Beboerblad for Boligforeningerne Højbo og Bo83 - Boligkontoret ...

bk.aarhus.dk

Beboerblad for Boligforeningerne Højbo og Bo83 - Boligkontoret ...

Beboerblad for Boligforeningerne Højbo og Bo83

B LIG

NYT 1 Nr.

2011

Nok se, men ikke røre

SIDE 4

Nøglen til

45.000 boliger

SIDE 10

Fokus på vejstøj

SIDE 12


INDHOLD

ARTIKLER ADRESSER

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Svar til politikerne: Nok se,

men ikke røre . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Et mere nuanceret billede

af de almene boligområder . . . . . . . 8

Nøglen til 45.000 boliger . . . . . . . . 10

Ny kampagne sætter fokus

på vejstøj i almene boliger . . . . . . . 12

Goddag, må jeg tale med

beboerdemokratiet? . . . . . . . . . . . . 15

En god nabo er en..... . . . . . . . . . . . 18

Nyt fra afdelingerne . . . . . . . . . . . . . 21

2 •BOLIGNYT

Formænd for afdelingsbestyrelsen . . 22

Håndværkere . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Ejendomsfunktionærer . . . . . . . . . 26


En ny start

For godt et år siden skød vi det første nummer af

det fælles Bolignyt igang som et resultat af de fusionsbestræbelser

der havde være mellem Bo83 og

Højbo. Nu er det så blevet tid til at afslutte dette

fælles projekt for at give plads til et fælles blad for

beboerne i alle de fire foreninger i Boligkontoret. Vi

har i løbet af 2010 bragt to artikelserier i Bolignyt:

”På sporet af Beboerdemokratiet” og ”Set fra Rådhuset”,

den sidste afsluttes i dette nummer med en

“Set fra vores side”-artikel hvor vi har ladet os interviewe

om en række problemstillinger.

Det nye blad er fra boligkontorets side tænkt som

en service til foreninger og beboere, og viser samtidigt

den øgede vilje til et styrket samarbejde mellem

foreningerne. Vi ser frem til det nye blad, ikke

mindst som platform for udvikling af den fælles

debatkultur der er grundlaget for den fortsatte

udvikling af boligkontoret.

Vi er, i bestyrelserne, i gang med at formulere visioner

og mål for Boligkontoret. Disse visioner kommer

helt sikkert til at præge foreningernes visionsarbejde,

og vil være et vigtigt element i den fælles vision

for en samlet boligforening som vi for tiden undersøger

muligheden for. Projekt fusion har af gode

grunde stået lidt i stampe siden Steen Møller Andersens

afgang som direktør i september 2010. Dog

har vi fx fået afklaret, at forskellene mellem foreningerne

er minimale. Vi har også afklaret, at der er

klare forskelle når vi kigger på demokratiet i afdelingerne.

Den mangfoldighed vi kender blandt vore

egne afdelinger, den finder vi også i kollegaforeningerne.

Den første maj starter Boligkontorets nye direktør,

Morten Homann, som nogen måske kender fra

hans fortid som folketingspolitiker i SF, bl.a. som

boligpolitisk ordfører. Senest har han været chef for

Videnscenter for Landbrug’s Skatteafdeling med 70

medarbejdere. Det er altså også en særdeles erfaren

leder vi får på posten.

Forløbet med ansættelse af en ny direktør har været

både lang og givtig for Boligkontoret. Bestyrelsen

tegnede en profil til stillingen i løbet af efteråret,

hvor man havde en konstruktiv og afklarende evaluering.

Vi fik 116 ansøgere til stillingen med mange velkvalificerede

ansøgere iblandt. Med BL som rådgiver

blev der i første omgang udvalgt 17 kandidater.

Ansættelsesudvalget fravalgte yderligere 6 ansøger

og 11 gik videre til samtaler i første runde. Efter anden

samtalerunde faldt valget på Morten. Dels fordi

han matcher profilen, dels fordi bestyrelsen tror at

Morten er den rette på posten – både på den korte

bane med de aktuelle udfordringer vi står over for

og på sigt, hvor Boligkontoret Århus skal finde sig

selv igen og arbejde videre med de visioner og mål

BKÅ har opsat.

Med ansættelsen af Morten Homann lægger vi os

igen i front som en visionær boligorganisation. Den

kommende periode vil være præget af såvel konsolidering

som nytænkning.

Vi byder Morten og fremtiden velkommen.

Søren Høgsberg & Olav W. Bertelsen

BOLIGNYT •3


Svar til politikerne:

Nok se, men ikke røre

Formændene for Bo83 og Højbo deler på mange

måder de ønsker, århusianske politikere

bragte til torvs i serien ”Set fra Rådhuset”, ikke

mindst når det gælder byudvikling i et grønnere

skær. Alligevel blinker der en advarselslampe,

især når der tales socialpolitik. De frygter,

at ansvaret for at løse samfundsskabte problemer

i stigende grad skubbes over på boligforeningerne.

Af Jørn Rasmussen

Søren Høgsberg, formand for Højbo, har brug for at

præcisere, hvad formålet med landets almene boligselskaber

er: ”Vi skal opføre, drive, vedligeholde og

4 •BOLIGNYT

Olav W. Bertelsen

48 år, lektor, forsker og underviser ved Aarhus

Universitet, Institut for Datalogi.

Uddannet datalog, Ph.D. i informationsvidenskab.

Formand for Bo83 siden 2005, aktiv i foreningsarbejdet

siden 1996.

Medlem af hovedbestyrelsen i Bo83 siden 1999,

formand for Boligkontoret Århus 2005-2008, drivkraft

i omorganiseringen af samme 2006-2008 og

fortsat medlem af Boligkontorets bestyrelse.

Motivation:

Dyb interesse for beboerdemokrati og selvorganisering.

At fastholde et levende beboerdemokrati,

der kan engagere folk på måder, som passer til

deres liv i øvrigt. Lægger vægt på sikker drift, fair

behandling af alle – og gode boliger, vi kan betale.

Søren Høgsberg

52 år, beboerrådgiver og boligsocial medarbejder

i Møllevang.

Studier og uddannelse i socialanalytik og litteraturhistorie.

Formand for Højbo siden 2008, aktiv i foreningsarbejdet

siden 1996.

Medlem af hovedbestyrelsen i Højbo siden 1998,

medlem af bestyrelsen i Boligkontoret Århus samt

repræsentantskabet i kreds 5, Boligselskabernes

Landsforening, siden 2008. Nu ogformand for

den nyåbnede it-portal aarhusbolig.dk, som dækker

samtlige byens boligforeninger.

Motivation:

En fast tro på, at mennesker trives bedst som en

del af et fællesskab, at have både indflydelse og

plads til eget råderum, at man hjælper og får hjælp

af hinanden. Alt det kan opfyldes og ligger lige for

i almene boliger. Men der skal konstant arbejdes

for det.


Set fra

Boligkontoret

Bolignyt bragte sidste år en serie interviews med

fire yngre byrådspolitikere, som tilkendegav deres

syn på det almene boligområde i dag og i fremtiden.

Claus Thomasbjerg (SF), Kristian Würtz (S), Rabih

Azad-Ahmad (R) og Laura Hay (V) fremførte efter

tur deres holdninger og ideer og kom vidt omkring.

Tilbagevendende emner var sociale forhold,

integration og beboersammensætning, trivsel og

fælles ansvar, miljø og energiforbrug, renoveringer

og nybyggerier med tryghed og mangfoldighed.

En ordentlig mundfuld, som har givet

boligforeningerne noget at tygge på. Olav W.

Bertelsen, formand for Bo83, og Søren Høgsberg,

formand for Højbo, giver her deres besyv med som

afrunding på serien. Men alle er velkomne til at

fortsætte debatten i bladets spalter.

udleje almene boliger, hverken mere eller mindre.

Sådan er det, skåret helt ind til benet”, understreger

han.

”Ja, og så er det beboerdemokratiet, der er grundlaget

også i lovgivningen”, supplerer Olav W. Bertelsen,

formand for Bo83.

De to kolleger, der begge har været aktive i boligbevægelsen

i 15 år, kridter banen af, så der er styr på

begreberne. De vil ikke forpligte hverken sig selv eller

deres medlemmer, uanset deres sympati for de

mennesker, som af den ene eller den anden grund

havner i en ulykkelig situation.

Det er der tilsyneladende flere og flere, der gør. For

nylig viste en opgørelse fra Domstolsstyrelsen, at Fogedretten

i Århus sidste år behandlede 1.784 sager

om udsættelse af lejere. 252 endte med, at lejerne

blev sat på gaden, det højeste antal i mange år. Tallet

har været støt stigende siden 2002, og tendensen

har også været mærkbar i Højbo.

