Bil-leasing til private - IBC

Bil-leasing til private 

Forfatter: Tom Randrup Fosgrau, ksiba09n 

26-05-2011 

Finansøkonom, Internatinal Business Acedemy 

Vejleder: Helle Berg Melgaard


1. Indledning ...................................................................................................................................................... 4 

1.1 Problemformulering ................................................................................................................................ 5 

1.2 Afgrænsning ............................................................................................................................................. 5 

1.3 Metode .................................................................................................................................................... 6 

1.4. Kildekritik ................................................................................................................................................ 6 

2. Finansieringsmuligheder til køb af ny bil ....................................................................................................... 7 

2.1 Eksempel på beregning af ÅOP................................................................................................................ 8 

3. Leasing ......................................................................................................................................................... 10 

3.1 Udviklingen for bil-leasing til private i Danmark ................................................................................... 12 

3.2 Registreringsafgiftsloven ....................................................................................................................... 15 

4. Konkurrence situation ................................................................................................................................. 16 

4.1 Porters Five Forces ................................................................................................................................ 16 

4.1.1 Truslen fra nye indtrængere ........................................................................................................... 17 

4.1.2 Leverandørernes forhandlingsstyrke:............................................................................................. 17 

4.1.3 Købernes forhandlingsstyrke .......................................................................................................... 18 

4.1.4 Truslen fra substituerende produkter ............................................................................................ 18 

4.1.5 Rivalisering i branchen .................................................................................................................... 18 

4.2 PESTEL-analyse ...................................................................................................................................... 20 

4.2.1 Politiske faktorer ............................................................................................................................ 20 

4.2.2 Økonomiske faktorer ...................................................................................................................... 21 

4.2.3 Socio-kulturelle faktorer ................................................................................................................. 22 

4.2.4 Teknologiske faktorer ..................................................................................................................... 23 

4.2.5 Miljømæssige faktorer .................................................................................................................... 23 

4.2.6 Lovmæssige faktorer ...................................................................................................................... 24 

5. Total Cost of Operation ............................................................................................................................... 25 

6. Leasingkontrakten ....................................................................................................................................... 28 

7. Privatleasing beregner ................................................................................................................................. 30 

7.1 Sammenligning af leasingtilbud............................................................................................................. 33 

7.1.1 Peugeot 207 1,4 HDI 70 Hk ............................................................................................................. 34 

7.1.2 Opel Astra 1,7 Cdti Enjoy Sports Tourer ......................................................................................... 35 

7.1.3 Skoda Superb 2.0 TDI DSG Elegance Combi ................................................................................... 36 

7.2 Tyske luksus biler ................................................................................................................................... 37 

7.2.1 BMW ............................................................................................................................................... 37 

7.2.2 Audi ................................................................................................................................................. 38 

2


7.2.3 Mercedes Benz ............................................................................................................................... 39 

8. Konklusion ................................................................................................................................................... 41 

9. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 43 

10. Bilagsoversigt ............................................................................................................................................. 44 

Bilag 1. NYT fra Danmarks statistik nr 500 .................................................................................................. 45 

Bilag 2. NYT fra Danmarks statistik nr. 184 ................................................................................................. 47 

Bilag 3. Leasingkontrakt ............................................................................................................................... 49 

Bilag 4. Data til beregning af TCO for Peugeot 207 ..................................................................................... 62 

Tom Randrup Fosgrau 

Sundvænget 4 

6400 Sønderborg 

__________________________________ 

Antal anslag 79.012 

3

1. Indledning 


I denne opgave vil jeg analysere markedet for billeasing til private, og finde ud af hvorvidt det som 

privatperson er økonomisk fordelagtigt at lease en ny bil frem for at finansiere den med et 

traditionelt billån i banken. Baggrunden for at beskæftige mig med denne problemstilling er, at jeg 

i mit specialeforløb i Sydbank er blevet bekendt med, at Sydbank har valgt at tilbyde billeasing til 

private gennem deres selskab Sydleasing. 

Emnet er relevant for alle som overvejer at anskaffe en ny bil. For at træffe beslutning om hvorvidt 

den nye bil skal købes eller leases, er der en lang række spørgsmål som skal afklares. 

Man skal vide præcis hvad en leasingaftale indebærer, hvilke økonomiske forpligtelser man binder 

sig til og hvilke fordele/ulemper der måtte være ved en leasingaftale. Det er også nødvendigt, at 

undersøge hvordan man er stillet såfremt man køber bilen og finansierer den med et banklån. 

For at undersøge markedet for privatleasing af biler, er det også nødvendigt at kigge på flere 

biltyper og modeller, da der muligvis ikke er et entydigt svar på om det er økonomisk fordelagtigt 

at lease frem for at købe. Ligeledes er det interessant om der er forskel på kontrakter og priser for 

samme bilmodel hos forskellige leasingselskaber. 

For at kunne forholde sig til problemstillingen er det også vigtigt, at vide noget om hvordan private 

finansierer biler i dag, ligesom det er interessant at undersøge hvorfor privatleasing er blevet en 

mulighed. Særligt hvilke lovgivnings og afgiftsfordele leasingselskaberne måtte have i forhold til 

den private bilkøber. 

4

1.1 Problemformulering 


Med udgangspunkt i ovenstående indledning kan problemformuleringen formuleres således. 

I. En analyse af markedet for billeasing til private, samt en vurdering af om det er en fordel 

for en privatperson at lease en ny bil, frem for at finansiere den med et billån i Sydbank? 

For at nå frem til et svar på opgaven vil jeg analysere og vurdere følgende: 

Privatpersoners finansieringsmuligheder til køb af ny bil. 

Hvilke former for leasing findes der? 

Markedet for billeasing til private 

Hvilken betydning har leasingkontraktens ordlyd? 

Lave et regneark som kan beregne den samlede omkostning ved at eje eller at lease en ny 

bil i 36 måneder. 

Analysere priser på 3 forskellige bilmodeller hos flere forskellige leasingselskaber, og 

vurdere om det bedst kan betale sig at lease eller købe. 

1.2 Afgrænsning 

IBA har stillet en række formelle krav til opgaven. Ligesom der er angivet en afleveringsfrist, 

hvilket medfører en tidsbegrænsning. 

For at kunne sammenligne priser i mine beregninger, har jeg valgt at leasingperioden skal løbe 

over 36 måneder. Kilometerantallet i perioden er fastsat til 60.000 km. og leasingaftalen skal 

indeholde fuld service i alle 36 måneder. 

Jeg har valgt at bruge data fra udvalgte leasingselskaber på det danske marked, og opgaven kan 

derfor ikke betragtes som en gennemgående analyse af alle leasingselskaber på markedet. 

5

1.3 Metode 


Opgaven er bygget op af flere afsnit. Den starter med en indledning som fører frem til en 

problemformulering. Derefter beskrives kort finansieringsmulighederne til køb af ny bil, og der 

redegøres for nøgletallet ÅOP, og dets betydning for vurdering af et lånetilbud. Der er benyttet 

almindelige renteformler fra økonomiundervisningen på IBA. 

Dernæst redegøres der for leasingbegrebet og udviklingen for privatleasing på det danske marked. 

Informationerne er indsamlet i april og maj måned 2011 på relevante hjemmesider. 

Efterfølgende er der udarbejdet en brancheanalyse for privatleasingmarkedet i Danmark ved brug 

af Porters Five Forces og PESTEL analyse. 

Til at sammenligne leasingtilbud med traditionelt ejerskab af en bil beskrives nøgletallet Total Cost 

of Operation. Ved brug af dette nøgletal sammenlignes omkostningerne som er forbundet ved at 

lease, med omkostningerne ved at eje. 

Der er redegjort for leasingkontraktens betydning ved hjælp af oplysninger fra en lang række 

websites. 

Oplysningerne til brug for beregning af de samlede omkostninger som er forbundet med leasing, 

er indsamlet på internettet, og behandlet i konstruerede regneark. Prisinformationerne som er 

brugt i forbindelse med beregningerne er indhentet på de respektive virksomheders hjemmesider 

medio maj 2011. 

1.4. Kildekritik 

I forbindelse med indsamling af informationer på internettet har jeg forholdt mig kritisk til de 

indsamlede oplysninger. Dette således at informationer fra myndigheder som SKAT, ministerier og 

retsinformation.dk betragtes som 100 % valide. Andre kilder er blevet vurderet løbende under 

processen. 

6


2. Finansieringsmuligheder til køb af ny bil 

Næsten alle voksne danskere har brug for en bil til at dække deres transportbehov. Da en bil har 

en begrænset levetid, skal der med nogle års mellemrum træffes beslutning om anskaffelse af en 

ny/brugt bil. Udgifter til bil og transport fylder rigtig meget i de fleste privatpersoners budget, og 

det er derfor vigtigt at træffe de rigtige valg for den enkelte. 

Man kan vælge at købe en gammel brugt bil og køre i den så længe den kan synes, eller man kan 

købe en nyere brugt bil, og sælge den igen inden omkostningerne til vedligeholdelse overstiger det 

man vil acceptere. Fælles for disse to muligheder er, at man ikke kan beregne sine omkostninger 

på forhånd, og at der kan tilstøde betragtelige uforudsete udgifter til reparationer. Dette sammen 

med ældre bilers lavere sikkerhedsniveau, og formodentligt højere brændstofforbrug gør, at 

privatbilister ofte ønsker at købe en ny bil. Ud over de økonomiske betragtninger, er der en lang 

række subjektive argumenter for at vælge en fabriksny bil. Glæden ved at sætte sig ind i en ny bil, 

hvor alt dufter og fungerer perfekt, er for de fleste meget stor. 

Når man har besluttet sig for at den næste bil skal være fabriksny, skal man beslutte sig for om vil 

vil/kan købe den kontant eller om den skal finansieres. Hvis man ikke har pengene stående til køb 

af en ny bil, eller man ønsker at bevare sin likviditet, kan man enten låne pengene eller lease. 

