Dommerbetænkning - Fremtidens Forstæder

CITY IN BETWEEN 

Strategi for en international og bæredygtig forstad i det østlige Aalborg 

Dommerbetænkning Indbudt international konkurrence - november 2012

KOLOFON: 

Redaktion: Anne-Mette Bølling, 

Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling 

Tekster: 

Mats Olsson, Fagdommer 

Tom Nielsen, Fagdommer 

Kristine Jensen, Fagdommer (fase 1) 

Bodil Henningsen, Rådgiver, Aalborg Kommune 

Anne Mette Boye, Rådgiver, Bascon By og Landskab 

Tryk: AK Print, Aalborg. 

Layout og kort: Bascon By og Landskab, 

Aalborg Kommune. 

Oplag: 150 stk. 

Dato: November 2012

Indhold 

s. 5 Forord 

1. Overblik over konkurrencen 

s. 7 Baggrunden for konkurrencen 

s. 7 Konkurrencens temaer 

s. 8 Konkurrence i to faser 

s. 8 Bedømmelseskriterier i Fase 1 

s. 8 Bedømmelsekriterier i Fase 2 

s. 9 Dommerkomiteen 

s. 9 Deltagere 

2. RESULTAT AF KONKURRENCENSENS FASE 2 

S. 14 De fire nedslagsområder 

s. 17 Tematisk vurdering 

s. 20 Endelig vinder - Forslag 4 

s. 30 Delt vinder af Fase 1 - Forslag 5 

3. RESULTAT AF KONKURRENCENSENS FASE 1 

s. 41 Forslagenes ide/vision 

s. 41 Helhedsplan 

s. 42 Strategi 

s. 43 Sammenfatning 

s. 44 Forslag 1 





s. 61 Dommerkomitéens underskrifter

1KM 

4 

Ill. 1: Konkurrenceområdet.

FORORD 

Det er med stor fornøjelse vi hermed kan præsentere 

resultatet af forstadskonkurrencen ’City in 

between – strategi for en international og bæredygtig 

forstad i det østlige Aalborg’. 

Konkurrencen er udskrevet af Aalborg Kommune 

i et samarbejde med Realdania og indgår i den 

landsdækkende kampagne ‘Fremtidens forstæder’ 

om en mere bæredygtig udvikling af landets 

forstæder. 

Det østlige Aalborg er en bydel i rivende vækst, og 

konkurrencen har været den opportune mulighed 

for at indhente talentfulde idéer til, hvordan kommende 

investeringer og byudviklingsbestræbelser 

også kan medvirke til at sikre sammenhængskaft 

i et stort og komplekst byområde - og på samme 

tid understøtte forstadens traditionelle og højtskattede 

kvaliteter med de gode rammer for 

bosætning – tæt på naturen og landskabet. 

Konkurrencen har givet værdifuld inspiration 

i forhold til arbejdet med en mere bæredygtig 

byudvikling – især via konkurrencens 2. fase er 

der arbejdet med to vidt forskellige tilgange til, 

hvorledes forstaden kan opgraderes i et bæredygtighedsperspektiv. 

Det ene forslag præsenterer 

et perspektiv, hvor der peges på behovet for en 

ny overordnet vision, båret af en genindførelse 

af ’den vilde natur’ som både etisk og æstetisk 

ramme for bydelens videre udvikling. Det andet 

forslag, som er udpeget som vinderforslag, peger 

på et andet perspektiv, der ad mere pragmatisk 

vej viser metoder til, hvorledes der med afsæt i de 

eksisterende bebyggelsestypologier kan startes 

en helings- og opgraderingsproces ved en systematisk 

anvendelse af nyt værdisæt med fokus på 

det kollektive og det kompakte bylandskab. Vinderforslaget 

har desuden med stor indlevelse i det 

østlige Aalborgs udviklingspotentialer formået at 

koble idéen om den fysiske udvikling (mødesteder, 

infrastruktur og boliger) med proces og organisation 

til en samlet strategi, der kan bidrage til, at 

det østlige Aalborg udvikler sig til en bæredygtig, 

international forstad. 

Med konkurrencen er der kommet idéer til, hvorledes 

visionerne for ’City in between’ kan føres ud 

i livet på den korte bane – 2017 – og i et længere 

perspektiv – 2030. Dermed er der givet anvisninger 

til, hvorledes omdannelsen nu kan føres ud i 

livet. Vi glæder os til at folde vinderforslaget ud i 

en proces med områdets lokale aktører og interessenter! 

Mange kvalificerede teams bød ind på opgaven, 

og af dem blev fem stærke hold udvalgt til at 

deltage i konkurrencens første fase. I anden fase 

gik to teams videre. I dommerbetænkningen bliver 

vinderen af konkurrencen præsenteret sammen 

med de øvrige forslag. Vi vil gerne sige tak for det 

store arbejde, alle fem teams har præsteret, og 

særligt til de to teams, som indleverede to forslag 

af meget høj kvalitet i 2 fase. 

Konkurrenceresultatet fra ’City in between’ vil 

blive samlet op i en afsluttende formidling af alle 

6 konkurrencer, der har bidraget til kampagnen 

Fremtidens Forstæder, dels i form af en bogudgivelse 

og en udstilling. Også lokalt arrangeres en 

City in between-udstilling og -konference henover 

årsskiftet 2012 / 2013 med henblik på implementering 

af resultaterne i den videre udvikling af 

området. Vi ser frem til nogle spændende år for 

det østlige Aalborg! 

Venlig hilsen dommerkomitéen 

November 2012 

Dommerbetænkning Forord 

5

1. OVERBLIK OVER 

KONKURRENCEN

OVERBLIK OVER KONKURRENCEN 

BAGGRUND FOR KONKURRENCEN 

I dag har det østlige Aalborg 21.000 indbyggere, 

14.000 arbejdspladser og 11.000 studerende. Byområdet 

har tætte, internationale relationer både 

gennem Aalborg Universitet, forretningsforbindelser 

og den store gruppe af borgere i området, 

som har en anden etnisk oprindelse end dansk. 

Bydelen rummer stort set alt, hvad en større, 

moderne by har brug for: Universitet, mellemlange 

uddannelser, videnarbejdspladser, industri, detailhandel, 

offentlige servicefunktioner og store 

boligområder. Dertil spiller bydelen en central rolle 

i regionens udvikling. 

Men bydelen rummer også forstadens velkendte 

svagheder: Store, monofunktionelle områder 

præget af social segregering, grønne restarealer 

og store afstande mellem byens funktioner. Set i 

et europæisk perspektiv er det østlige Aalborg et 

tidstypisk eksempel på et forstadsområde. Det 

er planlagt under velfærdssamfundets opbygning 

med en bytypologi midt mellem land og by i 

bebyggelsesområder organiseret i enklaver, der 

hvor overgangen mellem bebyggelse og landskab 

synes at gå i opløsning. Sammenhængskraften er 

svag, og forstaden er ikke bæredygtig. 

De forestående investeringer i bydelen bringer 

muligheden for at tænke banebrydende nyt. Der 

er samlet set tale om investeringer for omkring 10 

mia. kr., hvilket byder på en unik mulighed for at 

skabe stærk synergi mellem investeringer og merværdi 

for hele bydelen. Sammen med de aktuelle 

aktører vil der kunne etableres en ny, fælles forståelse 

for områdets udviklingspotentialer. 

Målet er at skabe en bæredygtig forstad - miljømæssigt, 

socialt og økonomisk. Udfordringen 

er stor og kompleks. Vi har derfor efterspurgt 

visionære forslag til en strategisk udvikling af 

det østlige Aalborg. Strategier skal udvikles til at 

håndtere social segregering, klimaforandringer, 

nye boligbehov og ændrede livsformer. Sam- 

menhængskraften skal styrkes. Strategierne skal 

kombinere fysisk udvikling med procesplaner og 

organisationsmodeller, og med indlevelse i områdets 

hverdagsliv skal forslagene give bud på 

projekter og indsatser, der kan styrke relationer 

og stedet som base for en bæredygtig udvikling i 

hele bydelen. 

KONKURRENCENS TEMAER 

Konkurrencen tager afsæt i fire centrale temaer: 

Boformer, mobilitet, mødesteder og lokale ressourcer. 

Det er temaer, som er særligt aktuelle for 

området i dag, og hvor der forventes øget aktivitet 

i byudviklingen. 

Det er målet, at konkurrencen skal kunne udpege 

innovative løsninger og perspektiver for temaerne 

set i kombination med de særlige potentialer og 

særlige drivkræfter, der kendetegner det østlige 

Aalborg i dag: Landskabet, det internationale perspektiv 

og viden/erhverv. 

Potentialer Konkurrencetemaer City in 

between 

SAMMENHÆNGSKRAFT 

BOFORMER 

MOBILITET 

MØDESTEDER 

LOKALE RESSOURCER 

LANDSKABET 

DET INTERNATIONALE 

VIDEN/ERHVERV 

Ill. 2: Temaer og potentialer illustreret i diagrammet. 

Dommerbetænkning Overblik over konkurrencen 7

KONKURRENCE I TO FASER 

Konkurrencen er udskrevet af Aalborg Kommune i 

samarbejde med Realdania som en projektkonkurrence 

med et begrænset antal deltagere i henhold 

til EU-direktiv 2004/18/ EF (udbudsdirektivet) 

efter forudgående prækvalifikation. Konkurrencen 

gennemføres som en del af Realdanias initiativ 

‘Fremtidens Forstæder’. 

Dommerkomitéen har forbeholdt sig ret til at 

udpege to vindere af konkurrencen. Vinderne er 

efterfølgende indbudt til at deltage i et udbud med 

forhandling i henhold til direktivets artikel 31, stk. 

3. 

Fase 1 omfatter gennemførelse af projektkonkurrencen. 

Fase 2 omfatter gennemførelse af ‘udbud med 

forhandling’. 

Arbejdssproget i konkurrencen er dansk. 

BEDØMMELSESKRITERIER I FASE 1 

I ikke prioriteret rækkefølge: 

1. Forslagets evne til at opfylde konkurrenceprogrammets 

krav og ønsker bedst muligt 

2. Forslagets kvalitet i henhold til de bystrategiske 

løsninger, jf. konkurrenceprogrammets 

visioner, ønsker og krav 

3. Forslagets evne til at imødekomme konkurrencens 

temaer og forslag til ‘kickstart’, der 

skal realisere strategien 

4. Forslagets evne til både at rumme visionære 

såvel som realiserbare løsningsforslag, 

således at dele af strategien evt. kan realiseres 

på kortere sigt, samtidig med at forslaget 

rummer robuste visioner for en fremtidig 

udvikling af området i et kort- og langvarigt 

perspektiv. 

BEDØMMELSESKRITERIER I FASE 2 

1. Den samlede kvalitet af forslagets helhedsplan, 

vægtning 35 % 

8 

2. Realiserbarhed, vægtning 30 % 

3. Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk 

og miljømæssig bæredygtighed, 

vægtning 25 % 

4. Timesatser, vægtning 10 % 

Der er fra udbyders side afsat en ramme, 

inden for hvilken timepriserne skal holdes. 

500-1.100 kr./timen. 

Uddybende bemærkninger til bedømmelseskriterierne 

er som følger: 

HELHEDSPLAN 

Helhedsplanen vurderes i forhold til den samlede 

kvalitet af de bystrategiske løsninger og evnen til 

at bringe konkurrencens temaer og potentialer 

sammen til robuste, strategiske greb. Helhedsplanen 

vurderes desuden på evnen til at bringe de 

planlagte investeringer i spil, så de bidrager til et 

samlet løft af hele konkurrenceområdet og evnen 

til at udvikle gode rammer for at skabe synergi 

mellem investeringerne og mellem investeringerne 

og lokalområdet. 

BÆREDYGTIGHED 

Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk 

og miljømæssig bæredygtighed med nærmere 

afsæt i fokusområderne er beskrevet i konkurrenceprogrammets 

side 72. 

REALISERBARHED 

Forslagets evne til at komme med realiserbare og 

nytænkende idéer til kickstart og processer, der i 

en meget overskuelig fremtid kan komme i spil og 

være med til at styrke en positiv udvikling og vækst 

i området samt synergien mellem investeringer. 

TIMESATSER 

De tilbudte timesatser vil blive vurderet iht. standartsatser 

for diverse medarbejderkategorier. 

Der blev givet point med en skala fra 1-5. Den 

samlede karakter for forslag 4 var 4,65 point. For 

forslag 5 tildeltes 4,00 point og udpegede dermed 

forslag 4 som vinder af konkurrencen.

DOMMERKOMITÉ 

Mariann Nørgaard, rådmand, Teknik og Miljøforvaltningen, 

Aalborg Kommune, formand for 

dommerkomitéen 

Thomas Kastrup-Larsen, rådmand, Forvaltning 

for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg 

Kommune 

Kristian Schnoor, Teknik & Miljøudvalget, Aalborg 

Kommune 

Steen Berg Royberg, Forsyningsudvalget, 

Aalborg Kommune 

Peder Baltzer Nielsen, arkitekt MAA, stadsarkitekt, 


Astrid Bruus Thomsen, projektleder, Realdania 

RÅDGIVERE I FORSTADSKAMPAGNEN: 

Tom Nielsen, arkitekt MAA, Ph.d.-lektor ved Arkitektskolen 

i Aarhus 

FAGDOMMERE: 

Kristine Jensen, arkitekt MAA MDL, Ph.d. – indehaver 

KJT (Fase 1) 

Mats Olsson, arkitekt, Urban Development Strategies, 

SE 

RÅDGIVERE FOR DOMMERKOMITÉEN 

Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder, 


Anne Mette Boye, konsulent - byudvikling, Bascon 

Svend Erik Rolandsen, projektleder, COWI (delvist 

med til møderne) 

Peter Mikkelsen, afdelingsleder, Aalborg 

Kommune, plan- strategi og proces 

Steffen Lervad Thomsen, konsulent SBU, Aalborg 

Kommune bæredygtighedsekspert 

FAGLIGE RÅDGIVERE FOR DOMMERKOMITÉ 

Mogens Bjørn Andersen, landskabsarkitekt, Park 

& Natur, Aalborg Kommune 

Charlotte Krogh, civilingeniør, Trafik & Veje, 


Birgitte Krebs, civilingeniør, Miljø, Aalborg 

Kommune 

Vibeke Lei Stoustrup, afdelingschef, Erhvervsafdelingen, 


Denise Bakholm, Børne- og familieleder, Område 

Øst, Aalborg Kommune 

Tina Kjær Bach, projektkoordinator, ’9220—Aalborg 

Øst’ 

Grethe Andreasen, leder Kvarterværkstedet, 


Erik Kristensen, områdechef, Fritidsområdet, 


SEKRETÆR FOR DOMMERKOMITÉEN 

Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Arkitektforeningens 

Konkurrenceafdeling 

DELTAGERE 

FORSLAG 1/92200 

MVRDV BV og COBE ApS, Thing & Wainø Landskabsarkitekter 

ApS, Moe & Brødsgaard Rådgivende 

Ingeniører A/S, Boris Brorman Jensen, Hans Kristensen 

og Yngve Andrén Konsult AB 


Henning Larsen Architects A/S, KCAP Holding BV, 

jaja architects ApS, Orbicon A/S, Marianne Levinsen 

Landskab ApS, Via Trafik Rådgivning A/S, 2+1 Idébureau 

A/S, Fakton Ventures BV 


Allies and Morrison Urban Practitioners, Juul Frost 

FORSLAG 4/10097 - DELT VINDER AF FASE 1 OG 

VINDER AF FASE 2 

Tegnestuen Vandkunsten A/S, Hausenberg ApS, Esbensen 

A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB 

ICP a/s, Professor Peter Maskell 

FORSLAG 5/24687 - DELT VINDER AF FASE 1 

SCHØNHERR A/S, BIG, Ramboll UK, Active City 

Transformation, Tredje Natur, Analysehuset BBN 

CONSULT, Malene Freudendal-Pedersen, Instituttet 

for Fremtidsforskning (IFF) 


FASE 2 

Endelig vinder fase 2 


Tegnestuen Vandkunsten A/S, Hausenberg ApS, 

Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB 


10 

Delt vinder fase 1 





Delt vinder fase 1 





for Fremtidsforskning (IFF)

FASE 1 


MVRDV BV og COBE ApS, Thing & Wainø 

Landskabsarkitekter ApS, Moe & Brødsgaard Rådgivende 

Ingeniører A/S, Boris Brorman Jensen, 

Hans Kristensen og Yngve Andrén Konsult AB 


Henning Larsen Architects A/S, KCAP Holding BV, 

jaja architects ApS, Orbicon A/S, Marianne Levinsen 

Landskab ApS, Via Trafik Rådgivning A/S, 2+1 

Idébureau A/S, Fakton Ventures BV 


Allies and Morrison Urban Practitioners, Juul Frost 











2. RESULTATET AF 

KONKURRENCENS FASE 2

RESULTATET AF KONKURRENCENS FASE 2 

I dommerkomitéens arbejd-videre-notat for 

konkurrencens anden fase er det ønsket, at de 

to teams arbejder med at besvare uddybende 

spørgsmål til deres forslag vedr. mobilitet, bosætning, 

synergi mellem aktuelle og kommende 

investeringer, nye samarbejds- og finansieringsformer, 

det internationale, naturarealer og trafik. 

