27.07.2013 Views

Download PDF - Udenrigsministeriet

Download PDF - Udenrigsministeriet

Download PDF - Udenrigsministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ørnenes u-lanDskalenDer<br />

Lærervejledning<br />

TeksT og illusTraTioner Mikala klubien · FoTos JØrgen sCHYTTe<br />

på en slumtop


Kenya i tal<br />

areal 569.259 km 2<br />

indbyggertal 38,6 millioner<br />

befolkningstilvækst 2,7 %<br />

gennemsnitslevealder 47 år<br />

Voksne, der kan læse 74 %<br />

sprog: Swahili og engelsk er<br />

officielle sprog<br />

Valuta Ksh (kenyanske shilling)<br />

Hovedstad Nairobi:<br />

Ca. 3 millioner indbyggere<br />

Højeste bjerg Mount Kenya<br />

5.199 m<br />

Tid Dansk tid plus to timer


HipHop<br />

på en slumtop<br />

Lærervejledning<br />

TeksT og illusTraTioner Mikala klubien<br />

FoTos JØrgen sCHYTTe


4<br />

indholdsfortegnelse<br />

bØrnenes u-lanDskalenDer 2009 5<br />

oM unDerVisningsMaTerialeT 6<br />

Forslag Til unDerVisningen 8<br />

FakTa oM kenYa 9<br />

Klima og natur<br />

Årstider i Kenya<br />

Kenyas “Big five”<br />

Hovedstaden Nairobi<br />

noget om kenyas historie 14<br />

Tidlige tider<br />

Portugisere<br />

Omanere<br />

Europæisk ankomst<br />

Kenya bliver engelsk koloni<br />

Første Verdenskrig i Kenya<br />

Kampen for selvstændighed<br />

Mau Mau-oprøret<br />

Kenyas første præsident<br />

Præsident Kibaki<br />

Korruption<br />

Voldsomme uroligheder<br />

Økonomi og erhverv 21<br />

Flag og penge<br />

Økonomi og fattigdom<br />

Landbrug og produktion<br />

Turisme<br />

Ressourcer<br />

En kenyansk heltinde<br />

infrastruktur og medier 23<br />

Transport<br />

Tv og medier<br />

Mennesker i kenya 24<br />

Mange folk<br />

Sprog<br />

Lille swahili parlør<br />

Tro<br />

Sikkerhed og rettigheder<br />

En stor familie<br />

Kvinde og mand<br />

Teenagemødre<br />

Når man dør<br />

By og land<br />

Børn<br />

Sundhed og sygdom<br />

Skole<br />

Sport<br />

Kultur<br />

Mad<br />

Velkommen til kibera 30<br />

Afrikas største slum<br />

Miljøtrusler i Kibera<br />

En lille ulækker statistik<br />

Kiberas kvarterer<br />

James og hans familie<br />

Toi Skole<br />

Måske ku’ man ...<br />

Årets projekt – Under samme himmel<br />

saMTaleForslag 35<br />

akTiViTeTer 39<br />

I skole<br />

Lav det selv<br />

Kibera guf<br />

Tjek på skidt og skat<br />

liTTeraTurForslag 48


Børnenes u-landskalender 2009<br />

børnenes u-landskalender er et samarbejde mellem Danmarks radio, Danida,<br />

danske børn og deres forældre om at skaffe penge til projekter for børn i<br />

udviklingslandene. Ved at købe u-landskalenderen har danske børn i over<br />

40 år støttet jævnaldrende børn med 4-5 mio. kr. årligt.<br />

Skoler for bæredygtig<br />

udvikling<br />

Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender<br />

2009 går til skoler og forældre,<br />

som arbejder for et bedre miljø i et stort<br />

slumområde, Kibera, i Nairobi i Kenya.<br />

Udvalgte lærere på skolerne får en særlig<br />

efteruddannelse som “Green Teachers”.<br />

Lærerne giver eleverne en forståelse for de<br />

lokale miljøproblemer og kommer med<br />

forslag til, hvordan problemerne bedst kan<br />

afhjælpes. Forældrene opfordres og støttes<br />

af lærere og elever til at danne arbejdsgrupper,<br />

som skal arbejde med de lokale<br />

miljøproblemer og årsagerne hertil. Endvidere<br />

skal de komme op med og gennemføre<br />

eventuelle løsningsforslag, som kan afhjælpe<br />

problemerne.<br />

De lokale organisationers danske partner<br />

er OVE, Organisationen for Vedvarende<br />

Energi.<br />

Få mere at vide om projektet, gå ind<br />

på www.ove.org/kibera<br />

2015 Målene<br />

At sikre et bæredygtigt miljø er et af de otte<br />

2015 Mål. Målene er opstillet på baggrund<br />

af en erklæring, som verdens stats- og<br />

regeringsledere vedtog i FN i 2000. Målene<br />

fastsætter, hvor langt verden skal være nået<br />

i 2015 med bekæmpelsen af fattigdommen i<br />

udviklingslandene.<br />

om Danida om oVE<br />

Danida, som er en del af udenrigsministeriet, står for dansk<br />

statslig udviklingsbistand til u-landene. Vil du vide mere, så<br />

gå ind på www.danida.dk<br />

Vi skal:<br />

1. Halvere fattigdommen<br />

2. Sikre skolegang for alle børn<br />

3. Sikre kvinder ligestilling<br />

4. Nedbringe børnedødeligheden med<br />

to tredjedele<br />

5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide<br />

og fødende kvinder med tre fjerdedele<br />

6. Stoppe spredningen af hiv/aids og<br />

andre smitsomme sygdomme<br />

7. Sikre et bæredygtigt miljø<br />

8. Skabe et globalt partnerskab for<br />

udvikling<br />

Læs mere om 2015 Målene på<br />

www.2015.dk og på www.danida.dk/2015<br />

ud over at arbejde i Danmark gennemfører oVe energi- og miljøprojekter i europa,<br />

asien og afrika. aktiviteterne gennemføres ofte i samarbejde med forskere,<br />

konsulenter og lokale organisationer. Vil du vide mere, så gå ind på www.ove.org<br />

5


6<br />

om undervisningsmaterialet<br />

“Hiphop på en slumtop” indgår i en serie<br />

af undervisningsmaterialer, Danida hvert år<br />

udgiver i forbindelse med salget af Børnenes<br />

U-landskalender. Overskuddet fra<br />

kalendersalget går til et projekt for børn<br />

i et udviklingsland – i år til Kenya.<br />

Det tværfaglige materiale, der er tilrettelagt<br />

for 1. – 4. klasse, fortæller om børns liv<br />

i slumbyen Kibera, der ligger i Kenya.<br />

“Hiphop på en slumtop” består af en<br />

elevbog, illustreret med fotos, og en<br />

undervisningsvejledning med baggrundsstof<br />

om Kenya og forslag til undervisningsforløb<br />

og aktiviteter. Til eleverne er der arbejdshæfter<br />

med mange opgaver. Materialet suppleres<br />

af en vedlagt dvd med en film om Kibera<br />

og to andre film, der giver oplæg til aktiviteter.<br />

På den tilhørende hjemmeside, u-landskalender.dk,<br />

ligger spil, brevkasse og<br />

aktiviteter til eleverne.<br />

Elevbogen<br />

Forfatter Hanne Kvist fortæller historien om<br />

James og hans ven Peter, der drømmer om<br />

at blive berømte rappere.<br />

De to bor i Kibera, Afrikas største slumby,<br />

der som en by i byen ligger placeret midt i


Nairobi, Kenyas hovedstad. Peter får en<br />

chance for at indspille en rap på cd. Det<br />

bliver James sur over, for havde han ikke<br />

også været med til at skrive den rap?<br />

Historien er illustreret med fotos af Jørgen<br />

Schytte.<br />

Lærervejledningen<br />

I lærervejledningen indgår en faktadel, der<br />

kan give lærerne baggrundsinformationer<br />

om Kenya, de kan benytte i arbejdet med<br />

materialet.<br />

Vejledningen giver desuden forslag til<br />

temaer og samtaleemner, der kan udbygge<br />

arbejdet med elevbogen. I bogens sidste<br />

del findes oplæg til arbejdshæftets aktiviteter.<br />

Sidst i vejledningen findes en litteraturliste<br />

med websider og supplerende materiale,<br />

der kan bestilles hjem fra biblioteket.<br />

Dvd<br />

Dvd’en, der er vedlagt lærervejledningen,<br />

indeholder en række små dokumentarfilm,<br />

der er produceret i tæt forbindelse med<br />

tilblivelsen af historien. Filmene indgår i<br />

materialets samtale- og aktivitetsforslag.<br />

Arbejdshæfte<br />

Arbejdshæftet indeholder 22 sider med<br />

aktiviteter til eleverne. Aktiviteterne er<br />

tværfaglige og opdelt i temaer.<br />

Hjemmeside<br />

På hjemmesiden u-landskalender.dk findes<br />

supplerende aktiviteter for børn: faktastof,<br />

quiz, brevkasse og et stort Kibera-spil.<br />

Film fra DR-TV<br />

I forbindelse med årets u-landskalender har<br />

DR-TV produceret en lang række små film<br />

om børns dagligliv i Kibera, og i en del af<br />

filmene er to danske børn på besøg.<br />

Filmene, der er tilrettelagt af Christoffer<br />

Ebbesen Schultz og Luna Jansen, sendes<br />

i løbet af efteråret 2009 på DR-TV 1.<br />

En dvd med filmene medfølger ved køb<br />

af dette materiale som klassesæt.<br />

YO!<br />

Sheng ordliste:<br />

baba: ven<br />

babii: én, der bor i Nairobi uden for Kibera<br />

niaje: hej<br />

Hantaje: hvordan har du det?<br />

kuroga: at rappe<br />

roga: en rapper<br />

bof: brød<br />

Donjo: god<br />

Nogle ting har mange navne.<br />

For eksempel hus: crib, diggz,<br />

digolos, hao, jake, keja, mbachu,<br />

mbanya, pad.<br />

7


8<br />

Forberedelse<br />

Vælg, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.<br />

Da materialet er tværfagligt, vil flere<br />

af klassens fag og faglærere med fordel<br />

kunne inddrages i forløbet. Emnet vil kunne<br />

organiseres som en værksteds- eller temauge,<br />

men vil alternativt også kunne bruges<br />

som tema i danskundervisningen.<br />

Læs på forhånd vejledningens faktadel, så<br />

det bliver muligt at supplere og udbygge<br />

elevbogens oplysninger.<br />

Udvælg, hvilke af aktivitetsforslagene, der<br />

skal indgå i forløbet, og anskaf de nødvendige<br />

materialer. Se de små film igennem, og<br />

beslut, på hvilken måde de bedst indgår i<br />

arbejdet.<br />

Reserver skolekøkken, it-lokaler, og bestil<br />

supplerende bøger og kort over Afrika hjem.<br />

Forslag til<br />

undervisningen<br />

Forløb<br />

Begynd forløbet med en samtale, der placerer<br />

Kibera på elevernes “indre” verdenskort. Giv<br />

dem ved hjælp af Google Earth en flyvetur fra<br />

Danmark til Nairobi i Kenya.<br />

Fortsæt derefter forløbet med højtlæsning<br />

eller selvlæsning af elevbogen, kapitel for<br />

kapitel. Øv, sammen med eleverne, oplæsningen<br />

af de mange raps i elevbogen, så de<br />

får den rigtige rytme. I afsnittet med forslag<br />

til samtale her i vejledningen er der givet<br />

ideer og inspiration til samtaleemner til<br />

hvert kapitel. Gennem disse samtaler får<br />

eleverne mulighed for at engagere sig,<br />

undres og sammenligne deres egne liv med<br />

børns liv i Kibera.<br />

De små film på dvd’en vil kunne levendegøre<br />

gennemgangen.<br />

Arbejdshæftets aktiviteter kan inddrages<br />

parallelt med gennemgangen af bogen eller<br />

benyttes i forlængelse heraf.<br />

Afslutning<br />

Det er altid rart at vise andre, hvad man har<br />

lavet. Lad eleverne afslutte temaet med at<br />

holde en Kibera-dag, hvor de viser deres<br />

arbejde frem.<br />

Inviter forældre eller de andre på skolen.<br />

Lad eleverne optræde med sangen, og<br />

måske med selvkomponeret rap. Server mad<br />

fra Kenya, der skal spises med fingrene, og<br />

udstil eller sælg elevernes produkter. Vis de<br />

små film i en biograf, og giv gode råd om<br />

affaldssortering og genbrug.


Fakta om Kenya<br />

9


10<br />

Menneskehedens vugge<br />

kenya er menneskehedens vugge – her kommer vi alle fra. Det var ved Turkanasøen i det nordlige<br />

kenya, Homo erectus tog sine første skridt og senere drog ud for at underlægge sig verden.<br />

Siden de første mennesker forlod området,<br />

er mange andre folk indvandret og har<br />

bosat sig i Kenya. Nutidens Kenya er et<br />

multietnisk samfund med mere end 40<br />

forskellige folk. Den største gruppe er<br />

kikuyu, et bantufolk, der især bor i det<br />

centrale højland.<br />

Kenya ligger i det østlige Afrika. Landet<br />

er godt 13 gange så stort som Danmark,<br />

og beboet af ca. 38 millioner mennesker.<br />

Kenya deler grænser med landene Somalia,<br />

Etiopien, Sudan, Uganda og Tanzania. Mod<br />

øst afgrænses landet af Det Indiske Ocean.<br />

Kenya er opkaldt efter det 5.199 meter høje<br />

bjerg Mount Kenya, der ligger midt i landet.<br />

Klima og natur<br />

Det kenyanske landskab er meget varieret.<br />

Fra den lave kyststrækning langs havet i øst<br />

hæver landskabet sig gradvist til en højslette,<br />

der dækker den centrale og sydvestlige<br />

del af Kenya.