Hvis man ønsker at finansiere den nye bil med et lån, kan forhandleren ofte formidle dette 

gennem et finansieringsselskab. Man kan også optage et billån i banken. Fælles for begge 

muligheder er, at man som udgangspunkt skal have en udbetaling på minimum 20 % af 

købsprisen. Ydelsen afhænger af løbetid, renter og omkostninger. Man skal altid tilstræbe, at lånet 

afvikles mindst lige så hurtigt som bilen afskrives. Ellers risikerer man at gælden i bilen er større 

end bilens værdi den dag den skal sælges. Det er forskelligt over hvor lang løbetid finansierings- 

selskaber og banker tilbyder at finansiere køb af ny bil. Sydbank tilbyder at finansiere køb af ny bil i 

op til 120 måneder. 

Når man skal sammenligne prisen på finansieringen, er det ikke nok at kigge på renten. Ofte vil 

finansieringsselskaberne lokke med en lav rente, men til gengæld er omkostningerne til 

udfærdigelse af lånedokumenter og øvrige gebyrer forholdsvis store. Det nøgletal som man skal 

sammenligne prisen på er ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). ÅOP kan bedst beskrives som 

lånets effektive rente inklusiv omkostninger. Kreditaftaleloven § 9 beskriver hvilke oplysninger 

der skal oplyses ved oprettelsen af et lån. ÅOP er en af disse lovpligtige oplysninger. Hvilke 

omkostninger der skal medtages i beregningen af ÅOP fremgår af Kreditaftalelovens §§ 16-18. 

7


For at beregne de årlige omkostninger i procent, er det nødvendigt at beregne den effektive rente 

inklusiv omkostninger pr. termin. Dette gøres ved at benytte nedenstående balanceligning. 

Balanceligning: Ko=0 = (provenue - ydelse * (1+R) -1 ) - (provenue - ydelse * (1+R) -2 ) - …. => R= 

I Excel gøres dette ved at bruge rentefunktionen og indsætte ”Nv” = provenue. De årlige 

omkostninger i procent, kan derefter beregnes på følgende måde 

ÅOP = (1+R) n-1 

Hvor n = antal terminer pr. år. 

2.1 Eksempel på beregning af ÅOP 

Som det kan ses i skemaet på næste side, er det ikke alene den nominelle rente der er afgørende 

for hvilket lån der er billigst. De omkostninger der er forbundet med at optage lånet, samt 

eventuelle løbende omkostninger har en afgørende betydning for den årlige omkostning i procent. 

Jo kortere løbetid et lånet har, des større betydning har omkostningerne for ÅOP. 

Jeg har taget udgangspunkt i Sydbanks produkt Bilkredit. Ved en udbetaling på minimum 30 % 

kræver banken ikke pant. Den årlige nominelle rente er 6 %, og der forudsættes etablerings- 

omkostninger på 2 % af provenuet. Løbetiden er sat til 8 år, og beregningen er lavet på baggrund 

af en bil til 250.000 kr. 

Som alternativ har jeg beregnet et fiktivt lånetilbud hvor kreditor forlanger et løsøre pantebrev på 

175.000 kr. Den nominelle rente er på kun 4,95 %, men til gengæld er der et månedligt 

administrationsgebyr på 50 kr. 

For at oprette et løsørepantebrev skal der ifølge tinglysningsafgiftsloven § 5 betales statsafgift på 

1,5 % af det pantsikrede beløb samt tinglysningsafgift på 1400 kr. Derudover kommer der 

omkostninger til en panthaverdeklaration, som sikrer at forsikringsselskabet ikke kan udbetale 

erstatning fra bilens kaskoforsikring, uden kreditors accept. 

Statsafgift 1,5 % af hovedstol = 2625 kr. 

Tinglysningsafgift = 1400 kr. 

Panthaverdeklaration = 750 kr. 

Samlet ekstern omkostning = 4962 kr. 

8


Ny bil - pris kr. 250.000 Sydbank Alternativ 

Udbetaling 30% 75.000 75.000 

Lånebehov 175.000 175.000 

Løbetid i måneder 96 96 

Nominel rente 6 % 4,95 % 

Rente pr. termin 0,50 % 0,41 % 

Månedlig administrations omkostning 0 50 

Etableringsomkostninger 3.500 7.500 

Eksterne omkostninger 0 4.962 

Omkostninger i alt 3.500 12.462 

Hovedstol 178.500 187.462 

Ydelse 2.346 2.369 

Ydelse inklusiv adm. omk. 2.346 2.419 

Effektiv rente pr termin 0,54 % 0,61 % 

ÅOP = (1+R)^12-1 = 6,74 % 7,63 % 

Som der fremgår af skemaet er den årlige omkostning i procent næsten 1 % større ved den 

alternative beregning i forhold til Sydbank. Dette på trods af at den nominelle rente er over 1 % 

lavere ved den alternative beregning. Selv uden det månedlige administrationsgebyr på 50 kr. er 

den månedlige ydelse større ved den alternative beregning, hvilket medfører at ÅOP også i dette 

tilfælde er lavere ved finansiering i Sydbank. Derfor er det særdeles vigtigt at sammenligne prisen 

på et lån ved nøgletallet ÅOP og aldrig ved den nominelle rente. 

Den beregnede ÅOP er en brutto beregning før skat. Nettobesparelsen ved at låne i banken til en 

højere rente er lidt større da man får rentefradrag for tilskrevne renter. Omkostninger i 

forbindelse med lånets etablering er ikke fradragsberettigede når lånets løbetid er mere end 2 år. 

Der kan også være andre forhold som har betydning for hvilket lån man ønsker at optage. Det kan 

ofte være nemmere at få ændret afviklingen af et lån i eget pengeinstitut, end hos et 

finansieringsselskab. Banken vurderer kundens samlede økonomi, og derfor vil det typisk være 

lettere at få ændret ydelse eller eventuelt få ydelsesfri måneder i banken. Det kan blive aktuelt 

hvis der opstår noget uforudset i kundens økonomi. 

Alternativet til at optage et lån til køb af den nye bil, kan være privatleasing. 

9

3. Leasing 


Leasing kommer af det engelske ord ”to lease”, som betyder at leje. Der findes to former for 

leasing, finansiel leasing og operationel leasing. Fælles for de to typer leasing er, at leasinggiver 

(leasingselskabet) køber og beholder ejendomsretten over aktivet i hele leasingperioden. Det er 

leasingkontraktens bestemmelser som er afgørende for om der er tale om finansiel eller 

operationel leasing. Den afgørende forskel er om leasingtageren skal overtage aktivet efter 

leasingkontraktens udløb eller ej. 

Der er tale om finansiel leasing hvis en eller flere af følgende forudsætninger er opfyldt: 1 

Det er overvejende sandsynligt, at leasingtager vil overtage leasingudstyret, når 

leasingaftalen udløber. 

Leasingperioden dækker den væsentligste del af aktivets økonomiske levetid. 

Nutidsværdien af minimumsbetalinger til leasinggiver svarer stort set til aktivets 

anskaffelsesværdi/handelsværdi. 

Leasingaktivet er så specialiseret, at kun leasingtager kan anvende det. 

Leasingtager har en attraktiv købsoption eller lejeoption ved udløb. 

Ved ophør af leasingaftalen bæres leasinggivers eventuelle tab af leasingtager. 

Operationel leasing er en form for langtidsleje, hvor det er leasingfirmaet som har 

ejendomsretten i hele perioden, og hvor leasingtageren er forpligtet til at aflevere det leasede 

aktiv tilbage til leasingfirmaet ved kontraktens udløb. 

Hvis leasingtager er en virksomhed, er leasingformen afgørende for hvilket regnskabsprincip der 

skal benyttes. Ved finansiel leasing skal aktivet, iht. Regnskabsloven, opgives i balancen under 

aktiver og afskrives som virksomhedens øvrige aktiver, og betalingsforpligtigelsen opføres som 

gæld. Ved operationelleasing bogføres leasingydelsen som en driftsudgift på samme måde som 

f.eks. husleje. 

1 

http://www.nordea.dk/Erhverv/Finansiering/R%C3%A5dgivning+om+finansiering/Leasingaftalen+og+%C3%B8konomi 

/38681.html 

10


Forskellene på operationel og finansiel leasing er skitseret i nedenstående tabel 

Udgifter? 

Risici? 

Efter aftalens udløb? 

Køb Finansiel leasing Operationel leasing 

Købspris forfalder ved 

anskaffelsen. 

Derefter kommer 

udgifter til drift. 

(service m.m.) 

Leasingydelsen 

betales løbende. 

Derefter kommer 

udgifter til drift. 

(service m.m.) 

Køber har alle risici Leasingtager bærer 

risiko for værditab. 

Køber ejer fortsat 

aktivet 

Leasingtager køber, 

eller anviser en køber 

til aktivet. 

Leasingydelsen 

betales løbende. 

Derefter kommer kun 

udgifter til ejerafgift 

og forsikring. 

Leasinggiver bærer 

risiko for værditab. 

Leasinggiver beholder 

aktivet efter endt 

leasing periode. 

Som man kan se i det ovenstående skema, er den afgørende forskel på finansiel og operationel 

leasing, hvem der overtager aktivet efter endt leasingperiode. Som privatbilist har man typisk 

ingen forudsætninger for at vurdere bilens værdi efter endt leasingperiode, ligesom man ikke har 

de samme muligheder for at afsætte bilen som leasingselskabet. Derfor bør man som privatperson 

sikre sig at der er tale om operationel leasing. Kun på den måde kan man på forhånd beregne den 

samlede udgift der er forbundet med at lease bilen. 

Man støder også ofte på begrebet Flexleasing. Flexleasing er et konstrueret ord som henviser til 

Registreringsafgiftslovens § 3 b, som giver leasingselskaber mulighed for at betale forholdsmæssig 

registreringsafgift i den periode leasingkontrakten løber. Denne mulighed benytter alle 

leasingselskaber sig af i dag. Tidligere var det typisk meget dyre biler, og sæson køretøjer som blev 

leaset på den måde. Derfor bruges begrebet Flexleasing oftest når der er tale om leasing af 

sportsvogne og andre dyre biler i korte perioder. 

11


3.1 Udviklingen for bil-leasing til private i Danmark 

Indtil for få år siden var leasing af biler til private et ukendt fænomen. Men den 18. december 

2008 vedtog folketinget L 64 – Forslag til ændring af registreringsafgiftsloven 2 . Ændringen 

medførte at danske leasingselskaber fik mulighed for at svare forholdsmæssig registreringsafgift 

på samme måde som udenlandske leasingselskaber allerede gjorde. Danmarks statistik udarbejder 

årligt en analyse af forholdet mellem antal nyindregistreringer og antallet af leasede biler. 

