månedens arbejde

1 

Januar 

2000 

Lad os kippe 

med flaget 

Side 2 

Månedens 

arbejde 

Side 3 

Konsulenternes 

hjørne 

Side 6 

Saunahonning 

Side 7 

Tanker om 

fremtiden 

Side 8 

Den gamle 

skole 

Side 12 

Coumafos 

resistens 

Side 16 

Kort 

Side 17 

Annoncer 

Side 20 

Møder 

Side 28 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 1

134. Årgang 

Udgivet af 

Danmarks Biavlerforening 

Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14 

E-mail dbf@biavl.dk 

Hjemmeside: www.biavl.dk 

Salgsafdeling, Redaktion, 

Konsulenter, Annonceekspedition 

Asger Søgaard Jørgensen 

e-mail: asj@krl.dk 

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) 

e-mail: dbf@biavl.dk 

Marianne Svenningsen 

e-mail: mfs@krl.dk 

Inge Holm 

e-mail: ih@krl.dk 

Konsulent 

Carsten Wolff Hansen 

Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 

e-mail: cwh@post4.tele.dk 

Formand 

Kristian Skovmose 

Hamborgvej 5B, Grædstrup 

8740 Brædstrup 

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12 

E-mail post@skovmose.dk 

Deadline Februar-nr.: 

Mandag den 24. Januar 

Deadline Marts-nr.: 

Torsdag den 24. Februar 

Oplag: 5200 

Artikelkorrektur: 

Finn Christensen 

Forsidefoto: Vi ønsker 

mangfoldigheden af danske 

biavlere velkommen i det nye 

årtusinde. Foto: Jørgen Ejler. 

ISSN 0900-0801 

Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri, 

Ålborg 

2 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 

LAD OS KIPPE MED 

FLAGET 

I klangen af nytårsklokken ligger der en forpligtelse 

til at tage vare på det, vi holder af, på hinanden - en 

forpligtelse til at ønske hinanden et godt og lykkebringende 

nytår og med øjnene vendt mod det nye årtusind 

at være med til at give kommende biavlere et 

godt fundament. Biavlen har været en vigtig del af 

den danske bondekultur, det vidner Chr. 5.´s Danske 

Lov af 1683 om; men vi skal ikke glemme at hovedkilden 

til denne var Valdemar Sejr´s Jyske Lov af 1241. 

Der er ting fra den tid, der stadig er gældende, og det 

bør vi være stolte af. Set over så lang en tidsperiode vil 

det sidste årti´s problemer forhåbentlig være små for 

eftertiden. Der har været brydninger i debatterne i lokalforeningerne, 

blandt varroa-instruktørerne, blandt 

forskere, der har været selverkendelse, og fælles holdningsbearbejdelse 

har båret frugt. 

På flere områder er det ikke nok med en holdningsændring, 

der skal også en handlingsændring til, og 

det tror jeg, vi vil opleve i det nye årtusind, derfor er 

der grund til at kippe med flaget og sige tak til de 

mange, der har biavlen som hjertesag og som landet 

over har ydet en stor indsats. 

Godt nytår! 

Bimester 

Jørgen Bang 

Hovedbestyrelsesmedlem

MÅNEDENS ARBEJDE 

Vi går trygt ind i det nye årtusinde, med dette års 

„månedens arbejde“ skribent. Langt de fleste biavlere 

kender godt Eigil Holm fra hans fremragende 

lærerbøger i biavl og for hans foredrag. Vi byder Eigil 

Holm velkommen som skribent til månedens arbejde. 

Det hører sig til, at den, der 

skriver månedens arbejde, 

præsenterer sig selv. Jeg er 

23 år gammel, den 26. juni 

år 2000 fylder jeg 24 år, 

altså som biavler. I 1976 

skrev jeg en bog om bestøvning 

af blomster. Under arbejdet 

med bogen blev jeg 

klar over, at det kunne være 

nyttigt at få praktisk erfaring 

med bier. Derfor deltog 

jeg i Danmarks Biavlerforenings 

sommerskole i 

Glamsbjerg på Fyn. Ved afslutningen 

af kurset sagde 

en af de fynske biavlere, 

Svend Åge Pedersen, at jeg 

skulle have et stade og noget 

biavlerudstyr med hjem. 

„Ellers kommer du aldrig i 

gang“, sagde han. Så trak 

han mig hen til en stadefabrikant, 

og jeg fik et 

trugstade med hjem på 

bagsædet af en Folkevogn, 

tilhørende den senere formand, 

Kort Larsen. Det 

besværligste ved min start 

som biavler var at få stadet 

ind i Folkevognen. 

Da jeg var kommet 

hjem, stillede jeg bistadet 

op i haven med min kones 

og min nabos velsignelse. 

Så gik jeg til en biavler og 

bad om en sværm. Et par 

dage senere kom den. Det 

var et stort øjeblik, da sværmen 

blev hældt ned i stadet. 

Jeg iagttog forundret, 

at bierne opførte sig som 

en sejtflydende væske, næsten 

som honning under aftapning. 

Senere blev jeg klar 

over, at det er en usikker 

metode at starte sin biavl 

med en sværm. Man aner 

intet om dronningen, og 

det er helt tilfældigt, om 

hun er god. Faktisk svarer 

det til, at en ung mand bliver 

giftelysten, hvorefter 

han køber en rulle reb. 

Deraf laver han en lasso, og 

så går han ud på gaden, 

fanger en kvinde, anbringer 

hende i sit hus og avler 

børn med hende. Om det 

ægteskab bliver godt, er 

lige så tilfældigt, som at en 

sværm har en god dronning. 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 

Mit første 

bistade, et 

trugstade 

fra Fyn. 


4 

Sådan så vi ud, da jeg gik på biavlerskole i 1976. 

Min sværm arbejdede 

godt. Bierne stak mig, og 

jeg var stolt af de 10 kilo 

honning, den gav. Jeg fik 

nogle flere erfaringer siden. 

De er beskrevet i mine bøger 

om biavl: 

Lærebog i Biavl, der 

udkom første gang i 1983, 

Kunstig befrugtning af 

bidronninger 1986 (også 

på engelsk), og Dronningeavl, 

arvelighedslære og 

forædling af bidronninger 

1995 (på tysk 1997). Desuden 

har jeg skrevet talrige 

artikler og holdt mange 

foredrag. Det har været 

nyttigt for mig at holde 

foredragene, for biavlerne 

fortæller mig næsten altid 

noget nyt. 

MIN BIAVL 

Jeg har aldrig haft mange 

bistader, 7 er vist det største 

antal, der har været i min 

bigård. Mit formål med at 

have bier er nemlig ikke at 

sælge honning eller bestøve 

frugttræer; honnin- 


gen og bestøvningen af 

mine frugttræer er blot en 

velkommen sidegevinst. Hovedformålet 

er at skrive og 

fortælle om bier, og det 

kræver, at jeg til stadighed 

har med bier at gøre. Jeg 

har bierne stående i min 

nabos have, han er læge, 

og vi går sammen til bierne. 

Allerede første gang, han 

var med i bistadet, opdagede 

jeg, at han brugte sin 

lægeerfaring. Han planlægger 

alle sine bevægelser, 

og han arbejder stille og 

roligt med respekt for de 

levende bier. De må endelig 

ikke tage skade af behandlingen. 

Jeg har aldrig set 

ham gøre en uoverlagt bevægelse. 

Jeg har sagt til 

ham, at jeg ikke vil være 

bange for at blive opereret 

af ham. 

Læger skriver altid journal 

over deres patienter. 

Han er lige så nøjagtig med 

at føre journal over familierne. 

Det er jo vigtigt, når 

man skal finde ud af, hvem 

der skal have ny dronning, 

og hvem der kan bruges til 

avl. Det er også nødvendigt 

at følge virkningen af behandlingen 

mod Varroa, for 

journalen fortæller, f.eks. 

om behandlingen er lykkedes, 

eller om der er sket en 

invasion af Varroa med 

smittede bier. 

HVAD SKAL EN BIAV- 

LER LAVE I JANUAR? 

Januar kan man ikke arbejde 

med bierne. Man bør 

dog fornøje sig med at se til 

sin bigård. På en solskinsdag 

med ca. 10 0 ved middagstid 

kan man se bierne 

flyve ud og tømme tarmen. 

Det er godt, hvis det sker, 

for så er risikoen for bugløb 

minimal. Bierne kan faktisk 

holde sig et halvt år, hvis 

det er nødvendigt. Men tarmen 

svulmer op af afføring, 

og hvis bierne forstyrres, 

kan de tømme tarmen i stadet. 

Så vader de rundt på 

brune klatter og bliver 

inficeret af Nosemasygen. 

Sandsynligvis dør de alle 

sammen. Dødsårsagen ses

af de brune klatter på rammerne. 

Netop forstyrrelsens effekt 

gør, at man ikke kan 

tilse bierne før første 

renselsesudflugt. Der er heller 

ingen grund til det, hvis 

de har fået vinterfoder nok. 

Men andre forstyrrelser kan 

ske. Snetyngede grene kan 

banke på bistadet og fremkalde 

diarré, så man bør 

have en grensaks med i 

bigården, når den første 

sne er faldet. Mus kan 

trænge ind i stadet; det er 

dog sjældent et problem, 

når flyvespalten er de normale 

7 mm høj. Endelig kan 

musvitter få den vane at 

banke på bistadet og æde 

bagkroppen af de bier, der 

kommer ud. Forkroppene 

og vingerne bliver liggende 

foran stadet og røber synderen. 

Måske kan det 

hjælpe at hænge fuglefrøkugler 

og spæk op i nærheden 

og håbe, at musvitterne 

er glade for det? 

Ellers noget? Man kan 

gå til foredrag og nyde 

samværet med andre biavlere. 

Man er også velkom- 

Jeg har mødt en bi. Den 

stak mig på underlæben. 

Jeg fortæller alle 

folk, at det næsten kun 

er biavleren og hans 

børnebørn, der bliver 

stukket, for bier stikker 

ikke, når de er på arbejde 

i blomsterne. Vi 

ville også forsvare os, 

hvis taget blev løftet af 

vore huse og vi blev rystet 

ud af sengene. 

men i naboforeningerne. 

NB: Alle artiklerne i 

„Månedens arbejde“ er 

skrevet med henblik på, at 

TfB udkommer d. 20. i hver 

måned. 

Hovedet af bi tegnet under mikroskop 

ved 30 ganges forstørrelse. Bemærk hårene 

på øjnene, for i mørket føler den 

med sin øjne i stede for at se. 


FV 

Konsulenternes hjørne 

En læser spørger om, hvad lynghonning egentlig er ? 

Da jeg fornylig lige har investeret i en spand med 

15 kg lynghonning, fik jeg mig en kedeligt oplevelse, 

nemlig den at lynghonningen ikke var, som 

den burde være ! Smagen af lyng er der i en mild 

grad, men farven er mere som en sensommer honning 

(lysebrun/modehvid) og i spanden var den 

grov krystalliseret. Honningen havde altså ikke 

den portvins farve, som jeg egentlig forventer rigtig 

lynghonning har. 

Flere har fortalt mig, at det kan skyldes, at der 

har været for meget raps i den. Derfor tillader jeg 

mig at spørge, hvor meget lyng, der skal være i 

honningen, før jeg kan tillade mig at sælge den 

som lynghonning til mine kunder med god samvittighed 

og dermed tillade mig at tage de 40 kr., 

som honningnoteringen i tidsskriftet foreslår ! 

Til læseren 

Angives en honning at være en lynghonning, skal 

den følge „honningbekendtgørelsen“. I honningbekendtgørelsen 

står der, at gives en honning en 

angivelse af honningens oprindelse betyder det, at 

6 


honningen i overvejende grad (tolkning; mere 

end 50%) skal stamme fra den angivne oprindelse, 

og der må ikke være iblandet andet honning 

efter at honningen er slynget. Iøvrigt skal 

honningen have smags- og duftsmæssige kendetegn, 

som passer til den angivne oprindelse. Hvis 

der iblandes rapshonning i en lynghonning, er 

det altså ikke længere en lynghonning i følge 

honningbekendtgørelsen, som jo er den lovgivning, 

som beskytter produktet honning for bl.a. 

forfalskning. Lynghonning kan blive temmelig 

hvid, når den er krystalliseret - og det gør lynghonning 

også på et tidspunkt hvis ikke den er 

helt ren - og det behøver den altså ikke at være. 

Du kan eventuelt sende en prøve ind til analyse. 

Se i Tidsskrift for Biavl nr. 11/1999 side 343. 

Hvis du er hurtig kan det nåes endnu. 

Honninger med Danmarks Biavlerforenings 

etikette, skal overholde honningbekendtgørelsen. 

Er kunden i tvivl om honningens ægthed, 

har man derfor lov til at sende honningen 

ind til DBF og få den prøvet. Kan vi ikke selv afgøre 

om honningen opfylder honningbekendtgørelsen 

krav, sender vi den til videre 

analyse i Tyskland. Her kan man især ud fra en 

pollenanalyse afgøre, om honningens angivelse 

er korrekt. 

Hvis det fortsat skal være muligt at få 40 kr. 

for et glas lynghonning, er det for os at se vigtigt 

hele tiden at levere et produkt, som rent faktisk 

er lynghonning! 

DBF’s konsulenter

Saunahonning 

I Finland smører de sig ind i honning, når de går i sauna. 

Sauna honning er blevet et populært kosmetisk 

middel i Finland. Specielle saunahonninger er blevet 

produceret til hudpleje i den varme sauna. Det oprindelige 

produkt er en honning, som er forholdsvis groft 

krystalliseret for at give en svag slibende effekt. 

Mange typer indeholder en smule eteriske olier for 

helse og duft. Efter et bad føles huden dejlig frisk. 

Muskler og sindet føles også afstresset. 

Hvordan bruges sauna honningen ? 

Saunaen bør ikke være for varm. En mild temperatur 

på mellem 60-80 grader vil være fint. Normal 

tages der et bad før et sauna besøg. Det er derfor en 

god ide at tørre sig inden brugen af saunahonningen 

eller at gå direkte ind i saunaen med tør hud. 

I starten smides der ikke vand på saunaovnens 

sten. Honningen påsmøres med fingerspidserne på 

hænder, skulder, nakke og brystkasse. Herefter masseres 

ansigt og området omkring øjnene med saunahonningen. 

Man kan mærke, at de første honningdråber 

trænger ind i huden efter 5-10 min. Hvis man har 

spændinger i nakken og på skulder, kan man massere 

det let med sauna honning. Efter at have givet en god 

sauna behandling på hele kroppen, kan der nu kastes 

lidt vand på saunaens sten. Efter et dejligt brusebad 

efter dampbadet, føler man sig afslappet og huden 

føles smidig og ren. 

Saunahonningens struktur 

Oprindeligt kom saunahonningen direkte fra en 

sauna honning krukke. Nu findes der flere forskellige 

typer at tuber, som gør, at honningen er nemmere at 

fordele. Sauna honningen opbevares normalt uden for det 

varme sauna rum og tages kun ind til påsmøring. 

Normalt er honningen forholdsvis grovkrystallinsk for 

at give en skrubbende effekt på huden. Men også flydende 

honninger bruges i saunaen. Eteriske olier, såsom fyr (pinus) 

olie eller ene (juniperus) olie bliver brugt til at give en behagelig 

duft. 

Nogle terapeutiske effekter forsøges også opnået med 

forskellige urteolier. Vær opmærksom. Man skal virkelig 

vide, hvad man gør, når man blander eteriske olier i honningen, 

da nogle af dem kan være meget kraftigt virkende 

på huden. Den rene honning var den første version af 

saunahonning, og den er stadig meget populær blandt finner. 

Mere information om finsk sauna honning kan fås hos: 

Anneli Kankare, Finlands Biavlerforening 

Markedsføringsrådgiver 

Anneli Kankare 

Anneli.Kankare.SML@sci.fi 


TANKER OM FREMTIDEN 

Af 

Kristian 

Skovmose 

Formand for 

Danmarks 

Biavlerforening 

8 

Danmarks Biavlerforenings formand, Kristian R. Skovmose, 

vender her omkring nytår 1999-2000 blikket 

frem mod de kommende udfordringer og opgaver, som 

biavlen i Danmark og landets største biavlerforening 

Danmarks Biavlerforening står overfor. 

MANGFOLDIGHED 

Det sidste halve år har jeg 

flere gange undret mig over 

den kolossale mangfoldighed, 

som hersker indenfor 

det ret beskedne erhverv, 

som biavl er. 

Hver eneste biavler har 

sine løsninger og ideer, hvis 

han eller hun ikke lige frem 

har flere, og hver forening 

eller institution, har sin opfattelse 

af, hvordan biavlen 


skal drives praktisk og politisk. 

Det er inspirerende, 

men det er også forbistret 

besværligt, når arbejdsopgaver 

m.v. skal fordeles. Ind 

imellem kan man føle kompromis 

følger kompromis. 

Desværre tror jeg ikke 

situationen ændrer sig 

fremover. Derfor er det efter 

min opfattelse tvingende 

nødvendigt, at 

Mangfoldigheden blandt biavlerne kan være lige så 

stor som lupinens farvepragt. 

biavlssektoren som helhed 

udviser så meget storsind 

fremover, at der levnes 

både plads og accept til alle 

forskellige synspunkter. Kun 

hvis der er gensidig åbenhed 

og accept af hinandens 

forskellighed, er forudsætningerne 

til stede for en 

konstruktiv udvikling af 

biavlssektoren for såvel erhvervs- 

som hobbyfolket. 

ØKONOMI 

En afgørende forudsætning 

for Danmarks Biavlerforenings 

aktiviteter er ind- 

FV

tægter fra medlemskontingenter 

og projekttilskud 

til fagligt arbejde. 

Skulle vi selv skabe 

grundlag for alle vores aktiviteter, 

måtte kontingentet 

forhøjes drastisk, eller der 

skulle oprettes en fond med 

et indskud på mere end 

6000,- kr. pr. medlem, eller 

evt. var det nødvendigt at 

ændre på kontingentformerne, 

så vi fik f.eks. et 

erhvervskontingent af betydelig 

størrelse. Ingen af delene 

er helt lette at håndtere. 

I løbet af 1999 arbejdede 

hovedbestyrelsen på 

at skaffe støtte fra Den 

Danske Stat til foreningen. 

Dels egentlig støtte, dels 

støtte til medfinansiering af 

støtte fra EU. Ansøgningsproceduren 

blev desværre 

lidt langtrukken, men i sidste 

ende resulterede den i, 

at der kom brev fra 

Fødevareministeriet om, at 

vi fremover kan forvente en 

hjælpende hånd i ca. 

samme målestok som de 

foregående år. 

Det at drive en aktiv forening kræver økonomi. Bestyrelsen arbejder 

på forskellige løsningsmodeller. 

Det er glædeligt, fordi 

det betyder, at det faglige 

arbejde med varroa, 

sygdomstolerance, faglig 

rådgivning, efteruddannelse 

af varroainstruktørere 

m.v. kan fortsætte. 

Tilbage står så nu den 

store opgave at udnytte de 

tildelte penge bedst muligt 

og i rimelig sammenhæng 

med den nuværende 

kontingentindtægt. 

GOD STEMNING 

INDADTIL 

Indadtil fornemmer jeg en 

meget god stemning og et 

fint fodslag. Det kommer 

bl.a. til orde på generalforsamlinger 

og formandsmøder. 

Men mangfoldigheden 

er der stadig. Rundt omkring 

i krogene er der lidt 

hvisken, og nogle mumler 

noget om splittelse og fløje. 

Det er nok vigtigt at hovedbestyrelse, 

delegerede 

og øvrige bestyrelsesmedlemmer 

har alle øre åbne 

og ikke stirrer sig helt blind 

på egne synspunkter. Hvis vi 

glemmer det, håber jeg de 

utilfredse vil minde os om, 

at de også har en mening. 

Sker det på en saglig måde, 

er vi nemlig ganske lydhøre. 

VARROA 

I forhold til varroaproblematikken 

og varroabekæmpelsen 

hersker der 

massiv enighed ind adtil. 

Der skal anvendes grønne 

metoder. Vi skylder biavl, 

honning og forbrugere 

dette. 

Og til dem, der ikke har 

opdaget det, vil jeg gentage: 

Vi er ret mange biavlere, 

som driver fornuftig 

biavl ved hjælp af disse metoder. 

I er velkomne til at 

komme og se! 

Men vi er klar over, at 

der fortsat skal laves 

forsøgs- og udviklingsarbejde 

med diverse metoder. 

Et minimalt tidsforbrug og 

en effektiv virkning er af- 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 9 

FV

Danmarks Biavlerforenings honningetiketter igennem tiden 

LØVEETIKETTEN 

Den gamle etikette. Løven som symbol 

for honning har været brugt mange steder. 

De gamle grækere, mente bierne opstod af 

løveådsler. I bibelen fortælles om en bisværm, 

som slog sig ned i ådslet fra en løve 

som Samsom havde dræbt. En af Samsons 

gåder til filistrene lyder. „Hvad er sødere 

end honning og stærkere end en løve ?“. 

Løveetiketten kan stadig købes i Danmarks 

Biavlerforening, men kun til museumsbrug. 

ETIKETTE MED 3 BIER I RING 

Danmarks Biavlerforenings bomærke med 

de tre bier blev indregistreret i 1925. Etiketten 

må kun bruges for “ægte dansk honning” 

af god kvalitet. Man ønskede klart at 

adskille den rigtige honning fra det der blev 

solgt som “kunsthonning” 

ÆGTE DANSK HONNING 

I forbindelse med indførelsen af EUhonningbekendtgørelsen 

i 1972 var der en 

heftig diskussion om anvendelsen af ordet 

“ægte” i forbindelse med honning. Med de 

nye regler måtte ordet honning kun bruges 

for honning. Betegnelsen kunsthonning forsvandt. 

Danmarks Biavlerforening besluttede 

derfor i 1977 at fjerne ordet ægte fra 

etiketten. 

10 

gørende. Der skal f.eks. 

også hurtigst muligt tilstræbes 

en egentlig offentlig 

accept af oxalsyre til 

varroabekæmpelsen. 

ETIKETTER 

På etikettefronten er der en 

afklaring i gang. Dels stilles 

spørgsmålet: Hvad dækker 

Danmarks Biavlerforenings 

etikettes garanti over? 

En del er givet gennem 

etikettens deklaration, men 

meget har ændret sig siden 

den sidst blev revideret. 

Måske bliver det nødvendigt 

at indføje en garanti 

for 100% ægte dansk hon- 


ning, hvis EU gør alvor af 

de blandingsregler for honning, 

som der har været 

rygter om. 

Måske kommer den dag 

også, hvor yderligere garantier 

f.eks. i forhold til 

sygdomsbekæmpelse skal 

specificeres nøjere i deklarationen. 

Hovedbestyrelsen arbejder 

med sagen, og håber 

der bliver lejlighed til at 

drøfte problematikken i 

årets løb. 

Med virkning for specielt 

det nye år blev teksten 

på tillægsetiketten: „Dansk 

Honning - direkte fra biav- 

leren“ ændret, så den nu 

tilgodeser de biavlere, som 

ønsker at gøre tydeligt opmærksom 

på, de ikke bruger 

pesticider i produktionen. 

Igen - husk mangfoldigheden! 

Det er også et 

meget vigtigt standpunkt. 

SPECIALFORENINGER 

Nogle af biavlens særlige 

standpunkter, har gennem 

årene udmøntet sig i specialforeninger. 

Der er: Dronningeavlerforeningen, 

Foreningen af 

bisygdomskyndige, Materielforhandlerforeningen,

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation, 

EDBi og Fyns 

Honningsalg. Den sidste er 

dog opløst. 

Status som specialforening 

forpligter både den 

specielle forening og Danmarks 

Biavlerforening. 

Nogle af foreningerne har 

der været en del direkte 

kontakt til. Det er godt. 

Men andre har der næsten 

kun været udvekslet julehilsner 

med. 

Mon ikke det ville være 

hensigtsmæssigt, hvis der 

fortsat er brug for 

specialforeningerne, at der 

blev opbygget en mere direkte 

og formel kontakt 

med f.eks. et par faste møder 

årligt? 

LÆSØ 

Den evige føljeton om Læsø 

og den brune læsøbi er desværre 

ikke slut endnu. Stadig 

må vi vente på diverse 

retsinstansers afgørelser. 

Hvad, der måske er et 

endnu større spørgsmål, er, 

hvordan den brune bi bæredygtigt 

og reelt bevares 

på Læsø fremover. 

Jeg tror det vil være 

hensigtsmæssigt, hvis vi allerede 

nu udarbejder en 

langsigtet plan for bevarelse 

og arbejde med læsøbien. 

APIMONDIA 

I 1999 blev Danmark mere 

synlig på biavlens verdenskort, 

da Asger Søgaard Jørgensen 

blev valgt til præsident 

for den verdensomspændende 

forening for 

biavlerforeninger, Apimondia, 

i forbindelse med kongres 

og generalforsamling i 

Vancouver i Canada. 

Det forpligter og giver 

muligheder. Dels skal Api- 

mondia som organisation 

styrkes både demokratisk 

og økonomisk. Dels skal de 

mange kontakter, som 

automatisk kommer, bruges 

til at påvirke biavlsverdenen 

i en sund retning, 

både hvad angår biavl, bisygdomme 

m.v. og i forhold 

til honningkvalitet. 

Biavlen skulle gerne udvikle 

sig i en god retning 

fremover. 

DET LOKALE 

AFGØRENDE 

Ovenstående er nogle overordnede 

tanker for Danmarks 

Biavlerforening, biavlen 

i Danmark og i hele verden. 

Fundamentet for alt er 

dog den enkelte biavler og 

de lokale foreningers aktiviteter. 

I løbet af 1999 blev der 

afholdt mange møder og 

arrangementer landet over, 

og mange nye biavlere kom 

til. Det blev faktisk til så 

mange nye, at medlemstilbagegangen 

begrænsede 

sig til omkring hundrede. 

Tak for det! 

En del af æren skal 

begynderpakken nok have. 

Desværre oplevede vi, 

at et nyt efterlønssystem 

kom til at lægge uheldige 

og utilfredsstillende begrænsninger 

i vejen for biavl 

som efterlønsmodtager. 

Måske må vi leve med 3 bistader 

som grænse, hvis der 

ikke skal ske fradrag i efterlønnen. 

Ak og ve. 

SE FREMAD! 

Vi forfalder let til at se tilbage 

og at snakke om fortidens 

uenigheder og problemer. 

Som et motto for år 

2000 - ja gerne hele det 

næste årtusinde - burde vi 

nok nærmere have: Se 

fremad og lad visionerne 

blive til virkelighed. 

Godt Nytår! 

Dansk honning direkte fra 

biavleren 

I 1998 blev der fremstillet en 

lågetikette til de biavlere, som 

ønskede at signalere at honningen 

kom direkte fra biavleren. 

For at bruge etiketten er der en 

række krav, som skal opfyldes: 

* Dansk honning direkte fra 

den danske flora. 

* Den ægte vare direkte fra 

avlerens egne bier. 

* Kontrolleret produktion 

uden pesticider. 

* Ingen kunstig proces med 

opvarmning / smeltning. 

* Originalt produceret - slynget, 

siet, rørt og tappet 

med omhu. 


DEN GAMLE SKOLE 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

12 

Læser man folderen den “Regionale Madkultur” fra Bornholm, 

støder man på „Den Gamle Skole“, hvor der fremstilles spændende 

biprodukter. Vi har besøgt stedet. 

REGIONAL 

MADKULTUR 

er en international madguide, 

som lovpriser lokalområders 

traditioner, når 

det gælder mad. Guiden 

fremhæver de produkter, 

som fremstilles med lokale 

produkter og traditioner. 

Guiden uddeler Regional 

Madkultur logoet, som kun 


må benyttes af gårdbutikker, 

restauranter og 

producenter, der lever op til 

en række kriterier, som er 

opstillet af lokale fagfolk, 

med interesse for og indsigt 

i de lokale fødevarertraditioner. 

Sådan en guide findes 

på Bornholm. Og allerede 

på den første side findes en 

Den Gamle Skole er centrum for en spændende gårdbutik med spændende 

honninger. 

beskrivelse af “Den Gamle 

skole”. Den gamle skole indehaves 

af biavlerne Birte 

og Finn Bergendorf. Tidsskriftet 

har besøgt dem for 

at se, hvorfor de er kommet 

med i den “Regionale madkultur 

Guide for Bornholm”. 

BIRTE OG FINN 

I 1972 købte Birte og Finn 

den 140 år gamle skole,

nærmere beliggende mellem 

Østermarie og Svaneke. 

I starten indrettede de en 

almindelig gårdbutik med 

brændeovne og brugskunst. 

Ved siden af blev det civile 

erhverv også passet. 

I slutningen af 70’erne 

blev bierne anskaffet. I starten 

for hyggens og spændingens 

skyld og selvfølgelig 

også for den smule honning, 

som det gav. Biavlen 

udviklede sig støt og langsomt 

og gav til sidst en betydelig 

honningproduktion. 

I dag er målet at indvintre 

ca. 100 produktionsfamilier. 

Sidste år er der dog kun 

blevet indvintret ca. 70 familier. 

Antallet har i årenes 

løb gået op og ned. Der var 

især i starten af 90’erne 

nogle strenge varroa-år på 

Bornholm. 

I takt med at biavlen 

voksede, kom ideen med at 

udvikle biavlen og gårdbutikken. 

Birthe har gennem årene samlet mange spændende bi-redskaber, som 

har givet et lille museum i det ene hjørne af butikken. 

PRODUKTUDVIKLING 

Hurtigt rejste spørgsmålet 

sig, om der ikke kunne udbydes 

mere end blot 450 

grams sommerhonnings 

glas i gårdbutikken ! 

Der kom rigtig skred i 

tingene ved Danmarks Biavlerforeningsværkstedskursus 

i Middelfart i 1994. 

Her kom spiren til at lave 

special honninger. 

Bedre blev det, da den 

lokale glaspuster tog et glas 

chili-honning med hjem fra 

New Mexico. Det blev til 

den første blandinghonning. 

I dag er chili-honningen 

en populær honning, 

som mange bruger i 

madlavningen. 

HVAD DER ER GODT 

Hvidløgshonningen blev 

herefter udviklet efter, at 

der i et gammel tidsskrift 

blev læst, at en blanding af 

hvidløg og honning var 

godt imod forkølelse. 

Honningerne blev udviklet 

efter princippet: “Hvad der 

er godt i madlavning og for 

helbredet, må være godt at 

blande sammen”. Således er 

der idag udviklet 10 forskellige 

honninger. 

DET SMAGER FAKTISK 

GODT 

Det at blande honningerne 

er lidt af en hemmelighed. 

Det har taget Birte og Finn 

mange år at finde lige 

netop det rigtige blandingsforhold 

mellem honningen 

og “krydderiet”. 

Desuden er det meget vanskeligt 

at blande krydderiet 

i honningen. Blandes krydderiet 

i for tidligt, vil hele 

krydderiet ligge som en 

hinde i toppen af det 

nytappede glas. 

Når Den Gamle Skole 


Stor er spændingen hos kunderne, når de kommer på besøg i Den 

Gamle Skole. Her bydes der altid på smagprøver. 

14 

byder på smagsprøver, bliver 

man faktisk glædelig 

overrasket over den måde 

honningen og krydderierne 

samspiller, forstærker og 

styrker hinanden. Smagoplevelserne 

er store. 

Blandingshonningerne giver 

godt indblik i, at honning 

er til mere end blot på 

et stykke franskbrød. 

PROPOLIS OG VOKS- 

PASTA 

Det er lykkedes i samarbejde 

med den lokale 

bolsjefremstiller, at lave et 

fremragende propolis bolsje, 

som er meget populært. 

Der er også lavet en vokspasta 

til behandling af 

møbler. Her kommer en af 

de mange faldgruber man 

kan falde i. Oprindeligt ville 

Birte og Finn kalde den for 

en møbelvoks. Men alene 

navnet, gør at man selv 

lægger restriktioner på 

hvad voksen må bruges til. 

Derfor kom navnet voks- 


pasta, for at gøre midlet til 

en universal voks. 

FLERE PRODUKTER 

Birte og Finn stopper ikke 

der. Der er hele tiden nye 

produkter under udvikling. 

Jeg smagte på en honning 

marmelade og fyldte chokolader 

med pebermynte 

honning. Genialt. 

LOKALT PRODUKT 

Finn og Birte lægger vægt 

på, at deres produkter er en 

Bornholmsk specialitet. Således 

kan deres specialhonninger 

kun købes i en enkelt 

helsekostbutik i København. 

Det er vigtigt, at når 

turisterne kommer til Bornholm, 

så kan man kun få 

specialhonningerne her. Det 

er jo en Bornholmsk specialitet 

- udviklet på Bornholm, 

med Bornholmsk 

honning. Det er vigtigt, at 

den ikke bare kan hentes i 

turistens lokale brugs. 

RENT 

I hele fremstillingsprocessen 

lægges der vægt på, at 

honningen er ren. Derfor 

bruges der kun organiske 

syrer i varroa-bekæmpelsen. 

Og længere er den hi-

storie ikke. “Vores rå-varer 

skal være rene, det kræver 

vores kunder”. 

HONNINGHUSET 

Gårdbutikken er en oplevelse 

for sig selv. Den gamle 

skolestue oser af honning. 

Alle typer produkter, der 

har med bier at gøre, kan 

findes i butikken. Kosmetik 

og meget mjød blandt andet. 

Der findes også andre 

produkter, men det er honningen, 

som er dominerende. 

Observationsstadet 

er uundgåeligt. Megen inspiration 

har den givet til 

besøgende børn, som har 

siddet på den gamle skolebænk 

og tegnet den ene 

flotte bitegning efter den 

anden, mens mor og far har 

smagt honning og mjød. 

Mange af dem pryder hele 

den ene væg. Desuden er 

der en udstilling af gam- 

melt bimateriel, som Birte 

har samlet igennem årene. 

Butikken oser af hygge og 

lyst til at snakke og købe. 

MATERIELFORHANDLER 

OG VOKS- 

FORARBEJDNING 

Birte og Finn har for et par 

år siden overtaget materielforhandlingen 

og voksforarbejdningen 

på Bornholm, 

hvorfor deres gårdbutik 

nu også er blevet et 

af omdrejningspunkterne 

for de Bornholmske biavlere. 

FREMTIDEN 

Der arbejdes konstant på 

udvikling af produkter, men 

i øjeblikket arbejdes der på 

en udvidelse af skolen, således 

at turister fra næste 

sommer kan komme på en 

guidet rundtur i bierne og i 

gårdbutikken, selvfølgelig 

imod en passende betaling. 

Således er det allerede annonceret 

i politikkens rejseguide: 

“Turen går til Bornholm”. 

SPÆNDENDE OGSÅ 

FOR BIAVLERE 

Skulle du som biavler være 

en tur på Bornholm, kan 

det stærkt anbefales at 

kigge forbi den gamle skole 

og nyde duften af Bornholmsk 

Biavl. 

Den Gamle Skole 

Louisenlundvej 5 

3751 Østermarie 

Tlf. 56 47 01 83 

Åbningstider: 

15. maj-1. okt. kl. 12.00- 

18.00. Søndag lukket. Resten 

af året efter aftale. 

På Bornholm er der stort behov for bier til bestøvning, men Finn 

Bergendorf har satset på at udvikle spændende blandingshonninger. 


Samtidig med at coumafos anbefales optaget 

på den europæiske MRL-liste, har 

italienske undersøgelser påvist, at flere 

Varroa-mide-stammer har udviklet resistens 

mod midlet. 

Anvendelsen 

Coumafos er det aktive stof i bl.a. Perizin ® (Bayer). 

Perizin anvendes bl.a. i Tyskland til bekæmpelse af Varroa. 

Bekæmpelsen foregår ved at fodre bifamilien med midlet, 

og det spredes ved biernes kontakt og foderoverførsel. 

Coumafos optages i biernes blodvæske, og miderne dør, 

når de får stoffet i sig ved at suge på bierne. 

Virkemåden 

Både hos hvirveldyr (herunder mennesker) og insekter 

overføres nerveimpulser til muskelcellerne via en 

neurotransmitter, som hedder acetylcholin. Denne overførsel 

gør, at musklen bliver aktiv og bevæges. For at 

musklen ikke skal være i konstant aktivitet, udskiller dyret 

et enzym nemlig cholinesterase, som derefter nedbryder 

neurotransmitteren. Coumafos er en cholinesterasehæmmer. 

Det betyder, at når Varroa-miden optager midlet, 

vil dens muskler blive over-aktiveret og “brænde ud” 

med døden til følge. 

FV 

VARROA-RESISTENS MOD COUMAFOS 

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl 

16 


Resterne 

Coumafos ophobes i voks. Italien er det land i 

Europa, hvor der iflg. Klaus Wallner er fundet det største 

antal forurenede prøver, nemlig godt 75% mod 3% 

af de danske. Rester er desuden fundet i bl.a. tysk honning 

i 1997, hvor 28% af prøverne var forurenede. 

Resistensen 

Nye italienske feltundersøgelser fra Instituto 

Nazionale di Apicoltura bekræfter tidligere laboratorieundersøgelser 

af forekomsten af coumafos-resistente 

Varroa-mide-stammer. Graden af resistens hos miderne 

fra feltundersøgelsen er langt højere, idet nogle af miderne 

overlevede koncentrationer af coumafos, som var 

over 50 gange større end den oprindelig fastlagte LC50 

(dødelig koncentration for 50% af dyrene i en forsøgsgruppe). 

De resistente miders udbredelse i Italien er 

endnu ikke klarlagt. 

MRL-listen 

Det europæiske lægemiddelagentur (EMEA) har 

netop anbefalet, at coumafos optages på EU’s liste over 

farmakologisk virksomme stoffers maksimale grænseværdier 

for restkoncentrationer i fødevarer (herunder 

honning) - den såkaldte MRL-liste. Hvis stoffet optages 

på listen, betyder det, at firmaer kan søge om godkendelse 

af stoffet til bisygdomsbekæmpelse i de enkelte 

EU-lande.

Hovedbestyrelsesmøde 

Hovedbestyrelsen holdt møde mandag den 13. december. 

Man drøftede igen situationen omkring konsulentvirksomheden. 

Der var stadig ingen afklaring på 

financieringen for det kommende år, men der var begrundet 

håb om en snarlig løsning. Der er mange faglige 

opgaver, som skal løses. 

Bestyrelsen drøftede kort beslutningen om at 

skifte trykkeri for Tidsskrift for Biavl. Baggrunden var 

en betydelig besparelse på trykudgiften. 

Markedsføringsudvalget forelagde forslag til en 

ny opskriftsfolder. De arbejder med forslag til plakater, 

reklamekartoner og T-shirts til den næste sæson. 

Der var tilslutning til at tilbuddet om begynderpakken 

fortsætter til uændret pris. 

Endelig drøftede man kort planerne for hovedgeneralforsamlingen. 


FV 

Dansk honning 

(uden iblandet udenlandsk 

honning) og uden brug af pesticider. 

Jeg har med interesse fulgt 

debatten i ”Tidsskrift for Biavl” 

vedr. emnet DANSK HONNING 

som jo ikke altid er så dansk, 

som det burde være. Jeg må 

sige, at jeg er helt enig med 

Egon Madsen i sit indlæg ”STOF 

TIL EFTERTANKE” (TfB nr. 12 

1999 side 374). 

For nu at give alle vore 

honnigkunder muligheden for 

at se, om det er ægte dansk 

honning, de køber, eller om det 

drejer sig om en blandingshonning 

(som jo desværre også 

må kaldes dansk honning), 

kunne man jo bare udvide 

deklarationsteksten på etiketten 

med følgende: 

”Ren 100 % dansk bihonning 

avlet uden brug af pesticider” 

På den måde er kunderne jo 

sikret, at de får det, de regner 

med at få (med andre ord: de 

bliver ikke snydt), og at den 

honning, de køber er avlet uden 

brug af pesticider (og det er jo 

også det Danmarks Biavler Forening 

ønsker) 

Andre biavlere som bruger 

pesticider eller blander dansk 

honning med udenlandsk honning 

er jo afskåret fra at bruge 

denne etiket (-men det gør jo 

heller ingen ting), -de må lave 

deres egen. 

Med venlig hilsen 

Rudi Grau Kaad 

Gråsten 

FV 

Travlhed i honningværkstedet 

- alle hjælper 

til. Billedet stammer fra 

ca. 1960 

KORT 


Leif Nielsen, 

Jyske Bank 

overrækker 

aktier og 

kontanter til 

Steen 

kristensen. 

18 

Foto Anders Hartvig 

Kjellerup og Omegns 

Biavlerforening forgyldt! 

For en tid siden blev foreningen 

opfordret til at søge et 

legat efter købmand Henrik 

Pontoppidan, der blev født i 

Thisted i 1814, men havde en 

større handelsvirksomhed i 

KOMMENTAR TIL BIAVL 

NR. 12/1999 

Lad nyt komme til! Sådan 

indleder Kristian R. Skovmose, 

formand for DBF, sin leder i 12/ 

99. 

De fleste elementer, som 

den moderne biavl bygger på, 

er opfundet eller opstået i løbet 

af de sidste 100 til 200 år, skriver 

formanden. 

Og videre skriver KRS at det 


Hamborg. I 1896, fem år før hans 

død, sendte H. Pontoppidan en 

aktie på 500 kr. til Lysgaard m.fl. 

Herreders Spare- og Låne- kasse. 

I et medfølgende brev skriver 

han bl.a. ’ .. næst efter plantning 

i heden, intet yder mig større 

glæde end den at kunne gjøre 

lidt for at støtte hønseavl og bi- 

kunne være et passende nytårsfortsæt 

her ved overgangen til 

årtusinde årsskiftet, at der indenfor 

biavlssektoren blev taget 

nogle store skridt fremad af 

samme størrelse og betydning 

som dem, de sidste par hundrede 

år har budt på. 

Men er der nogen muligheder 

for, at formanden kan få sit 

nytårsønske opfyldt? 

Skribenten af månedens arbejde, 

beklager sig over det 

avl’. 

Der er løbende udbetalt legater, 

dog ikke i de sidste år, og 

nu har man besluttet at ophæve 

legatet, og her er biavlerforeningen 

kommet i betragtning. 

Den ene aktie på 500 kr. i 

Morsø Bank, er i dag blevet til 

33 aktier á 100 kr. og med en 

kursværdi på 550, bliver det til 

ca. 18.000 kr. Derudover var der 

en kontant beholdning på 

26.000 kr., så det hele beløber 

sig til godt 44.000 kr. 

Det er et voldsomt godt tilskud 

til en lille forening på 18 

aktive medlemmer, og bestyrelsen, 

hvis fornemste opgave det 

hidtil har været at holde skindet 

på næsen, og planlægge 

den årlige generalforsamling 

uden at påføre foreningen for 

store udgifter, skal nu i tænkeboksen 

for at finde ud af hvordan 

man bedst udnytter de nye 

muligheder for at styrke biavlen 

i området. 


Knud Gaarn-Larsen 

store arbejdspres, som det er at 

være biavler i maj - juli måneder. 

Men kan hun og andre biavlere 

i næste århundrede se 

frem til mindre arbejde med 

deres bier i sommermånederne? 

Det samme med de 4 brødre 

+ svogeren, vil de få det lettere 

med deres varroamide bekæmpelse 

og muligheder for rent 

honning i næste århundrede? 

Hvordan kan en efterlønner 

i fremtiden få flere bifamilier i 

færre stader end reglerne tillader 

at få mere honning og mindre 

arbejde? 

Hvordan skal “de inviterede 

rådgivere” indenfor biavlen, der 

var med på det nylige afholdte 

symposium, i fremtiden rådgive 

om sygdomme, om resistente 

varroamider eller hvordan får 

biavleren rent voks og honning 

i biavlen? 

Hvordan skal DBF få en 

bedre økonomi og mere tilfredse 

medlemmer i næste århundrede? 

Hvordan skal den alm. biav-

ler (se side 374) finde ud af den 

videnskabelige varroabekæmpelse? 

På samme side, stiller en biavler 

og forbruger, tvivl med 

hensyn til EU regulativet om 

blanding af honningtyper og 

spørger kan forbrugerne i næste 

århundrede altid være sikker 

på, at Dansk honning altid er 

dansk? 

De mange spørgsmål kunne 

tyde på en hvis stagnering i biavlen, 

samt rådvillige og pessimistiske 

biavlere inden for Danmarks 

Biavlerforening og mangler 

de store skridt fremad som 

formanden efterlyser. 

Men et lille skridt er der dog 

blevet taget, på side 375, står 

med store bogstaver: Begynderbakken 

forsætter. 

Tillykke med det. 

Nu skal næste århundredes 

nybegyndere ikke i være tvunget 

til at aftage gamle foræl- 

Svar til Svend Dalsgård 

Startpakken er et længe 

ønsket supplement til begynderkurserne. 

At finde et tilfredsstillende 

indhold har også været 

lidt af en opgave. Vi ville gerne 

have en fast pris, uanset hvilken 

stadetype man valgte. Dette har 

ikke været muligt, desværre. 

Efterfølgende har det vist sig, at 

dede trugstader med rammer 

og magasiner, der ikke passer 

sammen; men kan starte med et 

nyt og frisk stade med rene tavler 

fri for alle slags sygdomskim 

og forhåbentlig rent voks; men 

godt nok med en forældet lærebog, 

der ikke rækker ret langt 

ind i næste århundrede, hvis de 

store fremskridt inden for biavlen 

skal tages. 

Hvad skal man så, vil mange 

spørge, at spå om udviklingen 

inden for biavlssektoren er vanskeligt 

at forudsige; men jeg har 

et bud, omlæg biavlsdriften og 

skift til TRI Bio systemet eller 

andre lignende flerfamiliers systemer 

og brug tredelte kunststoftavler 

i yngelrummet, det vil 

være en hel ny måde at drive 

biavl og som vil give de store 

fremskridt som DBF´s formand 

efterlyser og samtidig vil det 

løse de mange tvivlsspørgsmål, 

der var at læse i dette århund- 

STARTPAKKEN 

I januar 1999 udsendte Danmarks 

Biavlerforening en meget 

fin og lovende brochure med en 

“startpakke”. Af brochuren 

fremgik det, at der var lavet aftale 

med materielforhandlerforeningen 

om, at det angivne 

biavlsmateriel kunne købes til 

en meget fordelagtig pris af nye 

biavlere. Det lød vældig godt, 

og jeg tror, at mange lokalforeningsformænd 

gik ind for 

ideen. Desværre går det ikke 

som man skriver, idet jeg har 

været ude for, at et nyt medlem 

bestilte pakken med trugstadet 

som angivet. Men ak, vedkommende 

kunne ikke købe trugstadet 

med til den angivne pris, 

men mod et tillæg så pakken 

blev dyrere, beløbets størrelse 

uvæsentligt, det er princippet 

der tæller. Jeg mener, at der 

der skulle have været en forhøjet 

pris på trugstadet. 

Begynderpakken er en aftale 

mellem DBF og Materielforhandlerforeningen.Sidstnævnte 

står for og leverer 

bimateriellet og DBF leverer etiketter, 

temahæfter og Lærebog 

i Biavl. 

Som et resultat af de indhø- 

redes sidste nr. af Tidsskrift for 

Biavl. 

Med opfindelsen og udviklingen 

af den fuldendte 

kunststoftavle af Matthias 

Schmidt fra Baden - Wurttember, 

har det givet biavlen 

muligheden for at tage de store 

fremskridt, det kan varsle en ty 

tidsalder for biavlssektoren og 

måske blive år 2000 sensationen? 

Svaret på det kan kun udviklingen 

indenfor biavlssektoren 

i det næste århundrede 

give. 

Sluttelig vil jeg tilslutte mig 

KR Skovmoses nytårsfortsæt og 

håbe for biavlssektoren at den 

kan komme ud af den stagnation, 

som der har været for biavlen 

i slutningen af dette århundrede, 

ved at lade nyt 

komme til. 

Godt nyt biår. 

Ejvind Jørgensen, Odense S 

under kunne have stået (mod 

tillæg XX kr.), i lighed med det 

der står under Rea-Dan-stadet, 

så havde problemet ikke opstået. 

Jeg håber det bliver taget 

med, når og hvis der udbydes 

pakke i år 2000. Jeg har været i 

kontakt med Danmarks Biavlerforening 

og to forhandlere samt 

materielforhanderforeningens 

formand, men ingen vil gøre 

noget ved, at aftalen ikke bliver 

overholdt. Så jeg kan kun 

advare mod, at uddele noget 

materiale før I selv har kontrolleret, 

om der er hold i det der 

står, ellers kan I komme i samme 

knibe, som jeg er kommet. 

Jeg ser det som om, at Danmarks 

Biavlerforening har et 

troværdighedsproblem! 

Svend Dalsgaard, 

Midtsjællands B.F. 

stede erfaringer har materielforhandlerne 

i år fjernet trugstadet 

fra pakken. Et salg, der 

indbefattede trugstadet ville 

efter mine oplysninger give 

materielforhandlerne et direkte 

tab. Det er der vel ingen, der er 

interesseret i. 

med venlig hilsen 

Klaus Langschwager 


20 

Foto Eigil Holm 

Formandsskifte 

Jørgen Wind Andersen har 

været formand for Horsens Biavlerforening 

siden 1978 og siddet 

i bestyrelsen siden 1973. Nu 

har han besluttet at trække sig 

tilbage fra bestyrelsen, hvilket 

vi beklager meget. Men vi kan 

ikke komme uden om, at han 

har „aftjent sin borgerpligt“. Vi 

siger tak, og det er varmt ment, 

Julerettelse 

Vi må med skam indrømme 

at vi i sidste nr. af tidsskriftet 

havde glemt at angive hvor 

meget honning, der skulle i den 

lille opskrift. Den store opskrif 

var rigtig nok (billedet). Den har 

vi i redaktionen selv afprøvet - 

med stor succes. Vi prøver med 

Hvad er det ? 

En læser forespørger om 

nogle fra tidsskriftet kan 

hjælpe med at forklare, hvad 

dimsen på billedet har været 

brugt til. Størrelsen er ca. 10 cm 

høj og 30 cm lang. 

Man er velkommen til at 

henvende sig til tidskriftet med 

eventuelle forklaringer. 

Redaktionen. 


Terp J 

for han har ledet foreningen 

stille og roligt i sine 21 år. Medlemmerne 

har været fuldt tilfredse, 

og deres ønsker er blevet 

imødekommet, hvor det 

overhovedet var muligt. 

Da Jørgen blev formand, 

var foreningen gået i stå. Men 

på kort tid fik han sat en masse 

aktiviteter i gang. Der kom gang 

i vinterforedragene og sommermøderne 

med besøg i forskellige 

bigårde. Der blev lavet 

skolebigård, der fungerer med 

møder hver 14. dag fra april til 

august med enkelte senere møder. 

Biavlerne kunne også lære 

dronningeavl i skolebigården. 

Der kom sløjdkursus, hvor 

mange biavlere tømrede stader 

sammen. Jørgen blev også 

varroainstruktør og kyndig biavler. 

På Endelave lavede Jørgen 

parringsstation for Buckfast 

med godt resultat. En gang blev 

der skrevet en helsidesartikel i 

Horsens Folkeblad om de fredelige 

bier, der blev lavet på Endelave. 

Artiklen blev slået op, som 

om bierne næsten var holdt op 

den lille igen. 

HONNINGKAGER (SMÅ): 

Vareforbrug: 

3 æg 

250 g farin 

500 gram blød honning 

500 g mel 

1 teske natron 

1 teske nelliker 

2 teske kanel 

Fremgangsmåde: 

Med K-spaden røres æg- 

med at stikke, og historien gik 

hele pressen rundt. TV2 bad om 

at få Jørgen med til Endelave for 

at lave et indslag. Desværre blev 

det ikke til noget. Men pressen 

greb med begærlighed lejligheden 

til at sige noget pænt om 

biavl, for biavlere er populære, 

og de bliver vist betragtet som 

noget rart, bedstefaragtigt. 

Jørgen har deltaget i foreningsarbejdet 

i Danmarks Biavlerforening. 

Hans besindighed 

og ro og klare forslag har været 

af stor betydning. 

Det har ikke været muligt at 

nævne alt, hvad Jørgen har været 

med i. En væsentlig ting er, 

at Jørgen aldrig har tvunget 

noget igennem. Han er 

forhandlingens mand, og han 

respekterer sine medmenneskers 

ret til at have deres meninger. 

Han efterlader en god demokratisk 

tradition for, hvordan 

man skal drive en forening. 

Jørgen blev udnævnt til 

Æresmedlem af Horsens Biavlerforening 

på generalforsamlingen 

d. 16. november 1999. 

Eigil Holm 

gene med farinen derefter røres 

honningen i, melet røres i, 

krydderierne røres i. 

Kagerne smøres med æggehvider 

og flormelis, mens de er 

varme. 

Bagning: 

Alm. ovn: 200 o 

eller 

Varmluftovn: 175 o 

i 8-10 minutter 

FV

BIAVLENS UDVIKLING TIL ÅR 2000 

Kom og hør Ebba og Ejvind fra Den Fynske Landsby 

ONSDAG 2. FEBRUAR KL.19.00 

i Hammel Kulturhus. 

DEMONSTRATION 

OG INTRODUKTION 

AF NUTIDENS MEST MODERNE 

BIAVLSSYSTEMER 

Ebba og Ejvind har i deres 

biarbejde , oparbejdet viden 

om bifolkets måde at behandle 

bierne på , gennem de sidste 

500 år- og specielt siden 1900, 

en viden - indsamlet i Danmark og rundt omkring 

i verden , som vi andre kan høste godt 

af i kampen mod pest og varroa, 

og så endda få skriftligt materiale 

med hjem 

HØR OM : 

MINDRE ARBEJDE - 

MERE HONNING - 

MINDRE VARROA 

TRI-BIO STADET med plan over dens brug- 

MODUL STADET med plan over dens brug - 

EFTERLØNNER STADET med plan over dens brug - 

BYGGE -TAVLEN brugt rigtigt 

DRONNINGE INDESPÆRRING 

brugt rigtigt 

Tilmelding nødvendig senest søndag 30. januar til din 

lokal formand eller 

Kurt Eriksen 86 96 35 39 

Pris : Kaffe m. brød 35 kr. 

Arrangør : MØB -Midt/Østjydsk Biklynge 

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg 

Silkeborg 

Aflyst 

Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole 

11.-12. marts 2000 

Aflyst 


Hovedgeneralforsamling 2000 

Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 8. 

april 2000 kl 9.00 på Museet Ribes Vikinger, Odins Plads, 6760 Ribe. 

22 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmetællere 

Delegerede kan ikke være stemmetællere 

3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder udvalg 

4. Evt. beretninger fra konsulent og specialforeninger 

5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for det kommende år 

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund 

8. Budget 

9. Valg af formand. 

På valg er Kristian Skovmose 

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant 

På valg er Sophus Seeberg, Klaus Langschwager og John Svarre. 

John Svarre modtager genvalg. 

samt suppleant Lars P. Olsen. 

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 

12. Eventuelt.(Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger) 

„§ 13. Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening 

eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening 

senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes.“ 

Forslag til Hovedgeneralforsamlingen skal indsendes senest den 19. februar 2000 


Delegerede til hovedgeneralforsamlingen 

skal tilmeldes 

senest den 1. marts. 

Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. 

Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer 

har forhandlingsret og kun 

delegerede har stemmeret. 

Reglerne for hovedgeneralforsamlingen 

fremgår af vedtægterne, der sidder i 

foreningsmappen. 

Husk bestilling af mad, fest og 

eventuelt overnatning til hovedgeneralforsamlingen. 

Delegerede skal også bestille 

forplejning.

Program 

I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen er der udflugt for ledsagere, og der er fest lørdag aften for 

alle, der vil være med. 

Programmet er: 

Fredag den 7. april 2000. Hovedbestyrelsesmøde. 

Generalforsamling i “Foreningen for Bisygdomskyndige”. 

Ankomst for de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag. 

Hyggeligt samvær. 

Lørdag den 8. april 2000 

Kl. 9.00 Hovedgeneralforsamling. 

kl. 10.30 Kaffe med rundstykke. 

kl. 11.30 Foredrag ved Hans Chr. Schmidt. MF, Venstre 

kl. 12.30 Frokostspause med Museets menu incl. 1 øl/vand. 

kl. 15.00 Kaffe med kage. 

Efter frokost er der arrangeret udflugt for ledsagere. 

Byvandring og bustur til Vadehavet, Mandø Ebbevej og Kammerslusen. 

Kaffe på kammerslusen. 

kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans. Ribes Vægter starter festen. Under middagen underholdning 

på jysk med “Jørn, Jørgen Jyde”. Bagefter dans med “Fat Freddy” et veletableret 5mands 

orkester, der spiller glad musik fra 50-erne til 90erne. 

Efter festen vil der være nogle, som tager hjem, mens vi andre har bedre af at blive til søndag 

morgen. 

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering: 

Der skal ske forudbestilling og forudbetaling af forplejning og indkvartering på hovedgeneralforsamlingen, også for delegerede. 

Navn 

Adresse 

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag ................................................................................. Skriv beløb 

Enkeltværelse kr. 372 .......................................................................................................................................................................... 

Dobbeltværelse for to kr. 524 ............................................................................................................................................................ 

Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag 



Indkvartering fra fredag til søndag incl morgenmad lørdag og søndag 



Mad på hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe med rundstykke; Frokost med 1 øl eller vand; Eftermiddagskaffe med brød Kr. 210 pr. person ............. 

Udflugt for ledsagere lørdag eftermiddag Antal 

Udflugten er inkluderet i betaling for mad på Hovedgeneralforsamlingen. ................................................. 

Øvrige skal betale kr. 70 pr. person ..................................................................................................................... ........... 

Fest lørdag aften menu. Excl. drikkevarer kr. 200 pr. person, ......................................................................... 

Totalt kroner ......................................................................................................................................................... 

Beløbet vedlægges i check er indbetalt på girokonto 1 00 75 21 

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 6. marts 2000. 

Sendes til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup 


✄

24 


KURSUS I BIAVL 

Københavns Amts Biavlerforening arrangerer for begyndere 

og let øvede biavlere et kursus 

10 onsdagsaftener i januar/februar/marts 2000. 

Datoer: Alle onsdage fra d. 12 jan. 2000 og til og med d. 15 marts 2000, kl. 

19.30. 

Pris: 330 kr, incl. 1 års medlemsskab af KABF. 

Praktik: I foreningens bigård i haven på Landbohøjskolen, Rolighedsvej 23, 

Frederiksberg til sommer uden beregning. 

Kursussted: Bülowvejens skole, Fuglevangsvej 5, Frederiksberg. 

Kursuslærer: Claus Mærsk. 

Tilmelding til kurset sker senest mandag den 10. januar 2000 Ved indbetaling på giroblanket 

mærket “KURSUS” til: Københavns Amts Biavlerforening, Kassereren, Giro 6 02 11 58. 

Yderligere oplysninger på tlf: 36 41 21 00. 

Kurset er åbent for alle interesserede. 

HONNINGINFORMATION 

Vi skønner at alle nu har haft lejlighed til at levere deres 

honning i denne sæson. Vi slutter derfor modtagelse pr. 10. 

februar 2000. 

Grunden til dette er renovering af lokaler m.m. 

Vi vil igen være parate når den ny høst starter! 

Frank´s Bigård 

Islandsgade 29 

4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 Fax. 56 31 29 32 

NYHED 

Nyt produkt Elektronisk thermostat 

m/ indbygget termometer og CE 

mærket max belastning 1000 watt. 

K.J.Electronic 

Børglumvej 12 

9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Aflyst 


11.-12. marts 2000 

Vokstavler støbes i 12x10. 

Lever dit eget voks og få 

nye tavler støbt. 

Rita Christensen 

Telf.75 38 92 67 

TRI Bio-systemet 

En ny tidsalder for biavlen. 

Vil du vide hvad TRI Biosystemet 

omfatter? 

Så læs nogle af følgende hæfter 

oversat fra tysk. 

Første erfaringer med TRI Biosystemet 

af Dr. Gerhard Strauch 

Kunststoftavlens historie af 

Dr. Strauch 

Kunststoftavlens indvirkning på 

varroamiden af Dr. G. Strauch 

TRI Bio-systemet. Det mest 

moderne biavlssystem i øjeblikket 

af Winfred Rosenberger 

Anvisninger ved opstart af TRI 

Bio-systemet 


Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto 

og evt. postopkrævning. 

Bestilling og yderligere oplysninger 

kan fås ved henvendelse: 

Ebba og Ejvinds Biavl 

Lindved Møllevej 37 

5260 Odense S 

Telf. 65 95 78 16 

Aflyst

INDBINDING 

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, hurtigt og 

billigt. Pris pr. årgang kr. 180.00 incl. moms og returporto. 

Ældre årgange 155.00 kr. 

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i nummerorden 

med indholdsfortegnelse inden 1/3-2000 til: 

Jes Bonde Nielsen 

BOGBINDERI 

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97 

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER 

v/ Ruth og Aage Justesen 

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80 

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale 

Fredag og Søndag lukket 

Tirsdag kl. 9-13 

lørdag kl. 9-13 

eller efter aftale 

v/Poul Erik Sørensen 

Søndag lukket 

Vestermarken 12, Hårby 

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52 

e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk Hjemmeside: www.biavl.dk/bakkegaarden 

ALT I TRÆVARER 

TIL BIAVL 

Rammer, magasiner, Trugstader, 

Vandrestader og meget andet. 

Smeltning af voks og Rammevask 

udføres. 

PS ! KUN VOKS FRA 

„GRØNNE BIAVLERE“ 

NORDSJÆLLANDS 

BIMATERIEL 

Alt til biavl 

NØRRESØVEJ 8 

GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19 

Samt efter aftale pr. telefon 

Peter Christensen 

Husk sidste blad - 

hvis kontingent ikke er betalt !!! 


26 

HONNING KØBES 

Forhandling af: 


- i stor emballage 

Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser 

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher 

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere 

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække 

Apifonda 

ÅBNINGSTIDER: 

Man. - fre. 8-16.30 

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup 

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum 

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk 

Aflyst 


11.-12. marts 2000 

Aflyst

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.1999-30.4.2000 

Torsdag fra 17-19 

samt efter aftale 

Ølgodvej 39 - Urup 

7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 00 22 

GODT 

NYTÅR 

og TAK for 

det gamle. 

Få materiellet i 

orden 

Vi har vokset og 

alt hvad det ellers 

skal bruges 

HONNING 

KØBES 

BIHUSET 

Heino Christiansen 

Rødlersvej 11 

4733 Tappernøje 

Tlf. 55 96 53 22 

Fax 95 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 

(Tirsdag lukket) 

Ferielukket: 

7.2.-15.2.00 

begge dage incl. 

* Honning købes kontant 

* Salg og forarbejdning af farvede vokstavler til lys 

* Afsmeltning af voks samt rammevask hele året 

* Støbt og valset voks fra egne maskiner 

* Forarbejdning for voksklubber uden merpris 

v/ Henrik Hansen & Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

ALT I BIAVLSMATERIALE 

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK 

OPKØB AF HONNING 

SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Afsmeltning af voks samt rammevask 

Præget voks i alle mål 

Salg af biavlsmateriel 

Varroabunde i træ 12 x 10 NM, LN også 3 rums Styropor 

Foderkasse og bunde 12 x 10 NM, LN 

REA-DAN magasinkasser 

Honning købes 

Niels Bak Pedersen 

Nøddevej 12, 4171 Glumsø 

Telf. 57 64 65 92 

Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17 

Fredag og Søndag lukket. 

Lørdag kl. 8-12. 


Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 

Åbnet efter aftale. 

Åben: Onsdage kl. 17-20 eller efter aftale pr. telefon 

Husk sidste blad - 

hvis kontingent ikke er betalt !!! 


MØDER 

28 

Biavlerforeningen for 

Grenaa og Omegn afholder 

møde den 27. januar kl.19.00 på 

Ørum skole hvor Carsten Wolff 

kommer og viser billeder og fortæller 

om Grønlands-projektet 

og Apimondia-kongressen i Canada. 

Vi har koblet os på Kaløvig-Egnens 

B.F.´s begynderkursus. Det 

er den 8., 15., 22. og 29. februar, 

den 7. og 14. marts kl. 19.30 på 

Rønde bibliotek. Hvis I kender 

nogle interesserede så tag dem 

med her og hjælp dem i gang. 

De 6 aftener m/kaffe koster 

150,00 kr. for medlemmer og 

200,00 kr. for ikke medlemmer. 

P.b.v. Frank Bilde 

Biavlerforeningen Sønderjylland 

afholder møde tirsdag 

den 18. januar kl. 19.30 på 

Landbogården i Aabenraa. Jorden 

rundt på tommelfinger. 

Gert Jørgensen, Søgård, fortæller 

om sin rejse jorden rundt. 

Ttirsdag den 22.februar kl.19.30 

er der møde på Landbogården i 

Aabenraa. Hvordan skabe interesse 

for natur og miljø hos børn 

og unge? Trine Sørensen, Skovlyst 

Naturskole, Aabenraa. 

P.b.v. Klaus Langschwager 

Biavlerforening Vendsyssel. 

Velkommen alle sammen til det 

nye år. Det næste møde afholdes 

den 24. februar kl. 19.00 i 

Rådhuskælderen i Hjørring hvor 

Jan Olsson kommer og fortæller 

om biavl! 

P.b.v. Criz 

Brande og Omegns B.F. vedr. 

foredragsrække se TfB 12/1999. 

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand 

De fynske Bivenner, se under 

Østfyn og Vindinge Herreds og 

under Vestfyn nr. 12, 1999. 

P.b.v. Lene Christensen 

Esbjerg og Omegns B.F. læs 

om vintermødet den 24. januar 

under Ribe B.F. 

Eilif Fogh Pedersen 

Flakkebjerg herreds B.F. ønsker 

alle et rigtigt godt nytår og 

håber på en positiv udvikling for 

dansk biavl i det nye år. 

Vi starter den nye sæson på 


Foreningsmeddelelser kan sendes på mfs@krl.dk 

Grønbo skolen mellem Sandved 

og Fyrendal den 25. januar hvor 

hovedbestyrelsesmedlem, 

bimester Jørgen Bang, Thurø 

kommer og taler om emnet: Biavl 

en del af et husmandssted. 

Den 8. februar er det Niels Bak, 

Glumsø som kommer og taler 

om det nødvendige bimateriel, 

til en effektiv hobbybiavl og 

slutter af evt. med film. Møderne 

starter kl. 19.00 og alle er 

velkomne. 

P.b.v. Bent Larsen 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder 

introduktionskursus med 

start tirsdag den 15. februar kl. 

19.30-22.00 i klubhuset i 

Skolebigården, Ringstedvej 49, 

4000 Roskilde. 

Kurset henvender sig til kommende 

og nystartede biavlere. 

Pris ca. 350,00 kr., der inkluderer 

1 års medlemskab. Tilmelding 

til formanden på telf. 46 

49 63 45 senest den 25. januar. 

Jens Madsen 

Gl. Viborg Amt Samv. B. F. 

Opmærksomheden henledes på 

AOF-kurset: Begynderkursus i 

biavl. Kurset gennemføres den 

6., 13., 20. og 27. marts samt den 

29. april og 27. maj og ledes af 

Svend Haakon Jensen. Se dagspressen 

eller ring på telf. 86 65 

23 79. 

Sv. Haakon Jensen 

Holstebro og Omegns B.F. 

indleder det nye årtusinde med 

et møde onsdag den 26. januar 

kl. 19.30 på Naturskolen. 

Swienty, materielforhandler og 

biavler fortæller om biavlsmateriel 

m.v. 

Bestyrelsen 

Kolding og Omegns Biavlerforening 

holder møde på Sct. 

Jørgensgård, Hospitalgade 4, 

lokale 2. 

Tirsdag den 4. og tirsdag den 8. 

februar kl. 19.00 afholdes 

honningbedømmelse. Tag noget 

af dit gode honning med, og 

få det bedømt af Hans Pedersen 

fra Vejle og Erik Knudsen fra 

Fredericia. 

Kl.19.30 samme dag og sted 

holder vi generalforsamling. 

Dagsorden iflg. vedtægter for- 

slag skal være formanden i 

hænde senest den 2. februar. 

Nis Chr. Todsen 

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening 

afholder vintermøde 

tirsdag d. 1. februar 2000 

kl. 19:00 i Kulturhuset i Helsinge. 

Det er lykkedes at finde 

et par gode videofilm om bier, 

som vi ikke har set før, og der 

bliver også tid til at få en bisnak 

over kaffen, så vi for alvor kan 

begynde at glæde os til den nye 

sæson, der snart begynder. 

p.b.v. Arne T. Henriksen 

tlf 48 70 89 08 

Lemvig og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 24. januar 

kl.19.00 hvor Inge-Lise 

Bornhardt Jensen vil vise nogle 

af de nyeste film og lysbilleder. 

Mødet holdes i Landboforeningens 

kantine, Industrivej 3, Lemvig. 

Benny Gade 

Lolland- Falsters B.F. henviser 

til fællesmødet i Næstved den 

26. februar. 

P.b.v. Knud Dalsgård 

Midtsjællands B.F. starter kursus 

i biavl. Kurset henvender sig 

til nye biavlere der har haft bier 

et par år, men også personer der 

ikke har haft bier før, og som går 

med tanker om at begynde en 

interessant hobby. Det er ingen 

betingelse, at man er medlem af 

biavlerforeningen. Alle med lidt 

eller ingen kendskab til biavl 

kan få udbytte af at 

deltage.Underviser er Eigil 

Jochumsen, Farendløse Mosteri, 

der har stor erfaring fra egen 

biavl gennem mange år. Kurset 

afholdes på Dagmarskolen, 

Vestervej i Ringsted, lokale 24 

opgang C. Kurset løber over 4 

aftener. Første gang er tirsdag 

den 1. februar. Prisen for kursus 

inklusive 4 temahæfter og øvrigt 

undervisningsmateriale er 

175,00 kr. pr. deltager. Hvis I kender 

nogen der har lyst til at 

prøve noget nyt, så anbefal dem 

dette. Til foråret bliver der lejlighed 

til at deltage i 

skolebigården i kommende 

bisæson. Tilmelding til Svend

Dalsgaard på telf. 57 64 33 70. 

P.b.v. Svend Dalsgaard 

Nordfyns B.F. Se under Østfyn 

og Vindinge Herreds og under 

Vestfyn nr. 12.1999. 

P.b.v. Signe Sørensen 

Nordsjællandske Bivenner 

afholder medlemsmøde den 7. 

februar kl.19.30 på Ny Lyngbygård, 

Toftebæksvej 17 i Lyngby 

i lokale 3. Emne: Tavlestøbning 

i praksis ved Tove Schmidt fra 

Ribe. Vel mødt i det nye biår og 

tag kun en ven med. Øl, vand 

og kaffe som sædvanligt. 

P.b.v. Jason Träff 

Nordthy B.F. afholder møde 

mandag den 24. januar kl. 19.00 

i Plantagehuset, hvor der er 

honningbedømmelse. Alle tager 

et glas med. Alle deltager som 

dommere. 

P.b.v. Inger Sørensen 

Randers og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 24. 

januar kl. 19.00 på Kulturhuset, 

lokale 3.2. sal hvor konsulent 

Carsten Wolff Hansen vil fortælle 

om de sidste nye forsøg 

med varroabehandling. Carsten 

fortæller også hvordan han selv 

driver biavl. Alle er velkomne 

også biavlere fra naboforeninger. 

Mød op til det første 

møde efter årtusindeskiftet. 

Medbring selv kaffe og brød til 

pausen. 

P.b.v. Svend Aage Tobberup 

Ribe og Omegns B.F. afholder 

sammen med Esbjerg og Varde 

B.F. foredragsmøde i Ålbæk forsamlingshus 

mandag den 24. 

januar kl. 19.30, hvor konsulent 

Flemming Vejsnæs fortæller og 

ikke mindst viser billeder fra 

Apimondia og biavl i Canada. 

Flemming var afsted i i alt 14 

dage, så han har masser af materiale 

at udvælge blandt. Alle 

er velkomne til denne spændende 

aften. 


Ringe og Omegns B.F. vedrørende 

de 4 biforedrag, se venligst 

i Tidsskrift for Biavl nr. 12/ 

1999. 

P.b.v. Bent Andersen 


Ringkøbingegnens Biavlere 

afholder møde torsdag den 27. 

januar kl.19.30 på Ørnhøj Hotel. 

Tove Schmidt, Ribe kendt fra sidste 

års „månedens arbejde“ vil 

komme og fortælle om „Holdninger 

i min biavl“ med hovedvægten 

lagt på voksbehandling. 

P.b.v. Jens Jørgen Jeppesen 

Salling og Fjends B.F. Afholder 

familieaften den 9. februar 

kl 19,00. Da kommer Lis og 

Bjarni Djuurhuus, Stårup. De vil 

fortælle os om hvordan man tilbereder 

lammekød, og de forskellige 

retter man kan lave, de 

har tilberedt smagsprøverne 

hjemmefra, og der er også opskrifter, 

og Bjarni viser en videofilm 

fra Færøerne. Så vi håber 

at alle møder op, og ta‘r damerne 

med. 

P.b.v. Tage Dahl Pedersen 

Skanderborg og Omegns B.F. 

Ebba og Ejvind fra den Fynske 

Landsby træffes 2. februar kl. 

19.00 i Hammels nye kulturhus. 

Det er MØB - Midt/Østjysk 

Biklynge, der står for arrangementet. 

Se annonce andesteds i 

bladet. 

Pbv. Leif Eriksen 

Skjern Egvad B.F. afholder 

møde tirsdag den 18. januar kl. 

19.30 i Skjern Banks mødelokale 

(bagindgangen). Biavler Jens 

Peter Nielsen, Øse ved Varde 

fortæller om voksbehandling, 

smeltning af egen voks og demonstration 

af tavlestøbning. 

Jens Peter har selv udviklet 

afsmelter og støbeform, som 

også er omtalt i T.f.B. 

Torsdag den 3. februar afholdes 

møde i Skjern Banks mødelokale 

(bagindgangen). Biavler, 

materielforhandler og honninggrossist 

Knud Hvam, Aulum fortæller 

om egen biavl, evt. noget 

om virksomheden. 

Torsdag den 24. februar kl. 19.30 

afholdes møde i Skjern Banks 

mødelokale (bagindgangen). 

Biavler og møntsamler Preben 

Eriksen, Herning fortæller om 

bisymboler, hvorfor bruges bien 

som symbol i så mange forbindelser? 

Annelise Thomsen 

Slagelse Herreds B.F. arrangerer 

møde om bisygdomme og 

bekæmpelse af dem med hovedvægt 

på bisygdomsinspektørens 

arbejde. Mødet 

foregår den 27. januar kl. 19.00 

på Jernbjerggården, Elmedalsvej 

i Slagelse med bisygdomsinspektør 

Klaus Langschwager. 

vedrørende møde i Næstved, se 

fælles annonce. 

Arne Egelunn Nielsen 

Svendborg og Omegns B.F. 

afholder møde onsdag den 26. 

januar kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 4-6 i Svendborg. 

Aftenens emne: Honningbedømmelse 

ved John Svarre. 

John er en af vore store kapaciteter 

på dette felt, og denne 

aften øser han af sin viden, så 

tag et eller flere glas honning 

med og få det bedømt. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Gunnar Mikkelsen 

Sydthy-Thyholm B.F. Deltager 

i fødevarermesse i Huruphallen 

den 22. januar fra kl. 10.00- 

16.00. 

P.b.v. Hermann Christensen 

Varde og Omegns B.F. læs om 

vintermødet den 24. januar under 

Ribe B.F. 


Vejle og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 25. januar kl. 

19.00 hvor vi får besøg af Henrik 

Hansen fra Projektgruppe 

Biavl. Henrik Hansen vil fortælle 

om bisygdomme og hvad vi selv 

kan gøre for at undgå bipest. 

Mødet er åbent for medlemmer 

af naboforeningerne og arrangeres 

i samarbejde med Fredericia 

og Kolding B.F. Mødet holdes 

i Løget Sognegård, Løget 

Center, der er en sidevej til 

Grønlandsvej på Vejle Søndermark. 

Prisen er 25,00 kr. incl. 

kaffe/the og brød. Mød talstærkt 

op, jeg tror det bliver interessant. 

P.f.v. Hans P. Pedersen 

Vestfyns B.F. Se under Østfyn 

og Vindinge Herreds og under 

Vestfyn nr. 12,1999. 

P.b.v. Aage Oksbjerg 


30 

Viborg Rinds B.F. Afholder 

hyggeaften den 8. februar 

kl.19.00 hos Carlo Haugaard, 

Gråmejsevej 77, 8800 Viborg. 

Brygger du mjød, så tag en flaske 

og opskriften med, så vi kan 

finde den bedste. Har du madopskrifter 

med honning, er der 

sikkert andre der gerne vil bytte. 

Der vil blive vist fremstilling af 

honningbolcher. Altså en rigtig 

„Hvad kan du bruge honning 

til,“ aften. 

Vi henleder opmærksomheden 

på AOF-kurset: Begynderkursus 

i biavl den 6., 13., 20. og 27. 

marts samt den 29. april og 27. 

maj. Kurset ledes af Svend 

Haakon Jensen, se dagspressen 

eller ring på telf. 86 65 23 79. 

P.b.v. Vagn Thorsen/ 


Vindinge Herreds B.F. afholder 

foredrag mandag den 28. 

februar kl. 19.00 på Ullerslev 

kro, Ullerslev hvor bimester Jan 

Olsson kommer og fortæller om 

dronningavl og resistens. Se 

også under Østfyn og under 

Vestfyn i nr. 12/1999. 

P.b.v. Ingrid Larsen 

Vojens og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 2. februar 

kl. 19.00 i B.G. Banks mødelokaler. 

Foredrag ved dronningavler 

Jan Olsson over emnet: “Hvad er 



FÆLLESMØDE 

Sydsjællands B.F., Lollands-Falsters B.F., Møn-Langebæk B.F. og Slagelse Herreds 

B.F. 

afholder møde 

lørdag den 26. februar år 2000 kl. 09.00 

i Pejsestuen på Grønnegades Kasserne, Grønnegade i Næstved. 

Frøavlskonsulent Bent Svendsen fra frøfirmaet Hunsballe og Konsulent fra DBF 

Carsten Wolff Hansen indleder dagen med at fortælle om fælles interesser for 

Bi- og frøavl. 

Åses transportable kaffebar formidler køb af kaffe med brød, samt øl og vand. 

Klokken 11.45 spisning for dem der ønsker det i cafeteria, pris ca. 39,00 kr. + 

drikkevarer. 

Klokken 13.00 fortsætter Carsten Wolff Hansen med at fortælle om biavl i 

Kirgisistan og erhvervsbiavl i Canada. Ledsaget af lysbilleder. Er der mere tid 

snakker vi om DBF nu og i fremtiden. 

Mødet forventes afsluttes kl. 15.00. 

P.b.v. Knud Dalsgaard, Elo Mortensen, Åse Larsen og Arne Egelunn Nielsen 

Biavl”? Mød talstærkt op. 

P.b.v. H.C. Lorentzen 

Ørum og Omegns B. F. Opmærksomheden 

henledes på 



6., 13., 20. og 27. marts samt den 




23 79. 


Østfyns B.F. afholder foredrag 

i Fælleshuset, Borgerligt Social 

Boligselskab, Lindhøjvej 3, Munkebo, 

onsdag den 9. februar kl 

19,00. Camilla Brødsgaard og 

Henrik Hansen fra Projektgruppe 

Biavl kommer og fortæller 

om vigtigheden af, at vore 

bier har en stor modstandskraft 

mod bipest. I de senere år har 

der været en stigning i antal af 

pestudbrud. Se også under Vindinge 

Herreds B.F. og under 

Vestfyn nr. 12, 1999. 

P.b.v. Benny Pieszak 

Østhimmerlands B.F. fortsætter 

torsdag den 10. februar kl. 

19.00 med succesen med et rigtigt 

begynderhold sammen med 

Aalborg B.F. i naturskolen i Rold 

Skov, Møldrupvej 22, Skørping. 

Det er meningen at det skal 

foregå som et kursus over 4-6 

gange og være beregnet for nybegyndere. 

Undervisningen vil 

veksle mellem teori og praktisk 

biavl. Hvis du er interesseret eller 

kender nogle, der er interesseret, 

kan I kontakte en fra bestyrelsen. 

Torsdag den 24. februar kl.19.30 

afholdes fællesmøde med Aalborg 

B.F. på Motel Shell i Støvring 

hvor Inger og Knud Sørensen, 

Thisted, der begge er ivrige 

biavlere og organisationsledere, 

idet Inger er formand for Nordthy 

B.F. og Knud er medlem af 

DBF´ s hovedbestyrelse, vil fortælle 

om deres driftsformer og 

produktion af “ren honning”. 

P.b.v. Poul Erik Sølgaard 

Østsjællands B.F. afholder 

vinterklynge-møde med 

honningbedømmelse torsdag 

den 10. februar kl. 19.00 i 

Søndergade 10 i Hårlev. Flemming 

Vejsnæs fra Danmarks Biavlerforening 

kommer og taler 

om dagsaktuelle biavls emner. 

Han vil bl.a. komme ind på situationen 

dansk contra udenlandsk 

honning, samt blandingen 

her i mellem. Da vi også har 

honningbedømmelse denne aften, 

er det vigtigt at du husker 

et glas af din bedste honning, 

husk glasset skal være uden etiket. 

P.b.v. Poul Henning Vive

Bornholms Biavlerforening 

afholder sin ordinære generalforsamling 

9. Februar kl 19.30 i 

'Den Gamle Skole' Louisenlundvej 

5, Østermarie. 

P.b.v. Aksel Jørgensen 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder 

ordinær generalforsamling 

tirsdag den 14. marts år 2000 kl. 

19.30 i Kildegården, lokale 344, 

Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde. 

Dagsorden: 1: Valg af dirigent 

og 2 stemmetællere. 2: Bestyrelsens 

beretning om foreningens 

drift til godkendelse. 3: Fremlæggelse 

af det reviderede 

regnskab med status til godkendelse. 

4: Fastsættelse af honorar 

til bestyrelsen. 5: Fremlæggelse 

af bestyrelsens visioner 

samt handlingsplan. 6: Indkomne 

forslag. 7: Fremsættelse 

af budgetforslag for det indeværende 

regnskabsår. 8: Fastsættelse 

af kontingent for det 

efterfølgende regnskabsår. 9: 

Valg af: a: Bestyrelse, b: suppleant, 

c: revisorer. 10. Eventuelt. 

Sager som medlemmer ønsker 

behandlet på generalforsamlingen 

skal tilsendes formanden 

skriftligt senest den 31. januar. 

Forslagsstilleren skal personligt 

redegøre for forslaget på generalforsamlingen. 

Kl. 18.00 starter vi med gule 

ærter med tilbehør. De som ønsker 

at deltage i gule ærter, skal 

afgive bindende tilmelding senest 

den 6. marts til Peter Møller 

på telf. 46 35 78 75. Prisen 

for at deltage forventer vi ikke 

vil blive væsentlig højere end 

sidste år. 

P.b.v. Jens Madsen 

Generalforsamling 

EDBi 

Hammel og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling tirsdag 

den 25. januar kl. 19.00 på 

Haurum-Sal skole, Skolevangsvej 

12 i Sal. Dagsordenen er i 

følge vedtægterne. Ud over den 

tørre dagsorden håber vi på livlig 

og hyggelig snak, samt gode 

ideer til det kommende år. Efter 

selve generalforsamlingen 

skal vi se en video med titlen 

“Biavlerne i Bwindi”. 

Vær også opmærksom på biavlsmøde 

i In-Side den 2. februar kl. 

19.00, se evt. i december nr. af 

T.f.B. 

P.b.v. Peter Iversen 

Kolding og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling tirsdag 

den 8. februar kl. 19.30 på 

Sct. Jørgensgård, Hospitalgade 

4, lokale 2 og 4. Dagsorden i 

følge vedtægter. Forslag skal 

være formanden i hænde senest 

den 2. februar . 


Langelands B.F. afholder generalforsamling 

lørdag, den 29. 

januar 2000 Kl. 14.00 hos Hans 

Skov, Slotsgade 14 i Tranekær. 

Formanden 

Lolland -Falsters B.F. afholder 

generalforsamling onsdag den 

23. februar kl. 19.00 på Sakskøbing 

hotel. Dagsorden i følge 

vedtægterne. Efter generalforsamlingen 

kommer Flemming 

Vejsnæs fra Danmarks Biavlerforening 

og fortæller om sin tur 

til Canada. 

P.b.v. Knud Dalsgård 

Nordthy B.F. afholder general- 

Lørdag den 12. februar kl. 10.00 afholdes generalforsamling hos 

Peer Herbsleb, Rosenborgvangen 15, Virklund, Silkeborg 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 


forsamling torsdag den 3. februar 

kl. 19.30 i Plantagehuset. 

Dagsorden i følge vedtægterne. 

Forslag der ønskes behandlet 

skal være formanden i hænde 

14 dage før. 



generalforsamling mandag 

den 21. februar kl. 19.00 på 

Kulturhuset, lokale 3, 2. sal. Dagsorden 

i følge vedtægter. Forslag 

der ønskes behandlet skal være 

foreningen i hænde 8 dage før 

generalforsamlingen. 

Efter generalforsamlingen vil 

der være honningbedømmelse. 

Tag et glas honning med uden 

etikette. Der vil være præmier til 

de 3 bedste glas. 

På generalforsamlingen skal vi 

have afklaret om vores vintermøder 

skal fortsætte fremover. 

Ved vores første møde var der 3 

ud af 4 fra bestyrelsen. Hvis der 

ikke er større interesse for møderne 

vil vi undlade at holde 

vintermøder. Derfor er det vigtigt 

at man skal møde op med 

ideer forslag. Ris, ros eller hvad 

vi skal med vintermøderne, ellers 

bliver vinteraktiviteten nedlagt, 

så mød op og vær med til 

at forme foreningens aktiviteter. 

Medbring selv kaffe, øl og 

vand. 

P.b.v. Svend Aage Tobberup 

Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

generalforsamling tirsdag den 

1. februar år 2000 kl. 18.00 på 

Missionshotellet i Hurup. 

Der startes med gule ærter kl. 

18.30 præcis. 

P.b.v. Hermann Christensen 

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en let frokost. Af hensyn til denne bedes 

man tilmelde sig til generalforsamlingen senest den 2. februar hos Peer Herbsleb på 

telf. 86 83 67 41. 



Alt det du mangler! 

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen. 

Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00 

SWI-BO 12x10 Låg: 

Kun Swibo låget er sådan udformet, 

at der kan være en 2,5kg 

Apifonda pakke under det. 

SWI-BO 12x10 Varroa-bund: 

Bunden har et gitter som nemt 

kan tages ud eller skiftes ved forårsrengøringen 

og en indskudsbakke 

som gør Varroa-kontrollen 

nem. SWI-BO 12x10 Varroa-bund 

er også velegnet til vandring, 

idet flyvespalten nemt kan lukkes 

til med en skumgummi strimmel. 

...Danmarks mest solgte... 

SWI-BO 12x10 Fodermagasin: 

Med rigelig plads til flydende Api- 

Invert - hurtig og bekvem indvintring. 

SWI-BO 12x10 Helstøbt Magasin: 

Magasinet har en ekstra stor stabilitet, 

skal ikke samles og har dermed 

en ekstra stor stabilitet. 

SWI-BO 12x10 Magasin - original: 

Magasinet har bæreskinner, så tavlen 

let glider i magasinet under kontrol 

af yngellejet. Magasinet er blevet 

afprøvet i mange år, og er et af de 

mest solgte i Danmark. 

Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud! 

Tråd Rammer Maling 

Vi kan tilbyde rustri tråd i 0,3 og 

0,4 og fortinnet tråd i 0,37 mm 

tykkelse på 250g og 1kg ruller. 

Rammer med hoffmannsidedel 

(12x10, NM, LN, LS, DADA) og 

med hjørneklodser 12x10, NM, LN, 

er altid på lager. 

Apisana, den rigtige maling, 

udviklet til maling af bi-stader.

2 

Februar 

2000 

Visioner 

Side 34 

Månedens 


Side 35 


hjørne 

Side 38 

Stormskader 

Side 39 

Tidligt på 

heden 

Side 40 

Oldtidens 

biavl 

Side 44 

Samlebræt 

Side 48 

Kort 

Side 49 

Annoncer 

Side 52 

Møder 

Side 59 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Marts-nr.: 

Torsdag den 24. Februar 

Deadline April-nr.: 

Fredag den 24. Marts. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Skovbiavler på jagt. 

Münstertall. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

34 


“Lad visionerne blive til virkelighed” 

“En holdningsændring er ikke nok, der skal også en handling til” 

At DBF´s finansieringssystem er utilfredsstillende, afspejler sig ikke 

kun ved budgetoverskridelser, men også når medarbejdere skal have 

en opsigelse, fordi pengene først bevilliges, når året er begyndt. 

Og det er jo ikke bare hovedbestyrelsen og medarbejderne, der er 

bekymrede. Det er i høj grad også lokalbestyrelserne, der bliver desorienterede 

og ikke rigtig forstår systemet, mange gange sidder vi 

med tæerne krøllet meget langt tilbage i skoene. 

Hovedgeneralforsamlingen er også forslagenes dag - javel, hvor 

bliver de af? 

Måske er det ikke lige en generel fordobling af kontingentet, der 

tjener foreningen bedst, men størrelsesmæssigt var det udmærket 

(2,6 mill.). 

Selvfølgelig er det et gradueret kontingent, der skal til, når en biavler 

med 40 familier har 40 gange mere ud af DBF´s viden og hjælp 

end en biavler med kun 1 familie, - det burde være logisk. 

Nu behøver vi jo ikke køre helt efter minkavlerne, som betaler pr. 

tæve, vi kunne bevare de 320,- kr. for hobbybiavlere, fordoble for 

deltids og tredoble for erhvervsavlere, dette kunne være en begyndelse, 

som ville give 177.000,- kr. mere i kassen pr. år - ikke så ringe 

endda. 

Ca. 6.000,- kr. pr. medlem giver 24 mill., 10 % i afkast bliver 2,4 

mill., så er vi ca. selvfinansierende. Jamen, lad os da prøve - hvem vil 

gi´ ? Måske er der nogen, der skænker rub og stub. 

Et andet forslag kunne være, at vi fyrede en konsulent eller to, 

dette ville give en besparelse. Men den er nok ikke ret stor, fordi de i 

høj grad er finansieret af tilskud. Jeg tror, alle inderst inde mener, 

dette er en dårlig løsning, alle siger jo at Tidsskriftets kvalitet for alt i 

verden ikke må forringes, hvad der absolut ville ske ved en reduktion 

i vore aktiviteter. 

Hvis vi nu fik strammet op omkring vores etikette, så den stadig 

kunne sælge - var det så urimeligt, om DBF fik en fortjeneste på 20 

øre pr. etikette. Dette kunne give omkring 500.000,- kr. + eventuelle 

sidegevinster. 

Nej, med den gennemsnitsalder, der hersker i foreningen, skal vi 

nok bare “lade stå til” - lige som vi plejer - godkende underskuddet - 

og den øvrige forfald, for det kan jo ikke være anderledes. Og når så 

formuen er brugt op og vi ældste gået bort, så kan der jo startes på 

en frisk, og med et tidssvarende kontingent. 

Knud Sørensen 

medlem af HB 

Tlf. 97 92 28 48


Februar kan være årets koldeste måned. Men bifamilierne 

sover ikke, og det gør naturen heller ikke. 

FEBRUAR 

Februar er den koldeste 

måned, for solen har endnu 

ikke fået magt, og landet 

opvarmes af de opsparede 

varmereserver i havet, der 

er ved at slippe op. Men det 

værste ved februar ser vi, 

når temperaturen svinger 

mellem frost og tø. Planterne 

kan stå i frossen jord 

om natten, op ad dagen tør 

jorden, og planterne kan 

live op, men næste nat fryser 

de igen. Dette klima er 

faktisk et af de hårdeste på 

hele Jorden, meget værre 

end konstant hård frost. 

Vore vinterafgrøder er faktisk 

blevet forædlet, så de 

kan holde til det barske, 

danske vintervejr. 

VINTERGÆK OG 

ERANTIS 

Vintergæk og Erantis er de 

første, der blomstrer. De 

skal bestøves af bier, men 

blomsterne kan komme til 

at vente længe. Heldigvis 

tåler planterne frost. Blomsterne 

åbner sig, når temperaturen 

er 9-10 0 , vel at 

mærke tæt ved jorden, hvor 

blomsterne er. Hvis sneen er 

smeltet, ligger jorden sort 

og indsuger solens varme. 

Der bliver så varmt, at bierne 

kan flyve til blom- 

sterne lavt over jorden. Blot 

få cm over blomsterne er 

der under 9 0 , og flyver bierne 

op i de kolde luftlag, 

kuldelammes de og kan 

ikke flyve. Netop derfor sidder 

forårsblomsterne ganske 

tæt ved jorden. Kuldelammelse 

kan også ske, hvis 

bierne flyver hen over sne. 

Bierne må være forsigtige, 

men det er godt for 

dem at komme ud og tømme 

tarmen; herved undgår 

de at få diarré inde i stadet 

ved forstyrrelser. De åbne 

blomster udsender dufte, 

og de har rigeligt med nektar. 

Erantis har særlige tøffelformedenektarbeholdere, 

hvor bierne rigtig kan 

tanke op. Prøv at lugte til 

de forskellige forårsblomster. 

Alle lugter forskelligt. 

VINTERKLYNGE 

I regelen må bierne sidde i 

vinterklynge inde i kuben. 

Forhåbentligt har biavleren 

givet dem rigeligt sukkerfoder. 

Vinterklyngen er 

kugleformet og dækker flere 

tavler. Kugleformen giver 

den mindste overflade og 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


Erantis har 

rigelig nektar 

til bierne. 

36 

dermed det mindste varmetab. 

En bi består mest af 

luft, for der er store luftsække 

og mange luftrør inden 

i den. Derved minder 

bierne om flamingo, der jo 

består af luftblærer, overtrukket 

med en tynd 

plastichinde. Isolering laves 

bedst på den måde. I vinterklyngen 

er temperaturen 

ca. 30-35 0 i centrum, hvor 

dronningen sidder. På overfladen 

er temperaturen 9- 

10 0 . Når bierne bliver for 

kolde, kravler de ind i klyngen, 

og nye bier sætter sig 

yderst. Bierne kan holde sig 

varme i vinterklyngen, selv 

om temperaturen i stadet 

er -50 0 som i Finland. Det 

kræver, at der er ventilation 

i bistadet, så biernes fugtige 

udåndingsluft kan 

skaffes bort. Uden ventilation 

dannes kondensvand, 

der fryser, og bierne kan 

ikke ånde ordentligt. Stader 

med netbund er altså gode. 

STORMFALD 

Jeg oplevede et år, at stormen 

væltede en af mine bi- 


kuber. Taget faldt af, og 

rammerne blev delvist 

spredt. Jeg blev alarmeret 3 

dage efter og kom straks. 

Bierne levede endnu og 

dannede vinterklynge, men 

var udsat for vejr og vind. 

Jeg ordnede stadet, og bierne 

overlevede. Jeg blev 

dybt imponeret af deres 

hårdførhed. 

OM AT ÆDE HONNING 

Bierne gemmer sukkerfoderet 

i forseglede celler i 

form af honning. Den har 

20% vand og er alt for tør, 

til at bierne kan æde den. 

Der skal være 60% vand, 

for at det kan ske. Bierne 

kan kun skaffe vand på en 

måde, nemlig ved at bryde 

forseglingen på honningcellerne. 

Honningen suger 

derpå selv vand fra luften, 

og når dens vandindhold er 

stort nok, æder bierne den. 

Dette er endnu en grund 

til, at luften skal kunne passere 

gennem stadet. Alt for 

tæt pakning hindrer dette, 

og man kan dræbe bierne 

med sin omhu. 

Om vinteren bevæger 

vinterklyngen sig helst lodret 

på tavlerne. Jeg har oplevet, 

at bier er sultet ihjel i 

stader med rigeligt foder 

uden for vinterklyngen. De 

gamle, høje rammer er netop 

gode, fordi bierne kan 

nøjes med at gå lodret på 

dem. Jeg har lavnormal, og 

den rammetype er lige lav 

nok til overvintring. Alligevel 

har jeg ikke problemer 

med den mere, fordi jeg overvintrer 

i to etager på 20 

rammer i opstablingsstader. 

Når jeg bruger lavnormal, 

skyldes det hensynet til min 

ryg. Lavnormalmagasiner er 

de letteste. 

Svenskerne bruger ofte 

Langstroth-rammer og lignende 

store rammetyper. 

De er for tunge til ældre 

folk. Men svenskerne klarer 

problemet ved at have rammer 

med den halve højde i 

magasinet. 

VINTERFOREDRAG 

I tidens løb har jeg holdt 

mange foredrag i biavlerforeningerne. 

Det er sjældent, 

at jeg kommer hjem 

fra et foredrag, uden at biavlerne 

har lært mig noget 

nyt. Bierne optræder på så 

mange måder, at man altid 

kan opleve noget med dem, 

man ikke har hørt før. 

Men jeg har også haft 

sære oplevelser under min 

foredragsvirksomhed. En 

gang blev jeg skældt huden 

fuld for en artikel om bladskærerbier, 

der kunne blive 

en ny indtægtskilde for biavlere. 

Manden syntes det 

var noget pjat at skrive om 

andet end honningbier i 

tidsskriftet. Jeg var ikke enig, 

og manden blev pludselig 

gjort tavs, da en af tilhørerne 

fortalte, at jeg ikke 

havde skrevet artiklen. Den

var nemlig skrevet af Nørgaard 

Holm, der endnu en 

gang havde brugt sine forsøgsresultater 

til at hjælpe 

biavlerne. 

Et bimøde har altid en 

kaffepause, og foreningen 

sørger altid for kaffe til foredragsholderen. 

Eller næsten 

altid. En gang oplevede 

jeg følgende, da vi nåede 

til kaffepausen: For- 

TV. Vintergæk lukker sine blomster, når temperaturen er under 100 (og 

når det er mørkt). TH. Nu er temperaturen over 100 , blomsterne er 

åbne. 

manden spurgte: „Har du 

kaffe med“? Da jeg svarede: 

„Nej“, sagde han: „Det 

er synd for dig, for det har 

vi andre“. Nå, jeg fik lov til 

at drikke af vandhanen.... 

Krokus blomstrer på store arealer. Den tidligere formand for Danmarks 

Biavlerforening, A. Nissen, serverede en gang nyslynget 

krokushonning. Den smagte godt. 



Hvor stort er en bifamilies foderforbrug om vinteren ? 

Bifamilier, som overvintrer, bruger forskellige mængder 

vinterfoder. Foderforbruget for en normal bifamilie vil i 

perioden oktober-april ligge på 10-14 kg (tallene er taget 

fra Åke Hanssons bog “Bin og Biodling”. Forbruget 

varierer afhængigt, af hvornår indfodringen sker, og 

hvordan vinteren er forløbet. 

Vi må forvente, foderforbruget denne vinter er højere 

end normalt. Grunden er, at efteråret var langt og 

forholdsvis varmt. Det betød, at vores bier ynglede i forholdsvis 

lang tid og havde store yngelflader sent på året. 

Yngel betyder større foderforbrug. Den milde vinter betyder 

sikkert også yngel og dermed større foderforbrug. 

Små bifamilier bruger forholdsvis mere foder end 

store bifamilier. Biklyngens varmetab er afhængig af 

klyngens overflade i forhold til klyngens volumen. Men 

jo mindre klyngen er, desto større er klyngens overflade i 

forhold til biklyngens volumen. Og dermed større 

varmetab. 

Derfor har en lille bifamilie meget sværere ved at 

holde på varmen end en stor bifamilie, og forbruger 

derfor mere foder pr. individ. 

Man har beregnet, at hver bi i bifamilier på 25.000, 

15.000 og 8.000 individer i løbet af vinteren forbruger 

henholdsvis 2 mg, 3 mg og 4 mg foder. 

38 

Foderforbruget i bifamilien i løbet af vinteren. 


Forhold mellem volumen og overflade. 

Kasse B, som har dobbelt så 

stor bredde og højde som kasse A, 

har otte gange så stor volumen, 

som kasse A, men kun 4 gange så 

stor overflade som kasse A. Præcis 

det samme forhold gælder for kugle 

B i forholdet til kugle A. Overfladevolumen 

forholdet bliver således 

hos B det halve af, hvad den er i A.

Stormskader 

Årets vinterstorme har været hård 

ved biavlen. Mange biavlere har fået 

blæst bistader omkuld, træer er væltet 

ned i stader osv. Læs her Knud Riis 

Andresens beretning: 

Deprimeret gik jeg rundt i min udebigård dagen 

efter orkanen. Jeg havde "stormsikret" staderne 

med havefliser og støtteforanstaltninger dagen før. 

Men taget højde for, at blæsten kunne knække stolperne 

på læ-hegn og kunne vælte selv de tunge 

trugstader, - det havde jeg ikke. Udebigården lå hen 

som en krigsskueplads. 

Det understreger den gamle regel om, at et 

hegn er bedst, når det er 50% gennemtrængelig for 

vinden. Det var mit ikke. 

I min hjemmebigård havde jeg god læ, og alle 6 

stader var Seegeberg-stader på kun ét magasin. Alle 

med en mursten liggende på låget. Ingen grund til 

bekymring. Men ak! Samtlige låg var blæst af næste 

dag, og det havde regnet og haglet lige ned på 

biklyngerne, som lå tilbage som døde, slimede klatter. 

Da var jeg langt nede! Lågene blev lagt på igen, 

- og så må jeg omsmelte tavler til foråret .... 

Men, men! Allerede nu kan jeg konstatere, at 

alle 6 familier er vakt til live igen! Efter at have fået 

låget på, må de have sat forbrændingen op og varmet 

de kuldelammede bier til live igen. Og på bunden? 

Nej, ingen nævneværdige mængder af døde 

bier. Så der er håb forude. Jeg er spændt på forårseftersynet, 

for hvis de har overlevet denne omgang, 

så er bier vidunderligt enestående - og hårdføre. 

Sakset fra Bisætninger januar 2000 


TIDLIGT PÅ HEDEN 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

40 

I forbindelse med sommerens varroa-instruktørkurser, 

mente Flemming Hansen, Oxbøl bestemt, at vi skulle 

ud at se bier på heden. Hvilken oplevelse ! 

KALLESMÆRSK HEDE 

Vi skulle tidligt op, for militæret 

skulle holde skydeøvelser 

på Kallesmærsk Hede. 

Ja, egentlig kunne vi ikke 

komme ind i området, 

hvis det ikke lige havde været 

fordi Flemming Hansen 

har haft bier på heden i 

snart 25 år. Så han har gode 

kontakter. 

På vores tur ud på he- 

Kallesmærsk Hede en tidlig morgen i august måned. Selv om skilte og 

granatstumper signalerer noget andet, er heden utrolig fredfyldt. 


den støder vi på en kronhjorteflok, 

måske 25-50 

stykker. Et utroligt flot syn. 

Flemming siger at naturoplevelsen 

er en del af det, 

at have bier på lyng. 

Kallesmærsk Hede er en 

del af et stort vestjysk skydeøvelsesterræn, 

som 

strækker sig fra Blåvand til 

Nymindegab. Hele området 

blev eksproprieret i 60’erne 

og i dag skydes der ca. 200 

dage om året. Der holdes 

en mindre pause i sommer 

månederne på grund af 

mange sommergæster i området. 

GODT LYNGOMRÅDE 

Området er helt sikkert et 

af de bedre lyngområder, 

som vi har herhjemme. Sikkert 

fordi militærets aktivitet 

gør, at lyngen forholdsvis 

ofte bliver brændt af, 

men også det, at området

ligger tæt ved havet og derfor 

altid har en forholdsvis 

høj luftfugtighed. 

Bierne står ikke direkte 

ude på militærets øvelsesterræn, 

men i skovene, der 

grænser lige op til. 

MASSER AF BIKASSER 

Vil man have sine bier på 

lyng, kan man kontakte 

den lokale plantør (klitvæsenet) 

og se, om man kan 

få plads. Men der er rift om 

pladserne. Således vil Flemming 

tro, at der i Vejers 

Klitplantage står 1.000- 

1.100 bistader, når lyngtrækket 

sætter ind. Så det 

er ikke let at få en plads. 

Ofte går pladsen mere eller 

mindre i arv fra biavler, til 

biavler eller også køber 

man bigårde hos hinanden. 

Jo, der holdes godt på de 

gode pladser. Det koster at 

have bier på lyng. Til klit- 

Flemming Hansen har sine bier stående i Vejers klitplantage. Kun trugstader. 

På billedet er der smagsprøver af klokkelynghonning. En honning, 

som holder sig flydende og får englene til at synge. 

væsenet betales der 175 kr. 

pr. plads og 25 kr. pr. bistade. 

Vi kunne da også ved 

selvsyn se et par hundrede 

kasser bier i den korte tid vi 

var på heden. 

Flemming selv har ca. 20 

stader stående helårs på 

lyngen, mens andre 20 står 

hjemme, for at blive bygget 

op til lyngtrækket. 

SIDSTE ÅR VAR GODT 

Flemming selv høstede sidste 

år 26 kg lynghonning, 

plus 13 kg klokkelyng pr. 

bifamilie. Et rigtigt godt år. 

KLOKKELYNG 

Men det er ikke hvert år, 

man får klokkelyng. Langt 

fra. Måske hvert 5. år. Ren 

klokkelyng fås kun i de bifamilier, 

som er fast stationeret 

på lyngen. I de andre 

bifamilier, som flyttes ud på 

heden vil der altid være lidt 

blomsterhonning i, og så vil 

“honningen sande til”, begynde 

at krystallisere. En 

helt ren klokkelyng honning 

er flydende. Flemming 

har en klokkelynghonning 

stående derhjemme, som er 

15 år gammel og stadig helt 

flydende. Klokkelyngen 

blomstrer normalt lige før 

lyngen og det vil sige, at 

den skal slynges senest den 

5. august, ellers vil der blive 

blandet lynghonning i. 

Flemming selv husker, at 

de gamle biavlere blev helt 

vilde, når der kom klokkelyngstræk. 

Den honning 


Overalt står 

der bier. Det 

kan kaldes en 

udstilling i forskellige 

typer 

af bima-teriel. 

Her faldt vi 

over et yderst 

sindrigt system.Bikasser 

på en 

rampe, som 

transporteres 

rundt af en 

trailer. 

42 

blev gemt væk og kun taget 

frem, når der kom fine 

gæster. 

LYNGTRÆKKET 

Lyngtrækket starter som regel 

mellem den 8.-12. august. 

Sidste år startede 


Vi nød vores rundstykker 

med klokkelyng og lynghonning. 

Bimesteren demonstrerer 

her, hvordan 

man kan udhule et rundstykke 

for at få mest mulig 

honning på. Hm........ 

trækket senere end normalt, 

men det var kun et 

lille træk. Så stoppede det. 

Først omkring den 1. september 

kom der pludselig 

et massivt træk og reddede 

hele høsten. 

Lynghonningen høstes 

normalt mellem den 10.-15. 

september. Det betyder, at 

man oftest kan tage alle 

tavler fra. Der er nemlig ingen 

yngel i bikasserne på 

det tidspunkt. Det er en 

stor fordel. Det giver et 

godt tavleskifte, og man får 

taget al lynghonningen fra. 

Bierne overvintrer ikke så 

godt på lynghonning. 

LYNGHONNING 

I de år, hvor der kun er en 

lille klokkelyngshøst, lader 

Flemming den blive siddende. 

Men det kan så give et 

problem med at få lynghonningen 

til at krystallisere. 

Derfor podes lynghonningen 

med lidt blomsterhonning. 

Honningen røres i ca. 

3 uger, 5 min. morgen og 5 

min. aften. 

FODRING 

Den 15. september er sent 

på året, så familierne bliver 

straks fodret med en 66% 

sukkeropløsning. 15 liter, 

som gives med 5 liter ad 

gangen hver 4. dag. 15 liter 

lyder ikke af meget, men 

det er nok. Husk, der skal 

ikke bruges lige så meget 

foder som de biavlere, der 

indvintrer den 1. august. 

Bierne har ikke brug for så 

meget foder fra 15. september. 

Efter lyngtrækket indvintres 

kun gode vinterbier. 

Heden slider alle de andre 

op. Bifamilierne, som står 

fast på heden, sidder også

længere tid i deres vinterleje. 

Det er mere koldt på 

heden. Egentligt skal bierne 

kunne leve af denne fodring 

frem til 1. juni næste 

år, dog godt hjulpet af den 

megen pil, som findes i hedeområderne 

i forsæsonen. 

VARROA-BEHANDLING 

Flemming behandler kun 

med droneyngelfratagning 

og én krämerpladebehandling 

efter fodringen i september. 

Flemming ved godt, 

det er koldt på denne tid af 

året, men mener dog, at 

der alligevel er rigeligt med 

varme dage med dagtemperaturer 

over 12 grader. 

Han er godt tilfreds med 

effekten og især at der ikke 

kommer megen reinvasion 

af mider efter denne behandling. 

Pladen ligger på i 

3 uger. 

Der laves også droneyngelfratagning. 

Det går 

fint i de bifamilier, som står 

derhjemme, men kan knibe 

noget mere med de faste 

En del af Flemming Hansens rav kan ses på Blåvand Hugs Ravmuseum, 

som ligger i Oksbøl. 

bifamilier på lyngen, for 

her begynder familierne 

først at lave droner i juli 

måned. Men så tages der 

dronetavler med hjemmefra, 

hvor der er åben yngel 

i. De sættes til lyngbifamilierne. 

Så også her laves 

der en god droneyngelfratagning. 

Flemming tager ikke 

varroa så alvorligt mere. 

Sidste år havde han indskud 

i mange af bifamilierne. I 

10 indskud fandt han kun 1 

varroa-mide. 

RAV 

Flemming har også en anden 

lidenskab. Flemmings 

oldefar var fårehyrde og 

bedstefaren var strandfoged 

på Skallingen. Så 

Flemming er vokset op i 

strandkanten. Og lige 

netop her har han i mange 

år samlet rav. Især på de da- 

ge, hvor der har været 2-3 

dages kuling i det vestlige 

hjørne, efterfulgt af en aftagende 

vind. Raven ligger, 

der hvor tangen, småpinde 

og søstjernerne ligger. 

Flemming har sat rav eftersøgningen 

i system. Således 

står der en knallert stationeret 

på de gode steder, for 

der er konkurrence på 

stranden, når vejrforholdene 

har været de rigtige. 

I familiens hus så vi uendelige 

mængder af rav i alle 

afskygninger. Gule, hvide, 

røde, sorte og grønne. 

Engang fandt Flemming 5,5 

kg rav på 2 dage. Det kan i 

dag ses på Blåvand Hugs 

Ravmuseum. Vi blev også 

præsenteret for ravklumperne 

med insekter i. Utroligt 

flotte. Flemmings største 

ravklump er på 300 

gram. 


OLDTIDENS UDNYTTELSE AF BIER 

Af 

Eva 

Koch 

44 

I tiderne, før man kunne købe billigt sukker ved hvert et 

gadehjørne, var honning endnu mere værdsat end i dag. 

Og i bronzealderen brugte man bivoks i store mængder i 

forbindelse med bronzestøbning. Men hvor fik man det 

fra? 

BIJAGT 

Menneskene har antagelig 

beskæftiget sig med bijagt i 

årtusinder, for det er en interesse, 

de deler med de 

fleste primater og andre 

dyr som bjørne, grævlinger, 

ulve og ræve. Midt under 

sidste istid, for ca. 50 000 år 

siden udviklede det moderne 

menneske, homo sapiens 

sapiens sig. Efter alt hvad vi 

kan sige ud fra bevarede 

kranier og genstande fra 

denne tid, har det været 

mennesker, der har tænkt 

og følt fuldstændig lige 

som os. En hel del af denne 

intelligens har de givetvis 

brugt til at få noget godt at 

spise - at jage bier. 

Den type honning-bi (Apis 

mellifera), som vore biavlere 

i Europa holder i 

dag, lever stadig vildt over 

hele Europa. Under istiden 

har den vel nok kun levet i 

Egyptisk biavl, tegning af maleri i 

Rehkmires grav, efter Eva Crane (1983) 


områder, hvor klimaet muliggjorde, 

at den kunne overleve 

vinteren. Efter istiden, 

for 10.000 år siden, 

spredte den sig efterhånden 

med det mildere klima, 

så muligheden for bijagt 

har foreligget stort set overalt 

i Europa lige siden. 

Den tidligste dokumentation 

går da også tilbage til 

tiden lige efter istiden. Det 

er klippemalerier fundet i 

det østlige Spanien. 

Fra vores egen tid findes 

bijagt beskrevet fra en 

lang række naturfolk, og i 

Europa findes den beskrevet 

fra nyere tid fra Ungarn, 

Rumænien, Karpaterne, 

Polen og Rusland. I 

middelalderen forekom den 

over det meste af Europa -, 

især hvor der var større 

skovområder. Bijagten kunne 

ud over den mest simple 

form, hvor sværmen slagtes 

med det samme, også gå ud 

på at holde øje med vilde 

biboer, hvor sværmen først 

slagtedes, når 

honninghøsten skønnedes 

størst. Og selv det afhøstede 

bo kunne det betale 

sig at holde øje med, for 

vilde bier slår sig gerne ned 

på steder, der tidligere har 

været beboet af bier og 

lugter godt af honning og 

voks. Der var derfor god 

mening i at mærke sig disse 

steder og eventuelt gøre 

dem mere tilgængelige ved 

hjælp af en lem ind til hulningen. 

Desuden kunne boet 

beskyttes mod bjørne og 

andre røvere, når en sværm 

have slået sig ned, men 

endnu ikke var klar til at 

høstes. Der er derfor en 

række mellemformer mellem 

bijagt og egentlig biavl. 

Helt op til forrige århundrede 

var biavlen, som 

den blev praktiseret i Europa 

nord for alperne, temmelig 

destruktiv i sin høstmetode. 

Man var nødt til at 

slå hele bifami-

lien ihjel for at høste honningen, 

så man var afhængig 

af, at bierne sværmede, 

og at man var i stand til at 

indfange sværmen. Også i 

forbindelse med den egentlige 

biavl var man derfor 

interesseret i teknikkerne 

ved bijagt. 

Fra romersk tid har spanieren 

Columella beskrevet, 

hvordan man kan opspore 

vilde bier. Man begynder 

med at finde et lille vandhul 

i skoven, hvor de drikker 

vand. De mærkes på 

ryggen med rødokker, og 

man bemærker sig den tid 

det tager, før de vender tilbage 

til vandhullet. Tager 

det kun kort tid, søger man 

i den retning de flyver, tager 

det længere tid, må 

man lave en fælde af et rør 

med lidt honning i, som 

man fanger en del af bierne 

i. Man lader en bi ad gangen 

undslippe, og følger 

efter den retning den flyver 

i, indtil man finder biboet. 

At det kunne tage sin tid 

ses af, at bijægeren rådes til 

at begynde sin jagt om 

morgenen, så han har hele 

den lyse dag til at finde biboet 

i. 

Lignende metoder benyttede 

man op til historisk 

tid i de europæiske skovegne 

i bl.a. Polen og Tyskland. 

Når man havde fundet 

boet, kunne man enten 

høste det med det samme, 

holde øje med det på stedet, 

eller save den del af 

træet, som boet var i, ud, 

og tage det med sig hjem 

til gården, hvor det var lettere 

at holde øje med bifamilien. 

Kun i det sidste tilfælde 

er der tale om det, vi 

ville kalde egentlig biavl, 

selv om også det midterste 

alternativ kan kaldes for 

skovbiavl. 

EGYPTISK BIAVL 

Der er kilder, der tyder på, 

at man i Østen, i Kina og 

områderne omkring det, 

har kendt til biavl meget 

tidligt, men den tidligste 

dokumentation af egentlig 

biavl i vores del af verden 

stammer fra Egypten. Det 

er et relief i Ni/Weser/Resoltemplet 

ved Abu Ghorab, 

fra det 5.dynasti, dvs. 

fra et tidspunkt mellem 

2560 og 2420 f.Kr. Det er 

omtrent samtidig med at 

der er yngre stenalder her i 

Danmark - vi er i fuld gang 

med at bygge de små enkeltgravs 

høje, som endnu 

kan ses i Jylland på dette 

tidspunkt. Relieffet ser ud 

til at vise et velorganiseret 

og veludviklet håndværk. 

At den egyptiske honningproduktion 

har været betydelig 

fremgår af, at der i en 

liste over offergaver, som 

Farao Ramses d.III (1198- 

1167 f.Kr.) gav til nilguden, 

nævnes tusindvis af krukker 

med honning - der skulle 

være omtalt en mængde på 

op mod 15 tons honning. 

Biavlen i Egypten foregik 

i kuber formet som liggende 

rør af brændt eller 

ubrændt ler. Det ser endda 

ud til, at man på et tidspunkt 

udviklede en forfinet 

form, hvor bierne havde 

indflyvningshul i den ene 

ende af røret, mens man 

kunne høste dele af boet 

fra bagsiden, uden at det 

var nødvendigt at slå bifamilien 

ihjel ved hver høst. 

Denne mere raffinerede 

metode vises på nogle lidt 

senere gravrelieffer. 

Den egyptiske måde at 

drive biavl på, ser ud til at 

have spredt sig langs middelhavet. 

Den græske honning, 

der også i oldtiden 

var berømt for sin velsmag, 

ser ud til at være fremavlet 

i kuber af denne type langt 

op i tiden. 

PRIMITIV BIAVL I 

OMRÅDERNE NORD 

FOR ALPERNE 

Imidlertid ser den egyptiske 

form for biavl ikke ud til at 

have spredt sig nord for alperne. 

Her ser de traditionelle 

former for biavl ud til 

at følge andre linier: Dels 

skov-biavlen, dels avl i bistokke 

(typisk lavet af et 

stammestykke, enten fra et 

hult træ eller kunstigt udhulet) 

eller i kuber flettet af 

strå eller vidjer. Man kan 

Tegning af 

brønden fra 

Berlin- 

Lichterfelde, 

efter 

Lehman 

(1966) 


Skeldal-dåsen fra Silkeborg. 

46 

altså ikke tage den tidlige 

egyptiske biavl som udtryk 

for, at biavlen også har været 

kendt nord for alperne 

lige så tidligt. 

SKOVBIAVL 

Skov-biavlen er en slags forfinet 

bijagt, som optræder 

den dag i dag i Polen, Rusland 

og Tyrkiet, og som findes 

beskrevet op til nyere 

tid i Tyskland. Skov-biavlen 

består i sin simple form af 

følgende elementer: 1. opsporing 

af vilde biboer, der 

holdes under observation, 

eventuelt beskyttes mod 

vilde dyr og høstes, når udbyttet 

skønnes størst, 2. det 

afhøstede bibo gøres derefter 

eventuelt lidt mere tilgængeligt 

for høst, retableres 

til en form, så nye sværme 

kan finde det attraktivt 

og holdes under fortsat ob- 


Foto Orla Svendsen 

servation for nye bier. 

Denne metode er så enkel, 

at der vel ikke er noget 

i vejen, for at den kan have 

udviklet sig overalt, hvor 

der er mennesker og bier 

sammen i skove - også herhjemme 

i vores atlantiske 

og subboreale højskov. Indtil 

bøgens indvandring i 

slutningen af bronzealderen 

bestod denne skov jo 

fortrinsvis af lindetræer, 

hvis pollen er et vigtigt 

bifoder. 

I den mere udviklede 

skov-biavl fremstilles også 

specielle kuber af udhulede 

træstammer, der hænges op 

i træerne som et supplement 

til de naturligt forekommende 

bosteder for bierne. 

BIAVL I BISTOKKE 

Biavl i lodretstående trækuber 

(bistokke), som er 

den almindeligste i middelalderen 

i Sverige, og måske 

også i Danmark på denne 

tid, er formodentlig udviklet 

af skovbiavlen. Trækuber 

af denne type findes 

fra to fund fra århundrederne 

omkring Kristi fødsel 

fra Nordtyskland. 

En udhulet træklods fra 

midten af bronzealderen 

(ca.1 000 f.Kr.), fundet ved 

Berlin, er også blevet tolket 

som en bikube af denne type. 

Er dette tilfældet, står vi 

her overfor Europas første 

sikre spor efter egentlig biavl. 

I dette tilfælde var træstykket 

blevet sekundært 

anvendt som fór i en brønd. 

Det har flere af de træk, 

man ville forvente af en bikube 

af denne type, bl.a. et 

fint udarbejdet flyvehul, 

men stokken er lidt for stor 

i forhold til de hulninger, 

bier normalt foretrækker at 

bo i. Tolkningen er altså ikke 

helt sikker. 

BIAVL I HALMKUBER 

Ud over trækuberne brugte 

man i traditionel europæisk 

biavl også de velkendte 

halmkuber. De var i historisk 

tid især almindelige i 

de træløse egne af Nordtyskland. 

Et dansk oldtidsfund, 

fra Skeldal nord for 

Salten Langsø, er blevet tolket 

som vidnesbyrd for at 

man holdt bier i denne type 

kuber allerede i begyndelsen 

af bronzealderen (ca. 

1700 f.Kr.). Skeldal-fundet 

indeholdt foruden en række 

bronzeøkser og ringe af 

bronze og guld også en lille 

bronzedåse af form som et 

traditionelt bistade af 

halmløb. 

Dåsen er ganske lille, 

kun omkring 6 cm høj. Den 

har to øskner lige under 

mundingen, og slidspor tyder 

på, at den har været 

båret hængende i disse, 

dvs. på hovedet i forhold til 

hvordan en bikube ville stå, 

mens den var beboet. Låget 

har været holdt på plads 

ved hjælp af en lille (ikke 

bevaret) pind, som stikkes 

gennem to huller i dåsens 

væg og to tilsvarende huller 

i lågets fals. Når dåsen 

stilles på det flade låg ligner 

disse huller indflyvningshullet 

på en halmkube. 

Der er altså ikke noget 

forunderligt ved at dåsen 

lige fra første færd er blevet 

tolket som en miniature-figur 

af en traditionel 

halmløbskube. Var den blevet 

fundet alene, havde det 

været et problem at datere 

den, for den ligner ikke rigtig 

noget andet fund fra 

oldtiden. Men både dens 

indhold (to guldringe af en

særlig form der kaldes noppen-ringe) 

og halsringen og 

økserne den blev fundet 

sammen med, viser at den 

må være blevet lavet inden 

for den centraleuropæiske 

Unetice-kultur, som er samtidig 

med begyndelsen af 

bronzealderen i Danmark. 

En stor del af de tidlige importgenstande 

af bronze i 

Danmark stammer netop 

fra denne kultur. Detaljer 

ved genstandene viser i øvrigt, 

at man i disse egne allerede 

på dette tidspunkt 

kendte til at bruge voks ved 

støbeprocessen for bronzen. 

Metoden at lave kurve 

af halmløb kendes langt tilbage 

i tiden, men den tidligste 

fundne kube af halmløb 

er sen - den er fra Coppergate 

i York, og dateres 

så sent som til 12.århundrede. 

Disse kuber er imidlertid 

så let nedbrydelige, at 

de ikke kan forventes at udgøre 

nogen talrig fundgruppe, 

uanset om de har 

været ganske sædvanlige 

på et meget tidligere tidspunkt. 

OPSUMMERING 

Bijagt ser ud til især at have 

holdt sig i de skovklædte 

områder af Europa, selv om 

honningbier lige så gerne 

lever vildt i skovløse egne. 

Her slår de sig blot ned i 

huller i jorden eller alle mulige 

andre nogenlunde egnede 

steder, så muligheden 

for bijagt skulle også findes 

i de mere åbne områder. 

Kort over brugen af 

henholdsvis bistokke og 

halmkuber i historisk tid tyder 

på, at bistokke har været 

foretrukket i skovrige 

egne, mens halmkuber har 

været foretrukket i de mere 

åbne egne af Centraleuropa 

med agerland og 

hedesletter. 

Udbyttet fra traditionelt 

bihold, hvad enten den 

foregik i halmkuber eller 

bistokke, varierede naturligvis 

en del, især i forhold 

til klimaet i det pågældende 

år. Det fremgår bl.a. af 

regnskaberne for bøndernes 

skatteindbetaling i Sverige 

i middelalder og renæssance. 

Det årlige udbytte 

ser ud til at have ligget 

på 5-10 kg honning og 

0,5-1 kg voks per bifamilie. 

Det svarer også til det omtrentlige 

udbytte man skulle 

kunne få per bifamilie 

ved bijagt, og må altså være 

den størrelsesorden der 

har været gældende for 

oldtidens europæiske udnyttelse 

af bier generelt. 

På Lüneburger Heide findes der stadig 

traditionel kubebiavl. 


SAMLEBRÆT TIL RAMMER 

48 

Af Knud Sørensen, Thisted 

Jeg har i mange år selv lavet og samlet mine 

egne rammer. Det har altid været et problem at 

samle rammerne på en god måde. At sætte dem i 

en skruetvinge var for langsomt og for upræcist. 

Derfor har jeg lavet et samlebræt til mine rammer. 

Det er en simpel anordning, som sikrer nøjagtig 

samling og godt fast underlag for sømningen. 

Den virker både til håndsømning og 

klammepistol. 

❶ Først monteres sidelisterne med hjørneklodser, 

een i hver ende - husk “kilen” vender 

lodret og fremad i højresiden - “hvergang”. Der 

sættes 2 stk. 19 mm klammer i hver ende, og kun 

2. Der kan samtidig også bruges polyurethantrælim. 

❷ Sidelisterne hænges op i indhakkene (et 

tyndt søm, sørger for at listen holdes fast i yderstilling). 

Bundlisten sømmes - kun i hjørneklodserne. 

2 stk. 19 mm klammer, evt. lim. 

❸ Rammen vendes for montering af bærelisten. 

Stoppet til højre sikrer ens “udhæng” hver 

gang. 


❶ 

❷ 

❸ 

Månedens tips

NY FORMAND FOR EB 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation, 

eller i daglig 

tale EB, har valgt erhvervsbiavler 

Peter Stougaard som ny 

formand efter Anders Glob, 

som ønskede afløsning efter en 

DØDSFALD 

Biavler Helge Støve, Gistrup 

ved Aalborg, er død 57 år gammel. 

Efter en operation for en 

svulst ved nytårstid 1998, var 

Helge hurtigt i vigør igen, men 

sidst på sommeren vendte sygdommen 

tilbage. Den 12. januar 

del år på posten. 

Peter Stougaard er 44 år, og 

har været biavler siden 1983, 

hvor han overtog de første bistader 

fra en biavler, som havde 

bier på den landbrugsejendom 

ved Odder, som Peter et par år 

døde Helge Støve. Helge var 

ansat ved postvæsenet, og samtidig 

biavler og dronningavler. 

Helge var medlem af Østhimmerlands 

Biavlerforening, 

hvor vi altid har kunnet trække 

på hans viden, erfaring og 

gode vilje. Ligeledes var han 

medlem af Dronningeavler- 

Foto Preben Kristiansen Foto Carsten Wolff Hansen 

tidligere havde købt. Peter er 

også lokalforeningsformand for 

Odder og Omegns Biavlerforening, 

og er nok kendt af 

mange deltagere i hovedgeneralforsamlingen, 

som jo 

netop sidste år blev afholdt i 

Odder. Peter har de sidste 10 år 

været selvstændig ved sin biavl, 

sit planteavls landbrug og i kortere 

perioder ved forskellige 

håndværk. I øjeblikket består 

Peters biavl af ca. 250 bifamilier 

placeret på faste pladser i Østjylland 

syd for Århus. Især avl 

med kombinations bierne har 

Peters store interesse. I EB er 

ønsket fremover at styrke positionen 

for den erhvervsmæssige 

biavl i Danmark igennem et forsat 

tæt samarbejde med Danmarks 



foreningen af 1921, hvor han på 

det sidste var formand. 

Allerede året efter varroamidens 

indpas i Danmark etablerede 

han “Støve-projektet”, et 

avlsprogram som skulle højne 

biernes evne til at leve med miderne 

uden yderligere bekæmpelse. 

Helge var foregangsmanden, 

trækkraften, han 

gjorde et enormt arbejde for at 

få midler til projektet. Efter 5 års 

avlsarbejde, så resultaterne lovende 

ud, og et fortsat projekt 

blev planlagt og sat i gang, men 

efter en masse bøvl med den 

økonomiske side i projektet, 

måtte Helge i 1998 stoppe. Vi 

var mange der følte projektet 

fortjente bedre. Helge vil blive 

husket som en ihærdig, arbejdsom 

og idealistisk person, der 

har sat sig et uudsletteligt spor 

i dansk biavl. Vores største medfølelse 

følger Helge Støves efterladte 

hustru Else og deres 

2 voksne børn. 

Æret være Helge Støves 

minde 

På vegne af 

Øst Himmerlands B.F. 

Poul Erik Sølgård 

Dronningeavlerforeningen af 

1921, Knud N. Larsen 

Danmarks Biavlerforening, 


KORT 


50 

Sværmfanger og 

dronefanger 

Vi takker for de mange henvendelser 

vi har fået på vores 

forespørgsel i sidste nr. af tidsskriftet. 

Flemming Vejsnæs 

Hvad er det ? 

Dimsen i blad nr. 1 fra i år 

Honningen skummes efter 

slyngning for at 

fjerne evt. urenheder, 

der stiger til vejrs i 

honningspanden. 


på side 20 er en sværmfanger, i 

enderne var der et hak i 

metalvinklerne, som blev sat 

ned på 2 søm eller skruer i forsiden 

af stadet, så det lodrette 

gitter rørte flyvebrædtet. En 

prop af kork eller træ var sat ind 

under nederste brædt, så den 

gik ind til metalskyderen og ud 

til gitteret. Der var en tråd med 

lameller, som i en bitømmer ind 

mod stadet. Lamellerne støttede 

så mod øverste tråd i det 

lodrette gitter. Arbejdsbierne 

kunne gå ud og ind igennem 

det lodrette stykke gitter, men 

dronning og droner kunne ikke. 

Så i deres søgen efter udgang 

gik de igennem lamellerne oppe 

i buret og kunne ikke komme 

ned igen. Sværmen samlede sig 

så på buret og op på forsiden 

på stadet. Nu var der to muligheder 

efter at have fjernet alle 

dronningceller undtagen en. 

Den første: at tage sværmfangeren 

og sætte i en kasse ved 

siden af flyvebrædtet. Sværmen 

ville samle sig i den. Den anden: 

hvis det var en gammel dronning, 

at tage sværmfangeren og 

puste bierne væk med røg og slå 

dronning og droner ihjel, så ville 

sværmen gå ind igen. Der var 

kun en ulempe ved sværmfangeren. 

Når den var på skulle 

man ud hver eller hver anden 

aften for at tømme den for dro- 

ner for de gik jo også i den. 

Tømningen skete ved at tage 

fangeren af og klapperne væk 

fra hullerne i enderne og ryste 

dem ud. 

Som dreng i 1928 eller 29 

har jeg set dem i brug hos en 

ældre biavler, som havde 4 trugstader 

med rammemål 12" x 12" 

med plads til 28 helrammer i 

underrum og 3 stk. 8 rammers 

halvmagasiner i et lag oven på. 

I bunden af hans magasiner var 

der cedertræslister ca. 2 mm 

tykke og ca. 2 cm brede mm med 

ca. 4 mm afstand, noget jeg ikke 

havde set før og ikke siden. 

Jens V. Sørensen, Stubbæk 

Finnerne har den også. 

Ved en tilfældig hed 

fandt vi sværmfangeren 

på en finsk bimatierelforhandlers 

hjemmeside. 

Så den bruges endnu.

NY DOKTOR INDEN FOR BISYGDOMME 

Sanna Nordstrøm ny doktor inden for bisygdomme i 

Norden. 

Den 28. januar forsvarede Sanna Nordstrøm sin doktorafhandling 

i Virus infections and Varroa Mite Infestations 

i Honey Bee Colonies - på Sveriges Landbrugs Universitet i 

Uppsala. Opponent var Dr. Denis Andersson fra Australien. 