Desuden blev der udpeget fire nedslagsområder, 

hvor forslagets strategiske greb skal konkretiseres 

med vægtning på forskellige udfordringer. 

Temaet bæredygtighed er bearbejdet på to niveauer. 

For det ene gennem en generel tænkning, 

der bl.a. kommer til udtryk i det strategiske greb 

og helhedsplanen. For det andet gennem en struktureret 

gennemgang af de fire nedslag med et 

bæredygtighedsskema, hvor der på forhånd var 

udvalgte indikatorer. Det stykke arbejde har lagt 

grund for bæredygtighedsvurderingen. 

DE FIRE NEDSLAGSPUNKTER 

Mobilitet/højklassek kollektiv trafik 

Bosætning/bæredygtighed 

Synergi mellem aktuelle og kommende investeringer 

Nye samarbejder og finansieringsformer 

International bydel 

Anlæg og drift 

Erhvervsområdet 

Tung trafik 

Natur 

Social 

Økonomi 

Lokale 

værdier 

Miljø 

Ill. 3: Overskrifter i Arbejd-videre-notatet. Ill.4.: Bæredygtighedsblomsten, Aalborg Kommune. 

Dommerbetænkning Resultatet af fase 2 

13

Bydelen omkring Gigantium 

Fokus på områdets særlige 

potentialer som nyt mødested 

for hele bydelen. 

14 

Krydsningspunktet mellem 

Bundgårdsparken og Universitetsboulevarden 

Fokus på potentialer og 

udfordringer i forhold til at 

byudvikling i centrale koblings- 

og udvekslingspunkter 

nord og syd i bydelen, som 

integreret element i campusområdet, 

herunder 

muligheden for tilkobling af 

linjeføring for kollektiv trafik 

og dermed forbindelse til 

letbanens hovedtracé (etape 

1) samt nedbrydning af den 

barriere Universitetsboulevarden 

udgør. 

BYDELEN OMKRING GIGANTIUM 

Området ved Trekanten / 

Tornhøjcentret / Humlebakken 

Fokus på potentialet som 

mødested for bydelen, og 

sammenbindingen på tværs 

af Humlebakken. 

OMRÅDET VED TREKANTEN / 

TORNHØJCENTRET / HUMLEBAKKEN 

KRYDSNINGSPUNKTET MELLEM 

BUNDGÅRDSPARKEN OG 

UNIVERSITETSBOULEVARDEN

Oplandsbyerne 

Fokus på udvikling af nye 

boformer, der understøtter 

fællesskaber og mødesteder. 

OPLANDSBYERNE 

Ill.5.: Kort over de fire nedslagsområder og uddrag af dommerkommitéens arbejd-videre notat vedr. nedslagsområder. 


15

16 

Ill. 6: Krydsningspunktet mellem Bundgårdsparken og Universitetsboulevarden, 

Team Vandkunsten. 

Ill. 7: Bakkebroen ned over Universitetsparken, 

Team Schønherr. 

49

TEMATISK VURDERING 

Den bearbejdning, der med udgangspunkt i 

arbejd-videre-notaterne er foretaget i konkurrencens 

fase 2, har klargjort både styrkerne og 

forskellighederne ved de to vindende forslag. Det 

er dommerkomitéens opfattelse, at begge forslag 

er af høj kvalitet og resultatet af en meget stor, 

dygtig og engageret arbejdsindsats fra begge 

teams. Den bearbejdning, der er foretaget på baggrund 

af dialogen med dommerkomitéen, betyder, 

at der er opnået en god forståelse for, hvilke muligheder 

og forskelle der ligger i hvert forslag i 

forhold til både visionen og en realisering. 

De specifikke afleveringskrav omkring nedslagsområderne, 

udpegningen af emner, 

dommerkomitéen gerne ville se bearbejdet i fase 

2 samt den åbne proces, hvor det har været muligt 

for de to teams at se alle besvarelserne fra fase 

1, har ikke overraskende betydet, at de to forslag 

på mange konkrete niveauer er kommet til at 

minde om hinanden. Alligevel, eller måske netop 

fordi mange af de konkrete designmæssige greb 

er direkte sammenlignelige i de to besvarelser, er 

forskellen på tilgange blevet tydelig at aflæse. 

Forslag 5 repræsenterer den store vision om 

’Byen i naturen’ båret af det gennemførte princip 

om grundlæggende at bruge naturkvaliteter til at 

gøre det østlige Aalborg mere attraktivt. Hermed 

gentænkes byens åbne områder og mødesteder 

radikalt, og en ny identifikationsramme for 

bydelen og et ledebillede for dens planlægning introduceres. 

Forslag 4 demonstrerer en særlig dygtig indlevelse 

i stedets udviklingspotentialer og udfordringer. 

Forslaget repræsenterer en pragmatisk og fleksibel 

strategi om kvalificering af forstaden gennem 

en designmæssig kultivering af bebyggelsens 

kanter. Denne fysiske omstrukturering støttes af 

en række organisatoriske greb og realiseringsgreb, 

der er funderet i allerede eksisterende 

potentialer og praksisser. Forslaget formår herved 

at sammenkoble tilgang, vision om det østlige Aalborgs 

udvikling og realisering af strategien. 

De to forslag repræsenterer to forskellige tilgange 

til at planlægge samt til det generelle spørgsmål 

om, hvordan man kvalificerer og opgraderer forstaden 

i et bæredygtighedsperspektiv. Forslag 

5 peger på, at denne opgave kræver en ny overordnet 

vision, der er karakteriseret ved en ny etik 

(genfindelse af naturgrundlaget, et nyt fællesskab, 

nye typologier) og en ny æstetik (det naturlige og 

vilde), som der foreslås skal give nyt indhold til 

både eksisterende byggeri og nybyggeri. Forslag 4 

viser derimod, hvordan man mindre radikalt, men 

på baggrund af et klart værdigrundlag om det kollektive 

og kompakte, udvikler muligheden for at 

anvende allerede udviklede dyder og (næsten) 

afprøvede typologier mere systematisk for at 

afrunde, skabe orden og sammenhæng mellem 

bebyggelse og landskab på en meget lokal skala. 

Begge forslag fokuserer på relationen mellem 

bebyggelse og landskab som det centrale sted at 

opgradere og vægte indsatsen, men hvor forslag 

5 betragter den kommende byudvikling med udgangspunkt 

i landskabet (eller måske rettere 

naturen) og tænker udefra og ind i bebyggelsen, 

så angriber forslag 4 omvendt sagen mere fra 

bebyggelsen. Der tænkes og tegnes fra den eksisterende 

bebyggelse og ’ud’ til landskabet. 

Forslag 5’s tilgang baserer sig på et ønske om at 

definere noget, der er stabilt over en længere 

årrække, og som derfor kan være med til at skabe 

en ny sammenhæng. Det ”stabile” vil, på trods af 

konjunkturerne og den omstruktureringsdynamik, 

der til skiftende tider vil eksistere i Aalborg 

Øst, bidrage til fremkaldelse af et samlet, overordnet 

billede. Forslaget er repræsenteret ved 

en række åbne, naturprægede rum, der løber 

på kryds og tværs igennem området. Forslag 4 

derimod baserer sig ikke på illusioner eller ambitioner 

om større sammenbindende, fysisk 

strukturerende træk ud over de træk, som er der 

allerede, og som vi ved kommer (vejene, letbanen). 

Planlægningen, defineret af en masterplan, der 

overordnet strukturerer den fysiske transformation, 

er forladt til fordel for en mere specifik, rumlig, 

designorienteret tilgang, der er situationsaf- 


17

hængig og tilpasningsdygtig i forhold til stort set 

ethvert indhold og tidsramme. Kvalitet defineres 

gennem konkret og fordybet designarbejde, der 

har særlig fokus på landskabet og boligen i forstaden 

og defineres gennem et arbejde på et mere 

organisatorisk niveau med at bringe de relevante 

aktører sammen i en realiserings- og konkretiseringsproces. 

Sammenfattet kan man sige, at dommerkomitéen 

har valgt mellem to på hver sin præmis meget 

dygtigt udførte forslag – mellem på den ene side 

en rumlig, æstetisk vision, der forankrer sig i en 

overordnet forståelse af bæredygtighed, der har 

store generelle implikationer (forslag 5), og på den 

anden side et forslag, der bygger direkte videre på 

forstadens karakterer, rumlighed og æstetik, og 

som konkret anviser, hvordan et generelt princip 

om kantafrunding og en række specifikke idéer 

samt rumlige og taktiske overvejelser i forhold til 

at kvalificere udviklingsprocessen kan bidrage til 

en mere bæredygtig transformation (forslag 4). 

18 

 

 

 

s 

s 

Ill. 8: Princip for byggefelter, Team Vandkunsten. 

Ill. 9: Princip for bosætning, Team Schønherr.

Ill. 10: Landskabet, collage, Team Vandkunsten. 

Ill. 11: Collage ved Trekanten set mod fritidshjemmet, Team Schønherr. 


19

ENDELIG VINDER 

Forslag 4 / 10097 Landskab in 

between 

Udarbejdet af: 

Tegnestuen Vandkunsten 

Jan Albrechtsen, partner; Pernille Schyum 

Poulsen, partner; Morten Kjer Jeppesen; Emma 

Hansson; Luna Fruensgård; Camilla Libonati; 

Ulrik Fenger Mathiasson 

Underrådgivere: 

Hausenberg v. Nicolai Carlberg; Esbensen Rådgivende 

Ingeniører v. Olaf Bruun Jørgensen; 

Sloth Møller Rådgivende Ingeniører v. Gerd 

Schneider; Tyréns v. Per Eneroth; ICP v. Per 

Nyborg; professor Peter Maskell, M.Sc., Ph.d, 

Dr. Merch., CBS 

Konsulent: Hededanmark 

Ophavsret Tegnestuen Vandkunsten 

FORSLAGETS IDÉ/VISION 

Forslagets grundlæggende idé og vision tager 

udgangspunkt i landskabet som kvalitetsbærende 

tema og landskabet som pragmatisk 

supplement til og udvikling af bebyggelsen, som 

sammenbindes med ny infrastruktur. Landskabet 

er udpeget til det centrale tema, der samler og 

binder det, der beskrives som forstadens ”øer”, 

sammen i et performativt landskab, der håndterer 

bæredygtige tiltag samt udfolder nye anvendelsesmuligheder, 

og landskabet bearbejdes på flere 

skalaniveauer (fra altankasse til større parker). 

Bebyggelsesmæssigt er forslagets vision at lade 

de eksisterende ’øer’ vokse i respekt for forstadens 

eksisterende geometri og fokusere på, at der 

om ’øerne’ skabes nye kanter, fornyet relation til 

landskabet og foreslå infrastrukturelle tiltag, der 

muliggør nye rejser i by og landskab og derved 

sammenbinder det østlige Aalborgs delområder. 

20 

Ill. 12: Fysisk struktur for det østlige Aalborg, Team Vandkunsten. 

STRATEGI 

De otte strategier, som blev lanceret i fase 1, og 

som ligger til grund for helhedsgrebet, er blevet 

brugt i den fortsatte bearbejdning af forslaget, 

men har delvist ændret retning. 

Boformer – fortæt. 

Omfanget af nybyggeri i landsbyerne er i denne 

fase reduceret, og bebyggelsen i Aalborg Øst og i 

Universitetsområdet, specielt omkring Gigantium, 

er i stedet blevet øget i fase 2. Således fordeles den 

forventede nye bebyggelse med ca. 2/3 i Aalborg 

Øst og ca. 1/3 omkring Storvorde og Klarup. 

Mobilitet – forbind. 

Letbanens længde er blevet reduceret, og den har 

nu endestation ved hospitalet. Nye bus- og cykelforbindelser 

introduceres sammen med et princip, 

der kaldes: Tænk bus – kør cykel.

01 // Boformer - Fortæt 

Natur 

02 // Mobilitet - Forbind 

Social 

Økonomi 

Lokale værdier 

08 // Bæredygtighed - Bæredygtig byudvikling 

03 // Mødesteder - Overlap 

8 principper til bæredygtig udvikling 

af det østlige Aalborg. 

07 // Viden/Erhverv - Bland 

Mødesteder – overlap 

Der er sket en markant udvikling ved Humlebakken, 

idet Tornhøjcentret er blevet betydeligt 

bearbejdet og gjort mere urbant. 

Lokale Ressourcer – integrer 

Afsnittet har fået en tydelig bearbejdning siden 

fase 1 og identificerer udfordringer og opgaver. 

Landskabet – genopret 

Landskabet som hovedtema ligger fast fra fase 1. 

Det internationale – forstærk 

Er blevet bearbejdet ved, at man har identificeret 

interessenter, deres behov og forslag til løsninger. 

Viden og erhverv – bland 

Afsnittet er udvidet med iværksætteri og internationale 

kapaciteter. 

Miljø 

Aalborg centrum 

Gigantium 

Aalborg Øst 

Universitetet 

Hospitalet 

04 // Lokale ressourcer - Integrér 

05 // Landskabet - Genopret 

06 // Det internationale - Forstærk 

Bæredygtighed – bæredygtig udvikling 

Afsnittet er blevet videreudviklet – se bedømmelsesafsnittet 

Bæredygtighed. 

Dommerkomitéen finder, at forslagets justering af 

strategien viser en indlevende læsning af stedets 

udfordringer og giver både visionære og konkrete 

svar på arbejd-videre-notatets uddybende 

spørgsmål. 


21 

Erhverv 9220 

Klarup 

Storvorde 

Ill. 13: De otte strategier, Team Vandkunsten.

HELHEDSPLAN 

Princippet om kantafrundingen, der blev demonstreret 

i fase 1 i en meget stor skala, er blevet 

yderligere udfoldet og præciseret ved en gennemtegning 

af adskillige eksempler på de grænseflader 

mellem den eksisterende bebyggelse og landskabet, 

der findes i dag. Hermed demonstreres de 

konkrete arkitektoniske potentialer ved princippet 

om bebyggelse for at skabe en større arkitektonisk 

klarhed i kanten og afslutte enklaverne på 

en letaflæselig måde. Der arbejdes generelt med 

princippet om, at den nye, afsluttende kantbebyggelse 

skal skabe mulighed for visuel kontakt 

(det der beskrives som transparens), ligesom 

der skal sikres fysisk adgang til det omkringliggende 

landskab igennem de nye bebyggelser. Ved 

den bearbejdning af nedslagsområderne, der er 

foretaget, vises, hvordan den i fase 1 beskrevne 

palet af bygningstypologier konkret kan fungere 

i den kantbebyggelse, som skal definere det nye 

Aalborg Øst. 

22 

Ill. 14: Helhedsplan, øjebliksbillede 2030, Team Vandkunsten. 

