2 | 2006 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

DSTHForum 

Medlemsblad for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase 

FAX-trombotica 

DSTH’s elektroniske nyhedsbrev 

Vi opfordrer alle til at tilmelde sig DSTHs elektroniske nyhedsbrev, FAX-trombotica. 

Nyhedsbrevet udkommer jævnligt med aktuel information, men man skal melde sig til 

på DSTH’s hjemmeside: www.dsth.dk. 

De der abonnerer på FAX-trombotica modtager først information om arrangementer 

og møder. 

Venlig hilsen 

Benny Sørensen 

Webmaster 

2 | 2006 

Indhold 

Nationale retningslinier 

Tromboseprofylakse til 

medicinske patienter 

Kvalitetssikring af 

patientmålinger 

Proteolyse/fibrinolyse i 

centralnervesystemet 

Sygeplejefaglig 

efteruddannelse 

Kurser 

Kalender 

2511-DSTH200602.indd 1 04/07/06 11:08:53

45873_A4_CoaguChek_ann A4 03/11/05 14:00 Side 1 

CoaguChek ® 

XS 

Selvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed 

■ Bedre resultater 

At måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig i 

terapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer 

■ Måling uanset hvor og hvornår 

CoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det 

nemmere at rejse 

■ Indbygget kvalitetskontrol 

Hver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling 

■ Så godt som smertefri måling 

Et lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give dig 

den rette bloddråbe til målingen 

Siden 1994 har flere end 150.000 patienter i livslang 

AK-behandling verden over haft fordelene ved 

selvstyret AK-behandling med CoaguChek ® . 

CoaguChek ® 

Because it’s my life 

Roche Diagnostics A/S 

Industriholmen 59 

2650 Hvidovre 

Tlf.: 36 39 99 52 

www.coaguchek.com 

www.roche-diagnostics.com/npt 

CoaguChek is a trademark of 

a member of the Roche Group. 


npt 

Bestyrelse 

Formand: 

Jørn Dalsgaard Nielsen 

Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Telefon: 39 77 31 30 

E-mail: jdn@dadlnet.dk 

Næstformand: 

Birthe Søgaard Andersen 

Odense Universitetshospital, Kardiologisk Afdeling B 

Søndre Boulevard 29 5000 Odense C 

Telefon: 66 11 33 33 

E-mail: bsa@dadlnet.dk 

Kasserer: 

Maja Jørgensen 

Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Telefon: 39 77 39 77 

E-mail: maja.joergensen@dadlnet.dk 

Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 4989104 

Øvrige bestyrelse: 

Bo Jørgensen 

Klinisk Biokemisk Afdeling 

Sygehus Viborg 

Tlf. 89272727 

email: boj@post3.tele.dk 

Lars Borris 

Ortopædkirurgisk afd. E, sekt. AAS 

Århus Sygehus THG 

Tlf.: 89494444 

email: borris@mail1.stofanet.dk 

Birgitte Ziegler 

Klinisk Farmakologisk Center 

Farmakologisk Institut 

Århus Universitet 

Tlf.: 89421700 

email: b.ziegler@dadlnet.dk 


Center for Hæmofili og Trombose 


Skejby Sygehus 

Tlf.: 89495566 

email: benny.sorensen@ki.au.dk 

Suppleanter: 

Jesper Stentoft 

Århus Amtssygehus, Med.- hæmatologisk afd. B 

Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C 

Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: stentoft.haem.aarhusdadlnet.dk 

Lars Ulrik Gerdes 

Århus Amtssygehus, Klinisk-biokemisk afd. 

Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C 

Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: ulrik.gerdes@dadlnet.dk 

DSTH-Forum – nr. 2/2006 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH). 

Grundlagt 1993. 

DSTH-Forum udgives af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase. 

Bladet udkommer fem gange årligt. 

ISSN 1602-6918 

Forretningsudvalg 

Bestyrelsen 

Nyhedsbrevets redaktion 


Steen Elkjær Husted 

Søren Risom Kristensen 


Lene Iversen 

Videnskabelig redaktør 

Steen Elkjær Husted 

Udvalg 

PR/Sponsorudvalg 


Bo Jørgensen 

Juridisk udvalg 

Birthe Ziegler 

Lars Borris 

Indlæg til DSTH-Forum 

Alle indlæg fremsendes til DSTH, c/o 

Steen Elkjær Husted, Medicinsk-kardiologisk 

afdeling A, Århus Sygehus, Tage Hansens 

Gade 2, Århus Universitetshospital, 8000 

Århus C, (e-mail: steen.husted@as.aaa.dk), 

og DSTH tilskynder alle der læser dette blad 

til fortsat at fremsende indlæg. Vi efterlyser 

især indlæg der har en generel interesse for 

vore medlemmer. Autoreferater fra 

afhandlinger inden for DSTH’s 

interesseområder kan frit fremsendes og vil 

blive bragt løbende. 

Indlæg vedlægges i elektronisk form 

sammen med et identisk print af materialet. 

For at lette det redaktionelle arbejde bør 

indlægget ikke formateres unødigt (ingen 

tabuleringer og manuel orddeling). Der 

må anvendes fed og kursiv samt variation 

i skriftstørrelsen for at anskueliggøre 

ønskede fremhævelser, mellemrubrikker 

og overskrifter m.m. Brug ens markering 

for det samme gennem hele materialet. 

Redaktionen forbeholder sig dog ret til at 

foretage typografiske tilretninger af hensyn 

til bladets samlede layout. 

Gode tegninger kan vedlægges til indscanning. 

Udvalgte artikler eller PowerPointpræsentationer 

lægges parallelt ud på 

Kolofon 

Teknisk red./webmaster 


DSTH’s sekretariat 


Center for Hæmofili og Trombose 


Skejby Sygehus 

Tlf.: 89495566 

email: benny.sorensen@ki.au.dk 

Kursus- og uddannelsesudvalg 


Maja Jørgensen 

Bo Jørgensen 

WEB-udvalg 

Benny Sørensen (webmaster) 


DSTH’s hjemmeside (www.dsth.dk) 

Et grafisk element som indgår i et Word 

eller WP-dokument, bedes om muligt også 

vedlagt som EPS- eller TIFF-fil. Er dette ikke 

muligt, kan grafiske elementer vedlægges 

som print (i god kvalitet) til indscanning. 

Annonceinformation – se www.dsth.dk. 

Deadlines 2006 

Blad 3, udkommer ultimo september. 

Deadline for stof til bladet: 1. september. 

Hjemmesiden (www.dsth.dk) 

Indlæg og præsentationer fra private sendes 

til DSTH’s webmaster Benny Sørensen 

(webmaster@dsth.dk). Materialet vil efter 

vurdering af bestyrelsen kunne lægges ud 

på hjemmesiden. Det vil på kontraktvilkår 

være muligt for Industrien at få præsenteret 

de nyeste resultater inden for tromboseområdet. 

Interesserede bedes kontakte 

Sponsorudvalget (sponsor@dsth.dk). 

Redaktionel tilrettelæggelse og produktion 

Tuen-media/TM Infolink 

2 | 2006 Side 

2511-DSTH200602.indd 3 04/07/06 11:08:54 

Udvalg 

Indlæg til DSTH-Forum

100359 03/11/04 15:52 Side 1 

innohep ® produktinformation 

Forkortet produktresume: innohep ® tinzaparin, injektionsvæske. 

Indikationer: Forebyggelse af dyb tromboflebit 

og tromboemboliske komplikationer. Forebyggelse af 

koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til 

ekstrakorporal cirkulation og hæmodialyse. Behandling 

af venøs trombose og tromboembolisk sygdom inkl. dyb 

venøs trombose og lungeemboli. Bemærk: innohep ® er 

ikke indiceret til behandling af alvorlig lungeemboli, dvs. 

til patienter med høj risiko for hæmodynamisk instabilitet. 

Dosering: Voksne: innohep ® 10.000 anti-Xa IE/ml: 

Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko 

for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen 3.500 

anti-Xa IE s.c. 2 timer før operationen og derefter 3.500 

anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. 

Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for 

trombose (fx total hofte-alloplastik): På operationsdagen 

4.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer før operationen og derefter 

4.500 anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. 

Hæmodialyse (under 4 timers varighed): Bolusinjektion 

2.000-2.500 anti-Xa IE ved dialysens start. 

Hæmodialyse (over 4 timers varighed): Bolusinjektion 

2.500 anti-Xa IE ved dialysens start efterfulgt af 750 

anti-Xa IE/time som kontinuerlig infusion. 

Dosistilpasning: Om nødvendigt kan bolus øges eller 

mindskes trinvis. Kontrol af dosis: Bestemmelse af plasma 

anti-Xa aktiviteten kan anvendes ved hæmodialyse. 

Plasma anti-Xa bør ligge omkring 0,5 anti-Xa 1 time 

efter indgift. De forskellige lavmolekylære hepariner er 

ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer 

og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. 

Nedsat leverfunktion: Ved udtalt nedsat leverfunktion 

bør en reduktion af dosis overvejes. innohep ® 20.000 

anti-Xa IE/ml: Behandling af venøs trombose og tromboembolisk 

sygdom inkl. dyb venøs trombose og lungeemboli: 

175 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang daglig. 

Peroral antikoagulation bør være påbegyndt på behandlingens 

2. dag. 175 anti-Xa IE/kg legemsvægt 1 gang 

daglig i mindst 6 dage og indtil tilstrækkelig peroral 

antikoagulation er igangsat. De forskellige lavmolekylære 

hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke 

doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt 

følges. Børn: Ingen erfaring. Ældre: Ingen dosistilpasning 

nødvendig. Kontraindikationer: Overfølsomhed 

over for tinzaparin, heparin eller andre innohep ® 

indholdsstoffer. Aktuel eller tidligere trombocytopeni 

(type II) i forbindelse med heparin. Blødningstendens. 

Ukontrolleret svær hypertension. Septisk endokarditis. 

Intrakraniel eller intraokulær blødning eller anden aktiv 

blødning. Hæmoragisk diatese, mangel på koagulationsfaktorer, 

alvorlig trombocytopeni. Svær nedsat funktion 

af lever, nyre eller bugspytkirtel. Aktiv gastroduodenal 

ulcussygdom. Hjerne-, rygmarvs- eller øjenkirurgi. 

Hæmoragisk apoplexi, cerebral aneurisme. Retinopati, 

blødning i glaslegemet. Truende abort. Uræmi med undtagelse 

af patienter i hæmodialyse. innohep ® 10.000 

anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml i hætteglas: 

Kontraindiceret til nyfødte, da de indeholder benzylalkohol. 

innohep ® 20.000 anti-Xa IE/ml: 

Lumbalpunktur, spinal- eller epiduralanæstesi. Særlige 

advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør 

gives med forsigtighed til patienter med lever- og nyreinsufficiens, 

ukontrolleret arteriel hypertension, gastrointestinal 

ulceration, mistanke om malign tumor med 

blødningstendens, tidligere tilfælde af gastroduodenalt 

ulcus, nyre- og/eller urinledersten, samtidig brug af lægemidler, 

der øger serumkalium-niveauet, perorale antikoagulantia, 

trombocythæmmere (fx ASA). Trombocyttal 

anbefales før indgift af tinzaparin, på behandlingens 1. 

dag og derefter regelmæssigt hver 3. eller 4. dag samt ved 

behandlingens afslutning. Forsigtighed ved behandling 

af ældre. Må ikke gives som i.m. eller i.v. injektion. På 

grund af risiko for hæmatom under behandling med 

innohep ® bør i.m. injektion af andre midler undgås. 

innohep ® 20.000 anti-Xa IE/ml: Indeholder natriummetabisulfit, 

bør derfor ikke benyttes til patienter med 

astma eller overfølsomhed over for sulfitter. 

Interaktioner: Samtidig indgift af lægemidler med virkning 

på hæmostasen. Interaktion mellem heparin og 

intravenøs nitroglycerin. Lægemidler, der øger serumkalium-koncentrationen, 

bør kun indtages samtidig under 

særlig omhyggelig lægelig overvågning. Graviditet og 

amning: Ingen erfaring med brug af LMW-heparin i 

første trimester. Epiduralanæstesi under fødslen er kontraindiceret. 

