27.07.2013 Views

Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt

Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt

Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kulturhistorie<br />

<strong>Maglemosen</strong> <strong>og</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />

Guide til landskab <strong>og</strong> historie<br />

<strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> har i fl ere hundrede<br />

år været et yndet udfl ugtsmål.<br />

Fra toppen af den 85 meter høje<br />

bakke er der i klart vejr en pragtfuld<br />

udsigt. Mod øst til Øresund,<br />

Hven <strong>og</strong> Skåne, <strong>og</strong> mod syd hen<br />

over det bakkede landskab i Søllerød<br />

Naturpark til Kø<strong>benhavns</strong> tårne<br />

<strong>og</strong> spir.<br />

Mellem <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong> Vedbæk<br />

strækker sig et stort fl adt moseområde,<br />

Vedbæk Maglemose.<br />

Landskab<br />

Bakkelandet ved <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />

For ca. 15.000 år siden trængte ismasser<br />

fra nordøst ind over Nordsjælland <strong>og</strong><br />

efterlod et landskab med store bakker.<br />

Særlig voldsomt formedes landskabet,<br />

hvor isen havde skubbet store jordmasser<br />

foran sig <strong>og</strong> derved dannet en række<br />

høje bakker (randmoræner) i området<br />

mellem Grib Skov mod nord til Nærum<br />

mod syd. Bakkerne omkring <strong>Høje</strong><br />

<strong>Sandbjerg</strong> er randmoræner. De består<br />

af ler, sand <strong>og</strong> grus, som blev afl ejret<br />

fra en tidligere istid, men blev grundigt<br />

blandet af den fremrykkende is.<br />

2<br />

Vedbækfjorden <strong>og</strong> de kendte bopladser fra<br />

jægerstenalderen. 1. Bøgebakken,<br />

2. Caroline Mathildestien,<br />

3. Gøngehusvej, 4. Vedbæk Havn.<br />

Grænseland<br />

Det kuperede terræn omkring <strong>Høje</strong><br />

<strong>Sandbjerg</strong> var oprindelig dækket af urskov.<br />

Nord <strong>og</strong> syd for de stejle <strong>og</strong> sandede<br />

bakker lå middelalderens landsbyer<br />

– <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong> Gl. Holte. <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />

kom til at danne et grænseområde,<br />

hvor landsbybøndernes kvæg græssede<br />

på de overdrev, der efterhånden<br />

havde erstattet den oprindelige skov.<br />

Bakkerne som grænseland blev med tiden<br />

understreget af, at området op gennem<br />

tiden <strong>og</strong>så dannede administrative<br />

grænser: s<strong>og</strong>negrænse, herredsgrænse,<br />

kommunegrænse <strong>og</strong> amtsgrænse.<br />

<strong>Maglemosen</strong> <strong>og</strong> Vedbæk Fjord<br />

Vedbæk Maglemose er en bred <strong>og</strong> helt<br />

fl ad lavning mellem Vedbæk <strong>og</strong> Sand-<br />

3<br />

1<br />

4<br />

<strong>Maglemosen</strong> var i stenalderen en<br />

lavvandet fjord, der strakte sig fra<br />

Øresund ind i landet.<br />

Vedbækfjorden var et attraktivt<br />

sted for stenalderfolket. Her var<br />

gode betingelser for jagt i skoven<br />

<strong>og</strong> fi skeri ved vandet. Det er de<br />

mange bopladser <strong>og</strong> grave i <strong>Maglemosen</strong><br />

et klart bevis på.<br />

Denne guide til landskabet <strong>og</strong> historien<br />

om <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>Maglemosen</strong> viser kun et udsnit af<br />