Landskabsbearbejdningen er i fase 2 blevet 

mindre markant. Det store landskab er stadig 

vigtigt, men idéen i fase 1 om at definere en række 

landskabskarakterer som ’Skovbyen’, ’Vandbyen’ 

m.fl. er betonet mindre i fase 2. Hermed nedtones 

et aspekt af forslaget om ’Landskab in Between’, 

nemlig det landskab, der lå imellem kantbebyggelsen 

og det meget store landskab. Karakteren af de 

landskaber, som den nye bebyggelse skaber grænseflader 

og overgange mod, er ikke særlig tydelig 

på planniveau, men illustreres i rumlige collager. 

Forslaget beskriver en række velgennemtænkte 

og godt argumenterede, konkrete projekter, der 

umiddelbart vil kunne fungere som kickstartere 

og realiseres som eksempler på den nye forstad. 

SYNERGIEFFEKTER / ORGANISATION / PROCES 

Konkurrenceudskriveren efterlyser i konkurrenceprogrammet 

og i arbejd-videre-notatet for 

fase 2 forslag, som bidrager til synergi mellem 

temaer og potentialer, som bidrager til øget sammenhængskraft, 

og som leder frem til konkrete

yudviklingsprojekter. Der efterlyses en strategisk 

tilgang og konkrete projekter, som kan skabe 

merværdi i forhold til de allerede besluttede investeringer. 

Forslaget har behandlet denne opgave 

på følgende måde: 

Potentialer 

• Behandlingen af landskabet er fortsat en 

styrke i forslaget og er blevet detaljeret i nedslagsområderne 

på en positiv måde. 

• ”Det internationale” er blevet udviklet 

betydeligt i fase 2 med definering af tre hovedgrupper 

af interessenter, kortlægning af 

deres behov samt forslag til konkrete løsninger, 

som er implementeret i fysiske projekter. 

Flere af disse vil kunne fungere som kickstartprojekter 

for at styrke den internationale 

profil. 

• I afsnittet Viden / erhverv behandles iværksætteri 

og internationale kapaciteter godt, 

men på et relativt overordnet niveau og uden, 

at man kommer frem til konkrete projektforslag. 

Et internationalt kontor nævnes uden 

nogen yderligere beskrivelse. 

Temaer 

• Afsnittet om Boformer er fortsat godt udviklet 

med principper og typologier, som 

virker overbevisende. Mere stedsspecifikke 

boformer beskrives i forbindelse med nedslagsområderne. 

• Mobilitetskapitlet er viderebearbejdet i en 

positiv retning med en forkortet letbanerute, 

der har endestation ved det nye hospital, og 

som kombineres med nye buslinjer og effektive 

cykelstier. Det foreslåede bus-loop 

erstattes af yderligere én direkte linje til 

centrum. Det foreslås, at letbanen på sigt skal 

forlænges til lufthavnen. 

• Mødesteder er som tidligere godt beskrevet 

med principper og typologier og beskrives 

mere detaljeret i nedslagsområderne. 

• Lokale ressourcer er blevet udviklet siden fase 

1 og behandler ”vækstdynamoen” med styr- 

kelse af clean-tech-segmentet og udvikling af 

styrkepositioner inden for audioanvendelse 

og medioteknik. 

• Øvrige centrale erhverv behandler vilkårene 

for den tunge industri og koblingerne til uddannelser, 

og i Infrastruktur påpeger man 

problemet med at fastholde de ansatte i 

området efter arbejdstid. Boligbyggeri mv. 

handler om at integrere nye boligformer, 

som retter sig mod de mange nye ansatte 

på Aalborg Universitetshospital og på universitetet. 

Byindsatsen beskriver overordnet 

udfordringerne omkring identitetsskabelse, 

ejerskab, mangfoldighed og integration. 

Afsnittet om lokale ressourcer er en god opgaveliste 

til brug for det videre arbejde. 

Kick-start-projekter 

Seks af otte foreslåede kickstart-projekter er 

baseret på gestaltet og programmeret landskab 

eller offentligt rum. De to øvrige er Det Internationale 

Kontor og Det Grønne Kontor, som beskrives 

med, hvilket opdrag, hvilken organisation og hvilke 

ressourcer den foreslåede virksomhed skal have. 

Organisation / Proces 

Organisationsmodellen med Østgruppen, der blev 

lanceret i fase 1, er blevet videreudviklet på flere 

måder. Nøgleinteressenterne bag organisationen 

er tilmed repræsenteret i de tre temagrupper, 

hvis arbejdsopgaver nu beskrives mere detaljeret. 

Oplægget er gennemtænkt og er et robust 

udgangspunkt for det videre udviklingsarbejde. 

Det Grønne Kontor beskrives med sine arbejdsopgaver, 

men den foreslåede organisation (en 

koordinator + frivillige) skal forstærkes for at løse 

opgaven. 

Tidsplan 

Tidsplanen viser byggeri- og anlægsarbejde. Procesaktiviteter 

er skematisk beskrevet. 

Detailhandel 

Analysen af detailhandelsbehovet, og hvordan det 

tilgodeses, forekommer kompetent og realistisk. 


23

Ejerforhold 

Man er opmærksom på, at de komplicerede markejerforhold 

kan bremse udviklingen og foreslår 

”en seriøs magelægsdiskussion” (regulering af 

ejerskabsforhold) for at finde en løsning på dette. 

Sammenfatning 

I fase 2 har teamet uddybet sit arbejde inden 

for potentialer og temaer, og som et resultat af 

dette fremstår udfordringerne, arbejdsopgaven 

og synergieffekterne tydeligere. Den foreslåede 

organisationsmodel er robust og gør det muligt 

at bearbejde projektidéerne i en successiv konkretisering, 

hvilket giver forslaget en høj grad af 

realiserbarhed. 


I fase 2 er den grundige beskrivelse af forskellige 

bæredygtighedstiltag fra fase 1 fastholdt. 

Den miljømæssige bæredygtighed baseres på en 

lang række primært kendte og almene principper 

og tiltag, fx grønne tage, landskabskiler som 

spredningskorridorer, energibesparende tiltag, 

energioptimering, klimatilpasning med LAR-løsninger 

integreret i de grønne områder m.m. 

Forhold omkring mobilitet er generelt, men 

grundigt beskrevet, og der er fokus på både information, 

adfærdspåvirkning og på at oprette 

balance mellem trafikformer og rejsetid – både til 

funktioner og rekreative områder. Mest tydeligt 

er der fokus på at opgradere cykelinfrastrukturen 

(super cykelstier) for at få nedsat det samlede 

energiforbrug. 

Forslaget indeholder en række velargumenterede 

antagelser og idéer omkring den økonomiske 

bæredygtighed, som i høj grad støtter sig til den 

særlige situation med de meget store investeringer 

i området i de kommende år (fx forslag om 

partnerskabsmodeller). Realiseringen af det store 

naturgenopretningsprojekt i Romdrup Ådal står 

mest åben. Der savnes et stærkere greb om den 

24 

økonomiske bæredygtighed, der knytter sig til erhvervsfremme 

og virksomhedernes reelle vilkår 

for vækst. 

Mht. til social bæredygtighed er det mest væsentlige, 

at teamet satser på at tilbyde andre 

boligtyper end parcelhuset for at modvirke 

monokultur. Desuden fremhæves forslagets konkrete 

bud på, hvordan mødestederne kan fungere 

i hverdagen på tværs af etablerede enklaver og på 

tværs af en større variation af beboersegmentet. 

Dommerkomitéen finder, at forslaget er et stærkt 

og overbevisende bud på, hvordan det er muligt 

at integrere et bredt spektrum af bæredygtige 

indsatser i projektets helhedsplan og strategiske 

indsats – ikke som et lag, der lægges til, men som 

grundlæggende principper for arbejdet. Ydermere 

formår forslaget på én gang at være visionært i 

omfang og effekt – og realiserbart i de konkrete 

løsninger.

DE FIRE NEDSLAG 

Boligbebyggelser i den vestlige udkant af Klarup 

Ud af de otte strategier, som forslaget arbejder 

med, har man i dette nedslagsområde hovedsageligt 

arbejdet med tre - boformer, landskab og 

bæredygtighed. Forslaget præsenterer et detaljeret 

studie af, hvordan Klarup kan udbygges og 

præsenterer en plan, hvor boligerne i Klarup udbygges 

i en række forskellige kvarterer baseret på 

hver deres karakter. Havekvarteret, Rækkehuskvarteret, 

Grusgravsbebyggelsen, Bakkekvarteret 

og Ådalskvarteret. Udgangspunktet for planen er 

forslagets overordnede strategiske princip om 

kantafrunding bestående af en række boligtypologier 

(primært rækkehuse og stokbebyggelser), 

som det vurderes er attraktive, realiserbare og 

kan fungere som alternative boformer til parcelhuset. 

Forslaget bidrager til en variation i boligudbuddet, 

der omfatter forskellige størrelser, ejerformer og 

grader af fællesskab. Blanding af leje- og ejerboliger 

i samme bygning nævnes med henvisning til 

gode eksempler i Holland. Selv andelsboliger og 

”baugrupper” ud fra et tysk forbillede foreslås. 

Det foreslås endvidere, at 2 % af bruttoarealet 

reserveres til fællesareal, samt at dette fastsættes 

i plangrundlaget. Byggeriet gennemføres af 

developere og den almene boligsektor, og omfanget 

estimeres til ca. 1.500 enheder. Køber- og 

lejermålgruppen udgøres af hospitals- og universitetsmedarbejdere, 

og der er beregnet et behov 

på 40-50 enheder pr. år. Det interessante boligudbud 

kan være en udviklingsfaktor for Aalborg Øst 

som attraktion for fremtidig bosætning. 

 

Landskab 

Infrastruktur 

Ill. 15: Boligbebyggelse i oplandsbyerne (den vestlige udkant af 

Klarup), Team Vandkunsten. 

Mødesteder 

Tætheder 

Ill. 16: Strukturer i den vestlige udkant af Klarup, 


Ill. 17: Nedslag, boligbebyggelse i oplandsbyerne, Team Vandkunsten. 


25 

31


Forslagets otte strategier er sat i spil i dette nedslagsområde, 

hvilket har resulteret i en fysisk 

detaljering og gestaltning af høj kvalitet. 

Den konkrete plan demonstrerer forslagets 

princip om kantafrunding og antager her karakter 

af at være en helt ny enklave. Enklaven ’hængsler’ 

eller forbinder Gigantiumområdet med Universitetsområdet. 

Strukturen med storparceller og en 

relativt moderat styret bebyggelse gør det svært 

at forudsige den præcise karakter af området, 

men gør den meget fleksibel inden for den ramme, 

der angives. Den største tæthed findes nordligt i 

området med uddannelses- og erhvervsbyggerier, 

og så falder tætheden og højden mod syd. Der 

bygges relativt tæt på store byggefelter med typologier 

som byvillaer, kollektivhuse, rækkehuse 

og lidt større uddannelses- og erhvervsbyggerier. 

Den beskrivende tekst behandler indirekte 

potentialer og temaer, men uden nogen diskussion 

af potentielle synergieffekter. Der er gode 

muligheder for mobilitet med letbanen. Letbanen 

anvendes samtidig som et strukturerende 

element ved at anlægge en kileformet park, der 

deler det nye byområde i en nordlig og en sydlig 

del. Landskabet berøres yderligere i form af 

forslag til bypark, boformer, der præsenterer et 

varieret udbud, og med forslag til fællesskaber. 

Det internationale berøres med ”Den Internationale 

Plads”, international skole og golfhus. Der 

foreslås endvidere en udbygning af universitetet 

og forøgelse af erhverv, men uden nogen yderligere 

beskrivelse. I området ligger tre af forslagets 

kickstart-projekter: Den Internationale Plads, Det 

Internationale Kontor og Byparken – projekter, der 

alle vurderes som et potentiale som mødesteder 

for hele bydelen. Der findes dog kun en overordnet 

beskrivelse af, hvordan disse projekter får en 

effekt på områdets udvikling. 

26 

4 

Ill. 18: Plan over bydelen omkring Gigantium, Team Vandkunsten. 

Ill. 19: Bydelen omkring Gigantium, Team Vandkunsten. 

Landskab Mødesteder Infrastruktur Tætheder 

Ill. 20: Strukturer, Team Vandkunsten.

Området ved Trekanten / Tornhøjcentret / Humlebakken. 

Nedslaget er en fysisk detaljering med forslagets 

otte strategier som udgangspunkt. 

I nedslaget foreslås programmatisk et nyt ”bycenter 

Aalborg Øst” med et mangfoldigt indhold, som 

kan kobles til potentialer og temaer: centeret som 

mødested, boformer med ”bokaler”, som kombinerer 

boliger og erhverv, eller boliger med fokus 

på sport, erhverv med bazar og traditionel detailhandel 

samt en businesspark. Den grønne kile i 

erhvervsområdet kobler landskabet til området. 

Offentlige funktioner som svømmehal, sundhedscenter 

og skole bidrager i høj grad til gode 

udviklingsmuligheder i området. I redegørelsen 

påpeges det, at arealudveksling bør være en del af 

plangrundlaget. 

I den konkrete plan er der i forhold til det overordnede 

princip om kantafrunding nærmere tale 

om hul-udfyldning. Ubebyggede, åbne rum uden 

særlige funktionelle eller rumlige roller fyldes 

ud for at skabe mere klare, rumlige strukturer. 

Eksisterende og nye bygninger omkring Tornhøjcentret 

samles omkring et nyt byrum med klar 

adskillelse mellem urbane mødesteder og landskabet. 

Der er en udposning på en forbindelse 

fra den nordlige ende af Aalborg Øst under Humlebakken 

(og udvidelse af underførelsen) over 

mod Bundgårdsparken. Bebyggelsen omkring 

Tornhøjcentret er karakteriseret af fritstående 

voluminer. De foreslåede fysiske miljøer vurderes 

som overbevisende og tilpasset stedets situation. 

 

Landskab 

Ill. 21: Plan over området ved Trekanten / 

Tornhøjcentret / Humlebakken, 


Mødesteder 

Infrastruktur Tætheder 

Ill. 22: Strukturer i området ved Trekanten / Tornhøjcentret / 

Humlebakken, Team Vandkunsten. 

42 43 

Ill. 23: Collage ved Trekanten / Tornhøjcentret / Humlebakken, Team Vandkunsten. 


27

Krydsningspunktet mellem Bundgårdsparken og 

Universitetsboulevarden 

Nedslaget, som er udviklet siden fase 1, er bearbejdet 

ud fra forslagets otte strategier, hvor 

landskabet har fået en fremtrædende rolle. Nedslaget 

indeholder to centrale kickstart-projekter. 

Dels Parkbroen, som går over Universitetsboulevarden, 

dels Det Grønne Kontor, som driver for 

mange af de foreslåede udviklingsaktiviteter – først 

og fremmest rettet mod miljøområdet og brugerinddragelse. 

Desuden præsenteres et varieret 

boligudbud (supervillaer, rækkehus, ungdomshus 

med kollegieboliger), og den internationale 

dimension med eksempelvis en international børnehave 

er inkluderet i nedslaget. Forslaget viser 

en grundig detaljering i forhold til overvejelserne 

om realisering og er tilpasset de faktuelle 

ejerskabsforhold, hvilket understøtter selve gennemførelsen. 

Samtidig påpeges det, at hvis 

universitetet skal udvikles med den foreslåede 

landskabsidé, så er det nødvendigt med regulering 

af ejerskabsforholdene (magelæg). 

Princippet om at forbinde den nordlige og den 

sydlige del af det østlige Aalborg med en parkbro, 

der forlænger Bundgårdsparken over Universitetsboulevarden, 

er fastholdt fra fase 1. Forslaget 

præsenterer hermed et stærkt og bærende greb 

om den udfordring, det er at etablere en stærkere 

forbindelse mellem den nordlige og sydlige del af 

Aalborg Øst. Bebyggelsen i kanten af parken langs 

Budumvej er ligeledes fastholdt. Der kantafrundes 

på stokbebyggelserne både på den østlige og 

vestlige side af Bundgårdsparken, så de skaber en 

mere kvalitativ ’forside’-afslutning mod parken. 

Det er et meget enkelt greb, men et godt eksempel 

på kantafrundingsprincippet, når det skaber 

størst forandring med mindst mulig intervention. 

