Download PDF - Udenrigsministeriet
Download PDF - Udenrigsministeriet
Download PDF - Udenrigsministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ørnenes u-lanDskalenDer<br />
Lærervejledning<br />
TeksT og illusTraTioner Mikala klubien · FoTos JØrgen sCHYTTe<br />
på en slumtop
Kenya i tal<br />
areal 569.259 km 2<br />
indbyggertal 38,6 millioner<br />
befolkningstilvækst 2,7 %<br />
gennemsnitslevealder 47 år<br />
Voksne, der kan læse 74 %<br />
sprog: Swahili og engelsk er<br />
officielle sprog<br />
Valuta Ksh (kenyanske shilling)<br />
Hovedstad Nairobi:<br />
Ca. 3 millioner indbyggere<br />
Højeste bjerg Mount Kenya<br />
5.199 m<br />
Tid Dansk tid plus to timer
HipHop<br />
på en slumtop<br />
Lærervejledning<br />
TeksT og illusTraTioner Mikala klubien<br />
FoTos JØrgen sCHYTTe
4<br />
indholdsfortegnelse<br />
bØrnenes u-lanDskalenDer 2009 5<br />
oM unDerVisningsMaTerialeT 6<br />
Forslag Til unDerVisningen 8<br />
FakTa oM kenYa 9<br />
Klima og natur<br />
Årstider i Kenya<br />
Kenyas “Big five”<br />
Hovedstaden Nairobi<br />
noget om kenyas historie 14<br />
Tidlige tider<br />
Portugisere<br />
Omanere<br />
Europæisk ankomst<br />
Kenya bliver engelsk koloni<br />
Første Verdenskrig i Kenya<br />
Kampen for selvstændighed<br />
Mau Mau-oprøret<br />
Kenyas første præsident<br />
Præsident Kibaki<br />
Korruption<br />
Voldsomme uroligheder<br />
Økonomi og erhverv 21<br />
Flag og penge<br />
Økonomi og fattigdom<br />
Landbrug og produktion<br />
Turisme<br />
Ressourcer<br />
En kenyansk heltinde<br />
infrastruktur og medier 23<br />
Transport<br />
Tv og medier<br />
Mennesker i kenya 24<br />
Mange folk<br />
Sprog<br />
Lille swahili parlør<br />
Tro<br />
Sikkerhed og rettigheder<br />
En stor familie<br />
Kvinde og mand<br />
Teenagemødre<br />
Når man dør<br />
By og land<br />
Børn<br />
Sundhed og sygdom<br />
Skole<br />
Sport<br />
Kultur<br />
Mad<br />
Velkommen til kibera 30<br />
Afrikas største slum<br />
Miljøtrusler i Kibera<br />
En lille ulækker statistik<br />
Kiberas kvarterer<br />
James og hans familie<br />
Toi Skole<br />
Måske ku’ man ...<br />
Årets projekt – Under samme himmel<br />
saMTaleForslag 35<br />
akTiViTeTer 39<br />
I skole<br />
Lav det selv<br />
Kibera guf<br />
Tjek på skidt og skat<br />
liTTeraTurForslag 48
Børnenes u-landskalender 2009<br />
børnenes u-landskalender er et samarbejde mellem Danmarks radio, Danida,<br />
danske børn og deres forældre om at skaffe penge til projekter for børn i<br />
udviklingslandene. Ved at købe u-landskalenderen har danske børn i over<br />
40 år støttet jævnaldrende børn med 4-5 mio. kr. årligt.<br />
Skoler for bæredygtig<br />
udvikling<br />
Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender<br />
2009 går til skoler og forældre,<br />
som arbejder for et bedre miljø i et stort<br />
slumområde, Kibera, i Nairobi i Kenya.<br />
Udvalgte lærere på skolerne får en særlig<br />
efteruddannelse som “Green Teachers”.<br />
Lærerne giver eleverne en forståelse for de<br />
lokale miljøproblemer og kommer med<br />
forslag til, hvordan problemerne bedst kan<br />
afhjælpes. Forældrene opfordres og støttes<br />
af lærere og elever til at danne arbejdsgrupper,<br />
som skal arbejde med de lokale<br />
miljøproblemer og årsagerne hertil. Endvidere<br />
skal de komme op med og gennemføre<br />
eventuelle løsningsforslag, som kan afhjælpe<br />
problemerne.<br />
De lokale organisationers danske partner<br />
er OVE, Organisationen for Vedvarende<br />
Energi.<br />
Få mere at vide om projektet, gå ind<br />
på www.ove.org/kibera<br />
2015 Målene<br />
At sikre et bæredygtigt miljø er et af de otte<br />
2015 Mål. Målene er opstillet på baggrund<br />
af en erklæring, som verdens stats- og<br />
regeringsledere vedtog i FN i 2000. Målene<br />
fastsætter, hvor langt verden skal være nået<br />
i 2015 med bekæmpelsen af fattigdommen i<br />
udviklingslandene.<br />
om Danida om oVE<br />
Danida, som er en del af udenrigsministeriet, står for dansk<br />
statslig udviklingsbistand til u-landene. Vil du vide mere, så<br />
gå ind på www.danida.dk<br />
Vi skal:<br />
1. Halvere fattigdommen<br />
2. Sikre skolegang for alle børn<br />
3. Sikre kvinder ligestilling<br />
4. Nedbringe børnedødeligheden med<br />
to tredjedele<br />
5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide<br />
og fødende kvinder med tre fjerdedele<br />
6. Stoppe spredningen af hiv/aids og<br />
andre smitsomme sygdomme<br />
7. Sikre et bæredygtigt miljø<br />
8. Skabe et globalt partnerskab for<br />
udvikling<br />
Læs mere om 2015 Målene på<br />
www.2015.dk og på www.danida.dk/2015<br />
ud over at arbejde i Danmark gennemfører oVe energi- og miljøprojekter i europa,<br />
asien og afrika. aktiviteterne gennemføres ofte i samarbejde med forskere,<br />
konsulenter og lokale organisationer. Vil du vide mere, så gå ind på www.ove.org<br />
5
6<br />
om undervisningsmaterialet<br />
“Hiphop på en slumtop” indgår i en serie<br />
af undervisningsmaterialer, Danida hvert år<br />
udgiver i forbindelse med salget af Børnenes<br />
U-landskalender. Overskuddet fra<br />
kalendersalget går til et projekt for børn<br />
i et udviklingsland – i år til Kenya.<br />
Det tværfaglige materiale, der er tilrettelagt<br />
for 1. – 4. klasse, fortæller om børns liv<br />
i slumbyen Kibera, der ligger i Kenya.<br />
“Hiphop på en slumtop” består af en<br />
elevbog, illustreret med fotos, og en<br />
undervisningsvejledning med baggrundsstof<br />
om Kenya og forslag til undervisningsforløb<br />
og aktiviteter. Til eleverne er der arbejdshæfter<br />
med mange opgaver. Materialet suppleres<br />
af en vedlagt dvd med en film om Kibera<br />
og to andre film, der giver oplæg til aktiviteter.<br />
På den tilhørende hjemmeside, u-landskalender.dk,<br />
ligger spil, brevkasse og<br />
aktiviteter til eleverne.<br />
Elevbogen<br />
Forfatter Hanne Kvist fortæller historien om<br />
James og hans ven Peter, der drømmer om<br />
at blive berømte rappere.<br />
De to bor i Kibera, Afrikas største slumby,<br />
der som en by i byen ligger placeret midt i
Nairobi, Kenyas hovedstad. Peter får en<br />
chance for at indspille en rap på cd. Det<br />
bliver James sur over, for havde han ikke<br />
også været med til at skrive den rap?<br />
Historien er illustreret med fotos af Jørgen<br />
Schytte.<br />
Lærervejledningen<br />
I lærervejledningen indgår en faktadel, der<br />
kan give lærerne baggrundsinformationer<br />
om Kenya, de kan benytte i arbejdet med<br />
materialet.<br />
Vejledningen giver desuden forslag til<br />
temaer og samtaleemner, der kan udbygge<br />
arbejdet med elevbogen. I bogens sidste<br />
del findes oplæg til arbejdshæftets aktiviteter.<br />
Sidst i vejledningen findes en litteraturliste<br />
med websider og supplerende materiale,<br />
der kan bestilles hjem fra biblioteket.<br />
Dvd<br />
Dvd’en, der er vedlagt lærervejledningen,<br />
indeholder en række små dokumentarfilm,<br />
der er produceret i tæt forbindelse med<br />
tilblivelsen af historien. Filmene indgår i<br />
materialets samtale- og aktivitetsforslag.<br />
Arbejdshæfte<br />
Arbejdshæftet indeholder 22 sider med<br />
aktiviteter til eleverne. Aktiviteterne er<br />
tværfaglige og opdelt i temaer.<br />
Hjemmeside<br />
På hjemmesiden u-landskalender.dk findes<br />
supplerende aktiviteter for børn: faktastof,<br />
quiz, brevkasse og et stort Kibera-spil.<br />
Film fra DR-TV<br />
I forbindelse med årets u-landskalender har<br />
DR-TV produceret en lang række små film<br />
om børns dagligliv i Kibera, og i en del af<br />
filmene er to danske børn på besøg.<br />
Filmene, der er tilrettelagt af Christoffer<br />
Ebbesen Schultz og Luna Jansen, sendes<br />
i løbet af efteråret 2009 på DR-TV 1.<br />
En dvd med filmene medfølger ved køb<br />
af dette materiale som klassesæt.<br />
YO!<br />
Sheng ordliste:<br />
baba: ven<br />
babii: én, der bor i Nairobi uden for Kibera<br />
niaje: hej<br />
Hantaje: hvordan har du det?<br />
kuroga: at rappe<br />
roga: en rapper<br />
bof: brød<br />
Donjo: god<br />
Nogle ting har mange navne.<br />
For eksempel hus: crib, diggz,<br />
digolos, hao, jake, keja, mbachu,<br />
mbanya, pad.<br />
7
8<br />
Forberedelse<br />
Vælg, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.<br />
Da materialet er tværfagligt, vil flere<br />
af klassens fag og faglærere med fordel<br />
kunne inddrages i forløbet. Emnet vil kunne<br />
organiseres som en værksteds- eller temauge,<br />
men vil alternativt også kunne bruges<br />
som tema i danskundervisningen.<br />
Læs på forhånd vejledningens faktadel, så<br />
det bliver muligt at supplere og udbygge<br />
elevbogens oplysninger.<br />
Udvælg, hvilke af aktivitetsforslagene, der<br />
skal indgå i forløbet, og anskaf de nødvendige<br />
materialer. Se de små film igennem, og<br />
beslut, på hvilken måde de bedst indgår i<br />
arbejdet.<br />
Reserver skolekøkken, it-lokaler, og bestil<br />
supplerende bøger og kort over Afrika hjem.<br />
Forslag til<br />
undervisningen<br />
Forløb<br />
Begynd forløbet med en samtale, der placerer<br />
Kibera på elevernes “indre” verdenskort. Giv<br />
dem ved hjælp af Google Earth en flyvetur fra<br />
Danmark til Nairobi i Kenya.<br />
Fortsæt derefter forløbet med højtlæsning<br />
eller selvlæsning af elevbogen, kapitel for<br />
kapitel. Øv, sammen med eleverne, oplæsningen<br />
af de mange raps i elevbogen, så de<br />
får den rigtige rytme. I afsnittet med forslag<br />
til samtale her i vejledningen er der givet<br />
ideer og inspiration til samtaleemner til<br />
hvert kapitel. Gennem disse samtaler får<br />
eleverne mulighed for at engagere sig,<br />
undres og sammenligne deres egne liv med<br />
børns liv i Kibera.<br />
De små film på dvd’en vil kunne levendegøre<br />
gennemgangen.<br />
Arbejdshæftets aktiviteter kan inddrages<br />
parallelt med gennemgangen af bogen eller<br />
benyttes i forlængelse heraf.<br />
Afslutning<br />
Det er altid rart at vise andre, hvad man har<br />
lavet. Lad eleverne afslutte temaet med at<br />
holde en Kibera-dag, hvor de viser deres<br />
arbejde frem.<br />
Inviter forældre eller de andre på skolen.<br />
Lad eleverne optræde med sangen, og<br />
måske med selvkomponeret rap. Server mad<br />
fra Kenya, der skal spises med fingrene, og<br />
udstil eller sælg elevernes produkter. Vis de<br />
små film i en biograf, og giv gode råd om<br />
affaldssortering og genbrug.
Fakta om Kenya<br />
9
10<br />
Menneskehedens vugge<br />
kenya er menneskehedens vugge – her kommer vi alle fra. Det var ved Turkanasøen i det nordlige<br />
kenya, Homo erectus tog sine første skridt og senere drog ud for at underlægge sig verden.<br />
Siden de første mennesker forlod området,<br />
er mange andre folk indvandret og har<br />
bosat sig i Kenya. Nutidens Kenya er et<br />
multietnisk samfund med mere end 40<br />
forskellige folk. Den største gruppe er<br />
kikuyu, et bantufolk, der især bor i det<br />
centrale højland.<br />
Kenya ligger i det østlige Afrika. Landet<br />
er godt 13 gange så stort som Danmark,<br />
og beboet af ca. 38 millioner mennesker.<br />
Kenya deler grænser med landene Somalia,<br />
Etiopien, Sudan, Uganda og Tanzania. Mod<br />
øst afgrænses landet af Det Indiske Ocean.<br />
Kenya er opkaldt efter det 5.199 meter høje<br />
bjerg Mount Kenya, der ligger midt i landet.<br />
Klima og natur<br />
Det kenyanske landskab er meget varieret.<br />
Fra den lave kyststrækning langs havet i øst<br />
hæver landskabet sig gradvist til en højslette,<br />
der dækker den centrale og sydvestlige<br />
del af Kenya.