Sanna har i en del år arbejdet med virusproblematikken, 

som efter varroa midernes forekomst har 

fået en langt større aktualitet i det sygdomsbillede, som 

møder biavlerne ikke mindst når midetrykket bliver højt. I 

sit daglige arbejde har hun haft dr. Ingemar Fries som vejleder. 

Formanden for bedømmelseskomiteen docent Bo W. 

Svensson fremhævede bl.a., at afhandlingen var skrevet på 

en sådan måde, at han, der ikke havde kendskab til emnet 

på forhånd, havde fået både viden, indsigt og forståelse 

for hele det faglige arbejde, der lå i afhandlingen. 

Ved disputationsfesten havde jeg den glæde at kunne 

lykønske ikke kun på egne, men også på DBF´s vegne med 

et ønske om, at Sanna i sit fremtidige arbejde vil komme 

ordene “vær dig selv, men vær ikke dig selv nok” i hu. 

Jørgen Bang 

BEVAR LÆSØBIEN PÅ DENS HJEMSTED 

Jeg kan ikke tro på ideen om et renavlsområde for den 

brune bi på Grønland, således som den blev antydet i T.f.B. 

12/1999. Grønlænderne, som ingen tradition har for biavl, 

kan umuligt interessere sig for bevarelsen af en gammel, 

dansk race. Jeg tror kun, at vi kan bevare Læsøbien her, 

hvor den har tilhængere. 

Peter Krabbe, Hals Skolevej 9, 9940 Læsø 

Sanna Nordstrøm sammen med Brenda Ball (Virus 

specialist), og hendes opponent Danis 

Anderson fra Australien. Sanna Nordstrøm 

bestod sin eksamen med bravour. 


52 

EFTER 

LYSNING 

Hvis det forekommer dig, du har set denne mand før, har du helt ret. 

Dette billede af redaktør Flemming Vejsnæs ses hver måned i dette 

tidsskrift, men har du nogensinde hørt ham fortælle noget andet end 

på skrift? 

ONSDAG 8. MARTS 

KL. 19.00 

RESTAURANT SKOVBAKKEN - ODDER 

Fortæller Flemming om: 

“Mennesker og biavlssystemer, jeg har mødt” 

Tilmelding til egen lokalformand senest fredag den 3. marts eller til 

Peter Stougaard, tlf. 86 55 12 61 

Kaffe m. brød 40,- kr. 

Arrangør : MØB -Midt/Østjydsk Biklynge 

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg 

Silkeborg 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Vokstavler støbes i 12x10. 

Lever dit eget voks og få 

nye tavler støbt. 

Rita Christensen 

Telf.75 38 92 67 






Tirsdag kl. 9-18.00 

lørdag kl. 9-13 







Opstablingskasser i 

kunststof lavnormal mål 

købes. 

Henv. Preben Hansen, telf. 

74 45 83 89 


54 

ALT I BIAVLSMATERIALE 

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK 

OPKØB AF HONNING 

SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 










Telf. 57 64 65 92 








Tlf. 86 47 04 52 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 

Åbnet efter aftale. 









omfatter? 






Dr. Strauch 







Bio-systemet 


Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto 

og evt. postopkrævning. 





5260 Odense S 

Telf. 65 95 78 16 


TIL BIAVL 




udføres. 



MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.1999-30.4.2000 





Tlf. 75 33 00 22

FEBRUAR 

Klargør materiellet 

nu, få smeltet tavler 

og vasket rammer. 

Isæt nye tavler så 

så alt er klart til 

foråret kommer. 

Vi har som sædvanlig 

den kendte Hramme 

på lager. 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


v/ C.P. Christensen 

Skovsbovej 360, Egense 

5700 Svendborg 

Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 

Rea-Dan stader 

Alt til biavl 

Rammevask hele året 

Foder til hobbyfolk 

Se vores butik 

Bemærk åbningstider: 

tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale 

AVLERRINGENS KOMPENDIE 1999 

Kompendiet-99 er udkommet, og kan købes til en pris á 

75,- kr. + moms. Avlsårsskriftet indeholder rapport fra vore 

renparringsstationer, stambogsføring, avlsoptegnelser, 

udbytter, bedømmelser af avlsdronninger, samt bedømmelser 

af søskendegrupper fra -98, på såvel gammelkendte 

buckfastkombinationer som egne nykombinationer. 

Kan bestilles hos: 

Peter Stougård, 

Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder 

Tlf. og fax nr. 86 55 12 61 

Lågetiketten 

„Dansk honning 

direkte fra biavleren“. 

En ny udgave med lidt 

ændret tekst er undervejs. 

Derforsælger vi den gamle 

udgave for: 

25 kr/ rulle 

sålænge lager haves. 

Ring til 

Danmarks 


Tlf. 57 56 17 77 

Prisen er excl. moms og fors. 

Vejledende honningpriser 

for kvalitets-honning i glas eller bæger (450 gr) 

med etiketter “Avlet i egen bigård” og lågetiket 

med sortsbetegnelse, eller banderole-etiketten 

“Dansk honning direkte fra biavleren”. 

Pris ved stalddørssalg for 

forårs og sommer honning 25 kr. inkl. moms 

Levering til butikker 18 kr. plus moms 

Pris ved stalddørssalg 

for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr. inkl. moms 


Engro mindste pris 

(pr. kg på stor emballage) 24 kr. plus moms 


56 

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet 

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk 

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos DBF’s salgsafdeling i ruller. Minimumsbestilling 300 stk. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og 

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen. 

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater 

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m. 

ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS 

Afvaskelige lige 

Ruller ............. 40 øre pr. stk. 

+ startomkostninger 50 kr. 

Under 1000 stk. Minimum 300 stk. 

Ruller 

á 1000 stk. ..... 22 øre pr. stk. 


Aftagelige, lige 

Ruller á 1000 stk. 

EAN kode ...... 23 øre pr. stk. 


Nye priser pr. 20.2.2000 

Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Start omkostninger 

ved hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 40 øre 


225 g lige 9,7 cm á 40 øre 



Selvklæbende koniske 




Ruller 

á 1000 stk. ..... 20 øre pr. stk. 





Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller ............... 20% 

6-10 ruller ............. 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle etiketter: Reklameafgift på: 

7 øre pr. stk. 

Hertil kommer moms og 

forsendelse 

Løveetiketter 14 cm á 40 øre 

+ start omkostninger 375 kr. 

hver gang. 

Kun til museumsbrug. Uden lim.


58 









Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 



tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk

Alssund B.F. starter begynderkursus 

i biavl tirsdag den 29. februar 

kl. 19.00 på Sønderborghus 

og fortsætter den 7. og den 

21. marts, samt den 4. april hver 

gang kl. 19.00. Hvis nogen kender 

nogen, der kunne have lyst 

til at få lidt kendskab til bier og 

biavl, så anbefal dette kursus. 

Møde afholdes tirsdag den 14. 

marts kl. 19.30 på Kirke Hørup 

kro. Jørgen Jensen som tidligere 

har skrevet månedens arbejde i 

Tidsskrift for Biavl, vil fortælle 

om sin biavl og sine erfaringer 

som bisygdomsinspektør. Alssund 

B.F. er arrangør. 

Bestyrelsen 

Biavlerforening Vendsyssel 

Fællesarrangement med Hjørring 

amts B.F. og Nordjyllands 

B.F. Biavler Jan Olsson vil fortælle 

om Holmer park dronninger 

og bier. Det er torsdag den 

24. februar kl.19.00 i Kulturhuset, 

Dronningensgade, Hjørring, 

lokale 14, og ikke som skrevet 

i sidste måned. Hvis du er 

lige så forvirret som mig, kan du 

ringe til Poul-H Ejlertsen på telf. 

98 92 63 73 ellers kan man vente 

til den 24. februar med at ringe 

til Jan Olsson og spørge hvor 

han skal hen i aften! 

P.b.v. Criz 

Bjerringbro BF Se under Gl. Viborg 

amt. 

P.b.v. Peter Vestergaard 

Brande og Omegns B.F. Tirsdag 

den 14. marts kl. 19.00 på 

Præstelundskolen i Brande. 

Foredrag ved Per Carton „Hvor- 

dan maximerer man sit honningudbytte“ 

med udgangspunkt 

i et forsknings projekt. 

Per har lavet omkring bistyrkens 

indvirkning på honningudbyttet. 

Tirsdag den 18. april kl. 19.00 på 


Foredrag ved Helle Theodorsen, 

Odense. Familien driver biavl 

med over 100 bifamilier og laver 

dronninger. Mange af bifamilierne 

udlejes til bestøvningsopgaver 

i drivhuse og til specialafgrøder, 

og aftenen vil primært 

handle om mulighederne i bestøvningsaftaler. 

Prisen er kr. 

40,- / foredrag, alle er velkomne, 

evt. tilmelding på tlf. 97 18 30 

01. N.B. husk kaffen. 



Nordfyns B.F. og under Vindinge 

Herreds B.F. nr. 1. 


Esbjerg og Omegns B.F. afholder 

sammen med Ribe og Varde 

B.F. vinterens anden foredragsmøde 

i Ålbæk Forsamlingshus 

onsdag den 23. februar kl. 

19.30. Bernhard Swienty og 

Bjørn Andresen vil fortælle om 

moderne biavl. Der vil blive fortalt 

om og demonstreret materiel 

fra det store udbud af mere 

eller mindre nødvendig isenkram 

til nutidig og fremtidig 

biavl. Alle er velkomne og har 

du en ven eller nabo som overvejer 

at blive biavler så prøv om 

du kan hive ham/hende med. 

Mød op og vis din opbakning til 

DRONNINGEAVLERFORENINGEN 

af 1921 

afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 25. marts 2000 kl. 10.00 

på Nr. Åby Hotel. 



Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.00. 

Efter middagen kommer Erling Bech og fortæller om 

Canadisk biavl og Apimondia. 

Pris for arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe 

er 250,- kr. 

Tilmelding senest den 15. marts 2000 til enten Knud 

Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller kasserer Niels 

Bak Pedersen, telf. 57 64 65 92. 

din biavlerforening og så får du 

samtidig muligheden for at 

lægge noget af andres erfaring 

og viden til din egen. 

Hans K. Sønderby 

Flakkebjerg herreds B.F. skal 

have vedligeholdt materiellet til 

skolebigården den 22. februar 

kl. 19.00 hos Niels Bak, Nøddevej 

12, Glumsø. 

Den 7. marts kl. 19.00 er vi tilbage 

på Grønboskolen, hvor det 

er Henrik Hansen fra 

Projekgruppe Biavl, Flakkebjerg, 

som taler om emnet: Sygdom 

og dronningens betydning 

for dette. 

Den 21. marts kl. 19.00 kommer 

Flemming Vejsnæs, konsulent i 

DBF og taler om emnet: Sidste 

nyt om bekæmpelse af varroamiden. 

Alle er velkomne, inviter 

venligst biavlere, som ikke er 

medlem af DBF eller lokalforeningen, 

med til mødet. 


Frederiksborg B.F. afholder 

bimøde på Bjerggården, Tjærebyvej 

24 den 29. februar kl. 

19.00. 

Som foredragsholder har vi truffet 

aftale med Bimester Jørgen 

Bang fra øen Thurø syd for 

Svendborg. Som I sikker ved er 

Jørgen medlem af DBF´s hovedbestyrelse 

og har i mange år 

drevet biavl på sit husmandssted 

på øen. Jørgen vil fortælle om 

sin biavl og om mulighederne 

for beplantninger for bierne på 

en mindre ejendom. Tidligere 

kunne biavlere med en hvis erfaring 

i faget via kurser få en 

uddannelse der gav dem ret til 

titlen Bimestre. Jørgen er en af 

de få bimestre der er tilbage fra 

svundne tider. Jeg håber på stort 

fremmøde. Jørgen er spændende 

at lytte til. Alle biavlere 

er velkommen denne aften. 

P.b.v. Peter Christensen 

Fåborg B.F. afholder møder 

tirsdag den 29. februar og tirsdag 

den 21. marts kl. 19.00 i 

biologilokalet på Sundsskolen. 

Her vil Jørgen Rasmussen, Korinth 

fortælle om dronningavl 

til hobbybrug. Møderne afholdes 

med henblik på at danne en 

gruppe af biavlere som i den 

kommende sæson går sammen 

om at producere bedre dronninger 

til eget brug, datoerne for 

MØDER 


60 

det praktiske arbejde fastsættes 

ved de 2 første møder. Tilmelding 

på telf. 62 61 06 26 senest 

fredag den 25. februar. Der vil 

blive en pause hvor medbragt 

kaffe kan nydes. 

Onsdag den 22. marts kl. 19.00 

afholdes møde sammen med 

Svendborg B.F. i Landbocenteret, 


Her vil opfinderen Jens Peter 

Nielsen fra Øse fortælle om 

praktiske opfindelser til lettelse 

af biavlerens hverdag. Vi vil arrangere 

fælles kørsel fra Fåborg 

kl. 18.30 ved tilmelding på telf. 

62 61 06 26 senest tirsdag den 

21. marts. 

P.b.v. Bent Ravn 

Gl. Tønder amts B.F. Kursus i 

biavl starter mandag den 28. 

februar kl. 19.30 på DSH Faglig 

center, Guldagervej 2, Løgumkloster. 

Tilmelding i forvejen på 

telf. 74 77 51 85 eller ved fremmøde 

den 28. februar. Kurset er 

beregnet på begyndere, men 

mere erfarne biavlere er hjertelig 

velkomne også. Startgebyr 

kr. 100,- . Medbring selv kaffe/ 

te, vi giver brødet den første 

aften! På godt gensyn. 

C. Clausen, kursusleder 

Gl. Viborg Amt Samv. B. F. 

Afholder årsmøde 2. marts 2000 

kl. 19.30 på Rindsholm kro Årsmøde 

i følge dagsordenen Evt. 

forslag til årsmødet skal være 

formanden i hænde senest 8 

dage før. John Svarre kommer 

og fortæller om bestyrelsesarbejde 

i DBF. Biavl i almindelighed, 

dronningavl og udrensning. 

Alle er velkomne 




6., 13., 20. og den 27. marts samt 

den 29. april og den 27. maj og 

ledes af Svend Haakon Jensen. 

Se dagspressen eller ring på telf. 

86 65 23 79. 

Peter Vestergaard/E.A. Sv. 

Haakon Jensen 

Gørlev og Omegns B.F. afholder 

fællesmøde med Odsherreds 

B.F. torsdag den 16. marts 

kl. 19.00 i Svinninge forsamlingshus, 

Kalundborgvej 17. 

Frank Yde fra Hurup i Thy er aftenens 

foredragsholder, han 

strækker sig over så forskellige 

emner som, hvordan man lokker 



en bisværm ud af et hult træ, 

hvordan man arbejder med bierne 

uden beskyttelsesdragt, 

biernes 9 produkter og deres 

anvendelse. Endelig vil Frank 

demonstrere vokssmeltning og 

valsning af nye tavler, på medbragt 

materiel. Tag din nabo 

med, han er måske kommende 

biavler, også andre foreningers 

medlemmer er meget velkomne. 

Tilmelding til mødet bedes 

givet til Jørgen på telf. 59 50 41 

76. 

P.b.v. Jørgen Rasmussen 

Haderslev og Omegns B.F. afholder 

i fællesskab med Vojens 

og Omegns B.F., aftenskole for 

begyndere og ”lidt øvede” i 

Hammelev Skole torsdag den 6. 

januar 2000 kl.19.00 med Albert 

Paulsen som underviser. 

I fællesskab med Vojens og Omegns 

B.F. afholdes møde torsdag 

den 9. marts kl. 19.00 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej 34, Haderslev 

med biavler Erling Beck som 

mødeleder. 

Verner Petersen 

Herning og omegns B.F. afholder 


marts kl. 19.00 på Brændgårdsskolen 

i Herning. Ebba og Ejvind 

Jørgensen fra Odense vil fortælle 

om deres erfaringer med 

Tri-Bio Systemet som er en ny 

måde at drive biavl på, hvor der 

tages hensyn til biernes trivsel, 

som giver mindre sygdom, mere 

honning og dermed bedre økonomi 

i biavlen. Et spændende 

foredrag med lysbilleder og demonstration 

af det materiel der 

skal bruges. Deltagerbetaling 

50,00 kr. Husk at tage noget 

med til kaffepausen. Alle er velkomne, 

også fra naboforeningerne. 

Mandag den 3. april kommer 

Hans Røy med emnet: Dronningavl, 

se nærmere herom i Tidsskrift 

for Biavl for marts. 

P.b.v. Otto Christensen 

Hjørring Amts B.F. afholder 

foredragsaften den 24. februar 

kl. 19.00 i Dronningensgade 12 

B, lokale 14 i Hjørring. Biavler 

Jan Olsson taler om emnet: Min 

biavl og min dronningavl. 

P.C.D. Hansen 

Holbæk og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 1. 

marts 2000 kl. 19.00 på Andels- 

landsbyen/Økomuseet Nyvang. 

Vi mødes på 1. sal i hovedbygningen. 

Foreningen får besøg af 

DBF-konsulent Flemming Vejsnæs, 

som vil fortælle om bivoks, 

varroamidebehandling og de 

problemer med bekæmpelsesmiddelrester 

i bivoks og honning, 

der desværre er konstateret. 

Kom og få de nyeste informationer 

på dette vigtige område. 

Alle er meget velkomne. 

Bestyrelsen 

Holstebro og Omegns B.F. afholder 


februar kl. 19.30 på Naturskolen. 


kommer og beretter om 

“biprodukter og EU´s honningregler. 

Ægtefæller m.v. er velkomne 

til alle vore møder. 

Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. afholder 

bimøde tirsdag den 29. 

februar 2000 kl. 19.00 i Naturcenter 

Skovgård. Esben Donnerborg, 

Høgild taler om honning, 

honningbehandling, biprodukter 

samt afsætning. 

Lørdag den 25. marts 2000 

kl.10.00 afholdes møde på 

Naturcenter Skovgård, skolebigården. 

Materiale gennemgås 

(repareres). Eventuelt. Varroabehandling. 

P.b.f. Knud Erik Jensen 

Hørsholm og Omegns BF: Bistik 

og allergi. Foredragsaften 

onsdag den 1. marts kl. 19.30. 

Kammerrådensvej 15 i Hørsholm. 

Thomas Ahl fortæller om 

faren ved bistik, og hvad det vil 

sige at få en allergisk reaktion. 

Thomas Ahl fik under vinterfodringen 

et bistik, der udviklede 

sig til en akut allergireaktion. 

Thomas som i forvejen 

ved en masse om allergireaktioner, 

har indvilliget i at 

fortælle om fænomenet. Samtidig 

vil Thomas fortælle om den 

fejlbehandling, han desværre 

blev udsat for på hospitalet. Alle 

er velmomne. 

Bestyrelsen 

Kaløvig-Egnens B.F. Afholder 

biavlskursus på Rønde bibliotek, 

Skolevej 12, Rønde. Kurset starter 

tirsdag den 15. februar kl. 

19.30 følgende datoer: Den 22. 

og 29. februar, den 7. og 14. 

marts. Alle aftener kl. 19.30. 

Bestyrelsen

Kjellerup B.F. Se under Gl. Viborg 

amt 



møde torsdag den 9. 

marts kl. 19.30 på Sct. Jørgensgård, 

Hospitalgade Nr. 4 i lokale 

Nr. 4. Lloyd Steengaard fortæller 

om bestemmelse af biracer 

ved hjælp af vingeindeks. 

Tag ca. ti bier med så har du mulighed 

for at få bestemt hvilken 

birace du har i din bigård. De 

bier du tager med kan aflives 

ved at lægge dem i dybfryseren 

i et døgn. Lloyd vil også fortælle 

om biplanter og vise lysbilleder 

af biplanter. 


Kronborg Vestre Birks B.F. afholder 

vintermøde i Kulturhuset 

i Helsinge mandag den 6. marts 

2000 kl. 19.00. Foredragsholder 

er biavler Niels Bak Pedersen fra 

Glumsø, der vil fortælle om sin 

biavl. Ud over at være erhvervsbiavler 

og dronningeavler driver 

Niels også et vokssmelteri og 

han er også meget aktiv i foreningssammenhæng, 

så han har 

et grundigt kendskab til alle 

områder af biavlen. Snyd ikke 

dig selv for en spændende og 

hyggelig aften. Der kan som 

sædvanligt købes kaffe og kage 

for 10,00 kr. Vi håber på at se 

rigtigt mange denne aften. 

Medlemmer fra naboforeningerne 

er selvfølgeligt hjerteligt 

velkomne. Støt også deres 

arrangementer, der er annonceret 

her i Tidskriftet. 

Arne T. Henriksen 

Københavns Amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 22. februar 

kl. 19.30 i vores nye lokaler 

i KVL, Rolighedsvej 26, 1. sal, 

auditorium 3-22, Frederiksberg 

hvor Preben Kristiansen, konsulent 

i Sveriges Biodlares Riksförbund 

vil fortælle om biavl 

med varroa i Sverige. Alle er velkomne 

til denne spændende 

aften. 

Jonathan Edwards 


møde mandag den 28. februar 

kl. 19.00 i Landboforeningens 


Ebba og Ejvind Jørgensen, 

Odense fortæller hvordan de 

driver kubebiavlen i Den Fynske 

Landsby i Odense. Denne aften 


vil de fortælle om biavlens historie 

og demonstrere, hvordan 

de har overført metoderne til 

deres egen biavl. 

Benny Gade 

Lollandsk Biavl traditionen tro 

skyder vi foråret ind lørdag den 

18. marts kl. 10.00 hos Bent 

Johansen, Sjælstoftevej 19, 

Errentlev. Så mød op og tag hul 

på en god bisæson. 

P.b.v. Verner Schou 

Nordfyns B.F. afholder foredrag 

mandag den 20. Marts 

kl.19.00, 2000 på Gamby Produktionshøjskole, 

Bogensevej 

21, Gamby. Preben Kristiansen 

kommer og fortæller om: Nordisk 

biavl/dansk biavl. Kan vi 

lære noget af de norske og 

svenske biavlere? Hvordan kan 

vi lære at leve med varroa? Se 

også under Vindinge Herreds 

B.F. nr. 1, 2000. 

P.b.v. Jesper Ussing 


afholder foreningsmøde mandag 

den 6. marts kl.19.30 på Ny 

Lyngbygaard, Toftebæksvej 17, 

2800 Lyngby. Peter Christensen 

er foredragsholder og vil tale 

lidt om Frederiksborg Amts 

Skolebigård og sin dronningeavl. 

Der er salg af øl og vand 

samt kaffe med kage som sædvanligt. 

Tag en ven med og vel 

mødt 


Nørre Snede og Omegns B.F. 

afholder tirsdag den 29. februar 

kl. 19.00 foredragsaften i Nørre 

Snede centralskole, hvor vi med 

video og lysbilleder som oplæg, 

udveksler erfaringer omkring 

biavl. 

Tirsdag den 21. marts kl. 19.00 

afholdes møde i Nørre Snede 

centralskole hvor Svend Sejr vil 

fortælle om dronningavl og tilsætning 

af dronninger. Tag selv 

kaffe med til møderne. 

P.b.v. Jens Jonassen 

Odsherreds B.F. afholder fællesmøde 

med Gørlev og Omegns 

B.F. torsdag den 16. marts kl. 

19.00 i Svinninge forsamlingshus, 

Kalundborgvej 17. Frank 

Yde fra Hurup i Thy er aftenens 

foredragsholder, han strækker 

sig over så forskellige emner 

som, hvordan man lokker en 

bisværm ud af et hult træ, hvordan 

man arbejder med bierne 

uden beskyttelsesdragt, biernes 

9 produkter og deres anvendelse. 

Endelig vil Frank demonstrere 

vokssmeltning og valsning 

af nye tavler, på medbragt 

materiel. Tag din nabo med han 

er måske kommende biavler, 

også andre foreningers medlemmer 

er meget velkomne. 

Tilmelding til dette møde bedes 

meddelt til Faxøe på telf. 59 30 

59 40 eller til Ketil på telf. 59 32 

70 98. 

P.b.v. Ketil Kruse Petersen 

Ribe og Omegns B.F. læs om 

vintermødet den 23. februar 

under Esbjerg og Omegns B.F 


Ringe og Omegns B.F. afholder 

møde torsdag den 24. februar 

kl. 19.00 hvor Helle Theodorsen, 

Odense vil fortælle om 

produktion af småfamilier og 

bestøvningsarbejde. 

Torsdag den 2. marts kl. 19.00 

vil biavlslærer Søren Schougaard, 

Kolindsunds Biavl fortælle 

om “min Biavl”. Begge 

møder afholdes på Guldhøjskolen 

i Ringe og koster kr. 20,- . 

Incl. Kaffe med brød. Tag venligst 

selv kop med. Tilmelding 

helst 3 dage før på telf. 62 62 

20 98. Alle interesserede er altid 

velkomne i for forening, 

også ikke medlemmer. 

Kursus i praktisk biavl arrangeres 

i såvel trugstader som opstablingsstader 

hos Ebba og Ejvind 

Jørgensen, Lindved Møllevej 

37, Odense S med start følgende 

lørdage kl. 09.00 - 12.00 

afbrudt af kaffepausen, betaling 

for kaffen 15,00 kr. pr. gang. 

1. april: Klargøring af biavlsmaterialer. 

Eftersyn af bifamilier, 

udvidelse af yngelleje, kontrol 

af byggeaktivitet og dronefratagelse. 

Den 6. maj som april, honningmagasiner 

sættes på, sværmkontrol 

m.m. 

Den 3. og 24. juni samt den 1. 

juli som maj, og honningfratagning, 

dannelse af reservefamilier,dronningeindespærring 

på byggeledere. 

Den 5. august samt den 24. september: 

Indvintring, fodring på 

flere måde, varroabekæmpelse 

med myresyre. 

Den 7. oktober kontrol af varroamider 

med en mælkesyre- 


62 

behandling, opbevaring af jomfrutavler, 

rengøring af bimaterialet. 

Kurset er for nybegyndere og 

lidt øvede biavlere. Deltagerpris: 

285,00 kr. som betales ved 

tilmelding, incl. Kursusmappe. 

Max 10 på holdet. Tilmelding 

senest den 15. marts på telf. 62 

62 20 98 eller på telf. 65 95 78 

15. Alle interesserede er meget 

velkomne uanset hvor de kommer 

fra og evt. foreningstilhørsforhold. 




marts kl. 19.30 på Ørnhøj Hotel. 

Henrik Hansen, Projektgruppe 

Biavl kommer og fortæller om 

„Bisygdomme - speciel bipest“. 

Der er i de senere år konstateret 

adskillige tilfælde af bipest 

i foreningens område. Henrik vil 

fortælle, hvad vi som biavlere 

kan gøre for at undgå denne 

sygdom. 

Tirsdag den 21. marts kl. 19.30 

på Ørnhøj Hotel. Esben Donnerborg, 

Høgild kommer og 

fortæller om „Honningbehandling 

og salg“. 

P.b.v. Verner Falkesgaard 


møde den 6. marts kl. 19.00, 

hvor Esben Donnerborg, Høgild 

kommer og fortæller om honningbehandling 

og honningsalg. 

Prisen for denne aften 

40,00 kr. 


Silkeborg og Omegns B.F. 

Lokalarrangementer i Silkeborg 

medborgerhus Søvej 3 afholdes 

torsdag den 24. Februar kl. 

19.30. John Svarre vil fortæller 

om biavl i Australien. 

Torsdag den 23. Marts kl.19.30 

Hyggeaften. Vi viser en film om 

biavl. I lighed med sidste års 

hyggeaften, er der her mulighed 

for at tage ting med. Hvis 

man har gjort en opfindelse der 

er interessant inden for biavl, 

hvis man har en speciel honning, 

eller en historie om bier. Alle er 

velkomne. 

Fælles med Midt-Østjysk Biavlerforening 

afholdes møde tirsdag 

den 7. Marts kl. 19.00 på Restaurant 

Skovbakken Odder ( se 

annonce andetsteds i T.f.B.). 

P.b.v. Kim Hasager 



Skjern-Egvad B.F. afholder 

møde torsdag den 24. februar 

kl. 19.30 i Skjern Banks mødelokale 

(bagindgangen).Biavler og 

møntsamler Preben Eriksen, 

Herning. Emne: Bisymboler, 

hvorfor bruges bien som symbol 

i så mange forbindelser? 

Begynderkursus vil blive afholdt 

i de sidste 3 uger af marts. Kender 

du én som det evt. kan interessere, 

så giv vedkommende et 

lille skub. Nærmere tid og sted 

vil blive annonceret i Ugeposten 

i Skjern og Tarm ugeblad. 

Annelise Thomsen 

Slagelse herreds B.F. henviser 

til fællesmødet lørdag den 26. 

februar kl. 09.00 i Pejsestuen på 

Grønnegades Kaserne i Næstved, 

se T.f.B. nr. 1/2000 side 30. 

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen 


starter kursus for begyndere og 

etablerede biavlere torsdag den 

24. februar kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 4-6, Svendborg. 

Kurset er på 7 foredragsaftener 

og 2 bigårdsbesøg. Samlet 

pris for hele kurset 250,00 kr. 

1 eller 2 enkelte aftener 30,00 

kr. pr. gang. 

Torsdag den 24. februar: Biavlen 

i et historisk perspektiv. 

Torsdag den 2. marts: Opstablingsstadet 

i den fremtidige biavl. 

Tirsdag den 7. marts: Vandrebiavl 

- et godt grundlag for et 

stort udbytte. 

Torsdag den 16. marts: Honning 

- fra blomst til afsætning. 

Tirsdag den 21. marts: Dronningavl 

- vejen til en bedre biavl. 

Torsdag den 30. marts: Bier kan 

også blive syge; men det er der 

en løsning på. 

Torsdag den 6. april: Hvad kan 

vi lære af biavlen i vore nabolande? 

Foredragsholdere: Dronningavler 

Gunnar Mikkelsen, varroainstruktør 

Holger Jensen og 

bimester Jørgen Bang. Tilmelding 

til Gunnar Mikkelsen på 

telf. 62 25 21 87. Reserver allerede 

nu den 22. marts til et 

spændende møde med opfinderen 

fra Øse - Jens Peter Nielsen. 

Se også under Fåborg B.F. 


Sydsjællands B.F. erindrer om 

fællesmødet på Grønnegades 

kaserne den 26. februar, se 

fællesannoncen i T.f.B. 1/2000 

side 30. 

P.b.v. Aase Larsen 

Varde og Omegns B.F. læs om 

vintermødet den 23. februar 

under Esbjerg og Omegns B.F 



temadag lørdag den 26. marts 

fra kl. 10.00-17.00 om brug af 

honning og voks i madlavningen 

og til kosmetik, denne dag 

foregår i samarbejde med Vejle 

Husholdningsskole. Programmet 

er ikke helt på plads endnu, 

men afsæt alligevel dagen i jeres 

kalender. 

P.f.v. Hans P. Pedersen 

Vester Tørslev B.F. Et årsskifte 

har fundet sted, denne gang 

ikke bare et årsskifte, men et 

årtusindeskifte. Som altid når 

der skiftes til noget nyt, stiller 

man sig en hel del forventninger: 

Bliver resten af vinteren 

streng? Hvor mange bier overlever? 

Bliver det en god sommer 

med megen honning? Holder 

priserne sig? Får vi en varroaresistent 

bi? Alle disse spørgsmål 

har vi svaret på ved næste årsskifte. 

Så når bierne igen er 

indvintret og resultat gjort op, 

viser det sig nok at året har været 

næsten som det foregående, 

indtægten for lav og udgiften 

for høj, det kan slet ikke betale 

sig at være biavler. Sådan bliver 

det nok også rent foreningsmæssigt, 

det kan slet ikke betale 

sig at formand og bestyrelse 

har alt det arbejde med at tilrettelægge 

et mødeprogram for 

vinteren, for når bierne går i vinterhi 

gør biavleren det også. Så 

medens frosten sætter ind og 

sneen daler ned vender han sig 

om på den anden side og tager 

en, efter hans mening velfortjent 

lur, medens han drømmer 

om et nyt godt biår. Ligesom der 

på en lun vintersolskinsdag kan 

træffes bier på udflugt, kan vi 

også om vinteren træffe enkelte 

biavlere til vore møder. Så kære 

biavler, vågn op og deltag i vores 

arrangementer, det belønnes 

med en ny viden om biavl og et 

kammeratlig samvær med foreningens 

øvrige medlemmer. 

Hermed ønsker jeg foreningens

medlemmer et rigtigt godt 

nytår og kan konstatere at det 

gamle år var som året før og 

året før osv. osv. 

A. Holmgaard 

Vestfyns B.F. Se under Nordfyns 

B.F. og under Vindinge Herreds 

B.F. nr. 1 


Viborg - Rinds B. F. Se under 

Gl. Viborg amt. 




6., 13., 20. og den 27. marts samt 

den 29. april og 27. maj og ledes 

af Svend Haakon Jensen. Se 

dagspressen eller ring på telf. 86 

65 23 79. 


Haakon Jensen 

Vindinge Herreds B.F. Se under 

Nordfyns B.F. og under Vindinge 

Herreds B.F. nr. 1. 



foredrag torsdag den 9. 

marts 2000 kl.19.00 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej, Haderslev. 

Fællesarrangement med Haderslev 

og Omegns B.F. Foredrag 

ved erhvervs- og dronningavler 

Erling Beck, Hvalsø. Erling Beck 

skrev “Månedens arbejde” i 

1998. Mød talstærkt op. 

P.b.v. H. C. Lorentzen 

Ørum og Omegns B. F. Se under 

G1. Viborg amt. 



biavl. 

Kurset gennemføres den 6., 13., 

20. og den 27. marts samt den 




23 79. 


Haakon Jensen 

Østfyns B.F. Se under Nordfyns 

B.F. og under Vindinge Herreds 

B.F. nr. 1 . 

P.b.v. Ejnar Zacho Rath 

Ålborg B.F. får torsdag den 24. 

februar kl. 19.30 besøg af Inger 

og Knud sørensen fra Thisted. 

Begge er ivrige biavlere og 

organisationsfolk. Inger er formand 

for Nordthy B.F. og Knud 

er medlem af DBF´s hovedbestyrelse. 

Inger og Knud vil fortælle 

om deres driftsform og produktion 

af ”ren” honning. Arrange- 


mentet holdes i samarbejde 

med Østhimmerlands B.F. og 

foregår på Shell-Motel i Støvring. 

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen 

Århus og Omegns B.F. gør opmærksom 

på, at vi tirsdag den 

21. marts afholder auktionsaften 

over brugt biavlsmateriel på 

Vejlby Landbrugsskole. Har du 

nogle ting, du gerne vil afstå, 

kunne det jo godt være at der 

var andre der kunne få glæde 

heraf, så vi hører gerne fra dig 

og vi afhenter gerne. 

Svend Sørensen 

Fredericia og Omegns B.F. 


onsdag den 23. februar 

kl. 19.30 på Kringsminde i Egeskov. 


P.b.v. Erik Knudsen 

Hadsten og Omegns B. F. afholder 

generalforsamling onsdag 


Østervangsskolen, lokale B. 1. 

Dagsorden i følge vedtægter. 


Svend Haakon Jensen komme 

og fortælle om bier og hvordan 

hans egen biavl. Medbring selv 

kaffe og brød. 

P.b.v. Kjeld Pedersen 

Kjellerup B.F. afholder generalforsamling 

i Alhuset i Kjellerup 

onsdag den 8. marts kl. 

19.30. Dagsorden ifølge lovene. 

DBF´s tidligere formand Peer 

Herbsleb kommer og fortæller 

og viser billeder fra sit ophold 

på Grønland, hvor han deltog i 

et biavlsprojekt. Vi venter god 

tilslutning og sørger for brød og 

kaffe. 

P.b.v. Steen Kristensen 

Lollandsk Biavl afholder generalforsamling 

den13. marts kl. 

19.00 på Saxenhus. Dagsorden 

udsendes iflg. vedtægterne. 




torsdag den 23. marts kl. 19.00 

for medlemmer og ledsager på 

Rynkebygaard, 5750 Ringe. Forslag 

skal være formanden Bent 

Andersen, Rynkebyvej 32 , 5750 

Ringe i hænde senest 8 dage før 








Kvalitetsfoder 

Apifonda 2,5 kg/Neopoll 1kg 

Den hurtige løsning 

til drivfodring. 

Vær sikker på at dine bier ikke sulter! 

Med Apifonda er det nemt at 

give dem en god start, så de kommer godt igennem 

vinteren. Med Neopoll kan du oven i købet give de 

opbyggende pollen proteiner for at sætte skub i familien. 




























Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud!

3 

Marts 

2000 

Vagtskifte 

Side 66 

Månedens 


Side 67 

Tåler honning 

frost ? 

Side 70 

Bronzestøbning 

Side 71 

Er raps en god 

trækplante ? 

Side 74 

Økologi - øv ! 

Side 76 

Læsernes 

mening 

Side 79 

Hvor kommer 

honningen 

fra ? 

Side 81 

Kort 

Side 82 

Annoncer 

Side 85 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline April-nr.: 

Fredag den 24. Marts. 

Deadline Maj-nr.: 

Tirsdag den 25. April 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Dansk honning som 

økologisk ? Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

66 


VAGTSKIFTE I 

FØDEVAREMINISTERIET 

Ved ministerrokaden var det for biavlen to trumfkort statsministeren 

brugte. Henrik Dam Kristensen har i sin tid som 

fødevareminister været blandt de populære ministre; men samtidig 

en minister, der har formået at indgyde stor respekt hos 

både de magtfulde landbrugs - og fiskeriorganisationer samt 

forbrugerne og ikke mindst hos de øvrige politiske partier. 

Henrik Dam Kristensen har været en god minister for biavlen 

med klare holdninger om en bæredygtig produktion. Under 

hans ledelse er foreningens faglige arbejde blevet evalueret 

og påskønnet, og vi har mødt stor velvilje, når projekterne 

skulle fortsættes, eller der lå nye tiltag. Det har haft stor betydning 

for biavlen i Danmark. 

Tak for et godt samarbejde! 

Ritt Bjerregaard er ny fødevareminister, og som biavler har 

hun en indsigt og forståelse for biavlens problemstillinger. Hun 

satte selv fredningen af Læsøbien på den politiske dagsorden 

for en halv snese år siden, og vi håber, hun nu som fødevareminister 

vil fortsætte arbejdet, så sagen kan få en gunstig afslutning. 

Ritt Bjerregaard er en aristokratisk gourmét med hang til finere 

madlavning. Hun har nogle økologiske mærkesager og 

hendes primære målsætninger som fødevareminister er, at hun 

vil sikre de danske forbrugere “rene, sunde og giftfrie fødevarer”. 

Vi har nogle ønsker om at kunne producere økologisk 

honning, hvor øjnene ikke kun er rettet på produktionsmetoderne 

i bigården; men også på en kvalitativ honningbehandling 

til gavn for forbrugerne. Og med en minister, der er klar i 

tanken, skarp i mælet og fast i blikket, og som altid har været 

visionær og set fremad, lover det godt for fremtiden. 

Velkommen til arbejdet! 

Hb-medlem 

bimester Jørgen Bang


Hvis vejret giver lov, står årets første eftersyn for 

døren. Såfremt bierne er døde, skal man finde 

dødsårsagen, hvis man kan. 

MARTS 

Marts kan have mildt vejr 

med 20 0 midt på dagen. 

Vejret kan slå om til frost 

og snestorm. Der er alle 

muligheder. Bierne sover 

ikke vintersøvn. De sidder i 

deres vinterklynge og venter. 

Så længe det er for 

koldt til at flyve ud, bliver 

de inde. Men de sidder ikke 

Blåmejse ved pilerakle 

helt stille. Bierne på ydersiden 

er 9-10 0 varme; de afløses 

af og til af bier indefra. 

Hele klyngen bevæger sig 

ganske langsomt hen over 

tavlerne til honningen. Så 

længe der er vinterforråd, 

holder bierne fint til vinteren. 

Det gør intet, hvis staderne 

er dækket med sne. 

Man skal ikke fjerne sneen, 

for bierne kan få luft nok 

gennem sneen. Fjerner man 

sneen, kan man næppe 

undgå at forstyrre bierne. 

Hvis de ikke har tømt deres 

tarm, sker det nu inde i stadet, 

og det slår bierne ihjel. 

EFTERSYN 

Så snart bierne har været 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


68 

Bugløb. Bierne har 

tømt tarmen i stadet, 

så alle har fået 

Nosemasygen og er døde. 


Bierne er døde af sult, mens de prøvede 

at finde honning på bunden af 

de tomme celler. 

Honning, der er krystalliseret i cellerne, 

kan ikke udnyttes af bierne, 

før de kan hente vand. Rapshonning 

er slem til at krystallisere, 

sukkerfoder gør det 

ikke. 

Honning, der er krystalliseret 

i cellerne. Bierne har hentet 

vand til cellerne, så 

krystallerne opløses. 

Gæsling = 

blomsten 

lige før 

udspring.

ude at flyve, kan man 

åbne stadet en solskinsdag. 

Man skal 

ikke tage tavlerne 

op, for så bliver 

familien afkølet. 

I stedet 

undersøger 

man, om der 

er foder nok. 

Hvis der skal 

fodres, bruger 

man sukkervand 

med 40% sukker, 

det kan bierne bruge 

med det samme. Bruger 

man 60% sukkeropløsning, 

skal bierne kunne 

hente vand eller vente på, 

at sukkeropløsningen har 

suget vand selv. Man giver 

en eller to liter. Man plejer 

ikke at give honning, fordi 

det kan stimulere yngelproduktionen, 

så den kommer 

for tidligt i gang. 

DØDE FAMILIER 

Der er dødsårsager, som 

man intet kan lære af, 

f.eks. virusangreb. Man kan 

ikke stille diagnosen, kun 

gætte, og så kan man ikke 

finde ud af, om man har 

gjort noget galt. Sandsynligvis 

hører massedødsfaldene 

i de foregående år 

hjemme her. 

Billederne viser dødsårsager, 

man kan undgå. Sult 

skyldes enten for lidt vinterfoder 

eller honning, der er 

krystalliseret. Det kan være 

rapshonning, som man ikke 

har fået slynget ud. Sukkerfoder 

krystalliserer ikke. 

Bugløb kan skyldes forstyrrelser, 

før bierne har 

tømt tarmen ved første 

renselsesudflugt. Afføringen 

ses som brune klatter 

overalt i stadet. Herfra smittes 

bierne med Nosema og 

dør. 

PILETRÆER 

Der findes 20 vilde pilearter 

i Danmark og en hel del 

dyrkede. De har forskellig 

blomstringstid, og derfor 

kan man finde blomstrende 

pil fra slutningen af marts 

til begyndelsen af juni. Det 

er ganske let at plante pil, 

man stikker blot en gren i 

jorden. Den mærker 

snart, at den har mistet 

sit træ, og så laver 

den et nyt. Har man 

plads, kan man lave en 

pilehave til stor glæde 

for bierne. 

Man bør kun plante 

hanplanter, for blomsterne 

yder både nektar og pollen. 

Hunplanterne yder kun 

nektar. De er lette at kende, 

for længe efter blomstringen 

bærer de frugter med 

masser af uldne frø. Formerer 

man pil, skal man tage 

kviste fra et træ uden frugter. 

Man kan stikke dem i 

fugtig jord eller i en urtepotte. 

Man kan hindre udtørring 

ved at sætte en plasticpose 

over urtepotten, 

hvis man gør det indendørs 

i marts-april. 

VARROABEHANDLING 

Inden bierne begynder at 

Pilens hanblomstrakler yder både nektar og 

pollen. Bien er helt overdrysset med pilepollen. 

Piletræets hunblomster yder kun nektar, 

bien er derfor helt ren. 

yngle, behandler man dem 

mod Varroa med mælkesyre 

eller oxalsyre. Husk oxalsyre 

formelt ikke er tilladt i øjeblikket. 

Disse syrer er effektive 

mod Varroa på bier, 

men kan ikke trænge gennem 

vokslåg til forseglet 

yngel. Brugsanvisning til syrerne 

fås hos biavlsmaterielforhandlerne. 


FV 


Tager honning skade af at blive opbevaret i et udhus, hvor der kan blive 

frost? 

Går det ud over kvaliteten eller på anden måde 

påvirker konsistensen ? 

En biavler har haft noget honning stående, 

som har været udsat for frost, men har ikke kunnet 

se forskel, efter at det blev tøet op. 

NEJ HONNINGEN SKADES IKKE 

Honning skades ikke af frost. Tværtimod kan den 

holde sig næsten uendeligt i dybfryseren. 

Man kan fryse nyslynget honning. Når honningen 

tages op af fryseren, er den som nyslynget 

honning. Men det kan ske, at en sådan optøet 

honning krystalliserer hurtigt. Selv i fryseren sker 

der en meget langsom dannelse af meget små 

krystaller. Så når honningen bliver tøet op opfører 

den sig som en podet honning. 

Men pas på med skiftende temperaturer. Det 

kan fremme den proces, som får honning til at 

skille. Dvs. danne et flydende lag på overfladen. 

Ved opvarmning vil de små krystaller i honningen 

smelte først. Ved senere afkøling vil den 

smeltede glukose lejre sig på de store krystaller, 

som vil synke til bunds i honningen. Det flydende 

lag i overfladen består mest af fruktose. Vandind- 

70 


holdet i den flydende fase vil være relativt højt, 

og der vil være stor risiko for gæring. 

FROST I HONNINGEN 

I forbindelse med honning taler vi også om 

“frost” når der ned ad siderne på honningglasset 

kommer hvide tegninger. Det kan skyldes 

at det frie vand i honningen trækker sig ind i 

mellem krystallerne, så der kommer lidt luft ind 

mellem det yderste lag krystaller i honningen. 

Det sker oftest i en honning med lavt vandindhold 

og forholdsvis store krystaller. Så det er 

egentlig et tegn på en god honning. Men det 

kan naturligvis skæmme udseendet. 

Det kan være det samme som sker, når der 

dannes et hvidt lag øverst på honningen, men så 

kalder vi det “flødelag”. 

Flødelag, kan dog også skyldes, at der er meget 

små vokspartikler i honningen som flyder 

ovenpå, og endelig, at honningen har været pisket 

for kraftigt under røringen, så der er dannet 

et meget fint skum, som også lægger sig på 

overfladen. 

Asger Søgaard Jørgensen

BRONZESTØBNING MED BIVOKS 

I DANMARKS BRONZEALDER 

I bronzealderen (ca. 1700 - ca. 500 f.kr.) havde man god 

brug for bivoks, for den nordiske bronzealders teknik for 

bronzestøbning var først og fremmest cire perdue metoden 

(den tabte voks metode). 

STØBEMETODEN 

Princippet i cire perdue metoden 

i sin simpleste form 

er ganske enkel. Genstanden, 

der skal støbes formes 

i bivoks, og gøres så færdig 

som muligt, med ornamentik, 

for alt kommer med i 

den endelige støbning, helt 

ned til bronzestøberens fingeraftryk. 

(Men lad det dog 

blive sagt med det samme, 

at der ikke kendes tilfælde 

fra dansk bronzealder, hvor 

sådanne fingeraftryk er bevaret). 

Voksmodellen udstyres 

med en tragtformet udvækst, 

der kan tjene som 

indhældningshullet for 

bronzen, og et antal tynde 

udløbere, der kan tjene 

som luftkanaler ved den endelige 

støbning. 

Voksmodel med udløbere 

kapsles så ind i flere 

lag ler - inderst et ganske 

finkornet lag, der kan fastholde 

alle detaljer, yderst et 

grovere magret lag, der kan 

tåle de høje temperaturer 

ved støbningen. Lerformen 

med voksmodellen varmes 

derefter op, så vokset kan 

hældes ud. En lille smule af 

vokset kan genvindes på 

denne måde - meget siver 

ind i lervæggen eller fordamper. 

Derefter brændes ler- 

formen, så den bliver noget 

mere holdbar og man kan 

være helt sikker på, at alt 

vand er væk. Endelig anbringes 

lerformen i gløderne 

i essen og varmes godt 

op, inden den flydende 

bronze ved hjælp af en digel 

hældes ned i det tragtformede 

indløbshul. Når 

formen er fuld, får den lov 

til at afkøle, og til sidst slås 

lerformen i stykker, så det 

nystøbte stykke bronze kan 

tages ud. 

De tynde bronzetråde, 

der har dannet sig i luftkanalerne 

skæres af, stykket 

kan efterbehandles mere 

eller mindre omhyggeligt 

med polering, og eventuelle 

ægge kan hamres 

skarpe. 

Mere komplicerede ting 

kan støbes i flere omgange, 

og eventuelt over en indlagt 

kerne af ler. Der er for 

eksempel en sådan lerkerne 

inden i den hest, der trækker 

solvognen. 

Langt hovedparten af 

bronzerne, fra sværd og 

bælteplader til solvognen 

og lurene er støbt på denne 

måde. Kun helt simple redskaber 

som de enkle arbejdsøkser 

og segle ser ud 

til at være støbt i forme, 

der kunne genbruges. 

HVEM BRUGTE DE CIRE 

PERDUE STØBTE 

SAGER? 

Den mængde voks, der har 

Af 

Eva Koch 

Solvognens 

hest bliver 

hugget fri 

af støbeformen. 

Her af 

en venstrehåndetbronzesmed. 


Solvognen 

er lavet 

ved Cire 

perdue 

støbning 

72 

været brugt årligt i bronzealderen, 

kan ikke skønnes, 

for vi ved ikke hvor mange 

mennesker der fik lov til at 

bruge de fine bronzegenstande 

i det daværende 

samfund. Vi regner med, at 

bronzealderen i Danmark 

har været organiseret i en 

række høvdingedømmer, 

hver regeret af en høvdingefamilie, 

omgivet af en 

mindre hird af krigere og 

med nogle få specialiserede 

håndværkere tilknyttet deres 

storgård. Det er disse 

høvdingefamiliers medlemmer 

og måske også nogle få 

andre værdsatte medlemmer 

af samfundet, vi finder 

begravet i de store høje fra 

ældre bronzealder. Alene 

det, at under halvdelen af 

de gravlagte er kvinder, viser 

os, at der er tale om et 

skævt udsnit af befolkningen. 

Det er denne overklasse, 

der især har gået med 

smukke cire perdue støbte 

våben og smykker - og det 

er også dem, der har stået 

for de religiøse fester, hvor 

solvognen har været vist 


frem, og hvor man har spillet 

på lur. Disse fester har 

antagelig været et væsentligt 

fundament for deres 

magt. 

MANDSUDSTYRET I 

ÆLDRE BRONZEALDER 

Mændene fra denne overklasse 

begraves i ældre 

bronzealder typisk med et 

sværd, ofte anbragt i en 

læderbetrukken skede med 

en bronzedubsko. De kunne 

måske også få en våbenøkse 

med og måske en 

dolk. De holdt dragten sammen 

med forsirede brocher 

(kaldet bøjlenåle), og gik af 

og til med bælter holdt 

sam-men med bæltehager 

af bronze. En hel del af 

dem har også barberet sig, 

og har derfor fået en ragekniv 

med, samt en pincet. 

Alle disse ting har været 

mandens personlige ting, 

og slidspor på dem viser, at 

man har båret dem til daglig. 

Det er ikke usædvanligt, 

at se sværdgreb, hvor mønsteret 

er slidt næsten helt 

væk - krigerne må have bå- 

ret deres sværd hver dag, 

og har ofte hvilet hånden 

på grebet. Vægten af den 

bronze, en sådan kriger typisk 

har haft med sig, kan 

udregnes: Et sværd vejer i 

gennemsnit ca. 500 gram - 

en våbenøkse omtrent det 

halve. Pynt og rageknive 

har været ganske lette, der 

er kun gået 10 - 20 gram 

bronze til hver af dem. 

KVINDEUDSTYRET I 

ÆLDRE BRONZEALDER 

Overklassens kvinder bar i 

midten af ældre bronzealder 

de smukke bælteplader 

med en spids i midten, som 

mange nok vil huske fra billeder 

af Egtved-pigen. Ofte 

bar de også halskraver og 

armringe. Senere kommer 

bæltedåser mere på mode, 

og halskraverne afløses af 

halsringe. Desuden pyntede 

kvinderne sig gerne med 

små runde smykkeplader 

kaldet tutuli - de ligner 

ganske små bælteplader, og 

snoreskørterne kunne være 

forsynet med rasleblik i 

form af små rør. Også kvin- 

Nationalmuseet

Jørgen Jensen 

derne brugte bøjlenåle til 

dragten. Og det er noget 

specielt for de nordiske 

kvinder, at de også ofte bar 

dolk. Længere mod syd, i 

Lüneborg området, holdt 

man kvinderne lidt mere 

nede - her har de i stedet 

for dolke ofte nogle ret store 

og uhåndterlige ankelringe 

på. Kvindesmykkerne 

er noget lettere end våbnene 

- en bælteplade kan 

typisk veje 100 - 300 g, halskraverne 

og halsringene 50 

- 100 g, og armringenes 

vægt varierer meget, mellem 

10 g og 120 g. Bæltedåserne 

er ofte ret tunge, 

omkring 400 g. Dolkenes 

vægt varierer også meget, 

lige fra små dolkblade på 

50 g til store flotte stykker 

med metalgreb på omkring 

300 g. Også smykkerne har 

ofte store blankslidte partier 

- de har virkelig været 

båret til daglig. 

VOKSFORBRUGET 

I det store og hele må man 

regne med, at en overklasse-mand 

har haft omkring 

500 - 800 g bronze på sig, 

og også med i graven. En 

overklasse-kvinde har derimod 

kun haft ca. 50 - 500 g 

bronze på sig. 

I yngre bronzealder gik 

man over til at begrave folk 

i brandgrave, og kun med 

ganske små lette bronzegenstande. 

Men cire perdue 

støbningen gik ikke af brug 

af den grund: Våben og 

smykker støbtes stadig på 

denne måde, lige som kultiske 

redskaber som lurene 

og monstrøst store kvindesmykker, 

som snarere må 

være blevet båret af kultfigurer 

end af levende kvinder. 

Man kan regne det 

voksforbrug, der har været 

til at støbe disse ting, ud 

når man kender vægtfylden 

for bronze (ca. 8,8 g per 

cm 3 ) og for bivoks (ca. 0,95 

g per cm 3 ). 

Der er altså gået omkring 

en tiende del vægtmængde 

voks til for at støbe 

en bronzegenstand - 

f.eks. har der til støbningen 

af et almindeligt sværd 

gået ca. 50 g voks. Dette 

skal sættes i forhold til, at 

en vild bifamilie producerer 

mellem ½ og 1 helt kilo 

voks om året: Der har kunnet 

støbes 10 - 20 sværd 

ved hjælp af vokset fra en 

bifamilies årsproduktion. 

Forbruget har altså ikke 

været så overvældende 

stort, men det ser alligevel 

ud til, at voks har været en 

betydningsfuld råvare i 

bronzealderen. Desuden 

har det i kraft af sin forbindelse 

til fremstillingen af de 

statusmarkerende luksussager 

af bronze givetvis været 

højt skattet, og muligvis 

også en vigtig handelsvare, 

hvis man har specialiseret 

sig i biavl i nogle egne af 

landet frem for andre. 

Forslag til særligt interesserede: 

Der er udgivet en 

video om eksperimentel 

støbning på bronzealdermanér. 

Den hedder „Bronzealderen 

i støbeskeen“ og 

kan købes bl.a. gennem 

tidsskriftet Skalk. Den er 

dog ikke helt billig, den koster 

395 kr. 

Egtvedpigens 

høj. 


Foto Orla Svendsen 

ER RAPS FORTSAT 

EN GOD TRÆKPLANTE ? 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

74 

Der er stor forskel på nektarmængden i rapssorterne, 

men alle vinterrapssorterne er gode trækplanter. 

NEKTARMÆNGDEN 

Der er stor forskel på rapssorternes 

værdi for bier. 

Nektarmængden i den enkelte 

blomst kan variere fra 

0,3 mikroliter helt op til 0,8 

mikroliter. Forskelle i sukkerindholdet 

betyder dog at 

variationen i sukkermængden 

pr. blomst bliver mindre. 

Variationen ligger fra 

0,3 mg til 0,6 mg sukker pr. 

blomst. 

DE NYE OG DE GAMLE - 

LIGE GODE 

Der er ikke noget der tyder 

på at de nye sorter er ringere 

end de gamle. De nye 

hybridrapssorter ligger helt 

på linie med de traditionelle 


sorter. 

Det er resultatet af undersøgelser 

lavet på vinterrapssorter 

gennemført af 

Dr. Cristoph Hedtke ved 

“Ländesinstitut für Bienenkunde“ 

i Hohen Neuendorf 

ved Berlin. 

20 SORTER 

I alt 20 sorter indgik i undersøgelserne, 

der blev 

gennemført ved måling af 

nektarmængder og sukkerindhold 

i rapssorter sået i 

forsøgsparceller. Sorterne 

har således været dyrket 

under ensartede betingelser, 

og målingerne er foretaget 

under ens vejrbetingelser. 

Vejret var i undersøgelsesperioden 

gunstigt for 

nektarproduktionen med 

en gennemsnitstemperatur 

på 13,3 grader og 8,5 timers 

solskin i døgnet. Der var tilpas 

fugtighed i jorden og 

enkelte regnbyger. 

RESULTATER 

Resultaterne fremgår af figuren. 

Den røde trekant viser 

nektarindholdet mens 

højden af søjlen angiver 

sukkerindholdet. Helt ude 

til højre ses gennemsnitsværdien 

for alle sorter. Der 

har været 0,6 mikroliter 

nektar pr. blomst og sukkerindholdet 

har i gennemsnit 

været 0,4 mg pr. blomst. 

Det kan fastslås, at selv 

de ringeste af sorterne er 

gode trækplanter med 0,3 

mg sukker pr. blomst. Der 

findes et kolossalt antal 

blomster i en rapsmark. 

Nogle af de sorter, som 

blev anbefalet til dyrkning i 

Danmark i denne sæson er 

med i undersøgelsen. 

Raps er stadig en af vores 

bedste trækplanter. 

Nye og gamle sorter er 

lige gode.

SORTER PÅ DANSKE 

MARKER 

Hybridsorten Artus blev anbefalet 

som det mest oplagte 

valg til såning i efteråret. 

Den gav det højeste 

frøudbytte. Biavlerne ville 

vælge den samme. Den ligger 

som den sort med næsthøjest 

sukkerindhold i nektaren. 

Express og Capitol er 

stadig med i dyrkningen i 

Danmark, og Mohican bliver 

markedsført. 

Capitol ligger lavt med 

sukkerudbytte i nektaren. 

Express ligger på et middelt 

niveau. Men der skal man 

bemærke den høje nektarmængde. 

Sukkerindholdet 

er ret lavt med kun 50%. 

Det betyder, at et træk på 

Express kan se mere lovende 

ud end på andre sorter. 

Bierne har travlt med at 

slæbe den større vandmængde 

hjem. 

Der er desværre ikke lavet 

tilsvarende målinger på 

vårrapssorter. 

RAPSAREALERNE I 

ÅR 2000 

Man regner med, at der er 

sået 100.000 hektar med 

vinterraps i efteråret. Vårrapsen 

er ikke sået endnu. 

Men eksperter i branchen 

anslår, at der nok bliver sået 

omkring 20.000 ha. Der sker 

et stadigt fald i arealerne. 

Årsagen er ændringer i EUstøtteordningerne. 

Mens 

raps tidligere har fået 

større arealtilskud end 

korn, så sker der i disse år 

en sænkning af arealtilskuddet 

til raps, så de nærmer 

sig niveauet for korn. 

Det gør raps mindre attraktiv 

for landmændene. 

BIER TIL BESTØVNING 

Der skal bier til at sikre en 

effektiv bestøvning af raps. 

Dr. Christoph Hedtke har 

også arbejdet med bestøvningsforholdene 

i raps. Han 

angiver i artiklen, at raps er 

delvis fremmedbestøver 

med 2/3 selvbestøvning og 

1/3 fremmedbestøvning i 

gennemsnit. Men det kan 

under markforhold svinge 

fra 5 - 55 % fremmedbestøvning. 

Fremmedbestøvningen 

sker med såvel vinden som 

Nektar og sukkermængde i de afprøvede 

vinterrapssorter. Efter Dr. Christoph 

Hedtke. 

med insekter, således at der 

under forhold med ringe 

vind vil være en større del, 

der sker med insekterne. 

Den bestøvning, som sker 

med bier og andre insekter, 

fører samlet til en kortere 

blomstringstid for rapsen, 

en mere ensartet modning 

og med et tilstrækkeligt antal 

bier vil der kunne opnås 

op til 30% merudbytte. 

9 % I MERUDBYTTE 

Under danske forhold fandt 

Orla Svendsen ved sine undersøgelser 

i vårraps, at 

merudbyttet i parceller, 

hvor der var adgang for bier, 

var 9% større end i parceller, 

hvor bierne var holdt 

væk. 

Bearbejdet til dansk fra: 

Dr. Christoph Hedtke: 

Bleibt uns Raps als gute 

Trachtpflanze erhalten. 

ADIZ nr. 2. 2000, side 11-13. 


ØKOLOGISK HONNING - ØV ! 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

76 

Efter mange års forarbejde har EU nu vedtaget et regelsæt 

for økologisk produktion af honning. Regelsættet 

er ren gyserlæsning for os biavlere, som har tradition for 

produktion af et rent naturprodukt. Økologisk produktion 

af honning i Danmark er nu ikke muligt, bortset fra 

mindre områder. 

DET NYE REGELSÆT 

EU har nu udfærdiget og 

vedtaget en forordning for 

produktion af Økologisk 

Honning. En forordning, 

der har været mange år undervejs 

og været til adskillige 

høringsrunder. Danmarks 

Biavlerforening har 

gjort en stor indsat for at 

påvirke regelsættet, således 

at produktion af økologisk 

honning kunne blive en 

selvfølge for de danske biavlere, 

der ønskede det. 

Trods mange års arbejde, 

har EU ikke magtet at løse 

opgaven på en for os tilfredsstillende 

måde. 

I det nedenstående er 


fremdraget nogle af reglerne, 

som er kort kommenteret. 

Regelsættet kan ses 

hos din lokale formand eller 

også kan det fås ved 

henvendelse til Danmarks 


OMLÆGNINGS- 

PERIODER 

For at gå i gang med en økologisk 

produktion, skal 

biavlen have været under 

omlægning i 1 år. Der er ikke 

umiddelbart mulighed 

for at drive såkaldt parallelproduktion, 

hvor en biavler 

har mulighed for både at 

drive konventionel biavl og 

økologisk biavl. 

BIRACER 

Ved valg af birace skal man 

helst vælge såkaldte “lokale 

racer”, som er tilpasset 

til lokale forhold. Der skal 

fortrinsvis anvendes europæiske 

racer af Apis mellifera. 

Hvad det betyder for 

buckfast bier eller bier importeret 

fra Hawaii er 

svært at gennemskue, men 

må være et relevant spørgsmål. 

ETABLERING AF 

BIGÅRDE 

Ønsker man at udvide sin 

biavl, skal man selv lave aflæggere 

eller købe bifamilier 

fra andre økologiske 

FV

FV 

biavlere, eller ved at indsamle 

bisværme. Det sidste 

er yderst interessant, for 

hvilken dronning indeholder 

sværmen, eller for den 

sags skyld kommer sværmen 

fra en bigård, hvor der 

er blevet anvendt pesticider. 

Dette giver stor mulighed 

for at indslæbe pesticidrester 

og sygdomme i 

den økologiske biavl. Forordningen 

åbner op for at 

man kan erhverve nøgne 

sværme fra ikke økologiske 

biavlere, men så skal sværmene 

ind i en 1. års omlægningsperiode. 

Ved katastrofe 

situationer, såsom 

stor vinterdødelighed kan 

man erhverve bifamilier fra 

konventionel biavl, men underlægges 

så en karantæne 

på 1 år. 

DRONNINGER 

Man skal erhverve sine 

dronninger fra økologiske 

dronningeavlere, men har 

dog mulighed for at erhverve 

10% af sine dronninger 

fra konventionelle dronningeavlere. 

BIGÅRDENS PLACERING 

Hvert EU land skal udpege 

områder, hvor der ikke kan 

drives økologisk biavl. Biavleren 

skal forelægge et udførligt 

kort overfor kontrolmyndighederne, 

som viser 

præcist, hvor bigården er 

placeret. Har landene ikke 

gjort det, skal biavleren selv 

forelægge relevant dokumentation 

og analyseresultater, 

for at biavleren kan 

drive økologisk biavl i det 

ønskede område. 

Nektar- og pollenkilderne 

i en radius på 3 km 

fra bigården skal i det væsentlige 

bestå af økologiske 

afgrøder og vild bevoksning. 

Hvad ordet “væsentlige” 

dækker over kan der 

være tvivl om. Vi har tidligere 

hørt at mindst 85% af 

trækarealet skal være økologisk 

eller naturområder. 

En trækradius på 3 km svarer 

til et træk areal på 28 

km 2 . Prøv at tegne en cirkel 

på et kort om dine bigårde! 

Der bliver noget at holde 

kontrol med. 

Bigårdene skal i øvrigt 

placeres i tilstrækkelig afstand 

fra væsentlige forureningskilder, 

såsom motorveje,landbrugsproduktion 

osv. 

FODER 

Ved afslutning af honninghøsten 

skal bifamilien efterlades 

med honning og pollen 

nok til at kunne overvintre. 

Man må gerne fodre 

sine bier med kunstigt foder, 

hvis ekstreme klimatiske 

forhold gør det nødvendigt. 

Hvis man skal fodre 

sine bier, skal det være med 

økologisk honning fra samme 

økologiske brug. Bor 

man i områder, hvor honningen 

har tendens til at 

krystallisere, kan der gives 

dispensation til at fodre 

med økologisk sukker. Kan 

der ikke skaffes økologisk 

sukker kan der endda gives 

dispensation til fordring 

med konventionelt fremstillet 

sukker. 

Fodring må kun finde 

sted mellem sidste honninghøst 

og 15 dage før honninghøsten 

i det nye år. 


78 

Det kan give mange 

problemer herhjemme i de 

trækfattige perioder og i 

perioden op til vores lyngtræk. 

SYGDOMME 

Der er lavet forskrifter for, 

hvordan man holder en hygiejnisk 

biavl med hyppige 

dronningskift og rengøring 

af materiel. Syge bifamilier 

skal behandles omgående, 

og kan om nødvendigt sættes 

i isolerede bigårde. 

Til sygdomsbekæmpelse 

er der en lang række regler, 

som blandt andet giver mulighed 

for i samråd med en 

dyrlæge at behandle bifamilierne 

med lægemidler. 

Bifamilierne skal herefter 

sættes i karantæne. Midlerne 

må dog ikke bruges 

forebyggende. Det anbefales 

at bruge fytoterapeutiske 

(naturmedicin) og homøoptiske 

(anvendelse af 

meget små doser medicin) 

produkter. Mest spændende 

er det, at myresyre, mælkesyre, 

eddikesyre og oxalsyre, 

samt visse æterisk olier 

er tilladt. Dette dog kun 


hvis midlerne er tilladte i de 

enkelte medlemslande. 

BIAVLSPRAKSIS 

Det er ikke tilladt at skamfere 

dronningen i form af 

vingeklipning. 

BISTADERNE 

Bistaderne skal hovedsageligt 

være bygget af naturlige 

materialer. Det vil sige, 

at det økologiske bistade 

består af træ. Man pålægger 

hermed biavlen et materiale, 

som er tungt at arbejde 

med, som er vanskeligere 

at gøre rent og hvis 

isolerende evne over for 

den danske vinter er dårligere 

end for kunststofstader. 

HONNINGEN 

Egentligt drejer det sig jo 

om honning. Men hvordan 

honningen må behandles 

efter den er taget fra bierne, 

står der ikke et ord 

om i forordningen. Så gælder 

de gængse regler for 

honningbehandling. Det vil 

sige, at økolgisk honning 

må gerne opvarmes !! 

FLERE REGLER 

De tolkninger, som er fremlagt 

er mine tolkninger. Der 

vil kunne opstå nuancer, når 

de danske myndigheder 

skal tolke regelsættet. 

Regelsættet skal implementeres 

til danske forhold, 

hvilket vil sige, at der skal 

ske en tilpasning til danske 

regler. 

LIDT GODT NYT 

Hidtil har det været muligt 

at importere økologisk honning 

fra tredje lande, hvis 

blot honningen herfra opfyldte 

dette lands økologiske 

regler, samt blev kontrolleret 

af et uvildigt kontrol 

organ. Det kan tidligere 

have betydet, at noget af 

den importerede økologiske 

honning ikke kunne opfylde 

de krav, som i dag er 

skrevet ned i ovenstående 

EU-forordning. Nu hvor EU 

har vedtaget sin forordning, 

kræves det at den importerede 

honning, som minimum 

også overholder de 

krav, der er i EU forordningen. 

FV

Læsernes mening 

REGLER FOR ØKOLOGISK 

HONNING 

Med kontaktbrev nr. 1 fulgte EU 

reglerne for økologisk honning. Når 

man læser dem igennem, ses det tydeligt 

at yderliggående (udenlandske) 

økologiske organisationer har 

sat et meget tydeligt fingeraftryk på 

reglerne. F.eks. Nr. 7.2 “Skamfering 

i form af klipning af bidronningens 

vinger er forbudt.” Det er svært at 

se, hvordan dronningens manglende 

vingespids kan have indflydelse 

på honningens økologiske 

egenskaber. Stk. 7.3 “Det er tilladt 

at udskifte dronningen ved tilintetgørelse 

af den gamle dronning”. Betyder 

det at det kun er tilladt at 

udskifte dronningen ved at fjerne 

den gamle dronning, og så lade bierne 

selv lave en ny ved skifte celler? 

Og den hidtil praktiserede 

dronningavl ikke er tilladt, det som 

der i visse kredse kaldes kunstigt 

fremavlede dronninger”. Så er vi 

ved at nærme os Rudolf Steiners filosofi. 

På et punkt er der dog givet 

køb på principperne, nemlig i stk. 

8.1 “Bistaderne skal hovedsageligt 

være bygget af naturlige materialer”. 

Det indføjede “hovedsageligt” 

må altså betyde, at hvis de fleste bistader 

er af træ eller strå så kan der 

godt være enkelte kunststader i 

bigården. 

Det nærmeste vi her i landet 

kan komme økologisk honning er 

vel lynghonning, selv om det kan 

blive svært at finde lyngarealer med 

over 3 km til ikke økologiske arealer. 

Da lynghonning ikke er egnet 

som vinterfoder, skal al honning 

altså fjernes, og bierne fodres med 

honning fra forsommeren, den indeholder 

måske rapshonning som vil 

krystallisere i tavlerne. I nødsfald 

kan der fodres med økologisk sukker, 

mon det kan skaffes? Og til en 

pris, der gør det rentabelt. Stk. 7.5 

“Det er ikke tilladt at anvende kemiske 

syntetiske afskrækningsmidler 

under udslyngningen af honningen”. 

Jamen der er da vel ingen der 

bruger Fabi-Spray eller sådan noget 

i slyngerummet. Havde der stået 

“under fratagning af honningtavler 

i bistadet” så havde der været me- 

ning i stykket. 

Det undrer mig, at der under stk. 

7.7 ang. honningbehandling ikke er 

omtalt forbud mod opvarmning af 

honningen. Det vil altså sige at det stadigvæk 

er tilladt at importere krystalliseret 

honning i stor emballage fra 

fjerne lande, og opvarme den til smeltning 

for at få den siet og tappet på 

salgsemballage, og sælge produktet 

som “økologisk honning”. Måske er 

resultatet dygtigt lobbyarbejde fra 

store grossistfirmaer? Jeg er klar over 

at DBF ikke har stor indflydelse i EU, 

men kunne det alligevel ikke have 

været muligt, evt. ved samarbejde 

med udenlandske øko- organisationer, 

at have fået denne paragraf ændret 

så vi kunne slippe for at se 

supermarkedernes hylder fyldt med 

“økologisk honning” til dumpingpriser? 

Som bestemmelserne er udformet 

må vi sige, at produktion af økologisk 

honning er en umulighed her i landet. 

Men skidt med det, vi klarer os jo med 

den almindelige honning. 

Otto Christensen, Mosevej 12, 7470 

Karup 

Økologisk biavl - 

at tage et ansvar 

Jeg har i går modtaget januar 

udgaven af Tidsskrift for Biavl med 

mange tanker om fremtiden i anledning 

af årsskiftet, og jeg vil også gerne 

komme med nogle forhåbentlig tan- 

kevækkende linier 

Jeg har siden 1994 omlagt et lille 

nordbornholmsk husmandssted til 

økologisk landbrug, men ikke som 

“normalt” med stor maskineri, en 

slags husdyr og monokulturer”, men 

alt med “håndkraft” (le, rive, ladcykel, 

spade, trillebør osv.), plantet over 

3000 træer og buske i de 6 år, anlagt 

4 store løkker (folde, indhegninger) 

og mange høenge, plus en lille landkøkken 

- og - blomsterhave og efterhånden 

opbygget en husdyrbestand 

af: 3 æsler, 10 geder, 10 får, 4 gæs, 2 

ænder, 10 høns, 6 kaniner og siden 

sidste sommer 2 bifamilier. 

Jeg holder bevidst så mange forskellige 

husdyr og fritgående blandt 

hinanden, fordi det er en af de bedste 

måder at forebygge sygdomme. 

Og jeg laver alt foder til dem selv, 

hvilket kræver alt mit energi i sommermånederne 

og begrænser også, 

hvor mange jeg kan ha‘, hvor meget 

hø jeg får lavet. Bl.a. til mine bier har 

jeg anlagt de store løkker og høenge 

med en meget varieret biflora og næsten 

alle 3000 træer og buske er til 

gavn for dem (med årene). Jeg har 

altid tænkt, at jeg kun kan holde et 

tilsvarende antal bifamilier i forhold 

til det økologiske foder jeg har dyrket 

for dem. I mit tilfælde efter alder 

og størrelse af mine træer nok 

aldrig mere end 4-5 bifamilier. 

Og ligesom det er for mig klart, 

at mine kid og lam får alt den mo- 


FV 

dermælk deres modergeder og får 

laver, så skulle bierne altid indvintre 

på så meget egen honning de har 

indsamlet og brug for, selv om det 

jo meget kraftigt nedsætter mit 

“udbytte”. Da dette ikke kunne lade 

sig gøre den første vinter, når man 

får sine aflæggere først i juli måned, 

så var det klart, at jeg købte for over 

800,- kr. (altså det dobbelte af hvad 

bierne kostede) økologisk sukker. 

Jeg kan jo ikke støtte kemisukkerproduktionen. 

Og før jeg afslutter, har jeg i den 

forbindelse en bemærkning til: 

Når jeg så læser i Biavl nr. 1/2000 

på side 10 og 11 i forbindelse med 

vores lågetiketter “ Kontrolleret 

produktion uden pesticider”, så er 

det desværre ikke rigtigt og vildledende. 

Hvad der her er tale om, er, 

at der er en meget udbredt holdning 

blandt biavlerne i Danmark, at 

det ikke at bruge pesticider i 

sygdomsmæssig sammenhæng, gør 

at honningen er produceret uden 

brug af pesticider. Men hvad er honningen 

lavet af? Hvad er bierne for 

den sags skyld lavet af? Af det bierne 

har indsamlet og fodret larverne 

med, sig selv og 

honningtavlerne! Og lige som vi 

desværre må kalde 95% eller 96% 

80 


af alle vores landbrugsafgrøder “konventionel”, 

fordi de er sprøjtet med 

sprøjtegifte, f.eks. for at så en monokulturrapsmark, 

hvidkløverfrømark 

kan stå fint, mens alt andet “dansk 

flora” bli´r slået ihjel. Og ligesom 

sprøjtegiftet går i jorden, i vandet, i 

planten, i frøene, i olien, rapskagen/ 

dyrefoder, så går den også i blomsten, 

i nektaren, i bien, i honningen! Og det 

er også det jeg mener i overskriften 

med: “Ta´ ansvar for jorden”. 

Når man holder husdyr og fremstiller 

fødevarer, så må man i år 2000 

ta´ stilling til: Gi´r jeg dem økologisk 

foder eller foder fremstillet med brug 

af sprøjtegifte og kunstgødning med 

al dens konsekvenser for miljøet og de 

fødevarer jeg/mine bier fremstiller? 

Og: Holder jeg dem under økologiske 

forhold eller ej? Men, for at afslutte 

min historie: Jeg har anmeldt mine 2 

bifamilier til Plantedirektoratet i juli 

99 med henblik på økologisk biavl. 

Den 24.8.99 fik jeg følgende svar: 

“Hvad angår bier findes der i øjeblikket 

ikke regler for økologisk biavl i 

Danmark. Bier kan ikke omregnes til 

dyreenheder.” Men jeg vidste, at i 

sommeren 99 var der i Bruxelles blevet 

besluttet de allerførste EU-regler 

om øko-husdyrproduktion og så skrev 

jeg igen (og igen) og den 21.12.99 

sendte mig Plantedirektoratet reglerne 

om økologisk biavl og biavlsprodukter 

(besluttet den19.7.99). 

Jeg synes, at det er en meget spændende 

lekture og alle danske biavlere 

skulle have mulighed for at 

læse den og jeg er sikker på, at det 

giver anledning til mange gode diskussioner 

i biavlerkredse rundt om 

i landet. 

Jeg har nu til Plantedirektoratet 

anmeldt mine bier til 

økologisk biavl under henvisning til 

pkt. 1.3. (økologisk biavl, som ikke 

opfylder 3 km økologisk sprøjtefrit 

område), fordi jeg har kun 4 tønder 

land og 3 bifamilier kræver jo 

ca. 3.600 ! (6x6 km; så stor som vores 

hele kommune!) og det betyder 

bare, at jeg følger alle opførte regler 

og kontrol af dem, men må ikke 

kalde min honning økologisk honning 

- men det bliver jo heller ikke 

mere end til mine bier om vinteren 

og mig ... Er der flere i landet, som 

vil drive økologisk biavl, så la´ høre 

fra dig m.h.t. erfaringsudveksling. 

Med økologisk og biavlerhilsen 

Tommi Herde Hyldehøj, Hyldegårdsvej 

3, Rutsker, 3790 Hasle

Hvor kommer honningen fra? 

Efter honningbekendtgørelsen, der stadig gælder skal Dansk Honning 

udelukkende stamme fra Danmark. Men hvordan det bliver i fremtiden, 

ved vi ikke. 

I forbindelse med en revision af 

forskellige regler i EU har reglerne 

for honning i gennem 

lang tid været til behandling. 

Man vil forenkle tingene med 

udarbejdelsen af et vertikalt direktiv. 

Det er ikke så enkelt 

Først blev der arbejdet i lang tid 

i EU-Kommissionen, som kommer 

med et stort set ubrugeligt 

forslag. Det bliver efter lang tids 

møje og mange indvendinger 

fra mange sider rettet til. 

På biavlernes side har 

COPAs honninggruppe været 

meget aktiv. 

Lobbyisterne 

Forslaget skal derefter godkendes 

af EU-parlamentet. Her virker 

lobbyisterne igen aktivt. 

Honningindustrien og biavlerne 

er ikke enige om målet. Industrien 

vil helst have meget 

lempelige regler, der tillader at 

blande alt muligt og kalde det hvad som helst. Biavlerne 

vil gerne kunne sikre, at man kan fastholde et kvalitetsprodukt. 

Forbrugerrepræsentanterne i EU er mest på 

industriens side. De mener, biavlerne kun er interesseret 

i at holde honningprisen oppe. 

Buket af vigtige sager 

Resultatet bliver derefter. Set fra biavlerside stort set 

ubrugeligt. Den parlamentariker, som arbejdede med sagen 

beklager, at sagen indgik i en buket af vigtigere 

sager. 

Efter de regler, som blev fastsat, kunne man kalde 

en honning for dansk, når den overvejende var dansk. 

Overvejende betyder 51 % dansk. 

Det skal retfærdigvis oplyses, at det danske forbrugerråd 

har støttet os. 

Og så til ministerrådet 

Til sidst skal sagen behandles i ministerrådet. 

Det vil sige, at en række eksperter skal gennemgå 

forslaget og foreslå ministerrådet, hvad de skal sige. Så 

vi måtte have fat i eksperterne og forklare sagen igen. 

Eksperterne holdt møde den 17. februar. Det er 

Alimentarius. 

åbenbart lykkedes for biavlerne 

i EU og specielt med hjælp fra 

COPA at forklare, at forslaget er 

uacceptabelt. Formanden for 

ekspertgruppen fik besked om 

at lave et nyt forslag, der ligger 

nærmere de forslag, der arbejdes 

med i Codex Alimentarius 

kommissionen. 

Så nu må hele sagen måske 

gå om. Enkelt skal det være. 

FV 

Det nye forslag 

I forslaget til Codex 

Alimentarius regler for honning 

står der, at en regional betegnelse 

kun må bruges, når honningen 

udelukkende stammer 

fra det pågældende sted. Der er 

fastsat regler for analyser, som 

giver mulighed for at afsløre 

forfalskning. Det er ikke tilladt 

at fjerne alt pollen, så oprindelsen 

sløres uden at honningen er 

tydeligt mærket. Apimondia 

har været stærkt involveret i udarbejdelsen 

af reglerne i Codex 


COPA er de europæiske landboforeningers organisation. 

Danmarks Biavlerforening er i kraft af medlemskab af 

landbrugsrådet repræsenteret i “Arbejdsgruppen for 

honning” i Bruxelles. 

Codex Alimentarius fastsætter de internationale regler 

for kvalitet til fødevarer, som handles over grænserne. 

De bruges af verdenshandelsorganisationen WTO. Arbejdet 

foregår i regi af Verdenssundhedsorganisationen 

WHO og landbrugs- og fødevareorganisationen FAO. 

APIMONDIA er den internationale forening af biavlerforeninger. 

Den har forbindelser til FAO og arbejder med 

Codex Alimentarius. Den laver også biavlskongresserne 

hvert andet år. I 2001 i Sydafrika. 

Sidste - Vi har netop i dag den 10. marts fået 

det seneste udkast, nu står der igen 

UDELUKKENDE 


KORT 

82 

BIFAMILIEVÆRTER 

Et stort problem for DBF må 


FV 

FV 


Biavler Helge Støve blev 

mindet på hovedbestyrelsens 

forlængede møde fredag den 

20. januar og lørdag den 21. januar. 

Formanden havde deltaget 

i begravelsen. 

Formålet med det forlængede 

møde var en dyberegående 

diskussion af aktiviteter, 

projekter og økonomiske muligheder. 

Mulighederne for at forøge 

selvfinansieringsgraden 

blev diskuteret grundigt. Det vil 

være genstand for fortsatte 

drøftelser. Bestyrelsen er klar 

over at det meget høje 

aktivitetsniveau i foreningen i 

øjeblikket kun er mulig i kraft 

af et betydeligt tilskud til projekter 

udefra. Det betyder dog 

også at en stor del af foreningens 

egne ressourcer bliver bundet 

til at gennemføre projekterne. 

På det faglige område var 

der enighed om at Danmarks Biavlerforenings 

aktiviteter skal 

være det faldende medlemstal. 

Mit forslag er at lave en rubrik i 

bladet, der omhandler dette 

emne. Her kan vi komme med 

forslag til at forbedre situationen. 

Jeg har selvfølgelig selv et 

forslag. “BIFAMILIEVÆRTER”. 

Interesserede biavlere udstationerer 

en bifamilie, evt. en 

aflægger, en lille familie hos en 

interesseret “En vært”. 

DBF laver en lille plakat evt. 

som midterside i bibladet, den 

kan så ophænges forskellige steder 

hvor man kan få lov, evt. 

biblioteket eller nærbutikker. 

Den interesserede biavler, der 

ophænger plakaten, påfører sit 

Jubilæum 

Erlind Regel, Borgergade 

118, Glejbjerg, har den 10. april 

25 års jubilæum som formand 

for Åstrup Biavlerforening. I den 

lange årrækker har Erlind Regel 

kæmpet utrætteligt for biavlen 

både lokalt og på landsplan. 

Åstrup Biavlerforening er under 

hans ”ledelse” gået fra at være 

truet af nedlæggelse til at være 

en forening i gode gænge og 

med et stabilt medlemstal. 

have biavlerens økonomiske resultat 

som omdrejningspunktet. 

Det er først og fremmest honningudbyttet 

og prisdannelsen 

på honningen der er afgørende. 

Strategien for varroabekæmpelsen 

fastholdes også i forsøgsarbejdet 

skal vi fastholde den 

“grønne” profil. 

Markedsføringen skal ske 

efter en overordnet strategi. 

Der var enighed om, at man bør 

søge professionel bistand til udarbejdelse 

af strategien og de 

enkelte elementer så der bliver 

mere sammenhæng i tingene. 

Forholdet til specialforeningerne 

blev drøftet. Hovedbestyrelsen 

vil tage initiativ til 

en række møder med specialforeningerne 

for at styrke samspillet. 

Den tilstundende hovedgeneralforsamling 

blev endelig 

drøftet og planlagt. 


navn, adresse og tlf. nr. 

Biavleren kommer efter aftale 

og vil således fungere som 

værtens private biavlslærer. Forskellige 

ting må selvfølgelig 

være i orden: 

Det juridiske? 

Inde for 2 km 

Fredelige bier 

Ekstra slør m.v. 

Hvis vi så er heldige, vil værten 

være en kommende biavler. 

UTOPIA: Hvis alle lavede en 

ny biavler næste år, så bliver vi 

dobbelt så mange medlemmer i 

år 2000. 

Jens Lindhardt 

Erlind Regel har i mange år 

været lærer ved skolevæsenet i 

Holsted kommune og er nu pensioneret. 

Mange gamle elever 

har i tidens løb fundet ind i 

Åstrup Biavlerforening. Erlind 

har hjulpet mange nye ”unge” 

biavlere i gang med at holde 

bier. Erlind Regel har altid drevet 

sin biavl, som et godt eksempel 

for andre, hvordan det skal 

være. På det sidste er Erlind Regel 

begyndt at forlade trug-

stader til fordel for opstablingsstader. 

Et af Erlind Regel´s hjertebørn 

er lynghonning, hvor 

han har sørget for at alle medlemmer 

af Åstrup Biavlerforening 

har mulighed for at komme 

på lyng. Et andet hjertebarn 

er Åstrup Biavlerforeningen´s 

60 ÅR 

Axel Michelsen, biavlsprofessoren 

fra Odense fylder 60 år. 

Axel Michelsen fik i 1993 tildelt 

Danmarks Biavlerforenings fornemste 

pris Guldnålen for sit 

fornemme arbejde omkring biernes 

sprog og udviklingen af 

den „mekaniske bi“. 

Axel Michelsen, professor, 

dr. phil., Odense, har siden 1973 

været professor i biologi ved 

Syddansk Universitet, Odense 

Universitet. Forud var gået en 

seks år lang tilknytning til Statens 

Skadedyrslaboratorium og 

amanuensisstilling ved Københavns 

Universitet. Axel Michelsen, 

der har en omfattende videnskabelig 

produktion bag sig, 

har siden 1986 været medlem af 

den magtfulde direktion i Carlsbergfonden 

og er tillige medlem 

af bestyrelsen for Carlsberg 

A/S, Carlsberg Laboratorium 

samt Tuborgfondet. Fødselaren 

har bl.a. Også været formand 

for Statens Naturvidenskabelige 

Forskningsråd, Planlægningsrådet 

for Forskningen og Den 

Danske Nationalkomité for Bio- 

Grethe Egelunn 

nystartede skolebigård, hvor 

han er bagmanden. Åstrup Biavlerforening 

har altid haft en 

knaldhård økonomi, som ikke 

mindst skyldes Erlind Regel´s 

gode økonomiske sans. Derfor 

et stort tillykke fra medlemmerne 

i Åstrup Biavlerforening, 

fysik samt haft sæde i flere internationaleredaktionskomiteer 

og udvalg. 

Axel Michelsen har som den 

første dansker modtaget den ty- 

hvor vi naturligvis håber, at 

Erlind Regel vil give os mange 

år endnu. 

Amdi Holm 

ske Humboldt-pris for sin udforskning 

af biers “sprog”. 

Redaktionen 

Den indfagne sværm 

skygges for kraftigt solskin 

med et hvidt klæde. 


Budgetstyring - Ledelsesansvar 

Til lederartiklen i Tidsskrift for Biavl 

(TfB) nr. 2/2000. ”Lad visionerne 

blive til virkelighed” 

Jeg har læst artiklen et par gange, 

men jeg kan ikke rigtig forstå sproget 

og hvad der er årsagen til artiklen, 

samt hvad artiklen leder hen imod ? 

Jeg stiller spørgsmål ved, om lederartiklen 

er vejledende eller om den er 

vildledende for medlemmerne i Danmarks 

Biavlerforening.(DBF) 

I artiklen påstås, at DBF´s finansieringssystem 

er utilfredsstillende, 

fordi der konstateres budgetoverskridelser, 

opsigelser af medarbejdere 

og penge der bevilliges efter årets begyndelse 

?? 

Det er min opfattelse, at det er 

ledelsen, hovedbestyrelsen, i DBF der 

har opgaven og ansvaret for at udarbejde 

og godkende budgetterne for 

det kommende år. Dermed følger 

også, at det er ledelsens ansvar, at de 

godkendte budgetter overholdes, 

hvad angår priser og mængder samt 

tidsforbrug, for de budgetterede aktiviteter. 

Kan ledelsen ikke selv udføre 

denne, deres vigtigste opgave, må den 

overdrage opgaven til en kompetent 

person, der kan, eksempelvis en registreret 

eller statsautoriseret revisor. 

De for budgettet underliggende 

aktivitetsplaner bliver styringsredskabet 

for udførelsen af aktiviteterne i 

det kommende års løb, hverken mere 

eller mindre. Det må for ledelsen være 

åbenbart klart, at den ikke kan og ikke 

må godkende budgetter med et resultat 

der giver underskud og forbruger 

ADVARSEL 

Nok en gang har Vejle og Omegns 

Biavlerforening været udsat for et tyveriforsøg 

mod vores skolebigård. 

Denne gang kun forhindret af at på- 

84 


af egenkapitalen. Viser et budgetudkast 

underskud må der justeres i 

aktiviteterne, hvad angår antal, 

mængder og priser, indtil budgettet 

kan godkendes med et positivt resultat. 

Godkendelsen af budgettet skal 

selvfølgelig foreligge i god tid forud 

for budgetårets begyndelse, eventuelt 

lige efter sommerferien i september/oktober 

måned. 

De resterende bekymringer og tilfældige 

forslag i lederartiklen kunne 

tyde på, at hovedbestyrelsen ikke har 

styr på sin vigtigste ledelsesopgave, at 

udarbejde og godkende aktivitetsbudgetterne 

for det kommende år ? 

Jeg får den opfattelse af at læse 

lederen i TfB 2/2000, at hovedbestyrelsen 

vender problemerne på hovedet 

og fralægger sig ansvaret for 

ledelsesopgaven i DBF, ved at have den 

opfattelse, at alle forslag til budgetaktiviteterne 

skal komme fra medlemmerne 

i DBF på hovedgeneralforsamlingen. 

Hvorimod medlemmerne omvendt 

har den opfattelse, at man har 

valgt hovedbestyrelsen til at varetage 

ledelsesansvaret i DBF. 

Det kan måske blive nødvendigt, 

at ledelsesopgaverne for hovedbestyrelsen 

bliver klarlagt og tydeliggjort 

mere præcist i vedtægterne for DBF ? 

Kan hovedbestyrelsen ikke selv 

klare denne styringsopgave, vil vor 

Herre ubønhørligt hjælpe til hermed, 

fordi man ikke kan sætte tiden i stå, 

og såfremt man ikke udvikler de strategiske 

elementer i takt med tiden, vil 

DFB forsvinde en gang ud i fremtiden 

gældende kørte fast og måtte have 

hjælp af ejeren til at trække sig fri, 

med en traktor. 

Den pågældende der kører i en 

RØD KADET STATIONCAR med efterhængt 

trailer bedyrede godt nok, at 

han var kørt forkert, men med 2 rundkørsler 

inden han kommer til skolebigården 

er det uforståeligt at man 

ikke kan finde tilbage til den adresse 

man kører efter. Derfor vil jeg advarer 

vore medlemmer mod at opgive 

navn og adresse på jeres bigård, det 

kan være dyrt. 

Til pågældende, vi har nummeret 

på din Opel Kadet, som er brugt til 

forsøget, og forsøget er anmeldt til 

politiet den 15. februar, og nye forsøg 

vil blive meldt til politiet øjeblik- 

på grund af ledelsens passive holdning 

til ledelsesopgaverne. 

Med venlig hilsen og god arbejdslyst. 

Hans J. Hansen 

Læserbrevet er blevet forkortet af 

redaktionen med tilladelse af Hans J. 

Hansen. Hele læserbrevet kan fås ved 

henvendelse til DBF. 

SVAR TIL BUDGETSTYRING 

Kære Hans J. Hansen 

Tak for dit brev. Det er vel nok 

skønt, at der i det mindste er een, der 

reagerer. 

Vejledende eller vildledende: 

Mere end 50% af DBF´s aktiviteter 

er fra ansøgte tilskud og legater. 

Disse ca. 1,5 mill. Kr. er øremærkede, 

og skal være brugt, næsten inden de 

bevilges, her er det jo da rart, at produktionsapparatet 

er intakt. Men tak 

for dit forslag til tidsplan. Oven i ligger, 

at de fleste kr. kun anvendes til 

løn, omkostningerne til projekterne 

skal DBF betale af egne midler, det er 

jo lidt sært at sende ansøgt tilskud 

retur. Det er her puslespillet ikke altid 

går op. 

Havde DBF selv lidt mere til forbrug 

hvert år, så var opgaverne knap 

så svære. Om hovedbestyrelsen vender 

opgaverne på hovedet og vil frasige 

sig ansvaret: Er mig helt ubekendt, 

men det er mit indtryk, igennem 

3 år i “Koret”, at kæmpe omvæltninger 

i foreningen uden varsler skal 

undgås, samt, at demokrati og tolerance 

skal være det overlevende. 

På egne vegne med venlig hilsen 

Knud Sørensen, medlem af HB 

kelig. Til pågældende, der findes ingen 

avlsdronning i foreningens skolebigård. 

(Klog af skade er en sådan placeret 

et andet sted). 

Så er det kun bierne du er ude 

efter, så lad være med at stjæle dem, 

du kan få dem hvis du er medlem i 

lokalforeningen. 

DENNE ADVARSEL ER SAMTIDIG 

SENDT TIL Landsforeningen af Danske 

Biavlere på adressen, Orkidevej 8 B, 

7790 Thyholm. 

Forsøget er meldt til politiet, der 

vil forsøge at finde den, der er ude efter 

vore bier. Landbetjenten er i stand 

til at se forskel på bier. Han er gammel 

biavler. 

P.f.v. Hans Peder Pedersen

Varroa, virus, kalkyngel og forædling 

Det er hovedpunkterne på den temadag, som Danmarks Biavlerforening 

afholder 

Program: 

Lørdag den 29. april 

på Hovborg Kro fra kl 10.00 - 17.00. 

Kl. 10.00 - 10.30 Start på dagen, velkomst, præsentation, kaffe. 

Kl. 10.30 - 12.00 Dr. Sanna Nordström, Sverige: Virus sygdomme hos bier. 

Varroa og Virus, resultaterne af min forskning. 

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost 

Kl. 13.00 - 14.15 Knut Pedersen, Norge. Kalkyngel, biologi, forebyggelse, 

bekæmpelse. 

Kl. 14.15 - 14.45 Kaffe 

Kl. 14.45 - 16.00 Biavler Poul Erik Sørensen, Bakkegårdens Biavl, Hårby. 

Problemer med kalkyngel i Buckfast bier?. 

Det problem må vi have løst ! 

Kl. 16.00 - 17.00. Danmarks Biavlerforenings forsøgsarbejde og sygdoms 

tolerance projekt. 


Pris for hele arrangementet kr. 300,00 inclusiv kaffe med brød og frokost med 1 

øl/vand. 

Bemærk. På grund af pladsen er deltagerantallet begrænset. 

Tilmelding senest 31. marts til: Danmarks Biavlerforening 

Møllevej 15 

4140 Borup 

Telefon 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 

e-post mfs@krl.dk 

Der udsendes deltagerliste og girokort før temadagen. 


86 

Nye 

opstablingsstader 

i træ med 

varroabunde 

sælges. 

Kalundborg 

Bistadeværksted 

Tlf. 59 51 22 20 

Foreningen Foreningen Foreningen for for for Bisygdomskyndige 

Bisygdomskyndige 

Bisygdomskyndige 

indkalder herved til ordinær generalforsamling 

Fredag den 7. april 2000 kl. 19.30 

På Vandrehjemmet, Sct. Pedersgade 16, 6760 Ribe. 

Forebyggelse af ondartet bipest 

Kom og hør 

Henrik Hansen 

fra Projektgruppe Biavl 

Fåborg B.F. afholder fællesmøde 

Tirsdag den 11. april kl. 19.00 

i 

Det Gamle Bibliotek, 

Grønnegade 44, Faaborg. 

Henrik Hansen fra Projektgruppe Biavl vil vise lysbilleder og orientere om 

aktuelle problemer med ondartet bipest og give forslag til forebyggelse af 

ondartet bipest. 

Alle interesserede er velkomne 


Medarbejder antages 

Til forefaldende arbejde i større bigård (ca. 400 stader) antages 

medarbejder, der har erfaring med pasning af bier. Endvidere 

vil det være en fordel, hvis vedkommende er rutineret 

i at omlarve. 

Praktikant 

søges i tiden 15. juni - 15. august. 

Frank‘s Bigård 

Islandsgade 29, 4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 

Dagsorden i følge vedtægter. Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen, tilsendes foreningens formand senest 8 dage 

inden generalforsamlingen afholdes. Peter Christensen 

Nørresøvej 8, Gadevang, 3400 Hillerød 

Tlf. 48 26 87 20 

Arrangører: Fåborg B.F. og Svendborg og Omegns B.F. 

DBF’s hjemmeside 

www.biavl.dk

BIFODER 

Vi har også bifoder til 

forårsfodring i små 

pakker. 


Præstevænget 13, 4241 Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01 

NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Har du materiellet klar til sæsonen ? 




e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk www.biavl.dk/bakkegaarden 

Tidsskrift for Biavl 

på CD-rom 

Vejen Biavlscenter 

Ahorngade 8A 

6600 Vejen 

Alt inden for biavl 

forhandles. 

Hawaii-dronninger 

sælges fra 1.5 

Bestilling modtages. 

Voksafsmeltning og 

rammevask udføres. 

Centeret har åbent tirsdag 

og torsdag fra kl. 16-18, 

samt lørdag fra 10-12 fra 1.4-1.10. 

Øvrige dage efter aftale. 

Palle K. Jensen 

Tlf. 75 36 79 00 

Bakkegårdens Biavlscenter 

består af vores 

* Salg af biavlsmateriel 

* Effektive voksmelteri 

* Moderne voksvalseri 

* Salg af Buckfastdronninger 

* 200 bifamilier 

* Opkøb af honning 

* Salg af Rea-Dan stader 

Nye åbningstider ! 

Tirsdag 9.00-17.30 

Fredag 9.00-17.30 




88 









Apifonda Billig maling til bistader 


Man. - fre. 8-16.30 





www.biavl.dk

DRONNINGER 

FRA HAWAII 2000 

BESTIL NU 

FÅ FYLDT STADERNE OP 

HAWAII DRONNINGER leveres igen i år 

medio MAJ 

De er i år mærket med årets farve BLÅ 

Undgå tomme stader i 2000. Bestil dronninger NU 

SMÅFAMILIER på alle rammemål med ung befrugtet dronning 

til levering medio MAJ-JUNI 

BIHUSET 

BIHUSET 


på CD-rom 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


90 

Til Salg 

Rammefremstilling. Maskiner og 

værktøj til fremstilling af 

birammer og hjørneklodser. 

Automatisk og halvautomatisk. 

Tlf. 98 85 40 04 


10 bifamilier 12x10 

sælges grundet sygdom. 

Henv. Ernst Thomsen 

Tlf. 64 75 19 51 

Skovs’s Biavl 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

Åbent: 1-4 til 1-10 

onsdag 17-20 og 

lørdag 9 -12 

eller efter aftale. 

www.skovsbiavl.dk 


www.biavl.dk 




omfatter? 






Dr. Strauch 







Bio-systemet 


Pris: 150,00 kr. pr. hæfte + porto. 

Send venligst beløbet pr. check. 





5260 Odense S 

Telf. 65 95 78 16

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i april måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check eller 

frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket 

»Stadepladsen«, senest fredag den 

24. marts 2000, så sørger vi for, at 

annoncen kommer med i Tidsskrift 

for Biavl nr. 4, 2000. Der sendes 

ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er 

prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, 2000 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 

Cd-rom med tidsskrift for biavl er nu på gaden. 

Tidsskrift for Biavl (1999) 

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside 

Swienty’s Biavls katalog 

Stadekort program fra EDBi 

Pollen database 

og meget mere spændende. 

CD-rom’en forventes at være færdig 

i slutningen af marts. 

Pris 50 kr. + moms + forsendelse 

Bestil hos Danmarks Biavlerforening 

Cd-rom med tidsskrift for biavl 1998-1997-1996 

kan bestilles for 140 kr. + moms+forsendelse. 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest fredag den 24. marts 

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten 

»Stadepladsen«. 

Biavls-CD-rom 1999 


92 

Sælges: 

Gode bifamilier 12 x 10 med 

stader (Swibo opstabling). 

Nye Dr. 99. 

Tlf. 62 57 24 48 

(helst aften) 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.1999-30.4.2000 





Tlf. 75 33 00 22 




Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 














Telf. 57 64 65 92 







MALING ½ PRIS 

Salg direkte fra fabrik 

i 10 ltr. Spande. 

Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 

Heldækk. Træbeskyttelse, 

tag og facadem. Special 

vægm., gulvm.. Linolie 

olie - og zinkgrunder. 

MORSØ MALING ApS. 

TLF. 97 74 15 09 

www.morsmaling.dk 

LAGERSALG: 

Vi har ikke faste åbningstider og kan derfor holde 

nogle meget fordelagtige priser. 

Ring og få en aftale. 

Bifoder til fordelagtige 

afhentningspriser: 

* dansk sukker 

* flydende foder - Ambrosia 

* foderdej - Ambrosia, 

Apifonda 

ReerslevBiavl 

Reerslevvej 42, 

4291 Ruds Vedby 

Tel: 58 26 18 10, Fax: 58 26 18 40 

PC: Buckfast@internet.dk 

® 


TIL BIAVL 




udføres. 


„GRØNNE BIAVLERE“



foredragsaften den 30. marts kl. 

19.00 på Ørum skole. Susanne 

Mørk vil fortælle om den Økologiske 

Have i Odder og give os 

nogle gode råd om vor egen 

have. 

P.b.v. Frank Bilde 


afholder møde onsdag 


Landbogården i Åbenrå. Emne: 

Fremtidens biavlsmateriel, behov, 

udviklingstendenser, standarder, 

forenklede teknikker, 

priser m.m. Bernhard Swienty 

og Bjørn Andresen indleder og 

deltager i efterfølgende debat 

med mødedeltagerne. 

Lørdag den 15. april kl. 14.00 er 

der åbent hus i skolebigården 

på Laksmølle, Varnæsvej 35. 

Udvintring og drivfodring af bifamilierne. 



Onsdag den 29. Marts kl.19.00 

kommer Præsidenten til Brønderslev 

i Brønderslevhallen. 

Apimondias præsident holder 

foredrag hvor han blandt andet 

fortæller om hans arbejde for et 

mindre europæisk lands biavlerforening. 

Præsidenten taler udmærket 

dansk og alle er velkommen. 

P.b.v. Criz 

Bornholms B.F. afholder møde 

i Den Gamle Skole onsdag den 

5. april kl. 19.00 (Bemærk ændret 

tidspunkt). Ole Hertz vil 

vise billeder fra biavlsprojekter 

i Grønland og Afrika. 

P.b.v. Aksel Jørgensen. 

Brande og Omegns B.F. afholder 

foredrag v/Per Carton tirsdag 

den 14. marts kl.19.00 på 


Emne: „Hvordan maximerer 

man sit honningudbytte“ med 

udgangspunkt i et forskningsprojekt 

Per har lavet omkring 

bistyrkens indvirkning på honningudbyttet. 

Tirsdag den 18. april kl.19.00 afholdes 

foredrag v/Helle 

Theodorsen, Odense på Præstelundskolen 

i Brande. Familien 

driver biavl med over 100 bifamilier 

og laver dronninger. 


Mange af bifamilierne udlejes til 

bestøvningsopgaver i drivhuse 

og til specialafgrøder, og aftenen 

vil primært handle om mulighederne 

i bestøvnings aftaler. 

Prisen er kr. 40,- / foredrag, alle 

er velkomne, evt. tilmelding på 

telf. 97 18 30 01. N.B. husk kaffen 


De fynske Bivenner afholder 

foredrag mandag den 3. april kl. 

19.00 2000 i Beravænget 26, 

Højstrup. Klaus Langschwager, 

hovedbestyrelsesmedlem i DBF, 

kommer og fortæller om: Biavl 

med fornuft og fremtid i, og noget 

om arbejdet i hovedbestyrelsen. 

Kørselsvejledning: Kør ad 

Rismarksvej, drej ved Aldi ad 

Snorresvej og 2. vej på højre 

hånd er Beravænget. Kør helt 

ned i enden af Beravænget. 


Esbjerg og omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 29.marts 

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Se omtalen under Varde og 

omegns B.F. 

P.f.v. Keld Jochumsen 

Flakkebjerg Herreds B.F. erindrer 

om mødet den 21. marts kl. 

19.00 med Flemming Vejsnæs på 

Grønboskolen. 

Den 4. april kl. 19.00 vil vi starte 

foreningens skolebigård, som er 

på Fyrendal gods, mellem Sandved 

og Tornemark. 

Den 18. April kl. 19.00 afholdes 

der også møde i skolebigården. 

Det ville være godt hvis der var 

nogle, som kunne komme med 

nogle nye biavlere. Alle er velkomne. 


Frederiksborg Biavlerforening 

afholder hyggeaften på 

Bjerggården. Torsdag den 30, 

marts kl. 19.00. En af foreningens 

medlemmer. Helmuth Pedersen, 

vil vise et par bifilm , og 

Helmuth viser også en naturfilm 

om lystfiskeri Alaska. Hvis der 

bliver tid til overs vil Harry vise 

billeder og film fra en jagttur i 

Polen. Vi håber det bliver en rigtig 

hyggeaften. Alle er velkommen 

Peter Christensen. 

Fåborg B.F. afholder fællesmøde 

med Svendborg og Omegns 

B.F. tirsdag den 11. april kl. 

19.00 i det gamle bibliotek, 

Grønnegade 44, Fåborg med 

Henrik Hansen fra Projektgruppe 

Biavl. Se annonce andet 

sted i T.f.B. 


Galten og Omegns B.F. afholder 

kursus for nye biavlere på 

følgende tirsdage i april: Den 4., 

11., 18. og den 25. Alle dage fra 

kl. 19.00 til 21.30. Det koster kr. 

150,00 at deltage. Fra den 

2. maj er der praktisk biavl i 

skolebigården Skovby Mosegaard. 

Yderligere oplysninger 

fås ved formanden Leif Møller 

tlf. 86 26 20 90. 

Leif Møller 

Herning og omegns B.F. afholder 


april kl. 19.00 på Brændgårdsskolen 

i Herning. Hans Røy vil 

gennemgå emnet dronningavl i 

teori, og såfremt der er interesserede 

nok der vil tilmelde sig 

til kursus, bliver der dronningavl 

i praktik nogle lørdage/søndage 

i sæsonen hos Hans Røy i 

Ringkøbing. Benyt chancen til at 

få lært dronningavl hos en ekspert. 

Deltagerbetaling for mødet 

den 3. april er 50,- kr. Alle 

er velkomne, også fra naboforeningerne. 

Mandag den 22. maj starter vi 

sommermøderne i skolebigården. 

Program i Tidsskrift for Biavl 

for april og maj. Kursus for 

begyndere og dem som endnu 

ikke ved alt om biavl starter onsdag 

den 24. maj kl. 19.00 på 

Brændgårdsskolen med introduktion 

og teori, derefter 4 aftenen 

med praktik i 

skolebigården. Alle med interesse 

for biavl er velkomne. Nærmere 

program i Tidsskrift for 

Biavl i april og maj. 

P.f.v. Otto Christensen 


foredragsaften onsdag den 29. 

marts kl. 19.00 i Brønderslev- 

Hallen, Knudsgade 15, Brønderslev. 

Konsulent i Danmarks Biavlerforening 


taler om biprodukter 

som medicin, om Danmarks Biavlerforening 

og om sit job som 

præsident i Apimondia. (Api- 

MØDER 


94 

mondia er en international organisation 

for biavlerforeninger). 

P.C.D. Hansen 



marts kl. 19.30 på Naturskolen. 

Ebba og Ejvind bl.a. kendt fra 

Den fynske Landsby vil fortælle 

om: Biavl gennem årene. 

Bestyrelsen 


bimøde tirsdag den 4. 

april 2000 kl. 19.00 i Natur Center 

Skovgård. Erling Bech, 

Hvalsø, taler om erhvervsbiavl 

(dronningavl). Kaffe kan købes. 


møde i Natur Center Skovgård. 

Materiel gennemgås (repareres), 

kaffe medbringes. 

P.b.v. Knud E. Jensen 

Hørsholm og Omegns B.F. afholder 

foredragsaften onsdag 


Kammerrådensvej 15 i Hørsholm 

sammen med Nordsjællandske 

Bivenner: Apiterapi. Asger 

Søgaard Jørgensen, Præsident 

for APIMONDIA og konsulent i 

Danmarks Biavlerforening, vil 

fortælle om biavlsprodukternes 

mange helsebringende egenskaber. 

Asger arbejder på et temanummer 

om emnet, så vi bliver 

nogle af de første, han giver 

stoffet videre til. I forbindelse 

med mødet vil Asger også 

fortælle lidt om, hvad baghavebiavlere 

kan bruge Danmarks Biavlerforening 

til. Præsidenten 

for APIMONDIA vil sikkert også 

fortælle et par gode historier fra 

det store udland. 

Bestyrelsen 


møde torsdag den 6. 

april kl.19.00 på Sct. Jørgensgård, 

Hospitalsgade 4 lokale 4. 

Dronningavler Helle Theodorsen 

der driver biavl med ca. 100 

bifamilier og er leder af 

parringsstationen på Bogø, vil 

fortælle hvordan hun arbejder 

med gule bier. Helle vil også fortælle 

hvordan du laver 

paringskasseter og fylder bier i 

inden de skal sendes til øparing. 

Helle Theodorsen er altid vel 

forberedt og værd at bruge en 

aften på. Alle er velkomne, tag 



din nabo biavler med. 


Kronborg Vestre Birks B.F. så 

er det ved at være tid at planlægge 

den nye sæson, så hvis du 

har gode ideer til aktiviteter i 

skolebigården, er det nu du skal 

give lyd fra dig. Indlæg til forårets 

udgave af klubbladet er 

også meget velkomne. Under 

alle omstændigheder starter vi 

onsdag den 3. maj. 

P.b.v. Arne T. Henriksen 


møde mandag den 27. marts 

kl. 19.00 i Landboforeningens 


Biavler Frank Yde vil fortælle 

om hvordan han driver biavl, 

fanger sværme og høster honning. 

Benny Gade 

Lolland-Falsters B.F. afholder 

udflugt til Jylland lørdag den 15. 

april. Turen går til Knud Hvam, 

Aulum. Aulum ligger i Vestjylland. 

Her skal vi høre og se om, 

hvordan honningen bliver forarbejdet, 

klar til butikkerne. 

Knud Hvam vil også fortælle lidt 

om hans måde at drive biavl på. 

Dernæst går turen til Dansk 

Mjød, som ligger ved Brande. 

Her skal vi smage og se på fremstillingen 

af den gode drik, som 

vi alle kender og her skal vi spise 

vores medbragte madpakke. Vi 

er blevet lovet en god og spændende 

dag. 

Turen koster kun 225,- kr. pr. 

person. Afgang fra Nakskov 

banke kl. 06,00. Maribo bane kl. 

06.30, Sakskøbing bane kl. 

06.45, Nykøbing bane kl. 07,00, 

Højmølle kro kl. 07.15, Farø kl. 

07.30, Næstved v/ Statoil, Sct. 

Jørgens park kl. 08.00 og Slagelse 

v/Mac Donald. Naboforeningerne 

er velkomne til at 

tage med, derfor opsamling på 

sjælland også. Tilmelding skal 

ske til formanden Knud Dalsgård 

senest den 1. april på telf. 

54 43 67 01. 

Knud Dalsgård 

Nordfyns B.F. afholder foredrag 

den 3. april kl. 19.00, se 

under De fynske Bivenner. 



afholder i fællesskab med Hørsholm 

og Omegns B.F. en foredragsaften 

onsdag den 29. 

marts kl. 19.30 på Kammerrådensvej 

15 i Hørsholm, se under 

Hørsholm og Omegns B.F. 

Der er intet medlemsmøde i 

april. Hvis du har meget energi 

og gerne vil hjælpe med at 

skifte tagpap på et par stader 

og være med til at indrette 

bigården bedre, ring da til Jason 

på telf. 45 88 17 32 og hør 

nærmere. Vi mangler nogle 

biplanter, 10-15 snebærbuske 

og nogle træer (pil, kirsebær, 

paradisæble, ananasæble og 

rød pigeon) til plantning mellem 

husene og stien. 

Bestyrelsen 


afholder møde tirsdag den 21. 

marts kl.19.00 i Nørre Snede 

centralskole, hvor Svend Sejr vil 

fortælle om dronningavl og tilsætning 

af dronninger. Kaffe 

medbringes. 


Ribe og omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 29.marts kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Se omtalen under Varde og omegns 

B.F. 



afholder møde tirsdag den 21. 

marts kl. 19.30 på Ørnhøj Hotel. 

Esben Donnerborg, Lind kommer 

og fortæller om „Honningbehandling 

og salg“. 

P.b.v. Verner Falkesgaard 

Salling og Fjends B.F. afholder 

møde onsdag den 29. marts 

- kl.19.00 hvor Svend Sejr, Århus 

kommer. Han vil fortælle om: 

“Min egen biavl og Dronningavl”. 

Så kom og vær med. Pris 

for denne aften er 40,00 kr. 

Salling og Fjends B.F. har fået en 

hjemmeside: http://home0. 

inet.tele.dk/dahlp/sf-biavl/ 

index.htm 


Slagelse Herreds B.F. meddeler 

at vi som et led i samarbejde 

med Lolland Falsters B.F. er inviteret 

med på udflugt lørdag den 

15. april. Der er fastsat afgang 

fra Slagelse ved Mac Donals kl. 

08.30, men bussen har været

undervejs i 2½ time, så tiden kan 

svinge lidt. Prisen er pr. person 

225,- kr. Udflugten går til Knud 

Hvam i Aulum som vil fortælle 

om hans måde at drive biavl på, 

vise og fortælle om hans honningbehandling/tapning, 

og 

hans øvrige gøremål inden for 

biavl. Der bliver også lejlighed 

til at spise den medbragte mad 

og dram. Turen går videre til 

Dansk Mjød i Brande. Der vil 

blive budt på et velkomstglas, 

der vil blive fortalt om mjød og 

dens historie, ledsaget af smagsprøver, 

rundvisning på bryggeriet. 

Hjemkomst sidst på dagen. 

Tilmelding senest den 1. april til 

Knud Dalsgård på telf. 54 43 67 

01. 




marts kl. 19.00 på Landbocentret, 


Jens Peter Nielsen, opfinderen 

fra Øse, viser film om sine 

mange opfindelser, der kan 

hjælpe biavleren i hverdagen. 

Jens Peter har desuden mange 

af disse nyttige redskaber med 

som f.eks. støbeformen til tavler. 

Kender du Bent Ravn, Flemming 

Jacobsen, Vagn Christensen, Michael 

Larsen og Knud Erik Pedersen? 

Hvis ikke så mød dem 

den 11. april kl. 19.00 i Fåborg, 

hvor Henrik Hansen fra Projektgruppe 

Biavl holder foredrag, se 

under Fåborg B.F. Er du interesseret 

i kørelejlighed den aften, 

så ring til Poul Erik på telf. 62 

21 66 77 eller til Gunnar på telf. 

62 25 21 87. 


Sydsjællands B.F. er inviteret 

til at deltage i en udflugt til Jylland 

af Lolland Falsters B.F., se 

nærmere under deres annonce 

med program og tilmelding. 


Sydthy-Thyholm, Nordthy 

og Morsø B.F. afholder fællesmøde 

mandag den 3. april kl. 

19.30 på Vilsund Strand. Knud 

Sørensen, Thisted vil under overskriften, 

“Hvor er Danmarks Biavlerforening 

på vej hen?”, orientere 

om de opgaver og problemer 

som foreningen står her 

ved begyndelsen af det nye år- 


tusinde. Mød op med spørgsmål 

- med opfordringer og udfordringer. 

Alle er velkomne. 

P.b.v. Erik Hargaard 

Varde og omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 29.marts 

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Klaus Langschwager vil fortælle 

os om, hvordan man får 

130 kg honning i kasserne. Om 

titlen er en provokation, eller 

om den har bund i virkeligheden, 

- det finder du kun ud af 

ved at møde op. 



møde torsdag den 23. marts kl. 

19.00 i Løget sognegård. Vi får 

besøg af Pia Knudsen fra Strib, 

der vil vise hvordan vi laver 

honningbolsjer, og vi andre, der 

ikke kan være i køkkenet får os 

en snak om hvad der skal ske i 

foreningen i sommerens løb. 

Der bliver også mulighed for at 

være kreativ med bivoks, papirklip, 

perler m.m. Incl. Kaffe m. 

brød og materialer 50,- kr. 

OBS: I anledning af min 60 års 

fødselsdag den 7. april er der 

åbent hus på Gesagervej 17, Ø. 

Snede fra kl. 10.00 til ca. kl. 

16.00. 

Hans P. Pedersen 

Vestfyns B.F. afholder foredrag 

mandag den 3. april kl. 19.00, 

se under De fynske Bivenner. 


Vesthimmerlands B.F. afholder 

i samarbejde med AOF kursus 

i biavl for begyndere m. fl. 

med start den 25. april kl. 19.00- 

21.45 i skolebigården i Sauers 

Frugtplantage, Løgstørvej 70 i 

Års. Kurset strækker sig over 7 

gange. Den 25. april, den 8., 15. 

og den 29. maj, den 19. juni 

samt 2 gange sidst på sommeren. 

Instruktør i år bliver Lars Pedersen, 

Nymøllevej 124, Farstrup, 

9240 Nibe. Tilmelding kan 

ske til Lars Pedersen på tlf. 98 

68 63 10 eller til undertegnede 

på tlf. 98 68 10 52. 

Niels Ole Olesen 

Vindinge Herreds B.F. afholder 

foredrag mandag den 3. 

april kl. 19.00, se under De fynske 

Bivenner. 



møde tirsdag den 4. april kl. 

19.00 i BG Banks mødelokale. 

Redaktøren for Tidsskrift for Biavl 

Flemming Vejsnæs holder 

denne aften foredrag om emnet: 

“Biavl i Canada”. Mød talstærkt 

op. 


Østfyns B.F. afholder foredrag 

mandag den 3. april kl.19.00, se 

under De fynske Bivenner. 


Østhimmerlands B.F. afholder 

møde sammen med Ålborg og 

Ø. Tørslev B.F. tirsdag den 28. 

marts kl. 19.30 på Motel Shell i 

Støvring, hvor konsulent Flemming 

Vejsnæs fortæller om nyheder 

fra Apimondia. Han vil 

også fortælle om hvordan biavl 

udføres i Canada. 

Poul Erik Sølgaard 

Ålborg B.F. får tirsdag den 28. 

marts kl. 19.30 besøg af konsulent 

Flemming Vejsnæs. Flemming 

vil fortælle nyheder fra 

Apimondia og om hvordan biavl 

drives i Canada. Flemming 

har en lysbilledserie med om 

både Apimondia og biavl i Canada. 

Arrangementet foregår 

på Shell motel i Støvring og holdes 

i samarbejde med Østhimmerlands 

B.F., Øster Tørslev 

B.F. og Randers B.F. 

Tirsdag den 11. april kl. 19.00 

afholdes møde i skolebigården 

i Lundby bakker. Henning 

Østergaard, Skovsgaard kommer 

og fortæller om sin biavl, 

samt forsøg/erfaringer med forskellige 

biavlsmateriel og driftsformer. 

Foredraget holdes i samarbejde 

med Østhimmerlands 

B.f. 

Lørdag den 15. april kl. 13.30 

afholdes møde i skolebigården 

i Lundby Bakker. Vi mødes for 

ved fælles hjælp at bringe 

skolebigården og materiellet i 

orden til den nye sæson. Eventuelle 

emner til sommerens/efterårets 

program, er særdeles 

velkomne denne dag. 






Kvalitetsfoder 

Apifonda 2,5 kg/Neopoll 1kg 

Den hurtige løsning 

til drivfodring. 

Vær sikker på at dine bier ikke sulter! 

Med Apifonda er det nemt at 

give dem en god start, så de kommer godt igennem 

vinteren. Med Neopoll kan du oven i købet give de 

opbyggende pollen proteiner for at sætte skub i familien. 




























Gør klar til sæsonen og indhent et godt tilbud!

4 

April 

2000 

Se fremad 

Side 102 

Månedens 


Side 103 

Trakémider i 

Danmark 

Side 106 

Biavlsværktøjskasse 

Side 108 

Skyd 

sæsonen ind 

Side 110 

Søde knægte 

Side 111 

Honning og 

mjød i bronzealderen 

Side 112 


hjørne 

Side 116 

Kort 

Side 117 

Annoncer 

Side 120 

Møder 

Side 128 

Trakémider - nu 

fundet i Danmark 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Maj-nr.: 

Tirsdag den 25. April 

Deadline Juni-nr.: 

Onsdag den 24. Maj. 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Trakémide-hunnen 

på spidsen af et bihår. Foto 

Henrik Hansen 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

102 


SE FREMAD 

Efter 5 gode, men også slidsomme år i Danmarks Biavlerforenings 

bestyrelse har jeg valgt at lade nye kræfter komme til. Jeg føler selv, 

at vi har en slagkraftig bestyrelse, hvor vi har haft et godt og konstruktivt 

samarbejde. At bølgerne til tider har gået højt viser også, at 

de enkelte bestyrelsesmedlemmer har deres meningers mod og 

mærkesager, samt lægger et stort arbejde for dagen i samarbejde 

med altid hjælpsomme medarbejdere. 

Mine mærkesager har bla. været markedsføringen af dansk biavl 

og honning. Et område, som til tider lider under markedsføringsfondens 

lidt stramme økonomi. Men trods det, er det da lykkedes at 

få produceret nogle markedsføringsmæssige tiltag. Kort skal blot 

nævnes begynderpakken; reklamevideoen “blomsterne, bierne, bordet”; 

vores helt nye opskriftsfolder, vores gaveæske og ikke mindst 

nye tillægsetiketter, såsom lågetiketten “honning direkte fra biavleren”, 

hvor især vores holdninger til pesticider signaleres klart og tydeligt 

overfor offentligheden (den nye udgave præsenteres i næste 

nr. af Tidsskrift for Biavl). 

I øjeblikket arbejdes der stadig på en plakatserie, som jeg håber 

kan blive færdig i løbet af sommeren. 

Glædeligt er det også, at jeg igen oplever en optimistisk stemning 

i lokalforeningerne. Medlemsnedgangen ser ud til at være 

bremset. Jeg synes, vi igen taler om glæden ved biavlen. Sygdomme 

og dårlige honningpriser er trådt i baggrunden igen. Her må vi ikke 

glemme at takke for den enorme indsats, som vores frivillige ledere 

laver ude i deres lokale foreninger. 

Men der er fortsat rigeligt at tage fat på. I dette blad kan der læses, 

at der er konstateret fund af trakémider i Nordjylland. I Canada 

viste det sig at være en katastrofe i form af ualmindeligt store vintertab. 

Men vi ved også at Canadierne i dag faktisk med stor succes anvender 

myresyre imod trakémiderne, samt at et intensivt avlsarbejde 

har gjort at de klare frisag. Det, at vi i så mange år har anvendt myresyre 

til varroa-bekæmpelse, kan gøre, at vi slår to fluer med et 

smæk. 

Jeg trækker mig nu fra hovedbestyrelsen, men i lokalforeningsregi 

vil jeg fortsat være med i arbejdet for bl.a. at få nye medlemmer. 

Tak for tilliden og 5 gode år i bestyrelsesarbejdet. Jeg vil ønske alle 

et godt biår. 

John Svarre


Sæsonen nærmer sig voldsomt. Vi skal nu til at gøre klar til 

sæsonen: Plante, finde gode standpladser og beslutte os for 

årets driftteknik. 

PLANT FOR BIERNE 

I april-maj skaber man gode 

livsbetingelser for bierne. 

Man kan så honningurt, 

hjulkrone og de læbeblomstrede 

salvier og mynter 

samt plante lavendler. De 

giver masser af nektar og 

gode duftoplevelser fra 

juni-juli til september. Majs 

er også godt, for den producerer 

rigeligt pollen til 

vinterbierne i september. 

FIND GODE 

STANDPLADSER 

Man planlægger, hvor staderne 

skal stå. Det er godt, 

hvis man kan få en aftale 

om at stille dem i en frugtplantage, 

op ad en raps- 

mark eller i en lysåben skov 

med mængder af hindbær 

og gederams. Det er bedst, 

hvis bierne kan spadsere på 

arbejde i stedet for at 

bruge brændstof på at flyve 

langt. 

På marker mangler der 

ofte læ. Man kan stille staderne 

på række med halmballer 

imellem. 

HARMONIKAMETODEN 

To faktorer har ændret 

driftsformerne meget. Det 

er sværmtræge dronninger 

med flittige bier, og det er 

Varroa. 

I min lærebog i biavl beskriver 

jeg omhyggeligt, 

hvordan bikasserne skal 

flyttes rundt og inspiceres 

for at undgå sværmning. 

Desuden beskriver jeg, 

hvordan man hindrer 

sværmlysten i at opstå ved 

at lave kunstsværme. Alt 

dette undgås, når man har 

sværmtræge dronninger. 

Det eneste, man skal 

sørge for, er at udvide pladsen 

i staderne efter biernes 

Hjulkrone blomstrer juli-september. Bierne elsker den. 

Den sås første år, men derefter vedligeholder den sig 

selv med frø. De blå blomster kan spises på salat. 

Hvornår sår man ellers blå mad? 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


Driftsform „Harmonikametoden“. 

Numrene på 

kasserne i 

opstablingsstadet 

er de 

samme hele 

året. 

104 

A. Vinter. Overvintring 

i én etage 

(lavnormal 

overvintrer i to 

etager). 


På flyvebrædtet ser man talrige bier med bukser af pollen, 

når pollentrækket er godt. 

Hvidkløvermark på Bornholm bestøves af Otto 

Rohmans bier 1984. Han har anbragt halmballer 

mellem staderne, så der er godt læ. Det forlænger 

biernes arbejdstid. 

De enkelte stader er 

forskelligt farvet 

for at nedsætte 

risikoen for fejlflyvning. 

Raps. I maj 

skulle der 

gerne komme 

et stort rapstræk, 

men det 

kan være for koldt 

i vejret. 

behov. Det sker helt enkelt ved at sætte magasiner 

oven på yngelkassen. Når man begynder at tage honning 

fra, fjerner man blot magasinerne med honning. På 

denne måde kommer bistadet til at ligne en harmonika, der 

trækkes ud og forkortes. Derfor hedder metoden harmonikametoden. 

Se tegningen. 

Varroabekæmpelse er nødvendig, når man henter sværme og 

laver aflæggere. Se majnummeret. 

B. I begyndelsen 

af maj sættes magasin 

på. Heri er 

der kunsttavler eller 

jomfrutavler. 

c. Slutningen af 

maj i gode år: 

Ny kasse på, 

men ikke før bierne 

næsten fylder 

kasse 1 og 2.

Bi bestøver raps 

Rapsblomst gennemskåret. Man ser nektarierne 

(honningkirtlerne) i bunden af blomsten. De to hold 

støvknapper åbner ind mod den rute, bien skal 

følge for at nå nektaren. 

Nærbillede af 

nektarierne med 

nektardråber. 

FREDELIGHED 

I øvrigt har den moderne forædling medført, at bierne er 

fredelige. Så behøver man ikke overall, gummistøvler og 

handsker, og knapt nok et net. Men røgpusteren må man 

ikke glemme. Man skal være høflig mod sine bier, og det er 

man, når man banker på med et par røgpust gennem flyvehullet 

et minut eller to, før man går ind. 

D. Yderligere udvidelse 

i højden efter 

behov. Nu kan 

man lave aflæggere, 

helst i juni. 

E. 2-5 kasser efter 

behov. Honning høstes. 

. 

F. Samme dag 

som honningen 

høstes, sættes 

fodringen i gang. 

G. Omkring 1. 

oktober. Bierne 

kontrolleres for 

foder. 

Overvintrer. 


TRAKÉMIDEN FUNDET I DANSKE BIER 

Af 

Henrik 

Hansen og 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 

106 

Trakémiden Acarapis woodi er nu fundet for første gang i danske 

bier. Miden kan være årsag til meget store tab af bifamilier. 

Den kan bekæmpes med myresyre og vil sandsynligvis kun 

blive et problem hos biavlere, der ikke i forvejen anvender myresyre 

til Varroa-bekæmpelse. 

Trakémidesyge forårsages 

af miden Acarapis woodi. 

Der har været forskellig opfattelse 

af, hvor stor skade 

trakémiden gør. Oprindelig 

mente man, at miden var 

meget tabgivende for bifamilier 

i specielt England og 

Mellemeuropa. Samtidig 

med Varroa-midens invasion 

af bifamilier i Mellemeuropa 

i midten og slutningen 

af 1970’erne ændrede 

man gradvist opfattelse og 

mente, at miden ikke var så 

skadelig som oprindelig an- 


taget. I 1984 fandt man miden 

i USA, hvor den nu i en 

årrække har været meget 

tabgivende. 

I sommeren 1991 blev 

der fundet trakémider i 

følgebier til amerikanske 

dronninger, som blev importeret 

til Danmark. Desværre 

var det ikke muligt at 

få oplysninger fra importøren 

om, hvilke biavlere der 

havde modtaget dronningerne. 

Danmarks 

JordbrugsForskning, Projektgruppe 

Biavl udarbej- 

Foto på forsiden. Ved værtskifte kravler trakémidehunnen 

ud på spidsen af biens hår. Herfra kravler de 

over på en ung bi, som passerer. 

Dette foto. Mørkfarvet traké med midehun. 

dede på dette tidspunkt en 

beredskabsplan og har siden 

foretaget undersøgelser 

for miden ved mistanke 

om sygdom. 

I slutningen af marts 

2000 har Projektgruppe Biavl 

fundet trakémiden for 

første gang i danske bier. 

Fundet er sket i Nordjylland 

i en bifamilie, som er 

meget kraftigt angrebet. 

ÅRSAG OG UDVIKLING 

Trakémiden er ca. 0,13 mm 

lang og 0,08 mm bred. Hunmiderne 

trænger ind i det 

første traképar (luftrørene) 

på helt unge voksne bier. 

Men ældre bier specielt i 

vinterklyngen kan også angribes. 

Midehunnerne lægger 

æg i trakéerne. Æggene udvikles 

gennem larve- og 

nymfestadium til voksne 

hanner og hunner på henholdsvis 

11 til 12 dage og 

14 til 15 dage. Både larver, 

nymfer og voksne mider 

stikker hul i trakévæggen 

og suger blodvæske. 

Miderne overvintrer i 

biernes trakéer og spredes 

herfra til unge bier næste 

forår. Miderne skifter vært 

ved at forlade trakéen og 

kravle ud på spidsen af et 

af biens hår. Herfra kravler 

de over på en ung bi, som

tilfældigt passerer. Når de 

er kommet over på den ny 

vært, kravler de ind i det 

forreste traképar. 

