Økologisk produktion 7.-9. klasse - Grønt Flag - Grøn Skole

groentflag.dk

Økologisk produktion 7.-9. klasse - Grønt Flag - Grøn Skole

Økologisk produktion

7.-9. klasse

4 undervisningsforløb til biologi, fysik/kemi og geografi

Maj-Britt Berndtsson

Side 1


Kolofon

Økologisk produktion. 7.9. klasse. Undervisningsforløb for biologi, fysik/kemi og geografi.

Tekst og foto: Maj-Britt Berndtsson

Undervisningsmateriale udviklet for Grønt Flag Grøn Skole

Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprojekt, der styres i samarbejde mellem

Biologforbundet, Friluftsrådet og Geografforbundet.

Grønt Flag Grøn Skole

Sekretariat

Friluftsrådet

Scandiagade 13

2450 København SV

www.groentflag.dk

Side 2


Indholdsfortegnelse:

1. Bæredygtig udvikling

2. Hvordan kan temaet indgå i årsplanen for biologi, fysik/kemi og geografi?

3. Elevernes engagement og medbestemmelse.

4. 4 undervisningsforløb:

a. ”Gå på vandet”

b. ”Iltsvind i fjorden”

c. ”Biodiversitet og økologisk produktion

d. ”Giv mig bare én god grund til at spise økologisk!”

5. Forslag til prøveopgaver:

a. Biologi

b. Geografi

c. Fysik/kemi

6. Bilag: Økologisk kost gav sundere rotter

Side 3


1. Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling er et plusord i dansk miljøpolitik. Men opfattelsen af bæredygtig

udvikling afhænger af forskellige interesser. Nogle mener f.eks. at det eneste reelle

mål for bæredygtig udvikling i landbruget er at alle landbrug dyrkes efter økologiske

metoder.

Der er tre hovedargumenter for økologisk produktion:

Bedre natur og renere miljø,

Øget dyrevelfærd,

Sundere produkter,

Ingen anvendelse af gensplejsede organismer.

Opfattelsen af bæredygtig udvikling ændres også indenfor økologisk landbrug, og

måden at opnå disse mål ændres naturligvis med tiden. Samtidig overtager det

konventionelle landbrug også mange af de metoder, der udvikles i det økologiske

landbrug.

En måde at starte en diskussion i skolens ældste klasser om bæredygtig udvikling er

ved at arbejde med økologiske produktionsformer

Side 4


2. Hvordan kan temaet indgå i årsplanen for fysik/kemi, biologi og geografi?

De fire undervisningsforløb, der er beskrevet i dette materiale, har forskellige

udgangspunkter i behandlingen af økologisk produktion. De er alle taget fra min egen

undervisning på en skole i Jægerspris i Nordsjælland, men ideerne kan nemt

overføres til dit eget lokalområde.

”Gå på vandet” tager udgangspunkt i beskyttelse af vores

grundvandsressourcer.

Med emnet ”Iltsvind i fjorden” er dyre- og plantelivet og fjordens tilstand

udgangspunkt.

”Biodiversitet og økologisk produktion” tager afsæt i landskabets og dyrelivets

forarmelse.

I ”Giv mig bare én god grund til at købe økologiske varer!” er den kritiske

forbrugers muligheder for at påvirke udgangspunkt for undersøgelsen.

Uanset om temaet ”Økologisk produktion” inddrages i den fagopdelte undervisning

eller indgår i et tværfagligt emne, skal det begrundes i fagenes Fælles Mål.

Miljøproblemer belyses bedst, når der arbejdes tværfagligt.

I 8. og 9. klasse vil det også være relevant at inddrage samfundsfag. Årsplanen for

samfundsfag skal da medtænkes i planlægningen, men det er der ikke givet forslag til

her.

Afhængig af hvilket emne, der er tale om, er følgende trinmål relevante i en årsplan

for 8. klasse:

Fysik/kemi:

Fysikkens og kemiens verden

kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer

kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og

kemisk viden

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke

ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden

anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation

Arbejdsmåder og tankegange

alle

Biologi:

De levende organismer og deres omgivende natur

give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd

til forskellige typer levesteder og livsbetingelser

beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen

gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i

økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

Miljø og sundhed

Side 5


edegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv

give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv

og som led i naturforvaltning

Biologiens anvendelse

forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion

forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer,

herunder mennesket

give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede

organismer

Arbejdsmåder og tankegange

alle

Geografi:

Globale mønstre

beskrive det globale vandkredsløb

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

give eksempler på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har

indflydelse på de givne naturforhold

Kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent

drikkevand

Kultur og levevilkår

kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø

Arbejdsmåder og tankegange

alle

Se Fælles Mål i faghæfterne eller på www.faellesmaal.uvm.dk.

Trinmålene skal omformuleres til læringsmål, så det også bliver tydeligt hvilket

indhold, der arbejdes med og på hvilket niveau.

F.eks. ”Gå på vandet”:

Gøre rede for vandets kredsløb f.eks. ved opsætning af en model.

Kende til ioner og ionbytning for lerkolloider og humusstoffer.

Kende til jordbundens sammensætning, især forskel på lerjords og sandjords

vandtransport.

Kende til bakteriel nedbrydning af organiske stoffer bl.a. i forbindelse med

omdannelse af pesticider.

Gøre rede for nedsivning af nitrat, pesticider og nedbrydningsprodukter.