Der findes ingen data vedrørende amning. 

Bivirkninger: Hyppigt: Blødningskomplikationer, 

øgning af aminotransferaser, gamma-GT, LDH og lipase. 

Hæmatom og smerter på injektionsstedet. Forhøjet 

serumkalium-koncentration. Lejlighedsvis: Let forbigående 

trombocytopeni (type I). Sjældent: Hudnekrose. 

Antistof-fremkaldt alvorlig trombocytopeni (type II). 

Denne alvorlige type trombocytopeni kan ses sammen 

med arterielle og venøse tromboser/tromboembolismer, 

trombocyt-forbrugende koagulopatier, muligvis hudnekroser 

på injektionsstedet, petecchier, purpura og melaena. 

Anafylaksilignende reaktioner, i sjældne tilfælde anafylaktisk 

shock, allergiske reaktioner med symptomer 

som fx kvalme, opkastning, feber, hovedpine, urticaria, 

pruritus, dyspnø, bronchospasme, hypotension. 

Heparintolerance. Ved heparintolerance og antistoffremkaldt 

alvorlig trombocytopeni skal brugen af innohep 

® straks afbrydes. Patienten skal oplyses om, at 

han/hun også i fremtiden skal undgå at tage lægemidler, 

der indeholder heparin. Forbigående hårtab. Alvorlige 

bivirkninger i form af subdural eller epidural hæmatom, 

intrakraniel blødning, retroperitoneal blødning, metrorrhagia, 

angioødem, epidermal nekrolyse, Stevens- 

Johnsons syndrom og priapisme er rapporteret i sjældne 

tilfælde. Meget sjældent: Hypoaldosteronisme, forbundet 

med hyperkaliæmi og metabolisk acidose (især hos 

patienter med nyresvækkelse og diabetes mellitus). innohep 

® 20.000 anti-Xa IE/ml: NB: På grund af indholdet 

af natriummetabisulfit ses overfølsomhedsreaktioner i 

enkelte tilfælde, især hos patienter, der lider af bronkial 

astma. Disse reaktioner kan ytre sig ved opkastning, 

diarré, dyspnø, akut astmaanfald, bevidsthedsforstyrrelse 

eller shock. Overdosering: Blødning er det vigtigste tegn 

og symptom på overdosering og tinzaparin kan neutraliseres 

med protaminsulfat. Pakninger og priser pr. 11. 

november 2004: 10.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 

1.417,10 kr. Engangssprøjter i easybox: 0,25 ml: 244,95 

kr.; 0,35 ml: 359,85 kr.; 0,45 ml: 474,75 kr. 20.000 

anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 2.819,10 kr. Graduerede 

engangssprøjter i easybox: 6 x 0,5 ml: 619,80 kr.; 6 x 0,7 

ml: 766,65 kr.; 6 x 0,9 ml: 969,40 kr. Udl.: B. Ej tilskudsberettiget. 

Fuldt produktresume kan rekvireres fra 

LEO Pharma Nordic, Box 404, 201 24 Malmö, Sverige. 

www.innohep.com 

* 

LEO ® 

Studies suggest innohep ® (tinzaparin sodium) offers a number of advantages when treating 

elderly patients with VTE 

• The risk of experiencing a VTE increases dramatically with age 1 

• innohep ® can be administered to elderly patients without dose adjustment 2 

• innohep ® is at least as effective as UFH in the treatment of DVT and PE 3,4 

A once-daily subcutaneous dosage and no need for laboratory monitoring 

Ref. 1: Shetty HGM & Pooviah PK. Review in Clinical Gerontology 2002; 12: 31-9 2: Siguret V et al. Thromb Haemost 2000; 84: 800- 4 

3: Hull RD et al. NEJM 1992; 326: 975-82 4: Simonneau G et al. NEJM 1997; 337: 663-9 


100359 © LEO DIX NOV 2004 CVR. 56 75 95 14 innohep ® ER ET REGISTRERET VAREMÆRKE DER TILHØRER LEO PHARMA A/S

ng 

100359 © LEO DIX NOV 2004 CVR. 56 75 95 14 innohep ® ER ET REGISTRERET VAREMÆRKE DER TILHØRER LEO PHARMA A/S 

leder 

Nationale retningslinier 

Af Jørn Dalsgaard Nielsen 

Think big! - et gammelt amerikansk slogan er nået til 

Danmark. Større kommuner, regioner frem for amter 

og sammenlægning af sygehusenheder er eksempler 

herpå. Med større og mere komplekse enheder følger 

også et større behov for retningslinier. Udviklingen 

inden for sundhedsområdet har de senere år været så 

hastig, at man ikke skal ret langt uden for sit daglige 

virkefelt før der melder sig en generende usikkerhed 

omkring, hvad der aktuelt er det optimale valg af 

undersøgelses- og behandlingsmetoder. I de store tankers 

hjemland har man for snart mange år siden indset 

dette problem og forsøgt at afhjælpe det ved afholdelse 

af tilbagevendende konsensuskonferencer. American 

College of Chest Physicians (ACCP) afholdt deres første 

konsensuskonference om antitrombotisk behandling 

i 1985. Konferencen førte til udgivelse af en konsensusrapport, 

som blev mødt med interesse verden over 

og gav anledning til, at der i Europa blev afholdt en 

tilsvarende konference i 1991. Siden er ACCP nået til 

den 7. i rækken af konsensuskonferencer om antitrombotisk 

behandling med rapport i Chest supplementum, 

september 2004. I Europa er der holdt konsensuskonferencer 

inden for snævrere områder, herunder især 

kardiologiske emner, fx antitrombotisk behandling 

hos hjerteklapopererede, og det er på nogle områder 

lykkedes at få udformet internationale guidelines, fx 

vedrørende behandling af atrieflimren. 

I Danmark produceres klaringsrapporter, som måske, 

måske ikke, er det samme som konsensusrapporter. 

Klaringsrapporter udarbejdes gerne på områder, hvor der 

er ringe klarhed. Det kan også være tilfældet efter rapportens 

udgivelse, da årsagen til uklarhederne typisk er 

mangel på evidens for fremsatte påstande. Klaringsrapporter 

indeholder gerne, hvad forfatterne synes er klart, 

men en bredere kreds af kyndige på området kan eventuelt 

have andre og lige så gode synspunkter. Hvis man 

ikke når frem til en eller anden form for konsensus med 

en bred kreds af brugere, er risikoen, at man blot producerer 

støvsamlere til reolen. Derfor er der de senere 

år dukket et nyt begreb op: nationale retningslinier. 

Formålet med nationale retningslinier er det samme 

som med konsensusrapporter og klaringsrapporter, et 

ønske om ensartet høj kvalitet i patientundersøgelse og 

–behandling, men rent sprogligt rummer betegnelsen 

en større forventning om, at anbefalingerne bliver fulgt. 

Udarbejdelse af nationale retningslinier inden for 

trombose og hæmostase byder på større problemer, 

end det er tilfældet i mange etablerede specialer, fordi 

forskellige aspekter af hæmostaseforstyrrelser gør sig 

gældende på vidt forskellige måder i de enkelte specialer. 

Eksperter i trombose og hæmostase kan skrive 

generelle retningslinier for håndtering af hæmostaseforstyrrelser, 

men etablering af praktisk anvendelige 

nationale retningslinier kræver medvirken af repræsentanter 

for stort set alle somatiske specialer, for at man 

i retningslinierne kan tilgodese de enkelte specialers 

problemer inden for området. 

Aktuelt er DSTH involveret i udarbejdelse af to sæt 

nationale retningslinier, dels behandling af massiv 

blødning og dels håndtering af antitrombotisk behandling 

ved invasive procedurer. Begge arbejdsgrupper er 

bredt sammensatte og så store, at det har været nødvendigt 

at begrænse mødeaktiviteter til et indledende 

og afsluttende møde med E-mailkommunikation mellem 

møderne. Jakob Stensballe, anæstesiologisk afd., 

H:S Rigshospitalet er tovholder på førstnævnte arbejdsgruppe, 

mens jeg selv tager mig af sidstnævnte. Jeg 

har allerede modtaget skriftligt materiale fra de fleste, 

der deltog i arbejdsgruppemødet den 23. maj. Tak 

for hurtig tilbagemelding. Jeg vil hen over sommeren 

bearbejde det indkomme materiale, så vi hurtigt efter 

sommerferien kan komme videre og nå frem til den 

endelige formulering af retningslinierne. 

God sommerferie! 




Side 

Tromboseprofylakse til medicinske patienter 

Steen Elkjær Husted 1 & Jørn Dalsgaard Nielsen 2 

1) Medicinsk-kardiologisk afdeling Århus Sygehus, THG, Århus. 

2) Trombosecentret, Gentofte Amtssygehus, Hellerup. 

I autopsistudier har man fundet, at 70 til 80% af alle 

hospitalsdødsfald relateret til lungeemboli (LE) optræder 

hos ikke-kirurgiske patienter (1-3). I overensstemmelse 

hermed optræder 50 til 70% af symptomatisk 

venøs tromboemboli (VTE) med relation til hospitalisering 

hos medicinske patienter (4, 5). 

Hospitaliserede medicinske patienter har en særlig høj 

risiko for VTE og komplikationer hertil på grund af 

dels en kombination af kroniske risikofaktorer (fremskreden 

alder, hjerteinsufficiens og tidligere VTE) og 

dels en akut øget risiko associeret til den tilstand, 

som førte til indlæggelse. Akutte medicinske tilstande 

så som exacerbation af hjerteinsufficiens eller respiratorisk 

insufficiens eller infektiøse tilstande er stærke 

selvstændige risikofaktorer for VTE (6-8) og giver ofte 

anledning til længerevarende immobilisation, som i 

sig selv også er en selvstændig risikofaktor (9, 10). Et 

nyligt studie reporterede en dårligere prognose med 

øget risiko for letal LE hos patienter, som udviklede 

VTE i forbindelse med en akut medicinsk tilstand 

sammenlignet med patienter, som udviklede VTE i 

forbindelse med kirurgi (11). 

Således er VTE en alvorlig trussel hos medicinske 

patienter og tromboseprofylakse er en betydningsfuld 

del af deres behandling. Det er vigtigt at fremhæve 

udtalelsen fra The Seventh ACCP Conference on 

Antithrombotic and Thrombolytic Therapy: “In acutely 

ill medical patients, who have been admitted to the 

hospital with congestive heart failure or severe respiratory 

disease, or who are confined to bed and have 

one or more additional risk factors (sepsis, active 

cancer, previous VTE, acute neurological disease, 

or inflammatory bowel disease), we recommend 

prophylaxis with low dose unfractionated heparin 

(LDUH) (Grade 1A) or low molecular weight heparin 

(LMWH) (Grade 1A)” (7). En grad 1A er den stærkeste 

rekommendation, der kan gives, og er baseret 

på en solid videnskabelig baggrund. På trods af dette 

er der et betydeligt underforbrug af tromboseprofy- 

lakse hos medicinske patienter (11, 12). Årsager hertil 

kan være manglende opmærksomhed på guidelines, 

mangel på en erkendelse af patientpopulationens høje 

tromboserisiko og trombosens betydning for prognosen 

for den medicinske patient. 

En nylig metaanalyse af mindre studier med unfraktioneret 

heparin (UFH) eller lavmolekylærtheparin 

(LMH) (13) og 3 store placebokontrollerede studier 

med LMH (14-16) som tromboprofylakse hos veldefinerede 

grupper af medicinske patienter har klart 

vist den gavnlige effekt af en sådan behandling. 

Metaanalysen viste, at risikoen for udvikling af dyb 

venetrombose (DVT) hos medicinske patienter ligger 

mellem moderat- og højrisiko grupperne af kirurgiske 

patienter og tromboseprofylakse reducerer risikoen for 

DVT med 50-60% og risikoen for klinisk og letal LE 

med ca 50% sammenlignet med placebo eller ingen 

behandling (13). 

