Mobiliserende appeller på Wikipedia

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
I n s t i t u t f o r M e d i e r , E r k e n d e l s e o g F o r m i d l i n g
Mobiliserende appeller på Wikipedia
Et casestudie af free culture-bevægelsens retorik
Speciale i retorik
Forfatter: Rasmus Rønlev
Vejleder: Lisa Storm Villadsen
Dato: 1. oktober 2008
Antal tegn: 170.387 (85 ns.)

Til
Eva Kolstrup Rønlev
i anledning af 60-året
for hendes kandidateksamen i økonomi
ved Aarhus Universitet

Indholdsfortegnelse
Indledning....................................................................................................................3
Indledende spørgsmål og overordnede påstande...............................................3
Formål........................................................................................................................5
Specialets dele...........................................................................................................5
Free culture-bevægelsen og Wikipedia...................................................................7
Free culture-bevægelsens genealogi......................................................................8
Free software............................................................................................................8
Open source.............................................................................................................9
Open content, Creative Commons, free content og free culture ................................10
Free culture-bevægelsen som en social bevægelse i retorikfaglig forstand...12
Retorikfaglig definition af sociale bevægelser ..........................................................12
Free culture-bevægelsen er organiseret og stor, men ikke-institutionaliseret.............12
Free culture-bevægelsen ønsker at ændre samfundsnormer og -værdier...................14
Free culture-bevægelsen møder modstand i en moralsk kamp .................................14
Free culture-bevægelsen gør primært brug af persuasive midler ..............................15
Wikipedia som en del af free culture-bevægelsen ............................................16
Teori.............................................................................................................................18
Overordnet teoretisk perspektiv..........................................................................18
Teoretisk fokus .......................................................................................................19
Mobilisering...........................................................................................................19
Persona..................................................................................................................20
Det forudsatte subjekt.............................................................................................21
Identitet ...................................................................................................................22
Kollektiv identitet...................................................................................................22
Studier af Wikipedia med fokus på kollektiv identitet..............................................23
Ethos ........................................................................................................................23
Individuel og kollektiv ethos ..................................................................................23
Studier af Wikipedia med fokus på ethos ................................................................24
Persona ....................................................................................................................24
Persona som en repræsentation af afsender .............................................................24
Persona som en repræsentation af publikum ...........................................................26
Metode.........................................................................................................................28
1

Afgrænsning og præsentation af empiri...............................................................29
Indledende afgrænsning.......................................................................................29
Kvantitativ afgrænsning .......................................................................................30
Kvalitativ afgrænsning..........................................................................................32
Specialets analysetekster.......................................................................................32
Analyse........................................................................................................................33
Personaen Wikipedianer..........................................................................................34
Fællesskabet Wikipedia ..........................................................................................34
Den nyankomne Wikipedianer ...............................................................................37
Den erfarne Wikipedianer.......................................................................................39
Den ideelle Wikipedianer .......................................................................................40
Interpellation ..........................................................................................................43
Eksplicitte anråb.....................................................................................................43
Implicitte anråb......................................................................................................44
Individualisme og kollektivisme .........................................................................45
Det legitime individ................................................................................................45
Det rummelige fællesskab.......................................................................................47
Det autoritative fællesskab......................................................................................48
Transcendens som ideal..........................................................................................50
Diskussion..................................................................................................................54
Mobiliserende appeller på Wikipedia.................................................................54
Sammenligning med tidligere undersøgelser af Wikipedia ............................56
Wikipedia og post-postmodernistisk normativitet ...........................................59
Konklusion.................................................................................................................63
Perspektivering..........................................................................................................64
Slutnoter......................................................................................................................66
Bilag I...........................................................................................................................76
Specialets tekstkorpus...........................................................................................76
Litteratur .....................................................................................................................79
Abstract .......................................................................................................................86
2

3
Indledning
Siden årtusindskiftet er et væld af frit tilgængelige informationsressourcer
blevet etableret på nettet. Et eksempel er manualen WordPress Codex til den
populære bloggingsoftware WordPress. Et andet er opslagsværket Psychology
Wiki, der hører under portalen wikia.com. Et tredje er hele den portefølje af
ressourcer, som den amerikanske organisation The Wikimedia Foundation
administrerer, og som bl.a. indeholder Wiktionary (en række ordbøger),
Wikinews (en række nyhedssites) og Wikimedia Commons (en samling af
fotografier, diagrammer, kort m.m.). De projekter, som disse og lignende
ressourcer udspringer af, har umiddelbart en række karakteristika til fælles: De
gør brug af netbaserede wikier; 1 de baserer sig på, at almindelige mennesker
fra hele verden i fællesskab og på frivillig basis bidrager til dem; de udgiver de
ressourcer, de producerer, under såkaldte frie licenser, hvorfor indholdet frit
må bruges, deles, ændres og forbedres; og de bygger alle, mere eller mindre
eksplicit, på den idé, at ressourcernes brugere bør have omfattende
frihedsrettigheder. Det bedst kendte, mest markante og største af disse
projekter er stadig onlineencyklopædien Wikipedia (Hoff-Clausen 2007 p. 230;
Schroer et al. 2007 p. 34); i dette speciale undersøger jeg derfor den skitserede
tendens gennem et casestudie af netop Wikipedia. 2
Specialet tager udgangspunkt i to intuitive antagelser: For det første – og som
det til dels allerede er fremgået – at de beskrevne projekter er beslægtede; for
det andet at nogen på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde må have
overbevist projekternes frivillige og ulønnede bidragydere om, at de kan/vil/
bør bidrage. I dette speciale undersøger jeg disse to antagelser nærmere.
Undersøgelsens genstand er et korpus af udvalgte metakommunikative tekster
på Wikipedia. Disse betragter jeg overordnet som et eksempel på en social
bevægelses retorik; herunder fokuserer jeg for det første på, hvordan teksterne
tjener til at mobilisere nye og eksisterende bidragydere, og for det andet
hvilke(n) funktion(er) persona har i den forbindelse. Undersøgelsen består
primært i en begrebsorienteret retorisk kritik med sidstnævnte fokus som
omdrejningspunkt; kritikken baserer sig på en hermeneutisk læsning af de
nævnte tekster og er især inspireret af Maurice Charlands teori om konstitutiv
retorik.
Indledende spørgsmål og overordnede påstande
Min indledende hensigt med dette speciale har været at gennemføre et
eksplorativt retorisk studie med afsæt i spørgsmålet: Hvad karakteriserer de
mobiliserende appeller på den engelske udgave af Wikipedia? Som sagt hviler
spørgsmålet på den antagelse, at det må have krævet en mobiliserende indsats

at få mennesker fra hele verden til at bidrage med millioner af artikler til denne
den største sprogudgave af Wikipedia; det præsupponerer med andre ord
eksistensen af de mobiliserende appeller, det spørger til. Antagelsen synes ikke
urimelig – Wikipedias bidragydere arbejder frivilligt uden at modtage
økonomisk godtgørelse eller vinde særlig social anerkendelse uden for
Wikipedia (Bryant et al. 2005 p. 1; Nov 2007 p. 62; Schroer et al. 2007 p. 3), og
det synes derfor sandsynligt, at nogen har overbevist dem om, at der er andre
gode grunde til at bidrage – men den er ikke desto mindre uunderbygget.
Således indeholder mit indledende undersøgelsesspørgsmål to spørgsmål, et
implicit og et eksplicit: Eksisterer der mobiliserende appeller på den engelske
udgave af Wikipedia, og hvad karakteriserer dem i så fald?
Som udgangspunkt dokumenterer dette speciale altså et eksplorativt studie af
en relativt afgrænset retorisk problemstilling; i den forstand er dets sigte at
besvare ovenstående undersøgelsesspørgsmål. Jeg mener imidlertid, at studiet
har affødt en forståelse af Wikipedia og den mobiliserende retorik på netstedet,
der rækker ud over blot at besvare dette indledende spørgsmål (og bekræfte
det lidt instrumentelle syn på retorik, det repræsenterer); derfor er specialets
sigte også at underbygge en argumentation, hvor besvarelsen af
undersøgelsesspørgsmålet blot er en delpåstand. Som konsekvens af dette er
fremstillingen i specialet både eksplorativ og argumentativ: På den ene side
præsenterer jeg en række empiriske og teoretiske iagttagelser og bevæger mig
gradvist mod et svar på min problemformulering; på den anden side vil jeg
allerede på dette sted introducere den mere vidtrækkende argumentation, jeg
ønsker at underbygge, for derefter i resten af specialet at præsentere dens
belæg.
I dette speciale argumenterer jeg for, at der eksisterer en i akademiske
sammenhænge hidtil ubeskrevet social bevægelse kaldet free culture-bevægelsen,
og at Wikipedia er en del af denne. Dette betyder, at mine analysetekster er
retoriske, fordi de indgår i en moralsk konflikt, og mere specifikt at én af deres
funktioner netop er at mobilisere nye og eksisterende bidragydere. I
forlængelse af dette argumenterer jeg for, at de mobiliserende appeller på
Wikipedia beror på en konstitutiv retorik, der konstituerer det normative og
ideologiske subjekt Wikipedianer og interpellerer den enkelte bruger af
Wikipedia som dette subjekt. Analyseteksternes læser placeres dermed i en
subjektposition, der bl.a. indebærer, at han eller hun bidrager til Wikipedia, og
mobiliseres således i en snæver forstand (han eller hun bringes til at bidrage).
Læseren mobiliseres imidlertid også i en videre forstand, nemlig som aktivist
inden for free culture-bevægelsen. Som sådan bidrager han eller hun ikke blot
til Wikipedia, men stræber efter at ændre samfundsmæssige normer og
værdier.
4

Formål
I tidligere studier af Wikipedia henviser forfatterne ofte til en eller flere af
følgende faktorer, når de motiverer deres undersøgelser (Bryant et al. 2005 p. 1;
Hoff-Clausen 2007 p. 230; Nov 2007 p. 60; Pedersen et al. 2006 pp. 7-8; Schroer
et al. 2007 p. 3): Wikipedias imponerende størrelse, både hvad angår antallet af
artikler, registrerede brugere og sprogudgaver; 3 Wikipedias store udbredelse,
både hvad angår trafik på nettet og omtale i medierne; 4 og Wikipedias
paradigmatiske karakter som eksempel på den type projekter, jeg har indledt
specialet med at beskrive. Jeg tilslutter mig alle disse begrundelser for, at det
generelt er relevant og interessant at gøre Wikipedia til genstand for
akademiske undersøgelser; i det følgende vil jeg som supplement til disse
eksplicitere, hvad de mere specifikke formål med netop min undersøgelse er.
På nuværende tidspunkt eksisterer der stadig kun få retoriske studier af
Wikipedia; 5 de undersøgelser, der foreligger, fokuserer på henholdsvis ethos
og genre (Hoff-Clausen 2007 pp. 228-288; Pedersen et al. 2006). Et første formål
med dette speciale er derfor at bidrage til den øgede forståelse af Wikipedia
som retorisk fænomen og i den forbindelse at introducere et nyt fokus, nemlig
mobiliseringen af nye og eksisterende bidragydere. Som jeg har været inde på,
argumenterer jeg i dette speciale for, at der eksisterer en social bevægelse
kaldet free culture-bevægelsen, og at Wikipedia er en del af denne. I min
informationssøgning har jeg ikke fundet nogen akademiske studier, der
undersøger denne bevægelse eller studerer Wikipedia i dette perspektiv, 6 og
således er et andet formål med specialet at øge kendskabet til og forståelsen for
free culture-bevægelsen og dens betydning for Wikipedia som retorisk og
samfundsmæssigt fænomen. Endelig har flere webretoriske teoretikere og
kritikere påpeget, at der generelt er mangel på studier af og teorier om retorik i
digitale miljøer (Warnick 2007 p. 13; Hoff-Clausen 2007 p. 15), og især at der er
behov for flere casestudier af konkrete webretoriske fænomener (Fagerjord
2003 p. 319; Gurak 1997 p. 4; Hoff-Clausen 2007 p. 16). Et tredje formål er
derfor at styrke den webretoriske gren af retorikfaget ved at gennemføre og
dokumentere et empirisk studie af et prominent eksempel på digital retorik.
Specialets dele
Specialet falder i fire centrale dele. I den første del præsenterer jeg min
argumentation for, at der eksisterer en social bevægelse kaldet free culturebevægelsen,
og at Wikipedia er en del af denne. Argumentationen består i en
redegørelse for bevægelsens historiske rødder og udvikling, de træk, der gør
den til en social bevægelse i retorikfaglig forstand, samt Wikipedias
tilhørsforhold til den. I den anden del (afsnittene “Teori”, “Metode” og
“Afgrænsning og præsentation af empiri”) introducerer jeg i forlængelse af det
foregående specialets overordnede teoretiske perspektiv, sociale bevægelsers
5

etorik, og dets primære teoretiske foki, mobilisering og persona. Dernæst
præsenterer jeg de to centrale elementer i enhver begrebsorienteret kritik:
Begrebet og objektet. Jeg gør grundigt rede for begrebet persona og
kontrasterer det med begreberne identitet og ethos, hvorefter jeg beskriver,
hvordan jeg har afgrænset min empiri og udvalgt mine analysetekster. I den
tredje del præsenterer jeg min analyse, som jeg efterfølgende diskuterer i
specialets fjerde og sidste del.
6

Free culture-bevægelsen og Wikipedia
Ifølge James Jasinski er det første af fem karakteristika ved retorisk kritik, at
den implicit eller eksplicit definerer sit objekt som retorisk (Jasinski 2001a p.
126). I dette afsnit præsenterer jeg grundlaget for, at mit speciales
analysegenstand, et korpus af udvalgte tekster på Wikipedia, kan defineres
som retorisk. Med denne præsentation begrunder jeg også, hvorfor jeg har
valgt sociale bevægelsers retorik som det overordnede teoretiske perspektiv i
mit speciale.
Afsnittets fremherskende fremstillingsformer er beskrivelse og redegørelse. I
tre dele beskriver jeg free culture-bevægelsen og Wikipedias tilhørsforhold til
denne: I den første del gennemgår jeg den overordnede bevægelses
slægtshistorie og præsenterer de begreber, som ‘free culture’ er rundet af. I den
anden del gør jeg rede for, hvorfor free culture-bevægelsen også i retorikfaglig
forstand kan defineres som en social bevægelse. Og i den tredje og sidste del
fokuserer jeg på Wikipedia og onlineencyklopædiens relation til free culturebevægelsen.
Sideløbende med denne beskrivelse og redegørelse søger jeg at overbevise om,
at der overhovedet eksisterer en social bevægelse, der kan kaldes free culturebevægelsen,
og at Wikipedia vitterlig er en del af denne. Afsnittet er således
også argumenterende, og argumentationen tjener to funktioner i forhold til
specialets overordnede argumentation: Fordi Wikipedia er en del af free
culture-bevægelsen, kan jeg i specialets teoriafsnit definere de tekster, jeg
analyserer, som retoriske og gå ud fra, at de skal udføre bestemte funktioner,
der er typiske for sociale bevægelsers retorik. Og fordi der eksisterer en free
culture-bevægelse, kan jeg i specialets perspektivering lægge op til at
sammenligne de undersøgte tekster på Wikipedia med andre, lignende tekster
fra andre organisationer inden for bevægelsen.
Eftersom dette afsnit således både tjener en deskriptiv og en argumentativ
funktion i specialet, trækker jeg i det følgende på flere typer kilder. I min
beskrivelse af og redegørelse for de mange relevante begreber og
organisationer henviser jeg i vid udstrækning til en række netsteder, hvor man
finder officielle, stipulative definitioner af begreberne samt organisationernes
og de involverede personers egne udlægninger af mål, baggrund, historie m.m.
For ikke udelukkende at bygge min argumentation på disse kilder – med fare
for at være i lommen på de fænomener, jeg forsøger at beskrive med kritisk
akademisk distance – henviser jeg desuden til en række sekundære
7

fremstillinger, der bekræfter min udlægning af begreberne og
organisationerne, og som således på autoritativ vis underbygger min
argumentation.
Free culture-bevægelsens genealogi
Free software 7
I september 1983 søsatte den amerikanske programmør Richard Stallman det
såkaldte GNU-projekt. Det rekursive akronym GNU står for “GNU’s not
UNIX” og peger i retning af projektets formål, som var at skabe et free
software-alternativ til styresystemet UNIX. To år senere i september 1985
grundlagde Stallman organisationen The Free Software Foundation, der i dag
bl.a. administrerer The Free Software Definition, den officielle definition af free
software, støtter GNU-projektet og andre free software-projekter samt
publicerer en række frie licenser, hvoraf de mest kendte nok er
softwarelicensen GNU General Public License og tekstlicensen GNU Free
Document License (som Wikipedia udgives under).
Stallman igangsatte GNU-projektet som en reaktion på, at det amerikanske
teleselskab AT&T gjorde krav på ejendomsretten til UNIX (Castells 2003 p. 20);
det ville betyde, at man som bruger ikke frit kunne bruge, studere, dele og
ændre styresystemet. I sin oprindelige programerklæring skrev Stallman bl.a.:
“I consider that the golden rule requires that if I like a program I must share it
with other people who like it. (..) I cannot in good conscience sign a
nondisclosure agreement or a software license agreement.” (Stallman 1984 p.
34) Stallmans reaktion og erklæring leder tankerne hen på den lange tradition
for åbenhed og frihed til at distribuere og modificere programmer, der knytter
sig til internetkulturen (Castells 2003 p.41-42 – se desuden slutnote 10), og
illustrerer, hvad begrebet free software grundlæggende handler om. Adjektivet
“free” vedrører ikke pris, men brugerens frihed. Ifølge den officielle definition
er et program frit, hvis det giver brugeren fire basale frihedsrettigheder: Retten
til at bruge programmet; retten til at studere programmet og tilpasse det egne
behov; retten til at dele programmet med andre; og retten til at forbedre
programmet og udbrede de forbedringer. Dertil kommer, at den anden og
fjerde rettighed forudsætter, at programmets kildekode er frit tilgængelig.
Da Stallman tog initiativ til GNU-projektet, grundlagde han ifølge The Free
Software Foundation samtidig free software-bevægelsen, hvis mål bl.a. er at skabe
og dele free software, udbrede kendskabet til free software og sikre at free
software forbliver fri. Adskillige akademiske fremstillinger omtaler tillige free
software-bevægelsen (Benoit-Barné 2007 p. 213; Castells 2003 p. 45; Hoff-
Clausen 2007 p. 246; Pfaffenberger 2001 p. 94), og den spanske sociolog Manuel
8

Castells anerkender desuden eksplicit Stallman som dens grundlægger
(Castells 2003 p. 47).
Open source 8
Bag free software-bevægelsen ligger en markant altruisme og anti-autoritær
vision (Hoff-Clausen 2007 p. 246), og bevægelsens radikale frihedsbudskab fik
i første omgang flere kommercielle softwarevirksomheder til at afvise, at de
kunne have fordel af at bruge, skabe og udbrede free software (DiBona et al.
1999). I februar 1997 satte en gruppe ledende skikkelser i free software-miljøet
sig for at ændre på denne afvisende holdning (ibid.) – deriblandt Eric
Raymond, der kort forinden havde præsenteret sit indflydelsesrige paper “The
Cathedral and the Bazaar” om forskellige tilgange til softwareudvikling.
Gruppen mente, at den kommercielle softwarebranche kunne lære meget af
den åbne, kollaborative model for softwareudvikling, 9 der var fremherskende i
hackermiljøet. 10 I vejen for dette stod imidlertid free software-bevægelsens
moraliserende og konfrontationssøgende retorik; gruppen introducerede
derfor den nye og mindre ladede betegnelse open source for den arbejdsmetode,
de ønskede at udbrede, og kombinerede dette med en mere pragmatisk og
kommercielt orienteret retorik. I 1998 grundlagde et par af initiativtagerne
organisationen The Open Source Initiative, der siden har haft til opgave at
informere om og fremme kendskabet til open source samt administrere The
Open Source Definition, hvis ti punkter siden er blevet den officielle standard,
som open source-licenser måles i forhold til.
Definitionen af open source adskiller sig ikke voldsomt fra definitionen af free
software og afspejler i det hele taget ånden fra GNU-projektet (DiBona et al.
1999). Det betyder, at de to begreber og de dertilhørende organisationer og
miljøer kun i ringe grad adskiller sig fra hinanden, hvad angår software og
softwarelicenser, men snarere er forskellige, hvad angår formål og filosofi.
Ifølge Elisabeth Hoff-Clausen lægger open source-tankegangen “mere vægt på
kollaboration som en effektiv produktionsmodel end som en modkultur”
(Hoff-Clausen 2007 p. 246), og dette bekræfter både The Open Source
Initiatives officielle historie på organisationens hjemmeside 11 og
repræsentanter for free software-miljøet (Stallman 1998 p. 57; Hill 2005).
Chris DiBona, tidligere medlem af bestyrelsen i The Open Source Initiative, og
Sam Ockman, en af de oprindelige initiativtagere til betegnelsen ‘open source’,
skriver i bogen Open Sources: “The Open Source movement is a genuine grass
roots revolution.” (DiBona et al. 1999) Centrale skikkelser i miljøet synes
således at identificere open source med en bevægelse. Flere af de forskere, der
skriver om free software-bevægelsen, omtaler også open source-bevægelsen
(Benoit-Barné 2007 p. 213; Castells 2003 p. 20; Hoff-Clausen 2007 p. 247). Mens
Benoit-Barné ikke synes at skelne mellem de to, men taler om en “free and
9

open source software movement” (Benoit-Barné 2007 p. 213), skelner både
Castells og Hoff-Clausen klart mellem dem og anser begge open sourcebevægelsen
for at være udsprunget af og mindre politisk end free softwarebevægelsen
(Castells 2003 p. 45 og 53; Hoff-Clausen 2007 p. 246).
Open content, 12 Creative Commons, 13 free content og free culture 14
Begrebet open content har sine rødder i Project Gutenberg, der siden 1971 har
arbejdet på at gøre en lang række bøger frit tilgængelige på nettet (Moody
2006a), men selve betegnelsen blev først introduceret i 1998 af David Wiley
(Moody 2006b). Wiley ønskede at udvikle og udgive undervisningsmateriale
på open source-lignende vilkår, men savnede en licens, der gjaldt tekst og ikke
software (ibid.). Derfor tog han i juni 1999 initiativ til at formulere den første
formelle open content-licens (ibid.), Open Publication License. 15 I 2004
grundlagdes organisationen The Open Knowledge Foundation, der har til
formål at informere om og øge kendskabet til åben viden (og herunder åbent
indhold), 16 og som bl.a. administrerer The Open Knowledge Definition, der
med sine ti punkter fuldstændig modsvarer definitionen af open source, men
blot gælder viden og ikke software.
De forskellige udgaver af Open Publication License havde ikke den store
succes, primært fordi det var uklart, hvad man måtte og ikke måtte gøre med
indhold, der var udgivet under dem (Moody 2006b). Større succes har
organisationen Creative Commons haft. Den blev grundlagt i 2001 af en gruppe
amerikanske advokater – af hvem Lawrence Lessig nok er den mest kendte –
og introducerede i december 2002 en række formelle open content-licenser
(ibid.), der til dels er inspirerede af The Free Software Foundations
softwarelicens GNU General Public License. Creative Commons’ erklærede
mål er at reintroducere den gyldne middelvej i debatten om licensering og gøre
det lettere for forfattere, forskere, kunstnere m.fl. at forbeholde sig nogle
rettigheder frem for alle eller ingen.
Den eksakte oprindelse af begrebet free content er uklar; 17 men i maj 2006
søsatte en gruppe ledende skikkelser i free software-, Wikimedia- 18 og Creative
Commons-miljøet et projekt, der havde til formål at afhjælpe begrebets
flertydighed og formulere en entydig definition. De kaldte definitionen
Definition of Free Cultural Works og offentliggjorde den første stabile version i
februar 2007. 19 Definitionen dækker bredt, og de “værker” og det “indhold”,
den gælder, kan både være tekster, software, kunstværker m.m. 20 Ifølge den er
et værks indhold frit, hvis det er udgivet under en licens, der sikrer de samme
fire frihedsrettigheder, som knytter sig til free software, og hvis værket
derudover opfylder en række betingelser, så alle reelt kan praktisere de fire
rettigheder (f.eks. skal dets “kildedata” være tilgængelige). 21 Definitionen
gælder både ‘free content’ og ‘free cultural works’, og de licenser, der lever op
10

til definitionen, kaldes både ‘free licenses’ og ‘free culture licenses’; gruppen,
projektet og definitionen er således også affilieret med begrebet free culture. Dét
begreb er tidligere især blevet forbundet med førnævnte Lawrence Lessigs bog
Free Culture fra 2004. I den plæderer han, meget i Creative Commons’ ånd, for
en tilbagevenden til en frihedskultur, der balancerer mellem at beskytte det,
mennesker har skabt, og muliggøre, at de kan skabe nyt (Lessig 2004 p. xiv),
mellem kontrol og anarki (ibid. p. xvi). Den nye Definition of Free Cultural
Works er ifølge en af initiativtagerne, Benjamin Mako Hill, et forsøg på at
formulere og udbrede en udgave af free culture-begrebet, der er mere i free
software-bevægelsens radikale ånd end Creative Commons’ og Lessigs
moderate version (Hill 2007). I denne udgave betegner free culture en kultur,
hvor det indhold og de værker, der skabes, frit kan deles, studeres og ændres
af alle, ligesom free software kan det; det er med andre ord en kultur præget af
free content og free cultural works, der er licenseret i overensstemmelse med
Defintion of Free Cultural Works. Sat op over for hinanden illustrerer Lessig
og Hill, at det stadig er til diskussion, hvad begrebet free culture dækker over.
For ikke at vælge side i denne igangværende strid bruger jeg i dette speciale
betegnelsen ‘free culture’ om en kultur, hvor menneskers kulturelle
frembringelser er frie. “Menneskers kulturelle frembringelser” betegner her det
samme som “værker” og “indhold” i Definition of Free Cultural Works, nemlig
alt, der kan repræsenteres i digital form; “frie” betyder, at de er udgivet under
en alternativ licens, som dem jeg har nævnt ovenfor, men altså ikke
nødvendigvis en licens, der lever op til Definition of Free Cultural Works.
“The free culture movement is growing.” 22 Sådan lyder indledningen på den
oprindelige invitation til at deltage i projektet Definition of Free Cultural
Works. På dette sted – og andre (Hill 2007) – identificerer initiativtagerne til
projektet sig således med den såkaldte free culture-bevægelse. Lawrence Lessig
krediterer internetpublicisten Eric Eldred 23 for at have startet bevægelsen og
dedikerer sin bog Free Culture til ham (Lessig 2004 p. 331); Lessig mener med
andre ord også, at der eksisterer en free culture-bevægelse. Det gør desuden
organisationen Students for Free Culture, der har taget navn efter Lessigs
bog, 24 og som har formuleret et decideret manifest for bevægelsen. 25 Ingen af
de forskere, jeg har henvist til i de foregående afsnit, omtaler dog eksplicit en
sådan bevægelse; tættest kommer den amerikanske antropolog Bryan
Pfaffenberger, der taler om en open content-bevægelse (Pfaffenberger 2001 p.
93). Dette forsøger jeg at råde bod på, når jeg i det næste afsnit argumenterer
for, at free culture-bevægelsen også i retorikfaglig forstand kan defineres som
en social bevægelse, og at man derfor kan betragte den som en sådan uden blot
at tage dens eget ord for det; denne argumentation fungerer samtidig som
definition af, hvad betegnelsen ‘free culture-bevægelsen’ dækker over i dette
speciale.
11

Free culture-bevægelsen som en social bevægelse i
retorikfaglig forstand
Retorikfaglig definition af sociale bevægelser
I dagligsproget er betegnelsen ‘bevægelse’ flertydig; de “bevægelser”, som jeg
ovenfor har henvist til, at både aktivister og akademikere omtaler, er derfor
ikke nødvendigvis bevægelser i en retorikfaglig forstand (Stewart et al. 2007 p.
2). I bogen Persuasion and Social Movements definerer Stewart, Smith og Denton
en social bevægelse som: "[A]n organized, uninstitutionalized, and large
collectivity that emerges to promote or resist change in societal norms and
values, operating primarily through persuasion encountering opposition (in its
moral struggle)." (ibid. p. 24) Definitionen ekspliciterer en række afgørende
karakteristika ved sociale bevægelser og angår både, hvad en social bevægelse
er, og hvordan den arbejder for eller imod samfundsmæssig forandring (ibid.). I
det følgende gør jeg i fire punkter rede for, at free culture-bevægelsen har disse
karakteristiske træk, og sandsynliggør således, at bevægelsen kan betragtes
som en social bevægelse.
Inden jeg går videre, er jeg dog nødt til at eksplicitere min forståelse af,
hvordan begrebet free culture relaterer til begreber som free software, open
source og open content, og hvordan de bevægelser, der knytter sig til de
forskellige begreber, relaterer til hinanden. Som sagt betegner free culture i
dette speciale en kultur, hvor alle værker og alt indhold, der kan repræsenteres
i digital form, er udgivet under alternative licenser, der i en eller anden
forstand er “frie”. Hvor free software og open source vedrører software og
open content tekster, billeder og lyd m.m. (men ikke software), er free culture
en bredere betegnelse, der både vedrører software, tekster og meget andet. I
forlængelse heraf anser jeg free culture-bevægelsen for at inkludere de omtalte
free software-, open source- og open content-bevægelser. Dette skal ikke
forstås som, at jeg mener, at der er tale om et strengt organiseret hierarki; i
lyset af ovenstående genealogiske udredning og inspireret af beskrivelsen af
sociale bevægelsers struktur hos van de Donk et al. (2004 p. 3) anser jeg det for
mest hensigtsmæssigt at betragte de forskellige begreber og bevægelser som
ordnet i et løst organiseret netværk. Men i dette netværk anser jeg ikke desto
mindre free culture og free culture-bevægelsen for at være centrale
knudepunkter, som alle de andre knudepunkter knytter an til.
Free culture-bevægelsen er organiseret og stor, men ikke-institutionaliseret
Ifølge Stewart et al. er sociale bevægelser bl.a. karakteriserede ved at være
organiserede og store, men ikke-institutionaliserede. At de er organiserede, vil
sige, at de har ledere, organisationer og tilhængere (dog uden at medlemskabet
nødvendigvis er klart defineret eller entydigt identificerbart) (Stewart et al.
12