Gøre rede for grundvandsdannelse f.eks. ved opsætning af model.

Kende forskellige saltes opløselighed i vand, her især nitrater og fosfater.

Kende til iltningsprocesser bl.a. iltning af jern-II (blåler) til jern-III (rødler) af

nitrat.

Gøre rede for vandværkets funktion i forhold til iltning af jern- og

manganforbindelser.

Osv.

Side 6


3. Elevernes engagement og medbestemmelse

Grundstenen i Grønt Flag Grøn Skole er elevernes engagement og handling. Det kan

kun ske, hvis eleverne har ejerskab til projektet. Det betyder, at lærerne skal arbejde

målrettet med en planlægning, der giver plads til eleverne indflydelse.

I Grønt Flag Grøn Skole er centrum i arbejdet skolens miljøråd, der skal sikre at alle

kravene til temaet bliver opfyldt. I miljørådet sidder bl.a. elevrepræsentanter der

sikrer at eleverne er med i også den overordnede planlægning.

Når undervisningen i klassen skal kan man medtage nogle af eleverne i

planlægningen og/eller undervejs diskutere forslag med hele klassen. Arbejdes der

derudover i mindre elevgrupper med dele af temaet, kan væsentlige dele af

planlægningen overlades til gruppen.

Emnet kan også organiseres som et projektarbejde, hvor eleverne har ansvaret for

alle dele af arbejdet. Dog planlægges fællesoplevelser og fællesoplæg af lærerne.

Det er under alle omstændigheder lærernes ansvar at Fælles Mål indgår i alle

gruppernes arbejde.

Elevernes interesse i problemstillingen afhænger naturligvis af, hvordan den

præsenteres. Der er forskellige muligheder for at starte et praktisk, undersøgende

arbejde. Der kan hentes inspiration i NordLab-projektet:

http://www.nordlab.emu.dk/projekter/pro9/index.html

I undervisningsforløbet ”Gå på vandet” startes f.eks. med, at eleverne smager på

frisk ”økologisk” vand og økologisk knækbrød. Det er forbavsende, hvor attraktivt et

glas koldt postevand serveret fra flotte glaskander med isterninger i, kan være!

I undervisningsforløbet ”Iltsvind i fjorden” lægges ud med en soppetur på stranden,

hvor der bygges miljøakvarier. Fornøjelsen afhænger meget af årstiden!

I undervisningsforløbet ”Biodiversitet og økologisk produktion” skal der ses på kort og

luftfotos og kigges i kikkert fra et godt udkigspunkt.

Undervisningsforløbet ”Giv mig bare én god grund til at købe økologisk!” startes

f.eks. med en smagstest. Smagstest er altid populære blandt eleverne. I dette forløb

ses bl.a. en film om fremtidens mad, og der smages på chips og dip. - Nej, man kan

ikke smage økologi, men det føles sådan. Den gode historie om den glade rotte

fortælles som oplæg til diskussion om, det er mere sundt at spise økologisk mad.

(Økologisk Landsforenings nyhedsbrev 16.02.05 – se bilag)

Andre muligheder er f.eks. at få besøg af en økologisk kok, invitere en økologisk

landmand og en landmand, der dyrker sine marker konventionelt, læse en artikel fra

Spir eller besøge et landbrug.

Et andet vigtigt aspekt er at fastholde elevernes handlekraft, dvs. deres tro på, at de

kan gøre en forskel. I Grøn Flag Grøn Skole skal eleverne udføre en målrettet

handling til forbedring af miljøet. Indsatsen afhænger naturligvis af, hvilket klassetrin

Side 7


der arbejder med Økologisk Produktion, men i 7.-9. klasse er der mange muligheder

for at ændre indkøbsvaner både i hjemmet og i skolen. Klassen kan f.eks. abonnere

på en økologisk frugtkasse, fremstille økologiske produkter til salg i pauserne, ændre

indkøbspolitikken i hjemkundskabsundervisningen, indkøbe økologiske produkter til

forældremøder og lærermøder osv.

Store elever er meget aktive forbrugere, og deres indkøbsvaner kan påvirke langt

mere end, de tror. Der bliver også lyttet, når de unge kommer hjem og ønsker nye

produkter i husholdningen. En væsentlig handling kunne også ligge i at ændre

familiens forbrugermønster.

Det væsentligste argument imod økologiske varer er ofte af økonomisk art. Men hvis

indkøbsvanerne samtidig ændres, så der købes flere basisvarer og ikke så mange

forarbejdede varer, bliver merudgiften hurtigt tjent ind. Altså ud med citronmåner og

tv-dinners og ind med mel, æg og gulerødder!

En aktiv handling kan være at skitsere et nyt indkøbsmønster, der giver råd til

økologiske produkter.

Side 8


Tema 1 ”Gå på vandet”

Kan vi blive ved med at få friskt vand? Lækkert, koldt, friskt vand direkte fra hanen!

Man læser om lukning af vandboringer og nedsivning af ukrudts- og insektmidler! Er

vores grundvand virkelig 30 år gammelt? – Hvad har vi så i vente, når man tænker

på, hvad der er sprøjtet med på markerne de sidste 30 år?

Intro: Sanseoplevelser og glæde!

Vand og brød!

7 gruppeborde med blomster og kander med "grundvand" og

isterninger og glas

Et stykke knækbrød til hver.