”Vi har altid haft sager af den art, men aldrig i samme

omfang. Og det er først nu, at det oftest er af

rent økonomiske årsager, at en enlig mor eller far bliver

sat ud. Huslejen er omkostningsbestemt efter

gældende lov, så den kan vi ikke sænke. Men i forhold

til lønindkomster generelt er almene boliger relativt

billigere”, påpeger Søren.

Altså må skoen trykke et andet sted, og den radikale

viceborgmester Rabih Azad-Ahmad, der også er leder

af Gellerupparkens Retshjælp, pegede sidste år

på de økonomiske stramninger på det sociale område,

bl.a. nedskæringer i retten til kontanthjælp.

”Mange er i klemme og kan ikke betale husleje”, advarede

han.

Hus forbi

Olav har ikke konstateret drastiske udsving i Bo83,

men er bekymret for udviklingen som samfundsborger.

”Som foreningsformand kan jeg ikke se, hvilke

håndtag jeg skal dreje på. Måske kan vi hjælpe folk

med at lægge budgetter eller henvise dem til retshjælpen,

men heller ikke meget mere. Det er jo ikke

os, der har skabt problemerne”, siger han.

Det er først nu, at det oftest er af

bb rent økonomiske årsager, at en enlig

mor eller far bliver sat udbb BOLIGNYT •5


Rådgivning om bl.a. boligsikring kan Søren også gå

med til, men mest i embeds medfør som beboerrådgiver

i Møllevang. Han melder hus forbi som boligforeningsformand.

”Problemet er uden for vores rækkevidde. Det er affødt

af den social- og fordelingspolitik, som den siddende

regering har ført i mange år. Nu forsøger den

at tørre følgerne af på os med alt muligt, men det er

ikke vores opgave at rydde op. Det kan ikke være

meningen, at lejerne i de almene boliger skal redde

de allerfattigste”, fastslår han.

Ghettoer og ghettodannelser er andre ord, der er

gået igen i de politiske udmeldinger om mere eller

mindre socialt belastede boligområder. Til en vis irritation

for de to foreningsformænd, som dog har forståelse

for, at forebyggende indsatser og udrykninger

her og der kan være nødvendige.

”Det er skældsord, der grundlæggende handler om

sociale problemstillinger. De sætter beboerne i bås

og påvirker både deres selvopfattelse og synet på

området udefra. Det er negativt selvforstærkende,

men et rigmandskvarter i Skåde kan vel også kaldes

en ghetto. Eller Møllevang, hvor jeg selv bor og arbejder,

og hvor tingene fungerer godt med en stor

koncentration af almene boliger. Og lad mig nævne,

at den næststørste beboergruppe i Gellerup er danskere”,

tilføjer Søren.

Nye tider

Møllevang og Frydenlund blev også nævnt, da SF’eren

Claus Thomasbjerg kom med et af de mest

konkrete forslag i politikerserien. Han vil generelt arbejde

for flere aktivitetstilbud, et styrket foreningsliv

og specifikt et fælles fritids- og kulturhus i kvarteret

ved Vestre Ringgade, hvor otte boligforeninger har

afdelinger.

Han forestiller sig et hus, som primært skal drives af

frivillig arbejdskraft, folk i jobtræning og måske enkelte

ansatte. ”Som politikere kan vi skabe rammerne,

men det er op til beboerne selv at fylde dem ud”,

sagde han for et år siden.

Det efterlader Søren Høgsberg i et dilemma som bå-

bb Frivilligt arbejde skal ikke trækkes

ned over hovedet

på nogen bb

6 •BOLIGNYT

Olav W. Bertelsen og Søren Høgsberg står skulder ved skulder

i århusiansk boligpolitik – og er på vagt over for politiske

tilnærmelser.

de boligsocial medarbejder i området og formand

for Højbo. Han har valgt at bruge begge kasketter,

en ad gangen.

”Som medarbejder støtter jeg ideen, for det er vigtigt

med udfoldelsesmuligheder, og der bør være

den slags rum alle steder, hvor folk kan mødes. Det

er også fint at opmuntre til engagement og frivilligt

arbejde, men det skal ikke trækkes ned over hovedet

på nogen. Ønsket skal komme nedefra, og som

foreningsformand støtter jeg initiativer fra beboerne

selv”, pointerer han.

”Det er for defensivt, hvis udgangspunktet er at forebygge

ballade med nogle rødder. Der er et helt andet

potentiale blandt de velfungerende beboere i almene

boliger, når de oplever sig selv som en del af et

fællesskab, som de selv kan være med til at sætte

rammerne for og tage aktivt del i. Det skal være

grundlaget, som kan hindre sociale problemer. Det

er ikke godt nok først at handle, når skaden er sket”,

mener Olav Bertelsen, som dog erkender, at det kan

være svært at få lejerne på banen.

”Det er en stor udfordring at få engageret dem noget

mere. Tiderne skifter, og mange er mest tilbøje-


lige til at bruge kræfter på enkeltsager, hvad enten

det drejer sig om en legeplads eller nye køkkener. Så

længe folk kommer, når noget er vigtigt for dem, er

det også fint nok. Man kan jo øve indflydelse uden

at være til stede rent fysisk, og ingen skal klandres

for at læse lektier med børnene frem for at gå til et

beboermøde. Den slags valg skal respekteres”, konstaterer

han.

Søren er på samme linje.

”Det går op og ned overalt i foreningslivet. Folk engagerer

sig på en anden måde end før og spreder sig

over flere ting. Nye medier bliver taget i brug i den

demokratiske proces, og der kan ske en masse, uden

at man får øje på det lige med det samme, som man

ser det i helt andre sammenhænge. Alle har et behov

for at blive hørt. Og holder folk sig fra møderne,

fordi de ikke føler sig velkomne med deres synspunkter,

må afdelingerne gøre noget ved det. Der skal

være åbenhed”, erklærer han.

Nyt og gammelt

Såvel Socialdemokraternes politiske ordfører Kristian

Würtz som Venstres rådmand for teknik og miljø,

Laura Hay, argumenterede for nytænkning og

mangfoldighed i grønnere, smukkere og mere miljøvenlige

nye bydele, som allerede er ved at skyde op

på havnefronten og snart vil gøre det omkring Lisbjerg

og Elev nord for Århus. Blandede boligformer,

suppleret med butikker, erhvervsliv, institutioner og

fritidstilbud, som også indgår i helhedsplanen for

Gellerup.

Den slags visioner falder i god jord på Boligkontoret,

hvor både Bo83 og Højbo har nye projekter i støbeskeen.

Bo83 venter at have 24 nye boliger klar til indflytning

i Mårslet, inden året er omme, og Højbo

håber i løbet af foråret at kunne tage første spadestik

til 65 nye boliger i Hjortshøj. Alt bliver opført efter

de nyeste normer for energi og miljø, forsikrer de

to formænd.

”Det er vigtigt, at de nye byrum ikke blot bliver funktionelle.

Der skal være plads til forskellighed, så

mennesker kan trives sammen. Og stokroser kan og

være med til at skabe et godt og trygt socialt miljø”,

bemærker Søren.

Han er mere betænkelig ved den ældre boligmasse,

som huser en væsentlig del af foreningernes lejere.

En almen boligforening skal ikke

bb være spydspids for en kommerciel

bygherrebb Mange ejendomme er så utidssvarende, at de burde

rives ned, mener både han og Olav.

”Ikke mindst har de ringe varmeinstallationer og er

dårligt isolerede. Det er en tikkende bombe, hvis

oliepriserne fortsætter himmelflugten, for hvem skal

betale? Det er højst tvivlsomt, om udgifterne kan

dækkes ind over huslejen, da mange lejere jo i forvejen

er økonomisk trængte”.

”Ofte vil det rigtigste være at rive de gamle huse ned

og bygge nye op, helt fra fundamentet. Men det er

dyrt for afdelingerne at finansiere med fast forrentning

og beskedne tilskudsmuligheder. Så det ender

ofte med lappeløsninger, som langt fra er optimale”.

Instrumenter

Højbo har skaffet sig option på yderligere 50 boliger

i den planlagte landsby ved Elev, som indtil videre er

døbt Nye. Et projekt, som det private byggekonsortium

Tækker Group står bag.

På vegne af Bo83 erklærer Olav sig lodret uenig i den

beslutning:

”En almen boligforening skal ikke være spydspids

for en kommerciel bygherre, der går på tværs af den

kommunale byplanlægning”, siger han.

Søren mener stadig, at Højbo har grebet en fordelagtig

mulighed på længere sigt uden at binde sig for

meget, men er i øvrigt også skeptisk over for private

spekulanter. ”Jeg er altid betænkelig, når en liberal

taler om solidaritet”, som han udtrykker det.

Vi er tilbage ved udgangspunktet, hvor han og Olav

skulder ved skulder vil bekæmpe ethvert tilløb til, at

den almene boligbevægelse bliver gjort til et instrument

i det politiske spil uden at have indflydelse på

melodien, by- og boligpolitisk, socialpolitisk, finanspolitisk

og i andre henseender.