2007 p. 3 og 7). At de er store, betyder, at deres organisationer og aktiviteter er
spredt ud over store geografiske områder, at de eksisterer i lang tid, og at de
involverer mange, forskellige aktiviteter, organisationer, mennesker m.m.
(ibid. p. 10). Og at de er ikke-institutionaliserede, vil sige, at de arbejder for
deres sag uden for samfundets etablerede institutioner – f.eks. dets politiske,
religiøse og økonomiske institutioner – og at de primært består af almindelige
mennesker (ibid. p. 7).
Som det fremgår af den genealogiske udredning ovenfor, inkluderer free
culture-bevægelsen en lang række ledere og organisationer, eksempelvis
Richard Stallman, Eric Raymond og Lawrence Lessig samt The Free Software
Foundation, The Open Source Initiative og Creative Commons. Pt. er det kun
muligt at blive formelt medlem af The Free Software Foundation. The Open
Source Initiative overvejer at indføre formelt medlemskab, men indtil videre
synes tilhængere af open source og Creative Commons primært at knytte an til
de respektive organisationer via officielle mailinglister. 26 I forbindelse med et
projekt som Wikipedia kan muligheden for at registrere sig som bruger
tilsvarende betragtes som en måde at knytte an til og udtrykke sympati for
projektet og organisationen bag.
Hvad angår omfang, har The Free Software Foundation snart eksisteret i 25 år,
og både den og Creative Commons har afdelinger over hele verden og er pt.
involveret i en lang række forskellige projekter. 27 Et andet godt eksempel er
Wikipedia og organisationen The Wikimedia Foundation, som administrerer
projektet (i næste afsnit argumenterer jeg som sagt for, at Wikipedia er en del
af free culture-bevægelsen): Ud over den engelske udgaves syv millioner
registrerede brugere har Wikipedia på tværs af sine mere end 250 forskellige
sprogudgaver over 75.000 aktive bidragydere, 28 og hertil kommer, at The
Wikimedia Foundation også administrerer en lang række andre frie wikiprojekter.
29
Free culture-bevægelsen har som sagt sine rødder i og inkluderer i dag free
software- og open source-bevægelserne. Ifølge Castells er disse udsprunget af
internettets hackerkultur (Castells 2003 p. 45 – se desuden slutnote 10), som
han beskriver som organiseret, men uforankret i nogen af samfundets
institutioner (ibid. p. 50). Disse oprindelige bevægelser opstod altså i en
organiseret, men ikke-institutionaliseret kontekst. 30 Tilsvarende er alle de
organisationer inden for free culture-bevægelsen, jeg har nævnt oven for,
almennyttige organisationer, 31 der baserer sig på donationer og
privatpersoners frivillige arbejde, og hvis virke primært udøves uden for
etablerede politiske og økonomiske samfundsinstitutioner og består i projekter
og kampagner, de selv initierer og finansierer.
13

Free culture-bevægelsen ønsker at ændre samfundsnormer og -værdier
Stewart et al. pointerer, at sociale bevægelser opstår og består, fordi deres
tilhængere ønsker at fremme eller hindre, at etablerede samfundsnormer og
-værdier ændres (Stewart et al. 2007 p. 14). Herunder er sociale bevægelser
karakteriserede ved, at de har et program for, hvad der skal gøres, hvem der
skal gøre det, og hvordan det skal gøres (ibid.).
Ifølge Richard Stallman var det i starten af 70’erne normen blandt hans
kolleger og ham – og programmører i det hele taget – at dele software og
kildekoden til samme (Stallman 1999 p. 17). Men ti år senere begyndte software
beskyttet af ophavsrettigheder at vinde frem, og gradvist blev det forbudt at
dele software (ibid. pp. 17-18). For Stallman var dette uacceptabelt, og han
påbegyndte derfor GNU-projektet (ibid. p. 19). Han ønskede, at normen fortsat
skulle være, at man frit kunne dele og studere software, og at ens frihed som
bruger og det frivillige samarbejde mellem mennesker stadig skulle være
centrale værdier (ibid. p. 18).
Som det fremgår af den slægtshistoriske gennemgang ovenfor, har Stallmans
kamp for fri software i større eller mindre grad inspireret alle de projekter og
organisationer inden for free culture-bevægelsen, der er fulgt efter. Senest har
Wikipedia ifølge Elisabeth Hoff-Clausen sat “et vist lighedstegn mellem software
og viden, som peger på, at også viden både muliggør og begrænser
menneskelige handlinger,” hvorfor viden ligesom software bør være fri (Hoff-
Clausen 2007 p. 247). Således er Wikipedia i opposition til “den etablerede
holdning – i forlagsverdenen og bredere set, i samfundet – om, hvorvidt viden
skal være en vare (..) og om, hvem der har autoritet til at definere vores fælles
virkelighed.” (ibid. p. 249) Inspireret af Stallmans GNU-projekt og senest
eksemplificeret ved Wikipedia er free culture-bevægelsen således
karakteriseret ved et ønske om at ændre gældende samfundsnormer og
-værdier.
Free culture-bevægelsen møder modstand i en moralsk kamp
Ifølge Stewart et el. er det kendetegnende for sociale bevægelser, at deres
ledere og tilhængere mener at vide, hvad der er moralsk rigtigt (Stewart et al.
2007 p. 17). At bevægelsen er moralsk retfærdiggjort og motiveret, er
forudsætningen for, at den kan påberåbe sig legitimitet, selvom den opererer
uden for samfundets etablerede institutioner (ibid.). Samtidig fører den
moralske position til konfrontation, fordi den anfægter en eller flere
samfundsinstitutioners autoritet, troværdighed og magt (ibid. p. 19).
Der er stor forskel på, i hvilken grad de forskellige organisationer inden for
free culture-bevægelsen iscenesætter deres virke som en moralsk kamp; men to
14

centrale skikkelser inden for bevægelsen, free software-fortaleren Richard
Stallman og Wikipedias grundlægger Jimmy Wales, definerer klart deres
projekter som moralsk rigtige og moralsk motiverede. I flere artikler har
Stallman beskrevet sit arbejde som en kamp for frihed og fællesskab: Han
kæmper for brugeres frihed til at bruge, dele og ændre software og imod
softwareproducenters kontrol (Stallman 1984 p. 36; 1992 p. 133; 1994 p. 47 og
51); samtidig kæmper han for at fremme fællesskabsfølelsen og det altruistiske,
frivillige samarbejde mellem mennesker (Stallman 1984 p. 34; 1992 p. 125 og
134; 1994 pp. 50-51). For Stallman var beslutningen om at påbegynde GNUprojektet
således “A Stark Moral Choice” (Stallman 1999 p. 19). I en appel til
Wikipedias brugere og bidragydere fra 2005 har Wales formuleret, hvad der
motiverer hans arbejde med Wikipedia: Han gør det ikke bare for sin datters
skyld, men for barnet i Afrika, der får adgang til frie lærebøger og
opslagsværker. 32 Udsagnet er i tråd med The Wikimedia Foundations
idealistiske programerklæring, der som Wikipedia-projektet i det hele taget får
fri viden til at fremstå som en menneskeret (Hoff-Clausen 2007 p. 245):
“Imagine a world in which every single human being can freely share in the
sum of all knowledge. That’s our commitment.” 33
Både Stallman og Wales har mødt modstand i deres moralske kamp. Free
software-bevægelsens centrale og mest kendte modstander er softwarefirmaet
Microsoft og grundlæggeren Bill Gates, der forfægter retten til at eje software
og tjene penge på den (Benoit-Barné 2007 p. 213; Castells 2003 p. 41). Gates har
senere udvidet sin kritik til ikke kun at gælde free software, men også “the
movement to assemble a global “creative commons” that contains large bodies
of scientific and cultural content” (Tapscott et al. 2006 p. 16). Institutionen
Encyclopedia Britannica har også ydet modstand og kritiseret Wikipedia for at
indeholde alvorlige fejl og være af lav kvalitet (ibid. p. 75). En sidste central,
eller i hvert fald meget citeret, kritiker af free culture-bevægelsen er den
tidligere webiværksætter og nu webkritiker Andrew Keen, der har skrevet
bogen The Cult of the Amateur fra 2007. Han kritiserer, hvad han kalder “the
Web 2.0 movement” for at føre til kulturel forfladigelse, fordi den hylder
fraværet af professionelle redaktørers kritiske udvælgelse og forfinelse af talent
(Keen 2006).
Free culture-bevægelsen gør primært brug af persuasive midler
Ifølge Stewart et al. kan sociale bevægelser i teorien søge at ændre etablerede
normer og værdier med tvang, gennem forhandling eller ved at overbevise det
omgivende samfund om, at det er det rigtige at gøre (Stewart et al. 2007 pp. 19-
20). Det er dog de færreste bevægelser, der råder over midler, som de kan
tvinge deres sag igennem med, eller som de kan bruge i en
forhandlingssituation, og langt de fleste sociale bevægelser gør derfor primært
brug af persuasive midler i deres kamp (ibid. pp. 20-21).
15

Som det fremgår af ovenstående, er det karakteristisk for de projekter og
organisationer, der knytter sig til free software, open source, open content,
Creative Commons og free content, at de ikke har søgt at ændre gældende
normer og værdier ved at krænke dem, men ved at formulere alternative
definitioner og regler, som de selv har realiseret og effektueret. Richard
Stallman indledte f.eks. ikke sin kamp mod software beskyttet af
ophavsrettigheder ved at krænke andres rettigheder; i stedet tog han initiativ
til at formulere nye licenser og udvikle ny software, der realiserede og
eksemplificerede de ændringer, han ønskede. En tilsvarende pointe fremfører
Elisabeth Hoff-Clausen i sit studie af Wikipedia: Wikipedia tillader ikke, at
traditionelle intellektuelle ophavsrettigheder krænkes (Hoff-Clausen 2007 p.
246); i stedet eksemplificerer Wikipedia som initiativ, produkt og proces et
alternativ til den gældende praksis inden for encyklopædisk vidensformidling,
og i dette ligger der en klar persuasiv appel (ibid. p. 251). Således er free
culture-bevægelsen overordnet set karakteriseret ved, at den ikke søger at
ændre samfundets normer og værdier med tvang eller gennem forhandling,
men i stedet skaber de ændringer, den ønsker, og præsenterer dem som
persuasive eksempler til efterfølgelse.
Wikipedia som en del af free culture-bevægelsen
Som teknologi, proces, produkt og idé er Wikipedia direkte relateret til mange
af de begreber, jeg har præsenteret ovenfor. For det første faciliteres
encyklopædien af free software-teknologien MediaWiki, der er udgivet under
free software-licensen GNU General Public License. 34 For det andet er
skriveprocessen på Wikipedia inspireret af den produktionsmodel, ‘peer
production’, som open source-bevægelsen især er kendt for (Benoit-Barné 2007
p. 214; Hoff-Clausen 2007 p. 249; Nov 2007 p. 63; Tapscott et al. 2006 pp. 65-66
og 71 – se også slutnote 9). For det tredje er produktet Wikipedia frit, som free
software er fri. Alt indhold er udgivet under free content-licensen GNU Free
Documentation License, 35 og siden marts 2007 har det været officiel politik, at
alle wiki-projekter under organisationen The Wikimedia Foundation skal
licenseres på vilkår, der lever op til den relativt nye Definition of Free Cultural
Works. 36 For det fjerde bygger Wikipedia på den grundlæggende idé, at viden
bør være fri og frit tilgængelig for alle (Hoff-Clausen 2007 p. 245), og projektet
knytter således også an til idéen bag free software (ibid. p. 247), især som
Richard Stallman har formuleret den.
Hertil kommer, at flere centrale skikkelser i Wikipedia-miljøet har omtalt free
culture-bevægelsen og identificeret Wikipedia med den. I august 2005
offentliggjorde Wikipedias grundlægger Jimmy Wales listen “Ten Things That
Will Be Free” med det ekspliciterede håb, at den ville inspirere free culturebevægelsen.
37 Første punkt på denne to do-liste er at skabe en fri encyklopædi,
16

og hele listen er efterfølgende blevet omtalt som “A Free Culture Manifesto”. 38
I marts 2007 påbegyndte Erik Möller, medinitiativtager til projektet Definition
of Free Cultural Works 39 og senere vicedirektør i The Wikimedia Foundation, 40
teksten “Ten things you may not know about Wikipedia”. 41 Under overskriften
“We are not alone” lyder punkt syv bl.a.: “Wikipedia is part of a growing
movement for free knowledge that is beginning to permeate science and
education.” 42
At prominente repræsentanter for Wikipedia som Wales og Möller
identificerer encyklopædien med free culture-bevægelsen, forekommer at være
et relevant belæg for den overordnede påstand i dette afsnit, nemlig at
Wikipedia er en del af free culture-bevægelsen. Det er imidlertid ikke noget
tvingende belæg, der tåler at stå alene. At omtale sig selv og sit projekt som del
af en “bevægelse” kan være en måde at puste begge dele op gennem retorisk
amplificatio (Stewart et el. 2007 p. 2). Derfor underbygger jeg i det følgende
min påstand yderligere med autoritetsargumenter hentet i to tidligere
undersøgelser af Wikipedia; selvom de ikke eksplicit identificerer Wikipedia
med free culture-bevægelsen, kan de bruges som belæg for den mere generelle
påstand, at Wikipedia er en del af en bevægelse.
I sin ph.d.-afhandling om online ethos skriver Elisabeth Hoff-Clausen, at den
fremtrædende brug af betegnelserne “open content” og “free content” om
Wikipedias indhold “knytter (..) Wikipedia-projektet til den bredere bevægelse
“open source” og “free software”” (Hoff-Clausen 2007 p. 246). I hvad der ifølge
Hoff-Clausen kan sammenlignes med en offentlig demonstration, protesterer
Wikipedias bidragydere mod eksperters og kommercielle udgiveres dominans
inden for vidensformidling ved at eksemplificere et alternativ (ibid. p. 251).
Således bekræfter Hoff-Clausens analyse, at Wikipedia er del af en bevægelse,
udfordrer etablerede samfundsnormer og repræsenterer en aktivistisk praksis.
I deres undersøgelse af, hvad der motiverer Wikipedias bidragydere, tager de
tyske psykologer Joachim Schroer og Guido Hertel udgangspunkt i
psykologisk teori om, hvad der bevæger mennesker til at involvere sig i og
bidrage til sociale bevægelser. De argumenterer for, at “the Wikipedia project
can be understood as a social movement with common goals”, både fordi
bidragyderne er forenet af et fælles formål – at samle fri viden og gøre den
tilgængelig for alle – og fordi de arbejder frivilligt (Schroer et al. 2007 p. 4 og
pp. 6-7). Som jeg vender tilbage til i mit teoriafsnit, er jeg uenig med Schroer og
Hertel i, at Wikipedia i sig selv er en social bevægelse; det ændrer dog ikke
ved, at deres undersøgelse underbygger, at Wikipedia kan kædes sammen
med en sådan.
17

18
Teori
De teorier og begreber, jeg trækker på i dette speciale, kan ordnes hierarkisk
efter den eller de funktioner, de har i den samlede argumentation. Nogle tjener
til at etablere den overordnede forståelsesramme for undersøgelsen, mens
andre virker til at fokusere dens konkrete analyser. I dette afsnit præsenterer
jeg dette teorihierarki; jeg gør rede for de teorier og begreber, der indgår i det,
og ekspliciterer, hvad deres tænkte funktion(er) er.
Også dette afsnit falder i tre dele: Indledningsvis samler jeg op på det forrige
afsnit og præsenterer på baggrund af dette det overordnede teoretiske
perspektiv, jeg har valgt at lægge på min empiri. Dette perspektiv, sociale
bevægelsers retorik, fungerer som specialets overordnede forståelsesramme og
har især den centrale funktion at begrunde, hvorfor de tekster, jeg undersøger,
er retoriske. I afsnittets anden del nærmer jeg mig i to trin et teoretisk fokus for
min undersøgelse. Først afgrænser jeg undersøgelsen til især at gælde
mobilisering, der er én af de funktioner, som sociale bevægelsers retorik
teoretisk set skal udfylde; dernæst afgrænser jeg undersøgelsen yderligere til
især at gælde den eller de funktioner, som retorisk persona i de tekster, jeg
analyserer, har i forhold til at mobilisere nye og eksisterende tilhængere. I
afsnittets tredje og sidste del indkredser jeg persona-begrebet, der er det
centrale omdrejningspunkt for mit speciales begrebsorienterede retoriske
kritik. Jeg kontrasterer det med andre, beslægtede begreber som identitet og
ethos og lægger op til at diskutere og positionere min undersøgelse i forhold til
tidligere undersøgelser af Wikipedia, der har taget udgangspunkt i netop
identitet og ethos.
Overordnet teoretisk perspektiv
Som sagt udgør grundlæggende retorisk teori om sociale bevægelsers retorik
det øverste niveau i dette speciales teorihierarki. At jeg har valgt dette
overordnede teoretiske perspektiv, skal ses i lyset af de primære pointer i det
foregående deskriptive og argumentative afsnit: Fordi der eksisterer en social
bevægelse kaldet free culture-bevægelsen, og fordi Wikipedia er en del af
denne, anser jeg min empiri, et korpus af udvalgte tekster på Wikipedia, for at
eksemplificere en social bevægelses retorik og undersøger den som sådan.
Før jeg går videre, er det dog værd at præcisere dette en anelse. Stewart et al.
plæderer for, at man betragter og undersøger sociale bevægelser som
‘fortolkende systemer’ (Stewart et al. 2007 p. 37), der bl.a. er kendetegnede ved
at være hierarkisk organiserede i henholdsvis et system (typisk en bevægelse),

et suprasystem (typisk det omgivende samfund) og et subsystem (typisk en
organisation inden for en bevægelse) (ibid. p. 30). Bruger man denne
terminologi til at beskrive de fænomener, jeg beskæftiger mig med i dette
speciale, er free culture-bevægelsen systemet, samfundet suprasystemet og
organisationen The Wikimedia Foundation, der bl.a. administrerer Wikipedia,
subsystemet. Modsat Schroer og Hertel anser jeg således ikke Wikipedia for at
være en social bevægelse i sig selv (Schroer et al. 2007 p. 4); jeg anser The
Wikimedia Foundation for at være en organisation inden for en social
bevægelse (en såkaldt ‘social movement organization’, jf. Stewart et al. 2007 p.
6) og Wikipedia som ét af denne organisations aktivistiske projekter. I dette
speciale undersøger jeg med andre ord Wikipedia som et middel, som
organisationen The Wikimedia Foundation gør brug af i sit arbejde inden for
free culture-bevægelsen.
Som Elisabeth Hoff-Clausen er inde på (Hoff-Clausen 2007 p. 24 og 251), mener
Jørgen Fafner, at referentielle tekster måske ikke er født retoriske, men bliver
det i situationer præget af uenighed mellem de involverede parter (Fafner 1977
pp. 41-42). Hvorvidt et opslagsværk som Wikipedia, der umiddelbart primært
tjener en referentiel funktion, er retorisk, afhænger altså af den sammenhæng,
det indgår i. Fordi Wikipedia er et projekt, der administreres af en organisation
(The Wikimedia Foundation) inden for en social bevægelse (free culturebevægelsen),
indgår encyklopædien i en sammenhæng, der ikke bare er præget
af uenighed, men moralsk konflikt (jf. det foregående afsnit). De tekster, jeg
undersøger, er altså retoriske. En af det overordnede teoretiske perspektivs
væsentligste funktioner er således, at jeg med det kan kategorisere min empiri
og min undersøgelse som retorisk.
Teoretisk fokus
Mobilisering
Når sociale bevægelser søger at skabe samfundsmæssige forandringer, må de
primært forlade sig på at overbevise deres medmennesker om sagens rigtighed
og vigtighed (Stewart et al. 2007 p. 21). For sociale bevægelser er persuasive
midler således alfa og omega; med disse udfører de en række afgørende
funktioner: “Persuasion is the primary agency through which social movements
perform essential functions that enable them to come into existence, to satisfy
requirements, to meet oppositions, and, perhaps, to succeed in bringing about
or resist change.” (ibid. p. 49) Stewart, Smith og Denton identificerer seks
sådanne centrale funktioner, og én af disse er mobilisering (ibid.). Sociale
bevægelser er nødt til at mobilisere mennesker inden for og uden for
bevægelsen ved at overbevise dem om: At samfundsmæssige forandringer er
ønskværdige og nødvendige, og at de og andre almindelige mennesker må gå
19

sammen om at skabe dem (ibid. p. 74); at de må handle aktivt og tage
utraditionelle metoder i brug (ibid. p. 75); at de må presse bevægelsens
modstandere til at anerkende det problem, den søger at afhjælpe (ibid. p. 76);
og at de, hvis de repræsenterer samfundets etablerede institutioner, bør
legitimere bevægelsen ved at vise den sympati og støtte (ibid. p. 77). Ifølge
Stewart et al. muliggør deres funktionelle syn på sociale bevægelsers retorik, at
man som kritiker afgrænser sin undersøgelse og f.eks. fokuserer på én af de
seks persuasive funktioner (ibid. p. 50). I dette speciale har jeg for det første
valgt at fokusere på den persuasive funktion mobilisering og er især
interesseret i, hvordan de tekster på Wikipedia, jeg undersøger, kan tænkes at
bidrage til at mobilisere nye og gamle bidragydere.
Persona
For at afgrænse min undersøgelse yderligere har jeg for det andet valgt at
koncentrere mig om den eller de funktioner, som retorisk persona har i de
udvalgte tekster i forhold til at mobilisere bidragydere. Dette begreb gør jeg
rede for i et selvstændigt afsnit nedenfor; på dette sted er hensigten blot at slå
fast, at mit speciale udgør en begrebsorienteret retorisk kritik (Jasinski 2001a p.
139; Jasinski 2001c p. 256; Villadsen 2002 p. 16) med fokus på persona. Jeg har
valgt dette fokus efter flere gennemlæsninger af analyseteksterne, fordi et
fremtrædende træk ved dem har vist sig at være, at Wikipedia italesættes som
et fællesskab, samtidig med at læseren tiltales som et (potentielt) medlem af
det fællesskab; teksternes afsender synes altså på én gang at påtage sig en
bestemt rolle og placere tekstens læser i en sådan. Som det vil fremgå senere,
betyder dette, at persona er et særdeles relevant begreb at inddrage i denne
kritik af de mobiliserende appeller på Wikipedia. Først vil jeg dog antyde,
hvordan dette begrebsmæssige fokus relaterer til andre mulige foki.
Både Anne Katrine Lund og Roger D. Cherry betragter det at repræsentere sig
selv i tekst for at være et multidimensionalt fænomen, og begge drager
konsekvensen af dette i begrebsmæssige distinktioner: Lund skelner i sine
analyser af organisationers troværdighedsarbejde mellem image, identitet og
ethos (Lund 2000 pp. 187-188), mens Cherry i sin artikel om selvfremstilling i
skriftlige tekster skelner mellem ethos og persona (Cherry 1998 pp. 385-386).
Inspireret af disse to teoretikere skelner jeg i dette speciale mellem identitet,
ethos og persona og fokuserer som sagt på sidstnævnte i mine analyser. Min
skelnen er påvirket af Lund og Cherry i den forstand, at jeg er inspireret af den
overordnede idé om, at afsenderes selvfremstilling er et multidimensionalt
fænomen, og at man som kritiker kan og bør drage begrebsmæssige og
analytiske konsekvenser af dette. Hvad angår begrebernes specifikke indhold –
som jeg gør rede for nedenfor – er jeg i nogen grad inspireret af Cherry, men
kun i ringe grad af Lund; min skelnen implicerer således ikke, at jeg betragter
image og persona som synonyme begreber. Jeg antager – ligesom mine
20

inspirationskilder (Lund 2000 p. 187; Cherry 1998 p. 402) – at de begreber, jeg
opererer med, overlapper, og at de ikke altid kan skelnes klart fra hinanden;
men helt overordnet skelner jeg mellem identitet, ethos og persona, ud fra
hvilken grad af (selv)konstruktion de indebærer. Igen inspireret af Cherry
(Cherry 1998 p. 396 og pp. 398-399) opfatter jeg de tre begreber som en del af et
kontinuum, hvor identitet er mindre symbolsk konstrueret end ethos, der igen
er mindre symbolsk konstrueret end persona. Hensigten med at introducere
denne begrebsmæssige tredeling er for det første at præcisere, hvad jeg
undersøger, og hvad jeg ikke undersøger, og for det andet at lægge op til en
diskussion af tidligere undersøgelser af Wikipedia og min egen undersøgelses
position i forhold til dem.
Det forudsatte subjekt
Før jeg går videre og gør rede for begreberne identitet, ethos og især persona,
er det værd at spørge kritisk ind til ovenstående. Når jeg taler om en ‘afsender,
der repræsenterer sig selv i tekster’, og som f.eks. skaber en ‘persona, der er
mere konstrueret end vedkommendes identitet’, synes jeg at forudsætte et
subjekt, der i en eller anden grad er bevidst om, hvem det er. Og tager man
postmodernistisk kritik alvorligt, er dét ikke uproblematisk. Netop “ideen om
det uafhængige og kohærente subjekt, der er i stand til at gennemskue sin egen
erkendelsesproces og træffe rationelle, objektive valg”, er blevet kritiseret og
problematiseret af postmodernister (Hoff-Clausen et al. 2005 p. 58). Et sådant
subjekt personificerer blot de problematiske antagelser, som modernisme
generelt hviler på, og de mest skeptiske postmodernister afskriver det som en
fiktiv konstruktion og dets identitet som en modernistisk illusion (Rosenau
1992 pp. 42-43). Men selv hvis man antager, at sådant subjekt eksisterer, hvem
er det så, der søger at mobilisere læserne af de tekster, jeg undersøger? Den
webretoriske teoretiker og kritiker Barbara Warnick har flere steder gjort
opmærksom på og problematiseret, at webtekster ofte er kollektivt forfattede
og sammensat af mange forskellige tekster, og at det i det hele taget kan være
svært at identificere deres forfatter(e) (Warnick 1998 p. 79; 2002 p. 14; 2007 pp.
25-26). Og som Elisabeth Hoff-Clausen er inde på, gælder dette bestemt også
tekster på Wikipedia (Hoff-Clausen 2007 p. 254), “the free encyclopedia that
anyone can edit.” 43
Hvad den postmodernistiske kritik angår, vil jeg på dette sted blot antyde, at
jeg er bevidst om det potentielt kontroversielle i, at jeg i min undersøgelse i en
eller anden grad forudsætter et (kollektivt) subjekt, der repræsenterer sig selv
på forskellig, mere eller mindre konstrueret vis. At jeg ikke gør mere ud af at
vaccinere mod kritikken, skyldes, at jeg anser mit projekt for at være i tråd
med flere af de retoriske undersøgelser, der er centrale kilder i dette speciale,
f.eks. Maurice Charlands artikel og Elisabeth Hoff-Clausens afhandling. Det
centrale omdrejningspunkt for Charlands undersøgelse er, hvordan
21

ideologiske, politiske subjekter konstitueres (Charland 1987 f.eks. p. 133, 136
og 137), og Charland synes således at antage, at sådanne subjekter eksisterer
eller kan bringes til at eksistere i en eller anden forstand. Hoff-Clausen
argumenterer eksplicit for, at man godt kan operere med et afsenderbegreb i
undersøgelser af webtekster, og pointerer samtidig, at “[a]gentcentreret
retorisk kritik forholder sig (..) til de intentioner, der udtrykkes i teksten, og
ikke dem, som en identificerbar fysisk afsenderperson i øvrigt formodes at
have.” (Hoff-Clausen 2007 pp. 83-84) At jeg opererer med en afsender, er altså
ikke ensbetydende med, at jeg ophæver dette subjekt og dets intentioner til
undersøgelsens centrale fokus. Hvad Warnicks problematiserende pointer
angår, argumenterer Hoff-Clausen i forlængelse af det forrige for, at man som
kritiker kan imødekomme dem ved at eksplicitere, hvilke(n)
afsenderinstans(er) man fokuserer på (ibid.). Afslutningsvis vil jeg derfor slå
fast, at jeg i dette speciale følger Hoff-Clausens eksempel og anser mine
analyseteksters afsender(e) for at være “det retoriske fællesskab af brugere (..),
som på et givent tidspunkt er samlet om kollaborativt at producere
[Wikipedia].” (ibid. p. 256) Således anser jeg ikke organisationen The
Wikimedia Foundation, men derimod Wikipedias skrivende kollektiv for at
være teksternes primære afsender og den instans, der søger at mobilisere nye
og gamle tilhængere.
Identitet
Kollektiv identitet
Når jeg ovenfor, lidt vagt, har refereret til begrebet identitet, har jeg haft det
specifikke begreb kollektiv identitet i tankerne. Kollektiv identitet er et
socialpsykologisk begreb, der bruges til at beskrive og forklare et individs
tilhørsforhold til en gruppe, og som mere specifikt er blevet brugt i
undersøgelser af, hvad der motiverer enkeltpersoner til at involvere sig i
sociale bevægelser (McCaughey et al. 2003 p. 8; Ayers 2003 p. 145 og 150). 44 Det
er karakteristisk for undersøgelser, der tager udgangspunkt i begrebet – i hvert
fald de undersøgelser, jeg har fundet i min litteratursøgning – at de gør brug af
samfundsvidenskabelige metoder som kvalitative semi-strukturerede
interviews, antropologiske feltstudier og spørgeskemaundersøgelser (Ayers
2003 p. 149; Nip 2004 pp. 238-239). Forskere, der undersøger sociale bevægelser
med udgangspunkt i begrebet kollektiv identitet, synes således i praksis at
undersøge og finde noget andet end retorikere, der undersøger de samme
fænomener med udgangspunkt i begreber som ethos og persona. Hvor de
førstnævnte undersøger, hvordan grupper og individer i grupper oplever sig
selv, fortolker de sidstnævnte, hvordan grupper og individer i grupper
repræsenterer sig selv, og hvordan de opleves på den baggrund.
22