Udstilling: Round Up, npk-gødning, hakkejern og kompost.

Læreren fortæller om det gode vand i Jægerspris - på en sjov og

tankevækkende måde!

Ordene konkretiseres med blomsterne, vandet og brødet – og

tingene i udstillingen.

Gå på vandet!

Vil I se vores grundvand?

Eleverne får udleveret et kort over det grundvandsdepot, der ligger

under skolen. Kortet er hentet på Frederiksborg Amts hjemmeside.

Kortet bruges til at planlægge turen. På kortet er markeret 7 stationer

og ved hver station registreres, hvad der ligger ovenpå vandet.

(Landbrugsjord med tæt lerlag, landbrugsjord med tyndt lerlag,

bebyggelse med haver, offentligt areal (Møllen), tankstation,

kirkegården, fodboldbanen).

Grupperne diskuterer, hvilke problemer der kan opstå med

grundvandet ved hver station. Ved det tætte lerlag render vandet af

og ud i fjorden.

Efter denne introduktion diskuterer eleverne i grupper og fælles, hvad det vil være

nyttigt at finde ud af, og hvilke undersøgelser, der skal udføres.

Nogle spørgsmål, der kan undersøges:

Hvad er grundvand, og hvor godt er vores grundvand?

Grundvandsdannelse

Vandets kredsløb i plastakvarium.

Jordprofil og grundvandsspejl i plastakvarium.

Vandrensning i forskellig jordbund.

Side 9


Vandværket

Eleverne skal tegne en funktionsskitse af et vandværk og skrive

begreber og sammenhænge på skitsen efter deres forhåndsviden.

Besøg på vandværket.

Skitserne rettes, og der sættes flere ord på tegningerne.

Vandværkets og rensningsanlæggets processer detaljeres kemisk og

biologisk.

Kan man undgå at bruge kunstgødning og pesticider?

Før besøget læses om landbrugets anvendelse af gødning og

pesticider.

(Opgaver om vandforbruget i landbruget kan løses før besøget)

Besøg på økologisk landbrug.

Den økologiske landmand fortæller om "Gå på vandet"- projektet

(2005), og om hvordan grundvandet beskyttes på et økologisk

landbrug: harvning, brune marker, langsomt voksende arter med

større modstandskraft, naturlige fjender, der kan leve i marken,

nedpløjning af kløvergræs, kløvergræs, der spredes ud mellem

porrerne, husdyrgødning, nedpløjning af halm, osv.

Rundvisning på markerne.

Eleverne håndluger et stort porrestykke.

Indsamling af kartofler. Høstudbytte?

Undersøgelse af mangfoldigheden af planter på marken.

Undersøg: Er der mange smådyr eller få.

Besøg på et ikke-økologisk brug.

Høre om sprøjteplaner og gødningsplaner.

Samler kartofler. Høstudbytte?

Undersøger mangfoldigheden af planter på marken. Hvad ved

eksperterne?

Undersøg: Er der mange smådyr eller få?

Besøg i Landbohøjskolens skoletjeneste: "Jorden renser vandet"

Hører oplæg og arbejde i skolelaboratoriet.

www.kvl.dk/moed_kvl/skoletjenesten/Oevelser.aspx#vandet

Hvordan beskytter kommunen grundvandet?

Pesticider

Se video "Vandet er giftigt".

Besøg af skolens gartner som fortæller om ukrudtsbekæmpelse på

skolens grund i de sidste 20 år. Demonstrerer gasbrænderen og

lærer eleverne at svide ukrudt.

Hvorfor tror du, at monokulturer er mere udsat for angreb af insekter

og svampe?

Hvorfor tror du, at stærkt gødede kulturer er mere udsat for insekter

og svampe?

Side 10


Kan vi selv lave modeller og undersøgelser?

Modeller af vanddannelse i et terrarium.

Ukrudtssvidning, og se på rodhår og læbespalter i mikroskop.

Vilde planter eller ukrudt?

Opstille en kompostbunke.

Fremstille nældevand (mod bladlus) og kvikgræsrodvand (mod

meldug).

Dyrkningsforsøg: med og uden kunstgødning, med og uden kompost,

med og uden kløvergræs.

Sammenligne økologiske kartofler og ikke-økologiske kartofler.

Hvordan kan vi gøre en indsats?

Hvis der skal blive flere økologiske landbrug, skal vi købe deres

produkter. Eleverne opretter en øko-frugtordning for alle klasser.

Eleverne forestår indkøb af økologiske produkter til forældremøderne.

Eleverne håndluger på det nærliggende økologiske landbrug for at

tjene penge til lejrskoler.

Hvordan kan vi påvirke andre?

Eleverne laver en folder om ukrudtsbekæmpelse i private haver til

skolens forældre.

Eleverne laver en udstilling om fordelene ved økologisk produktion i

forbindelse med økologisk uge i supermarkedet.

Side 11


Bøger til læreren:

Geotoper 2, Lærervejledning.

Hæfte om vand fra KVL.

Hans Jessen Lauritsen: ”Jordbunden”, Gyldendal.

Appe: ”Jordbund Gødning Vækst”, Fag 1988.