Ingen af de to har nogensinde været grundejere

med mere eller mindre oppustelig friværdi, så forbrugsfesten

har de ikke deltaget i. Og står det til

dem, skal boligforeningerne under ingen omstændigheder

være med til at betale regningen:

”Det er i hvert fald ikke de 45.000 almene lejere i

Århus, der har overophedet økonomien!”

BOLIGNYT •7


Et mere nuanceret billede

af de almene boligområder

I januar udgav Det boligsociale Fællessekretariat bogen

”Det andet Århus”. Bogen handler om fællesskaber

i byens almene boligområder. I bogen er

blandt andet kapitler om Høstfesten i Møllevangen

og om Fællesspisningerne i Kalmargade.

Jens Løkke Møller, som er leder af Det Boligsociale

Fællessekretariat, fortæller, hvorfor sekretariatet har

udgivet bogen: ”I efteråret var der en masse negativ

omtale af de udsatte boligområder i medierne i forbindelse

med regeringens og oppositionens ’ghettopakker’.

Her var det de negative historier, der kom

frem. Med ”Det andet Århus” vil vi gerne vise, at der

er en anden side af historien om de udsatte boligområder;

at der bor mange helt almindelige, glade

og tilfredse mennesker i disse områder, og at der lever

et stærkt fællesskab på tværs af hudfarve, hårfarve

og social status i områderne.”

”Der lyder hyggemusik fra scenen, og så begynder

folk ellers at komme dryssende fra alle kanter; fra alle

opgange i Møllevangen. Det varer ikke længe, før

8 •BOLIGNYT

bænkene er fyldt, og der må hentes ekstra plastikstole

fra altanerne.”

Uddrag fra ”Det andet Århus”, kapitlet om Høstfesten

i Møllevangen

Boligforeningerne i Århus er ikke blinde for, at der er

sociale problemer i nogle af områderne, men de

rummer også meget, meget andet end problemer.

Det skal århusianerne have øjnene op for, og det

håber Jens Møller, bogen vil hjælpe med til: ”Vi, der

enten bor i et af de store almene boligområder eller

kommer der til daglig, har svært ved at genkende

det negative billede, der ofte tegnes i medierne og

af politikerne,” siger Jens, som tit har oplevet, når

han har haft besøgende med ud i de udsatte områder,

at folk siger: ”Her er sgu da dejligt, og folk er jo

flinke og rare!”

”Fællesspisningen giver sammenhold i Kalmargade,

mener Sharif. Man lærer hinanden at kende, når

man spiser sammen. Har man aldrig talt med sin nabo,

går man måske bare forbi ham på gaden eller

mumler et eller andet, når man passerer ham på

trappen. Men har man mødt hinanden og talt sammen,

fx til en fællesspisning, så hilser man ordentligt

på hinanden”

Uddrag fra ”Det andet Århus”, kapitlet om fællesspisningen

i Kalmargade


Foto: Helene Bagger/Stickelsberg Bureau

Det første oplag på 1.200 eksemplarer af ”Det andet

Århus” er delt ud – der er sendt et eksemplar til

alle afdelingsbestyrelser i Århus, til alle hovedbestyrelser

og til alle tætte samarbejdspartnere i boligorganisationerne.

Herudover er bogen blandt andet

sendt ud til byrådet, pressen, folketingets boligudvalg

og interesserede borgere.

Hvis du er interesseret i at få et eksemplar af Det an-

det Århus, kan du, så længe lager haves, hente det

hos Det Boligsociale Fællessekretariat, Saralyst Allé

55 i Højbjerg. Ring forinden på tlf. 8734 0002.

Med venlig hilsen

Mogens Vindbjerg

Kommunikationsrådgiver

BOLIGNYT •9


Nøglen til 45.000 boliger

Nu skal du kun søge bolig ét sted: På

AARHUSbolig.dk – den fælles venteliste for

alle aarhusianske boligorganisationer og

Ry Andelsboligforening.

Én venteliste og ét gebyr

1. marts åbnede den nye store ’lejeplads’, der samler

byens almene boliger på en fælles hjemmeside.

Samarbejdet mellem de 16 boligorganisationer er

unikt i Danmark og er en stor fordel for dig, der

søger bolig.

Du skal kun stå på én central venteliste for at få adgang

til 45.000 boliger i Aarhus-området. Og du

skal kun betale ét gebyr: 100 kr. om året. Til sammenligning

skal man fx betale 2100 kr. for at stå på

venteliste til alle almene boliger i Odense.

Med den nye venteliste sagde vi samtidig farvel til

vores egen Aarhusbo.dk, der også rent teknisk sang

på sidste vers.

Den store forskel

Det bliver ikke umiddelbart nemmere at få en bolig.

Men det bliver nemmere og billigere at søge bolig.

Hvis du allerede står på ventelisten har du nu adgang

til at søge på tværs af alle aarhusianske boligorganisationer

uden at betale ekstra. Og som ny i byen skal

du som nævnt kun skrive dig op ét sted, ligesom du

kun skal betale ét beskedent gebyr.

10 •BOLIGNYT

Samtidig giver den nye hjemmeside et samlet overblik,

når du søger. Ud fra dine søgekriterier får du alle

relevante resultater frem på én gang – på tværs af

alle boligorganisationer. Du skal altså ikke bekymre

dig om du nu også har husket at søge i fx Boligforeningen

10. marts 1943.

Nøgler i bybilledet

Den formelle åbning af AARHUSbolig.dk foregik på

ARoS 1. marts. kl. 12 med taler af kredsformand

John Jensen, Rådmand Laura Hay og Søren Høgsberg,

som er formand for det nye AARHUSboligsamarbejde.

– Med AARHUSbolig byder byen velkommen til folk

udefra. Og jeg tror også, at siden vil få flere aarhusianere

til at søge en almen bolig: Find det område du

vil bo i, søg efter en bolig, læn dig tilbage og en dag

dukker der et tilbud op. Nemt, enkelt og overskueligt,

fortalte Søren Høgsberg inden han søsatte kampagnen

for AARHUSbolig med nøglen som det genkendelige

element.

Første trin var at sende ca. 30 medarbejdere ud i byen

for at sprede det gode budskab via 5000 nøgler

fordelt tilfældigt på cykler, indkøbsvogne, dørhåndtag,

cafeer osv. En tabt nøgle fanger de flestes

opmærksomhed og et lille mærkat på hver nøgle

henviser finderne til AARHUSbolig.dk. En utraditionel,

sjov og effektiv event, der også gav en del omtale

i både presse og debatfora.


Samtidig gik håndværkere i gang med at hænge

50 m 2 store bannere op på bygningsgavle ved Veri-

Centeret, Kalmargade, Silkeborgvej og Randersvej.

Alt i mens ejendomsfunktionærer og frivillige satte

opslag op i opgange og supermarkeder, hvor man på

gammeldags facon kan trække en snip af med webadressen

til den nye portal.

– AARHUSbolig har ”kunden” i centrum og sætter

god service over indbyrdes forskelle mellem boligorganisationer.

Med samarbejdet viser vi vejen frem,

og jeg er sikker på at flere byer vil kopiere vores model,

slutter Søren Høgsberg.

BOLIGNYT •11


Ny kampagne sætter fokus på

vejstøj i almene boliger

ORIENTERING: Mere end hver fjerde bolig i Danmark

ligger i et område med skadelig vejstøj, og

mange af dem er i den almene sektor. Hvert år

dør 200-500 danskere for tidligt, fordi de lever i

støjen. I en ny kampagne vil Landsbyggefonden,

Socialministeriet og Miljøministeriet sætte fokus

på de støjdæmpende tiltag, som almene boligselskaber

med fordel kan tænke ind, når de

renoverer.

En bolig i støjzonen giver et liv i farezonen. Støj er for

mange beboere en daglig gene, men kan også have

konsekvenser for helbredet. Forskning viser, at der

hvert år er 200-500 danskere, som dør for tidligt på

grund af vejstøj i boligen. Forhøjet blodtryk, hjerteproblemer

og koncentrationsbesvær er blandt de

konsekvenser, der kan følge med et liv tæt på veje og

støj. Mere end hver fjerde bolig ligger i et område

med for meget støj – en stor del af dem er almene.

Det får nu Landsbyggefonden, Socialministeriet og

Miljøministeriet til at sætte fokus på vejstøjen i en ny

informationskampagne, der skal hjælpe med at skabe

roligere boliger i den almene sektor.

Især nattestøj er farlig

– Problemer med vejstøj er alvorlige for beboerne,

og især den støj, der forstyrrer søvnen om natten, er

farlig. Derfor gør vi nu opmærksom på konsekvenserne

af støj og, ikke mindst, de forskellige løsninger,

der kan dæmpe den, siger Brian Kristensen fra Miljøstyrelsen,

der er projektleder for den nye kampagne.