Studier af Wikipedia med fokus på kollektiv identitet
I min litteratursøgning er jeg ikke stødt på studier af Wikipedia, der eksplicit
tager udgangspunkt i begrebet kollektiv identitet. Men jeg har fundet en række
undersøgelser af, hvad der motiverer Wikipedias bidragydere (Schroer et al.
2007; Nov 2007), og hvordan de gradvist bliver en del af fællesskabet omkring
encyklopædien (Bryant et al. 2005); på baggrund af disse artiklers
undersøgelsesspørgsmål synes det ikke urimeligt at inddrage dem som
eksempler på implicitte eller delvise undersøgelser af Wikipedia-fællesskabets
kollektive identitet. Som jeg var inde på i det forrige afsnit, undersøger
psykologerne Schroer og Hertel, hvad der motiverer faste bidragydere til den
tyske udgave af Wikipedia (Schroer et al. 2007 p. 16). På baggrund af en
spørgeskemaundersøgelse finder de, at hverken den enkelte bidragyders grad
af identifikation med projektets overordnede mål eller med gruppen har
signifikant betydning for, hvor mange timer han eller hun bruger på at
bidrage, eller hvor mange artikler han eller hun overvåger (ibid. p. 26); 45 til
gengæld har den enkeltes sociale identifikation signifikant betydning for, hvor
tilfreds han eller hun er (ibid. p. 25). Lektor ved New Yorks polytekniske
universitet Oded Nov finder i en lignende spørgeskemaundersøgelse, at
faktoren ‘ideologi’ er den næst vigtigste grund til, at faste bidragydere til den
engelske udgave af Wikipedia bidrager, men uden signifikant betydning for,
hvor meget de bidrager; derimod er faktoren ‘det er sjovt at bidrage’ både den
vigtigste grund til, at de adspurgte bidrager, og af signifikant betydning for,
hvor meget de bidrager (Nov 2007 p. 63). I en beslægtet, men kvalitativ
undersøgelse baseret på interviews med faste bidragydere til den engelske
udgave af Wikipedia konkluderer Bryant, Forte og Bruckman fra The Georgia
Institute of Technology, at bidragyderes syn på sig selv og Wikipedia gradvist
udvikler sig, i takt med at de går fra at bidrage lidt til at bidrage meget: Fra at
vedligeholde én eller et par artikler går de til at vedligeholde projektet og
fællesskabet; fra at opfatte Wikipedia som en artikelsamling går de til at
opfatte det som et fællesskab; og fra at være uvidende om projektets roller og
regler går de til at anerkende og administrere dem (Bryant et al. 2005 p. 9).
Ethos
Individuel og kollektiv ethos
I Retorik beskriver Aristoteles ethos som et retorisk bevismiddel baseret på
“talerens karakter og hele væsen” (1356a, p. 34). En talers ethos er med til at
skabe overbevisning, for “[v]i stoler nemlig mere og med større beredvillighed
på, hvad anstændige mennesker siger” (ibid.). Ifølge James C. McCroskey er
ethos ikke en egenskab, som afsender har, men derimod en subjektiv holdning,
som hver enkelt modtager har til afsender (McCroskey 1978 p. 68). Michael S.
Halloran og Nedra Reynolds synes heller ikke at anse ethos for at være en
23

påviselig egenskab ved afsender, men i deres udlægninger er ethos snarere et
intersubjektivt end et subjektivt fænomen: Ethos er en række karaktertræk,
som en gruppe konstruerer, billiger og genkender (Reynolds 1993 p. 327), og at
have ethos vil sige at udvise dyder, som den kultur, man taler til og på vegne
af, værdsætter (Halloran 1982 p. 60). Med denne udlægning begynder
begreberne ethos og kollektiv identitet umiddelbart at ligne hinanden; men
hvor kollektiv identitet vedrører menneskers følelse af veldefineret fællesskab,
vedrører ethos ifølge Reynolds menneskers evne til at tale sammen trods
fraværet af en sådan fællesskabsfølelse. 46 McCroskey og Halloran er enige om,
at ethos ikke behøver at knytte sig til en enkelt person, men lige så vel kan
knytte sig til en gruppe, en organisation, en institution eller et land
(McCroskey 1978 p. 68) og mere abstrakt en persontype, en professionel
gruppe, en kultur eller en æra (Halloran 1982 p. 62).
Studier af Wikipedia med fokus på ethos
I sin ph.d.-afhandling præsenterer Elisabeth Hoff-Clausen bl.a. et casestudie af
den danske udgave af Wikipedia. Undersøgelsen udgør en hermeneutisk
læsning af en række udvalgte nøgletekster på netstedet (Hoff-Clausen 2007 p.
19 og 234) og er mere specifikt “en begrebsorienteret retorisk kritik ud fra
spørgsmålet om, hvordan ethos realiseres.” (ibid. p. 230) Undersøgelsen
adskiller sig således både metodologisk og begrebsmæssigt fra de studier af
kollektiv identitet på Wikipedia, jeg har refereret ovenfor. En af Hoff-Clausens
hovedpointer er, at brugeres oplevelse af ethos i Wikipedia som webtekst både
kan basere sig på indtryk fra en ‘ethopoetisk front region’ og en ‘ethopoetisk
backstage’ (ibid. pp. 268-269 og p. 283). Det skrivende kollektivs front region
præsenteres bl.a. på forsiden og hver artikels artikel-side; her er fokus på
indholdet og brugeren, mens den kollektive afsender er trukket i baggrunden
(ibid. p. 265, 268 og 283). Ethos-appellen på disse sider består bl.a. i, at form og
indhold lever op til genrens krav, og at kollektivet viser sin troværdighed ved
at indfri genreforventningerne og leve op til sin egen rolle (ibid. p. 268 og 284).
Den kollektive karakters backstage finder man bl.a. på diverse historik- og
diskussion-sider; her træder de individuelle bidragydere i karakter og
forhandler om det kollektive produkt og den kollektive fremtræden (ibid. p.
269 og 284). Ethos-appellen på disse sider består bl.a. i, at bidragyderne ideelt
set demonstrerer dømmekraft og troværdighed i den praksis, siderne
dokumenterer (ibid.).
Persona
Persona som en repræsentation af afsender
Ifølge James Jasinski betegner persona helt overordnet “a human presence that
saturates a text” (Jasinski 2001b p. 429). En sådan menneskelig tilstedeværelse kan
24

være at finde både bag teksten i form af en styrende bevidsthed, der
organiserer, kontrollerer og instruerer tekstens indhold, samt i teksten i form af
en repræsentation af den person, der taler eller skriver (ibid.). I modsætning til
f.eks. Jørgen Fafner (Fafner 1997 p. 9) bruger de kilder, jeg trækker på i dette
speciale, ikke ‘persona’ synonymt med ‘afsender’; i stedet bruger de, på
forskellig vis, betegnelsen om en konstrueret tekstuel repræsentation af
afsender eller af en skikkelse, som afsender søger at identificere sig med.
Ifølge flere teoretikere kan persona betegne en rolle, der kommer til udtryk i en
afsenders tekstuelle selvfremstilling (Brooke 2001 p. 570; Cherry 1998 p. 390;
Jasinski 2001b p. 429). Mange retorikere antager, at afsender i sin tekst kan (og
bør) konstruere og påtage sig en rolle, der matcher den retoriske situation, han
eller hun befinder sig i (Brooke 2001 p. 570). En af disse er Roger D. Cherry, der
som sagt anskuer selvrepræsentation som et multidimensionalt fænomen og
argumenterer for, at de forskellige dimensioner kan ordnes i et kontinuum, der
går fra det “virkelige” til det “fiktive” (Cherry 1998 p. 398). Persona placerer
han i den fiktive ende af kontinuummet og skriver: “At the persona end of the
continuum, writers exercise their ability to portray the elements of a rhetorical
situation to their advantage by fulfilling or creating a certain role (or roles) in
the discourse community in which they are operating.” (ibid. p. 399) Cherry
identificerer sig eksplicit med teoretikere, der søger at placere sig et sted
mellem Bitzer og Vatz (ibid. p. 398), og det er således værd at bemærke, at
afsendere ifølge ham både kan indfri og skabe en persona, når de i tekst
iscenesætter sig selv og den situation, de befinder sig i.
Adskillige fremstillinger henviser til, at persona oprindelig har betydet maske,
og at flere kritikere har brugt begrebet med denne etymologiske baggrund i
tankerne (Brooke 2001 p. 570; Carter 1996 p. 504; Cherry 1998 p. 390; Jasinski
2001b p. 429; Ware et al. 1982 p. 50). Der er dog stor forskel på retoriske
kritikeres opfattelser af begrebet i denne betydning. Cherrys beskrivelse af
persona som en maske synes stort set ikke at adskille sig fra hans og andres
beskrivelser af persona som en rolle: “[T]he persona is merely a necessary
mask (..) [which] is needed for the author to set him- or herself in the right
posture toward a particular subject matter for a particular audience.” (Cherry
1998 p. 392) B. L. Ware og Wil A. Linkugels beskrivelse af persona som en
maske adskiller sig imidlertid en hel del fra Cherrys. I deres udlægning er en
persona både en maske og en skikkelse repræsenteret ved den maske (Ware et
al. 1982 pp. 50-51). Begge dele afspejler en dybereliggende arketype, der
eksisterer i et kollektivs bevidsthed som et produkt af dets fælles forestillinger
og forhåbninger (ibid. p. 50 og 52). Et medlem af kollektivet kan “tage masken
på” ved at gøre brug af en retorik, der associerer ham eller hende med
kollektivets erfaringer og ideer og den arketype, kollektivet higer efter (ibid.).
Lykkes det, går han eller hun i kollektivets bevidsthed fra at være en person
25

med individuelle kvaliteter til at være en skikkelse med arketypiske, mytiske
kvaliteter (ibid. p. 51 og 62). 47
Som Cherrys artikel “Ethos Versus Persona” illustrerer, er forholdet mellem
persona og ethos ikke uproblematisk; det kan ganske enkelt være svært at
skelne de to begreber fra hinanden. På den ene side er det ikke forbeholdt
persona at betegne en konstruktion. Som både Hoff-Clausen og Jasinski er inde
på, kan man argumentere for, at allerede Aristoteles anså ethos for at være en
tekstuel konstruktion (Hoff-Clausen 2007 p. 45; Jasinski 2001b p. 430). På den
anden side er det ikke forbeholdt ethos at bero på modtagers subjektive
oplevelse. Ifølge Ware og Linkugel er en persona hverken afsenders person
eller tekstuelle (selv)konstruktion, men derimod “an attributed character
created by the auditor’s symbolic construction (and implied assessment) of the
rhetor.” (Ware et al. 1982 p. 51) Trods dette slægtskab og overlap er det dog
muligt at opretholde en distinktion mellem de to begreber. For det første synes
flere teoretikere at skelne mellem, hvilken grad af konstruktion henholdsvis
persona og ethos er udtryk for. I det kontinuum, jeg har beskrevet ovenfor,
placerer Cherry persona i retning af afsenders “fiktive jeg” og ethos i retning af
hans eller hendes “virkelige jeg” (Cherry 1998 p. 398). Tilsvarende
understreger Ware og Linkugel på den ene side, at persona ikke er lig
afsenders person (Ware et al. 1982 p. 51), mens Robert E. Brooke på den anden
side pointerer, at ethos i Aristotelisk forstand måske nok er en konstruktion,
men dog en konstruktion baseret på afsenders faktiske karaktertræk (Brooke
2001 p. 569). For det andet synes flere teoretikere at skelne mellem, hvilken
overordnet dimension af tekstuel selvfremstilling som de to begreber vedrører.
Cherry synes at betragte persona som en hensigtsmæssig rolle og ethos som en
troværdig karakter (Cherry 1998 p. 399), mens Ware og Linkugel, der skelner
mellem afsenders personlige ethos og den retoriske personas ethos, synes at
betragte persona som én af flere afsenderinstanser, der kan knytte sig til en
tekst, og ethos som det troværdighedspotentiale, der er forbundet med hver af
dem (Ware et al. 1982 p. 51).
Persona som en repræsentation af publikum
I det foregående har jeg gjort rede for, at persona kan beskrive en menneskelig
tilstedeværelse, en rolle og en maske; fælles for disse udlægninger er dog, at de
alle i en eller forstand knytter sig til afsender. Persona-begrebet kan imidlertid
også bruges til at beskrive, hvordan modtager og publikum er til stede i en
tekst. Denne tankegang sætter Edwin Black ord på i artiklen “The Second
Persona” fra 1970. Ifølge Black implicerer en tekst både en “første” persona,
dens implicitte afsender, og en anden persona, dens implicitte tilhører (Black
1999 pp. 8-9). Denne second persona er ikke tekstens faktiske publikum, men det
publikum, der impliceres i teksten, som den er rettet imod, og som den er
passende i forhold til (ibid.). Ligesom teksten indeholder et konstrueret billede
26

af sin afsender, indeholder den altså et konstrueret billede af sin(e) ideelle
modtager(e). Her skal ‘ideel’ ikke bare forstås pragmatisk, i den forstand at
retorikken er mest effektiv over for den implicerede modtager; det skal også
forstås normativt, i den forstand at retorikken indeholder “en påvirkningskraft
med en viss retning”, og at den implicerede modtager udgør “en modell av
hva retorikeren ønsker at hans virkelige tilhører skal bli.” (ibid. p. 10) Ifølge
Black er den anden persona således tæt forbundet med den ideologi, en tekst
afspejler, fordi ideologi bl.a. “former et menneskes identitet ved å bestemme
hvordan det oppfatter verden.” (ibid. pp. 9-10)
I en beslægtet artikel fra 1975 tager Michael C. McGee udgangspunkt i, at mens
de fleste retoriske dokumenter forudsætter et “folk” eller et “publikum”, der er
et naturligt, organisk kollektiv, forudsætter retorikere typisk et “folk” eller et
“publikum”, der enten er en samling individer eller en pøbel, man som Platon
bør frygte eller som Perelman forsøge at transcendere (McGee 1975 pp. 236-
238). Således kan man som retorisk kritiker reelt ikke forklare et væsentligt
aspekt af gængs retorisk praksis, det forudsatte “publikum”, med eksisterende
retorisk teori. Derfor søger McGee at besvare følgende spørgsmål: “How can
one conceive the idea “people” in a way which accounts for the rhetorical
function of “the people” in arguments designed to warrant social action, even
society itself?” (ibid. p. 239) Ifølge McGee er et “folk” på én gang virkelighed
og fiktion: På den ene side udspringer det af virkelige individer og deres egne
latente overbevisninger, og handler “folket”, er de handlinger ligeledes
virkelige (ibid. pp. 240-242). På den anden side er der ingen af disse individer,
der føler sig som et “folk” og har fælles manifeste overbevisninger, før en leder
med retorik transformerer dem til et sådant kollektiv (ibid.). McGee betragter
således et “folk” som en fortsat kollektiviseringsproces, der beror på retorik:
“Individuals must be seduced into abandoning their individuality, convinced
of their sociality” (ibid. p. 242). Som et led i denne proces præsenterer en leder
en gruppe individer for sin subjektive fortolkning af deres fælles historie og
længsler; McGee betegner denne fortolkning en politisk myte, “a vision af mass
man” (ibid. pp. 240-241 og p. 243). Lederen vifter sin vision foran individerne,
der reagerer med et ønske om at deltage i og blive den vision; lederen vækker
kort sagt “folket” i dem (ibid. pp. 239-340 og p. 243). Ifølge McGee inviterer
lederen individerne “to assume an anonymous mask” (ibid. p. 242); dét er
måske én af grundene til, at McGees artikel uden eksplicit at nævne begrebet
har inspireret flere centrale kritikker af sociale bevægelsers retorik, der har
persona som begrebsmæssigt omdrejningspunkt (Ware et al. 1982 p. 53;
Charland 1987 p. 134).
I sin artikel fra 1987 tager Maurice Charland tråden op fra både Black og
McGee. Charland er interesseret i, hvordan menneskelige subjekter og dermed
publikummer konstitueres i kraft af retorik; denne særlige form for retorik, der
27

på én gang forudsætter og skaber det subjekt, den til- og omtaler, betegner han
konstitutiv retorik, og det overordnede formål med hans artikel er at formulere
dens teori (Charland 1987 p. 133-134). Konstitutiv retorik er ifølge Charland
den logiske forudsætning for persuasiv retorik – der må eksistere et subjekt, før
nogen kan overbevises, og det gør der ikke uafhængigt af retorik (ibid.).
Charland tager udgangspunkt i debatten i Canada om Quebecs
selvstændighed og mere specifikt et såkaldt “white paper” forfattet i 1979 af
det separatistiske parti Parti Québécois (ibid. pp. 134-135). Begge handler ifølge
Charland især om eksistensen og karakteren af et politisk, ideologisk subjekt,
nærmere bestemt det individuelle subjekt en “Québécois” og det kollektive
subjekt et “peuple québécois” (ibid. p. 136-137). Charland pointerer, at et
sådant konstrueret subjekt er “a persona, existing in rhetoric, and not in some
neutral history devoid of human interpretation.” (ibid. p. 138) Han anerkender
i den forbindelse, at Black har diskuteret netop denne persona før ham; men
ikke desto mindre savner han bl.a. svar på, hvad der karakteriserer “the
ontological status of the persona, and the nature of identifying with it.” (ibid.
p. 137) For at forklare, hvordan nogen bliver Blacks second persona, gør
Charland brug af Louis Althussers begreb interpellation, “the process of
inscribing subjects into ideology” (ibid. p. 138). At interpellere vil sige at
anråbe; gen- og anerkender et individ et sådant anråb, bliver han eller hun et
subjekt, der eksisterer som en position i en tekst (ibid.). Denne subjektposition
indebærer en bestemt selvforståelse (ibid.) og ikke mindst bestemte handlinger
(ibid. pp. 140-141). Det interpellerede subjekt er nemlig ikke frit, men
underlagt sin tekstuelle position og de handlinger, den implicerer (ibid.). I den
forbindelse pointerer Charland, at konstitutiv retorik ikke er fiktion uden
konsekvenser uden for teksten: “[I]t positions the reader towards political,
social, and economic action in the material world” (ibid. p. 141). De anråbte
subjekter må i kraft af handling i den fysiske verden manifestere den fiktion,
de er en del af – f.eks. må det kollektive “peuple québécois”og herunder den
enkelte “Québécois” stemme ja til selvstændighed for at handle i
overensstemmelse med deres subjektpositioner (ibid. p. 146).
28
Metode
Dette speciale udgør et casestudie af free culture-bevægelsens retorik baseret
på en hermeneutisk læsning af en række udvalgte metakommunikative tekster
på Wikipedia med fokus på deres mobiliserende karakteristika og potentiale.
Undersøgelsens grundlæggende metode er således den hermeneutiske metode
(Pahuus 2003; Villadsen 2002 pp. 13-14). Det er i den forbindelse vigtigt at
holde sig for øje, hvilke påstande denne metode kan fungere som hjemmel for
(Rienecker et al. 2006 p. 311): I dette speciale har jeg mulighed for og til hensigt

at fortolke meningen af de mobiliserende appeller på Wikipedia, ikke at forklare
årsagen til, at nogen bidrager til Wikipedia (Pahuus 2003 pp. 162-163). Dermed
udelukker jeg ikke, at der er en sammenhæng mellem appeller og bidrag; jeg
præciserer blot, at mit speciale ikke er et induktivt studie af tekstuelle stimuli
og faktisk respons, men et hermeneutisk studie af retoriske karakteristika og
potentiel virkning. Ifølge Barbara Warnick er der brug for begge typer af
studier for at forstå et medie som Wikipedia:
“Although survey results and quantitative analysis are vital to
understanding media effects, critical analyses of message texts are
equally important. The strain of rhetorical criticism that
contributes to critical literacy recognizes that a good deal of media
content is also persuasive in nature and needs to be studied as
argument. Once media have been accessed and information
obtained, one must step back and inquire into their sources’
motives, ideology, and underlying values.” (Warnick 2002 p. 14)
I dette speciale sammenligner og kontrasterer jeg flere steder min undersøgelse
med tidligere kvantitative og kvalitative samfundsvidenskabelige
undersøgelser af Wikipedia; hensigten er bl.a. at illustrere og diskutere, hvilke
– og hvor – forskellige påstande henholdsvis metoden i mit speciale og
metoderne i de nævnte undersøgelser kan være hjemler for, og hvordan
metodologisk pluralisme kan bidrage til dybere, mere kritisk forståelse af et
komplekst fænomen som Wikipedia.
Afgrænsning og præsentation af empiri
Ifølge Elisabeth Hoff-Clausen kan og må den retoriske kritiker, der ønsker at
kritisere en omfattende og kompleks hypertekst som Wikipedia, transformere
den til et afgrænset webretorisk artefakt ved at udvælge et antal nøgletekster,
der synes særligt relevante i forhold til kritikkens fokus (Hoff-Clausen 2007 p.
16 og 87). Idet kritikeren i så fald baserer sin kritik på et større korpus af tekster
og ikke kun én tekst, er det desuden et formelt krav, at han eller hun gør rede
for og begrunder sammensætningen af det korpus (Villadsen 2002 p. 14). I
dette afsnit gennemgår jeg, hvordan jeg i tre trin har afgrænset min empiri og
udvalgt mine analysetekster; hensigten er at beskrive den transformation,
Hoff-Clausen omtaler, og samtidig at leve op til mine akademiske forpligtelser.
Indledende afgrænsning
Wikipedias sider hører til forskellige såkaldte “navnerum”, alt efter hvad deres
funktion og indhold er. 48 Dette tillader “a separation of content from policy
and discussion”, og hensigten er således at inddele Wikipedias sider i “a core
29

set intended for public viewing, and private information intended for the
editing community.” 49 Til den sidste slags sider hører bl.a. alle sider i
“Wikipedia-navnerummet” (også kaldet “projekt-navnerummet”), der
indeholder “alle de sider, der beskriver et eller andet omkring Wikipedia, og
hvordan man bruger den.” 50 Eftersom jeg i dette speciale primært er
interesseret i at undersøge, hvad Wikipedias retoriske fællesskab skriver om
projektet, sig selv, encyklopædiens brugere, det at bidrage, grunde til at
bidrage osv. – og f.eks. ikke Wikipedias leksikalske indhold – har jeg for det
første valgt at begrænse mig til kun at analysere tekster fra Wikipedianavnerummet.
Dermed antager jeg ikke, at fællesskabet ikke skriver om
projektet og sig selv og forsøger at mobilisere nye og eksisterende bidragydere
på sider, der hører til andre navnerum, f.eks. på leksikonartiklernes
diskussion-sider eller på bidragydernes brugersider; men bl.a. pga.
fællesskabets egen definition af, hvad der karakteriserer siderne i Wikipedias
projekt-navnerum, antager jeg, at jeg på disse sider finder mange af de
mobiliserende appeller, jeg primært er interesseret i. 51
Kvantitativ afgrænsning
Wikipedias projekt-navnerum indeholder imidlertid mange tusinde sider, og
som Elisabeth Hoff-Clausen er inde på i sin retoriske kritik af Wikipedia,
betyder “[m]ængden af metakommunikation og webstedets uigennemsigtige
arkitektur”, at det “ganske enkelt [kræver] en stor indsats at finde rundt” i
encyklopædiens metakommunikative tekster (Hoff-Clausen 2007 p. 244). 52
Efter min indledende afgræsning har den næste udfordring således været at få
overblik over, hvilke tekster inden for Wikipedia-navnerummet der kunne
være relevante at inkludere i specialets tekstkorpus. På den ene side er jeg enig
med Hoff-Clausen i, at de metakommunikative tekster, jeg udvælger til
analyse, bør være “prominent placeret på Wikipedias site”, fordi det typisk vil
“være disse, der introducerer Wikipedia til nye brugere og bidragydere, og
desuden disse, der blandt bidragyderne er fokus på at få formuleret
hensigtsmæssigt og til fælles tilfredshed.” (ibid. pp. 233-234) På den anden side
er jeg skeptisk i forhold til hendes tilsyneladende definition af ‘prominent
placerede metakommunikative tekster’. Uden at begrunde dette nærmere
antager hun, at Wikipedias intro- og forside er sådanne tekster (ibid. pp. 233-
234 og 260-265); 53 men dét er ikke en uproblematisk antagelse. Som Hoff-
Clausen selv er inde på (ibid. p. 266), og som kvalitative
samfundsvidenskabelige undersøgelser bekræfter (Bryant et al. 2005 pp. 5-7),
er disse sider ofte ikke udgangspunktet for brugeres og bidragyderes færden
på Wikipedia. Udfordringen har derfor mere specifikt bestået i at identificere
de centrale knudepunkter i Wikipedias hypertekstuelle netværk af
metakommunikative tekster uden at ignorere, at det netværk er multilineært
og ikke en lineær struktur med et naturligt og dermed prominent startpunkt. 54
30

For at imødekomme denne udfordring har jeg for det andet besluttet at
begrænse mig til at vælge mine analysetekster blandt de bedst placerede sider
på den automatisk genererede liste “Most linked-to pages” på Wikipedia. 55
Denne beslutning beror på den antagelse, at antallet af interne links til en given
side i Wikipedias projekt-navnerum indikerer, hvor synlig siden er for brugere
og bidragydere, og hvor relevant og vigtig Wikipedias retoriske fællesskab
anser den for at være. Antagelsen er inspireret af logikken bag Googles
søgealgoritme: “[A] search engine like Google (..) prioritizes the matches [of a
text string] primarily according to how many links point to each of the sites (..)
The more links pointing to a site, the more relevant and trustworthy it must be
– so the reasoning goes.” (Hoff-Clausen 2005 p. 4) På nettet generelt afhænger
en teksts synlighed altså af, hvor mange links der er til den, og ifølge Googles
programmører er dette tal desuden et brugbart mål for, hvor relevant teksten
generelt anses for at være. Min antagelse er desuden inspireret af de teoretiske
antagelser, der ligger til grund for metoden social-network analysis, som Maria
Garrido og Alexander Halavais fra University of Washington gør brug af i en
kvantitativ undersøgelse af den mexicanske Zapatista-bevægelse (Garrido et al.
2003 p. 172). 56 Én af de antagelser er, at jo flere links, der er til et knudepunkt i
et netværk, desto tættere på netværkets andre knudepunkter og mere centralt
placeret i netværket som helhed er det knudepunkt (ibid. p. 179 og 174). 57
Anskuer man netstedet Wikipedia som et netværk af tekster, betyder denne
netværksteoretiske antagelse, at antallet af interne links til en given tekst på
Wikipedia er udtryk for, hvor prominent placeret den er på netstedet. 58
Denne kvantitative afgrænsning af min empiri er ikke uproblematisk. For det
første beror den på en forsimplet opfattelse af netværksteori (se slutnote 57).
For det andet er den liste, jeg lægger til grund for min afgrænsning, ikke blevet
opdateret siden december 2006, 59 og den giver således ikke et aktuelt billede af
Wikipedias tekstuelle netværk. Jeg mener dog, at afgrænsningen til trods for
disse forbehold er brugbar. For det første er min brug af netværksteori måske
nok simpel, men den synes ikke at være forkert; Garrido og Halavais anvender
også teorien i en sådan simplificeret form som supplement til deres mere
komplekse brug af den (Garrido et al. 2003 p. 178). 60 For det andet synes det
rimeligt at antage, at Wikipedia i december 2006 var et relativt modent og
stabilt projekt og fællesskab, og at dets netværk af metakommunikative tekster
tilsvarende var relativt veludviklet og veletableret. På det tidspunkt havde
Wikipedia eksisteret i næsten seks år, 61 antallet af artikler havde rundet en
million, 62 og fællesskabet havde bl.a. dokumenteret og diskuteret
kontroversielle emner som George W. Bushs præsidentskab, 11. september
2001 og Muhammed-krisen i 2005. Dette synspunkt deler Hoff-Clausen; ifølge
hende var Wikipedias “retoriske fællesskabs karakter (..) forholdsvis
veletableret” i netop december 2006 (Hoff-Clausen 2007 pp. 259-260 og p.
234). 63
31