Bøger til eleverne:

Geotoper 2

Faktor: "Regn med vand"

Vildfred nr. 20: ”Det rene vand” Danmarks Naturfredningsforening

Artikler:

Samvirke 3/05: Robotten klarer ukrudtet

www.kvl.dk/forskning/populaer_formidling/robot.aspx

Frederiksborg Amt: Færdig med gift

Natur og miljø 3/96: Skån haven for gift

Natur og miljø 3/05: Økologi er det rene vand

Video:

Forureningens historie 4, DR2-2003, Vandet er giftigt (40 minutter)

Økologi i praksis, DR1 2001

Økologi i Danmark, LOK

Derfor Økologi, LOK

Links:

Økologisk Landsforening: www.okologi.dk/

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: www.kvl.dk

Danmarks Miljøundersøgelse: http://www.dmu.dk/Vand/Grundvand+og+drikkevand/

Økologisk Landsforenings side om grundvand:

www.okologi.dk/Alt_om_økologi/Økologi,_natur_og_miljø/Grundvand.asp

Plantedirektoratet: www.plantedir.dk

Besøgsgårde: http://www.okologi.dk/Eksterne/besog/Default.asp

Side 12


Eksempler på praktisk arbejde:

Kløvergødning (fra Aarstidernes ”Jodforbindelse”)

Materialer:

En græsplæne med meget kløver.

En græsslåmaskine med opsamler

Et bed med f.eks. porrer

”måledims”

Inddel porrebedet i to dele.

Klip en kløvergræsplæne og læg kløveret omkring porrerne i den ene del i en

tykkelse på ca. 5 cm.

Sørg for at vande de to dele af bedet lige meget. Kløveret vil langsomt kompostere

og afgive nitrat til jordvandet omkring porrerne.

Sammenlign tykkelsen af porrerne i de to bed efter f.eks. 1 måned.

Andre eksempler:

www.havenyt.dk/tips/kompost/225.html

Kvikgræs-svampemiddel (fra Årstidernes ”Jordforbindelsen)

Materialer:

Jordstykke med kvikgræs

Stor spand

Kogekande

Vandforstøver

Planter angrebet af f.eks. meldug

Grav en stor portion kvikgræsudløber op. Rens dem for jord og læg dem i spanden.

Overhæld med kogende vand og lad det trække i 10 minutter.

Si udtrækket og sprøjt det på nogle af de angrebne planter straks det er afkølet.

Sammenlign virkningen efter nogle dage med de planter der ikke er sprøjtet.

Virker godt mod meldug.

Andre eksempler:

www.havenyt.dk/tips/skadedyr_og_nyttedyr/

Svitsning af ukrudt

Materialer:

En håndholdt græsbrænder

En flisebelægning med ukrudt

Eller:

Skolens gasbrændere

Potter med forskellige ukrudtsplanter

Kunsten er at svide planten uden at den brænder. Ved svidningen ødelægges kun

læbespalterne og planten dør af udtørring.

Hvis planten brændes, vil der sendes nye skud op.

Side 13


Andre eksempler:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/ukrudt/632.html

Eksperimenter i KVL’s skoletjeneste:

www.kvl.dk/moed_kvl/skoletjenesten/Oevelser.aspx#vandet

Eksperimenter i det økologiske landbrug: www.eksperimenter.dk

Side 14


Tema 2 ”Livet i fjorden”

Der tales og skrives om iltsvind i de danske farvande, - og landmændene står altid for

skud. Hvilke valg kan man træffe som landmand for at værne om miljøet?

Intro: Ud i naturen

Vi bygger miljøakvarier på stranden.

Cykeltur til fjorden, medbringende 6 store plastakvarier, net, osv.

Eleverne skal lave en god efterligning af det miljø, de ser på det lave

vand.

Så vellignende og med så mange dyr og planter som muligt.

Bestemme dyr og planter med bestemmelsesduge og håndbøger.

Tage billeder af akvarierne før de hældes ud igen.

Måle nitrat- og iltkoncentration med datalogger.

Rapportering af turen: med fokus på organismernes krav til næring, ilt og

lys.

Efter denne introduktion diskuterer eleverne i grupper og fælles, hvad det vil være

nyttigt at finde ud af, og hvilke undersøgelser der skal udføres.

Nogle spørgsmål der blev undersøgt:

Er livet på bunden anderledes på dybere vand?

Hvordan går det med ilt og lysforhold på dybere vand?

Sejltur på fjorden

Ved forskellige dybder tages bundskrab og hentes vandprøver, og der

trækkes ålegræs. Mængden af ålegræs noteres.

Bundskrabet undersøges for organismer og på vandprøven måles nitrat-

og iltkoncentrationen med dataloggeren. Desuden måling af

saltholdighed og temperatur.

Undersøg fysiske og kemiske forhold på fjorden: vind, strøm,

saltholdighed.

Rapportering af turen: med fokus på tegn på iltsvind

Hvor kommer overskudsnæringen fra?

Besøg på rensningsanlægget: Hvor godt er spildevandet renset for fosfor

og nitrat? Datablade sammenlignes med målinger med dataloggeren.

Besøg på en ikke-økologisk gård: Planer for gødskning og grønne

marker diskuteres. Gårdens brug af drænrør undersøges. Hvor løber

vandet hen?

Hvor tæt på vandløb plantes der?

Evt. måling af nitratkoncentration i en drænkanal.

Besøg på en økologisk gård: Planer for gødskning og grønne marker

diskuteres. Gårdens brug af drænrør undersøges. Hvor løber vandet

hen?