– Vores mål er, at flere boligselskaber fremover vil

tænke støjdæmpning ind, når de alligevel skal i gang

med at renovere. Det behøver ikke at gøre renoveringen

meget dyrere, fortsætter han.

Løsninger giver ofte dobbelt gevinst

Støjisolerende vinduer, glasinddækkede altaner, facadeisolering

og støjskærme ud mod vejen er blot

nogle af de tiltag, der kan hjælpe beboerne til at få

en mere rolig bolig med mindre skadelig vejstøj.

12 •BOLIGNYT

– Vi vil med kampagnen gerne sætte fokus på, at

mindre støj bidrager til sundere og mere attraktive

almene boliger. Flere af løsningerne reducerer ikke

kun vejstøjen. De har også en sidegevinst i form af

et lavere energiforbrug eller mere anvendelige og attraktive

udearealer og er derfor oplagte at tage med

i en renovering, siger Anker Jensen, Arkitekt MAA

og funktionsleder i Landsbyggefonden.

Kampagnen mod vejstøj går i luften i begyndelsen

af 2011 og vil blandt andet præsentere eksempler på

de forskellige løsningsmuligheder samt fortælle om

almene boligselskabers erfaringer med at reducere

vejstøjen.

FAKTA OM VEJSTØJ

785.000 boliger – eller mere end hver fjerde i Danmark

– er belastet med vejstøj, som ligger over den

fastsatte grænseværdi på 58 decibel. En stor del af

dem er i den almene sektor.

Når støjen i boligen ligger over grænseværdien, giver

det risiko for stress, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme,

søvnbesvær og dårligere indlæringsevne

hos børn.

Blandt løsningerne mod vejstøj er bl.a. støjisolerende

vinduer i lejligheden, facadeisolering, glasinddækning

af altaner, støjdæmpende asfalt og støjskærme

eller -volde ud mod vejen.

FAKTA OM KAMPAGNEN

Landsbyggefonden, Socialministeriet og Miljøministeriet

står bag den nye informationskampagne, der

går i luften i begyndelsen af 2011 – bl.a. med kampagnewebsitet

www.roligbolig.dk.

Formålet med kampagnen er at informere beboere

og ledelse i boligselskaber om, at vejstøj har store

konsekvenser, og at der er flere gode metoder til at

dæmpe støjen.

YDERLIGERE INFORMATION: Brian Kristensen,

projektleder i Miljøstyrelsen, T: 7254 4213,

@: bkr@mst.dk


En rolig bolig

Af miljøminister Karen Ellemann (V) og socialminister Benedikte Kiær (K)

Når støjende biler, knallerter og tung traik suser forbi på vejen uden for boligen, er det ikke kun

irriterende og forstyrrende. Forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse viser, at vejstøj kan gå ud

over vores helbred og øge risikoen for sygdomme i hjerte, hjerne og kredsløb. Det er vurderet, at 200-500

danskere hvert år dør for tidligt, fordi de har levet med massiv vejstøj.

Derfor er det alvorligt, at mere end hver jerde bolig i Danmark er belastet med vejstøj over den vejledende

grænseværdi. Flere af Danmarks mere end 500.000 almene boliger ligger tæt op ad veje med tæt traik – og

er boligens facader og vinduer gamle og slidte, slipper en stor del af støjen indenfor i stuerne.

Miljøministeriet og Socialministeriet har i samarbejde med Landsbyggefonden taget initiativ til kampagnen

’Rolig Bolig – råd til mindre vejstøj i almene boliger’.

Frem til efteråret løber kampagnen over hele landet med lere begivenheder, som især involverer beboere,

bestyrelsesmedlemmer og administrativt personale i boligorganisationerne. Formålet er at informere dem

samt kommunerne om vejstøjens konsekvenser for helbred og livskvalitet – og at der er lere gode måder

til at dæmpe støjen. Hvis en afdeling alligevel vil renovere, er det en god idé at tænke støjbekæmpelse ind.

En kampagne jerner selvfølgelig ikke traikken fra vejene. Men den kan være med til at sætte fokus på

vejstøj og – endnu vigtigere – løsningerne til at dæmpe den. For der er nemlig mange tiltag, som

boligorganisationerne kan gøre, så boligerne på én gang bliver sundere og bedre at bo i. Vidste du for

eksempel, at de rette vinduer ikke blot kan jerne langt over halvdelen af den støj, der slipper indenfor, men

også mindsker energiforbruget betragteligt? Og at en altan, der er dækket ind i glas, har samme virkning –

og endda giver et ekstra rum? Eller at en sænkning af bilernes fart giver mindre støj, mere tryghed og et

roligere udeareal?

Den nye kampagne sætter også fokus på muligheden for at skabe bedre og mere attraktive arealer rundt

om boligerne. Kan en støjmur eller en støjvold måske være en god ide? Eller er det muligt at indrette

gårdmiljøet, så negative virkninger af støj minimeres? Det vil give beboerne mere plads til udendørs ro og

afslapning. Grønne og rolige omgivelser er vigtige for menneskers trivsel – ikke mindst i områder med

meget støj.

Med sund fornuft kan boligorganisationer og beboere altså få bedre styr på støjen via løsninger, der

alligevel ofte indgår i en renovering. Og støjdæmpende tiltag behøver ikke altid at gøre de samlede

omkostninger meget højere. Derfor kan de med fordel tænkes ind i et samlet projekt eller en helhedsplan.

Vi ønsker, at den almene sektor også i fremtiden er et godt valg for familier, par og enlige, som er på udkig

efter ny bolig med rum til livskvalitet. Rigtig mange boligorganisationer står over for større renoveringer af

en eller lere afdelinger. Vores håb er, at de bygningsmæssige tiltag, der dæmper vejstøjen, indgår som en

naturlig del af helhedsplanen på lige fod med – og som en del af – områder som energi og komfort. Det

kræver en indsats fra organisationernes ledelser og fokus på støjen i bestyrelserne. Men det kræver også, at

beboerne bakker op om mindre støj. Bliv klogere, og lad det hele begynde på www.roligbolig.dk.

BOLIGNYT •13


14 •BOLIGNYT


Goddag, må jeg tale med

beboerdemokratiet?

En søndag eftermiddag er jeg på besøg i afd. 4, hvor jeg går fra dør til dør og banker på, i et forsøg

på at få et indblik i hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i afdelingen. Når jeg spørger beboerne

om hvordan de deltager i beboerdemokratiet, er der flere der siger at de slet ikke deltager i noget.

Men hvorfor deltager de ikke? Hvad vil det sige at deltage i beboerdemokratiet? Er beboerdemokratiet

måske ligefrem i krise?

Af Pia Frederiksen

Jeg har ikke tænkt, at det var noget

jeg skulle deltage i

”Man skal vælge hvad man bruger sit overskud til

når man har fri, siger Sofie Felding der har boet på

Vilhelm Bergsøevej i 1½ år, men aldrig deltaget i beboermøder

eller andre aktiviteter. Hun er langt fra

den eneste der er nødt til at prioritere hvordan tiden

bruges, men hvordan kan det være, at der ikke er flere

der vælger at bruge fritiden på boligforeningsarbejde

og på at sætte deres præg på det sted de bor?

Det er slående, at stort set alle dem jeg taler med i

afdelingen er meget glade for at bo der. Beboerne

oplever afdelingen som et sted hvor der foregår meget,

bestyrelsen som kompetente og engagerede og

omgivelserne som pæne og velholdte. Netop derfor

skulle man tro, at mange havde lyst til at engagere

sig og deltage i møder m.v., men det er lige omvendt.

Som Sofie Felding formulerer det: ”Det fungerer

virkelig godt. Der er ikke noget jeg har haft

nogle indvendinger imod, så jeg har ikke tænkt at

det var noget jeg skulle deltage i.” Mark Sorgenfrey

udtrykker stort set det samme, når han siger: ”Hvis

noget går galt, så deltager jeg – men jeg har ikke

haft de store klager over det man vedtager på møderne,

så jeg vil ikke vælge noget andet fra til fordel

for et beboermøde”.

Mark Sorgenfrey

Kirsten Gade

Mark, der har boet i Bo ’83 i 10 år, har været med til

fællesspisning da han boede en uges tid i en gæstelejlighed

i kælderen, og der var fællesspisning i rummet

lige ved siden af. ”Man kan ligesom ikke undgå

at blive involveret i det når folk vandrer frem og tilbage,

og der hænger opslag lige foran næsen på

en”, som han siger. Han har også deltaget i enkelte

beboermøder, engang der var nogle større beslutninger

han var engageret i. ”Men jeg er nok ikke et

aktivt foreningsmenneske” siger Mark og fortsætter:

”Hvis der var desperat brug for medlemmer i bestyrelsen,

så kunne man måske blive overtalt til at tage

en del af slæbet. Men sådan virker det ikke…”.

