Hvad skal der til for at gøre jordbruget attraktivt for ... - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Hvad skal der til for at gøre jordbruget attraktivt for ... - LandbrugsInfo

Hvad skal der til for at gøre

jordbruget attraktivt for unge?

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Strukturen af oplægget

Baggrund

Oplægsholderen

Trenden for rekruttering af unge til jordbrugsuddannelserne

Generelle træk ved tidens unge

Vidensbrikker af betydning for unges forhold til

jordbrug

Strategiske overvejelser: hvad skal dertil for at

gøre jordbruget attraktivt for de unge?

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Tilgangen til jordbrugets

erhvervsuddannelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Faglærte Landbrugsudd. (EUD-hovedf.)

Landbrugsuddannelse (ny+gl, EUDhovedf.)

Dyrepasser (EUD-hovedforløb)

Diverse gartner-hovedf.

Til sammenligning:

Ungdomsårgang 2010

ca. 72000

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Rekruttering handler ikke kun

om erhverv

”..i landområderne måske nødvendigt

aktivt at gå ind og skabe gode

oplevelser for unge, da der ikke er

samme varierede udbud af aktiviteter

og fællesskaber, hvorigennem man

kan opnå succes og anerkendelse.”

www.mulighedernesland.dk

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Samfundsskabte træk ved

tidens unge (I)

Af-traditionalisering i samfundet (T. Ziehe, A. Giddens):

Nedbrydning af Store Sandheder/Fortællinger, autoriteter, traditioner…

For den enkelte unge:

Frisætning – alt tilsyneladende åbent

Identitet som individuelt ansvar og løbende refleksivt projekt

”Generation Search” & ”Radar-unge” (Riesman)

Krav om formbarhed & udvikling, personlig autenticitet,

selvstændighed & ”rene relationer”

Valg (fx af uddannelse og erhverv) afgørende dele af

identitetsarbejdet

Fra ”Hvad skal jeg lave?” til ”Hvem vil jeg blive?”

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Uddannelsesvalg som

identitets-projekt

”…de unges overgang fra grundskole til

ungdomsuddannelse

[udgør] mere end blot et uddannelsesskift. Den

udgør samtidig en form for overgangsrite, der

markerer starten på ungdomslivet, et brud med det

velkendte folkeskoleliv, ligesom frigørelsesprocessen

fra forældrene rykker op i gear. For mange unge

indebærer dette også en søgen efter at udforske

spørgsmål som: Hvem er jeg? Eller: Hvem vil jeg

gerne være? Og i den proces spiller andre unge en

vigtig rolle som nogle, man kan spejle sig i, identificere

sig med – eller distancere sig fra!” (p.25)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Samfundsskabte træk ved

tidens unge (II)

Medie-intensiveringen i samfundet (fx A. Giddens, K. Gergen):

Adgang til hele verden – her & nu!

For den enkelte unge:

Umådelige mulighedshorisonter & rige sekundære erfaringer

”Du er på ift. verden og venner – hele tiden!”

SMS, Facebook, E-mail, TV2-News…

Medie-stress og identitets-pres

”Rollespillende unge” (Goffman), ”Splittede/Relationelle unge” (Gergen)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Unges forbrug af elektroniske medier

Unge, 15-18 år, DK (Fridberg et al, 1997)

”Dagligt forbrug”:

3 timers TV

1 times video

FØR opkomsten

af sociale

medier!!!!

1 time ved computeren

2 timers radio-lytning

- Håndtering af

mange kanaler

- Parallelprocessering

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Samfundsskabte træk ved

tidens unge (III)

”Globalisering og risikosamfundet” (fx U. Beck, A. Giddens, N-

Luhmann):

Moderne teknologi indebærer også risiko (fx Tjernobyl)

”Det nye” er ikke nødvendigvis bedre end det gamle –

”fremskridt” er relative

Risiko er ofte global af natur

For den enkelte unge:

Usikkerhed

Realistisk tillid OG kritisk stillingtagen (fx miljøproblemer,

forbrugsproblematik…)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Højest prioriterede værdier

blandt unge

Gymnasie-ungdom, Krogh (2006), N=343, faktoranalyse

bundter med middelscore > 5 ud af 6)

H-M-L %

75-24-1 Relationer I: venskab, loyalitet, tryghed, ærlighed, ansvarlighed

42-47-11 Relationer II: tilhørsforhold, anerkendelse, accept

61-38-1 Autonomi/selvcentrering : frihed, selvrespekt, egne mål, harmoni,

behovsopfyldelse, (personlig) sundhed

45-46-10 Potensering: spænding, turde, nydelse, variation

38-55-7 Vidensperformance: succes, ambitioner, kunnen, pligtopfyldenhed, visdom

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


De generelle værdier –

(lettere karikeret)

”Ska´ vi ikke

hygge os i

dag?”

”Gider I mig

godt, når jeg er

sådan?”

”Kan vi ikke få lov til at

bestemme mere selv?”

”Der må altså godt

være lidt gang i

den – her og nu!”

”Jeg går efter at blive god

& få succesoplevelser”

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Unges videnstrategier (Krogh (2006))

Viden skal

gøre godt for

noget eller

nogen

Viden skal

kunne bruges

ude i verden

Viden skal kunne forbindes med det

personlige livprojekt!

Viden for

videnens

egen

skyld

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Fremtidsjob og kønsforskelle

•”Kønstraditionelt

•Medie-påvirket

•Realistisk”

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Hvad betyder noget, når du

skal vælge arbejde?”