På langs af højsletten gennemskæres Kenya<br />
af Rift Valley, en forsænkning, der strækker<br />
sig fra Algier i Nordafrika til det centrale<br />
Mozambique. De geologiske processer, der<br />
skabte Rift Valley, foregik for omkring 35<br />
millioner år siden, da tre kontinentalplader<br />
langsomt bevægede sig væk fra hinanden<br />
i en proces, der strakte sig over flere millioner<br />
år. Herved dannedes en række af de<br />
forsænkninger, kløfter og sprækker, der i<br />
dag udgør Great Rift Valley. Forsænkningen<br />
varierer i bredde fra 30 til 100 km og<br />
i dybde fra få hundrede meter til flere<br />
tusinde. Langs med den kenyanske del af<br />
forsænkningen ligger en række søer og<br />
udslukte vulkaner, heriblandt Mount Kenya,<br />
Afrikas næsthøjeste bjerg.<br />
Den nordlige del af Kenya består af steppe<br />
og halvørken med sparsom nedbør. Denne<br />
del af landet er tyndt befolket med nomader,<br />
der driver deres kvæg rundt på jagt<br />
efter vand og græsning.<br />
Derimod er landskabet på den centrale<br />
højslette frodigt, og området udnyttes til<br />
te- og kaffedyrkning.<br />
Mod vest falder højsletten ned mod den<br />
store Victoriasø, der ligger på grænsen<br />
mellem Kenya, Uganda og Tanzania. Her<br />
vokser der regnskov.<br />
Hovedstaden Nairobi ligger placeret<br />
centralt på højsletten i 1.700 meters højde.<br />
Skønt Kenya ligger lige ved ækvator, er<br />
klimaet på sletten tempereret på grund af<br />
højden. I Nairobi ligger dagtemperaturerne<br />
mellem 21 og 26 grader året rundt.<br />
I egnene ved kysten og i lavlandet<br />
omkring Victoriasøen er klimaet tropisk med<br />
dagtemperaturer mellem 27 og 31 grader<br />
Syd for Nairobi, ind mod Tanzania breder<br />
den græsdækkede savanne sig. Her ligger<br />
nogle af verdens mest berømte nationalparker,<br />
som utallige turister hvert år besøger<br />
for at opleve Afrikas store vilde dyr.<br />
Årstider i Kenya<br />
På grund af landets store forskelle med hensyn<br />
til højde varierer årstider og klima også lokalt<br />
i Kenya. Man kan dog generelt beskrive januar<br />
og februar som den tørre tid. Fra marts til<br />
maj har man “den lange regntid”; juni til<br />
september er igen tør, mens der fra oktober<br />
til december falder mindre daglige byger.<br />
Kenyas “Big five”<br />
Lige fra begyndelsen af kolonitiden var<br />
Kenyas bestand af vilde dyr en magnet for<br />
udlændinge, der kom til landet for at gå på<br />
storvildtjagt. Det var dengang begrebet “Big<br />
five” opstod, som en betegnelse for løver,<br />
elefanter, næsehorn, leoparder og bøfler –<br />
de dyr, jægerne betragtede som det mest<br />
attraktive vildt, fordi det krævede mod og<br />
viden at jage dem. I 1977 blev jagt på<br />
storvildt forbudt, og nu om dage “skyder”<br />
turisterne i stedet med kameraer, når de<br />
tager på safari.<br />
11
12<br />
Kenya har en af de største bestande af store<br />
vilde dyr i Afrika, men også mængder af<br />
hjortearter og mere end 1300 forskellige<br />
fuglearter.<br />
Dyrene kan opleves i Kenyas 50 store<br />
nationalparker, som hvert år besøges af<br />
tusindvis af turister. Gennem de senere år<br />
har regeringen satset på at udvikle økoturisme<br />
for at nedsætte belastningen af<br />
naturområderne.
Hovedstaden Nairobi<br />
Kenyas hovedstad, Nairobi, var oprindeligt<br />
blot en togstation, anlagt i 1899 under<br />
konstruktionen af den store togbane mellem<br />
Mombasa og Victoriasøen. Stationen tog sit<br />
navn fra masaierne, der kaldte området<br />
Enkare Nyrobi – køligt vand. Stedet blev<br />
hurtigt et internationalt kommercielt knudepunkt,<br />
og nogle år senere flyttede englænderne<br />
deres administration til den hurtigt<br />
voksende by.<br />
Siden da har Nairobi udviklet sig eksplosivt.<br />
Den er i dag en af de største metropoler<br />
i Afrika, med flere end 3 millioner<br />
indbyggere. Den centrale del af byen er en<br />
smuk og moderne hovedstad med skyskrabere<br />
i glas og stål, skyggefulde grønne<br />
alléer og parker med blomster og træer.<br />
Det velhavende mindretal af byens<br />
indbyggere bor i villakvarterer omkring<br />
centrum. Deres huse er anlagt i parklignende<br />
haver, omgivet af mure med elektrisk<br />
hegn. Ofte er hele kvarterer omgivet af<br />
mure, bevogtet af bevæbnede vagtmænd.<br />
Med god grund, for ikke alle i byen er<br />
velhavende, og kriminalitetsraten er så høj,<br />
at Nairobi har fået det lidet flatterende<br />
tilnavn Nai“robbery”. Mindst en tredjedel –<br />
måske endda halvdelen – af byens indbyggere<br />
lever i slumkvarterer, uden adgang til<br />
rent vand, sanitet eller andre grundlæggende<br />
faciliteter.<br />
13
14<br />
Noget om Kenyas historie<br />
Tidlige tider<br />
Kenya har været centrum for en lang række<br />
folkevandringer dels fra Nildalen i nord, dels<br />
vestfra fra Afrikas indre.<br />
De første mennesker i Kenya var khoisan-folket<br />
(også kaldet buskmænd), som<br />
er jægere og samlere. Efterkommerne af<br />
khoi-san-folket, boni-, wata- og wariangulufolket<br />
lever stadig i Kenya i dag.<br />
For omkring 2.000 år siden indvandrede<br />
en stor mængde forskellige stammer fra<br />
det etiopiske område nord for Kenya og<br />
fra Sudan. De bragte viden om kvægdrift<br />
og dyrkning af jord med sig. Senere kom<br />
bantufolk vestfra til det østafrikanske område.<br />
De indførte en jernalderkultur med<br />
avanceret landbrug i terrasser, huse af sten<br />
og smedede redskaber.<br />
Fra omkring år 700 ankom arabiske<br />
købmænd til Kenya ad søvejen. De koloniserede<br />
lidt efter lidt det kenyanske kystområde.<br />
Her samarbejdede de med bantufolk,<br />
og via indgifte udvikledes swahilifolket, der<br />
havde sin egen kultur og sit eget sprog.<br />
Ordet swahili kommer af det arabiske ord<br />
“sahel”, der betyder kyst. Sproget spredtes<br />
ind i Afrika langs de arabiske handelsruter,<br />
og er i dag det mest benyttede sprog i<br />
Østafrika.<br />
Den arabiske påvirkning afspejles stadig<br />
i dag i arkitektur og byggestil i kystbyerne<br />
Mombasa, Malindi og Lamu.<br />
De arabiske købmænd bragte klæde,<br />
salt, keramik og metaller med sig, som de<br />
byttede for elfenben og slaver. Handelskaravanerne<br />
trængte så langt ind i landet, at de<br />
på et tidspunkt nåede Victoriasøens bredder.<br />
Karavanerne var absolut ikke populære<br />
hos de folk, der boede langs ruterne.<br />
Masaierne, der dominerede store områder,<br />
krævede særlige afgifter for at give tilladelse<br />
til, at karavaner kunne passere deres<br />
territorier.<br />
portugisere<br />
På samme tid, som spanierne satte sig på<br />
det sydamerikanske område, var også<br />
portugiserne på udkig efter lukrative områ-<br />
der, de kunne underlægge sig. I 1498 sendte<br />
den portugisiske konge en flåde af sted,<br />
anført af Vasco da Gama. Hans skibe lagde<br />
til ved Mombasa. De blev straks angrebet af<br />
araberne, men det lykkedes portugiserne at<br />
splitte swahilisamfundenes handelsimperium<br />
for derefter selv at anlægge en række<br />
handelsstationer. Mens samarbejdet mellem<br />
arabere og bantufolk havde været fredeligt,<br />
styrede portugiserne i de følgende to<br />
hundrede år kystområdet med hård hånd.<br />
De havde deres hovedkvarter i Mombasa,<br />
hvor de opførte et militært fort, Fort Jesus,<br />
der kunne beskytte havnen. Men portugisernes<br />
magt var bygget på et svagt fundament.<br />
De var omgivet af fjendtligt indstillede<br />
arabere, og alle forsyninger, bortset fra mad,<br />
skulle skibes ind fra Goa i Indien. I 1696<br />
belejrede araberne Fort Jesus, og efter 33<br />
måneders belejring måtte fortet opgives.<br />
Dette var begyndelsen til enden på portugisernes<br />
kontrol af den afrikanske kyst, og i<br />
1720 blev de tvunget til endeligt at overlade<br />
kontrollen af kysten til imamen af Oman.