bjerg, <strong>og</strong> er en landskabelig modsætning<br />

til de store bakker længere mod<br />

øst.<br />

Da isen smeltede, steg vandet i havet,<br />

<strong>og</strong> for ca. 7.500 år siden – hen mod<br />

slutningen af jægerstenalderen – trængte<br />

vand fra Øresund ind i lavningen <strong>og</strong><br />

dannede Vedbæk Fjord.<br />

Fjorden mundede ud i Sundet, hvor<br />

Vedbæk Havn ligger i dag. Da vandet<br />

stod højest, rakte fjorden ind i landet<br />

omtrent til, hvor nutidens Caroline<br />

Mathildesti krydser <strong>Maglemosen</strong>.<br />

Landhævning<br />

For ca. 5.000 år siden – ved overgangen<br />

til bondestenalderen – begyndte landet<br />

langsomt at hæve sig i den nordøstlige<br />

del af Danmark. Vedbækfjorden blev<br />

herved afskåret fra Øresund, <strong>og</strong> der opstod<br />

en lavvandet sø. Gennem de næste<br />

årtusinder groede søen langsomt til <strong>og</strong><br />

udviklede sig til den tørvemose, vi kender<br />

i dag.<br />

Bosættelser i stenalderen<br />

Mange berømte boplads- <strong>og</strong> gravfund<br />

i <strong>Maglemosen</strong> vidner om, at Vedbæk<br />

Foto: John Jedbo<br />

egnens righoldige natur- <strong>og</strong> kulturhistorie.<br />

Der er ikke anvist ruter eller<br />

en bestemt rækkefølge af besøgssteder,<br />

som skal følges. Det<br />

er helt op til den enkelte at forfølge<br />

egen interesse <strong>og</strong> indskydelse.<br />

For den historisk interesserede vil<br />

der være mulighed for selv at uddybe<br />

det sete <strong>og</strong> de viste seværdigheder<br />

ved et besøg på de gode<br />

lokalhistoriske museer <strong>og</strong> arkiv.<br />

Skelet fra<br />

Bøgebakken.<br />

Kvindens<br />

hoved hviler<br />

på et kronhjortegevir.<br />

Fjord tidligt har været et meget attraktivt<br />

sted at bo. Langs med de gamle<br />

fjordbredder <strong>og</strong> på små holme i fjorden<br />

har man fundet mellem 30 <strong>og</strong> 40 bopladser<br />

<strong>og</strong> gravsteder fra slutningen af<br />

jægerstenalderen.<br />

På en af holmene, Bøgebakken vest for<br />

Vedbæk station, blev der i 1975 gjort et<br />

enestående fund af grave med velbevarede<br />

skeletdele. Fund af enkeltgrave fra<br />

jægerstenalderen var kendt fra fl ere steder,<br />

men her havde man for første gang<br />

en hel gravplads med 17 grave <strong>og</strong> skeletter<br />

af 22 mennesker. Vedbækfundene,<br />

der er Nordens ældste gravplads,<br />

kan ses på Gl. Holtegård Museum.<br />

Parti ved <strong>Maglemosen</strong>.<br />

Foto: Niels Peter Stilling, Søllerød Museum Foto: Erik Brinch Petersen, Søllerød Museum


Historie<br />

1 <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> er med sine 85 meter<br />

den højeste af bakkerne i området,<br />

<strong>og</strong> fra toppen er der i klart vejr en storslået<br />

udsigt. Mod syd kan man se ind<br />

over Kø<strong>benhavns</strong> tårne <strong>og</strong> spir helt ud<br />

til Ferringhuset på Amager. Mod øst<br />

ser man mod <strong>Maglemosen</strong> ud til Øresund,<br />

Hven <strong>og</strong> den skånske kyst (se forsidebilledet).<br />

Akademisk Skytteforening overt<strong>og</strong> i<br />

1916 en del af <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong>området,<br />

<strong>og</strong> korpset benytter i dag det indhegnede<br />

areal som øvelsesområde.<br />

I 1948 blev selve bakken <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />

fredet <strong>og</strong> indgår nu som en vigtig<br />

del af den store landskabsfredning, Søllerød<br />

Naturpark.<br />

2 Villa <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> ligger mellem<br />

skytteforeningens indhegnede<br />

areal <strong>og</strong> Rude skov. Villaen blev opført<br />

af Henriette Barfoed-Pedersen i<br />

1883 som sommerbolig, <strong>og</strong> var i 1920-<br />

84 indrettet til et børnehjem, der hed<br />

”Bethlehem”. Huset er i dag privat bolig.<br />

3 Søllerød Naturpark strækker sig<br />

fra Kirkeskoven til Vidnæsdam. Rygårds<br />

marker <strong>og</strong> en del af de levende<br />

omgivende hegn indgår i ”Søllerød Naturpark”.<br />

Arkitekten Palle Suenson, der<br />

1940-87 boede på Rygård, var initiativtager<br />

til landskabsfredningen, der fortsætter<br />

op til Rude Skov.<br />

4 Gl. Holte landsby er formentlig<br />

fl yttet til sin nuværende placering i<br />

1600-tallet fra området ved vejen Gl.<br />

Holtetoften. Navnet er eneste spor af<br />

middelalderlandsbyen Holte. I begyndelsen<br />

af 1900-tallet blev de fl este af<br />

landsbyens gårde revet ned, men enkelte<br />

bygninger fra bondelandsbyen fi ndes<br />

stadig.<br />

5 Gl. Holtegård er opført i 1756 af<br />

Kgl. Hofbygmester Lauritz de Thurah,<br />

som indrettede den til sommerbolig. I<br />

hovedbygningen vises skiftende kunst-<br />

1 km<br />

C<br />

2<br />

B<br />

1<br />

<strong>og</strong> kulturhistoriske udstillinger, <strong>og</strong> i en<br />