Kilde: se

ovenfor

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Forestillinger om fremtidigt

arbejde (Schreiner & Sjøberg (2010), 15 årige, ROSE-opsamling)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Gymnasieelever om

Det gode arbejdsliv

(Pless, 2001, DK) Livslang

•Sjov og spænding – her og nu.

•Sociale aspekter er vigtige – i form af kolleger

OG i selve arbejdsfeltet

•Personlig udvikling – et mål i sig selv

freelancing

•Afveksling (ud med rutiner), kreativitet, frihed,

udfordring, selvaktualisering.

•Arbejde som en integreret del af identiteten:

det handler ikke om penge og sikkerhed

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Viden om jordbruget og

jordbrugsuddannelserne

Over 90% af danskerne anser

landbrug og landområder for vigtige

for fremtiden, MEN:

Der er et lavt vidensniveau om jordbruget

(indkomst, produktion & antal beskæftigede…)

Unge i 15 årsalderen mangler viden om

erhvervsuddannelserne i almindelighed (Pless &

Katznelson, 2007)

Forældrene mangler generelt indsigt i

uddannelsesmuligheder (Pless & Katznelson, 2007)

•Personlig

udvikling?

•Mulig videreuddannelse?

•Sociale

relationer?

Hvad kan jeg

være stolt af

at kunne?

•..

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Ved de fx at

"Hele 17% af de adspurgte private og offentlige

virksomheder tilkendegiver, at de det seneste år har

haft vanskeligt ved at tiltrække arbejdskraft med

kompetencer på det jordbrugsvidenskabelige

område...Rekrutteringssituationen må desuden

forventes at strammes yderligere de kommende år.'"

[Cowi-rapport, efterår 2007].

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Uddannelsernes lave status ift.

andre ungdomsuddannelser

•Hierarkiseringen af

ungdomsuddannelserne.

”De gymnasiale uddannelser opleves

som ’det naturlige valg’ af unge med et

højt karaktergennemsnit, mens valget af

en erhvervsuddannelse føles som et

skridt ned af rangstigen, hvis man har

karaktererne til at komme ind på

en gymnasial uddannelse…

Kun 2 % af de unge med et

karaktergennemsnit over 9 søger ind på

EUD efter 9. klasse.”

•EUD åbner den korte bane – men

opleves at lukke den lange!

”mange unge oplever, at en

erhvervsuddannelse er ensbetydende

med en lige vej til et på

forhånd afgrænset mål. Det kan i høj

grad tiltrække nogle unge, men

mange unge er, som vi også har

været inde på tidligere, bange for at

afskære sig fra muligheder i

fremtiden.”

(2007)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Rollemodeller - mediebilleder af,

hvem man bliver i jordbruget

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Kvinde i jordbruget?

Stordrift & mekanisering

Kvinder som:

Arbejdskraftreserve?

Maskinarbejder?

Bedrifts-bogholder?

Nurser af børn, dyr og urtehaven?


•Personlig

udvikling?

•Mulig videreuddannelse?

•Sociale

relationer?

Hvad kan jeg

være stolt af

at kunne?

•..

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Værdirigtig udvikling af

landbruget

”Et overvældende flertal støtter

agrikulturel udvikling”, der:

- sikrer naturbevarelse (93%)

- hjælper landbrugere til imødegå konsekvenser af

klimaforandring (89%)

- 28% af danskerne anser landbruget for ”én af de væsentligste

årsager til klimaforandringer”

- tilgodeser økonomien i landområderne (89%)

- knytter økonomisk støtte sammen med overholdelse af

regler for miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og

dyrevelfærd (87%)

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Holdningen til miljøbeskyttelse

blandt 15 årige

(Schreiner & Sjøberg (2010), 15 årige, ROSE-opsamling)

Studier viser:

I alderen 13-

16 år øges

den etiske og

økologiske

bevidsthed

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Tilløb til

Strategiske overvejelser

Viden – hvordan?

”Primary School Agriculture”/jordbrug i folkeskolen,

lærebøger, praktik, naturfagsundervisningen

Medie-synliggørelse af:

erhvervets faglige kerne(r) (”formåen at respektere”)

Erhvervet som andet og mere end primær produktion

Hvem man kan blive - gennem brug af gyldige rollemodeller af

begge køn

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Tilløb til

Strategiske overvejelser

Tackling af uddannelsesproblemer – hvordan?

Status:

Tydeliggørelse af faglig kerne/kompetence

praksis-teoretisk balance?

Flere anvendelses- omstigningsmuligheder?

Åbning af karriereveje:

På langs: Produktion-forarbejdning-rådgivning-kvalitetssikringforskning

&udvikling:

Ny professionsbachelor-uddannelse

Merit, fx landbrugsteknologer på Jordbrugsvidenskabelige uddannelser

Undervisningskvalitet

Frafaldsovervejelser i EUD-systemet for halvdelens vedkommende knyttet til dårlig

undervisning og manglende tiltro til at kunne gennemføre

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


Tilløb til

Strategiske overvejelser

Tackling af problemer knyttet til erhvervet:

Værdirigtig produktion

Miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd

Produktion som ide-realisering?

Definere attraktive kvinderoller

Sociale fællesskaber på unges præmisser

Ejerforhold – stavnsbinding i en flygtig tid?

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information


TAK

Lars Brian Krogh

Herning 11.1.2011

Anden information

More magazines by this user
Similar magazines