Analysen indeholder data for både privat og erhvervsmarkedet. Nedenfor ses et skema som viser 

antallet af privat indregistrerede biler, og andelen af biler indregistreret til privatleasing for de tre 

seneste år. 

Periode Privat leasing 

Total nyindregistreringer 

Leasing-andel 

antal antal procent 

Oktober 2007 - 

september 2008 4.347 107.118 4,1 % 


september 2009 5.372 68.012 7,9 % 


september 2010 8.663 79.940 10,8 % 

Kilde: Danmarks statistik/ bilag 1 

Som det fremgår af tabellen er andelen af privatleasede biler, set i forhold til det samlede antal 

nyindregistreringer til private, steget fra 4,1 % til 10,8 % over perioden. Den største procentvise 

stigning ses fra oktober 2008 til september 2009, hvor andelen af privatleasede biler er næsten 

fordoblet i forhold til året forinden. 

På næste side er dette illustreret i et søjlediagram som tydeligt viser at antallet af 

nyindregistreringer til privatleasing stiger over perioden. Dette på trods af et stort fald i det 

samlede antal nyindregistreringer til private. 

2 http://www.skm.dk/lovforslag/resumeer/7062.html 

12

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 


Nedenfor ses en graf der viser udviklingen i andelen af privatleasede nyindregistreringer i forhold 

til det samlede antal nyindregistreringer til private. Som grafen viser, stiger andelen af 

privatleasede biler fra ca. 4 % til ca. 11 %. 

12,0% 

10,0% 

8,0% 

6,0% 

4,0% 

2,0% 

0,0% 

2008 2009 2010 

2008 2009 2010 2011 

Den store stigning kan bl.a. forklares med vedtagelsen af ændringen i registreringsafgiftsloven, 

som blev vedtaget den 18. december 2008. 

Privat leasing antal 

Total ny-registreringer antal 

Leasing-andel procent 

13


Selvom det statistiske materiale viser en stor stigning i andelen af privatleasede biler, det ikke 

ensbetydende med, at leasingandelen fortsat vil vokse. Ifølge en artikel af Peter Nyholm 

offentliggjort den 31.3.2011 3 , er leasing af biler på retur. Ifølge artiklen skal årsagen til den 

dramatiske stigning i slutningen af 2009 forklares med, at en række bilimportører ønskede at 

tømme deres lagre af biler, og derfor solgte dem til leasingselskaberne med store rabatter. En 

anden forklaring er, at privatkunderne er begyndt at købe mindre og billigere biler end tidligere. 

Leasingselskaberne kan ikke opnå de samme rabatter på de små biler, som de kan på de større 

modeller. Derfor er de mindre og billigere modeller ikke umiddelbart så attraktive at lease som de 

dyrere biler som f.eks. Mercedes og BMW. Dette bekræftes af Søren Walbech, privatleasingchef 

hos Sydleasing. Ifølge ham, har leasingandelen af nyindregistreringer til private stabiliseret sig på 

det nuværende niveau. Seneste opgørelse fra Danmarks statistik 4 viser at der er der indregistreret 

80.345 nye biler til private de seneste 12 måneder. Heraf er 9.200 privatleasede. Det giver en 

leasing andel på 11,5 %, hvilket bekræfter Søren Walbechs vurdering. 

3 http://fpn.dk/motor/bil/article2387716.ece 

4 Kilde: Se bilag 2 

14

3.2 Registreringsafgiftsloven 


For at kunne forstå fordelen ved at betale forholdsmæssig registreringsafgift, er det nødvendigt at 

forstå hvorledes biler og motorcykler beskattes i Danmark. 

Ifølge registreringsafgiftsloven 5 (RAL) § 1, skal der, med visse undtagelser, betales fuld afgift til 

staten i forbindelse med køretøjets første registrering. En af disse undtagelser fremgår ar RAL § 3 

b, som omhandler leasingkøretøjer der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i 

Danmark. For disse køretøjer kan der ansøges om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for 

leasingperioden. 

Fuld afgift betyder ifølge RAL § 4, at der skal betales 105 procent af de første 79.000 kr. og 180 

procent af resten. Der ydes en række mindre fradrag for monteret sikkerhedsudstyr, ligesom der 

gives et fradrag til biler som er meget brændstoføkonomiske. Deror skal der skal betales en meget 

stor afgift til staten i forbindelse med første indregistrering. Hvis der er tale om et leasingkøretøj 

kan leasingselskabet ansøge om at betale forholdsmæssig registreringsafgift i leasingperioden. 

Afgiften beregnes som beskrevet i § 3 b stk. 2. 

Køretøjets alder procent af den fulde afgift 

0-3 måneder 2 % 

4-36 måneder 1 % 

Over 37 måneder 0,5 % 

Dertil kommer, ifølge RAL § 3 b stk. 3, en forrentning af den del af registreringsafgiften som ikke er 

betalt. Renten er bestemt af den af Danmarks statistik offentliggjorte gennemsnitsrente til ikke 

finansielle selskaber. Renten er for øjeblikket 4,10 % p.a. 

Ved at benytte denne mulighed for kun at betale afgift for den periode leasingkontrakten løber, 

kan leasingselskabet, ved en leasingperiode på 36 måneder, nøjes med at betale 39 % af den fulde 

registreringsafgift plus rentetillægget. Med den nuværende rente bliver den totale omkostning 

ved en leasingperiode på 36 måneder derfor ca. 46,5 % af den fulde registreringsafgift. 

Denne lavere kapitalbinding giver leasingselskaberne en fordel på flere måder. Først og fremmest 

bliver det beløb som skal finansieres for at stille bilen til rådighed for leasingtageren meget 

mindre. Desuden er lagerværdien af bilen meget mindre når den tages retur efter endt 

5 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=135744 

15


leasingperiode. En yderligere fordel kan være at bilen nemt kan sælges til et andet land, da der 

ikke skal tages højde for om der kan opnås godtgørelse af betalt afgift ved eksport ifølge RAL § 7 b. 

4. Konkurrence situation 

Markedet for billeasing til private er domineret af få store udbydere som er for de flestes 

vedkomne er medlemmer af interesseorganisationen Finans og Leasing. Den største udbyder er 

Nordania leasing, som er 100 % ejet af Danske Bank koncernen. Fælles for alle leasingselskaberne 

er, at de tilbyder leasing af en lang række produkter både til erhvervs og privatkunder. Derfor er 

det ikke muligt, at vurdere hvor store markedsandele de enkelte udbydere har på markedet for 

billeasing til private. Ud over de 10 leasingselskaber som er organiseret i Finans og Leasing, er der 

en lang række større og mindre udbydere, som eksempelvis bilforhandlere, der tilbyder leasing til 

private. Ofte er dette i samarbejde med et finansieringsselskab. De små udbydere har ofte 

specialiseret sig i parallelimporterede specialbiler. Da der ikke er særlige præferencer som gør sig 

gældende for privatleasingmarkedet, er der tale om Oligopol. 

Der findes ingen generel teori for prisdannelsen under Oligopol, derfor er der potentiel fare for 

karteldannelser. Hvis der findes uformelle prisaftaler mellem udbyderne medfører det, at 

kunderne ikke bliver tilbudt den optimale pris. Omvendt ville et kunstigt højt prisniveau medføre, 

at nye udbydere ville etablere sig og vinde markedsandele. 

Til at beskrive konkurrencesituationen for privatleasingmarkedet, benyttes Michael Porters Five 

Forces (1980). Modellen beskriver hvilke kræfter der påvirker en branche. 

4.1 Porters Five Forces 

Analysen gælder for selskaber som tilbyder privatleasing af personbiler på det danske marked. 

Portes Five Forces beskriver de fem grundlæggende kræfter som har indflydelse på strukturen og 

styrkeforholdet i en given branche. 

16

Kilde: www.betabox.dk 


4.1.1 Truslen fra nye indtrængere 

Det er umiddelbart ikke så svært at etablere sig som leasinggiver. Man skal have adgang til 

finansiering af de biler som man ønsker at lease ud til privatkunderne, ligesom man helst skal 

kunne indkøbe bilerne med de nødvendige rabatter. Da mange bilimportører har en særlig 

prisliste som gælder for leasingselskaberne, er dette en overkommelig opgave. Man behøver 

heller ikke nogen meget dyre anlægsinvesteringer for at komme i gang. Man kan nøjes med et lille 

kontor, en computer, en telefon og et indgående kendskab til leasingmarkedet. Med hensyn til 

kontraktformulering, så er det muligt at benytte FDMs standartkontrakt. Privatkunderne har ikke 

store skifteomkostninger, da deres kontrakter oftest kun løber i 3 år, og kunderne kan derfor skifte 

uden omkostninger i forbindelse med kontraktudløb. 

4.1.2 Leverandørernes forhandlingsstyrke: 

Leasingselskaberne er afhængige af, at kunne indkøbe biler til attraktive priser. Da der er få 

bilmærker på markedet, er leasingselskaberne meget afhængige af at kunne købe de attraktive 

modeller til de rigtige priser. Ud over, at leasingselskaberne afregner forholdsmæssig 

registreringsafgift opnår de også store rabatter hos bilimportørerne. Disse rabatter er ofte meget 

store, og er direkte medvirkende til at bilerne kan leases til en attraktiv pris. Derudover er der en 

række mindre leverandører af f.eks. forsikringer, dæk og brændstof. Disse leverandører har ikke 

den samme betydning for leasingselskaberne, som bilimportørerne. 

17


Rigtig mange leasingselskaber samarbejder med en Fleet management virksomhed, som f.eks. 

LeasePlan. LeasePlan står for hele den operationelle del af aftalen. De leverer, servicerer, og 

aftager bilen efter endt leasingperiode. Gennem samarbejde med underleverandører tilbyder de 

også forsikring og rabatter på brændstof, ligesom de tilbyder services som giver kunderne overblik 

over de samlede omkostninger til driften af bilen. 

Ud over bil og drift, har leasingselskabet behov for finansiering. Det er selvfølgelig meget vigtigt at 

have adgang til billig finansiering. Derfor ser vi at en stor del af leasingselskaberne er ejet af 

pengeinstitutterne. Dette sikrer adgang til billig finansiering. 

