik vil

fortælle, hvad vi som biavlere

kan gøre for at undgå denne

sygdom.

Tirsdag den 21. marts kl. 19.30

på Ørnhøj Hotel. Esben Donnerborg,

Høgild kommer og

fortæller om „Honningbehandling

og salg“.

P.b.v. Verner Falkesgaard

Salling og Fjends B.F. Afholder

møde den 6. marts kl. 19.00,

hvor Esben Donnerborg, Høgild

kommer og fortæller om honningbehandling

og honningsalg.

Prisen for denne aften

40,00 kr.

P.b.v. Tage Dahl Pedersen

Silkeborg og Omegns B.F.

Lokalarrangementer i Silkeborg

medborgerhus Søvej 3 afholdes

torsdag den 24. Februar kl.

19.30. John Svarre vil fortæller

om biavl i Australien.

Torsdag den 23. Marts kl.19.30

Hyggeaften. Vi viser en film om

biavl. I lighed med sidste års

hyggeaften, er der her mulighed

for at tage ting med. Hvis

man har gjort en opfindelse der

er interessant inden for biavl,

hvis man har en speciel honning,

eller en historie om bier. Alle er

velkomne.

Fælles med Midt-Østjysk Biavlerforening

afholdes møde tirsdag

den 7. Marts kl. 19.00 på Restaurant

Skovbakken Odder ( se

annonce andetsteds i T.f.B.).

P.b.v. Kim Hasager

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Skjern-Egvad B.F. afholder

møde torsdag den 24. februar

kl. 19.30 i Skjern Banks mødelokale

(bagindgangen).Biavler og

møntsamler Preben Eriksen,

Herning. Emne: Bisymboler,

hvorfor bruges bien som symbol

i så mange forbindelser?

Begynderkursus vil blive afholdt

i de sidste 3 uger af marts. Kender

du én som det evt. kan interessere,

så giv vedkommende et

lille skub. Nærmere tid og sted

vil blive annonceret i Ugeposten

i Skjern og Tarm ugeblad.

Annelise Thomsen

Slagelse herreds B.F. henviser

til fællesmødet lørdag den 26.

februar kl. 09.00 i Pejsestuen på

Grønnegades Kaserne i Næstved,

se T.f.B. nr. 1/2000 side 30.

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen

Svendborg og Omegns B.F.

starter kursus for begyndere og

etablerede biavlere torsdag den

24. februar kl. 19.00 på Landbocentret,

Ryttervej 4-6, Svendborg.

Kurset er på 7 foredragsaftener

og 2 bigårdsbesøg. Samlet

pris for hele kurset 250,00 kr.

1 eller 2 enkelte aftener 30,00

kr. pr. gang.

Torsdag den 24. februar: Biavlen

i et historisk perspektiv.

Torsdag den 2. marts: Opstablingsstadet

i den fremtidige biavl.

Tirsdag den 7. marts: Vandrebiavl

- et godt grundlag for et

stort udbytte.

Torsdag den 16. marts: Honning

- fra blomst til afsætning.

Tirsdag den 21. marts: Dronningavl

- vejen til en bedre biavl.

Torsdag den 30. marts: Bier kan

også blive syge; men det er der

en løsning på.

Torsdag den 6. april: Hvad kan

vi lære af biavlen i vore nabolande?

Foredragsholdere: Dronningavler

Gunnar Mikkelsen, varroainstruktør

Holger Jensen og

bimester Jørgen Bang. Tilmelding

til Gunnar Mikkelsen på

telf. 62 25 21 87. Reserver allerede

nu den 22. marts til et

spændende møde med opfinderen

fra Øse - Jens Peter Nielsen.

Se også under Fåborg B.F.

P.b.v. Gunnar Mikkelsen

Sydsjællands B.F. erindrer om

fællesmødet på Grønnegades

kaserne den 26. februar, se

fællesannoncen i T.f.B. 1/2000

side 30.

P.b.v. Aase Larsen

Varde og Omegns B.F. læs om

vintermødet den 23. februar

under Esbjerg og Omegns B.F

Hans K. Sønderby

Vejle og Omegns B.F. afholder

temadag lørdag den 26. marts

fra kl. 10.00-17.00 om brug af

honning og voks i madlavningen

og til kosmetik, denne dag

foregår i samarbejde med Vejle

Husholdningsskole. Programmet

er ikke helt på plads endnu,

men afsæt alligevel dagen i jeres

kalender.

P.f.v. Hans P. Pedersen

Vester Tørslev B.F. Et årsskifte

har fundet sted, denne gang

ikke bare et årsskifte, men et

årtusindeskifte. Som altid når

der skiftes til noget nyt, stiller

man sig en hel del forventninger:

Bliver resten af vinteren

streng? Hvor mange bier overlever?

Bliver det en god sommer

med megen honning? Holder

priserne sig? Får vi en varroaresistent

bi? Alle disse spørgsmål

har vi svaret på ved næste årsskifte.

Så når bierne igen er

indvintret og resultat gjort op,

viser det sig nok at året har været

næsten som det foregående,

indtægten for lav og udgiften

for høj, det kan slet ikke betale

sig at være biavler. Sådan bliver

det nok også rent foreningsmæssigt,

det kan slet ikke betale

sig at formand og bestyrelse

har alt det arbejde med at tilrettelægge

et mødeprogram for

vinteren, for når bierne går i vinterhi

gør biavleren det også. Så

medens frosten sætter ind og

sneen daler ned vender han sig

om på den anden side og tager

en, efter hans mening velfortjent

lur, medens han drømmer

om et nyt godt biår. Ligesom der

på en lun vintersolskinsdag kan

træffes bier på udflugt, kan vi

også om vinteren træffe enkelte

biavlere til vore møder. Så kære

biavler, vågn op og deltag i vores

arrangementer, det belønnes

med en ny viden om biavl og et

kammeratlig samvær med foreningens

øvrige medlemmer.

Hermed ønsker jeg foreningens


medlemmer et rigtigt godt

nytår og kan konstatere at det

gamle år var som året før og

året før osv. osv.

A. Holmgaard

Vestfyns B.F. Se under Nordfyns

B.F. og under Vindinge Herreds

B.F. nr. 1

P.b.v. Aage Oksbjerg

Viborg - Rinds B. F. Se under

Gl. Viborg amt.

Opmærksomheden henledes på

AOF-kurset: Begynderkursus i

biavl. Kurset gennemføres den

6., 13., 20. og den 27. marts samt

den 29. april og 27. maj og ledes

af Svend Haakon Jensen. Se

dagspressen eller ring på telf. 86

65 23 79.

Peter Vestergaard/E.A. Sv.

Haakon Jensen

Vindinge Herreds B.F. Se under

Nordfyns B.F. og under Vindinge

Herreds B.F. nr. 1.

P.b.v. Ingrid Larsen

Vojens og Omegns B.F. afholder

foredrag torsdag den 9.

marts 2000 kl.19.00 på Vandrehjemmet,

Erlevvej, Haderslev.

Fællesarrangement med Haderslev

og Omegns B.F. Foredrag

ved erhvervs- og dronningavler

Erling Beck, Hvalsø. Erling Beck

skrev “Månedens arbejde” i

1998. Mød talstærkt op.

P.b.v. H. C. Lorentzen

Ørum og Omegns B. F. Se under

G1. Viborg amt.

Opmærksomheden henledes på

AOF-kurset: Begynderkursus i

biavl.

Kurset gennemføres den 6., 13.,

20. og den 27. marts samt den

29. april og 27. maj og ledes af

Svend Haakon Jensen. Se dagspressen

eller ring på telf. 86 65

23 79.

Peter Vestergaard/E.A. Sv.

Haakon Jensen

Østfyns B.F. Se under Nordfyns

B.F. og under Vindinge Herreds

B.F. nr. 1 .

P.b.v. Ejnar Zacho Rath

Ålborg B.F. får torsdag den 24.

februar kl. 19.30 besøg af Inger

og Knud sørensen fra Thisted.

Begge er ivrige biavlere og

organisationsfolk. Inger er formand

for Nordthy B.F. og Knud

er medlem af DBF´s hovedbestyrelse.

Inger og Knud vil fortælle

om deres driftsform og produktion

af ”ren” honning. Arrange-

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

mentet holdes i samarbejde

med Østhimmerlands B.F. og

foregår på Shell-Motel i Støvring.

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen

Århus og Omegns B.F. gør opmærksom

på, at vi tirsdag den

21. marts afholder auktionsaften

over brugt biavlsmateriel på

Vejlby Landbrugsskole. Har du

nogle ting, du gerne vil afstå,

kunne det jo godt være at der

var andre der kunne få glæde

heraf, så vi hører gerne fra dig

og vi afhenter gerne.

Svend Sørensen

Fredericia og Omegns B.F.

afholder ordinær generalforsamling

onsdag den 23. februar

kl. 19.30 på Kringsminde i Egeskov.

Dagsorden i følge vedtægterne.

P.b.v. Erik Knudsen

Hadsten og Omegns B. F. afholder

generalforsamling onsdag

den 1. marts kl. 19.00 på

Østervangsskolen, lokale B. 1.

Dagsorden i følge vedtægter.

Efter generalforsamlingen vil

Svend Haakon Jensen komme

og fortælle om bier og hvordan

hans egen biavl. Medbring selv

kaffe og brød.

P.b.v. Kjeld Pedersen

Kjellerup B.F. afholder generalforsamling

i Alhuset i Kjellerup

onsdag den 8. marts kl.

19.30. Dagsorden ifølge lovene.

DBF´s tidligere formand Peer

Herbsleb kommer og fortæller

og viser billeder fra sit ophold

på Grønland, hvor han deltog i

et biavlsprojekt. Vi venter god

tilslutning og sørger for brød og

kaffe.

P.b.v. Steen Kristensen

Lollandsk Biavl afholder generalforsamling

den13. marts kl.

19.00 på Saxenhus. Dagsorden

udsendes iflg. vedtægterne.

P.b.v. Verner Schou

Ringe og Omegns B.F. afholder

ordinær generalforsamling

torsdag den 23. marts kl. 19.00

for medlemmer og ledsager på

Rynkebygaard, 5750 Ringe. Forslag

skal være formanden Bent

Andersen, Rynkebyvej 32 , 5750

Ringe i hænde senest 8 dage før

generalforsamlingen.

P.b.v. Bent Andersen

Generalforsamling

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000 63


Alt det du mangler!

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen.

Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00

Kvalitetsfoder

Apifonda 2,5 kg/Neopoll 1kg

Den hurtige løsning

til drivfodring.

Vær sikker på at dine bier ikke sulter!

Med Apifonda er det nemt at

give dem en god start, så de kommer godt igennem

vinteren. Med Neopoll kan du oven i købet give de

opbyggende pollen proteiner for at sætte skub i familien.

SWI-BO 12x10 Låg:

Kun Swibo låget er sådan udformet,

at der kan være en 2,5kg

Apifonda pakke under det.

SWI-BO 12x10 Varroa-bund:

Bunden har et gitter som nemt

kan tages ud eller skiftes ved forårsrengøringen

og en indskudsbakke

som gør Varroa-kontrollen

nem. SWI-BO 12x10 Varroa-bund

er også velegnet til vandring,

idet flyvespalten nemt kan lukkes

til med en skumgummi strimmel.

...Danmarks mest solgte...

SWI-BO 12x10 Fodermagasin:

Med rigelig plads til flydende Api-

Invert - hurtig og bekvem indvintring.

SWI-BO 12x10 Helstøbt Magasin:

Magasinet har en ekstra stor stabilitet,

skal ikke samles og har dermed

en ekstra stor stabilitet.

SWI-BO 12x10 Magasin - original:

Magasinet har bæreskinner, så tavlen

let glider i magasinet under kontrol

af yngellejet. Magasinet er blevet

afprøvet i mange år, og er et af de

mest solgte i Danmark.

Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud!


3

Marts

2000

Vagtskifte

Side 66

Månedens

arbejde

Side 67

Tåler honning

frost ?

Side 70

Bronzestøbning

Side 71

Er raps en god

trækplante ?

Side 74

Økologi - øv !

Side 76

Læsernes

mening

Side 79

Hvor kommer

honningen

fra ?

Side 81

Kort

Side 82

Annoncer

Side 85

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 65


134. Årgang

Udgivet af

Danmarks Biavlerforening

Møllevej 15

4140 Borup

Tlf. 57 56 17 77

Fax 57 56 17 03

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14

E-mail dbf@biavl.dk

Hjemmeside: www.biavl.dk

Salgsafdeling, Redaktion,

Konsulenter, Annonceekspedition

Asger Søgaard Jørgensen

e-mail: asj@krl.dk

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)

e-mail: dbf@biavl.dk

Marianne Svenningsen

e-mail: mfs@krl.dk

Inge Holm

e-mail: ih@krl.dk

Konsulent

Carsten Wolff Hansen

Telefon 86 33 90 01

Bil-tlf. 20 48 68 32

e-mail: cwh@post4.tele.dk

Formand

Kristian Skovmose

Hamborgvej 5B, Grædstrup

8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12

E-mail post@skovmose.dk

Deadline April-nr.:

Fredag den 24. Marts.

Deadline Maj-nr.:

Tirsdag den 25. April

Oplag: 5100

Artikelkorrektur:

Finn Christensen

Forsidefoto: Dansk honning som

økologisk ? Foto: FV

ISSN 0900-0801

Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri,

Ålborg

66

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

VAGTSKIFTE I

FØDEVAREMINISTERIET

Ved ministerrokaden var det for biavlen to trumfkort statsministeren

brugte. Henrik Dam Kristensen har i sin tid som

fødevareminister været blandt de populære ministre; men samtidig

en minister, der har formået at indgyde stor respekt hos

både de magtfulde landbrugs - og fiskeriorganisationer samt

forbrugerne og ikke mindst hos de øvrige politiske partier.

Henrik Dam Kristensen har været en god minister for biavlen

med klare holdninger om en bæredygtig produktion. Under

hans ledelse er foreningens faglige arbejde blevet evalueret

og påskønnet, og vi har mødt stor velvilje, når projekterne

skulle fortsættes, eller der lå nye tiltag. Det har haft stor betydning

for biavlen i Danmark.

Tak for et godt samarbejde!

Ritt Bjerregaard er ny fødevareminister, og som biavler har

hun en indsigt og forståelse for biavlens problemstillinger. Hun

satte selv fredningen af Læsøbien på den politiske dagsorden

for en halv snese år siden, og vi håber, hun nu som fødevareminister

vil fortsætte arbejdet, så sagen kan få en gunstig afslutning.

Ritt Bjerregaard er en aristokratisk gourmét med hang til finere

madlavning. Hun har nogle økologiske mærkesager og

hendes primære målsætninger som fødevareminister er, at hun

vil sikre de danske forbrugere “rene, sunde og giftfrie fødevarer”.

Vi har nogle ønsker om at kunne producere økologisk

honning, hvor øjnene ikke kun er rettet på produktionsmetoderne

i bigården; men også på en kvalitativ honningbehandling

til gavn for forbrugerne. Og med en minister, der er klar i

tanken, skarp i mælet og fast i blikket, og som altid har været

visionær og set fremad, lover det godt for fremtiden.

Velkommen til arbejdet!

Hb-medlem

bimester Jørgen Bang


MÅNEDENS ARBEJDE

Hvis vejret giver lov, står årets første eftersyn for

døren. Såfremt bierne er døde, skal man finde

dødsårsagen, hvis man kan.

MARTS

Marts kan have mildt vejr

med 20 0 midt på dagen.

Vejret kan slå om til frost

og snestorm. Der er alle

muligheder. Bierne sover

ikke vintersøvn. De sidder i

deres vinterklynge og venter.

Så længe det er for

koldt til at flyve ud, bliver

de inde. Men de sidder ikke

Blåmejse ved pilerakle

helt stille. Bierne på ydersiden

er 9-10 0 varme; de afløses

af og til af bier indefra.

Hele klyngen bevæger sig

ganske langsomt hen over

tavlerne til honningen. Så

længe der er vinterforråd,

holder bierne fint til vinteren.

Det gør intet, hvis staderne

er dækket med sne.

Man skal ikke fjerne sneen,

for bierne kan få luft nok

gennem sneen. Fjerner man

sneen, kan man næppe

undgå at forstyrre bierne.

Hvis de ikke har tømt deres

tarm, sker det nu inde i stadet,

og det slår bierne ihjel.

EFTERSYN

Så snart bierne har været

Af

Eigil Holm

Bysskovvej 4

8751 Gedved

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 67


68

Bugløb. Bierne har

tømt tarmen i stadet,

så alle har fået

Nosemasygen og er døde.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

Bierne er døde af sult, mens de prøvede

at finde honning på bunden af

de tomme celler.

Honning, der er krystalliseret i cellerne,

kan ikke udnyttes af bierne,

før de kan hente vand. Rapshonning

er slem til at krystallisere,

sukkerfoder gør det

ikke.

Honning, der er krystalliseret

i cellerne. Bierne har hentet

vand til cellerne, så

krystallerne opløses.

Gæsling =

blomsten

lige før

udspring.


ude at flyve, kan man

åbne stadet en solskinsdag.

Man skal

ikke tage tavlerne

op, for så bliver

familien afkølet.

I stedet

undersøger

man, om der

er foder nok.

Hvis der skal

fodres, bruger

man sukkervand

med 40% sukker,

det kan bierne bruge

med det samme. Bruger

man 60% sukkeropløsning,

skal bierne kunne

hente vand eller vente på,

at sukkeropløsningen har

suget vand selv. Man giver

en eller to liter. Man plejer

ikke at give honning, fordi

det kan stimulere yngelproduktionen,

så den kommer

for tidligt i gang.

DØDE FAMILIER

Der er dødsårsager, som

man intet kan lære af,

f.eks. virusangreb. Man kan

ikke stille diagnosen, kun

gætte, og så kan man ikke

finde ud af, om man har

gjort noget galt. Sandsynligvis

hører massedødsfaldene

i de foregående år

hjemme her.

Billederne viser dødsårsager,

man kan undgå. Sult

skyldes enten for lidt vinterfoder

eller honning, der er

krystalliseret. Det kan være

rapshonning, som man ikke

har fået slynget ud. Sukkerfoder

krystalliserer ikke.

Bugløb kan skyldes forstyrrelser,

før bierne har

tømt tarmen ved første

renselsesudflugt. Afføringen

ses som brune klatter

overalt i stadet. Herfra smittes

bierne med Nosema og

dør.

PILETRÆER

Der findes 20 vilde pilearter

i Danmark og en hel del

dyrkede. De har forskellig

blomstringstid, og derfor

kan man finde blomstrende

pil fra slutningen af marts

til begyndelsen af juni. Det

er ganske let at plante pil,

man stikker blot en gren i

jorden. Den mærker

snart, at den har mistet

sit træ, og så laver

den et nyt. Har man

plads, kan man lave en

pilehave til stor glæde

for bierne.

Man bør kun plante

hanplanter, for blomsterne

yder både nektar og pollen.

Hunplanterne yder kun

nektar. De er lette at kende,

for længe efter blomstringen

bærer de frugter med

masser af uldne frø. Formerer

man pil, skal man tage

kviste fra et træ uden frugter.

Man kan stikke dem i

fugtig jord eller i en urtepotte.

Man kan hindre udtørring

ved at sætte en plasticpose

over urtepotten,

hvis man gør det indendørs

i marts-april.

VARROABEHANDLING

Inden bierne begynder at

Pilens hanblomstrakler yder både nektar og

pollen. Bien er helt overdrysset med pilepollen.

Piletræets hunblomster yder kun nektar,

bien er derfor helt ren.

yngle, behandler man dem

mod Varroa med mælkesyre

eller oxalsyre. Husk oxalsyre

formelt ikke er tilladt i øjeblikket.

Disse syrer er effektive

mod Varroa på bier,

men kan ikke trænge gennem

vokslåg til forseglet

yngel. Brugsanvisning til syrerne

fås hos biavlsmaterielforhandlerne.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 69


FV

Konsulenternes hjørne

Tager honning skade af at blive opbevaret i et udhus, hvor der kan blive

frost?

Går det ud over kvaliteten eller på anden måde

påvirker konsistensen ?

En biavler har haft noget honning stående,

som har været udsat for frost, men har ikke kunnet

se forskel, efter at det blev tøet op.

NEJ HONNINGEN SKADES IKKE

Honning skades ikke af frost. Tværtimod kan den

holde sig næsten uendeligt i dybfryseren.

Man kan fryse nyslynget honning. Når honningen

tages op af fryseren, er den som nyslynget

honning. Men det kan ske, at en sådan optøet

honning krystalliserer hurtigt. Selv i fryseren sker

der en meget langsom dannelse af meget små

krystaller. Så når honningen bliver tøet op opfører

den sig som en podet honning.

Men pas på med skiftende temperaturer. Det

kan fremme den proces, som får honning til at

skille. Dvs. danne et flydende lag på overfladen.

Ved opvarmning vil de små krystaller i honningen

smelte først. Ved senere afkøling vil den

smeltede glukose lejre sig på de store krystaller,

som vil synke til bunds i honningen. Det flydende

lag i overfladen består mest af fruktose. Vandind-

70

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

holdet i den flydende fase vil være relativt højt,

og der vil være stor risiko for gæring.

FROST I HONNINGEN

I forbindelse med honning taler vi også om

“frost” når der ned ad siderne på honningglasset

kommer hvide tegninger. Det kan skyldes

at det frie vand i honningen trækker sig ind i

mellem krystallerne, så der kommer lidt luft ind

mellem det yderste lag krystaller i honningen.

Det sker oftest i en honning med lavt vandindhold

og forholdsvis store krystaller. Så det er

egentlig et tegn på en god honning. Men det

kan naturligvis skæmme udseendet.

Det kan være det samme som sker, når der

dannes et hvidt lag øverst på honningen, men så

kalder vi det “flødelag”.

Flødelag, kan dog også skyldes, at der er meget

små vokspartikler i honningen som flyder

ovenpå, og endelig, at honningen har været pisket

for kraftigt under røringen, så der er dannet

et meget fint skum, som også lægger sig på

overfladen.

Asger Søgaard Jørgensen


BRONZESTØBNING MED BIVOKS

I DANMARKS BRONZEALDER

I bronzealderen (ca. 1700 - ca. 500 f.kr.) havde man god

brug for bivoks, for den nordiske bronzealders teknik for

bronzestøbning var først og fremmest cire perdue metoden

(den tabte voks metode).

STØBEMETODEN

Princippet i cire perdue metoden

i sin simpleste form

er ganske enkel. Genstanden,

der skal støbes formes

i bivoks, og gøres så færdig

som muligt, med ornamentik,

for alt kommer med i

den endelige støbning, helt

ned til bronzestøberens fingeraftryk.

(Men lad det dog

blive sagt med det samme,

at der ikke kendes tilfælde

fra dansk bronzealder, hvor

sådanne fingeraftryk er bevaret).

Voksmodellen udstyres

med en tragtformet udvækst,

der kan tjene som

indhældningshullet for

bronzen, og et antal tynde

udløbere, der kan tjene

som luftkanaler ved den endelige

støbning.