Den meget omfattende bebyggelse langs Universitetsboulevarden 

fra fase 1 er i fase 2 erstattet 

af få store bygninger, der skaber en portvirkning 

omkring broen. I stedet for den markante bebyggelse 

i fase 1 udlægges området mellem Niels 

Bohrs vej og Universitetsboulevarden nu som 

blågrøn forbindelse. 

28 

46 

Ill. 24: Plan over krydsningspunktet mellem Bundgårdsparken og 

Universitetsboulevarden, Team Vandkunsten. 

Ill. 25: Collage, krydsningspunktet mellem Bundgårdsparken og Universitetsboulevarden, 

Team Vandkunsten.

SAMMENFATTENDE VURDERING 

Forslag 4 ’Landskab in Between’ fremstår efter 

fase 2 – hvor der særligt er blevet detaljeret 

omkring det organisatoriske, det internationale 

og andre ’immaterielle’ aspekter af opgaven – 

som et meget gennemført, sammenhængende og 

grundigt forslag, der giver svar eller inspiration 

på de fleste af konkurrenceopgavens spørgsmål. 

Det samlede team demonstrerer en meget konsekvent 

og indlevet tilgang til opgaven og stedet. De 

to faser supplerer samlet hinanden eksemplarisk. 

I anden fase er der beskrevet meget interessante 

bud på, hvordan Aalborg Øst profileres som 

international bydel. Der tilbydes således både generelle 

og lokalt funderede indsigter til støtte for 

det videre arbejde. 

Særligt attraktiv er den pragmatiske og umiddelbart 

tilgængelige tilgang til omdannelsen. 

Forslaget bæres af værdier, men ikke stort udfoldede 

visioner. Forslaget er ikke omfattet af en 

overordnet strukturel ryggrad eller, hvad der ofte 

beskrives som ’et helhedsgreb’. Det kunne opfattes 

som en svaghed, men bliver her forslagets styrke, 

idet der til gengæld er masser af konkret realiseringspotentiale 

i de idéer, der beskrives. Dvs. det 

er de mange mindre forbedringer, der samlet skal 

skabe stedets attraktion. Det bemærkes i øvrigt, 

at - på trods af titlen - er forslagets beskrivelse 

af landskabet og landskabskaraktererne ikke 

særligt udviklet. Det kan være af betydning for, om 

kantafrundingsprincippet vil være robust på sigt. 

Projektet fremstår som et grundigt, indlevende og 

gennemført dygtigt bud på, hvordan Aalborg Øst 

kan opgraderes og udbygges bæredygtigt som et 

attraktivt sted at bo, studere og arbejde. 

The Lobby Udlånscentral 

2 

Den Internationale Plads 

133 

Ill. 26: En international bydel, collage, krydsningspunktet mellem 

Bundgårdsparken og Universitetsboulevarden, Team Vandkunsten. 

Ill. 27: En international bydel, collage, krydsningspunktet mellem 

Bundgårdsparken og Universitetsboulevarden, Team Vandkunsten. 

Internationalt Sportscenter International børneinstitution 

Ill. 28: En international bydel, Team Vandkunsten. 


29

DELT VINDER af Fase 1 

Forslag 5/ 24687 City in nature 


SCHØNHERR A/S, 


BIG, Ramboll UK, 

Konsulenter: 

Tredje Natur, Analysehuset, Active City Transformation 

Specialister: 

BBN CONSULT, Malene Freudendal-Pedersen, Instituttet 


FORSLAGETS IDÉ OG VISION 

Forslaget har, ligesom i fase 1, hovedfokus på 

landskabet og har i fase 2 uddybet idéerne om 

samspillet mellem mennesker og natur i et bæredygtigt 

perspektiv. 

De bærende idéer i forslaget er at forene urbanitet 

og natur på en ny måde og at tilbyde livsmiljøer 

med fokus på det sociale fællesskab. 

Forslagets radikale målsætning anviser en 

fremtidsorienteret løsning på, hvordan vi skal forholde 

os til byernes udbygningsproblematik og 

til, hvordan vi i fremtiden skal bo og leve. ”City in 

Nature” har både et visionært træk, hvilket bliver 

understreget med en billedlig reference til ”The 

New Atlantis” af Francis Bacon i 1626 og er samtidig 

relativt realistisk og gennemførligt. 

30 

NABOSKAB 

Imødekommenhed 

Samarbejde 

Forskellighed 

NERVE 

Handlekraft 

Tæft 

Mod 

NATUR 

Ressourcer 

Sundhed 

Oplevelser 

Ill. 29: Fundament for udvikling i Aalborg Øst: 

Nerven, Naboskabet og Natur, Team Schønherr. 

STRATEGI 

Strategierne fra fase 1 med fokus på det overordnede 

landskab og ”kanten” er uddybet med 

fortebyen som inspiration til et tættere møde 

mellem urbanitet og natur. Desuden fastholdes det 

fundamentale afsæt om: Nerven, naboskabet og 

naturen. Dog er idéen om den store landskabsring 

nedtonet og synes mere pragmatisk. Strategierne 

inden for konkurrencens øvrige områder er ikke 

tydeligt beskrevet, men de beskrives dog indirekte 

i forslaget. Spørgsmålet om fællesskabet blev 

slået an i fase 1 med referencen til den historiske 

forteby, og princippet om fælleden er blevet udviklet 

yderligere – idémæssigt og rumligt. I fase 2 

tænkes ikke blot landsbyerne, men også Aalborg 

Øst struktureret omkring ’forter’ i forskellige 

skalaer og betydninger. Herved behandler forslaget 

også indirekte grundlæggende spørgsmål om, 

hvad der er liv i forstaden og tager forstadens afstande 

og lave tæthed alvorligt som potentiale for 

en anden type ”byliv”.

HELHEDSPLAN 

I forhold til fase 1 er der sket den grundlæggende 

ændring, at fokus i højere grad lægges på 

Aalborg Øst og ikke i naturgenopretningsprojektet 

i Romdrup ådal og bebyggelserne på Romdrup 

bakke. Således placeres 2/3 af den forventede 

bebyggelse nu i Aalborg Øst, primært syd for Universitetsboulevarden, 

mens 1/3 placeres i Klarup, 

Storvorde og den nye landsby Klarvorde. 

Visionen om ’byen i naturen’ er blevet videreudviklet, 

og det demonstreres, hvordan den 

kan konkretiseres med det fornyede fokus på 

Aalborg Øst. Det resulterer i et netværk af blågrønne 

korridorer, der forbinder bykvarterer og 

områdets bebyggede strukturer i et fraktalt eller 

multiskalært system: De store landskabstræk 

mellem morænebakkerne forbinder Aalborg Øst 

med bebyggelserne på Romdrup bakke, landsbyerne 

forbindes med ny skov, områderne nord 

og syd for Universitetsboulevarden forbindes 

af et nord-syd gående landskab i forlængelse 

Ill. 30: Helhedplan, øjebliksbillede 2030, Team Schønherr. 

af Bundgårdsparken, Gigantium forbindes med 

Universitetsområdet med to grøn-blå forløb, og 

byrummene i Universitetsområdet forbindes 

med eksisterende forbindelser, byrum og grønne 

områder, osv. 

Princippet for den nye bebyggelse er, at den stort 

set placeres i direkte forbindelse til disse blågrønne 

rum, og at der skabes en meget direkte kontakt 

mellem de nye naturområder og bebyggelsen. Den 

fysiske fortætning drejer sig således ikke kun om 

nye huse, men i høj grad også om at fylde de åbne 

og grønne rum med vandforløb og beplantning. 

Intensiveringen af bylivet handler tilsvarende ikke 

kun om at øge antallet af mennesker, men også 

mængden og forskelligheden i områdets flora og 

fauna samt muligheden for en naturlig cirkulation 

og bevægelse af dyr, planter og vand som en del af 

bydelens dynamik. 


31

SYNERGIEFFEKTER / ORGANISATION / PROCES 

Konkurrenceudskriverne efterlyser i konkurrenceprogrammet 

og i arbejd-videre-notatet for 

fase 2 forslag, som bidrager til synergi mellem 

temaer og potentialer, som bidrager til øget sammenhængskraft, 

og som leder frem til konkrete 

byudviklingsprojekter. Der efterlyses en strategisk 

tilgang og konkrete projekter, som kan skabe 

merværdi i forhold til de allerede besluttede investeringer. 

Forslaget har behandlet denne opgave 

på følgende måde: 

Potentialer 

• Landskabet fremhæves som det store potentiale 

for at udvikle og sammenbinde 

enklaverne - ”byens grønne floder skal være 

de fælles urbane rum, vi mødes i”. 

• ”Det internationale” bearbejdes på et generelt 

niveau, som viser en forståelse for 

problematikken, men dog uden at komme 

med detaljerede forslag. Indsatsen lægges 

særligt i campusområdet under overskriften 

”International bydel” og ikke med en sammen- 

32 

 

s 

s 

 

 

 

 

Ill. 31: Princip, det grønne, Team Schønherr. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

24 

Ill. 33: Mødesteder og urban sammenhængskraft, Team Schønherr. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ill. 32: Princip, det blå, Team Schønherr. 

Ill. 34: Princip, bosætning, Team Schønherr. 

kobling med det lokale miljø, de fastboende 

internationale beboere eller eksisterende internationale 

miljøer. Behovet for at etablere 

klynger inden for ITK, energi, kyst – og badeturisme 

og grønne oplevelsesstrategier 

bliver nævnt, ligesom forslaget lægger op til 

et internationalt strøg i forlængelse af Bakkebroen 

med kulturcenter og internationalt 

kollegium. 

• I Viden og erhverv foreslås det, at man satser 

på forretningsområder, der ligger inden for 

forskning og udvikling af grønne energiformer 

og vandteknologier. Derudover arbejder 

man med international borgerservice og ”karriere-nomader” 

samt en del øvrige generelle 

forhold inden for emneområdet. Bearbejdningen 

af erhvervsområdet er ændret fra 

fase 1 og viser nu en større respekt for de 

eksisterende virksomheder, men der savnes 

fortsat større indsigt i forudsætningerne for 

erhvervsfremme og virksomhedernes vilkår 

for vækst.

Temaer 

I ”Mødesteder og urban sammenhængskraft” 

foreslås en strategi for at ”fremme social integration 

i det demokratiske grønne rum” ved at skabe 

overlap i kantzoner mellem de områder, som man 

ønsker at integrere. Der foreslås endvidere et hierarki 

af mødesteder, og man nævner afvekslingen 

mellem møder i de urbane fortætninger omkring 

modalskift og pladsdannelser på den ene side og 

mødestederne i naturen/landskabet på den anden 

side. At udbuddet af service og kultur også kan 

fungere som magneter og mødesteder er dog ikke 

tydeligt i beskrivelsen. 

”Bosætning og bebyggelse” foreslår fortebyen 

som udgangspunkt med en bebygget 

kantzone omkring fællesrummet og med diversitet 

og mangfoldighed i boligudbuddet. Bebyggelsen 

er omfordelt i forhold til fase 1, og der er nu 1/3 af 

bebyggelsen i landsbyerne og resten i Aalborg Øst. 

Man mener, at inddragelse af landbrugsareal kan 

forsvares, hvis det styrker byens arkitektoniske 

helhed og øger værdien af naturen. 

”Mobilitet” behandles temmelig kortfattet, men 

realistisk. Letbanens længde er afkortet i forhold 

til fase 1 med endestation ved hospitalet. Desuden 

noteres mobility management, gode omstigningsmuligheder 

og supercykelstier som interessante, 

stærke forslag. 

Lokale ressourcer. I forslaget kaldes dette afsnit 

for ” Samarbejder og finansieringsformer” – se afsnittet 

om organisation/proces. 

Kick-start-projekter 

Gigantiumbyen omtales som et kickstart-projekt. 

I forslaget nævner man desuden behovet for 

”first movers”, der kan sætte gang i en udviklingsproces. 

Der gøres dog ikke eksplicit rede for de 

væsentligste kickstart-projekter eller en egentlig 

prioritering af projekterne som drivere for udviklingen. 

Organisation / Proces 

”Samarbejder og finansieringsformer” er et temmeligt 

omfattende afsnit, som indledningsvist 

redegør for en organisationsmodel, som samordner 

nedslagsområderne, og som er inddelt 

i politiske, geografiske og tematiske niveauer. 

Modellen kan være et udgangspunkt for fortsat 

udvikling og har den styrke, at den er funderet 

geografisk og dermed også funderet i de lokale investeringer. 

Under ”Vækstdrivere” behandles velfærdsteknologi, 

ITK og vedvarende energi som vigtige 

områder og med nogle mere konkrete eksempler. 

Bæredygtig økonomisk udvikling illustreres i instruktivt 

diagram. 

”Et attraktivt investeringsmiljø” er dels et relativt 

generelt afsnit, dels en mere specifik diskussion 

om risikospredning og om at tilbyde investorer 

andele i investeringsselskaber med en blanding af 

projekter. 

”Finansieringskilder og samarbejdsformer” 

beskriver investeringsformer og samarbejdsmodeller 

inkl. et OPP-oplæg. Afsnittet om venture 

capital og venture ejendomsselskab med idéer om 

at forbedre likviditeten for udviklingsselskabet er 

interessant, men udgør i praksis en mindre del af 

finansieringsløsningerne. 

”Aalborg Modellen – en ny form for byudvikling?” 

handler om, at kommunen skal stille krav til 

kvalitet og bæredygtighed, når den sælger byggegrunde. 

Der lanceres endda en idé om at sælge 

grunde til grupper af boliginteresserede, hvilket 

kan være et interessant supplement til det almindelige 

boligbyggeri. 

Tidsplan 

Der redegøres separat for strategi, etapeplan og 

tidsplan for realisering af de forskellige nedslagsområder, 

og de er opdelt på økonomi, natur, miljø, 

lokale værdier og social / sundhed. Der er tale om 


33

en relevant model, men man går ikke i dybden med 

de foreslåede aktiviteter. 

Sammenfatning 

Forslaget har siden fase 1 gennemgået en markant 

udvikling med øget forståelse for potentialer/ 

temaer og organisation/proces samt konkretisering 

af strategiens idéer – dog er beskrivelserne 

i overvejende grad fortsat generelle, og de forskellige 

projekters synergieffekter bliver aldrig 

konkretiseret i forhold til situationen i det østlige 

Aalborg. 


Den centrale strategi for bæredygtighed i forslaget 

findes på det helt grundlæggende etiske 

plan. Strategien beskrives ved idéen om at give 

naturen mere plads, at tilbagerulle den intensive 

landbrugsdyrkning af arealerne omkring forstadsenklaverne 

i Aalborg Øst og hermed at bringe 

bydelens indbyggere og brugere i tættere kontakt 

med naturen. Særligt i forbindelse med Gigantiumområdet 

tænkes dette at understøtte en 

’bæredygtigheds-identitet’, der skal fungere som 

en del af en branding af området udadtil. 

På et mere håndgribeligt niveau foreslås en 

række andre tiltag. Forbindelserne for de bløde 

trafikanter udbygges og gøres mere attraktive. 

”Naturliggørelsen” af mellemrum og grønne 

områder tænkes sammen med og understøttes 

af omfattende LAR-tiltag med nedsivningsområder 

og forsinkelsesbassiner. Ambitionen er, at 

hele området skal kobles af kloaknettet. Det omfattende 

og godt sammenhængende netværk 

af grøn-blå rekreative rum vil være attraktivt og 

vil potentielt kunne skabe større cirkulation og 

større kontaktflader mellem bruger og beboere i 

bydelens forskelige kvarterer og ikke mindst være 

en stærk ramme for identitet – internt og ekstern. 

Visionen spiller dermed også en rolle i forhold til, 

hvordan den sociale bæredygtighed tænkes. 

34 

To forskningsrelaterede testcentre foreslås integreret 

i henholdsvis Gigantiumområdet og 

omkring Trekanten/Tornhøjcentret. Her tænkes 

et Nationalt testcenter for Energirenovering at 

kunne bidrage til at tydeliggøre omdannelsen, 

men det kan også være mødested for de folk, der 

er involveret og andre, idet udadvendte byfunktioner 

foreslås koblet til det. Dermed tænkes det som 

understøttende en social bæredygtighed. 