SYGDOMSBILLEDET 

Angrebne bier kan have 

både æg, nymfer og voksne 

mider i trakéerne. 

Trakéerne kan være mørke 

af de sår, som dannes, når 

miderne suger blodvæske. 

Foran staderne med 

kraftigt angrebne bifamilier 

kan der kravle en del bier 

omkring med spredte sitrende 

vinger. Årsagen til 

dette er formentlig, at 

flyvemusklerne er skadet 

pga. for lille ilttilførsel. 

Angreb af trakémider 

medfører endvidere, at biernes 

livslængde forkortes. 

UNDERSØGELSE 

Det er nødvendigt at foretage 

en særlig undersøgelse 

af det forreste traképar for 

at fastslå, om bierne er angrebet 

af trakémider. 

Hvis der er mistanke 

om trakémider i en bigård, 

bør der efter samråd med 

den lokale bisygdomsinspektør 

indsendes en 

biprøve til Danmarks 


Biavl, Forskningscenter 

Flakkebjerg, 

4200 Slagelse. Til en laboratorieundersøgelse 

skal der 

anvendes ca. 60 bier. Der 

skal indsendes bier med 

symptomer på angreb 

(kravlende bier med 

spredte vinger) eller bier 

fanget på flyvebrættet. Bierne 

skal indsendes i et porøst 

sugende materiale. 

BEKÆMPELSE 

Myresyre, der er almindelig 

anvendt i Danmark til bekæmpelse 

af Varroa-miden, 

kan også anvendes til bekæmpelse 


For at få en effektiv bekæmpelse 

anbefales det at 

behandle over en to ugers 

periode. Det kan f.eks. ske 

ved at behandle med 20 ml 

60 % myresyre opsuget i en 

svampeklud i alt fire gange. 

For at undgå rester i honning 

skal behandlingen ske 

efter honninghøst. 

BEREDSKAB 

Faren for trakémide-problemer 

anses ikke for over- 

hængende i Danmark nu. 

Angreb kan dog blive et 

problem hos biavlere, der 

ikke har anvendt eller anvender 

myresyre til Varroabekæmpelse. 

Projektgruppe Biavl 

iværksætter en lokal undersøgelse 

af bigårdene i det 

berørte område via bisygdomsinspektøren. 

Desuden 

vil vi fortløbende gennem 

biavlstidsskrifterne og 

Bi@vlsInfo (http:// 

www.planteinfo.dk/bier/ 

biavl.html) informere om 

situationen. 

YDERLIGERE 

LITTERATUR 

For nærmere beskrivelse af 

trakémiden henvises til følgende 

Grøn Viden, som alle 

tidligere er udsendt med 

Tidsskrift for Biavl: 

Bertelsen, I (1992) 

Trakémiden - biologi og adfærd. 

Grøn viden nr. 95: 

6pp. 

Bertelsen, I (1992) Undersøgelse 

for trakémider. 

Grøn viden nr. 101: 6pp. 

Bertelsen, I (1992) Bekæmpelse 


Grøn viden nr. 103: 4pp. 

Foran stader 

med kraftigt 

angrebne bifamilier 

kan 

der kravle 

bier omkring 

med 

spredte, 

strittende 

vinger 


BIAVLSVÆRKTØJSKASSEN 

Af 

John 

Svarre 

108 

Hvem kender ikke den situation, hvor man står 

ude i bigården og lige mangler.............. John 

Svarre har efter mange års erfaringer sammensat 

en biavlsværktøjskasse, som næsten kan løse ethvert 

problem i bigården. 

SYSTEM I TINGENE 

Efter i mange år at have 

været irriteret over ikke 

lige at have de rigtige remedier 

ved hånden ude i 

bigården, når jeg manglede 

dem, besluttede jeg 

mig for at lave en bigårdsværktøjskasse 

til det, som 

jeg føler jeg får brug for i 

løbet af sæsonen. Kassen 

har vist sig at være en stor 

hjælp, ikke nok med at 

værktøjet er lige ved hånden, 

men der er også orden 

i tingene, og jeg mister 

ikke længere saksen eller 

stadekniven. Værktøjet bliver 

altid sat på plads i kassen 

efter endt brug og skal 

derfor ikke sorteres, når jeg 

kommer hjem. Bilen roder 

heller ikke mere med 

indføringsbure her og der 


og fedtet foderdej. Nej, det 

ligger altsammen fint og 

pænt i kassen. 

TÆNK DIG OM, INDEN 

DU LAVER KASSEN 

Kassen skal ikke laves større 

end man har behov for. Min 

kasse er stor: 55x55 cm. Opdelt 

i mange rum, som det 

kan ses af fotoet. Jeg vil 

ikke her angive nogle mål, 

men brug istedet bunden af 

plastikdunke som udgangspunkt 

for målene for de 

store rum. At sætte en åben 

plastikdunk ned i et rum, 

gør det nemmere at holde 

rummet rent og få de små 

nipse-ting ud af kassen. 

Husk også at skillerummene 

ikke må gå ned til kassens 

bud. Her skal der være ca. 

15 mm luft. Det gør det 

nemlig meget nemmere at 

rengøre kassen. 

Røgpusterens plads skal 

være dækket af noget metal, 

f.eks. zink, således at 

den varme røgpuster ikke 

brænder hul i bunden af 

kassen eller laver brandmærker. 

SAMMENSÆT SELV DIN 

KASSE 

Hver biavler har sine helt 

egne behov til, hvad værkstøjskassen 

skal indeholde. 

Nedenstående er, hvad min 

kasse indeholder. 

Røgpuster 

Dunk til vand 

2 plastik beholdere til 

ting og sager. 

Bibørste 

Stadekniv 

Saks - til vinge klipning.

Beskæringssaks - til 

grene, der står i vejen. 

Reservestadekniv. 

Skruetrækker 

Røgputer materiale - 

f.eks. regnfang. 

Mærkefarve 

Mærkenål - prop med 

nål 

Kniv til at skære i 

apifonda. 

Ekstra klips til Rea-Dan 

låg 

Pinde til at lukke 

flyvesprækken 

Tavletang - bruges ved 

mælkesyrebehandling 

Lighter 

Dolk 

Dronningefoder 

Indføringsbure 

Tegnestifter (til mærkning). 

Plastposer til døde bier 

og familier. 

DUNK MED VAND 

For mig er hygiejnen i 

bigården urolig vigtigt. Jeg 

tænker her især på sygdomssmittekim, 

som kan 

slæbes fra bigård til bigård. 

Derfor har jeg altid en dunk 

vand med. I dunkens skruelåg 

har jeg lavet et 3 mm 

hul. Jeg sætter så blot dunken 

mellem knæene og har 

dermed en vandhane i 

bigården til rengøring. 

TAVLEHOLDER 

Jeg har for nylig fået frem- 

stillet en tavleholder af rustfrit 

stål. Tavleholderen kan 

sættes fast på kassen, når 

jeg lige skal se en kasse 

igennem. Her kommer man 

altid i et dilemma, hvor skal 

den første tavle, som tages 

op sættes. De fleste vil sætte 

den på jorden. Men vi biavlere 

glemmer ofte, at honning 

faktisk er et levnedsmiddel, 

som vi arbejder 

med. Bitavler, som kommer i 

kontakt med jord giver fare 

for smitte med f.eks. 

botuslime sporer (jordbakterier). 

Så for at holde en god 

hygiejne, men også for at 

slippe for at bøje mig ned 

har jeg fået lave den viste 

tavleholder. 


Skyd sæsonen ind 

Lollandsk Biavl har taget en gammel biavlstradition op igen. De skyder 

sæsonen ind. 

Biavl har været dyrket af mennesker i århundreder. 

Biavl har altid været omgærdet af mystik og 

naturens luner. Og især naturens luner har man 

prøvet at sikre sig imod ved at danne og indføre 

myter; ritualer og traditioner. Overtroen har stået 

stærkt og har medført mange små og store opskrifter 

på hvordan man skulle gribe biavlen an. 

Selv kirken har været inddraget i ritualerne forud 

for sæsonen med en særlig bønneremse, der 

skulle få bierne til at arbejde flittigt og holde sig 

til eget bo. 

Flere af de gamle råd, som biavlere benyttede 

sig af, var en smule luskede. Ved at lægge specielle 

blandingen ved staderne ville gæstende 

bier bringe utøj med hjem. Af en slags, der ville 

slå alle bierne i området ihjel. 

Lollandsk Biavl har genoplivet en af de gamle 

traditioner, for at markere forårets kommen og 

sæsonens start. 

I gamle dage vækkede biavlerne deres bier 

110 


med skud i nærheden af bistaderne: “For at 

vække Bierne op til daad efter den lange Vintersøvn”. 

For at fortælle “bierne, at foråret var kommet, 

og at de godt kunne bevæge vingerne”. 

“Og skinnede solen saa længe paa Sankt Poulsdag 

(25. januar), at Poul kunde faa Tid til at sadle 

sin Hest og Bierne Tid til at sværme, saa blev det 

tidligt Foraar og godt Biaar”. 

Lollandsk biavl havde til dagens anledning inviteret 

Martin Johansen, en moderne jæger. Men 

man havde også inviteret formanden for de lollandske 

sortkrudsskytter, Ove Ståll, som gjorde 

det på god gammeldags facon. Der anvendtes 1 

gram sortkrudt og et våben, der ville få enhver 

våbensamler til at vejre morgenluft. 

Redaktionen afventer med spænding på at 

høre årets resultat af høsten, skulle den vise sig at 

falde heldigt ud, kunne det jo overvejes, om man 

selv skulle skyde et enkelt skud af til næste forår.

Søde knægte 

- og andre mareridt på vers for biavlere og andet godtfolk. 

Henning Grandorf, selv biavler, har som amatør 

sangskriver, digter, viseforfatter og musiker, arbejdet 

på sit værk „Søde knægte og andre mareridt 

på vers for biavlere“. Et kolossalt arbejde er 

der blevet lagt for dagen. Der er udgivet en CD 

med 34 sange og en sangbog på 132 sider. 

Grandorf har primært digtet og synger selv kun 

en enkelt sang, mens det er sangere fra det „Det 

Kongelige Musikkonservatorie“, som har indsunget 

resten af sangene. 

Lad os slå det fast med det samme, genren er 

svær at definere, men der er klang af viser, 

musical og opera. CD’en henvender sig bestemt 

ikke til det publikum, som rent musisk ikke 

bevæger sig ud over traditionel musikunderholdning. 

Men har man først lyttet til musikken og 

teksterne, er man ikke i tvivl om, at der har været 

en biavler på spil. Henning Grandorf har fundet 

optimismen og fascinationen med biernes 

forunderlige verden frem og skrevet et oplysende 

og morsomt sangspil. 

Biernes liv og hverdag i og omkring bistadet 

gennemleves i ord og toner. Vi møder de 

vogtende bier ved flyvespalten. Inde fra stadet 

præsenteres bilivet med dronning, arbejdere og 

droner, og hver facet af bifamiliens hverdag og 

arbejdsopgaver bliver der fortalt om. 

Sangspillet er et friskt og anderledes meget 

anderledes pust. Et optimistisk kig ind i en 

spændende verden. 

CD med sangbog koster 148 kr. Henvendelse 

til Henning Grandorf, tlf. 47 93 85 00 


HONNING OG MJØD 

I EUROPAS BRONZEALDER 

Af Eva Koch 

Mennesker har alle dage holdt af søde spiser, og i områderne nord for alperne 

var der i oldtiden ikke mange andre søde sager at få end honning. 

Men honning havde også den herlige egenskab, at den kunne forvandles til 

den berusende mjød. 

Kulinarisk og medicinsk 

anvendelse af honning 

I oldtiden har honning ganske givet 

indgået i diverse kulinariske sammenhænge, 

ud over at blive spist 

direkte ud af tavlerne som slik. Fra 

Egypten kendes et fund af honningkager 

lavet af honning æltet 

med mel, tilsyneladende uden andre 

tilsætningsstoffer. Det dateres 

helt tilbage til 1400 f.Kr., altså samtidig 

med vores ældre bronzealder. 

Men kontakten fra Egypten til områderne 

nord for alperne ser nu ikke 

ud til at have været overvældende 

i bronzealderen, hvad angik bier, 

for den ret raffinerede egyptiske 

metode for biavl ser ikke ud til at 

have spredt sig nordpå. 

Graven fra Ashgrove, med væltet 

bæger, som har indholdt mjød. 

112 


Honningens konserverende egenskaber 

har rimeligvis også været 

kendt, så honningsyltning er en anden 

måde, man kan have anvendt 

honning på. Fra senere middelalderlige 

europæiske kilder kender vi opskrifter 

på honningsyltning af såvel 

frugt som stegt kød. 

Endelig er der brugen af honning 

i lægemidler. Den brug kendes også 

fra det gamle Egypten, og fra de senere 

middelalderlige kilder. Honning 

har visse desinficerende egenskaber, 

og selve det at blive forkælet med en 

sjælden sød smag har nok også haft 

en vis værdi ved at gengive den syge 

livsmodet. Så heller ikke den anvendelse 

af honning kan vi anvise for vores 

oldtids vedkommende. 

Gravfund fra bronzealderen 

med en honning-drik 

Men de nordeuropæiske fund fra 

bronzealderen og den tidlige jernalder 

(ca. 2000 - 400 f.Kr.) tyder på, at 

man først og fremmest har brugt 

honningen til at lave mjød af. 

Disse fund består først og fremmest 

af bundfald i kar, der er fundet i 

grave for folk fra samfundets overklasse. 

Det er rimeligt at antage, at 

disse kar har indeholdt en drik til rejsen 

til dødsriget, og analyser af 

bundfaldet i nogle af dem viser, at 

der har været tale om en drik brygget 

på honning. Der foreligger i alt 7 

grave med fund af denne type: 3 fra 

Danmark, 2 fra Skotland og 2 fra Sydtyskland. 

Desuden er der i en brønd 

på en boplads ved Berlin fundet op 

mod 100 små kar, der ser ud til at have 

indeholdt en tilsvarende drik. De 

fleste af disse fund er fra ældre bronzealder, 

hvor gravskikken var særligt 

gunstig for bevarelsen af denne type 

fund.

Fem af disse syv grave er mandsgrave. 

I alle disse mandsgrave ser det 

ud til, at der er tale om rester af en 

drik fremstillet af ren honning og 

vand, idet analyserne viser at bundfaldet 

i dem næsten udelukkende består 

af pollen fra blomsterplanter. I et 

tilfælde, hvor man har beregnet honning-mængden 

i karret i forhold 

rumfanget af den mængde væske, 

der har været i karret - bedømt ud fra 

farvning af karvæggen - var der tale 

om en honning-mængde, der passer 

med at karret skulle have indeholdt 

mjød brygget af honning tilsat vand 

og derefter gæret. Den rene stærke 

vare. 

De to kvindegrave ser derimod 

ud til at have indeholdt kar med en 

mere sammensat drik, brygget på en 

kombination af korn, bær og honning. 

Skotske og nordiske 

høvdingegrave med mjød 

Den skotske mandsgrav er den tidligste, 

fra en tid samtidig med vores 

dolktid. Den var bygget af stenplader, 

tætnet med ler, som havde holdt 

selve gravrummet tørt og frit for 

jord. Graven indeholdt en mand, 

nedlagt i sovestilling. Som gravgave 

havde han fået en bronzedolk og et 

lerkar. Over den dødes bryst og arme 

fandtes en sort, porøs masse af især 

sphagnummos. En pollenanalyse af 

mosset viste sig at indeholde en stor 

mængde lindepollen, samt pollen af 

forskellige blomstrende urter. Dette 

resultat var overraskende, dels fordi 

lindetræer hverken i bronzealderen 

eller i nutiden har kunnet vokse i 

Skotland, og dels fordi denne pollensammensætning 

ikke kunne tolkes 

meget anderledes end som rester efter 

honning eller mjød. Mos-puden 

havde altså været mættet med honning 

eller mjød, noget der måske 

kunne skyldes anvendelsen af honning 

som lægemiddel. Imidlertid var 

der en mere nærliggende forklaring: 

Lige ved siden af området med mos 

lå lerkarret i graven, væltet om på siden. 

Der blev derfor taget nogle små 

pollenprøver fra karrets indre, og det 

viste sig, at de også indeholdt pollen 

af lind og de samme blomstrende urter 

som i prøven fra mosset. Tolkningen 

af fundet som en mandsgrav, 

hvor den døde havde fået en drik af 

mjød med i graven, forekommer rimelig. 

At der her åbenbart har været 

tale om importeret honning eller 

mjød fra eller et andet område med 

lindeskov, gør det kun mere spændende. 

Det er det eneste fund, der viser, 

at man har handlet med produkter 

fra bier på denne tid. 

De to danske mandsgrave er begge 

fra samme tid som Egtvedpigen, 

fra omkring 1500-1300 f.Kr. De er fra 

Nandrup på Mors og fra Bregninge i 

Nordvestsjælland. 

Graven fra Nandrup er en meget 

rig og veludstyret grav, hvor den døde 

ud over et langt smukt fuldgrebssværd 

også havde fået en stor fuldgrebsdolk 

med, og havde holdt kappen 

sammen med en lang bøjlenål. I 

fodenden stod et ret stort lerkar, 

hvori der var bevaret nogle sorte flager. 

Disse sorte flager blev undersøgt 

af botanikeren Johs. Iversen allerede 

i 1938, og hans konklusion var, at de 

bestod af rester af lindehonning, da 

de indeholdt overordentlig mange 

pollenkorn, især af lind, men også en 

del af ukendt art, som han formodede 

var fra blomstrende urter. I senere 

undersøgelser lavet af J. Troels-Smith 

blev disse bestemt som især pollen af 

mjødurt og hvidkløver, men også en 

lang række andre blomster. Altså et 

pollenindhold som man kunne forvente 

det i honning eller mjød. 

Den anden mandsgrav, fra Bregninge, 

er også en ret rig mandsgrav. 

Den døde havde fået et fuldgrebssværd 

og en våbenpålstav med, og 

desuden en bronzefibula, en pincet, 

en syl og muligvis også en helt opløst 

ragekniv. I kistens øst-ende, der efter 

sværdets placering må have været 

ben-enden, var placeret et mellemstort 

lerkar, der ligesom karret i Nandrup-graven 

indeholdt sort skorpe. 

J.Troels-Smith undersøgte den og 

fandt store mængder pollen af lind 

Eberdingen Hochdorft-graven. 

Spanden yderst til højre har indeholdt 

mjød. 

og blomstrende urter som mjødurt, 

kurveblomster og pileurt. Også dette 

kar havde altså indeholdt honning eller 

mjød. 

Keltiske fyrstegrave med 

meget mjød 

Endelig er der de to sydtyske grave, 

begge fyrstelige mandsgrave fra begyndelsen 

af jernalderen - en tid, 

hvor de første keltiske fyrstedømmer 

var ved at udvikle sig i dette område. 

Den ældste af dem, fra ca. 525 

f.Kr. er fyrstegraven fra Eberdingen- 

Hochdorf i Baden-Württemberg i 

Sydtyskland. Den er meget rig, faktisk 

helt overvældende rig, og desuden 

både velbevaret og vel undersøgt. 

Graven var en kammergrav beklædt 

med tekstiler og bygget til en 

kraftig, midaldrende mand. Han lå 

på en fornem bronzesofa, klædt i 

pels og tekstiler og med birkebarkshat 

og snabelsko, og havde desuden 

fået en firhjulet vogn med, uden heste, 

men med seletøj til to heste. På 

vognen lå der bl.a. flade skåle og fade 

til mad til 9 personer. Men i den 

her beskrevne sammenhæng er det 

mest spændende, at der for sofaens 

fodende stod en meget stor bronzekedel, 

lavet i et værksted i en af de 

græske provinser. Den havde et rumfang 

på ca.500 liter, og indeholdt et 

8-10 mm tykt bundlag af en hård, 

sort masse. Desuden havde fyrsten 

fået 8 bronzebeslåede uroksehorn og 

et stort drikkehorn af jern med. Alene 

drikkehornet af jern kunne rumme 

5,5 liter, så bare at løfte det sikkert 

til munden har været lidt af en 


opgave, for slet ikke at tale om at 

tømme det. 

Den sorte masse viste sig, ligesom 

bundfaldene i karrene fra de omtalte 

mandsgrave, at rumme en meget stor 

mængde pollen - så meget at den beskrives 

som næsten udelukkende at 

bestå af pollen. Disse pollen kunne 

bestemmes som stammende fra en 

lang række blomstrende urter, især 

timian, samt lidt pollen af træer som 

lind og pil. Blomsterne viste sig at 

stamme fra diverse forskellige biotoper, 

der dog alle kunne findes inden 

for gravhøjens større opland. Udregninger 

af hvor meget honning, skorpen 

har repræsenteret, godtgjorde 

da også, at der måtte have været tale 

om honning fra mange bifamilier, i 

alt mellem 73 og 292 kg, mest sandsynligt 

98 - 104 liter honning. Farvninger 

på indersiden af kedlen tydede 

på, at den oprindelig havde været 

omtrent 3/4 fuld, og altså havde rummet 

ca. 350 liter væske, et kvantum, 

der sandsynliggjorde at kedlens indhold 

havde været mjød. 

Graven var åbenlyst lagt til rette 

for at tage sig ud under begravelsen, 

bl.a. var en del af genstandene i gra- 

Bronzespang og gulddrikkekar med 

hestehoved-hanke, fra Mariesmindefundet. 

114 


ven, f.eks. fyrstens bælte og sko og 

dolk, belagt med guldblik, der så ud 

til at være anbragt der specielt til 

gravlæggelsen. Man må gå ud fra, at 

det har haft en hensigt, at fyrsten i 

denne grav fremstilledes som klar til 

at byde på et større gæstebud med 

rigelige mængder af mjød: Man har 

villet vise ham i den rolle, hvor hans 

embede og status kom klarest frem, 

som den store giver og vært ved en 

stor fest. Ønsket om at vise sig i denne 

rolle er i fin overensstemmelse 

med hvad vi ellers ved om bronzealderens 

aristokrati. I Sydtyskland omkring 

525 f.Kr. foregår det hele bare i 

en noget større stil, end hvad vi er 

vant til at se i ældre bronzealder i 

Danmark, omkring 800 år tidligere. 

Den anden sydtyske mandsgrav, 

fra Glauberg i Hessen, er omkring 

100 år senere end Hochdorf-graven. 

Selve graven er lidt mere beskedent 

udstyret, idet den begravede fyrste 

godt nok havde både en tyk guldhalsring, 

en guldarmring og to bronzearmringe, 

en guldfingerring og 

guld-øreringe på, og havde fået sine 

våben med - men af egentlige gravgaver 

var der kun en 50 cm høj bronzekande, 

der havde indeholdt ca. 4 liter 

mjød. Fyrsten her havde ikke længere 

nødig at give store gæstebud, 

for at holde sin hird til - han havde 

magt nok til at byde. Graven ligger 

da også for foden af en tidlig keltisk 

fæstning, og den ligger i den meget 

stor høj omgivet af gådefulde grøftsystemer, 

der ser ud til at have haft 

noget at gøre med den keltiske religion. 

Drikken mjød 

Alle de omtalte mandsgrave ser ud til 

at have rummet den rene stærke 

mjød, brygget alene på honning og 

vand, gæret og muligvis krydret med 

urter som mjødurt eller perikon. 

Fremstillingen af mjød på denne måde 

kender vi fra flere middelalderlige 

kilder, og lignende opskrifter kan da 

den dag i dag hentes på Internettet. 

Mjød kan laves, så den er så stærk 

som de sødeste tunge druevine vi kan 

købe i dag - f.eks. den ungarske Tokayer 

- og er dermed blandt de mest 

alkoholstærke drikke der kan fremstilles 

uden destillation. Alkoholstyrken 

afhænger dog af hvor høj en alkoholprocent 

den anvendte gærtype 

kan gå op til, og da vi ikke ved hvilken 

gærtype man har brugt i bronzealderen, 

er styrken af bronzealderens 

mjød også ukendt. 

Mjød som festdrik ved 

kultiske fester 

Det har næppe været en almindelig 

drik, men en særlig luksus, som kun 

kom nogle få til del, og som kun 

brugtes ved særligt festlige lejligheder, 

der udmærket kan have været af 

kultisk karakter. Store, importerede 

bronzespande forekommer i flere tilfælde 

som moseoffer i yngre bronzealder. 

Det mest berømte fund er fra 

Mariesminde på Fyn, hvor der ud 

over en stor bronzespand også blev 

fundet 11 guldskåle af drikkebægerstørrelse 

med påsatte hanke med hestehoveder. 

Hvad der har været i 

spanden, og i hvilken sammenhæng 

den har været brugt kan man selvfølgelig 

ikke vide - men et gæt på at 

den kan have indeholdt mjød, der 

udskænkedes til udvalgte personer i 

forbindelse med kultiske fester - muligvis 

af redistributiv karakter, hvor 

også resten af folket nød godt af 

høvdingens milde gaver - vil stemme 

overens med hvad vi i øvrigt ved om 

bronzealderens samfund. 

Også et fund fra en offerbrønd 

på en bronzealder-boplads ved Berlin 

passer ind i dette billede af offerfester 

med udskænkning af mjød. I 

denne brønd var nedlagt op mod 100

små lerkar. De var nedlagt i rækker 

og i lag ovenpå hinanden, indpakket 

i græs, og med græs og sten mellem 

lagene. I publikationen af udgravningen 

mener udgraveren A.von Müller 

på grundlag af pollenanalyser af deres 

indhold, at de har været fyldt 

med planterester: Pile - og birkerakler, 

lindeblomster, korn og blomster, 

der skulle være at betragte som en 

slags madoffer. Imidlertid er der ikke 

noget der tyder på, at man nogensinde 

skulle have spist rakler af birk og 

pil - til gengæld svarer denne pollensammensætning 

ganske nøje til den, 

der blev fundet i de ovenfor omtalte 

kar i mandsgravene, og som det er rimeligt 

at finde i honning. De fleste af 

karrene er hele, men der er dog også 

nogle af dem, der er nedlagt i delvis 

ødelagt form, så en tolkning af denne 

nedlæggelse som et offer foretaget 

i forbindelse med fester, hvor der 

blev nydt mjød, forekommer rimelig. 

Kvindegrave med 

honning-øl 

Endelig mangler vi at omtale de to 

kvindegrave. Det sidste af de danske 

gravfund er også det mest berømte: 

Egtvedpigen. 

Egtvedpigen blev begravet med 

sin smukke dragt og sine smykker, en 

kam, en birkebarksdåse med et hårnet 

og en lille syl med træskaft, samt 

en tøjbylt med de brændte ben fra et 

barn på 5-6 år. Desuden var der i graven 

en birkebarksspand med en drik, 

sat i kistens fodende, oven på det 

tæppe og den oksehud, man havde 

svøbt om den døde pige. Den var altså 

åbenbart noget af det sidste, der 

var blevet sat i kisten til hende. I denne 

barkspand var der et brunt, porøst 

bundfald indeholdende tytte- eller 

tranebær, hvedekorn, kirtelhår af 

mose-pors og en rigelig mængde pollen 

af bl.a. lind - noget der kan beskrives 

som en kombination af øl og 

frugtvin, tilsat honning for at gøre 

den kraftigere. 

Den anden kvindegrav er fra 

North Mains, Strathallan i Skotland. 

Her fandt man i en stenkiste en gravlagt 

kvinde på omkring 20 år, der 

havde fået et lerkar med i graven. 

Pollenanalyser af indholdet viste et 

indhold af en stor mængde pollen fra 

mjødurt og også fra en række bibestøvede 

blomsterplanter, samt korn. 

Det tolkes som en rest af en drik 

brygget på korn og krydret med 

mjødurt. Det ret store indhold af pol- 

Nationalmuseet 

len fra bibestøvede blomsterplanter 

gør det dog nok så rimeligt at tolke 

drikken som en parallel til drikken i 

Egtved-fundet: En drik brygget på en 

kombination af korn og honning - 

dog i dette tilfælde uden tilsatte bær. 

Fundet er noget tidligere end Egtved-graven. 

I modsætning til drikkene i de 

ovenfor beskrevne mandsgrave, er 

der altså i disse to kvindegrave ikke 

tale om ren, typisk mjød, men en mere 

sammensat, og antagelig også svagere 

drik. 

Honning-øl 

Allerede i gamle sumeriske tekster 

omtales øl, som er tilsat honning for 

at opnå en større styrke. Og en sådan, 

noget svagere drik end den rene 

mjød, men lavet med honning, findes 

omtalt i skriftlige kilder fra middelalderen, 

hvor den i svenske kilder omtales 

som „mølska“. De omtalte fund 

tyder på, at man også i bronzealderen 

kendt til to slags drik, hvori der 

indgik honning. 

Den samfundsmæssige 

betydning af mjød 

Forekomsten af honning eller mjød i 

rige mandsgrave, gør det rimeligt at 

regne med, at honning og mjød har 

Broncefigur af pige i snøreskørt, 

der går ned i bro. 

været kostbare luksusprodukter på 

niveau med bronze og rav. Fundet fra 

Ashgrove i Skotland viser da også, at 

der har været handlet med honning 

eller mjød. 

Mjød har formodentlig været 

nydt af samfundets elite ved de store 

religiøse fester med optog og ofringer, 

som vi ser spor af både på helleristningernes 

billeder og i mosernes 

offerfund. Fester som sandsynligvis 

har været en af akserne i det system 

af gaver og gengaver, som vi formoder 

bronzealderens høvdingesamfund 

har været bygget op omkring. 

Udskænkningen af en honning-drik, 

sandsynligvis i form af den berusende 

mjød, har været en af de handlinger, 

hvormed bronzealder-høvdingen har 

kunnet fastholde sine hirdmænds og 

sine diplomatiske venners troskab. 

Måske har de, mens de nød drikken, 

også kunnet fornøje sig med synet af 

snoreskørte-klædte pigers dans, ildnet 

af de dansendes indtagelse af 

honning-øl. 



DANMARKS BIAVLERFORENINGS TELEFONAVIS 

Telefonavisen er en af mange “kanaler” konsulenterne 

bruger i vejledningen, og er specielt egnet 

til at give helt aktuelle oplysninger. I biavlens 

højsæson vil telefonavisen så vidt muligt 

blive opdateret hver fredag, og vil blive brugt til 

to formål. Det første og vigtigste formål er at 

give aktuelle og forhåbentlig umiddelbare brugbare 

praktiske oplysninger om pasning af bier. 

Det andet formål er orientere om arrangementer, 

og andre ting som vurderes at være af interesse 

for dem, som ringer til telefonsvaren. Ordningen 

har nu fungeret i et par år, og har givet en god 

respons. Der er en del biavlere, som efter at have 

hørt de 2-4 minutters indtaling, ringer en af konsulenterne 

op for at få et emne uddybet. Igennem 

disse samtaler bliver vi inspireret til nye emner 

til telefonavisen. Vi har også fået at vide, at 

vi skal tale klart og tydeligt - det vil vi fortsat bestræbe 

os på! Den øvrige inspiration til telefonavisen 

fås ved vores besøg hos biavlere i hele landet, 

og når vi i fritiden passer vores egne bier. I 

en kort telefonavis er det ikke muligt at give alle 

detaljer om hvert emne, og især helt nye biavlere 

synes måske, det hele virker lidt overfladisk. Der- 

116 


for har en lokalforening brugt telefonavisen som 

udgangspunkt for diskussioner og undervisning i 

deres skolebigård. Det er en utilsigtet, men meget 

interessant måde at bruge vores vejledning. 

De emner, der behandles i telefonavisen, beskrives 

relativt overfladisk, og der medtages kun det 

som betragtes som mest væsentligt. Hvis det, 

skulle gøres meget grundigt; ja så kunne der jo 

blive tale om helt små foredrag af mange minutters 

varighed, og det er ikke meningen med en 

telefonavis. Alligevel bestræber vi os på, at de informationer, 

som er i telefonavisen, kan være til 

gavn for alle biavlere, uanset hvor mange års erfaring 

man har, og uanset hvor mange bistader 

man passer. Vi vil som nævnt gerne have forslag 

og kommentarer fra alle som lytter til telefonavisen. 

Opbygningen af hver ny telefonavis er, ligesom 

i en rigtig avis, efter et fast mønster, hvor 

der først gives en oversigt over de emner, der behandles. 

Herefter kommer det konkrete indhold, 

og der sluttes af med datoen for, hvornår næste 

telefonavis indtales. Telefonavisen har nummer 86 

33 99 77. God fornøjelse!


Hovedbestyrelsen holdt ordinært 

møde den 1. marts 2000 

hos formanden, Kristian Skovmose. 

Mødet startede med et 

fagligt indslag. Denne gang om 

markedsføring af honning og 

brug af Danmarks Biavlerforening 

etikette. Det gav en livlig 

diskussion. Der er mange meninger 

om hvem, der skal have 

lov til at bruge etiketten, og 

hvilke krav, der skal stilles til 

HANDLING SKAL 

DER TIL 

Vedr. Knud Sørensens forslag 

angående graduering af 

kontingent, Biavl nr. 2. 

Dette forslag kan i hvert 

fald imødekommes, - et næsten 

samme forslag, som Han Herreds 

biavlerforening kom med 

til generalforsamlingen 1998, 

der blev nedstemt med stort 

flertal, men nu er det så at Danmarks 

Biavlerforening har fået 

lommesmerter. 

Vi har her i vores forening 

mange småbiavlere, der har for- 

dem, som bruger etiketten. 

Hovedpunktet på mødet 

var i øvrigt forberedelse af hovedgeneralforsamlingen. 

Regnskab og revisionsprotokol 

blev gennemgået og underskrevet. 

Regnskabet viser, 

som forventet et underskud. 

Revisoren har ikke haft kritiske 

bemærkninger til regnskabsførelsen. 

Bestyrelsen diskuterede de 

fremtidige udsigter og budgettet 

for 2001. Man var enige om, 

ladt foreningen på grund af forhøjede 

kontingenter, og det 

samme gør sig vel gældende på 

landsplan. 

Hvis vi kunne få f.eks. 500 

nye medlemmer, nybegyndere 

der evt. betalte halv kontingent 

de første 2-3 år, var det så ikke 

værd at tage det med? 

Knud Sørensen skriver, at 

konsulenterne er næsten selvfinansierende 

ved tilskud, så 

skulle foreningen vel også administrere 

de 1.335.000 der 

kommer ind fra kontingenter + 

det, der kommer ind ved salg af 

BISVÆRME OG 

VARROA 

I stedet for at stå og døje 

med at få ild i røgpusteren, tager 

jeg min blomsterforstøver 

med 15% mælkesyre, det får 

sværmen en tur af (5-10 tryk), 

så sidder de rolige, mens jeg tager 

en stor spand (honningspand) 

og ryster sværmen heri. 

Her får den endnu nogle tryk af 

mælkesyren, det tager under et 

kvarter at fange en sværm på 

at man hele tiden skal være opmærksom 

på udgifterne til administration 

af foreningen. 

Man ønsker fra bestyrelsens side 

at fastholde et højt fagligt 

aktivitetsniveau. Man kan ikke 

blot søge flere penge udefra. 

Man er nødt til at hæve egenfinansieringen. 

Det blev besluttet, 

at udarbejde forslag til hovedgeneralforsamlingen 

om 

indførelse af et “frivilligt erhvervskontingent”. 

For indeværende år, tyder 

de foreløbige medlemstal på, 

at der stadig vil være en nedgang 

i medlemstallet. Nedgangen 

synes dog af være mindre 

end de foregående år. 

En produktionsskole havde 

søgt om tilladelse til at udstede 

kursusbeviser med Danmarks 

Biavlerforenings Logo. I tråd 

med bestræbelserne på at 

“stramme op” om brugen besluttede 

man, at Danmarks Biavlerforenings 

logo kun må 

bruges i forbindelse med arrangementer 

og kurser afholdt af 

Danmarks Biavlerforening. 


etiketter m.m. så underskuddet 

ikke bliver så stort. 

En stigning af etiketprisen 

vil sikkert få mange til at bruge 

andre etiketter, der er betydelig 

billigere. 

Foreningen kan ikke bare 

lade stå til, som man plejer at 

sige, - er det sådan foreningen 

drives? 

Hvad er et tidssvarende 

kontingent, for en biavler med 

2-3 familier, hvor der er et meget 

lille overskud? 

F. Windolf, Han herreds B.F. 

denne måde. Så skal der bindes 

et groft klæde over spanden. 

Når jeg så hælder sværmen i et 

stade med tavler får de igen et 

par pust af blomsterforstøveren. 

Hvor mange varroamider er der 

nu i sådan en sværm, ikke 

mange tror jeg, for ikke at sige 

slet ingen. 

Det var en idé - prøv! 

Poul E. Jensen 

Ø. Hurup 

KORT 


118 

NORDISK BIRÅD 

Nordisk Biråds møde blev i år 

afholdt den første week-end i 

Finland. Ud over deltagere fra de 

4 nordiske lande var der gæster 

fra de 3 baltiske lande. Den røde 

tråd i hele mødet var finansiering 

af forsøg og forskning, og EU 

havde ydet en stor del til biavlen 

i medlemslandene, men det stod 

Jens Nielsen 


også klart, at biavlernes selvfinansiering 

af projekter var 

lille, og for 2 år siden blev det 

af Stig Omholt fra Norge foreslået, 

at der under en eller anden 

form skulle opkræves et 

beløb hos biavlerne. Dette beløb 

skulle indgå i en fond, der 

kunne finansiere forskning i 

Norden. Emnet var på dagsorde- 

Søndag den 30. april fylder 

Jens Nielsen, tidligere Siem, 85 

år. Dagen fejres på Terndrup Plejehjem, 

hvortil han flyttede ved 

årsskiftet. Mange Bivenner vil 

nok komme forbi, for at hylde 

fødselaren og få en lille bisnak. 

Jens fik sine første bier i 

1938 og gik fra første færd med 

liv og sjæl ind for biavl, ligesom 

han hurtigt blev medlem af 

Danmarks Biavlerforening. Jens 

kørte i en snes år Aalborg Amt 

tyndt som Bisynsmand og kyndig 

biavler og med sit lune væsen 

var han vellidt de fleste steder. 

Med på knallerten var også 

nen igen i år, og for at få belyst 

aspekterne i et sådant forslag 

blev der nedsat et sådant udvalg 

med en repræsentant fra hvert 

af de nordiske lande. 

Fra Danmark går Flemming 

Vejsnæs ind i udvalget, der har 

Gunnar Krantz fra Sveriges 

Biodlares Riksförbund som tovholder. 

Jørgen Bang 

lidt hjemmegjort materiale, så 

der kunne laves en rask lille handel, 

og var det nybegyndere, 

der henvendte sig, var Jens altid 

villig med gode råd og en 

hjælpende hånd. I dag er helbredet 

ikke, hvad det var engang, 

så ved årsskiftet blev bierne 

solgt, men en god historie, 

fra sin tid som biavler, er Jens 

stadig god for. Vi dine bivenner 

ønsker dig hjertelig til lykke på 

dagen og håber der er mange 

gode år tilbage til dig, selv om 

det er uden bier 

A. Holmgaard 

Honning fyldt på glasglas 

med metal-skruelåg 

stables på lager. I baggrunden 

de for den periode 

velkendte metaldåser.

Aktuelle sygdomsoplysninger 

Af Camilla J. Brødsgaard og Henrik Hansen 

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl 

Internet-siden Bi@vls-Info om bier på adressen: 

http://www.planteinfo.dk/bier/biavl.html har nu 

været aktiv i et par år. I den tid, der er gået, har vi løbende 

udvidet servicen, så den aktuelt omfatter: 

* Varroa-resistens mod coumafos 

* Oxalsyre 

* Vegetabilske olier 

* Varroa Temahæfte (link til Danmarks Biavlerforening) 

* Undersøgelse og behandling af bisygdomme 

* Nuværende status for ondartet bipest 

* Livscyklus for ondartet bipest 

* Ny publikation om ondartet bipest 

* Biforgiftning 

* Bisygdomskursus 

* Bisygdomsinspektører 

* Kursusinstruktører, praktisk del 

* Beredskabsplan for trakémiden 

* Fund af trakémider i danske bifamilier 

* Rejserapport fra Afghanistan 

Bestøvning på internettet 

Som en service for frø-, frugtavlere og landmand, men også for biavlerne, 

oprettes nu en hjemmeside om bibestøvning. 

En service på siden vil være en fortegnelse over biavlere, som tilbyder bier til bestøvning. På 

denne måde har landmændende et mere fast holdepunkt, når der skal lave bestøvningsaftaler. 

Tilmeld derfor allerede nu dine bier til bestøvningssiden. Send et brev eller en E-mail til Danmarks 

Biavlerforening, og du vil gratis komme på listen. Siden åbnes i april måned. 

Siden kommer til at indeholde alle praktiske forhold omkring bestøvning. 

* Bier til udstationering (adresseliste) 

* Forskellige afgrøders behov for bestøvning 

* DBF’s bestøvningskontrakt 

* Pris index 

* Indretning af bigård 

Tilmeld dine bier nu. 

Gratis service. 

Adressen: www.biavl.dk/bestovning 


120 

® 

Buckfast 

Vi fortsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af dronninger. 

Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen mere end 800 bifamilier 

med dronninger, som er øparrede på Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed 

for, at der kun anvendes de allerbedste avlsdronninger fra en lang række 

forskellige buckfast-linier. 

Avlsdronningerne er bedømt på sværmtræghed, fredelighed, tavlefasthed og 

udbytte. Desuden er avlsdronningerne testet for nosema og udrensningsevne. 

Samarbejdet sikrer tillige muligheden for en bedre tilrettelæggelse af 

produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke cellebyggere. 

Efter et døgn flyttes de til færdigfodring i stærke 2- dronningefamilier. 

Derved gives dronninglarvene de bedste opvækst betingelser. 

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne parres med et 

mix droner fra forskellige udvalgte buckfastlinier. Dette sikrer fredelige og 

yderige produktionsdronninger. 

Levering: 

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august 

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september 

Priser incl forsendelse: 

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 80,- + moms 

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 220,- + moms 

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 

For at lette salgsproceduren bestilles og destribueres alle ubefrugtede og friparrede 

dronninger hos Bakkegårdens Biavlscenter; v/Poul Erik Sørensen 

Vestermarken 12, Hårby; 8660 Skanderborg 

Tlf. 86 52 33 46; Fax 86 52 33 52; Bil 21 23 57 07; Bakkegaarden@skan-data.dk 

Bestil på tlf. 86 52 33 46 




Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 

Heldækk. Træbeskyttelse, 

tag og facadem. Special 




TLF. 97 74 15 09 



NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Poul Erik Sørensen, 45 år. 

Biavler siden 1970 

Anders Glob, 60 år. 

Biavler siden 1978. 

Biavler Keld Brandstrup, 45 år. 


Kontakt Keld Brandstrup på tlf. 

58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale.

SÆLGES 

Rystfri 3-solds honningslynge 

til salg. 1500 kr. Henv. Svend 

Eriksen tlf. 97 11 90 13 

Danske Biavls-Tidende fra 

1926-27, Tidsskrift for Biavl 

(indbunden) sælges for 

højeste bud. Telf. 98 25 35 

43. 

Bifamilier 12x10 sælges. 

Telf. 86 84 10 91. 

Bifamilier sælges 12x10. 

Buckfastdronninger fra 

1999, Avlerringen. Fl. B. 

Thorsen, Gjern, Telf. 86 87 

51 63 (bedst aften). 

1slyngemaskine med 8 sold 

og regulerbar hastighed til 

380 volt. Meget velegnet til 

lynghonning, 1500 kr. Telf. 

86 98 94 86. 

4 opstablingsfamilier N.M., 

FBC, 2 Modul/tredelingsfamilier 

N.M., FBC. Telf. 65 

95 78 16 

10 bifamilier Buckfast, 1 

12x10 trugstader sælges. 

Telf. 86 97 45 97 eller bil: 20 

10 35 99. 

Næsten ny skrællebakke, 

nye sværmkasser NM, 

velegnet til nye familier 

sælges. Telf. 58 26 44 21, 

bedst efter kl. 18.00. 

Nye stofsække/kartoffelsække 

sælges. Telf. 75 25 

03 33. 

Trugstader 12x10 sælges, 

telf. 59 59 24 40. 

Nye 12 R Dadant 288 mm 

samt foderkasser, alt 

håndværkerfremstillet i 

Thujatræ. Telf. 97 85 07 87. 

Sælges: 15 vandrestader 

12x10 med bier pris 900,kr./stk. 

(sidder på voks fra 

ren voksklub), telf. 98 48 62 

12. 

Sælges: Rustfri 24 rammers 

CMF-tavlekarussel 2500,kr. 

Varmeskab til smeltning 

af honning 500,- kr. Rustfri 

100 kg tappespand 700,- kr. 

Telf. 98 48 62 12. 

Overvintrede bifamilier i 

flere rammemål sælges. 

Knud Jørgensen, telf. 23 23 

39 64 - 56 87 22 37. 

Småfamilier på 5 rammer 

sælges. Ellebæks Biavl, telf. 

58 54 51 00. 

El-skrællehøvl, 400,- kr. og 

Refraktometer kr. 600,sælges. 

Telf. 55 77 41 38/28 

31 42 43. 

Familier sælges 12x10 

uden stader, telf. 97 10 24 

53. 

15 bifamilier, dronninger fra 

1999 sælges 12x10, kr. 

650,-/stk. Telf. 97 26 82 15. 

Birger Mikkelsen. 

Sælges. 30 gode bifamilier 

Buckfast 12 x 10 med eller 

uden stader. Telf. 97 57 80 

92. 

Bifamilier 12x10 sælges. 

Telf. 97 38 43 53. 

2 bifamilier med trugstade 

12x10 sælges. Dronninger 

fra 1999 kr. 900,-/stk. Telf. 

97 26 82 14, Birger Mikkelsen. 

Opstablingsbunde 12x10 til 

3 småfamilier, dr. gitter 

(plastik) passer til Swibo/ 

Rea-Dan. Telf. 62 57 24 48. 

Gode bifamilier med stader 

(Swibo/opstabling). Dr. 99, 

6-8 rammers magasiner, 

samt dr. gitter i stål (til 

12x10 trugstader), telf. 62 

57 24 48. 

Nogle gode tomme bistader 

10x12 til salg. Niels Thomsen, 

Fjelstervangsvej 1, 

6933 Kibæk, telf. 97 19 14 

50. 

Trugstader sælges 100,- kr., 

rammer 2,- kr., magasiner 

10,- kr. sælges. Henv. 65 35 

24 77 (Fyn). 

30 stk. bifamilier i Segeberg 

LN sælges. Telf. 62 68 12 

83. 

Fine små og store bifamilier 

sælges 12x10. Honningmagasiner 

12x10 sælges. 

Refraktometer sælges. Telf. 

98 47 37 37. 

5 bifamilier FBC stader NM 

sælges + dronningavlsmateriale 

N.C. system. Telf. 

98 35 13 59. 

Bifamilier med eller uden 

stader med dronninger 

avlet efter øparrede dronninger 

sælges. Dr. Avler 

Ejner Olsen, Hillerød, telf. 

48 26 28 30. 

5 rammers bifamilier 

sælges, henv. 98 43 53 95. 

KØBES 

Bifamilier købes 12 x 10 

incl. Trugstader skal være 

varroabehandlet. Henv. Ole 

Nielsen, telf. 59 65 41 88 

3 eller 4 solds brugt rustfri 

slynge med friløb købes, 

gerne med motor. Telf. 56 

56 60 55 

Swienty håndtapper købes. 

Telf. 98 47 37 37. 

3 eller 4 solds håndslynge 

med friløb købes, rustfri 

eller aluminium. Henv. telf. 

86 47 30 47. 


122 


Tlf. 86 47 04 52 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 

Opdatering hver fredag

DRONNINGER 

ALT I BIAVLSMATERIEL 

FORÅRSFODER 

APIFONDA OG 

APIINVERT 

FÅ RAMMERNE 

KLAR TIL FORÅRET 

VI HAR NYE TAVLER 

PÅ LAGER. 

FRA HAWAII 2000 

BESTIL NU 

BIHUSET 

BIHUSET 


www.biavl.dk 

FÅ FYLDT STADERNE OP 

HAWAII DRONNINGER leveres 

igen i år 

medio MAJ 

De er i år mærket med 

årets farve BLÅ 

Undgå tomme stader i 2000. 

Bestil dronninger NU 

SMÅFAMILIER på alle rammemål 

med ung befrugtet dronning 

til levering medio MAJ- 

JUNI 

Nu den originale glasfiberdækplade 

på lager igen. 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


124 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 











Tlf. 75 36 79 00 

ÅBENT 2 HUS 

Lørdag den 6. maj. 

Kl. 13-16. 

Gode tilbud 




Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Medarbejder 

antages 

Til forefaldende arbejde i større bigård (ca. 400 

stader) antages medarbejder, der har erfaring 

med pasning af bier. Endvidere vil det være en 

fordel, hvis vedkommende er rutineret i at omlarve. 

Tiltrædelse snarest 

Frank‘s Bigård 

Islandsgade 29, 4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 










Telf. 57 64 65 92 








TIL BIAVL 




udføres. 



Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 

Opdatering hver fredag 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 



Peter Christensen

Hvem vil være med? 

Skolebigårde søges til testning af nye biavlssystemer. 

Vælg mellem: 

1.Modulstadet/nyt tredelings- 

2.TRI-Bio Systemet med kunststoftavlen 

3.Magasindrift på 30 minutter, nyt opstablingsdrift 

4.Poul Mentzlers 4 - delingsstade, nyt arbejdssystem 

Information og rådgivning 

Ejvind Jørgensen 

Lindved Møllevej 37; 5260 Odense s 

Telf. 65 95 78 16, mobil 21 90 72 72 

E-mail: ebbaogejvindsbiavl@mail.tell.dk 

Købes: 

3-4 bifamilier siddende på 12 

x 10 rammer ønskes til købs. 

Gerne Buckfast racen. 

Henv. telf. 75 66 91 23 

før kl. 09.00. 


Bier Sælges 

6 bifamilier m. dronninger 

fra 1999. Pris 725,- kr./stk. 

Telf. 97 15 21 82 

Tirsdag ............... 9.00-17.30 

Fredag ............... 9.00-17.30 







Sælges: 

Gode bifamilier 12 x 10 med 

stader (Swibo opstabling). 

Nye Dr. 99. 

Tlf. 62 57 24 48 

(helst aften) 



på CD-rom 

Bifamilier i 

12x10 opstabling sælges 

Gunnar Thygesen 

Hvidovre 

Telf. 36 78 25 16 

gunnarth@dannbbs.dk 

Sælges: 

Opstablingsstader 12x10 i 

grantræ ca. 1500 stk. Kan 

bruges til magasin på 

Rea-Dan og 

Styroporstader. 

Kr. 20,-/stk. 

Telf. 62 59 15 06 










Nyhed: 

Nu helstøbte bunde til 12x10, 

Langstroth & Dadant 


126 

LAGERSALG: 

Vi har ikke faste åbningstider og kan derfor holde nogle meget fordelagtige priser. 


® 


* APIDEA parringskasetter 

* Kieler parringskasetter 

* Readan-stader og tilbehør 

* Bifoder til fordelagtige afhentningspriser: 

* dansk sukker 

* flydende foder - Ambrosia 

* foderdej - Ambrosia, 

Apifonda 

Reerslev 

Biavl 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.5.2000-30.9.2000 


Lørdag fra 9-12 




Tlf. 75 33 00 22 

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 

FORRETNINGSOVERDRAGELSE 

Vi har lukket butikken og henviser køb af materiel til Skov’s Biavl. 

Herefter vil vi kun handle engros med stader og tilbehør i styropor, emballage, voksafsmeltning, 

samt foretage opkøb af honning til Scandic Food. 

Vi takker vore trofaste kunder for godt samarbejde gennem årene og håber at tilliden vil gå 

med til Bo Skov 


Fodertasker 

LN/NM/ 

12x10/LS/DD 

helstøbte, 

velegnede til 

småfamilier og 

drivfodring. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 


Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning 

pr. 

kg kr. 14.00. 



lørdag 9 -12 


Frank's 

bibrød 

Sælges 

til 

importpriser. 

Skov’s Biavl 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

www.skovsbiavl.dk










Man. - fre. 8-16.30 



tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: honey@jakobsen-hvam.dk 

hjemmeside: www.jakobsen-hvam.dk 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



MØDER 

128 

Alssund Biavlerforening besøger 

torsdag, den 26. april kl. 

19.00 Kaj Thomsen, Hundslevvej 

5, Ketting, som er en engageret 

2.års nybegynder. Vi ser bl.a. på 

udvintring af bier og hygger os 

ved kaffen. Pris kr. 25,-. 

Torsdag, den 11. maj kl.19.00 besøger 

vi Bertel Byllemos. Først vil 

Bertel vise os sin bigård i Nørreskoven. 

Vi mødes ved skovløberhuset 

i Elstrupskov. Derefter tager 

vi til Gammelløkke 3, Guderup, 

hvor Bertel vil vise os sin 

slynge og sit slyngerum og, hvor 

vi også drikker kaffe. Pris kr. 25,. 

Lørdag den 13. maj kl. 13.00 er 

vi på naturvandring i Nørreskoven, 

med naturvejleder Kaj 

Petersen. Vi mødes på stranden 

ved Flædbæk. Turen afsluttes 

med kaffe, enten medbragt og 

indtages så i det fri ( tag evt. 

stole og campingbord med) eller, 

hvis det regner, indtages kaffen 

på Frydendahl Kro. Kaffen 

på kroen koster kr. 40,-, som vil 

blive opkrævet ved turens start. 

Hvis vejret er vådt, tag regntøj 

og gummistøvler med. Husk tag 

gerne familie, venner, naboer 

med. Alle interesserede er velkomne. 

Annelene Christensen 


Grenaa og Omegn åbner 

skolebigården søndag den 7. 

maj kl.14.00 for en ny sæson. 

Foreningen serverer frisklavet 

kaffe og hjemmebagt kage og 

vi afholder Alssund Biavlerforening 

amerikansk lotteri. Tag 

familien med til en hyggelig eftermiddag 

med masser af 

bisnak. 

P.b.v. Dennis Haslam 

Biavlerforeningen for København 

og Omegn mødes 

søndag den 30. april kl. 09.00 i 

skolebigården, Mosetoften 35, 

Ejby, 2600 Glostrup. Vi starter et 

nyt år, hvor vi byder velkommen 

til nye medlemmer og snakker 

om hvad vi skal lave i år. 

Vi mødes igen den 7. maj i 

skolebigården hvor vi åbner staderne. 

Den 28. maj har vi madpakker 

med og hygger os efter en arbejdsdag 

i skolebigården. 

P.b.v. Kim Bolø 




afholder åbent hus i 

skolebigården tirsdag den 2. 

maj kl. 19.00 på Laksmølle, Varnæsvej 

35. Der foretages eftersyn 

af bifamilierne og tilsætning 

af dronetavler. 

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 er 

der igen åbent hus i bigården på 

Laksmølle, hvor vi foretager eftersyn 

af dronetavler og forberedelser 

til dronningavl. 


Biavlerforeningen Vendsyssel 

Så kan i godt finde bidragten 

frem og støve stadekniven 

af.Onsdag den 10. maj 2000 kl. 

19.00 starter vi igen i skolebigården. 

Kom og oplev nogle 

af de mest fremragende biavlere 

i Vendsyssel dele ude af 

deres viden, om alt mulig, også 

biavl!Alle er velkommen, det 

koster kun en smule tålmodighed. 

P.b.v. Criz 

Bjerringbro Omegns Biavlerforening. 

Afholder møderække 

i Skolebigaarden på Gl. 

Tangevej møderne starter Tirsdag 

den 26/4 2000 kl. 19.00 der 

er møde hver anden tirsdag 8/5 

23/5 6/6 20/6 & 4/7 der vil være 

mulighed for at arbejde med 

bierne og selvfølgelig også at 

diskutere biernes pasning samt 

at lave Dronninger. Alle med 

gammel og ny interesse for bier 

er meget velkomne. 



den 25. april kl 19.00 mødes 

vi i skolebigården, vil skal se 

hvordan bierne har klaret 

vinteren.Tirsdag den 9. maj kl 

19.00 mødes vi i skolebigården, 

aftenens emne er forårsrengøring.Tirsdag 

den 23. maj kl 

19.00 besøg hos Otto Christensen, 

Mosevej 12, Karup, afgang 

fra N.I Møllers plads bag Spar i 

Brande kl. 18.15. 



møde i skolebigården lørdag 

den 13. maj kl. 13.00. Flemming 

viser omlarvningen og 

Jens P. Nielsen, Øse vil demon- 

strere hvordan man overvintrer 

dronninger i Kielerkasser. 

P.b.v. Helmuth Riegler 

Flakkebjerg Herreds B.F. afholder 

møde tirsdag den 18. 

april kl. 19.00 i skolebigården 

Fyrendal gods mellem Sandved 

og Tornemark. 

Tirsdag den 2. maj kl. 19.00 fortsætter 

vi i skolebigården Fyrendal. 

Tirsdag den 16. maj kl. 19.00 er 

vi igen i skolebigården Fyrendal. 

Tirsdag den 23. maj kl. 19.00 mødes 

vi igen i skolebigården 

Fyrendal. 


Fåborg og Omegns B.F. afholder 

åbent hus lørdag den 6. maj 

fra kl. 09.00 til kl. 15.00 ved 

materielforhandler C.P. Christensen, 

Skovsbovej 360, 

Egense. Der vil være tilbud på 

glas og C.P. vil have kaffe på 

kanden og et glas mjød. Vi vil 

arrangere fælles kørsel fra Fåborg 

kl. 12.30 ved tilmelding på 

telf. 62 61 06 26 senest fredag 

den 5. maj. Se også under 




møde lørdag den 13. maj 

kl. 14.00 hos Peter Terp Jørgensen. 

Mødet ledes af A. Nissen. 

Forårsudvikling, har trækplanterne 

din opmærksomhed i 

våren som senere? Husk kaffekurven. 

Peter Terp Jørgensen 

Hadsten og omegns B.F. Starter 

torsdag den 27. april kl.19.00 

arbejdet i skolebigården (over 

for Grandholdt haveforening ). 

Derefter hver 14. dag. Medbring 

selv kaffe. Mød op fra start så vi 

kan få en god og lærerig sommer. 

P.b.v. Kjeld 

Herning og Omegns B.F. afholder 

kursus for begyndere og 

dem som endnu ikke ved alt om 

biavl. Kurset starter onsdag den 

24. maj kl. 19.00 på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej i Herning 

med introduktion og teori, kursusleder 

Otto Christensen. Øvrige 

kursusaftener bliver i for-

eningens skolebigård, alle aftener 

kl. 19.00. 

Onsdag den 31. maj demonstration 

af materiel og redskaber. 

Forskellige stadetyper og 

rammemål. Hvor meget er nødvendigt 

for at starte, kursusleder 

Egon Green. 

Onsdag den 7. juni. Biavl i trugstader, 

bifamiliens opbygning, 

yngelens udvikling, Otto Christensen 

som kursusleder. 

Onsdag den 14. juni, biavl i 

opstablingsstader, hvordan man 

laver en ny bifamilie, Erik 

Ælmholdt 

Onsdag den 21 juni, fratagning 

af honning, eftersyn af den nye 

bifamilie, biavlens organisation, 

Tidsskrift for Biavl, arbejdet i 

lokalforeningen, kursusafslutning. 

Der trækkes lod i 

blandt deltagerne om en bifamilie. 

Kursusgebyr 100 kr. - incl. 

Kursusmateriale. Tilmelding til 

Otto Christensen på telf. 97 10 

24 53. 

Sommermøderne i skolebigården 

starter mandag den 22. maj 

med forårseftersyn af bierne. 

Derefter den 29. maj og den 5. 

juni. 

Den 19. juni besøger vi Otto 

Christensens bigård på Mosevej 

12 i Karup, og ser hvordan en 

hobbybiavler har indrettet en 

bigård, alt er hjemmelavet, bistader, 

rammer, slyngerum og 

slyngemaskine, m.m. Derefter i 

skolebigården den 26. juni og 

den 3. juli, hvorefter vi holder 

sommerferie. Ang. Sidste møder 

i juli og august og evt. udflugt, 

se Tidsskrift for Biavl i juli, og 

opslag i skolebigården. Programmet 

bliver som sædvanligt 

alsidigt emner efter deltagernes 

ønsker. 

Bestilling på dronninger til levering 

i sæsonen bedes afgivet 

den 5. juni. Alle er velkomne, 

også fra naboforeningerne. Alle 

møder starter kl. 19.00. 



møde i skolebigården torsdag 

den 27. april kl. 19 og torsdag 

den 11. maj kl. 19.00. 

P.C.D. Hansen 


holder møde onsdag den. 26 


april kl 19.30 på Naturskolen. 

Tove Schmidt fortæller om sin 

biavl. Tove arbejder pesticidfri 

og kører med sin egen vokspulje. 

Tove tager sin støbeform 

med. 

Bestyrelsen 


møde i NaturCenter 

Skovgård den 26. april, den 10. 

maj samt den 24. maj kl. 19. 

kaffe medbringes. 

Kaløvig-Egnens B.F. mødes 

søndag den 29. april kl. 14.00 i 

foreningens bigård på Kalø Skolerne, 

hvor vi vil foretage forårseftersyn 

samt isætning af 

dronetavler. 

Tirsdag den 9. maj er vi igen i 

skolebigården hvor der også 

denne gang er eftersyn af 

dronetavler. Der vil samme aften 

blive vist hvordan man selv 

kan fremstille rammer, magasiner 

og andet bimateriel. 

Fredag den 19. maj kl. 19.00 

mødes vi i bigården for at følge 

udviklingen. 

Bestyrelsen 

Kjellerup B.F. afholder i foråret 

og sommeren besøgsdage i 

bigårde således: 

Onsdag den 26. april: Frederiks 

præstegård (forårseftersyn).Onsdag 

den 17. maj: øst for 

Syvager 12 - mellem Vium og 

Grundvad - (udvidelse og 

sværmhindring). 

Tirsdag den 6. juni: Vattrupvej 

26 (dronningavl).Tirsdag den 15. 

august: Kompedal (lyngbiavl). 

Alle besøg starter kl. 19.00 Alle 

interesserede er velkommen. 

P.b.v. Steen M. Kristensen 

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening. 

Den nye sæson i 

skolebigården på Ny Mårumvej 

59 i Græsted starter onsdag den 

3 maj 2000 kl. 19:00. Vi mødes 

som sædvanligt sommeren igennem 

hver onsdag aften, og vi 

håber at mange medlemmer vil 

deltage. Alle andre er selvfølgeligt 

velkomne til at kigge forbi 

og se hvordan vi bor, og til at få 

en kop kaffe og en snak. 

Progammet - incl. tidspunkter 

for afhentning af tavler til omsmeltning 

- vil fremgå af lokal- 

bladet, der udkommer medio 

april, og aktiviteterne kan også 

følges på internetadressen 

http://home0.inet.tele.dk/ath 


Kronborg Østre Birks B.F. Afholder 

følgende sommermøder 

hver mandag kl.19.00 i skolebigården, 

som er beliggende 

på Frederiksborg Amtskommunes 

vejplads, Hornbækvej 

547 i Tikøb. Første gang 

mandag den 1. maj til afslutning 

mandag den 14. august.Den 7. 

juni er der møde hos Ebbe 

Kanneworff, Risbyvej 17, 3100 

Hornbæk og den21. juni er der 

møde hos Ole Elbrandt, Esrumvej 

458, Plejelt, 3080 Tikøb. Allemøder 

starter kl. 19.00. Alle er 

velkomne til møderne. 

P.b.v. Poul Bentzen 

Kværs og Omegns B.F. mødes 

i skolebigården lørdag den 29. 

april kl. 14.00 i Blåkrog 37. 

Emne: Udvintring, forårsrengøring. 

Onsdag den 10. maj kl. 19.00 afholdes 

møde i Padborg (Nygade 

51) med sammenføring af små 

familier som emne. 

Erik Henningsen 


møde torsdag den 27. april 

kl. 19.00 hvor Jørgen Jensen har 

været i Australien og oplevet 

biavlen på nærmeste hold. Jørgen 

Jensen vil give en beretning 

om arbejdet i den professionelle 

australske biavl, hvor alting er 

større og går hurtigere end herhjemme. 

Mød ham i Landboforeningens 

kantine, Industrivej 3, 

Lemvig. 

Benny Gade 

Midtsjællands B.F. åbner 

skolebigården lørdag den 29. 

april kl. 09.30. 

Efterfølgende tirsdage er der 

møde kl. 18.30 første gang den 

9. maj og derefter den 23. maj, 

den 6. og 20. juni, den 4. og 11. 

juli. Når magasinerne er taget 

af, har vi planlagt at Iver Jensen 

viser de forskellige metoder til 

behandling af varroamider. Det 

bliver tirsdag den 1. august kl. 

18.30. 



130 


„Her en lille opfordring til alle 

vore medlemmer: Slå et smut 

forbi Lyngby Bibliotek i maj 

måned! 

I forsøg på at fremme biavlen i 

lokalområdet har vores bestyrelsesmedlem 

i Nordsjællandske 

Bivenner arrangeret en udstilling 

om biavl på Lyngby Bibliotek. 

Udstillingen, der varer fra 

6. maj til den 27. maj, kommer 

til at foregå på 1.sal i biblioteket 

,og den vil omfatte størstedelen 

af det udstyr enhver biavler 

har brug for i arbejdet 

med bierne, dels en masse informationer 

om det at være biavler. 

Hvis I går glip af udstillingen, 

bør I til august måned slå vejen 

forbi Hovedbiblioteket i Holte, 

for der vil I finde en lignende 

udstilling om biavl. Mere om det 

senere. 

Jason Träff 

Nordthy B.F. åbner skolebigården 

mandag den 1. maj 

kl. 19.00 og de efterfølgende 

mandage for sommerens aktiviteter 

på Hornstrupvej i Næstrup 

Skov. Se det udsendte sommerprogram. 



afholder følgende møder tirsdag 

den 25. april, tirsdag den 

16. maj, torsdag den 8. juni og 

tirsdag den 20. juni i skolebigården, 

Fællesvej, Nørre 

Snede. Alle dage kl. 19.00 Program: 

Aktuelt arbejde, dronningavl 

og fremstilling af småfamilier. 

Tag selv kaffe med til 

møderne. 

Den 6. juni besøger vi Svend Sejr 

i Brabrand. Nærmere omtale i 

maj. 


Odsherreds B.F. har følgende 

mødeplan for skolebigården: 

Lørdag den 6. maj kl. 10.00. 

Med hensyn til smeltning af 

voks skal henvendelse ske til 

Henning på telf. 21 73 46 26 senest 

fredag den 5. maj, da man 

selv skal være med til smeltningen. 

Lørdag den 13. og lørdag den 

20. maj kl. 10.00 samt torsdag 

den 25. maj kl. 18.00 og lørdag 



den 27. maj kl. 10.00 afholdes 

møde i skolebigården. 



Åbent Hus torsdag den 18. 

maj kl. 19.00 for alle interesserede 

hos Hans Andresen. Vi mødes 

i Hans´ s bigård, Voldstrupvej 

12. Kør forbi Ringe mod 

Svendborg, drej af ved 2. vej til 

højre efter nedkørslen til A 9, 

Boltinegårdsskov, på skiltet 

(Lillemarksvej) ved Voldstrupvej 

drej til højre mod Ringe. Kaffen 

nydes i Hans´s hjem, Sødingevej 

14, 5750 Ringe. 

Lørdag den 27. maj har vi Åbent 

Hus hos skovs Biavl kl. 10.00. 

Søndag den 28. maj afholdes 

møde på Rynkebygaard kl. 

08.30. 

Torsdag den 15. juni har vi 

Åbent Hus på Sdr. Højrupvej 8. 

Lørdag den 17. juni afholdes 

sommerudflugt kl. 07.00. 

Søndag den 2. juli afholdes 

møde på Skånemosegyden 16, 

Håstrup kl. 08.30. 

Torsdag den 13. juli afholdes 

Åbent Hus på Herringevej 4 kl. 

19.00. Nærmere i Tidsskrift for 

Biavl vedr. de sidste 6 arrangementer. 

Alle interesserede er altid 

velkomne i vor forening, 

også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. Har 

åbent hus den 6. Maj kl. 13.00 - 

16.00 på Marienlysts undervisningslokaler. 

Nu prøver vi igen i 

år med køb og salg, eller måske 

har du noget du vel bytte med 

indenfor biavlsmateriel, bistader, 

røgpuster, m.m. Vi håber I 

alle møder op, om ikke andet, 

så kom og få en bisnak. 

Den 10. Maj kl. 19.00 besøger 

vi Karen og Ivan Pedersen, 

Vollingvej 8, Volling. Da vil Ivan 

vise os sine bier, og han har gule 

bier. De er vært ved kaffen. 

Mandag den 8. Maj - kl.19.00 

starter skolebigården. 

Mandag den 15. Maj - kl. 19.00 

i skolebigården, da laver vi 

befrugtningsstaderne klar, og 

evt kassetterne m.m. 


Silkeborg og Omegns B.F. 

starter onsdag den 3. maj kl. 

18.30 sommersæsonens mødeaftener 

i skolebigården: Den 

gamle præstegårdshave v/ 

Fritidsgården, Harpsnuplundvej 

7-8, Gødvad, 8600 Silkeborg. 


P.b.v. Lone Rosenkvist 

Slagelse herreds B.F. starter i 

skolebigården, Hvedevej 1 i Slagelse 

lørdag den 22. april kl. 

14.00. Næste møder bliver torsdag 

den 4.5. kl. 19.00 og den 

18.5. kl. 19.00. Vi skal have et 

overblik over udvintringen af bierne 

og give materiale og skuret 

en mindre ombygning, samt 

gøre materiellet klar. Alle aftenmøder 

starter kl. 19.00. 

P.b.v. Arne E. Nielsen 


holder Åbent Hus lørdag den 6. 

maj kl. 13-16 hos Foderstoffen, 

Skovsbovej 360, Egense. C.P. har 

denne dag tilbud på emballage, 

samt gennemgået varelageret 

med prisnedsættelser på flere 

aktuelle emner, desuden er der 

mulighed for forudbestilling af 

vinterfoder til specialpris. 

Mandag den 6. maj kl. 19.00. 

Åbning af skolebigården ved 

Skårup Skovmølle, Skårupøre 

Strandvej 47. Denne aften kommer 

forsikringskonsulent Ole 

Thorup fra Gartnernes Forsikring 

og fortæller om mulighed 

for biavlsforsikring og anden 

forsikring. Dette møde starter 

kl. 19.30. Mødeleder: Jørgen 

Bang. 

Mandag den 15. maj og de følgende 

mandage. Arbejdsaftener 

i skolebigården under ledelse 

af Gunnar Mikkelsen. Alle 

er velkomne til vore møder. 


Sydsjællands B.F. starter lørdag 

den 29. april kl. 14.00 i 

skolebigården på Glasmagervej 

i Fensmark hvor vi skal se om 

bierne har overlevet. Vi skal 

have renset ud efter vinteren. 

Derefter er det mandag den 8. 

og den 22. maj, den 5. og den 

19. juni, den 3., den 17. og den 

31. juli samt den 14. august. Alle 

dage kl. 18.30. Så mød op, tag 

gerne en med som kunne tænke 

sig at blive biavler. Evt. spørgs-

mål på telf. 55 54 74 91. Alle er 

velkomne. 


Vamdrup B.F. starter torsdag 

den 4. maj kl. 19.00 og efterfølgende 

torsdage aktiviteterne i 

skolebigården, som er placeret 

på vandværksgrunden for enden 

af Fabriksvej, lige nord for 

Isover (Glasuld). 

Lørdag den 29. april kl. 14.00 

har vi forårseftersyn og klargøring 

til dronefratagning. Kontaktpersoner 

er Erik Grønbæk 

på telf. 75 58 13 65 og Hans J. 

Pedersen på telf. 74 55 11 29. 

Bestyrelsen 

Vestfyns Biavlerforening afholder 

møde i bigården onsdag 

den 24. maj 2000 kl. 18.30 hos 

Lennart Sørensen, Algade 73, 

5592 Ejby. Vi vil se hvor godt bierne 

har udvintret. 


Viborg Rinds B.F. afholder 

møde 25. april 2000, kl. 18.30 i 

Peter Pedersens bigård, Kokholmvej 

33. Emne: Forårseftersyn. 

Kaffe hjemme hos Peter. 

Den 11. maj kl. 19.00 i Poul Nielsens 

bigård, Tolstrupvej 1. mellem 

Almind og Rindsholm) 

Emne: Udvidelse (kaffe hos 

Poul). 

Den 8. juni hos Chris Seal, 

Vesterbyvej 11, Vinkel. Emne: 

Sværmforebyggelse, derefter 

kaffe i haven. 

Den 18. juni kl.10.00 udflugt for 

hele familien til Bøvlingbjerg 

Hornfabrik, hvor vi skal se et af 

de gamle håndværk, som stadig 

bruger naturmaterialer. Her nyder 

vi den medbragte frokost. 

Derefter går turen til biavler og 

havemand Johs. Poulsen, 

Saustrup ved Holstebro. Bussen 

kører fra Mika, Koldingvej, Viborg 

kl.10.00 præcis. Tilmelding 

til bestyrelsen senest 10. juni. 

Den 18. juli kl. 19.00 møde hos 

Henning Villadsen. Danasvej 6, 

Ålestrup. Honningslyngning. 

Kaffe ++. 

Den 2. august møde i Svend 

Håkon Jensens bigård, Vigstrupvej 

(mellem Vinkel og Vejrumbro). 

Emne: Indvintring og 

varroa behandling. Kaffe medbringes. 

Alle er velkomne til 


møderne. 

P.b.v. Vagn Thorsen 

den 8. maj kl. 19.00 og derefter 

med fast mødedag hver mandag 

kl. 19.00. Også i år byder 

sommerprogrammet op til et 

interessant biår med en bred 

buket af mange forskellige aktiviteter 

og mødedage. Se i postkassen 

sidst i april efter det udsendte 

sommerprogram med 

beskrivelse af det detaljerede og 

omfangsrige program. Sommerens 

aktiviteter kan også ses på 

vores hjemmeside: http:// 

w1.1862.telia.com/ 

~u186200073/biside.html 

Mangfoldighed og viden længe 

leve! 

Svend Sørensen 

Vojens og Omegns B.F. arrangerer 

sommerudflugt søndag 

den 28. maj kl. 08.00 med start 

fra Vojens banegård. Sommerudflugten 

i år går til det sjællandske. 

Vi kører fra Vojens til 

Næstved hvor vi skal besøge 

Sydsjællands Biavlerforening og 

her vil Aase Larsen vise os 

skolebigården. 

Efter besøget i skolebigården 

går turen videre til Fensmark 

hvor vi skal besøge 

Holmegaards glasværk. På glasværket 

er der en guidet tur 

rundt på værket og bagefter er 

der lejlighed til at købe glasvarer 

i butikken. 

Fra Fensmark går turen videre 

til Borup, hvor vi skal se Danmarks 

Biavlerforenings nye kontorer 

og tilholdssted. Herefter 

går turen atter hjemad og vi 

forventer at være i Vojens igen 

ca. kl. 19.00. Undervejs bliver 

der lejlighed til at nyde den 

medbragte madkurv. Prisen for 

denne spændende tur er kun kr. 

190,- pr. person, og tilmelding 

sker til formanden på telf. 74 54 

22 17, eller til et af de øvrige 

bestyrelsesmedlemmer. Seneste 

tilmelding er den 20. maj 2000. 


Ørum og Omegns B.F. afholder 

sammen med Viborg Rinds 

B.F. møde tirsdag den 25. april i 

bigården hos Peter Petersen, 

Kokholmvej 33 og onsdag den 

10. maj i bigården hos Ole 

Kjærgaard i Ø bakker. 

P.b.v. Erik Møller 

Østhimmerlands B.F. den 27. 

april kl. 1900 mødes vi i 

skolebigården i Solbjerg. Vi åbner 

skolebigården, kom og få en 

hyggelig bisnak over kaffen. 

Den 11. maj kl. 19.00 mødes vi 

igen i skolebigården i Solbjerg. 

Vi holder åben i skolebigården, 

kom og få en hyggelig bisnak 

over kaffen. 

P.f.v. Poul Erik Sølgaard 

Århus og Omegns B.F. erindrer 

om at skolebigården på 

Vejlby Landbrugsskole starter 

med første mødedag mandag 

Åstrup B.F. starter mandag den 

1. maj kl. 19.00 og efterfølgende 

mandage aktiviteter i 

skolebigården, Præstegårdsvej 

3, Glejbjerg. 

Mandag den 8. maj kommer 

sygdomsinspektør Hardy Rasmussen 

og fortæller om bisygdomme. 

Kontaktpersoner: Leo 

Fyhn på telf. 75 19 82 06 og 

Arndt Hansen på telf. 75 19 85 

81. 

Bestyrelsen 

GENERALFORSAMLING 

Odsherreds B.F. indkalder til 

ordinær generalforsamling lørdag 

den 3. juni kl. 10.00 i 

skolebigården på gammelgårdsvej 

7, Stårup. Forslag skal være 

formanden i hænde senest den 

20. maj 2000. Foreningen er 

vært med et traktement bestående 

af kaffe en gl. Dansk. 

Vel mødt til både generalforsamlingen 

og til sommerens 

møder i skolebigården. 





Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00

5 

Maj 

2000 

„Vil selv“ 

Side 134 

Månedens 


Side 135 

Skelsættende 

HGF 

Side 138 

HGF i tal 

Side 143 

Strategi for 

bekæmpelse af 

trakémider 

Side 144 

Trakémider på 

Læsø 

Side 147 

Kalkyngel 

Side 148 

Finlandstur 

Side 150 

Annoncer 

Side 150 

Møder 

Side 160 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Juni-nr.: 

Onsdag den 24. Maj. 

Deadline Juli-nr.: 

Fredag den 23. Juni 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Gunnar fra Gørding 

fik sagt tingene rent ud til 

festen efter HGF i Ribe. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

134 


”VIL SELV ….” 

De fleste forældre nikker sikkert genkendende til udtrykket: 

Vil selv… 

Det er et motto for børn, der har vilje, frihedstrang, 

selvstændighed osv. 

Danmarks Biavlerforening vil også selv. 

På generalforsamlingen i april måned var fremtiden til 

grundig behandling bl.a. økonomisk betragtet. Gennem 

de sidste år er Danmarks Biavlerforening blevet mere og 

mere afhængig af økonomisk støtte fra andre, især fra 

Den Danske Stat og fra EU. Det er også fint, så længe 

støtten er der, men det er der ingen garanti for, at den er 

der om få år, når det nuværende politiske forlig omkring 

støtte til landbrugets konsulenttjeneste udløber. 

Generalforsamlingens drøftelser viste imidlertid, at de 

faglige aktiviteter og den rådgivning, som er opbygget, 

ønskes bevaret under alle omstændigheder. Der var vilje 

hos et markant flertal til at omlægge foreningens økonomi, 

så selvfinansieringen hæves betydeligt. 

Danmarks Biavlerforening indgår i en slags familie af biavlsinteresserede. 

Nævnes kan: Frøavl, frugtavl, naturinteresser, 

Fødevarerministerium, Projektgruppe Biavl 

m.fl. De vigtige og familiemæssige bånd skal bevares og 

være tætte. Det har naturen og ikke mindst biavlen i 

Danmark brug for. Men Danmarks Biavlerforening har 

også viljen til at stå på egne ben og arbejde selvstændigt. 

Bestyrelsen agter ud fra generalforsamlingens tilkendegivelser 

at arbejde for en økonomisk og faglig stærk forening 

for Danmarks biavlere. 

De bedste hilsner 

Kristian R. Skovmose 

Formand for Danmarks Biavlerforening


Juni er sværmenes måned. De kan komme både før 

og efter, men de fleste kommer i juni. 

Det er ikke godt at have 

sværmlystne dronninger, 

men sværme er gode at få. 

Fordelen ved sværme er, at 

de kun består af voksne 

bier. Altså kan de behandles 

med 15% mælkesyre, så de 

bliver så godt som varroafri. 

MÆLKESYRE- 

BEHANDLING AF 

SVÆRM 

Mælkesyre købes hos en 

biavlsmaterielforhandler. Så 

får man en brugsanvisning 

med. Man sprøjter om aftenen, 

når alle bier er inde. 

Det gælder om, at alle bier 

får mælkesyre på sig, så på- 

siddende varroamider dræbes. 

Derfor: Giv røg først, så 

bierne har travlt med at 

fylde sig med honning og 

bliver på tavlerne. Derpå 

sprøjtes 5 milliliter på hver 

tavleside med en vandforstøver. 

Først fylder man 

den med vand og sprøjter 

ned i et medicinmålebæger 

for at se, hvor mange 

sprøjt, der skal til 5 ml = 1 

teskefuld. Derpå sprøjter 

man bierne hver anden dag 

med mælkesyre, ialt tre 

gange. 

Mælkesyre er ætsende. 

Brug beskyttelsesbriller og 

gummihandsker. 

En tavleside med få bier 

skal også sprøjtes. Her er et 

eller to sprøjt nok. 

En sværm, man har hentet, 

er sandsynligvis kommet 

fra en bifamilie med 

sværmlystne dronninger. 

Det er helt tilfældigt, om 

sværmens dronning er god 

nok. Men hun kan bruges 

til opstart af bifamilien. Senere 

på sommeren kan man 

udskifte hende med en 

dronning, der har gode 

egenskaber. 

Synet på sværmning har 

skiftet meget. Før dronningeavl 

blev almindelig, 

var fangst af sværme en 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 

En sværm 

har forladt 

mit bistade 

og fylder 

luften helt. 

Snart satte 

de sig i toppen 

af et 

træ. 


Bierne har blottet det hvide 

Nasonovorgan på bagkroppen. Samtidigt 

svirrer de med vingerne og sender duftstof 

fra organet ud i luften. Duften tiltrækker 

de flyvende bier fra en sværm, 

der skal lande, eller unge bier på deres 

første orienteringsflugt. 

Unge bier på deres første orienteringsflugt 

efter en regnvejrsperiode. Det ligner 

sværmning, men bierne bliver omkring stadet, 

og der sidder bier med blottet Nasonovorgan på 

flyvebrædtet og vejleder de unge. 

136 


måde, man fik flere familier 

på. Så kom den tid, hvor 

man søgte at forhindre, at 

bierne gik i sværmtilstand 

ved hjælp af driftsformen. 

Man flyttede rundt på 

bikasserne, jagtede 

dronningeceller, lavede 

kunstsværme osv. Frem for 

alt udvidede man biernes 

plads i tide. 

I dag er sværmhindring 

unødvendig. Man skaffer 

sig sværmtræge dronninger 

fra dronningeavlerne 

eller fremavler 

dem selv. Derefter 

skal man 

kun sørge for 

at udvide 

pladsen i stadet 

i takt med 

familiens udvikling, 

så slipper man 

næsten altid for 

sværmning. Selv den 

mest sværmtræge familie 

vil dog sværme, hvis pladsen 

er for trang. Evnen til at 

sværme må ikke avles helt 

væk, for sværmning er jo 

biernes måde at formere sig 

på. 

AFLÆGGERE 

Vil man have flere bifamilier, 

kan man lave en aflægger 

af et par yngeltavler 

med påsiddende bier + et 

par fodertavler og tilsætte 

en dronning. Men en sådan 

aflægger har den ulempe, 

at den kun kan renses for 

Varroa med myresyre, fordi 

man ikke kan ramme de mider, 

der sidder på forseglet 

yngel. 

I stedet laver man en 

aflægger af voksne bier. 

Der skal lidt forberedelse 

til. Den består i, at man har 

et magasin med tavler over 

dronningegitter. Der må 

ikke komme yngeltavler op 

Tungt lastede bier med fyldt honningmave 

flyver med hængende bagben mod flyveåbningen.

Ingen yngel 

dronningegitter 

yngel 

Stærkt samfund. Dronningegitter 

sættes på, samtidig 

med at man sætter kunsttavler 

på. Der må ikke have 

været yngel over dronningegitteret, 

for ellers er der risiko 

for, at der er en ung 

dronning. 

Dagen efter: 1 liter foder. 

Der skal hele tiden være foder 

i tavlerne og tavler med 

plads til æglægning. Mangler 

foder, tilsættes det. 

over gitteret i det stade, 

fordi bierne kan lave 

dronningeceller, og så går 

der en uparret dronning 

over gitteret. Hun vil dræbe 

den dronning, man tilsætter. 

Når familien er stærk 

nok, tager man fem tavler 

med påsiddende bier fra 

magasinet og sætter dem 

ned i en bikasse. Man kan 

forstærke den yderligere 

ved at ryste flere tavlers 

bier ned til den. 

En hurtig måde at gøre 

det samme på er at tage 

hele magasinet og sætte 

det på en bund. 

5 rammer fuldt besat 

med bier 

Bier fra 2-3 rammer 

fra et andet 

samfunds magasin 

Aflægger laves om 

aftenen, når bierne 

ikke flyver. 

I stedet kan man anvende 

et helt magasin 

fra stadet. 

2-3 dage efter: Mælkesyresprøjtning. 

Dræber Varroa på 

voksne bier. Er der larver, må 

de højst være tre dage gamle. 

Arbejdet skal gøres om 

aftenen, når alle bier er 

hjemme. Straks efter at aflæggeren 

er dannet, lukker 

man stadet og kører det 

mindst 2 km bort for at hindre, 

at alt for mange bier 

flyver hjem til deres oprindelige 

stade. En sådan aflægger 

er en kunstig 

sværm, og den udvikler sig 

bedst, når den har bier i 

alle aldre. Stedet skal helst 

ligge langt fra andre 

bigårde, så man undgår invasion 

af bier med mider. 

Få minutter efter at aflæggeren 

er dannet, føler 

bierne sig dronningeløse. 

Kør mindst 2 km 

Flyvehullet åbnes 

efter nogle minutter. 

Varroagitter 

Ca. 1. september. Myresyre 

1-2 dage. Gentages efter 

nogle dages fodring, hvis 

der er Varroa. 

På det nye sted får de en 

dronning. Hun skal sidde i 

et udædningsbur, hvor der 

er så lidt sukkerfoder, at bierne 

kan fjerne det på en 

times tid. Dronningen skal 

helst være nyparret, for at 

hun kan nå at lægge så 

mange æg, at bifamilien får 

passende overvintringsstyrke 

i løbet af august. Vil 

man være helt sikker, fodrer 

man bierne i trækpauser. 1 

liter 50% sukkeropløsning 

er passende. 

Aflæggeren skal helst 

laves i sidste uge af juni eller 

første uge af juli. 

Dronning 

Kun lidt sukkerfoder. 

Dronningen 

skal ædes ud på 

få timer. 

Bierne føler sig 

dronningeløse. Tilsæt 

en nyparret 

dronning. Bierne 

føler på få minutter, 

at de har en 

dronning. 


SKELSÆTTENDE HGF 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

138 

Danske biavlere tager nu sagen i egen hånd. Efter at 

Danmarks Biavlerforening i mange år har været en forening 

på støtten, griber biavlerne nu i egen barm og 

øger foreningens selvfinansiering. Generalforsamlingen 

vedtog en kontingentstigning. 

INFORMATIONS 

REFERAT 

Senest ca. 2 måneder efter 

afholdelsen af Danmarks 

Biavlerforenings hovedgeneralforsamling 

skal der 

offentliggøres et informationsreferat 

i Tidsskrift for 

Biavl. Referatet skal være 

underskrevet af generalforsamlingens 

dirigent og 


formand. 

RIBES VIKINGER 

Dette års generalforsamling 

var henlagt til det smukke 


Ribe, hvor generalforsamlingen 

blev afholdt på Ribes 

Vikingers Museum. Forsamlingen 

blev afholdt den 8. 

april. 

STOR TILSLUTNING 

IGEN I ÅR 

Dagsorden til generalforsamlingen 

kan ses i Tidsskrift 

for Biavl nr. 1/00, side 

22. I år var der 4010 stemmer 

repræsenteret. Dette 

svarer til en medlemsrepræsentation 

på 96,1% af 

foreningens medlemmer. 

Verner Schou, Lollandsk 

Biavl blev valgt som dirigent. 

Af officielle gæster var 

tilstede: Hans Chr. Schmidt, 

Venstre, MF; Henrik Wancher, 

Plantedirektoratet; 

Peer Herbsleb EDBi; C.P. 

Christensen, Materielforhandlerforeningen; 

Peter 

Christensen, Foreningen af 

bisygdomskyndige og Peter 

Stougaard, Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation. 

ENSTEMMIG 

BERETNING 

Foreningens formand Kri-

stian Skovmose fremlagde 

bestyrelsens beretning. Beretningen 

blev enstemmigt 

vedtaget. Asger Søgaard 

Jørgensen fremlagde 

konsulenternes og sekretariatets 

beretning. Sidstnævnte 

beretning sættes 

ikke til afstemning. 

Foreningens beretning 

kan rekvireres hos Danmark 

Biavlerforenings kontor eller 

ses på internettet 

www.biavl.dk/hgf 

REGNSKAB 

Årets regnskab udviste et 

 

 

Årets generalforsamling blev 

afholdt i Ribe. Forsamlingen var 

præget at det gode arrangement. 

Ribe oser af hygge, hvilket 

smittede af på generalforsamlingen. 

1. John Svarre takkede af efter 3 valgperioder 

og vil nu bruge tiden til sin egen 

biavl og biavl i sin lokale forening i Århus. 2. 

Henrik Wancher overbragte hilsen fra vores 

underskud på 150.000 kr. En 

af årsagerne til underskuddet 

skyldes, at medlemstallet 

stadigt falder. Så selvom 

vi lader kontingentet stige, 

er foreningens samlede 

kontingentindtægt ca. den 

samme fra år til år. Og da 

udgifterne i vores samfund 

ikke står stille, prisniveauet 

stiger, så skal det give et 

underskud. Foreningen er 

utrolig afhængig af tilskud 

fra staten, EU og andre. Vi 

er derfor meget følsomme 

overfor tilskud, som lige 

pludselig kan bortfalde. 

 

 

 

minister. 3. Aftenens 

festbanket bød på 

underholdning fra bl.a. 

vægteren fra Ribe. 4 og 5. Der 

blev lavet mange diskussioner og 

aftaler i korridorerne. 6. Der var over 

70 delegerede tilstede til generalforsamlingen. 

7. Kristian Skovmose nyder stor tillid og 

blev genvalgt med stor opbakning. 

Foreningens egenfinansiering 

ligger omkring 50%. 

Det er for lavt. Foreningens 

betalingsevne er ikke acceptabel. 

Regnskabet blev efter 

en del diskussion vedtaget 

med stort flertal. 

MARKEDSFØRING 

Hovedbestyrelsen fremlagde 

en vedtægtændring, 

som sikrer at medlemmer 

kun må bruge „medlemskabet 

af Danmarks Biavlerforening“ 

i privat markedsføring 

ved DBF’s skriftlige 


140 

samtykke. Spørgsmålet er 

blevet rejst, da nogle medlemmer 

på private etiketter 

anvender „DBF kontrolnummer“ 

og teksten „medlem 

af Danmarks Biavlerforening“.Vedtægtsændringen 

blev vedtaget. Forslaget 

medførte en større snak 

omkring, hvordan og hvor 

stor en bod Danmarks Biavlerforening 

indkræver ved 

overtrædelser af vedtægterne. 

Konklusionen er, at 

det er noget som foreningens 

advokat tager stilling 

til fra sag til sag. Der har 

hidtil kun været ganske få 

sager. 

EKSKLUSIVGRUPPE 

Allerede for nogle år siden 

var der forslag fremme om 

at lave et differentieret 

kontingent. Sagen har nu 

ligget og ruget i et par år. 

Hovedbestyrelsen fremlagde 

et forslag til en 

„erhvervsgruppe“. Det er 

vigtigt at slå fast, at „erhvervsgruppe“ 

er en 


arbejdstitel, da gruppen er 

tænkt for alle typer at biavlere. 

Navnet skal diskuteres 

og i øjeblikket bruges også 

navnet „eksklusivgruppen“. 

Gruppen henvender sig til 

de biavlere, som vil mere 

med deres biavl. Kontingentet 

for gruppen skal 

ligge på 1030 kr. Dette giver 

adgang til en del fordele, 

som skal gennemarbejdes 

af en af bestyrelsen 

nedsat ad hoc gruppe. I 

stikord vil gruppen blive tilbudt 

et gratis konsulentbesøg, 

direkte telefonrådgivning, 

et ekstra blad 4 

gange årligt, primært med 

udenlandske oversatte artikler. 

Dette betyder ikke, at 

de ydelser, som almindelige 

medlemmer hidtil har fået, 

vil forsvinde. Men så snart 

at vores offentlige tilskud 

forsvinder, må man forvente 

en sænkning af servicenivauet. 

Forslaget blev 

vedtaget med et stort flertal, 

selvom der fra salens 

side var betænkeligheder 

om ordningen vil skabe skel 

blandt biavlerne. Et forslag 

fra B.F. Vendsyssel om 

gradueret kontingent, blev 

trukket, da det blev tolket 

som værende meget lig 

ovenstående forslag. 

TFB’S UDGIVELSES- 

TIDSPUNKT 

Nordthy B.F. ønskede at 

skabe orden i den forvirring, 

der kan være omkring 

udgivelsestidspunktet af 

Tidsskrift for Biavl. De mener 

det forvirrer at f.eks. 

maj nummeret af bladet 

først udkommer omkring 

den 20. maj. Man ønskede 

derfor at få flyttet udgivelsestidspunktet 

til den 1. i 

hver måned. Efter en del 

debat, især mht. til, hvad 

en forrykning vil betyde 

rent produktionsmæssigt 

for bladet, blev forslaget 

nedstemt. Udgivelse omkring 

den 1. i måneden vil 

betyder 1-2 dages ekstra 

produktionstid. 

Hans Chr. Schmidt, MF, Venstre (Miljøpolitisk ordfører) 

var generalforsamlingens gæstetaler. Han lagde vægt på, 

at de danske politikere skal tættere på den danske 

befolkning. Der er ved at opstå et vakuum mellem 

politikerne og befolkningen. Lovene er efterhånden 

blevet for indviklede og svære at gennemskue. Hans Chr. 

Schmidt lagde vægt på, at vi skulle gøre det mere 

gennemskueligt for de små selvstændige. Vi har et smukt 

land, hvor der skal være højt til loftet, således at det selvstændige 

initiativ kan blomstre. Især bemærkede han 

urimeligheden i den nye efterlønsordning, hvor det 

praktisk talt ikke er muligt at udøve en lille biavl. Hans 

Chr. Schmidt påpegede, at det var nødvendigt at få 

strammet efterlønsordningen op, da den efterhånden 

blev brugt som en slags førtidspension, men selvfølgelig 

skal ordningen ikke være så snæver, at folk bliver 

fuldstændige gjort passive. Der skal være luft og 

råderum.

Guldnålsuddeling til Anders Glob 

Inden frokosten gik Kristian Skovmose på 

talerstolen og uddelte Danmarks Biavlerforenings 

fornemste æresbetegnelse, nemlig Guldnålen. 

Guldnålen uddeles til medlemmer, som igennem 

et langt livs arbejde har ydet en betydelig indsats 

for dansk biavl. Guldnålen uddeles ikke hvert år. 

I år blev guldnålen uddelt til kunstner og 

erhvervsbiavler Anders Glob. Anders Glob har 

prøvet lidt af hvert indenfor biavlen. Han har bla. 

siddet i DBF’s hovedbestyrelse og været formand 

for Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation i 

mange år. Det som kendetegner Anders er at han 

har vovet at gå egne vegne. I forhold til 

Danmarks Biavlerforening var det især i 

markedsføringsøjemed. Anders brugte kokken 

Søren Gericke og fik oprettet miljøprisen. Især 

miljøprisen var der stor tumult 

omkring, men alle er i dag enige, om at den har skaffet biavlen god omtale 

og kontakter. Anders havde også store visioner, da EB i sin tid gik ind i 

Viking Honning og prøvede at gøre deres indflydelse gældende her. 

Historien viste, at man kæmpede mod store kræfter, hvorfor projektet 

kuldsejlede. Men Anders’s grundholdning har altid været, at man må 

prøve noget nyt, man må gøre opmærksom på sine holdninger. I dag er 

Anders især kendt for sine meget markante grønne profil og deltager i 

fødevarerudstillinger. Anders har også sin helt egen måde at behandle 

honningen skånsom på under røringsprocessen. Sidst men ikke mindst 

deltager Anders meget aktivt i Danmarks Biavlerforenings forsøgsarbejde. 

MANGE FORSLAG 

Herefter fulgte en række 

forslag, som blev taget til 

efterretning som arbejdsgrundlag. 

I stikord var forslagene 

at optimere foreningens 

EDB-drift, udføre 

flere forsøg, mere omtale 

af, hvad der sker i vores nabolande 

mht. sygdomsbekæmpelse, 

at finde flere 

samarbejdspartnere, som 

styrker DBF’s gennemslagskraft 

og at pålægge DBF at 

afholde billigere generalforsamlinger. 

Varde og Omegns B.F. 

fremlagde et forslag til 

rekruttering af flere 

medlemmer. Dette skulle 

ske i form af gratis medlemskab 

det første år, samt 

at der udsendes et antal 

tidsskrifter til hver forening, 

som kan deles rundt. 

Forslaget danner grundlag 

for videre bearbejdning i 

hovedbestyrelsen. 

Et forslag fra Viborg 

Amts. Samv. B.F. angående, 

at man ikke kan være medlem 

i en lokalforening til et 

reduceret kontingent, blev 

trukket, da det kan få 

uheldige konsekvenser for 

nogle lokalforeninger. 

Fredericia B.F. ønskede, 

at der skulle tages kontakt 

til Søren Ryge for igennem 

ham at få lavet en film om 

biavl. Forslaget blev også 

trukket, da det viser sig, at 

DBF tidligere har prøvet at 

få et sådan projekt igennem. 

Men bestyrelsen 

betragter forslaget som en 

hensigts erklæring. 

BUDGET 

Bestyrelsen måtte til generalforsamlingen 

ændre på 

det udsendte budget, da 

det viste sig at et forventet 

statstilskud var blevet reduceret 

betydeligt. Derfor 

ville det nye budget vise et 

underskud på 150.000 kr. 

Dette ville være konsekvensen, 

hvis man blot lavede 

en pristalsreguleret kontingentstigning. 

Per Kristiansen fra 

Roskilde Amts B.F. havde 

gjort et stort stykke arbejde 

for at gennemskue foreningens 

økonomi. Et af 

hans hovedargumenter var, 

at vi i foreningen skulle 

kunne bære en større byrde 


Per Kristiansen, Gl. Roskilde Amts B.F. var 

bekymret for Danmarks Biavlerforenings 

økonomi. Hvorfor han fremlagde et 

ændringsforslag til budgettet, som indebar en 

kontingentstigning. 

„Jeg har bemærket, at vores egenkapital har 

aftaget med ca. 300.000 sidste år. Ser vi på vores 

nuværende egenkapital på kun ca. 685.000 kr. 

142 

af vores omkostninger, 

ellers ville foreningen skulle 

lukke i løbet af få år, når 

tilskudsordningerne 

bortfalder. Derfor lavede 

Per Kristiansen et ændringsforslag, 

som ville 

opveje vores forventede 

underskud. Således blev det 

vedtaget at kontingentet til 

hovedforeningen i år 2001 

bliver 415 kr. og 1030 kr. for 

„eksklusivmedlemmer“. 

Forsamlingen diskuterede 

hvilke konsekvenser en 

større kontingentstigning 

vil få for vores medlemstal. 

Men forslaget blev ved- 

Flot HGF - tak 

Hermed sendes en hjertelig 

hilsen og tak til Ribe og Omegns 

Biavlerforening for et 

flot arrangement i forbindelse 

med DBF´ s Hovedgeneralforsamling 

den 8. april 2000. 

I havde sørget for: 


plus 1 mill i bygningerne i Borup, kan alle jo 

regne ud, hvornår butikken lukker. Vi er som 

forening alt for afhængig af tilskud udefra. Vi 

må tage sagen i egen hånd. Statstilskud er 

gode, men usikre. Vi ved ikke præcist, hvornår 

tilskuddene tages fra os. Vi var heldige, at vi i år 

fik meddelelse om, at vores statstilskud blev 

reduceret før generalforsamlingen - havde vi 

fået det at vide efter generalforsamlingen, 

havde det været en katastrofe. Jeg mener, at vi 

som en sund forening over en årrække skal 

komme op på en selvfinansiering på ca. 75%, så 

kan resten finansieres af fonde, stats-tilskud og 

vores salgsafdeling. Vi vil så stå som en stærk og 

slagkraftig forening. 

Det værste jeg kan forestille mig er, at 

Danmarks Biavlerforening er nødt til at lukke. 

Så går dansk biavl helt ned. Vi vil miste enhver 

form for indflydelse. 

Alle skal huske, at det er vigtigt, at vi 

overfor vores medlemmer fremlægger 

stigningen i en positiv ånd, så tror jeg også at 

vores medlemmer forstår, at det er nu vi skal 

redde foreningens økonomi.“ 

taget med stort flertal, da 

man ønskede at Danmarks 

Biavlerforening fremover 

skal bestå som en aktiv og 

sund forening. Lokalforeningsformændene 

var også 

enige om, at der nu skal 

laves et godt stykke arbejde 

i lokalforeningerne for at 

forklare og få forståelse for 

den kommende kontingentstigning. 

VALG AF FORMAND 

Kristian Skovmose blev genvalgt 

med næsten samtlige 

stemmer. 

Flot vejr! 

Ankomst af storkepar. 

Dejlig indkvartering på 

Vandrerhjemmet. 

Udsøgt mad og betjening. 

Fin underholdning og musik 

af høj kvalitet. 

Interessant ledsagertur. 

VALG AF BESTYRELSES- 

MEDLEMMER 

Klaus Langschwager og Sophus 

Seeberg blev genvalgt 

til bestyrelsen, mens Per 

Kristiansen afløste John 

Svarre, som ikke ønskede 

genvalg. Lars P. Olsen blev 

genvalgt som suppleant til 

bestyrelsen. 

NÆSTE 


Næste generalforsamling 

bliver afholdt i trekantsområdet 

(Kolding, Fredericia, 

Vejle) den 24. marts 2001. 

Undervejs i arrangementet 

sås lokalforeningens 

medlemmer i konstant aktivitet 

for at gøre det hyggeligt 

og festligt for os. 

Tak for en god weekend 

i Ribe. 

Laila Schou, Lollandsk Biavl

Valgresultater 

(Til stede var 4010 stemmer) Ja Nej Blank 

HB’s beretning 4010 0 0 

Regnskab 3816 89 105 

Brug af DBF etiket 3848 135 27 

„Erhvervsgruppe“ 3361 507 142 

Udgivelses dato for TfB 824 2493 419 

EDB, Landbrugsorganisationer, 

billigere HGF Hensigtserklæring 

Gratis medlemsskab Hensigtserklæring 

Film Hensigtserklæring 

Budget 3320 496 0 

Formandvalg 

Kristian Skovmose 3778 78 

Hovedbestyrelsesmedlemmer 

Klaus Langschwager 8481 

Per Kristiansen 4397 

Sophus Seeberg 4255 

Lars P Olsen 3726 (suppleant) 

Willy Pedersen 1220 

Bemærk at enkelte delegerede forlod HGF før afslutning, 

hvorfor stemmetallene ikke nødvendigvis går op. 

* Ved valg af HB medlemmer, kan der stemmes på 3 

eller 2 personer. Den person, som står nævnt først får 3 gange den 

delegeredes stemmer, nr. 2 får 2 gange stemmerne, og nr. 3 får 1 

gang stemmerne. 

Bestyrelsens 

konstituering 

2000 

Formand 

(folkevalgt): 


Næstformand: 

Sophus Seeberg 

Repræsentation 

COPA/COGECAs 

honninggruppe 


Udvalg 

Økonomi/administration 


Per Kristiansen 

Bladudvalg/internet 

Jørgen Bang 


Fagligt udvalg 




Ad-hoc udvalg vedr. 

„eksklusivgruppen“. 


Jørgen Bang 


Markedsføringsudvalg 




Ulandsgruppen 



Nordisk Biråd 

Jørgen Bang 

Statens 

Bisygdomsnævn 


Repræsentanter i bestyrelsen for Borup Landbocenter I/S 

Kristian Skovmose, Sophus Seeberg 

HGF 2000 (Ribe) i tal 

Egenkapital 

Honning- 

Forenings- reklame- Ansvarkapital 

fonden forsikring Ialt 

Saldo pr. 

1.1.1999 1.548.454 352.911 24.023 1.925.388 

Netto 

resultat -149.334 -61.075 -6.237 -216.646 

Kursregulering 

obligationer -21.490 0 0 -21.490 

Saldo pr. 

31.12.99 1.377.630 291.836 17.786 1.687.252 

Hovedbestyrelsen - adresser 

Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø, 

5700 Svendborg Tlf. 62 20 55 81 

Peter Christensen, Nørresøvej 8, 

3400 Hillerød. Tlf. 42 26 87 20 

E-mail: Biforretning@mail.tele.dk 

Per Kristiansen, Ålbækvej 34 

4174 Jystrup. Tlf. 57 52 82 46 

E-mail: krudthuset@mail.tele.dk 

Klaus Langschwager, Kirkebjergvej 6, 

Tirslund, 6541 Bevtoft. Tlf/fax 74 83 11 84 

E-mail: klaus@langschwager.dk 

Sophus Seeberg, Tårsvej 42, 

4912 Harpelunde. Tlf. 54 93 10 97 

Kristian Skovmose, Hamburgvej 5B, 

Grædstrup 8740 Brædstrup. Bedst tirsdag 

til fredag kl. 11.00-12.00. tlf. 75 76 01 32 

eller 75 76 00 26. 

E-mail: post@skovmose.dk 

Knud Sørensen, Silstrupvej 54, Tilsted, 

7700 Thisted. Tlf. 97 92 28 48 


STRATEGI FOR BEKÆMPELSE 

AF TRAKÉMIDEN 

Af Camilla J. 

Brødsgaard & 

Henrik 

Hansen 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 

144 

Bekæmpelsen af trakémiden indgår i den offentlige 

bekæmpelse af bisygdomme. Olietærter og 

myresyre anbefales til bekæmpelse. 

I slutningen af marts 2000 

har Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, Projektgruppe 

Biavl fundet trakémiden 

Acarapis woodi for første 

gang i danske bier. Fundet 

skete i Hanherred i en bifamilie, 

som var meget kraftigt 

angrebet. I forbindelse 

med fundet er der iværksat 

yderligere undersøgelse for 

miden i danske bifamilier. I 

denne artikel beskrives 


bekæmpelsesstrategien. 

OFFENTLIG 

BEKÆMPELSE 

Danmarks Jordbrugs- 

Forsknings strategi for bekæmpelse 

af trakémiden er 

at mindske skader ved angreb 

gennem undersøgelser 

og rådgivning. Behandling 

af bifamilier bør foretages 

uden brug af veterinære 

lægemidler og med meto- 

der, der ikke giver problematiske 

rester i biavlsprodukterne. 

Indtil videre indgår 

trakémiden i den offentlige 

bekæmpelse af bisygdomme. 

Dette medfører bl.a.: 

- Undersøgelse af bifamilier 

og udtagning af prøver 

ved mistanke om trakémider 

- Laboratoriediagnose 

af biprøver 

- Oplysningsarbejde fra 

Projektgruppe Biavl herunder 

direkte rådgivning til 

berørte biavlere fra bisygdomsinspektørerne. 

MIDENS UDVIKLING 

Midehunnerne trænger ind 

i det forreste traképar (luftrør) 

på helt unge voksne 

bier. Her lægger de æg. 

Både yngelen og de voksne 

mider opholder sig i 

trakéerne. De stikker hul i 

trakévæggen og suger 

blodvæske fra bien. Miderne 

overvintrer i trakéen 

og spredes herfra til unge 

bier næste forår. Det er kun 

de parrede hunner, som 

foretager værtskifte. Han- 

Olietærterne er billige og 

effektive. De består af to 

dele sukker og én del 

plantemargarine.

nen bliver i hele sit liv i den 

traké, hvor den er født. 

BEHANDLING 

Da miderne det meste af 

tiden opholder sig i trakéerne, 

kan de bekæmpes 

med midegiftige midler, 

som ved fordampning eller 

afbrænding trænger ind i 

trakéerne. Kontaktmidler, 

som er midler, bierne får på 

sig ved direkte berøring, vil 

kun slå miderne ihjel, når 

de under værtskifte er uden 

for trakéerne. Der kan derfor 

kun foretages en effektiv 

bekæmpelse med kontaktmidler, 

hvis de anvendes 

over en meget lang periode. 

Oversigt over behandlings-metoder 

Metode Type Fordele Ulemper Indgår i strategi 

Olietærter Kontakt Effektive, billige, Langvarig Ja 

kan bruges om foråret, 

ingen rester 

Myresyre Fordampning Effektivt, billigt, Ætsende Ja 

ingen problematiske 

rester 

Mentol Fordampning Effektivt Rester, 

kræver varmt klima, Nej 

dyrt 

Veterinære Rygemidler Effektive Kan give Nej 

lægemidler problematiske rester, 

evt. påvirkning af 

biernes immunforsvar 

Tolerance-avl Biavlsteknik Effektivt Tidskrævende Ja 

Midefri Biavlsteknik Effektivt Arbejdskrævende Ja 

småfamilier 

Der kan foretages bekæmpelse 

med olietærter, 

som placeres oven på 

bærelisterne nær yngellejet. 

Olietærter 

Olietærter er effektive og 

miljøvenlige. Tærterne 

fremstilles af to dele sukker 

og én del plantemargarine 

(efter vægt), som æltes 


Myresyre er 

et effektivt 

bekæmpelsesmiddel. 

Her foretagesbekæmpelse 

med 

svampeklude 

tilført 

myresyre. 

146 

sammen. Der anvendes en 

tærte på 250 g pr. bifamilie. 

Tærten placeres oven på 

bærelisterne i nærheden af 

yngellejet. 

Tærter kan med størst 

fordel anvendes i maj og 

juni, hvor det ikke er muligt 

at anvende andre bekæmpelsesmidler. 

En bekæmpelse 

på dette tidspunkt 

mindsker risikoen for spredning 

af mider fra vinterbierne 

til de nye bier. Behandling 

med tærter kan 

suppleres med en senere 

myresyre-behandling. 

Myresyre 

Myresyre, der er effektiv 

mod Varroa-mider, er også 

effektiv mod trakémider. 

Der behandles over en to 

ugers periode eller længere. 

For at undgå rester i 

honning skal behandling 

ske efter honninghøst. 

Der kan behandles med 

20 ml 60% myresyre opsuget 

i en svampeklud. Der 

behandles i alt fire gange 

med tre til fire dage mellem 

hver behandling. Man kan 

også anvende Krämerplader 

eller Nassenheider-for- 


dampere. Disse behandlinger 

foretages som ved 

Varroa-mider. 

Mentol 

Mentolkrystaller kan anvendes 

til bekæmpelse. Der anvendes 

50 g og fordampningen 

skal ske i to til fire 

uger. For at få en effektiv 

fordampning skal dagtemperaturen 

i perioden 

være over 21°C, hvilket den 

jo sjældent er i Danmark. 

Behandlingen kan give 

uønskede rester i honning 

og voks. 

Veterinære lægemidler 

Der er udviklet veterinære 

lægemidler til bekæmpelsen 

som f.eks. rygemidlet 

Folbex VA. Folbex VA, som 

var på det tyske marked 

indtil årsskiftet, havde god 

effekt. Midlet gav dog problematiske 

rester i honning 

og voks. 

Toleranceavl 

Der er fremavlet adskillige 

bistammer, som er resistente 

mod trakémiden. 

Broder Adams Buckfast bier 

var de første på markedet. 

Det er uvist, om de Buckfast 

stammer, som i dag findes 

på det danske marked, er 

modstandsdygtige. 

Midefri småfamilier 

Yngelen er ikke angrebet af 

trakémiden. Man ryster derfor 

alle bier af forseglede 

yngeltavler fra angrebne 

bifamilier og anbringer 

tavlerne i en inkubator (rugemaskine) 

og lader bierne 

krybe ud her. Midefri småfamilier 

kan dannes af disse 

bier og en midefri dronning. 

UNDGÅ SPREDNING 

På nuværende tidspunkt 

ved vi ikke, hvor vidt udbredt 

trakémiden er i Danmark. 

Spredningen kan forsinkes 

ved at undlade flytning 

og vandring med angrebne 

bifamilier. Undlad 

også at anvende følgebier 

til dronninger fra angrebne 

bifamilier. 

Biavlere, der køber 

dronninger, bør skifte 

følgebierne, inden dronningerne 

tilsættes bifamilierne.

TRAKÉMIDEN NU FUNDET I BRUNE BIER PÅ LÆSØ 

Af Henrik Hansen og Camilla J. Brødsgaard 


Trakémiden (Acarapis woodi) er nu indslæbt til den 

bevaringsværdige fredede Læsøbi på trods af, at det i 

mange år har været forbudt at flytte bier til Læsø. 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Projektgruppe 

Biavl har nu fundet trakémiden i den fredede brune bi 

på Læsø. På grund af biens fredning har det siden 1989 

været forbudt at flytte bier til Læsø. Det er ikke klart, 

hvordan miden er spredt til øen. Men en mulighed kan 

være, at spredningen er sket med bidronninger, som 

ulovligt er taget med til Læsø. DJF foretager nu yderligere 

undersøgelser af bierne på øen. 

I sommeren 1991 fandt DJF trakémider i følgebier 

til bidronninger importeret fra USA. Desværre var det 

ikke muligt at få oplysninger fra importøren om, hvem 

der havde modtaget dronningerne. 

Trakémiden var på det tidspunkt ikke fundet i danske 

bier. Den angriber biernes trakéer (ånderør) og kan 

være årsag til meget store tab. DJF udarbejdede derfor 

en beredskabsplan og har siden foretaget undersøgelser 

for miden ved mistanke om sygdom. 

HASARD MED DANSK BIAVL? 

Har Ditlev Bluhme spillet hasard med dansk biavl? 

Bimester Jørgen Bang, Thurø 

Med fundet af trakémider på Læsø ser vi nu sandsynligvis 

resultaterne af Ditlev Bluhmes totalt afvisende holdning 

til at informere om, hvem han som dronningimportør 

for en del år siden havde solgt dronninger til, da der 

i følgebierne blev fundet trakémider. Det lakoniske svar 

fra Ditlev Bluhme var dengang, at hans EDB-anlæg var 

brudt ned. Han ville heller ikke, som daværende redaktør 

af Dansk Biavl bringe en meddelelse fra Plantedirektoratet, 

der kunne have standset spredningen af trakémiderne. 

Kalkkarse (Arabis 

alpina) i rigt mål plantet 

foran en række bistader. 

Sidste nyt 

Pressemedelelse 

I slutningen af marts 2000 fandt DJF trakémiden for 

første gang i danske bier. Fundet skete i Hanherred i en 

bifamilie, som var meget kraftigt angrebet. Biavleren har 

oplyst, at han i 1991 modtog nogle af de amerikanske 

dronninger. 


KALKYNGEL - EN STRESS 

BETINGET YNGELSYGDOM 

Af 

Henrik 

Hansen og 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 

148 

Kalkyngel har voldt store problemer i de senere år. Den 

mest effektive bekæmpelse er at anvende dronninger fra 

bistammer med god udrensningsevne. 

Globalt er kalkyngel blevet 

et stigende problem i de 

senere år. Også i Danmark 

har flere biavlere haft problemer. 

Angreb kan medføre, 

at bifamilierne svækkes 

kraftigt eller helt bukker 

under. 


Kalkyngel forårsages af 

svampen Ascosphaera apis. 

Svampen er særkønnet. Der 

skal derfor ske en sammensmeltning 

af mycelier af 

forskelligt køn, for at der 

kan dannes sporer. Svam- 


pesporerne er temmelig 

modstandsdygtige. De kan 

overleve og være infektiøse 

i mindst 15 år. 

Både arbejder- og 

drone-larver er modtagelige 

for sygdommen. Mest 

modtagelige er tre til fire 

døgn gamle larver. Larverne 

bliver smittet gennem foder, 

der er forurenet med 

sporer. Sporerne spirer i tarmen. 

Svampens hyfer (celletråde) 

trænger fra tarmen 

ud igennem tarmvæg-gen 

og videre igennem overhuden. 

Den angrebne yngel 

dør, efter cellerne er forseglet 

og ofte i puppestadiet. 

UDBRUD 

Kalkyngel er udpræget 

stressbetinget sygdom. Bl.a. 

kan følgende forhold medvirke 

til, at sygdommen bryder 

ud i inficerede bifamilier: 

Afkøling af larverne et 

døgn før eller efter celleforseglingen 

For få voksne bier til at 

passe larverne (utilstrækkelig 

fodring eller for 

ringe udrensning af inficerede 

larver) 

Svækkelse af bifamilien 

fra andre sygdomme eller 

parasitter f.eks. Varroamiden 

Dårlig ventilation af 

bistadet 

Køligt, fugtigt vejr 

Høje temperaturer 

Høj luftfugtighed 

Larve dræbt af kalkyngel. 

Til venstre ses larven 

dækket af det hvide 

svampemycelium. Hvis 

svampen danner sporer, 

bliver mumiet gråsort og 

kalkagtigt (til højre).


Yngellejet får et uregelmæssigt 

udseende med 

mange opbidte cellelåg og 

tomme celler. Den døde yngel 

er hvid og skimlet lige 

efter hyfernes tilsynekomst 

på yngelens overflade.Hvis 

der dannes sporer, bliver 

yngelen gråsort og kalkagtig. 

Disse mumier fjernes let 

af bierne. Ved kraftige angreb 

kan de ses på stadebunden 

og flyvebrættet. 

BEHANDLING 

Kraftige bifamilier med god 

evne til at udrense smittet 

og syg yngel (hygiejnisk adfærd) 

er sandsynligvis den 

vigtigste faktor i en effektiv 

behandling. Herudover kan 

andre biavlstekniske indgreb 

medvirke til at begrænse 

angrebet. 

Følgende foranstaltnin- 

ger bør indgå i behandlingen: 

Udskifte droningen med 

en dronnning fra bistamme 

med god hygiejnisk 

adfærd 

Fjerne kalkyngelmumier 

fra stadebund og flyvebræt 

Destruere tavler, som indeholder 

mange kalkyngelmumier 

Rengøre materiellet 

Udvide med kunsttavler 

Indsnævre biernes plads, 

så de udfylder alle 

tavlerne 

Sørge for god ventilation 

af bistadet 

Fodre med sukkervand i 

trækløse perioder 

Det har vist sig, at nogle 

svampe, som findes på pollen, 

hæmmer kalkyngelsporernes 

spiring i larvetarmen 

(svampene virker 

som antagonister). Det er 

derfor vigtigt gennem hele 

biavlssæsonen at placere 

bifamilierne på et sted med 

en god pollenforsyning. Det 

er endvidere fornylig vist, 

at en bakterie isoleret fra 

sunde larver også hæmmet 

sporernes spiring. Fodring 

med denne bakterie kan 

reducere et kalkyngelangreb 

væsentligt. Ingen af 

de pågældende mikroorganismer 

er dog på nuværende 

tidspunkt kommercielt 

tilgængelige. 

Man har gennem flere 

år anbefalet at tilsætte eddikesyre 

til sukkervandet 

for at bekæmpe angreb af 

kalkyngel. Da det er uklart, 

om en sådan tilsætning giver 

problematiske rester i 

honningen, kan denne behandling 

ikke anbefales på 

nuværende tidspunkt. 

Kalkyngel 

mumiet delvis 

fjernet 

fra cellen af 

bierne. Bifamilier 

med 

god udrensningsevne 

kan befri sig 

for sygdommen. 


150 

Studietur til Finland 

Torsdag den 29. juni til søndag den 2. juli. 

Danmarks Biavlerforening og Erhvervs-biavlernes 

Brancheorganisation arrangerer en intensiv studietur 

til Finland. Det er i højsæsonen. Men der er 

meget at se og lære. 

Biavlen i Finland er præget af stor fremdrift. Der er 

et betydeligt antal erhvervsbiavlere, der i de seneste 

år har udviklet meget veldrevne bedrifter. Vi skal 

besøge nogle af de bedste. 

Katariina og Juha Nuutero ( I Narva 150 km nord 

for Helsingfors, i nærheden af Tampere) har ca. 500 

bifamilier. De sælger selv deres honning, og ca. 

1000 bidronninger. De har selv lavet alle bistaderne 

inden for de sidste 2 år. 

Maija-Leena og Juhani Waara (i Kerkko 50 km øst 

for Helsingfors) har ca. 1500 bistader. Et spændende 

sted. De pakker selv al honning og importerer 

lidt fra Ungarn og New Zealand. De har egne 

stader af Styropor. 

Kathy og Kari Valonen (i Hollola 100 km Nord for 

Helsingfors) har ca. 300 bistader. Kari er tidligere 

Præsident for den Finske Biavlerforening, og EUkommissionens 

rådgivende udvalg for honning. Han 

er politisk meget aktiv. De driver også ca. 60 ha. 

jordbrug og skov. 

Hunajayhtymä (i Loimaa 170 km nord-vest for 

Helsingfors). En helt ny honningcentral, der pakker 

ca. 30 % af den finske honning. 

Vi kommer også til at se og høre om varroa-mider, 

der er resistente mod lægemidler. De blev importeret 

med bidronninger fra Italien. 

Trakemider blev importeret med dronninger fra USA 

for nogle år siden. De har forvoldt store problemer. 

Vi kommer til at se professionel markedsføring. Der 

har været gjort en meget stor indsats i de seneste 

år. Indtil Finland kom med i EU, var honningmarkedet 

beskyttet. Det er det ikke mere. Men de klarer 

sig i kraft af en massiv markedsføring. 

Der vil blive talt engelsk under besøgene. Ari 

Seppälä fra Finland og Asger Søgaard Jørgensen 

vil tolke til og fra dansk. 

Rejsen foregår med fly, rundtur i bus. Indkvarteringen 

sker på Mustiala Landbrugsskole, der ligger i 

en stor gammel park 120 km nord for Helsingfors. 

Skolen er en del af den finske Landbohøjskole. Det 

er et meget smukt sted med nyrenoverede bygninger. 

Der er en stor sauna lige ved søbredden. 

Midt i skolen ligger det gamle mejeri, som er 

ombygget til undervisningsbryggeri. Øllet er 

uovertruffent. 


Prisen for turen bliver 

Ved minimum 

antal personer 15 20 

Pr. person 4.295,00 dkk 3.980,00 dkk 

I prisen er inkluderet 

• Fly Kbh-Helsinki t/r med Finnair. Lufthavnsskatter. 

• Bus fra ankomst til afrejsen. Dog max. 10 timer pr 

dag. 

• engelsk talende chauffør og lokalbiavler som guide. 

Tolkning til dansk. 

• 3 x overnatninger med morgenmad på delt dobbeltværelse 

på landbrugsinstitut Mustiala m. bad/ 

toilet på gangen. 

• 1 middag. 

• EU ansvarsforsikring. Gebyr til rejsegarantifond. 

Ikke inkluderet: 

- Evt. tilslutning fra provinsen og differencen i 

lufthavnsskat. 

- Alle måltider undtagen morgenmad og 1 middag. 

- Drikkevarer til måltiderne. 

- Enkeltværelsestillæg. 

- Benyttelse af sauna på Mustiala institut. 

- Rundvisning og smagning på instituttets bryggeri. 

- Afbestillingsforsikring samt rejseforsikringen (Det 

Blå Kort) eller erhvervsrejseforsikring. 

Der skal være mindst 15 deltagere for at gennemføre 

rejsen 

Ring til Danmarks Biavlerforening for flere oplysninger 

og tilmelding. 

Tilmelding og betaling skal ske senest fredag den 

26. maj om morgenen.




Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



TIL BIAVL 




udføres. 




fra 1.5.2000-30.9.2000 






Tlf. 75 33 00 22 


KONTANT 

Raps af ny honninghøst købes 

Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning 

pr. 

kg kr. 14.00. 

Frank’s Bigård 

Islandgade 29; 4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 

Frank's 

bibrød 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Gule 

dronninger 

sælges 

Uparrede fra ca. 1. juni 

Parrede fra ca. 15. Juni 

Willy Svendsen 

Telf. 98 48 62 12 

Bil telf. 21 75 52 12 

Bedst mellem 18-19. 

Sælges 

5 rammers overvintrede 

småfamilier med dronninger 

fra 1999. 

Telf. 57 64 65 92 

Efter kl. 18.00 


Nøddevej 12 

4171 Glumsø 

Honningetikette 

i 5-farvet tryk. 

- bestem selv teksten! - 

Forlang prøve tilsendt. 


75 17 28 17 


152 










Telf. 57 64 65 92 







AVLERRINGEN 

DRONNINGER 2000 

Stil krav til din leverandør 

Svend Sejr Brabrand 8626 0849 

Peter Stougaard, Odder 8655 1261 2082 1261 

Poul E. Sørensen, Hårby 8652 3346 2123 5707 

Erling J. Bech, Hvalsø 4640 9334 4041 7934 

PRISER excl. moms: 

Ubefrugtede dronninger .................................................. 80.- 

Friparrede dronninger ................................................... 220.- 

Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 

Avlerringens Årsskrift er uddelt til alle formænd i D.B.F. 

Der kan I se omtalen af vores avlsdronninger 


Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 





Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 

Heldækk. træbeskyttelse 

(langtidsholdbar olieemulsion), 

tag og 

facadem. Special 




TLF. 97 74 15 09 


4 store bifamilier i trugstader 

samt meget udstyr 

sælges. 

Telf. 32 51 77 40


154 

Gule 

Dronninger 

sælges 

Træffes bedst mellem 

09.00-10.00 

Telf. 75 28 76 58, der ud 

over på mobil 

Mobil Telf. 20 25 76 58 

Arne Kristensen 

15 bifamilier sælges, 12- 

10-99 dronninger. 

Telf. 62 55 14 20. 

Bifamilier i opstabling NM 

+ udstyr sælges. 

Telf. 75 86 10 32. 

Gule Dronninger 

sælges 

G. Grooss 

Langskov, Hadsten 

Telf. 86 98 94 86 

Ualmindelig velholdt rustfri 

4-solds CMF slynge Ø-55 

cm. med friløb og bremse, 

beregnet for 12x10 

rammer og mindre størrelser 

sælges til kr. 4.000,00. 

Bigården Helbo, Tage 

Duun Petersen, Lundgårdsvej 

53, 6760 Ribe, 

telf. 75 42 13 61. 


Bifamilier sælges 

Overvintrede og i god udvikling. 

Bestilling på Carnicadronninger. 

Arne Christensen, Telf. 56 50 11 16 

GULE DRONNINGER 

Som sædvanlig er vi klar til at levere. 

Jomfrudronninger Kr. 80,- + moms 

Friparrede Kr. 220,- + moms 

Jan Olsson 

Telf. 21 44 45 56 

E-mail: Jan.olsson@adr.dk 

BUCKFAST DRONNINGER 

Sælges 

Avlerringens priser og rabatter. 

Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 








Tlf. 86 47 04 52 





Bifamilier med Hawaii-dronninger sælges. 

Leveres omkring Grundlovsdag. 

Knud Jørgensen 

Telf. 23 23 39 64 eller på telf. 56 87 22 37. 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


Bihuset har alt det biavlsmateriel på lager, 

som du behøver til en ny bisæson. 

Lageret bugner af gode tilbud. 

MAJ TILBUD: 

Den kendte Apidea Parringsstade 

der har vundet guldmedalje på 

Apimondia-Kongressen 1995. 

Parringsstadet har mange muligheder 

f.eks.: Løs foderkasse, der giver 

mulighed for plads til 5 rammer. 

BESTIL NU DANSKE BUCKFAST 

OG - CARNICA DRONNINGER. 

Vi sender varer ud over hele landet 

fra dag til dag. 

Vi smelter og vasker rammer hele året og har nye vokstavler på lager i alle rammemål. 

Honning købes - kontant afregning. 

BIHUSET BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


156 








Tirsdag ............... 9.00-17.30 

Fredag ............... 9.00-17.30 




www.biavl.dk 










Nyhed: 

Nu helstøbte bunde til 12x10, 

Langstroth & Dadant

® 

Buckfast 















Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 






Buckfastdronninger sælges 

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni, friparrede 

fra ca. 1. juli. Tilmeldt test af brugsdronninger, udrensningstest, 

samt nosematest. 

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti. 


Peter Stougaard 

Hedemarksvej 36, Fensten 

8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 









58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale. 


158 











Man. - fre. 8-16.30 





Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


KØB OG SALGSDAG HOS SKOV´ S BIAVL 

I samarbejde med flere biavlsforeninger er der 

lørdag den 27. maj fra kl. 10.00 til 14.00 

køb og salgsdag 

hos Skov´s Biavl, Lindevej 26, 5474 Veflinge. 

Kom og sælg det bimateriel, som du ikke bruger, det kan 

være der er andre, som kan få glæde af det. 

Ingen levende bier. 

Der vil være mulighed for at se vokssmelteri samt materiale 

forretning. 

Der vil være forskellige tilbud på materiale. 

Vi håber på at få nogle hyggelige og lærerige timer. 


Skov’s Biavl 

Lindevej 26; 5474 Veflinge, Tlf. 64 80 15 18 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

LAGERSALG: 

Hos os kan du købe dit avlsmateriale: 

Avlsdronninger: 

3.000 kr 

Vi lagerfører 

* ReaDan stader 

* Kieler- og Apidea parringskassetter. 

* Foder kasser LN/NM/12x10/LS/DD 

* Alt i bifoder. 

Reerslev 

Biavl 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 


www.buckfast.dk 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 











Tlf. 75 36 79 00 


Gule “Kobbersted” 

dronninger leveres fra ca. 

20. juni. 

VP honning & Biavl, 

Torning Møllevej 5 

6070 Christiansfeld 

Telf. 74 56 17 59 



Salget af 

brugsdronninger 

formidles af 

Bakkegårdens 

Vi køber biavlscenter. 

honning til 

sjællands 

højeste priser. 

Bestil 

ø-parrede 

dronninger nu ! 

400 kr pr stk. 


®

MØDER 

160 

Alssund og Omegns B.F. Lørdag 

den 3. juni udflugt til 

Dronningavler Anders Glob, 

Rønde. Udflugten arrangeres i 

samarbejde med de andre Sønderjyske 

foreninger. 

Tilmeldning senest den 25. maj 

til Preben Hansen, Tlf. 74 45 83 

89, der hvis nogen har behov for 

det vil medvirke til at organisere 

samkørstel til Kliplev. 

Onsdag den 14. juni kl. 19.00 

besøg Anne-Grethe Dall, 

Dyndtvej 126, Skelle, 6310 Broager, 

hvor vi vil høre om hvilket 

udbytte på forskelligvis familie 

n har for interessen for bier og 

biavl. Så er det jo spændende 

om der er blevet slynget honning 

for første gang !! Vi drikker 

kaffen hos Anne-Grete. Pris 

25.00 kr. 

Pbv Annelene Christensen 


og Omegn afholder 

igen i år møder hver søndag kl. 

09.00 fra den 30. april indtil bierne 

er indvintret, i skolebigården. 

Den 28. maj mødes vi 

og spiser vore medbragte 

madpakker.Den 4. og den 11. 

juni afholdes der møde.Den 18. 

juni indtager vi igen et overdådigt 

måltid, efter endt møde. 

(Drikkevarer kan købes til uhyre 

billige priser) 

Kim Bolø 


afholder Åbent hus arrangement 

lørdag den 27. maj 

kl. 14.00 på Laksmølle i samarbejde 

med Sønderjyllands Amts 

Naturforvaltning. Mød frem 

med familie, venner, naboer eller 

andre og giv dem en oplevelse 

i forbindelse med biavl. Øl 

og sodavand kan købes på stedet. 