Voksmodel med udløbere

kapsles så ind i flere

lag ler - inderst et ganske

finkornet lag, der kan fastholde

alle detaljer, yderst et

grovere magret lag, der kan

tåle de høje temperaturer

ved støbningen. Lerformen

med voksmodellen varmes

derefter op, så vokset kan

hældes ud. En lille smule af

vokset kan genvindes på

denne måde - meget siver

ind i lervæggen eller fordamper.

Derefter brændes ler-

formen, så den bliver noget

mere holdbar og man kan

være helt sikker på, at alt

vand er væk. Endelig anbringes

lerformen i gløderne

i essen og varmes godt

op, inden den flydende

bronze ved hjælp af en digel

hældes ned i det tragtformede

indløbshul. Når

formen er fuld, får den lov

til at afkøle, og til sidst slås

lerformen i stykker, så det

nystøbte stykke bronze kan

tages ud.

De tynde bronzetråde,

der har dannet sig i luftkanalerne

skæres af, stykket

kan efterbehandles mere

eller mindre omhyggeligt

med polering, og eventuelle

ægge kan hamres

skarpe.

Mere komplicerede ting

kan støbes i flere omgange,

og eventuelt over en indlagt

kerne af ler. Der er for

eksempel en sådan lerkerne

inden i den hest, der trækker

solvognen.

Langt hovedparten af

bronzerne, fra sværd og

bælteplader til solvognen

og lurene er støbt på denne

måde. Kun helt simple redskaber

som de enkle arbejdsøkser

og segle ser ud

til at være støbt i forme,

der kunne genbruges.

HVEM BRUGTE DE CIRE

PERDUE STØBTE

SAGER?

Den mængde voks, der har

Af

Eva Koch

Solvognens

hest bliver

hugget fri

af støbeformen.

Her af

en venstrehåndetbronzesmed.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 71


Solvognen

er lavet

ved Cire

perdue

støbning

72

været brugt årligt i bronzealderen,

kan ikke skønnes,

for vi ved ikke hvor mange

mennesker der fik lov til at

bruge de fine bronzegenstande

i det daværende

samfund. Vi regner med, at

bronzealderen i Danmark

har været organiseret i en

række høvdingedømmer,

hver regeret af en høvdingefamilie,

omgivet af en

mindre hird af krigere og

med nogle få specialiserede

håndværkere tilknyttet deres

storgård. Det er disse

høvdingefamiliers medlemmer

og måske også nogle få

andre værdsatte medlemmer

af samfundet, vi finder

begravet i de store høje fra

ældre bronzealder. Alene

det, at under halvdelen af

de gravlagte er kvinder, viser

os, at der er tale om et

skævt udsnit af befolkningen.

Det er denne overklasse,

der især har gået med

smukke cire perdue støbte

våben og smykker - og det

er også dem, der har stået

for de religiøse fester, hvor

solvognen har været vist

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

frem, og hvor man har spillet

på lur. Disse fester har

antagelig været et væsentligt

fundament for deres

magt.

MANDSUDSTYRET I

ÆLDRE BRONZEALDER

Mændene fra denne overklasse

begraves i ældre

bronzealder typisk med et

sværd, ofte anbragt i en

læderbetrukken skede med

en bronzedubsko. De kunne

måske også få en våbenøkse

med og måske en

dolk. De holdt dragten sammen

med forsirede brocher

(kaldet bøjlenåle), og gik af

og til med bælter holdt

sam-men med bæltehager

af bronze. En hel del af

dem har også barberet sig,

og har derfor fået en ragekniv

med, samt en pincet.

Alle disse ting har været

mandens personlige ting,

og slidspor på dem viser, at

man har båret dem til daglig.

Det er ikke usædvanligt,

at se sværdgreb, hvor mønsteret

er slidt næsten helt

væk - krigerne må have bå-

ret deres sværd hver dag,

og har ofte hvilet hånden

på grebet. Vægten af den

bronze, en sådan kriger typisk

har haft med sig, kan

udregnes: Et sværd vejer i

gennemsnit ca. 500 gram -

en våbenøkse omtrent det

halve. Pynt og rageknive

har været ganske lette, der

er kun gået 10 - 20 gram

bronze til hver af dem.

KVINDEUDSTYRET I

ÆLDRE BRONZEALDER

Overklassens kvinder bar i

midten af ældre bronzealder

de smukke bælteplader

med en spids i midten, som

mange nok vil huske fra billeder

af Egtved-pigen. Ofte

bar de også halskraver og

armringe. Senere kommer

bæltedåser mere på mode,

og halskraverne afløses af

halsringe. Desuden pyntede

kvinderne sig gerne med

små runde smykkeplader

kaldet tutuli - de ligner

ganske små bælteplader, og

snoreskørterne kunne være

forsynet med rasleblik i

form af små rør. Også kvin-

Nationalmuseet


Jørgen Jensen

derne brugte bøjlenåle til

dragten. Og det er noget

specielt for de nordiske

kvinder, at de også ofte bar

dolk. Længere mod syd, i

Lüneborg området, holdt

man kvinderne lidt mere

nede - her har de i stedet

for dolke ofte nogle ret store

og uhåndterlige ankelringe

på. Kvindesmykkerne

er noget lettere end våbnene

- en bælteplade kan

typisk veje 100 - 300 g, halskraverne

og halsringene 50

- 100 g, og armringenes

vægt varierer meget, mellem

10 g og 120 g. Bæltedåserne

er ofte ret tunge,

omkring 400 g. Dolkenes

vægt varierer også meget,

lige fra små dolkblade på

50 g til store flotte stykker

med metalgreb på omkring

300 g. Også smykkerne har

ofte store blankslidte partier

- de har virkelig været

båret til daglig.

VOKSFORBRUGET

I det store og hele må man

regne med, at en overklasse-mand

har haft omkring

500 - 800 g bronze på sig,

og også med i graven. En

overklasse-kvinde har derimod

kun haft ca. 50 - 500 g

bronze på sig.

I yngre bronzealder gik

man over til at begrave folk

i brandgrave, og kun med

ganske små lette bronzegenstande.

Men cire perdue

støbningen gik ikke af brug

af den grund: Våben og

smykker støbtes stadig på

denne måde, lige som kultiske

redskaber som lurene

og monstrøst store kvindesmykker,

som snarere må

være blevet båret af kultfigurer

end af levende kvinder.

Man kan regne det

voksforbrug, der har været

til at støbe disse ting, ud

når man kender vægtfylden

for bronze (ca. 8,8 g per

cm 3 ) og for bivoks (ca. 0,95

g per cm 3 ).

Der er altså gået omkring

en tiende del vægtmængde

voks til for at støbe

en bronzegenstand -

f.eks. har der til støbningen

af et almindeligt sværd

gået ca. 50 g voks. Dette

skal sættes i forhold til, at

en vild bifamilie producerer

mellem ½ og 1 helt kilo

voks om året: Der har kunnet

støbes 10 - 20 sværd

ved hjælp af vokset fra en

bifamilies årsproduktion.

Forbruget har altså ikke

været så overvældende

stort, men det ser alligevel

ud til, at voks har været en

betydningsfuld råvare i

bronzealderen. Desuden

har det i kraft af sin forbindelse

til fremstillingen af de

statusmarkerende luksussager

af bronze givetvis været

højt skattet, og muligvis

også en vigtig handelsvare,

hvis man har specialiseret

sig i biavl i nogle egne af

landet frem for andre.

Forslag til særligt interesserede:

Der er udgivet en

video om eksperimentel

støbning på bronzealdermanér.

Den hedder „Bronzealderen

i støbeskeen“ og

kan købes bl.a. gennem

tidsskriftet Skalk. Den er

dog ikke helt billig, den koster

395 kr.

Egtvedpigens

høj.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 73


Foto Orla Svendsen

ER RAPS FORTSAT

EN GOD TRÆKPLANTE ?

Af

Asger

Søgaard

Jørgensen

74

Der er stor forskel på nektarmængden i rapssorterne,

men alle vinterrapssorterne er gode trækplanter.

NEKTARMÆNGDEN

Der er stor forskel på rapssorternes

værdi for bier.

Nektarmængden i den enkelte

blomst kan variere fra

0,3 mikroliter helt op til 0,8

mikroliter. Forskelle i sukkerindholdet

betyder dog at

variationen i sukkermængden

pr. blomst bliver mindre.

Variationen ligger fra

0,3 mg til 0,6 mg sukker pr.

blomst.

DE NYE OG DE GAMLE -

LIGE GODE

Der er ikke noget der tyder

på at de nye sorter er ringere

end de gamle. De nye

hybridrapssorter ligger helt

på linie med de traditionelle

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

sorter.

Det er resultatet af undersøgelser

lavet på vinterrapssorter

gennemført af

Dr. Cristoph Hedtke ved

“Ländesinstitut für Bienenkunde“

i Hohen Neuendorf

ved Berlin.

20 SORTER

I alt 20 sorter indgik i undersøgelserne,

der blev

gennemført ved måling af

nektarmængder og sukkerindhold

i rapssorter sået i

forsøgsparceller. Sorterne

har således været dyrket

under ensartede betingelser,

og målingerne er foretaget

under ens vejrbetingelser.

Vejret var i undersøgelsesperioden

gunstigt for

nektarproduktionen med

en gennemsnitstemperatur

på 13,3 grader og 8,5 timers

solskin i døgnet. Der var tilpas

fugtighed i jorden og

enkelte regnbyger.

RESULTATER

Resultaterne fremgår af figuren.

Den røde trekant viser

nektarindholdet mens

højden af søjlen angiver

sukkerindholdet. Helt ude

til højre ses gennemsnitsværdien

for alle sorter. Der

har været 0,6 mikroliter

nektar pr. blomst og sukkerindholdet

har i gennemsnit

været 0,4 mg pr. blomst.

Det kan fastslås, at selv

de ringeste af sorterne er

gode trækplanter med 0,3

mg sukker pr. blomst. Der

findes et kolossalt antal

blomster i en rapsmark.

Nogle af de sorter, som

blev anbefalet til dyrkning i

Danmark i denne sæson er

med i undersøgelsen.

Raps er stadig en af vores

bedste trækplanter.

Nye og gamle sorter er

lige gode.


SORTER PÅ DANSKE

MARKER

Hybridsorten Artus blev anbefalet

som det mest oplagte

valg til såning i efteråret.

Den gav det højeste

frøudbytte. Biavlerne ville

vælge den samme. Den ligger

som den sort med næsthøjest

sukkerindhold i nektaren.

Express og Capitol er

stadig med i dyrkningen i

Danmark, og Mohican bliver

markedsført.

Capitol ligger lavt med

sukkerudbytte i nektaren.

Express ligger på et middelt

niveau. Men der skal man

bemærke den høje nektarmængde.

Sukkerindholdet

er ret lavt med kun 50%.

Det betyder, at et træk på

Express kan se mere lovende

ud end på andre sorter.

Bierne har travlt med at

slæbe den større vandmængde

hjem.

Der er desværre ikke lavet

tilsvarende målinger på

vårrapssorter.

RAPSAREALERNE I

ÅR 2000

Man regner med, at der er

sået 100.000 hektar med

vinterraps i efteråret. Vårrapsen

er ikke sået endnu.

Men eksperter i branchen

anslår, at der nok bliver sået

omkring 20.000 ha. Der sker

et stadigt fald i arealerne.

Årsagen er ændringer i EUstøtteordningerne.

Mens

raps tidligere har fået

større arealtilskud end

korn, så sker der i disse år

en sænkning af arealtilskuddet

til raps, så de nærmer

sig niveauet for korn.

Det gør raps mindre attraktiv

for landmændene.

BIER TIL BESTØVNING

Der skal bier til at sikre en

effektiv bestøvning af raps.

Dr. Christoph Hedtke har

også arbejdet med bestøvningsforholdene

i raps. Han

angiver i artiklen, at raps er

delvis fremmedbestøver

med 2/3 selvbestøvning og

1/3 fremmedbestøvning i

gennemsnit. Men det kan

under markforhold svinge

fra 5 - 55 % fremmedbestøvning.

Fremmedbestøvningen

sker med såvel vinden som

Nektar og sukkermængde i de afprøvede

vinterrapssorter. Efter Dr. Christoph

Hedtke.

med insekter, således at der

under forhold med ringe

vind vil være en større del,

der sker med insekterne.

Den bestøvning, som sker

med bier og andre insekter,

fører samlet til en kortere

blomstringstid for rapsen,

en mere ensartet modning

og med et tilstrækkeligt antal

bier vil der kunne opnås

op til 30% merudbytte.

9 % I MERUDBYTTE

Under danske forhold fandt

Orla Svendsen ved sine undersøgelser

i vårraps, at

merudbyttet i parceller,

hvor der var adgang for bier,

var 9% større end i parceller,

hvor bierne var holdt

væk.

Bearbejdet til dansk fra:

Dr. Christoph Hedtke:

Bleibt uns Raps als gute

Trachtpflanze erhalten.

ADIZ nr. 2. 2000, side 11-13.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 75


ØKOLOGISK HONNING - ØV !

Af

Flemming

Vejsnæs

76

Efter mange års forarbejde har EU nu vedtaget et regelsæt

for økologisk produktion af honning. Regelsættet

er ren gyserlæsning for os biavlere, som har tradition for

produktion af et rent naturprodukt. Økologisk produktion

af honning i Danmark er nu ikke muligt, bortset fra

mindre områder.

DET NYE REGELSÆT

EU har nu udfærdiget og

vedtaget en forordning for

produktion af Økologisk

Honning. En forordning,

der har været mange år undervejs

og været til adskillige

høringsrunder. Danmarks

Biavlerforening har

gjort en stor indsat for at

påvirke regelsættet, således

at produktion af økologisk

honning kunne blive en

selvfølge for de danske biavlere,

der ønskede det.

Trods mange års arbejde,

har EU ikke magtet at løse

opgaven på en for os tilfredsstillende

måde.

I det nedenstående er

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

fremdraget nogle af reglerne,

som er kort kommenteret.

Regelsættet kan ses

hos din lokale formand eller

også kan det fås ved

henvendelse til Danmarks

Biavlerforening.

OMLÆGNINGS-

PERIODER

For at gå i gang med en økologisk

produktion, skal

biavlen have været under

omlægning i 1 år. Der er ikke

umiddelbart mulighed

for at drive såkaldt parallelproduktion,

hvor en biavler

har mulighed for både at

drive konventionel biavl og

økologisk biavl.

BIRACER

Ved valg af birace skal man

helst vælge såkaldte “lokale

racer”, som er tilpasset

til lokale forhold. Der skal

fortrinsvis anvendes europæiske

racer af Apis mellifera.

Hvad det betyder for

buckfast bier eller bier importeret

fra Hawaii er

svært at gennemskue, men

må være et relevant spørgsmål.

ETABLERING AF

BIGÅRDE

Ønsker man at udvide sin

biavl, skal man selv lave aflæggere

eller købe bifamilier

fra andre økologiske

FV


FV

biavlere, eller ved at indsamle

bisværme. Det sidste

er yderst interessant, for

hvilken dronning indeholder

sværmen, eller for den

sags skyld kommer sværmen

fra en bigård, hvor der

er blevet anvendt pesticider.

Dette giver stor mulighed

for at indslæbe pesticidrester

og sygdomme i

den økologiske biavl. Forordningen

åbner op for at

man kan erhverve nøgne

sværme fra ikke økologiske

biavlere, men så skal sværmene

ind i en 1. års omlægningsperiode.

Ved katastrofe

situationer, såsom

stor vinterdødelighed kan

man erhverve bifamilier fra

konventionel biavl, men underlægges

så en karantæne

på 1 år.

DRONNINGER

Man skal erhverve sine

dronninger fra økologiske

dronningeavlere, men har

dog mulighed for at erhverve

10% af sine dronninger

fra konventionelle dronningeavlere.

BIGÅRDENS PLACERING

Hvert EU land skal udpege

områder, hvor der ikke kan

drives økologisk biavl. Biavleren

skal forelægge et udførligt

kort overfor kontrolmyndighederne,

som viser

præcist, hvor bigården er

placeret. Har landene ikke

gjort det, skal biavleren selv

forelægge relevant dokumentation

og analyseresultater,

for at biavleren kan

drive økologisk biavl i det

ønskede område.

Nektar- og pollenkilderne

i en radius på 3 km

fra bigården skal i det væsentlige

bestå af økologiske

afgrøder og vild bevoksning.

Hvad ordet “væsentlige”

dækker over kan der

være tvivl om. Vi har tidligere

hørt at mindst 85% af

trækarealet skal være økologisk

eller naturområder.

En trækradius på 3 km svarer

til et træk areal på 28

km 2 . Prøv at tegne en cirkel

på et kort om dine bigårde!

Der bliver noget at holde

kontrol med.

Bigårdene skal i øvrigt

placeres i tilstrækkelig afstand

fra væsentlige forureningskilder,

såsom motorveje,landbrugsproduktion

osv.

FODER

Ved afslutning af honninghøsten

skal bifamilien efterlades

med honning og pollen

nok til at kunne overvintre.

Man må gerne fodre

sine bier med kunstigt foder,

hvis ekstreme klimatiske

forhold gør det nødvendigt.

Hvis man skal fodre

sine bier, skal det være med

økologisk honning fra samme

økologiske brug. Bor

man i områder, hvor honningen

har tendens til at

krystallisere, kan der gives

dispensation til at fodre

med økologisk sukker. Kan

der ikke skaffes økologisk

sukker kan der endda gives

dispensation til fordring

med konventionelt fremstillet

sukker.

Fodring må kun finde

sted mellem sidste honninghøst

og 15 dage før honninghøsten

i det nye år.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 77


78

Det kan give mange

problemer herhjemme i de

trækfattige perioder og i

perioden op til vores lyngtræk.

SYGDOMME

Der er lavet forskrifter for,

hvordan man holder en hygiejnisk

biavl med hyppige

dronningskift og rengøring

af materiel. Syge bifamilier

skal behandles omgående,

og kan om nødvendigt sættes

i isolerede bigårde.

Til sygdomsbekæmpelse

er der en lang række regler,

som blandt andet giver mulighed

for i samråd med en

dyrlæge at behandle bifamilierne

med lægemidler.

Bifamilierne skal herefter

sættes i karantæne. Midlerne

må dog ikke bruges

forebyggende. Det anbefales

at bruge fytoterapeutiske

(naturmedicin) og homøoptiske

(anvendelse af

meget små doser medicin)

produkter. Mest spændende

er det, at myresyre, mælkesyre,

eddikesyre og oxalsyre,

samt visse æterisk olier

er tilladt. Dette dog kun

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

hvis midlerne er tilladte i de

enkelte medlemslande.

BIAVLSPRAKSIS

Det er ikke tilladt at skamfere

dronningen i form af

vingeklipning.

BISTADERNE

Bistaderne skal hovedsageligt

være bygget af naturlige

materialer. Det vil sige,

at det økologiske bistade

består af træ. Man pålægger

hermed biavlen et materiale,

som er tungt at arbejde

med, som er vanskeligere

at gøre rent og hvis

isolerende evne over for

den danske vinter er dårligere

end for kunststofstader.

HONNINGEN

Egentligt drejer det sig jo

om honning. Men hvordan

honningen må behandles

efter den er taget fra bierne,

står der ikke et ord

om i forordningen. Så gælder

de gængse regler for

honningbehandling. Det vil

sige, at økolgisk honning

må gerne opvarmes !!

FLERE REGLER

De tolkninger, som er fremlagt

er mine tolkninger. Der

vil kunne opstå nuancer, når

de danske myndigheder

skal tolke regelsættet.

Regelsættet skal implementeres

til danske forhold,

hvilket vil sige, at der skal

ske en tilpasning til danske

regler.

LIDT GODT NYT

Hidtil har det været muligt

at importere økologisk honning

fra tredje lande, hvis

blot honningen herfra opfyldte

dette lands økologiske

regler, samt blev kontrolleret

af et uvildigt kontrol

organ. Det kan tidligere

have betydet, at noget af

den importerede økologiske

honning ikke kunne opfylde

de krav, som i dag er

skrevet ned i ovenstående

EU-forordning. Nu hvor EU

har vedtaget sin forordning,

kræves det at den importerede

honning, som minimum

også overholder de

krav, der er i EU forordningen.

FV


Læsernes mening

REGLER FOR ØKOLOGISK

HONNING

Med kontaktbrev nr. 1 fulgte EU

reglerne for økologisk honning. Når

man læser dem igennem, ses det tydeligt

at yderliggående (udenlandske)

økologiske organisationer har

sat et meget tydeligt fingeraftryk på

reglerne. F.eks. Nr. 7.2 “Skamfering

i form af klipning af bidronningens

vinger er forbudt.” Det er svært at

se, hvordan dronningens manglende

vingespids kan have indflydelse

på honningens økologiske

egenskaber. Stk. 7.3 “Det er tilladt

at udskifte dronningen ved tilintetgørelse

af den gamle dronning”. Betyder

det at det kun er tilladt at

udskifte dronningen ved at fjerne

den gamle dronning, og så lade bierne

selv lave en ny ved skifte celler?

Og den hidtil praktiserede

dronningavl ikke er tilladt, det som

der i visse kredse kaldes kunstigt

fremavlede dronninger”. Så er vi

ved at nærme os Rudolf Steiners filosofi.

På et punkt er der dog givet

køb på principperne, nemlig i stk.

8.1 “Bistaderne skal hovedsageligt

være bygget af naturlige materialer”.

Det indføjede “hovedsageligt”

må altså betyde, at hvis de fleste bistader

er af træ eller strå så kan der

godt være enkelte kunststader i

bigården.

Det nærmeste vi her i landet

kan komme økologisk honning er

vel lynghonning, selv om det kan

blive svært at finde lyngarealer med

over 3 km til ikke økologiske arealer.

Da lynghonning ikke er egnet

som vinterfoder, skal al honning

altså fjernes, og bierne fodres med

honning fra forsommeren, den indeholder

måske rapshonning som vil

krystallisere i tavlerne. I nødsfald

kan der fodres med økologisk sukker,

mon det kan skaffes? Og til en

pris, der gør det rentabelt. Stk. 7.5

“Det er ikke tilladt at anvende kemiske

syntetiske afskrækningsmidler

under udslyngningen af honningen”.

Jamen der er da vel ingen der

bruger Fabi-Spray eller sådan noget

i slyngerummet. Havde der stået

“under fratagning af honningtavler

i bistadet” så havde der været me-

ning i stykket.

Det undrer mig, at der under stk.

7.7 ang. honningbehandling ikke er

omtalt forbud mod opvarmning af

honningen. Det vil altså sige at det stadigvæk

er tilladt at importere krystalliseret

honning i stor emballage fra

fjerne lande, og opvarme den til smeltning

for at få den siet og tappet på

salgsemballage, og sælge produktet

som “økologisk honning”. Måske er

resultatet dygtigt lobbyarbejde fra

store grossistfirmaer? Jeg er klar over

at DBF ikke har stor indflydelse i EU,

men kunne det alligevel ikke have

været muligt, evt. ved samarbejde

med udenlandske øko- organisationer,

at have fået denne paragraf ændret

så vi kunne slippe for at se

supermarkedernes hylder fyldt med

“økologisk honning” til dumpingpriser?

Som bestemmelserne er udformet

må vi sige, at produktion af økologisk

honning er en umulighed her i landet.

