(mentaliserer) barnets indre oplevelse
(mentaliserer) barnets indre oplevelse
(mentaliserer) barnets indre oplevelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Johannes Møllehave: Min tilværelse har to<br />
sider: det der overgår mig og den måde,<br />
hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår<br />
mig.<br />
Livshistorier og narrativ tilgang<br />
”at fortælle om sig selv er som at<br />
opdigte en historie om, hvem og hvad vi<br />
er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør<br />
som vi gør ( Bruner 2004;77)
Fra narrativ terapi til narrative<br />
værktøjer i pædagogisk praksis<br />
• Narrative erkendelses læreprocesser er<br />
grundlæggende for mennesket<br />
• Pædagoger/ lærere kan kvalificere og udvikle<br />
praksis ved at anlægge et narrativt blik<br />
• Vi kan præge eller påvirke indhold i <strong>barnets</strong><br />
selvfortælling<br />
• Vi kan bidrage til at udvikle <strong>barnets</strong> narrative<br />
kompetencer til at skabe mening og<br />
sammenhæng i tilværelsen
At få ting til at passe<br />
• Skemadannelser er mere end kognitiv<br />
struktur<br />
• Når vi skabes i interaktion, må vi opleve<br />
at man i dag er den samme som i går og<br />
i morgen, uanset at man konstant<br />
forandrer sig . Mennesket som ikke klarer<br />
at fastholde en vedvarende tidsmæssigt<br />
strukturering , føler sig desorienteret og<br />
får identitetsproblemer ( Clausen 1997;<br />
48)<br />
Vi konfronteres af sansninger som ikke passer i skemaet<br />
Akkomodation / overskridende læring ved at omdanne eller revidere<br />
forståelse (Illeris)<br />
Vi skaber i forhold til forskellige kontekster hele tiden nye selvfortællinger<br />
Kognitive læreprocesser er præget af et følelsesmæssigt indhold/ proces
Mening<br />
Vi har behov for at skabe mening<br />
Perception hjælper os med at navigere<br />
ved at sortere og selektere i strømmen<br />
af begivenheder, impulser, informationer mm<br />
Dette gør vi ifølge Bruner vha narrativer.<br />
Fortællingen består af begivenheder i tid som kædes sammen i en<br />
rækkefølge for at opfylde et plot ( moral, retfærdiggørelse af<br />
handling, tema eller intention )<br />
Horsdal 1999; 11: Når vi fortæller om livet, vælger vi elementerne ud<br />
og kæder dem sammen i en bestemt rækkefølge i et forløb, der<br />
giver mening
Man kan ikke have en identitet for sig selv<br />
• Vi drager konklusioner om os selv på baggrund af vores<br />
samspil med andre<br />
• Organisering og strukturering af <strong>oplevelse</strong>r og handling<br />
gør at vores identitet udvikles gennem de historier eller<br />
narrativer vi fortæller om os selv.<br />
• Vi giver tilværelsen retning<br />
• En narrativ proces sammenkæder løsrevne <strong>oplevelse</strong>r,<br />
informationer og hændelser for at skabe mening<br />
• Samling af brudstykker i helheder skaber sammenhæng og<br />
mening : Vi bliver de narrativer, vi fortæller<br />
• Fortællinger knytter intention, handling og resultat<br />
sammen og hjælper os retrospektivt at forklare og fortolke<br />
menneskelige handlinger og følelser (Horsdal 1999;11)<br />
• De karakteristika vi vælger at fortælle, siger noget om vor<br />
nutid men udtrykker samtidig en sammenhæng med vor<br />
baggrund (clausen;47)<br />
• Identitet tager udgangspunkt i jegéts evne til at udvælge<br />
modificere og integrere delelementer med henblik på at<br />