Kvalitativ afgrænsning
Efter at jeg har begrænset mig til at analysere tekster, der hører til Wikipedias
projekt-navnerum, og som er blandt de bedst placerede på listen “Most linkedto
pages”, har den sidste udfordring været at udvælge et antal specifikke
tekster til analyse. I den forbindelse har jeg fastlagt fire udvælgelseskriterier.
Det første kriterium er teksternes brug. I modsætning til Pedersen og Due
ønsker jeg netop at lave en “tekstnær analyse” frem for en analyse af “de
processer, strukturer og dynamikker som hele tiden skaber og genskaber
Wikipedia.” (Pedersen et al. 2006 p. 6) Jeg har derfor primært valgt sider, der
indeholder et vist mål af tekst, og som brugeren bruger til mere end at
orientere sig i hyperteksten og komme videre i samme. 64 Det andet kriterium er
teksternes formål. Grundet mit speciales fokus på mobilisering har jeg primært
valgt sider, der direkte eller indirekte kan tjene et generelt mobiliserende
formål, frem for sider, der kun tjener et specifikt instruerende formål. 65 Det
andet kriterium er teksternes detaljeringsgrad. Som Hoff-Clausen er inde på, er
Wikipedia et uhyre veldokumenteret projekt og fællesskab (Hoff-Clausen 2007
p. 244), og en del af teksterne inden for Wikipedia-navnerummet er således
meget grundige og detaljeorienterede. Idet jeg er interesseret i de generelle
træk ved Wikipedias metakommunikation, har jeg primært valgt sider, der
omhandler overordnede principper frem for specifikke detaljer, og som er
introducerende frem for specialiserende. Det fjerde og sidste kriterium er
teksternes emne. Blandt de tekster, der hører til Wikipedias projekt-navnerum,
er encyklopædiens officielle politikker; af disse har jeg primært valgt
adfærdspolitikker frem for indholdspolitikker, fordi jeg ønsker at analysere,
hvordan frem for med hvad Wikipedias retoriske fællesskab mener, at brugerne
bør bidrage. 66
Specialets analysetekster
I dette speciale har jeg således afgrænset min empiri og udvalgt mine
analysetekster ved at gå siden “Most linked-to pages” på Wikipedia igennem
fra toppen og for hver tekst på listen, der hører til Wikipedias projektnavnerum,
vurdere, om den opfylder mine fire udvælgelseskriterier. Sådan er
jeg fortsat, indtil jeg har skønnet, at jeg har transformeret Wikipedias
hypertekstuelle netværk af metakommunikative sider til et retorisk artefakt af
en passende størrelse. 67 På denne måde har jeg sammensat et korpus af i alt 18
tekster, som jeg analyserer nærmere i det næste afsnit; dette tekstkorpus og en
række praktiske oplysninger om min omgang med det i dette speciale fremgår
af bilag I.
32

33
Analyse
Forud for den egentlige analyse vil jeg præsentere baggrunden for og
indholdet af den overordnede argumentation, som analysen fungerer som
belæg i. Argumentationen tager udgangspunkt i, at Wikipedia i
analyseteksterne ikke blot præsenteres som en encyklopædi, men også som et
fællesskab af såkaldte ‘Wikipedianere’. Hvem disse Wikipedianere er,
defineres bl.a. på siden “Wikipedians”:
“Wikipedians are the people who write and edit articles for
Wikipedia. It has been suggested that Wikipedist would be a more
appropriate name, as an encyclopedist is someone who contributes
to an encyclopedia. “Wikipedian”, though, suggests being part of a
group or community or demonym. So in this sense, Wikipedians
are people who form The Wikipedia Community.” (16)
I citatet optræder både det kollektive subjekt ‘Wikipedianere’ og det
individuelle subjekt ‘Wikipedianer’; i dette speciale bruger jeg det kursiverede
ord Wikipedianer som en samlebetegnelse for disse to subjekter, når jeg refererer
til det generelle subjekt, de begge henviser til. Ifølge den citerede definition er
subjektet Wikipedianer karakteriseret ved to ting: Det bidrager til Wikipedia, og
det er en del af et fællesskab omkring encyklopædien. Umiddelbart er
Wikipedianer altså blot en deskriptiv betegnelse for Wikipedias aktive
bidragydere. Min overordnede påstand i dette afsnit er imidlertid, at
Wikipedianer desuden er en normativ betegnelse: Den beskriver ikke kun, men
foreskriver også en bestemt handling og et bestemt fællesskab. Mere specifikt
fungerer min analyse som belæg for, at Wikipedianer er en retorisk persona.
Med dette mener jeg for det første, at når subjektet Wikipedianer optræder i
analyseteksterne, er dette subjekt en konstrueret tekstuel repræsentation af
afsender, det retoriske fællesskab omkring Wikipedia og herunder dets enkelte
medlemmer. Når fællesskabet erklærer, at “[W]e are all Wikipedians” (89), og
når den enkelte bidragyder slår fast, at “This user is a member [link til siden
“Wikipedians”] on the English Wikipedia”, 68 er der tale om retorisk
(selv)iscenesættelse, hvor fællesskabet og den enkelte placerer sig selv i en
bestemt rolle eller tager en bestemt maske på. I forhold til specialets
overordnede fokus, mobilisering af bidragydere, er den mere interessante
pointe dog, at subjektet Wikipedianer desuden er en normativ repræsentation af
publikum, de brugere og bidragydere, der læser analyseteksterne. Når
analyseteksternes læser får at vide, at “You are a Wikipedia editor” (202),
placeres vedkommende i en subjektposition, der implicerer en bestemt
selvforståelse og bestemte handlinger, bl.a. det at bidrage til Wikipedia.

Denne argumentation underbygger jeg med en analyse, der falder i tre dele: I
den første del analyserer jeg, hvordan subjektet Wikipedianer konstitueres i
analyseteksterne, og hvilken selvforståelse og hvilke handlinger denne persona
indebærer. I analysens anden del undersøger jeg, hvordan den enkelte læser
råbes an og placeres i subjektpositionen Wikipedianer. I analysens tredje og
sidste del analyserer jeg, hvordan forholdet mellem det individ, der anråbes,
og det kollektiv, der anråber ham eller hende, fremstår i analyseteksterne.
Personaen Wikipedianer
Personaen Wikipedianer er en kompleks og sammensat størrelse, der
manifesterer sig på flere forskellige måder i analyseteksterne, og som snarere
er summen af disse manifestationer end en enkelt af dem. I det følgende
analyserer jeg disse forskellige manifestationer af det generelle subjekt
Wikipedianer for derigennem at etablere, hvad der karakteriserer denne
persona. Først analyserer jeg, hvordan analyseteksternes afsender, Wikipedias
skrivende kollektiv, iscenesætter sig selv som et kollektivt subjekt præget af
fællesskab. Dernæst analyserer jeg tre andre, mere specifikke subjekter, der
også optræder i analyseteksterne, nemlig den nyankomne, den erfarne og den
ideelle Wikipedianer.
Fællesskabet Wikipedia
På siden “Welcoming committee/Welcome to Wikipedia”, der er den primære
velkomstside for nye brugere og bidragydere, iscenesættes Wikipedia som et
fællesskab:
“Welcome to Wikipedia! It’s nice to have you aboard. We’re glad
you wish to help develop this encyclopedia. We hope you enjoy
participating in the Wikipedia community as much as we do. As a
new contributor, you may feel a little overwhelmed by the sheer
size and apparent complexity of this project. But don’t worry, it
will become easier and clearer as you go. If you feel you need
assistance, experienced Wikipedians are available to help you
learn the basics and get up to speed. We’ve included some
resources below to help you get started. Good luck and have fun.
-- The Wikipedia Welcoming Committee” (1)
I citatet ekspliciteres det for det første, at ‘vi’ er (en del af) ‘fællesskabet
Wikipedia’. Det engelske ord “community” har flere betydninger, men én af
dem er “fellowship” (Fowler et al. 1951 p. 240), så når ‘vi’ deltager i “the
Wikipedia community”, kan det bl.a. tolkes som, at ‘vi’ er en del af et
fællesskab. I andre afsnit på den samme side tydeliggøres det for det andet, at
‘vi’ er ‘Wikipedianere’. Det fremgår f.eks. indirekte af et afsnit længere nede på
siden, hvor velkomstkomiteens medlemmer omtales som frivillige, der kan og
34

vil hjælpe nye bidragydere. De ‘erfarne Wikipedianere’, der nævnes i citatet, er
med andre ord (bl.a.) underskriverne selv. Som læser af velkomstsiden bydes
man således velkommen af et kollektivt ‘vi’, der præsenterer sig som et
fællesskab af Wikipedianere.
Det er muligt at identificere flere karakteristika ved fællesskabet Wikipedia,
som det træder frem og iscenesættes i analyseteksterne. For det første er de
Wikipedianere, der udgør fællesskabet, samlet på et fælles sted. I citatet fra
velkomstsiden fremstår Wikipedia på den ene side som en arbejdsplads:
Hilsenen “It’s nice to have you aboard!”, verbet “develop” og substantivet
“project” antyder, at de to subjekter i teksten, ‘vi’ og ‘du’, er kolleger og
befinder sig på samme sted for at arbejde. På den anden side fremstår
Wikipedia som et boligkvarter eller lokalsamfund. “Community” kan også betyde
“body of men living in same locality” (Fowler et. al 1951 p. 241), så at ‘du’ nu
er en del af “the Wikipedia community”, peger i retning af, at ‘vi’ og ‘du’ ikke
bare er kolleger, men også, i overført betydning, naboer. Dette indtryk styrkes
yderligere af, at underskriverne betegner sig selv som en ‘velkomstkomite’.
For det andet er fællesskabet Wikipedia præget af et fælles mål. I flere af
analyseteksterne formulerer et kollektivt subjekt, at hensigten er at skabe en
(fri) encyklopædi:
“[W]e use [Wikipedia’s community pages] to develop the
encyclopedia and to communicate with each other in that
mission.” (1)
“We are committed to the goal of representing human knowledge”
(55)
“[O]thers here will edit what you write. (..) They, like all of us, just
want to make Wikipedia as good an encyclopedia as it can
possibly be.” (70)
“Wikipedia has developed a body of policies and guidelines to
further our goal of creating a free encyclopedia.” (202)
Det kollektive subjekt er eksplicit til stede i de to første citater som “We” og
implicit i de to sidste i ordene “us” og “our”; i disse ord træder fællesskabet
frem i teksten. ‘Vi’ er kendetegnet ved at bidrage til Wikipedia – dét antydes i
verber som “develop”, “edit” og “create” – hvilket indikerer, at ‘vi’
repræsenterer fællesskabet Wikipedia og alle Wikipedianere. Dette fællesskab
og de Wikipedianere omtaler det at udvikle et leksikon som en ‘mission’, et
‘mål’ og i det tredje citat implicit som et ‘ønske’ og præsenterer sig således som
forenet af en fælles målsætning.
35

For det tredje er Wikipedia som fællesskab karakteriseret ved en fælles
ejendomsret (“community” kan også betyde “[j]oint ownership” (Fowler et al.
1951 p. 240)). Dette særlige kendetegn ved fællesskabet fremgår bl.a. af siden
“Five pillars”, hvor en række af Wikipedias centrale principper ekspliciteres:
“Wikipedia is free content that anyone may edit. All text is
available under the GNU Free Documentation License (GFDL) and
may be distributed or linked accordingly. Recognize that articles
can be changed by anyone and no individual controls any specific
article; therefore, any writing you contribute can be mercilessly
edited and redistributed at will by the community.” (17)
At de to første sætninger formelt betyder, at Wikipedia i teorien ejes af alle og i
praksis af alle bidragydere, er sandsynligvis forbeholdt de indviede. Men at
den enkelte bidragyder ikke kontrollerer sine bidrag, og at fællesskabet må
ændre og videredistribuere alt, kan ingen til gengæld være i tvivl om, når de
læser teksten. Selv hvis man ikke er bekendt med begrebet “free content” og
den nævnte licens, fremstår den individuelle bidragyder og hans eller hendes
bidrag som underordnet kollektivet og dets fælles frembringelse. Af flere
analysetekster fremgår det i forlængelse af dette, at også den enkelte
bidragyders brugerside er fællesskabets ejendom:
“[Y]our user page is not yours. It is a part of Wikipedia, and exists
to make collaboration among Wikipedians easier” (63)
“[Y]our user page is not a personal website. Your page is about
you as a Wikipedian. (..) [P]ages in user space still do belong to the
community” (99)
Ifølge citaterne er hensigten med de individuelle brugersider på Wikipedia, at
de skal være fællesskabets redskaber og tjene fællesskabets formål. Deres
funktion er ikke at præsentere det enkelte individ, men den enkelte
Wikipedianer som en del af fællesskabet Wikipedia. Derfor er de i sidste instans
fællesskabets ejendom.
Et fjerde kendetegn ved fællesskabet Wikipedia er, at det har en række fælles
regler og normer. Det fremgår både eksplicit og implicit af analyseteksterne:
“Wikipedia has a code of conduct: Respect your fellow
Wikipedians” (17)
“Our Wikipedia community [link til siden “Wikipedians”] has a
number of core principles” (67)
“We have a set of rules and standards and traditions” (106)
36

“Newcomers unaware of Wikipedia’s culture and the mechanics of
Wikipedia editing often make mistakes or fail to respect
community norms.” (102)
“It is impossible for a newcomer to be completely familiar with the
policies, standards, style, and community of Wikipedia (..) before
they start editing.” (106)
I de tre første citater ekspliciteres eksistensen af et sæt fælles regler og normer
direkte. I de afsnit, som de to sidste stammer fra, er den eksplicitte pointe, at
nye bidragydere skal have mulighed for at lære fællesskabets regler og normer
at kende; dette implicerer imidlertid, at fællesskabet har sådanne regler og
normer. I analyseteksterne konstitueres fællesskabet Wikipedia således som et
kollektivt subjekt samlet omkring et fælles sted, et fælles mål, en fælles
ejendomsret og et fælles sæt regler og normer. Dette subjekt er den mest
generelle manifestation af personaen Wikipedianer i analyseteksterne; hertil
kommer tre andre, mere specifikke manifestationer af den samme persona,
som jeg analyserer i det følgende.
Den nyankomne Wikipedianer
I de to sidste citater i det forrige afsnit bliver nye bidragydere til Wikipedia
omtalt som “newcomers”. Denne betegnelse går igen i flere af analyseteksterne
og afspejler den spatiale tankegang, der er fremtrædende i dem: Wikipedia er
et samlingssted, og nye bidragydere er derfor bl.a. nye i den forstand, at de lige
er ankommet til dette sted. Som jeg har været inde på ovenfor, iscenesættes
nye bidragydere i den forbindelse som nye kollegaer og nye naboer; men
derudover iscenesættes de også som nye Wikipedianere. I et afsnit på siden
“Please do not bite the newcomers”, hvor erfarne bidragydere instrueres i ikke
at skræmme nye bidragydere væk, omtales det overordnede emne
“newcomers” f.eks. eksplicit som “new Wikipedians”:
“By fostering goodwill, one will not provoke or be provoked
easily, and will allow new Wikipedians to devote their time and
resources towards building an encyclopedia that everyone is
encouraged to improve.” (106)
Uanset om en bidragyder er ny eller ej, er han eller hun altså Wikipedianer.
Dette stemmer i øvrigt overens med den rummelige, men også konkret
anvisende definition på siden “Wikipedians”, som jeg har citeret ovenfor:
Bidrager man til Wikipedia, er man Wikipedianer og en del af fællesskabet; er
man Wikipedianer og en del af fællesskabet, bidrager man til Wikipedia. Denne
inkluderende opfattelse af nye bidragydere underbygges yderligere af, hvad
der impliceres andre steder i det afsnit, jeg har citeret fra ovenfor:
37

“If you really feel that you must say anything at all to a newcomer
about a mistake, please do so in a constructive way. (..) [P]resent
your corrections calmly and as the contributor’s peer” (106)
“[N]ewcomers may be hesitant to make changes (..) due to fear of
(..) offending other Wikipedians” (106)
Som sagt er det ‘du’, der instrueres i det første citat, erfaren bidragyder og
Wikipedianer. At dette mere erfarne ‘du’ og den mindre erfarne “newcomer” er
‘peers’, implicerer derfor, at den nyankomne bidragyder også er Wikipedianer. I
det andet citat er implikationen, at når nye bidragydere er bange for at
fornærme ‘andre Wikipedianere’, må de selv være Wikipedianer.
På den samme side præsenteres den nyankomne bidragyder desuden som en
nødvendig og værdifuld ressource:
“New contributors are prospective “members” and are therefore
our most valuable resource.” (106)
“Understand that newcomers are both needed by and of value to
the community. By empowering newcomers, we improve the
diversity of knowledge, opinions and ideals on Wikipedia,
enhance its value and preserve its neutrality and integrity as a
resource.” (106)
Den nyankomne Wikipedianer fremstilles således som en positiv skikkelse, der
er værdifuld både for projektet og fællesskabet.
Endelig er den nye bidragyder ifølge analyseteksterne karakteriseret ved, at
han eller hun skal have tid til at blive integreret:
“Newcomers’ perspectives of how things should be handled inside
Wikipedia largely will be from outside of Wikipedia. It’s a jungle
out there and it may take some time before a newcomer becomes
accustomed to “how things work” here.” (106)
“Make the newcomer feel genuinely welcome (..) Any new domain
of concentrated, special-purpose human activity has its own
specialized strictures and structures, which take time to learn”
(106)
“[Staying cool] is particularly helpful when disputing with new
users as it gives them a chance to familiarize themselves with
Wikipedia’s policy and culture.” (199)
I citaterne implicerer sentenser som ““how things work” here”, “specialized
strictures and structures” og “Wikipedia’s policy and culture”, at der eksisterer
nogle regler og normer, som den nye bidragyder skal lære; på den anden side
38

lægger fællesskabet i alle tre citater vægt på, at han eller hun skal have tid til
og mulighed for at gennemgå en sådan socialiseringsproces. I analyseteksterne
er det således karakteristisk, at den nyankomne bidragyder fremstilles som et
værdifuldt medlem af fællesskabet, der skal have tid til at finde sig til rette,
men som samtidig har noget at lære. For det generelle subjekt Wikipedianer
betyder dette først og fremmest, at det i kraft af denne mere specifikke
manifestation fremstår som en rummelig persona.
Den erfarne Wikipedianer
Som det fremgår af den citerede passage ovenfor, bydes den nyankomne
bidragyder på velkomstsiden velkommen af en gruppe ‘erfarne
Wikipedianere’; i passagen fremstår disse som venlige naboer og hjælpsomme
kolleger, der tager godt imod den nyankomne og er parat til at hjælpe ham
eller hende i gang. Denne generelle skikkelse, det mere erfarne medlem af
fællesskabet Wikipedia, går igen i flere af analyseteksterne:
“In some cases a more experienced editor may make a non-trivial
edit to your userpage” (99)
“[E]xperienced editors involved in dispute resolution will usually
be glad to help” (102)
“Editor assistance helps editors find someone experienced to
provide you one-on-one advice and feedback.” (199)
I det første citat ekspliciteres det, at selvom bidragydere til Wikipedia normalt
ikke redigerer hinandens brugersider uden tilladelse, kan erfarne bidragydere i
særlige tilfælde finde på at gøre det. Af de to sidste citater fremgår det, at
erfarne bidragydere kan hjælpe andre bidragydere i konfliktsituationer. Den
erfarne Wikipedianer præsenteres således ikke blot som en kollega og nabo, men
også som en autoritet, der kan finde på at regulere den enkelte bidragyder og
hjælpe ham eller hende med at regulere andre bidragydere.
En mere specifik skikkelse i analyseteksterne, der også er erfaren
Wikipedianer, er administratoren. Rent praktisk er administratorer brugere
med særlige rettigheder – de kan f.eks. slette sider og beskytte dem mod
redigering – men derudover præsenteres de som erfarne bidragydere, der
kender og er kendt af fællesskabet Wikipedia:
“English Wikipedia practice is to grant administrator status to
anyone who has been an active and regular Wikipedia contributor
for at least a few months, is familiar with and respects Wikipedia
policy, and who has gained the trust of the community” (147)
“[A]dministrators are expected to be experienced members of the
community” (147)
39

“[A]dministrators (..) are experienced and trusted members of the
community.” (202)
Fælles for citaterne er, at de karakteriserer administratorer som erfarne
medlemmer af fællesskabet, der kender Wikipedias regler og normer, og som
har de andre medlemmers tillid. Det interessante i denne sammenhæng er
ikke, hvad den enkelte administrators konkrete rettigheder og funktioner er,
men derimod hvad denne skikkelse implicerer. Som det er fremgået af det
forrige afsnit, fremstår tærsklen for at blive Wikipedianer og en del af
fællesskabet Wikipedia lav: Man skal blot bidrage. Men samtidig med at
fællesskabet således iscenesættes som mere inkluderende end ekskluderende,
implicerer administratorskikkelsen, at det er muligt at opnå en vis status inden
for fællesskabet i kraft af erfaring, indsigt og troværdighed. Dette underbygges
yderligere af, at administratoren desuden præsenteres som et forbillede:
“Administrators (..) are role models within the community, and
must have a good general standard of civility, fairness, and general
conduct both to users and in content matters. When acting as
administrators, they also need to be fair, exercise good judgment,
and give explanations and be communicative as necessary.” (147)
I citatet nævnes flere centrale dyder inden for fællesskabet Wikipedia; et
eksempel er høflighed, der ifølge siden “Civility” er “a standard which all
Wikipedians are expected to follow” (67). Administratorer fremstilles således
som forbilledlige Wikipedianere, der personificerer fællesskabets regler og
normer og demonstrerer dets dyder. Alt i alt præsenteres den erfarne
Wikipedianer altså som en imødekommende kollega og nabo, en autoritet med
en vis status og et forbillede. Dette antyder, at den generelle persona
Wikipedianer måske nok er rummelig, men samtidig præget af hierarki og
normer – et forhold, der kommer til at stå endnu klarere i den følgende analyse
af den ideelle Wikipedianer.
Den ideelle Wikipedianer
Som det er fremgået, er Wikipedia som projekt og fællesskab præget af en
række regler og normer. Et af de vigtigste principper er, at alt leksikalsk
indhold skal og bør være skrevet ud fra et neutralt synspunkt. Dette
ekspliciteres flere steder, men især på siden “Neutral point of view”:
“Neutral point of view is a fundamental Wikimedia principle and
a cornerstone of Wikipedia. All Wikipedia articles and other
encyclopedic content must be written from a neutral point of view
(NPOV), representing fairly, and as far as possible without bias, all
significant views that have been published by reliable sources.
This is non-negotiable and expected of all articles, and of all article
editors.” (55)
40

Hensigten på dette sted er ikke at udrede eller analysere NPOV-princippet;
citatet fungerer blot som belæg for, at princippet er et af Wikipedias vigtigste,
og at alle bidragydere forventes at honorere det. Den interessante pointe
knytter sig i stedet til de efterfølgende afsnit, hvor det uddybes, hvad NPOVprincippet
er, hvordan det bedst efterleves, og hvorfor det er vigtigt. Her
optræder et kollektivt ‘vi’, der fortolker princippet og forpligter sig til at
efterfølge det:
“[W]e accept, for the purposes of working on Wikipedia, that
“human knowledge” includes all different significant theories on
all different topics. We are committed to the goal of representing
human knowledge in that sense, surely a well-established meaning
of the word “knowledge”.” (55)
“[W]e, the editors of Wikipedia, trust readers to form their own
opinions.” (55)
“When we discuss an opinion, we attribute the opinion to
someone and discuss the fact that they have this opinion.” (55)
“We should not attempt to represent a dispute as if a view held by
a small minority deserved as much attention as a majority view.”
(55)
I det andet citat ekspliciteres det, at ‘vi’ er ‘Wikipedias redaktører’. ‘Vi’ er altså
ikke kun nyankomne eller erfarne Wikipedianere, men fællesskabet Wikipedia
generelt. ‘Vi’ er alle Wikipedianere. I kraft af sætningernes subjekter og verber
– “we accept”, “We are committed”, “we (..) trust”, “we attribute” og “We
should not attempt” – forbindes dette overordnede fællesskab med bestemte
handlinger: ‘Vi’ handler på en bestemt måde. Sætningernes erklærende karakter
får desuden udsagnene til at fremstå som løfter: ‘Vi’ lover at handle på en
bestemt måde. Disse handlinger og løfter implicerer i mere end en forstand et
ideal: For det første en ideel praksis, hvor ‘vi’ handler som beskrevet og holder,
hvad ‘vi’ lover. For det andet en ideel Wikipedianer, der handler ligesom ‘vi’
og indfrir fællesskabets løfter. Idet ‘vi’ på vegne af alle Wikipedias bidragydere
fremhæver bestemte handlinger og afgiver visse løfter, præsenteres den
enkelte bidragydere for et ideal, som han eller hun bør leve op til. En
idealskikkelse, som han eller hun bør være. Personaen Wikipedianer er med
andre ord normativ og indeholder, som Black formulerer det, “en
påvirkningskraft med en viss retning” (Black 1999 p. 10).
Denne ideelle Wikipedianer er også til stede i analyseteksterne på en anden
måde. Et godt eksempel på dette stammer fra siden “Five pillars”, hvor
Wikipedias vigtigste principper ekspliciteres:
41