omanere<br />
Den næste aktør på den kenyanske kyststrækning<br />
blev således sultanatet Oman. De<br />
forblev i området de følgende 150 år, men<br />
fik på grund af interne magtkampe i Oman<br />
og fjendtligheder mellem byerne langs<br />
kysten aldrig det samme økonomiske<br />
udbytte af karavanehandelen som tidligere.<br />
Med tiden trak karavanerne bort fra kystom-<br />
rådet, som derved blev mindre betydningsfuldt.<br />
Skønt omanerne forblev i området<br />
endnu et stykke tid, var deres indflydelse på<br />
retur.<br />
Europæisk ankomst<br />
Europæiske opdagelsesrejsende, handelsmænd<br />
og missionærer fulgte i karavanernes<br />
spor. Konkurrencen mellem Europas stor-<br />
magter om kontrol over det afrikanske<br />
kontinent var i gang. Det var på den tid,<br />
Doktor Livingstone, der var på jagt efter<br />
Nilens udspring, blev fundet af journalisten<br />
Henry Stanley, der udtalte de berømte ord:<br />
Dr. Livingstone, I presume?<br />
Briterne, der ønskede at opnå kontrol over<br />
de østasiatiske handelsruter, så Afrikas kyst<br />
mod Det Indiske Ocean, som et vigtigt<br />
15
16<br />
territorium. I 1885 mødtes Frankrig, Tyskland<br />
og England i Berlin og delte de afrikanske<br />
områder imellem sig. Tyskerne fik Tanganyika<br />
(Tanzania og Zanzibar), Frankrig Madagascar,<br />
mens Uganda og Kenya gik til englænderne.<br />
Dog gav englænderne Sultanen af<br />
Zanzibar, der hidtil havde regeret kysten, lov<br />
til fortsat at kontrollere en 16 kilometer bred<br />
kyststrækning på betingelse af, at han<br />
anerkendte englændernes overherredømme<br />
og betalte dem en årligt afgift. Denne<br />
ordning fortsatte helt frem til Kenyas<br />
selvstændighed i 1963.<br />
Kenya bliver engelsk koloni<br />
Efter englænderne havde gjort det østafri-<br />
kanske område til et britisk protektorat,<br />
besluttede de at bygge en jernbane for<br />
lettere at få adgang til havet fra Uganda.<br />
Konstruktionen blev påbegyndt i Mombasa i<br />
1896. Først efter fem års arbejde kunne det<br />
første tog rulle ind i Kisumu ved Victoriasøens<br />
bredder. Konstruktionen af den 1000<br />
kilometer lange jernbanelinje kom til at<br />
koste 3 millioner engelske pund – en<br />
svimlende sum på den tid. For at skaffe nok<br />
arbejdskraft til sporlægningen måtte man<br />
importere i hundredvis af indere. Mange<br />
døde undervejs af tropesygdomme, og 28<br />
jernbanearbejdere blev angrebet og ædt af<br />
løver. I England fik banen snart tilnavnet<br />
“The lunatic line” – Vanvidsbanen. Den nye<br />
forbindelse til havet fik dog stor betydning<br />
for udviklingen i Kenya. Små byer skød frem<br />
som paddehatte langs sporet, og banen<br />
blev en hovedåre for kommunikation og<br />
handel i Kenya. Mange af de indiske jernbanearbejdere<br />
slog sig ned i Kenya, og det<br />
er deres efterkommere, som i dag danner<br />
grundstammen i den asiatiske befolkningsgruppe<br />
i landet.<br />
Englænderne gjorde et stort arbejde for at<br />
få europæere til at slå sig ned i Kenya og<br />
opdyrke jorden. Mange kom da også med<br />
håbet om at skabe sig en formue. Karen<br />
Blixen var blandt disse. Hun tilbragte 20<br />
år i Kenya, hvor hun med svigtende held<br />
forsøgte at dyrke kaffe. I dag er et helt
kvarter i yderkanten af Nairobi, “Karen”,<br />
opkaldt efter hende. Hendes farm, ved<br />
foden af Ngong Hills, er i dag blevet museum.<br />
Det meste af inventaret i huset er<br />
dog ikke originalt, men rekvisitter efterladt<br />
af de amerikanske filmfolk, der optog filmen<br />
“Out of Africa” om Karen Blixens liv i Afrika.<br />
Omkring 1919 var der 10.000 hvide<br />
farmere i Kenya.<br />
De fik tildelt store landområder, men dette<br />
skete på bekostning af de stammer, der<br />
hidtil havde beboet områderne. Det gik i<br />
særlig grad ud over kikuyuerne, Kenyas<br />
største stamme, der havde deres områder<br />
tæt på Nairobi. De blev jaget væk fra deres<br />
områder. Da de hvide farmere manglede<br />
arbejdskraft, indførte koloniadministrationen<br />
en “hytteskat”, der tvang kikuyuerne til at<br />
tage arbejde hos de hvide for at kunne<br />
betale.<br />
Kolonimagten var mere forsigtig i forhold<br />
til masaierne, der også havde store græsgange<br />
omkring Nairobi. Masaierne var kendt<br />
for deres krigeriskhed, og mange opdagelsesrejsende<br />
havde allerede måttet sande, at<br />
man skulle holde sig på afstand af masaikrigerne,<br />
hvis man ville bevare livet.<br />
Første Verdenskrig i Kenya<br />
Første Verdenskrig kom også til Østafrika.<br />
Selv om der kun var få kampe mellem den<br />
engelske og tyske kolonimagt i Kenya, blev<br />
næsten 22.000 afrikanere sendt til Tanganyi-<br />
ka for at bekæmpe tyskerne. Hver fjerde<br />
blev dræbt, og dette førte til øget utilfredshed<br />
med kolonimagtens undertrykkelse.<br />
I Afrika medførte Tysklands nederlag i<br />
krigen, at de måtte overlade Tanganyika til<br />
englænderne.<br />
Kampen for selvstændighed<br />
I 1922 gik en gruppe unge kikuyuer sammen<br />
og dannede en forening med det formål at<br />
kæmpe for deres rettigheder, i særdeleshed<br />
retten til de landområder, der var frataget<br />
dem af de hvide farmere. Næsten alt<br />
frugtbart land i Kenya var blevet frataget<br />
afrikanerne. Der blev holdt store udendørs<br />
møder med tusindvis af deltagere, der<br />
kom fra mange forskellige stammer i Kenya.<br />
Det fælles valgsprog var “Uhuru!”, som er<br />
swahili og betyder frihed. Der blev klaget<br />
over tvangsarbejdet og “hytteskatten”,<br />
17
18<br />
som de fleste ikke kunne betale.<br />
Også andre stammer som luoerne og<br />
kambaerne dannede organisationer, der<br />
kæmpede for sociale og politiske rettigheder.<br />
Op gennem tyverne og trediverne var<br />
der tilbagevendende sociale konflikter<br />
mellem afrikanerne og kolonimagten.<br />
I 1946 blev KAU, en organisation med<br />
direkte politisk sigte, dannet. Organisationen<br />
bestod af en veluddannet elite fra flere<br />
forskellige stammer, men var domineret af<br />
kikuyuer. KAU’s leder var Jomo Kenyatta, der<br />
senere skulle blive Kenyas første præsident.<br />
Organisationen hvervede medlemmer overalt<br />
i Kenya og igangsatte strejker blandt de<br />
mange afrikanske arbejdere, der var ansat<br />
i englændernes virksomheder.<br />
Mau Mau-oprøret<br />
I slutningen af 1940’erne begyndte kikuyuerne<br />
og andre stammer at danne hemmelige<br />
guerillagrupper. De angreb de hvide farmere<br />
og ødelagde deres ejendomme. Endnu<br />
hårdere gik det ud over høvdinge og kristne<br />
afrikanere, der støttede kolonimagten.<br />
Mange blev overfaldet og dræbt. Mau<br />
Mau- oprøret var i gang.<br />
I 1952 måtte den engelske guvernør<br />
erklære Kenya i undtagelsestilstand. Kenyatta<br />
og mange andre afrikanske ledere blev<br />
arresteret, og der blev fløjet militær ind fra<br />
England. Arrestationerne af de afrikanske<br />
ledere trappede blot konflikten op. Angrebene<br />
på hvide farmere voksede i antal – det<br />
samme gjorde kolonimagtens undertrykkelse<br />
af befolkningen. Hele landsbyer blev flyttet<br />
og sat under myndighedernes “beskyttelse”<br />
i små indelukker omgivet af pigtråd. Der<br />
blev indført natligt udgangsforbud med<br />
trusler om nedskydning ved overtrædelse.<br />
Det kom til direkte kampe mellem Mau<br />
Mauerne og militæret, og i 1955 måtte<br />
englænderne bøje sig for oprørernes krav<br />
om deltagelse i landets styring. Indtil da<br />
havde den politiske ledelse i Kenya udelukkende<br />
bestået af hvide farmere. Konstitutionen<br />
blev ændret, og almindelig valgret<br />
indført, og det kikuyudominerede KAU,<br />
Kenya African Union, der nu kaldte sig<br />
KANU, vandt valget. De nægtede dog at<br />
danne regering, før Jomo Kenyatta, der<br />
på det tidspunkt havde tilbragt seks år i<br />
fængsel, blev frigivet. Samtidig arbejdede<br />
de fortsat for Kenyas selvstændighed og<br />
for demokratiske rettigheder for det sorte<br />
flertal.<br />
Kenyas første præsident<br />
Kenyatta blev frigivet i 1961, seks måneder<br />
før han havde udstået sin syv år lange<br />
fængselsdom. Han genoptog sin position<br />
som leder af KANU, som under hans fængselstid<br />
var blevet internt splittet. Efter to års<br />
forhandlinger om betingelserne lykkedes det<br />
for briterne, KANU og andre afrikanske<br />
organisationer at nå frem til en dato for<br />
Kenyas selvstændighed.<br />
Den 12. december 1963 blev Kenyas<br />
selvstændighed erklæret. Mau Mau-oprøret<br />
mod det britiske styre havde kostet over<br />
13.000 menneskeliv – heraf var kun 100<br />
europæere.<br />
Året efter blev Jomo Kenyatta valgt som<br />
præsident. Han arbejdede på national<br />
forsoning og samarbejde på tværs af<br />
stammestridigheder. Der blev gennemført en<br />
jordreform, som gav afrikanere den frodige<br />
landbrugsjord tilbage, som de hvide farmere<br />
havde okkuperet.<br />
Op gennem 1970’erne var der stor økonomisk<br />
vækst i Kenya, men på samme tid<br />
voksede de indre spændinger i Kenyattas<br />
KANU-parti. Oginga Odinga, der tilhørte<br />
luo-stammen, blev afsat som vicepræsident<br />
og senere fængslet, fordi han kritiserede<br />
Kenyattas politik. Det blev mere og mere<br />
farligt at kritisere Kenyas politiske ledelse.<br />
Mange fremtrædende systemkritikere blev<br />
fængslet i årene 1975-1978.<br />
Da Kenyatta døde i 1978, overtog hans<br />
vicepræsident, Daniel arap Moi, magten.<br />
På trods af erklæringer om åbenhed over<br />
for politiske modstandere, viste Moi sig<br />
snart at følge i Kenyattas fodspor. Snart var<br />
etpartistyret indskrevet som lov i forfatningen,<br />
og et egentligt demokrati ophævet.<br />
Regimets krænkelser af menneskerettighederne<br />
og en voldsom korruption inden for<br />
regeringen påkaldte sig voksende international<br />
kritik, og efter flere oppositionsledere<br />
i 1990 blev anholdt, var der voldsomme<br />
demonstrationer i Nairobis gader. Udsat for<br />
voldsomt nationalt såvel som internationalt<br />
pres gik Moi i 1991 med til at genindføre<br />
flerpartistyre i Kenya. Undertrykkelsen af
politiske modstandere fortsatte dog op<br />
gennem det næste årti med Moi som<br />
præsident. På trods af, at den politiske<br />
opposition forsøgte at danne en samlet<br />
front ved de følgende valg, forblev Moi den<br />
ubestridte sejrherre. En vigtig årsag til dette<br />
var de indre etniske stridigheder mellem<br />
Kenyas forskellige stammer, der stadig<br />
splittede landet.<br />
Ved valget i 2002 ophørte 24 års ubrudt<br />
KANU-styre. Et koalitionsparti dannet af<br />
oppositionen, Regnbuekoalitionen, vandt<br />
valget, og partiets topkandidat, Mwai<br />
Kibaki, blev præsident.<br />
præsident Kibaki<br />
Kibaki er som de tidligere præsidenter<br />
kikuyu.<br />
Han indledte sin første regeringsperiode<br />
med løfter om reform af forfatningen. Da<br />
hans forslag viste sig at indebære en<br />
styrkelse af præsidentens magt, splittedes<br />
koalitionsregeringen dog hurtigt i modsatte<br />
fløje, der sloges om indflydelse og ministerposter.<br />
Kibaki ignorerede modstanden og satte<br />
i 2005 en ny forfatning til folkeafstemning.<br />
Et flertal på 57 procent af Kenyas vælgere<br />
valgte at stemme nej til forslaget.<br />
Korruption<br />
Et af de alvorligste problemer i Kenyas nyere<br />
historie har været den enorme korruption,<br />
der rækker helt ind i toppen af magtapparatet.<br />
Flere af Kibakis ministre har måttet<br />
forlade deres poster efter anklager om<br />
korruption, men præsidenten er gentagne<br />
gange blevet anklaget for kun at fyre lavt<br />
rangerende embedsmænd og beskytte de<br />
store mod retsforfølgelse. Forholdene blev<br />
så grelle, at Verdensbanken på et tidspunkt<br />
valgte at tilbageholde et lån som en mistillidserklæring<br />
til regeringen. Internationale<br />
donorer anslår, at op mod en milliard dollars<br />
19
20<br />
er forsvundet siden 2002 som følge af den<br />
gennemgribende korruption i Kenya.<br />
Ifølge den traditionelle sociale kodeks bør<br />
en leder sørge for sin klan og de mennesker,<br />
som støtter ham. Derfor har folk forventninger<br />
til politikerne om finansiel støtte til<br />
deres børns skolegang, begravelser, om<br />
jobmuligheder og meget andet. Det er kun<br />
de færreste politikere, der har råd til dette<br />
uden at benytte sig af korruption.<br />
Voldsomme uroligheder<br />
Frem til valget i 2007 blev regeringen<br />
gentagne gange omdannet for til sidst at<br />
være totalt kikuyu-domineret. Valget affødte<br />
den værste politiske krise i Kenyas tid som<br />
selvstændig nation. Kibakis alvorligste<br />
modstander til præsidentembedet var Raila<br />
Odinga fra det nystiftede ODM-parti. Selve<br />
valghandlingen forløb relativt roligt, og<br />
valgdeltagelsen var rekordstor. Under den<br />
efterfølgende optælling af stemmer var alt<br />
dog præget af kaos, manipulation og<br />
valgsvindel. Efter flere døgn kom Kenyas<br />
valgkommission frem til, at Kibaki med et<br />
snævert flertal var valgets vinder. Der brød<br />
straks voldsomme uroligheder ud i Nairobis<br />
slumkvarterer, og urolighederne bredte sig<br />
hurtigt til andre byer og mange landområder.<br />
Den voldelige konflikt var fra starten<br />
domineret af etniske modsætninger. Kikuyuer,<br />
der støttede Kibaki, gik til angreb på<br />
luoer og luhyaer, der støttede Odinga.<br />
Mungiki-militsen – en mafialignende bande,<br />
der presser beskyttelsespenge af folk i<br />
Kibera og andre slumkvarterer, genopfandt<br />
sig selv som kikuyubase, mens andre<br />
bander stillede sig på luoernes side og<br />
spredte skræk og rædsel i Kibera og mange<br />
andre slumkvarterer. Huse blev brændt ned,<br />
butikker plyndret, og flere hundrede tusinder<br />
blev internt fordrevet på grund af deres<br />
etniske tilhørsforhold. Over 1.400 mennesker<br />
blev dræbt, og landet var på kanten af totalt<br />
kaos. De to præsidentkandidater beskyldte<br />
indbyrdes hinanden for valgsvindel, og<br />
Odingas støtter nægtede at anerkende<br />
valgresultatet. Efter international mægling<br />
af blandt andre den tidligere generalsekretær<br />
i FN, Kofi Annan accepterede parterne at<br />
indgå i en samlingsregering med Kibaki som<br />
præsident og Odinga som premierminister.<br />
Skønt urolighederne i forbindelse med<br />
valget på overfladen fremstod som uoverlagte<br />
lokale handlinger, har der efter valget<br />
været gentagne beskyldninger om, at volden<br />
var iværksat af de to politiske partier, som<br />
et middel til at få magten i landet.