På baggrund af disse faktorer er det tydeligt at leverandørerne af Fleet management, sammen 

med bilimportørerne, har den største forhandlingsstyrke. Dette medfører også risiko for forlæns 

integration. Den forlæns integration finder allerede sted. Importørerne tilbyder i stigende grad 

privatleasing af egne modeller. Som eksempel kan nævnes BMW Leasing, Mercedes Benz Leasing 

og Fiat Leasing. 

4.1.3 Købernes forhandlingsstyrke 

Køberne af privatleasing, er som det fremgår af betegnelsen private bilister. Derfor er der mange 

små kunder som hver især ikke udgør nogen trussel. Privatbilister leaser typisk kun et køretøj af 

gangen, og den enkelte kunde udgør derfor ingen trussel for leasingselskabet. 

4.1.4 Truslen fra substituerende produkter 

Et substituerende produkt til privatleasing er traditionel finansiering i banken. Da renten på 

kundens finansiering til køb af ny bil, bevæger sig synkront med leasingselskabernes rente til 

finansiering af deres aktiver, er denne trussel konstant. 

Ændringer i Registreringsafgiftsloven kan ændre leasingselskabernes mulighed for at tilbyde 

konkurrencedygtige priser på bilfinansiering . 

4.1.5 Rivalisering i branchen 

Som tidligere beskrevet består privatleasingbranchen af få store virksomheder og en række små 

udbydere. Disse små udbydere beskæftiger sig typisk med en niche, så som parallelimporterede 

specialbiler. Efter nogle år med kraftig vækst ser det ud til at markedet for privatleasing har 

stabiliseret sig på det nuværende niveau. Da leasingvirksomhed ikke er forbundet med meget 

18


store faste omkostninger, er der ikke noget ønske om at tilkæmpe sig store markedsandele for at 

dække de faste omkostninger. 

Serviceaftaler og afleveringsforretningen er typisk de punkter hvor selskaberne har mulighed for 

at differentiere sig. Efterhånden tilbyder de fleste leasingselskaber serviceaftaler som gælder hele 

leasingperioden, men der er stadig nogle som kun dækker så længe der er fabriksgaranti på bilen. 

Det er også blevet almindeligt, at det er en uvildig som vurderer bilen ved afleveringen, men det er 

ikke alle kontrakter der sikrer dette. Nogle gange er det leasinggiveren selv der vurderer omfanget 

af skader, som skal udbedres på leasingtagerens regning, ved afleveringen. 

Konkurrenceintensiteten på et marked med Oligopol er ikke så intens som hvis der var tale om 

fuldkommen konkurrence. Leasingselskaberne som er ejet af enten bilimportørerne eller 

bankerne, har ikke nogen interesse i at underbyde markedet. Bankerne som ejer en del af 

leasingselskaberne vil grundlæggende hellere låne kunden penge til at købe samme bil til en 

højere rente, og samtidig slippe for risikoen ved at eje bilen. Bilimportørerne vil også hellere sælge 

bilen til fuld pris til en privatkunde. Kun i en situation hvor importørerne har overfyldte lagre, kan 

det være en fordel at tilbyde privatleasing til særligt lave priser. Dette var netop tilfældet i 

slutningen af 2009, hvor der var en række meget attraktive privatleasingtilbud på markedet. 

19

4.2 PESTEL-analyse 


Ud over de faktorer som indgår i Porters five Forces, er der en række makro forhold som har 

indflydelse på privatleasingmarkedet. Disse makro forhold analyseres i følgende PESTEL-analyse. 

Kilde: www.betabox.dk 

4.2.1 Politiske faktorer 

Markedet for billeasing til private er meget afhængig af den afgiftspolitik som føres i Danmark. Der 

har gennem mange år været en heftig politisk debat om afgiftsniveauet for personbiler og 

motorcykler. Da vi står overfor et folketingsvalg inden udgangen af 2011, er det meget usikkert 

hvilke lovforslag en fremtidig regering vil fremsætte. Hvis der sker et regeringsskifte efter valget, 

vil en S-SF regering med det Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag, sandsynligvis forsøge 

at ændre registreringsafgiftsloven. Det er deres ønske at det skal blive billigere at køre miljørigtigt, 

og dyrere, at køre i store brændstoftørstige modeller. Uanset hvem der vinder valget er det 

overvejende sandsynligt, at der vil ske en ændring af registreringsafgiftsloven i den næste 

regeringsperiode. Et af de forlag som der tidligere er blevet diskuteret, og som FDM prøver at 

motivere gennem deres store lobbyarbejde på Christiansborg, er en afskaffelse af 

registreringsafgiften i forbindelse med 1. indregistrering. Det manglende provenu skal så erstattes 

af en løbende afgift. Denne afgift kunne være i form af ”roadpricing”. Dette princip går ud på at 

alle biler udstyres med en GPS-sender som sender oplysninger om hvor mange kilometer den 

20


enkelte bil tilbagelægger på forskellige veje og tidspunkter. Dette materiale skal så danne grundlag 

for en beregning af en forbrugsafgift for at benytte vejnettet. Der er lavet forsøg med et sådant 

system i Holland, men det er endnu ikke færdigudviklet. Bilbranchen som er en 

interesseorganisation under Dansk Industri, ønsker den værdibaserede registreringsafgift afløst af 

en CO2 baseret årlig ejerafgift. Resultatet vil være, at vognparken bliver udskiftet hurtigere og til 

mere miljørigtige modeller. Dette til gavn både for bilisterne og i særdeleshed for miljøet. 

Et argument for ikke at afskaffe registreringsafgiften på kort sigt er, at vælgernes biler vil miste en 

meget stor del af deres værdi i forbindelse med en afgiftsnedsættelse. Derfor kunne man forestille 

sig at politikkerne venter på at en større andel af nyindregistreringerne sker efter RAL § 3b. Derved 

opnår politikkerne at færre vælgere bliver ramt af denne ekstraordinære afskrivning, og dermed 

vil de have bedre chance for genvalg. 

I EU har der været røster om at det danske afgiftssystem på biler er konkurrenceforvridende. 

Derfor er der en potentiel mulighed for, at Danmark bliver pålagt at ændre lovgivningen. Hvis der 

bliver truffet en sådan beslutning i EU, vil Danmark sandsynligvis hurtigt ændre lovgivningen så 

den lever op til EU’s krav. 

Det er derfor min opfattelse at, uanset hvem der vinder det kommende valg, vil der inden for en 

overskuelig årrække ske en omlægning af registreringsafgiften. Dette vil medføre en ny 

markedssituation for de selskaber som tilbyder billeasing til private. Om lovændringerne vil være 

til fordel for privatleasingmarkedet må tiden vise. 

4.2.2 Økonomiske faktorer 

Den økonomiske udvikling i samfundet har afgørende betydning for det private forbrug, og 

dermed privatpersoners ønske om at anskaffe ny bil. Under finanskrisen har antallet af 

nyindregistreringer været kraftigt faldende. Før krisen blev der indregistreret ca. 107.000 biler om 

året til private. Fra oktober 2008 til oktober 2009 blev der til sammenligning kun indregistreret ca. 

68.000 biler til private 6 . Dette er et udtryk for at efterspørgslen på nye biler falder dramatisk i 

forbindelse med en økonomisk krise. Privatleasingmarkedet har i samme periode oplevet en vækst 

(beskrevet i afsnit 3.1). Denne vækst er sket med baggrund i ændringen af registrerings- 

afgiftsloven, ikke i den økonomiske udvikling. 

Samfundsøkonomien er igen ved at komme på benene efter nogle år med negativ vækst. Den 

samlede vækst i BNP i 2010 var 2,1 % 7 . Ifølge Danmarks statistik voksede det private forbrug også 

6 Kilde: se bilag 1 

7 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR092.pdf 

21


med 2,1 % i samme periode, mens husholdningernes køb af biler steg med hele 7,4 %. Det betyder 

at markedet for privates køb af nye biler er meget cyklisk. Finansministeriets prognose for de 

kommende års vækst i BNP ligger på 1,7 % i 2011 og 1,5 % i 2012. Denne vækst er på samme 

niveau som prognosen for inflationen, og må derfor betragtes som jobløs vækst. Derfor formodes 

husholdningernes efterspørgsel efter biler i de kommende år, at ligge på det nuværende niveau. 

Renteudviklingen har også stor betydning for privates lyst til at købe nye biler. Jyske Bank’s rente 

prognose 8 for det kommende år viser, at der forventes en stigning på ca. 0,8 % på den korte rente. 

Den lange rente vil også stige, men ikke nær så meget. 

Hvis renten stiger mere end forventningen vil det gå ud over efterspørgslen efter nye biler. 

Leasingandelen vil, med en højere rente, formodentlig stige da leasingselskaberne i kraft af den 

lavere registreringsafgift, skal finansiere et mindre beløb end privatkunden. 

En stabil økonomisk udvikling med moderat vækst og let stigende rente, kan derfor vise sig at blive 

en fordel for leasingselskaberne. 

4.2.3 Socio-kulturelle faktorer 

Den demografiske udvikling i samfundet har også en stor betydning hvor mange potentielle 

kunder der overvejer privatleasing. Bilbranchen som er en selvstændig forening under Dansk 

Industri, udarbejder 4 gange om året en konjunktur og brancheanalyse. Den seneste udgave fra 

december 2010 har et kapitel som omhandler potentielle leasingkunder 9 . 

Analysen viser at det hovedsageligt er veluddannede bilister mellem 30 og 50 år som overvejer at 

privatlease deres næste bil. Ca. 35 % af de adspurgte i denne aldersgruppe overvejer allerede om 

den næste bil skal privatleases. De unge er som udgangspunkt mere interesserede i leasing end 

den ældre generation, og derfor må der forventes en vækst i antallet af kunder som overvejer 

privatleasing. Analysen viser også, at jo bedre uddannelse og jo højere indtægt de adspurgte har, 

jo større er interessen for privatleasing. De som ikke har overvejet at privatlease, har 

hovedsageligt fravalgt det fordi de ønsker at eje deres bil. Dette kan dog meget vel ændre sig. På 

mange andre områder er vi i Danmark nogle år efter udviklingen i andre lande. Hvis dette også er 

tilfældet for vores interesse i privatleasing, kan det medføre en eksplosiv vækst i interessen. I 

Tyskland og England er mellem 50 % og 80 % af alle nye privatbiler leasede 10 . For at vi i Danmark 

kommer til at opleve så store leasingandele kræver det en holdningsændring hos forbrugerne. 

