Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt
Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt
Maglemosen og Høje Sandbjerg - K?benhavns Amt
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kulturhistorie<br />
<strong>Maglemosen</strong> <strong>og</strong> <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />
Guide til landskab <strong>og</strong> historie<br />
<strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> har i fl ere hundrede<br />
år været et yndet udfl ugtsmål.<br />
Fra toppen af den 85 meter høje<br />
bakke er der i klart vejr en pragtfuld<br />
udsigt. Mod øst til Øresund,<br />
Hven <strong>og</strong> Skåne, <strong>og</strong> mod syd hen<br />
over det bakkede landskab i Søllerød<br />
Naturpark til Kø<strong>benhavns</strong> tårne<br />
<strong>og</strong> spir.<br />
Mellem <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong> Vedbæk<br />
strækker sig et stort fl adt moseområde,<br />
Vedbæk Maglemose.<br />
Landskab<br />
Bakkelandet ved <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />
For ca. 15.000 år siden trængte ismasser<br />
fra nordøst ind over Nordsjælland <strong>og</strong><br />
efterlod et landskab med store bakker.<br />
Særlig voldsomt formedes landskabet,<br />
hvor isen havde skubbet store jordmasser<br />
foran sig <strong>og</strong> derved dannet en række<br />
høje bakker (randmoræner) i området<br />
mellem Grib Skov mod nord til Nærum<br />
mod syd. Bakkerne omkring <strong>Høje</strong><br />
<strong>Sandbjerg</strong> er randmoræner. De består<br />
af ler, sand <strong>og</strong> grus, som blev afl ejret<br />
fra en tidligere istid, men blev grundigt<br />
blandet af den fremrykkende is.<br />
2<br />
Vedbækfjorden <strong>og</strong> de kendte bopladser fra<br />
jægerstenalderen. 1. Bøgebakken,<br />
2. Caroline Mathildestien,<br />
3. Gøngehusvej, 4. Vedbæk Havn.<br />
Grænseland<br />
Det kuperede terræn omkring <strong>Høje</strong><br />
<strong>Sandbjerg</strong> var oprindelig dækket af urskov.<br />
Nord <strong>og</strong> syd for de stejle <strong>og</strong> sandede<br />
bakker lå middelalderens landsbyer<br />
– <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong> Gl. Holte. <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />
kom til at danne et grænseområde,<br />
hvor landsbybøndernes kvæg græssede<br />
på de overdrev, der efterhånden<br />
havde erstattet den oprindelige skov.<br />
Bakkerne som grænseland blev med tiden<br />
understreget af, at området op gennem<br />
tiden <strong>og</strong>så dannede administrative<br />
grænser: s<strong>og</strong>negrænse, herredsgrænse,<br />
kommunegrænse <strong>og</strong> amtsgrænse.<br />
<strong>Maglemosen</strong> <strong>og</strong> Vedbæk Fjord<br />
Vedbæk Maglemose er en bred <strong>og</strong> helt<br />
fl ad lavning mellem Vedbæk <strong>og</strong> Sand-<br />
3<br />
1<br />
4<br />
<strong>Maglemosen</strong> var i stenalderen en<br />
lavvandet fjord, der strakte sig fra<br />
Øresund ind i landet.<br />
Vedbækfjorden var et attraktivt<br />
sted for stenalderfolket. Her var<br />
gode betingelser for jagt i skoven<br />
<strong>og</strong> fi skeri ved vandet. Det er de<br />
mange bopladser <strong>og</strong> grave i <strong>Maglemosen</strong><br />
et klart bevis på.<br />
Denne guide til landskabet <strong>og</strong> historien<br />
om <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Maglemosen</strong> viser kun et udsnit af<br />
bjerg, <strong>og</strong> er en landskabelig modsætning<br />
til de store bakker længere mod<br />
øst.<br />
Da isen smeltede, steg vandet i havet,<br />
<strong>og</strong> for ca. 7.500 år siden – hen mod<br />
slutningen af jægerstenalderen – trængte<br />
vand fra Øresund ind i lavningen <strong>og</strong><br />
dannede Vedbæk Fjord.<br />
Fjorden mundede ud i Sundet, hvor<br />
Vedbæk Havn ligger i dag. Da vandet<br />
stod højest, rakte fjorden ind i landet<br />
omtrent til, hvor nutidens Caroline<br />
Mathildesti krydser <strong>Maglemosen</strong>.<br />
Landhævning<br />
For ca. 5.000 år siden – ved overgangen<br />
til bondestenalderen – begyndte landet<br />
langsomt at hæve sig i den nordøstlige<br />
del af Danmark. Vedbækfjorden blev<br />
herved afskåret fra Øresund, <strong>og</strong> der opstod<br />
en lavvandet sø. Gennem de næste<br />