Tirsdag den 30. maj kl. 19.00 afholdes 

Åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Udvidelse af bifamilierne 

ved påsætning af 

honningmagasiner og start af 

dronningavl. 

Lørdag den 3. juni afholdes udflugt 

med besøg hos Anders 

Glob, Thorsager ved Rønde. 

Fællesarrangement med Alssund, 

Kværs og Tønder B.F. Afgang 

fra Tønder kl. 07.30 og fra 

Kliplev (motorvej ved samkøringsplads) 

kl. 08.00. Frokost 

kl. 11.00-13.00 ved Fregatten 



“Jylland” i Ebeltoft. Derefter 

besøg hos Anders Glob, hvor vi 

også drikker vores medbragte 

kaffe. Tilbage i Kliplev kl. 18.00. 

Pris 150,- kr. Tilmelding senest 

den 26. maj til Klaus Langschwager 

på 74 83 11 84 eller til 

Bent Jensen på telf. 74 61 36 59. 

Tirsdag den 13. juni kl. 19.00 

afholdes åbent hus i bigården 

på Laksmølle. Vi tager honning 

fra bierne og slynger den ud. 

Biavlerne kan omlarve fra 

bigårdens fredeligste bifamilie. 



det var godt at se, at så 

mange biavlere har overlevet 

vinteren og igen kommer i 

skolebigården. Vi forsætter med 

at mødes hver onsdag kl.19.00. 

P.b.v. Criz 

Bornholms B.F. gør opmærksom 

på, at der arrangeres en 

sommertur til Blekinge på 

Skäärva-dagen, som i år er lørdag 

den 17. juni. Der køres i 

egne biler, og vi må sikre pladsbestilling 

på Bornholmstrafikken 

i god tid. Derfor skal 

de, der er interesserede i at deltage, 

henvende sig til bestyrelsen, 

så at vi kan vide, hvilke biler, 

der skal bestilles pladser til. 

P.b.v. Aksel Jørgensen 


den 23. maj kl 19.00. Besøg 

hos Otto Christensen, Mosevej 

12, Karup. Vi skal se Otto’s have 

og bier. Afgang kl. 17.45 fra N.I 

Møllers plads i Brande (bag 

SPAR).Tirsdag den 6. juni kl. 

19.00 i skolebigården. Aftenens 

emne er dannelse af små 

familier.Tirsdag den 20. juni kl. 

19.00 besøg hos Edvard 

Albrechtsen, Bregenhovedvej 9, 

Give hvor vi skal se Edvard og 

Christians bier. 



møde i skolebigården 

Fyrendal tirsdag den 16., den 23. 

og den 30. maj, tirsdag den 6., 

den 13. og den 20. juni, alle tirsdage 

kl. 19.00. Skolebigården 

beliggende mellem Sandhed og 

Tornemark. 



bigårdsmøde mandag den 5. 

juni kl. 14.00 (Grundlovsdag) 

ved Flemming Jakobsen, 

Odensevej 182, Kistrup. Flemming 

vil vise os sin biavl, og vi 

får en snak om aktuelle emner 

vedr. biavl, se også under Svendborg 

og Omegns B.F. 


Gl. Tønder amts B.F. Lørdag 

den 3. juni er der udflugt sammen 

med naboforeningerne til 

Djursland med besøg i Ebeltoft 

og hos Anders Glob. Tilmelding 

senest den 26. maj på tlf. 74 77 

51 85 eller 74 76 21 11. Prisen er 

150,- kr. 

Lørdag den 17. juni har vi tur i 

egne biler til Tove Schmidt, 

Spandet og til Ribe. Start fra 

Skolebigården, Alslev Mark kl. 

13.00. 

Bestyrelsen 

Haderslev og Omegns B.F. 


juni kl. 14.00 hos Vagn Årø, 

bigården, Ravnsborgvej. Se efter 

bikuben. Rutine i bigården, 

derefter repetition af de nye 

efterlønsregler. Husk kaffekurven. 


Hammel & Omegns B.F. er i 


maj kl 14, torsdag den 8. juni kl. 

18.30 og lørdag den 24. juni kl. 

13.00.Lørdag den 24. juni tager 

vi videre til foreningens tidligere 

formand, Flemming Thorsen, 

Skovbakken 8, Gjern, så vi 

er hos ham 14.30. Han vil fortælle 

om at lave små nye bifamilier. 

Husk en renvasket bidragt. 

Flemming tager ingen 

chancer med bipest. 

I juli er vi i skolebigården lørdag 

den 8. og lørdag den 22. juli kl. 

14.00. Alle interesserede er velkomne 

til foreningens møder og 

arrangementer. Vi er især glade, 

når der kommer nye biavlere og 

henter sig viden om vores vingede 

venner. Du kan læse mere 

om arrangementerne og evt. 

ændringer på vores hjemmeside: 

www.oles-service.dk/bi 


Herning og Omegns B.F. erindrer 

om begynderkursus den 24. 

maj på Brændgårdsskolen og 

start på sommermøderne i 

skolebigården den 22. maj, se 

Tidsskrift for Biavl for april. 



møde i skolebigården torsdag

den 25. maj kl. 19.00 hvor vi viser 

film om dronningavl. 

Den 6. juni kl. 19.00 er der møde 

i skolebigården, hvor vi laver 

dronninger ved hjælp af Buesnitsmetoden. 

Torsdag den 15. juni kl. 19.00 

fortsætter vi med dronningavl. 

P.C.D. Hansen 



maj kl. 19.00 i skolebigården. Vi 

gennemgår og demonstrerer 

omlarvning og viser Buesnitsmetoden, 

en let måde at lave 

dronninger på. 

Onsdag den 21. juni fylder vi 

kassetter til parring på Venø. 

Kontakt formanden for bestilling 

af dronninger. 

Bestyrelsen 


møde den 24. maj og den 

7. juni kl. 19.00 i Naturcenter 

Skovgård. Kaffe medbringes. 

Møde afholdes hos Karl Sæby 

onsdag den 14. juni kl. 19.00. 

Møde afholdes den 21. juni kl. 

19.00 i NaturCenter Skovgård. 

Fællesmøde afholdes den 28. 

juni kl. 19.00 med Nr. Snede B.F. 

Mødet afholdes i NaturCenter 

Skovgård, Vandværksvej 32, 

Egebjerg. Eigil Holm leder mødet. 

Kaffe kan købes. 

Knud Jensen 

Kaløvig-Egnens B.F. afholder 

møder i bigården på Kaløskolerne 

med start fredag den 

19. maj kl. 19.00. 

Derefter mødes vi mandag den 

29. maj kl. 19.00, torsdag den 8. 

juni kl. 19.00 og søndag den 18. 

juni kl. 14.00. Der vil blive vist 

varroamidebekæmpelse samt 

foretaget det nødvendige for 

bifamiliernes udvikling. 

Onsdag den 24. maj kl. 19.00 

besøger vi Jens Arne Jensen, 

Stubbesøvej 5, Stubbe, 8400 

Ebeltoft. Jens Arne vil vise og 

fortælle om sin måde at holde 

bier på. 


afholdes møde på Kejlstrupvej 

16, Feldballe, 8410 Rønde. Her 

besøger vi Finn Rasmussen, der 

sammen med Karl Jensen startede 

med bier for et par år siden. 

Vi vil se og høre om, hvordan 

de er kommet i gang. 

Søndag den 9. juli kl. 7.30 afholdes 

udflugt til Tunø. Husk 


tilmeldning senest den 10. juni. 

Bestyrelsen 


møde i skolebigården på 

Hjarupvej ved P - pladsen onsdag 

den 24 maj kl.19.00. 

Onsdag den 31. maj kl. 19.00 

afholdes møde ved Vagn Pedersen, 

Ellebakken 1a. Eltang. 

Onsdag den 7. og den 14. juni 

kl 19.00 afholdes møde i 


Onsdag den 21. kl.19.00 afholdes 

møde ved Verner Jürgens, 

Skovly 5, Kolding. 

Fredag den 23. juni Sct. Hans 

Aften i skolebigården kl.19.00. 

Vi spiser den med bragte mad, 

drikkevarer købes på pladsen, 

MarieLouise spiller til fællessang 

m m. Kl.22.00 synges flaget 

ned i præstegården, herefter 

går vi til skolebigården og 

tænder bålet. Båltalen holdes i 

år af folketingsmand Villy 

Søvndahl. 

Nis Todsen 

Kværs og Omegns B.F. afholder 

medlemsmøde onsdag den 

24. maj kl. 19.00 i bigården i Blåkrog 

37 og onsdag den 7. juni 

kl. 19.00 i Padborg Nygade 51. 

Lørdag den 8. juli arrangerer vi 

udflugt til Den Fynske Landsby. 

Vi kører fra Samkøringspladsen 

ved Røde Kro kl. 07.30. Vi vil 

besøge Ebba og Ejvind hvor vi 

vil høre om biavl fra kube til 

moderne som Tri-bio Modul og 

efterlønnerstadet. For damerne 

vil der være mulighed for at 

nyde landsbyens aktiviteter og 

Ebba vil fortælle lidt om kageopskrifter. 

Alle er velkomne 

også naboforeninger. Tilmelding 

til H.C. Larsen, telf. 74 67 

44 05 eller til E. Henningsen på 

telf. 74 65 09 89. Pris: 125,- kr. 

inklusive kaffe. Tilmelding senest 

den 17. juni. 

P.b.v. Erik Henningsen 

Københavns Amts B.F. arrangerer 

sommerudflugt lørdag 

den 3 juni kl.10.00. Vi møder til 

morgenkaffe ved den økologiske 

gård i Pederstrup vest for 

Ballerup. Adresse: Grantoftegård, 

Pederstrup, Ballerup. 

Efter rundvisningen kører vi ud 

til bierne i hestevogn. Om eftermiddag 

er vi gæster hos Gl. Roskilde 

Amts B.F. i deres skolebigård. 

Alle er velkomne. Husk 

medbragte madpakker. KABF 

sælger øl og vand. Tilmelding til 

Jonathan Edwards senest den 

29. maj, tlf. 43 62 35 14. 

Jonathan Edwards 

Malt Herreds B.F. besøger onsdag 

den 24. maj kl. 19.00 Jens 

Peder Nielsen, se under Åstrup 

B.F. 

Knud Johansen 

Nordfyns B.F. afholder Køb og 

Salgsdag hos Skovs Biavl, Lindevej 

26, Veflinge lørdag den 27. 

maj kl. 10 - 14. Kom og sælg 

det biavlsmateriale, som du ikke 

længere har brug for, ellerkom 

og køb det, du lige står og 

mangler. Der vil være mulighed 

for at se vokssmelteriet samt 

materialeforretningen,hvor der 

vil være forskellige gode tilbud. 

Levende bier må ikke medbringes. 

Møde afholdes mandag den 29. 

maj kl. 19.00 hos Signe Sørensen, 

Skovsbovej 24, Kelstrupskov, 

Vissenbjerg. Signe vil fortælle 

om nogle af sine egne erfaringer 

fra arbejdet i sinbigård 

med trugstader. 

Møde afholdes tirsdag den 13. 

juni kl. 19.00 i Kaj Pedersens bigård, 

Smidstrupvej 29, Smidstrup, 

Bogense. Helle Theodorsen 

vil fortælle om dronningeavl. 

Møde afholdes mandag den 26. 

juni kl. 19.00 hos Betty Nielsen, 

Kellebyvej 21, Søndersø. Klaus 

Langschwager kommer og fortæller 

om honningbehandling. 

Lars Greve 


har nu fået åbnet bigården med 

maner og har udstillingen gående 

på Lyngby Stadsbibliotek , 

som vi varmt anbefaler at man 

besøger med venner og naboer. 

Det ugentlige møde i bigården 

foregår som sædvanligt torsdag 

kl.18.00 og alle interesserede er 

velkomne. 

P.b.v. J. Träff 


lørdag den 20. maj kl. 13.30 i en 

af Jens Højbjergs Dadantbigårde, 

Gyrupvej 1, Sønderhå. 

Kom og se bier - mange bier. 

Medbring eftermiddagskaffen, 

og husk at ægtefæller samt andre 

interesserede også altid er 

velkomne. 

Lørdag den 24. juni afholdes 


162 

udflugt til Fur med besøg i bl.a. 

molerværk, museum og bigård. 

Afgang fra Thyhallen kl. 09.00, 

forventet hjemkomst ca. kl. 

17.00. Formiddagskaffe og frokost 

medbringes. Tilmelding til 

formanden senest den 12. juni. 




afholder møder tirsdag den 16. 

maj, torsdag den 8. juni og tirsdag 


skolebigården Fællesvej, Nørre 

Snede. Tag selv kaffe med til 

disse møder. 

Den 6. juni besøger vi Svend Sejr 

og ser hans dronningavl. Vi mødes 

ved Nørre Snede skole kl. 

18.30, hvor vi stuver os sammen 

i bilerne og kører samlet til Brabrand. 


Odder og Omegns B.F. afholder 

møder følgende dage: Mandag 

den 22. maj kl. 19.30 i 

bigården på “Norslund”, 

Starupvej 225, Malling. 

Mandag den 5. juni kl. 19.30 i 

skolebigården i Den Økologiske 

Have, Rørthvej, Odder. 

Mandag den 19. juni kl. 19.30 

hos Thorvald Rosborg i bigården 

ved Peder Tang, Balshavevej 95, 

Randlev. 

P.b.v. Peter Stougård 

Odsherreds B.F. afholder møde 

lørdag den 20. maj kl. 10.00 i 


Torsdag den 25. maj kl. 18.00 

afholdes møde i skolebigården. 

Lørdag den 27. maj kl. 10.00 

samles vi til møde i skolebigården. 

Lørdag den 3. juni kl. 10.00 afholdes 

møde/generalforsamling 


Lørdag den 10. Og den 17. juni 

kl. 10.00 afholdes møde i 



afholdes møde. 




Randers og Omegns B.F. har 

åbnet skolebigården den 2. maj 

og der er udsendt program til 

foreningens medlemmer, men 

andre er også velkommen. Der 

er planlagt møder hver 14 dag i 

skolebigården og de næste møder 

er mandag den 29. maj og 



tirsdag den 13. juni, hvor hovedemnet 

vil være dronningavl/ 

omlarvning såfremt dette er 

muligt. Har du behov for nye 

dronninger er der nu mulighed 

for at lære dette. 

P.b.v. Leo Thomsen 


bimøder i skolebigården ved 

Riber Kjærgaard, Hunderup på 

følgende dage: Den 11. maj, den 

8. juni og den 22. juli. Ud over 

almindelig bisnak vil der blive 

arbejdet med 2-dronningdrift 

og dronningavl, og der bliver 

mulighed for at omlarve fra 

skolebigårdens gode dronninger. 

Endvidere etablering af 

parrefamilier og efter en (vellykket?) 

parring er der en dronning 

til deltagerne gratis. 

Eilif Foght Pedersen 


åbent hus torsdag den 18. 

maj kl. 19.00, se T.f.B. nr. 4. 

Lørdag den 27. maj fra kl. 10.00- 

14.00 er der Køb og Salg hos 

Skov´s Biavl, Lindevej 26, 5474 

Veflinge, se vokssmelteri og 

materialforretningen, forskellige 

tilbud alle er velkomne. 

Søndag den 28. maj afholdes 

der bimøde på Rynkebygaard, 

Rynkebyvej 32, 5750 Ringe. Vi 

starter med morgenkaffe kl. 

08.30. Der bortloddes to befrugtede 

dronninger og 3 halve flasker 

Brøndum. Biavlslærerne Inger 

og Knud Sørensen, Thisted, 

leder mødet. 


åbent hus for alle interesserede 

hos Ove Olesen, Sdr. Højrupvej 

8, 5750 Ringe. 

Lørdag den 17. juni arrangeres 

sommerudflugt. Vi kører fra 

Kirkepladsen i Ringe kl. 07.00. 

På turen holder vi ind og køber 

en kop kaffe eller nyder en øl 

til kr. 7,00 eller en sodavand til 

kr. 5,00, noget bestyrelsen sørger 

for til hele turen. Vi besøger 

først bimester Jan Olsson 

ved Horsens og senere Industrimuseet 

i Horsens. Vi nyder vor 

madpakke og før omtalte drikkevarer 

på Industrimuseet. Mad 

og drikke må nydes ude eller i 

foredragssalen, ikke i cafeen, 

men her drikkes eftermiddagskaffe 

med brød, som er incl. I 

turen. Besøget slutter kl. 16.00 

på Industrimuseet. Forventes 

hjemkomst før aftensmad kl. ca. 

18.00 i Ringe. Deltagerbetaling 

for buskørsel, entre og eftermiddagskaffe 

kun kr. 120,- . Bindende 

tilmelding for den enkelte 

bortset fra sygdom på telf. 

62 62 20 98. Tag familie og venner 

med på denne billige tur. 

Max deltagere 51 + chauffør. 

Alle interesserede er altid velkomne 

i vor forening også ikke 

medlemmer. 



møde den 7. Juni kl 19,00. 

Vi besøger Hanne og Jens 

Dyrbye, Vejlevej 117, Viborg. Da 

vi sidst besøgte dem, var vi meget 

uheldig med vejret, så vi 

glæder os meget til denne aften, 

og håber vejret er med os 

denne gang, og Jens vil vise os 

sine bier. De er også vært ved 

kaffen. 

Den 17. juni kl. 09.00 er vi igen 

på dyrskuet i Skive, så kom ind 

og få en bisnak, og prøv vores 

tombola, der er masser af fine 

gevinster. Vi har selvfølgelig 

også biavlsmateriel på standen, 

så vi ses. 

Skolebigården: Mandag den 22. 

Maj kl. 19.00 laver vi cellerbygge 

m.m. 

Mandag den 29. Maj kl. 19.00 

vil vi omlarve. 

Mandag den 5. Juni kl. 19.00 

skal vi have dronningcellerne 

med hjem i rugemaskinen. 


Slagelse herreds B.F. afholder 

møder i skolebigården, Hvedevej 

1 i Slagelse torsdagene den 

1., den 15. og den 29. juni kl. 

19.00. 



afholder bigårdsmøde onsdag 

den 24. maj kl. 19.00 i Herluf 

Eriksen og Erik Fischers bigård, 

Mynderup Hestehave 9, Hundstrup. 

Emne: Forårstrækket og 

fratagning af honning fra 

vinterraps. 


bigårdsmøde hos Harry 

Gammelgaard, Svendborgvej 

292, Åstrup. Emne: Sommertrækket 

og dannelse af småfamilier. 

Dronningavl til husbehov. Et 

kort kursus over 4 aftener med 

bimester Jørgen Bang. Kursus-

start tirsdag den 6. juni kl. 19.00 

i skolebigården på Skårup Skovmølle. 

Tilmelding til Gunnar 

Mikkelsen på telf. 62 25 21 87. 

Åben Slyngedag lørdag den 1. 

juli kl. 13-16. Brug denne eftermiddag 

til at vise publikum, 

hvordan du slynger honning. 

Interesserede bedes tilmelde sig 

til Gunnar Mikkelsen. 

Møde i Fåborg B.F. den 5. juni 

kl. 14.00, se under Fåborg B.F. 

Møde i Langelands B.F. den 17. 

juni, se under Langelands B.F. 


Sydthy-Thyholm B.F. inviterer 

til foredragsaften mandag den 

19. juni kl. 19.30 på Hurup Missionshotel, 

hvor Hb-medlem 

bimester Jørgen Bang, Thurø vil 

holde foredrag over emnet: 

Honningbehandling og hvad 

der ellers er oppe i tiden i praktisk 

biavl. Alle interesserede er 

velkomne, også fra vore naboforeninger. 

P.b.v. Erik Hargaard 

Vamdrup B.F. besøger onsdag 

den 24. maj kl. 19.00 Jens P. Nielsen, 

se under Åstrup B.F. 

Knud Johansen 

Varde og omegns B.F. Onsdag 

den 24. maj kl.18.30 er der åben 

bigård hos Poul Hviid, Hjertingvej 

111, Varde. Kom og få nogle 

ideer til, hvad du kan gøre i din 

egen bigård. Foreningen er vært 

ved en forfriskning. 

P.b.v. Keld Jochumsen 

Vestfyns B.F. afholder møde i 

bigården onsdag den 24. maj kl 

18.30 hos Lennart Sørensen, 

Algade 73, 5592 Ejby. Vi vil se 

hvor godt bierne har udvintret. 

Møde afholdes i bigården onsdag 

den 21. juni 2000 kl. 18.30 

hos Jens Chr. Madsen, Baronvej 

2A, 5610 Assens. Fortrækket er 

slut. Skal der laves aflæggere? 


Vindinge B.F. afholder bigårdsmøde 

søndag den 28. maj kl. 

10.00 i Claus Drejers bigård, 

Boholdtvej 1, Tårup. Alle er velkomne. 



sammen med Viborg-Rinds 

B.F. møde onsdag den 10. maj kl. 

19.00 i bigården hos Ole 

Kjærgaard i Ø bakker og onsdag 

den 7. juni kl. 19.00 i bigården 

hos Per Pedersen ved Nordre 


Ringvej i Hedehaverne ved 

Houlkær, Vej A, nr. 13 (parkering 

ved gasdepotet). 

Den 18. juni arrangeres udflugt 

for medlemmer med familie. 

Turen går først til Bøvlingbjerg 

hornfabrik, hvor vi skal se, hvordan 

man arbejder i horn og senere 

til biavler Johs. Poulsen, 

Saustrup ved Holstebro. Bussen 

kører fra Mika kl. 10.00. Husk 

frokostkurv eller madpakke. Tilmelding 

til bestyrelsen for Viborg-Rind 

B.F. senest den 10. 

juni. 


Østhimmerlands B.F. mødes i 

skolebigården i Solbjerg torsdag 

den 25. maj kl. 19.00 og torsdag 

den 8. juni kl. 19.00. Kom og få 

en hyggelig bisnak over kaffen. 

Food Fair 2000 & Dyrskue afholdes 

den 16. 17. og 18. juni i 

Aalborg Kongres & Kulturcenter 

samt Kildeparken, hvor Prins 

Joachim er protektor for ”Nordjysk 

Food Fair 2000”. Se vor 

stand om Biavl. 


Åstrup B.F. besøger onsdag den 

24. maj kl. 19.00 Jens Peder Nielsen, 

Kragekærvej 2, Øse 

Nordenskov sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F. Jens 

P. Nielsen er en spændende og 

opfindsom biavler, hvor vi får et 

nærmere indblik i hans biavl. 

Kontaktpersoner: Leo Fyhn. 

Knud Johansen 

Gørlev og Omegns B.F. afholder 


den 29. maj kl. 20.00 i 

skolebigården, Flinterupvej 93, 

St. Fuglede. Dagsorden i følge 

vedtægterne. 

P.b.v. Henrik Jensen 

Odsherreds B.F. indkalder til 

ordinær generalforsamling lørdag 


skolebigården på Gammelgårdsvej 

7, Stårup. Forslag skal 


den 20. maj. Foreningen er vært 

ved et traktement bestående af 

kaffe og en Gl. Dansk. 

Medlemmer, som har mistet bifamilier 

i vinterens løb og som 

kunne tænke sig en eller måske 

flere nye hos foreningen, bedes 

venligst rette henvendelse 

herom, således at vi i god tid får 

et overblik over hvor stort behovet 

er. 

Ligeledes behov for udskiftning 

af dronninger, vil vi gerne høre 

nærmere om. Dronninger sælges 

til medlemmer for kr. 150,pr. 

stk. Levering af dronninger 

og familier forventes at kunne 

ske i juni måned. 

Hvis du er i tvivl om der er for 

meget vand i din nyslyngede 

honning, tag en honningprøve 

med i skolebigården og få målt 

vandindholdet. 

Vel mødt til generalforsamlingen 

og til sommerens møder i 



Tyveri af bier i Nordjylland 

Knud Nørgaard Larsen 

fortæller, at der for ca. 14 

dage siden er sket tyveri af 

bier i Nordjylland. 

Tyven har taget yngeltavler 

fra et trugstade og 

en Edelgave firling. 

Edelgavefirlingen er 

mørkegrøn med sort paptag. 

Biavlere i området, mener 

at have genkendt en 

person, som ikke havde noget 

at gøre i den pågældende 

bigård. 






Telefon 74486969 - Man.-Fre. kl. 8.30 - 17.00 

BiVital - Biplejemiddel 

Indskudsbakke til Varroakontrol. 

Swi-Bo bunden har 

en indskudsbakke, som kan 

tages ud bagfra. Det er let at 

kontrollere mide-nedfaldet 

uden at forstyrre bierne. 

Flyvehullet kan nemt lukkes/indskrænkes 

ved 

f.eks vandring eller mod røveri. 

Det er let at lukke flyvehullet 

med en skumgummi - 

strimmel. 

NYHED! 

BiVital er et biplejemiddel, som virker 

mod mider og andre 

parasitter. BiVital er i de 

sidste 5 år som eneste 

biplejemiddel blevet anvendt 

af biavlere i Tyskland med de 

bedste resultater. BiVital er et færdigt 

produkt, som udelukkende indeholder 

botaniske aktivstoffer: sukkeropløsning, æteriske 

olier, propolis, alkohol og biologiske syrer. 

115880 250ml (til 10 behandlinger) . 80,00 kr. 

115884 Flaske m/1000ml ................. 248,00 kr. 

115886 Svanehals til dosering ......... 28,75 kr. 


Swi-Bo Varroa Bund 

165,00 kr. inkl.moms 

Nyhed: Siden med flyvehullet er 

nu støbt helt ned, så der er direkte 

adgang til flyvehullet. 

GLAS/GLAS 

Det kendte Glas-Glas 

Palle med 1764 stk eller pakket i kartoner med 

12 stk. Hvide og gyldne plastlåg eller metallåg 

med cellemønster. 6-kantede glas til 125, 250 

og 450g med twist-off låg. 

Priser for glas med låg fra 1,35 kr. 

Leveret i hele Danmark (eksl. moms). 

Plasticgitter monteret på 

flamingoplade (nyhed), som 

kan tages ud til forårsrengøring. 

Pladen kan ikke rådne og er 

modstandsdygtig overfor myresyre. 

Swi-Bo bunden er fleksibel 

og nem at gøre ren. 

Swi-Bo har håndgreb under 

bunden, så stadet er 

nemt at løfte. Herudover har 

Swi-Bo en fals, som holder 

spænderemmen på plads.

6 

Juni 

2000 

Brug DBF’s 

etiket 

Side 166 

Månedens 


Side 167 

Er prisen høj ? 

Side 170 

Ondartet 

bipest 

Side 173 

Dronningavlere 

har 

et ansvar 

Side 176 

Æresmedlem 

Side 178 

Brune bier på 

Læsø 

Side 179 

Bier på Læsø 

Side 183 

Kort 

Side 187 

Salgsafdelingen 

Side 189 

Adresser 

Side 197 

Annoncer 

Side 198 

Møder 

Side 206 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Juli-nr.: 

Fredag den 23. Juni 

Deadline August-nr.: 

Mandag den 24. Juli 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Mon det giver 

honning i år ? Foto: Erling Bech 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

166 


GØR DANSK HONNING SYNLIG - 

BRUG DBF´ s ETIKET! 

Årets honninghøst tegner kvalitetsmæssigt meget 

fint. Hvad mængden angår, må vi vente at se, hvad 

sommeren vil bringe. Biavlerne har gennem tiderne 

forsøgt at løse afsætningsproblematikken på flere 

måder. Honningcentralerne så dagens lys i tresserne, 

deres æra er desværre forbi, og i selverkendelsens lys 

må vi konstatere, at mange gode kræfter har været 

lagt i at sikre en god afsætning, men vi biavlere er individualister 

og opbakningen har ikke været stor nok 

til, at vi i dag sidder på afsætningen, og dog - vi har 

honningen, og vi har vor etikette. Der er i dag to måder 

at afsætte honningen på. Den ene er selv at markedsføre 

sin honning med DBF´ s etikette enten ved 

stalddørssalg eller ved salg til købmand brug af alternative 

etiketter bør høre fortiden til. Den anden 

måde er ved salg til grossist, og i dag er der kun Jakobsen 

og Hvam, Aulum, der markedsfører dansk 

honning til de danske forbrugere med DBF´ s etikette. 

Som biavlere kan vi stille krav til os selv og vor 

grossist. Lad det nye årtusinde være den tid, hvor 

dansk honning kun markedsføres med DBF´ s etikette, 

det vil være med til at sikre dansk honnings position 

fremover. 

Bimester Jørgen Bang 

hb-medlem


Nu skal der laves aflæggere. Tiden kan også bruges til 

at indsamle propolis. Pas også på røveri. 

I tiden omkring 1. juli er det 

tiden at lave aflæggere som 

beskrevet i majnummeret. 

De første dronninger er 

parret i parringsstaderne, 

men de må ikke sættes til 

familier i træktiden, for det 

mislykkes næsten altid. Man 

må vente til august eller 

september, så går det næsten 

altid godt. De nyparrede 

dronninger tilsættes i 

stedet til aflæggere, der 

kan vokse op til selvstændige 

familier eller forenes 

med familier, der skal have 

ny dronning. 

PROPOLIS 

Bier bruger propolis til at 

tætne revner i stadet med. 

De henter harpiks fra kirsebær, 

poppel, hestekastanie 

og nåletræer. Bierne behandler 

det med stoffer fra 

deres kirtler, så harpiksen 

bliver til propolis. 

Mange mennesker tror 

på helbredende egenskaber 

hos propolis. Det kan derfor 

sælges til gode priser. 

I Ungarn har jeg set en 

metode til fremstilling af 

propolis (se billederne). 

Man lægger tykt tovværk 

over rammerne og lægger 

et fiskenet med lille maskevidde 

over. Der skal være et 

tomrum inden låget. Bierne 

opfatter det som en utæt- 

Denne biavler laver 

opstablingsdrift i trugstader. 

Honninghøsten er 

der ikke noget i vejen 

med. 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


168 


Magasin med fiskenet til 

propolis. 

hed og prøver at lukke hullerne 

i nettet med propolis. 

Når biavleren synes, at der 

er nok, lægger han nettet i 

fryseren. Snart er propolisen 

helt stiv og sprød og 

kan knækkes af nettet. 

Biernes tilbøjelighed til 

at lave propolis er arvelig. 

Nogle familier laver meget 

mere end nødvendigt, andre 

laver kun lidt. 

RØVERI 

Når man begynder at tage 

honning fra, kan man starte 

røveri ved at spilde lidt 

honning på jorden. Nogle 

trækbier opdager det, og så 

danser de begejstret hjemme 

i deres eget stade. De 

angiver ikke retning og afstand 

til foderet som ellers. 

I stedet danser de en dans, 

der blot siger: Der er masser 

af honning lige uden for. Så 

farer alle bier ud, og der 

hvor de lugter honning, vil 

de ind. Det kan være stader 

med svage familier eller aflæggere. 

Snart er et voldsomt 

slagsmål i gang. 

Jeg opdagede en gang 

røveri i min bigård. Jeg indskrænkede 

flyvehullet med 

net, så stadets egne bier 

havde en lille passage til 

højre for flyvebrædtet (se 

billedet). Det opdagede 

kun et fåtal af røverne. De 

fleste prøvede at gå gennem 

nettet - forgæves. 

Hvor låget sluttede til kassen, 

trængte duft ud, og 

man ser, at her flokkes røverne 

også. 

Sådan sætter bierne propolis 

på fiskenettet.

Gå ud til bigården efter solnedgang efter 

en dejlig solskinsdag i juni-juli. Lyt til 

lyden fra staderne. Bierne har travlt med at 

inddampe honningen. En lommelygte afslører, 

at ventilatorbier svirrer med vingerne i flyvespalten 

for at ventilere kuben. Flyvebrædtet er 

vådt af kondensvand. 

Røveri koster mange 

bier livet og skal undgås. 

Det gør man lettest ved at 

tømme sine magasiner med 

bitømmer og fjerne dem 

om aftenen, når bierne er 

gået til ro. Man fodrer 

straks efter honning- 

Trækbierne flyver ca. 25 km i timen. De 

bremser op lige inden de lander. 

fratagningen, så forsvinder 

tilbøjeligheden til røveri. 

Røveri i 

trugstade. 

Se teksten. 


ER PRISEN PÅ DANSK HONNING HØJ? 

Af 

Carsten 

Wolff Hansen 

170 

Priserne på dansk honning er steget de sidste par 

år. Men hvordan er prisen egentligt sammenlignet 

med de andre nordiske lande. 

Prisfastsættelse på honning 

er et emne som er evigt aktuelt 

- og som til stadighed 

diskuteres. I denne artikel 

laves en sammenligning af 

honningpriser og momsregler 

i de nordiske lande. 

Momsreglerne er vigtige, 

fordi de især for de mindre 

biavlere er afgørende for 

indtjeningsmulighederne, 

og store forskelle landene 

imellem betyder helt forskellige 

muligheder. Prisen, 

der kan opnås for honning, 

er vigtig for alle biavlere, 

og i Danmark er vi ikke prisførende! 

De relativt lave 


priser og de restriktive 

momsregler har uden tvivl 

stor negativ indflydelse på 

antallet af biavlere og antallet 

af bifamilier i Danmark. 

I Danmark er priserne 

på Dansk Honning de sidste 

år steget, og en vis optimisme 

er genopstået i vores 

branche. Men er priserne 

høje? Nogen lukretiv forretning 

at producere honning 

er det ihvertfald ikke set i 

sammenligning med mange 

andre brancher. Timelønnen 

er fortsat meget lav, selv for 

biavlere med den højeste 

effektivitet. Så selvom priserne 

er steget, er de måske 

fortsat alt for lave! Fra 

biavlerforeningerne i Sverige, 

Norge og Finland har 

vi fået oplysninger om priserne 

på deres nationale 

honning. Disse lande kan vi 

jo på mange måder sammenligne 

os med, selvom 

Norge ikke er med i EU, og 

de øvrige lande har biavlerkontrolleredehonningcentraler. 

I ingen af landene 

er man selvforsynende med 

honning, og udenlandsk 

honning importeres og 

sælge til lavere priser end

Honningpriser i national valuta: 

Land Engro pris til honning Direkte salg til Salgspriser 

central (ex moms) forbrugere pr. kg i butikker 

pr. kg (ex. moms) (incl moms) 

pr kg. 

Danmark 25-27 Dkr. 39-44 Dkr. 44-62 Dkr. 

Sverige 29 Skr. 65 Skr. 73 Skr. 

Norge 47 Nkr. (+ 23% moms) 62 Nkr. 110-120 Nkr. 

Finland 26,50 FIM. 38-51 FIM. 45-60 FIM. 

Honningpriser omregnet til danske kroner: 

Danmark 25-27 Dkr. 39-44 Dkr. 44-62 Dkr. 

Sverige 26 Dkr. 58 Dkr. 65 Dkr. 

Norge 43 Dkr. (+ 23% moms) 57 Dkr. 100-110 Dkr. 

Finland 33 Dkr. 48-64 Dkr. 55-75 Dkr. 

Kurser d. 14/3-2000: Svenske kr.: 88,63, Norske kr.: 91,81 og Finmark: 125,31 

nationalt produceret honning. 

I tabellen er vist priserne 

på honning ved salg 

til honningcentral (ex. 

moms), ved salg direkte til 

forbrugerne (ex. moms) og 

endelig butikspriser (incl. 

moms). I tabellen er priserne 

vist i de nationale 

valutater, omregnet til danske 

kroner efter dagens 

valutakurser (14. marts 

2000) 

MOMS 

I alle 4 lande er der moms 

på fødevarer. Det gør sammenligningen 

vanskelig, 

fordi reglerne er forskellige, 

og fordi de har indflydelse 

på indtjeningen for 

især biavlere, som ikke skal 

leve helt af deres biavl. I 

Danmark er momsen som 

bekendt 25%, i Sverige 12% 

på levnedsmidler og 25% 

på de fleste øvrige varer, i 

Norge 23% og i Finland 

17% på levnedsmidler og 

22% på øvrige varer. 

DANMARK 

I Danmark får ikke-momsregistrerede 

biavlere ved salg 

af honning til honninggrossister 

en kilopris uden 

moms. Ved salg direkte til 

forbrugerne, opnår ikkemomsregistrerede 

biavlere 

typisk samme pris som 

momsregistrerede biavlere, 

men skal ikke svare moms 

af beløbet, da man jo ikke 

er momsregistreret, som 

følge af at omsætningen 

(det samlede salg) er under 

15.000 kr. om året. For biavlere, 

som ikke er momsregistreret, 

er der ikke fradrag 

for moms ved indkøb af varer 

og materiel til biavlen. 

Det er med andre ord umiddelbart 

en rigtig god forretning 

for ikke-momsregistrerede 

biavlere selv at tappe 

og sælge sin honning, 

istedet for at sælge den på 

stor emballage til en 

honningcentral. Da ikkemomsregistrerede 

biavlere 

ved indkøb af materiel og 

Omsætningsgrænse for momsregistrering 

Danmark 15.000 Dkr. 

Sverige 30.000 Skr. 

Norge 30.000 Nkr. 

Finland 50.000 FIM. 


172 

varer til biavlen, som nævnt 

ikke kan fratrække moms af 

omkostninger til etablering 

og drift, er det dyrere for 

ikke-momsregistrerede biavlere 

at etablere og drive 

biavl, end det er for momsregistrerede.Momsregistrerede 

biavlere laver et regnskab 

over indgående og udgående 

moms, og indbetaler 

moms af overskud og får 

udbetalt moms af underskud. 

Det er især i 

etableringsfasen en stor 

fordel. 

NORGE 

I Norge får alle biavlere udbetalt 

moms, når de sælger 

honning til Honningcentralen. 

Biavlere med 

omsætning (det samlede 

salg) på under 30.000 Nkr. 

kan beholde momsen, og 

må ligesom i Danmark betale 

moms af varer og materiel 

til biavlen. Biavlere 

med omsætning over 

30.000 Nkr. skal føre regnskab 

over indgående og udgående 

moms ligesom i 

Danmark. Men små biavlere 

har altså væsentlige bedre 

vilkår, end i Danmark, ved 

salg til Honningcentralen. 

Ordningen er lavet for også 

at give små biavlere et fradrag 

for moms på indkøb, 

og man ser så gennem 

fingre med, at også momsen 

af overskuddet ved bi- 


avlen, kan “puttes i lommen”. 

Små biavlere i Norge 

får således udbetalt ca. 53 

kr. pr. kg, og en dansk 

hobbybiavler, som sælger 

honning til en dansk 

honningcentral får udbetalt 

25-27 kr. pr. kg. 

SVERIGE 

Grænsen for momsregistrering 

er 30.000 Skr. Hvis 

man ikke samtidig er jordbruger, 

betragtes 15 bistader 

som hobbyvirksomhed 

og moms og overskud skal i 

almindelighed ikke angives 

for hobbyvirksomheder 

med omsætning under 

30.000 kr. Ved salg til honningcentraler 

får biavlere 

med hobbyvirksomhed ikke 

udbetalt moms, og da prisen 

til forbrugerne er relativ 

høj, er fortjenesten for 

hobbybiavlere særlig stor 

ved salg direkte til forbrugerne. 

FINLAND 

Grænsen for momsregistrering 

er 50.000 FIM 

(ca. 62.500 Dkr.). Iøvrigt er 

forholdene for ikke-momsregistrerede 

og momsregistrerede 

som i Danmark, 

men momsregistreringsgrænsen 

er altså væsentlig 

højere end i Danmark, hvilket 

for ikke-momsregistrerede 

biavlerne, der sælger 

direkte til forbrugerne, er 

en stor fordel. 

KONKLUSION 

De økonomiske muligheder 

for at opnå økonomisk 

overskud ved honningproduktion 

i de nordiske 

lande er meget forskellige. I 

Danmark er priserne og forholdene 

væsentlige ringere 

end i samtlige de øvrige 

lande. Det kan skyldes flere 

forhold, men reglerne for 

momsregistrering har især 

for biavlere med lav omsætning 

stor negativ indflydelse, 

set i forhold til de øvrige 

lande. De priser, som 

biavlerne opnår for deres 

honning, er også højere i 

de øvrige lande. I disse sammenligninger 

er der ikke 

taget hensyn til, at der er 

tale om forskellige typer 

honning i de forskellige 

lande, og nogle honningtyper, 

eksempelvis lynghonning 

traditionelt betales 

med en højere pris. Der ligger 

alligevel en væsentlig 

udfordring for danske biavlere 

i at komme på “omgangshøjde” 

med de øvrige 

nordiske lande. Når forbrugerne 

i de lande, vi på 

mange måder kan sammenlignes 

os med, kan og vil 

betale en højere pris end i 

Danmark, bør der også 

være grundlag for højere 

priser for Dansk Honning i 

Danmark. Lad være med 

at sælge for billigt - “den 

som har grisen bestemmer 

prisen”!

ONDARTET BIPEST - 

EN DØDELIG YNGELSYGDOM 

Ondartet bipest slår bifamilien ihjel, hvis der ikke 

foretages bekæmpelse. Sygdommen kan forebygges 

og bekæmpes effektivt med biavlstekniske indgreb. 

Bifamilier med kliniske 

symptomer på ondartet bipest 

i forseglede celler vil 

normalt dø, hvis der ikke 

foretages behandling. 

Dette er årsagen til, at 

mange lande har offentlig 

bekæmpelse af sygdommen. 

I EU er der krav om, at 

de enkelte medlemslande 

skal have et bekæmpelsesprogram. 

På trods af, at der er 

fokuseret på sygdommen i 

årtier, er den et stigende 

problem i mange lande. 

Også i Danmark har der i de 

senere år været stigende 

problemer med sygdommen 

med en foreløbig kulmination 

i antallet af angrebne 

bigårde i 1999. 


Ondartet bipest er en 

bakteriesygdom. Bakterien 

(Paenibacilllus larvae 

larvae) danner sporer, som 

er meget modstandsdygtige 

over for kemiske og fysiske 

påvirkninger. Det er vist, at 

sporerne kan bevare smitteevnen 

i over 35 år. Det forventes 

imidlertid, at sporerne 

kan overleve meget 

længere. 

Både arbejder-, dronning- 

og dronelarver kan 

smittes med P. l. larvae-spo- 

rer. Larver, som er mindre 

end 24 timer gamle, er mest 

modtagelige. Larven smittes 

med foder, som er forurenet 

med bipestsporer. 

Sporerne spirer til aktive 

vegetative bakterieceller i 

larvens midttarm. Disse celler 

opformerer sig i tarmen 

og trænger gennem tarmvæggen 

ud i blodvæsken, 

hvor de opformeres yderligere. 

Denne opformering 

medfører larvens død. Samtidig 

danner bakterien sporer, 

som er dens overlevelses- 

og spredningsstadium. 

Larverne kan dø både i 

uforseglede og forseglede 

celler. 

De voksne bier angribes 

ikke af sygdommen. Men 

de kan være forurenet med 

bipestsporer og kan altså 

smitte larverne med forurenet 

foder, når de fodrer 

dem. 

Yngel død af ondartet 

bipest kan rådne til en 

trådtrækkende, slimet 

masse. 

Af 

Henrik 

Hansen og 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 


Tavle fra bifamilie 

med 

ondartet 

bipest. I 

midten er 

der enkelte 

celler med 

gennembidte 

celleforseglinger 

og 

død yngel. 

“Dobbelt 

omsætning” 

af bifamilier. 

Metoden er 

brugt systematisk 

i 

bipestbekæmpelsen 

i 

Danmark siden 

1908. 

174 

RESISTENS 

Både larverne og de voksne 

bier har en række forskellige 

resistensmekanismer 

mod ondartet bipest. En 

meget vigtig resistensmekanisme 

er de voksne 

biers evne til at opdage og 

fjerne inficeret og syg yngel 

(hygiejnisk adfærd). 


I bifamilier med kliniske 



ser man normalt først 

død yngel i det sene larvestadium 

og i puppestadiet, 

efter at cellerne er forseglet. 

Celleforseglingerne over død 

yngel kan være indsunkne og 

mørke. Celleforseglingerne 

er ofte gennembidte af 

stadebierne, som forsøger at 

fjerne den døde yngel. 

Yngellejet på tavlen er ofte 

hullet, fordi de voksne bier 

har fjernet den inficerede 

yngel. 

Larver og pupper, som 

er døde af ondartet bipest, 

rådner først til en brunlig 

tyktflydende, slimet masse. 

Med en lille pind kan den 

trækkes ud til en lang tynd 

tråd, som vil smække tilbage, 

hvis den trækkes meget 

langt ud. Den rådne yngel 

lugter som surdej og 

tørrer efterhånden ind til 

skorper. Skorperne hænger 

fast i cellevæggene, og bierne 

kan kun vanskeligt 

fjerne dem. Døde pupper 

ligger fladt på cellebunden, 

og resterne af tungen stikker 

op. I sjældne tilfælde vil 

resterne af et eller flere ben 

også stikke op. 

FOREBYGGELSE OG 

BEHANDLING 

For at forebygge udbrud af 

ondartet bipest kan man 

selv gøre følgende: 

Skifte til dronninger fra 

resistente bistammer (få 

informationer hos 

dronningavleren). 

Udskifte tavlerne jævnligt 

og kun udvide med 

kunsttavler. Udskiftede 

tavler omsmeltes. 

Rengøre biavlsmateriellet. 

Placere bifamilierne i et 

område med et godt 

nektartræk og en god 

pollenforsyning. 

Fodre i trækløse perioder. 

Undlade at fodre med 

honning og pollen, da 

det kan være inficeret 

med bipestsporer. 

Der er offentlig bekæmpelse 

af ondartet bipest. 

Dette medfører bl.a., at bekæmpelsen 

af sygdommen 

forestås af den lokale

isygdomsinspektør, som er 

ansat af Danmarks 


Biavl. 

Svage bifamilier vil normalt 

blive aflivet. Andre 

syge bifamilier bliver “dobbelt 

omsat”. Metoden indebærer, 

at de voksne bier 

overføres til rengjorte stader 

uden udbyggede tavler. 

Yngeltavlerne destrueres 

eller omsmeltes sammen 

med andre udbyggede tavler. 

Den forurenede honning, 

som bierne har i 

honningmaven, bliver 

brugt, mens de bygger de 

ny tavler ud. 

Den offentlige bekæmpelse 

omfatter endvidere 

diagnose, undersøgelser af 

bifamilier, rådgivning samt 

forskning. Disse aktiviteter 

bliver beskrevet i en senere 

artikel. 

LITTERATUR 

Ondartet bipest og dens bekæmpelse 

beskrives udførligt 

i følgende: 

Brødsgaard, C. J. & Hansen, 

H. (2000) Bi@vls-Info. 

Internet-side bl.a. med opdatering 

af udbredelseskort 

på adressen: http:// 


biavl.html 

Hansen, H. (1992) Biernes 

yngelsygdomme. 

Biavlernes Etiketkontor, Ishøj, 

32 s. 

Hansen, H. & Brødsgaard, 

C. J. (1999) Den danske 

bekæmpelse af ondartet 

bipest. Særnummer af 

Tidsskrift for Biavl 5:3-8. 


C. J. (1999) Store 

problemer med ondartet 

bipest. Tidsskrift for Biavl 

9:274-275. 


C. J. (1999) Ondartet 

bipest hos honningbier - 

sygdommens diagnose, biologi 

og bekæmpelse. DJF 

rapport Havebrug nr. 8, 48 

s. 

Ved ondartet 

bipest 

dør ynglen 

først efter 

cellerne er 

forseglet. 

Her ses død 

yngel, hvor 

bierne har 

fjernet 

celleforseglingen. 

Indtil den 

6.6.00 er der 

fundet 52 

bigårde med 

ondartet bipest. 


DRONNINGAVLERE HAR ET ANSVAR 

Af 

Erling Bech 

Formand for 

Avlerringen 

og medlem 

af bestyrelsen 

i Dronningeavlerforeningen 

af 

1921. 

176 

Erling Bech opfordrer flere til at tage et ansvar i 

avlsarbejdet og ridser kriterierne op for, hvad 

godt avlsarbejde er. 

ANSVARET 

Som biavler ved vi alle, at 

bliver pladsen i bistadet for 

lille, sværmer bierne, og 

derved mister vi honning. 

Vi ser også pludselig en bifamilie 

skifte deres dronning 

ud, vi ved ikke altid 

hvorfor. Det er vel fordi, 

dronningen er for dårlig. 

Som dronningavler griber 

vi ind i den naturlige proces, 

og ved avl vælger vi de 

dårlige egenskaber bort, og 

kun de dronninger med 

egenskaber, vi syntes er 

gode, avler vi videre på. 

Derfor har vi som 

dronningavlere et stort ansvar. 

Dette ansvar har alle, 


der beskæftiger sig med 

dronningavl. 

LAD OS DELE 

ANSVARET 

Derfor vil jeg dele ansvaret 

ud og særligt til alle jer, der 

laver dronninger til salg. I 

har et stort medansvar for, 

at det vi avler på er avlsmateriale 

af høj kvalitet og 

ikke blot en dronning, der 

er ø-parret. Dronninger, 

som blot er ø-parret er 

nemlig ikke altid avlsdronninger. 

UDVALG 

En avlsdronning er en dronning, 

der er valgt ud fra 

mindst 25-30 søskende 

dronninger, og som har fået 

lov til at vise, hvad den kan 

i første leveår. Der må ikke 

være foretaget sværmhæmmede 

indgreb, såsom at 

fjerne dronningeceller. Bierne 

må ikke være aggressive 

ved et eftersyn. De skal 

gå roligt på tavlerne. Bierne 

skal blive i kasserne når vi 

skiller stadet ad. De må ikke 

løbe ud og sætte sig uden 

på. For så bliver kasserne 

svære at samle igen. Der må 

ikke på noget tidspunkt det 

første år være set nogen 

tegn på sygdom. Heller ikke 

kalkyngel i den forseglede 

droneyngel. Så det kan ikke 

overraske, at det ikke altid 

er den familie med det største 

honningudbytte, der bliver 

valgt som avlsdronning! 

TO-ÅRIGE 

DRONNINGER 

Det er først som toårig at 

en dronning kan udvælges. 

Men inden da skal den også 

testes for nosema. Det sker 

lige først i april. Der udtages 

60 levende bier, som 

dræbes og for at analysen 

kan sammenlignes avlerne 

imellem, sendes prøverne til 

Produktionskolen Sandagergård 

ved Vejle. Kun de, 

der er nosemafrie, går videre 

til næste afprøvning.

Herefter laves en 

udrensningstest. Der udskæres 

5x5 cm nyforseglet 

yngel ud, som fryses et 

døgn og derefter sættes tilbage 

i samme bifamilie. 2 

til 3 døgn efter skal alt det 

døde yngel være renset ud 

af bierne. Samme udrensningstest 

foretages 14 

dage senere. Kun de dronninger, 

der renser helt ud 

og overholder alle de andre 

krav til en god avlsdronning, 

indgår i avlen. 

Det er planen fremover at 

teste så mange førsteårsdronninger 

som muligt for 

udrensningsevne, så vi ved 

det første fravalg får beholdt 

de dronninger, som er 

gode til at rense ud. 

KAN I HUSKE I 

GAMLE DAGE 

Det var en stor mundfuld. 

Derfor mener jeg, at vi 

dronningavlere har et stort 

ansvar. Lad os bare gå 15-20 

år tilbage. De dronninger, vi 

dengang havde i vores 

bikasser, ville gerne 

sværme, og de var også 

gode til at stikke. Det med 

at stikke kan der fortælles 

mange historier om. Der var 

ligefrem biavlere, der troede, 

at de havde fået 

dræberbier. Jeg ved godt, 

der er biavlere, der siger, at 

de bier vi har i dag ikke kan 

forsvare sig, men jeg vil nu 

nødigt tilbage til de bier, vi 

havde dengang! 

DE MODERNE BIER 

De bier, vi arbejder med i 

dag, er måske ikke så 

stærke over for sygdomme, 

som vi kunne ønske. Der er 

endda enkelte, som påstår, 

at vores bier i dag er meget 

modtagelige overfor sygdomme. 

Men jeg vil godt 

understrege, at det ikke er 

bevist. Som avlere arbejder 

vi hele tiden på at finde 

bier, som er mere modstandsdygtige 

overfor bisygdomme. 

Men det er en 

lang proces. 

NYT SAMARBEJDE 

Der er indgået et samarbejde 

med Danmarks Biavlerforening 

og Projektgruppe 

Biavl om et sygdomstoleranceprojekt.Projektet 

startede i 1999 og 

fortsætter i år. 

Projektgruppe Biavl har 

afprøvet bilarver for deres 

modtagelighed overfor 

bipestsporer. Der er indtil 

nu afprøvet 3 forskellige 

linjer. De foreløbige resultater 

er spændende. Desuden 

udtages honningprøver 

som analyseres for ondartet 

bipest sporer. Carsten Wolff 

Hansen fra Danmarks Biavlerforening 

har kigget os 

over skulderen, for at vi i 

fællesskab kan vurdere 

udrensningsstesten. Allerede 

det første år var der 

dronninger, der skilte sig 

ud. De linjer, der har en dårlig 

udrensningevne frasorteres 

og indgår ikke i 

den videre avl. 

HULLET YNGELEJE 

Før i tiden ville vi ud fra 

førsteårsdronningerne frasortere 

dem med hullede 

yngellejer, fordi vi mente, 

det måske var tegn på indavl! 

Det har nu vist sig, at 

det istedet kan være et 

tegn på at bierne renser 

godt ud. De larver, der 

skulle have ligget i cellerne, 

er måske renset ud på 

grund af sygdom i et meget 

tidligt stadie! Vi ved det 

ikke, men vi skal nok finde 

en løsning. 

MELD JER TIL 

Jeg opfordrer flere til at 

melde sig til sygdomstoleranceprojektet. 

I øjeblikket 

er der kun to biavlere 

udenfor Avlerringen, 

der deltager. 

Bierne skal 

lave et flot 

yngelleje og 

blive på 

tavlerne når 

bikasserne 

skilles fra 

hinanden. 


178 

Come-back 

Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn holdt sit 

første sommermøde lørdag den 13. maj. 

Rammen om mødet var Lis og Peter Terp 

Jørgensen´s hyggelige gårdhave bag deres stråtækte 

hus på Småkærvej i Hejsager. 

Emnet på dagens foredrag var biernes forårsudvikling 

og de vigtigste trækkilder. Foredragsholder var 

foreningens tidligere og mangeårige formand A. Nissen, 

Sillerup Bjerge, der havde indvilget i, som et engangs 

come-back, at fravige sit faste princip ikke at 

”forstyrre” den nye formand med sin tilstedeværelse: 

”…for jeg kan jo ikke holde min mund!” 

Som en fisk i vandet… 

Som Brutalis tilbage i Afrika, eller måske snarere, som 

fra en uudtømmelig kilde strømmede kærligheden til 

”disse små dyr” (bierne) fra hans læber i næsten to stive 

klokketimer, men ingen følte tiden lang og det blev 

en uforglemmelig forårsdag for de ca. 25 deltagere i 

mødet. 

Nissens foredrag var helt i den gamle ånd, en cocktail 

af åndeløs spænding i hans udredning af biernes 

adfærd, nogle let vovede historier og eksamination af 

tilhørerne. 

Det var den instruktivt, docerende Nissen, der fortalte 

om sine mange års avlsarbejde og det uundgåelige 

præcise arbejde med at forhindre uønsket sværmning. 

Det var den gamle/unge Nissen, for det skortede 

heller ikke på de let vovede historier, spændende fra 

gele royales vitale virkning til dronens ufattelige parringslyst, 

der jo, som bekendt, bliver dens eget endeligt. 

Det var den slagfærdige Nissen, der igen slog et 

slag for det østjyske vandrestade. ”Kan I sige mig, hvilket 

andet stade kan på 10 sekunder gøres klar til van- 


Æresmedlem 

dring – men det betyder skam ikke, at jeg er imod opstablingsstadet, 

det vil jeg gerne slå fast.” 

Det var den informative og dialogrige Nissen, der 

inddrog tilhørende: ”Skolelærer – hvad siger 40 dages 

reglen?” 

- og den pensionerede lærerkollega svarede 

spagt: ”Fyrre dage fra ægget er lagt til bien er trækbi.” 

Det var den gavmilde og eksaminerende Nissen, 

der i slutningen, som et slag med halen, uddelte 15 

grønmalede parringsstader: ”De er jo egentlig statens 

ejendom, jeg lånte dem engang af dr. Ole Hammer, daværende 

leder af Statens Biavlsforsøg, nå pyt - et til 

hver, der er interesseret, for I bør selv lave jeres dronninger, 

men I skal svare på et spørgsmål for at få et. 

Kan en bi få lus? Kan en bi lægge æg? Hvad kommer 

der ud af et ubefrugtet æg? Ja er det i grunden ikke 

forunderligt - her har vi altid lært, at befrugtning er 

en betingelse for liv; her kommer der så minsandten 

en drone ud af et ubefrugtet æg!” 

Æresmedlem 

Foreningens bestyrelse ved formand Peter Terp Jørgensen, 

sluttede mødet med at hædre A. Nissen med 

æresmedlemskab, det eneste i foreningen. Æresmedlemskab 

indebærer livsvarigt frikontingent. Ved overrækkelsen 

af det indrammede diplom samt en blomsterbuket 

takkede formanden for dagens foredrag, ligesom 

der endnu engang rettedes en tak til Nissen for 

det store arbejde i biavlens tjeneste: ”…men blomsterne 

her er til din kone og da hun ikke selv er tilstede, 

får du lov at overrække hende dem, med stor tak til 

hende for hendes store indsats gennem årene.” 

Den gamle formand takkede bestyrelsen og samtlige 

tilstedeværende. Med stor akklamation forlod 

han derpå mødet. 

P.b.v. Verner Petersen, Christiansfeld

De brune bier 

på 

Læsø 

Produceret af Danmarks Biavlerforening og Læsø Biavlerforening 


DE BRUNE BIER 

De brune bier på Læsø er fredet. Det betyder, at biavlerne skal bruge den 

samme birace - de brune bier, Apis mellifera mellifera. 

Er det nødvendigt at 

frede bier, der ses overalt 

i naturen? 

Er de brune bier på 

Læsø noget specielt? 

Hvad betyder det for 

biavlerne på Læsø? 

Det handler denne pjece 

om. Den vil også fortælle 

lidt om biernes spændende 

liv. 

DE BRUNE BIER 

De brune biers oprindelse 

skriver sig millioner af år 

tilbage. De har sandsynligvis 

haft deres oprindelse i 

Nordafrika og har herfra 

bredt sig nordpå i Europa 

via en landtange ved 

Gibraltar. 

Naturforskeren Carl von 

Linné beskrev de brune bier 

i 1758. De var dengang enerådende 

i hele Nordvesteuropa. 

Uden for dette område 

fandtes andre racer. 

f.eks de gule, ligustica fra 

Italien. 

BIRACERNES UDSPALT- 

NING OG TILPASNING 

Der er i dette århundrede 

forsket i at kortlægge og 

BEVAR DEN BRUNE BI PÅ LÆSØ (TFB 6/00) 

beskrive honningbiernes 

udviklingshistorie. 

Der er indtil nu beskrevet 

mere end 20 racer af 

honningbier, hvoraf de 

brune bier blot er en enkelt 

race. Kortet viser oprindelsen 

af de forskellige biracer 

i Europa. 

Biracerne har udviklet 

sig lokalt efter de naturgivne 

betingelser i lokale 

områder. De vigtigste betingelser 

for biernes tilpasning 

til området har været mulighederne 

for at finde 

fødekilder, (nektar og pollen 

fra blomster) samt de 

klimatiske betingelser. 

De racer, som er trængt 

længst mod nord, har i særlig 

grad udviklet robusthed 

mod en lang kold vinter og 

de sygdomme, som især 

svækker bierne om vinteren. 

De brune bier er derfor 

kendt for deres evne til at 

modstå de kolde og lange 

vintre end andre biracer, 

som er udviklet i sydligere 

lavlandsområder. 

Biavlerne vil gerne lave 

om på bierne - avle bedre 

bier. 

Mennesker har altid og 

alle steder været tiltrukket 

af biernes søde honning. I 

fortiden levede bierne vildt 

i naturen, og havde som regel 

deres bo i et hult træ. 

Biavlen har udviklet sig således, 

at bierne i dag holdes 

som husdyr i bistader. 

Selv om bierne stadig 

lever et frit liv, stiller biavleren 

krav til bierne og deres 

egenskaber. 

De skal være fredelige 

at arbejde med, og de skal 

give størst mulig udbytte. 

Hvis biavleren ikke mener, 

de lokale bier opfylder 

betingelserne, importerer 

han bier fra andre egne eller 

lande med det mål at 

“forbedre” de hjemlige bier 

gennem avlsarbejde. 

På grund af biernes 

forplantningsmåde, medfører 

dette en blanding af de 

forskellige biracer. 

Målet, en forøget produktion, 

kan forsvares. Men 

de uheldige følger er, at de 

lokale racer, som skal bruges 

i det fremtidige avlsarbejde, 

de forsvinder. De

særlige egenskaber, som er 

udviklet i de lokale racer 

gennem tusinder års udvikling, 

de forsvinder. 

For at kunne avle gode 

brugsbier i fremtiden, er 

det derfor vigtigt, at vi bevarer 

bestande af de lokale 

racer. 

DE BRUNE BIER PÅ 

LÆSØ ER NOGET 

SPECIELT 

De brune bier var den naturlige 

birace i Danmark 

indtil man for ca. 100 år siden 

begyndte at importere 

bier fra sydlige lande. Nu er 

de fleste bier her i landet 

en blanding af 3 - 4 racer 

med stænk af gener fra 

fjerne lande. 

De brune bier findes 

kun meget sporadisk. Læsø 

er det eneste sted, hvor der 

endnu findes en bestand af 

brune bier, som kan dokumenteres 

at være racerene. 

Hos disse bier kan man 

endnu finde gode naturtilpassede,bevaringsværdige 

egenskaber som tolerance 

overfor vintersygdomme. 

De er robuste 

over for det kølige nordiske 

klima, og de kan klare 

lange vinterperioder. 

I landene omkring os er 

de brune bier forsvundet. 

Der eksisterer enkelte isolerede 

bestande. Dem arbejder 

man også målbevist på 

at redde. 

Genetiske undersøgelser 

har vist, at der er forskel 

på de brune bier på Læsø, 

og brune bier fra andre 

egne i Nordvesteuropa. 

De samme genetiske 

undersøgelser har desuden 

vist, at de brune bier adskiller 

sig meget fra de øvrige 

biracer. 

Så såvel biavlserhvervet, 

som samfundet må gøre en 

indsats for at bevare disse 

bier. 

De kan bruges i fremtidigt 

avlsarbejde, og de skal 

bevares ud fra ønsket om at 

bevare en rig natur med 

stor variation i dyre og 

planteliv. 

Vi forlanger at Kina skal 

gøre noget for at redde 

Pandaen, Brasilien skal bevare 

regnskoven. Så skal vi 

vel også gøre noget for at 

bevare variationen i naturen. 

FREDNINGEN 

De brune bier på Læsø er 

fredet gennem en bekendtgørelse 

fra Ministeriet for 

Fødevarer, landbrug og Fiskeri. 

Ifølge bekendtgørelsen 

er det ulovligt at have 

andre biracer på Læsø end 

de oprindelige brune bier. 

Der må heller ikke indføres 

bier eller avlsmateriale til 

øen. 

En gruppe biavlere på 

Læsø ( Den frie Biavlerforening 

) ønsker at indføre 

andre biracer til øen. De 

har derfor fået fredningen 

prøvet ved de danske domstole. 

Den har været forelagt 

EU-domstolen, der alle 

har godkendt fredningen. 

Sagen verserer trods det 

stadig ved landsretten (Juni 

2000). 

Læsø Biavlerforening og 


støtter aktivt fredningen og 

bevarelsen af de brune bier 

på Læsø. Vi har gennem 

snart mange år aktivt forsøgt 

at holde de brune bier 

rene. Det er et vanskeligt 

BEVAR DEN BRUNE BI PÅ LÆSØ (TFB 6/00)

Den oprindelige „naturlige“ udbredelse af de 

forskellige biracer i Europa. De brune bier 

„mellifera“ var den naturlige race i de nord- 

arbejde, fordi der er indført andre racer til øen. Det 

kræver derfor et stort arbejde af medlemmerne i 

Læsø biavlerforening at sikre, at de kun avler på 

brune bier. 

Vi mener, at de brune bier er tilpasset naturen 

på Læsø. 

De udvikler sig godt om foråret, og kan samle 

noget honning fra den vilde flora i skove og moser 

samt på strandengene. Det giver en meget fin og 

aromatisk sommerhonning, som slynges i Juli. Men 

de brune bier udmærker sig også ved, at de er særligt 

tilpassede til at hente den eftertragtede lynghonning, 

som slynges i august, september. Lynghonningen 

fra Læsø er stærk og krydret. 

Læsø honningen er under alle omstændigheder 

en specialitet, som der er grund til at værne om. 

Du kan støtte fredningen ved at spørge efter 

honning fra de brune bier på Læsø. 

182 


lige områder. I dag er den fortrængt fra mange 

egne af andre racer, som biavlerne har indført. 

Kilde: Bo Vest Pedersen. 

Flere oplysninger om de brune bier på 

Læsø kan fås hos: 

Læsø Biavlerforening: 

Formanden 

Kaj Klitgaard 

Christensen 

Østerbyvejen 75, Østerbyhavn, 

9940 Læsø. Telefon 98 49 81 12. 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Telefon 57 56 17 77 

www.biavl.dk 

Layout: FV. Tekst: ASJ

BIER PÅ LÆSØ 

Læsø har en meget rig fauna af bi-arter, trods øens lille størrelse 

og isolerede beliggenhed. Der er nu registreret 104 bi-arter, inklusive 

honningbien, som stadigvæk består af brune bier samt et 

stort antal gule bier og mellemformer. Biulven er talrig på Læsø, 

men det er ikke denne flotte gravehveps, der udgør en trussel 

imod biavlen. 

HELE BI-FAUNAEN 

UNDERSØGES 

Siden 1998 har der været 

foretaget systematiske studier 

af bi-faunaen på Læsø. 

Det primære sigte er at 

kortlægge Læsøs fauna af 

“vilde bier”, d.v.s. humlebier 

og de mange enligt levende, 

solitære, bier. I den 

forbindelse blev der også 

indsamlet honningbier i felten, 

hvilket har givet mulighed 

for at registrere forholdet 

imellem brune og gule 

bier på øen. 

De solitære bier er ikke 

sociale, men kan ofte træffes 

i kolonier, hvor forholdene 

for redebygning er 

særligt gunstige. Hver 

hunbi passer sin egen yngel 

og der er intet samarbejde 

mellem hunnerne og heller 

ingen døtre, der hjælper til. 

De lever altså ligesom de 

enlige gravehvepse, bortset 

fra, at deres føde er pollen 

og nektar, som de befrugtede 

hunner selv indsamler. 

De solitære bier, og især de 

sociale humlebier, spiller en 

stor rolle som bestøvere af 

både vilde og dyrkede planter. 

Den enkelte solitære 

biart har en kort sæson, der 

sjældent strækker sig over 

en månedstid, men der er 

mange arter og tilsammen 

dækker de hele perioden 

fra april til september. De 

flyver højst nogle få hundrede 

meter væk fra deres 

redested - og flyver kun, 

når der er sol og varme. Af 

denne grund, og fordi de 

ikke har arbejdere og antallet 

af indsamlende bier ikke 

er så stort, har de ikke lige 

så stor effekt på bestøvning 

af afgrøder som honningog 

humlebier. Men mange 

vilde plantearter, som ikke 

besøges af honningog 

humlebier er afhængige af 

de solitære bier, som under 

indsamlingen flyver hastigt 

fra plante til plante, og dermed 

giver en bestøvning, 

der er mere effektfuld end 

den som fluer og sommerfugle 

bidrager til. 

Undersøgelserne af faunaen 

er baseret på løbende 

fangster sommeren igennem 

i gule fangbakker (se 

Tidsskrift for Biavl 12/98). I 

1998 var 10 fælder placeret 

rundt på øen og i 1999 var 

14 fælder placeret på nye 

positioner for at dække øen 

Af 

Mikael 

Münster- 

Swendsen, 

Zoologisk 

Institut, 

Københavns 

Universitet. 


Buksebi - en 

af de største 

solitære bier 

i Danmark. 

184 

bedre ind. I 2000 foretages 

der udelukkende ketcherfangster 

for at dække de 

områder, hvor der ikke har 

været fælder i nærheden 

og for at fange arter, der 

måske ikke tiltrækkes så let 

af fælderne. 

LÆSØ HAR EN RIG 

FAUNA AF VILDE BIER 

Tidligere undersøgelser af 

bier på Læsø har været 

mere sporadiske, og efter 

de sidste registreringer i 

1969 foretaget af Ole Lomholdt 

(Entomologiske Meddelelser, 

40, 1972) var der 

fundet 58 bi-arter. Med de 

seneste undersøgelser kan 

vi nu dokumentere tilstedeværelsen 

af 103 arter af 

vilde bier på Læsø. Stigningen 

skyldes den grundigere 

undersøgelse snarere end 

at flere arter er ankommet 

til øen. Af de 103 arter er 

de 12 humlebier mens 4 er 

snyltehumler, der overtager 

de egentlige humlers boer. 

Blandt de resterende 87 solitære 

bi-arter er de 17 arter 

redesnyltere, som lægger 

æg i andre biers reder. 

Man anslår den samlede 


danske bi-fauna til at bestå 

af omkring 270 arter, hvoraf 

en del er meget sjældne. 

Det er derfor overraskende 

at finde så mange arter på 

en relativt lille ø, der tilmed 

ligger ganske isoleret ca. 20 

km fra hovedlandet. Da 

Læsø først dukkede op af 

havet for et par tusinde år 

siden, tyder det på, at de 

vilde bier spredes ret let - 

måske hjulpet af menneskers 

transporter til øen af 

allehånde matrialer. Enkelte 

arter, som er almindelige i 

det øvrige Danmark, mangler 

dog på Læsø. Det gælder 

f. eks. stenhumlen med 

den karakteristiske røde 

bagkrop-spids (Bombus 

lapidarius) samt dens redesnylter. 

Dels har arten en 

mere sydlig udbredelse, 

men dens fravær kan også 

skyldes, at der på Læsø ikke 

er så gode redelokaliteter. 

Måske er stenhumlen generelt 

ikke særligt god til at 

sprede sig, hvilket understreges 

af, at den først for 

nyligt er konstateret på 

Bornholm, så der skal måske 

længere tid til, før en 

befrugtet dronning ved et 

tilfælde finder vej til Læsø. 

På samme måde mangler 

en ellers ret almindelig 

jordbi, Andrena hattorfiana, 

tilsyneladende på 

Læsø. Men dens foretrukne 

plante, blåhat, ses heller 

ikke på øen, hvor visse almindelige 

planter, såsom 

oksetunge og slangehoved, 

også mangler. At så mange 

bi-arter har fået fodfæste 

på Læsø gennem kun 2- 

3000 år kan nok tilskrives 

øens klima og jordbund. 

Læsø er om sommeren specielt 

tør og varm og har 

langt flere solskinstimer 

end det meste af Danmark. 

De fleste solitære bi-arter 

på Læsø tilhører slægter, 

der udgraver redegange i 

jordbunden (f.eks. jordbier, 

vejbier, silkebier, buksebier 

og visse bladskærerbier), 

mens kun få arter er 

tunnelbyggende og udnytter 

huller i træ, murværk og 

stråtage som redegange (f. 

eks. murerbier, saksebier, 

maskebier og visse bladskærerbier). 

De samler alle 

pollen og nektar som blandes 

og formes som en kage 

eller en kugle. Herpå lægges 

et æg, som snart 

klækkes, hvorefter larven 

på kort tid æder foderkagen 

og forbliver i sin 

celle indtil næste år, hvor 

den forpupper sig og siden 

klækkes som voksen bi. De 

snyltende bi-slægter (f. eks. 

hvepsebier, blodbier og 

keglebier) indsamler ikke 

selv pollen og nektar, men 

lægger æg i de andre biers 

reder, så foderkagen overtages 

af snyltebiens afkom. 

En enkelt slægt, Macropis, 

blandt de solitære bier, 

som også findes på Læsø 

udnytter olie, som dannes 

af nogle særlige organer på 

planter af slægten Fredløs.

DEN BRUNE BI PÅ 

LÆSØ 

Resultatet af registrering af 

brune og gule bier på Læsø 

blev beskrevet i Tidsskrift 

for Biavl nr. 12/1998. Der sås 

en forskel på fangsterne, 

idet øens vestlige ende viste 

op til 80% brune bier, mens 

den midt-østlige del kun 

havde 44% brune bier 

blandt feltfangsterne. Gennemsnittet 

for øen var ca. 

63% brune bier, 28% gule 

bier og 9% mellemformer. 

Man kunne håbe, at særloven 

og EU-dommen om 

bevarelsen af den brune bi 

og forbud imod andre 

biracer på Læsø ville føre til 

en gradvis forøgelse af andelen 

af brune bier på øen. 

Men hvilket billede giver 

fangsterne fra 1999 og 

hvad vil ketcherfangsterne i 

år 2000 vise? 

De 14 fælder i 1999 gav 

ikke så store fangster som i 

1998, hvilket nok skyldes 

placeringerne. Ialt blev der 

kun fanget 215 arbejderbier, 

som blev underkastet 

en grundig undersøgelse. 

Selvom adskillelsen af racerne 

oftest sker ved brug 

af vingemønstre (cubital- 

Biulven på Læsø 

Som om det ikke var nok med problemerne med de 

gule bier og den nyligt indslæbte traké-mide, så har Læsø 

også Danmarks største bestand af biulve. Lad mig straks 

berolige med at biulven er en gravehveps, der nok dræber 

bier, men kun i et beskedent omfang uden virkelig 

betydning. Biulven er en stor gul- og sort-stribet gravehveps, 

der ligner en gedehams lidt. Den har reder dybt 

nede i sandjord og fanger honningbier, når de indsamler 

i blomsterne. Bierne lammes med et stik og transporteres 

af biulven til reden, hvor de gemmes i en underjordisk 

celle. Når der er nok bier i en celle, d.v.s. 3-5 for et 

hunafkom og 1-3 for et hanafkom, lægger biulven et æg 

på én af bierne og lukker cellen. Biulvens larve æder 

sidenhen de lammede bier og klækkes næste år som voksen 

biulv. Hver biulv fanger højst 40-50 bier ialt på en hel 

sæson, og fanger tilmed især de gamle og slidte indsamlende 

bier. Derfor skal der meget store mængder af 

biulve til for at gøre et mærkbart indhug i en bifamilie. 

I 1997 var der på Læsø nogle tusinde biulve og en 

indeks, se T.f.B. 12/98), så 

giver dette ikke en helt sikker 

identifikation. Nogle 

individer synes ikke at passe 

ind i beskrivelserne, og man 

må derfor benytte flere metoder 

sideløbende. Udover 

de usikre farveforskelle, er 

der beskrevet to former for 

vingeanalyse til race-bestemmelse: 

Cubital-Indeks, 

hvor forholdet mellem 

længden af to ribber bedømmes, 

og Discoidal-Skift, 

hvor vinklen mellem to linier 

trukket gennem 

fixpunkter i ribbemønstret 

bedømmes (O. Svendsen, I. 

enkelt koloni husede omkring 500 aktive hunner. Antallet 

havde været stigende i årene forud grundet de varme 

og solrige sensomre. Men en kold og våd periode i 1998 

reducerede bestanden med omtrent 90% og det vil vare 

flere år førend der igen er opbygget store biulve-bestande 

- og kun hvis vi får en serie af varme somre i træk. At 

biulven er så talrig på Læsø, mens den er meget sjælden 

i resten af landet, skyldes kombinationen af tør sandjord 

og de mange soltimer, hvor øen hurtigt opvarmes og lokalt 

får ørkenagtige forhold. Biulven er nemlig en mellem- 

og syd-europæisk art, som kun er aktiv, når temperaturen 

overstiger 25 grader, og når der bliver mere end 

30 grader nær jordoverfladen. Biulven har selv alvorlige 

fjender. En lille farvestrålende guldhveps trænger ind i 

rederne og lægger æg på de lammede bier, hvorefter dens 

larve dræber biulvens æg eller larve og overtager foderet. 

Denne parasit er så effektiv, at den kan blive meget 

talrig når en biulvekoloni har eksisteret i nogle år, og 

derfor kan guldhvepsen næsten udrydde en biulvekoloni. 

Biulvene overlever på lang sigt, fordi de er gode til at 

sprede sig i landskabet og anlægge nye kolonier. 

Biulv med lammet honningbi. Biulvens biologi 

og adfærd er beskrevet i en folder, som kan 

købes på Læsø´s turistkontor. 


Oversigt over 

fangstfældernes placering 

på Læsø (1998 

røde; 1999 blå). 

Lagkagediagrammerne 

viser fordelingen af 

A.m. mellifera (den 

brune bi), A.m. 

ligustica (den gule 

bi) og mellemformer 

heraf i to 

områder, 

samt fordelingen 

for hele 

Læsø i 

1999. 

186 

Berthelsen & I.L. Meyer. 

Tidsskrift for Planteavl 96, 

1992)(F. Ruttner, E. Milner & 

J.E. Dews: The Dark European 

Honey Bee, 1990). Alle 

tre metoder blev her benyttet 

samtidigt, hvilket gav en 

mere sikker bestemmelse, 

og flere af de ellers usikre 

individer kunne herved 

identificeres korrekt. Denne 

undersøgelse viste, at 81% 

af arbejderne med sikkerhed 

kunne identificeres 

som enten brune eller gule 

bier, mens 19% udgjorde 

tydelige mellemformer. Bedømmelse 

ud fra bagkroppens 

farve er højst 

usikker, idet kun 65% af de 

brune bier var helt brune 

og 24% af de gule bier var 

faktisk temmeligt brune på 

bagkroppen. Brugen af 

Diskoidal-Skift alene gav 

kun korrekt identifikation 

af ca. 60% af bierne, mens 

Cubital-Indeks metoden 


Central og nordlige del Østlige del 

Mellemform 

22% 

Gule bier 

35% 

alene gav sikker identifikation 

af ca. 85%. Når man 

derfor benytter Cubital-Indeks 

som den primære metode 

og derefter i rækkefølge 

bruger Diskoidal-Skift 

og farvetegning til kontrol 

og korrektion af de tvivlsomme 

individer, opnår 

man en næsten perfekt sortering 

af sit matriale. 

Resultatet for 1999 viste, 

at 54% var brune bier, 

27% gule, mens 19% var 

hybride mellemformer. Antallet 

af fangne bier tillader 

ikke en sikker bedømmelse 

af lokale forskelle, men der 

kunne ses en tendens til 

færrest brune bier på den 

centrale del af øen (ned til 

40%), mens der var flest 

brune bier (op til 75%) i de 

yderligt liggende naturarealer 

på øens nordøstlige 

og østlige ende. Den sydvestlige 

ende blev ikke undersøgt 

i 1999, men viste i 

Brune bier 

43% 

Mellemform 

15% 

Gule bier 

16% 

1998 tilsvarende stor andel 

af brune bier. På grund af 

matrialestørrelse og de forskellige 

placeringer af fælder, 

kan man ikke konkludere 

at faldet fra 63% 

brune bier i 1998 til 54% i 

1999 er udtryk for en reel 

tilbagegang. På den anden 

side er der dog højst tale 

om status quo, d.v.s. ikke 

nogen forbedring af forholdene 

for den brune bi, sådan 

som man havde håbet 

det. Med den tilsyneladende 

resignation hos de 

lokale biavlere og hos myndighederne, 

kan man 

frygte, at den brune bi vil 

forsvinde som race på Læsø, 

hvis der ikke gøres en indsats 

for i det mindste at 

skaffe den et sikkert reservat 

på en del af Læsø. 

Fangster af brune og 

gule honningbier på 

Læsø i 1999. 

Brune bier 

69% 

Mellemform 

19% 

Brune bier 

54% 

Gule bier 

27% 

Hele Læsø 

1999

MÆRKEDAG, 50 ÅR 

Dr. Ingemar Fries fylder 50 

år den 29. juni. 

ABDULLAH I PRAKTIK 

SOM BIAVLER! 

Abdullah er fra Kurdistan i 

Iran, og er 44 år og bor i Skive. 

Han går hver dag på sprogskolen 

for at lære dansk. Hans 

største ønske var så at komme i 

praktik hos en biavler, og i hans 

Hygrometeret viser, at der 

sandsynligvis her er tale 

om forsøg på fjernelse af 

fugt fra honningdåserne. 

Virkningen er nok tvivlsom, 

da beholderen viser 

glas-glas med metal 

skruelåg ? Hvad er det 

grønne stof for et mineral ? 

Ingemar Fries arbejder med 

biavlsforskning ved Sveriges 

Landbrugsuniversitet i Uppsala, 

hvorfra han i sin tid også forsvarede 

sin doktorafhandling om 

nosema. Som forsker har 

Ingemar Fries formået at knytte 

mange kontakter kloden rundt, 

hvilket har givet en afsmittende 

virkning for biavlen både globalt 

og nationalt, og i de nordiske 

lande har han altid stillet sin 

store viden til rådighed for 

biavlsorganisationerne, når der 

har været afholdt Nordisk Biråd, 

eller de enkelte lande har ønsket 

ham som foredragsholder, 

men Ingemar spiller på flere 

hjemland arbejdede han også 

med bier, men de arbejder med 

bierne på en helt anden måde 

end vi gør her i Danmark. Han 

fik tilladelse af Skive kommune 

til at komme i praktik fra kl. 

11.00 hver dag. Han kom i praktik 

hos Salling og Fjends Biavler- 

strenge i ordets bogstaveligste 

forstand, og ved de sociale samvær 

ved biavlsmøderne griber 

han gerne violinen og slår tonen 

an til en snapsevise og hans samling 

af disse er stor, så enhver 

med sangglæde nyder hans 

samvær. 

Fra Danmarks Biavlerforening 

og fra Nordisk Biråd ønskes 

der til lykke med dagen 

med et ønske om, at biavlsforskning 

og biavl også fremover 

må stå som en symbiose. 

Bimester Jørgen Bang, fmd. f. 

Nordisk Biråd 

forening v/Tage Dahl Pedersen, 

Vejby. Først startede han på vores 

skolebigård, vi har 

bistaderne til at stå ved Produktions 

højskolen Marienlyst i 

Skive. Der låner vi også 

undervisningslokalerne og køkkenet 

til vores møder. Vi holder 

møder ca. hver lørdag i sæsonen. 

Siden var han med mig ude 

ved vores bier, der hjalp 

Abdullah med alt, både med at 

tage honning fra, og indvintre 

bierne. Det var en meget stor 

oplevelse både for mig og min 

familie, for han er en meget 

stille og venlig, men også meget 

dygtig mand. Det er meningen 

til næste sæson at han meget 

gerne vil med igen ud til bierne, 

og da har han også selv et 

par bistader som han glæder sig 

meget til. Så vi glæder os meget 

til at vi skal møde Abdullah 

igen, da biavlen er en fælles 

hobby for os. 

Tage Dahl Pedersen 

KORT 


188 

Peter Frederiksen (th) modtog DBF’s Guldnål af Kort Larsen 

DØDSFALD 

Peter Frederiksen, Gylling. 

Peter har ved sin død efterladt sig 

nogle markante og minderige spor i 

dansk biavl. Peter Frederiksen var sammen 

med en gruppe biavlere på 

Odderegnen eksponent for efterkrigstidens 

biavl og i ord og gerning viste 

han, at man kunne få et udkomme af 

erhvervsbiavlen i Danmark. Nøgleordene 

var lave omkostninger til 

bimateriellet, dronningavl og et indgående 

kendskab til vejrlig og træk- 

Peter Frederiksen,Gylling 

Lørdag den 3. Juni modtog vi i 

Odder og Omegns BF. den triste meddelelse 

om vor tidligere, mangeårige 

formand, og nuværende æresmedlem, 

Peter Frederiksens død, 82 år gammel. 

Dansk biavl har dermed mistet en 

af sine gamle kæmper. 

Peter havde arbejdet med bier i 

mere end 65 år, og havde oparbejdet 

en meget stor viden om bier; en viden 

som han meget beredvilligt øste ud af. 

Peter var rundt om i landet en højt 

respekteret biavler og foredragsholder, 

hvor han på sin lune facon fortalte 

om sine erfaringer som biavler. 

Allerede som dreng hjalp han sin 

far med bierne, og efter sin konfirmation 

overtog han ansvaret for dem. 

Som ung mand fik han arbejde, 

først ved landbruget, siden i tørvemose 

og brunkulsleje. 

I begyndelsen af halvtredserne 

opformerede han sin biavl kraftigt, og 

begyndte som erhvervsbiavler, efter at 

han og Tilde havde købt hus i Gylling, 

hvor han på egnen var kendt som ”Peter-Bi”. 

Han gik på arbejde om vinteren, 

men når solen begyndte at skinne 

om foråret, var det slut, og tiden var 

helliget biavlen med op imod 300 familier. 


muligheder. Det østjyske vandrestade 

var skabt af genbrugsmaterialer, og 

fungerede perfekt i Peters biavl, og 

det dannede som sådan forbillede for 

biavlere ikke mindst i det østjyske 

område. Peter var i en meget lang 

periode knyttet som praktisk underviser 

til sygdomskurserne afholdt af 

Statens Bisygdomsnævn, og han var 

her en værdsat og skattet underviser, 

og selv glædede han sig hver gang, 

han skulle afsted for at møde biavlere 

fra hele landet. 

I 1962 blev Peter formand for Odder 

og Omegns BF., et hverv som han 

bestred med stor omhu de næste 25 

år. 

Peter blev valgt ind i DBF´s hovedbestyrelse, 

hvor han sad i en årrække 

til 1980, og blev siden tildelt foreningens 

højeste udmærkelse, Guldnålen, 

for sin store indsats for biavlen i Danmark. 

Peter fungerede i mange år som 

bisygdomsinspektør, og deltog som 

underviser på bisygdomskurser og i 

uddannelsen af kyndige biavlere, på 

en saglig og aldrig kedelig måde. 

Peter var dronningeavler, og det 

var ikke mindst hans fortjeneste at vi 

her på Odderegnen ret tidligt fik meget 

fredelige bier. Det var gule dronninger, 

som han producerede masser 

af, og solgte til en meget overkommelig 

pris. Havde man én gang været til 

møde i en af Peters bigårde og oplevet 

hans bier, så vidste man, hvor de 

næste dronninger skulle komme fra. 

Desuden holdt han mange kurser i 

dronningeavl. 

Ingen gik forgæves til Peter, han 

havde altid tid til at hjælpe andre, 

næsten uanset hvor travlt han selv 

havde. Et af Peters mottoer var, hvorfor 

skjule noget som andre kunne 

Ved egnsundersøgelserne og 

bipestarbejdet i Odderområdet formåede 

han ved sit vindende væsen 

og lune smil at gå ind i folk med træsko 

på og løse selv vanskelige 

konfliktsituationer. 

Peter sad fra midten af tresserne 

til 1980 i DBF´s hovedbestyrelse. Det 

faglige arbejde i foreningen var 

hans mærkesag og konsulentordningen, 

som havde hans helt 

store interesse, så i den periode dagens 

lys. 

Peters store selverkendelse kom 

også til udtryk, da han begyndte at 

afvikle sin biavl, for som han selv 

sagde: “Der er ingen, der skal rydde 

op efter mig”. Og med de ord vil jeg 

lade hans minde stå varmt og givende 

for enhver, der har haft den 

glæde at arbejde sammen med ham 

eller lyttet til hans mange foredrag 

i bigårdene. 

For sin store indsats for biavlen 

i Danmark blev Peter Frederiksen for 

en del år siden hædret med DBF´s 

guldnål. 

Jørgen Bang, bimester 

have gavn af at vide. På sin egen 

lune måde forklarede han, hvordan 

man kunne gribe problemet an. 

Lyngbiavl var en af Peters store 

interesser, og mange af foreningens 

medlemmer fik han sat i gang med 

at flytte bierne på heden. 

Selv om Peter Frederiksen ikke 

havde bier de sidste 4 år, skulle der 

meget vigtige grunde til, for at han 

ikke mødte op til foreningens møder. 

Her vil vi blandt andet huske 

ham for sine kommentarer og små, 

finurlige historier, som han fortalte 

med et skælmsk smil. Så sent som 

den 22/5 havde vi møde i Norslund, 

hvor talen faldt på at plante lindetræer 

for bierne, og Peters humoristiske 

kommentar lød – sin alder in 

mente - ” Det vi planter nu får vi 

ikke selv megen gavn af, det er for 

vore efterkommere.” Det var en 

kommentar, der for Peter alt for 

snart skulle blive aktuel. 

Peter Frederiksen vil blive savnet, 

når vi i Odder og Omegns Bf. 

mødes, og vore tanker går i disse 

stunder til Peters hustru, Tilde. 

Æret være Peter Frederiksens 

minde. På foreningens vegne 

Flemming Pedersen & Peter 

Stougård


Salgsafdeling 

Danmarks Biavlerforenings Salgsafdeling 

Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 

Bestil også på e-mail: ih@krl.dk 

Se også internettet: www.biavl.dk/salg 


190 

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet 

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk 

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos DBF’s salgsafdeling i ruller. Minimumsbestilling 300 stk. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og 

tilbagesendes i udfyldt stand, før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen. 

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater 

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m. 

ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS 

Afvaskelige lige 




Ruller 

á 1000 stk. ..... 22 øre pr. stk. 


Aftagelige, lige 




Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Startomkostninger 

ved hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 40 øre 


225 g lige 9,7 cm á 40 øre 


Danmarks Biavlerforenings Salgsafdeling (TfB 6/2000) 

Selvklæbende koniske 




Ruller 

á 1000 stk. ..... 20 øre pr. stk. 





Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller ............... 20% 

6-10 ruller ............. 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle etiketter: Reklameafgift på: 

7 øre pr. stk. 

Hertil kommer moms og 

forsendelse 

Løveetiketter 14 cm á 40 øre 

+ start omkostninger 375 kr. 

hver gang. 

Kun til museumsbrug. Uden lim.

Excl. moms Incl. moms 

Lågetiketter 

(200 etiketter pr. rulle) ............... 25,00 31,25 

Forårshonning 

Sommerhonning 

Sensommerhonning 

Rapshonning 

Lynghonning 

Bierne for miljøet 

Dansk Honning Naturligvis 

Sølvbien (500 etiketter) + reklameafgift på 7 øre/stk. 

Plasticskilt - gult 

(Honning fra egen bigård) ......... 16,00 20,00 

Flot plakat (Dansk honning 

på morgenbordet) ..................... 16,00 20,00 

Aktuelle plakater ....................... 16.00 20.00 

Små tillægsetiketter 

Rulle á 1.200 stk. ...................... 75,00 93,75 

Pris pr. ark ................................... 2,00 2,50 

Returglas 1 kr., Returglas 2 kr., 

Ægte bivoks,Forår, Sommer, 

Nyslynget, Klokkelyng, Uopvarmet, 

Kløverhonning, Rapshonning, 

Skovhonning, Blomsterhonning, 

Lynghonning, Blandingshonning 

Lindetræ, Kløver/ Koldrørt 

Ældre udgaver af lågetiketter .... 15,00 18,75 

stadig på lager. 

Rabatter ved større antal; ring og hør nærmere 

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks 

Biavlerforening står inde for. Etiketten er for de biavlere, som 

ønsker at markere at deres honning 

· kommer direkte fra biavlerens egne bier 

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne 

og tapper den i forlængelse heraf. 

· aldrig udsættes for en temperatur over 35 grader under 

behandlingsprocessen. 

· at der kun anvendes de af Danmarks Biavlerforening anbefalede 

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden 

brug af pesticider. 

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen. 

· for at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration 

og sende den til Danmarks Biavlerforening. 

Se nærmere beskrivelse og deklaration i 5/98 af TfB. 

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren 

200 stk 40 kr. 

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer 

* Husk ved første bestilling skal udfyldes deklaration, som kan rekvireres. 

Danmarks Biavlerforenings Salgsafdeling (TfB 6/2000) 191

Biavls-CD-rom 1999 

Cd-rom med tidsskrift for biavl er nu på gaden. 

Tidsskrift for Biavl (1999) 

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside 

Swienty’s Biavls katalog 

Stadekort program fra EDBi 

Pollen database 

og meget mere spændende. 

Pris 50 kr. + moms + forsendelse 

Cd-rom med tidsskrift for biavl 1998-1997-1996 kan bestilles for 140 kr. + moms+forsendelse. 

192 

Superkniven 

pr. stk. 120,00 kr (150,00 kr) 

Tape Pr. rulle 22 kr. (27,50 kr.) 

Bigårdsnavneskilt 

med graveret navn 

60,00 kr. (75,00 kr.) 

Arbejdstegninger 25,00 kr. (31,25 kr.) 

Opstablingstade NM 12x10 LN 

Trugstade NM 12x10 LN 

Vandrestade 12x10 

Danmarks Biavlerforenings Salgsafdeling (TfB 6/2000) 

Giv hæder til et ihærdigt medlem 

Uddel sølvnålen 

SØLVNÅL .................................. 175,20 219,00 

Sælges kun til lokalforeninger 

Til revers (gul metalfarve) ...... 100,00 125,00 

Sælges til alle

Stadekort, 

pr. stk. .............................. 1,20 kr. (1,50 kr.) 

Stadekort, 

1 bundt á 100 stk........... 75,00 kr. (93,75 kr.) 

Ringbind 

til stadekort.................... 42,00 kr. (52,50 kr.) 

Bæreposer, plastic, store 

500 stk. ................................... 847,00 1058,75 

Bundt, 50 stk. ............................ 90,00 112,50 

Bæreposer, plastic, små 

10 bundt á 100 stk................... 610,00 762,50 

1 bundt 100 stk.......................... 68,00 85,00 

Staldørs skilt 30x60 cm 

16,00 kr. (20,00 kr.) 

Skilt: Honning sælges (gult) 

16,00 kr. (20,00 kr.) 

Streamer, Dansk honning, 

en lækkerbisken, 

10 x 70 cm ..... 16,00 kr. (20,00 kr.) 

DBF bomærke 

til f.eks. bil 

8,5x8,5 cm ....... 8,00 kr. (10,00 kr.) 


Dansk litteratur: Excl. moms Incl. moms 

Arne Christensen: 

Driftsplan for opstablingsstader ................ 80,00 100,00 

Vejledning i praktisk biavl ........................ 115,00 143,75 

Finn Christensen: 

Biplanterflora ........................................... 152,00 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ........................... 46,00 57,50 

Bisygdomme & deres behandling ............. 90,00 112,50 

Sygdomme & parasitter hos voksne bier .. 52,00 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl ........................................... 190,00 237,50 

Lærebog i biavl ........................................ 290,00 362,50 

Lyng & Honning ....................................... 134,40 168,00 

Bolsjekogebogen ....................................... 60,00 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog (få eks.) ........ 140,00 175,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee ....................... 360,00 450,00 

Åke Hansson: 

Biväxter (få eks) ........................................ 27,50 34,50 

SBR: 

Biodlarens kokbok ..................................... 70,00 87,50 

Stiegen: 

Dronningavl & avlsarbejde ...................... 110,00 137,50 

Wolfgang Ritter: 

Bienenkrankheiten ................................... 116,00 145,00 

Nogle bøger og temahæfter findes kun i begrænset oplag 

Temahæfter: ............................................... 8,00 10,00 

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære; 

Honning; Biplanter; Biernes ernæring; Biavl med varroa og 

Biavl for begyndere; Biavl i troperne; Observationsstadet i 

undervisningen; Biavl i Afrika; Læsøbien og dens slægtsskabsforhold; 

Bivoks; Biplantekalender. 

Bi-lidt foldere 

50 stk. ........................................................ 50,00 62,50 


194 

Danmarks Biavlerforenings Salgsafdeling (TfB 6/2000)

LÆREBOG I BIAVL 

Eigil Holms Lærebog i Biavl. 248 sider og 

301 figurer. Grundbogen til dansk biavl. 

Danmarks Biavlerforenings nuværende og 

tidligere formænd, konsulenter og talrige 

sagkyndige har bistået ved revisionen af 

teksten. 

Eigil Holm: Lærebog i Biavl 

Pris 290,- kr. + moms. + fors. 

DRONNINGEAVL, ARVELIGHEDSLÆRE OG 

FORÆDLING AF BIER 

Eigil Holms bog er skrevet for alle de 

biavlere og dronningeavlere, der ønsker 

at lave bedre bier. Man kan også 

få gavn af bogen, hvis man vil vide, 

hvordan man køber bedre dronninger, 

eller hvordan man udnytter øparring 

eller insemination. 

Bogen starter med kapitler om 

dronningeavl, for man kommer ingen 

vegne med avlen, hvis man ikke behersker 

metoderne. Øparring og insemination 

er grundigt beskrevet. Dernæst 

følger kapitler om bedømmelse, 

EDB, stamtavler, arveføring og biernes 

helt specielle formering. Derefter 

kommer arvelighedslæren med mange eksempler på, hvordan man bruger den i det praktiske 

arbejde. Bogen afsluttes med kapitler om racer og forædling. 

Bogen er blevet til ved et udstrakt samarbejde med dronningeavlere, forædlere og 

foreningsfolk fra Danmark og Sverige. 

Bogen er på 96 sider i A4; der er 130 illlustrationer. Den er indbundet i stift bind, der 

kan tåle vand. Prisen er 190 kr + moms og forsendelse. 

BLOMSTERNE - BIER- 

NE OG BORDET 

Blomsterne - Bierne og Bordet er en professionelt 

lavet reklamefilm. Varighed 4 min, 

som gentages i båndets længde på 30 min. 

Som titlen siger, beskriver den honningens 

vej fra blomsten over bien til bordet. 

Pris: ................ 100 kr. 125 kr. 


196 

Køb hos din lokale materielforhandler 

Gavekarton og gavekort 

Gavekort, flot og dekorativt. 

Plads til at 

skrive på og der gives 

en kort beskrivelse 

af hvordan 

honningen er indsamlet. 

Gavekartonerne 

passer til alle typer 

af honningbægre, 

dvs. både plast og 

glas-glas. 

Brug dem ved salg 

og til gaver. 

Salgskasse 

Nu er der fremstillet en salgskasse, som præsentere 

honningen på en fin og fornem måde overfor 

vores kunder. Fotoet viser ikke originalkassen, men 

oplægget hertil. 

Også i den nye sæson er det muligt at erhverve 

begynderpakken. Begynderpakken er et samarbejde 

mellem Danske Biavlsmaterielforhandlere 

og Danmarks Biavlerforening. Pakken er et yderst 

fordelagtigt tilbud for helt nye medlemmer. I 

pakken indgår de vigtigste remedier en nybegyn- 


DBF T-shirt 2000 


har 

igen i år fået lavet 

en ny og flot Tshirt. 

Brug Tshirten 

til at reklamere 

for at du er 

biavler. 

Begynderpakken fortsætter også i år 2000 

der skal bruge for at kunne starte sin første bifamilie 

op. DBF giver bla. Eigil Holms Lærebog i Biavl og de 

første 100 honningetiketter. 

Rekvirer en folder for nærmere beskrivelse eller se i 

TfB nr. 3/2000.

PLANTE- 

DIREKTORATET 

Administration 

af lov om biavl 

med tilhørende 

bekendtgørelser, 

registrering af 

kyndige biavlere 

Plantedirektoratet 

Kontor for juridiske 

spørgsmål, koordinering og 

planlægning 

Tine Østergaard 

Henrik Wanscher 

Skovbrynet 20 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 96 66 00 

Fax 45 96 66 11 

FØDEVARE- 

DIREKTORATET 

Import og 

eksport af honningbier 

VT 01, 

Tlf. 33 95 60 00. 

Fax: 33 95 62 89, 

http://www.@fdir.dk 

DANMARKS 

JORDBRUGS- 

FORSKNING. 

PROJEKT- 

GRUPPE 

BIAVL 

Forskning i biavl, 

offentlig bekæmpelse 

af 

bisygdomme, 

diagnose af alle 

bisygdomme og 

biforgiftninger, 

rekvirering af 

flytteattester - 

samt oplysningsarbejde 

Camilla Brødsgaard 

e-mail: 

camilla.brodsgaard@agrsci.dk 

Henrik Hansen 

e-mail: 

henrik.hansen@agrsci.dk 


Forskningscenter Flakkebjerg 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 35 11 (kl. 8.30-13.30) 

Fax 58 11 33 05 

Hjemmeside: 

http://www.planteinfo.dk/bier/ 

projekt.htm 

BISYGDOMS- 

INSPEKTØRER 

Kontaktes ved 

mistanke om 

udbrud af bipest 

og stenyngel 

01 København Syd 

1000-2699; 2770-2799 

Flemming Canreen 

Lyngborgvej 36 

2770 Kastrup 

Tlf. 32 51 11 05 

02 København Nord 

2700-2769; 2800-2939 

Jason Träff 

Kulsviertoften 36 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 88 17 32 

03 Helsingør 

2940-3199 

Stig B. Andersen 

Humlebækvej 60 

3480 Fredensborg 

Tlf. 49 19 29 70 

Mobiltlf. 40 27 29 70 

04 Hillerød 

3200-3499 


Tlf. 58 11 35 11 

05 Frederikssund 

3500-3699 

Nils Hyberst Kjeldsen 

Marie Allé 8 

3500 Værløse 

Tlf. 44 98 41 31 

06 Bornholm 

3700-3799 

Knud Georg Pedersen 

Nyker Strandvej 45 

3700 Rønne 

Tlf. 56 96 25 80/bil 40 41 75 38 

Tlf. 56 96 10 80 (landsted) 

07 Roskilde 

4000-4099; 4300-4399 

Erling Bech 

Tjørneager 11 

4330 Hvalsø 

Tlf. 46 40 93 34 

08 Ringsted 

4100-4199 


Ålbækvej 34 

4174 Jystrup 

Tlf. 57 52 82 46 

09 Slagelse 

4200-4299 


Præstevænget 13 

4241 Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01 

10 Kalundborg 

4400-4499 

Henrik Jensen 

Gammelgang 18, Niløse 

4293 Dianalund 

Tlf. 58 26 03 16 

11 Nykøbing Sj. 

4500-4599 

Svend Erik Jensen 

Kildevangsvej 3 

4540 Fårevejle 

Tlf. 59 65 38 72 

12 Køge 

4600-4699 

Alf Nissen-Petersen 

Turøvej 8, Vollerslev 

4100 Ringsted 

Tlf. 56 87 92 41 

13 Næstved 

4700-4769 


Tlf. 58 11 35 11 

14 Stege 

4770-4799 


Tlf. 58 11 35 11 

15 Nykøbing F. 

4800-4899 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 35 11 

16 Nakskov 

4900-4999 

Claus Piper, Juulsgård 

Torebyvej 11 

4920 Søllested 

Tlf. 54 61 61 85 

17 Odense 

5000-5299; 5400-5489 

Sten Holbæk 

Rønholtvej 1, Skovsby Mark 

5492 Vissenbjerg 

Tlf. 65 96 75 80 

18 Nyborg 

5300-5399; 5540-5559; 5800-5899 

Flemming Alexandersen 

Rådyrvænget 115 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 61 13 

19 Middelfart 

5490-5539; 5560-5599 

Åge Oksbjerg 

Stærmosevej 106 

5690 Tommerup 

Tlf. 65 96 11 99 

20 Fåborg 

5600-5699 

Jørgen Bæk 

Skånemosegyden 16 

5600 Fåborg 

Tlf. 62 68 12 83 

21a Svendborg 

21b Langeland 

5700-5799; 5900-5999 

bortset fra: 

5900, 5932, 5935, 5953 

Anders Herskind 

Albjergvej 80 

5883 Oure 

Tlf. 62 28 19 11 


Tlf. 58 11 35 11 

22 Kolding 

6000-6099; 7000-7099 


Tlf. 58 11 35 11 

23 Haderslev 

6100-6199; 6500-6599 


Småkærsvej 66, Hejsager 

6100 Haderslev 

Tlf. 74 57 11 30 

24 Åbenrå 

6200-6239; 6300-6399 


Kirkebjergvej 6, Tirslund 

6541 Bevtoft 

Tlf. 74 83 11 84 

25 Tønder 

6240-6299 

Johannes Tychsen 

Søndergade 21 

6261 Bredebro 

Tlf. 74 71 17 10 

26 Sønderborg 

6400-6499 

Frede Jordt 

Møllebakken 24, Guderup 

6430 Nordborg 

Tlf. 74 45 88 43 

27 Vejen 

6600-6699 

Palle Klyssing Jensen 

Birkevænget 78, Askov 

6600 Vejen 

Tlf. 75 36 14 25 

28 Esbjerg 

6700-6799 

Hardy Rasmussen 

Randersvej 22 

6700 Esbjerg 

Tlf. 75 13 77 95 

29 Varde 

6800-6899; 7200-7299 

Gregers Grau 

Højen 4 

6851 Janderup 

Tlf. 75 25 84 89 

30 Ringkøbing 

6900-6999 

Jens Schmidt 

Videbækvej 20, Astrup 

6900 Skjern 

Tlf. 97 36 40 88 

31 Vejle 

7100-7199; 7300-7399 

Hans Peder Pedersen 

Gesagervej 17, Øster Snede 

8723 Løsning 

Tlf. 75 89 35 42 

32 Herning 

7400-7499 

Carl Chr. Stensbjerg 

Torneåvej 17 

7430 Ikast 

Tlf. 97 15 52 49 

33 Holstebro 

7500-7699 

Robert Lind Andersen 

Elkjærvej 3, Mejrup 

7500 Holstebro 

Tlf. 97 42 54 33 

Mobiltlf. 23 42 43 56 

34 Thisted 

7700-7799; 7900-7999 

Frank Yde 

Gråtendal 3 

7760 Hurup Thy 

Tlf. 97 95 66 64 

35 Skive 

7800-7899 

Tage Dahl Pedersen 

Udmarken 1A, Vejby 

7860 Spøttrup 

Tlf. 97 56 13 23 

36 Århus 

8000-8299; 8360-8399; 8450-8499 

Jørgen Jensen 

Illerup Gyde 1 

8660 Skanderborg 

Tlf. 86 57 77 30 

37 Odder-Samsø 

8300-8359 

Jørn Bisgaard 

Hølkenvej 38, Spøttrup 

8300 Odder 

Tlf. 86 55 66 91 

38 Grenå 

8400-8449; 8500-8599 

Svend Erik Gissel 

Stensmarkvej 8 

8500 Grenå 

Tlf. 86 32 62 20 

39 Silkeborg 

8600-8699 

Børge Lodal Pedersen 

Kejlstrupparken 27 

8660 Skanderborg 

Tlf. 86 92 85 19 

40 Horsens 

8700-8799 

Leif Jacobsen 

Barrit Langgade 109 

7150 Barrit 

Tlf. 75 69 17 29 

41 Viborg 

8800-8899 

Vagn Thorsen 

Sdr. Rindvej 38 

8800 Viborg 

Tlf. 86 63 94 86 

42 Randers 

8900-8999 

Karl Erik Nielsen 

Damtoften 3, Lem 

8900 Randers 

Tlf. 86 43 70 70 

43 Ålborg 

9000-9299 


Tlf. 58 11 35 11 

44 Sæby 

9300-9499 

Edmund Jensen 

Skovmærkevej 10 

V. Hjermitslev 

9700 Brønderslev 

Tlf. 98 88 78 01 

45 Hobro 

9500-9599 

Aage Justesen 

Smedevej 19 

9500 Hobro 

Tlf. 98 52 27 80 

46 Års 

9600-9699 

Erling Odgaard 

Thorupvej 63, Ullerup 

9670 Løgstør 

Tlf. 98 22 10 84 

47 Hjørring 

9700-9939; 9970-9999 

Poul-Henning Ejlertsen 

Løkkensvej 118 

9800 Hjørring 

Tlf. 98 92 63 73 

48 Læsø 

9940-9969 

Bjørn Johansen 

Linievejen 2, Byrum 

9940 Læsø 

Tlf. 98 49 14 97 

ADRESSER 


198 














APIMONDIA 

APIMONDIA 

2000 



Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 



lørdag 9 -12 



MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.5.2000-30.9.2000 






Tlf. 75 33 00 22 

APIMONDIA holder kongres i Sydafrika 

fra den 2. - 6. September 2001. 

Danmarks Biavlerforening vil arrangere en rejse til 

kongressen, samt en rundtur med besøg hos 

biavlere og i nogle af de fantastiske naturreservater. 

Vi forventer afrejse ca. 1. September og hjemkomst 

ca.16. september. Kongressen finder sted i Durban, 

der er kendt for sine fine strande. 

På kongressen mødes forskere og biavlere fra hele 

verden, der forventes 2000 deltagere. 

Forskerne fremlægger resultaterne af deres 

seneste forskning, og biavlerne snakker biavl. 

Biavlen i Sydafrika er spændende, fordi de har 

såvel europæiske bier, afrikanske bier og de helt 

specielle Kap-bier. 

Der bliver en stor udstilling af biavlsmateriel. 

Det Sydafrikanske marked kan være spændende 

fordi der forventes en betydelig udvikling i de 

kommende år. 

Der vil være velkomstreception, beach party og 

folklore underholdning. 

Så reserver allerede nu de 2 første uger af september 

2001 til en rejse til Sydafrika. 

Prisen kender vi endnu ikke. Det afhænger naturligvis 

af det endelige program. Men vi regner med at 

få et tilbud omkring september i år. Flere oplysninger 

se på internettet www.apimondia2001.com 


Præsident for APIMONDIA

® 

Buckfast 















Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 







Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni, friparrede 

fra ca. 1. juli. Tilmeldt test af brugsdronninger, udrensningstest, 

samt nosematest. 





8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 








58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale. 


200 


Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 

Dronninger 

I samarbejde om at avle gode flittige og fredelige bier 

er vi nået frem til noget vi kan anbefale til andre. 

Vi tilbyder befrugtede og ubefrugtede dronninger, 

kunstsværme på 3-5 tavler i 12x10 og NM, samt 

bifamilier på 2 etager NM. 

Hans Viggo Pedersen Tlf. 64 44 13 13 

Bruno Christensen Tlf. 64 42 16 44 

Dronninger sælges 

Buckfast og gule dronninger 

friparrede og ubefrugtede. 

Småfamilier med årsdronninger til lev. august. 

Knud Jørgensen 

Telf. 23 23 39 64 eller på telf. 56 87 22 37. 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning 

pr. 

kg kr. 14.00. 

Frank's 

bibrød 

25 bifamilier sælges 

Marius Nielsen 

Hundborg ved Thisted 

Tlf. 97 93 72 02 

Gule 

dronninger 

efter øparrede forældre 

parrede og uparrede 

sælges 

Aage Oksbjerg 

Tlfl 65 96 11 99 

e-mail: aaoks@post.tele.dk 


sælges 

G. Grooss 


Telf. 86 98 94 86 

e-mail: g.grooss@get2net.dk 




Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 


Gule 

dronninger 

sælges 

Uparrede fra ca. 1. juni 

Parrede fra ca. 15. Juni 


Telf. 98 48 62 12 

Bil telf. 21 75 52 12 

Bedst mellem 18-19.

LAGERSALG: 

Hos os kan du købe dit avlsmateriale: 

Avlsdronninger: 

3.000 kr 

Vi lagerfører 

* ReaDan stader 

* Kieler- og Apidea parringskassetter. 

* Foder kasser LN/NM/12x10/LS/DD 

* Alt i bifoder. 

Reerslev 

Biavl 

Bestil Apifonda og flydende bifoder nu, og vær sikker på at 

varen ligger på lager. Vi bytter gerne med honning. 

Kom med din egen emballage, vi hjælper gerne med 

påfyldning af spnade eller anden emballage. 

Varelageret skal reduceres, kig ind og se restlager af brugte 

slynger, 2 skrællebakker plus meget anden. Få et godt tilbud på 

emballage. Vi har et stort sortiment i foder til hobbyfolk. 

Alt til biavl 





Salget af 

brugsdronninger 

formidles af 

Bakkegårdens 

Vi køber biavlscenter. 

honning til 

sjællands 


Bestil 

ø-parrede 

dronninger nu ! 

400 kr pr stk. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 






Telf. 62 20 97 40 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


DRONNINGER! Hans Røy 

Parrede og uparrede Tlf. og fax 97 32 13 98 

Vi kan nu introducere helt nye kombinationslinier. Biltelefon 30 97 68 75 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



®

202 








Tirsdag ............... 9.00-17.30 

Fredag ............... 9.00-17.30 




www.biavl.dk 










Buckfastdronninger 

sælges










Man. - fre. 8-16.30 





Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



204 










Telf. 57 64 65 92 









KONTANT 



Tlf. 56 31 29 68 


Som sædvanlig er vi klar til at levere. 

Jomfrudronninger Kr. 80,- + moms 

Friparrede Kr. 220,- + moms 

Jan Olsson 

Telf. 21 44 45 56 









Tlf. 86 47 04 52 






TIL BIAVL 




udføres. 



E-mail: Klausholm@privat.tele.dk 

www.Klausholm.dk 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 

Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 





samt lørdag 10-12 fra 1.4-1.10. 



Tlf. 75 36 79 00 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Trådede rammer 12x10. 

8,00 kr/stk sælges. 

Per Søndergaard 

Tlf. 75 32 11 66

Køb din nye slynge i 

år - Vi tager gerne 

den gamle i bytte. 

BIHUSET 

BIHUSET 

BIHUSET Heino Christiansen 

Åbningstider 

Man.-fre. ................................. 8-17 

Lørdag ..................................... 8-12 


BIHUSET har alt det biavlsmateriel du 

behøver til en ny bisæson, lageret bugner af gode 

tilbud. 

Kom og snak honningbehandling, slyngning osv. 

med os over en kop kaffe. 

Vi har alle typer honningemballage. 

Alt i voksforarbejdning. 

Alt i stader på lager. 

Prøv vores Buckfast- og Carnica dronninger fra 

vores dronningeavler. 

Uparrede og friparrede. 


Honning Købes kontant. 



Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 

AVLERRINGEN 










Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 




MØDER 

206 

Biavlerforeningen for Grenaa 

og Omegn afholder søndag den 

18. juni kl. 09.00 udflugt til den 

Økologiske have i Odder. Vi mødes 

på stationen i Kolind kl. 09.00 

og satser på at være i Odder til kl. 

10.00. Vi vil få en guidet rundvisning 

i haven. Frokosten spiser vi i 

haven og om eftermiddagen vil 

Peder Stougård vise os sin 

parringsstation på Alrø. Entré til 

haven koster 25,00 kr. og du skal 

selv medbringe din frokost. Tilmelding 

til Claus på telf. 86 33 93 

39. Vi vil godt have tilmeldingerne 

senest den 11. juni. 



og Omegn afholder møde 

hver søndag fra kl. 09.00 til ca. kl. 

12.00. 

Søndag den 6. august afholder vi 

vores overdådige sommerfest i 

skolebigården, Mosetoften 35, 

Ejby, hvor koner/mænd, børn og 

andet godtfolk ser hvor vi bor, 

samt ser hovederne på alle de 

andre, der bliver omtalt efter 

hvert møde. Husk at medbring 

kød og tilbehør til grillen. God 

sommerferie. 



afholder tirsdag den 27. juni 

kl. 19.00 åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Klargøring til den afsluttende 

honninghøst. Samtidig 

laver vi nye småfamilier. 

Tirsdag den 25. juli kl. 19.00 er der 

åbent hus i bigården på Laksmølle. 

Varroabehandling og 

indvintring af bifamilierne. 



Onsdag den 28. juni er der biavlsbesøg 

hos dronning og -biavler 

Willy Svendsen, Gærum. Afgang 

fra skolebigården kl. 18.00. 

Den 11. juli er der familiebesøg 

hos Knud og Karin Larsen, V. Hjermitslev, 

tag hele familien med. 

P.b.v. Criz 

Bornholms B.F. har åbnet 

skolebigården for en ny sæson. 

Foreløbig vil der være medlemsmøde 

hver onsdag aften kl. 19.00, 

og her vil vi gerne se alle, der er 

interesserede i at snakke om fælles 

interesser og problemer. 

En tur til Karlskrona skal finde 

sted lørdag den 17. Juni, og for 

at gøre transporten så billig som 

muligt, er det nødvendigt at deltagere 

meget hurtigst melder sig 


til bestyrelsen. 

Aksel Jørgensen 


den 20. juni kl 19.00 besøøg hos 

Edvard Albrichtsen, Bregenhovedvej 

9, Give hvor vi skal se Edvard 

og Christians biavl. 

Tirsdag den 4. juli kl. 19.00 i skolebigåården. 

Aftenens emne er 

honninghøst, slyngning og behandling, 

aftenens vært er Poul 

Erik Jensen. 



følgende møder i skolebigården 

på Fyrendal. 

Tirsdag den 23. og 30. juni, den 

6., 13., 20. samt den 27. juni. Alle 

dage kl. 19.00. Skolebigården er 

beliggende ved Fyrendal gods 

mellem Sandved og Tornemark. 



møde lørdag den 1. juli kl. 

14.00 hos Mary og Laurids Jensen, 

bigården ved Hærvejen, Tøndervej 

(vej 435), derefter 1. vej til venstre, 

lige vest for motorvejen. Se 

efter bikuben. Husk kaffen. 



møde torsdag den 29. juni kl. 

18.30 hvor vi besøger biavler Finn 

Jensen. Vi mødes ved Aasted kirke 

ved Ravnshøj. 

Torsdag den 13. juli afholdes der 


P.C.D. Hansen 


møde onsdag den 21. juni 

kl. 19.00 i skolebigården, hvor vi 

fylder kassetter til parring på 

Venø. Denne aften er det sidste 

chance for at bestille dronninger 

til næste hold kassetter. 

Onsdag den 5. juli kl. 19.00 mødes 

vi ved Venøfærgen og fordeler 

os i bilerne. Vi skal besøge 

Åges parringsstation på Venø, 

hvor vikan se parringsstationen 

og vore kassetter. Vi ser Venø kirke 

(Danmarks mindste?). Vi drikker 

vores medbragte kaffe et passende 

sted. 

Onsdag den 12. juli mødes vi igen 

i skolebigården kl. 19.00 hvor vi 

får det første hold kassetter retur. 

Vi fylder de næste, og ser hvordan 

det gik med de første. 

Bestyrelsen 


møde den 21. juni kl. 19.00 i 

NaturCenter Skovgård. 

Møde afholdes den 28. juni kl. 

19.00 i NaturCenter Skovgård, 

Vandværksvej 32, Egebjerg. Mødet 

afholdes fælles med Nr. Snede 

B.F. Eigil Holm leder mødet. Kaffe 

kan købes. 

Møde afholdes onsdag den 5. og 

onsdag den 19. juli kl. 19.00. Kaffe 

medbringes. 

Knud Jensen 


møde søndag den 18. juni kl. 

14.00 i bigården på Kaløskolerne. 

Onsdag den 28. juni kl. 19.00 er vi 


Lørdag den 8. juli kl. 14.00 afholdes 

der møde i bigården. 

Søndag den 9. juli kl. 07.30 afholdes 

udflugt til Buckfastparringsstationen 

på Tunø. Her vil Anders 

Glob fortælle os om avl med 

Buckfastbier. Vi mødes ved Rønde 

bibliotek kl. 07.30. 

Bestyrelsen 


Sct. Hans Aften i skolebigården 

fredag den 23. juni kl. 

19.00. 

Følgende onsdage den 28. juni, 5., 

12., 19. og 26. juli holder vi møder 

kl. 19.00 i skolebigården på 

Hjarupvej. 

Lørdag den 22. juli vi mødes på ppladsen 

ved slotsøen i Kolding kl. 

9.00 og kører til den Fynske 

Landsby; her mødes vi med Ejvind 

og Ebba. 


Kronborg Vestre Birk B.F. 

Skolebigården på Ny Mårumvej 59 

i Græsted er åben hver onsdag kl. 

19.00. Alle er velkomne til at 

komme forbi og se hvordan vi bor. 

Peter kommer og henter rammer 

til vask onsdag den 12. juli kl 

19:00. Husk nu at hente dem igen! 

Og med et fromt ønske om at han 

bliver overflødig, kan vi kan også 

byde velkommen til den nye 

bisygdomsinspektør i vores område, 

der omfatter postnumrene 

3200-3499. Det er Jørgen Andersen 

fra Smidstrup, som du kan 

kontakte på telefon 48 35 47 79. 


Midtsjællands B.F. har åben bigård 

lørdag den 17. juni kl. 13.00 

til kl. 16.00 i skolebigården på 

Kærhave Landbrugsskole, Køgevej 

85, Ringsted. Derudover er der 

møder i bigården tirsdagene den 

20. juni, den 4. og 11. juli. Når magasinerne 

er taget af, har vi planlagt 

at Iver Jensen viser de forskellige 

metoder til behandling af

varroamider. Det bliver tirsdag den 1. 

august kl. 18.30. 


Nordfyns B.F. afholder møde mandag 

den 26. juni kl. 19.00 hos Betty Nielsen, 

Kellebyvej 21, Søndersø. Klaus 

Langschwager kommer og fortæller om 

honningbehandling 

Møde afholdes mandag den 10. juli kl. 

19.00 hos Vagn Ehlers, Østrupskovgårdsvej 

2, Otterup.Sten Holbæk kommer og 

fortæller om bisygdomme i almindelighed, 

og bipest i særdeleshed.Lars Greve 

Nørre Snede og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 20. juni kl. 19.00 i 

skolebigården, Fællesvej, Nørre Snede. 

Gag selv kaffe med. 

Fællesmøde afholdes den 28. juni kl. 

19.00 i Natur Center, Skovgård, 

Vandværksvej 32, Egebjerg. Eigil Holm 

leder mødet. 

Nordsjællandske Bivenner Vi har 

sendt dig en aktivitetskalænder og 

foreslår at du besøger bigården en 

torsdag aften kl.18.00. 

P.b.b. J.Träff 

Odder og Omegns B.F. Afholder 

møder følgende mandage kl. 19.30: 

Den 19. juni hos Thorvald Rosborg, i 

bigården ved Peder Tang, Balshavevej 

95, Neder Randlev. 

Den 3. juli hos Flemming Pedersen i 

bigården ved branddammen på 

Dørupvej, Hørning. 

Den 17. juli hos Jørn Bisgård, 

Hølkenvej 38, Spøttrup. 


Odsherreds B.F. afholder møde lørdag 

den 17. juni kl. 10.00 i skolebigården 

Torsdag den 22. juni kl. 18.00 afholdes 




Lørdag den 1., den 8., den 15., den 22. 

og 27. juli kl. 10.00 afholdes møde i 



Randers og Omegns B.F afholder møder 

i skolebigården den 26. juni og 10. 

juli. Der bliver foretaget almindelig gennemgang 

af familierne. Der er på dette 

tidspunkt blevet omlarvet og vi ser på 

resultatet af denne omlarvning. Vi ser 

på hvorledes sæsonen er gået indtil 

dato.Alle er velkommen til vores møder. 


Ringe Og Omegns B.F. afholder møde 

søndag den 2. juli hos Jørgen Bæk, 

Skånemosegyden 16, Håstrup, 5600 Fåborg. 

Vi starter med morgenkaffe kl. 

08.30. Der bortloddes 2 befrugtede 

dronninger og tre halve flasker 

Brøndum. Biavlslærer Lloyd Steengaard, 

Kolding leder mødet. 

Torsdag den 13. juli kl. 19.00 er der 

åbent hus for alle interesserede hos Erik 

Pedersen, Herringevej 4, 5750 Ringe. 

Alle interesserede er altid velkomne til 

vore arrangementer, også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. besøger onsdag 

den 28. Juni Inger og Hans Bahne Larsen, 

Buligvej 6, Sahl ved Vinderup. Der 

vil de vise os deres bier, og deres meget 

smukke have, vi håber at alle møder op, 

og ta´r damerne med. Vi ta´r selv vores 

kaffe med. 

Skolebigården: Mandag den 19. juni - 

kl.19.00. Da vil vi have dronningerne sat 

i befrugtningsstaderne. 

Mandag den 26. Juni - kl. 19.00 ser vi 

hvor mange der er blevet parret. 

Mandag den 3. Juli - kl 19.00 laves der 

små familie, hvor de parrede dronninger 

sættes til. 


Slagelse herreds B.F. afholder møde 

torsdag den 29. juni, den 13., den 27. 

juli og torsdag den 3. august kl. 19.00 i 

skolebigården, Hvedevej 1 i Slagelse. 


Svendborg og Omegns B.F. afholder 

møde torsdag den 29. juni kl. 

19.00 hos Erik Otte, Stenbukken 110, 

Rantzausminde. Emne: Vurdering af 

sommertrækket og klargøring af 

vinterlejet. 

Foreningen har anskaffet en 4-solds 

motorslynge, som kan lånes af medlemmerne. 

Aftale om lån sker ved 

henvendelse til C.P. Christensen, 

Skovsbovej 360, Egense på tlf. 62 20 

97 40. 

Slyngen står på ovennævnte adresse. 


Vamdrup B.F. mødes til aktiviteterne i 

skolebigården torsdag den 22. juni kl. 

19.00 Der vil blive fortalt om bisygdomme 

og ikke mindst om bipest. 

Bestyrelsen 

Vester Tørslev B.F. når dette læses 

nærmer vi os Sct. Hans og dermed midsommer, 

dagene begynder at blive kortere, 

men heldigvis varer det endnu et 

stykke tid inden vi kan begynde at 

mærke det. Maj har været en dejlig solrig 

måned, bierne har udnyttet det gode 

vejr, og de fleste steder står husene med 

2 magasiner, og vi hører om biavler der 

tænker på at slynge honning. Det er 

ikke hvert år, man som biavler får denne 

oplevelse her sidst i maj, synd at vi 

efterlønnere ikke kan deltage i den fornøjelse. 

Når nu det tegner sig så lyst og 

dejligt her i begyndelsen af sommeren, 

så lad os bibeholde optimismen for den 

tid der kommer og bruge lidt af den for- 

ventede indtjening ved honningsalget til 

sommerudflugten, som lørdag den 17. 

juni går til Knud og Inger Sørensen i 

Thisted. Her skal vi se og høre lidt om 

deres biavl, spise vor medbragte frokost 

i deres have, for senere at drage til 

Hanstholm for at se fæstningsanlægget 

fra 2. Verdenskrig, samt drikke vores eftermiddagskaffe. 

Dagen slutter på Østerild 

kro med 2 retter mad, drikkevarer for 

egen regning. 

Kære medlemmer, mød nu talrigt op for 

en gang skyld, så vi kan få en pragtfuld 

tur ud af det. For at holde prisen på det 

lave niveau af 160,- kr., rykker vi sammen 

i egne biler. 

A. Holmgaard 

Vestfyns B.F. afholder møde i bigården 

onsdag den 5. juli kl. 18.30 hos Aage 

Oksbjerg, Stærmosevej 106, Tommerup. 

Sommertrækket er i gang. 

Aage Oksbjerg 

Vojens og Omegns B.F. fortsætter torsdag 

den 29. juni kl. 19.00 sommerens 

møderække i skolebigården ved speedwaybanen, 

med indkørsel ved Lilholtvej 

31, med emnerne: Honningslyngning, 

dronninggitter og valg af ledelse af 

skolebigården for det kommende år. 

Den 8. juli kl. 14.00 laver vi småfamilier. 

Mandag den 17. juli kl. 19.00 kontrollerer 

vi småfamilier og forbereder fodring. 

Torsdag den 27. juli kl. 19.00 er sidste 

honningfratagning, slyngning og 1. fodring. 

Torsdag den 10. august kl. 19.00 foretager 

vi myresyrebehandling mod varroa, 

samt fastlægger tidspunkt for supplerende 

behandling med mælkesyre. 

Bestyrelsen 

Østfyns B.F. lørdag den 1. juli er det 

store badedag. Vi mødes i skolebigården 

i Dræby kl. 14.00. Efter at have hilst på 

bierne går turen til Langø, hvor der kan 

bades, hygges o.s.v. Til aften tændes den 

store grill, men du skal selv medbringe 

madvarer. Også familien kan medbringes. 

Bestyrelsen 

Østhimmerlands BF. Holder åben 

torsdag den 29. juni kl. 19.00 i 

skolebigården i Solbjerg. 


Ålborg B.F. lørdag den 24. juni kl. 

14.00 besøger vi Bruno Jensens bigård 

i Ferslev. Vi mødes ved Brugsen i Ferslev 

kl. 14.00, hvorfra vi i samlet flok 

kører ud til bigården. Her vil Bruno 

fortælle om sin biavl og fremvise 

bigården. Medbring eftermiddagskaffen 

så drikker vi den i vejgrøften. 






BiVital - Biplejemiddel 

BiVital mod parasitter 

Et færdigt produkt, som udelukkende indeholder 

botaniske aktivstoffer 

250ml (til 10 behandlinger) 80,00 kr. 

Flaske m/1000ml ................. 248,00 kr. 

Svanehals til dosering ........... 28,75 kr. 

NYHED! 

. 

Kieler-Paringsstade 

Tilbud kun 60,00 kr. 

(så længe lager haves) 

13200 "Kieler" uden lister .... 76,00 kr 

13202 Lister m/rille ................. 3,50 kr 

Fordi du og dine bier fortjener det bedste

7 

Juli 

2000 

Apis futura 

Side 210 

Månedens 


Side 211 

Offentlig 

bekæmpelse 

Side 214 

Analyserne af 

voks 

Side 218 

Dansk 

honning 

Side 219 

Honning i 

Finland 

Side 220 

Genmodificeret 

raps 

Side 223 

Kort 

Side 224 

Annoncer 

Side 227 

Møder 

Side 237 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline august-nr.: 

Mandag den 24. juli 

Deadline september-nr.: 

Tirsdag den 24. august 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Fin smørbar 

honning set igennem 

mikroskopmed polariseret lys 

Foto: Eigil Holm 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

210 


Apis Futura – 

biavl i fremtiden 

Hva’? Sådan tænker nogle måske ved synet af overskriften: 

Apis Futura. Hvorfor kan vi da ikke snakke dansk i et dansk 

biblad? Det kan og skal vi også, men udtrykket: Apis Futura er 

navnet på en nyskabelse indenfor dansk biavl og i særdeleshed 

indenfor Danmarks Biavlerforening. 

Det er navnet på et nyt dansk tidsskrift, som er indlagt i 

dette nummer af Tidsskrift for Biavl, og som fremover vil blive 

udsendt til alle de medlemmer af Danmarks Biavlerforening, 

der mod ekstra betaling ønsker at tilslutte sig det nye tilbud: 

”Udvidet biavlsrådgivning.” 

Ordningen blev vedtaget med stor tilslutning på generalforsamlingen 

i april, og vi håber mange er interesserede i den. 

Udvidet biavlsrådgivning henvender sig til engagerede biavlere, 

store erhvervsbiavlere som hobbybiavlere, der vil ofre 

lidt ekstra på at få en ekstra service. Ordningen består af bladet 

Apis Futura, der vil bringe bl.a. artikler af mere teoretisk 

og dybdegående karakter, og desuden indgår i ordningen tilbud 

om et gratis konsulentbesøg. 

Den hidtidige service til alle medlemmer af Danmarks Biavlerforening, 

som bl.a. består af rådgivning pr. telefon, kurser, 

faglige artikler i Tidsskrift for Biavl m.v. opretholdes i samme 

udstrækning som nu, så længe de økonomiske rammer bl.a. 

gennem konsulenttilskud gør det muligt – forhåbentligt 

længe. 

Drømmen er, at udvidet biavlsrådgivning kan være med til 

at ruste biavlen i Danmark ekstra godt til at klare alle de faglige 

og praktiske udfordringer, som fremtiden vil byde på. 

Ordningen er åben for alle medlemmer af Danmarks Biavlerforening, 

og man tilslutter sig ved at betale et årligt gebyr 

på 615,- kr. direkte til Danmarks Biavlerforening. 

Vær med til at følge og forme fremtidens biavl i Danmark 

og meld dig til udvidet biavlsrådgivning! 

Med sommerlig hilsen 


Formand 

Danmarks Biavlerforening


Honning er et levende produkt. Honningen smager forskelligt 

fra trækkilde til trækkilde. Smagsoplevelsen er 

også forskellig afhængigt af, hvordan honningen er 

krystalliseret. 