Hvor tæt på vandløb plantes der?

Side 15


Evt. måling af nitratkoncentration i en drænkanal.

Hvordan reguleres udledningen af næringsstoffer?

Effekten af vandmiljøplanerne diskuteres.

Udledningen fra husspildevand, industrispildevand og gårdbidrag er

faldet tilfredsstillende, men markbidraget er stadig alt for højt. Hvorfor?

I vandmiljøplan II blev det bestemt, at et øget antal landbrug skulle

omlægges til økologisk brug. Hvorfor? –og hvorfor er dette ikke sket?

Vi kan gøre en indsats:

Hvis der skal oprettes flere økologiske landbrug, skal det være rentabelt,

dvs. de skal kunne afsætte deres produkter med overskud.

Eleverne inviterer de nærliggende økologiske gårde til at opstille boder

ved et høstarrangement på skolen, og eleverne står for det praktiske

arbejde omkring det.

Vi kan påvirke andre:

Eleverne arrangerer en biologitur på fjorden for deres forældre.

Side 16


Bøger til læreren:

BIOS, Lærervejledning

Ind i biologien, Lærervejledning

Jens Møller Andersen: ”Vandmiljøindsatsen”, DMU 2005

Peter Bondo m.fl.: ”Iltsvind”, DMU 2004

Temahæfte om vand. KVL 2005

Bøger til eleverne:

BIOS

Ind i biologien

Vildfred nr. 17: ”Kysten og havet” Danmarks Naturfredningsforening

Video:

Iltsvind. En video om havbundens liv. Frederiksborg Amt 1993

Økologi i praksis, DR1, 2001

Økologi i Danmark, LOK

Derfor Økologi, LOK

Links:

Økologisk Landsforening:

www.okologi.dk/

Danmarks miljøundersøgelse:

www.dmu.dk/Vand/Iltsvind/

Miljøministeriets side om vandmiljøet:

www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/tvær/04000000.htm

Vil du være virtuel landmand?

www.bedriften.dk

Besøgsgårde: www.okologi.dk/Eksterne/besog/Default.asp

Eksperimenter i det økologiske landbrug: www.eksperimenter.dk

Side 17


Tema 3 ”Biodiversitet og økologisk produktion

Der tales om at vores natur er kedelig og ensformig – ja at mange arter er på

”rødlisten” over truede arter i Danmark. Smalle korridorer og isolerede områder

mellem opdyrket land og bebyggelse hindrer dyr og planter i at brede sig. Har

dyrkningsformen betydning for biodiversiteten?

Intro:

Vi går ud med kikkerter.

Se ud over kornmarkerne.

Lige rækker, ingen vandhuller, langt imellem hegn, ingen træer, den

samme afgrøde, renset for ukrudt – hvor er de vilde planter og dyr?

Vi finder et andet område med masser af liv.

Luftfotos af områderne

Se på de områder der egner sig som levested for mange forskellige dyr

og planter. Hvordan ser det ud på fotoet?

Undersøg landskabsdannelse på de to steder. Kan det forklare de to

måder at bruge jorden på?

Efter denne introduktion diskuterer eleverne i grupper og fælles, hvad det vil være

nyttigt at finde ud af og hvilke undersøgelser, der skal udføres.

Nogle spørgsmål der blev undersøgt:

Hvor mange forskellige dyr og planter er der på kornmark?

Er der forskel på en økologisk mark og en ikke-økologisk mark?

Besøg på ikke-økologisk gård og en økologisk gård:

Et område afmærkes på marken og den undersøges for planter og

smådyr.

(Hvis der skal ses forskel, skal der vælges en mark, der er ensidigt

dyrket i flere år med tilførsel af kunstgødning pesticider og en mark, der

har hvilet med græskløver eller har fået husdyrgødning)

Tag en jordprøve med. Undersøg jordens pH-værdi.

Er der spor efter større dyr?

Hvilke dyr rapporterer landmanden at se mange af?

Hvor stor er marken?

Hvad sprøjtes der for?

Hvor meget jord ligger brak? Hvor store områder er udlagt frit?

Hvor tæt på hegn og vandløb dyrkes og sprøjtes?

Hvor har der været vandhuller, der nu er fyldt op?

Hvilke dele af marken stod tit under vand før, der blev drænet?

Hvor tit køres der over markerne – og hvornår høstes der i forhold til

fuglenes rugetid?

Har landmanden en holdning til dyrkning af GMO?

Hvad kan landmanden gøre for, at ejendommen bliver et godt levested for mange

forskellige dyr og planter?

Side 18


Sammenlign de to gårde

Forskelle og ligheder.

Er regnormene gladere på en økologisk gård? - eller hvor mange smådyr

er der i jordprøverne? Hvorfor er der mange smådyr i grøngødet jord?

Hvad er gode levesteder for f.eks. harer?

Vi besøger Eskildsø og går på trampestien.

Eskildsø er en landbrugsparcel, så skellet til naboerne er nemt at få øje

på.

Vi taler med Poul, der boede der som barn.

Vi ser på dyrelivet. Hvorfor trives harerne mon så godt på Eskildsø?

Der er et rigt fugleliv, så vi har kikkerter med!

(Det særlige planteliv på øen skyldes, at der har været kloster på øen.)