Økonomi og erhverv<br />
Flag og penge<br />
Det kenyanske flag, der første gang blev<br />
hejst på selvstændighedsdagen den 12.<br />
december 1963, består af tre vandrette<br />
baner i sort, rødt og grønt med smalle hvide<br />
skillelinjer. Den sorte farve symboliserer sort<br />
flertal, den røde blodet, der blev ofret for<br />
selvstændighed, og den grønne landets<br />
frugtbarhed. Midt i flaget er det traditionelle<br />
masai-skjold med to krydsede spyd tegnet.<br />
Den kenyanske valuta kaldes kenyanske<br />
shilling (Ksh). 13 Ksh svarer til én dansk<br />
krone (2009).<br />
Økonomi og fattigdom<br />
Selv om Kenyas økonomi er vokset med<br />
omkring 6,1 procent årligt gennem de senere<br />
år, er den generelle fattigdom i landet kun<br />
faldet lidt. Den økonomiske vækst har i<br />
højere grad medført, at de rige er blevet<br />
rigere og de fattige endnu mere fattige. 45,9<br />
procent af befolkningen lever stadig under<br />
fattigdomsgrænsen (1 USd pr. dag). Børnedødeligheden<br />
er steget, og den forventede<br />
levealder faldet til 47 år. Den vigtigste årsag<br />
er, at den økonomiske vækst først og<br />
fremmest kommer bybefolkningen til gode,<br />
mens landområderne, hvor det store flertal<br />
bor, ikke får del i udviklingen. Goderne er<br />
ulige fordelt: De rigeste 10 procent i landet<br />
råder over halvdelen af de økonomiske<br />
ressourcer, men de fattigste må deles om<br />
1 procent. Desuden var der op gennem<br />
1990’erne en voldsom befolkningstilvækst<br />
– faktisk en af verdens højeste på over tre<br />
procent, og stigningen i nationalindkomsten<br />
har ikke kunnet følge trit med behovene hos<br />
det stigende antal indbyggere.<br />
På trods af problemerne anses Kenya for<br />
at have en god økonomi sammenlignet med<br />
mange andre afrikanske stater, og landet er<br />
ikke så forgældet af internationale lån som<br />
mange andre afrikanske økonomier.<br />
Landbrug og produktion<br />
Landbruget beskæftiger den største del af<br />
Kenyas befolkning, og landbrugsprodukter er<br />
landets vigtigste eksportartikel. De fleste<br />
landbrug er små, men der findes omkring<br />
3.000 storfarme. De vigtigste afgrøder er<br />
majs, durra, kassava og frugt. Kenya er<br />
verdens største eksportør af te og den<br />
næststørste eksportør af afskårne blomster.<br />
Tidligere var også kaffe en stor eksportartikel,<br />
men produktionen er faldet de senere år.<br />
Kenya har gennem de sidste årtier været<br />
ramt af skiftevis voldsom tørke og oversvømmelse<br />
som følge af klimaforandringerne.<br />
Det har bragt landbruget i problemer<br />
og gjort det nødvendigt at importere store<br />
21
22<br />
mængder fødevarer. Med den voldsomme<br />
befolkningstilvækst har det været umuligt<br />
for landet selv at brødføde befolkningen,<br />
og dette har medført øgede konflikter om<br />
landbrugsjord.<br />
Kenya er det land i Østafrika, der har<br />
den mest udviklede industri. Halvdelen af<br />
virksomhederne ejes af udlændinge. Særlig<br />
tekstilindustrien bidrager til eksporten.<br />
Turisme<br />
Turisme er en vigtig indkomstkilde i Kenya.<br />
Over en halv million mennesker er beskæftiget<br />
i turistindustrien. De fleste turister tager<br />
på safari i en af landets 50 naturparker for at<br />
se nærmere på Kenyas bestand af vilde dyr,<br />
mens andre daser ved strandene langs kysten.<br />
Ressourcer<br />
Kenya har kun små forekomster af mineraler<br />
som guld og andre metaller.<br />
Multinationale selskaber har gennem<br />
mange år boret efter olie og naturgas,<br />
men er ikke stødt på forekomster, der<br />
var værd at udvinde.<br />
60 procent af Kenyas elektricitet leveres<br />
af vandkraftværker, men de kenyanske<br />
husholdninger får stadig fortrinsvis dækket<br />
deres energibehov af brænde. Skovene<br />
fældes med stor hastighed, hvilket har<br />
medført, at skovarealet på bare 30 år er<br />
blevet halveret. Kun tre procent af landet<br />
er nu skovbevokset, hvilket har medført<br />
alvorlige miljøforringelser og ødelæggelse<br />
af jorden.<br />
En kenyansk heltinde<br />
Den første afrikanske kvinde, der har fået<br />
nobels Fredspris, er kenyaneren Wangari<br />
Maathai. Hun fik i 2004 prisen for sit<br />
arbejde for kenyas miljø.<br />
Wangari Maathai, der har en doktorgrad,<br />
grundlagde i 1977 “the green belt Movement”,<br />
en organisation, der har gennemført<br />
det største træplantningsprojekt nogensinde<br />
i afrika. organisationen, der er kvindebaseret,<br />
arbejder med genplantning af træer i<br />
områder, der er blevet ødelagt af brændefældning<br />
og rydning af skov til agerland.<br />
The green belt Movement kæmper også for<br />
at forbedre kvinders muligheder for job og<br />
uddannelse.
infrastruktur og medier<br />
Transport<br />
Vejsystemet i Kenya er i forhold til mange<br />
andre afrikanske landes rimeligt udviklet.<br />
15 procent af vejnettet er asfalteret. Der er<br />
bus- eller togforbindelse mellem de fleste<br />
større byer. I byerne er det rutebusser og<br />
privatejede taxabusser, matatus, der sørger<br />
for transporten. Hyppigheden af trafikulykker<br />
i Nairobi er skyhøj, og de private<br />
matatus, der med halsbrækkende fart kører<br />
gennem byens gader, anses for at være et<br />
yderst risikofyldt transportmiddel.<br />
Kenyas største internationale havn ligger<br />
i Mombasa. Her håndteres gods til både<br />
Kenya og de indre nabolande Uganda,<br />
Rwanda, Burundi og Congo.<br />
Tv og medier<br />
Det er indskrevet i forfatningen, at Kenya har<br />
presse- og ytringsfrihed. Men selv om<br />
pressen og medierne ofte udøver kritisk<br />
journalistik, er der mange eksempler på<br />
forsøg på politisk undertrykkelse. Det er ikke<br />
ualmindeligt, at journalister fængsles og<br />
tiltales for æreskrænkelse, hvis de har udtalt<br />
sig kritisk om politikere. I marts 2006<br />
ødelagde politiet udstyr og afbrændte et<br />
avisoplag, da de lavede en razzia på en af<br />
de dominerende mediekoncerner, The<br />
Standard. Årsagen var, at man havde offentliggjort<br />
informationer om nogle hemmelige<br />
møder, præsidenten havde deltaget i.<br />
Bortset fra en enkelt avis, Taifo Leo,<br />
er alle aviser engelsksprogede.<br />
De fleste kenyanere får deres nyheder<br />
fra radioen, der både sender på engelsk,<br />
swahili og en lang række lokalsprog.<br />
I byerne bruger mange computere, og der<br />
er netadgang på mange cafeer. Mobiltelefoner<br />
har som i så mange andre udviklingslande<br />
revolutioneret muligheden for kontakt.<br />
Det er almindeligt at eje en mobiltelefon,<br />
selv om man på ingen måde er velhavende.<br />
23
24<br />
Mennesker i Kenya<br />
Mange folk<br />
Kenya er et multietnisk samfund. Befolkningen<br />
består af mindst 40 forskellige etniske<br />
grupper. Den største er kikuyu, et bantufolk,<br />
der er agerbrugere. De er især bosat i<br />
højlandet. Kikuyuerne har generelt været<br />
politisk dominerende siden præsident<br />
Kenyattas regeringstid. Luoerne, der for<br />
omkring 500 år siden indvandrede fra det<br />
sydlige Sudan, er den næststørste etniske<br />
gruppe i landet. De er især bosat i områderne<br />
omkring Victoriasøen.<br />
Masaifolket, et halvnomadisk krigerfolk, der<br />
lever af kvægbrug, er et af de mest kendte<br />
folk i Kenya, selv om de kun udgør en meget<br />
lille procentdel af landets befolkning.<br />
Mod nord, hvor landskabet er tørt og<br />
regnfattigt, lever samburu- og turkanafolket,<br />
der ligeledes er halvnomadiske hyrdefolk.<br />
Sprog<br />
Der tales mange forskellige sprog i Kenya.<br />
De fleste er bantusprog, nogle er nilo-sahariske<br />
og andre kushitiske sprog. Swahili og<br />
engelsk er Kenyas to officielle sprog, som<br />
tales i skolerne og i forvaltningen og i de<br />
statsdrevne medier. De fleste kenyanere<br />
behersker på denne måde tre sprog:<br />
deres modersmål, engelsk, som de lærer<br />
i skolen, og swahili, som bruges i den daglige<br />
omgang med andre uden for deres egen<br />
stamme.<br />
Lille swahili parlør<br />
Tak Asante<br />
Hej Jambo<br />
(udtales djambo)<br />
Velkommen! Kwaheri<br />
Farvel Karibu!<br />
Tag det roligt Hakuna Matata<br />
undskyld Pole pole<br />
I Nairobis slumkvarterer har et nyt sprog,<br />
sheng, udviklet sig blandt de unge. Det er<br />
et gadesprog i stadig udvikling, som mange<br />
unge synes er cool at bruge. Sheng er en<br />
blanding mellem swahili, engelsk og lokale<br />
sprog. Sproget er så lokalt præget, at der<br />
kan være store forskelle på de ord, man<br />
bruger i forskellige dele af byen.<br />
Tro<br />
Det store flertal af kenyanere er kristne, der<br />
bekender sig til en af landets talrige protestantiske<br />
trosretninger, mens en mindre del er<br />
katolikker. Mellem 10 og 20 procent er muslimer,<br />
der fortrinsvis lever langs den kenyanske<br />
kyst og i områderne ind mod Somalia.