Juli er den store høstmåned, 

for man bør høste, når 

hovedtrækket er forbi. Ellers 

krystalliserer rapshonning 

i cellerne, og så er 

Bier henter hindbærsaft 

ved at gnave hul i overfladen 

på et modent 

hindbær. Honningen bliver 

rød. 

den umulig at have med at 

gøre, og bierne begynder 

at bruge af honninglageret. 

RØD HONNING 

Honninghøsten giver ofte 

overraskelser. En gang 

havde jeg rød honning i et 

par tavler. Det varede et par 

dage, før jeg fandt årsagen. 

Det var hindbærsaft. Bierne 

havde fået øje på de 

modne hindbær og gnavede 

lystigt løs af dem for 

at fylde honningmaverne 

med saften. Den blev behandlet 

som honning 

hjemme i stadet. 

SMAGEN 

Jeg høster i regelen 

blomsterhavehonning, for 

min bigård står mellem det 

åbne agerland og en villaby 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


212 

med mængder af haver. Der 

er altid blomster. Men duften 

og smagen af honning 

afhænger af, hvad man har 

af blomster i haverne i år. 

KATTEHALEHONNING 

Man kan være heldig at få 

helt speciel honning. Et år 

fik jeg foræret kattehale- 

Færdig honning. Krystallerne 

er nogenlunde lige store og flyder 

frit mellem hinanden. Den kan 

smøres. 


honning fra Skagen. Kattehale 

vokser i specielle moser 

og kan blomstre, så hele 

mosen er lilla. Honningen 

er meget velsmagende. 

KLOKKELYNGHONNING 

Klokkelynghonning er også 

god og krystalliserer ikke. 

Den vokser i hedemoser. 

Honning, der lige er begyndt 

at danne krystaller, 

de tynde 

nåle. 

Honningen før den røres 

første gang. 

Krystallerne vokser 

og danner netværk. 

De skal sprænges 

fra hinanden 

ved røringen. 

Kan man stille bistader op 

ved klokkelyng, er man rigtigt 

heldig. Jeg serverede 

en gang klokkelynghonning, 

nybagt brød og ost 

for en restauratør. Sjældent 

så jeg så lykkeligt et menneske, 

kombinationen 

gjorde ham salig. 

RØRE HONNING 

Jeg har et helt specielt mikroskop, 

der mest bruges af 

geologer, som studerer krystaller. 

Mikroskopet arbejder 

med polariseret lys, der 

sendes gennem en gipskile. 

Jeg har brugt dette mikroskop 

til at lære at røre 

honning. Mikroskopet tillader 

mig at se honning-krystallerne. 

Jeg kan følge deres 

vækst fra dag til dag. 

Billederne viser, hvad der 

sker. 

Det første billede viser 

nye, små krystaller. Der er 

lidt forskel på størrelsen. De

To bier drikker af en honningdråbe. Deres 

røde snabel og tunge ses tydeligt. 

Klokkelyng giver en dejlig honning. 

store krystaller vokser hurtigst, 

og når de har tømt 

omgivelserne for sukker, 

går de mindste krystaller i 

opløsning og bruges til at 

gøre de store større. 

Krystallerne består af druesukker, 

der svæver i en 

frugtsukkeropløsning. Ved 

temperaturen på ca. 35 0 i 

bistadet sker krystallisationen 

langsomt. Den sker 

hurtigere i den lavere temperatur 

hos biavleren. Bedst 

er ca. 14 0 . 

Det andet billede viser 

krystallerne før røring. De 

er blevet større og klæber 

til hinanden. Enderne af 

krystallerne vokser sammen, 

og der er ved at dannes 

net. Får udviklingen lov 

til at fortsætte, vokser alle 

krystaller sammen, og væsken 

i honningen låses inde 

i maskerne. Resultatet er en 

stiv honning, der skal smøres 

med et koben. 

Ved røringen skiller 

man krystallerne ad og 

sprænger netværket. De 

små krystaller opløses, og 

deres stof går over i de 

store krystaller. Ved gentagne 

røringer bliver 

krystallerne hele tiden 

sprængt fra hinanden og 

vokser hver for sig. 

Det tredie billede viser 

en færdigrørt honning. 

Krystallerne er næsten lige 

store, de er brede og virker 

næsten runde. Hver krystal 

svæver frit i frugtsukkeropløsningen. 

Sådan en honning 

er nem at smøre på 

brøddet. 

Nogle honninger er 

stive som cement. De er rørt 

for lidt. Man kan også røre 

for meget. Så bliver konsistensen 

ikke rar, sandsynligvis 

fordi krystallerne er for 

små. 

Det springende punkt 

er: Hvornår - helt nøjagtigt 

- skal min honning tappes. 

Jeg gør det, når omrøringsbølgerne 

står som et mønster 

på overfladen og kun 

langsomt breder sig ud. Jeg 

rører i tappespanden, så jeg 

tapper lidt for at se, hvordan 

den flyder ned i glasset. 

Når det sker ubesværet, 

er jeg tilfreds. Den endelige 

krystallisering foregår i 

glasset. 


Offentlig bekæmpelse af sygdomme 

hos honningbier - et godt tilbud 

Af 

Henrik 

Hansen og 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 

214 

I Danmark er der offentlige bekæmpelsesprogrammer 

for både yngelsygdomme og parasitter. 

Det offentliges engagement skal medvirke til at 

sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse. 

I 1909 blev der for første 

gang bevilget penge til bekæmpelse 

af ondartet bipest 

i Danmark. I begyndelsen 

blev arbejdet foretaget 

amtsvis på initiativ af de lokale 

biavlerforeninger under 

ledelse af Danmarks Biavlerforening. 

I 1949 overtog 

det offentlige bekæmpelsen 

af sygdommen. 

Det overordnede ansvar 

for bekæmpelsen er hos Ministeriet 

for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet 

og Danmarks 


Biavl har den 


daglige administration af 

lovgivningen, mens den 

daglige organisation af 

bisygdomsarbejdet udføres 

af Projektgruppe Biavl. 

BEKÆMPELSES- 

PROGRAMMER 

I dag indgår flere sygdomme 

i de offentlige 

bekæmpelsesprogrammer. 

Det drejer sig om bakteriesygdommene 

ondartet bipest 

og europæisk bipest, 

svampesygdommene stenyngel 

og kalkyngel samt 

Varroa-miden med følgesygdomme 

og trakémiden. 

De offentlige bekæmpelsesprogrammer 

medfører en 


organiserer bisygdomsarbejdet. Sekretær Kirsten 

Brahe Larsen har den daglige kontakt med mange 

bisygdomsinspektører og kyndige biavlere i forbindelse 

med bekæmpelsen.

ække gode tilbud og påbud 

til biavlerne. 

Projektgruppe Biavls 

opgaver på området er bl.a. 

følgende: 

Undersøgelser af bifamilier 

Laboratoriediagnose 

Direkte behandling af 

bifamilier med ondartet 

bipest og stenyngel 

Administration af attestsystemet 

i forbindelse 

med flytning og ejerskifte 

af bifamilier 

Oplysningsarbejde herunder 

direkte rådgivning 

til biavlerne fra 

bisygdomsinspektørerne 

Uddannelse af kyndige 

biavlere 

Forskning i diagnose, 

forebyggelse og bekæmpelse 

Strategien for den offentlige 

bekæmpelse af 

sygdomme er at medvirke 

til en effektiv forebyggelse 

og bekæmpelse. Formålet 

er at sikre biavlerne en god 

honningproduktion og et 

tilstrækkeligt antal bifamilier 

til bestøvning af kulturplanter 

og den vilde flora. 

Bekæmpelse og forebyggelse 

sker uden brug af veterinære 

lægemidler og 

med metoder, der ikke giver 

problematiske rester i 

biavlsprodukterne. 

ORGANISATION 

Bisygdomsarbejdet udføres 

i 48 lokalområder. I hvert 

område har Projektgruppe 

Biavl ansat en kyndig biavler 

som bisygdomsinspektør. 

Inspektøren har det daglige 

ansvar for bekæmpelsen. I 

hvert område er der også 

normalt ansat et par kyndige 

biavlere som tilsynsmænd, 

der kan hjæl-pe 

bisygdomsinspektøren med 

undersøgelses- og 

bekæmpelsesarbejdet. 

Bifamilier skal undersøges 

af en kyndig biavler i 

forbindelse med flytning 

og ejerskifte. 

Der er endvidere på 

landsplan registreret knap 

900 kyndige biavlere, som 

kan foretage eftersyn i forbindelse 

med flytning og 

ejerskifte af bifamilier. De 

kyndige biavlere har gennemgået 

et bisygdomskursus. 

Projektgruppe Biavl afholder 

disse bisygdomskurser 

efter behov - normalt 

har der været 1-2 pr. år. 

UNDERSØGELSE AF 

BIFAMILIER 

Alle bifamilier skal undersøges 

i forbindelse med flytning, 

vandring og ejerskifte. 

Undersøgelserne 

foretages af kyndige biavlere, 

som kan undersøge 

både egne og andres bifamilier. 

Hvis der ikke findes 


216 

Det er gratis få undersøgt yngel og voksne bier for 

de sygdomme og parasitter, som indgår i de offentlige 

bekæmpelsesprogrammer. Her undersøger laboratorietekniker 

Lene Hasmark tavleprøver for ondartet 

bipest. 

kliniske symptomer på ondartet 

bipest eller stenyngel, 

udsteder den kyndige biavler 

en attest, og bierne kan 

flyttes. 

I forbindelse med bekæmpelse 


i en bigård skal alle 

biavlerens andre bigårde 

også undersøges, ligesom 

alle bigårde inden for 2 km 

fra bigården med ondartet 

bipest. Efter bekæmpelsen i 

bigården bliver bifamilier 

undersøgt igen efter otte 

uger og året efter otte 

ugers-synet. Bisygdomsinspektøren 

kan endvidere 

undersøge andre bigårde, 

hvis der er mistanke om 

sygdom. 

UNDERSØGELSE AF 

PRØVER 

Hvis der ved undersøgelse 


af bifamilier er mistanke 

om ondartet bipest, europæisk 

bipest eller stenyngel, 

skal der indsendes 

tavleprøver til Projektgruppe 

Biavl. Når Projektgruppe 

Biavls diagnose bekræfter, 

at der er kliniske 


eller stenyngel, iværksætterbisygdomsinspektøren 

bekæmpelse. Hvis der 

ved diagnosen findes europæisk 

bipest, vejleder bisygdomsinspektøren 

om forebyggelse 

og behandling. 

Der kan også sendes 

prøver til diagnose ved mistanke 

om de øvrige sygdomme 

og parasitter. Ved 

fund af disse er der mulighed 

for at få direkte rådgivning 

om forebyggelse og 

bekæmpelse. 

Honningdiagnose for 

ondartet bipest bakterien 

indgår som et fast forebyggende 

element. Alle biavlere, 

der har fået konstateret 

ondartet bipest i deres 

bifamilier, får således tilbudt 

undersøgelse af honning 

for bakterien. Tilbuddet 

gælder alle biavlernes 

bigårde. Biavlere i 2 km-zonerne 

om bigårde med ondartet 

bipest får også et direkte 

tilbud om honningundersøgelse. 

Herudover 

kan alle andre biavlere gratis 

få undersøgt deres honning, 

hvis der er mistanke 

om, at deres bifamilier kan 

være inficeret med bipestbakterien. 

Når der findes bipestsporer 

i honningen, foretager 

bisygdomsinspektøren i 

den næste biavlssæson en 

traditionel undersøgelse af 

bifamilierne. Bisygdomsinspektøren 

iværksætter 

herefter kun bekæmpelse, 

hvis der findes kliniske 

symptomer på sygdommen. 

I alle tilfælde får biavleren 

rådgivning om, hvordan

man med biavlstekniske 

metoder kan modvirke udbrud 

af ondartet bipest. 

BEKÆMPELSE 

Den lokale bisygdomsinspektør 

forestår bekæmpelsen 


og stenyngel. For at forebygge 

smittespredning er 

de behandlede bigårde i 

karantæne, indtil behandlingen 

i bigården er afsluttet. 

Det betyder i praksis, at 

bigården er i karantæne i 

ca. otte dage. Plantedirektoratet 

udbetaler erstatning 

i forbindelse med 

bekæmpelsen. Formålet 

med erstatningen er at få 

så mange biavlere som muligt 

til at anmelde disse to 

sygdomme. Herved sikres 

en effektiv bekæmpelse og 

effektive undersøgelser. På 

denne måde kan smittespredningen 

til nye bigårde 

mindskes. 

OPLYSNING OG 

FORSKNING 

De offentlige bekæmpelsesprogrammer 

indeholder oplysningsarbejde 

gennem 

bl.a. biavlstidsskrifterne og 

ved foredrag samt ved direkte 

rådgivning fra 

bisygdomsinspektørerne. 

Der foretages endvidere 

internet baseret rådgivning 

gennem Bi@vls-Info. 

Forskningsopgaverne 

omfatter diagnose, forebyggelse 

og bekæmpelse. I 

øjeblikket undersøges bl.a. 

forskellige aspekter i forbindelse 

med forebyggelse 

af ondartet bipest og Var- 

roa-syge. 

ADRESSER 

Danmarks JordbrugsForskning, 

Projektgruppe Biavl, 

Forskningscenter Flakkebjerg, 

4200 Slagelse - Tlf. 

58113511 (8.30-13.30) 

Bi@vls-info: http:// 


biavl.html 

Bisygdomsinspektører: 

Liste over bisygdomsinspektører 

offentliggøres i 

biavlstidsskrifterne. Den 

kan endvidere fås via 

Bi@vls-info eller ved henvendelse 

til Projektgruppe 

Biavl. 

Der skal bruges ca. 50 g honning pr. bigård til 

honningdiagnosen for bipestbakterien. Der kan udtages 

flere prøver under slyngningen. Prøverne blandes 

sammen, og en samleprøve indsendes til undersøgelse. 


Analyserne af voks. 

Dansk bivoks er stadig meget rent. Der blev kun fundet nogle få prøver 

med rester af pesticider. 

Der er analyseret i alt 39 prøver. Ca. halvdelen er 

indsamlet tilfældigt hos vokssmeltere, resten er 

indsendt fra biavlere og voksklubber, som vil 

have sikkerhed for, at deres voks er rent. 

5 af prøverne har vist indhold af pesticider. 

Prøverne er analyseret for Brompropylat, 

Coumaphos, Fluvalinat, Flumethrin, Cekafix-WS, 

Acrinathrin og Tetradifon, der alle har været 

brugt, og bruges til bekæmpelse af varroa-mider 

i forskellige lande. 

I Danmark har der kun været brugt Flumethrin i 

nogen udstrækning. 

Der er i 4 prøver fundet såvel små rester af 

218 


Coumaphos fra Perizin og Fluvalinate fra Apistan. 

Det kan være voks, som stammer fra Tyskland. Ingen 

af de to stoffer har været brugt i videre udstrækning 

i Danmark. Indholdet ligger under 2 

mg/kg i alle tilfælde. 

Prøve nr. 20 har et lille indhold af Fluvalinat 1mg/ 

kg. 

En del danske biavlere har brugt Flumethrin fra 

Bayticol i hjemmelavede pinde til bekæmpelsen. 

Den anvendte mængde er meget lille. Der vil gå 

nogle år, før man kan finde midlet i vokset. 


Restkoncentrationsundersøgelse for forskellige varroabekæmpelsesmidler i voks. 

1999 

Nr. Prøve Brom- Couma- Fluva- Flume Phs-Ester Tetra- Acrinapropylat 

phos linat thrin difon thrin 

Folbex Perizin Apistan/ Bayvarol Cekafix Apivar Gabon PA 

Klartan 

1 kunsttav. - - - - - - - 

2 kunsttav. - - - - - - - 

3 kunsttav. - - - - - - - 

4 kunsttav. - - - - - - - 

5 kunsttav. - - - - - - - 

6 kunsttav. - - - - - - - 

7 kunsttav. - - - - - - - 

8 kunsttav. - - - - - - - 

9 kunsttav. - - - - - - - 

10 blokvoks - - - - - - - 

11 vokssmuld - - - - - - - 

12 vokssmuld - - - - - - - 

13 blokvoks - - - - - - - 

14 kunsttav. - - - - - - - 

15 kunsttav. - - - - - - - 

16 blokvoks - - - - - - - 

17 kunsttav. - - - - - - - 

18 kunsttav. - 1 0,5 - - - - 

19 blokvoks - 1 1 - - - - 

20 blokvoks - - 1 - - - - 

21 blokvoks - - - - - - - 

22 kunsttav. - - - - - - - 

23 kunsttav - - - - - - - 

24 kunsttav - - - - - - - 

25 blokvoks - - - - - - - 

26 kunsttav. - - - - - - - 

27 kunsttav. - 0,8

Dansk honning - helt rent ! 

Der blev ikke fundet pesticidrester i dansk honning ved honningkontrollen 

1999/2000. 

Der blev undersøgt 32 prøver, som alle var indkøbt 

af levnedsmiddelkontrollen og sendt til analyse 

i Tyskland. 

Men det betyder ikke, at vi kan slappe af. Der 

er en række problemer med dansk honning, som 

vi skal gøre mere ved. 

31 af prøverne er nemlig analyseret for kvalitet, 

og der er foretaget pollenanalyser. Der er tilfælde 

på kvalitetsproblemer, der er tilfælde med 

pollen fra fremmede lande. Vi har ikke så meget 

Eucalyptus i Danmark, og der noget honning, som 

sælges som lynghonning, 

selv om indholdet 

af lyng kun er højt 

nok til at give en svag 

duft af lyng. 

Centralhonning 

6 honninger fra 

honningcentraler har 

været med i undersøgelsen. 

Alle af disse 

har fået bemærkninger 

fra laboratoriet. 

Det skal bemærkes, at 

selv om der er tale om 

bemærkninger fra laboratoriet, 

så kan honningen 

godt overholde 

honningbekendtgørelsen.Vurderingen 

er sket efter 

de særlige tyske regler 

for kvalitetshonning. 

To indeholdt fremmede 

pollen, som tyder 

på, at der ikke har 

været rent dansk honning 

i bægeret. 5 har 

forhøjet HMF værdi. 

Tre har lavt indhold 

af invertase. 

To, der er solgt 

som lynghonning, indeholder for lidt lyng. Når antallet 

af bemærkninger overstiger antallet af honninger 

skyldes det, at 1 honning godt kan få flere 

bemærkninger. 

Honning tappet af biavlerne 

Der har været 25 honninger tappet af biavlere med 

i undersøgelsen. 

Det største problem for disse honninger har været 

gæring, der er fundet gæring i 5 honninger. Det 

kan godt være en følge af at honningerne har været 

opbevaret for 

varmt under 

transporten. 

Men vandindholdet 

har været for 

højt i honningen. 

En honning 

får bemærkningen, 

at den har 

en underlig lugt. 

En honning 

var mærket som 

lyng, uden at der 

var ret meget 

lyng i honningen. 

Men der er 

også positive bemærkninger. 

6 

honninger er 

kendetegnet ved 

et højt enzymindhold. 

og 1 

honning kunne 

have været solgt 

som lynghonning. 

Men var 

ikke mærket som 

sådan. 

Asger Søgaard 

Jørgensen 


HONNING I FINLAND 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

220 

13 biavlere deltog i årets studietur til Finland. Finnerne 

griber på mange områder biavlen an på en anden 

måde, end vi gør. Læs her om honningafsætning 

og i Apis futura om andre oplevelser i Finland. 

Finland er velsignet med en 

rig naturlig flora. Kun i de 

sydlige dele præger landbruget 

landskabet med en 

del marker med raps og 

rybs. 

Den finske honning er 

derfor i høj grad produceret 

fra naturen. Enge med 

kløver og skoven med hindbær 

og gederams. Enkelte 

steder på moser kan der laves 

lynghonning. 

Sæsonen er meget kort. 


Maksimalt 6 uger fra det 

første træk til det slutter 

med gederams eller lyng. 

Men ofte skal hele honninghøsten 

hentes ind på 2 

uger. 

Det gør det vanskeligt 

at lave specifikke sortshonninger. 

I stedet slår de 

lokale trækforhold igennem, 

honningen afspejler 

naturen omkring 

bistaderne. 

VALONENS BIGÅRD 

Det så vi under besøget på 

Valonens bigård. 

Kathy og Kari Valonen 

driver, hvad vi ville kalde et 

familiebrug. Gården overtog 

de i 1985 efter forældrene. 

Det var en gård med 

blandet produktion. 14 

malkekøer, lidt sukkerroer, 

lidt skov og så ca. 40 bifamilier. 

Køerne blev sat ud 

og biavlen udvidet til nu ca. 

290 bifamilier og dronningavl 

til eget brug. Der er stadig 

ca. 40 ha agerjord og 

godt 50 ha skov, og 4 

drenge i alderen fra 2 - 7 

år. Alt passes af familien 

med en smule hjælp om 

sommeren. 

Der produceres 2 typer 

honning. Størstedelen fra 

bierne (ca. 250 bifamilier), 

der er placeret tæt på landbrugsområdet. 

En meget 

aromatisk honning, som 

krystalliserer blødt. Den 

kommer fra raps, kløver, 

hindbær i skoven og mange 

andre planter. Udbyttet er 

her på 25 - 60 kg pr. bifamilie 

pr. år. 

Den anden honning 

Kari Valonen viser sine 

parrekasetter frem, med 

fortrinsvis gule bier.

kommer fra ca. 30 bifamilier, 

som er placeret i et 

stort skovområde i 35 km’s 

afstand fra gården. Der er 

hovedtrækkilden gederams. 

Det giver en meget fin honning, 

som holder sig flydende 

i lang tid. Udbyttet 

pr. bifamilie er væsentligt 

lavere. 10 - 25 kg pr. år pr. 

stade. 

Valonen pakker selv 

hele produktionen. Den almindelige 

honning på 500 

gram plastikbægre og den 

flydende gederamshonning 

på glas. Der bruges egen 

etiket. 

Salget foregår i butikker 

i omegnen, samt i mindre 

grad direkte fra gården. 

Valonen står selv for salg til 

butikker og levering. Prisen 

er ca. 25 FM pr. bæger. 

Gederamshonningen lidt 

højere. 

HUNAJAYHTYMÄ OY 

Honningcentralen A/S er en 

biavlerejet virksomhed, der 

blev oprettet i 1969. Den 

har 400 aktionærer. Den 

finske biavlerforening har 

en mindre aktiepost i virk- 

somheden, men bruger ikke 

sin mulighed for indflydelse. 

Der modtages og behandles 

årligt mellem 500 - 

1000 tons finsk honning. 

Desuden indkøbes udenlandsk 

honning, specielt fra 

Ungarn. Omsætningen af 

denne er vel ca. 1/3 af, hvad 

der omsættes af finsk honning. 

Virksomheden omsætter 

omkring 30 % af honningen 

i Finland. 

Produktionsanlægget er 

helt nyt. Der er to adskilte 

behandlingslinier. En til 

finsk honning og en til 

udenlandsk honning. Dog 

var tappemaskinen fælles 

for de to linier. Der bliver 

lagt meget vægt på skånsom 

opvamning og hurtig 

afkøling for at undgå ødelæggelse 

af honningens naturlige 

enzymer og undgå 

dannelse af HMF. 

I øjeblikket er priserne 

på finsk honning gode. Produktionen 

kan ikke dække 

markedet. Biavlerne får derfor 

stort set deres betaling 

med det samme. Men man 

har tidligere været nødt til 

Valonen sælger to typer honning. En cremet 

honning og en gederemshonning. 

at lagre honning, og betale 

biavlerne over 3 år. Det 

anså man selv som en meget 

vigtig funktion af centralen. 

Oplagringen hjalp 

med til at stabilisere priserne. 

En stor fordel for den 

enkelte biavler er muligheden 

for at købe materiel, 

vinterfoder m.v. mod sikkerhed 

i honningleverancerne. 

Honningcentralen er en 

betydelig leverandør af materiel 

og vinterfoder til biavlere. 

Vinterfoderet leveres 

i vid udstrækning til biavlerne 

med tankbil som 

65% sukkeropløsning, der 

købes direkte fra sukkerfabrikken. 

HONNINGKVALITETEN I 

FINLAND 

Den finske biavlerforening 

har i de seneste år satset 

kraftigt på forbedring af 

honningkvaliteten. De har 

brugt en stor del af de tilskud, 

som man har fået fra 


Hunajayhtymä 

Oy - den finskehonningcentral 

Honningcentralen 

er 

indenfor de 

sidste år 

blevet totalt 

moderniseret. 

Her 

rørertanke 

og tappelinier. 

222 

såvel den finske stat, som 

fra EU til information og 

kurser med henblik på at 

forbedre kvaliteten og afsætningen 

af honningen. 

Det har været en succes. 

Ari Seppälä, som var vores 

finske guide på turen, var 

ansvarlig for kursusvirksomheden. 

Der er produceret 

videoprogrammer, der er 

uddannet 30 lærere, der vir- 


ker som lokale instruktører, 

og der er gennemført et 

omfattende kontrolprogram. 

Honningkontrollen har 

udtaget 200 prøver hvert år. 

Disse er sendt til Tyskland til 

analyser for kvalitet og 

pollenindhold. 

Det har virket. Mens 

HMF værdien i honningen 

for 4 år siden lå på næsten 

40 i gennemsnit, så ligger 

den nu under 15. Såfremt 

man ikke havde gjort noget, 

ville HMF værdien nu 

have ligget over værdierne 

for udenlandsk honning. 

Ud over de tekniske undersøgelser 

bliver alle prøverne 

bedømt for udseende, 

pakning, renhed og 

konsistens.

Genmodificeret raps på 

danske marker 

GMO 

Der er i år sået nogle forsøgsmarker med genmodificeret 

raps (GMO) i Danmark. 

Det er sket dels som forsøg, men også ved forurening 

af almindelig rapsudsæd med frø af genmodificeet 

raps. 

Der har været megen debat om, hvorvidt der skal 

dyrkes GMOer i Danmark. Danmarks Biavlerforening har 

over for Fødevareministeriet gjort opmærksom på de 

problemer, der kan opstå for biavlen. 

Alt tyder på, at vi får GMOer i Danmark, hvad enten 

vi vil have det eller ej. De firmaer, som producerer 

GMOer har investeret så store summer i forskning og 

udvikling, at de vil have produkterne på markedet. 

De ser store fordele ved at kunne sikre at landmændene 

ikke blot køber deres udsæd hos firmaet, men også 

de hjælpestoffer, som er nødvendige for at dyrke nogle 

af de planter med f.eks resistens mod et bestemt sprøjtemiddel. 

Hvad betyder det for biavlen? 

Det ved vi ikke. Det er efter vores opfattelse ikke 

tilstrækkeligt undersøgt, hvilken effekt det har på bierne, 

såfremt de bærer pollen ind fra planter, som har 

fået indarbejdet gener, der giver produktion af insektgifte 

eller stoffer, som hindrer nedbrydning af proteinstoffer 

i insekternes fordøjelseskanaler. 

Det er ikke tilstrækkeligt undersøgt, hvad det vil 

betyde for naturen, når de særlige gener spredes fra de 

dyrkede planter til vilde planter. For det gør de. 

Hvad med honningen? 

Det får ikke få nogen effekt på honningens kvalitet, 

at bierne har haft adgang til genmodificerede planter. 

Der er ingen af de stoffer, der er tale om, som er farlige 

for mennesker. 

Det kan tjene til at aflede opmærksomheden fra de 

ovenfor nævnte reelle problemer, at man fokuserer på 

det. 

Det skal heller ikke deklareres, såfremt honningen 

kan indeholde rester af GMOer. 

EU har fastsat en grænse på 1% for maksimalt indhold 

at bestanddele af GMOer i produkterne, før det skal 

deklareres. 

Ved vurdering af 1% grænsen er der kun være tale 

om pollen fra GMO, da det er bærer af det genetiske 

materiale. 

En grænseværdi på 1% betyder, at der skulle være 

10 gram pollen i 1 kg honning. Men rapshonning indeholder 

mange gange mindre., så der er ikke noget krav 

om deklaration. 

Det danske fødevareministerium har ikke vurderet 

sagen, men ovenstående vurdering af deklarationspligten 

er baseres på en tysk vurdering, som er bekræftet af det 

tyske Bundeslandwirtschafts-ministerium. 




På mødet den 22. juni var 

hovedpunktet fremtiden for 

konsulentvirksomheden. 

Den klare melding fra 

hovedgeneralforsamlingen om, 

at biavlerne vil medvirke til øget 

egenfinansiering i fremtiden, 

har givet håb om en fortsat aktiv 

rådgivningsvirksomhed i 

Danmarks Biavlerforening. Men 

for at fastholde aktiviteterne i 

de nærmeste år er der fortsat 

behov for støtte fra Fødevareministeriet 

og EU. 

Tilbuddet om “Udvidet 

biavlsrådgivning” blev diskuteret 

på baggrund af et referat fra 

det lille Ad-hoc udvalg, som er 

nedsat. 

Mødet blev præget af, at 

Danmarks Biavlerforening i høj 

grad blander sig i debatten om 

den fremtidige lovgivning på 

alle områder, der vedrører biavl. 

Det betyder, at det er af afgørende 

betydning at følge 

med allerede i forberedelserne 

til nye love og regler både i EU 

og i Danmark. 

Der var siden sidste møde 

arbejdet med følgende regler. 

Et forslag fra Fødevare Direktoratet 

om nye regler for 

behandling af dyr med lægemidler, 

vil kunne betyde, at det 

i fremtiden vil blive umuligt at 

bekæmpe bisygdomme og 

Rettelse 

Den danske momsregistreringsgrænse er 

20.000 kr. Vi er blevet gjort opmærksom på at 

vi i artiklen: „Er prisen på dansk honning høj 

?“ i tabellen på side 171 har opgivet den danske 

momsregistreingsgrænse til 15.000. Den er 

20.000 kr. Vi beklager. Redaktionen 

KORT 

224 

Det er tydeligt, at man 

har udstandset et 

stykke tavle og sat ind i 

en lille ramme, - men 

med hvilket formål ?? 

Måske en udrensningstest! 


varroa-mider med andet end 

registrerede veterinærlægemidler. 

Såfremt bekendt-gørelsesforslaget 

læses helt bogstaveligt, 

vil bekæmpelse med alternative 

metoder blive umuligt. 

Det vil i værste fald betyde, 

at det ikke vil være muligt at 

bekæmpe varroa-mider, trakémider 

eller bipest. 


har protesteret til Fødevareministeriet. 

Ifølge et forslag til nyt direktiv 

fra EU skal honning, som 

bringes i handel i fremtiden 

komme fra bigårde, som regelmæssigt 

kontrolleres af de kompetente 

myndigheder. Det var 

der enighed om ville være en 

dårlig anvendelse af ressourcerne. 

I samme forslag er der 

krav om at honningbehandlingsrum 

skal godkendes. 

Det skal de allerede i Danmark, 

men vi har undtagelser for de 

små producenter. Det skal vi arbejde 

for at fastholde. 

En glædelig nyhed er, at det 

meget store arbejde med 

direktivforslaget for honning 

har båret frugt. Danmarks Biavlerforening 

har i flere år fulgt 

arbejdet gennem COPA og forsøgt 

at påvirke såvel EU-kommissionen, 

de danske EU-parlamentarikere 

og Fødevarministeriet. 

De endelige udkast til regler 

betyder kun mindre ændringer 

for de enkelte biavlere. 

Der vil gå nogen tid før reglerne 

bliver indført. 

Det vil ikke blive lovligt at 

blande dansk honning med 

udenlandsk uden, at det skal 

angives på etiketten. En overgang 

så det ud til, at reglerne 

ville blive udformet således, at 

man kunne blande 49 % udenlandsk 

honning med 51% dansk, 

og så sælge blandingen som 

dansk. Det kan man ikke. 

Problemerne med Genmodificerede 

planter var på 

dagsordenen. Der var enighed 

om, at det kan være et problem, 

såfremt der indkorporeres gener 

i planterne, så de producerer 

f.eks insektgifte eller enzymer, 

der hindrer proteinnedbrydning 

i biernes tarm. Det vil 

være en potentiel stor risiko for 

biavlen. Risikoen ved spredning 

af de fremmede gener kendes 

ikke. 

Bevarelsen af De brune Bier 

på Læsø var på dagsordenen, Se 

TfB nr. 6. Markedsføringen blev 

vendt igen, og resultaterne af 

Honningkontrollen gennemgået. 

De vil blive refereret i Tidsskrift 

for Biavl. 


Omsætningsgrænse for momsregistrering 

Danmark 20.000 Dkr. 

Sverige 30.000 Skr. 

Norge 30.000 Nkr. 

Finland 50.000 FIM.

„Alternative“ etiketter 

eller ej. 

Jeg ved ikke, om Jørgen 

Bangs leder i juni-nummeret er 

en reaktion på min lille annonce 

i maj-nummeret, hvor jeg tilbyder 

nogle etiketter, hvor man individuelt 

kan bestemme, hvad 

der skal stå i tekstfeltet. Jeg 

gætter på det, og derfor føler 

jeg behov at svare: 

Sagen er ikke så enkel, for 

på den ene side er det da klart, 

at vi skal støtte Danmarks Biavlerforenings 

etikette, og derfor 

bruger jeg da også den. 

På den anden side: Jeg tror 

desværre, at den ikke altid regnes 

for bedste kvalitet. Mange 

forbrugere forbinder den med 

honning i bløde plasticbægre i 

supermarkedet til 16,95 kr - eller 

mindre. At der så tillige kan 

være 49% udenlandsk honning 

i, det tror jeg ikke, forbrugeren 

er klar over. 

I hvert fald: Det, der fik mig 

til at gå i gang med at lave en 

MARKEDSFØRING AF 

DANSK HONNING 

Der tales meget om den 

gode danske honning, alle giver 

udtryk for at det er vigtigt med 

en god seriøs markedsføring. Vi 

har mange dygtige biavlere, 

som værner om at vi har et godt 

produkt. 

Endelig har man opnået 

prisniveau, som er rimelig tilfredsstillende, 

således, at det 

blot er en smule rentabel at 

være biavler. 

Rygterne siger, at først forsøger 

en af vore grossister at 

sænke prisen til biavlerne. Det 

lykkes ikke. Herefter udbyder 

man dansk honning i butikkerne 

til lave priser? 

Det er under al kritik, når 

anden etikette var, at jeg har en 

stor specialforretning som 

kunde, og de ville ikke sættes i 

bås med supermarkedet, men 

ville have noget andet og karakteristisk, 

og der skulle stå forretningens 

navn på (uden at der 

står „avlet i egen bigård“). Og 

så skulle det selvfølgelig være 

100% dansk honning! 

Jørgen Bang deklamerer, at 

„brug af alternative etiketter 

bør høre fortiden til“. Jeg tror 

da tværtimod. Moderne teknik 

sammen med behovet for at 

kunne skrive noget lidt mere 

oplysende eller „personligt“ i 

tekstfeltet på etiketten vil gøre 

andre etiketter attraktive. 

Så derfor bruger jeg også 

min egen etikette, når der skal 

stå „Grøn biavl“ eller „Kære farmor! 

Til lykke med.....“ 

Til sidst vil jeg da gerne slå 

fast, at jeg da egentlig ikke ønsker 

at stå som nogen konkurrent. 

Min etikette udstråler kva- 

forbrugerne godt vil give 

den pris som en vare koster 

i produktionsleddet. 

Som ansvarlig biavler, 

bør man sælge honningen 

til den grossist, som markedsfører 

dansk honning, 

med den rigtige etikette. 

I USA siger man, hvis 

ikke biavlerne bliver behandlet 

ordentligt vil vi på 

længere sigt få hungersnød, 

idet bestøvning er en 

meget, meget vigtig faktor. 

C.P. Christensen, 

fmd. Foreningen af 

Materielforhandlere 

litet og kan kun bruges til 100% 

dansk honning, så jeg mener da 

faktisk, at jeg er „med til at sikre 

dansk honnings position fremover“, 

som Jørgen Bang slutter. 

- Og kan vi lave et samarbejde 

herom, er jeg da villig hertil. 



SVAR TIL EILIF FOGH 

PEDERSEN´S INDLÆG 

Når en leder giver anledning 

til debat, kan jeg som lederskribent 

kun være tilfreds. 

I Eilif Fogh Pedersens indlæg 

er der desværre en fejlagtig 

oplysning, som helst skal 

rettes hurtigst muligt. Det var 

et forslag til EU-direktiv, der tillod 

49% udenlandsk honning i 

den nationale honning. Forslaget 

blev ikke vedtaget, og det 

har hovedbestyrelsen i al beskedenhed 

en del af æren for. 

Også på andre felter omkring 

honning er hovedbestyrelsen 

sit ansvar bevidst, og når vi i 

Danmark i dag har yderst rimelige 

vilkår omkring kravene til 

honningbehandling, så er det 

også en sag, der har været på 

hovedbestyrelsens dagsorden, 

så der er endnu et incitament 

til at bakke op omkring DBF´s 

etikette - den nationale etikette. 


bimester Jørgen Bang, hbmedlem 


DØDSFALD 

H.V. Pedersen, Holse er død 73 år gammel. 

Hans Viggo lærte biavl hos sin far, og da han slog 

sig ned i Holse, blev det, efter at han havde arbejdet 

med fjerkræ og frugtavl, biavl, der blev hans livsgerning. 

Hans Viggo var selvlært, men hans ihærdighed og 

perfektionisme gik igen i alt hans arbejde, som rummede 

store kvaliteter. 

Hans Viggo troede på det, han gik i gang med, og 

dronningavl og avlsprojekter var for ham noget, der 

skulle arbejdes med og den gule bi var i mange år synonym 

med H.V.-dronninger. Da Fyns Honningsalg i 1966 

så dagens lys, var Hans Viggo primus motor bag oprettelsen, 

og han var også den, der i den spæde start skød 

likvid kapital ind, hvis det kneb med penge til honningafregningerne. 

“VÆLG DIG FÅ MEN GODE VENNER” 

Dem der havde valgt Hans Viggo Pedersen som 

ven, og det var ikke så få, havde i ham en sand, reel og 

ærlig ven. Han er desværre ikke mere. Torsdag morgen 

den 22. juni fik han en brat og stille død. En død, som 

han ønskede sig, blot ikke på det tidspunkt, hvor han 

var forberedt på en ny og arbejdsrig dag, og hvor han 

havde mange ting i gang med hans mangeårige hobby 

og erhverv: “Biavl”. 

For Hans Viggo var biavlen blevet en livsform, som 

han dyrkede med stor glæde, ikke kun for sig selv, men 

også for andre, som i tidens løb har fået stor hjælp og 

gode råd af ham. 

Aldrig gik man forgæves til Hans Viggo. Altid havde 

han tid til en snak, selvom han ofte stod midt i et 

stort stykke arbejde. 

Hans Viggo havde sine meningers mod og lagde aldrig 

skjul på noget, som desværre ikke altid faldt i god 

jord, men det havde han det bedst med. 

Når man i en stille morgenstund lader tingene passere 

revy, er det ikke så få ting, Hans Viggo har betydet 

for dansk biavl. En af de største ting, han stod for, var 

oprettelsen og stiftelsen af en honningcentral, som 

mange i tidernes løb forgæves havde prøvet på. For 

ham lykkedes det, men ikke uden en stor idealisme og 

ihærdigt arbejde. 

Det begyndte ganske småt i kælderetagen, senere 

i en nedlagt hønsestald og endte med en nybygning, 

At Hans Viggo anskuede biavlen fra den profitable 

side, lagde han aldrig skjul på, og det sås også, da han 

startede med voksafsmeltning, hvor han satte en ære i 

at ligge med et meget højt udbytte. 

Hans engagement i biavlen var også præget af en 

vis portion stædighed og det gav til tider nogle knubs, 

som han udadtil var upåvirket af; men han kunne dog 

godt, når man var på tomandshånd med ham, lade 

skinne igennem, at der var visse episoder, han kunne 

have ønsket løst på en anden måde. Da han gik ind i 

Læsøsagen på den gule bi´ s side, følte han sig efterfølgende 

fejlinformeret og havde gerne været den sag 

foruden. 

Med Hans Viggos død har dansk biavl mistet en 

igangsætter, en igangsætter der ufortrødent, hvad livet 

bød ham, arbejdede videre med biavlen. 

Jørgen Bang, bimester 

og et aktieselskab, hvis navn blev “FYNS HONNING- 

SALG”. Samme sted så “FYNS BIAVLSCENTER” også dagens 

lys. Der kunne biavlerne så komme af med deres 

honning men samtidig også forsyne sig med det materiale, 

de nu kunne få brug for. 

Mange biavlere så hen til det årlige besøg på honningcentralen, 

hvor der altid herskede orden og akkuratesse 

og hvor man blev mødt med venlighed. Det 

gjaldt både indenlandske som udenlandske biavlere, 

som havde henlagt deres årlige udflugsbesøg dertil, 

hvor man også kunne opleve en smuk og velplejet 

“Park” hvor bistaderne stod i små grupper og hvor man 

kunne gå til Hans Viggo´s gule bier, uden slør. Der herskede 

en fredfyldt ro over dette naturskønne sted. 

Det fik mange til at købe sig en bidronning der. Det 

var nemlig også hans store hobby.: “Dronningavl”, som 

mange har fået et godt kursus i hos ham. 

Hans Viggo arbejdede både tidlig og silde, men 

han kom hviledagen i hu og holdt den hellig fra fredag 

aften til søndag morgen, hvor han dyrkede sin tro, sin 

familie og især sine børnebørn, som var hans eet og alt. 

Også folk i ulandene slog hans hjerte for. Ofte har 

han fortalt mig om sine spændende rejser, hvor han og 

hans ligesindede hjalp de folk, der ikke havde tag over 

hovedet. 

Hans Viggo var et godt menneske, vi vil savne ham. 

“Æret være Hans Viggo´s minde“. 

På vennernes vegne, Albert Paulsen

TAG TAG MED MED MØB MØB TIL TIL SØNDERJYLLAND SØNDERJYLLAND - 

- 

MØD MØD KLAUS KLAUS LANGSCHWAGER LANGSCHWAGER OG OG HANS HANS LYNGBIER LYNGBIER PÅ PÅ RØMØ 

RØMØ 

OG OG FÅ FÅ EN EN GRÆNSEHANDEL GRÆNSEHANDEL OVENI. 

OVENI. 

ARRANGØR: MØB 

Midt/Østjydsk Biklynge et samarbejde 

mellem 

Odder og Omegns Biavlerforening 

Grønbæk - Svostrup Biavlerforening 

Hammel og Omegns Biavlerforening 

Århus og Omegns Biavlerforening 

Galten Biavlerforening 

Skanderborg og Omegns Biavlerforening 

Silkeborg og Omegns Biavlerforening 





SØNDAG 20. AUGUST 2000 

Alle medlemmer af Danmarks Biavlerforening er velkommen til at deltage. 

Kom bare med hele familien. Vi kører med luksusbussen kl. 8.00 fra Vejlby 

Landbrugsskole. Pris 120 kr. pr. person. Børn der kan sidde på skødet kommer 

gratis med. HUSK AT ET GYLDIGT PAS ER NØDVENDIGT. 

Der kan bestilles busstop på hele ruten langs motorvejen fra Århus til grænsen - 

blot ring og tilmeld - også for en enkelt person. 

Forventet ankomst til grænsen - stedet er endnu ikke fastlagt - ca. 10.30. 

Grænsehandel en times tid. 

Ved middagstid ankommer vi til Rømø hvor der er store muligheder for at spise 

sin medbragte mad eller spise på restaurant. 

I følge Klaus har RØMØ, Danmarks smukkeste lyngpartier. Der kommer til 

at stå ca. 20 bifamilier og der er mulighed for at gå ture rundt, fra få hundrede 

meter til adskillige kilometer i det flotte landskab ud til Vesterhavet og høre 

Klaus fortælle om bier - og det er bestemt ikke kedeligt. Han har kontante 

meninger om hvordan biavl skal drives - og hvordan man undgår problemer 

med varroamider, så du er sikker på at få et fagligt udbytte med hjem 

Vi møder ham ved 14-tiden. 

For dem der ikke vil høre om bier, ligger der alle tiders underholdningscenter 

med mere end 20 forretninger, Rømø Sommerland med bl.a. vandrutchebaner 

og restaurant med udsigt over Vadehavet. Ellers er der mulighed for kaffe i 

klitterne, og Klaus giver lynghonning til de medbragte boller. 

TILMELDING: 

SENEST SØNDAG DEN 6. AUGUST 

TIL LEIF ERIKSEN. 

TLF. 86 51 16 39 - indtal evt. blot på telefonsvareren 

AMERIKANSK LOTTERI MED MASSER AF GODE PRÆMIER FRA TURENS SPONSOR: 


Tirsdag ............... 9.00-17.30 

Fredag ............... 9.00-17.30 


Søndag lukket

228 

KOM OG SE BIHUSETS 


STORE VAREUDVALG - 

OG FÅ VARENE MED HJEM 

MED DET SAMME. 

Alt i varroabekæmpelse. 

Organiske syrer 

Foder: Foder: Bestil Bestil Nu 

Nu 

Honning Honning købes købes kontant 

kontant 

BIHUSET 

BIHUSET 


www.biavl.dk 

Månedens tilbud 

Få altid tændt din røgpuster eller 

rengør dit bimateriel. 

Blæselampe (Oxylaser) 

Kun 200 kr. 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22










Man. - fre. 8-16.30 





Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



230 

® 

Buckfast 















Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 







Ubefrugtede og friparrede dronninger kan leveres. Tilmeldt 

test af brugsdronninger, udrensningstest, samt nosematest. 





8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 


Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 









58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale.



Tirsdag ............... 9.00-17.30 

Fredag ............... 9.00-17.30 
















Telf. 57 64 65 92 


STORVORDE BIAVLSCENTER 

- Vokssmeltning og rammevask 

- Biavlsmateriel, Foder 

- Køb af honning - kontant afregning. 

VIBEKE & KIM KREBS 

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55 

Bil 40 59 76 55 

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf. 


www.biavl.dk 










Buckfastdronninger 

sælges 




Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 


Gule 

dronninger 

sælges 

Ubefrugtede 

indtil 1. august. 

Friparrede 

indtil ca. 15. september 


Telf. 98 48 62 12 

Bil telf. 21 75 52 12 

Bedst mellem 18-19. 


232 


honningpriser 














NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 

Gode dronninger sælges. 

Befrugtede 

som ubefrugtede. 

Poul-Erik Jespersen 

97561558 el. 21479012 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 



lørdag 9 -12 



MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.5.2000-30.9.2000 






Tlf. 75 33 00 22 




Telf. 62 20 97 40 

http://c.p.chr.homepage.dk/ 

Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 





Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 

Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 








Tlf. 75 36 79 00 


Det danske klima giver besværligheder for 

dronningavlerne - bestil derfor i god tid, så du står 

forrest på listen. 

Jan Olsson 

Telf. 21 44 45 56 














Tlf. 86 47 04 52 

Honning købes - evt. i stor emballage 

25 bifamilier 

sælges. 

Telf. 97 93 72 02 

7 bifamilier 12x10 

sælges uden stader 

Peter Iversen, telf. 86 96 

96 02 


www.biavl.dk 





Sjøli 

honningløsner 12x10 

købes 

Telf. 75 25 15 95 


234 

DRONNINGER! Hans Røy 

Parrede og uparrede Tlf. og fax 97 32 13 98 

Vi kan nu introducere helt nye kombinationslinier. Biltelefon 30 97 68 75 

Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vores kunder får hvert år tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 


Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01

LAGERSALG: 



Vi køber 

honning til sjællands 


Reerslev 

Biavl 

ANNONCETILLÆG !!!!! 

I forbindelse med salget af det delvist biavlerejede „Viking Honning“ i 1996, 

blev en række erhvervsbiavlere „tvunget“ til at underskrive en 

konkurenceklausul der grundlæggende forbød dem anden aktivitet på 

honningmarkedet end salg af egen produktion til grossist. Scandic Food A/S 

truer nu med fogedforbud mod konkurerende virksomhed - tilsyneladende 

som led i en overordnet strategi, der skal øge deres markedsandel og gøre 

konkurencen på det danske marked mindre - en udvikling, der ikke er til 

biavlernes fordel. 

Derfor: Tap honningen selv, eller sælg til en virksomhed, hvor begrebet 

forretningsetik har vundet indpas. Alt andet vil være tåbeligt. 

Keld Brandstrup. 


Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 



www.biavl.dk 

Bifoder 

og 

sukker 

Vi sælger 

honningbægre. 

August tilbud: 

5-øparrede 

1.500 kr, 

excl.moms 


sælges 

G. Grooss 


Telf. 86 98 94 86 

e-mail: g.grooss@get2net.dk 


® 

Produktionsfamilier i 

trugstader sælges 

tlf. 43 54 59 51 eller 

mobil 24 41 96 07

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Mads Stage etiketterne 

236 

Dronninger og bifamilier 

Befrugtede dronninger samt et større antal 

bifamilier og aflæggere på 5 tavler i NM og 

12x10 sælges. Forskelligt brugt materiel samt 

mange stadedele i styropor. 

Bruno Christensen tlf.: 64 42 16 44 

Bjarne Pedersen tlf.: 64 44 13 13 


KONTANT 

Vi sælger ud af vore Buckfastfamilier 

10 familier på NM tavler og i FBC magasiner 

Dronninger fra i år. 

Pris stk. kr. 700,samt 

8 familier på TRI-BIO kunststoftavler og i REA-DAN 

magasiner 

Dronninger fra år 1999 

Pris stk. kr. 900,- 

Incl. Hæfte: Brugen af TRI-Bio systemet. 

Levering efter afhentning efter aftale. 

Ebba og Ejvinds Biavl, Odense S 

Telf. 65 95 78 16 eller 21 90 72 72. 


Kontakt DBF’s salgsafdeling Tlf 57 56 17 77 



Tlf. 56 31 29 68 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


Sælges 

Grundet ophør 

med biavl sælges 

* Sisump m/varme: 

3200,00 kr. og 

* honningpumpe, 380 V: 

7000,00 kr. 

- Disse ting er aldrig brugt. 

Telf. 75 25 15 72 

bedst mellem 18-19 

Bifamilier 12 x 10 

trugstade sælges 

grundet sygdom. 

Ole Bentzen 

Østermarken 17 

9600 Års 

Telf. 98 62 12 51

Brande & Omegns B.F. Tirsdag 

den 1. august kl. 19.00 i 

skolebigården. Aftenens emne 

er varroabehandling. 

Tirsdag den 15. august kl. 19.00 

i skolebigården. Aftenens emne 

er opfølgning på varroa-behandling, 

vært Anne Grete Pedersen. 



søndag den 30. juli fællestur 

til Den fynske Museumslandsby 

og besøg hos Ebba og 

Ejvinds Biavl, Sejersskovvej 20, 

5260 Odense S., motorvejsfrakørsel 

51. Arrangementet 

starter kl. 13.00, hvor vi mødes 

ved bikuberne i Den Fynske 

Landsby. Der er mulighed for at 

spise medbragt mad i en lukket 

pavillon, eller der kan købes frokost 

på museumskroen Sortebro 

Kro. Vi regner med at man er 

færdig med frokost inden kl. 

13.00. Vi ser på kubebiavl og 

stadebiavl i Den Fynske Landsby, 

hvorefter vi kører til en anden 

af Ebba og Ejvinds bigårde, hvor 

vi ser på modulstadet/nyt 

tredelingsstade, TRI-BIO-systemet 

med kunststoftavler, 

magasindrift på 30 minutter og 

Poul Mentzlers 4-delingsstade - 

et nyt arbejdssystem. Vi kører i 

egne biler og det er selvfølgelig 

muligt at tage familien med, 

da der er mange andre seværdigheder 

end biavl i Den fynske 

Museumslandsby. Entre til Den 

Fynske Landsby er 35,- kr. pr. 

person. Det er Ribe, Varde og Esbjerg 

B.F. der er fælles om at arrangere 

turen, men andre foreningers 

medlemmer er også 

velkomne. Tilmelding til Bent V. 

Hansen på telf. 75 16 75 17 senest 

den 20. juli af hensyn til at 

arrangere samkørsel i den udstrækning 

det er muligt og for 

at vide hvor mange der kommer. 

Bent Ventzel Hansen 


møde tirsdag den 18. og 

25. juli, den 1. og 8. august i 

skolebigården Fyrendal kl. 

19.00. 

Lørdag den 5. august kl. 16.00 

holdes sommerfest for foreningens 

medlemmer hos Aage 

Karsholdt, Holsteinborgvej 199. 


Tilmelding til Aage på telf. 55 

45 90 50 eller til Bent på telf. 55 

76 74 55. 



den årlige sommerudflugt lørdag 

den 29. juli for biavlere og 

deres pårørende. Turen går også 

i år til Sverige. Vi besøger det 

naturkønne område ved 

Søderåsen, hvor vi blandt andet 

gør holdt ved Kopperhatten. Vi 

skal også besøge et par svenske 

biavlere på turen, og så skulle 

vi gerne finde en smuk have så 

vore damer også får lidt at kigge 

på, det behøver jo ikke at være 

biavl hele dagen. Bier har vi sikkert 

lige så gode hjemme. Vi er 

vel dygtige biavlere i Nordsjælland. 

Turen starter i Frederiksværk, 

der vil være optagning ved 

Sportshallen i Helsinge og 

skolebigården ved Bjerggården 

Tjærebyvej. Turen i år bliver ikke 

så lang, så der skulle blive mere 

tid til besigtigelse af de påtænkte 

rejsemål. Turprogram vil 

blive udleveret ved tilmelding. 

Husk hurtig tilmelding til turen. 

Biavlere fra naboforeninger er 

selvfølgelig meget velkomne på 

turen. 



heldagsudflugt til Fanø lørdag 

den 19. august. Turen er i 

samarbejde med Svendborg og 

omegns B.F. Vedr. tider og pris 

se under Svendborg. Tilmelding 

på telf. 62 61 06 26 eller på telf. 

62 25 21 87. 

Bent Ravn 

Gl. Roskilde Amts Biavlerforening 

og Frederiksborg B.F. 

arrangerer fælles tur på fjorden 

med „Harald Blåtand“. Vi skal 

med bus til Frederikssund, hvor 

vi mødes med nordsjællandske 

biavlere. Sejltur til Roskilde, 

hvor vi så kører til skolebigården 

til fælles sammenkomst. Tilmelding 

til Peter Møller på telf. 46 

35 78 75 senest den 22. juli. Alle 

er velkomne. Forventet turpris 

ca. kr. 180,00. 

Jens Madsen 

Grindsted og Omegns B.F. afholder 

sommerudflugt lørdag 

den 29. juli med start fra Hovborg 

kro kl. 08.00. Turen går 

denne gang til Rømø. Vi ankommer 

til Tørnisgård naturcenter 

kl. 10.00, hvor vi spiser rundstykker 

til medbragt kaffe/te. Kl. 

10.30 kommer naturvejleder 

Poul Due og viser os rundt i den 

skønne natur på Rømø. Det varer 

ca. 2½ time. Kl. 13.00 spiser 

vi vores medbragte madpakke 

til frokost. Kl. 13.30 ser vi på 

Kommandørgården Toftum, 

Danmarks ældste og mindste 

skole. Derefter et havegærde af 

hvalunderkæber til sidst Danmarks 

mekaniske dukkemuseum. 

Afslutning på Gredstedbro 

kro med gode stegte 

ben. Pris pr. deltager: 175,- kr. 

uden drikkevarer. Tilmelding senest 

den 24. juli til Jørgen Pedersen 

på telf. 75 24 50 05, Hans 

Hansen på telf. 75 33 22 29 eller 

til Karl Emil Habekost på telf. 75 

33 58 05. 

Bestyrelsen 


søndag den 6. august 

lyngtur til Rømø. Vi mødes ved 

kirken kl. 13.00. Vi spiser frokost 

i det grønne, så husk endelig 

frokostkurven. 

Onsdag den 30. august kl. 19.00 

er der traditionel hyggeaften 

ved Lillebælt i Chr. Thomsen´s 

sommerhus ved Knud Lyng 

strand. 


Hammel & Omegns B.F. er i 

skolebigården på følgende lørdage 

22. juli, 5. august og 26. 

august. Hver gang er det kl. 14. 

Søndag den 20. august tager vi 

til Kongenshus, hvor Mogens 

Kildehøj fortæller om området 

og sin lyngbiavl. Medbring selv 

kaffekurv. Fælles afgang kl.14 

fra Kulturhuset In-Side, Dalvej i 

Hammel. Alle interesserede er 

velkomne til foreningens møder 

og arrangementer. Vi er især 

glade, når der kommer nye biavlere 

og henter sig viden om 

vores vingede venner. Du kan 

læse mere om arrangementerne 

og evt. ændringer på vores 

hjemmeside: www.biavl.dk/ 

MØDER 


hammel 

238 



udflugt lørdag den 19. august til 

Randbøl Hede. Vi samles kl. 09.45 i 

skolegården på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej i Herning og kører i bus 

til Bindeballe gamle station og Købmandsgård, 

hvor formanden for Vejle 

B.F. møder os og leder turen rundt til 

alle egnens seværdigheder og smukke 

natur. Vi tager en god madkurv med 

så vi har proviant til hele dagen. Forventet 

hjemkomst kl. ca. 18.00. Pris for 

bus ca. 100,00 kr. afhængig af deltagerantal. 

Af hensyn til busbestilling er 

bindende tilmelding nødvendig senest 

mandag den 14. august på telf. 97 10 

24 53 (Otto) eller på telf. 97 26 77 87 

(Egon). 

Sidste møder i skolebigården bliver 

mandag den 31. juli og afslutning den 

7. august. Vi skal se om der er mulighed 

for lynghonning igen i år, og hvordan 

det går med de nye dronninger. 


Hjørring Amts B.F. afholder torsdag 

den 27. juli kl. 19.00 møde med 

honningfratagning og fodring. 

Torsdag den 3. august kl. 19.00 er der 

varroabekæmpelse i skolebigården. 


fodring i skolebigården. 


varroabekæmpelse i skolebigården. 

P.C.D. Hansen 

Holstebro og Omegns B.F. Onsdag 

den 2. august kl. 19.00 mødes vi på 

Naturskolen til grillaften. Medbring 

selv „forbrugsvarer“. Vi får det sidste 

hold kassetter fra Venø retur, demonstrerer 

fremstilling og tilsætning af 

krämerplader. 

Onsdag den 16. august aftentur til 

Børge Henriksen Fabjergvej 70 A. 

Børge har et voksvalseanlæg. Vi mødes 

på Holstebrohallens parkeringsplads 

kl. 19.00 og fordeler os i bilerne. 

Undervejs til Fabjerg kører vi ind og 

kigger efter bævere. Medbring kaffe. 

Bestyrelsen 


møde onsdag den 19. juli, den 2. og 

16. august kl. 19.00. 

Lørdag den 26. august kl. 09.00 arrangeres 

udflugt til Horsens-egnen v/Eigil 

Holm. Tilmelding senest den 16. 

august af hensyn til busarrangement. 

Knud Jensen 



Kaløvig-Egnens B.F. afholder møder 

i bigården på Kaløskolerne følgende 

datoer: Tirsdag den 18. juli kl.19.00: 

Eftersyn. 

Lørdag den 5. august kl. 10.00: 

Honningfratagning og fodring. 

Torsdag den 10. august kl. 19.00: 

Myresyrebehandling. 

Torsdag den 17. august kl. 19.00: Fodring. 

Onsdag den 26. juli kl. 19.00 besøger 

vi Rugård. Jørn Guld-holt vil vise rundt 

på Rugård Slot og i skoven. Den medbragte 

kaffe nyder vi i slottets gamle 

kælder. Tag familien med. 

Bestyrelsen 

Kronborg Vestre Birks B.F. Igen i år 

arrangeres en fællestur sammen med 

Frederiksborg Biavlerforening. I år er 

afholdes turen lørdag den 29. juli og 

går til Sverige. Nærmere oplysninger 

findes under Frederiksborg Biavlerforening. 

Snyd ikke dig selv for en god 

dag sammen med ligesindede. De sidste 

års deltagere, vil kunne bekræfte 

at disse ture er en rigtig god oplevelse, 

så husk tilmelding i god tid - sidste år 

var bussen fuld. Peter afhenter rammer 

i skolebigården onsdag den 9. 

august 2000 kl. 19.00. 


Lolland- Falsters B.F. afholder møde 

lørdag den 22. juli kl. 14.00 hos Asger 

Jensen, Gl. Landevej 112, Bruserup, 

Væggerløse. Alle gamle såvel som nye 

biavlere er velkomne. 

Bestyrelsen 

Malt Herreds B.F. Lyngtur til Rømø, 

alle er velkomne. Bemærk ændret 

dato. 

Søndag den 20. august kl. 11.00 mødes 

vi på Statoil tankstationen ved 1. 

lys kryds på Rømø sammen med 

Astrup og Vamdrup B:F. Program for 

dagen: 

Besøg i en lyngbigård. Den medbragte 

madpakke spises i Lyngen. Foreningerne 

har øl og vand med. Besøg på 

National Museet 

Kommandørgaarden, hvor der vil blive 

rundvisning. 

Turen fortsætter til øens meget særprægede 

kirke. Herfra går turen til 

redningstationen. Dagen afsluttes på 

Rømø havn, med en rundvisning. Tilmelding 

ønskes senes den 16. august. 

Kontaktpersoner: Palle K, Jensen Tlf. 

75361425 eller Knud Johansen Tlf. 

75361881. 

Knud Johansen 

Nordfyns B.F. afholder møde mandag 

den 31. juli kl. 19.00 hos Kjeld Hansen, 

Kæret 20, Skåstrup. Keld, som er 

en af vore to varroainstruktører, vil 

fortælle om og demonstrere, hvordan 

man behandler mod varroamider. 

Samtlige biavlere i området inviteres 

til dette møde. På mødet udleveres det 

forudbestilte myresyre, mælkesyre og 

krämerplader. 

Lars Greve 

Nørre Snede og Omegns B.F. afholder 

møde om varroabe-kæmpelse lørdag 

den 19. august kl. 13.30 i 

skolebigården, Fællesvej, Nørre Snede. 



møder følgende mandage kl. 19.30: 

Den 17. juli hos Jørn Bisgård, 

Hølkenvej 38, Spøttrup. 

Den 31. juli er vi hos Bjerne Hansen, 

Banevolden 38, Malling. 

Den 14. august afholdes sommerens 

sidste møde i skolebigården i Den 

Økologiske Have, Rørthvej 132, Odder. 


Odsherreds B.F. afholder møde i 

skolebigården lørdag den 22. juli kl. 

10.00, torsdag den 27. juli kl. 18.00 og 

lørdag den 29. juli kl. 10.00 afholdes 

ligeledes møde. 

Lørdag den 5. og den 12. august kl. 

10.00 afholdes møde. 

Lørdag den 19. august kl. 10.00 afholdes 

møde/honningsmag-ning hos Ove 

Klauman kl. 12.30. Kun 1 glas pr. medlem 

og medbragt madkurv. 

Torsdag den 24. august kl. 18.00 afholdes 

der møde. 



møder i skolebigården den 24. juli, 

hvor vi tager den sidste honning og 

taler om forskellige former for foder. 

Den 7. august vil vi beskæftige os med 

spørgsmål om varroa og de forskellige 

former for behandling. Vi vil også berøre 

situationen med trakemien. 


Ribe og Omegns B.F. afholder sammen 

med Esbjerg og Varde en tur til 

Den fynske Museumslandsby søndag 

den 30. juli. Tilmelding til Bent V. Hansen 

på telf. 75 16 75 17 senest den 20. 

juli. 

Lørdag den 19. august er der lyngtur 

til Rømø sammen med biavlere fra 

Flensborg- området. Se programmet i

“Bisætninger” og tilmeld dig senest 

den 10. august til Christian Petersen 

på telf. 75 39 84 62. Alle er velkomne. 


Salling og Fjends B.F. ta´r på besøg 

den 27. Juli kl. 19.00 hos Birgit og Sven 

Fenger, Pallesdamvej 18, Stårup, som 

er nystartede biavlere. De bor på en 

lille landejendom med storslået udsigt 

over Skive Fjord. Sven Fenger er 

forstman og dyrker juletræer og 

pyntegrøn, som han renholder biologisk 

med gæs og får. Vi ser også vinmarker, 

der kommer i produktion i år. 

Birgit og Sven vil fortælle om biernes 

rolle i ejendommens naturnære drift 

med høj selvforsyning, og de viser, 

hvad man kan så og plante for bierne. 

De er også vært ved kaffen. 

Vi ta´r på vores årlige lyngtur den 16. 

August kl. 19.00 hvor vi besøger Gunnar 

Borg og hustru. De har bierne stående 

på lyng ved Borris Hede, de bor 

selv i en skovfoged bolig inde i skoven 

ved Borris, det er bare så hyggelig. 

Ja Gunnar var jo her i foreningen, 

og holde foredrag, alle tiders aften. 

Vi kører med Balling Taxi derned, vi 

kører fra Kvickly´s P- plads kl.17.15. Pris 

45,00 kr. Der skal tilmeldes senest den 

7. August. Ring venligst til Tage D. 

Pedersen på telf. 97 56 13 23 eller på 

telf. 22 17 63 23. Reinholdt Kallestrup, 

telf. 97 56 30 88. 


Slagelse herreds B.F. afholder møde 

i skolebigården torsdag den 27. juli kl. 

19.00 og torsdag den 3. august kl. 

19.00. Skole-bigården er beliggende 

på Hvedevej 1 i Slagelse. 


Svendborg og Omegns B.F. afholder 

sammen med Fåborg B.F. udflugt 

til Fanø lørdag den 19. august. Vi får 

lejlighed til at besøge denne dejlige ø 

og se på lyngbiavl. Afgang fra Fåborg 

Banegårdsplads kl. 07.00, Vester 

Skerninge skole kl. 07.30 og Ryttervej 

4 i Svendborg kl. 08.00. Forventet 

hjemkomst ved 21-tiden. Medbring 

morgenkaffe og frokostkurv (husk bitter 

og brændevin). Pris 250,- kr. pr. person 

- i prisen indgår bus, færgebillet 

og varm aftensmad. Tilmelding hurtigst 

muligt og senest den 31. juli til 

Bent Ravn på telf. 62 61 06 26 eller til 

Gunnar Mikkelsen på telf. 62 25 21 87. 

Onsdag den 2. august kl. 19.00 lukning 

af skolebigården ved Skårup Skovmølle 

og efterfølgende grillaften. Tag 


din grillkurv og en god flaske vin med. 

Mødeleder Holger Jensen. 


Vamdrup B.F. Lørdag den 29. juli kl. 

14.00 er vi i skolebigården med 

indvintring og varroabe-kæmpelse 

som emne. 

Se under Malt Herreds B.F. 

Knud Johansen 

Varde og omegns B.F. Onsdag den 

2. august kl. 18.30 afholder foreningen 

demonstration af mulige og lovlige 

varroabe-handlingsmetoder i Poul 

Hviids bigård på Hjertingvej 111 i 

Varde. Foreningens varroainstruktører 

står for undervisningen. 

Mød op og få de sidste ideer til en 

succesfuld indvintring. 

Torsdag den 24. august vil Gregers 

Grau tage os med en tur på heden. Vi 

skal se Gregers’ lyngbiavl, og desuden 

vil han vise os Oksbøl gamle kirkegård 

og Husbjerg klit. Vi mødes ved Janderup 

Brugs kl. 18.30 og kører samlet til 

militærets øvelsesterræn. 


Vester Tørslev B.F. inviterer onsdag 

den 9. august til en fornøjelig aften i 

Rebild Bakker. Biavlere, såvel nye som 

gamle og dem der ikke er biavlere er 

velkomne. Vi mødes kl. 19.00 på den 

store P-plads i Rebild bakker, husk 

vandtæt fodtøj. Lisbeth guider os en 

tur til omegnens kilder og fortæller 

lidt om kilderne og Rebild Bakker. Bagefter 

drikker vi kaffe på Rebild Vandrerhjem, 

pris 30,00 kr. I håb om en 

rigtig fornøjelig aften, håber vi at 

mange vil møde op, naboforeninger 

er meget velkomne. Tilmelding til 

kaffe senest den 8. august på telf. 98 

33 52 72. 

P.b.v. A. Holmgaard 

Vestfyns B.F. afholder møde onsdag 

den 2. august i foreningens nye skolebigård 

i Årup. Vi mødes ved Rørup 

kirke kl. 18.30 præcis og derfra følges 

vi ad til skolebigården. Indvintring og 

varroabekæmpelse. 


Viborg Rinds B.F. afholder møde d. 

18. juli kl. 19.00 hos Henning Villadsen, 

Danasvej 6, Ålestrup. Emne: 

Honningslyngning. Der serveres kaffe, 

og vi smager på honningen. 

Den 2. august kl. 19.00 hos Svend Håkon 

Jensen, Vigstrupvej mellem Vinkel 

og Vejrumbro. Emne: Indvintring. 

Medbring selv kaffe. 

Den 26. August afholdes lyngtur til 

Karup og Kongenshus, vi mødes ved 

Mika kl. 13.00. Medbring evt. selv 

kaffe. Alle er velkomne. 


Vindinge B.F. afholder bigårdsmøde 

hos Bjarne Vickstrøm, Lamdrupvej 20 

, Gislev søndag den 13. august kl. 

10.00. Ole Kodahl har lovet at undersøge 

for varroa, fortælle om 

varroabekæmpelse og om indvintring 


Østhimmelands B.F. Torsdag den 10. 

august kl. 1900 i skolebigården, Solbjerg 

- indvintring/afslutning af sæsonen 

2000. 

Sommerudflugten - se under Ålborg 

Biavlerforening. Endelig vil foreningen 

takke Danmarks Biavlerforening, 

Ruth og Åge Justesen, Hobro, Silvane 

og Niels Lund, Oue og foreningens 

medlemmer, der medvirkede til at synliggøre 

Dansk Biavl i en god sags tjeneste 

ved Food Fair 2000 & Dyrskue i 

Aalborg Kongres & Kultur Center i 

dagene 16. - 18. juni. 


Århus og Omegns B.F. afholder udflugt 

sammen med de østjyske biavlerforeninger 

søndag den 20. august. 

Afgang fra Vejlby Landbrugsskole, ved 

skolebigården kl. 08.00. Vi kører direkte 

til den tyske grænse. De af os, 

der vil en tur over grænsen, bedes 

huske passet. Derefter besøger vi 

Klaus Langschwager. Hjemkomsten er 

planlagt til ca. kl. 20.00. Se annoncen 

andet sted i T.f.B. 

Skolebigården har honningbedømmelse 

mandag den 17. juli v/ 

Svend Sørensen, kom og få en hård, 

men saglig bedømmelse. 

Den 31. juli varroa behandler vi skolebigårdens 

bier, fortæller og viser behandlingen. 

Den 7. august kommer Henrik Andreasen 

og fortæller om hans måde at forarbejde 

sin voks på. 

Den 14. august kommer, traditionen 

tro, Flemming Vejsnæs, konsulent og 

redaktør for TfB. og fortæller om aktuelt 

inden for biavl og det sidste nye 

om varroamiden. 

Erling Birk 

Åstrup B.F. Se under Malt Herreds B.F 

Knud Johansen 





Kun det bedste til dine bier! 

Swienty's Vinterpriser inkl. moms! 

Apifonda 5x2,5kg 1-9 pakker kr 144,53 

10-47pakker kr 137,50 

48+ pakker kr 129,69 

Apifonda 15kg 1-9 pakker kr 140,63 

10-41pakker kr 131,25 

42+ pakker kr 125,63 

Apiinvert 14kg spande1-10 pakker kr 126,00 

10-43pakker kr 118,13 

44+ pakker kr 112,88 

Apiinvert palletank* 100 kg kr 687,50 

(*minimum 600kg) 

Levering inkl. moms: 

Ring for nærmeste forhandler 

Ej over bælt Over bæltet** 

Op til 30kg kr 83,75 kr 83,75 

Op til 200kg kr 175,00 kr 275,00 

Op til 1000kg kr 290,00 kr 350,00 

** øer til nærmeste havn. 

Ekstrem robuste fodertasker af plastik til fordelagtig 

pris! Tasken leveres med en "håndfuld" 

Leca sten, der bruges som svømmere, 

så bierne ikke drukner. 

114111 Fodertaske LN .........80,00 

114112 Fodertaske LS .........80,00 

114113 Fodertaske NM ........80,00 

114114 Fodertaske 12x10 .... 80,00 

114115 Fodert.NM 75mm .....85,00 

114116 Fodert.DD 75mm .....85,00 

Kun 70,00 kr. 

inklusive moms, kun så længe lager haves!

8 

August 

2000 

??????? 

???????? 

Side 242 

Månedens 


Side 243 

Humlebien 

flyver ikke 

forgæves 

Side 246 

Skønt er det 

vi ser 

Side 247 

Myresyrebehandling 

Side 248 

Fodersirup 

Side 250 

Det farligste 

dyr i skoven 

Side 252 

Bi-oplevelse 

Side 254 

Bivenlig skovrejsning 

Side 257 

Kort 

Side 260 

Annoncer 

Side 262 

Møder 

Side 270 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline september-nr.: 

Torsdag den 24. august 

Deadline oktober-nr.: 

Mandag den 25. september 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: God størrelse og 

god arbejdshøjde. Læs nærmere 

forklaring på side 261 Foto: E.L. 

Andersen 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

242 


Fagligt udvalg - 

hvad laver vi egentlig? 

Ved hovedbestyrelsens konstituering efter generalforsamlingen 

bliver antallet af udvalg og sammensætningen af dem bestemt. 

Uddannelsesudvalget er blevet nedlagt og mange af de funktioner, 

der var i dette udvalg vil blive ført videre i fagligt udvalg. 

Tidsskrift for Biavl samt internet er blevet overført til et bladudvalg. 

Instuktørkurser, studieture osv. vil nu være i fagligt udvalg. 

I de tidligere udvalg har vi brugt utrolig megen tid på information 

om varroa-miden og dens bekæmpelse. Det skal vi blive 

ved med, men der skal også være tid til andet. 

To ting falder mig umiddelbart ind, når jeg tænker på kommissoriet 

for fagligt udvalg: Testning af bimateriel og standardisering. 

Det er mange år siden, der er blevet testet bimateriel og standardiseringen 

er ikke blevet revideret siden vores sidste standardblad 

i 1989. 

Hvorfor tester vi egentlig ikke nogle forskellige stadetyper. 

Der er jo voldsomme prisforskelle. Er der også kvalitetsforskelle? 

Standardiseringen af vores materiel har ikke været videre vellykket 

ud fra et biavler synspunkt. Kigger vi på Norge, Finland eller 

USA er det tydeligt hvad der fordyrer den danske biavl- nemlig 

det store sammensurium af stadetyper og rammer vi har. 

I England finder vi det samme virvar- og høje prisniveau. 

Isolerede standard magasinkasser koster i Finland en tredjedel 

af hvad de koster i Danmark. Trådede rammer kun nogle få kroner. 

Der er ingen, der har fordel af det. Lageromkostninger er der 

ingen der tjener på. 

Der er kun en til at betale prisen - biavleren. 

Standardiserede tegninger over bimateriel, herunder stader 

bør lægges ud på internettet. 


Fagligt udvalg


Sæsonen er fremskreden, droneslaget står for døren, 

og vi skal til at have lavet vinterbier i vores bifamilier. 

AUGUST 

Når dronningen bliver for 

gammel, kan bierne skifte 

hende ud ved stille dronningeskifte. 

Det sker ofte 

sidst på sommeren. Bierne 

bygger bare et par 

dronningeceller. Hvis biavleren 

ser dem, ved han hvad 

der er i gang. Lader han cellerne 

være, kan der gå to 

dronninger sammen i stadet, 

den gamle og en ny. 

Hvis man tilsætter en ny 

dronning til et stade i 

august, fjerner man den 

gamle dronning først. Men 

hvis der går to dronninger i 

stadet, hjælper det ikke. Bierne 

vil sandsynligvis dræbe 

hende, man har sat til. 

Det må være den erfaring, 

der ligger bag det 

gamle råd: „Når du kan se 

og høre, at bierne føler sig 

dronningeløse, sætter du 

den nye dronning til i 

udædningsburet - ikke før“. 

Man kan faktisk både 

høre og se, at bierne mangler 

dronning. Det tager fra 

nogle minutter i små familier 

til måske en times tid i 

store. Man kan få erfarin- 

gen ved at iagttage en aflægger 

før og efter den får 

en dronning tilsat. 

DRONESLAGET 

Dronerne dræbes eller jages 

bort, når der ikke er 

brug for dem mere. Pupper 

og larver af droner smides 

ud. De ligger foran stadet 

Stille dronningeskifte. 

Bierne anlægger bare et 

par dronningeceller. Når 

de er i sværmtilstand, 

anlægges mange. 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


244 

Droneslaget. Døde droner og dronepupper 

foran stadet. 

og fortæller om begivenheden, 

men kun kort tid. Så 

kommer myrerne og billerne 

og æder dem. 

Droneslaget sker gerne i 

august eller begyndelsen af 

september. Men det kan 

også ske, når der har været 

lang tids trækpause i dår- 


Selvom majs bestøves 

af vinden, 

tiltrækker pollenet 

bier, der indsamler 

meget i august-september. 

Gederams vokser, 

hvor man har 

fældet skov, 

på byggepladser 

og lignende 

steder. 

Der kan være millioner 

af blomster. De 

yder lækker honning 

og blåt pollen. 

ligt vejr. 

Egentlig ved man ikke, 

hvad bierne bruger de 

mange droner til, bortset 

fra parring. Det er kun promiller 

af droner, der kommer 

til at parre sig. 

Dronerne arbejder ikke, de 

æder bare. Deres stofskifte 

kan være med til at varme 

stadet op. I parringstiden 

flyver mange hundrede eller 

tusinde droner til dronesamlingspladsen, 

hvortil 

dronningerne også kommer. 

Men der er meget få 

dronninger i forhold til droner. 

Fugle på jagt æder derfor 

næsten udelukkende 

droner, der er store og lette 

at se. Chancen for, at en 

dronning bliver ædt af en 

fugl, er lille. 

Dronernes gener bliver 

afprøvet under hele opvæksten, 

for de har kun et enkelt 

sæt gener, da de kommer 

af ubefrugtede æg. 

Hvis en drone har dårlige 

gener, bliver dronen defekt 

og kommer ikke til at parre 

sig. Derved bliver de dårlige 

gener sorteret fra. Bier er 

faktisk mere genetisk robuste 

end andre dyr på grund 

af sorteringsmekanismen. 

Tidligere var det almindeligt, 

at biavlerne ødelagde 

droneceller, for 

dronerne var jo ingen nytte 

til. Bierne reagerede ved at 

bygge nye droneceller. Der 

skal være mange droner i 

familierne, ellers kommer

de ud af balance. 

VINTERBIER 

De arbejderbier, der 

klækkes forår og sommer, 

lever kun 4-5 uger efter, at 

de er krøbet ud af cellen. Så 

dør de, ofte uden for stadet. 

Arbejderbier, der 

klækkes i august-september, 

kan leve til næste forår. 

De har fedtlegemer, der fyldes 

med forråd, så de er 

klar til at hjælpe familien i 

gang næste forår. Bierne 

kan åbenbart fornemme, at 

vinteren nærmer sig. Det 

medfører, at generne arbejder 

på en anden måde, så 

livslængden forøges. 

Der skal honning til for 

at bierne kan komme gennem 

vinteren. Det sukker, 

bierne får af biavleren, bliver 

til honning, kemisk set. 

Bierne tilsætter et enzym, 

der laver sukkerfoderets 

rørsukker om til en blan- 

ding af druesukker og 

frugtsukker. Sådan behandler 

de også rørsukkeret i 

blomsternes nektar. Men da 

sukkerfoderet ikke indeholder 

blomsternektarens 

duft- og smagsstoffer, bliver 

honningen en trist oplevelse. 

Derfor er det forbudt 

at sælge den slags som honning. 

POLLEN 

Honning indeholder næsten 

kun „tomme kalorier“ 

i form af drue- og frugtsukker. 

Det er brændstof til 

muskler og celler og kan 

lige så lidt undværes som 

benzin til en bil. 

Pollen indeholder alle 

slags næringsstoffer, ligesom 

æg og mælk. Det går 

især til voksende larver, 

ammebier og vinterbier, og 

bierne laver forråd af det. 

Der skal meget til, og der er 

brug for forrådet, når bi- 

Pollenlager. De fleste celler har kun en 

slags pollen, enten gult eller rødt. De øvrige 

celler indeholder uforseglet honning 

eller forseglet yngel. 

erne starter yngelproduktionen 

om foråret. 

Pollenet har forskellige 

farver. Rapspollen er gulgrønt, 

hestekastanie teglrødt 

og gederams blåt. Andre 

farver forekommer 

også. Der er som regel kun 

én slags pollen i en celle, 

men nabocellen kan have 

en anden slags pollen. Pollenet 

er en slags ensilage. 

Bierne blander lidt honning 

i, når de stamper pollenet 

fast i cellen. Honningen angribes 

af mælkesyrebakterier, 

der laver mælkesyre. 

Det konserverer pollenet. 

Det svarer til ensilage 

af roetoppe eller græs, der 

også konserveres med mælkesyre. 


Humlebien flyver ikke forgæves 

Af Eigil Holm 

Gederams har masseblomstring. De mange blom- Det er sjovt at se biernes adfærd i blomsterne. 

ster kan ses langt væk, både af mennesker, bier Man kan roligt gå tæt på, for bierne stikker ikke, 

og humlebier. Den overdådige blomstring er en når de er på arbejde. Bierne begynder at under- 

gigantisk reklame, den tiltrækker bier, humlebier søge de nederste blomster i den lange blomster- 

og andre insekter langvejs fra. Duften virker på stand. Derpå arbejder de sig opefter til de højere 

samme måde. Der er noget at hente i blom- siddende blomster. Når bierne flyver til nabosterne: 

Rigelig honning og mængder af himmelplanten, arbejder de sig igen op nedefra. Det 

blåt pollen. Bier og humlebier bruger begge dele medfører at insektet altid besøger de ældste 

til fodring af larverne. 

blomster først, for de 

sidder nederst. 

Blomsterne er tvekønnede, 

men ikke på 

samme tid. Når blomsten 

åbner sig, er den 

hanlig, for kun pollenet 

er fremme i støv- 

blomsterknop 

knapperne. I løbet af 

en dag eller to visner 

blomsterknop 

støvdragerne, og nu 

vokser støvfanget. Til 

sidst åbner det sig 

med fire hvide flige, 

og blomsten er nu i 

hunligt stadium, klar 

humlebiens rute 

til at modtage pollen. 

Når flere blomster 

er udsprunget samti- 

støvdragere 

visne støvdragere 

digt på en plante, er 

de nederste hunlige, 

mens de øverste er 

hanlige. Da insekterne 

begynder nedefra, vil 

de kun bestøve plan- 

støvfang 

vissenblomst 

ten med pollen fra andre 

planter. Herved 

undgås selv- 

frugt 

bestøvning. Det er bemærkelsesværdigt, 

at 

to mekanismer gør 

dette muligt: Insekternes 

arbejdsmetode, og 

hun- og hanblomsternes 

placering 

i blomsterstanden. 

Forøvrigt: Gederams 

leverer en velsmagende 

honning. 

246 


Ikke fordi jeg tror, at Nicolaus Steno i 1669 specielt 

har tænkt på biavl og bier, men ikke desto 

mindre, så synes jeg, at vi udmærket kan gøre 

hans ord til vore. 

Skønt er det, vi ser; 

Det er skønt at se, hvad der sker i og omkring 

bistadet, ja i og omkring hele bigården. Det er jo 

også livet omkring bigården, som tæller. De 

mange naturoplevelser der er os forundt, når vi 

besøger vore bigårde, gør det skønt at være biavler. 

De sidste par år har jeg haft den oplevelse, at 

jeg, hver gang jeg har været i bigården, har fået 

besøg af en lille flagspætte. Kort tid efter jeg ankommer, 

lander den på en bestemt gren og giver 

sig højlydt til kende. Efter et par minutter falder 

den til ro, og følger tilsyneladende interesseret 

med i, hvad der sker. At følge årets gang i 

bigården er også at følge årets gang i naturen. 

Skønt er det, vi ser. 

skønnere det, vi forstår; 

Ofte ved vi, hvad der venter os, når vi tager af 

sted til bierne. Års erfaringer siger os, hvad der vil 

ske på de forskellige tider af året, og hvad vi skal 

gøre, når tingene indtræffer. Der er også mange 

ting, vi ganske udmærket ved vil ske, hvis vi ikke 

passer på. Hen på forsommeren skal vi bare en 

gang glemme at give vore bier plads nok, så fin- 

Skønt er det, vi ser; 

skønnere det, vi forstår; 

men allerskønnest det, 

vi endnu ikke fatter. 

Nicolaus Steno, 1669 

der vi hurtigt ud af, hvad der vil ske. Bierne vil 

sværme. Sådan er det med meget. Vi ved det, vi 

kender det; men vi ved heldigvis også, hvad vi skal 

gøre for netop at få tingene til at ske eller forhindre 

ting i at gå galt. Det er rart at vide, at vi forstår 

naturens og biernes sprog. Det gør det hele 

trygt at arbejde med. Skønnere det vi forstår. 

men allerskønnest det, 

vi endnu ikke fatter. 

Uanset vi mener at have kontrol med det meste, 

må vi nok også erkende, at vi ofte er kommet til 

kort. Det er sket for os alle, at vi er blevet bragt i 

situationer, hvor vi ikke har haft nogen forklaring 

til det, der skete eller viden om, hvorfor det skete. 

Vi har i den grad fået noget at undre os over og 

spekulere på. Uanset vor indsats har vi måttet 

konstatere, at vi ikke altid er i stand til at finde 

nogen forklaring på det passerede, men har vi 

blot fastslå, at sådan og sådan gjorde de. Bagefter 

havde vi det vel egentlig ganske godt med at 

måtte erkende vore begrænsninger. Eller hvad siger 

I til det store mysterium, vi hver dag er vidne 

til: at der af et æg udvikler sig et utroligt specialiseret 

insekt. Næsten hver gang vi er i bigården, 

oplever vi noget uforklarligt og får lov til at undres. 

Allerskønnest det, vi endnu ikke fatter. 

Svend Haakon Jensen 


Fotos & grafik: FV 

248 

Varroa-behandling i August 

For at kunne drive en succesfuld biavl - er det nødvendigt at myresyrebehandle sine 

bifamilier lige efter honninghøsten. Nedenstående beskriver de måder man idag kan 

myresyrebehandle på. Læs mere i varroatemahæftet i Tidsskrift for Biavl nr. 12 1998. 

Krämerpladen indeholder 250 ml 85% myresyre. 

Pladen hæves 2 cm op på to lister på bærelisterne. 

Der laves et fordampningsrum af ca. 8 cm 

højde. 

Fordampningsrum kan man lave af rammer 

eller bruge foderkasser, som sættes på hovedet. 


10 rammers bifamilie 

Tag 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

Bistadet dækkes af således, at der kun er 

ventilation igennem flyvesprækken. 

I trugstader skal der være lukket bag den 

bageste ramme. 

Der laves slidser eller huller til fordampning 

af myresyren. 

Behandlingstid: 

Juli-august: 1 uge 

September: 3 uger 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

Ved slidser: 1cm x 

20 cm på hver side. 

Ved huller: 10 hul- 

Åbning af krämerplader. 

4 cm2 ler på hver side. 

pr. ramme, som fordeles på begge sider af 

pladen. 

Slidse, som svarer til 1 gange 20 cm på hver 

side af pladen. 

Huller laves med 16 mm hugpipe. 1 hul på hver 

side af pladen pr. ramme. Max. 2x10 huller. 

Høj udendørs temperatur. Især i juli-august kan 

der være høje udendørstemperaturer. Reducer 

fordampningsarealet med 25%. Tilsæt helst 

rammen om aftenen.

Fri myresyre gives en gang dagligt 4 dage i 

træk. Der anvendes 60% myresyre, som doseres 

på et sugende materiale, i form af gulv- 

Nassenheiderfordamper 

Fordamperen fyldes med en 

sprøjteflaske. 

120-140 ml 60 el. 85% myresyre. 

Ved tidlig behandling (juliaugust) 

anvendes lille væge (7-10 

dage). 

Ved sen behandling (september) 

anvendes stor væge (14-21 dage). 

Fordamperen sættes, så den er i 

kontakt med biklyngen, normalt 

op til den yderste yngeltavle. 

Det kan evt. være nødvendig at 

efterfylde fordamperen. 

Der er sket en stor udvikling indenfor myresyrefordampere. På 

det danske marked kan man i øjeblikket få en videreudvikling 

af nassenheiderfordamperen til at stå på bærelisterne, hvor 

fordampningen primært sker gennem en fordamperklud. 

Apideafordamperen, som kan købes herhjemme ligner, sammen 

med Universalfordamperen og Lieberfelterfordamperen, 

meget en krämerplade i funktion. 

Fordamperen sættes 

op af yngellejet, om 

nødvendigt lige bag en 

yngeltavle. 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 12 

12 

12 

12 

12 

12 

Tag 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

12 

pap, karklude eller ligende. Der anvendes 2-3 

ml pr. tavlegade. Behandlingen vil normalt 

foregå ovenpå bærelisterne eller fra et indskud 

i bunden. 


12

FODERSIRUP LAVET AF MAJS - 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

250 

er det egnet som vinterfoder ? 

ROESUKKER 

Vinterfoder til bier er traditionelt 

lavet på grundlag af 

roesukker. Det gælder almindeligt 

sukker, og færdige 

foder som APIINVERT 

og APIFONDA. 

I de senere år er der 

kommet nye produkter på 

markedet i det sydlige 

Europa baseret på nedbrydning 

af majsstivelse. De er 

generelt billigere end de 

“gammelkendte” produkter. 

Derfor får vi jævnligt 

spørgsmål, om de er egnet 

som vinterfoder til bier. 

SUKKERINDEHOLD 

Tabel 1 viser sammensæt- 


ningen af nogle af produkterne, 

der forhandles i Tyskland. 

Der er nogen forskel på 

sammensætningen af de 

forskellige sukkerarter. 

HØJT INDHOLD AF 

RØRSUKKER 

Læg mærke til det høje indhold 

af rørsukker i 

Apiinvert og almindeligt 

sukker. Dette rørsukker omdannes 

ved biernes invertering 

af vinterfoderet til 

fruktose og glucose, så når 

bierne har omdannet rørsukkeret, 

vil der i de forseglede 

celler være en blanding 

af fruktose og glukose. 

Vi ved af erfaring, at 

det går godt. Der er ringe 

risiko for at vinterfoderet 

krystalliserer. 

MALTOSE 

De nye produkter indeholder 

meget maltose. Ved inverteringen 

spaltes det til 2 

molekyler glucose. Man ender 

derfor med et højt 

glucoseindhold i vinterfoderet. 

Glucose krystalliserer 

meget let. Det kender man 

fra rapshonning, Der er 

glucoseindholdet højt i forhold 

til indholdet af 

fructose. 

Et højt glucoseindhold i 

vinterfoderet giver derfor 

Tabel 1. Indhold i bifoder 

Bifoder Sukker Aske Tørstof Sukker 

%-indhold i bifoder ialt 

Fruktose Glucose Saccharose Maltose Restsukker 

% % % % % %/TS 

Api Suk Hm 17,2 19,3 1,8 19,8 10,2 0,071 74,6 68,3 

Butiforce 11,9 16,3

isiko for at vinterfoderet 

krystalliserer. 

Det gør efter tyske undersøgelser 

ikke så meget, 

hvis bierne kan flyve ud 

jævnligt i vinterens løb og 

skaffe vand til at opløse det 

krystalliserede foder. Men 

kan de ikke det, kan resultatet 

blive katastrofalt. 

ASKEINDHOLD 

En par af de nye produkter 

har et højt askeindhold. 

Aske er ufordøjelige stoffer, 

som kan ophobes i biernes 

tarm vinteren igennem. Såfremt 

bierne ikke kan 

komme ud at tømme sig, vil 

det kunne medføre bugløb. 

FODERPRODUKTER 

De forskellige produkter er 

undersøgt og afprøvet ved 

både Det Bayrische Landesanstalt 

für Bienen-zucht i 

Erlangen og ved Landesanstalt 

für Bienen-kunde, 

Universität Hohenheim. 

Resultaterne er lidt forskellige. 

I Bayern blev alle de 

produkter, som er anført i 

tabel 1 sammenlignet. Der 

var bugløb i flere af de bifamilier, 

som blev indvintret 

på Api Suk HM, Butiforce, 

Royal Sirop og Api Nourissement. 

Der var ingen problemer 

forårsaget af vinterfoderet 

på de bifamilier, 

som var indvintret på 

APIINVERT eller sukker 

(60% opløsning). 

Ved undersøgelserne i 

Hohenheim blev der sammenlignet 

indvintring på 

sukkeropløsning og 

Butiforce. Der blev ikke 

fundet nogen forskel på biernes 

overvintring på de to 

produkter. Det blev observeret, 

at vinterfoderet krystallisere 

i tavlerne hos de 

bifamilier, som var indvintret 

på Butiforce, uden 

det gav problemer med 

overvintringen. 

Der kan have været kvalitetsforskelle 

på den 

Butiforce, som blev anvendt 

i Bayern og Hohenheim. 

KRYSTALISERET FODER 

Men meget tyder på, at bierne 

godt kan overvintre på 

krystalliseret honning, såfremt 

de kan flyve regelmæssigt, 

hvorimod det går 

galt, når de ikke kan 

komme ud. 

Men det skal sikres, at 

kvaliteten af produktet er i 

orden, at der ikke er for 

højt askeindhold og at der 

ikke er stoffer, som kan 

skade bierne eller gå over i 

honningen. 

Det er desuden vigtigt, 

at produktet er afprøvet 

under lokale betingelser, 

for at sikre, at bierne kan 

overleve vinteren. Selv når 

det er sket, kan det muligvis 

medføre bitab, såfremt 

vi får en lang kold vinter, 

hvor bierne ikke kan 

komme ud. 

Bearbejdet af Asger 

Søgaard Jørgensen fra Dr. 

Dietrich Mautz, Bienenfuttermittel-ihre 

Eignung 

als winterfutter. ADIZ Juli 

2000 side 22 og Dr. Gerhard 

Liebig. Maisstärkesirop, ein 

geignetes winterfutter. 

ADIZ, Juli 2000 side 23-24. 


HVORDAN SER DE UD 

Flåten er ikke et insekt, men en mide i familie med 

edderkopperne. En meget gammel familie, der sandsynligvis 

også sugede blod af dinosauerne. Antallet af 

flåter i vore skove er stigende, fordi antallet af rådyr 

forøges. Rådyret er en vigtig „vært“ for flåten i dens 

livsforløb. 

SÅDAN LEVER DE 

Flåtens 2-5 årige livscyklus består af i alt 3 måltider og 

vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker. 

Det er nymferne til gengæld, men i disse år 

kan højst 10-15% af dem være inficerede med 

Borreliabakterier. Du kan blive bidt af nymfer hele 

året, men risikoen for at blive smittet er størst fra juni 

til september. 

Larven suger blod hos mus, og her kan den blive 

smittet med Borreliabakterien. I løbet af ca. 1 år udvikler 

den sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit 

måltid fra f.eks. hunde, køer, rådyr eller mennesker. 

Derefter bruger den ca. 1 år til at skifte til voksenstadiet. 

Den voksne hun forøger i løbet af et 10-14 dages 

måltid sin vægt fra 3 til 300 mg, inden den inden 

for nogle måneder lægger 2000-3000 æg i skovbunden. 

Flåter formerer sig hurtigst i varme og fugt. Blandt 

andet derfor er der flere i moseområder end på en tør 

252 

„DET FARLIGSTE DYR I SKOVEN“? 

FLÅTEN -En spændende mide med en ubehagelig virkning 

Er de farlige ? 

Kan de overføre sygdomme ? 

Hvordan fjerner man dem? 

Hvordan ser man dem ? 

Kan man undgå dem ? 


Flåtens spyt letter 

dens opsugning af 

blod. Det virker 

også som en lokalbedøvelse, 

så biddet 

bliver smertefrit, 

og flåten kan 

suge i fred. 

eng. Får du en flåt med hjem i sko eller taske, vil den dø i 

løbet af få dage inden døre. Den kan tåle ned til 10 0 C 

frost, og ved få graders varme - f.eks. kortvarrigt solskin - 

er den aktiv. 

SÅDAN BIDER DE 

Flåterne sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille 

stykke over jorden. De kan sidde højere, men de falder 

ikke ned fra træerne! 

De reagerer på temperatur, lugt og bevægelse og 

griber fat i den nye vært i forbifarten. 

Når de har fundet et stykke bart hud, borer de 

munddelene godt ind og ned til en blodåre. 

Samtidig med biddet overfører det stoffer, der forhindrer 

blodet i at koagulere. 

SÅDAN KAN DET GÅ 

Der går ca. 24 timer, inden flåten begynder at overføre 

eventuelle bakterier. Men kun 10% af biddene kan medføre 

sygdom. Flåten kan sidde fast og suge i op til 14 

dage, hvis den ikke opdages. 

I Danmark regner vi med nogle tusinde infektioner 

om året og af dem får ca. 150 neuroborreliose. 

Infektionen behandles effektivt med antibiotika, og 

der kendes ingen tilfælde af dødsfald. 

SÅDAN FORLØBER SYGDOMMEN 

Bakterien hedder Borrelia, og sygdommens navn er 

borreliose. Bakterierne findes i spyttet fra flåten og kan 

føre til hududslæt eller alvorligere symptomer! 

Hududslættet er ringformet evt. med en kraftigere 

rødmen i yderkanten. Ringen bliver større, efterhånden 

som infektionen skrider frem. 

Du bør kontakte læge, hvis du får influenzalignende 

symptomer eller udslæt, når du har haft en flåt siddende 

længe.

Udslettet 

bliver større 

og større i 

diameter 

Bakterien kan i sjældne tilfælde inficere de indre organer 

– evt. uden forudgående hudsymptomer. Den kan 

således angribe nervesystemet og forårsage 

neuroborreliose, der kan medføre lammelser – primært 

ansigtslammelser. Symptomerne kan være måneder om at 

vise sig. 

Fordi man bliver bidt, behøver man ikke få 

borreliose 

Men hvis man får borreliose, betyder det ikke, at 

man ikke kan få det igen. 

SÅDAN FJERNES DEN 

Der sker ingen overførsel af bakterier i det første døgn, 

......så tag det roligt! 

SÅDAN SKAL DU SE EFTER 

Led efter flåterne. 

Evt. ved hjælp af en lup. De kravler godt og kan 

sagtens være endt i hovedbunden, inden man når 

hjem. 

De er lettest at finde på lyst tøj. Pas på at „skønheds 

pletter“ ikke snyder dig. 

Undersøg omhyggeligt alle, der har været på tur. 

Det er vigtigt at sidde godt med god belysning. 

Brug en finspidset pincet eller specialtang. 

SÅDAN SKAL DU GØRE 

Du vil opdage, at flåten sidder godt fast. Hele huden 

Her er chancen 

for at finde 

flåter størst 

løfter sig når du hiver. 

Det bedste er derfor en rask bevægelse. Det skal 

helst lykkes første gang. 

Munddelene eller stykker af dem vil sandsynligvis 

blive siddende i huden. 

Tag dem i næste omgang. Munddelene kan ikke 

vokse ud til en ny flåt! 

Vask bidstedet med sæbe. 

Opstår der hududslæt, må du søge 

læge. 

Anbring pincetten 

så tæt ved huden 

som muligt! Direkte 

omkring 

munddelene. 

SÅDAN PASSER DU PÅ 

Det hjælper at være dækket af tøj på arme og ben. 

Glatte gummistøvler er nok den allerbedste beskyttelse. 

Men ellers er det mest et spørgsmål om grundig kontrol 

af alle i husstanden ved hjemkomsten. 

Indtil videre findes der kun forebyggende midler til 

hunde, og en generel sprøjtning af naturen vil være så 

omfattende, at den er til mere skade end gavn. 

Lad ikke angst for flåter ødelægge din glæde ved 

oplevelsen af de dejlige danske skove og enge. 

Pluk blomster, men husk, det måske er dér, du har 

størst chance for at samle flåterne op. 

I alt tilbringer danskerne ca. 150 millioner timer i naturen. 

Knap et par tusinde mennesker får en ubehagelig 

oplevelse ud af det, og af dem udvikler som nævnt et par 

hundrede en alvorlig infektion. 

SKULLE DET ALLIGEVEL SKE 

Søg læge ved hudrødmen eller andre symptomer efter 

flåtbid. 

Husk! der kan gå fra få dage til 4 måneder efter biddet, 

før hududslættet viser sig. 

I udlandet forekommer flere andre typer infektioner 

bl.a. virusinfektioner. 

Udarbejdet ved Institut for Økologi. Den Kgl. Veterinærog 

Landbohøjskole, Frederiksberg. 

Tekst og tegninger: de Frey & Rajkai 

Yderligere informationer: http://www.ecol.kvl.dk/ 

common/publications/ixodes_ricinus 


BI-OPLEVELSE 

Af 

Preben 

Eriksen 

Herning 

Vientianne 

er en „grøn 

hovedstad“ 

uden højhuse. 

254 

-eller hvordan vi kan anvende frataget 

droneyngel. 

RUNDREJSE I 

THAILAND 

Undertegnede har i januar 

måned været på en rundrejse 

i Thailand. Medens vi 

opholdt os i Nong Khai , 

der ligger ved Mekong floden, 

som danner grænsen 

mellem Thailand og Laos, 

var der mulighed for et besøg 

i Laos’ hovedstad, 

Vientianne. Byen er grundlagt 

i slutningen af 1800tallet 

af franskmændene, 

som på det tidspunkt var 

koloniherrer i Laos. Som 

centrum i Vientianne placerede 

de en Triumfbue, hvorfra 

der stråler 6 gader ud. 


MORGENMARKED 

l Vientianne var vi på 

morgenmarkedet - som var 

åbent hele dagen. Der var 

udbud af alt i dagligvarer, 

fødevarer, souvenir, antikviteter 

mm. 

Man kunne også købe 

flydende honning, hvori der 

lå tavlestykker med forseglet 

honning. Men man 

kunne også købe forseglede 

yngeltavler. 

Jeg forhørte vores laotiske 

guide, om man spiste 

de forseglede larver, hvilket 

han bekræftede. Så 

spurgte jeg ham, om de 

gjorde godt for noget? 

Hvortil han svarede: „Yes 

big smiling“! 

NATMARKED 

Da vi senere kom til den 

kendte turistby Chian Mai, 

var vi en tur rundt på det 

kendte natmarked. Midt i 

alt virvaret af turistsouvenir, 

tøj, m.m. lå der er flot 

forretning med biprodukter 

og alt til biavl. Honning i 1/ 

4, 1/2 og 1 kg glas samt i 2 

1/2 og 5 kg dunke, bivoks, 

propolis og gele royale. 

Jeg fik en god bi-snak 

med Mr. Boonrod 

Tangtaveevech, som indtil 

1999 havde været præsident 

for Nothern Beekeesper 

Association of Thailand 

(ca. 350 medlemmer). Han 

har specialiseret sig i alternative 

produkter.

DIMOCARPUS LOGAN 

Den vigtigste Honningplante 

i Nord Thailand er 

Dimocarpus logan - et træ 

på 10 til 20 meter, som forekommer 

i en vild og en kultiveret 

udgave. Blomsterne 

er tvekønnede og giver 

stort udbytte af både pollen 

og honning. De oprindelige 

bier i Nord Thailand 

var Apis dorsata og Apis 

cerena, men siden 1970, 

hvor man importerede Apis 

mellifera, har det været 

den foretrukne bi til træk 

på logan træet. Bistaderne 

er placeret i skyggen under 

træerne og gennemsnitsudbyttet 

er 30-35 kg pr. 

stade og det samlede udbytte 

af logan-honning i 

Nord Thailand er ca. 4000 

tons pr. år. 

Selvom der er en stor 

frugthøst fra logan træerne, 

så må de thailandske 

biavlere betale for at have 

bistaderne placeret i logan 

plantagerne - modsat her i 

Vesteuropa, hvor biavlerne 

jo bliver betalt for at levere 

bier til bestøvning. 

FLYDENDE HONNING 

Logan honning har et højt 

frugtsukker indhold, det 

bevirker, at det ikke 

krystalliserer (alt honning i 

butikken var flydende). Ca. 

60% af logan honningen 

eksporteres til Hong Kong, 

Forretningen 

bestod 

af to plastikkurve. 

Én 

med importeredeæbler 

og én 

med tavlestykker 

med 

forseglet yngel. 

Mrs 

Boonrod 

Tangtaveevech 

i 

butikken. 


Mr. Boonrod 

forærede 

mig et 

spændende 

hæfte om 

biavl i Nordthailand 

og 

en flot vimpel 

- ærgeligt, 

at den 

lokale biavlerforening 

ikke har et 

fast mødelokale, 

hvor 

det kan 

hænge. 

256 

Taiwan, Japan, Malaysia, 

Singapore og USA. Den resterende 

del anvendes i 

Thailand. Især Nestle er 

stor forbruger. De laver et 

produkt „Bear brand“ - tørmælk 

med logan honning. 

Man kan også købe en 

Logan-drink (Iogan honning 

+ lemon juice + salt + 

is). Uhm!! 

APIS DORSATA 

I Nord Thailand vokser der 

også vilde logan træer, men 

de kultiverede bier kan ikke 

klare de vilde blomster. Det 

kan derimod den store vilde 

honningbi Apis dorsata. 

Thailand har heldigvis nået 

at få etableret nogle store 

Nationalparker. A. dorsata 

er ikke stedfast, men trækker 

fra område til område 

alt efter trækmuligheder. 

Bifamilierne hænger frit i 

træerne og det er altid i 

meget høje træer, de slår 

sig ned i, og det er altid i 

det samme træ år efter år. 

Det højeste antal bifamilier, 

man har talt i et træ er 69. 


En bifamilie kan indeholde 

fra 5.000-70.000 bier. Bitræerne 

anses for at være 

hellige, men ikke mere hellige 

end at lokale bi-jægere 

besøger træerne. 

JAGTEN 

Det starter med, at bi-jægerne 

afholder en ceremoni 

ved træets fod, hvor de ofrer 

ris, fisk, kogte æg og 

betel blade. Derefter laver 

de et bål, hvor de tænder 

fakler, som udvikler meget 

røg. De har sat trin af bambus 

stokke ind i bi-træet, 

som de anvender til at 

kravle op til bifamilierne, 

hvor de svinger røg-faklerne 

omkring bifamilien 

indtil bierne er fløjet væk. 

Derefter skærer de tavlerne 

fri af grenene og hejser 

dem ned i en kurv. Tavlerne 

bliver sorteret i yngeltavler 

og honningtavler. Honningjagten 

afsluttes altid 

med, at man rister nogle af 

yngeltavlerne over bålet og 

spiser dem. Honningen bliver 

presset ud af tavlerne 

og sammen med de resterende 

yngeltavler solgt på 

det lokale marked. 

Efter at have købt et 

glas logan-honning på 250 

gram (40 baht = 8 kr.) fik vi 

en smagsprøve på loganpollen. 

Det smagte fortrinligt. 

Så de 250 gram jeg 

købte (100 baht = 20 kr.), vil 

blive anvendt som ymerdrys 

eller spist naturel. 

Nu overvejer jeg meget 

at få installeret en pollenfælde, 

når sæsonen med 

mine egne bier er kommet 

godt i gang. 

INDKØB 

Jeg købte også lidt redskaber 

af Mr. Boonrod. 60 plast 

dronningceller-kopper (20 

baht = 4 kr.) og en snild 

omlarver til samme pris. 

Man tager larven med en 

spatel og så trykker man på 

enden af omlarveren og via 

et fjedersystem er der en 

pind, der blidt presser larven 

af spatlen og placerer 

den i cellekoppen.

BIVENLIGT SKOVREJSNINGS 

PROJEKT I VENDSYSSEL 

Frederikshavn kommune har siden 1992 rejst 70 

ha løvskov på tidligere landbrugsarealer. Skoven 

er plantet med egns-typiske arter med vægten 

lagt på bivenlige planter. 

TÆNK PÅ INSEKTERNE 

Jeg vil i følgende artikel 

prøve at beskrive skovens 

opbygning og lave en beskrivelse 

af plantetyperne. I 

artiklen vil jeg slå et slag 

for, at man ved nyanlæg og 

efterplantning af skov og 

læhegn tænker på vores 

insekter, som jo er vigtige 

for hele samfundet. Og så 

gør det jo ikke noget, at 

man især tænker på honningbien, 

som vi jo har en 

stor interesse i. 

GAMMEL 

LANDBRUGSLAND 

Arealerne, der er blevet tilplantet, 

ligger tæt ved Kattegat. 

De har været brugt 

til landbrugsproduktion, og 

der har ikke været tænkt 

på vores dyr og insekter. 

Igennem arealerne løber et 

vandløb, hvor der har været 

dyrket helt ud til kanten, så 

her har der ikke været levnet 

plads til bræmmer. Vest 

for arealet ligger der gammel 

skov, med bøg og gran, 

men der var ikke rigtig 

nogle birigtige buske og 

træer. 

Jorden er lav sandjord, 

tør om sommeren og våd 

om vinteren, så det er ikke 

de bedste forhold for 

mange af vore træarter. 

BIPLANTER I LÆBÆLTET 

Vi har satset på at “indramme” 

skoven med et 

stort læbælte, hvor hoved- 

vægten er baseret på buske 

og grupper af træer. Der er 

plantet kvalkved, tjørn, 

hæg, hassel, røn, naur, 

fuglekirsebær, ribes, syren, 

vildæbler og kornel, samt 

eg, fyr, birk og ahorn. 

NEDSÆT 

KONKURENCEN 

Planterne er plantet på almindelig 

landbrugspløjet 

jord, og der er brugt 2rækket 

plantemaskine. Når 

Hedeselskabet anlægger 

læhegn, plantes i reolpløjet 

jord. Det er en pløjemetode, 

der vender mulden ned 

i 70 til 90 cm dybde, og 

man planter så derpå i det 

nyvendte jord. Denne metode 

hindrer en masse frø i 

Af 

Skovfoged 

Bo Storm, 

Frederikshavn 

kommunale 

skovvæsen 


258 

det øverste jordlag i at 

spire, og man har derfor en 

jord, der er nem at holde 

de første år. Denne metode 

har vi ikke anvendt, da det 

er gammel havbund, vi 

planter i, og en sådan jordbehandling 

vil give en for 

stor sandfygning. Vores metode 

virker på vores lokalitet 

godt, men kræver nok 

en hyppigere radrensning 

af planterne. 

En ting må man aldrig 

glemme, og det er uanset 


plantemetode, renholdelse 

er det vigtigste af alt. 

Mange planter en masse 

gode planter og glemmer 

dem derefter, og resultatet 

er næsten altid nedslående. 

Nyplantninger tåler ikke 

den konkurrence om vand 

og næring, som specielt 

græs giver, renholdelse og 

atter renholdelse er utrolig 

vigtig. Et evt. jorddække af 

plastic eller halm eller flis er 

gode alternativer. 

MYRIADER AF 

INSEKTER 

Alle disse buske, og mere 

eller mindre også træerne, 

er overordentlig nyttige for 

bierne, de giver både pollen 

og nektar på forskellige 

tidspunkter af foråret. Jeg 

har oplevet at stå en dag 

derude sidst i maj måned, 

og se myriader af insekter, 

og for en biavler er det jo 

det rene musik. Og foruden 

biernes summen og aktivitet 

er der jo også alle blom-

sterne og duftene at opleve. 

SKOVEN 

Bag disse pragtfulde læhegn, 

er den egentlige skov 

så plantet. Her er det ask, 

fyr, eg, bøg og lind, der er 

fremherskende, og af disse 

er det jo linden vi biavlere 

sætter vores lid til. Derudover 

har vi anlagt store 

rækker af pil, som vi har 

plantet i udlagte plastikbaner. 

Disse trives godt derude 

og det er en af de ting, 

vi fortsætter med. De er 

plantet for enden af selve 

skovkulturerne. Pile-stiklingerne 

har vi for øvrigt købt 

hos Finn Christensen i 

Glamsbjerg på Fyn, som jeg 

havde den fornøjelse at besøge 

for et par år siden, og 

hos ham så jeg jo adskillige 

pil og fik her ideen med 

pile-bælterne. Det er meningen, 

at over hele den 

nye skov skal der være pil 

af forskellige typer 

300.000 PLANTER 

Alt i alt er der plantet mere 

end 300.000 planter, så det 

er jo en hel del. Området 

har jo også ændret karakter 

ligesom skoven begynder at 

vokse til. Der er kommet 

mere vildt på arealet, og 

som før nævnt er der kommet 

mange flere insekter. 

HESTEHOV 

Som en lille ting oveni startede 

vi i 1999 med at plante 

hestehov. Denne pragtfulde 

staude er jo utrolig pollen 

og nektar rig i det tidlige 

forår og, det er planen, at 

vi gennem de næste tre år 

vil plante mere end 10.000 

hestehov, fordelt på rød og 

gul hestehov. 

Hestehoven planter vi 

langs skovveje, et vandløb 

der krydser skoven, det er 

ca. 2 km langt samt ved 2 

søer og ved enkelte vådområder. 

Derudover vil vi i år 

2000 anlægge et blomsterbælte 

på 6000 m 2 , hvor vi 

vil så honningurt. Jeg er 

spændt på at se resultatet, 

og om bierne finder blomsterne. 

PLANT FOR 

VORES VENNER 

Ud af artiklen her håber 

jeg, at I kan læse mellem 

linierne, at det nytter at 

plante for vores venner. 

Selv de mindste plantninger 

vil give jeres bier steder at 

finde nektar og pollen på 

forskellige tidspunkter af 

året. Man kan f.eks plante 

pilestiklinger rundt om 

bigården, eller f.eks plante 

den flotte hæg, eller hvad 

med at så honningurt rundt 

om bistaderne som ukrudts 

bekæmpelse, eller sætte 

hestehov i bigården. Mulighederne 

er mange, her er 

det kun fantasien, der sætter 

grænser. 

Jeg håber også, at artiklen 

kan animerer nogle til 

at komme i gang, jeg har 

selv haft en utrolig entusiasme 

ligesom man kunne 

se resultaterne af arbejdet. 

Og når man arbejder med 

natur, som jeg gør, har det 

jo været en utrolig chance 

at etablere noget for vores 

efterkommere. 

Frederikshavn kommune 

har høstet mange erfaringer, 

og hvis jeg er heldig, 

så er der planer om at 

tilplante yderligere 200 ha 

landbrugsjord på lignende 

måde. 


KORT 

260 

Dødsfald 

Jørgen Sørensen, Svinget 4, 

Middelfart. 

Endnu en ældre biavler har 

sagt farvel, efter i over 60 år at 

have arbejdet med bier og meget 

andet. Han har ydet en stor 

arbejdsindsat til gavn for hans 

Martin Jacobsen 

Gammel Roskilde Amts Biavlerforenings 

æresmedlem, 

Martin Jacobsen, døde d. 29/3- 

2000 knapt 90 år gammel. Martin 

har været medlem af GRAB 

og Danmarks Biavlerforening 

siden engang i trediverne, og 

biavlen og foreningsarbejdet 

har altid ligget ham på sinde. 

Han har været bestyrelsesmedlem 

i lokalforeningen, revisor 

m.v. Var flittig til at møde op til 

forskellige foreningsarrangesmenter, 

men var også selv 

ydende i den henseende. Flere 

gange har foreningens medlemmer 

været på bigårdsbesøg hos 

Martin på Amagergården i 

Øster Syv, og det var aldrig kedeligt. 

Han viste frem og fortalte. 

Håndsnild, som han var, 

Er det mangel på 

respekt ? 

Er det kyniske og egocentriske 

holdninger med 

manglende respekt for sine 

medmennesker, der ligger 

bag ledelsen af Scandic 

Food ? 

Keld Brandstrup må ikke 

opkøbe honning, fordi han engang 

fik vredet armen om og 

blev tvunget til at underskrive 

en konkurrenceklausul, som 

Otto Christensen, Scandic Food 

havde dikteret. Var det sådan 

det stod i sidste nummer af Tids- 


familie, men jo da også for samfundet. 

Han og hans kone har 

opfødt 4 sønner, der alle klarer 

sig godt. Han har været ualmindelig 

arbejdsom og aldrig været 

bange for at støtte andre. 

Han arbejdede næsten til det 

sidste. Hvis der var mange af 

fremstillede han en hel del af sit 

biavlsmareriel selv, og som gammel 

kontrolassistent kunne han 

fremvise regnskab over sit honningudbytte 

år for år gennem 

alle årene, han havde været biavler. 

Han var en af de få, som mestrede 

kunsten at binde en bikube 

af halm, og han forsøgte 

også næsten til det sidste, at 

lære kunsten fra sig. Gennem 

mange vinteraftner har Martin 

været lærer ved foreningekursus 

i kubebinding, altid velforberedt, 

og han var rigtig i sit 

es, når han fortalte om oplevelser 

fra sit lange liv på egnen. 

Hans kone, der var syg og på 

plejehjem, døde kort før jul i 

1997, og herefter gik det hurtigt 

ned ad bakke med Martin. 

skrift for Biavl ? Sådan opfatter 

jeg Keld Brandstrups annonce 

(TfB nr. 7 side 235). 

Omkring honningafsætningen 

har det i det sidste årti 

været en del turbulens, og Otto 

Christensen har haft en meget 

central placering i den udvikling 

og afvikling af honningcentraler, 

der har fundet sted. 

Som hovedbestyrelsesmedlem 

har jeg gennem de mennesker, 

der har siddet Otto Christensen 

nær i de forskellige 

forhandlingssituationer, dannet 

mig et billede af Otto Christensen, 

og for at der ikke skal herske 

nogen tvivl, så lad det være 

sagt med det samme at Otto 

Christensen set ud fra et juridisk 

synspunkt kan gøre det, han 

gør. Men hvad med det etiske? 

Er det i orden at bremse en progressiv 

biavler, der gerne vil ekspandere 

? Handler Otto Christensen 

ikke i strid med DBF’s 

formål og formålsparagraf ? 

Scandic Food overtog for 

nogle år siden en konservesfa- 

hans slags, så var Danmark et 

rigt land. 

Æret være hans minde. 

Forhenværende biavler og 

ven 

Ove Jørgensen 

Middelfart 

Det blev galt med korttidshukommelsen. 

Det han huskede 

og talte om, skete for mange, 

mange år siden. Han flyttede 

midlertidigt ind på plejehjemmet 

”Toftebo” i Viby, men ordningen 

blev snart permanent, så 

han fik sin egen lille lejlighed på 

hjemmet. Han var med på 

Sverrigsturen i 1998, som er sidste 

gang, vi så ham til et 

foreningsarrangemet. Jeg selv 

og John Lissner har besøgt ham 

2 – 3 gange på plejehjemmet. Vi 

blev altid vel modtaget af Martin, 

men det er nok uvist, om 

han kunne kende os. Nu er han 

så død. Et langt og aktivt liv har 

fundet sin afslutning. 

Æret være Martins minde. 

På foreningens vegne 

Jens Madsen 

brik på Langeland. Når jeg ser 

på metoderne, der blev anvendt 

her og på metoderne, der blev 

brugt for at komme ind på 

honningmarkedet, ja, så var det 

de samme. 

Jeg kan ikke lade være med 

at tænke på en meget dygtig 

ubådskaptajn under krigen. Han 

anvendte samme strategi - hvergang, 

men de allierede kunne 

ikke få fat i ham. De ramte ham 

dog til sidst - de afskar simpelthen 

hans forsyningslinier. 

Dansk biavl har brug for 

folk, der ser fremad, for folk der 

er bevidste omkring avlsarbejdet 

og for folk, der tør 

satse på biavlen. Sådanne folk 

har en honninggrossist også 

brug for, det er jo en nødvendighed, 

hvis man vil markedsfører 

ren dansk honning, og derfor 

er det ærgerligt, hvis der 

kommer nye grossister på banen, 

grossister, der ikke har den 

nødvendige faglige viden, og 

som alene henholder sig til 

handelsjura. En dygtig grossist

er for mig en, der knytter faglige rådgivere 

til sin virksomhed og lytter til 

dem. 

Jeg kan heller ikke lade være med 

at filosofere lidt over, hvad et bisamfund 

hedder i de forskellige lande - i 

Danmark: en bifamilie; i Tyskland: ein 

volk; i Sverige: et bisamhälle og netop 

det sidste: “et sammenhold”, det er, 

hvad der er kommet ud af turbulen- 

Forklaring til forsiden 

Her er et eksempel på “rationel 

biavl” i det jyske: Pæn størrelse og god 

arbejdshøjde. 

En dag (kl. ca. 15) med høj sol ringede 

min søn at han under græsslåning 

havde været ved at støde hovedet 

ind i en bisværm. Jeg lovede at 

komme. Inden jeg nåede afsted ringede 

han at nu var der 2. Da jeg kom 

var der 3. 3 sværme og kun 2 kasser ! 

Et problem, som løses på følgende 

sen på honningmarkedet. 

Scandic Food’s entre på honningmarkedet 

har styrket sammenholdet 

blandt biavlere. Man vil ikke lade sig 

byde, hvad som helst, og som en biavler 

sagde til mig i vinter ved et foredrag: 

“Jeg tror aldrig, at jeg kommer 

i så stor pengerforlegenhed, at jeg vil 

sælge min honning til kage-Otto.” 

Nu er det ikke i ord men i gerning, 

måde. Den største i en kasse og de 2 

andre i den anden. Udført som tænkt. 

Da jeg hentede kasserne om aftenen 

var den lille sværm fløjet tilbage 

til samme sted. Da jeg rystede den ned 

i kassen, var dronningen blevet tilbage 

i bladene. 

Jeg har ikke kunnet finde ud af 

hvor sværmen er kommet fra. Jeg tror 

den er kommet langvejs fra, fordi de i 

flere timer blev siddende i solsiden. 

E. Lynge Andersen 

Mjødopskrifter 

man skal lære sine medmennesker at 

kende, og skulle jeg slutte med at give 

et godt råd til Otto Christensen, så 

skulle det være: “Hvad der er sket i 

sidste århundrede, lad det ligge, se 

positivt fremad og lad folk udvikle 

deres biavl med de aktiviteter de mener 

der er til gavn for deres virksomhed“. 

Bimester Jørgen Bang 

Tidsskrift for Biavl vil gerne på lang sigt lave et temahæfte om 

mjødbrygning. Vi tror, der ligger mange spændende og gode mjødopskrifter 

hos de danske biavlere. Vi vil prøve at samle dem. 

Derfor opfordre vi til at sende “dine gode mjødopskrifter” ind til 

os. Vi vil så det næste års tid samle opskrifterne og løbende lægge 

dem ind på en mjød-internet side. Senere vil vi prøve at lave en udvalgt 

samling i forbindelse med et mjød-temahæfte. 

Send opskrifterne til os. Eneste krav er, at der skal indgå honning i 

en alkohol-holdig drik. 


Møllevej 15 

4330 Borup 

E-mail: dbf@biavl.dk 

Sommerhygge i 

skolebigården, som igen 

er ved at komme på 

mode rundt i omkring i 

lokalforeningerne. 


262 

Tilmeld dig til 

APIS futura 4 gange om året med udstyr 

og format som Tidsskrift for Biavl. 

Indholdet vil være faglige artikler. Se eksemplerne 

i sidste udgave af Tidsskrift for 

Biavl. 

Personlig rådgivning 

Det kan være rådgivning, som ligger ud 

over normal telefonrådgivning. 

Det kan være breve, hjælp til sagsbehandling 

og udtalelser m.v fra 

konsulenterne. 

Konsulentbesøg 

Deltagere i “udvidet biavlsrådgivning” 



„udvidet biavlsrådgivning“ 

Til dig, der vil lidt mere med dine bier 

kan få et konsulentbesøg årligt 

uden beregning. 

Brug konsulenten til at diskutere drifts 

metoder, avlsplaner, ideer til slyngerum eller 

særlige problemer. Besøget skal aftales i god 

tid i forvejen for at kunne planlægges rationelt. 

Faglige møder, kurser og studierejser 

Der vil blive arrangeret særlige faglige møder 

for medlemmer af “udvidet biavls 

rådgivning”. 

Besøg hos andre spændende biavlere. 

Rabat på kurser og studierejser. 

Læs mere i 

Tidsskrift for Biavl nr. 7.

LAGERSALG: 



Vi købte 

honning til sjællands 

højeste priser ! 

Reerslev 

Biavl 

Bifoder 

og 

sukker 

Vi sælger 

honningbægre. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 



August tilbud: 

5-øparrede 

1.500 kr, 

excl.moms 

ANNONCETILLÆG !!!!! 

Som beskrevet i Tidsskrift for Biavl nr. 7 kæmper Scandic Food A/S tilsyneladende 

for deres andel af det danske honningmarked. Selv mindre erhvervsbiavlere 

skal nu om muligt standses i deres forsøg på at opnå en minimal 

andel af markedet. 

I forbindelse med redigering af efterårets annoncer glemte vi herfra at 

redigere vores hjemmeside, hvilket Scandic Food A/S har bragt i erindring på en 

ikke særlig pæn facon. 

Hvis du fortsat er interesseret i Scandic Food’s udfoldelser i forhold til min 

virksomhed, kan korrespondancen læses på: www.buckfast.dk 

Keld Brandstrup 

NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 


® 

Sælges 

8-10 trugstader med 

bier på 12x10 tavler. 

Henv.: 

Henning 

Hjarnø Rasmussen, 

telf. 75 66 91 23 

eller evt. 

Olav Hjarnø Rasmussen 

telf. 75 75 25 45 

Har du en god mjødopskrift 

- så send den til Tidsskrift for Biavl

264 


Det er sidste udkald ! 

Men prøv at ringe. 

Vi har mange dronninger til parring i august. 

STORVORDE BIAVLSCENTER 

- Vokssmeltning og rammevask 

- Biavlsmateriel, Foder 

- Køb af honning - kontant afregning. 

VIBEKE & KIM KREBS 

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55 

Bil 40 59 76 55 

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf. 


Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 


KONTANT 


Jan Olsson 

Telf. 21 44 45 56 




Tlf. 56 31 29 68 


www.biavl.dk 

FODER 

Apifonda og 

Invert 

(i palletanke, dunke eller 

spande). 

Parrede 

dronninger 

Buckfast og 

Carnica 

Vi har alt i 

varroabekæmpelse 

på lager 

Honningemballage 

fra Panther eller glas. 

Vi smelter voks 

og rammer for 

fuld damp 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 

(Tirsdag lukket)




Telf. 62 20 97 40 


Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


MALING 1 /2 PRIS 



Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 



Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 

Fodersirup og foderdej 







Tlf. 75 36 79 00 

Vi støber tavler 

i 12x10 og Norsk Mål af dit eget voks. 

Telf. 75 38 92 67 


TIL BIAVL 




udføres. 



Karstoftvej 3, Uhre. 7330 Brande 

Tlf. 97187016 Fax 97187716 



NB ! Bestil i god tid. 

Brugt Sjøli 

honningløsner 

købes. 

Kaj Nielsen 

Telf. 75 28 99 40 

Komplet bigård sælges 

pga. svigtende helbred, bl.a. 

med to honningslynger hvor 

den ene er med motor. Ny 

pris for gårdens materialer er 

ca. 24.000 kr. Sælges samlet 

for 8.000 kr. Inventarliste kan 

rekvireres. 

Poul Sønderby 

Gramrodevej 9, RårupDK 

7130 Juelsminde 

75685358/22322017 

psby@wanadoo.dk 


Fredag kl. 9-17.30 





















Telf. 57 64 65 92 


EO 

Dronninger 

Bifamilier med 

friparrede kangoo 

islands dronninger 

sælges 

Ejner Olsen 

Hillerød 

Tlf. 48 26 28 30 


266 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.5.2000-30.9.2000 






Tlf. 75 33 00 22 



Sælges: 

Befrugtede dronninger 

sælges så længe 

lager haves. 


Tlf. 98 48 62 12 

Bil. 21 75 52 12 

Bedst mellem kl. 18-19. 


- så send den til Tidsskrift for Biavl 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 



Peter Christensen

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



268 

PARREDE DRONNINGER Hans Røy 

NU ! Tlf. og fax 97 32 13 98 

Nye kombinationslinier. Biltelefon 30 97 68 75 


Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 



lørdag 9 -12 











Tlf. 86 47 04 52 





VI HAR STADIG DRONNINGER 

AVLERRINGEN 










Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 














Man. - fre. 8-16.30 





Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



MØDER 

270 

Alssund B.F. Lørdag, den 26. 

august kl. 14.00. Besøg hos Verner 

Beck Christensen, Midtkobbel 

51, 6440 Augustenborg. 

Verner vil vise os sine stader og 

vise, hvordan han fodrer og 

hvordan han behandler for 

varroa. Vi slutter eftermiddagen 

med kaffe hos Verner. Pris 25,00. 

Tag familie, venner og naboer 

med. 

Alle interesserede er velkomne. 

OBS OBS OBS OBS OBS 

Medlemmerne opfordres hermed 

til at komme med gode 

ideer og/eller på anden måde 

deltage i afviklingen af de planlagte 

aktiviteter på hhv. høstmarkedet 

i Sønderborg og Havens 

dag på Sønderborg Planteskole. 

Interesserede er velkomne 

til at medvirke og bedes 

kontakte Silke, der har ansvaret 

for høstmarkedet, på tlf. 74 

423452 og Annelene, der har 

ansvaret for Havens dag, på tlf. 

74 458631. 

P.b.v. Preben Hansen. 

B.F. Sønderjylland afholder familieudflugt 

til Rømø lørdag 

den 26. august kl. 14.00. På 

Rømø ser vi på lyng og lyngbiavl. 

Vi mødes på første P-plads 

til højre på Lakolkvejen efter 

lyskrydset. Medbring kaffe og 

boller, så smager vi på lynghonningen. 


B.F. Vendsyssel. Sidste aften i 

skolebigården er onsdag den 

6.9.00 kl. 19.00. Den sidste aften 

vil vi bruge til at kontrollere 

bifamilier og sparke lidt til staderne 

og bande over alt det 

honning de ikke bar hjem. Så 

husk denne onsdag er din sidste 

chance at sidde i det grønne 

skur med en øl og klage over 

vejrET. Vi ses. 

P.b.v. Criz 

Brande & Omegns B.F. Tirsdag 

den 15 august kl. 19.00 møde i 

skolebigården. Aftenens emne 

er opfølgning på varroa behandling, 

vært er Anne Grete 

Pedersen. Tirsdag den 29 august 

kl. 19.00 møde i skolebigården. 

Aftenens emne er fodring. 

Tirsdag den 12 september kl. 

19.00 møde i skolebigården. Af- 



tenens emne er foderkontrol, 

indvintring samt varroa efterbehandling. 



følgende møder i 

skolebigården på Fyrendal Gods 

mellem Sandved og Tornemark 

tirsdagene den 1., 8. og 22. 

august, den 5. og 19. september, 

alle dage kl. 19.00. 



afholder traditionel hyggeaften 

onsdag den 30. august kl. 19.00 

ved Lillebælt i Chr. Thomsens 

sommerhus ved Knud Lyng 

strand. 

Tirsdag den 19. september kl. 

19.30 afholdes høstfest på Vandrehjemmet, 

Erlevvej i Haderslev. 


Hjørring Amts B.F. Husk besøget 

på Kattegats marinedistrikt 

den 24. august kl. 19.00. 

Fodring i skolebigården torsdag 

den 24. august kl. 19.00. 

P.C.D. Hansen 


udflugt lørdag den 26. 

august kl. 09.00 v/Eigil Holm. 

Lørdag den 13. september kl. 

19.00 afholdes møde om 

varroabehandling. 

Knud Jensen 


møde lørdag den 26. august 

kl. 13.00. Vi mødes på P-pladsen 

ved Naturskolen Kjærgaards 

Mølle ved Resen, hvorfra vi går 

de ca. 200 meter op til bigården. 