Men skidt med det, vi klarer os jo med

den almindelige honning.

Otto Christensen, Mosevej 12, 7470

Karup

Økologisk biavl -

at tage et ansvar

Jeg har i går modtaget januar

udgaven af Tidsskrift for Biavl med

mange tanker om fremtiden i anledning

af årsskiftet, og jeg vil også gerne

komme med nogle forhåbentlig tan-

kevækkende linier

Jeg har siden 1994 omlagt et lille

nordbornholmsk husmandssted til

økologisk landbrug, men ikke som

“normalt” med stor maskineri, en

slags husdyr og monokulturer”, men

alt med “håndkraft” (le, rive, ladcykel,

spade, trillebør osv.), plantet over

3000 træer og buske i de 6 år, anlagt

4 store løkker (folde, indhegninger)

og mange høenge, plus en lille landkøkken

- og - blomsterhave og efterhånden

opbygget en husdyrbestand

af: 3 æsler, 10 geder, 10 får, 4 gæs, 2

ænder, 10 høns, 6 kaniner og siden

sidste sommer 2 bifamilier.

Jeg holder bevidst så mange forskellige

husdyr og fritgående blandt

hinanden, fordi det er en af de bedste

måder at forebygge sygdomme.

Og jeg laver alt foder til dem selv,

hvilket kræver alt mit energi i sommermånederne

og begrænser også,

hvor mange jeg kan ha‘, hvor meget

hø jeg får lavet. Bl.a. til mine bier har

jeg anlagt de store løkker og høenge

med en meget varieret biflora og næsten

alle 3000 træer og buske er til

gavn for dem (med årene). Jeg har

altid tænkt, at jeg kun kan holde et

tilsvarende antal bifamilier i forhold

til det økologiske foder jeg har dyrket

for dem. I mit tilfælde efter alder

og størrelse af mine træer nok

aldrig mere end 4-5 bifamilier.

Og ligesom det er for mig klart,

at mine kid og lam får alt den mo-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 79


FV

dermælk deres modergeder og får

laver, så skulle bierne altid indvintre

på så meget egen honning de har

indsamlet og brug for, selv om det

jo meget kraftigt nedsætter mit

“udbytte”. Da dette ikke kunne lade

sig gøre den første vinter, når man

får sine aflæggere først i juli måned,

så var det klart, at jeg købte for over

800,- kr. (altså det dobbelte af hvad

bierne kostede) økologisk sukker.

Jeg kan jo ikke støtte kemisukkerproduktionen.

Og før jeg afslutter, har jeg i den

forbindelse en bemærkning til:

Når jeg så læser i Biavl nr. 1/2000

på side 10 og 11 i forbindelse med

vores lågetiketter “ Kontrolleret

produktion uden pesticider”, så er

det desværre ikke rigtigt og vildledende.

Hvad der her er tale om, er,

at der er en meget udbredt holdning

blandt biavlerne i Danmark, at

det ikke at bruge pesticider i

sygdomsmæssig sammenhæng, gør

at honningen er produceret uden

brug af pesticider. Men hvad er honningen

lavet af? Hvad er bierne for

den sags skyld lavet af? Af det bierne

har indsamlet og fodret larverne

med, sig selv og

honningtavlerne! Og lige som vi

desværre må kalde 95% eller 96%

80

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

af alle vores landbrugsafgrøder “konventionel”,

fordi de er sprøjtet med

sprøjtegifte, f.eks. for at så en monokulturrapsmark,

hvidkløverfrømark

kan stå fint, mens alt andet “dansk

flora” bli´r slået ihjel. Og ligesom

sprøjtegiftet går i jorden, i vandet, i

planten, i frøene, i olien, rapskagen/

dyrefoder, så går den også i blomsten,

i nektaren, i bien, i honningen! Og det

er også det jeg mener i overskriften

med: “Ta´ ansvar for jorden”.

Når man holder husdyr og fremstiller

fødevarer, så må man i år 2000

ta´ stilling til: Gi´r jeg dem økologisk

foder eller foder fremstillet med brug

af sprøjtegifte og kunstgødning med

al dens konsekvenser for miljøet og de

fødevarer jeg/mine bier fremstiller?

Og: Holder jeg dem under økologiske

forhold eller ej? Men, for at afslutte

min historie: Jeg har anmeldt mine 2

bifamilier til Plantedirektoratet i juli

99 med henblik på økologisk biavl.

Den 24.8.99 fik jeg følgende svar:

“Hvad angår bier findes der i øjeblikket

ikke regler for økologisk biavl i

Danmark. Bier kan ikke omregnes til

dyreenheder.” Men jeg vidste, at i

sommeren 99 var der i Bruxelles blevet

besluttet de allerførste EU-regler

om øko-husdyrproduktion og så skrev

jeg igen (og igen) og den 21.12.99

sendte mig Plantedirektoratet reglerne

om økologisk biavl og biavlsprodukter

(besluttet den19.7.99).

Jeg synes, at det er en meget spændende

lekture og alle danske biavlere

skulle have mulighed for at

læse den og jeg er sikker på, at det

giver anledning til mange gode diskussioner

i biavlerkredse rundt om

i landet.

Jeg har nu til Plantedirektoratet

anmeldt mine bier til

økologisk biavl under henvisning til

pkt. 1.3. (økologisk biavl, som ikke

opfylder 3 km økologisk sprøjtefrit

område), fordi jeg har kun 4 tønder

land og 3 bifamilier kræver jo

ca. 3.600 ! (6x6 km; så stor som vores

hele kommune!) og det betyder

bare, at jeg følger alle opførte regler

og kontrol af dem, men må ikke

kalde min honning økologisk honning

- men det bliver jo heller ikke

mere end til mine bier om vinteren

og mig ... Er der flere i landet, som

vil drive økologisk biavl, så la´ høre

fra dig m.h.t. erfaringsudveksling.

Med økologisk og biavlerhilsen

Tommi Herde Hyldehøj, Hyldegårdsvej

3, Rutsker, 3790 Hasle


Hvor kommer honningen fra?

Efter honningbekendtgørelsen, der stadig gælder skal Dansk Honning

udelukkende stamme fra Danmark. Men hvordan det bliver i fremtiden,

ved vi ikke.

I forbindelse med en revision af

forskellige regler i EU har reglerne

for honning i gennem

lang tid været til behandling.

Man vil forenkle tingene med

udarbejdelsen af et vertikalt direktiv.

Det er ikke så enkelt

Først blev der arbejdet i lang tid

i EU-Kommissionen, som kommer

med et stort set ubrugeligt

forslag. Det bliver efter lang tids

møje og mange indvendinger

fra mange sider rettet til.

På biavlernes side har

COPAs honninggruppe været

meget aktiv.

Lobbyisterne

Forslaget skal derefter godkendes

af EU-parlamentet. Her virker

lobbyisterne igen aktivt.

Honningindustrien og biavlerne

er ikke enige om målet. Industrien

vil helst have meget

lempelige regler, der tillader at

blande alt muligt og kalde det hvad som helst. Biavlerne

vil gerne kunne sikre, at man kan fastholde et kvalitetsprodukt.

Forbrugerrepræsentanterne i EU er mest på

industriens side. De mener, biavlerne kun er interesseret

i at holde honningprisen oppe.

Buket af vigtige sager

Resultatet bliver derefter. Set fra biavlerside stort set

ubrugeligt. Den parlamentariker, som arbejdede med sagen

beklager, at sagen indgik i en buket af vigtigere

sager.

Efter de regler, som blev fastsat, kunne man kalde

en honning for dansk, når den overvejende var dansk.

Overvejende betyder 51 % dansk.

Det skal retfærdigvis oplyses, at det danske forbrugerråd

har støttet os.

Og så til ministerrådet

Til sidst skal sagen behandles i ministerrådet.

Det vil sige, at en række eksperter skal gennemgå

forslaget og foreslå ministerrådet, hvad de skal sige. Så

vi måtte have fat i eksperterne og forklare sagen igen.

Eksperterne holdt møde den 17. februar. Det er

Alimentarius.

åbenbart lykkedes for biavlerne

i EU og specielt med hjælp fra

COPA at forklare, at forslaget er

uacceptabelt. Formanden for

ekspertgruppen fik besked om

at lave et nyt forslag, der ligger

nærmere de forslag, der arbejdes

med i Codex Alimentarius

kommissionen.

Så nu må hele sagen måske

gå om. Enkelt skal det være.

FV

Det nye forslag

I forslaget til Codex

Alimentarius regler for honning

står der, at en regional betegnelse

kun må bruges, når honningen

udelukkende stammer

fra det pågældende sted. Der er

fastsat regler for analyser, som

giver mulighed for at afsløre

forfalskning. Det er ikke tilladt

at fjerne alt pollen, så oprindelsen

sløres uden at honningen er

tydeligt mærket. Apimondia

har været stærkt involveret i udarbejdelsen

af reglerne i Codex

Asger Søgaard Jørgensen

COPA er de europæiske landboforeningers organisation.

Danmarks Biavlerforening er i kraft af medlemskab af

landbrugsrådet repræsenteret i “Arbejdsgruppen for

honning” i Bruxelles.

Codex Alimentarius fastsætter de internationale regler

for kvalitet til fødevarer, som handles over grænserne.

De bruges af verdenshandelsorganisationen WTO. Arbejdet

foregår i regi af Verdenssundhedsorganisationen

WHO og landbrugs- og fødevareorganisationen FAO.

APIMONDIA er den internationale forening af biavlerforeninger.

Den har forbindelser til FAO og arbejder med

Codex Alimentarius. Den laver også biavlskongresserne

hvert andet år. I 2001 i Sydafrika.

Sidste - Vi har netop i dag den 10. marts fået

det seneste udkast, nu står der igen

UDELUKKENDE

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 81


KORT

82

BIFAMILIEVÆRTER

Et stort problem for DBF må

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

FV

FV

Hovedbestyrelsesmøde

Biavler Helge Støve blev

mindet på hovedbestyrelsens

forlængede møde fredag den

20. januar og lørdag den 21. januar.

Formanden havde deltaget

i begravelsen.

Formålet med det forlængede

møde var en dyberegående

diskussion af aktiviteter,

projekter og økonomiske muligheder.

Mulighederne for at forøge

selvfinansieringsgraden

blev diskuteret grundigt. Det vil

være genstand for fortsatte

drøftelser. Bestyrelsen er klar

over at det meget høje

aktivitetsniveau i foreningen i

øjeblikket kun er mulig i kraft

af et betydeligt tilskud til projekter

udefra. Det betyder dog

også at en stor del af foreningens

egne ressourcer bliver bundet

til at gennemføre projekterne.

På det faglige område var

der enighed om at Danmarks Biavlerforenings

aktiviteter skal

være det faldende medlemstal.

Mit forslag er at lave en rubrik i

bladet, der omhandler dette

emne. Her kan vi komme med

forslag til at forbedre situationen.

Jeg har selvfølgelig selv et

forslag. “BIFAMILIEVÆRTER”.

Interesserede biavlere udstationerer

en bifamilie, evt. en

aflægger, en lille familie hos en

interesseret “En vært”.

DBF laver en lille plakat evt.

som midterside i bibladet, den

kan så ophænges forskellige steder

hvor man kan få lov, evt.

biblioteket eller nærbutikker.

Den interesserede biavler, der

ophænger plakaten, påfører sit

Jubilæum

Erlind Regel, Borgergade

118, Glejbjerg, har den 10. april

25 års jubilæum som formand

for Åstrup Biavlerforening. I den

lange årrækker har Erlind Regel

kæmpet utrætteligt for biavlen

både lokalt og på landsplan.

Åstrup Biavlerforening er under

hans ”ledelse” gået fra at være

truet af nedlæggelse til at være

en forening i gode gænge og

med et stabilt medlemstal.

have biavlerens økonomiske resultat

som omdrejningspunktet.

Det er først og fremmest honningudbyttet

og prisdannelsen

på honningen der er afgørende.

Strategien for varroabekæmpelsen

fastholdes også i forsøgsarbejdet

skal vi fastholde den

“grønne” profil.

Markedsføringen skal ske

efter en overordnet strategi.

Der var enighed om, at man bør

søge professionel bistand til udarbejdelse

af strategien og de

enkelte elementer så der bliver

mere sammenhæng i tingene.

Forholdet til specialforeningerne

blev drøftet. Hovedbestyrelsen

vil tage initiativ til

en række møder med specialforeningerne

for at styrke samspillet.

Den tilstundende hovedgeneralforsamling

blev endelig

drøftet og planlagt.

Asger Søgaard Jørgensen

navn, adresse og tlf. nr.

Biavleren kommer efter aftale

og vil således fungere som

værtens private biavlslærer. Forskellige

ting må selvfølgelig

være i orden:

Det juridiske?

Inde for 2 km

Fredelige bier

Ekstra slør m.v.

Hvis vi så er heldige, vil værten

være en kommende biavler.

UTOPIA: Hvis alle lavede en

ny biavler næste år, så bliver vi

dobbelt så mange medlemmer i

år 2000.

Jens Lindhardt

Erlind Regel har i mange år

været lærer ved skolevæsenet i

Holsted kommune og er nu pensioneret.

Mange gamle elever

har i tidens løb fundet ind i

Åstrup Biavlerforening. Erlind

har hjulpet mange nye ”unge”

biavlere i gang med at holde

bier. Erlind Regel har altid drevet

sin biavl, som et godt eksempel

for andre, hvordan det skal

være. På det sidste er Erlind Regel

begyndt at forlade trug-


stader til fordel for opstablingsstader.

Et af Erlind Regel´s hjertebørn

er lynghonning, hvor

han har sørget for at alle medlemmer

af Åstrup Biavlerforening

har mulighed for at komme

på lyng. Et andet hjertebarn

er Åstrup Biavlerforeningen´s

60 ÅR

Axel Michelsen, biavlsprofessoren

fra Odense fylder 60 år.

Axel Michelsen fik i 1993 tildelt

Danmarks Biavlerforenings fornemste

pris Guldnålen for sit

fornemme arbejde omkring biernes

sprog og udviklingen af

den „mekaniske bi“.

Axel Michelsen, professor,

dr. phil., Odense, har siden 1973

været professor i biologi ved

Syddansk Universitet, Odense

Universitet. Forud var gået en

seks år lang tilknytning til Statens

Skadedyrslaboratorium og

amanuensisstilling ved Københavns

Universitet. Axel Michelsen,

der har en omfattende videnskabelig

produktion bag sig,

har siden 1986 været medlem af

den magtfulde direktion i Carlsbergfonden

og er tillige medlem

af bestyrelsen for Carlsberg

A/S, Carlsberg Laboratorium

samt Tuborgfondet. Fødselaren

har bl.a. Også været formand

for Statens Naturvidenskabelige

Forskningsråd, Planlægningsrådet

for Forskningen og Den

Danske Nationalkomité for Bio-

Grethe Egelunn

nystartede skolebigård, hvor

han er bagmanden. Åstrup Biavlerforening

har altid haft en

knaldhård økonomi, som ikke

mindst skyldes Erlind Regel´s

gode økonomiske sans. Derfor

et stort tillykke fra medlemmerne

i Åstrup Biavlerforening,

fysik samt haft sæde i flere internationaleredaktionskomiteer

og udvalg.

Axel Michelsen har som den

første dansker modtaget den ty-

hvor vi naturligvis håber, at

Erlind Regel vil give os mange

år endnu.

Amdi Holm

ske Humboldt-pris for sin udforskning

af biers “sprog”.

Redaktionen

Den indfagne sværm

skygges for kraftigt solskin

med et hvidt klæde.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 83


Budgetstyring - Ledelsesansvar

Til lederartiklen i Tidsskrift for Biavl

(TfB) nr. 2/2000. ”Lad visionerne

blive til virkelighed”

Jeg har læst artiklen et par gange,

men jeg kan ikke rigtig forstå sproget

og hvad der er årsagen til artiklen,

samt hvad artiklen leder hen imod ?

Jeg stiller spørgsmål ved, om lederartiklen

er vejledende eller om den er

vildledende for medlemmerne i Danmarks

Biavlerforening.(DBF)

I artiklen påstås, at DBF´s finansieringssystem

er utilfredsstillende,

fordi der konstateres budgetoverskridelser,

opsigelser af medarbejdere

og penge der bevilliges efter årets begyndelse

??

Det er min opfattelse, at det er

ledelsen, hovedbestyrelsen, i DBF der

har opgaven og ansvaret for at udarbejde

og godkende budgetterne for

det kommende år. Dermed følger

også, at det er ledelsens ansvar, at de

godkendte budgetter overholdes,

hvad angår priser og mængder samt

tidsforbrug, for de budgetterede aktiviteter.

Kan ledelsen ikke selv udføre

denne, deres vigtigste opgave, må den

overdrage opgaven til en kompetent

person, der kan, eksempelvis en registreret

eller statsautoriseret revisor.

De for budgettet underliggende

aktivitetsplaner bliver styringsredskabet

for udførelsen af aktiviteterne i

det kommende års løb, hverken mere

eller mindre. Det må for ledelsen være

åbenbart klart, at den ikke kan og ikke

må godkende budgetter med et resultat

der giver underskud og forbruger

ADVARSEL

Nok en gang har Vejle og Omegns

Biavlerforening været udsat for et tyveriforsøg

mod vores skolebigård.

Denne gang kun forhindret af at på-

84

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

af egenkapitalen. Viser et budgetudkast

underskud må der justeres i

aktiviteterne, hvad angår antal,

mængder og priser, indtil budgettet

kan godkendes med et positivt resultat.

Godkendelsen af budgettet skal

selvfølgelig foreligge i god tid forud

for budgetårets begyndelse, eventuelt

lige efter sommerferien i september/oktober

måned.

De resterende bekymringer og tilfældige

forslag i lederartiklen kunne

tyde på, at hovedbestyrelsen ikke har

styr på sin vigtigste ledelsesopgave, at

udarbejde og godkende aktivitetsbudgetterne

for det kommende år ?

Jeg får den opfattelse af at læse

lederen i TfB 2/2000, at hovedbestyrelsen

vender problemerne på hovedet

og fralægger sig ansvaret for

ledelsesopgaven i DBF, ved at have den

opfattelse, at alle forslag til budgetaktiviteterne

skal komme fra medlemmerne

i DBF på hovedgeneralforsamlingen.

Hvorimod medlemmerne omvendt

har den opfattelse, at man har

valgt hovedbestyrelsen til at varetage

ledelsesansvaret i DBF.

Det kan måske blive nødvendigt,

at ledelsesopgaverne for hovedbestyrelsen

bliver klarlagt og tydeliggjort

mere præcist i vedtægterne for DBF ?

Kan hovedbestyrelsen ikke selv

klare denne styringsopgave, vil vor

Herre ubønhørligt hjælpe til hermed,

fordi man ikke kan sætte tiden i stå,

og såfremt man ikke udvikler de strategiske

elementer i takt med tiden, vil

DFB forsvinde en gang ud i fremtiden

gældende kørte fast og måtte have

hjælp af ejeren til at trække sig fri,

med en traktor.

Den pågældende der kører i en

RØD KADET STATIONCAR med efterhængt

trailer bedyrede godt nok, at

han var kørt forkert, men med 2 rundkørsler

inden han kommer til skolebigården

er det uforståeligt at man

ikke kan finde tilbage til den adresse

man kører efter. Derfor vil jeg advarer

vore medlemmer mod at opgive

navn og adresse på jeres bigård, det

kan være dyrt.

Til pågældende, vi har nummeret

på din Opel Kadet, som er brugt til

forsøget, og forsøget er anmeldt til

politiet den 15. februar, og nye forsøg

vil blive meldt til politiet øjeblik-

på grund af ledelsens passive holdning

til ledelsesopgaverne.

Med venlig hilsen og god arbejdslyst.

Hans J. Hansen

Læserbrevet er blevet forkortet af

redaktionen med tilladelse af Hans J.

Hansen. Hele læserbrevet kan fås ved

henvendelse til DBF.

SVAR TIL BUDGETSTYRING

Kære Hans J. Hansen

Tak for dit brev. Det er vel nok

skønt, at der i det mindste er een, der

reagerer.

Vejledende eller vildledende:

Mere end 50% af DBF´s aktiviteter

er fra ansøgte tilskud og legater.

Disse ca. 1,5 mill. Kr. er øremærkede,

og skal være brugt, næsten inden de

bevilges, her er det jo da rart, at produktionsapparatet

er intakt. Men tak

for dit forslag til tidsplan. Oven i ligger,

at de fleste kr. kun anvendes til

løn, omkostningerne til projekterne

skal DBF betale af egne midler, det er

jo lidt sært at sende ansøgt tilskud

retur. Det er her puslespillet ikke altid

går op.

Havde DBF selv lidt mere til forbrug

hvert år, så var opgaverne knap

så svære. Om hovedbestyrelsen vender

opgaverne på hovedet og vil frasige

sig ansvaret: Er mig helt ubekendt,

men det er mit indtryk, igennem

3 år i “Koret”, at kæmpe omvæltninger

i foreningen uden varsler skal

undgås, samt, at demokrati og tolerance

skal være det overlevende.

På egne vegne med venlig hilsen

Knud Sørensen, medlem af HB

kelig. Til pågældende, der findes ingen

avlsdronning i foreningens skolebigård.

(Klog af skade er en sådan placeret

et andet sted).

Så er det kun bierne du er ude

efter, så lad være med at stjæle dem,

du kan få dem hvis du er medlem i

lokalforeningen.

DENNE ADVARSEL ER SAMTIDIG

SENDT TIL Landsforeningen af Danske

Biavlere på adressen, Orkidevej 8 B,

7790 Thyholm.

Forsøget er meldt til politiet, der

vil forsøge at finde den, der er ude efter

vore bier. Landbetjenten er i stand

til at se forskel på bier. Han er gammel

biavler.

P.f.v. Hans Peder Pedersen


Varroa, virus, kalkyngel og forædling

Det er hovedpunkterne på den temadag, som Danmarks Biavlerforening

afholder

Program:

Lørdag den 29. april

på Hovborg Kro fra kl 10.00 - 17.00.

Kl. 10.00 - 10.30 Start på dagen, velkomst, præsentation, kaffe.

Kl. 10.30 - 12.00 Dr. Sanna Nordström, Sverige: Virus sygdomme hos bier.

Varroa og Virus, resultaterne af min forskning.

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost

Kl. 13.00 - 14.15 Knut Pedersen, Norge. Kalkyngel, biologi, forebyggelse,

bekæmpelse.

Kl. 14.15 - 14.45 Kaffe

Kl. 14.45 - 16.00 Biavler Poul Erik Sørensen, Bakkegårdens Biavl, Hårby.

Problemer med kalkyngel i Buckfast bier?.

Det problem må vi have løst !

Kl. 16.00 - 17.00. Danmarks Biavlerforenings forsøgsarbejde og sygdoms

tolerance projekt.

Carsten Wolff Hansen

Pris for hele arrangementet kr. 300,00 inclusiv kaffe med brød og frokost med 1

øl/vand.

Bemærk. På grund af pladsen er deltagerantallet begrænset.