Den økonomiske bæredygtighed er behandlet, 

men til det centrale spørgsmål om finansieringen 

af naturområderne mellem bebyggelserne, 

hvor finansieringen forventes at have en særlig 

udfordring, peges der på finansieringsmodeller, 

hvor fondsmidler til energirenovering af lejeboliger 

også bruges til klimatilpasning i de grønne 

områder. Der peges på, at naturværdien vil være 

med til at øge værdien af de boliger, der findes i 

området. 

Den sociale bæredygtighed knyttes i forslaget i 

høj grad til spørgsmålet om, hvordan bystrukturen 

kan stimulere og understøtte sociale fællesskaber. 

Her er det primært fortens muligheder for at definere 

et nyt socialt mødested med medejerskab og 

mulighed for møder mellem beboere, der kombinerer 

herlighedsværdi med nytteværdi. 

Dommerkomitéen finder desuden, at forslaget er 

et stærkt bud på, hvordan et idémæssigt afsæt kan 

sætte rammen for vision og realisering af en bred 

vifte af bæredygtige tiltag, der både giver merværdi 

(funktionelt og æstetisk) til hverdagen og 

skaber en stærk identitet for området. Forslaget 

stiller nye spørgsmål til, hvordan vi skal udbygge 

forstaden, når der skal tages hensyn til ønsket om 

at bo grønt, miljømæssigt og socialt bæredygtigt.

DE FIRE NEDSLAG 

Boligbebyggelse i oplandsbyerne 

Områdets udvalgte bæredygtighedstema er det 

sociale. Princippet for udbygningen på Romdrup 

bakke er dels at afslutte landsbyerne Storvorde 

og Klarup med en række kantbebyggelser, der omstrukturerer 

og afretter de svagest definerede 

kanter mod det omkringliggende landskab. 

Herudover etableres – som det mest markante 

træk – en ny by, Klare Vorde Forteby. Forslaget 

præsenteres som en nyfortolket landsbystruktur, 

der er et alternativ til det traditionelle parcelhuskvarter. 

Den nye by er struktureret omkring 

en fælled eller forte, der er tænkt til at give både 

plads og anledning til et fælleskab, der er knyttet 

til stedet. I den nye by er bebyggelsen koncentreret 

i 8 enklaver bygget på storparceller som 

en slags nyformuleringer af ’gårdene’ placeret 

omkring forten med fællesanlæg. 

Ny skov omgiver den nye by og adskiller den 

visuelt og rumligt fra Klarup og Storvorde, som 

byen ligger imellem. Idéen er at dyrke en nyformulering 

af landsbyen som alternativ til det, vi forstår 

som forstaden. Landsbyen bruges som idealbillede 

både på en måde at bebygge landskabet, 

men også som et socialt fællesskab. De konkrete 

bebyggelser, der placeres, er dog kendte forstadstypologier 

som rækkehuse og tæt-lav byggeri. 

Forslagets interessante boligudbud kan have en 

positiv indvirkning på Aalborg Øst. Man foreslår 

desuden etablering af et Forsøgscenter for fremtidens 

boligområde – men det er meget generelt 

beskrevet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


35 

 

Ill. 35: Ny By KlareVorde Forteby, Team Schønherr. 

Ill. 36: Collage, Team Schønherr. 

Ill. 37: Plan for Ramdrup Bakke, Klarup,, Team Schønherr. 

Ill. 38: Principsnit, Team Schønherr.

Området omkring Bakkebroen/Bundgaardsparken 

Områdets udvalgte bæredygtighedstemaer er 

lokale værdier og internationalt samarbejde. Forslaget 

har i fase 2 valgt at arbejde videre med 

overgangen over Universitetsboulevarden som 

en Bakkebro. Herved foreslås Bundgårdsparken 

som den markante, konkrete, fysiske forbindelse 

mellem den nordlige og sydlige del af 

Aalborg øst. Idéen om en landskabelig bro over 

Universitetsboulevarden og kantbebyggelse i 

Bundgårdsparken, som allerede blev foreslået i 

fase 1 af Team Vandkunsten, er her udviklet i relation 

til naturanslaget i projektet. ”Bakkebroen” vil 

i forslaget blive det store strukturerende element, 

som forener Bundgårdsparken og Universitetsparken 

på tværs af Universitetsboulevarden, og 

styrkelsen af de grønne rum vil bringe de omgivende 

enklaver tættere sammen. 

Bakkebroen bliver en dobbelt forbindelse, henholdsvis 

en tør og en våd faunapassage i den 

tidligere underføring. Der foreslås et system af 

søer og regnvandsbassiner, hvoraf en af søerne 

i Bundgårdsparken skal kunne fungere som 

badesø. Et Internationalt kollegium placeres som 

en cirkulær bygning - som ankerpunkt for den 

overførte Bundgårdspark og omdrejningspunkt 

for Universitetet. Den retvinklede organiserede 

Universitetsbebyggelse bliver sat i kontrast til de 

organiske former, som omstruktureringen af byrummet 

som bylandskaber i planen gennemgår. 

Programmatisk giver forslaget en række input 

til mulige funktioner såsom badesø, undervisning, 

forskning med kantine og fællesfaciliteter, 

kollegiebyggeri, medicoerhverv, markedshaller, 

multireligiøst forsamlingshus og seniorkollekti- 

36 

 

 

 

 

 

Ill. 39a: Principsnit, Team Schønherr. 

Ill. 40: Plan Bakkebroen/Bundgaardsparken, Team Schønherr. 

ver – alt sammen funktioner, der kan tænkes at 

bidrage til området som et centralt udvekslingspunkt 

mellem nord og syd. Der findes dog ikke 

nogen uddybende beskrivelser af disse projekter 

med undtagelse af det internationale kollegiebyggeri, 

som foreslås udført af forskellige lande. 

Synergieffekter med eksisterende funktioner og 

planlagte investeringer beskrives kun overfladisk. 

Der redegøres for en tidsplan med procesaktiviteter 

for områdets realisering. 

Som et trafikalt/landskabeligt og rekreativt greb 

foreslås Niels Bohrs Vej nedlagt, og adgangen 

til Universitetsområdet via bil henvises til Frederik 

Bajers Vej, som fungerer som ny indkørsel. 

Ved at nedlægge Niels Bohrs Vej og inddrage 

området både til bebyggelse og rekreativt forbindelseslandskab 

gives hele de åbne rum omkring

Ill. 41: Den nye smeltevandsforbindelse, Team Schønherr. 

Universitetsboulevarden en ny karakter. Nedlæggelsen 

betyder, at der opstår en ’fredelig’ side i 

dette øst-vest gående rum, og at det ikke bare 

opleves som noget, der ligger omkring og mellem 

bilvejene. 

Området ved Trekanten/Tornhøjcentret/Humlebakken 

Områdets udvalgte bæredygtighedstema er social 

sammenhængskraft med målsætningerne om en 

lavenergibydel med nye boligtyper, arbejdspladser, 

servicefunktioner og mere detailhandel. Området 

foreslås udpeget til et demonstrationsprojekt for 

energirenovering, og der foreslås tilknyttet et nationalt 

testcenter for energirenovering. Begge 

skal bidrage til at brande området. 

Området foreslås udviklet omkring et blågrønt 

’delta’, der er en omdannelse af de mange græsplæner 

og tomme – men åbne – grønne rum. Dette 

landskab tilfører en ny og tydelig forbindelse 

 

 

 

 

Ill. 39b: Principsnit, Team Schønherr. 

Ill. 42: Plan, området ved Trekanten/Tornhøjcentret/Humlebakken, 

Team Schønherr. 

via naturen og skaber sammenhæng mellem de 

eksisterende funktioner som Tornhøjcentret, Trekanten 

og Sundhedshuset og de eksisterende, 

fragmenterede bebyggelser i området. Samtidig 

skaber grebet forbindelse under den trafikale 

barriere Humlebakken. Underføringen udvides til 

et byrum og lægger sig som en natur/urban forbindelse 

på begge sider af Humlebakken. De 

eksisterende funktioner suppleres af fælleshuse, 

folkekøkken, erhverv og ’supervillaer’, der ligger 

som punktbebyggelser i området. Funktioner er 

dog meget generelt beskrevet, men giver et indblik 

i, hvordan områdets fremtidige karakter kan se ud. 

Der er redegjort for en tidsplan med procesaktiviteter 

for områdets realisering. 


37


Ambitionen er at skabe en ”state of the art” bæredygtig 

bydel, som forbinder Gigantium med 

Universitetet. En vidensby med international tiltrækningskraft 

og samtidig et regionalt mødested, 

idet parken er den store attraktion. Områdets udvalgte 

bæredygtighedstema er vandmiljøet. Som 

et konkret projekt foreslås et nationalt testcenter 

for vand lokaliseret i området. De øvrige funktioner 

er kun beskrevet overfladisk. 

Strategisk placeres en væsentlig del af bebyggelsen 

i en relativt tæt bebygget urban struktur, 

der kombineres med de meget naturdominerede 

uderum i bydelen ved Gigantium. Strukturen er 

udlagt som et grid, hvorover en delvist lukket karréstruktur 

rejses fra 2-3 etager til en 5-etagers 

bebyggelse mod nord. Boligenklaven er tænkt 

i tæt relation til Universitetsområdet og det videnskabelige 

miljø. Bebyggelsesstrukturen 

38 

Ill. 43: Boformer og Lokal Forte, Team Schønherr. Ill. 44: Gigantium byens nye mødested, Team Schønherr. 

Ill. 45: Plan Bydelen omkring Gigantium, Team Schønherr. 

 

 

 

 

 

 

s 

s 

 

 

 

 

 

Ill. 46: Collage, smeltevandsdalen og kig mod Gigantium, Team Schønherr. 

iscenesætter kontrasten og mødet mellem natur 

og bebyggelse. Gigantium bygges ind i skov, mens 

den nye bydel lukker hullet omkring Einsteins 

Boulevard og lader landskabet ’flyde’ igennem 

bebyggelsen. Der redegøres for en tidsplan med 

procesaktiviteter for områdets realisering.


Teamet bag forslag 5 har i fase 2 formået at få implementeret 

og anvendt den overordnede vision 

fra fase 1 i hele området og i nedslagsområderne. 

Forslaget viser ganske overbevisende, at den stort 

tænkte idé om at forny forstaden med udgangspunkt 

i en naturrelation kan konkretiseres uden at 

miste meget af sin tydelighed og kraft. Konkretiseringen 

af visionen, der viser klare, æstetiske og 

byrumslige potentialer, er konsekvent tænkt og 

tegnet ud fra et arkitektonisk perspektiv. Det er 

dommerkomitéens opfattelse, at forslaget netop 

herigennem bidrager væsentligt til diskussionen 

om forstadens udvikling. Særligt må også fremhæves 

det bud på en ny bæredygtig by, som der 

arbejdes med i forslaget. Selvom Klare Vorde i den 

form, den er vist her, stadig er meget ideelt konciperet 

og efterlader en del spørgsmål omkring det 

omfang af fællesskab, der formuleres og realismen 

i at tænke en ny by helt uden enfamiliehuset, 

bidrager forslaget nytænkende til diskussion om 

den bæredygtige by. 

Ud over den tvivl, dommerkomitéen har omkring 

ambitionerne om realiseringen af den sociale bæredygtighed 

knyttet til forte-tanken i den skala, 

som der foreslås, savnes også mere konkrete 

beskrivelser af det strategiske niveau i forhold 

til realiseringen af projektet. Der er mange interessante, 

specifikke idéer til blågrønne rum 

og til centrale elementer i planen, som fx det internationale 

kollegium og basaren placeret i 

Universitetsområdet. Det forbliver på et relativt 

generelt plan, hvad der skrives om organisering, 

økonomisk bæredygtighed og synergieffekter. 

Etableringen af natur som en del af en realisering 

af bebyggelsen er centralt for forslaget, men er 

kun meget principielt belyst. Desuden savnes en 

strategisk prioritering af forslagene til projekterne. 

Der savnes desuden mere end generelle idéer 

til, hvordan den store vision om naturen strategisk 

kan fungere i en udbygning over mange år, 

da det må forventes, at den gradvise etablering 

og finansiering må være et nøglepunkt i visionen. 

Koblingen af de grøn-blå rum til den øvrige udvikling 

af området er klart på et fysisk plan, men 

ikke på et organisatorisk, økonomisk og strategisk 

plan. 

Forslagets styrke er det visionære anslag og behandlingen 

af landskabet samt ambitionen om at 

integrere det urbane i naturen. 


39

3. RESULTATET AF 

KONKURRENCENS FASE 1

RESULTATET AF KONKURRENCENS FASE 1 

FORSLAGENES IDE/VISION 

Konkurrencens visioner og grundlæggende idéer 

er håndteret på forskellig vis i de fem forslag, 

hvilket giver en fin bredde i besvarelsernes belysning 

af konkurrenceopgaven. Generelt kan 

man sige om forslagene, at visioner for fremtiden 

i udbredt grad udtrykkes som illustrationer 

af fysisk planlægning i en ’ideel’ eller selvvalgt 

form og kun i mindre grad finder udtryk for noget, 

der sker i en udviklingsproces, der forholder sig 

til interessenter og realiteter i en realiseringsfase. 

Dommerkomitéen havde dog imødeset, at 

forslagene i højere grad tog udgangspunkt i igangværende 

og planlagte investeringer og havde 

belyst den synergi, der kan forventes. 

Alle forslag har integration og sammenhængskraft 

som et mål, og for at nå dette mål anvendes 

en bred vifte af tiltag, hvor særligt bearbejdningen 

af landskabet får en fremtrædende rolle. 

HELHEDSPLAN 

Forslagenes helhedsgreb fordeler sig groft sagt 

på to fronter, som begge er bæredygtigt begrundet: 

Den ene front er bæredygtigt begrundede udbygnings- 

og fortætningsstrategier med varierede 

boformer langs strategisk definerede trafikforbindelser, 

der tydeligt vises i forslag 1 og forslag 

3. Den anden front følger en enklave/bofortætningsstrategi 

med variationer af boformsenklaver 

placeret imellem landskabsdefinerede grænser, 

som er mest tydelig i forslag 4 og forslag 5. Mens 

forslag 2 sammenfatter udbygnings- og fortætningsstrategien 

i to større tematisk definerede 

byenheder, sammenbundet af et tematisk defineret 

landskab, også med en bæredygtig agenda. 

Fortætningsstrategien i forslag 1 og forslag 3 

langs hovedfærdselsårerne anviser i begge besvarelser 

et langt højere udbygningspotentiale, 

end der er bedt om i konkurrenceprogrammets 

krav. Generelt byder de viste fortætningsstrategier 

derfor også på en total ændring af forstadens 

eksisterende bebyggelseskarakter med åbne, 

grønne arealer langs åbne boulevarder. 

Dommerkomitéen har generelt været 

overordentlig sympatisk indstillet over for fortætningsstrategier, 

men finder at forstadens 

problemkompleks generelt ikke løses igennem 

en total ombygning af bytypen: Altså frem til en 

form for tæt indre by, der synes at ensrette boligtilbud 

langs lange trafiktunge (by)gader, der ikke 

i udpræget grad ser ud til at kunne håndtere støj. 

Kvaliteten i forstadens boformer og byliv findes 

også i åbne grønne arealer og nærhed til landskabet 

sammenbundet af åbne trafikkorridorer. 

På baggrund af forskellige bytyper/byforståelse 

præsenterer alle forslag en mangfoldighed i boformerne, 

forskellige typer ejerskab og fællesskab 

og knytter udbygningen til sociale mødesteder og 

kollektiv infrastruktur. Desuden præsenteres typologiske 

”udbygningskataloger”, der nogle gange 

knytter fint an til den geografiske kontekst. 

Forslag 3 arbejder med en fortætningsstrategi, 

hvor hovedparten af boligudbygningen 

indplaceres i Aalborg Øst og syd for Universitetsboulevarden. 