Hvis flere deltog så ville det være

mere demokratisk

”Jeg synes det er rart at vide hvad der sker, hvad pengene

bliver brugt til – og at have noget indflydelse”

siger Kirsten Gade, der har boet i afd. 4 siden 2009,

og været medlem af afdelingsbestyrelsen siden efteråret

2010. Kirsten oplever at det er nemt at få indflydelse

og sætte sit præg på afdelingen. Hun har allerede

både været involveret i genplantning af haven

og proceduren for udlejning af beboerrummet , men

det der optager Kirsten mest, er hvordan man får fle-

BOLIGNYT •15


e beboere til at deltage i møder og aktiviteter. ”Vi

har bl.a. inviteret folk til spisning på bestyrelsens

regning, men jeg tror ikke vi bliver ved med det, for

der har ca. været en enkelt tilmeldt hver gang, så der

er ikke så meget interesse for det”, siger hun. Et

svigtende engagement fra beboernes side gør det

vanskeligt at have et ordentligt demokrati, pointerer

Kirsten: ”Der er jo ikke ligefrem kampvalg til bestyrelsen,

så man kan nemt få en formandspost uden

at redegøre for hvilken dagsorden man har for udviklingen

i afdelingen. På den måde kan afdelingen

ende med en bestyrelse der træffer vigtige beslutninger

som beboerne slet ikke er enige i”.

Men hvis nogle af de yngre beboere skulle driste sig

til at deltage i et beboermøde, og måske endda have

lyst til at stille op til en bestyrelsespost, så er det

ikke nødvendigvis så let endda. Som Lena Bergdahl,

der har boet i Bo´83 siden 1994, – heraf de sidste fire

år på Vilhelm Bergsøevej – siger: ”Det kan være

svært for de unge at komme rigtigt ind i bestyrelsen,

for nogle steder sidder der nogle gamle rotter der

har været med i mange år og prøvet det hele før. Jeg

kan huske engang der var en af de gamle der sagde:

”Det regner altid til Skt. Hans, så det gider vi ikke

holde – og så er der jo ikke meget at gøre”.

Lena har selv siddet i bestyrelse i afdeling 4 i et par

år. Hun var med til at planlægge legepladsen, der nu

er færdigetableret, og har også været med til at starte

en madklub, der var en succes indtil den løb ud i

sandet. ”Hvis man vil bruge meget tid, så tror jeg virkelig

man kan gøre noget” siger Lena – men det betyder

meget hvem man sidder sammen med. Det

kan være svært at vippe de gamle af pinden, men

det er nødvendigt med et generationsskifte – helst

sådan at unge og gamle arbejder sammen så man

kan tilgodese folks behov bredt”.

Er beboerdemokratiet i krise?

Svaret på det spørgsmål blæser i vinden, for hvad er

beboerdemokrati for en størrelse? Skal man sige ja

til hele pakken med beboermøder, fællesspisning og

måske endda en bestyrelsespost, for med rette at

kunne sige at man deltager? Eller er man ikke og

en del af demokratiet når man indordner sig under

de regler der er, viser hensyn til hinanden og holder

sig orienteret om hvad der foregår?

16 •BOLIGNYT

Louise Ladegård

Det der er vigtigt er, om den måde man bor på kan

få ens liv til at fungere, mener Sofie Felding. Set i det

lys, ser det ud til at alt er vel på Vilhelm Bergsøesvej,

hvor de beboere jeg talte med var glade for at bo.

Men tænk på hvor meget mere spændende det kunne

være at bo i boligforening hvis demokratiet var

lidt mere levende…

Jeg tænker på Louise Ladegård, der er medlem af

foreningen for gamle elever på den højskole hvor

hun var så glad for at gå, hun sidder i bestyrelsen for

en gymnastikforening der har været en stor del af

hendes liv i mange år – og så er hun lige blevet et aktivt

medlem af Green Peace. Louise bliver meget eftertænksom

da jeg spørger hende hvorfor hun ikke

deltager aktivt i demokratiet der hvor hun bor. ”Det

har jeg ikke noget godt svar på” siger hun – men giver

mig lidt efter alligevel et meget interessant svar:

”Det er fordi jeg hellere vil bruge mine kræfter på

nogle andre ting: Der hvor jeg kan gøre en forskel,

der hvor der virkelig er behov for det – og der hvor

jeg har en følelsesmæssig tilknytning”.

Spørgsmålet er, om man kan få de tre ting opfyldt,

når man bor i en boligforening og gerne vil deltage i

beboerdemokratiet? Kan man virkelig gøre en forskel

der hvor det betyder noget, eller er det alt for

svært for nye generationer af bestyrelsesmedlemmer

at få indflydelse? Er der virkelig behov for at almindelige

beboere involverer sig i beboerdemokratiet,

eller kan afdelingsbestyrelse, vicevært og inspektør

ikke bare klare det hele? Kan det overhovedet lade

sig gøre at skabe en følelsesmæssig tilknytning til et

boligområde, hvor flytteprocenten er langt højere

end den var i det parcelhuskvarter hvor jeg voksede

op som barn?

Solen skinner da jeg kører hjemad. Det har været en

dejlig eftermiddag, hvor jeg fik svar på mange

spørgsmål – og nye poppede op...


BOLIGNYT •17

s

u

h

r

a

A

0

1

2

8

e

g

n

æ

v

l

e

Kapp

H

s

u

h

r

u

lt

Ku

i

n

de

g

a

d

s

On

m

u

for

r

e

Bebo

.

V.

,

2

t

e

,

g

n

a

v

s

d

e

r

r

He

1

-

0

0

.

7

1

l.

k

i

n

u

j

.

5

1

ft

a

r

y

fy

il

t

r

e

r

e

it

v

m in

.00

9

1

e

d


s

n

e

t

Mønsterbryder

nsterbryder

rbryder

rnerådet


o

Z

h

t

be

Lis

der

udgang

ed

m

er

æll

t

or

f

,

et

orm

f

,

en

ers

And

ig

orn

t

nk

pu

s

ang

or

f

and

igt

v

s

de

pe

hv

,

bud på

a

v

t

og

igt

v

s

problem

en

å

f

og

nem

n

ege

n

i

s

i

rn


e

t

at

ds

u

og

ede

t

erne

els

giv

m

ordan o

v

be

s

Li

.

e

els

rn

je

angsfje

ed

m

ndom

bar

ldt

y

fy

m

dt

go

og

e

ls

uddanne

s

are

l

k

at

m

o

orie

t

s

hi

e.

g

un

og

n

æl-

hj

an

k

e

it

s

er

giv

h

t

-

s

org

s

om

s

d

ro

t

job

t

igen-

ig

s

ilm

t

an

k

u

D

a

et

r

ek

s

les

able

et

ærk

v

B

pen bag

m

s

en

t

raf

y

F

S

rine

T

ed

v

dig

elde

m

dele.dk

by

.

w

w

w

-

at

ri

oc

oligs

B

et

D

f

a

ret

le

r

e

om

s

,

um

or

rf

eboe

f

a

planlagt

er

det

ø

m

t

id

hm

c

S

.

k

-

æl

F

le

ia

-

et

n

t

e

p-

regru

y

t

s

and.

v

og

ære

v

il

v

er

D

rs

i

t

t

s

ene

s

873

:

.

lf

t

eller


en

iels

N

ø

k

t

a

r

o

ulighed f

m

re

uni.

j

14.

n

de

ag

d

.

2

000

4

73

by

-

s

f

rine@

t

:

t

-pos

e

å

g

e

f

ff

a

k

be

ø

dele.dk

y

BEBOER d



M

U

OR

F

OER

a

t

e

t

t

ø

t

s

er

m

s

en

t

raf

y

F

t

gra

er

et

D

e

men

al

r

fo

et

ested

d

f

a

det

ø

m

age.

delt

t

a

s

i

t

e

er

o

eb

b

e


En god nabo er en.....

18 •BOLIGNYT

som kommer over at

lege, hvis du spørger

om hun kan lege

der kan være rigtig

hjælpsom

som ikke har sex, når

jeg skal sove, det er

ret irriterende

hyggelig ven, som

ikke er en rigtig ven

der ikke forventer at

få noget retur

der rydder op efter

sig selv og ikke roder

ude i opgangen

der har overskud i

hverdagen til at sige

hej

der respekterer en og

respekterer ens vaner

der kommer og

banker på og inviterer

dig til en kop te

min rigtigt gode nabo,

det er Mikkel

er tryghed, ganske

simpelt

der aldrig er bange

for at komme over og

pludre over hækken


DEN GODE NABO

Kulturgruppen under Det Boligsociale Fællesskretariat

havde i forbindelse med Århus Festuges tema

Naboer” sidste sommer, sat et lille hus op på Sct.