Mange har bibeholdt troen på traditionelle<br />
religioner, hvor forfædredyrkelse og åndemaneri<br />
spiller en central rolle. Der er religionsfrihed<br />
i Kenya, og befolkningen har generelt<br />
været kendetegnet ved stor indbyrdes<br />
tolerance i forhold til trosspørgsmål.<br />
Sikkerhed og rettigheder<br />
I de 24 år, den tidligere præsident Moi var<br />
ved magten, var landet præget af undertrykkelse<br />
og tortur af politiske modstandere. Da<br />
Kibaki i 2002 kom til magten, lovede han, at<br />
der skulle ske forbedringer af menneskers<br />
rettigheder i Kenya.<br />
Der er siden blevet etableret flere statslige<br />
organisationer til fremme af demokrati og<br />
menneskerettigheder. Men der foregår stadig<br />
alvorlige krænkelser, i særlig grad begået af<br />
politiet, der står bag mange af de drab, der<br />
hvert år begås i Kenya i forbindelse med<br />
uroligheder.<br />
En stor familie<br />
Når kenyanere tænker på deres familie,<br />
omfatter det ikke kun forældre og søskende,<br />
men også bedsteforældre, onkler, tanter,<br />
fætre og kusiner. Den udvidede familie er af<br />
stor vigtighed, og man har en tæt relation<br />
til den. Ofte vil man bo sammen, og familien<br />
vil som en selvfølgelighed skulle træde<br />
økonomisk og praktisk til i tilfælde af<br />
sygdom eller andre alvorlige problemer.<br />
Kvinde og mand<br />
I Kenya er der tradition for, at det er<br />
manden, der bestemmer i familien og i<br />
samfundslivet. Indtil for nylig var polygami<br />
reglen, og det er stadig lovligt (og almindeligt<br />
på landet) at have flere koner. For<br />
at blive gift med en kvinde må en mand<br />
betale brudepris til hendes familie. I landområderne<br />
udmåles brudeprisen i køer,<br />
i øjeblikket mellem 25 og 30 styk, mens<br />
prisen i byerne afregnes i penge. Brudepris<br />
er en voldsom udgift for en ung mand, og<br />
han vil forvente, at hele hans familie og<br />
hans venner hjælper til med at samle<br />
beløbet sammen.<br />
Bryllupper i Kenya er en stor affære. Alle<br />
25
26<br />
slægtninge fra nær og fjern skal inviteres<br />
med, og det er ganske normalt med flere<br />
hundrede gæster til et bryllup. På grund af<br />
de enorme udgifter til festlighederne er det<br />
almindeligt, at et par bor sammen i flere år,<br />
før de har fået sparet penge sammen til den<br />
store begivenhed.<br />
Det betragtes som vigtigt at få mange børn<br />
i ægteskabet. Hver kvinde i Kenya føder i<br />
gennemsnit fem børn. Tidligere havde Kenya<br />
den største befolkningstilvækst i Afrika.<br />
Den er gennem de seneste år aftaget noget,<br />
og regeringen bruger mange kræfter på at<br />
oplyse om familieplanlægning. En del af<br />
faldet i befolkningstilvæksten henregnes<br />
dog til de mange aids-dødsfald i Kenya.<br />
I byerne er det i dag blevet almindeligt, at<br />
mand og kone selv vælger hinanden, mens<br />
arrangerede ægteskaber stadig er almindelige<br />
på landet.<br />
Teenagemødre<br />
Teenagegraviditeter er et stort problem i<br />
Kenya. En undersøgelse i 2003 påviste, at<br />
25 procent af alle unge kvinder mellem<br />
15 og 19 år enten var gravide eller allerede<br />
havde født børn. Hvert år dropper op til<br />
10.000 unge kvinder ud af skolen på grund<br />
af graviditet. Deres chancer for at vende<br />
tilbage til en uddannelse eller få et job er<br />
meget små, og de opvækstvilkår, de kan<br />
tilbyde deres børn, er ringe.<br />
Når man dør<br />
Middellevetiden i Kenya er 47 år, så det er<br />
ikke særlig mange, der opnår at blive gamle.<br />
Når man dør, er det en tradition, at man<br />
skal bringes tilbage og begraves på familiens<br />
jord i den landsby, man stammer fra.<br />
Transporten kan på grund af de store<br />
afstande i Kenya vare op til to uger, efter<br />
døden er indtrådt. Ofte vil familie og venner<br />
samles i den dødes hjem for at hjælpe med<br />
at samle penge ind til transporten af den<br />
afdøde til landsbyen og for at deltage i<br />
forberedelsen af mad til begravelsen. En<br />
begravelse i Kenya er en omfattende og<br />
kostbar begivenhed, som mange mennesker<br />
er involveret i.<br />
By og land<br />
En fjerdedel af Kenyas befolkning er samlet<br />
i et relativt lille antal byer, mens de resterende<br />
indbyggere bor i landområderne. Den<br />
største del af landbefolkningen er bosat på<br />
de centrale sletter og i den vestlige del af<br />
landet. I den nordlige, tørre del af Kenya,<br />
som udgør 80 procent af landets areal, bor<br />
der kun 20 procent af befolkningen.<br />
Børn<br />
Kenya er et børnerigt land. Lidt under<br />
halvdelen af Kenyas befolkning består af<br />
børn under 15 år. At have mange børn giver<br />
status til både manden og kvinden i en<br />
familie. Kvinder, der ikke har børn, anses
for ufrugtbare, og man har ondt af dem. En<br />
mand, der har mange børn, anses for at<br />
være magtfuld og viril. Mange børn fødes<br />
uden for ægteskab, enten fordi manden er<br />
stukket af, eller fordi parret ikke har råd til<br />
at betale for bryllupsfestlighederne.<br />
Det er en tradition, at børn opkaldes efter<br />
deres bedsteforældre – en skik, der er så<br />
grundfæstet, at den kan medføre, at en<br />
kvinde fortsætter med at få børn, til hun<br />
har fået to af hvert køn.<br />
Som i andre afrikanske lande forventes<br />
det, at børn ses, men ikke høres. Barndommen<br />
anses først og fremmest som det<br />
tidsrum, hvor børnene skal indlære de<br />
voksnes færdigheder. Fra de er helt små<br />
opdrages piger til at tage sig af hjemmet og<br />
de yngre søskende, mens drenge på landet<br />
sættes til at vogte husdyrene og hjælpe til<br />
i marken. Børnene opdrages ikke blot af<br />
forældrene, men også af bedsteforældre,<br />
tanter og onkler, naboer og venner.<br />
Sundhed og sygdom<br />
På trods af økonomisk fremgang gennem de<br />
senere år er middellevetiden i Kenya faldet<br />
til 47 år. De mest almindelige alvorlige<br />
sygdomme er hiv og aids, tuberkulose,<br />
malaria og lungebetændelse og maveinfektioner.<br />
Mange børn dør hvert år af banale<br />
børnesygdomme og af malaria og diarre.<br />
Ofte er den bagvedliggende årsag til alvorlig<br />
sygdom og død hos mindre børn deres dårlige<br />
ernæringstilstand og manglende hygiejne.<br />
Staten har gennem de seneste år opbyg-<br />
get et net af lokale sundhedsklinikker, der<br />
er spredt ud over landet. Her er behandling<br />
gratis, men patienter skal selv betale for<br />
nødvendig medicin. Her kan folk blive<br />
behandlet for mindre lidelser. Ved alvorlig<br />
sygdom henvises patienterne til større<br />
sundhedscentre, der så igen kan henvise<br />
til hospitalsbehandling.<br />
Kenya har det femte højeste antal hivsmittede<br />
i verden. I alt er 1,3 millioner<br />
mennesker smittede, og så mange er døde,<br />
at det kan aflæses som et fald i befolkningstilvæksten.<br />
Sygdommen rammer i<br />
højere grad kvinder end mænd. I Kenya er<br />
65 procent af de hiv-positive kvinder. Over<br />
1,6 millioner børn under 18 år i Kenya har<br />
mistet enten mor, far eller begge forældre<br />
på grund af aids.<br />
27
28<br />
Som i andre fattige lande har mennesker<br />
med aids siden 2001 kunnet købe billig<br />
antiretroviral kopimedicin. Prisen for et<br />
års livsforlængende behandling er dog på<br />
300 amerikanske dollars – en pris, som<br />
højst 10 procent af de aids-ramte i Kenya<br />
kan betale.<br />
Skole<br />
Grundskolen i Kenya har været gratis siden<br />
2002. Før dette tidspunkt kom mange børn<br />
ikke i skole, fordi deres forældre ikke havde<br />
råd til at betale skolepengene. Da skolen<br />
blev gratis, medførte det en stigning på 22<br />
procent i antallet af elever. Der blev mangel<br />
på lærere, og flere steder måtte børnene<br />
gå i skole på skiftehold, fordi der manglede<br />
lokaler og undervisningsmaterialer i det<br />
allerede pressede skolesystem. Disse<br />
problemer fortsætter stadig, for selv om<br />
det internationale donorsamfund har<br />
hjulpet Kenya med at finansiere reformen,<br />
er det almindeligt med op til 80 elever i en<br />
klasse.<br />
I dag begynder 82 procent af alle børn i<br />
Kenya i skole, når de er seks år, men kun 60<br />
procent gennemfører den otteårige grundskole.<br />
Af dem, der fuldfører grundskolen,<br />
fortsætter halvdelen i et fireårigt gymnasieforløb,<br />
der tilbyder både studieforberedende<br />
og praktiske linjer. Omkring to procent af<br />
de elever, der fuldfører gymnasieforløbet,<br />
fortsætter deres uddannelse på et af Kenyas<br />
seks statsuniversiteter. Resten fortsætter på<br />
håndværksskoler eller seminarier.<br />
For at afslutte grundskolen skal eleverne<br />
bestå en stor eksamen, hvor deres resultater<br />
opgøres i point. Det er antallet af point, der<br />
afgør, om de kan fortsætte i gymnasiet.<br />
I grundskolen er det dominerende undervisningssprog<br />
engelsk. Der undervises i<br />
matematik, swahili, engelsk, naturfag,<br />
historie, samfundsfag, religion, praktiske fag<br />
og idræt.<br />
Selv om andelen af piger i grundskolen<br />
steg, da undervisningen blev gratis, er der<br />
stadig en overvægt af drenge i klasserne, og<br />
flere drenge end piger fuldfører alle otte års<br />
undervisning.<br />
Sport<br />
Fodbold er den mest populære sportsgren i<br />
Kenya. Fodbold kan spilles hvor som helst,<br />
man kan finde en plet bar jord, og har man<br />
ikke en fodbold, kan den laves af sammenrullede<br />
plastikposer. The Harambee Stars,<br />
som Kenyas nationale fodboldhold kaldes,<br />
er superpopulært blandt alle drenge, der<br />
trofast følger holdets kampe på tv.<br />
Kenya er berømt for sine mange gode<br />
løbere, både kvinder og mænd. Overalt i<br />
Kenya ser man unge piger og drenge, der<br />
løbetræner i den bagende sol.
Kultur<br />
Hver etnisk gruppe i Kenya har sin egen<br />
sang- og dansekultur, som bruges ved<br />
fejringen af forskellige begivenheder i løbet<br />
af året. Mange børn lærer stadig de traditionelle<br />
danse, der er forbundet med en god<br />
høst, bryllupper og barnefødsler. Man<br />
danser næsten altid til trommerytmer, iført<br />
sin stammes traditionelle festdragt.<br />
I byerne er rap og reggae de to mest<br />
populære musikgenrer blandt unge. Mange<br />
lokale musikere udgiver cd’er med tekster,<br />
der omhandler livet i Kenyas slumområder.<br />
Gospelmusik er ligeledes populært, og i de<br />
fleste af Kenyas mange trossamfund er der<br />
masser af sang og musik under gudstjenesterne.<br />
Mad<br />
Det kenyanske køkken er præget af mange<br />
andre verdensdeles kogekunst og afspejler<br />
landets omskiftelige historie. Da araberne<br />
slog sig ned langs Kenyas kyst, bragte de<br />
ris, tørrede frugter og masser af krydderier<br />
med sig. Fra deres sydamerikanske besiddelser<br />
bragte portugiserne majs, bananer,<br />
ananas, chili og maniok, som kunne dyrkes<br />
i Afrika. Også appelsiner, citroner og lime,<br />
der kom fra Kina, blev introduceret i landet.<br />
Englænderne bragte nye racer af får, geder<br />
og kvæg til Kenya. De plantede kaffe- og<br />
tebuske, som siden har fået en vigtig rolle<br />
i Kenyas økonomiske udvikling.<br />
I Kenya er majs i dag den grundlæggende<br />
ingrediens i befolkningens daglige kost.<br />
Den daglige basis til alle måltider er ugali,<br />
en fast mos af fintmalet, kogt majs. Mosen<br />
afkøles og rulles med hænderne til kugler,<br />
der under måltidet bruges som “ske” til at<br />
få sovs og anden mad op.<br />
Grillet gede- og oksekød er meget populært,<br />
men den almindelige kenyaner får kun<br />
kød ved særlige lejligheder. Den daglige<br />
kost består af ugali, der dyppes i en ragout<br />
af grøntsager – oftest kål.<br />
På gaderne sælges der overalt friskgrillede<br />
majskolber, som spises med salt og eventuelt<br />
smør.<br />
29
Velkommen til Kibera<br />
30<br />
Afrikas største slum<br />
Slumbyen Kibera ligger placeret inde i<br />
hovedstaden Nairobi som en by i byen.<br />
Man kan blive berømt for meget – Kibera<br />
er verdenskendt, fordi den er et af Afrikas<br />
største slumområder.<br />
De første, der slog sig ned i dette område,<br />
var nubiske soldater fra Sudan, der blev<br />
tildelt små landstykker som belønning for<br />
deres indsats under Første Verdenskrig.<br />
Det britiske kolonistyre tillod siden, at<br />
flere slog sig ned i området, men efter<br />
Kenya blev selvstændigt i 1963, indførte<br />
man love, der gjorde det illegalt at bo i<br />
Kibera, da det er staten, der ejer jorden.<br />
Husejerne, som dels er de oprindelige<br />
nubiere, dels kikuyuer, har dog fortsat<br />
opført mængder af nye små skure og<br />
lerhytter med bliktag, som de udlejer til de<br />
mange, der hvert år ankommer til Nairobi fra<br />
landzonerne for at søge lykken i storbyen.<br />
Man anslår, at der i dag bor over en million<br />
mennesker på de 2,5 kvadratkilometer, som<br />
udgør Kibera. Det svarer til en fjerdedel af<br />
Nairobis indbyggere.<br />
En gennemsnitlig månedlig husleje for et<br />
etværelses skur i Kibera er 700 kenyanske<br />
shilling. Jo tættere man bor på den asfalterede<br />
vej, der gennemskærer slummen, des<br />
højere husleje. Huslejen inddrives hårdhændet<br />
af bander ansat af husejerne – kan<br />
man ikke betale, kan ens helbred hurtigt<br />
komme i fare.<br />
Den almindelige størrelse på en bolig er<br />
tre gange tre meter. Her bor en hel familie på<br />
otte-ni mennesker. Husene har vægge bygget<br />
af mudder og tage af rustent bølgeblik.