Tilmelding senest 31. marts til: Danmarks Biavlerforening

Møllevej 15

4140 Borup

Telefon 57 56 17 77

Fax 57 56 17 03

e-post mfs@krl.dk

Der udsendes deltagerliste og girokort før temadagen.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 85


86

Nye

opstablingsstader

i træ med

varroabunde

sælges.

Kalundborg

Bistadeværksted

Tlf. 59 51 22 20

Foreningen Foreningen Foreningen for for for Bisygdomskyndige

Bisygdomskyndige

Bisygdomskyndige

indkalder herved til ordinær generalforsamling

Fredag den 7. april 2000 kl. 19.30

På Vandrehjemmet, Sct. Pedersgade 16, 6760 Ribe.

Forebyggelse af ondartet bipest

Kom og hør

Henrik Hansen

fra Projektgruppe Biavl

Fåborg B.F. afholder fællesmøde

Tirsdag den 11. april kl. 19.00

i

Det Gamle Bibliotek,

Grønnegade 44, Faaborg.

Henrik Hansen fra Projektgruppe Biavl vil vise lysbilleder og orientere om

aktuelle problemer med ondartet bipest og give forslag til forebyggelse af

ondartet bipest.

Alle interesserede er velkomne

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

Medarbejder antages

Til forefaldende arbejde i større bigård (ca. 400 stader) antages

medarbejder, der har erfaring med pasning af bier. Endvidere

vil det være en fordel, hvis vedkommende er rutineret

i at omlarve.

Praktikant

søges i tiden 15. juni - 15. august.

Frank‘s Bigård

Islandsgade 29, 4690 Haslev

Tlf. 56 31 29 68

Dagsorden i følge vedtægter. Forslag der ønskes behandlet på

generalforsamlingen, tilsendes foreningens formand senest 8 dage

inden generalforsamlingen afholdes. Peter Christensen

Nørresøvej 8, Gadevang, 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 87 20

Arrangører: Fåborg B.F. og Svendborg og Omegns B.F.

DBF’s hjemmeside

www.biavl.dk


BIFODER

Vi har også bifoder til

forårsfodring i små

pakker.

Arne Egelunn Nielsen

Præstevænget 13, 4241 Vemmelev

Tlf. 58 38 25 01

NYHED

Nyt produkt Elektronisk thermostat

m/ indbygget termometer og CE

mærket max belastning 1000 watt.

K.J.Electronic

Børglumvej 12

9460 Brovst

Tlf. 98238595

Fax. 98238506

Har du materiellet klar til sæsonen ?

v/Poul Erik Sørensen

Vestermarken 12, Hårby

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52

e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk www.biavl.dk/bakkegaarden

Tidsskrift for Biavl

på CD-rom

Vejen Biavlscenter

Ahorngade 8A

6600 Vejen

Alt inden for biavl

forhandles.

Hawaii-dronninger

sælges fra 1.5

Bestilling modtages.

Voksafsmeltning og

rammevask udføres.

Centeret har åbent tirsdag

og torsdag fra kl. 16-18,

samt lørdag fra 10-12 fra 1.4-1.10.

Øvrige dage efter aftale.

Palle K. Jensen

Tlf. 75 36 79 00

Bakkegårdens Biavlscenter

består af vores

* Salg af biavlsmateriel

* Effektive voksmelteri

* Moderne voksvalseri

* Salg af Buckfastdronninger

* 200 bifamilier

* Opkøb af honning

* Salg af Rea-Dan stader

Nye åbningstider !

Tirsdag 9.00-17.30

Fredag 9.00-17.30

Øvrige dage efter aftale.

Søndag lukket

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 87


88

HONNING KØBES

Forhandling af:

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

- i stor emballage

Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække

Apifonda Billig maling til bistader

ÅBNINGSTIDER:

Man. - fre. 8-16.30

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk

DBF’s hjemmeside

www.biavl.dk


DRONNINGER

FRA HAWAII 2000

BESTIL NU

FÅ FYLDT STADERNE OP

HAWAII DRONNINGER leveres igen i år

medio MAJ

De er i år mærket med årets farve BLÅ

Undgå tomme stader i 2000. Bestil dronninger NU

SMÅFAMILIER på alle rammemål med ung befrugtet dronning

til levering medio MAJ-JUNI

BIHUSET

BIHUSET

Tidsskrift for Biavl

på CD-rom

Heino Christiansen

Rødlersvej 11

4733 Tappernøje

Tlf. 55 96 53 22

Fax 55 96 01 22

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 89


90

Til Salg

Rammefremstilling. Maskiner og

værktøj til fremstilling af

birammer og hjørneklodser.

Automatisk og halvautomatisk.

Tlf. 98 85 40 04

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

10 bifamilier 12x10

sælges grundet sygdom.

Henv. Ernst Thomsen

Tlf. 64 75 19 51

Skovs’s Biavl

Lindevej 26

5474 Veflinge

64 80 15 18

Åbent: 1-4 til 1-10

onsdag 17-20 og

lørdag 9 -12

eller efter aftale.

www.skovsbiavl.dk

DBF’s hjemmeside

www.biavl.dk

TRI Bio-systemet

En ny tidsalder for biavlen.

Vil du vide hvad TRI Biosystemet

omfatter?

Så læs nogle af følgende hæfter

oversat fra tysk.

Første erfaringer med TRI Biosystemet

af Dr. Gerhard Strauch

Kunststoftavlens historie af

Dr. Strauch

Kunststoftavlens indvirkning på

varroamiden af Dr. G. Strauch

TRI Bio-systemet. Det mest

moderne biavlssystem i øjeblikket

af Winfred Rosenberger

Anvisninger ved opstart af TRI

Bio-systemet

af Winfred Rosenberger

Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto.

Send venligst beløbet pr. check.

Bestilling og yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse:

Ebba og Ejvinds Biavl

Lindved Møllevej 37

5260 Odense S

Telf. 65 95 78 16


Småtingsmarkedet for biavlsmateriel.

Har du brugte bistader til salg?

Vil du købe »Håndbog i Biavl«?

Så sæt en annonce i Stadepladsen

i Tidsskrift for Biavl i april måned.

Det er nemt

Udfyld kuponen her på siden med

annoncens ordlyd. Der må maksimalt

være 20 ord inclusive telefonnummer

eller adresse. Kuponens

nederste del udfyldes med navn og

adresse.

Indsend kuponen sammen med

betalingen for annoncen i check eller

frimærker til Tidsskrift for Biavl,

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket

»Stadepladsen«, senest fredag den

24. marts 2000, så sørger vi for, at

annoncen kommer med i Tidsskrift

for Biavl nr. 4, 2000. Der sendes

ikke korrektur.

Prisen

Annoncen med under 10 ord koster

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er

prisen 60.00 kr.

Beløbet skal indsendes i check eller

frimærker sammen med annoncen

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, 2000

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes.

Navn:

Adresse:

Tlf.nr.:

Cd-rom med tidsskrift for biavl er nu på gaden.

Tidsskrift for Biavl (1999)

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside

Swienty’s Biavls katalog

Stadekort program fra EDBi

Pollen database

og meget mere spændende.

CD-rom’en forventes at være færdig

i slutningen af marts.

Pris 50 kr. + moms + forsendelse

Bestil hos Danmarks Biavlerforening

Cd-rom med tidsskrift for biavl 1998-1997-1996

kan bestilles for 140 kr. + moms+forsendelse.

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være

redaktionen i hænde senest fredag den 24. marts

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten

»Stadepladsen«.

Biavls-CD-rom 1999

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 91


92

Sælges:

Gode bifamilier 12 x 10 med

stader (Swibo opstabling).

Nye Dr. 99.

Tlf. 62 57 24 48

(helst aften)

MIDTJYSK

BIAVLSCENTER

Åbningstider:

fra 1.10.1999-30.4.2000

Torsdag fra 17-19

samt efter aftale

Ølgodvej 39 - Urup

7200 Grindsted

Tlf. 75 33 00 22

v/ C.P. Christensen

Skovsbovej 360, Egense

5700 Svendborg

Telf. 62 20 97 40

Vi forhandler

Rea-Dan stader

Alt til biavl

Rammevask hele året

Foder til hobbyfolk

Se vores butik

Bemærk åbningstider:

tors. - fre. 12.00-17.30

Lørdag 09.00-12.00

I øvrigt efter aftale

NORDSJÆLLANDS

BIMATERIEL

Alt til biavl

NØRRESØVEJ 8

GADEVANG

TLF. 48 26 87 20

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19

Samt efter aftale pr. telefon

Peter Christensen

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

Afsmeltning af voks samt rammevask

Præget voks i alle mål

Salg af biavlsmateriel

Varroabunde i træ 12 x 10 NM, LN også 3 rums Styropor

Foderkasse og bunde 12 x 10 NM, LN

REA-DAN magasinkasser

Honning købes

Niels Bak Pedersen

Nøddevej 12, 4171 Glumsø

Telf. 57 64 65 92

Åben: Onsdage kl. 17-20 eller efter aftale pr. telefon

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER

v/ Ruth og Aage Justesen

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale

Fredag og Søndag lukket

MALING ½ PRIS

Salg direkte fra fabrik

i 10 ltr. Spande.

Fra kr. 415,- til kr. 430, -.

Heldækk. Træbeskyttelse,

tag og facadem. Special

vægm., gulvm.. Linolie

olie - og zinkgrunder.

MORSØ MALING ApS.

TLF. 97 74 15 09

www.morsmaling.dk

LAGERSALG:

Vi har ikke faste åbningstider og kan derfor holde

nogle meget fordelagtige priser.

Ring og få en aftale.

Bifoder til fordelagtige

afhentningspriser:

* dansk sukker

* flydende foder - Ambrosia

* foderdej - Ambrosia,

Apifonda

ReerslevBiavl

Reerslevvej 42,

4291 Ruds Vedby

Tel: 58 26 18 10, Fax: 58 26 18 40

PC: Buckfast@internet.dk

®

ALT I TRÆVARER

TIL BIAVL

Rammer, magasiner, Trugstader,

Vandrestader og meget andet.

Smeltning af voks og Rammevask

udføres.

PS ! KUN VOKS FRA

„GRØNNE BIAVLERE“


Biavlerforeningen for

Grenaa og Omegn afholder

foredragsaften den 30. marts kl.

19.00 på Ørum skole. Susanne

Mørk vil fortælle om den Økologiske

Have i Odder og give os

nogle gode råd om vor egen

have.

P.b.v. Frank Bilde

Biavlerforeningen Sønderjylland

afholder møde onsdag

den 22. marts kl. 19.30 på

Landbogården i Åbenrå. Emne:

Fremtidens biavlsmateriel, behov,

udviklingstendenser, standarder,

forenklede teknikker,

priser m.m. Bernhard Swienty

og Bjørn Andresen indleder og

deltager i efterfølgende debat

med mødedeltagerne.

Lørdag den 15. april kl. 14.00 er

der åbent hus i skolebigården

på Laksmølle, Varnæsvej 35.

Udvintring og drivfodring af bifamilierne.

P.b.v. Klaus Langschwager

Biavlerforening Vendsyssel

Onsdag den 29. Marts kl.19.00

kommer Præsidenten til Brønderslev

i Brønderslevhallen.

Apimondias præsident holder

foredrag hvor han blandt andet

fortæller om hans arbejde for et

mindre europæisk lands biavlerforening.

Præsidenten taler udmærket

dansk og alle er velkommen.

P.b.v. Criz

Bornholms B.F. afholder møde

i Den Gamle Skole onsdag den

5. april kl. 19.00 (Bemærk ændret

tidspunkt). Ole Hertz vil

vise billeder fra biavlsprojekter

i Grønland og Afrika.

P.b.v. Aksel Jørgensen.

Brande og Omegns B.F. afholder

foredrag v/Per Carton tirsdag

den 14. marts kl.19.00 på

Præstelundskolen i Brande.

Emne: „Hvordan maximerer

man sit honningudbytte“ med

udgangspunkt i et forskningsprojekt

Per har lavet omkring

bistyrkens indvirkning på honningudbyttet.

Tirsdag den 18. april kl.19.00 afholdes

foredrag v/Helle

Theodorsen, Odense på Præstelundskolen

i Brande. Familien

driver biavl med over 100 bifamilier

og laver dronninger.

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Mange af bifamilierne udlejes til

bestøvningsopgaver i drivhuse

og til specialafgrøder, og aftenen

vil primært handle om mulighederne

i bestøvnings aftaler.

Prisen er kr. 40,- / foredrag, alle

er velkomne, evt. tilmelding på

telf. 97 18 30 01. N.B. husk kaffen

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand

De fynske Bivenner afholder

foredrag mandag den 3. april kl.

19.00 2000 i Beravænget 26,

Højstrup. Klaus Langschwager,

hovedbestyrelsesmedlem i DBF,

kommer og fortæller om: Biavl

med fornuft og fremtid i, og noget

om arbejdet i hovedbestyrelsen.

Kørselsvejledning: Kør ad

Rismarksvej, drej ved Aldi ad

Snorresvej og 2. vej på højre

hånd er Beravænget. Kør helt

ned i enden af Beravænget.

P.b.v. Lene Christensen

Esbjerg og omegns B.F. afholder

møde onsdag den 29.marts

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus.

Se omtalen under Varde og

omegns B.F.

P.f.v. Keld Jochumsen

Flakkebjerg Herreds B.F. erindrer

om mødet den 21. marts kl.

19.00 med Flemming Vejsnæs på

Grønboskolen.

Den 4. april kl. 19.00 vil vi starte

foreningens skolebigård, som er

på Fyrendal gods, mellem Sandved

og Tornemark.

Den 18. April kl. 19.00 afholdes

der også møde i skolebigården.

Det ville være godt hvis der var

nogle, som kunne komme med

nogle nye biavlere. Alle er velkomne.

P.b.v. Bent Larsen

Frederiksborg Biavlerforening

afholder hyggeaften på

Bjerggården. Torsdag den 30,

marts kl. 19.00. En af foreningens

medlemmer. Helmuth Pedersen,

vil vise et par bifilm , og

Helmuth viser også en naturfilm

om lystfiskeri Alaska. Hvis der

bliver tid til overs vil Harry vise

billeder og film fra en jagttur i

Polen. Vi håber det bliver en rigtig

hyggeaften. Alle er velkommen

Peter Christensen.

Fåborg B.F. afholder fællesmøde

med Svendborg og Omegns

B.F. tirsdag den 11. april kl.

19.00 i det gamle bibliotek,

Grønnegade 44, Fåborg med

Henrik Hansen fra Projektgruppe

Biavl. Se annonce andet

sted i T.f.B.

P.b.v. Bent Ravn

Galten og Omegns B.F. afholder

kursus for nye biavlere på

følgende tirsdage i april: Den 4.,

11., 18. og den 25. Alle dage fra

kl. 19.00 til 21.30. Det koster kr.

150,00 at deltage. Fra den

2. maj er der praktisk biavl i

skolebigården Skovby Mosegaard.

Yderligere oplysninger

fås ved formanden Leif Møller

tlf. 86 26 20 90.

Leif Møller

Herning og omegns B.F. afholder

møde mandag den 3.

april kl. 19.00 på Brændgårdsskolen

i Herning. Hans Røy vil

gennemgå emnet dronningavl i

teori, og såfremt der er interesserede

nok der vil tilmelde sig

til kursus, bliver der dronningavl

i praktik nogle lørdage/søndage

i sæsonen hos Hans Røy i

Ringkøbing. Benyt chancen til at

få lært dronningavl hos en ekspert.

Deltagerbetaling for mødet

den 3. april er 50,- kr. Alle

er velkomne, også fra naboforeningerne.

Mandag den 22. maj starter vi

sommermøderne i skolebigården.

Program i Tidsskrift for Biavl

for april og maj. Kursus for

begyndere og dem som endnu

ikke ved alt om biavl starter onsdag

den 24. maj kl. 19.00 på

Brændgårdsskolen med introduktion

og teori, derefter 4 aftenen

med praktik i

skolebigården. Alle med interesse

for biavl er velkomne. Nærmere

program i Tidsskrift for

Biavl i april og maj.

P.f.v. Otto Christensen

Hjørring Amts B.F. afholder

foredragsaften onsdag den 29.

marts kl. 19.00 i Brønderslev-

Hallen, Knudsgade 15, Brønderslev.

Konsulent i Danmarks Biavlerforening

Asger Søgaard Jørgensen

taler om biprodukter

som medicin, om Danmarks Biavlerforening

og om sit job som

præsident i Apimondia. (Api-

MØDER

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 93


94

mondia er en international organisation

for biavlerforeninger).

P.C.D. Hansen

Holstebro og Omegns B.F. afholder

møde onsdag den 29.

marts kl. 19.30 på Naturskolen.

Ebba og Ejvind bl.a. kendt fra

Den fynske Landsby vil fortælle

om: Biavl gennem årene.

Bestyrelsen

Horsens og Omegns B.F. afholder

bimøde tirsdag den 4.

april 2000 kl. 19.00 i Natur Center

Skovgård. Erling Bech,

Hvalsø, taler om erhvervsbiavl

(dronningavl). Kaffe kan købes.

Lørdag den 25. marts 2000

møde i Natur Center Skovgård.

Materiel gennemgås (repareres),

kaffe medbringes.

P.b.v. Knud E. Jensen

Hørsholm og Omegns B.F. afholder

foredragsaften onsdag

den 29. marts kl. 19.30 på

Kammerrådensvej 15 i Hørsholm

sammen med Nordsjællandske

Bivenner: Apiterapi. Asger

Søgaard Jørgensen, Præsident

for APIMONDIA og konsulent i

Danmarks Biavlerforening, vil

fortælle om biavlsprodukternes

mange helsebringende egenskaber.

Asger arbejder på et temanummer

om emnet, så vi bliver

nogle af de første, han giver

stoffet videre til. I forbindelse

med mødet vil Asger også

fortælle lidt om, hvad baghavebiavlere

kan bruge Danmarks Biavlerforening

til. Præsidenten

for APIMONDIA vil sikkert også

fortælle et par gode historier fra

det store udland.

Bestyrelsen

Kolding og Omegns B.F. afholder

møde torsdag den 6.

april kl.19.00 på Sct. Jørgensgård,

Hospitalsgade 4 lokale 4.

Dronningavler Helle Theodorsen

der driver biavl med ca. 100

bifamilier og er leder af

parringsstationen på Bogø, vil

fortælle hvordan hun arbejder

med gule bier. Helle vil også fortælle

hvordan du laver

paringskasseter og fylder bier i

inden de skal sendes til øparing.

Helle Theodorsen er altid vel

forberedt og værd at bruge en

aften på. Alle er velkomne, tag

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

din nabo biavler med.

Nis Chr. Todsen

Kronborg Vestre Birks B.F. så

er det ved at være tid at planlægge

den nye sæson, så hvis du

har gode ideer til aktiviteter i

skolebigården, er det nu du skal

give lyd fra dig. Indlæg til forårets

udgave af klubbladet er

også meget velkomne. Under

alle omstændigheder starter vi

onsdag den 3. maj.

P.b.v. Arne T. Henriksen

Lemvig og Omegns B.F. afholder

møde mandag den 27. marts

kl. 19.00 i Landboforeningens

kantine, Industrivej 3, Lemvig.

Biavler Frank Yde vil fortælle

om hvordan han driver biavl,

fanger sværme og høster honning.

Benny Gade

Lolland-Falsters B.F. afholder

udflugt til Jylland lørdag den 15.

april. Turen går til Knud Hvam,

Aulum. Aulum ligger i Vestjylland.

Her skal vi høre og se om,

hvordan honningen bliver forarbejdet,

klar til butikkerne.

Knud Hvam vil også fortælle lidt

om hans måde at drive biavl på.

Dernæst går turen til Dansk

Mjød, som ligger ved Brande.

Her skal vi smage og se på fremstillingen

af den gode drik, som

vi alle kender og her skal vi spise

vores medbragte madpakke. Vi

er blevet lovet en god og spændende

dag.

Turen koster kun 225,- kr. pr.

person. Afgang fra Nakskov

banke kl. 06,00. Maribo bane kl.

06.30, Sakskøbing bane kl.

06.45, Nykøbing bane kl. 07,00,

Højmølle kro kl. 07.15, Farø kl.

07.30, Næstved v/ Statoil, Sct.

Jørgens park kl. 08.00 og Slagelse

v/Mac Donald. Naboforeningerne

er velkomne til at

tage med, derfor opsamling på

sjælland også. Tilmelding skal

ske til formanden Knud Dalsgård

senest den 1. april på telf.

54 43 67 01.

Knud Dalsgård

Nordfyns B.F. afholder foredrag

den 3. april kl. 19.00, se

under De fynske Bivenner.

P.b.v. Jesper Ussing

Nordsjællandske Bivenner

afholder i fællesskab med Hørsholm

og Omegns B.F. en foredragsaften

onsdag den 29.

marts kl. 19.30 på Kammerrådensvej

15 i Hørsholm, se under

Hørsholm og Omegns B.F.

Der er intet medlemsmøde i

april. Hvis du har meget energi

og gerne vil hjælpe med at

skifte tagpap på et par stader

og være med til at indrette

bigården bedre, ring da til Jason

på telf. 45 88 17 32 og hør

nærmere. Vi mangler nogle

biplanter, 10-15 snebærbuske

og nogle træer (pil, kirsebær,

paradisæble, ananasæble og

rød pigeon) til plantning mellem

husene og stien.

Bestyrelsen

Nørre Snede og Omegns B.F.

afholder møde tirsdag den 21.

marts kl.19.00 i Nørre Snede

centralskole, hvor Svend Sejr vil

fortælle om dronningavl og tilsætning

af dronninger. Kaffe

medbringes.

P.b.v. Jens Jonassen

Ribe og omegns B.F. afholder

møde onsdag den 29.marts kl.

19.30 i Ålbæk forsamlingshus.

Se omtalen under Varde og omegns

B.F.

P.f.v. Keld Jochumsen

Ringkøbingegnens Biavlere

afholder møde tirsdag den 21.

marts kl. 19.30 på Ørnhøj Hotel.

Esben Donnerborg, Lind kommer

og fortæller om „Honningbehandling

og salg“.

P.b.v. Verner Falkesgaard

Salling og Fjends B.F. afholder

møde onsdag den 29. marts

- kl.19.00 hvor Svend Sejr, Århus

kommer. Han vil fortælle om:

“Min egen biavl og Dronningavl”.

Så kom og vær med. Pris

for denne aften er 40,00 kr.

Salling og Fjends B.F. har fået en

hjemmeside: http://home0.

inet.tele.dk/dahlp/sf-biavl/

index.htm

P.b.v. Tage Dahl Pedersen

Slagelse Herreds B.F. meddeler

at vi som et led i samarbejde

med Lolland Falsters B.F. er inviteret

med på udflugt lørdag den

15. april. Der er fastsat afgang

fra Slagelse ved Mac Donals kl.

08.30, men bussen har været


undervejs i 2½ time, så tiden kan

svinge lidt. Prisen er pr. person

225,- kr. Udflugten går til Knud

Hvam i Aulum som vil fortælle

om hans måde at drive biavl på,

vise og fortælle om hans honningbehandling/tapning,

og

hans øvrige gøremål inden for

biavl. Der bliver også lejlighed

til at spise den medbragte mad

og dram. Turen går videre til

Dansk Mjød i Brande. Der vil

blive budt på et velkomstglas,

der vil blive fortalt om mjød og

dens historie, ledsaget af smagsprøver,

rundvisning på bryggeriet.