I MEDENOX studiet blev 1.102 patienter med hjerteinsuffieciens, 

akut respiratorisk insufficiens, akut 

infektion uden septisk shock, akut rheumatologisk 

sygdom eller inflammatorisk tarmsygdom randomiseret 

til to doseringer af enoxaparin, 20 og 40 mg, 

eller placebo dagligt subkutant i 6 til 14 dage (14). 

Primære endepunkt, som var symptomatisk VTE plus 

DVT påvist med flebografi (718 patienter) eller ultralyd 

(148 patienter) efter 14 dage, var signifikant lavere 

hos patienter, som fik 40 mg enoxaparin, 5.5% sammenlignet 

med placebo 14.9% (relativ risko (RR) 0,37; 

97.6% konfi-dens interval (CI), 0,22 to 0,63; p

tromboseprofylakse til medicinske patienter 

I PREVENT studiet blev 3.706 patienter randomiseret 

til enten subkutant dalteparin 5.000 enh. dagligt eller 

placebo i op til 14 dage med en opfølgningsperiode på 

90 dage (15). Primære endepunkt var en kombination 

af symptomatisk DVT, letal eller non-letal LE, pludselig 

død ved dag 21 og symptomatisk DVT påvist med 

ultralyd ved dag 21. Inklusionskriterier var de samme 

som i MEDENOX med 52% akut hjerteinsufficiens, 30% 

respiratorisk insufficiens, 37% akut infektion uden sep- 

Tromboseprofylakse til medicinske patienter 

> 3 dages forventet sengeleje grundet: 

Akut eller kronisk lungesygdom 

Akut infektion 

Hjertesvigt NYHA III og IV 

Nyopstået eller opblussen af reumatologisk sygdom 

40 – 60 år 

+ mindst én risikofaktor: 

Tidl. VTE 

Cancer 

Hormonbehandling 

BMI >30 kg/m 2 

Kontraindikationer for medicinsk tromboseprofylakse: 

Pågående blødning 

AK-behandling 

BT >180/110 mmHg 

Planlagt spinalpunktur inden for 12 timer 

NEJ 

Dalteparin 5.000 IE x 1 s.c. 

Enoxaparin 40 mg x 1 s.c. 

Fondaparinux 2,5 mg x 1 s.c. 

Medicinsk tromboseprofylakse 

> 60 år 

Brug TED 

strømper. 

(kontraindiceret 

ved arteriel 

insufficiens) 

tisk shock, 11% akut rheumatologik sygdom og mindre 

end 1% inflammatorisk tarmsygdom. Incidensen af 

primære endpunkter var 2,77% i dalteparin gruppen og 

4,96% i placebo gruppen (RR 0,55; 95% CI 0,38-0,80; 

p=0,0015). Subgruppeanalyse viste same effekt hos alle 

subgrupper af patienter. Under behandlingen med henholdsvis 

dalteparin og placebo havde 0,49% og 0,16% 

større blødninger. 


JA 

Dosisreduktion ved nedsat 

nyrefunktion (Cr-Cl < 30 ml/min) 

Figur 1. Algoritme til identifikation af medicinske patienter med indikation for 

tromboseprofylakse. 

Udarbejdet af: Jørn Dalsgaard Nielsen, Lars Hvilsted Rasmussen, Torben Bjerregaard 

Larsen, Hans Kræmmer Nielsen, Morten Schnack Rasmussen, Steen Elkjær Husted. 


Langtidsbehandling 

Pfi zer Danmark 

Lautrupvang 8 

2750 Ballerup 

Tlf. 44 20 11 00 

www.pfi zer.dk 

til cancer patienter 

med venøs trombose 

● 52% risikoreduktion for gentagen venøs trombose 

(VTE) ved 6 måneders Fragmin ® (dalteparin) 

behandling sammenlignet med peroral AK-behandling* 

hos cancer patienter med VTE 1 . 

● Øger ikke risikoen for blødning sammenlignet med 

peroral AK-behandling*. 

* AK-behandling = warfarin eller phenprocoumon 

Produktresume og referencer på side 22 

1.5514 Fragmin Annonce 210x297.indd 1 28-02-2005 13:05:41 


5 13:05:41 

tromboseprofylakse til medicinske patienter 

ARTEMIS studiet (16) inkluderede 849 medicinske 

patienter med stort set samme inklusionkriterier som 

PREVENT and MEDENOX og blev randomiseret til 

fondaparinux 2.5 mg dagligt subkutant eller placebo. I 

dette studie var primære endepunkt flebogafisk påvist 

DVT og symptomatisk DVT og/eller LE. I overensstemmelse 

med PREVENT og MEDENOX blev primære 

endepunkt reduceret fra 10,5% til 5,6% (odds reduktion 

49,5%; 95% CI 8,6-72,1; p=0,029). Ingen af patienterne 

havde symptomatisk DVT eller non-letal LE, men der 

var en signifikant reduktion i letal LE i fondaparinux 

gruppen (0% vs 1,2%; p=0,029) og sammen frekvens af 

større blødninger i de to grupper (0,2%). Disse resultater 

understreger betydningen af tromboseprofylakse selv 

hos akutte medicinske med lav incidens af symptomatisk 

VTE. 

Selvom de fleste tilfælde af VTE, som kan påvises i de 

store undersøgelser, er asymptomatiske vil behandlingen 

eventuelt kunne reducere risikoen for letal LE (18). Letal 

Litteratur 

LE optræder oftere hos medicinske end hos krirurgiske 

patienter og tromboseprophylakse med LMH har i 

mange år være anvendt rutinemæssigt hos kirurgiske 

patienter. 

På baggrund af de foreliggende studier kan der udarbejdes 

en algorime, som kan være en hjælp ved identifikation 

af de medicinske patienter, som bør tromboseprofylaktisk 

behandles (Figur 1). 

Den optimale håndtering af VTE risikoen under hospitalisering 

af medicinske patienter er ikke endeligt fastlagt, 

men forebyggende tromboseprofylaktisk behandling til 

hospitaliserede medicinske patienter, må anses for at 

være standard (19). De antitrombotiske behandlingsregimer, 

som effektivt forebygger VTE hos akutte medicinske 

patienter, burde være nationalt accepterede. I den 

anledning er det vigtigt, at der udarbejdes guidelines 

for at sikre, at tromboseprofylakse implementeres på de 

afdelinger, som modtager disse patienter (20). 

[12] Wille-Jørgensen, PA, Schnack Rasmussen HM, Dalgaard Nielsen J, Husted SE. Brugen af tromboseprofylakse på medicnske 

afdelinger i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse.Ugeskr Læg 2005;167:2889-92. 

[13] Mismetti P, Laporte-Simitsidis S, Tardy B, et al. Prevention of venous thromboembolism in internal medicine with 

unfractionated or low molecular weight heparins: a meta-analysis of randomised clinical trials. Thromb Haemost 

2000;83:14-9. 

[14] Samama MM, Cohen AT, Darmon JY, et al. A comparison of enoxaparin with placebo for the prevention of venous 

thromboembolism in acutely ill medical patients. N Engl J Med 1999;341:793-800. 

[15] Leizorovicz A, Cohen AT, Turpie AGG, et al. Randomized, placebo-controlled trial of daltaparin for the prevention of 

venous thromboembolism in acutely ill medical patients. Circulation 2004;110:874-9. 

[16] Cohen AT, Davidson BL, Gallus AS, et al. Efficacy and safety of fondaparinux for the prevention of venous 

thromboembolism in older acute medical patients: randomised placebo-controlled trial. 

BMJ 2005; 332;325-7. 

[17] Alikhan R, Cohen AT, Combe S, et al. Prevention of venous thromboemboembolism in medical patients with enoxaparin: a 

subgroup analysis of the MEDENOX study. Blood Coagulation and Fibrinolysis 2003;14:341-6. 

[18] Vaitkus PT, Leizorowicz A, Cohen AT, Turpie AGG, Olsson C-G, Goldhaber SZ for the PRE-VENT Medical 

Thromboprophylaxis Study Group. Mortality rates and risk factors for asymptomatic deep vein thrombosis. Thromb 

Haemost 2005;93:76-9. 

Komplet litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne. 



Side 10 

Kvalitetssikring af patienters egne målinger 

af INR 

Bo Jørgensen 

Klinisk biokemisk afdeling, Hæmostaseambulatoriet, Sygehus Viborg 

Selvstyret og selvtestet AK-behandling 

Udvalgte patienter i peroral AK-behandling kan oplæres 

i at måle INR ved hjælp af nærpatient apparatur 

og styre behandlingen ud fra de målte INR værdier 

(selvstyret AK-behandling). Alternativt kan patienter 

oplæres i blot at måle INR og overlade styringen til 

ekspertstøttesystemer (selvtestet AK-behandling). 

Under ét kan denne type patientnære aktiviteter for 

eksempel benævnes Akaselv. 

Selvstyret AK-behandling har eksisteret i Danmark 

siden 1996 med udspring i landsdækkende aktiviteter 

i Århus og Gentofte. I de forløbne godt 10 år er hen 

ved 4% af det anslåede antal patienter i AK-behandling 

blevet oplært i selvstyring. Den relativt beskedne 

andel skyldes blandt andet, at den nødvendige overdragelse 

af faglige kompetencer i sagens natur indebærer 

en betydelig selektion blandt patienterne. 

Selvtestet AK-behandling er en ny foranstaltning 

under indfasning via pilotprojekter. I dette scenarie 

skal patienten ideelt set kun oplæres i at måle INR. 

De målte værdier rapporteres løbende til en instans, 

der varetager faglig vurdering, dosisregulering og tilbagemelding 

via internetbaserede computersystemer 

eller på anden vis. Selvtestet AK-behandling har et 

betydeligt potentiale både for patientgruppen og 

praktiserende læger og må anses for at være vejen 

frem, hvis en høj grad af definitiv decentralisering 

inden for AK-behandling er ønskværdig. 

Akaselv og kvalitetsdilemmaet 

Ud fra en laboratoriekvalitetsmæssig anskuelse har 

Akaselv indtil videre det særlige kendetegn, at analysekvaliteten 

sjældent kontrolleres selv om målingerne 

som regel foregår i årevis hos den enkelte patient. 

Dette princip stemmer ikke overens med god laboratoriemedicinsk 

praksis og ligger langt fra krav til 

danske sygehuslaboratorier og praktiserende læger 

vedrørende måling af INR. 

Indmarchen af selvstyret AK-behandling i Danmark 

affødte naturligvis en del spørgsmål vedrørende 

måleapparaternes analysekvalitet. Dansk Selskab for 

Trombose og Hæmostase (DSTH) nedsatte en arbejds- 

gruppe, som i to omgange i 1996-97 vurderede 

problemstillingen og anbefalede medicinsk teknologivurdering 

(MTV) af det potentielt anvendelige apparatur 

(1). Formålet var at skaffe dokumentation for, at 

patienternes egen analysekvalitet var acceptabel både 

i forhold til professionelle fagpersoner og de laboratoriemetoder, 

som patienterne ellers ville få målt INR 

med. Denne anskuelse er fagligt funderet i en betydelig 

viden om analysekvalitetens indflydelse på tolkning 

af INR værdier og styring af AK-behandlingen (2). 

Anbefalingerne fra DSTH blev imidlertid aldrig fulgt. 

Danske Akaselv aktiviteter er siden fortsat uden systematisk 

rapportering eller offentliggørelse af fagligt 

sanktionerede metoder til kvalitetssikring. Dette er i 

fuldkommen kontrast til praksissektoren, som siden 

1999 har haft mulighed for at måle INR med små 

apparater under forudsætning af deltagelse i amtslige 

kvalitetssikringsordninger ud fra fagligt sanktionerede 

retningslinier. Med til dilemmaet hører, at danske 

sundhedsmyndigheder ikke har fokus på væsentlige 

problematikker vedrørende Akaselv og at der ikke findes 

lovkrav til analysekvaliteten af in-vitro diagnostisk 

udstyr i Danmark. Ind til myndighedskrav eventuelt 

indføres eller faglige miljøer træder i karakter, vil det i 

realiteten være industrien og ingen andre, som afgør 

kvaliteten af det analyseudstyr, der i stort omfang 

sælges til danske praktiserende læger og patienter. 