8 http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=98139&src=baggrund06mdr.sep2004uk.pdf 

9 http://bil.di.dk/SiteCollectionDocuments/BLITZ%20dec%202010.pdf 

10 http://www.dansk-leasing.dk/?type=sektion&id=21 

22


Hvis registreringsafgiften bliver nedsat markant, og leasingydelserne dermed falder, vil der være 

flere som vil lease en ny bil frem for at købe en brugt. 

4.2.4 Teknologiske faktorer 

Udviklingen i bilbranchen går hurtigere end nogensinde før. Der kommer hele tiden nye modeller 

som indeholder nye teknologiske funktioner. Producenterne udvikler løbende teknologier til at 

forbedre brændstoføkonomien, sikkerheden og komforten i nye biler. Derfor ønsker mange at 

køre i en forholdsvis ny bil som er brændstoføkonomisk, sikker og komfortabel. Særligt sikkerhed 

og miljø er rigtigt aktuelle emner i hele samfundet. Aldrig har vi gået så højt op i, at sikre os selv og 

vores familier. Den politiske fokusering på nedbringelse af C02 udslippet, har også medført at det i 

mange kredse ikke er accepteret at køre i en stor eller gammel bil som forurener meget. Derfor er 

den teknologiske udvikling med til at forstærke ønsket om at udskifte bilen til en ny med korte 

intervaller. Da privatleasingaftaler typisk løber over 3 år, giver det leasingtageren mulighed for 

hele tiden at køre i de nyeste og mest attraktive modeller. 

4.2.5 Miljømæssige faktorer 

Som tidligere nævnt spiller miljøet en stadig større rolle i samfundsdebatten. Særligt i storbyerne 

er det ikke længere populært at blive set i en stor tung SUV. Det er derimod meget politisk korrekt 

at køre i en lille smart bil som kører langt på en liter brændstof. Derfor er det meget sandsynligt at 

elbiler eller hybridbiler bliver meget efterspurgte i de kommende år. Da der fortsat er stor 

usikkerhed om driftsomkostninger og afskrivninger på den type biler, vil det være oplagt at 

privatlease den type bil frem for at købe. De store fleet management virksomheder har endnu 

ingen erfaring med den type køretøjer, og derfor er de ikke særlig udbredte på leasingmarkedet. I 

løbet af de næste par år vil mange af de store bilproducenter præsentere nye eldrevne modeller, 

som vil kunne sælges billigere end tidligere. Når dette er tilfældet vil leasingselskaberne få 

mulighed for at tilbyde el- og hybridbilerne til attraktive leasingydelser. 

23


4.2.6 Lovmæssige faktorer 

Som tidligere beskrevet er markedet for privatleasing et Oligopol. Dette gør at der er grundlag for 

uformelle prisaftaler. Dermed er det også sandsynligt at konkurrencemyndighederne vil holde øje 

med prisudviklingen indenfor branchen. Der er allerede journalister som har interesseret sig for 

hvem der tjener penge på privatleasingmarkedet. DR magasinet Penge, havde den 30. marts 2011 

en udsendelse som de kaldte ”Det store leasing cirkus”. Programmet forsøgte at redegøre for 

hvem der tjener penge på leasingselskabernes mulighed for at betale forholdsmæssig 

registreringsafgift. De kom ikke frem til et entydigt svar, men det viser at der er fokus på området. 

Der har også i de seneste måneder været opmærksomhed på visse bilforhandleres indregistrering 

af nye biler som leasingbiler. Efter få måneder er bilerne solgt videre til privatkunder som 

demovogne. På den måde har forhandlerne omgået reglerne for betaling af registreringsafgift. 

Derfor er der mulighed for at der fra lovgivers side bliver lavet tiltag som skal sikre lige og fair 

konkurrence på privatleasingmarkedet. 

24

5. Total Cost of Operation 


Når man som privatbilist overvejer at anskaffe sig en ny bil, er det ofte anskaffelsesprisen der er 

afgørende for hvilken bil man vælger. Det er fordi man ofte som privatperson har besluttet sig for 

hvor mange penge man vil købe bil for. Hvis man skal låne pengene til købet, er det også 

anskaffelsesprisen som danner grundlag hvor stor en ydelse man forpligter sig til. Dette er tidligere 

beskrevet i afsnittet om beregning af ÅOP i forbindelse med optagelse af et billån. Mange 

virksomheder vælger en anden måde at betragte omkostningerne til køb og drift af biler. De 

beregner i stedet et nøgletal som kaldes TCO (Total Cost of Operation). Dette nøgletal omfatter 

alle omkostninger som er forbundet med at anskaffe og bruge bilen i en given periode. Dette er 

den korrekte måde at betragte økonomien på, i forbindelse med et bilkøb. 

Alle privatbilister burde holde regnskab med samtlige udgifter forbundet med at eje og bruge 

deres bil. Kun på den måde bliver man i stand til at træffe den optimale beslutning når bilen skal 

udskiftes. Nogle vil blive meget overraskede over hvor stor den samlede omkostning til eje og drift 

af deres bil egentlig er. 

Mange glemmer at medregne værdiforringelsen af deres bil, når bil budgettet skal lægges. Eller 

også er de for optimistiske når de skal forudsige hvilken værdi bilen vil have efter en årrække. 

Uanset hvor realistisk man prøver at være, er det næsten umuligt for en privatperson at gætte 

hvilken værdi en brugt bil har om 3 år. Det er heller ikke altid at en billig bil har en lavere 

afskrivning end en dyrere bil af et andet mærke. Som det fremgår af skemaet på næste side har en 

Toyota et gennemsnitligt værditab på 43,2 procent over 3 år og 60.000 km. En Mazda har til 

sammenligning et gennemsnitligt værditab 48,4 procent over samme periode. I kraft af den lavere 

afskrivning på en Toyota, er den muligvis billigere at eje end en Mazda. Dette også selvom 

anskaffelsesprisen på en Toyota måtte være lidt højere. Den bil der ifølge en undersøgelse fra 

Bilbranchen 11 har den laveste afskrivning over en 3 årig periode er en Kia Ceed stationcar diesel. 

Den afskrives med kun 39,3 % over 3 år og 60.000 km. Undersøgelsen viser også at det er 

dieselbiler i mellemklassen som har den statistisk laveste afskrivning. 

11 http://bil.di.dk/SiteCollectionDocuments/BLITZ%20sep%202010.pdf 

25


Mærke Afskrivning i pct. 3 år/60.000 km 

Toyota 43,2 

Skoda 44,1 

Ford 44,9 

Suzuki 45,0 

Peugeot 45,4 

VW 46,2 

Opel 46,5 

Citroén 47,1 

Kia 47,2 

Hyundai 47,6 

Honda 48,2 

Mitsubishi 48,3 

Audi 48,3 

Mazda 48,4 

Nissan 48,9 

Renault 49,1 

BMW 49,4 

Volvo 50,2 

Mercedes 50,3 

Kilde: http://bil.di.dk/SiteCollectionDocuments/BLITZ%20sep%202010.pdf 

Afskrivningen er bare en af de omkostninger som indgår i beregningen af TCO. De samlede 

omkostninger består af en række faste omkostninger som forsikring og ejerafgift, som ikke har 

direkte forbindelse med hvor meget man bruger bilen. Derudover kommer de variable 

omkostninger som brændstof, dæk og vedligeholdelse som er afhængige af hvor mange kilometer 

man kører i bilen. På næste side er der beregnet et eksempel på de samlede omkostninger til at 

eje og bruge en ganske almindelig mellemklasse bil. Den samlede omkostninger (TCO) i de 3 år, er 

beregnet til 256.760 kr. Det er et gennemsnit på 85.586 kr. pr. år, eller 7.132 kr. pr. måned. Af 

tabellen fremgår det også, at det koster over 4 kr. at køre 1 km i bilen når man regner alle 

omkostninger med. 

På samme måde kan man beregne TCO for sin nuværende bil. Hvis man kører i en ældre brugt bil 

vil de variable omkostninger ofte være højere, eftersom der vil være flere reparationer, og fordi 

ældre biler ikke er så brændstofeffektive som nye biler. Kapitalomkostningerne vil derimod 

formodentlig være mindre, da afskrivningsgrundlaget er mindre. 

Når man har beregnet den aktuelle TCO for sin nuværende bil, kan man sammenligne med den 

forventede samlede omkostning ved at skifte bilen ud med en ny. 

26

TCO beregning Ny familiebil kr. 

250.000 

Forudsætninger 

Kilometer pr liter 15,00 

Gns. Literpris 12,30 

Årligt km forbrug 20.000 


Omkostning pr 

km 

Omkostning pr 

år 

Variable omkostninger 

Brændstof 16.400 

Dæk pr år 4.000 

Vedligeholdelse 8.000 

Sum pr år 28.400 28.400 85.200 

Variable omk./km 1,42 1,42 

Faste udgifter 

Forsikring pr år 8.000 

Ejerafgift pr år 2.020 

Vask + parkering 1.000 

Sum pr år 11.020 11.020 33.060 

Faste omk./km 0,55 0,55 

Kapitalomkostninger 

Afskrivning 47% 117.500 

Gns. Afskrivning pr år 39.167 

Gns netto rente pr år. 7.000 

Sum pr år 46.167 46.167 138.500 

Kapitalomkost. pr km 2,31 2,31 

Sum 4,28 85.586 256.760 

Når man har beregnet de samlede omkostninger ved at eje den nye bil, har man samtidig et 

sammenligningsgrundlag for om det kan betale sig at lease bilen i stedet. Når man skal beregne 

TCO på en leasingaftale, er det kontrakten som definerer hvilke omkostninger som er omfattet af 

aftalen. Derfor er leasingkontrakten afgørende for om privatleasing er et økonomisk fordelagtigt 

alternativ til at købe en ny bil. 

TCO 

27

6. Leasingkontrakten 


Når man privatleaser en bil er man ikke omfattet af købeloven, da der er tale om en lejeaftale. 