Hjemkomst sidst på dagen.

Tilmelding senest den 1. april til

Knud Dalsgård på telf. 54 43 67

01.

Arne Egelunn Nielsen

Svendborg og Omegns B.F.

afholder møde onsdag den 23.

marts kl. 19.00 på Landbocentret,

Ryttervej 4-6 i Svendborg.

Jens Peter Nielsen, opfinderen

fra Øse, viser film om sine

mange opfindelser, der kan

hjælpe biavleren i hverdagen.

Jens Peter har desuden mange

af disse nyttige redskaber med

som f.eks. støbeformen til tavler.

Kender du Bent Ravn, Flemming

Jacobsen, Vagn Christensen, Michael

Larsen og Knud Erik Pedersen?

Hvis ikke så mød dem

den 11. april kl. 19.00 i Fåborg,

hvor Henrik Hansen fra Projektgruppe

Biavl holder foredrag, se

under Fåborg B.F. Er du interesseret

i kørelejlighed den aften,

så ring til Poul Erik på telf. 62

21 66 77 eller til Gunnar på telf.

62 25 21 87.

P.b.v. Gunnar Mikkelsen

Sydsjællands B.F. er inviteret

til at deltage i en udflugt til Jylland

af Lolland Falsters B.F., se

nærmere under deres annonce

med program og tilmelding.

P.b.v. Aase Larsen

Sydthy-Thyholm, Nordthy

og Morsø B.F. afholder fællesmøde

mandag den 3. april kl.

19.30 på Vilsund Strand. Knud

Sørensen, Thisted vil under overskriften,

“Hvor er Danmarks Biavlerforening

på vej hen?”, orientere

om de opgaver og problemer

som foreningen står her

ved begyndelsen af det nye år-

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

tusinde. Mød op med spørgsmål

- med opfordringer og udfordringer.

Alle er velkomne.

P.b.v. Erik Hargaard

Varde og omegns B.F. afholder

møde onsdag den 29.marts

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus.

Klaus Langschwager vil fortælle

os om, hvordan man får

130 kg honning i kasserne. Om

titlen er en provokation, eller

om den har bund i virkeligheden,

- det finder du kun ud af

ved at møde op.

P.f.v. Keld Jochumsen

Vejle og Omegns B.F. afholder

møde torsdag den 23. marts kl.

19.00 i Løget sognegård. Vi får

besøg af Pia Knudsen fra Strib,

der vil vise hvordan vi laver

honningbolsjer, og vi andre, der

ikke kan være i køkkenet får os

en snak om hvad der skal ske i

foreningen i sommerens løb.

Der bliver også mulighed for at

være kreativ med bivoks, papirklip,

perler m.m. Incl. Kaffe m.

brød og materialer 50,- kr.

OBS: I anledning af min 60 års

fødselsdag den 7. april er der

åbent hus på Gesagervej 17, Ø.

Snede fra kl. 10.00 til ca. kl.

16.00.

Hans P. Pedersen

Vestfyns B.F. afholder foredrag

mandag den 3. april kl. 19.00,

se under De fynske Bivenner.

P.b.v. Aage Oksbjerg

Vesthimmerlands B.F. afholder

i samarbejde med AOF kursus

i biavl for begyndere m. fl.

med start den 25. april kl. 19.00-

21.45 i skolebigården i Sauers

Frugtplantage, Løgstørvej 70 i

Års. Kurset strækker sig over 7

gange. Den 25. april, den 8., 15.

og den 29. maj, den 19. juni

samt 2 gange sidst på sommeren.

Instruktør i år bliver Lars Pedersen,

Nymøllevej 124, Farstrup,

9240 Nibe. Tilmelding kan

ske til Lars Pedersen på tlf. 98

68 63 10 eller til undertegnede

på tlf. 98 68 10 52.

Niels Ole Olesen

Vindinge Herreds B.F. afholder

foredrag mandag den 3.

april kl. 19.00, se under De fynske

Bivenner.

P.b.v. Ingrid Larsen

Vojens og Omegns B.F. afholder

møde tirsdag den 4. april kl.

19.00 i BG Banks mødelokale.

Redaktøren for Tidsskrift for Biavl

Flemming Vejsnæs holder

denne aften foredrag om emnet:

“Biavl i Canada”. Mød talstærkt

op.

P.b.v. H.C. Lorentzen

Østfyns B.F. afholder foredrag

mandag den 3. april kl.19.00, se

under De fynske Bivenner.

P.b.v. Ejnar Zacho Rath

Østhimmerlands B.F. afholder

møde sammen med Ålborg og

Ø. Tørslev B.F. tirsdag den 28.

marts kl. 19.30 på Motel Shell i

Støvring, hvor konsulent Flemming

Vejsnæs fortæller om nyheder

fra Apimondia. Han vil

også fortælle om hvordan biavl

udføres i Canada.

Poul Erik Sølgaard

Ålborg B.F. får tirsdag den 28.

marts kl. 19.30 besøg af konsulent

Flemming Vejsnæs. Flemming

vil fortælle nyheder fra

Apimondia og om hvordan biavl

drives i Canada. Flemming

har en lysbilledserie med om

både Apimondia og biavl i Canada.

Arrangementet foregår

på Shell motel i Støvring og holdes

i samarbejde med Østhimmerlands

B.F., Øster Tørslev

B.F. og Randers B.F.

Tirsdag den 11. april kl. 19.00

afholdes møde i skolebigården

i Lundby bakker. Henning

Østergaard, Skovsgaard kommer

og fortæller om sin biavl,

samt forsøg/erfaringer med forskellige

biavlsmateriel og driftsformer.

Foredraget holdes i samarbejde

med Østhimmerlands

B.f.

Lørdag den 15. april kl. 13.30

afholdes møde i skolebigården

i Lundby Bakker. Vi mødes for

ved fælles hjælp at bringe

skolebigården og materiellet i

orden til den nye sæson. Eventuelle

emner til sommerens/efterårets

program, er særdeles

velkomne denne dag.

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 95


Alt det du mangler!

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen.

Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00

Kvalitetsfoder

Apifonda 2,5 kg/Neopoll 1kg

Den hurtige løsning

til drivfodring.

Vær sikker på at dine bier ikke sulter!

Med Apifonda er det nemt at

give dem en god start, så de kommer godt igennem

vinteren. Med Neopoll kan du oven i købet give de

opbyggende pollen proteiner for at sætte skub i familien.

SWI-BO 12x10 Låg:

Kun Swibo låget er sådan udformet,

at der kan være en 2,5kg

Apifonda pakke under det.

SWI-BO 12x10 Varroa-bund:

Bunden har et gitter som nemt

kan tages ud eller skiftes ved forårsrengøringen

og en indskudsbakke

som gør Varroa-kontrollen

nem. SWI-BO 12x10 Varroa-bund

er også velegnet til vandring,

idet flyvespalten nemt kan lukkes

til med en skumgummi strimmel.

...Danmarks mest solgte...

SWI-BO 12x10 Fodermagasin:

Med rigelig plads til flydende Api-

Invert - hurtig og bekvem indvintring.

SWI-BO 12x10 Helstøbt Magasin:

Magasinet har en ekstra stor stabilitet,

skal ikke samles og har dermed

en ekstra stor stabilitet.

SWI-BO 12x10 Magasin - original:

Magasinet har bæreskinner, så tavlen

let glider i magasinet under kontrol

af yngellejet. Magasinet er blevet

afprøvet i mange år, og er et af de

mest solgte i Danmark.

Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud!


4

April

2000

Se fremad

Side 102

Månedens

arbejde

Side 103

Trakémider i

Danmark

Side 106

Biavlsværktøjskasse

Side 108

Skyd

sæsonen ind

Side 110

Søde knægte

Side 111

Honning og

mjød i bronzealderen

Side 112

Konsulenternes

hjørne

Side 116

Kort

Side 117

Annoncer

Side 120

Møder

Side 128

Trakémider - nu

fundet i Danmark

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 101


134. Årgang

Udgivet af

Danmarks Biavlerforening

Møllevej 15

4140 Borup

Tlf. 57 56 17 77

Fax 57 56 17 03

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14

E-mail dbf@biavl.dk

Hjemmeside: www.biavl.dk

Salgsafdeling, Redaktion,

Konsulenter, Annonceekspedition

Asger Søgaard Jørgensen

e-mail: asj@krl.dk

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)

e-mail: dbf@biavl.dk

Marianne Svenningsen

e-mail: mfs@krl.dk

Inge Holm

e-mail: ih@krl.dk

Konsulent

Carsten Wolff Hansen

Telefon 86 33 90 01

Bil-tlf. 20 48 68 32

e-mail: cwh@post4.tele.dk

Formand

Kristian Skovmose

Hamborgvej 5B, Grædstrup

8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12

E-mail post@skovmose.dk

Deadline Maj-nr.:

Tirsdag den 25. April

Deadline Juni-nr.:

Onsdag den 24. Maj.

Oplag: 5100

Artikelkorrektur:

Finn Christensen

Forsidefoto: Trakémide-hunnen

på spidsen af et bihår. Foto

Henrik Hansen

ISSN 0900-0801

Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri,

Ålborg

102

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

SE FREMAD

Efter 5 gode, men også slidsomme år i Danmarks Biavlerforenings

bestyrelse har jeg valgt at lade nye kræfter komme til. Jeg føler selv,

at vi har en slagkraftig bestyrelse, hvor vi har haft et godt og konstruktivt

samarbejde. At bølgerne til tider har gået højt viser også, at

de enkelte bestyrelsesmedlemmer har deres meningers mod og

mærkesager, samt lægger et stort arbejde for dagen i samarbejde

med altid hjælpsomme medarbejdere.

Mine mærkesager har bla. været markedsføringen af dansk biavl

og honning. Et område, som til tider lider under markedsføringsfondens

lidt stramme økonomi. Men trods det, er det da lykkedes at

få produceret nogle markedsføringsmæssige tiltag. Kort skal blot

nævnes begynderpakken; reklamevideoen “blomsterne, bierne, bordet”;

vores helt nye opskriftsfolder, vores gaveæske og ikke mindst

nye tillægsetiketter, såsom lågetiketten “honning direkte fra biavleren”,

hvor især vores holdninger til pesticider signaleres klart og tydeligt

overfor offentligheden (den nye udgave præsenteres i næste

nr. af Tidsskrift for Biavl).

I øjeblikket arbejdes der stadig på en plakatserie, som jeg håber

kan blive færdig i løbet af sommeren.

Glædeligt er det også, at jeg igen oplever en optimistisk stemning

i lokalforeningerne. Medlemsnedgangen ser ud til at være

bremset. Jeg synes, vi igen taler om glæden ved biavlen. Sygdomme

og dårlige honningpriser er trådt i baggrunden igen. Her må vi ikke

glemme at takke for den enorme indsats, som vores frivillige ledere

laver ude i deres lokale foreninger.

Men der er fortsat rigeligt at tage fat på. I dette blad kan der læses,

at der er konstateret fund af trakémider i Nordjylland. I Canada

viste det sig at være en katastrofe i form af ualmindeligt store vintertab.

Men vi ved også at Canadierne i dag faktisk med stor succes anvender

myresyre imod trakémiderne, samt at et intensivt avlsarbejde

har gjort at de klare frisag. Det, at vi i så mange år har anvendt myresyre

til varroa-bekæmpelse, kan gøre, at vi slår to fluer med et

smæk.

Jeg trækker mig nu fra hovedbestyrelsen, men i lokalforeningsregi

vil jeg fortsat være med i arbejdet for bl.a. at få nye medlemmer.

Tak for tilliden og 5 gode år i bestyrelsesarbejdet. Jeg vil ønske alle

et godt biår.

John Svarre


MÅNEDENS ARBEJDE

Sæsonen nærmer sig voldsomt. Vi skal nu til at gøre klar til

sæsonen: Plante, finde gode standpladser og beslutte os for

årets driftteknik.

PLANT FOR BIERNE

I april-maj skaber man gode

livsbetingelser for bierne.

Man kan så honningurt,

hjulkrone og de læbeblomstrede

salvier og mynter

samt plante lavendler. De

giver masser af nektar og

gode duftoplevelser fra

juni-juli til september. Majs

er også godt, for den producerer

rigeligt pollen til

vinterbierne i september.

FIND GODE

STANDPLADSER

Man planlægger, hvor staderne

skal stå. Det er godt,

hvis man kan få en aftale

om at stille dem i en frugtplantage,

op ad en raps-

mark eller i en lysåben skov

med mængder af hindbær

og gederams. Det er bedst,

hvis bierne kan spadsere på

arbejde i stedet for at

bruge brændstof på at flyve

langt.

På marker mangler der

ofte læ. Man kan stille staderne

på række med halmballer

imellem.

HARMONIKAMETODEN

To faktorer har ændret

driftsformerne meget. Det

er sværmtræge dronninger

med flittige bier, og det er

Varroa.

I min lærebog i biavl beskriver

jeg omhyggeligt,

hvordan bikasserne skal

flyttes rundt og inspiceres

for at undgå sværmning.

Desuden beskriver jeg,

hvordan man hindrer

sværmlysten i at opstå ved

at lave kunstsværme. Alt

dette undgås, når man har

sværmtræge dronninger.

Det eneste, man skal

sørge for, er at udvide pladsen

i staderne efter biernes

Hjulkrone blomstrer juli-september. Bierne elsker den.

Den sås første år, men derefter vedligeholder den sig

selv med frø. De blå blomster kan spises på salat.

Hvornår sår man ellers blå mad?

Af

Eigil Holm

Bysskovvej 4

8751 Gedved

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 103


Driftsform „Harmonikametoden“.

Numrene på

kasserne i

opstablingsstadet

er de

samme hele

året.

104

A. Vinter. Overvintring

i én etage

(lavnormal

overvintrer i to

etager).

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

På flyvebrædtet ser man talrige bier med bukser af pollen,

når pollentrækket er godt.

Hvidkløvermark på Bornholm bestøves af Otto

Rohmans bier 1984. Han har anbragt halmballer

mellem staderne, så der er godt læ. Det forlænger

biernes arbejdstid.

De enkelte stader er

forskelligt farvet

for at nedsætte

risikoen for fejlflyvning.

Raps. I maj

skulle der

gerne komme

et stort rapstræk,

men det

kan være for koldt

i vejret.

behov. Det sker helt enkelt ved at sætte magasiner

oven på yngelkassen. Når man begynder at tage honning

fra, fjerner man blot magasinerne med honning. På

denne måde kommer bistadet til at ligne en harmonika, der

trækkes ud og forkortes. Derfor hedder metoden harmonikametoden.

Se tegningen.

Varroabekæmpelse er nødvendig, når man henter sværme og

laver aflæggere. Se majnummeret.

B. I begyndelsen

af maj sættes magasin

på. Heri er

der kunsttavler eller

jomfrutavler.

c. Slutningen af

maj i gode år:

Ny kasse på,

men ikke før bierne

næsten fylder

kasse 1 og 2.


Bi bestøver raps

Rapsblomst gennemskåret. Man ser nektarierne

(honningkirtlerne) i bunden af blomsten. De to hold

støvknapper åbner ind mod den rute, bien skal

følge for at nå nektaren.

Nærbillede af

nektarierne med

nektardråber.

FREDELIGHED

I øvrigt har den moderne forædling medført, at bierne er

fredelige. Så behøver man ikke overall, gummistøvler og

handsker, og knapt nok et net. Men røgpusteren må man

ikke glemme. Man skal være høflig mod sine bier, og det er

man, når man banker på med et par røgpust gennem flyvehullet

et minut eller to, før man går ind.

D. Yderligere udvidelse

i højden efter

behov. Nu kan

man lave aflæggere,

helst i juni.

E. 2-5 kasser efter

behov. Honning høstes.

.

F. Samme dag

som honningen

høstes, sættes

fodringen i gang.

G. Omkring 1.

oktober. Bierne

kontrolleres for

foder.

Overvintrer.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 105


TRAKÉMIDEN FUNDET I DANSKE BIER

Af

Henrik

Hansen og

Camilla J.

Brødsgaard

Danmarks

Jordbrugs-

Forskning,

Projektgruppe

Biavl

106

Trakémiden Acarapis woodi er nu fundet for første gang i danske

bier. Miden kan være årsag til meget store tab af bifamilier.

Den kan bekæmpes med myresyre og vil sandsynligvis kun

blive et problem hos biavlere, der ikke i forvejen anvender myresyre

til Varroa-bekæmpelse.

Trakémidesyge forårsages

af miden Acarapis woodi.

Der har været forskellig opfattelse

af, hvor stor skade

trakémiden gør. Oprindelig

mente man, at miden var

meget tabgivende for bifamilier

i specielt England og

Mellemeuropa. Samtidig

med Varroa-midens invasion

af bifamilier i Mellemeuropa

i midten og slutningen

af 1970’erne ændrede

man gradvist opfattelse og

mente, at miden ikke var så

skadelig som oprindelig an-

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

taget. I 1984 fandt man miden

i USA, hvor den nu i en

årrække har været meget

tabgivende.

I sommeren 1991 blev

der fundet trakémider i

følgebier til amerikanske

dronninger, som blev importeret

til Danmark. Desværre

var det ikke muligt at

få oplysninger fra importøren

om, hvilke biavlere der

havde modtaget dronningerne.

Danmarks

JordbrugsForskning, Projektgruppe

Biavl udarbej-

Foto på forsiden. Ved værtskifte kravler trakémidehunnen

ud på spidsen af biens hår. Herfra kravler de

over på en ung bi, som passerer.

Dette foto. Mørkfarvet traké med midehun.

dede på dette tidspunkt en

beredskabsplan og har siden

foretaget undersøgelser

for miden ved mistanke

om sygdom.

I slutningen af marts

2000 har Projektgruppe Biavl

fundet trakémiden for

første gang i danske bier.

Fundet er sket i Nordjylland

i en bifamilie, som er

meget kraftigt angrebet.

ÅRSAG OG UDVIKLING

Trakémiden er ca. 0,13 mm

lang og 0,08 mm bred. Hunmiderne

trænger ind i det

første traképar (luftrørene)

på helt unge voksne bier.

Men ældre bier specielt i

vinterklyngen kan også angribes.

Midehunnerne lægger

æg i trakéerne. Æggene udvikles

gennem larve- og

nymfestadium til voksne

hanner og hunner på henholdsvis

11 til 12 dage og

14 til 15 dage. Både larver,

nymfer og voksne mider

stikker hul i trakévæggen

og suger blodvæske.

Miderne overvintrer i

biernes trakéer og spredes

herfra til unge bier næste

forår. Miderne skifter vært

ved at forlade trakéen og

kravle ud på spidsen af et

af biens hår. Herfra kravler

de over på en ung bi, som


tilfældigt passerer. Når de

er kommet over på den ny

vært, kravler de ind i det

forreste traképar.

SYGDOMSBILLEDET

Angrebne bier kan have

både æg, nymfer og voksne

mider i trakéerne.

Trakéerne kan være mørke

af de sår, som dannes, når

miderne suger blodvæske.

Foran staderne med

kraftigt angrebne bifamilier

kan der kravle en del bier

omkring med spredte sitrende

vinger. Årsagen til

dette er formentlig, at

flyvemusklerne er skadet

pga. for lille ilttilførsel.

Angreb af trakémider

medfører endvidere, at biernes

livslængde forkortes.

UNDERSØGELSE

Det er nødvendigt at foretage

en særlig undersøgelse

af det forreste traképar for

at fastslå, om bierne er angrebet

af trakémider.

Hvis der er mistanke

om trakémider i en bigård,

bør der efter samråd med

den lokale bisygdomsinspektør

indsendes en

biprøve til Danmarks

JordbrugsForskning, Projektgruppe

Biavl, Forskningscenter

Flakkebjerg,

4200 Slagelse. Til en laboratorieundersøgelse

skal der

anvendes ca. 60 bier. Der

skal indsendes bier med

symptomer på angreb

(kravlende bier med

spredte vinger) eller bier

fanget på flyvebrættet. Bierne

skal indsendes i et porøst

sugende materiale.

BEKÆMPELSE

Myresyre, der er almindelig

anvendt i Danmark til bekæmpelse

af Varroa-miden,

kan også anvendes til bekæmpelse

af trakémider.

For at få en effektiv bekæmpelse

anbefales det at

behandle over en to ugers

periode. Det kan f.eks. ske

ved at behandle med 20 ml

60 % myresyre opsuget i en

svampeklud i alt fire gange.

For at undgå rester i honning

skal behandlingen ske

efter honninghøst.

BEREDSKAB

Faren for trakémide-problemer

anses ikke for over-

hængende i Danmark nu.

Angreb kan dog blive et

problem hos biavlere, der

ikke har anvendt eller anvender

myresyre til Varroabekæmpelse.

Projektgruppe Biavl

iværksætter en lokal undersøgelse

af bigårdene i det

berørte område via bisygdomsinspektøren.

Desuden

vil vi fortløbende gennem

biavlstidsskrifterne og

Bi@vlsInfo (http://

www.planteinfo.dk/bier/

biavl.html) informere om

situationen.

YDERLIGERE

LITTERATUR

For nærmere beskrivelse af

trakémiden henvises til følgende

Grøn Viden, som alle

tidligere er udsendt med

Tidsskrift for Biavl:

Bertelsen, I (1992)

Trakémiden - biologi og adfærd.

Grøn viden nr. 95:

6pp.

Bertelsen, I (1992) Undersøgelse

for trakémider.

Grøn viden nr. 101: 6pp.

Bertelsen, I (1992) Bekæmpelse

af trakémider.

Grøn viden nr. 103: 4pp.

Foran stader

med kraftigt

angrebne bifamilier

kan

der kravle

bier omkring

med

spredte,

strittende

vinger

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 107


BIAVLSVÆRKTØJSKASSEN

Af

John

Svarre

108

Hvem kender ikke den situation, hvor man står

ude i bigården og lige mangler.............. John

Svarre har efter mange års erfaringer sammensat

en biavlsværktøjskasse, som næsten kan løse ethvert

problem i bigården.

SYSTEM I TINGENE

Efter i mange år at have

været irriteret over ikke

lige at have de rigtige remedier

ved hånden ude i

bigården, når jeg manglede

dem, besluttede jeg

mig for at lave en bigårdsværktøjskasse

til det, som

jeg føler jeg får brug for i

løbet af sæsonen. Kassen

har vist sig at være en stor

hjælp, ikke nok med at

værktøjet er lige ved hånden,

men der er også orden

i tingene, og jeg mister

ikke længere saksen eller

stadekniven. Værktøjet bliver

altid sat på plads i kassen

efter endt brug og skal

derfor ikke sorteres, når jeg

kommer hjem. Bilen roder

heller ikke mere med

indføringsbure her og der

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

og fedtet foderdej. Nej, det

ligger altsammen fint og

pænt i kassen.