samle dem til et hele. (Benedicte Madsen)
Fortællinger konstrueres i relation<br />
• Relation er gentagelse af bestemte<br />
kommunikationshandlinger sådan at mønstret<br />
genskaber og bekræfter sig selv (Øvreeide 2009;28)<br />
• Barnets selv – andre billede er: hvordan barnet har fået<br />
og organiseret sin kommunikation om sig selv og sine<br />
omgivelser (ibid;89)<br />
• Barnet opbygger egen individuel kommunikations og<br />
samtale model dvs prototyper på samvær, væremåde<br />
og kommunikation med andre<br />
• Der ligger en relationel erfaring eller et relationelt<br />
stempel til grund for enhver individuel forståelse (ibid;27)
Narrativ kompetence<br />
• Evne til at skabe mening grundlægges gennem narrative<br />
erkendelsesprocesser, hvor <strong>oplevelse</strong>r og erfaringer<br />
organiseres.<br />
• Det lille barn, som kravler hen over gulvet for at få fat i en<br />
eftertragtet genstand, lærer noget om vejen ad hvilken<br />
man når til en destination, og denne rejse mod et mål er<br />
efter min opfattelse fortællingens urform ( Horsdal 1999; 55)<br />
• Barnet knytter begivenheder sammen for at skabe<br />
mening i form af en fortælling<br />
• Narrativ niveau er afhængig af <strong>barnets</strong> omgivelser
At sætte på plads<br />
• Samtalen med voksen skaber den<br />
sammenhængende fortælling<br />
• Barnets refleksion er en del af udvikling af<br />
narrativ kompetence<br />
• Ved at sætte ord på <strong>barnets</strong> <strong>oplevelse</strong>r får barnet<br />
mulighed for at få beskrevet <strong>oplevelse</strong>r og ”sat<br />
mere på plads” i sin forståelse af sin egen<br />
fortælling<br />
Nutidens krav om refleksivitet,<br />
samarbejds og omstillingsevne samt<br />
nødvendighed af sociale og<br />
kommunikative færdigheder peger på<br />
betydning af narrative kompetencer<br />
(Horsdal 2000;133)
Tilgange for <strong>oplevelse</strong> af sammenhæng
Medfortæller og dialogbaseret tilgang<br />
• Gennem samspil, kommunikation med barnet<br />
præges indhold i <strong>barnets</strong> selvfortælling<br />
• Benævnelse af det der sker, foreslå<br />
fortolkninger af <strong>oplevelse</strong>r og følelser<br />
Der etableres kontakt mellem det kognitive<br />
og det affektive system, sat ord på temaer<br />
der følelsesmæssigt er svære, disse bliver sat i<br />
en sammenhæng. Dette har stor betydning<br />
for <strong>barnets</strong> koncentration og regulering af<br />
egen adfærd ( øvreeide 2009;18)
Identitetsmarkører: kendes ved det som vi<br />
opfatter som positivt<br />
• Gennem kommunikation udsender vi direkte eller indirekte<br />
signaler om sider eller aspekter ved os selv som vi ønsker<br />
andre skal lægge mærke til<br />
• Giver oplysning om en rettethed, det man er optaget af<br />
• Pejlemærke der hjælper med målrettet og relevant støtte<br />
til <strong>barnets</strong> selvfortælling<br />
.. Styrker vores <strong>oplevelse</strong> af at være et subjekt og<br />
selv have kontrol over situationen, og vi oplever<br />
os positivt bekræftet . Markører vil ofte være i<br />
grænselandet mellem det synlige og usynlige<br />
hos personen, sådan at der udløses en positiv<br />
spænding, når de udløses (ibid ;186)
Triangulering<br />
• Den voksne rettet opmærksomhed mod noget, barnet<br />
er optaget af og som ligger uden for relationen, hun<br />
benævner hvad barnet er optaget af.<br />