“Wikipedia has a code of conduct: Respect your fellow
Wikipedians even when you may not agree with them. Be civil.
Avoid conflicts of interest, personal attacks or sweeping
generalizations. Find consensus, avoid edit wars, follow the threerevert
rule, and remember that there are 2,414,439 articles on the
English Wikipedia to work on and discuss. Act in good faith, never
disrupt Wikipedia to illustrate a point, and assume good faith on
the part of others. Be open and welcoming.” (17)
Af sætningen “Respect your fellow Wikipedians even when you may not agree
with them” fremgår det, at passagens opfordringer er henvendt til ‘du’,
læseren af teksten, og at ‘du’ per implikation er Wikipedianer. Det fremgår ikke
eksplicit af passagen, hvem der opfordrer ‘du’; men tidligere udsagn på den
samme side som “All articles must follow our no original research policy” og
“we strive for articles that advocate no single point of view” (17, mine
kursiveringer) antyder, at det indledende “Wikipedia” er fællesskabet
Wikipedia, og at det er dette fællesskab, der i teksten adresserer ‘du’. Tekstens
implicitte afsender er altså fællesskabet Wikipedia, og dens eksplicitte
modtager er ‘du’, den enkelte bidragyder. Disse to står i citatet i relation til
hinanden gennem en række imperativer – “Respect”, “Be”, “Avoid”, “Find”,
“follow”, “remember”, “Act”, “disrupt” og “assume” – der kan tolkes som bud:
‘Vi’ byder ‘dig’ at gøre sådan. Også dette implicerer et ideal: ‘Du’ bør følge
fællesskabets bud og på den måde være en ideel Wikipedianer. ‘Vi’, ‘du’ og de
bydende opfordringer går igen i flere af analyseteksterne, f.eks. når
fællesskabet opfordrer den enkelte bidragyder til at være dristig:
“Be bold in editing, moving, and modifying articles.” (17)
“Don’t be afraid to edit – anyone can edit almost any page, and we
encourage you to be bold!” (30)
“The Wikipedia community encourages users to be bold when
updating pages. (..) We expect everyone to be bold and help make
Wikipedia a better encyclopedia.” (70)
“Remember, our motto — and our invitation to the newcomer — is
be bold.” (106)
“Wikipedia invites you to be bold. Before initiating discussion, ask
yourself: is this really necessary to discuss?” (122)
Når fællesskabet Wikipedia erklærer, at det handler og vil handle på en
bestemt måde, og opfordrer den enkelte bidragyder til at gøre det samme,
implicerer det, at den ideelle Wikipedianer handler og bør handle på denne
bestemte måde. ‘Wikipedianer’ er således ikke blot en deskriptiv betegnelse for
Wikipedias aktive bidragydere; Wikipedianer er en normativ persona. Ikke kun
indadtil, i den forstand af Wikipedias retoriske fællesskab skal leve op til sin
42

eskrivelse af sig selv, men også udadtil, i den forstand at den enkelte læser
foreskrives en bestemt selvopfattelse og bestemte handlinger.
Interpellation
Som den sidste del af forrige afsnit antyder, er analyseteksterne ikke kun
præget af et ‘vi’, der adresserer læseren og iscenesætter sig selv over for ham
eller hende, men også et ‘du’, der per implikation er en del af ‘vi’, og som ‘vi’
opfordrer til at handle på en bestemt måde. I teksterne er læseren således ikke
blot en iagttager af, men en deltager i en konstrueret persona: Samtidig med, at
Wikipedias bidragydere kundgør, at ‘vi’ er et kollektiv af ‘Wikipedianere’, og
at hver af ‘os’ er ‘Wikipedianer’, erklærer de, at ‘du’, den enkelte læser, er
‘Wikipedianer’. I Charlands terminologi interpelleres læseren som
Wikipedianer, en subjektposition med flere iboende kendetegn, bl.a. at han eller
hun bidrager til Wikipedia (jf. Charland 1987 p. 134). I dette afsnit analyserer
jeg denne sproglige proces nærmere. Først analyserer jeg, hvordan læseren
anråbes eksplicit ved ganske enkelt at få at vide, at han eller hun er og kan
blive Wikipedianer; dernæst analyserer jeg, hvordan vedkommende anråbes
implicit i kraft af præsuppositioner, der placerer ham eller hende i
subjektpositionen Wikipedianer.
Eksplicitte anråb
På siden “Policies and guidelines” besvares spørgsmålet “How are policies
enforced?” således:
“You are a Wikipedia editor. Since Wikipedia has no editor-inchief
or top-down article approval mechanism, active participants
make copyedits and corrections to the format and content
problems they see. So the participants [link til siden
“Wikipedians”] are both writers and editors.” (202)
Ifølge citatets sidste sætning er “editors” en delmængde af “participants”, og
eftersom sidstnævnte henviser til siden “Wikipedians”, fremstår begge ord
som synonymer for ‘Wikipedianere’. Når det i citatets første sætning med
kursiveret og fed skrift fremhæves, at ‘du’ er redaktør, er det altså
ensbetydende med, at ‘du’ er Wikipedianer. Således placeres læseren eksplicit i
en subjektposition, der indebærer, at han eller hun er medlem af fællesskabet
Wikipedia og aktiv Wikipedianer. I andre af analyseteksterne adresseres læseren
på tilsvarende direkte vis og stilles et medlemskab af fællesskabet og en rolle
som Wikipedianer i udsigt:
“Wikipedia is a collaboratively edited encyclopedia to which you can
contribute. This tutorial will help you become a Wikipedian [link til
siden “Wikipedians”].” (10)
43

“After your first edit, you will be a Wikipedia editor [link til siden
“Wikipedians”]!” (13)
De to citater har i kraft af ordet “you” en klar adressat: ‘Du’, den enkelte læser.
‘Du’ kan bidrage til Wikipedia, og ‘du’ kan blive Wikipedianer. I disse
eksempler er ‘du’ dog ikke Wikipedianer endnu; dette fremstår på grund af
fremtidskonstruktionerne ‘vil hjælpe’ og ‘vil være’ i stedet som en potentiel
mulighed. Med kursiveringen af ordet “Wikipedian” i det første citat og det
afsluttende udråbstegn i det andet citat iscenesættes denne mulighed
imidlertid som attråværdig, og udsagnene synes at rumme en klar retning: At
‘du’ vil blive Wikipedianer, skal både forstås som, at det har ‘du’ lyst til, og at
det bliver ‘du’.
Implicitte anråb
Selvom det som illustreret forekommer, at læseren eksplicit anråbes som
Wikipedianer, er implicitte anråb langt mere hyppige i analyseteksterne. Disse
anråb er karakteriseret ved, at de ikke ekspliciterer, at ‘du’ er Wikipedianer, men
i stedet implicerer dette i kraft af sproglige præsuppositioner. I flere af
analyseteksterne anråbes læseren implicit, idet han eller hun instrueres i
omgangen med ‘andre Wikipedianere’:
“It is generally recommended that you do not edit another
Wikipedian’s user page” (70)
“Linking to off-site harassment, attacks, or privacy violations
against Wikipedians for the purpose of attacking another
Wikipedian is never acceptable.” (89)
I det sidste citat adresseres læseren ikke direkte – ordet ‘du’ optræder, som det
fremgår, ikke i sætningen; citatet stammer imidlertid fra siden “No personal
attacks”, der indledes med ordene: “Personal attacks will not help you make a
point”, så citatets påbud synes i konteksten at være henvendt til den enkelte
læser. Idet begge sætningers udgangspunkt således er, at læseren skal
interagere med ‘andre Wikipedianere’ på en bestemt måde, præsupponerer de
begge, at han eller hun selv er Wikipedianer. Mens de implicitte anråb her består
i, at læseren sættes i forbindelse med ‘andre Wikipedianere’, består de i andre
analysetekster i, at han eller hun sættes i forbindelse med ‘andre redaktører’:
“Your userpage is for anything that is compatible with the
Wikipedia project. (..) [T]hink of it as a way of (..) helping other
editors to understand with whom they are working.” (99)
“[D]emonstrating your own good faith (..) is simply recommended
as an aid to smooth and successful interaction with other editors.”
(102)
44

“[I]f other editors are not as civil as you’d like them to be, make
sure to be more civil than they are, not less.” (122)
“This policy describes what you can do when you have a dispute
with another editor.” (199)
Mens forholdet mellem ‘du’ og de ‘andre’ i disse eksempler fremstår relativt
neutralt, iscenesættes denne relation andre steder som positiv og præget af
fællesskabsfølelse:
“Respect your fellow Wikipedians” (17)
“Treat your fellow editor as a respected and admired colleague,
who is working in collaboration with you on an important
project.” (67)
“Treat your fellow productive, well-meaning members of
Wikipedia with respect and good will” (122)
Også her implicerer “your fellow Wikipedians”, “your fellow editor” og “your
fellow (..) members”, at ‘du’ selv er Wikipedianer, redaktør af Wikipedia og
medlem af fællesskabet Wikipedia. Desuden indikerer adjektiverne “fellow”,
“respected”, “admired”, “productive” og “well-meaning”, at forholdet mellem
‘du’ og de andre Wikipedianere, redaktører og medlemmer er godt, og at ‘I’ er
en del af et positivt fællesskab.
Individualisme og kollektivisme
Gen- og anerkender den enkelte læser de eksplicitte og implicitte anråb, jeg har
analyseret i det foregående afsnit, er han eller hun ikke længere blot en
individuel bruger af Wikipedia, men en Wikipedianer. Denne subjektposition
indebærer bl.a., at han eller hun er en ideel Wikipedianer og indfrir
fællesskabets løfter og følger dets bud frem for blot at sætte og realisere sin
egen dagsorden efter forgodtbefindende. Som McGee antyder, indebærer
succesfuld interpellation, at læseren opgiver sin individualitet til fordel for sin
socialitet (McGee 1975 p. 242). I denne tredje og sidste del af analysen
analyserer jeg, hvordan dette forhold mellem læseren som individ og
Wikipedia som kollektiv fremstilles i analyseteksterne.
Det legitime individ
Samtidig med, at analyseteksternes læser anråbes som Wikipedianer og placeres
i en idealiseret subjektposition, der indebærer en bestemt adfærd, anerkendes
og accepteres det, at han eller hun ikke kan leve op til denne position i alle
tilfælde. Eksempelvis ekspliciteres det flere steder, at den enkelte bidragyder
kan lave fejl, og at dette tolereres:
45

“The community realizes that editors are human, capable of
mistakes, and so a few, minor, isolated incidents are not in
themselves a concern.” (67)
“[P]eople make mistakes” (89)
“Everyone makes mistakes, both behavioral (like personal attacks)
and content-based (like adding original research)” (102)
“[E]ven seasoned editors fail to follow our guidelines from time to
time.” (106)
“Administrators, like all users, are not perfect beings.” (147)
I citaterne fremstår både nye og erfarne Wikipedianeres fejltrin som et
accepteret grundvilkår. I andre analysetekster ekspliciteres det tilsvarende, at
den enkelte bidragyder kan føle ejerskab til indhold på Wikipedia, trods det at
fællesskabet Wikipedia ideelt set er karakteriseret ved fælles ejendomsret:
“If you are considering nominating a user page (..) for deletion (..)
please be aware that many editors will consider this a personal
attack on themselves, because they may believe they own “my
userpage”.” (99)
“Most people take pride in their work and in their point of view.
Egos can easily get hurt in editing” (122)
Ifølge disse citater er følelsen af individuel ejendomsret ikke usædvanlig
blandt Wikipedias bidragydere; det er en følelse, “many editors” og “Most
people” kender til. Det ville dog være forkert at påstå, at citaterne ligefrem
udtrykker positiv accept af dette forhold: I det første citat indikerer “they may
believe”, at følelsen i sidste instans er forvildet, mens ordet “egos” i det andet
citat antyder, at følelsen måske nok er menneskelig, men noget selvoptaget.
Alene det, at følelsen nævnes og præsenteres som normal, antyder dog en
bevidsthed om, at den enkelte bidragyder er et individ med eget følelsesliv og
ikke en personifikation af det idealiserede fællesskabs karakteristika. Endelig
ekspliciteres det i nogle af analyseteksterne, at Wikipedias bidragydere kan
være partiske:
“All editors (..) have biases – what matters is how we combine
them” (55)
“Administrators should not use their tools (..) in a content dispute
(or article) where they are a party (or significant editor), or where a
significant conflict of interest is likely to exist. (..) [A]dministrators
should ensure they are reasonably neutral parties when they use
the tools.” (147)
46

I det første citat, der stammer fra teksten “Neutral point of view”, appellerer
fællesskabet Wikipedia til, at Wikipedias bidragydere sammen forsøger at
hæve sig over det forhold, at den enkelte bidragyder ikke er neutral; ikke desto
mindre anerkender fællesskabet dermed, at den enkelte bidragyder i praksis er
partisk. Tilsvarende idealiserer det andet citat eksplicit, at administratorer
forsøger at være upartiske og ikke (mis)bruger deres position til at fremme
deres egne interesser; samtidig implicerer det, at administratorer kan være part
i konflikter. Alt i alt er det således karakteristisk for analyseteksterne, at de
ikke kun anviser læseren en plads, men også giver ham eller hende plads:
Samtidig med, at læseren sættes i scene som det mere eller mindre perfekte
subjekt Wikipedianer, anerkendes og accepteres han eller hun (til dels) som et
mere eller mindre uperfekt individ.
Det rummelige fællesskab
I forlængelse af det forrige er det karakteristisk, at Wikipedia i
analyseteksterne iscenesættes som et rummeligt fællesskab, hvor der er plads
til alle, og hvor der sættes pris på alle. Flere steder i analyseteksterne
fremhæver fællesskabet sin egen mangfoldighed:
“The diversity of Wikipedians renders it nearly impossible to
make many categorical statements about Wikipedians as a whole.”
(16)
“Wikipedia is an international collaborative project, and (..) nearly
every view on every subject will be found among our authors and
readers.” (55)
“In many cases, the text as you find it has come into being after
long and arduous negotiations between Wikipedians of diverse
backgrounds and points of view.” (70)
“Wikipedia’s contributors come from many different countries and
cultures. We have many different views, perspectives, opinions,
and backgrounds, sometimes varying widely. Treating others with
respect is key to collaborating effectively in building an
international online encyclopedia.” (122)
I det andet og fjerde citat indikerer ordene “our” og “We”, at fællesskabet
Wikipedia er det subjekt, der taler i 1. person flertal; i de to andre citater
indikerer betegnelsen “Wikipedians”, at fællesskabet er det subjekt, der tales
om i 3. person flertal. I begge tilfælde beskrives fællesskabet og dets
medlemmer som præget af mangfoldighed og forskellighed: Både ‘vi’ og ‘de’
tager del i et ‘internationalt projekt’ og repræsenterer mange forskellige
‘synspunkter’, ‘baggrunde’ og ‘lande og kulturer’.
47

I andre analysetekster præsenterer fællesskabet sig selv som præget af tolerance
og åbenhed:
“The Wikipedia community is generally tolerant and offers fairly
wide latitude in applying these guidelines to regular participants.”
(99)
“Make the newcomer feel genuinely welcome, not as though he or
she must win your approval in order to be granted membership
into an exclusive club.” (106)
I det første citat præsenteres fællesskabet Wikipedia direkte som et tolerant
subjekt. I det andet citat implicerer fællesskabets imperative påbud, at åbenhed
er en af ‘vores’ dyder. Det er værd at bemærke, at de to citater repræsenterer
en spænding, der synes uundgåelig inden for et fællesskab, der både rummer
nye og erfarne Wikipedianere: På den ene side er Wikipedia et åbent
fællesskab, hvor nye bidragydere er velkomne; på den anden side er dette
fællesskab et meritokrati, hvor bidragydere tolereres, i det omfang de har gjort
sig fortjent til det.
Endelig fremhæver fællesskabet i nogle af analyseteksterne sin værdsættelse af
den enkelte bidragyder:
“Whatever one decides to do, every Wikipedian is valuable.” (16)
“As the community grows larger, editors may not know all other
editors, and may not perceive the importance of each individual to
the project.” (67)
Selvom det sidste citat antyder, at det i praksis kan være vanskeligt at
påskønne hver enkelt bidragyder, implicerer det stadig, hvad det første citat
ekspliciterer, nemlig at hver enkelt Wikipedianer er værdifuld, uanset hvad han
eller hun bidrager med, og uanset hvor kendt han eller hun er inden for
fællesskabet. Således fremstilles Wikipedia som et mangfoldigt, tolerant og
åbent fællesskab, hvor den enkelte påskønnes.
Det autoritative fællesskab
Samtidig med, at fællesskabet Wikipedia iscenesætter sig selv som rummeligt,
efterlader det ingen tvivl om, hvem der i sidste instans er den øverste autoritet,
når det gælder encyklopædien og projektet Wikipedia: Det er fællesskabet. I
flere af analyseteksterne antydes det, at den enkelte bidragyders bidrag, både
til selve encyklopædien og til projektets metakommunikation, og hans eller
hendes måde at bidrage på er underordnet fællesskabet:
“[T]here are several things that a user can do to ensure that major
edits are (..) well received by the Wikipedia community. (..) If you
48

do it your own way, the likelihood of your edits being reedited
may be higher.” (13)
“If the community lets you know that they would rather you
delete some content from your user space, you should consider
doing so — such content is only permitted with the consent of the
community.” (99)
I det første citat antydes det, at fællesskabet holder øje med og evaluerer den
enkelte bidragyders bidrag: At bidrag kan blive ‘vel modtaget af fællesskabet’,
må betyde, at de også kan blive mindre godt modtaget, og begge dele indikerer
tilstedeværelsen af et normativt fællesskab, der i sidste instans skal overbevises
om kvaliteten og bevaringsværdigheden af den enkeltes bidrag. Af citatet
fremgår det desuden, at der eksisterer en procedure for at bidrage, og at det
kan have konsekvenser, om den enkelte bidragyder følger den eller ej. Også
dette implicerer et autoritativt fællesskab, der kender og fortolker proceduren
og effektuerer konsekvenserne. I det andet citat optræder fællesskabet
tilsvarende som et autoritativt subjekt, der kan ‘lade dig noget vide’ og ’tillade
med sit samtykke’. Citatet ekspliciterer desuden, at fællesskabets myndighed
også gælder indhold og adfærd på den enkelte bidragyders brugerside. I begge
citater synes fællesskabet dog at holde igen med at hævde sin egen autoritet:
Den enkelte forbydes ikke at ‘gøre det på sin egen måde’ og skal blot ‘overveje’
at følge fællesskabets anvisninger.
At fællesskabet ikke desto mindre er autoritativt, fremgår af flere andre
analysetekster, hvor det ekspliciteres, at individets adfærd er underlagt
projektets og fællesskabets bedste:
“To maintain the effectiveness of the community, all members
must be civil to one another and remember why they have joined
the community in the first place.” (67)
“Civility is appropriate on all user pages. (..) [I]f user page activity
becomes disruptive to the community or gets in the way of the
task of building an encyclopedia, it must be modified to prevent
disruption.” (67)
“Personal attacks (..) hurt the Wikipedia community and deter
users from helping to create a good encyclopedia. (..) The most
serious types of personal attacks (..) can and should be excised for
the benefit of the community and the project.” (89)
Ovenstående citater eksemplificerer en udbredt form for argumentation på
Wikipedia: De overordnede påstande – ‘vær høflig’ og ‘undgå personlige
angreb’ – vedrører den enkelte bidragyders adfærd og anviser ham eller hende
en bestemt måde at handle på; de centrale belæg – ‘det gør fællesskabet
49

ineffektivt’, ‘det forstyrrer og skader fællesskabet’, ‘det står i vejen for
projektet’, ‘det afskrækker brugere fra at bidrage til projektet’ og ‘det er ikke til
fællesskabets og projektets fordel’ – vedrører projektet og fællesskabet og
implicerer, at begge er vigtigere end den enkelte bidragyder. Fællesskabet og
dets projekt har med andre ord prioritet i forhold til individet: ‘Vores’
velbefindende trumfer ‘din’ frie udfoldelse. Igen illustrerer det andet citat, at
dette ikke kun gør sig gældende på de fælles artikel- og diskussion-sider, men
også den enkeltes brugerside. Alt i alt fremstår fællesskabet Wikipedias
rummelighed ikke uden grænser; både individets bidrag og hans eller hendes
adfærd er i sidste instans underlagt kollektivet.
Transcendens som ideal
Fællesskabet Wikipedias iscenesættelse af sig selv som et på én gang
rummeligt og autoritativt fællesskab rummer en immanent spænding. På den
ene side hævder fællesskabet, at det har plads til (næsten) alle bidragydere
trods deres individuelle fejl, ejendomsfornemmelser og partiske interesser og
trods deres indbyrdes forskellighed. På den anden side slår fællesskabet fast, at
alle bidragydere, deres bidrag og deres måder at bidrage på ultimativt er
underordnet fællesskabet. Kort sagt: I analyseteksterne får individet plads,
samtidig med at det sættes på plads. Teksterne indeholder imidlertid også
adskillige appeller til at hæve sig over alle personspørgsmål og dermed
ophæve denne spænding. At bidragyderne er uperfekte og forskelligartede
individer, fremstilles blot som en naturlig tilstand, der må accepteres, men
også reguleres; i forlængelse af dette præsenteres en ideel tilstand, hvor hver
enkelt bidragyder transcenderer sin individstatus og i stedet er Wikipedianer,
med alt hvad den persona indebærer. Her skal “transcenderer” hverken forstås
i en religiøs eller spirituel betydning, men refererer blot til, at analyseteksterne
idealiserer, at den enkelte bidragyder stræber efter at sætte sig ud over sig selv
som individ, og at fællesskabet Wikipedia stræber efter at sætte sig ud over sig
selv som en forsamling af individer.
Således opfordres den enkelte bidragydere i analyseteksterne bl.a. til at
transcendere sin egen person. Dette er for det første idealet, når han eller hun
bidrager med leksikalsk indhold til Wikipedia:
“Recognize your own biases and keep them in check.” (122)
“Like science, the improvement process employed by Wikipedia is
iterative and the critical analysis of prior work is a necessary part
of that process. If you are not prepared to have your work
thoroughly scrutinized, analyzed and criticized, or if your ego is
easily damaged, then Wikipedia is probably not the place for you.”
(122)
50

Det første citat repræsenterer et af de mange imperativer i analyseteksterne,
der tegner konturerne af den ideelle Wikipedianer. Mere specifikt illustrerer
det, at det at anerkende og kontrollere sin egen partiskhed er én af de dyder,
som den enkelte bidragyder ifølge fællesskabet bør stræbe efter at
personificere. Som individ er den enkelte bidragyder måske nok partisk, men
som subjekt sætter den enkelte Wikipedianer sig ud over dette. Det andet citats
advarsel implicerer det samme ideal: På Wikipedia er fokus på “your work”,
ikke “your ego”; det fordrer, at ‘du’ vil og kan transcendere det ego i den
højere sags tjeneste, i dette tilfælde at repræsentere al menneskelig viden. Den
enkelte bidragyders stræben efter at transcendere sin egen person er for det
andet idealet, når han eller hun interagerer med andre bidragydere:
“If a user acts uncivilly, uncalmly, uncooperatively, insultingly,
harassingly, or intimidatingly toward you (..) [e]ither respond
solely to the factual points brought forward and ignore its
objectionable flavoring, or ignore the relevant message entirely.”
(63)
“Frequently, the best way to respond to an isolated personal attack
is not to respond at all. (..) [E]ditors are encouraged to disregard
angry and ill-mannered postings of others when it is reasonable to
do so, and to continue to focus their efforts on improving and
developing the encyclopedia.” (89)
“By being calm, interested, and respectful, your dignity is
augmented, and you further our project. (..) Consciously choose
the steadfast ground. Strive to be a responsible Wikipedian.” (106)
“[C]onsider ignoring [incivility] – you can often get much more
accomplished by rising above uncivil comments, and staying
focussed on the task at hand.” (199)
I de to første citater adresseres den enkelte bidragyder på den ene side som
forurettet individ: De omtalte handlinger er rettet ‘mod dig’ og betegnes bl.a.
‘personlige angreb’. På den anden side opfordres han eller hun til at ‘ignorere’
og ‘se bort fra’ handlingerne og i stedet fokusere på ‘de faktuelle pointer’ og ‘at
forberede og udvikle encyklopædien’. Idealet er således, at individet hæver sig
over sin egen person og i stedet handler som en Wikipedianer med fokus på
projektet. Denne idealisering af transcendens kommer endnu tydeligere til
udtryk i de to sidste citater, der i fraser som “your dignity is augmented”,
“Strive to be a responsible Wikipedian” og “by rising above uncivil comments”
eksplicit appellerer til, at individet stræber efter en ophøjet subjektposition,
hvor ‘projektet’ og ‘opgaven’ er i fokus.
I analyseteksterne er det desuden karakteristisk, at Wikipedias bidragydere
opfordres til at transcendere personer generelt:
51

“[I]n determining proper weight we consider a viewpoint’s
prevalence in reliable sources, not its prevalence among Wikipedia
editors.” (55)
“Public and scholarly critique of an artist or work, when wellresearched
and verifiable, helps to put the work into context and
enhances the credibility of the article; idiosyncratic opinions of
individual Wikipedia contributors, however, do not.” (55)
“Argue facts, not personalities.” (122)
“Focus on content, not on the other editor.” (199)
De to første citater stammer fra analyseteksten “Neutral point of view” og
ekspliciterer, at dette princip bl.a. indebærer, at forskellige synspunkter bør
vægtes og normative domme fældes på baggrund af troværdige kilder og ikke,
hvad Wikipedias bidragydere synes. Pointen på dette sted er, at citaterne ikke
blot omtaler den enkelte redaktør og bidragyder, men “Wikipedia editors” og
“Wikipedia contributors” generelt. Ideelt set transcenderer fællesskabet
Wikipedia alle sine bidragydere og baserer kun encyklopædiens
repræsentation af viden på autoritative kilder. De to sidste citater udvider
påbuddet om, at den enkelte bidragyder skal stræbe efter at hæve sig over sin
egen person, til også at lyde, at han eller hun skal forsøge at sætte sig ud over
alle andre personer og personligheder. Ideelt set fokuserer hver Wikipedianer på
‘fakta’ og ‘indhold’ og ikke, om han eller hun kender og bryder sig om de
personer, han eller hun arbejder sammen med.
På siden “Neutral point of view” antydes det i forlængelse af dette, at idealet
om transcendens er del af en større dagsorden end blot den umiddelbare at
skabe en neutral encyklopædi. Transcendens er et ideal, fordi transcendens
sætter mennesker fri:
“[NPOV leaves readers] free to make up their minds for
themselves, thus encouraging intellectual independence. Totalitarian
governments and dogmatic institutions everywhere might find
reason to oppose Wikipedia, if we succeed in adhering to our nonbias
policy: the presentation of many competing theories on a wide
variety of subjects suggests that we, the editors of Wikipedia, trust
readers to form their own opinions. Texts that present multiple
viewpoints fairly, without demanding that the reader accept any
particular one of them, are liberating. Neutrality subverts
dogmatism.” (55)
I citatet reflekteres idealet om transcendens bl.a. i målsætningen om, at ‘vi’,
fællesskabet Wikipedia, ikke pådutter læseren ét synspunkt, men i stedet
præsenterer en flerhed af synspunkter og overlader betydnings- og
52

meningsdannelsen til læseren selv. Dette indebærer, at på Wikipedia afhænger
spørgsmålet om, hvad der konstituerer viden, ideelt set hverken af den enkelte
bidragyder eller af fællesskabet, men af den enkelte læser. Enhver Wikipedianer
frasiger sig retten til at være autoritet og stræber efter at gøre Wikipedias
repræsentation af viden uafhængig af sig selv. Det særligt interessante ved
citatet er, at idealet om transcendent neutralitet ikke kun fremstår som et
middel til at ophæve spændingen mellem den enkelte bidragyder som et
legitimt individ og fællesskabet Wikipedia som et autoritativt kollektiv. At ‘vi,
Wikipedias redaktører’ dissocieres fra ‘totalitære styrer og dogmatiske
institutioner overalt’ og associeres med ‘frie læsere’ og ‘frigørende tekster’,
knytter også idealet an til en større værdiladet dagsorden, hvor Wikipedia står
som et symbol på frihed og hver Wikipedianer som en frihedens bannerfører. Et
udsagn som “Neutrality subverts dogmatism” betyder, at subjektpositionen
Wikipedianer ikke blot indebærer at bidrage til Wikipedia, men mere generelt at
svække autoriteters magt og styrke den enkelte læsers frihed. På baggrund af
de belæg, der fremføres for kravet om neutralitet, fremstår subjektet
Wikipedianer således paradoksalt nok på ingen måde ideologisk neutralt. Idet
dette subjekt dadler autoriteter og hylder frihed, synes det tværtimod at
personificere en udpræget anti-autoritær frihedsideologi. I lyset af, at både Black,
McGee og Charland påpeger det nære forhold mellem persona og ideologi
(Black 1999 pp. 9-10; McGee 1975 pp. 238-239; Charland 1987 p. 133), er det
ikke overraskende, at denne analyse således peger ud over spørgsmålet om,
hvordan nye og eksisterende bidragydere til Wikipedia mobiliseres. Læseren
af analyseteksterne mobiliseres ikke blot; han eller hun konstitueres som et
subjekt, der er indskrevet i og bringes til at virkeliggøre en bestemt ideologi (jf.
Charland 1987 p. 143). Som et sådant ideologisk subjekt peger personaen
Wikipedianer både tilbage og frem i tiden. Tilbage i den forstand, at den knytter
Wikipedia an til free software-bevægelsen, der ifølge Elisabeth Hoff-Clausen
netop er præget af en anti-autoritær vision (Hoff-Clausen 2007 p. 246), og som
ifølge Manuel Castells er rundet af en hackerkultur, hvor den altdominerende
værdi også er frihed (Castells 2003 p. 49 – se desuden slutnote 10). Hvis den
relativt nye Definition of Free Cultural Works udtrykker free culturebevægelsens
dagsorden, kæmper denne nyere bevægelse også mod autoriteter
og for frihed: I definitionen er den overordnede påstand, at “works of
authorship should be free”, og det overordnede belæg, at “copyright laws (..)
consider authors as god-like creators and give them an exclusive monopoly as
to how “their content” can be re-used. This monopoly impedes the flourishing
of culture”. 69 Således peger personaen Wikipedianer frem i tiden i den forstand,
at den personificerer free culture-bevægelsens kamp for at forandre
samfundsmæssige normer og værdier og skabe en kultur, hvor værker og
indhold, der kan repræsenteres i digital form, er frit licenseret. Personaen
eksemplificerer, hvordan en aktivist inden for free culture-bevægelsen bør
tænke og handle.
53