De amtslige LKO’ers (kvalitetssikringsordninger) 

stikprøvekontrol af INR-målinger hos praktiserende 

læger på tværs af landet dokumenterer, at de små 

INR-apparater i almen praksis generelt har større 

måleusikkerhed end metoderne på sygehuslaboratorierne. 

Dette øger risikoen for fejltolkning af INR 

værdier i relation til styring af AK-behandlingen (2). 

Der findes hverken krav til praksis om dokumentation 

af de udførte terapeutiske målinger eller relevant 

forskning inden for området. Derfor ved ingen i dette 

land hvilke omkostninger i form af indlæggelser og 

død, der er forbundet med de omkring 300.000 INRmålinger, 

som danske praktiserende læger anslås at 

udføre i indeværende år. Der er ingen selvindlysende 

grund til at antage, at Akaselv patienter skulle have 

en væsentlig bedre analysekvalitet end praktiserende 

DSTH-Forum 


Kvalitetssikring af patienters egne målinger af Inr 

læger og deres servicepersonale. Men i forhold til almen 

praksis, som Landsoverenskomsten i det mindste stiller 

krav til om deltagelse i kvalitetssikring, så er Akaselv 

indtil videre et fuldstændig fritstillet anliggende. 

Kvalitetssikret indplacering af Akaselv 

Akaselv indebærer, at patienterne overdrages en række 

kompetencer, som til daglig tilhører fagpersoner i det 

danske sundhedsvæsen. I krydsfeltet mellem strategi 

og fagligt ansvar kan opstilles en række operationelle 

retningslinier, som udgør et mindstemål af forretningsgange 

og kriterier for størst mulig sikkerhed og mindst 

mulig ulempe for patienterne. Retningslinierne er baseret 

på en række præmisser, der tilgodeser god laboratorieskik 

og tager hensyn til særlige svagheder ved de små 

INR-apparater og slutbrugernes vilkår. En frigørelse af 

Akaselv fra kvalitetssikringssystemer kan ikke forventes 

med den nuværende teknologi. 

Kvalitetssikringens elementer 

God laboratoriemedicinsk praksis omfatter løbende 

kontrol af analyseapparatur og arbejdsgange. For INR 

indebærer dette 1) dokumentation for acceptabel kvalitet 

af nyt analyseapparatur, 2) kalibrering af analyseapparaturet, 

så afvigelsen fra en regional referenceværdi er 

inden for det acceptable, 3) intern kontrol for at sikre, 

at den indstillede kalibrering holdes, 4) ekstern kontrol 

for at sikre, at analyseresultaterne passer overens med 

øvrige laboratorier i regionen. I denne henseende er 

hver Akaselv patient med INR-apparat at opfatte som et 

laboratorium for sig. 

Forudsætninger for, at patienterne i videst muligt 

omfang vil kunne operere på egen hånd med højeste 

grad af patientsikkerhed, er følgende: 

1) INR-apparaternes analysekvalitet skal være uvildigt 

evalueret og fundet acceptabel. 

2) Analysekvaliteten af hver produktionsserie (lotnr.) 

målestrimler skal være uvildigt evalueret og fundet 

acceptabel. 

3) Patienterne skal dokumentere tilstrækkelige færdigheder 

i måling af INR på egen hånd (certificering). 

4) Patienterne skal indberette samtlige målte INR-værdier 

til en instans vedrørende kvalitetsovervågning. 

Hertil kommer tilrettelæggelse og gennemførelse af 

dokumenteret oplæring, hvilket falder uden for rammerne 

af nærværende indlæg. Med hensyn til kravsspecifikationer 

for analysekvalitet såvel basalt for apparaturet 

som generelt hos slutbrugerne vil det være nærliggende 

at tage udgangspunkt i gældende retningslinier i almen 

praksis (3). 

Ad. 1. 

Fremskaffelse af dokumentation for acceptabel analysekvalitet 

ved hjælp af særskilt bænk-afprøvning på laboratoriet 

af alle nye INR-apparater inden ibrugtagning 

ville være en temmelig omkostningstung affære. I 

stedet kan en acceptabel grad af dokumentation opnås 

ved at integrere apparaturafprøvning med oplæringen 

af Akaselv patienter. 

Ad.2. 

Mulighed for at kalibrere forskellige laboratoriers INRmetoder 

over for en fælles standard er afgørende for at 

kunne opnå ensartede INR-værdier inden for en region. 

Man må gøre sig klart, at de små INR-apparater ikke 

kan kalibreres over for dansk standard. De små INRapparater 

er derfor født med en indbygget målefejl af 

en eller anden størrelse. Målefejlen kan være acceptabel, 

hvis den ikke overskrider afvigelsen mellem danske 

laboratorier i øvrigt. De små INR-apparater skal så at 

sige fremstå som ”medlem af familien”. Kalibreringen er 

knyttet til målestrimlernes lotnr., som derfor nødvendigvis 

må valideres, ligesom øvrige danske laboratorier 

dokumenterer en rimelig grad af ensartethed. Validering 

foretages som uvildig bænk-afprøvning på laboratoriet 

forud for ibrugtagning af hvert nyt lotnr. og medinddrager 

den gældende tværdanske variation for laboratoriemetoderne. 

Da lotnr. validering ikke bør fraviges, vil 

det være hensigtsmæssigt at etablere regional/national 

stordrift og lagerstyring. Herved kan validering udføres 

sporadisk (f.eks. 1 gang årligt) og færrest mulige forskellige 

lotnr. vil være i brug samtidig i regionen/nationen. 

Lotnr. målestrimler, som ikke kan præstere acceptabel 

analysekvalitet, bør ikke anvendes. Det vil i denne 

forbindelse være hensigtsmæssigt at indgå aftaler med 

producenterne vedrørende krav og vilkår for anskaffelse 

af lotnr. målestrimler. 

2 | 2006 Side 11 


Side 12 

Kvalitetssikring af patienters egne målinger af Inr 

Ad. 3. 

Patienternes færdigheder i måling af INR med eget 

apparat vurderes under oplæringen. Der bør anvendes 

fagligt sanktionerede kriterier for acceptabel præstation 

forud for certificering til fritstillet selvstyring 

eller selvtestning (3). 

Ad.4. 

Konventionel fremadrettet kvalitetssikring med intern 

og ekstern kontrol ville pålægge patienterne adskillige 

kontrolmålinger sideløbende med de terapeutiske 

målinger. Krav om periodevis kontrol af INR apparatur 

stilles til praktiserende læger, men er vanskelig 

at gennemføre i fuldt omfang. Krav om særskilte 

kontrolmålinger anses ikke at være en farbar vej til 

kvalitetssikring af Akaselv, da det også ville fordyre 

og besværliggøre aktiviteten i meget væsentlig grad. 

Eventuelle forestillinger om, at reel kvalitetssikring 

kan opnås ved hjælp af INR-målinger uden patienternes 

medvirken, bør forlades. 

Under forudsætning af optimale analysetekniske 

basalomstændigheder (certificering og validering), vil 

patienterne kunne virke som levende kontrol grund et 

den praktiske omstændighed, at INR bør ligge inden 

for nærmere angivne intervaller. Med tillæg for biologisk 

variation kan beregnes aktionsgrænser, som for 

eksempel kunne være 1,5 og 5,0 INR. Afvigende INRværdier 

kan bero på afvigelser i patientens betjening 

af apparaturet, afvigelser i selve apparaturet og/eller 

en lang række ydre omstændigheder ved rørende 

Referencer 

lægemidler, sygdom, kost og levevis. Afvigelser ud 

over aktionsgrænserne vil derfor give et relevant 

grundlag for identifikation af netop de patienter, som 

bør tilbydes kvalitetssikring og vejledning med rettidig 

omhu. Denne model forudsætter, at samtlige 

målte INR-værdier løbende indberettes til en professionel 

instans, der varetager overvågning og kvalitetssikring. 

Patienterne skal indgå aftale om dette og i 

øvrigt tage kontakt til instansen i tilfælde af nærmere 

angivne afvigelser fra terapeutiske INR-værdier. 

Ved påvisning af INR-værdier uden for aktionsgrænserne 

skal den overvågende instans efter nærmere 

vurdering straks kunne iværksætte modforholdsregler 

efter nærmere angivne retningslinier med henblik på 

at udrede fejltyper og interferenter og bringe patienten 

tilbage på rette kurs. I sådanne tilfælde kan det 

være relevant at foretage en nærmere apparaturkontrol 

som led i vurderingen. Apparaturkontrol vil derimod 

være overflødig hos patienter, som opretholder 

acceptable INR-værdier. 

Netværksbaserede løsninger, som integrerer kvalitetssikringen 

med selvtestning, forekommer rationelle 

og bør selv på kortere sigt kunne erstatte traditionel 

selvstyring samt bane vej for etablering en hårdt savnet 

dokumentationsflade til praksissektoren. 

[1] DSTH Nyhedsbrev 1997; 4(2): 3-6. 

[2] Kjeldsen J, Lassen JF, Petersen PH, Brandslund I. Biological variation of International Normalized Ratio for 

prothrombin times, and consequences in monitoring oral anticoagulant therapy: computer simulation of serial 

measurements with goal-setting for analytical quality. Clin Chem 1997; 43: 2175-82. 

[3] Kvalitetssikring af laboratoriemedicinsk aktiviteter i almen praksis Maj 2002. Praktiserende Lægers Organisation. 

DSTH-Forum 



Side 14 

Proteolyse/fibrinolyse i centralnervesystemet 

Baggrunden for et studie af proteolyse/fibrinolyse ved multipel sclerose 

Eva Funding, læge1 , Anna-Marie Bloch Münster1 , læge, Ph.d. 

1Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Afdelingen for Tromboseforskning, Institut for 

Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet. 

Fibrinolyse og vævsremodellering 

Det fibrinolytiske system udgør en del af den 

hæmostatiske balance, men funktionen er ikke 

begrænset til karbanen. Fibrinolysen spiller også en 

central rolle for vævsremodellering og reparation ved 

inflammatoriske processer (1). 

Fibrinolysens vævsmodulerende egenskaber er særlig 

udtalte i centralnervesystemet (CNS), hvor en række af 

karbanens serinproteaser genfindes (2). Plasmin-medieret 

proteolyse af den ekstracellulærmatrix, der omgiver 

neuronerne, er essentiel for neurogenese og synaptisk 

remodellering i CNS (figur 1). Proteolysen er tæt kontrolleret, 

dels af neuroserpin, en tissue-plasminogen 

aktivator (t-PA) hæmmer, der hovedsagelig forekommer 

i nervevæv, dels af plasminogen aktivator inhibitor-1 

(PAI-1) (3). Den kontrollerede proteolyse forudsætter 

en intakt blodhjernebarriere, idet blodets fibrin(ogen) 

er en potent aktivator af det fibrinolytiske system (4). 

Proteolyse/fibrinolyse ved cerebralt infarkt 

Netop nedbrydning af blodhjernebarrieren kan være 

årsagen til det snævre tidsvindue for trombolysebehandling 

med rekombinant t-PA ved cerebralt infarkt 

(5). I det iskæmiske område opstår der på få timer 

akut inflammation og blodhjernebarrieren nedbrydes, 

hvorved t-PA og fibrin(ogen) får direkte adgang til 

hjernevævet (6). Tissue-plasminogen aktivator og 

plasmin kan medvirke til proteolyse af ekstracellulærmatrix 

og myelin, induktion og aktivering af 

matrixmetalloproteinaser samt neurotoxicitet (7,8,9). 

Den patogene aktivering af det fibrinolytiske system 

i hjernevævet overgår gevinsten ved reperfusion, hvis 

blodhjernebarrieren er brudt (figur 2). Derudover kan 

det fibrinolytiske system medvirke til selve nedbrydningen 

af blodhjernebarrieren (10). 