Bagefter vil skovfoged Ole Olsen, 

Klosterheden tage os med 

rundt i skoven og fortælle om 

lyng og lyngpleje. Pak madkurven 

og tag med en tur på 

heden. 

P.b.v. Benny Gade 

Lolland Falster B.F. Den 19. 

august kl. 14.00 i skolebigården. 

Varroabekæmpelse og honningbedømmelse. 

Tá et glas af din 

bedste honning med og få den 

bedømt. Der er præmie til de 3 

bedste. 

Den 4. oktober kl. 19.00. Bimøde 

på Sakskøbing Hotel. Arne Christensen 

Arnøje. 

P.b.v. Ole Jørgensen 

Nordfyns B.F. afholder sommerudflugt 

lørdag den 26. 

august 2000. Turen går til Kongens 

Hede hvor Bo Skov viser og 

fortæller om lyngbiavl, til 

Daugbjerg Kalkgruber hvor vi 

bliver guidet rundt i de spændende 

underjordiske gange og 

til Kongenshus Mindepark. Vi 

starter kl. 8.00 fra Søndersøcenteret 

og kl. 8.15 er der opsamling 

hos Johannes Sørensen, 

Odensevej 169. Medbring kaffe/ 

te og madkurv - øl og vand kan 

købes. Pris pr. voksen inkl. indgang 

og rundvisning: kr. 280. 

Lars Greve 

Nordsjællandske Bivenner. 

Skolebigården er slut for iår. Der 

vil være generalforsamling 4. 

Oktober på Ny Lyngbygaard kl. 

19.30, mere herom i næste nr af 

bladet. 


Nordthy B.F. Lyngbigårdsmøde 

afholdes lørdag den 26. august 

kl. 13.30 i Vangså. Vi besøger 

Bruno Larsens erhvervsbigård 

ved Trapsondevej/Kystvejen i 

Vangså. Husk eftermiddagskaffe. 

Alle M.K. er velkomne. 


Odsherreds B.F. er i 


august kl. 10.00. Honningsmagning 

hos Ove Klauman kl. 

12.30. Kun 1 glas pr. medlem og 

medbragt madkurv. 

Torsdag den 24. august kl. 18.00 


Lørdag den 26. august kl. 10.00 


Af hensyn til smeltning af voks 

skal henvendelse ske til Henning 

på telf. 21 73 46 26, da man selv 

skal være med til smeltningen. 

Senest fredag den 25. august. 


Randers og Omegns B.F. lukker 

skolebigården for i år den 

21. august. Vi ser på om bifamilierne 

skal have endnu en behandling 

for varroa. Sæsonen 

for i år drøftes, ligesom vi drøf-

ter fremtiden. 


Salling og Fjends B.F. den 1. 

september kl. 9.00-20.00 

honninghøstdag. Vi står igen i 

år i Kvickly, så kom og se vort 

udstilling og få en bisnak. 

Den 19. September kl. 19.00 

kommer vores varroainstruktør 

Knud Erik Madsen, Vinderup. 

Han vil fortælle os om virkningen 

af sommerens 



Vejle og Omegns B.F. tager på 

udflugt lørdag den 26. august 

hvor vi skal besøge Inger og 

Knud Sørensen, Silstrup i Thy. Vi 

starter fra Svends bussers garage 

på Ibæk Strandvej 4 i Vejle. 

Afgang kl. 09.30 kører vi over 

Nr. Snede, Ikast, og Simmelkjær 

til Holstebro, herfra via Struer 

og Oddesundbroen til Vestervig. 

Her holder vi en kort pause hvis 

tiden tillader det. Ved 12-tiden 

holder vi spisepause hvor vi fortærer 

vores medbragte madpakker. 

Vi skal se en bigård der 

er beliggende ved Vangå mellem 

Vestervig Hanstholm. Efter 

besøget her vil vi sørge for at vi 

kan få kaffe og hjemmebag. Alt 

efter hvilken tid vi har til rådighed 

vil der blive mulighed for 

at se noget andet. På vejen hjem 

skal vi spise på en kro. Vi forventer 

at være tilbage i Vejle ved 

20.30 tiden, måske ca. kl. 21.00. 

Tilmelding til Hans P. Pedersen 

på telf. 75 89 35 42. senest den 

21. august. Alt for kr. 140.00 pr. 

person (excl. drikkevarer). 

Hans P. Petersen 

Vester Tørslev B.F. Sommeren 

er ved at være slut, bigården 

skal lukke og helst med maner, 

så derfor tager vi, hvis vejret tillader 

det, grillen med. Når bierne 

er lagt til ro, hygger vi os 

evt. med lidt godt grillmad, en 

kop kaffe og en god bisnak. Er 

du til det ? Så mød op onsdag 

den 23. august kl. 19.00. Du er 

velkommen til at tage familien 

med. 


Østhimmerlands B.F. Sommerudflugten 

lørdag den 16. sep- 


tember 2000. 

Se under Aalborg Biavlerforening. 


Ålborg B.F. holder tirsdag den 

29. august kl. 19.00 aftenudflugt 

med Esben Buch i 

Lundby Krat Bøgeskov. Der startes 

fra parkeringspladsen i 

Lundby Bakker ved Hadsund 

Landevej. Herfra vil Esben tage 

os en tur med i bøgeskoven, som 

ligger på østsiden af landevejen 

og Esben vil fortælle om skovens 

fauna og historie. Efter rundtur 

i skoven, tager vi bilerne og kører 

til Lundby Hedehus, hvor aftenen 

afsluttes med kaffebord. 

Lørdag den 2. september afholder 

vi Ny Honninghøstdag. I lighed 

med tidligere år vil vi slå et 

slag for biavlen og brugen af 

honning. Som tidligere år har vi 

en udstillings-/salgsstand på 

Grønttorvet i Aalborg, og vi håber 

at mange medlemmer vil 

give en håndsrækning ved stand 

eller aflægge et besøg for en 

hyggelig sludder. 

Den årlige udflugt lørdag den 

16. september. Der er afgang fra 

Th. Sauersvej kl. 08.00. Herfra 

opsamling i Haverslev ca. ½ time 

senere. Herfra går turen til Holstebro, 

hvor vi skal høre hvordan 

Johannes gennem en menneskealder 

har drevet sin biavl 

bl.a. med vandring på lyng. Tidligere 

talte bestanden ca. 300 

huse, men den er nu reduceret 

til ca. 50. Johannes har gennem 

alle årene været en meget aktiv 

biavler, såvel på hjemmefronten 

og i en del år som formand 

for Holstebro og Omegns B.F. 

Efter besøget i Holstebro går 

turen til firmaet Dansk Mjød i 

Brande. Her vil vi få en rundtur 

i mjødets historie og hemmeligheder 

og der er mulighed for at 

købe mjød med hjem. 

Efter et veloverstået besøg går 

turen atter hjem til Nordjylland. 

Til morgenkaffen, som du selv 

medbringer, er der et rundstykke 

i bussen. Frokosten, som 

du også selv medbringer, spiser 

vi et sted i det grønne på turen 

mellem Holstebro og Brande. 

Prisen afhænger af antal deltagere. 

Tilmelding senest den 1. 

september til Ole Mølgaard An- 

dersen på telf. 98 31 50 96 eller 

til Poul Erik Sølgaard på telf. 98 

31 42 19. 


Århus og Omegns B.F. arrangerer 

sammen med de Østjyske 

biavlerforeninger udflugt søndag 

den 20. august med afgang 

fra Vejlby Landbrugsskole, ved 

skolebigården kl. 8.00, se annonce 

i TfB. nr. 7, 2000. Tilmelding 

kan evt. stadig nås, ved at 

ringe til Erling Birk på tlf. 86 26 

30 33. 

Atter i år deltager Århus og 

Omegns B.F. i udstillingen på 

Clausholm Slot. Udstillingen finder 

sted søndag den 20.august 

fra kl.11.00 til 16.00. 

P.b.v. Erling Birk 


Københavns Amts B. F. afholder 


mandag den 25. september 

kl.19.30 i Caféen, Hvidovre 

Medborgerhus, Hvidovrevej 

280, 2650 Hvidovre. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag skal 

være formanden Jesper Valentin 

Petersen, Nymarksvej 32, 

4683 Rønnede, i hænde senest 

mandag den 4. september. 

P.b.v. Kristin Lassen 

Nordsjællandske Bivenner. 

Der indkaldes hermed til generalforsamling 

mandag 2 okt. kl. 

19.30 på Ny Lyngbygaard Toftebæksvej 

17 2800 Lyngby. Dagsorden 

efter lovene, forslag skal 

fremsendes til formanden een 

uge før. 






Åbningstider:Mandag -Torsdag 14.00 - 17.00, Fredag 09.00 - 17.00, Lørdag lukket 

TILBUD! 

Den økonomiske 

dampvokssmelter 

Rustfri beholder - 80 liter med 

grovsiindsats. Diameter 

43cm, højde 64cm, passer til 

10-12 rammer. Vægt 10,5 kg. 

Vokssmelteren bliver leveret 

komplet med en lille 1.8KW 

220V dampgenerator 

104419 Vokssmelter ......... 

2.495,00 

2.250,00kr. 

inklusive moms! 

Kun det bedste til dine bier! 

Apideafordamperen 

115840 APIDEA Fordamper . 50,00 

NASSENHEIDER 

115851 „Nassenheider“ 

...... 37,00 

MYRESYRE 

115810 Myresyre 85% 1liter .. 45,00 kr. 


BIVITAL 

Den økologiske nyhed. 

Nemt i brug - garanteret 

success! 

115880 250ml Bivital 

..................................... 80,00 kr. 


................................... 248,00 kr.

9 

September 

2000 

75 år med 

kvalitet 

Side 274 

Månedens 


Side 275 

Jubilæum 

Side 278 

Forenkling 

af EU 

Side 279 

Den uendelige 

historie 

Side 280 

Europæisk 

bipest 

Side 282 

Bier under 

bræen 

Side 284 

Bisværme 

Side 285 

Månedens tips 

Side 286 

Honningmagasin 

Side 287 

DBF forsøg 

Side 288 

Kort 

Side 290 

Annoncer 

Side 294 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline oktober-nr.: 

Mandag den 25. september 

Deadline november-nr.: 

Tirsdag den 24. oktober 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: DBF’s logo fejre 75 

år kvalitets jubilæum. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

274 


75 ÅR MED KVALITET 

I år er det 75 år siden, at Danmarks Biavlerforenings generalforsamling 

vedtog form og indhold for det, der siden er blevet 

varemærket på dansk honning af højeste kvalitet: Danmarks Biavlerforenings 

etikette. 

Etiketten med det sekskantede logo, hvor der er tre bier i, 

blev indført som et varemærke forbeholdt medlemmerne af Danmarks 

Biavlerforening under forudsætning af, at de overholdt de 

forordnede kvalitetskrav. Etiketten må strengt taget være et af 

de ældste kvalitets- og kontrolmærker i Danmark på lige fod med 

f.eks. det verdenskendte ”lurmærke” på dansk smør, som blev 

vedtaget som lov i 1911. Gennem årene har et effektivt korps af 

kontrollanter – alle danske biavlere – vogtet kvaliteten og misbrug 

af etiketten. Hensynet til dansk honnings gode omdømme 

har i enkelte tilfælde ført til frakendelse af retten til at bruge etiketten, 

ligesom der gennem årene er uddelt mange påtaler. 

De sidste år er den årelange tradition for at holde kvalitetsfanen 

højt blevet udbygget med honningkontrolordningen. Honningprøver 

udtages af uvildig instans, analyseres for kvalitet, pollen, 

oprindelse og giftrester, og desuden udføres en bedømmelse for 

behandling m.v. 

Indenfor biavlen har vi altså en lang tradition for at sætte kvalitet 

i højsædet. På mange punkter er vi på forkant med de øgede 

krav, som moderne forbrugere stiller til fødevarerne. 

Vi har varemærket. 

Vi har håndværket. 

Vi har kontrol. 

Skal vi bevare positionen, er det afgørende, at de fælles bestræbelser 

på at producere honning af højeste kvalitet fortsætter. 

Biavlere som grossister skal stille strenge krav til hinanden. 

Lokalforeninger må til stadighed lade honning være et emne til 

møderne: ”Honning fra bier til forbruger” skal til stadighed 

indgå i undervisning, kurser og snak. Intet må forsømmes. 

Hvis biavlerne i Danmark selv ønsker det, står vi stærkt, når 

der skal produceres og sælges honning. 

Måtte Danmarks Biavlerforenings etikette være et værdsat 

kvalitetsmærke mange år frem i tiden til glæde for biavlen, forbrugerne 

og dansk natur. 


Formand 

Danmarks Biavlerforening


Programmet for september-oktober hedder kontrol. 

Kontrol af sukkerfoderet i stadet, kontrol af 

dronningen, kontrol af varroabekæmpelsen og 

kontrol af familiens styrke. Og så er der lyngbiavlerne. 

De slynger lynghonning. 

SUKKERFODERET 

Jeg fodrer mine bier lige 

efter honningfratagningen, 

senest dagen efter. Det hindrer 

røveri og gør, at bierne 

udvikler sig godt resten af 

efteråret. Mine bier 

overvintrer på lavnormal i 

to etager i opstablingsstader 

(Rea-Dan). 

Somme tider er augustseptember 

regnfulde og 

kolde, og bierne indsamler 

kun lidt pollen og nektar. I 

stedet æder de af forrådet. 

I andre efterår samler de 

flittigt ind og rører knapt 

nok foderet. Undertiden 

stopper de endda hullerne i 

foderspanden til. Den tilstopning 

må fjernes med 

kniv og syl. 

Fra ca. 1. oktober er der 

ikke mere at hente i blomsterne. 

Nu må man kontrollere 

fodermængden i hvert 

stade. Man vejer en helt 

fuld tavle og fratrækker 

vægten af en tom, fuldt udbygget 

tavle. Derpå kan 

man nøjes med at tælle 

fodertavler. Jeg regner 

med, at bierne skal have 14- 

Lyngbiavler Jørgen Wind 

Andersen skræller tavler. 

15 kilo i stadet til hele vinteren. 

Har de ikke det, får 

de ekstra foder. Men der er 

stor forskel på de enkelte 

familiers foderforbrug, 

nogle er økonomiske, andre 

solder. Man må kontrollere 

igen i marts og fodre, hvis 

det er nødvendigt. 

Fodrer man sent i sep- 

tember eller senere, skal bierne 

have flydende foder. 

Når det er for koldt, tager 

de ikke gerne Apifonda. 

KONTROL AF VARROA 

Allerede i august kan man 

undersøge for Varroa med 

myresyre fra en Krämer- 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 


Pukkelyngel. De puklede celler indeholder droneyngel 

i arbejderceller. På grund af pladsmangel er 

cellerne forlængede og dækket med et puklet 

låg. Cellerne med droneyngel er spredt, i stedet 

for som normalt at være samlet. 

276 

plade, der ligger 1-2 døgn i 

bistadet. Antallet af døde 

mider i nedfaldsbakken fortæller, 

om angrebet er voldsomt 

eller svagt. Men i løbet 

af september kan der 

ske ny invasion fra stader, 

hvis familie er brudt sam- 


Når honningen 

rører 

vokslåget, bliver 

det mørkt som her. 

Normalt er vokslågene 

hvide, fordi 

der er luft mellem låg 

og honning. Honningen 

er god nok i 

begge tilfælde. 

Mærket dronning fodres 

af arbejderbi. 

men af Varroa. Det er arbejdere, 

som tigger sig ind i 

andre stader, og de er 

gerne befængt med Varroa. 

Når bierne ikke har 

mere forseglet yngel, sprøjter 

man dem med mælkesyre 

eller giver dem oxal- 

syre. 

Det er en evindelig diskussion, 

om bierne skal 

have pesticider eller de tre 

naturligt forekommende 

syrer: Myresyre, oxalsyre og 

mælkesyre. Mod pesticiderne 

taler to argumenter. 

Det første er, at miderne 

bliver resistente mod et pesticid, 

hvorefter man må 

finde nye, som miderne 

også bliver resistente imod. 

Det har givet store problemer 

i det sydlige udland. 

Det andet argument er 

Danskernes frygt for pesticider. 

Hvis TV pludseligt får 

øje på pesticider i honning, 

kan vi glemme alt om honningsalg. 

De tre organiske syrer 

har endnu ikke givet ophav 

til resistens hos miderne. Vi 

danner dem alle tre i vore 

celler og har enzymer, der 

kan klare dem. Der findes 

både mælkesyre og myresyre 

i honning i små mængder. 

Mælkesyre findes i kær-

nemælk, smør og ost. Oxalsyre findes 

i rabarber og spinat og gøres ugiftig 

med mælk. 

Jeg bruger selv syrerne. Det er et 

fantastisk syn at se sin nedfaldsbakke 

dagen efter tilsætning af syre. I år lå 

Varroa tæt som peber på spejlæg. 

KONTROL AF DRONNINGEN 

OG FAMILIEN 

Man må vide, om dronningen er i 

live, og om familien er stærk. En 

dronningeløs familie er urolig og lyder 

forkert. Hvis den har været 

dronningeløs et stykke tid, får den 

pukkelyngel, fordi nogle arbejdere 

er begyndt at lægge æg. Da de er 

ubefrugtede, kommer der kun droner 

af dem. Ofte sidder æggene forkert 

i cellen, og der kan være to-tre 

æg i samme celle. 

Man kan ikke tilsætte en ny 

dronning til en familie med 

pukkelyngel, og man kan ikke slå 

den sammen med en anden familie, 

for de æglæggende arbejdere dræber 

dronningen. Der er kun et at 

gøre: Lukke stadet og dræbe bierne 

med rensebenzin. 

En lille familie, der har sin dronning, 

kan slås sammen med en anden 

familie, når dronningen er fjernet. 

Kontrollen med dronninger bliver 

lettere, hvis hun er mærket. Derfor 

mærker jeg mine dronninger. 

LYNGBIAVL 

Lyngbiavl er et lotteri, for man kan 

ikke forudse, om det giver et udbytte, 

eller om det udebliver. Lynghonning 

giver en god pris hos de, 

der elsker smagen og duften. 

Der bliver færre og færre lyngbiavlere, 

for lyngarealet bliver stadigt 

mindre. Skoven erobrer lyngheden, 

også uden hjælp fra mennesker. 

Vi kan begræde tabet af heden, 

men det er svært at gøre noget ved. 

Heden skyldes hedebøndernes driftsform. 

De afbrændte lyngen, så fårene 

kunne få nyspiret lyng. Al 

nyopvækst af træer blev forhindret 

af fårene, der åd de unge træer. Vil 

man have store hedearealer, må man 

dyrke dem på gammeldags vis. 

Hedelyng 


75 års jubilæum 

En kær ven af danske biavlere, en god støtte i markedsføringen 

af honningen og et kendt symbol i pressen og hos 

honningforbrugerne, fylder 75 år. 

Danmarks Biavlerforenings Bomærke med de 

tre bier i en cirkel, uden om denne i en sekskant 

står ”Danmarks Biavlerforening, Indregistreret 

fællesmærke”. 

Fællesmærket blev registreret første gang i 

1925 og blev markedsført kraftigt i septemberudgaven 

af Tidsskrift for Biavl 1925. 

Siden da er der sket mindre ændringer af etikettens 

udseende. Den er tilpasset større eller 

mindre dåser, den er lavet lige og konisk. Der er 

kommet lidt blomster omkring fællesmærket, og 

ordet “Ægte” faldt bort i forbindelse med nye 

Danmarks Biavlerforenings honningetiketter igennem tiden 

LØVEETIKETTEN 

Løveetiketten kan stadig købes i Danmarks Biavlerforening, 

men kun til museumsbrug. 

ETIKETTE MED 3 BIER I RING 

Danmarks Biavlerforenings bomærke med de tre bier blev 

indregistreret i 1925. Etiketten må kun bruges for “ægte 

dansk honning” af god kvalitet. Man ønskede klart at adskille 

den rigtige honning fra det der blev solgt som “kunsthonning” 

ÆGTE DANSK HONNING 

I forbindelse med indførelsen af EU-honningbekendtgørelsen 

i 1972 var der en heftig diskussion om anvendelsen 

af ordet “ægte” i forbindelse med honning. Med 

de nye regler måtte ordet honning kun bruges for honning. 

Betegnelsen kunsthonning forsvandt. Danmarks Biavlerforening 

besluttede derfor i 1977 at fjerne ordet ægte fra etiketten. 

EKSPORT HONNING 

Engang prøvede man også at bruge DBF’s etikette til eksport 

af dansk honning. Men vores produktion er for lille til 

at kunne lave et eksporteventyr. 

278 


markedsføringsregler da vi kom i EF. I 1978 kom 

der to dannebrogsflag på etiketten. 

Men selve fællesmærket er helt uændret gennem 

alle årene. 

Alle der bruger etiketten, bidrager til 

reklamefonden, der blev oprettet i 1956. De første 

år var reklameafgiften 1 øre pr. etiket. Den er 

efterhånden steget til 7 øre. Pengene er øremærket 

til at fremme biavlen og honningsalget. 

De første mange år måtte biavleren selv klistre 

etiketterne på honningglasset. De selvklæbende 

etiketter kom først på markedet i 1968.

Mere forenkling fra EU 

Af Kristian Skovmose 

I forbindelse med forenkling af reglerne fra 

EU- er der nu kommet forslag til nye generelle 

regler på fødevareområdet. 

De vil kort sagt betyde, at reglerne for honning 

i følge forslaget skal være de samme som 

for kød og fisk. 

Samtidig skal de specielle regler for honning, 

som godt nok ikke er vedtaget endnu, ophæves. 

Men som en medarbejder i Fødevaredirektoratet 

sagde, så ville det nok blot betyde, at de 

specielle regler bliver indarbejdet i de generelle 

regler. 

Der vil være brug for en meget aktiv indsats 

fra biavlerorganisationerne i hele Europa i de 

kommende år for at undgå helt urimelige og 

unødvendige krav til honningproduktionen. 

Kravene vil, som de er udformet i forslaget 

betyde, at den biavl, som vil være tilbage, vil 

blive koncentreret på få store enheder, som vil 

være placeret der, hvor produktionsomkostningerne 

er mindst. 

Det er i tråd med den generelle filosofi i EUarbejdet. 

Men med biernes betydning for bestøvning 

af dyrkede og vilde planter vil det være direkte 

skadeligt for miljøet. 

Det foreslås i de specielle krav til honningproduktion 

at honning kun må bringes i handelen 

til human konsumption, såfremt det stammer 

fra bigårde, som kontrolleres med faste intervaller 

af den kompetente myndighed. Det fremgår 

ikke, hvad kontrollen skal omfatte. 

Men det vil kræve en registrering af alle 

bigårde. 

Der bliver fastsat regler for forekomst af re- 


protesterer ! 

ster af lægemidler, tungmetaller og gærsvampe i 

honning. Det kan være meget fornuftigt. Der har 

været problemer med meget højt indhold af gærsvampe 

i honning fra Kina. Vi er ved at indsamle 

materiale om, hvad det faktiske indhold er i honning 

på det europæiske marked. 

Det foreslås, at alle rum, hvor der behandles 

og pakkes honning på detailemballage, skal godkendes 

og kontrolleres. Der skal være særskilte 

rum til de forskellige aktiviteter og lager. 

Det kan være en god ide for den lidt større 

produktion. Men for den lille biavler vil det ikke 

være relevant. Vi mener, vi har rimelige regler i 

Danmark i øjeblikket. 

Danmarks Biavlerforening og Projektgruppe 

Biavl har protesteret mod de nye forslag. 

Der er i EU behov for en udbredt biavl til at 

sikre bestøvning af dyrkede og vilde planter. De 

foreslåede krav vil medføre en koncentration af 

biavlen på få meget store enheder, som vil være 

placeret i de egne med de mindste produktionsomkostninger 

for honning. 

Vi er enige i, at der skal være en høj hygiejne. 

Men stille samme krav til honningproduktionen 

som til produktion af let fordærvelige fødevarer 

som kød og fisk vil være direkte skadeligt for miljøet. 

Danmarks Biavlerforening vil fortsætte arbejdet 

sammen med de øvrige Europæiske Biavlerforeninger 

gennem COPA for at vi fortsat kan 

drive biavl, uden at kravene skal underminere 

økonomien i erhvervet. 

Som medlem af Danmarks Biavlerforening er 

du med til at sikre dette arbejde. 


DEN UENDELIGE HISTORIE ! - (I) 

Af 

Klaus 

Langschwager 

L.L. 

Langstroth 

afbildet på 

forsiden i 

Tidsskrift for 

Biavl januar 

1892 

280 

Rammemål. Ja - hvorfor diskuterer vi ikke længere rammemål 

herhjemme ? Jeg vil prøve at skubbe lidt til den gamle diskussion 

igennem et par artikler i de kommende numre af tidsskrif- 

FØRST LIDT HISTORIE 

Den Danske Bitidende 1. 

Januar 1896 26. Årgang. Af 

red. Hans Erslev. 

“Blandt de mænd, der i 

den nyere tid har bidraget 

til at føre biavlen ind på et 

helt nyt spor, så at den er 

blevet både langt mere lønsom 

og mere interessant 

end tidligere, indtager 

amerikaneren Lorenzo Lorain 

Langstroth en fremtrædende 

plads. 

Langstroth benævnes 

almindeligvis i den amerikanske 

biverden som “ Fader 

Langstroth “, og betragtes 

med god grund 

som fader til den storartede 

biavl, som nu drives i 

denne verdensdel. 

Vistnok har Europa ikke 

fået den bevægelige tavlebygning 

fra denne mand, 

men fra Dr. Johann 

Dzierzon. 

Det viser sig imidlertid 

mere og mere, at Langstroth 

har gjort det heldigste 

greb ved valget af stadeformen, 

idet det af ham 

straks antagne brede og 

lave rammemål efterhånden 

synes at skulle trænge 

igennem i hele biavlerverdenen.” 

Senere: “Den ramme Langstroth 

benytter i sine stader 

er 17 5 /8” bred X 9 1 tet. 

/8” høj 

under tavlebæreren. 

Da denne ramme, når 

den indeholder en 

honningtavle med forlæn- 


gede celler, kan have en 

vægt af 10 pund, forekom 

den de ledende engelske 

biavlere for stor. De valgte 

derfor målet 14 “ X 8 “, der 

nu er næsten enerådende i 

England og har begyndt at 

vinde stor udbredelse også 

her i Norden i de såkaldte 

Erslevstader.” 

FØRER I BIAVL 

Hans Erslev, der var redaktør 

for tidsskriftet, udgav 

samtidig bogen: “Fører i 

Biavl“. 

I denne bog giver Hans 

Erslev udtryk for fordelene 

ved Erslevstadet samt tegninger 

til selvsamme stade. 

Da man på den tid arbejdede 

med rammer og næsten 

aldrig med magasiner 

har det haft betydning for 

valget af rammemål, hvor 

meget en enkelt tavle kunne 

veje. Rammerne var ofte 

lavet af meget tyndt træ, så 

det i sig selv satte en begrænsning 

for hvor store 

rammer, man kunne have. 

Han har uden videre taget 

de engelske konklusioner 

til sig, og antaget den 

engelske ramme i sit Erslevstade. 

Den kom i Danmark til 

at hedde lavnormal. Da 

denne ramme var væsentlig 

lavere end 12x10 og 10x12 

kunne han samtidig undgå 

hjørneklodserne, som var 

nødvendige i de høje tyndlistede 

rammer. Erslev kaldte 

hoffmannsrammen for 

“ørerammen”. 

Det er tankevækkende 

at Hans Erslev, der var en af 

den tids helt store foregangsmænd, 

allerede i slutningen 

af 1870erne, kun 20 

år efter opfindelsen af den 

bevægelige tavlebygning, 

importerede lavnormal 

trugstadet fra England. Han 

kunne se fordelene ved de 

lave rammer. At han valgte 

en smallere ramme end 

Langstroth betød jo ikke 

noget, da der i Erslevstadet 

var plads til 18 rammer i 

bunden. Med magasiner påsat 

var der plads til yderligere 

14-18 rammer. 

Lavnormal målet blev 

udbredt over store dele af 

nordeuropa. 

STADETYPER 

Kigger vi på antallet af 

stade typer i Danmark, vil vi 

se, at der sker et skift fra

trugstadet over til opstablingsstadet, 

således at trugstadet 

vel er forsvundet om 

ca. 25 år. 

Det mest almindelige 

rammemål i trugstadet er 

12x10. 

12x10 er og var et godt 

rammemål i trugstadet ud 

fra de samme betragtninger 

som Hans Erslev gjorde for 

over 120 år siden. Nemlig at 

man havde plads til mange 

rammer i hver etage. 

Ved overgangen til opstablingsstadet 

har mange 

ment, at hvad der var godt 

til trugstadet, er også godt 

til opstablingsstadet. Mange 

har vel også følt, at det 

ville være synd at skille sig 

af med de mange rammer, 

man havde liggende. Men 

for begynderen har dette jo 

ikke været aktuelt. 

RAMMEMÅL 

Kigger vi på de mest brugte 

rammemål i Danmark, kan 

vi konstatere, at det mest 

brugte rammemål er 12x10. 

Det er noget foruroligende, 

da vi jo lige har set at trugstadet 

er på retur. Det vil 

sige, at ikke kun etablerede 

biavlere, men også begyndere 

starter biavl i opstablingsstader 

med 12x10. Jeg 

vil vove den påstand, at disse 

begyndere har fået en 

dårlig rådgivning. 

MYTER 

Det er en udbredt opfattelse, 

at Langstroth rammen 

er en stor ramme. Man 

hører ofte skolebigårdsledere 

og andre undervisere 

fortælle, at de er for 

tunge at arbejde med. Det 

er noget sludder. Fakta er, 

at når vi ser på, hvad indholdet 

af honning er i 10 

rammers magasiner, vil et 

12x10 magasin indeholde 

det samme som et Norsk 

mål magasin og et Langstroth 

magasin. Der er marginale 

forskelle på måske et 

enkelt kg eller to. Lavnormal 

dog 3-4 kg mindre. 

Langt større betydning har 

det, at løftehøjden og afstanden 

til det vi løfter er 

væsentlig bedre ved Langstroth 

end ved de gamle 

“danske rammemål “. 

Fortsættelse følger. 

Øverste graf. Fordeling af trugstader og 

opstablingsstader. Data kommer fra 

DBF’s spørgeskemaundersøgelse i årene 

1986, 1991, 1996. Bemærk at biavlere 

med både opstablings- og trugstader figurere 

under begge stadetyper. 

Nederste graf. Fordeling af rammetyper. 

Data som i ovenstående. 

Rammemål: 12x10, Lavnormal, Norsk 

mål, 10x12, Langstroth, Dadant og 

12x12. Andre rammemål er udeladt af 

grafen. 


EUROPÆISK BIPEST 

Af 

Henrik 

Hansen og 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Projektgruppe 

Biavl 

282 

Europæisk bipest har tidligere voldt store problemer 

i den danske biavl. Det kan forventes, at vi i 

den nærmeste fremtid igen får problemer i visse 

områder. 

Europæisk bipest er en meget 

smitsom tarmsygdom 

hos honningbiernes yngel. 

Den er generelt ikke så 

tabsgivende som ondartet 

bipest, men kan dog være 

årsag til alvorlig tab af yngel 

og bifamilier. Der har 

tidligere været problemer 

med sygdommen i flere områder 

af landet bl.a. i Hanherred, 

på Læsø og i Sydvest-Sjælland. 


Sygdommen forårsages af 

bakterien Melissococcus 

pluton. Bakterien er ikke 

sporedannende. Ved ældre 

eller fremskredne angreb 

kan den sporedannende 

rådbakterie Paenibacillus 

alvei desuden forekomme. 

M. pluton kan overleve i 

honning op til syv måneder 

og lidt længere tid i pollen. 

Bakterien kan slås ihjel ved 


temperaturer på knap 

100 0 C. 

Både arbejder-, dronning- 

og dronelarver kan 

smittes med M. pluton. Larver, 

som er mindre end 48 

timer gamle, er mest modtagelige. 

Larven smittes 

med foder, som er forurenet 

med europæisk bipestbakterien. 

Bakterien 

opformeres i larvens midttarm. 

Inficerede larver kan 

vise sygdomstegn allerede 

efter halvanden til to døgn 

og dør i de åbne celler. I 

nogle tilfælde bryder sygdommen 

først ud efter, at 

cellerne er forseglet, og yngelen 

dør på dette tidspunkt. 

De voksne bier angribes 

ikke af sygdommen. Men 

de kan være forurenede 

med bakterien og kan altså 

smitte larverne med forurenet 

foder, når de fodrer 

dem. 

RESISTENS 

En meget vigtig resistensmekanisme 

mod europæisk 

bipest er de voksne biers 

evne til at opdage og fjerne 

inficeret og syg yngel (hygiejnisk 

adfærd). 


Angrebne bifamilier vil 

have yngeltavler med 

tomme celler pga. biernes 

udrensning af syg og død 

yngel. Døde larver kan forekomme 

i både åbne og forseglede 

celler. Døde larver i 

åbne celler kan ligge i forvredne 

stillinger. De små 

larver bliver delvist gennemsigtige. 

De store larver 

bliver slappe og synker sammen 

på cellens underside. 

De bliver flødefarvede og 

lugter syrligt. Efterhånden 

tørrer larverne ind til gullige 

skorper, som relativt let 

kan fjernes af bierne. 

Den døde yngel i forseglede 

celler er som regel 

slap, slimet og sortbrun. 

Den slimede yngelmasse, 

der lugter ubehageligt, er 

lidt trådtrækkende. Efterhånden 

dannes skorper, 

som fjernes med nogen 

Kraftigt angreb af europæisk 

bipest. Der er 

mange tomme celler i 

yngelfladen pga. biernes 

udrensning af inficeret 

og syg yngel.

Larver døde af europæisk 

bipest kan ligge i forvredne 

stillinger. De helt 

små larver bliver næsten 

gennemsigtige. 

vanskelighed af bierne. 

Symptomerne i de forseglede 

celler kan forveksles 

med ondartet bipest. 

FOREBYGGELSE OG 

BEHANDLING 

Europæisk bipest er omfattet 

af den offentlige bekæmpelse 

af bisygdomme. 

Dette medfører, at der skal 

indsendes en tavleprøve til 

Projektgruppe Biavl, hvis 

der er mistanke om europæisk 

bipest i en bifamilie. 

Hvis diagnosen viser europæisk 

bipest, rådgiver 

bisygdomsinspektøren om 

forebyggelse og behandling. 

Man kan forebygge udbrud 

af europæisk bipest 

ved at anvende en almindelig 

sygdomsforebyggende 

biavlspraktik, som omfatter 

følgende: 

Skifte til dronninger fra 

bistammer med god 

udrensningsevne (få information 

hos dronningavleren). 

Udskifte tavlerne jævnligt 

og kun udvide med 

kunsttavler. Udskiftede 

tavler omsmeltes. 

Rengøre biavlsmateriellet. 

Placere bifamilierne i et 

område med et godt 

nektartræk og en god 

pollenforsyning. 

Fodre i trækløse perio- 

Bierne har delvist fjernet 

celleforseglingerne over 

den døde yngel. Yngelen, 

der er tørret ind til 

skorper, ligger i forvredne 

stillinger. 

der. 

Undlade at fodre med 

honning og pollen, da 

det kan være forurenet 

med europæisk bipestbakterien. 

Ved alvorlige angreb vil 

en overførsel af bifamilierne 

direkte på kunsttavler 

i rengjorte stader (enkelt 

omsætning) være nyttig, da 

antallet af bakterier herved 

formindskes væsentligt. 

Alle yngeltavler og andre 

udbyggede tavler bør samtidig 

omsmeltes. 

FREMTIDIGE 

PROBLEMER 

Akut Paralyse Virus (APV), 

som er et af de virus, der 

overføres med Varroa-miden, 

bevirker bl.a. en ændring 

af de voksne biers adfærd. 

Denne adfærdsændring 

medfører, at ynglen bliver 

passet dårligere end 

normalt. Det kan derfor forventes, 

at bifamilier, som er 

angrebet af APV, er mere 

modtagelig over for andre 

yngelsygdomme. Det kan 

derfor også forventes, at vi 

i Danmark vil få problemer 

med europæisk bipest i 

visse områder i den nærmeste 

fremtid. 

LITTERATUR 

Se side 303. 


Bier under bræen - god honningpris 

Af Henrik Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl 

I 1951 blev der flyttet seks bifamilier til Sydgrønland. To bifamilier kom til landbrugsforsøgsstationen 

Upernaviarsuk i Qaqortoq Kommune, og fire bifamilier kom til bygden Qassiarsuk i Narsaq Kommune. Af 

forskellige årsager overlevede bierne kun i fire år. 

Nyt projekt 

I 1998 og 1999 blev der flyttet i alt 29 bifamilier fra Læsø til Sydgrønland. De blev placeret på forskellige 

lokaliteter bl.a. på landbrugsforsøgsstationen og hos forskellige fåreholdere. De nordligste er nu placeret 

ved Narsarsuaq og de sydligste i Saputit lige syd for Nanortalik. 

Projektet er et treårigt forskningsprojekt hos Danmarks JordbrugsForskning med Ole Hertz som 

projektleder. Projektet finansieres hovedsagelig af Velux Fonden, og formålet er at undersøge mulighederne 

for biavl i Sydgrønland. 

Honningsalg 

I den grønlandske avis Sermitsiak’ skriver Ivars Silis den 21. juli 2000, at Agathe Paviasen solgte honning 

ved fåreholdernes årsfest i Qaqortoq. Agathe Paviasen, som kommer fra området omkring Narsarsuaq, er 

en af de grønlandske biavlere i projektet. 

Det oplyses i Sermitsiak’, at Agathe i 1999 havde slynget 14 kg honning. På årsfesten solgte hun honningen 

i glas til 35 kr. for 50 g, hvilket jo svarer til en kg-pris på 700 kr. Og det er vel ikke så 

ringe endda, som det bemærkes. 

284 


Storblomstret Gederams 

- på grønlandsk 

Niviarsiaq, som betyder 

pige. Det er en fortræffelig 

trækplante, som 

danner store bevoksninger 

i gamle elvlejer. 

Agathe Paviasen, som deltager i 

biavlsprojektet i Sydgrønland, sælger 

honning i 50 grams glas til 700 

kr. pr. kg (foto: Ivars Silis/ 

Sermitsiak’).

Bisværme 

Tidsskriftet har samlet lidt billeder sammen fra sværmsæsonen. 

Sværmen der sværmende 

Henry Skovly Madsen fra Vojens blev kaldt 

ud til et væltet asketræ, lige efter vinter-stormen 

i vinter. Her viste det sig, at man ved 

opsavning af træstammen havde en større 

bisværm siddende. 

Henry kunne ikke komme til sværmen, dels 

pga. årstiden og dels pga. sværmens placering. 

Derfor satte han “magasin” på og håbede derfor 

at bierne kunne kravle op. Men midt i maj 

måned sværmede sværmen igen og var pist væk. 

Bisværme er et fascinerende syn. Således fik Preben Jensen en stor 

sværm på en lidt usædvanlig måde. En bisværm kommer og sætter 

sig på en parringskassette (kielerkasser), hvor der er en helt nyparret 

dronning i. Efter ca. 15 min. flyver sværmen videre op i træet. 

Da sværmen bliver taget ned og slået ned i et nyt bistade, viser det 

sig, at den har taget bierne fra kielerkassen med og minsandten 

om ikke at det nu er den nyparrede dronning fra kieler kassen, som 

går og lægger æg. 


KAN DET VÆRE FORKLARINGEN? 

Noget af forklaringen til billedet på forsiden af TfB nr. 8 fik vi, men ikke hvorfor en 

sværm blev til tre. Den kommer måske her: 

Da sværmen gik i luften for at flyve bort fra bigården, kom der to unge dronninger hjem 

fra parringsudflugt og fløj ind i sværmen. De blev forvirrede, stoppede op og fulgte med 

sværmen, da den fløj væk. Da sværmen havde sat sig, blev dronningerne klar over, at de ikke 

var alene og trak væk fra hinanden sammen med de bier, der sad nærmest. Derfor tre sværme. 

“Hvordan ved jeg det?, er der nok nogle, der vil spørge“. 

For mange år siden købte jeg fem ubefrugtede dronninger og satte dem i små kasser 

med tre helrammer. Da jeg nogen tid efter kom i bigården, hang der to små sværme med en 

halv meters mellemrum. Dem husede jeg i hver sin kasse. 

En uge efter undersøgte jeg om de indkøbte dronninger var begyndt at lægge æg. Det 

var de fire. Den femte var væk. Så undersøgte jeg de to små sværme. I den ene var den 

dronning, der manglede i parringskassen. Den kunne jeg nemt kende på farvepletten. 

P.C. Hansen, Hjørring 


MÅNEDENS TIPS 

Praktisk transporthjul, når man vil selv. 

➜ 

fra. 

286 

Man skubber brædtet ind under stadet for- 

➜ Man fatter med den ene hånd i taget og 

løfter med den anden. 


➜ 

En trillebør er nemmere at skubbe i 

ujævnt terræn end en sækkevogn eller anden 

fler-hjulet vogn. Og så fylder den heller ikke så 

meget på et flyttelæs. 

Materialer: 

Et 16" cykelhjul 

Et par vinkelbeslag 

Et brædt 2,5 x 20 x 120 cm 

En krum gren, total ca. 1 m 

Nogle klodser og skruer 

Hvis ikke benene på stadet er så høje, så 

løftes med den ene hånd og skulder, mens den 

anden hånd fører brædtet på plads. 

➜ 

Med lidt øvelse kan der køres overalt, og 

den passer til såvel højre- som venstre folk. Yderligere 

oplysninger og instruktion fås ved henvendelse 

til Knud Sørensen, Thy, telf. 97 92 28 48 

➜

PLACERING AF EKSTRA HONNING- 

MAGASINER 

I “APIS FUTURA”, det nye danske tidsskrift, som 

var indlagt i Tidsskrift for Biavl´s julinummer, skriver 

Asger Søgaard Jørgensen om et forsøg, der 

er gjort med placering af ekstra magasiner enten 

over eller under det fyldte magasin. Et spørgsmål 

der altid har været og stadig er oppe at vende 

på biavlsmøder. 

Som vist, var der ingen nævneværdige forskelle 

på udbyttet, hvad enten man brugte den 

ene eller den anden metode. 

Selv har jeg af mine gamle læremestre lært 

at sætte det tomme magasin under det fyldte. 

Argumenterne var mangfoldige. Og det var for 

så vidt også godt nok, når det drejede sig om de 

gamle trugstader, hvor de årgamle udbyggede 

tavler i halvmagasinerne blev godt indpakket 

med jutesække, og hvor honningen altid var første 

klasses fordi den, tæt placeret ved biklyngen, 

i de små tavler, altid var godt moden og forseglet, 

når den blev frataget til slyngning. 

Anderledes forholder det sig med honningtavler 

i opstablingsstader, især i de uisolerede. 

Hvis man placerer det tomme - og her taler jeg 

af hygiejniske og sygdomsforebyggende grunde 

om et magasin med kunsttavler, og som altid bliver 

udbygget i magasinet - under det fyldte magasin, 

kan det i vore lunefulde klima, i kolde og 

regnfulde perioder, som vi især har haft meget af 

i år, gå galt. De fyldte eller næsten fyldte 

honningtavler, og her taler jeg af erfaring, vil 

være forladt af bierne, der trækker sig ned til 

yngeltavlerne, og honningtavlerne kan da være 

udsat for kulde og fugt, og det kan gå ud over 

honningens kvalitet. 

Hvordan det forholder sig i kunststofstader, 

har jeg ingen erfaring i endnu, da jeg først i år 

har udskiftet mine 37 år gamle udtjente træstader, 

og har anskaffet mig sådanne. Men jeg 

kan næppe tro at fyldte honningtavler har godt 

af at sidde biforladt i toppen, hvor vanddampene 

sætter sig - det kan man konstatere, hvis man 

lægger et stykke glas over - heller ikke bierne ville 

placere deres honning på denne unaturlige måde. 

Honningtavler skal altid være tæt besat af 

bier, har en dygtig biavler fra Vonsild engang lært 

mig. Og derfor placerer jeg altid det først fyldte 

magasin øverst når det sidst tilsatte er udbygget, 

tæt besat af bier og i godt træk, er ved at blive 

fyldt. Først da bytter jeg dem om, og har let ved 

at fratage dem, når tiden er inde. 

Det vil altid tage lidt længere tid for bierne at 

forsegle de store tavler, som vi i sin tid, af arbejdsmæssige, 

standardiseringsmæssige og sygdomsforebyggende 

grunde, gik over til, i forhold til de 

mindre forskelligartede udbyggede tavler, vi genbrugte 

i trugstaderne. Men så snart tavlerne er 

forseglet, bør de fratages til slyngning. Så undgår 

man den øgede trafik hen over de forseglede tavler. 

Anderledes forholder det sig med honning fra 

vinterraps. Her kan tavlerne slynges uforseglet. 

Men først efter tre trækløse dage, hvor kulde og 

regn har sat en stopper for indbæringen. Og det 

bør man gøre, ellers vil honningen krystallisere i 

tavlerne, især hvis det fyldte magasin, adskilt fra 

biklyngen, er placeret i toppen. Og det både i 

uisolerede træstader som i kunststofstader. 

Albert E. Paulsen, Haderslev 


DBF FORSØG 2000 

Af Carsten Wolff Hansen 

Læs her om hvilke forsøg, 

som er igang i denne sæson. 

En samlet beskrivelse af resultaterne 

fra årets forsøg vil 

komme i forsøgsrapporten, 

som kan forventes færdig 

først i det nye år. Har du lyst 

til at indgå i forsøgsarbejdet 

kan henvendelse rettes til 


SYGDOMSTOLERANCE 

PROJEKTET 

De seneste års problemer med 

kalkyngel og ondartet bipest har betydet, 

at dronningeavlerne er anbefalet 

at dreje avlsarbejdet mere i retning 

af sundhedsmæssige kvaliteter 

delvist på bekostning af gammelkendte 

avlsmål som f.eks. tavlefasthed, 

fredelighed mv. Det har dog 

fortsat stor betydning, at bierne har 

en god indsamlingsevne og lav 

sværmtendens, da disse avlsmål er 

forudsætninger for at bierne har 

biavlernes interesse, og uden denne 

er avlsarbejdet jo ikke meget værd. I 

288 


sæsonen har syv avlere deltaget aktivt 

i projektet og tre nye avlere er 

opstartet med henblik på fuldgyldig 

deltagelse i næste sæson. I projektet 

bliver udvalgte avlsdronningers bier 

testet for nosema, der foretages to 

udrensningstest og hos Projektgruppe 

Biavl analyseres honningprøver for 

forekomst af bipest sporer. Lovende 

første års dronninger testes også for 

udrensningsevne, så vidt tiden i den 

travle sæson tillader det. Det er mit 

indtryk, at allerede de første års avlsarbejde 

efter de nye retningslinier har 

givet resultater, og en del materiale 

indgår ikke længere i avlsarbejdet, 

efter at være faldet igennem i de 

omtalte afprøvninger. Det har utvivlsomt 

betydet, at de dronninger, som 

nu sælges er sundere og bedre end 

brugsdronningerne var for bare nogle 

få år siden. Arbejdet er dog langt fra 

slut, og yderligere forbedringer efterspørges 

fra mange sider, og samtidig 

er det vigtigt at holde sig for øje, at 

de allerede opnåede resultater skal 

vedligeholdes, da de ellers hurtigt kan 

mistes igen. Biavlerne har kvitteret for 

arbejdet ved i stor udstrækning at efterspørge 

dronninger hos de avlere, 

som deltager i projektet. 

TEST AF BRUGS- 

DRONNINGER 

I endnu en vanskelig sæson, med 

lave honningudbytter mange steder, 

er testet seks hold dronninger hos 10 

værter forskellige steder i landet. 

Dronningerne bedømmes for sværmtendens, 

temperament og tavlefasthed 

og honningudbyttet registreres. 

Fra i år har værterne også lavet 

udrensningstest. I juli måned er udsendt 

fem nye hold dronninger, som 

skal testes i næste sæson hos 10 værter. 

Der var optræk til igen, at der 

skulle testes et par hold norske dronninger, 

men pga. dårligt vejr for produktion 

og parring af dronninger i 

Norge, kunne det ikke lade sig gøre. 

De dronninger, som testes i disse forsøg 

er fortsat alle fra avlere, som har 

kombinations linier. Det er et stort 

ønske, at også andre biracer kunne 

indgå i disse forsøg. Der er kontakter 

med avlere, som har gule bier og 

carnica bier, men desværre endnu 

uden, at det har resulteret i deltagelse 

i disse forsøg - men måske i år 2001! 

VARROA FORSØG 

Den største del af forsøgsarbejdet 

drejer sig igen i år om udvikling og 

forbedring af varroa bekæmpelsesmetoderne. 

Især oxalsyredrypningsmetoden 

kræver fortsat udvikling for 

at give os ny viden om, på hvilke tidspunkter 

metoden kan anvendes, hvor 

mange gange i hver sæson, hvilke opløsninger 

som er bedst osv. 

Langtidsforsøg med forskellige 

bekæmpelsesstrategier er fortsat hos 

tre værter. Hos den ene vært behandles 

en gang om foråret og tre gange 

om efteråret med oxalsyredrypning. 

Bifamilier velovervintret efter 

flere oxalsyrebehandlinger 

året før.

Hos den anden vært tages droneyngel 

fra i sæsonen og behandles to gange 

efter honningfratagning med 

krämerplader. Hos den tredje vært 

behandles med fri myresyre efter 

lynghonninghøst og som efterbehandling 

sprøjtes bifamilierne med 

mælkesyre i oktober, indtil der falder 

mindre end 100 mider ned efter en 

sprøjtning. 

Hos tre værter sammenlignede vi 

sidste år mælkesyresprøjtning og 

oxalsyredrypning som efterbehandlingsmetode 

efter myresyrebehandling. 

I nogle af bigårdene var i foråret 

en del bugløb i staderne, og vi udtog 

nosemaprøver fra samtlige 90 bifamilier 

hos de tre værter. Kun i en eller to 

prøver hos hver vært kunne der konstateres 

nosemasporer, så bugløbet 

kunne altså ikke skyldes nosema, men 

sandsynligvis indvintring på en del 

lynghonning eller lusehonning med 

højt askeindhold. Forsøget fortsættes 

hos den ene af værterne. 

I foråret har vi hos en vært fortsat 

forsøget med forårs behandling 

med enten oxalsyredrypning eller - 

sprøjtning. Bifamilierne har endvidere 

fået frataget droneyngel og er behandlet 

en gang om efteråret med 

oxalsyredrypning efter lyngtræk. I foråret 

var bifamilierne små og hovedparten 

af dem skulle forstærkes eller 

sættes sammen for at klare sig rimeligt. 

Meget tyder på denne driftsform 

uden brug af myresyre umiddelbart 

efter lyngtrækket ikke er god nok. 

Udtagne foderprøver fra kontrol bifamilier 

og behandlede bifamilier bekræfter 

at forårsbehandlingen ikke 

medfører stigende oxalsyreindhold i 

honningen. 

Som en mulig ny bekæmpelsesstrategi 

er hos to forsøgsværter igangsat 

forsøg hvor oxalsyredrypning bruges 

forud og efter lyngtræk. Disse forsøg 

skal vise, om oxalsyre kan bruges 

i trækpausen uden at give problematiske 

rester i honningen og uden at 

skade bifamilierne. Hos den ene vært 

fortsættes med to oxalsyre behandlinger 

under og efter indfodringen. Hos 

den anden vært behandles efter 

honningfratagning med myresyre og 

som efterbehandling med oxalsyre. 

Hos begge værter er store kontrolgrupper 

som ikke behandles før trækket. 

Hos to forsøgsværter er igangsat 

to forskellige forsøg, som skal vise 

betydningen af oxalsyredrypning samtidig 

med afslutning af myresyrebehandling. 

På dette tidspunkt er ved 

(for)kraftig myresyre behandling kun 

lidt forseglet yngel, og det skal undersøges, 

om tidspunktet er optimalt for 

oxalsyrebehandling. Hos den ene vært 

behandles kontrolgruppen en gang 

med myresyre og hos den anden vært 

behandles to gange med myresyre. I 

oktober behandles alle bifamilierne 

med oxalsyre. 

Hos to andre værter gennemføres 

i seks bigårde det samme forsøg. Forsøget 

går ud på at undersøge, om den 

samme mængde oxalsyre i forskellige 

mængder sukker virker forskelligt. 

I to bigårde er igangsat et forsøg 

hvor oxalsyredrypning og BiVital sammenlignes 

som efterbehandling efter 

myresyrebehandling og indfodring. 

BiVital markedsføres i Danmark og er 

en blanding af æteriske (duftende) 

olier, propolis, alkohol samt oxalsyre, 

myresyre og citronsyre. Produktet angives 

at have effekt på forskellige 

biparasitter og kalkyngel. 

FORSØG, DER IKKE BLEV TIL 

NOGET - NOGLE NYE IDEER 

Der har været planer om at markedsføre 

et nyt bifoderprodukt på det 

danske marked. Vi har foreslået en 

stor forsøgsplan som skulle undersøge 

om produktet var egnet som bifoder. 

Overvintringsbigård med nye 

dobbelt familier. 

Virksomheden har vist interesse for et 

samarbejde, men har ikke reageret på 

konkrete forslag til forsøgsplaner. 

Det diskuteres fortsat om oxalsyre 

behandling om foråret skader eller 

hæmmer bifamiliernes indsamlingsevne. 

Det var desværre ikke i foråret 

muligt at igangsætte forsøg med 

dette emne hos værter, som ikke tidligere 

havde brugt oxalsyre. Vi er forsat 

interesseret i værter også til dette 

emne. 

Der har været tale om markedsføring 

af myresyre gele på det danske 

marked. Forsøg i 1999 viste, at myresyre 

gele bør afprøves under vores 

forhold, inden det kan anbefales. Det 

har ikke været muligt at fremskaffe 

ensartede vareprøver på det nye produkt. 

I udlandet er stor interesse for 

udvikling af varroabekæmpelsesmetoder 

med æteriske olier. Der markedsføres 

flere forskellige produkter. 

Under vores forhold vil virkningen 

sandsynligvis være usikker pga. ustabile 

og lave temperaturer. Ligeledes 

påvirker produkterne i nogle tilfælde 

honningen, hvilket er de væsentligste 

årsager til at emnet ikke indgår i 

forsøgprogrammet. 


KORT 

290 

HEDEN- JA MAN TROR 

DET NÆPPE 

Store lyngarealer i de 

midtjydske heder står i dag 

brune og visne uden en eneste 

blomst. Sikkert en følge af angreb 

af lyngens bladbille, som 

huserede slemt for en del år siden, 

nu er de der igen og langsomt 

men sikkert breder de sig 

i lyngen. Der vil gå flere år før 

denne lyng vil komme med nye 

skud, der kan blomstre. Så dansk 

lynghonning vil nok blive en 

mangelvare i de kommende år. 

Midt i alt det brune og visne 

Forskellige hovedbeklædninger 

til beskyttelse 

mod evt. bistik. 


BEMÆRKNING 

En bemærkning til billedet: Fra 

det gamle arkiv” i T.f.B. nr. 7. 

Spørgsmålet om formålet med 

det indsatte tavlestykke kan jeg 

desværre ikke besvare. Derimod 

er jeg sikker på, at biavleren 

med sløret er tidligere leder for 

Biavlsskolen og bisygdomsinspektør 

i Virum, P.K. Pedersen. 

Han har i sin bog: “Rationel avl 

var der en lille myretue, 

hvor der var grønne lyngplanter. 

Måske myrerne 

kan holde bladbillerne 

væk. 

Otte Christensen, 

Mosevej 12, 

7470 Karup 

af bidronninger” Fremad 1952 

- beskrevet og afbilledet sit 1 

rammes parringsstade, som han 

står med bunden af i hånden. 

Kunne det tænkes at være for 

at spare parringsfamilien for 

selv at lave tavlen, hvis det er 

sent på sæsonen eller simpelthen 

af sparsommelighed? 

Viggo Jepsen, 

Solbærvænget 9, 6600 Vejen

SKJULT DAGSORDEN 

Der kører for øjeblikket en føljeton 

i Tidsskrift for Biavl, som vi ikke alle ved 

hvad går ud på, “måske en skjult dagsorden”. 

Derfor tillader jeg mig at spørge, om 

det er muligt at få baggrunden bedre 

belyst. 

Der foretages usmagelig angreb på 

Scandic Food, og Otto Christensen. 

Siden Scandic Food er kommet på 

banen, kan vi biavlere glæde os over stabile 

og tilfredsstillende priser på vor 

honning. Noget, som vi har efterlyst i 

mange år. 

Hvad Otto Christensen har gjort ved 

Keld Brandstrup, står lidt uklart. Har han 

fået armen “vredet” om, og “tvunget” 

til at skrive under på noget, er det vel 

en sag for politiet. 

SVAR TIL ARNE MIKKELSENS INDLÆG 

Jeg er egentlig glad for Arne´s indlæg, 

fordi det går i en noget anden retning, 

end de henvendelser jeg har fået, efter 

at bladet udkom, samtidig sætter jeg 

umådelig stor pris på Arne Mikkelsen, 

og for de, der ikke kender Arne, kan jeg 

kort fortælle, at han går og filosoferer 

over tingene, og ud af det er der gennem 

årene adskillige gange nedfældet 

nogle læseværdige tanker, som andre 

gennem hans indlæg har kunnet få 

glæde af, og sidst men ikke mindst har 

han en dejlig måde at provokere på. 

Jeg vil gerne rette en lille fejl - jeg taler 

ikke om etik, men stiller spørgsmål til 

etikken i O.C.´s handlemåde. 

KORT 

Jeg ved ikke hvem Otto Christensen 

eller Keld Brandstrup er. Jeg er også ligeglad. 

Selvfølgelig har jeg hørt om 

Scandic Food og Reerslev Biavl. De har 

store annoncer i tidsskriftet hver måned. 

Ham der Otto er der ikke noget billede 

NEKROLOG 

Andreas P. Petersen, 

Bylderup 

Dres døde pludselig og uventet 

den 9. august. Han havde været ude 

for at tilse nogle bistader, da han følte 

sig utilpas, hvorfor han søgte ind til 

en nærboende slægtning, der omgående 

tilkaldte en ambulance, men det 

viste sig at være forgæves, hans liv 

stod ikke til at redde. 

Vi mødte Dres for en del år siden, 

da han som efterlønner deltog i et begynderkursus 

i vores forening. Ret 

hurtigt blev den imødekommende og 

flittige mand involveret i bestyrelsen 

og var ved sin død en skattet og afholdt 

kasserer. Hans venlighed og 

Nu er Keld Brandstrup jo ikke nogen 

lille person, så det er nok ikke gået 

så voldsomt til. Men at skrive under på 

en aftale, og så ikke vil stå ved den er 

ynkeligt af et voksent menneske. Og at 

Danmarks Biavlerforening´s vel nok 

mægtigste mand, tilslutter sig hetzen 

mod Otto Christensen, er endnu mere 

ynkelig. 

Vi kan takke Otto Christensen for at 

de værste udskud af honninggrossister 

er luget væk, og de få stykker der er tilbage 

må opføre sig nogenlunde “pænt”. 

Jørgen Bang taler om etik. Hvad er 

det for en form for etik? 

De såkaldte honningcentraler/”dygtige” 

grossister, der i tidens løb er opstået, 

ved hjælp af fremsynede folk, der 

har knyttet “faglig” viden, og DBF´ s eti- 

Etik er jo læren om, hvilke menneskelige 

handleformer der er de rette, og etik 

er den filosofiske begrundelse for moralen. 

Jeg vil gerne give et eksempel på, hvor 

jeg mener, at etik og moral støder mig. 

For nogle år siden drog en flok biavlere 

fra det nordjyske til Læsø og lod sig fotografere 

til avisen. Læsere af avisen blev 

bibragt den opfattelse, at alle var læsøbiavlere, 

der var utilfredse med fredningen 

af den brune bi. Hvis man drager 

afsted som sympatisør, bør man så ikke 

sikre sig, at andre bliver klar over det? 

Arne slutter med at henlede opmærksomheden 

på en sag, som er rundet mit 

og hovedbestyrelsens bord. Sagen er 

af, men ham der Keld ser lidt forskrækket 

ud på billedet, det der med hatten. 

De to biavlere, må have haft for lidt at 

lave, her sidst på sæsonen, siden de gider 

bruge deres penge og tid på hel sides 

annoncer med mudder kastning. Helt 

ærligt, de skulle bruge deres krudt på 

hjælpsomhed var et eksempel til efterfølgelse 

for alle, der kendte ham. 

Vi kunne altid regne med Dres, når der 

skulle udføres et job i foreningen: Han 

var medarbejder i vores skolebigård, 

var varroainstruktør og som “Mr. 

Andrew” var han særdeles afholdt af 

de hold indiske kursister, han hvert år 

orienterede om dansk biavl i praksis. 

Denne produktive og livsglade mand 

efterlader et stort savn hos os, der 

samarbejdede med ham, men da meget 

mere hos hans familie, som han 

elskede at være noget for. Vor dybeste 

medfølelse går til Klara, hans kone 

gennem 47 år, vi siger tak, fordi vi har 

kendt Andreas. Æret være hans 

minde. 

C. Clausen, V. Højst 

ketter til sin virksomhed, har kostet biavlerne 

mange penge. En grossist/selskab 

der ikke har en pind forstand på 

forretning, som går neden om og hjem, 

og lader leverandører og aktionærer betale 

har vi haft nok af. Det er svært at få 

øje på det etiske og moralske, i den 

måde disse virksomheder har behandlet 

biavlerne på. Lad os ikke få flere af den 

slags eksperimenter, men slutte op om 

Scandic Food, som har forstand på forretning, 

og lad så os andre tage os af 

biavlen. 

Må jeg minde om en sag som Jørgen 

Bang fik forelagt i sommer, om etik 

- moral og lovlighed. Her er der da noget 

at tage fat på, men det går måske 

for meget ud over “vennerne”? 

Arne Mikkelsen 

ganske kort, at en biavler på en stand 

på en messe i foråret solgte nyslynget 

honning. Der var ikke etiket på honningen, 

og honningens smag afveg væsentligt 

fra anden nyslynget honning. 

DBF har sendt en prøve til undersøgelse 

i Tyskland, og resultatet af denne er af 

en sådan karakter, at sagen er overgivet 

til levnedsmiddelkontrolenheden i området. 

Vi har altså taget fat på sagen, 

men praksis for DBF´s arbejde er, at en 

sag normalt ikke omtales før den er afsluttet; 

men for at imødekomme Arne 

og for at undgå rygtedannelse, har jeg 

fraveget praksis denne gang. 

Bimester Jørgen Bang, Thurø, telf. 62 

20 55 81 

noget andet, så vi andre biavlere kunne 

nyde vores tidsskrift i fred. Hvis vi gad 

læse om den slags, så kunne vi bruge 

vores penge på andet læse stof. 

Criz Smith 


DØDSFALD 

Det er Svend, der er død, ramt af kræftens svøbe. Arbejdet 

adler, siger et gammelt ord. Svend bar om nogen sit 

adelsmærke, han så glæden og velsignelsen i sit arbejde, i 

håndens arbejde og hans iderigdom var stor. Han formåede 

med en modelsnedkers akkuratesse, men en praktikers 

ønske og med en fagmands indsigt at få tingene til at gå 

Mindeord 

På min og min families vegne vil jeg skrive et par mindeord 

om min ven Svend Pedersen, Vonsild, 6000 Kolding, som 

døde den 6/8-00, 73 år gammel. Utallige er de timer, vi tilbragte 

sammen, siden vi lærte hinanden at kende i 1981. 

Kemien var der lige fra starten, aldersforskellen til trods. 

Jeg er selv 44 år. Svend og jeg har siddet mange morgener 

på heden fra august til september og nydt stilheden. Svend 

med piben i munden. Ikke et ord blev der vekslet. Stilheden 

sagde alt. 

Hvem var så Svend? Han var fra Ølsted ved Århus, udlært 

tømmer og siden hen gift med Grete, som var hans et og 

alt. De flyttede til Kolding i 1965 og fra 1980 var Svend 

biavler, og hvilken biavler? En gudbenådet biavler. I biavlskredse 

skal Svend huskes for flere ting. Han var en af idemændene 

bag Rea-Dan stadet, i hans værksted blev 

prototyperne til stadet lavet i træ. Ja, selv et udkast til den 

nu kendte varroabund til stadet findes i en træmodel. Sammen 

med Per Juul Larsen og Jørgen Bang var Svend med til 

at danne dronningeklubben ‘Mjølner’, som var nogle af de 

292 


Svend med en buk som han har fremstillet 

til 2 readan stader efter Broder 

Adams system. 

op i en højere enhed. Han gav andre så umådelig meget, 

og selv var han såre beskeden, men hans lyse sind, hans 

smittende humør og hans befriende latter gør mindet om 

ham varmt, og jeg ville gerne endnu engang have kunnet 

lukke døren op til værkstedet og denne gang have sagt: 

“Det her kan du ikke være bekendt”. 

Bimester Jørgen Bang, Thurø 

første til at oprette en kontrolleret parringsstation på en ø 

(Strynø). Svend viste at vokstavleproduktionen kunne laves 

effektivt af hobbyfolk, hvilket fremgår af hans artikel i 

Tidsskrift for Biavl nr. 8/96. Kolding og Omegns Biavler forenings 

fremragende skolebigård var endnu en af Svends 

ideer. Her deltog han i mange bimøder både som leder af 

skolebigården, siden hen som instruktør og menig medlem. 

Efter Grete’s død i 1996 blev Svend selv syg, men blev ved 

med at komme i vort hjem hver anden søndag til 

morgenthe. Udeblev Svend en søndag skulle vi da lige finde 

ud af hvorfor, men han havde altid et eller andet for, så der 

var ingen grund til bekymring. For ca. 9 måneder siden 

måtte Svend dog stoppe med besøgene for kræften havde 

nu for alvor fat i ham. Jeg/vi fortsatte dog med at se til 

Svend i weekenderne, og jeg fik sagt farvel til ham på dødsdagen. 

Vi fire på Haderslevvej 97 i Kolding vil altid savne Svend. 

Lloyd Steengaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning 


Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe 

Biavl har planlagt to bisygdomskurser i 2000/ 

2001. Kurserne omfatter en teoretisk og en 

praktisk del. 

Formål 

Uddannelse af kyndige biavlere. 

Deltagerantal 

Kursus 1: Der er plads til 20 deltagere. 

Kursus 2: Der er plads til 30 deltagere. 

Tid og sted 

Kursus 1: Den teoretiske del foregår på Blommenslyst 

Kro - Motel Brasilia, Middelfartvej 420, 5491 

Blommenslyst, onsdag den 15. - fredag den 17. 

november 2000. 

Kursus 2: Den teoretiske del foregår på Hotel 

Bogense Kyst, Grønnevej 8, 5400 Bogense, 

onsdag den 14. - fredag den 16. marts 2001. 

Den praktiske del bliver afholdt lokalt i løbet af 

biavlssæsonen 2001. Registrering som kyndig biavler 

kan forventes senest ved udgangen af sæsonen 

2001. 

Program 

Ved den teoretiske del gennemgås biernes sygdomme, 

undersøgelse og behandling af bisygdomme, 

sygdomshæmmende driftsformer, dronningavl, 

trækplanters betydning for bierne, bisygdomsbekæmpelsens 

organisation samt biforgiftninger. 

Ved den praktiske del gennemgås bl.a. sygdomsundersøgelse 

af bifamilier, dobbelt omsætning og 

indføring af dronninger. 

Bisygdomskursus 

Lærere 

Teoretisk del: Camilla J. Brødsgaard, Finn Christensen, 

Henrik Hansen, Carsten Wolff Hansen og Lene 

Hasmark. 

Praktisk del: Lokale instruktører. 

Indkvartering 

Indkvartering på enkeltværelser. 

Pris Kr. 1.865,-. 

Tilmelding 

Kursus 1: Skriftlig tilmelding til Projektgruppe Biavl, 

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse senest 

mandag den 2. oktober 2000. Indbetaling af kursusgebyret 

skal være os i hænde senest mandag den 9. 

oktober 2000 af hensyn til arrangementets afvikling. 

Kursus 2: Skriftlig tilmelding til Projektgruppe Biavl, 

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse senest 

mandag den 8. januar 2001. Indbetaling af kursusgebyret 

skal være os i hænde senest mandag den 5. 

februar 2001 af hensyn til arrangementets afvikling. 

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om navn, 

adresse, tlf.nr. samt fødselsdag og -år. Der skal 

endvidere være vedlagt dokumentation, som godtgør, 

at man har haft bihold i mindst tre år. Som dokumentation 

kan anvendes ejerskifteattest eller erklæring fra 

den stedlige biavlerforening, bisygdomsinspektør eller 

tilsynsmand. 

Yderligere oplysninger om kurserne kan fås af 

Kirsten Brahe Larsen på tlf. 58 11 35 11, kl. 8.30- 

13.30. 

Sæt Sæt far farve far ve på på dine dine honningdåser 

honningdåser 



Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 

Henrik Hansen 


✄ 

På kurset vil der blive diskuteret honningkvalitet 

og bedømmelse af kvaliteten, og der vil i “værkstederne” 

blive arbejdet praktisk med at lave 

nogle gode produkter ud af “biprodukterne”. 

Alle deltagerne vil få mulighed for at arbejde i 

alle værkstederne under kurset. 

Lørdag den 11. november 

Kl. 10.00 - 10.30 Ankomst, introduktion 

Kl. 10.30 - 12.00 Biprodukterne, honning, voks, 

pollen, propolis, hvad er det?, hvordan behandles 

det? Egenskaber. Introduktion til de 

enkelte værksteder. 

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost 

Kl. 13.00 -18.00 

1. Mjød, en drik for guder og andre biavlere. 

Vi starter en produktion. Henrik Hansen. 

2. Honningbehandling, bedømmelse af 

honninger i praksis. John Svarre vil vise og 

diskutere, hvordan man laver en fin honning. 

3. Voks. Voksafsmeltning, støbning af tavler, 

voksprodukter, lys støbes. Swienty 

4. Kosmetik m.v. Bliv smuk med biernes produkter. 

Lis Brønderslev. 

5. Søde sager, bolcher. Sophus Seeberg 

Kl. 18.00 - 19.30 Aftensmad 

Kl. 19.30 - Kryddersnapse og andre gode ting 

fra bierne og blomsterne. Der bliver smags- 

294 

Danmarks Biavlerforening holder 

„Værkstedskursus” 


lørdag den 11. november og søndag den 12. November 2000. 

Kurset afholdes på “Sydsjællands Landbrugsskole”, 4750 Lundby. Det ligger på det skønne Sydsjælland. 

Tilmeldingsblanket Værkstedskursus. 

prøver og en sang til. Erik Christensen, 

Søndag den 12. november 

Kl. 08.00 - 09.00 Morgenmad 

Kl. 09.00 - 12.00 Arbejde i værkstederne, fortsat 

fra lørdag eftermiddag. 

Kl. 12.00 - 13.30 Frokost 

Kl. 13.30 - 15.00 Honningbedømmelsen, hvordan 

gør vi det bedre? John Svarre og Asger 

Søgaard Jørgensen 

Og andre med en mening om tingene. 

Korte oplæg, diskussion 

Kl. 15.00 - 15.30 Kaffe og afslutning 

Kursusprisen, fremgår af tilmeldingsblanketten. 

Den dækker fuld forplejning dog uden drikkevarer. 

Bemærk. Medlemmer af Udvidet Biavlsrådgivning 

får rabat på 200,00 kr. pr. person 

Tilmelding 

Tilmelding til kurset skal ske til Danmarks Biavlerforening 

senest mandag den 23. oktober ved indsendelse 

af tilmeldingsblanketten. 

Navn 

Adresse Telefon 

Ønsker indkvartering 

Enkeltværelse med bad og toilet 

Dobbeltværelse med bad og toilet 

Enkelt værelse med fælles bad og toilet 

Dobbeltværelse med fælles bad og toilet 

Kursusdeltagelsen uden indkvartering 

kr. 

kr. 

kr. 

kr. 

kr. 

Sæt kryds ✘ 

1400,00 pr. person ................................................ ❐ 

1350,00 pr. person ................................................ ❐ 

1350,00 pr. person ................................................ ❐ 

1300,00 pr. person ................................................ ❐ 

1200,00 pr. person ................................................ ❐ 

Medbringer selv sengelinned minus kr. 50,00 pr. person ................................................ ❐ 

Medlem af udvidet biavlsrådgivning minus kr. 200,00 pr. person ................................................ ❐ 

Blanketten skal være Danmarks Biavlerforening i hænde senest mandag den 23. oktober. 

Der udsendes endeligt program, deltagerliste og girokort til indbetaling af kursusafgiften før kurset.


APIS FUTURA 4 gange om året med 

udstyr og format som Tidsskrift for Biavl. 



Biavl. 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 













Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

Åbent 

1-10-2000 til 31-3-2001 

lørdag 9 -12 eller efter aftale. 




Brug konsulenten til at diskutere 

drifts metoder, avlsplaner, ideer til 

slyngerum eller særlige problemer. 

Besøget skal aftales i god tid i forvejen 

for at kunne planlægges rationelt. 

Faglige møder, kurser og studie 

rejser. 

Der vil blive arrangeret særlige faglige 

møder for medlemmer af “ud 

videt biavlsrådgivning”. 


Rabat på kurser og studierejser. 

Læs mere i 

Tidsskrift for Biavl nr. 7. 


296 

Apimondia Apimondia 2001 

2001 

Apimondia kongressen afholdes til næste år i 

Durban i Sydafrika den 2.-6. september. 

Se flere informationer på www. apimondia2001. com. 

Danmarks Biavlerforening arrangerer igen en tur til Kongressen. 

Se udførligt program i næste nr. af Tidsskrift for Biavl. 











Man. - fre. 8-16.30 

Lørdag 9-11.30 

Lørdag lukket fra 1.10.2000-31.3.2001 

- foderdej og fodersirup 




Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


298 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 







Tlf. 75 36 79 00 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Købes 

Vokstavle støbeform 

gerne 12 x 10. 

Telf. 20 74 93 71. 

21 bistader sælges i 

København. 

Ejeren taler engelsk. 

Henv. telf. 24 41 96 05 

Sælges: 

2 Rea-Dan opstablingsstader 

á 3 kasser, komplet 

LN. Pris: 400,- pr. stk. 

Desuden sælges honningspande, 

foderspande, 

rammer og varroaindskud. 

Telf. 62 20 55 67 





Telf. 62 20 97 40 


Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.2000-30.4.2001 





Tlf. 75 33 00 22 




Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 


6- solds selvvende slynge 

sælges, 4.500,- kr. 

Henv. tlf. 47 10 77 89 

SENSOMMER 

Trækket er slut - 

Vi har stadig foder 

og alt i 


Kom med 

tavlerne til 

smelt nu - 

vi smelter og 

vasker for fuld 

damp ! 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 

(Tirsdag lukket)

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i oktober måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check eller 

frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket 

»Stadepladsen«, senest mandag 

den 25. september 2000, så sørger 

vi for, at annoncen kommer med i 

Tidsskrift for Biavl nr. 10, 2000. Der 

sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er 

prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 10, 2000 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 


Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest mandag den 25. september. 

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten 

»Stadepladsen«. 

Nye Nye ! 

! 

Hovedbestyrelsen har diskuteret årets honninghøst og anbefaler pga. den dårlige 

høst at de vejledende priser stiger for for kvalitets-honning i glas eller 

bæger (450 gr) med etiketter “Avlet i egen bigård” og lågetiket med sortsbetegnelse, 

eller banderole-etiketten “Dansk honning direkte fra biavleren”. 


forårs og sommerhonning 26 kr. inkl. moms 





En gros mindste pris 


Hovedbestyrelsen 


300 










Tlf. 86 47 04 52 


KONTANT 










Telf. 57 64 65 92 



Telf. 75 38 92 67 




Tlf. 56 31 29 68 





Lørdag og Søndag 

lukket 












Alssund Biavlerforening opfordrer 

medlemmer til at 

komme med gode ideer eller på 

anden måde tilbyde assistance 

ved foreningens stand på Sønderborg 

Planteskole i forbindelse 

med Grøn Week-end den 

14.-15. oktober begge dage fra 

kl. 10 - 16. Også medlemmer 

uden for bestyrelsen er meget 

velkomne til at bidrage, f. eks. 

ved at afse et par timer een af 

dagene til at stå på standen i en 

god sags tjeneste. Formålet med 

aktiviteten: 

- at oplyse om biavl og biers betydning 

for miljøet og havens 

udbytte 

- at skabe interesse for dansk 

honning af god kvalitet og andre 

„bi-produkter“ 

- at hverve nye medlemmer 

Vi har brug for honning, gerne 

fra forskellige lokaliteter og fra 

forskellige medlemmerne til at 

sælge på standen. Interesserede, 

der på enhver måde ønsker 

at medvirke, bedes kontakte 

Annelene på telf. 74 45 86 

31. 

P.b.v. Preben Hansen 

Flakkebjerg Herreds B.F. Afholder 

møde tirsdagene den 19. 

september og 3. oktober kl. 

19.00 i skolebigården på Fyrendal 

Gods mellem Sandved og 

Tornemark. 

Vi erindrer om generalforsamlingen 

tirsdag den 31. oktober. 



møde/hyggeaften fredag 

den 29. september kl. 19.00 i 

Sundskolens biologilokale. Vi vil 

tale om sommerens dronningavl 

og høre om ønsker for næste års 

dronningavl og andre aktiviteter 

i foreningen. Der vil blive vist 

lidt film om dronningavl i Irland 

og billeder fra egen dronningavl. 

Kaffe medbringes. 


Gl. Roskilde Amts B.F. Voksklubben. 

Lørdag den 30. september 

fælles voksaflevering i 

klubhuset. Heino kommer og afhenter 

voksen. Aflevering mellem 

kl. 12-14. Husk at pakke din 

vokstavler godt ind. 

Fredag den 13. oktober kl.

19.30møde på Kildegården, lokale 

344, Helligkorsvej 5, Roskilde. 

Erling Bech, Hvalsø viser 

lysbilleder og fortæller om 

Apimondiakongressen i Vancouver 

1999 og turen Til Canada 

i øvrigt. Alle er velkomne. 

Jens Madsen 


afholder høstfest tirsdag den 

19. september kl. 19.30 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej i Haderslev. 


Hjørring Amts B.F. den 30. september 

kl. 13.00 afholdes der 

varroabekæmpelse og honningsmagning 

i skolebigården. Medbring 

1 eller 2 dåser honning. 

P.C.D. Hansen 


møde den 11. oktober kl. 

19.00 med varroabehandling. 

Knud Jensen 

Lemvig og Omegns B.F. Afgang 

fra Lemvig Landboforening 

søndag 24. september kl. 

9.00. Tag med til Landbrugs- og 

Herregårdsmuseet Gl. Estrup på 

Djursland, der rummer Danmarks 

største, permanente udstilling 

om biavl. Biavler Kirsten 

Vinther vil vise rundt og fortælle 

om biavl fra træstokke til 

polyurethan. Bagefter er der 

mulighed for at følge pløjning 

med hestespand og veterantraktorer 

eller se det omfangsrige 

museum. Tilmeld dig selv og 

resten af familien hos Børge 

Henriksen på 97 89 31 86. Medbring 

gerne egen kaffekurv og 

husk penge til entreen. 


Midtsjællands B.F. afholder 

møde tirsdag den 24. oktober kl. 

19.30 i Heesches Selskabslokaler, 

Ringsted. Ebba og Ejvind Jørgensen 

fra Odense kommer og 

holder foredrag med lysbilleder. 

Emnet er. “Fra halmkube til 

plasttavler”. Foredraget er baseret 

på egne erfaringer og oplysninger 

fra “gamle” biavlere 

indhentet både fra ind - og udland. 

Reserver den 14. november til 

honningbedømmelse samme 

sted kl. 19.30. Tag et enkelt glas 

honning med af egen avl til bedømmelse. 

Glasset skal være 

anonymt og uden etikette. Det 

er begge spændende aftener, så 

vel mødt. Kaffe/the kan købes. 



husk generalforsamlingen mandag 

den 2. oktober, se indkaldelsen 

i T.f.B. 8/2000. 


Randers B.F. afholder medlemsmøde 

mandag den 23. oktober 

2000 kl. 1900 på Kulturhuset, 

Stemannsgade 2, Randers. 

Mødet afholdes i lokale 3. 

På nuværende tidspunkt er foredragsholder 

ikke fastlagt. Nærmere 

i næste tidsskrift. 

P.b.v Leo Thomsen 

Ringe og Omegns B.F. besøger 

torsdag den 5. oktober kl. 

19.00 maskinfabrikken “JEROS 

A/S, Nyborgvej 8, Ringe. JEROS 

A/S vil være vært med kaffe, øl 

og vand. Tilmelding på telf. 62 

62 20 98 senest søndag den 1. 

oktober. 

Torsdag den 12. oktober kl. 

19.00 afholdes filmaften om 

bier på Guldhøjskolen i Ringe. 

Mødet ledes af Ebba og Ejvind 

Jørgensen, Hjallelse. Mødet er 

gratis, kaffe med brød koster kr. 

15,-. Tilmelding senest 3 dage 

før på telf. 62 62 20 98. 

Torsdag den 19. oktober kl. 19. 

00 på Guldhøjskolen i Ringe inviterer 

Sammenslutningen af 

danske Erhvervsbiavlere Ringe 

og Omegns medlemmer til 

møde hvor bimester Jan Olsson, 

Horsens vil fortælle om biavl. 

Mødet er gratis, kaffe med brød 

koster kr. 15,-. Tilmelding senest 

3 dage før på telf. 62 62 20 98. 

De 8 biforedrag starter torsdag 

den 26. oktober. Biavlslærerne 

Anders Glob og Flemming Vejsnæs 

underviser. Nærmere i T.f.B. 

nr. 10/2000. 


Silkeborg Omegns B.F. 

Varroaefterbehandling i skolebigården 

lørdag den 28. Oktober 

kl. 9.00, hvor foreningen giver 

rundstykker og kaffe. 

P.b.v. Lars Peder Olsen 


afholder virksomhedsbesøg 

mandag den 25. september kl. 

19.30 på Hestehavegård, 

Ørbækvej 80-82, Gislev. Der bliver 

rundvisning hos grdj. Jens 

Harrekilde, hvor den store 

jerseybesætning leverer mælk 

til gårdens eget ostemejeri. Der 

vil være mulighed for at købe 

gårdens produkter. 


Sydthy Thyholm B.F., Nordthy 

B.F. og Morsø B.F. afholder 

fællesmøde med Anders 

Glob, Thorsager tirsdag den 26. 

september kl. 19.30 på Vildsund 

Strand. Alle er velkomne. 

P.b.v. Jens Kr. Møller 


møde lørdag den 7. oktober kl. 

14.00 i skolebigården hvor der 

bliver vist varroamidebekæmpelse 

med mælkesyre. Efter at 

vi har behandlet med mælkesyre 

vil vi mødes over en kop 

kaffe for at diskutere sommerens 

gang i bigården. Stedet 

hvor kaffen serveres fortælles i 

bigården. Bestyrelsen håber at 

rigtig mange møder op denne 

dag. (P.S.) der vil nok også blive 

snakket om Oxalsyre til trods for 

at det ikke er godkendt endnu). 

Effekten af Oxalsyre og tidsforbruget 

er meget, meget god. 

P.b.v. Hans P. Pedersen 

Århus og Omegns B.F. deltager 

i høstfest på Bispetorv lørdag 

og søndag den 23. og 24. 

september fra kl. 10.00 til kl. 

17.00, der bliver mange forskellige 

udstillinger, så der forventes 

flere tusinde besøgende. 

Naturcenter Nymølle fejrer 10 

års jubilæum torsdag den 28. 

september med masser af aktiviteter 

fra kl. 9.00 til 16.00, Århus 

og Omegns B.F. vil også deltage 

i festlighederne. 

Søndag den 1. oktober afholder 

Naturcenter Nymølle ”Gedemarked” 

fra kl. 9.00 til 16.00, 

hvor der ligeledes vil være 

mange boder og stor aktivitet, 

Århus og Omegns B.F. vil også 

deltage den dag. 


MØDER 



302 

Alssund Biavlerforening OBS: 

Sæt kryds i kalenderen fredag 

den 27. oktober kl. 18.00, hvor 

vi indkalder til ordinær generalforsamling. 

Som noget nyt vil vi 

gøre en lille fest ud af det ved 

at begynde aftenen med lidt at 

spise og slutte med honningbedømmelse 

som sædvanligt. 

Vær aktiv og mød op, der skal 

vælges et nyt medlem til bestyrelsen, 

hold dig ikke tilbage, tag 

din tørn for 2 år med risiko for 

at blive hængende, for vi har 

det bestemt ikke kedeligt i bestyrelsen. 

Særskilt indkaldelse til 

generalforsamlingen udsendes 

senere. 




tirsdag den 10. 

oktober kl. 19.30 på Landbogården, 

Peberlyk 2, Aabenraa. 


Samme aften afholdes honningbedømmelse. 

Hvert medlem kan 

deltage med 1 glas honning 

mod betaling af kr. 15,-. Der er 

udsat 3 præmier til en samlet 

værdi af kr. 300,-. 



Torsdag den 29. september 

kl.19.30 i Brønderslev hallen er 

der generalforsamling. Igen i år 

er der en honning spisnings konkurrence. 

I år deltager Erik 

Amstrup, journalist på en af 

Danmarks førende radiostationer 

på biavlsfronten, Brønderslev 

Nær Radio samt Esben 

Heine Pedersen, som er biavlsekspert 

og lokal redaktør på 

landsdelens meste læst avis, 

blandt biavlere, Nordjyske 

Stiftstidende. Der er pokal og 

beviser til den bedste honning. 

Erik og Esben er sultne dommere, 

så husk at tage noget 

honning med så de ikke går 

sultne hjem. 

P.b.v. Criz 

Brande og Omegns B.F. afholder 


tirsdag den 24. oktober kl. 19.00 

på Brande bibliotek. Dagsorden 

efter vedtægterne. I forbindelse 

med generalforsamlingen afholdes 

honningbedømmelse. 

Foreningen giver kaffe. 


Esbjerg og Omegns B.F. afhol- 


der ordinær generalforsamling 

onsdag den 25. oktober kl. 19.30 

på Midtgård, Ravnsbjergvej 6, 

Esbjerg V. Dagsorden i henhold 

til lovene. Forslag der ønskes 


skal være bestyrelsen i 

hænde senest 14 dage før mødet. 

Efter generalforsamlingen er 

der honningbedømmelse med 

uddeling af vandrepokal og 

præmier for den bedste honning. 

P.b.v. Bent Ventzel Hansen 

Flakkebjerg herreds B.F. afholder 


tirsdag den 31. oktober kl. 

19.00 på Grønbroskolen. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Evt. 

forslag skal være formanden i 

hænde 14 dage før. 


Gl. Tønder amts B.F. indvarsler 

til den ordinære generalforsamling 

tirsdag den 31. oktober kl. 

19.30 på Centralhotellet, Løgumkloster. 


På valg er C. Clausen, Hans B. 

Schmidt og Johannes Tychsen. 

Der er honningbedømmelse i 

forbindelse med generalforsamlingen. 

P.b.v. C. Clausen 


afholder generalforsamling tirsdag 

den 24. oktober kl. 19.30 på 

Vandrehjemmet, Erlevvej i Haderslev. 





mandag den 23. oktober kl. 

19.00 på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej i Herning. Dagsorden 

i følge vedtægten. Forslag 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal indsendes 

til formanden en uge før. Bestyrelsen 

kommer med forslag til 

vinterens mødeaktivitet, og vi 

håber at mange vil møde op og 

være med til at afgøre hvad vi 

skal lave til vinter. Bisygdomsinspektør 

Carl Chr. Stensbjerg 

giver en oversigt over 

bisygdomsarbejdet i foreningens 

område, og vi ser en lille 

videofilm. Foreningen er vært 

ved kaffen. 




onsdag den 4. oktober kl. 

19.30 på Naturskolen. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Evt. 

forslag skal være formanden i 

hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. 

Bestyrelsen 

Hørsholm og Omegns B.F. 

Husk generalforsamling onsdag 

den 20. hos Kirsten Rasmussen, 

Enghave 25 i Rungsted. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. 

P.b.v. Ole Michael Jensen 

Kronborg Vestre Birks B.F. 

meddeler at endnu en sommersæson 

i biavlerforeningen er 

overstået. Det har som sædvanligt 

været hyggeligt og lærerigt, 

og igen i år kan bierne betale 

for et par vinterarrangementer. 

Vi ses til generalforsamlingen 

mandag den 6. november 2000. 




den 25. september kl. 19.30 i 

Caféen, Hvidovre Medborgerhus, 

Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre. 


Forslag skal være formanden 

Jesper Valentin Petersen, 

Nymarksvej 32, 4683 Rønnede, i 

hænde senest mandag den 4. 

september. Protokollen er fremlagt 

fra kl. 18.30. 


Malt Herreds B.F. afholder ordinær 


den 25. September kl. 19.30 

på Hotel Skibelund Krat. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Der 

vil samtidig blive afholdt 

honningbedømmelse 10 kr. pr. 

glas. 

P.b.v. Knud Johansen 

Midtsjællands B.F. afholder 

ordinær generalforsamling tirsdag 

den 3. oktober 2000 kl. 

19.30 i Heesches selskabslokaler, 

Dronningensgade 30, Ringsted. 

Dagsorden i følge lovene. Kaffe/ 

the kan købes. 



husk generalforsamlingen den 

2. oktober, se indkaldelsen i 

T.f.B. 8/2000. 



ordinær generalforsamling tirsdag 

den 24 oktober kl. 19.15 på

Gredstedbro Hotel. Dagsorden 

i følge lovene. Aftenen starter 

med hotellets gule ærter kl. 18. 

præcis for 68,- kr. pr. kuvert. Tilmelding 

hertil senest den 17. 

oktober til Chr. Søndergaard på 

telf. 75 43 13 54. 

Under generalforsamlingen afholdes 

der honningbedømmelse, 

hvortil du kan medbringe 

1-2 glas honning. På de indleverede 

honningprøver trækkes 

der til slut lod om gratis 

medlemsskab for næste år. Lad 

os få en ligeså god aften som 

sidste år. Mød talstærkt op! 



generalforsamling den 13. 

oktober kl 18.30, på Marienlyst 

i Skive med dagsorden ifølge 

vedtægterne. Evt forslag som 

ønskes behandlet under generalforsamlingen, 

skal være bestyrelsen 

i hænde senest 14 

dage før. Efter 

generalforamlingen er der 

honningbedømmelse, så tag et 

glas af din bedste honning med, 

i neutral emballage, der er præmier 

til 1.,2.,og 3.pladsen og 

vandrepokal til 1.pladsen. Vi 

slutter med at vise lysbilleder fra 

sommerens møder i foreningen. 

Der skal tilmeldes senest d 6 

Oktober, af hensyn til køkkenet 

på tlf.97561323 - 22176323 v/ 

Tage D Pedersen. 


Silkeborg Omegns B.F. afholder 

generalforsamling fredag 

den 20. Oktober 2000 kl. 19.30 i 

skolebigårdens lokaler, Harsnaplundsvej. 

Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Forslag skal være 

formanden i hænde senest den 

1. Oktober. Der vil være fællesspisning 

og amerikansk lotteri. 

Pbv. Lars Peder Olsen 

Slagelse Herreds B.F. afholder 

generalforsamling torsdag den 

5. oktober kl. 19.00 på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej 1 i Slagelse. 


Evt. forslag skal være 


dage før generalforsamlingen. 

P.b.v. John Pedersen 

Sydsjællands B.F. afholder 

generalforsamling mandag den 

9. oktober kl. 19.00 hos Aase 

Larsen, Bøgevej 11, Fensmark. 


Evt. forslag skal være bestyrelsen 

i hænde 8 dage før. 


Vamdrup og Omegns B.F. afholder 


den 27. september i 

Vamdruphallen. Dagsorden i 

følge lovene. Vi viser film om 

varroabekæmpelse og husk 

honning til honningbedømmelse. 

P.b.v. Rita Christensen 

Varde og omegns B.F. Afholder 


den 1. november 2000 kl.19.30 

på Sig Hotel. Vi starter med spisning 

af gule ærter kl. 

18.00.Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag til behandling 


senest en uge før generalforsamlingen. 

Kom og vær med til at præge 

næste års udvikling i foreningen. 

Honningbedømmelse i 2 

kategorier: lynghonning og 

blomsterhonning. Vel mødt. 


Vesthimmerlands B. F. afholder 

generalforsamling torsdag 

den 26. november kl. 19.30 på 

Kimberkroen i Års. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Forslag der 

ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden 

i hænde senest den 1. oktober. 


Andy Christensen fra Vindblæs 

vise lysbilleder fra Syd Afrika. I 

må gerne tage andre fra husstanden 

med til en hyggelig aften. 

P. b. v. Niels Ole Olesen 

Viborg-Rind BF. afholder ordinær 


den 25. oktober kl. 19.00 i 

pensionistgården, Trekronervej 

10, Viborg. Dagsorden iflg. vedtægterne. 

Forslag skal være bestyrelsen 

i hænde senest den 17. 

oktober. Tilmelding af hensyn til 

kaffen, senest onsdag den 18. 

oktober på telf. 86 62 85 46. 


Vojens og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen 

den 11. oktober kl. 19.30 i B.G.- 

Banks mødelokale. 


Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen bedes indsendt 

senest 8 dage til forman- 

den. 

P.b.v. H. C. Lorentzen 



onsdag den 25. oktober kl. 19.30 

på Ørum Fællesskole, Gl. Tjelevej 

10, Ørum. Indgang ved biblioteket. 


Forslag der ønskes 

behandlet, skal være foreningen 

i hænde en uge før. Medbring 

kaffe og brød. 


Østsjællands B.F. indkalder til 

ordinær generalforsamling torsdag 

den 26. oktober 2000 kl. 

19.00. Mødet afholdes på adressen: 

Søndergade 10, Hårlev. 

Dagsorden ifølge foreningens 

vedtægter. Forslag som ønskes 



hænde senest den 18. oktober. 

P.b.v. Poul Henning Vive 

Ålborg B.F. afholder ordinær 


28. september kl. 19.00 i Lundby 

Hedehus. Dagsorden i følge vedtægterne. 


behandlet skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 


LITTERATUR- 

HENVISNING TIL 

EUROPÆISK BIPEST 

Europæisk bipest og dens 

bekæmpelse beskrives 

yderligere i følgende: 

Hansen, H. (1992) Biernes 

yngelsygdomme. 

Biavlernes Etiketkontor, 

Ishøj, 32 s. 

Hansen, H. & 

Brødsgaard, C. J. (1999) 

Europæisk bipest og 

stenyngel - også i offentligt 

regi. Særnummer af 

Tidsskrift for Biavl 5:13. 

Hansen, H. & 

Brødsgaard, C. J. (1999) 

Foulbrood Diseases. 

Apiacta XXXIV:69-83. 





Åbningstider:Mandag -Torsdag 14.00 - 17.00, Fredag 09.00 - 17.00, Lørdag lukket 

TILBUD! 

Den økonomiske 

dampvokssmelter 

Rustfri beholder - 80 liter med 

grovsiindsats. Diameter 

43cm, højde 64cm, passer til 

10-12 rammer. Vægt 10,5 kg. 

Vokssmelteren bliver leveret 

komplet med en lille 1.8KW 

220V dampgenerator 

104419 Vokssmelter ......... 

2.495,00 

2.250,00kr. 

inklusive moms! 

også i palletanke 

Apideafordamperen 

115840 APIDEA Fordamper . 50,00 

NASSENHEIDER 

115851 „Nassenheider“ 

...... 37,00 

MYRESYRE 



BIVITAL 

Den økologiske nyhed. 

Nemt i brug - garanteret 

success! 


..................................... 80,00 kr. 


................................... 248,00 kr.

10 

Oktober 

2000 

Markedsføring 

Side 306 

Månedens 


Side 307 

Den uendelige 

historie (ll) 

Side 310 

Konsulentens 

hjørne 

Side 314 

Lyngens bladbille 

Side 315 

Bevar de brune 

bier 

Side 318 

Honningdronningen 

i 

Ungarn 

Side 320 

Kort 

Side 322 

Annoncer 

Side 326 

Møder 

Side 333 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline november-nr.: 

Tirsdag den 24. oktober 

Deadline december-nr.: 

Fredag den 24. november 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Anders Bach. 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

306 


MARKEDSFØRING 

Dansk Honning er et unikt produkt, det er alle biavlere 

enige om, vores etikette er 75 år, og har for forbrugerne 

stået som et varemærke, hvor produktet 

bagved har været det samme. 

Vi taler også meget om markedsføring og gør også 

nogle tiltag, men hvis vi vil ud at markedsføre Dansk 

Honning, og mener virkelig markedsføre, så taler vi om 

mange penge, og dette har DBF ikke penge til. 

Men når jeg ser på markedsføring og salg af Dansk 

Honning, så er vi ikke gode nok, der er simpelthen 

flimmer. 

Nogle tror, at en anden etikette sælger mere, andre 

at honningen skal sælges lidt billigere end nabobiavlerens, 

men det eneste, der sælger, er produktet. 

Så hvis vi for en gangs skyld stod sammen om at 

sælge til samme pris,“honningnoteringen“ og var 

stolte over at kunne sætte DBF´s etikette på glassene 

og tillægsetiketter, så er vi nået langt. 

Hvis vi så samtidig ville fortælle vore kunder, at honning 

kan bruges til andet end på franskbrød, her tænker 

jeg på de opskriftsfoldere, der kan fås på kontoret. 

Så i stedet for at fortælle os selv om produktet, så 

prøv at sende gode honningopskrifter til dag-uge og 

lokalblade, og derved gøre opmærksom på Dansk Honning. 

Det er jer, der får gevinsten. 


Formand for markedsføringsudvalget


Tiden er ved at være inde til at gøre sæsonen færdig 

og gennemgå stadenoterne. 

OKTOBER 

Eftertankens tid - eller evaluering, 

som det hedder på 

nudansk. Det er på tide at 

gennemgå notaterne om 

familierne og bestemme, 

hvad man vil gøre næste år. 

Desværre er man også nødt 

til at stirre døden i øjnene, 

for hvad skal man gøre, hvis 

en eller flere bigårde er 

dræbt af virus? 

BEDØMMELSE 

Dronningerne skal dømmes 

på deres gerninger, nemlig 

deres families præstationer. 

Nogle bedømmer hende 

konsekvent på hendes alder 

og skifter hende ud, når 

hun er to år gammel. Så er 

man konsekvent som en bureaukrat. 

Bedømmelsen plejer at 

hvile på disse egenskaber: 

stort honningudbytte 

sværmtræg 

fredelig 

tavlefast 

og eventuelt resistent 

mod Nosema. 

Forædlingen af honningbier 

kom i gang i 

1980’erne stærkt inspireret 

af Ulf Gröhns svenske 

Buckfastavl. Der kom hurtigt 

gode resultater, og 

mange biavlere har anskaffet 

dronninger med gode 

egenskaber. 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 

Perfekt yngeltavle, brolagt med yngel, 

fra skolebigården i Åkirkeby. 


308 

Højt forædlede Krainerbier fra 

Oberursel i Tyskland. 

Forædlingen hviler på 

det enkle princip: Man udnævner 

sine bedste familiers 

dronning til avlsdyr. Så 

parrer man familiens dronninger 

på øer, hvor der kun 

er droner med kendte 

egenskaber. Og sådan bliver 

man ved, for forædlingens 


Hvis man udvælger efter farven, kan 

man få helt sorte dronninger og arbejdere. 

Dronetavle, fuldt besat, fra droneleverandørfamilie 

på parringsstation Bågø. 

Man må ofte fodre på parringsstationen 

for at få en stor droneproduktion. 

resultater ødelægges, når 

bierne selv vælger, hvem de 

vil parre sig med. Forædlingsarbejdet 

kan altså aldrig 

standse. Det samme 

gælder den øvrige husdyravl. 

Ulf Gröhn siger det på 

denne måde: I moderne 

husdyravl er det kun 

huskatten og datteren, der 

selv vælger deres partner. 

Udvælgelsen af avlsdyr 

hviler på, at man fører journal 

over biernes egenskaber 

og præstationer. 

Biavlerforeningens skema 

er en god hjælp her. Uden 

journal kan man glemme 

alt om forædling. Man skal 

kende faderen, og det kræver 

parring på en parringsstation, 

helst på en ø, eller 

insemination. 

Man kan undlade egen 

dronningeavl og i stedet 

købe gode dronninger hos 

dronningeavlerne. Det er 

også en god udvej.

FREDELIGHED 

Det er ubehageligt at slås 

med angribende bier, og 

hver død bi er et tab for familien. 

Det var derfor dejligt, 

da avlerne fandt ud af, 

at man kunne få fredelige 

familier på et par generationer 

bare ved at krydse 

fredelig med fredelig. 

Jeg oplevede dem første 

gang ved et besøg på 

Ulf Gröhns parringsstation. 

Han åbnede flere parringskassetter, 

hvor bierne var så 

tavlefaste, at de ikke afbrød 

deres arbejde. Vi 

skulle se ned i cellerne, så 

bierne måtte flytte sig. Ulf 

Gröhn stak næsen ned mellem 

bierne og puffede dem 

til side med den. Han fik 

ikke et stik. Så var jeg 

overbevist. 

Nogle år før arbejdede 

jeg på en norsk dronningeavlsstation. 

Her fik jeg at 

vide, at jeg skulle være 

pansret over det hele, for 

bierne var yderst aggressive 

og fandt selv den mindste 

åbning. Når vi åbnede et 

bistade, fyldte vi det med 

kvalmende røg fra den 

ulmende røgpuster. Men 

det var et konstant slagsmål. 

Nordmændene sagde 

selv: „Så længe Norge har 

disse bier, behøver vi ikke at 

være medlem af NATO“. 

Ulf Gröhns parringsstation. 

Inseminationsapparat. 

Det er et stort arbejde at passe en parringsstation. 

Poul Erik Sørensen og Henning Nielsen 

bærer parringskassetter til parringsstaderne 

på Bågø. 


DEN UENDELIGE HISTORIE - (II) 

Af 

Klaus 

Langschwager 

310 

Diskussionen om rammemål og stadetyper fortsætter. 

Hvilket rammemål er optimalt ? Det afhænger af ens 

udgangspunkt. Der bliver set på det fra nybegynderen, 

biavleren og skolebigårdslederens side. 

MEST FOR 

BEGYNDEREN 

De fleste biavlere starter 

biavl, enten fordi de er interesseret 

i biernes forunderlige 

verden eller fordi, 

de kan lide honning. Eller 

begge dele. Nogle af disse 

biavlere bliver på et senere 

tidspunkt erhvervsbiavlere, 

Opstablingsstadets problem - nogle 

rammemål har for stor arbejdshøjde. 

12x10 giver tunge løft i for stor højde. 


og skal tjene til deres udkomme 

på bierne og deres 

produkter. 

Det er vel de færreste, 

der fra starten lægger planer 

om en erhvervsbetonet 

biavl. De fleste af de biavlere, 

jeg kender, ønskede 

fra starten blot et par stader 

hjemme i haven. Så 

man kunne få æblerne godt 

bestøvet og få honning til 

eget forbrug samt måske 

lidt til familien. Den første 

bifamilie får man som regel 

foræret af et medlem i 

biavlerforeningen eller fra 

skolebigården. Det kan 

være ret underordnet, hvad 

rammemål den er i, da det 

jo drejer sig om at få sine 

helt egne bier. Dem kan 

man kigge til, når man vil, 

og man bliver stukket, så 

man også får prøvet den 

side af sagen. På et eller andet 

tidspunkt, når man har 

besluttet at anskaffe sig 

materiel, bliver man uvægerligt 

stillet overfor valget

af rammemål. Det er her 

jeg gerne vil starte diskussionen. 

Der er 3 ting jeg mener 

er relevante at se på: 

1. Bierne 

2. Biavleren 

3. Omkostningerne 

1. BIERNE: 

Bierne stiller krav om en tør 

bolig med plads til honning 

og yngel. Har boligen en 

passende størrelse, er de 

ligeglade med rammemålet. 

Før i tiden hørte man ofte 

forsvarerne af 10x12 stadet 

fortælle, at bierne overvintrede 

bedst på høje tavler. 

Set med nutidens briller 

kan jeg ikke få øje på den 

fordel. Valdemar Hansen, 

der har lært mig biavl 

(Langstroth), har de sidste 

15 år ikke haft vintertab af 

nævneværdig betydning. 

Mange år overhovedet ingen. 

Albert Paulsen fra Haderslev, 

der lærte Valdemar 

biavl, har lavnormal, og en 

så dygtig biavler ville 

næppe anbefale lavnormal 

til sine elever, hvis der var 

overvintringsproblemer ved 

lave rammer. 

2. BIAVLEREN: 

Nogle er nostalgikere og 

synes, at et bihus er et trugstade. 

De har truffet et 

valg. 

De andre, der ønsker et 

opstablingsstade, bør vide 

følgende: 

Hvis vi siger at dronningen 

lægger 3.000 æg om 

dagen, skal vi bruge 63.000 

celler til yngelceller. ( Der 

går 21 dage, før cellen kan 

bruges igen ). Det svarer i 

LS til 9 rammer, i NM til 10 

rammer, i 12x10 til 10 rammer 

og i LN til 12 rammer. 

Skal vi yderligere have 

plads til pollen og nyind- 

bragt honning, skal vi i LS 

bruge mindst 2 magasiner 

til yngel, i LN mindst 3. 

Når bifamilien er på sit 

højeste, har jeg ofte 5 magasiner 

på , hvilket svarer til 

366.400 celler. Denne familie 

er 120 cm høj plus bunden. 

I LN eller NM vil den 

være 162 cm høj plus bund 

og underlag. I 12x10 vil den 

være 174 cm høj, ligeledes 

plus bund og underlag. Se 

billederne. 

De to biavlere er godt 

1,70 m høje. Længere rygge 

får det endnu sværere. Bemærk, 

at staderne står på 

jorden. Normalt har man 

dem løftet op på et underlag. 

Fra denne højde skal 

man løfte et honningmagasin 

ned, der måske vejer 

20-25 kg. Vores ryg kan 

klare store løft, når den er 

ret, men i akavede stillinger 

kan selv ganske få kg være 

en stor belastning. Vi har 

valgt en hobby - erhverv 

der indebærer mange 

tunge løft. Derfor er det 

vigtigt, at vi tænker på 

løfteteknik allerede fra 

starten af. Hans Røy fra 

Ringkøbing sagde engang 

på et erhvervsbiavlerkursus, 

at en biavler er en fattigrøv 

med dårlig ryg. Det første 

bliver jo bestemt af så 

mange faktorer. Men det 

andet kan vi gøre noget 

ved. 

Hvis vi går ud fra, at vi 

har yngel i de nederste magasiner, 

der sjældent er sær- 

12x10 og Norsk mål kan 

give høje skorstene, der 

er vanskelige at arbejde 

med. 


312 

Lavnormal 12x10 Norsk mål Langstroth Dadant 

Indvendig areal i dm2 6,99 8,02 8,30 8,65 12,23 

Antal arbejderceller 

Honningtavle- 

5592 6416 6640 6920 9784 

vægt i kg 

Honningvægt i 

2,1 2,5 2,5 2,7 3,8 

magasin i kg** 21 25 25 27 38 

** Honningmagasinets vægt er ikke medregnet. Nogle dadant biavlere anvender 12-13 rammers magasiner (45,6 kg). 

lig tunge, bør vi have de 

tunge løft, det vil sige 

honningmagasinerne i en 

højde, så vi kan tage dem, 

så vidt muligt med ret ryg. 

Lavnormal biavlerne har 

valgt et mål, der tilgodeser 

mange af disse ting. Løftene 

er aldrig så tunge og 

magasinerne bliver hurtigere 

fyldte. Så kan de fratages 

på et tidspunkt, inden 

stablen af kasser bliver for 

høj. Men de skal bruge op 

til 20 % flere rammer. Andre 

har valgt halvmagasiner. 

Ikke de halvmagasiner 

vi havde i trugstadet, men 


magasiner med halvt så 

mange tavler i. Det kan specielt 

være aktuelt, når man 

bruger Dadant i 13 

rammers kasser, eller når 

ryggen ikke er så stærk. 

OMKOSTNINGERNE: 

Hvis vi alle havde det 

samme rammemål, var der 

mange ting, der ville være 

væsentligt billigere. Man 

kan kigge på materielpriserne 

i Norge, hvor man 

kun har et rammemål. Stort 

set. 

Rammefabrikanten skal 

kun have 3 slags lister lig- 

gende på lager. Ligeledes 

materielforhandleren, der 

kun behøver en type magasiner, 

dronningegitre, 

foderkasser og så videre. 

Norsk mål er sikkert et udmærket 

rammemål i Norge, 

hvor man sjældent har så 

mange kasser i brug som i 

Danmark. Grunden til, at 

det fik så stor udbredelse 

her i landet, var jo nok, at 

man skelede til Norge og 

deres priser. Man kan påstå 

at vi jo næsten har et standardmål 

i Danmark, nemlig 

12x10. Hvis vi alle gik over 

til det, ville det uden tvivl

live billigere,. Men 12x10 

målet er et uheldigt 

rammemål i opstabling, 

som det ses af det foregående. 

Kigger vi ud i den store 

verden, er der stort set kun 

et rammemål. Det vil sige, 

at hvis erhvervsbiavleren, 

med Langstroth, skal ud for 

at købe en stor horisontalslynge 

eller en skrællemaskine, 

er det hele det globale 

marked, der konkurrerer 

for at sælge disse maskiner. 

En horisontalslynge til 

12x10 eller norsk mål findes 

mig bekendt ikke. 12x10 

fodertaskerne fra New Zealand 

og foderkasserne til 

12x10, der er fremkommet 

de sidste år, kunne man 

bare have købt i udlandet, 

hvis man havde haft et internationalt 

rammemål. Det 

koster omkring 1000 US 

dollar at få en container over 

Atlanten. Der kan være 

meget materiel i sådan en. 

Kunststofstaderne, der 

har fået så stor udbredelse, 

fremstilles i forme der kan 

koste op mod 70.000 kr. 

Formene skal betales af de 

magasiner, der fremstilles i 

dem. Her i landet er der 

nok 4 forskellige forme 

alene til 12x10 . Man skulle 

tro, det var lønsomt at have 

en sådan form. Alt andet 

lige må magasinerne blive 

meget billigere, når man 

lader måske 10.000 kasser 

betale formen frem for 

2.000. 

En erhvervsbiavler med 

400 bifamilier skal bruge 

omkring 2000 magasinkasser. 

De vil i Danmark koste 

omkring 240.000 kr. plus 

moms. I Finland eller USA 

måske det halve. 

Det er 120.000 kr. ekstra, 

der skal forrentes i et 

trængt erhverv. Dertil kommer 

rammer, bunde og 

tage. 

MEST FOR SKOLE- 

BIGÅRDSLEDEREN 

Skolebigårdsunderviseren 

er sammen med materielforhandleren, 

de personer 

der afgør, hvilket rammemål 

vi vælger i fremtiden. 

Skolebigårdsunderviseren 

har ikke nogen økonomisk 

interesse i sin rådgivning. 

Derfor mener jeg, det er 

her vi skal sætte ind. Med 

den rette oplysning skal 

man hjælpe nybegynderen 

med at træffe det rigtige 

valg. Så skal der nok dukke 

en materielforhandler eller 

måske en forening op, der 

kan fremstille eller importere 

til den rigtige pris. Den 

tid burde være forbi, hvor 

nybegynderen starter med 

et gammelt trugstade, der 

alligevel skulle have været 

smidt væk, og hvor bierne 

skulle have haft en kop 

benzin i stedet for en ny 

ejermand. Begynderpakken 

lægger netop op til at 

prøve den nystartede hobby 

i noget ordentlig materiel, 

så bliver arbejdsglæden 

meget større. 

Dadant og Langstroth giver 

mere hensigtsmæssig 

arbejdehøjde. 


KONSULENTERNES HJØRNE 

Af Carsten Wolff Hansen 

SIDSTE CHANCE 

I midten af oktober er vi nået til det 

tidspunkt på året, hvor vi har sidste 

chance for at bekæmpe Varroa miderne. 

Denne efterbehandling efter 

f.eks myresyre bør laves af alle, hvis 

der er risiko for at bifamilierne indvintres 

med flere end 100 varroa mider 

uden behandling. Det er der risiko 

for, hvis tidligere behandlinger ikke 

har været effektive nok, hvis angrebet 

af varroa mider er meget højt, eller 

hvis der er risiko for, at der har 

været reinvasion af varroa mider fra 

andre bifamilier, som ikke er behandlet 

eller som er behandlet senere end 

dine i august eller september. I praksis 

betyder det i de fleste tilfælde, at 

der er behov for en efterbehandling 

her sent på efteråret. 

MÆLKESYRE 

De første feltforsøg som Danmarks Biavlerforening 

og Projektgruppe Biavl 

lavede for ca. 10 år siden i Sønderjylland 

viste, at tre påsprøjtninger med 

mælkesyre har en høj effektivitet på 

omkring 95%. Mælkesyre opløsningen 

sprøjtes hver anden dag med 5-8 ml 

15% pr. tavlegade med bier. Der bruges 

en vandforstøver og tavlerne løftes 

op af stadet. Det er lettest, hvis 

man er to om arbejdet. Mælkesyre i 

en 15% opløsning er ganske harmløst, 

men bør alligevel ikke indåndes, 

og man skal også passe på, at man ikke 

sprøjter det ind i øjnene. I praksis bruges 

handsker, når der sprøjtes, så man 

ikke får væsken på sig. Hver 

påsprøjtning har en effektivitet på ca. 

314 


50% af miderne. De mider som måtte 

være i en sidste rest forseglet yngel 

rammes ikke, og skal man sikre sig fuld 

effekt, må dette sidste forseglede yngel 

fjernes fra bifamilien. Metoden 

skader ikke dronningerne eller biernes 

overvintringsmuligheder. Registreres 

nedfaldet i indskudsbakker eller i 

skuffebunde overdækket med net, 

kan man nøjes med at sprøjte, indtil 

der falder mindre end 100 mider ned 

ved en påsprøjtning, for så er der 

færre end 100 mider tilbage i bifamilien. 

Metoden er lidt arbejdskrævende, 

men med lidt øvelse kan hver 

påsprøjtning udføres på tre til fire minutter. 

Så har man en enkelt bigård 

med op til 10-12 bifamilier, bør det 

være overkommeligt for de fleste biavlere. 

For at lave en 15% opløsning skal 

en liter 80% mælkesyre hældes i 4,3 

liter vand, eller en liter 90% mælkesyre 

skal hældes i 5 liter vand. Der bruges 

ca. en deciliter pr. bifamilie pr. 

påsprøjtning, så de angivne mængder 

svarer til tre påsprøjtninger af ca. 18- 

20 bifamilier. 

OXALSYRE 

Ønsker til større effektivitet pr. behandling 

og endnu lettere arbejdsmæssige 

metoder, har betydet stor 

interesse for at bruge oxalsyre til 

varroabekæmpelse. Oxalsyre behandling 

har også være til forsøgsmæssig 

afprøvning både i Danmark og i 

mange andre lande. Det kan bruges 

på samme måde som mælkesyre ved 

påsprøjtning med en vandforstøver i 

en tre procent opløsning (30 gram i 

oxalsyre krystaller i en liter vand). Der 

sprøjtes kun en gang. Oxalsyre er mere 

problematisk i forhold til sikkerhedskravene 

for brugeren. Det er 

sundhedsskadeligt og farligt at indtage 

oxalsyre selv i ganske små mængder. 

Derfor anbefales det at bruge 

åndedrætsværn, briller og handsker, 

så man ikke udsættes for indånding 

af dampe eller for at få oxalsyre i øjnene 

eller på huden. Oxalsyre har også 

høj effektivitet, når det i en 50% 

sukkeropløsning dryppes i en tynd 

stråle ned på bierne i tavlegaderne. 

Forsøg har vist, at 3-3½ ml. 3,2% oxalsyre 

giver en høj effektivitet og minimale 

skader på bierne. Der bør kun behandles 

en gang, og bierne skal helst 

have mulighed for flyve i dage efter 

behandlingen. Blandingen til ca 6 bifamilier 

laves af 100 gram vand, 100 

gram sukker og 7,5 gram oxalsyre krystaller-dihydrat. 

Det sidste betyder, at 

der er ca. 12% vand bundet til de oxalsyre 

krystaller, som købes f.eks hos 

materialisten. Opløsningen bør bruges 

inden for få uger og må ikke gemmes 

til næste sæson. Varroabekæmpelse 

med oxalsyre er tilladt i Sverige og i 

Norge og er med i regelsættet for økologisk 

honningproduktion i EU, men 

er forsat ikke tilladt at bruge til 

varroabekæmpelse i Danmark. Vi fortæller 

om det, fordi mange danske biavlere 

erfaringsmæssigt bruger det, 

og fordi det ikke medføre problematiske 

rester i honning og voks. Ring til 

konsulenterne, hvis du er tvivl.......

LYNGENS BLADBILLE - 

ATTER AKTUEL 

I sidste nr. af Tidsskrift for Biavl viste Otto Christensen fra Herning 

betænkelige billeder fra heden, som havde taget skade 

af lyngens bladbille. Vi har henvendt os til zoolog Boy 

Overgaard fra Århus Universitet, for at høre mere om lyngens 

bladbille. 

Med års mellemrum rapporteres 

angreb af lyngens 

bladbille på vore lyngheder, 

hvor de angrebne områder 

får en karakteristisk rustrød 

farve, der er iøjnefaldende 

selv på afstand. Nu er dette 

fænomen desværre atter 

aktuelt. Der meldes f. eks. 

om angreb på heder i Ringkøbing 

Amt samt på Hjelm 

Hede sydvest for Skive, 

Kongenshus Mindepark og 

lyngarealer på Djursland og 

Sjælland. Hvad er det for et 

insekt, der skaber denne 

ravage? 

DE OVERVINTREDE 

BILLER 

Lyngens bladbille, Lochmaea 

suturalis, er 5-6 mm 

lang med gulbrune dækvinger 

og sort hoved. De 

voksne biller overvintrer i 

hedens bunddække; på de 

første lune forårsdage forlader 

de gemmestederne og 

kan i april-maj træffes i 

stort tal på lyngplanterne, 

hvor blade og knopper 

begnaves. Hvis der stadig er 

lyng at leve af i området, 

begynder de velnærede 

hunner at producere æg. Er 

Er lyngbiavlen i farezonen 

? 

der imidlertid fødemangel, 

produceres ingen æg, og 

når temperaturen er omkring 

15°C, går de sultne 

biller på vingerne og kan 

spredes vidt omkring. Da 

lynghederne omkring midten 

af 1800-tallet dækkede 

store sammenhængende 

arealer i Danmark, var 

denne spredningsstrategi 

sikkert hensigtsmæssig, 

men i nutidens landskab, 

hvor hederne ligger som 

øer i agerlandet, er det kun 

et fåtal af billerne, der atter 

havner i en lynghede og 

dødeligheden er høj. Hvis 

bille-hunnerne finder en ny 

hede med god lyngvegetation, 

nedbrydes flyvemusklerne 

og æglægningen 

begynder. Billerne har altså 

ikke ressourcer til samtidig 

at bevare flyveevnen og 

producere æg. 

DEN NYE GENERATION 

En hun lægger op mod 200 

ca. 0.8 mm lange, gulorange 

æg, der oftest placeres 

enkeltvis i hedens 

bunddække; de klækker efter 

2-4 uger. Larven er pøl- 

Af 

Boy 

Overgaard 

Nielsen, 

Biologisk 

Institut, 

Århus 

Universitet 


Foto: FV

Lyngens 

bladbille set 

i hobetal på 

Grenaas 

lynghede. 

316 

Foto: Flemming Højer 

seformet med tre benpar 

og sort hoved; kroppen er 

smudsiggul med mørke, 

børstebærende småplader; 

nyklækkede larver er 1.0- 

1.5 mm lange. Det er de 

fødekrævende larvers voldsomme 

begnavning af lyngen 

i sommermånederne, 

der er skyld i de alvorligste 

skader på lyngen og som 

resulterer i den karakteristiske 

rødfarvning. De modne 

larver, der er ca. 8 mm 

lange, kryber sidst i juli-begyndelsen 

af august ned 

under hedens bunddække, 

hvor de forpupper sig. Her 

kan man finde pupperne, 

der først er gule, senere 

brunlige; puppetiden er 2-3 

uger. Bortset fra nogle efternølere 

blandt larverne, 

der endnu ikke har spist sig 

mætte, sker der i denne periode 

ikke yderligere skade 

på lyngen, men snart kommer 

den nye billegeneration 

frem og begynder at 

æde og atter må lyngen 

holde for. De nyklækkede 


biller skal nemlig fylde fedtdepoterne 

op før overvintringen. 

På varme efterårsdage 

kan billerne gå på vingerne, 

men i løbet af oktober-november 

opsøger de 

et overvintringssted. 

ANGREBENE KOMMER 

OG GÅR 

Lyngens bladbille er en såkaldt 

udbrudsart - med års 

mellemrum optræder den i 

så store mængder, at lyngen 

skades; i de mellemliggende 

år er billen næsten 

forsvundet og man træffer 

kun enkelte på hederne. I 

løbet af blot et par år kan 

lyngens bladbille altså 

opformere sig fra en lavbestand 

til et skadevoldende 

niveau, der typisk 

opretholdes et par år - så 

ebber angrebet atter ud. 

Man mener, at opformeringen 

udløses af klimatiske 

faktorer; at fænomenet styres 

af overordnede vejrforhold 

bestyrkes af, at der i 

1901-1984 stort set har væ- 

ret udbrud samme år i Danmark, 

Holland og Nordtyskland. 

Der er dog ikke enighed 

om, hvilke vejrforhold, 

der er vigtigst, men de fleste 

forskere hælder til, at et 

par fugtige forår og forsomre 

i træk fremmer overlevelsen 

af æg og små larver 

og dermed øges bestandsstørrelsen. 

Det er karakteristisk 

for udbrudsarter, 

at bestanden bryder 

sammen på et eller andet 

tidspunkt. Lyngbladbillens 

angreb standser også af sig 

selv efter nogle års forløb; 

det kan skyldes fødemangel, 

men oftest er årsagen 

ukendt. 

UDBRUD I DANMARK 

Antagelig har der været angreb 

på midtjyske heder i 

1902, men de første sikre 

oplysninger om udbrud er 

fra 1927, hvor bl.a. sjællandske 

heder blev hærget. 

I de følgende årtier registreredes 

flere angreb, der 

dog nok i nogle tilfælde

lot har været lokale. I 

1979-84 indtraf det alvorligste 

- og mest langvarige - 

udbrud i 1900-tallet; langt 

de fleste hedearealer i Danmark 

blev angrebet og 

mange led alvorlig overlast. 

Næste angreb indtraf i 

1993-95, hvor f. eks. Hjelm 

Hede blev hårdt ramt, men 

angrebet blev relativt kortvarigt. 

Sommeren 1999 viste 

der sig atter rustrøde 

partier hist og her på nogle 

heder - og indeværende år 

er et nyt, ret omfattende 

udbrud en kendsgerning. 

BILLEANGREBENES 

KONSEKVENSER 

Angrebne lyngkviste er helt 

eller delvis afløvede, mangler 

den normale bladfylde 

og ser derfor tynde ud; undertiden 

er også barken 

begnavet. Unge lyngplanter 

under ca. 5 år har gode 

chancer for at overleve et 

angreb. Derimod tåler 

gamle lyngplanter på 15-20 

år og derover som regel 

ikke en kraftig afløvning og 

dør. I årene efter et alvorligt 

angreb vidner lyngens 

triste, grå farve om, at den 

er gået ud. Hvis roden trods 

alt har overlevet, vil lyngen 

kunne skyde rodskud, er 

hele planten død, må lyngtæppet 

regenerere via frøspiring. 

I årene op til det 

store udbrud i 1979-84 var 

mange danske heder domineret 

af ældre lyngplanter, 

der netop dårligst tåler afløvning. 

Mange steder bukkede 

den gamle lyng under 

og græsser eller revling tog 

over; visse mindre lyngarealer 

blev simpelthen pløjet 

op og anvendt til andet formål. 

Billeangrebene kan 

derfor bidrage til, at det 

samlede lyngareal reduce- 

res. 

KVÆLSTOF, LYNGENS 

BLADBILLE OG LYNG- 

ENS TRIVSEL 

I de senere år har hederne 

fået tilført betydelige 

kvælstofmængder via luftforurening. 

Mens hedelyngen 

trives bedst, hvor 

jorden er næringsfattig, vil 

græsser drage fordel af 

næringsstoftilførslen og 

vinde frem. Bladbilleangreb 

kan forskubbe balancen 

mellem lyng og græsser; 

hvis lyngen dør efter et angreb 

og græsser får fodfæste 

før lyngen, vil det højere 

næringsstofindhold i 

jorden fremme udviklingen 

af græshede. Bliver bladbilleangreb 

hyppigere, øges 

sandsynligheden for - og 

hastigheden af - en vegetationsændring 

i retning af 

græshede. Hollandske undersøgelser 

tyder på, at 

øget kvælstofindhold i 

lyngbladene gavner larvernes 

vækst og overlevelse. 

Desuden har danske 

gødskningsforsøg vist, at 

bladbillernes tæthed og 

skaderne på lyngen øges 

betydeligt, når der gødskes 

med lave kvælstofmængder. 

I Holland synes lyngbladbilleangreb 

at optræde 

hyppigere og med større 

kraft, hvilket tilskrives den 

luftbårne kvælstofforurening, 

der er højere end i 

Danmark. Vi bør derfor 

være opmærksom på, om 

angrebsfrekvensen også 

ændrer sig her i landet, for 

lyngbladbillen kan altså 

ikke alene skade lyngen direkte, 

men også udløse varige 

ændringer i hedens 

plantesammensætning. 

Tidligere har lyngbladbilleangreb 

ofte skadet de 

danske heder alvorligt: 

lyngens blomstring er blevet 

reduceret, lyngplanter 

er gået ud, andre plantearter 

har fået overtaget og 

småheder er forsvundet. 

Det aktuelle angreb indtræffer 

på et tidspunkt, 

hvor hedelyngens vækstbetingelser 

ikke er optimale 

og kan yderligere skubbe til 

det hældende læs. Der er 

derfor al mulig grund til at 

overvåge udviklingen nøje 

og iværksætte den nødvendige 

foryngende lyngpleje. 

Forskellen 

er til at få 

øje på. En 

sund og en 

angreben 

lyng. 


Foto: Flemming Højer

BEVAR DE BRUNE BIER 

Af Carl Johan Junge 

Konference om bevarelse af de brune bier på verdensplan. 

Trods modgang er der optimisme i de forskellige lande. 

LANGT NAVN 

Den 4. internationale konference om 

de brune bier – SICAMM (Societas 

Internationalis pro Conservatione Apis 

mellifera mellifera). 

DE SIDSTE RESTER 

Der arbejdes på højtryk i mange europæiske 

lande for at redde de sidste rester 

af den brune bi Apis mellifera 

mellifera. Til trods for, at denne birace 

engang var eneherskende i hele Vesteuropa, 

er den i dag udryddelsestruet, 

og findes kun i ganske små populationer. 

Konferencen har bl.a. til formål 

at støtte og inspirere det arbejde, der 

gøres på dette felt. 

Konferencen blev afholdt i Sverige 

i dagene 19. – 25. august, og var 

opdelt i to forløb. Et 3 dages ophold 

på Kroppefjälls Fritidscenter i Dalsland, 

hvor jeg deltog, og en efterfølgende 

ekskursionsdel til Jämtland, 

318 


som jeg ikke kan berette om. 

Det blev til tre spændende dage 

for mit vedkommende. To dage præget 

af mange lærerige foredrag og 

en udflugtsdag til parringsstationen 

på Lurö. Lad os se lidt på foredragene 

først. 

60 PERSONER SAMLET 

Josef Stark fra Sverige, der er formand 

for SICAMM, bød velkommen til alle 

de fremmødte repræsentanter og 

foredragsholdere. En flok på ca. 60 

personer fra mange europæiske lande 

med bier som fælles interesse. Herefter 

blev der åbnet for en foredragsrække 

om mange interessante emner, 

og som bl.a. omfattede følgende: 

VARROARESISTENS 

Dr. Kaspar Bienefeld, Ländesinsti-tut 

für Bienenkunde, Tyskland fortalte om 

en noget speciel form for avlsarbejde. 

Nærmere studier af arbejderbier viser, 

at der er stor variation i arbejdernes 

adfærd. I dette tilfælde gjaldt studierne 

bl.a. aggressiv adfærd overfor 

varroa mider. Ved nærmere studier 

fandt man frem til de arbejderbier, der 

rensede andre bier for mider og bed 

dem ihjel, samt de arbejdere der var 

mest aktive til at åbne forseglede celler 

med mider. Derefter isolerede man 

de udvalgte arbejdere i dronningeløse 

samfund og fik på den måde disse udvalgte 

arbejderbier i gang med at 

lægge ubefrugtede æg. Fra de 

arbejderproducerede droner kunne 

man så senere tage sæd til inseminering. 

For at få de udvalgte arbejdere 

til at producere et større antal droner, 

blev de sat sammen med yngre 

arbejderbier til at klare opgaverne i 

stadet og for at undgå forkerte droner, 

var disse „nursebier“ af en anden 

race, så eventuelt uønskede droner 

kunne sorteres fra uden problemer. 

POLLENSAMLERE 

Et andet foredrag handlede om at 

sammenligne pollenindsamling hos 

forskellige biracer. Kirsten Köppler fra 

et andet biinstitut i Tyskland fremlagde 

forskningsresultater, der viste 

stor forskel i biracernes adfærd på 

dette punkt. De brune bier udmærkede 

sig ved en meget større variation 

i pollenindsamlingen sammenlignet 

med andre undersøgte biracer, hvilket 

sikkert har betydning for bestøvningen 

af den vilde flora. 

HURTIG MÅLING AF 

CI-INDEX 

Ingvar Petterson og Per Thunman fra 

Sverige viste metoder til at udvælge 

renracede brune bier til avlsarbejdet. 

De havde udviklet et godt arbejdsred- 

Ingvar Arvidsson ved en af 

dronefamilierne på Lurö.

skab, hvor man ved hjælp af en computer 

med tilhørende scanner hurtigt 

kunne lave vinge index (ci-index) og 

discoidal målinger på bifamilier, som 

skulle bruges til avl. Metoden kan 

hjælpe til at fravælge bifamilier, som 

ved første øjekast har de brune biers 

karakteristika, men som alligevel viser 

sig at have fremmede aner. 

GRØNLANDSPROJEKTET 

Også bierne på Grønland var repræsenteret 

på kongressen. Ole Hertz 

kunne fortælle godt nyt om projektet 

og viste en fin serie billeder af bierne 

og deres nye omgivelser. Det har vist 

sig, at de bifamilier, der bliver placeret 

helt rigtigt klarer sig ganske pænt. 

På trods af en lang arktisk vinter og 

en meget kort sommer, var et par af 

bifamilierne fra Læsø i stand til at præstere 

et pænt honningudbytte i de nye 

omgivelser. Det blev til et udbytte på 

over 30 kg pr. familie, samt et par aflæggere 

til at øge bestanden. 

ENESTÅENDE BESTANDE 

Foredragsrækken blev afsluttet af 

Prof. Dr. Bo Vest Pedersen fra Københavns 

Universitet, der fortalte om sine 

studier af mitokondrie DNA, en moderne 

teknik, der kan give helt nye oplysninger 

om indbyrdes slægtskaber 

og forskelle. Undersøgelserne påviser 

forskellige stammer af brune bier fra 

det en gang så store udbredelsesområde 

og er med til at underbygge argumentationen 

for at bevare de få isolerede 

bestande af brune bier, som 

endnu findes. I den efterfølgende debat 

gav flere biavlere og videnskabsfolk 

udtryk for, at det var ønskeligt, 

hvis de enkelte stammer forblev 

uopblandede med andre brune bier. 