På langs af højsletten gennemskæres Kenya<br />

af Rift Valley, en forsænkning, der strækker<br />

sig fra Algier i Nordafrika til det centrale<br />

Mozambique. De geologiske processer, der<br />

skabte Rift Valley, foregik for omkring 35<br />

millioner år siden, da tre kontinentalplader<br />

langsomt bevægede sig væk fra hinanden<br />

i en proces, der strakte sig over flere millioner<br />

år. Herved dannedes en række af de<br />

forsænkninger, kløfter og sprækker, der i<br />

dag udgør Great Rift Valley. Forsænkningen<br />

varierer i bredde fra 30 til 100 km og<br />

i dybde fra få hundrede meter til flere<br />

tusinde. Langs med den kenyanske del af<br />

forsænkningen ligger en række søer og<br />

udslukte vulkaner, heriblandt Mount Kenya,<br />

Afrikas næsthøjeste bjerg.<br />

Den nordlige del af Kenya består af steppe<br />

og halvørken med sparsom nedbør. Denne<br />

del af landet er tyndt befolket med nomader,<br />

der driver deres kvæg rundt på jagt<br />

efter vand og græsning.<br />

Derimod er landskabet på den centrale<br />

højslette frodigt, og området udnyttes til<br />

te- og kaffedyrkning.<br />

Mod vest falder højsletten ned mod den<br />

store Victoriasø, der ligger på grænsen<br />

mellem Kenya, Uganda og Tanzania. Her<br />

vokser der regnskov.<br />

Hovedstaden Nairobi ligger placeret<br />

centralt på højsletten i 1.700 meters højde.<br />

Skønt Kenya ligger lige ved ækvator, er<br />

klimaet på sletten tempereret på grund af<br />

højden. I Nairobi ligger dagtemperaturerne<br />

mellem 21 og 26 grader året rundt.<br />

I egnene ved kysten og i lavlandet<br />

omkring Victoriasøen er klimaet tropisk med<br />

dagtemperaturer mellem 27 og 31 grader<br />

Syd for Nairobi, ind mod Tanzania breder<br />

den græsdækkede savanne sig. Her ligger<br />

nogle af verdens mest berømte nationalparker,<br />

som utallige turister hvert år besøger<br />

for at opleve Afrikas store vilde dyr.<br />

Årstider i Kenya<br />

På grund af landets store forskelle med hensyn<br />

til højde varierer årstider og klima også lokalt<br />

i Kenya. Man kan dog generelt beskrive januar<br />

og februar som den tørre tid. Fra marts til<br />

maj har man “den lange regntid”; juni til<br />

september er igen tør, mens der fra oktober<br />

til december falder mindre daglige byger.<br />

Kenyas “Big five”<br />

Lige fra begyndelsen af kolonitiden var<br />

Kenyas bestand af vilde dyr en magnet for<br />

udlændinge, der kom til landet for at gå på<br />

storvildtjagt. Det var dengang begrebet “Big<br />

five” opstod, som en betegnelse for løver,<br />

elefanter, næsehorn, leoparder og bøfler –<br />

de dyr, jægerne betragtede som det mest<br />

attraktive vildt, fordi det krævede mod og<br />

viden at jage dem. I 1977 blev jagt på<br />

storvildt forbudt, og nu om dage “skyder”<br />

turisterne i stedet med kameraer, når de<br />

tager på safari.<br />

11


12<br />

Kenya har en af de største bestande af store<br />

vilde dyr i Afrika, men også mængder af<br />

hjortearter og mere end 1300 forskellige<br />

fuglearter.<br />

Dyrene kan opleves i Kenyas 50 store<br />

nationalparker, som hvert år besøges af<br />

tusindvis af turister. Gennem de senere år<br />

har regeringen satset på at udvikle økoturisme<br />

for at nedsætte belastningen af<br />

naturområderne.


Hovedstaden Nairobi<br />

Kenyas hovedstad, Nairobi, var oprindeligt<br />

blot en togstation, anlagt i 1899 under<br />

konstruktionen af den store togbane mellem<br />

Mombasa og Victoriasøen. Stationen tog sit<br />

navn fra masaierne, der kaldte området<br />

Enkare Nyrobi – køligt vand. Stedet blev<br />

hurtigt et internationalt kommercielt knudepunkt,<br />

og nogle år senere flyttede englænderne<br />

deres administration til den hurtigt<br />

voksende by.<br />

Siden da har Nairobi udviklet sig eksplosivt.<br />

Den er i dag en af de største metropoler<br />

i Afrika, med flere end 3 millioner<br />

indbyggere. Den centrale del af byen er en<br />

smuk og moderne hovedstad med skyskrabere<br />

i glas og stål, skyggefulde grønne<br />

alléer og parker med blomster og træer.<br />

Det velhavende mindretal af byens<br />

indbyggere bor i villakvarterer omkring<br />

centrum. Deres huse er anlagt i parklignende<br />

haver, omgivet af mure med elektrisk<br />

hegn. Ofte er hele kvarterer omgivet af<br />

mure, bevogtet af bevæbnede vagtmænd.<br />

Med god grund, for ikke alle i byen er<br />

velhavende, og kriminalitetsraten er så høj,<br />

at Nairobi har fået det lidet flatterende<br />

tilnavn Nai“robbery”. Mindst en tredjedel –<br />

måske endda halvdelen – af byens indbyggere<br />

lever i slumkvarterer, uden adgang til<br />

rent vand, sanitet eller andre grundlæggende<br />

faciliteter.<br />

13


14<br />

Noget om Kenyas historie<br />

Tidlige tider<br />

Kenya har været centrum for en lang række<br />

folkevandringer dels fra Nildalen i nord, dels<br />

vestfra fra Afrikas indre.<br />

De første mennesker i Kenya var khoisan-folket<br />

(også kaldet buskmænd), som<br />

er jægere og samlere. Efterkommerne af<br />

khoi-san-folket, boni-, wata- og wariangulufolket<br />

lever stadig i Kenya i dag.<br />

For omkring 2.000 år siden indvandrede<br />

en stor mængde forskellige stammer fra<br />

det etiopiske område nord for Kenya og<br />

fra Sudan. De bragte viden om kvægdrift<br />

og dyrkning af jord med sig. Senere kom<br />

bantufolk vestfra til det østafrikanske område.<br />

De indførte en jernalderkultur med<br />

avanceret landbrug i terrasser, huse af sten<br />

og smedede redskaber.<br />

Fra omkring år 700 ankom arabiske<br />

købmænd til Kenya ad søvejen. De koloniserede<br />

lidt efter lidt det kenyanske kystområde.<br />

Her samarbejdede de med bantufolk,<br />

og via indgifte udvikledes swahilifolket, der<br />

havde sin egen kultur og sit eget sprog.<br />

Ordet swahili kommer af det arabiske ord<br />

“sahel”, der betyder kyst. Sproget spredtes<br />

ind i Afrika langs de arabiske handelsruter,<br />

og er i dag det mest benyttede sprog i<br />

Østafrika.<br />

Den arabiske påvirkning afspejles stadig<br />

i dag i arkitektur og byggestil i kystbyerne<br />

Mombasa, Malindi og Lamu.<br />

De arabiske købmænd bragte klæde,<br />

salt, keramik og metaller med sig, som de<br />

byttede for elfenben og slaver. Handelskaravanerne<br />

trængte så langt ind i landet, at de<br />

på et tidspunkt nåede Victoriasøens bredder.<br />

Karavanerne var absolut ikke populære<br />

hos de folk, der boede langs ruterne.<br />

Masaierne, der dominerede store områder,<br />

krævede særlige afgifter for at give tilladelse<br />

til, at karavaner kunne passere deres<br />

territorier.<br />

portugisere<br />

På samme tid, som spanierne satte sig på<br />

det sydamerikanske område, var også<br />

portugiserne på udkig efter lukrative områ-<br />

der, de kunne underlægge sig. I 1498 sendte<br />

den portugisiske konge en flåde af sted,<br />

anført af Vasco da Gama. Hans skibe lagde<br />

til ved Mombasa. De blev straks angrebet af<br />

araberne, men det lykkedes portugiserne at<br />

splitte swahilisamfundenes handelsimperium<br />

for derefter selv at anlægge en række<br />

handelsstationer. Mens samarbejdet mellem<br />

arabere og bantufolk havde været fredeligt,<br />

styrede portugiserne i de følgende to<br />

hundrede år kystområdet med hård hånd.<br />

De havde deres hovedkvarter i Mombasa,<br />

hvor de opførte et militært fort, Fort Jesus,<br />

der kunne beskytte havnen. Men portugisernes<br />

magt var bygget på et svagt fundament.<br />

De var omgivet af fjendtligt indstillede<br />

arabere, og alle forsyninger, bortset fra mad,<br />

skulle skibes ind fra Goa i Indien. I 1696<br />

belejrede araberne Fort Jesus, og efter 33<br />

måneders belejring måtte fortet opgives.<br />

Dette var begyndelsen til enden på portugisernes<br />

kontrol af den afrikanske kyst, og i<br />

1720 blev de tvunget til endeligt at overlade<br />

kontrollen af kysten til imamen af Oman.