Multipel sclerose 

Tilsvarende mekanismer kan medvirke til patogenesen 

ved multipel sclerose (MS), der er karakteriseret 

ved inflammation, demyelinisering og degeneration 

lokaliseret pletvis omkring de små kar i CNS (11). Den 

udløsende årsag er ukendt, men myelinreaktive Tlymfocytter 

aktiveres, trænger ind i CNS, og angriber 

sammen med B-lymfocytter og makrofager myelinskederne 

omkring axonerne (12). Inflammation, ødem 

og demyelinisering fører til de typiske symptomer i 

form af pareser, paræstesier, optisk neurit eller svimmelhed, 

alt efter hvor i CNS angrebet sætter ind (13). 

Symptomerne fortager sig i løbet af dage til uger, 

men efterhånden som de demyeliniserede axoner 

degenererer, får patienten varige mén (13). I Danmark 

er der ca. 6000 patienter med MS, og yderligere 

250 får stillet diagnosen hvert år (14). Diagnosen 

stilles dels på det kliniske billede, ved MR-scanning 

af hjerne og rygmarv, påvisning af nedsat nerveledningshastighed, 

og analyse af cerebrospinalvæsken 

(CSV), der afspejler de lokale forandringer (15,16). 

Antistoffer syntetiseret lokalt i CNS af de aktiverede 

B-lymfocytter optræder som oligoklonale bånd ved 

elektroforese af cerebrospinalvæsken (16). 

Proteolyse/fibrinolyse ved multipel sclerose 

For at få adgang til CNS skal lymfocytter og makrofager 

passere blodhjernebarrieren, og flere studier 

peger på, at lokal aktivering af det cerebrovaskulære 

endotel, øget permeabilitet af blodhjernebarrieren og 

perivaskulær fibrinophobning går forud for demyelinisering 

og kliniske attakker (17,18). 

Hvilken rolle fibrinophobning og fibrinolyse spiller ved 

MS er dog uafklaret, idet en række studier finder nedsat 

fibrinolyse, mens andre peger på øget fibrinolytisk 

aktivitet. I en dyremodel af MS, experimentiel allergisk 

encephalomyelitis (EAE), er såvel demyelinisering som 

kliniske symptomer langt mindre udtalte ved behandling 

med tranexamsyre, en fibrinolysehæmmer (19). 

Tilsvarende har man i cerebrospinalvæsken fra sclerosepatienter 

fundet nedsat koncentration af plasminogen 

og øget aktivitet af t-PA, der spalter plasminogen til 

DSTH-Forum 



Figur 1. Astrocytter og neuroner syntetiserer og udskiller plasminogen, 

tissue-plasmniogen aktivator (t-PA) og urokinase plasminogen 

aktivator (u-PA), der proteolyserer ekstracellulærmatrix som led i 

synaptisk remodellering. Proteolysen kontrolleres af neuroserpin og 

plasminogenaktivator-inhibitor-1(PAI-1). 

Figur 2. Når en aktiveret lymfocyt binder sig til det cerbrovaskulære 

endotel, bliver det procoagulant. Derved aktiveres også det fibrinolytiske 

system, og medvirker til nedbrydning af blodhjernebarrieren, 

extravasation af fibrin og aktivering af fibrinolyse og proteolyse i 

nervevævet. 

det aktive plasmin, Det peger på en aktivering af det 

fibrinolytiske system ved MS (20). Endvidere er en mutation 

i promoterregionen af PAI-1-genet, der medfører 

nedsat transcription, forbundet med øget hyppighed af 

MS hos kvinder (21). 

I modsætning hertil er der studier, der peger på fibrinophobning 

som en patogenetisk faktor. Tissue-plasminogen 

aktivator knockout rotter, der har en nedsat 

aktivering af fibrinolysen, får en forværring af sygdomsforløbet 

ved EAE (eksperimentel encefalomyelitis), mens 

fibrinogen-depletering virker beskyttende (22,23). I en 

anden MS-dyremodel udvikler mus en scleroselignende 

sygdom, hvor fibrinophobning, inflammatoriske celler og 

demyelinisering er lokaliseret til de samme områder af 

hjernen. Hvis de fibrinogen-depleteres er de histologiske 

forandringer langt mindre udtalte (24). Det stemmer 

overens med fundene i hjernevæv fra afdøde sclerosepatienter, 

hvor man ser fibrin lokaliseret opad demyeliniserede 

axoner og samtidig kan påvise nedsat fibrinolytisk 

aktivitet i nervevævet (25). 

En mulig forklaring på den tilsyneladende diskrepans 

mellem studierne er en ændring af aktiviteten i det 

fibrinolytiske system i takt med sygdommens udvikling. 

Hvor en initial aktivering af fibrinolysen medvirker til 

nedbrydning af blodhjernebarrieren og demyelinisering, 

kan en nedregulering af den fibrinolytiske aktivitet i 

perioder med lavere sygdomsaktivitet hæmme nedbrydningen 

af fibrin og regenerationsprocessen. 

I dag kan det tage måneder til år, før man med sikkerhed 

kan stille diagnosen MS hos en patient, og ved 

cerebrospinalvæskeundersøgelsen ser man kun på den 

specifikke immunologiske proces i form af oligoklonale 

bånd (16). En undersøgelse af sammenhængen mellem 

oligoklonale bånd og proteolyse/fibrinolyse variable i 

CSV sammenholdt med lymfocytaktivitet og diagnose 

kan måske udpege relevante sygdomsmarkører. Det kan 

bidrage til en forbedret diagnostik af MS og give øget 

indsigt i samspillet mellem de immunologiske, inflammatoriske 

og proteolytiske processer, der fører til MS. 



Side 1 


Referencer 

[1] Astrup T. The biological significance of fibrinolysis. Lancet 1956; II: 565-8. 

[2] Zhang Y, Pothakos K, Tsirka S. Extracellular proteases: biological and behavorial roles in the mammalian central 

nervous system. Curr Topics Devel Biol 2005; 66:161-88. 

[3] Yepes M, Lawrence DA. New functions for an old enzyme: nonhemostatic roles for tissue-type plasminogen activator 

in the central nervous system. Biol Med 2004; 229: 1097-04. 

[4] Gingrich MB, Traynelis SF. Serine protease and brain damage – is there a link? TINS 2000; 23:399-407. 

[5] Lee SR, Wang X, Tsuji K, Lo EH. Extracellular proteolytic pathophysiology in the neurovascular unit after stroke. 

Neurol Res 2004; 26 :854-61. 

[6] Barone FC, Feuerstein GZ. Inflammatory mediators and stroke. J Cereb Blood Flow Metab 1999; 19: 819-34. 

[7] Vaday GG, Lider O. Extracellular matrix moieties, cytokines and enzymes: dynamic effects on immune cell behavoir 

and inflammation. J Leukoc Biol 2000; 67:149-59. 

[8] Wang X, Lee SR, Arai K, Tsuji K, Rebeck GW, Lo EH. Lipoproteinreceptor mediated induction of 

matrixmetalloproteinase by tissue plasminogen activator. Nat Med 2003; 9:1313-7. 

[9] Yepes M, Sandkvist M, Moore EG, Bugge TH, Strickland DK, Lawrence DA. Tisuue-type plasminogen activator 

induces opening of the bloodbrain barrier via the LDL receptor-related protein. J Clin Invest 2003; 112: 1533-40. 

[10] Nicole O, Docagne F, Ali C et al. The proteolytic activity of tissue-plasminogen activator enhances NMDA-receptormediated 

signalling. Nature med 2001; 7: 59-64. 

[11] Brück W, Stadelmann C. Inflammation and degeneration in multiple sclerosis. Neurol Sci 2003; 24:265-7. 

[12] Peterson JW, Trapp BD. Neuropathobiology of multiple sclerosis. Neurol Clin 2005; 23:107-29. 

[13] Hafler DA. Multiple sclerosis. J Clin Invest 2004; 113:788-94. 

[14] Koch-Henriksen N. The Danish multiple sclerosis registry: a 50-year follow-up. Mult Scler 1999; 5:293-6. 

[15] Poser CM, Paty DW, Scheinberg LC et al. New diagnostic criteria for multiple sclerosis: guidelines for research 

protocols. Ann Neurol 1983;13: 831-5. 

[16] McDonald WI, Compston A, Edan G et al. Recommended diagnostic criteria for Multiple Sclerosis: Guidelines from 

the International Panel on the diagnosis of Multiple Sclerosis. Ann Neurol 2001; 50:121-7. 

[17] Kermode A, Thompson A,Tofts P et al. Breakdown of the blood-brain barrier precedes symptoms and other MRI 

signs of new lesions in multiple sclerosis. Brain 1990:113:1477-89. 

[18] Wakefield A, More L, Difford J, McLaughlin J. Immunohistochemical study of vascular injury in acute multiple 

sclerosis. J Clin Pathol 1994;47:129-33. 

[19] Koh C, Paterson PY. Suppression of clinical signs of cell-transferred experimental allergic encephalomyelitis and 

altered cerebrovascular permeability in Lewis rats treated with a plasminogen activator Inhibitor. Cell immunol 

1987; 107:52-63. 

[20] Akenami F, Koskiniemi M, Mustojki S, Sirén V, Færkkilæ M, Vaheri A. Plasma and cerebrospinal fluid activities of 

tissue plasminogen activator, urokinase and plasminogen activator inhibitor-1 in multiple sclerosis. Fibrinolysis and 

Proteolysis 1997;11:109-13. 

[21] Loumala M, Elovaara I, Ukkonen M, Koivula T, Lehtimæki T. Plasminogen activator inhibitor 1 gene and risk of MS 

in women. Am Acad Neurol 2000; 54: 1862-4. 

[22] Inoue A, Koh C, Shimada K, Yanigasawa N, Yoshimura K. Suppression of cell-transferred experimental autoimmune 

encephalomyelitis in defribrinated Lewis rats. J Neuroimmunol 1996; 71:131-7. 

[23] East E, Baker D, Pryce G, Lijnen HG, Cuzner ML, Gveric D. A role for the plasminogen activator system in 

inflammation and neurodegeneration in the central nervous system during experimental allergic encephalomyelitis. 

Am J Pathol 2005; 167: 545-54. 

[24] Akassoglou K, Adams R, Bauer J et al. Fibrin depletion decreases inflammation and delays the onset of 

demyelination in a tumor necrosis factor transgenic mouse model for multiple sclerosis. PNAS 2004; 101:6698-703. 

[25] Gveric D, Herrera B, Petzold A, Lawrence AD, Cuzner ML. Impaired fibrinolysis in multiple sclerosis: a role for tissue 

plasminogen activator inhibitors. Brain 2003; 126:1590-8. 

DSTH-Forum 


C3/C5 International · Januar · 2006 

San

C3/C5 International · Januar · 2006 

hurtigt indsættende - langtidsvirkende * 

Hurtig og langsigtet 

beskyttelse mod 

Myokardieinfarkt og 

Apopleksi * 

Sanofi -synthelabo A/S part of Group sanofi-aventis 

Slotsmarken 13 · 2970 Hørsholm 

Tel: 45 16 70 00 · fax: 45 16 70 10 

Lyngby Hovedgade 98 · 2800 Kgs. Lyngby 

Tel: 45 93 05 06 · fax: 45 93 32 50 

Referancer Referencer og produktresumé 

se side senere 22 


Uddannelse 

Længerevarende sygeplejefaglig efteruddannelse 

inden for Trombose og Hæmostase 

Ledende overlæge, dr. med. Steen Husted, Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH) 

noterer med tilfredshed, at en initiativgruppe er 

gået sammen om at beskrive en sygeplejefaglig 

efteruddannelse inden for Trombose og Hæmostase 

(T & H). Her beskrives kort initiativgruppens udspil i 

forhold til fagområdet T & H. 

Trombose of Hæmostase er et lægeligt fagområde 

Et lægeligt fagområde inden for T & H blev etableret 

i 2003 på initiativ af Dansk Selskab for Trombose og 

Hæmostase (http://www.dadlnet.dk/master/kunder/ 

dokument/m742/u723/trombose_og_hæmostase_ 

(rev_jul04).doc). Patienter med trombose- og 

hæmostaseproblemer optræder inden for mange 

kliniske specialer og har således stor udbredelse i det 

danske sundhedsvæsen. Fagområdet er i Danmark 

ikke formelt tilknyttet et bestemt lægeligt speciale og 

patienter med trombose- eller hæmostaseproblemer 

bliver lokalt håndteret af læger, som i deres virke/ 

forskning har tilegnet sig en særlig ekspertice 

inden for dette område. T & H fagområdet udvikles 

konstant med forbedrede muligheder for diagnostik, 

resikovurdering, forbyggelse og behandling. For at 

varetage disse opgaver kræves en tværfaglig indsats 

og der har indtil nu ikke eksisteret en egentlig 

beskrivelse af det sygeplejefaglige funktionsområde 

inden for T & H. 