Derfor er det leasingkontrakten som afgør hvilke rettigheder og forpligtelser man har som 

leasingtager. Der har været mange tilfælde hvor private er kommet i klemme på baggrund af at 

leasingkontrakten har været til fordel for leasinggiveren. Da det oftest er leasinggiveren som 

udarbejder kontrakten, kan det forekomme naturligt, at leasinggiver prøver at beskytte sig selv 

ved at formulere kontrakten til egen fordel. På baggrund af denne problemstilling har 

interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber Finans og Leasing i samarbejde med 

FDM, udarbejdet en standart leasingaftale som sikrer leasingtageren mod en række potentielle 

udgifter. 

Hovedpunkterne i FDM’s leasingkontrakt er gengivet nedenfor 12 . 

Fast pris 

Uanset eventuelle renteudsving i leasingperioden, er leasingydelsen fast. Kun ændringer i 

momssatsen kan medføre en prisstigning. 

Opsigelse 

Som kunde har du mulighed for at opsige aftalen med 1 måneds varsel uden yderligere 

omkostninger. Dette gælder dog ikke de første 11 måneder. 

Uopsigelighed for leasingselskabet 

Leasingselskabet kan alene opsige aftalen ved manglende betaling. 

Hvis bilen går i stykker 

Som leasingtager er man ikke omfattet af købeloven, men betingelserne i kontrakten er 

meget tæt på at give samme rettigheder. Såfremt det bliver nødvendigt at ophæve 

leasingaftalen på baggrund af en defekt bil, vil man som udgangspunkt få hele 

førstegangsydelsen retur. 

Garanti i hele leasingperioden 

Uanset fabriksgarantiens længde, skal der ydes fuld garanti i hele leasingperioden. 

Fuld service 

Med en fuld service aftale er alle serviceeftersyn inklusiv sliddele omfattet af 

leasingaftalen. 

12 http://www.fdm.dk/privatleasing/fdm-leasingkontrakt 

28

Brug af bilen 


Hele husstanden og lejlighedsvis må bilen udlånes til familie eller venner. 

Totalskade og Tyveri 

Normalt vil leasingaftalen ophøre når forsikringsselskabet erstatter bilen. Hvis det sker 

indenfor de første 12 måneder, og forsikringsselskabet giver nyværdidækning, vil man 

også få hele førstegangsydelsen retur. 

Afleveringsforretning 

Det er en uvildig som vurderer bilen ved leasingperiodens udløb. Leasingtager har ret til at 

være til stede ved vurderingen. Almindeligt brug og slid, må ikke udløse betaling fra 

leasingtager. 

Restværdi 

Da der er tale om operationel leasing, er det leasinggiver som bærer hele værditabet på 

bilen. 

Som leasingtager bør man sikre sig mod uventede omkostninger. Det gøres bedst ved at lease 

bilen hos et leasingselskab som benytter en leasingaftale som er godkendt af FDM. Hvis man 

overvejer at lease hos et selskab som ikke benytter en FDM godkendt leasingaftale, skal man læse 

aftalen i mindste detalje, og gøre sig klart hvilke risici der er forbundet med at underskrive aftalen. 

Der er flere leasingselskaber som annoncerer med serviceaftaler som løber i hele leasingperioden, 

men hvor serviceaftalen ikke dækker reparationer som ville have været dækket af fabriks- 

garantien, efter garantien er udløbet. Dette kan medføre at leasingtager har pligt til at betale for 

udskiftningen af en defekt gearkasse eller motor, kort før leasingaftalens udløb. Denne risiko har 

man selvfølgelig også hvis man har købt bilen, men i så fald kan man jo vælge at beholde bilen 

efter reparationen. 

29

7. Privatleasing beregner 


For at beregne den samlede omkostning i forbindelse med privatleasing af en bil skal man opstille 

et regnestykke som medregner alle omkostninger som er forbundet med at bruge bilen. Det er 

beskrevet i afsnit 5. Total Cost of Operation. 

For at kunne sammenligne priserne hos forskellige leasingudbydere, er det vigtigt at betingelserne 

i leasingaftalerne er tilnærmelses hvis ens. Derfor har jeg valgt kun at sammenligne priser fra 

leasingselskaber som er medlem af interesseorganisationen Finans og Leasing. Alle 

leasingselskaber som er medlem, benytter sig af en standart leasingkontrakt som er udarbejdet i 

samarbejde med FDM, og som sikrer leasingtageren bedst muligt. Det betyder at leasingydelsen er 

fast i hele leasingperioden og at der fuld garanti og serviceaftale i alle 36 måneder. 

I det følgende afsnit er der et regneark som beregner TCO ved køb af en given bil, og TCO ved 

privatleasing. For at kunne sammenligne udgifterne er der en række oplysninger som skal 

indsamles og indtastes i regnearket. De celler som skal udfyldes er markeret med en lys grøn 

baggrundsfarve. Ud over de grønne celler, skal man også udfylde navnet på det eller de valgte 

leasingselskaber i den øverste række blå celler. Når man har udfyldt alle de grønne felter med de 

aktuelle oplysninger vil regnearket beregne TCO og samlet omkostning pr. kilometer. 

Nedenfor er der en liste over hvilke data der skal indtastes og hvordan man finder dem. 

13 

Bilmodel 

Pris ved kontant køb 

Prisen i eksemplet er listepris inklusiv leveringsomkostninger 13 

Forventet afskrivning 

Det forventede gennemsnitlige værditab for en række bilmærker kan findes i Bilbranchens 

udgivelse BLITZ 14 

http://www.bmw.dk/dk/da/_teaserpool_2010/_shared/_pdf/BMW_prisliste_modelaar_2011_manuelt_gear_120111. 

pdf 

14 http://bil.di.dk/SiteCollectionDocuments/BLITZ%20sep%202010.pdf 

30

Forventet rente 


Hvis man agter at købe bilen kontant, skal man indtaste den rente man forventer at kunne 

opnå i perioden. Hvis man skal låne penge til bilen, skal man gange låneandelen med den 

rente som man skal betale. (Eks. 2/3 belåning gange med ÅOP) i cellen skrives 

=2/3*ÅOP/100 På den måde fremkommer en tilnærmet netto renteomkostning. I 

eksemplet har jeg regnet med kontant betaling af bilen, og dermed et rentetab på 1,5 % 

pr år. 

Antal kilometer pr liter 

Oplysning om alle bilmodeller findes på www.bilviden.dk 15 

Gennemsnitlig literpris 

Jeg har taget prisen fra Penge og privatøkonomis bilguiden 2011, forudsætninger 16 

Førstegangsydelse 

Førstegangsydelsen fremgår af leasingtilbuddet 17 

Etableringsomkostninger 

Etableringsomkostningerne fremgår også af leasingtilbuddet 

Leasingydelse 

Den månedlige leasingydelse fremgår ligeledes af leasingtilbuddet 

Dæk omkostninger 

Udgiften vurderes og såfremt leasingaftalen ikke omfatter dæk, indtastes det samme 

beløb i leasingkolonnen. Hvis aftalen omfatter dæk skal der indtastes et nul i 

leasingkolonnen. 

Vedligeholdelse 

Vedligeholdelsesomkostningerne til en almindelig familiebil er ca. 20 til 30 øre pr. km. 

Ofte er vedligeholdelsesomkostningerne til dyre biler meget højere. Jeg har regnet med 

40 øre/km i eksemplet. 

Forsikring 

Prisen er indhentet på www.gf-forsikring.dk 18 

Ejerafgift 

Oplysning om størrelsen af den årlige ejerafgift findes på www.bilviden.dk 19 

15 http://www.bilviden.dk/sw97267.asp 

16 http://penge.dk/biler/bilguide/forudsaetninger-for-bilguiden-2011 

17 http://www.bmw.dk/dk/da/owners/financial_services/_shared/pdf/BMW_5_serie_PrivatLeasing_101110.pdf 

18 https://www.gf-forsikring.dk/Ny-kunde/Beregn.aspx?type=car&mode=new 

31


Bilmodel BMW 520d Sedan 

Pris inklusiv levering 705.000 

Forventet afskrivning 49,4% 

Forventet rente 1,50% 

Omkostninger ved køb Mercedes Benz Leasing 





Leasing 

Førstegangsydelse 55.000 

Etableringsomkostninger 4.250 

Leasingydelse 6.850 


Brændstof 10.422 10.422 

Dæk pr år 6.000 6.000 

Vedligeholdelse pr år. 8.000 0 

Sum 73.265 49.265 



Forsikring pr år 9.250 9.250 

Ejerafgift pr år 3.220 3.220 

Sum 37.410 37.410 



Afskrivning 348.270 0 

gns netto rente pr år. 6.490 0 

Sum 367.739 0 

Kapitalomkost. pr km 6,13 0 

Samlet omk/km 7,97 6,54 

TCO 478.414 392.525 

Som det tydeligt fremgår af eksemplet ovenfor, så er besparelsen ved at privatlease en BMW 520d 

meget stor. TCO ved leasing er 85.889 kr. mindre, hvilket svarer til en besparelse på 18 %. 

Hvis man er i tvivl om rigtigheden af beregningen af TCO ved at eje bilen i 3 år, så kan man 

eventuelt sammenligne det resultat som regnearket kommer frem til, med Penge og 

privatøkonomis beregning af kr/km for samme bilmodel. Penge og privatøkonomi har beregnet 

omkostningen pr kilometer til 7,97 kr/km 20 , hvilket er præcis det samme som regnearket kommer 

19 http://www.bilviden.dk/sw97267.asp 

20 http://penge.dk/bilguide/bilmaerke 

32


frem til. Det må betragtes som et tilfælde, at resultatet et helt ens, men det giver en sikkerhed for 

at resultatet er retvisende. 

Da Penge og Privatøkonomis analyse af omkostninger pr kilometer ved ejerskab af de enkelte 

bilmodeller, er langt mere nuanceret end det som denne opgave giver mulighed for, vil 

beregningerne fra bilguiden 2011 herefter danne grundlag for sammenligninger. I 

forudsætningerne for beregningerne fremgår det, at der er medtaget omkostninger til 

renteudgifter som modsvarer nettorenteudgifterne ved finansiering i Sydbank. Derfor er den 

beregnede gennemsnits kilometerpris et retvisende grundlag for sammenligningen. Jeg vil beregne 

TCO ved at gange den af Penge og Privatøkonomi beregnede kilometerpris med 60.000. Denne 

beregnede samlede omkostning ved at køre 60.000 km over 3 år, vil jeg sammenligne med den 

samlede omkostning ved at køre de samme 60.000 km i en privatleaset bil. 