Forslag 1 vurderer, at området fysisk 

har potentiale for fortætning til mere end 10.000 

boliger og arbejder med en fortætningsstrategi i 

Aalborg Øst syd for Universitetsboulevarden og 

en omdannelse af oplandsbyerne bl.a. gennem 

’opgradering af eksisterende villaer’. Forslag 2 

fordeler primært boligudbygningen syd for Universitetsboulevarden 

og i oplandsbyerne og 

præsenterer forskellige typologier knyttet til forslagets 

inddeling af området. Forslag 4 og forslag 

5 forholder sig begge meget konkret til den geografiske 

kontekst i forslaget til typologier, men 

præsenterer forskellige tilgange til udviklingen. 

Forslag 4 foreslår en række principper for typologier 

og tæthed, der knyttes direkte til landskabet 

eller infrastrukturen, mens forslag 5 arbejder med 

at gentænke og mikse kendte typologier til nye 

typer enklaver syd for Universitetsboulevarden/ 

ved Gigantium og ved foden af Romdrup Bakke. 

Mobilitet og trafik er behandlet som motor og 

generator for udbygningsstrategier i forslag 1, 

Dommerbetænkning Resultat af fase 1 

41

2 og 3, hvorfor forslagene i forskellig grad sammenbygger 

trafikkorridorer med anvisning af nye 

boligområder. 

Forslag 4 og forslag 5 betragter derimod trafikken 

som det element, der sammenbinder forstadens 

enklaver. Dette giver langt større robusthed i 

forhold til planlægning af trafik, boligudvikling 

og faseudbygning, hvorfor dommerkomitéen har 

fundet større sympati for og brugbarhed i disse 

løsninger. 

Landskabet behandles forskelligt i de fem forslag, 

men grundlæggende mest overbevisende i 

forslag 1, 4 og 5, idet disse forslag opererer med 

udgangspunkt i det eksisterende landskabs naturgivne 

forhold med landskabet som både kulturelt 

definerede og naturdrevne muligheder, der har 

ganske realistiske og robuste muligheder for forstadens 

boligtilbud. 

Forslag 1 og Forslag 5 behandler landskabets 

fremtidige muligheder på baggrund af et analytisk 

fremskrevet greb af dannelseslandskabets topgrafiske 

strukturer, hvor landskabet tildeles rollen 

som et afgørende ’grundlag’ eller redefinerende 

lag for disponering af eksisterende som kommende 

bosætningsområder. Landskabet bliver 

her betragtet som de ’dybe’ strukturer, der definerer 

såvel grænsedragninger som udbygninger af 

kommende bosætningsområder. 

I forslag 4 optræder landskabet, delvist på samme 

fremskrevne analyse af den topografiske base, 

som specifikt udtrykte landskabsformer, skov, eng 

etc., der omkranser og deler forstadens bosætningsenklaver, 

men som samtidigt farvesætter 

fremtidens boformer som skovbyen, vandbyen 

osv. 

I forslag 2 optræder landskabet derimod som en 

hypermoderne konstruktion. Et nyt produktions- 

og vand-håndteringslandsskab, benævnt ’Land 

42 

of Innovation’ med en bæredygtig omend stærkt 

driftstung, visionær agenda. Den største kvalitet 

findes her i evnen til at se landskabet som 

en sammenbindende faktor for bo-enklaverne, 

uden at denne sammenhængskraft dog defineres 

nærmere. 

Endelig i forslag 3 optræder landskabet som et 

stort regionalt parklandskab, et redefineret åbent 

landskab med tilslutning til fjorden, der fremstår 

som en mellemting mellem park og landskab, en 

fredet situation efter produktionslandbruget. 

STRATEGI 

I samtlige forslag er der arbejdet systematisk med 

strategier eller principper, hvor et specifikt emne 

behandles både generelt og med konkrete fysiske 

forslag, dog på et meget forskelligt kvalitetsmæssigt 

niveau. Dommerkomitéen har noteret sig, at 

ingen af forslagene har anlagt et mere konkret, 

strategisk forhold til de store investeringer, som er 

aktuelle i konkurrenceområdet og i dets nærhed. 

Strategierne er mere eller mindre konsekvent relateret 

til konkurrenceprogrammets temaer og 

potentialer, hvilket giver forskellige svar på de 

spørgsmål, som programmet stiller. 

Forslag 1 og 4 behandler og bearbejder emnerne 

bredest, og forslag 4 er det forslag, der har den 

største konkretiseringsgrad. De øvrige forslag 

har profileret sig på forskellig vis: Forslag 3 

fokuserer på et internationalt baseret innovationsknudepunkt; 

forslag 2 har en mere generel 

analyse, hvilket får forslaget til at fremstå som et 

idékatalog; og endeligt forslag 5, som fokuserer 

meget stærkt på landskabet. 

Samtlige forslag indeholder en tidsplan med indlagte 

aktiviteter og projekter. Udviklingsprocessen 

og projektorganiseringen er gennemgående behandlet 

på et relativt overordnet niveau. I forslag 

4 er der gået mere i dybden med konkrete forslag 

set i forhold til de øvrige, og i forslag 3 præsente-

es klarest forskellige redskaber, som man mener, 

skal bruges til at styre processen. 

SAMMENFATNING 

De fem konkurrenceforslag er generelt meget 

grundige og velkvalificerede, men samlet set 

savnes både prioriteringskraft og fokuseringsevne 

over for konkurrenceprogrammets store 

informationsniveau og ikke mindst i præciseringsevnen 

mellem programmets ambitioner og 

konkretisering. Det giver et resultat, hvor der ikke 

alle steder leves op til dommerkomitéens forventninger. 

Besvarelserne er interessante på overordnede, 

globalt definerede temaer som mobilitet og boformer, 

mens presserende lokale spørgsmål omkring 

forankring af mødesteder og lokale ressourcer 

synes at være langt sværere at få belyst. Konkurrencens 

potentialer omkring landskabet og viden 

synes også at være godt belyst på et overordnet 

generelt niveau, mens både strategiske såvel som 

konkrete bud på, hvordan erhvervspotentialet og 

det internationale kan spille en rolle, stort set er 

fraværende i besvarelserne. Der er således uforløste 

forventninger til sammentænkning mellem 

de planlagte investeringer og områdets internationale 

kapacitet som den synergi, der ses som et 

af de helt store udviklingspotentialer for Aalborg 

Øst. 

Dommerkomitéen ønsker desuden at tilkendegive, 

at erhvervsområdet i Aalborg Øst bør respekteres 

– også som et udviklingspotentiale for Aalborg 

Øst. 

De to konkurrenceforslag, der går videre til konkurrencens 

fase 2 er udpeget, fordi de bedst 

besvarer de mange spørgsmål, der stilles, og 

samtidig rummer de to vidt forskellige bud på 

strategier for City in between. 

Forslag 4 byder på en strategisk metodik, hvor 

konkurrencens forstadsproblematikker behandles 

efter en pragmatisk tilgang, der konsekvent 

udpeger konkrete løsningsforslag systematisk opbygget 

på baggrund af stor viden og kendskab til 

feltet. 

Forslag 5 rummer en stor fremskrevet, strategisk 

ambition om en bedre overensstemmelse mellem 

de forskellige urbane boformer i bæredygtig pagt 

med natur og landskab. 

Forslag 4 og forslag 5 indeholder store potentialer 

på hver sin måde, men har samtidig indbyggede 

paradokser og udfordringer, som dommerkomitéen 

ser frem til at få belyst i fase 2. 


43

Forslag 1 /92200 Aalborg City 

within 


COBE og MVRDV 


Thing & Wainø Landskabsarkitekter; 

Moe & Brødsgsaard Rådgivende Ingeniører 

Konsulenter: 

Boris Brorman Jensen; 

Hans Kristensen og 

Yngve André Konsult AB 

Ophavsret COBE og MVRDV 

44 

FORSLAGETS IDE/VISION 

Forslagets vision kan sammenfattes i fire hovedpunkter: 

• Et genoprettet landskab. Byvæksten indkapsles 

i en landskabelig ramme, hvor det 

genoprettede landskab skal være en medspiller 

i en aktiv klima- og vandstrategi, der 

desuden kan være en test-zone for nye 

former for energiproduktion. 

• En tættere by. Byen fortættes inden for bygrænsen 

for at opnå en kritisk masse i forhold 

til offentlig transport, social infrastruktur og 

mødesteder. 

• Viden som vækstmotor. Aalborg Øst skal som 

en del af vækstaksen fra lufthavnen til Østhavnen 

opbygge sin egen karakter og stå 

stærkt på uddannelse, forskning, viden-erhverv 

og produktion. 

• Reprogrammering af mellemrummet. Områdets 

grønne kiler, trafikkorridorer og 

mellemrum mellem bebyggelserne skal programmeres 

med supplerende funktioner, som 

giver kvalitet og sammenhængskraft. 

Ill. 47: Grafisk illustration af de seks strategier.

HELHEDSPLAN 

Landskabet er en grundfaktor for strategien. 

På baggrund af et analytisk fremskrevet greb af 

dannelses-landskabets topgrafiske strukturer 

behandles landskabet i forslaget som et redefinerende 

lag for disponering af eksisterende som 

kommende bosætningsområder. 

Landskabet bliver her betragtet som den ’dybe’ 

strukturerende ramme, der definerer grænsedragninger 

for bosætninger, en ramme der 

indkapsler og strukturerer byen. Romdrup Ådal 

forbindes med Indkildedalen. Landskabet omkring 

Aalborg genoprettes som model for en ny landskabelig 

kapital – en landskabelig kant, der markerer 

byens grænse og fungerer som overgangszone. 

Mellemrummene mellem bebyggelserne redefineres 

fra fragmenteret labyrint til klart system 

af forbindelser med landskabelig forskellighed 

og med større socialt og aktivt indhold i grønne 

områder mellem husene. Landskabet trækkes ind 

i bynære kiler, og der søges i det hele taget efter 

kontakt og nye forbindelser med landskabet og 

med naturen. De store landskabstræk markeres 

og holdes sammen som åbne og forbundne land- 

Ill. 48: Øjebliksbillede 2030. 

skaber, og ved Limfjorden anlægges en større 

lagune, der symbolsk definerer ønsket om tæthed 

til fjorden. 

Forslaget indeholder en systematisk og grundig 

analyse, der omsætter visionerne til et realistisk, 

enkelt og forståeligt princip, der har baggrund i 

landskabets oprindelse og nutidige muligheder. 

Dommerkomitéen finder, at forslaget udtrykker 

stort overblik med sammenhæng i alle afsnit. 

STRATEGI 

De fire visionspunkter omsættes til seks strategier; 

fortæt, forbind, bland, mød, redefiner og link, 

som hver for sig beskæftiger sig med de tre delområder: 

Aalborg Øst, Universitetsområdet samt 

Klarup og Storvolde. Det systematiske oplæg indeholder 

mange forslag til løsninger fx i forhold til 

funktionsblanding, hybrid-bygninger og blandede 

boligtyper med det formål at skabe øget sammenhængskraft. 

Der redegøres for mødestederne 

med forslag til aktivering og forskellige typologier, 

og forslaget beskriver mødestederne indgående 

og i en hierarkisk struktur, der også er veltænkt i 

forhold til koblingen med mobilitet. 


45

De lokale ressourcer aktiveres i forslag som kickstart-projekt, 

start-up-factory (inkubator), Bazar 

Øst (dagligvarer og etnisk mad), kolonihaver og 

selvbyg-huse (med referencer til Stockholm og 

Freiburg). Viden/erhverv beskrives under overskriften 

’viden som vækstmotor’, og der foreslås 

en speciel organisation ’Videns-link’ som en slags 

institutionel formidler, der faciliteter kontakten 

mellem viden og erhvervsliv. 


Helhedsplanen bygger på en bæredygtig begrundet 

udbygnings- og fortætningsstrategi med 

varierede boformer langs den strategisk definerede 

trafikåre, der ligger i et loop fra syd til nord. 

Ny bebyggelse udlægges ved at udnytte allerede 

bebyggede områder mere intensivt. Der satses på 

den tætte by med bebyggelse i universitetsområde 

til dels i den grønne kile, der har forbindelse 

til Indkildedalen, ved hospitalsområdet, omkring 

Langagervej, Humlebakken samt i mindre omfang 

bebyggelse i Klarup Vest og Nord samt Stor-vorde 

Syd, mens landsbyernes karakter bevares. 

Forslaget har fokus på social bæredygtighed med 

bud på opgradering af gode forhold for lette trafikanter, 

stor fokus på gode udendørs mødesteder, 

Bazar Øst med mulighed for lokal beskæftigelse 

som kickstart-projekt med meget borgerinvolvering. 

Især den styrkede kobling mellem nord og 

syd ser dommerkomitéen som en god strategi i 

forhold til social bæredygtighed. 

ORGANISATION 

Organisatorisk og samarbejdsmæssigt foreslås – 

temmelig generelt beskrevet – en udvidelse af den 

eksisterende Tænketank for det østlige Aalborg. 

Der redegøres for tidsplan og milepæle med forskellige 

temaer og aktiviteter i en matrice med 

en tidsakse. Gennemførelsesprocessen er ikke 

nærmere beskrevet. 

46 


Forslag 1 har en tydelig vision og er opbygget som 

et handlingsorienteret forslag med strategier 

og åbningsprojekter. Forslagets udmærker sig 

ved en klar og konsistent brug af seks konkrete 

strategier, der udover at være gennemtænkte 

og med relation til området byder på at opnå et 

handlingsorienteret niveau mellem planlægningsprocessens 

fysiske plan og organiseringen af 

samme. 

Dommerkomitéen finder stor sympati for forslaget. 

Strategier og idéer er godt gennemarbejdet 

og angriber den komplekse opgave med en tydelig 

vision, som resulterer i mange fine konkrete 

forslag inden for mange områder. 

Det internationale perspektiv samt det gennemførelsesmæssige 

perspektiv med organisation og 

proces fremstår dog noget svagere i forslaget. 

Projektets visionære strategi for landskabet 

hænger ikke helt sammen med forslagets 

udbygningsstrategi. Den stort tænkte landskabsredefinering 

kommer til at stå alene og vil have en 

meget lille kvalitetsmæssig effekt på anlæggelsen 

af de nye boligområder, idet udbygningen næsten 

udelukkende anlægges langs større trafiktunge 

hovedfærdselsårer - en udbygning, der også i 

stor grad foregår ved en udbygning i eksisterende 

grønne kiler og rum.

Forslag 2 / 37629 City in between 


Henning Larsen Architects 

Louis Becker, arkitekt MAA; Sonja Stockmarr; 

Signe Kongebro, arkitekt MAA;Hung Kai (intern) 


KCAP Architects and Planners v. Jeroen Dirckx 

og Gustav Magnussen; JaJa architects v. Katrin 

Gimmel, cand.arch.; Thomas Hobbs, praktikant; 

Jacob Christensen; Orbicon v. Hanne Wiemann 

Nielsen; Marianne Levinsen Landskab; Via Trafik 

Rådgivning v. Troels Vorre; 2+1 Idébureau v. Stephane 

Barbou des Places; Fakton Ventures BV v. 

Joek Kruiderink; Erwin Daalhuisen 

Ophavsret Henning Larsen Architects, KCAP Architects 

and Planners og JaJa architects 


Forslagets vision beskrives som bestående af en 

strategi med tre elementer og synergi mellem 

disse elementer: 

• City of Knowledge 

• Land of innovation 

• Villages of generations 

Strategien er en ’proces og strategi, som stimulerer 

ny udvikling og transformation inden for den 

eksisterende by’. Synergien illustreres som en mekanisk 

metafor med tandhjul og drivremme uden 

nogen nærmere analyse af eller forklaring på, 

hvad der skal generere synergien. 

HELHEDSPLAN 

Helhedsplanen indeholder de tre store enklaver 

med hvert sit tematisk definerede 

indholdspotentiale for sammenhængskraft. 

Landskabet tematiseres i en af enklaverne, som 

en hypermoderne konstruktion af et nyt produktions- 

og vandhåndteringslandsskab, benævnt 

Land of innovation. 