omanere<br />

Den næste aktør på den kenyanske kyststrækning<br />

blev således sultanatet Oman. De<br />

forblev i området de følgende 150 år, men<br />

fik på grund af interne magtkampe i Oman<br />

og fjendtligheder mellem byerne langs<br />

kysten aldrig det samme økonomiske<br />

udbytte af karavanehandelen som tidligere.<br />

Med tiden trak karavanerne bort fra kystom-<br />

rådet, som derved blev mindre betydningsfuldt.<br />

Skønt omanerne forblev i området<br />

endnu et stykke tid, var deres indflydelse på<br />

retur.<br />

Europæisk ankomst<br />

Europæiske opdagelsesrejsende, handelsmænd<br />

og missionærer fulgte i karavanernes<br />

spor. Konkurrencen mellem Europas stor-<br />

magter om kontrol over det afrikanske<br />

kontinent var i gang. Det var på den tid,<br />

Doktor Livingstone, der var på jagt efter<br />

Nilens udspring, blev fundet af journalisten<br />

Henry Stanley, der udtalte de berømte ord:<br />

Dr. Livingstone, I presume?<br />

Briterne, der ønskede at opnå kontrol over<br />

de østasiatiske handelsruter, så Afrikas kyst<br />

mod Det Indiske Ocean, som et vigtigt<br />

15


16<br />

territorium. I 1885 mødtes Frankrig, Tyskland<br />

og England i Berlin og delte de afrikanske<br />

områder imellem sig. Tyskerne fik Tanganyika<br />

(Tanzania og Zanzibar), Frankrig Madagascar,<br />

mens Uganda og Kenya gik til englænderne.<br />

Dog gav englænderne Sultanen af<br />

Zanzibar, der hidtil havde regeret kysten, lov<br />

til fortsat at kontrollere en 16 kilometer bred<br />

kyststrækning på betingelse af, at han<br />

anerkendte englændernes overherredømme<br />

og betalte dem en årligt afgift. Denne<br />

ordning fortsatte helt frem til Kenyas<br />

selvstændighed i 1963.<br />

Kenya bliver engelsk koloni<br />

Efter englænderne havde gjort det østafri-<br />

kanske område til et britisk protektorat,<br />

besluttede de at bygge en jernbane for<br />

lettere at få adgang til havet fra Uganda.<br />

Konstruktionen blev påbegyndt i Mombasa i<br />

1896. Først efter fem års arbejde kunne det<br />

første tog rulle ind i Kisumu ved Victoriasøens<br />

bredder. Konstruktionen af den 1000<br />

kilometer lange jernbanelinje kom til at<br />

koste 3 millioner engelske pund – en<br />

svimlende sum på den tid. For at skaffe nok<br />

arbejdskraft til sporlægningen måtte man<br />

importere i hundredvis af indere. Mange<br />

døde undervejs af tropesygdomme, og 28<br />

jernbanearbejdere blev angrebet og ædt af<br />

løver. I England fik banen snart tilnavnet<br />

“The lunatic line” – Vanvidsbanen. Den nye<br />

forbindelse til havet fik dog stor betydning<br />

for udviklingen i Kenya. Små byer skød frem<br />

som paddehatte langs sporet, og banen<br />

blev en hovedåre for kommunikation og<br />

handel i Kenya. Mange af de indiske jernbanearbejdere<br />

slog sig ned i Kenya, og det<br />

er deres efterkommere, som i dag danner<br />

grundstammen i den asiatiske befolkningsgruppe<br />

i landet.<br />

Englænderne gjorde et stort arbejde for at<br />

få europæere til at slå sig ned i Kenya og<br />

opdyrke jorden. Mange kom da også med<br />

håbet om at skabe sig en formue. Karen<br />

Blixen var blandt disse. Hun tilbragte 20<br />

år i Kenya, hvor hun med svigtende held<br />

forsøgte at dyrke kaffe. I dag er et helt


kvarter i yderkanten af Nairobi, “Karen”,<br />

opkaldt efter hende. Hendes farm, ved<br />

foden af Ngong Hills, er i dag blevet museum.<br />

Det meste af inventaret i huset er<br />

dog ikke originalt, men rekvisitter efterladt<br />

af de amerikanske filmfolk, der optog filmen<br />

“Out of Africa” om Karen Blixens liv i Afrika.<br />

Omkring 1919 var der 10.000 hvide<br />

farmere i Kenya.<br />

De fik tildelt store landområder, men dette<br />

skete på bekostning af de stammer, der<br />

hidtil havde beboet områderne. Det gik i<br />

særlig grad ud over kikuyuerne, Kenyas<br />

største stamme, der havde deres områder<br />

tæt på Nairobi. De blev jaget væk fra deres<br />

områder. Da de hvide farmere manglede<br />

arbejdskraft, indførte koloniadministrationen<br />

en “hytteskat”, der tvang kikuyuerne til at<br />

tage arbejde hos de hvide for at kunne<br />

betale.<br />

Kolonimagten var mere forsigtig i forhold<br />

til masaierne, der også havde store græsgange<br />

omkring Nairobi. Masaierne var kendt<br />

for deres krigeriskhed, og mange opdagelsesrejsende<br />

havde allerede måttet sande, at<br />

man skulle holde sig på afstand af masaikrigerne,<br />

hvis man ville bevare livet.<br />

Første Verdenskrig i Kenya<br />

Første Verdenskrig kom også til Østafrika.<br />

Selv om der kun var få kampe mellem den<br />

engelske og tyske kolonimagt i Kenya, blev<br />

næsten 22.000 afrikanere sendt til Tanganyi-<br />

ka for at bekæmpe tyskerne. Hver fjerde<br />

blev dræbt, og dette førte til øget utilfredshed<br />

med kolonimagtens undertrykkelse.<br />

I Afrika medførte Tysklands nederlag i<br />

krigen, at de måtte overlade Tanganyika til<br />

englænderne.<br />

Kampen for selvstændighed<br />

I 1922 gik en gruppe unge kikuyuer sammen<br />

og dannede en forening med det formål at<br />

kæmpe for deres rettigheder, i særdeleshed<br />

retten til de landområder, der var frataget<br />

dem af de hvide farmere. Næsten alt<br />

frugtbart land i Kenya var blevet frataget<br />

afrikanerne. Der blev holdt store udendørs<br />

møder med tusindvis af deltagere, der<br />

kom fra mange forskellige stammer i Kenya.<br />

Det fælles valgsprog var “Uhuru!”, som er<br />

swahili og betyder frihed. Der blev klaget<br />

over tvangsarbejdet og “hytteskatten”,<br />

17


18<br />

som de fleste ikke kunne betale.<br />

Også andre stammer som luoerne og<br />

kambaerne dannede organisationer, der<br />

kæmpede for sociale og politiske rettigheder.<br />

Op gennem tyverne og trediverne var<br />

der tilbagevendende sociale konflikter<br />

mellem afrikanerne og kolonimagten.<br />

I 1946 blev KAU, en organisation med<br />

direkte politisk sigte, dannet. Organisationen<br />

bestod af en veluddannet elite fra flere<br />

forskellige stammer, men var domineret af<br />

kikuyuer. KAU’s leder var Jomo Kenyatta, der<br />

senere skulle blive Kenyas første præsident.<br />

Organisationen hvervede medlemmer overalt<br />

i Kenya og igangsatte strejker blandt de<br />

mange afrikanske arbejdere, der var ansat<br />

i englændernes virksomheder.<br />

Mau Mau-oprøret<br />

I slutningen af 1940’erne begyndte kikuyuerne<br />

og andre stammer at danne hemmelige<br />

guerillagrupper. De angreb de hvide farmere<br />

og ødelagde deres ejendomme. Endnu<br />

hårdere gik det ud over høvdinge og kristne<br />

afrikanere, der støttede kolonimagten.<br />

Mange blev overfaldet og dræbt. Mau<br />

Mau- oprøret var i gang.<br />

I 1952 måtte den engelske guvernør<br />

erklære Kenya i undtagelsestilstand. Kenyatta<br />

og mange andre afrikanske ledere blev<br />

arresteret, og der blev fløjet militær ind fra<br />

England. Arrestationerne af de afrikanske<br />

ledere trappede blot konflikten op. Angrebene<br />

på hvide farmere voksede i antal – det<br />

samme gjorde kolonimagtens undertrykkelse<br />

af befolkningen. Hele landsbyer blev flyttet<br />

og sat under myndighedernes “beskyttelse”<br />

i små indelukker omgivet af pigtråd. Der<br />

blev indført natligt udgangsforbud med<br />

trusler om nedskydning ved overtrædelse.<br />

Det kom til direkte kampe mellem Mau<br />

Mauerne og militæret, og i 1955 måtte<br />

englænderne bøje sig for oprørernes krav<br />

om deltagelse i landets styring. Indtil da<br />

havde den politiske ledelse i Kenya udelukkende<br />

bestået af hvide farmere. Konstitutionen<br />

blev ændret, og almindelig valgret<br />

indført, og det kikuyudominerede KAU,<br />

Kenya African Union, der nu kaldte sig<br />

KANU, vandt valget. De nægtede dog at<br />

danne regering, før Jomo Kenyatta, der<br />

på det tidspunkt havde tilbragt seks år i<br />

fængsel, blev frigivet. Samtidig arbejdede<br />

de fortsat for Kenyas selvstændighed og<br />

for demokratiske rettigheder for det sorte<br />

flertal.<br />

Kenyas første præsident<br />

Kenyatta blev frigivet i 1961, seks måneder<br />

før han havde udstået sin syv år lange<br />

fængselsdom. Han genoptog sin position<br />

som leder af KANU, som under hans fængselstid<br />

var blevet internt splittet. Efter to års<br />

forhandlinger om betingelserne lykkedes det<br />

for briterne, KANU og andre afrikanske<br />

organisationer at nå frem til en dato for<br />

Kenyas selvstændighed.<br />

Den 12. december 1963 blev Kenyas<br />

selvstændighed erklæret. Mau Mau-oprøret<br />

mod det britiske styre havde kostet over<br />

13.000 menneskeliv – heraf var kun 100<br />

europæere.<br />

Året efter blev Jomo Kenyatta valgt som<br />

præsident. Han arbejdede på national<br />

forsoning og samarbejde på tværs af<br />

stammestridigheder. Der blev gennemført en<br />

jordreform, som gav afrikanere den frodige<br />

landbrugsjord tilbage, som de hvide farmere<br />

havde okkuperet.<br />

Op gennem 1970’erne var der stor økonomisk<br />

vækst i Kenya, men på samme tid<br />

voksede de indre spændinger i Kenyattas<br />

KANU-parti. Oginga Odinga, der tilhørte<br />

luo-stammen, blev afsat som vicepræsident<br />

og senere fængslet, fordi han kritiserede<br />

Kenyattas politik. Det blev mere og mere<br />

farligt at kritisere Kenyas politiske ledelse.<br />

Mange fremtrædende systemkritikere blev<br />

fængslet i årene 1975-1978.<br />

Da Kenyatta døde i 1978, overtog hans<br />

vicepræsident, Daniel arap Moi, magten.<br />

På trods af erklæringer om åbenhed over<br />

for politiske modstandere, viste Moi sig<br />

snart at følge i Kenyattas fodspor. Snart var<br />

etpartistyret indskrevet som lov i forfatningen,<br />

og et egentligt demokrati ophævet.<br />

Regimets krænkelser af menneskerettighederne<br />

og en voldsom korruption inden for<br />

regeringen påkaldte sig voksende international<br />

kritik, og efter flere oppositionsledere<br />

i 1990 blev anholdt, var der voldsomme<br />

demonstrationer i Nairobis gader. Udsat for<br />

voldsomt nationalt såvel som internationalt<br />

pres gik Moi i 1991 med til at genindføre<br />

flerpartistyre i Kenya. Undertrykkelsen af


politiske modstandere fortsatte dog op<br />

gennem det næste årti med Moi som<br />

præsident. På trods af, at den politiske<br />

opposition forsøgte at danne en samlet<br />

front ved de følgende valg, forblev Moi den<br />

ubestridte sejrherre. En vigtig årsag til dette<br />

var de indre etniske stridigheder mellem<br />

Kenyas forskellige stammer, der stadig<br />

splittede landet.<br />

Ved valget i 2002 ophørte 24 års ubrudt<br />

KANU-styre. Et koalitionsparti dannet af<br />

oppositionen, Regnbuekoalitionen, vandt<br />

valget, og partiets topkandidat, Mwai<br />

Kibaki, blev præsident.<br />

præsident Kibaki<br />

Kibaki er som de tidligere præsidenter<br />

kikuyu.<br />

Han indledte sin første regeringsperiode<br />

med løfter om reform af forfatningen. Da<br />

hans forslag viste sig at indebære en<br />

styrkelse af præsidentens magt, splittedes<br />

koalitionsregeringen dog hurtigt i modsatte<br />

fløje, der sloges om indflydelse og ministerposter.<br />

Kibaki ignorerede modstanden og satte<br />

i 2005 en ny forfatning til folkeafstemning.<br />

Et flertal på 57 procent af Kenyas vælgere<br />

valgte at stemme nej til forslaget.<br />

Korruption<br />

Et af de alvorligste problemer i Kenyas nyere<br />

historie har været den enorme korruption,<br />

der rækker helt ind i toppen af magtapparatet.<br />

Flere af Kibakis ministre har måttet<br />

forlade deres poster efter anklager om<br />

korruption, men præsidenten er gentagne<br />

gange blevet anklaget for kun at fyre lavt<br />

rangerende embedsmænd og beskytte de<br />

store mod retsforfølgelse. Forholdene blev<br />

så grelle, at Verdensbanken på et tidspunkt<br />

valgte at tilbageholde et lån som en mistillidserklæring<br />

til regeringen. Internationale<br />

donorer anslår, at op mod en milliard dollars<br />

19


20<br />

er forsvundet siden 2002 som følge af den<br />

gennemgribende korruption i Kenya.<br />

Ifølge den traditionelle sociale kodeks bør<br />

en leder sørge for sin klan og de mennesker,<br />

som støtter ham. Derfor har folk forventninger<br />

til politikerne om finansiel støtte til<br />

deres børns skolegang, begravelser, om<br />

jobmuligheder og meget andet. Det er kun<br />

de færreste politikere, der har råd til dette<br />

uden at benytte sig af korruption.<br />

Voldsomme uroligheder<br />

Frem til valget i 2007 blev regeringen<br />

gentagne gange omdannet for til sidst at<br />

være totalt kikuyu-domineret. Valget affødte<br />

den værste politiske krise i Kenyas tid som<br />

selvstændig nation. Kibakis alvorligste<br />

modstander til præsidentembedet var Raila<br />

Odinga fra det nystiftede ODM-parti. Selve<br />

valghandlingen forløb relativt roligt, og<br />

valgdeltagelsen var rekordstor. Under den<br />

efterfølgende optælling af stemmer var alt<br />

dog præget af kaos, manipulation og<br />

valgsvindel. Efter flere døgn kom Kenyas<br />

valgkommission frem til, at Kibaki med et<br />

snævert flertal var valgets vinder. Der brød<br />

straks voldsomme uroligheder ud i Nairobis<br />

slumkvarterer, og urolighederne bredte sig<br />

hurtigt til andre byer og mange landområder.<br />

Den voldelige konflikt var fra starten<br />

domineret af etniske modsætninger. Kikuyuer,<br />

der støttede Kibaki, gik til angreb på<br />

luoer og luhyaer, der støttede Odinga.<br />

Mungiki-militsen – en mafialignende bande,<br />

der presser beskyttelsespenge af folk i<br />

Kibera og andre slumkvarterer, genopfandt<br />

sig selv som kikuyubase, mens andre<br />

bander stillede sig på luoernes side og<br />

spredte skræk og rædsel i Kibera og mange<br />

andre slumkvarterer. Huse blev brændt ned,<br />

butikker plyndret, og flere hundrede tusinder<br />

blev internt fordrevet på grund af deres<br />

etniske tilhørsforhold. Over 1.400 mennesker<br />

blev dræbt, og landet var på kanten af totalt<br />

kaos. De to præsidentkandidater beskyldte<br />

indbyrdes hinanden for valgsvindel, og<br />

Odingas støtter nægtede at anerkende<br />

valgresultatet. Efter international mægling<br />

af blandt andre den tidligere generalsekretær<br />

i FN, Kofi Annan accepterede parterne at<br />

indgå i en samlingsregering med Kibaki som<br />

præsident og Odinga som premierminister.<br />

Skønt urolighederne i forbindelse med<br />

valget på overfladen fremstod som uoverlagte<br />

lokale handlinger, har der efter valget<br />

været gentagne beskyldninger om, at volden<br />

var iværksat af de to politiske partier, som<br />

et middel til at få magten i landet.