UNDREN BLANDT KOLLE- 

GAER 

Sluttelig var der korte indlæg fra et 

dusin biavlsgrupper fra lige så mange 

lande, der hver fortalte om de bestræbelser, 

der bliver gjort i netop deres 

land for at sikre en livskraftig bestand 

af brune bier. Kun Danmark har en lov 

om fredning af de brune bier, og der 

var i de øvrige europæiske biavlergrupper 

stor undren over at høre, at 

fredningen i Danmark ikke var effektiv, 

men at lovgivningen blot blev 

overtrådt uden indgriben fra myndighederne. 

PARRINGSSTATION 

Den tredje dag stod der Lurö på programmet. 

En heldagstur til parringsstationen 

langt ude i Vänern, som 

overrasker ved sin enorme størrelse. 

Det er som at sejle på et hav. Men heldigvis 

var vejret med os og gjorde, at 

turen i de små både blev en sand fornøjelse. 

Lurö viste sig fra sin mest charmerende 

side. Sol og varme satte liv i 

naturen og også i dronefamilierne på 

parringsstationen. Efter to dages indendørs 

aktivitet var der endelig mulighed 

for at stifte bekendtskab med 

en svensk stamme af brune bier. Bifamilierne 

opførte sig skikkeligt og 

hjemvendende trækbier hang tålmodigt 

i luften, til der blev mulighed for 

at slippe forbi de mange nysgerrige 

„bikiggere“. Ingvar Arvidson fortalte 

om arbejdet med parringsstationen, 

om Lurö ´s natur og historie, og var i 

det hele taget manden bag konferencen, 

der forløb velorganiseret og professionelt. 

NÆSTE KONFERENCE 

Josef Stark blev valgt som formand for 

SICAMM i endnu en periode frem til 

næste konference, som afholdes i Polen 

om to år. Sammen med hovedbestyrelsen, 

der er sammensat af medlemmer 

fra 8 forskellige europæiske 

Den nyvalgte hovedbestyrelse 

( fra venstre). 

Yves Layec (Frankrig), Michael 

Mcgiolla Coda (Irland), Dorian 

Pritcard (England), Nils Drivdal 

(Norge), Bozena Chuda 

Mickiewics (Polen), Armandz 

Krauze (Letland), Josef Stark 

(Sverige), Gerhard Glok (Tyskland). 

lande, skal der arbejdes på initiativer 

til gavn for bevarelse af de resterende 

stammer af brune bier. 

OPTIMISME 

Konferencen var præget af en optimistisk 

holdning til fremtidige muligheder 

for de brune bier. Interessen for 

den brune bi er stigende, og der udfoldes 

store anstrengelser for at finde 

områder, hvor de kan være. Samtidig 

er der udviklet brugbare værktøjer, 

der gør det muligt at skelne ”rene 

biracer” fra krydsninger, og der er nok 

en stigende forståelse, for at bevarelse 

af oprindelige biracer ikke kun er de 

implicerede biavleres problem, men et 

problem som alle biavlere bør være 

fælles om. 


HONNINGDRONNINGEN I UNGARN 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

320 

I Ungarn holder de honningfestival. Der vises frem 

og kåres bidronninger. 

Den 11. - 12. august holdt 

de ungarske biavlere 

“honningfestival” i 

Jazberenny en by ca. 100 

km nordøst for Budapest. 

Der var vel 3.000 besøgende, 

hovedsageligt biavlere 

til lørdagens udstilling 

af materiel, honning og 

biprodukter. 

Men interessen for de 

faglige arrangementer i forbindelse 

med honningfestivalen 

var stor. 

Den afgående honningdronning kom til festen med følge af en traditionel 

Ungarnsk hestegarde. Der laves mange forskellige typer honning 

i Ungarn. På festivalen var der rig lejlighed til at smage. 


De ungarnske biavlere 

er i en meget presset 

situation.Under det tidligere 

styre opkøbte det 

statslige honningselskab, 

honningen dyrt og solgte 

den billigt. Til dels for at 

skaffe valuta til landet. Det 

statslige honningselskab er 

gået konkurs, og afsætningen 

af honningen er nu 

helt i hænderne på private 

foretagener. Det har betydet 

store problemer for biavlerne. 

Priserne er faldet 

drastisk. 

På mødet var hovedemnet 

mulighederne for at biavlerne 

selv skaffer sig kontrol 

over afsætningskanalerne 

evt. gennem etablering 

af andelsselskaber. Et 

andet vigtigt emne var mulighederne 

for at klare sig 

når Ungarn tilslutter sig EU. 

Der er ca 17.000 biavlere 

i Ungarn, 66000 bifamilier, 

der producerer 15.000 

til 17.000 tons honning årligt. 

Da det indenlandske 

forbrug er ret lavt, er der et 

betydeligt eksportoverskud 

på 12.500 tons årligt. Mest 

kendt er den flydende og

Honninghandlerne måtte 

stå for skud på festivalen. 

Man skulle hellere gå 

på jagt end handle med 

dem, mente en biavler. 

meget fine akaciehonning. 

Den udbredte anvendelse 

af veterinære lægemidler 

til bekæmpelse af 

varroa, bipest og kalkyngel 

har dog givet problemer 

med restkoncentrationer i 

produkterne. 

Trods de store problemer, 

var der også tid til fest. 

De ungarnske honningband 

spillede og årets Honningdronning 

skulle kåres. Hun 

skal ikke blot være en køn 

pige, men også kunne promovere 

honning på festivaler, 

i radio og TV. Præsidenten 

for APIMONDIA fik fornøjelsen 

at krone den nye 

Honningdronning. 

Jeg skal hilse og sige 

“Danske biavlere er meget 

velkomne til næste års festival”. 

Peter Broos viser det traditionelle 

ungarnske bistade. 

Han har selv indført 

“amerikansk biavl” i 

Ungarn, og mener, at 

man kan overleve med 

de lave priser ved en 

konsekvent reduktion af 

omkostningerne. Den 

traditionelle driftsform 

og stade er alt for dyrt. 

Den flydende akaciehonning 

gør det muligt 

at lave en meget fin 

tavlehonning. Her direkte 

i firkantede 

plastikæsker med cellepræg 

i bunden. Æskerne 

kan tages ud af rammen 

og forsynes med klart 

låg. 


KORT 

322 

PAS PÅ.... 

Endnu et tilbud om en let løsning på et 

alvorligt problem er kommet ind i dansk biavl. 

I øjeblikket sælges et nyt produkt med 

navnet “Saorti”, som ved tilsætning til 

bifoder hævdes, at skulle have virkning mod 

bla. ondartet bipest. Ud fra et ukendt indhold 

af naturlige æteriske (duftende) olier 

angives, at der skulle være en virkning både 

mod bakterie- og svampesygdomme i bifamilierne. 

I en følgeskrivelse til produktet 

postuleres, at en mere ensartet vegetation i 

den danske natur, er den sandsynlige årsag 

til de nuværende sygdomsproblemer i biavlen. 

Ved henvendelse til forhandleren oplyses 

endvidere, at produktet er afprøvet på 

fjerkræ, og i egne bifamilier med angreb af 

ondartet bipest. Efter tilpasning af dosering, 

har der efter behandling, ikke været symptomer 

på ondartet bipest. Yderligere afprøvning 

er undladt af økonomiske årsager. Det 

er ikke tilstrækkelig dokumentation, og alt 

for risikabelt at basere bekæmpelsen af alvorlige 

bisygdomme på dette middel. Det 

kan medføre ganske alvorlige tab og omkostninger, 

både for den biavler som har ondartet 

pest i sine bifamilier, men også for nabobiavlere, 

som kan få smittet deres bifamilier, 

ligesom lovgivningen overtrædes, hvis ikke 

der iværksættes lovpligtig bekæmpelse af 

kliniske (synlige) symptomer på ondartet bipest 

i samarbejde med den lokale bisygdomsinspektør. 

Umiddelbart lette løsninger 

FORENKLING??? 

Jeg har læst DBF´s protest i 

T.f.B. nr. sep. 2000 side 279, og 

jeg græmmes over disse fremtidsudsigter 

med kontrol, som er 

alt ødelæggende for os små biavlere. 

Det ligner helt landbrugets 

situation. Kun de store kan klare 

presset - tid - økonomi osv., 

Kraftig vildbygning i låget 

på trugstadet. Det 

er vist et par dage siden, 

det sidst har været 

set til ! 


ADVARSEL 

En behandling med “Saorti” koster 6 kr. - og kan 

ikke anbefales. 

er ikke altid de rigtige. Danmarks Biavlerforening er altid 

parat til diskussion og måske afprøvning af nye ideer. Det 

er vigtigt, at der er god dokumentation for både virkning 

og mulige skadevirkninger, inden nye midler tages i anvendelse. 


Hvem er jeg da? En lille biavler, 

for hvem biavlen er en adspredelse, 

en anledning til at 

komme ud i naturen. Min biavl 

hører egentlig ikke hjemme under 

Fødevareministeriet, men 

mere hen imod sundhed eller 

kultur eller social. 

Mit ønske er ikke at undgå 

den nødvendige kontrol, den 

må bare ikke styres af de skjulte 

lobbyer. De er ikke demokratisk 

valgte, men demokratiets fare. 

Jeg takker Danmarks Biavlerforening 

for jeres protest. Jeg 

håber I får held med jeres kommende 

forhandlinger. 

Erik Nielsen, 

Halløkke 28, 6100 Haderslev

EFFEKTIV VARROABEHANDLING I JUNI 

Af Poul Larsen Frederiksborg Biavlerforening 

NEDSÆT MIDETRYKKET 

Med dette indlæg vil jeg gøre 

opmærksom på en ny måde, 

hvorpå midetrykket kan nedsættes. 

Det var nærmest en tilfældighed, 

at jeg blev opmærksom 

på muligheden. Metoden er så 

logisk, at der må være andre, 

som allerede bruger den, men 

jeg har som ny biavler bare ikke 

hørt om det. 

NOGET AT TÆNKE OVER 

Efter en sværmning, var den nye 

dronning meget længe om at 

komme i gang. Alt yngel havde 

været lukket i ca. 8 dage. Så var 

jeg i biskolen og hørte Peter 

Christensen sige, ”at den første 

yngel, som kommer, efter der har 

været en pause i æglægningen, 

vil blive ødelagt af mider, da der 

på det tidspunkt vil være mange 

mider som sidder og venter på en 

mulighed. Der vil komme så 

mange mider i hver celle, at bi- 

erne ikke dur til noget.” 

TILSÆT EN DRONETAVLE 

Det tænke jeg over et par dage, 

så tog jeg den fuldt udbyggede, 

men helt tomme dronetavle fra 

det pågældende stade og satte 

tavlen over i et andet stade. Efter 

et par døgn var der æg i alle celler. 

Så satte jeg tavlen tilbage 

igen. 

Da cellerne var forseglet, skar 

jeg de tre blokke ud og lagde i 

fryseren. Efter et døgn er blokkene 

lette at skille ad, så man 

kan tælle mider. Sidste år havde 

jeg i gennemsnit ca. en mide for 

hver 100 larver. I år var det ca. en 

mide for hver 40 larver. Jeg nævner 

det, for at man kan sætte det 

i relation til det, der var i de tre 

blokke. Jeg så ingen celler, hvor 

der var mindre end tre mider i 

hver celle, og hvor der var flest, 

talte jeg 15 mider i én celle. Cellen 

var nærmest helt brun af mi- 

der. Der var flest mider i kanterne 

og mindst inde på midten 

af blokken. 

Da stadet var kommet i gang 

igen med en ny dronning, lagde 

jeg igen en blok droneceller i fryseren. 

Efter lang tids søgen fandt 

jeg én mide i hele blokken. Ved 

myresyrebehandlingen i august 

var der stadig en effekt, idet 

nedfaldet fra den pågældende 

familie kun var på 25% af det, 

jeg kunne finde under de andre 

stader. 

NEM MÅDE 

Der kan ikke laves statistik på et 

enkelt forsøg, men det ser ud til, 

at en dronningeløs periode kan 

udnyttes til at komme af med 

nogle mider på en nem og enkel 

måde. Det er endvidere lettere 

for familien at komme i gang 

igen, når der er renset for mider. 


”Det farligste dyr i skoven” 

En Kommentar. 

Af Poul Larsen Frederiksborg Biavlerforening 

OPLYSENDE ARTIKEL... 

Det var en udmærket og oplysende 

artikel om skovflåter, som kunne læses 

i augustnummeret på siderne 252 

og 253. Når samme sag omtales i aviserne, 

har de altid billeder af flåter i 

det sidste stadie, hvor de slet ikke ligner 

det lille dyr, man får på sig i skoven. 

På det punkt er det den mest oplysende 

artikel om emnet, som jeg til 

dato har set. 

... MEN FLÅTEN ER LILLE 

Jeg mangler dog stadig et billede af 

flåten i naturlig størrelse, de fleste er 

slet ikke klar over, hvor små de er, kun 

3-4 mm i længden. Tegningen med 

pincetten er forkert, pincetten skal 

drejes 90°, ellers kan man ikke holde 

på det flade hoved. 

HVORDAN FLÅTEN IKKE 

FJERNES ! 

Når det er sagt, så må jeg konstaterer, 

at man på Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole endnu ikke har lært, 

hvordan man let og uden problemer 

kan fjerne fastsiddende flåter. De skri- 

324 


Den voksne flåt er 3-4 mm lang, som 

den røde prik. Hannen er sort og 

ikke sugende. Hunnen er sort med 

rød bagkrop. 

ver, at flåten skal hives af med en rask 

bevægelse, og det er lige netop det 

eneste man ikke skal gøre. Hvis flåten 

endnu ikke har sat sig rigtig fast, så 

kan den da godt hives af, men den er 

ikke lang tid om at begrave sine tre 

munddele i huden. Når disse munddele, 

er helt nede, så holder 

modhagerne fast, og så bliver de altid 

siddende tilbage i huden, hvis man 

hiver med en rask bevægelse. Får man 

ikke disse dele ud, kan de give hævelser 

og betændelse, så det er ikke ligegyldigt, 

hvordan det gøres. Er det en 

hund, som har haft flåten på, så skal 

det være en meget tålmodig hund, 

som finder sig i, at man efterfølgende 

roder i huden med en pincet, for at 

finde munddele fra flåten. 

SÅDAN FJERNES FLÅTEN 

Der er et par andre metoder, hvor det 

er 100% sikkert, at det hele kommer 

med ud. Det går i alt sin enkelhed ud 

på, at flåten skal drejes rundt, uden 

at der i første omgang trækkes. Det 

bedste er at bruge en særlig pincet, 

det vil jeg komme tilbage til. Det næstbedste 

er at bruge to fingre, med 

negle, som er lange nok til at få fat 

helt nede ved hovedet. Før man tager 

fat, drejer (rotere) man armen og hånden 

så langt til den ene side som det 

er muligt, så tager man fat og drejer 

så langt til den anden side som muligt, 

- det er ca. ¾ omgang. Flåten har 

stadig lidt fat, men der er to muligheder 

får at få den til at slippe helt. Et 

let træk, vil få flåten til at slippe i løbet 

af 20 – 30 sekunder eller, hvis det 

er hunden, der er under behandling, 

så kan man gå 80 – 90° rundt om hunden. 

Så slipper flåten sit tag. Pas så på, 

hvor den bliver af, for den har ikke taget 

skade af behandlingen og den kan 

Hold en „tægefjerner“- pincent helt 

ind til munddelene og hiv langsom. 

Tægen vil under normale omstændigheder 

slippe til sidst. 

bevæge sig ret hurtigt. Flåter er meget 

hårde, hvis de endnu ikke er begyndt 

at svulme op, så de skal trykkes 

i stykker med en hård genstand, før 

de er færdige. Sæbevand eller en tur i 

en tændt brændeovn virker også. 

SÆRLIG PINCENT 

På apotekerne (jeg får ikke procenter 

af salget) sælger man en særlig pincet, 

som er spids og som kan holde fast 

ved hjælp af en fjeder, mens man drejer. 

Den er tillige konstrueret, så den 

er let at dreje rundt. Heraf ses, at jeg 

ikke er den eneste, som har opdaget, 

at flåterne skal drejes rundt for at få 

dem til at slippe. Apotekerne kalder 

pincetten en ”Tægefjerner” – Nu er 

flåten ikke en tæge, men en mide, 

hvilke man kan overbevise sig om ved 

at tælle antallet af ben. Bortset fra 

denne misforståelse, så er det et udmærket 

værktøj, som er hurtigt at 

bruge. 

STORE MODHAGERE 

Flåten har nogle torne på de yderste 

munddele og nogle relative store 

modhager på den midterste del, som 

den holder fast med. Det der sker, når 

flåten drejes, er at disse modhagere 

trækkes sidelæns ud af indgrebet. Flåten 

har selv lokalbedøvet det område, 

hvor den sidder, så den kan fjernes helt 

uden ubehag og ofte, hvis den har siddet 

på en hund, uden at hunden opdager 

det. 

Min praktiske erfaring er, at jeg 

de sidste 7 år, på de to ovennævnte 

måder, har fjernet ca. 150 flåter om 

året fra hunde. 

Skovflåten har torne på de yderste 

munddele.

Ø-parrede dronninger 

af Ejner Olssen 

HVORFOR DRONNINGEAVL? 

Hvilken betydning har dron-ningeavl 

for biavlen i Danmark? Nogle biavlere 

vil nok hævde, at de har haft stort 

honningudbytte uden at interessere 

sig for avl, så hvorfor alt det arbejde 

med avl og øparringer? 

Dertil vil jeg spørge: Hvad med 

gennemsnitsudbyttet? Og hvad nu, 

hvis bierne er stikkelystne eller 

sværmelystne, for sådanne bier er besværlige 

at arbejde med, og vil reducere 

gennemsnitsudbyttet væsentligt. 

Set i dette perspektiv vil jeg fremføre 

følgende påstand: Du får ikke 

stabilitet eller fremgang i den bigård 

uden dronningavl. Og jeg vil gå videre 

endnu: 

En biavler bør mindst have én 

øparret testet avlsdronning i sin bigård. 

Al anden avl er at overlade tingene 

til tilfældigheder og march på 

stedet. Du risikerer at sende dårlige 

droner med arveligt anlæg for at 

være dovne, stikkelyste, sværmlystne 

og sygdomsmodtagelige ud i dit område. 

Dette til skade, ikke kun for dig 

selv, men også for øvrige biavlere i 

området. 

Øparrede dronningers 

egenskaber 

Friparrede dronninger avlet efter en 

øparret dronning har i gennemsnit 

50% kontrollerede gener, men de 

samme dronningers droner har 100% 

kontrollerede gener, fordi disse droner 

er dannet af hendes ubefrugtede 

æg og har deres arvelige anlæg fra 

bestemoderen og hendes parring; 

altså avlsdronningen. 

Værdien af øparrede dronninger 

skyldes, at danske dronningavlere 

gennem mange år har forbedret de 

forskellige biracer ved målrettet avl; 

ved udvælgelse og testning af avlsdyr. 

Derfor kan du få en øparret dronning 

med gener for de vigtigste arvelige 

anlæg for at være flittige, fredelige, 

sværmetræge, sygdomsresistente og 

tavlefaste, samt andre gode egenskaber. 

Benyt dig af denne enestående 

mulighed. Dit honningudbytte vil 

langt overstige dit merarbejde og 

omkostninger ved anskaffelse af 

øparrede dronninger. 

Parringskassetter når 

bierne skal sendes 

Mange biavlere er kreative. Har 

du lyst, kan du fx. selv fremstille 

parringskassetter. 

En tegning med samtlige mål på 

en parringskassette, findes i Eigil 

Holms fortræffelige bog “Dronnigeavl, 

arvelighedslære og forædling 

af bier”. Han har også skrevet om indfangning 

af bier; fra-sining af droner 

m.m. 

Dette var en kort gennemgang. 

For mere grundig information: Læs 

Eigil Holms bog. 

Forsendelse og 

Post Danmark 

I 1999 har det mange steder været 

umuligt at få det danske postvæsen 

til at modtage pakker med kassetter 

indeholdende levende bier. Således 

blev jeg nægtet forsendelse af en 

kasse bier til parring sommeren ´99. 

Dette forbud har i det forløbne år 

været til stor ærgrelse, øgede omkostninger 

og ekstra ulejlighed for danske 

biavlere. Derfor har jeg nu henvendt 

mig til Post Danmark og anket 

over deres forbud. Post Danmark siger 

hertil, at forbuddet er kommet på 

grund af, at fx. katte, høns og kaniner 

har stået i postterminalerne weekenden 

over, uden at få hverken vådt 

eller tørt. Dette har udløst klager fra 

dyreværnsorganisationerne. Post Danmark 

har derfor vedtaget at hvirveldyr 

ikke længere kan forsendes. Post 

Danmark har dog reageret meget positivt 

på min henvendelse, og efter det 

er fastslået at bier ikke er hvirveldyr, 

har de nu erklæret følgende: 

“......... at bier fortsat kan sendes i 

pakker med Post Danmark, såfremt de 

er forsvarligt emballeret i kassetter og 

forsynet med føde under transporten. 

Da bier ikke er hvirveldyr, er de 

ikke omfattet af de krav til distributører 

af levende dyr, som Veterinærog 

Fødevaredirektoratet har opstillet.” 

Samtidig har Post Danmark bedt 

mig om at meddele til danske biavlere: 

“Da Post Danmark ikke har almindelig 

pakkeomdeling i weekenden, er 

det imidlertid mest hensigtsmæssigt, 

hvis afsendelse af pakker alene sker 

mandag-torsdag.” 

Undgå derfor at sende bier fredag 

og lørdag, da dette igen vil kunne give 

problemer. Sørg for at ventilationshuller 

ikke bliver tildækket! En pakke 

indtil 8 kassetter vejer under 10 kg. og 

kan nu igen sendes med Post Danmark 

for 43 kr. 


Sydafrika Sydafrika 

er helt klart et besøg værd 

APIMONDIA holder kongres i Durban i 

Sydafrika fra den 2. til den 6. september 

næste år. 

Alt tyder på, at det bliver en fremragende 

kongres i meget fine omgivelser. 

Vi er i øjeblikket ved at lægge den sidste 

hånd på programmet for kongressen, og vi 

arbejder på at få lavet et fornuftigt tilbud på 

rejsen til kongressen. 

Jeg er netop kommet hjem fra en tur til 

Sydafrika, hvor vi forberedte kongressen. Det 

var en fantastisk oplevelse at besøge et af de 

store naturreservater og se elefanter, giraffer, 

flodheste, løver og så videre i fri natur. 

Besøget i Kapstaden med udsigten til Taffelbjerget 

til den ene side og Robben Island til 

den anden side skal opleves. 

Kongrescentret er helt nyt med alle faciliteter, 

og sydafrikanerne er gæstfri, så der vil være 

vin til receptionerne, ligesom borgmesteren i 

Durban byder på gril på stranden en af 

dagene for deltagerne i kongressen. 

Vi har i øjeblikket to tilbud, som vi arbejder 

på. 

Et fra et dansk rejsebureau, der skal have ca. 

22.000 kr for en 15 dages tur og så et fra et 

326 


tysk rejsebureau, som skal have ca 18.000 kr 

for 15. dage. Turene kan ikke helt sammenlignes. 

De har begge afrejse lørdag den 1. september 

med hjemkomst lørdag den 15. Efter 

ankomst til Durban søndag den 2. september 

er dagene afsat til kongressen til fredag 

morgen den 7. september. Der er mange 

muligheder for udflugter under opholdet i 

Durban. Det vil vi indbygge i tilbuddet, som vi 

vælger. 

Fredag den 7. september starter rundturen i 

landet. 

Det bliver mange oplevelser på begge ture, 

med besøg hos biavlere, naturreservater, 

vinkældre og rig lejlighed til at opleve landet. 

Vi søger at få dansk rejseleder med på turen. 

Bemærk kongresdeltagelsen skal betales ud 

over de anførte priser. 

Vi forventer, når dette blad kommer på 

gaden, at have et færdigt tilbud klar. 

Men reserver allerede nu dagene fra den 1. 

september 2001 til den 15. september 2001 

til den fantastiske oplevelse det er at besøge 

Sydafrika. 

Asger Søgaard Jørgensen

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 

Med rabat 

Igen i år 2001 bliver det muligt at abonnere på udenlandske 

bitidsskrifter til en fordelagtig pris. 

Abonnement for år 2001 på bitidsskrifterne fra Finland, Norge, 

Sverige, Tyskland og USA, kan tegnes ved at indsende nedenstående 

kupon til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup, 

sammen med den angivne abonnementsafgift. Tilbuddet gælder kun 

medlemmer af Danmarks Biavlerforening. 

Prisen for de nordiske tidsskrifter er ifølge en aftale i Nordisk Biråd 

den halve af ordinær pris. Man kan ikke tegne halvt medlemsskab i 

det land, hvor man bor. 

Sidste frist 

Kuponen og abonnementsafgiften skal være Danmarks Biavlerforening 

i hænde senest den 15. november 2000. Kuponen bedes 

udfyldt med tydelig og fuldstændig navn og adresse. Der laves ikke 

efterbestilling. 

Også medlemmer, som har anvendt ordningen i indeværende år, 

skal indsende kuponen og abonnementafgiften, såfremt de fortsat 

ønsker at modtage et eller flere af bitidsskrifterne. 

Undertegnede medlem af Danmarks Biavlerforening ønsker at tegne abonnement for år 

2001 på følgende bitidsskrifter: 

Navn: 

Adresse: 

Postnummer: By: 

Hvilken lokalforening er du medlem af: 

Sæt Kryds 

Birøkteren, Norge. Pris 115 kr ............................................................................................ ❏ 

Bitidningen, Sverige. Pris 150 kr ........................................................................................ ❏ 

Mehiläinen, Finland. Pris 135 kr ........................................................................................ ❏ 

American Bee Journal, USA. Pris 230 kr........................................................................... ❏ 

Algemeine Deutsche Imker Zeitung, Tyskland. Pris 240 kr ............................................... ❏ 

Abonnementsafgiften i alt kr. Vedlægges i check .................................................. ❏ 

Kr er indsat på postgiro konto nr. 100 75 21 DBF, Møllevej 15, 4140 Borup ....... ❏ 


✂

328 

KØBES 

Glat valse prægevalse 

købes. Telf. 24 87 61 59, 

kun mandag og tirsdag 

Insemineringsapperater og 

dronningavlsmateriale, 

Apidea osv. købes. Peter 

White, telf. 54 94 49 54 - 

aften. 

SÆLGES 

50 Dadant bifamilier med 

hele udstyret til salg. Ring 


om nærmere oplysninger, 

telf. 65 38 18 58, Tove og 

Kurt Nielsen 

Rustfri honningpresser 

sælges med bord, telf. 75 

25 15 95 (18-19). 

Rammer 2 kr., 12x10 

magasiner 10,- kr., bifamilier 

med ny dronning i juli/ 

august sommeren 2001 - 

400,- kr. Telf. 65 35 24 77. 

Bær honningen hjem 

Bæreposer, plastic, store 

500 stk. ..................... 847,00 1058,75 

Bundt, 50 stk. .............. 90,00 112,50 

Bæreposer, plastic, små 

10 bundt á 100 stk..... 610,00 762,50 

1 bundt 100 stk............ 68,00 85,00 

Sæt Sæt far farve far ve på på dine dine honningdåser 

honningdåser 



Bifamilier 12x10 i gode 

trugstader og alt udstyr 

samt nyere CMF 4-solds 

selvvendbar slynge sælges, 

telf. 65 90 68 11. 

REA-DAN, DADANT 10 R, 

12x10 rammer + magasiner 

sælges, telf. 86 29 90 31. 




Ahorngade 8A 

6600 Vejen 


forhandles. 







Tlf. 75 36 79 00 













Tlf. 86 47 04 52 





Søges 

Gravør til DBF’s navneskilte (aluminum). 

Henvendelse til Inge Holm. 

Tlf. 57 56 17 77 eller e-mail: ih@krl.dk 

Udvidet biavlsrådgivning 


330 

DRYPPER DU DINE BIER? 

Her er den professionelle sprøjte, der 

giver den rigtige dosis i hvert pump. 

Pris kr. 525,- incl. Moms og forsendelse. 

Vi smelter og vasker for fuld damp. 

Der er nu også oxalsyre på lager. 


BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


KONTANT 



Tlf. 56 31 29 68 



Telf. 75 38 92 67 







lukket 




www.biavl.dk 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 





Telf. 62 20 97 40 


Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale




Man. - fre. 8-16.30 












APIMONDIA kongres. 

Durban, Sydafrika. 2. til den 6. sept. 2001. 


332 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Lad os 

smelte din 

rammer. 

Vokssmeltning pr. 

kg kr. 15.00 

Nye 

åbningstider: 

Mandag til 

fredag: kl. 15- 

18 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 

VESTJYSK BIAVL 

Else og Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Kroager 

7200 Grindsted. 

Tlf. 75 33 94 90 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.2000-30.4.2001 





Tlf. 75 33 00 22 










Telf. 57 64 65 92 



på CD-rom 


Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

Åbent 

1-10-2000 til 31-3-2001 




TIL BIAVL 




udføres. 




Tlf. 97187016 Fax 97187716 







Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 

www.morsmaling.dk


Tak til Erik og Esben, to fantastik 

gode dommere i år til generalforsamlingen. 

Deres honningsmag 

fejler ingenting. Vinder 

af honningbedømmelsen i år 

var Criz Smith. Årets medlem i år 

2000 blev Criz Smith, hvad mere 

kan i sige ... 

P.b.v Criz Smith 

Gl. Roskilde Amts B.F. Mjødbryggerlauget 

er nu kommet 

godt igang og den første mjød 

bobler allerede. Næste møde 

holdes i klubhuset mandag den 

30. oktober. Se mere på 

internettet www.biavl.dk/mjod 


De fynske Bivenner holder 

møde mandag den 13. november 

2000 kl. 19.00 på Beravænget 26, 

Odense. Tidligere formand i Danmarks 

Biavlerforening Peer 

Herbsleb kommer og fortæller 

om bier og biavl på Grønland og 

den brune bi på Læsø. 

Beravænget findes ved at køre 

ad Rismarksvej, drej ved Aldi ad 

Snorresvej og 2. vej på højre 

hånd er Beravænget. Kør helt 

ned i enden af Beravænget. 

Aage Oksbjerg 

Holstebro og omegns B.F. holder 

møde fredag 3. november 

2000 kl. 18.30 på Naturskolen i 

Holstebro. Der vises billeder m.v. 

fra årets udlandstur, selskabeligt 

samvær og gennemgang af næste 

års tur (Provence). Tilmelding 

nødvendig til Johs. Poulsen på 

telf. 97 46 82 17 eller til Olaf 

Smedegård på telf. 97 42 91 23 

senest den 30. oktober. 

Bestyrelsen 


møde onsdag den 11. oktober 

kl. 19.00 i skole-bigården 

Naturcenter Skovgård, evt. 

varroabehandling. 

Knud E. Jensen 

Kolding og omegns B.F. holder 

møde onsdag den 8 nov. kl.19.30 

på Sct. Jørgensgård Hospitalgade 

4, lokale 9. Jens Peter Nielsen fra 

bigården Kragekær kommer og 

fortæller om vokssmelter, støbning 

af tavler, overvintring af 

bier i små parringsstader og andre 

små tips fra biavlerværkstedet. 


Midtsjællands B.F. erindrer om 

møderne den 24. oktober og den 

14. november, se T.f.B. nr. 9/2000. 

Det er begge spændende aftener, 

så vel mødt. 


Nordfyns B.F. 

Se under De fynske Bivenner 

Nordsjællandske Bivenner afholder 

møde den 6. november kl. 

19.30 på vinterens mødested: Ny 

Lyngbygård, Toftebæksvej 17, 

Lyngby. Aftenens emne: Anvendelse 

af homøopatiske midler i 

biavl. Jonna Vogel, som er uddannet 

inden for homøopati vil 

fortælle om dette spændende 

emne. Alle er velkomne. Kaffe, 

kage og vand kan købes. 

Birgitte 

Randers B.F. afholder medlemsmøde 

med Anders Glob som 

foredragsholder. Mødet finder 

sted mandag den 23. oktober 

2000 kl. 19.00 på Kulturhuset, 

lokale 3. Stemannsgade 2, Randers. 

Alle er velkomne. Vi håber 

også på fremmøde fra Hadsten 

og Vester Tørslev BF. Medbring 

selv kaffe. 



8 biforedrag på Guldhøjskolen i 

Ringe. Alle aftener kl. 19.00 hvor 

biavlslærerne Flemming Vejsnæs, 

Hvalsø og Anders Glob, 

Rønde underviser. Med start torsdag 

den 26. oktober: Sidste nyt 

indenfor varroa og DBF. , 

honningbedømmelse v/Flemming 

Vejsnæs. 

Torsdag den 2. november: Min 

biavl v/Anders Glob. 

Torsdag den 9. november: Trakémider, 

en fare eller blot overdrevet 

og biavl i Canada v/Flemming 

Vejsnæs. 

Torsdag den 16. november: Småfamilier/dobbeltfamilierv/Anders 

Glob. 

Torsdag den 23. november: 

Rammemål er det det rigtige 

rammemål vi bruger i biavlen, 

biavl i Finland v/Flemming Vejsnæs. 


Dronningavl v/Anders Glob. 

Torsdag den 7. december: Bier i 

haven, hvad må vi og hvad må vi 

ikke, hvem bestemmer og biavl i 

Tyskland v/Flemming Vejsnæs. 

Torsdag den 14. december: Honningbehandling 

v/Anders Glob. 

Juleafslutning. 

Betaling for alle 8 aftener kun 

120,- kr. incl. Kaffe med brød 

hver gang, medbring venligst 

selv kop. Tilmelding på telf. 62 

20 20 98 senest 3 dage før. Alle 

interesserede er altid velkomne 

i vor forening, også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. stiller op 

på fjerkræudstillingen den 11. 

og 12. November på Åkjærskolen 

i Skive fra lørdag kl. 

14.00 - 16.00 og søndag kl. 10.00 

- 16.00. Så kom og kik og få en 

bisnak, vi ses. 




oktober kl. 19.00 på Landbocentret, 


Ebba og Ejvind Jørgensen, 

Lindved holder foredrag over 

emnet: “Fra halmkube til plasttavle”. 

Ebba og Ejvind er kendt 

for deres store arbejde med bier 

i Den fynske Landsby, for deres 

klare holdning til pesticidfri biavl, 

for kosmetik og naturmedicin 

baseret på biernes produkter 

.... kort sagt et par biavlere, der 

med en ildhu også kommer 

rundt i biavlens yderkroge, så 

snyd ikke dig selv for denne aften 

og tag naboen med. Alle interesserede 

er velkomne. 


Sydsjællands B.F. afholder julemøde 

mandag den 20. november 

kl. 19.00 i lokale 217 på 

Grønnegades kaserne, hvor vi 

skal snakke om honninghøsten, 

så tag en dåse honning med 

uden etikette og få den bedømt. 

Der er præmie til de bedste, så 

hygger vi med gløgg og æbleskiver 

m.m. Derefter er der lotteri, 

så hvis nogen har lyst til at give 

en pakke så siger vi tak. Tag hele 

familien med samt gerne en ny 

biavler. Vi håber på en hyggelig 

aften. 


Vestfyns B.F 


Vester Tørslev B.F. Tidsskriftet 

beklager at vi undlod at annoncere 

foreningens sidste møde. Vi 

havde overset mødeindkaldelsen. 

P.r.v. Flemming Vejsnæs 

Vindinge Herreds B.F. 


Østfyns B.F. 


MØDER 



334 

Alssund B.F. Husk at tilmelde 

dig til generalforsamlingen den 

27. oktober f.s.v.a. brunkålsspisningen 

og helst inden den 

21. oktober. Vi glæder os til at 

se dig, henv. telf. 74 45 83 89. 


Biavlerforeningen for Grenå 

og Omegn afholder generalforsamling 

den 27. oktober 

kl.19.00 på Ørum skole. Dagsorden 





ordinær generalforsamling søndag 

den 12. november 2000 kl. 

10.00 i skolebigården. Dagsorden 

ifølge lovene. Forslag der 

ønsket behandlet på generalforsamlingen 


Ib Marcussen, Taastrupgårdsvej 

225,II. th., 2630 Taastrup telf. 43 

99 30 64 i hænde senest 8 dage 

før. 


Berringbro Biavlerforening 


tirsdag den 7/11 kl. 

19.30 på Madsens Hotel Dagsorden 

i følge vedtægterne.Forslag 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen 


i hænde senest 8 dage 

før. 


Frederiksværk og Omegns 

B.F. afholder generalforsamling 

fredag den 3. november kl. 

18.30 i skolebigården, „Bikuben“, 

beliggende hvor Odinsvej 

og Hulgårdsvej mødes. Kom og 

bese vores nye bivokssmelter, 

som Den Grønne Fond har bevilget. 

Kasserer, næstformand, 

revisor, bestyrelsessuppleant og 

revisorsuppleant står for valg. 

Der serveres kaffe og honningkage 

mm. 

Jan Klarskov 

Fåborg og omegns B.F. afholder 

generalforsamling fredag 

den 17. november 2000 kl. 19.00 

i det gamle bibliotek, Grønnegade 

44, Fåborg. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag fra 

medlemmerne der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen 


senest 8 dage før. 


Galten B.F. afholder generalforsamling 

fredag den 20. okto- 


ber kl. 19.00 på Skovby Mosegård. 

P.b.v. Leif Møller 

Gl. Tønder amts B.F. Som meddelt 

i septembernummeret afholdes 


tirsdag den. 31. oktober kl. 

19.30 på Centralhotellet i Løgumkloster. 

Bemærk datoen 

den 31. oktober! Dagsorden 

ifølge vedtægterne. På valg er 

Hans B. Schmidt (modtager ikke 

genvalg), Johannes Tychsen og 

Chr. Clausen. Der er honningbedømmelse 

også, så tag to glas 

honning med uden etikette. Vel 

mødt. 

Bestyrelsen 

Grønbæk-Svostrup BF. afholder 


mandag den 30. oktober 2000 

kl. 19.30 på Grauballelund 

(Grønbækvej 6 ) Dagsorden iflg. 

vedtægterne. 

P.b.v. J. Glibstrup 


afholder generalforsamling tirsdag 


Vandrehjemmet, Erlevvej i Haderslev. 



Hanherreds B.F. afholder den 

årlige generalforsamling fredag 

den 3. november kl. 19.30 hos 

Lilli Torp, Ålegårdsvej 104. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Kontingent 

for næste år kan betales 

denne aften. Foreningen er 

vært ved kaffen. 

P.b.v. Holger Madsen 

Herning og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen 

mandag den 23. oktober på 

Brændgårdsskolen, se T.f.B. 9/ 

2000. 




den 23. november kl. 19.30 

på Landbogården i Hjørring, 

Ålborgvej 94. 

P.C.D. Hansen 


generalforsamling den 

15. november kl. 19.00 på Naturcenter 

Skovgård. Foreningen er 

vært med kaffe/brød. Evt. forslag 


hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Knud E. Jensen 


møde den 31. oktober kl. 19.30 

på Rønde bibliotek. Efter generalforsamlingen 

vil Jan Olsson 

vise lysbilleder og fortælle om 

dronningavl på Hawaii. 

Bestyrelsen 



mandag den 6. november 

2000 kl.19.30 i Kulturhuset i 

Helsinge. Dagsorden i følge lovene. 

Forslag som ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, 

skal skriftligt sendes til formanden 

senest 4 dage før dens 

afholdelse. Efter generalforsamlingen 

vil der være kaffebord, 

som foreningen er vært for. 


Kronborg Østre Birks B.F. afholder 


den 8. November 2000 

kl.19.30 på Havrevangsvej 2, 

3100 Hornbæk. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

P.b.v. Poul Bentzen 


generalforsamling og 

honningbedømmelse mandag 

den 30. oktober kl. 19.00 i 

Lemvigegnens Landboforenings 

kantine på Industrivej i Lemvig. 

Medbring et glas honning uden 

etiket eller andre synlige kendetegn. 

Et uvildigt dommerpanel 

smager sig frem til årets bedste 

honning, medens vi andre holder 

generalforsamling. På valg 

er Bjarne Lauritsen, Børge 

Henriksen og Benny gade. 


Nordfyns B.F. afholder generalforsamling 

mandag den 6. 

november kl. 19.00 på Gamby 

Produktionshøjskole. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Der er 

desuden et punkt om små vedtægtsændringer. 

Jesper viser video 

fra sommerudflugten. 

P.b.v. Lars Greve 



mandag den 20. november kl. 

19.30 i Odderhallens mødelokaler. 

Dagsorden iflg. vedtægterne. 

P.b.v. Peter Stougaard 


afholder generalforsamling 

torsdag den 26. oktober kl. 

19,30 på Ørnhøj Hotel. Dagsorden 

i følge vedtægterne. 

P.b.v. Verner Falkesgaard.


afholder generalforsamling onsdag 


på Landbocentret, Ryttervej 4-6 

i Svendborg. Dagsorden i følge 

lovene. Forslag bedes sendt til 

Gunnar Mikkelsen, revsørevej 

11, 5874 Hesselager senest 8 

dage før. Foreningen er vært 

ved en bid brød og en dram. 

Gunnar Mikkelsen 

og hans håndgangne mænd 

Varde og omegns B.F. afholder 


den 1. november 2000 kl.19.30 

på Sig Hotel. Vi starter med spisning 

af gule ærter kl. 18.00. 


Forslag til behandling skal være 

formanden i hænde senest en 

uge før generalforsamlingen. 

Kom og vær med til at præge 

næste års udvikling i foreningen. 

Honningbedømmelse i 2 

kategorier: Lynghonning og 

blomsterhonning. Vel mødt. 


Vester Tørslev B.F. Torsdag 

den 29. oktober kl. 19.00 afholder 

foreningen ordinær generalforsamling 

på Hobro Vandrerhjem, 

Amerikavej 24, Hobro. 

Dagsorden iflg. vedtægter. 

P.b.v. A.Holmgaard 

Vestfyns B.F. afholder ordinær 

generalforsamling onsdag den 

22. november 2000 kl. 19.30 på 

Aulby skole, Vejlbyvej 9, Aulby. 


Evt. forslag skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før 



Vesthimmerlands B.F. afholder 

generalforsamling torsdag 


Kimberkroen i Års. Bemærk datoen. 




skal være formanden i 

hænde senest den 1. oktober. 


Andy Christensen fra Vindblæs 

vise lysbilleder fra Syd Afrika. I 

må gerne tage andre fra husstanden 

med til en hyggelig aften. 

P.b.v. Niels Ole Olesen 

Vindinge Herreds B.F-afholder 


den 27 november kl. 19.30 hos 

Ingrid Larsen, Odensevej 37, 

Ørbæk. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Efter generalforsamlingen 

viser Henning Jensen lysbilleder 

fra Sri Lanka, og er der 

interesse, er der mulighed for at 

se Danmarks Biavlerforenings 

video om varoa . 


Østfyns B.F. afholder ordinær 


16. november kl. 19.00 i fælleshuset 

Lindhøjvej 3, Munkebo. 


Bestyrelsen 

Østhimmerlands B.F. afholder 


9. november 2000 kl. 19.30 på 

Naturskolen Møldrupvej 22, 

Skørping. Dagsorden i følge 

vedtægterne. 


Århus og Omegns B.F. afholder 


tirsdag den 21. november 2000 

kl. 19.30 på Vejlby Landbrugsskole, 

dagsorden ifølge vedtægterne. 

Vi gør opmærksom på at forslag 

til generalforsamlingen skal 


7 dage før generalforsamlingen, 


Efter generalforsamlingen er 

foreningen vært ved en kop 

kaffe med brød. Som sædvanlig 

vil der efter kaffen blive holdt 

foredrag, dette er i skrivende 

stund ikke helt fastlagt, men vil 

senest blive oplyst på indkaldelsen 

til generalforsamlingen. 

I Christiansbjerg hallen afholder 

Århus Fjerkræavlerforening 

også i år udstilling, hvor vi som 

sædvanlig deltager med en 

stand. Udstillingen afholdes lørdag 

den 21. oktober fra kl. 13.00 

til 18.00 og søndag den 22. oktober 

fra kl.10.00 til 17.00. 


Værkstedskursus 

lørdag den 11. november og søndag den 12. November 2000. 

Kurset afholdes på “Sydsjællands Landbrugsskole”, 4750 Lundby. Det ligger på det skønne Sydsjælland. 

På kurset vil der blive diskuteret honningkvalitet og bedømmelse 

af kvaliteten, og der vil i “værkstederne” blive arbejdet 

praktisk med at lave nogle gode produkter ud af 

“biprodukterne”. 

Alle deltagerne vil få mulighed for at arbejde i alle værkstederne 

under kurset. 

Lørdag den 11. november 

Kl. 10.00 - 10.30 Ankomst 

Kl. 10.30 - 12.00 Biprodukterne, honning, voks, pollen, propolis 

Kl. 13.00 -18.00 

1. Mjød, en drik for guder og andre biavlere. 

2. Honningbehandling, bedømmelse af honninger i 

praksis. 

3. Voks. Voksafsmeltning, støbning af tavler, voksprodukter, 

lys støbes. 

4. Kosmetik m.v. Bliv smuk med biernes produkter. 

5. Søde sager, bolcher. 

Kl. 19.30 - Kryddersnapse og andre gode ting fra bierne og 

blomsterne. 

Søndag den 12. november 

Kl. 09.00 - 12.00 Arbejde i værkstederne 

Kl. 13.30 - 15.00 Honningbedømmelsen, hvordan gør vi 

det bedre? 

Korte oplæg, diskussion 

Kursusprisen. Se internettet eller sidste nr. af tidsskrift for 

Biavl. 

Bemærk. Medlemmer af Udvidet Biavlsrådgivning får rabat 

på 200,00 kr. pr. person 

Tilmelding 

Tilmelding til kurset skal ske til Danmarks Biavlerforening senest 

mandag den 23. oktober. Se sidste nr. af Tidsskrift for Biavl 

eller internettet. 





Åbningstider forretning: Mandag -Torsdag 14.00 - 16.00, Fredag 09.00 - 16.00, Lørdag lukket 

Glem ikke efterbehandlingen af Varroa miden! 

KVALITETS- 

FORSTØVERE 

115890 Forstøver lille .. 49,00 

115892 Forstøver stor 149,00 

MÆLKE- & 

MYRESYRE 

115805 Mælkesyre 1l .......... 99,00 

115810 Myresyre 85% 1l .... 45,00 

115809 Myresyre 60% 1l .... 45,00 

BIVITAL 

Den økologiske nyhed. Nemt 

i brug - garanteret success! 

1 flaske Bivital 250ml er nok til 

behandling af 10 bifamilier. 

115880 Bivital 250ml ......... 80,00 

115884 Bivital 1000ml ..... 248,00 

Støbning og rulning af bivoks 

... en sjov hobby 

Flere forbruger er blevet opmærksom på kvalitetsforskellen 

mellem rene bivokslys og almindelige lys af 

parafin eller stearin. Bivokslys købes ofte på høst- og 

julemarkeder og er blevet til en god "biindtægt" med 

voksende popularitet for mange biavlere. 

Vi fører et bredt sortiment af bivoksplader i flere forskellige 

farver, materialer til støbning, væge, støbeforme, 

maling til voks, glimmer, patineringsfarve, stjernepailletter, 

glimmer, alu- og glasskåle til fyrfadslys og meget mere! 

Bestil vores brochure og prisliste idag og kom igang med 

en sjov og i nogen tilfælde endda indtægtsgivende hobby!

11 

November 

2000 

Vinterhalvårets 

start 

Side 338 

Månedens 


Side 339 

DBF EU...... 

Side 342 

Lav selv din 

røremaskine 

Side 344 

Varroa 

destructor 

Side 346 

De har butik 

og værtshus 

Side 348 

Biavlens og 

biavlernes 

forskellighed 

Side 350 

Apimondia 

flytter 

Side 353 

Gi’ ly til vilde 

bier 

Side 354 

Kort 

Side 356 

Møder 

Side 366 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline december-nr.: 

Fredag den 24. november 

Deadline januar-nr.: 

Mandag den 18. december 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Ander Bach. 

ISSN 0900-0801 


Ålborg 

338 


VINTERHALVÅRET 

Den mørke tid der kommer nu, føles af mange biavlere 

som en trist og kedelig periode, nu gik det lige så godt i 

bigårdene, og så er det hele overstået. 

Sådanne tanker er ubegrundede. Biavlerne har alle behov 

for en lille pause efter sommerens ræs med bierne, men pausen 

må ikke blive for lang. Der er meget, der skal nås i vinterperioden. 

Jeg tænker her især på foreningens aktiviteter, vi 

skal helst beskæftige vore medlemmer hele året, og gøre det 

attraktivt at komme i lokalforeningen. 

Det ville være ønskeligt, at alle medlemmer i Danmarks Biavlerforening 

havde mulighed for at kunne deltage i et 

bisløjdkursus i vinterperioden. Her i Nordsjælland har vi en 

meget stor tilslutning til vores vinterkurser og får ved dette 

samvær opbygget et fællesskab, der giver stam-medlemmer til 

foreningen. 

Der er mange andre måder I kan tiltrække og bevare medlemmerne 

på, jeg tænker her på muligheder for at starte 

ERFA-grupper, mange biavlere har et stort behov for at kunne 

arbejde i grupper, og der er opgaver nok at tage op til nærmere 

behandling. 

Vi har mange gøremål, der skal være i orden, inden I kan 

slappe af efter sommerens aktiviteter. Har I husket at beskytte 

jeres værdifulde jomfrutavler mod mølangreb? Måske kan det 

nås endnu, opbevar jeres rammer så koldt som muligt, sæt 5-6 

magasiner med rammer i en stabel, i øverste kasse anbringes 

en bakke med en klud i, fyld bakken med eddikesyre og sæt 

låget på, så har I fine tavler til opstart til foråret. 

Vintermøderne må vi ikke glemme, men der er sikkert en 

del mindre foreninger, der har økonomiske problemer i forbindelse 

med dyre foredragsholdere. 

En god foredragsholder ude fra er da fint, men en hyggeaften 

i foreningsregi, hvor I udtager et par af jeres forenings 

bedste biavlere til at fortælle om deres biavl, han være meget 

indbringende og giver et godt sammenhold i foreningen. 

God indvintring. 

Peter Christensen, Hillerød


Bierne skal have fred nu. Brug tiden til at tænke 

over, hvad du kan bruge biernes produkter til. 

FJERN FORSTYRRERE 

Der er intet at lave i bigården. 

Bierne skal ikke forstyrres, 

men man kan da gå ud 

i bigården og klippe de grene 

af, som kan nå staderne 

i storm eller tynget af isslag. 

Uroen fra grenene kan 

forårsage bugløb. 

JULEGAVER 

Jeg støber vokslys som jule- 

gaver, især til folk, jeg skal 

besøge, eller forretningsvenner. 

Jeg bruger gerne de 

komplicerede støbeforme 

med store relieffer, for lysene 

kan ikke købes ret 

mange steder. Jeg har ofte 

oplevet, at folk ikke nænner 

at tænde lyset, det står 

som pynt i hjemmet. 

Jeg fortæller også, at 

vokslys er det fineste lys, 

der findes. I Middelalderen 

var der folk, som betalte 

skat i voks, for det var højt 

værdsat. Det brænder med 

en klar og lysende flamme, 

det brænder længe og dufter 

godt. 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 

Mine egne vokslys. To lys på et bord er 

mere end dobbelt så godt som et. 


Honningkager på biavlsmesse i Frankrig. 

Fransk mjød i vinflasker. 

340 

Jeg har også lært børn 

at rulle vokslys af kunsttavler. 

Det går let, hvis blot 

tavlerne har stuetemperatur, 

ellers knækker de. Jeg 


forklarer også børnene, at 

de skal bruge en rigtig 

væge; en almindelig tråd 

eller snor duer ikke. 

Det hænder, at jeg støber 

voks i en tobaksdåse. 

Det får form som firkantet 

håndsæbe. Det er nyttigt, 

når man vil smøre en skuffe 

af træ. Man kan også smøre 

et søm eller en skrues vindinger 

i voks, hvis de skal 

ind i væggen. Bogbindere 

smører snore til bogbind i 

voks. 

Jeg kan lide at gøre 

propaganda for biavlen 

med voks.

Håndsæbe, shampoo og 

cremer lavet af honning 

og voks. 

ANDRE JULEGAVER 

Honningkager er sene at 

lave. Til gengæld holder de 

i månedsvis, hvis de ellers 

får lov. De egner sig godt 

som gaver. 

Jeg var engang til biavlsmesse 

i Frankrig. Der så 

jeg, hvor meget biavlere 

med fantasi kan nå. Der var 

honningkager i alle størrelser, 

op til 80-personers honningkager. 

Fransk vinkultur var repræsenteret 

af mange slags 

mjød. Franskmændene ved, 

at mjød skal konkurrere 

med fine hvidvine og dessertvine. 

Derfor er der mange 

slags mjød af høj kvalitet. 

Jeg ville ønske, at jeg 

kunne købe fransk mjød 

her. Det ville jeg gerne give 

som gaver. 

Sæbe, cremer, shampoo 

og læbepomade laves også 

ud fra honning og voks. 

Man bør prøve disse produkter. 

Måske kan man 

finde gaver her. 

DRONNINGER 

Hvad skal biavleren have? 

Jeg tænker, at mange gerne 

vil have en eller flere gavekort 

til dronninger. Men der 

er mange andre muligheder. 

De kan findes i biavlsmaterielforhandlerneskataloger. 

Dronninger kan også 

bruges som julegave på 

gavekort. 


DBF EU COPA COGECA 

Af 

Kristian R. 

Skovmose 

Danmarks 


342 

I forbindelse med Danmarks Biavlerforenings lobbyarbejde 

i EU har Kristian Skovmose været i Bruxelles for 

at tale biavlens sag. Det er ikke helt let. 

DBF LOBBY 

Hovedbestyrelsen ser det 

ikke som sin opgave at tage 

parti i den løbende debat 

for eller imod EU eller EU- 

RO. Derimod er det givet, 

at Danmarks Biavlerforening 

skal forsøge at tale 

dansk biavls sag bedst muligt 

i forhold til EU’s forskellige 

forordninger, som påvirker 

biavlens vilkår og 

muligheder. Det sker især 

ad to kanaler. Dels gennem 

grundige høringssvar på 

udkast til forordninger, der 

bliver sendt til os via ministerier 

og direktorater. Dels 

gennem Landbrugsrådet og 

herunder via deltagelse i 

lobbyarbejde og møder under 

sammenslutningen af 

landbrugsråd i EU, som 

hedder COPA (Committe of 

Agricultural Organisations 

in the European Union)/ 

COGECA (General Committe 

for Agricultural Cooperation 

in the European Union). 

WORKING PARTY ON 

HONEY 

I tilslutning til COPA / CO- 

GECA er der en “Working 

Party on Honey,” (honninggruppe) 

som DBF har sæde i 

gennem sit B-medlemsskab 

af Landbrugsrådet. Det er 

normalt Danmarks Biavler- 


forenings formand, som 

deltager i gruppens møder. 

HONNINGGRUPPEN 

Den 30. oktober var der 

møde, især med henblik på 

at forberede sig grundigt til 

et møde i EU’s „Standing 

Group on Honey“. Det er et 

udvalg af særligt udpegede 

repræsentanter fra biavlen 

indenfor EU. Den tidligere 

formand for Finlands Biavlerforening 

Kari Valonen er 

formand. Kun i alt seks repræsentanter 

har sæde og 

skal forsøge at varetage 

biavlens interesser overfor 

EU-kommissionen. 

Vigtige punkter på 

dagsordenen under begge 

møder var evalueringen af 

støtteordningen, som bl.a. 

de sidste år har givet et vist 

tilskud til DBF’s varroa-aktiviteter, 

og kritisk gennemgang 

af forslaget til ny forordning 

vedr. veterinære 

forhold i forbindelse med 

handel med honning. 

STØTTEORDNINGEN 

I løbet af de første tre år 

havde alle lande etableret 

projekter i tilknytning til 

ordningen, som bl.a. kræver 

50% medfinansiering 

fra natio-nalstaterne. Men 

ikke alle havde som Danmark 

formå-et at udnytte 

ordningen fra begyndelsen, 

så hele tilskuddet blev ikke 

anvendt de første år, hvilket 

har fået EU-kommissionen 

til at reducere det samlede 

beløb. 

Projekterne havde været 

af forskellig karakter, og 

samarbejdet mellem biavlerorganisationerne 

og de 

aktuelle landes ministerier 

varierede fra godt til dårligt 

eller slet ikke eksisterende. 

I f.eks. England havde 

regeringen beholdt hele 

støttebeløbet til drift af 

den statslige sygdomskontrol, 

hvilket såvel hobbysom 

erhvervsbiavlere var 

dybt fortørnet over. 

Fra andre sider blev der 

luftet utilfredshed med, at 

en støtteordning, der jf. 

teksten tager klart sigte på 

den praktiske biavl og organisationernes 

virke blev anvendt 

til at støtte statslige 

institutioner eller statslig 

forskning. 

Det var et udtalt ønske, 

at ordningen skulle fortsætte. 

Større fleksibilitet i 

forhold til anvendelsesområder 

blev efterlyst. Problemer 

med kort tid til anvendelse 

af støtte pga. de særlige 

frister med afregning 

blev påpeget. Specielt fra 

spansk og fransk side var 

der ønske om en egentlig

Foto MediaTech EU 

direkte støtteordning med 

tilskud til den enkelte biavler. 

Lave verdensmarkedspriser, 

ekstremt lave priser 

på bl.a. akaciehonning fra 

Rumænien og påkrævede 

investeringer menes at 

være med til at ødelægge 

biavlernes eksistensgrundlag. 

I samme åndedrag påpegede 

flere dog, at det 

ikke var sandsynligt at indarbejde 

direkte biavlerstøtte 

i ordningen, men der 

kunne evt. rettes henvendelse 

til EU om såvel fortsættelse 

af den kendte ordning 

som etablering af en 

egentlig støtte til biavlerne. 

VETERINÆRE KRAV 

Forslaget til regler for fødevarer, 

som bringes i handel 

rejser problemer i forhold 

til analysemetoder til bestemmelse 

af evt. restkoncentrationer 

i honning. Der 

udspandt sig en længere 

drøftelse omkring dette og 

om fastsættelsen af grænser 

for restkoncentrationerne 

af f.eks. bly. I den for- 

bindelse blev fremlagt et 

skema fra en undersøgelse, 

som angiveligt skulle være 

udført for honningindustrien, 

og som påviste rester af 

forskellige typer antibiotika 

i europæisk honning. Enkelte 

gjorde opmærksom på 

det umulige i at skulle gennemføre 

kontrol af alle bigårde 

og produktionsfaciliteter. 

Et problem, der antageligt 

vil få et stort antal 

af danske biavlere til at opgive 

biavlen. 

HONNING- 

BEKENDTGØRELSEN 

Den sidste nye tekst til den 

nye honningbekendtgørelse 

blev fremlagt. Særlig 

interessant er kravet om, at 

oprindelsesland skal anføres 

på honning, og at honning 

kun må tilskrives særlige 

områder f.eks. regioner 

eller lande, hvis ”produktet 

udelukkende stammer herfra.” 

Blandinger med en beskeden 

overvægt af dansk 

honning men med et stort 

islæt af udenlandsk hon- 

ning må under ingen omstændigheder 

sælges som 

dansk. 

BIAVLEN PRESSET 

Generelt er biavlen som 

hobby og erhverv hårdt 

trængt i disse år. Honningpriserne 

presses i visse 

lande langt ned pga. lave 

verdensmarkedspriser. De 

veterinære krav og forskellige 

kontrolforanstaltninger 

gør det besværligt og omkostningskrævende 

at drive 

biavl selv i beskedent omfang. 

I den situation er det afgørende, 

at alle biavlere indenfor 

EU forsøger at kæmpe 

for rimelige forhold. For 

det første har biavl som erhverv 

en betydning, men 

for det andet er biavlen og 

dermed biernes bestøvning 

af vital betydning for landbrugs- 

og frugtafgrøder, ligesom 

den vilde flora er 

meget afhængig heraf. 

Forhåbentligt lykkes det 

via mange forskellige kanaler 

at tale biavlens sag. 


LAV SELV DIN RØREMASKINE 

Af 

Carsten 

Holm, 

Dragør 

Røreværket 

er let at anvende 

og 

letter røringen. 

F 

344 

Carsten Holm, ny biavler og selv smed, giver her 

opskriften på en billig og god røremaskine. Det 

hjælper selvfølgelig at have en smed i sin bekendtskabskreds. 

SÅ MEGET NYT 

Som nystartet biavler skal 

der anskaffes en masse materialer 

til de forskellige 

forløb i pasningen af bier 

og behandling af honning. 

GENBRUG 

Efter endt vinterkursus i biavl 

og en masse kontakter 

med andre biavlere, lærer 

man hurtigt, at man sagtens 

kan klare sig med 

brugte effekter såsom ældre 

trugstader (som jeg personligt 

synes klæder en 

baghave) og som for det 


meste kun trænger til en 

kærlig hånd og lidt maling. 

VI KAN SELV 

Kulørte magasiner med en 

masse nye og lækre ting til 

biavl springer ud i hovedet 

på én, indtil man fokuserer 

på priserne, og det er der 

jeg vil hen med røreværket. 

”Carsten, det kan du lave 

billigere selv”. 

ET RØREVÆRK 

Et røreværk kunne være 

dejligt at have selv, så man 

ikke behøver at stå og 

holde sin boremaskine/ 

røresnegl i hver eneste 

spand honning, som skal 

røres. 

SÅDAN VIRKER DET 

Et røreværk er en let måde 

at røre honning på. Man 

tager blot sin 25 kg spand, 

som sættes på en drejeskive 

og så kan røresneglen sættes 

igang. Mens røremaskinen 

rører, drejer drejeskiven 

med spanden. Spanden 

flytter sig på drejeskiven, så 

røringen hele tiden sker 

langs med ydervæggen. Det 

Foto’s Jens Th

sikrer at røreværket kommer 

ud i alle kanter af 

spanden. 

GÅ PÅ JAGT 

Jeg besøgte forskellige produkthandlere(jernhandlere), 

og det er muligt at 

finde ting, som fungerer 

udmærket til billige penge. 

Et stk. brugt borepatron 

75 kr. 

Et stk. brugt elmotor 

med gear 250 kr. 

Diverse jernprofiler 

75 kr. 

To stk. købte kuglelejer 

plus 

diverse bolte og møtrikker 

75kr. 

LIDT VÆRKTØJ 

KRÆVES 

Afbenyttelse af svejseværk 

og drejebænk er nødvendigt 

til denne model, men 

er ikke en betingelse. Man 

kan sagtens skrue det sammen 

med bolte og møtrikker. 

Afhængigt af hvilken 

type motor man anskaffer 

sig, kunne det være en god 

idé at have en afdækningplade 

under motoren, da 

man kan risikere, at der 

drysser kulstøv fra motoren 

og borepatron. 

Elmotorens omdrejningstal 

bør ikke overstige 

300-400 omdrejninger i 

min. Da man ellers risikerer 

at overrøre honningen. 

Med lidt fantasi kunne 

man også bruge elmotoren 

fra de små slynger, således 

at motoren bruges to steder. 

Jeg har også hørt, at 

nogen bruger en gammel 

Elmotorens omdrejningstal 

bør 

ikke overstige 

300-400 omdrejninger 

i min. Da 

man ellers risikerer 

at overrøre 

honningen. 

bagerirøremaskine. 

GEMMES AF VEJEN 

Øverste og nederste del af 

røreværket kan skrues fra 

hinanden, så det er nemt at 

putte på loftet eller i kælderen 

efter brug. 

. 

DER ER PENGE AT 

HENTE PENGE 

Katalogpris på røreværk er 

på 5700 kr. så der er noget 

at spare. God fornøjelse 

Honningspanden 

står på en 

drejeplade 

som sikrer 

at der bliver 

rørt helt ud 

i siderne. 


VARROA DESTRUCTOR 

Af 

Gudrun 

Koeniger 

Tæt på ses 

forskellen 

tydeligt på 

Varroa 

jacobsoni 

(a) og 

Varroa 

destructor 

(b). 

346 

Nye undersøgelser viser, at vi skal ændre navnet på 

Varroa jacobsoni til Varroa destructor. Genetiske undersøgelser 

viser, at der findes flere typer af varroa 

mider. Nogle harmløse og nogle meget aggressive. Vi 

bringer her en forkortelse af Gudrun Koeningers artikel 

fra ADIZ 11/2000. 

JAVA - INDONESIEN 

For ca. 100 år siden fandt 

Edward Jacobson på Java 

(Indonesien) i en bifamilie 

af racen Apis cerana, en 

mide, som blev sendt til et 

zoologisk museum i Holland. 

I 1904 blev denne 

mide navngivet som en ny 

art, af den kendte forsker 

Dr. A.C. Oudemans. Navnet 

blev Varroa jacobsoni (Oudemans, 

1904). Dette skab- 


te egentligt ikke nogen 

form for opmærksomhed, 

før end problemerne med 

varroa startede i Europa i 

70’erne. 

Alt forskning koncentrerede 

sig herefter om miderne 

på de europæiske 

honningbier. Især på grund 

af de skader, de forvoldte 

hos de europæiske honningbier, 

og så fordi det 

faktisk var svært at finde 

Foto: Dannis Anderson 

mider nok i Apis cerana bifamilierne. 

Alligevel foreligger 

der iagttagelser, hvor 

forskere undrede sig over 

størrelsesforskellen på miderne 

hos cerana-bierne og 

de europæiske bier. Dette 

blev dog slået hen med at 

miderne på de større europæiske 

bier blev mere velnærede. 

KAN IKKE FORMERE 

SIG PÅ VORES BIER 

Australieren Dennis Anderson 

fandt dog ud af ved undersøgelser 

i Indonesien af 

lokale mider fra cerana bifamilier, 

at disse ikke kunne 

formere sig i bifamilier af 

europæisk herkomst. Denne 

yderst overraskende opdagelse 

tydede på genetiske 

forskelle hos miderne, som 

var større end først antaget. 

TO TYPER MIDER 

Hidtidige genetiske undersøgelser 

af mider på europæiske 

typer af mider, 

havde hidtil vist, at der er 

tale om to typer af mider. 

Nye undersøgelser af mider 

på cerana-bifamilier viste, 

at der faktisk findes 18 forskellige 

typer. Hver af disse 

typer er nu opkaldt efter 

det område, de er fundet i.

Man kan dele typerne i to 

grupper. En gruppe kommer 

fra det asiatiske fastland 

og en gruppe fra øerne 

omkring Indonesien. 

Forskellen på disse grupper 

er genetisk så store, at man 

har valgt at dele dem i to 

nye arter. 

NYT NAVN 

Gruppen på fastlandet har 

nu fået navnet Varroa 

destructor („den der udsletter“), 

mens miderne fra 

øerne (Malaysiske-Indonesiske 

typer) bibeholder navnet 

Varroa jacobsoni. 

TO ER PARASITTER 

Herefter undersøgte man 

mider fra 32 forskellige lande, 

hvor den europæiske bi 

findes. Her viser det sig at 

der er to typer af Varroa 

destructor, som er udbredt 

og parasitterer på vores 

honningbier. Typerne er den 

koreanske type og den japanske/thailandske 

type. 

I Europa har man til 

dato kun kunnet finde den 

koreanske type af Varroa 

destructor. Denne findes 

også i Mellemøsten, Sydafrika, 

Nord- og Sydamerika. 

Derimod har man kun 

fundet den thailandske/ja- 

panske type i Nord- og Sydamerika. 

Den thailandske/ 

japanske type synes ikke at 

skade honningbierne så 

meget som den koreanske 

type. 

LITTERATUR: 

Anderson, D.L. Apidologie 

31 (2000) 281-292. 

Varroa 

destructor’s 

udbredelse 

på vestlige honningbier. 

Varroa miderne på europæiske bier er større end dem på de 

asiatiske bier 

Mider på Apis cerana bifamilier i Indonesien kan ikke formere 

sig på ynglen hos Apis mellifera. 

Den hidtidige „Varroa jacobsoni“ består af 18 forskellige genetiske 

typer. 

Miderne fra fastlandet bliver nu kaldt Varroa destructor. 

Kun to typer af Varroa destructor er udbredt på verdensplan 


DE HAR BUTIK OG VÆRTSHUS..... 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

348 

Den tjekkiske biavlerforening - den kan! De har en 

flot biavlsudstyrsbutik og et værtshus næsten i centrum 

af Prag. Der skal du hen - næste gang du kommer 

til Prag - det er et „must“. 

Prag er en storslået by i 

centrum af det gamle 

Europa. Byen kræver ingen 

beskrivelse, den er en perle 

af smukke arkitektoniske 

bygninger. Bestemt et besøg 

værd i sig selv. 

U FLEKU 

Blot 10 min. gang fra den 

berømte Karlsbro ligger 

den tjekkiske biavlerforening 

på Kremencova 8. 

Det er lige bag ved det nye 

I centrum af Prag ligger Vcelarska 

prodejna, som er en fin bimaterielforetning, 

som bestemt er et besøg værd. 


nationalteater. Lige overfor 

ligger Prags ældste, største 

og mest berømte ølhus U 

Fleku. Der er plads til over 

1000 gæster. Her kan man 

smage den rigtige sorte 

tjekkiske øl. Tjekkiet er 

øllets faderland, og her har 

brygopskrifterne gået i arv 

fra generation til generation 

uden brug af underlige 

tilsætningsstoffer. Her er 

den rene øl. Absolut et besøg 

værd. Lige overfor 

ølhuset ligger den tjekkiske 

biavlerforening. 

BI-BUTIK 

Vcelarska prodejna er en 

velassoceret bimateriel bu- 

tik i centrum af Prag. Her er 

alt, hvad en biavler kan begære 

og til rimelige priser. 

Vi købte en stadekniv til 2 

kr. og et flot biavlerslips til 

5 kr. Et lidt mere ublu indkøb 

var en bistadevægt til 

600 kr., som allerede står 

under danske bifamilier. 

Vægten virker upåklageligt. 

Vi har ikke set billigere 

vægte andre steder. 

MANGE HONNINGER 

Butikken er ikke kun beregnet 

for biavlere, der er også 

salg af biprodukter. Over 

150 forskellige biprodukter 

kan købes. Lige fra honning 

med gelé royale over sæbe

til mjød osv. Således blev 

der indkøbt kirsebærmjød, 

mandelmjød og en honningwhisky. 

Alt til under 40 

kr. flasken. 

MJØDENS 

SLARAFFENLAND 

I tilknytning til Vcelarska 

prodejna ligger der en bistro. 

En lille beværtning 

med plads til ganske få gæster. 

Her kan du vælge mellem 

20 forskellige mjød’r, 

hon-ningøl, whisky og alt 

det andet, der hører til et 

værtshus. Vi smagte på den 

lokale mjød. Især den 

varme mjød var velsmagende 

og god en kold regnfuld 

efterårsdag. Den lokale 

honningøl uden speciel meget 

honningsmag var også 

god. Fremragende produkter. 

Her er virkelig et sted 

hvor kun den lokale befolkning 

kommer hen. Her er 

der mulighed for møde den 

„pragske stemning“ uden 

indblanding af for mange 

udlændinge. Og så kan du 

da også lige købe lidt honning, 

hvis du kommer i be- 

kneb for honning en sen 

aftenstund til værtshuspris. 

DEN TJEKKISKE 

BIAVLERFORENING 

Det er den tjekkiske biavlerforening, 

som står bag butik 

og bistro. De har deres 

kontorlokaler i samme bygning. 

Den tjekkiske forening 

er lidt af en forening. 

Trods det, at de siden 1990 

har haft en medlemstilbagegang 

på 30%, har de stadig 

57.000 medlemmer. En 

del af deres honning eksporteres 

bl.a. til Danmark. 

Foreningen ejer to fabrikker, 

som producere bimateriel 

og biprodukter. 

Hele den tjekkiske biavl 

oser af gode gamle traditioner, 

som er spændende at 

følge. 

Eneste malurt i bægeret 

omkring tjekkisk biavl, er at 

der anvendes massivt pesticider 

i deres bekæmpelse af 

varroa. 

Men skulle du komme 

forbi Prag en dag - så er 

Vcelarska prodejna et must. 

På Vcelarska prodejna bistro er der god 

stemning, med et kæmpe udvalg af mjød. 

Kun få udlændinge kender stedet. Til 

højre skåler Miloslav Peroutka, som er 

generalsekretær på den tjekkiske biavlerforening, 

med ca. 50 ansatte. 

Karlsbroen 

Bi-butik og værtshus 


BIAVLENS OG BIAVLERNES 

FORSKELLIGHED 

Af 

Svend 

Haakon 

Jensen 

350 

Godt man blev biavler. Vi har da heldigvis meget 

andet end vejret at tale om. 

VI ER FÆLLES OM 

BIERNE 

Biavl er et vidt begreb og 

ikke, som mange forestiller 

sig en ensartet størrelse. 

Det første, der slår en, er 

den store forskel, der er på 

biavlerne. En samling højst 

forskelligartede mennesker, 

der for største partens vedkommende 

kun har en ting 

fælles, nemlig deres interesse 

for bier og honning. 

De fleste biavlere kan desuden 

karakteriseres ved, at 

de er meget rolige - vel 

nærmest, hvad vi på jysk 

kalder sindige folk. 

FORSKELLIGHEDEN 

Er personerne - biavlerne - 

forskellige, så er biavlen det 

så sandelig også. Jeg mener, 

det vil blive svært at finde 

to biavlere, der driver biavl 

på nøjagtig samme måde. 

Vi kommer nok sandheden 

nærmere, når vi siger, at har 

vi 10 biavlere, så har vi 13 

forskellige måder at drive 

biavl på, men 15 forskellige 

meninger om, hvordan det 

burde gøres. 

Nogle foretrækker trugstader, 

andre vælger opstablingsstader. 

De fleste 

biavlere har deres stader 

stående de samme steder år 

efter år, enkelte driver udelukkende 

vandrebiavl, mens 

en del benytter sig af 

begge former. 


DET PERSONLIGE PRÆG 

Staderne er et kapitel for 

sig, eftersom enhver biavler 

med respekt for sig selv har 

sat sit eget præg på stadernes 

indretning og udseende. 

Også det materiale 

staderne laves af kan gøres 

til genstand for diskussioner. 

Skal styropor foretrækkes 

frem for polyuretan eller 

er det bedste materiale 

nu alligevel ikke træ, som 

har været enerådende i så 

mange år? Jo - jo, mulighederne 

er mange, og så er vi 

endda langt fra færdige. De 

forskellige rammemål som 

10x12, 12x10, lavnormal, 

norsk mål, langstroth eller 

dadant er selvfølgelig også 

med til at præge ikke bare 

stadernes udseende, men 

også selve arbejdet i bigården. 

Skal rammerne være 

fremstillet af træ eller plastik? 

Vil du helst have 

hoffmannsrammer, eller er 

du tilfreds med ganske almindelige 

rammer med 

hjørneklodser? Nå! Ser 

man det. Du vil helst arbejde 

uden hjørneklodser. 

Så må vi håbe, at din

afstandsmarkør ikke bliver væk 

for dig. 

Om det så er opstillingen af 

staderne kan det gøres til genstand 

for en diskussion biavlere 

imellem. Foretrækkes række- eller 

gruppeopstilling? Er karruselbiavl 

lige sagen? At der vil kunne 

findes andre muligheder, vil jeg 

med mit kendskab til biavlere 

bestemt ikke udelukke. 

KONTROL ELLER NATUR 

Når tiden er inde for dronningeskift, 

skal det så være et 

kontrolleret skifte eller benyttes 

naturmetoden. Sjovt nok benytter 

de fleste biavlere den første 

metode. Mon det er ud fra devisen 

om, at man ved, hvad man 

har, men ikke hvad man får. Naturmetoden 

skulle da ellers synes 

at være den mest spændende. 

Først efter nogen tid vil man 

vide, hvad man havde fået. 

Mange biavlere vil med garanti 

komme til at føle sig særdeles 

velkommen i bigården, om de 

benyttede naturmetoden. Alle- 

rede i passende afstand fra 

bigården vil de første bier med 

stikkende bemærkninger byde 

enhver velkommen. 

Hvor får biavleren for øvrigt 

de dronninger fra, der anvendes 

ved et kontrolleret skifte? Producerer 

han dem selv, eller købes 

de ved dronningeavlere? Vil han 

selv stå for produktionen, må 

han afgøre, hvor mange dronninger, 

han ønsker. Skal det kun 

være til eget forbrug, eller skal 

det komme andre til gode? Købes 

dronningerne, må biavleren 

tage stilling til, hvilken birace 

han ønsker at arbejde med. Skal 

det være den omdiskuterede og 

bevaringsværdige Læsøbi, eller 

vil vi foretrække den forædlede 

og lovpriste /udskældte 

blandingsbi Buckfast? Foretrækkes 

den rolige, gule italiener 

frem for den slanke, sværmeriske 

krainer eller hvad med den 

langtungede, propolisglade kaukasiske 

bi. 

DRONNINGENS FRIHED 

På et eller andet tidspunkt har 

de fleste skullet tage stilling til, 

om den kære dronning skal have 

adgang til hele stadet, eller om 

det er ønskeligt at beskære hendes 

bevægelsesfrihed og isætte 

dronningegitter. Det har måske 

også været nødvendig at tage 

stilling til, om dronningen skulle 

være enerådende, eller om hun 

pænt skulle dele magten med en 

medsøster i en driftsform med to 

eller sågar tre dronninger. 

HVOR TIT ? 

Endelig spiller det også ind, hvor 

ofte man har tid til at vise sig i 

bigården. Valg af driftsform er i 

allerhøjeste grad afhængig af, 

om man mener, man vil besøge 

bigården næsten daglig eller besøgene 

vil ske med 9, 14, 21 eller 

30 dages intervaller. 

Såfremt man betragter 

tavlerne i en bifamilie, vil man 

hurtigt opdage, om biavleren er 

tilhænger af hyppige tavleskift 

eller om de samme tavler bruges 

år efter år. Udskiftes alle yngeltavler 

ved sæsonens afslutning 

eller måske kun nogle af dem. 

Gemmes der jomfrutavler til året 

efter eller bliver alle tavler sendt 

til omsmeltning. Omsmelter han 

– eller hun – selv de gamle tavler. 

Hvad med kunsttavler? Købes de 

hos forhandleren eller bliver de 

støbt derhjemme? 

OG SÅ VARROA... 

I dag må vi alle leve med varroamider 

i biavlen. Det får i allerhøjeste 

grad også indflydelse på 

vort arbejdet med bierne, og vil 

selvfølgelig også være med til at 

gøre forskelligheden større, da 

bekæmpelsen kan gribes an på 

mange forskellige måder. Desværre 

er vi biavlere også så forskellige, 

at vi må opleve, at der 

er biavlere, der i forbindelse med 

varroa-bekæmpelsen lader hånt 

om renheden og kvaliteten af 

dansk honning og bruger pesticider 

i deres bekæmpelse af miderne. 

Måtte vi dog opleve, at vi 

på dette område kunne forlige 

os og i enighed få afskaffet enhver 

brug af mediciner og pesticider 

i biavlen. 

Ellers er forskelligheden også 

meget tydelig i de forskellige 

metoder til bekæmpelse af 

varroa-mider. Lad mig nævne anvendelse 

af fri myresyre, 

krämerplade, myresyrefordamper, 

påsprøjtning af mælkesyre, 

drypning med oxalsyre, droneyngelfratagning,dronningeindespærring, 

varmebehandling 

og etablering af aflæggere. Mulighederne 

er mange, og selvfølgelig 

bliver flere af metoderne 

anvendt samtidig. De fleste biavlere 

vil uanset metode samtidig 

anvende droneyngelfratagning, 

men hvad med dronetavlerne. 

Får hønsene dem, brændes de 

eller lægges de i solsmelteren ? 

Du vil kunne finde biavlere, der 

med stor ildhu bruger solsmelter, 


mens andre ikke vil have med det 

at gøre. 

OG SÅ TRÆKKET.... 

Som det vel er fremgået af ovenstående, 

er det at være biavler 

ikke nogen ensartet størrelse. Biavlerne 

og biavlen er meget forskellig 

alt efter, hvem og hvad 

der tales med og om. Mulighederne 

er utallige og dertil kommer, 

at de nævnte muligheder 

kan kombineres i næsten det 

uendelige. 

Og så er vi ikke engang færdige 

endnu, for det betyder også 

en del for driften, hvilke planter 

bierne trækker på, samt hvornår 

hovedtrækket indfinder sig. 

Trækker bierne især på vinterraps, 

eller er der meget vårraps 

på egnen ? Er der store engarealer, 

eller trækkes der især på 

kulturplanter? Står bierne i eller 

nær ved skov med mulighed for 

352 


skovhonning (lusehonning) ? Måske 

er det alt afgørende, hvordan 

det kommer til at gå med lyngens 

blomstring. For mange erhvervsbiavlere 

er lynghonning 

hovedindtægtskilden. 

BESTØVNING DET ER 

VIGTIGT 

Flere steder i landet er det vigtigste 

slet ikke honningproduktion, 

men derimod bestøvning af kulturplanter. 

Mange biavlere har 

kontrakt med frøavlere om udsætning 

af bistader, da det er 

nødvendig med bibestøvning for 

at holde et rimeligt udbytte. I 

disse tilfælde er det ikke sikkert, 

at honningudbyttet er særlig 

stort, hvorfor betaling pr. stade 

forhåbentlig vil være derefter. 

Endelig er der stor forskel på, 

hvorledes udbyttet præsenteres. 

Sælger biavleren hele høsten på 

stor emballage - 25 kg spande - 

eller kommer han det alt sammen 

på glas? Anvender han glas 

eller foretrækker han plastbægere? 

Sælges alt fra stalddøren 

eller leveres der til forretninger? 

MANGFOLDIGHED 

Ja, oversigten er mangfoldig. Jeg 

er ikke sikker på, at jeg har fået 

det hele med, men vel nok til, at 

vi kan få et nogenlunde indtryk 

af biavlens mangfoldighed og 

forskellighed. Det er netop denne 

forskellighed, der gør det 

spændende, og som også bevirker, 

at to biavlere meget nemt 

kommer i snak. Forskelligheden 

er måske netop grundlaget for 

det veludviklede sociale samvær, 

der findes blandt biavlere. Godt 

man blev biavler. Vi har da heldigvis 

meget andet end vejret at 

tale om.

Apimondia-kongressen 

Apimondia-kongressen 

må flyttes ! 

FN´s højkommissær for menneskerettigheder 

Mary Benson meddelte tirsdag den 24. 

oktober “FN-dagen”, at Sydafrika er valgt som 

vært for verdenskonferencen mod racisme, 

diskrimination og fremmedfrygt. Konferencen 

vil foregå på ICC i Durban fra den 17. august 

til den 10. september 2001. 

Det er netop i den periode hvor APIMONDIA 

havde planlagt sin kongres på stedet. Men der 

forventes 12.000 deltagere, 193 statsoverhoveder 

og med bodygards, assistenter, biler, 

private jetfly regner man med, at der kommer 

mindst 20.000 mennesker til Durban. 

Selv om APIMONDIA har en gyldig reservation, 

er vi af den sydafrikanske regering blevet 

“bedt” om at flytte vores kongres fordi man 

lægger meget vægt på at kunne afholde 

denne verdenskonference. 

På den baggrund har vi besluttet at udsætte 

APIMONDIA-kongressen til den 28. oktober- 

1. november 2001 på samme sted. Vi overvejede 

at flytte til et andet kongrescenter, men 

med det store antal deltagere til racisme konferencen 

vil der komme et stort pres på alle 

ressourcer i form af fly, hoteller, rundture m.v., 

så prisniveauet vil sikkert blive forhøjet i 

perioden med racismekonferencen. 

APIMONDIA beklager det besvær, det måtte 

forårsage for dem, der allerede har forberedt 

sig på at deltage. Men vi vil gøre alt for at 

kongressen på det nye tidspunkt vil blive 

endnu bedre. 

De ændrede datoer falder på et tidspunkt, 

som er mere belejligt for biavlere fra den 

nordlige halvkugle. Bierne skulle gerne være 

godt indvintrede på det tidspunkt. Foråret er 

kommet i fuldt omfang til Sydafrika og lige 

efter den travle periode med bestøvning af 

æbler og pærer. 

Så vi håber, at I stadig vil deltage. 

Vi arbejder netop nu på at få nye tilbud på 

rejser m.v. til kongressen klar. Men reserver 

allerede nu de nye datoer. Vi forventer at lave 

en tur med afrejse fra Danmark lørdag den 27. 

oktober og hjemkomst lørdag den 10. november. 


Ny dato: 28. oktober - 1. november 2001 


GI’ LY TIL DE VILDE BIER 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

354 

Vi biavlere elsker jo vores honningbi, men var du klar over, 

at der findes omkring 220 arter af bier i Danmark. Deres 

levesteder er stærkt truet. Var det ikke en ide til 

skolebigården at lave en „vild-bi-væg“. 

220 BIARTER I 

DANMARK 

Vidste du, at honningbien 

har mange familiemedlemmer 

i Danmark. Til den orden 

af bier, som honningbien 

tilhører, findes der 

over 200 arter af bier. Bier 

som vi i daglig tale kalder 

„vilde bier“. Der er alt fra 

humlebier, hvepse, murbier, 

jordbier til små uanselige 

solitære bier (enlige bier). 

Herhjemme er det vel kun 

honningbierne, humlebierne 

og hvepsene, der tiltrækker 

særlig opmærksomhed. 

De første pga. 

honningproduktionen og 

de sidstnævnte pga. befolk- 


ningens angst for at blive 

stukket. De resterende 217 

arter lever en anonym tilværelse. 

BASIS AF FØDE- 

PYRAMIDEN 

Egentligt er der ikke 

mange, der tænker, over at 

bierne er planteædere. De 

henter/æder pollen fra over 

80% af den vilde floras 

blomster. Det er egentligt 

kun i forbifarten, at bierne 

sørger for den så vigtige 

bestøvning af de vilde 

blomster. Som så igen sætter 

frø og bær, som er vigtig 

næring for større dyr, især 

mange fugle. Biernes be- 

støvning er derfor uhyre 

vigtig i enhver natursammenhæng 

og bevarelse. 

Især ser man, at mange af 

de vilde insekter er meget 

specialiseret til bestemte 

vilde urter. Uden bestøvere, 

ingen vilde urter - så nemt 

er det. 

BESKYTTET I 

TYSKLAND 

I Tyskland er gruppen af 

vilde bier (Apidae) underlagt 

naturbeskyttelsesloven. 

Her er det ikke tilladt „lige 

at slå“ et hvepsebo ihjel eller 

„lige fjerne“ nogle humlebier, 

med mindre der er 

tungtvejende grunde. Man 

har erkendt biernes vigtighed 

som bestøvere for den 

vilde natur. 

KONKURRENCE 

Inden der er nogle biavlere, 

der kommer for godt igang 

med at gøre vrøvl, - lad os 

slå det fast med det samme. 

Tilstedeværelsen af vilde 

bier er ikke nogen konkurrent 

for vores hon-ningbiers 

udbytter. De vilde insekter 

lever enten i meget små 

samfund eller enligt. Og 

Levested for de vilde 

bier. Bemærk, at alle 

redepladser er navngivet 

efter hvilket insekt, der 

har bosat sig.

meget tit er de specialiseret 

til vilde planter, som forekommer 

spredt, mens vores 

honningbier altid vil foretrække 

de store monokulturer. 

Hvis der er tale om 

konkurrence - er det nok 

snarere vores kæmpe 

bisamfund, som kan udkonkurrere 

de vilde bier. 

DE FLOTTE VILDE BIER 

Vilde bier er utroligt facinerende. 

Se f.eks. Michael 

Münster Svendsens beskrivelse 

af bi-ulven eller buksebien 

(TfB 6/2000 side 184) 

eller Eigil Holms beskrivelse 

af humlebien (TfB 8/2000 

side 246). 

VILD-BI-VÆGGE 

Mange tyske lokale biavlerforeninger 

har lavet vild-bivægge, 

hvor man giver de 

vilde bier optimale forhold. 

De to viste vægge er fra 

Münster, Tyskland, på 

biinstittutet. Her har man 

placeret væggen på en sydside 

af en mur, bier kan 

godt li´ varme. Eller også 

laver man en lerklinet fritstående 

væg, med et lille 

halvtag over. 

LAV REDEPLADSER 

EFTER FRI FANTASI 

Ved fremstilling af redepladser 

til bierne, er det 

egentligt kun fantasien, der 

sætter en begræsning. 

BJÆLKER 

Tag en bjælke, et stykke 

brænde og bor mange huller. 

Gerne i forskellige størrelser 

og længder (4-10 cm 

dybe, 3-8 mm i diameter). 

Sørg for at holde en afstand 

på ca. 2 cm mellem 

hullerne. Sørg for, at der 

ikke er spåner i hullerne, da 

de enligt levende bier ikke 

kan rense dem ud. Kommer 

Flot lerklinet væg med 

levesteder for vilde bier. 

der bier, vil de lægge deres 

æg i hullerne, op til 10 i 

hvert hul. 

BAMBUSRØR 

Sæt bambusrør sammen til 

et bundt og beskyt dem i 

en hvilken som helst type af 

rør. Dette er en af de sikre 

redepladser for enligt levende 

bier. 

MURSTEN 

Sæt mursten med huller op. 

Brug forskellige typer. 

LAV EN LEVENDE VÆG 

Lav en levende væg til 

skolebigården. Det er utroligt 

spændende en sommerdag 

at stå og se de vilde 

bier arbejde. Og så har vi 

også gjordt lidt for at beskytte 

de vilde bier. 

LÅN EN FOLDER 

På DBF’s kontor har vi en 

tysk folder som fortæller 

mere om emnet. Vi tilsender 

gerne en kopi. 


ONDARTET BIPEST 2000 

Af Camilla J. Brødsgaard og Henrik Hansen 


I Danmark er der offentlig bekæmpelse af ondartet 

bipest. Der har i de senere år været stigende 

problemer med at bekæmpe sygdommen. I 2000 

er der fundet 133 bigårde med udbrud af ondartet 

bipest. Dette er en lille stigning i forhold til 

1999, hvor der blev registreret 125 tilfælde. 

Som det fremgår af kortet over udbredelsen 

af sygdommen, er der registreret mange tilfælde 

i Øst-, Midt- og Vestjylland. Der er i 2000 også 

fundet en enkelt bigård med bipest i Vendsyssel, 

hvor sygdommen i mange år ikke har været registreret. 

Det sidste tilfælde i dette område var således 

i 1976. Ligesom dengang blev sygdommen 

fundet i bifamilier, som var tilflyttet sydfra. 

356 


Årsagerne til stigningen i forekomsten af ondartet 

bipest er formentlig, at sygdomsforebyggende 

egenskaber ikke er indgået som avlsparametre 

i store dele af dronningavlen, og at bierne 

evt. også er svækkede pga. angreb af Varroamider. 

Danmarks JordbrugsForskning har nu i 

samarbejde med Danmarks Biavlerforening og 

flere dronningavlere indledt en større undersøgelse 

af udvalgte danske bistammers tolerance 

mod ondartet bipest. 

Biavlere, som bor i områder med ondartet bipest, 

bør tidligt i næste biavlssæson være særlig 

opmærksomme på udbrud af sygdom og derfor 

undersøge deres bifamilier.

Skærpet kontrol 

Eigil Holms Bog på 

svensk 

Erobre dansk biavl, erobre 

verden ? Eigil Holms „Lærebog 

i Biavl“ er nu blevet oversat til 

svensk. Oversætteren er en 

gammel kending for dansk biavl, 

nemlig ingen ringere end 

Ulf Gröhn. Bogen har fået fine 

Fordelingen af EUprojektpenge 

for 2000/ 

2001 Danmarks Biavlerforening 

får 200.000 kr. fra EU til projekter 

i det kommende år. Pengene 

er øremærket til informationsvirksomhed, 

uddannelse af 

varroainstruktører og forsøgsvirksomhed. 

Danske Biavleres Landsforening 

v. Tage Jepsen får 200.000 

kr. til et projekt vedr. flytning af 


Hovedbestyrelsen holdt 

møde onsdag den 4. oktober. 

Mødet blev holdt på Hejse Kro, 

der skal danne ramme om hovedgeneralforsamlingen 

den 

24. marts 2001. 

Maden var udmærket og 

lokalerne brugbare. 

Det faglige stod i øvrigt i 

højsædet på dette møde. Specielt 

varroabekæmpelsen kan 

stadig vække debat. Både metoder, 

midler og arbejdskraftbehov 

er stadig genstand for 

diskussioner mellem hovedbestyrelsens 

medlemmer. Der er 

dog enighed om, at strategien 

anmeldelser og så har den ændret 

sig på et væsentligt punkt, 

den er blevet udgivet i et mindre 

format end den danske Lærebog 

i Biavl. Nu er størrelsen: 

16x24, hvilket er lidt mindre end 

Tidsskrift for Biavl. 

Redaktion 

bier. 

Danmarks Jordbrugs Forskning 

får 900.000 kr. især til undersøgelser 

vedrørende bekæmpelse 

af varroamiden samt 

sygdomme, der følger af 

Varroamiden. 

Projekterne i Danmarks Biavlerforening 

og Projektgruppe 

Biavl bliver løbende anvendt i 

rådgivningen og refereret i Tidsskrift 

for Biavl. 


Foto Asger Søgaard Jørgensen 

er rigtig. Dansk honning skal 

produceres uden brug af lægemidler. 

Kun derved kan man 

sikre en højere pris end for den 

billige udenlandske honning. 

Hovedbestyrelsen var enige 

om, at kontrollen med honningen 

skal fortsættes. Vi skal have 

dokumentation for, at produktet 

lever op til det, vi lover. Der 

må kun være ren dansk honning 

i glassene, og smag og konsistens 

skal være i orden. Biavlere, 

som bruger tillægsetiketten “direkte 

fra biavleren”, må ikke 

bruge lægemidler eller pesticider 

i deres produktion. 

Asger Søgaard Jørgensen. 

Forladt bistade med 

flettet bikube „langt“ 

ude i skoven. 

KORT 

Trailer til 6 bistader fra Slovakiet 1983 


Kommentar til Klaus 

„Langstroth“ 

Svar til 

Hans Christian Larsen 

Jeg mener ikke at 12 x 10 er et 

uheldigt rammemål. Jeg mener det 

er et uheldigt rammemål til opstabling. 

Du mener at alle rammemål er 

lige gode, og at det er op til den enkelte 

biavler at vælge det rammemål, 

der passer bedst til vedkommendes 

biavl. Det er netop her jeg mener der 

ofte sker en for dårlig vejledning af 

nye biavlere. De er jo netop nye biavlere 

uden driftsform og bimateriel. 

Du skriver endvidere at du aldrig 

kommer over 5 kasser i højden. Hvis 

vi siger at bund + fundament er 30 

cm højt, kommer du op på en højde 

af 175 cm. Havde du haft Langstroth 

358 

Foto: Klaus Nowottnic 

ANGÅENDE TAVLEHONNING 

Det undrer mig noget, at vi sjæl- 

60 ÅR 

En forsinket fødselsdagshilsen til 

Hans Frederiksen, Frammeslev, som 

fyldte 60 år den 11. oktober. 

Hans har i mange år været biav- 


( i Tidsskrift for Biavl nr. 9 + 10) 

Er 12x10 et uheldigt rammemål ? 

NEJ BESTEMT IKKE. Jeg mener, at alle 

rammemål er gode, det er op til den 

enkelte biavler at vælge det rammemål 

de synes passer bedst til deres biavl. Det 

hele betinger sig af at lære lidt om de 

forskellige driftsformer. For mit vedkommende, 

hvor vi har yngelfratagning 

to gange i løbet af sommeren, 

vil et 12x10 stade aldrig komme 

over 5 magasiner. Hvorfor så tage 

yngeltavler?, jo, vi tager ialt ca. 12 

yngeltavler fra, fordelt på ca. 2 

gange, disse yngeltavler bruger vi til 

nyetablering af bifamilier og en stor 

part af bierne vil blive brugt til 

dronningavl. Når vi gør dette, laver vi 

samtidig også en rigtig god sværmhindring. 

Da vi kun har yngel på det 

nederste magasin, er det nødvendigt 

at trække yngeltavler op i nr. to ma- 

kunne du have nøjes med en højde på 

150 cm, altså 25 cm mindre. 25 cm lyder 

ikke af meget, men når det er 20 - 

30 kg der skal løftes ned betyder det 

ganske meget for ryggen. 

Jeg vil gerne knytte nogle betragtninger 

til det du videre skriver. 

1. Du tager 12 yngeltavler fra hver 

bifamilie til din dronning- aflægger 

produktion. Jeg synes det er forkert at 

tage yngel fra produktionsfamilier. Du 

får jo aldrig at se hvad disse familier 

virkelig kan producere. Du udelukker 

også muligheden for at finde de bedste 

dronninger til avl, hvis du selv producerer 

dine avlsdronninger. I værste 

fald producerer du dronninger fra 

sværmgale familier. 

2. Du skriver, at du trækker yngel- 

dent ser tavlehonning til salg i Danmark. 

I udlandet er det meget solgt. I 

Skotland besøgte vi en storbiavler, der 

fortalte at tavlehonning, var det han 

tjente mest på. 

Jeg vil gerne, om dem der sælger 

tavlehonning, ville fortælle derom her 

i bladet, og meget gerne hvordan det 

emballeres, og et prisforslag. 

Vi sælger lidt, men netop emballage 

er vort problem. Vi har i år forsøgt 

med plastæsker i stadet, således 

ler, og for en del år siden, var han også 

i bestyrelsen for Salling og Fjends B.F. 

Og han har nok at se til, da han også 

kører hver dag som inseminør, men 

Hans er altid skøn at møde, han har 

aldrig mere travlt end han har tid til 

gasin. Så er det hurtigt og let at fratage 

disse, og man får samtidig udskiftet 

de „gamle“ yngeltavler. Når vi 

skal indvintre, vil der næsten heller aldrig 

være honning i det nederste magasin, 

hvor i mod der på Langstroth 

vil sidde en masse honning i yderkanterne. 

Denne honning vil gå tabt, såfremt 

man ikke slynger yngeltavlerne, 

hvilket ville være dumt. I 12x10 stadet 

har vi ikke det store problem med 

at der sidder en masse honning i det 

nederste magasin, så indvintring er 

hurtig påbegyndt. Min konklusion er, 

at rammemålet 12x10 er míndst lige 

så egnet til biavl som Langstroth og 

Dadant. Det hele drejer sig bare om 

driftsform. 


Erhvervsbiavler 

Hans Christian Larsen 

tavler op fra nederste magasin. En af 

fordelene ved opstablingsdrift er jo at 

vi arbejder med magasiner og ikke 

rammer. De fleste biavlere jeg kender 

bytter i stedet om på de 2 nederste 

kasser. Så får man fjernet det gamle 

vinterleje på en gang. 

3. Det store problem med honning 

i det nederste magasin har jeg 

aldrig observeret i den tid jeg har 

været biavler. Hvorfor skulle der også 

være forskel på 12 x 10 og Langstroth? 

De er jo omtrent lige store. Derimod 

ser jeg næsten kun mørke tomme 

pollentavler som bliver smeltet om 

efter fratagning. 


Klaus 

at bierne bygger og sætter honningen 

direkte i salgsemballage. Resultatet 

var lovende. 

Der er mange kunder, der er opmærksomme 

på, at netop tavlehonning 

er noget helt specielt og meget 

sundt. 

Kan vi biavlere ikke som i gamle 

dage hjælpe hinanden? 

Ebba Jørgensen, Lindved 

en snak, og altid i godt humør. Kommer 

man om til Hans og Margit, så skal 

man altid ind og have sin kaffe. 

Mange hilsener fra bestyrelsen 

Salling og Fjends B.F.

Honningpyramiden 

Stor fest ved den tyske biavlerforenings 

generalforsamling. 

En honningpyramide med over 

2000 glas honning på Rådhuset i 

Mærkning imod 

botulisme 

Norsk honning skal nu mærkes med 

en advarsel mod at give honning til 

spædbørn under 12 måneder. 

Årsagen er, at et parti honning 

fra Argentina har medført botulisme 

hos spædbørn i 4 tilfælde. 

“Statens næringsmiddeltilsyn” 

har meget egenrådigt fastsat de 

nye regler om mærkningen uden af 

have realitetsdiskussioner med den 

Bremen, var blot en af de mange 

måder, der blev at skabt opmærksomhed 

om biavlen på i forbindelse med 

at den tyske biavlerforening 

“Allgemeiner Deutscher Imker-bund” 

norske biavlerforening eller honningcentralen. 

Sammen med de tunge aktører i 

Norge, forbrugerrådet, kvinne-og 

familieforbundet, Norges Bondelag, 

Norsk Landbrugssamvirke og Stiftelsen 

Godt Norsk forsøgte de norske 

biavlere at få et møde med Helse- og 

Socialdepartementet for at diskutere, 

hvad man kunne gøre. Henvendelsen 

blev slet ikke besvaret fra 

departementets side. 

Der var fra alle øvrige parters side 

enighed om, at en mærkning af al 

honning ikke var den rigtige løsning. 

Derimod burde man “som det også er 

sket i Danmark” lave målrettet information 

til sundhedsplejersker og småbørnsfamilier. 

Det mener man ville 

have større effekt. 

Men som en repræsentant fra 

Næringsmiddeltilsynet siger, så kender 

de godt branchens modstand mod 

påbuddet, men sagen er færdigbehandlet 

og videre protester vil være 

nytteløse. 

Det er reelt, at der er konstateret 

Foto Lother Müller, Bienen Journal 

holdt generalforsamling og bidag 

den 7.-8. oktober. Samtidig fejrede 

man 75 års dagen for det tyske 

enhedsglas til honning og den tyske 

etiket for tysk kvalitetshonning. 

Honningpyramiden blev givet 

til byen Bremen under stor opmærksomhed 

fra pressen. Der var 

repræsentanter for byråd, lokalstaten 

og forbunderegeringen. 

I forbindelse med bidagen fik 

præsidenten for den tyske biavlerforening 

Dr. Erich Schieferstein den 

tyske “fortjenstmedalje med bånd” 

fra forbundsregeringen. I begrundelsen 

blev der lagt vægt på hans 

fortid som fremtrædende advokat, 

men også på hans virke som præsident 

for de tyske biavlere. Et virke, 

som har sikret den tyske biavlerforening 

myndighedernes opmærksomhed. 

Tak til Lothar Müller, redaktør 

af Deutsches BienenJournal for billedet. 


Honning er et godt og helsebringende naturprodukt uden nogen form 

for tilsætninger. Honning kan tilfeldig inneholde en type bakterie som 

spedbarn ikke tåler og må derfor ikke gis til barn under 12 måneder. 

4 tilfælde af spædbørnebotulisme 

i Norge, og at de sandsynligvis kan 

føres tilbage til importeret honning 

fra Argentina. Netop et parti, som 

Næringsmiddeltilsynet selv havde 

givet dispensation til at markedsføre 

uden oprindelse. 

Noget af honningen kom muligvis 

fra Kina. 

Selv om alle 4 tilfælde er sporet 

tilbage til importeret honning, 

så siger Nora Mentzoni fra Næringsmiddeltilsynet, 

at man ikke 

kan afvise, at der også er botulisme 

sporer i norsk honning, fordi 

botulismebakterien er almindelig i 

jord. At det kun er honning, som 

skal mærkes begrundes med, at det 

kun er honning og modermælkserstatning, 

som gives til børn under 

12 måneder. Der er ingen som giver 

rå grønsager til babyer, siger 

Næringsmiddeltilsynet. 



360 


Danmarks Danmarks Danmarks Biavler Biavlerfor 

Biavler Biavlerfor 

for forening for ening 

Åbent mandag-fredag fra 9-14 

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21 

Dansk litteratur: Excl. moms Incl. moms 

Arne Christensen: 

Driftsplan for opstablingsstader ............................... 80,00 100,00 

Vejledning i praktisk biavl ....................................... 115,00 143,75 

Finn Christensen: 

Biplanter ................................................................. 152,00 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ......................................... 46,00 57,50 

Bisygdomme & deres behandling ............................ 90,00 112,50 

Sygdomme & parasitter hos voksne bier ................. 52,00 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl .......................................................... 190,00 237,50 

Lærebog i biavl ...................................................... 290,00 362,50 

Lyng & Honning ...................................................... 134,40 168,00 

Bolsjekogebogen ...................................................... 60,00 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog ..................................... 112,00 140,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee ...................................... 360,00 450,00 

Åke Hansson: 

Biväxter .................................................................... 27,50 34,50 

SBR: 

Biodlarens kokbok .................................................... 70,00 87,50 

Stiegen: 

Dronningavl & avlsarbejde ..................................... 110,00 137,50 

Wolfgang Ritter: 

Bienenkrankheiten ................................................. 116,00 145,00 

Nogle bøger findes kun i begrænset oplag 

Temahæfter: .............................................................. 8,00 10,00 

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære; 

Honning; Biplanter; Biernes ernæring; Biavl med varroa; Biavl 

for begyndere; Biavl i troperne; Observationsstadet i undervisningen, 

Biavl i Afrika; Læsøbien og dens slægtsskabsforhold, Bivoks, 

Biplantekalender og De brune bier på Læsø. 

Bi-lidt foldere 

50 stk. ....................................................................... 50,00 62,50 


Salgsafdelingens hjemmeside 

www.biavl.dk/salg 

Telefon elefon 

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

Giv et medlemsskab i julegave - 

ring og hør nærmere




Man. - fre. 8-16.30 













Durban, Sydafrika. 28. okt.- 1.nov. 2001. 


362 



Telf. 75 38 92 67 




Fra kr. 415,- til kr. 430, -. 



tag og 





TLF. 97 74 15 09 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.2000-30.4.2001 





Tlf. 75 33 00 22 

Støt 

Bees for 

Development 

og tegn abonnement på 

bladet „Beekeeping and 

Development“ igennem 

Danmarks 


Ring til DBF’s kontor 

og bestil til gammel 

pris 245 kr. 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




Lad os 

smelte din 

rammer. 

Vokssmeltning pr. 

kg kr. 15.00 

Nye 

åbningstider: 

Mandag til 

fredag: kl. 15- 

18 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 

VESTJYSK BIAVL 

Else og Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Kroager 

7200 Grindsted. 

Tlf. 75 33 94 90 

Bees for Development 

“Den lille organisation med det store mål“ 

”Hjælper biavlere i de fattige lande.” 




Telf. 62 20 97 40 


Vi forhandler 


Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

Åbent 

1-10-2000 til 31-3-2001 



Bees for Development behandlede i 1999 over 2.500 forespørgsler om 

støtte til biavlsprojekter i udviklingslandene. 

Støt Bees for Development - organisationen som støtter biavlere i de 

fattige lande. Støtten kan ske ved at tegne abonnement på tidsskriftet 

Beekeeping & Development. Et engelsk tidsskrift som fortæller om biavl, 

biavlsprojekter, trækplanter, bestøvning, biprodukter og meget mere i 

den 3. verdens lande. 

Bladet udkommer 4 gange årligt i 4 farver á mindst 16 sider (A4). Desuden 

er der et større bogudsalg af alverdens biavlslitteratur. 

Bestil Bees for Development igennem Danmarks Biavlerforening, senest 15. 

december 2001 til gammel pris: 245 kr. for en årgang. Støt den 3. verdens 

biavl. 

Bees for Development 

Troy, Monmouth, NP25 4AB, UK 

Fax 00 44 16007 16167 Telephone 0044 16007 13648 

E-mail busy@planbee.org.uk Web site www.planbee.org.uk













Tlf. 86 47 04 52 



Åben: Mandag-fredag kl. 8-17 








lukket 












Telf. 57 64 65 92 


NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 


www.biavl.dk 

Om en måned begynder 

vi at synge julen ind 

også i BIHUSET 

med masser af julegave 

ideer: 

Julegaver til en biavler: 

Bøger om bier og biavl, 

beklædning, slør, 

handsker m.v. 

Julegaver fra en biavler: 

din egen honning, 

hjemmerullede vokslys 

eller mjød, 

honningbolsjer, 

shampoo med honning 

og helseprodukter med 

propolis 

Kun din egen fantasi 

sætter grænser. 

Kom ind 

og få en kop kaffe 

og en bisnak 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



364 

Foredrag om biernes sygdomme 

Henrik Hansen 

Dansk Jordbrugsforskning, 

Projektgruppe Biavl, vil 

onsdag den 29. november 2000 kl. 19.00 

på Kulturhuset 

Stemannsgade, Randers, (2. sal værelse 3) 

fortælle om sygdomme hos bierne 

Da der i de senere år er konstateret flere tilfælde af alvorlige sygdomme i bigårde i 

vores område, vil vi opfordre alle interesserede til at møde op til dette spændende 

foredrag om biernes sygdomme. 

Arrangør: Randers og Omegns Biavlerforening 

PS. Mødet den 27. er aflyst. 




FÅ ANALYSERET 

DIN HONNING OG DIT VOKS 

I forbindelse med kontrol af honning og voks har vi fået tilbud på analyser af honning og 

voks fra biavlsinstituttet i Hohenheim og biinstittutet i Celle. 

Ved samlet forsendelse af flere prøver kan vi få betydeligt lavere priser på analyserne, 

end såfremt vi sender enkeltprøver. 

Du kan få glæde af tilbuddet. Vi kan sende en prøve af din honning og voks til analyse. 

Vi vil sende prøverne af sted i begyndelsen af december. 

Vil du have en analyse, så send et glas honning eller voks ind sammen med betaling for 

analysen. Pak det godt ind. Smadrede glas bliver ikke sendt ind. Så sender vi prøverne 

samlet til analyse. 

Priser: 

Honning: 

1. Analyse for pesticidrester, invertase, aktivitet, 

vandindhold og pollenanalyse ..................................................... 625,00 kr. incl. moms 

2. Pollenanalyse .......................................................................... 100,00 kr. incl. moms 

Voks: 

Pesticidrester ............................................................................... 375,00 kr. incl. moms 

Prøverne skal indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 1. december sammen 

med betaling for analysen i check. 

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket. 

Voksprøven skal bestå af 70 gram voks, som pakkes i en plastikpose sammen med en 

seddel med tydelig navn og adresse. 

Analysen for pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse i 

landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse. 

Vi kan ikke i øjeblikket sige noget om, hvornår resultaterne vil foreligge. Den lave pris 

skyldes til dels, at analyserne kan laves i en „stille“ periode på laboratoriet. 

Tilmeld dig 

Udvidet biavlsrådgivning 

Til dig der vil mere med din biavl 

Udkommer snart 

Denne gang med sidste nye videnskabelige resultater fra den videnskabelige 

kongres MOMEDITO (MOlecular MEchanisms of DIsease TOlerance in 

Honeybees) i Prag. En konference, som fokuserede på bisygdomme og varroa. 

Konsulenten er nu på farten 

Udveksling af erfaringer 

Apimondiakongres for udvidet 

biavlsrådgivning 

Varroatolerance 

Resistens imod pesticider 

Duftens indflydelse på hygiejnisk 

adfærd 

Virusspredning 

Bipest 

Hygiejniske bier 

Videnskabens verden 


MØDER 

366 

Alssund B.F. afholder møde 

tirsdag, den 21.11.00 kl. 19.30 

på Sønderborghus. Medlemmernes 

egen aften. Hvordan gik foråret 

og sommeren i din bigård? 

Vi udveksler oplevelser og erfaringer. 

Tag gerne billeder/lysbilleder 

med. Desuden vil Frede 

Jordt fortælle om hans opgave 

som bisygdomsinspektør for 

området. Pris kr. 40,00 incl. kaffen. 

Bemærk: Mødested er ændret 

til Sønderborghus. 




honningbedømmelse mandag 

den 20. November kl.19.00 på 

Ørum Skole. Vi vil kåre årets 

bedste honning. Kom med hvad 

du synes er din bedste honning 

og lad de kritiske dommere bedømme 

den. Du må medbringe 

et glas. Bagefter hygger vi os 

med at smage på de konkurrerende 

honninger. Det har ingen 

betydning, om din honning er 

på glas eller i plast. Sidste års 

vinder Claus Danielsen, samt 

forrige års vinder Karl Kr. 

Tømmerby er vores dommere i 

år. 

Mens dommerne finder den 

bedste honning, hygger vi os 

med et glas gløgg og 

bisygdomsinspektør Svend Erik 

Gissel, fortæller om sit arbejde 

som bisygdomsinspektør. 



afholder møde tirsdag 

den 28. november kl. 19.30 på 

Landbogården i Åbenrå om afsmeltning 

af voks og støbning 

af vokstavler i nyudviklet støbeform. 

Opfinderen Jens Peter 

Nielsen, Øse demonstrerer sin 

opfindelse. 



møde søndag den 29. oktober 

kl. 10.00 hvor der i skolebigården 

vil være demonstration 

af hvordan vi bekæmper 

varroamider inden bierne går i 

vinterhi. 


Gl. Roskilde Amts B.F. Lørdag 

den 9. december kl. 14.00-16.00. 


Skolebigården, Ringstedvej 79. 

Voksklubben får vaskede rammer 

og voks retur fra Heino. 

Husk at ringe til Heino senest d. 

1/11 for at bestille vokstavler. 

Jens Madsen 



december kl.19.30 på Naturskolen. 

Adventshyggeaften med 

gløgg, æbleskiver og pakkeauktion. 

Medbring en pakke. 

Bestyrelsen 

Københavns Amts B.F. Tirsdag 

den 21. november kl. 19.30 holder 

Gunnar Thygesen foredrag 

om „Biboliger til alle steder og 

til alle tider“. Foredraget finder 

sted på Landbohøjskolen i aud. 

3-22, indgang fra Rolighedsvej. 

Alle interesserede er velkomne. 

Tirsdag den 5. december kl. 

19.30 afholder vi „Honningsmagning, 

mjød og bisnak“ i 

aud. 3-22 på Landbohøjskolen. 

Alle er velkomne til medbringe 

et glas honning til bedømmelse. 

Selve bedømmelsen af honningen 

står KABF for. Bjarne holder 

oplæg om sin mjød-produktion, 

og folk er derfor også opfordret 

til at medbringe prøver på deres 

egen mjød. Bestyrelsen står 

for kaffen og kagen. 



møde lørdag den 2. december 

kl. 13.00. Som tidligere år vil 

Hans Bjerrum, Ø. Lundgårdvej 

24 i Nr. Nissum lægge lokaler til 

julehygge med gløgg og æbleskiver, 

medens der støbes eller 

rulles vokslys, laves juledekorationer 

eller snakkes bier. 

Tag børn, man og kone med. 


Lollandsk Biavl afholder 

honningbedømmelse den 28. 

november kl. 19.00 på Saksenhus. 

Honning til bedømmelse 

skal indleveres til formanden 

senest den 21.november. 

Efter bedømmelsen vil Flemming 

Vejsnæs fortælle mere om 

honning og det sidste nye omkring 

trakémide situationen. 



afholder møde den 4. december 

kl. 19.30 på Ny Lynbbygård, 

Toftebækvej 17 i Lyngby hvor vi 

skal høre Ebba og Ejvind fra 

Ebba og Ejvinds Biavl. De vil fortælle 

om nutidens mest moderne 

og rationelle biavlssystemer. 

De vil også fortælle 

om deres erfaringer ved anvendelse 

og afprøvning af 4-5 forskellige 

biavlssystemer, danske 

som udenlandske. Vær med til 

at vurdere deres resultater. 

Kaffe, the, øl og vand kan købes. 

Birgitte Friis-Mikkelsen 


4 biforedrag på Guldhøjskolen 

i Ringe, alle aftener 

kl. 19.00 hvor biavlslærerne 

Flemming Vejsnæs og Anders 

Glob underviser. 


Rammemål, er det det rigtige 

rammemål vi bruger i biavlen og 

biavl i Finland v/Flemming Vejsnæs. 


Dronningavl v/Anders Glob. 

Torsdag den 7. december: Bier i 

haven hvad må vi og hvad må vi 

ikke, hvem bestemmer biavl i 

Tyskland v/Flemming Vejsnæs. 

Torsdag den 14. december. Honningbehandling 

v/Anders Glob. 

Juleafslutning. Betaling for alle 

4 aftener kun 60,- kr., incl. Kaffe 

og brød hver gang. Medbring 

venligst selv kop. Alle interesserede 

er altid velkomne, også 

ikke medlemmer. Tilmelding på 

telf. 62 62 20 98. 


Salling og Fjends B.F. den 29. 

November kl.19.00 kommer formanden 

for Danmarks B.F. Kristian 

Skovmose, han vil fortælle 

om sin egen biavl, og om Danmarks 

B.F. her og nu , og i fremtiden. 

Den 2. december kl. 11.00 - 

15.00 afholdes udstilling og 

salgsboder på AOF i Skive. Så 

kom ud og kik. 

P.b.v. Tage D. Pedersen 


hyggeaften torsdag den 30. november 

kl. 19.00 på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse

for biavlere med familie og venner. 

Hver deltager medbringer 

en pakke der enten sælges på 

auktion eller indgår som gevinst 

i det planlagte bankospil, hvortil 

der kan købes bankoplader 

for et beløb af 5,- kr. pr. plade. 

Ud over auktion og bankospil vil 

der blive serveret gløgg, æbleskiver, 

kaffe og brune kager. 

Mød op og vær med til at gøre 




i klubhuset ved Bjerggården. 

Dagsorden i følge vedtægter. 

Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen skal fremsendes 

til formanden snarest. 


Kværs og Omegns B. F. Afholder 

generalforsamling den 

23. November kl. 19.30 på Gråsten 

Landbrugsskole. På valg er 

Erik Henningsen og Arne Skov 

Jensen. Der er samme aften 

Honningbedømmelse, hvert 

medlem kan deltage med 2 glas 

honning mod betaling af 15 kr, 

pr. glas. Der er udsat 2 præmier 

til en værdi af 400,00 kr. Der kan 

betales kontingent samme aften. 

Så er der selvfølgelig kaffe og 

kage til de fremmødte. 

Hans Chr. Larsen 



tirsdag den 28. november 

kl. 19.00 i Nørre Snede skole. 

Se den udsendte dagsorden. 


Jubilæums T-shirt 

aftenen til en hyggeaften samt 

støt op om din biavlerforening. 


Sydsjællands B.F. erindrer om 

julemødet mandag den 20. november 

på Grønnegades kaserne, 

se T.f.B. nr. 10/2000. Alle 

er velkomne. 




mandag den 20. november kl. 

19.30 i Odderhallens mødelokaler. 

Dagsorden iflg. vedtægterne. 

P.b.v. Peter Stougaard 

Ribe og Omegns B.F. har tirsdag 

den 24. oktober afholdt ordinær 

generalforsamling og 

den årlige honningbedømmelse. 

De afholdte samt de 

kommende aktiviteter blev indgående 

drøftet, og der var bl.a. 

enighed om fortsat at øge opmærksomheden 

omkring de 

spændende sider ved at have 

biavl som hobby, en hobby, der 

endda kan give et lille overskud. 

Efter valg til bestyrelsen og dennes 

efterfølgende konstituering 

har vores bestyrelse nu følgende 

sammensætning: Formand: 

Christian Petersen, Føvling. 

Næstformand: Jens Svendsen, 

Gredstedbro. Kasserer: Søren 

Brandrup, Ribe. Sekretær: Eilif 

Fogh Pedersen, Bramming. 

Medlem: Christian Søndergaard, 

Gredsted. Suppleanter: Henrik 

Gregersen, Brørup, Bendix 

DBF honning-etikette har 75 års 

jubilæum. Derfor er der fremstillet 

en T-shirt med 75 års jubilæumsetiketten 

på ryggen. 

Kr. 40 - 

incl. moms excl. forsendelse. 

Købes hos DBF’s salgsafdeling. 

Bemærk: Begrænset antal og størrelser 


honningbedømmelse onsdag 


i B.G. Bank´s mødelokale. Chr. 

Petersen og Bent Hedegård fra 

Vejle kommer som sædvanlig og 

være dommere. Under dommerens 

votering vil Hans Hansen 

vise lysbilleder fra deres tur på 

Grønland. Mød talstærkt op. 


Bendixen, Bramming. 

Efter to dygtige Tønderdommeres 

arbejde blev de bedste 

honninger delt således: 1. 

præmie: Christian Søndergaard, 

Gredsted. 2. præmie: Jan Bjerre, 

Hviding. 3. præmie: Jørn Madsen, 

Lustrup. 




tirsdag den 21. november 2000 

kl. 19.30 på Vejlby Landbrugsskole, 

dagsorden ifølge vedtægterne. 

Vi gør opmærksom på, at 

forslag til generalforsamlingen, 

som tidligere meddelt, skal være 


dage før generalforsamlingen, 

ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen 

er foreningen 

vært ved en kop kaffe med 

brød. Efter kaffen fortæller 

naturvejleder Lars Bøgh, Naturcenter 

Nymølle, hvor vi har deltaget 

med flere udstillinger om 

centret og om sine bier. 


Enestående 

tilbud 



Julegaver! 

Bestil dem i dag (inden kl.12)... og du har dem i morgen. 



Juletilbud 1 

REFRAKTOMETER 

"Honey Tester" 

- Temperatur Selvkompenserende fra 10-30ºC 

- Viser både sukker og vand% 

- 0,5% nøjagtig 

Juletilbud 2 

TAPPEBEHOLDER 

til 50kg honning af rustfri stål, 

tappehane af plastic 

kr. 499,00 

kr. 

899,00 

Juletilbud 4 

TRÅDSTRAMMER 

Trådstrammer er et godt 

redskab til at stramme trådene 

med efter trådningen og til nyopstramning. 

kr. 99,00 

Juletilbud 3 

SPIDSSI + STATIV 

kr. 199,00 

Juletilbud 5 

STADEKNIV 

af hærdet stål! 

kr. 69,00

12 

December 

2000 

Leder 

Side 370 

Månedens 


Side 371 

Kontingentstigning 

derfor 

Side 374 

The national 

honey show 

Side 376 

Nybegyndere 

og kyske 

dronninger 

Side 378 

Svampe dræber 

varroa 

Side 380 

Luksus kage 

med honning 

Side 382 

Rammemål 

Side 383 

Kort 

Side 384 

Annoncer 

Side 388 

Møder 

Side 397 


134. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline januar-nr.: 

Mandag den 18. december 

Deadline februar-nr.: 

Onsdag den 24. januar 

Oplag: 5100 



Forsidefoto: Bierne flyver i år 

selv i december måned. Foto: 

Anders Bach. 

ISSN 0900-0801 


Ålborg. 

370 


Evaluering mod 

fremtiden 

Alle har hørt det lille ord evaluering til bevidstløshed. Alt 

skal evalueres: Projekter, møder, fremgangsmåder, generalforsamlinger 

m.v. 

Lige nu står vi overfor en overgang fra et år til et andet. 

2000 bliver afløst af 2001, og da har vi brug for det lille ord 

evaluering for at vurdere året, der er gået, og vigtigst af alt, 

at se fremad. 

Ser vi tilbage på biavlen i år 2000, er der ikke meget at 

råbe hurra for. 

De fleste steder i landet var biavlssæsonen forstemmende 

dårlig. Honninghøsten blev katastrofal lav. I gennemsnit vil 

jeg tro, vi fik en høst, der svinger fra intet til omkring en halv 

normalhøst. Det var ikke opmuntrende. 

Som om det ikke var tilstrækkeligt dårligt i sig selv, dukkede 

der midt på sommeren et forslag frem fra EU om veterinære 

regler i forbindelse med biavl og honning. Her stilles 

der i harmoniseringens navn forslag om, hvilke krav der skal 

opfyldes for honning, som der handles med. Bigårde skal 

kontrolleres, desuden skal rum, der bruges til slyngning, tapning 

og opbevaring af honning, godkendes og kontrolleres. 

Vi må spørge: Hvad skal der kontrolleres for? Hvem skal 

gøre det? Hvem skal betale? Svarene er ikke givet på forhånd, 

men det kunne frygtes, at et dyrt kontrolsystem betalt 

af brugerne – biavlerne – skal opbygges, og biavlerne kommer 

naturligvis til selv at foretage investeringer i diverse faciliteter. 

Det lover ikke godt! Derfor bruges alle kræfter på at 

protestere. 

Biavlen, frø- og frugtavlen samt den vilde natur behøver 

bierne. Vi og forbrugerne ønsker honning. Resultatet af en 

evaluering må derfor blive: Der er brug for, at alle med interesse 

i biavlen og dens nytte samler kræfterne og arbejder 

frem mod rimelige forhold for biavlen. 

Jeg håber, alle kan tilslutte sig mit nytårsønske og ønsker 

hermed alle glædelig jul og velsignet nytår! 


Formand Danmarks Biavlerforening


Året rinder ud. Selv om vi er en lille branche, får vi 

faktisk megen spændende omtale. Kigger vi på andre 

lande, kan vi også se, hvor forskellige vi biavlere 

er. 

DECEMBER 

Det faldt en gang i mit lod 

at starte en vældig pressehistorie 

om biavl. Jeg skriver 

artikler til Horsens 

Folkeblad, og en sommerdag 

havde jeg en helsidesartikel 

med farvebilleder 

om de fredelige Buckfastbier. 

De blev avlet på Endelave 

af Jørgen Wind Andersen, 

formand for Horsens 

Biavlerforening og hans 

makker Johannes Jappe. 

Jeg var med derovre og tog 

billeder. Overskriften lod 

formode, at man nu havde 

avlet bier, der aldrig, aldrig 

ville stikke. 

Historien blev grebet af 

pressen og sendt ud i det 

ganske land. TV2 henvendte 

sig til Jørgen Wind 

Andersen og ville have ham 

til at vise bierne frem på 

Endelave. Men det blev desværre 

ikke til noget. 

Historien viser, at bier er 

godt stof. Offentlighedens 

billede af en biavler er sympatisk, 

vist nok af samme 

art som de positive følelser 

over for bedstefar. Folk smiler 

til mig, når jeg fortæller, 

at jeg er biavler. Hvad tænker 

de i grunden? Måske at 

jeg er lidt skør, men alligevel 

rar og omgængelig. 

Vi har positive relationer 

til offentligheden. Bare 

vi kunne udnytte den til at 

få fat i flere biavlere. Unge 

mennesker i den børnepligtige 

alder kan man ikke 

få fat på, men hvad med et 

fremstød over for de forældre, 

der har overstået børnene? 

REJSER 

Jeg kigger altid efter biavl, 

Af 

Eigil Holm 

Bysskovvej 4 

8751 Gedved 

Der laves 

skaksværm 

til parringsstader 

på 

Endelave 

1992. 


Polsk bikube i en træstamme. Forsiden viser 

helgenen St. Ambrosius. Da han var spæd, sugede 

en bisværm nektar af hans mund. Således 

fortæller legenden. Derfor er han beskytter af 

biavlen og afbildes med en kube som sit symbol. 

372 

når jeg rejser. Det er spændende 

at se, hvor mange 

måder biavlerne arbejder 

på. Biavlere er jo ofte opfindere, 

og det giver interessante 

resultater. 

Det bedste bIavlsmuseum, 

jeg har set, ligger i 

Münstertal/Schwarzwald i 

Tyskland. Der har jeg fotograferet 

et polsk bistade, 

som er en træstamme, hvis 

forreste del er skåret ud 


Jørgen Wind Andersen og Johannes Jappe sætter 

dronninger til parringsstader på Endelave. 

som en biskop, St. Ambrosius. 

Dette bistade nedstammer 

fra meget gamle 

dage, hvor man savede en 

vild bifamilie ud af et hult 

træ ved at skære en 

stamme over to steder. Så 

bar man stammen hjem til 

landsbyen og stillede den 

op. Man forsynede stammen 

med en låge, så man 

kunne komme til bierne. 

Det har været tungt at 

være biavler den gang. 

Polakkerne har bevaret 

metoden langt op mod vor 

tid, og de har ofte udskåret 

billeder i stammerne. Vi har 

også brugt metoden i Norden. 

BIPAVILLONER 

Jeg har fotograferet en 

finsk og en slovensk bipavillon. 

De er aldrig blevet 

populære i Danmark, da

man ikke kan arbejde frit 

omkring hvert bihus. Hver 

familie bor i en lang skuffe, 

hvorfra man henter tavlerne 

op med tang. Stadet 

kan kun udvides med tavler 

i skuffen, man kan ikke 

bygge oven på. Metoden 

duer ikke til den store danske 

honningproduktion. 

Den finske bipavillon 

står fast. Den slovenske er 

på hjul og bruges til vandring. 

De livlige farver hjælper 

bierne til at finde hjem. 

BJØRNE 

Bjørne er farlige. De æder 

køer og får og kan også angribe 

mennesker. Bjørne elsker 

honning, og de kan 

kradse hul på en træstamme 

med bier for at æde 

vokstavlerne. Den gamle 

nordiske birace i Sverige var 

indrettet til forsvar mod 

bjørne, idet de især angriber 

øjne og snude. Kun der 

er bjørnen sårbar. Desværre 

brugte bierne samme taktik 

over for mennesker. 

Bjørne er fredet i 

Europa nu. Derfor stiger deres 

antal, og det går ud 

over bistaderne. En bjørn 

skal bare labbe stadet en 

gang, så er der serveret. Billedet 

viser droneleverandørerne 

fra en østrigsk 

parringsstation. De er sikret 

med elektrisk hegn, for heller 

ikke bjørne kan lide 

elektrisk stød. 

Lad mig slutte med at 

sige, at jeg har været glad 

for at skrive disse artikler. 

Jeg står i taknemmelighedsgæld 

til mange biavlere for 

gode tider sammen, masser 

af historier og solid rådgivning. 

Finsk bipavillon. 

Slovensk bipavillon på hjul og med farver, der nedsætter risikoen for 

fejlflyvning. 

Droneleverandører på en østrigsk parringsstation. Staderne er sikret 

mod bjørne med elektrisk hegn. 


KONTINGENTSTIGNING - DERFOR ! 

Af 

Per 

Kristiansen, 

hb-medlem 

374 

Danmarks Biavlerforening er kendt for sit høje 

aktivitetsniveau. Et aktivitetsniveau, som hidtil har været 

finansieret udefra. Tilskudsordningerne reduceres i 

disse år. Vi skal derfor fremover vænne os til at skulle 

bære en større byrde selv. 

BEDRE FORKLARING 

På formandsmødet fremkom 

der ønsker om at få 

forklaret min regnskabsfremlægning 

fra generalforsamlingen. 

40% 

EGENFINANCERING 

Mit formål var at forklare, 

hvor dårlig vores økonomi 

egentlig var set i lyset af 

den stemning, der er ved at 

komme mod landbrugets 

tilskudsordninger. Vi bliver 

nødt til at forbedre vor 

egenbetaling af udgifterne. 

Som det er nu, kan kontingenter 

og andre indtægter 

kun dække ca. 40% af vores 

udgifter. EU og statstilskud 

er mægtigt gode, men meget 

usikre. Vi ved ikke, 

hvornår de forsvinder. Til at 

vise, hvad der sker, har jeg 

brugt varroaprojektet. 

VARROA-PROJEKTET 

Gennem flere år har 

varroaprojektet givet et 

markant underskud, og der 

har på flere generalforsamlinger 

været fremsat ønske 

om at nedlægge projektet, 

så det ikke belaster foreningens 

økonomi. Jeg vil her 

prøve at vise, hvad der sker 

med 1999-regnskabet, hvis 

vi fjerner varroaprojektet. 


Som man kan se, er det 

ikke småpenge, vi får i 

varroatilskud. I alt 

1.090.593,- kr. som forsvinder, 

hvis projektet nedlægges. 

Omkostningerne ved 

projektet forsvinder også, 

men det er kun halvdelen 

af indtægterne, så det samlede 

underskud ville blive 

674.243,- kr., hvis projektet 

nedlægges. 