54
Diskussion
I dette afsnit diskuterer jeg specialets analyse i tre dele: I den første del
opsummerer jeg analysens væsentligste pointer og diskuterer især
karakteristika ved de mobiliserende appeller på Wikipedia. I den anden del
samler jeg tråden op fra specialets teoriafsnit og sammenligner og kontrasterer
min analyses resultater med resultaterne af tidligere undersøgelser af
Wikipedia. I den tredje og sidste del diskuterer jeg, hvilke postmodernistiske
og ikke-postmodernistiske træk der kendetegner subjektet Wikipedianer og
Wikipedia generelt, og knytter i forlængelse af dette personaen og projektet an
til den generelle diskussion inden for retorikfaget af post-postmodernistisk
normativitet.
Mobiliserende appeller på Wikipedia
Idet dette speciales analysetekster præsenterer Wikipedia som et fællesskab af
Wikipedianere og beskriver henholdsvis den nyankomne, den erfarne og den
ideelle Wikipedianer, konstitueres det rummelige, men samtidig normative og
ideologiske subjekt Wikipedianer. ‘Wikipedianer’ er således ikke bare en
deskriptiv betegnelse for Wikipedias bidragydere; i analyseteksterne er
subjektet Wikipedianer en normativ og retorisk konstrueret persona. Personaen
er for det første en repræsentation af afsender, det retoriske fællesskab
Wikipedia og dets medlemmer. Som sådan er den en rolle, som Wikipedias
bidragydere skaber for sig selv: For det første en rolle, hvor de i stedet for en
gruppe individer er et kollektivt subjekt og analyseteksternes kollektive
afsender; for det andet en rolle, hvor de sammen er et rummeligt om end
reguleret fællesskab, der har en ideologisk dagsorden. I forhold til min
undersøgelse af de mobiliserende appeller på Wikipedia er det dog mere
interessant, at personaen Wikipedianer for det andet er en repræsentation af
publikum, de brugere og bidragydere, der læser analyseteksterne.
Analyseteksterne konstituerer subjektet Wikipedianer og interpellerer den
enkelte bruger som dette subjekt; gen- og anerkender brugeren den
subjektposition, han eller hun derved placeres i, må han eller hun bidrage til
Wikipedia for at handle i overensstemmelse med den. At bidrage er en del af
hans eller hendes væsen som Wikipedianer. 70
Tærsklen for at blive personaen Wikipedianer er lav – det krævet blot et bidrag –
men idet en bruger overskrider den, er han eller hun i bevægelse: Som
Wikipedianer går den enkelte bidragyder fra at være ny til at være erfaren for
derefter fortsat at stræbe efter at leve op til subjektpositionens iboende ideal.
Den interpellerede læser af analyseteksterne må derfor ikke kun bidrage til

Wikipedia; læseren må også, efterhånden som han eller hun internaliserer
subjektpositionens karakteristika, bidrage på en bestemt måde og af bestemte
grunde. Den tekstuelle position Wikipedianer implicerer nemlig mere, end at det
interpellerede subjekt bidrager til Wikipedia; den implicerer også den
holdning, at kulturelt indhold som Wikipedias ikke behøver at være skabt, ejet
og kontrolleret af autoriteter som forfattere og forlag, men i stedet kan og bør
være frit, i samme forstand som software kan og bør være fri. Personaen
Wikipedianer personificerer med andre ord free culture-bevægelsens
ideologiske målsætning og er således ikke blot en personifikation af den ideelle
bidragyder til Wikipedia, men også den ideelle free culture-aktivist. Det
betyder for det første, at analyseteksternes læser, idet han eller hun
interpelleres som Wikipedianer, både mobiliseres som bidragyder til Wikipedia
og som aktivist inden for free culture-bevægelsen; som sidstnævnte er hans
eller hendes første aktivistiske handling at deltage i den demonstration, som
Wikipedia ifølge Elisabeth Hoff-Clausen udgør (Hoff-Clausen 2007 p. 251). 71
Det betyder for det andet, at personaen Wikipedianer ikke kun har betydning
for Wikipedias samfundsmæssige gennemslagskraft og omdømme; personaen,
dens karakteristika og adfærd har også afgørende betydning for den
samfundsmæssige bevidsthed om og holdning til free culture-bevægelsen
generelt. 72
Som det især er fremgået af min analyse af, hvordan den ideelle Wikipedianer
manifesterer sig, og hvordan læseren implicit anråbes som Wikipedianer,
ekspliciterer specialets analysetekster igen og igen, at ‘du’ bør handle på en
bestemt måde (påstand), fordi ‘du’ er Wikipedianer (belæg), og en Wikipedianer
handler på en bestemt måde (normativ, ideologisk hjemmel). Således er de
mobiliserende appeller på Wikipedia karakteriserede ved, at de forudsætter
det, de søger at overbevise om: At ‘du’, den enkelte læser, er Wikipedianer og
dermed bidrager til Wikipedia (den egentlige påstand som belæg). Ifølge
Charland er netop dette et definerende træk ved konstitutiv retorik (Charland
1987 p. 137) og en af grundene til, at konstitutiv retorik er væsensforskellig fra
persuasiv retorik (ibid. pp. 133-134 og p. 142). Konstitutiv retorik overbeviser
ikke sin modtager, men konverterer ham eller hende: “The process by which
an audience member enters into a new subject position is not one of
persuasion. It is akin more to one of conversion that ultimately results in an act
of recognition of the ‘rightness’ of a discourse and of one’s identity with its
reconfigured subject position.” (ibid. p. 142) De mobiliserende appeller på
Wikipedia beror således ikke på en traditionel persuasiv retorik, der lægger op
til den enkelte brugers kritiske afvejning og rationelle valg; i stedet beror de på
en socialiserende konstitutiv retorik, der gradvist former hans eller hendes
selvopfattelse og handlinger (jf. ibid. p. 138). 73
55

Som det er fremgået af analysen, rummer den retorik, der konstituerer
subjektet Wikipedianer, en række umiddelbart selvmodsigende udsagn. På den
ene side er tærsklen for at blive Wikipedianer lav og nyankomne bidragydere en
værdsat ressource, der får ekstra line; på den anden side opnår bidragydere
autoritet, status og fællesskabets særlige tolerance, i det omfang deres meritter
taler for det. På den ene side er det fejlfulde individ legitimt og fællesskabet
rummeligt; på den anden side er fællesskabet autoritativt og vigtigere end den
enkelte. På den ene side er neutralitet en af det konstituerede subjekts vigtigste
dyder; på den anden side personificerer subjektet en subversiv ideologi. Det
kan synes paradoksalt, at personaen Wikipedianer konstitueres som et kohærent
subjekt og samtidig rummer disse konflikter mellem rummelighed og hierarki,
individ og kollektiv samt neutralitet og ideologi. Ifølge McGee er sådanne
spændinger dog karakteristiske for retorisk konstituerede subjekter: ““[T]he
people” exist, not in a single myth, but in the competitive relationships which
develop between a myth and objective reality and between a myth and
antithetical visions of the collective life.” (McGee 1975 p. 246) Ifølge McGee kan
analyseteksternes konfliktfyldte konstitutive retorik altså enten bero på, at det
idealbillede, subjektet Wikpedianer repræsenterer, ikke stemmer overens med
den faktiske praksis på Wikipedia, eller at forskellige grupperinger inden for
fællesskabet Wikipedia ikke er enige om, hvilket idealbillede og hvilke fælles
normer der bør gælde. Hvorvidt spændingerne således er udtryk for, at
masken Wikipedianer slår sprækker og afslører Wikipedias sande ansigt, eller at
den og de normer, den repræsenterer, stadig forhandles og udvikles, kræver
dog yderligere undersøgelser at afgøre. Mere specifikt mener jeg, at det kræver
ny empiri – f.eks. forskellige versioner af de tekster, jeg har analyseret, samt de
diskussion-sider, der hører til dem – og evt. andre metoder – f.eks. kvalitative
interviews af bidragydere til Wikipedia. 74
Sammenligning med tidligere undersøgelser af
Wikipedia
I min undersøgelse har jeg som sagt analyseret de fremtrædende karakteristika
ved og den potentielle virkning af de mobiliserende appeller på Wikipedia, ikke
deres faktiske effekt. Ved at inddrage tidligere undersøgelser af, hvad der
motiverer Wikipedias erfarne bidragydere, er det imidlertid muligt at
diskutere sidstnævnte på et kvalificeret grundlag – uden at det dog er
forsvarligt eller muligt at konkludere noget endegyldigt. Som jeg har gjort rede
for i mit teoriafsnit, når Nov på den ene side frem til, at faktoren ‘ideologi’ er
den næst vigtigste grund til, at erfarne bidragydere bidrager til Wikipedia
(Nov 2007 p. 63); dette kommer bl.a. til udtryk ved, at størstedelen af de
adspurgte erklærer sig (meget) enige i et udsagn som “I think information
should be free” (ibid. p. 62). På den anden side finder han, at denne faktor ikke
har signifikant betydning for, hvor meget tid de adspurgte bruger på at
56

idrage (ibid. p. 63). Tilsvarende finder Schroer og Hertel, at det ikke har
signifikant betydning for omfanget af erfarne bidragyderes engagement – målt
i antal timer, de bruger, og antal artikler, de overvåger (Schroer et al. 2007 p.
19) – hvor meget de identificerer sig med fællesskabet Wikipedia eller dets
overordnede målsætning (ibid. p. 26). Novs undersøgelse sandsynliggør
således på den ene side, at personaen Wikipedianer kan have en reel
mobiliserende effekt på erfarne bidragydere, idet den personificerer ideologien
bag Wikipedia. På den anden side indikerer begge de nævnte undersøgelser, at
personaen som repræsentant for Wikipedias ideologi, fællesskab og
målsætning ikke nødvendigvis har nogen betydning for, i hvilken grad disse
bidragydere engagerer sig i projektet. Da undersøgelserne kun bygger på svar
fra erfarne bidragydere, er det desværre ikke muligt at drage nogen lignende
konklusioner, hvad angår personaens sandsynlige effekt på potentielle og nye
bidragydere.
Som jeg også har været inde på i mit teoriafsnit, finder Bryant, Forte og
Bruckman i deres kvalitative studie med den sigende titel “Becoming
Wikipedian”, at bidragyderes opfattelse af sig selv og af Wikipedia som projekt
og fællesskab gradvist transformeres, efterhånden som de bidrager mere og
mere. Ifølge Bryant et al. er denne gradvise forandringsproces bl.a.
karakteriseret ved, at bidragydere begynder at betragte Wikipedia mere som et
fællesskab end som en samling af artikler, og at de efterhånden lærer
fællesskabets regler og normer at kende: “In Wikipedia, a part of moving from
the periphery toward fuller participation is becoming aware of the community
that you are joining. (..) As users continued participating in peripheral
activities, they not only became aware of the community but also were exposed
to and learned the rules that guide the growth of the Wikipedia.” (Bryant et al.
2005 p. 7) Som sagt er det ikke muligt på baggrund af min undersøgelse at
konkludere, at den gradvise proces, som Bryant et al. beskriver, skyldes de
mobiliserende appeller, jeg har analyseret; nye kvalitative studier må afgøre,
om og i hvilken grad appellerne står i et kausalt forhold til transformationen.
Ikke desto mindre mener jeg, at min analyse sandsynliggør, at processen bl.a.
kan være sat og holdt i gang af konstitutiv retorik. At læseren af
analyseteksterne interpelleres som Wikipedianer, indebærer netop, at han eller
hun introduceres for fællesskabet Wikipedia og dets regler og normer og
placeres i en subjektposition, hvor han eller hun er en del af det fællesskab og
følger og opretholder de regler og normer. Desuden er konstitutiv retorik, som
jeg har været inde på, kendetegnet ved, at den sædvanligvis ikke mobiliserer
sin modtager på én gang, men over tid efterhånden som modtageren gen- og
anerkender den subjektposition, han eller hun placeres i: Ifølge McGee er
kollektive subjekter som et “folk” og et “publikum” resultatet af en fortsat
socialiserings- og kollektiviseringsproces katalyseret af retorik (McGee 1975
pp. 242-243), og om konstitutiv retorik skriver Charland: “[T]his rhetoric of
57

identification is ongoing, not restricted to one hailing, but usually part of a
rhetoric of socialization.” (Charland 1987 p. 138) I forhold til den
transformation, som Bryant et al. beskriver, er det således påfaldende, at de
mobiliserende appeller, jeg har identificeret og analyseret, er kendetegnet ved,
at de gradvist socialiserer læseren af analyseteksterne til at gå fra at være
almindelig bruger af Wikipedia til at være erfaren bidragyder og Wikipedianer.
I vores retoriske kritikker af Wikipedia analyserer Elisabeth Hoff-Clausen og
jeg to forskellige tekstkorpusser; 75 det er derfor ikke overraskende, men stadig
interessant at vi når forskellige konklusioner. Som nævnt tidligere konkluderer
Hoff-Clausen, at brugeroplevelsen af ethos på Wikipedia kan basere sig på
indtryk fra to niveauer i webteksten: På Wikipedias introside, forside og
artikel-sider beror encyklopædiens troværdighed på, at opmærksomheden i
overensstemmelse med genren er rettet mod indholdet og brugeren, mens
“afsenderen spiller en tilbagetrukket rolle” (Hoff-Clausen 2007 pp. 264-265 og
p. 283); på webencyklopædiens diskussion- og historik-sider bliver brugeres og
bidragyderes tillid “i høj grad knyttet til et retorisk fællesskab af
brugernavngivne personaer.” (ibid. p. 284) I forhold til disse konklusioner er
især to pointer interessante i lyset af min analyse. For det første spiller den
kollektive afsender i de tekster, jeg har analyseret, på ingen måde en
tilbagetrukket rolle; tværtimod er denne afsender i høj grad til stede i teksterne
som det kollektive subjekt Wikipedianer, en imødekommende og rummelig,
men også anvisende og autoritativ persona. Dette kan hænge sammen med, at
de tekster, jeg analyserer, og de tekster, Hoff-Clausen analyserer, er skrevet til
forskellige om end beslægtede retoriske situationer: Mens hendes
analysetekster er “intended for public viewing”, er mine “intended for the
editing community”; 76 og mens den officielle hensigt er, at fokus er på
‘indhold’ i Hoff-Clausens tekster, er hensigten, at fokus er på ‘politik og
diskussion’ i mine tekster. 77 At vi når forskellige konklusioner, kan derfor
skyldes, at fællesskabet, idet det skriver til forskellige situationer, påtager sig
forskellige roller (jf. Cherry 1998 p. 399): I det ene sæt tekster rollen som en
neutral og tilbagetrukket instans, der informerer læseren på troværdig vis; i
det andet sæt tekster rollen som et stærkt kollektiv, der interagerer med
læseren og regulerer ham eller hende. Det er for det andet interessant, at
Elisabeth Hoff-Clausen i sin analyse konkluderer, at tilliden til de
brugernavngivne personaer, der er nævnt ovenfor, bl.a. beror på, i hvilken
grad de lever op til de dyder, der hyldes inden for fællesskabet Wikipedia
(Hoff-Clausen 2007 p. 279). Idet disse dyder ifølge min analyse er
personificeret i subjektet Wikipedianer, betyder det, at Wikipedias bidragyderes
individuelle ethos bl.a. beror på, at de associeres med denne persona, idet de
tager masken Wikipedianer på ved f.eks. at være høflige og lydhøre (jf. Ware et
al. 1982 p. 51).
58

I et større perspektiv illustrerer denne del af diskussionen for det første, at
begrebsmæssig og metodologisk pluralisme er en fordel, når det gælder
forståelsen af multidimensionale fænomener som tekstuel
(selv)repræsentation. Ved at gennemføre forskellige, men beslægtede studier
er det på den ene side muligt at få et detaljeret indtryk af fænomenernes
forskellige dimensioner; ved at sammenligne studiernes resultater er det på
den anden side muligt gradvist at få et samlet indtryk af fænomenerne i al
deres kompleksitet. Diskussionen illustrerer for det andet og mere generelt, at
ligesom det kan hjælpe på forståelsen af hermeneutiske retoriske studier at
sammenligne dem med induktive samfundsvidenskabelige studier, gør det
modsatte sig gældende.
Wikipedia og post-postmodernistisk normativitet
Personaen Wikipedianer og Wikipedia generelt har en række udpræget
postmodernistiske træk. For det første fraskriver subjektet Wikipedianer sig
enhver autoritet og særlig status, der kvalificerer det til at afgøre rigtigheden
og betydningen af forskellige, underbyggede synspunkter i en given
leksikonartikel på Wikipedia. I specialets analysetekster iscenesættes subjektet
som en neutral vidensfacilitator frem for en autoritativ vidensformidler: Det
faciliterer læserens adgang til fragmenter af viden, men overlader det til ham
eller hende selv at bestemme, hvad der på den baggrund udgør viden, og hvad
den betyder. En sådan anti-autoritær subjektposition er postmodernistisk, fordi
postmodernister, om end i forskellig grad, netop udfordrer den modernistiske
antagelse, at forfattere er autoriteter med særlig indsigt i en teksts “korrekte”
betydning (Rosenau 1992 pp. 29-31). Desuden synes positionen at skyldes en
postmodernistisk antagelse om, at enhver autoritativ fremstilling af Sandhed
og Viden er partikulær og bundet til et bestemt fællesskab (ibid. p. 31) og
derfor kontraproduktiv i forhold til at frigøre Wikipedias brugere. For det
andet og i forlængelse af det forrige overlader subjektet Wikipedianer det til
læseren at skabe betydning i teksten på Wikipedia. Er læseren uenig i det, der
står, eller har han eller hun noget at tilføje, er det endda bare et spørgsmål om
at klikke på “redigér”. Dette kendetegn ved personaen er postmodernistisk,
fordi postmodernister netop tildeler læseren en aktiv, autonom rolle i forhold
til teksten: Læseren er fri til at tilskrive teksten betydning (ibid. p. 25), og i de
mest radikale postmodernistiske udlægninger “skriver” han eller hun teksten i
sit møde med den (ibid. p. 37). For det tredje fraskriver subjektet Wikipedianer
sig individuelt ejerskab og traditionelle ophavsrettigheder til teksten på
Wikipedia (jf. Hoff-Clausen 2007 p. 246). I stedet er Wikipedia et fællesskab
med kollektiv ejendomsret, og idet al tekst er udgivet under den frie licens
GNU Free Documentation License og desuden skal leve op til Definition of
Free Cultural Works, er det snarere den enkelte brugers frihedsrettigheder end
den enkelte bidragyders ophavsrettigheder, som kollektivet er optaget af at
59

sikre. Som sagt er subjektet Wikipedianer en personifikation af free culturebevægelsens
ideelle aktivist, og som sådan er en central del af dets
selvforståelse og ideologiske dagsorden, at Wikipedia som tekst er og skal
blive ved med at være fri, i den forstand som den nævnte licens og definition
foreskriver. Som jeg vender tilbage til, er det ikke et postmodernistisk træk, at
personaen Wikiepdianer hylder en bestemt ideologi; men det er den skepsis
over for forfatteres individuelle ejerskab og ophavsret, som den er udtryk for.
Postmodernisters opgør med den moderne forfatters autoritet er nemlig også
et opgør med hans eller hendes ejerskab og særlige rettigheder til en tekst: Et
sådant ejerskab implicerer ikke blot særstatus, kontrol og magt, men også et
rationelt subjekt, der er bevidst om sine intentioner og former sin tekst derefter
(Rosenau 1992 p. 30); desuden er sådanne rettigheder absurde, al den stund at
alle værker er kopier af kopier (ibid. p. 29).
Personaen Wikipedianer har imidlertid også et udpræget ikke-postmodernistisk
træk: Den er normativ og prioriterer nogle værdier over andre. Dette kommer
til udtryk på flere måder i de tekster, jeg har analyseret. For det første
forudsættes og konstitueres det, at Wikipedias bidragydere er forenet i
fællesskabet Wikipedia og det kollektive subjekt Wikipedianer, fordi de er fælles
om et sæt regler og normer. Personaen Wikipedianer tager med andre ord afsæt
i eksistensen af en række normative forskrifter, men er dermed også med til at
konsolidere og opretholde dem. For det andet ekspliciteres det på den ene side,
at ‘vi’, fællesskabet Wikipedia, handler på en bestemt måde og lover at gøre
det, og på den anden side, at ‘du’, den enkelte bruger og bidragyder, bør
handle på en bestemt måde og påbydes at gøre det. Disse løfter og påbud er
også med til at konstituere subjektet Wikipedianer som en normativ persona,
der indadtil foreskriver fællesskabet og den enkelte bidragyder en bestemt
selvopfattelse og adfærd, og som udadtil foreskriver den enkelte bruger det
samme. For det tredje konstitueres subjektet Wikipedianer som et ideologisk
subjekt, der personificerer en anti-autoritær frihedsideologi, og som derfor
prioriterer værdien frihed, i det omfang det kan forenes med at opretholde
projektet og fællesskabet Wikipedia. Som en personifikation af den ideelle free
culture-aktivist repræsenterer subjektet Wikipedianer ikke blot, hvilke normer
der gælder inden for fællesskabet Wikipedia, men også hvilke normer der bør
gælde i det omgivende samfund: Ikke kun fællesskabet Wikipedias, men alle
forfatteres autoritet og ophavsret bør svækkes; ikke kun Wikipedias brugeres,
men alle læseres autonomi og ret til frihed bør styrkes. Denne normativitet og
prioritering af værdien frihed er et ikke-postmodernistisk træk ved personaen
Wikipedianer, fordi postmodernister, om end i forskellig grad, mener, at ingen
værdi og intet værdisystem er andre værdier og værdisystemer overlegne
(Rosenau 1992 p. 114). Således er i hvert fald skeptiske postmodernister
værdirelativister (ibid. p. 6 og 114). Denne skepsis over for, at normativitet og
prioriteringen af visse værdier kan være andet end arbitrær, er også grunden
60

til, at postmodernister udfordrer og betvivler alle store, normative verdenssyn
og politiske, religiøse og sociale systemer (ibid. p. 6); enhver ideologi er
arbitrær og totalitær og på ingen måde frigørende.
Således personificerer subjektet Wikipedianer på den ene side
postmodernismens anti-autoritarisme, men udfordrer på den anden side dens
anti-normativitet og værdirelativisme. Det betyder for det første, at nogle af
Wikipedias kritikere synes at bygge deres kritik på en forkert analyse.
Litteraturkritikeren Alan Kirby kritiserer Wikipedia for at være skyld i en
kulturel deroute, fordi projektet prioriterer den individuelle bruger og hans
eller hendes aktive handlinger frem for det leksikalske indholds kvalitet (Kirby
2006). Tilsvarende kritiserer webkritikeren Andrew Keen “the (..) wiki-mob”
for at foretrække at udtrykke sig selv og sine personlige synspunkter frem for
at blive oplyst af kvalificerede, professionelle skribenter; dette reducerer nettet
til “a ubiquitous mirror”, der alene opfylder wiki-entusiasternes behov for at
iagttage sig selv (Keen 2008). Både Kirby og Keen kritiserer således Wikipedia
for at appellere til og opmuntre sine brugeres narcissisme, på samme måde
som kritikere har kritiseret postmodernister for at skabe narcissistiske læsere
(Rosenau 1992 p. 39). Ifølge min analyse er det dog ikke læseren som individ,
der sættes i centrum i teksterne på Wikipedia, men derimod læseren som
subjektet Wikipedianer. I denne normative subjektposition er der måske nok
plads til den individuelle læser, men han eller hun er ikke desto mindre
underlagt fællesskabet og det ideal, at han eller hun bør transcendere sin egen
person. Wikipedianer-personaens normativitet beror bl.a. på, at den
interpellerede læser konstitueres som et socialt subjekt, der netop opgiver sin
individualitet til fordel for sin socialitet, og hvis spejlbillede derfor er en
anonym maske (jf. McGee 1975 p. 242). Denne normative dimension ved
subjektet Wikipedianer og Wikipedia generelt synes kritikere som Kirby og
Keen at overse. At subjektet Wikipedianer på én gang repræsenterer en
internalisering og udfordring af postmodernistiske antagelser, betyder for det
andet, at min empiri og mit speciale knytter an til en mere generel diskussion
af, hvad man kan kalde post-postmodernistisk normativitet. Inden for retorikfaget
vedrører denne diskussion, hvordan det er muligt at fastholde retoriks
normative karakter efter postmodernismens anti-normative kritik. En artikel af
Celeste Michelle Condit fra 1987 og en bog af Thomas B. Farrell fra 1993
eksemplificerer diskussionen – der altså ikke er ny, men stadig aktuel. Condit
opponerer mod, at retoriske teoretikere henviser moralske spørgsmål til den
private sfære i frustration over, at “shared ideals (or a hegemonic moral order)
have broken down” (Condit 1987 pp. 79-80). Hun mener, at retoriske
teoretikere i stedet kan og bør fastholde, at et samfunds offentlige moral
skabes, udøves og forbedres i kraft af dets offentlige retorik (ibid. p. 79 og 81). I
forlængelse af dette argumenterer hun for, at den retoriske konstruktion af
kollektiv moral er en techne, der gør det muligt for mennesker at formulere og
61

omformulere fælles normer inden for visse situationelle, men objektive
rammer (ibid. pp. 93-95). Tilsvarende forsøger Thomas B. Farrell at reetablere
retorik som en normativ teori, der kan instruere, kritisere og optimere retorisk
praksis (Farrell 1993 p. 3). Også han tager udgangspunkt i ‘postmodernistiske
vismænds’ mistro over for enhver form for normativitet (ibid. p. 8): “[S]keptics
are entitled to ask how any normative concern may be defended. Surely not by
recourse to any of the grand, transcultural teleologies of the past.” (ibid. p. 6)
Men til trods for at han er bevidst om denne postmodernistiske skepsis,
argumenterer Farrell for, at retorikfagets klassiske græske tradition og
nærmere bestemt Aristoteles’ Retorik kan fungere som et reservoir af normer
både for retorisk praksis og for en kultur, der værdsætter retorik (ibid. pp. 10-
11). Således synes postmodernismens kritik af modernismens tro på
universelle principper og absolutte værdier på den ene side at være en del af
både Condits og Farrells retoriske exigence; på den anden side argumenterer
de begge for, at fælles normer er mulige og nødvendige, og at retorik spiller en
central rolle i den forbindelse. Diskussionen af post-postmodernistisk
normativitet er interessant i forhold til dette speciales analyse af mobiliserende
appeller på Wikipedia og mere specifikt personaen Wikipedianer, for modsat
hvad visse kritikere synes at antage, eksemplificerer disse appeller og denne
persona ikke en retorik, der hylder individets normløse udfoldelse. Tværtimod
eksemplificerer de en normativ konstitutiv retorik, der for det første
foreskriver både Wikipedias brugere og bidragydere, hvilke normer der
gælder inden for fællesskabet Wikipedia, og som for det andet udfordrer
gældende samfundsnormer og dermed forudsætter, at de normer kan og bør
ændres. Wikipedias retoriske fællesskab synes med andre ord at anse det for
muligt og nødvendigt at etablere og løbende reetablere sine egne fælles normer
og desuden menings- og betydningsfuldt at diskutere og prøve at påvirke det
omgivende samfunds normer. Som alle andre tekster på Wikipedia kan mine
analysetekster til stadighed redigeres; personaen Wikipedianer og de normer,
den repræsenterer, er derfor ikke statiske, men en del af en sådan fortsat
retorisk skabelsesproces, som Condit beskriver. Wikipedias normer, indadtil
og udadtil, konstitueres med andre ord i kraft af retorik. Således
eksemplificerer subjektet Wikipedianer og Wikipedia generelt postpostmodernistisk
normativitet i praksis og retoriks fortsatte aktualitet i den
forbindelse.
62