Økonomi og erhverv<br />

Flag og penge<br />

Det kenyanske flag, der første gang blev<br />

hejst på selvstændighedsdagen den 12.<br />

december 1963, består af tre vandrette<br />

baner i sort, rødt og grønt med smalle hvide<br />

skillelinjer. Den sorte farve symboliserer sort<br />

flertal, den røde blodet, der blev ofret for<br />

selvstændighed, og den grønne landets<br />

frugtbarhed. Midt i flaget er det traditionelle<br />

masai-skjold med to krydsede spyd tegnet.<br />

Den kenyanske valuta kaldes kenyanske<br />

shilling (Ksh). 13 Ksh svarer til én dansk<br />

krone (2009).<br />

Økonomi og fattigdom<br />

Selv om Kenyas økonomi er vokset med<br />

omkring 6,1 procent årligt gennem de senere<br />

år, er den generelle fattigdom i landet kun<br />

faldet lidt. Den økonomiske vækst har i<br />

højere grad medført, at de rige er blevet<br />

rigere og de fattige endnu mere fattige. 45,9<br />

procent af befolkningen lever stadig under<br />

fattigdomsgrænsen (1 USd pr. dag). Børnedødeligheden<br />

er steget, og den forventede<br />

levealder faldet til 47 år. Den vigtigste årsag<br />

er, at den økonomiske vækst først og<br />

fremmest kommer bybefolkningen til gode,<br />

mens landområderne, hvor det store flertal<br />

bor, ikke får del i udviklingen. Goderne er<br />

ulige fordelt: De rigeste 10 procent i landet<br />

råder over halvdelen af de økonomiske<br />

ressourcer, men de fattigste må deles om<br />

1 procent. Desuden var der op gennem<br />

1990’erne en voldsom befolkningstilvækst<br />

– faktisk en af verdens højeste på over tre<br />

procent, og stigningen i nationalindkomsten<br />

har ikke kunnet følge trit med behovene hos<br />

det stigende antal indbyggere.<br />

På trods af problemerne anses Kenya for<br />

at have en god økonomi sammenlignet med<br />

mange andre afrikanske stater, og landet er<br />

ikke så forgældet af internationale lån som<br />

mange andre afrikanske økonomier.<br />

Landbrug og produktion<br />

Landbruget beskæftiger den største del af<br />

Kenyas befolkning, og landbrugsprodukter er<br />

landets vigtigste eksportartikel. De fleste<br />

landbrug er små, men der findes omkring<br />

3.000 storfarme. De vigtigste afgrøder er<br />

majs, durra, kassava og frugt. Kenya er<br />

verdens største eksportør af te og den<br />

næststørste eksportør af afskårne blomster.<br />

Tidligere var også kaffe en stor eksportartikel,<br />

men produktionen er faldet de senere år.<br />

Kenya har gennem de sidste årtier været<br />

ramt af skiftevis voldsom tørke og oversvømmelse<br />

som følge af klimaforandringerne.<br />

Det har bragt landbruget i problemer<br />

og gjort det nødvendigt at importere store<br />

21


22<br />

mængder fødevarer. Med den voldsomme<br />

befolkningstilvækst har det været umuligt<br />

for landet selv at brødføde befolkningen,<br />

og dette har medført øgede konflikter om<br />

landbrugsjord.<br />

Kenya er det land i Østafrika, der har<br />

den mest udviklede industri. Halvdelen af<br />

virksomhederne ejes af udlændinge. Særlig<br />

tekstilindustrien bidrager til eksporten.<br />

Turisme<br />

Turisme er en vigtig indkomstkilde i Kenya.<br />

Over en halv million mennesker er beskæftiget<br />

i turistindustrien. De fleste turister tager<br />

på safari i en af landets 50 naturparker for at<br />

se nærmere på Kenyas bestand af vilde dyr,<br />

mens andre daser ved strandene langs kysten.<br />

Ressourcer<br />

Kenya har kun små forekomster af mineraler<br />

som guld og andre metaller.<br />

Multinationale selskaber har gennem<br />

mange år boret efter olie og naturgas,<br />

men er ikke stødt på forekomster, der<br />

var værd at udvinde.<br />

60 procent af Kenyas elektricitet leveres<br />

af vandkraftværker, men de kenyanske<br />

husholdninger får stadig fortrinsvis dækket<br />

deres energibehov af brænde. Skovene<br />

fældes med stor hastighed, hvilket har<br />

medført, at skovarealet på bare 30 år er<br />

blevet halveret. Kun tre procent af landet<br />

er nu skovbevokset, hvilket har medført<br />

alvorlige miljøforringelser og ødelæggelse<br />

af jorden.<br />

En kenyansk heltinde<br />

Den første afrikanske kvinde, der har fået<br />

nobels Fredspris, er kenyaneren Wangari<br />

Maathai. Hun fik i 2004 prisen for sit<br />

arbejde for kenyas miljø.<br />

Wangari Maathai, der har en doktorgrad,<br />

grundlagde i 1977 “the green belt Movement”,<br />

en organisation, der har gennemført<br />

det største træplantningsprojekt nogensinde<br />

i afrika. organisationen, der er kvindebaseret,<br />

arbejder med genplantning af træer i<br />

områder, der er blevet ødelagt af brændefældning<br />

og rydning af skov til agerland.<br />

The green belt Movement kæmper også for<br />

at forbedre kvinders muligheder for job og<br />

uddannelse.


infrastruktur og medier<br />

Transport<br />

Vejsystemet i Kenya er i forhold til mange<br />

andre afrikanske landes rimeligt udviklet.<br />

15 procent af vejnettet er asfalteret. Der er<br />

bus- eller togforbindelse mellem de fleste<br />

større byer. I byerne er det rutebusser og<br />

privatejede taxabusser, matatus, der sørger<br />

for transporten. Hyppigheden af trafikulykker<br />

i Nairobi er skyhøj, og de private<br />

matatus, der med halsbrækkende fart kører<br />

gennem byens gader, anses for at være et<br />

yderst risikofyldt transportmiddel.<br />

Kenyas største internationale havn ligger<br />

i Mombasa. Her håndteres gods til både<br />

Kenya og de indre nabolande Uganda,<br />

Rwanda, Burundi og Congo.<br />

Tv og medier<br />

Det er indskrevet i forfatningen, at Kenya har<br />

presse- og ytringsfrihed. Men selv om<br />

pressen og medierne ofte udøver kritisk<br />

journalistik, er der mange eksempler på<br />

forsøg på politisk undertrykkelse. Det er ikke<br />

ualmindeligt, at journalister fængsles og<br />

tiltales for æreskrænkelse, hvis de har udtalt<br />

sig kritisk om politikere. I marts 2006<br />

ødelagde politiet udstyr og afbrændte et<br />

avisoplag, da de lavede en razzia på en af<br />

de dominerende mediekoncerner, The<br />

Standard. Årsagen var, at man havde offentliggjort<br />

informationer om nogle hemmelige<br />

møder, præsidenten havde deltaget i.<br />

Bortset fra en enkelt avis, Taifo Leo,<br />

er alle aviser engelsksprogede.<br />

De fleste kenyanere får deres nyheder<br />

fra radioen, der både sender på engelsk,<br />

swahili og en lang række lokalsprog.<br />

I byerne bruger mange computere, og der<br />

er netadgang på mange cafeer. Mobiltelefoner<br />

har som i så mange andre udviklingslande<br />

revolutioneret muligheden for kontakt.<br />

Det er almindeligt at eje en mobiltelefon,<br />

selv om man på ingen måde er velhavende.<br />

23


24<br />

Mennesker i Kenya<br />

Mange folk<br />

Kenya er et multietnisk samfund. Befolkningen<br />

består af mindst 40 forskellige etniske<br />

grupper. Den største er kikuyu, et bantufolk,<br />

der er agerbrugere. De er især bosat i<br />

højlandet. Kikuyuerne har generelt været<br />

politisk dominerende siden præsident<br />

Kenyattas regeringstid. Luoerne, der for<br />

omkring 500 år siden indvandrede fra det<br />

sydlige Sudan, er den næststørste etniske<br />

gruppe i landet. De er især bosat i områderne<br />

omkring Victoriasøen.<br />

Masaifolket, et halvnomadisk krigerfolk, der<br />

lever af kvægbrug, er et af de mest kendte<br />

folk i Kenya, selv om de kun udgør en meget<br />

lille procentdel af landets befolkning.<br />

Mod nord, hvor landskabet er tørt og<br />

regnfattigt, lever samburu- og turkanafolket,<br />

der ligeledes er halvnomadiske hyrdefolk.<br />

Sprog<br />

Der tales mange forskellige sprog i Kenya.<br />

De fleste er bantusprog, nogle er nilo-sahariske<br />

og andre kushitiske sprog. Swahili og<br />

engelsk er Kenyas to officielle sprog, som<br />

tales i skolerne og i forvaltningen og i de<br />

statsdrevne medier. De fleste kenyanere<br />

behersker på denne måde tre sprog:<br />

deres modersmål, engelsk, som de lærer<br />

i skolen, og swahili, som bruges i den daglige<br />

omgang med andre uden for deres egen<br />

stamme.<br />

Lille swahili parlør<br />

Tak Asante<br />

Hej Jambo<br />

(udtales djambo)<br />

Velkommen! Kwaheri<br />

Farvel Karibu!<br />

Tag det roligt Hakuna Matata<br />

undskyld Pole pole<br />

I Nairobis slumkvarterer har et nyt sprog,<br />

sheng, udviklet sig blandt de unge. Det er<br />

et gadesprog i stadig udvikling, som mange<br />

unge synes er cool at bruge. Sheng er en<br />

blanding mellem swahili, engelsk og lokale<br />

sprog. Sproget er så lokalt præget, at der<br />

kan være store forskelle på de ord, man<br />

bruger i forskellige dele af byen.<br />

Tro<br />

Det store flertal af kenyanere er kristne, der<br />

bekender sig til en af landets talrige protestantiske<br />

trosretninger, mens en mindre del er<br />

katolikker. Mellem 10 og 20 procent er muslimer,<br />

der fortrinsvis lever langs den kenyanske<br />

kyst og i områderne ind mod Somalia.