• Italesættelsen hjælper barnet til at udvikle sprog om<br />
sig selv og omverden<br />
• Den voksne reagerer på og benævner både det der står<br />
i fokus for <strong>barnets</strong> opmærksomhed og <strong>barnets</strong> <strong>indre</strong><br />
tilstand, sådan som det kommer til udtryk i <strong>barnets</strong><br />
reaktion, eller sådan som den voksne forestiller sig<br />
(<strong>mentaliserer</strong>) <strong>barnets</strong> <strong>indre</strong> <strong>oplevelse</strong> (ibid;99)
Selvfortælling er neuralt mønster. Oplevelser i interaktion og<br />
relation bearbejdes og omsættes i hjernen som neurale netværk.<br />
Den levede erfaring oversættes til neurobiologisk struktur<br />
• Alle former for læring, hukommelse og<br />
motorisk, kognitiv og følelsesmæssigt<br />
udvikling kan forklares ved forøgelse af<br />
eksisterende neurale kredsløb,<br />
forandringer af eksisterende nerveceller<br />
og neurale kredsløb og tilvækst af nye<br />
nerveceller. Disse muligheder er udtryk for<br />
hjernens platicitet eller nervesystemets<br />
evne til at forandre sig.(hart 2009;94)<br />
• Fortælling kombinerer tid , rum kropslig<br />
erfaring, sprog følelse episodisk<br />
hukommelse meningskonstruktion,<br />
defor har fortælling stor betydning for<br />
neural integration og vækst i synaptisk<br />
styrke ( Horsdal 2008;185)
Øvelse<br />
• Kommunikation mellem voksen<br />
barn : hvordan taler personale til<br />
barnet, hvilke fortællinger udspiller<br />
sig i kommunikationen ?<br />
• Kommunikation i<br />
personalegruppen : hvordan<br />
omtaler og beskriver personalet<br />
barnet over for hinanden?<br />
• Kommunikation med<br />
børnegruppen: hvordan omtaler<br />
personalet barnet over for de<br />
andre børn ?<br />
• Måden hvorpå pædagogen<br />
iscenesætter og præger børnenes<br />
samvær og indbyrdes<br />
kommunikation ?
Regler<br />
rutiner<br />
Diagnoser<br />
det talte sprog,<br />
benævnelser<br />
Er forestillinger om<br />
børn og unge, samt<br />
deres problemer og<br />
resurser som eksisterer<br />
i institutionen.<br />
faglighed , teori,metoder<br />
,behandlingsformer<br />
pædagogisk tiltag, indsats<br />
værdier ,<br />
holdninger,<br />
attituder<br />
fysisk <strong>indre</strong>tning
Særlige former for fortællinger som<br />
pædagogisk arbejde udfoldes indenfor<br />
Jeg er en<br />
som tit<br />
bliver skældt<br />
ud af de<br />
voksne ..<br />
Institutionslogikker<br />
er en<br />
aktiv medspiller<br />
i det daglige<br />
pædagogiske<br />
arbejde og<br />
opretholder<br />
orden struktur<br />
og<br />
forudsigelighed<br />
Jeg er en med krudt<br />
bag i …
Den dialektiske relation: Barnet påvirkes af konteksten<br />
og forandres derved, men samtidig har <strong>barnets</strong> adfærd<br />
og væremåde virkning på omgivelserne<br />
Vi er alle<br />
fødte til at<br />
deltage i<br />
hinandens<br />
nervesystem<br />
Keld Fredens<br />
2004 ; 18
• Barnet<br />
indtager en<br />
position …<br />
• voksnes<br />
beskrivelser<br />
og kategoriseringer<br />
af børn<br />
skaber<br />
bestemte<br />
forudsætninger<br />
for,<br />
hvordan børn<br />
opfatter sig<br />
selv<br />
Positioner i<br />
det sociale<br />
rum<br />
Betingelser<br />
Opfattelser af<br />
og<br />
perspektiver<br />
på<br />
virkeligheden<br />
Betingelser<br />
Habitus<br />
kropslige<br />
erfaringer<br />