Vi kan gøre en indsats:

Hvis der skal komme flere økologiske landbrug, skal vi købe deres varer.

Eleverne planlægger indkøb og bespisning til årets store skolefest, så

der gives et økologisk alternativ.

Vi kan påvirke andre:

Eleverne kører et præsentationsprogram, der viser forskellen på

landskab og artsrigdom i de to landbrugsformer, i det lokale

supermarked. Eleverne deler også foldere ud om økologiske varer.

Bøger til læreren:

www.foejo.dk/publikation/rapport/Rap_09.pdf

Dorrit Hansen: ”Ud i naturen”, Gyldendal 1999

Bagge Jensen m.fl. ”Økologi og naturforvaltning”, Nucleus 2004

Martin Holmstrup red. : ”Økologisk landbrug og naturen”, Gad 2003

Lærervejledninger til ”Lus i kornmarken” og ”1,2 mange” (+computerprogram)

Bøger til eleverne:

Prynø m.fl. : ”Lus i kornmarken”, Det Strategiske Miljøforskningsprogram 2000

Prynø m.fl. : ”1,2 - mange”, Det Strategiske Miljøforskningsprogram 2000

Vildfred nr. 23 ”Vilde pattedyr”, Danmarks Naturfredningsforening

Artikler:

”Vilde og truede dyr”, Natur og miljø 3/05

Video:

Økologi i praksis, DR1, 2001

Økologi i Danmark, LOK

Derfor Økologi LOK

Links:

Økologisk Landsforening: www.okologi.dk/

www.okologi.dk/Alt_om_økologi/Økologi,_natur_og_miljø/Rigere_Natur.asp

Side 19


Vil du være virtuel landmand? www.bedriften.dk

Skov og Naturstyrelsen har en side om biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse:

http://www.skovognatur.dk/Emne/Landbrug/Sektorintegration/

Her kan hentes ”Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i

Danmark 2004-2009”: http://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2004/87-7279-569-

7/html/helepubl.htm#10.4

Besøgsgårde: http://www.okologi.dk/Eksterne/besog/Default.asp

Eksperimenter i det økologiske landbrug: www.eksperimenter.dk

Side 20


Tema 4 ”Giv mig bare én god grund til at købe økologisk!”

Der er modvilje blandt mange forbrugere mod at købe gensplejsede fødevarer.

Forbrugerne frygter for deres sundhed. Bekymringen går bl.a. på, hvordan de

indsatte gener indvirker på hele plantens genom.

Mange forbrugere er også bekymrede for miljøet, da Gen-Modificerede-Organismer

risikerer at sprede deres egenskaber til vilde dyr og planter. Det alene er en god

grund til at vælge økologisk, da der ikke må anvendes GMO i økologisk produktion.

Intro:

Video

Vi ser en video om fremtidsmad. F.eks. ”Rapport fra fremtiden: De

grønne gener” DR2 2003

Madtest

Der fremstilles flere forskellige dips af økologiske råvarer.

Prøvesmagning af økologiske majssnacks og den hjemmelavede dip.

Der sammenlignes med ikke-økologiske majssnacks og købt dip.

Er der brugt GMO i varerne? (Varedeklarationerne undersøges)

Den gode historie om den glade rotte fortælles som oplæg til diskussion

om, det er mere sundt at spise økologisk mad. (Økologisk

Landsforenings nyhedsbrev 16.02.05 – se bilag)

Efter denne introduktion diskuterer eleverne i grupper og fælles, hvad det vil være

nyttigt at finde ud af, og hvilke undersøgelser, der skal udføres. Det kunne f.eks.

være:

Nogle spørgsmål der blev undersøgt:

Hvornår skal brug af GMO fremgå af varedeklarationen?

I hvor stor en andel af industrielt producerede fødevarer indgår GMO?

Hvilke tilsætningsstoffer er fremstillet ud fra GMO? Hvilke fødevarer indgår de i?

Bruges der mange forarbejdede fødevarer i hverdagen? Hvilke især?

Besøg supermarked.

Hvad skal man gøre for at undgå GMO i sine madvarer? (F.eks. er der

brugt GMO til fremstilling af det meste babymad!)

Hvordan gensplejses en plante?

Hvilke laboratorieforsøg kan vi sikkert udføre der viser noget om genteknologi?

Hvilken betydning har det for sundhed?

Hvilken betydning har det for miljøet?

Hvor dyrkes der GMO i Danmark? Hvordan er reglerne for dyrkning?

Besøg på GMO-mark: undersøg et område for ukrudt og insekter.

Sammenlign med tilsvarende afgrøde på en almindelig mark.

Besøg på et genteknologisk-laboratorium.

Hvordan stiller de danske landbrugsforeninger sig til dyrkningen af GMO?

Hvordan er reglerne i EU?

Side 21


Hvem har interesse i at udvide dyrkningen af GMO?

Hvilke egenskaber har gensplejsede afgrøder?

Hvilken betydning har det for landbruget især i den tredje verden?

Hvorfor er Monsantos’ slogan ”Føde, sundhed og håb” problematisk?

Der kan udføres en række bioteknologiske forsøg, der ikke kræver særlig udstyr,

sikkerhed og speciel uddannelse af underviseren. I de nyeste biologibøger til 8.-9.

klasse er sådanne forsøg beskrevet.