Mange har bibeholdt troen på traditionelle<br />

religioner, hvor forfædredyrkelse og åndemaneri<br />

spiller en central rolle. Der er religionsfrihed<br />

i Kenya, og befolkningen har generelt<br />

været kendetegnet ved stor indbyrdes<br />

tolerance i forhold til trosspørgsmål.<br />

Sikkerhed og rettigheder<br />

I de 24 år, den tidligere præsident Moi var<br />

ved magten, var landet præget af undertrykkelse<br />

og tortur af politiske modstandere. Da<br />

Kibaki i 2002 kom til magten, lovede han, at<br />

der skulle ske forbedringer af menneskers<br />

rettigheder i Kenya.<br />

Der er siden blevet etableret flere statslige<br />

organisationer til fremme af demokrati og<br />

menneskerettigheder. Men der foregår stadig<br />

alvorlige krænkelser, i særlig grad begået af<br />

politiet, der står bag mange af de drab, der<br />

hvert år begås i Kenya i forbindelse med<br />

uroligheder.<br />

En stor familie<br />

Når kenyanere tænker på deres familie,<br />

omfatter det ikke kun forældre og søskende,<br />

men også bedsteforældre, onkler, tanter,<br />

fætre og kusiner. Den udvidede familie er af<br />

stor vigtighed, og man har en tæt relation<br />

til den. Ofte vil man bo sammen, og familien<br />

vil som en selvfølgelighed skulle træde<br />

økonomisk og praktisk til i tilfælde af<br />

sygdom eller andre alvorlige problemer.<br />

Kvinde og mand<br />

I Kenya er der tradition for, at det er<br />

manden, der bestemmer i familien og i<br />

samfundslivet. Indtil for nylig var polygami<br />

reglen, og det er stadig lovligt (og almindeligt<br />

på landet) at have flere koner. For<br />

at blive gift med en kvinde må en mand<br />

betale brudepris til hendes familie. I landområderne<br />

udmåles brudeprisen i køer,<br />

i øjeblikket mellem 25 og 30 styk, mens<br />

prisen i byerne afregnes i penge. Brudepris<br />

er en voldsom udgift for en ung mand, og<br />

han vil forvente, at hele hans familie og<br />

hans venner hjælper til med at samle<br />

beløbet sammen.<br />

Bryllupper i Kenya er en stor affære. Alle<br />

25


26<br />

slægtninge fra nær og fjern skal inviteres<br />

med, og det er ganske normalt med flere<br />

hundrede gæster til et bryllup. På grund af<br />

de enorme udgifter til festlighederne er det<br />

almindeligt, at et par bor sammen i flere år,<br />

før de har fået sparet penge sammen til den<br />

store begivenhed.<br />

Det betragtes som vigtigt at få mange børn<br />

i ægteskabet. Hver kvinde i Kenya føder i<br />

gennemsnit fem børn. Tidligere havde Kenya<br />

den største befolkningstilvækst i Afrika.<br />

Den er gennem de seneste år aftaget noget,<br />

og regeringen bruger mange kræfter på at<br />

oplyse om familieplanlægning. En del af<br />

faldet i befolkningstilvæksten henregnes<br />

dog til de mange aids-dødsfald i Kenya.<br />

I byerne er det i dag blevet almindeligt, at<br />

mand og kone selv vælger hinanden, mens<br />

arrangerede ægteskaber stadig er almindelige<br />

på landet.<br />

Teenagemødre<br />

Teenagegraviditeter er et stort problem i<br />

Kenya. En undersøgelse i 2003 påviste, at<br />

25 procent af alle unge kvinder mellem<br />

15 og 19 år enten var gravide eller allerede<br />

havde født børn. Hvert år dropper op til<br />

10.000 unge kvinder ud af skolen på grund<br />

af graviditet. Deres chancer for at vende<br />

tilbage til en uddannelse eller få et job er<br />

meget små, og de opvækstvilkår, de kan<br />

tilbyde deres børn, er ringe.<br />

Når man dør<br />

Middellevetiden i Kenya er 47 år, så det er<br />

ikke særlig mange, der opnår at blive gamle.<br />

Når man dør, er det en tradition, at man<br />

skal bringes tilbage og begraves på familiens<br />

jord i den landsby, man stammer fra.<br />

Transporten kan på grund af de store<br />

afstande i Kenya vare op til to uger, efter<br />

døden er indtrådt. Ofte vil familie og venner<br />

samles i den dødes hjem for at hjælpe med<br />

at samle penge ind til transporten af den<br />

afdøde til landsbyen og for at deltage i<br />

forberedelsen af mad til begravelsen. En<br />

begravelse i Kenya er en omfattende og<br />

kostbar begivenhed, som mange mennesker<br />

er involveret i.<br />

By og land<br />

En fjerdedel af Kenyas befolkning er samlet<br />

i et relativt lille antal byer, mens de resterende<br />

indbyggere bor i landområderne. Den<br />

største del af landbefolkningen er bosat på<br />

de centrale sletter og i den vestlige del af<br />

landet. I den nordlige, tørre del af Kenya,<br />

som udgør 80 procent af landets areal, bor<br />

der kun 20 procent af befolkningen.<br />

Børn<br />

Kenya er et børnerigt land. Lidt under<br />

halvdelen af Kenyas befolkning består af<br />

børn under 15 år. At have mange børn giver<br />

status til både manden og kvinden i en<br />

familie. Kvinder, der ikke har børn, anses


for ufrugtbare, og man har ondt af dem. En<br />

mand, der har mange børn, anses for at<br />

være magtfuld og viril. Mange børn fødes<br />

uden for ægteskab, enten fordi manden er<br />

stukket af, eller fordi parret ikke har råd til<br />

at betale for bryllupsfestlighederne.<br />

Det er en tradition, at børn opkaldes efter<br />

deres bedsteforældre – en skik, der er så<br />

grundfæstet, at den kan medføre, at en<br />

kvinde fortsætter med at få børn, til hun<br />

har fået to af hvert køn.<br />

Som i andre afrikanske lande forventes<br />

det, at børn ses, men ikke høres. Barndommen<br />

anses først og fremmest som det<br />

tidsrum, hvor børnene skal indlære de<br />

voksnes færdigheder. Fra de er helt små<br />

opdrages piger til at tage sig af hjemmet og<br />

de yngre søskende, mens drenge på landet<br />

sættes til at vogte husdyrene og hjælpe til<br />

i marken. Børnene opdrages ikke blot af<br />

forældrene, men også af bedsteforældre,<br />

tanter og onkler, naboer og venner.<br />

Sundhed og sygdom<br />

På trods af økonomisk fremgang gennem de<br />

senere år er middellevetiden i Kenya faldet<br />

til 47 år. De mest almindelige alvorlige<br />

sygdomme er hiv og aids, tuberkulose,<br />

malaria og lungebetændelse og maveinfektioner.<br />

Mange børn dør hvert år af banale<br />

børnesygdomme og af malaria og diarre.<br />

Ofte er den bagvedliggende årsag til alvorlig<br />

sygdom og død hos mindre børn deres dårlige<br />

ernæringstilstand og manglende hygiejne.<br />

Staten har gennem de seneste år opbyg-<br />

get et net af lokale sundhedsklinikker, der<br />

er spredt ud over landet. Her er behandling<br />

gratis, men patienter skal selv betale for<br />

nødvendig medicin. Her kan folk blive<br />

behandlet for mindre lidelser. Ved alvorlig<br />

sygdom henvises patienterne til større<br />

sundhedscentre, der så igen kan henvise<br />

til hospitalsbehandling.<br />

Kenya har det femte højeste antal hivsmittede<br />

i verden. I alt er 1,3 millioner<br />

mennesker smittede, og så mange er døde,<br />

at det kan aflæses som et fald i befolkningstilvæksten.<br />

Sygdommen rammer i<br />

højere grad kvinder end mænd. I Kenya er<br />

65 procent af de hiv-positive kvinder. Over<br />

1,6 millioner børn under 18 år i Kenya har<br />

mistet enten mor, far eller begge forældre<br />

på grund af aids.<br />

27


28<br />

Som i andre fattige lande har mennesker<br />

med aids siden 2001 kunnet købe billig<br />

antiretroviral kopimedicin. Prisen for et<br />

års livsforlængende behandling er dog på<br />

300 amerikanske dollars – en pris, som<br />

højst 10 procent af de aids-ramte i Kenya<br />

kan betale.<br />

Skole<br />

Grundskolen i Kenya har været gratis siden<br />

2002. Før dette tidspunkt kom mange børn<br />

ikke i skole, fordi deres forældre ikke havde<br />

råd til at betale skolepengene. Da skolen<br />

blev gratis, medførte det en stigning på 22<br />

procent i antallet af elever. Der blev mangel<br />

på lærere, og flere steder måtte børnene<br />

gå i skole på skiftehold, fordi der manglede<br />

lokaler og undervisningsmaterialer i det<br />

allerede pressede skolesystem. Disse<br />

problemer fortsætter stadig, for selv om<br />

det internationale donorsamfund har<br />

hjulpet Kenya med at finansiere reformen,<br />

er det almindeligt med op til 80 elever i en<br />

klasse.<br />

I dag begynder 82 procent af alle børn i<br />

Kenya i skole, når de er seks år, men kun 60<br />

procent gennemfører den otteårige grundskole.<br />

Af dem, der fuldfører grundskolen,<br />

fortsætter halvdelen i et fireårigt gymnasieforløb,<br />

der tilbyder både studieforberedende<br />

og praktiske linjer. Omkring to procent af<br />

de elever, der fuldfører gymnasieforløbet,<br />

fortsætter deres uddannelse på et af Kenyas<br />

seks statsuniversiteter. Resten fortsætter på<br />

håndværksskoler eller seminarier.<br />

For at afslutte grundskolen skal eleverne<br />

bestå en stor eksamen, hvor deres resultater<br />

opgøres i point. Det er antallet af point, der<br />

afgør, om de kan fortsætte i gymnasiet.<br />

I grundskolen er det dominerende undervisningssprog<br />

engelsk. Der undervises i<br />

matematik, swahili, engelsk, naturfag,<br />

historie, samfundsfag, religion, praktiske fag<br />

og idræt.<br />

Selv om andelen af piger i grundskolen<br />

steg, da undervisningen blev gratis, er der<br />

stadig en overvægt af drenge i klasserne, og<br />

flere drenge end piger fuldfører alle otte års<br />

undervisning.<br />

Sport<br />

Fodbold er den mest populære sportsgren i<br />

Kenya. Fodbold kan spilles hvor som helst,<br />

man kan finde en plet bar jord, og har man<br />

ikke en fodbold, kan den laves af sammenrullede<br />

plastikposer. The Harambee Stars,<br />

som Kenyas nationale fodboldhold kaldes,<br />

er superpopulært blandt alle drenge, der<br />

trofast følger holdets kampe på tv.<br />

Kenya er berømt for sine mange gode<br />

løbere, både kvinder og mænd. Overalt i<br />

Kenya ser man unge piger og drenge, der<br />

løbetræner i den bagende sol.


Kultur<br />

Hver etnisk gruppe i Kenya har sin egen<br />

sang- og dansekultur, som bruges ved<br />

fejringen af forskellige begivenheder i løbet<br />

af året. Mange børn lærer stadig de traditionelle<br />

danse, der er forbundet med en god<br />

høst, bryllupper og barnefødsler. Man<br />

danser næsten altid til trommerytmer, iført<br />

sin stammes traditionelle festdragt.<br />

I byerne er rap og reggae de to mest<br />

populære musikgenrer blandt unge. Mange<br />

lokale musikere udgiver cd’er med tekster,<br />

der omhandler livet i Kenyas slumområder.<br />

Gospelmusik er ligeledes populært, og i de<br />

fleste af Kenyas mange trossamfund er der<br />

masser af sang og musik under gudstjenesterne.<br />

Mad<br />

Det kenyanske køkken er præget af mange<br />

andre verdensdeles kogekunst og afspejler<br />

landets omskiftelige historie. Da araberne<br />

slog sig ned langs Kenyas kyst, bragte de<br />

ris, tørrede frugter og masser af krydderier<br />

med sig. Fra deres sydamerikanske besiddelser<br />

bragte portugiserne majs, bananer,<br />

ananas, chili og maniok, som kunne dyrkes<br />

i Afrika. Også appelsiner, citroner og lime,<br />

der kom fra Kina, blev introduceret i landet.<br />

Englænderne bragte nye racer af får, geder<br />

og kvæg til Kenya. De plantede kaffe- og<br />

tebuske, som siden har fået en vigtig rolle<br />

i Kenyas økonomiske udvikling.<br />

I Kenya er majs i dag den grundlæggende<br />

ingrediens i befolkningens daglige kost.<br />

Den daglige basis til alle måltider er ugali,<br />

en fast mos af fintmalet, kogt majs. Mosen<br />

afkøles og rulles med hænderne til kugler,<br />

der under måltidet bruges som “ske” til at<br />

få sovs og anden mad op.<br />

Grillet gede- og oksekød er meget populært,<br />

men den almindelige kenyaner får kun<br />

kød ved særlige lejligheder. Den daglige<br />

kost består af ugali, der dyppes i en ragout<br />

af grøntsager – oftest kål.<br />

På gaderne sælges der overalt friskgrillede<br />

majskolber, som spises med salt og eventuelt<br />

smør.<br />

29


Velkommen til Kibera<br />

30<br />

Afrikas største slum<br />

Slumbyen Kibera ligger placeret inde i<br />

hovedstaden Nairobi som en by i byen.<br />

Man kan blive berømt for meget – Kibera<br />

er verdenskendt, fordi den er et af Afrikas<br />

største slumområder.<br />

De første, der slog sig ned i dette område,<br />

var nubiske soldater fra Sudan, der blev<br />

tildelt små landstykker som belønning for<br />

deres indsats under Første Verdenskrig.<br />

Det britiske kolonistyre tillod siden, at<br />

flere slog sig ned i området, men efter<br />

Kenya blev selvstændigt i 1963, indførte<br />

man love, der gjorde det illegalt at bo i<br />

Kibera, da det er staten, der ejer jorden.<br />

Husejerne, som dels er de oprindelige<br />

nubiere, dels kikuyuer, har dog fortsat<br />

opført mængder af nye små skure og<br />

lerhytter med bliktag, som de udlejer til de<br />

mange, der hvert år ankommer til Nairobi fra<br />

landzonerne for at søge lykken i storbyen.<br />

Man anslår, at der i dag bor over en million<br />

mennesker på de 2,5 kvadratkilometer, som<br />

udgør Kibera. Det svarer til en fjerdedel af<br />

Nairobis indbyggere.<br />

En gennemsnitlig månedlig husleje for et<br />

etværelses skur i Kibera er 700 kenyanske<br />

shilling. Jo tættere man bor på den asfalterede<br />

vej, der gennemskærer slummen, des<br />

højere husleje. Huslejen inddrives hårdhændet<br />

af bander ansat af husejerne – kan<br />

man ikke betale, kan ens helbred hurtigt<br />

komme i fare.<br />

Den almindelige størrelse på en bolig er<br />

tre gange tre meter. Her bor en hel familie på<br />

otte-ni mennesker. Husene har vægge bygget<br />

af mudder og tage af rustent bølgeblik.