Omkring 20 procent af husstandene har<br />
adgang til elektricitet. Det er mest de<br />
beboere, der er så heldige at bo nær<br />
asfaltvejen, der nyder godt af strøm.<br />
Miljøtrusler i Kibera<br />
Indtil for nylig var der ikke rent vand i<br />
Kibera. Den eneste adgang til vand var en<br />
dam, der ligger i centrum af slumområdet.<br />
Vandet her er stærkt forurenet og sundhedsfarligt.<br />
Nu er der blevet ført to hovedvandledninger<br />
ind i området. Her kan beboerne<br />
købe 20 liter rent vand for 3 ksh.<br />
Kun en del af slummen er tilgængelig i bil.<br />
Den største del af Kibera består af gyder,<br />
hvor husene ligger så tæt, at man kun lige<br />
kan klemme sig igennem. Her er luften<br />
forurenet af partikler fra de mange åbne<br />
køkkenbål og af stanken fra det rådnende<br />
affald, der flyder alle vegne.<br />
Der er ingen offentligt finansierede<br />
En lille ulækker statistik<br />
I Danmark producerer hver eneste indbygger årligt:<br />
500 liter tis<br />
75 kg lort<br />
2600 kg affald<br />
Hvis ikke vi havde et velordnet kloakerings- og<br />
renovationssystem, ville vi være i lige så alvorlige<br />
vanskeligheder som indbyggerne i Kibera.<br />
og så lige lidt om vandforbrug:<br />
stort wc-skyl: 7 liter<br />
brusebad: 100 liter<br />
Tandbørstning med løbende vand: 9 liter<br />
sundhedsklinikker eller hospitaler i området,<br />
og kun en enkelt statsdreven skole.<br />
Et af Kiberas alvorligste problemer er den<br />
manglende kloakering. Her er ingen toiletter,<br />
kun en latrin for hver 50 husstande.<br />
Her er heller ingen offentlig renovationsordning.<br />
Affald, lort, spildevand og brugte<br />
kondomer flyder i de åbne jordrender mellem<br />
husene. Regner det, løber den stinkende<br />
slam ind i beboernes huse. De åbne render<br />
skaber grobund for alskens sygdomme og<br />
udklækningsmuligheder for malariamyg.<br />
Da Kibera ikke officielt er et legitimt<br />
bosted, har myndighederne ikke følt sig<br />
forpligtede til at forsøge at rette op på de<br />
grelle forhold, mens det stadig var en blot<br />
tilnærmelsesvis overskuelig opgave. I dag<br />
bor der så mange mennesker i Kibera, at en<br />
gennemgribende udbedring af forholdene<br />
ville være en næsten umulig opgave – selv<br />
for et rigt land.<br />
Kiberas kvarterer<br />
Selve Kibera er opdelt i 13 små “landsbyer”.<br />
Når man flytter til området, foregår det<br />
næsten altid på den måde, at man i starten<br />
indlogerer sig hos familie og så senere<br />
får sin egen bolig i nærheden. Derfor bor<br />
kikuyuerne i visse områder af Kibera, mens<br />
luoerne bor i andre. Før boede folk mere<br />
blandet. Den relative opblanding, der<br />
med tiden naturligt var opstået mellem de<br />
forskellige stammer i boligområdet, blev<br />
brudt op under urolighederne efter valget<br />
i 2007, hvor luoer og kikuyuer satte ild til<br />
hinandens huse i Kibera. Nu holder man sig<br />
til sit eget kvarter, det er her, man er beskyttet,<br />
for Kibera er plaget af kriminalitet og<br />
vold, der udøves af organiserede bander<br />
af unge.<br />
Politiet ses sjældent i denne del af Nairobi,<br />
så beboerne er henvist til at beskytte sig<br />
selv mod overgreb fra kriminelle.<br />
31
32<br />
James og hans familie<br />
James er 13 år. Han bor i den del af Kibera,<br />
der hedder Makina, opkaldt efter det store<br />
marked, der ligger tæt på. Her bor der<br />
næsten kun folk, der er luoer, ligesom<br />
James og hans familie. Både James’ mor,<br />
Emily, og hans far, Nehemiah, kommer fra<br />
Nyasa, tæt på Victoriasøen. De mødte<br />
hinanden i Kibera, da de som unge kom<br />
hertil for at besøge deres familier. De blev<br />
gift, og besluttede sig for at blive boende<br />
i Kibera. Nu har de fem børn. Den ældste<br />
er Nancy, som er en stor pige, der går på<br />
kostskole. Så er der James og hans to<br />
yngre brødre, Job og Joshua, og babysøster<br />
Michelle. James’ far er bogbinder. Han<br />
arbejder inde i Nairobis centrum og kommer<br />
først hjem, når det er blevet mørkt. Mor<br />
Nancy sælger fisk på markedet. Hver morgen<br />
går hun til fiskehandleren og køber frosne<br />
halestykker af tilapiafisk, som hun steger<br />
hjemme i gården. Fiskene kaldes “ndege”<br />
– det betyder fly på swahili. De bliver kaldt<br />
sådan, fordi de med deres store finner ligner<br />
jetjagere.<br />
Familien bor i en lille, lukket gård sammen<br />
med fem andre familier. Hver familie har et<br />
lille rum, og så deles de om gården. James<br />
synes, det er rart at bo sammen med de<br />
andre. De er gode venner og hjælper<br />
hinanden med mange ting. Og selv om der<br />
godt kan blive meget rodet i den lille gård,<br />
når alle skal være der på én gang med<br />
deres vasketøj og fisk, der skal steges, er<br />
det meget bedre end at bo direkte ud til<br />
en af lorterenderne, der løber tæt forbi de<br />
fleste huse.<br />
Inde i det lille rum, hvor familien bor, er<br />
der helt fyldt med møbler. En stor dobbeltseng<br />
med forhæng fylder halvdelen af<br />
rummet. Her sover far og mor og baby<br />
Michelle om natten. Langs den anden væg<br />
står en sofa, som de sidder i om dagen. Den<br />
er James’ seng om natten. Mellem sengen og<br />
sofaen er der lige plads til et sofabord og<br />
en stol. Hver aften, når de har brugt sofabordet<br />
til at spise ved, sætter de det ud i<br />
gården, så der kan blive plads til en madras<br />
på gulvet. Her sover James’ to brødre. Deres<br />
køkken er en lille bogreol og en spand til at<br />
vaske op i, som står for fodenden af<br />
sengen. Og så er der tv’et og dvd-maskinen.<br />
Det er ikke altid, elektriciteten virker, men<br />
når den gør, sætter James straks en dvd på.<br />
Han elsker at se amerikanske film, når han<br />
kommer hjem fra skole.<br />
De har ikke vand i gården og heller ikke<br />
toilet. Vandet køber de hos en dame et<br />
stykke væk og bærer hjem i dunke. Toiletbehov<br />
må de prøve at ordne, som de bedst<br />
kan. Mange er nødt til at skide i en plastikpose,<br />
og bagefter smide posen i en af de<br />
åbne render. James synes, at lige det er det
værste ved at bo i Kibera. For det meste<br />
holder han sig, til han når hen til skolen<br />
hver morgen, for der er der toiletter.<br />
Internationale hjælpeorganisationer har<br />
opført foreløbig tre bio-domer i Kibera. I<br />
de runde bygninger er der muldtoiletter og<br />
brusebade, som folk kan benytte mod at<br />
betale en lille afgift. Disse bygninger giver<br />
beboerne i slummen mulighed for at få<br />
et bad og gå på toilettet under rimelige<br />
forhold. Desværre er der langt fra James’<br />
hus til den nærmeste bio-dome, men det er<br />
planen, at der i den nærmeste periode skal<br />
opføres mange flere rundt om i Kibera.<br />
Toi Skole<br />
Der er ikke ret mange skoler i Kibera. Derfor<br />
kommer mange af børnene herfra ikke i<br />
skole. Men lige uden for slummen ligger der<br />
en offentlig skole – Toi Skolen. Det er her<br />
James går. Han går i 7. klasse og er glad<br />
for skolen. Der er 65 elever i hans klasse.<br />
Mange af hans lærere kender ikke børnenes<br />
navne. De kommer bare ind i klassen og<br />
begynder at undervise. Man skal ikke spørge<br />
om for meget, så bliver de sure. Hvis en<br />
lærer opdager, at en elev ikke har lavet sine<br />
lektier, eller hvis man forstyrrer, slår de én<br />
med en kæp. Det gælder om at hænge på<br />
i timerne og ikke forstyrre. James vil meget<br />
gerne fortsætte i gymnasiet, når han er<br />
færdig med grundskolen. Han laver sine<br />
lektier og gør sig umage. Hvis han får point<br />
nok til sin afsluttende eksamen i 8. klasse,<br />
håber han, at han får mulighed for at<br />
fortsætte på en af de rigtig gode skoler for<br />
dygtige børn.<br />
Skolen starter klokken otte med morgensamling<br />
i skolegården. Der er undervisning<br />
frem til middagspausen, hvor eleverne får<br />
serveret en kop hirsevælling. Efter pausen<br />
fortsætter undervisningen til klokken tre.<br />
Måske ku’ man ...<br />
Kibera er et myldrende kaos af aktivitet. Her<br />
33
34<br />
lever mere end en million mennesker<br />
presset sammen på bare 2,5 kvadratkilometer.<br />
Husene i de smalle gyder ligger<br />
så tæt, at de rustne bølgebliktage næsten<br />
rører hinanden. Her er frisører og skræddere,<br />
kulsælgere, mekanikere og grønthandlere,<br />
barer, cd-butikker, fulderikker og lommetyve,<br />
børn på vej fra skole, kvinder med kurve<br />
på hovedet – mennesker, mennesker,<br />
mennesker overalt. De fleste er kommet<br />
hertil fra støvede landsbyer langt borte.<br />
Landsbyer uden mad, uden arbejde og<br />
uden fremtid. De er søgt ind til byen, til et<br />
moderne liv med elektricitet, tv og chancen<br />
for et arbejde. Det kan måske være svært<br />
at forstå, men på trods af lorterender, høje<br />
huslejer, vold og kriminalitet bærer tilværelsen<br />
i Kibera drømme og muligheder for en<br />
bedre fremtid med sig. Måske ku’ man ...<br />
James har mange drømme om sin fremtid.<br />
Måske vil han være pilot – måske en berømt<br />
rapper. Men først og fremmest drømmer han<br />
om at blive en af de heldige, der får plads<br />
på et godt gymnasium. Og hvem ved? –<br />
Som en lærer på Toi-skolen sagde: “Børn fra<br />
Kibera er lavet af et godt stof – de skal nok<br />
klare sig!”<br />
Årets projekt – Under<br />
samme himmel<br />
Det er OVE – Organisationen for Vedvarende<br />
Energi, der i år modtager overskuddet fra<br />
salget af Børnenes U-landskalender til et<br />
projekt for børn i Kibera. De vil sammen<br />
med den kenyanske miljøorganisation KOEE<br />
omdanne fire skoler i Kibera til miljøudviklingscentre.<br />
Man vil uddanne et antal lærere<br />
på skolerne til “green teachers”, der skal<br />
sætte gang i elevers og deres forældres<br />
arbejde med at løse de mange lokale<br />
miljøproblemer i Kibera. Der skal organiseres<br />
bygning af bio-sanitetsdomer med<br />
toiletter og badefaciliteter på skolernes<br />
områder, og beboerne i skoleområderne<br />
skal motiveres til sammen at løse problemer<br />
med renovation af skrald og luftforurening<br />
fra køkkenbål.<br />
Parallelt skal elever mellem 11 og 16 år<br />
fra 10 skoler i Danmark gennemgå et<br />
undervisningsforløb, hvor de bruger input<br />
fra miljøundervisningen i Kibera og sammenligner<br />
med egne lignende undersøgelser<br />
i deres lokalmiljø, for at opnå indsigt i<br />
globale problemer og forskelle. Derudover er<br />
det hensigten, at de danske og kenyanske<br />
elever skal have mulighed for at udveksle<br />
erfaringer om emner, hvor der er en større<br />
fællesnævner som for eksempel “venskab”,<br />
“hip-hop” og lignende.