Clemens Torv. Inde i huset kunne forbipasserende

give deres bud på, hvad de synes, en god nabo er.

Forinden havde kulturgruppen været rundt i almene

boligområder for at spørge beboerne her om det

samme. De mange tilkendegivelser om hvad en god

naboer er, er nu samlet sammen.

Helt overordnet set er en god nabo en, der hilser

pænt og hjælper med forskellige småting. Men det

er ikke altid nok bare at være venlig og imødekommende.

Flere har givet udtryk for, at det er en god idé at

byde nye naboer velkommen. F.eks. ved at komme

ind med en blomst, byde på en kop te eller spørge,

om der er noget, man kan hjælpe med. Det er en

god start på et nabovenskab.

Mange har også peget på, at de synes, en god nabo

er:

• En, som man er tryg ved at have boende ved

siden af sig

• En, der er ærlig, og som man kan stole på

• En, der viser overskud i hverdagen

• En, der respekterer de regler, der er i afdelingen

Som naboer bor man ofte meget tæt på hinanden.

Det betyder blandt andet, at man mere eller mindre

frivilligt følger med i hinandens hverdag (på sidelinjen).

For at der ikke skal komme unødige gnidninger, er

det vigtigt at respektere hinandens grænser og forskelligheder.

Der skal være plads til mange forskellige

beboere i en afdeling. Beboere, som alle har

hver sin baggrund.

Det kan nok virke banalt, men vær tålmodige over

for hinanden, vis hensyn og tal pænt.

Som nabo har du et medansvar for, at forholdet til

dem, der bor ved siden af, er godt.

En nabo er god at have ved hånden

Flere som har været inde i videoboksen harfremhævet,

at en nabo er hyggeligt og uforpligtende selskab.

En ven, der ikke er en rigtig ven.

Ofte er man uden den dårlige samvittighed som ’nu

er det godt nok længe siden, vi har talt sammen eller

set hinanden’, som man ellers kan have over for

sine venner i en travl hverdag.

På ½ time kan du være nået ind til din nabo, have

drukket en kop kaffe, klaret verdenssituationen og

være hjemme igen. Det er ukompliceret samvær, og

man behøver ikke at rende hinanden på dørene eller

sidde lårene af hinanden.

Det er vigtigt at have et godt socialt netværk, og ens

naboer meget vel kan være en del af dette netværk.

Hvis man har børn, kan de være med til at skabe et

godt naboskab. Det er trygt for børn at vide, hvem

der bor ved siden af, og hvis de samtidig har legekammerater

på etagen nedenunder eller ovenover,

er det for både børn og forældre et plus.

Det samme gælder for børn som for voksne – der er

noget afslappende over de uforpligtende besøg ved

naboen, og det er nemt at komme hjem, hvis legen

går i stå.

Rigtigt mange af de medvirkende giver udtryk for, at

naboer hjælper hinanden.

Man kigger efter hinandens bolig, når man ikke er

hjemme, og man har måske en ekstra nøgle liggende

ved naboen.

Endelig er det, som en siger, nemmere at gå til naboen

end i Netto, hvis man lige står og mangler lidt

sukker, kaffe eller grillkul.

Til gengæld er det en god gestus at smutte ind til

naboen med et par boller, når man bager eller et

glas syltetøj, hvis man sylter.

Kulturgruppen består af:

Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening

Søren Høgsberg, Møllevangen

Benedikte Erlykke, Det Boligsociale Fællessekretariat

BOLIGNYT •19


DEN GODE NABO

Den gode nabo: Hilser - og dermed anerkender din tilstedeværelse og ret til at være der.

Hjælper og deler der hvor dette er nødvendig.

Lader dig iøvrigt være, og blander sig ikke i den måde du lever på.

Etablering af godt naboskab: Man starter med at give en gave. Dette kan være en ting; blomster fra

noget man kan hjælpe med og ønsker velkommen.

Det gode naboskab bygger på gensidighed: Du hjælper mig og jeg gengælder dig. Denne positive

udveksling skal man igangsætte med sit velkomstinitiativ.

Henrik Høgh-Olesen, professor cand.psyk.

Vores naboer skal være diskrete, give os tryghed og bekræfte vores selvopfattelse. De skal være der,

men ikke mase sig for meget på. Ikke stille spørgsmålstegn ved vores opfattelse af os selv. Ikke larme.

Ikke skilte med deres problemer eller særheder. Eller hvad?

sig naboer. Men at være en god nabo er en svær disciplin. Du skal vise vilje til fællesskab, men og

sørge for ikke at blande dig. Du skal vise omsorg, men aldrig signalere, at du ved præcist, hvad der

Til at åbne døren, øjnene og

horisonten. Men du skal helst gøre det på en måde, så deres verden ikke vælter på én gang.

Naboskab er ikke venskab, men det er kendskab og fællesskab med måde. Det er klare grænser mellem

dit og mit – og et vist mål af noget fælles. At have et fælles sted at mødes og lære hinanden at

hinanden og acceptere hinandens fællesskab.

Vi vil gerne vælge vores naboer – og nogle har god mulighed for det; andre har ikke. Derfor er godt

naboskab også at få det bedste ud af tilfældet.

Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter.

20 •BOLIGNYT


NYT FRA AFDELINGERNE

Højbo afdeling 2 Højbo afdeling 5-10-13

Afd.2

På et ekstraordinært afdelingsmøde den 8. januar

2011 blev Steen Olesen i kampvalg med Børge

Sørensen valgt som ny formand for afdelingsbestyrelsen.

På mødet var 19 af afdelinges 36 boliger repræsenteret.

Den nye afdelingsbestyrelse består derefter af:

Steen Olesen, Haugesundsvej 9,

Grethe Lumbye, Kristiansundsvej 21 og

Karla Hansen, Kristiansundsvej 7.

Mvh. Grethe

Fastelavn i 5-10-13

Så er fastelavnsfesten i Højbo 5 – 10 – 13 vel overstået.

Det blev en dejlig dag for en gang skyld var det

et perfekt vejr, solen stod højt på himmelen og ingen

frøs ørene af. Vi havde igen i år fire tønder der blev

banket til med fuld kraft. Dronning ved de små blev

Le og konge blev Maja, hos den næste gruppe blev

Sakarias dronning og Lasse blev konge. Traditionen

tro havde vi også tønder til de voksne og her var det

Helle der blev dronning og Lene blev konge hos

mændene blev Oliver dronning og Søren blev konge.

Efter tøndeslagning og uddeling af godteposer gik

vi alle i selskabslokalet hvor der var kaffe, saftevand

og hjemmebagt kage til alle.

Så skulle vi have delt præmier ud til konger og dronninger

samt de to sjoveste og flotteste udklædte.

Den sjove blev Marco og den flotte blev Cecilie. Så

det bliv alt i alt en god dag.

Helle afd. 5

BOLIGNYT •21


Nye regler for leje af beboerhuset

Randersvej 77 A,

8200 Århus N for beboerne

i Boligforeningen Højbo

Fra den 1. marts 2011 er det igen muligt at leje beboerhuset.

Da vi har lukket mobilnummeret, kan beboerhuset

nu kun lejes ved personlig henvendelse i afdelingsbestyrelsens

lokale, Stockholmsgade 7, kld. Den 1.

tirsdag i måneden imellem kl. 18.30 og kl. 19.00.

Når du kommer og lejer beboerhuset, skal du samtidig

skrive under på en lejekontrakt, som derefter er

bindende.

Huset må kun lejes 1 år frem, altså fra den førstkommende

tirsdag ”inde i” året før.

Man lejer huset fra fredag kl. 16.00 og hvis ikke andet

er aftalt til søndag kl. 16.00. Nøglen afleveres i

postkassen, Stockholmsgade 7, kld.

Huset kan også lejes i 6 timer, hvor huset skal afleveres

igen indenfor de 6 timer – rengjort.

Ved akut brug for leje af beboerhuset (f.eks. begravelse)

kan der ringes til varmemester John Hansen

i kontortiden imellem kl. 9.00 og kl. 9.30 på tlf.

86 10 64 55.

Når du lejer beboerhuset så tjek huset for eventuelle

fejl – og mangler, når du modtager nøglen og igen

lige inden, at du afleverer nøglen igen.

Husk, at afdelingsbestyrelsen holder sommerferie i

juli måned.

Med venlig hilsen

Afdelingsbestyrelsen

Højbo afd. 6

22 •BOLIGNYT

NYT FRA AFDELINGERNE

Højbo afdeling 6 Højbo afdeling 11

Fastelavn i Kalmargade

86 tilmeldinger! Det tegnede til at blive noget af en

fest. Så vi fik travlt med forberedelser, indkøb af slik

og kager, badning af tønder osv.

Der var mulighed for at blive malet i ansigtet den

første time.