TÆNK DIG OM, INDEN

DU LAVER KASSEN

Kassen skal ikke laves større

end man har behov for. Min

kasse er stor: 55x55 cm. Opdelt

i mange rum, som det

kan ses af fotoet. Jeg vil

ikke her angive nogle mål,

men brug istedet bunden af

plastikdunke som udgangspunkt

for målene for de

store rum. At sætte en åben

plastikdunk ned i et rum,

gør det nemmere at holde

rummet rent og få de små

nipse-ting ud af kassen.

Husk også at skillerummene

ikke må gå ned til kassens

bud. Her skal der være ca.

15 mm luft. Det gør det

nemlig meget nemmere at

rengøre kassen.

Røgpusterens plads skal

være dækket af noget metal,

f.eks. zink, således at

den varme røgpuster ikke

brænder hul i bunden af

kassen eller laver brandmærker.

SAMMENSÆT SELV DIN

KASSE

Hver biavler har sine helt

egne behov til, hvad værkstøjskassen

skal indeholde.

Nedenstående er, hvad min

kasse indeholder.

Røgpuster

Dunk til vand

2 plastik beholdere til

ting og sager.

Bibørste

Stadekniv

Saks - til vinge klipning.


Beskæringssaks - til

grene, der står i vejen.

Reservestadekniv.

Skruetrækker

Røgputer materiale -

f.eks. regnfang.

Mærkefarve

Mærkenål - prop med

nål

Kniv til at skære i

apifonda.

Ekstra klips til Rea-Dan

låg

Pinde til at lukke

flyvesprækken

Tavletang - bruges ved

mælkesyrebehandling

Lighter

Dolk

Dronningefoder

Indføringsbure

Tegnestifter (til mærkning).

Plastposer til døde bier

og familier.

DUNK MED VAND

For mig er hygiejnen i

bigården urolig vigtigt. Jeg

tænker her især på sygdomssmittekim,

som kan

slæbes fra bigård til bigård.

Derfor har jeg altid en dunk

vand med. I dunkens skruelåg

har jeg lavet et 3 mm

hul. Jeg sætter så blot dunken

mellem knæene og har

dermed en vandhane i

bigården til rengøring.

TAVLEHOLDER

Jeg har for nylig fået frem-

stillet en tavleholder af rustfrit

stål. Tavleholderen kan

sættes fast på kassen, når

jeg lige skal se en kasse

igennem. Her kommer man

altid i et dilemma, hvor skal

den første tavle, som tages

op sættes. De fleste vil sætte

den på jorden. Men vi biavlere

glemmer ofte, at honning

faktisk er et levnedsmiddel,

som vi arbejder

med. Bitavler, som kommer i

kontakt med jord giver fare

for smitte med f.eks.

botuslime sporer (jordbakterier).

Så for at holde en god

hygiejne, men også for at

slippe for at bøje mig ned

har jeg fået lave den viste

tavleholder.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 109


Skyd sæsonen ind

Lollandsk Biavl har taget en gammel biavlstradition op igen. De skyder

sæsonen ind.

Biavl har været dyrket af mennesker i århundreder.

Biavl har altid været omgærdet af mystik og

naturens luner. Og især naturens luner har man

prøvet at sikre sig imod ved at danne og indføre

myter; ritualer og traditioner. Overtroen har stået

stærkt og har medført mange små og store opskrifter

på hvordan man skulle gribe biavlen an.

Selv kirken har været inddraget i ritualerne forud

for sæsonen med en særlig bønneremse, der

skulle få bierne til at arbejde flittigt og holde sig

til eget bo.

Flere af de gamle råd, som biavlere benyttede

sig af, var en smule luskede. Ved at lægge specielle

blandingen ved staderne ville gæstende

bier bringe utøj med hjem. Af en slags, der ville

slå alle bierne i området ihjel.

Lollandsk Biavl har genoplivet en af de gamle

traditioner, for at markere forårets kommen og

sæsonens start.

I gamle dage vækkede biavlerne deres bier

110

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

med skud i nærheden af bistaderne: “For at

vække Bierne op til daad efter den lange Vintersøvn”.

For at fortælle “bierne, at foråret var kommet,

og at de godt kunne bevæge vingerne”.

“Og skinnede solen saa længe paa Sankt Poulsdag

(25. januar), at Poul kunde faa Tid til at sadle

sin Hest og Bierne Tid til at sværme, saa blev det

tidligt Foraar og godt Biaar”.

Lollandsk biavl havde til dagens anledning inviteret

Martin Johansen, en moderne jæger. Men

man havde også inviteret formanden for de lollandske

sortkrudsskytter, Ove Ståll, som gjorde

det på god gammeldags facon. Der anvendtes 1

gram sortkrudt og et våben, der ville få enhver

våbensamler til at vejre morgenluft.

Redaktionen afventer med spænding på at

høre årets resultat af høsten, skulle den vise sig at

falde heldigt ud, kunne det jo overvejes, om man

selv skulle skyde et enkelt skud af til næste forår.


Søde knægte

- og andre mareridt på vers for biavlere og andet godtfolk.

Henning Grandorf, selv biavler, har som amatør

sangskriver, digter, viseforfatter og musiker, arbejdet

på sit værk „Søde knægte og andre mareridt

på vers for biavlere“. Et kolossalt arbejde er

der blevet lagt for dagen. Der er udgivet en CD

med 34 sange og en sangbog på 132 sider.

Grandorf har primært digtet og synger selv kun

en enkelt sang, mens det er sangere fra det „Det

Kongelige Musikkonservatorie“, som har indsunget

resten af sangene.

Lad os slå det fast med det samme, genren er

svær at definere, men der er klang af viser,

musical og opera. CD’en henvender sig bestemt

ikke til det publikum, som rent musisk ikke

bevæger sig ud over traditionel musikunderholdning.

Men har man først lyttet til musikken og

teksterne, er man ikke i tvivl om, at der har været

en biavler på spil. Henning Grandorf har fundet

optimismen og fascinationen med biernes

forunderlige verden frem og skrevet et oplysende

og morsomt sangspil.

Biernes liv og hverdag i og omkring bistadet

gennemleves i ord og toner. Vi møder de

vogtende bier ved flyvespalten. Inde fra stadet

præsenteres bilivet med dronning, arbejdere og

droner, og hver facet af bifamiliens hverdag og

arbejdsopgaver bliver der fortalt om.

Sangspillet er et friskt og anderledes meget

anderledes pust. Et optimistisk kig ind i en

spændende verden.

CD med sangbog koster 148 kr. Henvendelse

til Henning Grandorf, tlf. 47 93 85 00

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 111


HONNING OG MJØD

I EUROPAS BRONZEALDER

Af Eva Koch

Mennesker har alle dage holdt af søde spiser, og i områderne nord for alperne

var der i oldtiden ikke mange andre søde sager at få end honning.

Men honning havde også den herlige egenskab, at den kunne forvandles til

den berusende mjød.

Kulinarisk og medicinsk

anvendelse af honning

I oldtiden har honning ganske givet

indgået i diverse kulinariske sammenhænge,

ud over at blive spist

direkte ud af tavlerne som slik. Fra

Egypten kendes et fund af honningkager

lavet af honning æltet

med mel, tilsyneladende uden andre

tilsætningsstoffer. Det dateres

helt tilbage til 1400 f.Kr., altså samtidig

med vores ældre bronzealder.

Men kontakten fra Egypten til områderne

nord for alperne ser nu ikke

ud til at have været overvældende

i bronzealderen, hvad angik bier,

for den ret raffinerede egyptiske

metode for biavl ser ikke ud til at

have spredt sig nordpå.

Graven fra Ashgrove, med væltet

bæger, som har indholdt mjød.

112

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Honningens konserverende egenskaber

har rimeligvis også været

kendt, så honningsyltning er en anden

måde, man kan have anvendt

honning på. Fra senere middelalderlige

europæiske kilder kender vi opskrifter

på honningsyltning af såvel

frugt som stegt kød.

Endelig er der brugen af honning

i lægemidler. Den brug kendes også

fra det gamle Egypten, og fra de senere

middelalderlige kilder. Honning

har visse desinficerende egenskaber,

og selve det at blive forkælet med en

sjælden sød smag har nok også haft

en vis værdi ved at gengive den syge

livsmodet. Så heller ikke den anvendelse

af honning kan vi anvise for vores

oldtids vedkommende.

Gravfund fra bronzealderen

med en honning-drik

Men de nordeuropæiske fund fra

bronzealderen og den tidlige jernalder

(ca. 2000 - 400 f.Kr.) tyder på, at

man først og fremmest har brugt

honningen til at lave mjød af.

Disse fund består først og fremmest

af bundfald i kar, der er fundet i

grave for folk fra samfundets overklasse.

Det er rimeligt at antage, at

disse kar har indeholdt en drik til rejsen

til dødsriget, og analyser af

bundfaldet i nogle af dem viser, at

der har været tale om en drik brygget

på honning. Der foreligger i alt 7

grave med fund af denne type: 3 fra

Danmark, 2 fra Skotland og 2 fra Sydtyskland.

Desuden er der i en brønd

på en boplads ved Berlin fundet op

mod 100 små kar, der ser ud til at have

indeholdt en tilsvarende drik. De

fleste af disse fund er fra ældre bronzealder,

hvor gravskikken var særligt

gunstig for bevarelsen af denne type

fund.


Fem af disse syv grave er mandsgrave.

I alle disse mandsgrave ser det

ud til, at der er tale om rester af en

drik fremstillet af ren honning og

vand, idet analyserne viser at bundfaldet

i dem næsten udelukkende består

af pollen fra blomsterplanter. I et

tilfælde, hvor man har beregnet honning-mængden

i karret i forhold

rumfanget af den mængde væske,

der har været i karret - bedømt ud fra

farvning af karvæggen - var der tale

om en honning-mængde, der passer

med at karret skulle have indeholdt

mjød brygget af honning tilsat vand

og derefter gæret. Den rene stærke

vare.

De to kvindegrave ser derimod

ud til at have indeholdt kar med en

mere sammensat drik, brygget på en

kombination af korn, bær og honning.

Skotske og nordiske

høvdingegrave med mjød

Den skotske mandsgrav er den tidligste,

fra en tid samtidig med vores

dolktid. Den var bygget af stenplader,

tætnet med ler, som havde holdt

selve gravrummet tørt og frit for

jord. Graven indeholdt en mand,

nedlagt i sovestilling. Som gravgave

havde han fået en bronzedolk og et

lerkar. Over den dødes bryst og arme

fandtes en sort, porøs masse af især

sphagnummos. En pollenanalyse af

mosset viste sig at indeholde en stor

mængde lindepollen, samt pollen af

forskellige blomstrende urter. Dette

resultat var overraskende, dels fordi

lindetræer hverken i bronzealderen

eller i nutiden har kunnet vokse i

Skotland, og dels fordi denne pollensammensætning

ikke kunne tolkes

meget anderledes end som rester efter

honning eller mjød. Mos-puden

havde altså været mættet med honning

eller mjød, noget der måske

kunne skyldes anvendelsen af honning

som lægemiddel. Imidlertid var

der en mere nærliggende forklaring:

Lige ved siden af området med mos

lå lerkarret i graven, væltet om på siden.

Der blev derfor taget nogle små

pollenprøver fra karrets indre, og det

viste sig, at de også indeholdt pollen

af lind og de samme blomstrende urter

som i prøven fra mosset. Tolkningen

af fundet som en mandsgrav,

hvor den døde havde fået en drik af

mjød med i graven, forekommer rimelig.

At der her åbenbart har været

tale om importeret honning eller

mjød fra eller et andet område med

lindeskov, gør det kun mere spændende.

Det er det eneste fund, der viser,

at man har handlet med produkter

fra bier på denne tid.

De to danske mandsgrave er begge

fra samme tid som Egtvedpigen,

fra omkring 1500-1300 f.Kr. De er fra

Nandrup på Mors og fra Bregninge i

Nordvestsjælland.

Graven fra Nandrup er en meget

rig og veludstyret grav, hvor den døde

ud over et langt smukt fuldgrebssværd

også havde fået en stor fuldgrebsdolk

med, og havde holdt kappen

sammen med en lang bøjlenål. I

fodenden stod et ret stort lerkar,

hvori der var bevaret nogle sorte flager.

Disse sorte flager blev undersøgt

af botanikeren Johs. Iversen allerede

i 1938, og hans konklusion var, at de

bestod af rester af lindehonning, da

de indeholdt overordentlig mange

pollenkorn, især af lind, men også en

del af ukendt art, som han formodede

var fra blomstrende urter. I senere

undersøgelser lavet af J. Troels-Smith

blev disse bestemt som især pollen af

mjødurt og hvidkløver, men også en

lang række andre blomster. Altså et

pollenindhold som man kunne forvente

det i honning eller mjød.

Den anden mandsgrav, fra Bregninge,

er også en ret rig mandsgrav.

Den døde havde fået et fuldgrebssværd

og en våbenpålstav med, og

desuden en bronzefibula, en pincet,

en syl og muligvis også en helt opløst

ragekniv. I kistens øst-ende, der efter

sværdets placering må have været

ben-enden, var placeret et mellemstort

lerkar, der ligesom karret i Nandrup-graven

indeholdt sort skorpe.

J.Troels-Smith undersøgte den og

fandt store mængder pollen af lind

Eberdingen Hochdorft-graven.

Spanden yderst til højre har indeholdt

mjød.

og blomstrende urter som mjødurt,

kurveblomster og pileurt. Også dette

kar havde altså indeholdt honning eller

mjød.

Keltiske fyrstegrave med

meget mjød

Endelig er der de to sydtyske grave,

begge fyrstelige mandsgrave fra begyndelsen

af jernalderen - en tid,

hvor de første keltiske fyrstedømmer

var ved at udvikle sig i dette område.

Den ældste af dem, fra ca. 525

f.Kr. er fyrstegraven fra Eberdingen-

Hochdorf i Baden-Württemberg i

Sydtyskland. Den er meget rig, faktisk

helt overvældende rig, og desuden

både velbevaret og vel undersøgt.

Graven var en kammergrav beklædt

med tekstiler og bygget til en

kraftig, midaldrende mand. Han lå

på en fornem bronzesofa, klædt i

pels og tekstiler og med birkebarkshat

og snabelsko, og havde desuden

fået en firhjulet vogn med, uden heste,

men med seletøj til to heste. På

vognen lå der bl.a. flade skåle og fade

til mad til 9 personer. Men i den

her beskrevne sammenhæng er det

mest spændende, at der for sofaens

fodende stod en meget stor bronzekedel,

lavet i et værksted i en af de

græske provinser. Den havde et rumfang

på ca.500 liter, og indeholdt et

8-10 mm tykt bundlag af en hård,

sort masse. Desuden havde fyrsten

fået 8 bronzebeslåede uroksehorn og

et stort drikkehorn af jern med. Alene

drikkehornet af jern kunne rumme

5,5 liter, så bare at løfte det sikkert

til munden har været lidt af en

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 113


opgave, for slet ikke at tale om at

tømme det.

Den sorte masse viste sig, ligesom

bundfaldene i karrene fra de omtalte

mandsgrave, at rumme en meget stor

mængde pollen - så meget at den beskrives

som næsten udelukkende at

bestå af pollen. Disse pollen kunne

bestemmes som stammende fra en

lang række blomstrende urter, især

timian, samt lidt pollen af træer som

lind og pil. Blomsterne viste sig at

stamme fra diverse forskellige biotoper,

der dog alle kunne findes inden

for gravhøjens større opland. Udregninger

af hvor meget honning, skorpen

har repræsenteret, godtgjorde

da også, at der måtte have været tale

om honning fra mange bifamilier, i

alt mellem 73 og 292 kg, mest sandsynligt

98 - 104 liter honning. Farvninger

på indersiden af kedlen tydede

på, at den oprindelig havde været

omtrent 3/4 fuld, og altså havde rummet

ca. 350 liter væske, et kvantum,

der sandsynliggjorde at kedlens indhold

havde været mjød.

Graven var åbenlyst lagt til rette

for at tage sig ud under begravelsen,

bl.a. var en del af genstandene i gra-

Bronzespang og gulddrikkekar med

hestehoved-hanke, fra Mariesmindefundet.

114

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

ven, f.eks. fyrstens bælte og sko og

dolk, belagt med guldblik, der så ud

til at være anbragt der specielt til

gravlæggelsen. Man må gå ud fra, at

det har haft en hensigt, at fyrsten i

denne grav fremstilledes som klar til

at byde på et større gæstebud med

rigelige mængder af mjød: Man har

villet vise ham i den rolle, hvor hans

embede og status kom klarest frem,

som den store giver og vært ved en

stor fest. Ønsket om at vise sig i denne

rolle er i fin overensstemmelse

med hvad vi ellers ved om bronzealderens

aristokrati. I Sydtyskland omkring

525 f.Kr. foregår det hele bare i

en noget større stil, end hvad vi er

vant til at se i ældre bronzealder i

Danmark, omkring 800 år tidligere.

Den anden sydtyske mandsgrav,

fra Glauberg i Hessen, er omkring

100 år senere end Hochdorf-graven.

Selve graven er lidt mere beskedent

udstyret, idet den begravede fyrste

godt nok havde både en tyk guldhalsring,

en guldarmring og to bronzearmringe,

en guldfingerring og

guld-øreringe på, og havde fået sine

våben med - men af egentlige gravgaver

var der kun en 50 cm høj bronzekande,

der havde indeholdt ca. 4 liter

mjød. Fyrsten her havde ikke længere

nødig at give store gæstebud,

for at holde sin hird til - han havde

magt nok til at byde. Graven ligger

da også for foden af en tidlig keltisk

fæstning, og den ligger i den meget

stor høj omgivet af gådefulde grøftsystemer,

der ser ud til at have haft

noget at gøre med den keltiske religion.

Drikken mjød

Alle de omtalte mandsgrave ser ud til

at have rummet den rene stærke

mjød, brygget alene på honning og

vand, gæret og muligvis krydret med

urter som mjødurt eller perikon.

Fremstillingen af mjød på denne måde

kender vi fra flere middelalderlige

kilder, og lignende opskrifter kan da

den dag i dag hentes på Internettet.

Mjød kan laves, så den er så stærk

som de sødeste tunge druevine vi kan

købe i dag - f.eks. den ungarske Tokayer

- og er dermed blandt de mest

alkoholstærke drikke der kan fremstilles

uden destillation. Alkoholstyrken

afhænger dog af hvor høj en alkoholprocent

den anvendte gærtype

kan gå op til, og da vi ikke ved hvilken

gærtype man har brugt i bronzealderen,

er styrken af bronzealderens

mjød også ukendt.

Mjød som festdrik ved

kultiske fester

Det har næppe været en almindelig

drik, men en særlig luksus, som kun

kom nogle få til del, og som kun

brugtes ved særligt festlige lejligheder,

der udmærket kan have været af

kultisk karakter. Store, importerede

bronzespande forekommer i flere tilfælde

som moseoffer i yngre bronzealder.

Det mest berømte fund er fra

Mariesminde på Fyn, hvor der ud

over en stor bronzespand også blev

fundet 11 guldskåle af drikkebægerstørrelse

med påsatte hanke med hestehoveder.

Hvad der har været i

spanden, og i hvilken sammenhæng

den har været brugt kan man selvfølgelig

ikke vide - men et gæt på at

den kan have indeholdt mjød, der

udskænkedes til udvalgte personer i

forbindelse med kultiske fester - muligvis

af redistributiv karakter, hvor

også resten af folket nød godt af

høvdingens milde gaver - vil stemme

overens med hvad vi i øvrigt ved om

bronzealderens samfund.

Også et fund fra en offerbrønd

på en bronzealder-boplads ved Berlin

passer ind i dette billede af offerfester

med udskænkning af mjød. I

denne brønd var nedlagt op mod 100


små lerkar. De var nedlagt i rækker

og i lag ovenpå hinanden, indpakket

i græs, og med græs og sten mellem

lagene. I publikationen af udgravningen

mener udgraveren A.von Müller

på grundlag af pollenanalyser af deres

indhold, at de har været fyldt

med planterester: Pile - og birkerakler,

lindeblomster, korn og blomster,

der skulle være at betragte som en

slags madoffer. Imidlertid er der ikke

noget der tyder på, at man nogensinde

skulle have spist rakler af birk og

pil - til gengæld svarer denne pollensammensætning

ganske nøje til den,

der blev fundet i de ovenfor omtalte

kar i mandsgravene, og som det er rimeligt

at finde i honning. De fleste af

karrene er hele, men der er dog også

nogle af dem, der er nedlagt i delvis

ødelagt form, så en tolkning af denne

nedlæggelse som et offer foretaget

i forbindelse med fester, hvor der

blev nydt mjød, forekommer rimelig.

Kvindegrave med

honning-øl

Endelig mangler vi at omtale de to

kvindegrave. Det sidste af de danske

gravfund er også det mest berømte:

Egtvedpigen.

Egtvedpigen blev begravet med

sin smukke dragt og sine smykker, en

kam, en birkebarksdåse med et hårnet

og en lille syl med træskaft, samt

en tøjbylt med de brændte ben fra et

barn på 5-6 år. Desuden var der i graven

en birkebarksspand med en drik,

sat i kistens fodende, oven på det

tæppe og den oksehud, man havde

svøbt om den døde pige. Den var altså

åbenbart noget af det sidste, der

var blevet sat i kisten til hende. I denne

barkspand var der et brunt, porøst

bundfald indeholdende tytte- eller

tranebær, hvedekorn, kirtelhår af

mose-pors og en rigelig mængde pollen

af bl.a. lind - noget der kan beskrives

som en kombination af øl og

frugtvin, tilsat honning for at gøre

den kraftigere.

Den anden kvindegrav er fra

North Mains, Strathallan i Skotland.

Her fandt man i en stenkiste en gravlagt

kvinde på omkring 20 år, der

havde fået et lerkar med i graven.

Pollenanalyser af indholdet viste et

indhold af en stor mængde pollen fra

mjødurt og også fra en række bibestøvede

blomsterplanter, samt korn.

Det tolkes som en rest af en drik

brygget på korn og krydret med

mjødurt. Det ret store indhold af pol-

Nationalmuseet

len fra bibestøvede blomsterplanter

gør det dog nok så rimeligt at tolke

drikken som en parallel til drikken i

Egtved-fundet: En drik brygget på en

kombination af korn og honning -

dog i dette tilfælde uden tilsatte bær.

Fundet er noget tidligere end Egtved-graven.

I modsætning til drikkene i de

ovenfor beskrevne mandsgrave, er

der altså i disse to kvindegrave ikke

tale om ren, typisk mjød, men en mere

sammensat, og antagelig også svagere

drik.

Honning-øl

Allerede i gamle sumeriske tekster

omtales øl, som er tilsat honning for

at opnå en større styrke. Og en sådan,

noget svagere drik end den rene

mjød, men lavet med honning, findes

omtalt i skriftlige kilder fra middelalderen,

hvor den i svenske kilder omtales

som „mølska“. De omtalte fund

tyder på, at man også i bronzealderen

kendt til to slags drik, hvori der

indgik honning.

Den samfundsmæssige

betydning af mjød

Forekomsten af honning eller mjød i

rige mandsgrave, gør det rimeligt at

regne med, at honning og mjød har

Broncefigur af pige i snøreskørt,

der går ned i bro.

været kostbare luksusprodukter på

niveau med bronze og rav. Fundet fra

Ashgrove i Skotland viser da også, at

der har været handlet med honning

eller mjød.