Samtaleforslag<br />
35
36<br />
Samtaleforslag til<br />
elevbogen<br />
Selv om James’ liv i Kiberas slum ikke ligner<br />
et dansk børneliv på overfladen, findes<br />
lighederne lidt dybere nede. Det erkender<br />
eleverne forhåbentlig, når de reflekterer over<br />
livet i slummen.<br />
Her er forslag til temaer og spørgsmål, der<br />
kan lægge op til samtale i klassen i forbindelse<br />
med gennemgangen af kapitlerne i<br />
elevbogen. Oplysningerne fra faktadelen kan<br />
tilføre samtalen ny viden.<br />
I filmen “JAMBO – Velkommen til Kibera”,<br />
der findes på den vedlagte dvd, fortæller<br />
James om sit liv. Se på forhånd filmen<br />
igennem, og vælg, om den skal vises for<br />
eleverne før eller efter gennemgangen af<br />
elevbogen.<br />
når vi præsenterer børn for emner og oplysninger, de<br />
ikke har mødt før, skal vi give dem mulighed for aktivt<br />
at inddrage egne erfaringer og oplevelser, så deres<br />
nysgerrighed og undren stimuleres.<br />
Big B og Square Master<br />
Hvor er vi henne?<br />
Benyt Google Earth til at give eleverne en<br />
flyvetur fra Danmark til Kiberas slum i<br />
Nairobi. Lad dem selv finde Kenya på et<br />
Afrikakort og en globus. Fortæl eleverne om<br />
landets størrelse, klima og om, hvor mange<br />
mennesker der bor i Kenya.<br />
(Faktadel side 10)<br />
saMTal oM<br />
• At Kenya er et fattigt land sammenlignet<br />
med Danmark<br />
• James og Peter – hvor mange år de<br />
mon er<br />
• Hvordan der ser ud i Kibera<br />
• Hvor mange mennesker der bor i Kibera<br />
• At rapmusik er populært i hele verden<br />
• Hvor eleverne selv har deres for- og<br />
efternavne fra<br />
(Faktadel side 30)<br />
Henne hos Bob<br />
Piger og drenge<br />
saMTal oM<br />
• Hvad børn skal hjælpe til med i Kenya<br />
• At drenge og piger bliver behandlet<br />
forskelligt<br />
• Hvad eleverne selv skal hjælpe til med<br />
hjemme<br />
• Hvordan piger og drenge bliver behandlet<br />
forskelligt i Danmark<br />
• Lommepenge, og hvad de bruges til<br />
• Hvordan eleverne selv hilser på folk, de<br />
kender<br />
• Hvad en bogbinder er<br />
(Faktadel side 30)
Flyvemaskine-fisk<br />
Hjemme hos os<br />
saMTal oM<br />
• Hvordan James’ familie bor<br />
• Hvor mange søskende han har<br />
• Hvor mange søskende eleverne selv har<br />
• Hvilket forhold de har til deres søskende<br />
• At man selv skal bære vandet hjem i<br />
Kibera<br />
• Mors arbejde<br />
• Hvor fluerne på fisken måske har siddet før<br />
(Faktadel side 30)<br />
Landsby eller slumby<br />
byen og landet<br />
saMTal oM<br />
• Hvad der er godt ved at bo på landet<br />
• Hvad der er godt ved at bo i byen<br />
• At folk i Kenya flytter til byen for at få<br />
et bedre liv<br />
• At mange ting kan bruges igen i stedet<br />
for at blive smidt væk<br />
• Hvor meget vi smider væk i Danmark<br />
• Hvordan det ville være at bo hele familien<br />
i ét rum<br />
(Faktadel side 30)<br />
Søndag<br />
Tro og toiletter<br />
saMTal oM<br />
• At de fleste mennesker i Kenya har en tro<br />
• At de fleste er kristne, ligesom vi er i<br />
Danmark<br />
• Hvad eleverne selv tror på<br />
• Hvorfor man kan have brug for at have<br />
en tro<br />
• At de ikke har toiletter og badeværelser<br />
i Kibera<br />
• Det farlige ved lorterenderne<br />
• Hvordan vi kommer af med lort og tis<br />
i Danmark<br />
• At nogle af pengene fra salget af kalenderen<br />
skal gå til at bygge toilethuse i Kibera<br />
(Faktadel side 24 og 30)<br />
En nedbrændt kirke<br />
Farlige ting og en hund<br />
saMTal oM<br />
• Hvorfor skraldet flyder i gaderne<br />
• Hvad vi gør med affald i Danmark<br />
• Hvad eleverne selv gør med deres affald<br />
• At der er mange kriminelle bander i Kibera<br />
• Vold og bander i Danmark<br />
• James’ hund og elevernes egne kæledyr<br />
(Faktadel side 30)<br />
Det var jo VoRES rap<br />
en skole og et venskab<br />
saMTal oM<br />
• Skole i Kenya<br />
• At James er en af de heldige, der går i<br />
skole<br />
• Hvor mange børn der går i James’ klasse<br />
• Hvordan skole i Danmark var i gamle dage<br />
• Hvorfor det er vigtigt at have en bedste<br />
ven<br />
• Hvad venner deler med hinanden<br />
(Faktadel side 28)<br />
37
38<br />
Til lykke og goodbye<br />
Venner, der bliver fjender<br />
saMTal oM<br />
• At der bor mange forskellige stammer<br />
i Kibera<br />
• Hvorfor folk, der er forskellige, hurtigt<br />
kan blive uvenner<br />
• Urolighederne i Kibera efter valget<br />
• Hvordan det mon er for børn at leve<br />
et sted med vold<br />
• Kenyas mange sprog<br />
• Hvordan det er for børn i Danmark,<br />
der ikke taler dansk hjemme<br />
(Faktadel side 20 og 24)<br />
En god nyhed<br />
al tilgivelse er svær<br />
saMTal oM<br />
• Hvorfor James er så vred på Peter<br />
• Hvad Peter kunne have gjort anderledes<br />
• Om man skal dele ALT med sine venner<br />
• Hvorfor det kan være svært for børn at<br />
blive gode venner igen<br />
• Hvad James kunne gøre<br />
Mama Rosas restaurant<br />
Mod til at turde<br />
saMTal oM<br />
• At James og Peter tør optræde for voksne<br />
• Hvilke talenter eleverne selv har<br />
• Hvad der skal til, for at man tør vise,<br />
hvad man kan<br />
Den berømte Jahill<br />
HoV – det’ min kasket<br />
du har hugget!<br />
Drømme og held<br />
saMTal oM<br />
• Hvad der gjorde, at James og Peter<br />
kom til at synge i radioen<br />
• En gang eleverne selv var heldige<br />
• Hvorfor mange drømmer om at blive<br />
berømte og kendt af alle<br />
• Hvordan det mon går James og Peter<br />
i fremtiden<br />
• Hvad pengene fra salget af Børnenes<br />
U-landskalender skal gå til i 2009<br />
(Faktadel side 34)
Aktiviteter<br />
39
40<br />
Forslag til aktiviteter<br />
Det er ikke nok for børn, at voksne fortæller dem om verden. børn har behov for selv at handle og<br />
bruge deres motorik, tanker og forestillinger i forhold til ny viden. Først da dannes den type erfaringer,<br />
der kan blive til indre personlige byggesten i en fortsat læring. Det gælder om at få fingrene i det selv.<br />
De følgende aktivitetsforslag er opbygget i fire temaer. Man kan vælge at plukke SUBLIM enkelte forslag ud<br />
eller bruge temaerne samlet, eventuelt som værksteder, der kan udbygges og omformes, så de passer<br />
præcist til elevgruppen.<br />
i SKoLE<br />
SUBLiM<br />
Em<br />
I Kenya har man en stor og levende sangog<br />
dansekultur. Alle festligheder i løbet af<br />
året fejres med traditionelle ceremonier og<br />
danseoptrin. I slummen er rap og reggae<br />
de to mest populære musiktyper. Lige<br />
meget hvor man befinder sig i Kibera,<br />
kan man høre musik.<br />
Se, sammen med eleverne, filmen med G<br />
sangen på den vedlagte dvd. Lær eleverne<br />
teksten, og syng sangen, eventuelt med<br />
eget akkompagnement af forskellige rytmeinstrumenter,<br />
som de selv har fremstillet af<br />
genbrugsmaterialer.<br />
Materialer:<br />
Vedlagt dvd.<br />
arbejdshæfte side 3<br />
Em<br />
& \ \ .<br />
Hm<br />
&<br />
Hm<br />
& Q .#<br />
& .<br />
H<br />
& Q .<br />
D<br />
& Q .#<br />
D<br />
. Q . . .# . .<br />
Am<br />
Hm<br />
.<br />
Tekst og musik:<br />
Morten Bo Larsen og Kevin Lynggaard Sørensen<br />
Hm Am<br />
. .# . .# . .# . .<br />
D<br />
.#<br />
. . . . .<br />
. E # .!<br />
F<br />
Hm<br />
.<br />
G<br />
.# Q . .# . . .<br />
Em<br />
D<br />
. . . Q . . D<br />
. . . .<br />
. Q . . . . . D<br />
Em<br />
.<br />
.# . .# . . .<br />
Hm Am Hm<br />
Em<br />
.<br />
$<br />
G<br />
1<br />
. Q . . F<br />
. . .<br />
D Am<br />
D<br />
.<br />
. Q . . . . .<br />
. .# . .# . .# . . F Q . . E . . .#<br />
D<br />
C<br />
.#<br />
3<br />
F<br />
.!<br />
. . . F . . .<br />
.# . . .<br />
Em<br />
. .<br />
. . D<br />
D<br />
D $<br />
Tekst og musik:<br />
Morten Bo Larsen og Kevin Lynggaard Sørensen
Tæl til 10<br />
I Kenya er det ikke nok at kunne tale sit<br />
eget modersmål. Det er også nødvendigt at<br />
lære at tale engelsk og swahili, som er<br />
Kenyas to officielle sprog. Diskuter med<br />
eleverne, hvordan det ville være for dem,<br />
hvis læreren i skolen talte et sprog, de ikke<br />
kendte.<br />
Lær eleverne at tælle til 10 på swahili og<br />
engelsk. Se den lille film “Tæl til 10”, der<br />
findes på den vedlagte dvd. På hjemmesiden<br />
“u-landskalender.dk” findes et spil, hvor<br />
eleverne kan teste, om de har lært tallene.<br />
Materialer:<br />
Vedlagt dvd,<br />
Hjemmeside “u-landskalender.dk”<br />
arbejdshæfte side 4<br />
Skrivebog<br />
De fleste lokale stammesprog findes ikke<br />
som skriftsprog. Når børn i Kenya skal lære<br />
at læse og skrive, foregår det på swahili og<br />
engelsk.<br />
Lad eleverne skrive de forskellige ord på<br />
swahili og engelsk. Samtal om, hvad det<br />
kan betyde for børn, at de skal lære mange<br />
forskellige sprog for at kunne klare sig.<br />
arbejdshæfte side 5<br />
Spørgekassen<br />
På u-landskalender.dk kan eleverne skrive<br />
spørgsmål om Kenya og få et svar.<br />
Faktabøger<br />
På u-landskalender.dk kan eleverne downloade<br />
et stort antal fotos fra Kenya med<br />
tekst og samle dem til små faktabøger.<br />
Quiz<br />
På u-landskalender.dk kan eleverne<br />
quizze om Kenya.<br />
41
42<br />
LAV<br />
DET<br />
SELV<br />
Dukkedreng og<br />
dukkepige<br />
De fleste børn i Kibera har ikke ret meget<br />
legetøj. Det er der ikke råd til. Mange børn<br />
laver selv legetøj af skrammel eller stofrester.<br />
Lad eleverne klippe dukken ud efter<br />
skabelonen i arbejdshæftet. Giv dukken hår,<br />
og broder øjne og mund på den. Sy kjole<br />
eller bukser til den.<br />
Materialer:<br />
Brunt filt, sort trevlet bomuldsgarn til hår,<br />
sort og rødt brodergarn. Stofrester til tøj,<br />
sytråd, sakse og nåle. Vat til udstopning.<br />
arbejdshæfte side 6<br />
perler af papir<br />
Selv om man ikke har ret mange penge, vil<br />
man gerne se godt ud. I Kenya genbruger<br />
man gamle ugeblade til at lave flotte<br />
perlekæder af.<br />
Lad eleverne lave perler efter skabelonen<br />
i arbejdshæftet. Papirstrimlerne limes på<br />
indersiden, rulles stramt sammen om en<br />
tændstik og tages straks derefter af tændstikken<br />
for at tørre på stanniol. Når de er<br />
tørre, duppes de forsigtigt med decoupagelak.<br />
– Pas på, hvis man er for voldsom, går<br />
papiret i opløsning. Tørres derefter igen på<br />
stanniol.<br />
Materialer:<br />
Billeder fra ugeblade (glittet papir). Skolelim,<br />
der tørrer usynligt op. Glasperler, snor,<br />
decoupagelak (købes i hobbyforretninger).<br />
Tændstikker, små pensler til lakering.<br />
arbejdshæfte side 7<br />
Læderarmbånd<br />
Ligesom i Danmark er armbånd lavet af<br />
læder meget smarte i Kenya i øjeblikket.<br />
Mange børn laver de her armbånd selv.<br />
Lad eleverne klippe læderstrimler op efter<br />
arbejdshæftets anvisninger. Lær dem at<br />
flette.<br />
Materialer:<br />
Læderrester i blødt læder, gode sakse,<br />
linealer og markeringskridt.<br />
arbejdshæfte side 6
Nøglering<br />
En aktivitet for de lidt ældre elever.<br />
Masaierne er kendt for deres smukke<br />
perlearbejde. Både mænd og kvinder bærer<br />
brede perlehalskæder og hovedsmykker<br />
som en del af den daglige påklædning.<br />
Lad eleverne fremstille en masaikriger<br />
i perler. For at holde styr på perlerne er<br />
det vigtigt, at arbejdet er fastgjort til et<br />
bord med malertape.<br />
Glasperlerne skal være mellemstore,<br />
så ståltråden kan ligge dobbelt i hullerne.<br />
Der skal bruges et stykke tynd ståltråd<br />
på 100 cm til hver nøglering.<br />
Materialer:<br />
Ringe til nøgleringe, tynd bøjelig ståltråd,<br />
mellemstore glasperler i forskellige farver,<br />
malertape.<br />
arbejdshæfte side 9<br />
Kenya skraldemaske<br />
Kenyas mange stammer har hver deres tradition<br />
for fremstilling af masker. Maskerne<br />
blev før i tiden benyttet i forbindelse med<br />