Behov for sygeplejefaglig efteruddannelse 

En gruppe af sygeplejersker med erfaring inden 

for T & H har taget initiativet til at beskrive en 

længerevarende, landsdækkende sygeplejefaglig 

efteruddannelse med henblik på at erhverve den 

nødvendige kompetence inden for T & H. 

En høj faglig kvalitet inden for T & H forudsætter, 

at sygeplejersken har et indgående kendskab til 

sygdommens naturhistorie og symptomer, forbyggende 

foranstaltninger, information og rådgivning, 

referenceprogrammer/gudelines, medicinske og 

interventionelle behandlingsmuligheder samt psykologiske 

og etiske problemstillinger i relation til 

patienter med særlig høj risiko, hvor arvelighed kan 

spille en betydelig rolle. 

T & H området er komplekst og kvalitetsudvikling 

og kvalitetssikring kræver efteruddannelse for alle 

faggrupper, som beskæftiger sig med disse patienter. 

Efteruddannelsens formål og sammensætning 

Efteruddannelsen skal kvalificere sygeplejersken til 

at være faglig ressourceperson på afdelings- eller 

sygehusniveau, inden for kommunal sygepleje eller 

almen praksis samt i andre sammenhænge, hvor 

T & H patienter håndteres. Viden og kompetence 

opnås gennem fagteoretisk og færdighedsorienteret 

undervisning, som gør sygeplejersken i stand til at 

foretage selvstændige beslutninger samt at rådgive og 

vejlede både patienter og pårørende. 

Efteruddannelsen er i overensstemmelse med Dansk 

Sygeplejeråds strategi for uddannelse af sygeplejersker 

efter grunduddannelse og er fagligt forankret i 

initiativgruppen med henblik på at sikre en ensartet 

høj kvalitet på landsplan. 

Efteruddannelsen indeholder bl. a. følgende 

væsentlige elementer: Normale og patologiske 

mekanismer i hæmostasesystemet, sygdomslære 

og diagnostik, farmakologi, forebyggelse og 

behandling, rådgivning, vejledning og formidling, 

kvalitetsudvikling, etik, psykologi og pædagogik 

samt færdighedstilegnelse og videreudvikling. 

Der påtænkes årligt landsdækkende internatkursus 

(3 moduler á 3 dage) med et samlet antal 

undervisningstimer på ca 72. 

Side 18 DSTH-Forum 


længerevarende sygeplejefaglig efteruddannelse inden for trombose og Hæmostase 

Målgruppe og forudsætninger 

Sygeplejersker, som har mindst 2 års klinisk erfaring 

og udviser interesse for at vedligeholde og udbygge 

viden inden for den generelle og specielle sygepleje 

vedrørende patienter med T & H sygdomme. 

Målgruppen er ikke specialespecifik, men er i 

højere grad defineret ud fra karakteren af daglige 

sygeplejefaglige arbejdsområder. 

Initiativgruppen 

Sygeplejerske Pernille Højbak Lyngø, 

Opvågningsafsnittet, Ålborg Sygehus 

Afdelingssygeplejerske Lisbeth Kallestrup, Medicinskkardiologisk 

afdeling A, Århus Sygehus, THG. 

Sygeplejerske Marianne Maegaard, Center for Selvstyret 

AK-behandling, Skejby Sygehus. 

Sygeplejerske Connie Bonde Møller, Hjertemedicinsk 

ambulatorium, Odense Universitetshospital 

Projektsygeplejerske Ulla Hemmingsen, Kirurgisk 

afdeling K, Bispebjerg Hospital 

Sygeplejerske Rikke Elnegaard Frederiksen, 

Hjertemedicinsk ambulatorium, Odense 

Universitetshospital. 

DSTH støtter initiativet 

Der er et stort og stigende behov for, at der inden for 

sygeplejen fokuseres på en øget kompetence i forhold 

til T & H problemstillinger. Der kan nævnes flere 

væsentlige årsager hertil. 

Flere og flere medicinske antitrombotiske behandlingsregimer 

kan gennemføres ambulant i tæt samarbejde 

med trombosekyndige læger og sygeplejersker, således 

bl. a. patienter med dyb venetrombose og lungeemboli. 

Diagnostik og behandlingsopstart kræver ofte kun 

kortvarig indlæggelse og kan for nogle patienter gennemføres 

uden indlæggelse, hvilket kræver en god og 

grundig information og koordinering. Sygeplejerskens 

rolle er her central. 

Flere og flere patienter behandles med antitrombotika 

og mange med mere end ét medikament. Sådanne 

behandlinger kan være vanskelige at styre og kræver 

tæt opfølgning. Blødningsrisikoen øges i takt med 

kompleksiteten og kan reduceres med en god og 

grundig patientinformation. 

En række nye antitrombotika introduceres i den kliniske 

medicin i disse år og stiller store krav til information 

og undervisning til læger og sygeplejersker inden for 

en bred vifte af specialer (inklusive primær sektor), da 

patienter med trombose (og hæmostase) problemer 

optræder på tværs af specialerne. 

Centre med særlig ekspertice inden for T & H er allerede 

etableret flere steder i landet og flere kan ventes i 

fremtiden. Sygeplejersker har her en afgørende rolle for 

at skabe gode og velkoordinerede patientforløb. 



Kurser 

Kursus i Trombose & Hæmostase Kursus 

- Behandling af tromboemboliske sygdomme og blødning 

Formål og indhold Kurset har til formål at informere om den nyeste viden om diagnostik og behandling af 

tromboemboliske sygdomme og blødning samt at gøre deltagerne i stand til at implementere 

denne viden i klinisk praksis. 

Kursusform 3-dages internatkursus. Foredrag vekslende med gruppearbejde og diskussion. 

Program Onsdag, den 4. oktober 2006, kl. 11.00 – 18.00 

Velkomst 

Oversigt over behandlingsmetoder 

Venøs tromboembolisk sygdom, forebyggelse og behandling 

Sjældne tromboemboliske sygdomme 

Torsdag, den 5. oktober 2006, kl. 08.30 – 17.40 

Fibrinolysebehandling 

Behandling med vitamin K-antagonister 

Andre antikoagulantia 

Gruppearbejde (Venøse tromboemboliske sygdomme) 

Trombocythæmmere 

Arterielle og mikrovaskulære sygdomme, forebyggelse og behandling 

Gruppearbejde (Arterielle og mikrovaskulære sygdomme) 

Fredag, den 6. oktober 2006, kl. 08.30 – 17.00 

Arvelig blødningstendens 

Erhvervet blødningstendens 

Håndtering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer 

Behandling af massiv blødning 

Gruppearbejde (Blødning og blødningstendens) 

Undervisere Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Trombosecentret, Universitetssygehuset Gentofte 

(Kursusleder) 

Overlæge Birthe Søgaard Andersen, Medicinsk afd. C, Odense Universitetshospital 

Professor Lars Heslet, Intensiv Terapiklinik, H:S Rigshospitalet 

Overlæge Steen Husted, Medicinsk-kardiologisk afd. A, Århus Sygehus THG 

Overlæge Leif Panduro Jensen, Karkirurgisk afd., KAS Gentofte 

Overlæge Maja Jørgensen, Trombosecentret, Klin.-biokem. Afd., 

Universitetssygehuset Gentofte 

Professor Stefan Lethagen, Hæmofili/hæmostasecentret, H:S Rigshospitalet 

Overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen, Røntgenafd., Odense Universitetshospital 

Klinisk assistent Benny Sørensen, Center for hæmofili & trombose, Skejby Sygehus 

Kursusreservelæge Birgitte Ziegler, Farmakologisk Institut, Århus Universitet 

Kursusafgift Ordinære medlemmer af DSTH: 3.500 kr. 

Firma-medlemmer og andre: 5.000 kr. 

Tilmelding E-mail sendes til Benny Sørensen, Center for hæmofili & trombose, Skejby Sygehus: 

benny.sorensen@ki.au.dk senest den 18. september 2006. 

Side 20 DSTH-Forum 


Kalender 

DSTHs kongres- og konferencekalender 2006 

Tidspunkt Konferencer og kongresser Information 

17/8 - 20/8 16th World Congress of the World Society of Cardio-Thoracic 

Surgeons - WSCTS 2006, Ottawa, Canada 

www.wscts2006.com 

2/8 - 6/8 World Congress of Cardiology, Barcelona, Spanien www.escardio.org 

9/9 - 13/9 CIRSE 2006 - Cardiovascular and Interventional 

Radiological Society of Europe, Nice, Frankrig 

20/9 - 24/9 ESVS - XX Annual Meeting, European Society of 

Vascular Surgery, Helsinki, Finland 

26/9 - 29/9 VIVA ‘06 - Vascular InterVentional Advances 

Las Vegas, NV, USA 

4/10 - 8/10 4th European Congress on Emergency Medicine 

Heraklion, Grækenland 

13/10 - 20/10 11th World Congress on Internet in Medicine 

Toronto, Canada 

26/10 - 29/10 Joint World Congress on Stroke 

Cape Town, Sydafrika 

12/11 - 15/11 American Heart Association (AHA), Annual Scientific Session. 

Chicago, IL, USA 

2/12 - 6/12 CHEST 2006: 72nd Annual International Scientific Assembly 

of the ACCP, Salt Lake City, UT, USA 

9/12 - 12/12 American Society of Hematology (ASH), Annual 

Scientific Session. Orlando, FL, USA 

Produktresumé vedr. Arixtra® (fondaparinux) side 24 

Indikationer: 

Forebyggelse af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer i 

forbindelse med større ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne som 

f.eks. ved hoftefraktur og knæ- eller hofteledsalloplastik. Forebyggelse af 

tromboemboliske komplikationer hos medicinske patienter, som skønnes at 

være i højrisikogruppen, og som er immobiliserede på grund af akut sygdom 

fx hjerteinsufficiens og/eller akutte respirationssygdomme og/eller akut 

infektiøs eller inflammatorisk sygdom. Forebyggelse af dyb venøs trombose og 

tromboemboliske komplikationer i forbindelse med større abdominalkirurgiske 

operationer, f.eks i forbindelse med operationer for abdominal cancer 

Behandling af akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli 

(PE), undtagen hos patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov 

for trombolyse eller lunge embolektomi. 

Dosering: Som forebyggelse ved ortopædiske operationer: 2,5 mg s.c. 6 timer efter 

operation forudsat god hæmostase. Derefter 2,5 mg s.c.1 x dgl. i mindst 5-9 dage 

med skiftende injektionssteder lateralt i abdominalvæggen. Erfaringen viser, at for 

patienter, der har fået foretaget hoftekirurgi, er der fortsat risiko for VTE 9 dage 

efter operationen. Hos disse patienter skal behandlingen med Arixtra forlænges i 

op til yderligere 24 dage. Som forebyggelse hos medicinske patienter: 2,5 mg s.c. 

1 x dgl. i 6-14 dage. 

www.cirse.org 

www.esvs.org 

www.vivapvd.com 

askitop@med.uoc.gr 

geysenba@uhnres.utoronto.ca 

www.kenes.com/stroke2006 

www.heart.org 

www.chestnet.org 

www.hematology.org 

Til behandling: Patienter 50-100 kg: 7,5 mg 1 x dgl. s.c., patienter 100 kg: 10 mg, i mindst 5 dage. 

Graviditet: Erfaring savnes. Bør derfor så vidt muligt ikke anvendes. 

Amning: Erfaring savnes. Nedbrydes formentlig i barnets tarmkanal. 

Kontraindikationer: Aktiv klinisk betydende blødning. Akut bakteriel 

endocarditis. Stærkt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.). 