Land of innovation. omfatter primært Romdrup 

Ådal, Indkildedalen og Limfjordsstrøget. Området 

tænkes som et forsknings- og fritidslandskab, 

en fornyelse der indebærer store investeringer i 

landskabstiltag for, at landbrugets barrierevirkning 

omdannes til et værdiskabende landskab, 

der servicerer byen. Forskning, nye dyrkningsafgrøder, 

nye testfunktioner, ny natur og rekreation 

står i kø for at betjene centrum. 

I takt med introduktion af alle disse programmer 

som Lokal Afledning af Regnvand (LAR), rekreation, 

forskning og urban farming kan man frygte at 

den eksisterende biodiversitet og nuværende naturtyper 

i Romdrup Ådal reduceres, evt. til rørskov 

og skov – et træk, der delvist vil sløre eksisterende 

topografiske landskabstræk. 

Eksempler til udvikling af dette Land of Innovation 

er ud over de allerede nævnte hovedprogrammer 

yderligere hårdt programmerede aktiviteter 

fra shelters, gravede søer og bakker, sansehaver, 

opholds- og aktivitetsnicher, klatre- og turskove, 

offroad og golf. Mellem Klarup og Romdrup udlægges 

boldbaner (Eksisterende boldbaner flyttes 

dertil). 

Ill. 49: Grafisk resumé af projektets ide/vision. 


47

Ny bebyggelse lægges omkring Universitetsboulevarden, 

Budumvej og Humlebakken i den 

sydvestlige del af universitetsområdet og i det 

vestlige Klarup og det nordlige Storvorde – en udbygnings- 

og fortætningsstrategi med varierede 

boformer langs strategisk definerede trafikforbindelser, 

nord-syd og øst-vest. 

Det foreslås, at letbanen flyttes til Universitetsboulevarden 

for at få et nyt centrum, som kan 

sammenbinde Aalborg Øst og Universitetsområdet. 

Dommerkomitéen finder, at dette kræver en 

omfattende fortætning, som vil tage lang tid 

at gennemføre, og derfor vil ventetiden for de 

ønskede integrationseffekter være urealistisk 

lang. 

48 


STRATEGI 

Under overskriften Transformation beskrives 

delområdernes fremtidige egenskaber, og for de 

respektive delområder gives der et antal eksempler 

og en toolbox som programmæssige idéer til 

forandringer. Idéernes egenskaber beskrives med 

ikoner med benævnelsen Kriterier. Lokale ressourcer 

og mødesteder omtales kort, men behandles 

ikke nærmere. Udviklingen af viden/erhverv beskrives 

som ’programmatisk synergi og rumlige 

forbindelser’. De internationale aspekter behandles 

ikke. Som kickstart af processen foreslås en 

buslinje og muligheden for at krydse Universitetsboulevarden. 


Forslaget anviser en pladskrævende vandstrategi, 

der skal løse oversvømmelses- og regnvandsproblemer 

ved at give mulighed for vådområder. Lokal 

afledning af regnvand-løsninger (LAR) ses som en 

rekreativ ressource.

Forslaget har fokus på forbindelsen til det nordlige 

Aalborg Øst og på udviklingspotentialer af de 

eksisterende bycentre samt på beskæftigelse af 

de lokale beboere med blandt andet Land of Innovation. 

ORGANISATION 

Der redegøres for tidsplan og udviklingsproces 

for de tre delområder. Organisationsmodellen er 

et oplæg med businesscases og organisation for 

hvert af de tre delområder, som skal samarbejde 

for at skabe synergi – det er dog ikke beskrevet, på 

hvilken måde dette kan lade sig gøre. 


Dommerkomitéen finder, at forslagets analyse og 

vision har stor idérigdom og slagkraft, men med 

en noget uklar idé til gennemførelseskraften. 

Der gives en række innovative forslag til tiltag, 

målrettet de tre delområder, der præsenteres som 

et meget sympatisk om end noget optimistisk idékatalog. 

Hovedgrebet omkring landskabsdisponeringen 

friholder klart områdets sammenhængende landskabs-strøg/ådale 

og samler andre bebyggelser i 

eksisterende områder ved Universitetet, omkring 

Klarup Vest og i Storvorde, mens de mange programmer 

og tiltag i og omkring landskabet ikke 

i tilstrækkelig grad er knyttet til det konkrete 

landskabs fysiske form og formåen, herunder 

det eksisterende landbrug. Den omfattende landskabsstrategi 

er heller ikke i tilstrækkelig grad 

bundet op på at kunne tilbyde urbane kvaliteter 

for eksisterende og nye boligområder. 

Den foreslåede omlægning af letbanen kræver 

en omfattende byfortætning, som måske aldrig 

gennemføres, og derfor vil ventetiden for de foreskrevne 

integrationseffekter være urealistisk 

lange eller i værste fald ikke opnåelige. 

Idéerne i Land of innovation er derfor, på trods af 

den påskønnede store ambition og den gennemførte 

idérigdom, ikke umiddelbart let anvendelige 

og robuste strategier. 


49

Forslag 3 / 11553 City in between 


Allies and Morrison Urban Practitioners 

Bob Allies MA DipArch RIBA 

Underrådgiver: 

Juul | Frost Arkitekter v. Helle Juul, arkitekt MAA, 

Ph.d 

Rådgivere: 

SKM Colin Buchanan v. Adrian Cole (transport and 

movement; Landroom v. Peter Beard (landscape); 

Future Foundation v. Melanie Howard (future 

trends); Urban Delivery v. Simon Davis (delivery 

strategy); prof. Brian Edwards (sustainability) 

Ophavsret Allies and Morrison Urban Practitioners 

50 


Forslagets vision er at etablere et internationalt 

innovationsknudepunkt med et integreret fællesskab 

i det østlige Aalborg. 

Forslaget fokuserer på disse aspekter, og bearbejdningen 

af Klarup og Storvolde er derfor mere 

summarisk. Letbanen foreslås flyttet til Universitetsboulevarden, 

og en omfattende fortætning 

langs Universitetsboule-varden skaber integration 

mellem Aalborg Øst og Universitetet. 

1. From city to nature 

2. Redefinition of open space 

3. The in-between: working in different scales 

4. A new skyline for Aalborg Øst 

5. Seamless stitching 

Ill. 51: Fem bærende principper for forslaget.

HELHEDSPLAN 

Helhedsplan/Landskabet i forslag 3 optræder som 

et redefineret åbent landskab med tilslutning til 

fjorden, hvor forslaget fremtræder som et åbent 

roligt landskab - en mellemting mellem en park 

og et naturland-skab. Landskabet beskrives som 

’genskabelse af det åbne landskab’ (redefining 

the open landscape). Landskabsstrukturen skaber 

en regional park mellem Aalborg Ø og Klarup med 

tilslutning til fjorden – en grøn/blå situation, der 

etableres rundt om byen, der følger landskabets 

naturlige topografi og afspejler om-rådets historiske 

bebyggelsesmønster som et naturreservat, 

der skal adskille Universitetet og Aalborg Ø fra 

landsbyerne i Klarup og Storvorde. 

Der placeres blandt andet lokale haver, urbane 

frugtplantager, nye vandelementer og potentielle 

ride-faciliteter. Der foreslås nye orienteringspunkter 

på strategiske steder (blandt andre kirkerne) 

med høje bygninger ved Universitetsboulevarden. 

I mellemrummene mellem bebyggelser ligger bymæssig 

skov, fælles haver, frugthaver, kolonihaver 

og supplerende plantninger. 

Ny bebyggelse lægges primært langs transportkorridorer 

– Universitetsboulevarden, Kildeparken og 

en ny større bebyggelse, som anlægges i Romdrup 

Ådal. 

STRATEGI 

Forslaget har en tydelig strategisk tilgangsvinkel 

til opgaven og lancerer en serie nøglestrategier 

for at realisere visionen: 

• By/natur/landsbyer 

• Mellemrummet – arbejde med forskellige 

skalaer 

• Skabe intensitet langs transportkorridorer 

• Etablering af mødesteder for social udvikling 

• Blanding af ejerskabsformer og anvendelser 

• Urban akupunktur – problemfri sammenføjning 

• En ny skyline for Aalborg Øst 

Nøglestrategierne omsættes i 10 transformationsprojekter, 

herunder anden placering af 

letbanen til Universitetsboulevarden. Transformationsprojekterne 

fungerer både som kickstart 

og som en måde at drive processen på. Viden/ 

erhverv beskrives generelt som Knowledge Town 

koblet til Universitetet. Lokale ressourcer og det 

internationale aspekt beskrives ikke nærmere. 


Teamet foreslår, at der skal ske en ændring af landskabsdriften 

for at styrke en ny biodiversitet, der 

ikke rigtigt synliggøres, men formodes at omfatte 

’parklandskabets’ nye vådområder, skovplantning 

imellem andre kulturskabte områder, som græsning 

og energiafgrøder i landskabet. 

Forslaget anviser en ny stærk nord-sydgående 

forbindelse langs den eksisterende cykelrute for 

at imødegå social ensartethed, og det anviser et 

regulært madmarked med mulighed for billige 

stader, ’popup-restauranter’ og butikker, der 

appellerer til områdets studerende og etniske/internationale 

mangfoldighed. 

Forslaget udmærker sig ved en stor indlevelse i 

områdets sociale udfordringer, og forslaget har 

sat fokus på, at udviklingen skal bidrage til et 

løft af hele området, nedbrydning af sociale barrierer, 

lokal jobskabelse og kompetenceudvikling. 

Bl.a. foreslås det, at renoveringen gennemføres 

af lokale borgere, og at AAU bruger renoveringen 

til udvikling af ny viden, at der oprettes en genopretningsfond 

med fokus på business og social 

entrepreneurship, en ’community bank’, et ’centre 

for cultural exchange’ og en ’language school’ som 

en blanding mellem inkubatormiljø, boliger og arbejdspladser. 

ORGANISATION 

Der gives interessante forslag til forskellige 

styringsinstrumenter og tillige en 

organisationsmodel. Forslaget er imidlertid beskrevet 

på et temmeligt generelt niveau. Forslaget 

indeholder ligeledes en tidsplan med aktiviteter 

og transformationsprojekter. 


51


Forslag 3 har en tydelig vision og et handlingsorienteret 

oplæg med strategier og 

transformationsprojekter. 

Forslaget udmærker sig ved en klar og konsistent 

brug af konkrete nøglestrategier, hvor ikke mindst 

den nye skyline er særlig for forslaget – nøglestrategier, 

der virker præcise og gennemtænkte, og 

som bevidst stræber efter at lave synergi mellem 

en planlægningsproces’ mange dele. 

Dommerkomitéen finder dog, at strategierne og 

projektet i nogen grad har en for generel karakter 

uden nærmere beskrivelser eller uddybninger, 

hvor bearbejdningen af Klarup og Storvolde står 

mindre fremtrædende til fordel for fokuseringen 

på det østlige Aalborg. 

Dommerkomitéen finder også, at landskabsanalysen 

ikke lægger nok vægt på de naturgivne forhold. 

52 


Forslaget beskriver fx ikke på et strategisk niveau, 

hvordan man kommer frem til de kommende, formodede 

naturdrevne forhold fra det nuværende 

produktionslandskab. Derfor bliver forslagets 

store landskabsstruktur noget statisk/generel i 

sin fremstilling af et ’åbent’ landskab, der mangler 

mere nuancerede rumlige landskabsbetragtninger 

på både et identitets- og programmæssigt 

niveau. Formmæssigt lander resultatet derfor et 

lidt stift, formelt eller symbolsk sted midt mellem 

park og kulturnatur. 

Mobilitet og trafik er henholdsvist behandlet som 

motor og generator for udbygningsstrategier 

omkring blandt andet Universitetsboulevarden, 

hvorfor forslaget helt er bundet op på en omlægning 

af Letbanen. Dommerkomitéen finder, at 

dette ikke giver tilstrækkelig robusthed i forhold 

til planlægning af trafik, bosætning og faseudbygning.


Forslag 4 / 10097 Landskab in 

between 


Tegnestuen Vandkunsten 

Jan Albrechtsen, partner; Pernille Schyum 

Poulsen, partner; Morten Kjer Jeppesen; Emma 

Hansson; Luna Fruensgård; Camilla Libonati; Ulrik 

Fenger Mathiasson 


Hausenberg v. Nicolai Carlberg; Esbensen Rådgivende 

Ingeniører v. Olaf Bruun Jørgensen; Sloth 

Møller Rådgivende Ingeniører v. Gerd Schneider; 

Tyréns v. Per Eneroth; ICP v. Per Nyborg; professor 

Peter Maskell, M.Sc., Ph.d, Dr. Merch., CBS 

Konsulent: Hededanmark 

Ophavsret Tegnestuen Vandkunsten 


Med landskabet som et centralt kvalitetsbærende 

tema ønsker teamet bag forslag 4 at udvikle og 

konkretisere de eksisterende, bebyggede områder 

med et større identitetsmæssigt indhold og binde 

dem sammen med nye moderne infrastrukturelle 

tiltag. Forslaget har et handlingsorienteret 

strategisk afsæt i otte strategier, som bruges i 

udviklingen af helhedsplanen og delområderne. 

Inden for hver strategi lanceres en lang række detaljeforslag: 

• Boformer – Fortæt 

• Mobilitet – Forbind 

• Mødesteder – Overlap 

• Lokale ressourcer – Integrer 

• Landskabet – Genopret 

• Det internationale – Forstærk 

• Viden og erhverv – Bland 

• Bæredygtighed – Bæredygtig udvikling 

• Fra satellitby til selvstændig bydel 

HELHEDSPLAN 

Projektets titel er symbolbærende for projektets 

intention: Byen i landskabet - Landskabet i byen, 

som ’Landscape in between’. 

Landskabsstrukturen indgår derfor i en ’dialektik’ 

omkring emnerne: Byen i landskabet – Landskabet 

i byen. Landskabet skal have direkte afsmitning på 

byen og omvendt, fordi landskabet er det centrale 

’rum’ og den store attraktion i det østlige Aalborg. 

Byenhederne inklusive landsbyerne Klarup og 

Storvorde samles i en ny landskabelig struktur 

med udpegning af de helt unikke, landskabelige 

kvaliteter, hvor de åbne flader i landskabet binder 

de mange byenklaver og beboelsesøer sammen. 

Der sikres dermed sammenhængende ubebygget 

landskab fra Indkildedalen – Romdrup ådal 

– Limfjordslandet - og kiler i industriområdet ved 

Tran-holmvej fastholdes i fabriksbyen. 

Forslaget placerer ny bebyggelse ved de unikke 

naturkvaliteter som afslutninger af enklaverne. 

Bebyggelsesenklaverne bevares adskilt af de 

større landskabsstrøg. Klarup og Storvorde afrundes 

og i Klarup særligt i den vestlige del, hvor 

der i Storvorde udbygges flere steder omkring 

hele byen, bl.a. sydvest. Bebyggelses-fortætning 

sker i Universitetsområdet og i boligområderne 

i Aalborg Ø. Erhvervsområdet ved Tranholmvej 

fortættes ligeledes med byggefelter på kanten af 

landskabet. Desuden byder forslaget på nogle nye 

kombinationer af boligtyper og områder, fx ’storvillaer’ 

i socialt udsatte områder, høje huse i åbne 

landskaber, etc., der på overraskende vis udfordrer 

opgavens traditionelle, sociale spektrum ved 

at tænke ud af boksen. 

Forslaget gør mange steder noget ud af at imødekomme 

samspillet mellem boliger og grønne 

aktiviteter. I dag har rummene mellem Aalborg 

Øst-bebyggelserne mange grønne restarealer, 

som også kan danne barrierer, der giver manglende 

sammenhængskraft. På den baggrund anviser 

forslaget at bygge en parkbro, så den nordre Bundgårdspark 

forbindes med Universitetsområdet. 


53

Der tænkes bredt i rekreation/motion med mødesteder 

i byområderne og i landskabet, og flere 

rekreative stier foreslås etableret til gang, cykling, 

ridning m.m. og med adgang til Limfjorden. Der 

foreslås etablering af et vådlandskab i dale og ved 

fjorden – vådlandskaber, der ikke kun er strategiske, 

grønne bufferzoner og grønne friområder, 

men som dobbeltfunktionaliseres i afhjælpning af 

klimaproblemer. 

