VEJEN TIL FULDKOMMENHED - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Prøvestien
Renselsens vej hvor det søgende menneske
for alvor arbejder med sin karakter
og udvikler de nødvendige evner.
Vejen mod fuldkommenhed begynder, når det søgende menneske træder ind på
det, åndsvidenskaben kalder ”prøvestien” eller “renselsens vej”. Prøvestien går
forud for og fører til indvielsesvejen eller discipelskabets vej. Den markerer den
periode, hvor mennesket for alvor begynder at arbejde på at opbygge sin karakter.
Dette menneske tager udviklingen i sin egen hånd, fremmer manglende kvaliteter
og forsøger at bringe sin personlighed under kontrol.
Mens mennesket befinder sig på prøvestien, undervises det hovedsageligt i at lære sig
selv at kende. Her skal svaghederne erkendes og korrigeres. Aspiranten undervises
i den esoteriske læres elementære stof, er kendt af sin mester og er under opsyn
(med henblik på specielt målrettet undervisning) af en af denne mesters disciple.
De egenskaber, som skal udvikles på dette prøvestadie, hører man ikke kun om i
nutidens åndsvidenskab. De indgår også som naturlige krav i de store religioner.
Skelneevne
Det første krav er udvikling af skelneevnen, som på sanskrit kaldes “viveka”, og
som buddhisterne kalder “åbningen af sjælens døre”. Her skal evnen til at skelne
mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, evigt og forgængeligt (både hvad angår
mennesker og ting) udvikles. Desuden skal aspiranten på prøvestien kunne skelne
mellem sandhed og falskhed (uden at sætte spørgsmål ved andres motiver) – mellem
ret og uret – mellem godt og ondt – mellem væsentligt og uvæsentligt – mellem
pligten til at hjælpe og ønsket om at beherske.
Lidenskabsløshed og begærløshed
Skelneevnen fører til lidenskabsløshed og begærløshed, som på sanskrit kaldes
“vairagya”, og som buddhisterne kalder “forberedelse til handling”. Handlinger skal
efterhånden kunne udføres uden hensyn til personlig fordel. Fravær af ønsket om
at eje det forgængelige skal opøves og erstattes af ønsket om at eje det evige.
Jordiske ting mister gradvis sin tiltrækningskraft, fordi de er forgængelige. Der er
derfor ikke alene tale om fravær af de grovere begær, men også de finere som for
eksempel ønsket om at se resultater af det arbejde, der udføres – herunder subtile
belønninger som beundring og anerkendelse.
De seks juveler
Begærløshed fører til seks egenskaber, som på sanskrit kaldes “shatsampatti”, og
som i buddhismen har den smukke betegnelse “de seks juveler”.
Tankens beherskelse
Den første juvel er begyndende udvikling af tankens beherskelse (sanskrit: “shama”),
og målet er forståelse af tankens virkning på den omgivende verden. Tanken må
ikke bringes ud af ligevægt på grund af hændelser som for eksempel tab af venner,
penge, sladder etc. I denne fase er det vigtigt at undgå modløshed.
Legemets og sansernes beherskelse
Den anden juvel er en forberedelse til legemets og sansernes beherskelse (sanskrit:
18