Mjød har formodentlig været

nydt af samfundets elite ved de store

religiøse fester med optog og ofringer,

som vi ser spor af både på helleristningernes

billeder og i mosernes

offerfund. Fester som sandsynligvis

har været en af akserne i det system

af gaver og gengaver, som vi formoder

bronzealderens høvdingesamfund

har været bygget op omkring.

Udskænkningen af en honning-drik,

sandsynligvis i form af den berusende

mjød, har været en af de handlinger,

hvormed bronzealder-høvdingen har

kunnet fastholde sine hirdmænds og

sine diplomatiske venners troskab.

Måske har de, mens de nød drikken,

også kunnet fornøje sig med synet af

snoreskørte-klædte pigers dans, ildnet

af de dansendes indtagelse af

honning-øl.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 115


Konsulenternes hjørne

DANMARKS BIAVLERFORENINGS TELEFONAVIS

Telefonavisen er en af mange “kanaler” konsulenterne

bruger i vejledningen, og er specielt egnet

til at give helt aktuelle oplysninger. I biavlens

højsæson vil telefonavisen så vidt muligt

blive opdateret hver fredag, og vil blive brugt til

to formål. Det første og vigtigste formål er at

give aktuelle og forhåbentlig umiddelbare brugbare

praktiske oplysninger om pasning af bier.

Det andet formål er orientere om arrangementer,

og andre ting som vurderes at være af interesse

for dem, som ringer til telefonsvaren. Ordningen

har nu fungeret i et par år, og har givet en god

respons. Der er en del biavlere, som efter at have

hørt de 2-4 minutters indtaling, ringer en af konsulenterne

op for at få et emne uddybet. Igennem

disse samtaler bliver vi inspireret til nye emner

til telefonavisen. Vi har også fået at vide, at

vi skal tale klart og tydeligt - det vil vi fortsat bestræbe

os på! Den øvrige inspiration til telefonavisen

fås ved vores besøg hos biavlere i hele landet,

og når vi i fritiden passer vores egne bier. I

en kort telefonavis er det ikke muligt at give alle

detaljer om hvert emne, og især helt nye biavlere

synes måske, det hele virker lidt overfladisk. Der-

116

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

for har en lokalforening brugt telefonavisen som

udgangspunkt for diskussioner og undervisning i

deres skolebigård. Det er en utilsigtet, men meget

interessant måde at bruge vores vejledning.

De emner, der behandles i telefonavisen, beskrives

relativt overfladisk, og der medtages kun det

som betragtes som mest væsentligt. Hvis det,

skulle gøres meget grundigt; ja så kunne der jo

blive tale om helt små foredrag af mange minutters

varighed, og det er ikke meningen med en

telefonavis. Alligevel bestræber vi os på, at de informationer,

som er i telefonavisen, kan være til

gavn for alle biavlere, uanset hvor mange års erfaring

man har, og uanset hvor mange bistader

man passer. Vi vil som nævnt gerne have forslag

og kommentarer fra alle som lytter til telefonavisen.

Opbygningen af hver ny telefonavis er, ligesom

i en rigtig avis, efter et fast mønster, hvor

der først gives en oversigt over de emner, der behandles.

Herefter kommer det konkrete indhold,

og der sluttes af med datoen for, hvornår næste

telefonavis indtales. Telefonavisen har nummer 86

33 99 77. God fornøjelse!


Hovedbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsen holdt ordinært

møde den 1. marts 2000

hos formanden, Kristian Skovmose.

Mødet startede med et

fagligt indslag. Denne gang om

markedsføring af honning og

brug af Danmarks Biavlerforening

etikette. Det gav en livlig

diskussion. Der er mange meninger

om hvem, der skal have

lov til at bruge etiketten, og

hvilke krav, der skal stilles til

HANDLING SKAL

DER TIL

Vedr. Knud Sørensens forslag

angående graduering af

kontingent, Biavl nr. 2.

Dette forslag kan i hvert

fald imødekommes, - et næsten

samme forslag, som Han Herreds

biavlerforening kom med

til generalforsamlingen 1998,

der blev nedstemt med stort

flertal, men nu er det så at Danmarks

Biavlerforening har fået

lommesmerter.

Vi har her i vores forening

mange småbiavlere, der har for-

dem, som bruger etiketten.

Hovedpunktet på mødet

var i øvrigt forberedelse af hovedgeneralforsamlingen.

Regnskab og revisionsprotokol

blev gennemgået og underskrevet.

Regnskabet viser,

som forventet et underskud.

Revisoren har ikke haft kritiske

bemærkninger til regnskabsførelsen.

Bestyrelsen diskuterede de

fremtidige udsigter og budgettet

for 2001. Man var enige om,

ladt foreningen på grund af forhøjede

kontingenter, og det

samme gør sig vel gældende på

landsplan.

Hvis vi kunne få f.eks. 500

nye medlemmer, nybegyndere

der evt. betalte halv kontingent

de første 2-3 år, var det så ikke

værd at tage det med?

Knud Sørensen skriver, at

konsulenterne er næsten selvfinansierende

ved tilskud, så

skulle foreningen vel også administrere

de 1.335.000 der

kommer ind fra kontingenter +

det, der kommer ind ved salg af

BISVÆRME OG

VARROA

I stedet for at stå og døje

med at få ild i røgpusteren, tager

jeg min blomsterforstøver

med 15% mælkesyre, det får

sværmen en tur af (5-10 tryk),

så sidder de rolige, mens jeg tager

en stor spand (honningspand)

og ryster sværmen heri.

Her får den endnu nogle tryk af

mælkesyren, det tager under et

kvarter at fange en sværm på

at man hele tiden skal være opmærksom

på udgifterne til administration

af foreningen.

Man ønsker fra bestyrelsens side

at fastholde et højt fagligt

aktivitetsniveau. Man kan ikke

blot søge flere penge udefra.

Man er nødt til at hæve egenfinansieringen.

Det blev besluttet,

at udarbejde forslag til hovedgeneralforsamlingen

om

indførelse af et “frivilligt erhvervskontingent”.

For indeværende år, tyder

de foreløbige medlemstal på,

at der stadig vil være en nedgang

i medlemstallet. Nedgangen

synes dog af være mindre

end de foregående år.

En produktionsskole havde

søgt om tilladelse til at udstede

kursusbeviser med Danmarks

Biavlerforenings Logo. I tråd

med bestræbelserne på at

“stramme op” om brugen besluttede

man, at Danmarks Biavlerforenings

logo kun må

bruges i forbindelse med arrangementer

og kurser afholdt af

Danmarks Biavlerforening.

Asger Søgaard Jørgensen

etiketter m.m. så underskuddet

ikke bliver så stort.

En stigning af etiketprisen

vil sikkert få mange til at bruge

andre etiketter, der er betydelig

billigere.

Foreningen kan ikke bare

lade stå til, som man plejer at

sige, - er det sådan foreningen

drives?

Hvad er et tidssvarende

kontingent, for en biavler med

2-3 familier, hvor der er et meget

lille overskud?

F. Windolf, Han herreds B.F.

denne måde. Så skal der bindes

et groft klæde over spanden.

Når jeg så hælder sværmen i et

stade med tavler får de igen et

par pust af blomsterforstøveren.

Hvor mange varroamider er der

nu i sådan en sværm, ikke

mange tror jeg, for ikke at sige

slet ingen.

Det var en idé - prøv!

Poul E. Jensen

Ø. Hurup

KORT

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 117


118

NORDISK BIRÅD

Nordisk Biråds møde blev i år

afholdt den første week-end i

Finland. Ud over deltagere fra de

4 nordiske lande var der gæster

fra de 3 baltiske lande. Den røde

tråd i hele mødet var finansiering

af forsøg og forskning, og EU

havde ydet en stor del til biavlen

i medlemslandene, men det stod

Jens Nielsen

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

også klart, at biavlernes selvfinansiering

af projekter var

lille, og for 2 år siden blev det

af Stig Omholt fra Norge foreslået,

at der under en eller anden

form skulle opkræves et

beløb hos biavlerne. Dette beløb

skulle indgå i en fond, der

kunne finansiere forskning i

Norden. Emnet var på dagsorde-

Søndag den 30. april fylder

Jens Nielsen, tidligere Siem, 85

år. Dagen fejres på Terndrup Plejehjem,

hvortil han flyttede ved

årsskiftet. Mange Bivenner vil

nok komme forbi, for at hylde

fødselaren og få en lille bisnak.

Jens fik sine første bier i

1938 og gik fra første færd med

liv og sjæl ind for biavl, ligesom

han hurtigt blev medlem af

Danmarks Biavlerforening. Jens

kørte i en snes år Aalborg Amt

tyndt som Bisynsmand og kyndig

biavler og med sit lune væsen

var han vellidt de fleste steder.

Med på knallerten var også

nen igen i år, og for at få belyst

aspekterne i et sådant forslag

blev der nedsat et sådant udvalg

med en repræsentant fra hvert

af de nordiske lande.

Fra Danmark går Flemming

Vejsnæs ind i udvalget, der har

Gunnar Krantz fra Sveriges

Biodlares Riksförbund som tovholder.

Jørgen Bang

lidt hjemmegjort materiale, så

der kunne laves en rask lille handel,

og var det nybegyndere,

der henvendte sig, var Jens altid

villig med gode råd og en

hjælpende hånd. I dag er helbredet

ikke, hvad det var engang,

så ved årsskiftet blev bierne

solgt, men en god historie,

fra sin tid som biavler, er Jens

stadig god for. Vi dine bivenner

ønsker dig hjertelig til lykke på

dagen og håber der er mange

gode år tilbage til dig, selv om

det er uden bier

A. Holmgaard

Honning fyldt på glasglas

med metal-skruelåg

stables på lager. I baggrunden

de for den periode

velkendte metaldåser.


Aktuelle sygdomsoplysninger

Af Camilla J. Brødsgaard og Henrik Hansen

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl

Internet-siden Bi@vls-Info om bier på adressen:

http://www.planteinfo.dk/bier/biavl.html har nu

været aktiv i et par år. I den tid, der er gået, har vi løbende

udvidet servicen, så den aktuelt omfatter:

* Varroa-resistens mod coumafos

* Oxalsyre

* Vegetabilske olier

* Varroa Temahæfte (link til Danmarks Biavlerforening)

* Undersøgelse og behandling af bisygdomme

* Nuværende status for ondartet bipest

* Livscyklus for ondartet bipest

* Ny publikation om ondartet bipest

* Biforgiftning

* Bisygdomskursus

* Bisygdomsinspektører

* Kursusinstruktører, praktisk del

* Beredskabsplan for trakémiden

* Fund af trakémider i danske bifamilier

* Rejserapport fra Afghanistan

Bestøvning på internettet

Som en service for frø-, frugtavlere og landmand, men også for biavlerne,

oprettes nu en hjemmeside om bibestøvning.

En service på siden vil være en fortegnelse over biavlere, som tilbyder bier til bestøvning. På

denne måde har landmændende et mere fast holdepunkt, når der skal lave bestøvningsaftaler.

Tilmeld derfor allerede nu dine bier til bestøvningssiden. Send et brev eller en E-mail til Danmarks

Biavlerforening, og du vil gratis komme på listen. Siden åbnes i april måned.

Siden kommer til at indeholde alle praktiske forhold omkring bestøvning.

* Bier til udstationering (adresseliste)

* Forskellige afgrøders behov for bestøvning

* DBF’s bestøvningskontrakt

* Pris index

* Indretning af bigård

Tilmeld dine bier nu.

Gratis service.

Adressen: www.biavl.dk/bestovning

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 119


120

®

Buckfast

Vi fortsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af dronninger.

Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen mere end 800 bifamilier

med dronninger, som er øparrede på Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed

for, at der kun anvendes de allerbedste avlsdronninger fra en lang række

forskellige buckfast-linier.

Avlsdronningerne er bedømt på sværmtræghed, fredelighed, tavlefasthed og

udbytte. Desuden er avlsdronningerne testet for nosema og udrensningsevne.

Samarbejdet sikrer tillige muligheden for en bedre tilrettelæggelse af

produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke cellebyggere.

Efter et døgn flyttes de til færdigfodring i stærke 2- dronningefamilier.

Derved gives dronninglarvene de bedste opvækst betingelser.

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne parres med et

mix droner fra forskellige udvalgte buckfastlinier. Dette sikrer fredelige og

yderige produktionsdronninger.

Levering:

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september

Priser incl forsendelse:

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 80,- + moms

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 220,- + moms

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%.

For at lette salgsproceduren bestilles og destribueres alle ubefrugtede og friparrede

dronninger hos Bakkegårdens Biavlscenter; v/Poul Erik Sørensen

Vestermarken 12, Hårby; 8660 Skanderborg

Tlf. 86 52 33 46; Fax 86 52 33 52; Bil 21 23 57 07; Bakkegaarden@skan-data.dk

Bestil på tlf. 86 52 33 46

MALING ½ PRIS

Salg direkte fra fabrik

i 10 ltr. Spande.

Fra kr. 415,- til kr. 430, -.

Heldækk. Træbeskyttelse,

tag og facadem. Special

vægm., gulvm.. Linolie

olie - og zinkgrunder.

MORSØ MALING ApS.

TLF. 97 74 15 09

www.morsmaling.dk

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

NYHED

Nyt produkt Elektronisk thermostat

m/ indbygget termometer og CE

mærket max belastning 1000 watt.

K.J.Electronic

Børglumvej 12

9460 Brovst

Tlf. 98238595

Fax. 98238506

Poul Erik Sørensen, 45 år.

Biavler siden 1970

Anders Glob, 60 år.

Biavler siden 1978.

Biavler Keld Brandstrup, 45 år.

Biavler siden 1980.

Kontakt Keld Brandstrup på tlf.

58 26 18 10/ fax 58 26 18 40

ang. formidling af avlsmateriale.


SÆLGES

Rystfri 3-solds honningslynge

til salg. 1500 kr. Henv. Svend

Eriksen tlf. 97 11 90 13

Danske Biavls-Tidende fra

1926-27, Tidsskrift for Biavl

(indbunden) sælges for

højeste bud. Telf. 98 25 35

43.

Bifamilier 12x10 sælges.

Telf. 86 84 10 91.

Bifamilier sælges 12x10.

Buckfastdronninger fra

1999, Avlerringen. Fl. B.

Thorsen, Gjern, Telf. 86 87

51 63 (bedst aften).

1slyngemaskine med 8 sold

og regulerbar hastighed til

380 volt. Meget velegnet til

lynghonning, 1500 kr. Telf.

86 98 94 86.

4 opstablingsfamilier N.M.,

FBC, 2 Modul/tredelingsfamilier

N.M., FBC. Telf. 65

95 78 16

10 bifamilier Buckfast, 1

12x10 trugstader sælges.

Telf. 86 97 45 97 eller bil: 20

10 35 99.

Næsten ny skrællebakke,

nye sværmkasser NM,

velegnet til nye familier

sælges. Telf. 58 26 44 21,

bedst efter kl. 18.00.

Nye stofsække/kartoffelsække

sælges. Telf. 75 25

03 33.

Trugstader 12x10 sælges,

telf. 59 59 24 40.

Nye 12 R Dadant 288 mm

samt foderkasser, alt

håndværkerfremstillet i

Thujatræ. Telf. 97 85 07 87.

Sælges: 15 vandrestader

12x10 med bier pris 900,kr./stk.

(sidder på voks fra

ren voksklub), telf. 98 48 62

12.

Sælges: Rustfri 24 rammers

CMF-tavlekarussel 2500,kr.

Varmeskab til smeltning

af honning 500,- kr. Rustfri

100 kg tappespand 700,- kr.

Telf. 98 48 62 12.

Overvintrede bifamilier i

flere rammemål sælges.

Knud Jørgensen, telf. 23 23

39 64 - 56 87 22 37.

Småfamilier på 5 rammer

sælges. Ellebæks Biavl, telf.

58 54 51 00.

El-skrællehøvl, 400,- kr. og

Refraktometer kr. 600,sælges.

Telf. 55 77 41 38/28

31 42 43.

Familier sælges 12x10

uden stader, telf. 97 10 24

53.

15 bifamilier, dronninger fra

1999 sælges 12x10, kr.

650,-/stk. Telf. 97 26 82 15.

Birger Mikkelsen.

Sælges. 30 gode bifamilier

Buckfast 12 x 10 med eller

uden stader. Telf. 97 57 80

92.

Bifamilier 12x10 sælges.

Telf. 97 38 43 53.

2 bifamilier med trugstade

12x10 sælges. Dronninger

fra 1999 kr. 900,-/stk. Telf.

97 26 82 14, Birger Mikkelsen.

Opstablingsbunde 12x10 til

3 småfamilier, dr. gitter

(plastik) passer til Swibo/

Rea-Dan. Telf. 62 57 24 48.

Gode bifamilier med stader

(Swibo/opstabling). Dr. 99,

6-8 rammers magasiner,

samt dr. gitter i stål (til

12x10 trugstader), telf. 62

57 24 48.

Nogle gode tomme bistader

10x12 til salg. Niels Thomsen,

Fjelstervangsvej 1,

6933 Kibæk, telf. 97 19 14

50.

Trugstader sælges 100,- kr.,

rammer 2,- kr., magasiner

10,- kr. sælges. Henv. 65 35

24 77 (Fyn).

30 stk. bifamilier i Segeberg

LN sælges. Telf. 62 68 12

83.

Fine små og store bifamilier

sælges 12x10. Honningmagasiner

12x10 sælges.

Refraktometer sælges. Telf.

98 47 37 37.

5 bifamilier FBC stader NM

sælges + dronningavlsmateriale

N.C. system. Telf.

98 35 13 59.

Bifamilier med eller uden

stader med dronninger

avlet efter øparrede dronninger

sælges. Dr. Avler

Ejner Olsen, Hillerød, telf.

48 26 28 30.

5 rammers bifamilier

sælges, henv. 98 43 53 95.

KØBES

Bifamilier købes 12 x 10

incl. Trugstader skal være

varroabehandlet. Henv. Ole

Nielsen, telf. 59 65 41 88

3 eller 4 solds brugt rustfri

slynge med friløb købes,

gerne med motor. Telf. 56

56 60 55

Swienty håndtapper købes.

Telf. 98 47 37 37.

3 eller 4 solds håndslynge

med friløb købes, rustfri

eller aluminium. Henv. telf.

86 47 30 47.

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 121


122

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Tlf. 86 47 04 52

Telefonavisen

Tlf 86 33 99 77

Opdatering hver fredag


DRONNINGER

ALT I BIAVLSMATERIEL

FORÅRSFODER

APIFONDA OG

APIINVERT

FÅ RAMMERNE

KLAR TIL FORÅRET

VI HAR NYE TAVLER

PÅ LAGER.

FRA HAWAII 2000

BESTIL NU

BIHUSET

BIHUSET

DBF’s hjemmeside

www.biavl.dk

FÅ FYLDT STADERNE OP

HAWAII DRONNINGER leveres

igen i år

medio MAJ

De er i år mærket med

årets farve BLÅ

Undgå tomme stader i 2000.

Bestil dronninger NU

SMÅFAMILIER på alle rammemål

med ung befrugtet dronning

til levering medio MAJ-

JUNI

Nu den originale glasfiberdækplade

på lager igen.

Heino Christiansen

Rødlersvej 11

4733 Tappernøje

Tlf. 55 96 53 22

Fax 55 96 01 22

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 123


124

Vejen Biavlscenter

Ahorngade 8A

6600 Vejen

Alt inden for biavl

forhandles.

Hawaii-dronninger

sælges fra 1.5

Bestilling modtages.

Voksafsmeltning og

rammevask udføres.

Centeret har åbent tirsdag

og torsdag fra kl. 16-18,

samt lørdag fra 10-12 fra 1.4-1.10.

Øvrige dage efter aftale.

Palle K. Jensen

Tlf. 75 36 79 00

ÅBENT 2 HUS

Lørdag den 6. maj.

Kl. 13-16.

Gode tilbud

v/ C.P. Christensen

Skovsbovej 360, Egense

5700 Svendborg

Telf. 62 20 97 40

Vi forhandler

Rea-Dan stader

Alt til biavl

Rammevask hele året

Foder til hobbyfolk

Se vores butik

Bemærk åbningstider:

tors. - fre. 12.00-17.30

Lørdag 09.00-12.00

I øvrigt efter aftale

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Medarbejder

antages

Til forefaldende arbejde i større bigård (ca. 400

stader) antages medarbejder, der har erfaring

med pasning af bier. Endvidere vil det være en

fordel, hvis vedkommende er rutineret i at omlarve.

Tiltrædelse snarest

Frank‘s Bigård

Islandsgade 29, 4690 Haslev

Tlf. 56 31 29 68

Afsmeltning af voks samt rammevask

Præget voks i alle mål

Salg af biavlsmateriel

Varroabunde i træ 12 x 10 NM, LN også 3 rums Styropor

Foderkasse og bunde 12 x 10 NM, LN

REA-DAN magasinkasser

Honning købes

Niels Bak Pedersen

Nøddevej 12, 4171 Glumsø

Telf. 57 64 65 92

Åben: Onsdage kl. 17-20 eller efter aftale pr. telefon

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER

v/ Ruth og Aage Justesen

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale

Fredag og Søndag lukket

ALT I TRÆVARER

TIL BIAVL

Rammer, magasiner, Trugstader,

Vandrestader og meget andet.

Smeltning af voks og Rammevask

udføres.

PS ! KUN VOKS FRA

„GRØNNE BIAVLERE“

Telefonavisen

Tlf 86 33 99 77

Opdatering hver fredag

NORDSJÆLLANDS

BIMATERIEL

Alt til biavl

NØRRESØVEJ 8

GADEVANG

TLF. 48 26 87 20

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19

Samt efter aftale pr. telefon

Peter Christensen


Hvem vil være med?

Skolebigårde søges til testning af nye biavlssystemer.

Vælg mellem:

1.Modulstadet/nyt tredelings-

2.TRI-Bio Systemet med kunststoftavlen

3.Magasindrift på 30 minutter, nyt opstablingsdrift

4.Poul Mentzlers 4 - delingsstade, nyt arbejdssystem

Information og rådgivning

Ejvind Jørgensen

Lindved Møllevej 37; 5260 Odense s

Telf. 65 95 78 16, mobil 21 90 72 72

E-mail: ebbaogejvindsbiavl@mail.tell.dk

Købes:

3-4 bifamilier siddende på 12

x 10 rammer ønskes til købs.

Gerne Buckfast racen.

Henv. telf. 75 66 91 23

før kl. 09.00.

Har du materiellet klar til sæsonen ?

Bier Sælges

6 bifamilier m. dronninger

fra 1999. Pris 725,- kr./stk.

Telf. 97 15 21 82

Tirsdag ............... 9.00-17.30

Fredag ............... 9.00-17.30

v/Poul Erik Sørensen

Øvrige dage efter aftale.

Søndag lukket

Vestermarken 12, Hårby

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52

e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk www.biavl.dk/bakkegaarden

Sælges:

Gode bifamilier 12 x 10 med

stader (Swibo opstabling).

Nye Dr. 99.

Tlf. 62 57 24 48

(helst aften)

Nye åbningstider !