Børn i alle aldre, fra bittesmå til kæmpestore, kom

vrimlende, udklædt i superflotte dragter. Tøndeslagning

i tre hold efter alder: De små fik ret hurtigt slået

deres paptønde i stykker. Nogen slog hårdt, andre

kom med meget forsigtige slag.

På billedet ses tønden for de mindste børn.

De mellemstore havde store problemer med deres

tønde, som var alt for godt konstrueret og nok og

var blevet vandet for meget. De tæskede løs i det

meste af en time, før det lykkedes. De var rigtig seje.

De kæmpestore fik meget hurtigt smadret deres.

Bagefter saftevand og kage (og kaffe), udnævnelser

af kattekonger- og dronninger. Og til sidst tildeling

af præmie for den bedst udklædte. Der var en god

stemning og både børn og forældre havde vist en

god eftermiddag.

Der var 100 fastelavsboller, men der var ikke nok, så

jeg fik ikke en..

Lise

Bestyrelsen i afd. 11


NYT FRA AFDELINGERNE

Tønden slås i Kalmargade Konger i afd.3

Forår på verandaen

BOLIGNYT •23


Højbo

Formænd for afdelingsbestyrelsen

Afdeling 1: Gert Hansen, Jens Baggesensvej

80,1.tv. 8210 Århus V.

40 19 29 20.

Mail: hoejbo-afd1.bst@stofanet.dk

Afdeling 2: Steen Olesen, Haugesundsvej 9, 8200

Århus N.

26209339

Mail: steen@stonies.dk

Afdeling 3: Per Hasager, Otto Benzonsvej 3, st.th.

8210 Århus V.

86 10 11 53.

Mail: p.hasager@stofanet.dk

Afdeling 4: Jesper Rasmussen, Dalstien 11,

8200 Århus N.

Afdeling 5: Knud Bendtsen, Vestre Ringgade 186,

1.th. 8000 Århus C.

28 34 63 30.

Mail: kulturrevision@stofanet.dk

24 •BOLIGNYT

Afdeling 6: Kirsten Jensen, Stockholmsgade

5,1.th. 8200 Århus N.

Mail: norgesparken@youmail.dk

Afdeling 7: Ulla Frislev, Illerupvej 33,1.tv.

8200 Århus N.

Afdeling 9: Elise V. Dalgaard, Kirkedammen 17,

1.tv. 8000 Århus C.

Afdeling 10: Mette Lynnerup, Vestre Ringgade

190, 2.th. 8000 Århus C.

86 13 63 23

Mail: bestyrelsen10@gmail.com

Afdeling 11: Eva Madsen, Kalmargade 35, st.tv.

8200 Århus N.

Mail: best.kalmargade@stofanet.dk

Afdeling 13: Ole Hobolth, Gustav Wiedsvej 9,

st.th. 8000 Århus C.

61721548

Mail: ole.hobolth@gmail.com

Afdeling 14-15: John Skriver, Attikavej 62, Hårup

8530 Hjortshøj

30892278

Mail: afd14-15@hotmail.com

Afdeling 16: Brian Kristensen, Skæring Parkvej

488, 8250 Egå

60812274

Mail: briankristensen@live.dk

Afdeling 17: Mogens Nielsen, Skæring Parkvej

336, 8250 Egå

86164619

Mail: mogensn@familie.tele.dk

Afdeling 18: Ole Burmeister, Skæring Parkvej 3G,

8250 Egå

22158961

Mail: oleburmeister@hotmail.com

Afdeling 19: Rune S. Laursen, Herningvej 1,3.lej.

20, 8000 Århus C

20735449

Mail: laursen.rune@gmail.com


Bo83

Formænd for afdelingsbestyrelsen

Afdeling 1-2: Jens Rimestad, Viggo Stuckenbergs

Vej 27, 1.th. 8210 Århus V. 61 67 60 00

Mail: jens@rimestad.net

Afdeling 3: Allan Sauer, Bethesdavej 79,

8200 Århus N. 86108279

Mail: allan.sauer@mail.dk

Afdeling 4: Formand: André Skriver, Vilh. Bergsøesvej

61, st.th. 8210 Århus V.

20714600

Mail: ask@aarhustech.dk

Afdeling 5-7-8: Hanne Bang, Trøjborgvej 60, 4.th.

8200 Århus N. 86 16 81 65/28 18 45 64

Mail: hannestampe@mail.tele.dk

Afdeling 6-9: Birgitte Mostrup, Majdalen 9, 1.th.

8210 Århus V. 86 16 94 04/28 66 48 59

Mail: bogsmostrup@stofanet.dk

Afdeling 10: Kirsten Hillebrandt, Visbjerg Hegn

22, 8320 Mårslet.

86 29 74 54/26 29 72 54

Mail: kirsten_hillebrandt@webspeed.dk

Afdeling 13: Per Jensen, Hjulby Hegn 134,

Spørring 8380, Trige.

27115151

Mail: arneche@gmail.com

Afdeling 14: Malene G. Nielsen, Julsøvej 34 B,

8240 Risskov.

26 13 17 37.

Mail: malene.george@gmail.com

Afdeling 15: Karen K. Henneberg, Julsøvej 50,

8240 Risskov. 86 17 24 01

Mail: karenhenneberg@gmail.com

Afdeling 16: Nicolai Thygesen,

Fredensgade 30,C,st.tv, 8000 Århus C

Mail: nicolai.thygesen@hotmail.com

Afdeling 17: Mads Hegelund, Brendstrupvej 6,

2.tv., 8200 Århus N. 22 42 60 84

Mail: mads.hegelund@gmail.com

Afdeling 18: Peter H. Mortensen, Fredericiagade

18, 2.th. 8000 Århus C. 20 81 14 86

Mail: phybers@hotmail.com

Afdeling 19: Kirsten Overgaard, Viborgvej 49 K.

8210 Århus V. 86 15 32 16/51 53 65 15

Mail: nadjak@stofanet.dk

Afdeling 20: Ane M. Lönneker, Norsgade 7 C 2.,

8000 Århus C.

22536142

Mail: anemartine@hotmail.com

Afdeling 21:

Afdeling 22: Keld Danielsen, Åvænget 93,

8250 Egå.

50 93 93 58

Mail: ritaogkeld@webspeed.dk

Afdeling 23: Casper Larsen, Høegh Guldbergsgade

49, 1.lej.1, 8000 Århus C.

22128808

Mail: casper.larsen.182@gmail.com

Afdeling 25: Lærke M. Pedersen, Paludan Müllersvej

46A,2.lej.3, 8200 Århus N

23820585

Mail: lmunk_pedersen@hotmail.com

Afdeling 26: Line A. Hansen, Paludan Müllersvej

44,1.lej.30, 8200 Århus N

22920340

Mail: solskin106@hotmail.com

Afdeling 27: Mikkel Lundgreen, Herningvej 1,

3.lej. 6. 8000 Århus C.

23 31 72 26

Mail: mikl@fennefoss.dk

Afdeling 29: Peter Nelson, Hørretløkken 411A,

8320 Mårslet.

86 29 27 72

Mail: pn@pgv.dk

BOLIGNYT •25


Lidt huskeråd, plukket fra NRGI:

Husk at slukke – Det er og bliver det mest effektive spareråd.

Hvis du skifter glødepæren på f.eks 60 Watt ud med en A-pære på 15 Watt, så kan du få 4

gange så meget lys til samme pris. Desuden holder A-pæren 8-10 gange længere. Gå efter

anerkendte mærker.

Afkalk jævnligt kaffemaskine og el-kedel. For meget kalk øger elforbruget, og det tager

længere tid at brygge kaffen.

Skru ned. Indstil emhætten til lavest mulige trin, der kan holde madosen ude. En emhætte

bruger ca. halvanden gange mere el på højeste trin end på laveste.

Brug sparebruser. Bruger du sparebruser, kan vandforbruget bringes ned til det halve.

Tø så vidt muligt op i køleskabet. Det tager længere tid, men er bedre for varens kvalitet. Og

så sparer det el.

Plus 5°C i køleskabet og minus 18° i fryseren er passende. For hver grad temperaturen sænkes

derunder, stiger elforbruget med 5% pr. grad.

Fyld opvaskemaskinen helt op, inden den sættes i gang. En lille opvask sluger stort set lige så

meget energi som en stor.

Undgå “klatvask” – fyld vaskemaskinen, når du skal vaske.

Brug lavest mulig temperatur, når du vasker og spar el. Kogevask ved 90° er – stort set –

unødvendigt. Tøjet kan sagtens blive rent ved 60°. Vask kulørt tøj ved 40° i stedet for 60°. Elbesparelsen

pr. vask er i begge tilfælde 35-45%.

– flere spareråd på www.nrgi.dk

BRUG PÆREN!

SKIFT TIL

ENERGISPAREPÆRER!