At tale<br />
handle<br />
og tænke<br />
Model frit efter Paludan
Fra impuls gennem fortælling( narrativ<br />
Impuls<br />
dialog) til selvfortælling<br />
Går hjem<br />
Svarer<br />
(tykner)<br />
?<br />
mark Ski<br />
Bevidner<br />
Den<br />
betydnings-<br />
fulde anden<br />
Historie om at<br />
jeg står på en ski<br />
dvs<br />
Norgesmester<br />
Fortæller<br />
nu historie<br />
til mor
Modnarrativer , det narrative blik<br />
bringer os tættere på barnet<br />
• Idet identitet er narrativt konstrueret, kan disse<br />
blive skadet narrativt, men kan også repareres<br />
narrativt (nelson 2002;10)<br />
• Alternative positive fortællinger, der erstatter de<br />
negative fortællinger.<br />
• Selvfortællingen repræsenterer aldrig hele<br />
sandheden<br />
• Gennem fortolkning og ”sætte ord på ”<br />
selvfortællingen tillægges barnet værdi og giver<br />
os mulighed for at forstå barnet på dets<br />
præmisser
Litteratur<br />
• Bruner, Jerome(2004) at fortælle historier – i juraen , i<br />
litteraturen og i livet<br />
• Clausen,Birthe Juhl & Lauritzen,Jørn (1997) Livshistorier i<br />
pædagogisk arbejde, Semiforlag<br />
• Hart, Susan (2009) Den følsomme hjerne<br />
• Horsdal, Marianne (1999) Livets fortællinger en bog om<br />
livshistorier og identitet<br />
• Horsdal, Marianne (2000) Livets fortællinger I:Kvan 58/2000<br />
• Horsdal, Marianne (2008) at lære , at huske , at være -<br />
gensyn med fortællingen<br />
• Øvreeide, Haldor (2009) At tale med børn – metodiske<br />
samtaler med børn i svære livssituationer
• Oplevet problem<br />
• vanskeligheder<br />
Den fortællende<br />
Bevidning<br />
Den lyttende<br />
• Udtryk /poetisk<br />
dokument<br />
• Billede<br />
• Resonans<br />
• Transport<br />
• Refleksion<br />
Den fortællende<br />
bliver lyttende
Eksternalisering er relation mellem mig og problemet<br />
Filosofi poststrukturalisme<br />
internaliserende Eksternaliserende<br />
At være… At have ….<br />
Jeg er …..<br />
Vores sprog skaber en virkelighed/<br />
<strong>oplevelse</strong> som er inden i os<br />
Tillægsord Navneord<br />
Ex. Jeg er stærk<br />
Spørgsmål<br />
Det at være en god ven<br />
Eksoficering af det velkendte<br />
Man får liv til at se problemet på en ny<br />
måde<br />
Vækker nysgerrighed på en selv<br />
Styrken kan du se nu<br />
Hvordan kan du få fat på følelsen af at<br />
være en god ven ?
Eksempler på internaliserende og eksternaliserende<br />
sprogbrug<br />
Internaliserende spørgsmål<br />
• Hvordan føles det når du er stresset?<br />
• Hvad gør du når du er stresset?<br />
• Hvorfor er du stresset?<br />
• Hvis skyld er det, at du er stresset?<br />
• Hvad synes du om dig selv, når du er stresset?<br />
Eksternaliserende spørgsmål<br />
• Forestil dig at du holder stressen ud i strakt arm og kigger på den<br />
• Hvordan kunne den se ud?<br />
• Er den stor eller lille?<br />
• Hvilken form har den? ( et væsen?)<br />
• Hvordan for den fat i dig? Hvad er dens strategi og tricks<br />
• Lister den sig ind på dig eller brager den ind i dig?<br />
• Hvisker den eller råber den? Hvad siger den?<br />
• Har den nogen allierede? ( dårlige samvittighed, overskuelighedsfølelse..)<br />
• Hvad tramper stressen på, som du sætter pris på?<br />
• Hvad synes du om at stressen har den indflydelse på dig?<br />
• Hvorfor synes du dette? Fordi HVAD er vigtigt for dig?
Change language