staldlænge er der en permanent udstilling<br />

af Vedbækfundene fra Bøgebakken.<br />

6 I historisk tid har <strong>Maglemosen</strong> i<br />

lange perioder ligget hen som mere eller<br />

mindre ufremkommelig sump <strong>og</strong><br />

mose. Men efterhånden som <strong>Maglemosen</strong><br />

tørrede ud i de højereliggende områder,<br />

har de omkringliggende landsbysamfund<br />

taget mosen i brug. Disse<br />

småsamfund har rådet over hver deres<br />

del af mosen til græsning, høslæt <strong>og</strong> i<br />

mindre grad tørveskær. Udnyttelsen af<br />

tørv i <strong>Maglemosen</strong> har været sparsom<br />

i forhold til, hvad der er kendt fra andre<br />

moser. At store dele af mosen er forblevet<br />

uforstyrret, har til gengæld sikret<br />

eftertiden gode muligheder for arkæol<strong>og</strong>iske<br />

undersøgelser.<br />

I 1936 blev <strong>Maglemosen</strong> udpeget som<br />

en del af ”Kø<strong>benhavns</strong>egnens grønne<br />

områder”. Forudsætningerne var i orden.<br />

For i samme periode aft<strong>og</strong> landbruget,<br />

<strong>og</strong> naturen fi k lov til at tage<br />

over. For at sikre de landskabelige, naturhistoriske<br />

<strong>og</strong> historiske værdier,<br />

blev hele <strong>Maglemosen</strong> med omliggende<br />

skråninger på i alt 216 hektar fredet<br />

i 1986.<br />

Caroline Mathildestien er en oplagt adgangsvej<br />

til store dele af <strong>Maglemosen</strong>.<br />

7 Vedbæk var oprindelig fi skerleje <strong>og</strong><br />

landsby. Fiskerlejet lå, hvor Trørødvej<br />

munder ud i Strandvejen. Af de gamle<br />

bygninger er der enkelte tilbage fra begyndelsen<br />

af 1800-tallet, blandt andet<br />

Fiskerhuset <strong>og</strong> Strandgården fra 1852.<br />

8 Frydenlund er navnet på et lille<br />

lystslot, der blev opført i 1722. Her<br />

mødtes i 1770-71 Chr. VIIs dronning<br />

Caroline Mathilde <strong>og</strong> hendes elsker<br />

Struense. Navnet Mathildestien kan<br />

henføres til den vej, dronning Caroline<br />

Mathilde fulgte, når hun kom fra<br />

Hirchholm Slot i Hørsholm. Frydenlund<br />

er fredet <strong>og</strong> er i privateje uden offentlig<br />

adgang.<br />

Udarbejdet af Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>, 2004 — Yderligere eksemplarer rekvireres på tlf: 4322 2222 eller e-mail: tekniskforvaltning@kbhamt.dk<br />

Websted: www.kbhamt.dk — Grafi sk produktion: Hafnia Grafi sk/528521<br />

3<br />

4<br />

5<br />

A<br />

12<br />

9 Trørød Skov syd for <strong>Maglemosen</strong><br />

er et af de områder i Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>,<br />

som man har foreslået udpeget som et<br />

vigtig kulturarvsareal af national betydning.<br />

Årsagen til denne fornemme<br />

status skyldes skovens rigdom på gravhøje<br />

– i alt 39. Der er ikke tale om ældre<br />

bronzealders store kuplede gravhøje,<br />

som vi kender dem fra det åbne land,<br />

men om relativt lave høje, som stammer<br />

fra yngre bronzealder, ca. 1.000-500<br />

år f. Kr. Gravhøjene er karakteristiske<br />

for østkysten af Sjælland. De lave høje<br />

er bevaret på grund af skoven. Hvis de<br />

havde ligget i det åbne, dyrkede landskab,<br />

var de for længst pløjet væk.<br />

10 Enrum Park er et idyllisk skov- <strong>og</strong><br />

parkanlæg, hvor Kikhanerenden <strong>og</strong><br />

<strong>Maglemosen</strong> mødes. Enrum er oprindeligt<br />

et af egnens største <strong>og</strong> ældste<br />

landsteder. Ejendommen blev opført i<br />

1731, senere nedrevet <strong>og</strong> i 1864 nyopført<br />

i engelsk herregårdstil.<br />

11 Lokeshøj er en markant bronzealderhøj,<br />

højt beliggende på kanten af<br />

den skovbevoksede kystskrænt mod<br />

Øresund.<br />

12 Øst for oldtidsvejen Attemosevej<br />

ligger Søllerød Bakker, hvor Kikhanerenden<br />

har sit udspring. Man kan følge<br />

vandløbet videre langs stier til dets udløb<br />

i Øresund. Kikhanerenden har efter<br />

et større naturgenopretningsprojekt fået<br />

sine naturlige slyngninger tilbage.<br />

A Vedbækfundene<br />

Gl. Holtegård Museum<br />

Attemosevej 170, 2840 Holte<br />

Tlf: 4580 6363 – www.sollerod.dk/musark<br />

B Søllerød Museum<br />

Mothsgaarden<br />

Søllerødvej 25, 2840 Holte<br />

Tlf. 4580 2046 – www.sollerod.dk/musark<br />

C Byhistorisk Arkiv<br />

Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte<br />

Tlf. 4546 6671 – www.sollerod.dk/musark<br />

6<br />

9<br />

8<br />

7<br />

10<br />

11<br />

V<br />

N<br />

S<br />

Ø<br />

© Kort <strong>og</strong> Matrikelstyrelsen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!