Omkring 20 procent af husstandene har<br />

adgang til elektricitet. Det er mest de<br />

beboere, der er så heldige at bo nær<br />

asfaltvejen, der nyder godt af strøm.<br />

Miljøtrusler i Kibera<br />

Indtil for nylig var der ikke rent vand i<br />

Kibera. Den eneste adgang til vand var en<br />

dam, der ligger i centrum af slumområdet.<br />

Vandet her er stærkt forurenet og sundhedsfarligt.<br />

Nu er der blevet ført to hovedvandledninger<br />

ind i området. Her kan beboerne<br />

købe 20 liter rent vand for 3 ksh.<br />

Kun en del af slummen er tilgængelig i bil.<br />

Den største del af Kibera består af gyder,<br />

hvor husene ligger så tæt, at man kun lige<br />

kan klemme sig igennem. Her er luften<br />

forurenet af partikler fra de mange åbne<br />

køkkenbål og af stanken fra det rådnende<br />

affald, der flyder alle vegne.<br />

Der er ingen offentligt finansierede<br />

En lille ulækker statistik<br />

I Danmark producerer hver eneste indbygger årligt:<br />

500 liter tis<br />

75 kg lort<br />

2600 kg affald<br />

Hvis ikke vi havde et velordnet kloakerings- og<br />

renovationssystem, ville vi være i lige så alvorlige<br />

vanskeligheder som indbyggerne i Kibera.<br />

og så lige lidt om vandforbrug:<br />

stort wc-skyl: 7 liter<br />

brusebad: 100 liter<br />

Tandbørstning med løbende vand: 9 liter<br />

sundhedsklinikker eller hospitaler i området,<br />

og kun en enkelt statsdreven skole.<br />

Et af Kiberas alvorligste problemer er den<br />

manglende kloakering. Her er ingen toiletter,<br />

kun en latrin for hver 50 husstande.<br />

Her er heller ingen offentlig renovationsordning.<br />

Affald, lort, spildevand og brugte<br />

kondomer flyder i de åbne jordrender mellem<br />

husene. Regner det, løber den stinkende<br />

slam ind i beboernes huse. De åbne render<br />

skaber grobund for alskens sygdomme og<br />

udklækningsmuligheder for malariamyg.<br />

Da Kibera ikke officielt er et legitimt<br />

bosted, har myndighederne ikke følt sig<br />

forpligtede til at forsøge at rette op på de<br />

grelle forhold, mens det stadig var en blot<br />

tilnærmelsesvis overskuelig opgave. I dag<br />

bor der så mange mennesker i Kibera, at en<br />

gennemgribende udbedring af forholdene<br />

ville være en næsten umulig opgave – selv<br />

for et rigt land.<br />

Kiberas kvarterer<br />

Selve Kibera er opdelt i 13 små “landsbyer”.<br />

Når man flytter til området, foregår det<br />

næsten altid på den måde, at man i starten<br />

indlogerer sig hos familie og så senere<br />

får sin egen bolig i nærheden. Derfor bor<br />

kikuyuerne i visse områder af Kibera, mens<br />

luoerne bor i andre. Før boede folk mere<br />

blandet. Den relative opblanding, der<br />

med tiden naturligt var opstået mellem de<br />

forskellige stammer i boligområdet, blev<br />

brudt op under urolighederne efter valget<br />

i 2007, hvor luoer og kikuyuer satte ild til<br />

hinandens huse i Kibera. Nu holder man sig<br />

til sit eget kvarter, det er her, man er beskyttet,<br />

for Kibera er plaget af kriminalitet og<br />

vold, der udøves af organiserede bander<br />

af unge.<br />

Politiet ses sjældent i denne del af Nairobi,<br />

så beboerne er henvist til at beskytte sig<br />

selv mod overgreb fra kriminelle.<br />

31


32<br />

James og hans familie<br />

James er 13 år. Han bor i den del af Kibera,<br />

der hedder Makina, opkaldt efter det store<br />

marked, der ligger tæt på. Her bor der<br />

næsten kun folk, der er luoer, ligesom<br />

James og hans familie. Både James’ mor,<br />

Emily, og hans far, Nehemiah, kommer fra<br />

Nyasa, tæt på Victoriasøen. De mødte<br />

hinanden i Kibera, da de som unge kom<br />

hertil for at besøge deres familier. De blev<br />

gift, og besluttede sig for at blive boende<br />

i Kibera. Nu har de fem børn. Den ældste<br />

er Nancy, som er en stor pige, der går på<br />

kostskole. Så er der James og hans to<br />

yngre brødre, Job og Joshua, og babysøster<br />

Michelle. James’ far er bogbinder. Han<br />

arbejder inde i Nairobis centrum og kommer<br />

først hjem, når det er blevet mørkt. Mor<br />

Nancy sælger fisk på markedet. Hver morgen<br />

går hun til fiskehandleren og køber frosne<br />

halestykker af tilapiafisk, som hun steger<br />

hjemme i gården. Fiskene kaldes “ndege”<br />

– det betyder fly på swahili. De bliver kaldt<br />

sådan, fordi de med deres store finner ligner<br />

jetjagere.<br />

Familien bor i en lille, lukket gård sammen<br />

med fem andre familier. Hver familie har et<br />

lille rum, og så deles de om gården. James<br />

synes, det er rart at bo sammen med de<br />

andre. De er gode venner og hjælper<br />

hinanden med mange ting. Og selv om der<br />

godt kan blive meget rodet i den lille gård,<br />

når alle skal være der på én gang med<br />

deres vasketøj og fisk, der skal steges, er<br />

det meget bedre end at bo direkte ud til<br />

en af lorterenderne, der løber tæt forbi de<br />

fleste huse.<br />

Inde i det lille rum, hvor familien bor, er<br />

der helt fyldt med møbler. En stor dobbeltseng<br />

med forhæng fylder halvdelen af<br />

rummet. Her sover far og mor og baby<br />

Michelle om natten. Langs den anden væg<br />

står en sofa, som de sidder i om dagen. Den<br />

er James’ seng om natten. Mellem sengen og<br />

sofaen er der lige plads til et sofabord og<br />

en stol. Hver aften, når de har brugt sofabordet<br />

til at spise ved, sætter de det ud i<br />

gården, så der kan blive plads til en madras<br />

på gulvet. Her sover James’ to brødre. Deres<br />

køkken er en lille bogreol og en spand til at<br />

vaske op i, som står for fodenden af<br />

sengen. Og så er der tv’et og dvd-maskinen.<br />

Det er ikke altid, elektriciteten virker, men<br />

når den gør, sætter James straks en dvd på.<br />

Han elsker at se amerikanske film, når han<br />

kommer hjem fra skole.<br />

De har ikke vand i gården og heller ikke<br />

toilet. Vandet køber de hos en dame et<br />

stykke væk og bærer hjem i dunke. Toiletbehov<br />

må de prøve at ordne, som de bedst<br />

kan. Mange er nødt til at skide i en plastikpose,<br />

og bagefter smide posen i en af de<br />

åbne render. James synes, at lige det er det


værste ved at bo i Kibera. For det meste<br />

holder han sig, til han når hen til skolen<br />

hver morgen, for der er der toiletter.<br />

Internationale hjælpeorganisationer har<br />

opført foreløbig tre bio-domer i Kibera. I<br />

de runde bygninger er der muldtoiletter og<br />

brusebade, som folk kan benytte mod at<br />

betale en lille afgift. Disse bygninger giver<br />

beboerne i slummen mulighed for at få<br />

et bad og gå på toilettet under rimelige<br />

forhold. Desværre er der langt fra James’<br />

hus til den nærmeste bio-dome, men det er<br />

planen, at der i den nærmeste periode skal<br />

opføres mange flere rundt om i Kibera.<br />

Toi Skole<br />

Der er ikke ret mange skoler i Kibera. Derfor<br />

kommer mange af børnene herfra ikke i<br />

skole. Men lige uden for slummen ligger der<br />

en offentlig skole – Toi Skolen. Det er her<br />

James går. Han går i 7. klasse og er glad<br />

for skolen. Der er 65 elever i hans klasse.<br />

Mange af hans lærere kender ikke børnenes<br />

navne. De kommer bare ind i klassen og<br />

begynder at undervise. Man skal ikke spørge<br />

om for meget, så bliver de sure. Hvis en<br />

lærer opdager, at en elev ikke har lavet sine<br />

lektier, eller hvis man forstyrrer, slår de én<br />

med en kæp. Det gælder om at hænge på<br />

i timerne og ikke forstyrre. James vil meget<br />

gerne fortsætte i gymnasiet, når han er<br />

færdig med grundskolen. Han laver sine<br />

lektier og gør sig umage. Hvis han får point<br />

nok til sin afsluttende eksamen i 8. klasse,<br />

håber han, at han får mulighed for at<br />

fortsætte på en af de rigtig gode skoler for<br />

dygtige børn.<br />

Skolen starter klokken otte med morgensamling<br />

i skolegården. Der er undervisning<br />

frem til middagspausen, hvor eleverne får<br />

serveret en kop hirsevælling. Efter pausen<br />

fortsætter undervisningen til klokken tre.<br />

Måske ku’ man ...<br />

Kibera er et myldrende kaos af aktivitet. Her<br />

33


34<br />

lever mere end en million mennesker<br />

presset sammen på bare 2,5 kvadratkilometer.<br />

Husene i de smalle gyder ligger<br />

så tæt, at de rustne bølgebliktage næsten<br />

rører hinanden. Her er frisører og skræddere,<br />

kulsælgere, mekanikere og grønthandlere,<br />

barer, cd-butikker, fulderikker og lommetyve,<br />

børn på vej fra skole, kvinder med kurve<br />

på hovedet – mennesker, mennesker,<br />

mennesker overalt. De fleste er kommet<br />

hertil fra støvede landsbyer langt borte.<br />

Landsbyer uden mad, uden arbejde og<br />

uden fremtid. De er søgt ind til byen, til et<br />

moderne liv med elektricitet, tv og chancen<br />

for et arbejde. Det kan måske være svært<br />

at forstå, men på trods af lorterender, høje<br />

huslejer, vold og kriminalitet bærer tilværelsen<br />

i Kibera drømme og muligheder for en<br />

bedre fremtid med sig. Måske ku’ man ...<br />

James har mange drømme om sin fremtid.<br />

Måske vil han være pilot – måske en berømt<br />

rapper. Men først og fremmest drømmer han<br />

om at blive en af de heldige, der får plads<br />

på et godt gymnasium. Og hvem ved? –<br />

Som en lærer på Toi-skolen sagde: “Børn fra<br />

Kibera er lavet af et godt stof – de skal nok<br />

klare sig!”<br />

Årets projekt – Under<br />

samme himmel<br />

Det er OVE – Organisationen for Vedvarende<br />

Energi, der i år modtager overskuddet fra<br />

salget af Børnenes U-landskalender til et<br />

projekt for børn i Kibera. De vil sammen<br />

med den kenyanske miljøorganisation KOEE<br />

omdanne fire skoler i Kibera til miljøudviklingscentre.<br />

Man vil uddanne et antal lærere<br />

på skolerne til “green teachers”, der skal<br />

sætte gang i elevers og deres forældres<br />

arbejde med at løse de mange lokale<br />

miljøproblemer i Kibera. Der skal organiseres<br />

bygning af bio-sanitetsdomer med<br />

toiletter og badefaciliteter på skolernes<br />

områder, og beboerne i skoleområderne<br />

skal motiveres til sammen at løse problemer<br />

med renovation af skrald og luftforurening<br />

fra køkkenbål.<br />

Parallelt skal elever mellem 11 og 16 år<br />

fra 10 skoler i Danmark gennemgå et<br />

undervisningsforløb, hvor de bruger input<br />

fra miljøundervisningen i Kibera og sammenligner<br />

med egne lignende undersøgelser<br />

i deres lokalmiljø, for at opnå indsigt i<br />

globale problemer og forskelle. Derudover er<br />

det hensigten, at de danske og kenyanske<br />

elever skal have mulighed for at udveksle<br />

erfaringer om emner, hvor der er en større<br />

fællesnævner som for eksempel “venskab”,<br />

“hip-hop” og lignende.


Samtaleforslag<br />

35


36<br />

Samtaleforslag til<br />

elevbogen<br />

Selv om James’ liv i Kiberas slum ikke ligner<br />

et dansk børneliv på overfladen, findes<br />

lighederne lidt dybere nede. Det erkender<br />

eleverne forhåbentlig, når de reflekterer over<br />

livet i slummen.<br />

Her er forslag til temaer og spørgsmål, der<br />

kan lægge op til samtale i klassen i forbindelse<br />

med gennemgangen af kapitlerne i<br />

elevbogen. Oplysningerne fra faktadelen kan<br />

tilføre samtalen ny viden.<br />

I filmen “JAMBO – Velkommen til Kibera”,<br />

der findes på den vedlagte dvd, fortæller<br />

James om sit liv. Se på forhånd filmen<br />

igennem, og vælg, om den skal vises for<br />

eleverne før eller efter gennemgangen af<br />

elevbogen.<br />

når vi præsenterer børn for emner og oplysninger, de<br />

ikke har mødt før, skal vi give dem mulighed for aktivt<br />

at inddrage egne erfaringer og oplevelser, så deres<br />

nysgerrighed og undren stimuleres.<br />

Big B og Square Master<br />

Hvor er vi henne?<br />

Benyt Google Earth til at give eleverne en<br />

flyvetur fra Danmark til Kiberas slum i<br />

Nairobi. Lad dem selv finde Kenya på et<br />

Afrikakort og en globus. Fortæl eleverne om<br />

landets størrelse, klima og om, hvor mange<br />

mennesker der bor i Kenya.<br />

(Faktadel side 10)<br />

saMTal oM<br />

• At Kenya er et fattigt land sammenlignet<br />

med Danmark<br />

• James og Peter – hvor mange år de<br />

mon er<br />

• Hvordan der ser ud i Kibera<br />

• Hvor mange mennesker der bor i Kibera<br />

• At rapmusik er populært i hele verden<br />

• Hvor eleverne selv har deres for- og<br />

efternavne fra<br />

(Faktadel side 30)<br />

Henne hos Bob<br />

Piger og drenge<br />

saMTal oM<br />

• Hvad børn skal hjælpe til med i Kenya<br />

• At drenge og piger bliver behandlet<br />

forskelligt<br />

• Hvad eleverne selv skal hjælpe til med<br />

hjemme<br />

• Hvordan piger og drenge bliver behandlet<br />

forskelligt i Danmark<br />

• Lommepenge, og hvad de bruges til<br />

• Hvordan eleverne selv hilser på folk, de<br />

kender<br />

• Hvad en bogbinder er<br />

(Faktadel side 30)