7.1 Sammenligning af leasingtilbud 

For at kunne sammenligne priserne på leasingtilbud fra forskellige udbydere er det afgørende, at 

forudsætningerne er de samme for alle de indhentede tilbud. I den følgende analyse af priserne på 

privatleasing, har jeg taget udgangspunkt i en leasingperiode på 36 måneder og 20.000 km pr år. 

Dette er en afgørende forudsætning for at kunne sammenligne omkostningerne ved leasing med 

omkostningerne ved at eje samme bil, ved hjælp af Penge og privatøkonomis beregning af 

omkostning pr kilometer. De indhentede tilbud er alle inklusiv standart dæk. Forsikringspriserne er 

indhentet på GF forsikrings hjemmeside, og gælder for en 40 årig elitebilist som er bosat i Kolding. 

Den årlige ejerafgift er fundet på www.bilviden.dk. 

Den følgende analyse af omkostningerne ved privatleasing, omfatter 3 forskellige biler. En lille bil, 

en mellemklasse bil og en stor familebil. Der er indhentet tilbud fra Sydleasing, Nordania og 

Easyfleet, som alle er medlem af Finans og leasing, og som derfor benytter en leasingkontrakt som 

er godkendt af FDM. 

I bilag 3 er der vedlagt et eksempel på en privatleasingaftale fra Sydleasing. Dokumentation for 

indsamling af data til beregning af data til analysen af den lille bil, findes i bilag 4. De øvrige data til 

brug for analysen er indsamlet på samme måde. 

33

7.1.1 Peugeot 207 1,4 HDI 70 Hk 


Bilmodel Peugeot 207 1,4 HDI 70 Hk 


Forventet gns. literpris kr. 10,63 

Forsikring pr år kr. 4.450,00 

Ejerafgift pr år kr. 1.960,00 

Omkostning/km ved eje af bil kr. 2,32 

Total Cost of Operation ved eje kr. 139.200,00 

Sydleasing Nordania Easyfleet 

Leasingomkostninger 

Førstegangsydelse 20.000 20.000 15.000 


4.250 

Månedlig leasingydelse 

Dæk omkostninger pr år 

2.442 2.457 2.788 

Omkostning/km kr. 2,57 kr. 2,57 kr. 2,76 

Total Cost of Operation kr. 153.940,32 kr. 154.480,32 kr. 165.628,32 

Peugeot 207 1,4 HDI 70 Hk, er valgt som eksempel på en lille bil. Denne model er valgt fordi alle 3 

udbydere tilbyder privatleasing af denne model. Der er valgt samme farve og udstyrsniveau, og 

bilerne er dermed helt ens. 

Som det fremgår af skemaet er den samlede omkostning ved at eje denne bil model mindre end 

ved at privatlease den. Det billigste privatleasingtilbud er i dette tilfælde Sydleasing til 154.000 kr. 

Nordania er kun 500 kr. dyrere, mens Easyfleet er hele 11.700 kr. dyrere. Selvom priserne hos 

Sydleasing og Nordania er næsten helt ens, så er der endnu en forskel til fordel for Sydleasing. Hos 

Sydleasing er prisen for overkørte km 1,29 kr/km, hos Nordania er prisen 1,60 kr/km. 

Konklusion: 

Hvis man ønsker at køre i en Peugeot 207 1,4 HDI 70 Hk, kan det bedst betale sig at købe den. Den 

samlede omkostning for at køre 60.000 km over 3 år er beregnet til 139.200 kr. Denne løsning er 

mere fleksibel end en privatleasingaftale, men den er også forbundet med usikkerhed om 

størrelsen af serviceomkostninger og ikke mindst afskrivning. Hvis man ønsker at kende den 

nøjagtige omkostning der er forbundet med at køre de 60.000 km skal man lease. Hos Sydleasing 

koster dette 153.940 kr. Merprisen for billigste privatleasing er i dette tilfælde 14.750 kr. over 36 

måneder. Netto merudgiften pr måned for at privatlease bilen er i dette tilfælde ca. 400 kr. 

34

7.1.2 Opel Astra 1,7 Cdti Enjoy Sports Tourer 


Bilmodel Opel Astra 1,7 Cdti Enjoy Sports Tourer 











Månedlig leasingydelse 4.036 4.272 4.350 

Dækomkostninger pr år 

Omkostning/km kr. 3,71 kr. 3,85 kr. 3,88 


Opel Astra 1,7 Cdti Enjoy Sports Tourer, er valgt som eksempel på en mellemklasse familiebil. 

Denne model er valgt fordi alle de 3 valgte udbydere tilbyder privatleasing af denne model, og 

fordi det er en moderne og sportslig stationcar som dækker de fleste familiers behov. 

Modellen findes både med 110 Hk og 125 Hk, og det fremgår ikke af Sydleasings og Nordanias 

hjemmesider hvilken udgave privatleasingtilbuddet er beregnet på baggrund af. Af Easyfleets 

hjemmeside fremgår det at de tilbyder udgaven med 110 Hk. Bilguidens beregning af omkostning 

pr kilometer er lavet for udgaven med 125 Hk. Derfor er det muligt at omkostningerne for udgaven 

med 110 Hk er marginalt billigere end 4,02 kr/km. Hos Sydleasing er prisen for overkørte kilometer 

1,48 kr. Hos Nordania er prisen 1,60 kr. 

Konklusion: 

Hvis man ønsker at køre i en Opel Astra 1,7,Cdti Enjoy Sports Tourer, kan det bedst betale sig at 

lease den. Sydleasing er i dette tilfælde den billigste af de 3 privatleasingselskaber med en samlet 

omkostning på 222.500 kr. Omkostningerne hos Nordania og Easyfleet er næsten ens med 

231.000 kr. og 233.000 kr. Kilometerprisen er hos dem 3,85 kr. og 3,88 kr. Måske er besparelsen i 

disse tilfælde meget lille i forhold til at eje, da prisen på 4,02 kr/km for at eje bilen, er beregnet for 

den lidt kraftigere model med 125 Hk. 

35

7.1.3 Skoda Superb 2.0 TDI DSG Elegance Combi 


Bilmodel Skoda Superb 2,0 Tdi DSG Elegance Combi 










40.000 


Månedlig leasingydelse 

Dækomkostninger pr år 

6.532 - 8.050 

Omkostning/km kr. 5,71 ? kr. 6,69 

Total Cost of Operation kr. 342.542,24 ? kr. 401.440,24 

Skoda Superb 2.0 TDI DSG Elegance Combi, er valgt fordi den er en meget stor og rummelig bil 

med en kraftig motor. Bilen har vundet adskillige test, på baggrund af kvalitet, komfort og 

køreegenskaber. Bilen er derfor meget eftertragtet, men med en pris på ca. 500.000 kr. er der 

mange som ikke ønsker at købe bilen. Derfor kunne privatleasing være et godt alternativ. 

Sydleasings leasingydelse medfører en samlet udgift i de 3 år på 342.500 kr. Det er ca 10.000 kr. 

mindre end Penge og Privatøkonomis beregning ved at eje bilen. Easyfleet er 60.000 kr. dyrere 

end Sydleasing og derfor ikke interessant. Nordania tilbyder ikke modellen med 2.0 TDI motoren, 

men kun en 1,6 TDI Greenline, og derfor er der ingen beregning af leasingydelsen hos dem. 

Konklusion: 

Hvis man vil køre i en Skoda Superb 2.0 TDI DSG Elegance Combi, er der ikke noget entydigt svar 

på om det bedst kan betale sig at privatlease eller købe bilen. Såfremt man ønsker at lease, er det 

meget vigtigt at undersøge markedet meget nøje, da prisforskellen mellem udbyderne af 

privatleasing af denne model er meget store. 

36

7.2 Tyske luksus biler 


I den gennemførte analyse af om det er fordelagtigt at privatlease en bil frem for at eje den, er 

resultatet ikke entydigt. Tidligere i opgaven er der vist et eksempel på privatleasing af en BMW 

520d sedan. Resultat viste en meget stor besparelse ved at privatlease netop den model i forhold 

til at købe den. Dette resultat har medført et behov for en analyse af om det bedst kan betale sig 

at privatlease modeller fra de tyske luksus mærker Audi, BMW og Mercedes Benz. 

7.2.1 BMW 

Bilmodel BMW 316d BMW 320i Cabriolet BMW 528i Touring 



Etableringsomkostninger 4.250 4.250 4.250 


Forsikring pr år 4.500 9.250 10.000 

Ejerafgift pr år 2.600 2.520 3.500 

Dækomkostninger pr år 4.000 6.000 8.000 

Kilometer pr liter 22,20 14,70 12,80 

Forventet gns. literpris 10,63 11,73 11,73 

Omkostning/km 4,48 6,74 10,04 


Omkostninger ved køb 



Som det fremgår af ovenstående skema, er det i alle tre tilfælde billigere at lease en ny BMW, end 

at købe den. Forskellen er mindst ved BMW 316d, hvor forskellen er ca. 25.300 kr. over 3 år. Hvis 

man vil køre i en ny BMW 320i Cabriolet, er prisforskellen hele 145.000 kr.(26,5 %). Omregnet er 

det en besparelse på hele 4000 kr. pr måned ved at lease denne model i forhold til at købe den. 

Også den store BMW 528i Touring er billigere at lease end at eje. Her er forskellen er lidt over 

53.000 kr. 

Konklusion: 

Analysen viser, at uanset hvilken BMW man ønsker at køre, så er det billigere at lease frem for at 

købe. 

37

7.2.2 Audi 

Bilmodel Audi A3 Sportback 1,4 

TFSI Attraction 


Audi A4 Avant 2,0 TDI Audi A6 2,8 FSI Avant 



Etableringsomkostninger 4.375 4.375 4.375 


Forsikring pr år 9.250 9.250 9.250 

Ejerafgift pr år 1.520 3.220 4.000 

Dækomkostninger pr år 4.000 6.000 8.000 

Kilometer pr liter 17,20 19,20 12,00 

Forventet gns. literpris 11,73 10,63 11,73 



Omkostninger ved køb 



Audi A3 Sportback 1,4,TFSI Attraction er 14.000 kr. billigere at eje end at lease over en 3 årig 

periode. Audi A4 2,0 TDI Avant og Audi A6 2,8 FSI Avant er henholdsvis 17.000 kr. og 27.000 kr. 

billigere at lease end at eje. Forsikringstilbuddene er alle indhentet på GF forsikrings hjemmeside. 