Nu er det jo ikke på tale 

at nedlægge varroaprojektet 

fra den ene dag til den 

anden, men tilskuddene vil 

med sikkerhed forsvinde 

over en årrække, allerede 

før generalforsamlingen 

mistede vi 125.000,- kr. fra 

EU og her i november i forbindelse 

med finanslovsforhandlingerne 

yderligere 

110.000,- kr. i statstilskud 

for år 2001. Der er desværre 

alle tegn på, at faldet i 

statstilskuddet fortsætter i 

år 2002. 

KONTINGENTSTIGNING 

På generalforsamlingen var 

der en markant tilslutning 

til at hæve kontingentet for 

at kompensere for de 

manglende tilskud frem for 

at fyre os ud af problemerne. 

Hvis vi skulle fyre 

medarbejdere og ikke hæve 

kontingentet, ville det ko- 

ste ca. 2,5 stilling og fjerne 

underskuddet, det vil samtidig 

betyde, at alle faglige 

aktiviteter næsten vil forsvinde, 

og DBF ville miste 

sin indflydelse og slagkraft, 

og det mener jeg ikke, vi 

kan være tjent med. 

BEGRÆNSE 

KONTINGENT- 

STIGNINGEN 

Hvad kan vi gøre for at begrænsekontingentstigningen? 

Det mest effektive 

er at skaffe flere medlemmer 

f.eks. 1000 nye medlemmer 

betyder 415.000,kr. 

mere i kassen, men hvordan 

gør vi det? Tja, jeg ved 

det ikke, men hvis det kan 

gøres lige så populært at 

have bier, som at have får, 

vil vores økonomiske problemer 

forsvinde som dug 

for solen. 

Det er helt klart, at en 

så stor kontingentforhøjelse 

er en belastning for 

mange af vores medlemmer 

med 2-3 familier, især vores 

pensionister og efterlønsmodtagere 

bliver hårdt 

ramt, men jeg håber, at vi 

ikke mister medlemmer 

pga. kontingentstigningen. 

Vi har ikke råd til det, ikke 

kun pga. penge, men alle 

vores ældre medlemmer lig-

ger inde med en erfaring 

og viden om biavl, som 

gerne skulle videreformidles 

til vores nye medlemmer. 

ALT DET FÅR VI 

Hvad får vi så for vores kontingent? 

Nogle få siger, at 

vi får så lidt, at det ikke kan 

betale sig at være medlem, 

andre som jeg mener, vi får 

utroligt meget, hver måned 

et godt og inspirerende 

blad, engagereDE og dygtige 

medarbejdere, retten 

til at bruge vores etikette, 

som samtidig er en produktions-ansvarsforsikring 

for 

vores honning, en ansvarsforsikring 

hvis vores bier 

øver skade på andre, et 

instruktørkorps, som er 

opdateret med den nyeste 

viden inden for varroa og 

trakémider, lokalforeninger 

med engagerede bestyrelser, 

som laver et stort arbejde 

i lokalområdet samt 

et kammeratskab og sammenhold, 

som jeg ikke finder 

i andre foreninger, hvor 

jeg er medlem. 

Grafisk oversigt over Danmarks Biavlerforenings regnskab 1999, 

med og uden varroa-projektet 

Underskud 

149.334 

Indtægter 

2.796.603 

De faglige aktiviteter falder væk. 

Personaleomkostninger 

1.593.054 

DBF Indtægter 1999 

Med varroaprojekt Minus varroaprojekt 

2.796.603 

580.593 

510.000 

1.247.199 

245.423 

213.388 

565.684 

7.149 

276.103 

4.400 

182.782 

316.765 

Statstilskud - løn varroa 

EU-tilskud - varroa 

Medlemskontingenter 

Statstilskud - konsulent 

Div. Indtægter 

Varroaprojekt 

Daglig leder 

Kontorudgifter 

Konsulenter 

TfB 

Div. Udgifter 

Underskud 

674.243,- 

1.706.010 

1.247.199 

245.423 

213.388 

DBF omkostninger 1999. 

Personale omkostninger fraregnet. 


1.352.883 

787.199 

Indtægter 

Omkostninger 

1.706.010,- 

1.352.883 Omkostninger 

787.199 


7.149 

276.103 

4.400 

182.782 

316.765 

Personaleomkostninger 

1.593.054 


THE NATIONAL HONEY SHOW 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

376 

Måske kunne en tur til London inspirere til nye og 

spændende konkurrencer i din lokalforening - og måske 

skulle Danmarks Biavlerforening tage det op. Se 

hvad de gør i London. 

Til næste år, når du skal til 

London for at købe julegaver, 

vil jeg anbefale et besøg 

på The National Honey 

Show. 

Det holdes fra den 15. - 

17. November 2001 på 

Kensington Town Hall midt 

i London. 

I år var der tilmeldt 

1501 prøver af honning, 

tavlehonning, voks, vokslys, 

mjød og honningkager til 

konkurrencen. 

Prøverne inddeles i 

mange forskellig klasser. 


Der er flest i kategorien 

flydende honning. Honningen 

er filtreret meget fint 

under opvarmning, så kan 

den holde sig flydende. 

Men der er også krystalliseret 

honning på glas. Der er 

en kategori med 24 glas 

honning. Det vil sige at 

konkurrencen består i at 

lave 24 glas honning helt 

ensartede og fine. Så indgår 

alle 24 glas i bedømmelsen. 

Alle prøverne bedømmes 

af skolede dommere. 

Vinderne i de forskellige 

kategorier får pokaler og 

megen ære. 

De flydende honninger 

og mjøden præsenteres på 

borde med skarp gennemlysning, 

så alle urenheder 

kan ses. Det er meget imponerende. 

Sammen med honningudstillingen 

er der en stor 

udstilling af materiel. 

Swienty var der. Men også 

de engelske materielforhandlere. 

Specielt udstillingen 

af bøger fra flere bog-

forlag er imponerende. 

Hele den righoldige engelsksprogede 

litteratur er 

med. Men også en omfattende 

antikvariat med 

bibøger fra mange år og 

mange lande. 

Endelig er der et omfattende 

program med foredrag. 

Katie Shaw præsenterede 

sin meget spændende 

forskning med bekæmpelse 

af varroamider med 

svampe. Der var en præsentation 

af den historiske udvikling 

af bihuse, og meget 

mere. Jeg præsenterede 


udviklingsprojekter i Afrika 

og APIMONDIA. 

De mange honninger og 

mjødprøver bliver præsenteret 

på lysborde, så 

alle urenheder træder 

klart frem. Kvalitetskravene 

til produkterne er 

meget høje, og hver enkelt 

bliver vurderet af 

skolede dommere, der før 

åbningen af showet har 

været rundt at se, lugte 

og smage på alle produkterne. 

Til konkurrencen for 

vokslys, skal der leveres 

3 lys. Under bedømmelsen 

bliver det ene tændt. 

Det er ikke nok de ser 

pæne ud. Forbrændingen 

spiller en stor rolle ved 

bedømmelsen. 

Fantasien er den eneste 

grænse for voksfigurerne. 

Der var et sejlskib 

helt i voks. Det berømte 

gyldne figur fra Malia på 

Kreta var et andet imponerende 

stykke. 


NYBEGYNDERE OG 

KYSKE DRONNINGER 

Af 

Poul Bæk, 

Skovvænget 16, 

Søvind, 8700 

Horsens 

378 

- og hvad der deraf kan følge 

DE LANGE 

VINTERAFTENER 

Efter at have været så heldig 

at få fingre i en stor 

stak “Tidsskrift for biavl” er 

de lange vinteraftener blevet 

brugt til at følge biavlens 

udvikling i årene 1975 

til 1990. 

Det har været utrolig 

spændende at bl.a. følge 

varroaens ubarmhjertelige 

fremmarch op gennem 

Europa - Buckfastbiens indtog 

i Danmark - Edelgavefirlingens 

introduktion - 

samt læse de mange forskellige 

indlæg i tidsskriftet 

i perioden. 

MIN INDSATS 

Det har været mange spændende 

timer, men især en 

artikel om sværmforhindring 

i opstablingsstader, ved 

hjælp af aflægger med 

gammel dronning i juni måned, 

fik mine tanker til at 

vandre tilbage til min egen 

“indsats” som biavler i sommers. 

RAMMETRÅDNING FOR 

DE KLOGE 

Det er nu, at ældre og mere 

erfarne biavlere, skal lægge 

bladet og tråde nogle rammer, 

for resten af historien 

levner ingen tvivl om, at 

det ser sort ud for biavlen i 

Danmark, hvis alle nybegyndere 

gebærder sig som 

undertegnede ude ved deres 

bier. 

Hvor er dronningen ? 


DRONNINGLØS 

Ved et tilsyn midt på sommeren 

stod det klart, at en 

af mine familier var dronningløs 

- ingen æg - to nødceller 

i yngellejet, men med 

sæsonen 1998 i tankerne, 

fik de lov til at blive, hvor 

de var, så måtte vi se, om 

der senere blev råd til en 

“gul enke” til familien. 

INGEN VAKLEN I GE- 

LEDDET 

Ved næste tilsyn var cellerne 

væk, - jo alt gik planmæssigt, 

- men ved de to 

næste tilsyn var der stadig 

ingen udvikling at se, ærgerligt, 

for det var jo en 

god familie, den samlede jo 

en del honning, nå men pyt 

med det sagde den indsigtsfulde 

biavler til sig selv, det 

havde jo også været dårligt 

vejr i nogle dage, - for han 

vidste med sikkerhed, at 

han ikke havde rystet på 

hånden, da han havde sat 

tavlerne på plads igen, nå 

det var sikkert fordi naboen 

havde smækket med hans 

terrassedør for et par uger 

siden, at der ikke var nogen 

dronning at se. Men situationen 

var under kontrol, 

han havde jo sørget for at 

have et par reservefamilier i 

baghånden bl.a. til situationer 

som denne. 

HJÆLP FRA HORSENS 

FOLKEBLAD 

Som tænkt så gjort, ved 

hjælp af et magasin med en 

lille familie og bagsiden af 

Horsens Folkeblad gennemførte 

biavleren en perfekt

familiesammenføring med 

dronninggitteret placeret 

mellem 2. og 3. magasin. En 

uge senere skulle det så afsløres, 

om bierne også vidste, 

hvad øvelsen gik ud på. 

Næste lørdag viste inspektionen 

i yngellejet, at 

bierne havde gennemført 

kontakten lige midt i en annonce 

for avanceret underbeklædning 

for damer, så 

langt så godt, dronningen 

havde det fint og alt så tilforladeligt 

ud. Nå, men 

hvordan gik det med 

honningindsamlingen? Et 

kig i 3. og 4. magasin afslørede 

et dejligt syn: Masser 

af honning. Ja, det var 

skønt at være biavler! - 

men hvad var det? Biavlerens 

trænede blik fokuserede 

pludseligt på noget 

der ikke passede med diverse 

lærebøger. Yngel i 

honningmagasinerne! Jo 

det var sandt, i en kugle 

med en diameter på ca. 10 

cm var der tæt belagt med 

æg. Jamen dronningen var 

da nede i 1. magasin, var 

hun ikke? 

ET FÅR I BIDRAGT 

Et hurtigt kig viste, at det 

var hun. Dette oversteg 

biavlerens øjeblikkelige fatteevne 

og med et vræl fik 

han tilkaldt backup i form 

af hans kone, der hastigt 

ankom, alt imens hun iførte 

sig slør og handsker. Biavleren 

fordrev den korte ventetid 

med at meditere over 

superslanke bidronninger 

med tendenser til æglægning 

i elevatorform. Med få 

ord blev konen sat ind i forholdene 

og for at gribe tingene 

videnskabeligt an bestemte 

jeg, at dronninggitteret 

skulle undersøges 

for fejl og brud. Det var 

selvfølgelig i perfekt stand. 

Og med et stod sandheden 

lysende klart for mig. Der 

var jo 2 dronninger i stadet, 

og hvis jeg ikke havde været 

så utålmodig ville bierne 

selv have klaret tingene! 

Og hvis der er nogen læsere, 

der har ønsker om at 

se får i bidragt, så skulle de 

have gjort det i min baghave 

den sommerdag! 

AT BEVARE FATNINGEN 

Jeg fattede mig selvfølgelig 

hurtigt og forklarede sagens 

rette sammenhæng 

for min kone, jeg sørgede 

også for at understrege, at 

der var tale om en dronning, 

der var usædvanlig 

kysk og sandsynligvis også 

led af højdeskræk, siden 

den havde været så langsom 

om at blive parret. 

SINDSYG MAND 

Min kone så på mig med et 

blik, der tydeligt viste, at 

hun vaklede imellem at 

ringe 112 eller for Gud ved 

hvilken gang affinde sig 

med, at hendes mand var 

lettere sindssyg - og at hendes 

trængsler ikke var ble- 

vet mindre af, at lige netop 

den mand havde valgt at 

blive biavler. Men hun indvilligede 

dog i at medvirke i 

eftersøgningen af den kyske 

dronning, og det viste 

sig at være en god ide. For 

nu havde stadet efterhånden 

været skilt ad i temmelig 

lang tid og luften var tyk 

af bier, der ikke ligefrem 

lød som om de var særligt 

begejstrede for behandlingen 

indtil nu. 

DRONNINGEN ER BARE 

GENERT 

Tavle efter tavle i magasinerne 

blev undersøgt, både 

forfra og bagfra, men dronningen 

kunne ikke findes, 

dette styrkede dog min 

overbevisning om, at der 

var tale om en meget speciel 

dronning, der ikke 

alene var kysk, men også 

temmelig genert. 

„Gud, der er den!“ Udbrød 

min kone pludseligt. 

Jeg skulle lige til at sige til 

hende, at når vi var alene 

kunne hun bare bruge mit 

fornavn, men jeg opgav 

det, for hun havde som 

sædvanligt ret - der på en 

staude af ubestemmelig 

herkomst var den kyske 

dronning på markvandring, 

som om det var den naturligste 

ting i verden for unge 

dronninger. 

Ved fælles hjælp fik vi 

samlet stadet igen med diverse 

dronninger placeret, 

hvor de hørte hjemme, for 

med den behandling jeg 

gav mine bier, mente min 

kone, at de fortjente en familie 

hver. Hvad moralen er 

i denne historie kan I selv 

afgøre, men jeg glæder mig 

til næste sæson - om mine 

bier gør, er nok en anden 

sag. 


SVAMPE DRÆBER VARROAMIDER 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen. 

Svampe optræder 

i 

mange forskelligeformer. 

Nogen 

egner sig til 

menneskeføde, 

mens 

andre dræber 

varroa. 

380 

Udviklingen af resistens hos varroamiderne mod de anvendte 

lægemidler har sat gang i forskningen på at 

finde alternative metoder. 

I England arbejder Katie 

Shaw fra IACR-Rothamsted 

på et 4 årigt projekt med 

henblik på at finde en biologisk 

bekæmpelsesmetode 

mod varroa miden. 

BEKÆMP MED SVAMPE 

Svampe, som angriber insekter 

og mider, synes at 

byde på de mest lovende 

muligheder. Der er således 

allerede 13 forskellige præparater 

på markedet til 

brug i gartneri og landbrug. 

I naturen spredes 

svampene med sporer. Under 

gunstige forhold spirer 


sporerne, når de sætter sig 

på værtsdyrets kutikula 

(hud) og trænger ind i organismen. 

Når de først er 

trængt ind i dyret, vokser 

de hurtigt og dræber værten 

inden for få dage. På 

overfladen af den døde 

vært dannes nye sporer, 

som kan spredes videre. De 

markedsførte præparater 

består af sporer formuleringer, 

som direkte kan overføres 

på skadedyret. 

SØGEN EFTER EN 

DRÆBERSVAMP 

Projektet startede med en 

verdensomspændende jagt 

på svampe, som muligvis 

kunne inficere og dræbe 

varroa-mider. Der var tidligere 

kun beskrevet en 

svampeart isoleret fra 

varroa, så eftersøgningen 

gjaldt også andre svampe, 

som er aktive mod andre 

arter af mider. 

Et litteraturstudie viste, 

at der er ikke mindre en 57 

forskellige svampearter, 

som er vist at inficere ikke 

mindre en 70 arter af mider. 

Der er udvalgt de 40 arter, 

som man mente havde det 

største potentiale til at bekæmpe 

varroamider. De er 

indsamlet fra samlinger af

svampekulturer fra hele 

verden. 

BISTADET SOM 

VÆKSTHUS 

Svampe gror og danner kun 

sporer indenfor afgrænsede 

temperatur og fugtighedsforhold. 

For at sikre at 

svampene kan inficere og 

gro under de betingelser, 

som hersker i et bistade, var 

det første skridt i forskningen 

en afprøvning af aktiviteten 

under forhold, som 

svarer til forholdene i et bistade. 

Et andet problem, som 

måtte løses, var at sikre, at 

man hele tiden havde adgang 

til en forsyning af et 

stort antal varroamider til 

afprøvningen af svampene. 

Det blev klaret ved at have 

en isoleret bigård, hvor 

man opformerer mider. 

Endelig måtte man udvikle 

en metode til at afprøve 

svampene direkte på 

miderne i laboratoriet. 

18 DRÆBERSVAMPE 

Man indledte med en sammenligning 

af svampenes 

effektivitet til at slå varroamider 

ihjel. Ud af de 40 

svampe dræbte 18 alle mider 

inden for 7 dage efter 

behandlingen. I kontrollen, 

hvor man behandlede med 

en opløsning uden sporer, 

døde mindre end 5 % af miderne 

i løbet af de 7 dage. 

Svampe trives normalt 

bedst ved en lidt lavere 

temperatur, så man måtte 

undersøge, hvad der sker 

ved temperaturforhold, 

som svarer til forholdene i 

et bistade. 

Det viste sig at ved 25 o C 

fungerede 9 af svampene 

og ved 30 0 C var der 5, som 

stadig var aktive. 

SKADER OGSÅ BIERNE 

Det er ikke nok at svampene 

dræber miderne. De 

skal ikke dræbe bierne. Det 

var der nogle som gjorde. 

Men der er stammer af 

svampene, som ikke skader 

bierne. 

SKADER NYTTEDYR ! 

Bierne er effektive til at 

rense sig selv for sporer, så 

risikoen for at sporerne 

spredes i naturen er meget 

begrænset, så man skal 

også undersøge, hvad der 

sker med de nyttedyr, som 

færdes i blomsterne, fordi 

muligheden ikke kan udelukkes, 

at der spredes svampesporer. 

Svampene skulle 

helst skåne f.eks Mariehøns. 

Nogle af svampene dræbte 

mariehøns. Men Katie er 

endnu ikke færdig med den 

del af undersøgelserne. Der 

er lang vej inden der er et 

færdigt præparat på markedet. 

Det skal sikres, at der 

ikke er skadelige virkninger 

på bierne og nyttedyr i naturen. 

Der skal forskes i, 

hvorledes man så skal behandle 

bifamilierne. 

Projektet har løbet i 1 

år. Det er bevilliget for 4 år 

i alt. Så der kan forventes 

meget spændende nyt fra 

den side. 

Kilde: 

Katie Shaw , IACR 

Rothamsted, Harpenden, 

UK, Bee Craft 1999.. 

Lecture at National Honey 

Show, London, November 

2000 

Til højre: 

Varroa-miderangrebet, 

dræbt 

og overgroet 

af 

svampe. 


382 

LUKSUSKAGE MED HONNING 

250 g smør 

350 g honning 

4 æg 

½ appelsin 

½ citron 

250 g mel 

1 tsk. bagepulver 

50 g mandler 

evt. 1 dl Cointreau 

Smelt smør og honning - afkøl. 

Rør æg i. 

Sigt mel og bagepulver i, rør let sammen med hakkede mandler. 

Hæld dejen i 1½ l smurt randform. 

Bag ved 170° i 1 time. 

Prik kagen med en gaffel og hæld citron og appelsinsaft og evt. Cointreau 

over, lidt ad gangen. 

Kan serveres med is, flødeskum eller frugt 

Indsendt af Lis & PeterTerp Jørgensen, Hejsager 


Rammemål 

Det er efterhånden ved at være 

et fast indslag i Tidskrift for Biavl, 

at formanden for Fagligt Udvalg 

Klaus Langschwager kommer med 

udfald om dårlig rådgivning mod 

dem, der drister sig til at anbefale 

et andet rammemål end Langstroth. 

Om det ene rammemål er bedre 

end det andet, kan der skrives og 

siges meget om, men kritikken rammer 

bredt og hårdt mod de biavlere, 

der yder en indsats for at hjælpe nye 

biavlere i gang. 

I september 1998 svarede de fleste 

lokalforeninger på et spørgeskema 

angåede deres skolebigårde. 

Af besvarelserne fremgår det, at de 

mest anvendte rammemål er lavnormal, 

norsk mål og 12x10 - med 

en klar overvægt af 12x10 - på nær 

et eneste sted, nemlig i Biavlerforeningen 

Sønderjylland, der anvendes 

Langstroth; og gæt selv, 

hvem der står som ansvarlig for den. 

Min egen grund til at anbefale 

12x10 til nye biavlere er, at det er 

det mest udbredte rammemål, og at 

det derfor er relativt let at købe og 

sælge brugt materiel afhængigt af, 

hvordan interessen for biavl udvikler 

sig. Jeg har indtil Klaus’ artikler 

egentligt ikke været i tvivl om, at 

det var et fornuftigt råd. 

Læsning af Tidskrift for Biavl 

Tak for din reaktion Arne. 

Det er altid dejligt med kritikkommentarer 

til, det man skriver. 

Først vil jeg gerne sige, at det 

er som biavler jeg har skrevet artiklerne, 

ikke som formand for fagligt 

udvalg. Så ville det have været 

nævnt. 

Dernæst at jeg er ked af det, 

hvis min omtale af dårlig rådgivning 

rammer hårdt på „tordenskjolds 

soldater“. Det er absolut 

ikke meningen. De er jo rygraden i 

hele vores „hvervekampagne“. Vi 

rådgiver jo alle ud fra de bedste 

motiver. Men derfor kan det da 

godt være, at vi kan gøre rådgivningen 

bedre. Jeg har skam også 

tidligere været med til at fordele 

12x10 stader til nye biavlere, netop 

fordi de var billige. Men fordi de 

er billige og talrige, er det jo ikke 

har heller ikke givet tvivl i sindet. Her 

er det oftest 12x10, der nævnes i annoncer 

og som oftest afbilledes. Måske 

skulle bladudvalget (hvor Klaus er 

medlem) overveje at markere annoncer 

for 12x10 materiel med en advarsel, 

så svage sjæle ikke lokkes i fordærv. 

Et blik i DBF’s salgsafdeling giver 

heller ingen tvivl om 12x10’s anvendelighed, 

for her sælges hæfter med 

tegninger (med DBF’s logo på hver 

eneste side) til opstablingsstader i 

12x10, men man må kigge langt efter 

sikkert, at de er de bedste. Når du skriver 

at skolebigårdene oftest har 

12x10, er det jo også rigtigt, al den 

stund, at det er det mest udbredte 

rammemål, og fordi de er billige. De 

fleste bigårde har jo ikke mange 

penge at bygge bigård for, når de starter. 

Når vi i min forening tildeler begyndere 

bier, bliver det altid efter en 

gennemgang af de forskellige rammemål 

med et tilbud om valg af rammemål. 

Jeg tør næsten ikke skrive det, 

men de bliver næsten alle sat om på 

Langstroth. 

Du skriver endvidere, at det er 

12x10 stadet, man ser afbilledet alle 

steder. Det har du ret i. Men det er jo 

fordi, der er kommercielle interesser 

på spil. 

Det bliver jo spændende at se 

Arne, om spørgeskemaundersøgelsen 

vi laver hvert 5. år, og som vi snart 

tegninger til kasser i Langstroth-format. 

Og når man så ser Danmarks Biavlerforenings 

folder om startpakken 

til nye biavlere, hvor der er 

afbilledet et Swi-bo opstablingsstade. 

På stadet er der påtrykt 

„12x10“. Man kan jo dårligt tro andet, 

end at dette rammemål også er 

anvendeligt, når nye biavlere skal 

vælge rammemål til opstablingsstader. 

Afslutningsvis vil jeg råde Klaus 

til at læse Svend Haakon Jensens artikel 

„Biavlens og biavlernes forskellighed“ 

i TfB novemberudgave, der 

ganske udemærket beskriver mange 

af de valg, vi skal foretage som biavlere. 

Ud af alle de forskelligheder og 

muligheder, har Klaus med ildhu kastet 

sig over netop rammemålet og 

fundet den eneste sande løsning. 

Hvad med alle de andre forskelligheder? 

Kan vi også få de sande og autoriserede 

svar på alle dem, så vi ikke 

igen kommer til at lokke nye biavlere 

i uføre? Med venlig hilsen 

Arne T. Henriksen 

Formand Kronborg 

Vestre Birks Biavlerforening 

E-mail: arne@tisvilde.dk 

P.S. Jeg skal selvfølgelig have 

anskafftet mig et par Langstroth-kasser 

til næste sommer. 

gentager igen, kun viser en udvikling 

af Langstroth her i Sønderjylland. 

Jeg tror faktisk på, at jeg har fundet 

den rigtige rammeløsning, men 

det har 80% af verdens biavlere jo 

også. 

Forskellighed er livets krydderi, 

det har du ret i. Men jeg synes, vi 

skulle koncentrere os om 2 ting, når 

vi taler rammemål: 

1. Den fysiske påvirkning af vores 

rygge, fordi der er så mange biavlere 

med dårlig ryg og høj alder. 

2. Økonomien, der måske ikke 

betyder så meget til at begynde med, 

men som kan komme til at betyde 

rigtig meget, hvis vi vælger at få 

mange bifamilier. 

Venlig hilsen Klaus. 


KORT 

384 

DRIV BIVENLIG BIAVL 

OG UNDGÅ ÆRGREL- 

SER Mange af de biavlere, der 

bruger dronninggitre, har haft 

den ærgrelse, at dronerne ligger 

og dør over gitrene, og derved 

mere eller mindre tilstopper 

disse. Dronerne har det som andre 

bier, de skal være på vingerne 

for at komme af med deres 

afføring. Det er jo udmær- 

„Gule“ biavlere søges! 

Jeg har været biavler i sammenlagt 

12 år. I starten havde 

jeg Buckfast bier, men af forskellige 

årsager skiftede jeg for 5 år 

siden over til gule bier. Dette 

skift har jeg ikke fortrudt, idet 

jeg synes den gule bi har mange 

fine kvaliteter. 

Mit mål med dette indlæg 

er derfor at få samlet de biavlere, 

der (som jeg) har interesse 

i dronningeavl med den gule bi. 

I fællesskab må vi kunne gøre 

den gule bi endnu bedre ved at 

få koordineret avlen på de bedste 

individer. 

Hvis der er interesse i et så- 


Foto Finn Christensen 

ket det er sådan, derved er vi fri 

for at bierne sviner staderne til. 

Men dronerne dør en meget pinefuld 

død af forstoppelse. Er 

man i tvivl om at dette er 

dødsårsagen, kan man på en 

varm sommerdag åbne et magasin 

med levende droner, så vil 

man se dronerne flyve ud og 

overklatte det hele, nøjagtig 

som de øvrige bier gør på den 

første rigtige forårsdag. Det er 

åbenbart gået i glemmebogen 

hvad nu afdøde bimester ved 

Statens Biavlsforsøg C.C. Henriksen, 

Hillerød, lærte os helt tilbage 

i halvtredserne: “Med et 

skarpt 10 millimeter træbor, 

borer man et hul i magasinkasserne, 

så dronerne kan 

komme ud. Har man trugstader, 

må man også sørge for, at 

dronerne også kan komme ud 

af ventilationshullerne i taget, 

eller eventuelt hæve glasdøren 

ved at sætte en pind under 

dant avlssamarbejde, håber jeg 

at vi kan komme i gang allerede 

til næste år og samtidig få tilknyttet 

en konsulent fra Danmarks 


Venlig hilsen 

Jørgen B. Jensen 

Porskærvej 13, Nim 

8700 Horsens 

Tlf. 75 67 15 02 

Træffes bedst ml. kl. 18 og 20 

den”. C.C. Henriksen lærte os 

også, at vi samtidig får en ekstra 

sidegevinst. Når man løfter 

yngeltavler op over dronninggitret, 

ved vi godt at bierne 

vil bygge dronningceller på 

dem, dem piller man jo af, men 

lad den største og pæneste blive 

siddende. Det er helt naturmetoden, 

og man får en god dronning 

ud af det, den har aldrig 

været omlarvet og har aldrig 

været i parringskasette og er 

vokset op i en stor familie. Jeg 

har prøvet det med godt resultat. 

Husk nu at bore hul i magasinerne 

medens det er vinter, til 

sommer kan det let blive glemt. 

Ved opstablingsstader behøver 

man kun at bore i en kasse, så 

skal dronerne nok finde ud. Rea- 

Dan stader er de letteste at bore 

i. 

Asger Kristensen, 

Bygaden 27, 8520 Lystrup 

Mølædte tavler, som ikke 

giver den store mængde 

voks til genbrug.

TID TIL EFTERTANKE 

Efter at jeg har været til 

formandsmøde, giver det gerne 

inspiration til at tænke over dagen. 

Der bliver sendt mange 

tanker i luften. Bliver det, man 

får sagt misforstået, eller hvad? 

Men for mig er Danmarks 

Biavlerforening en demokratisk 

forening, der fungerer godt. Jeg 

forestiller mig en pyramide, 

hvor medlemmerne er fundamentet, 

det mellemste af pyramiden 

er lokalbestyrerne, og 

toppen er bestyrelsen for Dan- 

Kommentar 

til eftertanken 

Det billede, du tegner af 

Danmarks Biavlerforening, er 

nogenlunde det samme, jeg har 

for mit indre øje. I min forening 

kender jeg under halvdelen af 

medlemmerne. Men sådan tror 

MÆRKEDAG 

Torsdag den 7. december 

fyldte biavler Ejner Madsen, 

Håsum 85 år. Ejner Madsen har 

haft bier i mange år, og deres 

søn Finn har også været biavlere, 

de hjalp hinanden i starten. 

marks Biavlerforening. Lokalforeningerne 

har en meget stor 

rolle med at forbinde toppen og 

fundamentet: Hvad er det de 

4000 medlemmer ønsker, hvad 

vil de betale og hvad vil de betale 

for. Det er noget af en opgave, 

for vi har ikke råd til at 

miste medlemmer. Vi hører jo 

mange meninger, mand og 

mand imellem, f.eks. : “Det er 

blevet for dyrt, eller konsulenterne 

bestemmer jo alt, så hvor 

er demokratiet henne”. Men én 

ting vi nok alle er enige i er, at 

vi har en velfungerende bestyrelse, 

der gør et godt stykke arbejde. 

Vi er her i Holstebro Biavlerforening 

67 medlemmer. Jeg 

tror, at jeg har set ca. 1/3 af dem, 

resten tror jeg betaler deres 

kontingent for at få bladet Tidsskrift 

for Biavl. Er disse medlemmer 

parate til at betale de 470 

kr. for den? En stigning på kr. 95. 

Jeg håber det. 

Men det ville jo have været 

rart, hvis de også fik noget for 

de penge, for eksempel Apis 

jeg forøvrigt, det er i de fleste 

foreninger. Ikke kun biavlerforeninger. 

Ud fra samtaler, jeg 

har haft med andre biavlerforeninger, 

er det ikke mit indtryk, 

at kontingentstigningen er 

det store problem, når blot 

medlemmerne bliver gjort bekendt 

med grunden til 

kontingentstigningen. I øvrigt 

har vi ikke noget alternativ. Med 

et faldende konsulenttilskud 

bliver vi nødt til at være mere 

selvfinanceret. Udvidet biavlsrådgivning 

er jo netop skabt for 

at imødegå disse nedskæringer. 

Det kan kontingentforhøjelser 

alene ikke dæmme op for. Medlemmerne 

af udvidet biavlsrådgivning 

betaler over dobbelt 

så meget i kontingent som almindelige 

medlemmer. For disse 

Ejner har jo haft snedkerværksted 

i Håsum i mange år, så 

alt biavlsmateriel lavede Ejner 

selv og gør det stadig, så tiden 

er aldrig lang. Og når man kommer 

på besøg hos Rosa og Ejner, 

skal man altid med ind og have 

Futura. Jeg mener, at det ville 

kunne blive til glæde for alle. 

Jeg ved godt, det er blevet et 

salgsargument, men hvem kan 

have glæde af at læse noget, 

som andre ikke må læse? Hvis 

naboens biavl er optimal, kan 

jeg kun glæde mig over dette. 

Det kunne måske give den fordel, 

at jeg får mindre “midetryk” 

og undgår pest. Så , derfor: 

Så meget information som 

muligt ud til så mange som muligt! 

Det er min mening. 

Udvidet biavlsrådgivning: 

Det er der over 100, som har 

meldt sig til. De får mulighed for 

et konsulentbesøg. Hvis de 50 

eller mere tager imod dette, 

ville det blive til mange timers 

arbejde. Den tid skal tages et 

andet sted fra, men hvorfra? Jeg 

tror ikke konsulenterne kan 

løbe hurtigere, og dermed nå så 

meget mere, end de plejer. Så 

hvad skal vi undvære? Vil Klaus 

Langschwager skrive et par linjer 

om dette? 

Villy Pedersen 


penge har de krav på noget. 

Apis Futura er et af tilbudene. 

Konsulentbesøget, som er et 

andet tilbud, har konsulenterne 

mulighed for at tilrettelægge i 

god tid og derfor koordinere 

besøgene. Et blad er dyrt at få 

trykt, og selvom jeg er enig med 

dig angående udbredelsen af 

informationer, er det økonomien 

der tæller mest. Det bliver 

for dyrt at sende ud til alle, og 

en af grundende til medlemsskabet 

forsvinder. Hvis vi skal 

undgå indskrænkninger i aktivitetsniveauet 

i fremtiden, er 

vi nødt til at få flere penge i 

kassen. Læs: flere medlemmer til 

Udvidet Biavlsrådgivning i almindelighed 

og i Danmarks Biavlerforening 

i særdeleshed. 

Venlig hilsen Klaus 

sin kaffe, og det er bare så hyggeligt, 

for de er altid i et pragtfuldt 

humør. Så vi glæder os altid 

til at besøge dem. Vi vil her 

fra Salling og Fjends B.F. ønske 

til lykke med de 85 år. 



Placering af nye yngelmagasiner 

I TfB nr. 9/2000 stiller Albert E. 

Paulsen nogle spørgsmål vedrørende 

placeringen af nye magasiner 

i opstablingsstader af kunststof. 

Og her er så mine iagttagelser 

og erfaringer, godt hjulpet på 

vej af gamle biavleres vejledninger. 

Hvis nu staderne på det billede, 

der var med artiklen, var af 

kunststof og ikke af træ men 

havde samme farve, så kunne man 

sige, selvfølgelig er de gamle, sorte 

tavler i det sorte magasin (magasin 

nr. to) for så ville bierne bruge 

det hvide magasin til honning og 

det nederste lidt brune magasin til 

nyt yngelleje. 

Men som Albert Paulsen skriver; 

argumenterne for hvordan og 

hvornår man sætter et nyt magasin 

til på et opstablingsstade er 

mangfoldig, det er det vel også i 

trugstadet, men her er det vel det 

mest almindelige, at man udvider 

foran og bag yngellejet og sætter 

honning magasinet ovenpå. 

Det gør jeg også i opstablingsstadet, 

men tilfører ikke en eller to 

tavler men med hele magasiner fuldt 

med 10 tavler. 

Første udvidelse, først i april: 

Det tomme magasin, som har stået 

under magasinet, hvor bierne har 

overvintret i siden oktober, fjernes 

med musereder, og hvad der er af 

døde bier og vokssmuld og der sættes 

nu et magasin med kunsttavler, 

måske et par jomfrutavler ved flyvehullet, 

så kan bierne bruge dem til 

nyt pollen. 

Fordel nr. 1: Når temperaturen når 

op omkring de 15-18 grader, så har 

jeg det gamle yngelleje i en passende 

arbejdshøjde, når jeg foretager 

forårseftersynet og er fri for 

vagtbier og dels for trækbier, der nu 

sidder i nederste magasin. 

Andet udvidelse: 

Når det er overstået, sættes et magasin 

fyldt op med kunsttavler 

ovenpå. 

Fordel nr. 2: Nu har bierne plads til 

at bygge og evt. kan dronningen 

lægge sine æg i magasin nr. 2, hvad 

hun dog sjælden gør, da hun fore- 

386 


trækker de gamle tavler, men så bruger 

bierne de nye tavler til honning 

og pollen. 

Fordel nr. 3: Hvis det sætter ind med 

perioder af dårligt vejr, så vil trækbierne 

sætte sig i det nederste magasin 

og vente på bedre vejr og ikke forstyrre 

ammebierne i deres arbejde ved 

yngellejet i det midterste magasin. 

Fordel nr. 4: Da trækbierne afgiver 

varme, medens de sidde der i det underste 

magasin, kommer byggebierne 

og lige så stille bliver kunsttavlerne 

bygget ud. 

Fordel nr. 5: Herved undgår man, at 

ammebierne føler sig trængt og bygger 

sværmeceller og dermed uro i familien. 

Fordel nr. 6: Man kan derved undgå 

sværmningen og dermed det forøgede 

arbejde med biavleren. 

Fordel nr. 7: Man får 3 til 5 kg mere 

honning, det er hvad en sværm tager 

med sig, og får man ikke fanget sværmen, 

er den honning tabt, det er vel 

almindeligt kendt, at gode bistader 

der ikke har sværmet, giver mere honning 

end dem, der har sværmet. 

Fordel nr. 8: Noget andet er, det tager 

mere tid at huse en bisværm, end 

som det tager at kontrollere bygge 

termometrene (en byggetavle) i en hel 

bigård med 15-20 bistader. 

Udvidelse nr. 3: 

Er der et godt træk på vej, det ses 

ved kontrol af bifamilien på vægten, 

sætter det 3. måske 4 magasin 

ovenpå, de skal være fyldt op 

med udbyggede tavler (jomfrutavler). 

Fordel nr. 9: De gamle yngeltavler 

tages fra som det sidste magasin 

og det nye yngelleje danner bierne 

i juli, i det første påsatte magasin 

fra april. 

Fordel nr. 10: Ved at udskifte de 

gamle yngeltavler hvert år i den 

sorte kasse (se billede), mener jeg 

det giver bierne de bedste betingelser 

for at undgå sygdomme og 

de (bierne) giver, så mig, belønningen 

i form af mere honning og det 

giver også mindre arbejde for mig 

at tilse bierne. 

Det er nogle af de fordele, jeg 

har arbejdet med i vores biavl igennem 

mange år, ved at udvide i april 

på begge sider af yngellejet i 

opstablingsdrift med kunststofstader. 

Men som Albert E. Paulsen flere 

gange nævner i sin artikel, er der 

mange måder, man kan flytte rundt 

med de 4 - 6 magasiner på i sommerens 

løb så meget, at man kan forvirre 

bierne helt totalt, så de ikke får samlet 

honning eller sværmer helt væk. 

Opstablingsstadet betragter jeg som 

den boligform bierne fra starten har 

været henvist til at leve i, nemlig de 

hule træer, at vi mennesker har så har 

forbedret det, i form at isolerede 

kunststofkasser, tror jeg ikke bierne 

har noget imod, da bierne nu har fået 

en bolig, der er meget tør og lettere 

kan holde varmen, i forhold til kasser 

af træ. At vi så kan spare bierne for 

meget byggearbejde ved at indsætte 

udbyggede tavler af levnedsmiddel 

plastik, og derved opnå mange flere 

fordele, ja, se det er en helt anden 

snak, som Albert E. Paulsen ikke nævner 

i sit gode indlæg. 

I gamle dage udvekslede biavlerne 

deres erfaringer og iagttagelser, 

når de mødes i skolebigården eller 

skrev til Tidsskiftet, jeg vil ønske, flere 

vil gøre det samme i dag og derved 

kan vi komme hurtigere videre i den 

nye udvikling i biavlen, som er på vej. 

Ejvind Jørgensen, Lindved.

Debat omkring lukning af Fyns Honningsalg 

Arne Egelunn Nielsen har i forbindelse med den afsluttende generalforsamling 

og indkaldelsen dertil følt det nødvendigt at indsende 

nedenstående læser brev. 

Som det sig hør og bør - har vi udbedt os en kommentar fra Fyns 

Honningsalg ved Svend Dalsgaard. 

Uddrag af indkaldelse til Fyns honningsalgs generalforsamling i år. 

........... På grund af den af Arne Egelunn Nielsen anlagte retssag 

mod Fyns Honningsalg A/S har likvidationen trukket unødigt ud, med 

deraf følgende ekstra omkostninger. Kravet mod selskabet var på kr. 

12.500,- + renter og omkostninger. Dommen blev afsagt til fordel for 

Fyns Honningsalg. Desværre har det ikke været muligt at få Arne E. 

Nielsen til at udlevere de ca. 2200 honningspande, som efter den tidligere 

bestyrelses overbevisning retteligt tilhører Fyns Honningsalg A/ 

S og dermed aktionærerne. Efter drøftelse med advokaterne Otto 

Spliid og Ole Østergaard har vi vurderet, at spandenes værdi ikke står 

i rimeligt forhold til de omkostninger, der er forbundet med at føre 

en retssag for, at få dem udleveret/erstattet, ligesom det heller ikke 

tjener noget formål at udskyde lukning af Fyns Honningsalg A/S. 

............. Underskrevet af Svend Dalsgaard 

Arne Egelunn Nielsens kommentar 

Som bekendt er Fyns Honningsalg A/S trådt i likvidation, og den 

21. november 2000 afholdtes afsluttende generalforsamling. 

Selskabets likvidator, Svend Dalsgaard, har i selve indkaldelsen 

til denne generalforsamling på en meget ubehagelig måde søgt at 

rette nogle beskyldninger imod mig. 

Jeg skriver dette indlæg for at tilbagevise disse beskyldninger, 

således at biavlerne rundt omkring, der har modtaget indkaldelsen, 

kan forstå, hvad der sker. 

Da jeg i 1990 begyndte som indvejer, var jeg nødt til at leje lokaler 

for at få plads til indvejningen, og der blev i den forbindelse skrevet 

kontrakt mellem det daværende Fyns Biavlscenter A/S og mig. I 

kontrakten sikrede jeg mig, at jeg i hvert fald skulle modtage en indtjening, 

der kunne dække lejeudgiften. Kontrakten blev skriftligt tiltrådt 

af Fyns Honningsalg v/Werner Jensen. Da Fyns Biavlscenter ophørte, 

kørte kontrakten efter min mening videre. Da Fyns Honningsalg 

stoppede aktiviteterne, nægtede man at refundere min lejeudgift, 

selv om jeg i en længere periode efter ophøret opbevarede nogle af 

selskabets paller og spande samt en vægt. Jeg må indrømme, at jeg 

ikke sørgede for en ny kontrakt med Fyns Honningsalg, da Fyns Biavlscenter 

ophørte, og på grund at dette tabte jeg sagen mod selskabet. 

Så blev jeg så klog! 

Hvad angår spanderegnskab kan jeg fortælle, at dette blev drøftet 

indgående under retssagen, og Fyns Honningsalg lagde mange 

forskellige tal vedrørende spande på bordet. Dog endte bevisførelsen 

i retten efter min opfattelse med, at jeg havde spande til gode hos 

selskabet. Fyns Honningsalg havde imidlertid mulighed for at undgå, 

at retten i Odense tog stilling til spørgsmålet om spandene, og denne 

mulighed benyttede selskabet. Dette synes jeg er meget mærkeligt, 

især når likvidator herefter retter beskyldninger imod mig i indkaldelsen 

til generalforsamlingen. 

Det skal nævnes, at regnskabet for Fyns Honningsalg allerede 

den 31.03.1999 viste en udbetaling til aktionærerne på kun 68%. 

Likvidationsregnskabet, der blev vedtaget den 21. november 200, viste 

en udbetaling til aktionærerne på 67,5%. 

Svend Dalsgaard antyder i generalforsamlingsindkaldelsen, at 

retssagen skulle have kostet selskabet dyrt, men dette er, som man 

kan se, heldigvis ikke rigtigt. 

Det blev oplyst på generalforsamlingen, at der var brugt ca. 12.000 

kr. i advokatomkostninger til retssagen, og jeg synes, at det havde 

været mere passende, at selskabet havde brugt pengene til at betale 

mit rimelige tilgodehavende i stedet for! 

Jeg har glædet mig, at jeg kun har modtaget positive reaktioner 

på indkaldelsen fra likvidator, og jeg vil gerne rette en tak til de biavlere, 

som har leveret honning til mig i årenes løb, for et godt samarbejde, 

og i øvrigt vil jeg benytte lejligheden til at ønske alt godt for 

danske biavlere fremover. Arne Egelunn Nielsen 

Svend Dalsgaards kommentar 

Da Arne Egelunns forklaring starter tilbage i 1990, er der noget 

han har fortiet nemlig, at “Biavlernes Handelsselskab ApS”, som Arne 

var formand for, fusionerede med Fyns Honningsalg A/S (F.H.) og alle 

aktiver overgik til dette selskab, herunder spande og vægt. Samarbejdet 

om behandling af honning ophørte mellem Fyns Biavlscenter (F.B.) 

og F.H. Ved ophør med F.B. havde F.H.´s revisor en medarbejder med 

ved optælling af spande og resultatet viste, at F.H. ejede 7310 spande, 

disse spande havde F.B. udleveret. 

Herefter blev der truffet aftale med Viking Honning (V.H.) om 

behandling og salg af honning. Spandene er anvendt ved 

indvejningerne til V.H. Desværre skete der det, at F.H. måtte lukke. De 

af Arne underskrevne dokumenter viser, at Arne den 31.5. 1996 på 

vegne af F.H. har fået udleveret 1656 spande af V.H., og af konkursboet 

har han den 28.6.96, også på vegne af F.H. fået udleveret 4002 

spande. Så langt og så godt, men Scandic Food (S.F.) der overtog aktiverne 

i konkursboet gjorde krav på disse spande. Bestyrelsen i F.H. 

havde den opfattelse, at spandene var købt af konkursboet, og indledte 

en retssag for at få disse spande udleveret. Sagen kørte meget 

lang tid og der var berammet retsmøde, men ca. 14 dage før retsmødet 

trak S.F. sagen tilbage. På det tidspunkt havde Arne ikke oplyst 

F.H.´s bestyrelse noget om, at spandene var hans, men F.H. stod med 

ret så store omkostninger, hvilket Werner Jensen har oplyst på en tidligere 

generalforsamling. 

Da det så blev besluttet, at lukke F.H. gjorde Arne pludselig krav 

på spandene, men han tilbød ikke, at betale de omkostninger, der 

havde været i forbindelse med retssagen, ligesom han trods opfordring 

ikke har forelagt beviser for sit indkøb af så stort et antal spande. 

Det er den tidligere bestyrelse i F.H.´s klare opfattelse, at spandene 

tilhører F.H. og dermed aktionærerne, spandene skulle således 

indgå som et aktiv i selskabet og ved salg kunne komme aktionærerne 

til gode. 

Det er rigtigt, at ejerforholdet til spandene er blevet drøftet i 

forbindelse med den af Arne anlagte sag, men han glemmer, at fortælle 

at F.H. skulle indlede en retssag for at få rettens afgørelse, og 

det har jeg som tidligere nævnt afstået fra på grund af de ikke uvæsentlige 

omkostninger, der er forbundet hermed, det er der også gjort 

opmærksom på i indkaldelsen til generalforsamlingen. 

Vedrørende hans indsigelser omkring den dividende der er til rådighed, 

har han fået oplyst på generalforsamlingen, at der er omkostninger, 

der skal afholdes løbende. Det drejer sig om periodeopgørelser 

til Told- og Skat samt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

disse regnskaber skal jo revideres, aktieprotokollen skal vedligeholdes, 

aktiviteter der er pålagt F.H. selv om aktiviteterne med indvejning 

af honning er stoppet. 

På generalforsamlingen blev det fremhævet, at jeg havde fået 

solgt vore aktier i GB Bank til en god pris, ellers ville underskuddet 

være betydeligt større end de kr. 1239,- som det blev i løbet af 

likvidationsperioden, der var på 17 måneder. Havde vi ikke haft retssagen 

ville dividenden selvsagt have været større. 

Jeg forstår godt Arnes tilfredshed med positive tilkendegivelser 

han siger at have fået, men jeg er også tilfreds med det store antal 

fuldmagter jeg har fået tilsendt, det betragter jeg som tillidserklæring. 

Vedrørende kravet om godtgørelse af huslejen kan jeg bekræfte, 

at det var en enig bestyrelse minus Arne der afviste kravet fra ham. 

Derud over har jeg ikke nogen kommentarer, det har været debatteret, 

og da retten har givet Fyns Honningsalg medhold, betragter jeg denne 

sag som sluttet. 

Svend Dalsgaard, Ringsted 

Redaktionens kommentar 

Tidsskrift for Biavl betragter hermed diskussion omkring lukning af 

Fyns Honningsalg som værende afsluttet. 



Hovedgeneralforsamling 2001 

Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 24. 

marts 2001 kl. 9.00 på Hejse Kro, Skærbækvej 17, 7000 Fredericia 

388 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmetællere 

Delegerede kan ikke være 

stemmetællere 

3. Hovedbestyrelsens beretning, 

herunder udvalg 

4. Evt. beretninger fra konsulent og 

specialforeninger 

5. Fremlæggelse af regnskab ved 

sekretariatslederen 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer 

for det kommende år 

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund 

8. Budget 

9. Valg af formand. 

På valg er Kristian Skovmose 

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant 

På valg er Jørgen Bang (genopstiller), Knud Sørensen (genopstiller) og Peter Christensen (genopstiller 

ikke), samt suppleant Lars P. Olsen. 

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 

12. Eventuelt.(Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger) 

„§ 13. Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening 

eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening 

senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes.“ 

Forslag til Hovedgeneralforsamlingen skal indsendes 

senest den 3. februar 2001 


Delegerede til hovedgeneralforsamlingen skal tilmeldes 

senest den 1. marts. 

Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. Men kun 

delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer har 

forhandlingsret og kun delegerede har stemmeret. 

Reglerne for hovedgeneralforsamlingen fremgår 

af vedtægterne, der sidder i foreningsmappen. 

Husk bestilling af mad, fest og 

eventuelt overnatning til hovedgeneralforsamlingen. 

Delegerede skal også bestille 

forplejning.

Program 

I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen er der udflugt for ledsagere, og der er fest lørdag aften for 

alle, der vil være med. 

Programmet er: 

Fredag den 23. marts 2001 Hovedbestyrelsesmøde. 

Generalforsamling i “Foreningen for Bisygdomskyndige”. 

Ankomst for de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag. 

Hyggeligt samvær. 


Kl. 09.00 Hovedgeneralforsamling. 

kl. 10.30 Kaffe med rundstykke. 

kl. 11.30 Foredrag 

kl. 12.30 Frokostspause med kroens menu incl. 1 øl/vand. 

kl. 15.00 Kaffe med kage. 

Efter frokost er der arrangeret udflugt for ledsagere. Koldinghus med udstillinger. 

kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans, 3 retters menu, et glas vin og kaffe med småkager. 

Efter festen vil der være nogle, som tager hjem, mens vi andre har bedre af at blive til søndag 

morgen. 

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering: 

Der skal ske forudbestilling og forudbetaling af forplejning og indkvartering på hovedgeneralforsamlingen, også for delegerede. 

Navn 

Adresse 

Weekendophold (fredag aften til Søndag morgen). Alt incl. undtagen drikkevarer. Fredag: Danmenu. Lørdag: Frokost, kaffe under 

generalforsamlingen og fest lørdag aften og udflugt for ledsager. Skriv beløb 

Enkeltværelse kr. 1500 

Dobbeltværelse for to. Pr. person kr. 1400 ...................................................................................................................................... 

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag .................................................................................................... 



Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag 



Mad på hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe med rundstykke; Frokost med 1 øl eller vand; Eftermiddagskaffe med brød Kr. 265 pr. person ............. 

Udflugt for ledsagere lørdag eftermiddag Antal 

Udflugten er inkluderet i betaling for mad på hovedgeneralforsamlingen. ................................................. 

Øvrige skal betale kr. 70 pr. person ..................................................................................................................... ........... 

Fest lørdag aften menu. Kr. 300 pr. person, ......................................................................................................... 

Totalt kroner ......................................................................................................................................................... 

Beløbet vedlægges i check er indbetalt på girokonto 1 00 75 21 

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 23. februar 2001. 

Sendes til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup 


✄

390 

KNUD HVAM 

navnet er kendt af alle biavlere - 

og de fleste honningforbrugere i Danmark 

Emne : „Mine bigårde“ 

KOM OG HØR HAM 

ONSDAG 31. JANUAR 

KL.19.30 

i kirkecentret ved Skanderup Kirke 

Skanderborg. 

Tilmelding nødvendig senest søndag 28. januar til din lokalformand eller 

Leif Eriksen - tlf. 86 51 16 39 . Entre : 45.- incl. Kaffe og brød 

Arrangør : MØB Midt /Østjydsk Biklynge 

Odder / Grønbæk -Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg / Silkeborg 


Hovedbestyrelsen har diskuteret årets honninghøst og anbefaler pga. den dårlige 

høst at de vejledende priser stiger for for kvalitets-honning i glas eller 

bæger (450 gr) med etiketter “Avlet i egen bigård” og lågetiket med sortsbetegnelse, 

eller banderole-etiketten “Dansk honning direkte fra biavleren”. 



forårs og sommerhonning 26 kr. inkl. moms 





En gros mindste pris 


Hovedbestyrelsen 



Nordjyllandsbogtrykkeri 


Durban, Sydafrika. 28. okt.- 1.nov. 2001. 


392 

Vi ønsker alle biavlere 

Glædelig jul og godt nytår 

Vi ønsker alle vore 

kunder og foretningsforbindelser 

en glædelig jul og et godt nytår 

med tak for det svundne 



Tlf. 86 47 04 52 


Avlet i egen nissegård 

Julemanden 

Grønland 


INDBINDING 

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, hurtigt og 

billigt. Pris pr. årgang kr. 185,00 incl. moms og returporto. 

Ældre årgange 170,00 kr. 

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i nummerorden 

med indholdsfortegnelse inden 1/2-2001 til: 

Jes Bonde Nielsen 

BOGBINDERI 

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97 

Åben: Mandag-fredag kl. 8-17 





www.biavl.dk 




Telf. 62 20 97 40 


Vi forhandler 


Alt til biavl 




Et godt juletilbud 

15% rabat på alt bimateriel 

- lagervarer 

Vi ønsker alle en 

glædelig jul og et godt nytår. 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 





Lindevej 26 

5474 Veflinge 

64 80 15 18 

Åbent 

1-10-2000 til 31-3-2001 


www.skovsbiavl.dk

Alt til nybegyndere 

Brugt biavlsmateriel 

6 trugstader, aflæggerhuse, 

magasiner, rammer, 

tavler, voks, loddeapparat, 

slynge, aftappetønder, 

bidragter o.lign. 

Ring og hør nærmere: 

Lars Kristensen 

telf. 98 96 23 45 

NYHED 






9460 Brovst 

Tlf. 98238595 

Fax. 98238506 










Telf. 57 64 65 92 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.2000-30.4.2001 





Tlf. 75 33 00 22 



Telf. 75 38 92 67 




Lørdag og 







TIL BIAVL 




udføres. 




Tlf. 97187016 Fax 97187716 




MALING 1/2 PRIS 


i 10 ltr. spande 

Fra kr. 415,- til kr. 430,- 

Heldækk. træbeskyttelse, 

(anbefales af erhvervsbiavlere) 

tag og facadem., Special 

vægm., gulvm. Linolie , 

olie- og zinkgrunder 

Sendes overalt !! 


TLF. 97741509 


Sælges 

Müller firlinger, 

meget pæne. 15 stk. 

tlf. 86 96 00 87 

Sælges 

Dampvokssmelter brugt. 

Swienty/Frits model 9kw 

Tlf. 54 77 08 09 

Sælges 

85 12x10 readan kasser, 13 top/ 

bunde, rustfri 6 solds vendbar 

slynge + diverse 

tlf. 98 34 26 46 

Vi ønsker alle vore kunder 

en glædelig jul samt et 

godt nytår. 

Soltauer Grossimkertag 6.-7.1.2001 

Tyske erhvervsbiavleres årsmøde, foredrag og udstillinger. Nærmere information hos DBF 


394 

VOKSTAVLEFABRIK BIAVLSCENTER DYREFODER 

Til Vore Kunder. 

Igennem 17 år har vi nu drevet Nordjysk Vokstavlefabrik med tilhørende honning opkøb og 

forhandling af biavlsmateriel og dyrefoder. 

I håb om at se forretningen videreført overdrager vi pr. 22/12-2000 Nordjysk Vokstavlefabrik 

m.m. til Biavler Poul Sørensen. 

Forretningen videreføres på samme adresse og vi vil stadig være tæt knyttet til forretningen. 

I samarbejde med Poul ser vi frem til også at betjene jer i det nye år. 

Vi ønsker 

Glædelig Jul og Godt Nytår 

Nordjysk Vokstavlefabrik 

Ruth og Åge Justesen Poul Sørensen 

V/Poul Bach Sørensen 

Smedevej 19 

9500 Hobro 

Tlf. 9852 2780 


OBS: 

Udvidede åbningstider fra 

NYTÅR 

Biavl opstart 

Hermed vil jeg gerne sige tak til alle, som 

har støttet mig og har hjulpet mig i at starte biavl. 

Jeg ønsker for alle en rigtig glædelig jul og et godt 

nyt biår. 

Borivoj (Boris) Manojlovic fra Kjellerup 

Åben: Man -Tirs – Tors 15-17 

Ons 13-17 

Lør 9 -12 

Eller efter aftale. 


Særlig tak til følgende personer: 

Bent Nørgaard 

Jørgen Petersen 

Niels Moesgård 

Knud Hvam 

Peter Petersen 

Salgsafdelingens hjemmeside 

www.biavl.dk/salg 

Aage Justesen 

N.K. Christensen 

Ole Krogh 

Steen Kristensen

En rigtig glædelig jul og godt nytår 

ønsker vi alle vores kunder 

og forretningsforbindelser. 

Der er stadig tid til julegaver, 

kig ind og få gode ideer, en snak 

og en kop julekaffe. 

Honning købes kontant 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


LUKKET MELLEM 

JUL OG NYTÅR 

Soltauer Grossimkertag 6.-7.1.2001 

Tyske erhvervsbiavleres årsmøde, foredrag og udstillinger. Nærmere information hos DBF 


396 




Kære biavlere og forhandlere 

Med tak for et godt og konstruktivt samarbejde i 2000 

ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Vi holder lukket fra den 23. december til den 2. januar. 


Man. - fre. 8-16.30 





på CD-rom

Alssund B.F. afholder møde 

tirsdag den 16. januar 01 kl. 

19.30 på biblioteket i Sønderborg. 

Helle Theordorsen, bidronningen 

fra Fyn, til daglig 

beskæftiget ved frø-forsøgsstationen 

Danefelds laboratorium 

i Marslev, kommer og fortæller 

om sin hobby: Dronningavl. 

Sammen med sin mand har hun 

ca. 200 bifamilier, hvor hun tager 

sig af dronningavlen og producerer 

desuden ca. 100 småfamilier, 

der ordner bestøvningen 

på forsøgsstationen. Helle 

Theodorsen vil også fortælle om 

bestøvningsaftaler og om biernes 

betydning for bestøvning i 

øvrigt. Alle er velkomne. Pris kr. 

40,00 incl. kaffen, for ikke-medlemmer 

kr. 50,00 incl. kaffen. 

Husk at returnere din forespørgsel 

angående fælles indkøb af 

glas. 

P.b.v. Hans Erik Fogh 



vinterskole i Tåstrup medborgerhus, 

starter i januar 2001. Henvendelse 

til formanden på tlf. 43 

99 30 64. Alle ønskes en glædelig 

jul og et godt nyt 

(honning)år. 



Hvis I tager til landbogården 

den 17. januar kl.19.00 kommer 

Flemming Vejsnæs og fortæller 

hvad der sker i DBF. Han kan sikkert 

svare på alle de spørgsmål 

I har, om hvorfor dit og hvorfor 

dat, han er også virus ekspert, 

(speciel computer virus.) Den 24. 

december er det jul. 

P.b.v. Criz 


Østfyns B.F. 

P.b.v.Lene Christensen 


møde onsdag den 31. januar 

2001 kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Se omtalen under Ribe 

og Omegns B.F. 

P.b.v. Chr. Petersen 

Frederiksværk og Omegns 

B.F. har startet vinterens bisløjd 

i Vinderød Skoles veludstyrede 

lokaler. Alle interesserede er 

velkomne torsdage efter kl. 

18:00, dog undtaget de torsdage 

hvor skolen er lukket 

(f.eks. mellem jul og nytår). Vi 

vil fortsætte så længe der er interesse, 

dog kun indtil sæsonen 

starter i bigården. 

P. b. v. Bestyrelsen 

Gl. Roskilde Amts B.F. af holder 

hyggemøde tirsdag den 23. 

januar 2001 kl. 19.30 i Kildegården, 

lokale 344, Helligkorsvej 

5, Roskilde. Foreningen 

giver kaffe og kage. Der spilles 

amerikansk lotteri med mange 

sponsorerede gevinster. Se nærmere 

i Honning Magasinets december 

nr. om sponsorer og gevinster. 

Mød op med godt humør og tag 

ægtefællen med. Der er gode 

chancer for at få en af lotterigevinsterne 

med hjem. 

P.b.v. Jens Madsen 


starter i fællesskab med Vojens 

og Omegns B.F.: “Bi lidt”, et 

biavlskursus for begyndere og 

lidt øvede” i Hammelev skole 

tirsdag den 9. januar 2001 kl. 

19.00. Varighed: 20-25 timer, 

med biavler Albert E. Paulsen 

som underviser. 



foredragsrække i kommende 

vinter og forår. Første 

gang mandag den 22. januar 

2001. Klaus Langschwager med 

emnet stadetyper, rammemål og 

driftsformer i trug- og opstablingsstader. 

Mandag den 12. februar 2001 vil 

Preben Eriksen fortælle om en 

rejse til Thailand og et besøg 

hos en thailandsk biavler. Desuden 

viser han en samling af 

mønter og medaljer med tilknytning 

til biavl. 

Tirsdag den 27. februar kommer 

Inger og Knud Sørensen med 

emnet honningbehandling. 

Knud er medlem af markedsføringsudvalget 

i DBF og vil fortælle 

om arbejdet i dette udvalg. 

Mandag den 12. marts kommer 

biolog Hildegart Oisterheldt 

med emnet planter og biernes 

betydning for bestøvning. Så- 

fremt der er interesse for flere 

møder så kan der arrangeres en 

aften med lysbilleder og/eller 

video. Alle foredrag er ledsaget 

af lysbilleder. Møderne starter 

kl. 19.00 på Brændgårdsskolen 

i Herning. Alle er velkomne, 

også fra naboforeningerne. 

Deltagerbetalingen er 200,- kr. 

for alle foredragene. For at se 

om der er så mange interesserede 

at foredragene kan gennemføres, 

vil vi gerne bede om 

forudtilmelding til Otto på telf. 

97 10 24 53 eller til Egon på telf. 

97 26 77 87 eller til Henning på 

telf. 97 15 21 82. 



sammen med andre foreninger 

møde i Sindal skole den 15. februar 

kl. 19.00. Der vil være opsat 

skilte, der viser mod mødestedet. 

Vi arbejder på at få Henrik 

Hansen til at komme og fortælle 

om mjødbrygning til hjemmebryg 

og evt. andre emner. 

Henrik Hansen har også forstand 

på bisygdomme. Tag 

nabobiavleren med selvom han 

ikke er medlem. 

P.C.D. Hansen 

Holstebro og omegns B.F. 

indleder det nye år med møde 

på Naturskolen onsdag den 31. 

januar kl. 19.30. Det er en 

debataften med Peter Stougaard, 

Odder. Peter fortæller 

lidt om avlerringens arbejde. Vi 

kan stille spørgsmål om 

dronningernes egenskaber og 

hvordan man arbejder for at 

opnå de egenskaber der ønskes 

m.m. 

Foreningen ønsker alle en god 

jul og et godt biår 2001. 

Bestyrelsen 


møde. Lav noget til din 

bigård sammen med Svend Nissen 

Lørdag den 13. og 27. januar 

samt den 10. februar kl.0 8.30 

til 16.00 på Munkensdam dagcenter. 

Vil du lave noget til din 

bigård så kontakt Svend Nissen 

på tlf. 75 53 84 35 så han kan få 

planlagt ind køb af materialer. 

Lørdag den 20. januar kl.14.00 

afholdes møde i ,,Surhedshuset“ 

MØDER 


398 

på Hjarupvej 44, Vonsild hvor vi 

skal gøre materiale klar til 

skolebigården. I pausen drikkes 

kaffe, og der er nok en der har 

en god honningkage med og 

lidt andet godt. Der skal smages 

på den mjød, vi satte i gang sidste 

år, og en ny skal sættes igang 

under vejledning af Jørn B. Jørgensen. 

Der sluttes af med fællesspisning, 

vi laver noget godt 

mad med honning og andre 

gode ting.Tilmeldning til Nis og 

Brita på tlf. 75 56 63 64 sidste 

frist den 18. januar. 


på Sct. Jørgensgård lokale 4. 

Honningbedømmelse / generalforsamling. 

Tag noget honning 

med og få det bedømte. Er det 

rørt for meget eller for lidt eller 

for sent, hvordan skal det 

pakkes og se ud når det skal 

sælges? 



ønsker alle biavlere en rigtig 

glædelig jul og et godt nytår - 

med håbet om at 2001 bliver det 

gode år vi alle trænger til og 

drømmer om. Dernæst vil vi 

minde om, at den nye bisæson 

starter onsdag den 3. januar 

2001 kl. 19:00 i sløjdlokalet på 

Alsønderup Skole. Her er der 

mulighed for at fremstille nyt 

bimateriel i træ og halm.Hvis du 

kender nogen der er interesseret 

i løbbinding uden at være 

biavlere, er de selvfølgeligt også 

meget velkomne, og Søren skal 

nok sørge for at alle lærer håndværket 

fra bunden af. Der kan 

f.eks. bindes bikuber, hatte, 

fuglehuse og kurve i alle størrelser. 



møde tirsdag den 30. januar 

2001 kl.19.30 hvor Flemming 

Rasmussen vil fortælle om 

REVA-centret’s biavlsprojekt. 

Desuden vil Flemming fortælle 

om den danske undersøgelse af 

honningbier fra det sydøstlige 

Sibirien, som er mere modstandsdygtige 

over for varroa 

og andre sygdomme end de bier 

vi har her. Mødet er for alle interesserede 

og finder sted på 

Landbohøjskolen (indgang fra 


Rolighedsvej 26) i aud. 3-22. 

Rettelse til Vokstavlen nr.4: Seneste 

rettidige medlemskontingents 

indbetaling til DBF 

& KABF var den 25. november 

og ikke december. 


Lollandsk biavl afholder 

midvinterfest den 26.1.2001 kl. 

19.00 i Stokkemarke. Husk 

tilmeldning senest 15. januar på 

tlf. 54 77 08 09. 

Pbv. Laila Schou 

Nordfyns B.F., Se under Østfyns 

B.F. 



ønsker alle medlemmer en glædelig 

jul og et godt nytår. Bestyrelsen 

glæder sig til at se jer til 

resten af sæsonens vintermøder. 

Husk intet møde i januar. 

Første møde afholdes den 5. februar 

2001 kl. 19.30 på Ny 

Lyngbygård, Toftebæksvej 15, se 

nærmere i januar bladet. 

Birgitte 


mandag den 8. januar kl. 19.00 

på Teknisk skole, Industrivej 5, 

Thisted. Træsløjd, alt i træ til 

biavl kan fremstilles, samt støbning 

af vokstavler. I alt 10 mandage. 

Pris 250,- kr. + materialer. 

Kaffe medbringes. 

Torsdag den 18. januar kl. 19.30 

mødes vi i Plantagehuset, Thisted. 

Honningbedømmelse, tag 

et eller flere glas med af det 

alm. salgsprodukt. Alle deltager 

som dommere. Der er diplom 

for bedste “type” honning og 

bedste lynghonning. Mød op til 

en hyggelig aften. Der betales 

for kaffen. 




2001 kl. 19.30 i Ålbæk 

forsamlinghus hvor bi- og 

dronningavler Helle Theodorsen 

vil fortælle om hvordan familien 

driver biavl med ca. 100 bifamilier, 

- og de arbejder med pakkebier 

i forbindelse med bestøvning 

i drivhuse o.l. - desuden er 

Helle leder af parringsstationen 

på Bågø. De arbejder med “de 

gule bier” og Helle Theodorsen 

er altid vel forberedt, og værd 

at bruge en aften på. Alle er 

velkomne, tag din nabobiavler 

med (fyld bilen op) til vinterens 

første biavlermøde i Ålbæk forsamlingshus. 


Ringe og Omegns B.F.s vinterprogram 

for år 2001. Torsdag 

den 25. januar kl. 19.30 besøger 

vi “Energi Fyn“, Sanderumvej 

16, 5250 Odense SV. Vi mødes i 

demonstrationslokalet. Aftenens 

emne: Bedre elvaner, mindre 

elforbrug, mindre elregning. 

“Energi Fyn” vil være vært 

ved kaffen. Tilmelding senest 

den 21. januar på telf. 62 62 20 

98, max 50 deltagere. 

Foredragsrækken: Aktuel biavl 

på Guldhøjskolen i Ringe starter 

torsdag den 11. januar kl. 

19.00 hvor biavlslærer Per 

Carton, Gadbjerg fortæller om: 

“Hvordan maximerer man sit 

honningudbytte”. 


fortæller biavlslærer Keld 

Brandstrup, Ruds Vedby om: 

“Min tid som biavler”. 


fortæller biavlslærer Jens Peter 

Nielsen, Bigården i Kragekær 

om: “Vokssmeltning, støbning 

af tavler, overvintring i små 

parringsstader og andre nips”. 

Torsdag den 8. marts kl. 19.00 

fortæller biavlslærer Niels Lund, 

Hobro om: “Planeternes indflydelse 

på dyre- og planteliv (biernes 

liv)”. 

Betaling for alle 4 møder incl. 

Kaffe med brød hver gang kr. 

80,- . Tag venligst selv kop med. 

Tilmelding senest 3 dage før første 

møde på telf. 62 62 20 98. 

Alle interesserede er altid velkomne 

i vor forening, også ikke 

medlemmer. Bestyrelsen ønsker 

alle en rigtig glædelig jul og et 

godt nytår. 


Salling og Fjens B.F. Vi vil ønske 

alle Biavler, og medlemmer 

af foreningen også alle på 

Marienlyst , en rigtig Glædelig 

Jul,og et Godt Nytår. Og tak for 

alt i det gammle år. En Tak til jer 

på Marienlyst, for at vi må låne 

jeres lokalerne og kantine, og

stader plads til vores skolebigård. 


Silkeborg og omegns B.F. De 

to første vintermøder foregår i 

Medborgerhuset, lokale 5, Søvej 

3, Silkeborg med start mandag 

d. 8. januar kl.19.30: „MIN BI- 

AVL“! Kom og mød Svend Sejr, 

Århus, som bl.a. er kendt fra 

bibladets annoncesider med 

salg af bidronninger. En spændende 

aften om årets gang i 

hans bigårde. 

Mandag den 22. januar kl.19.30: 

„Honningbedømmelse. Varroa 

og bier i haven.“ John Svarre 

kommer og fortæller om det 

„fedte stads“ honning, hvad det 

indeholder og hvorfor. Tag et 

par af dine honningdåser med 

og få dem vurderet. Desuden 

skal vi høre lidt om varroa, hvordan 

går det? Og sidst, men ikke 

mindst, „sæt lyd til haven!“. 

John skriver også i forskellige 

haveblade. 

Bestyrelsen 


møde torsdag den 25. januar 

2001 kl. 19.00 hos Arne, Præstevænget 

13, Vemmelev hvor vi 

gør materialet klar til 

skolebigården. Tag selv lidt 

værktøj med 

Arne E. Nielsen 


ønsker sine medlemmer glædelig 

jul og godt nytår. På foreningens 

generalforsamling blev 

Keld Madsen, V. Nørremarksvej 

39, 5762 Vester Skerninge, telf. 

62 24 38 85 valgt som formand 

til afløsning af undertegnede - 

og det er nok ikke så ringe. 


Varde og Omegns B.F. afholder 


kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

se omtalen under Ribe og 

Omegns B.F. 


Vester Tørslev B.F. Som årets 

sidste aktivitet afholdt foreningen 

sin årlige generalforsamling 

torsdag den 26. oktober på Hobro 

Idrætscenter. De fremmødte 

medlemmer med ledsager - der 

mødte op, startede aftenen 

med spisning, i år stod menuen 

på gule ærte med flæsk og 

pølse. Medens medlemmerne 

afholdt generalforsamling, hyggede 

ledsagerne sig med 

pakkespil. 

Generalforsamlingen forløb i 

god ro og orden, ny i bestyrelsen 

blev Poul Sørensen, Fjelsted, 

der afløste Meta Kamp Nielsen, 

Asferg, vi siger tak til Meta, for 

de 2 år du var med i bestyrelsen, 

og håber at det gode samarbejde 

vi har haft med dig, vil 

fortsætte med din efterfølger, 

ellers var der genvalg. 

Efter udsendelse af girokortene 

til kontingentindbetaling har 

det desværre vist sig at der er 

udsendt enkelte girokort uden 

beløbs angivelse. Kontingentet 

er for 2001 kr. 475,00. 

Derefter vil vi sige medlemmerne 

tak for fremmødet i året 

der gik, og håbe at I vil møde 

op i det nye år, husk det er ved 

fremmøde i støtter jeres lokalforening. 

Til slut en rigtig glædelig jul, 

samt et godt nyt og lykkebringende 

år 2001. 


Vestfyns B.F., Se under Østfyns 

B.F. 

P.b.v. Åge Oksbjerg 

Viborg og Rinds B.F. Foreningens 

medlemmer ønskes en 

glædelig jul og et godt nytår. Vi 

starter årets møderække den 

17. januar 2001 kl. 19.00 med en 

aften hos Carlo Haugård, 

Gråmejsevej 77, Viborg. Vi ser på 

fremstilling af bimateriel og 

planlægger bisæsonen. 

2. marts har vi fremstilling og 

smagning af mad fremstillet 

med honning. Nærmere i næste 

nr. af T.f.B. 

Bestyrelsen 

Vindinge Herreds B.F., Se under 

Østfyns B.F. 


Østfyns B.F. afholder møder 

mandag den 15. Januar 2001 kl. 

19,00 i Fælleshuset , Lindhøjvej 

3, Munkebo. Konsulent i Danmarks 

Biavlerforening, Flemming 

Vejsnæs kommer og for- 

tæller om Trake‘miden: En fare 

eller blot en overdrivelse. Vi skal 

høre om status for midens udbredelse, 

hvor farlig er den, og 

hvordan kan vi behandle os ud 

af eventuelle problemer. Afslutningsvis 

vil vi få sidste nyt på 

varroa fronten. 



fællesarrangement med de 

midtjyske biavlerforeninger, 

torsdag den 25. januar kl. 19.30 

i Skanerup kirkecenter, Skanderborg, 

se fællesannonce, foredrag 

af Knud Hvam. 

Foreningen ønsker alle medlemmer 

og alle andre en god jul og 

et godt nyår. 

P.b.v. John Svarre 

VOKSKLUB SYDFYN 

Generalforsamling VOKSKLUB 

SYDFYN torsdag den 18. januar 

kl. 19.30, Landboforeningen, 

Ryttervej 2-4 Svendborg. 

Dagsorden: 1. Velkomst v/formanden. 

2. Valg af dirigent. 3. 

Fremlæggelse af forslag til vedtægter. 

4. Valg af bestyrelse . 5. 

Eventuelt. Ommersyssel Biavlscenter 

er vært ved kaffen. Efter 

generalforsamlingen vil CP 

vise lysbilleder fra staterne 

Washington - Colorado og 

Kansas - turen til USA i sept. 

CPC 



generalforsanling torsdag 

den 8. februar kl. 19.30 

på Sct. Jørgensgård Hospitalgade 

4, lokale nr.4. Dagsorden i 

følge vedtægter, Bessi Paulsen 

og Lloyd Steengaard ønsker ikke 

genvalg. 


Lollandsk Biavl afholder generalforsamling 

den 27. februar 

2001 kl. 19.00 på Saksenhus. 

Dagsorden udsendes til medlemmerne. 



Glædelig Jul! 

Vi ønsker alle vores kunder 

og forretningsforbindelser en 

Glædelig Jul 

og 

Godt Nytår 

og tak for godt samarbejde i 2000. 

Vi holder "julelukket" fra den 

22.12.2000 kl. 12.00 til den 2.1.2001. 

Import- Export- Produktion af Biavlsmateriel 


e-mail: swienty@swienty.com 

Annonce Dec 00


FORSØGS- 

RAPPORT 

1999

Redaktion og korrektur Flemming Vejsnæs og Finn Christensen 

2 

FORSØGSRAPPORT 1999 

134. Årgang 

Udgivet af 


April 2000 

Temahæfte: 

Forsøgsrapport 1999 

Dette er tredje gang, beskrivelsen af 

forsøgsarbejdet i Danmarks Biavlerforening 

udsendes til alle vores 

medlemmer med Tidsskrift for Biavl. 

Herved ønsker vi at informere alle 

om det arbejde, som udføres for at 

udvikle biavlen i Danmark. Har du 

mulighed og ønsker om være aktiv i 

dette arbejde - så kontakt konsulenterne! 


Tekst: Carsten 

Wolff Hansen 

Forside billede: Der ydes en stor arbejdsindsats 

af de forsøgsværter, 

som deltager i Danmarks Biavlerforenings 

forsøgsarbejde. 

I denne rapport beskrives de forsøg, som Danmarks 

Biavlerforening har lavet i 1999 i samarbejde med 

forsøgsværter rundt omkring i landet. De fleste forsøg 

har til formål at give os ny viden om forskellige 

varroabekæmpelses metoder og -strategier. Desuden 

er afprøvet 7 hold danske og 2 hold norske brugsdronninger. 

I 1999 er der også opstartet et nyt avlsprojekt, 

som bliver kaldt Sygdomstolerance projektet. 

Projektet har til formål at styrke avlsarbejdet for 

både mere produktive bier og bier med høj sundhedstilstand. 

Dette gøres ved at undersøge forekomsten 

af nosema og ondartet bipest i avlsmaterialet og 

ved at teste biernes udrensningsevne af nyforseglet 

frysedræbt yngel. Erfaringerne fra første år vil danne 

grundlag de kommende års arbejde, og projektet vil 

blive justeret, men fortsat og gerne udvidet til at omfatte 

alle, som avler og udbyder dronninger til salg. 

Projektet kører i samarbejde med Projektgruppe Biavl. 

RAPPORTENS INDHOLD 

Overskrifterne for de forsøgsemner, som der er arbejdet 

med i 1999 er følgende: 

Nosemaprøver 

Sygdomstoleranceprojekt 

- Test af brugsdronninger 

Myresyre: 

- Langtidsforsøg med droneyngelfratagelse og 

fri myresyre. 

- Langtidsforsøg med droneyngelfratagelse og 

dobbelt Krämerplade behandling. 

- Langtidsforsøg med droneyngelfratagelse, fri 

myresyre- og mælkesyrebehandling. 

- Myresyre gele og Krämerplader. 

Oxalsyre: 

- Drypning eller sprøjtning om foråret. 

- Tre drypninger efter honninghøst. 

- To gange ni forskellige strategier. 

- Drypning en gang med tre forskellige opløsninger 

sammenlignet med mælkesyre. 

- Oxalsyredrypning eller mælkesyresprøjtning 

som efterbehandling.

I foråret 1999 er udtaget i alt 193 nosemaprøver. 

Forsøgsværterne har tilfældigt udvalgt nogle bifamilier 

fra forsøgene, og prøver er udtaget i det tidlige 

forår efter biernes renselsesudflugt. Der er udtaget 

60 levende bier til hver prøve. Efter frysning 

er bierne optalte og tilsendt Sandagergård ved 

Vejle, som har udført analyserne. Analyseresultaterne 

inddeles på følgende måde; ingen sporer, meget 

svag infektion (0-0,5 mill. sporer pr. bi), svag infektion 

(0,5-2 mill. sporer pr. bi), stærk infektion (2- 

5 mill. sporer pr. bi), meget stærk infektion ( mere 

end 5 mill. sporer pr. bi). Resultaterne fra de sidste 

10 års forårsprøver ses af nedenstående graf. Der er 

udtaget 150-250 prøver pr. år. I 1999 har 68% af 

På Sandagergård analyseres nosemaprøverne 

efter en fast procedure ved hjælp af et 

NOSEMAPRØVER 

prøverne været helt uden sporer. Niveauet er knap 

så lavt som i 1998, som dog også var det hidtil laveste 

nosema mængde, der er set i disse undersøgelser. 

Denne screening af forskellige forsøgs bigårde 

for forekomsten af nosema om foråret er nu gennemført 

gennem 10 år. Det overvejes at ændre undersøgelserne 

til mere specifikke undersøgelser, 

som måske kan vise forskellige påvirkningers indflydelse 

på forekomst af nosema. Især forskellige 

varroabekæmpelses metoder og stresspåvirkninger 

af bifamilier kunne tænkes at indgå i de fortsatte 

nosema undersøgelser. 

Fordeling af 

nosemainfektioner 

gennem 10 år i 

forsøgsbifamilier. 

computerstyret billedanalyseprogram. 

Danmarks Biavlerforenings forsøgsrapport 1999 3

4 

Dette projekt er et nyt tilbud til dronningeavlerne i 

Danmark. Det er en afløsning for den ordning, som 

blev kaldt Kvalitetskontrol af dronninger. I den nye 

ordning er forsøgene med test af brugsdronninger 

fortsat i uændret form. Dette fordi det fortsat er 

vigtigt i avlsarbejdet at inddrage de avlsparametre, 

som har umiddelbart økonomisk betydning. Resultaterne 

af denne afprøvning af brugsdronninger 

hos 10 forsøgsværter er beskrevet i næste afsnit. 

Det avlsmateriale, som bruges til videre avl og som 

grundlag for produktion af brugsdronninger, indgår 

som en del af ordningen i grundige afprøvninger 

og tests. Formålet er at sikre så sunde bifamilier 

som muligt. I 1999 er aftalt, at avlsfamilierne er undersøgt 

for nosema i det tidlige forår, der er lavet 

en til to udrensnings-test og udtaget honningprøver 

fra søskende dronninger til analyse for forekomst 

af ondartet bipest. Desuden er der i en 

laboratorie test hos Projektgruppe Biavl undersøgt 

Biernes udrensningsevne vurderes ud fra 

hvor stor del af 100 frysedræbte celler, der 


SYGDOMSTOLERANCEPROJEKT 

tre avlslinier for udrensning og modtagelighed af 

ondartet bipest. Avlerne er besøgt i maj måned, da 

de første udrensningstests skulle bedømmes. Der er 

i denne første sæson opnået erfaringer med, hvad 

det er muligt at nå i en kort avlssæson, og resultaterne, 

fra de dronninger, som er testet hos avlerne, 

er allerede anvendt i avlsarbejdet, når avlsdronninger 

for sæsonen 1999 skulle udvælges. Det 

er endnu for tidligt at lave en samlet fremlæggelse 

af resultaterne hos de otte deltagende avlere. Inden 

næste sæson er det hensigten at indgå aftaler 

med alle interesserede avlere, for at fortsætte projektet 

på så intensivt niveau som muligt. På lignende 

måde som forsøgene med test af brugsdronninger, 

er det hensigten, at alle biracer i Danmark 

kommer til at indgå i dette arbejde. Avler du 

dronninger og ønsker at deltage, kan du rette henvendelse 

til konsulenterne. (Se omtalen sidst i 

forsøgsrapporten). 

udrenses på 3 døgn. Billederne viser forskellige 

grader af udrensningsevne.

Forsøgene med test af brugsdronninger er en afprøvning 

af de dronninger, som udbydes til salg. I 

1999 er, udover 7 hold danske dronninger, testet 2 

hold Krainer dronninger fra Norges Birøkterlag. En 

dronning fra hvert af de 7 hold danske dronninger 

blev indvintret hos hver af de 10 forsøgsværter. På 

grund af problemer med indføring af de norske 

dronninger, var ikke alle hold komplette ved indvintringen. 

Ved denne fordeling af dronningerne er 

det undgået, at forholdene i en enkelt bigård har 

kunnet få afgørende uheldige konsekvenser for afprøvningen 

af et eller flere hold dronninger. Betingelserne 

for afprøvning af dronningerne var i 1999 

væsentlig bedre end året før. Kun i 2 af bigårdene 

lå udbyttet nede omkring 30-35 kg, mens de øvrige 

bigårde havde gennemsnitsudbytter fra 46 til 64 kg. 

De 7 avleres navne, initialer og telefonnumre 

fremgår af listen på side 6. 

BEDØMMELSE AF DRONNINGERNE 

Testbigårdsværterne var uvidende om, hvor dronningerne 

kom fra. Dronningerne blev enten indført 

i normale produktionsfamilier, efter at den gamle 

dronning var fjernet, eller der blev lavet nye aflæggere. 

Dronningerne er vurderet for sværmtendens, 

temperament og tavlefasthed og bifamiliernes honningudbytte 

er registreret. 

RESULTATER 

Resultaterne af afprøvningerne er vist i de 3 grafer 

TEST AF BRUGSDRONNINGER 1999 

på side 6. Tallene, som ligger til grund for graferne, 

kan ses i tabellerne. Brugsegenskaberne er vist som 

gennemsnitstal for de dronninger, som har gennemført 

testen. For samtlige hold danske dronninger 

må det siges, at brugsegenskaberne i almindelig 

praktisk biavl vil være fuldt tilfredsstillende. De norske 

dronninger har vist mere sværmtendens og mindre 

tavlefasthed, mens temperamentet er vurderet 

til at være nogenlunde på højde med de danske 

dronninger. Honningudbyttet i kg er vist som gennemsnitstal 

for de dronninger i hvert hold, som har 

gennemført testen. Det er vigtigt her at understrege, 

at der på grund af vintertab og førnævnte 

problemer med indføringen af nogle af de norske 

dronninger for nogle af holdene mangler 1 til 4 

dronninger. Tallene er derfor ikke helt sammenlignelige, 

og viser altså kun, hvad de dronninger, som 

har gennemført testen, har ydet. Gennemsnitsudbytterne 

i bigårdene svinger, som nævnt, fra 31- 

64 kg pr. bifamilie, hvilket er ca. 20 kg mere end 

testbigårdene gav i 1998. Familiernes procentvise 

honningudbytter - i forhold til de gennemsnitlige 

honningudbytter - er vist i den sidste graf. 

Honningudbyttet fra hver enkelt bifamilie i 

forsøgene med test af brugsdronninger kan 

måles nøjagtigt ved at veje magasinkasserne 

før og efter slyngning. 


6 

Grafen ovenfor i øverste venstre hjørne viser 

brugsegenskaberne vurderet efter den gængse 

karakterskala. Grafen i øverste højre hjørne 

viser de gennemsnitlige honningudbytter. 

Avlere Initialer Telefon Afprøvning Test af 

af avls- brugsdronninger 

dronninger 

Carl Andersen, Vemmelev CA 58 382052 Ja Nej 

Erling Bech, Hvalsø EB 46 409334 Ja Ja 

Carsten Dalbøl, Greve CD 43 404726 Nej Ja 

Anders Glob, Thorsager (x) AG 86 379210 Ja Ja 

Niels Bak Pedersen, Glumsø NB 57 646592 Ja Nej 

Svend Sejr, Brabrand SS 86 260849 Ja Ja 

Peter Stougård, Odder ST 86 551261 Ja Ja 

Poul Erik Sørensen, Hårby PS 86 523346 Ja Ja 

Jørgen Thomsen, Biersted JT 98 269094 Ja Ja 

(x): Indsendt søskende dronninger til laboratorietest hos Projektgruppe Biavl. 


SEM er en matematisk udregning, som giver 

et udtryk for usikkerheden på gennemsnitstal. 

Høje tal tyder på enten usikre forsøgsbetingelser 

og / eller uensartede dronninger. 

Lave tal tyder på ensartede forsøgsbetingelser 

og ensartede dronninger (husk igen at 

dronningerne fra et hold har været fordelt i 

10 bigårde). 

Nederste graf viser holdenes gennemsnitlige 

honningudbytter i forhold til bigårdenes 

gennemsnit.

VARROAFORSØG 

Forsøgene med varroabekæmpelsesmetoder har i forskelle i overvintringen mellem de forskellige 

1999 koncentreret sig om langtidsforsøg med myre- grupper af behandlinger og nye nosema prøver vil 

syre, afprøvning af forskellige strategier med oxal- kunne indgå i disse undersøgelser. 

syre som forårsbehandling, oxalsyre-drypning som Under beskrivelserne af oxalsyreforsøgene er de 

eneste behandling eller som efterbehandling i for- anvendte opløsninger benævnt som 5%, 7,5% eller 

skellige doseringer sammenlignet med mælkesyre- 10% opløsninger. Disse betegnelser er ikke korbehandling. 

Hos flere af forsøgsværterne er der efrekte. I tabellen nedenfor kan se blandingsfor-holter 

flere års forsøgsarbejde så få mider i bifamilidene i gram. Hvis der tages højde for ca. 12 % vand 

erne, at en udregning af behandlingseffekten af de bundet i oxalsyre krystallerne, og regnes med oxal- 

forskellige behandlinger ikke giver mening. Disse syren som en del af både vand og sukker, fremkom- 

forsøg kan især bruges til at se på eventuelle skademer nederste de korrekte opløsningsprocenter. I 

virkninger ved behandlingerne, og flere forsøg er teksten har vi i videst mulig omfang angivet det rig- 

netop i år planlagt, så dette bliver muligt. Forsøgsværterne 

vil i det kommende forår se på eventuelle 

tige procenttal i parentes. 

Blandingsforhold for oxalsyre 

Oxalsyre / vand blandings forhold “5 %” “7,5%” “10%” 

Vand (ml eller gram) 100 100 100 

Sukker (gram) 100 100 100 

Oxalsyre krystaller (gram) 5 7,5 10 

Procent ren oxalsyre i forhold 

til sukker og vand 2,2 % 3,2 % 4,2 % 


LANGTIDSFORSØG MED FRI MYRESYRE OG DRONEYNGELFRATAGELSE 

Hos en biavler ved Tjele er nu på fjerde år lavet afprøvning 

af fri myresyre. Behandlingen udføres i to 

gange fire dage med to ml 60 % myresyre pr. tavlegade 

med bier. Første behandling er foretaget i fire 

dage fra d. 17.-20. august og anden behandling i 

fire dage fra 5.-8. oktober. I år har bifamilierne, til 

forskel fra de øvrige år, stået i samme bigård og 

opgørelserne fra i år er derfor slået sammen i en 

graf. Som det ses af grafen er behandlingseffekten i 

1999 nogenlunde som i 1998. Forsøget viser, at 

denne strategi med fratagelse af to dronetavler, 

kombineret med en dobbelt myresyrebehandling 

med fri myresyre er tilstrækkeligt effektivt til at 

holde midetallet på et lavt niveau. Forsøget viser 

også, hvor vigtigt det er at starte varroabekæmpel- 

Nedfald ved fire års behandling med fri 

sen, mens der endnu er relativt få mider i bifamili- myresyre. 

erne. Grafen viser resultaterne af fire års behandlinger. 

Forsøget afsluttes hermed. 

LANGTIDSFORSØG MED DRONEYNGELFRATAGELSE, 

FRI MYRESYRE OG EFTERBEHANDLING MED MÆLKESYRE 

Hos en biavler ved Glejbjerg er opstartet et nyt 

langtidsforsøg med fratagelse af droneyngel, behandling 

med fri myresyre efter lyngtræk og til slut 

mælkesyrebehandling i oktober. Til forskel fra de 

øvrige langtidsforsøg foretages myresyre behandlingen 

først i midten af september efter lyngtrækket. 

Grafen viser, at midetrykket i bigårdene er 

relativt højt i forhold til mange andre forsøgs 

bigårde, og omkring bigårdene er stor risiko for 

reinvasion af mider fra andre bigårde. 

8 

Nedfald ved behandling 1999 i nyt langtidsforsøg. 

LANGTIDSFORSØG MED DOBBELT KRÄMERPLADEBEHANDLING 

Hos en biavler ved Rønnede er også lavet fire års 

forsøg, hvor myresyre anvendes to gange. I dette 

forsøg anvendes Krämerplader. Der fratages desuden 

droneyngel i sæsonen. I denne bigård er 

mideantallet fortsat meget lavt endda med en faldende 

tendens. I år har behandlingen kun resulteret 

i gennemsnitligt 70 mider pr. bifamilie, og honningudbyttet 

i de 10 bifamilier har været 84 kg pr. 

bifamilie. Varroabehandlingen er altså fuldt tilstrækkeligt 

og bifamilierne fungere tilfredsstillende. 

Forsøget forsættes. 

Nedfald ved fire års forsøg med Kræmerplader. 


MYRESYRE GELE OG KRÄMERPLADER 

Som et led i et fælles nordisk samarbejde om forsøg 

er i 14 bigårde hos en biavler på Djursland gennemført 

en forsøgsserie med det formål at afprøve myresyre 

gele. Myresyre gele er indpakket i en syretæt 

plastikpose og skæres op med en skarp kniv og placeres 

ovenpå rammerne i et fordampningsrum. Interessen 

for denne nye myresyre behandlings metode 

blev vagt efter meldinger om høj effektivitet og 

mere ensartet fordampningshastighed end myresyre 

fra Krämerplader. Da myresyreindholdet i geleen 

kun er halv så stor som i Krämerplader, blev 

det besluttet, at sammenligne en og to behandlinger 

med myresyre gele med en Krämerplade behandling. 

For at undersøge effektiviteten af behandlingerne, 

blev alle bifamilierne sent på sommeren 

i næsten yngelfri tilstand, behandlet med 

oxalsyredrypning. Bigårdene blev inddelt, så der var 

tre grupper med tre eller fire bifamilier i hver efter en behandling med Krämerplader, og i de 

gruppe. Efter første behandling, hvor tre eller fire bigårde med et relativt lille nedfald fik halvdelen af 

bifamilier i hver gruppe blev behandlet med 

de myresyre-gele-behandlede bifamilier endnu en 

Krämerplader, og seks eller otte bifamilier blev behandlet 

med myresyre gele, blev det hurtigt klart, Nedfald i bigårde, hvor myresyre gele og 

at nedfaldet ved myresyregele var væsentligt mindre 

end ved Krämerplader. Det betød, at det var Krämerplader er sammenlignet. 

nødvendigt at dele forsøget i to afdelinger. I de Temperaturgrafen viser at temperaturene 

bigårde med størst nedfald fik alle bifamilierne hervar 

høje under behandlingerne. 


10 

myresyregele behandling efter den oprindelige 

plan. I oktober blev samtlige familier behandlet 

med oxalsyredrypning. I den første graf på forrige 

side ses de gennemsnitlige nedfald i de hårdt angrebne 

bigårde, og i den anden graf ses nedfaldene 

i bigårdene med små nedfald efter første myresyre 

behandling. I den tredje graf er for hver behandling 

udregnet de forskellige behandlingseffektiviteter. I 

den sidste graf er vist maximum og minimums temperaturer 

i forsøgsperioden. Det kan af dette store 

forsøg konkluderes, at myresyre gele ikke har virket 

tilfredsstillende. En Krämerplade har heller ikke i 

Fælder til registering af døde bier. 

Hos en biavler ved Tarm er for andet år i træk lavet 

forårsbehandling med oxalsyre. I fire bigårde sammenlignes 

drypning med 10% (4,2%) oxalsyre, 

sprøjtning med 3% oxalsyre, og i hver bigård var en 

kontrol bifamilie, som ikke blev forårsbehandlet. 

Behandlingerne er foretaget umiddelbart efter biernes 

renselsesudflugt og i 1999 var det 30. marts. 

De fleste af bifamilierne havde på dette tidspunkt 

det første forseglede yngel, og bistyrken i familierne 

var fra 3 til 7 Dadant tavlegader med bier. Selv 

med forseglet yngel i familierne opnås en væsentlig 

effekt, og størst ved sprøjtning i forhold til drypning. 

Nedfaldet i begge forsøgsår ses af første graf 

på næste side. I begge forsøgsår er eneste yderligere 

behandling i 1999 endnu en oxalsyre drypning d. 


FORÅRSBEHANDLING MED OXALSYRE 

stærk angrebne bifamilier været tilstrækkeligt. To 

Krämerplader har en effekt tæt på 100 %. En myresyre 

gelebehandling og en Krämerpladebehandling 

efter hinanden har også virket godt, men hovedparten 

af effekten kommer fra Krämerplade behandlingen. 

Der er fremkommet den teori, at der skal et 

mindre fordampningsrum til for at opnå et bedre 

effekt med myresyre gele. Disse forsøg er lavet i 

opstablingsstader på en kasse med en 10 cm foderkasse 

som fordampningsrum. Forsøget viser også 

hvor vigtigt det er at lave forsøg med nye metoder 

inden de bruges i praksis. 

21. oktober. Nedfaldet af denne efterårsbehandling 

ses af den anden graf på næste side. I begge 

forsøgsår har nedfaldet været størst i de bifamilier, 

som ikke var forårsbehandlet, og i 1999 har forårsbehandlingerne 

betydet, at kun halvt så mange mider 

faldt ned om efteråret i forhold til i de ubehandlede 

bifamilier. De første to forsøgsår antyder, 

at mideantallet kan holdes konstant i familierne, 

når der behandles både om foråret og efteråret. I 

1999 er der under forårsbehandlingen ved hjælp af 

dødbifælder foran staderne undersøgt, om der var 

større bidødelighed i de behandlede bifamilier. Som 

det fremgår af den tredje graf var der ingen væsentlige 

forskelle. I 1998 kunne der ikke konstateres 

forskelle i honningudbyttet i de forskellige grupper.

I 1999 har de forårsbehandlede bifamilier, uanset 

behandlingsmetode, givet gennemsnitligt 42 kg 

sommerhonning og 19-20 kg lynghonning, mens de 

fire ubehandlede bifamilier gennemsnitligt har givet 

57 kg sommerhonning og 23 kg lynghonning. 

Nedfald ved forårsbehandlinger med oxalsyre 

og ved behandlinger i efteråret også med 

oxalsyre. Den nederste graf viser antallet af 

døde bier talt i fælder foran staderne. 

For bla. at undersøge denne forskel nærmere fortsættes 

forsøget. Projektgruppe Biavl har fået undersøgt 

forårs honningprøver for indhold af oxalsyre, 

og behandlingerne har ikke medført forhøjet indhold. 

OXALSYRE DRYPNING TRE GANGE EFTER HONNINGHØST 

Hos en biavler ved Juelsminde er for andet år i træk 

kun anvendt oxalsyre som bekæmpelsesmetode. I 

1999, er til forskel fra 1998, kun behandlet efter 

honninghøst og bierne er i 1999 dryppet med 10% 

(4,2 %) oxalsyreopløsning i midten af august, midten 

af september og midten af oktober. I 1998 blev 

bifamilierne også forårs behandlet med oxalsyre 

drypning, men pga. meget få mider i bifamilierne i 

1998 blev forårsbehandlingen i 1999 ikke gennemført. 

Forsøgsmæssigt indgår 21 bifamilier i forsøget, 

men samme behandling laves i yderligere ca. 70 bifamilier 

hos forsøgsværten. Af første graf på næste 

side ses nedfaldet efter de tre drypninger. I den anden 

graf på næste side ses det daglige nedfald efter 

tredje drypning, og det bekræftes her, at virkningen 

af oxalsyrebehandling kommer i hele den efterfølgende 

uge. I den sidste graf på næste side ses det 

samlede nedfald fra behandlingerne efter honning- 


12 

høst både i 1998 og 1999. Nedfaldet har været dobbelt 

så højt i 1999 i forhold til 1998, hvilket sandsynligvis 

skyldes, at der ikke i 1999 er forårsbehandlet, 

og at den første behandling d. 21. 

august, pga. intensivt træk var ca. tre uger senere 

Nedfald ved tre drypninger med oxalsyre 

efter honninghøst i 1999 og det 

samlede nedfald ved denne behandling i 

både 1998 og 1999. Den sidste graf viser 

det daglige nedfald ved sidste behandling 

i 1999. 

Hos to biavlere ved Hvalsø og Jystrup på Sjælland er 

gennemført to forsøgsserier med det formål at undersøge 

effekten af tre forskellige opløsninger af 

oxalsyre ved drypning med henholdsvis en, to eller 

tre behandlinger. Dette giver umiddelbart ni forskellige 

kombinationsmuligheder, og forsøget 

måtte derfor gennemføres hos begge værter, og i 

hver bigård blev ni bifamilier udvalgt, og alle behandlet 

forskelligt. Hver forsøgsvært havde fem 

bigårde med i forsøget. Forsøgsplanen gik desuden 

ud på, at de bifamilier, som kun skulle have en eller 

to oxalsyredrypninger, desuden skulle have myresyre 

umiddelbart efter honninghøst. Hos den ene 

forsøgsvært blev planen ændret, så alle forsøgsled 

fik myresyre efter honninghøst, og bifamilierne fik 

herudover enten en eller to oxalsyredrypninger. De 

planlagte behandlingstidspunkter med oxalsyre 

drypning blev også i denne ene forsøgsserie ændret. 

Disse ændringer gør, at der kun blev 5 bifamilier 

i hvert forsøgsled, og nogen egentlige konklu- 


end i 1998. Bifamilierne har fra 1998 til 1999 overvintret 

tilfredsstillende, og der er høstet 75-80 kg 

honning pr. bifamilie med et maximum omkring 

130-140 kg. 

AFPRØVNING AF TO GANGE NI FORSKELLIGE STRATEGIER 

sion af forsøgene kan derfor være vanskelig at 

drage. Af graferne fremgår hvilke behandlinger, 

som er gennemført og det samlede nedfald ved behandlingerne. 

Det skal bemærkes, at den ene af 

forsøgsværterne havde væsentlig flere mider i sine 

bifamilierne end den anden forsøgsvært. I den ene 

forsøgsserie, hvor alle forsøgsled blev behandlet 

med myresyre, kommer størstedelen af midenedfaldet 

efter myresyre behandlingen. I det andet forsøg, 

med færre mider, er det største samlede nedfald 

i de forsøgsled, som kun blev behandlet med 

oxalsyre. Forsøgene er egnede til at se eventuelle 

forskelle i overvintringen.

Nedfald ved to gange ni forskellige strategier 

med myresyre og/eller oxalsyre. Billedet viser 

bigård i 1999, som i 1998 blev behandlet 

intensivt med oxalsyre pga. store problemer 

med Varroa. 


14 

TRE FORSKELLIGE OXALSYREOPLØSNINGER SAMMENLIGNET MED MÆLKESYRE 

Hos to biavlere i Thy er hos begge forsøgsværter i 

tre bigårde lavet sammenligning mellem mælkesyrebehandling 

og drypning med henholdsvis 5% 

(2,2%), 7½% 3,2%) eller 10% (4,2%) oxalsyre som 

efterbehandling efter lyngtræk og myresyrebehandling. 

Hos begge forsøgsværter er det sam- 

Nedfald ved efterbehandling med forskellige 

oxalsyreopløsninger og mælkesyre. 


lede nedfald ved myresyre behandling og efterbehandling 

lave, og især hos den ene vært så lavt, at 

konklusioner på behandlingseffekten ikke er mulig. 

I foråret 2000 tages nosema prøver fra bifamilierne 

for at undersøge eventuelle forskelle. 

EFTERBEHANDLING MED OXALSYRE DRYPNING ELLER MÆLKESYRESPRØJTNING 

Hos en biavler ved Ebeltoft er der også lavet forsøg, 

som skal vise eventuelle forskelle mellem efterbehandling 

med mælkesyre og oxalsyre. Også i disse i 

alt 30 bifamilier er nedfaldet af mider meget lavt, 

og forsøget vil blive brugt til at se på eventuelle 

forskelle i overvintring og nosemainfektionen i foråret 

2000. Nedfaldsresultaterne fra forsøget ses af 

grafen. 

TAK TIL FORSØGSVÆRTERNE 

Uden aktiv medvirken fra forsøgsværterne var dette arbejde ikke muligt. Konsulenterne 

og hovedbestyrelsen vil derfor gerne takke alle, som på denne måde har 

medvirket til at skabe resultater, som fremover kan virke til gavn for udvikling af 

biavlen i Danmark. Har du interesse i at deltage i dette arbejde kan henvendelse 

rettes til konsulenterne.

Sygdomstolerance projekt 

Et tilbud til alle dronningeavlere i sæsonen 2000 

Formål 

Danmarks Biavlerforening og Projektgruppe Biavl 

vil igen i denne sæson tilbyde alle dronningeavlere 

et samarbejde om avlsarbejdet, som dels lægger 

vægt på fremavl af dronninger med gode brugsegenskaber, 

og samtidig forbedre mulighederne for 

at udvælge dronninger med en god sygdomstolerance. 

Laboratorie undersøgelse 

Der samarbejdes med Projektgruppe Biavl om 

laboratorie afprøvning af avlslinier for modtagelighed 

og udrensning af bipest inficerede larver. 

Nosema prøver 

I foråret opfordres avlerne til at udtage nosema 

prøver fra alle potentielle avlsdronninger. Der udtages 

en prøve af gamle levende bier, som aflives ved 

frysning. Der tælles herefter nøjagtigt 60 bier op til 

hver prøve, og de kan analyseres af Sandagergård 

ved Vejle. Resultaterne inddeles efter følgende 

karakterskala: 

* 5. Ingen sporer 

* 4. Meget svag infektion (0-0,5 mill. sporer pr. 

bi) 

* 3. Svag infektion (0,5-2 mill. sporer pr. bi) 

* 2. Stærk infektion (2-5 mill. sporer pr. bi) 

* 1. Meget stærk infektion ( mere end 5 mill. 

sporer pr. bi) 

Udrensningstest 

Sidst i maj, inden de udvalgte avlsdronninger indgår 

i årets avlsarbejde, laves en udrensningstest. 

Denne test laves som en frysetest, hvor et stykke 

nyforseglet yngel udskæres og fryses et døgn. Herefter 

sættes det tilbage i samme familie, og efter 3 

døgn vurderes, hvor stor del af det forseglede yngel, 

som er udrenset. Ved avl på dronninger, som 

renser meget ud, vil der kunne opnås bier med god 

sygdomstolerance. I forbindelse med denne 

udrensningstest, vil tilmeldte dronningeavlere uden 

beregning modtage et konsulent besøg. Erfaringer 

fra tidligere års forsøg har vist, at det er nødvendigt 

i hver bifamilie at lave flere udrensningstest, for at 

få et sikkert indtryk af bifamiliernes udrensningsevne. 

Derfor skal der laves endnu en udrensningstest 

i de udvalgte avlsdronninger midt i juni måned. 

Midt i juli kan man danne sig et indtryk af hvilke 

dronninger fra 1999, som kan blive interessante 

som avlsdronninger til næste år. I disse laves så vidt 

muligt på tilsvarende vis som i avlsdronningerne en 

udrensningstest. Resultaterne af udrensningstestene 

bedømmes efter nedenstående skala: 

* 5. Renser helt ud. Alt frysedræbt yngel 

udrenset på 3 døgn. 

* 4. Renser næsten helt ud. Næsten alt fryse 

dræbt yngel udrenset på 3 døgn. Mere end 

80 af 100 celler udrenset. 

* 3. Renser delvist ud. Mellem 20 og 80 af 100 

celler udrenset. 

* 2. Renser næsten ikke ud. Mindre end 20 af 

100 celler udrenset. 

* 1. Renser ikke ud. 

Honningprøver 

For at undersøge forekomsten af ondartet bipest i 

de deltagende dronninger, udtages i midt i juni en 

fælles honningprøve fra hver avlslinie. Prøven udtages 

fra søskende dronninger i samme bigård og 

analyseres af Projektgruppe Biavl. 

Test af brugsdronninger 

For at afprøve brugsegenskaberne hos de dronninger, 

som udbydes til salg, fortsættes ordningen med 

test af brugsdronninger. Onsdag d. 12. juli indsendes 

10 friparrede brugsdronninger fra hvert hold 

dronninger, som ønskes testet. Dronningerne indsendes 

til Danmarks Biavlerforening, som fordeler 

dem til 10 testbigårdsværter, som indvintrer en bigård 

hver med samme sammensætning af dronninger. 

Dronningeavlerne opfordres til at holde ca. 4 

dronninger i reserve, som afsendes på anmodning 

de kommende uger til erstatning for de dronninger, 

som går tabt ved indførelsen. Prisen for denne test 

er 500 kr. + moms pr. hold dronninger, som ønskes 

testet. 

Resultat bearbejdelse og publicering 

De samlede resultater af dette arbejde vil blive publiceret 

af Projektgruppe Biavl og Danmarks Biavlerforening. 

De deltagende dronningeavlere vil løbende 

blive orienteret om resultater fra egne dronninger. 

For alle dronningeavlere 

Udformningen af dette projekt er lavet i samarbejde 

med Avlerringen, og har ved forskellige møder 

være forelagt dronningeavlere og biavlere. Tilbudet 

er for alle, som avler dronninger. Interesserede 

kan få yderligere oplysninger, og kan tilmelde 

sig ved henvendelse til konsulenterne. 


16 


Landbocentret 

Møllevej 15, 4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03 

E-mail: dbf@biavl.dk 



TIDSSKRIFT 

FOR BIAVL 

134. årgang 

2000 

Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

Redigeret af Flemming Vejsnæs 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2000

Abdullah i praktik .................................................. 187 

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter ....... 327 

Adresser, Bisygdomsinspektører ........................... 197 

Adresser, Danmarks Jordbrugsforskning, Projektgruppe 

Biavl ............................................................. 197 

Adresser Fødevaredirektoratet ............................. 197 

Adresser, Plantedirektoratet ................................. 197 

Advarsel ...................................................................... 84 

“Alternative” etiketter eller ej ............................. 225 

Analyser af voks ...................................................... 218 

Angående tavlehonning ........................................ 358 

Apimondia 2000 ...................................................... 198 

Apimondia-kongressen må flyttes ....................... 353 

Apis Futura ............................................................... 210 

Bemærkning ............................................................ 290 

Bestøvning på internettet ..................................... 119 

Bevar de brune bier ................................................ 318 

Bevar Læsøbien ......................................................... 51 

Biavlens og biavlernes forskellighed ................... 350 

Biavlsværktøjskassen .............................................. 108 

Bier på Læsø ............................................................ 183 

Bier under bræen .................................................... 284 

Bifamilieværter ......................................................... 82 

Bioplevelse ............................................................... 254 

Bisværme .................................................................. 285 

Bisværme og varroa ................................................ 117 

Bisygdomskursus ..................................................... 293 

Bivenligt skovrejsningsprojekt .............................. 257 

Bronzestøbning med bivoks .................................... 71 

Budgetstyring ............................................................ 84 

DBF EU COPA COGECA ........................................... 342 

DBF forsøg 2000 ...................................................... 288 

De har butik og værtshus ...................................... 348 

DBF´s honningetiketter ............................................ 10 

Dansk honning .......................................................... 17 

Dansk honning - helt rent! .................................... 219 

Den gamle skole ........................................................ 12 

Den uendelige historie (I) ...................................... 280 

Den uendelige historie (II) ..................................... 310 

“Det farligste dyr i skoven” ......................... 252, 324 

Driv bivenlig biavl ................................................... 384 

Dronningavlere har et ansvar ............................... 176 

Dødsfald ................................... 49, 188, 226, 260, 292 

Effektiv varroabehandling i juni .......................... 323 

Eigil Holms bog på svensk ..................................... 357 

Er det mangel på respekt? .................................... 260 

Er prisen på dansk honning høj? .......................... 170 

Europæisk bipest .................................................... 282 

75 års jubilæum ....................................................... 278 

75 år med kvalitet ................................................... 274 

Fagligt udvalg ......................................................... 242 

Flot HGF - tak .......................................................... 142 

Fodersirup lavet af majs ........................................ 250 

Fordeling af EU-projektpenge .............................. 356 

Forklaring til forsiden ............................................ 261 

Formandsskifte .......................................................... 20 

Fra det gamle arkiv 17, 50, 83, 118, 147, 187, 224, 

261, 290, 322, 357, 384 

Fællesmøde ................................................................ 30 

A. Nissen ................................................................. 178 

Acarapis woodi .................................... 106, 144, 146 

Adresser ......................................................... 143, 197 

Aflægger ................................................................ 136 

Aktiviteter .............................................................. 338 

Apidea-fordamper ................................................ 249 

Apimondia ...................................................... 11, 353 

Apis Futura ............................................................. 210 

Bestyrelsen ............................................................. 143 

Bestøvning ............................................................. 119 

Bi-materiel ............................................................. 348 

Biavlsmuseum ........................................................ 372 

Bidragt .................................................................... 290 

Bien ............................................................................. 5 

Bijagt ........................................................................ 44 

Biplanter ........................................................ 103, 257 

Bistik ........................................................................... 5 

Bisværm ......................................................... 135, 285 

Bisygdomme .......................................................... 214 

Bisygdomsinspektører .......................................... 217 

Biulven .................................................................... 185 

Blandings honning .................................................. 81 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2000 

TITELFORTEGNELSE 

Fødevaredirektoratet ............................................. 197 

Fødselsdag, 60 år ............................................. 83, 358 

Fødselsdag, 85 år .................................................... 118 

Generalforsamling ................... 31, 63, 131, 163, 271, 

303, 334, 367, 399 

Generalforsamling EDBi ........................................... 31 

Genmodificeret raps ............................................... 223 

Gi´ ly til de vilde bier .............................................. 354 

“Gule” biavlere søges ............................................ 384 

Gør dansk honning synlig ...................................... 166 

Handling skal der til ............................................... 117 

Heden - ja man tror det næppe ............................ 290 

Honningdronningen i Ungarn .............................. 320 

Honning i Finland ................................................... 221 

Honning og mjød .................................................... 112 

Honningpyramiden ................................................. 359 

Hovedbestyrelsesmøde ............ 17, 82, 117, 224, 357 

Hovedgeneralforsamling 2000 ............................... 22 

Hovedgeneralforsamling 2001 ............................. 388 

Humlebien flyver ikke forgæves .......................... 246 

Hvad er det? .............................................................. 20 

Hvor kommer honningen fra? ................................ 81 

Jubilæum ................................................................... 82 

Jubilæums T-shirt .................................................... 367 

Julerettelse- honningkager ..................................... 20 

Kalkyngel en stressbetinget yngelsygdom ......... 148 

Kjellerup og Omegns B.f. forgyldt ......................... 18 

Kommentar til biavl 12/99 ....................................... 18 

Kommentar til eftertanke ..................................... 385 

Kommentat til Klaus “Langstroth“ ...................... 358 

Konsulenternes hjørne ................. 6, 38, 70, 116, 314 

Kontingentstigning - derfor .................................. 374 

Kort ........................................................................... 291 

Lad os kippe med flaget ............................................ 2 

“Lad visionerne blive til virkelighed” .................... 34 

Lav selv din røremaskine ....................................... 344 

Litteraturhenvisning (Europæisk Bipest) ............. 303 

Luksuskage med honning ...................................... 382 

Lyngens bladbille - atter aktuel ............................ 315 

Markedsføring ........................................................ 306 

Markedsføring af dansk honning ......................... 225 

Mere forenkling fra EU .......................................... 279 

Mindeord ................................................................. 292 

Mjødopskrifter ........................................................ 261 

Mærkedag, 50 år ..................................................... 187 

Mærkedag ................................................................ 385 

Mærkning imod botulisme .................................... 359 

Møder ................................. 30, 59, 97, 128, 160, 206, 

236, 270, 301, 333, 366, 397 

Månedens arbejde ............... 3, 35, 67, 103, 135, 167, 

211, 243, 275, 306, 339, 371 

Månedens tips ......................................................... 286 

Nekrolog .................................................................. 291 

Nordisk Biråd ........................................................... 118 

Nybegyndere og kyske dronninger ...................... 378 

EMNELISTE 

Botulisme ............................................................... 359 

Bronzealder .................................................... 44, 112 

Bronzestøbning ....................................................... 71 

Brune bi ......................................................... 183, 318 

Bugløb ...................................................................... 68 

Buksebi ................................................................... 184 

Cire perdue .............................................................. 71 

Danmarks Biavlerforening ............................. 8, 134 

Dansk honning ...................................................... 225 

Ditlev Bluhme ........................................................ 147 

Dobbelt omsætning .............................................. 174 

Droner .................................................................... 384 

Droneslaget ........................................................... 243 

Dronningavl .................................................. 176, 307 

Dronningekontrol ................................................. 277 

Dronningtilsætning ............................. 137, 243, 378 

EB .............................................................................. 49 

Eftersyn .................................................................... 67 

Egtved pigen ........................................................... 73 

Ny formand for EB .................................................... 49 

Ny doktor for bisygdomme ..................................... 51 

Offentlig bekæmpelse af sygdomme .................. 214 

Oldtidens udnyttelse af bier ................................... 44 

Ondartet bipest ....................................................... 173 

Ondartet bipest 2000 ............................................. 356 

Pas på ... ................................................................... 322 

Peter Frederiksen, Gylling ..................................... 188 

Placering af ekstra honningmagasiner ................ 287 

Placering af nye yngelmagasiner ......................... 386 

Rammemål ............................................................... 383 

Raps, en god trækplante? ....................................... 74 

Rettelse ..................................................................... 224 

Samlebræt til rammer .............................................. 48 

Saunahonning ............................................................. 7 

Se fremad ................................................................. 102 

Skelsættende HGF ................................................... 138 

Skjult dagsorden ..................................................... 291 

Skyd sæsonen ind ................................................... 110 

Skønt er det, vi ser .................................................. 247 

Stadepladsen ................................... 95, 121, 299, 328 

Startpakken ............................................................... 19 

Stormskader ............................................................... 39 

Strategi for bekæmpelse af trakémiden ............. 144 

Studietur til Finland ............................................... 150 

Svampe dræber varroamider ................................ 380 

Svar til Budgetstyring ............................................... 84 

Svar til Arne Henriksen .......................................... 383 

Svar til Svend Dalsgård ............................................ 19 

Svar til Hans Chr. Larsen ......................................... 358 

Svar til Arne Mikkelsen .......................................... 291 

Svar til Eilif Fogh Pedersen .................................... 225 

Sværmfanger og dronefanger ................................ 50 

Sydafrika - et besøg værd ...................................... 326 

Søde knægte ............................................................ 111 

Tanker om fremtiden ................................................. 8 

The national honey-show ...................................... 377 

Tidligt på heden ........................................................ 40 

Tid til eftertanke ..................................................... 385 

Til aktionærer i Fyns Honningsalg A/S ................. 387 

Trakémiden fundet ................................................. 106 

Trakémiden fundet i brune bier ........................... 147 

Tyveri af bier i Nordjylland .................................... 163 

Vagtskifte i Fødevareministeriet ............................ 66 

Varroabehandling i august .................................... 248 

Varroa destructor .................................................... 346 

Varroaresistens mod coumafos ............................... 16 

Vejledende honningpriser ............. 55, 232, 299, 198 

“Vil selv ...” .............................................................. 134 

Vinterhalvåret ......................................................... 338 

Værkstedskursus ............................................ 294, 335 

Æresmedlem ............................................................ 178 

Økologisk honning - ØV .......................................... 76 

Ø-parrede dronninger ............................................ 325 

Etikette .......................... 10, 166, 225, 274, 225, 278 

EU ................................................................... 279, 342 

Europæisk bipest .................................................. 282 

Fagligt udvalg ........................................................ 242 

Finland .................................................................... 220 

Flydende honning ................................................. 255 

Foder ................................................. 36, 37, 250, 275 

Foredrag ................................................................... 36 

Forskellighed ......................................................... 350 

Forstyrrelse ................................................................ 5 

Forsøg ..................................................................... 288 

Fremtid ................................................................... 102 

Frost .......................................................................... 70 

Fugt ......................................................................... 187 

Fyns honningsalg .................................................. 387 

Gederams ............................................................... 244 

Genmodiceret raps ............................................... 223 

Grønland ................................................................ 284 

Guldnål ................................................................... 141 

Halmkuber ............................................................... 46

Hans Chr. Schmidt ................................................. 140 

HB .............................................. 17, 82, 117, 224, 357 

Heden ....................................................................... 40 

HGF .......................................................................... 138 

Hindbær ................................................................. 221 

Holdninger ................................................................. 2 

Honning 12, 17, 50, 70, 81, 118, 170, 211, 284, 376 

Honninganalyser ................................................... 219 

Honningkager ....................................................... 340 

Honningmagasin .......................................... 287, 386 

Honningpris ........................................................... 170 

Honningpyramide ................................................. 359 

Honningværksted ................................................... 17 

Honningøl .............................................................. 115 

Humlebien .............................................................. 246 

Inseminering .......................................................... 309 

Jubilæum 75 år ............................................ 274, 278 

Kager ...................................................................... 382 

Kalkkarse ................................................................ 147 

Kalkyngel ............................................................... 148 

Karakterskala ........................................................ 307 

Klokkelyng ...................................................... 41, 213 

Kløver ..................................................................... 104 

Kontingent .............................................. 34, 374, 385 

Krystallering .......................................................... 212 

Krämerplade .......................................................... 248 

Kuber ........................................................................ 83 

Langstroth ............................................................. 280 

Legat ......................................................................... 18 

Liebefelterfordamper ........................................... 249 

Lobbyarbejde ......................................................... 279 

Lyngbiavl ....................................................... 277, 280 

Lyngens bladbille ......................................... 290, 315 

Lynghonning ....................................................... 6, 40 

Lærebøger .................................................................. 4 

Læsø .......................................... 11, 51, 147, 183, 318 

Majs ........................................................................ 244 

Majssirup ................................................................ 250 

Mareridt på vers .................................................... 111 

Markedsføring ....................................................... 306 

Medlemstal .............................................................. 82 

Minister .................................................................... 66 

Andersen, E. Lynge ................................................ 261 

Andresen, Knud Riis ................................................ 39 

Bang, Jørgen ............................... 2, 51, 66, 118, 147, 

166, 187, 225, 226, 260, 291, 292, 

Bech, Erling ............................................................. 176 

Brødsgaard, Camilla J. . 16, 106, 119, 144, 147, 148, 

173, 214, 282, 356 

Bæk, Poul ................................................................ 378 

Christensen, C.P. ..................................................... 225 

Christensen, Finn ....................... 17, 50, 83, 118, 147, 

187, 224, 261, 322, 357, 384 

Christensen, Otto ............................................ 79, 290 

Christensen, Peter .................................................. 338 

Clausen, C. ............................................................... 291 

Dalsgaard, Svend ............................................ 19, 387 

Danmarks Biavlerforening ...................................... 22 

DBF´ s konsulenter .............................. 6, 38, 116, 248 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ............ 252 

Eriksen, Preben ...................................................... 254 

Grandorf, Henning ................................................ 111 

Gaarn-Larsen, Knud ................................................. 18 

Hansen, Carsten Wolff .......... 48, 170, 289, 314, 322 

Hansen, Hans J. ........................................................ 84 

Hansen, Henrik ...................... 16, 106, 119, 144, 147, 

148, 173, 214, 282, 284, 293, 356 

Hansen, P.C.D. ......................................................... 285 

Henriksen, Arne ..................................................... 383 

Herde, Tommi ........................................................... 79 

Holm, Amdi ............................................................... 82 

Holm, Carsten ......................................................... 344 

Mjød .............................................. 112, 261, 340, 348 

Myresyre ........................................................ 145, 249 

Mælkesyre ..................................................... 135, 314 

Nassenheiderfordamper ...................................... 249 

Nektar ....................................................................... 74 

Nordisk biråd ......................................................... 118 

Nybegynder ........................................................... 378 

Olietærter .............................................................. 144 

Ondartet bipest ............................................ 173, 356 

Opskrift .................................................................. 382 

Opstablingsstader ................................................. 104 

Oxalsyre .................................................................. 314 

Parringsstation ...................................................... 309 

Perizin ....................................................................... 16 

Pesticider .................................................................. 16 

Pil ............................................................................... 69 

Planteinfo .............................................................. 119 

Pollen ............................................................... 69, 245 

Post ......................................................................... 325 

Prag ......................................................................... 348 

Presseomtale .......................................................... 371 

Produktudvikling .................................................... 13 

Projektgruppe Biavl .............................................. 214 

Propolis ................................................................... 167 

Rammemål ................................... 281, 310, 358, 383 

Raps .......................................................... 74, 105, 223 

Rav ............................................................................. 43 

Regnskab ................................................................ 374 

Rejser ...................................................................... 373 

Resistens ................................................................... 16 

Røremaskine .......................................................... 344 

Røverri .................................................................... 168 

Samlebræt ............................................................... 48 

Saorti ...................................................................... 322 

Sauna .......................................................................... 7 

Skolebigården ....................................................... 261 

Skovbiavl .................................................................. 46 

Skovflåt ......................................................... 252, 324 

Skovrejsning .......................................................... 257 

Skyde sæsonen ind ............................................... 110 

Skønt er det ........................................................... 247 

Solvognen ................................................................ 72 

FORFATTERE 

Holm, Eigil ..................... 3, 20, 35, 67, 103, 135, 167, 

211, 243, 246, 275, 307, 339, 371 

Holmgaard, A. ........................................................ 118 

Institut for Økologi ............................................... 252 

Jensen, Poul E. ........................................................ 117 

Jensen, Svend Haakon .................................. 247, 350 

Jepsen, Viggo .......................................................... 290 

Junge, Carl Johan ................................................... 318 

Jørgensen, Asger Søgaard 17, 70, 74, 81, 82, 117, 

163, 198, 218, 219, 220, 223, 224, 

250, 320, 326, 353, 357, 359, 376 

Jørgensen, Ebba ..................................................... 358 

Jørgensen, Ejvind ............................................ 19, 386 

Jensen, Jørgen B. ................................................... 384 

Jørgensen, Ove ....................................................... 260 

Jørgensen, Peter Terp ............................................ 382 

Kankare, Anneli ......................................................... 7 

Koch, Eva .................................................... 44, 71, 112 

Koeniger, Gudrun ................................................... 346 

Krabbe, Peter ............................................................ 51 

Kristensen, Asger ................................................... 384 

Kristiansen, Per ...................................................... 374 

Kaad, Rudi G. ............................................................ 17 

Langschwager, Klaus .................... 19, 242, 280, 285, 

310, 358, 383, 385 

Larsen, Hans Chr. .................................................... 358 

Larsen, Knud N. ........................................................ 49 

Larsen, Poul ................................................... 323, 324 

Lindhardt, Jens ......................................................... 82 

Lollandsk Biavl ........................................................ 110 

Madsen, Jens .......................................................... 260 

INDSAT I TfB 

Stadetyper ..................................................... 281, 310 

Startpakken ............................................................. 19 

Storm ................................................................. 36, 39 

Sult ............................................................................ 68 

Svampe ................................................................... 380 

Sværme ..................................................................... 82 

Sværmfanger ........................................................... 50 

Sæber ...................................................................... 341 

Tavleholder ............................................................ 109 

Tavlehonning ......................................................... 358 

Telefonavis ............................................................. 116 

Thailand ................................................................. 254 

Trakémider ............................................ 106, 144, 146 

Transportvogn ....................................................... 286 

Tre bier i ring ........................................................... 10 

Trugstade ................................................................ 357 

Trækbier ................................................................. 169 

Tyveri ......................................................................... 84 

Udenlandsk honning .............................................. 81 

Udrensningstest .................................................... 224 

Udstilling ................................................................ 376 

Ungarn .................................................................... 320 

Universalfordamper .............................................. 249 

Valgresultater ........................................................ 143 

Varroa destructor .................................................. 346 

Varroa ............... 9, 43, 117, 248, 275, 314, 323, 380 

Vildbygning ............................................................ 322 

Vilde bier ................................................................ 354 

Vinterbier ............................................................... 245 

Vinterblomster ........................................................ 35 

Voks ........................................................................... 71 

Voksanalyser .......................................................... 218 

Vokslys ........................................................... 339, 377 

Voksmøl .................................................................. 384 

Værkstøjskasse ...................................................... 108 

Æresmedlem .......................................................... 178 

Ø-parrede dronning ............................................. 325 

Økologisk honning .......................................... 76, 79 

Økonomi ............................................. 8, 84, 134, 143 

Mikkelsen, Arne ..................................................... 291 

Nielsen, Arne Egelunn .......................................... 387 

Nielsen, Boy Overgaard ........................................ 315 

Nielsen, Erik ............................................................ 322 

Olsen, Ejner ............................................................. 325 

Paulsen, Albert .............................................. 226, 287 

Pedersen, Eilif Fogh ............................................... 225 

Pedersen, Hans P. ..................................................... 84 

Pedersen, Tage Dahl .............................................. 187 

Pedersen, Flemming .............................................. 188 

Petersen, Verner ..................................................... 178 

Pedersen, Villy ........................................................ 385 

Redaktionen ..................................... 20, 83, 224, 357 

Salling og Fjends B.F. ............................................. 358 

Shaw, Katie ............................................................. 380 

Schou, Laila ............................................................. 142 

Seeberg, Sophus ..................................................... 306 

Skovmose, Kristian .. 8, 134, 210, 274, 279, 342, 370 

Smith, Chriz ............................................................. 291 

Steengaard, Lloyd .................................................. 292 

Storm, Bo ................................................................. 257 

Stougård, Peter ...................................................... 188 

Svarre, John ................................................... 102, 108 

Svendsen, Mikael Münster ................................... 183 

Sølgård, Poul E. ........................................................ 49 

Sørensen, Jens V. ...................................................... 50 

Sørensen, Knud ............................ 34, 48, 49, 84, 286 

Vejsnæs, Flemming ..... 12, 40, 50, 76, 138, 348, 354 

Windolf, F. ............................................................... 117 

Bliv biavler for 2200 kr. .......................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 3 

Forsøgsrapport ....................................................................................................................................................................................................................................... sTfB nr. 4 

DBF’s salgsafdeling ................................................................................................................................................................................................................................. TfB nr. 6 

Brune bier på Læsø ................................................................................................................................................................................................................................ TfB nr. 6 

Apis Futura .............................................................................................................................................................................................................................................. TfB nr. 7 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2000

Som medlem af 

Danmarks Biavlerforening får du: 

Tidsskrift for Biavl hver måned. Med aktuelt 

om biavl og omtale af alle møder og kurser 

i biavl. Her annonceres om nyt og 

brugt bimateriel. 

Temahæfter om mange forskellige emner 

inden for biavlen. Brochurer med opskrifter 

på mad med honning, gode biplanter 

og praktiske emner inden for biavl. 

Mulighed for deltagelse i kurser. 

Ret til at bruge Danmarks Biavlerforenings 

etiket til din honning, samt 

produktansvarsforsikring. 

Ansvarsforsikring for skader, som dine bier 

forvolder. Det er sjældent, det er nødven- 


APIS futura 4 gange om året med udstyr 

og format som Tidsskrift for Biavl. 



Biavl. 









TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2000 

digt. Men det er rart, når skaden sker. 

Danmarks Biavlerforening har ansat konsulenter, 

som du kan henvende dig til og få gode 

råd og hjælp til at løse problemer. 

Danmarks Biavlerforening arbejder på at 

skabe gode muligheder for biavlen i Danmark. 

Det støtter du som medlem. 






Brug konsulenten til at diskutere drifts 

metoder, avlsplaner, ideer til slyngerum eller 

særlige problemer. Besøget skal aftales i god 

tid i forvejen for at kunne planlægges rationelt. 

Faglige møder, kurser og studierejser 

Der vil blive arrangeret særlige faglige møder 

for medlemmer af “udvidet biavls 

rådgivning”. 


Rabat på kurser og studierejser.

FORFATTERFORTEGNELSE 

TITELFORTEGNELSE 

EMNELISTE 

TILBAGE TIL STARTSIDEN 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 

Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

134. årgang 2000 

1 2 3 4 5 6 

7 8 9 10 11 

12

månedens arbejde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?