Flyvemaskine-fisk<br />

Hjemme hos os<br />

saMTal oM<br />

• Hvordan James’ familie bor<br />

• Hvor mange søskende han har<br />

• Hvor mange søskende eleverne selv har<br />

• Hvilket forhold de har til deres søskende<br />

• At man selv skal bære vandet hjem i<br />

Kibera<br />

• Mors arbejde<br />

• Hvor fluerne på fisken måske har siddet før<br />

(Faktadel side 30)<br />

Landsby eller slumby<br />

byen og landet<br />

saMTal oM<br />

• Hvad der er godt ved at bo på landet<br />

• Hvad der er godt ved at bo i byen<br />

• At folk i Kenya flytter til byen for at få<br />

et bedre liv<br />

• At mange ting kan bruges igen i stedet<br />

for at blive smidt væk<br />

• Hvor meget vi smider væk i Danmark<br />

• Hvordan det ville være at bo hele familien<br />

i ét rum<br />

(Faktadel side 30)<br />

Søndag<br />

Tro og toiletter<br />

saMTal oM<br />

• At de fleste mennesker i Kenya har en tro<br />

• At de fleste er kristne, ligesom vi er i<br />

Danmark<br />

• Hvad eleverne selv tror på<br />

• Hvorfor man kan have brug for at have<br />

en tro<br />

• At de ikke har toiletter og badeværelser<br />

i Kibera<br />

• Det farlige ved lorterenderne<br />

• Hvordan vi kommer af med lort og tis<br />

i Danmark<br />

• At nogle af pengene fra salget af kalenderen<br />

skal gå til at bygge toilethuse i Kibera<br />

(Faktadel side 24 og 30)<br />

En nedbrændt kirke<br />

Farlige ting og en hund<br />

saMTal oM<br />

• Hvorfor skraldet flyder i gaderne<br />

• Hvad vi gør med affald i Danmark<br />

• Hvad eleverne selv gør med deres affald<br />

• At der er mange kriminelle bander i Kibera<br />

• Vold og bander i Danmark<br />

• James’ hund og elevernes egne kæledyr<br />

(Faktadel side 30)<br />

Det var jo VoRES rap<br />

en skole og et venskab<br />

saMTal oM<br />

• Skole i Kenya<br />

• At James er en af de heldige, der går i<br />

skole<br />

• Hvor mange børn der går i James’ klasse<br />

• Hvordan skole i Danmark var i gamle dage<br />

• Hvorfor det er vigtigt at have en bedste<br />

ven<br />

• Hvad venner deler med hinanden<br />

(Faktadel side 28)<br />

37


38<br />

Til lykke og goodbye<br />

Venner, der bliver fjender<br />

saMTal oM<br />

• At der bor mange forskellige stammer<br />

i Kibera<br />

• Hvorfor folk, der er forskellige, hurtigt<br />

kan blive uvenner<br />

• Urolighederne i Kibera efter valget<br />

• Hvordan det mon er for børn at leve<br />

et sted med vold<br />

• Kenyas mange sprog<br />

• Hvordan det er for børn i Danmark,<br />

der ikke taler dansk hjemme<br />

(Faktadel side 20 og 24)<br />

En god nyhed<br />

al tilgivelse er svær<br />

saMTal oM<br />

• Hvorfor James er så vred på Peter<br />

• Hvad Peter kunne have gjort anderledes<br />

• Om man skal dele ALT med sine venner<br />

• Hvorfor det kan være svært for børn at<br />

blive gode venner igen<br />

• Hvad James kunne gøre<br />

Mama Rosas restaurant<br />

Mod til at turde<br />

saMTal oM<br />

• At James og Peter tør optræde for voksne<br />

• Hvilke talenter eleverne selv har<br />

• Hvad der skal til, for at man tør vise,<br />

hvad man kan<br />

Den berømte Jahill<br />

HoV – det’ min kasket<br />

du har hugget!<br />

Drømme og held<br />

saMTal oM<br />

• Hvad der gjorde, at James og Peter<br />

kom til at synge i radioen<br />

• En gang eleverne selv var heldige<br />

• Hvorfor mange drømmer om at blive<br />

berømte og kendt af alle<br />

• Hvordan det mon går James og Peter<br />

i fremtiden<br />

• Hvad pengene fra salget af Børnenes<br />

U-landskalender skal gå til i 2009<br />

(Faktadel side 34)


Aktiviteter<br />

39


40<br />

Forslag til aktiviteter<br />

Det er ikke nok for børn, at voksne fortæller dem om verden. børn har behov for selv at handle og<br />

bruge deres motorik, tanker og forestillinger i forhold til ny viden. Først da dannes den type erfaringer,<br />

der kan blive til indre personlige byggesten i en fortsat læring. Det gælder om at få fingrene i det selv.<br />

De følgende aktivitetsforslag er opbygget i fire temaer. Man kan vælge at plukke SUBLIM enkelte forslag ud<br />

eller bruge temaerne samlet, eventuelt som værksteder, der kan udbygges og omformes, så de passer<br />