Der opfordres til mere biodiversitet ud fra devisen: 

Mere natur er lig med større biodiversitet. Skove 

nyetableres på Romdrup Bakke. Strandenge og 

åer genoprettes med søer og vådområder ved 

Limfjorden, hvor landskabet genoprettes med 

mere naturlige habitater. 

Forslagets ’kickstartere’ er mangestrengede og 

rummer stor indlevelse i forstadens problematik 

54 

Ill. 53: Fra satelitby til selvstændig bydel. 

og områdets sociale udfordringer. Udviklingen 

skal bidrage til at løfte hele området med nedbrydning 

af sociale barrierer, lokal jobskabelse og 

kompetenceudvikling sammen med en sikker fornemmelse 

for også at inddrage landskabet som 

kickstart. Kickstart-projekterne er: Parkbroen 

over Universitetsboulevarden, Den internationale 

Plads, Romdrup Å genoprettes, etablering af våde 

enge på Romdrup Enge, skovrejsning på Romdrup 

Bakke. 

STRATEGI 

Strategierne er klart og overskueligt indbygget i 

organiseringen af planlægningsfasens forskellige 

indsatser, der beskrives og navngives som separate 

strategier under følgende navne: Mødesteder, 

Lokale ressourcer, Viden/erhverv og endeligt Det 

internationale. Mødestederne beskrives med 

forskellige typologier og eksempler og er tillige

indplaceret strategisk i planen. Lokale ressourcer 

uddyber og beskriver, hvilke lokale indsatser 

man skal fokusere på og beskæftige sig med i udviklingsprocessen 

af de konkrete planer. Viden/ 

erhverv understøttes af en funktionsblanding, der 

udpeger flere muligheder, og i Det Internationale 

behandles, hvordan dette felt kan udbygges som 

forstærkning med blandt andet nye green-techvirksomheder 

og Basaren Aalborg Øst. 


Der foreslås blandt andet en low-tech-elbus, 

der kører i loop mellem Universitetsområdet 

og Aalborg Øst, men mere strategisk også nøje 

overvejelser over sammenhæng, synergi og rentabilitet 

mellem forskellige transportformer. 

Naturgenopretningsstrategierne opererer med 

de afledte konsekvenser: Mere dyreliv og biodiversitet 

samt med vådlandskaber som middel til 

at afhjælpe klimaproblemer som oversvømmelser, 

ligesom der blandt andet i udbredt grad forslås 

grønne tage på nybyggeri. Forslaget indeholder 

tillige interessante elementer omkring synlige 

elementer som håndtering af vand, miljømæssig 

bæredygtighed generelt, grønt kontor etc. 

Forslaget indeholder rigtig mange gode strategier 

for social bæredygtighed, der kobles med økonomisk 

bæredygtighed. Der foreslås blandt andet 

etableret en socioøkonomisk virksomhed, der 

kan styre driften af tre større urbane haver, hvor 

de lokale kan købe andele. Haverne fungerer som 

små integrationsmaskiner for områdets beboere 

og produktionen leverer til nærområdets restauranter 

og caféer. 

ORGANISATION 

Tidsplan med aktiviteter og kickstart-projekt beskrives 

i forslaget. Organisationsmodel og proces 

beskrives detaljeret. Under Østgruppen, som 

består af hovedinteressenterne, skal der være 

tre tematiske grupper rettet mod Trafik/Byggeri, 

Viden/Vækst/Erhverv og Byliv/Offentlige rum. 

Som en særlig del af organisationen oprettes et 

Grønt Kontor, som skal være et centralt dialog- og 

formidlingscenter. Et særskilt afsnit analyserer 

detailhandelsforsyningen. 


Forslaget giver et overbevisende bud på både lokalområdet 

det østlige Aalborg og på de mange 

generelle problematikker, der præsenteres i City in 

between - som en del af forstadskonkurrencernes 

store emne. Forslaget er ret enestående, fordi det 

også er et eksemplarisk forslag på en metode, der 

synes særligt vel-egnet til denne opgavetype. 

Forslaget opbygges igennem en strategisk 

metodik, hvor konkurrencens mange forstadsproblematikker 

behandles efter en pragmatisk 

tilgang, der konsekvent udpeger konkrete løsningsforslag 

systematisk behandlet på baggrund 

af stor viden, erfaring og kendskab til feltet. Én 

efter én går man i kødet på de forskellige problemer 

- og én efter én frembæres detaljerede og 

inspirerede muligheder efter dette systematisk 

organiserede tålmodighedsarbejde – en metode, 

der ikke leder til store visioner, men til arbejdsomme 

og gennemprøvede praktikker. 

Forslagets succes med at forstå både den lokale og 

generelle agenda synes at bygge på en meget stor 

evne til at lytte efter - eller i dette tilfælde netop 

evnen til at læse både programmet og stedet ind i 

forslagets konkrete strategier. 

Forslaget fremstår som et detaljeret og dygtigt 

gennemarbejdet projekt, der på stort set alle 

områder har en klar og handlingsorienteret 

beskrivelse. Analyse, strategier, helhedsplan, 

delområder og detaljeforslag er overbevisende 

bearbejdet og hænger godt sammen. 

Forslaget gør mange steder noget ud af at imødekomme 

samspillet mellem boliger, nye boformer, 

grønne arealer og aktiviteter, og i kraft af denne 

indlevelse og indsigt i forstadens kvalitetsdannelse 

er forslaget også markant. 

Dommerkomitéen finder forslaget robust, sympatisk 

og som et realistisk bud på den stillede 

konkurrence-opgave med fokus på sammenhæng 

og helhedstænkning, der opnås via en kvalitetsmæssig 

opdatering af enklavestrukturen, der 


55

opbygges på baggrund af områdets landskabelige 

potentialer og merværdier. 

Forslaget har desuden gennemtænkte, gode og 

realistiske kickstart-projekter, der tager sigte på 

at sammenbinde og genoprette byen socialt og 

stedsmæssigt i syd og nord med øst og vest og 

med landskabet i en overbevisende forståelse af 

naturgrundlaget og biodiversiteten, der hviler på 

områdets naturlige forudsætninger og muligheder, 

som fx vådområder i Romdrup Ådal og ved 

Limfjorden. 

Forslaget gør meget ud af at forfatte landskabet 

som et af forstadens centrale rum- og 

identitetsbærende elementer, der dels definerer 

boliggrundlaget og organiseringen af byområdet 

og bytypen, og dels som overgangen/kanten 

mellem by og land i rumlig henseende. 

56 


Dommerkomitéen har derfor udpeget dette 

forslag som delt vinder af fase 1 med invitation til 

at gå videre til fase 2 i konkurrencen.


Forslag 5/ 24687 City in nature 


SCHØNHERR 

Rikke Juul Gram, partner, landskabsarkitekt MAA; 

Torben Schønherr, senior partner, arkitekt MAA 

MDL; Birthe Urup Nygaard, konkurrenceansvarlig, 

landskabsarkitekt MAA; Ingrid Terpager Hansen, 

landskabsarkitekt cand. Arch; Stine Hedelund Andersen, 

stud. Arch; Rasmus Stougaard, arkitekt 

MAA, Henning Thomsen, arkitekt; Heidi Daggry, 

mediegrafiker 


Rambøll v. Ann Nolan, associate, BEng, CEng, 

MICE; Thomas Leerberg, projektchef, arkitekt 

MAA; Waleed Yagoub, senior engineer, BSc, MSc, 

Ph.D., CEng, MIMechE, MCIBSE, MInstP; Matthew 

Harris, transport planner, BA, MSc 

BIG v. Andreas Klok Pedersen, partner, arkitekt 

MAA 

Konsulenter: 

Tredje Natur v. Flemming Rafn Thomsen, partner, 

arkitekt MAA MDL; Ole Schrøder, partner, arkitekt 

MAA; Anna Magdalene Sissela Michalsdotter Andersson, 

arkitekt; Monica Galiana, arkitekt 

ACT v. Rasmus Andersen, partner, arkitekt MAA 

Specialister: 

BBN Consult v. Bjarne Boye Nielsen; Malene Freudendal-Pedersen, 

adjunkt 


Forslaget har fokus på landskabet og de grønne 

byrum. I indledningens forord angives temaet: 

’Landskabet udfoldet som en bæredygtig, oplevelsesrig 

og sammenhængsskabende struktur er 

dette forslags hovedgreb’. 

Den omfattende analyse angiver forudsætninger 

og handlingsmuligheder inden for flere områder: 

• Forstaden – svag sammenhængskraft, ikke 

bæredygtigt 

• Landskabet – uudnyttet potentiale 

• Vandet – LAR-kredsløb, rekreation 

• Boformer – fra individualisering til fællesskab 

• Mobilitet – cykel, eldrevne køretøjer 

• Mødesteder – kritisk masse, modalskiftet 

som mødested 

• Lokale ressourcer – klynger, teknologiske 

knudepunkter 

• Programmatiske bindinger 

HELHEDSPLAN 

Landskabet behandles grundlæggende og 

mest overbevisende i dette forslag. Idet forslaget 

opererer med landskabet som ’den store 

fortælling’- altså nøglen til at forstå forstaden, 

som grundlag for en helt ny, gedigen, bæredygtig 

udvikling – en udvikling, der ser forstaden ikke 

som projekt, men som et ’landskabsobjekt’ med 

kulturelt definerede naturdrevne muligheder, der 

byder på ganske realistiske og robuste muligheder 

for forstadsboligtilbud. 

På baggrund af et analytisk fremskrevet greb af 

dannelseslandskabets topgrafiske strukturer behandles 

landskabet som det afgørende ’grundlag’ 

eller redefinerende lag for disponeringen af eksisterende 

som kommende bosætningsområder. 

Landskabet betragtes her som de ’dybe’ strukturer, 

der definerer grænsedragninger mellem bosætninger. 

Forslaget tager udgangspunkt i de lokale 

forudsætninger: Aalborgs bebyggelsesmønster, 

den historiske udvikling med geologi, topografi og 

mere sanselige medspillere som vinden og vandet 

for at undersøge og tilrettelægge, hvordan man 

kan bygge i landskabet på nye måder. 

Forslaget indeholder begreber som Naboskabet 

med naturen: Det storladne og ressourcefyldte 


57

landskab som en strukturerende katalysator for 

identitet, sundhed og oplevelser. Landskabet som 

medspiller, hvor samspillet by/land illustreres som 

et sammenhængende landskab fra Indkildedalen 

– Romdrup Ådal – Limfjordslandet, hvor landskabet 

genoprettes med mere naturlige habitater. 

Ny bebyggelse lægges i kanten af Romdrup 

Bakke med en ny bebyggelsestype, der udlægges 

med en byfortætning, der prøver at formulere 

et fællesskab. Ny bebyggelse lægges ligeledes i 

universitetsområdet og som en fortætning i erhvervsområdet 

ved Tranholmvej. 

58 

Ill. 55:Forslagets landskabssyn. 

’Klarvorde ’ er et interessant bud på nye, selvstændige 

boenheder på bakkekanten rundt om 

Romdrup Bakke. Det anviser en bevidst naturstrategi, 

der giver klare rumlige betragtninger om 

kanten mellem by og land – en særlig udfordring, 

fordi det lægges på beskyttede områder. 

Forslaget peger på den tætte by med kant mod 

landskabet som en klar illustration af samspillet 

mellem by og land og forskellen mellem at bo 

i landskabet/naturen og inde i byen omkranset af 

grønne kanter. Disse principper er overbevisende 

som diagram, mens de rumligt og identitetsmæssigt 

er vagt illustreret.

STRATEGI 

Mens landskabstænkningen er indgående udfoldet, 

er forslagets øvrige strategiske indhold 

meget generelt beskrevet. I forslaget bearbejdes 

Mødesteder og Viden/erhverv således på et helt 

generelt niveau. 


Forslaget kommer med et interessant bidrag til 

både en generel bydiskussion og til det specifikke 

spørgsmål om Aalborgs bæredygtige udvikling, 

fordi det tydeligt peger på en anden måde at gribe 

spørgsmålet an på. Forslagets fokus på ‘natur’ er 

her det springende punkt. Idéen er ikke endnu en 

gang at regulere landskabet denne gang mere effektivt 

– så der ikke sker oversvømmelser, men 

at ændre landskabet langt mere grundlæggende 

– ikke som landskab, men som ’natur’. Som et 

princip, der giver områder, der i dag er reguleret af 

mennesker (primært landbrugsindustri) tilbage til 

naturlige kredsløb. En art kvalificeret tilbagetræknings-plan. 

Forslagsstillerne mener, at mennesket skal bo i 

tæt relation til disse nydannede / genoprettede 

naturområder. Forslaget peger ikke blot på en 

mere etisk, men også mere æstetisk måde at gå 

til bæredygtigheds-spørgsmålet på, hvor denne 

’naturbærende’ bymodel muligvis vil kunne have 

en større positiv indflydelse på vores adfærd, end 

den almindeligvis anvendte fortætningsdoktrin 

har. 

Forslaget giver mulighed for, at borgerne i hverdagen 

kommer tæt på eller helt ud i naturen, og 

dermed forstår sig selv som en del af den ’nye’ 




59

naturs præmisser: Her igennem skabes et bevidsthedsmæssigt 

fundament, der kan danne grundlag 

for al den adfærdsændring, der er nødvendig for 

at skabe en bæredygtig forstad. 

Forslag 5 stiller overordnet/principielt det utålmodige 

spørgsmål: Er det måske på tide, at vi forsøger 

at finde ud af om forstadsbyen, hvis vi bygger den 

på en helt særlig måde, faktisk kan hjælpe os med 

at genskabe naturen og biodiversiteten som bogrundlag? 

ORGANISATION 

I forslaget beskrives tidsplan og proces grundigt 

med angivelse af specifikke projekter. Organisationsmodellen 

angiver en rådgiverstyret proces, 

der kobles til den kommunale organisation. Under 

Lokale ressourcer foreslås et investeringsselskab 

og forskellige finansieringsmuligheder for at kickstarte 

udviklingen. Det Internationale bearbejdes 

ikke specifikt. 


Forslaget har særligt fokus på landskabet som 

udviklingsredskab og er konsekvent udviklet med 

dette som udgangspunkt. Redegørelsen er systematisk, 

indsigtsfuld og velargumenteret. 

Dog kan man kritisere forslaget for indimellem 

at overdrive ’den store fortællings’ muligheder 

og dermed lade strategien få et opulent bagslag. 

Dommerkomitéen mangler fx en belysning af 

enkelheden i anvendelsen af de mange grønne 

strategier og tiltag ikke mindst, hvordan de lader 

sig organisere i henhold til en almindelig planproces, 

så de ikke kun fremstår som æstetiske 

elementer. 

Det er især forslagets indgangsvinkel og ambition 

til det bæredygtige, der har fascineret dommerkomitéen. 

De sidste 50 år har planlæggere og 

politikere udtrykt idealer om fortætning frem for 

spredning og decentralisering som en udmærket 

60 

følge af by-og landzoneloven, uden at de strategier, 

ligegyldigt hvordan de blev solgt, rigtigt har 

kunnet udrydde drømme om at bo tæt på jorden 

og naturen. 

Forslag 5 bryder modigt denne tankegang ved 

at undersøge, hvordan en decentral byudvikling 

måske både kan være bæredygtig og komme de 

essentielle forstadsdrømme om at bo i naturen 

i møde. Essensen af forslaget læser dommerkomitéen 

som en mulighed for på ny at etablere 

forstaden som ’havebyen’, ikke blot som en gennemreguleret 

kolonihaveby, men nu i en opdateret 

bæredygtig vision med naturen som city-in-nature. 

Dommerkomitéen har derfor udpeget dette 

forslag som delt vinder af fase 1 med invitation til 

at gå videre til fase 2 i konkurrencen.

Dommerkomitéens underskrifter 


61

Dommerbetænkning - Fremtidens Forstæder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?