fejring af årets begivenheder, og de blev<br />
ofte tillagt magisk kraft.<br />
Gå på besøg på en genbrugsstation, saml<br />
ting ind på skolen, eller lad eleverne tage<br />
ting med hjemmefra. Lad eleverne fremstille<br />
masker med inspiration fra forslagene i<br />
arbejdshæftet.<br />
Materialer:<br />
Gamle papkasser, bølgepap og andet papir.<br />
Genbrugsting, tøjrester, garn og baststrimler<br />
og andet. Lim, sakse, malertape, tusser,<br />
dækfarver og pensler. Klipsemaskine og<br />
bukselastik.<br />
arbejdshæfte side 10<br />
Mama Emilys flyverfisk<br />
James’ mor tjener penge ved at stege<br />
“flyverfisk”, som hun hver dag sælger på<br />
markedet. Fiskene bliver hurtigt solgt, for<br />
også i Kibera snupper man lidt fastfood,<br />
når man ikke selv gider lave mad.<br />
Lad eleverne klippe arkene ud og samle<br />
fiskene til uroer. Der lægges en lille smule<br />
vat i fiskenes “maver”.<br />
Materialer:<br />
Sakse og skolelim.<br />
Vat og snor eller nylon-snøre.<br />
arbejdshæfte side 12 og 13<br />
43
44<br />
KiBERA GUF<br />
Det kenyanske køkken er blevet påvirket af<br />
de mange forskellige folkeslag, der gennem<br />
tiderne har slået sig ned i landet.<br />
reserver skolekøkkenet, og lav mad fra<br />
kenya sammen med eleverne.<br />
N’dizi<br />
knase-bananer<br />
Bananer er daglig kost i Kenya, og der<br />
sælges mange forskellige typer. Nogle typer<br />
bananer kan først spises, når de er blevet<br />
kogt, men til denne dessert bruger man den<br />
samme type bananer, som vi spiser i<br />
Danmark.<br />
Ugali<br />
Majsmos<br />
Denne faste majsmos spises hver eneste<br />
dag. Ugali svarer til vores kartofler (eller<br />
måske nærmere pasta). Ugali er billig basis i<br />
den daglige kost og spises oftest med<br />
fingrene. Man ruller sig en kugle ugali og<br />
bruger den til at skovle sovsen op med. Lad<br />
eleverne spise maden, som man gør i<br />
Kenya.<br />
N’dizi na nyama<br />
oksekød med kogebananer og kokosmælk<br />
Denne traditionelle ret har hentet inspiration<br />
i det asiatiske køkken, der kom til Kenya<br />
med de arabiske handelsmænd.<br />
Kogebananerne, der skal bruges i kødretten,<br />
kan købes hos mange indvandrergrønthandlere<br />
eller bestilles hjem via det lokale<br />
supermarked.<br />
arbejdshæfte side 15 og 16
TJEK pÅ SKiDT<br />
oG SKAT<br />
Skyl ud<br />
Hvorfor er der sådan et svineri i Kiberas<br />
gader? Og hvordan kommer vi egentlig af<br />
med alt vores skidt her i Danmark?<br />
Fortæl, med støtte i samtalearket, om<br />
vandets vej fra toilet til hav.<br />
Fortæl også om, hvordan vi havde åbne<br />
kloakker og “natmænd” i byerne i Danmark<br />
i gamle dage.<br />
Vis eventuelt den lille dokumentarfilm<br />
“Helmut Olsens mave”, der kan findes på<br />
“Filmstriben.dk” (kræver abonnement).<br />
Find det nærmeste rensningsanlæg på<br />
nettet, og aftal et besøg med eleverne.<br />
arbejdshæfte side 17<br />
Lav dit eget vandværk<br />
Vi har kun det vand, vi har, her på jorden.<br />
Der kommer ikke nyt til. Derfor er det<br />
heldigt for os, at snavset vand kan blive<br />
rent igen.<br />
Lad eleverne lave deres egne vandværk<br />
ud fra arbejdshæftets anvisninger. Tal med<br />
dem om, at vandet, de har renset, kan<br />
indeholde usynlige bakterier, selv om det er<br />
blevet rent at se på.<br />
Find det lokale vandværk på nettet, og<br />
aftal et besøg med eleverne.<br />
arbejdshæfte side 18<br />
på tur med skraldet<br />
I Kibera er der ikke skraldemænd, som<br />
fjerner folks affald. Derfor bliver det bare<br />
smidt på jorden. I Danmark arbejder mange<br />
mennesker hver dag på at skaffe vores<br />
affald af vejen. Alligevel flyder det med<br />
skrald mange steder.<br />
Forklar, med støtte i arbejdshæftets<br />
samtaleark, om skraldets forskellige veje.<br />
Samtal om kompostering, forbrænding og<br />
genbrug. Lad eleverne fortælle om deres<br />
egen affaldssortering i hjemmet.<br />
Aftal besøg i klassen af en skraldemand<br />
fra det lokale renovationsselskab.<br />
Se små film om skrald, og spil affaldsspil<br />
på nettet – adresserne kan findes i litteraturhenvisningerne<br />
bagest i vejledningen.<br />
arbejdshæfte side 19<br />
45
46<br />
Smid ud<br />
Hver dag smider vi ting væk, som kunne<br />
være brugt igen. Det er ved at blive et stort<br />
problem på vores klode. Derfor er det<br />
vigtigt, at vi lærer, at det er smart at sortere<br />
affaldet.<br />
Lad eleverne se små film på nettet om<br />
skraldesortering først – adresserne kan<br />
findes i litteraturhenvisningerne bagest i<br />
vejledningen.<br />
Lad derefter eleverne forsøge, om de<br />
kan placere skraldet de rigtige steder på<br />
arbejdsarket. Samtal med eleverne om,<br />
hvordan de har placeret de forskellige ting.<br />
Fortæl eleverne, at gammel medicin skal<br />
afleveres på apoteket.<br />
Tag eleverne med på besøg på en genbrugsstation.<br />
arbejdshæfte side 20
Ren skole<br />
På mange skoler flyder det med ting,<br />
børnene smider fra sig, selv om der står<br />
affaldskurve alle vegne. Diskuter med<br />
eleverne, hvordan de synes, deres skole<br />
ser ud.<br />
Vælg, sammen med eleverne, et område<br />
af skolen, hvor I mener, der trænger til at<br />
blive ryddet op. Udstyr eleverne med<br />
gennemsigtige sække, og lad dem samle<br />
affald op.<br />
Lad derefter eleverne optælle og sortere<br />
det affald, de fandt, i arbejdsarkets kategorier,<br />
så de kan udfylde skemaet. Aflever<br />
affaldet de rigtige steder.<br />
Samtal med eleverne om, hvorfor mennesker<br />
i både Kibera og Danmark smider affald<br />
fra sig.<br />
arbejdshæfte side 21<br />
Genbrug<br />
Børn i Danmark har masser af legetøj – men<br />
leger de egentlig med det?<br />
Giv eleverne til opgave at optælle deres<br />
legetøj og udfylde skemaet i arbejdshæftet<br />
hjemme.<br />
Samtal om, hvor meget legetøj eleverne<br />
har, som de ikke bruger mere.<br />
Samtal også om, hvad de enkelte stykker<br />
legetøj indeholder af råvarer.<br />
Lav en byttedag i klassen, hvor eleverne<br />
kan bytte deres brugte legetøj med hinanden.<br />
arbejdshæfte side 22<br />
Gaver<br />
Hvilke ting har børnene i Kibera allermest<br />
brug for? Og hvilke ting kan de godt undvære?<br />
Lad eleverne hver især tegne de tre ting<br />
i billedrammen, de mener er de vigtigste.<br />
Diskuter derefter valgene i klassen, og tal<br />
om hvilke ting, der er de vigtigste for alle<br />
børn i verden.<br />
arbejdshæfte side 23<br />
47
48<br />
Litteraturforslag til børn<br />
BØGER<br />
Ulrik T. Skafte<br />
slum<br />
Mellemfolkeligt Samvirke 1999<br />
Sven Zetterlund<br />
simba: børnenes bog om<br />
vilde dyr i afrika<br />
Klematis 2008<br />
David Conway<br />
lila og regnens<br />
hemmelighed<br />
Hjulet 2007<br />
Søren Grarup<br />
Præsidenten af kibera<br />
Nord-press 2006<br />
Marika Stolpe<br />
ida og elefanterne<br />
Carlsen 2006<br />
Mary Chamberlin<br />
Mama Panyas pandekager<br />
Hjulet 2005<br />
Sven Zetterlund<br />
Masai Mara<br />
Gyldendal 2004<br />
Ian Graham<br />
kenya<br />
Flachs 2004<br />
Fredrik Broman<br />
På savannen<br />
Gyldendal 2002<br />
Bob Bowden<br />
kenya<br />
Flachs 2002<br />
Nick Would<br />
krigeren og månen:<br />
Fem masai eventyr<br />
Hjulet 2001<br />
Muriel Nicolotti<br />
kuntai – en masaidreng<br />
Flachs 2001<br />
Lis Felsing<br />
kvægtyve og kameler:<br />
Vi bor i kenya<br />
Mellemfolkeligt Samvirke 2000<br />
Stefano Pascalino<br />
alio: en gammel turkana-legende<br />
Carlsen 1988<br />
HJEMMESiDER<br />
affaldetsvej.dk<br />
Anja Phillip fortæller i en<br />
række små film om affald<br />
og genbrug<br />
For de lidt større børn.<br />
affald.dk<br />
Film, spil og aktiviteter om affald<br />
og affaldssortering.<br />
Aldersdifferentieret indhold.<br />
affaldsuniverset.dk<br />
Spil om affald.<br />
For lidt større børn.<br />
Dn.dk/skoletjenesten<br />
Fem film om Emma og Jacob,<br />
der kigger på affald.<br />
Velegnet til indskolingen.<br />
Fdb.dk/medieliste/samvirke/<br />
flash/skrald.htm<br />
Lille spil om affaldssortering.<br />
Velegnet til indskolingen.<br />
Filmstriben.dk:<br />
Helmut olsens mave<br />
(Kræver abonnement)<br />
Velegnet til indskolingen.<br />
ove.org/kibera<br />
Modtagerorganisationens<br />
hjemmeside om projektet<br />
For voksne.<br />
undersammehimmel.dk<br />
OVE’s hjemmeside for børn.<br />
Velegnet til indskolingen.<br />
kiberasstjerne.dk<br />
Læringsspil om projektet<br />
For de 7-10 årige<br />
u-landskalender.dk<br />
Hjemmesiden til dette<br />
undervisningsmateriale.
Flere undervisnings-<br />
materialer om verdens børn<br />
Alle bøger handler om børns liv i udviklingslande.<br />
De er gennemillustreret med fotos og<br />
tegninger og tilrettelagt som undervisningsmateriale<br />
for skolens yngste klasser. Til alle<br />
bøger hører lærervejledning og dvd.<br />
Bøgerne suppleres af DR-TV’s u-landskalenderfilm,<br />
som kan lånes ved henvendelse til<br />
<strong>Udenrigsministeriet</strong>s Kommunikationsenhed,<br />
tlf.: 33 92 08 89<br />
besTilling aF MaTeriale<br />
Enkelteksemplarer og klassesæt af<br />
tidligere års materialer kan bestilles på:<br />
voksne.u-landskalender.dk<br />
Tidligere års lærervejledninger og<br />
elevbøger kan downloades på:<br />
www.danidapublikationer.dk<br />
uganda<br />
skyspejlet<br />
Om Esther, der opsøger regnguden for at få<br />
ham til at holde regnen tilbage. En historie<br />
om det halvnomadiske krigerfolk karamojongerne,<br />
der lever i det nordøstlige Uganda.<br />
Forfatter: Henrik Einspor<br />
guatemala<br />
Forbrydelse og fodbold<br />
En dramatisk røverhistorie om Lucas,<br />
der går på jagt efter en farlig forbryder<br />
– men måske er det i virkeligheden<br />
sin forsvundne far, han leder efter.<br />
En historie om mayafolket, der lever<br />
langs Atitlansøens bredder.<br />
Forfatter: Jesper Wung Sung<br />
Desuden kan der stadig købes klassesæt og<br />
enkelteksemplarer af arbejdshæftet til geden<br />
med det røde øje, skrevet af Sally Altschuler.<br />
49
Kolofon<br />
børnenes u-landskalender 2009<br />
HiPHoP PÅ en sluMToP<br />
lærervejledning<br />
Undervisningsmaterialet<br />
“Hiphop på en slumtop”<br />
består af en elevbog, en<br />
lærervejledning med indlagt<br />
dvd og et arbejdshæfte til<br />
eleverne. Materialet er tilrettelagt<br />
for 1. – 4. klasse.<br />
udgivet af Danida<br />
© 2009 Danida<br />
udenrigsministeriet<br />
redaktion: Kirsten Selsmark<br />
Tekst og illustrationer:<br />
Mikala Klubien<br />
Fotos: Jørgen Schytte<br />
Musik: Proudly.dk/<br />
Kevin Lyng-gaard Sørensen<br />
og Morten Bo Larsen.<br />
sang: Lucas Lynggaard<br />
Tønnesen, Amalie Gran,<br />
Gulchin Sherifi, Konrad Gran.<br />
guitar: Jacob Friis-Holm Nielsen<br />
Design og tryk: Datagraf<br />
Produktion: <strong>Udenrigsministeriet</strong>s<br />
Kommunikationsenhed<br />
isbn 978-87-7087-162-4<br />
elektronisk version:<br />
ISBN 978-87-7087-163-1<br />
30 arbejdshæfter:<br />
ISBN 978-87-7087-166-2<br />
Tilhørende elevbog:<br />
978-87-7087-160-0<br />
klassesæt med 30 elevbøger, 30<br />
arbejdshæfter, 2 lærervejledninger<br />
og en gratis dvd med film:<br />
ISBN 978-87-7087-167-9<br />
Synspunkter, der kommer til<br />
udtryk i dette materiale, er<br />
forfatternes og ikke nødvendigvis<br />
sammenfaldende med<br />
<strong>Udenrigsministeriet</strong>s.<br />
På www.u-landskalender.dk<br />
findes flere informationer om<br />
årets u-landskalenderprojekt<br />
samt spil og aktiviteter for børn.<br />
bestilling<br />
“Hiphop på en slumtop”<br />
samt materialer fra tidligere<br />
år kan bestilles på:<br />
www.voksne.u-landskalender.dk<br />
51
Ørnenes u-lanDskalenDer<br />
ISBN: 978-87-7087-162-4<br />
KLASSESÆT:<br />
ISBN: 978-87-7087-167-9<br />
HipHop<br />
på en slumtop<br />
TeksT og illusTraTioner Mikala klubien<br />
FoTos JØrgen sCHYTTe<br />
Lærervejledning