Vil man udføre mere avancerede skoleforsøg, henvises til gymnasiets

biologiundervisning, hvor der anvendes særligt Biotek-udstyr under sikre forhold og

af uddannet personale.

Vi kan gøre en indsats:

Hvis vi skal støtte de økologiske landbrugs kamp mod GMO skal vi købe

deres varer. Eleverne samarbejder med hjemkundskabslærerne om en

ny kostplan og indkøbsplan for hjemkundskab, så hjemkundskabsbudgettet

kan holde også ved indkøb af økologiske varer.

Vi kan påvirke andre:

Eleverne i denne 9. klasse valgte at lave et antal debatterende hjemmesider

om problemet og på den måde gå i dialog med andre forbrugere.

Eleverne skrev en artikel til skolebladet.

Kort over marker med GMO: gmomark.pdir.dk/

Lov om dyrkning af GMO: www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040043630-

REGL

Bøger til læreren:

Christian Damgård m.fl. :”Genmodificerede planter”, DMU 2005

Martin Holmstrup, red.: ”Økologisk landbrug og naturen”, Gad 2003

Troth Wells: ”En verden i grønt”, MS 2000 (madopskrifter og holdninger)

Bøger til eleverne:

Dorrit Saietz: ”Gensplejset mad”, Alinea

”Pandoras madkasse”, NOAH 2001

”Råderum i køkkenet”, NOAH 2001

Video:

Økologi i praksis, DR1, 2001

Økologi i Danmark, LOK

Derfor Økologi, LOK

Genteknologi på godt og ondt 1+2, DR2, 2001

Rapport fra fremtiden 4, ”De grønne gener”, 2003

Den nye mad, DR2, 2003

Links:

Økologisk Landsforening: www.okologi.dk/

Side 22


Etisk råd: www.etiskraad.dk/

Biotek-virksomhedernes debatside: www.biotekcenter.dk/

Debatside om gensplejsning støttet af Den Grønne Fond: www.toft.dk/gendebat/

Aktive forbrugeres debatside: www.genvarer.dk/

Noah’s debatside: www.globalegener.dk/

www.plantedir.dk

Vil du være virtuel landmand: www.bedriften.dk

Besøgsgårde: www.okologi.dk/Eksterne/besog/Default.asp

Eksperimenter i det økologiske landbrug: www.eksperimenter.dk

Side 23


Eksempel på praktisk arbejde:

DNA fra løg

Nedbryd først cellevægge, cellemembraner og kernemembraner:

Rør en blanding af 1 dl vand, 1 tsk. salt og 1 spsk. Opvaskemiddel

Hak et løg og kom i blandingen og rør godt rundt.

Lad den stå i præcis 15 minutter i 60 grader vandbad.

Afkøl blandingen i isbad i 5 minutter mens der røres.

Blend i 5 sek. ved højeste hastighed.

Filtrer nu blandingen.

I væsken er nu proteiner og DNA.

Adskil DNA fra løgekstraktet:

Hæld 5 ml løgekstrakt i et stort reagensglas.

Tilsæt 2-3 dråber protease og rør godt rundt.

Opsamling af DNA:

Hold reagensglasset skråt og tilsæt 10 ml iskold ethanol ved at hælde forsigtig ned

ad glassets side. Det må ikke blandes, men lægge sig ovenpå løgekstraktet.

Efter et par minutter kan en spatel forsigtig føres ned i grænselaget og de hvide tråde

af udfældet DNA kan forsigtigt rulles op på spatelen.

Undersøg DNA:

Læg lidt DNA-tråde på et objektglas og farv med acetoorcein.

Dæk præparatet og se trådene i mikroskop.

Materialer:

96% ethanol.

Proteaseenzym: ”NOVO Neutrase ”. Købes på Slagteriskolen i Roskilde 46 34 62

00.

DNA-farvestof: Acetoorcein - eller Hæmatoxylin-Hansen. Købes hos Gundlach 86 94

13 88.

Se en udførlig vejledning: www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/43bakterie/bak3dna.htm

Side 24


Forslag til prøveopgaver til Biologi

På hvilke områder påvirker landbrugets produktionsformer miljøet?

Du kan tage udgangspunkt i grundvandsindvinding, fjordens som levested,

biodiversitet eller GMO.

Grundvandsindvinding:

Hvad vil det betyde for grundvandet, at der bliver flere økologiske landbrug.

Du kan:

Sætte et forsøg op der kan vise om ”harvning” kan fjerne kvikgræs.

Fremstille svampemiddel af kvikgræs rødder.

Undersøge kløvergræs. Hvorfor kan det bruges som gødning?

Fjordens miljø:

Hvordan havner nitrat og fosfat ude i fjorden?

Hvad betyder det for iltforholdene i fjorden.

Hvorfor siger Vandmiljøplan II, at der skal være flere økologiske landbrug?

Du kan:

Undersøge forholdene i miljøakvariet. *)

Biodiversitet:

Hvorfor er der flere smådyr i en økologisk kornmark?

Du kan:

Sætte nogle forsøg i gang, der kan vise hvor mange smådyr, der er i jord.**)

GMO

Hvordan kan GMO påvirke den omgivende natur og vores sundhed?

Du kan:

Udtrække DNA af f.eks. torskerogn og vise DNA-trådene i mikroskop

*) Miljøakvariet er lavet på stranden ved fjorden og hastigt transporteret hjem.