63
Konklusion
Selvom Wikipedia stadig er det mest markante eksempel på en kollaborativt
produceret og frit licenseret informationsressource på nettet, er encyklopædien
hverken et enkelttilfælde eller et isoleret retorisk og samfundsmæssigt
fænomen. Wikipedia er del af den sociale bevægelse free culture-bevægelsen,
der rummer en lang række forskellige organisationer og projekter. Fælles for
dem alle er, at de søger at fremme en kultur, hvor menneskers kulturelle
produkter frit må bruges, deles, ændres og forbedres, og at de typisk gør dette
ved at skabe sådanne produkter og præsentere dem og den praksis, de
udspringer af, som persuasive eksempler til efterfølgelse. Bevægelsen
viderefører et sæt normer og værdier og en fremgangsmåde kendt fra
1980’ernes free software- og 1990’ernes open source-projekter, men udvider
dem til ikke kun at gælde software, men alt menneskeskabt kulturelt indhold,
der kan repræsenteres i digital form (dvs. software, tekster, billeder, lyd m.m.).
Således fører free culture-bevægelsen en moralsk motiveret kamp for at ændre
gældende samfundsnormer og -værdier, hvad angår produktionen og brugen
af kulturelle produkter generelt: Frem for at ophæve en elite af producenter til
særlige autoriteter og rigidt håndhæve deres ophavsrettigheder bør samfundet
(også) sikre den enkelte brugers frihedsrettigheder og muliggøre det frie og
frivillige samarbejde mellem mennesker.
Wikipedia er en del af free culture-bevægelsen i den forstand, at
encyklopædien er ét af de aktivistiske projekter, som organisationen The
Wikimedia Foundation har igangsat og administrerer som en del af sit arbejde
inden for bevægelsen. Som sådan indgår Wikipedia i en moralsk konflikt, hvor
fællesskabet omkring encyklopædien til stadighed må mobilisere nye og
eksisterende tilhængere og bl.a. bringe dem til at bidrage. Denne
mobiliserende indsats er kendetegnet ved en konstitutiv retorik, der
konstituerer det normative og ideologiske subjekt Wikipedianer og interpellerer
den enkelte bruger af Wikipedia som sådan. Dette subjekt er en retorisk
konstrueret persona og personificerer, hvilke normer der gælder inden for
Wikipedia som projekt og fællesskab, og desuden hvilke normer der bør gælde
i det omgivende samfund. Efterhånden som en bruger af Wikipedia
interpelleres som Wikipedianer, placeres han eller hun gradvist i en
subjektposition, der ikke alene implicerer, at han eller hun bidrager til
Wikipedia, men også at han eller hun bidrager i overensstemmelse med
Wikipedias normer og desuden søger at ændre samfundets normer og værdier
i overensstemmelse med den anti-autoritære frihedsideologiske overbevisning,
som positionen indebærer. Den interpellerede bruger mobiliseres med andre

ord i en videre forstand, end at han eller hun bringes til at bidrage til
Wikipedia; han eller hun mobiliseres som aktivist inden for free culturebevægelsen
og deltager som sin første aktivistiske handling i den offentlige
demonstration, som Wikipedia udgør. Som Wikipedianer repræsenterer og
realiserer den enkelte bidragyder til Wikipedia den vision for en fri kultur, som
kendetegner ikke bare The Wikimedia Foundation og fællesskabet Wikipedia,
men free culture-bevægelsen generelt.
Med denne karakteristik af de mobiliserende appeller på Wikipedia er
specialets indledende undersøgelsesspørgsmål foreløbigt besvaret. Desuden er
dets implicitte præsupposition underbygget på to måder: For det første
underbygger klassifikationen af analyseteksterne som et eksempel på en social
bevægelses retorik, at der er grund til at forvente tilstedeværelsen af
mobiliserende appeller i dem. For det andet underbygger analysen af
teksterne, at der er sådanne appeller i dem. I forlængelse af dette har
undersøgelsen dog også givet anledning til en forståelse af Wikipedia, der
rækker ud over spørgsmålet om, hvad der karakteriserer de mobiliserende
appeller på encyklopædiens metakommunikative sider. Den anti-autoritære,
men samtidig normative og ideologiske retorik, der kendetegner specialets
analysetekster, illustrerer, at det retoriske fællesskab Wikipedia på den ene
side synes at have internaliseret postmodernismens anti-autoritarisme, men på
den anden side stadig anser det for nødvendigt og ikke mindst muligt at
fastlægge et sæt fælles normer og værdier inden for fællesskabet omkring
encyklopædien og tillige at ændre og endda forbedre det omgivende samfunds
normer og værdier. På Wikipedia er den mellemmenneskelige normativitet
med andre ord ikke død; den lever i subjektet Wikipedianer og den retorik, der
konstituerer det.
64
Perspektivering
I forlængelse af dette speciale ville det være interessant at gennemføre
yderligere undersøgelser af de mobiliserende appeller på Wikipedia generelt
og personaen Wikipedianer specifikt. Én mulighed ville være at videreføre
specialets synkroniske perspektiv (jf. Hoff-Clausen 2007 p. 259): Ved at analysere
de diskussion-sider, der hører til specialets analysetekster, kunne man
undersøge, om og i så fald hvordan personaen Wikipedianer og dens
normativitet er til stadig forhandling blandt Wikipedias bidragydere; og ved
på tilsvarende vis at analysere et antal leksikonartiklers diskussion-sider kunne
man studere, om og hvordan personaen fungerer som et ideal i fællesskabet
Wikipedias kollaborative praksis. En anden mulighed ville være at supplere et
sådant synkronisk perspektiv med et diakronisk perspektiv (jf. ibid.): Alle sider

på Wikipedia har en såkaldt historik-side, der er en oversigt over, hvornår de
er blevet redigeret og gemt i en ny version; via denne side er det muligt at få
adgang til samtlige versioner af en given tekst. Det betyder, at man kunne
undersøge, om og hvordan personaen Wikipedianer har udviklet sig over tid
ved at læse på tværs af forskellige versioner af analyseteksterne. F.eks. er
imperativet “Be bold!” på siden af samme navn på et tidspunkt blevet
suppleret med forbeholdet “… but be careful”, og personaen er således gået fra
blot at være dristig til at være dristig med omtanke. 78
Det ville desuden være interessant at gennemføre flere casestudier af free
culture-bevægelsens forskellige organisationer og analysere ligheder og
forskelle i deres retorik og visioner for en såkaldt fri kultur. Én mulig case er
projektet One Laptop per Child (OLPC). Kort fortalt går projektet ud på at
hæve uddannelsesniveauet blandt børn i 3. verdenslande ved at udstyre dem
med en specialdesignet bærbar computer. 79 Hensigten er, at “[t]he XO Laptop
will bring children technology as a means to freedom and empowerment”;
derfor er computeren udelukkende udstyret med free og open source software,
så børnene frit kan undersøge, ændre og forbedre computerens teknologi. 80
The OLPC Foundations idealistiske retorik minder umiddelbart en del om The
Wikimedia Foundations, og på projektets hjemmeside(r) fremstår fri kultur
som en kultur kendetegnet ved, at (også) verdens fattigste er frie til at lære og
uddanne sig selv. En anden mulig case er firmaet Wikia og det netværk af
wikier, det faciliterer. På wikia.com er det muligt at oprette en wiki, og
hjemmesiden fungerer i skrivende stund som portal for flere tusinde wikier. 81
Firmaet, der bl.a. er startet af Wikipedias grundlægger Jimmy Wales,
identificerer sig eksplicit med free culture-bevægelsen, og indholdet på (stort
set) alle Wikias wikier er udgivet under denne samme frie licens som
Wikipedia. 82 Umiddelbart repræsenterer den nuværende brug af portalen dog
en anden, mindre idealistisk vision for fri kultur end f.eks. Wikipedia og
OLPC: Idet de fem største wikier på Wikia rummer mellem 30.000 og 60.000
artikler om henholdsvis Star Wars, Warcraft, Marvel, EverQuest II og Star
Trek, 83 fremstår fri kultur i dette tilfælde som en metakultur, hvor forbrugere
er “frie” til at dokumentere og diskutere kommerciel, ophavsretligt beskyttet
populærkultur som film, computerspil og tegneserier. 84
65

66
Slutnoter
1 “A wiki is a page or collection of Web pages designed to enable anyone who accesses it to
contribute or modify content, using a simplified markup language. Wikis are often used to
create collaborative websites and to power community websites.” Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki. Set på WWW d. 27. september 2008.
2 Hvor intet andet er angivet, bygger fremstillingen i dette afsnit på informationer, der er
tilgængelige på de nævnte projekters hjemmesider. Kilder:
http://codex.wordpress.org/Main_Page, http://codex.wordpress.org/Codex:About,
http://codex.wordpress.org/License, http://psychology.wikia.com/wiki/Main_Page,
http://psychology.wikia.com/wiki/Psychology_Wiki:About,
http://www.wikia.com/wiki/About_Wikia og
http://wikimediafoundation.org/wiki/Our_projects. Set på WWW d. 27. september 2008.
3 Den engelske udgave af Wikipedia rummer i skrivende stund over 2,5 millioner artikler,
mens Wikipedia på tværs af alle sine sprogudgaver rummer over 10 millioner artikler; på
den engelske udgave af encyklopædien er der lige under 8 millioner registrerede brugere,
mens der på den danske er lige under 50.000; endelig eksisterer Wikipedia pt. i over 250
forskellige sprogudgaver. Kilder: http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page,
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Statistics og
http://da.wikipedia.org/wiki/Speciel. Set på WWW d. 25. september 2008.
4 Wikipedia er blandt de 10 mest besøgte netsteder i verden (Schroer et al. 2007 p. 3) og de 12
mest besøgte i Danmark (Andreasen et al. 2008 p. 19); encyklopædien har siden starten i
2001 fået stadig mere omtale i både internationale og danske medier (Hoff-Clausen 2007 p.
228; Pedersen et al. 2006 pp. 7-8).
5 Som Elisabeth Hoff-Clausen er inde på, er der generelt publiceret få retorikfaglige
forskningsartikler om webretoriske fænomener (Hoff-Clausen 2007 p. 15), og hvad angår
Wikipedia specifikt, synes hendes casestudie af encyklopædiens danske udgave (ibid. pp.
228-288) at være en af de få autoritative undersøgelser, der findes. Således har jeg uden
ellers at begrænse min søgning søgt på ‘Wikipedia’ i de forskningsdatabaser, der hører til
tidsskrifterne Quarterly Journal of Speech, Western Journal of Communication, Text &
Performance Quarterly, Rhetoric Society Quarterly, Philosophy & Rhetoric og Rhetoric Review,
uden at få nogen resultater.
6 Frem for at sandsynliggøre denne påstand om, at der ikke eksisterer nogen akademiske
undersøgelser af free culture-bevægelsen og Wikipedias forbindelse til samme, vil jeg på
dette sted nøjes med at underbygge den mindre omfattende påstand, at der ikke eksisterer
nogen retorikfaglige studier af en sådan karakter: Uden ellers at begrænse min søgning har
jeg søgt på ‘free culture’ i de forskningsdatabaser, der hører til tidsskrifterne Quarterly
Journal of Speech, Western Journal of Communication, Text & Performance Quarterly, Rhetoric
Society Quarterly, Philosophy & Rhetoric og Rhetoric Review, uden at få nogen resultater. (Se
desuden slutnote 5.)

7 Hvor intet andet er angivet, bygger fremstillingen i dette afsnit på informationer og
definitioner, der er tilgængelige på GNU-projektets og The Free Software Foundations
hjemmeside. Kilder: http://www.gnu.org/gnu/gnu-history.html,
http://www.fsf.org/about/what-is-free-software og http://www.fsf.org/licensing/essays/freesw.html.
Set på WWW d. 8. juli 2008.
8 Hvor intet andet er angivet, bygger fremstillingen i dette afsnit på informationer og
definitioner, der er tilgængelige på The Open Source Initiatives hjemmeside. Kilder:
http://opensource.org/history, http://opensource.org/docs/osd og
http://opensource.org/docs/board-annotated. Set på WWW d. 8. juli 2008.
9 Skoleeksemplet på denne produktionsmodel, også kaldet ‘peering’ eller ‘peer production’,
er udviklingen af det UNIX-lignende styresystem Linux (Castells 2003 p. 21 og pp. 48-49;
Tapscott et al. 2007 pp. 23-24 og p. 67 – det følgende bygger på disse fremstillinger). Den
første simple version af Linux blev udviklet i 1991 af den 22-årige finske programmør Linus
Torvalds. Han gjorde systemet og dets kildekode frit tilgængelig på nettet og bad andre
programmører om hjælp til at videreudvikle det. Hans eneste betingelse var, at alle delte
alle forbedringer, de lavede, med ham og alle andre. To år senere var Linux et bedre
styresystem end de navnebeskyttede UNIX-systemer, og i dag anses det for at være et af
verdens mest avancerede og pålidelige styresystemer, især til computere, der fungerer som
webservere.
10 På dette sted og i resten af specialet bruger jeg begrebet ‘hacker’ i samme forstand som
Manuel Castells (Castells 2003 pp. 44-54). Han taler om en hackerkultur, der opstod blandt de
programmører, der var med til at udvikle internettet, og som via computernetværk
arbejdede sammen om en række selvdefinerede, -organiserede og -styrede projekter (ibid. p.
45). Ifølge Castells er der tale om en tekno-meritokratisk kultur: Det fælles hovedmål er
teknologisk innovation, og den enkelte hacker bliver primært målt på, i hvilken grad hans
præstationer og teknologiske dygtighed fremmer den fælles målsætning (ibid. pp. 49-50). I
forlængelse heraf er der også tale om en gavekultur: Ens arbejde repræsenterer en værdi, i
det omfang man høster anerkendelse fra fællesskabet for det, men også i det omfang man
bidrager med gode gaver, dvs. innovativ software, til glæde for andre og sig selv (ibid. p.
50). Den personlige glæde ved at være kreativ er ifølge Castells en central værdi i
hackerkulturen (ibid. p. 50). En anden næsten ligeså vigtig værdi er frihed: “Frihed til at
skabe, frihed til at tilegne sig al den viden, der er tilgængelig, og frihed til at distribuere
denne viden videre på den måde og gennem den kanal, hackere måtte vælge” (ibid. p. 49).
11 Kilde: http://opensource.org/history (afsnittet “The ‘open source’ label”). Set på WWW d.
8. juli 2008.
12 Hvor intet andet er angivet, bygger beskrivelsen af open content i dette afsnit på
informationer og definitioner, der er tilgængelige på The Open Knowledge Foundations og
The Open Knowledge Definitions hjemmeside. Kilder: http://www.okfn.org,
http://www.opendefinition.org og http://www.opendefinition.org/1.0. Set på WWW d. 9. juli
2008.
13 Hvor intet andet er angivet, bygger beskrivelsen af Creative Commons i dette afsnit på
informationer og definitioner, der er tilgængelige på Creative Commons hjemmeside.
67

Kilder: http://creativecommons.org og http://wiki.creativecommons.org/History. Set på
WWW d. 9. juli 2008.
14 Hvor intet andet er angivet, bygger beskrivelsen af free content og free culture i dette
afsnit på informationer og definitioner, der er tilgængelige på hjemmesiden for den nyligt
formulerede definition Definition of Free Cultural Works. Kilder:
http://freedomdefined.org/Definition, http://freedomdefined.org/History og
http://freedomdefined.org/Announcement. Set på WWW d. 9. juli 2008.
15 Kilde: http://www.opencontent.org/openpub. Set på WWW d. 9. juli 2008.
16 I The Open Knowledge Foundations terminologi er ‘viden’ en paraplybetegnelse for
indhold (‘content’), data og informationer. Organisationen eksemplificerer indhold med
musik, film og bøger. Kilder: http://www.opendefinition.org/1.0 og
http://www.okfn.org/roadmap. Set på WWW d. 9. juli 2008.
17 I min research er jeg således ikke stødt på en forklaring af, hvem der har introduceret
betegnelsen ‘free content’ og hvornår. Bruger man define:-funktionen på Google og søger på
“define:free content”, dukker der ét link op, nemlig til artiklen “Free content” på Wikipedia,
der er påbegyndt d. 10. november 2001. Kilder:
http://www.google.com/search?q=define:free+content og
http://en.wikipedia.org/wiki/Free_Content. Set på WWW d. 9. juli 2008.
18 Med “Wikimedia-miljøet” refererer jeg mere præcist til miljøet omkring organisationen
The Wikimedia Foundation, der administrerer en række free content-wikiprojekter,
deriblandt Wikipedia. Kilde: http://wikimediafoundation.org. Set på WWW d. 9. juli 2008.
19 At den nuværende version af definitionen blev offentliggjort på dette tidspunkt, fremgår
af et indlæg på initiativtageren Benjamin Mako Hills blog. Kilde:
http://mako.cc/copyrighteous/20070214-00. Set på WWW d. 9. juli 2008.
20 Definitionen vedrører således: “various kinds of works - artworks, scientific and
educational materials, software, articles - in short: anything that can be represented in digital
form.” Kilde: http://freedomdefined.org/Definition (afsnittet “Preamble”). Set på WWW d.
14. juli 2008.
21 Definitionen skelner klart mellem free og open content, hvilket bl.a. begrundes med, at
betegnelsen open content ofte bruges om indhold, der blot er udgivet på lidt mindre strenge
vilkår end traditionelle ophavsretslige vilkår.
22 Kilde: http://freedomdefined.org/Announcement. Set på WWW d. 9. juli 2008.
23 I 2002 var Lessig Eldreds advokat i retssagen Eldred vs. Ashcroft, som Eldred tabte.
Eldred havde sagsøgt den amerikanske stat, fordi han mente, at en ny lov, der ville forlænge
gældende ophavsrettigheder med 20 år, var forfatningsstridig. Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Eldred_v._Ashcroft. Set på WWW d. 10. juli 2008.
24 Kilde: http://freeculture.org/about. Se på WWW d. 9. juli 2008.
68

25 Kilde: http://freeculture.org/manifesto. Set på WWW d. 10. juli 2008.
26 Kilder: https://www.fsf.org/associate/support_freedom/join_fsf?,
http://opensource.org/membership, http://opensource.org/lists og
http://creativecommons.org/contact (afsnittet “Discussion and Community Participation”).
Set på WWW d. 15. juli 2008.
27 Kilder: http://groups.fsf.org/index.php/Main_Page,
http://creativecommons.org/international, http://www.fsf.org/campaigns og
http://creativecommons.org/projects. Set på WWW d. 15. juli 2008.
28 Kilder: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:About og
http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Statistics. Set på WWW d. 15. juli 2008.
29 Kilde: http://wikimediafoundation.org/wiki/Our_projects. Set på WWW d. 15. juli 2008.
30 Det synes sigende, at Richard Stallman sagde sit job på Massachusetts Institute of
Technology op, da han påbegyndte GNU-projektet, fordi han ikke ønskede, at institutionen
skulle kunne gøre krav på hans arbejde og måske kræve, at det blev licenseret under en
ikke-fri licens (Stallman 2002 p. 63).
31 Kilder: http://www.fsf.org/about/, http://opensource.org/about,
http://creativecommons.org/about/ og
http://wikimediafoundation.org/wiki/About_Wikimedia#Are_you_a_charity.3F. Set på
WWW d. 15. juli 2008.
32 Kilde: http://wikimediafoundation.org/wiki/Personal_Appeal. Set på WWW d. 12. juli
2008.
33 Kilde: http://wikimediafoundation.org/wiki/Home. Set på WWW d. 12. juli 2008.
34 Kilde: http://www.mediawiki.org/wiki/How_does_MediaWiki_work%3F. Set på WWW d.
10. juli 2008.
35 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Copyrights. Set på WWW d. 10. juli 2008.
36 Kilde: http://wikimediafoundation.org/wiki/Resolution:Licensing_policy. Set på WWW d.
10. juli 2008.
37 Kilde: http://lessig.org/blog/2005/08/ten_things_that_will_be_free.html. Set på WWW d.
10. juli 2008.
38 Kilde: http://ross.typepad.com/blog/2005/08/jimbos_problems_1.html. Set på WWW d. 10.
juli 2008.
39 Kilde: http://freedomdefined.org/History. Set på WWW d. 10. juli 2008.
40 Kilde: http://wikimediafoundation.org/wiki/Current_staff. Set på WWW d. 10. juli 2008.
69

41 Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Ten_things_you_may_not_know_about_Wikipedia.
Set på WWW d. 10. juli 2008.
42 I citatet kalder Möller ikke eksplicit den omtalte bevægelse for free culture-bevægelsen;
men som sagt henviste han og hans medinitiativtager Benjamin Mako Hill til free culturebevægelsens
vækst, da de en måned forinden i forbindelse med lanceringen af projektet
Definition of Free Cultural Works begrundede, hvorfor der var behov for en entydig
definition af free content.
43 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page (min kursivering). Set på WWW d. 21. juli
2008.
44 Sociologen Michael D. Ayers har syntetiseret centrale fremstillinger af begrebet kollektiv
identitet og på den baggrund formuleret følgende definition: Kollektiv identitet er et
interaktivt og fælles definitionssystem, der situerer en gruppe, dens individer og deres
handlinger inden for en overordnet, dominerende orden; systemet afgrænser klart gruppen
i forhold til dens omgivelser, forudsætter, at gruppens individer er bevidste om et
fællesskab, og er til stadig forhandling (Ayers 2003 p. 152).
45 Her er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er de forskellige, potentielt motiverende
faktorers vigtighed, Schroer og Hertel undersøger, men derimod deres samvarians med det
antal timer, de adspurgte bidragydere bruger, det antal artikler, de overvåger, samt den
grad af tilfredshed, de udtrykker. Som Nov er inde på, kan en faktor sagtens være en vigtig
grund til, at bidragydere bidrager, uden at den nødvendigvis korrelerer med omfanget af
deres arbejde; så forholder det sig blot ikke sådan, at jo vigtigere den er for den enkelte,
desto mere bidrager vedkommende (Nov 2007 p. 63).
46 Ifølge Reynolds grunder menneskers identitet i en række spatiale tilhørsforhold såsom
krop, geografisk placering, intellektuelt ståsted, position i forhold til andre mennesker,
tekster og hændelser m.m. (Reynolds 1993 pp. 335-336). Disse og deres sammensætning har
mennesker imidlertid sjældent til fælles, og fællesskaber er derfor ofte prægede af konflikt
og dissensus (ibid. pp. 329-330). Ved at anerkende og eksplicitere sine spatiale tilhørsforhold
kan en afsender dog sætte gang i den sociale konstruktion af en ethos (ibid. p. 328 og 336),
der kan fungere som et mødested for ham eller hende og andre medlemmer af et
konfliktfyldt fællesskab (ibid. p. 333). (At Reynolds således mener, at subjekter kan etablere
autoritet ved at eksplicitere deres ståsted og udgangspunkt (ibid. p. 332 og 336), leder
tankerne hen på Sharon Crowleys næsten samtidige artikel om ideologisk kritik, i hvilken
hun bl.a. argumenterer for, at ideologiske kritikeres autoritet trumfer traditionelle kritikeres,
fordi de erkender og ekspliciterer, at deres kritik er situeret og dermed partiel (Crowley
1992 p. 463).)
47 Ware og Linkugel eksemplificerer denne udlægning af persona-begrebet med Marcus
Garvey og hans retorik. (Garvey ledede i starten af 1920’erne en verdensomspændende
social bevægelse, hvis helt overordnede mål var bedre vilkår for sorte.) Garvey gjorde ifølge
Ware og Linkugel brug af en karakteristisk “deliverance rhetoric” eller “discourse of exiles”
(ibid. p. 62); samtidig var hans publikums selvforståelse præget af beretningen om
israelitternes udvandring fra Egypten, arketypen Moses og håbet om selv at blive udfriet
70

(ibid. p. 52 og 54). Samspillet mellem Garveys retorik og hans publikums selvforståelse førte
til, at han transcenderede sin egen person og blev personaen “Black Moses” (ibid. p. 61).
48 Kilder: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Namespace og
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Navnerum. Set på WWW d. 19. september 2008.
49 Denne overordnede definition stammer fra The Wikimedia Foundations Meta-Wiki, hvor
bidragydere til organisationens forskellige wiki-projekter koordinerer og dokumenterer
deres arbejde. Kilder: http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Namespace#Namespace_uses og
http://meta.wikimedia.org/wiki/Main_Page. Set på WWW d. 25. september 2008.
50 Kilder: http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Navnerum,
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Namespace og
http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Namespace#Namespace_uses. Set på WWW d. 19.
september 2008.
51 Forud for at jeg valgte at afgrænse min empiri på denne måde – i hvad Elisabeth Hoff-
Clausen omtaler som den første fase, når en omfattende webtekst som Wikipedia skal
konstrueres og læses som retorisk artefakt (Hoff-Clausen 2007 p. 231) – orienterede jeg mig
grundigt på webstedet Wikipedia generelt. En del af de prominent placerede links på
forsiden af den engelske udgave af Wikipedia – f.eks. “anyone can edit”, “Overview”,
“Editing” og “Questions” lige under teksten “Welcome to Wikipedia” øverst til venstre på
siden samt “About Wikipedia” og “Community portal” i den venstrestillede menu –
henviste til sider, jeg umiddelbart fandt interessante, f.eks. “Introduction” og “Turtorial”.
Alle disse sider hører til Wikipedia-navnerummet, så da jeg begrænsede mig til at analysere
tekster fra dette navnerum, skyldtes det også mit retoriske førstehåndsindtryk af Wikipedia.
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page. Set på WWW d. 19. september 2008.
52 Elisabeth Hoff-Clausen skelner mellem Wikipedias leksikonopslag og
metakommunikation (Hoff-Clausen 2007 p. 233) og inkluderer i sidstnævnte “tekster, som
omhandler brugen, produktionen og redigeringen af online encyklopædien”, dvs. både den
enkelte leksikonartikels diskussion- og historik-side samt den samlede leksikonsektions
“metakommunikation af både beskrivende, instruerende og debatterende art.” (ibid. p. 244)
Hoff-Clausen nævner ikke Wikipedias navnerum; men at jeg undersøger tekster fra
Wikipedias projekt-navnerum, synes at betyde, at jeg undersøger en delmængde af, hvad
hun betegner som encyklopædiens metakommunikation.
53 Elisabeth Hoff-Clausen begrunder som sagt ikke nærmere, hvorfor hun netop vælger at
inkludere Wikipedias intro- og forside i sit tekstkorpus (Hoff-Clausen 2007 p. 233) og
analysere dem grundigt (ibid. pp. 260-265). Men når hun beskriver dem som eksempler på,
“hvordan Wikipedia eksplicit beskrives og fremstilles” (ibid. p. 234), klassificerer hun dem
implicit som eksempler på “Wikipedias metakommunikation om Wikipedia” (ibid. p. 233).
Idet hun samme sted skriver, at hun vil fokusere på metakommunikative tekster, der er
prominent placeret (ibid.), implicerer denne klassificering, at hun mener, at Wikipedias
intro- og forside er prominent placeret og derfor særligt relevante at analysere.
54 Det skal i al retfærdighed siges, at denne kritiske pointe bl.a. er inspireret af Elisabeth
Hoff-Clausens nuancerede syn på webtekster og sammensætningen af webtekstuelle
artefakter til retorisk analyse (jf. f.eks. Hoff-Clausen 2007 pp. 91-92).
71