Mvh. miljøudvalget, Højbo


T L F. H Å N D V Æ R K E R E

– når viceværten ikke træffes!

Højbo:

VVS-INSTALLATØR Telefon

Afd. 1-3-4-5-6-7-8-9- Byggeriets VVS Forretning,

10-11-13-14-15-16-17-18 Skt. Paulsgade 25C, 8000 Århus C 86 12 31 26

Afd. 2 Nordbyens Energi og VVS A/S 27 20 40 21

Lyshøjen 13, 8520 Lystrup ell. 23 46 17 98

Afd. 19 Carl C. Hansen ApS

Jens Juuls vej 17, 8260 Viby J 86 28 21 00

EL-INSTALLATØR

Afd . 1-2-11-14-15 P.L. El-installation

Præstehaven 8, Hasle, 8210 Århus V 86 15 13 00

Afd. 3-4-5- Keld Valbæk

6-7-8-9-10-13 Klamsagervej 7, 8230 Åbyhøj 86 25 35 45

Afd. 16-17-18 Henrik Bock

Stavneagervej 39, 8250 Egå 86 22 22 99

Afd. 19 Vinkler El

Hovedgaden 1, 8220 Brabrand 86 26 10 66

Bo83:

VVS-INSTALLATØR

Afd. 1, 2, 6, 9 og 27 Carl C. Hansen ApS

Jens Juuls vej 17, 8260 Viby J 86 28 21 00

Afd. 3, 4, 5, 7, 8, 10, 13, 16, 17, 18, Byggeriets VVS Forretning

19, 20, 21, 23, 25, 26 og 28 Skt. Paulsgade 25C, 8000 Århus C 86 12 31 26

Afd. 14, 15 og 22 Nordbyens Energi og VVS A/S 27 20 40 21

Lyshøjen 13, 8520 Lystrup ell. 23 46 17 98

EL-INSTALLATØR

Afd. 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 10, 16, 17, Jens Bisgaard/Kemp og Lauritzen A/S

18, 19, 20, 23, 27, 28 og 29 Vejlbjergvej 27, 8240 Risskov 87 46 70 00

Afd. 6, 9, 13, 14, 15, 19, 21, P.L. El-installation

22, 25 og 26 Lægårdsvej 5b, 8520 Lystrup 86 15 13 00

Ved akutte uopsættelige skader som ikke kan udbedres af håndværkerne, kan du kontakte

Polygon & Munters, telefon 70110044. De arbejder med: afdækning efter indbrud, rengøring

og afdækning efter brand, skybrud og vandskader eller andre former for skadestop.

BOLIGNYT •27


BRENDSTRUPGÅRDSVEJ 7

8200 ÅRHUS N

TLF. 87 39 39 39

ÅBNINGSTIDER

Ugedag Telefontider Ekspeditionstider

Ugedag Åbningstider

Mandag 9.00 - 15.00 9.30 - 15.00

Mandag 10-15

Tirsdag 9.00 - 15.00 9.30 - 15.00

Tirsdag 10-15

Onsdag 9.00 - 15.00 9.30 - 15.00

Onsdag Lukket

Torsdag 13.00 - 17.00 13.00 - 17.00

Torsdag 10-17

Fredag 9.00 - 12.00 9.30 - 12.00

Fredag 10-12

BOLIGNYT REDAKTION:

Søren Høgsberg

Tlf. 26 87 48 16

Elmer Pedersen

Peter Andreas Ebbesen

Mia Falck

Stig Ramløv Frandsen

Helle M. Jensen

BOLIGNYT distribueres til alle husstande

i boligforeningerne.

Ekstra eksemplarer kan fås ved henvendelse

til kontoret.

TILRETTELÆGNING, LAYOUT OG TRYK

Kannike Holding A/S

Tlf. 86 93 62 23 / 42 79 88 03

FORSIDEFOTO

Søren Høgsberg

soho@stofanet.dk

Højbo:

EJENDOMSFUNKTIONÆRER

AFDELING 1: Egon Pedersen, J.Baggesensv. 40, kld., 8210 Århus V

Mobil 26874831 – Kontor 86106683 – E-mail hoejbo-afd1@stofanet.dk

Kim Pedersen – Mobil 26874877

Velimir Lakicevic – Mobil 26874876

AFDELING 3: Claus Schmidt, Peter Fabersv. 1, kld., 8210 Århus V

Mobil 26874833 – Kontor 86105232 – E-mail vm.afd3hojbo@stofanet.dk

Gert Frederiksen – Mobil 26874834

AFDELING 5, 10, 13: Lars Kjær, Vestre Ringgade 192, kld., 8000 Århus C

Mobil 26874757 - Kontor 86191240 - E-mail vm192@pc.dk

Frank N. Hansen - Mobil 26874837

AFDELING 6: John V. Hansen, Stockholmsgade 1, kld., 8200 Århus N

Mobil 26874838 – Kontor 86106455 – E-mail vmnorgesparken@pc.dk

AFDELING 7: Svend Erik Madsen, Illerupvej 17, kld., 8200 Århus N

Mobil 26874851 – Kontor 86162022 – E-mail hojboafd7@stofanet.dk

Lars Laursen - Mobil 26874843

AFDELING 9: Michael Vithen, Kirkedammen 19, kld., 8000 Århus C

Mobil 26874839 – Kontor 86112355 – E-mail vmkirkedammenafd9@pc.dk

AFDELING 11: Johnny F Andersen, Kalmargade 51, st.tv., 8200 Århus N

Mobil 26874845 – Kontor 86106279 – E-mail vmkalmargade@stofanet.dk

Niels Mortensen - Mobil 26874879

Flemming Bak – Mobil 26874848

AFDELING 14: Carsten Pedersen, Attikavej 70, 8530 Hjortshøj

Mobil 26874846 – Kontor 86999880 – E-mail vm.haarup@mail.dk

AFDELING 16, 17, 18: Tommy Eriksen, Skæring Parkv. 336, 8250 Egå

Mobil 26874847 – Kontor 86740087 – E-mail vmskpv@mail.dk

Jesper L. Nielsen – Mobil 26874828

AFDELING 19: Rene Nielsen, Herningvej 1, 8000 Århus C

Mobil 26874840 – Kontor 86193813 – E-mail vmherningvej1@sol.dk

Bo83:

EJENDOMSFUNKTIONÆRER

AFDELING 1-2: Lars Sommer, V.Stuckenbergsv.29, kld., 8210 Århus V

Mobil 26874821 – Kontor 86166692 – E-mail bo83sommer@stofanet.dk

AFDELING 3, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28: John Hansen, Høegh Guldbergsg.49,

8200 Århus N

Mobil 26874827 – Kontor 86189142 – E-mail jdh@fiber.dk

AFDELING 4: Flemming Pedersen, V.Bergsøesv.53, kld., 8210 Århus V

Mobil 26874822 – Kontor 86168996 – E-mail vm.bo83.afd4@gmail.com

AFDELING 5, 7, 8: Mogens Holst, Aldersrovej 17, kld., 8200 Århus N

Mobil 26874823 – Kontor 86168993 – E-mail bo-83-trojborg@hotmail.com

AFDELING 6, 9: Per Elmstrøm, Majdalen 5, kld., 8200 Århus N

Mobil 26874824 – Kontor 86169485 – E-mail vm6og9@stofanet.dk

Søren Krogh – Mobil 26874835

AFDELING 10: Denny Toft, Visbjerg Hegn 90, 8320 Mårslet

Mobil 26874826 – Kontor 86298084 –

E-mail varmemesterdennytoft@hotmail.com

AFDELING 13: Carsten Pedersen, Hjulby Hegn 94, 8380 Trige

Mobil 26874846 – Kontor 86999880 – E-mail vm.haarup@mail.dk

AFDELING 14, 15: Peter Fragstrup Pedersen, Julsøvej 28C, 8240 Risskov

Mobil 26874844 – Kontor 86172226 – E-mail vv83peter@gmail.com

AFDELING 21: Per Pedersen, Katrinebjergvej 56, 8200 Århus N

Mobil 26874825 – E-mail perskontor@stofanet.dk

AFDELING 22: Peter Fragstrup Pedersen, Åvænget 111, 8240 Risskov

Mobil 26874844 – Kontor 86222153 – E-mail vv83peter@gmail.com

AFDELING 25, 26: René Toustrup, Paludan Müllersvej 46A, 8200 Århus N

Mobil 26874829 – E-mail vmchokoladen@post.tele.dk

AFDELING 27: Rene Nielsen, Herningvej 1, 8000 Århus C

Mobil 26874840 – Kontor 86193813 – E-mail vmherningvej1@sol.dk

Afløsere, Højbo og Bo83: Finn Ole Nielsen, 26874856 –

Jørgen Lind, 26874873 – Jesper Rasmussen, 26874863

Torben Jakobsen, 26874841

More magazines by this user
Similar magazines