Tilbuddene er ens uanset hvilken model der er indhentet tilbud på. Det er muligt at der kan findes 

et bedre alternativ til at forsikre de mindre modeller. Hvis det er muligt, vil det reducere den 

samlede omkostning ved leasingberegningen. 

Konklusion: 

Hvis ønsket om at køre Audi skal realiseres, så er der ikke noget entydigt svar på om det bedst kan 

betale sig at privatlease eller købe. Hvis valget falder på en Audi A3 Sportback 1,4,TSFI Attraction, 

så skal den købes, men hvis man i stedet vil køre i en Audi A4 Avant 2,0 TDI, kan det bedst betale 

sig at lease den. Under alle omstændigheder skal man nøje afveje fordele og ulemper inden 

beslutningen om den nye Audi skal privatleases eller købes, bliver taget. 

38

7.2.3 Mercedes Benz 


Bilmodel Mercedes Benz C 180 T 

Pris inklusiv levering 503.500 








Leasing 





Brændstof 15.959 15.959 

Dæk pr år 6.000 6.000 


Sum 89.878 65.878 





Sum 35.310 35.310 





Sum 267.537 0 



TCO 392.724 365.008 

Da Penge og privatøkonomi ikke har beregnet omkostningen pr kilometer for Mercedes Benz 

modeller, er omkostningerne til at eje Mercedes Benz modellerne beregnet som forklaret i afsnit 

7. 

Som det fremgår af skemaet kan det bedst betale sig at privatlease en Mercedes Benz C 180 T. 

Om det samme gør sig gældende for større Mercedes Bens modeller, vil fremgå af følgende 

beregning. 

39


Bilmodel Mercedes Benz E350 BE aut. 

Pris inklusiv levering 1.013.100 








Leasing 





Brændstof 19.881 19.881 

Dæk pr år 8.000 8.000 


Sum 107.644 83.644 





Sum 58.500 58.500 





Sum 537.722 0 



TCO 703.866 617.964 

Som det tydeligt fremgår af ovenstående beregning, bliver besparelsen ved at privatlease en dyr 

Mercedes Benz, endnu større end det var tilfældet med den mindre Mercedes Benz C 180 T. Ved 

at privatlease en Mercedes E 350 BE aut. opnår man en besparelse på 1,43 kr. pr kørt kilometer. 

Det er en besparelse på 12,2 % i forhold til at eje samme bil. 

Konklusion: 

Hvis man ønsker at køre i en Mercedes Benz, kan det som udgangspunkt bedst betale sig at 

privatlease den. Jo større og dyrere model man vælger jo større er besparelsen ved at privatlease. 

40

8. Konklusion 


I opgaven er der redegjort for finansieringsmulighederne til køb af ny bil. Det mest almindelige er 

et billån i banken eller finansiering gennem et finansieringsselskab selskab som bilforhandleren 

formidler. Når man skal sammenligne forskellige lånealternativer, skal sammenligningen foretages 

på baggrund af nøgletallet ÅOP. 

Leasing kan være et alternativ til optagelse af et billån. Leasing er en form for langtidsleje, hvor 

leasinggiveren bevarer ejendomsretten over aktivet i hele leasingperioden. Som leasingtager har 

man alene brugsretten til det leasede aktiv. Det kan sammenlignes med forskellen på at eje og leje 

sin bolig. Der findes to former for leasing. Finansiel leasing, hvor leasingtageren overtager aktivet 

efter endt leasingperiode, og Operationel leasing, hvor leasinggiver beholder det leasede aktiv 

efter endt leasingperiode. Det er leasingaftalens formulering som afgør hvilken form for leasing 

der er tale om. Når man privatleaser en bil, bør man sikre sig at der er tale om operationel leasing. 

Dette sikrer at hele risikoen for værditabet ligger hos leasinggiveren. 

Når man privatleaser en bil er man ikke omfattet af købeloven, og det er derfor leasingkontrakten 

som beskriver rettigheder og forpligtelser i forbindelse med leasingaftalen. Som 

privatleasingkunde skal man derfor læse kontrakten meget indgående inden man skriver under. 

FDM har i samarbejde med Finans og Leasing udarbejdet en standartkontrakt som sikrer 

forbrugeren i en lang række situationer. Hvis man ønsker at sikre sig mod uforudsete udgifter i 

forbindelse med privatleasing, bør man derfor vælge en kontrakt som er godkendt af FDM. 

Opgaven indeholder også en analyse af privatleasingmarkedet. Andelen af privatleasede biler i 

forhold til det samlede antal indregistrerede biler til private, er vokset fra ca. 4 % i 2007 til ca. 11 % 

i 2010. Årsagen til udviklingen skal findes i en ændring i registreringsafgiftsloven, som har gjort det 

muligt for leasingselskaber at afregne forholdsmæssig registreringsafgift til staten. Ved hjælp af 

Porters Five Forces er truslerne for privatleasingmarkedet blevet analyseret. Den største trussel 

vurderes at komme fra leverandørerne, som er bilimportørerne. Leasingselskaberne er afhængige 

af, at kunne indkøbe bilerne med store rabatter for at kunne tilbyde priser som kan konkurrere 

med at eje bilen. Mange importører tilbyder allerede privatleasing af egne modeller, og 

importørerne udgør derfor den største trussel for leasingselskaberne. 

41


Makro forholdende som har indflydelse på privatleasingmarkedet er analyseret ved brug af en 

PESTEL-analyse. Analysen viser at branchen er meget afhængig af makro forhold. 

Privatleasingmarkedet er meget afhængig af den afgiftspolitik som bliver ført i landet, og da vi står 

overfor et folketingsvalg er det usikkert hvilke ændringer der vil blive vedtaget i de kommende år. 

Udviklingen i BNP er også meget afgørende da markedet for nye biler er meget cyklisk. Den 

demografiske udvikling har ligeledes en afgørende betydning. Unge veluddannede personer med 

høj indkomst er generelt meget interesserede i at privatlease biler. Den teknologiske udvikling 

medfører at der hele tiden udvikles mere miljørigtige biler. Denne udvikling kan også være en 

fordel for privatleasingmarkedet, da frekvensen for udskiftning til en ny model dermed stiger. 

Til analysen af om det er økonomisk fordelagtigt at privatlease en ny bil frem for at finansiere den 

hos Sydbank, er der foretaget beregninger af Total Cost of Operation (TCO). Dette nøgletal 

medtager alle udgifter forbundet ved at køre x kilometer over en bestemt periode. Analysen viser 

at der ikke er et entydigt svar på om det bedst kan betale sig at købe eller privatlease en ny bil. 

Resultatet viser, at det umiddelbart ikke er økonomisk fordelagtigt at privatlease en lille bil. 

Derimod kan det muligvis godt betale sig at privatlease en mellemklasse familiebil og en bil i 

firmabil klassen, men man skal undersøge markedet nøje før end beslutningen træffes. 

Prisforskellen mellem leasingselskaberne er forholdsvis store. De beregnede eksempler viser at 

Sydleasing og Nordanialeasing er billigere end Easyfleet. Easyfleet er i flere tilfælde så dyre, at det 

bedre kan betale sig at finansiere bilen hos Sydbank. 

Hvis man ønsker at køre i en BMW eller en Mercedes Benz, viser analysen at det er væsentligt 

billigere at privatlease frem for at finansiere den i Sydbank. En BMW 320i Cabriolet er ifølge 

undersøgelsen 26,5 % billigere at privatlease end at eje. Analysen af privatleasingpriserne på 

forskellige Audi modeller viser, at det ikke kan betale sig at privatlease Audi A3, men de dyrere 

modeller A4 og A6, er lidt billigere at privatlease end at finansiere i Sydbank. 

Den endelige konklusion er derfor, at hvis man vil køre i en mellemklasse bil eller større, kender sit 

kørselsbehov, og man ønsker at udskifte sin bil med en frekvens på 3 år, kan det som 

udgangspunkt betale sig at privatlease den frem for at finansiere den med et traditionelt billån i 

Sydbank. BMW og Mercedes Benz bør altid privatleases, da besparelsen er meget stor i forhold til 

eje disse modeller. Små biler er som udgangspunkt billigere at finansiere med et billån i Sydbank. 

Fælles for alle typer biler, er at man skal undersøge markedet grundigt for at finde den bedste pris. 

42

9. Litteraturliste 

Bøger: 


Afsætning af finansielle produkter – Forlaget Academica 

Økonomisk Styring og virksomhedsanalyse – Forlaget Academica 

Mikroøkonomi – Forlaget Limedesign 

Makroøkonomi – Forlaget Limedesign 

Websites: 

www.skat.dk www.easyfleet.dk 

www.skm.dk www.gf-forsikring.dk 

www.retsinformation.dk www.bilviden.dk 

www.dst.dk www.penge.dk 

www.betabox.dk www.bmw.dk 

www.ey.com www.mercedes-benz.dk 

www.sydbank.dk www.audi.dk 

www.nordea.dk www.dansk-leasing.dk 

www.jyskebank.dk www.dr.dk 

www.finansogleasing.dk http://fpn.dk 

www.fdm.dk http://bil.di.dk 

www.sydleasing.dk www.nordania.dk 

43

10. Bilagsoversigt 

Bilag 1 NYT fra Danmarks statistik nr. 500 

Bilag 2 NYT fra Danmarks statistik nr. 184 

Bilag 3 Leasingkontrakt 

Bilag 4 Data til beregning af TCO for Peugeot 207 


44


Bilag 1. NYT fra Danmarks statistik nr 500 

45


46


Bilag 2. NYT fra Danmarks statistik nr. 184 

47


48

Bilag 3. Leasingkontrakt 


49


50


51


52


53


54


55


56


57


58


59


60


61


Bilag 4. Data til beregning af TCO for Peugeot 207 

Leasingtilbud Nordania 

Leasingtilbud Easyfleet 

62


63


64


65

Bil-leasing til private - IBC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?