55 På listen er alle Wikipedias sider ordnet efter, hvor mange links der er til dem fra andre
sider på Wikipedia. Sider inden for Wikipedia-navnerummet er lette at genkende, når man
går listen igennem, idet deres titler altid indledes med præfikset “Wikipedia:”. Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Special:MostLinked. Set på WWW d. 20. september 2008.
56 I deres artikel undersøger Garrido og Halavais det hypertekstuelle, transnationale
netværk, som den mexicanske Zapatista-bevægelses webdomæner udgør og er en del af
(Garrido et al. 2003 p. 166).
57 Med henvisning til den amerikanske netværksteoretiker Linton C. Freeman skelner
Garrido og Halavais mellem to parametre for, hvor centralt et knudepunkt i et netværk er.
Det første parameter er “closeness”, som “for each node of a network [provides an
indication] of how far it is, roughly, from all of the other points.” (Garrido et al. 2003 p. 179)
Ifølge Garrido og Halavais er antallet af links til et knudepunkt (i deres tilfælde et
webdomæne eller en gruppe af webdomæner) ét mål for dets “closeness”: “[T]he “central”
domains [are] those that appear to be closest to the largest number of other domains. A
concentration of links to one domain or group provides us with one measure of centrality”
(ibid. p. 174). Parameteret “closeness” er således udtryk for, at et knudepunkt i et netværk
kan være en central destination, som der er mange links til, og som derfor er tæt på mange
andre knudepunkter i netværket. Det andet parameter, som Garrido og Halavais
præsenterer, er “betweeness”. Det indikerer “the necessity of passing through a given point
when moving from one node to another on the network.” (ibid. p. 179) Dette parameter er
med andre ord udtryk for, at et knudepunkt kan være et centralt viapunkt, som skal passeres
for at nå mange andre knudepunkter i netværket. I dette speciale lægger jeg det
netværksteoretiske begreb “closeness” til grund for den kvantitative afgrænsning af min
empiri, mens jeg ser bort fra begrebet “betweeness”. Det betyder, at min kvantitative
afgrænsning er teoretisk underbygget, men også at den er udtryk for en forsimplet
opfattelse af netværksteori.
58 I deres artikel undersøger Garrido og Halavais som sagt ikke ét netsteds tekstuelle
netværk, men et netværk af netsteder (et netværk af netværk). Når de skriver, at links ikke
er tilfældige, men udtryk for bevidste, ønskede relationer, er det derfor links mellem
netsteder, de har i tankerne: “When creating Web sites, site authors naturally tie their own
efforts to allied ones through hyperlinks. Since establishing a hyperlink is a conscious social
act executed by the author of a Web site, we may assume that some form of cognitive, social,
or structural relationship exists between the sites.” (Garrido et al. 2003 p. 173) Ifølge
Nicholas C. Burbules er dette dog et generelt kendetegn ved links, også inden for ét netsted:
“[L]inks suggest meaningful associations between webpages (..) [and are] a non-neutral
design decision” (Burbules 2002 p. 75 og 77). Det synes derfor rimeligt at antage, at den
netværksteori, Garrido og Halavais trækker på i deres undersøgelse, ikke kun gælder
netværk af netsteder, men også netværk inden for netsteder; i begge tilfælde er netværkets
knudepunkter forbundet med links, der er betydningsbærende og udtryk for menneskelige
intentioner.
59 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Special:MostLinked. Set på WWW d. 20. september
2008.
60 I deres undersøgelse af det netværk, som Zapatista-bevægelsen og dens netsteder indgår i,
diskuterer Garrido og Halavais, hvor centrale netværkets forskellige grupper af domæner er
72

i forhold til hinanden. I den forbindelse antager de, at det mest simple tegn på, at et
knudepunkt i et netværk (i dette tilfælde en gruppe) er centralt, er antallet af henvisninger
til det: "The simplest way to look for centrality is to look for the groups that have the highest
"in-degree", or links leading from other subgroups to that subgroup." (Garrido et al. 2003 p.
178)
61 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia. Set på WWW d. 21. september 2008.
62 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Size_of_Wikipedia. Set på WWW d. 21.
september 2008.
63 Som sagt har jeg bl.a. lagt min første orienterende læsning af webteksten Wikipedia til
grund for den indledende afgrænsning af min empiri (se slutnote 51). Det samme gør sig
gældende for den kvantitative afgrænsning, jeg har præsenteret i dette afsnit. Da jeg
besluttede at vælge mine analysetekster blandt de bedst placerede sider på listen “Most
linked-to pages”, skyldtes det således også, at disse inkluderede en del af de tekster, jeg
umiddelbart var interesseret i efter min første læsning, f.eks. “Introduction” og “Turtorial”.
Listen syntes med andre ord at bekræfte mit retoriske førstehåndsindtryk – men nuancerede
og udfordrede det samtidig også.
64 Således har jeg f.eks. ikke medtaget siderne “Help” (53) og “Community portal” (145), der
utvivlsomt er vigtige sider inden for fællesskabet Wikipedia, men som ikke desto mindre
stort set ikke indeholder egentlig tekst, men primært giver brugeren overblik over et
område af encyklopædiens metakommunikation og indeholder links, der leder ham eller
hende videre.
65 Således har jeg f.eks. valgt siden “Sign your posts on talk pages” (9) fra, men siden
“Tutorial” (10) til. Førstnævnte instruerer læseren i, hvorfor og hvordan han eller hun skal
underskrive sine kommentarer på diskussion-sider, mens sidstnævnte ekspliciterer, at
“[Y]ou can contribute [to Wikipedia]. This tutorial will help you become a Wikipedian [link
til siden “Wikipedians”].” Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Sign_your_posts_on_talk_pages og
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Tutorial. Set på WWW d. 21. september 2008.
66 Således har jeg f.eks. valgt siden “Verifiability” (71) fra, men siden “No personal attacks”
(89) til. Førstnævnte omhandler, hvorfor og hvordan bidrag bør underbygges med
kildehenvisninger, mens sidstnævnte omhandler, hvorfor personangreb mellem
bidragydere til Wikipedia er kontraproduktivt i forhold til projektet og fællesskabet, og
hvordan den enkelte bidragyder derfor selv bør opføre sig og forholde sig til andres
opførsel. Kilder: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Verifiability og
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:No_personal_attacks. Set på WWW d. 21. september
2008.
67 Størrelsen af mit speciales tekstkorpus beror i sidste instans på et arbitrært valg. Dog
ligger følgende overvejelser til grund for det valg: For det første har jeg vurderet, at jeg ikke
når væsentligt anderledes eller nye konklusioner ved at inkludere flere tekster, der er
placeret længere nede på listen “Most linked-to pages”, i mit analysemateriale. For det
andet har jeg skelet til, at der fra den sidste af mine analysetekster, “Policies and guidelines”
(202), til den næste potentielt relevante tekst, “Sock puppetry” (241), er et spring, hvor det
73

synes naturligt at lægge et nødvendigt snit. For det tredje har jeg endelig ment, at de 18
udvalgte analysetekster udgør en passende mængde empiri i et speciale i retorik.
68 Teksten stammer fra en såkaldt ‘userbox’, som bidragydere kan placere på deres
brugerside som udtryk for deres holdning til Wikipedia. Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Userboxes og
http://en.wikipedia.org/wiki/Template:User_wikipedia1. Set på WWW d. 6. september 2008.
69 Kilde: http://freedomdefined.org/Definition. Set på WWW d. 8. september 2008.
70 Den handling, som subjektpositionen Wikipedianer implicerer – at bidrage til Wikipedia –
er noget mere abstrakt end den handling, som subjektpositionen “Québécois” ifølge
Charland implicerer – at stemme ja til Quebecs selvstændighed (Charland 1987 p. 146). Ikke
desto mindre kan den interpellerede Wikipedianer ikke nøjes med at bruge Wikipedia, men
må bidrage til encyklopædien på en eller anden måde.
71 Således mobiliseres den interpellerede læser i den bredere forstand, som Stewart et al.
beskriver (Stewart et al. 2007 pp. 74-75): I subjektpositionen Wikipedianer bidrager læseren
ikke bare til Wikipedia; han eller hun mener også, at samfundsmæssige forandringer er
ønskværdige og nødvendige, og at han eller hun sammen med andre almindelige
mennesker må handle aktivt for at skabe dem.
72 På dette sted er jeg inspireret af Elisabeth Hoff-Clausens pointe om, at Wikipedias ethos
har betydning for lignende brugerdrevne projekters ethos: Fremstår projektet og
fællesskabet Wikipedia troværdigt, smitter det ifølge hende positivt af på “‘Brugerne’ i
webmediet som sådan” (Hoff-Clausen 2007 p. 258).
73 I deres bog om sociale bevægelsers retorik skriver Stewart, Smith og Denton som sagt, at:
“Persuasion is the primary agency through which social movements perform essential
functions“, af hvilke mobilisering er én (Stewart et al. 2007 p. 49). At det retoriske fællesskab
Wikipedias mobiliserende indsats beror på konstitutiv frem for persuasiv retorik, indikerer
imidlertid, at retoriks funktion inden for sociale bevægelser ikke kun er instrumentel – som
Stewart et al. synes at antage – men også konstitutiv. (Hvilket i lyset af Charlands
autoritative undersøgelse af netop en social bevægelse selvfølgelig ikke er nogen
overraskelse.)
74 På baggrund af en hermeneutisk læsning af min empiri mener jeg kun, at der er muligt at
fastslå, at specialets analysetekster rummer en række udsagn, der er i konflikt med
hinanden, ikke hvad dette skyldes. Ved at undersøge, hvordan teksterne har udviklet sig
over tid, hvad der har præget diskussionen af dem, og hvilken opfattelse udvalgte
bidragydere har af dem, er det dog måske muligt at finde en eller flere årsager.
75 Elisabeth Hoff-Clausen undersøger den danske udgave af Wikipedia (Hoff-Clausen 2007
p. 231); jeg undersøger den engelske. Hoff-Clausen analyserer “tekster, der eksplicit tjener
henholdsvis et selvfremstillende, et referentielt og et debatterende formål” (ibid. p. 260); jeg
analyserer kun tekster, der enten eksplicit eller implicit har en selvfremstillende funktion.
De selvfremstillende tekster, som Hoff-Clausen primært analyserer – henholdsvis intro- og
forsiden til den danske udgave af Wikipedia – stammer ikke fra Wikipedias projekt-
74

navnerum (ibid. pp. 260-265); de selvfremstillende tekster, jeg analyserer, stammer
udelukkende fra Wikipedias projekt-navnerum.
76 I praksis er det selvfølgelig ikke muligt at opretholde en sådan klar skelnen mellem, hvem
der læser hvilke tekster på Wikipedia – alle teksterne er tilgængelige for alle. En
grundlæggende antagelse i dette speciale er da også, at mine analysetekster også læses af
brugere, der ikke er bidragydere og en del af fællesskabet endnu - hvilket det skrivende
kollektiv i øvrigt også selv synes at gå ud fra, eftersom ikke kun nye og erfarne, men også
potentielle bidragydere interpelleres i teksterne. Ikke desto mindre synes det rimeligt at
antage, at det har betydning for, hvordan teksterne på Wikipedia er udformet, om de
primært er skrevet til brugere, der søger leksikalske informationer, eller brugere, der
bidrager eller ønsker at bidrage til encyklopædien. Kilde:
http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Namespace#Namespace_uses (afsnittet “Namespace
uses”). Set på WWW d. 2. juni 2008.
77 Kilde: http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Namespace#Namespace_uses (afsnittet
“Namespace uses”). Set på WWW d. 2. juni 2008.
78 Kilder:
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Be_bold&dir=prev&action=history
(oversigt over de tidligste versioner af analyseteksten “Be bold” (70)),
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Be_bold&oldid=238127 (version af
siden fra d. 30. oktober 2001) og
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Be_bold&oldid=238676835 (version af
siden fra d. 24. september 2008). Set på WWW d. 24. september 2008.
79 Kilder: http://www.laptop.org/en/vision/index.shtml og
http://www.laptopfoundation.org/en/purpose/. Set på WWW d. 24. september 2008.
80 Kilder: http://www.laptop.org/en/laptop/software/principles.shtml,
http://www.laptop.org/en/laptop/software/ og
http://wiki.laptop.org/go/Core_principles/lang-en. Set på WWW d. 24. september 2008.
81 Kilde: http://www.wikia.com/wiki/About_Wikia. Set på WWW d. 23. september 2008.
82 Kilder: http://www.wikia.com/wiki/About_Wikia og
http://www.wikia.com/wiki/Free_content. Set på WWW d. 24. september 2008.
83 Kilde: http://www.wikia.com/wiki/Big_wikis. Set på WWW d. 24. september 2008.
84 Når bidragyderne til Wikias to største wikier Wookiepedia, der rummer omkring 60.000
artikler om Star Wars-universet, og WoWWiki, der indeholder næsten ligeså mange artikler
om Warcraft-computerspillene, kalder sig for henholdsvis for Wookiepedians og
WoWWikians, henviser de nok til personaen Wikipedianer, men næppe til den ideologiske
kamp, den implicerer. Kilder: http://www.wikia.com/wiki/Big_wikis,
http://starwars.wikia.com/wiki/Wookieepedia,
http://www.wowwiki.com/WoWWiki:About,
http://starwars.wikia.com/wiki/Wookieepedia:Wookieepedians og
http://www.wowwiki.com/WoWWiki:WoWWikians. Set på WWW d. 23. september 2008.
75

76
Bilag I
Nedenfor fremgår det, hvilke tekster på den engelske udgave af Wikipedia jeg
har udvalgt til analyse i dette speciale. For hver tekst er følgende oplysninger
opgivet: 1) Titel. 2) Placering på listen “Most linked-to pages” (anført i den
første parentes). 3) Antallet af links til siden fra andre sider på Wikipedia d. 29.
december 2006 (anført i den anden parentes). 4) Permanent link til netop den
udgave af teksten, jeg har analyseret.
Når jeg i dette speciale henviser til og citerer fra nedenstående tekster, gør jeg
konsekvent følgende: Jeg udelader præfikset “Wikipedia:”, som ellers indleder
analyseteksternes titler, fordi de stammer fra Wikipedia-navnerummet – det
gør jeg i øvrigt også nedenfor. Jeg identificerer teksterne ved at henvise til
deres placering på listen “Most linked-to pages” (det første tal i parentes
nedenfor). Og i citater medtager jeg kun centrale links; de er i så fald
understreget og den side, de refererer til, anført i skarp parentes.
Specialets tekstkorpus
Alle tekster er set på WWW d. 19. september 2008.
“Welcoming committee/Welcome to Wikipedia” (1) (628.955)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Welcoming_
committee/Welcome_to_Wikipedia&oldid=217789960
“Tutorial” (10) (304.022)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Tutorial&old
id=217943417
“How to edit a page” (13) (288.346)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:How_to_edit
_a_page&oldid=220132147
“Wikipedians” (16) (255.006)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Wikipedians
&oldid=219415492
“Five pillars” (17) (251.461)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Five_pillars
&oldid=219596678

“Introduction” (30) (147.662)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Introduction
&oldid=220153370
“Neutral point of view” (55) (78.743)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Neutral_poi
nt_of_view&oldid=229664458
“What Wikipedia is not” (63) (71.599)
“Civility” (67) (69.739)
“Be bold” (70) (65.348)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:What_Wikip
edia_is_not&oldid=220022240
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Civility&oldi
d=220163445
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Be_bold&old
id=217317784
“No personal attacks” (89) (52.496)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:No_personal
_attacks&oldid=220136471
“User page” (99) (46.904)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:User_page&
oldid=229328421
“Assume good faith” (102) (45.878)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Assume_goo
d_faith&oldid=219398237
“Please do not bite the newcomers” (106) (44.748)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Please_do_n
ot_bite_the_newcomers&oldid=219626280
“Etiquette” (122) (40.232)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Etiquette&ol
did=219451102
77

“Administrators” (147) (35.381)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Administrat
ors&oldid=229066691
“Dispute resolution” (199) (25.564)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Dispute_reso
lution&oldid=230095993
“Policies and guidelines” (202) (25.364)
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Policies_and
_guidelines&oldid=220024014
78

79
Litteratur
Andreasen, Carsten; Gade, Morten (2008): Danskernes brug af internettet.
Rapport udgivet af Foreningen af Danske InternetMedier. Kilde:
http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_
web.pdf. Set på WWW d. 15. juli 2008.
Aristoteles: Retorik. Oversat af Thure Hastrup. København: Museum
Tusculanums Forlag, 1996.
Ayers, Michael D. (2003): “Comparing Collective Identity in Online and Offline
Feminist Activists”. I: McCaughey, Martha; Ayers, Michael D.
(red.): Cyberactivism. Online Activism in Theory and Practice. London
og New York, NY: Routledge, pp. 145-164.
Benoit-Barné, Chantal (2007): “Socio-Technical Deliberation about Free and
Open Source Software: Accounting for the Status of Artifacts in
Public Life”, Quarterly Journal of Speech, 93:2, pp. 211 - 235.
Black, Edwin (1999): “Den andre persona”, Rhetorica Scandinavica, 9, pp. 7-16.
(Artiklen er oprindelig bragt i Quarterly Journal of Speech nr. 56:2,
pp. 109-109 i 1970.)
Brooke, Robert E. (2001): “Persona”. I: Sloane, Thomas O. (red.): Encyclopedia of
Rhetoric. New York, NY: Oxford University Press, Inc., pp. 569-572.
Bryant, Susan L.; Forte, Andrea; Bruckman, Amy (2005): “Becoming
Wikipedian: Transformation of participation in a collaborative
online encyclopedia”. I: Schmidt, Kjeld; Pendergast, Mark;
Ackerman, Mark; Mark, Gloria (red.): Proceedings of the 2005
International ACM SIGGROUP Conference on Supporting Group
Work. New York, NY: ACM, pp. 1-10.
Burbules, Nicholas C. (2002): “The Web as a Rhetorical Place”. I: Snyder, Ilana
(red.): Silicon Literacies: Communication, Innovation and Education in
the Electronic Age. London og New York, NY: Routledge, pp. 75-84.
Carter, Michael (1996): “Persona”. I: Enos, Theresa (red.): Encyclopedia of
Rhetoric and Composition. Communication from Ancient Times to the
Information Age. London og New York, NY: Garland Publishing,
Inc., pp. 504-505.

Castells, Manuel (2003): Internetgalaksen: Refleksioner over Internettet,
erhvervslivet og samfundet. Århus: Systime. (Bogen er oprindelig
udgivet i 2001.)
Charland, Maurice (1987): “Constitutive Rhetoric: The Case of the Peuple
Québécois”, Quarterly Journal of Speech, 73:2, pp. 133-150.
Cherry, Roger D. (1998): “Ethos Versus Persona. Self-Representation in Written
Discourse”, Written Communication, 15:3, pp. 384-410. (Artiklen er
oprindelig bragt i samme tidsskrift nr. 5:3, pp. 251-276 i 1988.)
Condit, Celeste Michelle (1987): “Crafting Virtue: The Rhetorical Construction
of Public Morality”, Quarterly Journal of Speech, 73:1, pp. 79-97.
Crowley, Sharon (1992): “Reflections on an Argument that Won’t Go Away:
Or, a Turn of the Ideological Screw”, Quarterly Journal of Speech,
78:4, pp. 450-465.
DiBona, Chris; Ockman, Sam; Stone, Mark (1999): “Introduction”. I: DiBona,
Chris; Ockman, Sam; Stone, Mark (red.): Open Sources: Voices from
the Open Source Revolution. Sebastopol, CA: O’Reilly. Kilde:
http://www.oreilly.com/catalog/opensources/book/intro.html. Set
på WWW d. 8. juli 2008.
Fafner, Jørgen (1977): Retorik – Klassisk og moderne. København: Akademisk
Forlag.
Fafner, Jørgen (1997): “Retorikkens brændpunkt”, Rhetorica Scandinavica, 2, pp.
7-19.
Fagerjord, Anders (2003): “Rhetorical Convergence. Studying Web Media”. I:
Liestøl, Gunnar; Morrison, Andrew; Rasmussen, Terje (red.):
Digital Media Revisited. Theoretical and Conceptual Innovations in
Digital Domains. London og Cambridge, MA: The MIT Press, kap.
11, pp. 293-325.
Farrell, Thomas B. (1993): Norms of Rhetorical Culture. London og New Haven,
CT: Yale University Press.
Fowler, H. W.; Fowler, F. G. (red.) (1951): The Concise Oxford Dictionary of
Current English. 4. udgave. London: Oxford University Press.
Garrido, Maria; Halavais, Alexander (2003): “Mapping Networks of Support
for the Zapatista Movement: Applying Social-Networks Analysis
to Study Contemporary Social Movements”. I: McCaughey,
80

Martha; Ayers, Michael D. (red.): Cyberactivism. Online Activism in
Theory and Practice. London og New York, NY: Routledge, pp. 165-
184.
Gurak, Laura (1997): Persuasion and Privacy in Cyberspace. The Online Protests
over Lotus MarketPlace and the Clipper Chip. London og New Haven,
CT: Yale University Press.
Halloran, S. Michael (1982): “Aristotle’s Concept of Ethos, or If Not His
Somebody Else’s”, Rhetoric Review, 1:1, pp. 58-63.
Hill, Benjamin Mako (2005): “Towards a Standard of Freedom: Creative
Commons and the Free Software Movement”. Kilde:
http://mako.cc/writing/toward_a_standard_of_freedom.html. Set
på WWW d. 8. juli 2008.
Hill, Benjamin Mako (2007): “Free Culture Advanced”. Kilde:
http://mako.cc/writing/free_culture-fsf_bulletin_200707.html. Set
på WWW d. 9. juli 2008.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2005): “Linking Ethos and Agency: the Capacity to
Act Online”. Upubliceret manuskript til oplæg holdt på seminariet
“Ethos and Rhetorical Agency” d. 15. januar 2005 på Københavns
Universitet.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2007): Online Ethos. Retorisk kritik af karakterfremstilling
i politikere, bloggere og brugerfællesskabers webretorik. Ph.d.afhandling
i retorik. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,
Københavns Universitet.
Hoff-Clausen, Elisabeth; Isager, Christine; Villadsen, Lisa Storm (2005):
“Retorisk agency. Hvad skaber retorikken?”, Rhetorica
Scandinavica, 33, pp. 56-65.
Jasinski, James (2001a): “Criticism in Contemporary Rhetorical Studies”. I:
Jasinski, James: Sourcebook on Rhetoric. Key Concepts in Contemporary
Rhetorical Studies. Thousand Oaks, CA: Sage Publications, Inc., pp.
125-144.
Jasinski, James (2001b): “Persona”. I: Jasinski, James: Sourcebook on Rhetoric. Key
Concepts in Contemporary Rhetorical Studies. Thousand Oaks, CA:
Sage Publications, Inc., pp. 429-433.
81

Jasinski, James (2001c): “The Status of Theory and Method in Rhetorical
Criticism”, Western Journal of Communication, 65:3, pp. 249-270.
Keen, Andrew (2006): “Web 2.0. The second generation of the Internet has
arrived. It's worse than you think.” Kilde:
http://weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/006/71
4fjczq.asp. Set på WWW d. 12. juli 2008.
Keen, Andrew (2008): “It’s our own fault”. Kilde:
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2008/may/02/itsourow
nfault. Set på WWW d. 13. september 2008.
Kirby, Alan (2006): “The Death of Postmodernism And Beyond”, Philosophy
Now, 58. Kilde:
http://www.philosophynow.org/issue58/58kirby.htm. Set på
WWW d. 9. september 2008.
Lessig, Lawrence (2004): Free Culture. How Big Media Uses Technology and the
Law to Lock Down Culture and Control Creativity. New York, NY:
The Penguin Press. Kilde: http://www.freeculture.cc/freeculture.pdf.
Set på WWW d. 9. juli 2008.
Lund, Anne Katrine (2000): Breve i brug. Fjernkommunikative genrer i retorisk
perspektiv. Ph.d.-afhandling i retorik. Institut for Filosofi,
Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
McCaughey, Martha; Ayers, Michael D. (2003): “Introduction”. I: McCaughey,
Martha; Ayers, Michael D. (red.): Cyberactivism. Online Activism in
Theory and Practice. London og New York, NY: Routledge, pp. 1-21.
McCroskey, James C. (1978): An Introduction to Rhetorical Communication. 3.
udgave. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.
McGee, Michael C. (1975): “In Search of ‘The People’: A Rhetorical
Alternative”, Quarterly Journal of Speech, 61:3, pp. 235-249.
Moody, Glyn (2006a): “Gutenberg 2.0: the birth of open content”. Kilde:
http://lwn.net/Articles/177602/. Set på WWW d. 9. juli 2008.
Moody, Glyn (2006b): “Learning the lesson: open content licensing”. Kilde:
http://lwn.net/Articles/181374/. Set på WWW d. 9. juli 2008.
Nip, Joyce Y. M. (2004): “The Queer Sisters and its electronic bulletin board: a
study of the internet for social movement mobilization”. I: van de
Donk, Wim; Loader, Brian D.; Nixon, Paul G.; Rucht, Dieter (red.):
82

Cyberprotest: New media, citizens and social movements. London og
New York, NY: Routledge, pp. 233-258.
Nov, Oded (2007): “What Motivates Wikipedians?”, Communications of the
ACM, 50:11, pp. 60-64.
Pahuus, Mogens (2003): “Hermeneutik”. I: Collin, Finn; Køppe, Simo (red.):
Humanistisk Videnskabsteori. København: DR Multimedie, kap. 6,
pp. 139-169.
Pedersen, Niels M. L.; Due, Anders (2006): Wikipedia – viden som social handlen.
Speciale i retorik. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,
Københavns Universitet.
Pfaffenberger, Bryan (2001): “Why Open Content Matters”, Knowledge,
Technology, & Policy, 14:1, pp. 93-102.
Reynolds, Nedra (1993): “Ethos as Location: New Sites for Understanding
Discursive Authority”, Rhetoric Review, 11:2, pp. 325-338.
Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave – håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udgave. København:
Forlaget Samfundslitteratur.
Rosenau, Pauline Marie (1992): Post-Modernism and the Social Sciences. Insights,
Inroads, and Intrusions. Princeton, NJ: Princeton University Press.
Schroer, Joachim; Hertel, Guido (2007): “Voluntary Engagement in an Open
Web-based Encyclopedia: Wikipedians, and Why They Do It”.
Kilde: http://www.abo.psychologie.uniwuerzburg.de/virtualcollaboration/publications.php?action=view
&id=44. Set på WWW d. 10. juli 2008.
Stallman, Richard M. (1984): “The GNU Manifesto”. I: Stallman, Richard M.
(2002): Free Software, Free Society: Selected Essays of Richard M.
Stallman. Boston, MA: The Free Software Foundation, pp. 33-41.
Kilde: http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rms-essays.pdf. Set på
WWW d. 8. juli 2008.
Stallman, Richard M. (1992): “Why Software Should Be Free”. I: Stallman,
Richard M. (2002): Free Software, Free Society: Selected Essays of
Richard M. Stallman. Boston, MA: The Free Software Foundation,
pp. 121-134. Kilde: http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rmsessays.pdf.
Set på WWW d. 8. juli 2008.
83

Stallman, Richard M. (1994): “Why Software Should Not Have Owners”. I:
Stallman, Richard M. (2002): Free Software, Free Society: Selected
Essays of Richard M. Stallman. Boston, MA: The Free Software
Foundation, pp. 47-51. Kilde:
http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rms-essays.pdf. Set på WWW
d. 8. juli 2008.
Stallman, Richard M. (1998): “Why “Free Software” is Better than “Open
Source””. I: Stallman, Richard M. (2002): Free Software, Free Society:
Selected Essays of Richard M. Stallman. Boston, MA: The Free
Software Foundation, pp. 57-62. Kilde:
http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rms-essays.pdf. Set på WWW
d. 8. juli 2008.
Stallman, Richard M. (1999): “The GNU Project”. I: Stallman, Richard M.
(2002): Free Software, Free Society: Selected Essays of Richard M.
Stallman. Boston, MA: The Free Software Foundation, pp. 17-32.
Kilde: http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rms-essays.pdf. Set på
WWW d. 8. juli 2008.
Stallman, Richard M. (2002): “Releasing Free Software if You Work at a
University”. I: Stallman, Richard M. (2002): Free Software, Free
Society: Selected Essays of Richard M. Stallman. Boston, MA: The Free
Software Foundation, pp. 63-64. Kilde:
http://www.gnu.org/philosophy/fsfs/rms-essays.pdf. Set på WWW
d. 8. juli 2008.
Stewart, Charles J.; Smith, Craig Allen; Denton, Jr., Robert E. (2007): Persuasion
and Social Movements. 5. udgave. Long Grove, IL: Waveland Press,
Inc.
Tapscott, Don; Williams, Anthony D. (2006): Wikinomics. How Mass
Collaboration Changes Everything. London: Atlantic Books.
van de Donk, Wim; Loader, Brian D.; Nixon, Paul G.; Rucht, Dieter (2004):
“Introduction: Social movements and ICTs”. I: van de Donk, Wim;
Loader, Brian D.; Nixon, Paul G.; Rucht, Dieter (red.): Cyberprotest:
New media, citizens and social movements. London og New York, NY:
Routledge, pp. 1-25.
Villadsen, Lisa Storm (2002): “Dyre ord, men hvad dækker de? Teori, metode
og model i retorisk kritik”, Rhetorica Scandinavica, 23, pp. 6-19.
84

Ware, B. L.; Linkugel, Wil A. (1982): “The Rhetorical Persona: Marcus Garvey as
Black Moses”, Commmunication Monographs, 49:1, pp. 50-62.
Warnick, Barbara (1998): “Rhetorical Criticism of Public Discourse on the
Internet: Theoretical Implications”, Rhetoric Society Quarterly, 28:4,
pp. 73-84.
Warnick, Barbara (2002): Critical Literacy in a Digital Era. Technology, Rhetoric,
and the Public Interest. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates,
Inc.
Warnick, Barbara (2007): Rhetoric Online. Persuasion and Politics on the World
Wide Web. New York, NY: Peter Lang Publishing, Inc.
85

Mobilizing Appeals on Wikipedia:
A Case Study of the Rhetoric of the Free Culture Movement
86
Abstract
Master thesis submitted by Rasmus Rønlev to the Department of Media, Cognition
and Communication: Division of Rhetoric, University of Copenhagen, Denmark –
October 2008
Since the turn of the century a host of collaboratively written and freely
licensed information resources have emerged on the World Wide Web. These
resources are created by voluntary contributors and their content may be freely
used, copied, distributed, changed and improved. The thesis investigates this
trend through a case study of the online encyclopedia Wikipedia as this is the
biggest and most well-known example of a user-generated and free
information resource on the web. The aim is to gain a better understanding of
not only Wikipedia as a rhetorical and societal phenomenon, but also the larger
movement it is part of as well as digital rhetoric in general.
The thesis is an investigation of two assumptions. Firstly, that the projects
which these free resources spring from are related in some important way.
Secondly, that someone must at some point, in some way have convinced the
projects’ voluntary and unpaid contributors that they can/wish to/ought to
contribute. Taking the last assumption as its starting point, the thesis is more
specifically an investigation of what characterizes the mobilizing appeals on
Wikipedia. As this question presupposes that such appeals exist, the thesis is
also implicitly an investigation of whether or not this is the case.
The object under study is a collection of metacommunicative texts on
Wikipedia. The thesis classifies these as an example of the rhetoric of a social
movement and analyzes how they function to mobilize new and existing
contributors. This investigation takes shape of a conceptually oriented
rhetorical critique focusing on persona; as such, it is based on a hermeneutic
reading of the selected texts and is especially inspired by Maurice Charland’s
theory of constitutive rhetoric.
The thesis argues that there exists a social movement called the free culture
movement. This movement seeks to promote a culture where all cultural
works that can be represented in digital form are freely studied, applied,
copied and/or modified by all users of those works. Furthermore, it is argued
that Wikipedia is part of this movement. This means that the texts under

investigation are rhetorical because they are part of a moral conflict; more
specifically, it means that they, among other things, must mobilize new and
existing contributors to Wikipedia. Based on a thorough analysis, the thesis
argues that the mobilizing appeals in the texts are based on a constitutive
rhetoric that constitutes the normative and ideological subject Wikipedian and
interpellates the individual user of Wikipedia as such. If this interpellation is
successful, the user is placed in a subject position which not only implies that
s/he contributes but also that s/he contributes in a certain way and for certain
reasons. As a Wikipedian the interpellated user embodies the norms of the
Wikipedia community and the anti-authoritarian ideology of freedom that
characterizes the free culture movement; s/he contributes to Wikipedia in
accordance to those norms and strives to change societal norms and values in
accordance to that ideology.
87