Forsigtighedsregler: Forsigtighed tilrådes ved øget blødningstendens, blødning 

i centralnervesystemet eller fra mave-tarmkanalen samt kort tid efter hjerne-, 

ryg- eller øjenkirurgi. Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion 

(kreatininclearance 30-50 ml/min.), stærkt nedsat leverfunktion, legemsvægt 

under 50 kg samt til ældre over 75 år. 

Bivirkninger: Blødningstendens. Sjældnere ses svimmelhed, hovedpine, 

hypotension, Gastrointestinale gener, feber og hududslæt. Lokal reaktion ved 

injektionsstedet. 

Interaktioner: Samtidig indgift af farmaka med hæmmende virkning på 

hæmostasen, fx acetylsalicylsyre og andre NSAID, vitamin K-antagonister og 

dextran, kan forstærke den antikoagulerende virkning. Udlevering B. 

Pakning og pris pr. 10.04.2006: 

Vnr 00 65 58: Injektionsvæske., opl. 2,5 mg/0,5 ml, 20 x 0,5 ml kr. 2.129,85 

Forkortet udgave af det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der 

fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk 



Produktresume og referencer vedr. Plavix (s. 17) 

* CAPRIE, Lancet, 348(1329-1339)1996 

CURE, N Engl J Med, 345(494-502)2001 

Produktinformation. De med * markerede afsnit er 

omskrevet/forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. 

Det godkendte produktresumé kan vederlagsfrit 

rekvireres fra Group sano -aventis eller Bristol-Myers 

Squibb. 

Plavix 75 mg lmovertrukne tabletter. Indikationer: Clopridogrel 

er indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser 

hos: Patienter med myokardieinfarkt (fra få dage, men 

ikke over 35 dage), iskæmisk slagtilfælde (fra 7 dage, men 

ikke over 6 måneder) eller påviste perifere kredsløbsforstyrrelser, 

og hos patienter med akut koronarsyndrom uden elevation 

af ST-segmentet (ustabil angina eller myokardieinfarkt uden 

forekomst af Q-takker) i kombination med acetylsalicylsyre 

(ASA). Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og ældre: 

Clopidogrel bør gives som en enkelt daglig dosis på 75 mg. 

Hos patienter med akut koronarsyndrom uden elevation af 

ST-segmentet (ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt 

uden forekomst af Q-takker) bør behandling med clopidogrel 

indledes med en enkelt initial stabiliseringsdosis på 300 

mg, hvorefter behandlingen består af 75 mg en gang daglig 

(sammen med ASA 75 mg - 325 mg/dag). Da større doser 

af ASA har været forbundet med en øget blødningsrisiko, 

anbefales det ikke at lade dosering af ASA overstige 100 

mg. Aktuelt er den optimale varighed af behandlingen ikke 

endeligt fastslået. Kliniske forsøgsdata understøtter anvendelse 

i op til 12 måneder, og det største udbytte blev set 

efter 3 måneder. Børn og unge: Sikkerhed og virkning hos 

personer under 18 år er endnu ikke fastlagt. Kontraindikationer*: 

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for 

et eller fl ere af hjælpestofferne, stærkt nedsat leverfunktion, 

aktiv patologisk blødning såsom peptisk ulcus eller intrakraniel 

blødning, amning. Særlige advarsler*: På grund af 

risikoen for blødninger og hæmatologiske bivirkninger bør 

kontrol af blodstatus og/eller andre passende prøver straks 

overvejes, når der opstår kliniske symptomer der tyder på 

blødninger. Clopidogrel anvendes med forsigtighed til patienter 

med øget risiko for blødninger samt til patienter, der 

samtidigt behandles med ASA, nonsteroide antiinfl ammatoriske 

lægemidler, heparin, glykoprotein IIb/IIIa-hæmmere 

eller trombolytika. Patienterne skal kontrolleres omhyggeligt 

for tegn på blødninger. For patienter, der skal have foretaget 

elektiv kirurgi, og hvor en antitrombotisk effekt ikke er 

nødvendig, bør clopidogrel seponeres 7 dage før indgrebet. 

Clopidogrel øger kapillærblødningstiden og bør anvendes 

med forsigtighed hos patienter med øget blødningstendens. 

Patienter i behandling med clopidogrel bør informeres om, 

at det kan tage længere tid end normalt at standse blødninger, 

samt at de bør kontakte deres læge ved enhver usædvanlig 

blødning. Trombotisk trombocytopenisk purpura er 

indberettet i meget sjældne tilfælde hos patienter i behandling 

med clopidogrel, men er en potentiel fatal tilstand, der 

kræver øjeblikkelig behandling omfattende plasmaferese. På 

grund af manglende data bør behandling med clopidogrel 

ikke indledes hos patienter med akut myokardieinfarkt med 

forhøjet ST-segment, i løbet af de første dage efter myokardieinfarktet 

og kan ikke anbefales til akut iskæmisk slagtilfælde 

(inden for 7dage). Clopidogrel skal anvendes med 

forsigtighed til patienter med nyresygdom samt patienter 

med moderat leversygdom, som kan have blødningstendens. 

Interaktion*: Samtidig administration af clopidogrel og 

warfarin kan ikke anbefales. Clopidogrel skal anvendes med 

forsigtighed til patienter med øget risiko for blødninger der 

samtidigt behandles med glykoprotein IIb/IIIa-hæmmere. 

Der er mulighed for en farmakodynamisk interaktion mellem 

clopidogrel og acetylsalicylsyre eller heparin, som kan medføre 

øget blødningsrisiko. Samtidig administration af NSAID 

og clopidogrel bør foregå med forsigtighed. Graviditet og 

amning*: Clopidogrel bør ikke anvendes under graviditet 

af sikkerhedsmæssig årsag. Det vides ikke, om clopidogrel 

udskilles i modermælk. Tra kfarlighed*: Clopidogrel har 

ingen eller ubetydelig indfl ydelse på evnen til at føre bil eller 

betjene maskiner. Bivirkninger*: Kliniske forsøg: Almindelige: 

blødninger, dyspepsi, abdominalsmerter og diarré; 

Usædvanlige: hovedpine, svimmelhed og paræstesier; kvalme, 

gastrit, fl atulens, obstipation, opkastninger, ulceration 

i ventriklen og duodenum, forlænget kapillærblødningstid 

og fald i trombocyttal, udslæt og pruritus, leukopeni, fald 

i neutrofi le og eosinofi li; Sjældne: vertigo, trombocytopeni; 

Meget sjældne: neutropeni, aplastisk anæmi. Postmarketing 

erfaring: Blødninger er den mest almindelige bivirkning efter 

markedsføring. Meget sjældne: trombotisk trombocytopenisk 

purpura , alvorlig trombocytopeni, granulocytopeni, 

agranulocytose, anæmi og aplastisk anæmi/pancytopeni., 

anafylaktoide reaktioner, serumsygdom, konfusion, hallucinationer, 

smagsforstyrrelser, vaskulit, hypotension, bronkospasme, 

interstitiel pneumoni, kolit (inklusive ulcerøs kolit 

og lymfocytær kolit), pankreatit, stomatitis, hepatitis, akut 

leversvigt, Quinckes ødem, bulløs dermatit, erytematøst 

udslæt, urticaria, eksem og lichen planus, artralgi, artrit, 

myalgi, glomerulonefrit, feber, abnorme leverfunktionstest, 

forhøjet blodkreatinin. Overdosering*: Overdosering efter 

clopidogrel administration kan føre til forlænget blødningstid 

og efterfølgende blødningskomplikationer. Ved behov 

for hurtig behandling af forlænget kapillærblødningstid kan 

en trombocytinfusion muligvis modvirke effekten af clopidogrel. 

Pakning og priser (AUP) 31.01.2006: Plavix 28 

stk. (Vnr.511832) kr. 535,65;.Plavix 84 stk. (Vnr. 511865) kr. 

1.531,55. Tilskud: Individuelt tilskud: Udlevering: B. Dansk 

repræsentant: Bristol-Myers Squibb – Lyngby Hovedgade 98 – 

2800 Lyngby –Tlf. 45 93 05 06 & Sanofi -Synthelabo, group 

sanofi -aventis – Slotsmarken 13 – 2970 Hørsholm - Tlf. 45 

16 70 00. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Sanofi 

Pharma Bristol-Myers-Squibb SNC, 174 avenue de France 

– 75013 Paris, Frankrig, Januar 2006 

Produktresume og referencer vedr. Fragmin (s. 8) 

Forkortede produktinformationer, noter og referencer vedr annonce side 8 

Fragmin® (dalteparinnatrium). Injektionsvæske, opløsning 25.000 anti-Xa IE/ml samt injektionsvæske, 

opløsning i fyldt engangssprøjte 12.500 og 25.000 anti-Xa IE/ml. Indikationer: Behandling 

af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe 

venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer. Ustabil koronararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Qtak 

myokardie infarkt indtil interventionel behandling kan etableres. Dosering: Voksne: Behandling af symptomatisk 

venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer: I de første 30 dage af behandlingen gives 

200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige 18.000 anti-Xa IE). I de 

efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-Xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangssprøjter ud fra doseringsoversigten 

angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifi kant 

nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 

1-2 timer før operation 2.500 anti-Xa IE s.c. Herefter 2.500 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er 

fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks. total hoftealloplastik): 5.000 

anti-Xa IE s.c. aftenen før operation og herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af 

patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives 2.500 anti-Xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt 2.500 

anti-Xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens 

mobilisation og profylakserutine. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non 

Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Maksimal dosis er 10.000 anti-X IE/12 

timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der 

afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 

dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-Xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast 

dosis på 5.000 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller 7.500 anti-Xa IE (kvinder ≥ 80 kg og mænd ≥ 70 

kg) 2 gange daglig. Den totale behandlingsperiode med Fragmin bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling 

med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for dalteparinnatrium. Blødninger 

(f.eks. fra mave-tarmkanal, lunger eller nyrer). Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulationsforstyrrelser. 

Septisk endocarditis. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Trombocytopeni hos patienter 

med positiv in vitro aggregationstest ved tilstedeværelse af dalteparinnatrium. Ved behandling af akut dyb venøs 

trombose er regional anæstesi kontraindikation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Må 

ikke anvendes i.m. Hos patienter i tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider 

er der risiko for udvikling af epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraxial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre 

til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til administration af 

analgetika eller ved samtidig anvendelse af lægemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer 

eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. 

Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er dekompression nødvendig. 

Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og blodpladedefekter, alvorlig lever- eller nyreinsuffi ciens, 

ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv eller diabetes retinopati og kendt overfølsomhed for heparin og/eller 

lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Thrombocyttælling 

anbefales før behandling med Fragmin startes.Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt 

koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk 

behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskellige 

dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifi kke anbefalinger for det enkelte produkt. Der er 

begrænset erfaring med sikkerhed og effekt hos børn. Interaktioner: Samtidig indgift af medicin med virkning 

på hæmostasen, så som acetylsalicylsyre, nonsteroide antiinfl ammatorika, vitamin K-antagonister og Dextran kan 

forstærke den antikoagulerende virkning. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, 

med mindre dette er specifi kt kontraindiceret. Trombolytika. Graviditet og amning: 

Der er ikke set skadelige virkninger med hensyn til graviditetens forløb eller fosterets og den nyfødtes sundhedstilstand. 

Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger: Almindelige: blødninger, subkutant hæmatom på injektionsstedet og 

mild trombocytopeni (type I), som sædvanligvis er reversibel under behandling. Sjældne: hudnekroser og allergiske 

reaktioner. Overdosering: Dalteparinnatriums antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har 

en hæmmende virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes i nødstilfælde. Priser og pakninger 

ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 8. november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 

420471, Injektionsvæske, engangssprøjte 12.500 anti-Xa IE/ml, 10 x 0,2 ml, Kr. 299,70. 001004, Injektionsvæske, 

engangssprøjte 12.500 anti-Xa IE/ml, 25 x 0,2 ml, Kr. 687,80. 420497, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 

anti-Xa IE/ml, 10 x 0,2 ml, Kr. 478,80. 001029, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 25 x 0,2 ml, 

Kr. 909,65. 399733, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 10 x 0,3 ml, Kr. 618,30. 447110, Injektionsvæske, 

engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,4 ml, Kr. 407,65. 447136, Injektionsvæske, engangssprøjte 

25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,5 ml, Kr. 500,65. 447151, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 

0,6 ml Kr. 591,70. 447052, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,72 ml, Kr. 687,80. 085423, 

Injektionsvæske, hætteglas, 25.000 anti-Xa IE/ml, 1 x 4 ml, Kr. 730,30. Udlevering: B. Tilskud: Nej. Forkortet 

produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé dateret 18. november 2004, som kan rekvireres hos 

indehaver af markedsføringstilladelsen, Pfi zer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Marcoumar® (phenprocoumon). Tabletter 3 mg. Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb trombofl 

ebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Standarddosering: 1. dag 12-18 mg, 2. dag 6-9 mg, derefter 

vedligeholdelsesdosis på 1,5-4,5 mg daglig. Profylakse: 3-4 ugers profylakse til patienter med risiko for trombose. 

Efter operation eller fødsel gives Marcoumar fra 2. eller 3. dag. Behandling: Ved akut trombose eller emboli skal 

antikoagulansbehandling indledes med ufraktioneret heparin eller udvalgte lavmolekylære heparinpræparater. Når den 

akutte fase er overstået kan behandling suppleres med Marcoumar. På første overgangsdag gives der initialt fuld Marcoumardosis 

sammen med uændret heparindosis. I overgangsperioden skal koagulationsparametrene kontrolleres 

omhyggeligt. Behandlingsvarighed bestemmes af det kliniske behov. Marcoumars virkning skal løbende kontrolleres 

vha. egnede tests (f.eks. Quick-værdi), i begyndelsen med intervaller hver eller hver anden dag udvidende til en gang 

om måneden. Hvis patienten anvender anden medicin der har indfl ydelse på Marcoumars virkning eller clearance 

skal der foretages hyppigere kontrol. Kontraindikationer: Hæmoragisk diatese. Ulcus ventriculi eller duodeni. 

Udtalt leverinsuffi ciens. Efter neurokirurgi. Patienter med forhøjet kapillærskørhed (f.eks. fremskreden arteriosklerose 

eller svær hypertension). Patienter som får phenylbutazon eller oxyphenbutazonderivater. Særlige advarsler og 

forsigtighedsregler vedr. brugen: Patienter skal kontrolleres særligt omhyggeligt efter lungeresektion, kirurgi 

af genitialer, mave eller galdegange samt ved kongestiv hjertesygdom, arteriosklerose, hypertension og let leversygdom. 

Intramuskulær injektion bør så vidt muligt undgås under behandlingen. Marcoumar bør gives med særlig 

forsigtighed til patienter med nyresvigt, alkoholikere samt patienter med forestående angiografi . Interaktioner: 

Allopurinol, amiodaron, anabolske steroider, fi brater, disulfi ram, antiinfl ammatoriske stoffer (salicylater og nogle 

NSAIDs), tamoxifen, thyreoide stoffer, tricykliske antidepressiva og visse antibiotika (cefalosporiner, kloramfenikol, 

cloxacillin, sulfonamider, erythromycinderivater samt imidazol og triazolderivater) kan alle forstærke virkningen af 

Marcoumar. Barbiturater, carbamazepin, colestyramin, diuretika, kortikosteroider, rifampicin og vitamin K præparater 

kan alle nedsætte virkningen af Marcoumar. Indtagelse af alkohol kan påvirke den antikoagulatoriske effekt i forskellig 

grad. Marcoumar kan forstærke virkningen af sulfonylurinstoffer og medføre risiko for hypoglykæmi. Graviditet og 

amning: Graviditet: Bør ikke anvendes og fertile kvinder bør bruge effektiv antikonception op til 3 måneder efter 

sidste Marcoumar-dosis. Kan dog anvendes på tvingende indikation, hvilket i så fald er en specialistbehandling. 

Amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Coumarininduceret hepatitis, med eller uden icterus. Blødninger i organer, 

f.eks. hæmoragier i centralnervesystemet og gastrointestinalkanalen. Osteopeni er set ved langtidsbehandling. 

Overdosering: Blødning. Behandles ved indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende 

koagulationsfaktorerne II + VII + X, frisk frosset plasma eller indgift af K-vitamin. Priser og pakninger ekskl. 

recepturgebyr (AUP) pr. 8. november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 174565, 

Tabletter 3 mg, 25 stk, Kr. 32,95. Udlevering: B. Tilskud: Tilskud. Forkortet produktinformation er baseret på det 

fuldstændige produktresumé dateret 9. januar 2001, som kan rekvireres hos indehaver af markedsføringstilladelsen, 

Roche A/S, Industriholmen, 2650 Hvidovre. 

Marevan ® (warfarinnatrium). Tabletter 2,5 mg. Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb trombofl 

ebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Ikke tidligere warfarinbehandlede patienter starter behandling 

med 2 tabletter 1 gang dagligt i 4 dage. Derefter doseres individuelt afhængig af INR. Patienter der tidligere 

har modtaget warfarinbehandling indleder med dobbelt dosis af tidligere vedligeholdsesdosis i 2 dage og fortsætter 

derefter med den tidligere kendte dagsdosis. Døgndosis tages på samme tid hver dag. Patienter med aktiv tromboembolisk 

sygdom eller kendt mangel på protein C eller protein S skal have supplerende behandling med heparin. 

Kontra-indikationer: Hæmoragisk diatese. Aktiv ulcus ventriculi eller duodeni. Udtalt leverinsuffi ciens. Uræmi. 

Svær hypertension. Alkoholisme. Graviditet før 12. svangerskabsuge og efter 36. svangerskabsuge. Samtidig anvendelse 

af lægemidler indeholdende perikum. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Ingen. 

Interaktioner: Bredspektret antibiotika, salicylater, fi brater, NSAID-præparater, fenytoin, perorale antidiabetika og 

paracetamol i doser der overstiger 9 g/uge kan alle øge virkningen af warfarin. Carbamazepin, colestyramin, griseofulvin, 

barbiturater, rifampicin samt naturlægemidlet perikum nedsætter virkningen af warfarin. Graviditet og amning: 

Graviditet: Bør ikke anvendes i 1. trimester og efter 36. svangerskabsuge. I den mellemliggende periode bør warfarin 

kun anvendes på tvingende indikation. Amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Blødning. Overdosering: Blødning. 

Behandles ved indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulationsfaktorerne II + VII 

+ X, frisk frosset plasma eller indgift af K-vitamin. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 8. 

november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 116657, Tabletter 2,5 mg, 100 stk, Kr. 

88,30. Udlevering: B. Tilskud: Tilskud. Forkortet produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé 

dateret 2. april 2001, som kan rekvireres hos indehaver af markedsføringstilladelsen, Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 

1, 4000 Roskilde. 

Referencer 

1. Lee AY et al for the CLOT investigators. N Engl J Med 2003; 349:146-53 

Pfi zer Danmark | Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup | Tlf. 44 20 11 00 | www.pfi zer.dk 

2511-DSTH200602.indd 22 

1.5514 Fragmin Annonce Resumé 89x273.indd 1 28-02-2005 13:06:24 

04/07/06 11:09:23 

Produk 

og det e 

behandl 

tidligere 

tromboe 

heparin 

Indgift a 

6-8 time 

uræmi, 

virkning 

griseofu 

på tving 

priser se 

rekvirer

We improve healthcare 

Marevan ® 

(warfarin) 

Produktinformation Marevan ® (warfarin) Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Behandling med perorale antikoagulantia har et profylaktisk formål, 

og det er derfor vigtigt, at behandlingen startes i tide, og at den fører til opnåelse af et terapeutisk INR niveau. Målet er for de fleste patienter en INR værdi mellem 2,0 og 3,0. Hos patienter, der ikke tidligere har været i warfarin 

behandling, startes behandlingen med 2 tabletter (5 mg) 1 x daglig i 4 dage. På dag 5 måles INR, og der doseres herefter individuelt. Hos patienter, der tidligere har været i warfarin behandling, indledes med dobbelt dosis af 

tidligere vedligeholdelsesdosis i 2 dage, hvorefter der fortsættes med den tidligere kendte dagsdosis indtil første INR måling. Hele døgndosis skal gives på én gang, og på samme tid hver dag. Hos patienter med aktiv 

tromboembolisk sygdom suppleres den indledende behandling med heparin, indtil INR har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn. Ligeledes skal patienter med kendt mangel på protein C eller protein S altid have supplerende 

heparin ved indledning af warfarin behandling. Tilsætning til infusionsvæske: Marevan ® 211634 · 

kan kun tilsættes isotonisk natriumklorid infusionsvæske, og da kun som eneste lægemiddel. Overdosering: Blødning. Behandling: AS 

Indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulations-faktorerne II+VII+X eller frisk frosset plasma normaliserer koagulationsevnen omgående. Indgift af K-vitamin har først klinisk virkning efter 

6-8 timer og fuld virkning efter ca. 1 døgn. Større doser K-vitamin kan vanskeliggøre genindstilling af behandlingen. Kontraindikationer: Hæmoragisk diatese, aktiv ulcus ventriculi eller duodeni, udtalt leverinsufficiens, 

uræmi, svær hypertension, alkoholisme, graviditet før 12. svangerskabsuge og efter 36. svangerskabsuge. Bivirkninger: Blødning. Sjældent ses erytem, hårtab, diarré og feber. Interaktioner: En række medikamenter øger Produktion 

virkningen af warfarin. Blandt de vigtigste er bredspektrede antibiotika, salicylater, fibrater, NSAID-præparater, fenytoin, perorale antidiabetika og paracetamol i større doser (>9 g/uge). Carbamazepin, colestyramin, 

griseofulvin, barbiturater, rifampicin og naturlægemidlet perikum nedsætter virkningen af warfarin. Graviditet: Bør ikke anvendes i 1. trimester og efter 36. svangerskabsuge. Bør i den mellemliggende periode kun anvendes Grafisk 

på tvingende indikation. Amning: Kan anvendes. Priser (AUP) og pakninger pr. 9. juli 2001: Injektionssubssans 15 mg 5 htgl. + solvens kr. 217,35 tabletter af 2,5 mg 100 stk.: kr. 60,60 250 stk.: kr. 111,25. For dagsaktuelle 

priser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Tilskudsberettiget. Produktinformationen er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit 

rekvireres fra Nycomed. Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, Postboks 88, 4000 Roskilde . Tlf. 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. www.nycomed.dk Grønager’s 


a4_annonce_0406.qxp 12-04-2006 11:48 Side 1 

Arixtra ® hæmmer faktor Xa selektivt. Det medfører 50% 

reduktion i incidensen af venøse tromboemboliske hændelser 

(VTE) efter større ortopædkirurgiske operationer (MOS) - med 

samme lave risiko for større blødninger. 1 

*Sammenlignet med enoxaparin. 

1. Turpie AGG, Bauer KA, Eriksson BI et al. Arch Int Med 2002; 162: 1833-1840. 

2. Turpie AGG, Gallus AS, Hoek JA. et al. NEJM 2001; 344: 619-625. 

3. Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé 

4. Walenga JM, Wenge WP, Bara L et al: Biochemical and pharmacologic rationale for the development 

of a synthetic pentasaccharide Thrombosis. Research 1997;86:1-36 

5. Hirsh J, Warkantin TE,Shaughnessy SG et al. Heparin and Low Molecular Weight Heparin - 

mechanisms of action, dosing, monitoring, efficacy and safety Chest 2001;119:645-945 

Forbedrer 

effekt/sikkerheds-balancen * 

ved forebyggelse 

af venøs tromboemboli 

efter større 

ortopædkirurgiske indgreb 1,2 

Referencer og produktresumé på side 21 

Arixtra ® tilhører gruppen af pentasaccharider og påvirker ikke 

trombocytter. 3 Det kræver ikke regelmæssige trombocyttællinger. 

4,5 

Forebyggelse af VTE i MOS

2 | 2006 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?