årtusinder groede søen langsomt til <strong>og</strong><br />
udviklede sig til den tørvemose, vi kender<br />
i dag.<br />
Bosættelser i stenalderen<br />
Mange berømte boplads- <strong>og</strong> gravfund<br />
i <strong>Maglemosen</strong> vidner om, at Vedbæk<br />
Foto: John Jedbo<br />
egnens righoldige natur- <strong>og</strong> kulturhistorie.<br />
Der er ikke anvist ruter eller<br />
en bestemt rækkefølge af besøgssteder,<br />
som skal følges. Det<br />
er helt op til den enkelte at forfølge<br />
egen interesse <strong>og</strong> indskydelse.<br />
For den historisk interesserede vil<br />
der være mulighed for selv at uddybe<br />
det sete <strong>og</strong> de viste seværdigheder<br />
ved et besøg på de gode<br />
lokalhistoriske museer <strong>og</strong> arkiv.<br />
Skelet fra<br />
Bøgebakken.<br />
Kvindens<br />
hoved hviler<br />
på et kronhjortegevir.<br />
Fjord tidligt har været et meget attraktivt<br />
sted at bo. Langs med de gamle<br />
fjordbredder <strong>og</strong> på små holme i fjorden<br />
har man fundet mellem 30 <strong>og</strong> 40 bopladser<br />
<strong>og</strong> gravsteder fra slutningen af<br />
jægerstenalderen.<br />
På en af holmene, Bøgebakken vest for<br />
Vedbæk station, blev der i 1975 gjort et<br />
enestående fund af grave med velbevarede<br />
skeletdele. Fund af enkeltgrave fra<br />
jægerstenalderen var kendt fra fl ere steder,<br />
men her havde man for første gang<br />
en hel gravplads med 17 grave <strong>og</strong> skeletter<br />
af 22 mennesker. Vedbækfundene,<br />
der er Nordens ældste gravplads,<br />
kan ses på Gl. Holtegård Museum.<br />
Parti ved <strong>Maglemosen</strong>.<br />
Foto: Niels Peter Stilling, Søllerød Museum Foto: Erik Brinch Petersen, Søllerød Museum
Historie<br />
1 <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> er med sine 85 meter<br />
den højeste af bakkerne i området,<br />
<strong>og</strong> fra toppen er der i klart vejr en storslået<br />
udsigt. Mod syd kan man se ind<br />
over Kø<strong>benhavns</strong> tårne <strong>og</strong> spir helt ud<br />
til Ferringhuset på Amager. Mod øst<br />
ser man mod <strong>Maglemosen</strong> ud til Øresund,<br />
Hven <strong>og</strong> den skånske kyst (se forsidebilledet).<br />
Akademisk Skytteforening overt<strong>og</strong> i<br />
1916 en del af <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong>området,<br />
<strong>og</strong> korpset benytter i dag det indhegnede<br />
areal som øvelsesområde.<br />
I 1948 blev selve bakken <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong><br />
fredet <strong>og</strong> indgår nu som en vigtig<br />
del af den store landskabsfredning, Søllerød<br />
Naturpark.<br />
2 Villa <strong>Høje</strong> <strong>Sandbjerg</strong> ligger mellem<br />
skytteforeningens indhegnede<br />
areal <strong>og</strong> Rude skov. Villaen blev opført<br />
af Henriette Barfoed-Pedersen i<br />
1883 som sommerbolig, <strong>og</strong> var i 1920-<br />
84 indrettet til et børnehjem, der hed<br />
”Bethlehem”. Huset er i dag privat bolig.<br />
3 Søllerød Naturpark strækker sig<br />
fra Kirkeskoven til Vidnæsdam. Rygårds<br />
marker <strong>og</strong> en del af de levende<br />
omgivende hegn indgår i ”Søllerød Naturpark”.<br />
Arkitekten Palle Suenson, der<br />
1940-87 boede på Rygård, var initiativtager<br />
til landskabsfredningen, der fortsætter<br />
op til Rude Skov.<br />
4 Gl. Holte landsby er formentlig<br />
fl yttet til sin nuværende placering i<br />
1600-tallet fra området ved vejen Gl.<br />
Holtetoften. Navnet er eneste spor af<br />
middelalderlandsbyen Holte. I begyndelsen<br />
af 1900-tallet blev de fl este af<br />
landsbyens gårde revet ned, men enkelte<br />
bygninger fra bondelandsbyen fi ndes<br />
stadig.<br />
5 Gl. Holtegård er opført i 1756 af<br />
Kgl. Hofbygmester Lauritz de Thurah,<br />
som indrettede den til sommerbolig. I<br />
hovedbygningen vises skiftende kunst-<br />
1 km<br />
C<br />
2<br />
B<br />
1<br />
<strong>og</strong> kulturhistoriske udstillinger, <strong>og</strong> i en<br />
staldlænge er der en permanent udstilling<br />
af Vedbækfundene fra Bøgebakken.<br />
6 I historisk tid har <strong>Maglemosen</strong> i<br />
lange perioder ligget hen som mere eller<br />
mindre ufremkommelig sump <strong>og</strong><br />