Tidsskrift for Biavl

på CD-rom

Bifamilier i

12x10 opstabling sælges

Gunnar Thygesen

Hvidovre

Telf. 36 78 25 16

gunnarth@dannbbs.dk

Sælges:

Opstablingsstader 12x10 i

grantræ ca. 1500 stk. Kan

bruges til magasin på

Rea-Dan og

Styroporstader.

Kr. 20,-/stk.

Telf. 62 59 15 06

Bakkegårdens Biavlscenter

består af vores

* Salg af biavlsmateriel

* Effektive voksmelteri

* Moderne voksvalseri

* Salg af Buckfastdronninger

* 200 bifamilier

* Opkøb af honning

* Salg af Rea-Dan stader

Nyhed:

Nu helstøbte bunde til 12x10,

Langstroth & Dadant

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 125


126

LAGERSALG:

Vi har ikke faste åbningstider og kan derfor holde nogle meget fordelagtige priser.

Ring og få en aftale.

®

Forhandling af:

* APIDEA parringskasetter

* Kieler parringskasetter

* Readan-stader og tilbehør

* Bifoder til fordelagtige afhentningspriser:

* dansk sukker

* flydende foder - Ambrosia

* foderdej - Ambrosia,

Apifonda

Reerslev

Biavl

MIDTJYSK

BIAVLSCENTER

Åbningstider:

fra 1.5.2000-30.9.2000

Torsdag fra 16-19

Lørdag fra 9-12

samt efter aftale

Ølgodvej 39 - Urup

7200 Grindsted

Tlf. 75 33 00 22

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48

FORRETNINGSOVERDRAGELSE

Vi har lukket butikken og henviser køb af materiel til Skov’s Biavl.

Herefter vil vi kun handle engros med stader og tilbehør i styropor, emballage, voksafsmeltning,

samt foretage opkøb af honning til Scandic Food.

Vi takker vore trofaste kunder for godt samarbejde gennem årene og håber at tilliden vil gå

med til Bo Skov

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Fodertasker

LN/NM/

12x10/LS/DD

helstøbte,

velegnede til

småfamilier og

drivfodring.

Reerslevvej 42,

4291 Ruds Vedby

Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40

PC: Buckfast@internet.dk

Lad os

smelte dine

rammer.

Vokssmeltning

pr.

kg kr. 14.00.

Åbent: 1-4 til 1-10

onsdag 17-20 og

lørdag 9 -12

eller efter aftale.

Frank's

bibrød

Sælges

til

importpriser.

Skov’s Biavl

Lindevej 26

5474 Veflinge

64 80 15 18

www.skovsbiavl.dk


HONNING KØBES

Forhandling af:

- i stor emballage

Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække

Apifonda Billig maling til bistader

ÅBNINGSTIDER:

Man. - fre. 8-16.30

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: honey@jakobsen-hvam.dk

hjemmeside: www.jakobsen-hvam.dk

Telefonavisen

Tlf 86 33 99 77

Opdatering hver fredag

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 127


MØDER

128

Alssund Biavlerforening besøger

torsdag, den 26. april kl.

19.00 Kaj Thomsen, Hundslevvej

5, Ketting, som er en engageret

2.års nybegynder. Vi ser bl.a. på

udvintring af bier og hygger os

ved kaffen. Pris kr. 25,-.

Torsdag, den 11. maj kl.19.00 besøger

vi Bertel Byllemos. Først vil

Bertel vise os sin bigård i Nørreskoven.

Vi mødes ved skovløberhuset

i Elstrupskov. Derefter tager

vi til Gammelløkke 3, Guderup,

hvor Bertel vil vise os sin

slynge og sit slyngerum og, hvor

vi også drikker kaffe. Pris kr. 25,.

Lørdag den 13. maj kl. 13.00 er

vi på naturvandring i Nørreskoven,

med naturvejleder Kaj

Petersen. Vi mødes på stranden

ved Flædbæk. Turen afsluttes

med kaffe, enten medbragt og

indtages så i det fri ( tag evt.

stole og campingbord med) eller,

hvis det regner, indtages kaffen

på Frydendahl Kro. Kaffen

på kroen koster kr. 40,-, som vil

blive opkrævet ved turens start.

Hvis vejret er vådt, tag regntøj

og gummistøvler med. Husk tag

gerne familie, venner, naboer

med. Alle interesserede er velkomne.

Annelene Christensen

Biavlerforeningen for

Grenaa og Omegn åbner

skolebigården søndag den 7.

maj kl.14.00 for en ny sæson.

Foreningen serverer frisklavet

kaffe og hjemmebagt kage og

vi afholder Alssund Biavlerforening

amerikansk lotteri. Tag

familien med til en hyggelig eftermiddag

med masser af

bisnak.

P.b.v. Dennis Haslam

Biavlerforeningen for København

og Omegn mødes

søndag den 30. april kl. 09.00 i

skolebigården, Mosetoften 35,

Ejby, 2600 Glostrup. Vi starter et

nyt år, hvor vi byder velkommen

til nye medlemmer og snakker

om hvad vi skal lave i år.

Vi mødes igen den 7. maj i

skolebigården hvor vi åbner staderne.

Den 28. maj har vi madpakker

med og hygger os efter en arbejdsdag

i skolebigården.

P.b.v. Kim Bolø

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

Biavlerforeningen Sønderjylland

afholder åbent hus i

skolebigården tirsdag den 2.

maj kl. 19.00 på Laksmølle, Varnæsvej

35. Der foretages eftersyn

af bifamilierne og tilsætning

af dronetavler.

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 er

der igen åbent hus i bigården på

Laksmølle, hvor vi foretager eftersyn

af dronetavler og forberedelser

til dronningavl.

P.b.v. Klaus Langschwager

Biavlerforeningen Vendsyssel

Så kan i godt finde bidragten

frem og støve stadekniven

af.Onsdag den 10. maj 2000 kl.

19.00 starter vi igen i skolebigården.

Kom og oplev nogle

af de mest fremragende biavlere

i Vendsyssel dele ude af

deres viden, om alt mulig, også

biavl!Alle er velkommen, det

koster kun en smule tålmodighed.

P.b.v. Criz

Bjerringbro Omegns Biavlerforening.

Afholder møderække

i Skolebigaarden på Gl.

Tangevej møderne starter Tirsdag

den 26/4 2000 kl. 19.00 der

er møde hver anden tirsdag 8/5

23/5 6/6 20/6 & 4/7 der vil være

mulighed for at arbejde med

bierne og selvfølgelig også at

diskutere biernes pasning samt

at lave Dronninger. Alle med

gammel og ny interesse for bier

er meget velkomne.

P.b.v. Peter Vestergaard

Brande og Omegns B.F. Tirsdag

den 25. april kl 19.00 mødes

vi i skolebigården, vil skal se

hvordan bierne har klaret

vinteren.Tirsdag den 9. maj kl

19.00 mødes vi i skolebigården,

aftenens emne er forårsrengøring.Tirsdag

den 23. maj kl

19.00 besøg hos Otto Christensen,

Mosevej 12, Karup, afgang

fra N.I Møllers plads bag Spar i

Brande kl. 18.15.

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand

Esbjerg og Omegns B.F. afholder

møde i skolebigården lørdag

den 13. maj kl. 13.00. Flemming

viser omlarvningen og

Jens P. Nielsen, Øse vil demon-

strere hvordan man overvintrer

dronninger i Kielerkasser.

P.b.v. Helmuth Riegler

Flakkebjerg Herreds B.F. afholder

møde tirsdag den 18.

april kl. 19.00 i skolebigården

Fyrendal gods mellem Sandved

og Tornemark.

Tirsdag den 2. maj kl. 19.00 fortsætter

vi i skolebigården Fyrendal.

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 er

vi igen i skolebigården Fyrendal.

Tirsdag den 23. maj kl. 19.00 mødes

vi igen i skolebigården

Fyrendal.

P.b.v. Bent Larsen

Fåborg og Omegns B.F. afholder

åbent hus lørdag den 6. maj

fra kl. 09.00 til kl. 15.00 ved

materielforhandler C.P. Christensen,

Skovsbovej 360,

Egense. Der vil være tilbud på

glas og C.P. vil have kaffe på

kanden og et glas mjød. Vi vil

arrangere fælles kørsel fra Fåborg

kl. 12.30 ved tilmelding på

telf. 62 61 06 26 senest fredag

den 5. maj. Se også under

Svendborg og Omegns B.F.

P.b.v. Bent Ravn

Haderslev og Omegns B.F. afholder

møde lørdag den 13. maj

kl. 14.00 hos Peter Terp Jørgensen.

Mødet ledes af A. Nissen.

Forårsudvikling, har trækplanterne

din opmærksomhed i

våren som senere? Husk kaffekurven.

Peter Terp Jørgensen

Hadsten og omegns B.F. Starter

torsdag den 27. april kl.19.00

arbejdet i skolebigården (over

for Grandholdt haveforening ).

Derefter hver 14. dag. Medbring

selv kaffe. Mød op fra start så vi

kan få en god og lærerig sommer.

P.b.v. Kjeld

Herning og Omegns B.F. afholder

kursus for begyndere og

dem som endnu ikke ved alt om

biavl. Kurset starter onsdag den

24. maj kl. 19.00 på Brændgårdsskolen,

Brorsonsvej i Herning

med introduktion og teori, kursusleder

Otto Christensen. Øvrige

kursusaftener bliver i for-


eningens skolebigård, alle aftener

kl. 19.00.

Onsdag den 31. maj demonstration

af materiel og redskaber.

Forskellige stadetyper og

rammemål. Hvor meget er nødvendigt

for at starte, kursusleder

Egon Green.

Onsdag den 7. juni. Biavl i trugstader,

bifamiliens opbygning,

yngelens udvikling, Otto Christensen

som kursusleder.

Onsdag den 14. juni, biavl i

opstablingsstader, hvordan man

laver en ny bifamilie, Erik

Ælmholdt

Onsdag den 21 juni, fratagning

af honning, eftersyn af den nye

bifamilie, biavlens organisation,

Tidsskrift for Biavl, arbejdet i

lokalforeningen, kursusafslutning.

Der trækkes lod i

blandt deltagerne om en bifamilie.

Kursusgebyr 100 kr. - incl.

Kursusmateriale. Tilmelding til

Otto Christensen på telf. 97 10

24 53.

Sommermøderne i skolebigården

starter mandag den 22. maj

med forårseftersyn af bierne.

Derefter den 29. maj og den 5.

juni.

Den 19. juni besøger vi Otto

Christensens bigård på Mosevej

12 i Karup, og ser hvordan en

hobbybiavler har indrettet en

bigård, alt er hjemmelavet, bistader,

rammer, slyngerum og

slyngemaskine, m.m. Derefter i

skolebigården den 26. juni og

den 3. juli, hvorefter vi holder

sommerferie. Ang. Sidste møder

i juli og august og evt. udflugt,

se Tidsskrift for Biavl i juli, og

opslag i skolebigården. Programmet

bliver som sædvanligt

alsidigt emner efter deltagernes

ønsker.

Bestilling på dronninger til levering

i sæsonen bedes afgivet

den 5. juni. Alle er velkomne,

også fra naboforeningerne. Alle

møder starter kl. 19.00.

P.b.v. Otto Christensen

Hjørring Amts B.F. afholder

møde i skolebigården torsdag

den 27. april kl. 19 og torsdag

den 11. maj kl. 19.00.

P.C.D. Hansen

Holstebro og Omegns B.F.

holder møde onsdag den. 26

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

april kl 19.30 på Naturskolen.

Tove Schmidt fortæller om sin

biavl. Tove arbejder pesticidfri

og kører med sin egen vokspulje.

Tove tager sin støbeform

med.

Bestyrelsen

Horsens og Omegns B.F. afholder

møde i NaturCenter

Skovgård den 26. april, den 10.

maj samt den 24. maj kl. 19.

kaffe medbringes.

Kaløvig-Egnens B.F. mødes

søndag den 29. april kl. 14.00 i

foreningens bigård på Kalø Skolerne,

hvor vi vil foretage forårseftersyn

samt isætning af

dronetavler.

Tirsdag den 9. maj er vi igen i

skolebigården hvor der også

denne gang er eftersyn af

dronetavler. Der vil samme aften

blive vist hvordan man selv

kan fremstille rammer, magasiner

og andet bimateriel.

Fredag den 19. maj kl. 19.00

mødes vi i bigården for at følge

udviklingen.

Bestyrelsen

Kjellerup B.F. afholder i foråret

og sommeren besøgsdage i

bigårde således:

Onsdag den 26. april: Frederiks

præstegård (forårseftersyn).Onsdag

den 17. maj: øst for

Syvager 12 - mellem Vium og

Grundvad - (udvidelse og

sværmhindring).

Tirsdag den 6. juni: Vattrupvej

26 (dronningavl).Tirsdag den 15.

august: Kompedal (lyngbiavl).

Alle besøg starter kl. 19.00 Alle

interesserede er velkommen.

P.b.v. Steen M. Kristensen

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening.

Den nye sæson i

skolebigården på Ny Mårumvej

59 i Græsted starter onsdag den

3 maj 2000 kl. 19:00. Vi mødes

som sædvanligt sommeren igennem

hver onsdag aften, og vi

håber at mange medlemmer vil

deltage. Alle andre er selvfølgeligt

velkomne til at kigge forbi

og se hvordan vi bor, og til at få

en kop kaffe og en snak.

Progammet - incl. tidspunkter

for afhentning af tavler til omsmeltning

- vil fremgå af lokal-

bladet, der udkommer medio

april, og aktiviteterne kan også

følges på internetadressen

http://home0.inet.tele.dk/ath

P.b.v. Arne T. Henriksen

Kronborg Østre Birks B.F. Afholder

følgende sommermøder

hver mandag kl.19.00 i skolebigården,

som er beliggende

på Frederiksborg Amtskommunes

vejplads, Hornbækvej

547 i Tikøb. Første gang

mandag den 1. maj til afslutning

mandag den 14. august.Den 7.

juni er der møde hos Ebbe

Kanneworff, Risbyvej 17, 3100

Hornbæk og den21. juni er der

møde hos Ole Elbrandt, Esrumvej

458, Plejelt, 3080 Tikøb. Allemøder

starter kl. 19.00. Alle er

velkomne til møderne.

P.b.v. Poul Bentzen

Kværs og Omegns B.F. mødes

i skolebigården lørdag den 29.

april kl. 14.00 i Blåkrog 37.

Emne: Udvintring, forårsrengøring.

Onsdag den 10. maj kl. 19.00 afholdes

møde i Padborg (Nygade

51) med sammenføring af små

familier som emne.

Erik Henningsen

Lemvig og Omegns B.F. afholder

møde torsdag den 27. april

kl. 19.00 hvor Jørgen Jensen har

været i Australien og oplevet

biavlen på nærmeste hold. Jørgen

Jensen vil give en beretning

om arbejdet i den professionelle

australske biavl, hvor alting er

større og går hurtigere end herhjemme.

Mød ham i Landboforeningens

kantine, Industrivej 3,

Lemvig.

Benny Gade

Midtsjællands B.F. åbner

skolebigården lørdag den 29.

april kl. 09.30.

Efterfølgende tirsdage er der

møde kl. 18.30 første gang den

9. maj og derefter den 23. maj,

den 6. og 20. juni, den 4. og 11.

juli. Når magasinerne er taget

af, har vi planlagt at Iver Jensen

viser de forskellige metoder til

behandling af varroamider. Det

bliver tirsdag den 1. august kl.

18.30.

P.b.v. Svend Dalsgaard

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 129


130

Nordsjællandske Bivenner

„Her en lille opfordring til alle

vore medlemmer: Slå et smut

forbi Lyngby Bibliotek i maj

måned!

I forsøg på at fremme biavlen i

lokalområdet har vores bestyrelsesmedlem

i Nordsjællandske

Bivenner arrangeret en udstilling

om biavl på Lyngby Bibliotek.

Udstillingen, der varer fra

6. maj til den 27. maj, kommer

til at foregå på 1.sal i biblioteket

,og den vil omfatte størstedelen

af det udstyr enhver biavler

har brug for i arbejdet

med bierne, dels en masse informationer

om det at være biavler.

Hvis I går glip af udstillingen,

bør I til august måned slå vejen

forbi Hovedbiblioteket i Holte,

for der vil I finde en lignende

udstilling om biavl. Mere om det

senere.

Jason Träff

Nordthy B.F. åbner skolebigården

mandag den 1. maj

kl. 19.00 og de efterfølgende

mandage for sommerens aktiviteter

på Hornstrupvej i Næstrup

Skov. Se det udsendte sommerprogram.

P.b.v. Inger Sørensen

Nørre Snede og Omegns B.F.

afholder følgende møder tirsdag

den 25. april, tirsdag den

16. maj, torsdag den 8. juni og

tirsdag den 20. juni i skolebigården,

Fællesvej, Nørre

Snede. Alle dage kl. 19.00 Program:

Aktuelt arbejde, dronningavl

og fremstilling af småfamilier.

Tag selv kaffe med til

møderne.

Den 6. juni besøger vi Svend Sejr

i Brabrand. Nærmere omtale i

maj.

P.b.v. Jens Jonassen

Odsherreds B.F. har følgende

mødeplan for skolebigården:

Lørdag den 6. maj kl. 10.00.

Med hensyn til smeltning af

voks skal henvendelse ske til

Henning på telf. 21 73 46 26 senest

fredag den 5. maj, da man

selv skal være med til smeltningen.

Lørdag den 13. og lørdag den

20. maj kl. 10.00 samt torsdag

den 25. maj kl. 18.00 og lørdag

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000

Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk

den 27. maj kl. 10.00 afholdes

møde i skolebigården.

P.b.v. Ketil Kruse Petersen

Ringe og Omegns B.F. afholder

Åbent Hus torsdag den 18.

maj kl. 19.00 for alle interesserede

hos Hans Andresen. Vi mødes

i Hans´ s bigård, Voldstrupvej

12. Kør forbi Ringe mod

Svendborg, drej af ved 2. vej til

højre efter nedkørslen til A 9,

Boltinegårdsskov, på skiltet

(Lillemarksvej) ved Voldstrupvej

drej til højre mod Ringe. Kaffen

nydes i Hans´s hjem, Sødingevej

14, 5750 Ringe.

Lørdag den 27. maj har vi Åbent

Hus hos skovs Biavl kl. 10.00.

Søndag den 28. maj afholdes

møde på Rynkebygaard kl.

08.30.

Torsdag den 15. juni har vi

Åbent Hus på Sdr. Højrupvej 8.

Lørdag den 17. juni afholdes

sommerudflugt kl. 07.00.

Søndag den 2. juli afholdes

møde på Skånemosegyden 16,

Håstrup kl. 08.30.

Torsdag den 13. juli afholdes

Åbent Hus på Herringevej 4 kl.

19.00. Nærmere i Tidsskrift for

Biavl vedr. de sidste 6 arrangementer.

Alle interesserede er altid

velkomne i vor forening,

også ikke medlemmer.

P.b.v. Bent Andersen

Salling og Fjends B.F. Har

åbent hus den 6. Maj kl. 13.00 -

16.00 på Marienlysts undervisningslokaler.

Nu prøver vi igen i

år med køb og salg, eller måske

har du noget du vel bytte med

indenfor biavlsmateriel, bistader,

røgpuster, m.m. Vi håber I

alle møder op, om ikke andet,

så kom og få en bisnak.

Den 10. Maj kl. 19.00 besøger

vi Karen og Ivan Pedersen,

Vollingvej 8, Volling. Da vil Ivan

vise os sine bier, og han har gule

bier. De er vært ved kaffen.

Mandag den 8. Maj - kl.19.00

starter skolebigården.

Mandag den 15. Maj - kl. 19.00

i skolebigården, da laver vi

befrugtningsstaderne klar, og

evt kassetterne m.m.

P.b.v. Tage Dahl Pedersen

Silkeborg og Omegns B.F.

starter onsdag den 3. maj kl.

18.30 sommersæsonens mødeaftener

i skolebigården: Den

gamle præstegårdshave v/

Fritidsgården, Harpsnuplundvej

7-8, Gødvad, 8600 Silkeborg.

Alle er velkomne.

P.b.v. Lone Rosenkvist

Slagelse herreds B.F. starter i

skolebigården, Hvedevej 1 i Slagelse

lørdag den 22. april kl.

14.00. Næste møder bliver torsdag

den 4.5. kl. 19.00 og den

18.5. kl. 19.00. Vi skal have et

overblik over udvintringen af bierne

og give materiale og skuret

en mindre ombygning, samt

gøre materiellet klar. Alle aftenmøder

starter kl. 19.00.

P.b.v. Arne E. Nielsen

Svendborg og Omegns B.F.

holder Åbent Hus lørdag den 6.

maj kl. 13-16 hos Foderstoffen,

Skovsbovej 360, Egense. C.P. har

denne dag tilbud på emballage,

samt gennemgået varelageret

med prisnedsættelser på flere

aktuelle emner, desuden er der

mulighed for forudbestilling af

vinterfoder til specialpris.

Mandag den 6. maj kl. 19.00.

Åbning af skolebigården ved

Skårup Skovmølle, Skårupøre

Strandvej 47. Denne aften kommer

forsikringskonsulent Ole

Thorup fra Gartnernes Forsikring

og fortæller om mulighed

for biavlsforsikring og anden

forsikring. Dette møde starter

kl. 19.30. Mødeleder: Jørgen

Bang.

Mandag den 15. maj og de følgende

mandage. Arbejdsaftener

i skolebigården under ledelse

af Gunnar Mikkelsen. Alle

er velkomne til vore møder.

P.b.v. Gunnar Mikkelsen

Sydsjællands B.F. starter lørdag

den 29. april kl. 14.00 i

skolebigården på Glasmagervej

i Fensmark hvor vi skal se om

bierne har overlevet. Vi skal

have renset ud efter vinteren.

Derefter er det mandag den 8.

og den 22. maj, den 5. og den

19. juni, den 3., den 17. og den

31. juli samt den 14. august. Alle

dage kl. 18.30. Så mød op, tag

gerne en med som kunne tænke

sig at blive biavler. Evt. spørgs-


mål på telf. 55 54 74 91. Alle er

velkomne.

P.b.v. Aase Larsen

Vamdrup B.F. starter torsdag

den 4. maj kl. 19.00 og efterfølgende

torsdage aktiviteterne i

skolebigården, som er placeret

på vandværksgrunden for enden

af Fabriksvej, lige nord for

Isover (Glasuld).

Lørdag den 29. april kl. 14.00

har vi forårseftersyn og klargøring

til dronefratagning. Kontaktpersoner

er Erik Grønbæk

på telf. 75 58 13 65 og Hans J.

Pedersen på telf. 74 55 11 29.

Bestyrelsen

Vestfyns Biavlerforening afholder

møde i bigården onsdag

den 24. maj 2000 kl. 18.30 hos

Lennart Sørensen, Algade 73,

5592 Ejby. Vi vil se hvor godt bierne

har udvintret.

P.b.v. Aage Oksbjerg

Viborg Rinds B.F. afholder

møde 25. april 2000, kl. 18.30 i

Peter Pedersens bigård, Kokholmvej

33. Emne: Forårseftersyn.