**) Jordprøverne er hentet på et økologisk landbrug og ikke-økologisk landbrug

Side 25


Forslag til prøveopgaver til Geografi

Hvordan betyder geografiske forhold for landbrugets belastning af miljøet?

Du kan tage udgangspunkt i grundvandsindvinding, f.eks. vind- og strømforhold i

fjorden eller landskabsdannelsen.

Grundvandsindvinding

Hvad betyder jordprofilerne for effekten af rensningen af vandet?

Hvilke steder i Danmark er grundvandet udsat.

Hvor er forbruget af grundvand større end produktionen af grundvand? Hvorfor?

Du kan:

Sætte nogle forsøg i gang, der kan vise hvilken jordprofil, der kan rense vandet

bedst.

Fysiske og kemiske forhold i fjorden

Hvilke forhold i fjorden kan have betydning for iltsvind for bunddyrene?

Du kan:

Sætte nogle forsøg i gang, der kan vise hvad saltholdighed og temperatur betyder for

lagdeling i fjorden.

Landskabsdannelse

Hvilken bundprofil har fjorden, og hvordan er den dannet?

Hvordan er bruges jorden i Hornsherred?

Du kan:

Sætte mæandreringsbanen op og vise, hvordan landskab kan dannes.

Side 26


Forslag til prøveopgaver til fysik/kemi

Hvilken betydning har de kemiske forhold for landbrugets belastning af miljøet.

Du kan tage udgangspunkt i grundvandsindvinding og spildevandsrensning,

gødskning og dræning og jordforhold.

Grundvandsindvinding og spildevandsrensning

Du kan beskrive vandbehandlingen på vandværket og på rensningsanlægget.

Hvordan har man løst problemet med fosfat i spildevandet?

Hvordan skal grundvandet renses, hvis der er pesticider i?

Du kan:

Sætte en række forsøg op, der viser princippet i vandværket eller rensningsanlægget.

Rense kemikalieforurenet vand med aktiv kul.

Gødskning og dræning

Hvilke forhold vil fremme udvaskning af nitrat. Hvorfor gør det samme sig ikke

gældende for fosfat?

Du kan:

Sætte en række forsøg op der kan vise noget om saltes opløselighed.

Jordforhold

Hvordan bliver næringsstofferne tilgængeligt for planterne?

Du kan:

Sætte en forsøgsrække op, der kan vise noget om ionbytning og pH-værdi.

Side 27


Økologisk kost gav sundere rotter

Artikel fra Økologisk Landsforenings elektroniske nyhedsbrev

(www.okologi.dk) d. 16. februar 2006

Forskningsresultater offentliggjort i dag viser, at rotter der fik økologisk kost

havde bedre immunforsvar, mindre tendens til at blive fede og sov bedre.

Et dansk og et italiensk forsøg viser begge, at rotter der fodres med økologisk

kost bliver sundere end rotter, der får kost dyrket med gødning og pesticider. ”I

alle tilfælde, hvor forskelle blev observeret, faldt de ud til fordel for økologisk

kost”, fremgår det af den nye undersøgelse fra Forskningscenter for Økologisk

Jordbrug, FØJO. - Mange forbrugere har allerede en forventning om, at

fødevarer produceret uden gensplejsning, sprøjtegift og overgødskning alt

andet lige er sundere. De har med undersøgelsen fået bekræftet deres sunde

fornuft.

Forbrugere der ønsker håndfaste beviser på, at der er en sundhedsmæssig

forskel med økologiske varer, har fået noget at tygge på, siger direktør Paul

Holmbeck, Økologisk Landsforening. Undersøgelsen konkluderer, at de rotter

der kun fik økologisk dyrket foder blandt andet fik et bedre immunforsvar,

havde mindre tendens til at blive fede og var bedre til at finde hvile end deres

konventionelt fodrede artsfæller. - Men selv om økologisk fodrede rotter er

slankere og sover bedre, har vi nu ikke tænkt os at anprise økologisk mad som

slankemiddel og godnat-mad, siger Paul Holmbeck. - Det er glædeligt, at der

nu er begyndt at komme beviser for, at økologisk kost er sundere.

Foreningen ser frem til, at resultaterne følges op med forskning, der belyser

økologiens betydning for menneskers sundhed, siger Paul Holmbeck, der

regner med, at dette bliver en del af de nye forskningsprogrammer hos FØJO.

FØJOs forskningsprojekt har bestået af et forsøg, hvor 36 rotter levede under

helt ens forhold, men blev fodret med tre forskellige typer foder: økologisk

foder; foder dyrket med pesticider og lidt kunstgødning; samt foder dyrket med

pesticider og meget kunstgødning. Et italiensk forsøg offentliggjort tidligere på

året viste mange af de samme resultater som den danske undersøgelse.

Sidste år i oktober offentliggjorde FØJO desuden et forskningsresultat der

viste, at der er flere vitaminer i økologisk mælk.

- Vi ved, at forbrugerne interesserer sig for håndfaste sundhedsargumenter. Vi

håber, at politikere også gør. Vi ved allerede, at økologisk jordbrug skåner

drikkevandet for at blive udsat for pesticidrester, og at det giver en mere rig

natur. Det vi har set i disse forskningsresultater, peger igen i retning af

omlægning af offentlige storkøkkener til økologi, understreger Paul Holmbeck.

Side 28

More magazines by this user
Similar magazines