præcist til elevgruppen.<br />

i SKoLE<br />

SUBLiM<br />

Em<br />

I Kenya har man en stor og levende sangog<br />

dansekultur. Alle festligheder i løbet af<br />

året fejres med traditionelle ceremonier og<br />

danseoptrin. I slummen er rap og reggae<br />

de to mest populære musiktyper. Lige<br />

meget hvor man befinder sig i Kibera,<br />

kan man høre musik.<br />

Se, sammen med eleverne, filmen med G<br />

sangen på den vedlagte dvd. Lær eleverne<br />

teksten, og syng sangen, eventuelt med<br />

eget akkompagnement af forskellige rytmeinstrumenter,<br />

som de selv har fremstillet af<br />

genbrugsmaterialer.<br />

Materialer:<br />

Vedlagt dvd.<br />

arbejdshæfte side 3<br />

Em<br />

& \ \ .<br />

Hm<br />

&<br />

Hm<br />

& Q .#<br />

& .<br />

H<br />

& Q .<br />

D<br />

& Q .#<br />

D<br />

. Q . . .# . .<br />

Am<br />

Hm<br />

.<br />

Tekst og musik:<br />

Morten Bo Larsen og Kevin Lynggaard Sørensen<br />

Hm Am<br />

. .# . .# . .# . .<br />

D<br />

.#<br />

. . . . .<br />

. E # .!<br />

F<br />

Hm<br />

.<br />

G<br />

.# Q . .# . . .<br />

Em<br />

D<br />

. . . Q . . D<br />

. . . .<br />

. Q . . . . . D<br />

Em<br />

.<br />

.# . .# . . .<br />

Hm Am Hm<br />

Em<br />

.<br />

$<br />

G<br />

1<br />

. Q . . F<br />

. . .<br />

D Am<br />

D<br />

.<br />

. Q . . . . .<br />

. .# . .# . .# . . F Q . . E . . .#<br />

D<br />

C<br />

.#<br />

3<br />

F<br />

.!<br />

. . . F . . .<br />

.# . . .<br />

Em<br />

. .<br />

. . D<br />

D<br />

D $<br />

Tekst og musik:<br />

Morten Bo Larsen og Kevin Lynggaard Sørensen


Tæl til 10<br />

I Kenya er det ikke nok at kunne tale sit<br />

eget modersmål. Det er også nødvendigt at<br />

lære at tale engelsk og swahili, som er<br />

Kenyas to officielle sprog. Diskuter med<br />

eleverne, hvordan det ville være for dem,<br />

hvis læreren i skolen talte et sprog, de ikke<br />

kendte.<br />

Lær eleverne at tælle til 10 på swahili og<br />

engelsk. Se den lille film “Tæl til 10”, der<br />

findes på den vedlagte dvd. På hjemmesiden<br />

“u-landskalender.dk” findes et spil, hvor<br />

eleverne kan teste, om de har lært tallene.<br />

Materialer:<br />

Vedlagt dvd,<br />

Hjemmeside “u-landskalender.dk”<br />

arbejdshæfte side 4<br />

Skrivebog<br />

De fleste lokale stammesprog findes ikke<br />

som skriftsprog. Når børn i Kenya skal lære<br />

at læse og skrive, foregår det på swahili og<br />

engelsk.<br />

Lad eleverne skrive de forskellige ord på<br />

swahili og engelsk. Samtal om, hvad det<br />

kan betyde for børn, at de skal lære mange<br />

forskellige sprog for at kunne klare sig.<br />

arbejdshæfte side 5<br />

Spørgekassen<br />

På u-landskalender.dk kan eleverne skrive<br />

spørgsmål om Kenya og få et svar.<br />

Faktabøger<br />

På u-landskalender.dk kan eleverne downloade<br />

et stort antal fotos fra Kenya med<br />

tekst og samle dem til små faktabøger.<br />

Quiz<br />

På u-landskalender.dk kan eleverne<br />

quizze om Kenya.<br />

41


42<br />

LAV<br />

DET<br />

SELV<br />

Dukkedreng og<br />

dukkepige<br />

De fleste børn i Kibera har ikke ret meget<br />

legetøj. Det er der ikke råd til. Mange børn<br />

laver selv legetøj af skrammel eller stofrester.<br />

Lad eleverne klippe dukken ud efter<br />

skabelonen i arbejdshæftet. Giv dukken hår,<br />

og broder øjne og mund på den. Sy kjole<br />

eller bukser til den.<br />

Materialer:<br />

Brunt filt, sort trevlet bomuldsgarn til hår,<br />

sort og rødt brodergarn. Stofrester til tøj,<br />

sytråd, sakse og nåle. Vat til udstopning.<br />

arbejdshæfte side 6<br />

perler af papir<br />

Selv om man ikke har ret mange penge, vil<br />

man gerne se godt ud. I Kenya genbruger<br />

man gamle ugeblade til at lave flotte<br />

perlekæder af.<br />

Lad eleverne lave perler efter skabelonen<br />

i arbejdshæftet. Papirstrimlerne limes på<br />

indersiden, rulles stramt sammen om en<br />

tændstik og tages straks derefter af tændstikken<br />

for at tørre på stanniol. Når de er<br />

tørre, duppes de forsigtigt med decoupagelak.<br />

– Pas på, hvis man er for voldsom, går<br />

papiret i opløsning. Tørres derefter igen på<br />

stanniol.<br />

Materialer:<br />

Billeder fra ugeblade (glittet papir). Skolelim,<br />

der tørrer usynligt op. Glasperler, snor,<br />

decoupagelak (købes i hobbyforretninger).<br />

Tændstikker, små pensler til lakering.<br />

arbejdshæfte side 7<br />

Læderarmbånd<br />

Ligesom i Danmark er armbånd lavet af<br />

læder meget smarte i Kenya i øjeblikket.<br />

Mange børn laver de her armbånd selv.<br />

Lad eleverne klippe læderstrimler op efter<br />

arbejdshæftets anvisninger. Lær dem at<br />

flette.<br />

Materialer:<br />

Læderrester i blødt læder, gode sakse,<br />

linealer og markeringskridt.<br />

arbejdshæfte side 6


Nøglering<br />

En aktivitet for de lidt ældre elever.<br />

Masaierne er kendt for deres smukke<br />

perlearbejde. Både mænd og kvinder bærer<br />

brede perlehalskæder og hovedsmykker<br />

som en del af den daglige påklædning.<br />

Lad eleverne fremstille en masaikriger<br />

i perler. For at holde styr på perlerne er<br />

det vigtigt, at arbejdet er fastgjort til et<br />

bord med malertape.<br />

Glasperlerne skal være mellemstore,<br />

så ståltråden kan ligge dobbelt i hullerne.<br />

Der skal bruges et stykke tynd ståltråd<br />

på 100 cm til hver nøglering.<br />

Materialer:<br />

Ringe til nøgleringe, tynd bøjelig ståltråd,<br />

mellemstore glasperler i forskellige farver,<br />

malertape.<br />

arbejdshæfte side 9<br />

Kenya skraldemaske<br />

Kenyas mange stammer har hver deres tradition<br />

for fremstilling af masker. Maskerne<br />

blev før i tiden benyttet i forbindelse med<br />

fejring af årets begivenheder, og de blev<br />

ofte tillagt magisk kraft.<br />

Gå på besøg på en genbrugsstation, saml<br />

ting ind på skolen, eller lad eleverne tage<br />

ting med hjemmefra. Lad eleverne fremstille<br />

masker med inspiration fra forslagene i<br />

arbejdshæftet.<br />

Materialer:<br />

Gamle papkasser, bølgepap og andet papir.<br />

Genbrugsting, tøjrester, garn og baststrimler<br />

og andet. Lim, sakse, malertape, tusser,<br />

dækfarver og pensler. Klipsemaskine og<br />

bukselastik.<br />

arbejdshæfte side 10<br />

Mama Emilys flyverfisk<br />

James’ mor tjener penge ved at stege<br />

“flyverfisk”, som hun hver dag sælger på<br />

markedet. Fiskene bliver hurtigt solgt, for<br />

også i Kibera snupper man lidt fastfood,<br />

når man ikke selv gider lave mad.<br />

Lad eleverne klippe arkene ud og samle<br />

fiskene til uroer. Der lægges en lille smule<br />

vat i fiskenes “maver”.<br />

Materialer:<br />

Sakse og skolelim.<br />

Vat og snor eller nylon-snøre.<br />

arbejdshæfte side 12 og 13<br />

43


44<br />

KiBERA GUF<br />

Det kenyanske køkken er blevet påvirket af<br />

de mange forskellige folkeslag, der gennem<br />

tiderne har slået sig ned i landet.<br />

reserver skolekøkkenet, og lav mad fra<br />

kenya sammen med eleverne.<br />

N’dizi<br />

knase-bananer<br />

Bananer er daglig kost i Kenya, og der<br />

sælges mange forskellige typer. Nogle typer<br />

bananer kan først spises, når de er blevet<br />

kogt, men til denne dessert bruger man den<br />

samme type bananer, som vi spiser i<br />

Danmark.<br />

Ugali<br />

Majsmos<br />

Denne faste majsmos spises hver eneste<br />

dag. Ugali svarer til vores kartofler (eller<br />

måske nærmere pasta). Ugali er billig basis i<br />

den daglige kost og spises oftest med<br />

fingrene. Man ruller sig en kugle ugali og<br />

bruger den til at skovle sovsen op med. Lad<br />

eleverne spise maden, som man gør i<br />

Kenya.<br />

N’dizi na nyama<br />

oksekød med kogebananer og kokosmælk<br />

Denne traditionelle ret har hentet inspiration<br />

i det asiatiske køkken, der kom til Kenya<br />

med de arabiske handelsmænd.<br />

Kogebananerne, der skal bruges i kødretten,<br />

kan købes hos mange indvandrergrønthandlere<br />

eller bestilles hjem via det lokale<br />

supermarked.<br />

arbejdshæfte side 15 og 16


TJEK pÅ SKiDT<br />

oG SKAT<br />

Skyl ud<br />

Hvorfor er der sådan et svineri i Kiberas<br />

gader? Og hvordan kommer vi egentlig af<br />

med alt vores skidt her i Danmark?<br />

Fortæl, med støtte i samtalearket, om<br />

vandets vej fra toilet til hav.<br />

Fortæl også om, hvordan vi havde åbne<br />

kloakker og “natmænd” i byerne i Danmark<br />

i gamle dage.<br />

Vis eventuelt den lille dokumentarfilm<br />

“Helmut Olsens mave”, der kan findes på<br />

“Filmstriben.dk” (kræver abonnement).<br />

Find det nærmeste rensningsanlæg på<br />

nettet, og aftal et besøg med eleverne.<br />

arbejdshæfte side 17<br />

Lav dit eget vandværk<br />

Vi har kun det vand, vi har, her på jorden.<br />

Der kommer ikke nyt til. Derfor er det<br />

heldigt for os, at snavset vand kan blive<br />

rent igen.<br />

Lad eleverne lave deres egne vandværk<br />

ud fra arbejdshæftets anvisninger. Tal med<br />

dem om, at vandet, de har renset, kan<br />

indeholde usynlige bakterier, selv om det er<br />

blevet rent at se på.<br />

Find det lokale vandværk på nettet, og<br />

aftal et besøg med eleverne.<br />

arbejdshæfte side 18<br />

på tur med skraldet<br />

I Kibera er der ikke skraldemænd, som<br />

fjerner folks affald. Derfor bliver det bare<br />

smidt på jorden. I Danmark arbejder mange<br />

mennesker hver dag på at skaffe vores<br />

affald af vejen. Alligevel flyder det med<br />

skrald mange steder.<br />

Forklar, med støtte i arbejdshæftets<br />

samtaleark, om skraldets forskellige veje.<br />

Samtal om kompostering, forbrænding og<br />

genbrug. Lad eleverne fortælle om deres<br />

egen affaldssortering i hjemmet.<br />

Aftal besøg i klassen af en skraldemand<br />

fra det lokale renovationsselskab.<br />

Se små film om skrald, og spil affaldsspil<br />

på nettet – adresserne kan findes i litteraturhenvisningerne<br />

bagest i vejledningen.<br />

arbejdshæfte side 19<br />

45


46<br />

Smid ud<br />

Hver dag smider vi ting væk, som kunne<br />

være brugt igen. Det er ved at blive et stort<br />

problem på vores klode. Derfor er det<br />

vigtigt, at vi lærer, at det er smart at sortere<br />

affaldet.<br />

Lad eleverne se små film på nettet om<br />

skraldesortering først – adresserne kan<br />

findes i litteraturhenvisningerne bagest i<br />

vejledningen.<br />

Lad derefter eleverne forsøge, om de<br />

kan placere skraldet de rigtige steder på<br />

arbejdsarket. Samtal med eleverne om,<br />

hvordan de har placeret de forskellige ting.<br />

Fortæl eleverne, at gammel medicin skal<br />

afleveres på apoteket.<br />

Tag eleverne med på besøg på en genbrugsstation.<br />

arbejdshæfte side 20


Ren skole<br />

På mange skoler flyder det med ting,<br />

børnene smider fra sig, selv om der står<br />

affaldskurve alle vegne. Diskuter med<br />

eleverne, hvordan de synes, deres skole<br />

ser ud.<br />

Vælg, sammen med eleverne, et område<br />

af skolen, hvor I mener, der trænger til at<br />

blive ryddet op. Udstyr eleverne med<br />

gennemsigtige sække, og lad dem samle<br />

affald op.<br />

Lad derefter eleverne optælle og sortere<br />

det affald, de fandt, i arbejdsarkets kategorier,<br />

så de kan udfylde skemaet. Aflever<br />

affaldet de rigtige steder.<br />

Samtal med eleverne om, hvorfor mennesker<br />

i både Kibera og Danmark smider affald<br />

fra sig.<br />

arbejdshæfte side 21<br />

Genbrug<br />

Børn i Danmark har masser af legetøj – men<br />

leger de egentlig med det?<br />

Giv eleverne til opgave at optælle deres<br />

legetøj og udfylde skemaet i arbejdshæftet<br />

hjemme.<br />

Samtal om, hvor meget legetøj eleverne<br />

har, som de ikke bruger mere.<br />

Samtal også om, hvad de enkelte stykker<br />

legetøj indeholder af råvarer.<br />

Lav en byttedag i klassen, hvor eleverne<br />

kan bytte deres brugte legetøj med hinanden.<br />

arbejdshæfte side 22<br />

Gaver<br />

Hvilke ting har børnene i Kibera allermest<br />

brug for? Og hvilke ting kan de godt undvære?<br />

Lad eleverne hver især tegne de tre ting<br />

i billedrammen, de mener er de vigtigste.<br />

Diskuter derefter valgene i klassen, og tal<br />

om hvilke ting, der er de vigtigste for alle<br />

børn i verden.<br />

arbejdshæfte side 23<br />

47


48<br />

Litteraturforslag til børn<br />

BØGER<br />

Ulrik T. Skafte<br />

slum<br />

Mellemfolkeligt Samvirke 1999<br />

Sven Zetterlund<br />

simba: børnenes bog om<br />

vilde dyr i afrika<br />

Klematis 2008<br />

David Conway<br />

lila og regnens<br />

hemmelighed<br />

Hjulet 2007<br />

Søren Grarup<br />

Præsidenten af kibera<br />

Nord-press 2006<br />

Marika Stolpe<br />

ida og elefanterne<br />

Carlsen 2006<br />

Mary Chamberlin<br />

Mama Panyas pandekager<br />

Hjulet 2005<br />

Sven Zetterlund<br />

Masai Mara<br />

Gyldendal 2004<br />

Ian Graham<br />

kenya<br />

Flachs 2004<br />

Fredrik Broman<br />

På savannen<br />

Gyldendal 2002<br />

Bob Bowden<br />

kenya<br />

Flachs 2002<br />

Nick Would<br />

krigeren og månen:<br />

Fem masai eventyr<br />

Hjulet 2001<br />

Muriel Nicolotti<br />

kuntai – en masaidreng<br />

Flachs 2001<br />

Lis Felsing<br />

kvægtyve og kameler:<br />

Vi bor i kenya<br />

Mellemfolkeligt Samvirke 2000<br />

Stefano Pascalino<br />

alio: en gammel turkana-legende<br />

Carlsen 1988<br />

HJEMMESiDER<br />

affaldetsvej.dk<br />

Anja Phillip fortæller i en<br />

række små film om affald<br />

og genbrug<br />

For de lidt større børn.<br />

affald.dk<br />

Film, spil og aktiviteter om affald<br />

og affaldssortering.<br />

Aldersdifferentieret indhold.<br />

affaldsuniverset.dk<br />

Spil om affald.<br />

For lidt større børn.<br />

Dn.dk/skoletjenesten<br />

Fem film om Emma og Jacob,<br />

der kigger på affald.<br />

Velegnet til indskolingen.<br />

Fdb.dk/medieliste/samvirke/<br />

flash/skrald.htm<br />

Lille spil om affaldssortering.<br />

Velegnet til indskolingen.<br />

Filmstriben.dk:<br />

Helmut olsens mave<br />

(Kræver abonnement)<br />

Velegnet til indskolingen.<br />

ove.org/kibera<br />

Modtagerorganisationens<br />

hjemmeside om projektet<br />

For voksne.<br />

undersammehimmel.dk<br />

OVE’s hjemmeside for børn.<br />

Velegnet til indskolingen.<br />

kiberasstjerne.dk<br />

Læringsspil om projektet<br />

For de 7-10 årige<br />

u-landskalender.dk<br />

Hjemmesiden til dette<br />

undervisningsmateriale.


Flere undervisnings-<br />

materialer om verdens børn<br />

Alle bøger handler om børns liv i udviklingslande.<br />

De er gennemillustreret med fotos og<br />

tegninger og tilrettelagt som undervisningsmateriale<br />

for skolens yngste klasser. Til alle<br />

bøger hører lærervejledning og dvd.<br />

Bøgerne suppleres af DR-TV’s u-landskalenderfilm,<br />

som kan lånes ved henvendelse til<br />

<strong>Udenrigsministeriet</strong>s Kommunikationsenhed,<br />

tlf.: 33 92 08 89<br />

besTilling aF MaTeriale<br />

Enkelteksemplarer og klassesæt af<br />

tidligere års materialer kan bestilles på:<br />

voksne.u-landskalender.dk<br />

Tidligere års lærervejledninger og<br />

elevbøger kan downloades på:<br />

www.danidapublikationer.dk<br />

uganda<br />

skyspejlet<br />

Om Esther, der opsøger regnguden for at få<br />

ham til at holde regnen tilbage. En historie<br />

om det halvnomadiske krigerfolk karamojongerne,<br />

der lever i det nordøstlige Uganda.<br />

Forfatter: Henrik Einspor<br />

guatemala<br />

Forbrydelse og fodbold<br />

En dramatisk røverhistorie om Lucas,<br />

der går på jagt efter en farlig forbryder<br />

– men måske er det i virkeligheden<br />

sin forsvundne far, han leder efter.<br />

En historie om mayafolket, der lever<br />

langs Atitlansøens bredder.<br />

Forfatter: Jesper Wung Sung<br />

Desuden kan der stadig købes klassesæt og<br />

enkelteksemplarer af arbejdshæftet til geden<br />

med det røde øje, skrevet af Sally Altschuler.<br />

49


Kolofon<br />

børnenes u-landskalender 2009<br />

HiPHoP PÅ en sluMToP<br />

lærervejledning<br />

Undervisningsmaterialet<br />

“Hiphop på en slumtop”<br />

består af en elevbog, en<br />

lærervejledning med indlagt<br />

dvd og et arbejdshæfte til<br />

eleverne. Materialet er tilrettelagt<br />

for 1. – 4. klasse.<br />

udgivet af Danida<br />

© 2009 Danida<br />

udenrigsministeriet<br />

redaktion: Kirsten Selsmark<br />

Tekst og illustrationer:<br />

Mikala Klubien<br />

Fotos: Jørgen Schytte<br />

Musik: Proudly.dk/<br />

Kevin Lyng-gaard Sørensen<br />

og Morten Bo Larsen.<br />

sang: Lucas Lynggaard<br />

Tønnesen, Amalie Gran,<br />

Gulchin Sherifi, Konrad Gran.<br />

guitar: Jacob Friis-Holm Nielsen<br />

Design og tryk: Datagraf<br />

Produktion: <strong>Udenrigsministeriet</strong>s<br />

Kommunikationsenhed<br />

isbn 978-87-7087-162-4<br />

elektronisk version:<br />

ISBN 978-87-7087-163-1<br />

30 arbejdshæfter:<br />

ISBN 978-87-7087-166-2<br />

Tilhørende elevbog:<br />

978-87-7087-160-0<br />

klassesæt med 30 elevbøger, 30<br />

arbejdshæfter, 2 lærervejledninger<br />

og en gratis dvd med film:<br />

ISBN 978-87-7087-167-9<br />

Synspunkter, der kommer til<br />

udtryk i dette materiale, er<br />

forfatternes og ikke nødvendigvis<br />

sammenfaldende med<br />

<strong>Udenrigsministeriet</strong>s.<br />

På www.u-landskalender.dk<br />

findes flere informationer om<br />

årets u-landskalenderprojekt<br />

samt spil og aktiviteter for børn.<br />

bestilling<br />

“Hiphop på en slumtop”<br />

samt materialer fra tidligere<br />

år kan bestilles på:<br />

www.voksne.u-landskalender.dk<br />

51


Ørnenes u-lanDskalenDer<br />

ISBN: 978-87-7087-162-4<br />

KLASSESÆT:<br />

ISBN: 978-87-7087-167-9<br />

HipHop<br />

på en slumtop<br />

TeksT og illusTraTioner Mikala klubien<br />

FoTos JØrgen sCHYTTe<br />

Lærervejledning

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!