mose. Men efterhånden som <strong>Maglemosen</strong><br />
tørrede ud i de højereliggende områder,<br />
har de omkringliggende landsbysamfund<br />
taget mosen i brug. Disse<br />
småsamfund har rådet over hver deres<br />
del af mosen til græsning, høslæt <strong>og</strong> i<br />
mindre grad tørveskær. Udnyttelsen af<br />
tørv i <strong>Maglemosen</strong> har været sparsom<br />
i forhold til, hvad der er kendt fra andre<br />
moser. At store dele af mosen er forblevet<br />
uforstyrret, har til gengæld sikret<br />
eftertiden gode muligheder for arkæol<strong>og</strong>iske<br />
undersøgelser.<br />
I 1936 blev <strong>Maglemosen</strong> udpeget som<br />
en del af ”Kø<strong>benhavns</strong>egnens grønne<br />
områder”. Forudsætningerne var i orden.<br />
For i samme periode aft<strong>og</strong> landbruget,<br />
<strong>og</strong> naturen fi k lov til at tage<br />
over. For at sikre de landskabelige, naturhistoriske<br />
<strong>og</strong> historiske værdier,<br />
blev hele <strong>Maglemosen</strong> med omliggende<br />
skråninger på i alt 216 hektar fredet<br />
i 1986.<br />
Caroline Mathildestien er en oplagt adgangsvej<br />
til store dele af <strong>Maglemosen</strong>.<br />
7 Vedbæk var oprindelig fi skerleje <strong>og</strong><br />
landsby. Fiskerlejet lå, hvor Trørødvej<br />
munder ud i Strandvejen. Af de gamle<br />
bygninger er der enkelte tilbage fra begyndelsen<br />
af 1800-tallet, blandt andet<br />
Fiskerhuset <strong>og</strong> Strandgården fra 1852.<br />
8 Frydenlund er navnet på et lille<br />
lystslot, der blev opført i 1722. Her<br />
mødtes i 1770-71 Chr. VIIs dronning<br />
Caroline Mathilde <strong>og</strong> hendes elsker<br />
Struense. Navnet Mathildestien kan<br />
henføres til den vej, dronning Caroline<br />
Mathilde fulgte, når hun kom fra<br />
Hirchholm Slot i Hørsholm. Frydenlund<br />
er fredet <strong>og</strong> er i privateje uden offentlig<br />
adgang.<br />
Udarbejdet af Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>, 2004 — Yderligere eksemplarer rekvireres på tlf: 4322 2222 eller e-mail: tekniskforvaltning@kbhamt.dk<br />
Websted: www.kbhamt.dk — Grafi sk produktion: Hafnia Grafi sk/528521<br />
3<br />
4<br />
5<br />
A<br />
12<br />
9 Trørød Skov syd for <strong>Maglemosen</strong><br />
er et af de områder i Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>,<br />
som man har foreslået udpeget som et<br />
vigtig kulturarvsareal af national betydning.<br />
Årsagen til denne fornemme<br />
status skyldes skovens rigdom på gravhøje<br />
– i alt 39. Der er ikke tale om ældre<br />
bronzealders store kuplede gravhøje,<br />
som vi kender dem fra det åbne land,<br />
men om relativt lave høje, som stammer<br />
fra yngre bronzealder, ca. 1.000-500<br />
år f. Kr. Gravhøjene er karakteristiske<br />
for østkysten af Sjælland. De lave høje<br />
er bevaret på grund af skoven. Hvis de<br />
havde ligget i det åbne, dyrkede landskab,<br />
var de for længst pløjet væk.<br />
10 Enrum Park er et idyllisk skov- <strong>og</strong><br />
parkanlæg, hvor Kikhanerenden <strong>og</strong><br />
<strong>Maglemosen</strong> mødes. Enrum er oprindeligt<br />
et af egnens største <strong>og</strong> ældste<br />
landsteder. Ejendommen blev opført i<br />
1731, senere nedrevet <strong>og</strong> i 1864 nyopført<br />
i engelsk herregårdstil.<br />
11 Lokeshøj er en markant bronzealderhøj,<br />
højt beliggende på kanten af<br />
den skovbevoksede kystskrænt mod<br />
Øresund.<br />
12 Øst for oldtidsvejen Attemosevej<br />
ligger Søllerød Bakker, hvor Kikhanerenden<br />
har sit udspring. Man kan følge<br />
vandløbet videre langs stier til dets udløb<br />
i Øresund. Kikhanerenden har efter<br />
et større naturgenopretningsprojekt fået<br />
sine naturlige slyngninger tilbage.<br />
A Vedbækfundene<br />
Gl. Holtegård Museum<br />
Attemosevej 170, 2840 Holte<br />
Tlf: 4580 6363 – www.sollerod.dk/musark<br />
B Søllerød Museum<br />
Mothsgaarden<br />
Søllerødvej 25, 2840 Holte<br />
Tlf. 4580 2046 – www.sollerod.dk/musark<br />
C Byhistorisk Arkiv<br />
Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte<br />
Tlf. 4546 6671 – www.sollerod.dk/musark<br />
6<br />
9<br />
8<br />
7<br />
10<br />
11<br />
V<br />
N<br />
S<br />
Ø<br />
© Kort <strong>og</strong> Matrikelstyrelsen